klimatilpasning benlØse, roskildevej · 2016-02-25 · samarbejde om den fremtidige...

KLIMATILPASNING

BENLØSE, ROSKILDEVEJ

Til

Ringsted Forsyning og Kommune

Dokumenttype

Ansøgning om medfinansieringsprojekt

Dato

Oktober 2015

KLIMATILPASNING


Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

www.ramboll.com/energy

Revision 2A

Dato 2015-10-09

Udarbejdet af Thomas Siggaard, Pernille Egegaard Jensen, Jen Ri-

chard Olsen, Marie Frederiksen

Kontrolleret af Henning Smith Nielsen

Godkendt af Christian Nyerup Nielsen

Beskrivelse Projektbeskrivelse

Ref. 1100017752


INDHOLD

1. Indledning 1 2. Planlægnings grundlag 3 2.1 Klimatilpasningsplan 3 2.2 Kommuneplan og lokalplan 3 2.3 Spildevandsplan 4 2.4 Andre relevante planforhold 4 3. beskrivelse af den alternative løsning 5 3.1 Funktion af spilde- og regnvandshåndteringen 6 3.2 Regnvandsbede 6 3.3 Genanvendelse af regnvand 7 3.4 Rensning af vand 7 3.5 Visualisering 7 3.6 Vejopbygning/Trafik 9 3.7 Beplantning 9 4. Beskrivelse af det traditionelle separatprojekt 10 5. Økonomi 10 5.1 Anlægsoverslag 10 5.2 Driftsoverslag 12 5.3 Opgørelse af omkostningseffektivitet. 13 5.4 Anbefaling 13 6. Referencer 14

BILAG

Bilag 1 Oversigtskort

Bilag 2 EEA-VÆRDIEN

Bilag 3 ANLÆG OG DRIFT AF VEJBEDE


1-1

1. INDLEDNING

Nærværende rapport indeholder en beskrivelse af medfinansieringsprojektet for Roskildevej i

Benløse.

Projektet er udarbejdet i tæt sammenarbejde mellem Ringsted Forsyning og Ringsted Kommune,

og afdækker muligheden for i fællesskab at foretage en klimatilpasning og sikring af Roskildevej i

Benløse.

Jf. Handleplan for klimatilpasning, for Ringsted kommune, vil Ringsted kommune og forsyning

samarbejde om den fremtidige klimatilpasning af Ringsted kommune, idet det forventes, at der

herved kan spares penge, såvel som findes synergier til andre kommunale opgaver. Roskildevej i

Benløse er i Handleplanen for klimatilpasning udpeget som et af de indsatsområder, som skal

klimatilpasses.

Samtidig er det planen, at Ringsted Forsyning skal gennemføre en sanering af kloaksystemet i

Benløse. Dette er beskrevet i spildevandsplanen for Ringsted Kommune, og der er udarbejdet en

detaljeret plan for, hvorledes separeringen af Benløse skal gennemføres. I forbindelse hermed er

nærværende projekt udarbejdet, for at belyse om Roskildevej som en alternativ til en traditionel

separering, i stedet for kan separeres som en grøn vej, der håndterer vejafvandingen i grønne

bede i stedet for i separate kloakledninger.

Herved er det muligt at udforme en løsning, som går hånd i hånd med handleplanen for klimatil-

pasning, samt opnå en løsningsmodel for den fremtidige regnvandshåndtering af Roskildevej. Der

tænkes her en løsningsmodel, der foruden håndteringen af Roskilde Forsynings serviceniveau

også kan håndtere kraftige regnhændelser, der rækker ud over hvad et traditionelt kloaksystem

normalt kan håndtere, samtidig med at Roskildevej begrønnes gennem etableringen af regn-

vandsbede.


1-2

Figur 1 Afgrænsning af projektområdet for nærværende projekt. Overfladevandet fra veje og tage inden for området markeret med rødt håndteres i regnbede langs Roskildevej

Begrønningen af Roskildevej er beskrevet i lokalplan 133, som beskriver planen for at skabe en

forskønnelse af vejen, samtidig med at der skabes en bedre trafiksikkerhed på Roskildevej.

Der er i nærværende projekt fastsat et serviceniveau for Roskildevej på 50 år uden skader på

bygninger. Dette serviceniveau er fastlagt på baggrund af værdikortlægningen i handleplanen

for klimatilpasning. Veje er i planen prioriteret som områder, hvor der er mulighed for, at der kan

stå vand i perioder. Endvidere rummer Roskildevej ikke højt prioriterede værdier, såsom vigtige

tekniske installationer, kulturminder eller stor befolkningstæthed.

