juli 2018 odense kommune det kommercielle byliv i … · det kommercielle byliv i odense kommune...

JULI 2018 ODENSE KOMMUNE

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE TAL OG ANALYSER

JULI 2018 ODENSE KOMMUNE

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE TAL OG ANALYSER

ADRESSE COWI A/S

Visionsvej 53

9000 Aalborg

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A101059 1

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

1.0 4. juli 2018 Rapport KRBR FRSR KRBR

DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER 5

INDHOLD

1 Indledning 6

2 To geografiske opdelinger er anvendt 8

3 Befolknings- og bygningsanalysen 12

3.1 Befolknings- og bygningsanalysen for centerstrukturen 12

3.2 Befolknings- og bygningsanalysen for

byudviklingsmodellen 32

4 Detailhandelsanalysen 48

4.1 Detailhandelsanalysen for hele kommunen 48

4.2 Detailhandlen set på centerstrukturen 59

4.3 Detailhandlen set på byudviklingsmodellen 92

5 Analyse af serviceerhvervene 102

5.1 Serviceerhvervene set for hele kommunen 102

5.2 Serviceerhvervene set på centerstrukturen 104

5.3 Servicevirksomhederne set på byudviklingsmodellen 113

6 DET KOMMERCIELLE BYLIV I ODENSE KOMMUNE – TAL OG ANALYSER

1 Indledning

Det kommercielle byliv i Odense Kommune har som formål, at danne baggrund

for og give inspiration til udvikling af de mange erhverv, der lever af kunder, der

kommer ind fra gaden. Der er gennem mange år lavet detailhandelsanalyser i

Odense Kommune. Den her gang har Odense Kommune som noget nyt valgt at

se på både detailhandlen og på de mange andre erhverv, der bidrager til at

skabe liv i byen, og som er vigtige erhverv, der skaber mange gode arbejdsplad-

ser. De andre erhverv dækker et bredt spekter og omfatter f.eks. spisesteder,

kulturtilbud, behandlere, terapeuter, frisører osv.

Denne rapport indeholder følgende analyser:

› En befolknings- og bygningsanalyse, som giver et overblik over, hvor-

dan byggeaktiviteten har været, og hvordan dynamikken og forandringspro-

cesserne i Odense har været.

› En detailhandelsanalyse, som giver et overblik over udviklingen i detail-

handlen i Odense Kommune siden 1999, og et detaljeret indblik i styrkefor-

holdene mellem bymidten, Odense SØ og bydelscentrene, og hvordan styr-

keforholdene har udviklet sig over tid.

› En analyse af serviceerhvervene, som giver et detaljeret indblik i hele

den kundeorienterede servicebranche. Der er f.eks. facts om, hvor mange

virksomheder der er, hvor meget de omsætter, hvad deres handelsbalance

og oplandseffekt er.


Geografiske opdeling

Figur 1 Analyserne er gennem hele rapporten gennemført for to forskellige geo-

grafiske inddelinger af Odense Kommune. Den ene afspejler centerstruktu-

ren. Den anden afspejler byudviklingsmodellen.


2 To geografiske opdelinger er anvendt

Odenses kommercielle byliv er analyseret med udgangspunkt i to forskellige

geografiske inddelinger – centerstrukturen og byudviklingsmodellen.

Centerstrukturen deler kommunen op i Odense Centrum, Odense SØ og by-

delscentrene med tilhørende lokale oplande. Opdelingen i centerstrukturen har

været anvendt gennem længere tid. Den giver mulighed for at følge udviklingen

helt tilbage til 1998, og den bruges som grundlag for planlægning og administra-

tion efter planlovens regler om detailhandel.

Figur 2 Opdeling af Odense Kommune efter centerstrukturen.

Havnen hører under Skibhusområdet. Det virker måske ulogisk i dag, hvor hav-

neområdet er under omdannelse, men der er for mange år sien valgt at havnen

skulle være en del af Skibhusområdet, og det er fastholdt, da det giver værdi at

kunne følge udviklingen over mange år.

Tarup-området rummer to bydelscentre – Tarupcentret og Korupcentret, som er

et nyt bydelscenter, der er udpeget siden den seneste detailhandelsanalyse i

2012.


Byudviklingsmodellen er ny og dækker bymidten, den udvidede bymidte, let-

banestationerne med tilhørende lokale oplande, den sammenhængende by i øv-

rigt og de selvstændige forstæder. Formålet med at opdele efter byudviklings-

modellen er, at få viden om bymidten, letbanekorridorerne mv., som hænger

sammen med Odense Kommunes udviklingsstrategi. Senere analyser med

samme opdeling vil give mulighed for at følge udviklingen over tid.

Figur 3 Opdeling af Odense Kommune efter byudviklingsmodellen.


Befolknings- og bygningsanalysen

Figur 4 Heatmap over tilvækst og tilbagegang i bygningsareal fra 2013 – 2017 in-

den for boliger og de erhverv og institutioner, som indgår i analyserne af

det kommercielle byliv.


3 Befolknings- og bygningsanalysen

Der er gennemført analyser af udviklingen i befolkning og bygningsarealet. Ana-

lysen giver et overordnet billede af, hvordan udviklingen i de store linjer har væ-

ret i Odense fra 2013 til 2017. 2013 er valgt, da det er det første år, hvor det

har været muligt at trække historiske data.

Analyserne af bygningsarealet bygger på data fra BBR og følger de opdelinger på

f.eks. boliger, detailhandel, kontor mv., som er indeholdt i BBR. Ved brug af

analysen er et vigtigt at være opmærksom på, at BBR indeholder unøjagtighe-

der. Det er derfor vigtigt, at analysen bruges som et billede på de store linjer.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at detailhandelsarealerne fra BBR

ikke kan sammenlignes med arealerne i detailhandelsanalyserne.

Analyserne er gennemført for to forskellige geografier. Den ene geografi er cen-

terstrukturen, hvor Odense Kommune er delt op i lokalområder omkring bymid-

ten, Odense SØ og bydelscentrene (Tarup, Dalum. Skibhuskvarteret mv.). Den

anden geografi er byudviklingsmodellen, som omfatter bymidten, den udvidede

bymidte, letbanekorridorerne, Odense som sammenhængende by og de selv-

stændige forstæder omkring Odense by.

Du kan læse et kort resumé af de vigtigste resultater af analyserne i

› afsnit 3.1.1 om centerstrukturen.

› afsnit 3.2.1 om byudviklingsmodellen.

Der er også mulighed for at læse analyserne i deres helhed med alle tabeller og

andre detaljer i

› afsnit 3.1.2 om centerstrukturen, og i


3.1 Befolknings- og bygningsanalysen for centerstrukturen

3.1.1 Kort fortalt for centerstrukturen

Befolknings- og bygningsanalyserne viser, at Odense er en dynamisk by, som

både har haft stor vækst i befolkning og meget byggeri til både boliger og er-

hverv. Udviklingen følger nogle tydelige lokaliseringsmønstre, som både udvikler

og forandrer Odense.

Markant vækst i befolkning og boligbyggeri

Indbyggertallet er vokset meget. Over de fire år fra 2013 til 2017 har Odense

Kommune fået godt 7.200 flere indbyggere svarende til en vækst på 4 %. Væk-

sten i indbyggertal hænger sammen med et massivt boligbyggeri. Boligarealet er


vokset med 3 % eller næsten 300.000 m² over de fire år. Som det fremgår af

Figur 5 har boligbyggeriet været stærkt dominerende sammenlignet med alt an-

det byggeri.

Flere indbyggere betyder flere lokale kunder, og det skaber grundlag for vækst i

det kommercielle byliv, dvs. butikker, spisesteder og andre erhverv, der lever af

lokale kunder, men analysen viser, at udviklingen har været meget forskellig for

de forskellige byerhverv.

Byens erhverv udvikler sig forskelligt

Detailhandelsarealet er vokset men kun med 1 % eller knap 3.000 m². Hoteller,

restauranter og privat service er vokset med 3 % eller ca. 2.800 m². Både de-

tailhandlen og kategorien af hoteller, restauranter og privat service er, som hel-

hed, afhængige af lokale kunder, men det er kun inden for kategorien af hotel-

ler, restauranter og privat service, at udviklingen i kvadratmeter følger med

væksten i kundegrundlag. Detailhandelsarealet følger ikke helt med væksten i

kundegrundlaget.

Flere kategorier er afhængige af offentlige byggerier. Der har været meget kraf-

tig vækst inden for biografer, teatre, biblioteker, museer mv. Væksten har været

på 20 % eller ca. 15.000 m². Arealet til uddannelser har også været stærkt sti-

gende med en vækst på 28 % eller ca. 16.000 m². Forklaringen her er, at der er

opført VUS og Erhvervsakademi ved City Campus. Arealet til sundhedsformål er

stort set uforandret over den fireårige periode. Kontorarealet er skrumpet med 2

% eller ca. 8.600 m².

Ser vi nærmere på, hvordan udviklingen har været i Odenses forskellige dele, så

viser der sig et markant mønster.

Flere beboere men mindre detailhandel og kontor i Odense Centrum

Befolknings- og boligudviklingen er i høj grad sket i Odense Centrum. Her er der

blevet hele 10 % flere indbyggere og boligarealet er vokset med 6 % over kun

fire år.

Samtidig er detailhandelsarealet gået markant tilbage med 6 % eller ca. 3.000

m² trods det, at der er kommet flere lokale kunder i Odense Centrum. Også

kontorarealet er gået markant tilbage i Odense Centrum. Der er mistet 6 % af

kontorarealet svarende til ca. 11.500 m². Detailhandelsarealet og kontorarealet

er altså gået ret markant tilbage i Odense Centrum, mens andre aktiviteter går

frem. Hoteller, restauranter og privat service er gået markant frem i Odense

Centrum. Arealet er vokset med 5 % svarende til ca. 3.200 m². Det samme

gælder inden for biografer, teatre, biblioteker, museer mv., som er vokset med

25 % eller ca. 12.000 m² og uddannelse, som er vokset med hele 43 % eller ca.

11.500 m².

Tallene viser, at Odense Centrum er under stærk forandring. Der bliver kort sagt

mange flere indbyggere og boliger men mindre butiksareal og mindre kontor-

areal. Til gengæld er andre anvendelser som overnatning, spisning, kultur og

uddannelser gået markant frem.


Vækst i butiksarealet i Odense SØ

Udviklingen i Odenses andet store handelscentrum, Odense SØ, har haft en helt

anderledes udvikling.

Indbyggertallet har stort set været konstant, detailhandelsarealet er gået stærkt

frem med 28 % eller knap 7.000 m², og kontorarealet er gået lidt frem med 2 %

eller knap 2.000 m². Inden for de øvrige anvendelser er ændringerne ret be-

skedne.

I store træk har udviklingen i Odense SØ været modsat Odense Centrum. I

Odense SØ står indbyggertallet stille, detailhandelsarealet går stærkt frem, kon-

torarealet går lidt frem og alt andet udviser kun små ændringer. Alt sammen pe-

ger på, at rollefordelingen mellem Odense Centrum og Odense SØ er under be-

tydelig forandring. Odense SØ er blevet væsentligt stærkere som stedet, hvor

folk køber ind, mens Odense Centrum udvikler sig som et område, hvor folk bor,

spiser ude, overnatter på hotel, går til kulturelle arrangementer eller uddanner

sig.

Bydelscenterområderne udvikler sig forskelligt

Udviklingen i bydelscenterområderne har været forskellige. De har alle haft be-

folkningsfremgang og vækst i boligarealet, men i væsentlig mindre omfang end

Odense Centrum.

UDVIKLING I BYDELSCENTEROMRÅDERNE I M2 OPDELT PÅ ANVENDELSER 2013-

2017

Opla

nd

Bolig

Konto

r

Hote

l, r

est.

,

priv.

serv

ice

Deta

ilhandel

Bio

gra

f, t

eate

r,

bib

liote

k,

museum

Uddannels

e

Sundhed

I alt

I alt

Odense Centrum 101.707 -11.600 3.259 -2.931 12.224 11.716 5 114.380 36 %

Odense SØ 52.927 1.918 -326 6.853 418 882

- 62.672 20 %

Tarup 20.155 16 - -856 - -

- 19.315 6 %

Dalum 12.707 -1.135 -3 193 - 4.909

- 16.671 5 %

Skibhus 27.804 1.024 -300 1.200 2.145 -

- 31.873 10 %

Vollsmose 20.892 282 -45 480 - -115

- 21.494 7 %

Næsby 13.474 -3.307 119 -973 202 -2.023

- 7.492 2 %

Bolbro/Blommenlyst 6.239 -531 -1 -449 -29 555

- 5.784 2 %

Bellinge 35.275 4.703 48 -611 191 -

- 39.606 12 %

Total 291.180 -8.630 2.751 2.906 15.151 15.924 5 319.287 100 %


Skibhuskvarteret har gennemgående haft en positiv udvikling med god vækst i

indbyggertal og boligareal, ligesom det er gået frem for detailhandelsarealet og

flere af de øvrige anvendelser. I den anden ende af skalaen har Næsby ikke haft

nævneværdig befolkningsudvikling og kontorarealet er gået betydeligt tilbage,

ligesom der også er tabt detailhandelsareal og areal til uddannelser. Dalum har

haft stor vækst i arealet til uddannelser og Bellinge har haft stor vækst i kontor-

arealet. Ellers har ændringerne i bydelscenterområderne været beskedne.

Figur 5 Kilde: BBR.

I det efterfølgende afsnit 3.1.2 kan du finde alle detaljer fra analysen.

3.1.2 Detaljer for centerstrukturen

Det følgende indeholder en afrapportering af den samlede analyse af befolkning

og byggeri, når kommunen deles op efter centerstrukturen.

Afrapporteringen er delt op på følgende emner:

1 Befolkning

2 Boliger

3 Detailhandel

4 Kontor

5 Hoteller, restauration og privat service

6 Biografer, teatre, biblioteker, museer mv.

-20.000

-

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000ÆNDRING I AREAL I M2 OPDELT PÅ ANVENDELSER

Bolig KontorHotel, rest., priv. service DetailhandelBiograf, teater, bibliotek, museum Uddannelse


7 Sundhed

8 Uddannelse

For hvert emne er der et kort, der viser, hvor der har været vækst og tilbage-

gang, en tabel over udviklingen fra 2013 til 2017 samt grafer der viser, hvor

meget de enkelte områder rummer af f.eks. bolig- eller kontorareal, og hvordan

udviklingen i areal har været.

Befolkning

Befolkningstallet i Odense Kommune er i perioden 2013-2017 samlet set steget

med godt 7.200, svarende til en tilvækst på 4 %. Befolkningstilvæksten har pri-

mært fundet sted i Odense Centrum, hvor befolkningstallet er steget med 10 %,

efterfulgt af Skibhus, som i samme periode har oplevet en stigning på 6 %. Ne-

derst på listen findes bydelscentret Næsby, som i perioden kun har oplevet en

lille stigning på ca. 80 svarende til mindre end 1 %. I Odense SØ er befolknings-

tallet kun steget med ca. 460 svarende til 1 %, til trods for, at Odense SØ er

den bydel med flest indbyggere. Flere indbyggere betyder flere potentielle kun-

der, og dermed en øget købekraft i særligt Odense Centrum og Skibhus, hvor

befolkningstilvæksten har været størst.

Figur 6 Kort over befolkningsudviklingen i lokalområderne fra 2013 til 2017.


BEFOLKNINGSUDVIKLING 2013-2017

Opland 2013 2017 Forskel Forskel i %

Odense Centrum 32.379 35.516 3.137 10%

Odense SØ 39.176 39.640 464 1%

Tarup 21.294 21.668 374 2%

Dalum 22.301 22.618 317 1%

Skibhus 16.691 17.775 1.084 6%

Vollsmose 20.047 20.873 826 4%

Næsby 18.493 18.574 81 0%

Bolbro/Blommenlyst 9.158 9.627 469 5%

Bellinge 13.287 13.767 480 4%

I alt 192.826 200.058 7.232 4%

- 5.000

10.000 15.000 20.000 25.000 30.000 35.000 40.000 45.000

INDBYGGERTAL

2013 2017

-

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

ÆNDRING I INDBYGGERTAL 2013-2017


Boliger

Boligbyggeriet er i tråd med befolkningstilvæksten vokset. Lige som befolknings-

tallet, er antal nyopførte boligkvadratmeter steget mest i Odense Centrum med

over 100.000 m² svarende til 6 %. Til trods for, at befolkningstallet i Odense SØ

kun er steget med 1 %, er der her i samme periode opført knap 53.000 m² bo-

ligbyggeri svarende til en stigning på 3 %. Også i bydelscenteret Bellinge er der

til trods for en lav befolkningstilvækst opført godt 35.000 m² boligbyggeri sva-

rende til en stigning på 5 %. I bydelscenteret Bolbro/Blommenlyst er der opført

færrest nye kvadratmeter boligbyggeri for perioden med ca. 6.200 m² svarende

til en stigning på 1 %. Boligbyggeriet har primært fundet sted i og omkring

Odense Centrum men med enkelte undtagelser. Det gælder bl.a. Odense SØ og i

Bellinge har der har været to større åben lave udstykninger inkl. rækkehusbe-

byggelser i Bellinge Fælled og ved Skt. Klemens

Figur 7 Kort over boligbyggeriet i kvadratmeter i lokalområderne fra 2013 til 2017.


UDVIKLING AF BOLIGAREALET I M² 2013-2017


Odense Centrum 1.701.268 1.802.975 101.707 6%

Odense SØ 1.889.696 1.942.623 52.927 3%

Tarup 1.130.028 1.150.183 20.155 2%

Dalum 1.158.859 1.171.566 12.707 1%

Skibhus 779.135 806.939 27.804 4%

Vollsmose 890.210 911.102 20.892 2%

Næsby 964.279 977.753 13.474 1%

Bolbro/Blommenlyst 451.535 457.774 6.239 1%

Bellinge 752.717 787.992 35.275 5%

Total 9.717.727 10.008.907 291.180 3%

-

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

AREAL I M2 (BOLIGER)

2013 2017

-

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

ÆNDRING I AREAL I M2 2013-2017 (BOLIGER)


Detailhandel

Detailhandelsarealet har i den fireårige periode næsten været stillestående. Den

samlede tilvækst er kun på 1 % svarende til knap 3.000 m². I Odense Centrum

er detailhandelsarealet gået tilbage med knap 3.000 m² - en forskel på 2 %.

Også i Næsby og Tarup er detailhandelsarealet gået væsentligt tilbage med 27

% svarende til knap 1.000 m² i Næsby, og 12 % svarende til knap 900 m² i Ta-

rup.

Samtidig er detailhandelsarealet i Odense SØ steget med næsten 30 % sva-

rende til knap 7.000 m², og detailhandelsarealet i Vollsmose er steget med 13

% svarende til knap 500 m².

Figur 8 Kort over detailhandelsbyggeriet i kvadratmeter i lokalområderne fra 2013

til 2017.


