klinikken pÅ tvÆrs Årsberetning 2014

1

KLINIKKEN PÅ TVÆRS

ÅRSBERETNING 2014

2

Indhold

1.0 Forord - Klinikledelsen om årets tiltag .............................................................................................. 4

2.0 Lægestaben ....................................................................................................................................... 5

2.1 Lægeuddannelsen ved Nefrologisk Klinik Rigshospitalet .................................................................... 6

3.0 Sengeafsnit 3131/2 ............................................................................................................................ 8

4.0 Sengeafsnit 3133/4 .......................................................................................................................... 12

5.0 2134 Hjemmedialysen ..................................................................................................................... 15

6.0 2134 Ambulatoriet .......................................................................................................................... 18

7.0 Akut hæmodialyse 2133 .................................................................................................................. 20

8.0 Hæmodialysen 8601 ........................................................................................................................ 23

9.0 Hæmodialysen PFH og PLC .............................................................................................................. 26

10.0 Diætister .............................................................................................................................................. 29

11.0 Sekretærer ........................................................................................................................................... 31

12.0 Det prægraduate område ................................................................................................................. 32

13.0 Undervisning og uddannelse ............................................................................................................... 33

14.0 Nyreskolen – et tilbud til patienter og pårørende............................................................................... 35

15.0 Indsatser og fokusområder i sygeplejen.............................................................................................. 38

15.1 Tryksår ............................................................................................................................................. 38

16.0 Det nefrologiske netværk – tillidsposter ............................................................................................. 40

17.0 Forskning og udgivelser på Nefrologisk Klinik P .................................................................................. 42

17.1 Tand- og mundhygiejne ................................................................................................................... 47

3

Abdominal -centerledelse

Centerdirektør Ulrik Meyer

Centerchefsygeplejerske Lone Koch

Klinikledelsen

- Bo Feldt-Rasmussen

Klinikchef, Professor, dr. med.

- Karina Bruun

Oversygeplejerske, MHM

Uddannelse og forskning

Professor, dr. med. Klaus Ølgaard

Klinisk lektor Martin Egfjord

Sygeplejespecialist med ansvar for:

Faglig udvikling, Metha Frøjk

Klinisk underviser. Trine Nielsen.

8601

Afd. Spl.

Fanny Gossmann

Kronisk Hæmodialyse

30 stationer

Ambulatorium

P 2134

Hjemmedialyse

Peritonealdialyse

P 2134

Hæmodialyse

P 2133.

P 8601

P -Frb. Hosp.

P- LC. Frb. Hosp

Sengeafsnit

P 3131 / 2

P 3133 /4

Sekretariat

P2132

2133

Afd. Spl. Hanne Tørring

Akut Hæmodialyse

10 stationer

Overlæge Inge Eidemak.

Overlæge Marianne Rix.

Overlæge Mette Damholt

P- Frb. Hosp

Afd. Spl. Charlotte Larsen


21 stationer

P- Frb. Hosp

Afd. Spl. Charlotte Larsen


16 stationer

Limited Care. Hjemme HD

3131 / 2

Overlæge

Anne -Lise Kamper

Afd. Spl.

Lotte Jensen

18 intermediære senge og

7 endokrinologiske senge

3133 / 4

Overlæge, professor

Søren Schwartz Sørensen

Afd. Spl.

Lonnie Rasmussen

20 Intermediære /

transplantation senge.

2134

Overlæge

Thomas

Elung Jensen

Overlæge

Jens

Schmidt Iversen

Afd. Spl.

Elsebeth Hildebrand

2134

Overlæge

Susanne Bro

Afd. Spl.

Mie Bræmer –

Jensen

2132

Ledende

sekretær

Lene Sørensen

Nefrologisk Klinik P

Dec. 2014

Klinisk

Diætist

Ulla Jakobsen

1 stilling vakant

8601

Social-

rådgiver

Susanne

Sørensen

8601

Rigshospitalet

4

KLINIKLEDELSE

Klinikchef, professor, dr. med. Bo Feldt-Rasmussen

Oversygeplejerske, MHM Karina Bruun

1.0 Forord - Klinikledelsen om årets tiltag

2014 var igen et år med meget stor aktivitet på Nefrologisk Klinik P.

På trods af konskvenserne af de besparelser vi arbejdede under,

kom der meraktivitet både på dialyseområdet, sengeafsnit og

ambulatorier og vi var fortsat meget aktive på

transplantationsområdet, specielt med levende donor

transplantationer. Det lykkedes kun på baggrund af en ekstraordinær indsats leveret af alle faggrupper på

Klinik P og et tæt tværfagligt samarbejde har været nødvendigt for at sikre den bedst mulige diagnostik,

behandling og pleje for vores patienter. På grund af travlheden kom vi ud af året med en pænt stor

meraktivitet og et overskud på regnskabet. Desværre gik det andre klinikker i centret mindre godt. I andre

år hvor vi har haft underskud, har vi haft fordel af, at vi hæfter solidarisk for hinanden i Abdominalcentret.

I 2014 gik det den anden vej, så på trods af vores overskud bliver det samlede underskud i Centret derfor et

fælles problem i 2015.

Året blev også præget af indførelsen af det Fælles MedicinKort, FMK. Medicinsk behandling er selvsagt et

kerneområde hos os og korrekt medicinering er altid en top prioritet, så vi har brugt mange kræfter på at

indføre brugen af FMK fuldt og helt. Det går godt for os, men FMK vil blive ved med at være en meget stor

udfordring, så længe det ikke anvendes af alle: alle afdelinger på alle hospitaler og alle praksiserende læger.

Indtil det sker, er der stadigvæk en stor risiko for fejlmedicinering, på trods af vores store bestræbelser på

at gøre det korrekt på P.

Vi havde stort fokus på forberedelser til akkrediteringen, der skulle gennemføres januar 2015. Vi endte

med at være velforberedte til at få besøg af DDKM og deres surveyere. Vi skulle specielt fokusere på de 6

patientsikkerhedskritiske standarder og især på ”Rettidig reaktion på prøvesvar” og ”medicinprocessen”. I

skrivende stund ved vi, at både vi og Rigshospitalet bestod. Tak til alle for indsatsen.

Med udgangen af 2014 blev Rigshospitalet fusioneret med Glostrup Hospital under det fælles navn

”Rigshospitalet”. I første omgang spiller det ikke nogen større rolle for os, men mange andre skal flytte

rundt og omorganiseres, samtidigt med at Regionsledelsen sætter stor kraft bag det kommende års arbejde

under overskrifter som ”Fokus og forenkling” samt ”Driftsmålsstyring”. Vi er ikke i tvivl om, at vi alle

kommer til at møde både nye og store

udfordringer også i det kommende år.

Klinikchef, Professor Bo Feldt-Rasmussen

Oversygeplejerske, MHM, Karina Bruun

5

2.0 Lægestaben Nefrologisk Klinik P er normeret til ansættelse af 25 læger. Ved udgangen af året var 15 af disse speciallæger, heraf 13 overlæger – se nedenfor. Der var desuden ansat 5 læger i nefrologiske hoveduddannelsesstillinger, 4 læger i interne medicinske introduktionsstillinger og 1 læge som sideuddannelse i blokstilling klinisk farmakologi. To læger var ansat i stillinger, der ikke var officielt klassificeret i uddannelsesmæssig sammenhæng. Nefrologisk Klinik P har vagtfællesskab i forvagtlaget med Endokrinologisk Klinik PE. Vagtholdene består af: 1 speciallæge/læge i blokstilling i tilkaldevagt. 1 læge i uddannelsesstilling i fast fremmøde 24 timer i døgnet. Bagvagtlaget forlader typisk afsnittet omkring kl. 22 og kan tilkaldes ved behov. I weekenderne er der lørdag og søndag tre læger i fremmøde til bl.a. stuegangsfunktion og vagtfunktion.

Speciallæger ansat på Nefrologisk Klinik P:

Overlæge, Ph.d., dr. med. Susanne Bro

Overlæge, Ph.d. Peter Clausen

Overlæge, Ph.d. Mette Brimnes Damholt

Overlæge, Ph.d. Inge Eidemak

Overlæge, Ph.d. Thomas Elung-Jensen

Overlæge Jens Schmidt Iversen

Overlæge, dr. med. Anne-Lise Kamper

Overlæge Finn Thomsen Nielsen

Overlæge, Ph.d. Marianne Rix

Afdelingslæge Wladimir Szpirt

Afdelingslæge Vibeke Rømming Sørensen

Lektor, overlæge, dr. med. Martin Egfjord

Professor, overlæge, dr. med. Klaus Ølgaard

Professor, dr. med. Søren Schwartz Sørensen

Klinikchef, professor, dr. med. Bo Feldt-Rasmussen

6

2.1 Lægeuddannelsen ved Nefrologisk Klinik Rigshospitalet

Af Martin Egfjord, Lektor, overlæge, dr. med.

Fra student til speciallæge

Den prægraduate lægeuddannelse ved Københavns Universitet

Nefrologisk Klinik P indgår som uddannelsessted for lægestuderende ved Københavns Universitet i følgende

fag:

Introduktionsdag - Afsnittet modtager studerende på klinisk introduktion på 2. semester.

Klinisk ophold - Afsnittet deltager derefter i undervisningen i intern medicin og kirurgi på 1. semester på

kandidatdelen. Det drejer sig om 6 hold medicinstuderende i løbet af året, som opholder sig i afsnittet i 6

uger, hvor de deltager i lægearbejdet med fokus på læring af færdigheder i forbindelse med den

medicinske og kirurgiske journal. Nefrologisk klinik P har herunder ofte haft besøg af studerende fra andre

lande indenfor Europa under Erasmus-ordningen ved Københavns Universitet. I forbindelse med

undervisning på dette semester afholdes også klinikker, hvor de studerende fremlægger patientjournal.

Under opholdet vejledes de studerende af 2 tutorer og semestret afsluttes med en mundtlig eksamen, som

varetages af afsnittets kliniske lektor.

Nefrologi inklusiv væske og elektrolytforstyrrelser samt forhøjet blodtryk - Nefrologisk Klinik P deltager

også i den teoretiske undervisning i nefrologi inkl. væske og elektrolytforstyrrelser samt forhøjet blodtryk

ved Nefro-/Urologiblok H på 2. semester på kandidatdelen. Undervisningen består her af forelæsninger

samt studenteraktiverende undervisning (SAU) for omtrent 100 studerende pr. semester. Nefrologisk Klinik

P deltager herunder også jævnlig i udformningen af spørgsmål ved de skriftlige tværfaglige eksamener i

medicin og kirurgi med mere på 2. og 3. semester på kandidatdelen.

Den postgraduate speciallægeuddannelse i intern medicin/nefrologi på Rigshospitalet

Introduktionsstillinger - Nefrologisk Klinik P er klassificeret som uddannelsessted for læger ansat i

introduktionsstillinger i intern medicin på Rigshospitalet. Det drejer sig om 6 måneders forløb indenfor 2

grenspecialer i intern medicin, således at lægerne er ansat i en etårig introduktionsstilling på Nefrologisk

Klinik P og Kardiologisk Klinik B eller Hæmatologisk Klinik L. Under opholdet på Nefrologisk Klinik P deltager

lægerne også i fælles forvagt med Endokrinologisk afdeling PE.

Hoveduddannelsesstillinger - Nefrologisk Klinik P på Rigshospitalet indgår også i alle forløb i den

nefrologiske hoveduddannelse i Uddannelsesregion Øst (Region Hovedstaden og Sjælland) som et

klassificeret uddannelsessted. De uddannelsessøgende læger i nefrologi opholder sig ved Nefrologisk Klinik

P i 1-3 år blandt andet for at tilegne sig færdigheder, som varetages af den højtspecialiserede enhed –

herunder behandling af nyretransplanterede patienter. Der er således ansat 8 læger i nefrologisk

hoveduddannelsesstilling ved Nefrologisk Klinik P ad gangen.

Alle uddannelsessøgende læger uddannes efter retningslinjer afstukket i Sundhedsstyrelsens betænkning

vedrørende uddannelsen af speciallæger. Man følger målbeskrivelserne, hver læge får tildelt en tutor under

7

opholdet på Klinik P, og skal sikre erhvervelsen af færdigheder, som er beskrevet i

uddannelsesprogrammerne (logbøger). Lægerne ansat i hoveduddannelsesforløb får også mulighed for at

komme på fokuserede ophold ved Urologisk Klinik D, Karkirurgisk Klinik RK, Anæstesiafdelingen,

Vævstypelaboratoriet og Klinisk Fysiologisk Afdeling på Rigshospitalet. Lægerne har under opholdet

desuden mulighed for at komme på specialespecifikke kurser i nefrologi og arbejde med et

forskningsprojekt.

