k kiropra og klinisk biomekanik status 2013 - nikkb.dk · status 2013 3 forord hermed årsberetning...

9
STATUS 2013 NORDISK INSTITUT FOR KIROPRAKTIK OG KLINISK BIOMEKANIK KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER

Upload: doandien

Post on 14-Mar-2019

217 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: K KIROPRA OG KLINISK BIOMEKANIK STATUS 2013 - nikkb.dk · Status 2013 3 FORORD Hermed årsberetning fra Nordisk Institut for Kiropraktik og ... politik og et spor for klinik- sekretærerne

STATUS 2013NORDISK INSTITUT FOR KIROPRAKTIK OG KLINISK BIOMEKANIKK

iro

pr

aK

tor

ern

es v

iden

scen

ter

Page 2: K KIROPRA OG KLINISK BIOMEKANIK STATUS 2013 - nikkb.dk · Status 2013 3 FORORD Hermed årsberetning fra Nordisk Institut for Kiropraktik og ... politik og et spor for klinik- sekretærerne

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

2

Status 2013

3

FORORDHermed årsberetning fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Den indeholder 29 spændende artikler om vores mange forskellige aktiviteter og projekter. Vi har det sådan, at det altid er sjovere at se fremad – end blot at se tilbage – og af samme grund har vi ændret navnet på beret-ningen til Status 2013.

Med dette navneskift markerer vi også, at en gammel drøm er blevet indfriet her ved indgangen til 2013: Vi er flyttet ind på Campus på Syddansk Universitet. NIKKB har i de senere år arbejdet tæt sammen med forsknings- og uddannelsesmiljøet ved Institut for Idræt og Biomekanik, og det faktum, at vi nu sidder dør om dør med universitetets forskere inden for bevægeapparatet og den muskuloskeletale funktion, vil styrke både samarbejdet og netværket og føre til endnu bedre forskningsresultater – til gavn for både kiropraktorstanden og for samfundet. Herved har vi skabt betingelserne for et ene-stående og slagkraftigt samarbejde, der forhåbentligt vil give genlyd ikke alene nationalt, men også internationalt.

På det billeddiagnostiske område har vi nået flere milepæle: 86 % af alle digitaliserede klinikker er kommet med på KirPACS, hvilket betyder, at hele 125 klinikker nu er med som abonnenter, og 112 af disse sender aktivt billeder til systemet. KirPACS anvendes i dag som læringsplatform på turnusuddan-nelsen for kiropraktorer, hvor der undervises i billeddiagnostik, og der er i øjeblikket samarbejder i gang med flere aktører om at videreudvikle KirPACS-setuppet til at kunne rumme et bredt funderet læringsmiljø.

På efteruddannelsesområdet vil jeg især fremhæve Faglig Kongres 2012. Arrangementet var en stor succes, og jeg vil gerne takke alle – både deltagere og arrangører – for en vel-lykket kongres. Hele 300 kiropraktorer deltog i kongressen, og i alt lagde 420 fagpersoner vejen forbi Odense for at besøge

kongressen. Og der blev tid til det hele: Faglige input, ny viden, politiske diskussioner og etablering af netværk på kryds og tværs af både professionerne og landsdelene.

Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke vores sam-arbejdspartnere for vores fine samarbejde – ikke mindst de danske kiropraktorer, for hvis skyld vores videnscenter eksiste-rer. Jeg vil også gerne takke Danske Regioner og de nordiske kiropraktorforeninger for det forgangne år og ikke mindst Syddansk Universitet for vores nye rammer.

Endelig vil jeg takke NIKKB’s medarbejdere for godt arbejde.

God læsning.

Henrik Wulff Christensen Direktør og forskningsleder

© NIKKB Redaktion > Anders Lyck Fogh-Schultz Orla Lund Nielsen Mette Jensen Stochkendahl

Layout > Boomerang

Tryk > Helmer Tryk

Oplag > 1.200 stk.

Årsberetningen kan rekvireres gratis ved henvendelse til instituttet.

