Klimaet er under forandring. I fremtiden vil havene omkring os stige, og nedbørsmønstrene ændre sig. Lavt-liggende, kystnære beboelsesområder er meget sårbare overfor ændringer i vandstanden og bliver måske ubebo-elige. Også grundvandet er truet grundet risiko for salt-vandsindsivning i grundvandsmagasiner og en øget ned-sivning af landbrugets næringsstoffer og sprøjtemidler.

I dette magasin kan du læse mere om projektet BaltCICA-Climate Change: Impacts, Costs and Adapta-tion in the Baltic Sea Region. Projektet har bestået af

en lang række aktiviteter, der alle har haft til formål at igangsætte klimatilpasningstiltag i Østersøregionen. I Kalundborg, Danmark har Teknologrådet i samarbejde med kommunen afholdt scenarieværksteder og et borgertopmøde, som er to metoder udviklet af Tekno-logirådet med det formål at inddrage interessenter og borgere i politiske beslutningsprocesser. Du kan læse om metoderne, og om hvordan forløbet skabte gode ram-mer for en bredt forankret debat og afklaring af, hvordan man bedst kan håndtere fremtidige klimaforandringer

i området omkring Kalundborg. Også i Hamborg, Tysk-land og Klaipeda, Lithauen har man arbejdet med sce-narieværksteder, og projektlederne herfra fortæller her i magasinet om, hvad de har fået ud projektet. Endelig kan du læse mere om et seminar for praktikere udbudt af Teknologirådet med undervisning i, hvordan borgere og interessenter bedst inddrages i beslutningstagning på klimatilpasningsområdet. Forhåbentligt vil BaltCICA-projektet inspirere til, at andre vil igangsætte projekter med fokus på bred debat om klimatilpasning.

Klimatilpasning – involvering af interessenter og borgere i beslutningsprocesser

Part-financed by the European Union (European Regional Development Fund)

2012. Redaktion: Nanna Engberg og Jørgen Madsen.

2 BaltCICAs udgangspunkt4 En samtale mellem oplyste borgere 6 Træningskursus for praktikere7 Kalundborg vil høre borgerne – også i fremtiden10 Naboer til Østersøen

Aktiv klimatilpasning i Østersøregionen

FOTO

: SAM

RIT

LuO

MA

I alt deltager 23 partnere fra otte lande i Østersøområdet i BaltCICA. Projektet er støttet af Eu igennem the Baltic Sea Region Programme og løber fra 2009 til 2012. BaltCICAs overordnede mål er at

Vurdere klimaændringernes ●

betydning for det levende miljø og de lokale udviklingsmulighe-der.Teste og implementere konkrete ●

løsningsforslag i tæt samarbejde med de regionale og lokale myn-digheder.Vurdere omkostningerne af klima- ●

ændringerne og den øgede risiko for oversvømmelser på et regio-nalt niveau.udvikle et koncept til forvaltning ●

af processen af reduktion og til-pasning til klimaforandringer.

BaltCICA in Kalundborg, DenmarkI Danmark har Teknologirådet i sam-arbejde med Kalundborg Kommune arbejdet med at inddrage interessen-

ter og borgere aktivt i arbejdet med klimatilpasning og ændret fremtidig arealanvendelse. Kommunen så et partnerskab i BaltCICA som en ud af flere måder at få den nødvendige viden til at igangsætte udarbejdelsen af en lokal strategi for klimatilpas-ning.

Området ved Kalundborg (14.000 hektarer) inkluderer en halvø, en stor sø, et kystnært og lavtliggende områ-de med sommerhuse og permanent beboelse, store landbrugsområder, naturområder, grund- og overflade-vandsressourcer, turisme og kultur. Det gør området sårbart over for kli-maforandringer og illustrerer også, at mange forskellige interesser er i spil og potentielt på kollisionskurs i for-bindelse med klimatilpasning.

Projektmodellen brugt i Kalund-borg kan fremover bruges som inspi-ration for andre truede kystområder i Østersøområdet. Den består af to hovedelementer – scenarieværksted og borgertopmøde.

ScenarieværkstedI efteråret 2009 afholdtes to sce-narieværksteder i Kalundborg, hvor lokale aktører og interessenter fra lokalområdet brugte en dag på at diskutere forskellige fremtidsscena-rier for klimatilpasning. Det er vigtigt, at scenarieværkstedet holdes på et tidspunkt, hvor der stadig er mulig-hed for at få indflydelse på de beslut-ninger, der skal træffes, så alle idéer kan komme ind i diskussionen og den efterfølgende handlingsplan.

