1. IT, netvrkslring og sociale medier -i den kliniske uddannelse af sygeplejestuderende?Cand. mag, Ph.d., Lektor E-Learning Lab Center for User Driven InnovationLearning and Design www.ell.aau.dk Institut for kommunikation Aalborg Universitetryberg@hum.aau.dk Twitter: trybergDiigo: tryberg

2. Kort om mig Lektor ved institut for kommunikation (AAU) Tilknyttet e-Learning Lab Center for Brugerdrevet Innovation, lringog design (www.ell.aau.dk) Cand. mag 2003 fra Informationsvidenskab speciale om IKT igymnasiet Har arbejdet med unge, it og lring (PhD afhandling) Interesserer mig for nye teknologier, deres betydning og nyemuligheder ifht. design af ikt og lring mobile learning, web 2.0,social networking og sociale medier Arbejder bl.a. med brugerdreven innovation til at understtteunderviseres brug af sociale medier ifht lring (designing forlearning og empowerment/bemyndiggrelse) 3. Kort om jer Hvor mange: Er p et socialt nevrk (Facebook, Google+, LinkedIn?) Besger ofte YouTube? Har uploadet til youtube? Besger ofte Wikipedia Har redigeret p wikipedia? Lser blogs? Har en blog? Abonnerer p RSS-feeds? Bruger Google Docs (online dokumenter) Bruger online fildeling - Dropbox eller lignende Bruger social bookmarking Bruger Twitter? 4. Program Problematisering af myter om teknologier, ungdom og lring digital natives Kort overblik e-lrings generationer srligt fokus pnetvrkslring og connectivisme Inspirationsoplg bred introduktion til sociale medier og lring Krver didaktisk omtnkning af fagpersoner Sociale medier i undervisningen hvorfor? Sociale medier i sygeplejeuddannelsen nogle srlige udfordringer Sammenbinding ml teori og praksis Mindske frafald i den kliniske uddannelse Mere mobilitet i uddannelse og arbejde 5. DE DIGITALE INDFDTE OGDE DIGITALE IMMIGRANTER 6. Myten om de digitale indfdte Problematisering af myten: De unge er digitale indfdte som automatisk ved, hvordan de skal bruge it ifht egen lring 7. Digital natives vs. Digitalimmigrants - Prensky Digitale indfdte - fdt midt i 80erne - har det digitalesprog og praksisformer fra computere, computerspil oginternettet som modersml og habitus Tnker og behandler information helt anderledes -deres hjerner har fysisk forandret sig De digitale indfdte parallel-processerer og multitasker Foretrkker det visuelle frem for det tekstuelle Fungerer bedst i netvrk, Krver hurtig feedback samt belnning, Foretrkker leg og spil frem for serist arbejde 8. De digitale immigranter Digitale immigranter er ikke opvokset medteknologiens sprog som modersml - harerhvervet det som andetsprog. Kan erhverve sig det digitale sprog ogvremder, men taler med accent De printer deres mails Kalder folk ind p kontoret for at vise dem en webside(frem for at sende et link) Ringer for at hre om folk har modtaget deres e-mail 9. Problemet med uddannelse - the single biggest problem facing education today is that our DigitalImmigrant instructors, who speak an outdated language (that of the pre-digital age), are struggling to teach a population that speaks an entirely newlanguage.(Prensky, 2001, p. 2) Uddannelse keder de unge Udfordrer dem ikke og de er fremmedgjorte fra traditionel uddannelse Lrerne og institutionerne m forandre sig for at tilpasse pdagogik oglring til mind-settet hos de digitale indfdte Godt med positivt ungdomssyn og at se brn og unge som ressourcer men ogs en rkke problematikker Men Prenskys bud er pdagogisk set et digital immigrant svar, der mesthandler om smartere mder at lre det samme pog hvem er Prensky? 