1

Juni 2017 /Februar 2018 tilrettet version

Erfaringsopsamling: Opkvalificering af ledige til robotindustrien

2

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING .................................................................................................................... 3

2. PROJEKTETS ELEMENTER I PRAKSIS .................................................................................. 3

2.1. DEN INDLEDENDE FASE: REKRUTTERING AF VIRKSOMHEDER OG LEDIGE SAMT AFDÆKNING AF

VIRKSOMHEDERNES KOMPETENCEBEHOV ............................................................................................. 4 2.2. MØDET MELLEM VIRKSOMHEDER OG LEDIGE ................................................................................. 6 2.3. FORLØBET: MERITAFKLARING, OPKVALIFICERING OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK ....................................... 7 2.4. ORGANISERING OG SAMARBEJDE ................................................................................................. 7

3. KARAKTERISTIKA OG AKTUEL JOBSTATUS FOR DE LEDIGE ................................................. 8

4. GIBOTECHS OPLEVELSE AF PROJEKTET ............................................................................ 10

5. UNIVERSAL ROBOTS’ OPLEVELSE AF PROJEKTET .............................................................. 11

6. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER VED UDBREDELSE ............................................................. 12

7. BILAG 1: KOMPETENCEKATALOG .................................................................................... 16

3

1. Indledning Adgang til veluddannet arbejdskraft er afgørende for, at virksomheder kan vækste. På Fyn forventes robotindustrien at vokse frem mod 2019, og hermed følger en øget efterspørgsel efter arbejdskraft på omkring 1.200 medarbejdere på alle niveauer – højtuddannede, faglærte og ufaglærte. For at understøtte rekrutteringen af medarbejdere til robotindustrien indgik Odense Robotics i efteråret 2016 et samarbejde med Odense Kommune, virksomheder og uddannelsesinstitutio-ner om rekruttering og opkvalificering af medarbejdere til robotindustrien. Formålet er at mat-che ledige med virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Odense Robotics hører under Udvikling Fyn og er en robotklynge, der arbejder for at udvikle byens robotmiljø, bistår med at løse en række forretnings- og rekrutteringsudfordringer og markedsfører byens styrker inden for robotindustrien. Mploy har gennemført en opsamling af erfaringer fra opkvalificeringsprojektet i Odense for Arbejdsmarkedskontor Syd (AMK Syd). Erfaringsopsamlingen indeholder bl.a.

Beskrivelse af projektets elementer i praksis, herunder hvordan virksomheder og ledi-ge rekrutteres til projektet, hvordan de mødes, og hvordan opkvalificeringsforløbet til-rettelægges og afvikles.

Karakteristika for de ledige kandidater og beskrivelse af projektets resultater.

Beskrivelse af udvalgte virksomheder og lediges oplevelse med projektet. Hertil kommer en række opmærksomhedspunkter i forhold til en udbredelse af projektet til hele Fyn. Datagrundlaget består af nøgletal fra Odense Jobcenter om de ledige, fokusgruppeinterview med projektets aktører samt individuelle interviews med fem virksomheder og ledige, der har deltaget i projektet.

2. Projektets elementer i praksis I dette afsnit beskrives, hvordan projektets elementer har fungeret i praksis. Afsnittet afsluttes med en beskrivelse af projektets forskellige aktører og deres roller og arbejdsopgaver.

Projektets elementer er skitseret i figur 1 ovenfor. I projektets indledende fase blev der rekrut-teret virksomheder, foretaget afdækning af kompetencebehov og derefter rekrutteret ledige

Figur 1: Illustration af projektets aktiviteter

Rekruttering af

virksomheder

Afdækning af behov for

kompetencer

Screening af ledige

Informere og rekruttere

ledige

Den indledende faseMødet mellem

ledig og virksomhed

Speeddating arrangement M

atc

h

Selve forløbet: Meritafklaring, opkvalificering og virksomhedspraktik

Meritafklaring

Tilrettelæggelse af forløb

Virksomheds-praktik

Opkvalificering

Ikke match

4

til projektet. Herefter mødtes virksomheder og ledige for at afgøre, om der var match. Syd-dansk Erhvervsskole gennemførte meritafklaring af de ledige, opkvalificeringsforløbet blev tilrettelagt, og de ledige kom i opkvalificering og virksomhedspraktik. Indholdet i hver af ele-menterne beskrives i de følgende afsnit.

2.1. Den indledende fase: Rekruttering af virksomheder og ledige samt afdækning af virksomhedernes kompetencebehov Første trin i opkvalificeringsprojektet i Odense bestod i at få virksomheder tilknyttet projektet og få virksomhedernes behov for kompetencer afdækket. Herefter screenede Odense Jobcen-ter ledige til projektet. Den indledende fase er illustreret detaljeret i Fejl! Henvisningskilde ikke fundet..

Virksomhederne blev rekrutteret til projektet gennem Odense Robotics. Odense Robotics in-formerede alle medlemsvirksomheder om opkvalificeringsprojektet via et nyhedsbrev og tog kontakt til udvalgte virksomheder. I alt valgte 10 virksomheder at deltage i projektet. Herefter skulle det afdækkes, hvilke specifikke kompetencer de enkelte virksomheder efter-spurgte. På et indledende møde i projektet med virksomheder og aktører blev det klart, at virksomhederne brugte samme fagtermer om arbejdsopgaver, der i praksis dækkede over for-skellige kompetencer. Derfor tog Odense Jobcenter, Erhvervsakademiet Lillebælt og OR/UF (Odense Robotics / Udvikling Fyn) på virksomhedsbesøg hos hver af de 10 deltagende virk-somheder. På virksomhedsbesøgene interviewede jobcenteret og OR/UF (Odense Robotics / Udvikling Fyn) medarbejdere i virksomheden om deres arbejdsopgaver. På den måde fik de i fællesskab defineret, hvilke kompetencer det krævede at løse specifikke arbejdsopgaver. Efterfølgende ’oversatte’ OR/UF (Odense Robotics / Udvikling Fyn) de efterspurgte kompetencer til konkrete kurser og udarbejdede et kompetencekatalog med beskrivelse af, hvilke kompetencer og kur-ser hver virksomhed havde brug for. Kompetencekataloget kan ses i bilag 1. Odense Robotics lavede en segmentering af virksomhederne, som var baseret på, hvilke virksomheder der ef-terspurgte lignende kompetencer. Den oprindelige tanke var, at der kunne laves fælles opkvali-ficeringsforløb for flere af de ledige, som var matchet med virksomheder i samme segment. Undervejs i projektet viste det sig dog, at virksomhederne var for forskellige til, at det var mu-ligt i praksis. Tilrettelæggelse af opkvalificeringsforløbene beskrives i afsnit 2.3.

