22 Explorer Danmark LØRDAG DEN 14. JUNI 2014

Besøg Københavnsgrønne lunger Med nedlæggelsen af Københavns volde i 1857 blev der lys og luft og plads tiludeliv i hovedstaden. På en byvandring langs den gamle Nørrevold lærer manmere om synet på sundhed, klassesamfund og homoseksuelle.SANDRA LENTZ DAMBMANN | explorer@jp.dk

Søen i H.C. Ørstedspar-ken er områdets sidstelevn fra den gamle vold-grav.Foto: Sandra Lentz Dambmann

LØRDAG DEN 14. JUNI 2014 Explorer 23

Den salte, smøragtige duft af popcornnår ud på gaden ved Palads biografenpå Axeltorv i København. Et parkornfede duer hakker efter resterneaf de poppede majs, som ligger mel-lem stenene, mens gruppen tildagens byvandring samles i skyggen

af de store træer. Som vi står her midt imellem lysende stor-

skærme ved biografen og motorstøj fra vejen, erdet svært at forestille sig, at området frem til ca.1860 lå uden for bykernen. Vores guide, CharlotteStigaard-Vinge, forklarer, at byens centrum før-hen lå imellem de fire porte Amagerport, Nørre-port, Vesterport og Østerport, og da man fjer-nede voldene og portene, voksede byen ud af, ogdens centrum rykkede sig.

»I tiden omkring det moderne gennembrud ognedlæggelsen af voldene skete der rigtig mangeting i København. Der kom grønne arealer, nyesundhedsreformer og forskellige nye boliger tilbåde arbejdere og borgerskabet,« forklarer Char-lotte Stigaard-Vinge.

Under englændernes bombardement i 1807havde englænderne opfundet en ny type grana-ter, som de fra Valby Bakke kunne skyde ind overvoldanlægget. Voldene blev derfor fjernet, da deikke længere kunne beskytte byen. Derudoverhærgede en voldsom koleraepidemi i denneperiode, og de store volde og den tætte beboelsei København gjorde det let for sygdommen atsprede sig. Med nedlæggelsen fulgte et bygge-boom med brede boulevarder, brokvarterer, her-skabslejligheder og forlystelsesbyggerier såsomTivoli og Cirkusbygningen.

»Befolkningstallet efter nedlæggelsen af vold-ene går fra 150.000 mennesker til ca. 400.000 ibegyndelsen af år 1900 med opførelsen af de hernye boligkvarterer og industrialiseringens begyn-delse,« fortæller Charlotte Stigaard-Vinge ogpåpeger, at der i dag bor omkring 1,4 millionermennesker i Københavnsområdet.

Det lugter lidt af sygdomEfterhånden som befolkningstallet steg, steg ogsåmængden af efterladenskaber i gaden. Arbejdetmed at anlægge kloaker begyndte, og det med-førte en interesse for også at udvide med vand-forsyninger til borgerne.

Vi går hen mod det robuste, brune hegn. Derhænger en gul og sort plakat fra bandet Noisia påhegnet, og her lugter svagt af gammel øl. Baghegnet kan man ane et flot murstenshus. Vi ernået til Pumpehuset i Studiestræde.

»Pumpehuset blev opført i 1859 som Køben-

Fortsættes E

24 Explorer Danmark LØRDAG DEN 14. JUNI 2014

havns første vandværk. Førhen havdekøbenhavnerne hentet vand i byens brønde, mennu kunne man altså få renere vand ind i hus-tanden. I dag bruges Pumpehuset som koncert-sted,« fortæller Charlottev Stigaard-Vinge.

Ønsket om adgang til rent vand bundede formange i, at datidens toilet var en såkaldt grube,et hul i jorden.

»Her skal I forestille jer en rigtig god spejder-tur, hvor en masse mennesker skulle bruge densamme grube. Med tiden, når de blev fyldt op,gravede man nye, men efterladenskaberne sivedelangsomt ud i grundvandet, som var det vandbefolkningen hentede i brøndene,« fortællerCharlotte Stigaard-Vinge, og mange af deltagernegriner og rynker på næsen ved tanken.

Det var ikke kun bakterier i vandet, som var etproblem i den voksende storby, også den fælelugt i gaderne var til stor gene.

