k Ø b en h av n s univ e rs it...
TRANSCRIPT
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T
LEDELSE OG KOMMUNIKATION
KAREN BLIXENS PLADS 8
2300 KØBENHAVN S.
MOB +45 51301728
REF: DVH
Akademisk Råd
Ordinært møde
M Ø D E I N D K A L D E L S E 29. MAJ 2017
Forum Akademisk Råd
Mødedato Tirsdag den 6. juni kl. 9.00-10.00
Sted 15.B.0.07
Dagsorden
1. Godkendelse af dagsorden
2. Den økonomiske situation
3. Prisopgaver: Status (bilag 1)
4. Indstilling af æresdoktorer til Rektor (lukket punkt)
5. Fusionsaftale mellem INSS og NFI: Orientering (bilag 2)
6. Implementering af undervisningsportfolio: Orientering (bilag 3, 4)
7. Evt.
Bilag
Bilag 1: Sagsnotatet Prisopgaver – status, Ledelse og
Kommunikation, Det Humanistiske Fakultet (KU), 29. maj 2017
Bilag 2: Sagsnotatet Fusion af Nordisk Forskningsinstitut og
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Det Humanistiske
Fakultet, Københavns Universitet, dekan Ulf Hedetoft, 16. maj
2017
Bilag 3: Rapport om Implementering af undervisningsportfolio på
HUM – Indstilling, Ledelse og Kommunikation, Det
Humanistiske Fakultet (KU), 17. maj 2017
Bilag 4: Sagsnotatet Implementering af undervisningsportfolio på
HUM, Projektgruppen, Det Humanistiske Fakultet (KU), 17. maj
2017
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T
LEDELSE OG KOMMUNIKATION
KAREN BLIXENS PLADS 8
2300 KØBENHAVN S.
MOB +45 51301728
REF: DVH
Akademisk Råd
S A G S N O T A T 29. MAJ 2017
Vedr. Prisopgaver: Status
Sagsbehandler
Dorthe Vejen Hansen
Baggrund
Københavns Universitet belønner hvert år de bedste prisopgavebesvarelser
med guld- eller sølvmedaljer. Promoveringen af medaljetagerne sker ved
universitetets årsfest. Den forfatter, som belønnes med guld- eller
sølvmedalje, modtager tillige henholdsvis 5.000 og 2.500 kr. samt et
rejselegat fra Direktør Ib Henriksens Fond.
Universitetets hjemmel til at udskrive prisopgaver findes i Bekendtgørelse
om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendt-
gørelsen), hvori der blandt andet står:
§ 25. Universitetet kan fastsætte regler om udskrivning og
konvertering af prisopgaver.
Stk.2. Universitetet kan for den enkelte uddannelse fastsætte,
at en prisopgave kan konverteres til et speciale. En
prisopgave, der har fået guldmedalje, konverteres til
karakteren 12.
Universitetets udfyldende bestemmelser findes i Københavns Universitets
regler om prisopgaver (vedlagt).
SIDE 2 AF 3 Status
På Det Humanistiske Fakultet varetages sagsbehandlingen af Uddannelse og
Studerende ved kontorfuldmægtig Bente Anette Sørensen. Denne oplyser
følgende:
Indleverede prisopgaver i perioden 2013-2015
2013: 3 besvarelser
2014: 5 besvarelser
2015: 4 besvarelser
Prisopgaver 2016 udskrevet ved årsfesten medio november 2015
Der blev udskrevet 31 prisopgavespørgsmål på HUM
Der indleveredes primo januar 2016 tre (3) prisopgaver.
En opgave tildeltes guldmedalje, og en opgave tildeltes
sølvmedalje. Den tredje opgave opnåede ingen
belønning.
Promoveringen sker ved universitetets årsfest i
november 2017.
Prisopgaver 2017 udskrevet ved årsfesten medio november 2016
Der blev udskrevet 27 prisopgavespørgsmål på HUM
Besvarelser skal være fakultetet i hænde senest den 15.
januar 2018 kl. 12.00
Tildeling af medaljer finder sted ved årsfesten den 16.
november 2018.
Udskrivning af prisopgaver 2018
Udskrivningen sker officielt ved årsfesten i november
2017
Forslag til prisopgavespørgsmål skal være Uddannelse
og Studerende i hænde senest den 14. juni 2017
Akademisk Råd vil efterfølgende blive skriftligt hørt om
de foreslåede prisopgavespørgsmål
SIDE 3 AF 3 De af Akademisk Råd godkendte prisopgavespørgsmål
fremsendes senest den 29. september 2017 til KU-
sekretariatet.
Besvarelser skal være fakultetet i hænde i januar
2019 og belønnes ved årsfesten i november 2019.
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
Københavns Universitets regler om
prisopgaver
I henhold til bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur
ved universitetsuddannelser § 25, stk. 1 har Københavns Universitet 31. ok-
tober 2012 fastsat følgende regler.
Udskrivningen af prisopgaver
§ 1. Københavns Universitet udskriver hvert år et antal prisopgaver ved
hvert fakultet.
§ 2. Dekanerne sørger for, at der udskrives prisopgaver inden for fakul-
teternes respektive fagområder. Det akademiske råd afgør, hvilke opgaver
der skal udskrives. Det akademiske råd kan delegere denne beføjelse til et
udvalg. Fakulteterne kan i samarbejde udskrive opgaver, som går på tværs. I
så fald aftales det, hvilket fakultet der varetager bedømmelsen.
Stk. 2. Opgaverne bør give mulighed for besvarelser fra en forholdsvis
bred kreds.
Stk. 3. Opgaveteksterne sendes inden 1. oktober til rektor, der sørger for
en samlet udskrivning i forbindelse med universitetets årsfest i november.
Stk. 4. I forbindelse med offentliggørelsen oplyses der om, at interesserede
kan få udpeget en vejleder ved henvendelse til dekanen for det pågældende
fakultet.
SIDE 2 AF 7 Besvarelsen af prisopgaver
§ 3. Prisopgavebesvarelser kan indleveres af personer, som er under
universitetsuddannelse eller har afsluttet universitetsuddannelsen indenfor
de seneste 3 år. Forfatteren må ikke ved indleveringen være ansat som ad-
junkt, lektor, professor eller i en tilsvarende stilling ved et universitet.
Stk. 2. En besvarelse kan have indtil tre forfattere. Såfremt en besvarelse
har mere end én forfatter, skal hver enkelt forfatters andel i besvarelsen
kunne udskilles.
§ 4. Besvarelser skal affattes på dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk eller
fransk. Besvarelser af opgaver i klassisk filologi kan affattes på latin. Deka-
nen kan tillade anvendelse af et andet sprog.
Stk. 2. Alle besvarelser skal have resumeer på dansk og engelsk.
§ 5. Besvarelsen afleveres i fem eksemplarer til det fakultet, der har ud-
skrevet opgaven.
Stk. 2. Såfremt besvarelsens titel har en anden formulering end pris-
spørgsmålet, skal det oplyses, hvilket prisspørgsmål der er besvaret.
Stk. 3. Besvarelsen skal vedlægges en af forfatteren underskreven erklæ-
ring med oplysning om forfatterens fulde navn, stilling, bopæl, CPR-
nummer, akademiske grader samt tidspunktet og stedet for erhvervelsen af
disse. Forfatteren kan vedlægge disse oplysninger i en lukket kuvert med
angivelse af, at kuverten kun må åbnes, når bedømmelsesudvalget har ind-
stillet, at besvarelsen tildeles guld- eller sølvmedalje. Såfremt forfatteren
ønsker at foretage ændringer i afhandlingen efter bedømmelsen, men før of-
fentliggørelsen, af de i § 11, stk. 2, nævnte grunde, skal dette oplyses i er-
klæringen.
Stk. 4. Såfremt besvarelsen har mere end én forfatter, jfr. § 3, stk. 2, skal
det af en vedlagt erklæring fremgå, hvilke dele den enkelte forfatter har
skrevet.
Stk. 5. En afhandling, der tidligere er blevet bedømt på et universitet, kan
ikke indleveres som besvarelse. Såfremt besvarelsen indeholder dele af et
tidligere bedømt arbejde i uændret eller omarbejdet form, skal der vedlæg-
ges en redegørelse herfor.
§ 6. Besvarelser skal indleveres til fakultetet inden kl. 12.00 den 15. ja-
nuar i det næstfølgende kalenderår, medmindre der i opgaven er angivet en
SIDE 3 AF 7 anden frist. Er den 15. januar ikke en almindelig arbejdsdag, er fristen kl.
12.00 den følgende almindelige arbejdsdag.
Stk. 2. Dekanen kan, når der foreligger særlige omstændigheder, beslutte,
at en besvarelse tages under bedømmelse, selv om den indleveres senere.
Bedømmelsen
§ 7. Fakultetets akademiske råd nedsætter et bedømmelsesudvalg med
to medlemmer. Det ene medlem skal være professor eller lektor eller have
tilsvarende kvalifikationer; dette medlem er formand for bedømmelsesud-
valget. Det andet medlem skal opfylde betingelserne for at kunne udpeges
som censor ved fakultetet.
Stk. 2. Såfremt der i udvalget ikke er enighed om bedømmelsen, kan det
akademiske råd udvide udvalget med yderligere ét medlem med kvalifikati-
oner som nævnt i stk. 1, 2. pkt.
§ 8. Bedømmelsesudvalget afgiver en skriftlig, motiveret indstilling til
det akademiske råd om tildeling af guldmedalje, tildeling af sølvmedalje el-
ler ingen tildeling af medalje til de enkelte forfattere. Er der uenighed, afgi-
ver hvert udvalgsmedlem sin indstilling.
Stk. 2. Forfatteren høres over indstillingen inden behandlingen i det aka-
demiske råd.
Stk. 3. Det akademiske råd træffer afgørelsen.
Stk. 4. Fakultetet meddeler afgørelsen til rektor inden 1. juli.
§ 9. Guldmedalje tildeles, når emnet er beskrevet dækkende og selv-
stændigt, med fuld forståelse af problemerne, med et godt overblik og på en
måde, der vidner om videnskabelig modenhed. Sølvmedalje gives, når af-
handlingen ikke fuldt ud opfylder disse krav, men afhandlingen dog viser
den pågældendes videnskabelige evner og en særdeles god forståelse for
problemerne samt giver en udmærket og selvstændig fremstilling af emnet.
