klagenÆvnet for domÆnenavne...escrow services for domain name transactions). ultimately, and...

14
1 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 2018-0648 Klager: Christian Kristensen Kirkegårdsvej 45, 2. th. 2300 København S Danmark Indklagede: Arcanite Media Ltd. 112 Miles Northern Highway CA Belize City Belize v/ Fredrik Nilsson, Key Domaining Ltd. Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at overdrage domænenavnet ”disc.dk” til klageren. Indklagedes påstand Frifindelse. Dokumenter: Der er for klagenævnet fremkommet klageskrift af 27. september 2018 med seks bilag (bilag 1-6), svarskrift af 18. oktober 2018 uden bilag og replik af 29. oktober 2018 med et bilag (bilag 7). Registreringsdato: Domænenavnet ”disc.dker registreret den 23. august 2018. Sagsfremstilling: I klageskriftet er anført om baggrunden for klagen bl.a.: Jeg har tidligere registeret dette web-domain DISC.DK. Se bilag 1 og 2. Som så efterfølgende er blevet annulleret/trukket tilbage da nuværende registrator har været på en venteliste iflg. DK-hostmaster

Upload: others

Post on 20-Apr-2020

2 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE...escrow services for domain name transactions). Ultimately, and apparently, the Complainant instead decided to file for a Reverse Domain Name Hijacking

1

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

J.nr.: 2018-0648

Klager:

Christian Kristensen

Kirkegårdsvej 45, 2. th.

2300 København S

Danmark

Indklagede:

Arcanite Media Ltd.

112 Miles Northern Highway

CA Belize City

Belize

v/ Fredrik Nilsson, Key Domaining Ltd.

Parternes påstande:

Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at overdrage domænenavnet ”disc.dk” til klageren.

Indklagedes påstand

Frifindelse.

Dokumenter:

Der er for klagenævnet fremkommet klageskrift af 27. september 2018 med seks bilag (bilag 1-6),

svarskrift af 18. oktober 2018 uden bilag og replik af 29. oktober 2018 med et bilag (bilag 7).

Registreringsdato:

Domænenavnet ”disc.dk” er registreret den 23. august 2018.

Sagsfremstilling:

I klageskriftet er anført om baggrunden for klagen bl.a.:

”Jeg har tidligere registeret dette web-domain DISC.DK. Se bilag 1 og 2.

Som så efterfølgende er blevet annulleret/trukket tilbage da nuværende registrator har været

på en venteliste iflg. DK-hostmaster

Page 2: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE...escrow services for domain name transactions). Ultimately, and apparently, the Complainant instead decided to file for a Reverse Domain Name Hijacking

2

Jeg vil bruge sitet til min hobby.

Jeg synes det er tydeligt at domænet er købt med videresalg som formål, hvilket ikke er lovligt.

Se bilag 3.

Jeg har billeder samt mail hvor der står at vedkommende sælger domain købs-/salgspris lyder

på 3.000 euro iflg. mail.

Jeg kan også se fra DK Hostmaster at samme person/virksomhed har flere sites som bliver

brugt mhp. videresalg. Se bilag 6.

[…]

Jeg synes det er tydeligt at domænet er købt med videresalg som formål, og ud fra en

mailkorrespondance køber vedkommende domæner for at sælge videre. Se bilag 4.”

Som bilag 1 har klageren fremlagt kopi af en e-mail af 23. august 2018 kl. 08.41 fra One.com, hvoraf

fremgår bl.a. følgende:

”Tak for du valgte One.com

Hej Christian Kristensen

Velkommen til One.com. Før du kan benytte dit webhotel tilknyttet disc.dk skal du klikke på

nedenstående knap og vælge en adgangskode.

Herefter vil du modtage en bekræftelsesmail og du kan gå i gang med at lave din hjemmeside,

oprette en eller flere e-mailadresser og meget mere på dit eget domæne.”

Bilag 2 er kopi af en e-mail af 23. august 2018 kl. 10.29 fra One.com. Af e-mailen fremgår bl.a.:

”Hej Christian Kristensen

Domænet disc.dk er desværre ikke ledigt og kan derfor ikke registreres. Vi kan derfor ikke

tilbyde dig domænet. I tilfælde af at du har betalt for ordren, bedes du besvare denne e-mail og

angive dine kontooplysninger hurtigst muligt, så vi kan refundere din betaling.