Scenarieværkstedet er en metode, der har til formål at skabe grund-lag for lokal handling på et konkret område f.eks. fremtidig arealanven-delse gennem involvering af relevan-te interessenter. Gennem metoden indsamles viden om de erfaringer, barrierer og visioner, som deltagerne har om det givne emne, samt hvad deres holdninger er til de opstillede scenarier. Det giver et solidt grundlag for at træffe velfunderede politiske valg om svære emner.

2

BaltCICAs udgangspunktKlimaforandringerne følger ikke lande-grænserne, og derfor er det fuldstændig afgørende, at de også bliver belyst, debatteret og håndteret på tværs af landegrænser. Der er i stigende grad behov for politiske løsninger på områ-det, og med udgangspunkt i landene omkring Østersøen opstod i 2009 projektet BaltCICA-Climate Change: Impacts, Costs and Adaptation in the Baltic Sea Region.

Vanddybden i Kalundborg Fjord giver store skibe adgang til kysten og har været afgørende for placeringen af både kraftværk og olieraffinade-ri. Derfor er klimatilpasning af by og havn vigtig for den store koncentration af industri.

TEKN

OLO

GIR

åDET

3

TEKN

OLO

GIR

åDET

Tre fremtidsscenarier blev debatteret i Kalundborg. Scenarierne illustrerede konsekvenserne ved at reagere på kli-maforandringer ved Kalundborg på tre forskellige måder. Scenarierne var fiktive fremtidsfortællinger skrevet af en jour-nalist i den lokale fiktive onlineavis.

I løbet af scenarieværkstederne formulerede de deltagende interessen-ter fire visioner, der beskrev forskellige måder at håndtere klimaforandringer. Visionerne strakte sig fra at omdanne eksisterende marker og bebyggede områder til vådområder og til at etablere store diger med henblik på at beskytte netop de samme områder. Efter scena-rieværkstederne blev de økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser ved de forskellige visioner analyseret grundigere.

Teknologirådet, som har udviklet sce-narieværkstedsmetoden, uddannede de andre BaltCICA-partnere i at afholde scenarieværksteder og hjalp med at til-passe metoden til de enkelte partneres situation. Metoden blev anvendt i både Klaipeda i Lithauen og Hamburg i Tysk-land, og andre BaltCICA-partnere brugte dele af metoden i deres lande. En under-søgelse blandt partnerne viser, at de to mest appellerende karakteristika ved metoden synes at være brugen af fiktive scenarier som udgangspunkt for debat-terne samt involveringen af en bred gruppe af interessenter.

BorgertopmødeLørdag 5. marts 2011 mødtes 350 borgere fra Kalundborg Kommune for at debat-tere klimatilpasning og for at prioritere og videregive deres anbefalinger til kom-munalbestyrelsen.

Borgertopmødet er en metode, der giver borgerne mulighed for at debattere vigtige emner og give deres synspunkter videre til de politikere, der skal træffe afgørende valg på borgernes vegne. Dagen bestod af fem debatrunder med forskellige temaer. Først bliver emnet præsenteret i en kort film, og en indkaldt

ekspert redegør for de dilemmaer, der skal debatteres. Deltagerne i Kalundborg blev f.eks. præsenteret for klimaændrin-gernes konsekvenser i Kalundborg kom-mune og nogle mulige handlingsplaner. Hver hvert bord sad ca. 8 borgere, og debatterne blev ledet af en kommunal-politiker eller en embedsmand, som på denne måde fik mulighed for at sidde i første parket til borgernes dialog. Sidst i hver debatrunde stemte deltagerne med en personlig elektronisk stemmeboks om en række spørgsmål, som var formuleret på forhånd. Resultatet kunne aflæses umiddelbart på storskærme. Blandt em -ner som blev debatteret og stemt om var:

Resultaterne fra borgertopmødet blev efterfølgende drøftet i kommunalbesty-relsen og indgik som vigtigt input i den videre beslutningsproces for Kalundborg Kommunes klimatilpasningsplan, der godkendes i starten af 2012.

