københavns universitet universitetsavisen · skerettighederne i europa og derigennem opsamlet...

københavns univers itet

Universitetsavisen28 0303 02

På en stor anlagt konference satte Institut for Nordisk Filologidanskheden og danskfaget til debat. Resultatet blev en ivrigdiskussion af det ikke-danske og de fremmede. LÆS SIDE 10-11

Hvad er så danskhed?

Sundhedsapostlen I.P. MüllerI 1920’erne var han og Asta Nielsen blandt de mest kendte danskere i udlandet. Han var et maskulint symbol, en sundhedsapostel ogKaptajn Jespersens læremester, og han bar det tyskklingende navn I.P. Müller

LÆS VIDENSKABET SIDE 12-13

Træk studietiden udDen stigende arbejdsløshed får fagforeninger og studievejledere til at råde de studerende til at ruste sig med et bedre CV – også selv om dettrækker studierne lidt i langdrag

LÆS SIDE 2 OG 4-5

Modspil til afmagtenAktivister kickstartede KUA med opråb til de studerende om at droppe deres passivitet

LÆS SIDE 6

2 Un i v e r s i t e t s av i s e n 3 . 2 0 0 3

KUMMENTAR

Studiejobbets fælder og fordele

KU NOTER ▼

31. Årgang

Krystalgade 16, 1. sal1172 København KTlf. 35 32 28 98Fax 35 32 29 20E-mail: [email protected]

Telefontid:Alle dage kl. 9.00-16.00

Redaktion: Richard Bisgaard, ansvarshaven-de, DJ; Lise K. Lauridsen, journalist, DJ:Thomas Wiben Jensen, praktikant, Dansk;Gry Gaihede, informationsmedarbejder ogMorten E. Wøldike Olsen, studentermed-hjælp.

Redaktionel uafhængighedUniversitetsavisen er redaktionelt uafhængigaf ledelsen hvis officielle standpunkt står atlæse i KUmmentaren. Resten af avisen redige-res efter gængse journalistiske nyhedskriterierog kan således ikke tages som udtryk for le-delsens synspunkter og prioriteringer.

Annoncer: ADVICE-Media og Marketing,Kong Hans Gade 17, 9100 Ålborg, tlf. 70 20 77 77.

Layout: Rumfang

Prepress: Furland Grafisk

Tryk: Dagbladet Ringsted

Oplag: 47.000

Medlem af Dansk Fagpresse.Avisen udgives af Københavns Universitet20 gange årligt og sendes til alle studeren-de og ansatte.

Abonnement: 100 kr. årligt.For udlandet 200 kr. årligt.

Udebliver avisen rettes henvendelse direkte til det stedlige postkontor. Ved længere tids udeblivelse til:

Studieadministrationen, Anne Grete Skrydstrup, tlf. 35 32 29 45, Fiolstræde 22, 1171 København K.

Debat- og læserindlæg modtages gerneper e-mail.

Deadline (kl. 10)

Nr. Udkommer Debat Meddelelser

4 14/3 5/3 3/35 28/3 19/3 17/36 11/4 2/4 31/37 2/5 23/4 22/4

Universitetsavisen

Af rektor Linda Nielsen

og prorektor Jørgen Olsen

Der er et spørgsmål som hyppigt stilles i disseår: Hvordan skal en nyuddannet akademikernogensinde få et job når arbejdsgivere helst

vil ansætte folk med flere års erfaring? Et nærliggende svar lyder: Skab dig et CV side-

løbende med studierne. Tag studenterjobs og sørgfor at få så meget erfaring at du kan konkurrere medansøgere som har været ude på arbejdsmarkedet iårevis. Og rådet bliver fulgt. Det viser Kandidatun-dersøgelsen som Studieadministrationen har gen-nemført, og som Universitetsavisen skriver om på si-de 4-5.

Undersøgelsen har fulgt den årgang der blev fær-dig på KU i 1999, og næsten alle kandidaterne

har heldigvis fået et arbejde i løbet af de godt tre årsom er gået. En af undersøgelsens hovedkonklusio-ner er at det i meget høj grad har været studenterjobog personlige netværk som harværet de nyuddannedes adgangs-billet til arbejdsmarkedet.

Det er måske ikke så overrasken-de, og det er jo en tendens somkandidaterne også vil møde senerei deres liv – et fyldigt CV og per-sonlige kontakter spiller en af-gørende rolle ved langt de flestejobskift og ikke kun ved den førsteansættelse.

