kirsten højberg svendsen - sådan finder vi de udsatte børn i tide

Haderslev Kommunes deltagelsei udviklingsprojektet:

”OPKVALIFICERING af den TIDLIGE INDSATS i KOMMUNERNE-Mere viden og bedre redskaber”

Haderslev – organisering - Haderslevreformen

Type • Navn • 20. august 2014

VÆRDIGRUNDLAG:

”Opkvalificering af den tidlige indsats”- Opsporingsmodellen:

Barnets adfærd skal ses og forstås i

den sociale kontekst, hvori barnet indgår Forældrene skal ikke

blot inddrages og høres, de skal være aktive samarbejds-

parter

Det tværfaglige Professionelle sam-

arbejde og de fagligeressourcer i dette skal

vægtes højt.

En fælles forståelsesramme: ICS-tænkningen

Vækstmodellen som dialogmodel & tovholder ift. Barnet og familien

Handleguide med beskrivelse af handleveje og -muligheder i det tværfaglige samarbejde

Etablering af Rådgivende team



Alle børn skal ses,det gælder især de

helt små børn

Styrke den faglige sikkerhed og oplevelseaf handlemuligheder

Formidling af viden ved overgange i

barnets liv

Anvendelse af *Trivselsskema*i sundhedsplejen, dagtilbud, skole og SFO

Øge individuel og mono-faglig refleksion og dialog.

Oprettelse af *Rådgivende Team* og *Fagligt sparringsforum*

Anvendelse af samme overgangsskema v. alle overgange & fokus på forventningsafstemning mellem ’modtager’ og ’afgiver’



Effektive møder

Forældredeltagelse og - inddragelse

Hurtig og relevante reaktioner ved underretninger

Dialogmodel + systematisk anvendelse af dagsorden og referat med tydelige aftaler.

Vækstmodellen anvendes som dialogmodel.

Opsporingstrekanten kan anvendes i forældresamtalen

Udnævnelse af tovholder i tværfaglige forløb

Fokus på hurtige og synlige handleveje, herunder på underretningspligten, tilbagemelding til underretter mv.


Faggrupper & opgaver

PPR

Sund.plejen

Fam.rådgiv.

Fam.huset

Spec. korps

UU

Dagplejen

Daginst.

Skoler

Spec. Afd.

Jobcenter

Psykiatri

Læger

Krisecenter

RCT

Projekter

Metoder

• Netværksmøder med dagtilbud og skole (med forældredeltagelse)

• Faglig sparring med dagtilbud og skole (uden forældredeltagelse)

• Vejledningsforløb i hjemmet – mulighed for indstilling til §50 undersøgelse

• Observations- og supervisionsforløb i dagtilbud og skole

• Pædagogisk psykologiske undersøgelser

• Åben Rådgivning


”Styrke de tværfaglige sparringsmuligheder”

Der arbejdes med to typer af ekstern sparring:

Sparring, der sker for at opnå en øget forståelse for det konkrete barns situation, og med forældreinddragelse som naturligt udgangspunkt:

…v. tværfagligt netværksmøde, hvor relevante fagfolk indkaldes og deltager

- OG -

Faglig, kompetenceudviklende sparring ift. egen praksis, som kan ske uden forældreinddragelse: …i Fagligt Sparringsforum, hvor socialrådgiver og psykolog kommer ud i enhederne


Den enkelte fagpersons opmærksomhed og refleksion

Den fag-professionelle dialog i ’eget hus’

Det tværfaglige netværksmøde(inkl. møde iht. SEL §49a)

Samtale/møde med forældre i ’eget hus’

Møde mhp. overlevering til Familierådgivningen (inkl. underretningsmøde)

Fagligt sparringsforum

Underretning v. strafbare forhold, vold og andre overgreb


Tabel 11: - helt små børn i en udsat position drøftes tidligere i kommunen?

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total 33 % 44 % 0 % 22 % 100 %

I hvilken grad oplever du at brugen af supervision/sparring/konsulentbistand

af en ekstern fagperson, har ført til:

Tabel 3: - bekymringer for et barns udvikling drøftes på et tidligt tidspunkt?


”ALLE BØRN SKAL SES”- Trivselsskemaet

Brugen af Trivselsskemaet skal være en hjælp til at den enkelte fagperson systematisk fastholder og italesætter det anede… – synsninger – fornemmelser – - ’professionel tvivl’ -

I den efterfølgende fag-professionelle dialog sættes så flere og flere ord på, efterhånden som der gennemføres en systematisk undren over hvad det er, der evt. er på spil for barnet i den kontekst, som det befinder sig i.

Skemaet hjælper derfor til en systematik i forhold til fokus på alle børn og hvorvidt barnet trives, om der er ting, der undrer,eller om barnet er i en udsat position


Trivselsskema

1.Trivselsskema.

Udfyldt af: Dato:

Barnets navn: Grøn Gul Rød Uddybende kommentar


I hvilken grad oplever du at: Tabel 22: - trivselsskemaet medvirker til at I tidligt opdager børn der ikke trives?

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total 27 % 40 % 28 % 5 % 100 % Tabel 23: - trivselsskemaet medvirker til at I opdager når ”de stille børn” ikke trives?

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total 30 % 41 % 23 % 5 % 100 % Tabel 24: - trivselsskemaet gør jer i stand til at støtte børnene inden problemer udvikler sig alvorligt?

I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Total 21 % 57 % 20 % 2 % 100 % Tabel 25: - trivselsskemaet medvirker til at kvalificere den faglige dialog blandt dig og

dine kolleger?



