IVÆRKSÆTTERE MED UDENLANDSKBAGGRUND

FLERE VÆKST-IVÆRKSÆTTERE

Flere danske vækstiværksættere med udenlandsk baggrund Iværksættere med udenlandsk baggrund bidrager i høj grad til, at iværksætterkulturen i Danmark blomstrer med mange nye virksomheder. Mere end hver tiende af de danskere, der hvert år lader en ny virksomhed se dagens lys, har således udenlandsk baggrund. Det er mange set i forhold til den an-del, som indvandrere og efterkommere udgør af arbejdsstyr-ken. Det skaber dynamik i erhvervslivet.

Siden 2001 har regeringen haft stor fokus på iværksætteri. Og Danmark er blevet et af de lande i verden, som tilbyder de bedste betingelser for at starte og drive virksomhed. Iværk-sættere og nye virksomheder har fx adgang til et effektivt og sammenhængende vejledningssystem, hvor offentlige og pri-vate aktører arbejder sammen. Vi har fokus på uddannelse i iværksætteri og på at forme en selvstændighedskultur i be-folkningen. Målet er, at Danmark bevarer sin position som et af de lande i Europa, hvor der starter flest nye virksomheder. Og at vi i 2015 er blandt de lande i verden, der har den største andel af vækstiværksættere.

Mange af iværksætterne med udenlandsk baggrund ansæt-ter medarbejdere og skaber nye job. Men vækstpotentialet er langt fra udfoldet. Meget få danske iværksættere med uden-landsk baggrund bliver vækstiværksætterne. Det skal vi gøre noget ved. Vi skal have flere iværksættere med udenlandsk baggrund til at tænke i udvikling og vækst, når de starter virksomheder.

Jeg håber, at denne publikation vil bidrage til inspiration og en god debat om, hvad der skal til for at realisere dette vækst-potentiale.

Jeg vil gerne takke de iværksættere, som medvirker i publika-tionen, og som igennem deres individuelle fortællinger giver os et billede af deres erfaringer og overvejelser undervejs i forløbet mod at blive selvstændig. Det er både spændende og lærerigt at få sat ord og ansigter på.

Rigtig god læselyst!

Lene EspersenØkonomi- og erhvervsminister

Rigtig god læselyst!

Lene EsperseseseeseeeeeseseesesseesseeeseeseeeenØkonomi- og erhverv

FORORD

Hvad inspirere kvinder til at blive iværksættere 5

INDHOLD

DEL 1 – IVÆRKSÆTTERE MED UDENLANDSK BAGGRUND

06 Iværksættere i Danmark

08 You can make it in Denmark

12 Iværksætteri er en mulighed

18 De entreprenante efterkommere

22 Viden og udvikling driver værket

24 Uddannelse er vejen frem

28 Det’ cool at køre efter bogen

32 Kvinder kan få succes med egen virksomhed

36 Danske arbejdsgivere med udenlandsk baggrund

DEL 2 – STATISTIK

42 Indvandrere og efterkommere i Danmark 2009

44 Nye iværksættere regionalt fordelt

46 Hvordan ser en typisk iværksætter ud?

48 Iværksættere med forskellige nationale baggrunde

50 Iværksætteres udvikling fra 1999 og fem år frem

52 Branchefordeling 2005

LITTERATURLISTE

IVÆRKSÆTTER I DANMARKHar du udenlandsk baggrund, og står du på spring til at blive iværksæt-ter i Danmark? Eller er du allerede i gang og har ambitioner om vækst? Så kan denne publikation give dig inspiration – og måske et nyt syn på dine muligheder. Her kan du blandt meget andet læse om andre iværk-sættere med udenlandsk baggrund og deres erfaringer.

7

Start med et bedre grundlagDenne publikation henvender sig især til iværksættere og po-tentielle iværksættere med ikke-vestlig baggrund. Er du det, kan du sandsynligvis skabe et bedre grundlag for din virk-somheds fremtid ved at tænke anderledes end indvandrere traditionelt har gjort. Blandt andet ved at satse på en branche, hvor mulighederne er gode, og hvor du kan drage fuld fordel af dine kompetencer.

Danskere med baggrund uden for Danmark er langt mere tilbøjelige til at blive iværksættere end etnisk danskere. Det er flere end hver tiende af de ca. 15.000 personer, der på års-basis etablerer sig som selvstændige i Danmark, der har en anden baggrund end dansk. Det kan hænge sammen med en stærkere iværksætterkultur, eller at netværk er med til at lette opstarten. Men baggrunden kan også være vanskeligheder med at finde job. På de følgende sider kan du se eksempler på iværksættere med udenlandsk baggrund, der allerede har haft succes med at starte virksomhed – eller som er godt i gang.

Andre har gjort det før digVirksomheder i vækst er med til at skabe værdi i samfundet. Det er regeringens mål, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, der har den største andel af vækstiværk-sættere. Det betyder, at endnu flere iværksættere skal udvikle deres virksomheder og gøre dem succesrige. En del iværk-sættere med udenlandsk baggrund har det rigtige potentiale, men mangler at realisere det. Eksemplerne i publikationen vi-ser, hvordan det kan lade sig gøre. I publikationen bruges be-tegnelsen ”med udenlandsk baggrund” om iværksættere, der ikke har danske forældre. Det er naturligvis ikke en homogen gruppe. For eksempel er det naturligt at skelne mellem iværk-sættere, der er indvandret fra udlandet, og efterkommere af indvandrere. Oprindelseslandet har også betydning for tilbø-jeligheden til – og motiverne for – at starte en virksomhed.

Kort om indholdetFørste halvdel består af syv afsnit. Hver med sit tema, som har relevans for iværksættere med udenlandsk baggrund, der starter virksomhed i Danmark.

1. You can make it in DenmarkHar du lyst til at starte egen virksomhed og evnen til at gøre din idé til virkelighed? Så er det bare med at komme i gang og få realiseret dit potentiale, for Danmark er et af de europæiske lande, hvor det er lettest af drive virksomhed. Med nytænk-ning og viden kan du bane vejen for din egen succes – du skal bare se mulighederne.

2. Iværksætteri er en mulighedDer kan være mange årsager til at blive iværksætter i Dan-mark. Måske drømmer du om at få foden under eget bord

eller tjene mange penge. Måske vælger du det som et alterna-tiv til at være arbejdsløs. Afsnittet kommer ind på, hvad der driver eller skubber iværksættere med udenlandsk baggrund til at blive selvstændige.

3. De entreprenante efterkommereFor de fleste iværksættere kræver det en del overvejelser, før de er klar til at tage springet. Du vil imidlertid være mere til-bøjelig til at blive selvstændig end andre danskere, hvis dine forældre har baggrund uden for Danmark.

4. Uddannelse er vejen fremUddannelse er en væsentlig forudsætning for succes – også hvis du vil være iværksætter. Statistisk set stiller du dig selv bedre, hvis du gennemfører din uddannelse, og hvis du også vælger at blive iværksætter i en branche, som svarer til din uddannelse. Derved udnytter du dine kompetencer bedst muligt.

5. Det’ cool at køre efter bogenDet er let at starte virksomhed i Danmark. Din registrering bliver behandlet på få dage, og når du har fået et CVR-num-mer, er du i princippet i gang. Og det er let at få hjælp til at køre din virksomhed efter bogen. Snyd betaler sig ikke.

6. Kvinder kan få succes med egen virksomhedEr du kvinde, og overvejer du at tage springet som iværksæt-ter? Så er du ikke alene. En større andel af kvindelige indvan-drere starter egen virksomhed end kvinder generelt. Og de kvindelige efterkommere, som bliver iværksættere, har ge-nerelt taget mere uddannelse, end kvinder med udenlandsk baggrund har.

7. Danske arbejdsgivere med udenlandsk baggrundDer er stor forskel på nye virksomheders udvikling i de før-ste fem leveår. Nogle er hobby-virksomheder, andre er ble-vet store virksomheder. En del iværksættere med udenlandsk baggrund bliver arbejdsgivere og skaber arbejdspladser. Iværksættere med udenlandsk baggrund skal også bidrage til at nå regeringens mål om, at Danmark skal have endnu flere vækstiværksættere.

Statistik og baggrundAnden halvdel af publikationen er for dig, der ønsker at dykke længere ned i det faktuelle grundlag. Det består af de nyest tilgængelige tal fra Danmarks Statistik, hvoraf hovedparten er fra 2005. Desuden indgår forskningsresultater, rapporter og evalueringer af projekter. I den statistiske oversigt kan du blandt andet finde oplysninger om, hvordan virksomheder, der er startet af iværksættere med udenlandsk baggrund, for-deler sig på virksomhedsstørrelser, geografi og brancher. Og hvordan virksomhederne udvikler sig.

DALOONHemming VanAdm. direktør

53 år

FORÅRSRULLEPRODUCENTEN DER BLEV DANMARKSBERØMT

Selv i tider med lavkonjunktur er der iværksættere med vind i sejlene. Og Danmark er blandt de europæiske lande, hvor det er lettest at drive virksomhed. Måske er du en iværksætter med store ambitioner. Måske tænker du, at væksten kan komme hen ad vejen. Det vigtigste er, at du kan se mulighederne og udnytter dit potentiale fuldt ud.

YOU CAN MAKE IT IN DENMARK

De er fast inventar i næsten ethvert supermarkeds frysedisk – forårsrullerne fra Daloon. Og vi ved, at de ”ligger godt i maven”. Det fortalte stifteren Sai-chiu Van nemlig i midten af 1990’erne, hvor han blev Danmarksberømt i tv-reklamerne. Frem til sin død i 2003 som 90-årig var han en integreret del af virksomheden. Men allerede i 1989 overtog den yngste søn, den nu 53-årige Hemming Van, officielt direktørstolen.

”Min far kom til Danmark i 1935 for at studere landbrug. Det var hans plan at vende tilbage til Kina og lære fra sig. Men den japanske invasion, Anden Verdenskrig og Kulturrevolu-tionen kom i vejen. Så han blev og færdiguddannede sig som landbrugskandidat i 1945”, fortæller Hemming Van.

I en årrække arbejdede Sai-chiu Van i den farmaceutiske industri. Efter uoverensstemmelser med sin chef søgte han nye udfordringer. ”En ejer af en pølsebod i Tivoli kunne godt tænke sig at sælge noget andet. Han kontaktede en af de den-gang nye kinesiske restauranter og spurgte, om de ville lave forårsruller til ham. Men de havde nok i deres eget. I det ki-nesiske samfund i Danmark kender folk dog hinanden, så de kontaktede min far”, siger Hemming Van. Sai-chiu Van gik straks i gang med at producere forårsruller hjemme i kælde-ren i Charlottenlund. Han lavede dem om dagen, og de blev solgt om aftenen. Det var i 1960, hvor forårsruller var noget nyt og eksotisk. Så der var rift om dem, og Sai-chiu Van flyt-tede hurtigt til større lokaler, som efter få år blev skiftet ud med en fabrik.

”Min far var i høj grad iværksætter frem for forretnings-mand. Hans kommercielle kompetencer var begrænsede, og penge interesserede ham ikke meget. Det handlede mere om

at skabe noget, han kunne sætte sit eget præg på. Han fandt fx på at lave en pandekagemaskine og senere en forårsrulle-maskine, som lettede produktionen en del,” siger Hemming Van. I 1970 flyttede Daloon ind i en ny fabrik i Nyborg og blev for alvor en produktionsvirksomhed i vækst. Ca. 13 år senere ekspanderede virksomheden med en fabrik i Rudkø-bing, som blev lukket i 2005, og en i Newark i England. Først da blev det klart, at Hemming Van skulle ind i virksomheden. Han havde været på skole i England af to omgange, færdig-gjort en HA og cand.merc. og havde arbejdet som assistent hos Maersk Air.

”Det var dog ikke min far, der ringede og spurgte, men deri-mod hans daværende direktør. For det var ikke hans stil at gå så tæt på og sige, hvad han syntes, jeg skulle gøre,” fortæller Hemming Van. ”Det handlede nok også om, at han var bange for at tabe ansigt. For tænk, hvis jeg havde sagt nej. Det er måske noget kulturelt betinget”. Det var ingen nem opgave at overtage styringen som adm. direktør i sin fars virksomhed. ”Faktisk var det frustrerende for os begge. For han var jo sta-dig aktiv i virksomheden, og det forvirrede selvfølgelig med-arbejderne, fordi de ikke vidste, hvem de skulle rette sig efter.”

Hemming Van råder unge til at få så meget træning og ind-sigt i iværksætteri som muligt. ”Det er en livsstil og livslang opgave, man går ind i. Heldigvis findes der gode muligheder i uddannelsessystemet til at prøve sine iværksætterdrømme af, ligesom man bør gøre brug af de offentlige ordninger og tilbud, der er,” siger Hemming Van og tilføjer, at ”teamwork ofte skaber de bedste rammer for iværksætteri, fordi man sammensætter flere personers kompetencer. For en person mestrer sjældent det hele”.

10

Figur: Danmark som forretningsland sammenlignet med andre lande – den samlede score, hvor 1 er bedst.

Kilde: Verdensbanken

En gevinst for samfundet Mennesker, der bosætter sig i et nyt land, gør det af forskel-lige årsager. Nogle på grund af konflikter eller fattigdom i hjemlandet. Andre fordi de studerer eller er udstationeret for et firma. Eller fordi de forelsker sig. De nye netværk, der opstår, kan inspirere til at udnytte forretningsmulighederne i det nye land og blive iværksætter.

Et land, som kan tilbyde gode vilkår for nye virksomheder, og hvor der er godt at leve og bo med en familie, appelle-rer til entreprenante personer. Iværksættere – og særligt vækstiværksættere – bidrager til at løfte hele samfundet. Ikke mindst fordi veluddannet arbejdskraft er en afgørende parameter i den globale konkurrence. Nogle lande har flere iværksættere end andre. Det hænger sammen med, at finan-sieringsmuligheder, markedsadgang, lovgivning og regler er ret forskellige – ligesom befolkningens kompetencer og kul-turen har en betydning.

