kara/noveren behandling af kilde- sorteret organisk … · 2018-10-09 · 8.3 samlet anbefaling 50...

KARA/NOVEREN

BEHANDLING AF KILDE-

SORTERET ORGANISK DAGRENOVATION (KOD)

T il

KARA/NOVEREN

Dokumenttype

RAPPORT

Dato

April, 2017

KARA/NOVEREN

BEHANDLING AF KILDESORTERET ORGANISK DAGRENOVATION (KOD)

https://projects.rambollgrp.com/projects/1100025133/Project Documents/Rapport KOD_version 1 .docx

Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

www.ramboll.dk

Revis ion 1

Dato 07.04.2017

Udarbejdet af NBJE, MAROT, PRP, BA, REOM, JMF, DHJ

Kontrolleret af PRP, REOM

Godkendt af DHJ

Beskrivelse Behandling af kildesorteret organisk dagrenovation

(KOD)

Ref. 1100025133

Dokument ID 1100025133-1948874964-55

V ers ion 2 .0

Behandling af kildesorteret organisk dagrenovation (KOD)

INDHOLD

1. INTRODUKTION 1 1.1 Baggrund og formål 1 1.2 Projektorganisering 1 1.3 Rapportens struktur 2 2. METODE 3 2.1 Værdikæden for behandling af organisk affald 3 2.2 Projektmodel for reduktion af kompleksitet 3 2.3 Afgrænsninger 4 3. GRUNDDATA 5 3.1 Oversigt over affaldsmængder 5 3.2 Oversigt over behandlingsanlæg 5 3.2.1 Forbehandlingsanlæg 6 3.2.2 Biogasanlæg 7 3.2.2.1 Mejeriforeningens branchepolitik – og dennes indvirkning på

marked 7 3.2.2.2 Biogasproducenter 8 3.2.2.3 Eksisterende biogasfællesanlæg 9 3.2.3 Planlagte biogasanlæg på Sjælland 10 3.2.3.1 Synergi med renseanlæg 11 3.3 Afsætningsmuligheder 11 3.3.1 Afsætning af biogas 11 3.3.1.1 Internt forbrug 12 3.3.1.2 Eksport af energi 12 3.3.1.3 Opgradering og tilslutning til naturgasnettet 12 3.3.1.4 Bionaturgas til transport 12 3.3.2 Afsætning af jordforbedringsmidler 13 3.3.2.1 Konventionelt jordbrug 13 3.3.2.2 Økologisk jordbrug 13 4. BEHANDLINGSTEKNOLOGIER OG DRIFTSØKONOMI 14 4.1 Omlastning 14 4.2 Forbehandlingsanlæg 14 4.2.1 Pulper 15 4.2.2 Hammermølle 16 4.2.3 Skruepresse 17 4.2.4 Evaluering forbehandlingsanlæg 18 4.3 Behandlingsanlæg 19 4.3.1 Tør bioforgasning 20 4.3.2 Våd bioforgasning 20 4.3.2.1 Energiboost med KOD 21 4.3.3 Evaluering behandlingsanlæg 21 4.4 Opgradering 22 4.4.1 Opgradering på biogasanlæg 22 4.4.2 Ledningsføring af rågas 23


4.4.3 Evaluering 23 4.5 Gaskomprimering 23 4.5.1 Integreret gaskomprimering 24 4.5.2 Gasfyldestationer 24 4.5.3 Evaluering gaskomprimering 24 4.6 Samlet overblik af de gennemgåede teknologivalg 24 4.7 Samlet overblik over miljømæssige perspektiver 24 4.7.1 Transport 24 4.7.2 Anvendelse af biogødning 25 5. LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER 27 5.1 Kommunestyrelsesloven 27 5.2 Vedtægter for KARA/NOVEREN I/S 27 5.3 Miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen 28 5.4 Kommunalfuldmagten 28 5.4.1 Produktion til eget brug 29 5.4.2 Overkapacitet 29 5.4.3 Biproduktion 29 5.4.4 Accessorisk virksomhed 29 5.4.5 Forsyningsvirksomhed 29 5.5 Ressourcestrategi og ressourceplan 29 5.6 Forsyningsstrategien 30 5.7 Evaluering ift. lovgivningsmæssige rammer 31 6. ORGANISERING 32 6.1 Fordele og ulemper ved forskellige organiseringsalternativer 32 6.1.1 Lille driftsejer 32 6.1.2 Stor driftsejer 32 6.1.3 Lille udbyder 32 6.1.4 Stor udbyder 33 6.1.5 Overordnede betragtninger ift. organisering 33 7. MARKEDSSITUATION OG UDBUDSMODELLER 34 7.1 Markedssituationen i forhold til behandlingsteknologier 34 7.1.1 Markeds- og konkurrencesituation 34 7.1.2 KARA/NOVERENS rolle og indflydelse på markedet 34 7.1.3 Leverandørerne 35 7.2 Udbudsmodeller 36 7.2.1 Udbudsformer 36 7.2.1.1 Offentligt udbud og begrænset udbud 37 7.2.1.2 Udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog 37 7.2.2 Markedsdialog 38 7.2.3 Kontraktlængde 38 7.3 Evaluering af markedssituationen og udbudsmodeller 39 7.3.1 Hvilke behandlings- og afsætningsydelser giver det, på

grund af markedssituationen ikke mening at

konkurrenceudsætte? 39 7.3.2 Hvilke udbudsmodeller kan bruges til indkøb af hvilke

ydelser? 39 7.3.3 Velegnede udbudsmodeller ift. markedssituationen 40 8. SAMMENFATNING OG KONKLUSION 41 8.1 Beskrivelse af mulige scenarier 41 8.1.1 Kort udbud 41 8.1.2 Langt udbud 42 8.1.3 Fælleseje 43 8.1.4 Egen drift 43 8.1.5 Overblik over scenarier 44


8.2 Vurdering af scenarierne ift. miljømæssige, økonomiske og

samfundsmæssige konsekvenser 44 8.2.1 Vurdering af miljømæssige konsekvenser 45 8.2.2 Vurdering af økonomiske konsekvenser 47 8.2.3 Vurdering af samfundsmæssige konsekvenser 48 8.2.4 Samlet vurdering af de fire scenarier 50 8.3 Samlet anbefaling 50 8.4 Det videre arbejde 51 8.4.1 Overordnet tidsplan 51 8.4.2 Afklaringer i løbet af 2017 51 8.4.3 Interne afklaringer 51 8.4.4 Dialog med eksterne aktører 52 8.4.5 Afklaring af de juridiske rammer 53 8.4.6 Beslutning af strategi 53 9. REFERENCER 54

BILAG

Bilag 1 Beregning af affaldsmængder


1 af 62

1. INTRODUKTION

1.1 Baggrund og formål

Indsamling af kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) er et væsentligt element i regeringens

ressourcestrategi, og et således væsentligt element for kommunerne i opnåelse af en genanven-

delsesprocent på 50 % af de 7 fokusfraktioner af husholdningsaffald i 2022. Behandling af KOD

er en tilvalgsydelse i KARA/NOVEREN, og på nuværende tidspunkt indsamler tre af de i alt ni

ejerkommuner organisk affald fra husholdningsaffald. Forventningen er, at flere af de øvrige

ejerkommuner vil indføre ordninger for KOD i løbet af denne affaldsplanperiode, hvormed beho-

vet for en fælles behandlingsløsning vil gøre sig gældende i nær fremtid.

KARA/NOVEREN har haft behandling af KOD i udbud og har indgået kontrakt med to behandlere

for en 2-årig periode gældende til og med 2018 med option på to gange et års kontraktforlæn-

gelse. Det betyder, at KARA/NOVEREN skal træffe beslutning om behandling af KOD senest fra

2019/2020. For at sikre, at beslutningen træffes på et oplyst grundlag, igangsatte Bestyrelsen

dette projekt ultimo 2016.

Projektet belyser forskellige handlemuligheder for behandlingen samt miljømæssige, samfunds-

mæssige og økonomiske konsekvenser, som valget af teknologi og nyttiggørelsesform vil afsted-

komme, set fra selskabets og fra ejerkommunernes side, herunder hvilke strategiske valg i for-

hold til ejerskab og udbudsformer, der kan sættes i spil. Formålet er således at sikre KA-

RA/NOVEREN et langsigtet grundlag for at træffe et strategisk valg vedrørende behandling af

ejerkommunernes indsamlede KOD fra husholdningerne.

Nærværende rapport udgør afrapportering af projektet.

1.2 Projektorganisering

Projektet er gennemført i et samarbejde mellem den nedsatte projektgruppe under KA-

RA/NOVEREN og Rambøll, som teknisk rådgiver på opgaven.

Projektgruppen består af:

Ejvind Mortensen, projektleder, KARA/NOVEREN

Klaus W. Hansen, Vicedirektør, KARA/NOVEREN

Jacob Arp Fallov, affaldsmedarbejder, Roskilde Kommune

Torben Forskov, affaldsmedarbejder, Solrød Kommune

Malene Krogh, affaldsmedarbejder, Lejre Kommune

Tina Braunstein, fagchef affald, KLAR Forsyning

Anette Vangslev, affaldschef, FORS

Rambølls konsulentteam har til denne opgave bestået af:

Dorte Hvid-Jacobsen, projektleder og chefkonsulent, waste and resources

Björn Appelqvist, afdelingsleder, waste and resources

Reno Munksgaard, senior konsulent, waste to energy

Per Haugsted Petersen, senior konsulent, waste and ressources

Marianne Rothmann, konsulent, waste and resources

Nanna Becher Jensen og Julie Maria Falk (projektassistenter)


2 af 62

1.3 Rapportens struktur

Rapporten er opbygget bygget op omkring indledende overordnede rammer samt specifik tilknyt-

ning til KARA/NOVEREN’s opland og handlemuligheder.

Rapporten indledes via kapitel 1) introduktion og 2) metode.

Herefter præsenteres 3) grunddata i forhold til affaldsmængder, overblik over behandlingsanlæg i

Danmark samt afsætningsmuligheder.

I Kapitel 4 gennemgås teknologivalg for de enkelte led i værdikæden, og i kapitel 5 opridses de

lovgivningsmæssige rammer.

Kapitel 6) organisering og 7) markedssituation og udbudsmodeller skitserer rammer og mulighe-

der for KARA/NOVEREN.

I kapitel 8 opsummeres de bedst mulige scenarier samt en vurdering af scenarierne på baggrund

af miljø, økonomi og samfund.


3 af 62

2. METODE

I dette afsnit præsenteres den metodemæssige tilgang til fremkomst af rapportens resultater.

2.1 Værdikæden for behandling af organisk affald

Projektet har fokuseret på mulige behandlingsstrategier for KOD ud fra en værdikæde-

betragtning, som illustreret grafisk nedenfor.

Figur 1: Illustration af værdikæde betragtning

Fokus er således på den forventede behandling, som KOD skal gennemgå, efter indsamling og

transport fra husstanden er foretaget, og når KARA/NOVEREN overtager forpligtelsen til at sikre

korrekt behandling af affaldet.

Som det ses af illustrationen, har der været fokuseret på elementerne forbehandling, behandling,

oparbejdning og afsætning som hhv. biogas og jordforbedringsmiddel.

2.2 Projektmodel for reduktion af kompleksitet

Projektet har været gennemført som en faseopdelt proces for at reducere kompleksiteten. Grafisk

kan processen illustreres, som vist i figuren nedenfor.

Figur 2: Grafisk illustration af processen for projektgennemførelsen

Indledningsvist var der fokus på behandlingsanlæg og affaldsmængder. Til andet møde var der

fokus på behandlingsteknologi og driftsøkonomi. Tredje projektmøde havde fokus på organisering

og konkurrenceudsættelse, og endelig har der været diskuteret behandlingsmarked og udbuds-

modeller.

Til hvert projektmøde har der været fremsendt materiale til projektgruppen fra Rambøll, som

efterfølgende er drøftet på miniworkshops på de enkelte projektgruppemøder.


4 af 62

Derved er der opnået en løbende afstemning af projektets resultater til brug for den endelige

afrapportering.

2.3 Afgrænsninger

Rapporten er afgrænset til at omhandle kildesorteret organisk dagrenovation og mulige behand-

lingsformer herfor i KARA/NOVEREN regi.

Der er således ikke redegjort nærmere for betydning af valg i indsamlingsleddet, herunder ind-

flydelse på indsamlede affaldsmængder og kvalitet af affaldet.

Ligeledes er der ikke redegjort nærmere for betydning af fjernelse af KOD fra kraftvarmeanlæg-

get og den dermed afledte effekt på kapacitet og varme/el produktion på anlægget.


5 af 62

3. GRUNDDATA

I dette afsnit præsenteres en række af de grunddata, der er nødvendige for at analysere på mu-

lige behandlingsstrategier for KOD. I det følgende belyses potentielle KOD mængder, mulige be-

handlingsanlæg og deres placering, samt mulige afsætningskanaler.

3.1 Oversigt over affaldsmængder

I dag indsamles der KOD i 3 KARA/NOVEREN kommuner: Odsherred, Kalundborg og Holbæk. De

3 kommuner indsamler ca. 7.000 tons KOD årligt. Yderligere 4 kommuner: Køge, Lejre, Roskilde

og Stevns, forventer at indføre affaldsordninger for KOD i løbet af den indeværende affaldsplan-

periode. De sidste to kommuner: Solrød og Greve, afventer pt. I forhold til valg af behandlings-

strategi er der taget udgangspunkt i, at samtlige 9 kommuner indsamler KOD. Rambøll har anbe-

falet, at der i rapporten tages udgangspunkt i, at de fremtidige affaldsmængder i KA-

RA/NOVEREN’s samlede opland vurderes til at være mellem 18.700 tons (konservativt estimat)

og 24.500 tons (forventet estimat) KOD pr. år.

Baggrund for anbefalingen kan ses i gennemgangen af beregningsmodeller for fremtidige af-

faldsmængder i bilag 1.

Den forventede affaldsmængde til behandling er beregnet ud fra forventning om indsamling af

KOD fra alle enfamilieboliger og etageboliger i alle 9 kommuner. Som udgangspunkt er det ikke

forudsat, at der indsamles KOD fra sommerhuse. Hvis der tillige indsamles KOD fra oplandets ca.

33.600 ubeboede sommerhuse, kan der forventes en stigning i KOD mængden på 1.100 tons

KOD pr. år.

Figur 3: KARA/NOVEREN Kommuner gradueret efter den potentielle indsamling af KOD; figur til venstre

illustrerer fordeling/mængder ved gns. 103 kg pr. gns.bolig pr. år, figur til højre illustrerer fordeling/ mængder ved systemanalysens forudsætninger

3.2 Oversigt over behandlingsanlæg

I det følgende gives et overblik over eksisterende og planlagte anlæg til forbehandling og biofo r-

gasning af KOD.

Signatur: interval [ton/år]


6 af 62

3.2.1 Forbehandlingsanlæg

Der er i dag 5 virksomheder i Danmark, som modtager organisk affald fra husholdninger eller

service til forbehandling på i alt 7 anlæg. Disse er: KomTek Miljø af 2012 A/S, HCS A/S, Ragn-

Sells (NC Miljø), Marius Pedersen A/S og Daka Refood.

Tabel 1: Forbehandlingsanlæg i Danmark med angivelse af vriksomhed og adresse samt inputmateriale der behandles på anlægget og aftager af biopulp

Virksomhed Adresse KOD

(husholdninger)

Køkken & Mad-

affald

(serviceerhverv)

ABP kat. 3

(animalske føde-

varer)

Aftager af

biopulp

HCS A/S Hvissingvej 100,

2600 Glostrup

X X X Leverer til Hashøj

Biogas

Ragn-Sells

(NC Miljø)

Lervangsvej 2A,

Heden,

5750 Ringe

X X Leverer direkte til

NGF Nature Ener-

gy M idtfyn

Ragn-Sells

(NC Miljø)

Grinds tedvej 4A,

6670 Holsted


NGF Nature Ener-

gy Hols ted

Marius

Pedersen

A/S

Baltikavej 25,

Nordhavnen,

2150 København V

X X

Marius

Pedersen

A/S

Ø ls tedvej 20B,

8200 Århus N

X X

KomTek

Miljø

af 2012 A/S

Drivervej 8 ,

6670 Holsted

X X X Levere s tørstedel

til L inkogas

Daka

Denmark

A/S

Å lkærgårdsvej 13,

8700 Horsens


Horsens Bioenergi

Ragn-Sells (NC Miljø), Marius Pedersen A/S og Daka Refood modtager og behandler udelukkende

organisk affald fra service og industri1. Denne teknologi består i høj grad af udstyr, der kan frigø-

re madaffald fra emballager.

KomTek Miljø af 2012 A/S og HCS A/S modtager og behandler organisk affald fra både hushold-

ninger, service og industri.

Derudover er der:

- BioVækst anlægget, (der bor til leje hos KARA/NOVEREN i Audebo), som i en kombineret

proces sorterer og behandler KOD.

- Billund Biorefinery, som kun modtager bioaffald indsamlet i papirposer og bioforgasser

KOD i rådnetanke på renseanlægget.

Flere kommuner står i samme situation som KARA/NOVEREN. Der er kendskab til tre planlagte

forbehandlingsanlæg, hhv.:

- Fælles fynsk samarbejde (med Odense Kommune som drivkraft) omkring forbehandlings-

anlæg placeret på Odense Nord Miljøcenter. Forventet kapacitet 30-40.000 ton KOD/år.

- AffaldPlus, som har besluttet at etablere et forbehandlingsanlæg på Næstved forbræn-

dingsanlæg. Forventet kapacitet på baggrund af beregnede mængder i dette projekt:

20.000 ton KOD/år. Forventet drift primo 2018.

- Derudover må det forventes, at der vil blive etableret forbehandling i tilknytning til evt.

etablering af et biogasanlæg for KOD fra ARC og Vestforbrændings ejerkommuner hos

BIOFOS på Avedøre.

I Sverige er der SYSAV’s forbehandlingsanlæg i Malmø, som er et eksempel på et anlæg der lig-

ger tæt på den danske grænse. Der er flere anlæg i Sverige, flere af disse ligger dog længere

inde i landet, hvilket vil medføre øget transport.

1 A nlæggene åbner muligvis op for modtagelse af KOD fra husholdninger i takt med lempelserne i Mejeriforeningens branchepolitik.


7 af 62

I Tyskland er der tradition for at kompostere madaffald, og der er derfor ikke opgjort eksempler

på behandlingsanlæg i Tyskland.

Følgende oversigtskort viser placeringen af de ovenfor nævnte anlæg med angivelse af kapacitet.

Figur 4 Placering af forbehandlingsanlæg. Orange: Billund Biorefinery (Renseanlæg), Blå: BioVækst (kombineret sortering og tør bioforgasning), Grøn: Forbehandling, Lilla: Forbehandlingsanlæg forbundet til biogasanlæg på samme adresse, Gul: Forventede/planlagte anlæg (”bobler”)

3.2.2 Biogasanlæg

Der kan forventes en massiv udvidelse af biogassektoren i Danmark. Den nationale målsætning

om, at 50 % husdyrgødning skal anvendes i biogasproduktion i 2020, som følge af energiaftalen

af 2012, er en vigtig nøglebrik i denne udvikling. Husdyrgødning (gylle) består i høj grad af vand,

hvilket der ikke er meget energi i, så de fleste biogasfællesanlæg tilfører energirigt substrat i

form af slagteri- og fiskeriaffald samt andet affald fra service og erhverv for at opnå en bedre

anlægsøkonomi. I visse tilfælde tilføres desuden energiafgrøder, dvs. afgrøder dyrket til formålet

at producere energi, hvilket miljø- og samfundsmæssigt er lidt et ømt punkt i forhold til ”bære-

dygtighed”.

Dynamikken i biogassektoren afhænger primært af tilskudsordningen og sekundært af den til-

gængelige mængde energirigt substrat. Organisk affald fra husholdninger kan i den forbindelse

indgå positivt, da den øgede mængde substrat på markedet kan skabe incitament for, at mere

gylle anvendes i biogasanlæg, eller at energiafgrøder i mindre grad benyttes. Den synergieffekt

KOD kan skabe i forbindelse med gyllebaserede biogasanlæg er vigtig at tage med i overvejel-

serne omkring, hvordan biopulpen udnyttes.

3.2.2.1 Mejeriforeningens branchepolitik – og dennes indvirkning på marked

Der er (har været) begrænsninger i forhold til afsætning af organisk affald fra husholdningerne,

hvilket skyldes, at hovedparten af biogasfællesanlæggene afsætter den afgassede biomasse til

landmænd, som er omfattet af en branchepolitik vedtaget af Mejeriforeningen.

På baggrund af en udmelding fra Mejeriforeningen (november 2016) forventes det, at KOD fra

husholdninger kan anvendes under forudsætning af, at denne renses for fysiske urenheder, inden

pulpen bruges i biogasanlæg. Hertil følger en grænseværdi fastsat på baggrund af den svenske

certificeringsordning, SPCR120;

- Opgørelse som andel af TS: 0,5 % TS fysiske urenheder >2mm

- Opgørelse pr. areal: 20 cm2/kg våd vægt med et maksimalt tørstofindhold på 20 %.