Der arbejdes derfor med at Roskildevej ikke vil tage skade af at der vil stå vand på kørebanen

ved en 50 års hændelse.

Nærværende projekt beskriver hvorledes der kan skabes en billigere løsning for håndteringen af

regnvandet i Roskildevej, end at foretage en traditionel separering af kloakkerne, herudover vil

projektet endvidere bidrage til:

En begrønning af Roskildevej

En bedre trafiksikkerhed

En renovering af Roskildevej

At skabe en løsning der kan håndtere normale regnhændelser såvel som ekstreme sky-

brud, der kun forekommer hvert 50. år


1-3

2. PLANLÆGNINGS GRUNDLAG

2.1 Klimatilpasningsplan

Klimatilpasningsplanen som er indarbejdet i kommuneplanen giver de overordnede mål og ram-

mer, mens Handleplanen for klimatilpasning beskriver de konkrete indsatser i forbindelse med

arbejdet med klimatilpasning. Roskildevej er i Handleplan for klimatilpasning udpeget som ind-

satsområde 1.28.

2.2 Kommuneplan og lokalplan

Kommuneplanen fastlægger overordnet den fremtidige anvendelse af området langs Roskildevej

til boligformål, idet ejendommene mod Roskildevej i kommuneplanen hører sammen med de

bagvedliggende boligkvarterer.

Forholdene langs Roskildevej i Benløse (strækningen fra Holbækvej til Præstevej) indgår i lokal-

plan nr. 133 (tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2001-2012), hvori det fremgår at vejen skal trafik-

saneres og begrønnes. Området ses på Figur 2.

Figur 2. Område omfattet af lokalplan nr. 133, Boliger og erhverv ved Roskildevej.

Lokalplanen opdeler vejen i fem områder fra A-E, fordelt på bolig og/eller erhvervsområder. Hen-sigten er at ’’give plads for udvikling og nyt liv til området, samtidig med at bebyggelsesstruktu-ren i hovedtræk fastholdes’’.


1-4

Endvidere ønsker Ringsted Kommune, at styrke dagligvareforsyningen udenfor bymidten og der-

for er der udarbejdet et tillæg til kommuneplanen hvori den vestlige del af Roskildevej er udpeget

som nyt bydelscenter (tillæg 5C2).

For den østlige del af Roskildevej gælder kommuneplantillæg 2009-2020, nr. 5F1 med fokus på

blandede boliger og erhverv samt forskønnelse. Kommuneplan 2013 indeholder endvidere en

grøn vision: ’’ Med en helhedsorienteret og bæredygtig håndtering af overfladevand og klimatil-

pasning ønsker Ringsted Kommune at være på forkant og handle i tide i forhold til kommende

ekstreme regnhændelser’’.

2.3 Spildevandsplan

For Roskildevej gælder tillæg nr. 18 til Spildevandsplan 2005 (forbedring af kloakker i Benløse).

Beregninger viser betydelige terrænoversvømmelser for en 5 års hændelse i området og som

afløbssystemet er udformet i dag, kan det ikke håndtere de fremtidige vandmængder. Det er

derfor besluttet at separatkloakere det tidligere fællessystem i området samtidig med at forsy-

ningen sanerer og opgraderer den øvrige del af kloaksystemet.

I tillægget fremgår det hvilke ejendomme der skifter status fra fælleskloakeret til separatkloake-

ret samt systemets fremtidige opbygning. Der er endvidere udarbejdet en kloaksaneringsplan

samt en etapeplan for de forskellige tiltag i forbindelse med fornyelsen af Roskildevej.

Herudover er der også udarbejdet tillæg nr. 14 (Strategi og mål for fremtidens afløbssystemer i

Ringsted). Heri findes mere detaljerede beskrivelser af løsningerne til brug for klimasikring samt

dimensioneringsvejledninger.

2.4 Andre relevante planforhold

Hele området er udpeget som ’område med særlige drikkevandsinteresser’ og der er aktive

drikkevandsboringer ved Roskildevej. Dette betyder, at nedsivning af regnvand ikke er tilrådeligt.


