CAMERATA40 1

Kammerkoret

CAMERATA401965-2005

2 CAMERATA40

Kammerkoret Camerata vil

gerne benytte lejligheden til

at sige tak til nedenstående

for uvurderlig Jubilæums-

støtte:

Toyota Fonden

Augustinusfonden

Statens Kunstfond

Oticon Fonden

Dansk Kapelmesterforening

CAMERATA40 3

København, september 2005

Kære læser!

I dette efterår er det 40 år siden, at Per Enevold stif-

tede et kor, der fik navnet Camerata. Faktisk be-

gyndte koret sine aktiviteter i 1963, men koret fik

efter mange overvejelser officielt navnet Camerata i

oktober 1965. Derfor fejrer vi i år korets 40-års jubi-

læum.

Da jeg for nylig læste Cameratas 20-års jubilæums-

skrift, slog det mig, at skønt koret i dag er et andet

end det lille kammerkor af primært konservatorie-

studerende, der blev grundlagt i 1965, så har

Camerata gennem årene altid været kendetegnet

ved en ånd, som forener hyggeligt samvær med høj

kunstnerisk kvalitet. Denne ånd ser jeg som korets

helt særlige kvalitet.

Camerata har således været med til at tegne det

danske musikliv siden grundlæggelsen. Koret har

set det som vigtigt at påtage sig bestilling og opfø-

relse af ny kompositionsmusik, hvilket den første

jubilæumskoncerts uropførelse af Peter Navarro-

Alonso også vidner om. Samtidig har koret stået

som garant for opførelse af kormusik fra det klassi-

ske repertoire, hvilket vises ved dagens anden, re-

trospektive, koncert. De seneste år har Camerata

sørget for, at et af musikhistoriens største værker,

J. S. Bachs Matthæuspassion, bliver sikret en årlig

opførelse ved påsketid i København.

Alsidighed og opfindsomhed viser sig også i korets

sociale liv. Musikken er drivkraften i korets virke,

men samtidig virker det sociale fællesskab motiver-

ende i forhold til musikken. Korets fester og andre

sociale aktiviteter er på sangernes tunger i mange

år efter. Hvem havde f.eks. drømt om at skulle

køre studenterkørsel for anden gang i livet sam-

men med medsangerne fra Camerata? Eller opleve

bassanger John Hilskovs konfirmation anno 1960

sat i scene ved en temafest? Det er naturligvis en

side af koret, som mest er sjov for korets sangere,

men jeg mener, at det forplanter sig til det pro-

dukt, som publikum oplever. Musik er nu engang

kun musik, hvis den bliver formidlet levende og

med glæde.

Meget vand er løbet i stranden siden 1965, og efter

40 år begynder korets tidlige liv at fortabe sig i

tågerne for mange af dem, som er yngre end koret

- inkl. undertegnede. Derfor ser jeg personligt

frem til mødet med sangerne og dirigenten, som

begyndte historien om Camerata og dem, som har

været med undervejs; vi har i korets ånd inviteret

Camerata-sangere fra gennem tiderne og korets

grundlægger og mangeårige dirigent Per Enevold

til at medvirke ved jubilæets anden koncert. På

samme måde er dette jubilæumsskrift med til at

genopfriske den kollektive erindring, og jeg hå-

ber, at alle som har tilknytning til koret vil finde

glæde ved læsningen.

Til lykke Camerata - og held og lykke med fortsat i

mange år at virke som en vigtig og positiv brik i

det danske musikliv og i de menneskers liv, som

vælger at bruge en stor del af deres tid på korets

virke.

Venlig hilsen

Rasmus Thaarup,

formand for bestyrelsen i Camerata

Forord

CAMERATA40 3

4 CAMERATA40

Foto: Brian Rasmussen

Kammerkoret Camerata, dirigent Michael Bojesen

40-års jubilæumskoncerter, søndag 25. september 2005

Jubilæumsprogram

4 CAMERATA40

CAMERATA40 5

Esajaskirken kl. 17.30

William Byrd (1543-1623):

Haec dies

Johannes Brahms (1833-1897):

Warum ist das Licht gebeben dem Mühseligen

(gamle Camerata-sangere medvirker),

dirigent: Per Enevold

Benjamin Britten (1913-1976):

A Hymn to St. Cecilia

Ralph Vaughan-Williams (1878-1958):

Messe i g-mol for dobbeltkor og solokvartet

(Solokvartet: Ditte Højgaard Andersen, Signe

Asmussen, Rasmus Gravers Nielsen og Ulrich

Ghisler)

Max Reger (1873-1916):

Nachtlied

(gamle Camerata-sangere medvirker)

Statens Museum for Kunst kl. 15.00

Peter Navarro-Alonso (f. 1973):

’Ingentings mestre’ (tekst: Janus Kodal)

- for kor og elektronik (uropførelse)

Bo Holten (f. 1948):

fra ’The Marriage of Heaven and Hell’

(tekst: William Blake):

- A Divine Image

- Night

Præsentation af Cameratas nye cd

”Dig elsker jeg – sange og romancer

til tekst af H. C. Andersen”:

Carl Nielsen (arr. R. Thaarup):

Hun har mig glemt

Carl Nielsen(arr. R. Thaarup):

Min lille fugl

C. Attrup (arr. R. Thaarup):

Der bygger en fugl

(solist: Ditte Højgaard Andersen)

C. E. F. Weyse:

Hyrden græsser sine får

Walisisk folkemelodi (arr. Hartmann/ Thaarup):

Stakkels Mary Anne

H. S. Paulli (arr. M. Bojesen):

Det gamle træ

(solist: Ditte Højgaard Andersen)

Om uropførelsen af”Ingentings mestre”

Peter Navarro-Alonso er ud-dannet saxofonist og kom-ponist. Han spiller i trioenAlpha og har komponeretmusik til flere orkestre ogkor, heriblandt SjællandsSymfoniorkester, DR Radio-pigekoret samt KammerkoretHymnia, der også har ind-sunget et af hans værker.

