kommuneplankommuneplan.holbaek.dk/download/debatfase_kp_2013/planberetning_2011.pdf · holbæk...

Komm

uneplan 2013-25

August 2011

Holbæk Kommuneplan 2013-2025

Planberetning

Holbæk Kommune Kommuneplan 2013 - 2025; Planberetning

side 2 August 2011

Holbæk Kommune, Plan & Byg

Kolofon:Titel: Planberetning, Holbæk Kommune, Kommuneplan 2013-2025Udgiver: Holbæk Kommune, Plan & byg,Kontakt: [email protected], 72 36 36 30, Holbæk Kommune, Plan & Byg, 0899 Kommuneservice

Udarbejdet august 2011


side 3 August 2011


Indholdsfortegnelse

Indledning .......................................................................................................4

1. Bymønster og byudvikling ..........................................................................5

2. Befolkning og bosætning ............................................................................9

3. Erhverv, beskæftigelse og uddannelse .....................................................13

4. Trafik ........................................................................................................16

5. Detailhandel .............................................................................................19

6. Byomdannelse .........................................................................................21

7. Natur og landskab ...................................................................................25

8. Miljø og forsyning ....................................................................................28

9. Bæredygtig udvikling ...............................................................................31

Bilag 1: Regional og national planlægning ...................................................33

Bilag 2: Gennemførte planer i planperioden .................................................37


side 4 August 2011


Indledning

I foråret 2011 besluttede byrådet at igangsætte arbejdet frem mod udarbejdelse af en ny kommuneplan. Som optakt til kommuneplanarbejdet skal byrådet udarbejde en strategi for kommunens fremtidige udvik-ling (planstrategi) samt en strategi for hvordan kommunen vil bidrage til en bæredygtig udvikling (Agenda 21-strategi). Ifølge planloven skal begge strategier offentliggøres inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode. I Holbæk Kommune har man valgt at slå de to strategier sammen til en Udvik-lingsstrategi. Kommuneplanen udarbejdes i naturlig forlængelse heraf.

Den nuværende kommuneplan (Kommuneplan 2007-18) blev det første samlede plangrundlag for den nye kommune efter kommunesammenlægningen. Dengang var hovedudfordringerne at få samlet de tidligere fem kommuner til én, og få skabt et bæredygtigt bymønster samt en fornuftig fordeling af den store vækst man gennem en årrække havde oplevet. Endvidere havde kommunalreformen medført at en række plan-opgaver, særligt på natur- og miljøområdet, var overgået fra de tidligere amter til kommunerne, og således skulle indarbejdes i kommuneplanen.

Med Kommuneplan 2007 pegede Byrådet på tre overordnede strategiske udfordringer:

• At fastholde vækstforudsætningerne og væksten som en væsentlig drivkraft for udbygning og forbed-ring af den kommunale service, kultur- og fritidstilbud osv., samt sikringen af bæredygtigheden, også i de mindre lokalsamfund

• At forbedre de trafikale og elektroniske forbindelser til omverdenen, især hovedstaden, for at øge ef-fektiviteten og mindske træghed, ventetid og spild i transport og informationsudveksling, samt

• At øge mulighederne for lokal beskæftigelse – hvor lokal i denne sammenhæng både kan være i for-hold til det enkelte lokalområde; - og set som Holbæk By, hvor hovedparten af kommunens arbejds-pladser findes i forvejen; - eller for så vidt blot uden for den trængselszone, der for pendlerne i dag starter på Holbæk-motorvejen før Roskilde.

De senere års finansielle krise og den deraf følgende økonomiske afmatning har imidlertid sat en bremse i udviklingen. Boligtilvæksten nåede aldrig de højder man havde planlagt for, og flere byfornyelsesprojekter er blevet udsat eller forsinkede. Finanskrisen har også betydet, at der stort set ikke har været grundlag for at gennemføre en videre planlægning for erhvervsudbygningen. Det betyder, at Holbæk Kommune i dag har uudnyttede kommuneplanrammer indenfor både bolig- og erhvervsområdet.

Skønt verden ser anderledes ud er udfordringerne stort set de samme. Hvordan tiltrækker vi nye borgere til kommunen – og fastholder dem vi allerede bor her? Hvordan forbedrer vi de trafikale forbindelser til om-verdenen, især hovedstaden, så vi øger effektiviteten og mindske træghed, ventetid og spild i transport? Hvordan øger vi muligheden for lokal beskæftigelse? Hvordan skaber vi et bæredygtigt bymønster – en hel kommune? Hvordan forbereder vi os på klimaforandringerne?

Planberetningen beskriver målsætningerne i Kommuneplan 2007 og den faktiske udvikling frem til nu. Des-uden opridses overordnede udfordringer. Planberetningen skal i første omgang danne baggrund for Udvik-lingsstrategien og dernæst for det efterfølgende kommuneplanarbejde.


side 5 August 2011


1. Bymønster og byudvikling

Hvad sagde Kommuneplan 2007?

Kommuneplan 2007-18 var første generations kommuneplan efter kommunalreformen, og blev således det første samlende plangrundlag for den nye Holbæk Kommune.

Den overordnede vision for den nye kommune var:

- At Holbæk Kommune skulle være en attraktiv bosætningskommune med en stærk befolkningsvækst, der styrkede de lokale fællesskaber og områdets rolle som del af Øresundsregionen, Region Sjælland og Nordvestsjælland, og

- At det skulle være fordelene for borgerne og brugerne, der blev ledetråden for kommunen. Planlæg-ningen skulle medvirke til at forbedre forudsætninger og rammer for det gode liv i et udviklingsoriente-ret fællesskab, til gavn for den enkelte, med afsæt i de menneskelige ressourcer og den enkeltes valg, med plads til udvikling af forskelligheder, i respekt for lige muligheder og med den tætte dialog som det vigtigste middel.

Visionen bundede i blandt andet i, at Holbækområdet gennem en årrække var blandt de stærkest voksende bosætningsområder i Danmark, og det var et klart politisk ønske om at fastholde denne position.

Med afsæt i de tidligere kommuners skoledistrikter skabte man et nyt bymønster, der bestod af Holbæk By og 17 lokalsamfund (lokalområder). Holbæk By var købstaden, kommunens attraktive og dynamiske center for handel, service og arbejdspladser, dens sociale og kulturelle mødested. Oplandet bestod af 17 selv-stændigt bæredygtige lokalsamfund, hver med deres egen serviceforsyning og mødesteder; hver med et fællesskab til at løfte lokale opgaver. Skolen skulle være det samlende mødested for alle i lokalsamfundet.

De 18 lokalområder blev i kommuneplanen udlagt som byområder til bolig- og erhvervsformål, privat og offentlig service, tilhørende tekniske anlæg samt nærrekreative formål som idrætspladser, kolonihaver og andre fritidsfaciliteter.

Byrådets mål for boligudbygningen var, at:

- Sikre smukke, attraktive, varierede og sunde byer, landsbyer og boligområder.

- Fremme væksten i Holbæk og alle lokalcentre for dermed at skabe grundlag for at sikre og forbedre den lokale offentlige og private service, og styrke de lokale fællesskaber.

- Medvirke til fordeling af boligudbygningen, geografisk og over tid, således at en kontinuert og harmo-nisk byudvikling og en afbalanceret befolkningsudvikling fremmes.

- Undgå byspredning ved at samle al byvæksten i det angivne bymønster.

- Inddrage de lokale fora i valg og prioritering af boligtyper og udformning af nye boligområder gennem lokalplanlægningen, samt profileringen og perspektiveringen af det enkelte lokalcenters udvikling.

Boligtilvæksten skulle placeres i de 18 lokalområder, men fordeles i forhold til byernes daværende boli-gantal for at sikre geografisk og aldersmæssig balance. Det vil sige ca. 50 % af boligtilvæksten i og ved


side 6 August 2011


Holbæk By, ca. 35 % i og ved de seks større lokalcentre og ca. 15 % i og ved de 11 mindre lokalcentre. Dermed ønskede byrådet at styrke de mellemstore byer (Jyderup, Tølløse, Mørkøv, Svinninge, Regstrup og Vipperød), der i kraft af deres størrelse og trafikale beliggenhed spillede en væsentlig rolle som servicecen-tre ud over deres eget lokalområde.

Det var byrådets mål, at opretholde og udvikle den grundlæggende service i form af børneinstitutioner, sko-ler, idrætspladser mm. i alle 18 lokalområder. Større kultur- og fritidsinstitutioner skulle placeres i Holbæk. Større offentlige og privat service skulle placeres i Holbæk By, Jyderup, Tølløse og Svinninge.

Holbæk By som kommunens hovedby og handelscenter for hele Nordvestsjælland skulle sikres gennem fortsat udvikling, mens der i alle lokalområder og bydele skulle skabes mulighed for lokale dagligvarebutik-ker.

Større virksomheder og institutioner, herunder servicefunktioner, der henvender sig til hele kommunen eller et større område, skulle som udgangspunkt placeres i Holbæk By. Erhvervsarealer med fleksible, men lo-kalt tilpassede anvendelsesmuligheder af flere typer blev udlagt ved Holbæk, Jyderup og Tølløse.

Stat

ion

Bus

forb

inde

lse

Skol

eB

ørne

have

rVu

gges

tue/

dagp

leje

Æld

rece

nter

Fris

kole

/efte

rsko

leB

orge

rser

vice

Idræ

tsan

læg/

bold

bane

rFo

rsam

lings

-/kul

turh

usB

iblio

tek

Mus

iksk

ole

Bio

graf

Svøm

meh

alK

irke/

men

ingh

edsl

okal

eLæ

geTa

ndlæ

gePe

ngei

nstit

utPo

stko

ntor

/-but

ikA

pote

k ((x

) =

Dag

ligva

rebu

tik

2007 2008 2009 2010 2011A-byer Holbæk ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 25.987 26.267 26.623 27.157 27.055 B-byer Jyderup ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 3.938 3.961 3.951 3.951 3.937 B-byer Tølløse ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● (●) ● 3.694 3.788 3.752 3.767 3.797 C-byer Svinninge ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● (●) ● 2.624 2.671 2.663 2.721 2.741 C-byer Vipperød ● ● ● ● ● ● ● ● ? ● (●) ● 2.328 2.353 2.313 2.278 2.253 D-byer Regstrup ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● (●) ● 1.891 1.965 1.987 2.042 2.052 D-byer Mørkøv ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● (●) ● 1.767 1.780 1.800 1.821 1.806 D-byer Store Merløse ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● (●) ● 1.256 1.240 1.221 1.190 1.197 Øvrige byer Gislinge ● ● ● ● ● ● ● ● ● (●) ● 1.260 1.341 1.396 1.405 1.442 Øvrige byer Undløse ● ● ● ● ● ● ● ● (●) ● 1.098 1.131 1.134 1.137 1.149 Øvrige byer Knabstrup ● ● ● ● ● ● (●) 979 953 954 975 1.072 Øvrige byer Ugerløse ● ● ● ● ● ● ● ● (●) ● 947 961 941 953 965 Øvrige byer Tuse ● ● ● ● ● ● ● ● ● ● 843 863 854 863 862 Øvrige byer Kundby ● ● ● ● ● ● ● (●) ● 687 712 692 706 734 Øvrige byer Kirke Eskilstrup ● ● ● ● ● ● ● ● (●) ● 729 713 718 717 731 Øvrige byer Udby ● ● ● ● ● ● ● ● (●) ● 453 475 486 474 475 Øvrige byer Hagested ● ● ● ● ● ● ● ● ● 328 345 419 435 438 Øvrige byer Hørby ● ● ● ● 422 427 442 437 433 Øvrige byer Arnakke ● (●) (●) (●) 391 386 391 401 394 Øvrige byer Søstrup ● ● 322 318 324 340 346 Øvrige byer Stigs Bjergby ● ● ● ● ● 317 317 322 307 Øvrige byer Gammel Tølløse ● ● 268 264 270 277 289 Øvrige byer Mårsø ● ● 295 296 293 294 286 Øvrige byer Sønder Jernløse ● ● ● ● ● 267 277 277 269 273 Øvrige byer Kvanløse ● ● ● 243 264 260 264 251 Øvrige byer Bybjerg ● ● ● ● ● ● ● ● (●) ● 284 280 270 266 250 Øvrige byer Ny Hagested ● - - 203 - 205 Øvrige byer Tjebberup ● 467 481 489 - - Øvrige byer Kisserup ● ● - - - 204 -

Uden fast bopæl 154 97 72 85 81 Landdistrikter 14.187 14.084 14.016 13.799 13.700 Holbæk Kommune 68.451 69.010 69.528 69.550 69.521

Byfunktioner

Oversigt over udvalgte byfunktioner i Holbæk by og lokalområderne

Indbyggertal

Tabellen viser eksisterende servicetilbud i kommunens byer med indbyggertal over 200.


side 7 August 2011


Hvordan er det gået?