Men alligevel maner undersøgelsen til eftertan-ke. Der ligger en fare i at arbejdsgiverne i så

høj grad ser på de nyuddannedes CV og på den må-de tilskynder studerende til at bruge en stor del afstudietiden til arbejde. Hvis tiden går med at arbej-de, er det jo nærliggende at frygte at faglighedenkommer til at betale for det. Kan man koncentreresig lige meget om både arbejde og studier?

Fra et universitetssynspunkt kunne man måske ar-gumentere for at de studerende helt skal have lov tilat hellige sig bøgerne og den faglighed som de fårbrug for senere i livet.

Men på den anden side. Universitetet er ikke – ogskal ikke være – en ø hvor den studerende skærmesmod virkeligheden og de krav som det senere ar-bejdsmarked stiller. Så derfor kan der være godgrund til at tage arbejde under studiet ikke mindsthvis man som studerende kan skaffe sig et studiere-levant job som både kan give penge og erfaring ogkan forenes med studiets krav.

Det handler som så meget andet her i livet om ba-lance. Det vigtige er at det er den enkelte stude-

rende som får lov til at træffe valget. Det må ikke bli-ve sådan at et stigende krav om et imponerende CVdikterer studieforløbet. Og det er nok heller ikke tilfordel for arbejdsgiverne i længden.

Det er ikke så mærkeligt at virksomhederne gernevil have medarbejdere som er rutinerede fra dag ét.Men vores pointe er at de nyuddannede akademike-

re nok skal få arbejdsrutine hvis ba-re de får lov at arbejde. Derfor er ar-bejdsgiverne også bedst tjent medisær at se på fagligheden når deansætter, for det er langt sværere atrette op på manglende faglighedend på begrænset erfaring.

På den positive side tæller denhøje beskæftigelse som undersøgel-sen fortæller om. Efter tre år er hele92 procent af årgangen kommet iarbejde uanset om de har haft stu-

diejob eller ej. Det giver håb i en tid hvor alt formange af sidste års kandidater stadig er på jagt efterderes første job som færdiguddannede. Det er sværtat forudsige hvor længe de nuværende problemermed høj akademikerledighed vil holde sig. Men ilængden må fagligheden være den bedste garantifor at også de nye årgange finder deres plads på ar-bejdsmarkedet. ■

International praktik

UDL ANDS-OPHOLD –Fredag den 21.februar afholdtKU for andengang Interna-tional Markeds-dag i festsalenpå Frue Plads. Iår var fokus påpraktik underudlandsophold.

Bag arrangementet stod Det Internationale Kontor der sammen medstudievejledere fra fakulteterne havde inviteret en række organisatio-ner der tilbyder praktikophold, fx. EU-kommissionen, Læger udenGrænser og CARE Danmark. I erfaringscafeen kunne studerende medudlængsel diskutere udlandsplaner med både danske studerende derallerede har været ude og med udenlandske studerende fra nogle afde mest søgte partneruniversiteter. Dagen igennem blev der afholdtsessioner hvor lande eller organisationer fortalte om deres tilbud tilde studerende. Også studerende fortalte om deres erfaringer med atplanlægge et internationalt praktikophold på fx danske ambassadereller forskningsprojekter i udlandet.

Mere sommeruniversitet over sundet

ØRESUNDSK – Til sommer afholdes Øresund Summer Universityfor tredje år i træk. I år kan alle universitetsstuderende med mindsttre års studier bag sig vælge mellem 90 kurser. Alle kurser udbydes isamarbejde med de 12 medlemsuniversiteter i Øresundsuniversitetetog undervisningen foregår på engelsk. I år forventes det at studeren-de fra mere end 40 lande lægger vejen forbi Øresundsregionen i som-mermånederne. Foruden det akademiske program så kan de stude-rende deltage i et socialt program hvor de får lejlighed til at knyttekontakter på tværs af fag- og landegrænser. Ansøgningsfristen forsvenske og danske studerende er 15.april.

Læs mere på www.summeruniversity.org.