Page 3: K KIROPRA OG KLINISK BIOMEKANIK STATUS 2013 - nikkb.dk · Status 2013 3 FORORD Hermed årsberetning fra Nordisk Institut for Kiropraktik og ... politik og et spor for klinik- sekretærerne

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

4

Status 2013

5

A: Artikler, publikationer og ArtikelserviceEn væsentlig opgave for NIKKB’s forskere er at sørge for udbre-delsen af deres resultater via internationale, videnskabelige tidsskrifter. I 2012 blev der atter tilføjet godt en snes artikler af egenproduktion til publikationslisten, hvilket bringer den samlede liste op på 257 udgivelser siden 1994.

Som en anden del af forskningsformidlingen, anbefaler NIKKB’s videnskabelige medarbejdere interessante artikler udgivet i andre forskningsmiljøer, som derpå gøres tilgænge-lige for kiropraktorerne via vores artikelservice. Fokus er her især på publikationernes relevans for det daglige arbejde i klinikkerne, og i løbet af 2012 blev der foretaget godt 130 bestillinger af omtrent 35 forskellige kiropraktorer.

B: Børn og ungeVores to skoleprojekter om børn og unges rygproblemer og ekstremitetsskader kører på fuld damp.

Dataindsamlingen til Space-projektet, der har til formål at skabe rum for fysisk aktivitet i folkeskolen, blev afsluttet i foråret 2011, så første artikel er ved at være klar. Den beskriver både forekomsten af ryg- og nakkeproblemer hos børnene, og hvor alvorlige de er. Nu gælder det så sammenhængen med fysisk aktivitet, som vi er meget spændte på at se.

I Svendborg-projekt bliver der på skolerne i Svendborg Kommune ugentligt behandlet ca. 30 børn i RCT-regi af de tilknyttede kiropraktorer, og yderligere omtrent 25 børn med klager fra bevægeapparatet diagnosticeres hver uge, så data strømmer ind dér.

C: Campus, Syddansk UniversitetNIKKB er pr. 1. februar 2013 flyttet ind på Campus. Flytningen har været længe undervejs, og faktisk er det hele 11 år siden beslutningen blev taget. Årsagerne til det langstrakte forløb har været mange, men alt det er, som man siger, historie. Nu er flytningen en realitet.

De nye, flotte lokaler på 428 m2 ligger i sammenhæng med Institut for Idræt og Biomekanik, som er vores nærmeste samarbejdspartner på universitetet. Formelt lejer NIKKB sig ind på SDU og vil i enhver henseende forblive en selvstændig juridisk enhed med egne ansatte, økonomi, bestyrelse mm.

Nøgleordene for NIKKB på Campus er: Samarbejde, Synlighed, Synergi!

D: DiagnosekodningDiagnosekodning bliver mere udbredt i almen praksis, og inden længe kommer det også til kiropraktorerne. NIKKB har i samarbejde med Region Syddanmark således lavet en foranalyse til implementering af diagnosekodning i kiroprak-torpraksis.

I samarbejde med aktører på praksisområdet er det lykkedes at teste det eksisterende ICPC-2-DK diagnoseklassifikations-system i 3 klinikker. Herunder har den eksisterende IT-infra-struktur fra almen praksis været testet i kiropraktorpraksis med udgangspunkt i den eksisterende KirPACS-opkobling.

Interessen og viljen til at fortsætte samarbejdet parterne imellem er stor, og der er flere idéer til videreudvikling af de eksisterende systemer, hvor erfaringer fra NIKKB og KirPACS-setuppet sparres med erfaringer fra almen praksis.

E: Efteruddannelse2012 blev et meget aktivt år på efteruddannelsesfronten med mange dags- og weekendskurser, et forløb i ultralyds-uddannelsen, Faglig Kongres 2012, opstart af vores regionale roadshows og arbejdet med at samle en masse online inter-netbaserede efteruddannelsestilbud.

Der har i løbet af året været færre kursister på vores ordinære kurser, end vi har oplevet tidligere, men med alle de nye tilbud i 2012 har NIKKB alligevel været med til at efteruddanne mar-kant flere danske kiropraktorer end de tidligere år.

F: Faglig KongresFK12 må siges at have været en succes. Med over 300 delta-gere, 22 kurser og flere sociale arrangementer blev Faglig Kon-gres søsat som det faglige flagskib, det var ment til at være, og som fortjener gentagelse i 2014.