Byrådet fik med kommuneplanens vækst- og servicemodel skabt et grundlag for befolkningsudviklingen i byområderne, som blev styrende for den videre lokalplanlægning og serviceudbygning. Det er lykkes at samle væksten i byområderne jf. landplanredegørelsens anbefalinger om at adskille by og land. Tidlig ind-dragelse af lokale fora er nu en naturlig del af planlægningen, hver gang en ny lokalplan igangsættes, hvil-ket har givet en positiv effekt på både det administrative og politiske arbejde.

Grundet den finansielle krise og den deraf følgende økonomiske afmatning, har boligtilvæksten langt fra nået de højder man havde planlagt for. Den procentvise fordeling af boliger mellem lokalområder har kun delvist fulgt kommuneplanens intentioner herom med 47 % i Holbæk By, 28 % i de 6 større byer og 25 % for de resterende. Det har bl.a. betydet at de mindre lokalområder er vokset mere end planlagt, mens væk-sten i de mellemstore byer og kommuneplanens intention om at styrke disse byer ikke er lykkedes i det ønskede omfang.

Finanskrisen har også betydet, at der stort set ikke har været grundlag for at gennemføre en videre plan-lægning for erhvervsudbygningen, og der er stadig uudnyttede rammeudlæg i og ved Holbæk, Jyderup og Tølløse.

Der har været taget flere initiativer som på forskellig vis ønsker at understøtte Holbæks position som et at-traktivt handelsby med sociale- og kulturelle mødesteder. I øjeblikket har krisen imidlertid betydet, at flere projekter er udsat eller forsinkede – men interessen er stadig til stede. Der er i planperioden sket udbygning af dagligvareforsyningen i Holbæk By og i flere af lokalområderne, i overensstemmelse med kommunepla-nens intentioner herom.

Offentlig serviceHolbæk Kommune har generelt formået at tilbyde institutionspladser i lokalområdet, i overensstemmelse med målsætningen i kommuneplanen. Der er i perioden 2007 -2010 bygget 3 nye institutioner i Holbæk og 2 i Tølløse. Derudover er eksisterende institutioner udbygget med vuggestuer, så alle lokalområder har in-stitutionspladser i 0-3 års alderen, med undtagelse af Svinninge, som er undervejs.

Holbæk Kommune undersøger i øjeblikket behov og muligheder for et kvalitetsløft til kommunens folke-skoler. Byrådet har sendt et forslag i høring, der indebærer, at de i dag tyve selvstændige skoledistrikter reduceres til 8, den såkaldte Matrikelmodel. I hvert af de nye skoledistrikter tilbydes undervisning fra 0. til 9. klasse fordelt på de eksisterende skoler.

I forbindelse med budget 2011-2014 er der indgået aftale om, at der skal ske en effektivisering af Holbæk Kommunes plejeboliger ved at samle centrene og de eksisterende aktivitetscentre og cafeer. Flere af Hol-bæk Kommunes plejeboliger er utidssvarende med behov for renovering og/eller ombygning af de fysiske rammer. Vurderingen er at kun ét plejecenter (Kastaniely) lever op til nutidens krav til en moderne plejebo-lig. Et af målene i Holbæk Kommunes ældrepolitik er, at garantere tidssvarende plejeboliger, der dækker de ældres behov. Holbæk Kommune undersøger i øjeblikket behov og muligheder for et sådant kvalitetsløft.


side 8 August 2011


!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!!

!

!

!!

!

!

!

!

!

!

!!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

! !

!

Tuse

Udby

MårsøHørby

Holbæk

Mørkøv

Kundby

Arnakke

Undløse

Tølløse

Søstrup

Jyderup

Bybjerg

Regstrup

Kvanløse

Ugerløse

Vipperød

Gislinge

Knabstrup

Svinninge

St. Merløse

Gl. Tølløse

Gl. Hagested

Sdr. Jernløse

Stigs Bjergby

Kirke Eskilstrup

Holbæk Kommunes bymønster består af en række byer og deres indbyrdes sammenhænge. Kortet viser kommunens byer med ind-byggertal på over 200 og de interne forbindelser.

Udfordringer og udviklingspotentiale

• Med Kommuneplan 2007-18 blev der skabt et bymønster bestående af 18 selvstændige lokalområder. Det er lykkes, at skabe en lokal sammenhængskraft i de fleste lokalområder, men det er en udfordring at arbejde på tværs af lokalområderne og lokalt at se sig selv som en del af Holbæk Kommune.

• Det nuværende bymønster tager afsæt i de tidligere kommuners skoledistrikter, hvor skolerne skulle fungere som samlende mødested for lokalområderne. I lyset af skoledebatten og deraf følgende for-slag om at samle de i dag 20 skoledistrikter til 8 nye, kan det overvejes om bymønstret bør revurde-res.

• Den økonomiske afmatning og deraf følgende manglende befolkningstilvækst har betydet, at der er blevet bygget langt færre boliger, end der var planlagt for. Det betyder, at der er en stor restrummelig-hed dvs. uudnyttede kommuneplanrammer for boliger. Kommuneplanens intention om en procentvis fordeling af væksten, som bl.a. skulle være med til at styrke de mellemstore byer er ikke lykkedes i det ønskede omfang. Hvis man fremadrettet ønsker at styre boligtilvæksten og understøtte et bæredygtigt bymønster, bør de uudnyttede kommuneplanrammer vurderes i forhold til om de er rigtig placeret.

• Flere ting peger på, at byernes udvikling i endnu højere grad bør tænkes sammen med den kollektive trafikstruktur, både af hensyn til miljøet og for at skabe attraktive byer for pendlerne.


side 9 August 2011


2. Befolkning og bosætning


I 2007 var der i Holbæk Kommune et befolkningstal på 68.451. Det blev forudsat i kommuneplanen, at be-folkningstallet vil stige i hele den 12-årige planperiode til 77.000, hvilket vil sige en vækst på ca. 700 perso-ner om året.

Prognosen i 2007 viste, at aldersgruppen 0-2-årige forventes at stagnere, mens at aldersgruppen 3-5-årige forventes at vokse frem til 2010 og herefter aftage. Aldersgruppen 6-15 år forventes at stige jævnt i hele planperioden ligeledes med aldersgruppen 16- 64 år. Antallet af folk mellem 65-79 år forventes at øges med 70 % gennem hele planperioden. Gruppen af voksne over 80 år, der i højere grad har behov for pleje og omsorg, forventes også at stige med ca. 33 %.

I forhold til den forventede befolkningsudvikling i lokalområderne var der generel forventning om vækst, få steder stagnation og på Orø tilbagegang. Særligt viste prognoser, at Hagested og Gislinge ville få en bety-delig stigning i væksten.

Boligudbygningen blev tilskrevet med ca. 700 nye boliger i kommunen pr. år fordelt på periodens første fire år fra 2007 – 2010. Herefter ville boligudbygningen stige med ca. 500 boliger og sidst fra 2015- 2018 med ca. 400 boliger. Det svarer til en udvikling af den samlede boligbestand på 20 % set over en 12-årig pe-riode.

Størstedelen af den boligudvikling ville være privat finansieret enten ved parcelhusbyggeri eller ved sam-lede byggeprojekter.

Der var desuden tilkendegivelser i kommuneplanen om, at byrådet ville understøtte væksten i de områder, hvor der ikke på privat initiativ ville ske en udvikling. Dette kunne blandt andet opnås ved støttet alment bo-ligbyggeri.


Befolkningsudviklingen i Holbæk set i regionalt og nationalt perspektivHolbæks befolkning udgør ca. 1,25 % af Danmarks befolkning, hvilket er en procentandel, der har ligget stabilt i perioden 2007-11. I forhold til Region Sjælland er andelen vokset fra 8,39 % til 8,48 %.

Folketal pr. 1. januar efter område og tid 2007 2008 2009 2010 2011Hele landet 5.447.084 5.475.791 5.511.451 5.534.738 5.560.628Region Hovedstaden 1.636.749 1.645.825 1.662.285 1.680.271 1.699.387Region Sjælland 816.118 819.427 821.252 820.564 819.763Holbæk 68.451 69.010 69.528 69.550 69.521Holbæk som pct. af Region Sjælland 8,39% 8,42% 8,47% 8,48% 8,48%Holbæk som pct. af DK 1,26% 1,26% 1,26% 1,26% 1,25%

Tabellen viser befolkningsudviklingen i holbæk Kommune i perioden 2007 til 2011 sammenlignet med befolkningsudviklingen i Region Hovedstaden, Region Sjælland og hele landet.


side 10 August 2011


FlytningerAntallet af personer, der flyttede til Holbæk Kommune er fra 2006-09 faldet med omkring 1000. Fraflytnin-gen har ligget nogenlunde stabilt men lå i 2009 over antallet af tilflyttere. Generelt kommer tilflytterne enten fra København eller nabokommuner i Region Sjælland.

Den største aldersgruppe, der flytter til Holbæk, er de 25-39-årige, hvor fordelingen mellem de største fra-flytningsregioner, Hovedstaden og Sjælland, er næsten ligeligt fordelt. Den anden største aldersgruppe er de 17-24-årige, hvor størstedelen kommer fra Region Sjælland.

Den største aldersgruppe, der flytter fra Holbæk, er de 17-24-årige. Lidt overraskende fordeler tilflytningen sig i denne aldersgruppe ligeligt mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland, og ikke som man nok umiddelbart ville formode - overvejende til Hovedstaden. Det kan hænge sammen med typen af uddannel-sesvalg, hvor unge i Holbæk primært tager erhvervsuddannelser eller mellemlange uddannelser, som også tilbydes udenfor Hovedstadsområdet.

Befolkningens højeste fuldførte uddannelse i Holbæk Kommune i alderen 15-69 årÅrstal 2009 2010

I alt Mænd Kvinder I alt Mænd KvinderI alt 49.024 4.507 24.517 49.117 24.461 24.656 Grundskole 16.723 8.524 8.199 16.615 8.504 8.111 Almengymnasiale uddannelser 2.126 936 1.190 2.178 937 1.241 Erhvervsgymnasiale uddannelser 787 406 381 792 426 366 Erhvervsuddannelser 17.263 9.393 7.870 17.242 9.361 7.881 Korte videregående uddannelser 2.289 1.356 933 2.318 1.364 954 Mellemlange videregående uddannelser 6.533 2.071 4.462 6.594 2.064 4.530 Bachelor 304 116 188 325 121 204 Lange videregående uddannelser 1.842 1.020 822 1.875 1.015 860 Forskeruddannelser 89 63 26 92 64 28 Uoplyst 1.068 622 446 1.086 605 481

Tabellen viser fordelingen af fuldførte uddannelser.

Til- og fraflytning i Holbæk KommuneGrafen viser den procentvise udvikling i befolkningstilvæksten fra 2007 til 2011.

