j prof essur ved den polytekniske læreanstalt a. r ...asp.vejtid.dk/artikler/1939/06/7577.pdf ·...
TRANSCRIPT
1)ANSK VEJTI I)SS KR I FTProfessur ved den polytekniske Læreanstalt A. R. Christensen (an3p.).
Amtmand i. Chr. i,. Stemann.Kontorchef i Ministeriet for offentlige Arbejder S. Garde.
Redaktion: Ostervoidgade 6 C, Opg. G., i{jØhciihavn K. Palæ 6670.
Ekspedition: lUosterstræde 23, KØbenhavn K. Ctr. 6245. Nr. 6.
-
t.Langebro i København er gjort bredere
16. £4ARGANG
I?EI).4KTIO\’: J
1939.
FORENEDE TIDSSKR IFTERS FORLAG /s
KØBENHAVN K.
11.000 ?a : i93
19.000
Bifugran ifl
Bitugranf II
Bifustool
Phønix Staalslagger
t 193ff udleveret fra
Akfieselskobef ..Phanix”Vejen
Dansk VejmaferiaIefabrik/sFredrikssund
Københavns Vej maeriaIefabrik A/5
Herlev
Fyns VejmateriaIefabrik’/sOdense
Aktieselskabet ,,Phønix”Kolding Havn
DANSK VEJTIDSSKRIFTProfessor ved den polytekniske Læreanstalt A. R. Christensen (nnsv.).
RED.4 L TIO: Amtmand P. Chr. i,. Stemann.Kontorchef i Ministeriet for offentlige Arbejder S. Garde.
December Redaktion: Bstervoldgade 6 C, Opg. G., KjØbenhavn IC. Palæ 6670.
1939. Ekspedition: Klosterstræde 23, København K. C. 6245 Nr. 6.
MINISTER FOR OFFENTLIGE ARBEJDER
AXEL SØRENSEN
202 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1939
DEN FRANSKE TOURING-CLUBS \TJ• INTERNATIONALE
KONKURRENCE FOR SNEPLOVE FEBRUAR—MARTS 1939
(Efter Le Génie Civil 8. April 1939.)
Efterhaanden som Automobiltrafikken bliver stærkere, bliver detmere og mere nødvendigt at ryddeBjergvejene for Sne, for at forbedre Sanifærdslen i Vintermaanederne, ud fra tre forskellige Synspunkter, nemlig regionale, turistmæssige og militære.
Den franske Touring-Cluh, der ilang Tid har interesseret sig fordette vigtige Spørgsmaal, har allerede i Aarene 1930, 1931, 1933, 1934og 1936 afholdt 5 Konkurrencer mellem Snerydningsapparater, og omdisse Konkurrencer har Tidsskriftet Le Génie Civil*) i sin Tid indeholdt Artikler, og disse Konkurrencer har haft stor Succes.
En 6te Sneplovkonkurrence, derligeledes var iværksat af den franske Touring-Cluh og denne Gang iSamarbejde med det franske Rigsjernbaneselskah, har fundet Sted iFebruar og Marts i de franske Al-per. Denne Konkurrence stod aabenfor alle franske og udenlandskeSnerydningsapparater, som bestodaf en Traktor eller en Motorvognog dertil knyttet Sneplov, enten tilkoblet eller trukket.
Konkurrencebetingelserne indeholdt denne Gang en væsentlig Afvigelse fra Betingelserne for de tidligere Konkurrencer, nemlig hvadangaar Organisering af Prøverne.Erfaringen havde nemlig vist, atdet var meget vanskeligt i Forvejen
at fastsætte bestemte Steder og Tider for Afholdelse af Prøverne,naar disse skulde give Apparaternede Arbejdsbetingelser, der svaredetil deres normale Anvendelsesmaade. Derfor omfattede denne sidstnævnte Konkurrence følgende:
1. En Udholdenhedsprøve, afholdtpaa en eller flere Vejstrækninger,under Ledelse af Ingeniører fraVejvæsenet, og eventuelt i Overværelse af Repræsentanter for tieinteresserede Ministerier.
2. En offentlig Forevisning, derenten skulde afholdes paa den samme Vejstrækning som Udholdenhedsprøverne, eller paa et eller flere Steder, udvalgt af Bedømmelseskomiteen, og hvor tiet var muligt atsamle flere af de konkurrerende.
Udholdenhedsprøven fandt Sted iFebruar paa Vejen i Iseranpassetmellem Lanslebourg og Bonaevalsur-Arc. Denne Prøve skulde oiiifatte en rationel Brug af hvert Auparat i 10—20 Arbejdsdage. Desværre kunde de konkurrerende Apparater, paa Grund af det ringeSnefald i Februar Maaned, kun arbejde i nogle faa Dage under deresnormale Arbejdsbetingelser, det vilsige ved Rydning af nyfalden Sne.For at afholde en virkelig Prøvevar man derfor nødsaget til at ladeApparate rae udføre Snerydaingsarbejdet ovenover Bonneval-surArc paa selve Vejen i Iseranpassel,
*) Se Numreie af Le Géaie Civil for 22. Marts 1930, 21. Marts 1931, 18. Marts1933, 31. Marts 1934 og 28. Marts 1936.
1939 D A N S K V B J T I D S S K R I F T 203
hvor der ellers ikke finder Sneryd
ning Sted om Vinteren, og hvor
Sneen som Følge deraf er haard og
undertiden iset.
1-Ivad angaai den offentlige Fore
visning, som give Apparaterne Lej
lighed til at udføre Byduingsarbej
det san vidt muligt i Overensstem
inelse med deres normale Arbejds
betingelser, fandt denne Sted den
9. og 10. Marts nær ved Briançon
paa Vejen i La utaretpasset mellem
Le Monnetier-les-Bains og Passel,
(let vil sige samme Sted som under
den Iste og de 2 sidste Konkurren
rer. Desværre uniul iggjorde Mang
len paa nyfalden Sne ogsaa pan
(lette Sted en Anvendelse af Ana
raterne under deres normale Ar
bejdsbetingelser.
For at faa et Overblik over (le
forskellige Snervdningsproblenær,
som man i Praksis moder, blev (le
konkurrerende Apparater inddelt i
2 Kategorier:
1. B a t e g o i i: Lette Apparater,
bestemt iii at rydde et Snelag paa
ikke over 70 cm Tykkelse paa en
Vej, hvis Stigning ikke overskrider
10 pCt.2. B a. t e g o r i: Svære Apparater,
bestemt til at rydde nyfalden eller
sammensunken Sne med Lagtyk
kelse over 70 cm paa Veje med hxl
til 12 pCt. Stigning.
lIva d. angaa i Arbejdsmetoden og
Konsi ruptionen skulde (le deltagen
(le Apparater svare til falgende al
niindelige Betingelser:
5 n e r y d n i n g. — Apparaterne
skulde ved en eller flere Passager
kunne rydde et Spor paa mindst 3
Meters Bredde. Sneen skulde, saa
vidt det overhovedet var muligt, ef
ter Behag kunne kastes saavel til
hejre som til venstre og mindst
indtil 4 Meters Afstand fra Appa
ratets Akse. Det resterende Snelag
paa Vejbanen maatte ikke over
stige 10 cm.
F r e m f ø r i n g. — Apparaterne
skulde kunne bevæge sig normalt
paa Vejen. De Dele af Apparatet.
som under Rydningsarbejdet gik
udenfor de af Code de la Route
foreskrevne i\Iaal, skulde være let
aftagelige, eller kunne trækkes til
bage under Kørslen.
Vægt. — Maksimalvægten maat
te ikke overskride 19 Tons, hvoraf
10 paa en enkelt Aksel.
Desuden kunde, i 1-lenhold til
Konkurrencebetingelserne, Appara
ter, som ikke tilfredsstillede de
ovenfor angivne, alonndelige Betin
gelser, men som var udført efter
nye Konstruktions- eller Anvendel
sesprincipper, ogsaa deltage i Kon
kurrencen.
Bedemmelseskomiteen, hvis For
mand var henry (iasquet, Formand
for den franske Touring-Club, be
stod ievrigt af Michel, Repræsen
tant for Luftforsvarsministeriet og
Chef for den departernentale og
kommunale Administrations 5. Kon
tor, Bataillonschef Leygue fra den
militære Ingenierdirektion, Repræ
sentant for Krigsministeriet, Over
vejinspekter Boulloche, Repræsen
tant for Ministeriet for offentlige
Arbejd er, Overinspekter ved Vand-
og Skovvæsnet, Magnein, Rep ræsen
tant for Landbrugsministeriet, Over
ingeniør ved Driftsledelsen af Jern
banerne Région Sud-Est, Repræsen
tant for det franske Rigsjernbane
selskab, af Formanden for den
2114 1) A N 5 I( V E .1 T I I) 5 5 K R I F I 1939
Fig. 1. Den franske Touring—Cluhs VI. internationale Konkurrence for Sneryd—niogsapparater : De to Apparater med Turbofrtesere fra Fonderies et Ateliers deCorbeil—Essonnes, arbejdende under den offentlige Forevisniog paa Vejen fra Bri—ançon til Lautaret—Passet. — Apparatet paa Hjul kØrende frem i det Spor, der erryddet LTf Apparat et paa LarvefØdder, og fjernende (let Soelag, iler endnu dækker
Vejen.
franske Automobflklub Viconite deIlohan, Repræsentant for Turistforeningerne, Formanden for Sammenslutningen at Automobilfabrikanterl3aron Petiet, Repræsentant forAutomobilfabrikanterne og endeligaf Fagmænd uden Stemmeret, nemlig Oberst Collot og «herrer Gexog Dorges, hege Overingeniorer under Vejvæsnet i Savoie og Isère.
Konkurrerende Apparater.Den første Kategori, nemlig de
lette Apparter, va i ikke repræsenteret. Derimod havde følgende 4Apparater af den anden, de saakaldte svære Apparaters Kategori,indtegnet sig til Konkurrencen:
1. Et Turbineapparat paa Larve
fodde,, fabriketet af Firmaet LaMotomeccanica i Milano.
2. Et Apparat n ied Tu rhofræserepaa hjul, fahrikeret af Fonderieset Ateliers de Corbeil-Essonnes.
3. Et Skovlapparat, System Brun,pan iljul, fra Vejvæsuet i Jura.
4. Et Apparat med Turhofræserepan Larvefodder fra Fonderies etAteliers (le Corheil-Essonnes.
Desoden deltog et nyt Apparat atType Brun med skraatstillet Plovfjæl, monteret paa Hjul paa Forenden af en let Lastvogn. Dette Apparat var anmeldt til Konkurrencen af Vejvæsnet i Jura og deltogudenfor de af Konkurrencebetingelserne opstillede Kategorier. Apparatet skulde være i Stand til bur-
r -.
1939 DANSK \TEJTIDSSKBIFT 205
Fig. 2. Standrids, Halvplan og vandret Halvsnit• A. Turbofrteserne. — B. Udka st—
ningsrørene. — C. Ophtengningsbalancerne. — D. Hydrauliske Doukrafte, — E.
Ilenzinmotorer. — E’ KØlere. — F. Hovedgear. — G. BØjelig Transnsissionsaksel. —
H. Koniske Drev. — I. Dynamo. — J. Elektriske Motorer. — K. Gear med Skrue
wien Ende. — L. Friktionskoblinger med Stikkel. — M. Benzinbeholder.
tigt at rydde nyfalden Sne af ringe
Tykkelse ved at tage en halvdel af
Vejen ad Gangen, og uden at af
bryde Trafikken. Desværre kunde
der ikke afholdes Forsøg med dette
Apparat paa Grund at Mangel paa
Sne saavel under Udhoicienheds
prøverne som under de offentlige
Forsøg.
Det anmeldte italienske Apparat
fra Firma et La Motorneccanica
kunde ikke deltage i Prøverne paa
Grund at de italienske Autoriteters
Nægtelse at Visnm til de Personer,
der skulde betjene det, og i Virke
ligheden deltog altsaa kun 3 Appa
rater i Konkurrencen.
Det fra Fonderies et Ateliers de
Corbeil-Essonnes deltagende Apparat paa BjuL
Dette Apparat, der var forsynet
med Tubofræsere. og som alle
rede i Schweiz havde været an-
i NN
206 DANSK VEJTIDSSKRJFT 1939
vendt med stort 1-feld, rydder Sneen ved I-ljælp at to Turbiner, derer anbragt Side om Side paa samme vandrette Aksel vinkelret paaVejens Længderetning, og som arbejder ligesom Fræsere. Disse Fræsere (Fig. 2) roterer med sammeOmdrejningsretning som hjulene,og med en konstant 1-Tastighedat 260 Omdrejninger i Minuttet. Dehestaar hver af en cylindrisk Tromle A af svær Jernplade, der er 1,2Meter i Diameter, og hvis Længdeligeledes er 1,2 Meter, og som erforsynet med 5 Vinger af Stobestaal, der igen bærer Knive at hær-det Staal, anbragt i hældende VForm, der ved Spidsen er nogetudvidet. Den at Turbinernes Vinger fjernede Sne hakkes til smaaStykker eller endog pulveriseres, ogstrømmer til Spidsen af V-Formenefor derfra ved Centrifugalkraften atkastes ud gennem de to indstillelige Udkastningsror B. Ved denneRydningsmetode undgaar man Udkastningen af store Sneklumper,der kunde beskadige Træerne ellerTelefonledningerne. De to Udkastningsrør kan indstilles saaledes, atde udkaster Sneen hver til sin Side,eller begge til samme Side af Vejen. Den udkastede Snemængde kannaa op til 3000 m3 pr. Time, naarSneen er nyfalden, og 800 m3 iTimen, naar Sneen er sammensunken. Turbofræserne (Fig. 2) er monteret paa udragende Aksler vedForenden at Chassiset paa en medHjul forsynet Motorvogn, der harto sammenkoblede Drivhjul vedFrenden og et dobbelt Styrehjulved Bagenden. Forbindelsen mellem1)rivhjulene og Chassiset er udfert
ved Hjælp af en Balance C, der erforsynet med Led ved Chassisetsl3agende og ved Forenden forbunden med dette ved Hjælp at to hydrauliske Donkratte D, hvorved enHøj deindstilling at Turbofræsernefra 3 cm under til 25 cm over Planen gennem lljulenes nederstePunkter kan toregaa. Ophængningen er udført ved hjælp af stærkeSpiraltjedre, der for DrivhjulenesVedkommende er anbragt inde iDonkrattene, og for StyrehjuletsVedkommende t et hus omkringhjulets Akse.