Den mislykkede registrering kan have mange årsager. Sandsynligvis har en anden person været

hurtigere til at registrere domænet. Andre omstændigheder kan også have været årsag til dette.

Vi kan undersøge sagen nærmere, hvis du besvarer denne e-mail.”

Bilag 3 og 4 er kopi af en e-mailkorrespondance fra den 25. og 26. september 2018 mellem klageren

og indklagede vedrørende domænenavnet ”disc.dk”. Af korrespondancen fremgår bl.a.:

Klageren: ”Hi

Do you own disc.dk?”.

Page 3: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE...escrow services for domain name transactions). Ultimately, and apparently, the Complainant instead decided to file for a Reverse Domain Name Hijacking

3

Indklagede: ”Yes?”.

Klageren: ”Is it for sale?”.

Indklagede: ”Rarely sell domains for less than EUR3k. What’s your thought?”.

Klageren: ”First, how do we handle the payment, can you put it online at sedo.com”.

Indklagede: ”Hi

Prefer Escrow.com. Ok?”.

Klageren: ”I don’t know that site”.

Indklagede: ”It is the most common escrow site for domain transfers.

Could use Sedo as well, as long as the transaction fees are paid for by

you.”

Klageren: ”Hi

Beside that your willing to sell the domain to me, why did you buy it and

what are your plan with it if I don’t buy it, and wait for it to expire so it

will be free for all again”.

Indklagede: ”Well we develop some domains. Park some with ads.

We are not really in a rush to sell nor to develop our portfolio.

Some has been owned since 2003.”

Bilag 5 er et skærmprint af 26. september 2018 fra opslag på hjemmesiden under domænenavnet

”disc.dk”, der svarer til den hjemmeside, som fremkom ved sekretariatets opslag på domænenavnet

den 2. oktober 2018, jf. nærmere herom nedenfor i sagsfremstillingen.

Bilag 6 er tilsyneladende en udateret udskrift fra DK Hostmasters WHOIS-database (www.dk-

hostmaster.dk), der viser indklagedes domænenavnsregistreringer under bruger-id AML179-DK, jf.

nærmere herom nedenfor i sagsfremstillingen.

Page 4: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE...escrow services for domain name transactions). Ultimately, and apparently, the Complainant instead decided to file for a Reverse Domain Name Hijacking

4

Ved opslag den 2. oktober 2018 på ”disc.dk” har sekretariatet taget følgende kopi:

Ved fornyet opslag på ”disc.dk” den 28. november 2018 har sekretariatet taget følgende kopi:

Ved at klikke på linket med teksten ”Forespørg om dette domæne”, jf. ovenfor, ledes man videre til

www.mydomaincontact.com, hvoraf sekretariatet har taget følgende kopi:

Page 5: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE...escrow services for domain name transactions). Ultimately, and apparently, the Complainant instead decided to file for a Reverse Domain Name Hijacking

5

I svarskriftet har indklagede bl.a. anført følgende:

“The defendant strongly objects to the complainants request to transfer the generic domain

name disc.dk.

The defendant intends to seek economic compensation from the Complainant Christian

Kristensen through legal court for the attempt to abuse the administrative proceedings of the

.DK domain registry in order to deprive the rightful domain name holder Arcanite Media Ltd.

[…]

Background – Arcanite Media

Arcanite Media Ltd. (“Arcanite Media”) is the parent vehicle to a group of companies (together

referred to as the “Company” or “We”) that have been actively involved in the domain name

and internet business since 2003. Arcanite Media was incorporated as a new holding company

in July 2014 under the laws of Belize. The Company uses the website arcanitemedia.com.

The Company is a lead and traffic generating company providing its clients with domain names,

direct traffic and leads in a variety of sectors, including Fashion, Finance, Gaming, Travel and

more. The Company is primarily focused on Europe and its local top level domains, such as

.DK, .DE, .ES, .FI, .IT, .SE and .UK. The list of clients include global and well renowned

companies such as, Airbnb, Booking.com, Google, Hotels.com, Gamestop, Bet365, Betfair,

Pokerstars, etcetera.