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

4000

4500

2006 2007 2008 2009

Tilflytning til Holbæk

Fraflytning fra Holbæk

0

500

1000

1500

2000

2500

3000

3500

4000

4500

2006 2007 2008 2009

Tilflytning til Holbæk

Fraflytning fra Holbæk

Iagttages den procentvise befolkningstilvækst har der i Holbæk Kommune været et fald fra 1,52 % 2007 til 2011 -0.04 % i 2011. Befolkningstilvæksten generelt i Region Sjælland er også faldet, mens den er steget i Region Hovedstaden.


side 11 August 2011


Den næststørste aldersgruppe, der flytter fra Holbæk, er de 25-39-årige, hvoraf størstedelen flytter til Re-gion Sjælland, men også en stor gruppe til Hovedstaden.

Hvis der ses på det totale antal flytninger, er det dog væsentligt, at størstedelen af flytningerne foretages internt i kommunen. Fra 2006-09 blev der i alt foretaget 27.130 flytninger internt i Holbæk Kommune, mens antallet af flytninger ud af kommunen i sammenligning med det interne antal flytninger kun var 13.680.

Befolkningsudviklingen i Holbæk Kommune og lokalområderneKommunens befolkningstal er langt fra steget med det forventede. Hvor prognoserne i 2007 fremskrev be-folkningsudviklingen med ca. 700 personer pr. år, har den faktiske udvikling i gennemsnit været på ca. 260 personer pr. år.

Holbæk Kommune: Befolkningsudviklingen 2007-2011 fordelt på lokalområderLokalområder Prognose

for 2010 udarbejdet 2005

2005 2007 2008 2009 2010 2011 Vækst 2007-2011

Gislinge 1807 1704 1.652 1.730 1.874 1.874 1.914 262

Hagested 1191 1104 1.145 1.165 1.239 1.245 1.250 105

Holbæk Vest + øst 28.910 25.360 25.403 25.557 25.814 25.771 25.681 278

Jyderup 4907 4787 4.854 4.869 4.926 4.947 4.924 70

Knabstrup 1222 1208 1.193 1.165 1.163 1.182 1.276 83

Kr. Eskilstrup - Stestrup 2075 2027 2.082 2.088 2.096 2.085 2.102 20

Kundby 1486 1464 1.460 1.480 1.465 1.434 1.453 -7

Mørkøv 3156 3136 3.087 3.080 3.083 3.101 3.051 -36

Orø 871 947 894 887 904 881 867 -27

Regstrup Nr. Jernløse 4193 4001 4.090 4.158 4.180 4.234 4.236 146

St. Merløse 2000 1915 1.908 1.899 1.854 1.804 1.812 -96

Svinninge 3449 3420 3.523 3.545 3.501 3.562 3.572 49

Tuse 3069 3082 3.001 3.094 3.068 3.086 3.047 46

Tølløse 4774 4462 4.594 4.651 4.698 4.687 4.694 100

Udby - Tuse Næs 2226 2315 2.246 2.267 2.304 2.332 2.321 75

Ugerløse 1551 1428 1.441 1.441 1.439 1.447 1.453 12

Undløse 1994 1930 1.950 1.985 1.990 1.984 1.987 37

Vipperød 3889 3920 3.928 3.949 3.930 3.894 3.880 -48

Holbæk Kommune 69.222 66.611 68.451 69.010 69.528 69.550 69.521 1.070

Tabel over lokalområder og befolkningsprognosen fra debatoplægget i 2005 og den faktiske udvikling i årene 2007 til 2011

Lokalområderne har de sidste fire år haft en differentieret befolkningsudvikling, hvor der både ses stagna-tion og tilbagegang men også fremgang. Prognoserne omkring Hagested og Gislinge har vist sig at holde. I Hagested er der sket en befolkningstilvækst på 9,2 % og i Gislinge 15,9 %. Begge steder er det antallet af børn i 0-5 års alderen, der er steget kraftigt. Knabstrup kan også fremhæves som et område med stigning i befolkningsudviklingen, hvor det er gruppen af børn i alderen 0-2 år, der har haft vækst.

I lokalområderne Kundby, Mørkøv, Orø og Store Merløse har der været en negativ befolkningsudvikling. Kundby og Orø har haft et kraftigt fald i gruppen af 0-2-årige.

Generelt er der stigning i befolkningstallet i den ældre del af befolkningen, dog ikke i så høj grad i den mere omsorgskrævende aldersgruppe - 80-99 år.


side 12 August 2011


BoligudviklingBoligudviklingen i Holbæk Kommune har ikke modsvaret det forventede antal på 2775 boliger i perioden 2007- 2010. Dog har den procentvise fordeling af nye boliger mellem Holbæk og de 17 lokalområder vist sig at holde, men med et markant lavere antal end forventet. Ved opgørelsen er det kun indflyttede nye boli-ger, der tages med i beregningen og altså ikke påbegyndte eller færdiggjorte byggerier.

Eksisterende (beboede) boliger i Holbæk Kommune 2007 og 2011Lokalområder Forventet bolig-

udvikling 2007-2010

Eksisterende (be-boede) boliger 1. januar 2007

Eksisterende (be-boede) boliger 1. januar 2011

Tilvækst (beboede) boliger 2007-2011

Holbæk By 1193 11.787 12.180 393 Gislinge 152 659 745 86 Hagested 69 460 502 42 Jyderup 349 2.124 2.223 99 Knabstrup 85 483 508 25 Kr. Eskilstrup - Stestrup 34 801 807 6 Kundby 57 575 597 22 Mørkøv 70 1.326 1.337 11 Orø 8 451 463 12 Regstrup Nr. Jernløse 159 1.554 1.676 122 St. Merløse 33 804 781 -23Svinninge 114 1.478 1.588 110Tuse 44 1.156 1.168 12Tølløse 136 1.793 1.940 147Udby - Tuse Næs 31 1.001 1.040 39Ugerløse 26 582 602 20Undløse 76 800 827 27Vipperød/Ågerup 139 1.499 1.490 -9

Holbæk Kommune i alt 2775 29.333 30.474 1.141

Kilde: Holbæk Kommunes befolkningsprognose

Tabellen viser boligudbygningen i 2007- 2011. Når tilvæksten af boliger i hhv. St. Merløse og Vipperød er negativt betyder det ikke, at der ikke er opført nye boliger i disse områder. Det betyder at der er registreret færre beboede boliger 1. jan 2011 altså f.eks. flere tomme boliger

Udfordringer og udviklingspotentiale• Den stigende andel af ældre over 65 vil få stor indflydelse på planlægningen af vores byer og boliger.

I henhold til Landsplanredegørelsen vil de ældre i højere grad præge fornyelse og udbygning af bolig-områder med deres særlige behov. Der bør derfor være variation i boligtypen.

• Pendlingsmuligheder og uddannelsestilbud påvirker i høj grad befolkningsudviklingen og bosætnin-gen. Vi har stadig en udfordring omkring pendlertiden til København og nye boligområder bør vurderes i det forhold. Dernæst påvirker uddannelsesmuligheder bosætningen både for de 17-24-årige, hvor der i dag er en naturlig udflytning af denne gruppe. Uddannelsesinstitutioner giver tilmed arbejdspladser for folk med mellemlange/ lange uddannelser.


side 13 August 2011


3. Erhverv, beskæftigelse og uddannelse


I Kommuneplan 2007 fastlagde byrådet målsætninger og retningslinjer for erhvervsstrukturen i planperio-den. Det var ønsket, at kommunens planlægning skulle medvirke til at sikre optimale muligheder for er-hvervsudøvelse, uddannelse og beskæftigelse.

Byrådet ville på baggrund heraf:

- Medvirke til at sikre øget lokal beskæftigelse gennem en aktiv erhvervs-, uddannelses- og beskæftigel-sesstrategi – kort betegnet en erhvervspolitik, og

- Medvirke til at sikre, at alle, der kan, har et arbejde.

Konkrete retningslinjer var (foruden udarbejdelse af en erhvervspolitik):

- At der skulle udlægges erhvervsarealer med fleksible, men lokalt tilpassede anvendelsesmuligheder ved Holbæk, Jyderup og Tølløse, hvor trafikstrukturen understøtter det,

- At større virksomheder og institutioner, herunder servicefunktioner, der henvender sig til hele kommu-nen eller et større område, som udgangspunkt skulle placeres i Holbæk By, og

- At produktionsvirksomhed, der ikke matcher kommunens miljømæssige og bosætningsorienterede profil, skulle undergives en nøje vurdering med hensyn til lokalisering, omfang, udvidelsesmuligheder mv. og evt. kunne anbefales lokaliseret uden for kommunen.


ErhvervI december 2010 vedtog byrådet en Erhvervs- og Turismepolitik, der arbejder med fire udviklingsområder: Etablerede virksomheder, turisme, iværksættere og iværksætterkultur samt fremtidens vækstmarkeder. Politikken følges op med en udviklingsplan, der skal bidrage til at omsætte de overordnede mål til konkrete tiltag. Udviklingsplanen skal revideres hvert år sammen med budgettet. Udviklingsplan 2011 forventes ved-taget i marts 2011.

Udover erhvervspolitikken er det i planperioden blevet besluttet at etablere Task-Force Holbæk som skal være en sammensætning af det helt rette hold af eksperter og beslutningstagere til at hjælpe virksomheder af en vis størrelse til at etablere sig i kommunen. Endelig er Vækstfabrikken Holbæk blevet etableret.

Med hensyn til udlæg af erhvervsarealer har den finansielle krise betydet, at der ikke har været behov for at lokalplanlægge for udlæggene, udover i et enkelt tilfælde i Holbæk vest.

I planperioden har f.eks. emballagevirksomheden Prent etableret sig på Rørvangsvej.

Kommunen har ikke i planperioden henvist en potentiel men ikke matchende produktionsvirksomhed til lo-kalisering udenfor kommunen.


side 14 August 2011


BeskæftigelseDer er 27 000 arbejdspladser i Holbæk Kommune. Antallet af arbejdspladser i Holbæk Kommune er gået kraftigt tilbage de seneste år. Der er forsvundet mere end 2500 arbejdspladser siden 2007.

Brancher: 2007 2010 Udvikling 07-10 Procentvis udviklingLandbrug, fiskeri, råstof 1078 1013 -65 -6%Industri, energi, uoplyst 3224 2537 -687 -21%Bygge og anlæg 2403 1898 -505 -21%Handel, hotel, restauration 5231 5050 -181 -3%Transport, post, tele, IT 2210 2189 -21 -1%Finansiering og forretningsservice 3871 3981 110 3%Offentlige og personlige tjenester 11548 10381 -1167 -10%I alt 29565 27049 -2516 -9%

Tabellen viser udviklingen i arbejdspladser i Holbæk Kommune fra 2007 til 2010.

Indenfor de store brancher i kommunen har der været stor tilbagegang indenfor industri og bygge og an-læg. I disse brancher er mere end hvert femte job forsvundet. Faldet har været mindre indenfor offentlige arbejdspladser og indenfor handel og indenfor. Den eneste større branche i stigning er finansiering og for-retningsservice.

Holbæk Kommune - Beskæftigede personer 2008-2010 2008 2009 2010 VækstBeskæftigede (natbefolkning) 36.151 35.582 34.164 -1.987Udpendling 15.205 15.578 15.169 -36Independling 8.866 8.158 8.054 -812Arbejdspladser 29.812 28.162 27.049 -2.763

Bor og arbejder i Holbæk Kommune 20.946 20.004 18.995 -1.951

Tabellen viser hvor mange Holbækborgere (bosat i Holbæk Kommune) der arbejder henholdsvis indenfor og udenfor kommunens grænser.

