års jubilæumSkolen for medie / kunSt / idræt & teater /muSik / it & teknologi

ÅrSSkrift 2014

skanderup efterskoleKastanie Allé 516640 Lunderskov

Telefon 75 59 41 26 kontor@skanderupefterskole.dk

skanderupefterskole.dk

RedaktionRune Peitersen (ansv.)Simon Voetmann

FotoTak til elever og ansatteSimon Meyer

Grafisk designBeRenS BuReAu

Årsskrift 2014Skanderup Efterskole

Mere end en efterskoleDet kan være lidt svært at forklare, hvad ånd er på en skole. Jeg plejer at sige, at man om ikke andet kan mærke, når den ikke er der – ånden altså.

På Skanderup efterskole stammer noget af vores ånd fra 1914.Jeg tænker ofte på de driftige folk fra Skanderup og omegn, der d. 20 september 1914 kunne holde indvielse for den Kongeåskole, som de ved fælles kraft havde rejst. Gav de mon sig selv tid til at dvæle ved tanken om de tusinder af mennesker, der i de efterfølgende år 100 skulle mødes i Skanderup? Var de mon klar over omfanget af de venskabsbånd, der ville knyttes inde bag de røde mursten? Havde de fantasi til at forestille sig, hvor mange livsbaner der ville tage nye retninger med Skanderup som knudepunkt, hvor mange mennesker der i 2014 ville gå rundt med en lille smule Skanderup i blodet?

Dengang i september 1914 havde de nu nok ikke ro til at fantasere så meget om fremtiden. Krigen havde som bekendt sat ild i europa, så glæden over den nye skole blev overskygget af de dystre meldinger sydfra.Ikke desto mindre er aftrykket af det store arbejde leveret af Skanderup efterskoles første skolekreds monumentalt. Deres bedrift minder os dagligt om, hvilken utrolig kraft et fællesskab af stærke individer kan skabe. Om vigtigheden af at få nye idéer – og forfølge dem. At turde tænke stort og teste om det umulige måske alligevel kan lade sig gøre. Det minder os om, at nogle spørgsmål er så store, at de fortjener at blive drøftet igen og igen, og at mangfoldighed er en besværlig gave, som ikke må byttes væk for den nemmere ensartethed. Alt dette og meget mere udgør det DnA, der i dag pulserer i murene på Skanderup efterskole. Man kan sige, at det er en fantastisk gave, der går i arv fra elevhold til elevhold.

På Skanderup efterskole er de grundlæggende værdier stadig meget tæt på udgangspunktet fra 1914. Det handler stadig om at møde ungdommen med åbent sind og sammen med dem drøfte, hvad der gør os til mennesker, hvad der skiller og hvad der samler. Vi har stadig ord som næstekærlighed, ligeværd og frisind med i vores hverdagsfundament og vi er stadig optagede af dannelse og livsoplysning. Vi tror på, at man skal kende sin historie, for at kunne stikke kursen ud mod fremtiden. Det er en del af grundlaget for at kunne finde ind til sig selv og få mod til at blive den man gerne vil være.Man kan sige, at de 100 år har været nådige ved skolens værdisæt. Det samme kan ikke siges om undervisningens indhold. På dette område har skolen været i konstant bevægelse. Fag er skiftet ud, de praktiske opgaver minimeret, skemaet ændret, pensum og pædagogik lavet om utallige gange, lokalerne udbygget og moderniseret igen og igen. Hele tiden med det mål for øje at kunne udfordre og udvikle fagligheden hos skolens elever.På den måde favner Skanderup efterskole i 2014-udgaven på smukkeste vis tradition og fornyelse. en moderne efterskole på et historisk fundament.

De fleste, der kommer til skolen for første gang vil ganske givet kunne mærke det i samme sekund som døren åbnes – her er en særlig ånd.

Tak til alle jer, der før os har bidraget til denne ånd. I skal vide, at vi passer godt på jeres skole.

Tillykke med de første 100 år!

Rune PeitersenForstander

3 / Velkommen RunePeitersen–omatarveånd.

4 / De stærkeste røDDer har træer i blæst TroelsBorring–omefterskoleformensdannelsesprojekt

6 / skanDerup efterskole er en ”kongeåskole” Johs.NørregaardFrandsen–omdedanskeKongeåskoler

8 / en hilsen til en Voksen ung Dame Der fylDer 100 AxelJessenberetteromSkanderupEfterskolesbarndom

10 / bysbørnene ConniMikkelsen–4bysbørnfortællerometlivslangtnaboskab

14 / skanDerup ungDomsskole 1980 til 1983 MichaelHenningsen-HvordanvardetdapigernekomtilSkanderupigen?

16 / 17 år på skanDerup AxelJessen–omtidensomforstanderpåSkanderupEfterskole

21 / kom herinD Jubilæumssangen

23 / ynsa You’llneverSkanderupaloner

24 / Det bliVer i familien ConnieMikkelsen–mødertoægteSkanderupfamilier

27 / forunDring fryDer AnneFriisLundingomatværeelevpåSkanderupEfterskole

28 / at unDerVise er at Vise unDeret JørgenCarlsen–omdefrieskolersprivilegium

30 / nu er Det længe siDen ZeniaK.LarsensertilbagepåSkanderuptiden

32 / personale

35 / årgang 2013/14

36 / tiDslinJen BidragtilfortællingenomSkanderupEfterskole

3

uanset om efterskoleeleverne vil være professionelle idrætsudøvere, designere, elektrikere eller noget helt fjerde, skal vi give dem muligheder for at udvikle sig fagligt og menneskeligt igennem efterskolens dannelsesprojekt.

Det ordentlige menneske skal ikke bare opfører sig pænt og imødekommende overfor andre – velvidende at det også er yderst vigtigt. Jeg tænker også på dem - som værende i stand til – i stort og småt – at se tingenes tilstand fra andres synsvinkler og forholde sig til sig selv med distance.

I en daglig sammenhæng viser de sig som dem, som ikke går af vejen for at hjælpe andre. Dem som træder et skridt frem, når andre træder tilbage – som i stedet for hele tiden at koncentrere sig om sig selv – kan finde på at gøre noget for at få andre på ret køl. Ordentlige mennesker er kittet i samfundet og de kan være det - uden nødvendigvis at forvente den store opmærksomhed eller belønning for det. efterskolerne er forpligtede til at levere folkelig dannelse og bidrage til den etiske, kulturelle og politiske sammenhængskraft i staten.

udfordringen for efterskoleeleverne er at lære at få øje for mulighederne for personlig udvikling og vækst - ud fra en forståelse af, hvad fælles ressourcer kan bære. Dannelse i den moderne betydning af ordet - kan fungere som en ”venlig bølge”, der bærer den dannede - frem i livet med alt, hvad det indebærer. De mennesker, der kender samfundets spilleregler på ryggen, vil altid have nemmere ved at få succes end dem, der ikke har den altafgørende fornemmelse for, hvad der forventes af et interessant og værdifuldt menneske. ”Lad være med at tænke på om du har fået et stort hus eller fået den nyeste bil” – tænk i stedet for om du er dannet? Det er her hele grundlaget ligger for , at vi kan klare os som menneske. Hvis vi definerer

dannelse ud fra at kunne omgås andre mennesker, så er det – det vigtigste i hele verden. Hvis vi skal være et dannet menneske i dag, skal vi hele tiden være ufærdig, vi skal hele tiden være på vej, hele tiden være i udvikling og kunne begå os i alle mulige forskellige sammenhænge og ikke kun i én sammenhæng.

Debatten, om hvorvidt det er dannelse eller uddannelse, som har svaret på samfundets udfordring, er stadig præget af grøftegravning. På den ene fløj bliver der bliver sat lighedstegn mellem personlig udvikling og dannelse, som om - dannelse er en slags selvhjælp til selvrealisering. På den anden fløj, handler det om at nyttemaksimere vores uddannelsesvæsen, således at vores

unge først og fremmest bliver i stand til at tage konkurrencen op med Kina.

Det er i denne trafik - efterskoleformen særlig udfordres.

Jeg tror på en tredje vej – det er ikke et spørgsmål om enten eller. Dannelse i et moderne perspektiv kan ikke forstås løsrevet fra samfundet, dets forhold og udvikling. I et nutidigt dannelsessyn befinder sig også kompetencer og uddannelser. Vi skal give de unge viden, holdninger og perspektiv på livet. Vi skal ruste dem til at indgå i fællesskaber – blive engagerede samfundsborgere og robuste personligheder i arbejdsstyrken. Vi tager samfundsansvar og udvikler de unges rodnet, så de også kan håndtere livets store storme - vi skal gøre det på vores egen måde, hver eneste dag, med afsæt i den enkelte efterskoles værdier.

efterskoleformen har ikke et evigt fripas – den bestemmer selv om den vil være en anakronisme eller en tidsvarende dannelsesparadis for unge.

Dannelses- og opdragelsesprojektet tager udgangspunkt i tesen om, at vi som tilskuere intet ændrer, men at hver enkelt faktisk med sin indsats kan gøre en forskel. Danmark bæres af mennesker, der bidrager i både de store og de små fællesskaber. De unge fra efterskolerne går måske ikke direkte fra skolen og ind i et politisk parti. Men hvis vi formår at så et frø, der begynder at vokse ved at de unge er synlige og skabende i både de sociale og faglige fællesskaber på deres ungdomsuddannelser, i foreningerne, i arbejdslivet og hvor de færdes, er vi nået et godt skridt med vore bestræbelser. De unge træner dermed deres færdigheder i at netværke og skabe sammen med andre, hvilket de også får god brug for i deres videre karriere i erhvervslivet.

Der tales ved festlige lejligheder meget om nødvendigheden af at skabe sammenhængskraft i en tid med øget globalisering, opbrud i traditioner og kulturelle normer. Med en tendens til opsplitning og polarisering mange steder i samfundet, kan efterskolerne give praktiske erfaringer til eleverne med, hvordan ting kan løses og ideer kan vokse, selvom mennesker er forskellige. Sammenhængskraft skabes nemlig ikke alene ved at italesætte ønsket om samhørighed, det skabes kun gennem praktiske erfaringer, som dem det er muligt at tilegne sig i bl.a. i efterskoleformen

Det skal, efter min opfattelse, være kernen i en efterskole og det der adskiller sig mig andre skoleformer, som henvender sig til den samme aldersgruppe. Læringsintentionen er at lære det unge menneske at give udtryk for, afprøve, eksperimentere, udvikle og formgive egne eksistentielle sammenhænge og fælles menneskelige vilkår. Dannelsesformålet er at give de unge muligheden for at få reflekteret forhold til sin egen eksistens og give den en almen livstydning.

en efterskole forholder sig til dette i døgnets 24 timer – uafhængig af hvordan efterskolen brander sig eller prioriterer sine mange aktiviteter og fag.

