klubkoncepter kan redde danske aviser

1
10 | december 2009 | LIXEN Det har længe gået den forkerte vej oplagsmæssigt for danske aviser. Mediestrateg Morten Bay ryster uforstående på hovedet af de store medievirksomheder, som driver aviserne. Ifølge ham har de ikke forstået pointen: Pa- piravisen er død, og det såkaldte ’klubkoncept’ kan redde blad- husene ligesom i USA og England. Fremover skal avisen være bi- produktet, mens hovedproduktet er avisens brand. Benjamin Mechlenborg Gregersen ANALYSE. »Bladhusene skal se ud over avisen. Man skal satse på brand frem for illusionen om et evigt avismarked.« Så klar er meldingen fra mediestrateg Morten Bay, der har fulgt den danske papirnedtur fra sidelinjen i USA. Han mener, at papiravisen er biproduktet i fremtiden, mens brandet og klubkoncepter er hovedproduktet. For to måneder siden udsendte Journalisten et nummer med en forside, der sagde: ’Klik er Gud’. Man kunne derfor fristes til at videreudvikle Nietzsches postulat fra midten af 1800-tallet og sige: Papiravisen er død. Men hvad er alternativet så? Bladhusene har direkte kontakt til læserne via deres websider, så forretningsmodellen må være derude. Knyt læserne til bladhuset Morten Bay er ikke ene om sin analyse. De faldende oplagstal kan ses på Dansk Oplagskontrol, og de viser, at ingen aviser har formået at øge antallet af læsere de seneste tre år. Kigger man derimod på avisernes websider, så har Ekstra Bladet og Politiken oplevet en tredobling hjemmesidetrafikken, mens Berlingske Tidende og Jyllands- Posten har set en fordobling i antallet af online-brugere. Dem, der ikke læser, er fremtiden »Incitamentet er der nettet. Aviserne skal bare se ud over den boks, der hedder print. Mediebrandet tilhører i dag brugerne, hvor man iklæder sig et brand, som netværket skal se,« siger Morten Bay. Han mener, at bladhusene skal kigge mod udlandet, hvor man flere steder har opgivet den almindelige trykte avis som hovedprodukt. Ifølge Morten Bay skal man tænke mere i fællesskaber eller klubkoncepter, som skal knytte læserne tættere på bladhuset. Sagt på en anden måde. Mediehuse: Grib de lavthængende frugter. »Det passer ikke, at folk ikke er villige til at betale for en ydelse. De skal bare føle, at de får noget ekstra, og brugerne på den måde føler sig specielle,« siger han. Det understøttes af en ny undersøgelse fra Boston Consulting Group, der viser, at op i mod 60 procent af befolkningen i visse europæiske lande er villig til at betale mindre beløb for webartikler. Man kunne spørge, hvorfor man ikke kan indføre de specialklubber, som Morten Bay refererer til? Internettet har gjort det muligt at tiltrække læsere, der normalt ikke ville åbne en papiravis. Og netop den målgruppe kan være med til at sikre bladhusenes overlevelse. »I USA har jeg været med til at omlægge Los Angeles Magazine, hvor de har droppet det normale abonnement. I stedet har de oprettet en VIP-klub, Los Angeles Circles, som giver medlemmerne adgang til en lang række fordele som for eksempel arrangementer og specielle medlemstilbud,« siger Morten Bay. Konservativ ledelse Og netop denne knytning af brugerne til bladhuset er også kendt i Danmark. Berlingske Tidende har webshoppen LIDTmere, JyllandsPosten - JP Master og Politiken har Politiken Plus. Alle tre steder ser de en stor udvikling. For eksempel kunne chefredaktør for Politiken Tøger Seidenfaden i oktober fortælle om en omsætning på et trecifret millionbeløb, og Poul Skøtt, salgs- og marketingdirektør hos Politiken, kunne i maj måned berette, at Politiken Plus stod for en ikke uvæsentlig del af Politikens omsætning. Det stiller et indlysende spørgsmål. Hvorfor satser bladhusene ikke benhårdt Brugerne skal have adgang l specielle services. Det kan være alt fra foredrag, over billig vin l rejser. Ligeledes skal klubberne ikke kun give adgang for folk, der holder avisen. Klubben skal være for alle, der vil sæes i forbindelse med avisens brand. Østrogen, der er et dansk kvindemagasin, har haſt stor succes med konceptet. KLUBKONCEPTER en forretningsmetode, hvor ikke kun avisens normale kunder, de der betaler abonnement, kan få medlemsfordele? Som det ser ud nu, så er ekstraydelserne kun for personer, der i forvejen holder avisen. Hvorfor ikke gå hele vejen og tilbyde alle medlemskab af VIP-klubber? Dermed vil klubkoncepter kunne redde danske aviser og bladhuse. Og lægger man ordene sammen her i sidste sætning, så tyder det på en forstokket og konservativ indstilling fra mediekoncernernes side. [email protected] Mediestrateg Morten Bay mener, at papiravisen inden for en årrække er død. Derfor skal der nye midler til, hvis de store avishuse skal overleve. Det, han kalder for et ‘klubkoncept’, hvor brugerne får del i brandet, kunne være en løsning. Illustration: Morten Knudsen ’Klubkoncepter’ kan redde danske aviser BRANCHE

Upload: benjamin-gregersen

Post on 09-Mar-2016

227 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Mediestrategi, Bay

TRANSCRIPT

Page 1: Klubkoncepter kan redde danske aviser

10 | december 2009 | LIXEN

Det har længe gået den forkerte vej oplagsmæssigt for danske aviser. Mediestrateg Morten Bay ryster uforstående på hovedet af de store medievirksomheder, som driver aviserne. Ifølge ham har de ikke forstået pointen: Pa-piravisen er død, og det såkaldte ’klubkoncept’ kan redde blad-husene ligesom i USA og England. Fremover skal avisen være bi-produktet, mens hovedproduktet er avisens brand.