The Company is active within two business areas:

Lead Generation

Page 6: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE...escrow services for domain name transactions). Ultimately, and apparently, the Complainant instead decided to file for a Reverse Domain Name Hijacking

6

The Company owns dozens of developed content-rich websites in several languages. These are

informational sites about various topics within Fashion, Finance, Gaming, Travel and more.

These sites refer potential customers to clients within the abovementioned sectors.

Domains and Traffic

The Company specializes in valuable generic domain names and is primarily involved in

acquisitions and the management of those assets. The Company has actively been acquiring

generic domain names since 2003, primarily through auctions, direct contact and also so called

“Backorder Services” such as the ‘Waiting list’ service provided by DK Hostmaster. We

actively scan domain drop lists under 18 different TLD’s and domain name auctions on several

platforms such as, GoDaddy and Sedo. The Company uses a selfdeveloped algorithm based on

over 30 variables in order to determine the value of a generic domain name. These variables

include but are not limited to; Dictionaries, Google search volumes, article statistics, cross

checking of TLD availability, etcetera. Today, the Company directly or indirectly owns

approximately 12,000 generic domain names under 27 different TLD’s, dozens of developed

websites and social media accounts. The vast majorities of these assets are owned as long term

investments and is not for sale in the near future.

Disc.dk – the domain history

The domain name “disc.dk” was initially noticed by the Company in early 2018 when it wasn’t

renewed by the previous domain name holder (We don’t even know if the Complainant actually

ever owned the domain name since there is no proof of previous ownership provided in the

Complaint). As “disc.dk” deemed to have potential long term value (as a result of its generic

meaning) the Company started monitoring the potential renewal process of the previous

domain name holder. The generic word “Disc” is considered valuable by the algorithm

previously mentioned and the Company decided to subscribe for the domain through DK

Hostmaster’s ‘Waiting list’ service. The domain was successfully registered and paid for in

August 2018.

On the 25 September 2018, the Complainant approached the Company with the purpose of

acquiring the rights to the generic domain name. The Complainant and Company subsequently

agreed on an acquisition price of EUR 3,000. The Complainant and the Company agreed that

the acquisition and asset transfer should be conducted through Sedo.com (one of the largest

escrow services for domain name transactions). Ultimately, and apparently, the Complainant

instead decided to file for a Reverse Domain Name Hijacking attempt through

domaeneklager.dk.

[…]

Background to the WIPO’s UDRP procedure (or similar definition in Denmark)

According to Paragraph 4(a) of the UDRP Policy, the UDRP Administrative Procedure is only

available for disputes concerning an alleged abusive registration of a domain name; that is,

which meet the following three criteria:

(i) the domain name registered by the domain name registrant is identical or confusingly

similar to a trademark or service mark in which the Complainant (the person or entity

bringing the complaint) has rights; and

(ii) the domain name registrant has no rights or legitimate interests in respect of the domain

name in question; and

Page 7: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE...escrow services for domain name transactions). Ultimately, and apparently, the Complainant instead decided to file for a Reverse Domain Name Hijacking

7

(iii) the domain name has been registered and is being used in bad faith.

(i) The Complainant does not have an exclusive right to the generic term “DISC”

The Complainant could not be considered to have a unique right to an extremely common

generic word.

a) No company nor trademark

The Complainant has not provided any proof that he owns a company or trademark with the

generic term “disc”.

b) Generic word

“Disc‟ is an extremely generic word and have dozens of meanings and is typically included in

many company names, which further proves the generic meaning. I.e. Disc Analys, Disc Profile,

Disc Corporation, Disc Graphics.

c) Other exact match TLD’s

The term “disc” is registered under most top level domains – the Complainant does not own

any of those. E.g: disc.app, disc.asia, disc.at, disc.be, disc.bid, disc.bike, disc.business, disc.ca,

disc.careers, disc.ch, disc.cl, disc.cloud, disc.cn, disc.co, disc.coach, disc.com, disc.company,

disc.consulting, disc.cz, disc.dance, disc.digital, disc.dk, disc.dog, disc.ee, disc.es, disc.eu,

disc.fi, disc.gg, disc.golf, disc.gr, disc.gs, disc.guide, disc.guru, disc.health, disc.hk, disc.ie,

disc.in, disc.info, disc.ink, disc.io, disc.is, disc.it, disc.kr, disc.la, disc.land, disc.li, disc.life,

disc.live, disc.lk, disc.lt, disc.ly, disc.market, disc.marketing, disc.md, disc.media, disc.ml,