Drivkratten fremhringes at toMattord Benzinmotorer, der har 8Cylindre i V-Form og 3,6 Liter Cylinclervolumen. Motorerne er forsynet med Flastighedsregulatorerog roterer med en konstant hastighed paa 2750 Omdrejninger i Minuttet, og som hver kan yde et Arbejde paa 75 hestekræfter, det vilsige 150 hestekræfter ialt. DisseMotorer, E, er anbragt Side om Sidepaa Traktorens Chassis og driverved l-ljælp at et Gear, F, med dobhelt Tilkobling og dobbelt Udkohung:
a) En bejelig Transmissionsaksel.G, anbragt mellem Turbofræserne,og som ved Hjælp at de koniskeDrev, I-I, driver disse med en konstant Hastighed at 260 Omdrejninger i Minuttet.b) En Dynamo, I, paa 46 KWT og
2000 Omdrejninger t Minuttet, derer forsynet med et Induktionsapparat ved Enden at Akslen, og hvisArbejdsydelse kan reguleres ved atvariere Feltstyrken. Denne Dynamodriver ved 500 Volts Jævnstrøm 2Seriemotorer, 1, paa 20 K\V, hvis
1939 DANSK VEJTIDSSKRJFT 207
Hastighed kan indstilles ved hjælp
af en ilheostat fra 9—900 Omdrej
ninger i Minuttet. Disse Motorer
driver hver et Drivhjul ved Fljælp
af et Gear, K, med Skrue uden
Ende.Ved denne halvelektriske Trans
mission er det muligt at variere
Sneplovens Hastighed fra 250 m til
25 km i Timen, alt efter den Mod
stand som Turljofræserne moder,
og, hvor det er nodvendigt, at over—
fere hele Benzinmotorernes Ar
bejdsydelse til disse Fræsere, hvor
ved alt rykvis Arbejde undgaas.
Sikkerhedsanordninger, bestaa ende
af de med Stikkel forsynede Frik
tionskoblinger, L, er anbragt paa
Turbofræsernes Drivaksel for det
Tilfælde, at Apparaterne skulde
mode pludselige, skiftende Mod
stande. Motorernes Benzinforbrug
pjg. 3. Apparatet med Turbofraesere pati LarvefØdder fra Fonderies et Ateliers de
Corbeil—Essonnes. — Standrids, Halvplan og vandret l-lalvsnit. — A. Turbofraesere.
— B. ljdkastningsrpr. — C. Opbaengningsbalaneer. — I). Hydrauliske Donkra fte.
— E. Benzininolorer. — E’ KØlere. — F. Hovedgear. — G. Bøjelig Tranmissions—
aksel. — H. Koriiske Drev. — I. Dynamo. — ,J. Elektriske Motorer. — IC. Gear med
Skrue uden Ende. — L. Friktionskoblingcr med Stikkel. — M. llenzinbeholder.
208 DANSK VEJTIDSSKHJFT 1939
er omtrent 20—25 Liter i Timen, ogl3enzinheholdernes, M’s, BunifanMer 400 Liter, hvorved der sikresApparatet en Arbejdstid paa 16—201’ im er.
Apparatet er ved Bagenden forsynet med en Plovfjæl af 60 ciii
Højde, hvis Vinger kan foldes sammen, og mia er i Stand til at rydde et Spor paa 3,5 Meters l3reddei nyfalden Sne at ringe Tykkelse.Appa ratet er i Stand til at drejerundt med en Badius af 0 Meter,og nels Totalvægt i a rbejdsklar Ti]—stand er omtrent 11 Tons.
Det Ira Fonderies et Ateliers deCorbeil-Essonnes deltagende Appa
rat paa Larvelodder.Dette Apparat er ganske ana
logt med det foregaaende. naarundtages, at det er monteret panLarvefodder og ikke i Bagendener forsynet med Plovfjæl (Fig. 3).Det er en Snrule tungere (12 Tons)og noget mindre niobilt, idet detsI lastighed kun kan variere fra250 m til 8 km i Timen.
Den væsentligste Forskel mellemnlisse to Appa rater ligger nleri, atApparatet paa hjul nedvendigvismaa køre paa set\e Vejbanen ogsom Følge deraf kun kan rydde elSnelag af en Tykkelse, der ikkevæsentligt overskrider Turbofræsernes Diameter, det vil sige omtrent1,5 Meter, hvorimod Appa]a tet paaLarvefodder, takket være disse, kankøre 01) paa Sneen og efterhaandenfjerne saa mange Snelag af 1,5 Meters Tykkelse som nødvendigt.
Apparatet paa Hjul egner sig altsaa navnlig til om Vinteren at rydcEe en Vej, hvor tler i Almindelig—
hed ikke forekommer Snelag paaover 1,5 Meters Tykkelse, og hvor(ler er Brug for en betydelig Mobilitet hos Apparatet, medens Apparatet paa Larvefodder navnligt egnersig til om Foraaret at aahne enVej, der bar været lukket Vinterenigennem, og hvor der kan forekomne meget lykke og ofte liaa rde
Snelag.
Apparatet al Type Brun IraVejvæsnet i Jura.
I )ette Apparat (Fig. 4) havde tidligere deltaget i den 5. Sneplovkoukurrence i 1030, og havde opnaaet1. Præmie i sin Kategori. Apparateter i regelmæssig Brug i Jura sidendette Tidspunkt og er kun undergaaet mindre Modifikationer. Dethestaar i det væsentlige af en roterende Skovl med 4 Arme af System l3rnn, der er anbragt ved Bagenden af en Latil—Traktor, TypeTABEl med fire Driv- og Stvrehjul,der ved Forenden har et l’lovfja’lnf System Degiorgi.
Roterskovlen at System Brun er3,2 Meter i Diameter og hevægesned en hastighed af omtrent 00
Omdrejninger i Minuitet ved Hjælpat en Sanrer-Motor til svær Olie,der har 110 effektive hestekræfter.flrivkraften overføres gennem enelastisk Kobling og en Piat-Udveksting 1000/00 Omdrejninger i Minuttet samt en Omstiller, der gør detmuligt at lade Skovlen rotere i begge fletninger. Boterskovlen bar 4Arme, der er anbragt i Korsformog forsynet med dobbelte Spandeaf 50 Liters Bumfang. Ved den nedre Del af Skovlen findes et Skjolnteller en Skraber, der pan hver Side
1939 DANSK VEJTIDSSKRIFT 209
er forsynet med et Fodstykke af
Form som en Plov, der skubber
Sneen hen til Skovlen og rydder
et Spor af omtrent rektangulært
Tværsnit. Saavel Skovlen som dens
Motor og dens Skjold eller Skraber
er monteret paa en Vipperamme,
hvorved Flojden af Skovlen over
Jordoverfladen kan reguleres ved
Hjælp af hydrauliske Donkrafte.
Den ryddede Snemængde kan nan
op til 3000 m3 i Timen i nyfalden
Sne.Latil-Traktoren Type TARH dri
ves ved Hjælp af en Latil-Motor til
svær Olie paa 90 effektive Heste
kræfter, der er forsynet med et
Gear med 5 Indstillinger til Frem
adkersel og en Indstilling til Til
bagekersel (de nye Latil-Cha ssiser,
Type TL 7, til Sneplove har 8 Ind
stillinger til hver I( erselsret ning)
hjulene, der alle er saavel Djiv
som Styrehjul, er forsynet med
svære Luftringe, der drives ved
Hjælp af Tandkranse med stor Ha
stighedsomsætningsforhold. Fører-
huset har to Rat, anbragt pan
samme Aksel, og som anvendes
hver til sin Kerselsretning. Peda
lerne er ligeledes dobbelte, saa
ledes at Kørsel i begge Retninger
foregaar lige let.Degiorgi-Plovfjælet er forsynet
med Hojdeindstilling ved Hjælp af
to Skruer.Apparatet vejer i arbejdsklar Til
stand 10,5 Tons, og maaler 8,3 Me
ter i Længden, 2,7 Meter i Bredden
og 3,3 Meter i Højden.Dette Apparat er bestemt til først
ved Fremadkersel at rydde en Passage ved I-Tjælp af sit Plovfjæl, derpaa ved Tilbagekersel at udvide
9
Fig. 4.
210 DANSK VEJTTDSSKRIFT 1939
Sporet ved at fjerne de ved Frem-kørslen danne de 5 nevol de vedHjælp at Skovlen. Det er ogsaa iStand til at arbejde direkte i Sneenved hjælp af Skovlen, naar Sne-Jaget er for tykt til at kunne fjernes afl3lovfjælet, men dog ikke eraltfor sammensunket.
Provernes Rdsultat.
I Det ragining af de ganske særligt vfinskelige Forhold, som Appa
raterne havde at ø r]iejde under saa—
vel under jJdholdenhedsprovernesom undej den offentlige Fremvisning, nemlig paa Grund af (let rin
ge Snefald i Februar i\laaned ogden store Vægtfylde af den gamle
sanimensunkne og haarde Sne, dervejede op til 000 kg pr m, var (letumuligt at udføre nogen rationelTidsntaaling vediorende disse Ap—parateis effektive Aihejde dog er(let muligt at drage følgende Kon
klusioner af den otfentlige Frem-visning, der overværedes af talrigecivile og militære Personligheder,hvoraf skal nævnes GeneralerneDosse, Medlem af det øverste Krigs‘aa d, Billolte, \l ilitærgouvernor iPa ris og Touchon, Militærgouver—nor i Lvon, saint af tali’ige Over—ingeniører fra Vejvæsnet.
Apparatet med Turbofræsere sv-nes særligt at egne sig til atarbejde direkte i Sneen og er iStand til, selv i sammensunken oghaard Sne, at rydde et meget regelmæssigt Spor uden paa nogenMaade at beskadige Vejbelægnin—gen. Dette Spor, (let! er fuldstændigtplant og med lodrette Sider, somom Sneen vat skaaret af med en
Kniv, egner sig ganske særligtfor Automobiltrafiken. Dette hentærkelsesværdige Resultat skyldes
disse Apparaters Arbej (lsmaade,der virker som Fræsning, og tillige
for en stol! Del Transmissionsmaaden af (leres Drivkraft, der gør detmuligt at nedsætte Arhej dshastigheden til 250 Meter i Timen og atoverføre den derved disponibleKraft til Turbofræseine, saaledes atman 1(t) n regulere Appa ra tels 11;,-stighed eller Sneens II aa idhed.
Apparatet mta JI jul, (le) ikke kanl(ore op paa Sneen, kan (log kunbehandle Snelag paa ikke over 1,5Meters Tykkelse, n iedens Apparatetpaa Larvefoddei kan fjerne Sne afen hvilken som helst Tykkelse,idet (let fjerner denne lagvis. Detførste Appa rat af denne Type Sneplov har iøvrigt bevist sin storeAnvendelighed ved i Maj Maa ned1930 at rydde Skt. Gothard-l’asset,(ler var dækket med Sne at en Tyk—kelse op til 8 Meter.
Sl(ovla ppa ra tet synes deri n 10(1bedre egnet til 1”jernelse af (le Sne-volde, (le) (lalines at (le Apparater,(ler er forsynet med Plovtjæl, idet(le kan anvendes til at udvide Sporet. Dette Apparat el) (lesuden selvforsynet med et Plovfjæl, hvilketgør det muligt at rydde et Spor vedFremadkorsel, for derefter at udvide det ved Tilhagel(orsel. Det el)iøvrigt pai (lenne Maade, at (let iden senere Tid er blevet brugt afVejvæsnet i Jura til at holde Faucille-Passet aahent for Trafiken
Apparatet med Turbotræsere paaLarvefodder var blevet for sentfærdigt til at kunne deltage i Udholdenhedsproverne og’ tilfredsstil
1939 DANSK \‘ EJ TI!) SS K HIFI’ 211
lede altsaa ikke Koiikurrenceijetin
gelserne, og kunde derfor ikke piæ—
mieres til Trods for de glini ende
Ydelser, tiet præst erede. Del bøi
irnidlert El noteres, at dette Appa -
rat, der først koni direkte fin En—
briken i Briançon Dagen for de of
fentlige Prøver, ikke (I esto mmd re
fungerede upanklageligt, skønt dets
Motorer endnu ikke var tilkoit, og
udførte et A hej de ii ed d en fniste,
grove Sneiydiiing, der gjorde tiet
muligt foi de andre Apparater at
arbejde undet Betingelser. der Ian
nærmere ved deres normale Benvl -
lel sesi ii aa de.I3edornrnelseskoniiteen ucidelte føl
gende l-iæniiei:
1) Til Apparatet med Turbofræ
seie paa I Ijul fra 1”ondeiies et Afe—
liers de Corbiel-Essonnes:
n) Den traske Touring-Clubs Sølv—
platte.
b) En 1i’æniie pan 10000 Francs.
c) En Præniie pai 20000 Francs.
udsat at Krigsministeriet.