Der var uddannelsesspor inden for emnerne kliniske færdig-heder, billeddiagnostik, ny viden, politik og et spor for klinik- sekretærerne. 94 % af de, der har evalueret på udbyttet af kongressen, mener, at det generelle udbytte var godt eller meget godt. Det er over al forventning, og NIKKB glæder sig til forhåbentligt også at kunne bidrage til den næste Faglig Kongres.

Page 4: K KIROPRA OG KLINISK BIOMEKANIK STATUS 2013 - nikkb.dk · Status 2013 3 FORORD Hermed årsberetning fra Nordisk Institut for Kiropraktik og ... politik og et spor for klinik- sekretærerne

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

6

Status 2013

7

G: Global Burden of DiseaseGlobal Burden of Disease Study (GBD) er navnet på en tilbage-vendende undersøgelse, hvor et verdensomspændende netværk af forskere med mellemrum studerer påvirkningen af sygdomme på befolkninger. Den nyeste GBD blev ved juletid publiceret i tidskriftet The Lancet, og her var rygsmerter på førstepladsen over sygdomme, som har negativ indvirkning på verdens befolknings evne til at fungere i deres hverdag. Det er vurderet, at over 630 millioner mennesker verden over lider af rygsmerter og omtrent halvt så mange af nakkesmer-ter. Omfanget af muskel- og skeletlidelser er steget med 45 % de seneste 20 år, og hvis forskere ikke finder frem til effektiv forebyggelse og behandling, vil omfanget sandsynligvis fortsætte med at stige i takt med, at befolkningen i mange lande bliver ældre, tykkere og mere stillesiddende.

H: HoftenProjektet om hofteartrose er efter vellykket ph.d.-forsvar i 2012 nået til publikations- og formidlingsfasen, og artikler om såvel forekomsten af hofteartrose i kiropraktorpraksis som pålide-ligheden af målinger for hoftens bevægelse og muskelstyrke blev publiceret i 2012.

Resultaterne af den randomiserede kliniske undersøgelse, som vil vise, om et patientuddannelsesprogram alene eller i kombination med manuel behandling er bedre end et simpelt hjemmeøvelsesprogram, bliver publiceret i 2013. På formid-lingsfronten er et abstract accepteret på Kiropraktorernes ver-denskongres i Durban, Sydafrika og på OARSI’s (Osteoarthritis Research Society International) kongres i Philadelphia, USA. Herhjemme er en opdatering af kiropraktorernes viden på hofteområdet iværksat med indlæg på Faglig Kongres 2012, og roadshows er planlagt til marts og april. Forskningsmæs-sigt arbejdes der videre med afdækning af initiativer, som skal

iværksættes for yderligere at udbygge hofteområdet med forankring i det kliniske arbejde.

I: InformationsindsatsEn af de største kommunikationsmæssige satsninger i 2012

var relancering af fagbladet Kiropraktoren, der har fået en

spændende make-over med et skarpere visuelt udtryk og et

nyt, markant format. NIKKB er indtrådt i redaktionsgruppen

bag bladet, der udgives af Dansk Kiropraktor Forening, og det

er vores opgave at tilføre bladet ny faglig viden om kiropraktik

og instituttets forskning.

Siden vi tændte for den nye udgave af den danske hjemme-

side på nikkb.dk i 2011 har besøgstallene på sitet været støt

stigende, og på en almindelig måned har vi godt 1.300 unikke

besøgende. Vi har 549 registrerede brugere på hjemmesiden

– stort set alle danske kiropraktorer – og interessen for at

benytte funktionaliteten Min side, hvor man bl.a. tilmelder sig

kurser og betaler for abonnementer, stiger ligeledes.

I begyndelsen af 2013 lancerer vi den engelsksprogede

nikkb.com, der skal være et udstillingsvindue for NIKKB’s

forskningsaktiviteter målrettet vores udenlandske sam-

arbejdspartnere.

J: JuraI juridisk henseende er NIKKB en erhvervsdrivende fond

stiftet den 15. juni 1990 af Landsforeningen til Kiroprak-

tikkens Fremme. NIKKB finansieres af Fonden til fremme

af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse

(Kiropraktorfonden), hvis midler tilvejebringes fra danske

kiropraktorer og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Instituttets bestyrelse består af 6-12 medlemmer, hvoraf

de fem nordiske kiropraktorforeninger (Danmark, Norge,

Sverige, Finland og Island) hver udpeger ét medlem.