Fokuseret ophold - Nefrologisk Klinik P indgår også i uddannelser af speciallæger i urologi samt iblandt også

af speciellæger i intern medicin indenfor andre grenspecialer ved at tilbyde fokuserede ophold efter

nærmere aftale.

Uddannelsen varetages i det daglige af uddannelsesansvarlig overlæge, dr. med., klinisk lektor Martin

Egfjord samt professor, overlæge, dr. med. Klaus Ølgaard og klinikchef, professor, dr. med. Bo Feldt-

Rasmussen.

Overlæge Jens Iversen er også tilknyttet som tutor til studerende under det kliniske ophold i intern medicin

på 1. semester i kandidatdelen.

Andre kandidatuddannelser ved Københavns Universitet - Endeligt skal også nævnes, at Nefrologisk Klinik P

deltager i undervisning af human biologi studerende. Disse tilbydes et klinisk ophold af 1 uges varighed i

samarbejde med Endokrinologisk Klinik PE, professor, overlæge, dr. med. Elisabeth Mathiesen. Nefrologisk

Klinik P varetager undervisningen i patofysiologi for human biologistuderende vedrørende nyresygdomme.

Nefrologisk Klinik P deltager desuden i undervisningen af farmakologistuderende, som tilbydes et 8 ugers

ophold i klinisk farmakologi.

8

3.0 Sengeafsnit 3131/2 Af afdelingssygeplejerske Lotte Jensen

Organisering i afsnittet

Afsnittets ledelse består af overlæge Anne-Lise Kamper og

afdelingssygeplejerske Lotte Jensen. Derudover assisterende

afdelingssygeplejerske Stinne Østergaard, samt gruppelederne

Malene Tranberg fra studieunit og Kristina Madsen fra endokrinologi-gruppen.

Afsnittet har i alt 24 senge. 20 heldøgnssenge, - 13 nefrologiske og 7 endokrinologiske, samt 4

6-døgnssenge, en samlet normering på 34.67 årsværk.

I 2014 var den samlede belægningsprocent i de to nefrologiske sengeafsnit på 101,6%. Flowet er stort og

dertil kommer et ukendt antal ambulante besøg i weekenderne.

De mange isolationspatienter betyder i gennemsnit 1-2 lukkede senge i døgnet

Oplæring / uddannelse af personale

I 2014 startede 6 nye kolleger i afsnittet, og 7 forlod os for at videreuddanne sig eller prøve andre specialer.

Vi dygtiggør os ved hjælp af morgenundervisning, gruppemøder, faglige fora og temadage.

Afsnittet sender fortsat alle nye sygeplejersker på ”Nefrologisk grundkursus”, og de erfarne på ”Nefrologisk

efteruddannelse”. Afsnittets personale underviser på klinikkens introduktionsdage, medicinkursus samt

internt på hospitalet og eksternt i Regionen. Derudover er afsnittet repræsenteret i diverse mono- og

tværfaglige arbejdsgrupper.

Behandling

I afsnittets heldøgnssenge behandles patienter med akut og

kronisk nyresygdom. Ofte er indlæggelsesforløbene

komplicerede og længerevarende.

Ved akut nyresygdom er sygdomsbilledet hyppigt præget af påvirket almentilstand, som alene kan skyldes svær nyreinsufficiens eller være forårsaget af generaliseret sygdom med nyreinvolvering. Hurtig diagnostik og korrekt behandling kan være afgørende for forløb og prognose.

FUNKTIONSLEDELSE

Overlæge dr. med. Anne-Lise Kamper

Afdelingssygeplejerske Lotte Jensen

9

De kroniske nyresygdomme er enten primære nyresygdomme eller sekundære renale manifestationer af

systemsygdomme som fx hypertension, diabetes mellitus eller immunsygdomme. Patienterne indlægges til

diagnostik og behandling af nyresygdom, samt til behandling af komplikationer og følgesygdomme. Mange

kroniske dialysepatienter er ældre og svækkede med hjertekarsygdomme og hyppige infektioner, hvilket

ofte giver anledning til indlæggelser.

Alle voksne peritonealdialysepatienter med behov for indlæggelse, herunder peritonitis behandles i

afsnittet. Ligeledes varetages peritonealdialysebehandling af patienter indlagt på andre RH afdelinger, af

afsnittets plejepersonale i samarbejde med peritonealdialyseambulatoriet.

Svær hypertension, væske- og elektrolytforstyrrelser samt forgiftningstilfælde med dialyseindikation behandles ligeledes i afsnittet.

I 6-døgnsafsnittet indlægges patienter til anlæggelse af dialyseadgangsveje i form af peritonealdialysekateter og hæmodialysekateter. Også patienter med behov for mindre invasive undersøgelser og behandlinger, indlægges fortrinsvis i dette afsnit.

Endokrinologi

Afsnittet har 7 senge og en øget andel som ”ambulant funktion”. Der har endvidere været en øget andel af

NET (Neuroendokrine tumorer) patienter, som kræver nye kompetencer af personalet. Dette er forsøgt

optimeret med undervisning, og en af afsnittets sygeplejersker er påbegyndt kurset ”Nøgleperson i

palliation”.

Endokrinologisk ambulatorium er flyttet på Tagensvej, hvilket har øget fokus på koordinering af opgaverne.

Kvalitetsudvikling

Som middel til at fastholde og udvikle den faglige kvalitet i afsnittet, arbejder vi med Nøglepersoner og

fokusområder.

Ernæring: De to nøglepersoner har i 2014 indført en mellemmåltidsvogn med to daglige runder, haft

fokusuge, samt revideret diverse plejeplaner og introduktionsprogram. Audit viser desværre ingen bedring,

men der arbejdes videre med tiltagene

Affaldshåndtering: Der har været fokus på korrekt lukning af kanylebøtter. Resultaterne viser en bedring fra

50-75 % korrekt lukkede bøtter. Derudover har nøglepersonen i samarbejde med

arbejdsmiljørepræsentanten udviklet vores personaletest i hygiejne og affaldshåndtering.

Peritonealdialyse: Der er forsat et godt samarbejde med Hjemmedialysen, hvor vi ”låner” en sygeplejerske

8 timer om ugen. Hun sørger for at undervise og vedligeholde personalets kompetencer, sammen med

gennemførelsen af vores e-learningsprogram. I 2014 er endnu flere patienter startet AAPD, hvilket har øget

kontakten til hjemmeplejen, i vagter og weekends.

Diabetes: Der er revideret introduktionsprogram, instrukser og rundsendt et nyhedsbrev. Derudover har

der været særligt fokus på behandling og pleje af patienter med ketoacidose.

10

EWS: Afsnittet har forbedret resultaterne ved audit, og ligger tæt på 100 %. Der skal fortsat være fokus på

sygeplejerskernes - og lægernes signering, samt ordination af ”kroniske værdier”, - når det er muligt.

Rehabilitering: Der er gennem året blevet undervist i afsnittet, samt gennemført en rehabiliteringstest. Det

er tydeligt, at personale har opnået god erfaring i problemstillinger omkring rehabilitering.

Sår: Vi har i år fået en ny nøgleperson. Hun har revideret og systematiseret vejledninger og sortiment i

afsnittet

PDA til medicin og blodprøver: Afsnittet klarer sig stadig fint, specielt i forhold til medicinering, hvor vi

ligger langt over Rigshospitalets mål. Til gengæld skal vi forsat arbejde med, at bruge PDA i forbindelse med

blodprøvetagning, hvilket vil kræve et større samarbejde med dialyseafsnittene.

Derudover har afsnittet arbejdet med decubitusprofylakse, og har vist fremgang. I forbindelse med

Akkrediteringen i 2015, har vi haft fokus på De 8 patientsikkerhedskritiske standarder, bl.a. ved hjælp af

undervisning, Quiz og audits.

Arbejdsmiljø

Sygefraværet i afsnittet er på 3.2 %. Dertil

langtidsfravær på 1.3 %.

Årets Trivsels-OP viste flotte resultater,

såsom Gode kollegaer, Høj social kapital,

Generel tilfredshed og Stolthed over det

arbejde, vi udfører. Resultaterne ligger over

Regionens resultater. Afsnittet valgte

følgende tre emner, at arbejde videre med:

Uønsket seksuel opmærksomhed (faldet 21

%), Mobning (steget 15 %) og Afbrydelser og

tid til job (uændret 40,4 point). Mobning og

uønsket seksuel opmærksomhed kunne henføres til samarbejdet med patienter, og vi har arbejdet videre

med udviklingen af en instruks, samt debriefing. I forhold til afbrydelser afventer afsnittet fortsat

”mobiltelefoner” koblet til kaldeanlægget-til alle, og har i mellemtiden indkøbt flere DECT – telefoner.

Derudover har vi ryddet op på kontorerne og søgt penge til renovering af kontoret på 3131.

Afsnittet har deltaget i et projekt med udluftning på patientstuer. Resultaterne var gode, brugen af

apparaterne nedbragte luftgenerne på stuerne, og halverede antallet af urinvejsinfektioner. Projektet er nu

afsluttet, men vi håber fortsat at kunne beholde apparaterne.

Fælles med resten af klinikken afholdt vi en Trivselsuge i uge 37. Vi satte i år fokus på KRAM. Prof. Bente

Klarlund åbnede ugen med et indlæg, og derefter indeholdt hver dag et fagligt indlæg med fokus på emnet.

Dertil kom sjove påhit og konkurrencer

Trivselsugen er blevet en kær tilbagevendende begivenhed, som personalet sætter stor pris på. Særlig er

konkurrencer, hvor personalet ”battler” mod hinanden, i kampen for at ”være god mod hinanden”, i høj

11

kurs. Der er skrevet sange, lavet fælles fodbad eller kreeret skønne frokoster, men bag al gøglet skabes der

læring om aet fælles emne – og i år var det KRAM.

Studieunit

Studieunit har haft et godt og stabilt år, og får fine evalueringer fra de studerende, hvor de fortæller at de

føler sig godt taget imod, får store faglige udfordringer og oplever et godt studiemiljø. Flere søger

ansættelse hos os efter endt praktikophold.

I årets løb har vi i alt modtaget: 4 x 11. + 12. modul sygepleje studerende

5 x 5. modul studerende

6 x 4. modul studerende

8 x 2. modul studerende 8

x social og sundhedsassistent elever igennem studieunit i 2014.

Samarbejde med patienter og pårørende

Gennem 2014 har vi arbejdet med resultaterne fra den sidste LUP – landsdækkende undersøgelse for

patienttilfredshed. Generelt er funktionsledelsen i de to sengeafdelinger, meget tilfredse med resultatet. Vi

valgte at sætte fokus på

1. ”KRAM” – fokusemne i Trivselsugen 2. ”Personalet er gode til at håndtere fejl” – vi har øget fokus på undervisning efter fejl 3. ”Patienterne oplever unødig ventetid, der forlænger opholdet” – fokus på, at vi fortæller

patienterne, at vi udnytter tiden konstruktivt, i ventetiden på fx røntgenundersøgelser.

Visioner 2014

Tema dag for alle Nøglepersoner og sygeplejersker med særligt ansvar

Fokus på dokumentation, herunder implementering af elektroniske plejeplaner og ordinationsskema i KISO

Fælles projekt i klinikken om pårørende medinddragelse og medicincompliance

Afsnits temadag om forstyrrelser og afbrydelser i arbejdet

Opsætning af elektroniske skydedøre til skyllerummet og renovering af kontor på 3131

12

4.0 Sengeafsnit 3133/4 Af afdelingssygeplejerske Lonnie Rasmussen

Afsnittet har 21 nefrologiske sengepladser. I afsnittet er der ansat

sygeplejersker, social- og sundheds assistenter samt en sekretær.

Afsnittet bliver serviceret og samarbejder med alle tværgående

klinikker på Rigshospitalet.

Afsnittet yder pleje og behandling til den kirurgiske- og medicinske patient.

Afdelingens patientgrupper er primært de nyretransplanterede patienter, voksne og børn. Afsnittet

modtager akutte og kroniske nyresyge patienter døgnet rundt, og i 2014 blev der transplanteret 99

patienter.

Året 2014 blev året, hvor vi fik arbejdet med standarder og modelprogrammer.

Vi har i år deltaget i flere undersøgelser og audit, hvilket har resulteret i flere sygeplejefaglige

udviklingstiltag, som fx inden for smerter, PDA anvendelse og optimering af medicinadministration.

I sygeplejen har vi fået analyseret og bearbejdet forskellige tjekskemaer til vores transplantationsprogram.