Skal vi beskytte os med diger, pumper og dræn? ●

Skal vi give efter for naturens kræfter og på sigt måske opgive ●

udsatte huse og landbrugsjord?Hvordan skal vi prioritere i forhold til land, by, erhverv, ●

sommerhuse og naturområder?Hvem har ansvaret? ●

TEKN

OLO

GIR

åDET

Et scenarieværksted bruger konkrete beskrivelser af mulige fremtidige scenarier som afsæt for en konstruktiv debat blandt deltagerne.

4

Klimatilpasning er for vigtig til at over-lade alene til politikere og eksperter, for det handler om vores fælles livsstil og omgivelser. Det er også en meget kom-pleks problemstilling, som der skal træf-fes langtrækkende beslutninger om. Derfor er der brug for arbejdsmetoder, som skaber en bred og nuanceret debat.

AF JOuRNALIST LISBETH LyNGSE

Når politiske beslutninger har langtræk-kende konsekvenser, er det nødvendigt at inddrage borgere og andre interes-senter, så beslutningerne bliver lang-tidsholdbare. Det er BaltCICA projektets formål, at de deltagende byer kan skabe et solidt grundlag for at udarbejde loka-le planer for klimatilpasning ved hjælp af inddragelse – planer som skal føre til politisk handling.

I Kalundborg – som var en af otte deltagende byer i BaltCICA-projektet - har man i samarbejde med Teknologi-rådet brugt både scenarieværksteder og borgertopmøde. Projektlederne Søren Gram og Bjørn Bedsted fra Teknologirå-

det hjalp også de andre BaltCICA-part-nere med at afholde scenarieværksteder og med at tilpasse metoden til de enkel-te lande. Erfaringerne fra Kalundborg og samarbejdet med de andre partnerlan-de samles til en manual for borgerind-dragelse til brug i hele Østersøregionen.

”Det er vigtigt at inddrage borgerne i komplekse emner som f.eks. klimatilpas-ning, for politikerne alene har svært ved at overskue det”, siger projektleder Bjørn Bedsted fra Teknologirådet. ”Politikerne får rådgivning fra mange forskellige eksperter men kan være usikre på, hvad almindelige mennesker mener og på, hvor langt de kan gå i tilrettelæggelsen af deres politik. Det kan de få et finger-peg om ved at spørge borgerne”.

”Det drejer sig om at lave hold-bare løsninger, for det er meget store beslutninger, der skal tages”, supplerer projektleder Søren Gram. ”Det er jo ret voldsomt, hvis man f.eks. siger, at nu må I ikke længere have jeres sommerhus liggende her. Man får ikke en bæredyg-tig løsning, hvis man ikke har fået bor-

gerne til at være med og sige: det her er det bedste at gøre, selvom det ikke var det, jeg havde håbet. Klimatilpasning forudsætter handling fra den enkelte. Landmændene skal dyrke markerne på en anden måde – f.eks. lade dem over-

svømme. Borgerne skal evt. lægge græs på taget og lave nedsivning osv. Klima-tilpasning involverer både borgere, indu-stri og landbrug aktivt. Og så kan man ikke træffe de nødvendige beslutninger, uden at folk er indstillet på det”.

En samtale mellem oplyste borgere

Tissø er både område for vandindvinding til Kalundborgs industri og reservat og rasteplads for især vandfugle. Men den nære beliggenhed til Storebælt og risikoen for indløb af saltvand her-fra gør en klimatilpasning nødvendig både for områdets infrastruktur og for dyre- og planteliv.

KALu

ND

BORG

KO

MM

uN

E

Den ideelle demokratiske procesDe borgere, der deltager i et borgertop-møde, får inden mødet tilsendt et skrift-ligt materiale, som er den grundlæggen-de information om emnet, og på selve dagen får de input i form af en film eller et mundtligt indlæg, inden de kaster dig ud i debatten ved bordene.