UDVIKLING AF DETAILHANDELSAREALET I M² 2013-2017


Odense Centrum 128.042 125.111 -2.931 -2%

Odense SØ 24.810 31.663 6.853 28%

Tarup 7.245 6.389 -856 -12%

Dalum 22.751 22.944 193 1%

Skibhus 16.187 17.387 1.200 7%

Vollsmose 3.646 4.126 480 13%

Næsby 3.606 2.633 -973 -27%

Bolbro/Blommenlyst 14.723 14.274 -449 -3%

Bellinge 8.327 7.716 -611 -7%

Total 229.337 232.243 2.906 1%

-

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

140.000

AREAL I M2 (DETAILHANDEL)

2013 2017

-4.000

-2.000

-

2.000

4.000

6.000

8.000

ÆNDRING AF AREAL I M2 2013-2017 (DETAILHANDEL)


Kontor

Kontorbyggeriet har ikke flyttet sig væsentligt over den fireårige periode. Der

har været et fald på 2 % svarende til godt 8.600 m² fra 2013 til 2017. Målt på

kvadratmeter har nedgangen været størst i Odense Centrum, hvor der er for-

svundet 11.600 m² svarende til en nedgang på 6 %. Det næststørste fald målt

er sket i Næsby, hvor der er forsvundet ca. 3.300 m² kontorbyggeri svarende til

en tilbagegang på 15 %. I samme periode er kontorarealet steget med 11 % i

Bellinge og Skibhus, som svarer til godt 4.700 m² nyt kontorareal i Bellinge, og

godt 1.000 m² nyt kontorareal i Skibhus. Ændringerne er primært sket i og om-

kring Odense Centrum.

Figur 9 Kort over kontorbyggeriet i kvadratmeter i lokalområderne fra 2013 til

2017.

UDVIKLING AF KONTORAREALET I M² 2013-2017


Odense Centrum 202.107 190.507 -11.600 -6%

Odense SØ 109.847 111.765 1.918 2%

Tarup 12.212 12.228 16 0%

Dalum 24.289 23.154 -1.135 -5%

Skibhus 9.391 10.415 1.024 11%

Vollsmose 7.845 8.127 282 4%

Næsby 21.630 18.323 -3.307 -15%


Bellinge 43.384 48.087 4.703 11%

Total 434.716 426.086 -8.630 -2%


-

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

AREAL I M2 (KONTOR)

2013 2017

-14.000

-12.000

-10.000

-8.000

-6.000

-4.000

-2.000

-

2.000

4.000

6.000

ÆNDRING AF AREAL I KVADRATMETER 2013-2017 (KONTOR)


Hoteller, restauration og privat service

Indenfor hoteller, restauration og privat service er det samlede areal ikke æn-

dret nævneværdigt, heller ikke når man ser på tallene og de procentvise æn-

dringer for de enkelte lokalområder. Kortet viser derimod en lidt anden historie.

Her ses det, at der i Odense Centrum har været både fald og stigninger, som

samlet set har resulteret i en stigning på godt 3.200 m² svarende til 5 %.

Figur 10 Kort over byggeriet til hoteller, restauration og privat service i kvadratme-

ter i lokalområderne fra 2013 til 2017.

UDVIKLING AF AREAL TIL HOTELLER,

RESTAURATION OG PRIVAT SERVICE I M² 2013-2017


Odense Centrum 60.273 63.532 3.259 5%

Odense SØ 8.251 7.925 -326 -4%

Tarup 2.043 2.043 - 0%

Dalum 5.857 5.854 -3 0%

Skibhus 3.482 3.182 -300 -9%

Vollsmose 544 499 -45 -8%

Næsby 3.211 3.330 119 4%

Bolbro/Blommenlyst 6.170 6.169 -1 0%

Bellinge 8.689 8.737 48 1%

Total 98.520 101.271 2.751 3%


-

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

AREAL I M2 (HOTEL, REST., PRIV. SERVICE)

2013 2017

-1.000

-500

-

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

ÆNDRING AF AREAL I M2 2013-2017 (HOTEL, REST., PRIV. SERVICE)


Biografer, teatre, biblioteker, museer mv.

Siden 2013 er er arealet til kultur i form af biografer, teatre, biblioteker, museer

mv., steget med godt 15.000 m². Det svarer til en stigning på 20 %. Hovedpar-

ten af arealet til kulturbyggeri findes i Odense Centrum, som har haft en stig-

ning på 25 % svarende til godt 12.200 m² i den fireårige periode. Skibhus har i

perioden oplevet en markant stigning på 322 % svarende til 2.145 m². Baggrun-

den er bl.a., at Odeon er opført i bymidten med 20.000 m² og at Jehovas Vidner

har opført en ny rigssal på 900 m² ved Skibhusene.

Figur 11 Kort over byggeriet til biografer, teatre, biblioteker, museer mv. i kvadrat-

meter i lokalområderne fra 2013 til 2017.

UDVIKLING AF AREAL TIL BIOGRAFER,

TEATRE, BIBLIOTEKER, MUSEER MV. I M² 2013-2017


Odense Centrum 48.103 60.327 12.224 25%

Odense SØ 17.884 18.302 418 2%

Tarup 242 242 - 0%

Dalum 1.762 1.762 - 0%

Skibhus 667 2.812 2.145 322%

Vollsmose 481 481 - 0%

Næsby 1.872 2.074 202 11%


Bellinge 1.362 1.553 191 14%

Total 76.319 91.470 15.151 20%


-

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

AREAL I M2 2013-2017(BIOGRAF, TEATER, BIBLIOTEK, MUSEUM)

2013 2017

-2.000

-

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

ÆNDRING AF AREAL I M2 2013-2017 (BIOGRAF, TEATER, BIBLIOTEK, MUSEUM)


Sundhed

Arealet inden for sundhed har stort set været uforandret siden 2013. Tabellen

viser også, at størstedelen af Odense Kommunes sundhedsbyggeri er beliggende

i lokalområdet Dalum, som rummer Odense Universitetshospital.

Figur 12 Kort over byggeriet til sundhedsformål i kvadratmeter i lokalområderne fra

2013 til 2017.

UDVIKLING AF AREAL TIL SUNDHED I M² 2013-2017


Odense Centrum 2.341 2.346 5 0%

Odense SØ 196 196 - 0%

Tarup 213 213 - 0%

Dalum 10.453 10.453 - 0%

Skibhus 57 57 - 0%

Vollsmose - - - -

Næsby 582 582 - 0%

Bolbro/Blommenlyst 377 377 - 0%

Bellinge - - - -

Total 14.219 14.224 5 0%


-

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

AREAL I M2 (SUNDHED)

2013 2017

-

1

2

3

4

5

6

ÆNDRING AF AREAL I M2 2013-2017 (SUNDHED)


Uddannelse

Siden 2013 er arealet til uddannelsesformål steget med knap 16.000 m², som

svarer til en stigning på 28 %. De største stigninger har fundet sted i Odense

Centrum og i Dalum, mens det største fald er sket i Næsby. I Odense Centrum

er arealet til uddannelsesformål steget med 43 % eller ca. 11.700 m². Baggrun-

den er bl.a. opførelsen af op til 40.000 m² til VUC Erhvervsakademi samtidig

med at der er lukket lokaler andre steder. I Dalum er arealet til uddannelsesfor-

mål steget med knap 5.000 m².

Figur 13 Kort over byggeriet til uddannelsesformål i kvadratmeter i lokalområderne

fra 2013 til 2017.

UDVIKLING AF AREAL TIL UDDANNELSE I M² 2013-2017


Odense Centrum 27.035 38.751 11.716 43%

Odense SØ 5.429 6.311 882 16%

Tarup 1.495 1.495 - 0%

Dalum 9.362 14.271 4.909 52%

Skibhus 3.823 3.823 - 0%

Vollsmose 1.726 1.611 -115 -7%

Næsby 3.494 1.471 -2.023 -58%

Bolbro/Blommenlyst 3.214 3.769 555 17%

Bellinge 534 534 - 0%

Total 56.112 72.036 15.924 28%


- 5.000

10.000 15.000 20.000 25.000 30.000 35.000 40.000 45.000

AREAL I M2 (UDDANNELSE)

2013 2017

-4.000

-2.000

-

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

ÆNDRING AF AREAL I M2 2013-2017 (UDDANNELSE)


3.2 Befolknings- og bygningsanalysen for byudviklingsmodellen

3.2.1 Kort fortalt for byudviklingsmodellen

Det følgende indeholder et kort sammendrag af befolknings- og bygningsanaly-

serne set på den geografiske opdeling efter byudviklingsmodellen.

Bymidten vokser men detailhandlen går tilbage

Bymidten er byudviklingsmodellens geografisk mindste område, men den har en

stor del af det samlede detailhandels- og kontorareal, og en stor andel kulturin-

stitutioner, hoteller, restaurationer og privat service.

Bymidten har generelt udviklet sig positivt i den fireårige periode fra 2013 til

2017. Mængden af boliger og antallet af indbyggere er vokset mest i bymidten

blandt alle områder, og bygningsarealet er vokset for alle former for byggerier til

det kommercielle byliv. Især arealet til biografer, teatre, biblioteker og museer

er vokset meget i bymidten. Kun detailhandelsarealet er gået tilbage.

Ændrede funktioner i den udvidede bymidte

Den udvidede bymidte har en stor koncentration af bygningsarealer til detailhan-

del og kontor, og også en stor koncentration af arealer til kulturelle tilbud, hotel-

ler, restaurationer, privat service og uddannelsesinstitutioner.

I den fireårige periode er der sket et fald i både detailhandels- og kontorarealet,

mens især boligarealet og arealet til kulturelle formål er steget markant. Der er

kommet godt 2.800 nye indbyggere, og boligarealet er steget med tæt på

100.000 m². Der er samtidig forsvundet ca. 2.700 m² detailhandelsareal og ca.

9.900 m² kontorareal.

Alt andet end kontorarealet vokser i den sammenhængende by

I Odense som sammenhængende by har alt andet end kontorbyggeriet udviklet

sig i positiv retning over den fireårige periode. Den positive udvikling ses især

inden for arealet til kulturbyggeri, som er steget med 34 % og arealet til uddan-

nelsesbyggeri, som er steget med 21 %. Også befolkningstallet er i perioden

steget med 4 % svarende til godt 5.900 nye indbyggere. Selvom udviklingen i

kontorarealet har været negativ, er der kun forsvundet ca. 6.100 m² svarende

til 1 %.

Boligbyggeri i de selvstændige forstæder

I de selvstændige forstæder er arealet til boligbyggeri og arealet til kulturbygge-

riet i den fireårige periode steget, mens der indenfor de øvrige kategorier har

været nedgang. Den negative udvikling ses især indenfor detailhandelsarealet,

som er faldet med 12 % eller ca. 1.900 m², og indenfor kontorarealet, som er

faldet med 10 % eller knap 2.500 m². Befolkningstallet er i perioden steget med

3 %, som svarer til, at forstæderne i perioden har fået godt 1.300 nye indbyg-

gere.


Høj koncentration af funktioner langs letbanekorridor linje 1 og

letbanekorridor linje 2

Indenfor de to letbanekorridorer er der en høj koncentration af bolig-, kontor-

og detailhandelsbyggeri. Også en stor andel af Odenses kulturelle institutioner,

hoteller, restaurationer, private service og uddannelsesinstitutioner er at finde

langs de to letbanekorridorer. Odense Universitetshospital er desuden placeret

stationsnært til letbanekorridor linje 2.

Ved både letbanekorridor linje 1 og letbanekorridor linje 2 er der i den fireårige

periode sket en positiv udvikling indenfor boligbyggeriet, det kulturelle byggeri

og hotel, restauration og privat service. Mens der langs linje 2 har været en ne-

gativ udvikling af kontorarealet på 1 %, har der langs linje 1 været en positiv

udvikling på 3 % eller knap 5.200 m². Derved ser det ud som om, at en større

andel af det kontorareal, der er forsvundet fra de øvrige bydele, er flyttet ud

langs letbanekorridorens linje 1. Også arealet til sundhedsbyggeri har udviklet

sig forskelligt ved de to letbanekorridorer, hvor der ved linje 1 har været til-

vækst på 11 %, har der ved linje 2 været en nedgang på 36 %.

Inden for de to letbanekorridorer har befolkningstilvæksten været over gennem-

snittet for Odense by, med en befolkningstilvækst på 8 % indenfor linje 1, og på

7 % indenfor linje 2.

UDVIKLING AF AREAL I M² OPDELT PÅ ANVENDELSER 2013-2017

Opla

nd

Bolig

Konto

r

Hote

l, r

est,

priv.

serv

.

Deta

ilhandel

Bio

gra

f, t

eate

r,

bib

liote

k,

museum

Uddannels

e

Sundhed

Bymidten 47.411 799 2.222 -3.486 12.224 1.981 5

Den udvidede bymidte 99.637 -9.905 3.223 -2.701 14.369 11.716 5

Den sammenhængende by 207.431 -6.133 2.809 4.836 14.787 16.111 5

De selvstændige forstæder 83.749 -2.497 -58 -1.930 364 -187 -

Letbanekorridor linje1 83.311 5.195 1.592 -345 12.461 2.844 82

Letbanekorridor linje2 70.642 -1.309 2.866 -4.139 12.224 1.981 -3.372

I alt i Odense Kommune 291.180 -8.630 2.751 2.906 15.151 15.924 5



3.2.2 Detaljer for byudviklingsmodellen

Det følgende indeholder en afrapportering af befolknings- og bygningsanalysen,

når kommunen deles op efter byudviklingsmodellen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at byudviklingsmodellen er opdelt på den

måde, at der er overlap mellem alle områder inden for den sammenhængende

by, som dækker det sammenhængende byområde i Odense. Eksempelvis inklu-

derer den udvidede bymidte også bymidten, og letbanekorridor linje 1 og 2

overlapper alle de øvrige områder, som de krydser hen over. De selvstændige

forstæder dækker alle områder i kommunen uden for Odense by.


1 Befolkning

2 Boliger

3 Detailhandel

4 Kontor

-50.000

-

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

ÆNDRING I M2 OPDELT PÅ ANVENDELSER

Bolig Kontor

Hotel, rest, priv. serv. Detailhandel

Biograf, teater, bibliotek, museum Uddannelse


5 Hoteller, restauration og privat service

6 Biografer, teatre, biblioteker, museer mv.

7 Sundhed

8 Uddannelse

For hvert emne er der en tabel over udviklingen fra 2013 til 2017 samt grafer

der viser, hvor meget de enkelte områder rummer af f.eks. bolig- eller kontor-

areal, og hvordan udviklingen i areal har været.

Befolkning

Over den fireårige periode er befolkningstallet steget i Odense Kommune med 3

% i forstæderne og 4 % i Odense By. I bymidten har befolkningstilvæksten har

været størst med en tilvækst på 17 % eller knap 1.000 indbyggere. Også i den

udvidede bymidte er befolkningstallet steget markant med 12 % eller godt

2.800 indbyggere, som svarer til ca. halvdelen af den samlede tilvækst i Odense

by. Langs de to letbanekorridorer er indbyggertallet også steget mere end gen-

nemsnittet for Odense by. Væksten har været 8 % eller godt 2.480 indbyggere

langs linje 1, og 7 % eller knap 2.400 indbyggere langs linje 2.

BEFOLKNINGSUDVIKLING 2013-2017

2013 2017 Forskel Forskel i %

Bymidten 5.625 6.584 959 17%

Den udvidede bymidte 23.214 26.051 2.837 12%

Den sammenhængende by 151.888 157.810 5.922 4%

De selvstændige forstæder 40.941 42.252 1.311 3%

Letbanekorridor linje1 30.018 32.501 2.483 8%


I alt 192.829 200.062 7.233 4%


Boliger

Mere end 2/3 af Odense Kommunes boligareal er placeret i Odense som sam-

menhængende by. Koncentrationen af boligarealet i Odense by er størst langs

letbanekorridorens linje 2 og linje 1, mens koncentrationen i den udvidede by-

midte er lidt mindre, og væsentligt mindre end i bymidten.

-

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

140.000

160.000

180.000

INDBYGGERTAL

2013 2017

-

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

ÆNDRING I INDBYGGERTAL 2013-2017


Udviklingen indenfor boligbyggeriet følger den positive befolkningsudvikling,

med den største procentvise udvikling i bymidten på 15 % efterfulgt af den ud-

videde bymidte med en udvikling på 8 %, som ligger klart over gennemsnittet

på 3 % for den sammenhængende by. Boligarealet er også vokset mere end

gennemsnittet langs letbanekorridorens linje 1, og i mindre grad langs letbane-

korridorens linje 2. Ser man på udviklingen i kvadratmetre er en stor del af bo-

ligbyggeriet placeret i de selvstændige forstæder, hvor der er opført knap 64 m²

boligbyggeri pr. ny indbygger, mens der indenfor letbanekorridorens linje 2 kun

er opført knap 30 m² boligbyggeri pr. ny indbygger i perioden.

UDVIKLING I BOLIGAREALET I M² 2013-2017


Bymidten 314.232 361.643 47.411 15%

Den udvidede bymidte 1.206.715 1.306.352 99.637 8%

Den sammenhængende by 7.453.099 7.660.530 207.431 3%

De selvstændige forstæder 2.264.717 2.348.466 83.749 4%

Letbanekorridor linje1 1.450.407 1.533.718 83.311 6%

Letbanekorridor linje2 1.642.042 1.712.684 70.642 4%

I alt i Odense Kommune 9.717.816 10.008.996 291.180 3%

- 1.000.000 2.000.000 3.000.000 4.000.000 5.000.000 6.000.000 7.000.000 8.000.000 9.000.000

AREAL I M2 (BOLIGER)

2013 2017


Detailhandel

Detailhandelsarealet har stort set været uforandret over den fireårige periode.

Der har været en vækst på kun 1% eller knap 3.000 m². I den sammenhæn-

gende by er detailhandelsarealet steget med 2 % eller knap 5.000 m², mens de-

tailhandelsarealet i de selvstændige forstæder er gået tilbage med 12 % eller

knap 2.000 m². I den sammenhængende by har tilbagegangen af detailhandels-

arealet været størst i bymidten med en tilbagegang på 4 % eller knap 3.500 m²

og langs letbanekorridorens linje 2 med en tilbagegang på 3 % eller godt 4.000

m². Detailhandelsarealet er også gået tilbage i den udvidede bymidte med 2 %

eller ca. 2.700 m² og i mindre grad langs letbanekorridorens linje 1.

UDVIKLING AF AREAL TIL DETAILHANDEL I M² 2013-2017


Bymidten 92.369 88.883 -3.486 -4%

Den udvidede bymidte 125.166 122.465 -2.701 -2%


De selvstændige forstæder 16.220 14.290 -1.930 -12%

Letbanekorridor linje1 115.750 115.405 -345 0%

Letbanekorridor linje2 127.082 122.943 -4.139 -3%

I alt i Odense Kommune 229.337 232.243 2.906 1%

-

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

ÆNDRING AF AREAL I M2 2013-2017 (BOLIGER)


Kontor

Kontorarealet i Odense Kommune er gået lidt tilbage med 2 % eller godt 8.600

m². Størstedelen af kontorarealet er placeret i den sammenhængende by, hvor

der har været en tilbagegang i kontorarealet på 1 % eller godt 6.100 m². Inden

for Odense som sammenhængende by har udviklingen i kontorarealet været ne-

gativ i den udvidede bymidte med et fald på 5 % eller knap 10.000 m², og i

mindre grad langs letbanekorridorens linje 2, hvor kontorarealet er gået tilbage

med 1 % eller godt 1.000 m². Kontorarealet er samtidig steget langs letbane-

korridorens linje 1 med 3 % eller godt 5.000 m², og i mindre grad i bymidten

med 1 % eller knap 1.000 m².