Herudover er væsentlige interessenter som Fonden til

fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddan-

nelse, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Region

Syddanmark, Syddansk Universitet, European Chiroprac-

tors’ Union og patientforeningen Kiropraktik & Sundhed

også repræsenteret.

NIKKB’s bestyrelsesformand siden 2002 er Karsten Uno

Petersen (rep. Regionernes Lønnings- og Takstnævn),

regionsmedlem Region Syddanmark.

K: KirPACSKirPACS startede som et nationalt arkiv for kiropraktorklinik-kernes røntgenbilleder. I dag er mere end 80 % af alle digitale klinikker tilkoblet, og systemet benyttes til at udveksle alle for-mer for billeder mellem klinikker med og uden røntgenanlæg.

Som noget helt nyt understøtter KirPACS i dag også samtlige interne processer i NIKKB’s billeddiagnostiske enhed. Mod-tage-, status-, og konstanskontroller samt beregninger af patientdosis udføres i KirPACS ved hjælp af integrerede modu-ler. Foruden overblik og effektivisering af processerne holder KirPACS også øje med al dokumentation fra klinikkerne. I løbet af 2013 vil klinikkerne få adgang til disse processer og data, hvilket vil give yderligere effektivisering.

L: LændesmerterLændesmerter toppede i 2012 listen over de tilstande, der på verdensplan giver anledning til flest leveår med nedsat livs- kvalitet. Regner man forekomsten af sygdomme og hvor meget, de påvirker den enkelte, sammen, er lændesmerter det helbredsproblem, der samlet set giver verdens befolkning flest år med negativt påvirket helbred.

Lændesmerter er derfor et betydeligt samfundsproblem, og der er et massivt behov for viden om, hvordan lændebesvær forebygges, og hvordan det håndteres bedst og billigst. NIKKB er involveret i en lang række projekter, der bl.a. skaber viden om mulig forebyggelse hos børn, om hvilke voksne patienter, der er i risiko for langvarige lændesmerter, og om effekten af kiropraktorbehandling som forebyggelse mod tilbagefald.

Page 5: K KIROPRA OG KLINISK BIOMEKANIK STATUS 2013 - nikkb.dk · Status 2013 3 FORORD Hermed årsberetning fra Nordisk Institut for Kiropraktik og ... politik og et spor for klinik- sekretærerne

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

8

Status 2013

9

M: Maintenance CareFørste fase af forskningsprogrammet om Maintenance Care – dvs. gentagne forebyggende kiropraktorbehandlinger – i kiro-praktorpraksis er nu afsluttet. Denne fase beskriver formål, ud-bredelse, indhold, indikationer mm. Der er skrevet fem artikler baseret på spørgeskemaer henvendt til danske og norske kiropraktorer og patienter og suppleret med observationer på klinikkerne i begge lande. De fire er allerede publiceret, mens den femte og sidste afventer accept. Næste fase er at under-søge den langsigtede effekt af vedligeholdende behandling,

som det også kaldes, og det er Iben Axén gået i gang med i en stor RCT, der foregår på kiropraktorklinikker i Sverige.

N: NetværkDen til dato største udfordring for netværket af forsknings-klinikker – kendt som KIP, Enheden for kiropraktisk praksis-forskning – nåede med udgangen af 2012 sin afslutning, da det store projekt om klassifikation og forløb af lændesmerter fik de sidste data i hus.

I alt 951 kiropraktorpatienter med lænderygsmerter lykkedes det netværket at inkludere, hvorefter de er blevet fulgt af NIKKB’s forskere med bl.a. ugentlige sms-spørgsmål om deres aktuelle rygproblem.

Deltagerne har været flittige til at besvare sms’er og spørge-skemaer, og projektet vil lære os meget om lændesmerter og kiropraktorpatienter. Nogle af projektets resultater har været formidlet på Odense International LBP Forum XII og Faglig kongres 2012, og de første artikler vil blive publiceret i 2013.