Siden 2008 har væksten i antal arbejdspladser og beskæftigede samt indpendlingen og udpendlingen væ-ret negativ. Samtidig er vores afhængighed af omverdenen øget. I 2008 pendlede 42 % af vores beskæfti-gede borgere ud af kommunen for at komme på arbejde. I 2010 er dette tal steget til 44 %.(15.169 personer i alt)

29 % af disse borgere pendler ud til kommuner i de gamle Storstrøms og Vestsjællands amter. 47 % til kommuner Region Hovedstaden og 22 % til kommuner i det gamle Roskilde amt.

Vi er også afhængige af arbejdskraft udefra. I 2010 pendlede 8.054 borgere ind i Holbæk Kommune for at arbejde. Af disse kom 64 % fra kommuner i de gamle Storstrøms og Vestjællands amter. 18 % fra kommu-ner Region Hovedstaden og 15% fra kommuner i det gamle Roskilde amt.

PendlingHolbæk Kommunes indpendling, altså de personer, der ikke bor, men arbejder i Holbæk Kommune, er ge-nerelt faldet. I forhold til det samlede antal af indpendlere er andelen fra Region Hovedstaden vokset, mens andelen fra resten af Region Sjælland er faldet.


side 15 August 2011


Indpending fordelt på landsdele

(2010)

Østsjælland

15%Vest- og

Sydsjælland

65%

København by

8%

Københavns omegn

5%

Nordsjælland

4%

Andre

3%

Udpendling fordelt på landsdele

(2010)

København by

17%

Københavns omegn

24%

Nordsjælland

5%

Østsjælland

22%

Vest- og

Sydsjælland

29%

Andre

3%

Grafikken viser en geografisk specificering af ind- og udpendling.

Holbæk Kommunes udpendling, altså de personer, der bor, men ikke arbejder i Holbæk Kommune, er også faldet. Her er det dog andelen til Region Hovedstaden, der er faldet, mens andelen til resten af Region Sjælland er vokset. I forhold til netto-pendlingen, altså indpendling minus udpendling (hvor et negativt tal er et pendlingsunderskud, mens et positivt er et pendlingsoverskud) er pendlingsunderskuddet til Region Ho-vedstaden faldet, mens et pendlingsoverskud til resten af Region Sjælland i 2007 er vendt til et pendlings-underskud i 2009.

Grafikken viser ind- og udpendling i % de seneste tre år.


• Tilbagegangen i antallet af arbejdspladser og dermed ringere mulighed for lokal beskæftigelse har stor betydning for vores evne til at tiltrække nye borgere til kommunen. Samtidig kan lokal beskæftigelse være medvirkende til øget livskvalitet for kommunens borgere.

• Det lave uddannelsesniveau i kommunen og oplandet er en uudfordring, fordi der i fremtiden bliver færre jobs til ufaglærte, ligesom der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og sundhed - jo højere uddannelsesniveau, jo sundere livsstil.

• Den negative befolkningstilvækst og det faktum at vi bliver flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder udfordrer fremtidens velfærd – også i Holbæk Kommune.


side 16 August 2011


Etape 1Etape 2

Etape 3Skovvejen

Nordvestbanen dobbeltspor Vipperød / Lejre

Motortrafikvej Holbæk / Vig

Regionstog Holbæk / NykøbingbibibbbstoRegionstog

Nordvestbanen Holbæk / Kalundborgbbbbb/ bb bbbndbk / k /

Kortet viser planlagte og gennemførste større infrastrukturprojekter.

4. Trafik


Byrådet opstillede følgende mål på trafikområdet. Byrådet ønsker:

- I samarbejde og i dialog med vore naboer m.fl. at arbejde for at fremme en velbegrundet fordeling og prioritering af de statslige investeringer i den overordnede infrastruktur.

- At arbejde for at trafikforbindelserne til især hovedstadsområdet forbedres gennem statslige investe-ringer i infrastruktur og togdrift, i overensstemmelse med den statslige udmelding om sammenhængen mellem den fysiske planlægning og infrastrukturudbygningen.

- At arbejde for at mindske trafikpresset på hovedstadsområdet og trafikforbindelserne dertil, bl.a. gen-nem forbedrede dataforbindelser og øgede muligheder for beskæftigelse og nye arbejdspladser lokalt.

- At medvirke til at forbedre de trafikale og elektroniske forbindelser til omverdenen, især hovedstaden, for at øge effektiviteten og mindske træghed, ventetid og spild i transport- og informationsudveksling.

- At sikre en velfungerende kollektiv trafikbetjening i kommunen.

- At udarbejde en samlet trafikhandlingsplan for kollektiv trafik i samarbejde med trafikselskabet Movia.

- At udvikle fremkommeligheden, sikkerheden og trygheden på det kommunale vej- og stinet.


side 17 August 2011


En væsentlig målsætning i kommuneplanen var at sikre velfungerende kollektiv trafik i kommunen. Især var der fokus på at arbejde for opnåelse af bedre togforbindelser til hovedstaden. Der blev formuleret et ønske i kommuneplanen om, at togdriften på strækningen mellem kommunen og hovedstaden skulle ændres til reel tyveminuttersdrift i dagtimerne og et ønske om at rejsetiden reduceres. Disse forbedringer foreslås i kom-muneplanen opnået gennem samarbejde og dialog med bl.a. nabokommuner, for derigennem at forsøge at påvirke de offentlige investeringer.

Der blev desuden sat fokus på forbedring af trafiksikkerhed og tryghed for de lette trafikanter. Gang- og cy-keltrafikken skulle prioriteres dels for at fremme sundheden hos kommunens borgere og dels for at fremme udviklingen i retning mod en mere bæredygtig transportstruktur.


De seneste år er der besluttet flere statslige infrastrukturprojekter som påvirker trafikken i Holbæk Kom-mune.

På det offentlige transportområde er det blandt andet besluttet, at der skal anlægges et dobbeltspor på Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød. Tiltaget forventes færdigetableret i 2015, og opgraderingen vil bl.a. betyde en hastighedsforøgelse, så togene på strækningen fremover vil kunne køre 160 km/t.

!

!

!

!

!

!

!

! !

!

2:01 timer

2:32 timer

1:33 timer

1:15 timer

1:16 timer

0:52 timer

0:48

tim

er0:46 timer

0:48 timer Malmö

Odden

Århus

Holbæk

Odense

Gedser

Slagelse

Helsingør

KøbenhavnKalundborg

Kortet viser Holbæks geografiske placering. Tiderne angiver afstand i bil, målt i tid.


side 18 August 2011


Det er også besluttet at lave en nybygningsløsning mellem København og Ringsted. Et projekt som vil frigøre kapacitet på Roskilde Station og dermed muliggøre højere frekvens / flere tog mellem Holbæk og København. Projektet forventes at stå klar i 2018.

Frem til 2022 gennemfører Banedanmark fornyelse af signalsystemerne. Signalprojektet medfører ligeledes mulighed for hastighedsforøgelser.

På det overordnede plan er der truffet beslutning om anlæg af Femern Bælt forbindelsen og der ligger planer for en ny motorring 5 rundt om København. Derudover forestår afklaring af en eventuel Kattegat-broforbindelse.

I forhold til den private transport er det besluttet, at der skal ske en udvidelse af Holbækmotorvejen syd om Roskilde. Anlægget er igangsat og forventes afsluttet i 2013. Mellem Holbæk og Vig anlægges en motortra-fikvej, med forventet færdiggørelse i 2013. Endelig er påtænkt forbedringer af Skovvejen, herunder opgra-deringer og undersøgelser om udbygningsløsninger.

Region Sjælland har i 2009 vedtaget og påbegyndt realisering af en regional trafikplan. Den regionale tra-fikplan bygges op omkring et regionalt net - kaldet R-nettet – bestående af 4 opgraderede lokalbaner og 8 nye buslinjer med halvtimesdrift, der supplerer statsnettet.

Der er i planperioden udarbejdet en trafiksikkerhedsplan og en stiplan.


• Der ligger stadig en stor udfordringer i at forbedrer vi de trafikale forbindelser til omverdenen, især ho-vedstaden, så vi øger effektiviteten og mindske træghed, ventetid og spild i transport?

• Strategien bag den Regionale Trafikplan og den seneste kommunale trafikbestilling samler indsatsen omkring de primære trafikstrømme, hvor indsatsen kommer flest mulige passagerer til gode. Dette efterlader et spørgsmål om, hvordan vi skal trafikbetjene de tyndt befolkede landområder – og om vi overhovedet betjener skal betjene dem udover de minimumsforpligtelser vi har i henhold til lovgivnin-gen, skolebusbefordring m.v.

• En eventuel beslutning om realisering af ny Kattegatbroforbindelse vil give nye muligheder for Holbæk Kommune. Skal der f.eks. planlægges for en ny station i Holbæk syd mellem Holbæk og Vipperød? Den kunne give grundlag for udnyttelse af de udpegede fremtidige arealudlæg til ny byvækst og etab-lering en pendlerparkeringsplads, der kan samle bilister op direkte fra motorvejen og sende dem med højhastighedstog til København eller Århus.

• Planerne for et nyt butikscenter ved Holbæk Station er sat midlertidigt i bero. Stationsområdet frem-står, som det ser ud i dag, ikke som en værdig ankomst til byen og et forprojekt for en kommende omdannelse kunne med fordel igangsættes allerede nu, i samarbejde med DSB, Movia og Regionstog – eventuelt med hjælp fra statslige trafikpuljer. I de kommende år pågår arbejdet med anlæg af dob-beltspor mellem Lejre og Vipperød. DSB togbetjening lukker delvist i perioder, og der vil i stedet blive indsat busser. Det betyder, at busterminalen ved Holbæk Station står overfor en betydelig logistisk udfordring.

• Reduktioner i det kollektive trafikbudget gør det vanskeligt at leve op til målsætningerne om en velfun-gerende kollektiv trafikbetjening.


side 19 August 2011


5. Detailhandel


Med Detailhandelsrapport 2007 fastlagde byrådet målsætninger og rammer for detailhandelsudviklingen i planperioden. Rapporten byggede på analyser, udført i 2004 (Holbæk Kommune) og 2007 (Tølløse, Svin-ninge, Jernløse og Tornved Kommuner), og tog højde for lovændringerne på detailhandelsområdet, der trådte i kraft fra 1. juli 2007.

Byrådet opstillede følgende mål for detailhandlen:

- sikre en lokal og let tilgængelig dagligvareforsyning i alle lokalområder og bydele,

- sikre det bredest mulige udbud af udvalgsvarehandel tilpasset de lokale forudsætninger, og

- sikre en fortsat udvikling af Holbæk som Nordvestsjællands handelscenter med bymidten og Mega-centret i indbyrdes arbejdsdeling og samklang.

Arbejdsdelingen på detailhandelsområdet skulle afspejle målsætningen om Holbæk Kommune som en helhed af by og opland, men med en klar stillingstagen til, at Holbæk Bymidte skal være drivkraft i væksten i detailhandlen i Holbæk Kommune. Det var endvidere målet for bymidten i Holbæk, at den skulle udvikle sin samlede attraktivitet som mødested og oplevelsesområde for hele oplandet og blive Nordvestsjællands handelsmæssige hovedstad.