-

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

AREAL I M2 (DETAILHANDEL)

2013 2017

-5.000 -4.000 -3.000 -2.000 -1.000

- 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000

ÆNDRING AF AREAL I M2 2013-2017 (DETAILHANDEL)


Kun en lille del af det samlede kontorareal er placeret i de selvstændige forstæ-

der, som i den fireårige periode har haft en tilbagegang på 10 % eller knap

2.500 m².

UDVIKLING AF KONTORAREALET I M² 2013-2017


Bymidten 130.325 131.124 799 1%

Den udvidede bymidte 197.450 187.545 -9.905 -5%

Den sammenhængende by 410.216 404.083 -6.133 -1%

De selvstændige forstæder 24.500 22.003 -2.497 -10%



I alt i Odense Kommune 434.716 426.086 -8.630 -2%

-

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

400.000

450.000

AREAL I M2 (KONTOR)

2013 2017


Hoteller, restauration og privat service

I den fireårige periode har der samlet set været en positiv udvikling indenfor

byggeri af hoteller, restauration og privat service i Odense Kommune på 3 % el-

ler knap 2.800 m². Ca. 90 % af det samlede areal til hoteller, restauration og

privat service er placeret i den sammenhængende by, hvor der har været en

stigning på 3 % eller knap 3.000 m². Inden for den sammenhængende by har

udviklingen af arealet til hoteller, restauration og privat service været højere

end gennemsnittet i bymidten, den udvidede bymidte og langs letbanekorrido-

rens linje 2. Stigningen har været på 5 % eller godt 2.000 m² i bymidten, 5 %

eller godt 3.000 m² i den udvidede bymidte og 5 % eller knap 3.000 m² langs

linje 2. Langs letbanekorridorens linje 1 har den positive udvikling svaret til gen-

nemsnitlig for den sammenhængende by med en stigning på 3 % eller ca. 1.500

m².

UDVIKLING I AF AREAL TIL HOTELLER,

RESTAURATION OG PRIVAT SERVICE I M² 2013-2017


Bymidten 49.262 51.484 2.222 5%



De selvstændige forstæder 9.722 9.664 -58 -1%




-12.000

-10.000

-8.000

-6.000

-4.000

-2.000

-

2.000

4.000

6.000

ÆNDRING AF AREAL I M2 2013-2017 (KONTOR)


Biografer, teatre, biblioteker, museer mv.

Der har indenfor den fireårige periode været en markant positiv udvikling inden-

for byggeri til biografer, teatre, biblioteker, museer mv.

- 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 70.000 80.000 90.000

100.000

AREAL I M2 (HOTEL, REST., PRIV. SERVICE)

2013 2017

-500

-

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

ÆNDRING AF AREAL I M2 2013-2017 (HOTEL, REST., PRIV. SERVICE)


Kun en lille andel af det samlede areal til biografer, teatre, biblioteker, museer

mv. er placeret i de selvstændige forstæder. I den sammenhængende by har der

været en stigning på 21 % eller knap 15.000 m². Den positive udvikling har væ-

ret over gennemsnittet i bymidten, den udvidede bymidte og langs de to letba-

nekorridorer med en stigning på 31 % i bymidten, 30 % i den udvidede bymidte,

27 % langs linje 1 og 26 % langs linje 2.

UDVIKLING AF AREAL TIL BIOGRAFER,

TEATRE, BIBLIOTEKER, MUSEER MV. I M² 2013-2017


Bymidten 38.868 51.092 12.224 31%



De selvstændige forstæder 5.462 5.826 364 7%




- 10.000 20.000 30.000 40.000 50.000 60.000 70.000 80.000 90.000

AREAL I M2

(BIOGRAF, TEATER, BIBLIOTEK, MUSEUM)

2013 2017


Sundhed

Samlet set har der stort set ikke været ændringer i arealet til sundhedsbyggeri

over den fireårige periode fra 2013 til 2017. Størstedelen af det samlede areal er

placeret i den sammenhængende by, hvoraf en stor del af arealet er placeret

langs letbanekorridorens linje 2. Over den fireårige periode er arealet til sund-

hed langs linje 2 faldet med 36 % eller knap 3.400 m².

UDVIKLING AF AREAL TIL SUNDHED I M² 2013-2017


Bymidten 207 212 5 2%

Den udvidede bymidte 434 439 5 1%

Den sammenhængende by 14.006 14.011 5 0%

De selvstændige forstæder 213 213 - 0%

Letbanekorridor linje1 734 816 82 11%


I alt i Odense Kommune 14.219 14.224 5 0%

-

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

16.000

ÆNDRING AF AREAL I M2 2013-2017 (BIOGRAF, TEATER, BIBLIOTEK, MUSEUM)


Uddannelse

Over den fireårige periode fra 2013 til 2017 har der været en positiv udvikling

indenfor uddannelsesbyggeriet i Odense Kommune på 28 % eller knap 16.000

m².

Udviklingen af arealet til uddannelse har været særlig positiv i den udvidede by-

midte med en stigning på 43 % eller ca. 11.700 m². Udviklingen har også været

positiv i bymidten og langs de to letbanekorridorer men i mindre grad med 12 %

i bymidten, 12 % langs letbanekorridorens linje 1 og 8 % langs letbanekorrido-

rens linje 2.

-

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

16.000

AREAL I M2 (SUNDHED)

2013 2017

-4.000

-3.500

-3.000

-2.500

-2.000

-1.500

-1.000

-500

-

500

ÆNDRING AF AREAL I M2 2013-2017 (SUNDHED)


UDVIKLING AF AREAL TIL UDDANNELSE I M² 2013-2017


Bymidten 16.286 18.267 1.981 12%



De selvstændige forstæder 8.945 8.758 -187 -2%




-

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

60.000

70.000

AREAL I M2 (UDDANNELSE)

2013 2017

-2.000 -

2.000 4.000 6.000 8.000

10.000 12.000 14.000 16.000 18.000

ÆNDRING I AREAL I M2 2013-2017 (UDDANNELSE)


Detailhandelsanalysen

Figur 14 Heatmap over omsætningen i detailhandlen viser, hvor der er koncentrati-

oner i Odense Kommune.


4 Detailhandelsanalysen

Detailhandelsanalysen er gennemført i efteråret 2017 og giver et aktuelt billede

af detailhandlen i Odense Kommune og kommunens forskellige dele. Der har tid-

ligere været gennemført lignende analyser i 1999, 2007 og 2012. Der er derfor

mulighed for at følge udviklingen i Odenses detailhandel gennem en længere pe-

riode.







Du kan læse et kort resumé af de vigtigste resultater af analyserne i følgende

afsnit:

› afsnit 4.1.1 om detailhandlen i Odense Kommune som helhed

› afsnit 4.2.1 om centerstrukturen.



andre detaljer i

› afsnit Error! Reference source not found., som beskriver detailhandlen i

Odense Kommune som helhed,

› afsnit 4.2.2, som beskriver detailhandlen opdelt på centerstrukturen, og i

› afsnit 4.3.2, som beskriver detailhandlen opdelt på byudviklingsmodellen.

4.1 Detailhandelsanalysen for hele kommunen

4.1.1 Kort fortalt for hele kommunen

Det følgende indeholder en kort beskrivelse af detailhandelsanalysen, når vi

først ser på Odense Kommune som helhed og dernæst ser på detailhandlen op-

delt på centerstrukturen.

Det overordnede billede er, at Odense er en stærk handelsby, som frem til i dag

har styrket sin position som regional handelsby, men udviklingen er meget for-

skellig i de forskellige dele af Odense Kommune, og nethandel og lavkonjunktur

har sat deres præg på detailhandlen.


Stærkere handelsby med færre butikker

Siden 1999 er der, hver gang detailhandlen har været undersøgt, blevet færre

butikker. I 1999 var der 1.168 butikker i Odense Kommune. Det var i 2017 fal-

det til 910 butikker. Der har stort set været lige stor procentvis tilbagegang for

dagligvare-, beklædnings- og øvrige udvalgsvarebutikker. Som eneste undta-

gelse er der blevet flere butikker med særligt pladskrævende varer.

Også detailhandelsarealet er blevet væsentligt mindre siden 1999. Det samlede

detailhandelsareal er reduceret med 70.000 m². Tilbagegangen var beskeden fra

1999 til 2007 under højkonjunkturen og før nethandlen. I den periode var tilba-

gegangen på 660 m² pr. år. Efter 2007 tog tilbagegangen fart. Frem til 2012

voksede tilbagegangen til 3.800 m² pr. år. Og tilbagegangen tog yderligere fart

fra 2012 til 2017, hvor arealet blev reduceret med 14.000 m² pr. år. Perioden

med stor tilbagegang falder sammen med lavkonjunktur og stigende nethandel.

Samtidig med at der er blevet færre butikker og mindre butiksareal, er omsæt-

ningen i butikkerne i Odense Kommune vokset. I 1998 omsatte butikkerne for

8,5 mia. kr. I 2016 var omsætningen steget til 12,2 mia. kr. Omsætningen vok-

sede mest inden for øvrige udvalgsvarer. Beklædningsbutikkerne har tabt om-

sætning i perioden. Der var vækst i beklædningsomsætningen frem til 2007,

men herefter er omsætningen faldet. Tilbagegangen for beklædning falder sam-

men med, at beklædningsbutikker er den butikstype, der har haft størst tilbage-

gang på landsplan. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vækst i omsætnin-

gen ikke direkte udtrykker en styrkelse af detailhandlen, da der også indgår in-

flation, når omsætningstallene sammenlignes over tid.

Omsætningen pr. m² butiksareal har været stigende alle år siden analysen fra

1998. I 1998 var gennemsnittet for alle butikker på 14.000 kr. pr. m². I 2017

var tallet steget til 29.000 kr. pr. m². Hvis tallene renses for prisudviklingen, så

er der fortsat en stigende omsætning pr. m². Især dagligvarebutikkerne har haft

stigende omsætning pr. m².

Handelsbalancen er vokset ved alle målinger siden 1998. Dengang var handels-

balancen 129. I 2017 var handelsbalancen vokset til 143. Handelsbalancen ud-

trykker forholdet mellem butikkernes omsætning og borgernes forbrug i Odense

Kommune og er dermed et reelt mål for udviklingen i detailhandlens styrke set

over tid. Udtrykt i kroner var overskuddet for detailhandlen under ét på 3,7 mia.

kr. i 2017.

Den stigende handelsbalance udtrykker, at detailhandlen i Odense Kommune har

erobret markedsandele fra oplandet. Væksten i handelsbalance er sket inden for

beklædning og øvrige udvalgsvarer. Handelsbalancerne for beklædning og øvrige

udvalgsvarer er begge på omkring 190, hvilket illustrerer Odenses rolle som

overordnet regional handelsby inden for de to varegrupper. Handelsbalancer på

190 svarer til, at Odense Kommunes egen befolkning og et opland på 90 % af

Odense Kommunes befolkning placerer alle deres indkøb af beklædning og øv-

rige udvalgsvarer i butikker i Odense Kommune. Handelsbalancen for dagligva-

rer er i 2016 steget lidt til 111, men set over tid har den været meget stabil på


et niveau lidt under 110. Den lavere handelsbalance for dagligvarer udtrykker,

at indkøb af dagligvarer normalt sker tæt på bopælen.

Tallene taler deres tydelige sprog

Som diagrammet viser, så er der blevet væsentligt færre butikker, en del min-

dre areal men højere omsætning og en stigende handelsbalance. I den stigende

omsætning indgår inflation, men tilbagegangen i butikker og butiksareal og den

stigende handelsbalance viser, at Odense er blevet en stærkere handelsby med

færre butikker og med et mindre areal. Butikkerne er blevet mere effektive.


4.1.2 Detaljer for hele kommunen

Det følgende indeholder afrapportering af detailhandelsanalysen for Odense

Kommune som helhed.


1 Antal butikker

2 Antal tomme butikker

3 Kædetilknytning

4 Butiksareal

5 Omsætning

6 Omsætning pr. m²

7 Handelsbalance

8 Antal beskæftige i detailhandlen

Antal butikker

Antallet af butikker i Odense Kommune er over den lange periode fra 1999 til

2017 faldet fra 1.168 butikker til 910 butikker i 2017. Godt 20 % af alle butikker

-30%

-20%

-10%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

Antal butikker1999-2017

Areal 1999-2017 Omsætning1998-2016

Handelsbalance1998-2016

Udvikling i procent i Odense Kommune


er forsvundet siden 1999. Sammenlignet med 2012 har Odense Kommune mi-

stet 6 % af sine butikker.

Faldet er over hele perioden siden 1999 størst for dagligvarebutikker, og faldet

er stort set lige stort for beklædnings- og øvrige udvalgsvarebutikker. Antallet af

butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, har som en undta-

gelse været svagt stigende.

UDVIKLING I ANTAL BUTIKKER 1999-2017

1999 2007 2012 2017 1999-2017

1999-2017

Dagligvarer 405 352 327 285 -120 -30 %

Beklædning 231 269 228 190 -41 -18 %

Øvrige udvalgsvarer 470 443 364 368 -102 - 22 %

Særligt pladskrævende varegrupper 62 47 53 67 5 8 %

I alt 1.168 1.111 972 910 -258 -22 %

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

Dagligvare

r

Beklæ

dnin

g

Øvrige u

dvalg

svare

r

Sæ

rlig

tpla

dskræ

vende

vare

gru

pper

I alt


1999 2007 2012 2017


Antal tomme butikker

Antallet af tomme butikker er kortlagt i Odense Centrum i december 2017. Gen-

nemgangen viser, at der er blevet flere tomme butikslokaler siden 2012. Antallet

af tomme butikker er vokset med 16 %. I samme periode er antallet af butikker

i Odense Centrum faldet med 18 %. Der er altså både blevet færre butikker og

flere tomme lokaler fra 2012 til 2017.

ANTAL TOMME BUTIKKER I ODENSE CENTRUM

2012 2017 2012-2017 2012-2017

Tomme butikslokaler 45 52 7 16 %

Antal butikker 412 339 -73 -18 %

Procent ledige 10% 13%

Kædetilknytning

Omtrent halvdelen eller helt præcist 53 % af butikkerne i Odense kommune er

selvstændige butikker uden for kædesamarbejde. 39 % indgår i en kapitalkæde,

og 7 % indgår i et frivilligt kædesamarbejde. Bilforhandlernes kædetilknytning

er ikke undersøgt.

0

20

40

60

80

100

120

140

1995 2000 2005 2010 2015 2020

INDEKSERET UDVIKLING I ANTAL BUTIKKER 1999-2017

Dagligvarer

Beklædning

Øvrige udvalgsvarer

Særligt pladskrævende varegrupper


BUTIKKERNES KÆDETILKNYTNING 2017

Kapital Uafhængig Frivillig I alt

Dagligvarer 125 130 30 285

Beklædning 89 92 9 190

Øvrige udvalgsvarer 116 227 25 368

Særligt pladskrævende varegrupper 11 14 1 26

I alt 341 463 65 869

Oversigten er ekskl. bilforhandlere.

BUTIKKERNES KÆDETILKNYTNING I PROCENT 2017

Kapital Uafhængig Frivillig I alt

Dagligvarer 37% 28% 46% 33%

Beklædning 26% 20% 14% 22%

Øvrige udvalgsvarer 34% 49% 38% 42%

Særligt pladskrævende varegrupper 3% 3% 2% 3%

I alt 39% 53% 7% 100%

Oversigten er ekskl. bilforhandlere.

Butiksareal

Butiksarealet er blevet meget mindre over hele perioden, hvor der er lavet ana-

lyser. Siden 1999 er der forsvundet næsten 94.000 m² butiksareal svarende til,

at 15 % af butiksarealet er forsvundet siden 1999. Tilbagegangen har stort set

været ens for de forskellige butikstyper men med lidt mindre tilbagegang for øv-

rige udvalgsvarer og særligt pladskrævende varer end de øvrige butikstyper.

Tabet af butiksareal har været særligt stort siden 2012, hvor arealet er reduce-

ret med 12 %.

Tilbagegangen i butiksareal har stort set været lige stor for alle butikstyper set

på hele perioden siden 1999. Tilbagegangen har været lidt større inden for dag-

ligvarer og beklædning end inden for øvrige udvalgsvarer og særligt pladskræ-

vende varegrupper.

UDVIKLING AF BUTIKSAREALET I M² 1999-2017

1999 2007 2012 2017 1999-2017 1999-2017

Dagligvarer 171.500 181.000 153.478 142.589 -28.991 -17 %

Beklædning 75.700 77.000 82.471 62.937 -12.763 -17 %

Øvrige udvalgsvarer 231.000 228.000 221.969 195.944 -35.056 -15 %

Særligt pladskræ-vende varegrupper

131.100 118.000 127.163 114.037 -17.063 -13 %

I alt 609.300 604.000 585.081 515.506 -93.794 -15 %


-

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

700.000

Dagligvare

r

Beklæ

dnin

g

Øvrige u

dvalg

svare

r

Sæ

rlig

t pla

dskræ

vende

vare

gru

pper

I alt

UDVIKLING AF BUTIKSAREALET I M2 1999-2017

1999 2007 2012 2017

0

20

40

60

80

100

120

1999 2007 2012 2017

INDEKSERET UDVIKLING AF BUTIKSAREALET I M2 1999-2017

Dagligvarer

Beklædning

Øvrige udvalgsvarer


I alt


Omsætning

Butikkernes omsætning er blevet større i perioden 1998-2016. Væksten har væ-

ret på knap 3,7 mia. kr., hvilket svarer til en vækst på 43 %. Der var stærk

vækst i omsætningen under højkonjunkturen fra 1998 til 2007. Herefter faldt

den samlede omsætning som følge af finanskrisen frem til målingen i 2011 for

herefter at stige igen frem til 2016. Ser vi alene på den seneste udvikling siden

2011, så har væksten i omsætning været på 6 %.

Væksten siden 1998 har været størst inden for øvrige udvalgsvarer og mindst

inden for beklædning. Der har generelt været stigende omsætning fra måling til

måling, men det gælder ikke beklædning. Her har der været en større tilbage-

gang siden omsætningen toppede i 2007. Tilbagegangen for beklædning falder

sammen med udviklingen på landsplan, hvor forbruget inden for beklædning er

fadet mere end inden for de øvrige varegrupper. Beklædningsbutikkernes tilba-

gegang rammer især bymidten, som er kendetegnet af et stort udbud af be-

klædningsbutikker.

UDVIKLING I OMSÆTNINGEN I TUSIND KR. 1998-2016

1998 2007 2011 2016 1998-2016 1998-2016

Dagligvarer 4.014.000 4.875.000 4.908.000 5.576.770 1.562.770 39 %

Beklædning 1.489.000 2.273.000 2.066.400 1.862.850 373.850 25 %

Øvrige udvalgsvarer 3.042.000 4.580.000 4.524.950 4.777.755 1.735.755 57 %

I alt 8.545.000 11.728.000 11.499.350 12.217.375 3.672.375 43 %

-

2.000.000

4.000.000

6.000.000

8.000.000

10.000.000

12.000.000

14.000.000

Dagligvarer Beklædning Øvrigeudvalgsvarer

I alt

UDVIKLING I OMSÆTNING I TUSIND KR. 1998-2016

1998 2007 2011 2016


Omsætning pr. m²

Omsætningen pr. m² har været stigende gennem hele perioden siden 1998.