disc.mx, disc.net, disc.network, disc.ninja, disc.nl, disc.no, disc.nrw, disc.nu, disc.ooo, disc.ph,

disc.photography, disc.photos, disc.pics, disc.pl, disc.plus, disc.press, disc.pro, disc.pt, disc.pw,

disc.red, disc.repair, disc.report, disc.ro, disc.rocks, disc.ru, disc.run, disc.se, disc.si, disc.sk,

disc.software, disc.space, disc.su, disc.supply, disc.sv, disc.team, disc.technology, disc.tips,

disc.tk, disc.to, disc.today, disc.tools, disc.trade, disc.training, disc.tv, disc.us, disc.uz,

disc.watch, disc.vg, disc.video, disc.work, disc.world, disc.ws, disc.zone.

(ii) Arcanite Media has legitimate interest in “disc.dk”

Generic domain names are considered valuable assets and have been bought by investors for

over 20 years. Domain names are in most cases registered on a first-come first-served basis

and most exact match domains have been registered for 15+ years. Domain name investors

would naturally not have a registered trademark for each and every domain name in their

portfolio. Hence, Arcanite Media definitely has a legitimate interest in “disc.dk” and other

generic domain names. As previously described, the Company actively searches for and

acquires valuable generic domain names as long term investments (investment horizon usually

over 10 years for most domain names). Some of the generic domains serve third party ads from

our partner – Google. Some of the domain names are developed into informational websites

with the purpose of generating relevant leads to advertisers (so called affiliate marketing).

“Disc.dk” specifically was recently acquired and haven’t been phased in to the development

process as of yet – mainly because the Complainant approached the Company soon after it

registered the domain through DK Hostmaster.

(iii) Arcanite Media has not registered nor used the domain in bad faith

The domain name “disc.dk” was registered solely on the basis of its generic meaning. Arcanite

Media does not scan any trademark databases when it is in the process of acquiring a domain

Page 8: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE...escrow services for domain name transactions). Ultimately, and apparently, the Complainant instead decided to file for a Reverse Domain Name Hijacking

8

name. Also, it would be close to impossible for the Company to know about the Complainant

or its existence. The first time the Company heard about the Complainant was 25 September

2018, when the Complainant asked the Company if it owned “disc.dk”. Google is a partner to

Arcanite Media and has provided the Company and in this case specifically, “disc.dk”, with

relevant ads to its visitors. Further, presenting relevant ads to its visitors is not considered bad

faith unless it directly shows ads for the direct competitors to the Complainant. (e.g.

https://www.iis.se/docs/beslut-joy-se.pdf).

Arcanite Media has not used “disc.dk” in a way that could be deemed to mislead any visitors

to believe the domain is actually owned by the Complainant. The domain has not been used in

a way that it damages the Complainant, its potential trademarks or brands. Further, the

Complainant does not provide any proof that not owning the generic domain name “disc.dk”

has resulted in any direct damages to the Complainant, or its potential business.

Hence, the domain name has not been registered in bad faith, has not been used in bad faith, is

not used in bad faith and will not be used in bad faith.

Reverse Domain Name Hijacking by the Complainant

(i) Definition

According to the UDRP Rules, RDNH is defined as follows: "Reverse Domain Name Hijacking

means using the UDRP in bad faith to attempt to deprive a registered domain-name holder of

a domain name."

The Rules also state: "If after considering the submissions the Panel finds that the complaint

was brought in bad faith, for example in an attempt at Reverse Domain Name Hijacking or was

brought primarily to harass the domain-name holder, the Panel shall declare in its decision

that the complaint was brought in bad faith and constitutes an abuse of the administrative

proceeding."

UDRP panels have cited various factors when making a determination of RDNH. These

include:

- The Complainant should have been aware that the Defendant had a legitimate right to the

disputed domain;

- The Complaint is used as a Plan “B” option to acquire a domain after commercial

negotiations have failed;

- The Complainant attempted to deceive the Defendant in communications that preceded the

filing of the Complaint;

- The Complainant attempts to m isrepresent material facts to the panel, or fails to disclose

material facts.