5

Der kom 3-4 personer fra jobcenteret og uddannelsesinstitutionerne, som lavede en afdækning af virksom-

hedens kompetencebehov. Vi (virksomhederne) havde inden besøget fundet ud af, at vi bruger mange

fagtermer, men at de ikke nødvendigvis dækker over det samme. Derfor blev det sat i værk, at skolerne

skulle ud på virksomhederne for at se, hvad det egentlig betyder, når vi siger, vi gør sådan og sådan i pro-

duktionen. De så nogen ting, vi selv tager for givet. Fx at medarbejderne skal kunne læse tegninger, men

fordi tegningerne ligger i et IT-system, kræver det også IT-kompetencer, og nogen tegninger er på engelsk,

så det kræver også sprogkundskaber.

Sanovo, om afdækning af kompetencebehov hos virksomhederne

Ud af de 60 inviterede, tilmeldte 17 sig projek-

tet, men der var 30, der ville høre om projek-

tet – det overrasker mig. Det er meget lavt.

Jeg tænkte at hvis vi inviterede 60, så ville der

være 50, der var nysgerrige.

De ledige har jo heller ikke prøvet det før

– nu kan det måske markedsføres bedre.

Vi gjorde meget ud af det frivillige – vi ville have en succes. Ingen (ledige) skulle tvinges, så virk-

somhederne oplevede, at de ikke havde lyst. Hvorfor der kun er 17, der tilmelder sig, ved jeg ikke,

men hvis den gode historie bredes ud, får vi flere deltagere.

Derudover gav virksomhedsbesøgene jobcenteret indblik i, hvilke konkrete kompetencer virk-somhederne efterspurgte. Den viden brugte jobcenteret til at screene deres ledige og målret-

tet udvælge potentielle kvalificerede deltage-re til projektet. De ledige blev bl.a. valgt ud fra nuværende uddannelse og kompetencer. Jobcenteret lagde fx vægt på, at kandidaterne havde erfaring inden for industriel produktion eller montage (helst) inden for metalområdet. Jobcenteret udvalgte i alt 60 ledige, som alle blev inviteret til et orienteringsmøde om pro-jektet, jf. figur 2. På orienteringsmødet infor-

merede jobcenteret de ledige om de overordnede linjer i opkvalificeringsprojektet, uden at de ledige fik kendskab til, hvilke konkrete virksomheder der var med i projektet. De ledige fik at vide, at de virksomheder, der deltog i projektet, stillede fire ugers virksomhedspraktik til rå-dighed, fordi de pågældende virksomheder efterspurgte arbejdskraft, men der var ikke stillet nogen garantier for efterfølgende fastansættelse. De ledige fik først information om, hvilke virksomheder der var med i projektet, efter de havde tilmeldt sig. Deltagelse var et tilbud, og det var således frivilligt for de ledige. Halvdelen af de inviterede deltog i orienteringsmødet om projektet. Herefter meldte 17 ledige sig til projektet.

Aktørerne omkring det antal ledige, der vælger at deltage i projektet?

Figur 2: Rekruttering af ledige til opkvalificerings-projektet

60 inviteret til orienterings-

møde

30 deltog i orienterings-

møde

17 tilmeldtesig forløbet

”

” ” ”

6

Jeg synes, at det var fint, at vi

fik fordelt så mange ledige

kandidater som muligt og tog

den åbne dialog om hvordan

vi kunne hjælpe hinanden –

både virksomheder og ledige,

med at få flest mulige ud i

virksomheder.

Gibotech, om matchprocessen

2.2. Mødet mellem virksomheder og ledige I alt valgte 10 virksomheder og 17 ledige at deltage i opkvalificeringsprojektet i Odense. De deltagende virksomheder og ledige mødtes til et ’speeddating’-arrangement. Inden arrangementet udarbejdede hver af de deltagende virksomheder praktikopslag. Praktik-opslagene blev lagt på en lukket side på Odense Robotics’ hjemmeside, og de ledige kandida-ter fik tilsendt et direkte link til opslagene. Enkelte af virksomhederne var interesserede i at have mere end én ledig i virksomhedspraktik, og der var derfor 14 mulige virksomhedspraktik-ker hos de 10 virksomheder. Som en del af forberedelsen blev de ledige tilbudt sparring til CV og samtale af Odense Jobcenter. Derudover blev de opfordret til at finpudse deres CV’er, som de medbragte til arrangementet. Virksomhederne havde ikke kunnet læse de lediges CV’er eller have anden kendskab til de ledige inden arrangementet.