Adskillige steder i verden har man formået at skabe en sær-lig succesfuld multietnisk iværksætterkultur – for eksempel i Silicon Valley. Her får talentfulde indvandrere mulighed for at udnytte deres potentiale ved at blive koblet til de rette per-soner. Det sker blandt andet gennem velorganiserede etniske foreninger og netværk, som skaber de rigtige kontakter til fx professionelle investorer, viser en undersøgelse i 2000 fra University of California i San Diego.

Silicon Valleys høje innovationsniveau drives i høj grad frem af en million indvandrere med især indisk og kinesisk bag-grund. De mange højtuddannede og internationalt oriente-rede medarbejdere trækker konstant nye vækstiværksættere til området. Den gennemsnitlige indkomst er 55 pct. højere end i det øvrige USA, ligesom området scorer højest på de fleste andre økonomiske parametre.

Danmark dejligst for iværksættereHer i landet arbejder regeringen, sammen med relevante ak-tører, ihærdigt på at forbedre iværksætteres muligheder for at starte ny virksomhed og skabe vækst. Det sker ved målrettet at gøre vilkårene bedre – eksempelvis ved at lette adgangen til udenlandske markeder og forbedre mulighederne for at få kompetent hjælp gennem et sammenhængende rådgivnings-system. Det erklærede mål er, at Danmark skal være en inter-nationalt førende iværksætternation.

Og faktisk har Danmark allerede et af verdens mest forret-ningsvenlige miljøer. Ifølge Verdensbankens opgørelse er Danmark det europæiske land, hvor det er lettest at drive virksomhed, som det fremgår af figuren ovenfor. Og Dan-mark ligger på en femteplads i verden. Desuden viser en nylig undersøgelse fra OECD, at de danske muligheder for handel og investeringer er gode efter international målestok. Rammerne er altså i orden – og de bliver stadig bedre.

35

30

25

20

15

10

5

0Singapore Danmark Norge Island Finland Tyskland Frankrig

Score

You can make it in Denmark 11

Men hvor er vækstiværksætterne med udenlandsk baggrund?Til trods for de gode rammer viser data, at mange virksomhe-der drevet af personer med baggrund uden for Danmark lig-ger i den lavere ende størrelses- og omsætningsmæssigt. Der er hverken skabt grundlag for en høj andel af vækstiværk-sættere med udenlandsk baggrund eller for, at Danmark kan tiltrække udenlandske vækstiværksættere. At få af iværksæt-terne med udenlandsk baggrund bliver til vækstiværksættere hænger blandt andet sammen med deres valg af branche.

Danmarks problemer med at tiltrække udenlandske vækst-iværksættere skyldes blandt andet, at Danmark er et lille sprogområde, og at skattetrykket er højt i international sam-menligning. Desuden gives indvandrere med baggrund uden for EU kun opholds- og arbejdstilladelse som selvstændige, hvis de kan påvise, at de har en solid økonomi, at der er sær-lige danske erhvervsinteresser forbundet med virksomhe-den, og at ejeren deltager aktivt i virksomhedsdriften (www.nyidanmark.dk). Danmark har også begrænset antallet af udenlandske studerende, der kan blive i landet og søge ar-bejde efter endt uddannelse. Det betyder alt i alt, at Danmark står dårligt i den globale konkurrence om at tiltrække væksti-værksættere og dermed skabe den vækst og velstand, som det er set i Sillicon Valley. Visse brancher giver større mulighederDe bedste muligheder for at rejse kapital hos danske ventu-reinvestorer har du, hvis idéen bag din virksomhed er inno-

vativ og har et globalt potentiale – og især hvis du er i tekno-logi- og forskningsintensive brancher som clean- og biotech, it eller visse typer af oplevelsesøkonomi og design.

I 2007 var danske investeringsselskaber fortsat involveret i 350 danske og udenlandske virksomheder, som de indtil da havde investeret i. Virksomhederne fordeler sig primært på fire brancher, som det fremgår af figuren ovenfor. Næsten halvdelen af investeringerne var i nye virksomheder. Selv om konjunkturerne i mellemtiden har ændret sig, er tallene stadig retningsgivende for, hvilke brancher der overvejende tiltrækker investorernes potentielle interesse.

Iværksættere med ikke-vestlig baggrund fanger for sjældent ventureinvestorernes interesse. I 2005 kunne kun 2 pct. af denne befolkningsgruppes nystartede virksomheder katego-riseres under en af de fire brancher, som fremgår af figuren ovenfor. Der er således brug for, at flere iværksættere med ikke-vestlig baggrund tænker i nyudvikling af produkter og processer.

Som eksemplet i starten af dette afsnit viser, kan viden, krea-tivitet og evnen til at gøre idé til virkelighed bane vejen for succes. Det er ikke sikkert, at du skaber ”en ny Daloon” – men mindre kan også gøre det. Beretningen om Hemming Van og hans far kan måske inspirere dig til nytænkning og til at udnytte dit potentiale. Mulighederne er der – du skal bare få øje på dem.

Figur: Antal virksomheder i ventureinvestorernes porteføljer 2007, fordelt på branche og stadie.

Total

Biotech og medicinalindustrien mv. 78 42 16 136It og kommunikation 36 58 38 132Energi 6 5 6 17Industri 14 8 9 31Andet 9 11 14 34Virksomheder i alt 143 124 83 350

Kapital til vækst og udvikling

(Ekspansion)

Kapital til tidligste faser (Seed capital)

Kapital til virksomheders

opstart(Start-up)

Kilde: Vækstfonden

AUTOVÆRKSTED I BORUP

Malek Kazem MoradAutomekaniker

43 år

”Jeg har arbejdet som mekaniker i Irak og elsker det. Derfor var det oplagt, at jeg skulle gå den vej,” siger 43-årige Malek Kazem Morad fra Irak, som kom til Danmark i 1991. Malek blev færdig med en voksenlærlingeuddannelse som autome-kaniker i 2001. Allerede under uddannelsen stod det klart for ham, at han ville være selvstændig. ”Uddannelsen har været en stor fordel, fordi jeg er blevet praktisk og teoretisk bedre og har lært branchen at kende. Jeg fandt som lærling ud af, at omgangstonen på danske autoværksteder kan være asocial og lidt racistisk. Jeg tænkte, at det vil blive svært, hvis resten af mit arbejdsliv skulle foregå sådan et sted.”

På et tidspunkt tog han et kursus arrangeret af Viborg Amt for ledige med udenlandsk baggrund. Formålet var at motivere og klæde deltagerne på til arbejdsmarkedet som lønmodta-gere eller selvstændige. Selvom kurset gav ham redskaber til, hvordan man laver en forretningsplan og starter sit eget, havde det ikke den ønskede effekt. For det var et nedslående nej, som mødte Malek i banken. Han opgav dog ikke drøm-men og fortsatte med at lede efter et værksted.

I sommeren 2005 hørte Malek om autoværkstedet i Borup. Den tidligere ejer, Johan Kriebaum, ønskede at trække sig tilbage og forpagte det. ”Værkstedet var ideelt for mig, fordi der var lift, smøregrav og det udstyr, man har brug for. Så det krævede kun et depositum på tre måneders husleje at komme i gang.”

I forbindelse med opstarten fik Malek rådgivning fra kom-munen og tilbud om starthjælp. Han ville gerne have lånt penge i banken til nyt udstyr, men fik nej. Den største støtte og opbakning kom fra Johan Kriebaum.

”Han har været en stor hjælp og satte mig ind i alt det regn-skabsmæssige, så jeg selv kan administrere bogføringen i dagligdagen. Min revisor er glad, hver gang jeg afleverer bi-lag. For der er styr på tingene. Og alt skal køre efter bogen, for sort arbejde betaler sig ikke”, siger Malek.

Den tidligere ejer var også flink til at fortælle sine kunder, at Malek tog over. Dermed var han sikret et kundegrundlag fra første dag.

”Det tog lidt tid at få rutinen med alt kontorarbejdet, samti-dig med at jeg skulle passe telefonen, tale med kunderne og reparere biler. Så jeg tog aftener og weekender i brug. Året efter begyndte det at gå bedre. Jeg bliver ikke rig af det, men det er bedre end at ligge på sofaen.”

Hans største sejr som selvstændig er den følelse, det giver ham. ”Det er vigtigt, at mine børn kan være stolte af deres far. Når de kommer på besøg og ser, hvordan jeg taler med kun-derne, siger de: Far, de kan godt lide dig”. Så indirekte viser det mine børn, at det er vigtigt at udnytte de muligheder for uddannelse, de har,” siger Malek. ”Ved at være selvstændig, frem for at ligge på sofaen eller blive kastet rundt i aktive-ringssystemet har jeg bevist over for dem, at mulighederne er der, og at man kan, hvis man vil”.

Hans bedste råd til andre med iværksætterdrømme er, at de skal lære sproget. ”Og så er det godt at forberede sig ved at få noget erfaring fra den branche, man gerne vil starte op i. Det har været en stor fordel for mig, at jeg kendte branchen i forvejen og har opbygget et netværk”.

IVÆRKSÆTTERI ER EN MULIGHEDDer kan være forskellige grunde til at blive iværksætter i Danmark. Nogle starter et firma for at være den, der bestemmer, eller fordi de drømmer om at tjene mange penge. Andre vælger det som et alternativ til et liv som arbejdsløs. Atter andre inspireres af familie og venner – eller tanken om at bygge noget op, der kan være til glæde for mange.

FØLELSEN ER DET VIGTIGSTE

14

Iværksættere med udenlandsk baggrundIfølge statistikken valgte 15.000 mennesker i 2005 at etablere sig som iværksættere i Danmark. Heraf havde 9 pct. ikke-vestlig baggrund. Personer med ikke-vestlig baggrund udgør kun omkring 6 pct. af den samlede danske befolkning i al-dersgruppen 20 til 64 år. I forhold til hvor mange i befolknin-gen, der ellers bliver iværksættere, skulle man forvente, at 885 personer med ikke-vestlig baggrund blev iværksættere. Det faktiske antal er over 1.450. Den samlede gruppe af iværk-sættere med udenlandsk baggrund udgør 12,5 pct., som det fremgår af figuren ovenfor. Men andelen er dalende, som det fremgår af figuren på næste side.

Du bliver nok ikke rig af at være iværksætter…Der er forskellige årsager til, at så relativt mange med uden-landsk baggrund vælger at blive iværksættere. Flere analyser peger på faktorer, der henholdsvis skubber og trækker i ret-ning af at blive selvstændig.

Nogle er drevet af drømmen om at tjene mange penge – eller i hvert fald flere penge, end de kan tjene som lønmodtagere. Mange iværksættere har da også en meget lav indkomst, in-den de starter deres virksomhed. Tre fjerdedele af de iværk-sættere, der er indvandrere med ikke-vestlig baggrund, havde en indkomst under 200.000 kr. umiddelbart før start. Og op mod en tredjedel havde endda så lav en indkomst som under 100.000 kr.

Men kun de færreste iværksættere oplever en stor økonomisk forbedring ved at etablere et firma – og da slet ikke i star-ten. En forskningsrapport fra Syddansk Universitet viser, at iværksættere med udenlandsk baggrund gennemsnitligt tje-ner mindre end både etnisk danske iværksættere og lønmod-tagere med udenlandsk baggrund. Så forventningen om at tjene godt er givetvis ikke det vigtigste incitament til at blive selvstændig.

En rapport fra Det Økonomiske Råd i 2006 viser desuden, at selvstændige med ikke-vestlig baggrund har næsten 67 pct. større risiko for at komme til at leve under fattigdomsgræn-sen, end ufaglærte lønmodtagere fra samme befolknings-gruppe har.

… men det kan være svært at finde arbejdeI den arbejdsdygtige aldersgruppe står 44 pct. af indvandrere med ikke-vestlig baggrund uden for arbejdsmarkedet, mens kun 22 pct. etnisk danske personer gør det. Det kan blandt andet skyldes vanskeligheder med at finde job, der matcher den enkeltes kvalifikationer eller arbejdsgivers manglende anerkendelse af samme.

Når det gælder yngre efterkommere, står en fjerdedel uden for arbejdsmarkedet, hvilket er langt højere end andelen for etnisk danske unge.

Figur: Iværksættere i 2005 fordelt på national baggrund.

Personer med dansk baggrund Indvandrere med vestlig baggrund Indvandrere med ikke-vestlig baggrund Efterkommere med vestlig baggrund Efterkommere med ikke-vestlig baggrund

Kilde: Danmark Statistik

Parallelt hermed viser en undersøgelse fra Arbejdsmarkeds-styrelsen i 2009, at andelen af personer med ikke-vestlig bag-grund, der er på overførselsindkomst, er høj. Gruppen blev imidlertid 30 pct. mindre under højkonjunkturen – der skete et fald fra ca. 33.000 personer i 2004 til ca. 23.000 personer i 2007.

For en del danskere med udenlandsk baggrund synes iværk-sætteri at udgøre et alternativ til arbejdsløshed og en mulig-hed for at skabe sig en indtægt og en plads i samfundet. Det kan derfor være, at du føler dig skubbet ud i et liv som iværk-sætter, snarere end at du har valgt det af lyst.

De afskedigelser, der følger i kølvandet på den aktuelle finan-sielle krise, resulterer i større konkurrence blandt ansøgerne til ledige stillinger. Det betyder for alle arbejdssøgende uan-set national baggrund, at det kan være sværere at finde et job – og i særdeleshed til en løn, der modsvarer dine kvalifika-tioner. Nye tal viser, at det tilsyneladende er vanskeligere for etnisk danskere at bevare deres job end for indvandrere med ikke-vestlig baggrund. Det fremgår af figuren øverst side 17.

Når sproget er en barriereIndvandrere fra de nordiske lande har typisk lettere ved at lære dansk – og dermed komme i betragtning til job, de er kvalificerede til – end personer med en anden sproglig bag-grund. Det kan være en del af forklaringen på, at færre med

nordisk baggrund bliver iværksættere i forhold til indvan-drere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Af den samlede arbejdsstyrke bliver 1,9 pct. mænd og 1 pct. kvinder med ikke-vestlig baggrund iværksættere på årsbasis, mens den tilsvarende andel for mænd og kvinder med nordisk bag-grund kun er henholdsvis 1,3 pct. og 0,6 pct.