75.000-100.000 t/år

50.000-74.999 t/år

20.000-49.999 t/år

5.000-19.999 t/år


8 af 62

Denne udmelding vil formodentligt åbne op for markedet for organisk dagrenovation, således at

både eksisterende forbehandlingsanlæg og biogasanlæg vil åbne op for behandling af KOD fra

husholdninger, med deraf følgende forbedret afsætningsmulighed for både KOD og forbehandlet

biopulp fra KOD.

Det forventes, at der vil komme en mere officiel udmelding til biogasanlæggene via deres egne

brancheorganisationer i den kommende tid.

Forbehandlingsanlæg, som teknisk set kan forbehandle organisk affald fra husholdninger, har

hidtil ikke haft mulighed for at afsætte den producerede biopulp til biogasanlæggene, hvis de

blandede affald fra servicesektoren med affald fra husholdningerne.

NC Miljø (Ragn-Sells) har lavet forsøg med behandling af husholdningsaffald med gode resulta-

ter. Der har dog været en ”karensperiode” ved skift fra husholdningsaffald til serviceaffald, da

tilknyttede biogasanlæg ikke (endnu) tillader input af affald fra husholdninger.

NGF Nature Energy oplyser, at Mejeriforeningens branchepolitik er (har været) den største udfor-

dring i forhold til, at deres anlæg kan modtage biopulp baseret på husholdningsaffald. Teknisk er

der ingen begrænsninger. Dog stiller anlæggene krav til renheden af inputtet, således at <0,5 %

af tørstoffet består af fremmedlegemer > 2 mm. På baggrund af igangsatte initiativer og projek-

ter forventes det, at der fremadrettet vil være nogle nationale krav, der skal overholdes.

3.2.2.2 Biogasproducenter

Følgende figur stammer fra Energistyrelsen, og giver et overblik over biogasproducenter i Dan-

mark (oktober 2016). Dette inkluderer forskellige anlægstyper såsom renseanlæg, industrianlæg,

lossepladser, fællesanlæg og gårdanlæg (se signaturer).


9 af 62

Figur 5: Biogasproducenter i Danmark (Energistyrelsen, opdateret Oktober 2016)

3.2.2.3 Eksisterende biogasfællesanlæg

Følgende Figur 6 viser et oversigtskort over biogasfællesanlæg i Danmark, som modtager indu-

striaffald og samforgasser dette med husdyrgødning af forskellig karakter. Hovedaktørerne er

NGF Nature Energy og Bigadan, som ejer de fleste af anlæggene (eller dele af dem). NGF Nature


10 af 62

Energys anlæg opgraderer biogassen, og denne tilsluttes naturgasnettet. Nature Energy har de s-

uden udtrykt planer om, og har allerede etableret gasfyldestationer, der fødes med gas fra na-

turgasnettet, således at biogassen kan anvendes i transportsektoren. Af kortet ses , at der blot er

tre fællesanlæg på Sjælland, hhv. Snertinge (Føllenslev Energiselskab), Hashøj Biogas A.m.b.a.

og Solrød Biogas samt tre industrianlæg hhv. CP Kelpo ApS (Solrød), BioVækst A/S (Holbæk) og

NOVO (Kalundborg). Endvidere er der et fællesanlæg, Nysted Biogas samt industrianlæg Nordic

Sugar (Nakskov) på Lolland og Nordic Sugar (Nykøbing F) på Falster.

Figur 6: Biogasfællesanlæg i Danmark (jf. Energistyrelsens oversigt)

3.2.3 Planlagte biogasanlæg på Sjælland

På det følgende kort, Figur 7, er indsat indikation af ”måske” kommende biogasanlæg på Sjæl-

land. Det drejer sig om:

- NGF Nature Energy, som har planer om anlæg i Ringsted og muligvis i Holbæk med kapa-

citet til at aftage hver 75.000 tons vådvægt substrat (biopulp) til samforgasning med

husdyrgødning (forventet 2019). NGF Nature Energy oplyser, at de er åbne omkring

samarbejder, hvilket muliggør anlæggelse af dedikeret rådnetank i forbindelse med deres

anlæg.

- Bigadan har planer om et anlæg i Kalundborg i samarbejde med DONG, hvor de vil frem-

stille biogas på restprodukterne fra hhv. Novo Nordisk og Novozymes. Input på 400.000

tons biomasse årligt.

- Vestforbrænding og ARC arbejder på et dedikeret anlæg til KOD inklusiv forbehandlings-

anlæg (fremover betegnet ”BIOFOS”).

- Skibby , Fællesejet biogasanlæg som muligvis bliver økologisk

- Gyllebaseret anlæg i Odsherred

- Solrød, selvom de har udfordringer med behandling af tang som følge af sand, har de

dog indtil videre ikke tilkendegivet nogen interesse i at modtage KOD.


11 af 62

Figur 7: Indikation af "bobler" / "måske"-anlæg på Sjælland. 1: BIOFOS, 2. Lejre, 3. Ringsted (Nature Energy), 4. Holbæk (Nature Energy), 5. Kalundborg (Bigadan/DONG/NOVO)

3.2.3.1 Synergi med renseanlæg

Umiddelbart er der også en mulighed i at afsætte KOD til spildevandsforsyninger (renseanlæg)

med rådnetanke, hvor affaldet (som pulp) bioforgasses sammen med spildevandsslam. Det er

dog Rambølls vurdering, at dette ikke er en reel mulighed i KARA/NOVEREN’s opland.

Tilførsel af biopulp vil øge både biogasproduktion og kvælstofindhold markant, hvilket stiller store

krav til anlæggets kapacitet både i forhold til gashåndtering og yderligere næringsstofbelastning.

Flere forskellige love gør sig desuden gældende i forhold til afsætning af KOD til spildevandsfo r-

syninger, herunder Vandsektorloven, Elforsyningsloven, Slambekendtgørelsen, Miljøbeskyttelses-

loven etc. F.eks. må spildevandsforsyninger kun anvende KOD, såfremt der er overskudskapaci-

tet i rådnetankene, og disse må derfor ikke udbygges med henblik på at aftage KOD. Det vurde-

res, at der i KARA/NOVEREN’s opland ikke er den nødvendige overskudskapacitet til, at spilde-

vandsforsyninger kan aftage den pulpede KOD.

3.3 Afsætningsmuligheder

I det følgende belyses muligheder og udfordringer i forbindelse med afsætning og brug af biogas

og biogødning produceret på KOD.

3.3.1 Afsætning af biogas

Den producerede biogas kan pt. anvendes til følgende formål:

1. Internt forbrug og anvendelse via gasmotor.

2. Eksport af energi; produceret el og varme ved anvendelse af biogas i gasmotor kan tilsluttes

eksisterende infrastruktur.


12 af 62

3. Opgradering til bionaturgas og tilslutning til naturgasnettet: Herved kan biogassen anvendes

med samme fleksibilitet som naturgas.

4. Komprimering af bionaturgas: Herved kan biogassen anvendes til transportformål.

3.3.1.1 Internt forbrug

Biogassen kan anvendes til internt forbrug ved afbrænding i gasmotorer. Biogasanlægget kan på

den måde udnytte energien til produktionen, da der her bruges en del energi på opvarmning,

pumper og omrører.

3.3.1.2 Eksport af energi

Den rå biogas kan desuden eksporteres til brug i lokal industri, eller overskudsenergi fra den

interne produktion kan tilsluttes den eksisterende infrastruktur til el og varme, hvis tilkobling er

muligt, og netejeren tillader dette. Det er også muligt at afsætte al energien via

kraft/varmemotorer (gasmotor).

Flere fællesanlæg leverer bl.a. fjernvarme til lokale landsbyer.

3.3.1.3 Opgradering og tilslutning til naturgasnettet

Biogassen kan opgraderes, dvs. gassen renses for bl.a. CO2, svovl og vand, således at den ren-

sede gas har samme forbrændingstekniske egenskaber som naturgas. Denne gas kaldes herefter

biometan eller bionaturgas. Bionaturgassen kan efterfølgende tilføres naturgasnettet, hvorved

gassen kan udnyttes på lige fod med naturgas, og der opnås dermed større fleksibilitet i brugen

af den producerede biogas.

Set i forhold til KOD, hvor alternativet ville være forbrænding med kraftvarmeproduktion, bør

målsætningen være at sigte efter opgradering af biogassen, som minimum til naturgasnettet og

ideelt set med fokus på anvendelse til transport, for på den måde at producere energi med højere

nytteværdi.

3.3.1.4 Bionaturgas til transport

Via naturgasnettet vil bionaturgassen f.eks. blive brugt til varmeproduktion, men det er også

muligt at udnytte gassen i transportsektoren.

For at kunne bruge biometan (eller naturgas) i transportsektoren er det nødvendigt, at gassen

komprimeres. Det er derfor nødvendigt at anlægge gasfyldestationer, hvor gas fra nettet kom-

primeres og derefter kan fyldes på f.eks. busser, lastbiler eller andet køretøj, som kører på gas.

Når biogassen opgraderes og tilsluttes naturgasnettet, er det dermed muligt at anvende denne til

transportmæssige formål. Det er dog også muligt at komprimere gassen på biogasanlægget i

forbindelse med opgraderingen, hvorved bionaturgassen kan fyldes direkte på transportable tan-

ke, som herefter kan transporteres til gasfyldestationen via lastbil.

VE-direktivet (2009/28/EF) og Brændstofdirektivet (2009/30/EF) stiller bl.a. krav til andelen af

biobrændstof i transportsektoren og her fastsættes også bæredygtighedskriterier. Flere lande

benytter frivillige certificeringsordninger af biogas til transportformål, hvorved biogas har et do-

kumenteret bidrag i forhold til mere vedvarende energi i transportsektoren.

Via Energinet.dk certificeres opgraderet biogas, som tilføres naturgasnettet. Certifikaterne doku-

menterer, at bionaturgas har erstattet naturgas. Købere af certifikater kan således dokumentere,

at de har købt bionaturgas svarende til den købte mængde certifikater. Der stilles i Energ i-

net.dk’s certificering ingen specifikke krav til bæredygtighed, men det er muligt at blive certifice-

ret via en frivillig ordning hhv. ISCC, RED-Cert eller NTA8080, hvorved der stilles tilstrækkelig

dokumentation til rådighed for de danske myndigheder ift. VE-direktivets krav om bæredygtig-


13 af 62

hed, og det kan dermed tælle med under iblandingskravet (jf. lov om bæredygtige biobrændstof-

fer).2

Der skal ved tilslutning til nettet være indgået en tilslutningsaftale med netejeren. Netselskaber-

ne er forpligtet til at modtage den opgraderede biogas, så det er et aftalespørgsmål om, hvor det

er mest hensigtsmæssigt at tilførslen sker.

3.3.2 Afsætning af jordforbedringsmidler

Efter det organiske materiale er blevet behandlet på et biogasanlæg, kan rådneresten (digesta-

tet) med fordel anvendes som jordforbedrende produkt på landbrugsjorde. Næringsstoffer som

kvælstof, fosfor og kalium samt kulstof er efter behandling på biogasanlægget lettere tilgænge-

ligt for afgrøder.

Biogødning kan enten anvendes til:

1. konventionelt jordbrug eller

2. økologisk jordbrug

3.3.2.1 Konventionelt jordbrug

Biogødningen vil oftest blive anvendt til konventionelt jordbrug, da de eksisterende biogasanlæg i

Danmark (i dag) samforgasser det organiske affald med husdyrgødning fra konventionelle land-

brug. Biogødningen vil derfor blive anvendt på marker, hvor der produceres konventionelle af-

grøder.

Mejeriforeningens branchepolitik, som kræver sporbarhed, har hidtidig3 forhindret, at biogødning

bestående af organisk affald fra husholdninger anvendes af bedrifter med tilknytning til mælke-

producenter. Biogasfællesanlæg, der har leverandører af husdyrgødning fra bedrifter med til-

knytning til mælkeproducenter, har dermed heller ikke haft mulighed for at modtage biopulp

bestående af organisk affald fra husholdninger.

3.3.2.2 Økologisk jordbrug

Udnyttes det organiske affald derimod på dedikerede biogasanlæg (læs uden husdyrgødning) er

det muligt for økologiske jordbrug at aftage biogødningen. Økologisk landbrug søger i vid ud-

strækning kilder til økologisk gødning, og alternativ udnyttelse af organisk affald fra husholdnin-

ger kan imødekomme denne efterspørgsel. Der er dog endnu ingen dedikerede biogasanlæg i

Danmark.

NGF Nature Energy og Alex Månsson har 25. oktober 2016 meddelt, at de anlægger landets før-

ste og største økologiske biogasanlæg med gas til naturgasnettet (Nature Energy Månsson ved

Brande). Anlægget bygges i Brande og forventes at være i drift fra juli 2017. Den på anlægget

producerede biogødning vil sikre værdifuld gødning til økologiske marker. Alex Månsson står bag

et af landets største frilandsgartnerier med økologisk produktion. Anlægget vil modtage husdyr-

gødning fra økologiske husdyrbrug, samt økologisk kløvergæs og grøntsagsrester. Det er muligt,

at anlægget også vil have interesse i at modtage organisk affald fra husholdninger som energirigt

substrat til processen.

2 Energinet.dk, januar 2017: Modelpapir for regler for bionaturgascertifikater i Danmark 3 Se afsnit 3 .2.2.1


14 af 62

4. BEHANDLINGSTEKNOLOGIER OG DRIFTSØKONOMI

I dette afsnit præsenteres en oversigt over relevante behandlingsteknologier og den tilknyttede

økonomi. Afsnittet er opbygget omkring de forskellige led i værdikæden, som skal gennemgås

med henblik på gasbehandling. Håndtering af rådneresten (biogødning) beskrives under behand-

lingsledet (biogasanlæg), da den videre forarbejdning af gassen ikke har indflydelse på selve

rådneresten.

KARA/NOVEREN’s muligheder for håndtering af KOD er følgende:

Tabel 2: KARA/NOVEREN’s muligheder for håndtering af KOD.

Handling Afsætning af Nødvendig teknologi

1 Indsamling KOD Muligvis brug af omlastepladser

2 Indsamling og forbehandling Biopulp Forbehandlingsanlæg

(omlastepladser afhængigt af placering)

3 Indsamling, forbehandling

og behandling

Biogas og biogødning Forbehandlingsanlæg og biogasanlæg (omla-

stepladser afhængigt af placering)

4 Indsamling, forbehandling,

behandling og opgradering

Bionaturgas og biogød-

ning

Forbehandlingsanlæg, biogasanlæg og opgrade-

ringsanlæg (omlastepladser afhængigt af place-

ring)

5 Indsamling, forbehandling,

behandling, opgradering og

komprimering

Bionaturgas til trans-

port og biogødning

Forbehandlingsanlæg, biogasanlæg, opgrade-

ringsanlæg og komprimeringsenhed (omlaste-

pladser afhængigt af placering)

4.1 Omlastning

Omlastepladser kan være med til at optimere transportarbejdet, således at KOD kan tippes af

indsamlingsbiler og overføres til større containere, som efterfølgende transporteres med lastbil til

modtageranlæg – optimeringsmulighederne afhænger af modtageranlæggets placering.

Placeres modtageranlægget på Sjælland / i KARA/NOVEREN’s opland, kan kommunerne hver især

eller fælles for nabokommuner anlægge en simpel omlasteplads eller helt undvære, som det ses i

dag, hvor affaldet transporteres direkte til BioVækst.

Leveres KOD derimod til modtageranlæg vest for Storebælt, anbefales det at omlaste KOD til

lastbiler. Her er der mulighed for at anlægge simple omlastepladser i kommunerne hver især eller

fælles for nabokommuner, eller evt. anlægge én fælles større omlasteplads som ikke ændre r

markant på transporten i renovationsbilerne sammenlignet med i dag, hvor affaldet køres direkte

til BioVækst. KARA/NOVEREN forventer at kunne opnå tilladelse til etablering af omlasteplads i

forbindelse med aflæsningsfaciliteterne for forbrændingsegnet affald ved anlægget i Roskilde.

(Eksisterende omlastepladser i f.eks. Kalundborg kan ligeledes danne grundlag for omlastning af

KOD.)

I forbindelse med omlastepladser er det vigtigt at affaldet ikke har for lang liggetid på stedet, da

det vil gå i forrådnelse, hvilket er uhensigtsmæssigt både af hensyn til arbejdsmiljø og kvaliteten

af affaldet. Komprimeret affald kan desuden skabe arbejdsmiljømæssige udfordringer, da det

organiske materiale under iltfrie forhold danner gasser, som kan udgøre en risiko for dem, der

skal modtage materialet.

4.2 Forbehandlingsanlæg

I dette led i værdikæden er der en række forskellige nøgleteknologier, som beskrives og evalue-

res i de følgende afsnit.


15 af 62

Et forbehandlingsanlæg består som udgangspunkt af en modtagehal efterfulgt af en form for

forbehandling, hvor materialet groft neddeles. Herefter er der oftest separation af metal, hvoref-

ter nøgleteknologien til opslæmning og separation af biomasse og rejekt kommer (oftest under

tilførsel af væske). Den opslæmmede biomasse kan herefter passere et sandfang og en afvan-

derenhed, før den endelige biopulp er egnet til tilførsel i biogasanlæg, og rejekt-fraktionen går til

anden behandling (forbrænding).

Følgende figur viser en principskitse for flowet i et forbehandlingsanlæg.

Figur 8: Principskitse for flowet i et forbehandlingsanlæg

I de følgende underafsnit findes principbeskrivelser af udvalgte kerneteknologier til forbehandling

af organisk affald (separator). Hver teknologi understøttes af eksempler på leverandører samt

etablerede fuldskalaanlæg. Teknologien vurderes desuden i forhold til robusthed og modenhed.

4.2.1 Pulper

Med inspiration fra papirmasseindustrien kan man anvende det centrale element, pulperen, til

mekanisk forbehandling af KOD. Affaldet tilføres og neddeles. Ved tilførsel af frisk vand eller pro-

cesvand slynges affaldet i pulperen vha. en kraftig omrører, hvorved biomassen opløses og ho-

mogeniseres, og fremmedlegemer (rejekt) separeres fra biomassen via en rejektseparator. Re-

jektseparatoren består af en skærmplade med små huller og en rotor, som holder skærmpladen

ren. For at opnå en effektiv proces tilsættes gerne ekstra fortyndingsvand, således at opslæm-

ningen har et tørstofindhold på ca. 6 % TS. Rejektet opsamles og komprimeres, før det sendes til

forbrænding, mens biopulpen sendes til en buffertank. Det anbefales at etablere et sandfang i

form af en cyklon for at sikre, at sand ikke følger med biopulpen, hvilket kan skabe driftsmæssige

problemer på de efterfølgende behandlingsanlæg. Biomassen afvandes efter slyngeprocessen og

overføres til lagertanke med en tørstofprocent på ca. 12-18 %.


16 af 62

Figur 9: Cellwood pulper (venstre) og rejektseparator (højre)

Eksempler på leverandører:

- Cellwood Machinery AB leverer pulper og rejektseparator

- Börger GmbH leverer afvandingsudstyr bl.a. Bio-Selector baseret på en tromlesigte med

en central snegl.

- Komptech GmbH leverer anlæg m. shredder, pulper og ”wet screen” rejektseperator

Eksempler på anlæg med pulper:

- KomTek Miljø af 2012 A/S: Med udgangspunkt i Cellwoods pulperteknologi har virksom-

heden udviklet Ecogi anlægget i Holsted

- Växjo Forbehandlingsanlæg (Sverige): Baseret på Cellwoods HC pulper og rejektsepara-

tor, med sandfang og Bio-Selector fra Börger GmbH

- Markgradneusiedel (Østrig), Bürstadt (Tyskland) og Tridex (Frankrig): Baseret på Komp-

techs teknologi

4.2.2 Hammermølle

Et forbehandlingsanlæg med hammermølle som det centrale element fungerer ved, at inputmate-

rialet skrues til en shredder, hvorefter det passerer en magnetseparator, som fjerner de magne-

tiske dele fra materialestrømmen. Herefter kommer selve hammermøllen, som er designet til at

knuse og udskille emballager og andre uønskede materialer. En roterende aksel med hammere

og en omgivende sigte smadrer det indkomne materiale. Fortyndingsvæske (frisk vand eller pro-

cesvand) tilføres for at afhjælpe opslæmningsprocessen. Efter sønderdeling af materialet presses

det igennem en hulskive med 15 mm hulstørrelse, der adskiller biopulp fra rejekt. Rejekt skrues

ud af bunden af separatoren og komprimeres, før det opsamles i containere. Den producerede

opslæmning (biopulp) pumpes til buffertanke og kan sendes direkte til biogasanlæg. Det er dog

også en idé, som ved pulperen, at lade biomassen passere en cyklon for at separere tunge par-

tikler såsom sand og glas. Biomassen kan tilsvarende afvandes for at øge tørstofindholdet.


17 af 62

Figur 10: Haarslev Food Waste Mill separator

Eksempler på leverandører:

- Haarslev Industries A/S (Danmark) leverer Haarslev Food Waste Mill (fremstillet af det

tyske selskab Wackerbauer)

Eksempler på anlæg med hammermølle:

- NC Miljø/Rang-Sells (Ringe og Holsted, Danmark): Hammermølle m. magnetseparator og

cyklon samt afvander fra Börger.