Af Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen

Efterskoleformen har ikke et evigt fripas – den bestemmer

selv om den vil være en anakronisme

eller en tidsvarende dannelsesparadis

for unge.

De stærkeste rødder har træer i blæst

54

Skanderup Efterskole er en ”Kongeåskole”Det danske nederlag ved Dybbøl og på als i 1864 var fatalt. grænser blev flyttet og danskerne måtte lære at se sig selv som borgere i en marginal småstat, mens en stor gruppe af danskere fra nu af befandt sig som et mindretal under et tysk herredømme. kongeriget blev som en konsekvens af nederlaget reduceret med cirka to femtedele af sit hidtidige areal, og det mistede en tredjedel af sin befolkning.

Ribe

Skanderup Efterskole

Grænsen mod syd blev nu trukket langs Kongeåen ad en linje, der strækker sig fra Ribe til Kolding. nederlaget var grusomt, men det betød samtidig udviklingen af en ny, national selvbesindelse, som blandt andet betød opprioritering af undervisning og af forskellige former for folkelig oplysning i det sønderslagne Danmark. ungdommen og ungdommens uddannelse kom i fokus på en helt ny måde, fordi man med udgangspunkt i de grundtvigske og kold’ske ideer skarpere så, at ungdommen var en afgørende kilde til fremtid og fornyelse. Andelsbevægelse, folkehøjskoler, foreningsliv og meget andet opstod og voksede i Danmark. Blandt de danske på den tyske side af grænsen indledtes en lang, kulturel kamp, der som bekendt kulminerede i 1920, da en del af det tabte igen blev dansk. undervisningssproget var jo blevet tysk i skolerne syd for grænsen. Mange familier kæmpede imidlertid en brav kamp for at fastholde deres danske sprog, ikke mindst som undervisningssprog, ligesom man kæmpede for at bevare den danske kultur og tradition. Flere steder ansatte kredse af forældre private lærere, såkaldte vandrelærere, som kunne fastholde det danske som undervisningssprog ved lektioner uden for den officielle undervisningstid.

I de første år under tysk administration havde myndighederne tilladt oprettelsen af flere danske privatskoler, for eksempel realskoler i Aabenraa og Haderslev, men efterhånden strammedes skruen. Dedanske skoler blev lukket og de forskellige ordninger med undervisning efter skoletid blev forbudt, ligesom al undervisning i dansk, der ellers fandt sted somtilvalg ved en række skoler, blev fjernet fra de tyske skoler. Sådan former den kulturelle kamp sig den dag i dag i en lang række grænseområder, og sådan også her Sønderjylland og nordslesvig i årene efter 1864. De dansksindedes svar på den kulturelle tvangsskrue blev at oprette skoler nord for Kongeåen, altså i Danmark,

men derved opstod naturligvis et afstands- og transportproblem for en række børn, der ikke boede tæt ved Kongeåen og dermed grænsen. Svaret på det blev noget helt nyt, nemlig oprettelsen af såkaldte skolehjem, hvor børnene kunne tage ophold, spise og bo. Den første af disse skolehjem blev indviet den 12. november 1874 af det unge ægtepar Georgia la Cour og Knud Pedersen ved Skibelund Krat ganske nær grænsen og som nabo til det forholdsvis nye Askov Højskole. Skibelund Skolehjem var indrettet især til børn omkring konfirmationsalderen, nogle pendlede hver dag over grænsen, de fleste boede og fik kost på skolen. To år senere fulgte et lignende skolehjem i Hejls, hvor der lå en Grundtvig-Kold’sk friskole i forvejen. Med disse skoler havde en ny model set dagens lys, nemlig en kostskole for store børn, der ønskede at få udbygget deres kundskaber og som især skulle fastholdes i dansk sprog og kultur. Skolehjemmene langs Kongeåen oprettedess altså af ideologiske og kulturelle grunde, men de blev til ’hjem’ eller kostskoler af praktiske grunde, for eleverne kunne ikke nå frem og tilbage hver dag. De særlige Kongeåskoler blev smeltedigler eller modeller for det, vi i dag kender som efter- og ungdomsskoler. Til disse første grænse- eller Kongeåskoler hører eksempelvis oprettelsen af en

række som Holsted i 1892, Vester Vedsted i 1895, Bramming i 1897, Børkop i 1910. Den sidste af disse skoler, der således blev anlagt som egentlige grænseefterskoler især for sydslesvigske børn og unge, var Skanderup efterskole, der som bekendt åbnede i 1914. På det tidspunkt havde navnet ”efterskoler” vundet endeligt hævd. Først hed de skolehjem, så var navne som drengeskoler, fortsættelsesskoler og skole for overgangsalderen i spil rundt om i landet, men det er med udgangspunkt i de

særlige grænseskoler, Kongeåskolerne, navnet efterskole vandt hævd for eftertiden. Skanderup efterskole indskriver sig således i en stor kulturel og samfundsmæssig historie, der handler om at flytte grænser og om at give det nationale og kulturelle et navn. efterskolerne i Danmark er dybt præget af en historie, der handler om at blive til som medborger i et kulturelt og nationalt fællesskab. Det er her Skanderup efterskoles vugge står.

Af Johs. Nørregaard Frandsen

Kolding

Haderslev

Det handler om at flytte grænser og om

at give det nationale og kulturelle et navn

Johs. NøRReGaaRd FRaNdseN,

Født 1950 og vokset op i sydvestjyllandelev på Skanderup efterskole vinteren 1964-65Professor i nordisk litteratur- og kulturhistorie ved Syddansk universitet Leder af H.C. Andersen Centret Har sammen med Knud Bjarne Gjesing og Harry Haue skrevet Mere end en skole. De danske efterskolers historie, som udkom i 2012.

76

En hilsen til en voksen ung dame der fylder

Kære Skanderup EfterskoleRigtig hjertelig tillykke med den runde dag. For de fleste er 100 år en høj alder, og livet går på hæld. Det kan man ikke påstå gælder for dig kære Skanderup efterskole, idet du nærmest bliver yngre og yngre, som årene går.Dog viser din fødselsattest, at du den 23. september 2014 runder 100 år.

Din barndom var hverken tryg eller stabil. Du blev ellers født som ønskebarn, og hele egnen, i hvert fald den grundtvigske del af den, glædede sig overordentligt over den “lille” ny, som var på vej i landsbyen Skanderup. Men fødselsveerne var stærke, virkeligheden tårnede sig op og truede med at slutte livet for dig, før det var begyndt. Dine forældre, Valgmenigheden og De Danske Sønderjyder, så til med stor bekymring. Skulle års forberedelser for at gøre en drøm til virkelighed vise sig at være forgæves? Drømmen der handlede om at Valgmenigheden kunne få et forsamlingshus og De Danske Sønderjyder endnu et fristed lige nord for Kongeågrænsen; en grænseskole, hvis fornemste opgave skulle være at tilbyde de unge et dansk efterskoleophold efter endt tysk skolegang.

Det så nu unægtelig ud til at skulle blive ved drømmen. I sensommeren 1914 som du skulle åbne udbrød 1. verdenskrig. Tyskland lukkede sin grænse og forsøg på at krydse den var forbundet med akut livsfare. Det betød, at antallet af elever på de første hold var katastrofalt lavt, hvilket tydeligt fremgår af de første elevbilleder.

Men du overlevede, dels på grund af gode menneskers støtte og barmhjertighed, og ikke mindst på grund af et uhyggeligt flittigt og arbejdsomt forstanderpar Palle og Stine Kirk (“palestina”), somingen midler skyede for at holde dig i live gennem de 4 svære krigsår.

Men tiderne ændrede sig, og krigen sluttede, men grænsen åbnede sig nu ikke, nej tværtimod, den forsvandt. Sønderjyderne fik en del af det gamle land tilbage og grænsen flyttedes ned til Flensborg fjord.

Der var glæde i Sønderjylland. Men hvad med grænseskolen, ja den forsvandt jo med grænsen, det kunne ikke være anderledes - men så blev du genforeningsskole, hvilket blev et levedygtigt mærke for dit virke i mange år frem. Rigtig mange sønderjyder og andre unge fra det ganske land er kommet på skolebænken hos dig. Drengene om vinteren og pigerne om sommeren.

efter din svære fødsel følger så mange for størstedelen lykkelige barndomsår. Det går selvfølgelig både op og ned. Den næste krig

bidrager med sine besværligheder, men den bliver dog slet ikke på samme måde livstruende som den første. et par måneder i krigens allersidste fase må du dog se dig eksproprieret, til flygt-ningelejr for tyske flygtninge, men det varede heldigvis kun kort.

Jeg tror man kan sige, at din barndom sluttede i begyndelsen af 1980`erne, da der lukkes piger og drenge ind i dig på samme tid. Du skal til at definere dig på ny. Det afstedkommer typiske pubertetsproblemer: Hvem er jeg? Hvad vil jeg og hvorfor? Du vakler lidt frem og tilbage, blæser lidt med og lidt mod vinden. Men trods besværlighederne bevarer du begejstringen.Ligesom så mange andre unge finder du dine ben får fokus og bliver voksen.

Se på dig - du står der smuk, strålende af selvtillid. Du ved hvad du vil. Du ved at du kan, og det lyser ud af dig, at alt hvad de mange år har givet dig, er du ikke er kommet sovende til. Situationen på fødselsdagen er jo kort sagt denne: Du står her midt i livet stærkere end nogensinde, rummende 110 glade unge mennesker. I spidsen for dig har du et ungt visionært og handlekraftigt forstanderpar, stærkt bakket op af et dygtigt og omstillingsparat praktisk og pædagogisk personale, hvilket betyder, at du helt og fuldt er klar og tændt på at kaste dig ud i de udfordringer, som den altid uvisse fremtid vil bringe.Tillykke.

TillyKKE

AfAxelJessen

Jeg tror man kan sige, at din barndom

sluttede i begyndelsen af 1980`erne

98

Bysbørnene for mange skanderuppere er efterskolen langt mere end en skole. Den indgår i deres Dna, er vævet sammen med deres livsforløb og blevet en del af de familiekrøniker, som gives videre. men er man barn af et indremissionsk hjem, er skolen en mere fjern størrelse, for tidligere var det ikke så naturligt at invitere alle indenfor.