Vi har udviklet et fællesskema med ambulatoriet, med henblik på at forbedre patientens udskrivelse og

opsamling af data. Vi har fået lagt mere struktur og gennemsigtighed på forløbet af vores levende

donorforløb.

Vi har siden sommeren arbejdet sammen med klinik D om et program for nyre- og pancreas-

transplantationer, som Rigshospitalet skal kunne tilbyde patienter i Danmark fra 1. januar 2015. Det har

været et spændende samarbejde, hvor der er blevet udarbejdet protokoller, tjekskemaer og plejeplaner,

således at alt ville være klart til modtagelsen af den første patient.

Året har også været præget af usædvanlige mange isolationer på grund af infektioner hos patienterne.

Hvilket har resulteret i, at der er udrullet en hel ny plan for rengøring i afsnittet, og der samtidig ugentligt

bliver evalueret på rengøringen. Disse mange evalueringer er for at minimere mulige smitteveje.

Kurser

Medarbejderen har deltaget i de forskellige obligatoriske kurser, og de kurser som klinikken tilbyder.

Afsnittets personale har deltaget i temaeftermiddage samt i faglig forum, som tilbydes sygeplejerskerne.

De daglige vejledere har deltaget i et kursus, som har givet dem et større indblik og metoder til at kunne

vejlede.

Tre medarbejdere har deltaget i en konference om børn som pårørende. Tillidsrepræsentanten har deltaget

i kurser i forbindelse med tillidsrepræsentantens arbejde.

Amir arbejdsmiljørepræsentanten har sammen med lederen deltaget i en arbejdsmiljøtemadag.

FUNKTIONSLEDELSE

Overlæge dr. med. Søren Schwartz Sørensen

Afdelingssygeplejerske Lonnie Rasmussen

13

En sygeplejerske og lederen har deltaget i Regionh´s temadag om ventet og velkommen, en dag med fokus

på, hvordan vi modtager patienten, og hvordan vi indretter vores venteområder.

Afsnittet har et meget veluddannet personale, og alle er meget aktive i udviklingen og tager et stort ansvar

for, at alle nyansatte bliver godt oplært i afsnittet. Vi har indført et mentorprogram, hvor de nyansatte

følger en mentor i alle vagter.

Undervisning

Afsnittet har en stor undervisningsforpligtigelse, i forhold til sygeplejestuderende og til social - og

sundhedsassistentelever. Vi indgår også i undervisningstilbuddet fra Rigshospitalet til folkeskoleelevernes

erhvervspraktik forløb.

Disse ovenstående undervisningsforpligtigelser er med til at udvikle vores medarbejderes pædagogiske-,

didaktiske - og teoretiske grundlag, fordi de studerende, eleverne og praktikanterne gennem deres

spørgelyst og naturlige nysgerrighed får personale til, at reflektere over deres eget praksisfelt.

14

Sygeplejerske Sally Schaumann er ansat som klinisk vejleder, og har al klinisk undervisning og vejledning til

de sygeplejestuderende. Hun arbejder endvidere som mentor for de daglige vejledere, gennem supervision

sikrer hun, at den enkelte vejleder har det nødvendige grundlag for, at kunne varetage vejledningen til de

studerende.

Social- og sundhedsassistent Gitte Muheddin arbejder med undervisningen og vejledningen af social- og

sundhedsassistent elever ud fra forskellige læringsteorier og metoder.

Sygeplejerske Mette Haven arbejder med de unge og deltager i kurser og undervisningsdage i forbindelse

med ungeambassadørarbejdet

Ungerummet bliver meget flittigt brugt, det er til stor glæde for de unge. Der bliver spillet bordfodbold og

spillet spil, set film og hygget, hvilket er hele ideen med rummet. Mette Haven er vores ungeambassadør i

afsnittet, i år er også Arima Bank blevet inddraget i arbejdet om de unge. De har begge i år deltaget i en

konference, som havde, børn som pårørende, som fokusfelt. Denne konference har resulteret i, at vi har

ændret vores modtagelse i afsnittet.

Arbejdsmiljøet

Kaya Kromann-Munck er valgt som arbejdsmiljørepræsentant

Vi har i år arbejdet med sikkerheden i afdelingen, der har været fokus på ledninger, skabe, tavler og

medicinrum. Vi har sikret at arbejdsmiljøet er punkt på alle personalemøder.

Vi har arbejdet med forstyrrelsesfrizoner, og italesat at

medicinrummet er en forstyrrelsesfrizone. Vi har arbejdet

med trivsel og der har været afholdt trivselsuge, med stor

succes, hvor der blev leget, spillet og hygget.

Stor aktivitet og medarbejderdeltagelse på

Sundhedsdagene

15

5.0 2134 Hjemmedialysen Af overlæge Ph.d. Thomas Elung-Jensen og afdelingssygeplejerske

Elsebeth Hildebrand

Personale

Det faste personale består af to overlæger, seks sygeplejersker (5,6

årsværk) og en sekretær. Derudover er der tilknyttet en læge i

nefrologisk speciallægeuddannelse og en sygeplejestuderende.

De daglige arbejdsopgaver

er centreret omkring peritonealdialyse (PD) af voksne og børn.

Dette består i

anlæggelse og fjernelse af PD-katetre oplæring i PD løbende kontrol af patienterne udvikling og forbedring af PD-behandlingen dialyseinformation Afsnittet står også for det praktiske omkring dialysebehandlingen, hvis PD-patienter indlægges i andre

klinikker på Rigshospitalet.

Patienter fra Grønland og Færøerne starter fortsat deres PD-forløb på Rigshospitalet.

Antallet af PD-patienter ved udgangen af 2014 var:

Behandling Antal patienter

CAPD 24

APD 40

aAPD 14

I alt 78 patienter

Dette er lille stigning i forhold til 2013. Det samme gælder antallet af ambulante kontroller.

FUNKTIONSLEDELSE

Overlæge Ph.d.

Thomas Elung-Jensen

Afdelingssygeplejerske

Elsebeth Hildebrand

Assisterende

afdelingssygeplejerske

Susanne Raaschou

16

aAPD

I løbet af 2014 er assisteret automatiseret peritonealdialyse (aAPD) blevet et permanent og også

tidskrævende behandlingstilbud, der både gælder hjemmeboende borgere og borgere bosiddende på

plejehjem.

Både Københavns og Frederiksberg Kommuner deltager i ordningen og de 14 patienter, vi aktuelt har i

ordningen, er fordelt på 8 distrikter i Hjemmesygeplejen. Dette betyder, at der fortsat er et stort behov for

optræning af sygeplejersker i de enkelte distrikter. Alene i 2014 er 150 hjemmesygeplejersker blevet oplært

i PD. De ansatte i hjemmeplejen har mulighed for vejledning og opfølgning af behandlingen ved at kontakte

Hjemmedialysen i dagtiden og sengeafsnit 3132 i aften/nat tiden samt i weekenden.

Patienterne kontrolleres, som andre PD-patienter, fortrinsvis i Hjemmedialysen og ellers ved hjemmebesøg.

PD-optræning

PD-optræningen finder sted i afsnittet. De patienter, der ønsker det, får et hjemmebesøg i slutningen af

optræningen. Optræning i APD (natmaskine) tilbydes til alle patienter.

Invasive indgreb

De invasive indgreb, der foretages i Klinik P, udføres langt overvejende i røntgenrummet i Hjemmedialysen.

I røntgenrummet er der i 2014 udført følgende indgreb:

Funktion Antal indgreb

Nyrebiopsi 293

Anlæggelse af PD-kateter 57

Fjernelse af PD-kateter 21

Fjernelse af tunneleret HD-kateter 48

I alt 419 indgreb

Antallet af indgreb er uændret i forhold til i 2013. Derudover anvendes røntgenudstyret til gennemlysning

og i forbindelse med omplacering af PD-katetre.

17

Samarbejdspartnere

Også i 2014 har afsnittet nydt godt af et tæt samarbejde med overlæge Tonny Jensen, Endokrinologisk

Klinik P/E, der står for diabeteskontrollen hos PD-patienterne.

Samarbejdet med Pædiatrisk Klinik omkring kronisk

dialysebehandling af børn er uændret.

Afsnittet har også i 2014 haft et tværfagligt samarbejde med

Urologisk Klinik D ved anlæggelse af PD-katetre i generel anæstesi

og med Abdominalkirurgisk afdeling K på Bispebjerg Hospital, hvis

patienten skal hernieopereres samtidigt med PD-

kateteranlæggelsen.

Der er fortsat et formaliseret samarbejde med Dr. Ingrids Hospital

i Nuuk, der bl.a. omfatter årlige kontroller af de grønlandske

patienter og behandling af deres komplikationer. Afsnittet har

også undervist sygeplejersker og læger fra Grønland og Norge, der

har været på kortere eller længere studiebesøg.

Personaleudvikling og uddannelse

En sygeplejerske har deltaget i Diplomuddannelsen

En sygeplejerske er medlem af SIG (særlig interesse gruppe) for PD under SF-Nefro

En sygeplejerske har ansvaret for planlægning og afholdelse af Nefrologisk Grundkursus

En sygeplejerske deltog i den internationale PD-kongres, ISPD i Madrid

PD-øst møderne mellem de sjællandske PD-afsnit afholdes fortsat regelmæssigt.

Undervisning

Afsnittet deltager i den interne undervisning af sygeplejersker og nyansatte læger i Klinikken ved

introduktionskurser, Nefrologisk grundkursus og Kursus i

specialerelateret medicin.

Desuden undervises der fortsat mhp. at øge den generelle PD-

kompetence indenfor plejegruppen i klinikkens sengeafsnit. Der tilbydes

en basisuddannelse i PD, som afsluttes med en test og et kursusbevis.

Dette arbejde varetages fast af en sygeplejerske fra Hjemmedialysen, 8

timer om ugen.

Forskning

Afsnittet deltager fortsat i to internationale, multicenter forsøg (PD-One og PEPS)

Visioner 2014

at Klinik P´s strategi for dia-

lysebehandling fastholdes

at alle nye dialysepatienter er

velinformerede om PD

at aAPD fastholdes og udvikles

som behandlingstilbud

at behandlingen forbedres og

kvalitetssikres

at personalets kvalifikationer

udvikles

18

6.0 2134 Ambulatoriet Af Overlæge dr. Med Susanne Bro og afdelingssygeplejerske Mie

Bræmer-Jensen

Personalet i ambulatoriet består af afdelingssygeplejersken og 9

sygeplejersker, heraf 3 på fuld tid og 6 deltidsansatte. Der er tilknyttet

2-4 sekretærer, 14 speciallæger og 1-3 læger under

speciallægeuddannelse. Læger og sygeplejersker arbejder sammen i

faste teams, og det tilstræbes at patienterne møder samme

behandlerteam ved hver kontrol.

Samarbejdspartnere

Der er et tæt samarbejde med klinisk diætist, socialrådgiver samt urologisk – og karkirurgisk klinik.

Arbejdsopgaver:

Udover udredning og behandling af patienter med nyresygdom og svær blodtryksforhøjelse tager

ambulatoriet sig af udredning af levende nyredonorer, rekruttering, tilmelding og indkaldelse til Klinik P’s

nyreskole samt nyresvigtsambulatoriet, døgnblodtryksmålinger på klinikkens ambulante patienter, infusion

af jern og blod, samt andre forskellige sygeplejeopgaver.

Ambulatoriet i tal:

Særlige opgaver i 2014:

Udredningsgarantien

Der er forambulatorium 4 dage om ugen, i alt 20 ny henviste patienter. Maximalt en uge efter modtagelse

af henvisning indkaldes patienten til blod- og urinprøver. Ugen efter ses patienten i forambulatoriet, til

journalskrivning og planlægning af udredning. Undersøgelser der er afgørende for udredning fremrykkes i

henhold til udredningsgarantien.

Speciallæge ambulatoriet er udvidet med en ekstra dag hver fredag, hvor der udelukkende ses nye

patienter (1. lægebesøg efter forambulant undersøgelse). Med disse tiltag er det lykkedes at overholde

udredningsgarantien.

13800

14000

14200

14400

14600

14800

15000

2012 2013 2014

Antal ambulantebesøg

0

200

400

600

800

1000

2012 2013 2014

Nye patienter

Afsluttedepatienter

Vækst

FUNKTIONSLEDELSE

Overlæge dr. med

Susanne Bro


Mie Bræmer-Jensen

Assisterende


Susanne Raaschou

19

Nyresvigt ambulatoriet

En tværfaglig arbejdsgruppe har siden 2013 arbejdet på at forbedre forløbet for patienter, der skal

forberedes til dialysestart.