”Effektive møder”- før – under og efter mødet

• Domæner i møderne mellem professionelle og forældre:

Refleksion

AnalyseBeslutning om indsats

SparringVejledning

Tovholder-funktionen

Tovholder-funktionen er bestemt ud fra forældrenes behov for at én tager ansvaret for at koordinere forløbet, som sættes i gang, når tværfaglige parter involveres ift. et barn.

Det skal være tydeligt for forældrene – og øvrige involverede – hvem der tager ansvar for at følge op på at aftaler og handlinger sker som aftalt…Hvem kan de altid henvende sig til ift. forløbet?


’Opsporingstrekanten’ er en dialog og refleksionsmodel udviklet med henblik på at styrke :

• Den enkelte fagpersons individuelle refleksion, fx ved udfyldelse af Trivselsskema.

• Den fag-professionelle dialog i ’eget hus’, herunder ifm. dialogen omkring børn med gul og rød trivsel.

• Et udgangspunkt for dialogen med forældrene. Kan med fordel anvendes direkte i mødet, eller i forberedelsen før mødet.

Redskaber i dialogen med forældrene: ”Opsporings-trekanten”


ICS-tænkningen

Bygger på principper om:o Barnet i centrumo Helhedsorienteringo Ressourceorientering o Inddragelse (= dansk lovgivning)


Modellen er baseret på ICS-tænkningensbasismodel med deoverordnede fokus-områder: Barnets udviklings-mæssige behov

Forældrekompetencer

Forhold i omgivelserne.

Men her tilpasset denkonkrete kontekst,barnet ses og opleves i.

Inddragelse af forældrene- ’Opsporingstrekanten’ afprøves som refleksions- og dialogmodel:


”Elevtrekanten” udarbejdet af lærere på Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal:


Det går godt

Udfordringer

Muligheder

Aftaler

Det bedste i dag

Inddragelse af forældrene- Vækstmodellen anvendes som dialogmodel:


I hvilken grad vurdere du at brugen af dialogredskabet på sådanne møder har medvirket til:

Tabel 53: - skabe strukturerede mødeforløb med synlige arbejdsgange på mødet?


Tabel 54: - kvalificere den faglige dialog om børns trivsel og udvikling på tværs af faggrupper?


Tabel 55: - sikre klarhed over, hvilke beslutninger der er taget på mødet?


Tabel 56: - sikre en fælles forståelse af hvorfor beslutninger er blevet truffet?

I høj grad I nogen grad I mindre grad Total 46 % 42 % 12 % 100 %

Tabel 57: - I kan vurdere barnets situation med henblik på tidlig opsporing?


Tabel 58 - I kan tage stilling til om der er behov for særlig støtte til barn eller forældre i den tidlige indsats?

I høj grad I nogen grad I mindre grad Total 42 % 42 % 15 % 100 %

Overgange i barnets liv

FOKUS: Barnet kommer et sted fra - andre fagpersoner har arbejdet med barnet ud fra andre forudsætninger og mål, end ’vi’ nu skal – og barnet er også på vej videre til andre…

Afleverer man eller modtager man et barn?

Der er ofte et slip i overgangene – det gælder fx overgangen fra dagpleje til daginstitution og fra daginstitution til skole. Nogle gange er det et bevidst valg: ’Barnet skal have frisk start’

Det ér en balance: SIKRE NØDVENDIG STØTTE – UNDGÅ STEMPLING


Der skal ske overlevering til den modtagende enhed!

Baseret på trivselsskema skal der overleveres til dagplejen, børnehave og indskoling.

Efter 3-4 mdr. skal der evalueres på overleveringen: ”hvordan ser det nu ud hos Jer”??

Der sker løbende læring og udvikling af kendskab til hinandens kulturer - så vi løbende bliver bedre og bedre..

Overgange i barnets liv


’Brobygning ved overgange i barnets liv’ex.:

Udfyldes af forældre:Den vigtigste information, som I vurderer, har betydning for barnets start og modtagelse det nye sted

Kort beskrivelse af barnets styrker og særlige kendetegn

Kort beskrivelse af barnets eventuelle vanskeligheder eller særlige udfordringer

Udfyldes af sundhedsplejerske, dagpleje, daginstitution eller skole:Den vigtigste information, som I vurderer, har betydning for barnets start og modtagelse det nye sted

Kort beskrivelse af barnets styrker og særlige kendetegn

Kort beskrivelse af barnets eventuelle vanskeligheder eller særlige udfordringer


TIDLIG INDSATS I DEN FREMSKUDTE INDSATS i distrikterne…?

Til ex.:

ICS-tænkningen som fælles sprog i det tværfaglige samarbejde

• Anvendelse af trivselsskema som del af kommunens generelle tilsynsforpligtelse, jf. SEL § 146 stk. 2

• Ensartet brug af overgangsskemaer i alle enheder

• …..

RESULTATER

• UNDERRETNINGER SKER TIDLIGERE (1½ ÅR)

• UNDERRETNINGER ER MERE KVALIFICEREDE

• BØRN I GUL ZONE SES NU OFTERE

• VI HANDLER HURTIGERE OG KAN GØRE DET INDEN FOR DE ”NORMALE RAMMER”


Succes’ er

• Det er nemme enkle redskaber

• Redskaber og tankegange, der kan passes ind i allerede eksisterende redskaber


kirsten højberg svendsen - sådan finder vi de udsatte børn i tide

Education