”Gennem diskussionen får deltager-ne mulighed for at teste deres holdnin-ger over for andre, som ikke mener det

samme”, siger Bjørn Bedsted, ”så det vil sige, at det er et reflekteret svar, de giver. Man sikrer at folk får afprøvet deres holdninger over for hinanden”. ”Det er det, der gør det så spændende”, siger Søren Gram. Jeg har siddet ved et bord, hvor man diskuterede genoprettelse af en sø, og alle naturelskerne ville have så meget vand som muligt i søen og var totalt ligeglade med markerne. Men ved bordet sad også en af de bønder, der

boede på en slægtsgård med marker i det område, der skulle oversvømmes. Hans oldefar havde været med til at dræne området, og det gjorde indtryk. Det fik dem til at snakke om at anlægge søen på en anden måde. Så det gør ind-tryk, at man møder nogen, som bliver berørt af beslutningerne og hører deres historie”.”I dét møde tager folk beslutninger, som ikke kun er i en snæver egeninteresse, og der kommer det demokratiske ind”, siger Bjørn Bedsted. ”Idealet er det klas-siske borgerlige demokrati, hvor bor-gerne tager beslutninger på et oplyst grundlag. Det giver også nogle andre resultater, når folk deltager som repræ-sentanter for et samfund og ikke kun for sig selv”.

”Politikerne går ikke forrest, når der skal tages vanskelige beslutninger”, siger Søren Gram. ”De skal jo vælges igen. Og i Kalundborg sagde politikerne direkte, at de var overraskede over, at borgerne havde givet kommunen det mandat, de fik. De have forventet at borgerne ville sige, vi vil selv bestemme, og så skal I betale”. Lektor Erling Jelsøe fra RuC, der bl.a. har forsket i borgerinddragelse, har også

erfaring med, at borgere under de rette omstændigheder er gode til at anlægge et helhedssyn på de store samfunds-spørgsmål.

Derfor mener han, at borgerinddra-gelse på længere sigt vil blive en mere almindelig praksis, end det er i dag, hvor borgerne ofte først inddrages på et tidspunkt, hvor beslutningerne er taget: ”Der sker ofte det, at man inddrager bor-gerne så sent, at det i praksis er svært at lave om på noget som helst,” siger han. ”Det har vi set i nogle af de traditionelle borgerhøringsprocesser for eksempel omkring anlæggelsen metroen i Køben-havn; når folk får mulighed for at klage over, hvor stationerne skal placeres, så er det i praksis for sent at ændre. Borgere bør derfor inddrages tidligere i proces-sen, og det gælder både i den private og offentlige sektor. Borgertopmøder er et vigtig skridt, men det bør komme endnu længere ud, sådan at virksomheder og offentlige institutioner laver deres egne borgerhøringer i erkendelsen af, at deres systemer ikke altid fungerer efter hen-sigten”, slutter Erling Jelsøe.

5

TEKN

OLO

GIR

åDET

For at finde frem til holdbare løsninger inden for klimatilpasning er det vigtigt, at forskellige interessenter inviteres til at bidrage til udviklingen af konkrete tiltag

6

Kurset vil inkludere:1. En praktisk introduktion til metoden scenarieværksted, der involverer interessenter i

lokal planlægning ●

dialog om politiske prioriteringer og beslutninger ●

at finde fælles løsninger ●

2. Et overblik over centrale emner relateret til inddragende processer bl.a.grunde til at involvere borgere og interessenter (udbytte og udfordringer) ●

navigation blandt borgere, interessenter, eksperter og beslutningstagere ●

timing af involveringen af forskellige parter i den politiske proces ●

styrker og svagheder ved forskellige dialogmetoder ●

kombination af forskellige metoder i et sammenhængende planlægningsforløb ●

Kurset vil beskæftige sig med hele processen fra den indledende idéskabelse til den afsluttende politiske beslutningsproces. Kurset er opbygget som et scenarieværksted for at sikre, at deltagerne får et dybdegående indblik i metodens forskellige faser og deres funktion.

Tilgangen vil være ”learning by doing”-øvelser kombineret med bredere diskussioner af deliberative processer inklusiv en introduktion til andre dialogmetoder som f.eks. bor-gertopmødet.

Seminaret er udviklet til planlæggere, embedsmænd, arrangører og medarbejdere i kom-munalt regi, NGO’er, uddannelsesinstitutioner osv. Formålet er at klæde deltagerne på til selv at planlægge og gennemføre scenarieværksteder.

Varighed: 2 dageAntal deltagere: 15-25Pris: 600 euro inklusiv forplejning, hotel og udleveret materialeSted: KøbenhavnKontakt: Projektleder Søren Gram, sg@tekno.dk; tlf. 3345 5362. Du kan finde yderligere information på www.tekno.dk

Seminar for praktikere:

Et træningskursus i metoder til dialog og involvering af borgere og interessenterMed udgangspunkt i erfaringerne fra bl.a. BaltCICA- projektet tilbyder Teknologirådet et kursus i, hvor-dan man inddrager borgere og interessenter i udvik-lings-, planlægnings- og beslutningsprocesser.