De ledige skulle inden speeddating-arrangementet angive, hvilke virksomheder de ønskede at tale med til arrangementet. Baseret på disse ønsker, blev der for hver ledig udarbejdet en plan, som viste, hvilken virksomhed de skulle tale med hvornår til arrangementet. De ledige havde 2 minutter og 50 sekunder

med hver virksomhed. Flere virksomheder og ledige angav i interviews, at 2 minutter var for kort tid til samtalen. Samtidig var der dog ingen af de aftalte match fra speeddating-arrangementet, der ændrede sig ved, at der efterfølgende blev holdt en uddybende samtale på virksomheden. Fordelen ved speeddating-arrangementet er, at virksomhederne kan nå at møde mange ledige på relativt kort tid, og mødet er derfor mindre tidskrævende for virksomhederne, end hvis der fx afholdes deciderede samtaler med alle potentielle kandidater. Fordelen for de ledige er, at de kan møde virksomheden, få mulighed for at præsentere sig selv mv. – noget, der ikke er muligt ved en ’almindelig’ ansøgningsprocedure. Efter speeddating-sessionen blev det undersøgt, om der var match mellem virksomheder og ledige, som begge var interesserede i hinanden. Dette afklaredes ved, at de ledi-ge havde lavet en prioriteret liste over virksomheder, de var interesserede i, mens virksomhederne havde vurderet, hvilke af de ledige de ønskede at ansætte i praktikforløb. Virksomhederne gennemgik i fællesskab hver af de ledige, og matchene blev dannet baseret på de lediges ønsker og en åben dialog virksomhederne imellem. I alt blev ni af de ledige matchet med virksomheder. Enkelte af virksomhe-derne valgte at invitere kandidaten til en udvidet samtale på virksomheden, inden de traf den endelige beslutning. Blandt de 17 ledige, der havde meldt sig til projektet, blev ni matchet med en virksomhed i projektet, mens de resterende otte ikke blev matchet. De ledige, som ikke blev matchet, blev tilbudt en anden indsats af Odense Jobcenter.

Figur 3: Mødet mellem virksomheder og ledige

17 ledige 10 virksom-heder

9 match

”

7

2.3. Forløbet: Meritafklaring, opkvalificering og virksomhedspraktik Efter ledige og virksomheder var blevet matchet, blev selve opkvalificeringsforløbet tilrette-lagt. Der blev lavet individuelle uddannelsesplaner for hver af de ni ledige, som blev skrædder-syet efter den specifikke virksomheds behov. Som nævnt i afsnit 2.1, forsøgte Odense Robotics at inddele virksomhederne i segmenter efter kompetenceafdækningen, men virksomhederne var for forskellige til, at der kunne laves fælles opkvalificeringsforløb for ledige fra flere virk-somheder. Der blev derfor lavet individuelle uddannelsesplaner for hver af de ni ledige kandi-dater. Syddansk Erhvervsskole varetog meritafklaringen og udarbejdede uddannelsesplanerne med udgangspunkt i den lediges tidligere erfaringer, eksisterende uddannelsesniveau og den matchede virksomheds konkrete kompetencebehov. I uddannelsesplanerne, som Syddansk Erhvervsskole udarbejdede, fremgik det, hvor og hvor-når den enkelte ledige kunne komme i opkvalificering, men tidspunkterne skulle endeligt afta-les i dialog med den matchede virksomhed. Denne dialog stod Odense Jobcenter for. De fleste virksomheder ønskede, at den ledige kunne blive opkvalificeret og starte i virksomheden hur-tigst muligt. Dette var ikke i alle tilfælde praktisk muligt og krævede en del koordineringsarbej-de af jobcenteret, da opkvalificeringsforløbets opstart afhang af flere elementer, herunder holdstart på de aftalte kurser, om der var plads til flere deltagere på kurserne m.m. Efter opkvalificeringsforløbet var gennemført, kom de ledige kandidater i fire ugers virksom-hedspraktik hos den virksomhed, de blev matchet med. En enkelt virksomhed havde deres ledige kandidat i virksomhedspraktik uden forudgående opkvalificering.

2.4. Organisering og samarbejde Opkvalificeringsprojektet i Odense var forankret i et tæt samarbejde mellem tre hovedaktører: Odense Robotics, Odense Jobcenter og Syddansk Erhvervsskole. I startfasen af projektet deltog herudover:

Erhvervsakademiet Lillebælt

3F

TL (Teknisk Landsforbund)

Dansk Metal Erhvervsakademiet var en del af projektet i startfasen, fordi det var uklart, om projektet ude-lukkende ville indeholde ufaglærte og faglærte, eller om der også ville være ledige kandidater med videregående uddannelser. 3F og TL (Teknisk Landsforbund) deltog for at være informeret og kunne støtte op om eventuelle deltagende medlemmer. Dansk Metal deltog i alle møder og inviterede enkelte medlemmer til projektet, som var bosiddende uden for Odense Kommune. De tre hovedaktørers rolle og primære arbejdsopgaver beskrives nedenfor. Odense Robotics:

Tovholderfunktion

Kontakt til og rekruttering af virksomheder

Inddeling af virksomheder i segmenter

Mindre aktiv rolle efter virksomheder og ledige var matchet. OR/UF (Odense Robotics / Udvikling Fyn):

Afdækning af kompetencebehov hos virksomheder via virksomhedsbesøg

8

Oversættelse af efterspørgsel efter kompetencer til kurser

Kompetenceafklaring af de ledige efter match

Planlægning af opkvalificeringsforløb. Odense Jobcenter:

Afdækning af kompetencebehov hos virksomheder via virksomhedsbesøg

Screening af ledige på baggrund af virksomhedernes kompetencebehov

Invitation af ledige til orienteringsmøde og afholdelse af orienteringsmøde

Tilpasning af opkvalificeringsforløb til virksomhedernes tidsplan og behov. I alt fire personer hos de tre aktører var involveret og kørte projektet. Projektet var ikke forma-liseret gennem nedskrevet projektbeskrivelse, rollefordeling, samarbejde mv.

Aktørernes oplevelse af organisering og samarbejde De tre hovedaktører oplevede, at organiseringen og samarbejdet fungerede godt. Generelt var projektet meget relationsbåret og håndholdt. Det gode samarbejde skyldes formentligt også det lave antal aktører, hvilket gjorde det ukompliceret og er nødvendigt, når så meget af ind-satsen er håndholdt over for både borgere og virksomheder. Både Odense Jobcenter og Syddansk Erhvervsskole oplevede, at der var en klar arbejdsdeling og fælles forståelse af, hvem der skulle varetage hvilke opgaver i projektet ift. de ledige. Dette skyldes, at afklaring, opkvalificering mv. i store træk foregik, som det ’normalt’ ville gøre. Odense Robotics oplevede ikke, at det var helt klart fra starten, hvilke aftaler og samarbejder der var, og hvad der skulle ske, efter de ledige og virksomhederne var blevet matchet. Uklar-heden kan skyldes, at Odense Robotics ikke havde kendskab til, hvordan lignende opkvalifice-ringsforløb normalt forløber.