- HCS: anlæg baseret på hammermølle

- Marius Pedersen: anlæg baseret på hammermølle

- SRV, Huddinge (Sverige): Anlæg baseret på Haarslev Food Waste Mill, dog uden cyklon

og afvander

- GLØR, Lillehammer (Norge): Anlæg baseret på Haarslev Food Waste Mill

4.2.3 Skruepresse

Et forbehandlingsanlæg baseret på skruepresseteknologien modtager affaldet, hvorefter det

transporteres til en blandetank, som er udstyret med to stærke skruer, som sønderdeler og blan-

der affaldet, hvorefter en overbåndsmagnet separerer magnetisk metal. Herefter transporteres

det homogeniserede madaffald fra blandetanken via snegletransportører til skruepressen. Skrue-

pressen består af en kraftig snegl/skrue, som er monteret i en cylinder med smalle aflange hul-

ler. Heri presses biomasse ud af hullerne i cylinderen, mens urenheder udskilles.

Figur 11: Skruepresse (Akupress AS) fra Bellmer Kufferath GmbH

Eksempler på leverandører af skruepresser:

- Bellmer Kufferath Machinery GmbH.


18 af 62

- Werner DoppStadt Umwelttechnik GmbH & Co. KG

Eksempler på anlæg med skruepresse:

- Renova, Göteborg (Sverige): Baseret på Bellmer Kufferath Akupress

- Sysav, Malmø (Sverige): Baseret på Bellmer Kufferath Akupress

- NSR Helsingborg (Sverige): Baseret på Doppstadt DSP 20-5

4.2.4 Evaluering forbehandlingsanlæg

Den overordnede vurdering af de præsenterede teknologivalg til forbehandling af KOD er, at et

anlæg baseret på pulper-teknologi vil give optimalt udbytte samt drift, dog med en større inve-

stering samt potentielt større energiforbrug pr. ton input KOD. Vandtilførslen kan variere ved alle

teknologier, men overordnet set har pulperteknologien det største frisk-vand-behov, da TS-

indholdet i outputtet som udgangspunkt er lavere end for de andre teknologier. For alle teknolo-

gierne gælder det dog, at procesvand recirkuleres.

Brancheforeningen for Biogas har i forbindelse med et projekt for Miljøstyrelsen, Organisk Affald,

Forbehandlet biopulp til biogasanlæg (under udarbejdelse af Rambøll) understreget, at de er un-

der stigende pres fra biogasfolk, som ønsker skrappe krav til indholdet af fysiske urenheder stør-

re end 2 mm. Hvis der ikke bliver fastsat krav svarende til de svenske fordi de er for skrappe for

nogle forbehandlingsanlæg, er der risiko for, at biogasanlæggene siger nej tak til forbehandlet

biopulp.

Tabel 3: Vurdering af tre teknologier på baggrund af udvalgte parametre (xxx = god, xx = mellem, x=ringe)

Parameter Pulper Hammermølle Skruepresse

Modenhed xxx

Anvendt teknologi i

Danmark og udland

xxx

Anvendt teknologi i Dan-

mark og udland

xxx

Anvendt teknologi i

Danmark og udland

Robusthed xxx

udstyr kan håndte-

re metal og store

elementer

xx

udstyr følsomt overfor

metaldele og store elemen-

ter

xx

udstyr følsomt overfor

metaldele og store ele-

menter

Slid xxx

minimalt som følge

af langsomt rote-

rende elementer

x

stort slid på hammermøllen

x

stort slid på skruepresser

Investering x

relativ stor investe-

ring

xxx

Billig i investering

xxx

billig i investering

Drift xxx

lidt slid og få ser-

vice, høj oppetid

x

stort slid og kræver meget

energi

x

stort slid og kræver me-

get energi

Tørstofindhold i

biopulp

x

12-18 %

xx

12-20 %

xxx

15-25 %

Fysiske urenheder i

biopulp

xxx x xx

Tørstofindhold i

rejekt

xxx

45-50 %

xx

(30-40)

xx

37-40

Rejekt (tab af orga-

nisk materiale)

xxx

5 %

xx

15 %

x

(>25 %)

Kvalitet af biopulp xxx

meget få partikler

over 2 mm

xx

afhængig af sigte kommer

plast og metal i biopulp

xx

afhængig af cylinder i

presser kommer plast og

metal i biopulp

Energiforbrug for-

bundet med nøgle-

enhed

x

15 kWh/t (Ecogi –

Cellwood Machin-

ery)

xx

5 kWh/t (Haarslev Indu-

stries Food Waste Mill)

xxx

3 kWh/t

(Doppstadt DSP 20-5)


19 af 62

Der er i anden sammenhæng udarbejdet en beregning af stordriftsfordele i forbindelse med etab-

lering af pulper-anlæg fra Komptech Gmbh (se nedenstående figur). Af denne ses, at omkostnin-

ger pr. ton KOD falder signifikant til en kapacitet omkring 20.000 ton. Tendensen formodes at

være tilsvarende for de andre nøgleteknologier. Det er dog ikke muligt at vurdere kurvens place-

ring for de andre teknologier – dvs. flere beregninger skal udføres for at vurdere den reelle pris-

forskel mellem de tre teknologier.

Med en forventet indsamling og forbehandling af KOD fra KARA/NOVEREN’s opland på 18.-24.000

ton pr. år, vurderes det, at der er fin mulighed for at etablere et forbehandlingsanlæg med en

fornuftig økonomi.

Figur 12: Stordriftsfordele ved forbehandling af KOD på pulper-anlæg fra Komptech GmbH, bruttoom-kostninger pr. ton KOD (ekskl. værdi af biopulp)

4.3 Behandlingsanlæg

I dette led i værdikæden er der nogle mulige teknologivalg, som beskrives og evalueres i de fø l-

gende afsnit.

Overordnet er der en modtageenhed på et biogasanlæg, hvorfra biomassen doseres. Herefter er

der en reaktor, hvori der under anaerobe (iltfrie) forhold sker en mikrobiel proces, hvor kulsto f-

forbindelser i biomassen omdannes til metan. Biogassen består primært af metan (ca. 60-65 %)

og kuldioxid samt svovl og vand. Den afgassede biomasse føres til en efterlagringsenhed, hvorfra

den kan afhentes og anvendes som jordforbedringsmiddel.

Figur 13: Principskitse for forløb på biogasanlæg (lånt fra http://www.xergi.dk/biogasanlag/biogasanlaeg.html)

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

500

0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000

Kr./

ton

Årlig mængde KOD til behandling i ton

Bruttoomkostninger i kr./ton

Brutto

http://www.xergi.dk/biogasanlag/biogasanlaeg.html


20 af 62

I de følgende underafsnit findes principbeskrivelser af udvalgte processer til behandling af den

KOD-baserede biopulp. De udvalgte processer er baseret på bioforgasning af organisk materiale.

4.3.1 Tør bioforgasning

Tør bioforgasning dækker over en udrådningsteknologi, der ikke behøver et pumpbart input, og

tørstofindholdet er gerne over 30 %. Oftest består anlægget af en boksreaktor, hvori nyt mate-

riale forblandes med en andel af rådneresten (fra tidligere proces), som anvendes som inokule-

ring. Den første fase består herefter i, at bakterier respirerer den tilstedeværende ilt sammen

med en lille andel af de lettilgængelige kulstofforbindelser, hvorefter miljøet bliver anaerobt. I 4-

6 uger udrådnes materialet under varme og iltfrie forhold med løbende overrisling af perkolat fra

processen. Outputtet fra processen er relativt tørt og kan dermed efterkomposteres eller anven-

des direkte i landbrug som gødningserstatning på markerne.

Anlæg til tør bioforgasning er ofte tolerante i forhold til urenheder så som sand, fibre og større

partikler. Der er desuden ikke de samme kritiske dele som ved våde biogasanlæg. Det kræver

dog særligt udstyr at håndtere materialet ind og ud af reaktoren. Biomassen er desuden mere

heterogen end en pumpbar masse, og det er derfor muligt, at der ikke er det samme udbytte fra

denne proces sammenlignet med våd-bioforgasning.

Tør bioforgasning anvendes oftest i forbindelse med MBT-anlæg (Mechanical-Biological-

Treatment) i Tyskland og England, hvor mere eller mindre ubehandlet affald bioforgasses. Denne

teknologi anvendes også på BioVækst (Aikan teknologien er en variation af tør bioforgasning),

hvor det indkomne affald blandes uden egentlig forbehandling (dog poseåbner for læs med plast-

poser). Anlæg, som f.eks. BioVækst, kræver desuden strukturmateriale for at opnå effektiv pro-

duktion. Anlæg med tør bioforgasning er ikke et åbenlyst valg i forbindelse med de undersøgte

forbehandlingsteknologier.

4.3.2 Våd bioforgasning

Ved våd bioforgasning anvendes en pumpbar masse med tørstofindhold omkring 15 % eller lave-

re. Indkommende biomasser leveres til en modtageenhed, f.eks. en omrørt lagertank. Herefter

opvarmes og overføres (pumpes) biomassen til selve reaktortanken. I reaktoren udrådnes bio-

massen i et iltfrit miljø. Reaktoren er udstyret med omrører, således der ikke dannes flydelag og

temperaturlommer. Opholdstiden i reaktoren er ofte 15-35 dage afhængigt af biomassen. Udråd-

ningen kan ske enten mesofilt (35-44°C) eller termofilt (50-60°C). Under den givne temperatur

arbejder metan-bakterier på at omdanne kulstofforbindelser i biomassen til metangas. Biomassen

pumpes efter udrådning til en efterlagertank Rådneresten er direkte anvendelig til jordbrugsfor-

mål, da denne kan spredes på marker på tilsvarende vis som husdyrgødning. Det er muligt at

opkoncentrere og efterkompostere det faste indhold af rådneresten, men dette vurderes at være

en unødvendig proces, da afvanding kræver en masse energi, og udbyttet ikke umiddelbart kan

svare sig. Rådneresten kan dermed fyldes direkte på tankbiler og føres tilbage til landbrugsmar-

ker som gødningsprodukt.

Termofil bioforgasning foregår oftest hurtigere, og dermed i mindre reaktortanke, hvorved inve-

steringsomkostningerne er lavere sammenlignet med mesofil bioforgasning. Den termofile biofo r-

gasning er dog også mere følsom overfor input samt temperatursvingninger sammenlignet med

mesofil bioforgasning, hvilket kan medføre flere driftsomkostninger.

Ragn-Sells (tidligere NC Miljø) forbehandlingsanlæg i Holsted og på Heden (Midtfyn) samt Daka

Refoods forbehandlingsanlæg i Horsens er eksempler på forbehandlingsanlæg, som er placeret i

umiddelbar nærhed af et biogasanlæg (hhv. Nature Energy Holsted, Nature Energy Midtfyn og

Horsens Bioenergi), hvorved det er muligt med en rørføring fra forbehandlingsanlæg til biogasan-

læg at pumpe biomassen og derved spare transportomkostninger. Dele af biomassen overføres

dog til tankbiler (fungerer som buffer) og transporteres til andre biogasanlæg for at balancere

inputtet til biogasanlæggene.


21 af 62

4.3.2.1 Energiboost med KOD

Fælles for biogasanlæggene i Danmark er, at rentabiliteten i høj grad afhænger af inputtet. Det

er med andre ord nødvendigt at have en vis mængde KOD eller andet input (energiafgrøder eller

lignende) for at drive et økonomisk bæredygtigt biogasanlæg. Der kan tages udgangspunkt i, at

tilføres 10 % af biomassen som KOD (våd vægt), vil dette bidrage med ca. 25 % af den metan,

der bliver produceret på et biogasanlæg.

4.3.3 Evaluering behandlingsanlæg

Tør-bioforgasning egner sig til håndtering af KOD på samme vis, som det ses i dag, hvor KOD

behandles på Aikan-anlægget BioVækst. Det er dog ikke det åbenlyse valg i forbindelse med de

belyste forbehandlingsteknologier, da disse giver et homogent, pumpbart produkt med lavt tør-

stofindhold, hvilket egner sig bedre til våd bioforgasning. Forbehandling af KOD medfører desu-

den et lettere nedbrydeligt materiale, hvorfor metanudbyttet kan forventes at være højere i en

våd bioforgasning.

Tabel 4: Vurdering af tre teknologier på baggrund af udvalgte parametre (xxx = god, xx = mellem, x=ringe)

Parameter Tør-bioforgasning Våd-bioforgasning

Mesofil

Våd-bioforgasning

Termofil

Egnet input Ubehandlet KOD (>30

% TS)

Strukturmateriale

Biopulp (KOD)

Pumpbar biomasse (TS

<15 %)

Husdyrgødning

Biopulp (KOD)

Pumpbar biomasse (TS

<15 %)

Husdyrgødning

Robusthed xxx

kan håndtere hetero-

gen masse indehol-

dende sand og større

elementer

xx

kræver tilførsel af

homogen masse.

Robust proces i forhold

til NH4 indhold i bio-

masse.

x

kræver tilførsel af

homogen masse.

Mindre robust proces i

forhold til NH4 indhold i

biomasse.

Investering

(millioner DKK)

(Kapacitet på 20.000

tons KOD pr. år)

xx

-

xx

20-25

xxx

18-23

Drift x

Høj bemanding.

Manuel tømning af

udrådningsbokse.

xxx

Lav bemanding.

Fuldautomatisk drift.

xxx

Lav bemanding.

Fuldautomatisk drift.

Biogasproduktion

(Nm3 CH4/ton KOD)

xx

56

xxx

75

xxx

75

Varmetilførsel xx

Middel

xx

Middel

x

Høj

Opholdstid (dage) x

28-42

xx

20-25

xxx

15-20

På baggrund af den forventede biogasproduktion ved våd bioforgasning (75 Nm3 CH4 pr. ton

KOD) og den forventede mængde KOD fra KARA/NOVEREN’s opland (18.-24.000 ton pr. år), er

det muligt at estimere den forventede biogasproduktion. Ved våd bioforgasning af KA-

RA/NOVEREN’s KOD alene vil der potentielt produceres 1,35-1,80 mio. Nm3 CH4, der med et ind-

hold på ca. 62 % metan svarer til 2,18-2,90 mio. Nm3 biogas.

Anvendes KOD som det eneste substrat, vil biogasanlægget være mere følsomt i forhold til kvali-

teten af input materialet. Der findes i Danmark ingen dedikerede (våde) biogasanlæg dvs. anlæg,

der kun behandler madaffald. Danske biogasanlæg er som udgangspunkt baseret på husdyrgød-

ning, hvortil KOD kan tilføres som energirigt substrat, der vil forbedre økonomien på de gylleba-

serede biogasanlæg. Dedikerede anlæg kan dog åbne op for, at økologiske landbrug kan anvende

den afgassede biomasse i deres jordbrug.


22 af 62

4.4 Opgradering

Opgradering af biogas, således at gassen forbrændingstekniske egenskaber matcher naturgas,

hvorved gassen kan tilsluttes nettet, er en mulighed i forbindelse med biogasproduktion. Opgra-

dering af biogas betyder, at kuldioxid i biogas fjernes for at øge energitætheden. Endvidere fje r-

nes vand, hydrogensulfid og andre kontaminanter, (dette trin kaldes gasrensning), og er nød-

vendigt før opgraderingsprocessen for at undgå korrosion eller andre problemer i nedstrøms an-

vendelser. Dette gælder ligeledes ved anvendelse i gasmotoranlæg.

Der er forskellige metoder til fjernelse af carbondioxid. Der skelnes mellem absorberende og ad-

sorberende processer samt processer baseret på membranfiltrering eller kryogen separation. De

forskellige teknologiers ydeevne oplysninger er sammenfattet i Tabel 5.

De overordnede muligheder i forbindelse med opgradering af biogas til bionaturgas præsenteres i

det følgende.

4.4.1 Opgradering på biogasanlæg

Det er muligt at installere en opgraderingsenhed i direkte forbindelse med biogasanlægget. Ek-

sempler på dette ses bl.a. i forbindelse med NGF Nature Energy’s anlæg.

I nedenstående tabel ses en opsummering af de forskellige teknologiers ydeevne.

Tabel 5: Overblik over egenskaber og ydeevner af modne teknologier til opgradering af biogas (Bauer et al. 2013a, tabel 2.2)

Parameter Vand-skrubber

PSA Membran (2-4 trin)

Kemisk skrubber (Amin)

Organisk fysisk skrubber

CH4 i produceret gas 96-98 % 96-98 % 96-98 % 96-99 % 96-98 %

Tilgængelighed 95-98 % 95-98 % 95-98 % 95-98 % 95-98 %

Årlige vedligeholdelses omkostninger (% af investering)

2-3 % 2-3 % 2-3 % 2-3 % 2-3 %

H2S rensning Ja Ekstern Ekstern Ekstern/Ja Ekstern

H2O rensning Ekstern Ja Ja Ekstern Ekstern

N2 og O2 separation Nej Nej/delvis Delvis (O2) Nej Nej

El-forbrug (produceret gas > 4 bar(g)) (kWh/Nm3 rågas)

0,2-0,3 0,2-0,3 0,2-0,3 0,10-0,15 0,2-0,3

Varme (kWh/Nm3 rågas)

Ingen Ingen Ingen 0,5-0,6 Intern

Ren CO2 Nej Ja Ja Ja Nej

At opgradere biogas i lille skala (0-100 Nm3/time) er almindeligvis meget dyrt på grund af høje

specifikke investeringsomkostninger i opgraderingsudstyr. Et anlæg med lav kapacitet kraver

mere eller mindre det samme antal ventiler, analyseudstyr og rør, som et anlæg med meget

større kapacitet. Dimensionerne af rør og ventiler vil være mindre, men investeringsomkostnin-

gerne vil stadig være høje sammenlignet med kapaciteten.

Elforbruget for de forskellige teknologier er forholdsvis ens, normalt mellem 0,2 og 0,3 kWh/Nm3

rå biogas, undtagen amin-skrubberen, der har et elforbrug omkring 0,10-0,15 kWh/Nm3. Det

nøjagtige elforbrug vil afhænge af flere parametre såsom størrelsen af enheden, trykket i syste-

met, det specifikke design og i nogle tilfælde også den udendørs temperatur (hovedsagelig fysi-

ske skrubbere), samt koncentration af metan i den rå biogas (hovedsagelig PSA). Amin skrubbe-

ren har yderligere et varmebehov omkring 0,5-0,6 kWh/Nm3 for at lette desorption af carbondio-

xid4. Specifikke investeringsomkostninger for opgraderingsfaciliteter falder signifikant op til en

kapacitet på 500 Nm3 rå biogas pr. time for alle de forskellige teknologier5. For enheder over 500

4 Bauer et al., 2013b 5 Bauer et al., 2013a


23 af 62

Nm³ rå biogas pr. time er investeringen på 1.000 - 3.000 € / Nm³ rå biogas. Yderligere udvikling

af teknologien vil få investeringsprisen til at falde 6.

Der vil være omkostninger forbundet med såvel opgraderingen, som med tilslutningen til natur-

gasnettet, som kræver målinger og kompression til et ønsket trykniveau. Den samlede pris for

opgradering og nettilslutning er knap 1 kr./Nm3 metan svarende til knap 28 kr./GJ.

Ved opgradering til naturgasnettet modtager ejeren af anlægget et tilskud på 79 + 26 + 10 kr.

pr. GJ eller i alt 115 kr. pr. GJ. Imidlertid må det antages, at der ved opgraderingen er et vist

tab. Støtten falder i faste priser fra 115 kr. pr. GJ i 2012 til 68 kr. pr. GJ i 2031. Salgsprisen kun-

ne herefter være naturgasprisen på ca. 65 kr. pr. GJ + 115 kr. pr. GJ = 180 kr. pr. GJ (6,45 kr.

pr. Nm3 metan). Opgraderingsanlægget kan enten ejes af biogasselskabet, der så sælger opgra-

deret biogas til gasselskaberne, eller det kan ejes af gasselskaberne, der så køber biogas til op-

gradering. Hvilken salgspris man vil kræve for den opgraderede biogas, kan variere alt efter eje r-

forhold, lokalisering, omkostninger ved tilslutning m.m.

Der er et tab på en mindre procentdel af metan under opgraderingsprocessen. Dette kan variere

betydeligt mellem de forskellige opgraderingsteknologier. Metan tabet kan give et væsentligt

bidrag til den overordnede livscyklus for drivhusgasser. Metan er en drivhusgas der er 21 gange

mere potent end kuldioxid.

4.4.2 Ledningsføring af rågas

Rentabiliteten i opgraderingssystemer afhænger især af størrelsen. Det kan være fornuftigt at

opgradere rå biogas fra flere biogasanlæg på et stort opgraderingsanlæg.

Et alternativ til selv at investere i en opgraderingsenhed er at transportere rågassen via gasled-

ning til nærmeste biogasanlæg med opgraderingsenhed for på den måde at udnytte kapacitet og

dele udgifter. Denne løsning er dog kun mulig, hvis der er mulighed for tilslutning til naturgasnet,

og der ikke er for langt til nærmeste biogasanlæg med opgraderingsenhed.

Udgifterne vil her være i forbindelse med rørføring samt andel/brug af andet anlægs opgrade-

ringsenhed.

På Maabjerg Bioenergy er der etableret gasledning til transport af rå biogas i en 17 km lang

strækning fra biogasanlæg i Holstebro og frem til kraftvarmeværk i Vinderup.

I både Tyskland og Sverige er der eksempler på biogasanlæg, der er forbundet til et fælles op-

graderingsanlæg via gasledninger til transport af den rå biogas.

