������������� ���������

������������ ����������������������� � �� �� � �� ������� �� ����������������� ������� ��������������������������� � � �������!������� � !�������� ���������������� �"��#���� ������ $%&� ���������������������������� &"��#���� ������ �'$& ���������������������������� �(��)������ ������ ������ ���������������� *+�� !����!������ ��� ,������)����� %-������ � ������ ������������������������������������������� $'-���������. �� /���/� !�� �� 0��� � $$+������ � ���� �0��� ������������������������������ $�"����� � !�������. �� ����� ��� � ������ $�

Søndagsskolen opfører et krybbespil. Ca. 1952.

tjenester for blot at nævne en håndfuld. Undervisningen er udvidet fra minikonfir-

mand- og konfirmandundervisning til nu også at omfatte konfirmandundervisning for voksne og flere andre undervisningsforløb for voksne.

Det sociale arbejde omfatter tilbud om foredrag, sogneaftener med fællesspisning, caféaftener, suppekøkken, venskabsaftener med flygtninge, samtalegrupper og selvhjælpsgrup-per mm, som bringer mennesker sammen i fællesskaber på kryds og tværs.

Hvad angår mission er kirken tilknyttet forskellige projekter bl.a. via Danmission. Mest

���� ������� �� �� !���

�

synlig er Kirkens Genbrug på Ulrikkenborg Plads. Vi har også åbnet dørene for at andre kristne menigheder kan bruge kirkens lokaler og faciliteter og dermed få mulighed for at samles.

Med tidslinjen har vi forsøgt at give et rids over de mange begivenheder der gennem årene har været med til at forme Christianskirken. Mange flere begivenheder kunne vi have medtaget og mange flere personer kunne vi have nævnt.

Tusind tak til alle, der har været med, for jeres indsats - og rigtig god læselyst.

Redaktionen

����

����

�������

�� ������

��������

����������������������������

����������������������

����������

������������

�������

!����������"����� ������

#����"����������$

������%������

����

����

����

#�����

�&���

�������%������

��������"��'

���

���

���()

*�������������#

'*&������+������"���"���

$���������#

'*&������+��,����!��,�

-���-����������,���������&������������"��

.����� ������

�����.�����������������

���

����

����

#'*&������+�/��*0"

�������1,������

�������

�� �������-��.�

�����

$����2��������������������������� ����/�

���

%�����������2��������������3��.

��������������2��������������

�������

�� ��

�����

�����.��"

�������

����������

��������������(������-�

�����������

�����������

��������#�����

�4�������� -���-�����������

����,������!�������&��������

����

����

����

��������������������������

��������

����

�����*�����*��

������������-�������

����������������������

���

5�����

��

����������

������������������5

�����������

Christianskirken fylder 75 år! Der er sket meget i de år, og kirken har gennem tiden været i konstant bevægelse. Det er foregået i takt med den samfundsmæssige udvikling og som et re-sultat af de menneskers arbejde som har været en del af kirkens liv gennem årene: Præster, ansatte, frivillige, menig heds råd og ikke mindst menigheden, som flittigt har brugt kirken hvad enten det var til gudstjeneste, foredrag, under-visning eller andre aktiviteter.

Med dette jubilæumsnummer ønsker vi at vise kirkens udvikling gennem de sidste 75 år, med størst fokus på de sidste 25 år. Vi ser både

tilbage, gør status, og giver et bud på, hvad vi mener kirkens rolle er i fremtiden.

Kirkens liv har gennem tiden været bundet op på 4 områder.

• Gudstjeneste i alle dens former• Undervisning • Diakoni – det sociale arbejde• Mission Indenfor disse områder er der i de seneste år

sket mange nye tiltag.Nye former for gudstjeneste er blomstret

frem: Meditative/stillegudstjenester, pastaguds-tjenester, ungdomsgudstjenester og Gospelguds-

�������������� � �� �� � �

���������over væsentlige begiven heder i Christianskirken gennem 75 år.Forbehold for fejl og udeladelser. Rettelser er velkomne til se-nere brug.

�����

����

$�������

�����6����������&������

378������$������������ �0�� ����+������������&��� -���-����

���

���

����

���

���

����

����

����

����

����

����

$��������9����

��-��������:;�&�������!�����

�������-������������:�777����

&������������!