1-5

3. BESKRIVELSE AF DEN ALTERNATIVE LØSNING

Det er i projektet planlagt at vandet vil opsamles i regnvandsbede langs Roskildevej, fra syd ved

Holbækvej og nord fra Præstevej. Vandet vil fra regnvandsbedene langs vejen løbe til boldbaner-

ne mellem Byskovskolen, som er lavpunktet på Roskildevej, se Figur 3.

Figur 3. Vandets foreslåede vej på Roskildevej. Vejvandet på Roskildevej ledes mod lavpunktet ved det grønne areal. De lyserøde pile er potentielle oplande, som vil være oplagt at indarbejde i fremtidige pro-jekter.

Etableringen af regnvandsbedene har to bindinger, dels i form af vandet fra området vil være

vanskelig at nedsive, grundet et tykt lerlag, dels i form af Roskildevejs udformning, idet denne

ikke har et jævnt fald fra de to ”ender” til boldbanerne. For at imødekomme disse to bindinger,

etableres bedene med en tæt membran, således at vandet ikke trænger ud af bedene. I stedet


1-6

for afvandes regnvandsbedene fra en ledning i bunden af regnbedet. En principskitse ses på Figur

4.

Figur 4 Principsnit af foreslået afvandingen af Roskildevej.

Vandet fra Roskildevej vil ledes i rør under boldbanerne, til udledning ved det gamle Benløse

Renseanlæg og herfra videre til Benløse Bæk.

3.1 Funktion af spilde- og regnvandshåndteringen

Det er i projektet forudsat, at der etableres to separate systemer til håndtering af regn- og spil-

devand. Ligesom i det traditionelle projekt forventes det, at de eksisterende fælleskloakledninger

kan genanvendes som spildevandsledninger, såfremt disse ledninger saneres ved gravningsfrie

metoder, mens håndteringen af regnvand vil ske på terræn i regnvandsbede med afvanding til

Benløse Bæk.

Regnvandsløsningen udformes således at denne:

Håndterer en 5 års regnhændelse (Ringsted Forsynings serviceniveau for separatkloakerede

områder) uden der står vand på terræn

Håndterer en 50 års regnhændelse uden at der forårsages skader langs Roskildevej (Ringsted

Kommunes servicemål for Roskildevej)

Regnvandshåndteringen er dimensioneret efter national standard, i form af spildevandskomiteens

skrift 30. Der er anvendt en årsmiddelnedbør på 624 mm., en klimafaktor på 1,24 for en 5 års

regn, og 1.35 for en 50 års regn, samt en generel usikkerhedsfaktor på 1,1.

3.2 Regnvandsbede

Regnvandsbedene på Roskildevej udgør en smal og en bred variant, således at der opnås en

variation. Den smalle variant anvendes hyppigst, da der skal være plads til svingbaner, buslom-

mer og parkeringspladser. Etableringen af regnvandsbedene vil medføre en trafikal hastigheds-

nedsættelse grundet de anderledes manøvreforhold.

Regnvandsbedene langs Roskildevej er primært opbygget således:


1-7

Et ”saltkar”; Indrettes således at saltbelastet regnvand ledes til et afgrænset areal uden be-

plantning. Disse delområder af bedene er efterfølgende benævnt ”saltkar”. Saltkaret er op-

bygget med en tæt membran for at undgå nedsivning og tilplantes ikke. Herved sikres det at

saltbelastningen af selve regnvandsbedet reduceres.

Et regnvandsbed; der udgør den del der ikke er saltkar og som vil modtage regnvand i den

periode, hvor der ikke saltes. Hele regnvandsbedet (inkl. saltkar) er opbygget med en tæt

membran for at undgå nedsivning.

Der er i projektet ikke afsat anlægssum til etableringen af træer i medfinansieringsprojektet.

Disse undlades idet disse ikke har nogen funktion for vandhåndteringen, men kan finansieres af

andre veje såfremt der ønskes træer i forbindelse med omlægningen af vandhåndteringen.

Regnvandsbedene bliver tilplantet med robuste græsser, som skal være tolerante overfor vej-

vand, og kræve et minimum af vedligeholdelse.