(ii) Misleading information – The Complainant tries to deceive the arbitrators with

untruthful information

The Complainant mentioned that he would like to use the domain name as a “hobby”. It is very

unlikely that a private person would use or even need such a generic domain name for a private

hobby. According to Archive.org the domain was previously redirected to a commercial Danish

site called HRSolutions (https://web.archive.org/web/20160304172117/http://disc.dk/).

HRSolutions has some kind of product called “Extended Disc”. It is not unlikely that the

Complainant tries depriving the Company of the domain name in order to sell it to HRSolutions.

Page 9: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE...escrow services for domain name transactions). Ultimately, and apparently, the Complainant instead decided to file for a Reverse Domain Name Hijacking

9

It must be beyond dispute that the Complainant tries to deceive the arbitrators with untruthful

information in order to manipulate the outcome of the proceedings.

(iii) Abuse of the administrative proceedings

Following the e-mail correspondence between Arcanite Media and the Complainant it must be

beyond doubt that the Complainant knew he would go ahead and follow through with a Reverse

Domain Name Hijacking attempt with the sole purpose of harassing Arcanite Media and abuse

the administrative process.

(iv) Plan B

The Complainant initially tried to acquire “disc.dk” in September 2018 and subsequently

offered to buy the domain name at an agreed price of EUR 3,000. Following some

correspondence the Complainant decided to stop responding and file an UDRP.”

I replikken har klageren bl.a. anført følgende:

”Vedr. domæne www.disc.dk har ejeren opdateret sit site, så man nu også kan forespørge om

dette domæne, så ejeren af dette domæne prøver nu også at sælge domænet direkte på selve

ww.disc.dk, jeg syntes dette er endnu et bevis på ejer ingen intentioner har om at bruge

domænet, udover at bruge det til at tjene nogle penge på et evt. videresalg.”

Som bilag 7 har klageren fremlagt et udateret skærmprint fra opslag på hjemmesiden under

domænenavnet ”disc.dk”, der i det væsentlige svarer til den hjemmeside som fremkom ved

sekretariatets opslag på domænenavnet den 28. november 2018, jf. nærmere herom ovenfor i

sagsfremstillingen.

Ved opslag den 29. november 2018 i DK Hostmasters WHOIS-database (www.dk-hostmaster.dk)

har sekretariatet konstateret, at indklagede er anført som registrant af domænenavnet ”disc.dk”. I

samme anledning har sekretariatet konstateret, at indklagede under samme bruger-id (AML179-DK)

er anført som registrant af yderligere 39 domænenavne udover det omtvistede domænenavn under

.dk-internetdomænet. Det drejer sig om følgende domænenavne:

beijing.dk

benetton.dk

biocity.dk

craft.dk

dtz.dk

eastjet.dk

funny.dk

hellokitty.dk

hermes.dk

indeed.dk

karenmillen.dk

lanvin.dk

lisbethdahl.dk

lolaamona.dk

mariablack.dk

marriott.dk

michaelkors.dk

net-a-porter.dk

oakley.dk

oska.dk

paulsmith.dk

polar.dk

pride.dk

rebus.dk

Page 10: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE...escrow services for domain name transactions). Ultimately, and apparently, the Complainant instead decided to file for a Reverse Domain Name Hijacking

10

resume.dk

ryanir.dk

sashimi.dk

skysports.dk

socialmedia.dk

solarmovie.dk

sothebys.dk

soundcloud.dk

spirulina.dk

stylpit.dk

tomford.dk

tradition.dk

viacom.dk

vitapro.dk

windows.dk

Sekretariatet har ved opslag den 2. december 2018 på 10 tilfældige af ovenstående domænenavne

konstateret, at der i seks tilfælde fremkom hjemmesider, der lignede hjemmeside som fremkom ved

sekretariatets opslag den 28. november 2018 på domænenavnet ”disc.dk” med en række ”Relaterede

links” og et link med teksten ”Forespørg om dette domæne”. Ved opslag på de fire øvrige

domænenavne blev sekretariatet i to tilfælde oplyst om, at man var blevet udvalgt til en undersøgelse,

hvor der var mulighed for at vinde forskellige præmier, mens der i de to andre tilfælde ikke fremkom

nogen hjemmeside.

Ved en søgning i Google (www.google.dk) den 2. december 2018 på ”disc” blev antallet af

søgeresultater oplyst til at være ca. 1.390.000, når søgningen blev afgrænset til sider på dansk. Af de

første 50 søgeresultater vedrørte ingen af søgeresultaterne hverken klageren eller indklagede.