2) Til Skovlapparatet af Type
Hiuii fra Vejvæsnet i Jura:
a) Den fraske Touring-(llubs Sølv
pia tte.
l En l’iæniie pan 10000 Francs til
1 erson ole 1.
l)a Direkto en for Vejvæsnet,
Boulloche, ikke havde været i Stand
til at overvære de offentlige Prøver
(len 9. og 10. Marts, blev tIer ar
rangeret en særlig Forevisning for
hans Skyld om Formi (Ida gen den
11. Mn ifs. Under denne Forevisning
ydede Apparaterne med Turbofræ—
sere et i den Grad bemærkelses
værdigt Arbejde, at tiet blev over-
draget dem at foretage en fuld—
stand ig Sneiydning af Lauta i’et—
Passet, (ler ellers i AliYliildelighed
ikke foretages før i Maj eller Jun i
Maaiied.I )cnne Dvii ing if Vejen blev ud—
fort med stor ltegelniæssighed uden
noget som helst Uheld, og Rydnin
gen at Lautarel —Passet, der er det
umiddelhiit synlige Resultat at
(1 eli VIS ilel(lovskangres, er nu i
øjeldikket fuldført. Ved lhdni iLgeil
fjeniedes Sneen i en l3redde at 4
5 [e tei, hvilket nød i-end iggjoid e
Fjern elsen at omtrent 50000 ni1
Sne. Vejvæsnet i I lautes—Alpes hav—
de kunnet boble Passet aabent incl—
til Slutinngei i at December, og det
har al tsaa kun været spærret for
Tiafiken i lidt over 3 Maanedei,
hvilket eiulnu old lig ha i været Til
fældet tidligere.
Konklusion.
De nye Snerydningsa pparater
med Tuibofræsere fra Fonderies et
Ateliers (le Corhiel-Essonnes, som
lellog i den franske Touring-Clubs
VI. Konkurrence, er Apparater, der
fortjener stol’ Opmærksomhed, og
soni begge el’ i Stand til it løse de
to vigtigste Problemer vedroiende
\‘ejenes Snervdning. nemlig:
1) At holde en Bjeigvej aahen for
Trafiken om Vinteren.
2) At rydde en Bfergvej, der har
været tilsneet i flere Slaaneder, en
ten for at freniskynde (let Tids
punkt, (la den igen kan overgivestil Trafiken, eller for at tilfieds
stille militære Behov.
Det maa bemærkes, at disse Ap
para te], hvis Fremdrift sker ved
9 *
212 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1939
elektrisk Transmission, har deri
Fordel at kunne yde Strøm til Ud
førelsen af forskellige Arbejder,hvortil kræves en Elektricitetskil -
(le, saasom Svejsning osv., hvilket
særligt har Interesse fra et militært
Synspunkt.Talrige af disse Apparater har
desuden i flere Aar været i Brug i
Schweiz, og en tysk Konstruktør
har fornylig faaet Licens til Kon
struktion af 30 Apparater af lig
nende Type.Hvad angaar Skovlapparatet af
Type Brun, maa det betragtes soni
et værdifuldt. Supplement til Ap
paraterne med Plovfjæl, idet deter velanvendeligt til Fjernelse afde Snevolde, der dannes af de
sidstnævnte Apparater paa hverSide af Vejen. 13 af disse Apparater er forøvrigt i øjeblikket iBrug, og to andre staar lige foranLevering.
Som Resumé kan det siges, at deFremskridt, der er opnaaet i Konstruktion og Udførelse af Sneplove,sætter disse i Stand til at løse allede Snerydningsproblemer, som kanfremkomme i Frankrig.
FÆRDSELSLOVBETÆNKNINGEN
Ved Amtsraadsforeningens AarsrnØde i Haderslev den 1. Juli 1939holdt Overvejinspektør Helsted nedenstaaende Foredrag om Færdselslovbetænkningen:
Maa jeg takke for den Ære, Amtsraadsforeningen har vist mig vedat anmode mig om at tale om Færdselslovbetænkningen af November1937, en Betænkning som formentlig i næste Rigsdagssamlinginaaske i en noget ændret Form vil blive til Lov. Jeg skal indskrænke mig til her kun at tale om det vejtekniske.
Jeg skal først ganske kort omtale Betænkningens Forhistorie.Den 12. September 1935 nedsatte Justitsministeriet et Udvalg medden Opgave at overveje SpØrgsniaalet om Hovedfærdselsaarernes For
kørselsret tilligemed andre SpØrgsniaal vedrØrende Færdselsloven ogMotorloven. To Maaneder efter afgav Udvalget en Betænkning tilJustitsministeriet. Denne Betænkning blev til den lille, men betydningsfulde Lov Nr. 111 af 7. April 1936, der indeholder Bestemmelsenom Hovedvejenes ForkØrselsret. I et Cirkulære af 20. Marts 1937fremkom en Fortegnelse over de Vje — ialt 18 — som vil være atbetragte som Hovedveje. Bekendtgørelsen indeholdt tillige Direktiverfor disse \Tejes Afmærkning. Denne Afmærkning er — som bekendt— foretaget paa samtlige 18 Hovedveje. Antallet af Hovedveje vilformentlig efterhaanden som Færdsien kræver det, og Forholdenetillader det, blive forøget.
1939 DANSK VEJTIDSSKRIFT 213
I November f. A. afsluttede Udvalget sit Arbejde vedrØrende den
nu foreliggende Færdsel slovbetænkning. Betænkningen er mccl
flere væsentlige Ændringer og TilfØj el ser en Sammensmeitning af
2 nugældende Love, nemlig: 1) Loven om MotorkØretdjer af 1. Juli
1927 med senere Ændringer af 14 .April 1932, og 2) Færclselsloven
al 14. April 1932 med Ændringer af 4. Februar 1933 og 7. April 1936.
De tidligere Bestemmelser i Loven om MotorkØretØjer vedrØrendedisses Vægt, Bredde og Hastigheder vil altsaa fremtidig være at
linde i Færdselsloven.Lovudkastet er med Hensyn til Gqldighedsomraadet mere vidt—
gaacnde end de nugældende Lovbestemmelser, i(let det foruden Ga—
(ler, Veje og Plad ser, der er aabnet for almindelig Færclsel « mi ogsanomfatter )private Veje, Pladser, Passager, Stier o. l.. Bestemmelsen
er gjort saa omfattende, at det mindre end hidtil skulde være nØd—
ven(ligt at skaffe Supplement i lokale Politivedtægter.
Om KØretØjernes Vægt siger ForslageLs 4, Stk. 1: Køretøjer maa
i belæsset eller ubelæsset Stand ikke have større Akseltrvk end (illO()
kg og ikke mere end 3 Aksler. Saafremt det samlede Akseltryk for
2 Aksler overstiger 9000 kg, skal Afstanden mellem disse mindst
være 125 cm. Vejbestyrelserne kan i særlige Tilfælde give rfilladlelsc
til l)LW vedkommende Kommunes Veje at benytte Køretøjer medstØrre Akseltryk og flere Aksler.
Denne Bestemmelse er mere omfattende end de nugældende Regler,
idet Vægtbestemmelserne ikke alene vedrører MotorkØretØj er, men
er udvidet til at gælde alle Køretøjer, altsaa ogsaa Hestevogne. Der
fastsættes ikke Maksimalgrænse hverken for Egenvægten eller 1oi
Totalvægten, men kun for det størst tilladelige Akseltryk. Dette maa
som i de nugældende Bestemmelser ikke overstige 6000 kg, og et
KØretøj maa ikke have mere end 3 Aksler. Altsaa en væsentlig çEn—dring af den nugældende Bestemmelse om 8000 kg som stØrste Total
vægt for et MotorkøretØj. Et 2-akslet Køretøj kan altsaa veje 12,000
kg, d. v. s. 50 1Ct. mere end nu. Bestemmelsen om, at hvis det samlede
Akseltryk for 2 Aksler overstiger 9000 kg, skal Afstanden mellem
(lisse være mindst 125 cm, vedrØrer Anvendelsen af Boggier ved3—akslede MotorkØretøjer, f. Eks. (le snak aldte Longfranie—Vogne.
Udvalgets Motivering for de foreslanede Bestemmelser lyder sanledes: Bestemmelsen om Egenvægt har i (le senere Aar volclt stigende
Vanskeligheder. 1)els har Justitsministeriet og Ministeriet for offent
lige Arbejder ai Grund af, at der i forskellige andre Lande ikke erfastsat tilsvarende Begrænsninger for MotorkØretØj ernes Størrelse,
i et betydeligt Antal Tilfælde maattet meddele Dispensationer for
udenlandske MotorkØretØj er, navnlig Turistmotorvogne, dels harBestemmelsen ogsaa herhj emme budt væsentlige Hindringer, særligfor Bygning af t idssvarencle Rute— og Turistmotorvogne, idet ikke
214 DANSl VEJTIDSSKRIFT 1939
blot den voksende Trang til rummeligere Vogne, men ogsaa de stØrreKrav til disses Udstyr har gjort det vanskeligere at holde deres Egenvægt under 4000 kg.
I Stedet for at forhØje de nugældende Vægtgrænser har man foreslanet i Lighed med, hvad der er gældende i flere andre Lande, f. Eks.for Tysklands Vedkommende, at udelade Bestemmelserne om størsteEgenvægt og største Vægt med fuld Last og blot at fastsætte Begrænsning i KØretøjernes Størrelse ved Forskrifter om største Akseltryk og største Antal Aksler. Af vej tekniske Hensyn er det mindrerigtigt at fastsætte Vægtgrænserne som Begrænsninger i Henseendetil Egenvægt eller Vægt med fuld Last, idet alene KØretpjets Akseltryk er afgØrende for, hvilket Tryk Køretøjet u(lØver pan Vejbanen.
Maa jeg dertil fØje, at de nugældende Bestemmelser om, at kommunale Myndigheder under Forhold, hvor Gader, Veje og Broer kanskades ved Kørsel med særlig tunge Køretøjer, har Ret til at forbydesaadan KØrsel, fortsat har Gyldighed, jfr. 50, Stk. 2—4, der lydersaaledes: Stk. 2: Hvor Gader, Veje eller Broer kan skades ved KØrselmed særlig tunge Køretøjer, kan de kommunale Myndigheder — forSogneraadenes Vedkommende med Amtsraadets Samtykke i Forening med Politiet forbyde KØrsel med Køretøjer, hvis stØrste tilladte Vægt med Last overstiger en i hvert enkelt Tilfælde fastsatGrænse. Samme Beføj else har Vej bestyrelserne, naar Vej strækningeri TØbrudsperioder midlertidigt er udsat for Beskadigelser. Forbud iHenhold til foranstaaende kan indankes for Ministeren for offentligeArbejder. Stk. 3. Bestemmelser af ovennævnte Art skal, for saa vidtde ikke hnandhæves ved Poslering af Politi, tilkendegives ved Opslageller anden synlig Indretning paa Stedet eller pan anden fyldestgØrende Maade. Stk. 4. Mcd Hensyn til enkelte Strækninger ellerOmraader kan Justitsministeren efter Forhandling med Ministerenfor offentlige Arbejder, naar færdselstekniske Hensyn taler derfor,saavel forbyde KØrsel med MotorkØretØjer som bestemme, i hvilketOmfang og under hvilke Betingelser saadan KØrsel maa finde Sted.Samme BefØjelse tilkommer Ministeren for offentlige Arbejder, naarvejtekniske Hensyn taler derfor.
Tidligere havde MotorkØretØjer med Egenvægt under 1600 kg Lovtil at kØre overalt, nu vil Kommunalbestyrelser og Politi være fritstillet med Hensyn til, hvor man i hvert enkelt Tilfælde vil sætteGrænsen for, hvor tunge KØretØjer Vejen maa befares med, kunskal Begrænsningen altid fastsættes efter KØretØj ets Vægt med Last,d. v. s. Totalvægten. Denne nye Bestemmelse er meget paakrævet,navnlig ved Belastningsrestriktioner for Broer, hvor de nugældendeBestemmelser har kunnet give Anledning til nogen Begrebsforvirring. Det rigtige maa naturligvis være at angive ikke Egenvægten,men den tilladelige Totalvægt, der maa passele Broen, idet Egen-
1939 DANSK VEJTIDSSKRIFT 215
vægtens Forhold til Køretøjernes Totalvægt er forskellig for de for
skellige Lastbiltyper og ændres gennem Aarene, saaledes at der
f. Eks. til en Egenvægt af 3000 kg for 10 Aar siden svarede en Total
vægt af 5000 kg, men i Dag maaske 6500 kg.Anganende KØ1’eløjernes Bredde siger § 5: Køretøjer maa hverken
i belæsset eller ubelæsset Stand have større Bredde end 230 cm, Per
sonvogne dog 240 cm. Bestemmelserne vedrØrende Bredden er altsaa
uændret, fraregnet Bredden for PersonmotorkØretØjerne, idet man
har Øget denne med 10 cm. Det er Hensynet til Ruteautomobiler og
Turistmotorvogne, der herved har været afgørende. Erfaringerne
viser, at det er overordentlig vanskeligt indenfor den nugældende
Maksimaibredde at bygge Karosserier til Rutebiler og rrtll.istvogne,
der baade byder en rationel Udnyttelse al Pladsen og tilfredsstiller
Kravene til rimelig Sædebredde og Gangbredde i Vognen. StØrste-
bredden f. Eks. i Tyskland er 250 cm for Køretøjer, hvis samlede
Vægt overstiger 7 Tons, for mindre Køretøjer 235 cm, og i Holland
240 cm for KØretØjer, der er indrettet til at befordre mindst 8 Per
soner, for andre Køretøjer 235 cm; endvidere har Justitsministeriet
og Ministeriet for offentlige Arbejder i ikke ganske faa Tilfælde, for
ikke at skabe Hindringer for TuristbesØget, maattet dispensere fra
Breddebestemmelserne for udenlandske Turistmotorvogne. Disse
stØrre Bredder, som her er foreslaaet, maa selvsagt faa Indflydelse
paa de Tværprofiler, vi bØr anvende, san meget mere som Udviklingen
sikkert gaar i Retning af fortsat Forøgelse af Bredderne. En 6 m bred
Befæstelse har hidtil været regnet for tilstrækkelig for 2 Færdsels
baner, men der kan blive Tale om at gaa Op til 6,5 m eller maaske
til 7 m.Med Hensyn til Hjzilringene paa ]llotorkØretØjerne maa kun Luft
gummiringe og halvmassive Gummiringe anvendes, derimod ikke
helmassive Gummiringe, som i Henhold til den nugældende Motorlov
har været forbudt siden 1. Januar 1934. I § 4, Stk. 2 bestemmes, at
Køretøjer, der har Hjulringe af Metal, hvis Overflade ikke er jævn,
skal ved KØrsel paa Gader, Veje og Pladser være forsynet med Hjul
baand til Beskyttelse af Vejbanen. Dette gælder dog ikke ved KØrsel
paa Grusveje og ikke-overfladebehandlede, makadarniserede Veje.