3.3 Genanvendelse af regnvand

Det har i projektet været undersøgt om det er muligt at genanvende regnvandet fra Roskildevej

til aktiv leg og rekreative formål ved Byskovskolen. Det har i projektet dog vist sig, at vandet fra

Roskildevej vil afledes i så stor en dybde at vandet ikke naturligt vil kunne tilledes Byskovskolen,

med mindre, der etableres et ekstra system til afledning af vand fra de nedre dele af Roskildevej

ved boldbanerne, som er modelleret hydraulisk og er vurderet økonomisk. Det har dog vist sig at

løsningsmodellen ikke er rentabelt, dels grundet dybden af ledninger, dels grundet krav om over-

holdes af en række hygiejniske og sikkerhedsmæssige krav. Derfor er der i nærværende projekt

ses bort fra rekreativt brug af regnvand fra Roskildevej ved Byskovskolen i Benløse.

I stedet for fokuseres der på at etablere en løsning der kan afvande hele vejen til det eksisteren-

de regnvandssystem, der har udløb til Benløse Bæk via gravitation. Herved etableres en løsning

som ikke vil være afhængig af pumpning, som dels er et fordyrende element for forsyningen,

dels en løsning der er afhængig af at der kan leveres strøm til eventuelle pumper i en skybrudssi-

tuation.

3.4 Rensning af vand

Da det hovedsagelig er vejvand der skal håndteres i projektet, er det nødvendigt at vandet ren-

ses inden de afledes til Benløse Bæk. Dette sker ved at lade vejvandet nedsive gennem en udlagt

filtermuld i toppen af de grønne regnvandsbede.

Det er i dag ikke muligt at fjerne salt fra vejvandet i vinterhalvåret gennem nedsivning i filter-

muld.

Da Roskildevej ligger i et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) hvorfra der indvin-

des drikkevand, ønskes det ikke at vandet nedsives grundet forekomsten af salt i vandet. Hertil

kommer at tidligere erfaringer har vist, at nedsivningsforholdene i og omkring Roskildevej ikke er

gunstige.

3.5 Visualisering

Eksempler på visualisering for hhv. den nordlige strækning og den sydlige strækning er vist på

nedenstående Figur 5 og Figur 6.


1-8

Figur 5. Visualisering over Roskildevej i den nordlige ende ved JKE Design.

Figur 6. Visualisering over Roskildevej i den sydlige ende ved Benløse kro.


1-9

3.6 Vejopbygning/Trafik

Roskildevej indrettes, således at der stadig er 2 kørespor, færre parkeringspladser, kortere

svingbaner o.a.

Projektet vil medføre en smallere og mere grøn Roskildevej i fremtiden. Hertil kommer tilførslen

af buslommer fodgænger overgange med helleanlæg mv. som fremgår af vedlagte Bilag 1, for-

ventes det at projektet vil bidrage til at sænke hastigheden på Roskildevej.

3.7 Beplantning

Ifølge beregningerne vil der være plads til knap 9.600 m2 grønne vejbede på den udvalgte

strækning. Vejbedene opbygges i to størrelser - et smalt og et bredt design.

Vejbedene er et ekstremt og udsat plantested for mange vækster. Planterne skal kunne klare

påvirkninger fra:

Salt - Saltbelastningen kan være høj langs visse veje, og det er kun et fåtal planter, som kan

klare dette.

Tørke og oversvømmelse - Mange vækstmiljøer langs veje kan periodevist være tørre og

soleksponerede. Samtidig skal vejbedene kunne modtage vand i forbindelse med regn.

Vind og opsprøjt - Forbipasserende køretøjer bevirker, at vegetationen konstant udsættes for

vindstød, og at de ofte også oversprøjtes med vand.

Forurening - Planterne belastes hårdt af forskellige typer forureninger; udstødningsgasser fra

køretøjer samt stenstøv, asfalt og anden partikulær forurening, som sætter sig på planterne.

Skader forårsaget af trafikken og snerydning - Vegetationen kan tage skade af overkørsel

samt ved større snemængder, som grundet snerydning ophobes på vækstarealerne.

Hertil kommer et krav om en beplantning der er forholdsvis nem af drifte.

Det foreslås derfor, at der etableres robuste græsser i bedene, som skal klippes ca. 4 gange om

året, mens der ses bort fra planter såsom stauder, buske og løgplanter, som kræver væsentlig

mere pleje end græs (såfremt Roskildevej udlægges med buske, stauder mv. estimeres det at de

årlige driftsomkostninger til pleje vil anløbe i omegnen af 200.000 kr, mens 4 årlige slåninger af

græsser forventes at koste ca. 15.000 kr./år)


1-10

4. BESKRIVELSE AF DET TRADITIONELLE SEPARATPRO-

JEKT

Det traditionelle separeringsprojekt omhandler en separering af det fælleskloakerede område

omkring Roskildevej.

