km, organisationer på nettet 6.gang
TRANSCRIPT
HVORDAN HÅNDTERER MAN STRATEGSK TILSTEDEVÆRELSE I ET MEDIE, SOM INGEN HAR
OVERBLIK OVER?
CORPORATE INTERNET
DAGENS FORELÆSNING
1.Kampagneplanlægning og kommunikationsformer på internettet
2.Pause
3.Troværdighed på nettet
4.Mini-gruppearbejde, diskussion
5.Forløbet fra nu af
Mange kommunikationskampagner opfylder ikke afsenderens mål eller har uklare og beskedne mål, hvis opfyldelse ikke er
vigtige for afsenderens egentlige mål - Sepstrup
Janus: hvis kamppagneafsenderen anskues som organisationen bag brandet eller produktet har Sepstrup ret...
...men hvis afsender anskues som kommunikationsbureauet bag kampagnen, opfylder den til fulde sine mål
De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad, at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations-
branchen mangler indsigt i massekommunikationens virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og
organisationer forsøger at løse flere og flere problemer med en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede
løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad, at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations-
branchen mangler indsigt i massekommunikationens virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og
organisationer forsøger at løse flere og flere problemer med en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede
løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad, at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations-
branchen mangler indsigt i massekommunikationens virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og
organisationer forsøger at løse flere og flere problemer med en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede
løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad, at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations-
branchen mangler indsigt i massekommunikationens virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og
organisationer forsøger at løse flere og flere problemer med en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede
løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
De mange dårligt virkende kampagner skyldes i høj grad, at afsenderne og samarbejdspartnerne i kommunikations-
branchen mangler indsigt i massekommunikationens virkemåde (…). Hertil kommer at planlægningen af kampagner er utilstrækkelig, og at virksomheder og
organisationer forsøger at løse flere og flere problemer med en kommunikationsindsats, ofte med udifferentierede
løsninger og for få ressourcer i forhold til ambitionerne
opret profil
opret profil
strategi
opret profil
strategi
kompetent kampagne
opret profil
strategi
kompetent kampagne
opret profil
strategi
kompetent kampagne
opret profil
strategi
kompetent kampagne
Interpersonel kommunikation
Medieformidlet kommunikation/Massekommunikation
Interpersonel kommunikation
Medieformidlet kommunikation/Massekommunikation
interpersonel kommunikation
interpersonel kommunikation +
medieformidlet kommunikation =
interpersonel kommunikation +
medieformidlet kommunikation =
interpersonel kommunikation
sociale medier
+
Netværksvejen er rykket online
90% Lurkers
90% iagttagere af interaktionssystemer
90% iagttagere af interaktionssystemer
- i stedet for envejskommunikation
PROBLEMER VED SEPSTRUP
PROBLEMER VED SEPSTRUP
Tilskriver ikke mediet megen betydningBaserer sig på Uses & Gratifications-tilgangen
I opposition til Medium Theory
PROBLEMER VED SEPSTRUP
Tilskriver ikke mediet megen betydningBaserer sig på Uses & Gratifications-tilgangen
I opposition til Medium Theory
Er ikke bevidst om Internettets betydningFokuserer på kommunikation som få-til-mange
Ser dialog som noget, der foregår offline
CORPORATE BRANDING
CORPORATE BRANDING
Samlet kommunikationsindsats
CORPORATE BRANDING
Samlet kommunikationsindsats
Konsistens på tværs af medier og kampagner
CORPORATE BRANDING
Samlet kommunikationsindsats
Konsistens på tværs af medier og kampagner
Udgangspunkt i organisationens corporate identityUdgangspunkt i organisationens corporate identity
CORPORATE BRANDING
…a corporate brand is founded on an integrated and cross-disciplinary mindset based on the central ideas of who the organization is. It focuses on developing relationships with all stakeholders and engages stakeholders in defining who the organization is – and aspires not to be - Schultz, 2005
CORPORATE BRANDING- og sociale medier
CORPORATE BRANDING
Sociale medier er oplagte til at komme i dialog med interessenter om organisationens værdier og identitet
- og sociale medier
CORPORATE BRANDING
Sociale medier er oplagte til at komme i dialog med interessenter om organisationens værdier og identitet
...men det er sværere at opretholde et fælles brand, hvis der er mange flere organisations-medlemmer, der kommunikerer
- og sociale medier
CORPORATE BRANDING