������+��������������1�9��� ���

������� ����1����

�,������������������������������� �������������

<=���

���+��,�������������<>������+�%

���������3>����������+�'�

�������

�������&�����,����#'*&������+������� ����

�,���������"���2�����������.�

���/���

<?����9��

���+�$���������������-�����

���������+�3;:�777��������$�

���

0"�������@�������������������� ��0

�� ������/������

�������.����

�

.����� �����1����

.��������������������

��������-������������������.����/

,�

%���

��������������������#�����1,��������#'*&������+� ��

��

.��������������/�

������

�,���������

�������

��$�����

���

��

����

����

���

.�����#�����#�����

���

���

�������

#'*&������+�!������

�����

������&��

������

�������

�,�����������"�����

���&���",������

���

������2������-������

�����2���������

1� ��� ����� �������

�

Siden sognegården blev bygget for 34 år siden, har rigtig mange forskellige foreninger og grupperinger fundet et tilholdssted og en base for mange forskelligartede aktiviteter. Det har været en bevidst politik fra menighedsrådets side gennem tiden, at de gerne så, at lokalerne også kunne være til gavn for sognets beboere – naturligvis i respekt for det kirkelige arbejde, der altid kommer i første række.

Kirke og sognegård er idag således hjemsted for fire voksenkor og to børnekor, som har glæde af de gode lokaler og de gode instrumenter (flygel/klaverer), der er til rådighed. Og korene kvitterer med koncerter i kirken og lejlighedsvis medvirken ved gudstjenester og andagter.

�����������Samfundshøjskolen er en anden aktivitet, der har base i sognegården. Samfundshøjskolen er idag organiseret under folkeoplysningsfor-bundet, men har haft til huse i sognegården så længe den har eksisteret. Den arbejder for at ’øge deltagernes viden om og engagement i deres egen tilværelse og i samfundet’. På det grundlag har den i over 30 år kunnet tiltrække højt kvalificerede foredragsholdere og en tro-fast deltagerskare. Også andre foreninger som eksempelvis Bedre Psykiatri holder møder og foredrag i sognegårdens lokaler.

��������������������De lokale spejderkorps FDF, KFUM-Spejderne og De grønne Pigespejdere bidrager til kirkens liv og bruger også selv kirke og sognegård til egne arrangementer. KFUM-Spe-jderne har haft til huse i sognegården og tilbage til kirkens første år var der en stor FDF kreds der mødtes i kirken; hver anden søndag holdt de morgengudstjeneste for deres unge, inden de gik i gang med deres øvrige aktiviteter.

Som årene er gået har KFUM-Spejderne fået deres eget hus længere nede af vejen, men både FDF og KFUM-Spejderne og De grønne Pige spej dere har stadig stærke bånd til Christians-kirken.

�����������Noget nyt, der er sket de sidste år, er at kirkerne i Lyngby og Rudersdal har oprettet en skoletjeneste, der tilbyder undervisningsforløb til skolerne om blandt andet salmer, kirke og eksistentielle emner. Flere gange årligt kommer den lokale folkeskole der-for til undervisningsarrangementer i kirken, og det er fast tradition for både Engelsborgskolen og Bil-lums privatskole at fejre deres juleafslutning i kirken.

�������������Flere lokale ejerforeninger har gennem årene benyttet sig af muligheden for at holde general-forsamlinger i sognegården. På denne måde bli-ver kirken også en del af det lokale liv i sognet.

������������������Gennem årene har sognegården lagt hus til

mange lokale foreningsarrangementer og møder, når der har kunnet findes plads imellem kirkens mange egne arrangementer. Også faste møder, som den lokale afdeling af AA, har deres plads i sognegården og så er der også en afrikansk migrantmenighed der mødes i sognegården til guds tjeneste hver søndag eftermiddag.

Alle disse brugere og mange flere er glade for at bruge kirken. Og det er bestemt gensidigt – kirken har også stor glæde af den inspiration og de im-pulser, vores brugere bringer med. Det er sigende, at kirke og sognegård er bygget sammen som en hestesko, med to uvurderlige ben: kirkerummet hvor Gud møder os i glæde og sorg, og sognegården, der fungerer som hele sognets forsamlingshus.

Hans-Christian Jørgensen, menighedsrådsformand

Andelen af udlændinge (dvs svenskere, nord-mænd, tyskere, englændere, amerikanere, tyrkere, pakistanere, indere osv) i sognet er vokset fra 3,5% til 5%, og flyttefrekvensen, der fortæller noget om forandringerne i lokalbefolkningen, lå dengang på 10%, og den er også steget.

����������������������Antallet af arbejdspladser har ændret sig vold-somt i de sidste 50 år. Flere store produktions-virksomheder og uddannelsesinstitutioner er lukket og erstattet af boliger. I de senere år er flere store virksomheder flyttet til og har eta-ble ret deres hovedsæde i området. Det giver en stor ind- og udpendling om dagen – både via vejnettet og offentlig transport med Lyngby Station som knudepunkt. Med andre ord vok-ser antallet af mennesker i vores lokalområde om dagen ganske meget.

