Af pastor emer. Hartvig Wagner

I mange nyere Bibelatlas vil man forgæves lede efter den

by, Kafr Kana, nær Nazaret, som turister normalt præ-

senteres for som vinunderets by. I stedet fi nder man på

kortene et Kana placeret 14 km ret nord for Nazaret. Det

drejer sig om ruinhøjen Khirbet Kana, som et fl ertal af

forskere anser for et bedre bud på det ”Kana i Galilæa”,

som kun evangelisten Johannes omtaler (2,1; 4,46; 21,2),

og som var skueplads for Jesu første under (Joh 2). Her

følger en beskrivelse af stedet efter et besøg i 2008.

AFSIDES BELIGGENDE

Ikke uden grund besøges Khirbet Kana stort set ikke af turister. Man behøver en kraftig 4-hjulstrækker og en stedkendt person for at nå det spændende sted. I sommeren 2008 tog den amerikan-ske arkæolog, professor Tom McCollough pastor emer. Frode-Leth Larsen og mig med til tellen og viste os en del af de interes-sante fund. Turen gik ad en ringe grusvej hen over den udstrakte Netofa slette øst for den arabiske landsby Kafr Manda. I den nordlige del af sletten ligger Khirbet (= ruin) Kana tæt op ad en højere bjergkæde. Byhøjen er på ca. 5 hektar og rager med stejle skråninger 70-100 m op over det omgivende fl ade terræn.

FUNDENE

I 1998 begyndte nu afdøde professor Douglas R. Edwards grun-dige arkæologiske undersøgelser af stedet. Fundene viser be-byggelse fra yngre stenalder frem til ca. 1500 e.Kr. De fl este og vigtigste fund stammer fra tidlig romersk tid og fra byzantinsk tid. Stenkar og rituelle bade (mikvaot) viser en jødisk befolkning på Jesu tid. Mønter og importeret keramik vidner om mange kristne pilgrimmes besøg i det 5. og 6. århundrede. Man mener, at be-folkningstallet har toppet med ca. 1000 indbyggere.

Kana– vinunderets by [2]

Khirbet Kana. Byhøjen set fra syd med et højere bjerg i baggrunden. Billedet giver indtryk af den isolerede beliggenhed. Foto: Hartvig Wagner.

10 Selskab for Bibelsk Arkæologi

TEL 3/2011

VANDFORSYNINGEN

Vi gør holdt ved højens nordøstre side. Her ser man resterne af et stort omtrent rektangulært offentligt vandreservoir. Der er ikke fundet noget kildespring nærmere end 5 km. Befolkningen har derfor været afhængig af opsamlet regnvand. På vej mod højens top passerede vi da også fl ere udhuggede cisterner. Man har registreret op mod 60 i alt og på toppen mindst 25 cisterner. Vore dages beduiner, som dyrker slettens frugtbare jord omkring højen, får vand tilført via lange rørledninger.

SYNAGOGE

Tom McCollough gjorde særligt meget ud af at vise os resterne af et større kompleks. Man antager, at det har været en synagoge – en af de ældste, som er fundet i Israel. Den er fra 50-150 e.Kr. En bænk i et hjørne er bevaret. Der er rester af 6 søjler fra bygningens indre, og en del af det pudsede gulv er bevaret. Et tilstødende rum menes at have været et såkaldt Bet Midrash, et rum beregnet til undervisning, som ofte er tilknyttet en synagoge.

PILGRIMSHULE

Næste stop på toppen bliver med et kig ud over Netofasletten og ned ad byhøjens sydskråning. McCollough peger på en plet, hvor man har fundet et huleanlæg fra 5./6. årh. med tydelige vidnesbyrd om, at kristne pilgrimme her har fejret mindet om Jesu vinunder ved brylluppet i

Det store vandreservoir ved foden af byhøjens nordøstre side. Det har antagelig været an-

vendt til vanding af dyrene. En nærmere undersøgelse af pudslaget vil give vigtig oplysning

om dateringen af fundene i byen. Foto: Hartvig Wagner.

Kana. Her har man fundet to stenkar, en græsk inskription og kors på væggenes puds. Pilgrimme er hilst velkommen på en særlig måde. Låget til en sarkofag er rejst på kant med mindst et og måske tre maltesiske kors på forsiden vendt mod de besøgende.

INDUSTRIKVARTER

Undervejs til højens østside passeres et jødisk ritualbad, en såkaldt mikveh med trin til bunden. Vi når derefter frem til nogle installationer, som menes at have været brugt til fremstilling af olivenolie. I samme kvarter har man også fundet et collumbarium, dvs. en installation til opdræt af duer med udhuggede huller i klippevæggen. Begge dele anser man for vidnesbyrd om, at byen har spillet en vigtig rolle som handelsby.