Der har i 2013 været 82 patienter til samtale i nyresvigt ambulatoriet. 55 patienter (67 %) startede planlagt

dialyse på permanent adgang. 26 patienter i hæmodialyse og 29 patienter i peritoneal dialyse. 9 patienter

(11 %)er startet akut dialyse og 6 patienter (7 %) har en adgang, men er endnu ikke startet dialyse.

Status på de 82 patienter der var til samtale i 2013, pr. 31-12-14:

- 24 patienter er i peritonealdialyse - 20 patienter er i hæmodialyse - 21 patienter går i ambulatoriet - 8 patienter er transplanteret - 2 patienter går i ambulatoriet til maximal medicinsk uræmibehandling (MMU) - 7 patienter er døde

Arbejdsgruppe vedr. maksimal medicinsk uræmibehandling

En tværfaglig arbejdsgruppe har i 2013 arbejdet på at forbedre forløbet for patienter, der er potentielle

kandidater til Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU). Gruppens arbejde er fortsat i 2014.

Fortløbende opgaver:

Patienter i udgående dialyse.

Der er fortsat fokus på rekruttering af patienter til udgående dialyse. Dette arbejde omfatter tidlig

information af patienterne om dialyseformer via klinik P´s nyreskole og nyresvigtsambulatoriet og foregår i

tæt samarbejde med hjemmedialysen og hjemmehæmodialyseafdelingen på Frederiksberg hospital.

Nyretransplantation med levende nyredonor

I 2014 har vi modtaget et øget antal henvendelser fra potentielle levende nyredonorer, mange er blevet

udredt med henblik på donation. 37 patienter er i 2014 blevet transplanteret med nyrer fra levende

donorer. Kreativitet på Sundhedsdagene

Renal denervering.

Indtil videre er ambulatoriets arbejde med udredning af patienter med

svært behandlelig hypertension, med henblik på mulighed for renal

denervering stillet i bero. Om behandlingen i fremtiden skal være en

mulighed for udvalgte patienter er endnu ikke uafklaret.

Sundhedsdage i Øksnehallen

Sygeplejersker fra ambulatoriet deltog sammen med sygeplejersker og

læger fra andre nefrologiske afdelinger i regionen på Sundhedsdagene i

Øksnehallen. En spændende dag hvor der blev talt med mange borgere,

og var det var rigtig sjovt at få lov til at fortælle om vores spændende

speciale.

20

7.0 Akut hæmodialyse 2133 Af Afdelingssygeplejerske Hanne Tørring

Generelt om afsnittet:

Vi behandler fortrinsvis akutte, indlagte patienter, børn såvel som voksne.

Desuden foretager vi ud over hæmodialysebehandlinger en del andre

ekstrakorporale behandlinger, så som plasmaseparation, ABO-aphereser,

immunadsorption og LDL-adsorption.

Aktivitet:

2014 blev et rekord år på flere måder. Ser vi tilbage på de sidste 10 år blev

2014 det år med flest udførte behandlinger, samt flest Ambulante hæmodialysepatienter tilknyttet 2133.

Den øgede aktivitet og de mange logistiske udfordringer det har medført, har personalet løbende løst i en

kreativ, professionel og meget positiv ånd.

5 børn har været i ambulant hæmodialyse behandling i løbet af året. 3 af børnene er blevet transplanteret,

en er overgået til hjem-regionen, så ved årsskiftet har vi 1 barn i behandling.

Vi har gennem de sidste år set en stigning i antallet af ekstrakorporale behandlinger og nye er løbende

kommet til.

Antal behandlinger i alt 2014:

Hæmodialyse behandling: ambulante patienter 2637

Hæmodialyse behandling: indlagte patienter udført på 2133 3517

Hæmodialyse behandling udført udenfor 2133 ”ud af huset dialyse” 1036

Plasmaferese behandling 750

Immunadsorption behandling inkl. ”ABO-uforlig” 153

LDL-adsorption 56

Behandlinger i alt: 8149

Belægningsprocent gennemsnitlig 110 %

FUNKTIONSLEDELSE

Overlæge Ph.d.

Inge Eidemark

Overlæge, dr. Med

Marianne Rix


Hanne Tørring

Assisterende


Susanne Raaschou

21

Antal ambulante hæmodialysepatienter tilknyttet afsnit 2133:

2014 jan feb. marts april maj juni juli aug. sept. okt. nov. dec.

Antal

ambulante

patienter

28

28

31

35

19

24

26

21

21

28

28

27

Gennemsnitligt antal ambulante hæmodialyse patienter tilknyttet 2133 gennem de sidste 10 år:

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

11

14

12

14

13

13

18

15

24

26

Aktivitetsbarometer: Antal behandlinger pr. mdr. udført af 2133

Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Total

2005 627 545 651 641 545 430 500 584 550 584 630 631 6918

2006 638 609 687 635 767 719 619 618 687 608 586 644 7817

2007 713 641 709 683 606 597 541 532 491 602 599 572 7286

2008 560 541 532 474 507 620 557 581 578 573 615 686 6824

2009 673 624 662 611 596 603 479 535 623 649 623 613 7294

2010 657 548 529 550 464 491 469 503 591 545 573 622 6542

2011 638 599 642 635 610 615 579 617 614 601 628 627 7405

2012 618 545 585 581 557 499 474 624 535 646 609 621 6894

2013 687 613 748 643 683 675 646 689 621 610 643 694 7952

2014 675 661 782 656 652 639 562 669 752 759 659 683 8149

<550

550- 650

650-750

>750

22

Udviklingen af andre ekstrakorporale behandlinger gennem de sidste 10 år:

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Plasmaferese 463 418 416 330 498 495 637 786 750 750

Immunadsorption 52 62 76 58 69 148 145 150 170 153

LDL 0 0 0 0 0 0 25 55 61 56

Antal 515 480 492 388 567 643 807 991 981 959

Den øgede antal immunadsorption behandlinger i 2010 og fremefter skyldes ”ABO-uforligligheds”

behandling i forbindelse med transplantation

Nye behandlingstiltag

Ved sygeplejerske Lars Larsen.

Det er nu blevet lettere for de patienter, der både har behov

for Hæmodialyse samt Plasmaudskiftning eller ABO

adsorptionsbehandlinger. Det er enten patienter, der har en

autoimmun sygdom med nyrepåvirkning eller som har fået

planlagt en nyretransplantation, men har en anden blodtype

end donor.

I den forbindelse har vi i afsnittet udviklet en ny teknik, hvor

vi på dialysemaskinen kobler et plasmafilter i serie med dialysefilteret. På den måde kan vi køre

hæmodialyse og den ønskede plasmaprocedure

samtidig. Teknikken har været brugt i bl.a. Tyskland og

Canada siden 90’erne. Den har tidligere været under

overvejelse her, men det er først i år vi har fundet frem

til en sikker og forholdsvis enkel teknik, der kun

involverer én maskine.

En plasmabehandling med efterfølgende hæmodialyse

tager normalt 7-8 timer. Med den nye tandem

behandling kan dette nu gøres på 3 – 4 timer. Udover at

dette jo er rigtigt rart for patienten, tager det også lidt af

presset af afdelingen. Endelig er der så også en

økonomisk fordel ved det, da proceduren kun kræver en

dialyseopsætning og et par ekstra slanger

Visioner 2014

Flere og nye ekstrakorporale

behandlinger

Fortsat kompetenceudvikling af

sygeplejerskerne

23

8.0 Hæmodialysen 8601 Af Afdelingssygeplejerske Fanny Gossmann, assisterende

afdelingssygeplejerske Bettina Andersen, sygeplejerskerne Lene Førgaard

Hansen og Käte Stange.

Fra 5101 til 8601

Starten af 2014 blev præget af afdelingens fysiske flytning til nybyggede lokaler

i starten af marts. Baggrunden for flytningen var nedrivning af den gamle røde

H-bygning for at gøre plads til den nye Nordfløj. Samtidig skiftede vi navn til

8601. Den nye afdeling er fordelt på to etager, hver med to dialysestuer med

plads til syv patienter samt en isolationsstue på hver etage. Patientgruppen

udgøres af ca. 110 kroniske dialysepatienter, heraf er ca. halvdelen udskiftet i

løbet af 2014.

De nye fysiske rammer har medført ændringer i en del arbejdsgange, og der har været brugt tid og energi

på at få det bedste ud af situationen.

Flytningen medførte bl.a. et centralt vandanlæg,

hvilket medførte en stor lettelse i klargøring af

dialysemaskinerne. I oktober blev alle

dialysemaskinerne desuden opdateret med et nyt

program, som bl.a. indeholder online priming, hvilket

har betydet endnu en forbedring af arbejdsmiljøet.

Afdelingens afdelingssygeplejerske gennem mange

år, Lisbeth Samson, valgte at gå på pension i

forsommeren. I næsten ½ år stod de assisterende

afdelingssygeplejersker, Sarah Rytter og Bettina

Andersen for den daglige ledelse, indtil Fanny

Gossmann, startede som ny afdelingssygeplejerske 1. november.

Arbejdsmiljø

Først på året var der arbejdsmiljøundersøgelse, Trivsel Op. Afsnittet har ud fra undersøgelsens resultater

arbejdet med faglighed, konfliktløsning og afbrydelser. Personalet har i grupper arbejdet med de 3 emner,

og arbejdet er endnu ikke afsluttet.

Lena Larsen, som er arbejdsmiljørepræsentant, har gennemgået den fysiske indretning af stuerne, særligt

med fokus på placering af dialysemaskiner og sygeplejerskernes arbejdsstillinger. Det har medført en

omplacering af maskiner i forhold til patientpladser for at minimere uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.

FUNKTIONSLEDELSE

Overlæge Ph.d.

Inge Eidemark

Overlæge, dr. Med

Marianne Rix


Fanny Gossmann

Assisterende


Susanne Raaschou

24

Udviklingsopgaver

Fistelfokusuge:

I januar var der fokus på fistler en uge. Hver

morgen og eftermiddag blev der undervist eller

diskuteret et emne i forbindelse med AV fistler

og ugen sluttede med en quiz om fistler.

Fokusugen gik godt, og vi planlagde at den skal

være en årlig tilbagevendende begivenhed.

Fistelgruppen gentog undersøgelsen af

afdelingens fistler, stikketeknik og problemer og

komplikationer.

Fistelgruppen har fokus på psykologiske

aspekter ved kanylering og dette vil også være i

fokus i fistelfokusugen i uge 8 2015.

Poster med resultaterne fra fistelundersøgelsen

2013 var med på FS Nefros Årsmøde, hvor der

var stor interesse for den.

Diabetesgruppen

Diabetesgruppen består af Bettina Andersen,

Maria Ulrika Schneider og Käte Stange

(nøgleperson). Der blev afholdt temauge i uge

41. Her var der bl.a. undervisning til personalet fra diabetesambulatoriet om nye insulintyper og

undervisning om mundhygiejne/tandpleje og fodpleje hos hæmodialysepatienter med diabetes. Ugen blev

afsluttet med en quiz med en lille præmie til vinderen, samt hjemmelavet diabetes-guf til personalet.

Den internationale diabetesdag den 14. november blev også markeret på afsnittet. Der var anskaffet

materiale fra Diabetesforeningen med plakater, pjecer og quiz. Desuden var der tilbud om

blodsukkermåling blandt alle patienter. Temaet var forebyggelse/ arvelighed af type 2 diabetes.

I februar var overlæge i diabetes Tonny Jensen, Inge Eidemark, Marianne Rix og Bettina Andersen på

Nordsjælland Hospitals nefrologiske afdeling, for at fortælle om samarbejde omkring diabetes patienten i

dialyse. Vi informerede om den praktiske organisering samt de positive sider det har for patienten, både

hvad angår regulering af diabetes behandlingen, og den mindre tid patienten bruger på hospitalet, fordi det

foregår i forbindelse med dialysen.

Nyhedsbreve:

I løbet af året blev der er udgivet tre nyhedsbreve til patienterne (februar, juni og december). Februar-

nummeret indeholdt praktisk information om flytningen til afd. 8601. De efterfølgende to nyhedsbreve

havde bl.a. information om ferierejser, diæt, forskningsprojekt og ny afdelingssygeplejerske.

25

I forbindelse med december-nummeret blev der uddelt et spørgeskema til patienterne, hvor Nyhedsbrevet

evalueres. Svarerne på disse er ved at blive bearbejdet.

Redaktionen består af Lene Førgaard, Penny Tauber og Käte Stange

Stor aktivitet på en af dialysestuerne

26

9.0 Hæmodialysen PFH og PLC Af afdelingssygeplejerske Charlotte Marcuslund Larsen, assisterende

afdelingssygeplejersker Lone Ulla Peick og Hanne Brøndum

PFH

Året har båret præg af mange nye kolleger. Stor tilgang af hæmodialyse-

patienter til Klinik P betød at der skulle åbnes flere patientpladser i vores

afsnit og nye kolleger blev ansat. Samtidig var der 3 barsler og 2

sygeplejersker, der skulle udlånes til Sundhedsplatformen og

hygiejneenheden, så indenfor det sidste år er der ansat 15 nye sygeplejersker. Vi har derfor brugt mange

ressourcer på oplæring.