En saadan Bestemmelse findes allerede i adskillige Politivedtægter,
men i Lovgivningen har man hidtil kun haft Bestemmelsen i Motor-
lovens § 2, hvorefter MotorkØretØjer, der benyttes til Landbrugs- og
Vejarbejder, og som saadanne er undtaget fra Lovens almindelige
Bestemmelser, skal fØre Hjulbaand, hvis de har Hjulringe af Metal
med ujævn Overflade.De Ændringer i Færdselsreglerne, der har vakt størst Opmærk
somhed i Presse og Radio, er Hastighedsbestemmelserne, idet disse
er forandret i væsentlig Grad.
216 DANSK VE.JTIDSSKBIFT 1939
Tidligere maatte kun Personbiler og Motorcykler køre med Hastigheder indtil 60 km iTirnen. Lastbilernes Hastigheder maatte ikkeoverstige 50 km, og for større Lastbiler skulde Hastigheden værebetydelig mindre. Nu maa frie Landevejsstrækninger helær(Ies alalle Motorkøretøj er med Hastigheder indtil (lo km og Hovedvejeendog med Hastigheder indtil 80 km. Undtagen er Lastbiler medTotalvægt over 6000 kg, som kun maa køre 40 km. Gennem bymæs—sig l3ebvggelse skal Hastigheden for alle Køretøjskategorier værenoget mindre.
Forsaavidt angaar Vejens Underbygning og Belægning vil de nyHastighedsbestemmelser næppe kræve Ændringer i (le anvendteVej bvgningsk onstruk I ioner, derimod vil (le større Hastigheder faaIndflydelse iia (le Beteminelser, (ler vedrØrer Vejenes Tracé. Læng—(le— og Tværprolil. Krumningsradierne saavel i Plan som i Længde—profil maa blive større; i Tværprofilet maa Sidefaldet i Kurver gøresstærkere. En l)el at vore Hovedveje er ikke overalt egnet lii at he—fares med 81) km Flastighed. Selv om Loven ikke just paal)yclel, atKøretøjerne skal færdes mcd en Hastighed al 80 km, ligger det dogi Sagens Natur, at det maa tilstræbes at gøre vore Hovedveje farharefor en Hastighed af denne StØrrelsesorden i den Udstrækning, somdet er økonomisk overkoinineligt.
l3estemmelsen om Hovedvejenes Foikørseisret er i en noget ændretForm og med TilfØj else om Hovedgadeis Forkørseisre t udtrkt i
31, Stk. 2, der lyder:Justitsministeren kan med Samtykke af Ministeren for offentlige
Arbejder udlægge bestemte Gader og Veje som »Hovedveje<. I Kç—l)enhtvn, Frederiksberg og Køhstæderne samt i Forstadskommunertil disse kan Politiet med Kommunalbestyrelsens Sam tykke endvidere udlægge bestemte Gader som >Hovedgader<; i Tilfælde atUenighed mellem Politiet og (let kom munale Raacl afgØres SpØrgs—maalet af Justitsministeren. Færdsien fra Gader og Veje, der ud—inunder i eller skærer Hovedveje eller Hovedgader, har ubetinget Pligttil at vige eller holde tilbage for Færdsien fra begge Sider pan disse.
Hovedvejsbestemmelsen sammen med de tilladte stØrre Hastigheder iia Hovedveje vil faa Indflydelse paa Udformningen af de tilstØdende Vejes Udmunding i Hovedvejene. Der er overfor Konstruktionen al disse Vejudmundinger gjort forskellige Synspunkter gæl(lende. Fra en Side hævdes, at der bØr være fuldkommen Oversigt, fraanden Side siges (let stik modsatte.
Ved Bygningen af nye fritliggende Veje i fladt Terræn -— som i
store l)ele at Sønderjylland vil det oftest uden større Meromkost—ning være muligt at tilvejebringe meget rigelige Oversigisforhold,men hvor ældre Veje er gjort til Hovedveje, fremkommer ofte Kravom Nedrivning af HjØrnebygninger for at skaffe Oversigt. Dette er
1939 DANSK VEJTIDSSKRIFT 217
som bekendt meget dyre Foranstaltninger og et nationalØkonomisk
Tomgangstab.En Ikke-Vejhygger — en Motormand med stor Indsigt i de Færd
selsproblemer, som beskæftiger os alle — har overfor mig hævdet,
at Sidevejes Tilslutning til Hovedveje netop ikke skal udformes med
Oversigt. Sat paa Spidsen siger han, at Sidevej sfærdslen skal tvin
ges til at køre ud paa Hoveclvej ene med den største Forsigtighed:
Stop—Se-—og Hør, og derfor nærmest burde køre mellem 2 PJanke-
værker. Dette sidste Synspunkts Realisation vilde have den betyde
lige Fordel frem for Synspunktet om den fuldkomne Oversigt, at
det vilde spare Vejbyggerne for mange Penge.
Maa jeg i denne Forhinclelse kort berøre et analogt Sporgsinaal:
Sikringen at uhevogtede Niveauoverkorsler over Jernbaner.
En Niveauoverkørsel skal efter Krydsningslovens Hovedregler
sikresenten ved Tilvejebringelse af Oversigt ved Servituthelægning,
eller ved Opstilling af Lyssignal
og altsaa kun gennem een at de ovennævnte Foranstaltninger.
Flere Amters Vejkrydsudvalg foreslaar Sikring ved baade Lys-
signal og Oversigt, men dette skaber Fare for, at en uforsigtig Au
tomobilist, naar han kan se Toget paa nogen Afstand, fristes til at
tage Chancen og køre over foran Toget, uagtet Lyssignalet blinker
rødt imod ham. Med andre Ord: Respekten for Lyssignalet forflyg
tiges, og en skønne Dag svigter Bilistens Afstandsbedømmelse, og
Ulykken sker.Til mine Bemærkninger om de foreslaaede Maksimalhastigheder
skal jeg blot føje, at disse Hastigheder efter min Mening er Græn
sen for, hvad vort Vejnet i sin nuværende Udformning kan tillade.
En væsentlig Ændring af Hastighedsgrænsen i opadgaaende Retning
maa gøre Anlæget af særlige Motorveje paakrævet. Tyskland har
indtil for ganske nylig haft ubegrænset Hastighed paa Motorvejene,
men nu er der vedtaget en Maksimalhastighed af 100 km, idet der
skete for mange Ulykker med den fri Hastighed.
I Forslagets § 2 gives den juridiske Definition for KØrebanen.
nemlig: Ved KØrebanen forstaas i denne Lov den for kØrende be
stemte Del af Gade, Vej eller Plads, herunder dog ikke Cyklestier.
Cyklestier hØrer altsaa ikke med til KØrebanen, men derimod Cykle-
striber og der sondres i Betænkningen skarpt mellem Cyklesti og
Cyklestribe.Cyklestier defineres (til Forskel fra Cyklestriber) i Henhold til
§ 45, Stk. 1, ved, at de er adskilt fra >KØrebanen ved Kantsten,
Hæk, Rabat el. lign.<, medens Cyklestriber som en Del at KØre
banen er anvist ved Skillelinie eller paa anden Maade<. Ved anden
218 DANSK VEJ TIDSSKRIFT 1939
Munde tænkes paa Skillesten eller FærdselssØm. Vejteknisk er Forskellen mellem Stribe og Sti denne: Medens Cyklestriben i Tværprofilet er en kontinuerlig Fortsættelse af KØrebanen, ofte med samme Belægning som denne, er Cyklestien en diskontinuerlig Udbygning (i Tværprofilet) ved, at Cyklestlens Plan er lØftet eller sænket eller forskudt I vandret Retning I Forhold til KØrebanen, adskilt fra denne ved et Materiale af anden Art.
Begge Slags Cykle-Færdselsbaner er fortrinsvis forbeholdt Cyklister, men ogsaa kun fortrinsvis, idet Fodgængere, hvor GangstlerIkke findes, altid har Ret til at færdes paa Cyklestriber og ved Politiets Bestemmelser kan faa Ret til at færdes paa Cyklestier. Denne Bestemmelse vedrØrende Cyklestier, at Fodgængere og Cyklistermtui færdes pan samme Sti, er ny. Den har været praktiseret fØr,men det er fØrst nu, at der vil blive Hjemmel for det i Færdselsloven.
Men medens andre KØretØjer end Cykler ikke maa færdes paaeller holde pan Cyklestler, har KØretØjer ved længere StandsningerPligt til at holde Ind paa Cyklestriber, Idet § 35 bestemmer: Naaret Køretøj standses af andre Grunde end tilfældigt Ophold I Færdslen, skal det stilles saa nær ved Gadens eller Vejens Yderkant, somdet er muligt uden Ulempe for den gaaende Færdsel. Dette gælder,uanset om Køretøjet derved helt eller delvis kommer til at holdepan en Cyklestribe.
Paragrafen slutter med den betydningsfulde Bestemmelse, atStandsning kun maa ske i Gadens eller Vejens højre Side med Fronti Færdselsretningen, en Bestemmelse, der navnlig vil fata indgrlbende Betydning for Færdslen I Byerne. Jeg for mit Vedkommende synes, at det er ubehageligt at holde I den modsatte Side af Færdselsretningen og foretrækker altid at vende og køre tilbage I denrigtige Retning.
Da Cyklestriben .er en Del af Kørebanen, maa andre Køretøjerend Cykler overskrlde Skillelinien, naar Færdselsforholdene gørdet paakrævet. Tilsyneladende skulde Cyklestriber altsaa kun væreCyklefærdselsbaner af 2. eller 3. Klasse, men det maa understreges, at de normalt er forbeholdt Cyklisterne, og anden kørendeFærdsel kan højst være Gæster paa Cyklestriben, og du med ganskesærlig Pligt til at vise den største Hensynsfuldhed.
Den største Géne skulde hidrØre fra de andre KØretØjer. Parkerinpret, som kunde tænkes at medføre, at Cyklisterne ved Overhaling af den parkerende Vogn skal ud pan den egentlige KØre-bare med Fare for at blive paakØrt, men saaledes er Forholdet eftermin Mening Ikke. Holdende Køretøjer skal i Henhold til § 35 parkere uden Ulempe for Fodgængerne, og hvor en Fodgænger kankomme igennem, kan en Cyklist ogsaa komme frem. Cyklestriber
1939 DANSK VEJTIDSSKRIFT 219
anvendes sædvanligvis kun, hvor Cyklefærdslen er ringe, og hvor
Plads og Bekostnlngshensyn gØr Anlæget af Cyklestier uoverkom
meligt. l)en stØrste Del af Danmarks Veje vilde efter min Mening
kunne nøjes med Cyklestriber, en færdselsmæssig Foranstaltning,
som efter min Mening er overordentlig nyttig i Forhold til Bekost
ningen. Ikke blot er Cyklestriber billigere i Anlæg, men ogsaa bil
ligst I Vedligeholdelse.Hvor Cyklestier kra.’ver Kantsten mod Kørebanen og Rendestenen
forsynet med Nedlebsbrende og Kloakledninger, kan det — navn
lig efter Glatferegrusningsperioder — være et stort og bekosteligt
Arbejde at rense Nedlebsbrende og Rendestene for Grus.
Angaaende Fodgængere indeholder Betænkningen en ny Bestem
melse om, at hvor Gangstier ikke findes langs Vejen, har Fodgæn
geren Ret til Ikke blot at gaa paa Kørebanen, men ogsaa pan Cykle
stien. Ved Opslag kan Politiet, som jeg nævnte fØr, paabyde, at
Fodgængere skal færdes ad Cyklestien. Naur dette puabydes, bety
der det, at man ikke ønsker, at Fodgængeren færdes paa Køre
banen. Bestemmelsen om Forgængeres Ret til at færdes pas Cykle-
stien kan vej teknisk betyde, at man ikke altid skal anvende den
minimale Grænse for Cyklestiens Bredde.Nyt i Forslaget er ogsaa ( 47), at Fodgængere, der gaar pan
Kørebanen, fortrinsvis skal færdes langs Kørebanens venstre Side.