Den udstrakte synagogeruin med pudset gulv og rester af 6 søjler, der har båret taget. Udsigt

mod syd hen over synagogens indre. Den frugtbare Netofaslette i baggrunden th. Tom McCol-

lough og Frode Leth-Larsen. Foto: Hartvig Wagner.

Dekoreret søjlehoved af en af seks søjler fra synagogens indre. Foto: Hartvig Wagner.Dekoreret søjlehoved af en af seks søjler fra synagogens indre. Foto: Hartvig Wagner.Dekoreret søjlehoved af en af seks søjler fra synagogens indre. Foto: Hartvig Wagner.

11

TEL 3/2011

www.bibelskarkaeologi.dk

Vi ved fra skriftlige kilder, at jøderne betalte en høj pris for olivenolie, som var produceret af andre jøder, der overholdt renhedsforskrifterne. Derfor var der et renselsesbad netop i forbindelse med olivenproduktionen.

JØDISKE GRAVE

Turen sluttede nogle hundrede meter øst for byhøjen. Her fi k vi vist fl ere jødiske gravhuler med typiske nicher langs væg-gene. Hulerne stammer antagelig fra 1. årh. e.Kr. Desværre fl ød de med alt muligt affald.

JOSEFUS’ HOVEDKVARTER

Da Josefus forberedte Galilæa på kamp mod romerne i begyndelsen af det jødiske oprør fra 66-70 e.Kr., havde han sit hovedkvarter i byen med centrum på højens top. I sin be-skrivelse (Vita 86-90) fortæller han, at han i en bestemt anledning måtte skynde sig fra sit kvarter til Tiberias. Sammen med 200 af sine mænd nåede han frem i løbet af en nat – en tur på knap 30 km. Det stemmer

Sydskråningen. I nærheden af træerne tv. fandt man en byzantinsk pilgrimshule fra 5./ 6. årh. I hulen fandt man to stenkar, en græsk inskription og

kors på væggenes puds. Et tydeligt tegn på, at pilgrimme har anset Khirbet Kana for at være vinunderets by. Foto: Hartvig Wagner.

Industriel installation antagelig til fremstilling af olivenolie. Et nærliggende ritualbad skulle sikre

oliens rituelle renhed. Foto: Hartvig Wagner.

12 Selskab for Bibelsk Arkæologi

TEL 3/2011

APOSTLEN FILIPS GRAV FUNDET?

Filips Martyrion var en otte-kantet kirke med otte kapeller. Udenom

var der rum for pilgrimmene. Den otte-kantede grundplan er typisk

for kirker bygget til minde om begivenheder i Jesu og apostlenes liv.

© Biblical Archaeology Review 2011/4.

Rummer denne nyfundne grav de jordiske rester af apostlen Filip?

© Dovgan News Agency (DHA).

Af pastor emer., Hartvig Wagner

Det vakte en del opmærksomhed, da det i juli i år blev kendt, at den italienske arkæolog, professor Francesco D’Andria me-ner at have fundet apostlen Filips grav i ruinbyen Hierapolis i det sydvestlige Tyrkiet. Byen er kun nævnt én gang i NT (Kol 4,13), men vil være kendt af mange danske turister under det moderne tyrkiske navn Pamukkale = ”Bomuldsslottet”. Nav-net skyldes de enorme hvide kalkafl ejringer, som varme kilder har afl ejret. Kalkformationerne er en verdenskendt turistat-traktion, og kildevandets helbredende virkninger udnyttes af velbesøgte moderne badeanstalter.

Stedet er også et besøg værd på grund af utallige ruiner, der vidner om en glorværdig fortid påvirket af skiftende kulturer: assyrisk, frygisk, persisk, jødisk, romersk og byzantinsk kul-tur, indtil endelig ødelæggelse som følge af jordskælv.

Blandt ruinerne er resterne af en imponerende kirke kaldet Filips Martyrion. Den er rejst på det sted, hvor apostlen Filip ifølge det apokryfe skrift ”Filipsakterne” fra 4.-5. årh. led mar-tyrdøden ved at blive spiddet til en pæl med hovedet nedad (ca. 80 e.Kr.). Selve kirken var 8-kantet, idet 8 små selvstæn-dige kapeller har båret en stor blytækt kuppel. Rundt om 8-kanten har der været et kvadratisk byggeri med mange små opholdsrum for pilgrimme.

Man har ment, at Filips grav måtte fi ndes midt i 8-kanten un-der kuplen, men her har man ledt forgæves. I sommer fandt man 40 m fra den store kirke en mindre hidtil ukendt kirke og under den et gravkammer, som efter sit udseende og en påskrift efter professor Francesco D’Andrias overbevisning må være Filips grav. Han antager, at den på et tidspunkt må være fl yttet hertil fra Martyrkirken af ukendte årsager. Gravkamme-ret er endnu ikke åbnet, så en nærmere undersøgelse må nok til, før det med sikkerhed kan fastslås, at Filips grav er fundet.

med, at Khirbet Kana dengang lå ved en vigtig farbar handelsvej fra Akko ned til Genesaret Sø.