For dagligvarer har der været stigende omsætning pr. m² hver gang der har væ-

ret målt. Beklædning og øvrige udvalgsvarer fik et dyk i omsætningen pr. m² ef-

ter finanskrisen men er efter 2011 gået frem igen.

Udviklingen i omsætningen pr. m² hænger sammen med både prisudviklingen

og produktivitetsstigninger i butikkerne. Hvis omsætningen pr. m² renses for

prisudviklingen, så har der stadigvæk været en stigende tendens. Butiksarealet

er gennem perioden blevet udnyttet mere effektivt.

UDVIKLING I OMSÆTNINGEN PR. M² 1998-2016

1998 2007 2011 2016 1998-2016 1998-2016

Dagligvarer 23.405 26.934 31.978 39.111 15.706 67 %

Beklædning 19.670 29.519 25.056 29.599 9.929 50 %

Øvrige udvalgsvarer 13.169 20.088 18.503 21.497 8.328 63 %

I alt 14.024 19.417 24.200 29.023 14.999 107 %

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

1998 2007 2011 2016

INDEKSERET UDVIKLING I OMSÆTNINGEN 1998-2016

Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer I alt


Handelsbalance

Handelsbalancen i Odense Kommune har gennem hele perioden 1998-2016 ud-

viklet sig positivt, hvilket er et udtryk for, at detailhandlen i Odense Kommune

har erobret markedsandele fra oplandet. Handelsbalancen er steget hver gang

der har været målt. Ind til 2007 var væksten beskeden, men herefter tog den

fart.

Væksten i handelsbalancen er størst for øvrige udvalgsvarer og beklædning,

mens handelsbalancen for dagligvarer har været svagt stigende eller i virke-

ligheden stort set konstant omkring 110.

UDVIKLING I HANDELSBALANCEN I PROCENTPOINT OG PROCENT 1998-2016

1998 2007 2011 2016 1998-2016 1998-2016

Dagligvarer 108 107 108 111 3 ppt 3 %

Beklædning 166 153 177 193 27 ppt 16 %

Øvrige udvalgsvarer 146 153 162 187 41 ppt 28 %

I alt 129 130 136 143 14 ppt 11 %

-

10.000

20.000

30.000

40.000

50.000

Dagligvarer Beklædning Øvrigeudvalgsvarer

I alt

UDVIKLING I OMSÆTNINGEN PR. M² 1998-2016

1998 2007 2011 2016

0

50

100

150

200

250

1998 2007 2011 2016

INDEKSERET UDVIKLING I OMSÆTNINGEN PR. M² 1998-2016



År 1998 = Indeks 100.

Antal beskæftigede i detailhandlen

Der var ifølge Danmarks Statistik 17.757 arbejdspladser inden for branchen

"Handel" i Odense Kommune i 2016. Antallet af arbejdspladser inden for "Han-

del" er steget fra 16.998 i 2012, hvor den forrige detailhandelsanalyse blev la-

vet. Branchen "Handel" er bredt sammensat og indeholder ud over detailhandel

også engroshandel og autoværksteder. Antallet af arbejdspladser under "Han-

del" er derfor væsentligt større end antallet af arbejdspladser i detailhandlen.

ANTAL BESKÆFTIGEDE I DETAILHANDLEN 2016

Antallet af arbejdspladser i detailhandlen er blevet undersøgt som en del af den

samlede detailhandelsanalyse. Analyserne viser, at der i 2016 var godt 6.800

personer beskæftiget i detailhandlen i Odense Kommune. De ansatte var fordelt

med ca. 2.850 indenfor dagligvarer, godt 950 indenfor beklædning, knap 2.100

-10%

-5%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

1998 2007 2011 2016

UDVIKLING AF HANDELSBALANCEN I PROCENT 1998-2016


Bra

nche

Anta

l enheder

Anta

l ansatt

e

Beskæ

ftig

ede p

r.

butik

Ansatt

e p

r. 1

00 m

²

Ansatt

e p

r. m

io. kr.

i om

sæ

tnin

g

Dagligvarer 282 2.848 10,1 2,0 0,51

Beklædning 187 965 5,2 1,5 0,52

Øvrige udvalgsvarer 367 2.086 5,7 1,1 0,44


63 907 14,4 0,5 -

I alt 899 6.806 7,6

Note: Ansatte pr. mio. kr. i omsætning for udvalgsvarer omfatter også omsætningen for særligt pladskrævende varegrupper ekskl. bilforhandlere.


inden for øvrige udvalgsvarer og godt 900 indenfor særligt pladskrævende vare-

grupper.

Der er flest ansatte pr. arealenhed inden for dagligvarer. Her er der omkring 2

ansatte pr. 100 m², mens der i den anden ende af skalaen er 0,5 ansatte pr.

100 m² i butikker med særligt pladskrævende varegrupper.

4.2 Detailhandlen set på centerstrukturen


Detailhandlen i Odense Kommune har haft fremgang. Odense er hele vejen op til

i dag blevet styrket som regional handelsby, men når vi ser på, hvordan udvik-

lingen i detailhandlen har været i de forskellige dele af Odense Kommune, så

tegner der sig et både markant og meget forskelligt billede.

Tilbagegang i Odense Centrum og fremgang i Odense SØ og

bydelscentrene

Detailhandlens udvikling i Odense kan kort beskrives ved, at Odense Centrum er

gået markant tilbage, og at Odense SØ er gået meget frem, og at bydelscenter-

områderne også har haft markant fremgang i den seneste periode.

Udviklingen over den lange periode siden 1998 kan illustreres ved, at Odense

Centrums andel af omsætningen er faldet fra 26 % i 1998 til 21 % i 2016.

Odense SØ har øget sin andel af omsætningen fra 30 % i 1998 til 46 % i 2016.

Bydelscenterområderne er gået tilbage fra 44 % til 34 %, men de nåede et lav-

punkt på 30 % i 2011 og har i den seneste periode øget deres andel af omsæt-

ningen til 34 % i 2016.

Odense Centrum har haft en tilbagegang på 73 butikker svarende til 18 %. Re-

sten af kommunen har haft en beskeden fremgang på 9 butikker. Gennemsnittet

for kommunen er en tilbagegang på 6 %. Butiksarealet i Odense centrum er

gået tilbage med 37.500 m² eller 27 % mod et gennemsnit i kommunen på 12

%. Omsætningen er faldet med knap ½ mia. kr. svarende til et fald på 14 %

mod en vækst på 6 % som gennemsnit for kommunen som helhed. Handelsba-

lancen i Odense Centrum er gået 38 procentpoint tilbage mod en vækst i hele

kommunen på 8 procentpoint. Tilbagegangen i Odense Centrum gælder alle va-

regrupper.

Odense SØ har haft en markant anden udvikling end Odense Centrum. Der er

blevet lidt flere butikker i Odense SØ. Butiksarealet er gået markant tilbage,

men ikke så meget som i Odense Centrum. Til gengæld er omsætningen i

Odense SØ vokset, ligesom handelsbalancen er blevet væsentligt styrket.

Bydelscenterområderne er blevet stærkere

Bydelscenterområderne har som helhed haft en meget positiv udvikling siden

2012. Antallet af butikker er vokset med 7. Til sammenligning tabte Odense

Centrum i samme periode 73 butikker, og Odense SØ fik 4 mere. Butiksarealet i


bydelscenterområderne gik tilbage med godt 4.800 m², men centrum mistede

37.000 m², og Odense SØ mistede 27.000 m². Bydelscenterområderne øgede

deres omsætning med 634 mio. kr. Odense Centrum tabte 416 mio. kr., og

væksten i bydelscenterområdernes omsætning var større end væksten på 499

mio. kr. i Odense SØ. Set under et har bydelscenterområderne haft en særdeles

positiv udvikling siden 2011 og er kommet til at fylde væsentligt mere i den

samlede detailhandel i Odense.

Bydelscenterområderne er forskellige og har udviklet sig forskelligt

Ser vi på de enkelte bydelscenterområder tegner der sig et noget forskelligartet

billede.

Overordnet set kan bydelscenterområderne deles i to grupper. Tarup-, Dalum-

og Skibhusområdet er tre stærke bydelscenterområder med et stort udbud af

både dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Bolbro/Blommenslyst, Næsby, Vols-

mose, Bellinge- og Korup har god dækning med dagligvarebutikker men står ne-

get svagere inden for udvalgsvarer.

Udviklingen i bydelscenterområderne kendetegnes af, at Tarup, Skibhus og

Næsby har fået flere butikker, butiksarealet og omsætningen er vokset, og de

har alle tre forbedret deres handelsbalance. Dalum og Bellinge har også gen-

nemgående haft en positiv udvikling. Begge har forbedret deres handelsbalance

men i lidt mindre grad, og der er blevet færre butikker. Bolbro/Blommenslyst

kan beskrives med stilstand. Omsætningen og handelsbalancen er vokset lidt,

men der er blevet færre butikker og mindre areal. Vollsmose kan også beskrives

med stilstand. Der er blevet flere butikker, men væksten er sket fra et lavt ud-

gangspunkt, arealet er blevet mindre, og omsætning og handelsbalance er vok-

set lidt.


Søjlediagrammet, der sammenfatter de forskellige parametre, der har været

analyseret, illustrerer udviklingen. Odense Centrum er gået tilbage på alle para-

metre, Odense SØ er gået frem på alle parametre undtagen areal, og bydelscen-

terområderne er som helhed gået frem, og deres udvikling har været forskellig.




Det følgende indeholder en afrapportering af den samlede detailhandelsanalyse,

når kommunen deles op efter centerstrukturen.


1 Antal butikker

2 Udviklingen i antal butikker

3 Udviklingen i antal butikker i procent

4 Kædetilknytning

5 Butiksareal

6 Omsætning

7 Udvikling

8 Omsætning pr. m²

9 Udvikling i omsætning pr. m²

10 Handelsbalance

11 Udvikling i handelsbalancen

12 Sammenligning af lokalområder

For hvert emne er der en afrapportering af alle data fra analysen i 2017 samt

sammenligninger med den seneste analyse i 2012.

-50%

-40%

-30%

-20%

-10%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

OVERBLIK OVER UDVIKLINGEN I LOKALOMRÅDERNE I PROCENT 2012-2017

Antal butikker Omsætning Areal Handelsbalance


Først er der for hvert emne analyser, som dækker lokalområderne omkring cen-

trene i centerstrukturen, dvs. Odense Centrum, Odense SØ og bydelscentrene

Tarup, Dalum, Skibhus, Vollsmose, Næsby, Bolbro/Blommenslyst og Bellinge.

Korup er kommet til som nyt bydelscenter i 2015 og indgår i lokalområdet for

Tarup.

Til sidst under hvert emne er der en afrapportering af analyseresultaterne for de

afgrænsede centre, dvs. Odense bymidte, Odense SØ, inkl. området til særligt

pladskrævende varegrupper ved Gørtlervej og Tagtækkervej samt bydelscen-

trene Tarup, Dalum, Skibhus, Vollsmose, Næsby, Bolbro/Blommenslyst, Bellinge

og Korup.

Antal butikker

Der er en klar rangordning af lokalområderne i Odense Kommune, når vi ser på

antallet af butikker. Odense Centrum og Odense SØ har 37 % og 26 % af alle

butikker. Herefter er der et spring til næste niveau, som er bydelscenterområ-

derne i Tarup, Dalum og Skibhuskvarteret, som hver rummer 7-9 % af butik-

kerne i kommunen. Vollsmose, Næsby, Bolbro/Blommenslyst og Bellinge har

hver 3-4 % af butikkerne. Ser vi på bydelscenterområderne under ét, så rum-

mer de 37 % af alle butikker eller lige så mange som Odense Centrum.

Odense Centrum og Odense SØ er kendetegnet af forholdsvis få dagligvarebutik-

ker (23-24 % af alle butikker), mange beklædningsbutikker og mange øvrige

udvalgsvarebutikker, når der sammenlignes med gennemsnittet. Odense Cen-

trum har forholdsvis få butikker med særligt pladskrævende varegrupper.

Odense SØ har en høj andel. Mere end en tredjedel af de butikker, der forhand-

ler særligt pladskrævende varegrupper, er beliggende i Odense SØ.

Bydelscenterområderne er kendetegnet ved, at antallet af dagligvarebutikker er

over gennemsnittet, mens antallet af beklædningsbutikker og øvrige udvalgsva-

rebutikker med få undtagelser ligger under gennemsnittet. Antallet af butikker

med særligt pladskrævende varegrupper varierer i bydelscenterområderne. De

fleste bydelscenterområder har butikker med særligt pladskrævende varegrup-

per omkring gennemsnittet, men Tarup, Næsby og Bolbro/Blommenslyst har

væsentligt flere end gennemsnittet.


ANTAL BUTIKKER I LOKALOMRÅDERNE 2017

Om

råde

Dagligvare

r

Beklæ

dnin

g

Øvrige u

d-

valg

svare

r

Sæ

rlig

t pla

ds-

kræ

vende

I alt

I alt i %

Odense Centrum 77 98 154 10 339 37%

Odense SØ 56 59 95 23 233 26%

Tarup 28 13 29 11 81 9%

Dalum 31 5 22 5 63 7%

Skibhus 26 9 30 6 71 8%

Vollsmose 17 3 10 - 30 3%

Næsby 18 - 8 5 31 3%

Bolbro/Blommenlyst 18 2 10 6 36 4%

Bellinge 14 1 10 1 26 3%

I alt 285 190 368 67 910 100%

I alt i % 31% 21% 40% 7% 100%

Butiksstørrelser i Odense centrum

Butikslokalerne i Odense Centrum er kendetegnet af mange mindre lokaler op til

200 m², men der er også et udbud af større lokaler. Der er registreret 26 lokaler

med 201-300 m2. Fra 300 til 700 m² er der 38 lokaler. Der er registreret 17 lo-

kaler med mere end 700 m². Samlet set er der et stort udbud af mindre lokaler,

men der er også udbud af større lokaler.

020406080

100120140160180

ANTAL BUTIKKER I LOKALOMRÅDERNE 2017

Dagligvarer Beklædning

Øvrige udvalgsvarer Særligt pladskrævende


Udvikling i antal butikker

I hele Odense Kommune er antallet af dagligvarebutikker og beklædningsbutik-

ker gået væsentligt tilbage fra 2012 til 2017. Med undtagelse af Odense SØ og

Bolbro/Blommenslyst har alle lokalområder mistet dagligvarebutikker.

Ser vi på udviklingen i de enkelte områder, så viser analysen en ret forskellig

udvikling områderne imellem.

Odense Centrum har haft den markant største tilbagegang i antallet af butikker,

når lokalområderne sammenlignes, og tilbagegangen i Odense Centrum gælder

både dagligvarebutikker, beklædning og øvrige udvalgsvarer. Kun butikker med

særligt pladskrævende varegrupper har ikke haft tilbagegang, men der er kun få

af den slags butikker i Odense Centrum, så de tæller ikke meget i det samlede

billede for centrum. Siden sidste detailhandelsanalyse er eksempelvis Irma i Ma-

gasin, Aldi på Nyborgvej og en række grønthandlere, kiosker o.lign. lukket i

Odense Centrum. Samme mønster kan ses for beklædningsbutikker. Ingen lo-

kalområder har fået flere beklædningsbutikker.

I Odense SØ og bydelscenterområderne er der kun sket mindre ændringer siden

2012.

Antallet af butikker i Odense SØ har stort været uændret siden 2012, bortset

fra, at der er kommet lidt flere butikker med særligt pladskrævende varegrup-

per.

Antallet af butikker i bydelscenterområderne under ét er steget med 7, dvs. at

bydelscenterområderne har haft en bedre udvikling i butikstallet end Odense

Centrum og Odense SØ.

Udviklingen i de enkelte bydelscenterområders butikstal har med enkelte undta-

gelser været begrænset. Tarup- og Skibhus-området har fået en del flere butik-

ker. Dalum-, Bolbro/Blommenslyst- og Bellinge-området har fået færre butikker.

Ellers falder det i øjnene, at Skibhus-området og Vollsmose-området har mistet

9781

2611 10 8 9 5 2 3 7

0

20

40

60

80

100

120

ANTAL UDVALGSVAREBUTIKKER I ODENSE CENTRUM EFTER STØRRELSE


dagligvarebutikker, men de har til gengæld fået endnu flere udvalgsvarebutik-

ker. Det falder også i øjnene, at Bolbro/Blommenlyst-området har mistet en del

udvalgsvarebutikker.

UDVIKLING I ANTAL BUTIKKER 2012-2017 O

mrå

de

Dagligvare

r

Beklæ

dnin

g

Øvrige u

d-

valg

svare

r

Sæ

rlig

t pla

ds-

kræ

vende

I alt

Odense Centrum -24 -30 -20 1 -73

Odense SØ 1 -2 -1 6 4

Tarup -3 0 7 3 7

Dalum -3 -1 0 0 -4

Skibhus -7 0 12 2 7

Vollsmose -3 0 7 0 4

Næsby -1 0 3 0 2

Bolbro/Blommenlyst 0 -3 -4 3 -4

Bellinge -2 -2 0 -1 -5

I alt -42 -38 4 14 -62

-35

-30

-25

-20

-15

-10

-5

0

5

10

15





Udvikling i antal butikker i procent

Udviklingen i antallet butikker i Odense Kommune er fra 2012 til 2017 faldet

med 6 %. Tilbagegangen skyldes et fald i dagligvarebutikker på 13 % og 17 %

for beklædningsbutikker. Butikker med pladskrævende varegrupper har haft en

større stigning med 26 %, men da gruppen af butikker med særligt pladskræ-

vende varegrupper er lille, har stigningen begrænset betydning i det samlede

billede.

Dagligvarebutikker har haft størst nedgang i Odense Centrum og Skibhus-områ-

det. De fleste andre områder har også haft tilbagegang. Kun Odense SØ har fået

lidt flere dagligvarebutikker. I Bolbro/Blommenlyst er antallet uændret.

Den store tilbagegang i beklædningsbutikker er sket i nogle få områder. Den

store tilbagegang er sket i Odense Centrum, Dalum, Bolbro/Blommenlyst og Bel-

linge.

Flere bydelscentrene har fået flere øvrige udvalgsvarebutikker. Det mest iøjefal-

dende er, at Vollsmose har haft en vækst på 233 %, men det er ud af et lille an-

tal. En vækst på 12 øvrige ud valgsvarebutikker i Vollsmose-området har derfor

betydet en stor procentvis ændring. Også Skibhus-, Næsby- og Tarupområdet

har fået flere øvrige udvalgsvarebutikker. Bolbro/Blommenlyst og Odense Cen-

trum har haft tilbagegang.

Butikker med særligt pladskrævende varegrupper har haft betydelig vækst. De

fleste områder har fået del i væksten. Der har været betydelig vækst i Bol-

bro/Blommenlyst, Skibhus-området, Tarup-området og Odense SØ, og også

Odense Centrum har haft vækst. Kun Bellinge-området har haft tilbagegang i

antallet af butikker med særligt pladskrævende varer. Flere steder er der få bu-

tikker, og derfor betyder en mindre vækst i antal en stor procentvis ændring.

