iværksætterindeks for nydanskere 2012

Iværksætterindeks for nydanskere 2012

2

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · FORORD

Videnscentret i Etnisk Erhvervsfremme: Fra venstre Karsten Boddum-Olesen, Charlotte Østergaard Henriksen, Mette Boel, Lisbet Friis Laursen

og Carsten Fricke.

Forord

NYDANSKERNES POTENTIALE OG TALENT FOR IVÆRKSÆTTERI

Flere nydanskere end etniske danskere starter egen virksomhed – også selv i en tid

med lavkonjunktur. De har et talent for det - ofte i kraft af internationale kontakter og

en unik viden om hjemlandets marked.

Men manglende viden om eget potentiale eller vejledning om dansk forretningskul-

tur betyder, at nydanske potentielle iværksættere ikke etablerer virksomheder, og at

nydanske virksomheder har sværere ved at overleve eller vækste.

Lige fra startskuddet i 2010 for Center for Etnisk Erhvervsfremme lød, har det derfor

været vores ambition at styrke vidensformidlingen og dermed medvirke til at forløse

det nydanske potentiale.

Center for Etnisk Erhvervsfremme blev i 2010 etableret af et partnerskab bestående

af Erhvervsstyrelsen og Arbejdsmarkedsstyrelsen (tidligere Integrationsministeriet),

Væksthus Midtjylland, regioner og de seks kommuner i København, Odense, Slagelse,

Vejle, Aalborg og Aarhus.

I 2011 fik vi for alvor sat skub i vejledningen, og de seks lokale erhvervsserviceen-

heder gennemførte vejledninger af godt og vel 1.000 forskellige nydanskere og 185

nydanske iværksættervirksomheder. Og i 2012 er vi kommet endnu bredere ud.

Videnscentret i Etnisk Erhvervsfremme har samlet vores viden og resultater i publi-

kationen ”Iværksætterindeks for nydanskere 2012”, som jeg håber, kan være med til

at dokumentere, at etnisk erhvervsfremme virker.

Det er vores håb, at ”Iværksætterindeks for nydanskere 2012” kan overbevise andre

kommuner end de seks om at komme i gang.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke vores samarbejdspartnere i partnerska-

bet, konsulenterne i videnscentret, og vejlederne i de seks lokale enheder for indsat-

sen indtil nu.

Rigtig god læselyst!

ERIK KRARUP

DIREKTØR FOR VÆKSTHUS MIDTJYLLAND

3

Formål og resuméIværksætterindekset stiller skarpt på en lang række kendetegn for de ny-danske iværksættervirksomheders branchevalg, jobskabelse, overlevelse og vækst samt iværksætterens etnicitet, alder, køn og uddannelsesniveau.

Det primære formål med publikationen er at tegne et stati-

stisk portræt af de nydanske iværksættere i Danmark. Det

sker med afsæt i nationale samt internationale undersø-

gelser og tal fra Danmarks Statistik og Etnisk Erhvervs-

fremmes egne registreringer. Den statistiske kortlægning

af nydanske iværksættere understøttes af en række cases

med forskellige temaer relateret til vejledernes og iværk-

sætterens virkelighed.

Kortlægningen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks

iværksætterdatabase, der ved hjælp af specialkørsler opde-

ler iværksætterne i tre overordnende grupper nemlig etni-

ske danskere, nydanskere med vestlig baggrund og nydan-

skere med ikke-vestlig baggrund. Nydanskere er desuden

opdelt i indvandrere og efterkommere i de tilfælde, hvor

der er væsentlige forskelle mellem indvandrere og efter-

kommere.

Det statistiske portræt viser, at især de ikke-vestlige nydan-

ske iværksættere adskiller sig fra de øvrige iværksættere

på flere områder. Nydanskere med ikke-vestlig baggrund

starter i langt højere grad virksomhed end etnisk danske-

re. Tilbøjeligheden til at starte virksomhed er dobbelt så

stor, men virksomhedernes overlevelse og vækstmulighe-

der begrænses af, at iværksætterne bag virksomheden er

unge, ofte kun med en folkeskoleuddannelse, og med virk-

somhedsopstart inden for brancher, der traditionelt har

lave overlevelses- og vækstmuligheder.

Nydanske iværksættere med vestlig baggrund og etnisk

danske iværksættere ligner i højere grad hinanden, når

man ser på f.eks. branchevalg, alder, andelen af højtud-

dannede iværksættere og viljen til at starte virksomhed.

Blandt nydanskere med vestlig baggrund finder man bl.a.

en gruppe af expats og medrejsende ægtefæller med højt

kompetenceniveau men begrænset netværk.

Alle disse forhold peger på, at de nydanske iværksættere

har behov for relevant vejledning og hjælp til at skabe net-

værk, hvis det store iværksætterpotentiale skal udnyttes

fuldt ud.

For yderligere beskrivelse af iværksættere, vækstiværksæt-

tere, indvandrere, efterkommere og andre definitioner af

nøglebegreber henvises der til begrebsafklaringen bagerst

i publikationen.

FØRSTE DEL AF PUBLIKATIONENFørste del af publikationen består af syv afsnit med hver

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · FORMÅL OG RESUMÉ

4

sit tema. De forskellige temaer belyser problemstillinger

med særlig relevans for nydanskere, der ønsker at starte

virksomhed, eller som allerede driver virksomhed. Der er

inden for hvert tema fokus på områder som eksempelvis

uddannelse, branchevalg, jobskabelse, vækst samt et sær-

ligt fokus på nydanske kvindelige iværksættere.

13 PROCENT AF ALLE IVÆRKSÆTTERE ER NYDANSKEDet er nemt at starte virksomhed i Danmark, hvis man har

ambitionerne. Det har 1733 nydanskere haft i 2009, hvor de

har startet virksomhed, og 13 procent af alle iværksættere

og virksomhedsejere var i 2009 nydanske, til trods for at

nydanskere kun udgør 8 procent af den samlede arbejds-

styrke. Siden 2010 har Center for Etnisk Erhvervsfremme

vejledt mange af de nydanske iværksættere. I dette afsnit

fokuseres der på vejledning via Center for Etnisk Erhvervs-

fremme, de mere generelle rammebetingelser i Danmark

og nydanskernes iværksætteraktivitet.

HOVEDSTADEN SUMMER AF INTERNATIONALE IVÆRKSÆTTEREKøbenhavns Kommune og Region Hovedstaden er kende-

tegnet ved at have et stort antal nydanskere og samtidig

også et højt antal nydanske iværksættere. Dertil kommer,

at hovedstaden tiltrækker megen højtkvalificeret uden-

landsk arbejdskraft, som også har iværksætterpotentiale.

Dette afsnit sætter fokus på dette og beskriver, hvordan

kommunen imødekommer de mange iværksætteres behov

for vejledning.

OPSØGENDE VEJLEDNING GIVER BONUSMange nydanske iværksættere og virksomhedsejere opsø-

ger ikke selv professionel vejledning – vejlederne skal selv

ud og møde iværksætterne der, hvor de er. Desuden er der

en relativt stor andel af de ikke-vestlige iværksættere, som

ikke færdiggør deres uddannelse, og derfor også mangler

det branchekendskab og den erhvervserfaring, de normalt

ville få gennem uddannelsesforløbet og praktikforløb på

f.eks. en erhvervsfaglig uddannelse. Dette afsnit fokuserer

på nydanske iværksætteres behov for vejledning, og hvor-

dan Aalborg Kommune har haft succes med en opsøgende

indsats.

VEJLEDNING STYRKER ETABLEREDE IVÆRKSÆTTERENydanske iværksættere udvikler sig sjældent til egentlige

vækstiværksættere sammenlignet med etniske danske

iværksættere. Dette afsnit tager udgangspunkt i Slagelse

Kommunes vejledning af allerede eksisterende nydanske

virksomheder og fokuserer på, hvad der kendetegner virk-

somheder, når man ser på bl.a. valg af selskabsform, job-

skabelse og vækst.

KLÆDT PÅ TIL AT KLARE SIG I HÅRD BRANCHEMange nydanske iværksættere skaber virksomheder inden

for brancherne hotel, restauration, handel og transport.

Branchevalget betyder meget for nydanske iværksætte-

res chancer for at overleve, og inden for disse brancher

er overlevelseschancerne ikke størst. Med afsæt i Odense

Kommune fokuserer dette afsnit på, hvordan kommunen

vejleder nydanske iværksættere, når de vælger branche.

UDDANNELSE GØDER JORDEN FOR NYE VIRKSOMHEDERMed udgangspunkt i Aarhus Kommune fokuserer dette af-

snit på uddannelse, og hvor meget det betyder for chan-

cen for at klare sig som iværksætter. Der er en forholdsvis

stor andel af nydanske iværksættere med vestlig baggrund,

som har en universitetsuddannelse, og det er vigtigt fort-

sat at motivere og vejlede denne målgruppe. Samtidig er

der potentiale for, at flere nydanske iværksættere med ik-

ke-vestlig baggrund og universitetsuddannelse kan blive

iværksættere.

NYDANSKE KVINDER ER DYGTIGE IVÆRKSÆTTERENydanske kvindelige iværksættere har ikke været så hårdt

ramt af krisen som mandlige nydanske iværksættere. Med

afsæt i Vejle Kommune sætter afsnittet fokus på nydanske

kvinder som iværksættere, og hvordan det med et forsøgs-

projekt i Vejle er lykkedes at få iværksætterpotentialet frem

og få flere kvinder til at starte virksomhed.

ANDEN DEL AF PUBLIKATIONENAnden halvdel af publikationen giver et dybere indblik i

det statistiske grundlag. Her er det muligt at få de nyeste

tilgængelige tal fra Danmarks Statistik om iværksætterne

opgjort på etnicitet. I den statistiske oversigt kan du bl.a.

finde oplysninger om, hvad der kendetegner den typiske

iværksætter med hensyn til køn, alder, uddannelse, bran-

chekendskab og erhvervserfaring, og hvordan iværksæt-

tervirksomhederne fordeler sig på geografi, branche og

ejerform. ✻

5

Udgivet af Etnisk Erhvervsfremme

Redaktion:

Mette Boel

Lisbet Friis Laursen

Journalister:

Lotte Winkler, Winkler Kommunikation

Marianne Gregersen, mg-kommunikation

Datakørsler/-bearbejdning, udarbejdelse af tabeller mv.:

Kent Nielsen og Dennis Arnsbæk, eStatistik

Fotograf: Lasse Hyldager, Hyldager Fotografi

Grafisk design og produktionsledelse: Carsten Skovlund, Designwerk A/S

Trykning: Zeuner · PJ Schmidt Grafisk A/S

Trykoplag: 1.500 stk.

Oktober 2012

Publikationen i elektronisk form er tilgængelig på www.etniskerhvervsfremme.dk.

Den trykte version kan rekvireres gratis hos Etnisk Erhvervsfremme, så længe

lager haves.

Iværksætterindeks for nydanskere6

Indhold

Forord side 2

Formål og resumé side 4

DEL 1 · IVÆRKSÆTTERINDEKS FOR NYDANSKERE

13 procent af alle iværksættere er nydanske side 8

Hovedstaden summer af internationale iværksættere side 16

Opsøgende vejledning giver bonus side 20

Vejledning styrker etablerede iværksættere side 26

Klædt på til at klare sig i hård branche side 32

Uddannelse gøder jorden for nye virksomheder side 38

Nydanske kvinder er dygtige iværksættere side 44

DEL 2 – STATISTIK

Indvandrere og efterkommere i Danmark side 52

Nye iværksættere regionalt fordelt side 53

Hvordan ser en typisk iværksætter ud? side 56

Forskellige typer af nydanske iværksættere side 57

Branchefordeling side 58

Begrebsafklaring side 64

Litteraturliste side 66

Kontaktinfo side 67

7

13 procent af alle iværksættere er nydanske

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 1

1000 nydanskere og 185 nydanske iværksættervirksomheder. Så mange har sidste år fået vejledning af de seks enheder under Etnisk Erhvervsfremme.

8

Et kvindeprojekt i Vejle, der får flere kvinder til at starte

virksomhed, en opsøgende indsats til nystartede iværk-

sættere i Aalborg og Odense, et vækst-skub til etablerede

iværksættere i Slagelse, en månedlig peptalk på sprogsko-

len i Aarhus og et internationalt program for ægtefæller i

København.

Selvom det kun er to år siden Center for Etnisk Erhvervs-

fremme, som består af videnscentret i Aarhus og seks lo-

kale enheder, så dagens lys og flyttede ind hos Væksthus

Midtjylland, er der allerede sat mange skibe i søen.

”Det skyldes ikke mindst et godt og tæt samarbejde med og

mellem kommunerne København, Aarhus, Aalborg, Oden-

se, Vejle og Slagelse”, siger centerleder Mette Boel.

Center for Etnisk Erhvervsfremme er sat i verden for at få

antallet af virksomheder med nydanske ejere til at vokse

og ikke mindst overleve og meget gerne vækste. Midlet er

vejledning til potentielle iværksættere og nye virksomhe-

der. Derudover har videnscentret til opgave at samle natio-

nal og international viden ind og sprede den til alle danske

kommuner.

Blandt de mange tal, som videnscentret har gravet frem,

er, at nydanskere allerede i høj grad bidrager til iværksæt-

ter-aktiviteten i Danmark. 13 procent af alle iværksættere

og virksomhedsejere i 2009 var nydanske, til trods for at

de kun udgør 8 procent af den samlede arbejdsstyrke.

Dette tal vil Etnisk Erhvervsfremme gerne hæve, og det er

ikke urealistisk, lyder Mette Boels vurdering.