FLERE SKRIFTLIGE VIDNESBYRD

Kana er nævnt i assyrerkongen Tiglat-Pilesers (745-727 f.Kr.) an-naler vedrørende hans felttog mod Nordriget. En jødisk kilde be-retter, at præstefamilien Eljashib slog sig ned i byen efter templets ødelæggelse i år 70 e.Kr. Pilgrimsberetninger fra byzantinsk tid giver ikke noget entydigt billede af, om det er Khirbet Kana eller den traditionelle turistby Kafr Kana nær Nazaret, der er tale om. Korsfarernes beretninger peger derimod entydigt på Khirbet Kana som stedet, hvor de mindedes, at Jesus gjorde vand til vin ved et bryllup.

KAFR KANA ELLER KHIRBET KANA

Hvilken af de to steder er ”Kana i Galilæa”? Begge ligger i Gali-

læa, og begge kunne nås på tre dage fra ”Betania på den anden side af Jordan” (Joh 1,28; 2,1) og på en dag fra Kapernaum (Joh 4,46.52). Og begge steder kan arkæologer påvise bebyggelse i tilsvarende perioder. Men om det Kana i Galilæa, hvor Josefus i 66 e.Kr. havde sit hovedkvarter, siger han udtrykkeligt, at det ligger på Netofasletten, som dengang hed Asochissletten (Vita 86 og 270). Det kan derfor ikke være Kafr Kana, han taler om.

NAVNEFORANDRING

Kafr Kana betyder ”Landsbyen Kana”. Byens oprindelige navn er imidlertid Kafr Kenna, som betyder ”Svigerdatterens landsby”. Ruinhøjen i nord, Khirbet Kana, har derimod lige til vore dage hos lokalbefolkningen beholdt sit oprindelige hebraiske navn Kana (Qa–na–h) med ét n. Det betyder ”Stedet med siv” og svarer til beliggenheden ved sumpede områder på Netofasletten. Selve navnet peger altså på, at ruinhøjen er NTs ”Kana i Galilæa”.

13

TEL 3/2011

www.bibelskarkaeologi.dk

TRADITIONEN FLYTTET

Når traditionen fra ca. 1600 har været knyttet til den velbesøgte by Kafr Kana, kan der være sket følgende: Da ruinbyen Khirbet Kana af ukendte grunde blev affolket omkring år 1500, var det nærliggende at fi nde et andet sted, hvor mindet om Jesu vinunder kunne holdes i live. Hvad var da mere nærliggende end at udvæl-ge en by med et navn, der mindede meget om det gamle? Kenna blev til Kana. Det nye sted lå også mere bekvemt for pilgrimme på alfarvej mellem de to vigtige pilgrimsbyer Nazaret og Kapernaum. Et sådant traditionsfl yt er kendt fra andre steder i Israel.

DET AFGØRENDE

Selv om der er mange grunde til, at fl ertallet af forskere nu mener, at Khirbet Kana er NTs ”Kana i Galilæa”, vil traditionen knyttet til Kafr Kana uden tvivl leve videre. Man vil fortsat søge den bekræftet gennem nye undersøgelser og fund. Turister og pil-grimme betyder meget for byens 8.000 indbyggere, hvoraf 2,500 er kristne. Turisterhvervet skulle nødigt lide tab.

Men afgørende er, at evangelisten Johannes knytter to af Jesu undere til et ganske bestemt sted, som alle på hans tid vidste, hvor var. Her kunne enhver bevidne, at Johannes berettede om en virke-lig begivenhed og ikke bare fortalte en historie med en vis symbolsk betydning. Sådan udlægges beretningen om vinunderet ofte. Sandt nok er vin i overfl od et tegn på, at frelsens tid er inde (Es 25,6; Joel 2,19). Men symbolet får kun værdi og mening, når det knyttes til en konkret handling, som det skete ved brylluppet i ”Kana i Galilæa”, hvor så siden det var: I Khirbet Kana, i Kafr Kana eller i nærheden af Tyrus i Libanon, som omtalt i sidste nr. af TEL.

Ritualbad (Mikveh) i nærheden af et anlæg antagelig til fremstilling af

olivenolie. Foto: Hartvig Wagner.

Ritualbad (Mikveh) i nærheden af et anlæg antagelig til fremstilling af

Gravhule et stykke øst for byhøjen. I hulen var der nicher til begravelse

rundt i væggen. En typisk jødisk indretning. Foto: Hartvig Wagner.

14 Selskab for Bibelsk Arkæologi

TEL 3/2011