Forskellen udlignes, efterhånden som man har boet i Dan-mark i længere tid. Efter at have boet i Danmark i 15 år er personer med ikke-vestlig baggrund langt mindre tilbøjelige til at starte egen virksomhed, som figuren nederst side 17 vi-ser. Det kan hænge sammen med, at barrierer som følge af sprogproblemer for manges vedkommende er overvundet på det tidspunkt. Det kan også hænge sammen med, at en del indvandrere efter 15 år nærmer sig en alder, hvor det ikke er så attraktivt at starte egen virksomhed.

Det er ikke alle iværksættere med udenlandsk baggrund, der starter virksomhed, fordi de oplever, at de bliver skubbet ud af arbejdsmarkedet. Mange har et ønske om – og lyst til – at blive selvstændig. Figuren på næste side viser sammenhæn-gen mellem væksten i bruttonationalproduktet, BNP, der re-præsenterer konjunkturudviklingen, og udviklingen i antallet af iværksættere. Jo højere BNP-vækst des flere iværksættere. Sammenhængen er blot ikke så kraftig for iværksættere med udenlandsk baggrund.

Iværksætteri er en mulighed 15

Figur: Iværksættere i 2005 fordelt på national baggrund.

100

95

90

85

80

0

Efterkommere med ikke-vestlig baggrund Efterkommere med vestlig baggrund Indvandrere med ikke-vestlig baggrund Indvandrere med vestlig baggrund Personer med dansk baggrund

2001 2002 2003 2004 2005

Kilde: Danmark Statistik

Pct.

16

Det velkendteLysten til at få foden under eget bord er altså en vigtig driv-kraft for en del iværksættere. Og som det fremgår af en in-terviewundersøgelse fra Syddansk Universitet i 2001, kan den enkeltes opvækst og baggrund også have en betydning. En del af de 279 adspurgte virksomhedsejere har baggrund i områder i udlandet med en udpræget selvstændighedskultur. Eller de har forældre, der også er selvstændige.

Undersøgelsen viser desuden, at motiverne for at blive selv-stændig til dels hænger sammen med iværksætterens natio-nale baggrund. Specielt iværksættere med tyrkisk og paki-stansk baggrund er motiveret af selvstændighedskulturen i deres bagland. Mens virksomhedsejere med iransk baggrund i højere grad peger på manglende jobmuligheder i forhold til deres kvalifikationer som den vigtigste bevæggrund for at blive iværksætter.

Lokal branchespecialiseringEn forskningsrapport fra RUC viser desuden, at der fore-kommer både national og lokal branchespecialisering blandt iværksættere med udenlandsk baggrund. Eksempelvis er iværksættere med tyrkisk baggrund stærkt repræsenteret i grønthandlerbranchen, mens der er mange iværksættere med pakistansk baggrund i kioskbranchen. I visse tilfælde er bran-chespecialiseringen lokal. Det hænger sandsynligvis sammen med hvor i landet, forskellige nationale grupper startede med at bosætte sig. Fx var iværksættere med kinesisk baggrund de første til at starte i restaurationsbranchen i København – og derfor valgte iværksættere med vietnamesisk baggrund, der ville starte et spisested, i højere grad at gøre det i Jylland.

Figur: Udviklingen i antallet af iværksættere og BNP-vækst.

150

140

130

120

110

100

90

80

70

60

50

Indeks for antal iværksættere. 2001= 100

2001 2002 2003 2004 2005

BNP-vækst Iværksættere med etnisk dansk baggrund Iværksættere med ikke-vestlig baggrund

BNP-vækst ift. året før, pct.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

Iværksætteri er en mulighed 17

Figur: Fuldtidsledige fordelt på national baggrund.

150

140

130

120

110

100

90

80

Kilde: www.jobindsats.dk, Arbejdsmarkedsstyrelsen og egne beregninger

Indeks for antal fuldtidsledige. November 2007 = 100

nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb

07 07 08 08 08 08 08 08 08 08 08 08 08 08 09 09

Etnisk dansk baggrund Ikke-vestlig baggrund

Mænd med ikke-vestlig baggrund Mænd med nordisk baggrund Kvinder med ikke-vestlige baggrund Kvinder med nordisk baggrund

Figur: Tilbøjeligheden til opstart blandt iværksættere med henholdsvis ikke-vestlig og nordisk baggrund 1999-2001.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Kilde: Danmarks Statistik og CEBR

Pct. af arbejdsstyrken

1-4 år 5-9 år 10-14 år 15-19 år 20+ årAntal år i Danmark

FRANCHISEKÆDEN 7-ELEVEN

Asif og Adnan Uddin Fysiker og socialpædagog

36 og 33 år

GIK EFTER SUCCES SOM SELVSTÆNDIG I FRANCHISEKÆDE

Din livssituation har betydning for, om du tager springet som selvstændig – og hvornår du er klar til at gøre det. Hvis dine forældre ikke er født i Danmark, vil du statistisk set være mere tilbøjelig til at starte din egen virksomhed end etnisk danskere. Og du gør nok brug af din familie og dine bekendtes erfaringer i opstartsfasten.

DE ENTREPRENANTEEFTERKOMMERE

Brødrene Adnan og Asif Uddin er på otte år blevet dem, der har flest butikker i franchisekæden 7-Eleven i Danmark. I dag driver de en butik i Københavns Lufthavn samt fire nye butik-ker langs Kystbanen, og de har omkring 100 ansatte.

Interessen for at blive franchisetager i 7-Eleven opstod i Thai-land i 1999, hvor Adnan Uddin tog en del af sin uddannelse som socialpædagog og arbejdede på et børnehjem. ”Den måde, de mange 7-Eleven butikker i Bangkok blev drevet på, imponerede mig. Uanset om det var en butik i en lille skummel gyde eller i et dyrt distrikt, var standarden og varesortimentet altid det samme,” siger 33-årige Adnan Uddin, der har en pa-kistansk mor og en indisk far. Adnan og hans tre år ældre bror er født i Glostrup.

”Det giver en større sikkerhed at være franchisetager i en in-ternational kæde end at starte noget op fra bunden selv. Hvis franchisegiveren kan se et potentiale i dig, er der store mulig-heder for at ekspandere. Det er frihed under ansvar, hvor din indkomst afhænger af din indsats og evne til at drive forret-ning,” siger han.

”Efter seks måneders forhandlinger og forventningsafstem-ning med Reitan Servicehandel Danmark (RSH), der har rettighederne til 7-Eleven brandet i Skandinavien, fik vi den første butik på Frederiksberg. Efterfølgende overtog vi butik-ken på Københavns Hovedbanegård. Det kræver ca. 300.000 kr. at starte som franchisetager i 7-Eleven.” Sideløbende med deres egne butikker drev brødrene også andre, som de dog ikke ejede. Efter et par år på den måde ville de gerne have flere butikker selv. ”Vi fik tilbudt den nye butik i lufthavnen, som vi åbnede i december 2006. Senest har vi lavet en syv-årig kon-

trakt på de fire butikker på Kystbanen med DSB som ekstern samarbejdspartner, hvor vi også står for salg af togbilletter. Det betyder, at vi skal administrere billetsalg for omkring 130 mil-lioner kr. om året, som vi får en lille provision af,” forklarer Adnan Uddin.

Ud over billetsalget har de fem butikker en samlet omsætning på ca. 30 millioner kr. om året. Men der skal også en del varer over disken for at få det hele til at løbe rundt. Alene butik-ken i Helsingør, som er den største, har lønomkostninger for omkring 370.000 kr. om måneden. Dertil kommer en fast må-nedlig franchiseafgift til RSH, som går til omkostninger som husleje, royalties og administration af forretningernes økono-mi. Så det hele styres systematisk. Den personlige selvangivelse står franchisetagerne dog selv for.

”Det betyder utrolig meget, at vi er to. Selv om vi selvfølgelig begge kan det hele, har vi fundet en naturlig rollefordeling. For det er vigtigt, at man pejler sig ind på det, man er god til,” si-ger Adnan Uddin og fortsætter: ”Min bror er uddannet fysiker. Han er derfor meget logisk tænkende og skarpsynet og god til alt det organisatoriske og økonomiske, mens min pædagogiske baggrund er en stor styrke i forhold til personaleledelse.”

Det kræver unægtelig hårdt arbejde og lange dage at drive fem butikker. ”Men det er fedt at se resultatet af det, man har været med til at skabe. Vi gør meget ud af at involvere medarbej-derne og uddelegere ansvar. Det er dejligt at se, hvordan de udvikler sig. For medarbejderne er trods alt en stor del af suc-cesen,” siger Adnan Uddin. Fremtidsplanerne for de to brødre er først og fremmest at fortsætte den gode udvikling i de fem butikker.

Den danske arbejdsstyrke består først og fremmest af lønmod-tagere, og kun en lille del er iværksættere og selvstændige. Af hele Danmarks befolkning udgør personer med ikke-vestlig baggrund, fx Tyrkiet, Bangladesh, Irak og Nigeria, ca. 6 pct. Heraf er ca. en tredjedel efterkommere.

Antalsmæssigt er der få efterkommere i arbejdsstyrken – og endnu færre at tælle blandt de selvstændige. Men der vil kom-me flere fremover, i takt med at de bliver ældre.

Og efterkommerne har næsten tre gange større tilbøjelighed til at blive selvstændig, end hvad der er normen for de jævnald-rende, som har forældre med etnisk dansk baggrund. Tre fjer-dedele af efterkommerne, der bliver iværksættere, er mænd.

De unge mænd Brødrene Uddin i eksemplet var i midten og slutningen af tyverne, da de blev inspireret til at starte deres forretning op. Det er ganske typisk – både for efterkommere med ikke-vestlig baggrund og for etnisk danskere.

Mere end 2,5 pct. af de mandlige efterkommere med ikke-vest-lig baggrund bliver iværksættere, allerede inden det fyldte 30 år. Det er mindre end 1 pct. af de etnisk danske mænd, der bliver det i så ung alder. Mange efterkommere etablerer endda virksomhed meget tidligt i livet, hvilket kun ganske få etnisk danske mænd gør.

Begrænset opgør med traditionerneI Danmark er personligt ejede virksomheder den foretrukne opstartsform, men en stigende del etableres som anparts- el-ler aktieselskaber. Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere benytter sjældnere selskabsformen, end etnisk danske iværk-sættere gør. Kun knap en femtedel af efterkommerne starter nemlig et selskab, hvorimod en tredjedel af de etnisk danske iværksættere gør det. En stigende andel af efterkommerne vælger dog at etablere et selskab, og dermed bevæger de sig i stigende grad væk fra den opstartstype, der er den domine-rende blandt deres forældre.

Figur: Mænds tilbøjelighed til at blive iværksættere i forhold til alder og baggrund.

20

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0Under 20 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60+ år

Pct. af arbejdsstyrken

Etnisk dansk baggrund Efterkommere med ikke-vestlig baggrund

Alder

Kilde: Danmarks Statistik

Figur: Nye mandlige iværksætteres branchefordeling i 2005.

Som det fremgår af figuren ovenfor, vælger flest mandlige ef-terkommere med ikke-vestlig baggrund handels- og restaura-tionsbranchen – nærmere bestemt grøntforretninger, kiosker, grillbarer, restauranter og lignende. I bygge- og anlægsbran-chen, hvor mange danske iværksættere starter virksomhed, etablerer kun lidt under 5 pct. af efterkommere virksomhed.

Få efterkommere bryder således ud af de traditionelle bran-cher med hård konkurrence og lavt afkast. Det kan skyldes, at de ofte indleder deres erhvervskarriere med at hjælpe til hos familie og venner. En del efterkommere trækker altså på erfa-ringerne i deres personlige netværk. Netværkere er ifølge en analyse fra RUC relativt små og branchespecifikke i forhold til de netværk, majoriteten af befolkningen typisk færdes i.

Netværk og rådgivning øger chancen for succesAnalyser viser, at iværksættere med udenlandsk baggrund, herunder også efterkommerne, ikke benytter de offentlige og private vejledningstilbud i samme grad som etnisk danskere. Det skyldes blandt andet, at de søger hjælp i deres private net-

værk. Det kan betyde, at færre får udnyttet de muligheder og det potentiale, de har som iværksættere.

Vil du have succes som iværksætter, er det en god idé både at trække på professionel rådgivning og at færdes i større for-retningsnetværk. Undersøgelser fra Danmarks Statistik i 2003 peger på, at brugen af rådgivning – og gerne flere typer – i opstartsfasen har betydning for virksomhedernes overlevelse, udvikling og vækstpotentiale. Også netværk fremmer på for-skellig vis iværksætternes præstationer, viser en antologi om iværksættere fra 2007.

De entreprenante efterkommere 21

Kilde: Danmarks Statistik

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Pct.

Offentlige og personlige tjenesteydelser Fremstillingsvirksomhed Bygge og anlæg Transport, post og telekommunikation Finansierings- og forretningservice mv. Handel, hotel og restauranter mv.

Etnisk dansk baggrund

Efterkommere med ikke-vestlig

baggrund

”Vi åbnede Truemax Academy i 1998 med syv elever

på det første hold. Startkapitalen var et par computere og et butikslokale. Siden er det

bare vokset. ”De første mange år investerede vi hele overskuddet i virksomheden, for der er altid behov for nyt

udstyr og udvikling.” I 2002 flyttede Truemax Academy ind i nye lokaler i Vanløse. Sidste år havde virksomheden en omsæt-

ning på 7,5 millioner kr. og et overskud på ca. 400.000 kr.

”Vi inviterer alle stjernerne inden for animation og 3D til at komme og undervise,” fortæller Moayad Fahmi. Skolen har fx haft besøg af store

internationale navne fra Pixar Studios. ”Vi er blevet kåret som den femte bedste skole for 3D-animation og grafik uden for USA og Canada af det

anerkendte magasin Imagine FX. På den måde har vi været med til at sætte Danmark på verdenskortet. Det føles dejligt at få den anerkendelse,” siger

Moayad.