Digteren Janus Kodal er ud-dannet fra Forfatterskolenog debuterede i 1991 medden anmelderroste digtsam-ling Antologi. Janus Kodalhar fundet inspiration tiluropførelsens tekst fra lang-digtet “Ingentings mestre”,der udkom i 1994.

6 CAMERATA40

Foto

s: N

ils M

eilv

ang

sofa hos Per Enevold for at tale om korets betyd-

ning – også for dem selv.

”Jeg synes godt, man kan tale om en særlig

Camerata-ånd” siger Michael Bojesen, som har væ-

ret Cameratas dirigent siden 1989.

Han akkompagnerede i flere år ved prøverne i Kø-

benhavns Drengekor, mens Per Enevold var diri-

gent, og Michael Bojesen var beæret over at skulle

overtage arbejdet med Camerata.

”Jeg sad der ved klaveret og sugede til mig af hans

arbejde med drengene og opfatter i dag på mange

måder Per som min læremester inden for klang-

dannelse og frasering. Det har derfor været natur-

ligt for mig at videreføre korets klang, men jeg sy-

nes også, at Camerata-ånden handler om en

respekt og ydmyghed over for både musikken og

andre musikere. Der har altid været plads til origi-

naler i Camerata.”

Respektfuldheden over for dirigenten har altid haft

en sund nedtoning i koret. Omvendt har sangernes

forventninger til dirigenten aldrig begrænset sig til

det rent musikalske.

”Jeg kan da huske den første Camerata-tur jeg var

med på, hvor jeg skulle bo på værelse sammen med

8 herrer som snorkede. Det var helt som det skulle

være,” griner Michael Bojesen og Per Enevold sup-

plerer:

Per Enevold og Michael Bojesen er rørende enige:

Uden arbejdet med Camerata havde de to dirigen-

ter ikke haft den position i dansk musikliv, de har i

dag.

Det er måske ikke så svært at forstå, hvorfor en 20-

årig musikstuderende samler nogle af sine med-

studerende til et kor. Men hvad får ham til at fort-

sætte arbejdet i to årtier? For Per Enevold kan en del

af svaret rummes i et hospitalsbesøg hos Camerata-

sangeren Peter Mogensen, der gennem mange år

levede med en kronisk sygdom.

”Han spurgte, hvordan det gik med Camerata. Tja,

svarede jeg - vi er lidt nede i en bølgedal, og jeg ved

ikke, om jeg orker at blive ved med at sørge for, at

folk dukker op til prøverne. Så sagde han: Nu skal

jeg sige dig én ting – når jeg bliver rask, vil jeg

synge i Camerata, og så skal koret ikke være væk.

For jeg kan ikke leve uden!“

Peter Mogensen kom tilbage og sang videre i

mange år både under Per Enevold og Michael Boje-

sen. For korets stifter var oplevelsen en øjenåbner.

”Det fik mig til at tænke på en helt anden måde.

Det er ikke bare Pers kor – ikke bare noget jeg er

glad for. Der er faktisk nogle mennesker for hvem

det betyder noget at være med.”

De to dirigenter, som gennem 40 år har været syno-

nymer med Camerata, sidder sammen i den blå

Ånden i Camerata

CAMERATA40 7

”Hvis nogen blev fuld eller fik ondt i maven på en

tur, kom de til os. Eller: Denne her seng kan jeg

ikke sove i – kan du ikke skaffe en anden? Det var

helt vildt.”

Men ud over de sjove oplevelser med koret og deres

holdning til musikken har de to dirigenter en an-

den ting til fælles: Camerata har været afgørende

for deres karrierer som musikere.

PE: ”Det betød alt. Mit liv som professionel har væ-

ret afhængig af det. Jeg modtog reelt kun et års un-

dervisning i direktion på universitetet og har fak-

tisk uddannet mig ved at have Camerata. Koret

åbnede mulighed for mit senere orkesterarbejde

og arbejde med Radiokoret.”

