kk 08-2011

K Ø B E N H A V N S

K O M M U N E S K O L E

N r . 8 • 4 . m a j 2 0 1 1

TALENTER SKAL PLEJESSPECIALELEVERIT-POLITIK

INDHOLD

0202 TalentplejeBrønshøj Skole var vært, da Undervisningsministeriets talentarbejdsgruppe afleverede sine anbefalinger.

0404 Færre elever i specialundervisning– og sådan har det været gennem de sidste 11 år, men det er ikke den historie, vi hører til daglig.

1010 ElevIntra De dropper elevintra og kritiserer Pædagogisk IT. Centerchefen på PIT svarer på kritikken.

2828Faglig kommentarHomosocialitet som trussel og en tværforvaltningsmæssig proceskortlægning gennem administrationsplanprojektet.

Københavns Kommuneskoleudgives af Københavns Lærerforening med 19 normalnumre årligt.Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf 33 22 33 22

Redaktion: Peter Garde (ansv.)Frydendalsvej 201809 Frederiksberg CTlf. 33 31 41 39Fax 33 31 41 69E-mail: [email protected]

Tonny Hansen: tlf. 23 30 39 23E-mail: [email protected]

Layout: Peter GardeTryk: Elbo Grafisk A/SEssen 226000 Kolding

Forside:Engagement og glæde lyste ud af eleverne, da alle klasser over to aftener medvirkede ved den årlige revy på Rådmandsgades Skole – for 26. år i træk – side 15. Foto: Peter Garde

Annoncer:Peter Garde tlf. 33 31 41 39Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Oplag: 5.040Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol

ISSN 0023-253x

Stof til KK:Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof (debatindlæg, møder, kurser m.v.) er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Manuskripter bedes fremsendt på e-mail – hvis det ikke er muligt da på diskette vedlagt udskrift.

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Alt stof sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 2. majDeadline KK 9: fredag 6. maj, se ovenfor

Seniorafdelingensformand går på pension.2020

På de skrå brædderOpfindsomt, kreativt, musisk, og meget engagerede optrædende.

1515

BR-kommentarSkolerne frem i PR-bussen.

1616

JESP

ER FA

STER

HOLT

PETE

R GA

RDE

PETE

R GA

RDE

0606 Familiekurserneer et specialtilbud til elever, forældre og lærere. Gråzonebørn og hele netværket omkring dem ind-drages.

PETE

R GA

RDE

KK NR. 8

4. MAJ 2011

104. ÅRGANG

Det er naturligvis ikke i orden, hvis der sidder velbegavede elever i folke-

skolens klasser og keder sig, fordi de ikke udfordres tilstrækkeligt i forhold til deres potentiale og motivation. Ifølge forældre sker det desværre somme tider, og reakti-onen på den situation kan nemt være, at forældrene skrotter folkeskolen og flytter barnet til en efter deres mening mere fag-ligt ambitiøs privatskole.

Det er ikke den vej, vi skal. Folkeskolen skal være for alle, og den har brug for de dygtige elever og den positive sidemands-effekt, de kan sprede i en klasse. Lærerne har brug for den inspiration og det med-spil, de giver. Folkeskolen skal nødigt en-de som en plan b for dem, der ikke kom-mer ind på en eliteskole. Og helt formelt gælder folkeskoleloven også for de dygtig-ste, og kravet om undervisningsdifferen-tiering dækker hele spektret af elever fra top til bund.

Det er forståeligt, at regeringen ved at nedsætte en talentarbejdsgruppe har øn-sket at grave i de muligheder, der kan ska-bes i folkeskolen for, at den bliver bedre til også at tilgodese de dygtigste elever, hvis det er rigtigt, at der her findes et pro-blem – side 2. Initiativet fortjener aner-kendelse, men man kan undre sig over, at ideen opstår i en periode, hvor regeringen ihærdigt og egenrådigt arbejder i den modsatte retning på de måske mest be-tydningsfulde felter.

Massefyringer af lærere, rationalise-ringsfremmende sammenlægninger af klasser og skoler, dalende undervisnings-timetal og udsultning af kommunernes muligheder for skoledrift af høj kvalitet er ikke befordrende for den undervis-ningsdifferentiering, som er et rigtigt, men vanskeligt krav at indfri. Med høje klassekvotienter bliver der uundgåeligt mindre tid til den enkelte – også de dyg-tige – end ved et lavere elevtal.

Sideløbende lyder kravet om at inklu-dere mange af de elever, der undervises i specialtilbud, og som ofte kræver mere læreropmærksomhed end så mange an-

dre. Alt for mange elever ekskluderes fra almenundervisningen, hedder det, men nu anbefaler undervisningsministeren i samme åndedrag, at der oprettes endnu flere specialtilbud – denne gang til de så-kaldte talenter. Hvis det er etisk og øko-nomisk angribeligt at udskille dem, der har brug for en ekstra hånd, fra fællesska-bet, kan det så være mere legitimt at udskil-le dem, der sådan set kan klare sig selv?

Talentarbejdsgruppen beskriver i sin udførlige rapport en vigtig pointe: Den fokuserer ikke på de 1-2 procent usæd-vanligt velbegavede elever, men sigter bre-dere mod alle, der er lidt ekstra ferme på hver deres område – matematik og natur-fag, ja, men også musisk, kunstnerisk, sprogligt eller inden for helt snævre ni-cher. Og på erhvervsskolerne blikkensla-gerlærlingen, it-pigen og dem til maski-ner, motorer og drejebænke med særlig tæft for netop det område. Det nuancere-de syn på talent har nogle medier næsten glemt bag de fede overskrifter, og det var heller ikke det, ministeren ved fremlæg-gelsen hæftede sig mest ved, så det er der brug for, at andre holder fast i.

Arbejdsgruppen foreslår med ministe-rens kraftige anbefaling, at 7.-9. klassefor-løbet opdeles i linjer som fx naturfaglig, musisk/kreativ og sproglig/samfunds-mæssig. Gennem niveaudelt holddeling kan en talentgruppe så tilbydes et beriget curriculum fx på højere klassetrin i halv-delen af undervisningstiden og vende til-bage til stamklassen i den anden halvdel.

Måske kan der trods mange indvendin-ger komme noget godt ud af nogle af for-slagene, og Socialdemokraternes uddan-nelsesordfører i Folketinget har da også fremsat ønske om, at der gennemføres forsøg, før arbejdsgruppens anbefalinger vender op og ned på hele udskolingen – det hele inden for enhedsskolens i forvej-en flytbare vægge.

Forresten, hvem træffer egentlig beslut-ningen, når lille Ahmed og Viktor i 6. klasse skal vælge faglig retning?

pg

BERIGET CURRICULUMLEDER

2 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011

Faglig linjeorganisering efter 6. klasse og indførelse af en talentvejleder på alle skoler er forslag, som talent-arbejdsgruppen, der er nedsat af den tidligere under-visningsminister, fremlagde på Brønshøj Skole. Den nye undervisningsminister vil arbejde politisk på at gennemføre mange af forslagene, der skal gavne dygtige elever på alle niveauer.

TALENTER SKAL PLEJES

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen måtte gennem

en længere og snørklet tur ad ram-ponerede trapper og mærkelige gennemgange for at komme op til skolebiblioteket på Brønshøj Skole, hvor forslagene fra arbejdsgruppen vedrørende talentpleje, der blev nedsat af den tidligere undervis-ningsminister, skulle præsenteres.

Undervisningsministeren og ta-lentarbejdsgruppens formand, rektor Stefan Hermann, der præ-senterede forslagene, understrege-de, at her er der tale om et områ-de, der er ganske nyt og som har været tabu i et halvt hundrede år – hvordan kan vi give elever med særlige anlæg et ekstra fagligt in-spirerende løft?

– Vi har en helt ny dagsorden, som vi ikke ved meget om. Vi har set lidt til den inden for naturfag, hvor nogle ildsjæle har sat positive spor. Men vi har ikke tradition for at tage særligt vare på talenter – vi er vant til at differentiere nedad, sagde Stefan Hermann.

ÆNDRING AF UDSKOLINGENStefan Hermann understregede, at forslagene ikke kun retter sig mod de 1-2 procent superintelligente elever, men de 10-15 procent, der har særlige forudsætninger for at blive blandt de dygtigste, muligvis inden for snævre områder, hvis de har lyst, vilje og betingelser for det.

Han nævnte tre årsager til, at en talentindsats er påkrævet:

1: Samfundet har brug for dem, fordi det er dem, vi i fremtiden skal leve af i en globaliseret verden.

2: Dygtige elever trækker de an-dre med – ’talent smitter’, og der-for er det en indsats, der vil kom-me alle til gode.

3: Blandt demotiverede og sko-letrætte elever, der har tillagt sig dårlige vaner, er der en del talen-ter, som vi skal have med.

Blandt de konkrete forslag på grundskoleområdet, som arbejds-gruppen anbefaler er, • at leder- og lærerkompetencerne forbedres,• at elever efter 6. klasse inden for enhedsskolens rammer vælger sig ind på en faglig linje, der fx kan være naturfag, praktisk/musisk/kunstnerisk eller sprog og samfund,• at klasser kan niveaudeles, så ta-lenter i 50 procent af tiden kan følge undervisningen fx på et hø-jere klassetrin, hvorved resten af stamklassen i samme tidsrum kan få særlig opmærksomhed,• at talenter deltager i stamklas-sens undervisning i de øvrige 50 procent af undervisningen,

Stefan Hermann, rektor for professionshøjskolen Metropol og formand for talentarbejdsgruppen, fremlagde forslagene om, hvordan uddannelsesin-stitutioner fra folkeskolen til universiteterne kan tilgodese såkaldte talen-ter – dem der har vilje til og forudsætninger for at blive meget dygtigere.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 8 • 4. MAJ 2011 3

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen tog ’med kyshånd’ imod ar-bejdsgruppens forslag, der blev fremlagt på Brønshøj Skole – ikke mindst forslag om at 7.-9. klasse opdeles i faglige linjer, at muligheden for hold-dannelse bruges mere, og at kommunerne skal have pligt til at uddanne en talentvejleder på alle skoler.

• at skoler udformer særlige af-gangsbeviser til elever, der har fulgt et talentforløb,• at kommuner skal have pligt til inden 2016 at uddanne en talent-vejleder på alle skoler.

KOMMUNAL TALENTPOLITIKUndervisningsminister Troels Lund Poulsen kvitterede for arbejdsgrup-pens banebrydende arbejde med ’samfundsudviklende effekt’ og til-sluttede sig i store træk forslagene, der skal indgå i de aktuelle forhand-linger om en folkeskolereform.

– Vi vil nu lægge politiske kræf-ter i forslagene, sagde ministeren, der ikke mente, at forslagene ville medføre en deling i a- og b-elever, men blandt andet gennem klasse-kammerateffekten give et løft til alle, fordi 50 procent af undervis-ningen skal foregå i den linjebe-stemte stamklasse, der er bredt sammensat af alle elever.

Han fremhævede linjeopdelin-gen af 7.-9. klasse som særlig be-tydningsfuld, og gav sin stærke opbakning til indførelsen af en ta-lentvejeleder på alle skoler og en overordnet talentpolitik i alle kommuner for på den måde at sikre en systematisk indsats.

– Det sker jo ikke i dag i samme omfang, som det er tilfældet med elever, der har det svært i folke-skolen – vi skylder noget tilsva-rende til de elever, der har nogle helt unikke evner, fastslog minis-teren.

Han tog dog afstand fra at op-rette særlige elitefolkeskoleklasser, men han mente, at når man gør noget for de dygtigste, er det med til at løfe de elever, der har det svært. Med en større udnyttelse af de eksisterende muligheder for holddeling fandt Troels Lund Poul-sen, at en del af forslagene kan fø-res ud i livet inden for den eksiste-

rende lovgivning.Camilla Ottsen, skoleleder på

Brønshøj Skole, gav under spørge-runden udtryk for bekymring for, at en talentvejlederordning vil lægge et snævert fokus, hvor det går ud på at tænke opad.