Stk. 2. Såfremt en forfatter til en afhandling med flere forfattere skal tilde-
les en medalje, skal såvel den samlede afhandling som den pågældende for-
fatters bidrag isoleret set, jfr. § 3, stk. 2, opfylde kravene.
SIDE 4 AF 7 Stk. 3. Medaljerne har på aversen Pallas Athene og på reversen teksten
"Ingenio et studio" omgivet af en laurbærkrans.
Stk. 4. Forfattere, der får tildelt en medalje, får desuden et diplom samt et
beløb, hvis størrelse fastsættes af rektor.
§ 10. Promoveringen sker ved universitets årsfest.
Offentliggørelsen og arkiveringen
§ 11. Besvarelser, der belønnes med guld- eller sølvmedalje, skal gøres
offentligt tilgængelige gennem universitetets aflevering af et eksemplar til
Det Kongelige Bibliotek.
Stk. 2. Inden offentliggørelsen kan forfatteren foretage ændringer, som er
nødvendige for at undgå krænkelser af enkeltpersoners privatliv, jfr. herved
§ 5, stk. 3, og § 12.
§ 12. Såfremt en forfatter offentliggør en afhandling, der er belønnet med
guldmedalje eller sølvmedalje, og oplyser om tildelingen af prisen, skal for-
fatteren samtidig orientere om eventuelle ændringer og tilføjelser i teksten.
§ 13. Besvarelser, indstillinger og referater opbevares og behandles efter
de almindelige regler om universitetets arkivalier.
Meritoverførsel
§ 14. En studerende, der har fået tildelt guldmedalje, kan meritoverføre,
således at besvarelsen bliver godkendt som speciale med karakteren 12. En
sølvmedalje, der indleveres som speciale skal karakterbedømmes konkret.
Stk. 2. Samtidig med indleveringen til bedømmelse som prisopgave eller
senere kan besvarelsen indleveres til bedømmelse som speciale eller afløs-
ningsopgave.
Stk. 3. Beslutninger om godkendelse som speciale træffes af studieleder og
forudsætter at opgavens emne ligger indenfor det formål, der i uddannelses-
bekendtgørelsen og i studieordningen er fastlagt for den aktuelle kandidat-
uddannelse.
SIDE 5 AF 7
Ikrafttræden
§ 15. Disse regler træder i kraft 1. november 2012.
Københavns Universitet, den 31. oktober 2012
………………………………………….
Ralf Hemmingsen, rektor
Vejledning om prisopgaver
§ 1 om udskrivningen af prisopgaver svarer indholdsmæssigt til den tidlige-
re § 1, stk. 1, men med den forskel, at det er universitetet, ikke fakultetet,
der formelt set udskriver opgaverne. At det er universitetets hædersbevis-
ning fremgår af, at den udlyses af rektor og uddeles på årsfesten.
Det er fakultetets afgørelse, hvor mange prisopgaver der skal udskrives.
§ 1 kræver, at der udskrives prisopgaver på alle fakulteter. Det er dekanen,
der skal sørge for, at der bliver stillet et antal opgaver. Det er også dekanen,
der fastlægger proceduren for udfindelsen af forslag. Det akademiske råd
træffer beslutning om, hvilke prisopgaver der skal udskrives.
I de tidligere regler fandtes en bestemmelse om medarbejdernes pligt til at
fremkomme med forslag; i de nuværende er bestemmelsen udeladt som
overflødig. Denne arbejdsopgave er ligestillet med de videnskabelige med-
arbejderes andre opgaver.
Det skal tilstræbes, at de udskrevne opgaver ikke er så specielle, at de reelt
udskrives til en enkelt person, jfr. § 2, stk. 2.
I opslaget kan der angives en senere frist end den normale, jfr. § 6, stk. 1, 1.
pkt., f.eks. hvis besvarelsen af opgaven forudsætter en omfattende indsam-
ling af data.
SIDE 6 AF 7 Vejlederens pligter er af begrænset omfang, eftersom opgavebesvarelsen
skal vise besvarerens selvstændighed.
Der er ingen begrænsninger i den almindelige indleveringsadgang for speci-
alestuderende eller ph.d.-studerende, jfr. § 3. Det vil være naturligt at udpe-
ge sådanne personers almindelige vejleder til at dække også denne vejled-
ning.
§ 5 indeholder forskellige regler, som vedrører modtagelsen af afhandlingen
og afhandlingens ydre form. Såfremt en person vælger at aflevere anonymt,
kan indstillingen ikke sendes til høring efter § 8, stk. 2, hvis indstillingen
går ud på, at den pågældende hverken skal tildeles guld- eller sølvmedalje.
Den tidligere regel om kvittering for modtagelsen er udeladt som overflødig.
Det er en del af almindelig administration at kvittere for modtagelsen med
angivelse af modtagelsestidspunktet.
Antallet af eksemplarer er ændret fra to til fem.
§ 6 indeholder reglerne om indleveringstidspunktet.
De tidligere reglers forbud mod offentliggørelse af besvarelsen, før bedøm-
melsen har fundet sted, er udeladt som uhensigtsmæssig.
§ 9 indeholder kriterierne for tildeling af guldmedalje m.m.
§ 11 indfører en pligt til offentlig tilgængelighed og er dermed videregående
end de tidligere regler. Hvis en afhandling ikke kan offentliggøres med re-
spekt af hensynet til forsøgspersoners privatliv m.m., reguleres offentliggø-
relsen af stk. 2.
§ 12 indfører en pligt til at redegøre for ændringer i afhandlingen, hvis det
oplyses, at afhandlingen er belønnet med guldmedalje eller sølvmedalje.
Overtrædelse må formentlig betragtes som videnskabelig uhæderlighed og
dermed som undergivet de derom gældende regler.
§ 14 regulerer nogle spørgsmål i forbindelse med meritoverførsel.
Bestemmelsen i stk. 1 har hjemmel i eksamensbekendtgørelsens § 25, stk. 2.
Reglen må også gælde, når guldmedaljen er opnået på et andet dansk uni-
versitet.
SIDE 7 AF 7 De almindelige regler om bedømmelse af specialer m.m. skal anvendes. Det
er dog forudsat, at eventuelle almindelige regler om maksimering af sidetal
ikke gælder i disse tilfælde.
Hvis besvarelsen sideløbende skal bedømmes som speciale eller afløsnings-
opgave, foretages bedømmelsen af det samme bedømmelsesudvalg. Hvis
besvarelsen senere indleveres til en sådan bedømmelse, kan det samme be-
dømmelsesudvalg nedsættes. Karaktergivningen skal ikke afvente behand-
lingen af indstillingen om tildeling af medalje.
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T
KAREN BLIXENS PLADS 8
2300 KØBENHAVN S
hum.ku.dk
REF: DEKAN ULF HEDETOFT
S A G S N O T A T 16. MAJ 2017
Vedr.: Fusion af Nordisk Forskningsinstitut og Institut for Nordiske
Studier og Sprogvidenskab,
Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet
1. Beslutning om og rationale bag fusionen
Med henblik på at opnå størst mulig faglig synergi og optimal udnyttelse af
især administrative resurser er der på Det Humanistiske Fakultet truffet
beslutning om at fusionere Nordisk Forskningsinstitut (NFI) og Institut for
Nordiske Studier og Sprogvidenskab (INSS) pr. 1. september 2017.
Fusionen er begrundet i den tætte faglige sammenhæng mellem de to
naboinstitutter. Der bliver tale om Danmarks største nordiske institut som
vil rumme førende forskning inden for nordiske sprog, sprogvidenskab,
sprogteknologi, litteratur og kultur, fra oldtiden til i dag. Det nye institut vil
ud over de tre kerneopgaver, uddannelse, forskning og formidling, rumme
en fjerde opgave nemlig: national og nordisk kulturarvsforvaltning og –
udvikling.
Desuden indgår fusionen som et element i Fakultetets rammeplan om
besparelser for den kommende fem-årsperiode, og der er i lighed med andre
områder på Fakultetet udpeget en række besparelsesmuligheder og sat mål
for i hvilket omfang og hvornår disse besparelser skal realiseres.
SIDE 2 AF 4 Siden beslutningen om fusion blev truffet i efteråret 2016, har syv
fusionsgrupper med bred repræsentation fra de to fusionerende institutter
yderligere kvalificeret rationalet bag fusionen med en række anbefalinger og
bruttolister inden for temaer som administration, institutnavn, fysisk
placering, forskning og uddannelse. Disse indgår som bilag til denne aftale.
2. Institutnavn efter fusionen
Efter anbefaling fra en bredt sammensat fusionsnavnegruppe har de to
fusionerende institutter besluttet at bibeholde det ene institutnavn: Institut
for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, men at ændre forkortelsen fra
INSS til NorS. Kriterierne for valget af navn har været repræsentation af
fagligheder, mundrethed, længde, egnet forkortelse og hensyn til etablerede
brands.
3. Fysisk placering
Det ny Institut, NorS, vil også i fremtiden være at finde i bygning 27 og 22,
men efter anbefaling fra den nedsatte arbejdsgruppe om placering og
fortætning fraflyttes etage 4 og 5 i bygning 27 pr. 1.sept 2018, med
tilsvarende fortætning i begge bygninger. Det sker bl.a. for at opnå en
besparelse i arealbeskatning og en besparelse ved udlejning til anden side.
Ved arealreduktioner i bygning 27, der fører til udlejning til anden side,
nedbringes reduktionen af fakultetsbevillingen tilsvarende.
4. Ledelse og organisation
Institutledelsen på NorS vil bestå af fire medlemmer, nemlig en
Institutleder, en viceinstitutleder, en studieleder og en institutadministrator.
Instituttet vil fungere som et enhedsinstitut med en samlet administration.
Instituttet vil være organiseret i forskningscentre og –grupper med
forskningsledere. Undervisningen organiseres gennem lærergrupper
tilknyttet instituttets uddannelser der hver har sin fagkoordinator.
De eksisterende afdelinger på NFI videreføres som forskningscentre/-
grupper.
I forbindelse med fusionen skal der i løbet af efteråret 2017 udarbejdes
funktionsbeskrivelser for lederne af forskercentre og grupper, samt for
fagkoordinatorer. Desuden skal betingelserne for at oprette og drive
forskningsgrupper og –centre præciseres.