MB: ”Der stod i den grad ikke skrevet i stjernerne,

at jeg skulle blive kordirigent. Jeg har aldrig selv

CAMERATA40 7

8 CAMERATA40

Foto: Nils Meilvang

Per EnevoldPer EnevoldPer EnevoldPer EnevoldPer Enevoldf. 1943Grundlagde Camerata i1965 og var korets leder i20 år. Har desuden væretmusikalsk leder af Radio-koret og KøbenhavnsDrengekor samt gæste-dirigeret de fleste danskelandsdelsorkestre. Kan næ-ste år fejre 10 års jubilæumsom dirigent for (og stifteraf) koret Trinitatis Kantori -siden 1997 kantor ved Trini-tatis Kirke. Desuden lærer ikordirektion ved SjællandsKirkemusikskole og Det Kon-gelige Danske Musikkonser-vatorium. Modtog medCamerata Jacob Gade Pri-sen (1971) og GladsaxeMusikpris (1976)

Michael BojesenMichael BojesenMichael BojesenMichael BojesenMichael Bojesenf. 1960Dirigent for Camerata siden1989. Tidligere lektor vedSankt Annæ Gymnasium ogdirigent for Sankt AnnæGymnasiekor. Docent i kor-ledelse på DKDM 1994-2002. Gæstedirigent for dedanske landsdelsorkestre,Radiosymfoniorkestret,Radiounderholdnings-orkestret, Radiokammerkoretog Ars Nova. Siden 2001chefdirigent for DR Radio-pigekoret. Modtog medCamerata i 1999 en DanskGrammy for bedste klassi-ske musikudgivelse (Mes-sias). Blev i 1998 udnævntsom "Årets Danske Kor-komponist".

sunget og gik dybest set kun den vej, fordi jeg ikke

kunne andet. Jeg kom på konservatoriet som

musikleder, fordi jeg havde for dårlige karakterer

til universitetet. Så det er også mit arbejde med

Camerata, der har givet mig den direktionsmæssige

erfaring til at blive ansat på radioen og arbejde med

de store kor og orkestre. Jeg har lært utrolig meget

sammen med Camerata.”

PE: ”Ja, vi udviklede os jo sammen, og det har også

krævet en tålmodighed fra korets side. Men vi

havde det utroligt hyggeligt. Når jeg møder gamle

Camerata-sangere i dag, kan jeg mærke, at vi har

haft noget sammen, som har været værdifuldt. Og

det glæder mig. Det er nok noget af det, som er vig-

tigst for mig i mit liv - at føle, at vi har været sam-

men om noget, der har været positivt både socialt

og musikalsk.”

8 CAMERATA40

CAMERATA40 9

En meget ung Per Enevold i

spidsen for Danmarks nye

kammerkor.

Fra den allerførste optræden

med den endnu unavngivne

forløber til Camerata – på

Nørre Hospital i 1963.

Camerata-krønike 1965

Kammerkoret CAMERATAoprettes under ledelse afPer Enevold.

1966

Deltager i

korkonkurencen ”Let thePeoples Sing” udskrevetaf BBC

1967

3 renaissancekoncerter

på Vasaborgen iVadstena, Sverige.

1968

Præsentationskoncert iChristianskirken, Christi-

anshavn.Pladeproduktion i anled-ning af Stege Bys 700års jubilæum.

”På få år har den ungemusiker Per Enevold gjortkammerkoret Cameratamed dets to dusin sangeretil et veldisciplineret vokal-ensemble.“

Om Cameratas præsentations-koncert, Sch. P., Politiken, 30. no-vember 1968

”Kor af musikstuderende”. Sådan stod der i pro-

grammet til koncerten i Københavns Domkirke den

15. juni 1965. Det var den ottende koncert, siden

Per Enevold havde samlet en kreds af venner og

medstuderende i et løst fællesskab, og nu gik den

ikke længere: Fællesskabet havde udviklet sig til et

kor, og koret måtte have et navn.

Det var dog ingen enkel opgave, som et opslag i

kordagbogen for 18. oktober 1965 afslører. Under

overskriften ”Hvad skal barnet hedde” står der:

”Navn til koret er vores stadige problem. Forslag:

Cantoria, Camerata” og med et glimt i øjet: ”Peter

and Peers, Collegium Vocis, Vox Kabinettet”. Otte

dage senere var der skåret igennem. 26. oktober

1965: “Navnet Camerata er stadfæstet”.

Korets stifter og dirigent var på dette tidspunkt blot

22 år, og blandt sangerne de første år var unge ta-

lenter som Tove Hyldgaard, Edith Guillaume, Ulrik

Cold og Ole Hedegaard. Ydmygheden over for op-

gaven gjorde dog, at der skulle gå mere end 30 kon-

certer, før Cameratas følte sig moden til at holde

sin officielle præsentationskoncert - den 29. no-

vember 1968 i Christianskirken. Programmet var

Palestrinas ”Marcellusmesse”, Bachs ”Actus

Tragicus” og Brittens ”Hymn to St. Cecilia.”

I sin anmeldelse dagen efter skrev Politiken under

overskriften Et Elitekor: ”På få år har den unge mu-

siker Per Enevold gjort kammerkoret Camerata

med dets to dusin sangere til et veldisciplineret vo-

CAMERATA40 9

10 CAMERATA40

Filmaften på Askov Højskole 1974

Bestyrelse i en flower-power tid

Fra kordagbogen, august 1969:

Møde i Sorgenfri 26. august 1969. Per ønskede

valgt en bestyrelse. Karsten Jørgensen blev for-

mand, Ingeborg kasserer, Margrete sekretær,

Lisbeth alles højre hånd! Vi vedtog, at alle ”be-

styrelsesmøder” skal være åbne, så hele koret i

virkeligheden er medlemmer.

1969

Radiokoncert iSkovgaardssalen, MalmøMuseum, arrangeret afSveriges Radio

1970

Medvirker ved NordiskKirkemusikermøde på Is-land.

1971

Koncert på Lerchenborg

Slot.

1972

Camerata modtager Ja-cob Gade Prisen vedkoncert i Assens.

Koncerttur til Tjekkiet.