Det var en kronik i JyllandsPosten i forsom-meren 1965, der kom til at definere Anna esbensens livsbane. Kronikken var skrevet af forstanderen på Vesterlund efterskole, hvor Anna egentlig skulle have gået, men indholdet faldt mildt sagt ikke i Annas fars smag.

- Dengang var det jo fædrene, der bestemte, og da min far ikke brød sig om forstanderens holdning til tyskerne – som kronikken handlede om – så besluttede han, at jeg i hvert fald ikke skulle hen på den skole. Så kom jeg på Skanderup i stedet for, siger hun og smiler. Faderens resolutte indgriben kom til at definere 65-årige Annas esbensens tilværelse, for i dag kan hun se tilbage på et langt voksenliv som skanderupper. Ikke indfødt naturligvis, for hun er barnefødt i Bramming, men så tæt på, man måske kan komme og med en lige så indgroet kærlighed til skolen, som dem, der er vokset op med den rundt om hjørnet. Af samme årsag har hun for eksempel siddet 10 år i skolens bestyrelse.

Jeg husker tydeligt min sidste dag på skolen. Jeg troede, verden var gået i stå, og mit liv var slut.

dobbeltbRyllup i skaNdeRupAnna esbensen forklarer, hvordan det gik til, at hendes skoleophold kom til at præge hele hendes liv:

- Ja, der var jo den hér ungkarl i Skanderup, der stod og manglede en kone. Det blev så mig, og året efter, da min tvillingesøster kom på Skanderup ungdomsskole, som den hed dengang, så fandt hun en anden ungkarl i byen, der også manglede en kone!

Anna esbensen synes selv, det er en fantastisk historie, for resultatet var, at de to søstre få år senere blev gift samtidig med hver deres lokale mand; Anna med skolenaboens søn, og Karen

med sønnen henne fra iskiosken - byens daværende hot spot. Det gav sig selv, at det også var i Skanderup, de to nygifte par skulle slå sig ned, og Anna esbensen og hendes søster har boet her lige siden og i øvrigt fået tre sønner hver.

- et år efter, at jeg gik på skolen, startede jeg som anden kokkepige i køkkenet hos Petra, og i 1970-71 arbejdede jeg her som rengøringskone, da jeg var nygift, fortsætter Anna esbensen, der derfor nok mener at kende sin skole indefra.

eN heldiG kaRtoFFelDet samme gør 65-årige ejvind Gram, der som født og opvokset få meter fra skolen næsten deler DnA med den. Han startede med at gå til hånde som ni-årig, da det blev overladt til ham at holde skolens kartoffelkælder fri for spirer.

Siden blev han elev på stedet i 1963-64, og i en stor del af sit voksenliv som uddannet smed har han holdt forbindelsen til skolen vedlige ved at fungere som fritidspedel. en tjans han har passet med både flid og fornøjelse. Så det er ikke en overdrivelse at påstå, at ejvind Gram kender alle centimeter af skolen - også fra vinkler, som de fleste ikke ser.

Vi havde en diskussion dengang, jeg gik på ungdomsskolen om, hvorvidt hesten eller traktoren var fremtiden for landbruget. Jeg skulle forsvare hesten, kan jeg huske!

- For eksempel ved jeg, at der er muret en flaske snaps indi vestgavlen, siger han og antyder, at skolebygningen måske godt kunne rumme flere af den slags hemmeligheder. Men det bliver ikke ham, der røber dem, for diskretion er en æressag, når man har haft sin gang bag kulissen i mange år.

- Jeg er jo kommet overalt på skolen og i alle lærerboliger, siger ejvind Gram, der mener, at han har været en heldig kartoffel.

- Jeg har fået lov at lære mange mennesker at kende, og det lever jeg højt på i dag, hvor jeg er blevet pensionist, forklarer han og glæder sig til at gense nogle af de gamle klassekammerater til skolejubilæet i september.

led i opdRaGelseN For Jens Simonsen, der for få år siden overdrog Skanderup-gården Wissingsminde til tredje greneration, er forholdet til efterskolen også temmelig tæt. nærmest familiært.

- Både mig far og jeg har gået der, siger han. Hos egnens store gårdejerfamilie, hvor ældstesønnen i øvrigt har heddet skiftevis Jens og Simon i generationer, har det har nærmest været et led i opdragelsen med et ophold på ungdoms/efterskole, og Jens Simonsen husker tydeligt dengang i 1958, da han selv startede som en klejn14-årig.

- Jeg var både den yngste og den mindste i klassen, da jeg startede den 1. november 1958, men jeg var først hjemme på besøg igen til jul, selv om skolen ligger mindre end 10 minutters gang fra mit barndomshjem, fortæller han. Det med at smutte hjem i tide og utide, syntes han var en uskik, for en af pointerne med at være på ungdomsskolen var jo at lære at klare sig selv - stå op om morgenen, redde sin seng og gøre rent efter sig - foruden naturligvis at suge til sig, være sammen med kammeraterne og lade sig inspirere af de værdier, som skolen hvilede på.

- Dengang kom man jo ellers ud at tjene bønder efter 7. klasse, når man var blevet konfirmeret. Det var man så et år, indtil drengeholdet startede på ungdomsskolen vinteren efter, forklarer Jens Simonsen og tilføjer, at skolen dengang skiftede imellem drengehold om vinteren og pigehold om sommeren.

Praktisk tilrettelagt, så landbruget ikke skulle undvære drengenes arbejdskraft i så- og høsttiden og for pigernes vedkommende, så de stadig kunne tage del i syltnings- og henkogningsarbejdet fra efteråret og frem.

skaRpe skel blødt op54-årige Ane Larsen, der er vokset op i et indremissionsk hjem i Skanderup, har en helt anden oplevelse af efterskolen, der førhen var uløseligt forbundet med den grundtvigianske valgmenighed og valgmenighedskirken og således ikke et sted, man kom, når man var rundet af indremissionske værdier og tilhørte sognekirken.

- efterskolen var heller ikke særligt åben i forhold til lokalsamfundet i mine barne- og ungdomsår, så vi vidste ikke ret meget om, hvad der foregik derinde, siger hun og forklarer, at det ikke var fordi, hun og hendes søskende havde forbud mod at komme på skolen. Det var bare ikke noget, der faldt naturligt.

- Mine søstre hjalp til i køkkenet en gang i mellem i weekenderne, men ellers kom vi der aldrig, siger Ane Larsen, der først forstod, hvilken værdikamp hun var vokset op midt i, da hun blev voksen.

AfConnieMikkelsen,journalist

EjvindGram

KarenogFrede,AnnaogVesti 1110

Som hun husker det, blandede de indremissionske hjem sig kunsjældent med de grundtvigianske, selv om mange af kvinderne havde berøringsflader på tværs via husmoderforeningen. Byens børn gik også i den samme sogneskole. Men ellers var Skanderup

i 1960’erne og 70’erne stadig præget af de spændinger, der rent historisk havde været mellem de to trosretninger tidligere i århundredet. Som jeg har forstået det, afhang tilknytning til efterskolen meget af de skiftende forstanderes indstilling. Min mor og en anden pige fra et meget indremissionsk hjem gik for eksempel til syning på efterskolen i deres barndom, fordi forstanderfruen var åben for den blandede berøring. Men jeg selv havde ikke noget forhold til skolen overhovedet. Det var lukket land for mig, siger Ane Larsen, der i dag har krydset barndommens spor, er blevet medlem af valgmenigheden og er flyttet tilbage til sin barndomsby efter at have boet i Kolding i en del år.

- Så man kan godt sige, at i min familie er grænserne blevet blødt op, og på den måde afspejler vi nok udviklingen i resten af byen. De unge, der bor i Skanderup i dag, identificerer sig jo ikke på samme måde ud fra deres tro, som vi gjorde, oplever hun.

Faktisk søgte jeg også et vikarjob på skolen engang som helt nyuddannet lærer. Men i hele min barndom var skolen lukket land. Vi kom der aldrig.

hele byeNs skole Derfor - og også fordi skolen har åbnet sig meget mere op - er det blevet en naturlig ting for de fleste i området at benytte efterskolens tilbud og deltage i arrangementer, uanset om man er medlem af valgmenigheden, og uanset hvilken trosretning eller mangel på samme, man bekender sig til.

- Jeg mener heller ikke, at man nødvendigvis kan sætte lighedstegn imellem efterskolen og grundtvigianismen længere, siger Jens

Simonsen, der dog glæder sig over, at efterskolen velvillig lægger lokaler til, når valgmenigheden har møder og arrangementer. I dag er det nemlig ham, der er valgmenighedsformand. Jens Simonsen sætter samtidig stor pris på den værdimæssige udvikling, skolen har gennemgået, siden hans tid.

- Tiden er løbet fra grundtvigianismens forestilling om, at men-nesket har mere brug for dannelse end for uddannelse, siger han.

- Jeg tror, der var mange højtbegavede i min tid, som ikke fik brugt deres begavelse godt nok. Man lærte jo de unge, at det var nok med syv års skolegang, men i dag har man heldigvis en anden forståelse af, at der skal mere skolemæssig uddannelse til, forklarer han.

- Da jeg gik her, var ungdomsskolen tænkt som afslutningen på et skoleforløb, men nu er det mere blevet et forberedelses-år, inden man går videre på en ungdomsuddannelse. en integreret del af et uddannelsesforløb. Det er en meget positiv udvikling, synes Jens Simonsen.Skanderup efterskoles evne til at fange tidsånden og sætte kurs mod fremtiden er i det hele taget noget af det, man har grund til at være stolt af som skanderupper, fremhæver panelet af bysbørn.

- Skolen har altid været eksponent for bevægelse. Det er i høj grad dét, der har givet liv til byen igennem alle årene. Og stadig gør det, siger Anna esbensen.

AnnaEsbensen skanderup efterskole

forundringfryder!n

r

JensSimonsen

AneSkovgaard

1312

i forbindelse med skanderup efterskoles 100 års jubilæum er jeg blevet opfordret til at skrive om min tid på skolen.

Jeg startede på Skanderup ungdomsskole i august 1980, som på det tidspunkt var en ren drengeskole. Det var slet ikke meningen, at jeg skulle gå her, var faktisk begyndt på en anden skole 14 dage før, men klientellet der var ikke lige noget for mig. Derfor bliver jeg udskrevet af skolen lørdag formiddag og om eftermiddagen sidder jeg i stuen hos forstanderparret Klinting. Stuen lå i hovedbygningen, hvor der i dag er spisesal. Jeg får en god snak med Oluf Klinting og vi bliver enige om, at jeg starter allerede om søndagen. Jeg husker Klinting som en stor mand altid iklædt skjorte og en lille butterfly. Mine forældre og jeg forlod skolen med en god fornemmelse i maven. Fornemmelsen viste sig at være rigtig, da jeg kommer til at tilbringe 3 år på skolen. 3 år af mit liv som jeg mindes med glæde og tit tænker tilbage på.