”SÅDAN EN SKOLE FANDTES

DESVÆRRE IKKE. SÅ JEG KOM PÅ DEN

IDÉ, AT JEG KUNNE ÅBNE MIN EGEN”

TRUEMAX ACADEMY

Moayad Fahmi Medstifter

31 år

”VI ER BLEVET KÅRET

SOM DEN FEMTE BEDSTE SKOLE FOR 3D-ANIMATION OG GRAFIK UDEN FOR USA OG CANADA”

Moayad Fahmi var 11 år, da han sammen med sine to ældre brød-

re, Mohannad og Maytham, og sine forældre flygtede fra Irak og i 1989 slog sig ned i Danmark.

Han interesserede sig mere for tegnefilm, animation og computerspil end skolebøgerne. Da folkeskolen var overstået, endte han med at tage Den Fri Ungdomsuddannelse. ”Jeg blev god til at tegne, men ønskede at specialisere mig i 3D-grafik og lære af de bedste. Sådan en skole fandtes desværre ikke. Så jeg

kom på den idé, at jeg kunne åbne min egen, og min studievejleder bakkede mig op,” siger den nu 31-årige Moayad Fahmi.

På det tidspunkt havde hans to brødre en computerbutik, hvor de solgte hardware. Begge har en matematisk uddannelse fra Irak, som Mohannad har suppleret med en uddannelse som teknisk designer-

assistent, mens Maytham er uddannet elektronikmekaniker. Der var dog ingen job at få, og derfor besluttede de at starte selv.

Men konkurrencen var hård, så da deres lillebror kom med idéen til at åbne en skole i butikken, så de straks mulig-

hederne i at få deres egen niche i IT-branchen.

”MIN NÆSTE DRØM ER AT

BRUGE AL DEN VIDEN, JEG HAR

FÅET, TIL AT LAVE MIN EGEN FILM”

Skolen udbyder både et grundforløb til

32.000 kr. og en treårig uddannelse svarende til en bachelor. Det er dog endnu

ikke lykkes at få uddannelsen statsanerkendt. Så de omkring 100 elever får ingen SU, men skal selv betale uddannelsen, som koster 250.000 kr. ”Der er en meget

høj succesrate blandt vores elever, hvor de fleste får gode job efterfølgende. På 6. semester er de i praktik, og de er meget

efterspurgte i branchen, som dækker både reklame, spil og com-puteranimation. Blandt andet var otte af vores elever med til at lave animationsfilmen ”Discoormene”. Omkring 20 pct. af eleverne kom-

mer fra udlandet.”

EVENTFIRMAET GLUBBIN

Sead Bajrovic, David Ventzel og Jathavan Shanmugan. Cand.merc., cand.oecon.

og HD i regnskab27, 26 og 28 år.

Eventfirmaet Glubbin ApS er en fusion af kulturer og kom-petencer. Ejerne, Sead Bajrovic fra Bosnien, Jathavan Shan-mugam fra Sri Lanka og David Ventzel, som er adopteret fra Sydkorea, har udviklet eventportalen Glubbin.com og mobil-billetsystemet ScreenTicket. Glubbin.com gør det muligt at købe billetter til diskoteker og kulturelle arrangementer via mobiltelefonen. ScreenTicket er billetsystemet, som også kan bruges i andre brancher.

”Det startede en regnvåd aften i Århus Festuge i 2005, hvor Sead og jeg skulle ud og se på nattelivet. Men vi kunne ikke finde ud af, hvor vi skulle tage hen og orkede ikke at stå i lange køer i regnvejr. Så kom vi til at tale om, at det måtte der findes en løsning på,” fortæller David, 28 år. Han kom til Danmark, da han var tre år, og er uddannet cand.merc.mar. på Handelshøjskolen i Århus, mens 27-årige Sead er cand.oecon. fra Århus Universitet. Sead flyttede til landet som 11-årig. De blev så grebet af idéen, at de endte med at sidde hele natten og lave en forretningsplan. ”Vi fik hurtigt øjnene op for, at vi skulle have en regnskabsmand, hvis vi ville realisere vores idé. Vi kontaktede Jathavan, som var i gang med en HD i regnskab og allerede var selvstændig,” siger David. Jathavan, 26 år, der kom til Danmark som femårig, var med på idéen. ”Efterfølgende lånte vi alle de penge, vi kunne få lov til, og skød ca. 100.000 kr. hver i virksomheden. Vi fik fat i endnu en kammerat, som er programmør, og hyrede ham til at udvikle billetsystemet og hjemmesiden. Vi gik direkte til toppen i Nox Network, der er en paraplyorganisation med 52 diskoteker i Danmark og Norge, og fik lov at teste vores produkt. Det blev en brøler, for produktet fungerede ikke efter planen. Men vi nægtede at give op.” De var klar over, at de skulle bruge man-

ge penge, hvis det skulle blive til noget. ”Vi havde brug for investorer og fik kontakt til Østjysk Innovation, hvor vi var en af de få virksomheder, de så et potentiale i. I 2007 købte de 25 pct. af virksomheden for ca. 1,6 millioner kr. Så havde vi en seriøs startkapital, som gjorde, at vi kunne forædle produktet, ansætte folk og aflønne os selv,” fortæller David.

Glubbin gik fra at være en sidebeskæftigelse for de tre stu-derende til en virksomhed med en professionel bestyrelse og to ansatte ud over de tre stiftere. I januar 2009 var de klar til at launche det færdige produkt. De er trådt ind på den dan-ske eventscene, men ambitionen er at gøre Glubbin.com til verdens største eventplatform, og ScreenTicket skal blive en standardbillettype. ”Vi satser også på andre brancher fx bio-grafer og transportsektoren,” siger David og fortsætter: ”Dan-mark er et udmærket land at være iværksætter i. Der er gode netværk og rådgivningsmuligheder. Vi har brugt det så me-get, vi kunne – i offentligt regi og i private netværk. Vi har en tæt dialog med væksthusene og benytter Connect Denmarks rådgivningsmuligheder.”

De tre partnere i Glubbin ser det som en klar fordel, at de har tænkt globalt, da de alle har rødder uden for Danmark. ”Jeg er adopteret og har danske forældre. Men de to andre har altid været vant til at omstille sig fra én kultur til en anden. I IT-branchen, som er meget international, er det heller ikke nødvendigvis en dårlig ting med udenlandske navne. Det signalerer, at man er global. Det har ligeledes været en for-del i forhold til at etablere en design- og udviklingsafdeling i Bosnien, at Sead kan sproget og har gode kontakter i landet,” siger han.

MULTIKULTUREL IVÆRKSÆTTERSUCCES

Jo mere viden du har, inden du går i gang, desto større er chancen for, at du kommer godt fra start og klarer dig godt i forhold til dine konkurrenter. Derfor er det afgørende, at du gennemfører en uddannelse – og dernæst vælger en branche, hvor du kan drage mest mulig fordel af det, du har lært.

UDDANNELSE ER VEJEN FREM

26

Uddannelse er det bedste fundamentUanset om du vil starte din egen virksomhed, eller du vil være lønmodtager, kommer du længst med en uddannelse. Ikke på grund af selve eksamenspapiret, men fordi du gennem studie- eller læretiden har tilegnet dig viden og kompetencer – samt opbygget et netværk. Beskæftigelsesfrekvensen er simpelthen højere for personer, der har fuldført en uddannelse.

Desuden kan din uddannelse gøre dig mere attraktiv som kompagnon for en anden iværksætter – ikke mindst hvis den kan supplere hans eller hendes uddannelse. Det kan gøre virksomheden stærkere, at I er to til at sparre med hinanden og tage jer af forskellige opgaver.

Faktum er dog, at en del iværksættere med udenlandsk bag-grund etablerer virksomhed uden at have en uddannelse, el-ler starter op i en branche, som ikke modsvarer uddannelsen. Det kan skyldes manglende anerkendelse af uddannelsen, hvis den er taget i udlandet. Det kan også skyldes usikkerhed hos arbejdsgiveren om, hvorvidt en udenlandsk uddannelse indeholder det samme som den tilsvarende danske. Af fak-taboksen på næste side fremgår det, hvordan en udenlandsk uddannelse vurderes i forhold til danske uddannelsesstandar-

der. Men det kan også skyldes, at en del bliver selvstændige frem for at tage en uddannelse.

Den viden, der i dag findes om de uddannelser, indvandrere har bragt med sig, stammer hovedsageligt fra spørgeskemaer, som indvandrere udfylder ved ankomsten til Danmark eller ved tilmeldingen til en sprogskole. Men ikke alle indvandrere udfylder spørgeskemaerne. Og da der ikke kræves dokumen-tation i form af eksamenspapirer, kan det være vanskeligt at placere uddannelserne i en dansk kontekst. I resten af dette afsnit er der derfor udelukkende fokus på efterkommeres ud-dannelser, som er taget i Danmark.

Egen virksomhed – karrierevej eller udvej?Efterkommere af indvandrere påbegynder uddannelse i lige så høj grad som deres jævnaldrende etnisk danske kammera-ter, men en stor del gennemfører den ikke. Næsten dobbelt så mange efterkommere som danskere falder fra en ungdoms-uddannelse. Ifølge en undersøgelse fra Amternes og Kommu-nernes Forskningsinstitut er de erhvervsfaglige uddannelser et særligt kritisk punkt i uddannelsessystemet for unge med udenlandsk baggrund. Her falder næsten 60 pct. fra.

Figur: Den højst fuldførte uddannelse for henholdsvis personer og iværksættere i alderen 20-34 år, fordelt på national baggrund.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

100

80

60

40

20

0Personer med etnisk

dansk baggrundEfterkommere Iværksættere med

etnisk dansk baggrundIværksættere

der er efterkommere

Pct. af total

Uoplyst eller ingen uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse

Som figuren på forrige side viser, er resultatet er en markant forskel på, hvor mange efterkommere, og etnisk danskere, der tager en uddannelse – og på længden af de uddannelser de tager. Blandt alle efterkommere, har 31 pct. i alderen 20-34 år en erhvervskompetencegivende uddannelse. Men tallet er 56 pct. for etnisk danskere i samme aldersgruppe.

Kombinationen af efterkommernes frafaldsrater og mang-lende erhvervskompetencegivende uddannelser kan være grunden til det relativt høje antal af efterkommere, der bliver iværksættere i en tidlig alder. Det er sandsynligt, at iværksæt-teri opleves som en mulighed for at skabe sig en levevej uden en uddannelse.

Blandt iværksættere er det under en tredjedel af efterkom-merne, der har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens næsten to tredjedele af de etnisk danske iværksættere har en.

Forældres tårnhøje forventningerAt starte virksomhed uden at have gennemført en uddan-nelse giver ikke et særligt godt udgangspunkt for fx at bryde med forældrenes traditionelle branchevalg eller efterleve for-ældrenes forventninger. Men en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning i 2005 viser, at efterkommere i høj grad oplever, at forældrene har forventninger om, at børnene skal klare sig bedre, end forældrene har gjort.

40 pct. af børnene, der har forældre med udenlandsk bag-grund, siger, at forældrene synes, at de skal tage så meget ud-dannelse som muligt. Mens kun ca. 18 pct. af børnene, hvis forældre altid har boet i Danmark, oplever en tilsvarende for-ventning. Og en fjerdedel af efterkommerne oplever, at foræl-drene håber, at børnene får et job, hvor de kan tjene mange penge. Men forældrenes høje forventninger til børnenes ud-dannelse indfries altså ikke altid.

Viden kombineret med erfaring er vigtigI nogle brancher kræves en erhvervsspecifik uddannelse og muligvis en autorisation for at kunne etablere virksomhed. Det gælder fx, hvis man vil drive murer-, VVS-installatør- el-ler advokatvirksomhed. Men også andre kompetencegivende uddannelser gør det muligt for iværksættere at etablere sig i brancher, hvor faglig viden er en forudsætning. Konkurren-cen i sådanne brancher er som regel mindre end i brancher, hvor der ikke kræves nogen bestemt uddannelse, men groft sagt kun et lokale og et varesortiment.

Desuden viser en undersøgelse fra CEBR, at iværksættere, der udover en uddannelse også har erhvervserfaring, har større chance for at få deres virksomhed til ikke alene at over-leve, men også blive en succes. Det er altså både en god idé

at gennemføre en uddannelse og at få erhvervserfaring fra et lønmodtagerjob, inden man bliver iværksætter.

Under uddannelse – klar til at blive iværksætterMen måske er billedet med uuddannede iværksættere med udenlandsk baggrund ved at ændre sig. I hvert fald trives ly-sten til at blive iværksætter i gruppen af efterkommere, der er i gang med en videregående uddannelse. I 2007 gennem-førte Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling en undersøgelse blandt ca. 3.200 tilfældigt udpegede universitets-studerende. Undersøgelsen viser, at 22 pct. af de studerende med udenlandsk baggrund samtidig er iværksætteraktive el-ler overvejer at blive det, mens kun 12 pct. af de etnisk danske studerende er det. Selvom resultatet ikke er repræsentativt, tyder det på, at der i de kommende år vil komme flere nye virksomheder startet af højtuddannede iværksættere med baggrund uden for Danmark.

Få din udenlandske uddannelse vurderetIfølge dansk lov kan alle med en udenlandsk uddannelse få uddannelsen vurderet af CIRIUS, der er Undervisningsmini-steriets styrelse for internationalisering af uddannelserne.

CIRIUS foretager vurderinger for indvandrere, flygtninge, vandrende arbejdstagere fra de andre EU- eller EØS-lande og for danskere, der har taget en uddannelse i udlandet. Vurderingen kan også foretages for myndigheder, arbejds-givere og andre, der har en interesse i en vurdering. Dette vil i de fleste tilfælde kræve en fuldmagt fra den, der skal have sin uddannelse vurderet.

CIRIUS sammenligner de slutkompetencer, der opnås i henholdsvis den udenlandske og tilsvarende danske ud-dannelse. Udgangspunktet er, at meget forskellige uddan-nelsesforløb godt kan føre frem til stort set samme slut-kompetencer.

Med mindre der kan påvises væsentlige forskelle mellem den kvalifikation, der opnås i den udenlandske og den danske uddannelse, anerkendes den udenlandske uddan-nelse således fuldt ud. Vurderingen fra CIRIUS indeholder en beskrivelse af, hvilket niveau den udenlandske uddan-nelse svarer til i den danske uddannelsesstruktur, eksem-pelvis en bachelorgrad.