”Unge nydanskeres vilje til at blive iværksætter er væsent-

lig større end danske unges. Og vi kan allerede se, at et

stigende antal unge efterkommere bliver iværksættere”,

siger Mette Boel.

Videnscentret har i år udarbejdet materiale til unge med

iværksætterlyst på produktions- og erhvervsskoler. Mate-

rialet suppleres af opsøgende besøg og iværksætterforløb.

Udover de unge efterkommere spænder nydanskere med

potentiale for iværksætteri vidt. Lige fra mennesker med

ingen uddannelse overhovedet til universitetsuddannede

med et forskerjob.

Derfor har Center for Etnisk Erhvervsfremme skrædder-

syet en række tilbud til fire forskellige målgrupper: Den

overordnede målgruppe af nydanske virksomhedsejere og

iværksættere, unge nydanskere under uddannelse, kvin-

delige nydanske iværksættere samt engelsktalende uden-

landske potentielle iværksættere som ægtefæller, familie-

sammenførte, internationale studerende eller forskere.

”I centret udvikler vi nye metoder, opsamler erfaringer og

måler effekten af vejledningerne. Det er afgørende at kun-

ne dokumentere effekten, når vi skal udbrede metoderne

til resten af landet”, siger Mette Boel.

De mange skibe, Etnisk Erhvervsfremme har sat i søen, be-

tyder blandt andet, at det er blevet lettere at få informatio-

ner om iværksætteri på engelsk.

”Der er kommet en palet af tilbud på engelsk, bl.a. en hjem-

meside, som flittigt benyttes af nydanskere inkl. studeren-

de eller ægtefæller til f.eks. expats”, siger Mette Boel.

Tilbuddene på engelsk tæller også mentorer, arrangemen-

ter, der skal skabe netværk, og infomøder på sprogskoler.

Mange nydanskere har siddet ansigt til ansigt med Etnisk

Erhvervsfremmes vejledere i de seks kommuner. Samti-

dig har videnscentret indsamlet og spredt en guldgrube af

viden og information og udviklet nye tilbud i samarbejde

med kommunerne.

Etnisk Erhvervsfremme har netop udsendt anden udgave

af magasinet Best Praxis, som skal inspirere vejledere,

borgmestre og kommuner over hele landet til at sætte end-

nu mere damp på de nydanske iværksætterkedler. ✻

ETNISK ERHVERVSFREMME FYRER OP UNDER IVÆRKSÆTTER-LYSTEN HOS NYDANSKERE

9


10

Videnscentret i Etnisk Erhvervsfremme kompetenceudvikler vejledere landet over og samler

national og international viden, som spredes til alle danske kommuner.

11


ETNISK ERHVERVSFREMME RAMMER MÅLGRUPPENTallene understøtter, at Etnisk Erhvervsfremme netop skal favne bredt og samtidig lave særligt målrettede aktiviteter for

de forskellige målgrupper.

Specialkørsler fra Danmarks Statistik – baseret på Etnisk Erhvervsfremmes egne data - viser, at de vejledte personer af-

spejler samfundet, når man ser på personernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Der ses dog i figur 1 en overrepræsenta-

tion af ledige personer blandt de vejledte hos Etnisk Erhvervsfremme. Det kan skyldes den forstærkede indsats i forhold

til nydanskerne i jobcentrene i de seks kommuner.

Udover at de vejledte i Etnisk Erhvervsfremme har samme tilknytning til arbejdsmarkedet som befolkningen generelt, er

der også overensstemmelse mellem aldersfordelingen hos de vejledte i Etnisk Erhvervsfremme og alle nydanske iværk-

sættere. Der er dog en lille underrepræsentation af vejledte helt unge nydanskere i forhold til andelen af unge nydanske

iværksættere samt en overrepræsentation af vejledte i alderen 30-39 år.

13 PCT. AF ALLE IVÆRKSÆTTERE ER NYDANSKENydanske iværksættere bidrager i høj grad til den danske iværksætteraktivitet. 13,0 pct. af iværksættervirksomhederne

blev i 2009 etableret af nydanskere. 11,4 pct. af indvandrere og 1,6 pct. af efterkommere.

I den samlede befolkning udgjorde andelen af nydanskere – dvs. indvandrere og efterkommere fra både ikke-vestlige og

vestlige lande – blot 9,8 pct. i 2009 og kun 8,4 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Det betyder, at andelen af nydanske

iværksættere er relativt større end deres andel af befolkningen og væsentlig større end deres andel af arbejdsstyrken.

Nydanskere skaber med andre ord mange virksomheder – jf. figur 3.

12

FIGUR 1. VEJLEDTE OG ALLE NYDANSKERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET 2011

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

0 %

NYDANSKERE IALT ETNISK ERHVERVSFREMME

Selvstændige

Lønmodtagere på højeste niveau og topledere

Lønmodtagere på mellemniveau

Lønmodtagere på grundniveau

Andre lønmodtagere uden nærmere angivelse

Arbejdsløse

Uden for arbejdsstyrken

45%

3%

16%

18%

4%

9%

5%

44%

10%

12%

15%

4%

10%

5%

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik samt Etnisk Erhvervsfremme

NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE HAR NEMT VED AT STARTE VIRKSOMHED…Ifølge en målgruppeundersøgelse udarbejdet af Jørgensen et. al. (2011) for Etnisk Erhvervsfremme betragter nydanske

iværksættere processen omkring virksomhedsregistrering som både gennemskuelig og nem. Det stemmer godt overens

med de årlige internationale analyser af barrierer for virksomhedsopstart. De viser, at Danmark er ét af de lande i verden,

hvor det er nemmest og hurtigst at starte virksomhed jf. World Economic Forum (2012).

Erhvervsstyrelsens Iværksætterindeks giver hvert år en indikation af rammebetingelserne for virksomhedsopstart.

Iværksætterindekset for 2011 viser, at Danmark placerer sig blandt de bedste OECD-lande og samtidig har oplevet en

markant forbedring af rammebetingelserne de sidste 10 år. Rammebetingelserne er bl.a. markedsforhold, adgang til

kapital, videnspredning og videnskabelse samt regulering, eksempelvis i form af mængden af administrative byrder.

Iværksætternes adgang til kompetent vejledning er et eksempel på en vigtig rammebetingelse under videnspredning.

… MEN RAMMES OGSÅ AF FINANSKRISENDet gælder for alle iværksættere uanset etnisk baggrund, at finanskrisen gav et stort fald i antallet af nye virksomheder.

Fra 2008 til 2009 faldt antallet af nydanske iværksættervirksomheder med 25 pct. Det er dog knap så kraftigt som hos

etniske danskere, hvor faldet var rekordhøjt med 31 pct. Det samlede fald i antallet af nyetablerede virksomheder førte

til et historisk lavpunkt i 2009, hvor kun 16.060 nye virksomheder så dagens lys.

13

FIGUR 2. ALDERSFORDELING FOR ALLE NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE (2009) OG VEJLEDTE UNDER ETNISK ERHVERVSFREMME (2011)

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

0 %

< 20 20-29 30-39 40-49 50-59 60 <

Vejledte Etnisk Erhvervsfremme Nydanske iværksættere

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik samt Etnisk Erhvervsfremme

● Vestlige indvandrere 3,0%

FIGUR 3. ANDEL AF IVÆRKSÆTTERE, OPGJORT PÅ BAGGRUND, 2009

Kilde: Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

● Etniske danske

re 87,0%

● Ikke vestlige indvandrere 8,4%● Ikke vestlige efterkommere 1,3%

● Vestlige efterkommere 0,3%


Figur 4 viser udviklingen i antallet af nystartede virksomheder i perioden 2001-2009. Gennem højkonjunkturen steg

antallet af nye virksomheder markant og nåede et rekordniveau i 2007. Finanskrisen medførte allerede i 2008 et mindre

fald i iværksætteraktiviteten, og antallet af iværksættere raslede ned til et historisk lavpunkt i 2009, i takt med at kapital-

markederne tørrede ud. Udviklingen illustrerer med al tydelighed betydningen af rammebetingelserne - specielt i form

af adgang til finansiering.

NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE SER MULIGHEDERDanmark er ligesom de øvrige vestlige lande karakteriseret ved at have en høj andel af mulighedsdrevne iværksættere.

Det vil sige iværksættere, der starter virksomhed, fordi de ser muligheder. Ikke fordi de er tvunget til at etablere virksom-

hed, f.eks. på grund af ledighed.

Et studie af Goli et. al (2010) viser, at prestige samt ønsket om at tjene flere penge er væsentlige motiver for nydanske

iværksættere. Studiet fremhæver dog også, at en række nydanskere starter virksomhed på grund af manglende jobmu-

ligheder.

Finanskrisen har ændret jobsituationen for mange. Nydanskere har været relativt hårdere ramt af finanskrisen, og Nyt

fra Danmarks Statistik (2012) viser, at beskæftigelsesfrekvensen for nydanskere er faldet mere end for etniske danskere.

Hvis nydanske iværksættere i overvejende grad var drevet af nød, når de startede virksomhed, ville antallet af nye virk-

somheder stige markant i forbindelse med finanskrisen. Det er ikke tilfældet, men der er en tendens til, at antallet af

iværksættervirksomheder med nydanske ejere falder knap så kraftigt under finanskrisen som nye virksomheder med

etnisk danske ejere.

14

FIGUR 4. UDVIKLING I ANTAL NYE VIRKSOMHEDER, NYDANSKERE OG ETNISKE DANSKERE, 2001-2009

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

0

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Øvrige nyetablerede virksomheder Etniske danskere Nydanskere


Øvrige nyetablerede virksomheder dækker bl.a. over udenlandske virksomheder, filialer og foreninger (jf. begrebsafklaring s. 64-65).

FLERE IKKE-VESTLIGE EFTERKOMMERE STARTER VIRKSOMHEDAndelen af ikke-vestlige efterkommere øges fra 0,6 pct. til 1,4 pct. i 2009 jf. figur 5. Konkret betyder det, at antallet af

ikke-vestlige efterkommere, der etablerer virksomhed, er mere end fordoblet fra 83 iværksættere i 2001 til 180 iværk-

sættere i 2009.

Denne stigning skyldes, at unge nydanskeres vilje til at skabe nye virksomheder er væsentlig større end etniske danske

unges, og at der er flere efterkommere i arbejdsstyrken. De mange unge efterkommere, der bliver iværksættere, betyder,

at behovet for vejledning kan ændre karakter.

Figur 5 viser, at andelen af nydanske iværksættere i 2009 er på sit højeste niveau siden 2001. ✻

15

FIGUR 5. NYDANSKE IVÆRKSÆTTERES ANDEL AF ALLE IVÆRKSÆTTERE, 2001-2009

14%

12%

10%

8%

6%

4%

2%

0%

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Vestlige efterkommere Vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Ikke-vestlige indvandrere


Hovedstaden summer af internationale iværksættere


Koncentrationen af internationale iværksættere er særligt stor i hoved-stadsområdet, hvor tilbud som kurser og workshops har både en faglig og social værdi for nye selvstændige.

16

Som hovedstad er København præget af et internationalt

miljø. Næsten halvdelen af alle iværksættere, som søger

vejledning hos kommunens erhvervsservice, er enten ny-

danskere eller udlændinge, der lige er flyttet til byen.

Derfor er det også naturligt for kommunen at tilbyde en

international service. Alle kursustilbud til iværksættere

udbydes på både dansk og engelsk, og ud af 15 iværksæt-

terrådgivere har halvdelen en anden etnicitet end dansk.

“Vi afspejler vores kunders alder, køn og etnicitet næsten

lige over, og det sender et positivt signal til alle etniske

grupper om, at vores tilgang er international, og at alle er

velkomne her”, siger Jette V. Kristensen, der er konstitue-

ret områdechef i Københavns Erhvervsservice.

Kommunen kan ikke tilbyde individuel vejledning til alle

iværksættere. Til det er efterspørgslen for massiv og res-

sourcerne for få. I stedet tilbyder Københavns Erhvervs-

service en buket af kurser og workshops, som iværksæt-

tere kan plukke af efter behov.

Ifølge Jette V. Kristensen kan deltagelse i fælles tilbud

være en lige så god hjælp for en iværksætter som indivi-

duel vejledning.

”Vi sætter ikke os selv som vejledere op på en piedestal.

Iværksættere kan også få gode råd og værdifulde input

fra hinanden. Og der kan opstå nye muligheder gennem

netværket med andre – bl.a. finder nogle sammen om at

realisere en ide”, forklarer hun.

For eksempel har en australsk iværksætter, der vil for-

handle bæredygtige produkter fra sit hjemland, fundet

sammen med en dansk iværksætter via et kursus hos

Københavns Erhvervsservice. Sammen har de nu stiftet

anpartsselskabet The Green Suitcase Aps.

”Nogle iværksættere kommer her hos os virkelig ofte. De

kan lide at komme på kursus her og får sig en god snak

med andre iværksættere ved kaffeautomaten. Det er helt

fint for os, hvis det dækker et behov hos dem”, siger Jette

V. Kristensen.

Kun udvalgte iværksættere får individuel vejledning. Er-

hvervsrådgiver Minata Traore Elmquist, der også repræ-

senterer Etnisk Erhvervsfremme i København, forklarer,

at de vejleder individuelt i ”top og bund”.

”Når vi fornemmer, at en iværksætter har en god ide med

stort potentiale, inviterer vi altid til en individuel vejled-

ning. Og omvendt tager vi også dem ind, som har brug for

ekstra vejledning for at komme i gang. Hvis vi kan hjælpe

dem til at blive selvforsørgende, er vores tid brugt godt”,

siger hun.