Som del af indsatsen for at sikre Holbæk som Nordvestsjællands handelsmæssige hovedstad er der blevet arbejdet med at forbedre rammerne for udbygningen af detailhandlen i bymidten og forbedring af ram-mebetingelserne for detailhandlen i bymidten. Som det væsentligste element i udbygningen er der blevet lokalplanlagt for en større centerudvidelse langs Smedelundsgade (Føtex mv.). Trods den finansielle krise forventes centerudvidelsen realiseret inden udgangen af 2011 - om end i en let reduceret udgave i forhold til bolig- og udvalgsvaredelen end tidligere forudsat. Krisen har også sat sine spor på andre områder i by-midten f.eks. er omdannelsen af Ford- og Markedsgadekarreen forsinket, ligesom projekterne for udfyldning af hullerne i Ahlgade (Jarlen og Lassens Gaard). Endelig er DGI-projektet på Gl. Havn ikke blevet realise-ret, og planerne for et stort center ved stationen ligger i skrivende stund stille. Som eksempel på forbedring af rammebetingelserne kan nævnes arbejdet for at styrke kulturtilbuddene (f.eks. arrangementer i forbin-delse med Nattens Løb, etablering af Danmarks farligste legeplads på Markedspladsen og en omlægning og forskønnelse af Kirkepladsen) og p-kapaciteten i bymidten (f.eks. revision og udvidelse af p-fondens vedtægter og gyldighedsområde og forbedring af muligheden for varelevering på Ahlgade). En forbedring af Smedelundsgade er ikke blevet gennemført.

Interessen for MegaCentret og Bilbyen er fortsat stor, om end MegaCentret er helt fyldt ud, og Bilbyen ikke er blevet yderligere udbygget i perioden. Ligeledes har der endnu ikke været behov for lokalplanlægning for MegaCenter II på den sydlige side af Omfartsvejen.

I forhold til dagligvareforsyningen er kommuneplanens udvidelsesmuligheder af enkelte eksisterende dag-ligvarebutikker blevet pænt udnyttet i Holbæk By, bl.a. i østbyen hvor Rema 1000 er blevet udbygget, mens SuperBest ved Mellemvang og Netto på Munkholmvej udvider i sommeren 2011. Herudover forventes Fø-


side 20 August 2011


tex at åbne i bymidten ultimo 2011. Udenfor Holbæk By er der bl.a. sket dagligvarebutiksudvidelser i Vippe-rød og en Rema 1000 er på vej i Jyderup. I Svinninge og på Orø er opført nye og større dagligvarebutikker som erstatning for tidligere butikker. I Tølløse er der blevet udarbejdet en ny statistisk bymidteafgrænsning, der muliggør en fremtidig udvidelse af butiks- og centerområdet vest for Sønderstrupvej. Planlægningen for området forventes afsluttet i 2011, således at etablering kan ske i 2012. Dette er bl.a. afledt af konsekven-serne af dobbeltsporet.

På udvalgsvareområdet er der sket enkelte butiksudvidelser i Holbæk By, men generelt er der status quo på området.

I Jyderup og Tølløse er de påtænkte bymidteplaner til sikring af bedre centerstrukturer og generel forskøn-nelse endnu ikke blevet udarbejdet, ligesom bymidteplanen for Holbæk By heller ikke er blevet revideret endnu.


• Den 1. september 2011 trådte en ændring af lov om planlægning i kraft. Ændringen betyder, at Hol-bæk Kommune som noget nyt kan etablere tre nye udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m2 i Holbæk By. Derudover kan der etableres en ny udvalgsvarebutik på mere end 2.000 m2 i en af kom-munens byer på over 3.000 indbyggere. Begge dele skal indarbejdes som en del af den kommende strategi for kommuneplanlægningen og etableringen af fire nye butikker kan gentages hver gang, der udarbejdes ny kommuneplan.

• Området syd for MegaCenter I kan etableres med 1 dagligvarebutik på op til 1.000 m2, 2 udvalgsvare-butikker på op til 1.000 m2 pr. stk. og butikker, der forhandler meget store varer og som kun vanskeligt eller slet ikke kan indpasses i Holbæk Bymidte. Butikker, der i overvejende grad forhandler særligt pladskrævende varegrupper, er typisk forhandlere af biler, campingvogne, lystbåde, landbrugsmaski-ner, tømmerhandler samt byggemarkeder, der opføres i tilknytning til en tømmerhandel og udgør en integreret del af tømmerhandelen. For denne type virksomhed fastlægger byrådet rammen for butiks-størrelser


side 21 August 2011


!

!

!

!

!!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!

!!

!

!

!

!

!!

!!

Bymidteplan

Centerarealer

Flere projekter

Savværksgrunden

Teglværksgrunden

Tuse

Udby

MårsøHørby

Holbæk

Mørkøv

Kundby

Arnakke

Undløse

Tølløse

Søstrup

Jyderup

Bybjerg

Regstrup

Kvanløse

Ugerløse

Vipperød

Gislinge

Knabstrup

Svinninge

St. Merløse

Gl. Tølløse

Gl. Hagested

Sdr. Jernløse

Stigs Bjergby

Kirke Eskilstrup

6. Byomdannelse


Et overordnet mål i Kommuneplan 2007 var, at undgå byspredning ved at samle al byvækst inden for det angivne bymønster. Planen angav nye udviklingsmuligheder gennem omdannelse og fortætning af eksiste-rende byområder, hvor den tidligere anvendelse var ophørt eller under afvikling.

I områdehæfterne for de enkelte lokalområder samt for Holbæk By, blev angivet hvor fortætning og omdan-nelse kunne finde sted og udarbejdet rammebestemmelser for det nye indhold.

Kort med markering af byomdannelsesprojekter i Holbæk Kommune.


side 22 August 2011


Byomdannelse Holbæk By1: Holbæk gl. havn2: Holbæk trafikhavn3: Stationsområdet4: Jernstøberiet5:Vølundsvej6: Smedelundsgade7:Erik Menvedsvej8:Østerled9: Kastanjehaven 1 2

34

5

78

69

Et andet overordnet mål for byomdannelse i Kommuneplan 2007 var, at sikre bevaringsværdier i byer, landsbyer og det åbne land. Dette skulle ske gennem en etapevis kortlægning af bevaringsværdige byg-ninger og kulturmiljøer samt en lokal dialog om de udpegede kulturværdiers beskyttelse og bevaring.

I Kommuneplan 2007 beskrives behovet for byfornyelse som værende udtømt i det store hele, efter gen-nemførelse af en række større byfornyelsesindsatser i Holbæk midtby. Der er således ikke opsat særlige mål for byfornyelse i planperioden.

Byomdannelse i Holbæk ByFor havneområdet i Holbæk By blev udarbejdet rammebestemmelser for omdannelse af Gl. Havn til et nyt byområde indeholdende et DGI vandkulturhus med svømmehal, hotel, biograf, wellness mv., samt boliger, liberale erhverv, havnetorv, kulturhus mv. For den østlige del af havneområdet rammer for blandet bolig og erhvervsbyggeri, med mulighed for placering af offentlige og kulturelle formål, primært på Ny Hage.

For området ved Holbæk Station blev udarbejdet rammer for omdannelse af trafik- og parkeringsarealet foran stationsbygningen. Rammerne beskriver en omdannelse af arealet fra trafikareal til center og bu-tiksområde med henblik på at skabe en bedre sammenhæng mellem stationen og Nygade / gågadens udmunding.

For bebyggelse langs Smedelundsgade var med kommuneplanen lagt op til omdannelse og fortætning af eksisterende bebyggelse, bl.a. muliggjort ved udflytning af eksisterende bilforhandlere til Bilbyen.

Luftfoto over Holbæk by med markering af byomdannelsesprojekter.


side 23 August 2011


For Holbæk By i øvrigt blev indarbejdet rammer for tidligere erhvervsområder, der var omfattet af igangvæ-rende planlægning eller principbeslutning om ændring til boligformål: Erik Menvedsvej, Vølundsvej 5, Stø-beriet, Glarmesterskolen og Åvangsvej i østbyen samt ændrede rammer fra erhvervsformål til boligformål for følgende områder: Vølundsvej N, Grandløse/ Roskildevej og Østerled.

I Tølløse blev indarbejdet rammer for en omdannelse af den tidligere UNICAD FOODs arealer til centerfor-mål. Endvidere blev beskrevet, at kommuneplanen skulle følges op af bymidteplan for Tølløse, bl.a. relate-ret til infrastrukturen i byen - herunder dobbeltspor problematikken.

Byomdannelse i lokalområderne i øvrigtFor Jyderup blev beskrevet, at kommuneplanen skulle følges op af en bymidteplan, bl.a. relateret til infra-strukturen i byen.

I Svinninge, Mørkøv og Undløse blev kommuneplanrammerne for udvalgte områder ændret, således at om-dannelse til boligformål blev muligt.


Byomdannelse i Holbæk ByDer blev i 2008 gennemført en arkitektkonkurrence for DGI-huset og omdannelsen af Gl. Havn og et vinder-forslag blev udpeget. Den økonomiske krise, herunder kommunens egne budgetmæssige udfordringer og en konkurs for hovedinvestoren bag den første havneudvikling var medvirkende årsager til, at der ikke kun-ne opnås politisk flertal til udarbejdelse af lokalplan på baggrund af det vindende konkurrenceprojekt. Der forestår en politisk stillingtagen til, om de nuværende rammer skal fastholdes som langsigtet målsætning for områdets udvikling. Biografdelen i projektet er taget ud, og der er igangsat planlægning for indretning af biograf i den østlige del af havneområdet. Der er truffet politisk beslutning om, at skibsværftsbygningen kan overgå til ungdomscafé og undervisningsformål. Denne omdannelse søges i bedst muligt omfang at inklu-dere eksisterende brugere i området for at fastholde havneaktiviteterne omkring beddingerne. I den østlige del af havnen er udarbejdet lokalplan for et delområde nærmest den allerede udbyggede 1. etape, og opfø-relse af et nyt domhusbyggeri er i gang.

En privat projektudvikler har skitseret et projekt for placering af et butikscenter på stationsforpladsen. Pro-jektet tager afsæt i kommuneplanens rammebestemmelser og byrumsplanen for Holbæk By, men i større skala dvs. mere butiksareal og væsentligt flere parkeringspladser, end der oprindeligt var lagt op til i by-rumsplanen. Lokalplanarbejdet er påbegyndt men afventer nærmere afklaring af markedsmæssige forhold fra projektudviklers side, samt forhold omkring eventuelt inddragelse af postcentret i projektet.

Byggeriet af en ny Føtexbutik inden for lokalplan 1.27, ved omdannelse af tidligere autoforhandlerarealer mv., er i gang. Inden for samme lokalplan er muliggjort yderligere byomdannelse i de resterende nordlige arealer inden for karreen. Der har været udarbejdet projektskitser for denne omdannelse, men disse blev sat i bero. Nye planer er på vej, evt. i samspil med omdannelse af den tilstødende karré, afgrænset af Sme-delundsgade, Rosen og Markedsgade.

Omdannelse af Glarmesterskolen til boligformål er gennemført, mens projekter for omdannelse af Erik Men-vedsvej, Vølundsvej 5, Støberiet, Åvangsvej, Grandløse/ Roskildevej og Østerled ikke er realiseret, om end planlægning for eksempelvis Østerled, Erik Menvedsvej og Vølundsvej 5 er gennemført.


side 24 August 2011


Byomdannelse i lokalområderne i øvrigtDer er igangsat lokalplanlægning for centerområde relateret til projekter for butiksudvidelser / nybyggeri i Tølløse, men ikke gennemført planlægning for UNICAD-grunden, eller egentlig bymidteplanlægning.

I samarbejde med lokalfora og en ekstern rådgiver er udarbejdet skitser for en omdisponering af center-arealerne omkring Jyderup bymidte, men der er ikke udarbejdet en egetntlig bymidteplan.

Status for byfornyelsen er, at de sidste projekter i Områdefornyelse Kirkestræde fra 2005 er under afslut-ning.


• Fortætning af vore byer, eksempelvis ved byomdannelse, er en overordnet målsætning der går igen i den overordnede statslige og regionale planlægning, sjællandsprojektet m.fl.

• Holbæk By rummer stadig flere potentielle byomdannelsesområder bl.a. havnen og området omkring stationen. En værdibaseret drøftelse af bymidtens byrum og handelsliv bør indgå som et tema omkring den fremtidige bymidteudvikling.