Sociale medier er oplagte til at komme i dialog med interessenter om organisationens værdier og identitet
...men det er sværere at opretholde et fælles brand, hvis der er mange flere organisations-medlemmer, der kommunikerer
Og tilbagemeldingerne til organisationen indgår i kommunikationen. Brandet bliver - ligesom ethos - en kollaborativ konstruktion mellem organisation og interessenter
- og sociale medier
Symbolskmerværdi
Navn, logo
Funktionel brugsværdi Vare/ydelse
(Vare)mærke
Mærke(vare)
Fra vare til mærke(vare)SEPSTRUP OM BRANDS
Symbolskmerværdi
Navn, logo
Funktionel brugsværdi Vare/ydelse
(Vare)mærke
Mærke(vare)
Fra vare til mærke(vare)SEPSTRUP OM BRANDS
Branding
ORGANISATIONER OG TROVÆRDIGHED
- ET RETORISK GREB PÅ INTERNETTET
Retorikken er en empirisk og normativ videnskab om produktion og reception af ytringer, betragtet i deres helhed. Den stiller det
projekt op at forske i konkrete menneskelige ytringer set i forhold til deres totale situationskontekst - Christian Kock
Retorikken er en empirisk og normativ videnskab om produktion og reception af ytringer, betragtet i deres helhed. Den stiller det
projekt op at forske i konkrete menneskelige ytringer set i forhold til deres totale situationskontekst - Christian Kock
LOGOS
LOGOS
PATHOS
LOGOS
PATHOS
ETHOS
LOGOS
PATHOS
ETHOS - the attitude toward a source of communication held at a
given time by a receiver - McCroskey
ETHOS
ETHOSPerceived authoritativenessModtagerens opfattelse af afsenderens autoritet, viden og kompetencer på det område, der kommunikeres om
ETHOSPerceived authoritativenessModtagerens opfattelse af afsenderens autoritet, viden og kompetencer på det område, der kommunikeres om
Perceived characterModtagerens opfattelse af afsenderens troværdighed og moralske karaktér
Der er forskel på, hvad de forskellige dimensioner af ethos betyder for forskellige typer organisationer
Initial ethos
Initial ethos
Dereived ethos
Initial ethos
Dereived ethos
Terminal ethos
Hoff-Clausens fire ethos-typer:
Hoff-Clausens fire ethos-typer:
tekstuel ethos
Hoff-Clausens fire ethos-typer:
tekstuel ethos intertekstuel ethos
Hoff-Clausens fire ethos-typer:
tekstuel ethos intertekstuel ethos
eksemplarisk ethos
Hoff-Clausens fire ethos-typer:
tekstuel ethos intertekstuel ethos
eksemplarisk ethos rituel ethos
Kollaborativt ethosFremstillingen af bloggerens karakter i teksten er altså et produkt af retorens inventive indsats, men også af interaktion med andre undervejs i webloggens fortsatte tilblivelse og af de tekstspor, som interaktionen efterlader. Blog-læsernes metatekster og bloggerens reaktioner er dele af webloggens samlede udtryk - Hoff-Clausen, Online Ethos
I forhold til sociale medier:
Begrebet om intertekstuel ethos bør forståes endnu bredere. Bør også omfatte andre sites, andre medier, ja hele samfundet.
I forhold til sociale medier:
Begrebet om intertekstuel ethos bør forståes endnu bredere. Bør også omfatte andre sites, andre medier, ja hele samfundet.
I forhold til sociale medier:
Sociale medier medfører en radikalisering af begrebet ‘kollaborativ ethos’. Den dialogiske natur af kommunikationen gør at
initiativtageren (virksomheden) kan ikke altid beskrives som den primære kilde til ytringer
tekstuel ethos
tekstuel ethos
intertekstuel ethos
tekstuel ethos
intertekstuel ethos
eksemplarisk ethos
tekstuel ethos
intertekstuel ethos
eksemplarisk ethos
rituel ethos
tekstuel ethos
intertekstuel ethos
eksemplarisk ethos
rituel ethos
kollaborativt ethos
tekstuel ethos
intertekstuel ethos
eksemplarisk ethos
rituel ethos
kollaborativt ethos
perceived authoritativeness
tekstuel ethos
intertekstuel ethos
eksemplarisk ethos
rituel ethos
kollaborativt ethos
perceived authoritativeness
perceived character
tekstuel ethos
intertekstuel ethos
eksemplarisk ethos
rituel ethos
kollaborativt ethos
perceived authoritativeness
perceived character
tekstuel ethos
intertekstuel ethos
eksemplarisk ethos
rituel ethos
kollaborativt ethos
perceived authoritativeness
perceived character
tekstuel ethos
intertekstuel ethos
eksemplarisk ethos
rituel ethos
kollaborativt ethos
perceived authoritativeness
perceived character
tekstuel ethos
intertekstuel ethos
eksemplarisk ethos
rituel ethos
kollaborativt ethos
perceived authoritativeness
perceived character
Uge 44: mulighed for at komme herop og arbejde. Vi vil være tilrådighed i det omfang det er muligt.
D. 11/11: Hver gruppe eller individ fremlægger på 5-10min sit eksamensprojekt og får feedback fra underviser og de andre studerende
Denne gang: Hvert eksamensprojekt (gruppe eller individuel) skriver sig op på tavlen og angiver emnet.
På baggrund af jeres emner bliver i opdelt i to store hold, og I får besked inden for nogle dage om i skal på Nicholai eller Janus’ hold
Deadline på synopsis: d. 18/11 (max to sider)
Vejledning d. 25/11. I får tildelt et tidspunkt i løbet af fredagen. Vi håber at holde os til formiddagen.