Som noget nyt nedsættes et Koordineringsudvalg der mødes regelmæssigt
med institutlederen som formand og 10 – 12 medlemmer der repræsenterer
Instituttets faglige områder. Dette sker for at sikre gode
SIDE 3 AF 4 kommunikationsveje og mindske afstande mellem medarbejdere og ledelse
på det ny store institut.
5. Fagligt samarbejde og integration
De nedsatte fusionsgrupper har fremsendt (vedlagte) forslag til integration
og samarbejde på henholdsvis forsknings-, undervisnings- og
biblioteksområdet.
Der er for forskningsområdet udpeget både konkrete samarbejdsmuligheder
og virkemidler på en række nærmere definerede områder, og der er stor
villighed fra medarbejderne til at indgå heri. Undervisningssamarbejdet
bliver nyreguleret gennem den vedlagte aftale om undervisningsforpligtelse
for nuværende NFI-ansatte ved det ny institut, som er godkendt af den
fælles ledelse og Dekanen.
Endelig er der fra gruppen om Biblioteker og Samlinger i god
overensstemmelse med Fakultetets ”Biblioteksgruppe” peget på nødvendige
pladsreduktioner gennem digitalisering samt opstillede prioriterede ønsker
til videreførsel af instituttets samlinger og studiemiljø på bibliotekerne.
Disse ønsker og prioriteringer opfyldes så langt det er økonomisk muligt.
6. Økonomi og administration
Rammerne for det fusionerede instituts økonomi er fastlagt gennem
fakultetsbeslutning jf. direktionsreferat af 13. september 2016 og gennem
den gældende budgetmodel.
Instituttet opererer med tre typer indtægter og dermed også tre typer
udgifter: ordinær virksomhed, eksternt finansieret virksomhed samt
aktiviteter finansieret af en fakultetsbevilling.
Af resursemæssige grunde er det efter forslag fra fusionsgruppen for
administration og økonomi planlagt at beholde den nuværende
stednummerstruktur i en periode. Dette sker også af hensyn til behovet for at
dokumentere anvendelsen af basisbevillingen fra Fakultetet samt levere
oplysninger af relevans for budgetmodellen, der stadig undtager visse dele
af det ny institut for beskatning.
Den nye institutadministration vil som hidtil blive organiseret i enheder, og
forslag om implementering er udarbejdet.
7. Repræsentation i råd, udvalg, nævn m.m.
Der er på Fakultetet udarbejdet et udkast til udfyldning af og tidsplan for
repræsentationen i råd, udvalg, nævn m.m. Dette er vedlagt som bilag 7.
SIDE 4 AF 4 Den endelige repræsentation vil med udgangspunkt heri blive fastlagt internt
på instituttet.
Mvh
Ulf Hedetoft, dekan
Bilag:
1: Indstilling af nyt institutnavn fra arbejdsgruppen
2: Anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. fortætning
3: Bruttoliste over muligheder for forskningssamarbejder og virkemidler
4: Notat vedr. undervisningsforpligtelse
5: Arbejdsgruppens anbefalinger biblioteker og samlinger
6: Arbejdsgruppens anbefalinger vedr. økonomi
7: Råd og udvalg
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T
LEDELSE & KOMMUNIKATION
KAREN BLIXENS PLADS 8
2300 KØBENHAVN S.
DIR 24481262
hum.ku.dk
REF: JHE
Afdelingschef
Jesper Hede
Mødeforum Direktionen
I N D S T I L L I N G 17. MAJ 2017
Sag Rapport om Implementering af
undervisningsportfolio på HUM
Sagstype
Beslutning Drøftelse Orientering Høring
Indstilling
Hermed fremsættes til godkendelse den endelig rapport om Implementering
af undervisningsportfolio på HUM. I forhold til den tidligere direktionsdrøf-
telse er der kun en væsentlig rettelse i rapporten.
Rettelsen angår punkt 4 (Forslag til kriterier for indhold i og anvendelse af
portfolio samt definition af krav til forskellige undervisergrupper).
Ved høringen i direktionen blev det påpeget, at portfolio ikke bør være for-
trolig. Ved høringen i Akademisk Råd blev det påpeget, at MUS må og skal
være fortrolig. For at balancere disse to synspunkter foreslås det nu i punkt
4, at en ‘udviklingsportfolio’ inddrages i MUS, men gøres tilgængelig for
relevante medarbejdere (fx studieledere) efterfølgende.
Direktionsmøde 23. maj 2017
Pkt. 5
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T
INSTITUT FOR TVÆRKULTURELLE
OG REGIONALE STUDIER
KAREN BLIXENS VEJ 4
2300 KØBENHAVN S
tors.ku.dk
REF: AH
Direktionsmøde 23. maj 2017 – pkt. 5
S A G S N O T A T 17. MAJ 20177
Vedr. Implementering af undervisningsportfolio på HUM
Sagsbehandler:
Projektgruppen
Præambel
KU’s ledelse (LT) har besluttet, at universitetets fastansatte undervisere fra
2018 skal etablere og vedligeholde undervisningsportfolier (UP) for at sikre
en mere ligelig vægtning af undervisning og forskning.
Projektgruppens anbefalinger
Projektgruppen foreslår i nedenstående, at en undervisningsportfolio ses
som bestående af to dele: en udviklingsportfolio, som anvendes i forbindelse
med den årlige MUS, og en dokumentationsportfolio, som anvendes i
forbindelse med ansættelse i stillinger, som inkluderer undervisning.
Derudover anbefaler projektgruppen at:
deltagelse i workshops og andre kurser angående
undervisningsportfolio tilbydes alle VIP, både fuldtids- og
deltidsansatte.
der udarbejdes vejledninger til brug for bedømmelsesudvalg og
MUS, til brug for implementeringen af UP-konceptet.
link til vejledning til dokumentations-UP indsættes i alle
stillingsopslag
udfyldte eksempler på udviklings- og dokumentationsportfolio
uploades på underviserportalen
SIDE 2 AF 9 der afsættes midler til kursusudvikling, for at give underviserne
incitament til undervisningsudvikling
Anbefalingerne er uddybet i de nedenstående punkter.
Formål med undervisningsportfolio
Ifølge LT skal undervisningsportfolien tjene til:
”at sætte fokus på undervisernes pædagogiske kompetencer og på
vægtningen af undervisningskvalifikationer i ansættelses- og
udviklingssammenhæng med det formål at understøtte høj kvalitet i
uddannelserne og fremme en mere ligelig vægtning af forskning og
undervisning på KU” (Bilag 1, slide 2)
LT har godkendt den pædagogiske kompetenceprofil, samt koncept for
undervisningsportfolier. Disse er tilgængelige på underviserportalen. Det
fremgår af dette materiale, at undervisningsportfolio bør have til formål at
støtte den enkelte undervisers betragtninger over nuværende og fremtidig
undervisning og arbejde med undervisningsudvikling. Dels i forbindelse
med MUS, hvor refleksioner i forhold til såvel rammesættende forhold for
undervisning, samt ønsker for videreudvikling af undervisning kan foregå.
Dels i forhold til ansættelser, hvor det siden 2011 har været obligatorisk at
anvende UP til ansøgninger på adjunkt-, lektor- og professorniveau.
Arbejdet med en individuelt undervisningsportfolio (UP) påbegyndes i løbet
af 2017, og UP skal indgå i MUS fra 2018, jfr. LT’s beslutning af 5. oktober
2016. Fakulteterne er ansvarlige for at udarbejde lokale implementerings-
planer, som indleveres senest 1. juni 2017, efter forinden at have været til
høring i SSK, AR, FSU, HR og godkendt af direktionen.
Dekanatet har, i samarbejde med direktionen og Akademisk Råd, nedsat en
projektgruppe med det formål at udarbejde en implementeringsplan for,
hvordan UP skal anvendes på det Humanistiske Fakultet.
Projektgruppen består af følgende medlemmer:
o Ledelsesrepræsentanter: Studieleder Annika Hvithamar (ToRS)
(formand) og studieleder Signe Mellemgaard (SAXO)
o Repræsentant for TEACH: Centerleder Anne Holmen
o Repræsentant for HR: Personalechef Hanne Møller
o Repræsentant for U&S: Merete Dirac Reuss
o VIP-repræsentanter udpeget af Akademisk Råd: Lektor Brian Arly
Jacobsen (ToRS) og professor Isak Winkel Holm (IKK).
SIDE 3 AF 9 Projektgruppen har holdt tre møder (14. marts, 4. april og 18. april 2017),
hvor følgende implementeringsplan er udarbejdet forud for høringen i
Direktionen og relevante råd og nævn. Derudover har projektgruppen holdt
et afsluttende møde tirsdag d. 16. maj 2017, hvor høringerne er blevet
diskuteret og dokumentet tilpasset.
Projektgruppens anbefalinger i forhold til kommissorium
Det har været væsentligt for projektgruppens arbejde, at indførelsen af UP
ikke skal føre til et unødigt ressourceforbrug. Det skal gøres så enkelt og
meningsfuldt som muligt til gavn for den enkelte VIP og uddannelserne.
Projektgruppen finder i øvrigt, at UPs formål ikke bør være kontrol af den
enkelte medarbejders undervisning.
I forbindelse med udvalgsarbejdet har udvalget undersøgt udbredelsen af
portfolio på andre danske universiteter. På et af universiteterne har der i
flere år været krav om obligatorisk UP for alle undervisere, og på dette
universitet har man følgelig betydelig erfaring med UP. Her er det
institutlederne, som har pligt til at inddrage UP i forbindelse med MUS,
herunder følge op på eventuelle handleplaner for pædagogisk
kompetenceudvikling. men Der er på dette universitet endnu ikke en
systematisk ekstern opfølgning på, hvordan og i hvilken udstrækning UP
bør bruges af institutlederen i de - fortrolige - MUS. Dette bør være et
opmærksomhedspunkt for implementeringen af UP på HUM. Det har
endvidere været et diskussionspunkt, hvordan en drøftelse af undervisnings-
og uddannelsesudvikling, som traditionelt varetages af studielederne,
frugtbart indgår i en MUS med institutlederne.