Teknologirådet har udviklet en lang række inddragende metoder og er anerkendt som pioner inden for borger-inddragelse, vidensdeling og brobygning mellem borgere, politikere og eksperter i beslutningsprocesser om centrale samfundsspørgsmål.

TEKN

OLO

GIR

åDET

STEF

ANIE

LAN

GE

7

Kalundborg er en industrikommune. Omkring 9 % af Danmarks CO2-udled-ning kommer fra industrien i Kalundborg, og derfor er det naturligt for kommunen at have fokus på klimaændringerne. Man har etableret Kalundborg Symbiosis, hvor en rækker virksomheder bruger hinan-dens rest- eller biprodukter, og det giver en årlig reduktion af CO2-udslippet på omkring 240.000 tons.

Men det er ikke nok at gøre noget for at reducere CO2 udledningen, det er også nødvendigt med en klimaplan. Bor-gertopmødet i Kalundborg var en del af forberedelserne til planen. På mødet rid-sede kommunens teknik-, udviklings- og kulturdirektør Claus Madsen områdets

problemer op: En af kommunens øer, Sejrø, er allerede truet af salt i drikke-vandet. Mange områder langs havet er i risiko for oversvømmelser, og nogle veje vil forsvinde. Store sommerhusområder, en del landbrug og et industriområde på havnen risikerer at stå mere eller mindre permanent under vand i 2090, hvis man ikke gør noget for at forhindre det.

Debatten ved bordeneSå der var nok at snakke om blandt de deltagende borgere: Hvor drastisk skal man gå til værks i kommunen? Skal man bygge store fremskudte diger langs hele kysten? Eller må man acceptere, at der er områder, man ikke kan beskytte mod det stigende vand?

Ved hvert bord sad ca. otte borgere, og der var der en livlig diskussion. ”Man kan jo have en robåd liggende i haven og sejle til supermarkedet” foreslog en af deltagerne galgenhumoristisk, for det stod hurtigt klart for alle, at der ikke er økonomisk mulighed for at redde alt.

Sidst i hver debatrunde stemte delta-gerne med en personlig elektronisk stem-meboks om en række spørgsmål, som var

formuleret på forhånd. Resultatet kunne aflæses umiddelbart på storskærme. Alle-rede ved første afstemningsrunde var det klart, at borgerne i Kalundborg udmærket kender problemerne med stigende vand. Dagens første afstemning viste, at 33,9 % af de fremmødte på et eller andet tids-punkt selv har været ramt af oversvøm-melser.

Debatterne ved hvert af bordene blev ledet af en kommunalpolitiker eller en embedsmand, som ikke selv måtte del-tage i debatten, men på denne måde fik lejlighed til at høre, hvad borgerne havde at sige. En af bordformændene Jimmy Sørensen, som er byrådsmedlem for Ven-stre, var begejstret for muligheden for at høre borgernes mening:

Kalundborg vil høre borgerne – også i fremtidenIngen pauser. En sandwich i den ene hånd, mens man stemte videre med den anden. Der var tryk på, da 350 bor-gere fra Kalundborg i marts 2011 holdt borgertopmøde om klimatilpasning. Og det har ført til resultater, som kan aflæses i de klimatilpasningsplaner, kommunen er ved at lave.

AF JOuRNALIST LISBETH LyNGSE

Borgertopmødet velegnet til at inddrage borgerne i politikudvikling. I modsætning til et tradi-tionelt borgermøde er det borgerne, der debatterer og anbefaler. En hurtig tilbagemelding fra et stort antal borgere sker ved elektronisk afstemning, og engagementet er som oftest udbredt.

TEKN

OLO

GIR

åDET

”Det er et fantastisk arbejdsredskab. Ikke nok med, at vi får nogle værdifulde data, vi får også lov til at møde borgerne på et helt andet niveau. Kalundborg er en storkommune, så nogen gange kan der være langt fra mig og mine kolleger til den enkelte borger. Her er vi midt i det. Det her er et fantastisk initiativ. Jeg håber, man også kan arrangere bor-gertopmøder om andre emner. Det kan være ældre- eller skoleområdet. Man kommer til bunds og får et helt andet syn på sagen”.