UDVIKLING I ANTAL BUTIKKER I PROCENT 2012-2017

Om

råde

Dagligvare

r

Beklæ

dnin

g

Øvrige u

d-

valg

svare

r

Sæ

rlig

t

pla

dskræ

-vende

I alt

Odense Centrum -24% -23% -11% 11% -18%

Odense SØ 2% -3% -1% 35% 2%

Tarup -10% 0% 32% 38% 9%

Dalum -9% -17% 0% 0% -6%

Skibhus -21% 0% 67% 50% 11%

Vollsmose -15% 0% 233% - 15%

Næsby -5% - 60% 0% 7%

Bolbro/Blommenlyst 0% -60% -29% 100% -10%

Bellinge -13% -67% 0% -50% -16%

I alt -13% -17% 1% 26% -6%


-100%

-50%

0%

50%

100%

150%

200%

250%





Antal butikker i de afgrænsede bydelscentre

Skemaet viser antal butikker inden for de afgrænsede bydelscentre. Tallene skal

bruges som grundlag for planlægning og administration efter planlovens regler.

ANTAL BUTIKKER I CENTEROMRÅDERNE 2017 C

ente

rom

råde

Dagligvare

r

Beklæ

dnin

g

Øvrige u

d-

valg

svare

r

Sæ

rlig

t pla

ds-

kræ

vende

I alt

I alt i %

Odense bymidte 57 97 119 1 274 30%

Aflastningsområdet 22 59 65 5 151 17%

Tarup bydelscenter 12 12 16 - 40 4%

Dalum bydelscenter 15 4 20 1 40 4%

Skibhus bydelscenter 10 5 12 - 27 3%

Center Øst bydelscen-ter

7 3 8 - 18 2%

Næsby bydelscenter 8 - 4 3 15 2%

Bolbro bydelscenter 5 1 3 - 9 1%

Bellinge bydelscenter 5 - 3 - 8 1%

Korup bydelscenter 5 - 2 - 7 1%

Alle lokalcentre 44 1 10 1 56 6%

Alle SPV-områder 2 - 28 14 44 5%

Øvrige i alt 93 8 78 42 221 24%

I alt 285 190 368 67 910 100%

I alt i % 31% 21% 40% 7% 100%


Skemaet viser udvikling i antal butikker fra 2012 til 2017 inden for de afgræn-

sede bydelscentre. Tallene skal bruges som grundlag for planlægning og admini-

stration efter planlovens regler.

UDVIKLING I ANTAL BUTIKKER 2012-2017 O

mrå

de

Dagligvare

r

Beklæ

dnin

g

Øvrige u

d-

valg

svare

r

Sæ

rlig

t pla

ds-

kræ

vende

I alt

Odense bymidte -2 -27 -18 - -47

Aflastningsområdet 5 1 -8 2 -

Tarup bydelscenter -4 - 1 - -3

Dalum bydelscenter -2 -1 2 - -1

Skibhus bydelscenter -7 -2 -2 - -11

Center Øst bydels-center

-1 - 7 - 6

Næsby bydelscenter 1 - 1 2 4

Bolbro bydelscenter 1 -2 -2 - -3

Bellinge bydelscenter -1 -2 - - -3

Korup bydelscenter - -1 1 - -

Alle lokalcentre -1 -1 -3 1 -4

Alle SPV-områder -2 -3 7 5 7

Øvrige i alt -29 - 18 4 -7

I alt -42 -38 4 14 -62


Skemaet viser udvikling i antal butikker i procent fra 2012 til 2017 inden for de

afgrænsede bydelscentre. Tallene skal bruges som grundlag for planlægning og

administration efter planlovens regler.


Om

råde

Dagligvare

r

Beklæ

dnin

g

Øvrige u

d-

valg

svare

r

Sæ

rlig

t

pla

dskræ

-vende

I alt

Odense bymidte -3% -28% -13% 0% -15%

Aflastningsområdet 29% 2% -11% 67% 0%

Tarup bydelscenter -25% 0% 7% - -7%

Dalum bydelscenter -12% -20% 11% 0% -2%

Skibhus bydelscenter -41% -29% -14% - -29%


-13% 0% 700% - 50%

Næsby bydelscenter 14% - 33% 200% 36%

Bolbro bydelscenter 25% -67% -40% - -25%

Bellinge bydelscenter -17% -100% 0% - -27%

Korup bydelscenter 0% -100% 100% - 0%

Alle lokalcentre -2% -50% -23% - -7%

Alle SPV-områder -50% -100% 33% 56% 19%

Øvrige i alt -24% 0% 30% 11% 3%

I alt -13% -17% 1% 26% -6%


Kædetilknytning

46 % af butikkerne i Odense Kommune indgår i en kapitalkæde eller en frivillig

kæde. 53 % er selvstændige butikker uden for kædesamarbejde. Blandt kæde-

butikkerne udgør kapitalkædebutikkerne langt den største del.

Butikker, der indgår i frivilligt kædesamarbejde, udgør generelt en lav andel af

det samlede antal butikker.

Andelen af butikker i kapitalkæde er højst i Odense SØ. Her er mere end halvde-

len med i en kapitalkæde. I de øvrige områder er andel af butikker i kapitalkæde

lavere med mellem 43 % i Dalum-området og 20 % i Vollsmose-området.

Andelen af selvstændige butikker uden for kædetilknytning er højest i Skibhus-

området, Vollsmose-området, Bolbro/Blommenlyst-området og Odense Cen-

trum. Her er andelen af selvstændige butikker mere end 60 %. I Odense SØ er

kun 38 % af butikkerne uden for kædesamarbejde.

KÆDETILKNYTNING I LOKALOMRÅDERNE I PROCENT I 2017

Opland Kapital Uafhængig Frivillig I alt

Odense Centrum 34% 61% 4% 100%

Odense SØ 54% 38% 9% 100%

Tarup 34% 51% 14% 100%

Dalum 43% 45% 12% 100%

Skibhus 30% 67% 3% 100%

Vollsmose 20% 63% 17% 100%

Næsby 37% 48% 15% 100%

Bolbro/Blommenlyst 33% 63% 3% 100%

Bellinge 38% 54% 8% 100%

I alt 39% 53% 7% 100%


Butiksareal

Odense SØ har klart det største butiksareal. 43 % af det samlede butiksareal

findes i Odense SØ. Der er mere end dobbelt så meget butiksareal i Odense SØ

som i Odense Centrum, der rummer 20 % af det samlede butiksareal. I Skibhus

findes 11 % af det samlede butiksareal. Alle øvrige områder har mindre end 10

% af det samlede butiksareal.

Øvrige udvalgsvarebutikker udgør med knap 36.000 m² den største andel af bu-

tiksarealet i Odense Centrum, og med knap 115.500 m² den største andel af bu-

tiksarealet i Odense SØ.

Set vi på de enkelte områder springer det i øjnene, at Odense Centrum er ken-

detegnet af, at butiksarealet er ret jævnt fordelt mellem de forskellige butiksty-

per. Sammenlignet med andre områder fylder dagligvarearealet lidt og arealet til

øvrige udvalgsvarebutikker meget i Odense Centrum. I Odense SØ udgør arealet

til øvrige udvalgsvarebutikker en meget stor del af det samlede areal. I bydels-

centerområderne er dagligvarearealet normalt størst, men der er undtagelser. I

Skibhus-området udgør butikker med særligt pladskrævende varegrupper en

meget stor del af det samlede butiksareal, ligesom der også er meget areal til

øvrige udvalgsvarer i Skibhus-området. I Bellinge er arealet til øvrige udvalgsva-

rebutikker størst.

BUTIKSAREAL I M² I LOKALOMRÅDERNE 2017

Om

råde

Dagligvare

r

Beklæ

dnin

g

Øvrige u

d-

valg

svare

r

Sæ

rlig

t pla

ds-

kræ

vende

I alt

I alt i %

Odense Centrum 26.750 28.352 35.665 10.130 100.897 20%

Odense SØ 34.507 26.049 114.475 45.917 220.948 43%

Tarup 15.185 3.452 6.818 7.528 32.983 6%

Dalum 18.332 2.871 5.386 8.820 35.409 7%

Skibhus 8.205 1.097 14.752 30.600 54.653 11%

Vollsmose 9.772 160 1.270 - 11.202 2%

Næsby 13.127 - 6.306 4.842 24.275 5%

Bolbro/Blommenlyst 10.412 896 3.182 5.400 19.890 4%

Bellinge 6.299 60 8.090 800 15.249 3%

I alt 142.589 62.937 195.944 114.037 515.506 100%

I alt i % 28% 12% 38% 22% 100%


Udviklingen i butiksarealer

Det samlede butiksareal i Odense Kommune er gået meget tilbage fra 2012 til

2017. Odense Kommune har mistet 69.000 m² eller 12 % af sit butiksareal på

fem år.

I Odense Centrum og Odense SØ er butiksarealet faldet med 37.000 m² og

27.000 m². Faldet er sket inden for alle butikstyper. I bydelscenterområderne

under ét har der kun været en begrænset tilbagegang i butiksarealet på ca.

4.800 m². Udviklingen i de enkelte bydelscenterområder har været varierende

med både tilbagegang og vækst i de enkelte områder og indenfor de forskellige

butikstyper. Det falder i øjnene, at Bellinge har mistet godt 9.000 m² eller 38 %

af sit butiksareal, mens Skibhus-området har øget butiksarealet med ca. 5.500

m² eller 11 %.

-

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

140.000

BUTIKSAREAL I M2 I LOKALOMRÅDERNE 2017




UDVIKLING I BUTIKSAREALET I M² 2012-2017

Om

råde

Dagligvare

r

Beklæ

dnin

g

Øvrige u

dvalg

s-

vare

r

Sæ

rlig

t pla

ds-

kræ

vende

I alt

Odense Centrum -7.338 -9.100 -18.661 -2.435 -37.534

Odense SØ -1.813 -5.251 -14.687 -5.428 -27.179

Tarup -13 569 -624 1.887 1.819

Dalum 196 666 -82 -300 480

Skibhus -6.288 -3.549 7.527 7.700 5.391

Vollsmose -1.001 -490 390 - -1.101

Næsby 2.219 - 6 -1.340 885

Bolbro/Blommenlyst 2.279 -1.090 -1.899 -2.270 -2.980

Bellinge 869 -1.290 2.005 -10.940 -9.356

I alt -10.890 -19.534 -26.025 -13.126 -69.575

-20.000

-15.000

-10.000

-5.000

-

5.000

10.000

UDVIKLING I BUTIKSAREALET I M2 2012-2017




UDVIKLING I BUTIKSAREALET I PROCENT 2012-2017

Om

råde

Dagligvare

r

Beklæ

dnin

g

Øvrige u

d-

valg

svare

r

Sæ

rlig

t pla

ds-

kræ

vende

I alt

Odense Centrum -22% -24% -34% -19% -27%

Odense SØ -5% -17% -11% -11% -11%

Tarup 0% 20% -8% 33% 6%

Dalum 1% 30% -1% -3% 1%

Skibhus -43% -76% 104% 34% 11%

Vollsmose -9% -75% 44% - -9%

Næsby 20% - 0% -22% 4%

Bolbro/Blommenlyst 28% -55% -37% -30% -13%

Bellinge 16% -96% 33% -93% -38%

I alt -7% -24% -12% -10% -12%

-150%

-100%

-50%

0%

50%

100%

150%





Butiksareal i de afgrænsede bydelscentre

Skemaet viser butiksarealet inden for de afgrænsede bydelscentre. Tallene skal


BUTIKSAREAL I M² I CENTEROMRÅDERNE 2017

Cente

rom

råde

Dagligvare

r

Beklæ

dnin

g

Øvrige u

d-

valg

svare

r

Sæ

rlig

t pla

ds-

kræ

vende

I alt

I alt i %

Odense bymidte 14.797 26.542 25.207 600 67.146 13%

Aflastningsområdet 17.507 26.049 83.242 9.250 136.048 26%

Tarup bydelscenter 5.549 2.747 2.998 - 11.294 2%

Dalum bydelscenter 8.076 2.791 4.798 320 15.985 3%

Skibhus bydelscenter 4.186 943 1.827 - 6.956 1%


3.650 160 640 - 4.450 1%

Næsby bydelscenter 5.717 - 1.006 3.482 10.205 2%

Bolbro bydelscenter 8.754 776 1.170 - 10.700 2%

Bellinge bydelscenter 2.555 - 700 - 3.255 1%

Korup bydelscenter 5.050 - 275 - 5.325 1%

Alle lokalcentre 32.078 60 7.197 400 39.735 8%

Alle SPV-områder 1.560 - 31.566 47.650 80.776 16%

Øvrige i alt 33.110 2.869 35.318 52.335 123.632 24%

I alt 142.589 62.937 195.944 114.037 515.507 100%

I alt i % 28% 12% 38% 22% 100%


Skemaet viser udvikling i butiksarealet fra 2012 til 2017 inden for de afgræn-

sede bydelscentre. Tallene skal bruges som grundlag for planlægning og admini-

stration efter planlovens regler.

UDVIKLING I BUTIKSAREALET I M² 2012-2017 O

mrå

de

Dagligvare

r

Beklæ

dnin

g

Øvrige u

d-

valg

svare

r

Sæ

rlig

t pla

ds-

kræ

vende

I alt

Odense bymidte -6.706 -12.148 -15.764 250 -34.368

Aflastningsområdet -2.562 -4.911 -7.232 -154 -14.859

Tarup bydelscenter -684 -41 316 - -409

Dalum bydelscenter 79 886 500 - 1.465

Skibhus bydelscenter -2.752 -553 -1.428 - -4.733


-337 -490 240 - -587

Næsby bydelscenter 656 - 4 482 1.142

Bolbro bydelscenter 3.840 -1.020 -910 - 1.910

Bellinge bydelscenter -675 -350 170 - -855

Korup bydelscenter 595 -95 110 - 610

Alle lokalcentre -922 -140 -603 400 -1.265

Alle SPV-områder -340 -2.600 66 15.150 12.276

Øvrige i alt -1.082 1.928 -1.494 -29.254 -29.902

I alt -10.890 -19.534 -26.025 -13.126 -69.575


Skemaet viser udvikling i arealet butikker i procent fra 2012 til 2017 inden for

de afgrænsede bydelscentre. Tallene skal bruges som grundlag for planlægning

og administration efter planlovens regler.


Om

råde

Dagligvare

r

Beklæ

dnin

g

Øvrige u

d-

valg

svare

r

Sæ

rlig

t

pla

dskræ

-vende

I alt

Odense bymidte -31% -31% -38% 71% -34%

Aflastningsområdet -13% -16% -8% -2% -10%

Tarup bydelscenter -11% -1% 12% - -3%

Dalum bydelscenter 1% 47% 12% 0% 10%

Skibhus bydelscenter -40% -37% -44% - -40%


-8% -75% 60% - -12%

Næsby bydelscenter 13% - 0% 16% 13%

Bolbro bydelscenter 78% -57% -44% - 22%

Bellinge bydelscenter -21% -100% 32% - -21%

Korup bydelscenter 13% -100% 67% - 13%

Alle lokalcentre -3% -70% -8% - -3%

Alle SPV-områder -18% -100% 0% 47% 18%

Øvrige i alt -3% 194% 4% -36% -20%

I alt -7% -24% -12% -10% -12%


Omsætning

Der var i 2016 en samlet omsætning i detailhandlen i Odense Kommune på godt

12 mia. kr. Næsten halvdelen af omsætningen fandt sted i Odense SØ, som står

for 46 % af omsætningen. Odense Centrum er kommunens næst største ind-

købssted med en andel af omsætningen på 21 %. Bydelscenterområderne under

ét har en andel af omsætningen på 33 %. Omsætningsandelene viser, at Odense

SØ har en klar position som primære centerområde i Odense, at bydelscenter-

områderne under ét overgår Odense Centrum, og at Odense Centrum spiller en

mindre rolle. Hver for sig spiller bydelscenterområderne en mindre rolle med

mellem 3 og 7 % af samlede omsætning.

OMSÆTNING I LOKALOMRÅDERNE I TUSIND KR. 2016

Område Dagligvarer Beklædning Øvrige udv. I alt I alt i %

Odense Centrum 958.900 695.700 900.145 2.554.745 21%

Odense SØ 1.626.850 974.750 2.959.950 5.561.550 46%

Tarup 621.600 89.100 153.700 864.400 7%

Dalum 692.600 49.300 117.950 859.850 7%

Skibhus 335.900 32.400 454.150 819.450 7%

Vollsmose 303.800 2.400 12.300 318.500 3%

Næsby 478.200 - 26.760 504.960 4%

Bolbro/Blommenlyst 303.550 17.400 65.500 386.450 3%

Bellinge 255.370 1.800 90.300 347.470 3%

I alt 5.576.770 1.862.850 4.777.755 12.217.375 100%

I alt i % 46% 15% 39% 100%

-

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

3.000.000

3.500.000

OMSÆTNING I LOKALOMRÅDERNE I TUSIND KR. 2016

Dagligvarer Beklædning Øvrige udv.


Udvikling i omsætningen

Fra 2011 til 2016 er detailhandelsomsætningen i Odense Kommune steget med

6 % eller med godt 718 mio. kr. Den positive udvikling er især sket indenfor

dagligvarer, hvor omsætningen er steget med 14 % eller med knap 670 mio. kr.

Inden for øvrige udvalgsvarer er omsætningen steget med 6 % eller knap 253

mio. kr., mens omsætningen inden for beklædning er faldet med 10 % eller ca.

204 mio. kr.

Ser vi på udviklingen i de enkelte områder, så er omsætningen i Odense Cen-

trum faldet med 416 mio. kr. eller 14 %.

Omsætningen i alle øvrige områder er steget. I Odense SØ er omsætningen ste-

get med næsten 500 mio. kr., men det er bemærkelsesværdigt, at bydelscenter-

områderne under ét har haft en endnu højere vækst i omsætningen på 634 mio.

kr.

I Tarup- og Dalum-området har udviklingen været positiv for alle brancher. I de

øvrige bydelscenerområder er billedet mere varieret. Det mest markante er, at

Skibhus-området har fået et kraftigt løft i omsætningen inden for øvrige ud-

valgsvarer, og at Næsby er gået meget frem i dagligvareomsætning.

Omsætningen inden for øvrige udvalgsvarer omfatter også de særligt pladskræ-

vende varegrupper med undtagelse af bilforhandlere.


