1

Katz/Mair – Kartel parti

1. november 2005

2

Overordnede pointer• Partiernes betydning er ikke uddøende

men under forandring

• Partierne er traditionelt blevet kategoriseret i forhold til samfundet, men i dag skal de forstås i forhold til staten

• En ny type parti er kommet frem – kartel partiet

3

Analytisk tilgang

De politiske partier skal forstås i forhold til et historisk perspektiv

• Partier er aktører, som reagerer på deres omgivelser (tilpasser sig)

• Forskellige partimodeller er karakteristisk for forskellige historisk perioder

• Forandringer af demokrati og politik kan aflæses gennem partierne

4

Fire udviklingsfaser 1. Sene 1800-tal (”Eliteparti-modellen”)

2. 1900-tallet (”Masseparti-modellen”)

3. Anden halvdel af 1900-tallet (”Catch-all parti-modellen”)

4. Sene 1900-tal (”Kartel parti-modellen”)

5

Eliteparti-modellen

1. Det sene 1800-tal (”Eliteparti-modellen”)• den politiske deltagelse og rettigheder var

forbeholdt overklassen (store sociale grupper ekskluderet)

Tæt sammenvævning (og mindre grad af adskillelse) mellem repræsentanter i politiske partier og statens embedsmænd - konsensus

6

Eliteparti-modellen Høj grad af bevidsthed om fælles

interesse (konsensus) – deltagerne forstod i mindre grad sig selv som modstandere end som udvalgte mænd der kæmpede for en fælles sag

Kampen om vælgere er kontrolleret og ikke intens

7

Eliteparti-modellen Ikke noget behov for en formaliseret og

høj grad af struktur omkring de politiske partier– Partierne domineret af dets repræsentanter

hvor medlemsbasen spiller en ubetydelig rolle – Repræsentanterne havde et vist fri rum ift

parti-linje – Repræsentanter opfattes af vælgere som

betroede

8

Masseparti-modellen Partierne repræsenterer et klart segment

eller interesser i samfundet – ikke fælles nationale interesse men bevidsthed om de grundlæggende forskelle

Tidligere tiders begrænsninger i den politiske deltagelse blev betragtet som illegitime – større politisk deltagelse

9

Masseparti-modellen Høj grad af partistrukturel organisering.

Nødvendigt fordi den kvantitative mobilisering af vælgere og medlemmer bliver altafgørende for et partis succes/overlevelse

Partierne domineret af dets medlemsbase snarere end dets parlamentariske repræsentanter

10

Masseparti-modellen• Repræsentanter opfattes af vælgere som

delegerede • Konflikter handler om social reform og

partiernes styrke bliver bestemt af deres repræsentative kapacitet

• Kampen om vælgere er intens Klar separation mellem samfundet og

staten

11

Catch-all parti-modellen • Partimedlemskab er ikke længere den

altoverskyggende identitet• Policy baseres på enighed snarere end

identitet• Strategi rettes mod offensiv umiddelbar

valgmæssig effekt, frem for defensiv langsigtet effekt

12

Catch-all parti-modellen• Pluralistisk opfattelse af politiske partier –

forhandlinger med forskellige interesser. Folkeafstemninger er valg mellem ledere snarere end kamp mellem sociale grupper

• Konflikter handler om social forbedring (og ikke social reform) og partiernes styrke bestemmes af deres resultatmæssige effektivitet

• Kampen om vælgere er intens

13

Catch-all parti-modellen• Partier er ”broker” mellem samfund og stat

snarere end at være repræsentanter for samfundet – skaber både demands fra samfundet til staten men forsvarer også statslige beslutninger over for samfundet (s. 13)

• Positionen mellem stat og samfund betyder at partierne i denne model i højere grad kan have visse selvstændige interesser – mulighed for at kunne manipulere med sine omgivelser

• Fokus på at kunne samarbejde med det/de parti(er) som har magten

14

Kartelparti-modellen

Definition: ”Interpenetration of parti and state, and also by a pattern of inter-party collusion”

• Stigende grad af samarbejde mellem partierne frem for konkurrence

• Færre forskelle mellem partierne

15

Kartelparti-modellen• Konflikter i politik er mere selvreferentielle

(mindre udadvendt mod samfundet) og bestemmes af mest hensigtsmæssig management

• Kampe om vælgere er kontrolleret og ikke intens (til en vis grad fælles interesse mellem partierne til ikke at kæmpe mod hinanden)

16

Kartelparti-modellen• Professionaliseret og centraliseret

valgkampagne• Forskellen mellem medlemmer og ikke-

medlemmer bliver uklar – partiet inviterer forskellige folk til at støtte partier uanset om de formelt er medlemmer eller ej (atomistic conception of membership) s. 21.

17

Kartelparti-modellen• Mange partier har prøvet at være en del af en

regeringskoalition• Selvom etablerede partier ikke kommer i

regering så har de alligevel adgang til ”patronage appointments” og andre tilskud

• Høj grad af konsensus mellem konkurrerende partier

• Mest udtalt i lande hvor statstilskud og samarbejde mellem forskellige partier er mest typisk (bl.a. DK) s. 17

18

Konsekvenser af kartelparti• Vælger er optaget af resultater snarere

end politik/ideologi

• Partier er professionelle folk der kan levere resultater snarere end foreninger af eller for folk (svarer til elitemodel eller catch-all)

19

Betydningen af kartelparti• Ingen af partier er nogensinde ”ude”• Svært at skelne mellem programmer for

partier i regering og partier som ikke er i regering – alternativer bedømt på ideologi er ikke til stede

• Politikere opfatter deres modstandere som kollegaer – fælles uddannelsesbaggrund. Politik bliver et job snarere end et kald

20

Konsekvenser af kartelparti• Sammenvoksningen af rådgiver der går fra

ministerium til parti; fælles uddannelsesbaggrund etc

• Folkeafstemninger er en måde at legitimere partierne på (selvom der ikke længere er den store forskel på dem) og en måde af delegitmere andre deltagelsesformer.

• Folkeafstemninger bruges til at opnå stabilitet snarere end social forandring

21

Udfordringer• Neokorporative måder for intorg at

forholde sig til partier og stat på

• Eksklusion kan fremprovokere en reaktion – nye politiske kræfter kan profilere sig på at være en alternativ til det etablerede (Ross Perot, EU-nej etc. Måske DF)

22

“Decline of parties”• Nedadgående medlemstal og aktivitet

• Fremkomsten af single-issue grupper

• Stigende omkostninger ved partier

23

Partiernes modtræk• Statstilskud• Priviligeret adgang til medierne• ”The state becomes an institutionalized

structure of support, sustaining insiders while excluding outsiders” (s. 16)

• Partier bliver til semi-state agencies