Benjamin Mechlenborg Gregersen

ANALYSE. »Bladhusene skal se ud over avisen. Man skal satse på brand frem for illusionen om et evigt avismarked.« Så klar er meldingen fra mediestrateg Morten Bay, der har fulgt den danske papirnedtur fra sidelinjen i USA.

Han mener, at papiravisen er

biproduktet i fremtiden, mens brandet og klubkoncepter er hovedproduktet.

For to måneder siden udsendte Journalisten et nummer med en forside, der sagde: ’Klik er Gud’. Man kunne derfor fristes til at videreudvikle Nietzsches postulat fra midten af 1800-tallet og sige: Papiravisen er død. Men hvad er alternativet så? Bladhusene har direkte kontakt til læserne via deres websider, så forretningsmodellen må være derude.

Knyt læserne til bladhusetMorten Bay er ikke ene om sin analyse. De faldende oplagstal kan ses på Dansk Oplagskontrol, og de viser, at ingen aviser har formået at øge antallet af læsere de seneste tre år. Kigger man derimod på avisernes websider, så har Ekstra Bladet og Politiken oplevet en tredobling på hjemmesidetrafikken, mens Berlingske Tidende og Jyllands-Posten har set en fordobling i antallet af online-brugere.

Dem, der ikke læser, er fremtiden»Incitamentet er der på nettet.

Aviserne skal bare se ud over den boks, der hedder print. Mediebrandet tilhører i dag brugerne, hvor man iklæder sig et brand, som netværket skal se,« siger Morten Bay.

Han mener, at bladhusene skal kigge mod udlandet, hvor man flere steder har opgivet den almindelige trykte avis som hovedprodukt. Ifølge Morten Bay skal man tænke mere i fællesskaber eller klubkoncepter, som skal knytte læserne tættere på bladhuset. Sagt på en anden måde. Mediehuse: Grib de lavthængende frugter.

»Det passer ikke, at folk ikke er villige til at betale for en ydelse. De skal bare føle, at de får noget ekstra, og brugerne på den måde føler sig specielle,« siger han.

Det understøttes af en ny undersøgelse fra Boston Consulting Group, der viser, at op i mod 60 procent af befolkningen i visse europæiske lande er villig til at betale mindre beløb for webartikler. Man kunne spørge, hvorfor man ikke kan indføre de specialklubber, som Morten Bay refererer til?

Internettet har gjort det muligt at tiltrække læsere, der normalt ikke

ville åbne en papiravis. Og netop den målgruppe kan være med til at sikre bladhusenes overlevelse.

»I USA har jeg været med til at omlægge Los Angeles Magazine, hvor de har droppet det normale abonnement. I stedet har de oprettet en VIP-klub, Los Angeles Circles, som giver medlemmerne adgang til en lang række fordele som for eksempel arrangementer og specielle medlemstilbud,« siger Morten Bay.

Konservativ ledelseOg netop denne knytning af brugerne til bladhuset er også kendt i Danmark. Berlingske Tidende har webshoppen LIDTmere, JyllandsPosten - JP Master og Politiken har Politiken Plus. Alle tre steder ser de en stor udvikling. For eksempel kunne chefredaktør for Politiken Tøger Seidenfaden i oktober fortælle om en omsætning på et trecifret millionbeløb, og Poul Skøtt, salgs- og marketingdirektør hos Politiken, kunne i maj måned berette, at Politiken Plus stod for en ikke uvæsentlig del af Politikens omsætning. Det stiller et indlysende spørgsmål. Hvorfor satser bladhusene ikke benhårdt

Brugerne skal have adgang til specielle services. Det kan være alt fra foredrag, over billig vin til rejser. Ligeledes skal klubberne ikke kun give adgang for folk, der holder avisen. Klubben skal være for alle, der vil sættes i forbindelse med avisens brand. Østrogen, der er et dansk kvindemagasin, har haft stor succes med konceptet.

KLUBKONCEPTER

på en forretningsmetode, hvor ikke kun avisens normale kunder, de der betaler abonnement, kan få medlemsfordele? Som det ser ud nu, så er ekstraydelserne kun for personer, der i forvejen holder avisen. Hvorfor ikke gå hele vejen og tilbyde alle medlemskab af VIP-klubber? Dermed vil klubkoncepter kunne redde danske aviser og bladhuse. Og lægger man ordene sammen her i sidste sætning, så tyder det på en forstokket og konservativ indstilling fra mediekoncernernes side.

[email protected]

Mediestrateg Morten Bay mener, at papiravisen inden for en årrække er død. Derfor skal der nye midler til, hvis de store avishuse skal overleve. Det, han kalder for et ‘klubkoncept’, hvor brugerne får del i brandet, kunne være en løsning. Illustration: Morten Knudsen

’Klubkoncepter’ kan redde danske aviser

BRANCHE