Med så mange nye kolleger har vi sat ekstra fokus på det psykiske arbejdsmiljø og på at få vores

eksisterende værdigrundlag implementeret til stadighed.

Persontyper

I 2013 arbejdede vi med personlighedstypeværktøjet ”Enneagrammet”, og det valgte vi så igen at arbejde

med hos de nye medarbejdere i efteråret 2014. Louise Hjorth har været tovholder i dette og planlagt

temadagen. I begyndelsen af 2015 er der planlagt en eftermiddag med patienttypernes samarbejde for hele

personalegruppen.

Stuegang på PFH

I 2013 var der fokus på implementering af lægekonsultation, og i 2014 arbejdede vi videre med at indføre

lægegennemgange hver 8. uge, så behovet for stuegang blev mindre for den enkelte patient. Det er stadig i

sin implementeringsfase og kræver til stadighed et kulturskifte i afsnittet.

Hjemmehæmodialyse

Kristina på PLC har arbejdet med projekt omkring hverdagslivet med hjemmehæmodialyse og perspektiver

på kontaktsygeplejerskefunktionen. Dette projekt blev afsluttet i marts 2014. Efterfølgende er det blevet

gennemgået i afsnittet, hvor vi har diskuteret resultatet og perspektiverne fra projektet.

Projektet viste, at det har en stor betydning for alle patienterne at dialysere hjemme. Patienterne opnår

større frihed og højere livskvalitet ved hjemmehæmodialyse behandling. Undersøgelsen viser

patientempowerment. Patienterne har høj grad af kompetencer i forhold til dialysen, og de føler sig trygge.

Ved de interviews der blev foretaget giver patienterne mange eksempler på betydning af relationel

kontinuitet. Undersøgelsen viser, hvor vigtigt det er at lytte til patientens ønsker og sammen finde en

løsning, der tilgodeser individuelle behov.

FUNKTIONSLEDELSE

Overlæge Ph.d.

Inge Eidemark

Overlæge, dr. Med

Marianne Rix


Charlotte Marcuslund

Larsen

Assisterende


Susanne Raaschou

27

TrivselOP

I hele regionen er der i løbet af foråret 2014 udført en Trivselsundersøgelse. Dette medførte et dialogmøde

på både PLC og PFH, hvor særlige områder blev diskuteret.

Palliation

Vi har fortsat medlemmer i den tværfaglige palliationsgruppe, men vi valgte dog i løbet af 2014 også at

have en monofaglig del, hvor sygeplejen kom på dagsordenen. Her er vi i gang med at udarbejde fælles

undervisningsmateriale, som vi gerne vil gennemgå i alle afsnit i Klinikken. Dette fortsætter i 2015.

Temadag om Emnegrammet med Louise Hjorth som underviser

Medinddragelse

Vi har haft Carina på Regionens

Ledelse af Patientforløb, som

medførte at patient

medinddragelse igen kom på

dagsordenen på PFH. Hvordan kan

vi screene patienterne i forhold til

deres ressourcer? En arbejdsgruppe

blev nedsat og de har arbejdet med

at udarbejde værktøjer til

plejepersonalet. Samtidig er målet

at få arrangeret en temauge i

afsnittet, hvor temaet bliver belyst

fra flere vinkler. Dette sker i 2015.

En sygeplejerske underviser en patient i hæmodialyse

Stuegang på PFH

I 2013 var der fokus på implementering af lægekonsultation, og i 2014

arbejdede vi videre med at indføre lægegennemgange hver 8. uge, så

behovet for stuegang blev mindre for den enkelte patient. Det er stadig

i sin implementeringsfase og kræver til stadighed et kulturskifte i

afsnittet

28

Roadtrip

Sygeplejerske Johanne på PLC, valgte at arbejde med en problemstilling

vedrørende PLC´s patienter, der bliver indlagt, og ved udskrivelsen måske

har ændret status. Dette kan betyde, at de ikke kan opretholde den

dialysebehandling, de normalt vis får. I forlængelse af dette arbejde, tog

Johanne i begyndelsen af 2014 rundt på de forskellige afsnit i Klinikken og

fortalte om de forskellige patientkategorier fra PLC og hvilke overvejelser,

der skal være ved planlægning af udskrivelse. Umiddelbart viser det

efterfølgende, at der har været færre utilsigtede hændelser omkring dette

Afslutningen af året blev traditionen tro præget af julehygge i afdelingen

med morgensang, Bingo med patienterne, luciaoptog, koroptræden og gløgg i afsnittet.

Julesang for patienterne

Visioner 2015

Temauge om medinddragelse

Palliationsundervisning i alle afsnit

29

10.0 Diætister Af klinisk diætist Ulla Mosegaard Jacobsen

Diætistnormeringen er uændret 1,2 stilling. Normeringen dækkes fra næste år, 2015, af to deltidsstillinger

på 30 og 34 timer. Den ene stilling deles mellem Nefrologisk- og Endokrinologisk klinik med henholdsvis 14

og 20 timer. Stillingen på 30 timer er med udelukkende funktion i Nefrologisk klinik.

Klinisk diætist Grith Møller Poulsen fratrådte sin stilling med udgangen af december.

Temaudstillinger

I dialyseafsnittene har der igen været udstilling om saltindhold i forskellige levnedsmidler, og med plancher

der belyser problematikken, ”Saltindtag, tørst og væskebegrænsning”.

Det er indtrykket, at udstillingen igen fik problematikken sat i perspektiv for både patienter og personale.

Undervisning

Der er fortsat følgende faste undervisningsopgaver i ernæring og diætetik:

- Introduktion af nyt personale

- Nyreskole

- Grundkursus

- Sygeplejestuderende

- Nyansatte sygeplejersker

- Klinisk diætist studerende

Studerende

Klinisk diætist studerende skal som led i uddannelsen i sygehuspraktik i klinikken. Der modtages studerende

to gange årligt i forløb på fem uger.

Ernæringsudvalg

Udvalget har nu repræsentanter fra alle afsnit i klinikken.

Overordnet er gruppens formål at sikre en optimal

ernæringsindsats for Klinikkens patienter i henhold til

Region H´s Ernæringspolitik. Klinikkens ernæringsudvalg

skal således medvirke til, at ernæring er en integreret del

af patientpleje og behandling samt implementere nye

tiltag på ernæringsområdet.

Visioner 2014

- Fortsat kompetenceudvikling i emnet

calcium/fosfat igennem tværfagligt

samarbejde.

- Skabe rammer for vidensdeling,

indenfor det diætetiske område.

- Fortsat fokus på, at integrere

ernæring som en del af behandlingen

hos indlagte patienter.

- Fokus på at integrere og anvende

model for diætbehandling NCP

(Nutrition Care Proces)

30

Ernæringsscreening

Resultat af kvartalsscreening i hæmodialyseafsnit 2014:

Nefrologisk Klinik P, Rigshospitalet

Kvartalsscreening opgørelse: 2014 A B C i % - hæmodialyseafsnit

Antal

ptt.

Antal

screenet

Screenings

procent A i % B i % C i %

Antal

A

Antal

B

Antal

C I alt

Marts ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii

Juni 108 104 96% 63% 23% 14% 65 24 15 104

September 107 104 97% 64% 22% 13% 67 23 14 104

December 103 95 92% 68% 17% 15% 65 16 14 95

i alt 318 303 i alt 197 63 43 303

Gennemsnit 80 76 95% 65% 21% 14%

Antal

ptt.

Antal

screenet

Screenings


Antal

A

Antal

B

Antal

C I alt

Marts 71 58 82% 71% 21% 9% 41 12 5 58

Juni 77 67 87% 73% 21% 6% 49 14 4 67

September 75 68 91% 72% 22% 6% 49 15 4 68

December 77 71 92% 73% 23% 4% 52 16 3 71

i alt 300 264 i alt 191 57 16 264

Gennemsnit 75 66 88% 72% 22% 6%

Antal

ptt.

Antal

screenet

Screenings


Antal

A

Antal

B

Antal

C I alt

Marts 27 27 100% 81% 11% 7% 22 3 2 27

Juni 25 25 100% 76% 16% 8% 19 4 2 25

September 29 28 97% 82% 11% 7% 23 3 2 28

December 28 28 100% 86% 7% 7% 24 2 2 28

i alt 109 108 i alt 88 12 8 108

Gennemsnit 27 27 99% 81% 11% 7%

Antal

ptt.

Antal

screenet

Screenings


Antal

A

Antal

B

Antal

C I alt

Marts 31 15 48% 47% 20% 33% 7 3 5 15

Juni 25 17 68% 41% 59% 0% 7 10 0 17

September ii ii ii ii ii ii ii ii ii ii

December 29 17 59% 76% 18% 6% 13 3 1 17

i alt 85 49 i alt 27 16 6 49

Gennemsnit 43 25 58% 55% 33% 12%

ii = Ikke indberettet

Screeningsresultat 2014 for afsnit 8601, FH DIA 1,FH PLC og 2-13-3

A i % B i % C i %

I

alt

Antal

A

Antal

B

Antal

C

Gennemsnit 69% 20% 10% 724 503 148 73

Afsnit 8601

Afsnit FH DIA 1

Afsnit FH PLC

Afsnit 2-13-3

31

11.0 Sekretærer Ved ledende lægesekretær Lene Lauridsen Sørensen

Stabsfunktionen med 1 fuldtids lægesekretær, der dækker ambulatoriet og tillige er halvtidssekretær for

Professor Klaus Ølgaard, 1 lægesekretær på 15 timer, der har ansvaret for klinikkens VIP’er, 1 fuldtids

lægesekretær, der varetager de administrative opgaver for klinikledelsen samt 1 ledende lægesekretær.

Ambulatorium 2134 med 2 fuldtids lægesekretærer, hvoraf en også dækker P 2133 og

Hjemmedialyseafsnittet, 1 lægesekretær på 30 timer, der varetager visitationen samt en administrativ

sekretær og 2 timelønnede studerende, der tager sig af journalarkiveringen.

Sengeafsnittene 3131/2 1333/4 med 3 fuldtids lægesekretærer, der varetager lægesekretærfunktionen for

de 4 sengeafsnit

Hæmodialyseafsnittet 8601 med 2 fuldtids lægesekretærer

Dialysen Frederiksberg med 1 fuldtids lægesekretær

Frederiksberg Dialyse PL-C med 1 lægesekretær på 20 timer ugentligt.

I året, der er gået havde sekretærgruppen igen fornøjelsen af, at have lægesekretærelever. 5 elever havde

ophold hos os af 8 måneders varighed, 3 af dem afsluttede deres uddannelse som lægesekretær, under

opholdet hos os. Vi har, i sekretærgruppen, stor fornøjelse af den viden og de udfordringer

lægesekretæreleverne bringer med sig.

I 2014 overgik vi til digital post, og alle indkaldelser forambulante patienter foregår nu digitalt.

Nye ord som Epic og Sundhedsplatform kom i 2014 ind i vores hverdag, og vi fik et lille indblik i, hvad der

venter os i 2016, når den nye Sundhedsplatform bliver rullet ud på Sjælland. I den forbindelse havde vi

besøg af folkene fra Epic, USA, som var på ”bed-site” besøg. Desuden var den ledende lægesekretær, i sin

rolle som faglig ekspert, i efteråret med i arbejdet med forskellige work flows.

Lig med tidligere år har sekretærgruppen afholdt sekretærmøde hver onsdag, med videndeling,

informationer og læring, bl.a. har flere af vore elever holdt oplæg om forskellige emner. En stor del af

sekretærmøderne i efteråret blev brug til arbejdet med resultatet af Trivsel Op. Resultatet af Trivsel Op var

særdeles flot, gruppen lå på en del parametre over gennemsnittet for Region H. Sekretærgruppen

besluttede, at sætte fokus på ”den gode kollega” og de værdier, der kendertegner os. Arbejdet fortsætter i

2015.

I 2014 kunne vi også byde velkommen til en ny kollega, Lotte, da Eva i foråret valgte, at søge nye

udfordringer med visitation i psykiatrien.

Desværre bød 2014 også på svære valg, da en sparerunde i efteråret tvang os ud i, at reducere i

medarbejderstaben, og vi måtte sige farvel til en god og afholdt kollega.