10. Alders-quizzen Et online fllesskab kan p ingen mdesammenlignes med et rigtigt venskab, og flere ogflere unge lever et dobbelt liv [] Jeg synes, at det erskrmmende, at flere og flere personer har svrt vedat agere i den virkelige verden, og derfor sger tilflugt iden virtuelle verden Da jeg var barn havde vi en naturlig trang til at legeog det gjorde vi, bde ude og inde. I dag har mangebrn stor tendens til at bruge mange timer forancomputeren - og deres forldre lader dem gre det.Brns adgang til internettet er til tider alt for nem, ogda de stadig ikke har lrt at vre kritiske overfor nyeting, s forvolder det dem sommetider problemer 11. S Mange unge kompetente og kreative i forhold til IT og medier Men store forskelle internt i denne generation (digital divide) Teknologibrug ikke s kreativt og omvltende som metaforen antyder mest socialt og underholdning Forskellige elever med forskellige grader af it-kompetence og ikke mindstinteresse Fra kun facebook til vifte af systemer Teknologi-brug ikke interessant i sig selv der skal vre en mening Vi skal absolut ikke undervurdere, at unge faktisk kan noget og vil noget og kommer med andre erfaringer, samt mere medialiserede tilgange tilmaterialer og hvordan man finder viden! 12. E-lringsgenerationerSOCIALE MEDIER ETHURTIGT OVERBLIK 13. eLrings generationerrtiType Teknologi begreb Lringsforstelse1960erne Computer baseret trning Teknologien som en Behaviorisme Automat1970erne Intelligent computer Teknologien somKognitivismebaseret trningintelligent, adaptiv automat1980erne Mikro verdener / Teknologien som redskabKonstruktivisme (Piaget) / Konstruktionismecomputeren som for produktion, teknologien(Papert)Produktivt Vrktj som legetj1990erne Computer Supported Asynkrone vrktjer forSocial konstruktivisme,Collaborative Learning kommunikation og Den kulturhistoriske tradition/virksomhedsteori(CSCL) samarbejde Situeret lring2000erne Virtuelle lringsmiljer Virtuelle LringsmijerSocial lringsteori/blended learning(vle og LMS) - teknologier.Ikke-institutionel lring2000erne Netvrk, Flydende, Social Software and Web 2.0Networked Learning multimedlemskab ogsammensatte Kollektioner afboundary crossing formel/uformel systemer, der ervrktjer der kanonline/offlineaggregeringer afudveklseSocial lringsteori, social konstruktivisme,services Connectivisme 14. Transformation p web: web 2.0, social software, sociale medier Alt skal tages lidt med et gran salt evolution eller revolution? (web hasalways been about sharing and collaborating Tim Berners Lee) Skift i fokus og brugerens rolle Personalisering/individualisering samtidig med at dette fundamentalt ersocialt/kollektivt individet i isolation giver ikke mening Synliggrelse af egne netvrk, relationer, interesser (identitet) Fra konsument til producent bruger genereret indhold Skift i indhold: information fra center til mere distribuerede strmme,konversationer, interaktioner og samarbejde/deling Skift i teknologi: Lettere teknologi gr indholdsproduktion, spredning ogcustomisering import/eksport er nemmere 15. Nogle ngle og buzz-ord Technologisk dimension: Blogs, podcast, wikis, tags, RSS-feeds (m.m.) Rich Internet Applications (RIA) Google docs, web-office web as platform(Ajax, Java-script) Mashups, widgets, hackability, benhed, syndikering/aggregering Konceptuel dimension: Bruger Genereret Indhold - Deling I mange former (lyd, billede etc.) Bruger Genereret Relevans (ratings/reviews/sortering) Folksonomier Bottom-up architecture of participation Brugeren i centrum - det forbundne individ i centrum Lettere udveksling af indhold (RSS feeds, Widgets) Blanding mellem det produktive og underholdningen Populre services Social networking sites (myspace, facebook, del.icio.us, arto) Personaliserede ressource centre (Igoogle, Live, NetVibes, Yahoo 360) Import og samling af medier, ressourcer og nyheder fra forskellige kilder 16. Ikke kun en teknologisk forandring Netvrksindividualisme (Castells) Individualisering af livsbane Individet tilrettelgger og bestemmer mere selv uafhngig af tradition ogfamilie (modernitet - Giddens, Beck, Baumann Horisontalisering af viden - fra eksperter/autoriteter til gensidig forhandlingaf mening fra top-down til mere horisontaliserede mnstre Wikipedia vs. Britannica Netdoktor som udfordring for lger (mere kommunikation ogmeningsforhandling) Nye sociale medier og netvrkstjenester en synliggrelse, radikalisering ogmaterialisering af dette! Masse-populariseringen af internettet og de nemmere vrktjer ogsforstrkende faktorer 17. Individ i centrum af strmmeStyrke af bnd Hjemmebase Limet sammen af RSS, Widgets, open standards, open APIs stmme der hele tiden udvikler sig Eget indholdVenners indhold