O: OnlineI tråd med vores virke som Kiropraktorernes Videnscenter er det vores målsætning, at adgangen til information og services

skal være let, bekvem og online. Det betyder, at vores brugere skal kunne hente de informationer, som han eller hun har brug for i det øjeblik, hvor behovet opstår. Det kan være via telefonen til en nøgleperson inden for et fagområde, pr. mail eller via vores kontaktformular. Det kan også være direkte på vores hjemmeside, som opdateres dagligt med information målrettet kiropraktorerne og det kiropraktiske fagområde. ’Min side’ på nikkb.dk er blevet udbygget og er indgangen for at tilmelde sig og betale for vores kurser og abonnementer. Login og herved adgang til Min side er selvfølgelig gratis og enkel at oprette. Vi vil gerne takke alle kiropraktorer og klinik-ker for jeres forståelse for, at vi er overgået til online betaling for vores ydelser. Det er fremtiden, og det er let.

P: PostdocIben Axén, kiropraktor, ph.d. er gennem et internationalt sti-pendiat fra Kiropraktorfonden ansat i en postdoc-stilling med tilknytning til NIKKB. Projektet, som stillingen centrerer sig omkring, er en randomiseret klinisk undersøgelse, hvor man vil se, om vedligeholdende behandling (regelmæssig opføl-gende behandling) af visse patientgrupper i kiropraktorpraksis er mere effektiv end behandling, som iværksættes alene når patienten selv oplever et behov for fornyet behandling.

Patienterne rekrutteres til postdoc-projektet fra 40 klinikker i hele Sverige, og for at patienterne kan inkluderes, skal de alle have tilbagevendende og langvarige lændesmerter, og de skal hurtigt (inden for de første 4 behandlinger) opleve en forbedring af deres tilstand. Inklusion er påbegyndt i april 2012 og forventes at forløbe indtil april 2014.

Q: Quality of lifeQuality of life er et centralt mål for sundhed på tværs af både fysiske og mentale sygdomme. En gennemsnitsdansker mister syv år med god livskvalitet på grund af muskel- og

skeletproblemer, og dermed er disse sygdomme den gruppe, der påvirker danskernes livskvalitet mest. Vi ved, at en række behandlinger forbedrer patienternes livskvalitet, og at dette hænger tæt sammen med lindring i smerter og forbedring i den daglige funktionsevne. I NIKKB’s forskningsprojekter måler vi derfor på deltagernes livskvalitet ved hjælp af internationalt validerede spørgeskemaer.

Page 6: K KIROPRA OG KLINISK BIOMEKANIK STATUS 2013 - nikkb.dk · Status 2013 3 FORORD Hermed årsberetning fra Nordisk Institut for Kiropraktik og ... politik og et spor for klinik- sekretærerne

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

10

Status 2013

11

R: RoadshowsEt nyt tiltag fra NIKKB’s efteruddannelsesafdeling er de såkald-te roadshows, der turnerer i de 5 regionale kredsforeninger.

Det første emne ”Brystsmerter/Hjertestarter” løb af stablen i foråret 2012, og i efteråret har vi haft ”Halebens-roadshowet”. Begge har været afholdt med masser af positiv feedback fra deltagerne og begejstring blandt underviserne, og det store engagement har givet os blod på tanden til den kommende sæson.

Emnet, som tilbydes i foråret 2013, er differentialdiagnostik af patienter med hoftesmerter med hovedvægt på røntgen- og ultralydsdiagnostik. Der er planlagt yderligere roadshows i maj-juni omhandlende ”Hvordan man forbedrer sin krops-bevidsthed med Mensendieck”, og i efteråret 2013 følger vi sandsynligvis op med yderligere differentialdiagnostiske problemstillinger.

Målsætningen har været at komme tættere på vores kollegaer ude i klinikkerne, og vi kan kun erklære os ovenud tilfredse, idet vores shows indtil videre har haft deltagelse af mere end 270 kiropraktorer.