Kilde: www.ug.dk

FAKTA

Uddannelse er vejen frem 27

ASIA BAZAR OG NØRREBROS GRØNT, FRUGT

OG BLOMSTERAhmed Al-Hashimi

Indehaver47 år

DET’ COOL AT KØRE EFTER BOGENDet er let at starte virksomhed i Danmark. Du får et CVR-nummer og bliver registreret gratis – og så er du i princippet i gang. Både før og efter opstarten kan du få gratis vejledning i at drive og udvikle en virksomhed. Desuden findes der en masse administrative redskaber, som gør det let at køre et firma efter bogen. Og snyd betaler sig ikke.

VIGTIGT AT MAN KENDER REGLERNE

Der er hård konkurrence mellem de mange etniske butikker på Nørrebro i København. 47-årige Ahmed Al-Hashimi fra Irak ejer to, Asia Bazar og Nørrebros grønt, frugt og blomster. Han klarer sig godt – faktisk rigtig godt.

For knap to år siden udvalgte Post Danmark Asia Bazar til at være postbutik, og det kan mærkes på omsætningen i butik-ken, der ligger på 4-5 millioner kr. om året. Samarbejdet med Post Danmark er et stort plus for Asia Bazar, der også har en slagterafdeling i butikken. ”Post Danmark er meget tilfredse med os, og vi har hverken fået klager fra dem eller kunderne. Det går rigtig godt, alle er tilfredse, og jeg er glad, når kunder-ne er det,” siger Ahmed. ”Det kræver en stor indsats at køre en virksomhed. For man skal sætte sig ind i alle reglerne og opfylde en masse krav, som mange butiksdrivende ikke har været vant til i deres hjemlande. Jeg har ingen problemer, for jeg følger altid reglerne,” siger Ahmed, som kom til Danmark for 18 år siden og har været selvstændig med forskellige butik-ker i 14 år.

”Danmark er mit land nu, og det er de regler, der gælder. Hvis jeg laver fejl, er det mit ansvar at rette dem. Det handler om at have egenkontrollen i orden. For så skal man ikke frygte, når levnedsmiddelkontrollen kommer på besøg. Jeg får altid store smiley’er,” siger han.

Han sørger for at holde sig opdateret om regelændringer og har flere gange fået vejledning fra kommunen. Samtidig får han hjælp fra sin søn og datter, hvis der er noget, han ikke forstår.

”Problemet er, at mange simpelthen ikke kender reglerne og

ikke har erfaring med at drive en forretning i Danmark. De kan ikke læse reglerne og ved ikke, hvordan det danske sy-stem hænger sammen,” fortæller Ahmed og fortsætter: ”Så er det klart, at de bliver chokerede, når de får de problemer med myndighederne. Derfor skal vi hjælpe dem med kurser og forklare, hvordan man skal gøre. Det er rigtig dejligt at få hjælp fra kommunen,” fortæller Ahmed. Han opfordrer dog det offentlige til at gøre en større indsats i forhold til at besøge butikkerne og fortælle om reglerne, uden at det er kontrol. For mange er bange for myndighederne.

”De har måske psykiske traumer, fordi de er flygtet fra deres land. Det kan give en frygt for autoriteter. Derfor er det bedre at få en dialog i gang, så de kan se, at man faktisk klarer sig bedre, hvis man kører efter bogen. Men vi er nødt til at give dem en chance for at lære,” siger han.

”Det er eksempelvis vigtigt, at man vælger sine leverandører med omhu. Hvis man køber varerne fra en ulovlig forhandler, går der kludder i regnskabet. Samtidig skal man have styr på lønningerne,” forklarer Ahmed, der selv har ca. 20 medarbej-dere i de to butikker.

”For mig er sort arbejde lig med rød bundlinje. Det betaler sig kort og godt ikke. Det er vigtigt at have styr på kasserapporter, egenkontrol, faktureringer og bogføring af regnskaber. Men det kræver et bedre samarbejde fra begge sider, hvor kommu-nen og butiksejerne viser tillid til hinanden,” siger Ahmed.

Han opfordrer butiksejere med udenlandsk baggrund til at være mere opsøgende i forhold til de tilbud, den kommunale erhvervsservice har om vejledning til iværksættere.

30

Enkle og klare reglerIkke kun i opstarten men også når virksomheden er godt i gang, er det lettere at være iværksætter i Danmark sammen-lignet med mange andre lande. Jo enklere og klarere regler og love er, des nemmere er det for dig som virksomhedsejer at efterleve dem. Det gør også driften mere effektiv, fordi du kan fokusere på at drive virksomheden og pleje kunderne.

Måske synes du, at der i Danmark er mange ting at overholde og indberette. Men sammenlignet med lande som Storbri-tannien, Nederlandene, Sverige og Tjekkiet bruger du færre ressourcer på at efterleve reglerne. Udgifterne, der er forbun-det med at administrere disse ting, er dermed også lavere for din virksomhed, viser tal fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i 2008. Og fra politisk hold arbejdes der hele tiden på at for-enkle og gøre det endnu lettere – især for de små virksom-heder.

Dit ansvar at kende reglerneSom ejer er det dit ansvar, at din virksomhed lever op til reg-lerne. Så er du i tvivl om noget, er det også dit ansvar at sætte dig ind i tingene. Myndighederne på de enkelte områder har medarbejdere, der gerne hjælper dig med råd og vejledning – eksempelvis om hvordan du laver dine indberetninger korrekt.

Hos det lokale erhvervskontor kan alle iværksættere få hjælp til opstart og drift. For iværksættere med udenlandsk bag-grund findes der særlige projekter, der blandt andet gennem virksomhedsbesøg hjælper med de udfordringer, der er for-bundet med at overholde reglerne for at drive virksomhed. Og flere steder i landet arrangeres der let tilgængelige kurser i dansk virksomhedskultur og -lovgivning.

Sort er dyrt for samfundet Ikke alle lever op til deres ansvar. Eksempelvis udføres der hvert år sort arbejde i Danmark svarende til en markedspris på 46 milliarder kr. Det viser beregninger fra Rockwoolfon-den i 2006. Skatte- og momsunddragelser skader samfun-det, fordi der bliver råd til færre fælles velfærdsydelser. Og ud over at det er ulovligt, er det unfair konkurrence over for dem, der driver deres virksomhed efter reglerne.

Byggeri og anlæg, landbruget samt hotel og restauration er de brancher, hvor omfanget af sort arbejde er størst, viser en rapport fra Rockwool Fonden i 2003. Noget kan have sin grund i såkaldte vennetjenester mellem håndværkere. Andet kan komme af, at den voldsomme konkurrence inden for hotel- og restaurationsbranchen gør det fristende at ansætte lavtlønnet arbejdskraft. Rapporten peger desuden på, at mar-

Figur: Virksomhedernes administrative omkostninger i forhold til BNP i pct.

Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2008 på baggrund af tal fra de respektive lande

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0Danmark Storbritannien Norge Nederlandene Østrig TjekkietSverige

Pct.

Det’ er cool at køre efter bogen 31

kedet for sort arbejde har tendens til at vokse i tider med lav-konjunktur.

Sortsyn er kortsynEn forskningsrapport fra RUC indikerer, at sort arbejde også er udbredt inden for brancher, hvor mange med udenlandsk baggrund starter virksomhed. Analysen, som er baseret på virksomheders egen rapportering, undersøger blandt andet omsætning i forhold til antal ansatte. Ud fra det kan man se, at ikke hele arbejdsstyrken aflønnes på normal vis. Og meget tyder på, at omfanget af sort arbejde er større i virksomheder, hvor ejeren har ikke-vestlig baggrund, end i andre virksom-heder.

Sort arbejde forekommer hovedsageligt i små virksomheder. Problemerne med at overholde lovgivningen – og incitamen-tet for at snyde – bliver øjensynligt mindre i takt med virk-somhedernes vækst og alder. Man kan også vende den om og konkludere, at sort økonomi er en hul og kortsigtet strategi, som der ikke er nogen bæredygtig fremtid i.

Fair drift giver tilfredse kunderFor at kunne koncentrere dig om at drive og udvikle din for-retning, kan du have brug for at lette den administrative del af

virksomhedsdriften og indberetningerne til eksempelvis Skat og Fødevarestyrelsen. Mange ejere af små og mellemstore virksomheder outsourcer hele eller dele af de administrative opgaver til en virksomhed eller person, som har specialiseret sig i at stå for eksempelvis løn og løntilskudsordninger, bar-sels- og sygedagpengerefusion, udarbejdelse af årsregnskaber, fakturering og debitor- og kreditorstyring. Det er også muligt at leje brugsrettighederne til et økonomistyringssystem, og langt de fleste knytter en revisor til virksomheden, når om-sætningen har nået en vis størrelse.

Indberetninger og myndighedernes kontrol er ikke lavet for at genere virksomhederne. Formålet er at kvalitetssikre den enkelte virksomhed, så de ydelser og produkter, forbrugerne køber, er i orden. Det betyder noget for kunderne – og til-fredse kunder kommer igen. En analyse foretaget af Føde-varestyrelsen i 2007 viser fx, at 97 pct. ud af 1.181 personer synes, at smiley-ordningen er en god idé. Og to ud af tre si-ger, at de ikke spiser på en restaurant, som har en sur smiley. Du vinder derfor også på den lange bane ved at drive din virksomhed efter bogen.

Figur: Produktivitet pr. antal ansat i detail-, fremstillings- og restaurationsbrancherne fordelt på nationaliteter i forhold til hovedstadsområdets gennemsnit.

Kilde: Rezaei

700.000

600.000

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

0Det tidligere Jugoslavien

Pakistan Tyrkiet Iran Kina, Taiwan, Vietnam, Hong

Kong

Hovedstads-området

(maks. 20 ansatte)

Total

Kr.

DISCOVERY TRAVEL A/SEstelle TorpIndehaver

49 år

KVINDER KAN FÅ SUCCES MED EGEN VIRKSOMHEDI forhold til mænd er der langt færre kvinder, der bliver selvstændige. Men sammenlignet med etnisk danske kvinder er der forholdsmæssigt mange kvinder med udenlandsk baggrund, som tager springet og bliver deres egen chef. Og de er bedre uddannet end kvindelige efterkommere generelt er.

”Man skal fokusere på de muligheder, man har, i stedet for på begrænsninger,” siger 49-årige Estelle Torp fra Sri Lanka. Hun har fået sin kulturelle baggrund og mange års erfaring i rejsebranchen til at gå op i en højere enhed med nicherejse-bureauet Discovery Travel A/S, som hun stiftede i 1994. I dag er det en vækstvirksomhed med en omsætning på et tocifret millionbeløb.

”Når vi skulle på ferie i min barndom, gik turen ofte til Mal-diverne. Så allerede som barn stiftede jeg bekendtskab med de eksotiske perler i det Indiske Ocean. Samtidig ved jeg, at danskerne elsker at rejse. Derfor så jeg en mulighed i at dele de steder med danskerne.”

Det var før, nicherejsebureauerne for alvor slog igennem i Danmark. Og konceptet med at sælge skræddersyede luksus-rejser viste sig hurtigt at være en succes. Estelle Torp har væ-ret i rejsebranchen, siden hun som 19-årig flyttede til London og fik arbejde i rejsekoncernen Tjæreborgs engelske afdeling. Under et ophold i Danmark mødte hun sin mand, og i 1988 flyttede hun hertil.

Karrieren i Tjæreborg fortsatte nogle år, indtil hun efter se-riøse overvejelser valgte at sige op for at blive selvstændig. På det tidspunkt var Estelle Torp højgravid med barn nummer to. Selvom hun godt var klar over, at det nok ikke betød mere fritid, trak friheden ved at være sin egen chef og skabe noget nyt fra bunden. ”Hele konceptet blev planlagt under gravi-diteten. Så snart jeg havde født, gik jeg i gang og investerede 500.000 kr. i at stifte et aktieselskab. I begyndelsen var jeg den eneste medarbejder. Jeg solgte primært kombinationsrejser

til Sri Lanka og Maldiverne, som jeg kendte godt og havde gode forbindelser til,” siger hun og tilføjer, at det var en hård tid med to små børn, men spændende. ”Man kan heldigvis planlægge sig ud af meget. Stor opbakning på hjemmefron-ten samt hjælpsomme venner og naboer har været et betyde-ligt bidrag til at få kabalen til at gå op i en travl hverdag,” siger hun. Estelle Torp har aldrig følt det som en barriere, at hun kommer fra et andet land – tværtimod.

”Jeg har en god omstillingsevne og en åben tilgang til andre mennesker og kulturer, og jeg ser det som en fordel, at man er lidt anderledes, for så husker folk bedre én,” siger hun.

Hendes opskrift på succes er ganske enkelt at give kunderne så unik en oplevelse, at de kommer tilbage og fortæller deres omgangskreds om den. Samtidig har det altid været vigtigt for hende at bevare fokus på det unikke ved konceptet. Som nu, hvor finanskrisen raser, og pengene sidder lidt bedre fast i lommerne, kan det virke tillokkende at ændre strategi og sælge rejser til en bredere målgruppe. ”Men konceptet er netop at tilbyde noget eksklusivt, som lever op til den enkelte kundes ønsker og drømme. Hvis vi begynder at sælge billige standardpakkerejser, udvander vi det eksklusive brand, vi har opbygget. Derfor handler det om at holde fast og bevare troen på sin idé i gode og dårlige tider,” siger hun. For at sikre en høj standard er teamet på fem medarbejdere nøje sam-mensat, hvor hver især tilfører virksomheden helt specielle kompetencer og erfaringer fra rejsebranchen. ”Det er vigtigt, at vi har et indgående kendskab til både destinationerne og vores kunder. Derfor har det aldrig været min ambition, at vi skulle blive kæmpe store,” siger hun.