���� �����������!Har disse forandringer sat spor i kirkens arbejde og dagligdag? Ja, i allerhøjeste grad. Christians-kirken bestræber sig på at lytte til henvendelser og forslag, tage afsæt i de ændrede forhold og justere hen ad vejen. Det bidrager til at holde kirken le-vende, tror vi. Det vidner kirkens jubilæumsblad også om. Hver uge er mange hundrede mennesker i direkte berøring med Christianskirken gennem de forskellige former for gudstjenester, samvær og aktiviteter i og omkring vores kirke.

Eigil Saxe

�"�����#���"������$��%� ����&I 1993 flyttede vi til Lyngby. Iflg Danmarks Statistik boede der 7.999 personer i Christians sogn pr 1. januar 1993. Og med vores fire børn kom befolkningstallet op over 8.000. Det var dengang et magisk tal i den kirkelige lovgivning: Det åbnede mulighed for, at et menighedsråd kunne ansætte en sognemed-hjælper! Det sætter i høj grad spor i kirkens dagligdag, at menighedsrådet har en ansat person til udadvendt socialt arbejde og under-visning af minikonfirmander.

����������������'�$����$���(������I de senere år er befolkningstallet vokset kraf tigt, så der pr 1. januar 2016 bor 9.352 personer i lokalområdet, der udgør Christians sogn. Chris-tians sogn er den del af Lyngby-Taarbæk kom-mune, som ligger sydvest for jernbanen og om-fartsvejen, og er stort set sammenfaldende med Engelsborgskolens skoledistrikt. Befolkningen er på de 23 år vokset med 17%!

Medlemsprocenten er til gengæld faldet. På landsplan er der sket et fald fra 88% til i dag 77%. Det samlede befolkningstal er i de senere år steget til i dag 5,7 mio, og heraf er 4,4 mio medlemmer af folkekirken. I Christians sogn lå medlemspro-centen i 1993 på 84%, og den er i dag 69%.

)�������������Aldersfordelingen har forandret sig. Hvor Chris-tians sogn i midten af 90’erne havde den højeste andel af ældre over 65 år i forhold til resten af kommunen (hver 4. borger var dengang over 65 år), er dette tal faldet og ligger på gennemsnittet for kommunen som helhed (hver 5. borger er over 65 år). Til gengæld er antallet og andelen af familier og familier med børn vokset en del, og det har bl.a. sat sig spor i de mange daginsti-tutioner og Engelsborgskolens udvidelse til en skole med fire klasser på hver årgang.

�

� �������!������� � !��������

"��#������ $� �,��� $%&�lien inde på stolerækken og konfirmanderne stod op, mens præsten lagde hånden på konfirmandens hoved, to på en gang. De blev konfirmeret og fik deres kon-firmationsord. Et par dage efter konfirmationen gik Bodil ind til pastor Larsen med den salmebog, hendes forældre havde givet hende, og han skrev konfirma-tionsordet forrest i salmebogen, som hun stadig har.

*�+�$��������Efter konfirmationen i kirken, fortæller Bodil, gik de hjem og fik frokost. Koge-konen havde været hos dem hele lørdagen, og der blev serveret høns i tarte letter. Til aftenfesten med suppe, steg og is var der 30 gæster, ingen børn og unge, kun tanter og onkler fra Jylland og forældrenes venner. Om ef-termiddagen kom fotografen i hjemmet og tog billeder af den søde konfirmand. ’Min konfirmation var en rigtig dejlig festdag’, slut-ter Bodil med et varmt smil.

)���������������� ������#���&Bodil var klædt i nyt tøj fra yderst til inderst. Konfirmationskjolen var syet af hendes mor, og der var også købt andendagstøj. Et par dage efter konfirmationen blev der holdt andendagsfest, ikke for Bo dils venner, men forældrenes venner, som ikke var med om søndagen. Konfirmanderne havde fri mandag og tirsdag, men der var ikke noget fælles arrangement for de unge. I sit nye andensdagstøj var Bodil med en tante og sin storesøster i Køben-havn, hvor de var på konditori.

Eva Borbye Pedersen

Samtale med Bodil HagenBodil Hagen er datter af Christianskirkens første kor-degn, Peter Hagen. Hun blev døbt på kirkens fødselsdag 14. december 1947, og hun har altid følt sig hjemme i kirken og været meget aktiv. Det er hende, der har broderet vores nuværende alterdug. Den er en kopi af kirkens første alterdug.