Søgeresultaterne vedrørte i stedet navnlig udbydere af DiSC-personlighedstests og -analyser, men

også bl.a. racercykler og en golfbane.

Parternes anbringender kan sammenfattes således:

Klageren har gjort gældende,

at klageren tidligere har registreret domænenavnet ”disc.dk” hos One.com, men at registreringen

efterfølgende blev annulleret,

at klageren ønsker at kunne anvende domænenavnet ”disc.dk” i forbindelse med sin hobby,

at det efter klagerens opfattelse er tydeligt, at indklagede har registreret domænenavnet med

videresalg for øje, hvilket ikke er lovligt,

at klageren kan fremlægge dokumentation for, at indklagede har tilbudt at sælge domænenavnet

”disc.dk” for et beløb på EUR 3.000,

at indklagede desuden har flere andre domænenavne, som er registreret alene med henblik på

videresalg, og

at domænenavnet ”disc.dk” på den baggrund bør overdrages til klageren.

Indklagede har gjort gældende,

at indklagede fungerer som moderselskab for en række virksomheder, der siden 2003 har

beskæftiget sig med bl.a. domænenavne,

at indklagede forsyner sine klienter med domænenavne, direkte trafik mv. inden for en lang række

af forskellige sektorer, herunder mode, spil og rejser,

at indklagedes fokus primært er på Europa og dermed europæiske top level domænenavne,

herunder .dk, .de, .es, .fi, .it, .se og .uk,

at indklagedes kundeliste omfatter en lang række globale og velkendte virksomheder,

at indklagede som registrant har udviklet talrige indholdstunge domænenavne,

Page 11: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE...escrow services for domain name transactions). Ultimately, and apparently, the Complainant instead decided to file for a Reverse Domain Name Hijacking

11

at indklagede forretningsmæssigt er specialiseret i erhvervelse og administration af generiske

domænenavne,

at indklagede direkte eller indirekte ejer omkring 12.000 generiske domænenavne under 27

forskellige top level domæner,

at langt størstedelen af disse domænenavnsregistreringer er langtidsinvesteringer og således ikke

til salg i en nær fremtid,

at indklagede registrerede domænenavnet ”disc.dk” i august 2018, da det ikke blev fornyet af den

tidligere registrant,

at indklagede blev registrant af domænenavnet ”disc.dk” efter at have stået på DK Hostmasters

venteliste,

at indklagede i september 2018 blev kontaktet af klageren vedrørende en eventuel overdragelse af

domænenavnet ”disc.dk”,

at indklagede accepterede at overdrage registreringen af domænenavnet ”disc.dk” for et beløb på

EUR 3.000 gennem hjemmesiden www.sedo.com,

at klageren efterfølgende i stedet besluttede at indlede nærværende klagesag ved Klagenævnet for

Domænenavne,

at domænenavnet ”disc.dk” er et ekstremt generisk domænenavn med mange forskellige

betydninger, som klageren ikke har påvist en særlig adkomst til,

at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at han driver virksomhed eller har registreret et

varemærke indeholdende betegnelsen ”disc”,

at generiske domænenavne er værdifulde aktiver, som er blevet registreret i investeringsøjemed

gennem mange år,

at indklagede har en legitim interesse i domænenavnet ”disc.dk” og andre generiske

domænenavne,

at nogle af indklagedes domænenavne indeholder tredjepartsreklamer fra Google, mens andre

domænenavne anvendes for såkaldt affiliate marketing,

at klageren har oplyst, at han ønsker at anvende domænenavnet ”disc.dk” som led i sin hobby, men

at indklagede betragter det som usandsynligt,

at det således er meget usædvanligt, at en privat person har til hensigt til at anvende et så generisk

domænenavn hobby-relateret, og

at domænenavnet ”disc.dk” på den baggrund ikke bør overdrages til klageren.

Nævnets bemærkninger:

Da det efter det oplyste må lægges til grund, at domænenavnet ”disc.dk” ikke har erhvervsmæssig

betydning for klageren, Christian Kristensen, er klagenævnet tiltrådt af to medlemmer, som

repræsenterer henholdsvis forbruger- og erhvervsinteresser, jf. § 27, stk. 5, i lov nr. 164 af 26. februar

2014 om internetdomæner (domæneloven).