Gruppers indholdInteressefllesskabers indholdkollektivetsindhold 18. Netvrksblik p lring Nye sociale arkitekturer for lring og videndeling Fra Social bounded spaces til flydende netvrk og relationermellem aktrer i netvrket connectivisime - netvrkslring Grupper/netvrk/hubs bliver fortolkningsrammer ellerfortolkningsfllesskaber for appropriering af viden Videns-reprsentationer emergerer fra kollektiver Skift i fokus fra interne processer til boundary work 19. Tre overordnede funktioner Netvrk og synliggrelse Strmme der synliggr relationer mellem folk og mellem folk og materialer Dialog og interaktion Kommunikation og feedback Producere og dele Skabe og udveksle Baseret p Dalsgaard og Sorensen 20. Sociale konstellationer nyearkitekturer for lring Gruppen Medlemskab, strke bnd, tt samarbejde Team, projektgruppe Netvrket Flydende medlemskab, mere lse bnd, inspiration og udveksling Vidensnetvrk, interessegrupper Kollektiver Eks. Tag-clouds, Google Search Rank - Ikke bevidst medlemskab ingen bnd, aggregering af ukoordinerede individuelle handlinger, twitter-tags? Lrende i centrum: Skabelse aftransparens ml. niveauerne Picture taken from: (Andersson, 2008) http://terrya.edublogs.org/2008/03/17/networks-versus-groups-in-higher- education/ 21. NOGLE PRAKTISKEEKSEMPLER 22. Personaliserede ressourcecentre Web-desktop Individualisering, privatisering Individuel tilrettelggelse af strmme ogapplikationer 23. Individet i centrum af netvrket Individet er i centrum: Profiler med varierende grader af oplysninger Men individet uden det sociale netvrkgiver ikke mening!...facebook, arto etc. Vennelister Statusopdateringer News-feeds (awareness) strmme ben og privat kommunikation Dele Billeder, sende applikationer, spil P youtube, flickr er der ogs grupper,netvrk etc. (men mske mereinteressefller end venner!) Ego-centriske netvrk Objekt-centriske netvrk 24. Forbindelser og relationersynliggres: Forbindelse mellem venner Relationer til grupper Kommentarer og testimonals Kontinuum af intimt/personligt tilneutralt/professionelt Forbindelser til indhold/data (RSS) updates fra andre (status, indhold,lokation) Plazes.com, Twitter Events p FB Personaliserede og selv-tilrettelagtestrmme af information/data Newsfeed 25. Brugergenereret relevans user ratings & reviews P mange sider bestemmes forsiden afkollektivet af brugere Youtube, Digg, delicious, Flickr Usynligt kollektiv - aggregering afindividuelle ikke-koordineredehandlinger skaber siderne: Tag-clouds Populre videoer Skaber orden i kaos (clusters) Skaber nye relationer og forbindelser(eller genskaber eksisterende) Relaterede ngleord, relaterede videoer,relaterede personer (FB), relaterede kb(Amazon) 26. Online videoer Undervisnings-videoer ogprsentationer Lave sm video-opgaver prsentere et emne,projekt,fremgangsmde Videoer fra praksis 27. Google Docs Web-baseret kollaborativ skrivning Foregr synkront (samtidigt) Online/offline lager af dokumenter (tekst,regneark m.m) Til at lave sm sprgeskemaer Arbejde sammen om en opgave Man kan ogs oprette bne dokumenter,hvor alle med linket kan redigere Kan findes p docs.google.com 28. Blogs Post af indlg i kortere ellerlngere form Nyeste frst Tillader oftest kommentarer Mere end dagbger ogbitterfisser Mange professionelle har blogs,hvor de deler tanker ideer F.eks. Anne Marie Cunninghamom medical education Gratis blog-tjenester:wordpress.com, blogspot.comhttp://wishfulthinkinginmedicaleducation.blogspot.com 29. Zotero eller Diigo Online reprsentation afbookmarks eller referencer Del, forbind og udforsk andresbogmrker og referencer Flg med i hvad dit netvrkbookmarker eller se hvad der erpopulrt (tags) Brug: del med verden, en gruppe,mske et semester det udvidedeklasserum trkke p et kollektiv Generere strmme af potentieltrelevant materiale Zotero.org, diigo.com,delicious.com 30. Lifestreaming microblogging - Twitter.com Microblogging vrktj til 140 charstweets (status updates) Flge folk (ikke ndv. gensidigt) Lance Armstrong, HowardRheingold etc. Lave fokuserede strmme (e.g.