*�+�$������#����I 8. klasse gik Bodil til præst hos pastor Larsen. Konfirmanderne kunne selv vælge, hvilken præst de ville konfirmeres af. Forberedelsen kl. 8-9 tirs-dag og torsdag foregik i kælderen under præste-boligen ved siden af kirken. Der sad 25 unge mennesker på lange stolerækker, ingen borde, ingen bøger, ingen aktiviteter, de skulle bare sidde stille og lytte – og det gjorde de. Et blik fra pastor Larsen var nok til at få ro, fortæller Bodil.

,#���������$�����!Timen begyndte med, at pastor Larsen satte sig ved et harmonium i hjørnet, og så skulle de synge salmer. Ellers gik tiden med, at præsten fortalte. Det var ikke sindsoprivende spændende, lyder det med et skævt smil fra Bodil, men hun husker, at de fik gennemgået gudstjenesten og opbygningen af bibelen i det gamle og nye testamente. De skulle lære Fadervor, trosbekendelsen og de 10 bud udenad, men ikke salmer. Salmevers lærte vi til gengæld i sko-len, siger Bodil.

���#����+�$�����Ved konfirmationen 1. april gik pas-tor Larsen ned gennem kirkegangen og konfirmerede de unge. Både fami-

&

����+�����������+�$������-./0Armbåndsur og salmebogSmykker af sølv og perlekæder, som Bodil stadig brugerSkindtasker, toilettaske, bøger, undertøj og ny-lonstrømperEt kompas og andet spejderudstyr Blomster – men ingen penge!Statstelegrammer

Bodil Hagen i konfirmationskjolen 1962

�

���$���Festmenuen havde Emma selv været med til at sam-mensætte i tæt samarbejde med hendes onkel, som også var ham der stod for at kokkerere den valgte menu. Emma havde haft nogle helt klare forventninger til menuen: Den skulle indeholde fisk, røde bøffer og kage. Alle tre ønsker blev opfyldt og både konfirmand og gæster var særdeles tilfredse med den dejlige mad.

*����Konfirmationskjolen var blevet fundet på en hyggelig eftermiddagstur til Virum sammen med mor og mormor.

�"�$����Traditionen tro skulle Blå Mandag naturligvis også fejres. Dagen indledtes med brunch sammen med klassen på Picasso. Derefter gik turen til Ti-voli og om aftenen samledes klassen igen og spiste aftensmad sammen på Gordions. Tøjet til Blå Mandag havde Emma købt på en tur til Sverige.

*�+�$���������������Emma var glad for at gå til præst og synes hun blev klædt godt på, så hun vidste hvad hun sagde ja til på kon-firmationsdagen. Hun var glad for at undervisningen ikke var tung, men som hun selv udtrykker det, ”så var undervisningen gjort interes-sant på en sjov måde.”Når man taler med Emma, står det hurtigt klart, at både forberedelserne op til konfir-mationen og selve konfirma-tionsdagen, er dage som hun ser tilbage på med stor glæde og taknemmelighed.

Anita Brændsgaard Bennetsen, ungdomspræst

For Emma Hjarding var konfirmationsfor-beredelsen bestemt ikke det første møde med kirken. Emma begyndte nemlig allerede i spire-koret, da hun gik i 0. klasse. Siden har hun været med i børnekoret og i 3. klasse gik hun til minikonfirmand. I dag hjælper hun til, når spire- og børnekorene øver og giver koncerter.

����Emma blev konfirmeret lørdag d. 7. maj 2016 og ligesom mange af de andre konfirmander, havde hun og hendes familie været lidt bekym-rede for vejret. Men da den store dag oprandt, skinnede solen fra en skyfri himmel og der var derfor rig mulighed for også at lege udendørs i forbin-delse med festen, som blev holdt i et forsamlingshus i Espergærde. Med til festen var omkring 70 mennesker, der alle var med til at give Emma en rigtig dejlig dag. Der var både taler og sange og ikke engang hendes forældre var pinlige, men holdt derimod en rigtig sød tale til hende. Emma holdt også selv en tale. Hun havde i tiden op til, været lidt nervøs for hvordan det ville gå, men det var selvfølgelig gået rigtig godt. 1�#���Gaver var der også rigtig mange af og Emma blev glad for dem alle. Men hvis hun skulle fremhæve én, var gaven fra forældrene noget ganske særligt: en tur til London, som blev nydt i fulde drag nogle uger efter konfirmationen.

"��#���� ������ �'$&

Emma Hjarding 2016

(��)������ ������ ������Menighedsrådet valgte i 1993 mig som ny præst i sognet. Christianskirken havde i en årrække oplevet en stagnation i forhold til opbak ning til bl.a. kirkens gudstjenester. Der-for var menighedsrådets ønske klart formule-ret: Gør Christianskirken til en levende kirke – igen! Sådan noget sker ikke over night, og hvis det lykkes, er det altid resultatet af mange personers indsats og samarbejde. Med den er-faring og erkendelse gik vi systematisk til værks med en fornyelse af kirkens mange arbejds-grene for børn og voksne, unge og gamle.

