kan man bruge kierkegaard uden at misbruge ham? redigeret uddrag 21-03-2013
DESCRIPTION
Uddrag af foredrag om mit brug/misbrug af Søren Kierkegaards eksistensfilosofi i ledelse og udvikling. Folkeuniveristet, Gl.Haderslev sognehus.TRANSCRIPT
Kan man bruge Kierkegaard uden at
misbruge ham?
- et foredrag om et brug af Søren Kierkegaard
i ledelse og udvikling
v. cand.theol. og ErhvervsPhd-Stipendiat
Tommy Kjær Lassen
CBS & DONG Energy
Kierkegaard tænkt ind i et
empirisk forskningsprojekt om:
Selvledelse og det ekstraordinære
engagement
2
På jagt efter
alternativer til
Performance-
management
3
Er selvet ledelsens nye genstand?
selvledelse, selvstyring, selvorganisering, s
elvteknologi, selvudvikling, selvmestring,
det personlige lederskab, ledelse
indefra, mindfulness, corporate karma…
4
Hvorfor taler vi om selvledelse?
5
Organisation: Medarbejder:
…ønsker at kapitalisere på 'det indre menneske'.…efterspørger personligt engagement, passion, indre motivation, karakter, handlekraft, dømmekraft, forestillingsevne, livsmod, værdier mv …
…efterspørger i stigende grad mening i arbejdslivet. …det skal være personligt, udviklende, sjovt, spændende, udfordrende og meningsfuldt…
6
Driftledelse i
industrisamfundet
Navigationsledelse i
vidensamfundet
Vi må overtage ansvaret for os
selv…
vi må konfronterer os med vores
eget jeg i stedet for at flygte ind
i karriereræs og nydelsessyge. (kilde? artikel i prf.blad. 2007-2009?) 7
Er det overhovedet muligt at have
hjemsted i denne teknificerede
tidsalders ensretning?
– spørger Martin Heidegger
problemet i den teknificerede
tidsalder...
8
den lumske personlighedsdannelse
"Aldrig nogensinde i de
menneskelige samfunds historie –
selv ikke i det gamle Kina – tror
jeg, der har eksisteret en så lumsk
kombination af de samme politiske
strukturer omkring
individualiseringsteknikker og
totaliserings-procedurer."
(Michel Foucault i Dag
Hede (2007) Det tomme
menneske, s25.
"…totalitarismens radikale
ondskab udspringer af
driftigheden, af de
mennesker som omgående
lade en ene nyttige handling
følge af den næste – uden
andet ønske end at gøre
deres pligt".
Øverenget, Einar (2001) Hanna Arendt
Gads Forlag s.9-10
9
Det er selve driftigheden, der er
farlig...
Politisk filosof Hannah
Arendt (1906-1975)
Hannah Arendt forsat…
…. "Det forfærdelige er at sådanne driftige mennesker
er en eftertragtet vare i den moderne verden" …
Idealet reducerer mennesker til friktionsfrie og
forudsigelige væsner "som nok er i stand til at
reagere, men ikke tage ansvar."
Øverenget, Einar (2001) Hanna Arendt
Gads Forlag s.9-10
Refleksion: rettidig omhu uden rettidig omsorg!
10
11Christoph Niemann
at rumme det hele menneske…
"Managementverdenen har en
mytologi, ofte om en supermand, om en
super computer som altid tager den rigtige
beslutning, vælger den rigtige strategi. Det
er en slags positivering af verden. Den er
hele tiden fremadskuende…"
Bent Meier Sørensen, lektor, CBS,
"Jesus var en fiasko!"
12
Sådan bruger/læser
jeg Kierkegaard
…
13
Hellere bruge det og bruge det forkert, end
ikke at bruge det…
tænkning og handling hænger sammen…
en grundlæggende paradoksal forbindelse
ikke kompromis, men radikalisering
14
principper og teser:
eksistens er ikke viden!
”Min Hovedtanke var, at man i vor Tid
formedelst den megen Viden
havde glemt hvad det er at existere,
og hvad Inderlighed har at betyde…”
Søren Kierkegaard
(SKS, AE 7, 223).
15
temaer i Søren Kierkegaard'seksistensfilosofi
Du skal 'vælge' dig selv – og ikke blot 'kende' dig
selv (EE SKS 3, p246)
Ikke digte dig, men lade dig digte
Det handler ikke blot om at være et menneske
men om at blive et menneske…
Man må se sig selv i øjnene og tage ansvar for
både det positive og negative i én selv…
Det er en anstrengelse (en opgave) at vælge sig
selv. Det gives ikke i et fiks…
16
eksistensen - er der også -
på jobbet!
"mennesket i sin eksistens indoptager verden, sådan
at den menneskelige eksistens og verden udgør en
uadskillelig enhed"
(Leif Mikkelsen, Det flydende kors, 2007:41).
Geniet: "vi Mennesker har Hovedet fuldt af store
Forestillinger, og saa kommer Existentsen og byder
os det Dagligdagse" (AE, SKS, 7, 437).
17
Vi må ind i kampen…
"Men are anxious to improve their
circumstances, but are unwilling to improve
themselves; they therefore remain bound."
"There are no short cuts to any place worth
going."
"Mountaintops inspire leaders but valleys mature
them."
18
(One-liners virker også!)
