IværksætterHvad kan du gøre for at blive en succes?

Forbered dig grundigt på etableringen

af egen virksomhed – hvad du selv kan

gøre, og hvad du skal have hjælp til.

En god ide står ikke alene. Der skal arbejdes grun-digt med den, og der ligger nu en hel del forbere-delse foran dig, inden du kan begynde at præsen-tere den for andre. Fx skal du overveje følgende:

• Er dit idegrundlag skrevet ned, og er din for-retningsplan på plads?

• Hvordan vil du finansiere etableringen af din nye virksomhed, og hvordan ser dit netværk ud?

Her kan du læse Nordeas bud på, hvordan du kan forberede dig på etableringen af din virksomhed – hvad du selv kan gøre, og hvad du skal drøfte med andre.

Din ide – dit produktHvordangørduellerditproduktenforskeliforholdtilandresammenligneligeprodukter,deralleredeerpåmarkedet?Det er vigtigt, at du har gjort dig nogle tanker om, hvordan dit produkt adskiller sig fra eksisterende produkter, eller hvordan du selv adskiller dig, hvis det er en serviceydelse og dig selv, du skal sælge.

Skriv din ide til et produkt eller en serviceydelse ned på papir. Forsøg at skrive den så kort og præcist som muligt. Jo mere præcis du er, når du beskriver dit idegrundlag, jo lettere får du ved at udfærdige din forretningsplan og ved at introdu-cere ideen for andre.

Fortæl andre om din ide, og lyt til deres råd og feedback, men lad dig ikke kontrollere.

ForretningenHvordanvildutjenepengepådinide?Du skal starte med at finde ud af, hvem dine kun-der er. Du skal være meget konkret i definitionen af din målgruppe.

• Skal du sælge til virksomheder eller til privat-personer?

• Er du underleverandør, eller skal du sælge det færdige produkt?

• Er du geografisk afgrænset, eller vil du sælge til hele landet/Europa/verden?

• Henvender du dig til en afgrænset målgruppe aldersmæssigt eller kønsmæssigt?

• Vil du producere til den store masse eller til den velhavende del af befolk ningen?

Disse spørgsmål er ikke fyldestgørende, men det er vigtigt, at du forholder dig til dit marked. Det er altafgørende for din markedsføring, da produktet jo ikke sælger sig selv.

Når målgruppen er defineret, skal du undersøge, om der overhovedet er et marked for dit produkt. Så sætter du ikke unødigt penge til, og du sparer dig selv for tid og ærgrelser.

Har du testet dig selv?Kenderdudinestærkeogsvagesider?Når du starter din egen virksomhed, skal du selv sørge for alt lige fra idegenerering og produktion til bogføring og fakturering. Det er ikke sikkert, at du har eks pertviden inden for alle områder, og det er vigtigt, at du erkender det.

Når du kender dine svage sider, kan du også gøre noget for at imødekomme dem og eventuelt få andre til at sørge for de områder i din virksomhed.

Og når du kender dine stærke sider, kan du gøre mere for at fremhæve dem yderligere.

Du skal overveje, hvor godt dit købmandskab, din forhandlingsteknik, dit igangsættergen, din selvstændighed, dit mentale overskud og meget, meget mere er. Er du parat til at stå alene, og er dit drive så stort, at du kan tackle både modgang og medgang?

Strukturér din hverdag, så du har tid til både pro-duktion, salg, bogføring, opfølgning på kunder og et privatliv.

Kandusælge?Du skal ikke leve af dit produkt. Du skal leve af, at folk køber det. Ingen produkter sælger sig selv. Hvis ikke du kan fortælle om dit produkt eller din serviceydelse til kommende kunder, hvordan skal de så kunne vide, at det er dit produkt, de skal købe, frem for din konkurrents? Hvis salgets faser er en af dine mindre stærke sider, skal du forholde dig til det og sørge for, at andre kan tage over for dig på det område.

DinekonkurrenterDin ide skal adskille sig fra dine konkurrenters. Det betyder, at du skal gøre dig nogle overvejelser om, hvordan du kan profilere dig og dit produkt på en sådan måde, at det opfattes som et andet produkt – en fornyelse af stor værdi.

Hvis du kender dine kunder eller din målgruppe indgående, ved du også, hvordan de reagerer, når du præsenterer din ide, og hvordan din ide bliver opfattet. Det betyder også, at du er i stand til at vurdere, hvordan du skal sælge din ide eller dit produkt.

Overvej, hvordan dine konkurrenter vil reagere, når du går ind på deres marked. Hvordan vil det påvirke dit produkt eller din pris?

