klimasikring: kysterneøren.dk/sites/default/files/spor_2.2_-_klimasikring_-_carlo...figure 11a+b:...
TRANSCRIPT
Fagligt møde6. februar 2019, Nyborg
Klimasikring: Kysterne
R e d u k t i o n a f k o n s e k v e n s e r f r a e k s t r e m e r o g k l i m a f o r a n d r i n g e r
Carlo Sørensen
Kystdirektoratet
Fagligt møde6. februar 2019, Nyborg
Klimasikring: Kysterne
R e d u k t i o n a f k o n s e k v e n s e r f r a e k s t r e m e r o g k l i m a f o r a n d r i n g e r
Carlo Sørensen
Kystdirektoratet
Risiko og klimaforandringers påvirkning kan ikke adskilles
Ekstreme vandstande er i vores klima
Kysterosion er en naturlig proces
Klimaforandringer fører til hyppigere og kraftigere stormfloder og
øget erosion. Grundvandet stiger.
Klimasikring er en utopisk tanke
Her er en kyst…
Her er en kyst…
http://www.nordfynskommuneplan.dk/page.asp?sideid=6641&zcs=4
534
Sommerhusene er i mange tilfælde opført på
lejet grund, på parceller ned til 160 m2 og
grundbredder helt ned til 6 m. Oprindeligt har
bebyggelsen været små hytter bygget af
appelsin- og sildekasser, så folk fra
lokalområdet og inde fra Odense, havde et
sted at gå i læ, når de var ved vandet.
Senere hen er det blevet attraktivt at have et
rigtigt sommerhus nær kysten. Området har
gradvist skiftet karakter, og der er
investeret større værdier i bygningerne.
Efter bygningsvedtægten i 1971 afgrænsede
området som sommerhusområde, og
bygningsreglementet kom til som middel til at
regulere bebyggelsen, er området blevet
byggesagsbehandlet mere eller mindre
konsekvent og lovløsheden og
bygningernes omfang har bredt sig lige
så stille.
[cm]
[timer]
1872: 24 timer over max vandstand i januar 2017
Åbenrå
”Med en havvandstand på de 3,62m, som anvendt i jeres screening, er der ikke meget at stille op
andet end at redde værdier – slukke for strømmen og forlade de udsatte områder”. Aabenraa Kommune, 2011
OversvømmelsesdirektivetAnden planperiode, 1. plantrin
Fotograf: AT LuftfotoOversvømmelse fra Kongeåen ved Gredstedbro, Esbjerg. 28. december 2015.
Risikostyringsplaner; Oversvømmelsesdirektivet
Skal overveje:
langtidsudviklingen
inklusiv klimaforandringer
og bæredygtig arealanvendelse
Risikostyringsplanerne fokuserer på
Forebyggelse,
Beskyttelse,
Beredskab
Tæt kontakt mellem kommuner
og Kystdirektoratet
- og mange gode erfaringer
Proces for national risikovurdering
Fem risikoklasser
Den nationale risikovurdering
Fareanalysen
Vurdere oversvømmelse fra hav og vandløb for hele landet→ Arbejder med simple modeller
Tre vigtige faktorer• Udbredelsen• Dybden• Sandsynligheden
• Bygger på måledata og historiske hændelser
Vigtigt at faren kan sammenlignes på tværs af landet.
Klimaændringernes effekt på faren for oversvømmelse inkluderes i andet plantrin, i den nærmere kortlægning af faren i de udpegede områder.
Oversvømmelser fra vandløb
Ny model udviklet i samarbejde med SCALGO.
Alle kategori 2 og 3 vandløb
Bygger på GEUS’ Q statistik fra 2013.
Q og H varierer langs vandløbene.
Model fås pt. kun for en 100 års hændelse
Eksponeringsindikatorer
1. Arealanvendelse
2. Befolkningstæthed
3. Kulturarv
4. Trafik- og transportinfrastruktur
5. Kritisk infrastruktur
6. Risikovirksomheder
7. Beredskab
8. Økonomisk aktivitet
Data er fundet hos og/eller i samarbejde med
MST, GEUS, Beredskabsstyrelsen, Slots- og
Kulturstyrelsen, Energi- og Klimaministeriet,
OIS-Databasen
Eksponeringsindikatorer
Arealanvendelse
Befolkningstæthed
Beredskab
Samlet sårbarhedsindeks
Gennemsnittet af alle sårbarheder i hver celle
Risikoberegningen
Risiko = Sårbarhed × Fare
Risiko
Da det er en national risikovurdering, vil der
være usikkerheder og fejlkilder i resultatet,
som et lokalt kendskab og mere detaljerede
modeller vil kunne gøre mere retvisende.