– Skolen har brug for, at vi ikke bliver ved med at skifte ordene ud. Der er søsat en undervisningsvej-lederuddannelse, og jeg synes, at det frem for alt drejer sig om at få indfriet intentionen i den under-visningsdifferentiering, vi blev bundet til ved lov i 1993.

– Hvis man kalder det en talent-vejleder, synes jeg, vi løber en risi-ko for, at vi ikke grundlæggende får understøttet differentieringen, men igen laver nogle særindsatser og pilotprojekter – noget som jeg netop hører, at arbejdsgruppen er opmærksom på, at vi ikke skal gøre.

Undervisningsministeren af-holdt sig fra at besvare synspunk-tet, men svarede mere generelt:

– Jeg siger bare, at her er et om-råde, vi er nødt til at styrke. Der er nogle folkeskoler, der gør det godt, og det er derfor, vi i dag har valgt at sidde på Brønshøj Skole, repli-cerede han med henvisning til sko-lens samarbejde med Nørre Gym-nasium.

– På den anden side er det nød-vendigt at sætte nogle rammer op for et nyt initiativ. Det vigtige for mig er, at der inden for skolefor-ligskredsen på Christiansborg er et tilsagn om, at det her område må vi se nærmere på, for det har for længe været negligeret. ■

Hele arbejdsgruppens rapport om forslag til talentpleje findes på:uvm.dk/publikationer


Der pågår som bekendt en de-bat om folkeskolens special-

undervisning. En af de oftest gen-

tagne påstande er, at udgifterne til specialundervisningen er vold-somt stigende.

Denne påstand kan give et ind-tryk af, at der udskilles flere og flere elever til specialskoler og specialklasser.

Derfor vil et udsagn om at: ’An-delen af elever i specialundervis-ning i København er faldet gen-nem de sidste 11 skoleår’ vel umiddelbart undre de fleste.

En sådan udmelding harmone-rer da bestemt ikke med det, man ellers hører i den politiske debat om specialundervisningen.

Tværtimod er påstanden fra en del skolepolitikere og forvaltnings-folk, at antallet af elever, som ud-skilles til specialundervisning, er stigende.

Begge påstande kan vel ikke væ-re rigtige? Eller kan de?

Nu kan der jo være forskel på udviklingen i hele landet i forhold til København. Men også i det fort-satte analysearbejde med special-reformen i BUF i København fremhæves det, at antallet af ele-ver, som udskilles til specialunder-visning er stigende.

Er den førstnævnte påstand så ikke forkert?

RELATIVT FALD I ANTALLET AF SPECIALELEVERHvis man ser på nedenstående ta-bel 1, som Specialområdet i BUF har opstillet i forbindelse med den fortsatte analyse af specialrefor-men, fremgår det, at antallet af elever, som er i et specialundervis-ningstilbud i København i form af specialskole eller specialklasse, fra skoleåret 99/00 til skoleåret 09/10 er steget med 208 elever. Det er en stigning på 16,6%.

Har politikerne så ret? Ja, der er i perioden jo kommet 208 flere elever til i de nævnte specialun-dervisningstilbud.

Men det fremgår også, at det samlede elevtal i den københavn-

FÆRRE ELEVER I SPECIALUNDERVISNINGAlle siger, at der udskilles flere børn til specialunder-visning i København, men her dokumenteres, at den relative andel af elever i specialundervisningen er faldet gennem de sidste 11 skoleår.

AF HANS KÆRBO, PENSIONERET LEDENDE PSYKOLOG

GENNEM DE SIDSTE 11 ÅR:

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

ES P E C I A LT I L B U D


ske folkeskole i sammen periode er steget med 7.098 elever, hvilket svarer til en stigning på 17,8%.

Det er altså tydeligt, at der er ta-le om et relativt fald i andelen af elever, som er i et specialundervis-ningstilbud i skoleåret 09/10 i for-hold til skoleåret 99/00.

Man kan således ud fra de sam-me tal argumentere for, at andelen af elever, som henvises til et spe-cialundervisningstilbud på niveau 2 eller 3, er faldet og ikke steget, som det i debatten ofte hævdes.

Den samlede procentdel af de københavnske eleverne, som gik i et specialundervisningstilbud i form af specialklasse eller på spe-cialskole, var som det fremgår af tabellen i skoleåret 99/00 3,13% og i skoleåret 09/10 var det 3,10%.

Der er ud fra denne måde at se tallene på altså tale om et fald i andelen af elever som modtager specialundervisning.

BUF’S EGEN DOKUMENTATION AFKRÆFTERTabel 1 viser i øvrigt, at der har været en stigning i andelen af ele-ver til de bydækkende specialun-

dervisningstilbud – den specialun-derisning der pt. er betegnet som niveau 3, tidligere som vidtgående specialundervisning. Andelen af elever som modtager et sådant spe-cialundervisningstilbud er steget fra 1,56% til 1,91% i tiårsperioden.

Derimod er andelen af elever, som modtager specialundervis-ning i niveau 2- tilbud (obs.klasser, indskolingsklasser, skolegrupper, klasserækker og skoler for lettere generelle indlæringsvanskelighe-der) faldet fra 1,58% til 1,19%.

Konklusionen må vel derfor væ-re, at det billede, der i den pågåen-de debat om specialundervisning bringes til torvs i dag om, at antal-let af elever, som placeres i segre-gerede specialtilbud, skulle være voldsomt stigende, ikke kan be-kræftes af BUF’s eget dokumenta-tionsmateriale. I hvert fald ikke når der fokuseres på Københavns Kommune.

EN SERVICEFORRINGELSEBUF-områderne visiterer hvert år puljemidler til enkeltintegration til distriktsskolerne. Heller ikke i re-lation til denne type specialunder-

Tabel 1. Antallet og andelen af elever i folkeskolen i Københavns Kommune og antal elever i specialundervisning niveau 2 og 3, 1998/99 til 2009/10

visning kan konstateres, at der kommer flere elever til.

Visitation af enkeltintegrations-resurser for skoleåret 2011-12 er for nyligt afsluttet, og man må konstatere, at timeprisen pr. un-dervisningstime er sat op med ca. 10% uden, at det samlede budget er tilsvarende opskrevet. Det bety-der, at der i relation til denne spe-cifikke specialundervisningsresur-se, kan visiteres færre elever i BUF-områderne.

Der er således reelt tale om en serviceforringelse for denne spe-cialundervisningsform, når vi ser på antallet af elever, som kan få del i disse resurser.

Samme problemstilling var man også vidne til ved visitationen i sidste skoleår.

PÅSTANDE STEMMER IKKE MED REALITETERSamlet set må man konstatere, at de faktiske realiteter stemmer me-get dårligt overens med de mange påstande om, at specialundervis-ningen er løbet løbsk. Det er i hvert fald ikke tilfældet i Køben-havns Kommune. ■


Familiekursernes medarbejdere arbejder tæt sammen med lærere, pædagoger, skoleleder, inklusions-koordinator, PPR og skolesocial-rådgiver, så denne fællesindsats bliver koordineret og målrettet i forhold til det barn og den familie, der er indsatsens hovedpersoner.

Familiekurserne afløser og vide-refører det arbejde, der tidligere foregik i ’Flerfamilieskolen Villa Rolighed’, på ’Familieskolen ved Furesøkolonien’, der lukkede sidste sommer og ’Kursusstedet i Helle-bæk’, der lukker nu til sommer. Den nye indsats bliver bydækken-de og kommer til at foregå på flere adresser i kommunen.

Kurserne er et tilbud til skoler og familier, der deler en fælles be-kymring for et barns udvikling og trivsel og som vil samarbejde om at inkludere barnet i hjemklassen.

Familiekurserne kan modtage 40 elever med mindst én forælder. Der er formiddagshold tre dage om ugen og heldagshold to dage om ugen, og efter sommerferien også et eftermiddagshold. De øvri-ge skoledage går eleven i sin hjem-klasse.

Familiekursernes lærere indgår i samarbejdet med klassens lærere omkring eleven. Samarbejdet om-fatter alle implicerede, fordi målet er i fællesskab at finde frem til me-toder og redskaber, der kan hjælpe eleven og hindre udskillelse og marginalisering. Det gælder også elever på specialskoler, når målet er inklusion.

Som kompetencecenter tilbyder Familiekursernes medarbejdere også workshops og temadage med henblik på at udvikle forståelsen for børn i vanskeligheder og vejle-de om inklusionsfremmende me-toder og arbejdsformer. Det kan også handle om konkrete problem-stillinger omkring en elev eller en

FAMILIEKURSERNEET TILBUD TIL BØRN, FAMILIER OG LÆRERE

Målet er inklusion. Et tæt samarbejde mellem familie og fagpersoner skal finde frem til metoder og redskaber, der klæder gråzonebørn og deres omgivelser på, så udskillelse fra deres hjemklasse undgås. Barnet og dets netværk tilbydes seksten ugers kursus med en opfølgningsperiode derefter. Somme tider, men ikke altid, er der helt lavpraktiske løsninger.

Den lærer, der står ude i en klasse med en elev, der bare

ikke kan eller vil være med socialt og funktionelt, har nu mulighed for at få hjælp og sparring fra ’Fa-

milie Kurserne København’ – FKK.FKK tilbyder en række forskellige indsatsmuligheder med det sigte at inkludere flest mulige gråzone-børn i de almindelige skoleklasser.

TEKST OG FOTO: PETER GARDE

Lærer Anders Strand (tv) i samtale med en familie, der sammen med de-res dreng har taget imod 16 ugers kursus på Gl. Kalkbrænderi Vej.

S P E C I A LT I L B U D


klasse – Kirsten Dreyer, leder af Familiekurserne:

– Vi vil simpelthen gerne ud i barnets hjemklasse. Vi har fået normeret en hel stilling til det.

MÅLET ER AT SKABE FORAN-DRINGPå denne dag sidder fire elever sam-men med en forælder og arbejder i stueetagen i det lille hus på Gl. Kalkbrænderi Vej. Et par lærere går rundt ved bordene, hjælper, snakker med eleven og med en far eller mor. Ovenpå er en familie og en lærer ved at lave små retter i spisekøkkenet.

Lærer Anders Strand fortæller, at hver dag samles elever, forældre og lærere til en fælles snak om, hvordan dagen er gået. De fokuse-rer især på ting, der er lykkedes for på den måde at fastholde posi-tive løsninger på det, der kan være svært.

Forældrene sparrer også med hinanden, og de forældre, der på

grund af den løbende optagelse har været tilknyttet kurset i længst tid, har somme tider meget brug-bare forslag til, hvordan andre kan reagere og forholde sig til deres barn.

– Det er godt for den mor eller far, der får nye indsigter, men og-så for giveren, hvis erfaringer kan fæstne sig. Heldagstilbuddet er blevet en succes, fordi det giver mere ro og tid til, at familierne kan bruge hinanden, siger Anders Strand, og skoleleder Kirsten Dreyer supplerer:

– Målet er at skabe forandring. Vi bruger mange ord, for der er naturligvis stærke følelser med i spillet.

– Men opmærksomheden er og-så på det nonverbale, for vi arbej-der meget med at afkode og for-mulere oplevelsen af signaler, mi-mik og kropssprog, siger Anders.

Også i aktiviteterne lægger med-arbejderne vægt på, at det sprogli-ge ikke skal være det bærende hele

Samvær omkring spil og undervisning er grundlag for det pædagogiske arbejde, som forældrene er inddraget i og en del af. Forældrene sparrer også med hinanden sammen med børn og lærere til gavn for alle parter.

tiden. Leg, spil, madlavning er med til at give rum og bare være sammen.

VIDT FORSKELLIGE ÅRSAGERMeget relationsarbejde drejer sig om kommunikation, hvad lærere, der står med vanskelige elever i klasserne, kan bekræfte, og derfor udgør kommunikation en stor del af indholdet på familiekurserne.

– Vi sparrer meget med børn og forældre om, hvordan man kan si-ge noget til en anden, så det bliver hørt i stedet for at fremkalde en afvisende reaktion. Og hvordan man lytter aktivt, så den der ytre-de sig, føler sig hørt. Derfor er der en stor åbenhed, når lærere og forældre er sammen her i huset.