— Bestemmelsen er mere en Anvisning end et Paabud.
Ny er Bestemmelsen i § 66, 2. Stk., der siger: Justitsministeren
kan med Samtykke af Ministeren for offentlige Arbejder give For
skrifter om, hvorledes Vej- og Gadebelganingen af Hensyn til Færd
selsslkkerheden skal være indrettet.• Sluttelig skal jeg omtale Forslagets Bestemmelser vedrørende An
læget af RundkØrsler. § 51, Stk. 2 siger: Til Indretning af Rund
kørsler og Lysregulering paa Hovedveje udkræves Samtykke af Ju
stitsministeren og udenfor København, Frederiksberg og Købstæ
derne tillige af Ministeren for offentlige Arbejder. Anganende Færd
selsreglerne I Rundkørsler gælder selv pas Hovedveje de alminde
lige Regler om Vigepligt for al Færdsel fra højre Side. Efter min
Mening skal man kun I yderste Nødsfald gaa til Anvendelse af
RundkØrsler I Landdistrlkterne, allermindst pas Hovedveje.
Færdselslovbetænknlngen har været til Diskussion i flere For
eninger, bl. a. i Ingeniørforeningen og Amtsvejinspektørforeningen.
Denne sidste Forening har nedsat et Udvalg bestaaende af Amts
vejlnspektØrerne StrØmming, Ellert og Refn, som har fremsat de
ns Bemærkninger — selvfølgelig udelukkende tekniske Enkelthe
der — til Færdselslovbetænkningen. Disse er fremsendt til Ministe
riet for offentlige Arbejder, hvorfra de bliver videresendt til Justits
ministeriets Færdselsudvalg til nærmere Behandling.
220 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1939
MEDDELELSER
Belægningerne paa de offentlige Gader og Veje iByerne i Danmark pr. iste
April 1939.Efter en af Dansk Vejlaborato
rium i August 1939 udsendt Oversigt over Belægningerne paa de offentlige Veje i Byerne i Danmarkpr. lst& April 1939 var den samledeGade- og Vejlængde 2600,9 km ogheraf var befæstet 308,5 km med alminclelig Brolægning, 165,3 km medChaussébrolægning, 37,6 km medCementbeton, 35,9 km med Stampeasfalt, 59,9 km med Stobeasfalt,103,9 km med Asfaltbeton, 24,2 kmmed Tjærebeton, 130,3 km medPulverasfalt, 26,5 km med Asfaltmakadam, 12,2 km med Emulsionsbeton, 394,9 km med toplagsfyldtMakadam, 714,6 km med overflade-behandlet Makadam, 327,1 km medalmindelig Makadam, 197,9 km medGrus eller Slagger, 48,8 km udenBelægning, andre Belægninger 13,3km.
Forbruget af Bindeinidler til offentlige Gad er ogVeje i Byerne i Danmark i
Aaret 1938—39.Efter en Meddelelse fra Dansk
Vejlaboratorium i August 1939 ertil offentlige Gader og Veje i Byerne i Danmark i 1938—39 ialt brugt7933,0 Tons Bindemidler; heraf var1158,6 Tons Tjære (incl. Tarnac),220,9 Tons Asfalttjære, 20,5 TonsCutback-Asfaltbitumen og 6533,0Tons Asfaltemulsion.
Automobilafgifter i Danmark og andre Lande.
Efter >‘Jernbane-Tidende gengiver vi her nedenstaaende:
»Vi omtalte i sidste Nr. et Værk,som er udarbejdet og udsendt afDet danske Petroleums Aktieselskab med det Formaal at vise,hvorledes Danmark er placeret medFlensyn til Beskatning af Automobilkorslen.Af vor Artikel fremgikdet, at Petroleumsselskabet varkommet til det Resultat, at Danmark var det 8de — om ikke det4de dyreste Motorland af de i Værket nævnte 23 europæiske Lande.
Vi paaviste, at dette Facit varfuldkommen urigtigt og at mankun var naaet til det ved at læggesamtlige Afgifter — ogsaa Afgifterne en Gang for alle — over paaVognens første Driftsaar, medensdet virkelige Facit er, at Danmarker det 8de billigste af de 23 Lande,naar samtlige Afgifter fordeles overVognens normale Brugstid 7 Aar.
Vi lovede, at vi til yderligereOrientering for vore Læsere i etfølgende Nr. skulde bringe baadeden Tabel, som Petroleumsselskabet bygger sit efter vor Meninggale Facit paa, samt en Tabel, sompaa Grundlag af den forstnævntesTal, men med Udgifterne fordeltover Automobilets hele Brugstid,giver Udtryk for det virkelige paaVognen og dens Ejer hvilende Afgiftsbelob og derfor er det enesterigtige Sammenligningsgrundlag de23 Lande imellem.
Vi aftrykker først Petroleumsselskabets Tabel.
1939 DANSK VEJTIDSSKRIFT 221
Det vil ses af Petroleumsselska
bets Tabel, at Damnark har en
meget lav aarlig Skat, ligesom Af
giften paa Benzin og Gummi lig
ger nederst i Rækken. Det er Dan
marks relativ høje Afgifter ved
Automobilets Anskaffelse — de saa
kaldte faste Udgifter (Importafgif
ten og Indregistreringsafgiften),
som med (let fulde Beløb jagt over
paa første Driftsaar giver det Re
i. Italien2• Svejts3. Belgien4. Estland5. England6. Østrig7. Frankrig
sultet, som Petroleumsselskabet
udtrykker i, at »Danmark er et af
de Lande, hvor den motorkørencle
er højst beskattet».Deri virkelige Beskatning af (le
moto rka rende og den virkelige
Sammenligning mellem Landene
fremgaai af følgende Tabel, der
indeholder samtlige Afgifter paa
Vognen og dens Drift gennem en
Brugstid af 7 Aar.
Andre faste Aarlige AfgifterTold Afgifter Skatter Benzin
1497 3 5 1826392 — 1904 711278 85 1217 850
1829 — 83 294230 — 1428 537804 — 1163
1154 — 708
‘rotalKr.
3331300724302206219519671864
3
Told, Skatter og Afgifter ved Indkøb af en Personvogn og Drift i eet Aar.
Faste Afgifter Aarlige Afgifter Andre Total
Land Told Andre Skatter Benzin Gummi Kr.
i. Estland 10.582.50 — 82.55 293.86 — 10.958.912. Italien 8.666.16 15.00 5.08 1.826.39 — 10.512.63
3. Frankrig 6.678.00 14.00 707.08 — 7.399.684. Østrig 1.655.62 — — 1.163.00 — 5.818.62
5. Svejts 2.270.52 — 1.904.00 710.63 4.885.15
6. Belgien 1.608.55 490.00 1.217.34 850.40 — 4.166.29
7. Grækenland 1.960.48 425.00 359.65 772.05 — 3.517.18
8. Danmark 1.328.75 1.434.00 159.00 380.10 48.00 3.349.85
9. England 1.333.00 — 1.428.00 537.42 — 3.298.42
10. Letland 2.146.50 130.05 — 049.73 — 2.926.28
11. Norge 1.838.00 103.81 200.00 394.00 202.80 2.739.21
12. Bulgarien 1.434.00 — 58.50 1.202.41 — 2.694.91
13. Rumænien 664.63 1.021.74 238.00 061.23 — 2.585.60
14. Island 880.88 784.00 188.0$ 300.83 67.20 2.221.0415. Jugoslavien 916.61 — 203.25 1.069.10 — 2.188.96
16. Litauen 1.086.50 — 24.60 $38.05 — 1.949.15
17. holland (500.00 — 681.05 56:3.47 — 1.844.52
18. Ungarn 040.00 340.20 700.55 — 1.680.55
19. Polen 1.000.00 180.33 402.79 — 1.583.12
20. Sverige (500.00 42.77 138.70 405.71 09.30 1.256.54
21. Tekoslovakiet . 37.23 — — 1.000.08 — 1.037.91
22. Finland 205.00 100.00 47.76 394.93 71.40 879.09
23. Tyskland — — 1.272.23 — —
Told og andre Afgifter fordelt over 7 Aar med 5 pCt. Rente.
Alle Beløb afrundet til hele Kroner.
LandAndre
Gummi
222 DANSK VEJTIDSSKRJFT 1939
Land8. Grækenland9. Bulgarien
10. Jugoslavien11. I-lolland12. Tyskland13. Rumænien14. Ungarn15. Norge10. Danmark17. Litauen18. Letland19. Tjekoslovakiet20. Island21. Polen22. Sverige23. Finland
Vi mener her tilstrækkeligt athave dokumenteret, at Danmarkikke som Petroleumsselskabet oplyser er et al de Lande, hvor denmotorkørencle er højst beskattet;men at vort Land derimod hørertil de Lande, der har lagt de
Andre TntalGummi Kr.
154415091.i3013481273119011521134
1064105110431007
844756725577
mindste Skatter paa Automobil-kørslen. Det gælder i gauske særligGrad for Lastautomobiler, hvor vimellem de 23 anførte Lande endogsaa staar som det tredie lavestea.
FRA MINISTERIERNE
Cirkulære af 10. Oktober 1939 fraMinisteriet for offentlige Arbejdertil Københavns Magistrat, samtligeAmtmænd og samtlige Byraad omAnvendelse af Benzin til Omnibuskørsel.
»I Forbindelse med Cirkulæreherfra af 14. f. M. angaaende Anvendelse af Benzin og Brændselsolie tilOmnibuskorsel skal man pan dertilgiven Foranledning herved tjenstligmeddele følgende:
Udarbejdelsen af den i førnævnteCirkulære under TI. omhandlede
Plan for Regulering af Oinnibuskørslen vil være at foretage underHensyn til, at Kørsel med Dubleringsvogne normalt ikke maa fin deSted. For saa vidt angaar Ture, derhidtil nlmindeligvis har maattet køres med Dubleringsvogne for at afvikle Trafiken til eller fra Marked,Tørvedage eller lignende, vil Dublering i det Omfang, hvori den findesat være af erhvervsmæssig Betydning for Passagererne, dog kunneopretholdes pan Vilkaar, at det vedAnmærkning i den approberede hø-
Andre faste Aarlige AfgifterTold Afgifter Skatter Benzin
338 74 360 772 —-
248 — 59 1202 —
158 — 203 1069 —
104 — 681 563— —
— 1273 —
115 176 238 661 —
111 — 340 701 —
318 18 200 395 203230 247 159 380 48188 — 25 838 —
371 22 650 —
6 — — 1001 —
152 136 188 301 67173 — 180 403 —
104 7 139 406 6946 17 48 395 71
For Lastvogne og andre Vogne, der ikke betaler Omsætningsafgift, bliverTallet for Danmark 817 Kr., og Landet vil for disse Vogne staa som Nr. 20.
1939 DANSK VEJTIDSSKRIFT 223
replan udtrykkelig anføres, hvilken
eller hvilke Ture der tillades du
bleret, at Dubleringsturen køres
umiddelbart i Tilslutning til den or
dinære Tur, og at det samlede ugent
lige Antal Vognkilometre, der ved
Køreplanens Approbation forudsæt
tes kørt paa saadanne Dublerings
ture, ikke kommer til at overstige
8 pCt. af det samlede Antal ugent
lige Vognkilometre, som efter den i
Henhold til Cirkulæret udarbejdede
indskrænkede Koreplan (Reduktion
til 60 pCt, i Forhold til Vin terkøre
planen 1938—39 eksi. Diblerings
og Ekstrakørsel) vil blive kørt af
Omnibusruterne i det paagældende
Om raa de.Samtlige Køreplaner vil, hvad en
ten der for den enkelte Rute tillades
Dubleringskørsel overensstemmende
med foranstaaende eller ej, være at
forsyne med Paategning om, at Du
bleringskørsel uden for de udtryk
keligt approberede Tilfælde ikke
kan finde Sted, og det vil derhos af
Hensyn til Publikums Underretning
være at paase, at der i de Eksem
plarer, som af Koncessionshaverne
foranstaltes udsendt til Trafikanter
ne, paa passende tydelig Maade op
tages en Bemærkning herom.
Der kan herefter ikke, medmindre
ganske særlige Omstændigheder gør
det ønskeligt, gives Tilladelse til
Dubleringskorsel paa Søn- og Hel
ligdage eller anden Kørsel, til hvis
Afvikling ikke nogen erhvervsmæs
sig Interesse for Trafikanterne er
knyttet, hvorved man særlig skal
henlede Opmærksomheden paa Be
tydningen af ved Bortskæring af
saadanne Ture og i det hele af upaa
krævede Ture paa Ruter med et
større dagligt Turantal at skabe for
nødent Grundlag for inden for den
fastsatte Reguleringsordning at kun
ne opretholde Kørslen i nogenlunde
samme Omfang som hidtil i særlig
paakrævede Tilfælde, f. Eks. paa
mindre Ruter, der er den eneste Tra
fikforbindelse til en bestemt Egn,
og som drives med en enkelt eller
ganske faa Ture om Dagen.
Det bemærkes sluttelig, at den
egentlige Posthefordring — men
derimod ikke Brevkassebefordring
alene — maa anses for at falde ind
under den i Afsnit II. i Cirkulæret
af 14. f. M. omhandlede mest nød
vendige Trafik, saaledes at de post-
befordrende Ture og i hvert Fald
saadanne Ture, hvormed Hoved
posterne befordres, opretholdes.K<
Cirkulære af 14. September 1939
fra Indenrigsministeriet til samtlige
Amtmænd og Kommunalbestyrelser
angaaende forligsmæssig Ordning af
Van dløbss ager.