Specialetilbud fra Helsingforskomite

Vil du gerne gøre din universitetsopgave eller dit speciale til noget sær-ligt ved at benytte unikt empirisk materiale? Så bør du måske overve-je at kontakte Den danske Helsingfors Komite der indbyder et begræn-set antal studerende inden for Jura, Samfundsvidenskab, Historie,Østeuropastudier mv. til at anvende komiteens materiale til skrivningaf opgaver eller speciale. Samtidig indbyder komiteen også til et sam-arbejde om forberedelse af praktisk projektarbejde. Efter nærmere af-tale kan de studerende få arbejdsmuligheder stillet til rådighed. Helsingforskomiteen har i mange år arbejdet med forsvar af menne-skerettighederne i Europa og derigennem opsamlet meget viden ogmateriale om en række lande i Øst- og Centraleuropa, deriblandtHviderusland, Ukraine, Rusland, Balkanlandene, Tyrkiet, Polen, DeBaltiske lande, Kazakhstan og Danmark. Materialet består af rappor-ter, korrespondance og andre dokumenter om menneskerettigheds-krænkelser, behandlingen af ungdomskriminelle, humanitær folkeret,minoritetsrettigheder og sociale rettigheder. Materialet belyser ogsåhvordan NGO’ere arbejder for overholdelse af menneskerettigheder-ne, demokratisering, opbygning og styrkelse af civilsamfundet.

For intereresserede er der informationsmøde onsdag den 12. marts klokken 17.00. Den danske Helsingfors Komite, Gothersgade 89, 1, 1123Kbh. K. Mail: [email protected], tlf. 33 91 81 10.

FO

TO

: JO

AC

HIM

RO

DE

Erfaring frem for alt»Meget tyder på at arbejdsgiverne føler sig mere sikre i ansættelses-

situationerne når de ansætter folk de kender fra studenterarbejde eller

som gennem arbejde andetsteds har dokumenteret at de kan begå sig på

en arbejdsplads. Dette vægtes ofte højere end de allerbedste faglige kvali-

fikationer.«

Fra ‘Kandidatundersøgelsen: Hvordan gik det kandidatårgang 1999’,

Studieadministrationen, januar 1999.

Det må ikke blive sådanat et stigende krav om

et imponerende CV dikterer studieforløbet.

Og det er nok heller ikketil fordel for arbejds-giverne i længden.

U N I V E R S I T E T SAV I S E N 2 . 2 0 0 3 3

LÆGEMANGEL ▼

Sundhedsskadeligt?»Allerede nu er smertegrænsen nået for hvor få professionsuddannede

læger uddannelserne kan bære at have i lærerstaben. Om få år vil den

blive overskredet på grund af generationsskiftet.«

Fra pressemeddelelse for analysen ‘Forskningens Vilkår’

lavet af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd.

Af Lise K. Lauridsen

Lægerne og tandlægerne harfået nok af dårlig løn ogringe karrieremuligheder

på universitetet. Resultatet eren stigende mangel på dygtigeundervisere der har haft pati-enter af kød og blod mellemhænderne.

For dekan på Det Sundhedsvi-denskabelige Fakultet, Ralf Hem-mingsen, kommer det langt frasom nogen overraskelse at uni-versitetet har svært ved at få læ-ger og tandlæger til at undervi-se de studerende. Men nu doku-menterer rapporten ‘Forsknin-gens Vilkår’ fra Statens Sund-hedsvidenskabelige Forsknings-råd at der er noget om snakken.

»Det har længe været et kæm-peproblem for os. Lige nu mang-ler vi at få besat fire toårigeforskningsassistentstillinger. Vihar fået 18 ansøgninger og ikkeén er en uddannet cand.med.Også antallet af læger på ph.d.-stipendier er meget lavt. Det er

uheldigt for lægeuddannelsenfordi det gør at de studerendekan få svært ved at koble deresviden med de praktiske færdig-heder,« forklarer Ralf Hem-mingsen.

Han mener at problemet erlangt mere udtalt i Københavnend i resten af landet. Derfor ertallene i rapporten, som er etgennemsnit mellem de tresundhedsvidenskabelige fakul-teter, formodentlig langt værrepå Panum Instituttet.

Prodekan Birgitte Nauntoftefra Odontologi har været medtil at lave rapporten. Og ogsåpå tandlægeuddannelsen stårflere fagdiscipliner med akutteproblemer.

