Kapitel 23

Metode

Kvantitativ metode består i at bruge tal-data, f.eks. statistikker og grafer for at påvise sammenhænge i virkeligheden

Kvalitativ metode bruger vurdering og fortolkning. På basis af taldata kan det være fortolkning af, hvad tallene viser.

Opdelingen mellem de to metoder kan være svær. Der bruges f.eks. skøn, når man udvælger, hvilke tal der er interessant, og hvordan man finder frem til dem

Kvantitativ og kvalitativ metode

Kvantitativ metode: Økonomisk statistik

Kilde: Økon. Redegørelse.www.fm.dk

Produktivitet: Hvad hver arbejder kan producere i et år

Diagram/Figur:

Tabel

Du bruger kvalitativ metode, når du fortolker tallene

A B C D E A B C E H G M A B E C B B C E A B E F D G H B N L L A C I D B E F F A J D F M L H C D G A B K E C L A B A E F E B A D

M A B E C B B C E A B E F N

Population:Tilfældigt udvalg:

Repræsentativt udvalg:

A A B B C E E D E E F G H L Population: Befolkningen inddelt i 14

erhvervsgrupper, A - N

Empirisk undersøgelse. Stikprøveudtagning

Kvantitativ metode: Spørgeskemaer med tydelige, gensidigt udelukkende, og og lukkede svarmuligheder, der gør optælling og statistisk behandling mulig

Empirisk undersøgelse. Fokusgruppeinterview

A B C D E A B C E H G M A B E C B B C E A B E F D G H B N L L A C I D B E F F A J D F M L H C D G A B K E C L A B A E F E B A D

Population:Fokusgruppe:

a a b c e l n

Kvalitativ metode. Fokusinterviews med åbne svarmuligheder. Lange interviews med dybtgående spørgsmål, der kan afdække intentionelle årsager

7 personer fra population

Idealtype

En model til udsondring af karakteristiske træk fra virkeligheden, der så undersøges isoleret, så andre træk ikke forstyrrer billedet

KANYLEHYPOTESE OPINIONSLEDERHYPOTESE

MEDIER: AVISER/RADIO/TV/INTERNET

MODTAGERE

Mediebudskaber

Opinionsledere

Primærgrupper: Mediebudskaber modtages af opinionsledere, ”fordøjes” af disse og videreformidles i primærgrupperne

Effektfulde moderne medier påvirker modtagere direkte med holdningsændrende virkning

MODEL: Massemediers holdningspåvirkning

Visuelt dybde-påvirkende

En model tager typiske træk og faktorer ud fra virkeligheden for at se disse faktorers ”rene” virkning, - uden påvirkning fra den øvrige komplekse virkelighed

1962 64 66 68 70 72 74 76 78 80 82 84 86 88 90 92 94 96 982000 2 4 6 8 10

201220

25

30

35

40

45

50

55

Skatter og afgifter i pct. af BNP

SDA: Jørgensen

K Schlüter

SD Nyrup

VKRBaunsgaard

VKFogh/Løkke SD

Thorning

Hvem gjorde det? – eller var det bagvedliggende faktorer i samfundsudviklingen?

Kilde: Stat. Tiårsoversigt og Økon. Redegørelse (FM). Sidste års tal skønnede

Der er brugt kvantitativ metode til at finde tal for BNP og skattetryk, men herefter formuleres kvalitativt en hypotese om sammenhæng mellem politiske beslutninger og de tal, der er fundet

En teori er noget mere vidtgående end en model. I en teori forsøger man at forklare eller forudsige noget. En teori forsøger at etablere årsagsrelationer

Teori

F.eks. forsøgtes i det foregående slide formuleret en teori om, hvad årsagerne til det stigende skattetryk i det 20. århundrede var. Var det politiske handlinger, eller lå der baggrundsfaktorer i selve samfundsudviklingen, f.eks. at et stadigt mere komplekst industri- og servicesamfund skal bruge organer, der skal varetage fællesfunktioner?

Hypoteser

Når man bygger teorier op, foregår det ofte ved hjælp af hypoteser, der siger noget om virkeligheden, og som man tester for deres pålidelighed. Simple hypoteser tester, om der er et formodet forhold mellem to variable. Hvis man f.eks. mener, at arbejdsløshedens størrelse påvirker regeringens popularitet, stiller man følgende hypotese op:

Hypotese: Hvis arbejdsløsheden er steget over 4 pct det sidste år inden et folketingsvalg, bliver det svært for den siddende regering at vinde valget

Der er to variable: arbejdsløshed (uafhængig variabel) og resultat af valg (afhængig variabel). Hypotesen er umiddelbart let at teste, da vi kan se på arbejdsløshedstallene og teste for valgresultatet.