Medarbejderne på Familiekur-serne er opmærksomme på, at det stiller nogle særlige krav, når de har familier, der ikke taler så godt dansk, og de bestræber sig på at yde mere i den forbindelse. En for-bedring er det, at der nu er afsat


flere penge til tolkebistand.– Vores opgave er fra starten at

finde ud af, hvad der har skabt problemerne. Det kan være skils-misse, kriseoplevelser eller mere diffuse årsager. Derefter undersø-ger vi, hvad der virker for den en-kelte familie. Ofte falder arbejds-punkterne inden for adfærd, kon-takt og trivsel, men de ytrer sig forskelligt og skal gribes forskelligt an. Somme tider taler vi om helt lavpraktiske løsninger, fortæller Anders Strand.

FAMILIEKURSERNE KØBENHAVN

Familiekurserne (FKK) er et til-bud til børn fra 6-15 år, der er i vanskeligheder og mistrives i skolen. FKK er normeret til 40 elever/ familier og pt. er der to bydæk-kende afdelinger på Østerbro og Amager. Efter sommerferien åb-ner to bydækkende afdelinger mere andre steder i byen.

Et kursus varer 16 uger plus efterfølgende opfølgningsperiode i 6 måneder, hvor FKK er med på sidelinjen. Det er en forudsætning for op-tagelse, at mindst en af barnets forældre kan deltage i et kursus-forløb, og at skolens lærere er vil-lige til at deltage i den fælles ind-sats, der iværksættes i forløbet. Der er løbende optagelse. Der kan ansøges om løngodt-gørelse til forældre i Socialfor-valtningen. Spørgsmål om visitation, ind-stilling og optagelse direkte til skoleleder Kirsten Dreyer, tlf. 35 38 08 71 / 26 18 82 13, mail: [email protected]: www.fkk.kk.dk

HJEMSKOLEN ER MED PÅ FKK– Vi inviterer også klassens lærere på hjemskolen til at komme og væ-re med her, så vi kan skabe per-sonlige kontakter mellem børn, forældre og lærere. Vi deler de gode erfaringer, som lærerene kan bygge videre på. Det gælder jo om at få de gode eksempler frem og vise, at det nytter.

– Vi deltager i mange snakke, og får somme tider lærere til at ændre optik, så de mærker, at de er i gang med at skabe en positiv udvikling. Ved at flytte fokus fra elevens uhensigtsmæssig adfærd, der ska-ber frustration, til fremgang, op-når man også en professionel be-kræftelse, siger Kirsten Dreyer.

Anders Strand nævner, at nogle lærere har været bekymrede for, om et samarbejde med Familiekur-serne vil tage en masse ekstra tid, men erfaringen har været den mod-satte.

– Mange har givet udtryk for, at det var en god investering, der ikke kun kom en enkelt elev til gode, men også de andre i klassen. Og læreren har selv følt sig generelt bedre klædt på.

– En forudsætning for samarbej-det er, at lærerne arbejder i team, og vi arbejder meget med over-skriften ’fra jeg til vi’, fordi vi me-ner, at det er en forudsætning for, at arbejdet kan lykkes, siger An-ders.

MÅSKE SKAL KLASSEN OGSÅ ÆNDRE NOGETDet er altså en del af Familiekur-sernes tilbud, at lærere og pæda-goger på hjemskolen kan bruge FFK’s fagpersoner og sparre med dem. Deres tilgang er den syste-miske, og derfor samarbejder man med et barns hele netværk i hjem, skole, fritid og eventuelt andre sammenhænge.

– Det kræver et tæt samarbejde inden for hele netværket at ændre et barns funktion og adfærd. Vi op-stiller nogle mål og evaluerer lø-bende. Vi taler med alle i hele net-værket, barnet deltager også, fortæl-ler Anders, og Kirsten fortsætter:

– Vores kursist er jo på kursus hos os et par dage om ugen, men er også stadig en del af hjemklas-sens sociale system. Derfor er klas-sen også en del af netværket, og vi kommer og er med til at sætte ord på, hvad vi arbejder med.

– Når der er en åben snak, bli-ver det en naturlig ting at tale om. Vores kursist skal sikkert ændre adfærd, men måske skal de øvrige elever også justere nogle ting, hvis en inklusion skal lykkes.

– Den åbne snak medfører ofte fornyet tolerence i børnegruppen. Vi går også somme tider med til forældremøder, hvor vi får klasse-kammeraternes forældre i tale. Vi laver fx et oplæg om klassens so-ciale udvikling, fortæller Kirsten Dreyer.

NORMALT KORT VENTETIDMedarbejderteamene på Familie-kurserne superviseres af PPR. Ind-til nu er alle henviste børn blevet optaget på kurset, og ventetiden er normalt kort. En betingelse for optagelse er, at mindst en forælder og hjemskolens medarbejdere vil være med.

– Vi har modtaget flere henven-delser fra lærere, der spørger, om deres problem er noget for os. Vi snakker gerne med dem og skole-ledelsen, og bagefter ordner vi vi-sitationsproceduren, siger Kirsten Dreyer. ■


Numre af Michael Jackson og Tom Petty var med til at sætte humør i det 80 elever store kor – imponerende hvad man kan nå, hvis man vil.

SANGENS FREDAG

Sidste dag før påskeferien var Sangens Dag, og der blev sun-

get mange steder rundt om i byen – også på Tingbjerg Skole, dog ikke på grund af mærkedagen, men fordi de havde fået en god idé til glæde for seks klasser på 7.-9. klassetrin.

Lærerne Tülinay Ünkap og Met-te Anker havde via facebook fun-det frem til nogle kandidatstude-rende på Det Rytmiske Musikkon-servatorium, som tilbød at kom-me ud på skoler og lave kor og musik med eleverne.

– Vi sagde til dem, at de kunne gøre med os, hvad de ville i to da-ge, og det er blevet til den koncert, vi nu opfører for resten af skolen og forældrene. De små elever kla-ger tit over, at vi larmer for meget, så nu vil vi invitere dem på en god oplevelse, fortæller lærer Mette Anker.

– Korarbejde udvikler et godt sammenhold, og sang er også en fantastisk måde at udvikle artiku-lationen, fortæller Mette, der også er læsevejleder.

Hun håber, at projektet kan blive noget, der kan bygges videre på, for eleverne har været meget glade for at være med, også de elever der skal til afgangsprøve. For dem har det været et kærkomment mu-sisk og afslappende indslag midt i prøveforberedelserne.

– De er temmelig skoletrætte i øjeblikket, og de har virkelig levet sig ind i musikken og nydt at ud-folde sig musisk. Alle har jo behov for at udtrykke sig, siger Mette Anker.

GENERTHEDEN BRUDTBegge musikstuderende er fra Nor-ge. Guitarist Svein Mattisen og Maylen Rusti, en ren sanglærke med en fantastisk stemme, der fyldte Tingbjerg Skole store sal,

øvede med eleverne og ti udsko-lingslærere i to intense dage. Ved koncerten opførte de fire numre, et rytmisk instrumentalnummer og tre med sang – Maylen Rusti:

– I den alder er eleverne jo ge-

nerte, men det fik vi rystet af dem. Vi har fx brugt instrumentalnum-rene til at varme kroppene op, og snart blev de trygge ved også at synge. ■

pg

To norske musikstuderende, der læser på Rytmisk Musikkonservatorium i København, arbejdede med 80 elever i 7.-9. klasse på Tingbjerg Skole og satte en halv times koncert op i løbet af to øvedage.

PETE

R GA

RDE

M U S I S K - K R E AT I V TM U S I S K - K R E AT I V T


For nylig skrev eleverne i 5. klas-se på Katrinedals Skole en gy-

ser-roulette, hvor it-samarbejdet om det skrevne var et af delmåle-ne i undervisningen.

Skolens it-vejleder og dansklæ-reren havde i forvejen valgt Goog-le Docs som samarbejdsplatform, da det gav mulighed for, at flere kunne skrive online samtidig på samme dokument.

Under skriveprocessen erfarede eleverne, at det valgte skriveværk-tøj, Google Docs, var en fremra-gende platform. I skriveprocessen kunne de arbejde overalt på sko-len på bærbare computere tilslut-tet skolens trådløse netværk. It-vejleder Janus Askø Madsen:

– Når Elevintra anvendes til skrivearbejde, er eleverne nødt til at up- og downloade deres filer hele tiden, og de har ikke mulig-hed for at arbejde i de samme do-

kumenter samtidig – det kan de i Google Docs.

– Det er min erfaring, at elever, der arbejder i en gruppe og anven-der et traditionelt tekstbehand-lingsprogram typisk indtager be-stemte roller i arbejdsprocessen. Én skriver på computeren – to sid-der og læser med og kommenterer eventuelt på skrivearbejdet, og gruppens fjerde medlem har truk-ket sig fra arbejdet.

– Det er en grov generalisering, men den karakteriserer en pro-blemstilling, vi som undervisere skal være opmærksomme på.

Med Google Docs lykkedes det lærerne at fjerne mange af de prak-tiske barrierer ved procesoriente-ret skrivning. Undervejs i forløbet kunne dansklæreren give online- respons på elevernes dokumenter, så de ikke blev bremset af unødig ventetid. Klassens dansklærer Bet-

tina Wibe-Simonsen forklarer, at eleverne sidste år i 4. klasse brugte Elevintra som samarbejdsplatform til procesorienteret skrivning.

– Med Elevintra gav det en del praktiske problemer for eleverne at finde deres filer, især når én var syg, og det hele var gemt på den-nes id. Det gentog sig ikke i år, fordi vi brugte Google Docs. Både elever og lærere kunne nemt finde filerne på nettet.

– Undervejs kunne jeg give de enkelte grupper evaluerings- og vejledningsloop ved hjælp af såvel chat- som kommenteringsfunktio-nen. Eleverne var meget engagere-de, fastslår dansklæreren.

ELEVERNES BERETNINGTo af eleverne i 5. klasse, Emil og Julie, var i samme Google Docs-gruppe. Julie fortæller, at de kunne arbejde sammen i ét dokument uden at skulle mødes, og at de kun-ne bruge chatten til at diskutere i.

Emil fremhæver, at Google Docs adskiller sig fra Word ved, at man kan skrive fælles i et dokument uden at sende det til hinanden. Ju-lie og Emil synes begge, at det gik hurtigere at arbejde i Google Docs, især fordi de kunne kombinere deres ideer i gruppen. De fremhæ-ver især chatten som et godt sam-talested.

Emil fortæller, at hans gruppe organiserede forskellige ansvars-områder, så nogle skrev derudaf og andre rettede. Eleverne skulle heller ikke tænke på at gemme fi-ler lokalt, som de gjorde sidste år i Word og Elevintra.

Eleverne installerede Google Chrome-browseren på skolens bærbare computere, da Internet Explorer ved flere lejligheder gav for mange problemer med fx, at teksten konstant hang en linje un-der normalt niveau.

LÆRERE OG ELEVER DROPPER ELEVINTRA

Elevintra som arbejdsplatform er for langsom og be-sværlig. Derfor valgte de at bruge Google Docs til procesorienteret skrivning. Med udgangspunkt i hverdagens gruppearbejde i klassen kritiseres Pædagogisk IT (før CI) for at føre en forældet it-politik, der er for dyr for skolerne. Efterfølgende svarer chefen for Pædagogisk IT og gi-ver desuden et overblik over PIT’s politik på IT området ud fra tekniske, økonomiske og pædagogiske vinkler.

TEKST OG FOTO: PETER HØSTVED

iT i UNDERVISNINGEN


Fem elever arbejdede på deres egne smart phones, og her var for-delen, at de i forvejen havde deres Google ID i mobilen, så der ikke var ventetid for at komme til do-kumenterne.

Både elever og lærere er meget tilfredse med den nye samarbejds-platform, og de vil ikke afvise, at det kan udbygges til sprogfagene og matematik med fælles regne-ark. Eleverne i femte klasse er nu så dygtige til at arbejde med Goog-le Docs, at de underviser og vejle-der eleverne i 8. klasse i god tid inden projektopgaverne afvikles.