• Byfornyelsen kan fremover være et af flere redskaber i forbindelse med omdannelse af mindre bysam-fund. Derudover kan byfornyelse anvendes i forbindelse med udvikling af kulturelle og rekreative tilbud i bydele med mange boliger. Byfornyelse kunne fremover integreres med flere andre finansieringsfor-mer, herunder anlægsinvesteringer indenfor infrastruktur og forsyning.

.

.


side 25 August 2011


7. Natur og landskab


I Kommuneplan 2007 var ledetråden for udviklingen af natur- og landskabsområdet arbejdet med et lang-sigtet, bæredygtigt grundlag for både byudvikling, kulturmiljø, friluftsliv, landskabspleje, skovrejsning og naturbeskyttelse samt landbrugsmæssig drift og investering. Det var et mål at fastholde en klar adskillelse mellem by og land. Byrådet ønskede desuden at sætte fokus på kulturarven.

Kommunen har naturområder af regional og national betydning i Åmosen og Isefjorden. Byrådet tilkende-gav i Kommuneplan 2007 at kommunen skulle medvirke til at planerne om en naturpark i Åmosen med forbedrede rekreative og naturmæssige kvaliteter blev gennemført og at naturinteresserne i Åmosen og Isefjorden ikke måtte forringes.

Byrådet opstillede følgende mål for natur- og landskabsområdet:

Byggeri og anlæg i det åbne landByrådet vil:

- Fastholde adskillelsen mellem by og land,

- Sikre at byggeri, der nødvendigvis må etableres i det åbne land, som udgangspunkt placeres i tilknyt-ning til eksisterende landsbyer. Undtaget er byggeri, som er nødvendigt for jordbruget.

- Sikre at byggeri og anlæg, som kræver tilladelse tilpasses det omgivende landskab og byggeri.

- Sikre at der som udgangspunkt ikke opføres nye boliger i det åbne land. Dog er der mulighed for ny-byggeri i afgrænsede landsbyer som huludfyldning. Der er desuden mulighed for at indrette en enkelt bolig og erhverv i overflødiggjorte landbrugsbygninger.

KulturarvByrådet vil:

- Den fortsatte udvikling skal ske under hensyntagen til beskyttelsen af bevaringsværdige bygninger, kulturminder, kirkeomgivelser mv.

- Udpege bevaringsværdige bygninger. Denne udpegning skal dog ikke forhindre, at der gennem plan-lægning kan ske ændringer eller nedrivning.

- At der lægges særlig vægt på lokal dialog omkring kulturværdiers beskyttelse og bevarelse.

- Gennemførelse af en kortlægning af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i kommunen.


side 26 August 2011


SkovrejsningByrådet vil:

- Sikre borgernes adgang til skovområder gennem udlæg til nye skove og sikring af adgangen til eksi-sterende skove.

- Fremme mulighederne for skovrejsning, hvor det kan fremme biologisk mangfoldighed.

- Beskytte drikkevandsinteresser med skov, hvor det vil være hensigtsmæssigt

- Friholde områder af landskabelig, biologisk eller kulturhistorisk værdi for nye skove, hvor disse interes-ser ikke er forenelige.

FriluftslivByrådet vil:

- Sikre og udbygge adgangen til kysten og det åbne land. Dette skal ske ad et udviklet stinet, som for-binder byerne indbyrdes og med det åbne land.

- Friluftslivets anvendelse af det åbne land skal ske under hensyntagen til kultur- og naturværdierne.

NaturinteresserByrådet vil:

- Sikre at udviklingen sker under hensyntagen til beskyttelsen og fremme af det naturlige dyre- og plan-telivs muligheder. Der skal ske en samlet naturforvaltningsmæssig indsats i udvalgte områder.

LavbundsarealerByrådet vil:

- Fremme muligheden for et naturligt vandstandsniveau på lavbundjorder.

- Gennemføre en helhedsorienteret miljø- og naturindsats, der målrettes mod de områder, der er særlig sårbare over for landbrugets påvirkninger af omgivelserne.


I forbindelse med udpegning af byudviklingsområder i kommuneplanen lagde byrådet stor vægt på, at disse blev placeret i tilknytning til eksisterende bysamfund. Der er ikke skabt større byggerier eller anlæg i det åbne land, men flere er på vej (vindmøller, motorvej og jernbane).

I forbindelse med Kommuneplan 2007 blev udpeget kulturmiljøer omkring Løvenborg og Brorfelde. I 2010 blev der truffet en politisk beslutning om, at igangsætte arbejde omkring landsbyernes kvaliteter og udvik-ling med baggrund i, at bevare attraktive landsbymiljøer. Arbejdet midlertidig sat i bero.

Det er fortsat et mål, at få udpeget bevaringsværdige bygninger i kommunen, men arbejdet er endnu ikke igangsat.

Der er i kommuneplanen udlagt skovrejsningsområder efter de beskrevne principper. Interessen for skov-rejsning i disse områder har dog ikke været tilstrækkelig. Det er derfor politisk besluttet, at der skal udarbej-


side 27 August 2011


des en skovrejsningsplan, som bliver mere fleksibel og ud fra en konkret vurdering afgør, om det enkelte skovrejsningsprojekt kan fremmes.

Kommunen har vedtaget en detaljeret stiplan for hele kommunen, som omfatter såvel rekreative stier som stier der sikrer sikker færdsel til skoler og byer. I planperioden er sket en videreførelse af Fjordstien fra Hol-bæk til Mårsø og etableret en trafiksti langs Roskildevej. Lokalt har der været stor interesse for yderligere stier, enkelte steder er der taget lokalt initiativ til at etablere mindre stier.

Udlægningen af nye boligområder er sket på en sådan måde, at der ikke har været konflikter med naturin-teresser. Større anlæg som vindmølleplanlægningen, motorvejsplanlægning, havneudvidelser mv. har alle kunne ske på en måde, der tager hensyn til dyre- og plantelivet.

Holbæk Kommune har i samarbejde med Kalundborg og Sorø kommuner udarbejdet et fælles kommune-plantillæg for Åmosen og medvirket til etablering af Naturpark Åmosen. Desuden er Knabstrup Møllebæk blevet frilagt, som følge af kravene i de kommende Vand og naturplaner, som forventes udarbejdet og en-delig vedtaget i 2011-12.

Sammen med staten og kommunerne omkring Isefjorden er der taget initiativ til gennemførelse af en række vådområder, som skal bidrage til at sikre vandkvaliteten i Isefjorden. Der er etableret et vådområde på 150 ha ved Løvenborg og der arbejdes fortsat på at få etableret vådområder af tilsvarende størrelse i Tuse-Mårsø Enge og ved Tempelkrogen. Der er taget initiativ til, at der kan skabes mindre vådområder ved Agersvold og Mørkøv. Disse projekter vil bidrage til at forbedre vandkvaliteten i Isefjorden ved at begrænse udledningen af kvælstof.


• Det åbne land er i den gældende kommuneplan inddelt i tre zoner. Fra statslig side opfordres der til, at benytte Landskabskaraktermetoden til at inddele landskabet og dermed danne grundlag for plan-lægning og administration i det åbne land. Metoden tager i højere grad hensyn til de enkelte områders kvaliteter og er mere fremadrettet. Flere kommuner har allerede besluttet sig for, at benytte denne me-tode, og for at sikre en ensartet planlægning kommunerne imellem, bør der ske en tilsvarende ændret inddeling af det åbne land i Holbæk Kommunens kommuneplan.

• Ændret lovgivning har udvidet muligheden for at udnytte overflødiggjorte landbrugsbygninger og op-føre nyt byggeri i afgrænsede landsbyer åbner for nye handlemuligheder, der kan styrke landsbyerne og livet på landet.

• Der er potentiale i at tænke natur, friluftsliv, sundhed og turisme sammen. F.eks. vil en udbygning af stinettet udover at kunne skabe mere sikre skoleveje og forbedre friluftsmulighederne for kommunens borgere, også være en attraktion, som kan have turistmæssig værdi.

• Med baggrund i de forventede klimaændringer, kan der udlægges lavbundsjorder, hvor der kan ske en opstuvning af vand i perioder med megen nedbør. Mange tidligere vådområder på lavbundsjorder vil være egnede til dette formål. Der vil kunne opnås flere gevinster herved, bl.a. at der sikres bedre mod oversvømmelser længere nede af vandløbene, at en yderligere separeret kloakering vil kunne be-grænse belastningen af renseanlæggene, en forbedring af naturindholdet i landskabet samt mulighed for rekreative oplevelser omkring de kommende vådområder.


side 28 August 2011


8. Miljø og forsyning


Med målsætningen om en generel bæredygtighedstilgang i kommuneplanen har byrådet sat den overord-nede ramme for en ressourcebevidst tilgang til planlægningsarbejdet.

Kommuneplanen indeholder målsætninger for en række tekniske områder såsom grundvand, spildevand, varmeforsyning, vindmøller, højspændingsanlæg, affaldsanlæg, forurenet jord og støj. Desuden fremgår det af kommuneplanen, at der fremadrettet skal udarbejdes en række lovbundne planer. Det drejer sig om opfølgningen på statens vandplaner og Natura 2000-planer for EU-fuglebeskyttelsesområder og habitatom-råder. Hertil kommer behovet for nyformulering af de kommunale miljøsektorplaner.

Byrådet opstillede følgende mål for miljø og forsyningsområdet:

VandforsyningByrådet vil:

- Sikre fastholdelse af en velfungerende decentral vandforsyning,

- Forstærke indsatsen for at beskytte de langsigtede drikkevandsinteresser i samarbejde med borgere, lokale vandværker og nabokommuner,

- Sikre at drikkevandsindvindingerne er i balance med grundvandsdannelsen,

- Sikre at vandindvindingen foregår spredt under hensyntagen til vigtig natur, og

- Medvirke til, at der ikke anvendes mere vand end nødvendigt, og at erhverv kun forsynes med vand af drikkevandskvalitet, hvor dette kræves.

SpildevandByrådet vil:

- Arbejde for en miljøvenlig, effektiv og økonomisk rensning af spildevandet med henblik på opfyldelse af regionplanens og senere vandplanens målsætninger for vandforekomsterne.

VarmeforsyningByrådet vil:

- Sikre at varmeforsyning inden for kommunen sker på en miljøvenlig og energieffektiv måde, og

- Medvirke til, at varmeforsyningen er økonomisk attraktiv for både producent og forbruger.


side 29 August 2011


VindmøllerByrådet vil:

- Fremme miljøvenlig energiforsyning, og

- Sikre, at områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser samt landskabelige og kul-turhistoriske værdier friholdes for udlæg af vindmølleområder.

HøjspændingsanlægByrådet vil:

- Arbejde for, at hensynet til de større uforstyrrede landskaber og områder med store naturmæssige, kulturhistoriske, landskabelige og rekreative værdier prioriteres højt ved udbygningen og saneringen af højspændingsnettet, og

- Arbejde for at nye højspændingsanlæg kabellægges af hensyn til miljøet.

AffaldsanlægByrådet vil:

- Medvirke til, at affaldsmængden begrænses mest muligt

- Medvirke til, at genanvendelsesprocenten i det indsamlede affald øges,

- Sikre, at bortskaffelse af affald sker på en miljøvenlig og effektiv måde, og

- Medvirke til, at der er tilstrækkelig kapacitet til bortskaffelse af affald.

Forurenet jordByrådet vil:

- Medvirke til, at mængden af forurenet jord til deponering nedbringes,

- Arbejde for, at mest muligt overskudsjord forbliver på byggepladsen, og at det, der skal fjernes, sorte-res bedst muligt i rene og forurenede materialer, samt

- Medvirke til at sikre, at mest muligt forurenet jord genanvendes, behandles eller deponeres på det nærmeste anlæg, hvor det kan ske miljømæssigt forsvarligt.