Hvem der skal have hvilke tilbud, afgør Minata Traore

Elmquist og kollegerne hurtigt og erfarent. En kort te-

lefonsamtale kan være nok til at vurdere, hvad der kan

hjælpe en iværksætter videre.

Ifølge Minata Traore Elmquist kan en henvisning til f.eks.

startvækst.dk, raadgiverboersen.dk eller entrepreneur-

shipindenmark.dk på nettet være tilstrækkeligt. Det gæl-

der bl.a. de højtuddannede iværksættere, der er mange af

i hovedstadsområdet. De skal ofte bare have et tip om,

hvor de selv kan finde svar på deres spørgsmål, og så er

de selvkørende.

”Især expats har også glæde af vores ’Start Here’-arrange-

menter. Som højtuddannede har de ofte brug for profes-

sionelle specialister, og med ’Start Here’ hjælper vi dem

med selv at finde vej til den rette rådgivning”, siger Minata

Traore Elmquist.

Arrangement ”Start Here” foregår 16-20 gange om året.

Kommunen inviterer til et oplæg om iværksætteri, og der-

efter har alle mulighed for at cirkulere mellem et stort an-

tal professionelle rådgivere og specialister, der stiller op

for at svare på iværksætternes spørgsmål. ✻

ETNISK ERHVERVSFREMME FYRER OP UNDER IVÆRKSÆTTERLYSTEN HOS NYDANSKERE.KØBENHAVNS KOMMUNE TILBYDER EN BUKET AF TILBUD TIL IVÆRKSÆTTERE

< Erhvervsrådgiver Minata Traore Elmquist vejleder Lauren Bowey, som har startet The Green Suitcase - forhandler

af bæredygtige australske designer-produkter.

17


HOVEDSTADEN HAR MANGE NYDANSKE IVÆRKSÆTTEREEfterspørgslen på vejledning er stor i Københavns Kommune, fordi nydanske iværksættere ofte etablerer virksomhed i

og omkring de større byer i Dannmark. Det er ikke overraskende, da antallet af nydanskere også er større omkring stor-

byerne. For eksempel var hele 38 pct. af de iværksættere, der startede virksomhed i Ishøj Kommune i 2009, nydanskere

- jf. figur 6 (Danmarkskort).

FIGUR 6: ANDEL AF NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE, OPGJORT PÅ KOMMUNER, 2009

0% 38%

Tabel 1 viser, at nydanske iværksættere etablerede 944 virksomheder i Region Hovedstaden i 2009, mens etnisk danske

iværksættere etablerede 4.192 virksomheder. Det vil sige, at knap hver femte nye virksomhed i 2009 i Region Hovedsta-

den blev startet af en nydansker. Til sammenligning stod der nydanskere bag kun omkring 8 pct. af de nye virksomheder

i Region Nordjylland og Region Sjælland. I Region Syddanmark og Region Midtjylland var andelen på godt 10 pct.

Tabel 1 viser også, at over halvdelen af de virksomheder, der blev etableret af nydanskere i 2009, startede i Region Ho-

vedstaden.

18

FLERE IVÆRKSÆTTERE HAR VESTLIG BAGGRUND Udover at have den største andel af iværksættere generelt, adskiller Region Hovedstaden sig også fra resten af landet

ved at have en høj andel af nydanske iværksættere med vestlig baggrund. I 2009 blev 241 nye virksomheder etableret i

Region Hovedstaden, hvor iværksætteren bag var indvandrer eller efterkommer med vestlig baggrund. På landsplan stod

der nydanskere med vestlig baggrund bag 434 nye virksomheder samme år.

57 pct. af alle expats i Danmark var bosat i hovedstadsområdet i 2010 (Oxford Research, 2010). Det kan være med til at

forklare de relativt mange nydanske iværksættere med vestlig baggrund i regionen. Expats er i undersøgelsen defineret

som højtuddannede udlændinge, der får job i danske virksomheder. Undersøgelsen viser også, at relativt mange med-

rejsende ægtefæller ikke kunne fortsætte karrieren i Danmark, hvilket mange expats betragtede som uholdbart. Derfor

bliver opstart af virksomhed en oplagt mulighed for de medrejsende ægtefæller.

NYDANSKERE MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND STARTER OFTERE VIRKSOMHEDIkke-vestlige nydanskere er mere tilbøjelige til at starte virksomheder sammenlignet med etniske danskere og nydanske-

re fra vestlige lande, jf. figur 7. Iværksættertilbøjeligheden udtrykker det årlige antal af iværksættere i forhold til arbejds-

styrken. På landsplan startede 1.299 personer med ikke-vestlig baggrund virksomhed ud af en samlet arbejdsstyrke af

ikke-vestlige nydanskere på 142.888. Med andre ord var der knap 10 ud af 1000 ikke-vestlige nydanskere, der etablerede

virksomhed i 2009. Til sammenligning var der i samme periode under 5 ud af 1000 etniske danskere eller nydanskere

med vestlig baggrund, der etablerede virksomhed. ✻

19

TABEL 1. ANTAL NYE IVÆRKSÆTTERE OPGJORT PÅ BAGGRUND OG REGION, 2009

5.136

4.192

81,6%

241

4,7%

703

13,7%

1.834

1.680

91,6 %

24

1,3 %

130

7,1 %

2.478

2.221

89,6 %

79

3,2 %

178

7, 2 %

2.713

2.429

89,5 %

67

2,5 %

217

8,0 %

1.170

1.076

92,0 %

23

2,0 %

71

6,1 %

13.331

11.598

87,0 %

434

3,3 %

1299

9,7 %

ALLE IVÆRKSÆTTERE

ETNISKE DANSKERE

I PCT.

NYDANSKERE - VESTLIG BAGGRUND

I PCT.

NYDANSKERE - IKKE-VESTLIG BAGGRUND

I PCT.


REGION HOVEDSTADEN

REGION SJÆLLAND

REGION SYDDANMARK

REGION MIDTJYLLAND

REGION NORDJYLLAND

HELE LANDET

FIGUR 7. ANTAL IVÆRKSÆTTERE PR. 1000 PERSONER I ARBEJDSSTYRKEN - IVÆRKSÆTTERTILBØJELIGHED, 2009

10

8

6

4

2

0


Region Hovedstaden

RegionSjælland

Region Syddanmark

RegionMidtjylland

RegionNordjylland

Hele landet

Etniske danskere Vestlige nydanskere Ikke-vestlige nydanskere

Opsøgende vejledning giver bonus


Flere nydanskere finder vej til iværksætterkurser og -viden, når kom-muner er opsøgende og samtidig parate til at yde en individuel indsats.

20

Aalborg Samarbejdet har i årevis oprettet kursushold for

motiverede iværksættere, der gerne vil ruste sig bedst mu-

ligt til livet som selvstændig. Som noget nyt er seks ud af

de 18 kursister på det seneste hold nydanskere.

Så mange nydanskere har ikke tidligere fundet vej til til-

buddet, og erhvervskonsulent i Aalborg Kommune, John

Kærgaard, kalder udviklingen en succes.

”Nu kan vi se, at vores indsats for at nå ud til flere nydan-

skere giver resultat”, siger han.

Indsatsen har også været omfattende. Edin Hajder, der er

Etnisk Erhvervsfremmes lokale vejleder i det nordjyske,

har igennem et år ihærdigt opsøgt nydanskere i Aalborg

Samarbejdets tre kommuner: Aalborg, Rebild og Jammer-

bugt.

Han har besøgt boligforeninger, jobcentre, sprogskoler og

etniske foreninger, og han har holdt et utal af opstartsmø-

der for interesserede i deres egne miljøer som f.eks. kul-

turstedet Trekanten i Aalborg.

”Jeg har også gået i gaderne og besøgt butikker, der havde

et etnisk præg, for at invitere ejerne med til iværksætter-

møder. Og opfordret dem til at give invitationen videre til

andre, der vil vide noget om at være selvstændig”, fortæller

han.

Gennem det omfattende benarbejde er det nu lykkes Edin

Hajder at blive kendt som kontaktperson for nydanskere,

der overvejer eller netop har startet egen virksomhed. De

har fået sat navn og ansigt på en person, som kan vejlede

dem.

”Nu ringer og mailer de selv til mig, så på den måde er det

blevet lettere for mig”, siger Edin Hajder, der dog fortsat

vil være opsøgende og synlig i de nydanske miljøer for at

holde kontakten ved lige.

Edin Hajders intensive, opsøgende arbejde har effektivt

slået hul igennem til en målgruppe, som Aalborg Samar-

bejdet ikke før havde meget kontakt til. På kun et halvt år

har han vejledt 117 nydanskere. Det er syv mere end Aal-

borg Samarbejdets målsætning for hele 2012.

”Vi har altid vidst, at de nydanske iværksættere var derude,

og at de bare ikke selv kunne finde ind til os og vores til-

bud. Eller at de ikke turde. Men det gør de nu. Vi har vist

dem, at de er velkomne”, siger Edin Hajder.

Aalborg Samarbejdet ser gerne, at både danske og nydan-

ske iværksættere glider ind i det etablerede iværksættersy-

stem, hvor professionelle vejledere klæder nye selvstændi-

ge på til at klare skærene. Men erfaringen fra Nordjylland

viser, at timelange kurser over flere dage egner sig mindre

godt til de nydanske iværksættere. De falder fra undervejs.

Derfor får nydanske iværksættere i de tre kommuner indi-

viduel vejledning hos Edin Hajder. Han hjælper dem bl.a.

med at afklare og videreudvikle forretningsideer samt op-

lyser om love og regler, økonomi, budgetter, virksomheds-

former og markedsføring.

”De har brug for en grundlæggende viden om livet som

selvstændig. Og så skal de modnes til at tage imod og bru-

ge professionel rådgivning”, siger Edin Hajder.

Modningsprocessen skrider frem i takt med, at de nydan-

ske iværksættere støder ind i udfordringer, som kræver

forståelse for f.eks. skat, moms, kontrakter, økonomi eller

konkurrence.

Det motiverer dem til at opsøge rådgivning fra f.eks. en re-

visor eller en salgskonsulent. Og dermed er de i Edin Haj-

ders opfattelse også klar til at blive sluset ind i- og uddan-

net af det etablerede vejledningssystem og f.eks. deltage i

et kursus for iværksættere.

”At seks ud af 18 deltagere på det seneste kursus er nydan-

skere beviser, at vi har fundet frem til en rigtig god meto-

de”, siger John Kærgaard. Og Edin Hajder er enig. ✻

AALBORG SAMARBEJDET HAR FÅET KONTAKT TIL FLERE NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE

21


Edin Hajder (t.h.) er - efter et års ihærdigt arbejde med opsøgende vejledning - blevet kendt som kontakperson for nydanske

iværksættere og virksomhedsejere.

22


NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE HAR BRUG FOR VEJLEDNINGTallene viser, at investeringen i opsøgende vejledning i Nordjylland er godt givet ud. Der er nemlig ikke mange nydanske

iværksættere, som kommer af sig selv.

Kun 13 pct. af nydanske iværksættere, der bor i udsatte boligområder, har modtaget vejledning fra lokal iværksættervej-

ledning med etnisk sigte i forbindelse med etablering af virksomhed. Det peger en undersøgelse fra Goli et. al. (2010) på.

Hele 44 pct. af de nydanske iværksættere i undersøgelsen har kun modtaget vejledning fra familien.

Samtidig har nydanske iværksættere med ikke-vestlig baggrund et lavere uddannelsesniveau end både etniske danskere

og nydanskere med vestlig baggrund. Over halvdelen af iværksætterne i 2009 med ikke-vestlig baggrund har kun en

grundskole eller uoplyst uddannelse.

Desuden er der relativt mange ikke-vestlige nydanskere med en gymnasial uddannelse, som starter virksomhed. Dette

sammenholdt med den andel af gruppen, som kun har en grundskole eller uoplyst uddannelse, betyder, at hele 65 pct.

starter virksomhed uden en kompetencegivende uddannelse (jf. figur 8). I modsætning hertil har 73 pct. af de etnisk dan-

ske iværksættere en kompetencegivende uddannelse.

Bemærk at det kan være svært at placere udenlandske uddannelser i en dansk kontekst, og derfor kan højtuddannede ny-

danskere være grupperet under uoplyst uddannelse. Den usikkerhed kendetegner særligt nydanskere fra vestlige lande,

hvor 30 pct. er placeret i kategorien.

24

FIGUR 8. IVÆRKSÆTTERE FORDELT PÅ UDDANNELSESNIVEAU OG BAGGRUND, 2009

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

0 %

ETNISKE DANSKERE VESTLIGE NYDANSKERE IKKE-VESTLIGE NYDANSKERE

Videregående

Erhvervsfaglige

Gymnasiale

Grundskole

Uoplyst

1%

17%

9%

39%

34%

30%

8%

8%

26%

28%


12%

41%

12%

20%

15%

NYDANSKERE ERKENDER BETYDNINGEN AF UDDANNELSE…En analyse af Andersen (2008) peger på, at indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande generelt er bevidste om

vigtigheden af uddannelse. 86 pct. af en gruppe på 5000 personer erklærer sig således enige i, at ”fremtidens arbejds-

marked kræver, at man har en uddannelse”. Undersøgelsen konkluderer også, at de ikke-vestlige unge får lige så stor

opbakning fra forældre til at tage en uddannelse, som det er tilfældet hos etnisk danske unge.