Borgerne var også glade for at blive hørt. En af deltagerne, Bettina Lund, sagde: ”Jeg synes det er interessant. Og så synes jeg, at havet og regnen tager for meget af vores land, og at vi gør for lidt ved det. Det bliver mere og mere en del af vores hverdag. Jeg synes det er genialt, at politikerne får hørt den almindelige borger – hører hvad han går og sysler med”.

En anden deltager, Sanne Christen-sen, synes, det er en borgerpligt at deltage, og hun tror politikerne vil lytte til borgernes synspunkter og tage dem med i planlægningen. ”Det har jeg en forventning om, at de gør. Og så tror jeg også, det har en indflydelse på os, som er med. Vi bliver bevidstgjorte om vores lands fremtid om 50-60 år. Der er nogen ting, som vi ikke kan lukke øjnene for. Det bliver vi nødt til at forholde os til”.

Borgernes mening tællerVed dagens slutning var der bred enig-hed blandt deltagerne om, at det havde været en spændende dag, og at politi-kerne var nødt til at lytte til de holdnin-ger, der var kommet frem. Og borgernes meninger bliver hørt, når klimatilpas-ningsplanerne for Kalundborg skal lægges. Det fortæller formanden for teknik- og miljøudvalget i Kalundborg kommune, Bertel Stenbæk, ni måneder efter borgertopmødet: ”Borgertopmø-det har medført, at vi har større overblik over, hvad borgerne mener, og vi har fået spredt en viden ud om, hvad der kommer til at ske. Det, der især gjorde indtryk på mig, var, at man fik bragt borgerne 50-90 år ud i fremtiden for en dag, og de skulle tænke på nogle andre muligheder og begrænsninger for vores fremtidige samfund”.

”Der er direkte nogen af udsagnene fra den dag, der er brugt i planlægnin-gen”, fortsætter Bertel Stenbæk. ”Vi har lyttet til udsagnene om, hvad man gerne ser, der bliver gjort. Og vi har været påvirkede af, at vi har hørt bor-gerne allerede i planlægningen af nye lokalplaner.”

Også borgmester Martin Damm er meget tilfreds med borgertopmødet nu ni måneder efter: ”Vi har tidligere prøvet mange forskellige borgermøder, hvor vi fremlægger lokalplaner osv. Det

falder gerne lidt kedeligt ud, og det er svært at få et repræsentativt udsnit af befolkningen til at deltage. Så det med at sætte et emne til debat, som er oppe i tiden - især for vores kommune, hvor folk har prøvet oversvømmelserne - det var rigtig godt at være med til”.

Borgerne var også glade for mødet, fortæller Martin Damm: ”Vi har stort set kun fået ros. Den eneste kritik, vi har fået, er fra nogen, der ikke kunne være med, fordi der ikke var plads, så det er jo et succeskriterium for et borgermøde”. Martin Damm ser det også som en suc-ces, at alle blev hele dagen - også sidst på eftermiddagen. ”Det er rigtig flot på en lørdag, hvor solen skinner”, siger han. ”Og kommunalbestyrelsen var også glade for at være med ude i grupperne.

Så det høstede stor anerkendelse. Den her proces har lært os, at det skal være et repræsentativt udsnit af befolknin-gen, der deltager. De der møder, hvor vi bare har dørene åbne, bliver hurtigt styret af nogle få særinteresser”.

Det er Bertel Stenbæk enig i: ”Jeg synes, borgerne var meget parate til at arbejde med problemerne og sætte sig ind i situationen. Og de var meget rea-listiske om, at der vil komme til at fore-ligge en ny situation. En parathed, som vi måske ikke oplever i dagligdagen. Den dag synes jeg, vi fik fat i nogle borgere, som var meget åbne over for det, vi præsenterede for dem, og ikke kun de interesseorganisationer, vi er vant til at se. Det var meget forfriskende og meget fornyende”.

Bertil Stenbæk kunne også godt tænke sig at bruge borgertopmøder en anden gang: ”Det kunne vi godt have lyst til at gøre, hvis vi virkelig har et stort og omfattende emne, der skal diskuteres” siger han. ”Det skal ikke bare være næste års budget, men et stort og omfattende emne, som ikke er så let at håndtere, og hvor der er mange løsninger. Ting, der ligger ud i fremtiden, kunne det være rart at introducere for borgerne og høre deres mening om, så vi har noget at arbejde med. Og vi får plantet noget ude blandt borgerne, som de kan arbejde med”.