1973

Koncerttur til Paris. Opfø-rer Mozarts Requiem iHolmens kirke og Lyngby

Parkkapel

1974

Sommertur til Haderslev,Lund og Helsingør medkoncert på Kronborg

Slot.

1975

Ved 10 års jubilæet opfø-res Monteverdis MariaVesper i Holmens Kirke.

kal-ensemble. Han præsenterede dette lydige og

lydhøre kollektiv af individualister… med perler in-

den for tre af genrens epoker: renæssance, barok

og nutid.”

Camerata var blevet en etableret del af det danske

musikliv - i 1969 gik man endda så vidt som til at

vælge en bestyrelse for det, som indtil da havde væ-

ret ”Pers kor”.

I 1972 kom så den helt store cadeau, da Camerata

modtog Jacob Gade Prisen sammen med blandt an-

dre nuværende domorganist Flemming Dreisig og

Den Danske Blæserkvintet, og fire år senere, i 1976,

modtog Per Enevold Gladsaxe Musikpris for sit ar-

bejde med koret.

Korets virke havde på dette tidspunkt bredt sig over

landegrænserne med koncerter i Sverige, Island,

Tjekkoslovakiet og Frankrig. I 1978 deltog

Camerata i den prestigefyldte Bèla Bartok konkur-

rence i den ungarske by Debrecen og vandt 1. pri-

sen samt 30.000 ungarske forint - til brug inden for

landets grænser!

Koncerter, pladeindspilninger, radio- og TV-opta-

gelser fasttømrede i de følgende år Cameratas posi-

tion som et amatørkor af professionel klasse. Og

pludselig var det unge lovende kor med den unge

lovende dirigent blevet 20 år. Som Per Enevold

skrev i jubilæumsskriftet fra 1985: ”Jeg synes ikke

det er længe siden, vi var nogle stykker, der hvi-

skende i et hjørne af prøvelokalet med forundring

og en vis respekt kunne oplyse hinanden om, at en

af korets basser fyldte 30 år!!“

”Vi blev budt på intetmindre end en danskmusiksensation!”

Om koncert på Malmö MuseumSixten Nordström, SydsvenskaDagbladet 18. april 1969

10 CAMERATA40

CAMERATA40 11

Camerata synger uden for

Notre Dame i Paris 1973

Camerata vinder førstepri-

sen ved Bèla Bartok kon-

kurrencen i Debrecen 1978

Femårskrise og te-lavning

Fra kordagbogen, tirsdag den 3. marts 1970

Afbud til koncert i Glostrup og Fona-plade.

Begrundelse: Vi kan ikke vores pladeprogram

godt nok.

Årsager: 1) svigtende, ustabilt fremmøde 2)

mange nye sangere.

Har koret stadig en berettigelse?

Fremtidige muligheder: 1) opløsning af koret

permanent eller indtil januar 1971. 2) Koncert

søndag den 19. april + Islandstur.

Betingelser for fortsættelse: At det er korets øn-

ske at fortsætte, valg af bestyrelse, blive til te –

sørge for te-lavning og oprydning.

1976

Per Enevold modtager

Gladsaxe Musikpris. Kon-cert i forbindelse medindvielsen af Louisianasnye koncertsal.

1977

Første opførelse afHändels Messias, som nuer en fast årlig tradition.Cameratas første egenpladeproduktion: “DanishChoral Music”

1978

Deltager i 8. internatio-nale Bèla Bartok konkur-rence i Debrecen i Un-garn og vinder 1.

præmie.

1979

Cameratas anden plade-produktion med madriga-ler og chansons.

1980

Koncerttur til Lundsberg,Värmland og Vadstena.15 års fødselsdags-koncert i Tivolis Koncert-

sal.

I takt med Cameratas succes var Per Enevold også

blevet efterspurgt af andre kor. I 1983 blev han

domkantor i Københavns Domkirke, i 1984 dirigent

for Københavns Drengekor, og til overflod blev han

ansat som dirigent og daglig leder af Radiokoret.

Arbejdet med de tre elitekor på samme tid var for

omfattende.

Sidste store opgave med Camerata blev en invita-

tion fra det tyske Bach-ikon Helmuth Rilling til at

deltage i fejringen af det store europæiske musikår

(300-året for Händel og Bach – 400-året for Schütz)

i Stuttgart sammen med en række af Europas føre-

nde solister og ensembler. Herefter slap korets stif-

ter tøjlerne for det, som trods stor indsats fra veks-

lende bestyrelser stadig reelt var ”Pers kor”.

CAMERATA40 11

12 CAMERATA40

Forklædte bynavne

Fra Ungarnsturen 10-15. juli 1978

Overanstrengelse, nerver, sammenbrud, gråd,

rande under øjnene, mørke solbriller. Der blev

gættet forklædte bynavne af typen: lygtepæl/

Hundested, peberfugl/Saltspurv (Salzburg), øh-

brøk/E-ti-op-i-en, morsomt hestefoder/Le

Havre.

1981

Koncert i Glyptoteketsammen med Køben-havns Strygekvartet

1982

Koncert i Esbjerg i samar-

bejde med Esbjerg Kon-servatorium og VestjyskSymfoniorkester.

1983

TV-produktion “Da capo”:

Koncertopførelse afHaydns “Nelsonmesse”og Monteverdi-madriga-ler. Festkoncert i Universi-tetets Festsal i anledningaf Danske Lovs 300-års

dag.