En analyse af Kolodziejczyk & Hummelgaard (2011) viser, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige

lande, der fortsætter på en erhvervsfaglig uddannelse efter folkeskolen, er lige så stor som for etniske danskere. Til gen-

gæld er der relativt færre nydanskere fra ikke-vestlige lande, der fortsætter på en gymnasial uddannelse.

…MEN MANGE FALDER FRAPå trods af, at en ligeså stor andel nydanskere som etniske danskere påbegynder en erhvervsuddannelse efter folke-

skolen, fremhæver Kolodziejczyk & Hummelgaard (2011) , at der er relativt mange – især unge mænd med ikke-vestlig

baggrund, – der frafalder de erhvervsfaglige uddannelser. Det er altså sandsynligt, at det lave uddannelsesniveau hos

iværksætterne fra ikke-vestlige lande i et vist omfang skyldes et stort frafald i uddannelsessystemet.

Iværksætteri bliver derfor en mulig karrierevej i brancher, der ikke kræver specielle forudsætninger for nydanskere med

ikke-vestlig baggrund, som ofte kun har en grundskole som højest fuldførte uddannelse. Den etnisk danske iværksætter

har typisk en erhvervsfaglig uddannelse og har dermed sikret sig både branchekendskab og erhvervserfaring. Behovet

for vejledning af unge nydanske iværksættere er derfor særligt stort, da de ikke tilegner sig den relevante viden og erfa-

ring gennem uddannelsessystemet. ✻

FLERE UNGE IVÆRKSÆTTERE BLANDT IKKE-VESTLIGE NYDANSKEREDe ikke-vestlige iværksættere har en gennemsnitsalder på 34 år, hvilket er 7 år yngre end etnisk danske iværksættere.

Forskellen viser sig tidligt. Flere helt unge med baggrund i ikke-vestlige lande bliver iværksættere, allerede inden de er

fyldt 20 år. Det viser figur 9. Mens 5 pct. af de ikke-vestlige iværksættere var 19 år eller yngre, da de startede virksomhed,

gælder det kun 1 pct. af de etnisk danske iværksættere og iværksættere fra vestlige lande.

Hele 32 pct. af de ikke-vestlige nydanskere var under 30 år, da de startede virksomhed, hvilket er en dobbelt så stor andel

som hos etnisk danske iværksættere.

25

FIGUR 9. IVÆRKSÆTTERE FORDELT PÅ ALDER OG BAGGRUND, 2009

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

5%

0%


Etniske danskere Vestlige nydanskere Ikke-vestlige nydanskere

< 19 20-29 30-39 40-49 50-59 60+

1% 1% 5%

15% 22% 27%

33% 31% 40%

30% 29% 22%

14% 12% 5%

6% 5% 1%

Vejledning styrker etablerede iværksættere


De første år er den sværeste tid for iværksættere. En målrettet indsats med vejledning om bl.a. drift og selskabsform kan hjælpe flere eta-blerede iværksættere til overlevelse og fremgang.

26

De første år er de mest kritiske for en iværksætter. Selvom

ideen er god, er der talrige snubletråde for uerfarne iværk-

sættere, der tager skridtet og bliver selvstændige.

I Slagelse Kommune har Etnisk Erhvervsfremmes vejleder,

iværksætterkonsulent Jonas Ghiyati, derfor systematisk

opsøgt iværksættere med kun få måneders erfaring som

selvstændige.

”De iværksættere, der allerede er i gang, står over for kon-

krete udfordringer, og det får dem til at lytte mere opmærk-

somt til den vejledning, jeg kan give dem”, forklarer han

og fortsætter:

”Derfor oplever jeg, at effekten af min vejledning er relativt

større hos de etablerede iværksættere, end hos dem, der

endnu ikke har taget skridtet.”

Jonas Ghiyati har gennem to år besøgt nydanske iværksæt-

tere inden for mange forskellige brancher i Slagelse Kom-

mune. Fremgangsmåden er altid den samme.

”Første møde handler meget om, at de skal se mig an. Hvis

kemien imellem os er i orden, får jeg lov til at besøge dem

igen, og så åbner de sig og fortæller om deres virksomhe-

der”, forklarer Jonas Ghiyati.

I den indledende fase er Jonas ikke i tvivl om, at hans egen

marokkanske baggrund er en stor fordel. Han bliver hurti-

gere accepteret og vinder iværksætternes tillid.

”Der er nogle, der direkte har sagt til mig, at de er glade for,

at jeg selv kommer med en anden baggrund end dansk,

fordi jeg lettere kan sætte mig ind i deres kultur og vejlede

ud fra deres behov”, siger Jonas Ghiyati.

Når tilliden er skabt, gennemgår Jonas Ghiyati iværksæt-

terens virksomhed for mulige forbedringer, der kan styrke

overlevelsesevnen. Især studerer han budgetter, produkt-

udvalg, kundeporteføljer og lagerstyring, hvis det er rele-

vant.

For nylig har Jonas Ghiyati for eksempel vejledt en dag-

ligvarehandel. Her var udfordringen organisatorisk. Iværk-

sætteren havde alt for mange medarbejdere ansat til at

ekspedere og sætte varer på plads. Nu har han skåret ned

på medarbejderstaben, og virksomheden begynder at give

overskud.

”Jeg er helt sikker på, at hvis han var fortsat med de man-

ge medarbejdere, så havde han knækket nakken inden for

kort tid. Og så havde alle de ansatte mistet deres arbejde”,

siger Jonas Ghiyati.

Typisk etablerer nydanske iværksættere sig som enkelt-

mandsvirksomheder. Det kan være farligt, for hvis virk-

somheden går fallit, hæfter iværksætteren personligt for

følgerne. Det kan koste hus og hjem.

”Tendensen skyldes udelukkende uvidenhed. Mange ny-

danskere tror, at det er besværligt at være et anpartssel-

skab. At de skal leve op til en masse krav og regler, og at

udgifter til revisor og lignende er alt for store. Men det er

helt misforstået”, siger Jonas Ghiyati.

Han forklarer derfor alle iværksættere, at det er en fordel

at skille privat økonomi fra virksomhedens ved at oprette

et anpartsselskab. Og at det dermed også er muligt at satse

større og mere ambitiøst.

”Men i bund og grund er det ikke selskabsformen, der afgør,

om en iværksætter får succes. Det vigtigste er, at iværksæt-

teren selv er indstillet på at arbejde hårdt og længe”, kon-

staterer Jonas Ghiyati. ✻

SLAGELSE KOMMUNE SÆTTER FOKUS PÅ VÆKST HOS ETABLEREDE, NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE

27


Iværksætterkonsulent Jonas Ghiyati vejleder Salih Elaldi, som er nydansk iværksætter i Slagelse og direktør for Norden Trade Denmark Aps.

28


VÆKST KAN VÆRE EN UDFORDRING FOR NYDANSKERESlagelse Kommunes fokus på vækst blandt virksomheder med nydanske ejere er vigtigt. Både fordi, der ikke er mange

nydanskere, der i dag er vækstiværksættere, men også fordi, at vækst giver beskæftigelse – særligt til nydanskere.

Andelen af nydanske iværksættere i 2006 og 2007 udgjorde 12 pct. af alle iværksættere. Til sammenligning udgjorde

nydanske iværksættere kun 5 procent af de virksomheder, der i 2011 havde udviklet sig til vækstiværksættere.

Valget af ejerform kan være en medvirkende faktor til, at etnisk danske iværksættere i højere grad end nydanske iværk-

sættere udvikler sig til vækstiværksættere. Det viser beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik.

Flere end 8 ud af 10 nydanske iværksættere starter enkeltmandsvirksomhed frem for et selskab, når de bliver iværksæt-

tere. Blandt de etnisk danske iværksættere er denne andel kun 6 ud af 10, og det vil sige, at omkring 40 pct. af de etnisk

danske iværksættere etablerer virksomhed som enten et anparts- eller aktieselskab, jf. figur 10.

Det vil typisk være mere omkostningskrævende at etablere et selskab frem for en enkeltmandsvirksomhed. Til gen-

gæld giver selskabsformen mulighed for at tage større risici, da ejeren ikke hæfter personligt ved tab i virksomheden.

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2005) peger også på, at et selskab har større chance for at overleve end en personligt ejet

virksomhed. Det er dog næppe ejerformen i sig selv, der er afgørende for virksomhedens vækstpotentiale, men ejerfor-

men vil ofte afspejle ambitionsniveauet hos ejeren bag virksomheden.

30

FIGUR 10. SELSKABSFORM FORDELT PÅ BAGGRUND, 2009

100 %

90 %

80 %

70 %

60 %

50 %

40 %

30 %

20 %

10 %

0 %

ETNISKE DANSKERE VESTLIGE

NYDANSKERE

IKKE-VESTLIGE

NYDANSKERE

Anpartsselskab

Aktieselskab mv.

Enkelmandsvirksomhed


6.300 JOB TIL NYDANSKERE I IVÆRKSÆTTERVIRKSOMHEDERUanset ejerform og til trods for finanskrise og hårde vilkår for mange virksomheder, så bidrager iværksættere fortsat

væsentligt til den samlede beskæftigelse og ikke mindst til nydanskeres beskæftigelse.

De godt og vel 39.000 nye virksomheder, der samlet blev etableret i 2008 og 2009, beskæftigede knap 47.000 perso-

ner i 2011. Heraf var de 6.300 job besat af nydanskere, hvilket vil sige, at 13,5 pct. af iværksætternes jobskabelse går til

nydanskere. Til sammenligning er kun 9,3 pct. af den samlede beskæftigelse i den private sektor udfyldt af nydanskere

jf. figur 11. ✻

31

● Vestlige lande 4,7%

FIGUR 11. JOBANDELE I IVÆRKSÆTTERVIRKSOMHEDER (ØVERST) OG DEN PRIVATE SEKTOR (NEDERST), FORDELT PÅ BAGGRUND, 2011


● Dansk oprindelse 86,5%

● Ikke-vestlige lande 8,8%

● Vestlige lande 3,6%

● Dansk oprindelse 90,7%

● Ikke-vestlige lande 5,7%

Klædt på til at klare sig i hård branche


Vejleder bygger bro mellem myndigheder og nydanske iværksættere og gør nye virksomhedsejere fortrolige med skat, moms og fødevare-kontrol.

32

Nydanske iværksættere med en ikke-vestlig baggrund har

en forkærlighed for hotel- og restaurationsbranchen. En

tredjedel af dem, Etnisk Erhvervsfremmes vejleder i Oden-

se, Ridha Shimi, møder, ønsker at starte virksomhed i den-

ne branche.

Ridha Shimi fraråder det ikke direkte men sørger for, at

iværksætteren er klar over udfordringerne. God vejledning

er ifølge Ridha Shimi også at få bremset en iværksætter i

tide.

”Selvom der er mange pizzeriaer, kan nogle iværksættere

få en forretning ud af det. Men jeg sørger for at gennemgå

et budget, og måske indser iværksætteren, at det er urea-

listisk at sælge 300 pizzaer pr. dag. Det er bedre, at ved-

kommende selv finder ud af det, end at jeg siger, det er en

dårlig idé”, mener Ridha Shimi.

Det kræver ikke en uddannelse at starte inden for hotel- og

restaurationsbranchen, og bl.a. derfor virker det attraktivt

for mange iværksættere.

”Men iværksætterne har brug for vejledning og viden om,

hvordan man driver virksomhed i Danmark. En del af dem

skal have hjælp til at forstå det danske system”, siger Rid-

ha Shimi, som har arbejdet med nydanske iværksættere i

Odense Kommune siden 2006.

Han bruger meget tid på at klæde iværksætterne på til at

klare sig trods de hårde odds i branchen, hvor hver fjerde

virksomhed er bukket under allerede efter det første år og

fire ud af 10 efter bare to år.

”Heldigvis har jeg kontakt til flere, som driver restauranter,

der kører rigtig godt. De er kommet godt fra start med vej-

ledning”, fremhæver Ridha Shimi.

Han sørger i sin vejledning for, at iværksætterne bliver for-

trolige med myndigheder som SKAT og fødevarekontrol og

formidler kontakt til revisorer, for hvis der ikke er styr på

indbetalinger af skat og moms, er det en tikkende bombe

under virksomheden. De gode samarbejdsrelationer bety-

der, at SKAT holder oplæg på møder for nye iværksættere

og går rundt med informationsmateriale til nye virksom-

hedsejere. SKAT henviser også nydanske iværksættere til

Ridha Shimi. Det samme gør Odense Kommune, hvis for

eksempel en iværksætter, der vil åbne en restaurant, hen-

vender sig for at få tilladelse til at bygge et køkken.

Ridha Shimi hjælper med at udfylde ansøgningen og sikrer,

at den er klar til sagsbehandling. Det sparer tid i forvaltnin-

gen og betyder, at iværksætteren hurtigere kan komme i

gang med sin virksomhed.

Erfaringen i Odense er, at det er svært at få iværksættere

med ikke-vestlig baggrund til at deltage i kurser om at dri-

ve virksomhed.

”Der kommer nogle få unge og veluddannede, men flertal-

let foretrækker individuel vejledning. Typisk søger de først

information, når de står med et konkret behov. F.eks. når

de skal have lavet regnskab, eller når de har brug for at

ansætte medarbejdere”, siger Ridha Shimi.

Han har netop vejledt to unge mænd, som har startet et

vikarbureau, og nu har behov for at ansætte flere. De har

henvendt sig til ham for at få vejledning i, hvordan de skri-

ver ansættelseskontrakter.

”Det er den helt individuelle og konkrete hjælp, der rykker

for dem. Og den beder de om, fordi de har tillid til mig”, un-

derstreger Ridha Shimi, der også henviser til andre tilbud

som netværk, mentorordning og iværksætterhuset.