#huminf #iranelection) Brug: Holde sig opdateret gennemskabelse af professionelt netvrk udvidet klasserum der spnderover klasse, semester mellemuddannelser Fokuserede strmme til events Til interessefllesskaber #skolechat 31. Mulig betydning for lring ogundervisningi sygeplejeuddannelsen 32. Sociale medier i undervisningen hvorfor? Et par bud: Aktivere de lrende og gre dem til (med)producenter af lring fremfor konsumenter Invitere de lrende til at bidrage til at lre i fllesskab synliggre at de kan vre ressourcer for hinanden At spille p andre registre og kompetencer lyd, video, billeder, spil lringsstile om I vil... At medvirke til at ndre lrerrollen fra sage on the stage to guide on side At medvirke til at de lrende bliver selvprogrammerede lrende, der kan danne egne lringsnetvrk Skabe nye relationer mellem studerende og undervisere og strre gennemsigtighed mellem parterne At medvirke til, at de lrendes interesser, projekter (problem), motivation og erfaring gres til udgangspunkt for undervisningen tage udgangspunkt i de lrende 33. Srlige udfordringer i sygeplejeuddannelsen Strkere sammenbinding mellem teori ogpraksisKunne bevge sig mellem individ, gruppe og netvrk work based learningDigitalt portfolio identitet over tidSygeplejere reflekterer over praksis blogs, twitter som bindeled mellem skole og klinik Mere mobil lring og udveksling (it iborgerens hjem) 34. Det udvidede undervisningsrum Tnke ud over uv-rum eller klinik til f.eks. deling,udveksling og diskussion p tvrs af disse Tnke bde i den enkeltes samt den kollektiveressource indsamling, diskussion og verificering Ressourcer gres til genstand for debat og meningsforhandling i lrende netvrk Tnke lrer-rollen ikke kun som formidler, mensom facilitator og igangstter (designer) aflringsaktiviteter Som rollemodel, der kender til det interessante 35. Wenger, 2005 Udvikling af identitet oglring sker gennemmultiple medlemskaber ioverlappende,modstridende,praksisfllesskaberover tid.Picture from Wenger, 2005This simultaneous focus on constellations of communities of practice andindividual trajectories will place emphasis on aspects of the theory that have notreceived as much attention as communities of practice per se: boundary structures,multimembership, cross-community trajectories, various modes of belonging, andlarge-scale properties of composite systems (Wenger, 2005 Learning for a SmallPlanet) 36. Individet Opbygge fagligt relevanteselvtilrettelagte netvrk ogkoble sig til relevanteressourcer og personer Twitter/Facebook Blogs Tidsskrifter Fag-magasiner Opbygge private/socialeressource-banke Social bookmarking Engagere sig i lbendeskriftlig individuel og kollektivskriftlig refleksion Blog Portfolio Narrativer 37. Gruppen Digitale lrendepraksisfllesskaber (5-10 pers.) Velkendte (mdregrupper, projektgrupper, interessegrupper) Tt knyttede grupper med relativtflles ml Gensidig tillid Overblik over medlemmer Behandling og diskussion affaglige og sociale svreproblemstillinger Beherskelse og flles behandlingaf informationskaos Fortolkningsflleskab Social affirmation 38. Netvrket Ls gruppering af folk med overlappendeinteresser (5-200+) Deltagelse kan vre perifer og skiftende Gensidig inspiration og diskussion ikkenoget flles ml Flles udviklede dokumenter om godpraksis - narrativer Udveksling af ressourcer og holdninger brokers som henter inspiration fra andrenetvrk Opbygge relevante netvrk En #sygechat Inspiration og provokation det uventedeog heldige man falder over Serendipity det heldige man falder over 39. Forandret underviserrolle? Mere fokus p elevernes selvforvaltede lringsaktiviteter end pvidereformidling af fagligt indhold (uden det sidste forsvinder) Underviseren forbliver central men som strukturerende ressourceog som den der fastlgger rammerne for arbejdet Fra Sage on the stage to guide on the side formidler til facilitatoraf aktiviteter fra centreret praksis til decentreret praksis Underviseren som vindue til verden rollemodel som et socialt filterifht eksterne ressourcer kende til ressourcer og personer Faglig garant og bedmmer Rammesttende hvad er en faglig relevant problemstilling? Hvadskal der arbejdes med og hvordan