ForretningsplanEn yderligere meget vigtig grundsten i din nye virksomhed er forretningsplanen. Det er den, der beskriver din ide, og hvordan du har forestillet dig, at du skal tjene penge. Det er samtidig også den plan, banken lægger til grund for kredit rådgivning.

Dit idegrundlag, din forretnings-

plan og dine budgetter er indgangs-

vinklen til en god dialog. ’’

Når en forretningsplan er udarbejdet grundigt og struktureret, er den samtidig et fundament for din virksomhed. Når du står over for nye beslutninger og kan være i tvivl om retningen, bør forretnings-planen kunne give dig svarene.

En forretningsplan er dog ikke statisk. Den skal udvikle sig løbende sammen med dig og din virk-somhed – den er dynamisk.

Læs mere om forretningsplan på hjemmesiden startvaekst.dk.

Find inspirationPå hjemmesiden startvaekst.dk, som er etableret af Erhvervsstyrelsen, kan du finde inspiration og hjælp til alle de væsentlige emner, du skal forholde dig til som iværksætter. Her finder du også link til det lokale Væksthus, hvor alle iværksættere kan få rådgivning og sparring.

NetværkNår du etablerer dig som selvstændig, er dit net-værk vigtigt. Det er her, du skal fejre dine succeser og få gode råd, når succeserne ikke er så store.

Dit professionelle netværk, som kan være mento-rer, rådgivende erhvervscentre eller erfagrupper af andre selvstændige i dit geografiske område, vil kunne give dig sparring i langt de fleste spørgsmål, der måtte melde sig. Brug det netværk! De tænker og agerer som dig og har sandsynligvis været igen-nem alle de problemstillinger, du er på vej igen-nem nu.

Der er mange professionelle netværk, hvor nuvæ-rende og tidligere erhvervsfolk deler ud af deres viden. Et landsdækkende eksempel er Erhvervs-Sparring, men lokalt er der også mange netværk, der typisk er tilknyttet et erhvervscenter. Du finder dit lokale center ved at søge på "erhvervscenter" på internettet.

FinansieringNår du holder dit første møde med banken, er det reelt set også første gang, du skal sælge dit pro-dukt. Din rådgiver skal købe ideen.

Dit idegrundlag, din forretningsplan og dine bud-getter er indgangsvinklen til en god dialog med din rådgiver, og vil typisk være et krav til forberedel-sen til dit første møde med banken om etablering af egen virksomhed.

Gode rådNår du første gang skal præsentere din ide og din virksomhed for din bank, bør du

• medbringe idegrundlag og forretningsplan• medbringe realistiske budgetter• overveje, hvilke sikkerheder du vil tilbyde• medbringe årsopgørelser fra skatte-

væsenet• medbringe vedtægter, hvis det er et

selskab, du vil oprette.

Vær forberedt på en god dialog om virksom-heden, dig selv, din definition af succes, den branche, du er på vej ind i, og meget mere.

110

711

. 041

1 . C

VR

-nr.

1352

2197

, Køb

enha

vn .

Tryk

t af C

ool G

ray

A/S

, Sko

vlun

de

EtableringsbudgetEtableringsbudgettet skal vise det forventede for-brug, virksomheden har i en etableringsfase. Hvad forventer du at skulle købe ind af udstyr og varer til din første produktion? Hvad forventer du at skulle købe ind for at kunne bogføre og skabe kontakt med kunderne m.m.?

DriftsbudgetNår først din virksomhed er etableret, og de første, store startomkostninger er afholdt, hvad forventer du så at skulle bruge for at drive virksomheden det første år. Et driftsbudget skal give et indblik i, hvordan du forventer din virksomhed kører det første år. Hvad forventer du i omsætning, hvad forventer du af udgifter? Der er både faste og variable udgifter, men det er endnu vigtigere, at du har forholdt dig til uforudsete udgifter.

LikviditetsbudgetEt likviditetsbudget viser de forventede udbetalin-ger og indbetalinger, du foretager i virksomheden. Det skaber et overblik over saldoen på din drifts-konto og viser, om du har overskud eller under-skud på driften. Det første år af en virksomheds levetid vil banken typisk forvente et likviditetsbud-get opgjort på månedsbasis. Det bruger vi bl.a. til at beregne, hvor stor en driftskredit virksomheden har brug for. Husk også at tage højde for, at nogle kunder ikke betaler til tiden, eller måske slet ikke betaler.

HenvisningerSe desuden:nordea.dkstartvaekst.dknordeafond.dkseedcapital.dkvirk.dk