3. Karakteristika og aktuel jobstatus for de ledige Dette afsnit er baseret på nøgletal fra Odense Jobcenter om de 17 ledige, der var tilmeldt op-kvalificeringsprojektet i Odense. De fleste af de ledige havde en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur 4, heraf var størstedelen faglærte fx maskinarbejdere, smede eller forskellige typer af teknikere. I alt 11 ud af 17 ledige var dagpengemodtagere, mens 4 var kontanthjælpsmodtagere. Ydelse og ledig-hedsperiode er uoplyst for 2 af de ledige. Godt halvdelen af de ledige (9) havde en ledigheds-periode på 1 år eller derunder, mens 3 havde været ledig i mere end 2 år. Medio maj 2017 er 10 af de ledige kandidater kommet i job, 4 i løntilskud, og 3 er ledige, jf. figur 5. Det er den samlede status for alle 17 ledige, der tilmeldte sig projektet. Som beskrevet i afsnit 2.2, var det ikke alle ledige, der blev matchet med en virksomhed i projektet. Derud-over er der ledige, som blev matchet med en virksomhed i projektet, men som i løbet af pro-jektperioden fik tilbudt ansættelse i en virksomhed uden for projektet. Der er dermed også ledige kandidater, som aktuelt er i job eller løntilskud i en virksomhed uden for projektet. Blandt de 14 ledige kandidater, der er i job eller løntilskud medio maj 2017, er 6 i en virksom-hed inden for projektet og 8 i en virksomhed uden for projektet.

Figur 4: Karakteristika for ledige kandidater Figur 5: Ledige kandidaters jobstatus medio maj 2017

9

Match-making virker – man kan kigge

hinanden i øjnene og se om kemien er der,

det er ikke kun et CV.

Jobbene var der fra starten – det giver

noget andet, mere perspektiv.

Der er ikke været mulighed for at frasor-

tere ansøgere på samme måde som ved

en normal procedure med ansøgning mv.

Man ser hinanden ’live’.

Kandidaterne har haft mulighed for at

præsentere sig for en virksomhed i egen

person, noget der under normale om-

stændigheder måske ikke er muligt.

Derudover viser tal fra Odense Jobcenter, at ingen af de to ufaglærte ledige blev matchet med virksomheder til speeddating-arrangementet, og at kandidaterne, der er i job medio maj, alle havde en forudgående ledighed på under 1 år (ikke vist i figur).

Hvad oplever aktørerne har været afgørende for at opnå resultater med projektet?

Kilde: Nøgletal fra Odense Jobcenter Anm.: Antal er angivet i parentes og med hvid i bunden af hver søjle. Ledighedsperiode er sammenhængende ledighed forud for projektop-start for kontanthjælpsmodtagere og sammenlagt ledighed inden for de seneste to år (dagpengeperiode) for dagpengemodtagere.

Kilde: Nøgletal fra Odense Jobcenter Anm.: Opgørelsen angiver de ledige kandidaters jobstatus pr. 19. maj 2017

12

88

65

24

12

2924

18 1812

2 15 11 4 2 5 4 3 3 20

2

4

6

8

10

12

14

16

0102030405060708090

100

Ufa

glæ

rt

Erh

verv

sko

mp

.u

dd

.

Dag

pen

ge

Ko

nta

nth

jælp

Uo

ply

st

Un

der

½ å

r

½-1

år

1-2

år

Ove

r 2

år

Uo

ply

st

ProcentProcentUddannelse (17) Ydelse (17) Ledighedsperiode (17)

17 tilmeldte sig forløbet

10 i job

4 i løntilskud

3 ledige

Heraf 6 i virksomhed inden for projektet

” ”

” ”

10

4. Gibotechs oplevelse af projektet Gibotech Projektdeltager fra Gibotech

Hvorfor valgte I at deltage i projektet? Fordi vi kunne se, at vi havde en udfordring i områ-det med at få de folk, vi gerne vil have. Samtidig ville vi også gerne være med til at opkvalificere nogen ledige, som måske bare havde behov for at få et lille skub i den rigtige retning.

Hvorfor valgte du at deltage i projektet? Jeg håbede, det kunne give mig noget fast arbejde i stedet for vikarjobs, og så var det ting, jeg interesserer mig for i forvejen. Det er spændende, og der kommer så meget nyt. Robotteknologi – hvad ender det med? Det er sjovt at være en del af.

Hvordan fungerede speeddatingarrangementet? Vi kunne godt have haft lidt længere tid til samtalen – det er svært at nå at komme helt ind på den enkelte. Vi forklarede lidt om virksomheden, men det var mest de ledige, der snakkede. De havde deres CV med, som man kunne bladre i.

Hvordan fungerede speeddatingarrangementet? Der var ikke tid nok til at snakke og spørge ind til tinge-ne – på den måde synes jeg, det var dårligt. Men det var godt at have chancen for at sidde på tomandshånd og vise, hvad jeg kan.

Hvordan passede det tidsmæssigt ift. opkvalificerin-gen? Den første melding, vi fik, var, at de først kunne komme på skolerne d. 1. august, fordi der ikke var ledige pladser, men det fandt de en løsning på. Der endte med at gå 1-1½ måned fra speeddating, til de kom ud på virksomheden, og den tidshorisont passe-de os meget fint.

Hvordan passede det tidsmæssigt ift. opkvalifice-

ringen?