ET EKSOTISK VÆKSTEVENTYR

34

Kvinder vil bestemme selvEn af de allervigtigste bevæggrunde for kvinder til at give sig i kast med at drive virksomhed er at blive deres egen chef og bestemme selv, viser en analyse fra Erhvervs- og Bygge-styrelsen. Tendensen bekræftes i en undersøgelse foretaget i Nederlandene i 2003. Her peger kvindelige iværksættere med tyrkisk baggrund på uafhængighed af andre, ekstra ind-tjening og oparbejdelse af erhvervserfaring som de vigtigste motivationsfaktorer. Desuden tager nogle kvinder springet på grund af utilfredshed med jobbet, og det kan også være en familietradition at være selvstændig. Kvinder med udenlandsk baggrund rykker…I forhold til etnisk danske kvinder bliver flere kvinder med udenlandsk baggrund iværksættere. Faktisk viser tal, at til-bøjeligheden til iværksætteri i 2005 er dobbelt så stor blandt kvinder med udenlandsk baggrund end blandt etnisk danske kvinder.

Også andre steder i verden har kvinder med udenlandsk baggrund en relativt høj iværksætteraktivitet. Eksempelvis i USA, hvor en rapport fra National Foundation for Wo-men Business Owners i 2002 viser, at antallet af virksom-heder ejet af kvinder med udenlandsk baggrund er steget

med mere end 30 pct. mellem 1997 og 2002. Det er mere end dobbelt så meget som blandt de øvrige nye kvindelige virksomhedsejere. Og fire gange så meget som i hele be-folkningen.

Blandt de personligt ejede virksomheder, hvor ejeren har udenlandsk baggrund, er det kvindernes virksomheder, der gennemsnitligt skaber de største overskud. Tendensen går på tværs af nationale baggrunde og forskellige bran-cher. Desuden er de største omsætninger primært at finde i virksomheder, der er etableret af kvinder uden for de tra-ditionelle indvandrerbrancher. Det viser en undersøgelse fra RUC i 2006, der dog ikke inddrager aktie- og anparts-selskaber. Samme undersøgelse viser, at kvinderne relativt set ejer en stigende del af de virksomheder, der har over en million kr. i aktiver. Der er således tegn på, at kvinder med udenlandsk baggrund er på vej frem.

… og de er bedre og bedre uddannetFiguren overfor viser andelen af kvindelige efterkommere, der både har taget en videregående uddannelse og er blevet iværksætter i årene 2001-2005. Målt i antal personer er der dog kun tale om 167 kvindelige efterkommere, som er blevet iværksættere i løbet af de fem år. En væsentlig del af forkla-

Figur: Kvinders motivation til at blive iværksætter.

Kilde: Levant et al.

70

60

50

40

30

20

10

0

At

være

ua

fhæ

ngig

At

være

si

n eg

en

chef

Ekst

ra

indk

omst

At

få

erhv

erse

rfar

ing

Fam

iliet

radi

tion

Util

fred

shed

m

ed n

uvæ

rend

e jo

b

Flek

sibi

litet

At

gøre

ka

rrie

re

At

kunn

e lid

ejo

bbet

Ideo

logi

ske

årsa

ger

Lede

rska

b

Øns

ker

ikke

at

være

hje

mm

e-gå

ende

Pct.

ringen er, at gennemsnitsalderen for kvindelige efterkom-mere er forholdsvis lav – så mange kvindelige efterkommere er stadig under uddannelse.

I Danmark er både antallet og andelen af kvinder med en lang videregående uddannelse stigende. Og kvinderne er også mere talstærkt repræsenteret på de korte og mellemlan-ge videregående uddannelser i forhold til mænd. Desuden er andelen af kvinder med udenlandsk baggrund, der er i gang med en erhvervsfaglig eller en videregående uddannelse, ste-get i de senere år.

En større andel af de kvindelige efterkommere, som bliver iværksættere, end af kvindelige efterkommere generelt, har taget en erhvervskompetencegivende uddannelse. Især har en større andel en erhvervsfaglig eller en lang videregående uddannelse. Det kan ses som et tegn på, at flere unge kvin-der med udenlandsk baggrund bruger deres uddannelse til at blive iværksætter. Hvis det er en blivende tendens, kan nogle af de kvindelige efterkommere blive fremtidens vækstiværk-sættere.

Brug din professionelle erfaring – og dit netværkHvis du også har erfaring, inden du starter som iværksætter, er sandsynligheden for, at din virksomhed overlever, større. Kvinder – uanset national baggrund – etablerer typisk virk-somheder inden for service, detailhandel og restauration. I 2005 etablerede 90 pct. af alle kvindelige iværksættere deres virksomhed i disse brancher. Det er brancher, som også har mange kvindelige lønmodtagere. Det er dog ikke nogen ga-ranti for, at de kvindelige iværksættere har erfaring med den branche, de vælger. En undersøgelse fra Erhvervs- og Byg-gestyrelsen i 2008 viser, at otte ud af ti kvinder starter uden brancheerfaring.

Ønsker du en mere utraditionel retning for din virksomhed, er det vigtigt med et netværk, som kan være med til at åbne døre for dig. For en kvindelig iværksætter med udenlandsk bag-grund kan dette være en udfordring. Især fordi der typisk ikke er så mange ”pengemænd” i kvinders netværk som i mænds. Men som Estelle Torp er et eksempel på, kan det lade sig gøre at skabe en succesfuld virksomhed med en stærk kombina-tion af uddannelse, erfaring og netværk i andre lande.

Figur: Kvindelige efterkommeres uddannelse i 2001-2005.

Kilde: Danmarks Statistik

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Lang videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Andet

Alle Iværksættere

Pct.

Kvinder kan få succes med egen virksomhed 35

DANKA FOODSERVICE A/SMehmet Kirkan

Stifter og bestyrelsesformand57 år

DANSKE ARBEJDSGIVERE MED UDENLANDSK BAGGRUNDVirksomheder i Danmark dækker et bredt spekter – lige fra deciderede hobbyvirksomheder til vækstvirksomheder med mange ansatte. Langt de fleste etableres med en enkelt ejer, men der er også en del selskaber. Iværksættere med udenlandsk baggrund bliver forholdsmæssigt oftere arbejdsgivere end etniske danskere. Dermed bidrager de til at skabe job og vækst i samfundet.

FRA GRØNTHANDLER TIL FØDEVAREGROSSIST

Med en omsætning på over 100 millioner kr. om året kan 57-årige Mehmet Kirkan høste frugten af sit iværksættereven-tyr, som startede i 1987 med en grønthandel på Nørrebro i København. I dag ejer han sammen med partneren Tahsin Erdem en af Danmarks førende fødevaregrossistvirksomhe-der, Danka Foodservice A/S, der er totalleverandør til den skandinaviske restaurations- og fastfoodbranche.

”Grønthandlen på Nørrebro gik ikke særlig godt. Så i 1991 åbnede jeg i stedet en kombineret kiosk og grønthandel i Hundige Storcenter. Jeg fik leveret vin fra en af mine kunder, Kalinka Jovcevska fra Makedonien,” fortæller Mehmet Kir-kan, der kom til Danmark som gæstearbejder fra Tyrkiet i 1970. Han og Kalinka blev i 1992 enige om at slå sig sammen om Danka Vin ApS. De solgte grønt og vin, som de blandt andet importerede fra Grækenland og Makedonien, til re-staurationsbranchen.

”Vi startede med 50 kasser vin og et lille lagerlokale. Vi havde ingen startkapital, men tog det stille og roligt,” siger han. De fandt hurtigt ud af, at der var et marked for at sælge flere for-skellige varer til pizzeriaerne, når de nu alligevel kørte rundt for at levere vin. ”Det føles godt at starte i det små og bygge noget op, men det har også krævet hårdt arbejde. Da virk-somheden begyndte at vokse rigtig meget, arbejdede jeg 15 timer om dagen i en årrække,” siger Mehmet Kirkan. Når han var færdig med dagens pligter, tog han om aftenen ofte ud for at finde nye kunder. ”Jeg var både pakkemand, indkøber og sælger. De første år klarede jeg mange ting selv. Man skal gøre noget, for at tingene sker. Succesen kommer ikke af sig selv,” siger han.

I 1998 var det næsten ved at gå galt for virksomheden, der var lukningstruet. ”Jeg havde solgt for meget på kredit, og kunderne betalte ikke. Så jeg havde et akut behov for kapital. Min bank ville ikke låne mig penge. Derfor fandt jeg en an-den og lagde kortene på bordet. Jeg vidste, at virksomheden hang i en tynd tråd,” siger Mehmet. Både revisoren og advo-katen havde sagt, at det var bedre at dreje nøglen om og gå hjem. ”Men jeg giver ikke op så let, og det vidste de. Så da banken ringede til min revisor, sagde han, at de lige så godt kunne låne mig pengene. For jeg ville fortsætte kampen for mit livsværk – uanset hvor hårdt det ville blive.” Tre-fire dage efter gik lånet på 500.000 kr. igennem, selvom det var en helt ny bank, hvor de ikke kendte ham. ”Bankrådgiveren troede heldigvis på, at der var fremtid i virksomheden. Siden har jeg ikke givet så meget på kredit. For jeg har mistet mange penge ved at stole for meget på folk,” siger han.

I 2004 kunne Danka Foodservice flytte ind i det nuværende hovedkontor med et topmoderne lager på 5000 m2. Et par år forinden var anpartsselskabet blevet omdannet til et ak-tieselskab på revisorens og advokatens opfordring. Kalinka trak sig ud af bestyrelsen i 2005. Samme år blev Tahsin Er-dem, der har virksomheden Erdem Catering A/S med lager og logistikfaciliteter på både Fyn og i Jylland, medejer og bestyrelsesmedlem. Året efter købte de cateringaktiviteterne hos Hicret Multifood A/S og styrkede dermed platformen på både Sjælland og i Jylland. På 17 år er det lykkes for Mehmet at forvandle 50 kasser vin til en trecifret millionomsætning. I dag er han aktiv bestyrelsesformand i virksomheden, der har 18 medarbejdere. Han regner med, at sønnerne på 30 og 27 år, som begge er ansat, en dag skal overtage.

Enkeltmandsejede virksomhederDer findes over 275.000 firmaer i Danmark med i alt flere end 2 millioner beskæftigede. De tre største grupper af virk-somheder er henholdsvis enkeltmandsejede virksomheder, aktieselskaber og anpartsselskaber.

Enkeltmandsejede virksomheder udgør næsten 60 pct. af alle danske virksomheder, men de fleste har ingen ansatte. Omsætningen og altså antallet af medarbejdere når sjældent de samme højder som i selskaberne. Billedet er stort set det samme for virksomheder, der drives af iværksættere med dansk baggrund som for dem, der drives af iværksættere med udenlandsk baggrund – men der er dog forskelle.

Hobbyvirksomheder og life-style virksomhederVirksomheder, der fortsat er i drift fem år efter opstarten, kan – uanset ejerform – opdeles i fire typer: hobbyvirksomheder, life-style virksomheder, arbejdsgivervirksomheder med op til ti ansatte og større eller store virksomheder med over ti ansatte.

Hver sjette af de virksomheder, hvor ejeren har dansk bag-grund, må betegnes som hobbyvirksomheder – mens det kun er hver tiende, hvis ejeren har udenlandsk baggrund. Hobby-virksomheder er karakteriseret ved, at deres omsætning ikke overstiger 100.000 kr. i det femte år efter start. Blandt de etnisk danske iværksættere er der en del, der kombinerer deres lønmodtagerjob med driften af en hobbyvirksomhed. Vanskeligheder med at finde job kan få flere iværksættere med udenlandsk baggrund til at blive fuldtidsiværksættere. Det kan være noget af forklaringen på den lavere andel af hobbyvirksomheder blandt iværksættere med udenlandsk baggrund.

I life-style virksomheder er omsætningen over 100.000 kr. efter fem år, men der er ingen ansatte. Som det ses af figuren overfor, udgør andelen af life-style virksomheder ud af alle virksomheder nogenlunde samme størrelse, uanset om det er virksomheder startet af personer med udenlandsk eller et-nisk dansk baggrund.

Mange arbejdsgivere med udenlandsk baggrundAnderledes forskelligt ser det ud, når det gælder arbejdsgi-vervirksomheder. For hvor kun 46 pct. af de etnisk danske iværksættere er arbejdsgivere efter fem år, er det lidt flere end 55 pct. af iværksættere med udenlandsk baggrund, der har op til 10 ansatte i deres virksomheder.

En lige stor andel af virksomhederne ejet af iværksættere med udenlandsk og dansk baggrund har efter fem år 10 el-ler flere ansatte. Men kun få af virksomhederne har efter fem år mere end 10 ansatte. Nogle nye virksomheder vokser sig

hurtigt større uden dog at blive egentlige vækstvirksomheder. En analyse fra Erhvervs- og Byggstyrelsen i 2008 af forskel-lige former for vækst viser, at virksomheder, der kun vokser moderat, ikke kan erstatte de egentlige vækstvirksomheder – uanset hvor mange der er af dem. Alligevel er de værdi-fulde i et samfundsperspektiv, idet de skaber en del af de nye arbejdspladser, der hvert år er behov for, fordi gamle virk-somheder lukker.

Flere vækstiværksættere Som det fremgår, er det en relativt stor andel af iværksæt-terne med udenlandsk baggrund, der i løbet af få år bliver arbejdsgivere, og hvis virksomheder vokser. Men der er kun få, der vokser hurtigt og derfor kan betegnes vækstiværksæt-tere. Så der er et vækstpotentiale blandt iværksættere med udenlandsk baggrund, der endnu ikke er udnyttet.

Regeringen ønsker, at Danmark i 2015 er blandt de lande i verden, der har den største andel af vækstiværksættere. Vækst-iværksætterne er nye virksomheder, der i løbet af få år skaber mange arbejdspladser og høj omsætning, og de er afgørende for Danmarks økonomi og for bevarelsen af velstanden og vel-færden i samfundet.

Mere uddannelseKombinationen af efterkommeres valg af uddannelse og højt frafald fra uddannelserne synes at spille en afgørende rolle for den høje opstartsrate og kan være årsag til manglende vækst. Hvis vækstpotentialet blandt de mange iværksættere med udenlandsk baggrund skal realiseres, skal flere efter-kommere derfor gennemføre en uddannelse. I regi af Inte-grationsministeriet har kampagnen ”Brug for alle unge” kørt siden 2002. Formålet med kampagnen er netop, at flere unge med anden udenlandsk baggrund påbegynder og fuldfører en kompetencegivende erhvervsuddannelse.