19
Spidsborgeren Fantasten
Overbetoner nødvendigheden
Overbetoner frihedsaspektet
Nedtoner friheden Nedtoner nødvendigheden
Slave af konventionen Grænseløs
Uden fantasi Abstrakt
Selvledelse imellem spidsborgeren og fantasten
”mennesket er en syntese af
nødvendighed og mulighed”
(SKS,SD,151)
(Pia Søltoft, 2010)
Det pædagogiske paradoks…
20
"Hvordan kan man
gennem ydre
indvirkning bringe et
menneske til ikke at
lade sig bestemme af
ydre indvirkninger?"
Behov for en bipolær
bestemmelse af selvledelse
Egentlig selvledelse har 2 brændpunkter
En strid med det udviklingsoptimistiske
menneskesyn
Den arianske strid – nu igen!
"Coaching er skabt til tennis – ikke til selvet" (Rasmus
Willig, Politikken, 4.april 2010)
Det friktionsfrie Utopia (K. Hvolbøl)
Teologien spejder altid efter 'korset', 'lidelsen' i
fortællingen
22
Kierkegaard er skeptisk overfor
de gode vaners mulighed…
23
”Vane betegner derfor
altid noget Ufrit. Men
ligesom man ikke kan det
Gode uden Frihed,
saaledes kan man heller
ei blive deri uden Frihed,
og derfor kan man med
Hensyn til det Gode aldrig
tale om Vane.” (SKS, Enten Eller II, 3,27).
På jagt efter et ubetingetanliggende
”Det Spidsborgerlige ligger altid i Brugen af
det Relative som det Absolute i Forhold til
det Væsentlige” advarer Kierkegaard (AE,
SKS 7, 497).
24
Mogens Pahuus:Der findes to former
for menneskelig aktivitet…
25
26
Liv
sfilo
sof
Mogens P
ahuu
s
Aalb
org
Univ
ers
itet
Vita activa 1.0: Man har greb om og behersker sig selv når man tager (arbejds)situationen op, klarer de udfordringer, den stiller, tager sig af de opgaver, man har, målrettet søger at virkeliggøre sine ønsker eller rutinemæssigt tager sig af, hvad man har at sørge for. Da betjener man sig af en kraft og en formåen, som man disponere over, og det vil sige at man greb om og behersker sig selv.
Vita activa 2.0:
Men vi er også aktive på en anden måde. Vi kan
være aktive ud fra en kraft, som vi ikke disponere
over, men som er en kraft, der gør os åbne for og
optaget af verden og de andre, som gør, at vi
betages, fængsles, optages af noget, om som
gør os virksomme på en involveret måde. Når vi
på denne vis ikke anstrengt og viljesmæssigt og
med greb om os selv bemestre en situation, men
bliver ført ud til tingene og tilegner os dem i en
uanstrengt åbenhed, optagethed og
involverethed, er vi til ud fra selvet i os. Thi det er
når man er til i en fri og utvungen
livsudfoldelse, at man kan siges at være sig selv. 27
Løgstrups
urørlighedszone:
"Et elementært
fænomen i vor
tilværelse er det, at
enhver af os gør krav
på at være omgivet af en urørlighedszone. Vi
sætter os op imod at
noget andet menneske
bryder ind i den. Vore motiver vil vi have i
fred."Løgstrup, Urørlighedszonen i
'System og Symbol, 1997,
Gyldendal, s.176
28
Ånd og Virke…
Benediktinermunkene reciterede den gamle
munkeregel fra det 6. århundrede: Ora et
labora, (bed og arbejde), og i 1800-tallets
grundtvigske åndstænkning, er der klare
referencer til samtidens entreprenørielle
andelsbevægelse (Nielsen V. N., 1991).
”Aandens Løsen er Bedrifter” proklamerede
Grundtvig (Grundtvig N. , 1885) og gav dermed
udtryk for, at der i kernen af den teologiske
refleksion melder sig en særlig entreprenøriel
identitet.29
virksom og mellemøjeblikke
30
5 ting erhvervslivet kan lære af Kierkegaard
1. Ekstraordinære resultater skabes af ordinære
mennesker
2. Systemtænkningen duer ikke på mennesket
3. Problemet er ikke manglende viden eller
manglende kompetence, men manglende vilje
4. Det er ikke mig, der har passionen, men
passionen, der har mig
5. Udvikling kan være skjult unddragelse
31
En replik om inspiration…
"Jeg kan ikke bære det i stilhed, det må lettes
gennem arbejde.
...[det er] ikke en kraft der tvinger mig, men
en kraft der bøjer mig".
af livsfilosoffen Vilhelm Grønbæk (1873-1948)
32
en replik om Åndelig dovenskab
Martin Herbst i
Kristeligt Dagblad (7/3
2013):
Præst: Kierkegaard
var afgørende for mit
brud med Moon-
bevægelsen
33
martin herbst:
"På det aktive plan bevirker åndelig dovenskab, at
man drukner livets store spørgsmål i rastløs
foretagsomhed. Fordi åndelig dovenskab skjuler sig
bag et bjerg af aktivitet, er den så svær at afsløre. Det
er og bliver en opgave for den enkelte…..
34
herbst fortsat:
…. I Kierkegaards sene og angiveligt mest reflekterede
værk, Sygdommen til Døden, sætter han ligefrem den
åndelige dovenskab på formel. Han beskriver den
som en fortvivlelse, der har et dobbeltaspekt: For det
første vil man ikke være sig selv. For det andet vil man
være sig selv på en forskruet måde."
35
kontaktTommy Kjær Lassen
Vita Activa
www.vitaactiva.dk
Telefon 24417899
følg mig på bloggen: vitaactiva2.blogspot.com
36