Område Dagligvarer Beklædning Øvrige udv. I alt

Odense Centrum -139.400 -189.100 -87.555 -416.055

Odense SØ 381.350 11.950 105.950 499.250

Tarup 105.400 8.700 32.900 147.000

Dalum 59.200 11.800 37.200 108.200

Skibhus -22.300 -7.800 183.850 153.750

Vollsmose -500 -2.600 5.600 2.500

Næsby 176.000 - -14.740 161.260

Bolbro/Blommenlyst 58.650 -22.000 -26.800 9.850

Bellinge 50.370 -14.500 16.400 52.270

I alt 668.770 -203.550 252.805 718.025


UDVIKLING I OMSÆTNINGEN I PROCENT 2011-2016


Odense Centrum -13% -21% -9% -14%

Odense SØ 31% 1% 4% 10%

Tarup 20% 11% 27% 20%

Dalum 9% 31% 46% 14%

Skibhus -6% -19% 69% 23%

Vollsmose 0% -52% 84% 1%

Næsby 58% - -36% 47%

Bolbro/Blommenlyst 24% -56% -29% 3%

Bellinge 25% -89% 22% 18%

I alt 14% -10% 6% 6%

-300.000

-200.000

-100.000

-

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000




Omsætning i de afgrænsede bydelscentre

Skemaet viser omsætningen inden for de afgrænsede bydelscentre. Tallene skal


OMSÆTNING I CENTEROMRÅDERNE I TUSIND KR. 2016

Cente

rom

råde

Dagligvare

r

Beklæ

dnin

g

Øvrige u

d-

valg

svare

r

I alt

I alt i %

Odense bymidte 560.100 672.250 572.535 1.804.885 15%

Aflastningsområdet 934.850 974.750 2.479.500 4.389.100 36%

Tarup bydelscenter 248.100 82.600 94.800 425.500 3%

Dalum bydelscenter 250.300 47.700 111.800 409.800 3%

Skibhus bydelscenter 199.800 31.400 36.700 267.900 2%


57.400 2.400 5.900 65.700 1%

Næsby bydelscenter 228.600 - 13.160 241.760 2%

Bolbro bydelscenter 228.200 * * 267.400 2%

Bellinge bydelscenter 101.900 - 8.300 110.200 1%

Korup bydelscenter 161.500 - 2.500 164.000 1%

Alle lokalcentre 1.297.000 * 72.100 * *

Alle SPV-områder * - 948.910 * *

Øvrige i alt * * * * *

I alt 5.576.770 1.862.850 4.777.755 12.217.375 100%

I alt i % 46% 15% 39% 100%

-100%

-80%

-60%

-40%

-20%

0%

20%

40%

60%

80%

100%




Skemaet viser udvikling i omsætning fra 2011 til 2016 inden for de afgrænsede

bydelscentre. Tallene skal bruges som grundlag for planlægning og administra-

tion efter planlovens regler.



Odense bymidte -131.900 -205.750 -164.465 -502.115

Aflastningsområdet 224.850 10.250 -84.500 150.600

Tarup bydelscenter 9.100 3.600 1.800 14.500

Dalum bydelscenter -12.700 10.700 34.800 32.800

Skibhus bydelscenter -200 2.400 -15.300 -13.100


-11.600 -5.100 3.400 -13.300

Næsby bydelscenter 83.600 - 660 84.260

Bolbro bydelscenter 88.200 * * 38.400

Bellinge bydelscenter -42.100 -2.500 800 -43.800

Korup bydelscenter 46.500 -2.500 - 44.000

Alle lokalcentre 212.000 * -7.900 *

Alle SPV-områder * - 358.910 *

Øvrige i alt * * * *

I alt 668.770 -203.550 252.805 718.025

Skemaet viser udvikling i omsætning i procent fra 2011 til 2016 inden for de af-

grænsede bydelscentre. Tallene skal bruges som grundlag for planlægning og

administration efter planlovens regler.



Odense bymidte -19% -23% -22% -22%

Aflastningsområdet 32% 1% -3% 4%

Tarup bydelscenter 4% 5% 2% 4%

Dalum bydelscenter -5% 29% 45% 9%

Skibhus bydelscenter 0% 8% -29% -5%


-17% -68% 136% -17%

Næsby bydelscenter 58% - 5% 53%

Bolbro bydelscenter 63% * * 17%

Bellinge bydelscenter -29% -100% 11% -28%

Korup bydelscenter 40% -100% - 37%

Alle lokalcentre 20% * -10% *

Alle SPV-områder * - 61% *

Øvrige i alt * * * *

I alt 14% -10% 6% 6%


Omsætning pr. m²

Omsætningen pr. m² er generelt størst for dagligvarer og mindst for øvrige ud-

valgsvarer, og beklædning ligger et sted imellem.

Omsætningen pr. m² er generelt høj i Odense SØ sammenlignet med alle andre

områder. I Odense Centrum er omsætningen pr. m² lavere end i Odense SØ for

alle tre varegrupper.

Der er et varieret billede i bydelscenterområderne. Tarup har forholdsvis høje

omsætninger pr. m² for alle tre butikstyper. Skibhus- og Dalumområdet ligger

også ret højt. Vollsmose ligger generelt lavt på omsætningen pr. m². I de øvrige

bydelscenterområder varierer billedet. Næsbyområdet har eksempelvis høj om-

sætning pr. m² for dagligvarer og beklædning, og Bellingeområdet ligger højt for

dagligvarer.

OMSÆTNING PR. M² I LOKALOMRÅDERNE 2016

Område Dagligvarer Beklædning Øvrige udv.

Odense Centrum 35.847 24.538 22.438

Odense SØ 47.146 37.420 23.936

Tarup 40.935 25.811 22.543

Dalum 37.781 17.172 21.899

Skibhus 40.941 29.549 15.317

Vollsmose 31.089 15.000 9.685

Næsby 36.429 - 3.530

Bolbro/Blommenlyst 29.154 19.420 20.585

Bellinge 40.541 30.000 9.184

I alt 39.111 29.599 21.497

- 5.000

10.000 15.000 20.000 25.000 30.000 35.000 40.000 45.000 50.000

OMSÆTNING PR. M² I LOKALOMRÅDERNE 2016

Dagligvarer Beklædning Øvrige udvalgsvarer


Udvikling i omsætning pr. m²

Butikkerne i Odense Kommune har øget deres omsætning pr. m² siden 2011.

Der har været en samlet stigning på 22 % for dagligvarer, 18 % for beklædning

og 16 % for øvrige udvalgsvarer.

Med få undtagelser er omsætning pr. m² steget i alle områder og for alle butiks-

typer.

De få steder, hvor der har været et fald, er Tarupområdet hvor beklædning er

gået tilbage, Bolbro/Blommenlyst-området dagligvarer og beklædning er faldet,

og Næsbyområdet hvor øvrige udvalgsvarer er faldet.

Den største stigning i omsætning pr. m² for dagligvarer er sket i Skibhus-områ-

det, men også Odense SØ er gået væsentligt frem. For beklædning er omsæt-

ningen pr. m² steget mest i Skibhus-området og Bellinge-området. For øvrige

udvalgsvarer har Dalum, Tarup og Odense Centrum haft de største stigninger i

omsætningen pr. m².

UDVIKLING I OMSÆTNING PR. M² 2011-2016


Odense Centrum 3.628 913 6.022

Odense SØ 12.853 6.659 2.707

Tarup 6.970 -2.076 6.311

Dalum 2.856 165 7.132

Skibhus 16.224 20.894 2.541

Vollsmose 2.842 7.308 2.071

Næsby 8.724 - -676

Bolbro/Blommenlyst -958 -419 2.419

Bellinge 2.788 17.926 326

I alt 7.132 4.543 2.994

-5.000

-

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

UDVIKLING I OMSÆTNING PR. M² 2011-2016



UDVIKLING I OMSÆTNING PR. M² I PROCENT 2011-2016


Odense Centrum 11% 4% 37%

Odense SØ 37% 22% 13%

Tarup 21% -7% 39%

Dalum 8% 1% 48%

Skibhus 66% 241% 20%

Vollsmose 10% 95% 27%

Næsby 31% - -16%

Bolbro/Blommenlyst -3% -2% 13%

Bellinge 7% 148% 4%

I alt 22% 18% 16%

Handelsbalancen

Handelsbalancen for hele Odense Kommune er med 143 særdeles positiv. Over-

skuddet er med en handelsbalance på 111 beskeden inden for dagligvarer men

meget stort inden for beklædning med 193 og øvrige udvalgsvarer med 187.

Odense SØ skiller sig ud med meget høje handelsbalancer for beklædning og øv-

rige udvalgsvarer, ligesom handelsbalancen for dagligvarer i Odense SØ ligger

klart over gennemsnittet. Odense Centrum har en meget høj handelsbalance for

beklædning, som viser, at Odense Centrum spiller en overordnet rolle som ind-

købssted for tøj og sko. Det er bemærkelsesværdigt, at Odense Centrum godt

nok har et pænt overskud for øvrige udvalgsvarer men ikke har den klare posi-

tion som overordnet center for øvrige udvalgsvarer. Endeligt er det bemærkel-

sesværdigt, at Odense Centrum kun har et beskedent overskud inden for daglig-

varer. Tre af bydelscenterområderne har højere handelsbalance for dagligvarer

end Odense Centrum.

-50%

0%

50%

100%

150%

200%

250%

300%

UDVIKLING I OMSÆTNING PR. M² I PROCENT 2011-2016



Bydelscenterområderne er meget forskellige. Skibhus-området har et pænt

overskud på handlen. Bolbro/Blommenlyst-, Tarup- og Dalumområdet har et be-

skedent underskud. Vollsmose-områdets handelsbalance er lav. Butikkernes om-

sætning svarer kun til omkring en tredjedel af borgernes forbrug.

Handelsbalancerne viser også, at dagligvarer spiller en klar hovedrolle i bydels-

centerområderne. I Næsby- og Vollsmose-området er den lokale dækning med

beklædning og øvrige udvalgsvarer meget beskeden.

HANDELSBALANCE I LOKALOMRÅDERNE 2016


Odense Centrum 109% 410% 206% 172%

Odense SØ 164% 513% 589% 330%

Tarup 114% 84% 54% 92%

Dalum 122% 43% 39% 88%

Skibhus 76% 38% 206% 110%

Vollsmose 58% 2% 5% 36%

Næsby 102% - 11% 63%


Bellinge 74% 3% 49% 58%

Total 111% 193% 187% 143%

0%

100%

200%

300%

400%

500%

600%

700%

HANDELSBALANCE I LOKALOMRÅDERNE 2016



Udvikling i handelsbalancen

Handelsbalancen er steget for Odense Kommune som helhed fra 2011 til 2016.

Stigningen har været størst for øvrige udvalgsvarer og dernæst for beklædning

og beskeden for dagligvarer.

Odense Centrum har fra 2011 til 2016 haft et markant fald i handelsbalancen og

har som det eneste område haft tilbagegang inden for alle butikstyper.

Odense SØ er i samme periode gået markant frem på alle områder. Beklædning

er gået kraftigt frem i Odense SØ samtidig med, at beklædning er gået markant

tilbage i Odense Centrum. Beklædning er en kernekompetence i en bymidte,

men i Odense er der sket et skred i styrkeforholdet mellem Odense Centrum og

Odense SØ. Odense Centrum er blevet væsentligt svækket, og Odense SØ er

blevet markant styrket.

Billedet af bydelscenterområderne er, at de generelt har haft en stærk opadgå-

ende handelsbalance. Fremgangen har faktisk været højere i Tarup-, Dalum-,

Skibhus-, Næsby- og Bellinge-området end i Odense SØ. De stærkeste bydels-

centerområder har således erobret markedsandele i et hurtigere tempo end

Odense SØ.

Handelsbalancen i bydelscenterområderne er ikke kun vokset for dagligvarer. I

flere områder har der også været stigende handelsbalancer for beklædning og

øvrige udvalgsvarer. Eksempelvis har Tarup- og Dalum-området haft betydelig

vækst inden for både beklædning og øvrige udvalgsvarer, og Skibhusområdet

har haft kraftigt stigende handelsbalance inden for øvrige udvalgsvarer. I de øv-

rige bydelscenterområder er der et overordnet billede af tilbagegang inden for

beklædning og øvrige udvalgsvarer. Handelsbalancen for øvrige udvalgsvarer i

Vollsmose er vokset meget, men det er sket fra et lavt udgangspunkt. En beske-

den vækst i omsætning har derfor ført til en høj procentvis vækst i handelsba-

lancen.

UDVIKLING I HANDELSBALANCEN I PROCENT 2011-2016


Odense Centrum -25% -10% -3% -18%

Odense SØ 21% 26% 17% 12%

Tarup 11% 34% 38% 21%

Dalum 1% 57% 57% 15%

Skibhus -17% -4% 85% 21%

Vollsmose -10% -40% 108% 2%

Næsby 48% - -29% 50%

Bolbro/Blommenlyst 10% -46% -21% 2%

Bellinge 12% -87% 26% 14%

Total 3% 9% 15% 6%

Udviklingen i handelsbalancen er beregnet som den procentvise ændring i handelsbalancerne i 2011 og 2016.


Sammenligning af lokalområder

En sammenligning af udviklingen i lokalområderne for perioden 2011-2016 viser,

at Odense Centrum som det eneste lokalområde i Odense Kommune, har haft

tilbagegang for både antallet af butikker, omsætningen, butiksarealet og han-

delsbalancen. Odense SØ har samtidigt haft fremgang på alle parametre undta-

gen butiksarealet, som er blevet mindre. Bydelscenterområderne Tarup, Skibhus

og Næsby har haft fremgang på alle parametre, mens der i de øvrige bydelscen-

terområder har været en mere blandet udvikling.

OVERBLIK OVER UDVIKLINGEN I

LOKALOMRÅDERNE I PROCENT 2012-2017


Odense Centrum -18% -14% -27% -18%

Odense SØ 2% 10% -11% 12%

Tarup 9% 20% 6% 21%

Dalum -6% 14% 1% 15%

Skibhus 11% 24% 11% 21%

Vollsmose 15% 1% -9% 2%

Næsby 7% 47% 4% 50%

Bolbro/Blommenlyst -10% 3% -13% 2%

Bellinge -16% 18% -38% 14%

Total -6% 6% -12% 6%

Note: Dækningsgraden udtrykker forholdet mellem dækningsgraderne i 2016 og 2011.

-100%

-50%

0%

50%

100%

150%

UDVIKLING I HANDELSBALANCEN I PROCENT 2011-2016



Udvikling i andelen af omsætning

I 1997 fandt 26 % af detailhandelsomsætningen sted i Odense Centrum, 30 % i

Odense SØ, og de resterende 44 % i bydelscenterområderne. Siden dengang er

en del af omsætningen flyttet fra Odense Centrum og bydelscenterområderne til

Odense SØ, hvis andel i 2016 er vokset til 46 %. Samtidig er andelene i Odense

Centrum og bydelscenterområderne faldet til 21 % og 34 %. I den første peri-

ode fra 1997 til 2011 holdt Odense Centrum stand men Odense Centrum tabte

terræn i den sidste periode fra 2011 til 2016. I bydelscenterområderne har det

været omvendt. De tabte store omsætningsandele i den første periode men har i

den sidste periode fået et come back.

UDVIKLING I ANDELEN AF OMSÆTNING I ODENSE KOMMUNE

1997 2011 2016


Odense SØ 30% 44% 46%

Odense i øvrigt 44% 30% 34%

I alt 100% 100% 100%

Afgrænsningen af Odense Centrum i 1997 svarer ikke helt til afgrænsningen i 2011 og 2016.

-50%

-40%

-30%

-20%

-10%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

OVERBLIK OVER UDVIKLINGEN I LOKALOMRÅDERNE I PROCENT 2012-2017



Ser vi på, hvordan omsætningen har udviklet sig, så har der været vækst i

Odense Centrum og i bydelscentrene fra 1999 til 2016, men deres vækst har

kun været halv så stor som omsætningstilvæksten i Odense SØ.

VÆKST I OMSÆTNING I ODENSE KOMMUNE

1997 2011 2016


Odense SØ 100% 199% 218%


I alt 100% 135% 143%


Ser vi på omsætningsudviklingen, når den indekseres med prisudviklingen, så

viser det sig, at omsætningen i Odense Centrum og i bydelscenterområderne er

gået væsentligt tilbage, og at omsætningen er steget kraftigt i Odense SØ, men

den viser også, at bydelscenterområderne under ét har vendt udviklingen og er

gået frem i den seneste periode fra 2011 til 2016.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

1997 2011 2016

UDVIKLING I ANDELEN AF OMSÆTNING I ODENSE KOMMUNE

Odense Centrum Odense SØ Odense i øvrigt

0%

50%

100%

150%

200%

250%

1997 2011 2016

VÆKST I OMSÆTNING I ODENSE KOMMUNE



INDEKSERET UDVIKLING I ANDEL AF OMSÆTNINGEN I ODENSE KOMMUNE

1997 2011 2016


Odense SØ 100% 148% 153%


I alt


4.3 Detailhandlen set på byudviklingsmodellen


Analysen af detailhandlen er gennemført for byudviklingsmodellen. Det er første

gang byudviklingsmodellen er anvendt som geografisk opdeling. Der er derfor

ikke historik at sammenligne med, men analysen fortæller, hvad status er for

detailhandlen i byudviklingsmodellen.

Byudviklingsmodellen har sammenhæng med kommuneplanens mål om at

fremme bymidten og korridoren langs letbanen.

Det sammenhængende Odense byområde rummer 92-93 % af alle butikker, bu-

tiksarealet og af omsætning i Odense Kommune. De selvstændige forstæders

rolle for detailhandlen er beskeden.

Byudviklingsmodellen opererer med bymidten og den udvidede bymidte. Effek-

ten af at tænke i den udvidede bymidte i stedet for bymidten er, at andelen af

samtlige butikker stiger fra 29 % i bymidten til 37 % i den udvidede bymidte, at

andelen af butiksarealet stiger fra 12 % i bymidten til 19 % i den udvidede by-

midte, og at andelen af den samlede omsætning i kommunen stiger fra 14 % i

bymidten til 20 % i den udvidede bymidte. Handelsbalance for bymidte er med

599 % meget høj, da vi befinder os i det koncentrerede handelsområde. I den

0%

50%

100%

150%

200%

1997 2011 2016

INDEKSERET UDVIKLING I ANDEL AF OMSÆTNINGEN I ODENSE KOMMUNE



udvidede bymidte er handelsbalancen 222 %, og det fortæller, at antallet af bor-

gere, og der med forbruget vokser mere end omsætningen stiger ved at udvide

bymidten.

Der er god dækning med butikker langs letbanelinjerne. Halvdelen af alle butik-

ker i Odense Kommune ligger stationsnært langs letbanens linje 1, og ca. 40 %

ligger stationsnært langs linje 2. Der er langs begge letbanelinjer god dækning

med både dagligvarebutikker, beklædningsbutikker, øvrige udvalgsvarebutikker

og butikker med særligt pladskrævende varegrupper. Brugerne af letbanen vil

derfor med den nuværende butiksstruktur kunne blive godt betjent ved statio-

nerne med et godt udvalg af alle butikstyper.

Der er også god dækning, når vi ser på butiksarealet og omsætningen. 46 % af

det samlede butiksareal og 59 % af omsætningen i kommunen ligger i de stati-

onsnære områder langs letbanens linje 1

I det stationsnære område langs letbanens linje 2 ligger 27 % af butiksarealet

og 25 % af omsætningen i kommunen.

Der er meget høje handelsbalancer i de stationsnære områder langs letbanen.

For linje 1 er handelsbalancen 518 % og 191 % for linje 2. Det udtrykker blot,

at der er en meget stor koncentration af butiksomsætning i de stationsnære

sammenlignet med det forbrug, som beboerne inden for de stationsnære områ-

der har. Detailhandlen i de stationsnære områder har dermed et stort opland

uden for et stationsnære område.