Projektet tager udgangspunkt i at den eksisterende fælleskloakledning kan genbruges som spil-

devandsledning (denne kloakledning fornyes ved at ligge en ny kloakleding inden i den eksiste-

rende, uden at der graves ned til ledningen).

Herudover vil der etableres en ny kloakledning til håndtering af regnvand, samt etableringen af

et regnvandsbassin for at kunne forsinke regnvandet inden udledning til Benløse Bæk.

Da der op- og nedstrøms for Roskildevej, i dag er tilsluttet andre oplande som også er fællesklo-

akeret, er det en forudsætning for projektet at alle berørte områder separeres. Herved fjernes

spildevand fra det eksisterende overløb til Benløse Bæk, som i projektet i stedet ombygges til et

regnvandsudløb til Benløse Bæk.

Et traditionelt separatprojekt, vil normalt dimensioneres til at kunne håndtere en 5 års regnhæn-

delse, mens det alternative klimatilpasningsprojekt vil dimensioneres til at kunne håndtere en 50

års regnhændelse. For at kunne sammenligne de to projekter, er det traditionelle separatprojekt

opjusteret til at kunne håndtere en 50 års regnhændelse.

Anlægsomkostninger for det traditionelle anlægsprojekt er beskrevet i afsnit 5.

5. ØKONOMI

For medfinansieringsprojekter, deles anlægsøkonomien for projektet op i to dele:

Den del som vedrører vandhåndtering, som betales af Ringsted Forsyning A/S

Den del som vedrører en begrønning af vejen, som betales af Ringsted Kommune

Nærværende budget indeholder dog kun anlægselementer som finansieres af forsyningen,

idet projektet ikke indeholder rekreative elementer, beplantning eller andre elementer som

ikke er nødvendige for vandhåndteringen.

Levetiderne for forsyningens anlæg følger så vidt muligt levetiderne i det af Forsyningssekre-

tariatet udarbejde Pris- og Levetidskatalog, typisk 75 år.

5.1 Anlægsoverslag

I det efterfølgende er der nævnt to anlægsoverslag, på henholdsvis det traditionelle separerings-

projekt og på det alternative klimatilpasningsprojekt:

Det traditionelle separeringsprojekt – Det traditionelle projekt hvori der etableres en ny regn-

vandsledning til håndtering af regnvandet, samt en istandsættelse af den eksisterende fælles-

ledning, som genanvendes til spildevandsledning. Projektet vurderes at koste 34,1 mio.

kr. at gennemføre

Det alternative klimatilpasningsprojekt – Medfinansieringsprojektet, hvori der etableres grøn-

ne bede i siderne af Roskildevej, til regnvandshåndtering, samt en istandsættelse af den eksi-

sterende fællesledning, som genanvendes til spildevandsledning. Projektet vurderes at ko-

ste 27,1 mio. kr. at gennemføre


1-11

Medfinansieringspotentialet udgøres af omkostningerne til etablering af en traditionel løsning.

Medfinansieringspotentialet er vurderet, og der er taget udgangspunkt i omkostningerne til etab-

lering af en traditionel løsning som beskrevet i afsnit 4. Denne er bearbejdet, således at der kan

håndteres en 50-års hændelse.

Anlægsomkostningerne til det traditionelle separeringsprojekt, er inkl. følgende udgifter:

Projektering, tilsyn mv. (5 %)

Administrative omkostninger for forsyningen (5 %)

Uforudsete udgifter (10 %)

Strømpeforing af eksisterende ledninger for 3,1 mio. kr.

Anlægsomkostningerne til det alternative klimatilpasningsprojekt er inkl. Følgende udgifter:

Projektering og tilsyn (10 %)

Administrative omkostninger (10 %)

Uforudsete udgifter (10 %)

Strømpeforing af eksisterende ledninger for 3,1 mio. kr.

De erfaringer som er draget for lignende projekter i Ringsted Kommune, og andre kommuner

viser, at der kan forventes øgede omkostninger i et projekt svarende til ovenstående i forhold til

et traditionelt projekt. Det traditionelle projekt omkring separeringen var oprindelig udarbejdet

for håndteringen af en 5 års hændelse. Dette projekt var for Roskildevej anslået til ca. 29 mio.

kr. i anlægsomkostninger. Den forholdsvis lille forskel i anlægssum mellem 5 og 50 års løsningen

skyldes at etableringsomkostninger til selve kloakrøret er forholdsvis lille i forhold til anlægsom-

kostninger til grave- og asfaltarbejde.