Jeg møder ind på skolen søndag eftermiddag og bliver ind-kvarteret i den gamle hovedbygning, hvor jeg skal bo. Der er godt nok tre elevfløje, men de er fuldt optaget. Værelset er ikke det bedste, men det overlever jeg nok. Jeg bor kun i hovedbygningen i en uges tid, da der bliver en plads ledig på en af fløjene. Jeg kommer over på B-fløjen, den fløj som i dag hedder udgård. Det er rart at få en værelseskammerat og et bedre værelse med eget toilet og bad. Jeg tror det første værelse, jeg boede på stadig er intakt i hovedbygningen.

Det bliver 3 helt forskellige år: 1980 – 1981 drengeskole, forstander Oluf Klinting. 1981 – 1982 drengeskole, forstander Per Thunberg. 1982 – 1983 Skolen bliver til drenge og pigeskole.

ÅRGaNG 1980 – 1981 Man blev vækket kl. 07.00 af en lærer, der gik rundt og sagde godmorgen, og kl. 07.30 stod man ovre ved døren ind til spisesalen. Det var dengang da der stadig var ”lille skolestue”

og ”store skolestue” i hovedbygning og trappe op til spisesalen. Så stod vi der og ventede på, at vi måtte komme ind til morgenmaden. Som jeg husker det sad vi ved 6 store borde, og ved hver bordende sad der en lærer. Til hvert bord hørte der også en bordformand, som skulle sørge for, at der kom mad på bordet. Jeg kan huske, at når vi skulle samle bestikket sammen, skulle man lægge gaflen over kniven, så det var nemt at tage, når det skulle sættes i opvaskemaskinen. Køkkendamen hed Petra, og hun lavede rigtig gammeldags mad. Bare for at nævne nogle af retterne: risvandgrød med æbler, boghvedegrød, grønkålssuppe og ikke mindst sagovælling. nok ikke mad de unge ville sætte pris på i dag. Det tror jeg faktisk heller ikke vi gjorde. Men ned kom det da. Jeg tror Brugsen i Skanderup de dage havde en god omsætning på elever fra skolen. Om tirsdagen, når vi havde fået morgenmad, holdt der en bus og ventede på os. Så blev vi kørt til Vamdrup Svømmehal. De elever, der havde en ”skavank” havde køkkentjans den dag. efter en times svømning kørte vi hjem. Derefter var der almindelig skolegang. Kl. 12.00 var der middag. når vi var færdige med at spise, havde vi fri indtil kl. 13.00, hvor timerne startede igen. Vi havde normalt timer til 17.30 og fik aftensmad kl.18. efter aftensmaden havde vi valgfag. Hver aften var der aftenskaffe, hvor vi fik et stykke kage og et glas saftevand. Herefter skulle vi rydde op på skolen. Kl. 22.00 skulle vi være på vores værelse, og kl. 22.30 skulle vi slukke lyset og så skulle der være ro. Selvom vi var ren drengeskole, var der også tid til lidt fest meddet modsatte køn. Vi havde besøg af Agerskov ungdomsskole,som på det tidspunkt var en ren pigeskole. Jeg husker tydeligt vores fredage, inden vi skulle på weekend. efter middag var der gymnastik af den gamle skole. Det var Ollerup-gymnastik. Her blev vi trænet i et opvisningsprogram, som vi skulle ud at vise sammen med andre ungdomsskoler. Til den lejlighed fik vi udleveret en opvisningsdragt. en rød såkaldt bryderdragt

og de ”yndigste” små blå shorts med elastik i benene. når vi nåede slutningen af ugen, var det som regel småt med lommepengene. Jeg kan huske, at nogle af dem, der røg, nogle gange gik på rov i askebægrene for at finde skodder de ku´ nappe tobakken fra og så rulle en ny cigaret. Vi havde en lærer, som røg cigar. Dette skod indgik også nogle gange i cigaretterne. Om fredagen inden vi skulle på weekend, skulle vores værelser gøres rene. når alle værelser var godkendte kunne man gå på weekend.

ÅRGaNG 1981 – 1982 Vi var en del elever, der nappede et år mere. Der var kommet nyt forstanderpar og med nyt forstanderpar også nye skikke og ideer. Den første uge gik med prøver i de forskellige fag. Herefter blev man niveauopdelt. Det vil sige, at hvis man varelev der skulle gå i 8. klasse, men havde bedre evner, kunne man få både 9. eller 10. klasses stof. Det kunne jo også væreomvendt, hvor man så blev hjulpet op på det niveau, hvor manskulle være. Det var slet ikke nogen dum ide.Mødetidspunker forblev de samme. Dog sneg lektielæsning sig ind i programmet.Jeg mener at kunne huske, vi skulle være på værelserne fra 20 til 21. Man måtte gerne være på et andet værelse og lave lektier med nogle klassekammerater. Man kunne også gå op på lærerværelset og få hjælp, hvis man havde brug for det. Som noget nyt var vi på hike. Her blev vi elever blandet på kryds og tværs og vi kom til at snakke med nogle af de elever, som vi normalt ikke snakkede med. Her lærte vi alt om sammenhold, da der undervejs var forskellige opgaver, der skulle løses.

Året bød også en tur på lejrskole. Vi tog på tur til Venø. Her boede vi på Venøborg. en rigtig spændende tur med mange sjove opgaver. Vi byggede bl.a. en svævebane. Om aftenen

havde vi bål på stranden, og der var forskellige konkurrencer. I løbet af året havde vi også nogle temauger. Jeg husker heltklart noget omkring BZ-terror. Vi stod øverst oppe på vindel-trappen og smed et toilet ud derfra, sådan som vi havde setpå tv. Det havde vi megen sjov ud af. Sidst på skoleåret var vi til sportsstævne i Bramming. en rigtig god dag med mange sportsaktiviteter.

ÅRGaNG 1982 – 1983 Jeg tror vi var 3 ” helt gamle” elever, som kom til at opleve pigernes indtog på Skanderup ungdomsskole. Det blev en helt anden skole. Absolut en forandring til det bedre. Da vi var en ren drengeskole, kunne der ind imellem godt være øretæver i luften. Omgangstonen blev en helt anden. Pigernes indtog på skolen gjorde selvfølgelig også, at der kom lidt flere regler, der skulle overholdes. Vi måtte f.eks. ikke komme på hinandens fløje. Dog var der et ugentligt besøg i en af opholdsstuerne på fløjene. Spisesalen var i løbet af sommerferien blevet bygget om, så vi nu sad ved små borde i stedet for de 6 lange borde. Maden var også blevet af en anden karakter. Jo, pigernes indtog havde en god indflydelse på Skanderup ungdomsskole.

Som året før var vi på hike og lejrskole. Året bød på rigtigt mange hyggelige stunder, men alt har jo en ende, og det blev sidste skoledag. en dag jeg aldrig glemmer. Pludselig var tre års skolegang på Skanderup ungdomsskole slut. nu skulle man til at tage afsked med lærere, man havde fået et nært forhold til gennem 3 år. Det samme gjaldt ens kammerater. Det blev til ”store tudedag”. Jeg tror ikke der var én, som ikke kneb en lille tåre.

Skanderup Ungdomsskole 1980 til 1983AfMichaelHenningsen,gammelSkanderupelev

1514

17 år på Skanderup året var 1989 hvor skanderup ungdomsskole søgte ny forstander.

Ruth og jeg var dengang ansat som højskolelærere på Rønshoved Højskole - jeg på 10. år, Ruth lidt mindre. netop her på dette tidspunkt fornemmede jeg, at det var tid til, som hedder på nudansk, at søge nye udfordringer.

Ikke fordi højskolearbejdet var kedeligt eller manglede udfordringer, men mere på grund af en problematik der havde med mine fag “teater og musik” at gøre. Her var det specielt (rock)musikken, der var min ømme tå. Jeg var begyndt at føle en vis træthed i forhold til at følge med i de nyeste ting, og blomstringen af 60 er musikken op gennem 80erne kunne jeg selvsagt ikke blive ved at leve højt på. Så enten skulle jeg omskoles til andre højskolefag eller også bevæge mig væk fra det primært undervisningsmæssige hen imod det mere ledelsesmæssige.

Ruth og jeg var enige om ikke at ville fortsætte indenfor højskoleverdenen, da den danske højskole lige præcis i de år var i stærk tilbagegang. Vi havde en fælles fortid på kostskolen i Toftlund og besad derfor gode erfaringer med folkeskolens ældste klasser på døgnskolebasis, så for os var det derfor nærliggende, at rette opmærksomheden mod efterskolerne, som så ud til at være et spændende område i vækst.

Så var det vi så annoncen fra Skanderup. Vi tog op og besøgte stedet, blev meget vel modtaget, fik en grundig rundvisning og en god snak, som gjorde, at vi ikke var i tvivl om, at lige netop denne skole passede præcis til os, som hånd i handske. Ruth konkluderede godt nok let sørgmodigt på vej ud af skolens udkørsel: “Bedre skole for os findes simpelthen ikke, men vi får det aldrig!” Og ganske rigtigt vi fik det ikke. Ansat blev i stedet to meget kompetente efterskolepersonligheder fra Vivild efterskole: Henrik og Kirsten Juhl Dam.

I 1994 søgte de to så til Agerskov ungdomsskole (det gjorde vi såmænd også og tabte atter til Henrik og Kirsten), men så var Skanderup jo ledig igen. Først lod vi som ingenting, talte ikke om det og gik som katten om den varme grød. Lige indtil ansøgningsfristen var næsten forbi, så så vi hinanden i øjnene og sagde på samme tid: “Vi er nødt til at søge igen ! Hvis vi ikke skal til Skanderup, så skal det være en beslutning de tager og ikke os selv i en slags frustration over at være vraget i første omgang”. Vi søgte (igen) - ja og så fik vi det. Det var fantastisk.

Vores år på skolen har ved siden af det rent pædagogiske, været præget af en del store byggerier. De to største var det første og det sidste.