32

12.0 Det prægraduate område

Af Trine M. Nielsen, Cand. Cur. Klinisk Underviser

Det prægraduate uddannelsesområde i Nefrologisk klinik varetager kliniske uddannelsesforløb for sygeplejestuderende fra Professionshøjskolen Metropol samt UC Diakonissestiftelsen. Endvidere varetager klinikken praktikforløb for social- og sundhedsassistentelever fra SOPU København og UC Diakonisse-stiftelsen. I 2014 har klinikken modtaget omkring 80 sygeplejestuderende og 12 social- og sundheds-assistentelever. Kliniske uddannelsesforløb I klinikken modtages studerende på modul 4, modul 11 og modul 12, der hver især er kliniske moduler af 10 ugers varighed. Udover ovennævnte modtager klinikken desuden studerende på modul 1, modul 2 og modul 5 i kortere perioder under deres teoretiske modul på skolen samt i forbindelse med indsamling af empiri på modul 13 og modul 14. Kliniske vejledere: De studerendes kliniske uddannelsesforløb varetages af kliniske vejledere med bred klinisk erfaring og 1/6 diplomuddannelse i klinisk vejledning. Således har klinikken på nuværende tidspunkt følgende kliniske vejledere; Natalia Selivanova/Sally Schauman (3134) Nina Schjerning (3132) Rose Marie Jacobsen (8601) Kit Nielsen(Dia 1 Frd) De studerendes evaluering af deres kliniske uddannelsesforløb De kliniske vejledere arbejder tæt sammen med klinikkens daglige vejledere om den daglige vejledning af de studerende. Sammen bestræber alle sig på, at skabe et godt og læringsrigt uddannelsesforløb for samtlige uddannelsessøgende. Det betyder, at klinikken igen i år har modtaget et positivt resultat i de regionale evalueringer for sygeplejestuderende. I diagrammet nedefor ses det akkumuleret gennemsnit for 2014 både for studerende i klinik P og Region H. Udvikling Vores mål i 2015 er at iværksætte et mere struktureret arbejde med det formaliserede evalueringsredskab fra UDEVA med henblik på at skabe bedre uddannelsesforløb samt øget fokus på uddannelsesopgaver i klinikken.

33

13.0 Undervisning og uddannelse Af Metha Frøjk, Klinisk sygeplejespecialist, Ph.d.

I Nefrologisk Klinik er fagspecifikke uddannelse, efteruddannelse, intern og ekstern kurser og temadage, en

del af hverdagen. Kursus aktiviteterne planlægges i samarbejde med klinikledelsen og under-

visningsudvalget.

Introduktion nyt personale

Kursusansvarlig: Metha Frøjk.

I forlængelsen af Rigshospitalets og Abdominalcentrets

introduktionsprogram for nyt personale, afholder

Nefrologisk klinik efterfølgende to tværfaglige

introduktionsdage.

Klinikkens personale er undervisere ved introduktion af

nyt personale.

Programmet indeholder organisatoriske struktur og

klinikkens fysiske rammer (Frederiksberg Hosp. og

Rigshospitalet) Pleje og behandlings opgaver inden for

specialerne m.m.

I Nefrologisk Klinik blev der afholdt 4 introduktionskurser

Skema over afholdte introduktions kurser, samt fordelingen af nyansat personale i de enkelte afsnit.

Introduktionskursus. Fordeling af nyansatte personale i de enkelte afsnit. 2014

Kursus Mdr.

HD. Frb.

HD 8601

HD 2133

Senge 3131/2

Senge 3133/4

HJ. PD Amb.

NefroAmb. Læge Læge Sekret.

Total deltager

Jan 2 1 1 1 5

Marts 1 2 7 1 1 elev 13

Maj 4 1 1 1 1 1 3 12

Sept. 2 4 5 3 14

I alt 7 4 3 5 14 1 1 8 1 44

Formål med introduktionen:

- At nye medarbejder får indsigt i organisationsstrukturen i Nefrologisk Klinik.

- At informere om overordnede principper for behandling, pleje, patientforløb og samarbejde med patienter og pårørende.

- At få kendskab til arbejdsgange både internt og med klinikkens eksterne samarbejds-partnere, således at den nyansatte medarbejder får en god introduktion til jobbet.

Langsigtede mål med introduktionen.

- At tiltrække og fastholde et velkvalificeret personalets engagement og motivation for samarbejde og faglig udvikling.

34

Kursus i specialerelateret medicin:

Kursusleder: Mette Morsing, udviklingssygeplejerske.

Målgruppen er sygeplejersker og social og

sundhedsassistenter med minimum 3 måneders ansættelse

ved Nefrologisk klinik.

Kurset er af en dags varighed med syv lektioner.

Undervisere er klinikkens læger og sygeplejersker.

Der er afholdt et kursus i juni måned, med i alt 14 deltagere.

Nefrologisk Grundkursus

Kursusleder: Susanne Raaschou, assisterende afdelingssygeplejerske.

Målgruppen er sygeplejersker og social og sundhedsassistenter, klinisk diætist med ansættelse ved

Nefrologisk klinik.

Nefrologisk Grundkursus er en del af oplæringsprogrammet og følges inden for det første ½-1 års

ansættelse.

Kursusforløb: 6 kursusdage, fordelt over to moduler, med hver tre sammenhængende dage.

Undervisere: er klinikkens personale Sygeplejersker, diætist, fysioterapeut, læger, eksterne

hygiejnesygeplejersker, smertesygeplejersker og repræsentanter fra patientforeningen.

Kurset tilskrives: European Credit Transfer System = 2 ECTS-point.

Der blev afholdt Nefrologiske Grundkurser, maj måned med 9 deltager og november måned med 15

deltager.

Formål med kurset:

- At kursisten opnår specifik fagligt viden om den medicin, der anvendes til den nefrologiske patient

- At kursisten får indsigt i de juridiske og etiske aspekter omkring medicinering.

----------------------------------------

Formål med Nefrologisk Grundkursuskursus:

- At kursisten får en uddybende viden om nyresygdomme, der danner grundlaget for at kunne varetage pleje og behandlingen til kritisk og kronisk nyresyge patienter.

- At den kliniske beslutningsproces tilrettelægges ud fra patientens individuelle behov og ønsker om medinddragelse.

- At sygeplejersken anvender:

1. egne og kollegaers kliniske erfaringer

2. udnytter tilgængelige ressourcer på den bedste måde

3. Bidrager med udvikling der bygger på forskningsbaseret viden.

------------------------------

35

14.0 Nyreskolen – et tilbud til patienter og

pårørende

Af Metha Frøjk, Klinisk sygeplejespecialist, Ph.d.

Målgruppe Nyreskolen tilbydes patienten og dennes

pårørende, der er tilknyttet behandlingsforløb ved

Nefrologisk Klinik P.

Kurset planlægges i samarbejde med Nefrologisk

Ambulatorium 2134, der varetager bookning af

kursusholdene med invitationen til patienten og dennes

pårørende.

Undervisere er Overlæge Marianne Rix, overlæge Inge

Eidemak, Klinisk Diætist Grith Poulsen og sygeplejerske Metha Frøjk. Her ud over repræsentanter fra

Nyreforeningen.

Et kursusforløb foregår over tre torsdage i en måned, kl. 15.00 – 18.15. I alt 10 timer per kursushold.

Det tilstræbes at patienten tilbydes Nyreskolen før stillingtagen til dialysebehandling.

Undervisningen på Nyreskolen tilpasses ud fra patientens individuelle behov og behandlingsforløb, tilpasset

sprog og intellektuel formåen.

Programmet for kursusindholdet skal tilgodese bredden i

aldersgrupperne, samt graden af sygdommen og patienternes

individuelle livsforløb og hverdag.

Med udgangspunkt i symptomer og aftagende nyrefunktion

klargøres sammenhænge, og behandlingsmuligheder og hvad

patienten selv kan gøre.

Emner: Understøttende behandling, dialysemuligheder, kostens

betydning, fysisk aktivitet og velvære. Nyretransplantation med

blandt andet mulighed for levende nyredonation. Psykosociale

forhold i hverdagen, ferierejser m.m.

På undervisningens sidste dag forklares laboratorieskema blandt

andet ud fra de værdier den understøttende behandling justeres ud fra. Patienterne sidder med deres eget

laboratorieskema og kan se de gode resultater med bl.a. erytropoitinens virkningen på blodprocenten.

Effekten forventes at give mening for patienten og motivation for optimal compliance og livskvalitet, hvor

patienten oplever at blive medinddraget ud fra individuelle ønsker og behov.

Formål med Nyreskolen:

Undervisningen tilsigter:

- at patienten lærer sygdommen at

kende således, at de kan handle på

symptomer og de forandringer

sygdommen medfører i dagligdagen

- at patienten sammen med deres

pårørende bliver rustet til, at klare

hverdagen bedst muligt.

Nyreskolen er en integreret del af behand-lingstilbuddet. Det tilstræbes at patienter tilmeldes Nyreskolen:

- Når nyrefunktionen er reduceret

med ca. 2/3.

- Når behovet for understøttende

behandling er nået.

- Når der forventes dialysebehandling

indenfor ½ til 1 år.

- Når der er forventning om

nyretransplantation.

36

Deltagere fordelt på 8 kursushold

Diagram over patienters aldersfordeling på Nyreskolen år 2011 – 2014

Aldersfordeling over tilmeldte patienter på Nyreskolen viser at over 50 % er 60 år og opefter.

20-29år

30-39år

40-49år

50-59år

60-69år

70-79år

80 <år

År 2011n=60 2 6 8 6 17 11 6

År 2012n=55 2 0 4 13 15 12 9

År 2013n=80 2 5 7 7 26 21 12

År2014n=76 1 3 6 18 26 14 8

I alt har 76 patienter været på Nyreskolen.

Diagrammet viser tilmelding og gennemført kursus på de enkelte hold i 2014

Kursus måned

2014

Patient tilmelding

Afbud Gennemført alle 3, kursusdage ---------------------------------- Kvinde Mand

Pårørende Deltager per hold

Januar 17 4 6 6 10 24

Februar 12 2 3 7 7 17

Marts 14 3 4 7 8 19

Maj 11 3 4 4 8 16

August 14 5 4 5 5 14

September 11 2 2 7 6 15

Oktober 7 1 1 6 4 11

November 12 2 3 7 8 18

I alt 98 22 27 49 56 I alt har 132 deltaget på nyreskolen

37

Hvad kan nyreskolen bruges til?

Nyreskolen er et supplement til den viden og information der gives i behandlingsforløbet og som patienten

selv opsøger over internettet m.m. Patienterne er meget motiverede for at få mere viden om deres sygdom

og behandlingsmuligheder. De ønsker viden om livsstilsforandringer, at få del i ny viden om hvad de kan

gøre ved symptomerne. - ”Forsvinder mine kramper i benene når jeg kommer i dialyse?” er et spørgsmål

der går igen. Ofte er der på kursusholdet en til to patient der allerede er i dialysebehandling og kan svare på

ovenstående spørgsmål.

Informationen der gives på nyreskolen, bearbejdes og tolkes ud fra modtagerens erfaringer hvor der

ligeledes er mulighed for at stille uddybende spørgsmål i situationen. Måske er den alle største værdi at

være sammen med ligestillede. ”Det giver en vis ro at vide vi er ikke alene om det her”.

Hvert kursushold afsluttes med et spørgeskema til patienter og pårørende.

Fra skriftlig og mundtlig evaluering fremhæves værdien af at sidde sammen og få viden om sygdom og

behandlingsmuligheder.

At søge støtte er også en vigtig strategi for pårørende.

Pårørende påtager sig ofte en optimistisk holdning, da de ofte anser at det er dem der skal være den mest

robuste og have overskud.

For at pårørende kan følge sig medinddraget fordrer det, at de er velinformerede. Således at de kan

bibeholde kontrollen over situationen og se muligheder. Ved at være sammen med andre pårørende på

Nyreskolen og tale om deres oplevelser kan de få støtte til at mestre situationen og derigennem opnå

kontrol over hverdagen – ” det bedste er helt legalt at få en samlet viden om min mands sygdom og frit at

kunne spørge. Her bliver vi pårørende betragtet på lige fod med patienten, det føles godt at være

velkommen”. Det fylder meget det uvisse ved fremtiden, ”hvordan bliver min hverdag med livslangt behov

for behandling?”, og bekymringer om ikke at blive hørt ”at miste sin stemme”.

Udfordringer for sundhedspersonalet er at samarbejde med patienten og pårørende i et trygt miljø hvor

patienten bevarer sin integritet og tilegner sig viden der ligger til grund for individets autonomi samt

medbestemmelse for tilvalg og fravalg af behandlingstilbud.

Patient udsagn: Viden om sygdom.