På baggrund af ovenstående vurderes det at Ringsted Forsyning vil kunne dække anlægsomkost-

ningerne for 27,1 mio. kr., til etableringen af en grøn vej som et medfinansierings projekt.

De to anlægsoverslag dækker over følgende poster:

Tabel 1 Anlægsomkostninger for henholdsvis separering, henholdsvis klimatilpasningsprojektet. Priser er ekskl. moms.

Post Anlægssum, traditi-

onel separatprojekt

[mio. kr.]

Anlægssum, alternativ kli-

matilpasningsprojekt[mio.

kr.]

Etablering af ledninger 20,5 7,2

Anlæg af bassinvolumen 4,8 10,01

Strømpeforing af fællesledning til genanven-

delse som spildevandsledning

3,1 3,1

Beplantning mv. 0,3

Borgermøder mv. 0,3

Projektering, tilsyn mv. 1,4 2,1

Uforudsete udgifter 2,9 2,1

Administrative omkostninger for forsyningen 1,4 2,1

Sum 34,1 27,1

Driftsomkostningerne er budgetteret til 0,5 % af investeringen. Budgetoverslaget indeholder en

opdeling af de budgetterede tal som følger af nedenstående tabel 3.

1 De 10 mio. kr. til etableringen af bassinvolumen, går i klimatilpasningsprojektet til at etablere grønne elementer, som kan tilbagehol-

de vandet fra Roskildevej.


1-12

5.2 Driftsoverslag

Driftsomkostningerne beregnes og disse vil være en del af grundlaget for en ansøgning til forsy-

ningsdirektoratet. Dette gøres på baggrund af Rambølls erfaringstal og i samarbejde med Ring-

sted Kommunes driftsorganisation.

I driftsoverslaget er der taget udgangspunkt i at en traditionel separeringsløsning vil have en

levetid på ca. 75 år, mens den alternative klimatilpasningsløsning også vil have en levetid på 75

år. Dette skyldes at det alternative klimatilpasningsprojekt udformes som et bed med tæt bund

og afledning via en ledning i bunden af bedet. Såfremt filtermulden i bedet udskiftes jævnligt (ca.

hvert 20. år), forventes løsningen at have en levetid svarende til et traditionelt separationspro-

jekt.

Regnvandsbedenes levetid vil principielt være ubegrænset da de ved passende pleje (drift) lø-

bende regenerer sig selv. Driftsomkostninger regnet med i omkostningseffektiviteten er dog kun

merudgiften til drift af regnvandsbede i forhold til traditionel beplantning. Det vurderes at projek-

tet ikke vil indeholde nogen ekstraordinære omkostninger til drift for Ringsted Kommune.

Det er forudsat at det kun er de græsbeplantede regnvandsbede som skal driftes i nærværende

projekt. Der tages således ikke højde for plantning af træer eller lignende uden for regnvandsbe-

dene.

Bedene udlægges som grønne bede, beplantet med græsser, der slås 2-6 gange om året. Driften

heraf vil ligge mellem 7.000 kr og 20.000 kr/år, med en forventet driftspris på mellem 0,7 – 1,5

kr/m2/år. Der er efterfølgende regnet med 4 gang slåning pr. år svarende til 15.000 kr/år. Der

er desuden ved begge løsninger antaget en udgift på 10.000 kr/år til drift til fx slamsugning etc.

Den øverste filtermuld i regnvandsbedene skal udskiftes, når filtermulden opnår en forurening

svarende til klasse 3 eller klasse 4 forurenet jord. Dette vurderes at skulle ske engang hvert 20.

år for Roskildevej. Udskiftningen af en m3 jord, bortkørsel af denne, samt tilkørsel af ny filter-

muld samt beplantning vil koste 750 kr./m3 jord, samt 20 kr./m2 til genplantning af græs mv. I

alt en udgift på ca. 2 mio. kr. hvert 20. år til udskiftning af filtermuld

Tabel 2 Driftsudgifter ved etablering af det alternative klimatilpasningsprojekt.