1984

Turné til Italien, – koncer-ter i Milano, Mantua, Ve-nedig.

1985

20 års jubilæumskoncerti Sct. Andreas Kirke. Kon-certer i Stuttgart medblandt andre Stockholms

Kammerkor i anledningaf Bach-året.Herefter stopper Per Ene-vold som dirigent for ko-ret og efterfølges af Sø-ren K. Hansen.

”Et fornemt udtryk for en dygtigtopdyrket og grundigt plejet kor-kultur, som man kun finder fåmager til blandt danske amatør-kor.”

Om Cameratas 20-års jubilæumskoncertJacob Levinsen, Weekendavisen, den 30.august 1985

Afløseren blev den århusianske kordirigent Søren

K. Hansen, som dog efter få år på posten fandt det

for svært at forene hvervet med sin bopæl i Århus.

Han blev efterfulgt af Michael Bojesen, som overtog

koret i sommeren 1989.

Michael Bojesen havde tidligere stiftet og ledet

kammerkoret Goliard og havde desuden en bag-

grund som musiker og arrangør inden for den ryt-

miske musik. Med sig medbragte han en ny genera-

tion af sangere fra Sankt Annæ Gymnasium, hvor

han underviste i musik. De supplerede en stor kerne

af hidtidige Camerata-sangere , som pludselig

måtte finde sig i at være ”de gamle”.

Det ”nye” Camerata lagde ud med en 25 års

jubilæumsturné i 1990 og fortsatte i øvrigt den klas-

siske Camerata-ånd: Et stærkt socialt fællesskab

kombineret med et højt kunstnerisk ambitionsni-

veau. I sommeren 1992 deltog koret således i den

internationale korkonkurrence i den italienske by

Arezzo og strøg helt til tops med en 1. pris.

Op gennem 90’erne deltog Camerata desuden aktivt

i arbejdet med at samle kræfterne blandt den efter-

hånden voksende skare af såkaldt semi-professio-

nelle kammerkor. Koret var en del af grundstam-

men i Tivolis Koncertkor, der med stor succes

optrådte med udenlandske topdirigenter som Gary

Bertini og Peter Schreier, og Camerata var i 1994

medstifter af sammenslutningen ”Danske Kammer-

kor”.

Frekvensen af CD-udgivelser gik kraftigt i vejret og

blev til tider hektisk. Fra 1990 til 1999 deltog

Camerata i 20 udgivelser, hvoraf de 6 var rene egen-

produktioner. Af dem vakte den første danske ind-

spilning af Händels Messias i sin helhed størst op-

12 CAMERATA40

CAMERATA40 13

”De unge” og ”De gamle” – første korbillede af Michael

Bojesens Camerata 1990

1986

Opfører Schuberts ”Es-dur Messe nr. 6” i Hol-mens kirke.

1987

Opfører Faurés Requiem

med Tivolis Symfoniorke-ster og Lille Muko i TivolisKoncertsal.

1988

Opfører Mozarts

Requiem i Helligånds-kirken.

1989

Koncertturné til England.Michael Bojesen bliver

ny dirigent for Camerata.

1990

25 års jubilæumsturnéblandt andet med JørgenJersilds ”3 romantiske

korsange” samt uropfø-relse af hans ”Puzzlefrom Wonderland”.

1991

I forbindelse med Sjæl-

lands Symfoniorkesters25 års jubilæum opføresPoulencs ”Stabat Mater” iTivolis Koncertsal. Korturtil Italien.

”Et frit og udtryksfuldt bøl-gende spil mellem stem-merne og en klang så blødsom nysprunget bøgeløvog skærsommernattens ve-modige tusmørke. Her faldtalt på plads.”

Om Cameratas 25-års jubilæums-koncertJan Jacoby, Politiken, januar 1991

sigt. Med et velsyngende kor og en stærk solist-

kvartet bestående af Inger Dam-Jensen, Kirsten

Dolberg, Peter Grønlund og Per Høyer høstede pla-

den store anmelderroser og belønnedes med en

Grammy for bedste danske klassiske udgivelse i

1998.

Koret indledte også et fast samarbejde med sange-

ren Aage Haugland – selv tidligere Camerata-med-

lem. Indspilningen af CD’en Stjernefangst var en af

de sidste opgaver Haugland påtog sig før hans alt

for tidlige død i år 2000.

Camerata er i dag kendt som koret, der magter de

fleste opgaver - fra det brede, folkelige til det

kunstnerisk smalle. På den ene side optrædener på

Roskilde Festivals Grøn Scene med Arthur Rubin-

stein Orkesteret, deltagelse i musicalen Chess, fast

kor ved RadioUnderholdningsOrkesterets Slots-

koncerter. På den anden side igangsætter af ny

dansk musik med uropførelser af Jørgen Jersild og

indspilning af Poul Ruders’ samlede korværker –

mest dristigt måske bestillingen og indspilningen

af det dansk-svenske værk Nordic Stabat Mater

komponeret af Svend Nielsen, Arne Mellnäs, Bent

Lorentzen, Sven-David Sandström og Ib Nørholm.

Med årene er også turnéerne blevet mere omfat-

tende. De seneste 10 år har Camerata besøgt USA,

Sydafrika, Chile og Brasilien foruden mere nære

mål som Italien, Estland, Island og Storbritannien,

hvor koret i 2003 vandt 1. pris i konkurrencen ”Let

the Peoples sing”.