4.4.3 Evaluering

På baggrund af de beregnede forventede mængder biogas (fra våd bioforgasning) og døgndrift af

anlægget med 2-3 % nedetid til vedligehold (8585 timer pr. år) vil der være en produktion af

biogas på 250-340 Nm3 pr. time. Dette er relativt lidt i forhold til økonomien i forbindelse med en

opgraderingsenhed.

4.5 Gaskomprimering

Med ”biogas til transport” for øje er det nødvendigt at komprimere gassen yderligere.

De overordnede muligheder i forbindelse med anvendelse af bionaturgas til transportformål præ-

senteres i det følgende.

6 Bauer et al., 2013c


24 af 62

4.5.1 Integreret gaskomprimering

Gaskomprimering kan foregå på selve anlægget med en gaskomprimeringsenhed, hvorved gas-

sen overføres til trykflasker. Disse transporteres efterfølgende til tankstationer, hvorfra gassen

kan fyldes på gasdrevne køretøjer.

Denne løsning er udbredt i Norge og Sverige, men forventes ikke at få fodfæste i Danmark pga.

det vidt udbredte naturgasnetværk.

4.5.2 Gasfyldestationer

Alternativt anlægges gasfyldestationer, enten CNG (Compressed Natural Gas) eller LNG (Liquified

Natural Gas), som trækker gas fra naturgasnettet og komprimerer det i en sådan grad, at tunge

gasdrevne køretøjer såsom busser og lastbiler kan tanke gassen fra stationen. Gassen kan bl.a.

bruges til bybusser, renovationsbiler, hjemmeplejen og hyrevognkørsel.

NGF Nature Energy, EON og HNM er eksempler på virksomheder, som har oprettet gasfyldestati-

oner rundt omkring i Danmark og andre lande, bl.a. Sverige og Tyskland.

4.5.3 Evaluering gaskomprimering

Det vil være nødvendigt at indgå samarbejde med etablerede virksomheder i forhold til anlæg-

gelse af gasfyldestationer. Ved at anvende gas fra naturgasnettet vil det dog også være muligt

for KARA/NOVEREN at købe grøngas certifikater, således at gassen, der stammer fra KOD fra

KARA/NOVEREN’s opland, kan blive benyttet til transport, selvom KARA/NOVEREN ikke selv står

for selve biogasanlæggene og tilhørende opgradering.

4.6 Samlet overblik af de gennemgåede teknologivalg

4.7 Samlet overblik over miljømæssige perspektiver

4.7.1 Transport

Lokal omlastning reducerer transportarbejdet, da KOD’en kan transporteres i større læs, hvilket

er mere effektivt end transport via renovationsbiler. KOD’en vil kunne transporteres i lastbil sæt


25 af 62

á 30 tons pr. læs. Med udgangspunkt i miljøpåvirkning som følge af brændstofforbrug vil CO2-

emissionerne være ca. 0,15 kg CO2 pr. ton pr. km7. Prisen er ca. 1 kr. pr. ton pr. km.

Livscyklusberegninger som inkluderer hhv. energiforbrug og emissioner i forbindelse med ind-

samling (ekskl. transport til forbehandlingsanlæg), forbehandling, biogasanlæg, opgraderingsan-

læg og spredning af biogødning på landbrugsjord samt klimagevinsten ved substitution af natur-

gas som følge af den producerede biogas og substitution af kunstgødning som følge af den pro-

ducerede biogødning viser, at der er en overordnet klimagevinst på ca. 75-125 kg CO2 pr. ton

KOD – eksklusiv transport til forbehandling samt fra forbehandling til biogasanlæg.

Omregnes denne klimagevinst til transport kan det udledes, at et ton KOD kan transporteres ca.

500-830 km før behandlingen bliver en klimamæssig nul-løsning.

Her skal der tages højde for, at der ved forbehandlingen tilføjes vand, hvilket bevirker, at trans-

port af biopulpen medfører en større klimamæssig påvirkning end transport af KOD (1 kg KOD

med 35 % TS bliver til 2 kg biopulp med 17,5 % TS). Med udgangspunkt i en gennemsnitlig kli-

magevinst på 100 kg CO2 pr. ton KOD vil det være muligt at transportere biomassen med 35 %

TS ca. 660 km før det bliver en nul-løsning. Det vil sige, at hvis KOD’en transporteres 300 km,

må biopulpen ikke skulle transporteres mere end 180 km før klimaregnskabet går i nul. Synergi-

effekter med gyllehåndtering eller substitution af energiafgrøder vil påvirke klimaregnskabet po-

sitivt og øge den maksimale transportafstand.

Hertil er det væsentligt at huske at affaldsforbrænding også medfører et positivt klimaregnskab

på højde med bioforgasning, hvilket bevirker, at en væsentlig forskel på transport af bioaffald, i

forbindelse med bioforgasning sammenlignet med affaldsforbrænding, overordnet vil medføre en

ringere klimamæssig gevinst ved separat indsamling og håndtering af KOD set i et helhedsper-

spektiv.

Med skiftende energimarginaler vil affaldsforbrændingens klimamæssige værdi dog være falden-

de, dvs. markedet for energi ændrer sig fra at være primært fossil baseret (kul og naturgas) til at

være baseret på vindmøller og bioenergi, hvorved der er mere elastik til at køre længere med

bioaffaldet med henblik på at udnytte biogas til transportbrændsler.

4.7.2 Anvendelse af biogødning

Organisk affald fra husholdninger indeholder ca. 8,3 kg N pr. ton, ca. 4,3 kg P pr. ton og ca. 2,6

kg K pr. ton (jf. analyser fra Billund Biorefinery). Med bidrag fra alle KARA/NOVEREN’s ejerkom-

muner, dvs. 24.000 ton KOD pr. år, vil der blive ført følgende mængder næringsstoffer tilbage til

kredsløbet: ca. 200 ton kvælstof pr. år, ca. 100 ton fosfor pr. år og ca. 60 ton Kalium pr. år,

Følgende betragtninger anvendes til at vurdere anvendelsen af næringsstofferne i landbruget på

Sjælland.

Der må jf. Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion (januar 2016) anvendes 170 kg total-N

pr. ha pr. planperiode, hvoraf op til 50 kg udnyttet N pr. ha må stamme fra ikke-økologiske pro-

dukter som det fremgår af vejledningens bilag 1, herunder organisk affald fra husholdninger.

Jf. landbrugsinfo er der et minimumudnyttelseskrav til N fra husholdningsaffald på 20 %. For at

dække hele behovet for kvælstof (170 kg total N) med brug af KOD skal der derfor anvendes 34

kg udnyttet kvælstof pr. ha pr. planperiode (170 kg total-N pr. ha * 20 % udnyttet N pr. kg total

N i KOD). Omregnes de 170 kg N pr. ha til KOD, hvoraf der er 8,3 kg N pr. ton KOD, fås , at der

7 Jf. DA KOFA notat, T . Astrup, O. Dall, H. Wenzel (2011); fastlæggelse af energidata til brug i CO2 opgørelser


26 af 62

må anvendes 21 ton KOD pr. ha pr. planperiode (170 kg N pr. ha / (divideret) 8,3 kg N pr. ton

KOD.

Med en forventet affaldsmængde på 24.000 ton KOD pr. år kan der leveres næringsstoffer til ca.

1140 ha landbrugsjord (som ikke modtager kvælstof fra andre kilder).

Jf. Danmarks Statistik (2015) er der 6.375 bedrifter med dyrkede arealer på Sjælland i 2015.

Disse dækker over 574.800 ha jord. En gennemsnitlig bedrift på Sjælland har dermed ca. 90 ha

jord og ca. halvdelen af bedrifterne har mindre end 40 ha jord.

Med KOD fra KARA/NOVEREN’s opland bør det derfor være muligt at levere næringsstoffer til

minimum 12 gennemsnitlige bedrifter. Der er i opgørelsen ikke taget højde for bedrifter med og

uden husdyr samt konventionel eller økologisk landbrug.


27 af 62

5. LOVGIVNINGSMÆSSIGE RAMMER

Dette afsnit indeholder oversigt over de lovgivningsmæssige rammer for etablering af behand-

lingsanlæg til håndtering af kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) i regi af det fælleskom-

munale affaldsselskab KARA/NOVEREN, herunder de foreløbige tilkendegivelser, der er i forhold

til ændret rammebetingelser via den præsenterede forsyningsstrategi.

5.1 Kommunestyrelsesloven

Lov om kommunernes styrelse8 fastsætter rammerne for hvordan kommunerne skal sikre korrekt

styring af beføjelser, møder og behandling af sager, herunder også rammen for oprettelse af

fælleskommunale samarbejder, jf. § 60.

§ 60. Aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte

deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter denne lov, kræver, medmindre andet sær-

ligt er hjemlet i lovgivningen, godkendelse fra statsforvaltningen.

Stk. 2. Aftaler af den i stk. 1 omhandlede karakter kan ophæves, dersom deltagerne er enige

herom. Ophævelse kan endvidere ske efter en deltagers anmodning, når statsforvaltningen

finder rimelig grund dertil.

Stk. 3. Vilkårene for aftalens ophævelse skal godkendes af statsforvaltningen og skal fastsæt-

tes af denne i tilfælde af uenighed mellem deltagerne.

Det fælleskommunale affaldsselskab KARA/NOVEREN I/S er et § 60 selskab, godkendt af stats-

forvaltningen med virkning fra 1. januar 2007 efter sammenlægning af I/S KARA og Noveren I/S.

5.2 Vedtægter for KARA/NOVEREN I/S

Formålet med det etablerede fælleskommunale affaldsselskab KARA/NOVEREN I/S er iflg. Ved-

tægterne9:

4.1. Fællesskabets formål er at etablere og drive anlæg til behandling, genanvendelse, for-

brænding og deponering af affalds samt at varetage andre driftsopgaver for interessent-

kommunerne i Sjællands-regionen.

4.2. Fællesskabets opgaver består af grundydelser og tilvalgsydelser. Grundydelserne er de

ydelser, som alle interessentkommunerne modtager af Fællesskabet. Tilvalgsydelser er de

ydelser, som den enkelte interessentkommune kan beslutte at aftage fra Fællesskabet.

Under tilvalgsydelser er blandt andet (2) Genanvendelse af øvrige produkter (ud over papir, pap

og plast) samt (4) Biologisk affaldsbehandling beskrevet.

Endvidere åbner vedtægterne op for samarbejde med eksterne aktører:

4.6. Fællesskabet kan indgå samarbejdsaftaler med andre kommunale fællesskaber, kommuner

eller private virksomheder samt oprette eller deltage i selskaber til varetagelse af opgaver,

der i henhold til lovgivningen kan udføres af Fællesskabet. Samtykke skal indhentes fra

Statsforvaltningen, i det omfang det følger af lovgivningen.

Hvorvidt der kan ske et samarbejde eller en selskabsdannelse med en privat virksomhed, som

kunne medvirke til, etablering af et behandlingstilbud omhandlende også organisk affald fra virk-

somheder, vil skulle vurderes af Statsforvaltningen.

8 Bekendtgørelse om Lov om kommunernes s tyring, LBK nr. 769 af 9. juni 2015 9 V edtægter for det kommunale fællesskab KARA/NOVEREN I/S (Fællesskabet) 2012.


28 af 62

Etablering af biologisk affaldsbehandling for KOD i regi af KARA/NOVEREN er således omfattet af

de eksisterende vedtægter, som en tilvalgsydelse for kommunerne. Det vurderes at være forbe-

handling og bioforgasning af affaldet. Hvorvidt en yderligere opgradering af gassen til natur-

gas/transport er inden for de gældende vedtægter er ikke specificeret i de nuværende vedtægter

eksplicit – og vil umiddelbart derfor vurderes at kræve behandling af selskabets bestyrelse og

Statsforvaltning.

5.3 Miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen

Den primære lovgivning for fagområdet er miljøbeskyttelsesloven10 (MBL) og affaldsbekendtgørel-

sen11. Af MBL, kapitel 6 vedrørende affald fremgår det, at kommunernes forpligtelse omfatter

håndtering af alt affald fra private husstande og erhvervsvirksomheder, dog ikke håndtering af

erhvervsaffald til materialenyttiggørelse.

Kommunerne har frem til 1. januar 2016 haft mulighed for at tilbyde virksomheder i kommunen

indsamling af organisk affald, såfremt kommunen har en selvstændig ordning for organisk affald

fra husholdningerne, jf. § 41 i affaldsbekendtgørelsen. Efterfølgende er det i § 42 fastsat, at

kommunerne kan tilbyde at hente genanvendelige materialer fra virksomheder, der er beliggende

i ejendomme med både husholdninger og erhverv, dog udelukkende i form af ordninger, der til-

bydes husholdningerne. Endvidere er det fortsat muligt for kommunen at etablere indsamling af

alt affald, herunder genanvendeligt erhvervsaffald fra kommunens egne institutioner og erhverv.

Samlet set er det derfor ikke muligt for kommunerne at indsamle organisk affald fra erhvervs-

virksomheder efter 1. januar 2016, med mindre de er beliggende i en ejendom med både bolig

og erhverv, eller affaldet stammer fra kommunens egne institutioner, og at indsamlingen kan

indpasses i den kommunale ordning for husholdningsaffald.

Ifølge affaldsbekendtgørelsen § 84 må kommunale behandlingsanlæg ikke varetage indsamling

eller behandling af kildesorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse, dog undtaget affald fra

kommunens egne institutioner og virksomheder, samt hvis det kommunale anlæg har været

godkendt og etableret inden 26. februar 2009 til behandling af genanvendeligt affald, så kan det

fortsat behandle genanvendeligt erhvervsaffald, jf. § 46b i MBL. Endvidere vil det være muligt a t

udbyde overskydende kapacitet som følge af fald i mængden af husholdningsaffald eller effektivi-

seringer på anlægget i forhold til behandlede affaldsmængder pr. 26. januar 2009.

Hvis der er tale om et nyetableret anlæg til behandling af organisk affald, forudsættes det, at

ovenstående mulighed for at markedsudsætte eventuel overskydende kapacitet ikke er gælden-

de. Et kommunalt behandlingsanlæg må derfor skulle dimensioneres til alene at modtage hus-

holdningsaffald samt affald fra kommunale institutioner og affald fra erhverv beliggende fælles i

ejendomme med boliger.

5.4 Kommunalfuldmagten

Kommunalfuldmagtsreglerne er baseret på uskrevne retsgrundsætninger, der giver kommunerne

mulighed for at varetage opgaver og foretage økonomiske dispositioner uden lovhjemmel. Kom-

munalfuldmagtsreglerne er udviklet gennem tilsynsmyndighedernes praksis gennem årene og er

ofte vanskelige at håndtere 12.

10 Bekendtgørelse om Lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 1189 af 27. september 2016 11 Bekendtgørelse om affald, BEK nr. 1309 af 18. december 2012. 12 Baseret på gennemlæsning af hjemmesider fra Kommunernes Landsforening, Økonomi- og Indenrigsministeriet, s tatsforvaltningen

samt Horten


29 af 62

Som udgangspunkt må kommunerne ikke udøve erhvervsaktiviteter, med mindre der er givet

specifik lovhjemmel til dette. Forbuddet mod at drive kommunal erhvervsvirksomhed har tradit i-

onelt været begrundet i, at kommunerne har til opgave at udføre opgaver, der kommer almen-

vellet til gode eller er begrundet i et ønske om at undgå konkurrenceforvridning i forhold til den

private sektor.

Der er dog undtagelser for denne regel, som gør at kommunerne alligevel kan udøve erhvervsak-

tiviteter, som kan oplistes i følgende emner:

5.4.1 Produktion til eget brug

Kommunen kan på lovlig vis producere varer og tjenesteydelser til kommunalt forbrug. Det bety-

der bl.a., at kommunen kan udføre vej- og parkopgaver eller indsamling af renovation. Adgangen

hertil er begrundet i hensynet til at udnytte de kommunale ressourcer på bedst mulig vis.

5.4.2 Overkapacitet

Opstår der et tilfældigt overskud af f.eks. ledige lokaler, kan kommunen udleje disse til markeds-

pris. Det er en betingelse, at den overskydende kapacitet ikke kan afskaffes, og at private ikke i

forvejen varetager opgaven.

5.4.3 Biproduktion

Kommunen kan forarbejde og sælge biprodukter, hvilket vil sige varer eller tjenesteydelser, der

er opstået som en naturlig følge af lovlige kommunale opgaver, f.eks. know -how. Der må kun ske

en begrænset forarbejdning, og biproduktet skal sælges til markedspris. Rambøll vurderer, at

oparbejdning af biogas kunne være omfattet af denne grundregel, men det kræver yderligere

juridisk udredning at afgøre dette.

5.4.4 Accessorisk virksomhed

Kommuner kan i visse tilfælde varetage opgaver, der i princippet ikke er kommunale, men som

har en nær og naturlig tilknytning til en lovlig kommunal opgave, f.eks. bygge en kiosk i en

svømmehal. Opgaven skal være underordnet i forhold til den kommunale opgave og må som

udgangspunkt ikke i forvejen være varetaget af private. Herunder skal driften bortforpagtes på

markedsvilkår.

5.4.5 Forsyningsvirksomhed

Det er fast antaget, at en kommune kan udføre forsyningsvirksomhed. Dog er området stærkt

reguleret, jf. afsnittet om Miljøbeskyttelsesloven og Affaldsbekendtgørelsen.

5.5 Ressourcestrategi og ressourceplan

Tilbage i december 2013 blev ressourcestrategi for affald 13 "Danmark uden affald" lanceret. I maj

2014 blev ressourceplan for affaldshåndtering14 offentliggjort. Efterfølgende er forebyggelsesstra-

tegien15 offentliggjort i maj 2015.

Både ressourcestrategien og ressourceplanen er baggrundsmateriale for de kommunale affalds-

planer fra 2014. Der lanceres bl.a. en målsætning om, at der i Danmark opnås 50 % genanven-

delse af husholdningsaffaldet i 2022. For at opnå denne målsætning om øget genanvendelse og

mindre forbrænding (i 2011 blev 22 % genanvendt og 73 % forbrændt) sættes der fokus på ud-

sortering af bl.a. organisk affald og tørre genanvendelige fraktioner som plast, metal, glas, papir

og pap fra husholdningerne.

13 Danmark uden affald I , Ressourcestrategi, Regeringen, december 2013 14 Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, Vejledning nr. 4 , 2014 fra M iljøstyrelsen 15 Danmark uden affald II, Strategi for forebyggelse, Regeringen, maj 2015


30 af 62

I ressourceplanen er der beskrevet følgende (s. 36):

Det forventes, at kommunerne i langt de fleste tilfælde kun kan nå 50 % genanvendelse af

husholdningsaffaldet, hvis der etableres ordninger for det organiske affald i dele af kommu-

nerne, f.eks. enfamilieboliger. Målet om 50 % genanvendelse er et nationalt mål. Målet er

vejledende for kommunerne, der ved en samlet indsats bidrager til at nå det nationale mål.

Det vil som udgangspunkt betyde, at hver enkelt kommune forventes at planlægge ordnin-

gerne, så der samlet nationalt indsamles 50 % eller derover til genanvendelse, idet det be-

mærkes, at der kan være en vis variation i potentialet fra kommune til kommune.

På nuværende tidspunkt er det således frivilligt for kommunerne, om de ønsker at etablere en

indsamlingsordning for organisk dagrenovation.

Rambøll har i 2016 foretaget en undersøgelse af parametre med indflydelse på KOD16 på bag-

grund af erfaringerne fra de kommuner, der i hele 2015 havde indsamlingsordninger for organisk

affald. Det drejede sig om data fra 18 kommuner. Undersøgelsen kan indgå som en del af beslut-

ningsværktøjet for de kommuner, der fremadrettet skal igangsætte ordninger for indsamling af

KOD.

Endelig har Miljøstyrelsen igangsat en evaluering af ressourcestrategien. Rambøll bistår med

udførelse af denne evaluering, som forventes færdiggjort primo 2017.

Evalueringen skal understøtte hvilke initiativer, der skal igangsættes fremadrettet, herunder om

der eventuelt skal ændres ved frivillighedsprincippet anført ovenfor i forhold til f.eks. indførelse af

indsamlingsordninger for organisk affald.

5.6 Forsyningsstrategien

Regeringen fremlagde i september 2016 Strategi for fremtidens forsyning17. Forsyningsstrategien

er en "overbygning" på den politiske aftale fra 2014 Aftale om en vækstpakke om effektivisering

af forsyningssektoren. Forsyningsstrategien er et forslag, som ikke er politisk vedtaget på nuvæ-

rende tidspunkt.

Forsyningsstrategien dækker over tiltag på alle forsyningsområderne, men for affaldsområdet er

der specifikt nævnt følgende forhold:

Konkurrenceudsættelse af forbrændingssektoren

Konkurrenceudsættelse af det genanvendelige affald

Administrationsgebyr for erhverv ophæves

Analyse af indsamlingsleddet.