StøjByrådet vil:

- Medvirke til at forebygge konflikter mellem støjende og støjfølsomme aktiviteter og anvendelse.


side 30 August 2011



Kommuneplan 2007’s målsætninger har dannet grundlag for et stort ryk i forhold til sikre et nyt samlet administrationsgrundlag for den nye Holbæk Kommune. Der er således blevet arbejdet med følgende sek-torplaner: Vandforsyningsplan, Spildevandsplan, Varmeforsyningsplan, Vindmølleplan og Affaldsplan. Pla-nerne forventes vedtaget indenfor et halvt til et helt år.


• Det øgede fokus på strategisk energiplanlægning fordrer en sammentænkning af sektorplanlægnin-gen og bæredygtighedstankegangen. Det gælder f.eks. det statslige krav om biogasplanlægning.

• I forlængelse af regeringens aftale om grøn vækst er der med ændringen af landbrugsloven åbnet op for, at der kan etableres jordløse husdyrproduktioner uden et maksimumskrav til antal dyreenheder. Dette kan betyde, at den samlede bygningsmasse for en bedrift kan blive betydelig større, således at der i det åbne land vil kunne opstå meget store industrilignende byggerier.

• Gennem planlægning kan vi forberede os på en tilpasning til højere temperatur, mere nedbør, krafti-gere regnskyl og storme samt stigende havniveau. Det udfordrer sektorplanlægningen i særdeleshed spildevandsplanlægningen.


side 31 August 2011


9. Bæredygtig udvikling


Ved vedtagelsen af Kommuneplan 2007 blev det samtidig besluttet, at Strategi for Bæredygtig Udvikling skulle udmøntes som en trestrenget miljøpolitisk indsats:

- Miljøpolitiske indsatser baseret på igangværende aktiviteter samt indkomne forslag og initiativer

- Kommunes egen indsats som virksomhed

- Miljøpolitiske prioriteringer og indsatser som led i nationale og andre udefrakommende prioriteringer, herunder målsatte tal for besparelser på energi- og vandforbrug, CO2-udledning mv.

Med afsæt i ovenstående blev Strategi for Bæredygtig Udvikling udarbejdet. Her besluttede byrådet en række overordnede mål for miljøindsatsen, herunder at fremme samarbejdet om bæredygtig udvikling på tværs af kommunens sektorer, og at skabe større bevidsthed om bæredygtig udvikling bl.a. ved at fremme inddragelsen af befolkningen og virksomheder i arbejdet. Desuden fastsatte man CO2-reduktionsmålet til 3 % pr. år.

Holbæk Kommune har yderligere forpligtet sig til at reducere CO2-udslippet gennem henholdsvis. Borgme-sterpagten og Klimakommuneaftalen.

I forlængelse af Strategi for Bæredygtig Udvikling blev der udarbejdet en Handlingsplan for bæredygtig ud-vikling. Handlingsplanen beskriver konkrete handlinger og aktiviteter indenfor 5 fokusområder: Byggeri & planlægning, Transport, Ressourcer & miljø og Natur og Sundhed.


Den overordnede målsætning i Kommuneplan 2007 og i Strategi for Bæredygtig Udvikling er blevet fulgt. Det øgede fokus på bæredygtig udvikling har sat tydelige spor - også selv om ikke alle ønskede handlinger er gennemført.

I henhold til målsætningen om at mindske ressourceforbruget, herunder CO2-udledningen, er der igangsat en energimærkning af samtlige af kommunes bygninger, inkl. forslag til energisparende tiltag og estimater for energibesparelser. Energimærkningen i Holbæk By er nu gennemført, og der er i 2010 gennemført ener-girenovering for 13 millioner kroner. De gennemførte energirenoveringer forventes at medføre en samlet energibesparelse på 3,3 millioner kroner om året.

For at fremme en bæredygtig planlægning og mindske ressourceforbruget har politikerne besluttet, at nye lokalplaner for boligområder fremover skal indeholde et krav om, at byggeriet skal opføres som lavenergi-klasse 2015 i henhold til det nye bygningsreglement.

Som en del af ’fej for egen dør’ princippet er Bjergmarksskolen er blevet udpeget til fyrtårnsprojekt. I for-bindelse med den gennemførte udvidelse har der været fokus på indarbejdelse af bæredygtige tiltag, som genanvendelse af regnvand, jordvarme, naturlig ventilation osv. Efterfølgende er endnu et lavenergibyggeri – Multihuset – påbegyndt.


side 32 August 2011


Det øgede fokus på bæredygtighed har også betydet, at en lang række procedurer og igangværende akti-viteter er blevet gennemgået med henblik på at indarbejde nye bæredygtighedsfremmende tiltag. Hvor det har været muligt er bæredygtighed søgt implementeret i kommende sektorplaner f.eks. spildevandsplanen og varmeplanen. Derudover er der vedtaget en vindmølleplan, som støtter produktion af miljøvenlig energi og en stiplan, som - efterhånden som den realiseres - kan medvirke til at gøre det nemmere at komme ud i naturen samt cykle til skole/arbejde.

Der nedsat et Natur- og Miljøforum, som skal sikre tiltag på naturområdet.

Gennem informationsmateriale til kommunes skoler og institutioner er der gjort en indsats for at fremme grønne tiltag og energibesparelser, ligesom der er støttet op om kampagnen grønne spirer – om brug af naturen i det pædagogiske arbejde.

Indenfor alle områder gælder det, at en del af handlingerne er blevet midlertidigt udsat eller ikke blevet gen-nemført i det ønskede omfang, pga. manglende ressourcer og/eller økonomi.


• Klimaforandringerne betyder bl.a. at vi fremover kan vi forvente højere temperaturer, mere nedbør, kraftigere regnskyl og storme samt stigende havniveau. Vi bør forberede vores planlægning på klima-forandringerne og sikre en hensigtsmæssig planlægning af arealanvendelsen f.eks. ved at friholde udsatte områder for bebyggelse og anlæg. Klimaforandringerne har også en negativ effekt på naturen som konsekvens af oversvømmelser og øget erosion som vi skal tage højde for.

• Udover vores muligheder for at håndtere klimaforandringerne bør vi også gøre en indsats for at fore-bygge klimaforandringerne f.eks. ved at reducere CO2-udledningen. Eksempelvis ved at fremme energineutralt byggeri og placere boliger, arbejdspladser og andre rejsemål i nærheden af kollektiv transport så transportbehovet reduceres.

• Holbæk Kommune har med Strategi og Handlingsplan for Bæredygtig Udvikling fastsatmål for en mere bæredygtig udvikling. Der er stadig handlinger der venter på at blive ført ud i livet.


side 33 August 2011


Bilag 1:

Regional og national planlægning

Oversigt over de væsentligste pejlemærker/projekter for den fremadrettede kommuneplanlægning.

Landsplanredegørelsen 2010Med landsplanredegørelsen 2010 sætter miljøministeriet spot på de samfundsmæssige udviklingstenden-ser og hvilke forventninger de har til kommunernes planlægning. Af landsplanredegørelsen fremgår det, at det forventes at den kommunale planlægning bidrager til at mindske energiforbruget ved at reducere trans-portbehov og tilskynde til brug af offentlig transport. Kommunerne skal desuden sikre mere sammenhæn-gende natur og vandmiljø, f.eks. ved at forbinde større naturområder med økologiske korridorer.

I planlægningen af det åbne land skal der være fokus på landskabsbeskyttelse og sikres en klar grænse mellem by og land. Der skal desuden tages hensyn til jordbrugets erhvervsinteresser i helhedsplanlægnin-gen og findes plads til biogasanlæg. Ved lokalisering af nye turistanlæg og ændring af eksisterende skal der udarbejdes en turismestrategi baseret på vurderinger af de turistmæssige udviklingsmuligheder. Nye byggerier skal indpasses, så de ikke forringer oplevelsen af kystlandskabet.

Hvis der lokalt er mulighed for det, skal byerne vokse indefra ved omdannelse af forladte industriområder i stedet for at inddrage nye arealer i det åbne land. Trafikplanlægningen skal reducere trafikstøj og luftfor-urening, og byernes udvikling skal tænkes sammen med trafikstrukturen. Planlægningen af havnearealer skal sikre at der stadig er plads til erhverv, således at ikke alle havnearealerne omdannes til eksempelvis boligområder. Der skal være en samlet trafikplanlægning med fokus på sammenhængene mellem bus- og togtrafikken. I forhold til pendling skal der arbejdes med ’Parkér og Rejs’-løsninger og sikres bedre mulig-hed for at tage cykel-pendlingsmuligheder.

Udviklingsaktiviteter i forhold til landdistrikter skal tilrettelægges, så de natur- og kulturgivne aktiviteter be-vares og udbygges. Ved udbygning eller ændring af kommunernes serviceinstitutioner skal der inddrages spørgsmål om landsbyernes situation og udviklingsmuligheder. Specifikt i forhold til Hovedstaden og Sjæl-land forventer regeringen mere miljøvenlig trafik med mere banetransport, flere cyklende, flere fodgængere og bedre parkeringsfaciliteter ved stationerne. Der skal byudvikles indefra og tæt på stationerne dvs. større fokus på stationsnær byomdannelse. Endelig er der en forventning om at alle kommuner i hovedstadsområ-det bidrage til udviklingen af hovedstaden.

SjællandsprojektetSjællandsprojektet blev gennemført i samarbejde mellem Region Sjælland, kommunerne i Region Sjælland, Movia, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet og By- og Landskabsstyrelsen og mundede ud i Strukturbillede 2030 – Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland. Målet er, at principperne fra Sjællandsprojektet skal kunne genfindes i kommunernes planstrategier og kommuneplaner.

Principperne skal bidrage til, at byerne i Region Sjælland bliver mere konkurrencedygtige overfor hoved-stadsområdet ved at udnytte mulighederne i den kollektive trafik. Nye boliger og arbejdspladser uden for hovedstadsområdet skal, så vidt muligt, placeres i de større sjællandske stations byer. Herved kan vi spare klimaet for 46.000 tons CO2 om året, samtidig med at folk bruger mindre tid på at komme til og fra arbejde. Det er yderligere en fordel, hvis byens boliger og arbejdspladser placeres tæt på stationen.


side 34 August 2011


Strukturbillede 2030, Region Sjælland

I Sjællandsprojektet kategoriseres byerne på Sjælland fra A-D efter størrelse, infrastruktur og udviklingspo-tentiale. I Holbæk Kommune er følgende byer kategoriseret:

- A-by: Holbæk

- B-byer: Tølløse og Jyderup

- C-byer: Vipperød og Svinninge

- D-byer: St. Merløse, Regstrup, Mørkøv

I Holbæk Kommune er hovedparten af fremtidens planlagte byvækst placeret stationsnært, i overensstem-melse med anbefalingerne. Den overvejende del af væksten er placeret i kommunens tre største byer: Hol-bæk, Tølløse og Jyderup.


side 35 August 2011


Den regionale udviklingsstrategi

Den regionale udviklingsstrategi er regionsrådets overordnede strategi for udviklingen af regionen. Planen skal, på grundlag af en helhedsvurdering, beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, land-distrikter og udkantsområder samt for natur og miljø, herunder rekreative formål, erhverv, turisme, beskæf-tigelse, uddannelse, og kultur. Desuden skal der redegøres for sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur.

Den Regionale Udviklingsstrategi 2008 blev regionens første bud på en regional udviklingsstrategi. Den består af to tværgående perspektiver, som beskriver de geografiske sammenhænge i regionen. Dels den sammenhæng, der er mellem regionen og andre regioner og det øvrige Europa, dels den interne sam-menhæng, hvor byernes og landdistrikternes kvaliteter og gensidighed beskrives. De to tværgående per-spektiver har betydning for de fem temaer, som Den Regionale Udviklingsstrategi er baseret på: Den Til-gængelige Region, Den Lærende Region, Den Innovative Region, Den Sunde Region og Den Bæredygtige Region. Udfordringerne for regionen drejer sig om at skabe sammenhæng med omverdenen gennem øget tilgængelighed, udvikle byer og landdistrikter, udvikle de internationale relationer, sikre livslang læring af høj kvalitet, skabe gode rammer for innovation, forbedre sundstilstanden og skabe bæredygtighed.

