Ahi International School har 168 ele-ver fra børnehaveklasse til 9. Den lig-ger i Vanløse.

“Skolen har rod i den muslimskekultur og henvender sig til familier afalle nationaliteter med denne bag-grund. Skolen skal i sit virke foreneden muslimske tradition med nuti-dens krav” – det står der i vedtæg-terne. Derudover skal den som alleandre friskoler stå mål med, hvadder kræves i folkeskolen, og “for-berede eleverne til at leve i et sam-fund som det danske med frihed ogfolkestyre”.

Skolen fremhæver selv, at denover for sine elever er forpligtet til “isamarbejde med familierne at støttedem til at udvikle sig til hele og selv-stændige mennesker, der efter endtskolegang kan klare sig i samfundet”.Og det tages meget alvorligt. Er-hvervs- og uddannelsesorienteringindgår i hele skoleforløbet fra demindste klasser til de ældste. Nøglentil integration er med skoleleder Er-han Yildiz’ ord: “Uddannelse, ud-dannelse, uddannelse”.

Til spørgsmålet om det ikke var bedrefor børnenes integration, at de gik i enblandet folkeskole, svarede Yildiz:– Jeg har spurgt mig selv, om det varbedre, at børnene gik på en folke-skole frem for på en friskole. Menjeg tror, vi forstår vore elever bedre.Jeg tror også, vores større grad af dis-ciplin betyder noget, for det forstårde bedre. Vi fører f.eks. protokol. Li-ge netop dem, der ikke dukker op, erdem, vi skal fange.

– Vi taler den samme viljeg sige. De kan godt lide, når dehører deres eget sprog, forældrene.

Folkeskole eller friskole?

Har I lettere ved at få forældrenes til-lid, fordi I taler deres sprog?

musik,

Nogle af dem taler og forstår ikkedansk særlig godt.

– Var alle vore lærere danske, villede ikke altid kunne forstå elevernesfølelser. I vanskelige situationer kanen somalisk lærer gå i enerum meden somalisk elev og formidle på ele-vens modersmål og med forståelsefor elevens familiemæssige bag-grund.

– Familierne lever i et dansk sam-fund. Vi vil gerne have, at de får enuddannelse. Det er forældrene klarover.

– Det handler først og fremmestom gensidig tillid.

– Den overhovedet vigtigste inte-grationsindsats, denne skole kan ud-føre, er at få eleverne sluset ind på ar-bejdsmarkedet.

– Jeg har selv tyrkiske forældre,

Uddannelse nøglentil integrationHvor meget fokuserer I på elevernesuddannelse?

men er opvokset i Sønderborg, hvorder er meget plads, lejlighedernestore – og færre indvandrere. De, jegkender med indvandrerbaggrund,har alle uddannelse og arbejde. Derer forskel på provins og storby. Her iKøbenhavn kender man ikke hinan-den. Mange indvandrere i Køben-havn begynder at ligne indvandrere iandre storbyer i Europa.

– Uddannelse, uddannelse, ud-dannelse.

Erhan Yildiz fortalte, at skolen må ta-ge et andet udgangspunkt med hen-syn til pædagogik og disciplin end

Eleverne kan ikke fåsamme hjælp derhjemme

Integratio-nen går lettere og måske også bedrei egne, hvor der ikke er så mange ind-vandrere.

– Det er særlig vigtigt at få pigernevidere i uddannelsessystemet. Derskal være en mening med livet udover at passe børn og hus. Det er vig-tigt med andre relationer.

Karaktergennemsnit kan stå i vejenfor social indsats

Karaktergennemsnit kan stå i vejenfor social indsats

Børnehaveklassen sætter stolene op på bordene, inden de forlader skolen.

284

Karaktergennemsnit kan stå i vejenfor social indsats

en almindelig folkeskole. De færre-ste af elevernes forældre er i stand tilat hjælpe børnene med deres skole-arbejde. Deres uddannelsesbag-grund er ofte dårlig, de har ikke selvoplevet det danske skolesystem sombørn, ligesom sproget kan være etproblem. Derfor får skolen en andenrolle, når den skal sikre børnenesfremtid alene, og det skaber behovfor en mere regelret pædagogik ogdisciplin.

I næste generation – når de nu-værende elever selv bliver forældre –vil de til gengæld kunne hjælpe de-res børn på samme måde som dan-ske forældre.

– De er godt blandede. Der er syvnationaliteter.

– Det er der både i arabisk, tyrkiskog somalisk. Det er kun i moders-målsundervisningen, de er delt indefter sprog. De skal jo kende hinan-den alle sammen – på tværs af mo-dersmål og afstamning. Men de talerdansk med hinanden. Det kan manhøre ude i skolegården. Du hører in-gen, der taler tyrkisk eller somalisk.

– Det er jeg overbevist om.

I april modtog Ahi InternationalSchool en skrivelse fra Skolestyrel-sen, der anmærkede, at karaktergen-nemsnittet (i 2007) for skolens af-gangseleverne var lavere end lands-gennemsnittet. Skolestyrelsen er enstyrelse under Undervisningsmini-steriet, som bl.a. fører tilsyn med defrie skoler på Undervisningsmini-steriets vegne.