»Inden for en række vigtigeområder i tandlægeuddannel-sen er det meget svært at til-trække unge tandlæger der vilgøre karriere på universitetet.Det er meget problematisk fordivi allerede nu kan forudse at visimpelthen ikke kan finde nokkvalificerede kræfter der kan

tage over når de gamle går påpension. Den udvikling er entrussel for den odontolgiskeforskning og vil få afsmittendeeffekt på tandlægeuddannel-sens kvalitet og på længere sigtgå ud over patientbehandlin-gen,« forklarer Birgitte Naun-tofte.

Alt for meget teoriI mere end ti år er der blevet ar-bejdet på at gøre lægeuddan-nelsen mindre teoretisk. Enevaluering fra 1997 viste at dekommende læger mangledepraktiske forudsætninger for atbehandle syge.

I 2000 lå den nye studieord-ning klar. Her var klinikken –praktik og undervisning på ho-spitalet – blevet opprioriteret.Den udvikling er nu blevetskudt i haserne af problemetmed at skaffe nok læger til atundervise, forklarer medlem affakultetsrådet for Det Medicin-ske Studenterråd Simon Ser-bian.

»Grænsen er nået for hvormange ikke-læger vi skal un-dervises af. Det er jo klart athvis vi skal følge det mål atstyrke det praktiske, så skal viogså have læger til at underviseos, ellers vil vi blive dårligere tilat behandle patienter,« siger Si-mon Serbian og understreger atmedicinstudiet selvfølgelig og-så har brug for andre undervi-sere, fx fra naturvidenskab.

Curriculum overloadLægemanglen har dog en langtstørre effekt på forskningen. »Det er et problem hvis forsker-ne ikke kan sige hvordan jegkan bruge den erfaring jeg hargjort mig i forskningen. Så bli-ver det sværere at bidrage til athøjne befolkningens sundheds-niveau. Og det må trods altvære et vigtigt aspekt,« sigerRalf Hemmingsen.

At færre yngre læger ønskerat forske, smitter også af på destuderendes valg af karriere.

»Når færre studerende væl-

ger at blive ph.d., er det ikkefordi de ikke har lyst. Årsagener simpelthen at forskningen ik-ke er synlig nok for os studeren-de. Hvordan skal vi kunne væl-ge noget som vi ikke har indsigti hvad er? Det bliver en ond cir-kel når der bliver færre og færreklinikere i undervisningen, forså får vi endnu mindre kontakttil læger der forsker,« siger Si-mon Serbian.

En anden vigtig årsag til densvigtende interesse for forsk-ning blandt de medicinstude-rende, er ifølge Simon Serbianat der simpelthen ikke er tid tilfordybelse på medicinstudiet.Et eksplosivt pensum gør nem-lig lægeuddannelsen til enstresset affære hvor valgfag oget semester til specialeskrivningikke eksisterer.

»Vi har simpelthen ikke tid tilat fordybe os. Man taler om atder er et curriculum overload.Det vil sige at der kommer mereog mere viden ind i faget. Og dalægestudiet blev kortet nedmed et semester fra år 2000, såhar vi alt i alt en kabale der ikkekan gå op med mindre vi føjeret ekstra semester til lægeud-dannelsen,« mener Simon Ser-bian.

Svækket forskningHvis den sundhedsvidenskabe-lige forskning stadig skal væreet af Danmarks flagskibe, så måpolitikerne sætte ind nu.

»I rapporten kunne det se udsom om vores gennemslags-kraft svækkes ved at vi får rela-tivt færre citater af danskeforskningsresultater i internati-onale tidsskrifter,« forklarerJens Christian Djurhuus, for-mand for Statens Sundheds-videnskabelige Forskningsråd(SSVF).

Lægernes svækkede interessefor at arbejde på universiteterer ikke kun et dansk fænomen.Udviklingen går i den retning ihele den vestlige verden. I USAer sundhedsuddannelserne vis-se steder flyttet ud af universi-tetsregi og over på hospitalerog klinikker, forklarer JensChristian Djurhuus.

Flere faste stillinger, bedreudstyr, højere løn og flere dele-stillinger der kombinerer forsk-ning med patientbehandling,står højt SSVF’s ønskeseddel.

»Hvis vi fortsat skal kædegrundforskningen sammen medden kliniske forskning og klini-ske anvendelse, så må der fleremidler til,« siger Djurhuus.