Når man er ivrig for at komme i gang med noget,

så oplever man nok altid ventetid som irriterende

og langsom, men det var nødt til at gå sådan, fordi

de skulle have undersøgt alt, for at det kunne blive

ordentligt tilrettelagt.

Hvad skete der efter de fire ugers virksomhedsprak-tik? Vi har valgt at beholde dem begge i tre måneders løntilskud.

Hvad er jeres overordnede oplevelse af projektet? Som sagt har vi mangel på arbejdskraft, så det er rart at få nogen flere medarbejdere trukket ind. Ellers ender vi med at stjæle fra hinanden – vi har en stor ordrebeholdning, og det har de andre virksomheder i området også, og der skal nogen folk til at løse opgaven.

Det er en god tanke (det her med opkvalifice-ring af ledige til robotindustrien) – man hjæl-per den ledige med at komme i job, vi hjælper os selv ved, at vi får flere folk, der kan arbejde inden for området, og det giver penge i kom-munekassen. Det er en win-win-situation.

Hvordan oplevede du selve opkvalificeringen? Det er et af de sjoveste kurser, jeg nogensinde har været på – godt og uformelt – og jeg var slet ikke klar over, at jeg lærte så meget, som jeg gjorde – som jeg faktisk kan bruge. Vi tog tre kurser, som lå efter hinanden, og vi var ét hold, der havde alle kurser, så man lærte også sine holdkammerater lidt at kende. .

Fungerede opkvalificeringen i praksis? Det må jeg sige ja til – jeg er også lidt overrasket over, at det fungerede så godt. Nu, hvor jeg står med tavlerne dernede, giver det rigtig meget me-ning. Jeg kommer til at kunne bruge det – og også på sigt. Det har givet mig mere mod på at komme videre. Det har åbnet min tankegang op ift. at tage andre kurser – det der pneumatik, synes jeg faktisk, var ret interessant, så det kunne jeg måske gå mere ind i. .

Hvad er din overordnede oplevelse af projektet? Det har været en god oplevelse. Generelt har projek-tet fungeret bedre end forventet – meget bedre.

11

5. Universal Robots’ oplevelse af projektet Universal Robots Projektdeltager fra Universal Robots

Hvorfor valgte I at deltage i projektet? Vi vil gerne have en finger med i spillet, ift. hvad folk

gerne skal kunne, når de kommer ind i vores bran-

che. Gennem projektet kunne vi være med til at sige,

at ’det er det her’, vi har brug for.

Hvorfor valgte du at deltage i projektet? For at få fast arbejde. Jeg er i en aldersgruppe, hvor man ikke er blandt de mest attraktive medlemmer mere. Så jeg tænkte, det kunne være en god mulighed for at komme ind og få et fast arbejde i stedet for vikar-jobs hele tiden.

Har I aktuelt brug for medarbejdere? Ja, vi mangler hele tiden folk – som det ser ud lige nu. Inden for de seneste 3 uger har vi fået 4 nye medarbej-dere ind. Det skyldes vækst – ikke udskiftning af eksi-sterende medarbejdere. Det går rigtig stærkt lige nu.

Hvordan fungerede afklaringen af dine kompetencer ift. efterspurgte kompetencer? Det var meget stille og roligt – Der var en fra teknisk skole og to fra jobcenteret, og vi snakkede om, hvilke kurser der kunne give mening ift. Universal Robots. Bagefter fik vi at vide, hvilke konkrete kurser vi skulle på.

Hvordan fungerede afdækningen af virksomhedens behov for kompetencer?

Der kom nogen fra OR/UF og jobcenteret, som var

med rundt på virksomheden for at se, hvad vi lavede. Inden havde vi drøftet i lederkredsen, hvilke kompe-tencer vi havde brug for. Men det fungerede rigtigt fint også at have nogen øjne ude fra på. De ser nogen andre ting.

Oplever du, at den opkvalificering, du blev givet, fungerer? Den fungerer vældig godt. I starten tænkte jeg, at det var noget pjat med ESD-kurser, men jeg har ændret opfattelse undervejs. Det gav bedre viden om forskellige ting, og jeg oplever, at jeg ved, hvad jeg skal vide for at udfylde min rolle hos Universal Robots.

Hvordan fungerede speeddatingarrangementet? 2 minutter er selvfølgelig kort tid, men det fungerede overraskende godt, fordi man var nødt til at være super konkret fra starten – og det gælder begge parter. På de 2 min. kan man godt nå at mærke, om folk er udadvendte, har engagement osv. Men vi forventede også, at de ledige havde gjort deres hjemmearbejde og godt vidste på forhånd, hvad vores virksomhed lavede.

Oplever du, at den opkvalificering, der er givet til de ledige, fungerer? Ja, det synes jeg. De kunne fx aflaste på limninger med det samme, fordi de havde fået epoxy-kursus – det er ikke engang alle herude, der har det. Opkvalificeringen var fin, fordi den betød, de havde kendskab til tingene på forhånd.

Hvad er jeres overordnede oplevelse af projektet? Det her med at man får lov til at være med i et projekt, der kan gavne vores virksomhed – der er jeg allerede positiv stemt. Alt hvad jeg slipper for at skulle bruge tid på, det vinder jeg i produktivitet mv.

Hvordan oplevede du opstarten hos Universal Robots? Hos Universal Robots, var der én, der lærte os fuld-stændig op, da vi startede. Vi fik en god introdukti-on til arbejdspladsen.

Hvad er din jobstatus nu? Jeg er vikaransat hos Universal Robots nu. I virk-somhedspraktik var jeg på daghold, og nu er jeg vikaransat på aftenhold, men arbejdsopgaverne er de samme, så det betyder ikke noget. Hvad er din overordnede oplevelse af projektet?

Jeg synes, at det fungerede vældig godt. Det virke-

de åndssvagt med de kurser i starten, men jeg har

fået en anden mening nu. Jeg kan godt se, at når

man skal lime de forskellige ting sammen, så skal

man vide, hvilke stoffer det er, man arbejder med.