Under en af Ministeriet for
Landbrug og Fiskeri til en Afvan
dingskommission fornylig henvist
Sag angaaende Afvanding i Henhold
til Vandløhslovgivningen af Arealer
paa begge Sider af en offentlig Lan
devej drejede Tvisten sig alene om,
hvorvidt vedkommende kommunale
Vejvæsen havde saadan Interesse i
Sagen, at der var Anledning for
Kommunen til at yde noget Bidrag
til Afvandingen. Kommissionen
fandt, at det paagældende Afvan
dingsanlæg sikrede Vejen en hurti
gere og noget bedre Afvanding og
paalagde derfor Vejvæsenet som Bi
drag til Foretagendets Gennemfø
224 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1939
relse at yde et Beløb af 150 Kr.uden Andel i Statens Tilskud.
Paa den saaledes givne Foranledning skal man efter Anmodning fraMinisteriet for Landbrug og Fiskerihenlede Opmærksomheden paa, atSager af den omhandlede Art hørsøges ordnet ved mindeligt Forlig,saaledes at de ikke ubetydelige Udgifter ved Behandling ved en Vandlobsret undgaas. Man henviser idenne Forbindelse til § 83 i Lov Nr.(13 af 28. Maj 1880 om Vands Afledning og Afbenyttelse, der fastsætter,at de Arealer, der er udlagt til Veje
(offentlige eller private) eller Jernbaner, ved Anvendelsen af LovensBestemmelser i det Hete bliver atbehandle paa samme Maade som andre Grundstykker, alene med deLempelser, der er en Følge af Arealernes Anvendelse som Veje eller.Jernbaner.<
Trafikministeriet har nedsat etUdvalg, hvis Opgave det vil væreat udarbejde Forslag tit almindeligeRegler for Bygning af nye Veje ogfor Ombygning og Udvidelse af bestaaende Veje. Overvejinspektøren,Oberstløjtnant T. J. Hetsted, er beskikket til som Formand at ledeUdvalgets Arbejde. De øvrige Medlemmer er: Amtsvejin spektørerne 5.Ellert, Holbæk, P. V. Pedersen, Randers, 1K. Strømming, Aabenraa, og5. Valeur-Meller, Kohenhavn. Stadsingeniorerne V. Ehlert, Viborg, A. T.Jorgensen, Helsingør, og H. V. Rygner, Odense, Ingeniør V. Borsholt,København, Ingeniør 1K. 0. Larsen,Trafikministeriet, og Politiingeniør.J. Voltelen, København. Ingeniør E.
Egebo fra Overvejinspektoratet vilfungere som Udvalgets Sekretær.
Cirkulære af 19. Oktober 1939 fraMinisteriet for offentlige Arbejdertil Københavns Magistrat, samtligeAmtmænd og samtlige Byraad omAnvendelse af Benzin til Omnibuskørsel.
sEfter Forhan dling med Ministeriet for Handel, Industri og Søfarthar Ministeriet for offentlige Arbejder under Hensyn til de nu foreliggende Oplysninger efter Omstændighederne ment forsøgsvis indtil videre at kunne fastsætte følgendeLempelser i de ved Cirkulære herfra af 10. d. M., jfr. Ministeriets Cirkulære af 14. f. M., fastsatte Reglerøm Dubleriugskørsel paa Omnibusruterne
Der vil ved Tilrettelægningen afKøreplanerne være at tage Hensyntit Behovet for i fornødent Omfangat kunne foretage Dublering af dekøreplansmæssige Ture, saaledes atden køreplansmæssige Kørsel begrænses tit 60 % af den i Vinteren1938—39 faktisk udførte Kørset efter Køreplanen, eksklusive Turist-og Selskabskørsel, hvorhos den paaregnede Dubleringskørsel søges begrænset tit højst 60 ¼ af den i samme Tidsrum faktisk udførte Dubleringskørsel.
Det vil herefter ikke være nødvendigt i tKøreplanene udtrykkeilgtat angive, hvilke Ture der vil kunnedubleres, men det bør for at sikreIndskrænkningen af Kørselen iOverenssfemmelse med førnævnteNorm indskærpes Koncessionshaverne, at Dubleringsvogne skal kørei umiddelbar Tilslutning til Hoved-
DANSK
VEJTIDS•SKRIFT
1939
16. AARGANG
FORENEDE TIDSSKRIFTERS FORLAG A/s
KØBENHAVN K
E? JIOPFINSBERCSKE TABL. $EwvN.
809
INDHOLDSFORTEGNELSE
Generaldirektør G. Malm
Nogle Oplysninger om bevogtede Niveauskæringer mellemJernbaner og Veje. Ved Direktør C. V. Jensen
Bemærkninger vedrørende Tilskud af Vejfondene og de normale Motorafgifter. Af Amtsvejinspektør V. HovmandMadsen
8. Internationale Vejkongres i
Overvejinspektør, Obersllieutenant L. A. Madsen. Af Overvejinspektor, Oberstlieutenant T. J. Helsted
Snerydningen paa AmternesLandeveje i Perioden 18. December 1938—7. Januar 1939
Litt om snöbröytingen paa denorske veier. Av avdelingsingeniör T. Backer
Stockholms stads organisation
Hans kgl. Højhed Prins AxelFinansiering af Vejanlæg. Af
Amtmand P. Chr. v. StemannBesolutioner vedrørende de paa
\Tejkongressen i Haag i JuniMaaned 1938 diskuterede Emner. Ved ledende Ingeniør vedDansk Vejlaboratoriurn AxelRiis
Haag 1938. Generalrapport afDr. F. J. Nellensteyn
Byernes BelysningFra Ministerierne
2 Oversigt over Landevejenes Korebanebefæstelser og Længden af Landeveje og Landevejsgader den 1. April 1938...
Fra DomstoleneVackrare Viigar
12 Motorafgifterne i April og JuliKvartal 1938
2. Hæfte.
för snöröjning och sandningmot halka siirskilt på stadensinfartsviigar och andra viktiga viigar. Av renhåliningschefen A. Björkman
Fra DomstoleneFra MinisterierneIndhold af Tidsskrifter
44 Automobilskatter i April-Oktober Kvartaler 1938
3. Hæfte.
Udskrift af Overfredningsnævnets Kendelsesprotokol 106
Fra Domstolene 111
Fra Ministerierne 115Oversigt over Fordelingen af
Forskud paa Motorafgift m. v. 118
Vejbelægninger paa svenskeVeje
1. Hæfte.
Side Side
151931
363838
38
56697780
82
39
40
83
84
94 I 2(
4. Hæfte.
SideKammerherre, Stiftamtmand
Waldemar Oxholm 119Finansiering af Vejanlæg. Af
Amtmand P. Chr. v. Stemann 120Frostskader paa Veje. Af In
geniør, cand, polyt. II. H.Ravn 142
Fredskovpligt og Ekspropria
Amtsraadsinedlem J. Dalsgaard.Formand for Amtsraadsforeningen 163
Vejbro til Mon. Af Professor Anker Engelund 164
Fredskovpligt og Ekspropriation. Udtalelse af Hojesteretssagfører H. H. Bruun 170
Nogle Betragtninger om, hvemder bærer Motorafgifterne,samt om Sporgsmaalet, om enForhojelse ikke er naturlig ogvelbegrundet 178
Minister for offentlige ArbejderAxel Sørensen 201
Den franske Touring-Cluhs VI.internationale Konkurrencefor Sneplove Februar—Marts1939 202
Færdselslovbetænkningen. Af
Sidetion. Udtalelse fra Dr, jur. C.Popp-Madsen overfor Landbrugsministeriet 138
Fra Domstolene 153Fra Ministerierne 154Fra Naturfredningsnævnene ... 160Automohilafgifterne i Finans
aaret 1938—39 162
En interessant Betænkning omAnvendelse af Stenmaterialertil Veje 181
Forholdet mellem Naturfredningen og Vejvæsenet AfAmtsvejinspektor A. Kjærgaard 185
Fra Naturfredningsnævnene ... 189Fra Domstolene 198Fra Ministerierne 199Automobitafgifterne i Aprit
Kvartal 1939 200
5. Hæfte.
6. Hæfte.
Overvejinspektor, Oberstlieutenant ‘1’. J. Helsted 212
Meddelelser 220Fra Ministerierni 222Automohilafgifterne i Aprit og
Juli Kvartal 1939 234
1939 DANSK VEJTTDSSKRTFT 225
vognene, samt at der maa etableresOmstigning til Hovedvognene, saa
ledes at Duhleringsvognene ikke føl
ger disse længere end nødvendigt.Saafremt der i de for de paagæl
dende Ruter approberede Taksterfindes Bestemmelser om Billigkørsel paa Søn- og Helligdage, bør saadanne Taksibestemmelser, for saavidt de giver Anledning til Dubleringskorsel, ophæves, ligesom Behovet for Dubleringskorsel paa Ruter
mellem Byer, hvor der er Jernbane
forbindelse, bør indskrænkes derved, at Passagererne ved koreplans
Inæssige, takstmæssige eller an drehensigtsmæssige Foranstaltningersøges overført til Jernhanebefordring.
1)er vil af de enkelte Koncessionshavere ved Udgangen af hver Maa-ned, første Gang den 1. Decemberd .A., for det da forløbne Tidsrumtil den koncessionsgiven de Myn dighed for saa vidt angaar Ruter,hvortil Tilladelse er meddelt af etSogneraad, dog til det paagældendeArntsraad være at indsende Oversigt over den udførte Dubleringskørsel, og vedkommende Myn dighe(ler maa saa vidt muligt føre Kontrol med, at denne Kørsel holdes inden for Rammerne af det strengtnødvendige.
Ved Udgangen af hver Maaned,første Gang den 10. December d. A.vil der af vedkommende Myndighedtil Ministeriet være at indsende ensummarisk Oversigt, der udviser,hvor stort et Antal Vognkilometre(ler paa Dubleringsture i Løbet afden foregaaende Maaned er kørt iSammenligning med det tilsvaren dëKilometerantal for de køreplans
Inæssige Ture og i Sammenligningmed Dubleringskørselen i sammeTidsrum i 1938—39.
Bekendtgørelse af 3. September1939 fra 1-landelsministeriet om midlertidige Bestemmelser om Anvendelse af Benzin og Brændselsoliertil Drift af Befordringsmidler.
>I Medfør af Lov af 2. September1939 om ekstraordinære Foranstal 1-ninger til Sikring af Landets Forsyning med nødvendige Varer m. v.fastsættes herved følgende:
§ 1.Benzin og Brændselsolier maa fra
Mandag den 4. September 1939 Kl.24 ikke anvendes til Drift af privatePerson automobiler, Motorcykler,private Flyvemaskiner, samt privateMotorfartojer, der benyttes til Lyst-sejl a (Is.
Fra det nævnte Tidspunkt maal3enzin og Brændselsolie ikke udleveres til de j 1. Stykke nævnte Befordringsmidler, medmindre Politiets Tilladelse hertil foreligger.
§ 2.Bestemmelserne i § i kommer ik
ke til Anvendelse for saa vidt angaar:i. Lægers, ,Tordemodres og Dyrlæ
gers nødvendige l3efordring iPraksis,
2. Sygetransport,3. Stats- og kommunale Tjeneste-
mænds nødvendige Befordring iEmbeds Medfør,
4. Motorkøretojer, der er forsynetmed Krone, Mærket C. D., ellersom tilhører her i Landet bosattefremmede udsendte Konsuler,
226 DANSK VEJTIDS SKRIFT 1939
der er i Besiddelse af et af Udenrigsministeriet udstedt Identiietskort.
§ 3.I saadanne Tilfælde, hvor dette
skønnes paakrævet, kan Politietmeddele Undtagelser fra de i denneBekendtgørelse indeholdte Forskrifter.
Andragender om saadanne Undtagelser indgives skriftligt til Politiet i den Politikreds, i hvilken detpaagældende Motorkøretøj er indregistreret. Politiet kan dog, naardette skønnes hensigtsmæssigt, undtagelsesvis optage Andragender tilBehandling, uanset om det paagældende Motorkøretøj ikke er indregistreret i Politikredsen.
Tilladelser i Henhold til nærværende Paragraf skal stedse medføresunder Korselen.
§ 4.Overtrædelse af Bestemmelserne i
denne Bekendtgørelse straffes iOverensstemmelse med Reglerne iLov af 2. September 1939 om ekstraordinære Foranstaltninger til Sikring af Landets Forsyning med nødvendige Varer m. v.
§ 5.Denne Bekendtgørelse omfatter
ikke Lastkorsel samt Omnibus-, Rutebil-, Automobildroske- og andenVognmands- eller Fragtkørsel.
Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.«
Cirkulære af 5. September 1939fra Handelsministeriet til Politidi
rektøren i København og samtligePolitimestre.
>Idet man hoslagt fremsender etAntal Eksemplarer af Handelsministeriets Bekendtgørelse af 3. Septemher 1939 om midlertidige Bestemmelser angaaende Anvendelse afBenzin og Brændselsolier til Driftaf Befordringsmidler, skal man meddele følgende:
Fra Mandag den 4. September 1939Kl. 24 maa Benzin og Brændselsolier ikke benyttes til Drift af private Personautomohiler og Motorcykler, der ikke anvendes til Last-kørsel, samt private Flyvemaskinerog private Motorfartøjer, der benyttes til Lystsejlads. Fra det nævnteTidspunkt maa Benzin og Brændselsolier ikke udleveres til de paagældende Befordringsmidler, medmindre Politiets Tilladelse hertilforeligger.