I 2006 er Australien næste stop på en foreløbig 40

år lang musikalsk rejse.

CAMERATA40 13

14 CAMERATA40

Korprøve i Death Valley, Californien 1996

Stemningsfuld koncert i ha-

ven ved Egeskov kirke for

publikum og Jersey-køer

1999Et ømt øjeblik, da Gert,

Klaus, Brian og Per frem-

fører Svanesøen på Nord-

borg Slot 1991

1992

Deltager i korkonkurencei Arezzo, Italien, og vin-der 1. pris.

1993

Deltager i den første

Copenhagen Choir Festi-val. Udgiver CD´en”Americana”.

1994

Deltager i korkonkurrence

i Tolosa, Spanien. Med-stifter af Danske Kammer-kor bestående af 10 fø-rende kammerkor.

1995

Kortur til Nordjylland.Mikis Theororakis”Zorba” opføres medAalborg Symfoniorkester.

1996

Turné til USA. I forbind-else med Kulturby 96 op-føres “Marathonkoncert”med Danske Kammerkor iHelligåndskirken.

1997

Koncert på Glyptoteketunder Copenhagen ChoirFestival.Poul Ruders CD ogKierkegaard CD udgives

”Den perfekte balance, det ide-elle klangbillede og alligevellevende. Høj standard og pris-værdigt vovemod hos et af lan-dets fineste amatørkor.”

Om uropførelsen af ”Nordic Stabat Mater”Steen Chr. Steensen, Berlingske Tidende,16. oktober 2000

Meningsmåling på bageste række

Fra korprøve den 8. februar 1980

Under korprøver kan det forekomme, at dreng-

ene sidder ledige i længere tid, fordi pigerne lige

skal have et ret svært sted igennem. Det kan give

anledning til en uforpligtende, tidsfordrivende

rundspørge blandt tenorer og basser. Spørgs-

mål: Hvad hedder det irske luftfartsselskabs

kor? Forslag: Airborne Airesingers of Eire – Air

Singus – Air ChoEire – Lingus Singus – Aire

Vingsus – Eire-Air-Aire Choir – Hight Flight

Singers of Eire.

14 CAMERATA40

CAMERATA40 15

Lige til at klare - vandgang

ved Buzios i Brasilien 2001

Årets temafest år 2000:

”Studenterrundtur” til kor-

medlemmernes forældre

1998

Koncerttur til Rom. Turné iSydafrika. Messias CDog Grundtvig CD udgi-ves. Koncert i Glyptoteketved udnævnelsen af Mi-chael Bojesen til ”Årets

danske korkomponist1998”.

1999

Vinder Grammy for Åretsklassiske udgivelse med

indspilningen af ”Mes-sias”. Opfører med Dan-ske Kammerkor VagnHolmboes ”LiberCanticorum”. Optræderfor 1. gang med Radio-

UnderholdningsOrkestretpå Ledreborg Slot.

2000

Koret bestiller et nyt, stortværk for kor og solocello,

“Nordic Stabat Mater” afSvend Nielsen, ArneMellnäs, Bent Lorentzen,Sven-David Sandström ogIb Nørholm. Værket ind-spilles i Island og

uropføres med cellistenNiels Ullner.

”Først og fremmest virkede det sådejligt friskt: lysvågent og frit forpatina, energisk men med alvor.”

Om MatthäuspassionenJan Jacoby, Politiken 28. marts 2002

CAMERATA40 15

16 CAMERATA40

Foto

s: N

ils M

eilv

ang2001

Turné til Chile ogBrasillien med koncerter iSantiago, La Serena,Vina del Mar, Valparaiso,Rio og Buzios.

2002

Deltager i korkonkurrencei Arezzo, vinder 1. præ-mie i særlig kategori.Traditionen med opfø-relse af passion ved

påsketid indledes medMatthæuspassionen.

2003

Deltager i kor-konkurrencen ”Let the

Peoples Sing” afholdt afBBC i London og vinder1. præmie i voksenkor-kategorien.

2004

Halfdan RasmussenCD´en ”Stjernefangst”udgives. H.C. AndersenCD “Dig Elsker Jeg” ind-spilles i Estland, udkom-mer 2005.

2005

I forbindelse med 40 årsjubilæum uropføres PeterNavarros værk“Ingentings Mestre”.

16 CAMERATA40

CAMERATA40 17

Ib Nørholm har altid opfattet kormusikken som en

vigtig del af sit virke som komponist. For ham er

den danske folkelige sang musikken selv.

”Jeg ved ikke hvad jeg skulle stille op som kompo-

nist, hvis der ikke var nogle gode kor.”

Så kort og klart udtrykker Ib Nørholm sit forhold til

den lille skare af ambitiøse kor, der i de senere år

har markeret sig i dansk musikliv. Nørholm har

gennem årene komponeret flittigt for orkester og

ensembler, men kormusikken har en særlig plads i

hans hjerte – et faktum han kan føre helt tilbage til

sit barndomshjem, hvor der blev sunget meget.

”Jeg voksede op med den danske folkelige sang,

som for mig dybest set er musikken selv. Der er et

samspil mellem tekst og musik, som man ikke ken-

der i mange andre lande – det er mit udgangs-

punkt.”