I denne sammenhæng er det udspillet omkring konkurrenceudsættelse af det genanvendelige

affald, der er mest interessant. Der står følgende (s. 48):

Konkurrenceudsættelse af det genanvendelige affald

Regeringen vil fremsætte forslag om, at det genanvendelige affald konkurrenceudsættes

yderligere. Kommunernes rolle på markedet for genanvendeligt husholdningsaffald skal be-

grænses, så borgerne får mulighed for at benytte andre ordninger end de kommunale, og der

bliver pligt for kommunerne til at anvende private løsninger til håndtering, herunder sortering

mv. af kommunalt indsamlet affald. Derudover skal alle virksomheder fremover indgå aftale

med en privat erhvervsvirksomhed om håndtering af alt affald. Kommunerne får dog mulig-

hed for at indsamle og håndtere både husholdningsaffald- og erhvervsaffald på de ikke brofa-

16 Undersøgelse af parametre med indflydelse på KOD, M iljøstyrelsen, M iljøprojekt nr. 1908, december 2016 17 Forsyning for fremtiden – en forsyningssektor for borgere og virksomheder, helhedsplan fra Regeringen, september 2016


31 af 62

ste øer samt alt affald fra virksomheder med begrænset affaldsproduktion, der drives fra en

privatbolig.

5.7 Evaluering ift. lovgivningsmæssige rammer

Inden for den gældende lovgivning vil det være muligt for det fælleskommunale affaldsselskab at

etablere et behandlingstilbud for organisk affald fra private husstande, herunder etablering af

forbehandlingsanlæg og bioforgasningsanlæg. Hvorvidt det vil være muligt at etablere et opgra-

deringsanlæg i kommunalt regi, kræver en yderligere juridisk udredning.

Politisk er der aktuelt et ønske om at begrænse kommunernes fremtidige rolle på affaldsområdet,

eller i øget grad sikre konkurrenceudsættelse af affaldsbehandlingen, jf. forsyningsstrategien. Det

betyder, at der er en vis risiko for, at kommunale anlæg til bl.a. håndtering af organisk affald

fremadrettet enten vil skulle selskabsgøres, eller at opgaven skal varetages af private virksom-

heder.


32 af 62

6. ORGANISERING

I dette afsnit gennemgås forskellige former for organisering af mulige scenarier for behandling af

KOD i KARA/NOVEREN regi.

Projektet har arbejdet med følgende simple matrix for mulige organiseringsformer.

Figur 14: Matrix for mulige organiseringsformer

6.1 Fordele og ulemper ved forskellige organiseringsalternativer

6.1.1 Lille driftsejer

Som den lille driftsejer tænkes KARA/NOVEREN. Fordelen er klart, at selskabet selv kan bestem-

me udvikling og strategi for etablerede anlæg. Volumenmæssigt vil KOD mængderne fra KARA/

NOVEREN alene være tilstrækkelige til etablering af et forbehandlingsanlæg, men små i forhold til

etablering af et biogasanlæg og endnu mindre i forhold til opgraderingsanlæg for gassen.

Som driftsejer er der selvfølgelig direkte driftsledelse.

6.1.2 Stor driftsejer

Som den store driftsejer tænkes KARA/NOVEREN i selskab med andre affaldsselskaber. Mest

oplagt er muligheden for at koordinere med Vestforbrænding, ARC og Københavns Kommune i

forbindelse med etablering af dedikeret biogasanlæg til KOD på Avedøre (BIOFOS).

Fællesskaber mellem flere affaldsselskaber vil give mange interessenter. Alene de tre selskaber

Vestforbrænding, ARC og KARA/NOVEREN repræsenterer 31 ejerkommuner.

Et større volumen gør selvfølgelig etablerings- og driftsomkostningerne meget mere overkom-

menlige.

Som driftsejer vil der igen være mulighed for direkte driftsledelse.

6.1.3 Lille udbyder

Lille udbyder tænkes som KARA/NOVEREN alene. Her kan KARA/NOVEREN selv opstille kravspeci-

fikationen, hvilket giver stor indflydelse. Derimod vil en lille mængde afstedkomme, at det ikke er

muligt at opstille særlige krav, hvis det økonomisk skal kunne forsvares som en indkøber med en

lille markedskraft.

Som udbyder er udbudskrav og kontraktstyring virkemidlerne for indflydelse på den udførte ydel-

se.


33 af 62

6.1.4 Stor udbyder

Som stor udbyder tænkes KARA/NOVEREN i samarbejde med øvrige affaldsselskaber, eksempel-

vis AffaldPlus. Opstilling af fælles kravspecifikation kræver stort samarbejde og koordinering af

interesser. Til gengæld opnås en større markedskraft i form af en større mængde.

Som udbyder er udbudskrav og kontraktstyring virkemidlerne for indflydelse på den udførte ydel-

se.

6.1.5 Overordnede betragtninger ift. organisering

Gennemgang af mængder og nuværende markedsstruktur, oplister følgende overordnede be-

tragtninger i forhold til mulige organiseringsformer for KARA/NOVEREN.

Figur 15: Mulige organiseringsformer for KARA/NOVEREN


34 af 62

7. MARKEDSSITUATION OG UDBUDSMODELLER

7.1 Markedssituationen i forhold til behandlingsteknologier

7.1.1 Markeds- og konkurrencesituation

Konkurrencesituationen for behandling af KOD på Sjælland præges på nuværende tidspunkt af et

begrænset handlerum grundet en begrænset behandlingskapacitet og et begrænset antal aktø-

rer, som tilbyder behandlingsydelserne.

Da spildevandsforsyninger ifølge gældende lovgivning kun må anvende KOD, såfremt der er

overskudskapacitet, er der reelt set tre biogasanlæg: Solrød, BioVækst og Hashøj og to forbe-

handlingsanlæg; et drevet af HCS og et drevet af Marius Pedersen på nuværende tidspunkt. Dog

forventes den planlagte kapacitet hos hhv. NGF (Ringsted) og BIOFOS (Avedøre) at blive realise-

ret indenfor de kommende 5 år.

Mulighederne for at agere under disse forudsætninger er relativt begrænsede. Situationen bliver

især kompliceret, når det kommer til mulighederne for opgradering af produceret biogas og di-

stribution via naturgasnettet. På Hashøj sendes rå biogas til Hashøj Kraftvarmeværk. Der er in-

gen opgradering, og derfor ingen direkte tilslutning til nettet. Videre skal situationen ses i lyset af

en forventet stigende efterspørgsel på behandling af KOD, da mange kommuner lige nu er i gang

med at implementere eller udvide deres indsamlingsordninger eller planlægger at gøre det inden-

for en relativt kort tidshorisont.

7.1.2 KARA/NOVERENS rolle og indflydelse på markedet

I tabellen nedenfor præsenteres de forventede mængder indsamlet KOD på Sjælland fordelt på

affaldsselskab.

Tabel 6: Forventede affaldsmængder på Sjælland, fordelt på affaldsselskaber

Affaldsselskab KOD

(landsgns.)

KOD

(systemanalysen)

[t/år] Andel [t/år] Andel

Norfors 9.477 7,8 % 11.399 8,4 %

ARC* 40.484 33,1 % 34.843 25,8 %

REFA 5.403 4,4 % 7.119 5,3 %

AffaldPlus 14.681 12,0 % 18.560 13,7 %

KARA/NOVEREN 18.707 15,3 % 24.477 18,1 %

Vestforbrænding 33.524 27,4 % 37.664 28,6 %

TOTAL 122.276 100,0 % 135.062 100,0 %

*100 % af Københavns Kommune indgår i denne opgørelse i ARC’s opland og er dermed ikke fordelt mellem

ARC og Vestforbrænding.

Mængden af KOD fra KARA/NOVEREN’s opland svarer til cirka 15–18 % af den totale mængde

KOD, som genereres på Sjælland. Mængden svarer til cirka en fjerdedel af den mængde KOD,

som generes i ARC’s og Vestforbrændings opland. Hvis ARC’s og Vestforbrændings planer om at

behandle ejerkommunernes KOD på et fælleskommunalt behandlingsanlæg realiseres, vil KA-

RA/NOVEREN’s KOD udgøre cirka 40 % af den resterende mængde KOD på Sjælland. Hvis KA-

RA/NOVEREN kan levere KOD til BIOFOS’ anlægget, vil bidraget svare til ca. 20-25 % af det sam-

lede input til BIOFOS’ anlæg (dvs. fra ARC og Vestforbrændings egne ejerkommuner og KARA/

NOVEREN’s ejerkommuner).

Sættes den generede mængden KOD i KARA/NOVEREN’s opland i relation til NGF Nature Energys

etablering af to fællesanlæg på Sjælland, hver med en kapacitet på 75.000 ton våd vægt, vil

KARA/NOVEREN’s mængder svare til cirka 15-45 % af den totale kapacitet for de to anlæg.


35 af 62

Uanset om man ser på andelen af KOD genereret, indflydelsen i et affaldsselskabs overskridende

samarbejde eller markedspåvirkningen ved udbud af biologisk affaldsbehandling, bør KA-

RA/NOVEREN betragtes som en betydende spiller på det Sjællandske KOD-marked.

7.1.3 Leverandørerne

I Tabel 7 nedenfor præsenteres de eksisterende og planlagte biogasanlæg, som vurderes at være

mest relevante i forhold til bioforgasning af KOD fra KARA/NOVEREN’s opland. På nuværende

tidspunkt er der kun fire eksisterende biogasanlæg på Sjælland, som vurderes relevante i forhold

til behandling af KOD: Biovækst anlæg i Audebo, SSF Biogas (Snertinge), Solrød Biogas og Has-

høj Biogas.

Uden for Sjælland er Bigadans anlæg i Nysted på Lolland og NGF Midtfyn-anlægget nær Ringe på

Fyn de anlæg i Danmark, som vurderes mest relevante for behandling af KOD fra KA-

RA/NOVEREN.

Bigadan er aktive omkring etablering af et anlæg i Kalundborg (Novo Nordisk), og NGF planlæg-

ger at etablere et anlæg i Ringsted, og hvis der er grundlag for mere (hvilket p.t. ikke er sand-

synligt) et anlæg i Holbæk. Herudover har ARC og Vestforbrænding (sammen med ejerkommu-

nerne i selskabernes opland) planer for at etablere et biogasanlæg dedikeret til KOD på BIOFOS’

anlæg på Avedøre Holme. Ved at dedikere anlægget til KOD, forventes den producerede biogød-

ning at kunne afsættes som et særligt biogødningsprodukt til økologiske landmænd, da det ikke

indeholder gylle eller slam. Dog er netop manglen på sammenhæng med landbruget i forhold til

ejerkredsen af anlægget et problematisk forhold ift. at sikre afsætningen.

Før anlæggene (med undtagelse af Biovækst) kan forgasse KOD’en kræver det en forbehandling.

Der findes på nuværende tidspunkt to forbehandlingsanlæg på Sjælland: Marius Pedersens anlæg

i Nordhavn i København og HCS’ anlæg i Glostrup. Herudover er Bigadans biogasanlæg i Nysted

også udstyret med et forbehandlingsanlæg, og Ragn-Sells (NC Miljø) driver et forbehandlingsan-

læg på samme adresse som NGF’s Midtfyn-anlæg. På det planlagte BIOFOS-anlæg på Avedøre

Holme vil der også etableres et forbehandlingsanlæg. Desuden har AffaldPlus besluttet at etable-

re pulperanlæg i Næstved.

Sammenfatningsvis kan siges, at der på nuværende tidspunkt ikke findes noget biogasanlæg på

Sjælland, som kun behandler og KOD, og at der kun er et sådant anlæg på tegnebrættet

(ARC/Vestforbrændings planlagte anlæg (BIOFOS) på Avedøre Holme).

Tabel 7: Overblik over eksisterende og planlagte biogasanlæg i region Sjælland og Hovedstaden

Tidsperspek-

tiv

Geo-

grafi

Anlæg Tekno-

logi

Type Forbehandling Gasopar-

bejdning

Eksisterende

anlæg

Sjæl-

land

Biovækst, Hol-

bæk

Tør Fælles-

anlæg

Nej, ikke behov for

forbehandling

Nej

Eksisterende

anlæg

Sjæl-

land

Hashøj Biogas,

Vemmeløse

Våd Fælles-

anlæg

Nej Nej

Eksisterende

anlæg

Sjæl-

land

Solrød Våd Fælles-

anlæg

Nej Nej

Eksisterende

anlæg

Lolland Bigadan, Nysted Våd Fælles-

anlæg

Ja Nej

Eksisterende

anlæg

Fyn NGF Midtfyn Våd Fælles-

anlæg

I forbindelse med

(Ragn-Sells/NC

Miljø)

Ja

Planlagte

anlæg

Sjæl-

land

NGF Holbæk Våd Fælles-

anlæg

/KOD*)

Måske*) Ja

Planlage an-

læg

Sjæl-

land

NGF Ringsted Våd Fælles-

anlæg

Måske*) Ja


36 af 62

*) NGF har indikeret muligheder for etablering af såvel forbehandlingsanlæg, som separat behandling af KOD,

hvis der er tilstrækkelig stor interesse for disse ydelser. NGF har tilkendegivet, at de ikke vil stå for forbe-

handlingsanlægget, men de er åbne for, at det etableres i umiddelbar forbindelse med biogasanlægget.

Det ser også ud til, at de fleste af anlæggene vil kunne tilbyde forbehandling, ligger tæt på et

forbehandlingsanlæg eller, som er tilfældet for Biovækst, ikke har behov for forbehandling for at

kunne modtage og behandle KOD. Herudover er der også de to allerede etablerede forbehand-

lingsanlæg i København og Glostrup.

7.2 Udbudsmodeller

Dette afsnit indeholder en oversigt over de mest relevante udbudslovgivningsmæssige rammer

for et eventuelt udbud af behandling af KARA/NOVEREN’s kildesorterede organiske dagrenovation

(KOD).

Offentlige indkøb reguleres som udgangspunkt af Udbudsloven18. En undtagelse herfra er kon-

trakter og projektkonkurrencer, som er omfattet af Forsyningsdirektivet19. I forhold til de over-

ordnede principper for offentlige indkøb er ånden og ordlyden i Udbudsloven og Forsyningsdirek-

tivet meget ens, hvorfor der i nærværende rapport ikke skelnes mellem udbud i forhold til Ud-

budsloven respektive Forsyningsdirektivet (fortsat benævnt udbudslovgivningen).

Formålet med udbudslovgivningen er at ”fastlægge procedurerne for offentlige indkøb, så der

gennem en effektiv konkurrence opnås den bedst mulige udnyttelse af de offentlige midler” 20 og

en ordregiver (den offentlige enhed, som agter at foretage et indkøb) skal overholde følgende

generelle principper for offentlige indkøb 21:

Ligebehandling

Gennemsigtighed

Proportionalitet

Ligebehandling betyder, at der kun må ske forskelsbehandling mellem tilbudsgivere, når det er

sagligt begrunde. Proportionalitet handler om, at kravene i udbudsmaterialet ikke må gå videre

end hvad, som er nødvendigt for at imødekomme ordregivers konkrete, saglige behov. Gennem-

sigtighed betyder, at der skal være offentlighed og åbenhed om selve udbuddet, og at ordregiver

i udbudsmaterialet skal beskrive kontraktens genstand og udbudsprocessen, samt at ordregiver

skal handle i overensstemmelse med den beskrivelse.

7.2.1 Udbudsformer

Udbud skal ifølge udbudslovgivningen22 gennemføres efter en af følgende procedurer:

1. Offentligt udbud

18 Udbudsloven, LOV nr. 1564 af 15. december 2015 19 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden

for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester 20 Udbudsloven § 1 21 Udbudsloven § 2 22 Udbudsloven § 55

/KOD*)

Planlagte

anlæg

Sjæl-

land

BIOFOS, Aved-

øre

Våd Dedike-

ret KOD

Ja Ja

Planlagte

anlæg

Sjæl-

land

Økologerne,

Lejre

Ingen

oplysnin-

ger

Ingen

oplysnin-

ger

Ingen oplysninger Ingen oplys-

ninger

Planlagte

anlæg

Sjæl-

land

Privat biogasan-

læg, Odsherred

Våd Fælles-

anlæg

Vides ikke Ingen oplys-

ninger


37 af 62

2. Begrænset udbud

3. Udbud med forhandling

4. Konkurrencepræget dialog

5. Innovationspartnerskaber

6. Udbud med forhandling uden forudgående bekendtgørelse

7. Projektkonkurrence

Innovationspartnerskaber (5) kan anvendes, når ordregiver ønsker at udvikle en innovativ vare

eller ydelse, som ikke allerede er tilgængelig på markedet. Udbud med forhandling uden forudgå-

ende bekendtgørelse (6) kan kun benyttes, hvis der ved et udbud ikke er modtaget nogen an-

søgninger eller tilbud, eller der kun er modtaget ansøgninger eller tilbud, der er irrelevante i for-

hold til kontrakten eller, når varerne eller tjenesteydelserne kun kan leveres af en bestemt øko-

nomisk aktør på grund af, at udbuddet har til formål at skabe eller erhverve et unikt kunstværk

eller en unik kunstnerisk optræden, på grund af manglende konkurrence af tekniske årsager eller

på grund af beskyttelse af eksklusive rettigheder, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder.

Projektkonkurrence (7) er mest velegnet ved udbud af designmæssige, arkitektoniske eller

kunstneriske ydelser. Derfor vurderes disse tre udbudsformer ikke at være særligt relevante i

forhold til KARA/NOVEREN’s behandlings af KOD og beskrives derfor ikke yderligere. De øvrige

fire udbudsformer beskrives kort nedenfor.

7.2.1.1 Offentligt udbud og begrænset udbud

Af de ovenstående udbudsformer er offentligt udbud (1) og begrænset udbud (2) de to udbuds-

former, som det altid står en ordregiver frit at benytte sig af. Ved offentligt udbud kan enhver

tilbudsgiver byde på den udbudte opgave, hvorimod ved begrænset udbud skal de aktører, som

er interesseret i at afgive tilbud, ansøge om at afgive tilbud, hvorefter ordregiver i en prækvalifi-

kationsfase udvælger de aktører (som udgangspunkt mindst fem), som inviteres til at afgive til-

bud. Ved såvel offentligt udbud som begrænset udbud skal den udbudte kontrakt tildeles på bag-

grund af de af tilbudsgiverne afgivne tilbud uden efterfølgende forhandling med tilbudsgiverne.

7.2.1.2 Udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog

Hvis ordregiver ønsker at forhandle med tilbudsgiver eller at udforme udbudsgrundlaget i samar-

bejde med tilbudsgiverne, kan ordregiver benytte sig af udbudsformerne udbud med forhandling

(3) eller konkurrencepræget dialog (4), hvis et eller flere af følgende kriterier er opfyldt:

Ordregiverens behov kan ikke imødekommes uden tilpasning af allerede tilgængelige løs-

ninger

Kontrakten omfatter design eller innovative løsninger

Kontrakten kan på grund af særlige omstændigheder med hensyn til dens art, kompleksi-

tet eller de retslige og finansielle forhold eller risici i forbindelse hermed ikke tildeles uden

forudgående forhandling

Ordregiveren kan ikke fastlægge de tekniske specifikationer tilstrækkelig præcist med

henvisning til en standard, en europæisk teknisk vurdering, en fælles teknisk specifikati-

on eller en teknisk reference

Herudover kan en ordregiver benytte sig af udbud med forhandling eller konkurrencepræget dia-

log, hvis der ved et offentligt eller begrænset udbud kun er indkommet uacceptable tilbud, tilbud

som ikke lever op til kravene i udbudsmaterialet eller tilbud, som vurderes at være unormalt

lave.

Ved såvel udbud med forhandling som konkurrencepræget dialog skal de aktører, som er intere s-

seret i at deltage i udbudsprocessen, ansøge om deltagelse, hvorefter ordregiver i en prækvalifi-

kationsfase udvælger de aktører, som inviteres til at deltage i processen.


38 af 62

Ved udbud med forhandling (3) forhandler ordregiver med tilbudsgiverne på baggrund af ud-

budsbetingelserne og de afgivne tilbud i et antal forhandlingsrunder, hvorefter ordregiver efter de

afsluttede forhandlinger tildeler kontrakten til den tilbudsgiver, hvis tilbud efter forhandlingerne i

forhold til udbudsbetingelserne vurderes mest fordelagtigt for ordregiver.

Ved konkurrencepræget dialog (4) går ordregiver i dialog med de udvalgte tilbudsgivere, og på

baggrund af den gennemførte dialog udarbejder ordregiver det endelige udbudsmateriale, som

de udvalgte tilbudsgivere afgiver tilbud i forhold til, hvorefter ordregiver efterfølgende tildeler

kontrakten efter evaluering i forhold til de opstillede tildelingskriterier i det endelige udbudsmate-

riale.

7.2.2 Markedsdialog

En ordregiver må i forberedelsesfasen med henblik på at udforme udbuddet og informere øko-

nomiske aktører om ordregiverens udbudsplaner og krav i forbindelse med udbuddet indgå i

markedsdialog og gennemføre markedsundersøgelser23. I den forbindelse må ordregiver gå i dia-

log og modtage rådgivning af forskellige økonomiske aktører, herunder potentielle tilbudsgivere

under den forudsætning, at de overordnede udbudsprincipper om ligebehandling, gennemsigtig-

hed og proportionalitet overholdes.