Det er for ens egen sikkerheds skyld.

12

6. Opmærksomhedspunkter ved udbredelse På Fyn forventes øget efterspørgsel efter arbejdskraft på omkring 1.200 medarbejdere til ro-botindustrien frem mod 2019. En del af disse medarbejdere kan findes blandt ledige borgere, og som denne erfaringsopsamling viser, så kan målrettet opkvalificering med fokus på de kom-petencer, der efterspørges af virksomhederne i robotindustrien, betyde et godt match og et ordinært job. På den baggrund er det nærliggende at overveje hvorvidt – og hvordan – dette opkvalifice-ringsprojekt i Odense kan udbredes til hele Fyn. Erfaringsopsamlingen viser også, at der i den forbindelse er en række opmærksomhedspunkter, som kan overvejes. Disse er angivet herun-der.

Formaliseret projektbeskrivelse, organisering og samarbejde Opkvalificeringsprojektet i Odense var forankret i et tæt samarbejde mellem tre aktører: Odense Robotics (tovholder), Odense Jobcenter og Syddansk Erhvervsskole. I alt fire personer hos de tre aktører var involveret og kørte projektet. Projektet var ikke formaliseret gennem nedskrevet projektbeskrivelse, rollefordeling, samarbejde mv. Ved udbredelse af projektet kan det være nødvendigt, at formalisere projektet mere end hvad der har været tilfældet hidtil. Det foreslås at udarbejde en formel projektbeskrivelse inkl. be-skrivelse af projektstyring, klar rolle- og ansvarsfordeling, hvornår i projektet de forskellige aktører skal på banen – lokalt og centralt, konkret projektorganisering mv. Processen med at udvikle en projektbeskrivelse kan fx startes op på en fælles seminardag (evt. med ekstern faci-litering), hvor der arbejdes med udgangspunkt i eksisterende erfaringer og målsætninger for udbredelse. Projektbeskrivelsen kan fungere, som en slags ’manual’ og er et fælles udgangspunkt for alle deltagende aktører, fx ift. hvilke aktører, som varetager hvilke opgaver ift. at opdyrke, etablere og afvikle nye forløb, rekruttere virksomheder, koordinere uddannelsesforløb mv. Derudover kan der nedsættes en styregruppe, som det øverste led i projektet og evt. et min-dre sekretariatet med en person, som tager projektlederrollen ift. initiativ, planlægning, styring og koordinering mv. Styregruppen kan fx bestå af en virksomhedsrepræsentant (fx Odense Robotics), en repræsen-tant som er indgang til jobcentrene (fx Rekrutteringsservice Fyn) og en repræsentant fra ud-dannelsesinstitutionerne. På styregruppeniveau kan der blandt andet arbejdes med:

Materiale til brug internt i de fynske jobcentre inkl. beskrivelse af projektet, krav til jobcenteret, arbejdsopgaver, ressourcetræk, økonomi m.m.

Eksempler på proces- og arbejdsgangsbeskrivelser til jobcentrene

Inspirationsmateriale med gode erfaringer mv. fra Odense Jobcenter

Markedsføringsmateriale ift. virksomheder og over for ledige kandidater

Kommunikationsplan, herunder ift. markedsføring i pressen

Mv. Antallet af medlemmer i styregruppen bør sikre repræsentativitet ift. deltagerne i projektet og dog samtidig begrænses, sådan at styregruppen er beslutningsdygtig ift. projektet. De struktu-rer og det samarbejde, der allerede er etableret med Rekrutteringsservice Fyn, bør nyttiggøres

13

i styregruppen og projektet som helhed fx ift. at finde en model for, hvordan alle jobcentre på Fyn kan få adgang til og blive involveret i brugen af og rekrutteringen til fremtidige forløb.

Segmenter af virksomheder og større volumen Opkvalificeringsprojektet i Odense har været af mindre skala. I alt 10 virksomheder og 17 ledi-ge har meldt sig til at deltage i projektet. I udbredelsen af projektet bør der være fokus på skala/volumen. Det gælder både ift. antal deltagende virksomheder og ledige kandidater. Skal opkvalificeringen af ledige kandidater gøre en væsentlig forskel for de virksomheder, der mangler arbejdskraft, må antallet af virksomhe-der og ledige, der matches i projektet nødvendigvis være af en vis størrelse – der skal være kritisk masse. Kritisk masse vil understøtte

At der er et stort udbud af opkvalificeret arbejdskraft til virksomhederne og et stort udbud af praktikpladser til ledige kandidater – dvs. det kan betale sig for begge parter at deltage

At der er nok virksomheder til systematisk behovsafdækning og meningsfuld segmen-tering

At der er nok deltagere til løbende at oprette kurser og holdundervisning – og evt. et segmentafhængigt basisforløb, der kan bygges ovenpå

At der økonomisk er grobund for skalafordele fx ift. mindre enhedsudgifter til kursus-forløb, sekretariatsfunktion mv.

Større volumen i deltagende virksomheder kan fx opnås ved at udvide projektet til flere bran-cher, som efterspørger de samme eller beslægtede kompetencer, som robotindustrien. Re-kruttering af virksomheder kan fx ske via målrettet markedsføring, jf. herunder. Større volu-men i antallet af ledige, som vil deltage i projektet (frivilligt), kan ske ved mere systematisk at screene nylediges kompetencer og indtænke opkvalificeringsforløbene i indsatsen fx via ABC-planen, eller som en (fast) del af den særlige indsats sidst i dagpengeperioden.

Systematisk afdækning af kompetencebehov hos virksomheder Denne erfaringsopsamling viser, at de virksomheder, som deltog i projektet, alle var positive overfor den afdækning af deres kompetencebehov, som blev udført i forbindelse med projek-tet. Systematisk afdækning af kompetencebehovet hos virksomhederne er et vigtigt grundelement i projektet – og bør fortsætte ved udbredelse. Fyldestgørende behovsafdækning sikrer målret-tet opkvalificering af de ledige kandidater, og de faglige forudsætninger for et match til et or-dinært job er dermed tilstede. Det kan overvejes,

At udvikle et fast koncept for behovsafdækningen baseret på de erfaringer, der er hø-stet i processen ift. afdækningen på de 10 virksomheder, der deltog i det nuværende projekt.