Det SundhedsvidenskabeligeFakultet i København har alle-rede slået en helt ny type stillin-ger op som forskningslektor påsygehusene. En forskningslek-tor er en hospitalslæge der bru-ger halvdelen af sin tid på atforske på universitetet. Den stil-lingstype skal sammen medblandt andet en begivenheds-komité højne interessen forforskning og måske være medtil at bremse udviklingen. Ideenbag den nye begivenhedskomi-té er at bringe forskere og stude-rende tættere på hinanden. ■

[email protected]

Rapporten ‘Forskningens vilkårved de prækliniske og odontolo-giske institutter under de sund-hedsvidenskabelige fakultetersamt Danmarks FarmaceutiskeHøjskole’ kan rekvireres ved hen-vendelse til Forskningsstyrelsen,tlf. 3544 6200, e-mail:[email protected]. Rapporten kanogså ses på Forskningsstyrelsenshjemmeside: www.forsk.dk/ssvf/publ/eval/index.htm.

Læger med grænserLægemanglen sætter spor påKøbenhavns Universitet hvor færreog færre læger og tandlægerønsker at arbejde. Det giverproblemer både i den spæde startpå grunduddannelsen og hos degarvede i grundforskningen

LÆGE-MANGEL –Københavns

Universitets

Sundheds-

videnskabelige

Fakultet mang-

ler undervisere

der har prøvet

at have patien-

ter mellem

hænderne.

FO

TO

: S

CA

NP

IX



Skynd jer at blive færdigemed studierne. Sådan harbudskabet til de studeren-

de lydt i årevis. Men nu får to-nen en anden lyd.

For i øjeblikket står hvertredje nyuddannede akademi-ker uden arbejde, viser tal fraAkademikernes Centralorgani-sation. Og det gør det sværtmed god samvittighed at sige tilfolk at de skal skynde sig at bli-ve færdige på universitetet, me-ner direktør i AC, Martin Teil-mann:

»I stedet for at haste gennemstudierne, så ville jeg råde miteget barn til at få sig noget me-re relevant erhvervserfaring og-så selv om det forlænger studie-tiden. At de studerende skalskynde sig gennem studierne erjo et politikerstandpunkt. Detkan godt ske det er rigtigt pålængere sigt, men som det serud lige i øjeblikket, er der sim-pelthen ikke brug for arbejds-kraften,« siger Martin Teilmann.

En kold tidÅrsagen til den stigendearbejdsløshed forklarer Teil-mann med at der er sket en op-bremsning i den del af den pri-vate sektor hvor der er blevetskabt flest nye jobs for akade-mikere. Det gælder eksempelvisIT-, tele- og kommunikations-branchen.

Ingrid Stage, formand forDansk Magisterforening, pegerogså på at regeringens ansæt-telsesstop i det offentlige ska-ber stor dimittendledighed. Dethar nemlig typisk været i det of-fentlige at karrieren startedefor mange nyuddannede.

Hun er enig med Martin Teil-mann i at der ikke er nogengrund til hastværk for de stude-rende på overbygningen.

»Mange af de kontakter vihar i det private erhvervsliv sy-nes det er bedre at de studeren-de har masser af erfaring end atde haster igennem og får et 13-tal til eksamen,« siger IngridStage.

Hun bryder sig ikke megetom holdningen da den af

præget af fordomme om ver-densfjerne akademikere. Alli-gevel sender formand for Magi-sterforeningen budskabet vide-re fordi realiteten er at de flestemagistre i dag er ansat indenfor det private område.

Faglig fallitIngrid Stage kan godt frygte atden megen fokus på erhvervs-erfaring på længere sigt udvan-der de studerendes kvalifikati-oner.

»Høj faglighed og fordybelseer meget vigtige dele af et uni-versitetsstudie, og de risikererat gå tabt hvis de studerendeskal jagte rundt for at få masseraf relevant erhvervsarbejde,«siger Ingrid Stage.

Studiechef på KU, Jakob Lan-ge, mener det er en kortsigtetgevinst for arbejdsgiverne at fo-kusere så meget på erhvervser-faring frem for høje karakterer.

»Jeg får en dårlig smag imunden når jeg i nogle tilfældemå råde de studerende til attrække deres studier ud, så dekan arbejde sig til et bedre CV.Men realiteten er at de flestegår direkte i job på grund afpraktik, speciale og studiejob,«siger studiechef Jakob Lange oghenviser til undersøgelsen afkandidatårgang 1999 (læs ne-denfor).