Som sagen er oplyst, giver den først og fremmest anledning til at overveje, om indklagedes

registrering og opretholdelse af domænenavnet ”disc.dk” er i strid med god domænenavnsskik, jf. §

25, stk. 1, i domæneloven. Denne bestemmelse har følgende ordlyd:

”§ 25. Registranter må ikke registrere og anvende domænenavne i strid med god

domænenavnsskik”.

Page 12: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE...escrow services for domain name transactions). Ultimately, and apparently, the Complainant instead decided to file for a Reverse Domain Name Hijacking

12

I forarbejderne til domænelovens § 25, stk. 1, jf. lovforslag L 66 af 13. november 2013

(Folketingstidende 2013-14, Tillæg A, s. 30-31), er det forudsat bl.a., at kravet om overholdelse af

god domænenavnsskik gælder både registrering, ibrugtagning, markedsføring, overdragelse,

anvendelse og opgivelse af domænenavne, og at det således ikke er tilsigtet at lægge nogen

begrænsning i, hvilke hændelser omkring registrering og brug af domænenavne der kan være

underlagt pligt til at følge god domænenavnsskik. De forhold, der indgår i vurderingen af god

domænenavnsskik, kan som hidtil ikke alene angå registreringsøjeblikket, men også ethvert senere

tidspunkt. Det er endvidere forudsat i forarbejderne, at der fortsat i den praktiske udmøntning af

kravet om god domænenavnsskik vil kunne indgå en række modstående hensyn, som må afvejes over

for hinanden. I forarbejderne er bl.a. anført følgende om disse hensyn:

”Loven angiver ikke en prioritering af hvilke hensyn, der vejer tungest, men overlader dette

skøn til klagenævnet og domstolene. Der er ikke på forhånd foretaget en interesseafvejning

mellem private registranter, kommercielle eller samfundsmæssige formål.

I lighed med klagenævnets praksis i dag kan klagenævnet og domstolene i vurderingen af god

domænenavnsskik overveje og balancere forskellige hensyn, herunder blandt andet den

samfundsmæssige værdi i anvendelsen, hensynet til muligheden for at komme til orde,

sammenhængen mellem domænenavnet og den faktiske anvendelse, domænenavnets anvendelse

i praksis eller påtænkte anvendelse (teknisk, aktivt eller passivt), værdien af domænenavnet for

henholdsvis registranten og tredjeparten, forudgående og efterfølgende forhold, der er

relevante for vurderingen, om det er anstødeligt, om det er i strid med anden lovgivning m.v.

Hertil kommer, at hensynet til de tidsmæssige aspekter af sagen ligeledes kan være relevante

at inddrage i vurderingen af god domænenavnsskik. Et tidsmæssigt aspekt kunne eksempelvis

være forholdet mellem tidspunktet for registreringen af domænenavnet og tidspunktet for

etableringen af en tredjeparts rettighed. Et andet tidsmæssigt aspekt kunne være, om en

tredjepart har haft mulighed for at registrere det omtvistede domænenavn på et tidligere

tidspunkt, eller om tredjeparten burde have kendskab til eksistensen af registreringen af

domænenavnet forinden etableringen af en rettighed.”

Det følger af det anførte, at lovgiver har forudsat, at der ved anvendelse af domænelovens § 25, stk.

1, i en situation som den foreliggende skal foretages en interesseafvejning og en afvejning af, om et

domænenavn anvendes på loyal måde og til varetagelse af legitime interesser.

Klageren har over for klagenævnet anført bl.a., at klageren ønsker at gøre brug af domænenavnet

”disc.dk” i forbindelse med sin hobby. Endvidere har klageren anført, at klageren forud for

indgivelsen af sin klage i nærværende sag har været i dialog med indklagede om en mulig

overdragelse af domænenavnet og at indklagede i den forbindelse har tilbudt at overføre

registreringen af domænenavnet for et beløb på EUR 3.000 (jf. bilag 3 og 4).

Selvom klageren ikke nærmere har redegjort for, til hvilket formål han påtænker at anvende

domænenavnet, lægger klagenævnet efter det oplyste til grund, at klageren har til hensigt at anvende

domænenavnet på en måde, som reflekterer dets signalværdi.