I praksis kan det betyde, at ordregiver kan vælge at gå i dialog med et antal udvalgte økonomi-

ske aktører. For sikkerheds skyld bør ordregiver offentliggøre, at man agter at gøre sådan og

eventuelt opfordre andre interesserede aktører til at henvende sig, hvis de også ønsker at indgå i

dialog med ordregiver. Ordregiver skal også overveje, om information og oplysninger om ordre-

givers udbudsplaner, som potentielle tilbudsgivere får oplyst ved markedsdialogen, vil være kon-

kurrenceforvridende. Hvis der foreligger en risiko herfor, kan ordregiver vælge at offentliggøre de

pågældende oplysninger således, at de er tilgængelige for alle potentielle tilbudsgivere. Længden

på tidsperioden fra offentliggørelse af et udbudsmateriale til frist for tilbudsafgivelse kan også i

denne sammenhæng påvirke graden af ligebehandling, da fordelen af viden før udbudsbekendt-

gørelse bliver mindre jo længere tid, der er til udarbejdelse af tilbud efter udbudsbekendtgørel-

sen.

Det skal også bemærkes, at markedsundersøgelserne og markedsdialogen skal dreje sig om at

undersøge, hvad der findes på markedet og ikke om udvikling af nye ydelser eller produkter

sammen med potentielle tilbudsgivere. Det drejer sig med andre ord om at få undersøgt, hvad

der står færdigt og klart på hylderne, ikke om at udvikle noget nyt.

7.2.3 Kontraktlængde

Udbudslovgivningen regulerer ikke som sådan, hvor lang løbetid en kontrakt må have, men ud-

budslovens formål om at: ”Fastlægge procedurerne for offentlige indkøb, så der gennem en e f-

fektiv konkurrence opnås den bedst mulige udnyttelse af de offentlige midler” giver alligevel en

indikation af hvilke hensyn, der bør tages ved fastlæggelse af kontraktlængden. De offentlige

indkøb skal være konkurrenceudsatte, men hvis konkurrenceudsættelsen skal give bedst mulig

udnyttelse af de offentlige midler, skal konkurrenceudsættelsen også ske på en måde, som sikrer

tilstrækkeligt attraktive vilkår og dermed tilstrækkelig mange tilbudsgivere for at sikre en god

konkurrence. Derfor bør de forretningsmæssige betingelser i den udbudte kontrakt stå i paritet

med de forpligtigelser og de risici, som kontrakten vil pålægge en vindende tilbudsgiver.

For ydelser, som ikke kan udføres uden en betydende kapitalinvestering (som for eksempel en

indsamlingsentreprise, hvor entreprenøren skal købe nye skraldebiler eller en affaldsbehandlings-

entreprise, hvor behandleren forventes at være nødt til at etablere et nyt behandlingsanlæg) vil

afskrivningsperioden for kapitalinvesteringen kunne udgøre et rimeligt godt pejlemærke for en

23 Udbudsloven § 39


39 af 62

fornuftig kontraktlængde. For en kontrakt, hvor der kun i et mindre omfang vil være brug for

kapitalinvestering (som for eksempel ved køb af konsulentydelser eller ved en affaldsbehand-

lingsentreprise, som primært forventes at kunne rummes indenfor restkapacitet på et allerede

eksisterende anlæg), vil andre hensyn være vigtigere ved valg af kontraktlængde. Det kan for

eksempel være transaktionsomkostningernes størrelse i forhold til det årlige indkøbsvolumen,

hvor hurtigt ydelsen udvikles og effektiviseres, hvor lang en opstarts- og læringsperiode, der vil

være brug for i starten af kontraktperioden, før man opnår normaldrift på opgaven og i hvor stort

omfang det forventes, at leverance og metoder for at levere denne i kontraktperioden skal udvik-

les af ordregiver og entreprenør i fællesskab.

Dermed kan der argumenteres for, at jo større investering, risiko og behov for fælles udvikling og

samarbejde, jo længere kontraktlængde kan forsvares. Til gengæld vil en lille investering, lav

risiko og en standardiseret ydelse, som hurtigt bliver effektiviseret, tale for en kortere kontrakt-

længde.

7.3 Evaluering af markedssituationen og udbudsmodeller

7.3.1 Hvilke behandlings- og afsætningsydelser giver det, på grund af markedssituationen ikke mening at

konkurrenceudsætte?

Alle de nødvendige behandlings- og afsætningsydelser kan i princippet konkurrenceudsættes. Der

er i alle tilfælde tale om processer, hvor der benyttes kendt og afprøvet teknologi og mange for-

skellige aktører, danske såvel som udenlandske, har de nødvendige kompetencer for at kunne

etablere og drive det eller de anlæg, der vil være behov for. Der er dog vigtigt, at huske, at mar-

kedet er præget af få aktører og forventet stigende efterspørgsel på de forskellige behandlings-

og afsætningsydelser. Herudover er etablering af såvel gasoparbejdningsanlæg som gastanksta-

tioner i realiteten afhængige af mulighed for at tilslutte anlæggene til naturgasnettet, hvilket

geografisk afgrænser mulighederne for at tilbyde disse ydelser. På et sådant marked vil det altid

være godt, hvis ordregiver kan lægge et mildt pres på markedet ved at indikere, at ordregiver

ikke er fuldstændig afvisende for at løse opgaven in-house (enten selv eller i samarbejde med

andre offentlige aktører), hvis de løsninger markedet tilbyder, ikke vurderes at være tilstrække-

ligt attraktive.

7.3.2 Hvilke udbudsmodeller kan bruges til indkøb af hvilke ydelser?

Af de ifølge udbudslovgivningen mulige udbudsmodeller vurderes innovationspartnerskaber og

projektkonkurrence ikke at være velegnede. Innovationspartnerskaber benyttes, når det er tale

om udvikling af ydelser, som endnu ikke er tilgængelige på markedet og derfor skal udvikles i

samarbejde mellem kontraktparterne, og projektkonkurrence er mest velegnet ved udbud af

designmæssige, arkitektoniske eller kunstneriske ydelser. Herudover kan udbud med forhandling

uden forudgående bekendtgørelse ikke benyttes for de i den her sammenhæng relevante ydelser

medmindre, at ordregiver først har afprøvet andre udbudsmodeller, og det har vist sig, at der

ikke er indkommet nogen relevante tilbud.

Af de resterende fire udbudsprocedurer; offentligt udbud, begrænset udbud, udbud med forhand-

ling og konkurrencepræget dialog, kan offentligt udbud og begrænset udbud alle benyttes ved

udbud af alle de relevante behandlings- og afsætningsydelser. Udbud med forhandling og kon-

kurrencepræget dialog kan også som udgangspunkt benyttes ved udbud af alle ydelserne, men

kun hvis eller flere af nedenstående kriterier er opfyldt:

Ordregiverens behov kan ikke imødekommes uden tilpasning af allerede tilgængelige løs-

ninger

Kontrakten omfatter design eller innovative løsninger


40 af 62

Kontrakten kan på grund af særlige omstændigheder med hensyn til dens art, kompleksi-

tet eller de retslige og finansielle forhold eller risici i forbindelse hermed ikke tildeles uden

forudgående forhandling

Ordregiveren kan ikke fastlægge de tekniske specifikationer tilstrækkelig præcist med

henvisning til en standard, en europæisk teknisk vurdering, en fælles teknisk specifikati-

on eller en teknisk reference

Da det er tale om kendt og afprøvet teknologi, er det sandsynligvis kun det tredje kriterium, som

kan være relevant. Det vil for eksempel kunne ske, hvis ordregiver er beredt til at forpligtige sig

til at levere affald til et anlæg over en længevarende periode mod at til gengæld få indflydelse på

den tekniske udformning og drift af anlægget, brug af afsætningskanaler eller finansielle afreg-

nings- eller styringsformer for den pågældende udbudte kontrakt. Et andet eksempel kunne være

ved udbud af en partnerskabslignede kontrakt vedrørende etablering af en gastankstation eller et

anlæg til oparbejdning af produceret biogas. Herudover kan, på samme måde som er gældende

for udbud med forhandling uden forudgående bekendtgørelse, udbud med forhandling og konkur-

rencepræget dialog benyttes, hvis der ved et offentligt eller begrænset udbud kun er indkommet

uacceptable tilbud, tilbud som ikke lever op til kravene i udbudsmaterialet eller tilbud, som vur-

deres at være unormalt lave.

7.3.3 Velegnede udbudsmodeller ift. markedssituationen

På et marked, som er præget af få aktører, begrænset udbud og forventet stigende efterspørgsel

på de forskellige behandlings- og afsætningsydelser er det vigtigt at få afsøgt markedet og mar-

kedsaktørernes interesse og mulighed for at tilbyde de efterspurgte ydelser og villighed for, at

indgå i et samarbejde herom. Derfor vil det være yderst vigtigt, at ordregiver benytter de mulig-

heder for markedsdialog, som udbudslovgivningen giver. Via markedsdialogen kan ordregiver

skaffe sig det overblik og den viden, som vil gøre det muligt for ordregiver at formulere en pas-

sende udbudsstrategi og tilrettelægge en velegnet udbudsproces og udarbejde et udbudsmateria-

le, som spejler markedssituationen og sikrer bedst mulige markedsudsættelse.

I den egentlige udbudsforretning er det tidsperspektivet og ordregivers valg af niveau på samar-

bejdet med leverandørerne, som vil være vejledende for valg af udbudsmodel. Ved relativ kort

kontraktperiode og et lavt niveau af samarbejde vil offentligt udbud sandsynligvis være den mest

velegnede model (med relativt få aktører på markedet vil behovet for prækvalifikation være be-

grænset). Ved kontrakter af længere varighed og dybere samarbejde mellem ordregiver og leve-

randør vil de mere dialogbaserede udbudsmodeller (udbud efter forhandling og konkurrencepræ-

get dialog) være mere velegnede. Det skal dog bemærkes, at disse udbudsmodeller er mere re s-

sourcekrævende for såvel ordregiver som tilbudsgiver.

Herudover vil der i en situation, hvor der er få aktører på markedet, være en risiko for, at ordre-

giver modtager et eller ingen konditionsmæssige eller velegnede tilbud, hvorfor ordregiver bør

være beredt til, efter en første udbudsrunde, om nødvendig, at benytte sig af en anden form for

udbud efter forhandling.


41 af 62

8. SAMMENFATNING OG KONKLUSION

8.1 Beskrivelse af mulige scenarier

På baggrund af markedssituationen og de i rapporten opridsede oplysninger (tilgængelige tekno-

logier, potentielle KOD-mængder på Sjælland og i KARA/NOVEREN’s opland, mv.) kan der opstil-

les en lang række af mulige scenarier for den kommende behandlingsstrategi. De fire led i værdi-

kæden (forbehandling, bioforgasning, afsætning til naturgasnet og biogødning, gasstationer) kan

således organiseres i de fire ejerformer (lille udbyder, stor udbyder, lille driftsejer, stor drifts-

ejer), hvilket giver et meget stort antal mulige scenarier. Projektgruppen har gennemført en

række øvelser for at vurdere de mulige scenarier i forhold til miljømæssige, økonomiske og sam-

fundsmæssige forhold og er gennem disse drøftelser nået frem til opstilling af fire scenarier for

organiseringen af behandling af KOD fra KARA/NOVEREN’s opland:

Kort udbud

Langt udbud

Fælleseje

Egen drift

Fælles for alle de fire scenarier er, at en eventuel etablering af en eller flere gastankstationer

tænkes håndteret særskilt fra de øvrige behandlingsaktiviteter. Fremgangsmåden for sådanne

tankstationer vil være, at de bliver tilsluttet naturgasnettet og dermed kan etableres uafhængigt

af de øvrige behandlingsaktiviteter. Herudover forventes de aktører, som vil kunne etablere tank-

stationerne, ikke at være de samme, som vil tilbyde de øvrige behandlingsaktiviteter, og forret-

ningsmodellen for at indgå i et samarbejde med disse aktører vil også være uafhængig af de

øvrige dele af KOD-værdikæden. Løsningsmodellerne for de øvrige aktiviteter i værdikæden be-

skrives nedenfor i forhold til de fire scenarier.

8.1.1 Kort udbud

I det korte udbudsscenarie udbyder KARA/NOVEREN behandlingen af KOD på en kortere (2-5 år)

entreprisekontrakt. Forholdene vil ligne den nuværende situation, hvor KARA/NOVEREN har ind-

gået kortere behandlingsaftaler. Med en relativt kort kontraktperiode vurderes mulighederne for

at påvirke markedssituationen at være begrænsede, hvorfor markedssituationen vil være den

samme som i dag.

Forbehandling af KOD vil (for at sikre bedst mulig konkurrence i på selve behandlingen) i dette

scenarie ske særskilt fra behandlingen. Forbehandlingen kan enten udbydes på markedet (som i

dag er begrænset til to anlæg på Sjælland) eller løses in-house på et af KARA/NOVEREN etableret

forbehandlingsanlæg.

Fordelen med et eget forbehandlingsanlæg er, at KARA/NOVEREN ikke vil være afhængig af de få

forbehandlingsanlæg, som i dag er etableret på det Sjællandske marked, men selv have kontrol

over den fornødne forbehandlingskapacitet. Ulempen er, at KARA/NOVEREN i princippet binder

sig til at udføre forbehandlingen in-house under en tidsperiode svarende til afskrivningsperioden

for investeringen i det pågældende forbehandlingsanlæg.

Behandlingen (bioforgasningen) af KOD udbydes på markedet, som på nuværende tidspunkt er

relativt begrænset (Solrød Biogas, Hashøj Biogas, SFF Biogas og Biovækst på Sjælland, Bigadan i

Nysted og NGF Midtfyn på Fyn). KARA/NOVEREN kan vælge at specificere typen af bioforgas-

ningsteknologi (våd eller tør) eller lade valget være op til leverandøren og i stedet stille krav til

gasproduktionen og evt. oparbejdning til naturgasnettet.

At specificere en tør behandlingsteknologi vil ikke være hensigtsmæssigt, da det vil betyde udbud

på et monopoliseret marked og med brug af en teknologi, som desuden giver et lavere gasudbyt-

te end den våde teknologi, og hvor leverandøren heller ikke har mulighed for at opgradere og


42 af 62

levere den producerede biogas til naturgasnettet. Fordelene med den tørre teknologi er, at der

ikke vil være behov for forbehandling og at anlægget er placeret i KARA/NOVEREN’s opland.

Hvis behandlingen forgår på et anlæg med våd behandlingsteknologi, vil den med stor sandsyn-

lighed ske på et fællesanlæg, som vil give et større gasudbytte end såvel tør bioforgasning som

våd bioforgasning på et dedikeret KOD-anlæg.

På sigt forventes behandlingsmarkedet at udvides, både med flere fællesanlæg (NGF og evt. an-

dre aktører) og med et dedikeret KOD-anlæg (det forventede BIOFOS-anlæg på Avedøre Holme),

men på kortere sigt vil markedet være relativt begrænset.

Mulighederne for oparbejdning og leverance af biogassen til naturgasnettet er i det her scenarie

begrænset (kun NGF Midtfyn kan oparbejde biogassen pt.), hvorfor et udbudskrav om oparbejd-

ning af biogassen/leverance til naturgasnettet vil reducere markedet. Derfor kan KARA/NOVEREN

risikere at stå i en situation, hvor man enten udbyder behandlingen af KOD på et relativt be-

grænset marked, men med mulighed for gasoparbejdning eller udbyder behandlingen på et noget

større markedet, men uden sikkerhed for, at den producerede biogas kan oparbejdes.

8.1.2 Langt udbud

I det lange udbudsscenarie udbyder KARA/NOVEREN behandlingen af KOD på en længerevarende

entreprisekontrakt (cirka 15 år), en l som ideelt set svarer til afskrivningsperioden for de investe-

ringer for det anlæg, som kræves for at opfylde KARA/NOVEREN’s udbudskrav.

Med en længere kontraktperiode kan KARA/NOVEREN med de mængder KOD, som indsamles i

oplandet, blive betragtet som en væsentlig mere interessant samarbejdspartner, end hvad er

tilfældet ved benyttelse af entreprisekontrakter af kortere varighed. Derfor vurderes muligheder-

ne for at kunne påvirke markedssituationen at være væsentlig større end i dag.

KARA/NOVEREN vurderes derfor ved et langt udbud at kunne få en leverandør til at tilbyde såvel

forbehandling som bioforgasning og oparbejdning af biogassen. Det kan dreje sig om en leveran-

dør, som allerede driver et etableret anlæg på Sjælland eller en leverandør, som har planer om

at etablere et nyt anlæg eller udvide et eksisterende anlæg.

Især leverandører, som overvejer nyetablering eller udvidelse af eksisterende kapacitet vurderes

som ekstra interessante samarbejdspartnere i dette scenarie, først og fremmest fordi, at de i

KARA/NOVEREN kan se en kunde eller samarbejdspartner, som er beredt til at indgå i et længere

samarbejde og dermed garantere en stabil og længerevarende grundplade for anlægget både i

form af tilførte mængden, men også i form af indtægter.

I det scenarie, vurderes KARA/NOVEREN at have mulighed for at vælge at indgå i samarbejde

med et fællesanlæg med mulighed for oparbejdning af biogassen og vil dermed kunne opnå et

højere gasudbytte, end hvad er tilfældet ved et dedikeret KOD-anlæg, og afsætning af opgrade-

ret biogas til naturgasnettet. Herudover vurderes et fællesanlæg, grundet den direkte kontakt til

landbrugssektoren, at være bedre stillet, i forhold til at få afsat rådneresten fra anlægget som

jordforbedringsmiddel end et dedikeret KOD-anlæg.

Som en interessant samarbejdspartner vil KARA/NOVEREN have flere valgmuligheder og dermed

også have en større mulighed for at kunne levere KOD til et anlæg, som sikrer fornuftig trans-

portafstand for ejerkommunerne til anlægget og eventuelt mulighed for et anlæg, som er geogra-

fisk placeret i KARA/NOVEREN’s opland. Ved en eventuel nyetablering af et biogasanlæg kan KA-

RA/NOVEREN også eventuelt få mulighed for at påvirke beslutningen om placering af anlægget.


43 af 62

8.1.3 Fælleseje

Fællesejescenariet betyder, at KARA/NOVEREN, hvis muligt, træder ind i ejerkredsen for det

planlagte dedikerede KOD-anlæg på Avedøre Holme. Anlægget vil være udstyret med forbehand-

lingsanlæg, våd bioforgasning og gasoparbejdningsanlæg og mulighed for at levere den produce-

rede og oparbejdede biogas til naturgasnettet. Den behandlede mængde KOD på anlægget vur-

deres at være tilstrækkelig stor til at sikre en fornuftig driftsøkonomi for såvel forbehandling som

bioforgasning og oparbejdning af biogassen.

Da der er tale om et dedikeret KOD-anlæg, vil gasudbyttet være lavere, end det vil være på et

fællesanlæg, og der kan også, grundet manglen på den direkte kontakt til landbrugssektoren,

være en risiko for, at det kan være sværere at få afsat rådneresten fra anlægget som jordforbed-

ringsmiddel, end det vil være fra et fællesanlæg. Herudover kan placeringen på Avedøre Holme

også påvirke transportomkostningerne forbundet med afsætning af rådneresten til landbruget.

De lovgivningsmæssige rammer og den mulige ændring i forhold til fremtidig organisering af

håndtering af genanvendeligt husholdningsaffald gør, at en lang afskrivningsperiode vil være en

usikkerhedsfaktor for denne løsning.

8.1.4 Egen drift

Egen drift betyder, at KARA/NOVEREN selv etablerer og driver et forbehandlingsanlæg og et bio-

gasanlæg, mens en eventuel videre gasoparbejdning forventes etableret i samarbejde med andre

aktører.

Fordelen med etablering af eget anlæg er, at KARA/NOVEREN sikrer sig adgang til den fornødne

behandlingskapacitet og kan kontrollere input og output i forhold til bedst mulig afsætning af

gassen samt gødningsprodukt. Ulempen er, at KARA/NOVEREN i princippet binder sig til at udføre

både forbehandling og biogasproduktion i en periode, indtil afskrivning af de pågældende anlæg

er tilendebragt (ca. 15 år).

Affaldsmængderne i KARA/NOVEREN’s opland vil økonomisk kunne retfærdiggøre etablering af et

forbehandlingsanlæg, hvorimod etablering af et biogasanlæg kun til behandling af KOD fra KA-

RA/NOVEREN’s opland med stor sandsynlighed vil blive meget dyrt. Mulighederne for at forbedre

driftsøkonomien ved at udvide behandlingskapaciteten (med bioaffald fra andre affaldsselskaber

og affaldsproducenter) og samtidig fastholde forsyningssikkerheden vil være begrænset. Dels på

grund af, at den udvidede in-house-regel begrænser mængden affald fra andre affaldsproducen-

ter end KARA/NOVEREN’s ejerkommuner (højst 20 % af KARA/NOVEREN’s omsætning må stam-

me fra aktiviteter udført for andre aktører end ejerkommunerne, hvis ejerkommunerne skal kun-

ne anvise sit affald til KARA/NOVEREN uden foregående udbud) og dels på grund af, at kommu-

nale behandlingsanlæg ifølge affaldsbekendtgørelsen § 84 ikke må varetage behandling af kilde-

sorteret erhvervsaffald til materialenyttiggørelse.

Biogasanlægget vil dermed stort set være dedikeret til behandling af KOD med de implikationer,

det har i forhold til lavere gasudbytte og eventuelt også i forhold til at skulle finde eller udvikle

afsætningskanaler for rådneresten som jordforbedringsmiddel i landbruget.