Det første var bygning af Hallen. Vi var lige tiltrådt i august, da bevillingen af statslån (det var dengang) blev udløst til os. Skolen havde stået i kø i 11 år, ordningen var ved at blive udfaset og dette var en af de allersidste bevillinger overhovedet. Det var nu eller aldrig. Pyh-ha vi fik travlt. Byggeriet skulle være påbegyndt inden 31/12 og tegningerne var ikke udfærdiget endnu – der var kun skitser, som ikke kunne bruges til så meget. Men skolens daværende arkitekt Poul Fræhr Hansen, trøstede os med, at vi nok skulle nå det.

Det holdt hårdt. Især kommunikationen med undervisnings-ministeriet om økonomien og godkendelse af de endelige tegninger forsinkede processen ganske betragteligt. Hver gang vi havde fået nøjagtige anvisninger på hvad der skulle indsendes til godkendelse, manglede der alligevel altid noget for at processen kunne komme videre. Det var sagt på nudansk: Helt vildt frustrerende. Tiden skred så meget, at selve byggeriet ikke

Vi fik lov til at gøre Skanderup

Efterskole til vores livs centrum

AfAxelJessen

1716

kunne nå at komme i gang før nytår, men så fik vi oplyst, at det var tilstrækkeligt hvis noget der lignede 10 % af byggesummen var udbetalt. Så selv om der ikke var taget så meget som et spadestik, udbetalte vi over en halv million kroner til arkitekten for at dokumentere, at byggeriet “var i gang”. Det var ikke rart at betale så mange penge for noget, der kun eksisterede på papiret, men det gik, og hallen kunne indvies i det sene efterår 1995.

Det sidste store byggeri var ombygningen af skolens hovedbygning i 2007/2008. Vi havde i en del år leget med tanken om en bygningsmæssig fornyelse af skolen. På trods af den stramme økonomiske situation brugte vi (bestyrelse og ansatte til sammen) alligevel en del tid på at lægge hovederne i blød for at få et billede af, hvad vi kunne have brug for, hvis det nu var, at vi fik mulighed for at realisere drømmene.

Vi holdt en del inspirationsmøder, hvor disse drømme er blevet forsøgt omsat til konkrete ønsker, behov og strategier.Herefter nedsattes et inspirationsudvalg, hvis opdrag var at få alle disse ønsker og tanker til at udmønte sig i konkrete planer.efter et par opsamlingsmøder tog vi på ekskursion til et par efterskoler, hvor vi vidste, at der har var bygget nyt ind i gammelt.For at gøre en lang historie kort, faldt vi på elbæk efterskole for nogle løsninger, der genialt var bygget ind i tilsvarende gamle bygninger som vores. Arkitektfirmaet, som havde stået for ombygningen, kom fra Århus og kaldte sig “GPP” eller “Gjørtz, Pank og Partnere”. Vi fandt senere ud af, at firmaet har stået for mange skolebyggerier rundt omkring bl.a. i Kolding.

Da vi skulle beslutte, hvilke arkitektfirmaer vi ville indbyde til at lave et projektudkast, ja, så blev de selvsagt et af dem. Vi valgte 3 firmaer. ud over GPP tog vi også kontakt til Daugaard i Vamdrup, og endelig, som en naturlig ting, til efterskolernes bygningskonsulent C.V. elmbæk Knudsen fra Rødding, som havde stor erfaring med rådgivning og ikke mindst med konkrete projekter i efterskoleverdenen.

Vi bad hvert enkelt firma være med i en konkurrence om at vinde projektet, som vi kunne skønne ville løbe op i ca. 10 mio (det var i hvert fald det største beløb, vi ville kunne finansiere). Alle takkede pænt nej, men gjorde høfligt opmærksom på, at hvis de fik et beløb for skitseprojektet, ville de godt lave det. Vi enedes derfor om at betale et fast beløb for at få lavet et udkast. Beløbet ville man få udbetalt, hvis man var så uheldig at tabe konkurrencen - vinderen ville ingen penge få, men ville til gengæld få opgaven. Det var alle tilfredse med.

Så oprandt den store dag hvor skitserne kom tilbage - det var ”helt vildt” spændende. Det viste sig, at to af firmaerne (Daugård og elmbæk) havde løst opgaven fuldstændig, som den var stillet, og havde derfor selvfølgelig tegnet den nybygning, som vi mente

vi havde brug for. GPP havde også løst opgaven, men helt set bort fra vores ideoplæg - i hvert fald med hensyn til nybygningen - for der var ingen nybygninger på deres tegninger. Carsten Gjørtz var selv med på skolen for at præsentere det for udvalget. under hans præsentation understregede han blandt andet: ”I kan bygge alt det nye I vil. Der står stadig en (flot) hovedbygning af ældre dato, der skriger på modernisering og renovering”.

Det var ikke rart at betale så mange penge for noget, der kun eksisterede på papiret, men det gik, og hallen kunne indvies i det sene efterår 1995

Først følte vi os lidt provokerede og pikerede, for vi vidste vel selvfølgelig bedst selv, hvad vi måtte have brug for, men efterhånden kunne vi godt se pointen. Så efter en del debat og efterfølgende fremlæggelse for resten af personalet, enedes vi om at erklære GPP for vindere af projektet.

Det var selvfølgelig lidt svært at skulle bekendtgøre for de to andre firmaer, at de havde tabt konkurrencen på at forholde sig konkret og seriøst til den stillede opgave. Men det er forunderligt hvilke muligheder nye øjne kan se, til forskel fra de øjne (vores egne), der har set på bygningerne i årevis og er stivnet i vaneopfattelser om placering af rum, vægge og faciliteter.

Jeg er ret sikker på, at Palle Kirk også ville have glædet sig over resultatet af denne gennemgribende renovering af hans gamle bygning fra 1914. Vi jo har arbejdet ud fra nøjagtig de samme principper som dengang. nemlig: Vi skal have bygget en efterskole, vi har udtænkt nogle pædagogiske principper, dem skal vi have lavet nogle rammer til, så pædagogikken kan udmønte sig i en positiv skolehverdag.

Til slut vil jeg gerne på Ruths og egne vegne have lov til at sige uendelig mange gange tak til alle, som vi har haft samarbejde og berøring med gennem de mange år, hvor vi fik lov til at gøre Skanderup efterskole til vores livs centrum.

Skanderup efterskole ønskes rigtig hjertelig tillykke med de 100 år.

#AWESOME Følg os på Facebook.com/skanderupefterskoleog på Instagram.com/skanderup

1914 - 1939 PALLe OG KIRSTIne KIRK (25 ÅR)1939 - 1965 OLAV OG eLLen HeLSTRuP AnDeRSen (26 ÅR)1965 - 1981 OLuF OG PIPPe KLInTInG (16 ÅR)1981 - 1986 PeR OG InGeR THunBeRG (4 - 5 ÅR)1986 - 1989 HennInG OG KIRSTen SøRenSen (3 ÅR)

1989 - 1994 HenRIK OG KIRSTen JuHL DAM (5 ÅR)1994 - 2011 AxeL OG RuTH JeSSen (17,5 ÅR)2012 - Rune OG MATILDe PeITeRSen

forstanDere VeD skanDerup efterskole

Kom herind

skanderup efterskole

forundringfryder!

nr

til skanDerup efterskoles 100 års Jubilæum 2014

Kom herind med alt, hvad du var engang!Kom herind med alt, hvad du vil blive!Kom herind, syng med i den fælles sangom at leve, mens vi er i live!

Kom herind og vis, hvad du bringer med!Det, du kan og det, der er besværligt.Tag imod den fælles forskellighedsom slår fast, at du er noget særligt!

Du er født af dine forældres drøm.Du er barn af alle deres tanker.Men dit liv er dit - meget mer end dem.Du bli r til, hver gang dit hjerte banker.

Så gå ud og søg i det liv, du harefter det vi alle kun fornemmer,for kun den, der spørger, kan finde svar,på hvad hjertet inderst inde gemmer.

Og det vi, der bygges af alt, vi erbringer mod til alle, der er ene.Kom herind, luk op, vis at du er her!Hvis vi vil, er ingen helt alene.

Kom herind med alt, hvad du var engang!Gå herfra med alt, hvad du kan blive!Lad os mødes nu i en fælles sangom at leve, mens vi er i live!

Tekst og musik Carsten Borbye nielsen

BF/AFEB /DB

Kom herind

herKomve!bli

herKomgang!envardu

vilduhvadalt,medind

hvadalt,medindherKom

atom

ve!

sangles

li

fæl

i

den

er

i

vi

med

mens

syng

ve,

ind,

le

44

BFFsus4E /FB /F

EGmD7/FB /F

BE /B

C7/EE Maj7B

FFsus4Cm/ECm

2120

YNSAYOU’LL NEVER SKANDERUP ALONEVI eR HeR STADIG – OGSÅ SeLVOM DIT eFTeRSKOLeOPHOLD eR SLuT.Dukanholdelinjenvarmpåflereforskelligemåder:

skaNdeRup eFteRskoles elevFoReNiNGMeld dig ind i vores elevforening! På den måde kan du deltage i vores årlige elevmøde og vil også hvert år modtage skolens årsskrift.Du melder dig ind på www.se-elevforeningen.dk

skaNdeRup eFteRskoles skolekRedsBak op om Skanderup efterskole ved at melde dig ind i vores skolekreds.

Som skolekredsmedlem har du bl.a. adgang til vores general-forsamlinger, mulighed for at stille op til bestyrelsesposter og har dermed mulighed for at bidrage til skolens videre udvikling. Derudover vil du hvert år modtage vores årsskrift.

Du søger om optagelse i skolekredsen ved at kontakte skolens kontor på kontor@skanderupefterskole.dk

2322

66-årige Andreas Kejlstrup stryger en tændstik i den smalle gang med ane-galleriet og nærstuderer de små sort/hvide portrætter årgang 1964-65. Hans årgang.

- Jeg ska’ sgu da være her et sted, siger han og lader pegefingeren løbe hen over de unge ansigter på billedet.

Søren Kejlstrup på 39 lyser billedet op med sin smartphone - en næsten symbolsk understregning af generations-forskellen imellem far og søn - men selv ved hjælp af den nymodens elektronik kan Andreas Kjelstrup simpelthen ikke finde sig selv. Ligesom han i det hele taget har svært ved at genkende sin gamle ungdomsskole, der siden blev omdøbt til efterskole.

Der er i hvert fald ikke meget, der ser ud som dengang i 60’erne, da vognmandens søn fra Vester nebel blev sendt afsted på et halvt års skoleophold under daværende forstander Helstrup-Andersen.