S: SydafrikaSydafrika er i år værtsland for the World Federation of Chiro-practic’s 12. biennale kongres. NIKKB har gennem flere år haft tradition for at deltage på kongressen med faglige indlæg og

bidrage til debatten om kiropraktisk praksis fra en dansk ind-gangsvinkel. Igen i år er danske kiropraktorer stærkt repræsen-teret som foredragsholdere i det akademiske program. Emnerne spænder fra ”Evidens Baseret Praksis i Behandling af Akutte Rygsmerter” til en workshop om arbejdsrehabilitering og præsentation af originale forskningsresultater om hofte-smerter. Kongressen finder sted i Durban den 10.-13. april 2013.

Læs mere på www.wfc.org

T: Turnus 2012 blev året, hvor de første kandidater på den revide-rede ordning nærmede sig afslutningen af deres turnus-uddannelse. I alt 16 kandidater var ved årsskiftet ansat i turnusstillinger rundt om i landet; et tal der forventes at stige lidt det kommende år.

Samtidig går administrationen af turnusuddannelsen ind i en mindre forandringsfase, hvor de administrative tråde i højere grad søges samlet på NIKKB i efteruddan-nelsesafdelingens regi, mens ansvaret for turnusweek-endernes gennemgang af cases, opsyn med udfyldelse af logbogen og almene føling med tilværelsen som turnuskandidat i klinikkerne fortsat sorterer under Turnus-udvalget, hvor kiropraktor Michael Vaarst er formand.

U: UddannelseUddannelsen klinisk biomekanik er den eneste kiropraktor-uddannelse i Norden. Uddannelsen finder sted på Syddansk Universitet i Odense og består af en 3-årig bachelor-, 2-årig kandidat- og 1-årig turnusuddannelse. De studerende bærer titlen stud.manu og efter endt uddannelse cand.manu. Der optages årligt 65 nye studerende, hvoraf en del kommer fra udlandet, fx. Norge og Sverige.

Uddannelsen giver en bred indføring i forebyggelse, diagno-stik og behandling af skader i bevægeapparatet. Karrieremu-lighederne er derfor mange og omfatter fx. ejer af egen klinik, assistent på klinik, specialisering indenfor sygehusvæsenet eller i et bestemt vidensområde med en masteruddannelse. Der er også store muligheder for at blive forsker eller under-viser.

V: VidendelingUd over den videndeling, der foregår fra NIKKB i form af forskernes videnskabelige publikationer, efteruddannelsens kurser og roadshows, nationale eller internationale kongresser mv., har årets KiroFAKTA-undersøgelse formidlet viden om især primærsektorens øjeblikkelige udformning og arbejds-betingelser til kiropraktorer og beslutningstagere inden for faget.

Ganske pæne svarprocenter i undersøgelsen gør vores viden om forholdene i branchen solid, og en af de umiddelbare iagttagelser, man kan gøre, er den høje grad af stabilitet, der kendetegner den. Både hvad angår klinikkernes antal, stør-relse og mængden af ansatte fra andre faggrupper, synes den verserende krise ikke at have nogen negativ indflydelse, og som helhed betragtet har kiropraktorerne ligeså travlt nu, som de altid har haft.

Page 7: K KIROPRA OG KLINISK BIOMEKANIK STATUS 2013 - nikkb.dk · Status 2013 3 FORORD Hermed årsberetning fra Nordisk Institut for Kiropraktik og ... politik og et spor for klinik- sekretærerne

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

12

Status 2013

13

W: Work Disability PreventionArbejde er på mange måder et centralt omdrejningspunkt i vores liv. Samtidig er en velfungerende og rask arbejdsstyrke helt essentiel for at kunne bevare vores velfærdssamfund. Omtrent hver fjerde person, der bliver langtidssygemeldt, er væk fra arbejdet på grund af muskel-skeletbesvær; langt over-

vejende i ryggen. Kiropraktorer ser ofte disse personer i daglig praksis og har derfor en enestående mulighed for tidligt i et forløb at identificere og forebygge de langvarige, problema-tiske sygemeldinger. NIKKB har i samarbejde med SDU valgt at sætte fokus på dette vigtige både samfundsmæssige og sociale problem, og et spændende forskningssamarbejde med forskere i Boston, Toronto og Quebec er iværksat.