Tillid skaber Ridha Shimi ved at være synlig. Udover kon-

toret i Odense Kommunes lokale erhvervsservice har han

også et lille kontor i bydelen Vollsmose, hvor der er mange

nydanskere blandt de 10.000 beboere. Han bruger meget tid

på at tage ud og hilse på iværksætterne, efter de er startet.

”Jeg ved af erfaring, at de altid har spørgsmål, som jeg kan

hjælpe dem med. Men de får ikke lige ringet til mig. Men

efterhånden ved jeg, hvornår de har brug for hjælp, og så

kigger jeg forbi”, siger Ridha Shimi. ✻

I ODENSE KOMMUNE ØNSKER MANGE AT ÅBNE GRILLBAR, PIZZERIA ELLER RESTAURANT

33


Virksomhedskonsulent Ridha Shimi (t.h.) hjælper virksomhedsejere med at blive fortrolige med skat, moms og fødevarekontrol.

34


RINGE BRANCHEKENDSKAB BLANDT NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE MED IKKE-VESTLIG BAGGRUNDRidha Shimis tilgang til vejledning af nydanskere med ikke-vestlig baggrund understøttes af både undersøgelser og sta-

tistik.

COWI (2009) argumenterer for, at der arbejdes med forskellige former for vejledning alt efter iværksætterens uddannel-

sesniveau og branchekendskab og fremhæver, at det er særligt vigtigt at skabe vejledning til gruppen med et lavt uddan-

nelsesniveau og et begrænset branchekendskab. Denne gruppe betegnes som ’den traditionelle iværksætter’ og udgør

halvdelen af de nydanske iværksættere med ikke-vestlig baggrund. Til sammenligning er det kun 19 pct. af de etniske

danske iværksættere, der tilhører denne gruppe, jf. statistikgrundlaget bagerst i denne publikation.

Jørgensen et al. (2011) pointerer, at nydanske iværksættere med lavt kompetenceniveau har mest brug for vejledning, og

det er vigtigt at tilføre grundlæggende viden om virksomhedsdrift til denne gruppe.

36

FIGUR 12. BRANCHEVALG OPGJORT PÅ BAGGRUND, 2009

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

Ikke-vestlige nydanskere Vestlige nydanskere Etniske danskere


INDUSTRI MV.

BYGGE OG ANLÆG

HANDEL OG TRANSPORT

HOTEL OG RESTAURATION

INFORMATION,

KOMMUNIKATION OG

ØVRIGE VIDENSSERVICE

REJSEBUREAUER,

RENGØRINGOG ANDEN

OPERATIONEL SERVICE

OFFENTLIG ADMINISTRATION,

UNDERVISNING OG SUNDHED

KULTUR, FRITID OG

ANDEN SERVICE

BRANCHEVALG AFGØRENDE FOR OVERLEVELSE Valget af branche har stor betydning for mulighederne for at overleve som iværksætter. Det fremhæver Erhvervs- og

Byggestyrelsen (2005), og det bekræfter de nyeste overlevelsestal (se tabel 2). Generelt er iværksættervirksomheder små

og sårbare i de første år. Af de 16.000 nye virksomheder, der blev etableret i 2009, er knap 23 pct. forsvundet i løbet af

de første to år.

De tre brancher – hotel og restauration, handel og transport samt de operationelle servicefag – har de laveste overlevel-

sesrater og er også de brancher, hvor flest nydanske iværksættere med ikke-vestlig baggrund vælger at starte virksom-

hed. Særligt hårdt ramt er hotel og restauration, hvor hele 25 pct. af virksomhederne forsvinder det første år, og 41 pct. af

de nye virksomheder er væk efter endnu et år.

Til sammenligning er kun 17 pct. af virksomhederne inden for information, kommunikation og øvrig videnservice for-

svundet efter to år. Det er de brancher, hvor etniske danskere og nydanskere med vestlig baggrund oftest starter virk-

somhed.

Ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen (2009) overlever færre nydanske iværksættere de første år. Branchevalget kan have

en afgørende betydning for dette. ✻

NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE STARTER OFTE RESTAURATIONS- ELLER HANDELSVIRKSOMHEDStatistisk materiale vedrørende 2009 viser desuden, at 60 pct. af de nydanske iværksættere med ikke-vestlig baggrund

startede virksomhed inden for hotel og restauration eller handel og transport. Blandt etnisk danske iværksættere valgte

kun 21 pct. disse brancher.

Omvendt startede hele 43 pct. af de etnisk danske iværksættere virksomhed inden for bygge og anlæg eller information,

kommunikation samt øvrig videnservice, mens det kun var 11 pct. af nydanskere med ikke vestlig-baggrund, jf. figur 12.

Der er altså store forskelle på branchevalg mellem nydanskere med ikke-vestlig baggrund og etniske danskere. Til gen-

gæld ligner nydanske iværksættere med vestlig baggrund etnisk danske iværksættere, når det gælder valg af branche.

En virksomhed betegnes som overlevende, hvis virksomheden har en økonomisk aktivitet i form af omsætning eller beskæftigelse og fortsat er

registreret i erhvervsregisteret ultimo året.

37

TABEL 2. OVERLEVELSESRATER FOR VIRKSOMHEDER ETABLERET I 2009 OPGJORT PÅ BRANCHE

88 77

92 82

88 74

88 74

75 59

91 83

84 72

88 84

87 79

ALLE BRANCHER

INDUSTRI MV.

BYGGE OG ANLÆG

HANDEL OG TRANSPORT

HOTELLER OG RESTAURATIONER

INFORMATION, KOMMUNIKATION OG ØVRIG VIDENSERVICE

REJSEBUREAUER, RENGØRING OG ANDEN OPERATIONEL SERVICE

OFFENTLIG ADMINISTRATION, UNDERVISNING OG SUNDHED

KULTUR FRITID OG ANDEN SERVICE


OVERLEVENDE ULTIMO 2010 OVERLEVENDE ULTIMO 2011

Uddannelse gøder jorden for nye virksomheder


Veluddannede iværksættere har bedre chancer for at klare sig som virksomhedsejere, og et globalt netværk giver en ekstra konkurrence-fordel.

38

Uddannelsesniveauet er højt, og der er ofte fine eksamens-

papirer i bagagen hos de nydanskere, der beder om vej-

ledning hos Mogens Thomsen i Etnisk Erhvervsfremmes

lokale enhed i Aarhus.

Han har netop vejledt en nydansk it-ingeniør med rødder

i Ungarn, som ifølge den erfarne vejleders vurdering har

en rigtig god forretningside. Mogens Thomsen har fore-

slået den unge iværksætter, at han får en mentor og har

headhuntet den helt rette gennem det regionale Væksthus,

Væksthus Midtjylland.

”Med den rigtige sparring kan det virkelig blive en vækst-

virksomhed”, siger Mogens Thomsen med et stort smil.

Som vejleder i en universitetsby møder Mogens Thomsen

både unge nydanskere og unge fra hele verden, der er kom-

met til Aarhus for at studere og bagefter gerne vil aktivere

deres iværksættergen.

”Jeg ser det som min opgave at løfte den dyne, som sænker

sig over mange højtuddannede i et fremmed land, hvor de

ikke kan tale sproget, er uden job og ikke tror, de kan bruge

deres uddannelse. Det er svært at komme fra et andet land

og pludselig befinde sig langt nede i hierarkiet”, understre-

ger Mogens Thomsen.

Han forsøger at motivere dem til at starte for sig selv. Hans

budskab er, at det er sjovt og nemt at starte egen virksom-

hed som højtuddannet, og at told, moms og skat ikke er

problematisk. Faktisk kan de allerede være virksomheds-

ejere, når de går i seng samme aften, hvis de er klar til at

tage springet.

”De har så mange ressourcer. Jeg vil gerne have dem til

at se muligheder for at bringe deres faglighed i spil i Dan-

mark frem for alle de forhindringer, de selv ser”, siger han.

Derfor prioriterer Mogens Thomsen at komme ud og for-

tælle nydanskere om mulighederne for at få foden under

eget bord. Hver måned holder han på sprogskolen i Aarhus

et lynkursus i, hvor let det er at blive iværksætter i Dan-

mark.

”Alle tror, det er meget svært, så der er behov for at aflive

den myte. Hvis man for eksempel er datalog, jurist eller

ingeniør og drømmer om at starte for sig selv, er det bare

om at springe ud i det. For med en god uddannelse og kva-

lificeret vejledning er chancerne for at klare sig fine. Og så

er man pludselig noget igen”, påpeger Mogens Thomsen. I

sin vejledning lægger han vægt på, at nydanskere med en

uddannelse bruger deres faglighed.

”Mange betragter det som umuligt at bruge f.eks. en juri-

disk baggrund, men hvis man har en juraeksamen fra Bra-

silien eller Spanien, kan man for eksempel tilbyde juridisk

vejledning til danske virksomheder, som opererer på- eller

ønsker at trænge ind på de markeder. Bl.a. i den situation

kan den nydanske iværksætter bruge sin etniske baggrund

som en konkurrencefordel”, fremhæver han.

Mogens Thomsen understreger, at nydanske iværksættere

ikke alene har en masse kompetencer men også et stort

netværk i mange lande, som en dansk iværksætter ikke har.

”Det er en gave, som de ikke altid kan få øje på, og samtidig

har de et større globalt udsyn, og det er virkelig en gevinst

i dag”, siger Mogens Thomsen. Han mener, jobbet som vej-

leder er fantastisk.

”Mennesker med en drøm om at blive iværksætter kom-

mer til mig, fordi de synes, det er en jungle, og jeg kan let

hjælpe dem gennem junglen og ud på den anden side, hvor

solen skinner. Og når folk går glade fra mig, går jeg rigtig

glad hjem”, siger han. ✻

AARHUS HAR MANGE HØJTUDDANNEDE MED IVÆRKSÆTTERDRØMME

39


Konsulent Mogens Thomsen (t.h.) hjælper højtuddannede nydanske iværksættere med at bringe både deres faglige og kul-

turelle kompetencer i spil.

40


UDDANNELSE ØGER CHANCEN FOR, AT VIRKSOMHEDEN OVERLEVEREn iværksætters uddannelsesniveau har afgørende betydning for virksomhedens chance for at overleve. Tal fra Erhvervs-

og Byggestyrelsen (2005) viser, at iværksættere med en kompetencegivende uddannelse har større sandsynlighed for at

starte en virksomhed, der overlever, sammenlignet med iværksættervirksomheder, hvor ejeren ikke har en uddannelse.

FLERE UNIVERSITETSUDDANNEDE NYDANSKERE I JOB Den økonomiske krise de seneste år har gjort betydningen af uddannelse større. Tal fra eStatistik (2011) viser, at beskæf-

tigede uden en kompetencegivende uddannelse har været hårdest ramt i årene fra 2008 til 2011. I samme periode har

beskæftigede med en universitetsuddannelse klaret sig bedre.

Antallet af universitetsuddannede nydanskere med ikke-vestlig baggrund, der er beskæftiget i den private sektor, er mere

end fordoblet fra 2004 til 2011. Udviklingen skyldes især et stort antal højtuddannede kvinder med ikke-vestlig baggrund.

Nydanskere, der har fuldført en uddannelse, har en højere beskæftigelsesfrekvens end nydanskere, der ikke har gen-

nemført en uddannelse. Det viser en omfattende kortlægning af indvandrere i Danmark, der er gennemført af Danmarks

Statistik (2011).

MANGE NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE MED VESTLIG BAGGRUND HAR EN UNIVERSITETSUDDANNELSEDer er stor forskel på uddannelsesniveauet mellem etnisk danske iværksættere og nydanske iværksættere med vestlig

baggrund på den ene side og nydanske iværksættere med ikke-vestlig baggrund på den anden.

Figur 14 viser, at 34,4 pct. – altså mere end hver tredje etnisk danske iværksætter - har en videregående uddannelse. For

nydanske iværksættere med vestlig baggrund er det 28,4 pct., mens det for iværksættere med ikke-vestlig baggrund kun

er 15,3 pct.

Forskellen er særlig stor, når man ser på andelen af universitetsuddannede. Blandt de etnisk danske og vestlige iværk-

sættere har henholdsvis 15,4 og 13,4 pct. en universitetsuddannelse, når de starter virksomhed, jf. figur 14. Til sammen-

ligning har kun 8,6 pct. af alle beskæftigede i den private sektor med dansk baggrund en universitetsuddannelse, mens

det er 10,5 pct. af alle beskæftigede med vestlig baggrund.

42

FIGUR 13. UDVIKLINGEN I ANTAL PERSONER MED UNIVERSITETSUDDANNELSE I DEN PRIVATE SEKTOR, OPGJORT PÅ BAGGRUND,

2004-2011, 2004=100

220

200

180

160

140

120

100

80


Ikke-vestlige lande Vestlige lande Etnisk dansk oprindelse

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

For nydanskere med ikke-vestlig baggrund er tendensen modsat. Her er andelen af beskæftigede i den private sektor med

en universitetsuddannelse 5,9 pct. og dermed større end andelen af iværksættere med en universitetsuddannelse, som

er 4,2 pct., jf. figur 14.

Højtuddannede ikke-vestlige nydanskere vælger med andre ord beskæftigelse i den private sektor frem for virksomheds-

start. Det tyder på et potentiale for flere iværksættere med en universitetsuddannelse og ikke-vestlig baggrund.

NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE MED VESTLIG BAGGRUND VÆLGER VIDENTUNGE BRANCHER Det høje uddannelsesniveau blandt de nydanske iværksættere med vestlig baggrund stemmer godt overens med iværk-

sætternes branchevalg. En tredjedel af de nydanske iværksættere med vestlig baggrund starter virksomhed inden for

information, kommunikation og de øvrige videntunge serviceerhverv. Denne andel er en anelse større end hos de etnisk

danske iværksættere.

Jørgensen et. al. (2011) peger på, at nydanske iværksættere med et relativt højt kompetenceniveau kan bruge deres net-

værk fra hjemlandet som en mulighed for at skabe en konkurrencefordel. Begrebet ’global bridges’ referer til fænomenet

at skabe kontakt og igangsætte samarbejder på tværs af kultur og geografi. De fremhæver også, at vejledningen af denne

gruppe nydanske iværksættere skal være åben for muligheden for at udnytte disse netværk, hvis det kan gavne iværk-

sætterens forretningsidé.

FLERE HØJTUDDANNEDE INDVANDRERE OVERVEJER IVÆRKSÆTTERIEn undersøgelse fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2007) blandt 3.200 tilfældigt udvalgte studerende

viser, at 22 pct. af de studerende med udenlandsk baggrund er aktive som iværksættere eller overvejer at blive det. Det

gælder kun for 12 pct. af de etnisk danske studerende.

Der er stigende fokus på rammebetingelserne for iværksætteri for universitetsuddannede. Nyere analyser fra Ministeriet

for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2010) peger på, at antallet af kurser i entreprenørskab, der er udbudt på de danske

universiteter, er steget fra 65 kurser i efteråret 2007 til 114 kurser i efteråret 2009. ✻43

FIGUR 14. IVÆRKSÆTTERE OG BESKÆFTIGEDE I DEN PRIVATE SEKTOR MED EN VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, OPGJORT PÅ

BAGGRUND, 2009

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%

Korte videregående Mellemlange videregående Universitetsuddannelser

DANSK OPRINDELSE - IVÆRKSÆTTER

DANSK OPRINDELSE - BESKÆFTIGEDE

VESTLIGE - IVÆRKSÆTTER

VESTLIGE - BESKÆFTIGEDE

IKKE-VESTLIGE - IVÆRKSÆTTER

IKKE-VESTLIGE - BESKÆFTIGEDE


6,6% 12,4% 15,4%

5,8% 6,9% 8,6%

5,3% 9,7% 13,4%

5,0% 8,0% 10,5%

5,9% 5,2% 4,2%

4,6% 5,2% 5,9%

Nydanske kvinder er dygtige iværksættere


Kvinder er typisk mere forsigtige end mænd, men når de først kaster sig ud i at starte egen virksomhed, kører det for dem. Og de inspirerer andre kvinder til at tage springet.

44

En nydansk kvinde med egen virksomhed skal man ikke læn-

gere spejde forgæves efter i vejviseren i Vejle. For to år siden

var der meget få, og derfor startede Etnisk Erhvervsfremmes

vejleder i Vejle Muhsin Türkyilmaz et kvindeprojekt.

Målet var at få kvindernes iværksætterpotentiale frem og

få flere til at starte virksomhed, og det er lykkedes. I dag

driver 16 nydanske kvinder virksomhed i Vejle Kommune.

Og Muhsin Türkyilmaz forventer, at endnu flere vil springe

ud som selvstændige, fordi kvindeprojektet har plantet et

frø hos kvinderne, som på et tidspunkt vil spire og folde

sig ud.

”Kvinderne lader sig i høj grad inspirere af hinanden og

tænker, når min nabo tør, så tør jeg også. På den måde bre-

der iværksætterlysten sig som ringe i vandet”, siger Mushin

Türkyilmaz.

Som led i kvindeprojektet var 16 kvinder på iværksætter-

camp, hvor de i to dage blandt andet lærte om forretnings-

planer, fik ideer og skrev deres egen mini-forretningsplan.

Muhsin Türkyilmaz lægger ikke bare vægt på, at flere siden

er sprunget ud som frisører og konsulenter eller er gået i

gang med en uddannelse, men også at der skete en stor

personlig udvikling med kvinderne.

”Målet var at give deltagerne troen på, at de kan noget. Det

var fantastisk at følge deres udvikling og opleve, at de tør

meget mere, end de gjorde før. Også de kvinder, som tid-

ligere har gået på mange forskellige kurser, uden at det

rigtig har rykket noget”, fortæller han.

En gruppe blev som led i projektet tilbudt timer i en ride-

klub med professionelle instruktører, og selvom det umid-

delbart lyder som værende langt fra iværksætteri, havde

Muhsin Türkyilmaz en plan.

”Målet var at udvikle kvinderne mentalt. Der er et stort

spring fra at gå derhjemme til at se sig selv som virksom-

hedsejer. Men hvis kvinderne kan lære at tage tøjlerne og

styre et stort dyr som en hest, får de troen på, at de også

kan styre en virksomhed”, forklarer han om baggrunden

for det utraditionelle samarbejde med rideklubben. I star-

ten var nogle af kvinderne bange for at røre hestene, men

det endte med, at de drønede af sted på hesteryg.

”Jeg havde helt ærligt ikke regnet med, at de blev så dyg-

tige”, siger Muhsin Türkyilmaz, som også mødte op i ride-

klubben hver uge.

Han understreger, at det er vigtigt, at nydanske kvinder får

åbnet døren til iværksætterverdenen, for de har potentiale

til at klare sig godt som iværksættere.

”Kvinderne er mere forsigtige, men når de først kaster sig

ud i det, kører det bare. De har oftest kompetencer i forhold

til det fag, de vælger at starte virksomhed indenfor, f.eks.

som frisør eller kosmetolog. Modsat mændene, som bare

kaster sig ud i det og kæmper sig igennem”, siger Muhsin

Türkyilmaz.

Han har arbejdet med nydanske iværksættere i Vejle Kom-

mune siden 2005. I vindueskarmen i mødelokalet hos Vej-

le Kommunes Erhvervsudvikling står en guldpokal, som

Vejle fik i 2007 af EU for sin indsats for etnisk iværksætteri.

Den er Muhsin Türkyilmaz stolt af.

”Den beviser, at man med en meget lille indsats – nemlig

lønnen til en enkelt ansat – i det her tilfælde mig – kan få

startet mange virksomheder med nydanske iværksættere.

Det er den bedste investering, en kommune kan kaste sig

ud i”, siger han med et smil og fortsætter:

”Det bedste, vi kan gøre for mennesker, er, hvis vi kan få

dem til at stå op om morgenen og glæde sig til at komme

på arbejde og være gode rollemodeller for deres børn”.

Erfaringerne fra Vejle har blandt andet betydet, at Muhsin

Türkyilmaz har været i Grækenland, Norge, Bruxelles og

Italien for at holde oplæg om etnisk iværksætteri. ✻

VEJLE HAR SUCCES MED AT FÅ KVINDER TIL AT STARTE VIRKSOMHED

45


46

Etnisk iværksætterkonsulent Muhsin Türkyilmaz har hjulpet nydanske kvinder i Vejle Kommune med at udfolde deres iværksætterpotentiale.

47


STÆRK IVÆRKSÆTTERTILBØJELIGHED BLANDT NYDANSKE KVINDER MED IKKE-VESTLIG BAGGRUNDVejle Kommunes kvindeprojekt er sat i søen for at understøtte kvindernes iværksætterpotentiale. Tal viser desuden, at

de nydanske iværksætterkvinder kom bedre gennem krisen end mændene, og at de nydanske kvinder med ikke-vestlig

baggrund har stor tilbøjelighed til at blive iværksætter.

Nydanske kvinder med ikke-vestlig baggrund har mere end dobbelt så stor tilbøjelighed til at starte virksomhed som

etniske danske kvinder. De er også mere tilbøjelige til at starte virksomhed end nydanske kvinder med vestlig baggrund,

jf. figur 15.

NYDANSKE IVÆRKSÆTTERKVINDER BEDST GENNEM KRISENDe nydanske iværksætterkvinder slap billigere gennem finanskrisen end mændene. Antallet af nydanske iværksætter-

kvinder ligger på et nogenlunde konstant niveau fra årtusindeskiftet og frem, mens iværksætteraktiviteten hos de mand-

lige nydanskere i højere grad påvirkes af høj- og lavkonjunkturer. Årsagerne til det stabile iværksætterniveau blandt

nydanske kvinder kan være mange. Det kan f.eks. være kvinders motiver for virksomhedsstart, deres risikovillighed og

branchevalg.

Generelt viser studier, at kvinder og mænds motiver langt hen ad vejen er identiske, men at de væsentligste forskelle

ligger i kvinders ønske om at få familie og arbejdsliv til at hænge bedre sammen samt andre familierelaterede motiver.

Mænd er derimod i højere grad motiveret af at tjene flere penge, jf. Erhvervs – og Byggestyrelsen (2008). Kvinder ønsker

med andre ord ikke at satse hele butikken og starter ofte virksomhed i brancher med begrænset kapitalbehov og vækst-

muligheder, jf. Nielsen & Kjeldsen (2000).

Klyver et. al (2008) peger i den forbindelse på, at moderrollen og iværksætterrollen kan være svær at kombinere. En ana-

lyse fra Erhvervs og Byggestyrelsen (2008) viser, at kun 2 pct. af iværksættervirksomheder startet af kvinder har mere

end 10 ansatte efter fem år, mens det gælder for 4 pct. af iværksættervirksomheder drevet af mænd.

Forskellige iværksættertyper er ifølge COWI (2009) unikke for nydanske kvinder i forhold til at starte egen virksomhed.

’Redebyggeren’ er kvinden, som mere af nød end af lyst, bliver iværksætter. Hun er hjemmegående, passer familien og er

afhængig af mandens indkomst. Hun føler sig tvunget til at blive selvstændig, så hun fortsat kan kombinere arbejdsliv og

familieliv ud fra egne ønsker, fordi der i Danmark stilles krav om, at man skal på arbejdsmarkedet.

En anden iværksættertype der, ifølge COWI (2009), er speciel for kvinder er ’Stræber-husmoren’, der er karakteriseret ved

et lavt uddannelsesniveau, men et højt branchekendskab. Til forskel fra ’Redebyggeren’ har ’Stræber-husmoren’ lyst til

at blive selvstændig. Hun har ofte en uformel hjemmevirksomhed, som hun gerne vil udvikle til en reel virksomhed. Hun

savner dog erhvervsmæssige kompetencer, viden om og netværk i det danske samfund og erhvervsliv samt startkapital.

48

FIGUR 15. IVÆRKSÆTTERTILBØJELIGHED FOR KVINDER, 2009

6

5

4

3

2

1

0


ETNISK DANSKERE IKKE-VESTLIGE NYDANSKEREVESTLIGE NYDANSKERE

STADIG FLEST MÆND BLIVER IVÆRKSÆTTEREFærre kvinder end mænd starter virksomhed. Det gælder både danskere og nydanskere. Knap hver tredje virksomhed

blev i 2009 startet af en kvinde. Tabel 3 viser, at det gælder 29 pct. af alle nydanske iværksættervirksomheder og 28

pct. af de etnisk danske virksomheder. Overrepræsentationen af mandlige iværksættere er langt fra et dansk fænomen.

Kelley et. al (2010) fremhæver, at kun i ét af 59 undersøgte lande, Ghana, starter flere kvinder end mænd virksomhed.

STORE FORSKELLE I ALDER OG ERHVERVSERFARINGIkke-vestlige iværksætterkvinder er væsentlig yngre og har mindre erhvervserfaring på det danske arbejdsmarked end

etnisk danske kvinder, når de starter virksomhed. Gennemsnitsalderen for ikke-vestlige iværksætterkvinder er 35 år, og

de har kun fem års erhvervserfaring. Til sammenligning er etnisk danske iværksætterkvinder 40 år og har hele 15 års

erhvervserfaring, når de tager skridtet til at blive iværksætter.

Erhvervserfaring er et af de vigtige parametre i forhold til at få succes som iværksætter ifølge Erhvervs- og Byggestyrel-

sen (2005). De markante forskelle i erhvervserfaring mellem ikke-vestlige nydanske kvinder og etnisk danske kvinder

berettiger til en særlig vejledningsindsats i forhold til nydanske kvinder.

Som kompensation for den manglende erhvervserfaring kan vejledning bidrage til skabelse af netværk og derved øge

sandsynligheden for succes blandt nydanske kvindelige iværksættere. Shøtt & Brorsen (2008) peger på, at et stærkt net-

værk kan øge chancen for at skabe en vækstsucces. Jo større og bredere netværk en iværksætter har, jo større er chan-

cen for, at vedkommende bliver succesfuld, hvis man ser på parametre som virksomhedens innovationsgrad, eksport,

størrelse, mv. Analysen peger især på, at tilknytningen af investorer og netværk med udlændinge er vigtige parametre

for succes. ✻

TABEL 3. KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERS ANDEL, ALDER OG ERHVERVSERFARING FORDELT PÅ BAGGRUND, 2009

KVINDELIGE IVÆRKSÆTTERE ETNISK DANSKE VESTLIGE IKKE-VESTLIGE

ANDEL AF ALLE IVÆRKSÆTTERE 28 % 29 % 29 %

ALDER 40 ÅR 38 ÅR 35 ÅR

ERHVERVSERFARING 15 ÅR 6 ÅR 5 ÅR

Kilde Specialkørsel Danmarks Statistik/eStatistik

49

FIGUR 16. ANTAL AF NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE, OPGJORT PÅ KØN, 2001-2009

2000

1800

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

0


Mænd Kvinder

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · DEL 2 · STATISTIK

50

Del 2 · Statistik 51

Indvandrere og efterkommere i Danmark


• Derborgodtogvel5,5millionermenneskeriDanmark.Afdisseerknap429.000 indvandrere, mens godt 133.000 er efterkommere. Samlet betyder det, at godt 10 procent af alle personer i Danmark er enten indvandrere eller efterkommere fra udlandet.