”jeg kan bedre forliges med min svingende

træthed… nu ved jeg at andre har det også

sådan. Jeg må prøve at få det bedste ud af

det”.

Pårørende udsagn.

”Jeg er blevet mere klog på, at træthed er

noget der følger med sygdommen.. det er

noget vi skal prøve at finde en balance med…

hvornår jeg skal skubbe og hvornår jeg skal

lade ham være i fred”

Pårørende udsagn:

”Det bedste har nok været, at være sammen

med andre syge og pårørende. De ser hel

normale ud og leve en normal hverdag som os

andre. Det har taget ”trykket af”.. jeg ser

noget lysere på fremtiden”

”Det har givet en forståelse for den andens

sygdom”.

38

15.0 Indsatser og fokusområder i sygeplejen Af Trine Mechta Nielsen, Klinisk underviser

15.1 Tryksår

I klinik P har vi gennem 2014 arbejdet på en særlig indsats mod tryksår med henblik på, at reducere forekomsten af tryksår og forebygge forværring af eksisterende tryksår i sengeafsnittene. I den forbindelse er der blevet udarbejdet en handlingsplan, der indeholder følgende indikatorer og mål:

Indikator Mål Handlinger

Der forventes en reduktion i antal tryksår samt antal patienter med tryksår i forbindelse med prævalensundersøgelsen

En reduktion på 30 % siden sidste år Udførsel af prævalensundersøgelse på afdeling 3131-2 og 3133-4

Alle patienter (>16 år) med en forventet indlæggelsestid på 24 timer eller over risikovurderes senest 6 timer efter indlæggelse

Ved journalaudit forventes at min. 60 % af patienterne er vurderet vha. Braden skalaen senest 6 timer efter indlæggelse.

Undervisning i risikovurdering af patienter i uge 41 på afdeling 3131-2 og 3133-4

Alle patienter risikovurderet fra ”lav risiko – meget høj risiko” skal have udfærdiget en plejeplan målrettet risikofaktorer

Ved journalaudit forventes, at 100 % af patienterne i middel risiko – meget høj risiko har fået iværksat forebyggelsestiltag målrettet patientens risikofaktorer

Undervisning i forebyggelses tiltag, herunder plejeplaner i uge 41 og 42 på afdeling 3131-2 og 3133-4 Iværksætte undervisning i forflytningsteknik og hjælpemidler.

Alle tryksår skal beskrives i kategori 1- 4 og der skal foreligge en plejeplan for behandling

Ved journalaudit forventes, at 100 % af patienterne med tryksår har en plejeplan for behandling

Undervisning i behandlingstiltag, herunder plejeplan i uge 43 på afdeling 3131-2 og 3133-4 Udlevering af behandlingsoversigt i lommeformat til alle spl. i uge 43

Resultater journal audit Journal audits på 20 patienter i 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal viste et meget variereret resultat gennem året. Således opnåede vi følgende resultater;

25 – 59 % af patienterne blev vurderet vha. Braden skalaen senest 6 timer efter indlæggelsen.

57 – 100 % af patienterne i middel risiko – meget høj risiko havde fået iværksat forebyggelsestiltag.

50 – 100 % af patienterne med tryksår havde fået udarbejdet en plejeplan for behandling. Af resultaterne kan ses en tydelig forbedring i 4 kvartal, hvilket kan skyldes den intensive undervisning i sengeafsnittene. Resultater prævalensundersøgelse Prævalensundersøgelsen i oktober måned viste et fald i antal indlagte patienter med tryksår. Således blev det vurderet at 10,5 % af de inkluderende patienter på sengeafsnittene havde tryksår. Sammenholdt med 2013, hvor 26 % af de inkluderende patienter havde tryksår. Undersøgelsen viste endvidere et fald i antal tryksår. Således blev fundet 15 tryksår i år. Sammenholdt med 24 tryksår i 2013.

UdviklingPå trods af, at vi i 4. kvartal nåede vores mål i forhold til handlingsplanen for 2014, så ligger der fortsat et stort arbejde forude. Vi skal fortsætte med, at vurdere vores patienter vha. Braden skalaen indenfor 6 timer efter indlæggelsen samt arbejde måske i endnu højere grad med at udarbejde forebyggelses- og

0

5

10

15

20

25

30

antal indlagte ptmed tryksår

antal tryksår i alt

2013 (25 pt inkl)

2014 ((37 pt inkl)

39

behandlingsplaner. Der arbejdes i øjeblikket på en ny handlingsplan for 2015, herunder risikovurdering og forebyggelse af tryksår i dialyseafdelingerne.

40

16.0 Det nefrologiske netværk – tillidsposter Af Klinikledelsen Bo Feldt-Rasmussen og Karina Bruun

Dansk Nefrologisk Selskab

Bestyrelsen, Susanne Bro og Thomas Elung Jensen.

LVS (Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber), Peter Clausen

Arbejdsgruppe for specialegennemgang af Intern Medicin i Nefrologi, Anne-Lise Kamper

Hovedkursusleder for specialespecifikke kurser i nefrologi, Peter Clausen

Uddannelsesudvalg DNS og Dansk Selskab for Intern Medicins, Peter Clausen

Repræsentant i Dansk Selskab for Intern Medicin, Susanne Bro

MMU/Palliationsgruppen, Inge Eidemak

Sandbergkurset, leder, Mette Damholt

FAM-nefrologiudvalget, Mette Damholt

Registerudvalget, Søren Schwartz Sørensen

Dansk Transplantationsselskab,

Bestyrelsen, Mads Hornum

Scandinavian Transplantation Society – organizing and Scientific Committee, Mads Hornum

Styregruppen for DCO’s register

Skandiatransplant

- Repræsentantskabet, Søren Schwartz Sørensen

- Nordic Kidney Group, Pediatric Renal Transplantations group, Pancreas Transplantations Group


- Styregruppen for SCTP’s program for acceptable mis match, Søren Schwartz Sørensen

ERA-EDTA (European Renal Association- European Dialysis and Transplantation Association)

Scientific Advisory Board , Bo Feldt-Rasmussen

Working group on Transplantation, DESCARTES, Søren Schwartz Sørensen

41

International Society of Nephrology

- Member of the ISN Nexus core committee 2005, Klaus Ølgaard

- Council member of ISN 2013 - , Klaus Ølgaard

Member of Editorial Boards:

Kidney International, Klaus Ølgaard

Rigshospitalet

Forskningsudvalget-, formand, Bo Feldt-Rasmussen

Professorsammenslutningen-, Bestyrelsen, Bo Feldt-Rasmussen

Københavns universitet

Koordinerende professor for Abdominalcentret, Institut for klinisk Medicin, KU, Bo Feldt-

Rasmussen

Ordførende professor, Nefrologi, Region Hovedstaden og Institut for Klinisk medicin, KU, Bo Feldt-

Rasmussen

Member of the board of the Scientific Animal Research Facilities at University of Copenhagen 2004-

Klaus Ølgaard

Ph.D. koordinator KU - Abdominalcenteret, Mads Hornum

Andet

International Society for Apheresis President effect, Wladimir Szpirt

Formand for RADS udvalget for Terapiområdet for immunosuppressiva ved organtransplantation,


Sygeplejen

Fagligt selskab for Nefrologiske sygeplejersker

Formand for bestyrelsen Karina Bruun

Medlem af SIG TX Tanja Peric, 3133/4

Medlem af SIG TX Gitte Madsen, 2134 ambulatoriet

Medlem af SIG PD Lise Simonsen, 2134 hjemmedialysen

Medlem af SIG Calcium-fosfat, Lene Skovhave, PLC

42

17.0 Forskning og udgivelser på Nefrologisk Klinik P

Disputatser og Ph.d.-afhandlinger.

Incretin hormones in patients with end-stage renal disease: secretion, elimination and effect.

Idorn, T., Hornum, M. & Feldt-Rasmussen, B. F. 28 feb. 2014 2014 udg. København: Grafisk – Københavns

Universitet. 61 s.

Publikation: Forskning › Ph.d.-afhandling

Videnskabelige artikler.

Gelatinøs transformation af knoglemarven ved overdreven træning og reguleret kost

Andersen, S. A. W., Salomo, L., Ralfkiær, E. & Kjeldsen, L. 15 sep. 2014 I: Ugeskrift for læger [online]. 176,

38, s. V03140183

Publikation: Forskning - peer review › Tidsskriftartikel

Benefit of clopidogrel therapy in patients with myocardial infarction and chronic kidney disease-a

Danish nation-wide cohort study

Blicher, T. M., Hommel, K., Kristensen, S. L., Torp-Pedersen, C., Madsen, M., Kamper, A. L. & Olesen, J. B.

aug. 2014 I: J.Am.Heart Assoc.3, 4, s. 1-10 10 s.


Net Clinical Benefit of Antithrombotic Therapy in Patients With Atrial Fibrillation and Chronic Kidney

Disease: A Nationwide Observational Cohort Study

Bonde, A. N., Lip, G. Y. H., Kamper, A-L., Hansen, P. R., Lamberts, M., Hommel, K., Hansen, M. L.,

Gislason, G. H., Torp-Pedersen, C. & Olesen, J. B. 16 Dec 2014 I : Journal of the American College of

Cardiology. 64, 23, s. 2471-82 12 s.


Kolesterolsænkende behandling ved nedsat nyrefunktion - nye rekommandationer

Dieperink, H. H., Feldt-Rasmussen, B. & Christensen, J. H. 2 jun. 2014 I: Ugeskrift for læger [online]. 176,

11A


Danish guidelines for lipid-lowering treatment in patients with chronic renal failure

Dieperink, H., Christensen, J. H., Feldt-Rasmussen, B., Schmidt, E. B. & Danish Society of Cardiology apr.

2014 I: Danish Medical Bulletin (Online). 61, 4, s. C4843


43

A randomized study evaluating cinacalcet to treat hypercalcemia in renal transplant recipients with

persistent hyperparathyroidism

Evenepoel, P., Cooper, K., Holdaas, H., Messa, P., Mourad, G., Olgaard, K., Rutkowski, B., Schaefer, H.,

Deng, H., Torregrosa, J. V., Wuthrich, R. P. & Yue, S. nov 2014 I : Am.J.Transplant.14, 11, s. 2545-2555 11

s.


In memoriam: Claus Brun, MD, Dr Med, 1914-2014

Feldt-Rasmussen, B., Brandi, L. & Olgaard, K. dec. 2014 I : Kidney International. 86, 6, s. 1069

Publikation: Formidling › Tidsskriftartikel

Claus Brun (1914-2014)

Feldt-Rasmussen, B., Brandi, L. & Olgaard, K. dec 2014 I: Nephrology, dialysis, transplantation : official

publication of the European Dialysis and Transplant Association - European Renal Association. 29, 12, s.

2348-9 2 s.

Publikation: Formidling › Tidsskriftartikel

Circulating FGF23 levels in response to acute changes in plasma Ca(2+)

Gravesen, E., Mace, M. L., Hofman-Bang, J., Olgaard, K. & Lewin, E. jul 2014 I : Calcif.Tissue Int.95, 1, s.

46-53 8 s.


Severe hypercalcaemia, nephrocalcinosis, and multiple paraffinomas caused by paraffin oil

injections in a young bodybuilder

Gyldenløve, M., Rørvig, S., Skov, L. & Hansen, D. 14 jun 2014 I : Lancet. 383, 9934, s. 2098


Effects of lowering LDL cholesterol on progression of kidney disease

Haynes, R., Lewis, D., Emberson, J., Reith, C., Agodoa, L., Cass, A., Craig, J. C., de Zeeuw, D., Feldt-

Rasmussen, B., Fellström, B., Levin, A., Wheeler, D. C., Walker, R., Herrington, W. G., Baigent, C., Landray,

M. J. & SHARP Collaborative Group aug 2014 I : Journal of the American Society of Nephrology : JASN. 25,

8, s. 1825-33 9 s.


Evaluating the contribution of the cause of kidney disease to prognosis in CKD: results from the

Study of Heart and Renal Protection (SHARP)

Haynes, R., Staplin, N., Emberson, J., Herrington, W. G., Tomson, C., Agodoa, L., Tesar, V., Levin, A.,

Lewis, D., Reith, C., Baigent, C., Landray, M. J., SHARP Collaborative Group & Feldt-Rasmussen, B. F. jul

2014 I : American journal of kidney diseases : the official journal of the National Kidney Foundation. 64, 1, s.

40-8 9 s.


44

The effect of lowering LDL cholesterol on vascular access patency: post hoc analysis of the Study of

Heart and Renal Protection

Herrington, W., Emberson, J., Staplin, N., Blackwell, L., Fellström, B., Walker, R., Levin, A., Hooi, L. S.,

Massy, Z. A., Tesar, V., Reith, C., Haynes, R., Baigent, C., Landray, M. J., SHARP Investigators & Feldt-

Rasmussen, B. F. maj 2014 I : Clinical journal of the American Society of Nephrology : CJASN. 9, 5, s. 914-9

6 s.