Ib Nørholm har derfor aldrig interesseret sig for at

komponere vokalmusik, hvor stemmen reelt er

endnu et instrument.

”For mig er kor altid amatører. De kan være dygtige

amatører, men værker af den art, hvor man som

sanger skal have absolut gehør og kunne de mest

fantastiske ting - det har aldrig fristet mig. Balan-

cen er for mig at skrive musik, som på den ene side

kan synges af amatører og på den anden side opfyl-

der de behov, man har for udtryk. Og der er det lyk-

ken at opleve, at man pludselig har en række kor,

som tilhører 1. division.”

Koret er hans instrumentIb Nørholm har skrevet musik til professionelle en-

sembler såvel som rene amatørkor – han skrev den

første af de fem sange i cyklusen Americana (som

Camerata udgav på CD i 1993) til Vestbirk Højskole,

hvor hans datter gik. Hans største kærlighed står

dog til de såkaldte semiprofessionelle kor.

” Man kan ikke komme uden om, at de semipro-

fessionelle kor er det virkelig morsomme. Der kan

man nå noget, eksperimentere og indføre udtryks-

former, der går ud over det almindelige. De har sta-

dig entusiasmen, ikke den der blaserte holdning til

tingene – det er noget af det fascinerende ved at ar-

bejde med dem. Der er vel en 6-8 kor som har det

niveau.”

Blandt de kor er Camerata, som bestilte værket

Nordic Stabat Mater, hvor fem nordiske komponi-

ster har skrevet en sats hver.

”Det nye tonesprog giver nogle problemer – det

kan man ikke komme uden om. Det kan være en

kamp for koret, men det må ikke være en håbløs

kamp. En del af spændingen ligger så i, hvor langt

man kan føre koret. Det gælder også for det Stabat

Mater, men det klarede Camerata jo fint.”

Og det sidste er helt nødvendigt for komponisten.

”En komponist er ikke selv udøvende, så i modsæt-

ning til maleren eller forfatteren er hans liv afhæn-

gig af et medium - og en meget væsentlig side af

det medium er for mig de semiprofessionelle kor.”

Ib NørholmIb NørholmIb NørholmIb NørholmIb Nørholmf. 1931Komponist, dirigent, orga-nist og kritiker. Elev afblandt andre VagnHolmboe. Omfattende pro-duktion af både instrumen-tal- og kormusik. Har under-vist på konservatorierne iOdense såvel som i Køben-havn, hvor han i over 20 årvar professor i komposition.

CAMERATA40 17

18 CAMERATA40

Fotos: Nils Meilvang

Et højt ambitionsniveau og godt socialt samvær –

det er ifølge korets eneste æresmedlem den simple

opskrift på Cameratas succes.

25 år nåede Anni Fosdal at være medlem af

Camerata – de otte år som korets formand. Og da

hun stoppede i Camerata var det ensbetydende med

et farvel til korsang.

”Jeg har altid haft det sådan, at enten er det

Camerata eller slet ikke noget kor. Jeg havde ikke

lyst til at være i et kor, som havde et andet ambiti-

onsniveau – så tror jeg, min lyst til at synge ville

falde.”

Da Anni Fosdal begyndte i Camerata i 1975, havde

koret allerede etableret sig i toppen af dansk korliv.

”Det første store højdepunkt for mig var, da vi i

1978 var med til Bartok-konkurrencen i den ungar-

ske by Debrecen i selskab med sangere på højeste

europæiske niveau. Ikke et hår sad forkert, når de

trådte frem – og der kom vi med vores krøllede ne-

derdele og herrernes misfarvede hvide bluser og var

bagud på point fra begyndelsen.”

Men Camerata vandt konkurrencen og kunne mod-

tage kollegernes hyldest.

”Det var ikke bare det, at vi vandt. Men at de andre

sangere bakkede os op og fandt os værdige til at få

den pris – og det var folk, der virkelig vidste, hvad

det handlede om. Det var en utrolig oplevelse at

være med til.”

Syng godt og hav det sjovt!

CAMERATA40 19

Men højdepunkterne fra Camerata-årene handler i

lige så høj grad om det gode samvær væk fra scenen.

”Jeg tænker på busture gennem Europa, hvor Flem-

ming Ellegaard fra forreste plads udøste af sin

enorme viden om de steder, vi besøgte – han satte et

utroligt præg på koret. Eller vores obligatoriske

rundboldkampe, når vi var af sted. Uanset turens

længde skulle vi altid have et slag rundbold i en

pause,” husker Anni Fosdal, som stadig har det

gamle, indgraverede Camerata-boldtræ.

”Koret er naturligvis afhængigt af gode sangere men

i lige så høj grad af, at der er de samlende personer.

Som John Hilskov, der år efter år laver et kæmpe ar-

bejde med at kræse for koret – om det så er at købe

en halv gris og ene mand lave en hel julefrokost fra

bunden. Det har en stor værdi.”

Dirigenternes involvering i koret har også været vig-

tig i forhold til at skabe den rette blanding af musi-

kalsk ambition og socialt samvær, mener Anni Fos-

dal.

”Dirigenterne var klar over, at de var nødt til at

indgå i bestyrelsesarbejdet, så de var en del af be-

slutningsprocessen. Og det tror jeg har betydet me-

get i forhold til andre kor, som ikke har dirigenterne

involveret på samme måde. Det er Michael bestemt

gået ind i på liv og sjæl.”

