katz/mair – kartel parti
DESCRIPTION
Katz/Mair – Kartel parti. 1. november 2005. Overordnede pointer. Partiernes betydning er ikke uddøende men under forandring Partierne er traditionelt blevet kategoriseret i forhold til samfundet, men i dag skal de forstås i forhold til staten En ny type parti er kommet frem – kartel partiet. - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
1
Katz/Mair – Kartel parti
1. november 2005
2
Overordnede pointer• Partiernes betydning er ikke uddøende
men under forandring
• Partierne er traditionelt blevet kategoriseret i forhold til samfundet, men i dag skal de forstås i forhold til staten
• En ny type parti er kommet frem – kartel partiet
3
Analytisk tilgang
De politiske partier skal forstås i forhold til et historisk perspektiv
• Partier er aktører, som reagerer på deres omgivelser (tilpasser sig)
• Forskellige partimodeller er karakteristisk for forskellige historisk perioder
• Forandringer af demokrati og politik kan aflæses gennem partierne
4
Fire udviklingsfaser 1. Sene 1800-tal (”Eliteparti-modellen”)
2. 1900-tallet (”Masseparti-modellen”)
3. Anden halvdel af 1900-tallet (”Catch-all parti-modellen”)
4. Sene 1900-tal (”Kartel parti-modellen”)
5
Eliteparti-modellen
1. Det sene 1800-tal (”Eliteparti-modellen”)• den politiske deltagelse og rettigheder var
forbeholdt overklassen (store sociale grupper ekskluderet)
Tæt sammenvævning (og mindre grad af adskillelse) mellem repræsentanter i politiske partier og statens embedsmænd - konsensus
6
Eliteparti-modellen Høj grad af bevidsthed om fælles
interesse (konsensus) – deltagerne forstod i mindre grad sig selv som modstandere end som udvalgte mænd der kæmpede for en fælles sag
Kampen om vælgere er kontrolleret og ikke intens
7
Eliteparti-modellen Ikke noget behov for en formaliseret og
høj grad af struktur omkring de politiske partier– Partierne domineret af dets repræsentanter
hvor medlemsbasen spiller en ubetydelig rolle – Repræsentanterne havde et vist fri rum ift
parti-linje – Repræsentanter opfattes af vælgere som
betroede
8
Masseparti-modellen Partierne repræsenterer et klart segment
eller interesser i samfundet – ikke fælles nationale interesse men bevidsthed om de grundlæggende forskelle
Tidligere tiders begrænsninger i den politiske deltagelse blev betragtet som illegitime – større politisk deltagelse
9
Masseparti-modellen Høj grad af partistrukturel organisering.
Nødvendigt fordi den kvantitative mobilisering af vælgere og medlemmer bliver altafgørende for et partis succes/overlevelse
Partierne domineret af dets medlemsbase snarere end dets parlamentariske repræsentanter
10
Masseparti-modellen• Repræsentanter opfattes af vælgere som
delegerede • Konflikter handler om social reform og
partiernes styrke bliver bestemt af deres repræsentative kapacitet
• Kampen om vælgere er intens Klar separation mellem samfundet og
staten
11
Catch-all parti-modellen • Partimedlemskab er ikke længere den
altoverskyggende identitet• Policy baseres på enighed snarere end
identitet• Strategi rettes mod offensiv umiddelbar
valgmæssig effekt, frem for defensiv langsigtet effekt
12
Catch-all parti-modellen• Pluralistisk opfattelse af politiske partier –
forhandlinger med forskellige interesser. Folkeafstemninger er valg mellem ledere snarere end kamp mellem sociale grupper
• Konflikter handler om social forbedring (og ikke social reform) og partiernes styrke bestemmes af deres resultatmæssige effektivitet
• Kampen om vælgere er intens
13
Catch-all parti-modellen• Partier er ”broker” mellem samfund og stat
snarere end at være repræsentanter for samfundet – skaber både demands fra samfundet til staten men forsvarer også statslige beslutninger over for samfundet (s. 13)
• Positionen mellem stat og samfund betyder at partierne i denne model i højere grad kan have visse selvstændige interesser – mulighed for at kunne manipulere med sine omgivelser
• Fokus på at kunne samarbejde med det/de parti(er) som har magten
14
Kartelparti-modellen
Definition: ”Interpenetration of parti and state, and also by a pattern of inter-party collusion”
• Stigende grad af samarbejde mellem partierne frem for konkurrence
• Færre forskelle mellem partierne
15
Kartelparti-modellen• Konflikter i politik er mere selvreferentielle
(mindre udadvendt mod samfundet) og bestemmes af mest hensigtsmæssig management
• Kampe om vælgere er kontrolleret og ikke intens (til en vis grad fælles interesse mellem partierne til ikke at kæmpe mod hinanden)
16
Kartelparti-modellen• Professionaliseret og centraliseret
valgkampagne• Forskellen mellem medlemmer og ikke-
medlemmer bliver uklar – partiet inviterer forskellige folk til at støtte partier uanset om de formelt er medlemmer eller ej (atomistic conception of membership) s. 21.
17
Kartelparti-modellen• Mange partier har prøvet at være en del af en
regeringskoalition• Selvom etablerede partier ikke kommer i
regering så har de alligevel adgang til ”patronage appointments” og andre tilskud
• Høj grad af konsensus mellem konkurrerende partier
• Mest udtalt i lande hvor statstilskud og samarbejde mellem forskellige partier er mest typisk (bl.a. DK) s. 17
18
Konsekvenser af kartelparti• Vælger er optaget af resultater snarere
end politik/ideologi
• Partier er professionelle folk der kan levere resultater snarere end foreninger af eller for folk (svarer til elitemodel eller catch-all)
19
Betydningen af kartelparti• Ingen af partier er nogensinde ”ude”• Svært at skelne mellem programmer for
partier i regering og partier som ikke er i regering – alternativer bedømt på ideologi er ikke til stede
• Politikere opfatter deres modstandere som kollegaer – fælles uddannelsesbaggrund. Politik bliver et job snarere end et kald
20
Konsekvenser af kartelparti• Sammenvoksningen af rådgiver der går fra
ministerium til parti; fælles uddannelsesbaggrund etc
• Folkeafstemninger er en måde at legitimere partierne på (selvom der ikke længere er den store forskel på dem) og en måde af delegitmere andre deltagelsesformer.
• Folkeafstemninger bruges til at opnå stabilitet snarere end social forandring
21
Udfordringer• Neokorporative måder for intorg at
forholde sig til partier og stat på
• Eksklusion kan fremprovokere en reaktion – nye politiske kræfter kan profilere sig på at være en alternativ til det etablerede (Ross Perot, EU-nej etc. Måske DF)
22
“Decline of parties”• Nedadgående medlemstal og aktivitet
• Fremkomsten af single-issue grupper
• Stigende omkostninger ved partier
23
Partiernes modtræk• Statstilskud• Priviligeret adgang til medierne• ”The state becomes an institutionalized
structure of support, sustaining insiders while excluding outsiders” (s. 16)
• Partier bliver til semi-state agencies