Der er desuden behov for, at Selvstændighedsfonden igangsæt-ter en kampagne rettet mod unge mennesker så tidligt i deres ud-dannelsesforløb som muligt. Kampagnen skal tydeliggøre vig-tigheden af uddannelse, hvis man vælger et liv som selvstændig.

Et tværministerielt udvalg arbejder på en uddannelsesstra-tegi med henblik på at sikre øget undervisning i iværksætteri og innovation gennem alle faser af skole- og uddannelses-systemet. Dette vil understøtte de eksisterende uddannelses-initiativer.

Eksisterende og supplerende vejledningstilbud Derudover er der behov for, at iværksættere med udenlandsk baggrund i højere grad benytter private og offentlige rådgiv-ningstilbud og andre initiativer for iværksættere. Eksempel-vis de såkaldte Kom-i-gang Lån og Vækstkaution, der skal

38

Figur: Danske virksomheder fordelt på ejerens baggrund og på virksomhedstyper.

Danske arbejdsgivere med udenlandsk baggrund 39

Kilde: Danmarks Statistik

Indvandrere og efterkommere Etnisk danskere

gøre det lettere at få lån til finansiering af virksomheden, idet Vækstfonden dækker en del af bankernes risiko på lånene. Desuden findes der særlige eliteprogrammer for iværksættere med stort vækstpotentiale. Et eksempel er AcceleRace, hvor udvalgte iværksættere gennemfører et intensivt camp-forløb med sparring og rådgivning fra internationale eksperter.

Der er desuden behov for at supplere de eksisterende tiltag. For undersøgelser og erfaringer viser, at en del iværksættere med udenlandsk baggrund har behov for vejledning, der rækker lidt videre og har en lidt anden karakter, end hvad eksisterende initiativer kan tilbyde. Det handler blandt andet om hjælp til forståelse af danske love og regler, opklaring af sproglige tvivlsspørgsmål og udarbejdelse af en forretnings-plan, som kan præsenteres for banker og investorer.

I et vist omfang kan de lokale erhvervskontorer yde vejled-ning. Og i København, Århus, Odense og Vejle er der end-

videre etableret lokale og midlertidige vejledningsordninger for iværksættere med udenlandsk baggrund.

Men for at styrke og systematisere vejledningsindsatsen for iværksættere med udenlandsk baggrund, skal viden og er-faringer samles og deles effektivt. Det offentlige skal derfor koordinere og sikre sammenhæng mellem den særlige vej-ledningsindsats og øvrige aktører på erhvervsfremmeområ-det, fx væksthusene, lokale erhvervskontorer og private råd-givere.

Denne opgave kan ligge i et center for etnisk erhvervsfrem-me. Etableringen af et sådant center er et af initiativerne i regeringsgrundlaget fra november 2007. Centret kan blandt andet vejlede, varetage kommunikationsopgaver, formidle rollemodeller og kompetenceudvikle interessenter på områ-det.

Hobby virksomheder Life-style virksomheder Arbejdsgivervirksomheder Virksomheder med mere end 10 ansatte

STATISTIK

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK 2009

Der bor godt 5.500.000 personer i Danmark. Heraf er ca. 400.000 indvandrere og 125.000 efterkommere. 4.985.000 personer har etnisk dansk baggrund.

Indvandrere er personer, der er født i udlandet. Indvan-dreres forældre er hverken danske statsborgere eller født i Danmark.

Efterkommere er personer, som er født i Danmark. In-gen af efterkommernes forældre er danske statsborgere eller født i Danmark.

Personer med etnisk dansk baggrund er personer – uan-set fødested – der derimod har mindst én forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark.

Indvandrere i Danmark kommer fra mere end 225 forskellige lande. De fem største indvandrerlande er: Tyrkiet, Tyskland, Polen, Irak og Bosnien-Hercegovina.

Indvandrere kan komme fra såvel ikke-vestlige som vest-lige lande. De vestlige lande er EU-landene og Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Der er ca. 245.000 indvandrere og ca. 108.000 efterkom-mere med ikke-vestlig baggrund.

Hovedparten – ca. 65 pct. – af efterkommerne er stadig børn under 15 år. Kun 5 pct. er over 35 år.

Kilde: Danmarks Statistik

Befolkningen pr. 1. januar 2009 Antal Pct. Indvandrere - fra vestlige lande 155.788 2,8 - fra ikke-vestlige lande 245.983 4,5 Efterkommere - fra vestlige lande 16.497 0,3 - fra ikke-vestlige lande 107.768 2,0

Personer med etniskdansk baggrund 4.985.415 90,5 I alt 5.511.451 100,0

Figuren viser andelen af indvandrere og efterkommere i de 98 kommuner i Danmark. Aabenraa kommune i Sønderjylland har mange indbyggere med tysk baggrund og er den kommune med den højeste andel af vestlige indvandrere og efterkommere. Den højeste andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere findes i Ishøj kommune ved København.

Iværksættere er de personer, som har startet en ny virk-somhed i et givet år. Både indvandrere og efterkommere, der bliver iværksættere, benævnes i denne publikation ”iværksættere med udenlandsk baggrund”.

I Danmarks tre største byområder, København, Århus og Odense, har over 9,1 pct. af befolkningen udenlandsk baggrund. Det giver basis for højere andele af iværksæt-tere med udenlandsk baggrund.

I 2005 fik København, som er den mest iværksætterak-tive by i Danmark, fx 522 nye iværksættere med uden-landsk baggrund. Det svarer til, at en fjerdedel af de nye iværksættere i hovedstaden det år var indvandrere eller efterkommere.

I 2005 placerede flere iværksættere med udenlandsk bag-grund deres virksomhed i Odense end i Aalborg.

Kilde: Danmarks Statistik

under 4 pct. 4-5,9 pct. 6-9,1 pct. over 9,1 pct.

Indvandrere og efterkommere i Danmark 2009 43

Figur: Her bor indvandrerne og efterkommerne.

Tabellen viser andelen af iværksættere i forhold til arbejdsstyrken pr. 1. januar 2006. Andelen er opgjort i promille. Arbejdsstyrken er alle personer i alderen 16-66 år, der enten er beskæftigede eller ledige. Arbejdsstyrken er fordelt på etnisk baggrund. Tabellen viser således hvor mange iværksættere, der er i hver region, i forhold til hvor mange personer, der er i regionen – og dermed hvor mange der er mulige iværksættere. Andelen omta-les som “tilbøjeligheden”.

De mandlige indvandrere i Region Hovedstaden er de mest tilbøjelige til iværksætteri.

Uanset region har mandlige indvandrere en væsentlig højere tilbøjelighed til at blive iværksætter end resten af befolkningen.

Kvindelige indvandrere er også mere tilbøjelige til at blive iværksættere end både kvindelige efterkommere og kvinder med dansk baggrund.

Selvom Region Nordjylland er den region, der har det laveste antal iværksættere, så er indvandrerne med udenlandsk baggrund i regionen lige så tilbøjelige til at starte virksomhed, som de er i resten af landet.

Iværksættertilbøjelighed regionalt fordelt.

Kilde: Danmarks Statistik

Etnisk danskere Indvandrere Efterkommere

Promille Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder

Region Hovedstaden 5,1 1,6 8,6 2,6 3,5 0,8Region Sjælland 4,6 1,3 7,6 1,6 1,8 0,5Region Syddanmark 3,5 1,0 5,8 2,6 1,3 0,3Region Midtjylland 3,7 1,0 7,0 2,1 1,3 0,5Region Nordjylland 3,5 1,1 8,0 2,9 1,3 0,0Hele landet 4,2 1,2 7,6 2,4 2,5 0,6

NYE IVÆRKSÆTTERE REGIONALT FORDELT

I alt 15.256 personer startede en ny virksomhed i 2005.

Heraf var 1.734 indvandrere og 178 efterkommere. Det lave antal iværksættere, der er efterkommere, skyldes, at efterkommerne endnu er forholdsvist unge.

I alt etableredes 5.703 ud af de 15.256 iværksættere virksomhed i Region Hovedstaden. Det er flere end hver tredje af alle nye iværksættere.

Mere end halvdelen af indvandrerne, der startede virk-somhed i 2005, gjorde det i Region Hovedstaden.

Næsten tre fjerdedel af efterkommerne startede ligeledes deres virksomhed i Region Hovedstaden.

Den mindst iværksætteraktive region er Region Nord-jylland. Især var der næsten ingen efterkommere, der startede virksomhed i Nordjylland.

Kilde: Danmarks Statistik

Etnisk danskere Indvandrere Efterkommere

Regional Regional Regional andel, andel, andel, Mænd Kvinder pct. Mænd Kvinder pct. Mænd Kvinder pct.

Region Hovedstaden 3.524 1.160 35,1 677 214 51,4 105 23 71,9Region Sjælland 1.741 488 16,7 135 32 9,6 11 3 7,9Region Syddanmark 1.917 570 18,6 187 85 15,7 12 3 8,4Region Midtjylland 2.100 583 20,1 217 66 16,3 13 5 10,1Region Nordjylland 958 303 9,4 88 33 7,0 3 0 1,7Hele landet 10.240 3.104 100,0 1.304 430 100,0 144 34 100,0

Nye iværksættere regionalt fordelt 45

Nye iværksættere i 2005, regionalt fordelt.

Den typiske iværksætter er konstrueret på grundlag af enten gennemsnit eller hyppigst forekommende egen-skab blandt iværksættere i 2005.

Den typiske iværksætter er en mand.

Den typiske indvandrer, som er iværksætter, er 36 år ved virksomhedens etablering og gift eller samboende. Den typisk etnisk danske iværksætter er lidt ældre – 39 år – og også gift eller samboende. Iværksætteren har som oftest ingen børn.

Indvandreren, der bliver iværksætter, har ingen ud-dannelse, eller uddannelsen er ikke oplyst. Den etnisk danske iværksætter har typisk en erhvervsfaglig uddan-nelse.

Året før opstart er indvandrere typisk uden for arbejds-styrken. Iværksættere med etnisk dansk baggrund er derimod ansat som lønmodtager i den private sektor inden opstart.

Der er mere end otte års erhvervserfaring til forskel på den typiske iværksætter med indvandrerbaggrund og den etnisk danske iværksætter.

Uanset baggrund foretager den typiske iværksætter brancheskift ved opstart af virksomhed.

Den gennemsnitlige indkomst året før start ligger for indvandrere, der bliver iværksættere, næsten 150.000 kr. under den typisk etnisk danske iværksætters. Ligeledes er den etnisk danske iværksætteres gennemsnitlige formue mere end 80.000 kr. højere.

HVORDAN SER EN TYPISK IVÆRKSÆTTER UD?

Kilde: Danmarks Statistik

Indvandrer Etnisk dansk

Køn Mand MandAlder 36 39Civil status Gift eller samboende Gift eller samboendeAntal børn Ingen IngenHøjst fuldførte uddannelse Ingen eller uoplyst Erhvervsfaglig uddannelse

Erhvervsstatus året før start Uden for arbejdsstyrken Lønmodtager Sektor året før, hvis i arbejde Privat PrivatErhvervserfaring 4 år 12 år Brancheskift Ja JaLønindkomst året før start 200.641 349.464Formue før start 50.317 132.485

Sammenligningen mellem de konstruerede typiske iværksættere, der er henholdsvis efterkommere og etnisk danske, er foretaget for personer under 35 år. For der ikke er mange efterkommere over 35 år.

Den typiske efterkommer, som bliver iværksætter, er mand, 25 år, single og uden børn. Blandt de etnisk danske iværksættere under 35 år er gennemsnitsalderen 29 år. Og de er – som efterkommerne – typisk singler og uden børn.

Efterkommerne har oftest ingen erhvervskompetencegi-vende uddannelse ved opstart. Den typiske unge etnisk danske iværksætter har en erhvervsfaglig uddannelse.

Som oftest har efterkommeren været uden for arbejds-styrken året inden opstart. En del kan fx have været un-

der uddannelse. Men blandt dem, der var i arbejde, var de fleste ansat i den private sektor. Den etnisk danske iværksætter under 35 år har som oftest været lønmodta-ger i den private sektor året før opstart.

Fire års erhvervserfaring adskiller efterkommeren fra den unge etnisk danske iværksætter.

Ingen af de to typiske iværksættere er startet i en bran-che, de umiddelbart har kendskab til.

Den unge etnisk danske iværksætter har en lønindkomst året før opstart, som er 100.000 kr. højere end efterkom-merens gennemsnitlige lønindkomst. Til gengæld er efterkommerens formue før start 80.000 kr. højere.

Kilde: Danmarks Statistik

Efterkommer under 35 år Etnisk dansker under 35 år

Køn Mand MandAlder 25 29Civil status Single SingleAntal børn Ingen IngenHøjst fuldførte uddannelse Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse

Erhvervsstatus året før Udenfor arbejdsstyrken Lønmodtager Sektor året før, hvis i arbejde Privat PrivatErhvervserfaring 3 år 7 år Brancheskift Ja JaLønindkomst året før start 155.410 262.889Formue før start 32.138 -50.579

Hvordan ser en typisk iværksætter ud? 47

IVÆRKSÆTTERE MED FORSKELLIGE NATIONALE BAGGRUNDE

Tabellerne viser karakteristika for iværksættere med udvalgte nationale baggrunde.

Blandt de 10 hyppigste ikke-vestlige indvandrerlande er det personer med iransk baggrund, der er mest tilbøje-lige til at blive iværksætter. Herefter følger henholdsvis Tyrkiet, Pakistan, Irak, Libanon, Afghanistan og Viet-nam.

Såvel mandlige som kvindelige iværksættere med tyrkisk baggrund starter virksomhed, når de er i starten af 30’erne. Mere end seks gange så mange mænd som kvinder startede en virksomhed i 2005. Den foretrukne branche for iværksættere med tyrkisk baggrund er piz-zeriaer, burger- og grillbarer og lignende. Selvom flest

iværksættere med tyrkisk baggrund starter virksomhed i København og de omkringliggende kommuner, kommer der nye iværksættere med tyrkisk baggrund i næsten hele landet.