Post Driftsinterval Sum [kr/år]

Slåning af græsser 4 gange om året 15.000

Rensning af riste, tilløb mv. samt bortskaffelse 1 gang om året 10.000

Udskiftning af filtermuld (opgravning, bortskaffelse af eksi-sterende og udlægning af ny filtermuld, samt genplantning)

Hvert 20. år 100.0002

Driftsudgift pr. år 125.000

For det traditionelle separeringsprojektet forventes det at driftsudgifterne vil hidrøre løbende

udgifter til rensning af riste, slamsugning mv. som forventelig vil udgøre ca. 10.000 kr. om året.

Ringsted Kommune har i dag en anslået udgift til fejning af vej, vedligehold og udskiftning af

vejbrønde på omkring 75.000 kr. om året. Det vurderes at udgiften hertil vil forblive den samme,

uanset om det traditionelle separatprojekt, eller det alternative klimatilpasningsprojekt etableres.

Slåning af græsser har ikke en funktion for håndteringen af tag- og overfladevand. Derfor skal

kommunen budgettere med 15.000 kr. årligt til slåning af græs i regnvandsbedene ved etablering

af den alternative løsning.

2 Det koster 2 mio. kr. at udskifte filtermulden, med nyt filtermuld, herunder bortskaffelse af den udskiftede muld, samt genplantning

mv. fordelt over 20 år er udgiften pr. år således 100.000 kr.


1-13

Tabel 3 Oversigt over driftsomkostninger i de to alternativer.

Driftspost Driftsudgift, traditi-

onel separatprojekt

[kr./år]

Driftsudgift, alternativ

klimatilpasningspro-

jekt [kr./år]

Driftsansvarlig

Fejning af Roskildevej mm. 75.000 90.000 Ringsted Kommune

Drift af kloak/vandhåndtering 10.000 110.000 Ringsted Forsyning

5.3 Opgørelse af omkostningseffektivitet.

Med baggrund i det af Forsyningssekretariatet udarbejde regneark til beregning af EEA-værdien

er omkostningseffektiviteten opgjort. Resultatet fra beregningen ses herunder.

Beregningsarket findes i bilag 2. Beregningen viser, at det alternative projekt er mest omkost-

ningseffektivt.

Der er anvendt en diskonteringsrente som den forventede effektive lånerente. Denne er vurderet

til 2,0 %. Renten er vurderet på grundlag af et lånetilbud på et fastforrentet 25-åriget annuitets-

lån med en effektiv rente på 2,0 % indhentet hos KommuneKredit til et tilsvarende projekt ultimo

august 2015.

Der anvendes desuden en inflation for fremtidige inflationsfremskrivning på 1.5 % for driftsarbej-

der. Denne er baseret på et 5-års middel af ”Omkostningsindeks for anlæg – ”jordarbejder” ud-

arbejdet af Danmarks statistik.

Levetiden er fastsat til 75 år for både det traditionelle anlæg og det alternative anlæg. Det er

forudsat at filtermuld udskiftes efter 20. år og omkostningen er skønsmæssig sat til 2 mio. kr. i

nutidsværdi.

5.4 Anbefaling

Økonomien viser, at der kan etableres en alternativ løsning der er billigere end en traditionel

løsning. Den alternative løsning er også mere omkostningseffektiv end den traditionelle løsning.


1-14

6. REFERENCER

/1/ Kommuneplan

/2/ Ringsted kommune. Lokalplan nr. 133, Boliger og erhverv ved Roskildevej. April 2004,

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2001 - 2012

/3/ Ringsted Kommune. Spildevandsplan 2005, Juni 2005.

/4/ Ringsted Kommune. Spildevandsplan 2005, Tillæg nr. 18, Forbedring af kloakker i Benlø-

se, Marts 2014

/5/ Ringsted Spildevand A/S. Kloakanlæg Benløse, Kloaksaneringsplan Benløse, Teknisk bilag

til Tillæg 18 til Ringsted Kommune Spildevandsplan 2005

/6/ Etablering af ”grøn vej”, Rambøll for Ringsted Forsyning, 2015-02-04, (ref. 1100014525).