1������������#�������������Gudstjenesten hænger i mine øjne meget sam-men med de basale dele af tilværelsen og livs-processerne. Det vil sige rent fysisk også den er-faring, at vi trækker vejret og finder roen, lader livet komme til os og åbner os for tilværelsens dybere lag. Jeg tror, at ritualer og salmer, bøn, tekstlæsning og prædiken, dåb og nadver, musik og velsignelse giver plads til den erfaring. Det sker meget forskelligt hos det enkelte men-neske, men der vokser i disse år en erken delse frem hos mange, at det moderne livs jag og fart efterlader os stressede og angste, overfladiske og selviske. Og her kan troen og kristendommen, kirken og dens gudstjeneste spille en vigtig rolle i menneskers liv.

Højmessen søndag formiddag har altid spillet en afgørende rolle i Christianskirkens liv.

��������� ��������������Og det gør højmessen fortsat. I kirken havde der i mange år været en halv times gud-stjeneste for de morgenfriske søndag kl 9 med både prædiken og altergang – inden højmes-sen kl 10. Biskoppernes vejledning til højmes-

*

sen fra 1992 åbnede imidlertid op for større variation, og det var mange i folkekirken glade for. Den variation kom også til udtryk i folkekir kens nye salmebog fra 2003. Og der skrives stadig nye og gode salmer, som vi gerne vil bruge parallelt med de gode, gamle salmer. Større mangfoldighed med plads til forskellige udtryksformer afspejler de forandringer, der sker i tiden og samfundet.

2�����#������������2001 blev starten på en fornyelse af guds tjene-stelivet, som ikke har ladet sig stoppe siden: Morgensang tirsdag formiddag året rundt og Taizé-gudstjenester en gang om måneden med vægt på meditativ stilhed. Senere kom månedlige pastagudstjenester med fællesspisning specielt for familier med børn og gospelgudstjenester med swingende rytmer og sange. Unge der ønsker gudstjenester med dem selv som omdrejnings-punkt melder sig på banen i disse år.

Fornyelsen af gudstjenesten er en integreret del af Christianskirkens liv, og den slutter forhåbentlig aldrig. Vi skal til stadighed være åbne for nye idéer og muligheder, der gør kirkens forkyndelse nærværende og relevant for mennesker i vores lokalområde i dag.

Eigil Saxe

Fra en jazz-gudstjeneste i Christianskirken

%

���"��%�����%#������Vibeke Harder Dejligbjerg har deltaget i pasta-gudstjenesterne i snart 6 år med sine 4 børn, der er i alderen 5 – 12 år. ”Pastaguds tjenesterne er en god og vedkommende måde at komme i kirken på. Det hele foregår i børnehøjde. Børnene kan være der på deres egne betingelser, og det er så rart, at jeg ikke skal tænke over om de larmer og hele tiden passe på”, siger hun.

���������������������Vibekes tre piger har alle gået i Lyngby kirkernes Børnekor og det har været en god kobling til pastagudstjenesten, fordi koret ofte medvirker

ved gudstjenesterne. Her synger de sange og salmer som passer til de temaer, som er på programmet den pågældende aften. Det var også via koret, at Vibeke blev opmærksom på pastagudstjenesterne i kirken.

”Det er så dejligt, at få en pause fra hverdagens pligter og kunne komme og spise med børnene. Det er fantastisk, at der er frivillige, som vil lave mad og sørge for alt det praktiske”, siger hun.

����#���������$$����������

”Jeg bor meget tæt på Christianskirken og går tit forbi det banner, der viser, at nu er der pastagudstjeneste den efterfølgende torsdag. Pastagudstjenesterne er et rigtigt godt billede på Christianskirken, som jeg ser den. En le vende kirke, der omfavner mange og er rummelig og imødekommende. Jeg opfatter den virkelig som min kirke”, slutter Vibeke Harder Dejligbjerg.

Pastagudstjenesterne arrangeres i samarbejde med frivillige, kirkens præster og formidlings-medarbejderen. Efter sommerferien starter en ny sæson. Alle nye og tidligere deltagere er velkommen. Læs mere på kirkens hjemmeside eller i en folder i kirken.

Catherine Murphy, formidlingsmedarbejder

Christianskirken har i 30 år arrangeret sam-menkomster for børn og deres familier en aften om måneden. På programmet har været fælles-spisning, samvær og kristendom i børnehøjde.