At behovsafdækningen forsat sker i et samarbejde mellem repræsentanter fra jobcen-trene, uddannelsesinstitutionerne og den enkelte virksomhed for at sikre, at lokale forhold og systemviden ift. opkvalificering og uddannelse spiller sammen.

14

At etablere et elektroniske virksomhedspanel, hvor de virksomheder, som er en del af ovennævnte segmenter med en fast frekvens fx en gang i kvartalet, indmelder behov for arbejdskraft og kompetencer mv.

Tilbuddet om lokal afdækning af kompetencer på de enkelte virksomheder kan desuden an-vendes ift. markedsføring af projektet og rekruttering af virksomheder. I forlængelse af – eller i forbindelse med – lokal afdækning af virksomheders kompetencebe-hov kan det også overvejes, om der er behov for at tilbyde et serviceberedskab, som kan un-derstøtte virksomheder i at afdække og konkretisere yderligere behov for kompetencer og uddannelser til deres medarbejdere.

Markedsføring blandt ledige I opkvalificeringsprojektet i Odense blev udvalgte ledige inviteret til at deltage i projektet. Del-tagelse var således frivilligt – forløbet var et aktivt tilvalg. Det skulle sikre, at virksomhederne mødte nogle ledige kandidater, som var motiverede for at komme i gang i et opkvalificerings- og praktikforløb i netop deres virksomhed. Ved udbredelse foreslås, at der holdes fast i frivilligheden i projektet, og at man samtidig styr-ker markedsføringen. I forbindelse med projektopstart er der behov for at afklare og aftale, hvordan nye forløb markedsføres overfor ledige. Det kan overvejes at ’sælge’ forløbene i jobcentrene, a-kasser og på fælles informationsmøder med deltagelse af virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Fx kan projektet markedsføres over for den ledige, som en unik mulighed for, at

tilegne sig specifikke kompetencer

møde virksomheder face-to-face og

blive opkvalificeret inden for et område, der er i stor vækst og mangler arbejdskraft. Fortællinger og gode resultater om ledige kandidater, der efter forløbene har fået tilbudt ordi-nært job, bør indgå i markedsføringen. Derudover kan det overvejes, om de ledige skal ansøge om at blive en del af projektet, hvilket yderligere vil understrege, at projektet er en unik mu-lighed for udvalgte borgere. Markedsføringen kan indtænkes i indsatsen fx via ABC-planen, eller som en (fast) del af den særlige indsats sidst i dagpengeperioden og målrettes ledige med eksisterende kompetencer og/eller tidligere erfaring, der er relevant for virksomhedernes behov. På baggrund af rekrutteringen af ledige til projektet i Odense, kan man overveje, om der skal gennemføres en afdækning af, hvad der er afgørende for, om de ledige vælger at deltage i projektet eller ej. Det skal understøtte struktur og incitament for at tiltrække ledige til et kommende projekt.

Markedsføring blandt virksomheder Markedsføringen af projektet over for virksomhederne i robotindustrien var begrænset. Pro-jektet blev markedsført via et elektronisk nyhedsbrev.

15

Ved udbredelse foreslås det, at øge, systematisere og målrette markedsføring af projektet overfor relevante virksomheder på Fyn. Konkret kan der arbejdes med en markedsføringsstra-tegi, som indeholder markedsføringskanaler, herunder brugen af eksisterende netværk, pres-se, hjemmesider mv. samt hvilke segmenter af virksomheder man vil ramme, hvilket materiale der skal udvikles, hvilket budskab/fortælling det skal indeholde mv. På samme måde som for ledige, kan man også ift. virksomheder overveje at gennemføre en afdækning af, hvad der er afgørende for, om virksomheder vælger at deltage i projektet, for at sikre at et kommende projekt indeholder de rette elementer til at gøre det attraktivt for virk-somheder at deltage. For virksomhederne kan det fx være afgørende for deres deltagelse i projektet, at de har én indgang til projektet (fx via Odense Robotics), og at alle deltagende virksomheder er del af samme klynge eller branche og arbejder for et fælles formål.

Mødet mellem virksomheder og ledige Erfaringsopsamlingen viser, at både virksomheder og ledige kandidater synes, at det fysiske møde på speeddating-arrangementet fungerede godt. Match mellem en virksomhed og en ledig afhænger også af andre faktorer end de faglige kvali-fikationer fx personlighed og kemi mellem leder og medarbejder. Ved udbredelse af projektet til hele Fyn kan det overvejes at bibeholde dette speeddating setup eller alternativt udvikle andre muligheder for, at deltagerne kan mødes fysisk – i et kortere tidsrum – for at afklare, om der er et match. Det foreslås dog, at fokus på de lediges forberedelse inden mødet styrkes. Det kan overvejes

At der udarbejdes en tjekliste, som jobcentrene kan udlevere til den ledige med forbe-redelsespunkter inden speeddating samtalen, fx at borgeren skal researche på virk-somheden mv.

At CV sparring fra jobcenteret gøres obligatorisk for de ledige fx som et integreret til-bud i projektet.

At der tilbydes konkret sparring til afvikling af den korte samtale med virksomheden fx kort ’salgstale’ inkl. relevante erfaringer mv.

16

7. Bilag 1: Kompetencekatalog Nedenstående billede viser kompetencekataloget, som blev udarbejdet af OR/UF (Odense Robotics / Udvikling Fyn) og som blev anvendt til at lave en segmentering af virksomhederne.