1-15

BILAG 1

OVERSIGTSKORT


0-1

BILAG 2

EEA-VÆRDIEN


0-2


1-1

BILAG 3

ANLÆG OG DRIFT AF VEJBEDE


1-2

Erfaringer viser at ansvarsfordeling imellem kommune og forsyning i forhold til drift bør ligge helt

fast inden et LAR anlæg etableres. Der bør ved projektet etablering indgås en driftsaftale, der

fordeler driftsudgifterne mellem Forsyningen og Kommunen. Ansvaret for driften kan enten for-

ankres hos Kommunen eller hos Forsyningen. Et LAR projekt bør betragtes som en del af forsy-

ningens infrastruktur, og det anbefales derfor, at driftsansvaret forankres hos forsyningen. En

forankring hos Kommune kan eventuelt medføre et manglede fokus på LAR-anlæggets funktion,

da kommunen ikke er ansvarlig for afvandingsrelaterede funktion. Selve udførelsen af driftsopga-

verne kan varetages af egne eller indkøbte driftsenheder i enten Forsyningen eller Kommunen

eller hos en privat entreprenør. Det må være den ansvarlige for driften, der tilretteligger hvorle-

des den varetages mest optimal. Det er dog vigtigt at der er et kompetent team, der kender de

specielle krav til drift af vejbede.

Vejbede kan anlægges med mange forskellige udtryk og med brug af mange forskellige typer

planter. Oftest tilplantes en anelse tættere end i traditionelle bede, da etableringsfasen er noget

hårdere og der derfor går flere planter til end under normale vækstbetingelser.

Ved anlæg bør der sikres korrekt jordbehandling og efterfølgende et vandingsprogram således at

planterne kommer bedst muligt fra start. I forhold til driften er det ligeledes vigtigt løbende at

renholde bedene for ukrudt, affald og nedfaldne blade således at til-og afstrømningsrender ikke

blokeres og filtermuldens nedsivningsevne bibeholdes.

Der bør nøje udvælges planter som kan tåle de omskiftelige vækstvilkår – skiftet mellem vådt og

tørt er ikke noget alle planter kan tåle. Der findes dog efterhånden mange anbefalinger og erfa-

ringer med hvilke arter og sorter der kan bruges, og det er derfor et spørgsmål om hvilket udtryk

der ønskes – moderne, enkelt, farverigt, højt, lavt etc. Vælges der at bruges græsser bør det

sikres, at de ikke skæres ned i vinterhalvåret, men først i foråret – det giver et fyldigt bed i læn-

gere tid og græsserne risikerer ikke at blive vandfyldte inde i stråene og dermed gå ud.

Som gode eksempler kan nævnes:

Blomster: Akeleje – Aquilegia Engblomme - Trollius europaeus Engelsk Græs - Armeria maritima Engstorkenæb – Geranium pratense

Fredløs – Lysmachia punctata Hjortetrøst – Eupatorium fistulosum Høstanemone – Anemone japonica Kattehale – Lythrum salicaria Løvefod – Alchemilla mollis Græsser:

Alm. star – Carex nigra Blågrøn star – Carex Flacca Blåtop - Molinia caerulea Elefantgræs – Miscanthus sp. Mosebunke – Deschampsia cespitosa


1-3

Eksempler fra etablerede vejbede

Regn/vejbede med brug af græsser

Figur 9 Enkelt bed med blåaks. Mølle-bakken, Husum. Foto: Line Højgaard Poulsen

Figur 71 Blandet bed med bla. Løvefod og sommerfuglebuske. Møllebakken, Husum. Foto: Line Højgaard Poulsen

Figur 10 Blandet bed med bla. Skt. Hansurt, Engelsk Græs og blåaks. Linde-vang, Brøndby. Foto: Line Højgaard Poulsen

Figur 8 Vildt og frodig med brug af Kat-tehale, pil og mosebunke. Flintholm Station, København. Foto: Line Højgaard Poulsen


1-4

Figur 9 Foto: edie.net

Figur 10 Foto: thames21.org.uk

Figur 11 Foto: Ilman Young

Eksempler fra når anlæg og drift ikke helt kører som det skal


1-5

Figur 136 Komprimering af jorden – lige oveni bedet. Foto: GHB

Figur 12 De nye planter går til oven på jor-den. Foto: Line Højgaard Poulsen

Figur 157 Ukrudt får lov at overtage – bille-det viser en Iphone4 og en tidsel. Foto: Line Højgaard Poulsen

Figur 14 Adskillige af planterne er gået til. Foto: Line Højgaard Poulsen

klimatilpasning benlØse, roskildevej · 2016-02-25 · samarbejde om den fremtidige...

Documents