»Dengang troede man, at sygdom smittedegennem lugt, og der var rigtig meget, som lug-tede dårligt i København. Derfor startede manmed at rense ud i det ildelugtende vand, som flødi byens mange rendestene og åbnede badeanstal-ter, men det viste sig hurtigt, at det var det for-kerte problem, som der blev satset på,« fortællerhun.

Selv om gruberne efterhånden blev udskiftetmed toiletter i gårdene, var der stadig 20-30 men-nesker, som skulle dele det samme toilet, somkun blev tømt en gang om ugen. Det var derforvigtigt at holde sig gode venner med natmæn-dene, som tømte de overfyldte toiletter.

»Natmændene var i funktion frem til 1930, ogmange valgte at stille øl ud til dem for at være pågod fod og i håb om, at de ikke tabte noget i går-den. Og så håbede man selvfølgelig, at man ikkevar gård nummer 25, som stillede øl frem,« sigerCharlotte Stigaard-Vinge med et halvkvalt grin.

Byens åndehulVi når hen til den store jernport, som åbner sigmed et langt og højlydt hvin. Vi træder ind i et afbyens åndehuller – det store grønne areal vedH.C. Ørstedsparken. Syv piger ligger fnisende påde skrå græssider og udveksler fortællinger i denlune sol, mens andre sidder lænet op ad parkensskulpture med en bog. Alt i parken er grønt. Ogsåden store sø, som strækker sig fra den ene endetil den anden. De mange stier i parken slynger sigrundt i bløde buer og er anlagt til glæde for detkøbenhavnske borgerskab.

»Mange herskabsfamilier boede langs parken,og den blev flittigt brugt til at vise kvinderne

frem i deres lange, flotte kjoler. De skulle fremståyndefulde på samme måde, som man kender detfra Skagensmalernes malerier af kvinder,« forkla-rer Charlotte Stigaard-Vinge.

Parken bruges fortsat til slentreture og kvali-tetstid, men mange mænd og kvinder brugerogså de grønne bakker til at slikke sol uden sær-ligt meget tøj på.

»Man havde en idé om, at frisk luft var godt forfolk, så Ørstedsparken blev også kaldt byens lun-ger. Det var et åndehul, som det stadig er det idag, og det har faktisk ikke forandret sig megetsiden dengang, bortset fra de mennesker, somkommer her,« siger Charlotte Stigaard-Vinge,mens vi følger de bugtede stier forbi solbaderne.

Vi passerer en række skulpturer, som er skæn-ket af Albertina Fondet på vores vej rundt i par-

ken, og især skulpturen Bryderne har i mange årgivet parken et ry for en mere alternativ brug.

»Lonely Planet og andre rejseguides skriver, atden her park er et dejligt sted at udfolde sig forbøsser, og der har også været optegnelser om, atbøssepar er kommet her, før området blev anlagtsom park. I 1857 blev et homoseksuelt par f.eks.arresteret for usædelig omgang,« fortæller hun.

Foruden soldyrkere og homoseksuelle byderparken også på sjov for børn med byens førsteoffentlige legeplads.

»Den ser anderledes ud i dag. Da jeg var barn,var hele det her areal en sandkasse, og derovrestod to vipper. Og så var der konstant opsyns-mænd i parken dengang,« fortæller en deltagerom sin opvækst i indre København i 1960'erne.

Legepladsen er i dag fortsat bemandet, og på et

På den gamle legeplads er der kun adgang for børn.Foto: Sandra Lentz Dambmann

I Nansensgade finderman stadig mange af deoprindelige arbejderboli-ger.Foto: Sandra Lentz Dambmann

Man havdeen idé om, atfrisk luft vargodt for folk,så Ørsteds-parken blevogså kaldtbyens lunger.

E

OM BYVANDRINGERNEKøbenhavns Museum

Vesterbrogade 591620 København VÅbent alle dage 10-17

Priser:Voksne: 40 krBørn: gratisGratis adgang om fredagen

Hjemmeside: www.copenhagen.dk

Københavns Museum tilbyder gratis byvandrin-ger fra maj-september. Det er muligt selv at del-tage på byvandringen langs Nørrevold søndagden 6. juli, søndag den 17. august eller ved åretssidste gratis byvandring søndag den 28. septem-ber.

3GRØNNE TILTAG I KØBENHAVN

København har et mål om at blive Danmarks førsteCO2-neutrale hovedstad i 2025, og der er masser afmuligheder for at være ”grøn” i hovedstaden.