De enkelte kommuner vil med dette
kortmateriale få et hurtigt overblik over
risikoen for oversvømmelse fra hav og
vandløb, og kunne vurdere om der er behov
for nærmere analyser af denne.
Identifikation af risikoområderne
1. Identificer områder med høj risiko
2. Større sammenhængende klynger
3. Frasortere små områder (areal mindre end 0,5 km²)
4. Summere den høje risikoværdi
5. Histogram over risikoværdi og kvartilinddeling
6. Afgrænsning af risikoområder med klimaforandringerne
Identifikation af risikoområderne
Risikoområderne
1. planperiode (2010 – 2015)• 10 risikoområder• 22 kommuner
2. planperiode (2016 – 2021) • 14 risikoområder• 26 kommuner
Alt kortmateriale kan tilgås via webgis:oversvommelse.kyst.dk/webgis
Processen fremadrettet
Oversvømmelsesrisiko – Systematisk tilgang (2. Plantrin kortlægning)
Kilde Rute ModtagerSource Pathway Receptor
Planer for kortlægningen
Kilde Rute ModtagerSource Pathway Receptor
• Kombinerede hændelser
• Statistik
• Opdatere klimascenarier
Planer for kortlægningen
Kilde Rute ModtagerSource Pathway Receptor
• Kombinerede oversvømmelser
• Digebrud
• Kombinerede hændelser
• Statistik
• Opdatere klimascenarier
Planer for kortlægningen
Kilde Rute ModtagerSource Pathway Receptor
• Kombinerede oversvømmelser
• Digebrud
• Kombinerede hændelser
• Statistik
• Opdatere klimascenarier
• Konsekvenser for virksomheder
• Kaskadeeffekter
• Integreret risikokortlægning
Flood map
Total damage map
Risk map
Kortmaterialet fra første planperiode
Figure 11a+b: Original maps showing the flood risk for a 1/100 year probability in 2100 in and Korsør (11a, left) and Vejle (11b, right). The maps show the risk as a monetary damage in a grid pr. year.
Figure 13a+b: Risk maps integrating tangible and intangible losses. For Korsør (left) changes is mainly identified along the coastline. For Vejle the high risk areas has shifted towards the northern part of the city.
Integration af håndgribelige og uhåndgribelige værdier
Risikostyringsplaner – lovgivning (udtræk)
• Kommunalbestyrelsen udarbejder en
risikostyringsplan i overensstemmelse med lovens
bilag 2 for hvert af de udpegede risikoområder
• Kommunalbestyrelsen offentliggør ved annoncering
forslag til risikostyringsplaner og senere revurderinger
heraf.
• Samtidig med offentliggørelsen sendes forslagene til
de statslige, regionale og kommunale myndigheder,
hvis interesser berøres af forslagene.
• Miljø- og Fødevareministeren kan fastsætte nærmere
regler om kravene til offentliggørelse og offentlig
tilgængelighed af de vedtagne risikostyringsplaner.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen digitalt skal fremsende
risikostyringsplanen, herunder bestemte oplysninger
fra risikostyringsplanen, i bestemte it-systemer,
særlige digitale formater el. lign.
• Kommunalbestyrelsen er ved udøvelse af beføjelser
medfør af lovgivningen bundet af
risikostyringsplanerne og skal herunder sikre
gennemførelsen af disse.
Anbefalinger fra Kommissionen
1. Anbefalinger, som skal efterkommes
Oplysninger om prioritering af de risikonedsættende foranstaltninger
Risikostyringsplanernes gennemførelse og opfølgning
Oplysninger om miljøvurdering af tiltagene
Oplysninger om koordinering mellem VRD og OD
Oplysninger om overvågning af gennemførelsen af planernes tiltag
2. Anbefalinger, som kan efterkommes
Detaljerede oplysninger om omkostningerne ved tiltagene
Hvordan bemærkninger modtaget under offentlig høring og gennem aktiv
inddragelse af interessenter har påvirket planernes udvikling
Flere tværkommunale risikostyringsplaner
Risikosyringsplaner er forskellige i form og omfang
Digebrud
/ Kystdirektoratet / Oversvømmelsesdirektivet, Anden planperiode, 1. plantrin / KL d. 12. oktober 201846
Proces for digebrud
Data
• Identificer diger
• Identificer sårbarheder i beskyttede områder
• Udtrækning af tværsnitsprofiler fra højdemodel
Screening
• Vurder vedligeholdelsestilstand
• Frasorter lav-risiko diger
Styrke
• Styrkeberegninger
• Resultat: Sandsynligheder for hver svigtform og tilhørende vandføring
Scenarier
• Scenarier udvikles til MIKE-modeller ud fra styrkeberegningen.