De andre klassers lærere har og-så taget Google Docs til sig, idet de har oprettet et fællesdokument til den kommende forældrekom-sammen i 3. klasse, hvor alle kan skrive, hvilke retter de tager med.

TRODS USTABILT UDSTYROgså it-vejleder Mads Ostermann på Sølvgades Skole skole har ar-bejdet med Google Docs i under-visningen, hvor programmet un-derstøttede mere almene og dag-lige aktiviteter i klasserummet.

Mads lavede efterfølgende en spørgeskemaundersøgelse med si-ne elever, og de gav udtryk for, at de følte, at de med Google Docs var mere involverede og deltagen-de i gruppearbejder som fx brain-storming, hurtige fremlæggelser af materiale på smartboard, informa-tionsindsamling og præsentations-arbejde.

– Deltagelsen var mere aktiv og eleverne var mere opmærksomme på hinandens tanker og arbejde i forhold til den sædvanlige kendte rollefordeling med, at en elev skri-ver og ved siden af sidder to-tre passive.

– Hvis der var problemer med Google Docs var det i meget høj grad relateret til det ustabile tråd-

løse netværk og de generelle pro-blemer med nedslidt udstyr.

– En tredjedel af mine elever op-levede af og til at blive sat uden for undervisningen pga. disse mangler, og jeg kan se netop det trådløse netværk som barriere for vel gennemført undervisning, for-klarer Mads Ostermann og tilføjer:

– Jeg ser utrolige perspektiver i Google Docs, særligt i samarbejds-funktionen og adgang til doku-menter alle vegne, men jeg mener, som mine elever, at brugerfladen stadig er lidt for skrabet.

– Desuden er den indrettet efter andre systemer, særligt i forhold til filhåndtering, end elever og læ-rere er vant til fra Microsofts uni-vers, hvilket uanset det smarte i Googles valg kan være en barriere i hvert tilfælde på kort sigt.

IT-VEJLEDERENS VISIONERKatrinedals Skoles it-vejleder Ja-nus Askø Madsen spørger, hvorfor skolen hvert år skal betale 30.000 kr. (i 2011) for licenser til Office pakker og Windows styresystem, når det er i dag er muligt at arbej-

de med gratis Linux styresystem og online programmer.

– Jeg kan se en masse fordele for både elever og lærere, så de kan samarbejde på netbaserede medier som fx smartphones, der bliver stadigt billigere. Hvis man sætter en smartphone i en dock-ing station, er der adgang til nor-mal størrelse skærm og tastatur.

– Kommunen skal satse på at få skolernes trådløse netværk til at køre stabilt, så adgang til nettet er en naturlig del af dagligdagen uan-set hardware.

– Skolernes bærbare computere kører med Windows XP, som er ved at blive udfaset af Microsoft. Hvorfor vælger Pædogogisk IT at bruge ressourcer på at låse skoler-nes brugere fast i et forældet styre-system og centralt styret server log-in, frem for at satse på stabil tråd-løs adgang, der virker hver dag hele året.

INFORMATION PÅ BUFNETPå BUFnets hjemmeside informe-res om planerne for Micosoft soft-ware nu og i fremtiden. ▲

Eleverne fremhæver, at i Google Docs kan de skrive samtidigt i det samme dokument uden at sende det til hinanden, så det er meget hurtigere og i stand til at inddrage alle gruppemedlemmer i skriveprocessen.


Som udgangspunkt bliver alle serverkonsoliderede skoler udsty-ret med styresystemet Windows XP og Office 2007. Det er to af-prøvede systemer, der fungerer sammen. Men det er også to syste-mer, der er på vej ud til fordel for nye og opdaterede versioner. Pæ-dagogisk IT er opmærksom på skolernes ønske om at få installe-retvWindows 7 og Office 2010.

Imidlertid er det en uforholds-mæssig ressourcekrævende opgave at efterkomme det ønske, før kon-solideringen er fuldt implemente-ret på samtlige skoler.

På BUFnet er der ingen infor-mation om anvendelse af andre gratis styresystemer eller gratis software som fx Open Office, men de tålmodige kan vente til 2012 med at anvende Office 2010 og Windows 7. ■

En video med Katrinedals-eleverne Emil og Julie kan ses på YouTube: http://bit.ly/hoqOlf

FAKTASmart Phone: En mobiltelefon, som har adgang til nettet og kan hente/sende e-mail mm.

Elevintra: Samarbejdsværktøj for elever, lærere og forældre. Der er kodet adgang for elever med Uni-login fra Uni-C/Under-visningsministeriet.

Google Docs: Online tekstbe-handlingsprogram, der med en personlig google brugerkonto og kode giver adgang til at gemme og dele dokumenter.

Linux: Gratis styresystem til computere.

Windows 7 eller XP styresystem: Det mest almindelige til compu-tere, koster ca. 800-1.000 kr.

”Det går ikke sønnike, du må hel-lere begynde at køre lastbil igen.”Sagde Jim Denny, chef for Grand Old Opry i Nashville til Elvis Presley i 1954.

Den forudsigelse om Elvis Pres-leys muligheder som sanger,

var det første, som faldt mig ind, da jeg så overskriften på Peter Høst-veds indlæg. Jeg er langt fra over-bevist om, at ElevIntra (eller Sko-leIntra) har udspillet sin rolle i skolernes virksomhed, og jeg har svært ved at se, hvad der kan er-statte programpakken.

Heldigvis efterlader beskrivel-serne fra de to skoler heller ikke det indtryk. Nogle lærere har fun-det et it-program, som i langt hø-jere grad end ElevIntras samle-mapper passer til deres undervis-ning. De har fundet balancen mel-lem deres faglige mål for under-visningen og det it-program, som passer hertil.

Det er prisværdigt, da den tek-

nologiske udvikling går så stærkt, og da forventningen til skolen om at inddrage nye medier er støt voksende, så opgaven med at ska-be sammenhæng mellem fagdi-daktik og it’s muligheder for man-ge er en daglig udfordring.

HVORNÅR ER IT GODTEn lang række af de nye potentia-ler som it-teknologien giver mu-lighed for at udnytte, har haft let-tere ved at finde vej til børn og unges fritid end til deres daglige skolegang.

Rigtig mange elever bruger tek-nologien som nem adgang til in-formationssøgning og som plat-form for samarbejde med andre ift. videndeling, til hurtig bear-bejdning af resultater og til at ud-nytte de mange multimodale mu-ligheder, som digitale medier giver fx til illustration af emner og pro-jekter.

It og medier rummer potentia-let til at forny og forbedre under-

PÆDAGOGISK ITHAR VALGT SÅDAN FORDI...

Centerchefen på Pædagogisk IT svarer på kritikken. Det er kun godt, at lærerne finder det bedste program til en bestemt aktivitet, men det nyeste er ikke altid det bedste. Brugsværdi og stabilitet har stor betydning, og nedenfor begrunder centerchefen de valg, PIT har truffet.

AF KARL-ERIK ANDERSEN, CENTERCHEF, PÆDAGOGISK IT

iT i UNDERVISNINGEN


visningen, en undervisning som i høj grad omfatter elevernes rolle som producent (og ikke bare kon-sument) af det faglige indhold.

Nyeste teknologi er ikke nød-vendigvis ensbetydende med bed-re undervisning. Teknologien i sig selv rummer ikke nødvendigvis et pædagogisk potentiale. Tværtimod vil det ofte være mere hensigts-mæssigt at benytte eksisterende af-prøvede og fungerende teknologier.

Det handler ikke om at anskaffe og bruge ny teknologi, det handler om at finde ud af, hvornår det gi-ver mening og en faglig merværdi at benytte it og medier i undervis-ningen, at føle sig sikker på, hvor-når det er relevant og frugtbart at bruge computere – både for un-dervisere og skoleledere (Second Information Teknology in Educa-tion Study, 2008 fra DPU).

Lærere og skoler er også forskel-lige ift. deres behov for og tilgang til anvendelse af ny teknologi. Det er Pædagogisk IT nødt til at tage hensyn til. Derfor er det ikke altid, at den nyeste teknologi er det rig-tige valg for alle.

BRUGSVÆRDI FOR ALLE LÆRERETryghed ved teknologien er givet den væsentligste årsag til at Win-dows- og Officeprogrammerne næsten er standard. Den position vil Microsoft sandsynligvis kunne opretholde i en årrække endnu.

De fleste af os er rimelige bru-gere af programmerne og langt flertallet af de it-baserede lærings-ressourcer passer til platformen. Heldigvis udvikles der stadig flere og flere apps, som børn og unge tager til sig – hvad enten de byg-ger på MS eller anden teknologi.

Fravalget af Microsoft bør ikke ske ud fra et økonomisk synspunkt. På Pædagogisk IT har vi løbende

vurderet den økonomi, der vil væ-re forbundet med indførelse af Open Source programmer.

Indtil videre er sådanne busi-ness cases faldet ud til Microsofts fordel, når vi ud over udgifterne til driftsmiljøer også medregner kompetenceudvikling hos lærerne og brugsværdien af produkterne for alle brugerne. Så indtil videre, er det vores opfattelse, at vi fortsat skal tilbyde MS-programmer til skolerne. De skoler, der har for-søgt sig med Open Source, er ind-til videre vendt tilbage til MS-pro-grammer.

ØKONOMI SKAL MEDTÆNKESPå Pædagogisk IT anerkender vi, at it-teknologier presser skolernes økonomi. Udgifterne til anskaffel-se og drift er store, langt større end mulige besparelser på andre læringsressourcer, men vil en sko-le udnytte mulighederne i it, skal der investeres i teknologien, og det er ikke tilstrækkeligt blot at købe bærbare computere og inter-aktive tavler.

Ledelsen skal sikre sig, at der bliver truffet de rigtige beslutnin-ger og ikke mindst, at der bliver fulgt op ift. den pædagogisk og di-

daktiske anvendelse i undervis-ningen – så er der gode mulighe-der for, at it og medier kommer til at spille den rolle, som teknologi-en er tiltænkt i folkeskoleloven.

Indsatsen skal forankres i fag-grupper og lærerteams gennem videndeling og erfaringsudveks-ling, så det ikke er den enkelte læ-rer, der skal afsøge mulighederne selv.

AKTUELT FOKUSDet er Pædagogisk IT’s opgave at understøtte skolerne i deres tek-nologiske udvikling. Vores fokus er lige nu at arbejde for:• at lærerne kan anvende de digi-tale læremidler didaktisk og pæ-dagogisk i fagene,• at vejlederne kan rådgive og vej-lede lærere og elever i deres nuvæ-rende praksis og på det relevante niveau,• at ledelsen har fokus på de pæ-dagogiske muligheder, som it og medier giver fx også ift. kommu-nikationen mellem skole og hjem• at infrastrukturerne er driftsikre, og herunder understøtter, at ele-verne kan anvende deres egne computere, tablets, SmartPhone mm. i undervisningen. ▲

NIEL

SVI

LHEL

M SØ

E / K

K

Vurderinger af økonomi, kompetence-udvikling hos lærerne og brugsværdi for alle brugere falder ud til Microsofts fordel.


DIGITALE LÆREMIDLERErfaringerne fra pilotforsøg på sko-ler i København, evalueret af Nati-onalt Videncenter for Læremidler, viser, at der ikke er nogen negative effekter ved anvendelsen af digita-le læremidler, at brugen af digitale læremidler åbner for nye frugtba-re læringsfællesskaber, der frigiver tid hos læreren til at give udvalgte elever mere støtte, vejledning og respons.

Læremidlerne tilbyder forskelli-ge muligheder for undervisnings-differentiering og er dermed mere end et supplement til analoge læ-remidler. Mange af de deltagende lærere udtrykte begejstring for de nye muligheder fx i form af faglig fordybelse, dialog, evaluering osv. 83 ud af 84 deltagere tilkendegi-ver, at digitale læremidler giver en pædagogisk merværdi i undervis-ningen (se rapporten ’Den pæda-gogiske effekt af ITiF-læremidlerne’ på: www.laeremiddel.dk).