Anni Fosdal har prøvet det hele med koret: Hun var

en af de unge i 70’erne, da priser og 1. pladser be-

gyndte at regne ned over koret – tilhørte de rutine-

rede, da koret skiftede dirigent i 80’erne og var

pludselig blandt de gamle, da en ny generation

kom ind i 90’erne.

”Da de nye sangere begyndte at have samme alder

som mine børn, overvejede jeg da min egen stilling

i koret. Men det viste sig jo, at det ikke betød noget,

hvilken alder man havde – vi har haft det utrolig

sjovt sammen, for det var nogle helt andre værdier,

der talte. Det er det, som virkelig har været korets

store force, at man har været åbne for hinanden

uanset alder, arbejde, karriere eller ikke karriere.

Jeg tror, at mange af os har betragtet Camerata som

vores anden familie.”

Anni FosdalAnni FosdalAnni FosdalAnni FosdalAnni Fosdalf. 1943Socialpædagog. Medlemaf Camerata 1975-2000.Formand for bestyrelsen1986-1994. Korets enesteæresmedlem

20 CAMERATA40

Diskografi

Poul Ruders – samlede

korværker(1997)

Stabat Mater, 3 motetter,

Dronning Dagmars død

Danica DCD 8178

Danske Kammerkor:

Marathon-koncert

(1996)

Javier Busto, Hans

Roosenschoon m.fl.

DKK 9601

Masterpieces for Choir

(1996)

Weelkes, Dowland,

Monteverdi m.fl.

BIS CD-148

Scandinavian Choral

Music

(1995)

Jersild, Lewkowitch,

Riisager m.fl.

BIS CD-14

Dig elsker jeg (2005)

- sange og romancer af

H.C. Andersen

EMI 4772622

Stjernefangst (2004)

Camerata og Haugland

synger Halfdan Rasmussen

Exlibris - EXLCD 30105

Nordic Stabat Mater

(2001)

For kor og cello. Nielsen/

Mellnäs/Lorentzen/

Sandström/Nørholm

UMD 472 091 2

Hyldest til Holmboe

(1999)

Liber Canticorum

DCD 8209/11

20 CAMERATA40

CAMERATA40 21

Jul i Kronborg Slots-

kirke (1991)

Danske/østrigske/engelske

julesalmer og sange CD/

Video Polydor 511-646-1

Renaissance Madrigals

and Chansons (1979)

Monteverdi/Jannequin/

Dowland/Weelkes/Bennet

BIS LP 148

Carl Nielsen (1990)

Tre Motetter/Samlede or-

gelværker

BIS CD 131

Americana (1993)

Barber/ Britten/ Grainger/

Holmboe/Nørholm

Danica DCD 8154

Vagn Holmboe (1992)

Benedic Domino/Cello-

koncert m.fl.

BIS CD 78

Håb for Kosovo (1999)

Læger Uden Grænsers dob-

belt-CD med danske ind-

spilninger af klassisk mu-

sik.

Danica

G.F. Händel: Messias

(1998)

Vinder af Dansk Grammy

1999

Danica DCD 8200/1

Gud planted en have

(1998)

Sange og salmer af N.F.S.

Grundtvig

Danica DCD 8190

Kierkegaard set to

Music (1997)

Bentson/Bojesen/

Frandsen/Høffding/

Danica DCD 8184

Du gav mig livet (1999)

17 salmer af Klaus Brinch

CD 30415 WH

CAMERATA40 21

22 CAMERATA40

Desuden medvirker

Camerata blandt andet

på følgende indspilnin-

ger:

Niels W. Gade: Elver-

skud, Forårsfantasi

(1996)

Tivoli symfoniorkester og

Tivoli koncertkor

C.E.F. Weyse: Jule-

kantate, Påskekantate

(1997)

Tivoli symfoniorkester og

Tivoli koncertkor

Før mig til havet (1995)

Lene Siel

My scandinavian

Collection (1997)

Richard Clayderman:

At dawn in Rivendell

(2002)

The Tolkien Ensemble

Love Changes

Everything (2002)

Stig Rossen

This is the Moment

(2004)

Stig Rossen

Musik fra Stege Kirke

(1968)

Fra Stege Bys 700 års jubi-

læum

SCH 68-1

Bèla Bartok konkur-

rence (1978)

Officiel indspilning af

konkurrenceprogrammet.

SLPX 12 113

Danish Choral Music

(1977)

Nielsen/Holmboe/

Lewkovitch/Jeppesen/

Schultz

BIS LP 102

De Danske Madrigal-

ister (1972)

Pedersøn/Aagesen m.fl.

D.M.A. 015

22 CAMERATA40

CAMERATA40 23

Redaktion og tekst: Peter Rundle

Lay-out: Karen Krarup

Camerata-koordinator: Anni Mogensen

Fotos: Private korfotos, hvor intet andet er angivet.

Tak til de citerede anmeldere samt Helge Baun Sørensen og Per Enevold

for udlån af historisk materiale og klip fra

”Kammerkoret Camerata – Jubilæumsfestskrift 1965-1985”

Trykt i 1000 eksemplarer hos Fihl-Jensen Grafisk Produktion

Camerata-logo: Per Arnoldi

© Kammerkoret Camerata 2005

Eftertryk tilladt med kildeangivelse

www.camerata.dk

24 CAMERATA40