Det følgende indeholder en afrapportering af den samlede detailhandelsanalyse,

når kommunen deles op efter byudviklingsmodellen.


1 Antal butikker i byområderne

2 Kædetilknytning i byområderne

3 Butiksareal i byområderne

4 Omsætning i byområderne

5 Omsætning pr. m² i byområderne

6 Handelsbalance i byområderne

7 Sammenligning af byområder

For hvert emne er der afsnit om, hvordan detailhandlen i de enkelte byområder i

byudviklingsmodellen. Tabeller og grafer giver adgang til data om detailhandlen

i detaljer.


Antal butikker

92 % af alle 910 butikker i Odense Kommune findes i den sammenhængende

by. Kun 8 % af butikkerne findes i de selvstændige forstæder uden for Odense

by.

Bymidten rummer omkring 30 % af butikkerne i kommunen og har høj andel af

beklædningsbutikker og øvrige udvalgsvarebutikker men kun en enkelt butik

med særligt pladskrævende varegrupper.

Den udvidede bymidte har i sagens natur en større andel af butikkerne end by-

midten. 37 % af alle butikker ligger i den sammenhængende by. Også i den ud-

videde bymidte er der en høj andel af beklædningsbutikker og øvrige udvalgsva-

rebutikker, og så er der flere butikker med særligt pladskrævende varer i den

udvidede bymidte.

Halvdelen af alle butikker i Odense Kommunen er placeret i de stationsnære om-

råder langs letbanekorridorens linje 1. Butikkerne er godt fordelt på de 4 butiks-

typer.

Andelen af butikker er også høj i de stationsnære områder langs letbanes linje

2, og der er også her en god fordeling på de forskellige butikstyper.

De selvstændige forstæder har høj andel af dagligvarebutikker. Mere end halv-

delen af butikkerne er dagligvarebutikker. Der er også en stor overvægt at bu-

tikker med særligt pladskrævende varer i de selvstændige forstæder.

ANTAL BUTIKKER I BYOMRÅDERNE 2017

Om

råde

Dagligvare

r

Beklæ

dnin

g

Øvrige u

dv.

Sæ

rlig

t pla

ds-

kræ

vende

I alt

Andel i %

Bymidten 49 94 116 1 260 29%

Den udvidede bymidte 74 101 158 8 341 37%

Den sammenhængende by 244 189 351 56 840 92%

De selvstændige forstæder 41 1 17 11 70 8%

Letbanekorridor linje1 111 136 193 17 457 50%

Letbanekorridor linje2 84 101 159 11 355 39%

I alt i Odense Kommune 285 190 368 67 910 100%

I alt i % 31% 21% 40% 7% 100%


Kædetilknytning

Fordelingen af butikker, der indgår i kapitalkædesamarbejde eller frivilligt kæde-

samarbejde og butikker uden kædetilknytning er nogenlunde ligeligt fordelt i

den sammenhængende by og de selvstændige forstæder. Den største forskel er,

at andelen af butikker i frivilligt kædesamarbejde lidt højere i forstæderne end i

den sammenhængende by, mens andelen af kapitalkædebutikker er lidt højere i

den sammenhængende by end i forstæderne.

Kædetilknytningen er stort set ens i bymidten og den udvidede bymidte. De to

områder har laveste andel kapitalkædebutikker og højest andel selvstændige

butikker uden for kædesamarbejde.

Andelen af kapitalkædebutikker er meget høj i de stationsnære områder langs

letbanes linje 1.

KÆDETILKNYTNING I BYOMRÅDERNE I PROCENT I 2017

Opland Kapital Uafhængig Frivillig I alt

Bymidten 33% 63% 4% 100%

Den udvidede bymidte 34% 62% 4% 100%

Den sammenhængende by 39% 53% 7% 100%

De selvstændige forstæder 36% 54% 10% 100%

Letbanekorridor linje1 44% 49% 7% 100%


I alt 39% 53% 7% 100%

-

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1.000

ANTAL BUTIKKER I BYOMRÅDERNE 2017

Dagligvarer Beklædning Øvrige udv. Særligt pladskrævende I alt


Butiksareal

Butiksarealet fordeler sig med 93 % i det samlede areal i den sammenhæn-

gende by og 7 % af arealet i de selvstændige forstæder og svarer stort set til

fordelingen af antallet af butikker.

Bymidten har kun en lille del af butiksarealet i kommunen. Andelen stiger i den

udvidede bymidte men andelen er fortsat lav. I bymidten er det især arealet til

dagligvarer og butikker med særligt pladskrævende varegrupper, der har beske-

dent omfang. Arealet til dagligvarebutikker og især de særligt pladskrævende

varegrupper stiger, når vi ser på den udvidede bymidte.

Knap halvdelen af det samlede butiksareal i Odense som sammenhængende by

findes i de stationsnære områder langs letbanekorridorens linje 1, som rummer

46 % af det samlede butiksareal. Letbanens linje 2 rummer 27 % af butiksarea-

let.

BUTIKSAREAL I M² I BYOMRÅDERNE 2017

Om

råde

Dagligvare

r

Beklæ

dnin

g

Øvrige u

dv.

Sæ

rlig

t

pla

dskræ

-vende

I alt

Andel i %

Bymidten 12.772 26.202 23.202 600 62.776 12%

Den udvidede bymidte 22.487 28.482 37.322 10.000 98.291 19%

Den sammenhængende by 118.937 62.877 190.047 109.237 481.097 93%

De selvstændige forstæder 23.652 60 5.897 4.800 34.409 7%

Letbanekorridor linje1 59.033 51.794 104.917 23.729 239.473 46%

Letbanekorridor linje2 32.312 28.462 41.967 37.440 140.181 27%

I alt i Odense Kommune 142.589 62.937 195.944 114.037 515.506 100%

I alt i % 28% 12% 38% 22% 100%


Omsætning

Den sammenhængende by har 93 % af den samlede omsætning i Odense Kom-

mune. De selvstændige forstæder spiller en beskeden rolle med 7 % af omsæt-

ningen.

Bymidten spiller en ret beskeden rolle med kun 14 % af omsætningen. Ser vi på

den udvidede bymidte øges andelen til 20 %.

En stor andel på næsten 60 % af den samlede omsætning fandt sted i butikker i

de stationsnære områder langs letbanens linje 1.

Omsætningen i butikkerne i de stationsnære områder langs letbanens linje 2 ud-

gjorde 20 % af den samlede omsætning.

-

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

600.000

BUTIKSAREAL I M2 I BYOMRÅDERNE 2017

Dagligvarer Beklædning Øvrige udv. Særligt pladskrævende I alt


OMSÆTNING I BYOMRÅDERNE I TUSIND KR. 2016

Om

råde

Dagligvare

r

Beklæ

dnin

g

Øvrige u

dv.

I alt

Andel i %

Bymidten 471.100 660.600 549.385 1.681.085 14%

Den udvidede bymidte 867.100 696.350 903.245 2.466.695 20%

Den sammenhængende by 4.730.350 1.861.050 4.714.005 11.305.405 93%

De selvstændige forstæder 846.420 1.800 63.750 911.970 7%

Letbanekorridor linje1 2.400.550 1.625.950 3.142.645 7.169.145 59%

Letbanekorridor linje2 1.122.900 696.900 1.188.745 3.008.545 25%

I alt i Odense Kommune 5.576.770 1.862.850 4.777.755 12.217.375 100%

I alt i % 46% 15% 39% 100%

Omsætning pr. m²

Der er små forskelle i omsætningen pr. m², når byområderne sammenlignes.

Butikkerne i de stationsnære områder langs letbanens linje 1 har generelt høj

omsætning pr. m². I den anden ende af skalaen har butikkerne i de selvstæn-

dige forstæder gennemgående lav omsætning pr. m².

Omsætningen pr. m² i bymidten og den udvidede bymidte ligger gennemgående

under gennemsnittet for kommunen. Beklædningsbutikkernes omsætning pr. m²

-

2.000.000

4.000.000

6.000.000

8.000.000

10.000.000

12.000.000

14.000.000

OMSÆTNING I BYOMRÅDERNE I TUSIND KR. I 2016

Dagligvarer Beklædning Øvrige udv. I alt


ligger noget under gennemsnittet, mens butikkerne med øvrige udvalgsvarer lig-

ger lidt over.

OMSÆTNING PR. M² I BYOMRÅDERNE 2016


Bymidten 36.885 25.212 23.325

Den udvidede bymidte 38.560 24.449 21.557

Den sammenhængende by 39.772 29.598 21.924

De selvstændige forstæder 35.786 30.000 7.758

Letbanekorridor linje1 40.665 31.393 28.739

Letbanekorridor linje2 34.752 24.485 21.001

I alt i Odense Kommune 39.111 29.599 21.497

Handelsbalance

Handelsbalancen udtrykker forholdet mellem butikkernes omsætning og borger-

nes forbrug i et geografisk afgrænset område. Der er beregnet hanelsbalancer

for byområderne, men det er vigtigt at være opmærksom på, at de stationsnære

områder langs letbanelinjerne er snævert afgrænsede områder med et begræn-

set areal og derfor med begrænset indbyggertal og forbrug. Derfor bliver han-

delsbalancerne høje.

Med det in mente viser tallene, at bymidten og letbanens linje 1 har meget høje

handelsbalancer, hvilket er et udtryk for at de rummer en meget koncentreret

-

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

40.000

45.000

OMSÆTNING PR. M2 I BYOMRÅDERNE 2016



detailhandel på et begrænset areal. Letbanens linje 1 rummer bl.a. Rosen-

gaardscentret, Bilka og Ikea og store dele af bymidten, som bidrager til en stor

omsætning og dermed en høj handelsbalance.

Tallene viser også, at de selvstændige forstæder har beskeden dækning med

butikker, når den lokale omsætning og det lokale forbrug sammenlignes. De

selvstændige forstæder har ret god dækning med dagligvarer, men dækningen

med beklædning og øvrige udvalgsvarer er meget begrænset.

HANDELSBALANCE I BYOMRÅDERNE 2016


Bymidten 286% 2078% 655% 599%






I alt i Odense Kommune 111% 193% 187% 143%

0%

500%

1000%

1500%

2000%

2500%

HANDELSBALANCE I BYOMRÅDERNE 2016

Dagligvarer Beklædning Øvrige udv. I alt


Analyse af serviceerhvervene

Figur 15 Heatmap over omsætningen i serviceerhverv og -institutioner viser, hvor

der er koncentrationer i Odense Kommune.


5 Analyse af serviceerhvervene

Serviceerhvervene er blevet undersøgt på linje med detailhandlen. Det er første

gang serviceerhvervene er blevet undersøgt. Der er derfor ikke mulighed for at

sammenligne udviklingen over tid. Serviceerhvervene kendetegnes af at sælge

en serviceydelse til kunden, mens detailhandlen sælger varer.







Du kan læse et kort resumé af de vigtigste resultater af analyserne i følgende

afsnit:

› afsnit 5.1.1 om serviceerhvervene set for hele kommunen.

› afsnit 5.2.1 om serviceerhvervene opdelt på centerstrukturen.

› afsnit 5.3.1 om serviceerhvervene opdelt på byudviklingsmodellen.


andre detaljer i

› afsnit 5.2.2, som beskriver serviceerhvervene opdelt på centerstrukturen,

og i

› afsnit 5.3.2, som beskriver detailhandlen opdelt på byudviklingsmodellen.

5.1 Serviceerhvervene set for hele kommunen

5.1.1 Kort fortalt for hele kommunen

Ligesom Odense er en regional hovedby for detailhandel, er Odense en regional

hovedby for serviceerhvervene. Odense er et attraktivt sted at gå ud at spise, at

få plejet sin sundhed og skønhed og at gå til kulturarrangementer ikke kun for

Odense-borgerne men i et større regionalt opland på Fyn.

Odense rolle som regional hovedby kan med tal beskrives ved, at handelsbalan-

cen for serviceerhvervene under ét er på 119 %. Den positive handelsbalance

svarer til et at serviceerhvervene har et overskud på næsten 300 mio. kr., når

Odense-borgernes forbrug trække fra forretningernes omsætning.

Der er forskel på den regionale effekt for de forskellige servicebrancher. Spise-

stederne og forretningerne inden for skønhed og personlig pleje har handelsba-

lancer på omkring 110 %. Odense spiller rollen som hovedby, men en stor del af


forbruget er sker fortsat lokalt i oplandet omkring Odense. Inden for kultur og

fritid spiller Odense Kommune en større rolle som hovedby. Her er handelsba-

lance 136 %. Odense spiler altså en større rolle som regional kulturby end inden

for spisestederne og forretningerne inden for skønhed og personlig pleje.

Serviceerhvervene i Odense Kommune sammenlignet med detailhandlen

Antal

Stk.

Areal

M²

Omsætning

Tusind kr.

Handelsbalance

Procent

Restauranter og cafeer 398 74.488 1.019 112

Skønhed og personlig pleje 259 18.853 187 108

Kultur og fritid 82 200.141 665 136

Serviceerhvervene i alt 739 293.482 1.872 119

Detailhandlen i alt 910 515.506 12.217 143

Antal og areal er fra 2017. Omsætning og handelsbalance er fra 2016.

I 2016 var der 2.140 beskæftigede i serviceerhvervene i Odense Kommune.

Knap 1.300 var ansat i restauranter og cafeer, knap 400 i forretninger inden for

skønhed og personlig pleje og knap 500 i kultur- og fritidsinstitutioner.

Antallet af ansatte pr. 100 m² er størst inden for skønhed og personlig pleje

med 2,1 ansat pr. 100 m² og restauranter og cafeer med 1,7 ansatte pr. 100

m². I kultur- og fritidsinstitutioner er der 0,2 ansatte pr. 100 m².

ANTAL BESKÆFTIGEDE I SERVICEVIRKSOMHEDER I 2016

Bra

nche

Anta

l enheder

Anta

l ansatt

e

Beskæ

ftig

ede p

r.

enhed

Ansatt

e p

r. 1

00 m

²

Ansatt

e p

r. m

io. kr.

i om

sæ

tnin

g

Restaurant & Café 398 1283 3,2 1,7 1,26

Skønhed & Personlig Pleje 259 396 1,5 2,1 2,11

Kultur & Fritid 82 461 5,6 0,2 0,69


5.2 Serviceerhvervene set på centerstrukturen


Når vi ser ind i Odense Kommunes forskellige lokalområder, så viser analyserne

af serviceerhvervene, at de forskellige dele af Odense spiller forskellige roller for

de forskellige former for serviceerhverv, og de viser også af de roller, som de

enkelte lokalområder spiller, er væsentligt anderledes end deres roller som de-

tailhandelscentre.

Odense Centrum spiller hovedrollen

Odense Centrum spiller en meget markant hovedrolle som centrum for service-

erhvervene. Vi så i detailhandelsanalysen, at Odense Centrum spiller en sekun-

dær rolle som handelscentrum sammenlignet med Odense SØ. Når det gælder

udespisning, skønhed, sundhed, kultur og fritid, så forholder det sig omvendt.

420 eller 57 % af alle 739 serviceerhverv ligger i Odense Centrum. 60 % af alle

restauranter, 62 % af alle kultur- og fritidsinstitutioner og 50 % af alle forretnin-

ger inden for skønhed og personlig pleje ligger i Odense Centrum. Til sammen-

ligning rummer Odense Centrum kun 37 % af alle butikker. Tilsvarende rummer

Odense Centrum 64 % af arealet til serviceerhvervene og 64 % af omsætningen

men til sammenligning kun 20 % af arealet og 21 % af omsætningen inden for

detailhandlen.

Handelsbalancen på 428 % viser tydeligt Odense Centrums hovedrolle for ser-

viceerhvervene. Til sammenligning er Odense Centrums handelsbalance for de-

tailhandel 172 %. Odense Centrum har således i høj grad rollen som stedet,

hvor kommunens borgere, oplandet og turisterne spiser ude, får plejet krop og

sjæl, oplever kultur og dyrker fritidsaktiviteter.

Odense SØ har en mindre rolle

Odense SØ har et godt udbud af servicevirksomheder men på et væsentligt la-

vere niveau end Odense Centrum. Odense SØ har 9 % af forretningerne, 9 % af

arealet og 12 % af omsætningen. Handelsbalancen for serviceerhverv i Odense

SØ er på 73 %. Til sammenligning er handelsbalancen for detailhandel 330 %.

Det viser med tydelighed, at Odense SØ spiller en helt anden og mere beskeden

rolle indenfor serviceerhvervene.

Bydelscenterområderne har et basalt udbud

Bydelscenterområderne har alle et udbud af serviceerhverv. Deres andel af for-

retningerne er typisk omkring 3-5 %. Andelen af arealet varierer mellem 1 og 8

% og omsætningen mellem ligger 2 og 6 %. Skibhus-området har mange små

forretninger. Vollsmose ligger lavt med både antal, areal og omsætning.

Handelsbalancerne i bydelscenterområderne varierer meget fra et overskud i

Bolbro/Blommenslyst-området til et lavt niveau i Vollsmose-området. Generelt

har bydelscenterområderne en basal dækning, hvor det lokale udbud dækker

mellem en fjerdedel og to tredjedele af de lokale beboeres forbrug.


Lav omsætning pr. m²

Serviceerhvervene har væsentlig lavere omsætning pr. m² end detailhandlen.

Den gennemsnitlige omsætning pr. m² for alle serviceerhverv er knap 6.500 kr.

pr. m² i 2016 mod 29.000 kr. pr. m² for detailhandel under et. Især kultur- og

fritidsinstitutionerne har en lav omsætning pr. m² på kun 3.300 kr. pr. m². Re-

stauranter og cafeer med 13.700 kr. pr. m² og skønhed og personlig pleje med

10.000 kr. pr. m² ligger højere men fortsat langt fra gennemsnittet for detail-

handel.


Som figuren viser, så er Odense Centrum et stærkt centrum for serviceerhver-

vene. Odense Centrum har stort overskud på handelsbalancen for alle brancher

inden for serviceerhvervene. Odense SØ og bydelscenterområderne har med en-

kelte undtagelser underskud på handelsbalancen inden for serviceerhvervene.



Det følgende indeholder en detaljeret afrapportering af analysen af serviceer-

hvervene, når kommunen deles op efter centerstrukturen. Tabeller og grafer gi-

ver adgang til informationer om serviceerhvervene i detaljer.


1 Antal servicevirksomheder i lokalområderne

2 Servicevirksomhedernes areal i lokalområderne

0%

50%

100%

150%

200%

250%

300%

350%

400%

450%

500%

HANDELSBALANCE FOR SERVICEERHVERVENE 2016

Restaurant & Café Skønhed & Personlig Pleje Kultur & Fritid I alt


3 Servicevirksomhedernes omsætning i lokalområderne

4 Servicevirksomhedernes omsætning pr. m² i lokalområderne

5 Servicevirksomhedernes handelsbalance i lokalområderne.

Antal servicevirksomheder i lokalområderne

I 2017 var der i alt 739 servicefunktioner i Odense Kommune. Servicevirksom-

hederne var fordelt på 398 restauranter eller caféer, 259 forretninger inden for

skønhed og personlig pleje og 82 kultur- eller fritidsinstitutioner.

Mere end halvdelen (57 %) af forretningerne er beliggende i Odense Centrum.