Så går det nemmere for sønnen. Han udpeger uden tøven både den unge udgave af sig selv på årgangsbilledet anno 1990-91 og af storebror John, der gik på skolen et år før, imens forstanderparret var Henrik og Kirsten Dam. - Dér, siger han og parerer den småfnisen, der lynhurtigt breder sig i geledderne ved synet af den langhårede grønskolling på billedet.

anDreas’ numreSøren Kejlstrup er nemlig ikke alene på visit. Han har medbragt næste generation,

hvilket vil sige hans og kærestens tilsammen fem børn, så de også kan blive introduceret til efterskolelivet.

- Jeg har fortalt dem, at man bor på en efterskole, og at det er pissesjovt, siger Søren Kejlstrup. Så kort kan det siges, synes han, og børnenes farfar er enig.

- Ja, vi havde det sgu skægt, og jeg lærte mere på det halve år end i hele min øvrige skoletid. Jeg ville slet ikke herfra, da skoleåret var slut, fortæller Andreas Kejlstrup og mindes sin ungdomsskoletid med lige dele disciplin, fis og ballade.

- Vi lavede nok en del numre. Blandt andet gav det en femmer, hvis man kunne trække benene af stolene sådan her, husker Andreas Kejlstrup, og viser taget, der skulle til for at gøre skolens stole benløse. Sådan kunne man tjene lidt ekstra lommepenge, afslører han. Men der var kontant afregning fra Helstrup-Andersens side, når numrene blev opdaget. Hvad de jo som regel gjorde…

- Sådan var det nok nødt til at være med 85 drenge samlet på ét sted, erkender Andreas Kejlstrup med et rævesmil.

sørens nye startI 1990’erne, da hans søn gik i 9. klasse her, var tidsånden en anden. Den korporlige afstraffelse var for længst afskaffet, og Søren Kejlstrup oplevede mest af alt efterskolen som et frirum i forhold til folkeskolen.

et sted, hvor man for eksempel kunne få lov at bygge et fårehus, som hans hold gjorde, og hvor praktiske evner i sløjd gav omtrent lige så meget anerkendelse som boglige kompetencer. Det gav et tiltrængt boost til selvværdet, når folkeskolen ikke havde været nogen stor succesoplevelse.

- efterskolen var meget bedre end folkeskolen. Der blev jeg mobbet - det gjorde jeg ikke her. Det var som at få en ny start, siger Søren Kejlstrup.

- Også det at være sammen med andre og at få det til at fungere. På en efterskole er man bare nødt til at se problemerne i øjnene og få dem løst på stedet, så man lærer også noget om sociale spilleregler, påpeger far og søn, imens næste generation suger til sig med øjne og ører.

kostalD meD Warhol og Da VinciPå deres videre rundturen på skolen gentager billedet fra gallerigangen sig.

- Man bliver jo helt rundtosset. Jeg kan næsten ikke genkende noget, klager Andreas Kejlstrup, der sammen med sin søn kan konstatere, at siden de gik her, er lærerværelset blevet til medielaboratorium, håndarbejdslokalet og sløjdsalen hjemsted for teater- og musikgrenen og cykel/knallertværkstedet i den gamle stald er indtaget af eleverne på kunstlinjen. Som det også klart understreges af det fantasifuldt malede potpourri af blandt andre Munch og

Hverken Andreas eller Søren Kejlstrup har gået på Skanderup Efterskole af religiøse eller ideologiske årsager. Faktisk ved Andreas Kejlstrup ikke helt, hvorfor det blev her, han kom hen.- Fatter syntes, vi skulle afsted, og så blev det altså Skanderup, siger han. Det viste sig at være et godt valg, som sønnen Søren også sætter pris på.

ikke så få elever går i deres forældres fodspor, når de træder ind ad døren til skanderup efterskole. Det gælder for eksempel i familierne kejlstrup og elian,

hvor erfaringerne er fælles for far og søn, mor og datter.

AfConnieMikkelsen,journalist

24

Monet, Warhol og da Vinci på gavlen til den tidligere kostald.

- Det var jo her, vi malkede køer i min tid, bemærker Andreas Kejlstrup, der dog ikke selv var med på det hold. Han ville hellere arbejde i marken, som eleverne også gjorde dengang.

Rundvisningen fører familien videre til elevbygningerne, hvor der til gengæld ikke er ændret meget, siden Søren Kejlstrup boede i værelse 35 på ’Valhal’ med hvide mursten og linoleumsgulv fra1970’erne.

- Det ligner da fuldstændig sig selv, siger han og får et yderligere flashback, da en af hans gamle lærere går forbi.

- Hej, Hans Otto. Kan du kende mig, spørger han… og ja, det kan Hans Otto Andersen minsandten.

en social milepæl- Da vi blev vist rundt på skolen i forbindelse med, at Jeanette skulle starte, var det også en af mine gamle lærere, Jesper, der viste os rundt. Det var nu lidt sjovt, siger 41-årige Birte elian, mor til Jeanette på 19 år.

I familien elian blev stafetten også givet videre fra mor Birte, der gik her i 1986-87 til datteren Jeanette, der tog tårevædet afsked med kammeraterne på Skanderup efterskole i sommeren 2011. For begges vedkommende var opholdet på ungdoms/efterskolen en social milepæl.

- For første gang oplevede jeg at være del af et socialt liv, da jeg gik på ungdomsskole her, fortæller Birte elian, der ellers følte sig overset igennem det

meste af sin folkeskoletid. Da Jeanette udtrykte ønske om at komme på efterskole i 10. skoleår, var hendes mor derfor mere end lydhør.- Jeg følte, at jeg sad fast i det sidste år af folkeskolen. Jeg var lidt overvægtig, havde briller og bøjle, derfor var jeg udenfor, beskriver Jeanette elian sin sociale marginalisering og forklarer, at hun aldrig har haft svært ved det faglige, men altid havde været genert og tilbageholdende.

- Så jeg følte, at jeg havde brug for at udvikle mig socialt. Jeg ville gerne have en ny ’legeplads,’ så jeg kunne blive den, jeg gerne ville være, siger hun.

fra stille pige til borDelmutterMuligheden for at redefinere sig selv greb Jeanette elian fra dag ét på sin mors gamle efterskole, der også lå praktisk placeret, når familien alligevel skulle på visit hos oldemor få kilometer fra skolen.

Da Jeanette elian skulle vælge grenfag overraskede hun derfor alle – ikke mindst sig selv - ved at vælge teaterlinjen og senere på skoleåret springe ud på scenen som syngende bordelmutter i musicalen ’Moulin Rouge.’ Totalt grænseoverskridende for en såkaldt stille pige.

- Det var for at udfordre mig selv. Jeg meldte mig også til elevrådet for at øve mig i at sige min mening, forklarer hun. Resultatet var en langt mere frigjort Jeanette.

- Vi var vildt overraskede. Det var en helt anden pige, vi fik hjem. Det var så skønt at se, siger Birte elian, der bakkede

datteren 100 procent op i at vende den stille pige ryggen. en udvikling hun selv var meget længere om at gennemgå.

til gammel eleVDag sammen- Min modenhed kom først adskillige år efter, at jeg var gået ud af skolen i forbindelse med, at jeg mødte min mand, forklarer Birte elian, der er uendeligt glad for de fælles referencer, hun og datteren har fået.

- Det er også sjovt at prikke til sin mor og sige: ’nå, skal vi så til gammel elevdag?’ siger Jeanette, der i 2012 kunne fejre et års jubilæum som gammel elev, samtidig med, at hendes mor fejrede 25 års jubilæum.

- Hvis jeg selv får børn, der gerne vil på efterskole, vil jeg helt sikkert også prioritere det. Det er et år, du aldrig kommer til at glemme, understreger hun.

Den fælles fortid på Skanderup Efterskole har bundet mor og datter, Birte og Jeanette Elian, tættere sammen. For dem begge har det sociale fællesskab på skolen været en skelsættende milepæl.

det laveR de i daGJobmæssigt har Søren Kejlstrup også gået i sin fars fodspor. I mange år var han chauffør, men blev siden maskinfører og arbejder i dag med fundering. Andreas Kejlstrup er gået på pension efter at have været chauffør i 30 år.

Jeanette elian går i dag i 3.g på Haderslev Gymnasium, og hun regner ikke med at følge sin mor rent jobmæssigt. Hun ønsker sig et arbejde, der også rummer praktiske udfordringer. Birte elian har været kontorassistent på en tegnestue i Vojens i mange år.

alt

har

en

begy

ndel

se. o

g al

t ha

r en

ende

. D.11

aug

ust

star

tede

jeg

på s

kand

erup

eft

ersk

ole.

n

oget

jeg

læng

e ha

vde

set

frem

til.

Det

var

spæ

nden

de o

g sæ

rdel

es n

erve

pirr

ende

. Der

stå

r jeg

så

. i d

en la

nge

kø. J

eg fi

k m

in n

øgle

og

mit

nav

nesk

ilt. J

eg k

unne

mæ

rke

en t

ung

hånd

på

min

sk

ulde

r. D

et v

ar m

in f

ar. J

eg k

igge

de o

p og

mød

te h

ans

smil.

Jeg

trak

vej

ret

dybt

ned

i lu

nger

ne.

Det

var

som

om

de

var s

krum

pet

i køe

n. Je

g ku

nne

ikke

rigt

ig s

lapp

e af

.

Jeg

rett

ede

på m

in b

luse

. For

50’

ende

gan

g de

n da

g. Je

g tr

ådte

in

d i d

en s

mal

le b

ygni

ng. D

er d

ufte

de m

ærk

elig

t. D

er d

ufte

de

nyt.

Alt

var

nyt

. Jeg

gik

for

bi e

t pa

r dør

e, in

den

jeg

nåed

e m

in e

gen.

Væ

rels

e 5.

Det

var

der

jeg

skul

le t

ilbrin

ge e

t he

lt å

r in

de. J

eg t

rak

igen

vej

ret

tung

t og

tog

i dø

ren.

Dør

en t

il en

ny

begy

ndel

se.

Det

var

hel

t sur

real

isti

sk a

t sta

rte.

At m

øde

så m

ange

men

nesk

erog

sku

lle v

ære

sam

men

med

dem

hve

r dag

, var

en

kæm

pe

omvæ

ltni

ng i

mit

liv.