FRI AF TID OG STEDDet betyder naturligvis ikke, at de digitale læremidler er ’Guds gave til undervisningen’ og kan erstatte samtlige andre læremidler. Det betyder blot, at der nu er adgang til flere didaktiserede faglige lære-midler, som eleverne kan tilgå uanset tid, sted og rum, da lære-midlerne er webbaserede.

Derudover styrker det blot be-grundelsen for også at inddrage digitale læremidler – at eleverne for det meste oplever de digitale læremidler som motiverende for deres læring og værdsætter, at de kan arbejde i deres eget tempo og i ’deres’ medie.

Ledelsens roller har jeg kort be-skrevet, og i rapporten ’Skoler og medier’ fra Teknologirådet, der netop er publiceret, fremhæves den ledelsesmæssige bevågenhed

som alfa og omega for it-udviklin-gen på den enkelte skole. Læs yderligere i rapporten, der kan hentes på www.tekno.dk.

INFRASTRUKTUR OG DRIFTI Peter Høstveds artikel henvises der til serverkonsolideringsprojek-tet, det er velbeskrevet på www.skoleserver.kk.dk.

Gennem årene har der været fo-kus på anskaffelsen af hardware som et udtryk for, om skolerne er på højde med udviklingen inden-for it-pædagogik.

Den øgede udbredelse af bær-bare computere og andre mobile enheder har som konsekvens, at skolernes infrastruktur er vigtigere end maskiner. Vores fokus er flyt-tet fra udstyr til tilgængelighed og sikker drift. Dette er i al sin enkelt-hed det serverkonsolideringspro-jektet går ud på.

Vi skal sikre en driftssituation med høj tilgængelighed og mobili-tet for skolerne. Antallet af com-putere er på 6 år vokset med en faktor 12, der er mere end 1.000 interaktive tavler på skolerne, væksten i skolernes internetkapa-citet er på 10 år forøget med 2000 procent. Og det er rigtigt, som be-skrevet i artiklen, at vi i den op-byggende fase har valgt at benytte afprøvede teknologier baseret på Microsoft standardteknologier, som ikke nødvendigvis er de nye-ste.

Pædagogisk IT leverer lige nu mere end 110 forskellige program-mer til skolernes undervisning – nogle steder op til 135. Vi er klar med planerne for opgradering af styresystem og Officeprogrammer, og de iværksættes, når driftsmiljø-et er så stabilt, at risikoen for drifts-forstyrrelser er minimeret. Vores valg har ingen betydning for de pædagogiske muligheder.

DRIFTSSTABILITET OG SUPPORTDet er min opfattelse, at vi er langt med en øget mobilitet på langt de fleste skoler. Det er også min op-fattelse, at der er et stykke vej end-nu, inden alle skoler har fuld tråd-løs dækning af alle deres lokaler.

En gennemgribende moderni-sering af infrastrukturen indgår i forvaltningens ønsker til næste års budget. Serverkonsolideringen har også på langt de fleste skoler bety-det en større driftsstabilitet – det kan aflæses af de supportopgaver, der efterfølgende skal løses.

Den tekniske support til skoler-ne er ikke længere et anliggende mellem den enkelte it-koordinator og skolen, den ydes nu af et områ-debaseret team.

Supportstrukturen har ikke fun-det sin endelige form endnu. Der arbejdes med anvisninger til selv-hjælp for skolerne. Det er vores vurdering – på baggrund af kend-te supportopgaver – at op mod 40 procent af disse burde en skole el-ler for den sags skyld en bruger selv kunne afhjælpe.

FORSKELLIGE BEHOVAlt i alt forsøger vi på Pædagogisk IT at understøtte skolernes brug af it og medier i undervisningen, for at børn og unge i København kan få så kvalificeret og tidssvarende undervisning som muligt.

Det betyder ikke, at alle lærere og skoler er ens, at de har de sam-me behov og ønsker, og heller ik-ke at alle skal behandles helt ens. Til gengæld betyder det, at vi på Pædagogisk IT overordnet forsø-ger at tilbyde velfungerende tekni-ske og pædagogiske løsninger til alle, hvor der forhåbentlig er plads til forskellige lærertyper og for-skellige skolekulturer og ikke mindst til alle elever. ■

iT i UNDERVISNINGEN


Eleverne i 6. klasse opførte deres egen herlige og fantasifulde udgave af Olsen-banden tilsat stjernestøv, bomber og en bandebil af papmaché.

ENGAGERET TEATER

Stjerner – var det overordnede tema for revyen på Rådmands-

gades Skole. Dansestjerner, scene-stjerner, rockstjerner og stjerne-stunder bød denne aften på, der var 26. år i træk, at skolen invite-rer elever og forældre til elevernes optræden.

Da alle klasser deltager, opføres den over to aftener med forskelligt program. Længe før start er alle stole besat, da familie og venner møder talstærkt frem.

En særlig festlig sceneoptræden er karakteristisk for skolens revyer, hvor glæde og stolthed ved at være med lyser ud af de optrædende. Kreative lærere forstår med små midler at give kostymer, scene-show og lydside liv og poesi – her tynger ikke en instruktørs ambiti-oner – engagementet bobler over-skudsagtigt indefra hos de optræ-dende. Blandt numrene var et ud-

Iklædt moderigtige laser var der dansamok og skønsang, musik og ekspres-siv sceneoptræden. De medvirkende morede sig sammen med publikum.

drag af Elverhøj, som 2. klasserne fremførte i fine kostymer og tilsat nogle af de kendte musikalske te-

maer. 4. klasserne opførte en poe-tisk tai-chi dans med sang, så man følte sig ganske hensat til en kine-sisk park. Aftenen blev afsluttet af elever fra 8. klasse, der gav stjerne-sang, stjerneoptræden fra scenen og til sidst arabisk kædedans til hektiske, hidsige, henførende ara-biske toner.

Skolens husorkester med lærer-ne Uffe Nielsen (saxofon) og Mo-gens Carstensen (klaver) lagde en munter, lazy stemning i pauserne, lærer Peter Fjeldsø præsenterede som konferencier numrene med passende patos, teknikken blev styret af lærer Søren Elm, og lærer Lone Nissen holdt som koordine-rende samlingspunkt alle tråde i sikker hånd, mens skoleleder Lise Egholm med stort smil på læben og af hensyn til de optrædendes velbefindende indprentede tilsku-erne de traditionelle husråd om huskatte – husk at slukke mobilen, husk at blive på din plads under hele forestillingen, og husk at hilse på den du sidder ved siden af. ■

pg

Flot sceneshow og fuldt besatte tilskuerpladser.

PETE

R GA

RDE

PETE

R GA

RDE

M U S I S K - K R E AT I V TM U S I S K - K R E AT I V T


BR-KOMMENTAR

FOLKESKOLERNE FREM I PR-BUSSEN

AF SOFIE LED, MEDLEM AF BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET, BR

MET

TE B

ROCH

ORST

Sofie Led, børne- og ungdoms-ordfører, Socialdemokraterne, medlem af Børne- og Ung-domsudvalget.Klik, klik, du klikker igen på

musen – men har stadig ikke fundet det, du søger på kommu-nens hjemmeside. Sådan er det desværre med vores folkeskoler.

Kommunens snørklede uransa-lige veje har nærmest slugt over-blik og informationer, når det gæl-der en af de vigtigste institutioner, som alle københavnske forældre og børn skal i kontakt med: Folke-skolen.

Folkeskolerne skal være mere synlige og kendte for at tiltrække elever. Det er den simple konse-kvens af det frie skolevalg. Det er derfor vigtigt, at det ikke kun er den farvede mund-til-mund me-tode, der bruges, når københav-nerne skal vælge skole.

Dels skal skolerne kommunike-re klart og let tilgængeligt gennem kommunen og hjemmesiderne, dels gennem andre medier. Som det er nu, kan mange forældre nikke genkendende til, at det er svært at orientere sig og få infor-mation om, hvilke folkeskoler der er at vælge imellem, og hvad de står for. Det giver bagslag for elev-tallet, er jeg overbevist om.

BEDRE HJEMMESIDERSkolevalget sker ofte i barnets før-

ste leveår, hvor fx indskrivning til privatskole er kutyme. Op til 30 procent af de københavnske børn går nu i privatskole. Siden hen er det svært at rykke på overbevis-ningen om, at privatskolen er det bedste og eneste rigtige for ens barn.

Det er rigtig ærgerligt, at faglig-heden og mangfoldigheden i fol-keskolerne fravælges. Det kan be-grænse helheden i børnenes op-vækst og tilgang til livet senere hen. Fravalget sker ofte på et man-gelfuldt grundlag.

Jeg har derfor med et bredt flertal bag mig i udvalget bedt om at få undersøgt, hvordan kommu-nens og de enkelte skolers hjem-mesider kan opgraderes og blive brugervenlige og indbydende. Det er første skridt. Det er et skridt, som skal tages centralt for at sikre ordentlige vilkår og rammer, som skolerne kan kommunikere under.

OFFENSIV KOMMUNIKATIONDer skal også andre medier på ba-nen end blot hjemmesiderne. I Valby er der fokus på udfordrin-gerne, og de har i fællesskab lavet en pjece om alle skolerne i byde-len, der fx udbydes til ejendoms-mæglere. Brug Folkeskolen har

gjort noget lignende med minipje-cer i de bydele, hvor de er aktive med forældreudsagn fra de enkel-te skoler. Jeg ser meget gerne mere i samme stil og gerne elektronisk.

Grundlæggende er det også be-hov for et bedre formidlingsarbej-de mellem forvaltning, daginstitu-tioner og skoler for at tiltrække fremtidens elever, bl.a. gennem brugervenlig, målrettet og indby-dende elektronisk kommunikati-on. Og det bør ske langt tidligere end i dag.

Digitalisering og tidlig indsats er nogle af nøgleordene i oplægget til budgetforhandlingerne for 2012, og en ny PR-strategi skal ses i sammenhæng med dette. En ny strategi kræver nemlig IT-investe-ringer, der til gengæld kan mulig-gøre, at skolerne langt tidligere kan møde forældrene med deres budskaber om den lokale skoles kvaliteter.

Jeg vil arbejde for, at de køben-havnske skoler kommer med på den offensive og brugermindede strategi og dermed kan hjælpes til at tiltrække endnu flere elever. ■


SAMARBEJDS-UDVALG

På alle arbejdspladser med me-re end 25 heltidsansatte skal

der oprettes samarbejdsudvalg.Det har vi også haft i mange år i København. Reglerne for SU’s vir-ke er aftalt mellem KL og KTO, senest pr. 1.april 2008.

For et par år siden var jeg og mange andre inviteret til et møde i BUF-Nørrebro om en ændret struktur på området, og nye tiltag til at opgradere samarbejdsudval-genes arbejde. Et af tiltagene var, at den uddannelse af medlemmer-ne af SU, der ikke havde eksisteret meget længe, skulle genoptages.

For Hovedsamarbejdsudvalg med start i 2009, og for de lokale samarbejdsudvalg med start i 2010. Den erklærede hensigt var også, at alle medlemmer af et samarbejds-udvalg skulle på kursus på samme tid.

Aftalen mellem KL og KTO fra 2008 bemærker iøvrigt, at med-lemmer af SU bør have tilbudt kursus senest seks måneder efter valg. Hvornår mon SU-medlem-mer i København tilbydes relevant uddannelse?

Venlig hilsen Frank Kirdorf, TR, Skolen i Char-lottegården

Svar fra formanden:Det er helt rigtigt, at der skal tilby-des kurser til SU-repræsentanter-ne. Og det er også korrekt, at det hidtidige tempo ikke tager pusten fra nogen. Sidste melding fra BUF er, at man forventer at udbyde kurser inden sommerferien via

DEBAT BUF-Akademi, idet der p.t. fore-går forhandlinger med PUF – Par-ternes Uddannelses Fællesskab.

Men jeg rykker på det ekstraor-dinære Hovedsamarbejdsudvalgs-møde 3. maj.

Venlig hilsenJan Trojaborg

KØBENHAVNS MUSIKLÆRER- FORENING

Generalforsamlingmandag 16. maj kl. 19.30 på N. Zahles Gymnasieskole.