8

– Den her proces har lært os, at det skal være et repræsentativt udsnit af befolk-ningen, der deltager. De der møder, hvor vi bare har dørene åbne, bliver hurtigt styret af nogle få særinteresser. MARTIN DAMM, BoRgMEsTER I KAlUNDBoRg

LISB

ETH

LyN

GSE

En af Teknologirådets opgaver i forbin-delse med BaltCICA-projektet var at uddanne kolleger rundt om Østersøen i scenarieværkstedsmetoden og støtte dem ved afholdelsen af scenarieværk-steder. En af partnerne var HafenCity university (HCu) i Hamburg. HCus repræsentant i BaltCICA-projektet, pro-fessor Jörg Knieling, har tidligere delta-get i ASTRA-projektet ”Developing Poli-cies & Adaptation Strategies to Climate Change in the Baltic Sea Region”, og han har forsket i klimatilpasning. Derfor var han meget interesseret i at føre proces-sen videre med samarbejdet i BaltCICA.

Teori møder praksis“BaltCICA har været et godt samar-bejdsprojekt”, siger Jörg Knieling. “Der var både partnere fra forskerverdenen og fra dem, der arbejder i praksis, og det førte til en frugtbar dialog. Forskerne fik et interessant indblik i de udfordrin-ger og de rammer, der er vigtige for at kunne implementere planer og løsnin-ger for klimatilpasning. Jeg var glad for, at man kunne etablere en gruppe, der

arbejdede med metodespørgsmål og administration. Deltagerne og diskus-sionerne i gruppen var meget inspire-rende. At dele erfaringer i et netværk på tværs af nationerne åbnede mine øjne for, hvor forskellige udfordringer man står overfor i de forskellige områ-der omkring Østersøen, når man ser på klimatilpasning. Dertil kommer, at forskellige måder at planlægge på og forskellige rammebetingelser har indfly-delse på den måde, klimaforandringerne bliver tacklet på”.

Det er ikke let at engagere borgerne i noget så fjernt fra hverdagen som kli-matilpasning, mener Jörg Knieling. Pro-blemerne ligger langt ude i fremtiden, og der er en stor usikkerhed i de forud-sigelser, man kan præsentere borgerne for. Det gøre det svært at sige præcist, hvad der vil ske i fremtiden. Og der er også interessenter fra mange forskellige administrationer og erhverv involveret. Derfor har han nogle gode råd til, hvor-dan man kan styre så kompleks en pro-ces: “Prøv at involvere interessenterne i en åben samarbejdsproces”, siger han.

“Lad være med at se på det som eksper-ternes problem, som kan løses videnska-beligt, men som et samfundsmæssigt problem, der skal løses af alle involvere-de parter i samarbejde. En strategi som at “leve med vandet” kræver borgernes accept, og så bliver de nødt til at være en del af processen med at finde løsnin-ger. Klimatilpasning er meget politisk, det er f.eks. meget dyrt at bygge højere diger. Det betyder, at pengene ikke kan bruges andres steder i samfundet. Disse meget vidtrækkende beslutninger skal diskuteres åbent ikke bare i regionen eller den lokale kommunalbestyrelse”.

Mange vinkler, mange meningerOgså i Klaipeda i Litauen var BaltCICA-projektet en logisk forlængelse af ASTRA-projektet. Projektleder Elena Talockaite fra Environmental Centre for Administration and Technology fortæl-ler, at for Klaipeda regionen var det at kombinere klimatilpasning, planlæg-ning og problemer med grundvandets kvalitet noget helt nyt. Derfor var det en meget kompliceret proces, man skulle

Naboer til Østersøen Teknologirådet har erfaring med dialog og borgerinddragelse. Derfor har Teknologirådet udfyldt en vig-tig rolle i BaltCICA-projektet ved at hjælpe andre partnere i projektet i gang med at bruge dialogiske meto-der. Teknologirådet har talt med en tysk og en litauisk repræsentant fra BaltCICA om deres oplevelse med at inddrage borgere og andre interes-senter.

AF JOuRNALIST LISBETH LyNGSE

9

BaltCICA-landene har alle store værdier bundet i industri, boliger, landarealer og infrastruktur og dermed god grund til at påbegynde klimatilpasningen. Her ses Hamborgs store internationale trafikhavn.