Klageren har den anførte baggrund en anerkendelsesværdig interesse i at kunne råde over

domænenavnet ”disc.dk”.

Page 13: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE...escrow services for domain name transactions). Ultimately, and apparently, the Complainant instead decided to file for a Reverse Domain Name Hijacking

13

Klagerens interesse skal imidlertid afvejes i forhold til de øvrige interesser, som registreringen og

anvendelsen af domænenavnet involverer, herunder indklagedes interesser. Ved denne

interesseafvejning må det tillige tages i betragtning, at det omtvistede domænenavn består af det

almindelige engelske ord ”disc”. Det må endvidere indgå i interesseafvejningen, at også andre end

sagens parter kan have en naturlig interesse i at råde over domænenavnet, hvilket sekretariatets

undersøgelser i sagen også tyder på.

Domænenavnet ”disc.dk” er registreret af indklagede den 23. august 2018, og det fremgår af

oplysningerne i sagen bl.a., at domænenavnet på nuværende tidspunkt rummer en hjemmeside

indeholdende dels en række ”Relaterede links”, dels et link med teksten ”Forespørg om dette

domæne”, hvor man ved at klikke på linket ledes videre til en formular med mulighed for at kontakte

ejeren af det pågældende domænenavn.

Indklagede har over for klagenævnet oplyst bl.a., at indklagede fungerer som moderselskab for en

række virksomheder, der siden 2003 har beskæftiget sig med erhvervelse og administration af

domænenavne. Desuden har indklagede oplyst, at indklagede har specialiseret sig i generiske

domænenavne, som indklagede aktuelt – direkte eller indirekte – ejer omkring 12.000 af under

forskellige top level domæner, herunder .dk-internetdomænet. Langt størstedelen af disse

domænenavnsregistreringer har ifølge indklagede karakter af langvarige investeringer og er således

ikke til salg i en nær fremtid.

Henset til indklagedes aktuelle brug af domænenavnet ”disc.dk” finder klagenævnet, at indklagede

ikke har godtgjort at have nogen væsentlig interesse i at gøre brug af domænenavnet på en måde, som

reflekterer domænenavnets signalværdi. Indklagedes formål med registreringen af domænenavnet

”disc.dk” må således formodes at ville kunne opfyldes mindst lige så godt ved at gøre brug af et andet

domænenavn, herunder et af de andre domænenavne, som indklagede på nuværende tidspunkt er

anført som registrant af.

Det er indgået i nævnets vurdering, at klageren er registrant af et større antal domænenavne under

.dk-internetdomænet, som i hvert fald for en dels vedkommende indeholder lignende hjemmesider

med en række ”Relaterede links” og et link med teksten ”Forespørg om dette domæne”, ligesom en

del af de registrerede domænenavne fremstår identiske med eller som fejlstavninger af kendte

varemærker. Endvidere er det indgået i vurderingen, at indklagede forud for klagens indgivelse har

tilbudt at overføre domænenavnet ”disc.dk” til klageren for et beløb på EUR 3.000, hvilket efter

klagenævnets opfattelse støtter, at indklagede ikke har nogen væsentlig interesse i at fastholde

registreringen af domænenavnet.

På baggrund af det ovenfor anførte er det klagenævnets opfattelse, at det har større interesse og værdi

for klageren end for indklagede at kunne gøre brug af domænenavnet ”disc.dk”, og at den

interesseafvejning, som anvendelsen af reglen om god domænenavnsskik forudsætter, derfor må føre

til, at en opretholdelse af indklagedes registrering vil indebære en overtrædelse af god

domænenavnsskik, jf. domænelovens § 25, stk. 1.

I medfør af domænelovens § 28, stk. 4, nr. 1, træffer klagenævnet herefter følgende

A F G Ø R E L S E

Page 14: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE...escrow services for domain name transactions). Ultimately, and apparently, the Complainant instead decided to file for a Reverse Domain Name Hijacking

14

Registreringen af domænenavnet ”disc.dk” skal overføres til klageren, Christian Kristensen.

Overførslen skal gennemføres 4 uger efter nedenstående dato.

Klagegebyret tilbagebetales til klageren.

Dato: 17. januar 2019

___________________

Kaspar Linkis

(Formand)

Knud Wallberg Jens Schovsbo

Mette M. Andersen Jeppe Juul