I saadanne Tilfælde, hvor dettemaa anses for paakrævet, kan Politiet dog meddele Undtagelser fra detnævnte Forbud. Undtagelser fraForbudet bør som altovervejendeHovedregel kun gives til Kørsel iErhvervsøjemed og kun i saadanneTilfælde, hvor den paagældende ikke skønnes uden væsentlig Vanskelighed at kunne benytte andet Befordringsmiddel. I Tilladelsen, dersom Hovedregel udfærdiges af Politimesteren i den Politikreds, i hvilken det paagældende Motorkøretøjer indregistreret, bør anføres Navnog Adresse pan den, der har modtaget Tilladelsen, Motorkøretøjets Indregistreringsnummer og Bogstavsamt Kørselens Art. Endvidere børdet anføres, at Tilladelsen til enhverTid kan tilbagetages af Politiet, og at
1939 D A N 5 K V E J T I D 5 5 K B I F T 227
den skal medfores og paa PolitietsForlangende forevises. Till adelserneskal være indrettet saaledes, at detfremgaar, at udleverede Kvanta Benzin af vedkommende Sælger skal afskrives paa disse.
Et Antal Blanketter til de nævnteTilladelser vedlægges.
Samtidig vedlægger man nogleEksemplarer nf HandelsministerietsBekendtgørelse af 3. September 1939om Forbud mod ekstraordinære Op-køb af Varer og mod ekstraordinærForhøjelse af Varepriser, idet manskal anmode Politiet om at skrideind i saadaiine Tilfælde, hvor manmaatte have Formodning om, atOvertrædelse af Bestemmelserne iBekendtgørelsens § 1 om Hamstringog Vareaager maatte finde Sted.<
Cirkulære af 14. September 1939fra Ministeriet for offentlige Arbejder tit Københavns Magistrat, samtlige Amtmænd og samtlige Byraad.
>I Tilslutning til Bekendtgørelseaf 12. d. M. fra Ministeriet for Handel, Industri og Søfart om Anvendelse af Benzin og Brændselsoliertil Drift af Befordringsmidler samttil Cirkulære af samme Dato tilsamtlige Amtmænd og Kommunalbestyrelser fastsættes herved efterAftale med nævnte Ministerium indtil videre følgende som Vilkaar forAnvendelse af Benzin og Brændselsolier til Omnibuskørsel, der skermed Tilladelse i Henhold til § 2 I, IIog iii i Lov Nr. 166 af 4. Juli 1927,idet der dog bortses fra Kørsel, derdrives af Statsbanerne eller Privatban er:
I. Fra og med den 18. d. M. Kl. 12Middag og indtil en Plan for Om-
nihustrafikken som omtalt nedenforunder II er fastlagt, vil hver enkeltKoreplan for de vedkommende Omnibusruter af den kommunale Myndighed, der har godkendt Køreplanen, være at ændre saaledes, at denomfatter højst 60 pCt. af det Antalugentlige Vognkilometre, som Køre-planen for Vinteren 1938—39 omfattede. I Tilfælde, hvor Køreplanenmaatte være godkendt af et Sogneraad, vil Ændringen dog være atforetage af vedkommende Amtsraad.
II. Idet den under I omhandledeIndskrænkning af Omnihuskørslenmaa forudsættes ikke paa hensigtsmæssig Maade at kunne tilfredsstilleTrafikbehovet, vil der paa detGrundlag, at det sammenlagte ugentlige Antal Vognkilomelre for alle deunder I omhandlede Oninihusrule?ikke maa overstige 60 pCt. af detAntal Vognkilometre, der kørtes inden for samme Omraade efter Køre-planerne for Vinteren 1938—39, snarest muligt og inden den 15. Oktoberd. A. være at udarbejde cii samletPlan for Omnibustrafikken i udenfor den paagældende Myudigheds0 mraade.
\Ted Udarbejdelsen af den paagældende Plan, om hvilken der vil væreat forhandle med den eller de vedkommende Kredsbestyrelser indenfor Landsforeningen Danmarks Bil-ruter samt evt, med de lokale Rutebilstationer, bør det tilstræbes, atman med den mest økonomiske Udnyttelse af Brændselsmidlerne opretholder den mest nødvendige Trafik til den for Befolkningen billigstmulige Pris. Da Stats- og Privat-ban erne ogsaa under en Rationeringaf Brændselsstofferne vil kunne yde
228 DANSK VEJTTDSSKRIFT 1939
et forøget Bidrag til Trafikkens Afvikling, bor der ved Planens Udarbejdelse endvidere forhandles medvedkommen de Statsbanedistrikt ogPrivatbanedriftsbestyrere. I denneForbindelse henledes Opmærksomheden paa, at de fornodne Rationeringsbestemmelser for de af Jernbanerne drevne Omnihusruter genn emfores ved direkte Foranstaltningaf Minisleriet for offentlige Arbejder. Det bor ved Planens Udarhejdelse særlig undgaas, at Omnibuslinier konkurrerer indbyrdes ellerføres langs med Jernbanelinier, ligesom Omnibusruter over lange Strækninger saa vidt muligt bor nndgaas.
Den samlede Plan vil samtidigmed, at den gennemføres, være atindsende til Ministeriet for offentlige Arbejder ledsaget af nærmereRedegorelse for de stedfundne Ændringer saint af et Generalstabskorti Maalestokforholdet 1 :100000, hvorpaa med optrukne blaa Linier ervist de hidtidige Ruter, som efterPlanen forlsat agtes drevet, medpunkterede hlaa Linier helt nedlagte Ruter, med grønne optrukneLinier nye Ruter og omlagte Ruterog med grønne punkterede Linieromlagle Ruters tidligere Liniefoii ng. Ministeriet forbeholder sigeventuelt at foretage Ændringer iPlanen.
Det bemærkes sluttelig, at de tilOmnibussernes Fremforing efter deændrede Koreplaner fornødneKvanta Benzin eller Brændselsolievil knnne faas udleveret mod, atvedkommende Rutebilejer ellerChauffør over for den paagældendeTankpasser paa de autoriseredeKvitteringslister, der findes hos
Tankpasseren, kvi tterer for Benzinens eller Oliens Modtagelse somdertil berettiget. Med de saaledesudleverede Kvanta vil der blive foranstaltet efterfølgende Kontrol.<
Bekendtgørelse af 12. September1939 fra Handelsministeriet om Anvendelse af Benzin og Brændselsolier til Drift af Befordringsmidler.
»I Medfør af Lov Nr. 288 af 2. September 1939 om ekstraordinære Foranstaltninger til Sikring af LandetsForsyning med nødvendige Varer
m. v. fastsættes herved følgende:
§ I.l3enzin og Brændselsolier —- her
under Petroleum, Solarolie o. I.til Drift af Befordringsmidler maakun anvendes i følgende Tilfælde:1) til Sygetransport og Fart med
Rednings-, Ambulance- og Hospitalsvogne, Brandvæsenets, Detcivile Luftværns, Politiets, Hærens og Flaadens Befordringsmidler,
2) til Motorkoretojer, der er forsynet med Krone, Mærket C. D., eller som tilhorer her i Landet bosatte fremmede udsendte Konsuler, der er i Besiddelse af etaf Udenrigsministeriet udstedtIden titel skort,
3) til Stats- og Privathaners Befordringsmidler efter Ministerietfor offentlige Arbejders Bestemmelse,
4) til Flyvemaskiner i fast Rutefartpaa Udlandet,
5) til Motorskibe og Motorfartojer,der ikke benyttes til Lystsejlads,
6) til saadanne Omnihusser, somomfattes af Lov Nr. 166 af 4. Juli
1939 DANSK VEJ TIDSSKRIFT 229
1927, og som gaar i fast Rutefart,i det Omfang Bestemmelse herom træffes af vedkommendekommunale Myn dighed ellerAmt.
7) til Motor-Transportvogne o. 1.,der ikke er in dregi streringspligtige.
2.Uanset Bestemmelserne i I kan
Politiet meddele Tilladelse til, atBenzin og Brændselsolier indtil videre anvendes tit Drift af Befordringsmi dier i følgende Tilfælde:a) til Lægers, Dyrlægers, Jordeinø
dres og Sygeplejerskers (Sundhedsplejerskers) nødvendige Befordring i Praksis,
b) til Stats- og kommunale Tjeneste-mænds nodven dige Befordring i‘rienesteojemed,
c) til erhvervsmæssig Personhefordring (Droske- og anden Hyre
kørsel),cl) til Vareti’ansport med Fragt- og
Last m o torko re tøj er,e) til Befordring og Transport i Til
fælde, hvor Politiet skønner, atganske særlige Forhold er tilStede.
Det fastsættes ved Cirkulære fraMinisteriet for Han del, Industri ogSøfart, efter hvilke nærmere Retningslinier de i denne Paragraf og
1, Nr. 6, omhandlede Tilladelser
til enhver Tid kan gives.
3.Salg og Udlevering fra Tank al
Benzin og Brændselsolier til Drift
af Befordringsmidler maa kun finde
Sted, naar vedkommende Aftagergodtgor sin Berettigelse hertil ogoverfor Sælgeren afgiver Kvittering,indeholdende Angivelse af det købte
Kvaiflum tilligemed Angivelse af Koberens Navn og Adresse samt Befordringsmi dlets Registreringsbogstav
og -nummer, I de i § 2 omhandledeTilfælde skal det udleverede Kvantum l3enzin eller Brændselsolie atSælgeren afskrives paa den af Politiet udfærdigede Tilladelse.
\Ted Udlevering fra Tank af Benzin og Brændselsolier til andet Brugend til Befordring vil (lej’ af Køberen være at afgive Kvittering fordet købte Kvantum indeholdendeOplysning om, til hvilket Forinaal
Købet har fundet Sted.
§ 4.Personer og Virksomheder, dci
sælger eller udleverer Benzin ogl3ræn dselsolier til Forbrugere, skalved Udgangen af hver Uge til Politiet i den Kreds, i hvilken Tanken
er beliggende, indsende de af demi Ugens Løb modtagne Kvitteringer
for udleveret Benzin og Brændsels
olie samt Opgørelse over LageretsStørrelse ved Ugens Begyndelse ogSlutning, herunder om Supplering
har fundet Sted i Ugens Løb.
Personer eller Virksomheder, som
maatte have aftaget Benzin fra egneTankanlæg, skal paa tilsvarendeMaade indsende en skriftlig Erklæ
i’jng om det forbrugte Ryan tums
Størrelse.Enhver er forpligtet til efter Op
fordring af Politiet at give nærmere
Oplysninger om de Lagre, den paa
gældende maatte ligge med af Ben
zin eller Brændselsolie.
5.Andragender om Tilladelse til
Anvendelse og Køb af Benzin og4
230 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1939
Brændselsolie til Befordringsmidlerskal indgives skriftligt til Politiet iden Politikreds, i hvilken det paagældende Motorkøretoj er indregistreret. Politiet kan dog, naar praktiske Hensyn skønnes at nødvendig-gøre dette, undtagelsesvis optageAndragender til Behandling, uansetom det paagældende Motorkoretojikke er indregistreret i Politikreclsen.
Enhver Fører af Motorkoretøjerskal stedse under Kørslen medføreden af Politiet udfærdigede Tilladel se.
§ 6.Benzin og Brændselsolier maa
ikke uden Politiets Tilladelse paafyldes Tankanlæg, der udelukkendeer indrettet til Brug for privateVirksomheder uden Salg for øje.
§ 7.Overtrædelse af Bestemmelserne
i denne Bekendtgørelse straffes iOverensstemmelse med Bestemmelserne i Lov Nr. 288 af 2. September1939 om ekstraordinære Foranstaltninger til Sikring af Landets Forsyning med nødvendige Varer m. v.
§ 8.Denne Bekendtgørelse træder i
Kraft den 18. September 1939 Kl. 12.For de i § 2, Litra a omhandledeTilfælde forbliver Bestemmelsernei 1-landelsministeriets Bekendtgørelse af 3. September 1939 angaaendemidlertidige Bestemmelser om Anvendelse af Benzin og Brændselsolier til Drift af Befordringsmidleri Kraft indtil den 20. September1939 Kl. 18.
1-Ivilket herved bringes til almindelig Kundskab.c
Cirkulære af 12. September 1939fra Handelsministeriet til Politidirektøren i København og samtligePoli timesl ie.
»Idet man hoslagt frenisender etAn tal Eksemplarer af Han delsministeriets Bekendtgørelse af Dags Datoom Anvendelse af Benzin og Brændselsolier til Drift af Befordringsmidler, skal juan henlede Opmærksomheden paa, at denne Bekendtgørelsetræder i Kraft den 18. September1939 Kl. 12. Bestemmelserne i Handelsministeriets l3ekendtgorelse af3. September d. A. om midlertidigel3estemmelser angaaende Anvendelse af Benzin og l3rændselsolier § 2,Nr. 1, forbliver i Kraft indtil den20. September d. A. Kl. 18.
Ifølge Bekendtgorelsens § 1 kanBenzin og Brændselsolier — herunder Petroleum, Solarolie o. 1. —
indtil videre frit anvendes i følgende Tilfælde:1) Til Sygetransport og Fart med
Rednings-, Ambulance- og Flospitalsvogne, Brandvæsenets, Detcivile Luftværns, Politiets, Hærens og Flaadens Befordringsmidler.
2) Til Motorkoretøjer, der er forsynet med Krone, Mærket C. D.,eller som tilhorer her i Landetbosatte fremmede udsendte Konsuler, der er i Besiddelse af etaf Udenrigsministeriet udstedtIdenti tetskort.
3) Til Stats- og Privatbaners Befordringsmidler efter Ministerielfor offentlige Arbejders Bestemmelse.