Forslag til dagsorden sendes til bestyrelsen på [email protected]

Inge Bærentzen

PERSONALIA

Huss – et sprudlende samlingspunkt

Man troede det næppe, men nu går seniorernes førstemand gen-nem 18 travle år på pension.

Johs Huss har aldrig forsømt at fortælle, at han var den stolte for-mand for KLF’s største ’fraktion’ seniorerne med omkring 1.100 medlemmer. Et imponerende tal der viser københavnerlærernes trofasthed over for foreningen og et tydeligt udtryk for en stærk fæl-lesskabsfølelse.

Den er blevet styrket i Huss’ re-geringstid, som har været fyldt

Af Margit Schaleck

FOR 50 ÅR SIDENAudio-visueltI teknikkens, mekaniseringens og automatiseringens århund-rede er det ikke mærkeligt, at også det pædagogiske felt stær-kere og stærkere påvirkes af tek-nikken. De fleste studser vel skeptiske ved oplysninger om amerikanske undervisningsma-skiner, men når to danske lands-bylærere tager patent på under-visning efter hulkortsystemet, fornemmer man, at automati-seringen rykker frem. Det er dog lidt andre tekniske hjælpemidler, der til dato er rykket ind i skolens verden. Laterna magica i flere moderne variationer, smalfilm og tone-film, grammofon, båndoptager og skoleradio, og på tærsklen står nu skole-fjernsyn.KK, nr. 15, april 1961

FOR 25 ÅR SIDENNy formand for KTFKøbenhavnske Tjenestemænds Fællesudvalg (KTF) valgte på et møde Henning Søbye Chri-stensen til ny formand. Orga-nisationen omfatter ca. 20.000 københavnske tjenestemænd, repræsenterende DKA, Syge-plejerådet, Kommunalforenin-gen og KL. Fællesudvalgets hovedopgave er overenskomst-forhandlingerne og kommu-nens budget.KK, nr. 11, april 1986

PETE

R GA

RDE

Johs Huss, Seniorafdelingens afgåe-de formand.


med alskens arrangementer. Quiz-aftener, foredrag med kendte folk som borgmestre og politidirektø-rer, sangmatinéer, sommerudflug-ter til spændende sjællandske de-stinationer og de senere års legen-dariske Tysklandsrejser.

Der er blevet oprettet et velsyn-gende seniorkor, der mødes hver 14. dag og sender sange på vinger på Frydendalsvej. De velbesøgte julefrokoster har også haft hans store opmærksomhed og været medvirkende til den store tilstrøm-ning.

Men der er sandelig også blevet plads til de faglige og organisatori-ske møder, hvor pensionisterne be-stemt ikke har holdt sig diskret i baggrunden, når det har drejet sig om tjenestemandspensioner og forholdet til DLF. Samtidig er der stor interesse for de aktives for-hold, og der har således udviklet sig en tradition for årlige møder mellem seniorernes faglige udvalg og foreningens ditto.

Johs Huss har været en vedhol-dende og aktiv tillidsrepræsentant for kollegiet og næppe forsømt på ét eneste TR-møde eller general-forsamling at ytre seniorernes synspunkter både med klarhed og udfordrende pågåenhed.

Foreningen forstået som samtli-ge medlemmer har derfor uende-lig meget at takke Huss for. For hans store interesse for KLF, for hans opfindsomhed og planlæg-ningsduelighed og for hans evne til at engagere folk.

Huss er nu emiritus, men glæ-der fortsat seniorerne og os i huset med sit aldrig svigtende fremmø-de med rigelige stænk af de sæd-vanlige friske og frække bemærk-ninger.

Med stor tak fra Jan Trojaborg

F rk. Kenborg opretholdt en streng disciplin i hele ugen,

hvor Lykkebo Skole fejrede sit 70 års jubilæum.

Måske var det en idé at genind-føre klare, enkle regler. Eleverne artede sig i hvert fald vel, rejste sig når læreren trådte ind i klassen, var forbavsende stille i timerne og rakte artigt hånden i vejret, når de velklædte og -friserede frøkener stillede spørgsmål.

Der var nu også plads til de kre-

ative sysler, som styling og kreati-oner i ’Damernes Magasin’, årgang 1941, hvor 6. klasses piger gen-skabte tidligere tiders spændende mode.

Selv om kulminationen foregik på dagen, 9. april, gik flaget allige-vel til tops, mens skolen blev fyldt med glade børn og deres familier, der skulle bese ugens aktiviteter og samles til underholdning i au-laen.

Troja

LYKKEBO SKOLE FEJRER SIN 70 ÅRS DAG

TROJ

AFOT

O

Skoleleder Lennart Kjellerup og konsulent Henrik Nielsen, Indre By, hav-de inviteret til MC-træf på Peder Lykke Skolen. Ni mødte op på deres bi-kes, og efter en kort forfriskning kørte de ni læderjakker ud til Nørrebro og fulgtes med de tusind andre motorcyklister ud og åbnede Bakken. Vi håber, at det var starten på en tradition for personalet i BUF – og der er plads til flere på bagsædet. Mød derfor talrigt op næste år.

PLYS

FOTO

MC-TRÆF PÅ PLYS – VI SES IGEN TIL NÆSTE ÅR


SENIORAFDELINGEN

Seniorkoretsynger i foreningens hus, Fryden-dalsvej 24, onsdagene 11. og 25. maj og 1. juni.

NOTER

ForbrugsforeningenDanmarks ældste og største ind-købsforening bliver 125 år. Jubilæ-et starter på forbrugsforeningen.dk

Her kan man, blandt andet, se filmene om Forbrugsforeningen samt læse historierne om nogle af vores tilsluttede samarbejdsorga-nisationer.

Gå ikke glip af alle de gode til-bud fra vores leverandører, som, i hele 2011, bringer gode tilbud til alle vore medlemmer.

Du kan tilmelde dig vores jubi-læumsmails på forbrugsforenin-gen.dk.

Københavns Kommunes Feriefondhar pragtfulde sommerhuse man-ge dejlige steder i Danmark. De kan lejes året rundt til meget for-nuftige priser. Kig ind på: www.kkferiefond.dk

SENESTE 20 NUMRE AF KK PÅ NETTETNu kan du finde de seneste 20 numre af KK på nettet og bladre i dem i layoutet udgave med foto og tegninger på www.issuu.comSøg: KK Københavns Kommuneskole og bladene toner frem som på illu-strationen ovenfor.

KK: NY LÆSERUNDERSØGELSE

SE DE RYSTENDE OG NÅDESLØST

ÆRLIGE UDTALELSER:

PÅ VIDEO VIA: KLF-NET.DK

LÆS NYE OG GAMLE KK PÅWWW.ISSUU.COM

D E A D L I N E T I L K K 9

D E R U D KO M M E R

18. MA J

E R F R E DAG 6. MA J

K K ’ S M A I L : K K @ K K - K L F. D K

w w w.k l f -net .dk k l f@k l f -net .dk


Helge Rudal, tidligere sekretariatschef (eller forretnings-fører som det hed dengang) i KLF (eller KL som det hed dengang), bestred med vanlig myndighed og disci-plineret lune dirigentposten ved Seniorafdelingens ge-neralforsamling.

Johs Huss trak sig tilbage som formand for Senioraf-delingen efter næsten 18 år på posten og modtog med-lemmernes stående, taktfaste klapsalver for sin kæm-pestore indsats gennem den lange formandsperiode.

SENIORAFDELINGENSMANGEÅRIGE FORMAND TRÆDER TILBAGE

Det har været et prima år, nærmest som mange andre, men i år skal vi for første gang røre

grundigt rundt i suppen, sagde formand Johs Huss med henvisning til, at en stor del af bestyrelsen skulle udskiftes. Selv havde han valgt at trække sig tilbage som formand efter næsten 18 år på posten.

– Jeg glæder mig over et stort fremmøde, og nu kan en ny bestyrelse fortsætte. Den har jo sin fulde frihed til at lave helt om på vores arrangementer, sag-de Johs Huss og modtog stående, taktfaste klapsalver fra generalforsamlingens deltagere.

Kjeld Dahl, der gennem nogle år har været Huss’ hjælpsomme assistent kunne bekræfte, at den afgåen-de formand har ydet en kæmpeindsats på posten:

– Jeg havde ikke forestillet mig, hvor meget der skal ordnes, og hvor mange opringninger der skal til, for at få vores arrangementer og møder, sommerture og udlandsrejser til at fungere, sagde Kjeld Dahl og tak-kede for de mange gode timer sammen. KAMPVALG TIL BESTYRELSEN

Generalforsamlingens dirigent Helge Rudal kvittere-de også for den mangeårige indsats af Johs Huss:

– Tak for de mange år, det har været de bedste i Seniorafdelingens historie, fastslog Helge Rudal, der ved det efterfølgende valg til bestyrelsen fik nok at bestille, idet der var seks kandidater til fem pladser, og så skulle der være kampvalg. Rudal havde dog forberedt sig på alle eventualiteter og havde derfor medbragt et ældre stilehæfte fra dengang, skolerne havde råd til at eje et overskud af den slags, der blev findelt til stemmesedler.

Den skriftlige afstemning sammensatte følgende bestyrelse: Kjeld Dahl, Marcus Marcussen, Dorrit Ljungstrøm, Hanne Billing og Erik Koblauch. Besty-relsen konstituerede herefter sig selv og valgte Mar-cus Marcussen til ny formand.

Medlemmer af Seniorafdelingens faglige udvalg, der som forhandlingspartner har KLF’s bestyrelse, blev: Kjeld Dahl, Marcus Marcussen, Hanne Billing og Kirsten Staun. ■ pg

Seniorafdelingens generalforsamling gav stor udskiftning i bestyrelsen.

–

PETE

R GA

RDE

PETE

R GA

RDE


13139

www.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60

- veje til videnBestil på www.gyldendal-uddannelse.dk

eller på telefon 33 75 55 60

Køb grundbogen og få i-bogen gratis med.Tilbuddet gælder indtil 30. juni 2011. Så bestiltilbuddet på www.gyldendal-uddannelse.dk

Samfundsfag 8Grundbog: kr. 189,-Lærerens resursebog: kr. 499,-(Udkommer i maj)Samfundsfag 8. i-bog plus: kr. 378,-(Udkommer i august)

TRÆNGER I OGSÅ TIL NYE BØGER?– SLÅ TO FLUER MED ET SMÆK!

* Tilbuddet gælder ved køb af et klassesæt på minimum 15 stk.

GØ

REN

GOD HANDEL– nyt og levende grundbogssystem til samfundsfag

Kapitlerne i Samfundsfag 8 er inddelt, så der er sammenhæng og progression i stoffet. Bogen indeholder et bredt udvalg af forskellige kilder, og samfundsfaglige modeller formidles visuelt ved brug af infografik.

Hvert kapitel starter med en liste over de faglige begreber, som kapitlet omhandler, og følges op med involverende opgaver og spørgsmål til tek-sten. Samfundsfag 8 indeholder desuden prak-sisrelaterede gennemgange af samfundsfaglige metoder.

I Samfundsfag 8 møder eleverne metoden Globaliseringshjulet, som lægger op til evalueringog perspektivering af elevens opnåede viden.

i-bogen indeholder i-klasser, som er videointer-views med relevante personer i samfundet.

SAMFUNDSFAG 8

GRATIS!Køb grundbogen

og få i-bogengratis med*

NYHEDi-bog til

iwb og pc


På Koloniernes weekend-kur-sus for kolonilærere på Hotel

Frederiksdal var der med 86 delta-gere stor tilslutning. Mange betrag-ter den årligt tilbagevendende be-givenhed som et godt forum for opdatering med hensyn til Kolo-niernes virksomhed, erfaringsud-veksling og kollegialt samvær i smukke rammer.

Den indbudte oplægsholder i år var overborgmester Frank Jen-sen, som indledningsvis slog fast, at det efter hans mening er meget vigtigt, at vi har et kvalificeret som-mertilbud til de københavnske skolebørn. Udtalelsen høstede na-turligvis bifald, da det ville være helt umuligt at drive sommerkolo-ni for så mange børn uden det kommunale tilskud, som vi hvert år modtager.