Pastagudstjenester for børnefamilier har i de sidste ti år spredt sig som ringe i vandet, og er en fast tra-dition rundt om i landet i mange kirker. Ideen med fællesspisning, aktiviteter og kristendomsformidling til børn på deres præmisser er noget, som mange familier har taget til sig og er glade for at deltage i.

��������$����Traditionen med familiearrangementer går dog meget langt tilbage i Christi ans -kirken. Helt tilbage til midten af 80-erne, hvor familier samledes til dét som dengang hed Fredags-famili en. Her mødtes 12-13 familier en fredag om måneden i et par timer, og skifte des til at lave mad til hin anden. Efter maden var der aktiviteter for børnene i kælderen, og imens hørte de voksne ofte oplæg og diskuterede forskellige emner. Aftenen sluttede altid med en lille bibelfortælling for børnene og en kort andagt i kirken.

3����������������#�����Vi har gennem tiden trukket på de gode erfa-ringer fra Fredagsfamilien. I dag kalder vi fami-liearrangementerne for pastagudstjenester. Ind-holdet og formen er lidt anderledes, men tanker-ne bag og lysten til at deltage er den samme som dengang. Vi holder Pastaguds tjenesterne oftest 3. torsdag i måneden. Aftenen starter med fæl-lesspisning i sognegården. Pasta med kødsovs er oftest på menuen. Efter maden er det tid til at være kreativ og børnene laver ting, som bruges i den efterfølgende korte børnegudstjeneste, hvor både børn og voksne deltager.

+�� !����!������ ��� ,���

-������ � ������Der er noget blivende og gen-nemgående ved musikken i Chri-stianskirken helt fra begyndelsen – nemlig det store hovedorgel og de salmer, der spilles fra det. Frobenius byggede orglet i 1943 og udvidede

det i 1945, 1951 og 1987. Det står der endnu (og sandsynligvis i rigtig mange år frem) og er det mest benyttede af vores instrumenter til kirkemusik.

4����������$����"����������������Der har været 4 organister ansat i perioden – og valget af præludier, postludier og anden guds-tjeneste- og koncertmusik må nødven dig vis være skiftet efter tidens mode, musikerens og menig-hedens smag osv. Men jeg er sikker på, at mange af vores kernesalmer har lydt i kirken som de gør i dag – at de skiftende generationer har sunget de samme ord til det samme instruments led-sagelse – og at ekkoet derfra næsten sidder i murene og atmosfæren. *����������#������$����%������ Men mennesker i dag efterspørger også anden musik, andre sange og nye gudstjenesteformer. Derfor fik kirken i 2002 et lille kororgel, der ved sin placering åbner nye mu-ligheder for musiceren og kontakt mellem organist og præst og menighed – f.eks. ved nadver eller tjenester med få deltagere. Kororglet egner sig også glimrende til mange slags kammermusik.

$'

����������������������(������� I 2012 kom det ud-mærkede Steinberg-flygel til. Og med det er reper-toiret blevet udvidet i betragtelig grad. Sange fra højskolesangbogen lyder nu tit ved kirkelige hand-linger side om side med nye og gamle salmer. Sær-ligt de nye salmer får liv og energi ved at kunne spilles på flygel – og den klang-lige variation bidrager til hele tjenestens stemning. Flygelet er ved festlige lejligheder centrum for mindre bands, så f.eks. konfirmationerne kan fejres med både nutidigt og traditionelt tonesprog.

,������������#�����������$������� Kirken følger med tiden, også på den musikalske front. Men vi har historien med, og den er levende i kirkemusikken. For den er overleveret fra generation til generation i menigheden, fra kirkemusiker til kirkemusiker – ikke kun gennem noder og salmebøger, men gennem uafbrudt sang og spil. Der er en løbende udskiftning i repertoire og instrumen-tation, men netop glidende og ikke abrupt. Og som noget væsentligt udføres kirkemusik af levende mennesker, som fra de tidligste tider.

��#����$����$����$�$�����Selvom kirken har højttaler- og cd-anlæg, be nyttes det kun lejlighedsvis ved kirkelige hand linger. Det er dejligt at lytte til en god plade, men koncertoplevelsen er altid større. På samme måde bliver kirkemusik mere ved-kommende når vi synger og spiller sammen, når der er gensidig kontakt mellem mennesker, måske endda inspiration fra oven - også gen-nem musik og sang.