Læs mere: www.training.wdpcommunity.org

X: XII Forum, OdenseInstitut for Idræt og Biomekanik, Rygcenter Syddanmark og NIKKB var i oktober 2012 værter for den mest ansete rygkon-ference, der endnu har været afholdt i Danmark: Odense Inter-national Low Back Pain Forum. Konferencen afholdes med 1½ års mellemrum og har tidligere været afholdt i USA, Canada, Australien og flere steder i Europa. Den danske version var en stor succes med mere end 100 præsentationer på virkeligt højt niveau, workshops med engagerede deltagere og stor aktivi-tet i forhold til at etablere nye samarbejder på tværs af lande og forskningsgrupper.

Temaet for konferencen var den bio-psyko-sociale model. Det blev blandt andet drøftet, at der synes at være en modsæt-ning mellem, at forskningen gennem mange år har haft fokus på psykologiske og til dels sociale faktorer, mens klinikkerne overvejende beskæftiger sig med biologiske elementer. Der er således behov for målrettet forskning, der ser nærmere på de biologiske elementer, som tillægges betydning i klinikken – og for at eksisterende viden om psykologiske og sociale forhold nyttiggøres i praksis.

Y: YES!Det er vigtigt at fejre, når der sker noget positivt, godt eller ek-straordinært. Det seneste år har budt på flere vigtige resultater for NIKKB. Her følger en lille selv-fed liste:

Forskningskonsulent på NIKKB, professor Gert Brønfort fra Northwestern Health Sciences University, vandt forskerprisen Lincoln Research Prize for Chiropractic and Biomechanics

Efteruddannelseschef Claus Dam Nielsen blev Året Kiro-praktor 2012

NIKKB fik vedtaget en ny ambitiøs forskningsstrategi for 2012-2016

KirPACS gik på et år fra version 1.0 til version 3.0 – og indeholder nu nye funktionaliteter, der i udstrakt grad giver kiropraktorklinikkerne et serviceløft i hverdagen

Gert Brønfort publicerede en vigtig artikel om nakke-

smerter i Annals of Internal Medicine. Artiklen fik stor medie-bevågenhed og blev bl.a. omtalt i både The New York Times og The Wall Street Journal

Kiropraktor Erik Poulsen og kiropraktor Iben Axén fik ph.d.-graden

NIKKB var sammen med Syddansk Universitet og Region Syddanmark værter for International Forum on Back Pain Research in Primary Care, hvor næsten 200 af verdens førende rygforskere deltog

Mette Jensen Stochendahl blev optaget som eneste dansker på det prestigefyldte CIHR Strategic Training Program in Work Disability Prevention program i Canada

Professor og seniorforsker Jan Hartvigsen fik sammen med globaliseringsprofessor David Cassidy og professor Gert Brønfort publiceret en artikel i British Medical Journal om nak-kesmerter

KIP-enheden nåede at inkludere 951 kiropraktorpatienter på et stort forskningsprojekt om lændesmerter

NIKKB deltager i et nyt forskningssamarbejde med George Institute i Sydney i Australien. Samarbejdet skal bl.a. fremme nye forskningsideer og projekter og byder på udveks-lingsophold for forskere

Hele 3 nye ph.d.-projekter med afsæt i kiropraktik og klinisk biomekanik startede i 2012

Faglig Kongres 2012 var en stor succes: I alt deltog 423 personer i kongressen – 303 af disse var kiropraktorer

NIKKB’s flytning til Syddansk Unversitet var en stor succes.

researchstrategy2012-2016

NORDIC INSTITUTE OF CHIROPRACTIC

AND CLINICAL BIOMECHANICS

Forsknings-strategi TRYK.indd 1

24-04-2012 12:36:37

Page 8: K KIROPRA OG KLINISK BIOMEKANIK STATUS 2013 - nikkb.dk · Status 2013 3 FORORD Hermed årsberetning fra Nordisk Institut for Kiropraktik og ... politik og et spor for klinik- sekretærerne

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

14

Status 2013

15

Z: Zoome indMed 20 år på bagen har NIKKB også brugt 2012 på at kigge sig selv i øjnene og se indad; er NIKKB fokuseret på og orga-niseret efter at kunne nå de mål, vi sætter os, og leve op til vores mission og visioner? Konklusionerne var tvetydige, og der er derfor sat fokus på at formulere og visualisere NIKKB’s strategiske indsatsområder og sikre sammenhængskraften imellem dem.

