Søndag formiddag syntes jeg at Matthew og jeg godt kunne trænge til noget kultur så jeg inviterede ham på date til kunstgalleriet.

Vi mødtes foran den noget specielle bygning og begyndte at snakke

Derinde mødte vi Diana og hendes mand Jonny. Diana og jeg blev meget begejstrede over den form for kunst de kaldte have-udsmykning,

bestående af en flamingostatue og en havenisse ;-)

Matt (Det kalder vi ham fra nu af :-D ) var knapt så begejstret. Han begyndte at flirte med malerierne…

Så da Matt ikke var så frygteligt interesseret i kunst gik vi i stedet ind for at se en af de tidlige film i biografen.

Efter filmen gik vi ind for at spise på den ”fine” restaurant.

(Hvorfor har de ikke puttet bistroen ind i nabolaget? Den var så hyggelig!!!)

Da vi havde spist gik vi på De Riges Rum hvor Matt faldt på knæ og gav mig en ring på størrelse med isbjerget Titanic sejlede ind i.

Da Matt er mit livs kærlighed valgte jeg at sige ja.

Jeg ville ikke invitere ham med hjem da jeg var for fortvivlet.

Så jeg kyssede ham godnat og sagde tak.

Da jeg kom hjem igen greb jeg min guitar og begyndte at spille af ren glæde.

Den næste dag inviterede jeg pigerne over for at fortælle om min forlovelse og vigtigst af alt!: jeg skulle vise dem mit ”isbjerg”.

Men ikke alle var lige begejstrede.

Mig: Jeg synes godt du kunne tillade dig at være lidt glad på mine vegne!

Diana: Jeg siger bare at Matt er rig og berømt og derfor er der mange kvinder der jagter ham. Han vil måske ikke kunne modstå fristelsen.

Mig: Hmf!

Og inden for den næste time fik Diana ret.

Jeg kunne tydeligt se at Matt og Marina havde noget kørende.

Og min teori blev endnu mere bekræftet da han rakte hende en buket blomster.

Selvom Marina så at jeg kom gående tog hun ikke blikket fra ham og han tog heller ikke blikket fra hende.

Jeg begyndte at råbe og skrige af ham.

Men da vi var blevet inviteret til fest hos Diana tog vi derhen og lod som ingenting.

Pludselig så jeg Wogan Hemlock gennem vinduet.

Jeg havde hørt rygter om at han havde fundet sig en ny kæreste efter Morrigan døde, men det var først et par år efter.

Det eneste jeg kunne tænke på var hvor svært han sikkert havde det.

Men jeg var for stor en kujon til at snakke med ham.

Under festen havde jeg kunnet mærke raseriet boble i mig og nu kom det ud.

Da vi kom hjem igen begyndte jeg at skælde ham ud, råbe og skrige igen.

Men Matt fik hurtigt charmet sig ind på mig…

Matt: Såeh, hvad siger du til at rykke ind i soveværelset…?

Mig: Fnis… Okay…

Og jeps ind under dynen igen

Da jeg stadig var lidt halvmuggen smed jeg ham hjem da vi var færdige.

Men pludselig midt i min formiddags-hygge-læsning…

Fik jeg en pludselig kvalme.

Mon det var de lidt for gamle pandekager jeg spiste til morgenmad?

Men ud på toilettet!!!!!