Jeg

kan

tyde

ligt

husk

e m

in f

ørst

e sk

oled

ag. J

eg v

ar 6

år g

amm

el. J

eg s

tod

bag

stol

en o

g ki

gged

e på

nav

nesk

iltet

. Ann

e. Je

g ha

vde

min

mor

i de

n en

e hå

nd. M

in

søst

er h

avde

kap

ret

min

far

s hå

nd. H

er v

ar d

et a

nder

lede

s. D

et

var e

n an

derl

edes

føl

else

, som

jeg

delt

e m

ed 10

9 an

dre

elev

er.

Det

var

en

helt

fan

tast

isk

situ

atio

n at

stå

i. S

let

ikke

som

jeg

havd

e fo

rsti

llet

mig

.

Det

te e

fter

skol

eår h

ar s

at s

ine

spor

. Sat

sin

e sp

or i

mig

. Det

ha

r flyt

tet

græ

nser

, som

jeg

aldr

ig h

avde

tro

et k

unne

flyt

te

sig.

Jeg

har t

rods

et m

in f

rygt

, og

forla

dt a

lt d

et v

ante

. Alt

det

tr

ygge

. Det

er s

om a

t le

ve i

en p

aral

lel v

erde

n. P

aral

lel m

ed d

en

derh

jem

me.

Det

er u

nder

ligt

og s

pænd

ende

.

et a

f de

vigt

igst

e be

greb

er je

g ha

r læ

rt a

f mit

eft

ersk

oleå

r er

tid.

Der

find

es m

ange

for

mer

for

tid

. Den

kan

væ

re i

nuti

d, f

orti

d og

fre

mti

d. D

en k

an m

åles

i se

kund

er, m

inut

ter,

tim

er o

g da

ge.

Og

den

kan

kom

me

og g

å. n

ogle

gan

ge k

an v

i bliv

e så

ops

lugt

af

tid

en, o

g de

rfor

gle

mm

e de

n. V

i kan

ogs

å de

rimod

tæ

nke

for

meg

et o

ver d

en. M

åske

så

meg

et a

t vi

ikke

san

ser d

et d

er f

orgå

r om

krin

g os

. I lø

bet

af d

ette

år h

ar je

g re

vet

mig

løs

fra

tide

n. Je

g ha

r tag

et m

ig s

elv

i arm

en fl

ere

gang

e, o

g de

t ha

r gjo

rt, a

t je

g ha

r fåe

t su

get

så m

eget

som

mul

igt

ud a

f opl

evel

sern

e.

Tide

n gå

r stæ

rkt.

Meg

et s

tærk

t. S

å se

lvom

det

er e

n af

de

ting

man

hør

er m

est,

når

man

sna

kker

med

tid

elig

ere

efte

r-sk

olee

leve

r, så

pas

ser d

ette

uds

agn

af d

em a

lle m

est.

”n

yd

det”

.

Lige

så la

ngso

mt

som

gik

op

for m

ig, a

t je

g nu

bef

andt

mig

et

fre

mm

ed s

ted

med

fre

mm

ed m

enne

sker

, lig

eså

lang

som

t er

det

gåe

t op

for

mig

at

det

snar

t er

slu

t. Je

g ha

r trå

dt in

d i

efte

rsko

leliv

et m

ed å

bne

arm

e, s

å je

g va

r kla

r til

at g

ribe

alle

in

dtry

kken

e og

ikke

tab

e de

m p

å jo

rden

. Det

er f

orsk

ellig

t hv

or m

eget

lægg

er i

det,

og

man

får

der

for o

gså

et f

orsk

ellig

t re

sult

at u

d af

det

. Alt

i al

t er

eft

ersk

ole

en f

anta

stis

k ti

ng.

Af

Ann

eFr

iisL

undi

ng

skanderup efterskole

forundringfryder!

nr

Fo

ru

nd

rin

g F

ry

de

r

2726

At undervise er at vise underet- de frie skolers privilegium

hvad er den politiske dagsorden for Danmark i det 21. århundrede?

Spørger man de politiske magthavere og fremtrædende repræsentanter for både arbejdsgivere og arbejdstagere er svaret uden tøven ”udvikling og vækst”. Vi skal være klædt på til globaliseringen og den skærpede internationale konkurrence. eller populært sagt: pas på kineserne! Vi skal have en konkurrenceevne i verdensklasse og helst også være skrappere end de andre. ”Work smarter, not harder” lyder sloganet. Det gælder om at udvikle vores viden mest muligt. Vi lever nemlig i et vidensamfund. Derfor skal der fyres godt op under hele uddannelsessystemet, så der for alvor kommer tryk på kedlerne. Det har fået konsekvenser for hele uddannelsestænkningen her til lands. Alle skal lægge sig i selen for at øge Danmarks konkurrencedygtighed – elever, lærere, studerende, forskere.. Alle uden undtagelse. eller næsten alle. For som vi skal se om lidt, er der til alt held nogle privilegerede undtagelser.

Man svinger nu pisken over hele det officielle danske uddannelsessystem. Vi skal så vidt muligt forbedre os hele tiden. Vi skal blive bedre til at læse, skrive, regne og til fremmedsprog og naturfag i folkeskolen. Og så skal vi vænne os til de nye tider. Vi skal være fleksible, omstillingsparate og forandringsparate. Alt dette alt dette er nødvendigt for at vi kan begå os i videnssamfundet. Vi skal være effektive og præstere mere end før, for dem, der ved mest, vil klare sig bedst i konkurrencen – både i klasseværelset og i den store globaliserede verden. Selv frikvartererne og bevægelsestimerne i den nye folkeskolereform er underlagt videnssamfundets betingelser. Fritiden er ikke bare til gavn for skolebørnene, men også for indlæringen. Her kan man regenerere læringsevnen, så man er parat til næste times videns-optankning.

ViDenssamfunDet”Videnssamfundet” – lyder det ikke besnærende. er det ikke en storartet idé, at et samfund eftertragter viden. Jovist. Men ser man nærmere på begrebet videnssamfund, er der grund til at rynke panden. Det rummer både noget godt og noget nyt. Men det gode er ikke nyt. Og det nye er ikke godt. Lige siden de gamle grækere har man forstået af værdsætte betydningen af viden. Selve ordet filosofi betyder jo faktisk ”kærlighed til viden eller visdom”. Det er alt sammen vældig godt og prisværdigt, men det er der sådan set ikke noget nyt i. Det nye i betegnelsen ”videnssamfund” er, at det ikke er en hvilken som helst viden, der efterspørges. Det er ikke den filosofiske viden, en Sokrates

eller en Søren Kierkegaard stræbte efter. Det er heller ikke udforskningen af uddøde sprog eller romerske vandhjul, det drejer sig om. Det handler ikke så meget om erkendelsen af de uudgrundelige dybder i virkeligheden. Den viden, der sættes i højsædet, er først og fremmest den viden, man kan tjene penge på. ”Videnssamfundet” er et samfundsøkonomisk begreb. Den viden, man tragter efter i videnssamfundet, er den viden, der skaber udvikling, vækst og øget konkurrencedygtighed i samfundet.

Det er skam ikke noget, jeg påstår ud i den blå luft. Det har vi tidligere videnskabsminister Helge Sanders ord for. Det er en ”myte”, siger han, ”at universiteterne handler om dannelse, fordybelse, lærd refleksion over tunge faglige emner.” nu skal der ikke længere forskes for sandhedens skyld. universiteterne og alle andre højere læreanstalters fornemste opgave er at generere viden, som kan skabe økonomisk vækst og nye jobs. Gør vi ikke det, så ”må vi se de andre passere forbi os” i globaliseringskapløbet. – Og det vil jo ikke være så godt,

AfJørgenCarlsen

vel? Derfor er målet for det danske uddannelsessystem at fremme en arbejdsstyrke, som er toptunet, mobil, fleksibel og forandringsparat. Og det hele begynder selvfølgelig den dag, man begynder i skolen – hvis ikke før.

Det er givetvis alt sammen meget velment. Og helt forkert er det jo heller ikke. Selvfølgelig vil vi gerne klare os godt her i Danmark – også i fremtiden. Men er det virkelig alt, hvad der er at sige om den sag? er det det, livet i Danmark drejer sig om? er det det, vi står op til om morgenen? er det virkelig målet for alle vore længsler og bestræbelser?

forunDringsparatheDI så fald har vi forskrevet os til en temmelig åndløs udgave af livet. Hvad hjælper det at fokusere på spørgsmålet: hvad skal vi leve af? – hvis man fuldstændig negligerer spørgsmålet: hvad skal vi leve for? Hvor er glæden, begejstringen, troen, håbet og kærligheden henne i alt dette? Hvad hjælper det, at vi bliver verdensmestre i at være forandringsparate, hvis vi ganske og aldeles mister evnen til at være forundringsparate? Som sagt: hele det danske uddannelsessystem er efterhånden anlagt på at gøre os forandringsparate. Der er i hele dette kor af mangeartede uddannelsesinstitutioner en og kun én undtagelse. Det er de frie skoler. De er nemlig ikke underlagt et statsligt diktat og en officiel konkurrenceorienteret dagsorden og effektivitet og forandringsparathed. De kan tillade sig et syn på undervisning, der afviger fra den officielle hæsblæsende præstationsorientering. De har mulighed for at insistere på forundringsparatheden som modstykke til det herskende krav om forandringsparathed.

Forandringsparathed er et af hurraordene i moderne management tænkning. Vi skal kunne omstille os og flytte os, være innovative og udvikle vore kompetencer til lands, til vands og i luften. Gør vi det, skal det til gengæld nok gå os godt her i verden. Men hånden på hjertet: er der overhovedet nogen, der er så enfoldige, at de tror på det? Man kunne omvendt spørge: Hvad er betydningen af at synge sange? Hvad er betydningen af en solopgang? et kærtegn? en god kop kaffe? Hvordan får man øje for de små tings store betydning? Det gør man ved at møde livet med forundringsparathed. Lad os slå et slag for de milde åbenbaringer. Lad os mindes de stunder, hvor vi hver især har erfaret, at der pludselig blev højt til loftet og hvor udsynet åbnede sig ud mod fjerne horisonter, hvor det vidunderlige ved livet og verden folder sig ud i fuld skala, så vi bliver glade og taknemmelige over bare at være til. Forundringsparathed. Opmærksomhed over for livets underforståede under - det er nøgleordet. Ikke bare for skolelivet, men for livet i det hele taget.

JørgenCarlseneridéhistoriker,forstanderforTestrupHøjskoleogmedlemafDetEtiskeRåd.

Hvad hjælper det, at vi bliver verdensmestre i at være forandringsparate, hvis vi ganske og aldeles mister evnen til at være

forundringsparate?