De nye strategiske indsatsområder er defineret som: Forsk-ning, Billeddiagnostik, Efteruddannelse og Kommunikation. Alle fire indsatsområder er vigtige for, at NIKKB også fremover når sine mål og lever op til de formulerede strategier. Det fremadrettede arbejde går nu på at styrke sammenhængs-kraften og få beskrevet konkrete delmål – både individuelle mål for de enkelte indsatsområder og ikke mindst delmål, der

afspejler sammenhængen mellem indsatsområderne. Den nuværende organisatoriske opbygning er fastholdt, mens der arbejdes på at formulere de fremtidige opgave- og funktions-beskrivelser, herunder en konkretisering af de nødvendige kompetencer, der er nødvendige for at løfte NIKKBs frem-tidige opgaver.

Æ: ÆndringÆndringer skaber dynamik og fremgang: Vi ønsker at ændre på patienternes smerter, så de får det bedre i hverdagen; vi vil ændre vores klinik, så den bliver større og bedre; vi vil ændre kiropraktikken, så endnu flere mennesker kan blive hjulpet.

Ændringer kan ske umærkeligt, men en ændring kan under-tiden også måles ved hjælp af valide måleredskaber. På NIKKB har vi i 2012 arbejdet sammen med Danske Regioners Kom-

petencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik om ændringer i kvalitetsindikatorer for kiropraktorfaget. En af ændringerne er, at kiropraktorer i fremtiden sandsynligvis skal til at dokumentere de ændringer, de forårsager hos patienterne.

Ø: Økonomi og hovedtalNIKKB’s drift finansieres gennem driftstilskud og under-skudsgaranti fra Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse under Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Fondens midler tilvejebringes gennem en procentvis indbetaling af sygesikringstilskuddet til kiroprak-torbehandling samt et tilskud fra Danske Regioner. Kiroprak-torfonden, der støtter forsknings- og kvalitetsudviklingspro-jekter på baggrund af individuelle ansøgninger og afgørelser, er løbende bidragyder til NIKKB’s forskningsprojekter. NIKKB’s drift understøttes endvidere af en række øvrige tilskud, forskningsbevillinger og egne indtægter. Driften af NIKKB’s billeddiagnostiske enhed samt efteruddannelsesenheden udgør den indtægtsdækkede virksomhed.

Tilskud:Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse: Kr. 7.979.000

Indtægtsdækket virksomhed:Kursusgebyrer: Kr. 1.147.704Billeddiagnostisk enhed: Kr. 619.981

Å: Årets Kiropraktor 2012NIKKB’s efteruddannelseschef Claus Dam Nielsen blev på Faglig Kongres i november måned kåret som Årets Kiropraktor 2012. Prisen, der er indstiftet af Dansk Kiroprak-tor Forenings bestyrelse, tildeles en kiropraktor, som har ydet en særlig indsats inden for det kiropraktiske fagområde.

Det var Tue Secher Jensen, Lise Hestbæk, Mikkel Konner, Hen-rik Hein Lauridsen og Søren O’Neill, der i fællesskab havde indstillet Claus til prisen med begrundelsen:

”Baggrunden for indstillingen er dels Claus’ store engage-ment i arbejdet med og udviklingen af kiropraktorernes efteruddannelse, og dels det store arbejde med at arrangere professionens første, store faglige kongres, hvor Claus med stor entusiasme har varetaget rollen som den centrale person og tovholder i forhold til planlægning, program og afvikling af hele kongressen.”

Claus er uddannet fra SDU i 2003 og har været efteruddan-nelseschef på NIKKB siden 2008.

Har du en smartphone kan du scanne QR-koden og læse mere om NIKKB’s årsberetninger:

Page 9: K KIROPRA OG KLINISK BIOMEKANIK STATUS 2013 - nikkb.dk · Status 2013 3 FORORD Hermed årsberetning fra Nordisk Institut for Kiropraktik og ... politik og et spor for klinik- sekretærerne

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

16

NORDISK INSTITUT FOR KIROPRAKTIK OG KLINISK BIOMEKANIK

Syddansk Universitet . Campusvej 55 . DK-5230 Odense Mwww.nikkb.dk