I overordnet forstand kan resultatet blive påvirket af andre variable, f.eks. statsministerens/regeringens popularitet i andre sammenhængeog evne til at kommunikere sin politik, samt andre faktorer. Men når man stiller hypotesen op, forestiller man sig disse faktorer stabile. Hypotesen kan indgå i teoridannelse om, hvad en regerings økonomiske politik betyder for dens popularitet.

Komparativ metode er en sammenlignende metode.

Det er dog ikke alt, der sammenlignes, som er komparativ metode Sammenligning af to teksters syn på samme sag er ikke i denne forstand komparativ metode. Komparativ metode er, når ting fra virkeligheden sammenlignes.

Man sammenligner f.eks. kernefamilien i forskellige samfund og konkluderer noget om forskelle og ligheder.

Komparativ metode

Man har ofte benyttet metoden til sammenligning af forskellige politiske systemer, f.eks. præsidentialsystem over for parlamentarisme

Eller man har sammenlignet f.eks. valgsystemer, flertalsvalg (first-past-the-post) over for forholdstalsvalg

FLERTALSVALG I ENKELT-MANDSKREDSE – USA OG ENGLAND

FORHOLDSTALSVALG DANMARK

Der vælges én fra hver valgkreds

Der vælges f.eks. 15 i en storkreds, dvs 6 – 7 pct af stemmer for et mandat

40 tillægsmandater sikrer, at det ”går op”, så partierne får procentvist mandater efter procent af stemmer

FOLKETINGETUNDERHUSET I STORBRITANNIEN REPRÆSENTANTERNES HUS I USA

(Partierne repræsenteres efter pct-andel af stemmer)(Den, der får flest stemmer,

repræsenterer valgkredsen i parlamentet)

2 pct spærre

Tendens til topartisystem Tendens til flerpartisystem

Komparation af valgsystemer

Induktiv og deduktiv metode

Induktiv metode vil sige, at der udledes en generel regel ud fra iagttagelse af mange enkelttilfælde

Deduktiv metode vil sige, at der udledes regler om enkelttilfælde fra en generel regel.

Vi kan f.eks. undersøge prisdannelse ved at gå ned i byen og spørge i butikker og værksteder, hvordan de sætter priserne på varerne (induktiv metode)

Eller vi kan bruge loven om udbud og efterspørgsel og sætte det op i et efterspørgsels- og udbudsdiagram og udlede den optimale pris, hvor udbuds- og efterspørgselskurverne krydser hinanden (deduktiv metode)

TEKSTLingvistisk analyse

DISKURSIV PRAKSIS(produktion, distribution, konsumption af tekster)

SOCIAL PRAKSISi relation til samfundsstruktur

Den tredimensionelle diskursanalyse

Kvalitativ analyse. Tekstanalyse. I denne analysemetode undersøger du en tekst (også ”medieprodukter” i øvrigt) med henblik på at afdække skjulte værdier, interesser og ideologier

Eks. Diskursanalyse

Sætningsopbygning, stil og ordvalg

Diskursen som en social praksis, mimik, social interaktion, argumentation, appelformer, bog-/tekstproduktion, Internet

Diskursens sociale praksis i relation til samfundet, f.eks. rigt/fattigt samfund, liberaldemokratisk system eller autoritær statskapitalisme, klasser og ideologier

Opgavepentagonen - metode til konkret undersøgelse/opgave

Et interessant spørgsmål/Problemformu-lering

Konklusion

Overvejelser om fremgangsmåder

Problemstillinger- stigende progression

Konklusion på problemstillinger

Den røde tråd

Kvantitativ/kvalitativInduktiv/deduktivHypoteserModeller/teorierKomparation

Synopsis

Sørg for, at der er sammenhæng mellem problemformulering og konklusion

Problemformulering

En problemformulering til en synopsis skal tage udgangspunkt i et problem, der er interessant. Der skal ikke stilles spørgsmål om noget, der kan besvares ved at slå op i et leksikon. Stil altså ikke spørgsmålet: Hvornår startede Irakkrigen, og hvem var med i den? Men spørg hellere: Hvorfor startede Irakkrigen?

Tag udgangspunkt i noget, der undrer dig, f.eks.: Hvordan kan det være, at der tilsyneladende bliver brugt mere plastikkirurgi i det senmoderne samfund, og folk alligevel bliver mere og mere ulykkelige over deres udseende?

Det kan føre til formulering af problemstillinger og hypoteser, f.eks.:Problemstilling1 : Hvordan påvirkes identitetsdannelsen af plastikkirurgi?Problemstilling 2: Hvad vil det sige at leve i en senmodernitet?Hypotese 1: Når BNP stiger, udbredes brugen af plastikkirurgi Hypotese 2: Når der er øget markedsmæssiggørelse af personligheder (CV/selviscenesættelse), stiger brugen af plastikkirurgiHypotese 3: Dysfunktionel socialisation/opdragelse fører til øget brug af plastikkirurgi i voksenlivet, fordi den dysfunktionelle socialisation fører til jeg-svage individer, der skal finde bekræftelse for deres selvbillede.