Projektgruppen anbefaler, at disse overvejelser drøftes i direktionen.
Derudover har følgende problematikker været drøftet:
At MUS-konceptet, med fokus på den enkelte medarbejders udvikling
kun delvist passer til den fælles kollegiale udfordring, der ligger i at
tilbyde god undervisning. En løsning kunne være at tage
undervisningsudvikling op til GRUS, og på tværs af uddannelsesgrupper.
At CURIS i sin nuværende form ikke understøtter dokumentations–
portfolio, men at det, når det bliver muligt, rejser spørgsmålet om, i
hvilken grad en dokumentationsportfolio er fortrolig. En løsning kunne
være, at underviseren selv afgør, hvilken del af UP der er offentlig (i
lighed med indberetning af forskningsaktiviteter).
At implementering af UP kræver opfølgning, for at konceptet forbliver
kendt af alle undervisere. En løsning kan være, at konceptet bliver drøftet
på et fast årligt punkt på direktionsmøder.
SIDE 4 AF 9 At undervisningsspørgsmål ofte drøftes i studielederregi, hvorfor
udvalget foreslår, at institutleder forud for MUS drøfter aktuelle
uddannelsesstrategiske spørgsmål med studielederen.
At kendskabet til fakultetets vejledning om UP i forbindelse med
ansøgninger er ringe, hvorfor denne del af ansøgningsmaterialet fremstår
højst forskelligartet, særligt når andelen af udenlandske ansøgere er høj.
1. Udarbejdelse af implementeringsplan for undervisningsportfolio
Tidspunkt Aktør Handling
25. april 2017 DIR Drøftelse af foreløbig indstilling
fra projektgruppen
Ultimo april - medio maj AR, SSK, FSU, HR Høring af foreløbig indstilling
23. maj 2017 DIR Drøftelse og indstilling til Dekan
1. juni 2017 Dekanatet Indsendelse af
implementeringsplan til US
Forår 2017 HUM, Institutter Information om UP til
medarbejdere på relevante
platforme, herunder
medarbejdermøder
Efterår 2017 TEACH i samarbejde med
KU's andre pædagogiske
centre
Afholdelse af workshops for VIP1
og undervisende TAP
Efterår 2017 TEACH i samarbejde med
KU's andre pædagogiske
centre
Afholdelse af workshops for
institut- og studieledere
Efterår 2017 TEACH i samarbejde med
KU's andre pædagogiske
centre
Afholdelse af workshops for
DVIP og studenterundervisere
Efterår 2018 DIR Statusopfølgning på første MUS-
runde
1 VIP omfatter både forsknings-VIP (herunder ph.d.-studerende og postdocs) og
undervisning-VIP (herunder undervisningsadjunkter og -lektorer).
SIDE 5 AF 9
Projektgruppen anbefaler, at deltagelse i kurser og workshops om UP
tilbydes alle fastsansatte i undervisningsstillinger. Ph.d.-studerende,
postdocs, DVIP og studenterundervisere bør ligeledes tilbydes målrettede
kurser.
Projektgruppen anbefaler, at deltagelse i kurser og workshops er frivillig,
idet registrering af deltagelse vil udgøre en unødig og tung kontrol.
Projektgruppen anbefaler, at UP til MUS formidles i sammenhænge, hvor
de fastansatte allerede er til stede og/eller orienterer sig, fx ved
medarbejderinformationsmøder, medarbejderseminarer, samt i nyhedsbreve
på institut- og fakultetsniveau.
Der udestår dog diskussion og beslutning i direktionen om, hvorvidt
deltagelse af Ph.d.-studerende, postdocs, DVIP og studenterundervisere i
kurser og workshops kan/skal timehonoreres og/eller aftales i forbindelse
med MUS.
2. Udarbejdelse af målrettet informationsmateriale
Projektgruppen anbefaler, at dekanatet i samarbejde med relevante
afdelinger, foruden ovennævnte kurser, udarbejder følgende
informationsmateriale:
Nyhed til HUM-nyt, omhandlende implementering af portfolio,
herunder format for udviklings- og dokumentationsportfolier.
Relevant informationsmateriale til brug for institutternes
informationsmøder med medarbejdere.
Revision af MUS-skemaer, som specifikt nævner
undervisningsdimensionen i udviklingsplanen.
Nyt HUM-skema til undervisningsansatte uden
forskningsforpligtelse.
Instruks til bedømmere i ansættelsesudvalg, som understreger
forpligtigelsen til at vurdere undervisning ligeligt med forskning på
baggrund af UP.
Vejledning på dansk og engelsk i krav til undervisningsportfolio i
forbindelse med stillingsopslag
Vejledning til institutledere om undervisningsportfolioens funktion i
MUS
SIDE 6 AF 9 3. Plan for undervisningstilbud
To af HUM-institutterne, IKK og ToRS har en væsentlig gruppe af ansatte,
som ikke har forskningsforpligtigelse. På IKK har
uddannelseskoordinatoren MUS med disse ansatte, mens det er
studieledelsen på ToRS, som varetager MUS med undervisningsadjunkter
og -lektorer. Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) har
desuden seks sprogkonsulenter, som er fuldtidsundervisere uden
forskningsforpligtelse.
Der undervises allerede i undervisningsportfolier i forbindelse med ph.d.-
uddannelsen og universitetspædagogikum, hvorfor disse grupper ikke
behøver specifikke kurser.
Undervisningstilbud vil omfatte nedenstående, alle varetaget af TEACH i
samarbejde med KU´s andre pædagogiske centre:
Workshop om undervisningsportfolio, herunder udviklings- og
dokumentationsportfolier til MUS for VIP og TAP.
Workshop om undervisningsportfolio, herunder udviklingsportfolio
til MUS for DVIP og studenterundervisere.
Tværfakultær workshop om udviklingsportfolio til MUS for
institutledere og studieledere
4. Forslag til kriterier for indhold i og anvendelse af portfolio samt
definition af krav til forskellige undervisergrupper
Som ovenfor nævnt anbefaler projektgruppen, at der skelnes mellem en
udviklingsportfolio som inddrages i den årlige MUS, og en
dokumentationsportfolio primært til brug for ansættelse/viderekvalificering.
Begge indgår i den samlede undervisningsportfolio.
De årlige udviklingsportfolier som indgår i den årlige MUS, kvalificerer
dermed dokumentationsportfoliens registrering af undervisningsrelaterede
aktiviteter og meritter. Derved vil den enkelte medarbejder ad åre udvikle en
undervisningsportfolio, som både omfatter de årlige betragtninger over
undervisning og undervisningsrelaterede aktiviteter og den årlige
dokumentation.
Udviklingsportfolio
En udviklingsportfolio anvendes som udgangspunkt for MUS og har til
formål at facilitere samtalen om undervisnings- og uddannelsesudvikling
mellem institutleder og medarbejder. En udviklingsportfolio har et omfang
af 1/2-1 side og bør indeholde
SIDE 7 AF 9 - medarbejderens undervisning, vejledning og andre
undervisningsrelaterede opgaver i det seneste år
- medarbejderens betragtninger i forbindelse med MUS vedrørende
det forløbne års undervisning, ikke mindst angående muligheder og
problemer i forbindelse med undervisningsformer og -formater.
- medarbejderens eventuelle ønsker til pædagogiske kurser, seminarer
o. lign for fagets/instituttets undervisningsmiljø
- medarbejderens input til institutleder i forhold til udvikling af
undervisergruppen, instituttets samlede undervisningslandskab,
mulige (nye) samarbejdsflader og områder, som instituttets ledelse
fremadrettet med fordel kan prioritere for at understøtte den enkelte
medarbejders undervisning.
Medarbejdernes individuelle eller eventuelle personfølsomme overvejelser
over undervisningen hører derimod til i det fortrolige MUS-referat.
Det bemærkes, at da udviklingsportfolio er et vigtigt redskab for
kvalitetsudvikling bør denne være tilgængelig for relevante medarbejdere
(fx studieledere eller fagkoordinatorer). En udviklingsportfolio er således at
betragte som undervisernes årlige betragtninger over deres undervisnings–
aktiviteter og forholdene forbundet hermed.
Dokumentationsportfolio
En dokumentationsportfolio omfatter fx en registrant over afholdte kurser,
(ph.d.- og adjunkt-)vejledning, studieadministration,
universitetspædagogiske kvalifikationsforløb, kollegial supervision,
medvirken til udvikling af nye undervisningsmoduler,
undervisningsmateriale, samarbejde med eksterne samarbejdspartnere,
nominering til/modtagelse af undervisningspriser samt evt. personlige
overvejelser over undervisning og undervisningsudvikling. En
dokumentationsportfolio anvendes primært i forbindelse med ansættelser
eller i forbindelse med kompetenceudvikling.
Projektgruppen finder, at det vil være hensigtsmæssigt at kunne registrere
oplysninger til brug for et dokumentationsportfolio i CURIS - under
forudsætning af at det forudgående afklares, i hvor høj grad sådanne
oplysninger skal være offentligt tilgængelige. For nærværende er der
imidlertid ikke systemunderstøttelse fra Elsevier til at understøtte en sådan
registrant. Udvalg vedrørende registrering af undervisning i PURE med
deltagelse af repræsentanter fra de danske universiteter har i efteråret 2016
udfærdiget en rapport om status, og forventer at udgive endnu en rapport i
SIDE 8 AF 9 løbet af foråret 2017. Indtil der forelægger en systemunderstøttelse, kan de
nævnte oplysninger til en dokumentationsportfolio således ikke registreres i
CURIS.
KU har siden 2011 haft krav om UP i forbindelse med ansøgninger til VIP-
stillinger, som indeholder undervisningsforpligtelser. På KU's jobportal
findes et pædagogisk charter på dansk og fremover også på engelsk. Det er
dog udvalgets erfaring, at kendskabet til denne vejledning ikke er
tilstrækkeligt, hvorfor UP i forbindelse med ansættelser er højst
forskelligartet, særligt når andelen af udenlandske ansøgere er høj. Det gør
det svært at sammenligne portfolio i ansættelsessager.
Projektgruppen anbefaler, der udarbejdes en vejledning til
undervisningsportfolio på dansk og engelsk, og at link til denne vejledning
gøres obligatorisk som del af stillingsopslag.