Miriam Widmann, organist

Det oprindelige orgel set fra bagsi-den og ned mod kirkerummet

Kororglet fra 2002

Flyglet et godt supplement

Kirkesalen ca. 1942, set mod koret. Læg mærke til place-ringen af prædikestolen, den manglende korudsmykning, gelænderet til koret og de matterede vinduer.

$$

I anledning af kirkens 75-års jubilæum d. 11. december 2016 inviteres alle sangglade mennesker fra menigheden til at synge motetten ” Locus iste” af Anton Bruckner ved højmessen. Det er en flot 4-stemmig sats, så forhåbentlig melder der sig både sopraner, alter, tenorer og basser! Teksten refererer til Jakobsstigen: Jakob ser engle vandre op og ned mellem himmel og jord om natten, da han sover i ørkenen.

Ved receptionen efter gudstjenesten medvirker menighedskoret igen – denne gang med en fødselsdagssang!

Men for at fremførelsen bliver flot, må der øves! Menighedskoret skal derfor prøve sammen i tiden op til jubilæet, og der bliver følgende øvegange: Onsdag 9. november kl. 17-19 Tirsdag 15. november kl. 18-19.30 Søndag 27. november kl. 11.30/45 (efter kaffen) – 13 Tirsdag 6. december kl. 18-19.30 Søndag 11. december kl. 9-9.30Sæt kryds i kalenderen! Tilmeldinger til koret modtages allerede hos organist Miriam Widmann, som også kan give yderligere information. Det er ikke et krav at kunne læse noder! Vi instuderer satserne sammen til prøverne. Vel mødt!

Miriam Widmann

-��������� ��� )�������

Kirkesalen ca. 1942, set mod pulpituret. Læg mærke til det mang-lende orgel (kom først i 1943). Christan X’s monogram er heller ikke på plads og belysningen er de dengang populære glaskupler.

Og forestil jer så at 100-150 børn fra 1948 mødtes til en lille gudstjeneste hver søndag kl. 13.00. Bagefter blev de delt op i hold efter alder og sad rundt om i alle kirkens rum - oppe ved orglet, i dåbsværelset og præstekontoret og nogle grupper også i selve kirken. Der var 8-10 voksne medarbejdere, som fortalte bibelhistorie for børnene.

Om foråret var der skovtur til Bøllemosen eller Dyrehaven, og i december opførte børnene krybbespil for en fyldt kirke.En specielt populær aktivitet var filmforevisning. Søndagsskolen investerede i en filmfremviser og lejede film i store spoler, både naturfilm og film med en god, lødig og kristen historie.

���������$������

(frit efter hvad Bodil Hagen har fortalt)

� ����. ������������ �0���Interview med Benny Grey Schuster, lektor og forsker i moderne dansk kirkearkitektur.

”Jeg troede den var nyere!” - udbryder folk tit første gang de kommer ind i Christianskirken og hører, at den blev indviet i 1941. Det har undret mig, hvad det er ved kirkerummet, der får folk til at tro at kirken er yngre. Så jeg satte mig for at spørge, en af dem der ved mest om moderne dansk kirkearkitektur, Benny Grey Schuster, om hvorfor Christianskirken virker så moderne:

5%������6��������������”Da kirken blev bygget i 1941 var det et ægte nybrud. Den var voldsomt provokerende i sin enkelhed. 10 år forinden opførte nok Tysklands mest berømte moderne kirkearkitekt Rudolf Schwarz Det hellige Legems kirke i Aachen, som var en kube med fladt tag i 5 etager. Det var helt uhørt dengang ikke at lave en apsis. Christianskirken er den danske pendant til Rudolf Schwarz’ kirke. Det er simpelthen den første kirke i Danmark der er bygget således, og derfor går der også fortællinger om at Christian den 10. syntes den var grim og i spøg kaldte den ”brandstationen”. Den lignede simpelthen ikke en kirke”. fortæller Benny Schuster.”Indefra fortæller kirken dog en lidt anden historie, for den der provokerende enkelhed opretholdes ikke lige så konsekvent inde i rum-met. Loftet inde i kirken er et nybrud, for det følger konstruktionen, der er hverken sat buer eller hvælv på for at skabe et mere traditionelt kirkeloft. Det var meget modigt dengang”.

7�������$�������%������”Men på den anden side er der lavet højde-forskel på skib og kor, så der bliver en tydelig opstigning mod det hellige og fra det almin-delige. For at understrege forskellen mellem skib og kor er der sat et gelænder op, noget

$�

som stort set ellers ikke ses i de næste 70 års kirkebyggeri. Det er en traditionel og i grunden katolsk kirkearv, vi ser her. Ligesom kirkens tydeligt rektangulære form, der minder om en oldkirkelig basilisk. Siden 1941 er moderne kirkebyggeri gået mere og mere imod en kvad-ratisk form, eller sågar en rundkirke, ligesom i Vallensbæk. Kommer man ind i kirken gør den tydelige markering af apsis og den rektangulære form, at man på intet tidspunkt er i tvivl om retningen i kirken, og følger man arkitektens blik er det allerhelligste i kirken Alteret”.