Iværksættere med pakistansk baggrund er gennemsnit-ligt 33 år ved opstart af virksomhed. Det gælder både kvinder og mænd. Flest iværksættere med pakistansk baggrund åbner en kiosk. Men en del starter også en vognmandsvirksomhed. Ligesom iværksættere med tyrkisk baggrund har de fleste af iværksætterne med pa-kistansk baggrund en uddannelse, der svarer til at have gennemført grundskolen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tyrkisk baggrund Pakistansk baggrund

Antal i befolkning 55.550 Antal i befolkningen 19.284Primære indvandringstidspunkt 1960’erne Primære indvandringstidspunkt 1960’erneAntal mandlige iværksættere 359 Antal mandlige iværksættere 105Antal kvindelige iværksættere 56 Antal kvindelige iværksættere 20Gennemsnitlig alder ved Gennemsnitlig alder vedopstart, mænd 32 år opstart, mænd 33 år Gennemsnitlig alder ved Gennemsnitlig alder vedopstart, kvinder 34 år opstart, kvinder 33 årOftest forekommende Oftest forekommendebranche Pizzeriaer og grillbarer mv. branche KioskerOftest forekommende Oftest forekommendekommune København kommune KøbenhavnOftest forekommende Oftest forekommendeuddannelse Grundskolen uddannelse Grundskolen

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Irakisk baggrund Vietnamesisk baggrund

Antal i befolkning 26.922 Antal i befolkningen 12.869Primære indvandringstidspunkt 1998-2003 Primære indvandringstidspunkt Fra 1973Antal mandlige iværksættere 144 Antal mandlige iværksættere 26Antal kvindelige iværksættere 22 Antal kvindelige iværksættere 28Gennemsnitlig alder ved Gennemsnitlig alder vedopstart, mænd 33 år opstart, mænd 36 år Gennemsnitlig alder ved Gennemsnitlig alder vedopstart, kvinder 36 år opstart, kvinder 35 årOftest forekommende Oftest forekommendebranche Frugt- og grøntforretning branche Pizzeriaer, grillbarer mv.Oftest forekommende Oftest forekommendekommune København kommune OdenseOftest forekommende Oftest forekommendeuddannelse Studentereksamen uddannelse Grundskolen

Iværksættere med forskellige nationale baggrunde 49

Blandt iværksættere med irakisk baggrund er mændene gennemsnitligt tre år yngre end kvinderne ved virksom-hedsstart. Der er langt færre kvindelige iværksættere end mandlige iværksættere. Iværksættere med irakisk baggrund har primært startet frugt- og grøntforretnin-ger. De fleste iværksættere med irakisk baggrund starter virksomhed i en af de største byer, København, Odense, Aalborg og Århus. Men der var også nye iværksættere med irakisk baggrund mange andre steder i landet i 2005.

Næsten lige mange kvinder og mænd med vietnamesisk baggrund bliver iværksættere i Danmark – i 2005 var der flest kvinder. Den gennemsnitlige alder ved opstart er 36 år for mændene og 35 år for kvinderne. Størstede-len – mænd som kvinder – starter en grillbar, burgerbar eller lignende. Men modsat iværksættere med tyrkisk baggrund starter iværksættere med vietnamesisk bag-grund primært i Odense, og i Jylland, nemlig i Kolding, Århus og Aalborg.

IVÆRKSÆTTERES UDVIKLING FRA 1999OG FEM ÅR FREM

Blot 30 pct. af virksomhederne, der blev startet af iværksættere med udenlandsk baggrund i 1999, eksiste-rede stadig efter fem år. Derimod eksisterede 47 pct. af virksomhederne startet af etnisk danske iværksættere i 1999 stadig efter fem år.

Allerede to år efter opstart var antallet af virksomheder, der blev startet af iværksættere med udenlandsk bag-grund, halveret.

Efter fem års drift lå omsætningen i virksomheder startet af iværksættere med udenlandsk baggrund på 825.000 kr. Mens den gennemsnitlige omsætning i virksomheder startet af etnisk danske iværksættere lå på godt 1,2 mil-lioner. kr. Life-style virksomheder startet af iværksættere med udenlandsk baggrund klarede sig omsætnings-

mæssigt bedre end samme type virksomheder startet af etnisk danske iværksættere.

Fem år efter opstart havde virksomheder startet af iværksættere med udenlandsk baggrund i gennemsnit næsten lige så mange ansatte, som virksomheder startet af etnisk danske iværksættere. Til trods for den lavere gennemsnitlige omsætning.

Etnisk danske iværksætteres virksomheder havde efter fem års drift væsentlig højere eksport end virksomheder, som var startet af iværksættere med udenlandsk bag-grund.

Figur: Overlevelseskurver for iværksætternes virksomheder de første fem år efter start.

100

90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Virksomheder ejet af iværksættere med etnisk dansk baggrund Virksomheder ejet af iværksættere med udenlandsk baggrund

Pct.

1999 2000 2001 2002 2003 2004

Figur: Virksomheder startet i 1999 som stadig er i drift i 2004 – virksomhedernes præstationer i 2004.

Iværksættere med udenlandsk baggrund

1000 kr.

Omsætning 1.027 96.930 239.071 86.877 423.905Gns. omsætning pr. virksomhed 20 602 845 4.827 825 Eksport 0 6.006 7.868 65 13.939Gns. eksport pr. virksomhed (kun eksportører) 0 261 492 65 349 Personer

Beskæftigelse 0 115 451 278 844Gns. beskæftigelse pr. virksomhed (kun arbejdsgivere) 0 1 3 15 3 Antal 52 161 283 18 514

Hobby-virksomhed

Life-style virksomhed

Arbejdsgiver-virksomhed

Større virksomhed I alt

Iværksættere med dansk baggrund

1000 kr.

Omsætning 21.434 1.220.067 3.832.044 2.535.175 7.608.720Gns. omsætning pr. virksomhed 20 580 1.331 10.742 1.211 Eksport 274 89.315 199.812 431.450 720.851Gns. eksport pr. virksomhed (kun eksportører) 15 633 1.111 13.074 1.938 Personer

Beskæftigelse 0 1.566 5.380 5.326 12.272Gns. beskæftigelse pr. virksomhed (kun arbejdsgivere) 0 1 3 23 4 Antal 1.063 2.104 2.880 236 6283

Hobby-virksomhed

Life-style virksomhed

Arbejdsgiver-virksomhed

Større virksomhed I alt

Iværksætteres udvikling fra 1999 og fem år frem 51

BRANCHEFORDELING 2005

Dansk erhvervsliv er opdelt i mere end 800 brancher. I tabellen er nye virksomheder i 2005 samlet i seks bran-chegrupper.

Bortset fra de etnisk danske mænd starter de fleste iværksættere en virksomhed i handel, hotel- og restau-rationsbranchen. Mere end dobbelt så mange af ind-vandrerne og efterkommerne som af de etnisk danske iværksættere starter i disse brancher.

Bygge- og anlægsbranchen er en af de brancher, hvor flest mandlige iværksættere med etnisk dansk baggrund etablerer virksomhed. Mere end 30 pct. starter op som murer, tømrer, mv. Kun relativt få indvandrermænd – 7 pct. – starter op i samme branche, mens godt 10 pct. af efterkommerne er repræsenteret her.

En tredjedel af etnisk danske iværksættere – uanset køn – starter virksomhed inden for forretningsservice mv. Det er fx advokater, revisorer, reklame- og analysebu-reauer, it-virksomheder og rengøring. Næsten en fjerde-del af indvandrerkvinderne starter ligeledes virksomhed inden for denne branchegruppe.

En del kvindelige indvandrere og etnisk danske kvinder starter virksomheder, der beskæftiger sig med personlige tjenesteydelser. Gruppen består af en bred vifte af ydelser fx tandlæger, fysioterapeuter, dyrlæger, børnepasning og køreskoler. For etnisk danske kvinder udgør andelen 18 pct. og hos kvindelige indvandrere 21 pct.

Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct.

Industri 757 7 136 4 36 3 15 3 4 2Bygge og anlæg 3.115 30 152 5 94 7 6 1 18 10Handel, hotel og restauration, mv. 2.282 22 1.180 38 823 63 222 52 93 52Transport, post og telekommunikation 500 5 41 1 74 6 5 1 19 11Forretningsservice mv. 3.258 32 1.042 34 207 16 97 23 32 18Personlige tjenesteydelser 328 3 553 18 70 5 85 20 12 7I alt 10.240 93 3.104 96 1.304 97 430 97 178 98

Personer med dansk oprindelse

Indvandrere med ikke-vestlig baggrund

Efterkommere med ikke-

vestlig baggrund

Mænd AlleKvinder

Kilde: Danmarks Statistik

MændKvinder

LITTERATURLISTE

Arbejdsmarkedsstyrelsen (2008) ”Ny viden om personer på kanten af

arbejdsmarkedet”, Nyhedsbrevet Jobindsats, www.jobindsats.dk

Bager, Torben og Rezaei, Shahamak (2001) ”Indvandrervirksomheder i Danmark

– med vægt på selvstændige erhvervsdrivende fra Ex-Jugoslavien, Pakistan,

Tyrkiet, Iran og Kina”, Syddansk Universitet

Danmarks Statistik (2003) ”Undersøgelse af vækstiværksættere”, upubliceret

arbejdspapir

Det Økonomiske Råd (2006) ”Konjunkturvurdering. Finanspolitisk holdbarhed.

Fattigdom i Danmark. Livsindkomster”, www.dors.dk

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008) ”Iværksætterindeks 2008”, www.ebst.dk

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008) ”Kvinder kan – få succes med egen

virksomhed”, www.ebst.dk

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2008) ”Redegørelse af 21. maj 2008 om

erhvervslivet og reguleringen 2006/2007”, www.amvab.dk

Fødevarestyrelsen (2007) ”Onlineundersøgelse blandt forbrugere.

Smiley-ordningens effekt 2007”, www.findsmiley.dk

Iversen, Jens, Nicolaj Malchow-Møller og Anders Sørensen (2008) ”Returns to

Skills in Self-Employment: Entrepreneurs as “Jacks-of-all-Trades”, Center for

Economic and Business Research (CEBR)

Levent, Tuzin Baycan, Enno Masurel og Peter Nijkamp (2003) ”Diversity in Entre-

prenauership: Ethnic and Female roles in Urban Economic Life”, Fondazione Eni

Enrico Mattei

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2004) ”Udlændinges vej

gennem uddannelsessystemet. Tænketanken om udfordringer for integrations-

indsatsen i Danmark i samarbejde med Amternes og Kommunernes Forsknings-

institut” (AKF)

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2009) “Tal og fakta –

udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet”

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (2007) ”Universiteternes

Iværksætterbarometer 2007”, www.fi.dk

National Foundation for Women Business Owners (2002) ”Minority Women-

Owned Businesses in the United States, 2002”, Center for Women’s Business

Research

OECD Directorate for Science, Technology and Industry (STI) (2008) ”Entrepre-

neurship Review of Denmark”, www.ebst.dk

Pless, Mette og Naomi Katznelson (2005) ”Niende klasse og hvad så? – en

midtvejsrapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ung-

domsuddannelse og arbejde”, Center for Ungdomsforskning (CeFU)

Rockwoolfonden (2003) ”Nyt fra Rockwool®fondens forskningsenhed. Juni

2003”, www.rff.dk

Rockwoolfonden (2006) ”Nyt fra Rockwool®fondens forskningsenhed. April

2006”, www.rff.dk

Rezaei, Shahamak (2005) ”Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatslig

perspektiv – et studie i dilemmaet mellem uformel økonomisk praksis og indvan-

drernes socio-økonomiske integration”, Roskilde Universitetscenter

Rezaei, Shahamak, Marco Goli og Svend Møballe (2006) ”Indvandreres tætte

netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Et studie af for-

melle og uformelle netværksrelationers betydning for dynamikken i indvandrere-

jede virksomheder”, Roskilde Universitetscenter

Saxenian, AnnaLee (2000) ”Silicon Valleys New Immigrant Entrepreneurs” The

Center for Comparative Immigration Studies (CCIS), University of California, San

Diego, www.ccis-ucsd.org

Schøtt, Thomas (2007) ”Effekten af iværksætternes netværk på oplevelse, vækst

og overskud” i Torben Bager og Kim Klyver (red.) ”Iværksætterne og deres

netværk. GEM-antologi 2007”, Børsens forlag

Verdensbanken (2008) ”Doing Business 2009, Country Profile for Denmark.

Comparing Regulation in 181 Economics”, www.worldbank.org

IVÆRKSÆTTERE MED UDENLANDSK BAGGRUND

Udgivet afErhvervs- og Byggestyrelsen

ForfattereDorte Heegaard Johansen, Maja Schøler og Dorte Høeg Koch,

Journalistisk bearbejdningBo Feierskov

Tekst til iværksætterhistorierLouise Kastberg

FotoHenrik Adamsen

Design og layout1508 A/S

Publikationen kan bestilles hos Schultz DistributionHerstedvang 10 A, 2630 AlbertslundTlf.: 43 22 73 00E-mail: schultz@schultz.dk

Publikationen kan også hentes påErhvervs- og Byggestyrelsens hjemmesidewww.ebst.dk

Oplag1.500

ISBN: 978-87-92518-08-8 (trykt)ISBN: 978-87-92518-09-5 (elektronisk)

Trykt i Danmark, juni 2009 af Scanprint

Publikationen ”Iværksættere med udenlandsk baggrund” er tredje udgivelse i en ny temaserie om, hvordan Danmark får flere iværksættere til at skabe succeser. Den første var ”Kvin-der kan – få succes med egen virksomhed”, og den anden var ”Ejerskifte – din virksomheds fremtid”. Formålet med serien er at kaste lys over forskellige emner og udfordringer, som er re-levante for danske iværksættere med vækstambitioner. Tema-serien udarbejdes af Erhvervs- og Byggestyrelsen i samarbejde med organisationer, forskere og Danmarks Statistik.

Erhvervs- og ByggestyrelsenDahlerups PakhusLangelinie Allé 172100 København ØTelefon: +45 35 46 60 00E-mail: ebst@ebst.dk