Kurser i dokumentationsportfolio tilbydes i ovenstående kursusrække, og
yngre adjunkter, lektorer og professor har i forbindelse med
universitetspædagogikum og ansættelser allerede nu udarbejdet en
dokumentationsportfolio. Kendskabet til dokumentationsportfolier kan dog
udbredes til andre grupper.
Projektgruppen anbefaler, at der på underviserportalen foruden de
eksisterende templates uploades eksempler på udfyldte portfolio fra HUM.
Projektgruppen anbefaler, at postdocs og deltidsansatte tilbydes kurser i
såvel udviklings- som dokumentationsportfolio.
5. Plan for igangsættelse indeholdende overvejelser om lokal tilpasning
på institutter med særlige undervisergrupper
IKK, TORS og CIP har, som ovenfor nævnt alle en gruppe af medarbejdere
med stor undervisningsforpligtelse og ingen forskningsforpligtelse.
Disse er fastansatte og indgår derfor i den gruppe af medarbejdere, hvor UP
til MUS er obligatorisk (MUS afholdes med studieleder, koordinator eller
centerleder for denne gruppe).
Projektgruppen anbefaler, at der udarbejdes et særskilt MUS-koncept til
denne gruppe, idet det nuværende koncept er rettet mod undervisere med
forskningsforpligtelse.
I den forbindelse anbefales det, at der fremover afsættes midler til
kompensation for pædagogikum/særlige kurser for disse undervisergrupper,
netop fordi disse medarbejdergrupper er fuldtidsundervisere, og derfor bør
kompetenceudvikles i overensstemmelse med deres ansvar for
undervisningen.
SIDE 9 AF 9 6. Anbefalinger til opfølgning på undervisningsportfolio
I ovennævnte erfaringsudveksling med et andet dansk universitet blev det
påpeget, at der er behov for en incitamentsstruktur i forhold til udvikling af
undervisning. Dette kan være i form af tildeling af ressourcer i forbindelse
med udviklingsarbejde (fx samundervisning, midler til udvikling af nye
kurser/uddannelser, udvalgsarbejde, kompetenceudvikling mv.),
information om løntillæg, eller afklaring af, hvordan undervisningsudvikling
er meriterende i forhold til fx professorater.
Projektgruppen anbefaler, at ovennævnte forslag til incitamentsstruktur
særlig i forhold til afsætning af midler til undervisningsudvikling drøftes i
direktionen, men at der på kort sigt afsættes en pulje til udvikling af fx.
værktøjs- og redskabsorienterede kurser.
Derudover anbefaler projektgruppen, at det i instruksen til medlemmer af
bedømmelsesudvalg tydeliggøres, at undervisning og forskning bør vægtes
lige, fx ved at bedømmelsen af en ansøgers undervisningskvalifikationer i
omfang tilnærmelsesvis har samme omfang som bedømmelsen af
forskningsaktiviteter.
Endelig anbefaler projektgruppen at implementering af
undervisningsportfolio får en årlig opfølgning, som et fast punkt på
direktionsmøder, for at konceptet forbliver kendt af alle undervisere.
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T
LEDELSE OG KOMMUNIKATION
KAREN BLIXENS PLADS 8
2300 KØBENHAVN S.
MOB +45 51301728
REF: DVH
Akademisk Råd
Temamøde om besparelsesgrupperne (anden drøftelse)
M Ø D E I N D K A L D E L S E 29. MAJ 2017
Forum Akademisk Råd
Mødedato Tirsdag den 6. juni kl. 10.00-12.00
Sted 15.B. 0.07
Dagsorden
1. Godkendelse af dagsorden
2. Godkendelse af referat af 2. maj 2017 (bilag 1)
3. Direktionens seneste drøftelse af sparekatalog efter behandling i
diverse råd og fora og tiltagenes implementeringskadencer: Fælles
drøftelse (bilag 2, 3, 4)
4. Den videre proces: Orientering
5. Evt.
Bilag
Bilag 1: Mødereferat – udkast (ikke godkendt), Ledelse og Kommunikation,
Det Humanistiske Fakultet (KU), 5. maj 2017
Bilag 2: Sparekatalog medio maj 2017, Ledelse og Kommunikation, Det
Humanistiske Fakultet (KU)
Bilag 3: Markerede ændringer sparekatalog medio maj 2017, Ledelse og
Kommunikation, Det Humanistiske Fakultet (KU)
Bilag 4: Oversigt over tiltagenes implementeringskadencer, Ledelse og
Kommunikation, Det Humanistiske Fakultet (KU) - eftersendes
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T
LEDELSE OG KOMMUNIKATION
KAREN BLIXENS PLADS 8
2300 KØBENHAVN S.
MOB +45 51301728
REF: DVH
Akademisk Råd
Temamøde om besparelsesgrupperne (første drøftelse)
M Ø D E R E F E R A T - U D K A S T ( I K K E G O D K E N D T ) 5. MAJ 2017
Forum Akademisk Råd
Møde afholdt Tirsdag den 2. maj 2017 kl. 10.00-12.00
Sted 15B.0.07
Referent Dorthe Vejen Hansen
Til stede
Dekan Ulf Hedetoft (formand), prodekan for uddannelse Jens Erik Mog-
ensen, prodekan for omverdensrelationer Julie Sommerlund, fakultetsdirek-
tør Kristian Boye Petersen, professor Frans Gregersen, professor Margit
Warburg, professor Isak Winkel Holm, lektor Nan Dahlkild, lektor Nete
Nørgaard Kristensen, lektor Christian Troelsgård, lektor Annette Lassen,
lektor Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen (suppleant for professor Detlef
Siegfried), specialkonsulent Hans Otto Emborg Bünemann (TAP-obser-
vatør, ingen stemmeret), forskningsfuldmægtig Lin Fitje Solvang (TAP-
observatør, ingen stemmeret), kontorfuldmægtig Toke Nordbo (TAP-obser-
vatør, ingen stemmeret), stud. mag. Jonathan Morell, stud. mag. Gustav
Ryberg Smidt, stud. mag. Niklas Zenius Jespersen og stud. mag. Nanna
Fusager Larsen
Afbud
Professor Detlef Siegfried
Gæst Sekretariatschef Jesper Hede
Dagsorden
Ad 1) Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt uden kommentarer.
SIDE 2 AF 6
Ad 2) Om direktionens foreløbige drøftelse – oplæg ved Ulf Hedetoft,
formand for Akademisk Råd
Ulf Hedetoft redegjorde for direktionens drøftelser i forhold til den største
del af de nødvendige økonomiske reduktioner, som fakultetet skal finde
frem mod 2020. Han oplyste, at direktionens besparelsesforslag udspringer
fra og bygger på de anbefalinger, som fire bredt sammensatte arbejds-
grupper fremkom med primo marts 2017. På tre møder i marts og april har
direktionen drøftet gruppernes anbefalinger og besluttet, hvilke af disse den
ønsker at sende i høring. Direktionen vil på møde den 20. juni på baggrund
af de indkomne høringssvar beslutte reduktionernes fordeling og implemen-
teringskadencen for dem. Som eksempel på sidstnævnte pegede Ulf Hede-
toft på, at en række af de besparelsesforslag der vedrører tilvalgsområdet vil
kræve et stort ressourcetræk på institutter og U & S, fordi studieordningerne
forudsættes ændret. Dette får betydning for implementeringskadencen.
Ulf Hedetoft oplyste supplerende, at besparelserne på NFI og i forbindelse
med fusionen mellem de to 'nordiske' institutter ikke er medtaget i
drøftelsen i de partshørte fora, herunder Akademisk Råd, men at disse
opretholdes og forventes indfriet inden for samme tidsproces.
Forespurgt præciserede Ulf Hedetoft, at afskedigelser tidligst forventes
iværksat i løbet af 2019 med virkning fra 2020. Ligeledes forespurgt
estimerede han, at ca. en tredjedel af de nødvendige afskedigelser vil kunne
erstattes ved medarbejdernes naturlige afgang og mobilitet.
Ulf Hedetoft konkluderede, at besparelser i denne størrelsesorden nød-
vendigvis vil føre til kvalitetsforringelser. I implementeringsfasen bør det
derfor være en fællesopgave at finde frem til løsninger, der tager størst
muligt hensyn til medarbejderne, og som er fagligt forsvarlige. Som
eksemplifikation af sidstnævnte fremhævede han, at det ikke er fagligt
forsvarligt, hvis der konsekvent 'lukkes ned' for genbesættelser. Genbe-
sættelser vil derfor fortsat blive praktiseret, dog under forudsætning af, at
det er fagligt relevant og nødvendigt.
Christian Troelsgård pointerede, at kun ganske få af de foreslåede bespar-
elser efter hans vurdering kan gennemføres uden væsentlig forringelser af
uddannelseskvaliteten. Han opfordrede derfor ledelsen til at italesætte dette
problem tydeligere, end det har været gjort tidligere. Han gjorde desuden
opmærksom på, at der synes at være betydelig usikkerhed omkring netto-
potentialet for de forskellige spareforslag, hvilket gør prioriteringen mellem
dem meget problematisk.
Kristian Boye Petersen pegede afrundende på, at det i den forestående
implementeringsproces er afgørende, at der identificeres de facto opgave-
bortfald, og ikke blot ”grønthøster”-lignende besparelser. Det bør også
holdes for øje, at opgavebortfald vil medføre et lavere aktivitets- og
SIDE 3 AF 6 serviceniveau. Beslutningen om, hvilke opgaver der skal falde bort, bør
derfor udspringe af en fælles vedtaget prioritering.
Akademisk Råd tog formandens gennemgang til efterretning.
Ad 3) Fælles drøftelse efterfulgt af statusopsummering af de enkelte
besparelsesgrupper
Frans Gregersen efterspurgte indledningsvis, om direktionen – som en del af
den løbende drøftelse af de enkelte besparelsesforslag – har foretaget en
prioritering af disse? Ulf Hedetoft responderede, at der i drøftelsen er gjort
overvejelser om implementeringskadencen, jf. også ad 2) ovenfor, men at
direktionen ikke har foretaget yderligere prioritering.