STEF

ANIE

LAN

GE

igennem. På kort tid skulle der skabes opmærksomhed om problemerne hos de lokale interessenter, og deres erfarin-ger skulle bruges i konkrete klimatilpas-ningsplaner. Men det lykkedes.

“Med hjælp fra et professionelt team af folk fra Vilnius universitet, Litauens geologiske undersøgelser og en kæmpe støtte fra Klaipeda Kommune og Region lykkedes det os at nå nogle gode resul-tater”, siger Elena Talockaite. “Erfaringen viser, at forskning i klimaforandringer samt planlægning og gennemførelse af klimatilpasningsprogrammer kræ-ver store investeringer. Det kan være ganske svært at finansiere på et kom-munalt budget. Derfor var det meget nyttigt for Klaipeda by og region at tage del i BaltiCICA-projektet, hvor der var finansiering til at hjælpe med at løse de lokale problemer. Det var også nyttigt at tale med partnere fra andre lande, som har tilsvarende problemer, og diskutere mulige løsninger med dem”.

Samme problemer i forskellige lande“På alle møderne mellem projektets partnere var det meget interessant at høre om de problemer, klimaændringer-ne skaber i andre lande og at finde ud af, at nogle byer står over for de samme

problemer som Litauen samt se på deres metoder og forsøg på at løse pro-blemerne”, fortsætter Elena Talockaite. “I denne proces fik vi stor støtte og mange gode råd fra det danske Tekno-logiråd. Den største udfordring var at udpege de lokale interessenter, som allerede er berørt af klimaændringerne eller vil blive det i fremtiden, og hvis del-tagelse er afgørende for planlægningen og implementeringen af klimatilpas-ningsløsninger”.

“Problemet blev løst med hjælp fra vores partnere fra Klaipeda Kommune og Region. Kommunerne kender deres lokale institutioner og borgere, deres behov og muligheder. At finde et pas-sende kompromis mellem forskellige

interessenters interesser var også en udfordring. Det var kun ved hjælp af letforståelige videnskabelige informa-tioner og en godt styret diskussion, at det lykkedes for os at finde frem til de nødvendige kompromiser og vælge de klimatilpasningsløsninger, der var bedst for alle lokale interessenter”.

Sæt lokale borgere og forskere sammenIngen kender lokale problemer bedre end de mennesker, der bor og arbej-der i området. Ingen kender de nyeste videnskabelige data omkring klimafor-andringerne bedre end forskerne. Og ingen er bedre til at løse problemerne end de lokale beslutningstagere. Men

de kan intet gøre hver for sig, siger Elena Talockaite. Kun gennem dialog og hand-ling, kan de gøre noget sammen.

”Når man involverer forskellige inter-essenter, der repræsenterer forskellige institutioner og den offentlig admini-stration, giver det mulighed for at se på flere sider af klimaspørgsmålet: det økonomiske, det samfundsmæssige og miljøet”, siger hun. “Lokale interessenter er gode rådgivere, når det drejer sig om at vælge de klimatilpasningsløsninger, der er bedst for lokalområdet. Ved at involvere lokale interessenter tidligt i planlægningsfasen undgår man en masse spørgsmål og misforståelser omkring brugen af de betragtelige kom-munale midler, det er nødvendigt at bruge på klimatilpasning”.

“Det er vigtigt at forstå, at klima-ændringerne er reelle, at klimaæn-dringerne påvirker mange sektorer i samfundet, og at før eller senere er man nødt til at lave klimatilpasningsplaner. Jo før man handler, jo mindre er tabene i kommunerne. Erfaringen viser, at lokale interessenter er mere villige til at tage del i planlægningen og udførelsen af klimatilpasningen, hvis det handler om konkrete problemer i et konkret lokal-samfund”.

10

– Prøv at involvere interessenterne i en åben samarbejdsproces. Lad være med at se på det som eksperternes problem, som kan løses videnskabeligt, men som et sam-fundsmæssigt problem, der skal løses af alle involverede parter i samarbejde. JöRg KNIElINg

– Det er vigtigt at forstå, at klimaændrin-gerne er reelle, at klimaændringerne påvir-ker mange sektorer i samfundet, og at før eller senere er man nødt til at lave klimatil-pasningsplaner. ElENA TAloCKAITE