Med det på plads gik Frank Jen-sen over til – både med varme og humor – at fortælle om sin egen opvækst i en landkommune i halv-tredserne i det han selv benævnte som ’det gamle landbrugssamfund’.

Skoletiden mindedes han mest

af alt som en tid, hvor han havde fået lov til at drømme og passe sig selv – ikke mindst fordi hans lærer var af den opfattelse, at lille Frank da var et meget venligt og høfligt menneske, men den skarpeste kniv i skuffen var han altså ikke, et skudsmål læreren desuden havde videreformidlet til hans forældre, som derfor heller ikke pressede på i akademisk retning.

Hjemmet var politisk engageret med en far, der var socialdemo-krat, og allerede som 14-årig blev han selv vækket politisk, med et senere medlemskab af DSU. Der-fra gik det stærkt, over gymnasi-um til universitet, ministerpost og overborgmester med en enkelt af-stikker til det private erhvervsliv.

Moralen, som overborgmeste-ren selv understregede kraftigt er: ’Lad være med at dømme børn på forhånd.’

Næste dag var der orientering om Koloniernes økonomi, delta-gerantallet, ombygninger, planer for fremtiden, og Koloniernes nye hjemmeside blev præsenteret. ■

KURSUS FOR KOLONILÆREREVIBEKE FRAENKEL, KONSULENT, KOLONIERNE

SØRE

N FR

EIESL

EBEN

Stærk stigning i ansøgere til sommerkoloniopholdKolonikontoret har i år ved til-meldingsfristens udløb oplevet en stærk stigning i ansøgere til et ophold på Københavns Læ-rerforenings kolonier.

Det er især de to første uger af sommerferien, der er efter-tragtet, og her ser det ud til, at Kolonikontoret må afvise et par hundrede ansøgere. Om årsa- gen til det store pres siger Kolo-niernes forretningsfører Lars Fabricius:

– Vi ved, at mange børn og forældre synes, at et koloniop-hold er et godt tilbud, så det er simpelthen et stærkt ønske.

– Mange børn og unge væl- ger aktivt at være sammen med kammeraterne, fordi aktiviteter-ne på kolonien, de gode mulig-heder for strandliv og det sam-menhold, der opstår, er svaret på deres sommerønsker.

– Men koloniønskerne siger nok også noget om, at industri-ferien stadig er et eksisterende begreb. Man oplever jo også, at byen er næsten affolket i juli.

På grund af det store pres på feriens to først uger starter em-nekolonierne som fx de populæ-re dyrekolonier først inde i juli.

Ved fristens udløb havde Ko-lonikontoret modtaget 5.050 an-søgninger – en stigning på 15 procent i forhold til året før.

pg

MAR

ATIN

FOLD

GAST


MMIKS & MUSIKrGODT

Klap, klap, tramp, tramp, buf-buf. Vi er i Tumlesalen på

Rådmandsgades Skole. 5. klasse sidder i grupper, en i hvert hjørne, og samarbejder om en rytmese-kvens, de skal vise for klassen.

Forud er gået en samtale om venskab, uvenskab og trivsel. Alt er i spil – ikke mindst rytmestave-ne, som de har liggende foran sig. Der er også et A4 ark, hvor de har noteret noget, som de skal bruge, når de er kommet så tæt på essen-sen, at de kan komponere et rap-nummer.

Manuela Lærke, som blandt me-get andet er sanger og komponist, leder eleverne gennem processen. Tanke, ord, rytme, musik og be-vægelse går op i en højere enhed. Alle er med, alle har noget at byde på og byde ind med.

Manuela kommer fra musikfor-eningen MusikrGodt. Den har i år søgt og fået bevilget en pose penge fra ’Huskunstnerordningen’ under Kunstrådet, DJBFA, Artisten og Eremias Fond til dette projekt MMIKS– det står for Musik, Mob-ning, Integration, Komposition og

Sang. Eleverne skal arbejde med trivsel i et musikalsk forum med vægt på sproget. Hvilke ord bru-ger vi? Hvordan, hvornår og hvor-for bruger vi dem? Og er der an-dre muligheder?

Når dagen er omme, har klassen skabt sin egen rapkomposition, der kommer med i puljen af rapteks-ter fra 20 andre skoler ved arran-gementet på Rådhuspladsen på Sangens Dag, 15. april.

Her kommer rapperne Clemens og Per Vers sammen med alle de skoleelever, der har været med i projektet, og rapper live og tem-melig improviseret over et udvalg af de numre, som eleverne har le-veret. Summen af tanker og teks- ter fra alle skolerne bliver et fær-digt nummer ved de tre komponis-ter Clemens, Per Vers og Manuela Lærke.

Da jeg forlader Tumlesalen, har Manuela lige lanceret ordet asso-ciationsrække. Eleverne kommer med forslag til, hvad det kan være, og i løbet af ingen tid er de i fuld gang med at associere. ■

Ingelise Hallengren

Manuela Lærke arbejder med associationer som forberedelse til at lave raptekster, der skulle indgå i stor-rap på Sangens Dag på Rådhuspladsen.

RÅDM

ANDS

FOTO

Hæder fra Det Gastrono-miske AkademiDet Gastronomiske Akademi satte fokus på den gode mad til børn ved årets diplomuddeling i begyndelsen af april. Tre køben-havnske kvinder blev hædret for deres indsats: leder af Køben-havns Skolehaver Camilla Fried-richsen, børne- og ungdoms-borgmester Anne Vang og kok-ken Pernille Skjødt, sidstnævnte for at stå fadder til, være dygtig formidler og inspirator for EAT.

I begrundelsen for hæderen til Camilla Friedrichsen hed det, at hun med ildhu og stædighed har genetaberet jordforbindelsen for byens børn ved at omskabe skolehaverne fra fritidsaktivitet til at blive en del af folkeskoler-nes virke, hvor eleverne får nær-kontakt med fødevarers tilblivel-se fra frø til høst, madlavning og kompostering. Camilla Fried-richsen modtog i efteråret Kø-benhavns Lærerforenings hæ-derspris ’Den Gyldne Pegepind’ for sin indsats.

Som den første politiker fik Anne Vang Akademiets pris for ’at have politisk mod til at prio-ritere kvalitet i børnemaden i omsorg for byens børn i form af et kulinarisk attraktivt, ernæ-ringsrigtigt og økologisk tilbud om fælles måltider.

Modtagere af Det Gastronomiske Akademis hæderspris, Anne Vang og Camilla Friedrichsen (th).

KAAR

E SM

ITH


Thøger BirkelandEn af de mere kendte lærerper-sonligheder i det københavnske skolevæsen, Thøger Birkeland, døde 6. april, 89 år gammel.

Thøger Birkeland var lærer på Husum Skole indtil han i 1979 trak sig tilbage. Hans karriere in-den for børne- og ungdomsbøger overgår de fleste forfatteres i både bindtal og oplag. Thøger Birke-land fik udgivet 116 titler, hvoraf Krumme-bøgerne nok er de mest kendte, især da de blev til både julekalender på TV2 og film.

I letlæsingsbøger som Møgun-ger og i de fleste øvrige titler viser den særlige humørfyldte og posi-tive birkelandske stil sig. Den var i den socialrealistiske periode i 1970erne ikke i høj kurs, men i 80erne blev forfatteren igen mødt med betydelig anerkendelse ikke mindst på baggrund af filmatise-ringerne af hans bøger.

”I øvrigt lægger jeg vægt på at se lidt humoristisk på det hele. Der skal være lys, luft og frem for alt farver i mine bøger”, sagde Thøger Birkeland i et interview i KK i anledning af 75-årsdagen – og tilføjede, at ”dengang (i 70er-ne) mente pressen, at kernefami-lien var alt for idylliserende. Der manglede alle de revolutionære fanfarer, og der var ingen socia- listiske løsninger”.

Ikke desto mindre kom den og-så muntre ’Saftevandsmordet’ i autoriteters søgelys, da en psyko-log i Sverige ville have den for-budt – der var jo tale mordplaner!

Om sit lærerliv fremhævede Thøger Birkeland gårdvagterne:

”Gårdvagterne er en vigtig del af skolen, her lærer man børnene at kende. Og det med at kende børnene er det vigtigste”.

pg

Kildevældsskolens indskolings-afdeling stod på gloende pæle

i ugen op til forårsrevyen ’Jorden rundt’.

Turen gik på en spændende rej-se rundt i verden – fra Danmark med fly til USA, hvor fem små venner shoppede, så på gadeop-trædende og rejste videre til Afri-ka for at se på vilde dyr, over Græ-kenland til Sverige, hvor vi sande-lig traf Emil i snickerboden, og Grisepjok og lille Kat gav lyd fra sig, henover dansk hygge med fodbold og kanalrundfart i Netto-både, til nytår i Kina og regndans i Botswana.

Det endte som det skulle: Solda-ten fik prinsessen, selv efter 9 års fravær, Kællingen og Kæppen fik samlet de 18 færøske øer, spanier-nes brutale indtog i Mexico stod lyslevende for alle, og Frankrigs produktion af lækkerier er ingen mere i tvivl om.

Salen svingede med, da der blev danset palæstinensisk, ligesom be-

gejstringen var til at føle på under sange, trommerytmer og klokke-spil. Fortællere gjorde deres til, at alt blev forstået undervejs, og bag scenen gav 5. klasse en hånd med.

Forestillingen sluttede af med en fejende finale, en til lejligheden digtet sang sunget af 2. og 3. klas-serne.

Samtlige 12 indskolingsklasser var på de skrå brædder i løbet af de to forestillinger. Først 0. og 1. klasserne og efter en pause 2. og 3. klasserne. Der var trængsel ved dørene og efterspørgsel på til-oversblevne billetter.

Revyen er blevet til i samarbej-de med fritidshjemmene og det er første gang, sådan et arrangement finder sted. Eleverne har været top engagerede fra først til sidst og tal-te allerede under afsminkning om, hvad de kunne tænke sig at vise ved næste års revy. Ja, og rygter omkring Kildevældssøen vil vide, at vi har endnu en tradition i ind-skolingsafdelingen. ■

AF GYDDA LERCHE, KILDEVÆLDSSKOLEN

JORDEN RUNDT OG HJEM IGEN

KILD

EVÆL

DSFO

TO


TR-suppleant Lykke Andersen (tv) og TR Gitte Nielsen, Holbergskolen.

TR-suppleant Rikke Andersen, Oehlenschlægersgades Skole, afleverer mi-krofonen efter nogle kritiske kommentarer til DLF’s læsekampagne.

DET ORDINÆRE TR-MØDE

De tillidsrepræsentanter, der var på cykel til det ordinære

TR-møde, fik god motion i det hidsige stormvejr. Men også Char-lottehaven sørgede for motion, da stedets helse-coach over middag beordrede alle op at stå, og så blev der hoppet og svinget med arme og ben med coach-pigen som frontløber og pædagogisk rolle-model.

Ellers bød programmet på om-fattende orientering om de aktuel-le emner for alle lærere på de kø-benhavnske folkeskoler.

NU EN DEL AF DLFOm status for sammenlægningen med DLF sagde KLF’s formand Jan Trojaborg, at der jo er tale om en glidende proces, hvor afstemnin-gen om OK 11 var første større markering. Her var det ikke KLF’s bestyrelse, der anbefalede, men DLF’s hovedstyrelse, hvor KLF’s næst- og formand har fast sæde – indtil valget til hovedstyrelsen i november i år.

Ved det valg er det alene stem-

metallet, der tæller. Derfor er det vigtigt, at alle københavnske lære-re deltager i den elektroniske af-stemning til november, for det har stor betydning for KLF, at vi sikrer os to og gerne tre pladser i hoved-styrelsen, for kun vi kender indgå-ende de særlige københavnske for-hold.

Kun hver fjerde københavnske lærer afgave stemme ved OK-af-

stemningen, og den lave stemme-procent må ikke gentage sig ved valget til hovedstyrelsen. Det tager kun et to minutter at gennemføre den elektroniske stemmeafgivning.