Frans Gregersen fremhævede efterfølgende, at besparelsesforslagene - efter
hans vurdering og over en bred kam - udtrykker en markant og bekymrende
centraliseringstendens. Ulf Hedetoft replicerede, at det ikke er et mål i sig
selv at centralisere. Opgaven, som er bunden, er derimod at fremkomme
med forslag til besparelser, der i størst mulig omfang tager hensyn til med-
arbejderne og som er fagligt forsvarlige. Derfor er 'grønthøstermetoden', der
implicerer, at den samlede besparelse deles ligeligt mellem institutterne,
ikke en option. Dertil kommer en række andre opmærksomhedspunkter,
f.eks. de studerendes retssikkerhed, pædagogisk-didaktiske overvejelser og
nødvendigheden af løbende kvalitetssikring- og udvikling af både ud-
dannelse og forskning. Frans Gregersen efterspurgte endelig, om direk-
tionen havde overvejet institutsammenlægning som en mulighed? Han
vurderede, at større institutter både ville kunne dæmme op for centralisering
og føre til yderligere besparelser (sammenlignet med den eksisterende
institutstruktur). Ulf Hedetoft replicerede, at denne problematik ikke var
omfattet af arbejdsgruppernes kommissorier, hvorfor muligheden ikke
fremgik af gruppernes anbefalinger.
Christian Troelsgård efterspurgte, om efter- og videreuddannelse, herunder
også udbud i ÅU, var omfattet af arbejdsgruppernes kommissorier og/eller
om området indgik i direktionens overvejelser på anden måde? Ulf Hedetoft
svarede, at dette ikke var tilfældet, fordi fakulteterne p.t. afventer beslutning
om, hvorvidt området skal/vil indgå i universitetets nye strategi, jf. den
verserende strategiproces.
Jens Erik Mogensen oplyste supplerende, at behovet for eksempelvis
forskningsbaseret fagdidaktisk og pædagogisk viden i hele uddannelses-
fødekæden stiger eksplosivt – fra førskole til grundskole, i ungdoms-
uddannelserne og på de videregående uddannelser. I den sammenhæng
forventes KU, herunder fakultetet, at skulle spille en central rolle, hvad
angår efter- og videreuddannelse af en betydelig andel af den danske
arbejdsstyrke. Derfor forventes efter- og videreuddannelse af få en central
plads i den nye strategi.
SIDE 4 AF 6 Rådets studenterrepræsentanter efterspurgte, om direktionen som et
yderligere besparelsestiltag havde overvejet at reducere i antallet af ledere
(dvs. ledelseslaget både på institut- og fakultetsniveau)? Ulf Hedetoft
svarede, at ingen medarbejdergrupper har været fredede. Medarbejdere på
alle ledelsesniveauer har derfor været omfattet af afdækningen og
undersøgelsen i samtlige arbejdsgrupper.
Forespurgt præciserede Ulf Hedetoft afrundende, at økonomiområdet ikke
har været genstand for nærmere undersøgelse i forbindelse med arbejdet i de
fire arbejdsgrupper. Han tilføjede, at der er gennemført et pilotprojekt
mellem Økonomicenteret og Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
med det formål at afdække, om instituttets administrative behov på økono-
miområdet kan varetages af det fakultære center. På baggrund af de fore-
løbige erfaringer er projektet nu udvidet til også at omfatte SAXO Instituttet
og Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier.
På baggrund af den indledende drøftelse gennemgik Akademisk Råd de af
arbejdsgrupperne udarbejdede og af direktionen foreslåede besparelses-
forslag:
I. Prøveformer og censur
II. Tilvalg og reduceret valgfrihed
III. Administrationsområdet
IV. Biblioteksområdet
I det følgende gives en kort opsummering af Akademisk Råds drøftelse
(hovedpointer og forslag) af de enkelte besparelsesområder. Rådets input vil
blive videreformidlet til direktionen til opfølgende drøftelse, jf. ad 4).
Ad I) Prøveformer og censur
Akademisk Råd gav sin overordnede tilslutning til samtlige besparelses-
forslag. Rådet fremhævede dog følgende opmærksomhedspunkter:
Direktionen bør foretage en prioritering af de enkelte
forslag – i forbindelse med denne prioritering anbefaler
rådet, at implementering af hhv. forslag 2 vedr. reduktion af
bedømmelsestid på specialer og forslag 3. vedr. reduktion
af bedømmelsestid på BA-projekter udskydes længst
muligt.
Rådet anerkender nødvendigheden af at omlægge alle
skriftlige prøver med intern bedømmelse til kun at blive
bedømt af én bedømmer (dvs. eksaminator). Rådet
henstiller dog til, at der i implementeringen af forslaget er
skærpet fokus på de studerendes retssikkerhed.
Rådet anerkender nødvendigheden at reducere
forberedelsesnormen for ph.d.-studerende. Rådet henstiller
SIDE 5 AF 6 dog til, at institutter og Ph.d.-skole i implementeringen af
forslaget har et skærpet fokus på uddannelsesforløbets
samlede tilrettelæggelse, således en øget undervisnings-
portefølje ikke fører til studietidsforlængelse og/eller
frafald. Dette kan f.eks. ske gennem øget samundervisning
med mere erfarne kollegaer og ved brug af nye
undervisningsformer.
Ad II) Tilvalg og reduceret valgfrihed
Akademisk Råd gav sin overordnede tilslutning til samtlige beregnede
besparelsesforslag. Rådet fremhævede dog følgende opmærksomheds-
punkter:
Direktionen bør foretage en prioritering af de enkelte
forslag - i forbindelse med denne prioritering anbefaler
rådet, at implementering af hhv. forslag 4 vedr. reduktion af
valgfrihed på KA og forslag 5. øget samlæsning udskydes
længst muligt.
Rådet anerkender behovet for og nødvendigheden af at
etablere af en fakultetsfælles ramme for 30 ECTS-point
ikke-samunderviste tilvalgspakker på maksimalt 25/BA og
15/KA (med holdstørrelse på minimum 30 studerende og
efter nærmere aftalt fordelingsnøgle) som hovedprincip. I
implementeringen af forslaget bør det dog sikres, at
fag/områder, der af specifikke og dokumenterede faglige
årsager ikke kan opfylde kravet om minimum 30
studerende fortsat har mulighed for at udbyde ikke-
samunderviste tilvalgspakker.
Ad III) Administrationsområdet
Akademisk Råd gav i hovedtræk sin tilslutning til samtlige
besparelsesforslag. Rådet fremhævede dog følgende
opmærksomhedspunkter:
Direktionen bør foretage en prioritering af de enkelte
forslag. I forbindelse med denne prioritering anbefaler
rådet, at den af direktionen foreslåede implementerings-
proces, hvor kommunikationsområdet skal fungere som
pilotprojekt for senere samlinger på områderne for
studieadministration og forskningsstøtte, genovervejes.
At direktionen i forbindelse med prioriteringen af de
enkelte besparelsesforslag foretager en grundlagsdrøftelse
SIDE 6 AF 6 (fordele, ulemper og konsekvenser) af hhv. den decentrale
og det centrale administrationsprincip.
At besparelsespotentialet ved en samling af
forskningsstøtteområdet verificeres.
Ad IV) Biblioteksområdet
Akademisk Råd gav sin delvise tilslutning til besparelsesforslagene. Rådet
fremhævede særligt følgende opmærksomhedspunkter:
Direktionen bør foretage en prioritering af de enkelte
forslag. I forbindelse med denne prioritering anbefaler
rådet, at direktionen kritisk genovervejer fordele, ulemper
og besparelsespotentialet ved fuld virksomhedsoverdragelse
til KB. Rådet henstiller desuden til, at der ved beslutning
om hel/delvis virksomhedsoverdragelse foreligger et
fyldestgørende aftalegrundlag.
Direktionen bør i forbindelse med prioriteringen af de
enkelte besparelsesforslag foretage en grundlagsdrøftelse
(fordele, ulemper og konsekvenser) af de lokale
fagbiblioteker – rådet gør opmærksom på, at
fagbibliotekerne og de til bibliotekerne tilknyttede
medarbejdere spiller en central rolle for institutternes
fagpersoner og studerende både hvad angår faglig
understøttelse og input og i forhold til trivsel (studiemiljø
etc.).
Ad 4) Om den videre proces ved Ulf Hedetoft, formand for Akademisk
Råd
Ulf Hedetoft oplyste, at drøftelsen i Akademisk Råd vil blive
videreformidlet til direktionen. Der vil, jf. procesplanen og tidligere
udmelding, pågå en andenbehandling af sagen på rådsmødet den 6. juni
2017.
Ad 5) Evt.
Intet.
� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
� � � � � � ! " � � � # $ ! #% & ' ( ) * + , - ( ) . / + & 0 . 12 3 4 4 % 5 * ( ) 6 & 7 ) .8 + 9 : ; 3 4 ; < = < > . ( % ' ( 8 ? ' @A B C B D E F D G A H I J K H J C KA H I J K H J C K
L M N O P Q R S M T O U V W N O X Y Q U O R X O U Y Z [ \ W Q M S V U Q P U O W W V ] ^ _ ^ _` a b c d e f g 2 = J & / ' , + 2 4 ; hi O ] R Q T j O V k O U X S T j X Q U l X Q W W O M P Q j j O U X Z l V U j V T P m M ] S T j X V W W \ R S T j] S U O l j S V M O M X ] U n P j O R X O U V T Y U o P O U O M p O U q r k Q ] Q M T Z U ] O M X j n U X j O ] O R Q P ] OM n ] k O M ] S T O n l V M V W S X l O U O ] \ l j S V M O U q X V W P Q l \ R j O j O j X l Q R P S M ] O P U O W W V ]^ _ ^ _ s t O X Y Q U O R X O U M O Y Z u v w V T S P V U N S M ] O R X O W O ] P \ X S V M O M W O R R O W ] O j Vx y z { | } ~ � � x } y ~ � } � � � � � { � { } � � � � � | � � � � � � � � y � { | z � z � { � � � z � | � z � � z { � � y � � ~S M ] P U S O j S M ] O M P V U X Q W W O j S ] X Y U V p O X sv V U X R Q T O M O P U Q ] S U O l j S V M O M r Q U k o U O j S T O M M O W P R O U O S j O U Q j S V M O U V T \ ] j U m l l O U q\ ] O M N O T O � X j U S M T q ] O l V W Y U V W S X O U W O R R O W P V U X l O R R S T O X j Q M ] Y \ M l j O U q X V W X ZQ R k V U R S T O S M ] T U O N S P Q l \ R j O j X n l V M V W S O M M n ] k O M ] S T k S X l Q X j O U Q P X S T s � O U r Q UW O ] Q M ] U O V U ] S l l O k o U O j P \ R ] X j o M ] S T O M S T r O ] V W Q R j q W O M ] S U O l j S V M O M X j Z U] V T X V W r O R r O ] N Q T ] O X l S j X O U O ] O U Q W W O P V U X R Q T q r k V U Q P M V T R O N n UT O M M O W T Z O M m ] O U R S T O U O l k Q R S P S p O U S M T q P n U ] O U X l U S ] O X j S R l V M l U O jV Y O U Q j S V M Q R S X O U S M T � R S T O X V W ] O U V T X Z O U j Q R O V W j S ] X W o X X S T O Y U o P O U O M p O U qr k Q ] Q M T Z U j S ] X Y \ M l j O j P V U S W Y R O W O M j O U S M T Q P ] O O M l O R j O P V U X R Q T sv Q l \ R j O j O j X X Q W Q U N O � ] X \ ] k Q R T q L l Q ] O W S X l � Z ] q � O ] O R X O X P V U \ W P V UX j \ ] S O R O ] O U O q � j \ ] S O R O ] O U l U O ] X O M q � Q W Q U N O � ] X \ ] k Q R T P V U P Q l \ R j O j X X O U k S p O V Tv Q l \ R j O j O j X N S N R S V j O l X \ ] k Q R T Q M W V ] O X V W Q j T O M M O W ] U n P j O V T l V W W O M j O U OP V U X R Q T O M O q S ] O j ] O U W S M ] O X V W q Q j ] O S ] O j X j V U O V T r O R O O U O j U O X \ R j Q j Q PS M ] X Y S R P U Q T U \ Y Y O U q X V W U O P R O l j O U O U Q R R O S M j O U O X X O U Y Z P Q l \ R j O j O j q X Q W j Q jN O X Y Q U O R X O U M O X l Q R P S M ] O X q \ Q M X O j V W ] O j X l O U Y Z ] O M P V U O X R Z O ] O W Z ] O O R R O U SQ M ] U O k Q U S Q M j O U s� S U O l j S V M O M k S R Y Z X S j W n ] O ] s ^ _ s � \ M S Y Z N Q T T U \ M ] Q P ] O S M ] l V W M Or n U S M T X X k Q U O M ] O R S T j N O X R \ j j O U O ] \ l j S V M O U M O X P V U ] O R S M T V TS W Y R O W O M j O U S M T X l Q ] O M p O M P V U ] O W s� R P [ O ] O j V P j
� � � � � � � �� c � � a � � � � d c f a ¡ c g f� O P \ R ] O U Q Y Y V U j O U P U Q ] O P S U O Q U N O � ] X T U \ Y Y O U P S M ] O X Y Z j O W Q X S j O Y Z ¢ � M O j·
r j j Y X £ ¤ ¤ S M j U Q M O j s l \ s ] l ¤ W O ] Q U N O � ] O U T \ S ] O ¤ j O W Q ¤ P V U Q M ] U S M T ¤ r \ W ¤ � S ] O U ¤ ] O P Q \R j s Q X Y ¥[ O U \ ] V k O U Y Z T Z U P \ X S V M X Y U V p O X W O R R O W w M X j S j \ j P V U u V U ] S X l O � j \ ] S O U V T� Y U V T k S ] O M X l Q N V T u V U ] S X l v V U X l M S M T X S M X j S j \ j q � P s j O W Q X S j O Y Z ¢ � M O j £·
r j j Y X £ ¤ ¤ S M j U Q M O j s l \ s ] l ¤ M P S ¤ P \ X S V M ¦ W O ] ¦ S M X X ¤ � S ] O U ¤ ] O P Q \ R j s Q X Y ¥
Fjernelse af intern censur: Fra flere til én bedømmer på skriftlige prøver Beregningsgrundlag: Alle skriftlige prøver med intern bedømmelse omlægges til kun at blive bedømt af eksaminator.
Beregningen er baseret på det samlede antal aflagte ikke-mundtlige prøver på HUM med intern censur ved eksamen-
sterminerne vinter 2015 og sommer 2016. I beregningen er der brugt en vægtet gennemsnitsnorm på fakultetet på 0,9.
Gennemsnitsnormen er en vægtet gennemsnitlig norm på tværs af ikke-mundtlige prøver, disses censur og ECTS-vægt.
Direktionen tilslutter sig anbefalingen.
Reduktion af bedømmelsestid på specialerBeregningsgrundlag: I 2016 blev der aflagt ca. 1000 specialer. Timesatsen for censur (censor) er 480 kr. mens timesat-
sen for fastansatte VIP er 325 kr. Bedømmelsesomkostningerne for et speciale er med den nuværende timesats
(10 timer) samlet set 8050 kr. Nedsættes bedømmelsestiden til 5 timer for censor og 7 timer for vejleder reduceres
udgiften til 4675 kr. Den samlede norm er 27 timer. Ved 1000 specialer vil den samlede besparelse beløbe sig til
3.375.000 kr. Direktionen tilslutter sig anbefalingen.
Reduktion af vejledning og bedømmelsestid på BA-projekter Beregningsgrundlag: I studieåret 2015-2016 blev der aflagt ca. 1400 BA-projekter. Timesatsen for fastansatte VIP er 325 kr.
Jævnfør de nuværende fakultetsnormer afsættes der 12 timer (inkl. vejledning) til et BA-projekt. De interne omkostninger for
et BA-projekt er med den nuværende timesats 3900 kroner. Nedsættes normen til 10 timer reduceres udgiften til 3250 kr.
Ved 1400 BA-projekter vil den samlede besparelse beløbe sig til 910.000 kr. Direktionen tilslutter sig anbefalingen.
Reduktion af ekstern bedømmelse på det centrale fag til minimumskravet (mindst en tredjedel af uddannelsens samlede ECTS-point)Beregningsgrundlag: En række uddannelser på Det Humanistiske Fakultet har mere end 1/3 ekstern censur.
Fjernes den overskydende eksterne censur på disse uddannelser, så udprøvningen sker med én intern bedømmer
kan der spares mindst 1.1 mio kr. Det er forudsat, at alle optagne studerende aflægger eksamen i de pågældende
fagelementer. Da der vil være et vist frafald, som her sættes til 10%, vil besparelsen være på mindst 1.040.000 kr.
Direktionen tilslutter sig anbefalingen.
Fjernelse af ekstern censur på tilvalg på skriftlige prøver Beregningsgrundlag: Der er taget udgangspunkt i de faktisk afholdte skriftlige prøver i studieåret 2015-2016
(1361 på BA, 817 på KA). Besparelsen forudsætter en gennemsnitsnorm på 1,22 timer på tilvalgskursernes eksa-
men (beregnet som medianen af normerne på skriftlige prøver). Priserne på VIP-timer er sat til 325 kr. og 480 for
ekstern censor. Timeprisen for en prøve med ekstern censur er således 805 kr. (325+480) mens timeprisen for en
prøve uden censur er 325 kr. Direktionen tilslutter sig anbefalingen.
Reduktion af forberedelsesnormen for ph.d.-studerende Beregningsgrundlag: Der tages udgangspunkt i det nuværende ph.d. optag og den fremskrevne fremtidige bestand.
Det forudsættes at alle ph.d. studerende har ét semesters undervisningspligt (630 timer). Ved en nedsættelses af forbe-
redelsesnormen til 5,5 timer inkl. konfrontationstid vil de ph.d. studerende kunne undervise mere og derved reducere
behovet for at anvende eksempelvis DVIP til undervisning. Direktionen tilslutter sig anbefalingen.
Harmonisering af lokale normaftalerArbejdsgruppen vurderer, at en harmonisering af institutnormerne i henhold til fællesnormaftalen vil kunne bidrage til at
reducere prøveomkostningerne. Gruppen anbefaler desuden, at aftalerne fastsættes i relation til censortidsnormerne
(se også nedenfor). Der nedsættes udvalg med repræsentanter fra institutledelse, dekanat, VIP og TR.
Justering af censortidsnormerCensortidsnormerne er senest justeret i 2006. Arbejdsgruppen har gennemgået normerne og finder, at nogle af normerne
er høje set i forhold til den konkrete opgave. Gruppen har ikke regnet på besparelsespotentialet, men anbefaler, at censor-
tidsnormerne genforhandles. Tiltaget skal tænkes sammen med eksamensnormer.
Arbejdsgruppe vedr. prøveformer og censur
Estimeret besparelse i alt
2.500.000 kr.
3.375.000 kr.
910.000 kr.
1.040.000 kr.
1.275.000 kr.
1.076.000 kr.
Ikke beregnet
Ikke beregnet
10.176.000 kr.
Maksimalt besparelsespotentiale
Konsekvent omlægning til 15 ECTS-points kurserBeregningsgrundlag: Alle afholdte eksamener i studieåret 2015 -16 under 15 ECTS-point omlægges til 15 point.
Der er anvendt en typisk, gennemsnitlig norm alt efter prøveform. Direktionen tilslutter sig anbefalingen.
Fakultetsfælles ramme for 30 ECTS-point ikke-samunderviste tilvalgspakker på maksimalt 25/BA og 15/KA (med hold størrelse på mi ni mum 30 studerende og efter nærmere aftalt fordelingsnøgle)Beregningsgrundlag: Indberetning af ”rene” tilvalg i januar 2017. Der ses bort fra samlæste og gymnasierettede
tilvalg. Besparelsespotentialet findes ved at lukke kurser, der p.t. giver underskud. Det forudsættes og betragtes som
realistisk, at de godt 450 uv-pladser, der skæres på de i alt 35 ikke-bæredygtige kurser, kan bæres af den
nye struktur. Ultimativt vil der udbydes samme antal uv-pladser fremover som i 2015/16.
Direktionen tilslutter sig anbefalingen.