• Indvandrereerpersoner,dererfødtiudlandet.Indvandreresforældreerhverken danske statsborgere eller født i Danmark.

• Efterkommereerpersoner,somerfødtiDanmark.Ingenafefterkommernes forældre er danske statsborgere eller født i Danmark.

• Personermedetniskdanskbaggrunderpersoner–uansetfødested–derderimod har mindst én forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark.

• IndvandrereiDanmarkkommerfra236lande.Defemstørsteindvandrerlandeer Tyrkiet,Tyskland,Polen,IrakogBosnien–Hercegovina.

• Indvandrerekankommefrabådevestligelandeogikke-vestligelande.Devestlige lande er EU-landene samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

• Hovedparten–knap65procent–afefterkommerneerbørnogungeunder15år. Kun 5,6 procent er over 35 år.

TABEL. BEFOLKNINGEN PR. 2011 – OPGJORT PÅ ETNISK BAGGRUND

INDVANDRERE

- FRA VESTLIGE LANDE 170.758 3,1 %

- FRA IKKE-VESTLIGE LANDE 258.146 4,6 %

EFTERKOMMERE

- FRA VESTLIGE LANDE 18.016 0,3 %

- FRA IKKE-VESTLIGE LANDE 115.597 2,1 %

PERSONER MED ETNISK DANSK BAGGRUND 4.998.111 89,9 %

I ALT 5.560.628 100,0 %

Kilde: Danmarks Statistik - Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik, RAS 207

ANTAL ANDEL I PROCENT

52

• Tabellenviserandelenafiværksættereiforholdtilarbejdsstyrkenpr.1.januar 2009.Iværksættertilbøjelighedenudtrykkerdetårligeantalafiværksættereifor- hold til arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken er alle personer i alderen 16-66 år, der en- tenerbeskæftigedeellerledige.I2009varderaltsåknap10udaf1000ikke-vestlige nydanskere, der etablerede virksomhed, mens det var under fem ud af 1000 etniske danskere eller nydanskere med vestlig baggrund, der etablerede virksomhed i samme periode.

• Andeleneropgjortipromille,ogarbejdsstyrkenerfordeltpåetniskbaggrund.Ta- bellen viser således, hvor mange iværksættere, der er i hver region, i forhold til hvor mange personer, der er i regionen. Andelen af iværksættere i de opgørelser omtales som “tilbøjeligheden”.

• Nydanskeremedikke-vestligbaggrundhardenstørsteiværksættertilbøjelighed. Tilbøjeligheden er næsten dobbelt så stor som hos etniske danskere og vestlige nydanskere.

• Tilbøjelighedentilatbliveiværksættereri2009størstiRegionNordjyllandog mindstiRegionSyddanmark,hvismanserpånydanskeremedikke-vestligbag- grund.

• Foretniskedanskereognydanskeremedvestligbaggrundertilbøjelighedentilat bliveiværksætterstørstiRegionHovedstaden.

Nye iværksættere regionalt fordelt

TABEL. IVÆRKSÆTTERTILBØJELIGHED REGIONALT FORDELT, 2009

HELE LANDET 4,6 4,8 9,1

REGION HOVEDSTADEN 5,6 6,0 9,4

REGION SJÆLLAND 4,4 2,8 8,8

REGION SYDDANMARK 4,0 4,4 8,1

REGION MIDTJYLLAND 4,1 3,8 9,2

REGION NORDJYLLAND 3,9 3,6 9,8


ETNISKE DANSKERE VESTLIGE NYDANSKERE

IKKE-VESTLIGE NYDANSKERE

53


• Opgjortpåkønerdetdemandligeikke-vestligeiværksættere,derhardenstørste tilbøjelighed til at starte virksomhed, mens etnisk danske kvinder har den mindste tilbøjelighed til at blive iværksættere. Det skal bemærkes, at ikke-vestlige nydanske kvinder har en højere tilbøjelighed til at blive iværksætter end etniske danskere generelt.

TABEL. IVÆRKSÆTTERTILBØJELIGHED OPGJORT PÅ KØN OG ETNISK BAGGRUND, 2009




I ALT 4,6 4,8 9,1

MÆND 6,3 6,4 12,1

KVINDER 2,6 3,0 5,6

• Ikke-vestligenydanskereialderen30-39århardenstørstetilbøjelighedtilatblive iværksættere, mens helt unge etniske danskere har den laveste tilbøjelighed. Unge nydanskere, med ikke-vestlig baggrund, under 19 år har en relativt stor tilbøjelighed til at blive iværksættere – større end eksempelvis etniske danskere og nydanskere med vestlig baggrund, der er mellem 20-29 år.

TABEL. IVÆRKSÆTTERTILBØJELIGHED OPGJORT PÅ ALDER OG ETNISK BAGGRUND, 2009


ALLE < 19 20-29 30-39 40-49 50-59 60+

ETNISKE DANSKERE 4,6 0,5 4,6 7,0 5,4 3,0 2,9

VESTLIGE NYDANSKERE 4,8 1,6 4,6 5,6 6,0 3,4 3,1

IKKE-VESTLIGE NYDANSKERE 9,1 5,4 9,2 12,8 8,5 4,2 3,6

54

• Afde13.331iværksættere,derstartedevirksomhedi2009,varknap1.300iværk- sættere indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, mens 434 var indvandrere eller efterkommere fra vestlige lande.

• Ialtetableredenydanskere1733nyevirksomhederi2009.Herafblev944virksom- heder etableret i Region Hovedstaden, hvilket vil sige, at mere end halvdelen af alle nydanske virksomheder blev etableret i denne region. I den næststørste region målt på antallet af nydanske iværksættere, Region Midtjylland, blev der til sammenligning etableret 284 nye virksomheder i 2009.

• DenmindsteiværksætteraktivitetfindesiRegionNordjylland,hvorderi2009blev etableret 94 virksomheder med nydanske ejere.

• Opgjortpåkønerdettydeligt,atlangtdenstørstedelafiværksætterneiDanmarker mænd. Det gælder på tværs af etnicitet, at 7 ud af 10 iværksættervirksomheder i 2009 er startet af mænd.

TABEL. NYE IVÆRKSÆTTERE FORDELT PÅ ETNISK BAGGRUND OG REGION, 2009

HELE LANDET 11.598 434 1.299 13.331

REGION HOVEDSTADEN 4.192 241 703 5.136

REGION SJÆLLAND 1.680 24 130 1.834

REGION SYDDANMARK 2.221 79 178 2.478

REGION MIDTJYLLAND 2.429 67 217 2.713

REGION NORDJYLLAND 1.076 23 71 1.170




TABEL. ANTAL AF IVÆRKSÆTTERE FORDELT PÅ KØN, 2009




MÆND 8.389 307 925

KVINDER 3.209 127 374

55

Hvordan ser en typisk iværksætter ud?


• Opgørelsenafdentypiskeiværksættererudarbejdetpåbaggrundafentenetgen- nemsnit af data eller den hyppigst forekommende egenskab blandt iværksættere i 2009.

• Dentypiskeikke-vestligenydansker,dereriværksætter,ermand.Haner34årog har en grundskole som højest fuldførte uddannelse. Han har i gennemsnit 6 års erhvervserfaring, og han foretager ofte et brancheskift, når han starter virksomhed. En nydansker med ikke-vestlig baggrund starter oftest virksomhed inden for hotel og restauration.

• Denvestligenydansker,dereriværksætter,ermed39årigennemsnitlidtældre end den ikke-vestlige nydansker. Den vestlige nydansker er typisk mand og har en uoplyst uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Uoplyst er et udtryk for, at uddannelsen ikke er klassificeret i forhold til danske uddannelsesstandarder. Den vestligenydanskeiværksætterharigennemsnit9årserhvervserfaringogstarter virksomhed inden for videnservice mv. Han skifter typisk branche, når han starter virksomhed.

• Denetniskedanskeiværksætteradskillersigfrabådedenvestligeogikke-vestlige nydansker,nårmanserpåalder,uddannelseogerhvervserfaring.Haner41år gammel, har oftest en erhvervsfaglig uddannelse, når han starter virksomhed og har næsten dobbelt så meget erhvervserfaring som både ikke-vestlige og vestlige nydanskere. Han starter typisk virksomhed inden for videnservice mv., hvilket ofte sker i forbindelse med et brancheskift.

TABEL. HVORDAN SER EN TYPISK IVÆRKSÆTTER UD?

KØN MAND MAND MAND

ALDER 34 39 41

HØJESTE FULDFØRTE UDDANNELSE GRUNDSKOLE UOPLYST ERHVERVSFAGLIG

ERHVERVSERFARING 6 ÅR 9 ÅR 15 ÅR

BRANCHE HOTEL OG RESTAURATION VIDENSERVICE MV. VIDENSERVICE MV.

BRANCHESKIFT JA JA JA

VIRKSOMHEDSFORM PERSONLIGT EJERSKAB PERSONLIGT EJERSKAB PERSONLIGT EJERSKAB


IKKE-VESTLIG NYDANSKER VESTLIG NYDANSKER ETNISK DANSKER

56

Forskellige typer af nydanske iværksættere

TABEL. FORSKELLIGE TYPER AF NYDANSKE IVÆRKSÆTTERE

ETNISK DANSK 19 % ETNISK DANSK 50 %

VESTLIGE 31 % VESTLIGE 37 %

IKKE-VESTLIGE 51 % IKKE-VESTLIGE 25 %


UDEN MED

• COWI(2009)definererfiregrupperafiværksættereudfraiværksætterensuddan- nelsesniveau og branchekendskab før virksomhedsstart.

• Halvdelenafdeikke-vestligenydanskeiværksætterefindesigruppenaftradi- tionelle iværksættere, dvs. iværksættere uden kompetencegivende uddannelse med lavt branchekendskab.

• Etniskdanskeiværksætterefindestypiskigruppenafskævtuddannede,dvs.personer med et lavt branchekendskab men med en høj uddannelse.

• Denydanskeiværksætteremedvestligbaggrundfordelersigmerejævntudoverde fire grupper.

KOMPETENCEGIVENDE UDDANNELSEKOMPETENCER

DEN TRADITIONELLEIVÆRKSÆTTER

DEN SKÆVTUDDANNEDE

LAV

ETNISK DANSK 7 % ETNISK DANSK 24 %

VESTLIGE 15 % VESTLIGE 17 %

IKKE-VESTLIGE 14 % IKKE-VESTLIGE 10 %

DEN BRANCHEKENDTE

DEN UDDANNEDE OG BRANCHEKENDTE

HØJ

BRANCHEKENDSKAB

57


• Enopdelingafiværksættereietniskedanskere,vestligeogikke-vestligenydanskere viser, at det især er inden for hotel og restauration, detailhandel samt anden operationel service, at ikke-vestlige nydanskere starter virksomhed.

• Etniskdanskeiværksætterestarterderimodofteibranchernebyggeoganlægog videnservice mv.

• Devestligenydanskeiværksætterelignerihøjeregradetniskedanskere,nårdet kommer til branchevalg, da nydanskere med vestlig baggrund oftest starter virksomhed inden for enten videnservice mv. eller bygge og anlæg.

TABEL. BRANCHEFORDELING OPGJORT PÅ ETNISK BAGGRUND


INDUSTRI MV. 655 19 28 6

BYGGE OG ANLÆG 1527 64 38 17

DETAILHANDEL 833 25 183 7

ØVRIG HANDEL 758 18 73 4

TRANSPORT 402 8 109 7

HOTEL OG RESTAURATION 503 40 421 12

INFORMATION OG KOMMUNIKATION 1091 52 40 17

VIDENSERVICE MV. 2374 90 70 33

REJSEBUREAUER, RENGØRING OG ANDEN

OPERATIONEL SERVICE 979 45 174 25

OFFENTLIG ADMINISTRATION, UNDERVISNING

OG SUNDHED 1003 37 33 13

KULTUR, FRITID OG ANDEN SERVICE 1473 36 130 11

ALLE BRANCHER 11.598 434 1299 152

Branchefordeling



UOPLYST

58

• Tabellen viser beskæftigelsen inden for de forskellige virksomhedstyper, der er opgjort efter de beskæftigedes etniske baggrund pr. 1.1.2011. Beskæftigelsen indeholder både iværksætterens selvbeskæftigelse og ansatte i de nye virksomheder.

• Nyetableringerkanopgøresiiværksættervirksomhederogøvrigenyetableringer.En iværksættervirksomhed er her opgjort som en virksomhed, hvor det entydigt er muligt at identificere personen bag virksomheden, og hvor det dermed er muligt at fastslå iværksætterens etniske baggrund.

• I2008og2009blevdersammenlagtetableret39.242nyevirksomheder-herafvar det muligt at identificere personen bag 32.471 virksomeder svarende til 83 pct. af alle nyetableringer.

• Virksomhederetablereti2008og2009havdeensamletbeskæftigelsei2011på 46.522 personer. Heraf beskæftigede iværsættervirksomhederne 35.864 svarende til 77 pct. af den samlede beskæftigelse.

• Denyevirksomhederskabtebeskæftigelsetil4101personermedikke-vestligbag- grund og 2194 til personer med vestlig baggrund. Ikke-vestlige nydanskere tegner sig dermed for 8,8 pct. af den samlede beskæftigelse, mens 4,7 pct. af den samlede beskæftigelse går til nydanskere med vestlig baggrund.