Herudover vil gasproduktionen fra et biogasanlæg af den her størrelse være alt for lille til at sikre

en god driftsøkonomi for gasoparbejdning. Dermed vil der være brug for, at et gasoparbejd-

ningsanlæg drives i samarbejde med andre biogasproducenter indenfor relativt begrænset geo-

grafi (rågassen kan transporteres via rørledninger fra flere biogasanlæg til et fælles gasoparbejd-

ningsanlæg, men det er begrænset, hvor lang en sådan ledning kan være, hvis løsningen stadig

skal være økonomiske rentabel). Realistisk set kan de mulige samarbejdspartnere i forhold til

gasoparbejdning enten være rensningsanlæg eller biogasanlæg dedikeret til industriaffald (for

fællesanlæg eller dedikerede KOD-anlæg, vil en mere oplagt løsning være en samarbejdsform,

som muliggør bioforgasning på et fælles biogasanlæg).


44 af 62

Placeringen af et eget biogasanlæg vil i princippet stå KARA/NOVEREN frit, men hvis den produ-

cerede biogas ønskes oparbejdet og afsat på naturgasnettet, vil nærheden til andre biogasanlæg

og naturgasnettet i praktikken være styrende for placeringen.

De lovgivningsmæssige rammer og den mulige ændring i forhold til fremtidige organisering af

håndtering af genanvendeligt husholdningsaffald, gør, at en lang afskrivningsperiode vil være en

usikkerhedsfaktor for denne løsning.

8.1.5 Overblik over scenarier

Samlet set kan de fire scenarier illustreres som anført nedenfor:

Figur 16: Scenarier for organisering af behandling af KOD fra KARA/NOVEREN’s opland

8.2 Vurdering af scenarierne ift. miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige

konsekvenser

KARA/NOVEREN har bedt om, at de opstillede scenarier blev vurderet i forhold til tre overordnede

parametre, nemlig: Miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser.

For de miljømæssige konsekvenser er der taget udgangspunkt i KARA/NOVEREN’s muligheder for

at stille særskilte miljømæssige krav til kvalitet af den udførte behandling, herunder biogasudbyt-

te og afsætning af hhv. biogas og biogødning. Endvidere indgår en vurdering af det forventede

transportarbejde i de 4 senarier.

For de økonomiske konsekvenser er der taget udgangspunkt i KARA/NOVEREN’s forventede pri-

ser for behandling af KOD samt den risiko, selskabet løber ved ejerskab fremfor udlicitering.

For de samfundsmæssige konsekvenser er der taget udgangspunkt i KARA/NOVEREN’s forvente-

de forsyningssikkerhed samt hensynet til etablering af lokale arbejdspladser.


45 af 62

8.2.1 Vurdering af miljømæssige konsekvenser

Scenarie Kommentar/Vurdering

Kort udbud Få muligheder for at stille krav til miljøkvalitet af forbehandlingen og/eller biogasudbyt-

tet, idet der er et begrænset marked af udbydere på nuværende tidspunkt. Høje mil-

jømæssige krav vil dermed udelukke eksisterende anlæg på Sjælland. I det korte ud-

bud vil der være risiko for at skulle transportere KOD langt, som også er sket aktuelt,

hvor KOD fra de nye kommuner: Roskilde, Lejre, Køge og Stevns vil skulle transporte-

res over Storebælt for behandling. Miljømæssigt bør KOD ikke transporteres over 660

km, hvis der fortsat skal være en fordel (CO2) i at behandle KOD særskilt. Det kræver

at pulpen anvendes samme sted. Hvis pulpen efterfølgende skal transporteres bliver

afstanden som KOD inden forbehandling kan transporteres mindre.

Biogasudbyttet kan variere meget fra anlæg til anlæg, afhængig af teknologi og øvrige

input til biogasprocessen. På grund af det begrænsede marked for biogasanlæg, der

ønsker at modtage KOD aktuelt, vil det være svært at sætte krav til gasudbytte i dette

scenarie. Biogødningsproduktet (rådneresten) vil sandsynligvis kun kunne anvendes af

konventionelle landbrug, som ikke er omfattet af Mejeriforeningens begrænsninger. Da

anlægget ikke er kendt på forhånd, er det ligeledes ikke kendt hvilken grad af afsæt-

ning, der er for biogødningen. Generelt udgør næringsstofindholdet fra KA-

RA/NOVERENS samlede KOD affaldsmængder, dog under 1 % af landbrugets nærings-

behov, hvorfor denne parameter ikke vurderes at være afgørende for valg af strategi.

I det korte udbud vil der ikke kunne stilles krav om at gassen opgraderes pga. mar-

kedssituationen.

Langt udbud Større mulighed for at stille krav til miljøkvalitet af forbehandling og/eller biogasudbyt-

te, ved et udbud af en lang kontrakt.

Større sandsynlighed for at kunne indgå en aftale på Sjælland i forhold til nogle af de

kommende anlæg, og dermed sikre kort transportafstand af KOD

Godt biogasudbytte (hvis der stilles krav om et fællesanlæg), og stor sandsynlighed for

at det vil være muligt med opgradering af biogassen, hvis der arbejdes med f.eks. en

15-årig kontrakt.

Sandsynligvis god mulighed for afsætning af rådnerest til landbrug, hvis der er tale om

et fællesanlæg. Igen vil afsætning ske til de konventionelle landbrug, som ikke er om-

fattet af Mejeriforeningens begrænsninger, som det aktuelt. Den begrænsede mæng-

den af næringsstoffer i biogødningen gør dog, at det ikke bør være afgørende for valg

af strategi

Fælles eje Mulighed for at stille krav til miljøforhold til anlægget skal aftales i ejerkredsen, hvorfor

KARA/NOVEREN’s indflydelse herpå vil være mindre end ved udbud og egen drift, da

der vil være flere ejere. Det må dog forventes, at ejerkredsen vil stille relativt høje

miljøkrav til anlægget, hvis der tages udgangspunkt i et dedikeret biogasanlæg ved

Avedøre.

Transport til Avedøre med KOD og transport fra anlæg til landbrug vil sandsynligvis øge

transportbelastningen med tunge køretøjer, set i forhold til det lange udbud eller egen

drift. I forhold til det korte udbud, er det dog sandsynligvis tale om en besparelse af

transport arbejdet.

Der vil være et lavere biogasudbytte ved et dedikeret KOD-anlæg end for et fællesan-

læg. Til gengæld vil biogødningen, der kommer ud af anlægget også kunne anvendes


46 af 62

af økologiske landmænd, da det ikke er sammenblandet med gylle. Det er fortsat en

meget lille andel af næringsstofbehovet, der kan varetages af mængderne af KOD fra

KARA/NOVEREN kommunerne.

Den producerede biogas forventes at kunne opgraderes, hvilket miljømæssigt vil være

attraktivt.

Egen drift Stor mulighed for at stille krav til miljøkvalitet hvis der etableres eget anlæg. Hvis der

f.eks. etableres eget forbehandlingsanlæg, men ikke biogasanlæg, vil biopulpen skulle

transporteres til anden aktør biogasanlæg (en delløsning af de øvrige tre scenarier).

Transport af biopulp kan dog kun ske over en mindre afstand, hvis der fortsat skal

være en miljømæssig gevinst ved behandlingen.

Hvis der etableres både et forbehandlingsanlæg og et biogasanlæg vurderes trans-

portarbejdet, at være relativt lille ved lokal lokalisering.

Der vil være et lavere biogasudbytte end for et fællesanlæg, når der ikke kan modta-

ges erhvervsaffald i form af gylle. Igen vil biogødningen, der kommer ud af anlægget

kunne anvendes af økologiske landmænd, da det netop ikke sammenblandes med

gylle. Igen skal man huske på at mængden af næringsstoffer i biogødningen ud fa

oplandets mængder er begrænset.

Det er usikkert om gassen kan opgraderes lokalt.


47 af 62

8.2.2 Vurdering af økonomiske konsekvenser

Scenarie Kommentar/Vurdering

Kort udbud Risiko for højere behandlingspris pr. ton på grund af det, på nuværende tidspunkt,

begrænsede marked, der er at udbyde hhv. forbehandlingen eller bioforgasningen på.

Til gengæld vil der ingen risiko være forbundet med anlægsinvesteringer.

Langt udbud Forventeligt at der vil kunne opnås bedre priser på grund af den lange kontraktperiode.

Flere mulige anlæg vil være på markedet, når affaldet skal udbydes igen i 2018/2019.

Længden af kontrakten kan gøre, at innovationsspring i branchen ikke realiseres, hvis

der ikke indarbejdes udviklings- og effektiviseringsklausuler i kontrakten. Det vurderes

dog at være nu, hvor der kan opnås tilskud til etablering af anlæg, at der etableres nye

anlæg. Det er ikke sandsynligt, at denne tilskudsordning fortsætter i mange år endnu,

og egentlige innovationsspring er derfor nok begrænset på sigt.

Fælles eje Prisniveau for behandling ikke kendt på nuværende tidspunkt, da anlæg ikke er beslut-

tet, godkendt eller etableret.

Relativ risiko ift. investering.

Egen drift Sandsynligvis højere behandlingspriser på biogasanlægget på grund af de relativ små

tilgængelige KOD mængder, der vil være fra eget opland. Forbehandlingsanlægget kan

etableres økonomisk forsvarligt for eget opland, hvis alle ni ejerkommuner afleverer

KOD til KARA/NOVEREN. Hvis ikke alle kommuner er med, vil også forbehandlingsan-

lægget være vanskeligt at få god økonomi i pr. ton.

Stor risiko ift. investering i eget anlæg.


48 af 62

8.2.3 Vurdering af samfundsmæssige konsekvenser

Scenarie Kommentar/vurdering

Kort udbud Et kort udbud vil give en relativ lille forsyningssikkerhed (kort tidshorisont), idet der er

få aktører på markedet, og relativ lille kapacitet, når alle kommunerne kommer til at

sortere KOD, hvis ikke de planlagte anlæg etableres.

Med et kort udbud vil hverken forbehandling eller bioforgasning nødvendigvis være

lokalt forankret (arbejdspladser), hverken i oplandet eller på Sjælland.

Det er ikke selve anlægsfasen, der er problematisk ift. etablering af nye anlæg, men

derimod den forudgående myndighedsfase, hvor der kan være stor folkelig modstand

mod etablering af anlæg til KOD pga. risiko for transport, støj og lugt. Denne fase

vurderes at kunne tage op til 5 år, men er påbegyndt for en række nye anlæg, som på

sigt kan blive mulige markedsaktører.

I forhold til mulige konsekvenser ved ændrede rammevilkår (realisering af forsynings-

strategien) er usikkerheden for KARA/NOVERENS’s ejerkommuner lav.

Langt udbud Med et langt udbud kan der forventes en høj forsyningssikkerhed (lang tidshorisont),

idet ejerkommunerne i kontraktperioden ikke skal konkurrere med øvrige leverandører

af KOD eller andet organisk materiale til anlægget, der er indgået land samarbejdskon-

trakt med.

Det er meget sandsynligt at der kan etableres en lang samarbejdsaftale med en Sjæl-

landsforankring (arbejdspladser). Hvorvidt det kan etableres lokalt i KARA/NOVERENS

opland vil afhænge af mulige samarbejdspartnere.

Det er ikke selve anlægsfasen, der er problematisk ift. etablering af nye anlæg, men


mod etablering af anlæg til KOD pga. risiko for transport, støj og lugt. Denne fase

vurderes at kunne tage op til 5 år, men er allerede påbegyndt for en række nye anlæg,

som på relativt kort sigt kan blive mulige samarbejdspartnere til KARA/NOVEREN.

I forhold til mulige konsekvenser ved ændrede rammevilkår (realisering af forsynings-

strategien) er usikkerheden for KARA/NOVERENS’s ejerkommuner lav i dette scenarie.

Fælles eje Ved at indgå i ejerkredsen for et fælles offentligt ejet KOD-anlæg på Avedøre Holme vil

der ligeledes blive sikret en høj forsyningssikkerhed for behandling af KOD fra KA-

RA/NOVEREN’s ejerkommuner. Da anlægget vil være et dedikeret KOD-anlæg, er der

en risiko for lavere driftsstabilitet end for et biogasfællesanlæg.

Der vil med lokaliseringen i Avedøre blive tale om en Sjællandsforankring af arbejds-

pladser.

Der er eksisterende tanke på BIOFOS nuværende anlæg for håndtering af spildevand

og slam, som er påtænkt, at benyttes til bioforgasningen af KOD, hvorfor myndigheds-

behandlingen ift. etablering af anlægget forventes, at være mindre problematisk end

ved etablering af et helt nyt biogasanlæg på en ny lokalitet.

I forhold til muligt ændrede rammevilkår (realisering af forsyningsstrategien) er dette

scenarie forbundet med en vis usikkerhed for KARA/NOVEREN’s ejerkommuner.

Egen drift Ved etablering af eget anlæg vil der ligeledes være en høj forsyningssikkerhed. Igen vil

selve anlæggets drift være mere problematisk, hvis der ikke kan etableres som et

biogasfællesanlæg.

Ved egen drift vil den lokale forankring (etablering af arbejdspladser) i KARA/NOVEREN


49 af 62

opland være mulig.

Det er ikke selve anlægsfasen, der er problematisk ift. etablering af nyt anlæg, men


mod etablering af anlæg til KOD pga. risiko for transport, støj og lugt – denne fase

vurderes at kunne tage op til 5 år, og er ikke påbegyndt i forhold til dette scenarie.

I forhold til muligt ændrede rammevilkår (realisering af forsyningsstrategien) er dette

scenarie forbundet med usikkerhed for KARA/NOVEREN’s ejerkommuner.


50 af 62

8.2.4 Samlet vurdering af de fire scenarier

Scenarie Kommentar/vurdering

Kort udbud Vurderes ikke at være fordelagtig for KARA/NOVEREN’s ejerkommuner, men vil, i en

kortere tidsperiode indtil de øvrige tre scenarier kan realiseres, være det eneste mulige

alternativ.

Grunden til at scenariet ikke vurderes som attraktivt på sigt er dels den manglende

mulige kontrol med de miljømæssige parametre, risikoen for høj behandlingspris og

øget transport samt ikke mindst den korte tidshorisont, som gør at forsyningssikkerhe-

den er lille. Til gengæld vil ændrede rammevilkår (forsyningsstrategien) ikke have

indflydelse på dette scenarie.

Langt udbud Dette scenarie vurderes at være mest fordelagtigt for KARA/NOVEREN på nuværende

tidspunkt, idet der er fordele på alle tre vurderingsparametre: miljø, økonomi og sam-

fundseffekt. Det vil være muligt at stille de miljømæssige krav til fremtidig samar-

bejdspartner, som til gengæld kan kvittere med gode behandlingspriser til gengæld for

fast levering af KOD gennem en lang tidshorisont. En gensidig forpligtelse i f.eks. 15 år

vil sikre en høj forsyningssikkerhed. Ændrede rammevilkår(forsyningsstrategien) vil

ikke have indflydelse på dette scenarie.

Fælles eje Dette scenarie vurderes at være næstmest fordelagtigt for KARA/NOVEREN. Grunden

til, at det ikke vurderes lige så attraktivt som "langt udbud", er den komplekse ejer-

struktur, lavere biogasudbytte og sandsynligvis øget transportbelastning forbundet

med gennemførelse af dette scenarie. Desuden er der en risiko for, at rammevilkårene

(forsyningsstrategien) på sigt ændrer betingelserne for etablering og drift af sådanne

anlæg i offentlig regi.

Egen drift Det vurderes at være forbundet med usikkerhed for KARA/NOVEREN at etablere eget

forbehandlings- og biogasanlæg, set i lyset af de mængder KOD, der er til stede i op-

landet, og den deraf store økonomiske risiko for øget behandlingsomkostninger. Sam-

menholdt med at en forudgående myndighedsbehandling af nyt forbehandling og bio-

gasanlæg kan strække processen langt ud, og ind i en periode, hvor rammevilkårene

samtidig risikeres at ændres, så kommunalt eget anlæg ikke kan realiseres længere

(forsyningsstrategien).

8.3 Samlet anbefaling

Rambøll anbefaler, at der i det videre arbejde i forhold til afklaring af fremtidig behandlingsstra-

tegi for KARA/NOVEREN’s ejerkommuners håndtering af KOD, iværksættes yderligere undersø-

gelser af mulige løsninger hhv. gennem et langt udbud/partnerskabsaftale og gennem samarbe j-

de for etablering af et fælles biogasanlæg på Avedøre Holme.


51 af 62

8.4 Det videre arbejde

8.4.1 Overordnet tidsplan

KARA/NOVEREN’s igangværende behandlingsaftale er gældende indtil udgangen af 2018. Herud-

over er der mulighed for forlængelse af aftalen med to gange et år således at aftalen, kan løbe

indtil udgangen af 2020, ved fuld anvendelse af forlængelsesmulighederne. En ny behandlings-

løsning skal derfor kunne tages i brug senest den 1. januar 2021.

En ny løsning inden for de to scenarier langt udbud/partnerskabsaftale og samarbejde for etable-

ring af et fælles biogasanlæg på Avedøre Holme kan begge indebære behov for nyetablering eller

tilpasning af eksisterende behandlingsanlæg. Derfor bør der afsættes to år i tidsplanen til selve

etableringen/tilpasningen af de tekniske anlæg efter aftaleindgåelse med den fremtidige samar-

bejdspartner.

Da en forudgående forhandlingsproces (i tilfælde af samarbejde for etablering af et fælles bio-

gasanlæg på Avedøre Holme) eller udbudsproces (i tilfælde af langt udbud/partnerskab) vurde-

res, at tage op til et år at gennemføre, bør KARA/NOVEREN’s endelige interne beslutning om

fremtidig organisering af behandlingen af KOD være truffet inden udgangen af 2017.

Den overordnede tidsplan for det videre arbejde bør tilrettelægges på følgende måde:

Tabel 8: Tidplan for videre proces

Tidsplan Aktivitet

Inden udgangen af 2017

Endelig intern beslutning i KARA/NOVEREN om fremtidig behandling af KOD

2018 Gennemførsel af forhandlings- eller udbudsproces

2019-2020 Eventuel etablering af nyt behandlingsanlæg eller tilpasning af et allerede eksisterende anlæg

Senest 1. januar 2021 Ibrugtagning af ny behandlingsløsning for KOD

Nedenfor skitseres det videre arbejde indtil KARA/NOVEREN’s ende lige beslutning om organise-

ringen af behandlingen af KOD fra selskabets ejerkommuner, hvilket vil sige det arbejde, som bør

være afsluttet inden udgangen af 2017.

8.4.2 Afklaringer i løbet af 2017

De afklaringer, som bør være på plads af 2017 kan kategoriseres i tre kategorier:

1. Interne afklaringer

2. Dialog med eksterne aktører

3. Afklaring af de juridiske rammer

4. Beslutning om strategi

8.4.3 Interne afklaringer

Inden det giver mening, at gå i dialog med eksterne aktører er det vigtigt internt at få afklaret i

hvilket omfang ejerkommunerne ønsker at indgå i et samarbejde om behandling af KOD i KA-

RA/NOVEREN’s regi og hvilke ønsker og krav ejerkommunerne har til et sådant samarbejde.

Ligeledes er det vigtigt, at afdække om ejerkommunerne som udgangspunkt fore trækker et langt

udbud/partnerskabsaftale over for at indgår i et samarbejde i forhold til etablering af et fælles

biogasanlæg på Avedøre Holme. Det foreslås derfor, at KARA/NOVEREN, med udgangspunkt i

nærværende rapport, drøfter ovenstående emner med ejerkommunerne, hver især og dermed

får afdækket følgende:


52 af 62

1. Hvor store mængder KOD, som KARA/NOVEREN vil være ansvarlige for, at sikre behand-

ling af

2. De enkelte ejerkommuners prioriteringer og præferencer i forhold til parametrene øko-

nomi, miljø, samfundsøkonomi og forsyningssikkerhed

3. De enkelte ejerkommuners holdning og præferencer til de to behandlingsscenarier (langt

udbud/partnerskabsaftale og samarbejde om fælles biogasanlæg på Avedøre Holme).

På baggrund af ovenstående tilbagemeldinger kan KARA/NOVEREN udarbejde en intern ”dialog-

strategi”, som skal bruges som udgangspunkt for selskabets dialog med potentielle eksterne

samarbejdspartnere.

Eventuelt kan der efter dialog med kommunerne hver især, gennemføres en workshop med frem-

læggelse af resultat af dialogmøderne, inden endelig strateginotat udarbejdes.

Dokumentet vil, indenfor de samme tre temaer som er beskrevet ovenfor, fastlægge de strategi-

ske rammer, prioriteringer, præferencer og forventninger, som KARA/NOVEREN har til et samar-

bejde med eksterne aktører indenfor behandling af KOD, hvorfor det vil være naturligt, at doku-

mentet skal godkendes af KARA/NOVEREN’s bestyrelse.

8.4.4 Dialog med eksterne aktører

Med udgangspunkt i de to scenarier og dialogstrategien kan KARA/NOVEREN derefter identificere

og kontakte potentielle samarbejdspartners for at afdække interessen og forudsætningerne for et

samarbejde omkring behandling af KOD fra KARA/NOVEREN’s ejerkommuner. Disse aktører vil

enten være selskaber som kan tænkes, at efter udbud indgå i et længerevarende aftaleforhold

med KARA/NOVEREN eller ejerne til eller selskabsledelsen for det fælles biogasanlæg på Avedøre

Holme.