High levels of mannose-binding lectin are associated with lower pulse wave velocity in uraemic

patients

Hornum, M., Bay, J. T., Clausen, P., Melchior Hansen, J., Mathiesen, E. R., Feldt-Rasmussen, B. & Garred,

P. 2014 I : B M C Nephrology. 15, s. 162


Postprandial responses of incretin and pancreatic hormones in non-diabetic patients with end-stage

renal disease

Idorn, T., Knop, F. K., Jørgensen, M., Holst, J. J., Hornum, M. & Feldt-Rasmussen, B. 2014 I : Nephrology,

dialysis, transplantation : official publication of the European Dialysis and Transplant Association - European

Renal Association. 29, 1, s. 119-127 9 s.


The authors reply:

Idorn, T., Knop, F. K., Jørgensen, M., Holst, J. J., Hornum, M. & Feldt-Rasmussen, B. jan 2014 I : Kidney

International. 85, 1, s. 212-3 2 s.

Publikation: Forskning › Tidsskriftartikel

Elimination and Degradation of Glucagon-like Peptide-1 and Glucose-Dependent Insulinotropic

Polypeptide in Patients with End-Stage Renal Disease

Idorn, T., Knop, F. K., Jørgensen, M. B., Christensen, M., Holst, J. J., Hornum, M. & Feldt-Rasmussen, B. jul

2014 I : The Journal of clinical endocrinology and metabolism. 99, 7, s. 2457-66 10 s.


Early change in proteinuria as a surrogate end point for kidney disease progression: an individual

patient meta-analysis

Inker, L. A., Levey, A. S., Pandya, K., Stoycheff, N., Okparavero, A., Greene, T., Chronic Kidney Disease

Epidemiology Collaboration (CKD-EPI) & Kamper, A-L. jul 2014 I : American journal of kidney diseases : the

official journal of the National Kidney Foundation. 64, 1, s. 74-85 12 s.


Clearance of glucoregulatory peptide hormones during haemodialysis and haemodiafiltration in non-

diabetic end-stage renal disease patients

Jørgensen, M. B., Idorn, T., Knop, F. K., Holst, J. J., Hornum, M. & Feldt-Rasmussen, B. 15 okt 2014 I :

Nephrology, dialysis, transplantation : official publication of the European Dialysis and Transplant

Association - European Renal Association.


45

Reliability of estimated glomerular filtration rate in patients treated with platinum containing therapy

Lauritsen, J., Gundgaard, M. G., Mortensen, M. S., Oturai, P. S., Feldt-Rasmussen, B. & Daugaard, G. 1 okt

2014 I : International journal of cancer. Journal international du cancer. 135, 7, s. 1733-9 7 s.


Pneumocystis jirovecii pneumonia in patients with end-stage renal disease: a comparison with the

general population

Leth, S., Jensen-Fangel, S., Ostergaard, L., Rostved, A. A., Jespersen, B. & Søgaard, O. S. 18 aug 2014 I :

Scandinavian Journal of Infectious Diseases. 46, 10, s. 704-11


Strategies to increase the donor pool and access to kidney transplantation: an international

perspective

Maggiore, U., Oberbauer, R., Pascual, J., Viklicky, O., Dudley, C., Budde, K., Sorensen, S. S., Hazzan, M.,

Klinger, M. & Abramowicz, D. 6 jun 2014 I : Nephrol.Dial.Transplant.


Resistance training and testosterone levels in male patients with chronic kidney disease undergoing

dialysis

Molsted, S., Andersen, J. L., Eidemak, I., Harrison, A. P. & Jørgensen, N. 2014 I : BioMed research

international. 2014, s. 121273 7 s.


Interleukin-6 and Vitamin D Status during High-Intensity Resistance Training in Patients with Chronic

Kidney Disease

Molsted, S., Eiken, P., Andersen, J. L., Eidemak, I. & Harrison, A. P. 2014 I : BioMed research international.

2014, s. 176190 8 s.


Volume flow in arteriovenous fistulas using vector velocity ultrasound

Møller Hansen, P., Olesen, J. B., Pihl, M. J., Lange, T., Heerwagen, S., Pedersen, M. M., Rix, M., Lönn, L.,

Jensen, J. A. & Nielsen, M. B. 2014 I : Ultrasound Med.Biol.40, 11, s. 2707-2714 8 s.


Parathyroid hormone-related peptide plasma concentrations in patients on hemodialysis

Nordholm, A., Rix, M., Olgaard, K. & Lewin, E. apr 2014 I : Scand.J.Clin.Lab Invest. 74, 3, s. 206-212 7 s.


High incidence of secondary hypertension in patients referred for renal denervation--the

Copenhagen experience

Olsen, L. K., Kamper, A-L., Svendsen, J. H., Bang, L. E., Frimodt-Møller, M., Kelbæk, H., Sander, M. &

Feldt-Rasmussen, B. aug 2014 I : Blood Pressure. 23, 4, s. 233-9 7 s.


46

Long-term enzyme replacement therapy is associated with reduced proteinuria and preserved

proximal tubular function in women with Fabry disease

Prabakaran, T., Birn, H., Bibby, B. M., Regeniter, A., Sørensen, S. S., Feldt-Rasmussen, U., Nielsen, R. S. &

Christensen, E. I. 2014 I : Nephrology, dialysis, transplantation : official publication of the European Dialysis

and Transplant Association - European Renal Association. 29, 3, s. 619-25 7 s.


Sexual dysfunction is more than twice as frequent in Danish female predialysis patients compared to

age- and gender-matched healthy controls

Prescott, L., Eidemak, I., Harrison, A. P. & Molsted, S. 1 jan 2014 I : International Urology and Nephrology.

46, 5, s. 979-84 6 s.


Increased risk of dialysis and end-stage renal disease among HIV patients in Denmark compared

with the background population

Rasch, M. G., Helleberg, M., Feldt-Rasmussen, B., Kronborg, G., Larsen, C. S., Pedersen, C., Pedersen, G.,

Gerstoft, J. & Obel, N. 2014 I : Nephrology, dialysis, transplantation : official publication of the European

Dialysis and Transplant Association - European Renal Association. 29, 6, s. 1232-38


Myxoedema coma: an almost forgotten, yet still existing cause of multiorgan failure

Salomo, L. H., Laursen, A. H., Reiter, N. & Feldt-Rasmussen, U. 2014 I : B M J Case Reports. 2014, s. pii:

bcr2013203223


Arvelige cerebrookulorenale syndromer

Sessa, G., Hjortshøj, T. D. & Egfjord, M. 17 feb 2014 I : Ugeskrift for læger [online]. 176, 8A


Proceedings from an international consensus meeting on posttransplantation diabetes mellitus:

recommendations and future directions

Sharif, A., Hecking, M., de Vries, A. P., Porrini, E., Hornum, M., Rasoul-Rockenschaub, S., Berlakovich, G.,

Krebs, M., Kautzky-Willer, A., Schernthaner, G., Marchetti, P., Pacini, G., Ojo, A., Takahara, S., Larsen, J. L.,

Budde, K. B., Eller, K., Pascual, J., Jardine, A., Bakker, S. J., Valderhaug, T. G., Jenssen, T. G., Cohney, S.

& Saemann, M. D. sep 2014 I : Am.J.Transplant.14, 9, s. 1992-2000 9 s.


Occurrence and Prognostic Relevance of CD30 Expression in Post-transplant Lymphoproliferative

Disorders

Vase, M. Ø., Maksten, E. F., Bendix, K., Hamilton-Dutoit, S., Andersen, C., Moller, M. B., Sorensen, S. S.,

Jespersen, B., Kampmann, J., Sondergard, E., Nielsen, P. S. & D'Amore, F. 24 sep 2014 I :

Leuk.Lymphoma. s. 1-22 22 s.


47

Long-term follow-up of cyclophosphamide compared with azathioprine for initial maintenance

therapy in ANCA-associated vasculitis

Walsh, M., Faurschou, M., Berden, A., Flossmann, O., Bajema, I., Hoglund, P., Smith, R., Szpirt, W.,

Westman, K., Pusey, C. D. & Jayne, D. R. 5 sep 2014 I : Clin.J.Am.Soc.Nephrol.9, 9, s. 1571-1576 6 s.


Hyperglucagonaemia analysed by glucagon sandwich ELISA: nonspecific interference or truly

elevated levels?

Wewer Albrechtsen, N. J., Hartmann, B., Veedfald, S., Windeløv, J. A., Plamboeck, A., Bojsen-Møller, K. N.,

Idorn, T., Feldt-Rasmussen, B., Knop, F. K., Vilsbøll, T., Madsbad, S., Deacon, C. F. & Holst, J. J. sep 2014 I

: Diabetologia. 57, 9, s. 1919-26 8 s.


17.1 Tand- og mundhygiejne

Af Klinisk sygeplejespcialist, Phd Metha Frøjk

Tværfaglig forskning: Interventionsstudie rettet mod mundhuleinfektioner ved kronisk nyresygdom.

Ved tandlæger, læger og sygeplejerske.

Baggrund og formål.

På dialyseafsnittet, Rigshospitalet gennemførtes i 2013 en undersøgelse, hvor 14 patienter i

hæmodialysebehandling fik undersøgt mundhule og tænder af tandlæger fra Tandlægeskolen.

Alle 14 patienter vurderedes til at have behov for regelmæssigt tandeftersyn, tandrensning og rådgivning i

tand- og mundpleje.

Fra samtale med patienterne ved vi, at tænder og mundhulens tilstand er en væsentlig del af deres

personlige velbefindende og har betydning for ernæring, fysisk og psykisk velvære samt deres sociale liv.

Vi ønsker derfor at udføre en videnskabelig undersøgelse, om hvorvidt en fokuseret indsats for forbedret

tand- og mundhygiejne kan reducere mundhuleinfektioner og gener forbundet hermed.

Projektdesign. I undersøgelsen indgår patienter, opdelt i tre grupper: 1) er i dialyse behandling. 2) er i

dialysebehandling og står på nyretransplantations venteliste. 3) patienter der er og har været

nyretransplanterede i mindst et år. Desuden inkluderes raske personer i kontrolgruppe (der alder og

kønsmæssigt matcher med de øvrige grupper) til komparativ analyse med de deskriptive fund ved baseline.

Undersøgelsen omfatter. Alle projektdeltagere får, ved tandlægestuderende, en grundig undersøgelse af

tænder og mundhule inklusiv røntgenbilleder af tænder og podning for bakterier og svamp i mundhulen.

Alle projektdeltagere får udleveret spørgeskema vedrørende Oral Health Impact Profile.

Alle projektdeltagere får taget blodprøver svarende til månedsstatus hos patienter i

hæmodialysebehandling.

48

Efter første undersøgelse randomiseres alle patientdeltagere i følgende 2 grupper:

Gruppe 1. Interventionsgruppen får ved 3 besøg på 3 måneder grundig tandrensning og rådgivning om

mundhygiejne.

Gruppe 2. Kontrolgruppen får efter første undersøgelse hos den tandlægestuderende samme rådgivning

som vanlig procedure på Nefrologisk Klinik til at opsøge tandlæge i primærsektoren for undersøgelse,

profylakse og behandling.

Tre måneder efter den første undersøgelse hos tandlægen gentages undersøgelse af tænder og

mundhulen, som tidligere beskrevet, og projekt deltagelse afsluttes.

30. dag

24-03-2015

Tandpleje

14. dag

24-03-2015

Tandpleje

1. uge

24-03-2015

Tandpleje

1. dag

Alle deltagere

får undersøgt

tænder

og mundhulen

ved

tandlæge-

studerende

Undersøgelses-

varighed

ca. 2 timer

3. måneder

Oversigt over projektforløbet

Alle deltagere

får

afsluttende

undersøgelse

af tænder og

mundhulen

ved

tandlæge-

studerende

Undersøgelses-

varighed

ca. 2 timer

Tandlæge Tandlæge

Gruppe 2

Gruppe 1

Undersøgelserne forgår på Tandlægeskolen som ligger på Panum instituttet.

Tidsplan: Inklusion af projektdeltagere påbegyndt ultimo. 2014 og dataindsamlingen forventes afsluttet

juni 2015.

Projektansvarlig i Nefrologisk klinik: Inge Eidemak, overlæge. Nabila El-Ali, 1. Reservelæge og Metha Frøjk,

sygeplejerske.

klinikken pÅ tvÆrs Årsberetning 2014

Documents