2928

Nu Er dEt læNgE sidEN… men end det gemmes i mit sind, hvordan jeg brutalt blev revet ind i efterskolelivets barske realiteter den allerførste aften af mit år på Skanderup ungdomsskole i 1989. Jeg lå der på mit stadig fremmede værelse med min stadig fremmede værelseskammerat og skulle lige til at slukke lyset, da jeg på væggen nær kontakten opdagede et kæmpemæssigt monster af en edderkop, der stirrede ondskabsfuldt på mig. Sekundet - og et højlydt skrig - efter befandt jeg mig pludselig i min værelseskammerats seng, og ved hjælp af paniske lyde og fagter fik jeg gjort hende opmærksom på truslen. Heldigvis forstod min værelseskammerat mig. Også hun gik i panik. Men hvad skulle vi gøre? Vi kunne jo ikke kalde på mor eller far, og det var trods alt for pinligt at hente en lærer. Gode råd var dyre, men udstyret med en stor mængde hårlak lykkedes det os heldigvis at nedlægge bæstet.

Den aften ligger nu 25 år tilbage i tiden. Jeg har udkæmpet mange episke slag mod edderkopper siden da, men de har aldrig siden bundet mig så stærkt sammen med et andet menneske, som det skete den aften. Fra at være en næsten fremmed, som jeg

ikke engang havde kendt en dag, blev min værelseskammerat til en fortrolig ven, som jeg delte en fælles, gruopvækkende oplevelse med. Senere fulgte flere gode venskaber, nyttig lærdom og muntre oplevelser.

I dag, hvor jeg tjener til dagen og vejen ved at skrive løgnehistorier på internettet, må jeg sende en taknemmelig tanke til den nu 100 år gamle skole, som var med til at udvikle og raffinere min sans for såvel skriftlig fremstilling som komik. Den satiriske webavis RokokoPosten, som jeg var med til at opfinde for fire år siden, og som siden er blevet et anerkendt mediefænomen med næsten 60.000 Facebookfans, nyder i hvert fald godt af den ballast, jeg fik med mig fra gode, gamle Skanderup. Der er ganske vist ikke meget teater ved en flad tekst på en hjemmeside. Til gengæld er der masser af den slags kreativitet og opfindsomhed, som vi dyrkede på efterskolen, både i dramatimerne og i fritiden. et forstadie til de falske nyheder, jeg skriver i dag, så dagens lys i form af et fiktivt brev fra Mødrehjælpen, som en efterskolekammerat og jeg skrev til en af vores venner. Det var, så vidt jeg husker, en invitation til et jubilæum, og vi gjorde det

tils

ynel

aden

de s

å go

dt, a

t vo

r sta

kkel

s tr

osky

ldig

e ve

n ho

pped

e i m

ed b

egge

be

n og

ove

rvej

ede

at t

age

af s

ted.

And

re o

plev

else

r var

kna

pt s

å m

untr

e,

men

s de

sto

d på

, men

har

sat

sig

fas

t i e

rindr

inge

n på

den

der

bes

ynde

rlige

m

åde,

som

tvi

nger

en

til a

t sm

ile

ved

tank

en o

m d

em. D

et g

æld

er f

or

ekse

mpe

l min

det

om d

enga

ng, j

eg k

om

til a

t bl

oker

e fo

r afl

øbet

, men

s je

g to

g br

useb

ad, s

å st

ore

mæ

ngde

r van

d fl

ød

ud i

gang

en, s

å gu

lvtæ

ppet

ble

v ga

nske

ge

nnem

blød

t. I

et f

orsø

g på

at

redd

e si

tuat

ione

n, g

reb

jeg

i min

15-å

rige

na

ivit

et e

n st

øvsu

ger o

g fo

rsøg

te a

t su

ge

vand

et o

p. I

førs

te o

mga

ng t

roed

e je

g,

at d

et ly

kked

es. I

ndti

l en

lære

r sto

d ve

d m

in d

ør m

ed e

t br

yskt

udt

ryk

i ans

igte

t og

den

om

talt

e st

øvsu

ger i

hån

den.

Af

skad

e bl

iver

man

klo

g, s

iges

det

, og

om

ikke

and

et læ

rte

jeg

lidt

om, h

vord

an

såda

n no

gle

ting

este

r er i

ndre

tted

e, o

g at

pa

pirp

osen

inde

ni ik

ke e

r des

igne

t ti

l at

rum

me

stør

re m

æng

der v

and.

Så e

r der

alle

de

små,

mun

tre

min

der,

der a

f en

elle

r and

en g

rund

bar

e ha

r sat

si

g fa

st. S

om d

enga

ng v

i sad

en

flok

og

så L

ykke

hjul

et. K

ateg

orie

n va

r “na

tur”

, og

der

sto

d G

R A

n K

* G

L e

. “G

rank

-ug

le”

råbt

e en

af

dren

gene

og

fors

ikre

de

ivri

gt o

s an

dre

om, a

t de

t va

r der

alt

så

en u

glea

rt, s

om h

ed. D

er v

ar d

e m

ange

sø

nder

jyde

r, so

m je

g ko

m g

odt

ud a

f de

t m

ed, s

elvo

m je

g al

drig

hel

t læ

rte

at f

orst

å, h

vad

de s

agde

. Og

så v

ar d

er

lære

ren,

som

men

te, a

t je

g no

k va

r ge

neti

sk d

ispo

nere

t ti

l at

være

god

til

at

spis

e m

ed p

inde

, for

di je

g er

ado

pter

et

fra

Kor

ea.

Og

nu f

ylde

r Ska

nder

up 1

00

år. u

talli

ge

elev

er m

ed u

talli

ge m

inde

r er g

ået

fra

skol

en o

g vi

dere

ud

i liv

et. D

et e

r ikk

e ba

re e

t ju

bilæ

um. D

et e

r en

bedr

ift.

Ti

llykk

e, k

ære

gam

le s

kole

!

AfZeniaK.Larsen.Årgang1989-1990

3130

skanderup efterskole

forundringfryder!

nr

Personale1) rune peitersen, Forstander 2) matilDe b peitersen, Skolemor 3) preben brunsgaarD, Viceforstander 4) Jesper behrenD, Lærer 5) hans otto anDersen, Lærer 6) anne sofie l. nielsen, Lærer 7) lisbeth Wollesen, Sekretær 8) carsten markussen, Lærer 9) simon Voetmann, Lærer 10) anette Jørgensen, Lærer 11) søren griberg, Køkkenassistent 12) søren mumm, Pedelmedhjælper 13) signe t. peDersen, Lærer 14) søren f. Jensen, Køkkenassistent 15) torben hansen, Lærer 16) Vinni hansen, Køkkenleder 17) anna holm, Lærer 18) mogens christensen, Pedel 19) franDs lomholt, Lærer 20) carsten s. hansen, Lærer 21) iDa Jørgensen, Lærer 22) erik ZanDer, Pedelmedhjælper 23) lars-henrik kelle, Pedelmedhjælper 24) tina g Jensen, Køkkenassistent 25) kJelD Jensen, Pedelmedhjælper 26) gitte primDahl, Kontormedhjælp 27) rosa poulsen, Køkkenassistent

1

5

9

2

6

10

3

7

11

4 17

13

18

14

19

15

20

16

8 21 22 23

12 24 25 26 27

3332

ÅRgANg 2013/14emma Lunding HansenMaria nielsenKristine norman HansenJakob Komischke-KonnerupKasper DyrmoseJoakim Lyngholm JakobsenFreja Møller CrookesSigne H. Q. SørensenKarl emil Dahlulrik MolinMichele Højsager MikkelsenLenette Andersen MeierAne nim BruhnRasmus Bach KirkmandMikkel Lysholt LaursenAndreas Lund nikolajsenAnne Friis LundingJoachim S Jørgensennanna Vinther GrentzmannThomas PedersenMarie Vind KnudsenSofie Aschlund JaedickeSebastian Jensen FriedrichsenJacob Brammann ClausenManon noël AndersenLinette S. Hansennatalie Bagge Jørgensen

Tobias Fugleberg nielsenJesper Pliniussen ThomsenJulie Paulin MortensenSarah Weavernatasha H n PedersenMitchell FogJacob Vinding PedersenPhilip Rossen TønderKatrine Riis JensenCecilie Quitzau LorenzenAnne SørensenMette KraakBenjamin WesthFrederik Juul TubækMette Katrine HedeMatilde KochCille SørensenMalthe JakobsenAlexander G. PedersenMarcus emil SaugstrupKaroline KockSigne SchmidtSimone Harrison RaskIda Marie Kiholm PedersenSigne Tjørnemose KjærMathilde Mellberg HolmKathrine Rasmussen

Lars HammerbakJonas Würtz MøllerAndrea K RothemejerSofia RønnLine Lauge Bech PedersenPatrick Runge e. ClausenMagnus Porsmose PetersenTrine W. Rasmussennadia Ladefoged AndersenBjørn Hagen BundesenMagnus Krog JensenMathias Mølholm HansenMelissa Kosteremma LethCaroline HenningsenRuben JepsenJonathan Lebedaemilie Loft HoldtSara Levin SkovdalSune Stejner Jensenerik enevold AndersenThomas Boel StubkjærPeter Rosenberg SkovKathrine Kivsmose AndersenLaura Blæsbjerg Graversennicklas Stærk-nielsenMads Baltsersen

Kasper KristensenMarie-Louise AndersenSofie Mathilde Lyngø HansenSimon JacobsenSara S. JørgensenSørine Meusling GadegaardHelene Marina LauritzenBenjamin HjelmTrine A. GramKaren emilie JensenRikke P. B. GregersenKatharina elbrøndMelanie StrunckMaja Helene VestergaardAmina M. Al-QailiSteffen Stiborg MøllerKathrine G. KarlsmoseSigne Camilla HensenCecilia Sonne HinrichsStine JohannsenMikkel HedemandMichelle J. F. PedersenChristina Ivang ChristensenRune Perschardt KayMads BækgaardSigne Høyer

3534

skanderup efterskolekastanie allé 51, 6640 lunderskov / telefon 75 59 41 26 / skanderupefterskole.dk

skanderup efterskole

års jubilæum 2014SKAnDeRuPFORTæLLInGeR

Vil du bidrage til at fortælle Skanderup efterskoles historie?

På skolens hjemmeside er der oprettet en interaktiv tidslinje. Her er der plads til både store og små Skanderupfortællinger. Du kan dele et billede, en lille film eller blot noget tekst. Vi håber at I vil være med!

Del dit bedste Skanderupøjeblik med os andre på www.skaNdeRupeFteRskole.dk/histoRie