Odense SØ rummer kun 9 % af forretningerne. Skibhusområdet rummer næst

flest forretninger med 11 % af den samlede bestand. De øvrige bydelscenterom-

råder har mellem 3 og 5 % af forretningerne.

ANTAL SERVICEVIRKSOMHEDER I 2017

Opla

nd

Resta

ura

nt

& C

afé

Skønhed &

Pers

onlig P

leje

Kultur

& F

ritid

I alt

I alt i %

Odense Centrum 240 129 51 420 57%

Odense SØ 39 24 7 70 9%

Tarup 17 11 3 31 4%

Dalum 16 15 4 35 5%

Skibhus 39 35 8 82 11%

Vollsmose 9 11 1 21 3%

Næsby 13 14 4 31 4%

Bolbro/Blommenlyst 14 10 3 27 4%

Bellinge 11 10 1 22 3%

I alt 398 259 82 739 100%

I alt i % 54% 35% 11% 100%


Servicevirksomhedernes areal i lokalområderne

Der findes næsten 295.000 m² servicevirksomheder i Odense Kommune. En stor

andel på ca. 200.000 m² er kultur- og fritidsinstitutioner, som udgør næsten 70

% af det samlede areal. Knap 75.000 m² er restauranter og caféer, og ca.

19.000 m² er forretninger inden for skønhed, sundhed og personlig pleje.

Næsten 190.000 m² eller 64 % af arealet til servicevirksomheder findes i

Odense Centrum. Heraf er en stor andel på 127.000 m² kultur- og fritidsinstitu-

tioner.

Arealet til servicevirksomheder er i de øvrige centerområder væsentligt lavere.

Odense SØ har 9 % af arealet. Dalum har 8 % af arealet. Alle øvrige områder

har mellem 1 og 6 % af arealet. Arealet til kultur og fritid fylder meget i Odense

SØ og Dalum- og Bolbro/Blommenslyst-området. Tarup- og Vollsmoseområdet

har hver kun 1 % af det samlede areal.

0

50

100

150

200

250

300


Restaurant & Café Kultur & Fritid Skønhed & Personlig Pleje


SERVICEVIRKSOMHEDERNES AREAL I M² I 2017

Opla

nd

Resta

ura

nt

& C

afé

Skønhed &

Pers

onlig P

leje

Kultur

& F

ritid

I alt

I alt i %

Odense Centrum 49.621 10.698 126.926 187.245 64%

Odense SØ 5.210 1.548 20.648 27.406 9%

Tarup 2.008 673 1.120 3.801 1%

Dalum 2.823 904 19.729 23.456 8%

Skibhus 4.657 2.601 7.923 15.181 5%

Vollsmose 1.782 587 200 2.569 1%

Næsby 3.430 830 3.386 7.646 3%

Bolbro/Blommenlyst 1.664 502 15.076 17.242 6%

Bellinge 3.293 510 5.133 8.936 3%

I alt 74.488 18.853 200.141 293.482 100%

I alt i % 25% 6% 68% 100%

Servicevirksomhedernes omsætning i lokalområderne

Servicevirksomhederne i Odense Kommune omsatte i 2016 for knap 1,9 mia. kr.

Heraf stod restauranterne og caféerne for 56 % af den samlede omsætning, bu-

tikker til skønhed og personlig pleje for 10 % af den samlede omsætning, og

kultur- og fritidsinstitutioner for 36 % af den samlede omsætning.

1,2 mia. kr. eller 64 % af den samlede omsætning kommer fra servicevirksom-

heder i Odense Centrum. Restauranterne og caféerne i centrum omsatte i 2016

for knap 0,7 mia. kr., forretninger inden for skønhed og personlig pleje omsatte

-

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

120.000

140.000

SERVICEVIRKSOMHEDERNES AREAL I M2 I 2017

Restaurant & Café Skønhed & Personlig Pleje Kultur & Fritid


for ca. 0,1 mia. kr., og kultur- og fritidsinstitutionerne omsatte for knap 0,4 mia.

kr.

SERVICEVIRKSOMHEDERNES OMSÆTNING I TUSIND KR. I 2016

Opla

nd

Resta

ura

nt

& C

afé

Skønhed &

Pers

onlig P

leje

Kultur

& F

ritid

I alt

I alt i %

Odense Centrum 695.576 102.320 396.702 1.194.598 64%

Odense SØ 129.150 26.400 72.100 227.650 12%

Tarup 32.750 7.400 6.100 46.250 2%

Dalum 36.600 8.550 64.311 109.461 6%

Skibhus 49.850 18.450 26.200 94.500 5%

Vollsmose 13.750 5.950 1.000 20.700 1%

Næsby 24.750 8.440 12.200 45.390 2%

Bolbro/Blommenlyst 12.600 5.100 67.094 84.794 5%

Bellinge 24.200 4.808 20.000 49.008 3%

I alt 1.019.226 187.418 665.707 1.872.351 100%

I alt i % 54% 10% 36% 100%

Servicevirksomhedernes omsætning pr. m² i lokalområderne

Den samlede omsætning pr. m² for servicefunktioner i Odense Kommune var i

2016 knap 14.000 kr. pr. m² for restauranter og caféer, knap 10.000 kr. pr. m²

for butikker til skønhed og personlig pleje, og godt 3.300 kr. pr. m² for kultur-

og fritidsinstitutioner.

- 100.000 200.000 300.000 400.000 500.000 600.000 700.000 800.000




For især restauranter og caféer er der stor variation i omsætningen pr. m² i de

forskellige bydele. Omsætningen pr. m² var for restauranter og caféer var højst i

Odense SØ, hvor der blev omsat for knap 25.000 kr. på m², efterfulgt at restau-

ranter og caféer i Tarup, som omsatte for ca. 16.300 kr. pr. m². I Bolbro/Blom-

menlyst, hvor omsætningen pr. m² for restauranter og caféer i 2016 var lavest,

blev der omsat for ca. 7.200 kr. pr. m².

Omsætningen for butikker til skønhed og personlig pleje var også højest i

Odense SØ, hvor der blev omsat for ca. 17.000 kr. pr. m². I de øvrige bydele

omsatte butikkerne til skønhed og personlig pleje for mellem 7.000 og 11.000

kr. pr. m².

Kultur- og fritidsinstitutionernes omsætning ligger generelt væsentligt lavere

med en omsætning mellem 3.000 og 5.500 kr. pr. m². Kultur- og fritidsinstituti-

onerne i Tarup havde i 2016 den største omsætning pr. m² på ca. 5.500 kr. pr.

m², mens kultur- og fritidsinstitutionerne i Odense Centrum havde den laveste

omsætning på ca. 3.100 kr. pr. m².

SERVICEVIRKSOMHEDERNES OMSÆTNING PR. M² I 2016

Opla

nd

Resta

ura

nt

&

Café

Skønhed &

Pers

onlig P

leje

Kultur

& F

ritid

I alt

Odense Centrum 14.018 9.564 3.125 6.380

Odense SØ 24.789 17.054 3.492 8.307

Tarup 16.310 10.996 5.446 12.168

Dalum 12.965 9.458 3.260 4.667

Skibhus 10.704 7.093 3.307 6.225

Vollsmose 7.349 9.428 3.896 5.484

Næsby 7.716 10.136 5.000 8.058

Bolbro/Blommenlyst 7.216 10.169 3.603 5.936

Bellinge 7.572 10.159 4.450 4.918

I alt 13.683 9.941 3.326 6.380


Servicevirksomhedernes handelsbalance i lokalområderne

Odense Kommune har med en handelsbalance på 119 % i 2016 et betydeligt

overskud inden for service. Udtrykt i beløb var Odense Kommunes overskud in-

den for service på næsten 300 mio. kr.

Handelsbalancerne viser en klar rollefordeling. Odense Centrum har stort over-

skud på alle former for service. Tallene viser Odense Centrums styrke som ser-

vicecentrum. Handelsbalancerne er 430 % restauranter og caféer, 332 % for bu-

tikker til skønhed og personlig pleje, og 457 % for kultur- og fritidsinstitutioner.

Med få undtagelser er handelsbalancerne for service i de øvrige lokalområder

væsentligt lavere end i Odense Centrum, og handelsbalancerne i de øvrige lokal-

områder ligger med få undtagelser væsentligt under 100 %. Som undtagelser er

handelsbalancen for kultur- og fritidsinstitutioner 285 % i Bolbro/Blommenlyst-

området og 116 % i Dalumområdet, og handelsbalancen inden for skønhed og

personlig pleje er 120 % i Skibhusområdet.

Kultur- og fritidsinstitutionerne i Vollsmose havde med en handelsbalance på

kun 2 % den laveste dækning i Odense Kommune.

-

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000




SERVICEVIRKSOMHEDERNES HANDELSBALANCE I 2016

Opla

nd

Resta

ura

nt

&

Café

Skønhed &

Pers

onlig P

leje

Kultur

& F

ritid

I alt

Odense Centrum 430% 332% 457% 428%

Odense SØ 72% 77% 74% 73%

Tarup 33% 39% 12% 27%

Dalum 36% 44% 116% 62%

Skibhus 62% 120% 60% 68%

Vollsmose 14% 33% 2% 13%

Næsby 29% 52% 27% 31%


Bellinge 39% 40% 59% 45%

I alt 112% 108% 136% 119%

0%

50%

100%

150%

200%

250%

300%

350%

400%

450%

500%

HANDELSBALANCE FOR SERVICEERHVERVENE 2016



5.3 Servicevirksomhederne set på byudviklingsmodellen


Analyserne viser, at servicevirksomhederne i høj grad er knyttet til Odense by.

92 % af forretningerne ligger i den sammenhængende by. Kun 8 % ligger i de

selvstændige forstæder.

Bymidten spiller hovedrollen med 41 % af forretningerne, 55 % af arealet, 56 %

af omsætningen samt en meget høj handelsbalance på 2033 %, som viser, at

bymidten har et opland, der rækker langt ud over bymidten, og som både dæk-

ker resten af byen, kommunen, oplandet på Fyn og turister.

Den udvidede bymidte har en noget højere andel forretninger (55 %), areal (65

%) og omsætning (64 %). Handelsbalancen i den udvidede bymidte på 587 %

er fortsat meget høj, men den viser, at tætheden i servicevirksomheder aftager,

når den udvidede bymidte sammenlignes med bymidten.

Letbanens linje 1 har god dækning med serviceerhverv. De stationsnære områ-

der langs linje 1 rummer 48 % af servicevirksomhederne i Odense Kommune,

63 % af arealet og 61 % af omsætningen.

Det samme gælder linje 2, som rummer 54 % af virksomhederne, 65 % af area-

let og 65 % af omsætningen.



Det følgende indeholder en detaljeret afrapportering af analysen af serviceer-

hvervene, når kommunen deles op efter byudviklingsmodellen. Tabeller og gra-

fer giver adgang til informationer om serviceerhvervene i detaljer.


1 Antal servicevirksomheder

2 Servicevirksomhedernes areal

3 Servicevirksomhedernes omsætning

4 Servicevirksomhedernes omsætning pr. m²

5 Servicevirksomhedernes handelsbalance.

Antal servicevirksomheder

I 2017 var der i alt 739 servicevirksomheder i Odense Kommune fordelt på 398

restauranter eller caféer, 259 forretninger inden for skønhed og pleje, og 82 in-

denfor kultur og fritid. 92 % af servicevirksomhederne er placeret i Odense by.

Kun 8 % findes i de selvstændige forstæder.


I Odense by er koncentrationen af servicevirksomheder høj i både bymidten,

den udvidede bymidte og de to letbanekorridorer.

Bymidten, den udvidede bymidte og de to letbanekorridorer har en høj andel re-

stauranter og cafeer, ligesom også antallet af kultur- og fritidsinstitutioner ligger

over gennemsnittet. De selvstændige forstæder har høj andel af forretninger in-

den for skønhed og personlig pleje men lav andel restauranter og cafeer.


Opla

nd

Resta

ura

nt

& C

afé

Skønhed &

Pers

onlig P

leje

Kultur

& F

ritid

I alt

Andel i %

Bymidten 186 76 39 301 41%

Den udvidede bymidte 241 115 52 408 55%

Den sammenhængende by 372 232 78 682 92%

De selvstændige forstæder 26 27 4 57 8%

Letbanekorridor linje1 209 99 44 352 48%

Letbanekorridor linje2 229 121 51 401 54%

I alt i Odense Kommune 398 259 82 739

-

100

200

300

400

500

600

700

800




Servicevirksomhedernes areal

Der findes ca. 293.500 m² serviceerhverv i Odense Kommune. Arealet er fordelt

med 68 % til kultur- og fritidsinstitutioner, 25 % til restauranter og cafeer og 6

% til personlig pleje og skønhed.

Bymidten rummer 55 % af arealet til serviceerhverv. Arealets fordeling på de

forskellige former for serviceerhverv svarer stort set til kommunegennemsnittet.

Den udvidede bymidte rummer 65 % af det samlede areal til servicevirksomhe-

der. Også her svarer sammensætningen stort set til kommunegennemsnittet.

Letbanens linje 1 rummer 63 % af arealet til serviceerhverv. Der er en overvægt

af areal til kultur- og fritidsinstitutioner, som udgør 74 % af arealet til serviceer-

hverv.

Letbanens linje 2 rummer 65 % af arealet. Fordelingen ligger tæt på gennem-

snittet for hele kommunen.

De selvstændige forstæder rummer kun en beskeden del af det samlede areal til

servicevirksomheder.

SERVICEVIRKSOMHEDERNES AREAL I M² I 2017

Opla

nd

Resta

ura

nt

& C

afé

Skønhed &

Pers

onlig P

leje

Kultur

& F

ritid

I alt

Andel i %

Bymidten 40.425 6.787 114.648 161.860 55%

Den udvidede bymidte 49.818 9.793 129.853 189.464 65%

Den sammenhængende by 68.233 17.315 195.317 280.865 96%


Letbanekorridor linje1 40.022 7.989 137.236 185.247 63%

Letbanekorridor linje2 45.505 10.087 135.053 190.645 65%

I alt i Odense Kommune 74.488 18.853 200.141 293.482


Servicevirksomhedernes omsætning

Servicefunktionerne i Odense Kommune omsatte i 2016 for knap 1,9 mia. kr.

Restauranterne og caféerne stod for 56 %, forretninger inden for skønhed og

personlig pleje for 10 % og kultur- og fritidsinstitutioner for 36 %.

96 % af den omsætningen kommer fra servicefunktioner beliggende i Odense

by. Servicevirksomhederne i forstæderne stod for de resterende 4 %.

Restauranterne i Odense by omsatte i 2016 for knap 1 mia. kr., mens butik-

kerne til skønhed og personlig pleje omsatte for knap 0,2 mia. kr. og kultur- og

fritidsinstitutionerne omsatte for knap 0,7 mia. kr.

Serviceerhvervene i de stationsnære områder langs de to letbanekorridorer står

for en betydelig del af omsætningen med 61 % langs linje 1 og 65 % langs linje

2.

-

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

SERVICEVIRKSOMHEDERNES AREAL I M2 I 2017




Opla

nd

Resta

ura

nt

& C

afé

Skønhed &

Pers

onlig P

leje

Kultur

& F

ritid

I alt

Andel i %

Bymidten 610.981 70.470 371.252 1.052.703 56%

Den udvidede bymidte 699.731 95.870 406.102 1.201.703 64%

Den sammenhængende by 977.526 171.960 650.107 1.799.593 96%


Letbanekorridor linje1 594.651 86.195 465.096 1.145.942 61%

Letbanekorridor linje2 663.581 94.420 460.602 1.218.603 65%

I alt i Odense Kommune 1.019.226 187.418 665.707 1.872.351

-

200.000

400.000

600.000

800.000

1.000.000

1.200.000

1.400.000

1.600.000

1.800.000

2.000.000

SERVICEFUNKTIONERNES OMSÆTNING I TUSIND KR. I 2016



Servicevirksomhedernes omsætning pr. m²

Serviceerhvervene omsatte i 2016 gennemsnitligt knap 6.400 kr./m², hvilket er

væsentligt lavere end butikkernes omsætning pr. m².

I 2016 omsatte var den gennemsnitlige omsætning ca. 13.700 kr. pr. m² for re-

stauranter og caféer, ca. 9.950 kr. pr. m² for forretninger indenfor skønhed og

personlig pleje og ca. 3.300 kr. pr. m² for kultur- og fritidsinstitutioner.

Den gennemsnitlige omsætning pr. m² er højest i bymidten med 6.500 kr./m²

og lavest i de selvstændige forstæder med godt 5.700 kr./m².


Opla

nd

Resta

ura

nt

& C

afé

Skønhed &

Pers

onlig P

leje

Kultur

& F

ritid

I alt

Bymidten 15.114 10.383 3.238 6.504

Den udvidede bymidte 14.046 9.790 3.127 6.343

Den sammenhængende by 14.326 9.931 3.328 6.407

De selvstændige forstæder 6.667 10.051 3.234 5.767

Letbanekorridor linje1 14.858 10.789 3.389 6.186

Letbanekorridor linje2 14.583 9.361 3.411 6.392

I alt i Odense Kommune 13.683 9.941 3.326 6.380

-

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

16.000

SERVICEVIRKSOMHEDERNES OMSÆTNING PR. M2 I 2016



Servicevirksomhedernes handelsbalance

Den samlede handelsbalance for servicevirksomhederne i Odense Kommune var

119 % i 2016, hvilket viser, at der er et betydeligt opland for service uden for

Odense Kommune. Odense er ikke kun en overordnet handelsby men også en

overordnet serviceby. Servicevirksomhederne i Odense Kommune tiltrækker i

betydeligt omfang kunder fra oplandet på Fyn, ligesom byens turister spiller en

rolle for overskuddet inden for service.

Handelsbalancen er fordelt med 112 % for restauranter og caféer, 108 % for

forretninger inden for skønhed og pleje og 136 inden for kultur og fritid. Odense

spiller således en stærkere rolle som overordnet serviceby inden for kultur og

fritid end for restauranter og cafeer og for skønhed og pleje. Umiddelbart fore-

kommer det logisk, at forbruget i restauranter og cafeer og til skønhed og per-

sonlig pleje sker mere lokalt end forbruget til kultur- og fritidsoplevelser.

Handelsbalancen for de enkelte byområder viser, at bymidten har en særdeles

stærk oplandsfunktion og tiltrækker omsætning i stor stil til serviceerhvervene

fra resten af Odense Kommune, Fyn og fra turister. Bymidtens oplandseffekt er

størst inden for restauranter og cafeer og for kultur og fritid. Handelsbalancerne

for bydelene viser også, at de selvstændige forstæder har lav lokal dækning in-

den for alle grupper af serviceerhverv.

SERVICEVIRKSOMHEDERNES HANDELSBALANCE 2016

Opla

nd

Resta

ura

nt

&

Café

Skønhed &

Pers

onlig P

leje

Kultur

& F

ritid

I alt

Bymidten 2038% 1235% 2308% 2033%






I alt i Odense Kommune 112% 108% 136% 119%


0%

500%

1000%

1500%

2000%

2500%

SERVICEVIRKSOMHEDERNES HANDELSBALANCE 2016


juli 2018 odense kommune det kommercielle byliv i … · det kommercielle byliv i odense kommune...

Documents