Jan Trojaborg oplyste, at fire af vores ejendomme nu er overdraget til DLF, men indtil 2016 har KLF anvisningsret til ledige lejligheder.

Vinni Hertz, KLF’s sekretariat, vejledte om, hvordan man tilmel-der sig til DLF’s kurser – via dlf.org

Der blev udtrykt bekymring over, at et stigende antal lærere på de københavnske skoler vægrer sig ved at melde sig ind i KLF. Det er en belastning for sammenholdet og betyder, at foreningen af øko-nomiske årsager må være mindre aktiv. Alle lærere, også ikke-med-lemmer, nyder godt af de resulta-ter, foreningen opnår, både løn- og arbejdsmæssigt. Og der er nok at kæmpe for i disse år.

Andre emner ved TR-mødet var meropgaver i forbindelse med byg-geri, specialreform og inklusion, skolesammenlægninger, fagligheds-udvalg, skoleårets planlægning, an-sættelsesbreve, lønaftaler, budget, læseprojekt og KLF’s kommunika-tionsstrategi. ■ pg

PETE

R GA

RDE

PETE

R GA

RDE


Møde 28. februar 2011BUF-BUDGET 2012Lars Sørensen, der er medlem af Budgetarbejdsgruppen, fremlagde en række fokusområder til drøftel-se med politikerne: skolernes øko-nomi/det økonomiske råderum, overvejelser omkring nye økono-mimodeller/tildelingskriterier, manglende centrale støtteforan-staltninger i forhold til skolernes arbejde med pædagogisk udvik-ling, tosprogede elever, specialre-form/analyse af specialområdet, dialogen om udviklingen af skole-området fx skolesammenlægnin-gerne på Amager).

VI LÆSER FOR LIVETProjektet er primært rettet mod mellemtrin og udskoling. En ræk-ke konkrete tiltag blev oplistet: Formidling af viden om faglig læs-ning og skrivning, etablering af hjemmeside (www.vilæserforlivet.dk), målrettet materiale til lærerne materiale til forældre, kurser/kon-ferencer for læsevejledere/læse-konsulenter, kontakt til lærebogs-forlag, tilbud om oplægsholdere på temadage, samt iværksættelse af eksemplariske projekter på 3-5 skoler.

NY SU-ORGANISATIONBUFs Forslag om ny samarbejds-udvalgsorganisation var bilagt med KLF’s høringssvar. Forenin-gen tilslutter sig forslaget, der fort-sætter eksisterende strukturer og opretter en række nye samarbejds-udvalg i forbindelse med BUF’s nye struktur. Dog har KLF svært ved at se, hvad Område-afdelingsudvalget skal beskæftige sig med. Område-

BESTYRELSESMØDEAF JAN MASLAK

lederens kompetence synes ret ubeskrevet og uden medfølgende økonomi. Det eksisterende ASU i området og SU på skoler/institutioner fort-sætter uændret, så hvorfor ændre på deres betegnelser. Der er jo ik-ke tale om nydannelser. Endelig skal der ske en sproglig afklaring af, hvad ordet ’område’ dækker, da det jo også er det ny navn for ’distrikterne’. BUF har som noget forholdsmæssigt nyt problemer med indenadslæsnin-gen to steder. Vi foreslår ændrin-ger i formuleringen på side 3. Be-styrelsen tiltrådte høringssvaret.

SAMARBEJDE TR OG AMRDer forelå en indstilling vedr. sam-arbejdet mellem skolernes tillids-repræsentant/suppleant og ar-bejdsmiljørepræsentant. I den forbindelse har fagligt ud-valg anbefalet TR’erne i distrikter-ne at afholde et distriktsmøde med deltagelse af skolernes ar-bejdsmiljørepræsentanter en gang årligt inden fag- og opgaveforde-lingen. Til inspiration har bestyrelsen udarbejdet forslag til punkter på dagsordenen for et sådant fælles møde. Se TR-udsendelse nr. 50.

FØLGEGRUPPE PÅ FAMILIEKUR-SERNE Familiekurserne er blevet reorga-niseret og inviterer KLF med i føl-gegruppen. Anne Lindegård og Ane Lykkegaard deltager. Se i øv-rigt www.fkk.kk.dk.

TEGNELÆRERFORENINGENEn bekymrende henvendelse fra Tegnelærerforeningen var tilgået bestyrelsen. Det drejer sig om be-skæringen af faget Billedkunst i det vejledende timetal. To år i træk er faget blevet beskåret med

en time hvert år. Borgmester Anne Vangs svar på henvendelsen fra Tegnelærerforeningen opfattes som intetsigende. De praktisk-musiske fag udgør en egen hoved-gruppe i fagrækken. Den ser ud til at blive stedmoderligt behandlet, selv om alle fremhæver vigtighe-den af den dimension i skolen.

BESPARELSER ER IKKE INKLUSIONUnder meddelelser lå en artikel med denne overskrift. Spørgsmå-let fra LFS konferencen om emnet med politikerhøring, jf. KLF’s konference om samme emne tidli-gere på sæsonen, er: Er inklusi-onsprojektet med specialreformen i Københavns Kommune pæne ord for et spareprojekt? Langt de fleste af dem, der arbejder med børn, både i specialtilbud og al-mentilbud, frygter i hvert fald, at spareprojekt er præcis, hvad det bliver. ■

Få nyheder, opdateringer

og relevante informationer

fra KLF på SMS

SEND ’KLF’ TIL 1231* Det koster normal

SMS-takst at tilmelde sig.

Herefter er det gratis.

Ønsker du at afmelde

dig SMS-tjenesten?

Send ’KLF STOP’ til 1231

Det koster normal SMS-takst

at afmelde sig tjenesten.


30. marts var der traditionen tro indkaldt til møde mellem kommunens borgmestre, til-lidsrepræsentanter og ledere – mødet, hvor det politi-ske niveau i Københavns Kommune lytter til sine med-arbejdere. Og det lyder godt, når Frank Jensen be-kendtgør, at man vil lytte til ’eksperterne’ – altså dem på gulvet.

Kunne man forestille sig, at det kunne være til fordel for børne- ungeområdet, at der i forvaltningen til dag-ligt var en håndfuld af disse ’eksperter’? Der er desvær-re en larmende mangel på ’professionelle’ i direktion og forvaltning. Akademikere ansætter akademikere, en adfærd som vel i sin rene form udspringer af angst, men homosocialitet er i denne forbindelse en trussel mod redelig forvaltning, al respekt for AC’er og deres faglighed, men de kender ikke skoleområdet.

Det er en national tendens, at den stramme økono-mi og den styringsmæssige kompleksitet forleder kom-munalpolitikere til at sætte deres lid til styringseksper-ter. Men måske bliver verden ikke mindre kompleks, fordi den sættes ind i et projektdiagram. Jeg tror, at der er brug for professionelle, der som drengen i eventyret kan hive tingene ned, hvor de hører hjemme – ’han har jo slet ikke noget tøj på’ eller ’får vi bedre skoler af endnu et nyt organisationsdiagram?’

Københavns Kommune er overadministreret, det er en gammel nyhed, måske kunne en lidt mindre akade-misk tilgang til opgaveløsningen indeholde et besparel-sespotentiale? Et helt nyt forvaltningsprojekt, der nær-mest har pragmatisk karakter, er ’administrationsplan-projektet’ – et projekt på tværs af alle syv forvaltninger, der kort fortalt, er en ’proceskortlægning’ som skal ge-nerere et samlet overblik over kommunens administra-tion, hvilket vel ikke er nogen dårlig ide!

Med projektet ønsker man ’at frigøre ressourcer fra

Med akademisk organisationstalent tramper styrings-eksperter på de fagfolk, der har forstand på det om-råde, djøffere bliver sat til at administrere.

JESP

ER FA

STER

HOLT

administration til serviceydelser til borgerne’ (super idé), og man vil undgå, ’at opfinde den dybe tallerken hver for sig’ (også super idé!).

I mit stille sind, krydser jeg fingre for, at projektet i hænderne på de forkerte ikke ender med en uoversku-elig mængde af nye organisationsdiagrammer og an-dre spidsfindigheder, der hverken vil påvirke virkelig-heden eller børnenes hverdag. ■

HOMOSOCIALITET SOM TRUSSEL

AF KIRSTEN SØRENSEN, MEDLEM AF KLF’S BESTYRELSE

FAGLIG KOMMENTARM

ARTIN

FOLD

GAST

AKADEMISK STYRING

OM KK

UDGIVELSESPLAN 2011

KK 9: 18. maj/uge 20sidste frist: 6. majKK 10: 1. juni/uge 22sidste frist: 20. maj (!)KK 11: 15. juni/uge 24sidste frist: 3. juniKK 12: 24. august/uge 34sidste frist: 12. augustKK 13: 7. september/uge 36sidste frist: 26. augustKK 14: 21. september/uge 38sidste frist: 9. septemberKK 15: 5. oktober/uge 40sidste frist: 23. september KK 16: 26. oktober/uge43sidste frist: 14. oktoberKK 17: 9. november/uge45sidste frist: 28. oktoberKK 18: 23. november/uge 47sidste frist: 11. novemberKK 19: 7. december/uge49sidste frist: 25. november

ANNONCERMaterialet skal være redaktionen på Frydendalsvej 20 i hænde senest10 dage før pågældende nummer udkommer (mandag kl. 12).

ANNONCEFORMATER OG PRISER I 2011 (EX. MOMS)Bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.629 kr.1/2 side 149 x 107 mm: 1.986 kr.1 spalte 047 x 215 mm: 1.555 kr.2 spalter 098 x 215 mm: 2.443 kr.1/2 spalte 47 x 107 mm: 872 kr.2/2 spalter 098 x 107 mm: 1.555 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.443 kr.Mm-pris: 13,25 kr.1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr.Ved samlet bestilling af 5 annoncer: 15%.

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGFrydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.klf-net.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag: kl. 10-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Vinni Hertz, Bente Grønbæk Bruun, Anne Lindegård og Henning Søby

LÆRERNES A-KASSEKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS KOLONIERKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15Forretningsfører: Lars Fabricius, tlf: 35 26 66 13Konsulent: Vibeke Fraenkel, tlf: 32 54 78 28Konsulent: Søren Freiesleben, tlf: 38 28 47 87

KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS BESTYRELSEFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, e-mail: [email protected]æstformand: Ole Hein Christensen, Galgebakken Sønder 9 16A, 2620 Albertslund, tlf: 43 64 95 31, e-mail: [email protected] Bakhteyar, Snorresgade 8, st.th, 2300 S, tlf: 28 72 22 84,e-mail: [email protected] Lykkegaard, Norgesgade 52, 4. tv., 2300 S, tlf: 32 57 10 65,e-mail: [email protected] Maslak, Vodroffsvej 50 A, 1900 Frb. C, tlf: 38 11 37 30,e-mail: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,e-mail: [email protected] Wahlberg Sørensen, Ved Bellahøj 13 B, 4. tv, 2700 Brønshøj, tlf: 38 60 14 92, e-mail: [email protected] Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 38 28 22 17, e-mail: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,e-mail: [email protected]

ABONNEMENT 2011400 kr. inkl. moms.

Tror du det?Et nyt og anderledes system til kristendomskundskab

Kristendom ·· 9. klasse

Faglig læsning

Forforståelse

Evaluering

Er Matadormix kosher?Hvad betyder det, at noget er helligt? Hvorfor synes mange, at det er provoke rende at forme Jesus af chokolade eller at tegne Muhammeds ansigt? Og er Mata dor mix kosher?

Tror du det? giver eleverne viden om religionernes mang foldighed – og undervejs har de mulighed for selv at tage stilling til, hvordan de opfatter verden.

Lærervejledning - klar til skolestart 2011.

Forfattere: Religionshistorikerne Mikael Rothstein, Annika Hvith amar og Morten Warmind.

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(159

33) K

K8-2

011

Mas

kine

l mag

asin

post

Id

nr. 4

2142

MM

PA

l hen

vend

else

til:

Køb

enha

vns

Kom

mun

esko

le,

Fryd

enda

lsve

j 20,

180

9 Fr

eder

iksb

erg

C.

kk 08-2011

Documents