Grøn madSpar på sprøjtemidler og pas bedre på den danskenatur med en økologisk frokost eller middag på en afbyens mange øko-restauranter. Besøg f.eks. BioMioog spis alt fra salat, til fiskefrikadeller og citronfro-mage med god samvittighed.BioMioHalmtorvet 191700 København VLæs mere på www.biomio.dk

Grøn FestivalLæg vejen forbi Sustain Festival i København og op-lev alt fra økologisk mad og drikke til musik, mode-shows og børneaktiviteter. Det er andet år, at festi-valen med hjælp fra frivillige sætter fokus på engrønnere hverdag. Programmet for dette års festivaloffentliggøres 10. august.Sustain Festival CPH10.-16. september 2014Læs mere på www.sustainfestivalcph.dk

Grønne åndehullerKøbenhavn byder på et væld af parker og grønne op-holdsområder, hvoraf de mest populære tæller Kon-gens Have, Frederiksberg Have, H.C. Ørstedsparkenog Fælledparken. Her kan man slappe af og nyde so-len, spise medbragt mad eller lege på de store grøn-ne arealer.Læs mere og opdag nye åndehuller på www.kbhparker.dk

LØRDAG DEN 14. JUNI 2014 Danmark Explorer 25

I 1960’erne lå her en af byens størstesandkasser. Foto: Sandra Lentz Dambmann

lille skilt med teksten ”Voksne har kun adgang tillegepladsen i følge med børn” fremgår det ogsåtydeligt, at det er børnenes område.

Hvor skal vi bygge, hvor skal vi bo?Vi træder ud af parken og står med front mod destukudsmykkede bygninger ved Nørre Farimags-gade. Her boede herskabet i forhusene, og byg-ningernes førstesale var det fineste sted at bo.Selv om de velhavende alle boede i sammeopgang, var der en skarp opdeling blandt over-klassen, hvoraf de aller rigeste havde op til tretjenestepiger og en mand ansat til at opvarte sig.

Et stenkast fra det vilde luksusliv boede arbej-derne i Nansensgade. I den tæt bebyggede gadevar der ikke meget luft, og i de små korridorlej-ligheder boede der op til ti mennesker på værel-

ser, som minder om nutidens kollegieværelser.Nansensgade var i slutningen af 1800-tallet kendtsom Danmarks mest beværtede gade med hele 35beværtninger på gadens kun 0,7 kilometer. Herdrak mændene en del af pengene op og glemtedet hårde liv og de trange kår.

»Druk var ret almindeligt blandt arbejderne,men da man begyndte at tage kaffe ind i hushold-ningen, blev det den måde, at kvinderne prøvedeat overtale manden til at blive hjemme og ikkedrikke øl, men i stedet tage en kop kaffe, så hanblev frisk i hovedet og lidt mere klar på arbej-det,« forklarer Charlotte Stigaard-Vinge om løs-ningen på den udbredte alkoholindtagelse.

Ikke alle arbejdere boede dog i Nansensgade.En del ansatte fra B&W-værftet fik ved lodtræk-ning overdraget et hus i Kartoffelrækkerne, som

bestod af en lang række to-etagers huse ikkelangt fra Botanisk Have. Gevinsthusene, som bo-ligerne også blev kaldt, blev hurtigt meget efter-tragtede, og arbejderne opdagede, at de kunnesælge et hus for mellem 800-3.000 kr.

»En arbejders årsløn var omkring 800 kr., sårigtig mange valgte at sælge deres hus og bo imindre lejligheder. Andre nød godt af bedre leve-kår og lod huset gå i arv. I dag koster et hus i Kar-toffelrækkerne ca. syv millioner, så de er stadiglige så eftertragtede som dengang,« fortællerCharlotte Stigaard-Vinge.

Med de nye boligtyper og øget fokus på sund-hed blev København en renere og bedre by, somstadig i dag tror på vigtigheden af byens lungerog de grønne åndehuller. N

Skulpturen af Bryderne har givet H.C.Ørstedsparken et alternativt ry.Foto: Sandra Lentz Dambmann

I kartoffelrækkerne fin-der man de gamle, dyregevinsthuse. Foto: SandraLentz Dambmann

En del an-satte fraB&W-værf-tet fik vedlodtræk-ning over-draget ethus i Kar-toffelræk-kerne.