Vir

kso

m-

he

d 1

Vir

kso

mh

ed

2

Vir

k-

som

-he

d 3

Vir

kso

m-

hed

4V

irks

omhe

d 5

Vir

k-

som

-he

d 6

Vir

kso

mh

ed

7V

irks

om

-he

d 8

Vir

kso

m-

hed

9

Væ

rktø

jskend

skab

XX

XX

XX

XX

X9

Hån

dvæ

rktø

j/m

åle

værk

tøj f

.eks

. Am

pere

met

er m

m. (

tilp

asse

t ku

rsus

!)

Mo

nta

ge

tek

nik

XX

XX

XX

XX

8Sa

mle

tek

nik

/ræ

kkef

ølg

e f.

eks.

Pak

nin

ger,

O r

inge

, sp

æn

des

kive

r, k

ryd

ssp

æn

din

g (t

ilpas

set

kurs

us!

)

EL

fo

rstå

els

eX

XX

X4

Kan

væ

re E

L in

tro

(AM

U 4

46

48

og

44

64

9) 2

X5

dag

e

L-A

US

kurs

us

XX

XX

X5

Lovp

ligti

g i f

orho

ld t

il ar

bejd

e på

idri

ftsa

tte

anlæ

g m

ed e

ller u

den

spæ

ndin

g (A

MU

475

43) 2

dag

e

Tru

ck K

urs

us

XX

XX

X5

Cert

ifika

tkur

sus

(AM

U 4

7592

) 7 d

age

Ep

ox

y/L

im k

urs

us

XX

2P

erso

nlig

sik

kerh

ed v

ed a

rbej

de

med

ep

oxy

og

iso

cyan

ater

(lo

vplig

tig

sikk

erh

edsk

urs

us)

(AM

U 4

39

96

) 2 d

age

Gru

nd

læg

. K

va

lite

t (m

ig til

dig

)X

XX

XX

XX

X8

Fors

tåel

se f

or

afle

ver

ing

og

færd

igm

eld

ing

af e

t p

rod

ukt

/em

ne

som

ska

l eft

erb

earb

ejd

es (t

ilpas

set

kurs

us!

)

KA

NB

AN

/LE

AN

XX

XX

XX

6K

end

skab

og

fors

tåel

se f

or

pla

nlæ

gnin

gssy

stem

er (t

avle

sys

tem

er) (

AM

U 4

39

42

og

47

08

5) 2

X2

dag

e

Gene

rel

IT inds

igt

X1

Kend

skab

til

Mic

roso

ft o

g O

ffice

pakk

e. K

an v

ære

(AM

U 4

5565

) 3 d

age,

sam

t (A

MU

443

71) 2

dag

e

Dig

ita

l Te

gn

ing

slæ

sn

ing

XX

XX

XX

XX

8K

un

ne

nav

iger

e i C

ad t

egn

inge

r p

å en

skæ

rm (i

kke

teg

ne

og

kon

stru

ere)

Kan

væ

re (

AM

U 3

25

76

tilp

asse

t) 5

dag

e

Te

gn

ing

sfo

rstå

els

e 2

D /

3D

/ IS

OX

XX

XX

XX

7G

run

dlæ

ggen

de

teg

nin

gsfo

rstå

else

/ K

an v

ære

(A

MU

32

57

6 s

amt

45

09

3 t

ilpas

set)

2x5

dag

e

Dia

gra

mlæ

snin

g/f

ors

tåels

eX

XX

XX

X6

El o

g rø

r di

agra

m G

rund

lægg

ende

Kan

væ

re (A

MU

446

48 o

g 44

649

tilp

asse

t) 2

X5 d

age

ES

D k

urs

us

XX

X3

”Ele

ctro

Stat

ic D

isch

arge

” (U

ndgå

ska

der

på e

lekt

roni

ske

kom

pone

nter

) (A

MU

439

23) 2

dag

e

Pn

eu

ma

tik

XX

XX

X5

Kan

væ

re f

ra F

ejl 1

(AM

U 4

46

50

) 5 d

age

PL

CX

XX

XX

5K

an v

ære

fra

fejl

1-2

-3-4

(A

MU

44

64

7, 4

46

52

, 44

65

4, 4

46

55

, 44

65

6, 4

46

57

) Sam

let

30

dag

e

PLC

på H

øjt p

lan

XX

2P

rogr

amm

ør

ex. H

os

EAL

HM

IX

X2

Kend

skab

til

Betj

enin

gspa

nele

r (A

MU

446

43) 5

dag

e

Mo

me

nts

pæ

nd

ing

XX

X3

Ken

dsk

ab o

g fo

rstå

else

fo

r vi

gtig

hed

en a

f ko

rrek

t ti

lsp

æn

din

g/kr

aft

hvo

r m

ed b

olt

e o

g sk

ruer

sp

æn

des

(tilp

asse

t ku

rsu

s!)

Ro

bo

t p

rog

ram

me

rin

gX

XX

3B

asis

pro

gram

mer

ing

af f.

eks.

UR

(A

MU

47

90

4) 5

dag

e

Fejlf

indin

g 1

-2-3

-4X

XX

X4

Krav

til

over

bygn

ing

på fa

glæ

rt u

ddan

nels

e (A

MU

446

47, 4

4652

, 446

54, 4

4655

, 446

56, 4

4657

) Sam

let

30 d

age

Lag

er/

logis

tik f

ors

tåels

eX

1Fo

rstå

else

for

ind

-og

uds

kriv

ning

af v

arer

fra

lage

r (A

MU

439

43) 2

dag

e

Ro

bo

t in

teg

rerin

g

XX

XX

X5

Gru

nd

lægg

end

e fo

rstå

else

fo

r sa

mar

bej

de

med

ro

bo

tter

i en

pro

du

ktio

n (A

MU

46

65

7) 3

dag

e

Sv

ejs

nin

g o

g s

ve

jse

tek

nik

X1

Pra

ktis

k/Te

ore

tisk

ove

rbyg

nin

g p

å en

fagl

ig u

dd

ann

else

via

AM

U k

urs

er e

ller

tek

nik

eru

dd

ann

else

13

13

10

13

14

14

10

11

5