1939 DANSK VEJTIDSSKRIFT 231
1) Til Flyvemaskiner i fast Rute
paa Udlandet.5) Til Motorskibe og Motorfartøjer,
der ikke benyttes til Lystsejlads.
ti) Til saadanne Omnibusser, somoinfalles af Lov Nr. 166 af 4. Juli
1927, og som gaar i fast Rutefart,
i det Omfang Bestemmelse her
om træffes af vedkommende
komm ti n ole Myndighed ell er
Amt.7) Til Motor-Transportvogne 0. 1.,
der ikke er iii dregistreringsplig
Uge.Det bemærkes, al man samtidig
hermed har anmodet samtlige Am
ter om omgaaende at optage Spørgs
maalet om, hvilke Ruter der maa
anses som absolut nødvendige og
derfor bor opretholdes.I Henhold til Bestemmelserne i
2 kan Politiet give Tilladelse til,
at Benzin og Brændselsolier anven
des til Drift af Befordringsmidler i
følgende Tilfælde:o) Til Lægers, Dyrlægers, Jordemø
(Ires og Sygeplejerskers (Sundhedsplejerskers) nødvendige Be
fordring i Praksis.b) Til Stats- og kommunale Tjene
stemænds nødvendige Befor
dring i Tjenesteojerned.
c) Til erhvervsmæssig Personhe
fordring (Droske- og anden Hy
rekorsel).d) Til Varetransport med Fragt- og
L astmo torkøre tøj er.
e) Til Befordring i Tilfælde, hvor
Politiet skønner, at ganske sær
lige Føj-hold er til Stede.Med Hensyn til det Omfang, i hvil
ket Benzintilladelser bør gives, hen
leder man Opmærksomheden paa
følgende:
Ved Udfærdigelse at Tilladelser
til Anvendelse af Benzin til Lægers,
Dyrlægers, .Jordemødres og Syge
plejerskers (Sun dhedsplejerskers)
Befordring i Praksis bor det paases,
at de paagældende sættes i Standtil at udføre al Kørsel, der maa an
ses for virkelig nødvendig.Efter Aftale med Sundhedsstyrel
sen skal man, for saa vidt angaar
Lægers Befordring, henlede Opmærksomheden paa, at det med
Hensyn til Speciallæger og lignende
næppe altid vil være strengt nød
vendigt, at Kørslen med privat Au
tomobil fortsættes. For disse Lægers
Vedkonjmende bor der derfor kun
stilles et efter Arbejdsvilkaarene i
hvert enkelt Tilfælde begrænset
Kvantum til Raadighed, idet der dog
i ganske særlige Tilfælde vil kunne
gøres Undtagelse herfra. Landlæger
og Bylæger, der har Praksis over
store Afstande, bør sættes i Stand
til i nødvendigt Omfang at kunne
udføre deres Praksis ved Kørsel i
eget Automobil. Paa Tilladelsen an
føres, at den kun gælder et bestemt
Antal Liter pr. Uge. Det paagæl
dende Kvantum Benzin maa be
grænses efter Omraaclet for Lægens
Praksis.ad b.
Ved Udfærdigelse at Tilladelser
til Stats- og kommunale Tjeneste-
mænds Befordring bør der lægges
Vægt paa, at kun saadan Kørsel, der
er strengt nødvendig, opretholdes,
f. Eks. Kørsel ved nødvendigt Til
syn af vigtige Arbejder, Kørsel med
Specialvogne, >Udrykningskørsel<,
Natkørsel ø. 1. I det Omfang dette
er muligt, bor der indhentes en Ud-4*
ad ø.
232 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1939
Lalelse fra vedkonunende Institutionom Korslens Betydning.
ad c.For saa vidt angaar erhvervsmæs
sig Personbefordring (Droske- oganden Hytekorsel), kari der kun gives Tilladelse tit Anvendelse af Benzin i et Omfang, der svarer til højst60 pCt. af den paagældendes normale Forbrug. For København, Gentofte og Frederiksbergs Vedkommende gælder derhos den Bestemmelse, at de i dette Omraade indregistrerede Automobiler til erhvervsmæssig Personbefordring kuner berettiget til Kørsel indenfor Staden København og KøbenhavnsAmtsraadskreds. Til Omnibusser,der ikke gaar i fast Rute (Turist- ogRundfart), bør Tilladelse ikke gives.
ad d.Med Hensyn til Tilladelse til
Fragt- og Lastmotorkoretøjer bemærkes:
For Automobiler, der kører iegentlig fast Fragtrute, jfr. Lov Nr.166 af 4. Juli 1927, bor der stilleset Kvantum Benzin til Raaclighedsvarende til højst 60 pCt. af denpaagældendes hidtidige normaleForbrug pr. Uge.
Med Hensyn til Varetransportmed Lastmotorkøretøjer, d. v. s. allesaaclanne Køretøjer, der er indregistreret til Lastkørsel, bemærkes følgende:
Til Lastmotorkøretøjer, hvis største tilladte Vægt med fuld Last ikkeoverstiger 2400 kg, kan der stillesBenzin til Raadighed i et Omfang,der svarer til højst 30 pCt. af denpaagældendes normale Kørsel pr.Uge.
Til Lastmotorvogne, hvis største
tilladte Vægt med fuld Last overstiger 2400 kg, skal der stilles Benzin til Raadighed i et Omfang, dersvarer til højst 60 pCt. af den paagældendes normale Korsel pr. Uge.
Det bemærkes, at der til Lastautomobiler af særlig Karakter, herunder f. Eks. Fiskeeksport-Autornobiler, Olieselskabernes Tankvogne,Lastbiler til Befordring af Kreaturer og Svin til Slagterier, Markederø. 1.. Lastbiler, der benyttes tilTransport af \Tejmaterialer samttekniske Materialer, hvis Transportunder de foreliggende Forhold ernødvendig, Lastbiler, der er nødvendige til Byernes Tilforsel afMælk og andre Fodemidler m. v.,bor stilles Benzin til Raadighed idet Omfang, det skønnes nodvendigt for den paagældende Korselsuhindrede Fortsættelse. Det bor forsan vidt angaar Speci al-Lastvogne.f. Eks. Automobiler til Mælketranspoi’t m. v., udtrykkeligt anføres, atTilladelsen kun gælder den pangældende Kørsel.
Politiet kan i Tilfælde, hvor ganske særlige Hensyn taler herfor, tillade, at det for flere Lastrnolorkøretojer tilhørende samme Person eller\TiI.lsomnhed tilladte Benzinkvantunmsenere forenes til Brug i eet af Køretøjerne. Det bor paases, at denneTilladelse ikke medfører, at en Virksomhed opnaar Tildeling af et større Benzinkvantnmn end foran anført.
ad e.I saadanne Tilfælde, hvor Poli
tiet skønner, at ganske særlige Forhold gør det ønskeligt, at en Tilladelse gives, kan en saadan udfærdiges i begrænset Omfang, herunderogsaa som gældende privat Person-
1939 DANSK VEJTIDSSKRIFT 233
befordring, men der bor udvisesTilbageholdenhed med Tilladelsernes Udfærdigelse, ligesom de borbegrænses til kun at omfatte et bestemt Antal Liter om Ugen. Forvisse Arter af Korsels Vedkommende vil det endvidere være hensigtsmæssigt, at det paa Tilladelsen anfores, at denne alene omfatter Kørsel i ganske særligt øjemed, f. Eks.til og fra Arbejdsplads med Materialer ø. 1. Tilladelse vil i Almindelighed ikke kunne gives til Repræsentanters Kørsel og lignende Perso n befordring.
Skoiines (let absolut paakrævet,kan der, naar særlige Forhold foreligger, uanset det foran anførte, gives Tilladelse til begrænset Kørseli enkeltstaaende Tilfælde.
I de Tilfælde, hvor der ved Bedømmelsen af, hvor store Mængderl3enzin pr. Uge, der kan tillades udleveret, bor gaas frem efter denpaagælden des hidtil normale Forbrug, skal der af Politiet afkræves\re(ll(om11e1 (le en skriftlig Erklæring om. hvor stort del normalegennemsnitlige ugentlige Forbrughar været i det sidst forløbne Aar.Har den paagældende ikke anvendtmotordrevet Befordringsmiddel idet sidste Aar, bor der stilles etskønsmæssigt ansat Kvantum tilRaadighed. For saa vidt Beregningen af det Kvantum, der kan stillestil Raadighed, maatte skønnes atkunne tilendebringes straks, vil Politiet kunne udfærdige en foreløbigTilladelse omfattende et bestemt Antal Liter, der fastsættes saaledes:
1) For Motorvogne til erhvervsmæssig Personbefordriug (Dro
ske- og anden Hyrekørsel) højst100 Liter pr. Uge.
2) Til Motorvogne, der anvendes ifast Fragtrute, højst 100 Literpr. Uge.
3) Til Lastmotorkoretøjer, hvis største tilladte Vægt med fuld Lastikke overstiger 2400 kg, højst 30Liter pr. Uge.
1) Til Lastmotorvogne, hvis størstetilladte Vægt med fuld Last overstiger 2400 kg, højst 100 Literpr. Uge.
Opmærksomheden henledes udtrykkelig paa, at de Tilladelser, deri Henhold til HandelsministerietsBekendtgørelse af 3. September 1939om midlertidige Bestemmelser omAnvendelse af Benzin og Brændselsolier til Drift af Befordringsmidlerallerede maatte være udfærdiget efter andre Retningslinier end foranstaaende, snarest bør tilbagekaldes,hvorefter ny Tilladelse eventueltkan udfærdiges i Overensstemmelsemed det i dette Cirkulære anførte.
Ansøgninger om Tilladelse tlf Anvendelse af Benzin eller Brændselsolier — herunder ogsaa egne Beholdninger —. skal indgives skriftligt. Foruiularer til saadanne Ansøgninger samt Tilladelser til Anvendelse af Benzin følger hoslagt).Saavel Ansøgninger som Tilladelservil være at affatte i Overensstemmelse med de paagældende Formularer.
Endnu skal man henlede Opnsærksomheden paa Bestemmelserne i Bekendtgørelsens § 3, hvor
*) Yderligere Eksemplarer kan rekvireres hos AIS Olaf 0. Barfod & Co.,Gyldenløvesgade 10. II.
234 DANSK VEJTIDSSKRIFT 1939
efter enhver, der sælger eller udleverer Benzin fra Tank, skal sikresig, at vedkommende Køber afgiverKvittering herfor, indeholdende Angivelse af det købte Kvantum tillige-med Angivelse af Køherens Navn ogAdresse samt Koretojets Politinummer. Ved Udlevering af Benzin fraeget Tankanlæg skal Vognens Forerafgive Kvittering til den, der forestaar Udlevering af Benzin fra vedkommende Tank. Det udleveredeKvantum Benzin skal derhos i de iBekendtgørelsens § 2 omhandledeTilfælde afskrives paa Tilladelserne.De modtagne Kvitteringer skat vedUdgangen af hver Uge indsendes tilPolitiet bilagt Opgørelse over Lagerets Størrelse ved Ugens Begyndelseog Slutning. Endvidere skal det afOpgørelsen fremgaa, i hvilket Omfang Lageret er suppleret i UgensLøb. De nævnte Kvitteringer borved Stikprøve gennemgaas og sammenholdes nied Lageropgørelserne.Saavel Kvitteringer som Lageropgore]ser skal opbevares lii eventuel
senere Indsendelse til Benzin-Nævnet efter dettes Bestemmelse. Opgørelse over Størrelsen af Beholdningerne i samtlige Tanke indenforPolitikredsene meddeles Benzin-Nævnet hver Onsdag.
Sluttelig skal man henlede Opmærksomheden paa Bestemmelserne i Bekendtgorelsens § 6, hvorefter l3enzin og Brændselsolier efterBekendtgørelsens Ikrafttræden ikkemaa paafyldes private Tankanlæg,medmindre Politiets Tilladelse foreligger.
I Tilfælde, hvor der maatte opstaa Tvivl angaaende Gennemførelsen af de foranstaaende Bestemmelser, vil Sagen kunne forelæggesBenzin-Nævnet, der yder Handelsministeriet Bistand ved Administrationen af de givne Forskrifter omAnvendelse at Benzin og Brændselsolie r.
Benzin-Nævnets Adresse er indtilvidere \Tognmagergade 2, København K.r
AUTOMOBILAFGIFTERNE I APRIL OG JULI KVARTAL 1939
Vregtafgift Beuzinal gift Omsætn.afgift I altApril Kvartal 17.558.169 6.957.613 5.558.532 30.074.314Juli Kvartal 4.545.564 8.251.407 4.136.507 16.933.478
22.103.733 15.209.020 9.695.039 47.007.792
Akteseskabet
De Danske GranitbrudNr. Voldgade 54, Tlf. 2620
KØB EN HAVN
Skærve- og Chaussebrostensfabrik
Stenhuggerier.
Vang — Bornholm.
=
HOLM & STRØYBERG
Nr. Voldgade 54, København.
!111111111111111111111111111111111111t II IlllllIl1llhIlIlllllhlllllllhIIIIIIIlllHllllhIIR
H. POULSEN & CO. A
KALVEBOD BRYGGE
GASVÆRKSHAVNEN :: KØBENHAVN
TEJÆFON: CENT. 4729 & 8636
E Grus og Sand,Granitskærver,
Kaisten, Singels,Brosten og Kantsten.
Leverandør tIl Kommuner Landet over. -
ilhllilih hlllIlllllllllhllllllIllhlllllillllIllllhhhtuIllllllHHhhhhIhllllllIllhlIhI
—-—
--
0 z x w r