I forhold til dialog med potentielle samarbejdspartnerei en længerevarende entrepriseafta-

le/partnerskabsaftale skal dialogen gennemføres i overensstemmelse med udbudslovgivningens

bestemmelser om markedsdialog, jf. stk. 7.2.2 ovenfor.

Markedsdialogen vil kunne afdække hvor stort interesse der er på markedet for at indgå i et

samarbejde med KARA/NOVEREN, hvilke aftaleforudsætninger som vil gøre et eventuelt udbud

og en aftale attraktiv for markedsaktørerne og hvordan et udbud kan skrues sammen for at sikre

mest mulig konkurrence og så attraktive og interessante tilbud for KARA/NOVEREN som muligt.

Markedsdialogen kan dermed bruges såvel til at afdække markedssituationen og det reelle antal

potentielle tilbudsgiver som til at udarbejde KARA/NOVEREN’s udbudsstrategi og udbudsmateriale

for et langt udbud/partnerskabsaftale. Det kan bemærkes, at det selskab, som vil drive et fælles

biogasanlæg på Avedøre Holme også eventuelt kan være en potentiel markedsaktør i forhold til

en udbudt partnerskabsaftale, hvorfor det bør overvejes om dette selskab også bør inddrages i

markedsdialogen, hvis selskabet er etableret på tidspunktet for markedsdialogen.

I forhold til dialogen om en eventuel indtræden som ejer eller interessent i et samarbejde for et

fælles biogasanlæg på Avedøre Holme, skal det i første omgang afdækkes på hvilket niveau en

sådan drøftelse skal foregå. Det kan enten være på selskabsniveau (mellem KARA/NOVEREN og

det pågældende selskab, hvis det er stiftet på et tidspunkt eller med ARC og Vestforbrænding)

eller på ejerkommune niveau. Dialogen skal først og fremmest afdække mulighederne for at ind-

gå i et sådant samarbejde (her kan det fælles biogasanlægs behandlingskapacitet være en afgø-

rende faktor) og, hvis et sådant samarbejde er muligt, hvordan vilkårene for et samarbejde (ved-

tægt eller ejeraftale) vil se ud.


53 af 62

8.4.5 Afklaring af de juridiske rammer

Udover de interne afklaringer af ønsker, prioriteringer og krav samt dialogen med potentielle

eksterne samarbejdspartners anbefales det også, at KARA/NOVEREN afklarer de juridiske ram-

mer for såvel udbud af en partnerskabsaftale som for etablering og organisationsform for et

samarbejde for etablering af et fælles biogasanlæg på Avedøre Holme.

Det foreslås derfor, at det udarbejdes to juridiske notater; et i forhold til udbud og indgåelse af

en partnerskabsaftale og et i forhold til et samarbejde om et fælles biogasanlæg, som afdækker

KARA/NOVERENS juridiske rammer og muligheder. Sammen med de interne afklaringer og tilba-

gemeldingerne fra dialogen med de eksterne aktører vil disse notater danne et solidt grundlag for

en endelig beslutning om hvordan den fremtidige behandling af KOD fra KARA/NOVEREN’s ejer-

kommuner skal organiseres.

8.4.6 Beslutning af strategi

Efter gennemførelse af intern dialog, markedsdialog og afklaring af de juridiske rammer for hhv.

det lange partnerskab/udbud samt fælles biogasanlæg på Avedøre Holme, skal oplysningerne

samles som et egentlig beslutningsgrundlag, der tillige med nærværende rapport udgør det fagli-

ge grundlag for en politisk beslutning i KARA/NOVERENS bestyrelse om hvilken retning, der skal

arbejdes videre med i 2018-2019.


54 af 62

9. REFERENCER

Bauer, F., Persson, T., Hulteberg, C. and Tamm, D. (2013a), Biogas upgrading – technology

overview, comparison and perspectives for the future. Biofuels, Bioprod. Bioref, 7: 499–511.

doi:10.1002/bbb.1423

Bauer, F., Persson, T., Hulteberg, C. and Tamm, D. (2013b), Biogas upgrading – technology

overview, comparison and perspectives for the future. Biofuels, Bioprod. Bioref, 7: 499–511.

doi:10.1002/bbb.1423

Bauer, F., et al. (2013c), Biogas upgrading – Review of commercial technologies. 2013, SGC

Rapport 2013:270.

Bekendtgørelse om Lov om kommunernes styring, LBK nr. 769 af 9. juni 2015

Bekendtgørelse om Lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 1189 af 27. september 2016

Bekendtgørelse om affald, BEK nr. 1309 af 18. december 2012.

C. Cimpan, M. Rothmann, H. Wenzel, 2015; Materialestrømsanalyse, carbonfootprint og økono-

misk vurdering af alternative veje til indsamling og behandling af fynsk husholdningsaffald. SDU

Livscykluscenter, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet

COWI, maj 2014: KARA/NOVEREN, Systemanalyse – resultater og forudsætninger

DAKOFA notat, T. Astrup, O. Dall, H. Wenzel (2011): Fastlæggelse af energidata til brug I CO2

opgørelser

Danmark uden affald I, Ressourcestrategi, Regeringen, december 2013

Danmark uden affald II, Strategi for forebyggelse, Regeringen, maj 2015

Energistyrelsen: Liste over biogasanlæg i Danmark, September 2016

Energistyrelsen, 2014; Biogas i Danmark – Status, barrierer og perspektiver

Energistyrelsen, 2015: Certificering af biogas til transport i Danmark. Udarbejdet af NIRAS A/S.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne

ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester

Forsyning for fremtiden – en forsyningssektor for borgere og virksomheder, helhedsplan fra Re-

geringen, september 2016

GGG, 2013:

Miljø- og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen, januar 2016: Vejledning om økologisk

jordbrugsproduktion

Miljøstyrelsen, december 2016: Undersøgelse af parametre med indflydelse på KOD; Erfaringer

fra danske kommuner 2015. Miljøprojekt nr. 1908

Miljøstyrelsen, 2015; Kortlægning af forbehandlings- og biogaskapacitet af organisk affald. Miljø-

projekt nr. 1728


55 af 62

Nyhed fra Nature Energy vedr. kommende økologisk biogasanlæg:

https://www.natureenergy.dk/corporate/presse/nyheder/maanson

Notat fra COWI til Miljøstyrelsen vedr. Analyse af forbehandlet kildesorteret organisk dagrenova-

tion til biogasfællesanlæg. (Louise Kreilgård, COWI) af 16. november 2016

Oplysninger fra Mejeriforeningen vedr. accept af KOD på visse betingelser:

Oversigt over affaldstyper samt en vurdering af disse forhold til branchepolitikken. Opdateret den

15. oktober 2016

Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018, Vejledning nr. 4, 2014 fra Miljøstyrelsen

Præsentationsmateriale, NGF Nature Energy, Morten Gyllenborg, 9. februar 2016.

Udbudsloven, LOV nr. 1564 af 15. december 2015

Vedtægter for det kommunale fællesskab KARA/NOVEREN I/S (Fællesskabet) 2012.

https://www.natureenergy.dk/corporate/presse/nyheder/maanson


1 -1

BILAG 1 BEREGNING AF AFFALDSMÆNGDER


1 -2

I det følgende beskrives tre metoder til fremskrivning af KOD mængder for KARA/NOVEREN’s

opland, og afslutningsvis beskrives Rambølls anbefaling.

Affaldet inddeles følgende kategorier:

- Restaffald, betegnelsen dækker over normal dagrenovation, som sendes til forbrænding.

- Organisk affald, betegnelsen bruges om affaldsfraktionen, som er en del af restaffaldet. I

restaffaldet er der et potentiale af organisk affald, som kan sorteres ud.

- KOD, betegnelsen anvendes om organisk affald, når dette sorteres og indsamles separat.

Alle beregnede mængder er foretaget på baggrund af demografiske oplysninger i forhold til antal

haveboliger og etageboliger. Ubeboede fritidsboliger (sommerhuse) er ikke inkluderet, og skal

således ses som en usikkerhed i den samlede potentielle affaldsmængde.

1.1 Faktisk indsamlede mængder i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommune

Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommune indsamler bioaffald i dag. Data om faktisk indsam-

lede mængder fra de tre kommuner stammer fra COWI’s systemanalyse24 (2013 data) og en erfa-

ringsindsamling for Miljøstyrelsen25 (2015 data):

Tabel 9 Faktisk indsamlede mængder fra Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommune 2013 og 2015

[ton/år] COWI’s system-

analyse (2013 data)

MST erfaringsind-

samling (2015 data)

Holbæk 3.005 3 .004

Kalundborg 2.825 2 .420

Odsherred 1.085 866

Baseret på 2013 og 2015 data ses, at den indsamlede mængde i Holbæk er meget stabil, hvo r-

imod der ses større variationer i mængderne fra Odsherred og Kalundborg. Den indsamlede

mængde bioaffald er selvfølgelig afhængig af antallet af indbyggere, hvilket også kan ses ved

f.eks. at Odsherred har lavere indbyggertal end de to andre kommuner. Dog er gennemsnits-

mængden pr. bolig i Odsherred (62/77 kg pr. gennemsnitsbolig pr. år (2015/2013)) lavere end

for de to andre kommuner (Holbæk; 99 kg pr. gennemsnitsbolig pr. år, Kalundborg; 104/122 kg

pr. gennemsnitsbolig pr. år (2015/2013)), hvilket trækker gennemsnittet pr. bolig ned både i

2013 og 2015.

Kalundborg Kommune har siden 2013 oplevet en reduktion på ca. 200 t pr. år. Det er uklart,

hvorfor der ses denne reduktion. Kommunen har gjort en del tiltag i løbet af 2016 for at øge sor-

teringen ved etageboliger, og det er muligt, at den øgede opmærksomhed generelt bevirker en

stigning i mængderne for 2016 og fremadrettet.

Odsherred Kommune har i 2015-2016 oplevet problemer med skillevæggen i de dobbelt-kamrede

beholdere. Flere husstande har mistet skillevæggene, fordi de er gået løs under tømning, og det

har derfor ikke været muligt for disse husstande at sortere i rest og bio i en længere periode. Der

er igangsat initiativer således, at der kommer nye skillevægge og samtidig har kommunen haft

nogle kampagner i forhold til organisk affald. Det er derfor forventeligt, at mængderne stiger

igen fremadrettet.

1.1.1 Potentielle mængder på baggrund af gennemsnitligt indsamlede mængder fra Holbæk, Kalundborg og

Odsherred Kommune

De tre KARA/NOVEREN kommuner, som i dag indsamler bioaffald, benytter alle to-delte beholde-

re. Gennemsnittet for de tre KARA/NOVEREN kommuner i 2013 er 103 kg pr. gennemsnitsbolig

24C OWI, maj 2014: KARA/NOVEREN, Systemanalyse – resultater og forudsætninger 25 M iljøstyrelsen (under udgivelse): Undersøgelse af parametre med indflydelse på KOD; Erfaringer fra danske kommuner 2015


1 -3

pr. år, hvilket matcher ”landsgennemsnittet”26. Gennemsnittet for disse tre KARA/NOVEREN

kommuner i 2015 er 88 kg pr. gennemsnitsbolig pr. år, hvilket ligger under ”landsgennemsnittet”

for to-delte beholdere.

Følgende giver et overblik over de forventede mængder fra KARA/NOVEREN kommunerne, hvis

alle leverer gennemsnitsmængderne, som de tre kommuner, der har etableret ordninger i 2013

eller 2015:

Tabel 10 Potentiel indsamling af KOD i samtlige KARA/NOVEREN kommuner på baggrund af gennemsnit-lig indsamling i 2013 og 2015 i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommune

[ton/år] Gns. 3 KARA/NOVEREN

kommuner 2013 (103 kg)

Gns. 3 KARA/NOVEREN

kommuner 2015 (88 kg)

Greve 2.134 1 .829

Holbæk 3.182 2 .728


Køge 2.657 2 .278

Lejre 1.069 916

Odsherred 1.447 1 .241

Roskilde 3.991 3 .421

Solrød 924 792

Stevns 959 822

TOTAL 18.649 15.983

Heraf ses, at de forventede mængder for Odsherred Kommune er ca. 400 t over den faktisk ind-

samlede mængde. Kalundborg Kommune forventes dog at indsamle ca. 500 t mindre end den

faktisk indsamlede mængde. Holbæk Kommune indsamler ca. +/- 200 t i forhold til de forventede

mængder. Variationen i den totale mængde indsamlet fra KARA/NOVEREN kommunerne er ca.

2700 t pr. år alt efter anvendt gennemsnit.

1.2 Potentielle mængder på baggrund af gennemsnitlige mængder indsamlet via separat

eller to-delt beholder

En undersøgelse for Miljøstyrelsen samler op på indsamlingssystemer i de 17 danske kommuner,

som i 2015 havde husstandsindsamling af bioaffald. Heri ses en tendens til, at der i gennemsnit

indsamles mere KOD pr. bolig i de kommuner, der benytter separate beholdere til KOD frem for

2-delte beholdere til rest- og bioaffald. Det kan derfor have en indflydelse på den indsamlede

mængde KOD, hvilken beholdertype de resterende 6 KARA/NOVEREN kommuner vælger. I sy-

stemer med separate beholdere indsamles i snit 167 kg pr. gennemsnitsbolig pr. år, og i syste-

mer med dobbelt-kammer beholdere indsamles i snit 103 kg pr. gennemsnitsbolig pr. år.

Følgende tabel viser de potentielle mængder ved brug af hhv. separat eller dobbelt-kammer be-

holder.

Tabel 11 Potentiel indsamling af KOD i samtlige KARA/NOVEREN kommuner på baggrund af gennemsnit-lig indsamling via hhv. separat eller dobbelt-kammer beholder (2-delt)

Separat beholder (167 kg)

2-delt beholder (103 kg)

Greve 3.470 2.140

Holbæk 5.176 3.192

Kalundborg 3.717 2.292

Køge 4.322 2.666

Lejre 1.739 1.072

Odsherred 2.354 1.452

Roskilde 6.492 4.004

Solrød 1.502 926

Stevns 1.559 962

TOTAL 30.332 18.707

26 M iljøstyrelsen (under udgivelse): Undersøgelse af parametre med indflydelse på KOD; Erfaringer fra danske kommuner 2015


1 -4

Gennemsnitsmængden for 2-delte beholdere matcher gennemsnittet for de tre KARA/NOVEREN

kommuner i 2014. Brugen af separate beholdere kan (på baggrund af gennemsnitsbetragtninger)

medføre en betydeligt større mængde indsamlet KOD.

1.3 Potentielle mængder på baggrund af systemanalysens forudsætninger

I COWI’s systemanalyse fremskrives KOD mængderne på baggrund af indsamling af 150 kg pr.

havebolig pr. år og 80 kg pr. etagebolig pr. år. Den gennemsnitlige mængde KOD pr. bolig pr. år

ligger på baggrund af kommunernes demografiske karakteristika på 120-145 kg.

Følgende tabel giver et overblik over den potentielle indsamling på baggrund af forudsætninger

fra Systemanalysen. Tabellen viser de mængder, der er anvendt i systemanalysen samt bereg-

nede mængder på baggrund af 2016 demografi (statistikbanken.dk).

Tabel 1 Potentiel indsamling på baggrund af Systemanalysen (COWI)

COWI’s Systemanalyse Beregnet på baggrund COWI’s forudsætnin-

ger og 2016 demografi

Greve 2.705 2.719

Holbæk 3.005 4.086

Kalundborg 2.825 3.144

Køge 3.230 3.302

Lejre 1.579 1.614

Odsherred 1.085 2.279

Roskilde 4.738 4.709

Solrød 1.183 1.193

Stevns 1.376 1.431

TOTAL 21.726 24.477

*Med rød er den faktisk indsamlede mængde KOD i de tre kommuner i 2013.

Anvendes disse forudsætninger for kommunerne Holbæk, Odsherred og Kalundborg overestime-

res indsamlingen i forhold til det faktisk indsamlede med hhv. ca. 1080 t, 1200 t og 320 t.

Brøndby og Rødovre kommuner er eksempler på lignende kommuner, som IKKE har gammel

tradition for indsamling af KOD, men som fornylig (2013/2014) har implementeret ordninger til

indsamling af KOD i 2-delte beholdere. Disse kommuner leverede jf. 2015 data 130-140 kg pr.

gennemsnitsbolig. Ordningerne er dog ikke fuldt implementeret i de to kommuner, og der ind-

samles bl.a. ikke KOD fra etageboliger i Brøndby i 2015.

Det er dog muligt, at de 6 KARA/NOVEREN kommuner, som endnu ikke har nogen form for ind-

samling af KOD, kan opnå en mere effektiv indsamling end de tre kommuner, der har haft en

ordning for KOD i flere år. Antagelsen er, at det er lettere at opdrage ”nye” borgerne, frem for at

lave om på gamle vaner i forbindelse med ordningerne.

1.3.1 Potentielle mængder på baggrund af affaldsanalyse 2012 for Holbæk, Kalundborg og Odsherred

Kommune

Med udgangspunkt i rapporten fra Econet ”Analyse af dagrenovation” fra december 2012, hvor

dagrenovation fra Greve, Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommune er undersøgt, beregnes

de potentielle mængder KOD fra KARA/NOVEREN’s opland.

Den gennemsnitlige mængde organisk affald i både restaffalds- og bioaffaldsfraktionen (dvs. det

samlede potentiale) fra de tre kommuner med separat indsamling af KOD (Holbæk, Kalundborg

og Odsherred) er beregnet til 229 kg pr. husstand pr. år. Hertil anvendes indsamlingseffektivite-

ter på hhv. 60 % for haveboliger og 45 % for etageboliger (også anvendt i systemanalysen) for

at beregne den potentielle indsamling af KOD fra KARA/NOVEREN’s opland.


1 -5

Tabel 12 Det fulde potentiale af organisk affald på baggrund af affaldsanalyse fra Holbæk, Kalundborg og Odsherred (Econet, 2012) samt potentiel indsamling på baggrund af systemanalysens forudsætninger vedr. indsamlingseffektivitet

[ton/år] Det fulde potentiale 2012 gns. 3

KARA/NOVEREN kommuner

(229 kg/husstand/år)

Potentiel indsamling på

baggrund af potentiale

2012 gns. 3 KA-

RA/NOVEREN kommuner

Greve 4.721 2 .736

Holbæk 7.009 4 .062


Køge 5.842 3 .386

Lejre 2.328 1 .349

Odsherred 3.171 1 .838

Roskilde 8.790 5 .095

Solrød 2.037 1 .181

Stevns 2.096 1 .215

TOTAL 41.064 23.799

Den forventede mængde indsamlet KOD på baggrund af affaldsanalysen er 23.799 ton/år, hvilket

er sammenligneligt med resultaterne fra Systemanalysen.

1.4 Affaldsmængder fra sommerhuse

Sommerhuse er boliger, der ikke er beboet hele året, men primært i sommerhalvåret. Disse er af

Danmarks statistik betegnet som ”ubeboede fritidsboliger”.

Der er i systemanalysen taget udgangspunkt i, at der ved sommerhuse årligt produceres orga-

nisk affald svarende til ca. 25 % af det for haveboliger. Heraf forventes, at 50 % kan indsamles i

en separat ordning som KOD. Dette svarer til en årlig indsamling på ca. 32 kg pr. sommerhus.

Der er jf. Statistikbanken 2016 ca. 33.600 ubeboede fritidsboliger i KARA/NOVEREN’s opland,

hvilket på baggrund af ovenstående forudsætninger vil bidrage med yderligere ca. 1100 tons

KOD pr. år. Denne mængde er dermed ikke afgørende for dimensionering af behandlingssyste-

met.

1.5 Anbefaling til beregning af affaldsmængder

De foregående præsenterede forudsætninger påvirker mængden af KOD, som potentielt kan ind-

samles i KARA/NOVEREN’s opland.

Systemanalysens forudsætninger rammer som udgangspunkt lidt over den faktiske indsamling i

de tre kommuner med eksisterende ordning for KOD, men foreløbige resultater fra nabokommu-

nerne Brøndby og Rødovre indikerer, at de 6 resterende KARA/NOVEREN kommuner kan opnå en

højere effektivitet med dobbelt-kammer beholdere, hvorfor estimatet med systemanalysens for-

udsætninger muligvis kan realiseres. Affaldsanalysen fra 2012 indikerer tilsvarende potentiel

indsamling.

På baggrund af dette anbefales det, at der tages udgangspunkt i systemanalysens forudsætnin-

ger, hvilket (inkl. beregnede mængder for Holbæk, Odsherred og Kalundborg) betyder en poten-

tiel indsamling af KOD fra KARA/NOVEREN’s opland på 24.500 t pr. år. Det anbefales dog også,

at beregnede mængder på baggrund af landsgennemsnittet for indsamling af KOD via dobbelt-

kammer beholdere (103 kg pr. gennemsnitsbolig pr. år), hvilket betyder en potentiel indsamling

af KOD fra KARA/NOVEREN’s opland på 18.700 t pr. år, anvendes som et konservativt estimat.


1 -6

Figur 17 KARA/NOVEREN Kommuner gradueret efter den potentielle indsamling af KOD; figur til venstre

illustrerer fordeling/mængder ved gns. 103 kg pr. gns.bolig pr. år, figur til højre illustrerer fordeling/ mængder ved systemanalysens forudsætninger

Signatur: interval [ton/år]


1 -7