�����$�����%����������������$�������Nu nærmer vi os reformationsjubilæet, kan du pege på et reformatorisk præg i kirken?”Ja, den store danske reformator Peder Pal-ladius anbefalede at man rev sidealtrene ned og byggede prædikestole af materialerne. De skulle stå midt i rummet, og mod syd så præsten kunne se selvom han havde ”tykke øjne”. I Christianskirken er prædikestolen placeret midt i rummet, på den måde forstået at den svæver mellem koret, det hellige, og ski-bet, det almindelige. Derved bryder prædike-stolen den grænse gelænderet og niveauforskel-len markerer, præsten står praktisk talt med hælen i koret og tåen i skibet, og Ordet kom-mer derved til at lyde midt i rummet”.Christianskirken er moderne, fordi den som den første i Danmark brød med den tradi-tionelle måde at bygge kirker på. Siden er meget sket, men dens kubistiske form, dens provokerende enkelhed og Chr. X´s gamle øgenavn “Brandstationen” holder endnu.

Lisa Tikkanen Pagh, sognepræst

$�

omstillingsparate og i vækst i samfundet, så er det en befrielse at komme i kirken og slippe alle de krav om udvikling der stilles til det senmoderne menneske.

2�#������$�������������%��Det betyder dog ikke at vi ikke skal udvikle os, for jeg tror kirken skal arbejde hen mod en større enkelhed i gudstjenesterne. Søn dags gudstjenesten med dens mange korsvar og dens ”op at stå, ned at sidde”, er ikke længere noget folk i alminde-lighed kan på rygraden og der er brug for guds-tjenester med en mere enkel og jordnær facon.

Ensomhed er et problem vi ofte støder på, i for-skellig forklædning. Det kan være den sorg, vi ikke kan dele med andre, den der har sociale problemer, teenagerens følelse af ikke at passe ind og den ældre der ikke har familien boende lige om hjørnet.

8��$�����������$����9I de første år af kirkens liv, kaldtes de kristne ”dem der elsker meget”, fordi menighederne deltes om mad og mødtes til fællesspisninger og bøn. Den

rolle tror jeg vi vil se udbygget de næste år. Christi-anskirken har en stor aktie i Suppe-køkkenet, vi har to sorggrupper, samværsklubben vokser år for år, og vi gør en indsats for at tage imod

flygtninge. Dette samfundsengagement ligger i kirkens tradition her lokalt, og det synes jeg vi skal være stolte af og holde i hævd, for det ser ikke ud til at de udfordringer forsvinder i løbet af de næste år.

Lige siden Christianskirken blev bygget har den været en moderne kirke, og det vil vi blive ved med at være.

Lisa Tikkanen Pagh, sognepræst

- et helle midt i larmen

En af de største forandringer for kirken i de 75 år den har eksisteret er, at troen i høj grad er blevet noget vi vælger til eller vælger fra. For 10 år siden var 76 % af sognet medlemmer af folkekirken, i dag er det 69%.

Dåbsprocenten er svagt faldende og spørges forældrene hvorfor de vælger dåben fra, er det hyppigste svar: At det må barnet selv vælge, når han eller hun bliver stor nok, altså typisk om-kring konfirmationsalderen.

Vores sogn er ikke længere en kristen mono-kultur, men en lille del af en kompleks verden, hvor flere andre trosretninger og ån-delig praksis er for hånden.

At tro på Gud og komme i kirken er ikke en selvfølge, og det er måske meget godt. For det gør at vi hele tiden må reflektere over hvorfor troen er vigtig.

������������������((�&Vi skal i højere grad end nogen sinde selv defi-nere os. Hvem er jeg? Hvad vil jeg med mit liv? Hvad er min plads i verden og hvornår er jeg lykkedes med at udfylde den?

Lever vi ikke op til vores høje krav til os selv, er der ikke andre at give ansvaret end os selv, da vi jo har sat målene.

I kirken er det anderledes. Her kan du finde ro. Her får du at vide at du allerede er en succes, og at du ikke skal bære ansvaret for alt på dine skuldre. Her får vi tilgivelse for det vi ikke når, det vi gør forkert, og vi lærer om næstekærlighed.

Jeg tror at kirken i fremtiden skal forstå at være den helle af ro og mening midt i livet. For det får vi brug for. Hvis kirken opfattes som langsom, skal vi ikke være kede af det. Tværtimod, det skal vi være stolte af. For hvor vi hele tiden bliver bedt om at være

"����� � !�������