Udbud af 15 ECTS-point BA-tilvalg med fokus på hhv. faglighed i praksis og projektorienteret forløb samt ophævelse af kravet om, at minimum 30 ECTS-point på BA-tilvalget skal ligge uden for det centrale fag Beregningsgrundlag: Udtræk fra STADS på forhåndsgodkendelser og merit for studieåret 2015/16 samt STÅ-indberetnin-
gen for samme år. Merindtægten forventes genereret ved en lempelse af de nuværende restriktioner kombineret med et
større fokus på tilvalgskurser med et tydeligt arbejdsmarkedsfokus (hvilket forventes at kunne fastholde flere HUM-stude-
rende på fakultetet og dermed nedbringe udsivningen af STÅ til andre universiteter og fakulteter, der p.t. ligger omkring
200 STÅ på BA-niveau årligt). Direktionen tilslutter sig anbefalingen.
Reduktion af valgfrihed (KA)Beregningsgrundlag: Udtræk fra STADS på frie emner for studieåret 2015/16. Besparelsen opstår ved, at fakultetet
i fremtiden vil skulle udbyde færre kurser til de studerende – først og fremmest på grund af dimensioneringen,
men også fordi der kan identificeres et betydeligt besparelsespotentiale i en bedre udnyttelse af holdkapaciteten
på de enkelte frie emnekurser eller valgkurser. Besparelsen ligger primært på de store uddannelser, da der her er
kritisk masse til at beskære valgfriheden og opjustere holdstørrelserne. Direktionen tilslutter sig anbefalingen.
Øget samlæsningBeregningsgrundlag: ToRS har dokumenteret, at instituttet kan reducere uddannelsesudgifterne med 1.500.000
kr. ved samlæsning. Da fagene på ToRS typisk er små, giver samlæsning på dette institut mulighed for mærkbare
besparelser, som ikke direkte kan overføres til de øvrige institutter. På den baggrund skønnes, at de øvrige fem
institutter (NFI og IVA undtaget) gennemsnitligt kan nedlægge tre kurser ved samlæsning. Hvis hvert kursus alt
inklusive – men uden evaluering – koster 100.000 kr., bliver besparelsen (5 x 3 x 100.000) 1.500.000 kr.
Direktionen tilslutter sig anbefalingen. Hertil skal lægges den dokumenterede besparelse på 1.500.000 kr. på
ToRS, jf. ovenstående.
Arbejdsgruppen vedr. tilvalg og reduceret valgfrihed
Estimeret besparelse i alt
2.200.000 kr.
1.000.000 kr.
800.000 kr.
3.300.000 kr.
3.000.000 kr.
10.300.000 kr.
Maksimalt besparelsespotentiale
Maksimal indtægtsforøgelse
Principper bag besparelsespotentialet og indtægtsforøgelsenOprettelse af færre og større hold med obligatorisk bundgrænse. Udbyde tilvalg der er så attraktive, at de studerende i
større grad bliver på fakultetet i tilvalgssemestre. Tiltrække flere udefrakommende studerende til tilvalgene.
Styrke tilvalgenes arbejdsmarkedsrelevans og derved bidrage til at nedbringe dimittendledigheden. Det forudsættes,
at alle typer af tilvalg overholder 12-timers kravet på BA og det kommende 8-timers-krav på KA.
Principper bag besparelsespotentialet Samling af specialkompetencer og fællesfunktioner i større enheder. Højere ratio af medarbejdere pr. leder. Indførelse af partnerskabsmodel.
Ændret governancestruktur i organisationen. Gennemførelse af leanprocesser og effektiviseringer ved bl.a. optimering og standardisering af
arbejdsprocesser. Udfærdigelse af principper for fælles serviceniveau. Bedre it-systemunderstøttelse af studieadministrative processer.
Studieadministration: Lean og effektiviseringerBortfald af prisopgaver, optimering af arbejdsgange (indskrivningsområde: KA-optag, udmeldelser, orlov,
forlængelser, varslinger, genindskrivning m.m.), optimering og standardisering i arbejdsprocesser vedr. merit, dispensation,
forhåndsgodkendelse og forhåndsmerit, omlægning af arbejde med beviser, standardisering og harmonisering af arbejdsprocesser i
forbindelse med eksamens- og specialeadministration, plus kompetenceløft, bedre brug af excel og implementering af Workzone.
Direktionen tilslutter sig anbefalingen.
Studieadministration: SystemunderstøttelseBedre it-systemunderstøttelse af ressourceplanlægning.
Centralisering og systemunderstøttelse af undervisningsevaluering.
Direktionen tilslutter sig anbefalingen.
Studieadministration: Samling og partnerskabsmodel Arbejdsgruppen anbefaler at samle specialkompetencer vedr. studieordninger, kvalitetssikring og akkreditering
med overførsel af et antal årsværk fra institutter til U&S, samlet reduktion af 2 årsværk og etablering af
partnerskabsmodel. Direktionen anbefaler, at tiltaget ikke påbegyndes med det samme, men indfases gradvist
frem mod 2020. Sparekravet fastholdes.
KommunikationSamling af kommunikationsmedarbejdere i kommunikationsafdeling i fakultetsservice. Direktionen anbefaler, at tiltaget implementeres med effekt
fra primo 2018. Hermed samles kommunikationsopgaver ét sted på fakultetet. Kompetencer inden for kommunikationsformer og -systemer koncen-
treres på færre medarbejdere. Samtidig gennemføres leanprocesser med opgavebortfald. I samarbejde med relevante enheder udarbejdes katalog
over prioriterede opgaver til understøttelse af kerneaktiviteter. Efter aftale overføres et antal medarbejdere til kommunikationsafdelingen, og hvis en
enhed afgiver en medarbejder, vil den ikke senere afkræves årsværksreduktion svarende hertil, når den samlede besparelse skal indfris. Samlingen
af medarbejdere sker som en pilot, der kan danne grundlag for senere samlinger på områderne for studieadministration og forskningsstøtte.
Forskningsstøtte Samling af forskningsstøttemedarbejdere i én afdeling i fakultetsservice. Med samlingen vil
forskningsstøtteopgaver ikke længere findes på institutniveau, kun i forskningsstøtteafdelingen.
Tiltaget vil indebære bortfald af opgaver og effektivisering af forskningsstøttearbejdet.
Overført til afdelingens portefølje vil reduktionerne fordele sig således:
Direktionen anbefaler, at tiltaget ikke påbegyndes med det samme, men indfases gradvist frem mod 2020. Sparekravet fastholdes.
Når samlingen gennemføres, anbefales det at følge modellen for samlingen af kommunikationsmedarbejderne. Der skal udarbejdes
katalog over prioriterede opgaver til understøttelse af kerneaktiviteter. Der skal overføres et antal medarbejdere til afdelingen, og hvis
en enhed afgiver en medarbejder, vil den ikke senere afkræves årsværksreduktion svarende hertil, når besparelsen skal indfris.
Arbejdsgruppen vedr. administrationsområdet Maksimalt besparelsespotentiale
Note: 1 årsværk = 500.000 kr.
Bortfald af support til systemoplæring og webredigering: 1,25 årsværk 625.000 kr.
Reduktion af opgaver til ledelse og koordinering: 0,75 årsværk 375.000 kr.
Effektivisering af kommunikation til eksterne målgrupper: 1,25 årsværk 625.000 kr.
Effektivisering af kommunikation til studerende: 0,75 årsværk 375.000 kr.
Pre-award: 1,5 årsværk 750.000 kr.
Award: 0,5 årsværk 250.000 kr.
Post-award: 1,5 årsværk 750.000 kr.
Eksternt samarbejde og fundraising: 0,5 årsværk 250.000 kr.
2,5 årsværk 1.250.000 kr.
0,75 årsværk 375.000 kr.
2,0 årsværk 1.000.000 kr.
Estimeret besparelse i alt 13,25 årsværk 6.625.000 kr.
Arbejdsgruppen vurderer, at bibliotekernes formål og funktioner kan opretholdes ved en reduktion
af betjeningssteder og årsværk og anbefaler en organisatorisk sammenlægning af bibliotekerne.
Punkter drøftet i direktionenArbejdsgruppen har drøftet forskellige aspekter ved organisatorisk sammenlægning, som ligger
uden for anbefalingerne, hvilket er skitseret herunder for direktionen at drøfte:
Budget til indkøbArbejdsgruppen beder direktionen drøfte om budget til indkøb skal samles på fakultetsniveau,
eller om budgettet skal holdes på institutniveau.
LedelseBiblioteksmedarbejderne er samlet under fælles faglig ledelse, men med adskilt personalereference.
Ved organisatorisk sammenlægning bør det overvejes at samle ledelsen eksempelvis ved KUB.
OutsourcingArbejdsgruppen har identificeret besparelsespotentiale ved outsourcing af biblioteksområdet til
Det Kgl. Bibliotek. Arbejdsgruppen kan dog ikke vurdere, om KU-ansatte ikke vil kunne modsvare
samme effektivisering ved organisatorisk sammenlægning og centralisering af opgaverne.
Arbejdsgruppen kan derfor ikke komme med entydige anbefalinger herom.
Direktionens anbefalingDirektionen tilslutter sig arbejdsgruppens anbefaling om organisatorisk sammenlægning.
Der forestår afklaring om aftalegrundlag med KUB om sammenlægning, ydelser og økonomiske
betingelser. Sammen med KUB udarbejdes udkast til serviceaftale, og på den baggrund tages der
stilling til, hvordan den organisatoriske sammenlægning konkret skal gennemføres.
1) Det skal her noteres, at Budget 2016 er benyttet, da det var det seneste data til rådighed i kortlægnings-
arbejdet, som blev udarbejdet ultimo 2016. Arbejdsgruppen vil understrege, at præciserede beregninger
bør udarbejdes på baggrund af regnskab for 2016, da der vil være forskel på det budgetterede og det
forbrugte beløb.
2) Hertil kommer potentiale for besparelser på licenser, systemer og indkøb samt reduktion af m2.
Arbejdsgruppe vedr. biblioteksområdet
Besparelsespotentiale Antal betjeningssteder Årsværk Omkostninger
Før organisatorisk sammenlægning
Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i Budget 2016 8 16,54 6.698.803
Efter organisatorisk sammenlægning
Arbejdsgruppen taget udgangspunkt i Overslag fra Det kgl. Bibliotek, 5 9,5 4.407.350
der skitserer, hvad KUB kan varetage biblioteksområdet for efter
sammenlægning
Besparelsespotentiale 3 7,04 2.291.453
1)
2)