Forslag til Region Sjællands Udviklingsstrategi 2012-15

Forslag til en ny udviklingsstrategi for Region Sjælland indeholder en vision samt ti målsætninger.

Visionen lyder:

- I år 2020 er Region Sjælland den grønne region i Europa. Talent, erhvervsmæssige styrker, en central placering og et højt kompetenceniveau skaber velstand, vækst og udvikling på et bæredygtigt grund-lag. Vi skaber udvikling gennem nye utraditionelle løsninger og internationale samarbejder.

De ti målsætninger er:

1. Regionens velstand skal fortsat øges.

2. Region Sjælland er den grønne region i Europa i 2020. Region Sjælland vil være på forkant med de igangværende og forventede klimaændringer. Vi vil arbejde ud fra en integreret forståelse, så vi tæn-ker forebyggelse og tilpasning sammen. Vi vil reducere CO2-udledningen med mere end de fastsatte 20 % i 2020 i forhold til de europæiske målsætninger som led i den europæiske klimapagt. Der skal ske en langsigtet omstilling af energisystemet til et system, der er baseret på vedvarende energikilder.

3. Kompetenceniveauet skal øges markant på alle niveauer. Region Sjælland skal udnytte regionale styr-ker og offentlig-privat samarbejde, så vi i 2020 har unikke uddannelsesmodeller og udannelsestilbud i regionen.

4. Regionens natur, kultur og købstæder samt nærheden til Hovedstaden skal bruges aktivt til at skabe en attraktiv region for borgere og virksomheder. Samtidig skal regionens attraktivitet styrke en markant og stærk udvikling af turisme i hele regionen.

5. Balanceret udvikling i regionen. Byer og landdistrikter i Region Sjælland skal fortsat byde på gode mu-ligheder for at bo, arbejde og drive virksomhed.


side 36 August 2011


6. Regionen skal tiltrække virksomheder fra ind- og udland og styrke mulighederne for vækst i det lokale erhvervsliv.

7. Regionen skal udnytte den stærke offentlige sektor, som drivkraft til udvikling af nye ideer og iværk-sætteri. Regionen skal tiltrække test- og demonstrationsprojekter inden for områder som miljø- og energiteknologi samt sundheds- og velfærdsområdet.

8. Der er god tilgængelighed i alle dele af regionen. Infrastrukturen skal sikre arbejdskraftens mobilitet, attraktive lokaliseringsmuligheder for virksomheder og gode transportmuligheder for befolkningen. Der skal arbejdes for et sammenhængende kollektivt trafiksystem for borgerne i Region Sjælland.

9. Region Sjælland skal aktivt udnytte sin placering som bindeled i udviklingskorridoren mellem Øst- og Vestdanmark, Skandinavien og resten af Europa til at fremme den regionale udvikling gennem et voksende arbejdsmarkedsopland. Regionen indgår i en række aktiviteter vedrørende infrastruktur, ar-bejdskraftens mobilitet på tværs af grænser med danske og udenlandske regioner.

10. Region Sjælland vil fremme den interregionale brobygning for at styrke integrationen i de grænsenære regioner. Region Sjælland vil fremme det internationale perspektiv og samarbejde, som en integreret del i udviklingsopgaverne.

Samarbejde i Øresundsregionen

Øresundsregional Udviklingsstrategi (ØRUS)Samarbejdet i Øresundsregionen er bl.a. organiseret via Øresundskomiteen, som består af regioner og kommuner fra Danmark og Sverige, herunder Region Sjælland og kommunekontaktrådet i Region Sjæl-land. I maj 2010 blev der vedtaget en Øresundsregional Udviklingsstrategi (ØRUS), som angav en vision for Øresundsregionen i 2020 og herunder en række strategiske indsatser. Den overordnede vision er, at Øresundsregionen i 2020 skal være Europas mest attraktive og klimasmarte region bl.a. ved at udnytte den grænseregionale dynamik. De strategiske indsatser er fokuseret igennem fire områder: Viden og innova-tion, Kultur og oplevelser, Et sammenhængende og varieret arbejdsmarked og Tilgængelighed og mobilitet.

Infrastruktur- og byudvikling i Øresundsregionen (IBU-Øresund)I projektet IBU-Øresund, som Holbæk Kommune har været partner i, er der gennemført en ekspertundersø-gelse med fokus på by- og infrastrukturudvikling i Øresundsregionen med formålet at synliggøre de fælles planlægningsbehov for Øresundsregionen. En af de vigtigste anbefalinger fra projektet er etableringen af en fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør koblet med etableringen af motorvej og jernbane i Ring 5.

I forhold til den kommunale planlægning anbefaler IBU-Øresund, at kommunerne arbejder sammen om at skabe en stærk region, der er konkurrencedygtig konkurrerer med de øvrige regioner, i stedet for indbydes konkurrence indenfor regionen. IBU-Øresund anbefaler desuden, at hvis byerne i Øresundsregionen fortsat skal kunne udvikle sig og være attraktive, er det nødvendigt med en langsigtet, holdbar strategisk planlæg-ning med fokus på bæredygtig byudvikling, hvor den fysiske planlægning sætter mennesket i centrum.

For Holbæk Kommune kan en anbefaling fra IBU-Øresund om at etablere et grænseoverskridende re-gionaltogsystem endvidere være interessant. En idéskitse til et grænseoverskridende regionaltog i Øre-sundsregionen 2030 indeholder bl.a. direkte linjer fra Kalundborg via Holbæk til Helsingborg, Jönköping, Simrishamn og Ystad. Dette vil betyde, at Holbæk Kommune i højere grad kan udvikle sig fra at indgå i pendlingsopland fokuseret på København til at indgå i et Øresundsregionalt pendlingsopland.


side 37 August 2011


Bilag 2:

Gennemførte planer i planperiodenNummer: Betegnelse: Vedtaget: Kommuneplantillæg 1 Vindmølleplan for hele Holbæk Kommune 25.11.20092 Jordbrugsparceller ved Hagested 17.12.20093 Agrovej, Støjende fritidsaktiviteter 23.12.20094 Trafiksikkerhedsplan 2008 for Holbæk kommune 25.03.20095 Vindmøller ved Hagesholm 25.11.20096 Plan for Naturpark Åmosen 22.09.20107 Stiplan for Holbæk Kommune 25.11.20098 Hotel Strandpark 29.04.20099 Jyderup statsfængsel 26.08.200910 Boligområde i Knapstrup 24.02.201011 Sdr. Jernløse Lilleskole 23.03.201012 Erhvervsområde og arealer til støjende fritidsaktiviteter ved Omfartsvejen 25.08.201013 Boligområde Sorøvej i Ugerløse 25.08.201014 Ikke anvendt 15 Boligområde ved Sandbakkevej i Vipperød 28.04.201016 Ikke anvendt 17 Ikke anvendt

18 Ikke anvendt 19 Centerområde ved Munkholmvej 27.10.201020 Ågerup skole og daginstitution 23.12.2010 Forslag til kommuneplatillæg

21 Varmeværk i St. Merløse Foreløbig udskudt22 Råstofindvending i Mogenstrup Grusgrav Foreløbig udskudt27 Udvidelse af detailhandelseramme for Vipperød centerområde Forventes vedtaget okt. 2011

01 Bymidten Lokalplan 1.26 (a) Kalundborgvej 4. 30.04.2008Lokalplan 1.27 Smedelundsgadekarreen - centerbebyggelse i Holbæk Bymidte. 26.03.2008

Lokalplan 1.32A Kastaniehaven - beliggende langs Kastanievej og Blegdammen. 18.06.2008

Lokalplan 1.34 Byomdannelse af delområde (C2)i holbæk havn. 16.09.2009 02 Vestbyen Lokalplan 2.53A Gokart, syd for Omfartsvejen. 26.08.2009Lokalplan 2.59 Område ved for Omfartsvejen og Skydebanevej. 25.08.2009Lokalplan 2.61 Strandparken. 29.04.2009Lokalplan 2.62 Danhøj, en bo-institution i Tåstrup Landsby syd for Holbæk. 23.03.2010 03 Østbyen Lokalplan 3.32 Holbæk Marina. 27.08.2008Lokalplan 3.33 Et område beliggende mellem Østerled, Munkholmvej, Kirsebærstien og

Slåenstien i Holbæk. 25.03.2009


side 38 August 2011


Lokalplan 3.35 Butiksområde beliggende på hjørnet af Munkholmvej og Stormøllevej. 27.10.2010

04 Orø Lokalplan 4.13 Ny dagligvarebutik ved Brøndevej på Orø. 17.09.2008 05 Tuse Næs Lokalplan 5.07 Området er beliggende vest for Udbyvej, syd for Udby landsby. 27.10.2010

06 Hagested Lokalplan 6.09 Nyt boligområde ”Præsteengen Nord” i Hagested. 17.12.2008Lokalplan 6.11A Vindmøller ved Hagesholm. 25.11.2009 07 Tuse Lokalplan 7.07 Hyldagergård - et område beliggende syd for Tuse Byvej og øst for But-

terupvej. 26.08.2009

Lokalplan 7.08 Afdeling af Børnespecialcenter 2 nord for Tuse Byvej. 17.09.2008 10 Svinninge Lokalplan 10.01 Boligområde i Svinninge vest for Ringstedvej. 22.06.2010 11 Jyderup Lokalplan 11.03 Dagligvarebutik i Jyderup. 29.04.2009Lokalplan 11.08 Statsfængslet i Jyderup. 26.08.2009Lokalplan 11.09 Elmegården i Jyderup. 23.03.2010 13 Knabstrup Lokalplan 13.01 Nyt boligområde i Knabstrup nord for Skolevej. 24.02.2010 14 Regstrup/Nr.Jernløse

Lokalplan 14.06 Rekreativt område til Sdr. Jernløse Lilleskole med tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 11.

23.03.2010

Lokalplan 14.02 Område til opførelse af 1 parcelhus ved Hovedgaden i Nr. Jernløse. 18.06.2008Lokalplan 14.03 Nye boliger i Kvanløse. 17.09.2008 15 Undløse Lokalplan 15.02 Nye boliger - beliggende Hovedgaden 33. 17.09.2008Lokalplan 15.03 NKT - erhvervsområde ved Stenlillevej syd. 27.08.2008Lokalplan 15.04 Teglværksgrunden, boliger på Teglværksgrunden i den sydlige del af Und-

løse. 25.08.2010

16 Ugerløse Lokalplan 16.01 Boliger i Lysfabrikken i Ugerløse. 18.06.2008Lokalplan 16.03 Boligområde ved Sorøvej i Ugerløse. 25.08.2010 17 Store Merløse Lokalplan nr. 17.01 Område til åben-lav boligbebyggelse ved Have Borupvej i St. Merløse. 30.04.2008

18 Kirke Eskilstrup Lokalplan 18.02 Bevarende landzonelokalplan for Soderup. 27.08.2008


side 39 August 2011


Lokalplan 18.03 Bevarende landzonelokalplan for Soderup. 26.08.2009 19 Tølløse Lokalplan 19.02 Lokalplan for miniracingbane ved Agrovej i Tølløse. 16.12.2009 20 Vipperød/Ågerup Lokalplan 20.16 Sandbakkevej i Vipperød. 28.04.2010Lokalplan 20.17 Ny bygning ved Ågerup Skole samt anlægge nyt parkeringsareal i den ek-

sisterende skoleskov. 22.12.2010

kommuneplankommuneplan.holbaek.dk/download/debatfase_kp_2013/planberetning_2011.pdf · holbæk...

Documents