• Øvrigenyetableringer–herunderudenlandskefilialer–beskæftigerrelativtmange nydanskere med vestlig baggrund, der med 651 personer udgør 6,1 pct. af den samlede beskæftigelse i disse virksomheder.

TABEL. BESKÆFTIGEDE PERSONER I NYE VIRKSOMHEDER FRA 2008 OG 2009 OPGJORT EFTER DEN BESKÆFTIGEDES BAGGRUND, 2011


IVÆRKSÆTTERVIRKSOMHEDER 30.919 3.402 1.543 35.864

ØVRIGE NYETABLERINGER 9.308 699 651 10.658

ALLE NYETABLERINGER 40.227 4.101 2.194 46.522

Jobskabelse i nye virksomheder


ETNISKE DANSKERE IKKE-VESTLIGE NYDANSKERE

VESTLIGE NYDANSKERE

ALLE BESKÆFTIGEDE

BESKÆFTIGEDE PERSONERS BAGGRUND

60

TABEL. BESKÆFTIGEDE PERSONER I IVÆRKSÆTTERVIRKSOMHEDER FRA 2008 OG 2009, OPGJORT EFTER IVÆRKSÆTTERENS OG DEN

BESKÆFTIGEDES BAGGRUND, 2011


ETNISKE DANSKERE 30.091 688 754 31.533

IKKE-VESTLIGE NYDANSKERE 562 2.662 185 3.409

VESTLIGE NYDANSKERE 266 52 604 922

ALLE IVÆRKSÆTTERE 30.919 3.402 1.543 35.864

ETNISKE DANSKERE IKKE-VESTLIGE NYDANSKERE

VESTLIGE NYDANSKERE

ALLE BESKÆFTIGEDE

BESKÆFTIGEDE PERSONERS BAGGRUND

• Iværksættervirksomhedernefra2008og2009havdei2011ensamletbeskæfti- gelse på 35.864 personer. Heraf var 3402 personer med ikke-vestlig baggrund, mens antallet af beskæftigede med vestlig baggrund udgjorde 1543 personer. Det svarer til henholdsvis 9,5 pct. og 4,3 pct. af iværksætternes samlede jobskabelse.

• Denydanskeiværksætteremedikke-vestligbaggrundhavdei2011ensamletbe- skæftigelse på 3409 personer – det svarer til 9,5 pct. af den samlede jobskabelse. Af de 3409 personer var 2662 eller 78 pct. nydanskere med ikke-vestlig baggrund, mens 562 personer var etniske danskere.

• Nydanskeiværksætteremedvestligbaggrundhavdekun922beskæftigedei2011og tegner sig dermed for 2,6 pct. af iværksætternes samlede jobskabelse. Etniske danskere udgjorde hele 29 pct. af de beskæftigede i virksomheder etableret af nydanskere med vestlig baggrund, mens 65 pct. var nydanskere med vestlig baggrund.

• Deetniskdanskeiværksætterei2008og2009havdei2011ensamletbeskæftigel- se på 31.533 job – heraf var 30.091 eller 95 pct. etniske danskere. Kun godt og vel 2 pct. af beskæftigelsen i de etnisk danske iværksættervirksomheder gik til nydanskere med ikke-vestlig baggrund.

61

Iværksætterindeks for nydanskere 2012

Etnisk Erhvervsfremmes vejledere i København: Fra venstre Ayad K. Abbas, Virginie Christine Morlet (bagved), Jette Vinther Kristen-

sen (forrest), Giovanni Orio (bagved), Jean Luc Kouassi-Zessia, Shahriar Shams Ili, Minata Traore Elmquist, Trine Fallenkamp (forrest)

og Dragan Milic (bagved).

62

Begrebsafklaring

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · BEGREBSAFKLARING

ARBEJDSSTYRKE Arbejdsstyrken er alle personer i alderen 16-66 år, der enten er beskæftigede eller ledige.

BRANCHEKENDSKAB Variablen er konstrueret ved at sammenholde branchen for den nye virksomhed med den

branche, som iværksætteren var beskæftiget i (som lønmodtager) året for etableringen af

virksomheden. Hvis de to branchegrupper (defineret ved 2-cifferniveau af DB07) er ens, ka-

rakteriseres iværksætteren som havende branchekendskab.

EFTERKOMMERE Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i

Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er uden-

landsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre,

der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret

som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsbor-

gerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.

ETNISKE DANSKERE Personer med dansk oprindelse er defineret som personer - uanset fødested - der har mindst

en forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark.

ERHVERVSERFARING Iværksætterens tidligere beskæftigelsesomfang. Beskæftigelsesomfanget er skønnet ud fra

de samlede ATP-indbetalinger. Opgørelsen indeholder ikke erhvervserfaring fra andre lande.

INDVANDRERE Danmarks Statistik definerer indvandrere som personer, der er født i udlandet, og hvor ingen

af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysnin-

ger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som ind-

vandrer.

IVÆRKSÆTTER En iværksætter defineres som personen bag en nystartet virksomhed, der i etableringsåret

overstiger tærskelværdien for en reel virksomhed. Bemærk ved tærskelværdier eller baga-

telgrænser: Den økonomiske værdi, som en virksomhed skal præstere, for at der er tale om en

reel virksomhed. Tommelfingerreglen er, at værdien, der kan være udtrykt i form af omsæt-

ning, indtjening eller beskæftigelse, ækvivalerer et beskæftigelsesmål svarende til et halvt

årsværk.

IVÆRKSÆTTER- Registerbaseret tælling af nye firmaer i de private byerhverv. Bemærk: Den nye iværksætter-

DATABASEN database er en delmængde af erhvervsdemografien. Statistikken adskiller sig fra erhvervs-

demografien på to centrale områder. For det første inddrages kun de private byerhverv. For

det andet inddrages kun virksomheder, der er reelle virksomheder i etableringsåret.

IVÆRKSÆTTER- Iværksættertilbøjeligheden udtrykker det årlige antal af iværksættere i forhold til arbejdsstyrken.

TILBØJELIGHED

64

KOMPETENCEGIVENDE En kompetencegivende uddannelse dækker over en erhvervsfaglig uddannelse, kort- og mel-

UDDANNELSE lemlange uddannelser, bachelor samt lange videregående uddannelser. Bemærk: En ikke-

kompetencegivende uddannelse er en uoplyst uddannelse, grundskoleuddannelse samt al-

mene og erhvervsgymnasiale uddannelser.

OVERLEVELSESRATE Overlevelsesraten er beregnet på følgende måde: Overlevende virksomheder (f.eks. 2001) / Nye

virksomheder (f.eks. 2009). En virksomhed er overlevende, hvis den i 2011 havde en økono-

misk aktivitet i form af køb eller salg og var registreret i erhvervsregisteret pr. 31.12.2011.

Bemærk: Opgørelsen adskiller sig fra Danmarks Statistiks overlevelsesandele, hvor en over-

levet virksomhed skal overstige en tærskelværdi svarende til en reel virksomhed.

UNIVERSITETS- Begrebet dækker over uddannelseskategorierne bacheloruddannelse, lang videregående ud-

UDDANNELSE dannelse og forskeruddannelse.

VESTLIGE LANDE Defineres af Danmarks Statistik som alle 27 EU-lande plus Andorra, Island, Liechtenstein,

Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

De ikke-vestlige lande er alle øvrige lande.

VIDENSERVICE MV. Videnservice mv. dækker over branchegrupperingerne K, L og M i DB07-branchegrupperingen.

Bemærk: Danmarks Statistik har ved indførelse af den nye branchekode DB07 eksplicit de-

fineret videnservice ved branchekode M: Arkitekter, advokater, revisorer, rådgivende ingeniø-

rer og virksomhedskonsulenter. I nærværende opgørelse er der ligeledes inddraget branche-

grupperne K og L, der består af brancher inden for finansiering, forsikring, realkredit og ejen-

domshandel.

VÆKSTIVÆRKSÆTTER En vækstiværksætter er her defineret som en iværksættervirksomhed etableret i 2006-2007,

der i 2008 havde fem eller flere ansatte og i perioden 2008-2011 havde en gennemsnitlig årlig

beskæftigelsesfremgang på mere end 10 pct. Bemærk at den gennemsnitlige årlige vækst

over en treårs periode normalt skal være 20 pct., for at der er tale om en vækstiværksætter. I

Iværksætterindeks for nydanskere er grænsen sat ved 10 pct., da datagrundlaget ellers vurde-

res til at være for spinkelt.

ØVRIGE NYETABLEREDE Øvrigenyetableredevirksomhedererdetsamledeantalvirksomheder,derikkeeriværksæt-

VIRKSOMHEDER tervirksomheder, jf. ovenfor. Gruppen af virksomheder dækker blandt andet over udenland-

ske virksomheder og filialer, foreninger, mv.

65

Litteraturliste

Iværksætterindeks for nydanskere 2012 · LITTERATURLISTE · KONTAKTINFO

Andersen, Jørgen G. (2008) ”Holdninger til uddannelse og arbejde blandt unge indvandrere, danskere og deres forældre”,

Syddansk Universitetsforlag, Arbejdspapir 20

COWI (2009) ”Etablering af et center for erhvervsfremme blandt indvandrere og efterkommere”

Danmarks Statistik (2011) ”Indvandrere i Danmark”, december

Danmarks Statistik (2012) ”Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er faldet”, Nyt fra Danmarks Statistik nr. 197

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2005) ”Vækst og dynamik i nye virksomheder – 5. statistiske portræt”

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008) ”Kvinder kan få succes med egen virksomhed”

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2009) ”Iværksættere med udenlandsk baggrund”

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2010) ”Regional konkurrenceevneredegørelse 2010”

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2011) ”Iværksætterindeks 2011 – Vilkår for iværksættere i Danmark”

eStatistik (2011) ”Nye industriarbejdspladser besættes af akademikerne”, Erhvervsnyt fra eStatistik

Goli, Marco et al (2010) “Iværksætteri i udsatte boligområder”, Rapport fra projekt Segregering, Lokal Integration og Be-

skæftigelse, ENSPAC og ISG, Roskilde Universitet, MOSPUS Research paper nr. 2/10

Jørgensen, Jacob H., Goduscheit, René C. & Bergenholtz, Carsten (2011) ”Målgruppeundersøgelse for etnisk erhvervsfrem-

me”, Delendorff Advisory

Kelley, Donna J. et al (2010) ”2010 Women’s Report”, Global Entrepreneurship Monitor, BABSON – The Center for Women’s

Leadership

Klyver, Kim et. al (2008) ”Samfundsmæssige barrierer bremser kvindelige iværksættere”, Center for entreprenørskab og

småvirksomhedsforskning, Syddansk Universitet

Kolodziejczyk, Christophe & Hummelgaard, Hans (2011) ”Indvandreres og efterkommeres vej gennem de erhvervsfaglige

uddannelser”, AKF - Anvendt Kommunalforskning

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2011) ”Universiteternes Iværksætterbarometer 2010”

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2007) ”Universiteternes Iværksætterbarometer 2007”

Nielsen, Kent & Kjeldsen, John (2000) ”Iværksætterkvinders vilkår”, Erhvervsfremmestyrelsen

Oxford Research A/S og The Copenhagen Post (2010) “The Expat Study 2010”

Schøtt, Thomas & Brorson, Henrik (2008) Connect Denmark ”Eliteiværksættere i netværk”, Center for entreprenørskab og

småvirksomhedsforskning, Syddansk Universitet

World Economic Forum (2012) ”The Global Competitiveness Report 2012-2013”, Geneve, Schweiz

66

Kontaktinfo

67

NATIONALT VIDENSCENTER

ETNISK ERHVERVSFREMMEINCUBA Science Park Katrinebjerg

Bygning II, etage 3

Åbogade 15

8200 Aarhus N

Tlf.: 70 22 01 96

[email protected]

Web: www.etniskerhvervsfremme.dk og

www.entrepreneurshipindenmark.dk

KOMMUNER I ETNISK ERHVERVSFREMME

KØBENHAVNKøbenhavns Erhvervsservice

Jette Vinther Kristensen, chefkonsulent

Tlf.: 33 66 32 64

Mobil: 26 32 22 83

E-mail: [email protected]

Web: www.kk.dk/erhverv

ODENSE Udvikling Fyn

Ridha Shimi, virksomhedskonsulent

Tlf.: 63 75 95 00

Mobil: 30 89 72 91


Web: www.udviklingfyn.dk

SLAGELSEInnovation og Erhvervsudvikling,

Slagelse Kommune

Jonas Ghiyati, iværksætterkonsulent

Tlf.: 58 57 90 14

Mobil: 24 78 98 88


Web: www.slagelse.dk

VEJLEErhverv og kultur, Vejle Kommune

Muhsin Türkyilmaz,

etnisk iværksætterkonsulent

Tlf.: 76 81 19 06

Mobil: 21 48 14 01


Web: www.vejle.dk/Erhverv

AALBORGAalborg Samarbejdet

Edin Hajder, business coach og konsulent

Mobil: 28 96 55 72


Web: www.aalborgsamarbejdet.dk

AARHUSSTARTVÆKST Aarhus

Mogens Thomsen, konsulent

Mobil: 25 32 40 30


Web: www.startvaekst-aarhus.dk

ETNISK ERHVERVSFREMMEINCUBA Science Park KatrinebjergBygning II, etage 3Åbogade 158200 Aarhus NTlf.: 70 22 01 96www.etniskerhvervsfremme.dkwww.entrepreneurshipindenmark.dkinfo@etniskerhvervsfremme.dk

1208

8

iværksætterindeks for nydanskere 2012

Documents