• Sandsynlighed for scenarierne bruges til endelig total risikovurdering
Eksempel: 100 års storm scenarier
Scenarie 1• 1 brud på diget• 26% sandsynlighed
Konsekvens = 25 mio. kr
Scenarie 2• 2 brud på diget• 4% sandsynlighed
Konsekvens = 37 mio. kr
Total Risiko
= 80.000 kr./år
Scenarie 0• ingen brud på diget• 70% sandsynlighed
Konsekvens = 0 mio. kr
1%
å𝑟∙ 0 + 26% ∙ 25 𝑚𝑖𝑜. 𝑘𝑟 + 4% ∙ 37 𝑚𝑖𝑜. 𝑘𝑟
Sårbarhed
Skadesmodeller
Sårbarhed – Type og ændringer
Type Ændringer
Afgrøder Justering ift. priser på afgrøder
Bygninger og Indbo Hvis mulig forbedres skadesmodellen på baggrund af data fra Stormrådet
Risikovirksomheder Justering så den reflekterer data brugt i screeningen
Husdyr Justering ift. priser på husdyr
Infrastruktur Justering så den reflekterer data brugt i screeningen
Miljø Ikke afklaret endnu
Kritisk infrastruktur Ikke afklaret endnu
Kulturarv Som tidligere
Indbyggere Som tidligere
Tab for virksomheder Ny model
Total økonomisk skade Som tidligere
Risiko Som tidligere
Vægtet risiko Kombination af direkte og in-direkte skader
1. Modellen er en funktion af vanddybde og typen af afgrøde.
2. Funktionen beregner både direkte og indirekte skader.
3. De direkte skader omfatter tab af fortjeneste, gensåning og forbrug af gødning
4. Den indirekte skade omfatter økonomisk tab de efterfølgende år.
5. Det antages, at vandet bliver i området mere end 1 måned på grund af overløb over diger.
6. Det antages, at oversvømmelsen finder sted i perioden mellem oktober og marts.
Skader – Afgrøder
Skaden på bygninger beregnes som en
lineær funktion der inkorporerer værdien af
bygningen og vanddybden (>20 cm).
Skaden på indbo der en lineær funktion der
kombinerer en procentdel af bygningens
værdi (5 kategorier) med vanddybden (> 20
cm).
Skader – Bygninger og indbo
Direkte skader på bygninger, indbo, maskineri,
beholdning
Direkte skader som følge af forstyrrelse af
virksomhedens drift
Tager ikke højde for indirekte skader – for komplekst
Modellen bygger på statistisk økonomisk data fra DK-
Statistik. De økonomiske statistikker angiver de
nødvendige parameter for at kunne beregne skaderne
så som værdi af maskiner, omsætning etc., for
virksomheder inddelt i 127 sektorer. Værdien bliver
herefter opgjort pr. antal ansatte. Metoden bruges af
den hollandske stat.
Modellen er en funktion af vanddybden.
Skader - Virksomheder
Langt de fleste af vores skader lader sig ikke gøre op i kroner og er både indirekte og
uhåndgribelige. Denne type skader er ofte vigtige for mennesker. Inddragelse af disse tab er i tråd,
hvad der foregår indenfor ‘Disaster Risk Management, international udvikling og i
overensstemmelse med en række aftaler og “konventioner” som Danmark har underskrevet og
deltager i som; the Sendai Framework for Disaster Risk Reduction (SFDRR), Parisaftalen og FNs
Bæredygtighedsmål
Indirekte skader
Indirekte skader
Kaskadeeffekter ved nedbrud af kritisk infrastruktur
Beredskaber
Påvirkning af miljøet som følge af forurening
Kort
Flood map
Total damage map
Risk map
Integreret risiko
Integration af direkte og indirekte skader
Figure 11a+b: Original maps showing the flood risk for a 1/100 year probability in 2100 in and Korsør (11a, left) and Vejle (11b, right). The maps show the risk as a monetary damage in a grid pr. year.
Figure 13a+b: Risk maps integrating tangible and intangible losses. For Korsør (left) changes is mainly identified along the coastline. For Vejle the high risk areas has shifted towards the northern part of the city.
Fotograf: AT LuftfotoOversvømmelse fra Kongeåen ved Gredstedbro, Esbjerg. 28. december 2015.
Tak for opmærksomheden!