Hvert år foretager Skolestyrelsen

Modersmål

Karaktergennemsnitsom indikator

Hvad er det for elever, I har?

Hvilke sprog har I modersmålsunder-visning i?

Tror du modersmålsundervisningenunderstøtter deres indlæring afdansk?

en såkaldt af de frie grund-skolers karaktergennemsnit ved fol-keskolens afgangsprøver. Og “megetlave karakterer være indikatorfor, at en fri grundskoles undervis-

screening

kan

ning ikke står mål med den undervi-ning, der gives i folkeskolen”, stårder i styrelsens brev til Ahi Interna-tional School.

Hvis en skole ikke giver undervis-

285

Dokumentation og systematisk indsats– Sidste år tog jeg sammen med

en meget svag elev til teknisk skole,og han holder nu ved. Jeg møderham engang imellem, når jeg er tilfredagsbøn i moskeen, og der kom-mer han. Han er begyndt at tage tin-gene mere seriøst, er ved at blive envoksen mand – og gennemfører sinuddannelse.

– De børn, vi har haft helt fra be-gyndelsen, d.v.s. fra børnehaveklas-sen, de får allesammen gode karak-terer. Det er sværere med dem, derkommer ind senere i forløbet, for dekommer som oftest netop, fordi dehar haft problemer på de skoler, dekommer fra. Men vi prøver at hjælpedem ind i en positiv udvikling. Detlykkes selvfølgelig ikke hver gang,men vi gør vores bedste. Lærernebruger mange ressourcer på det. –Og så kommer Skolestyrelsen og for-tæller, at vores gennemsnit er forlavt!

– Skal vi lade være med at optagesvage elever for at forbedre voresgennemsnit?

ning, der står mål med folkeskolens,risikerer den at miste sit statstilskud,så der er ikke noget at sige til, at sko-lelederen tager henvendelsen alvor-ligt.

– Jeg skrev tilbage til dem og for-talte, at af de syv elever, der gik i 9.klasse i 2007, fortsatte én på Htx, topå Stx , to i 10. klasse, en i tekniskskole og en på handelsskole.

– Men der jo elever, der er sva-ge, og de trækker jo gennemsnittetned – ikke mindst, når klassen kun erpå 7. Vi har elever med meget for-skellig baggrund, og nogle er megetringe stillet socialt. Spredningen erstor hos os. Hovedparten af eleverneklarer sig rigtig godt, men sidder derså to elever med 00 og 03

, så trækker de gennemsnittet i enså lille klasse langt ned.

– Men hvad skal vi gøre ved det?– Hvis vi ser konkret på det, så

kom alle de pågældende elever igang med en uddannelse. Både somvejleder og skoleleder går jeg megetop i, at vores elever får en uddannel-se.

er

i en klas-se

Karaktergennemsnitog problemeleverFokuseringen på skolernes karakter-gennemsnit kan komme til at stå i ve-jen for friskolers mulighed og lyst tilat optage “problemelever”, selv i til-fælde, hvor de kan gøre en forskel.

Claudi Clausen

8. klasse i dansk.

286

Dokumentation og systematisk indsats- svært at dokumentere, at vi gør det godt nok

Ahi International School er i gang med at implementereet system med elevplaner, der er særdeles omfattende ogsystematisk. Det indeholder elevark, forældreark oglærerark, der udfyldes to gange om året. De findes i treversioner: et sæt til indskolingen, et til mellemtrinnet oget til udskolingen.

Næste trin er at integrere karakterbøgerne i elevpla-nerne. Hvert barns elevplan opbevares i et ringbind, ogalle de mange ringbind opbevares på lærerværelset, såsamtlige er tilgængelige for alle lærere.

Til spørgsmålet om, hvorfor de gik så voldsomt til elev-planerne, svarede Erhan Yildiz:

– Hvis det får skolen til at fungere, hvorfor skulle vi såikke gøre det?

Når først systemet er kørt på plads, forventer han ikke,det vil være så tidskrævende længere. Lærerne har be-klaget sig over det store skrivearbejde, men det vil bliveen lettelse for dem, når det er ført igennem, fortæller sko-lelederen:

– Så ved de, hvor de har det hele. Og når en klasseskifter lærer, og det gør de, når de flytter fra indskoling tilmellemtrin og fra mellemtrin til udskoling, så bliver detlettere at få et overblik over børnenes udvikling.

Ud over elevplanerne så bliver alle elever testet engang om året.

Dokumentation og systematisk indsats

Ud over at være et redskab til at forbedre kvaliteten afundervisningen, er de mange systematiske tiltag givetvisogså udtryk for et ønske om at kunne dokumentere detmålrettede arbejde på hele tiden at forbedre skolens re-sultater. Som Yldiz sagde:

– Det svært at dokumentere, at vi gør det godt nok.er

Reolen med alle elevernes elevplaner på lærerværelset.

287