Undersøgelsen viser at studi-ejobs og personligt netværk erhovedårsagen til at kandidater-ne kom i arbejde. Og den ten-dens bliver forstærket af denstigende arbejdsløshed, menerflere af de kilder Universitetsa-visen har talt med.

Ny faglighedAnne-Marie Levy konsulent iDansk Industri kan ikke se detstore problem i at erfaringenofte kommer før fagligheden.Mange af de virksomheder sombruger akademikere som fx ge-neralister har nemlig gode ef-teruddannelsesmuligheder.Derfor får kandidaterne ofteopbygget en helt ny faglighed.

»Det er vigtigt at gøre sigklart at du får job på dine kom-petencer og ikke din fagligeprofil,« siger Anne-Marie Levy.

Set fra DI’s side er der en vig-tig signalværdi i at den stude-rende kan gøre studierne fær-dig nogenlunde til tiden.

»Det viser at du er effektiv,men det er klart at du blivernødt til at tænke strategisk somkommende kandidat. Har jeg etgodt netværk og et erfarings-grundlag, så jeg ville kunne fåarbejde? At gå og putte sig påuniversitetet har aldrig hjulpetnogen,« siger hun.

På det punkt er uddannelses-

ordfører Hanne Severinsen (V)helt enig: At trække studietidenfor meget i langdrag er ikke no-gen god ide.

»Jeg kan sagtens forstå at destuderende på KU benytter sigaf de mange spændende mulig-heder for at få studiejobs, mendet kan godt gribe for megetom sig. Det går jo også ud overstudiemiljøet hvis hovedpartenaf de studerende blot dukker optil forelæsningerne. Jeg synesdet er trist at høre at et 11-tal er

meget mindre værd end etlangt CV. Men jeg ved jo ogsåfra de studentermedhjælpere,jeg selv har haft med at gøre, atde lærer utrolig meget af at ar-bejde her. Så hvis jeg skullevurdere en flok ansøgere villejeg nok – udover karaktererne –se efter hvad de havde af erfa-ring,« siger Hanne Severinsen.■

[email protected]

TEMA: NÅR KARRIEREN KRADSER ▼

Tag den med ro»Studerende bør opfordres til at få børn mens de læser samt bruge me-

gen tid på relevant arbejde(..). Og så selvfølgelig rejse i studietiden – og

undgå at få gæld. Specielt for kvinder er det godt at få børnene i studi-

etiden – det letter indgangen på arbejdsmarkedet. Ophold i studierne

er langt vigtigere end at blive hurtig færdig.«

Citat fra underviser på Humaniora i Kandidatundersøgelsen: Hvordan

gik det årgang 1999, Studieadministrationen, januar 1999.

STUDIEJOBS – For mange

arbejdsgivere er erhvervserfaring

langt vigtigere end 13-taller.

FO

TO

: JO

AC

HIM

RO

DE

Træk studie tiden udDen stigende arbejdsløshed fårfagforeninger og studievejlederetil at råde de studerende til atruste sig med et bedre CV selvom det måske trækker studiernelidt i langdrag



Erhvervsvejlederens bedste råd om karriere lyder: Deter aldrig for tidligt at tænke over hvad du vil.

Jo Kjærsgaard er Københavns Universitets første afslagsen. Skiltet med ‘Erhvervsvejledning’ er ikke hængt opendnu, men om kort tid åbner Jo Kjærsgaard dørene for al-le studerende på Naturvidenskab der har brug for råd omdåd.

I mange år har de studerende råbt på mere erhvervs- el-ler karrierevejledning, men universitetet har svaret at detvar fagforeningernes opgave og at det var for dyrt. Er-hvervsvejledning har derfor været forbeholdt studerendepå Aalborg Universitet og Handelshøjskolen i København.

Men med den nye universitetsreform er karrieren kom-met i højere kurs. Alle fakulteter har netop fået flere pengetil karrierevejledning, men på Naturvidenskab har de alle-rede gjort noget ved snakken.

Siden Jo Kjærsgaard blev ansat i sommeren 2001 somcentral studievejleder, har hun forberedt sig til at kunne er-hvervsvejlede ved blandt andet at deltage i et netværk forerhvervsvejledere.

Før Jo Kjærsgaard åbner dørene til sin erhvervsvejled-ning, har de studerende på Naturvidenskab haft mulighedfor at pleje karrieren på møder om karriereveje. Mødernehar i modsætning til næsten-kandidat-møder været for allestuderende og er blevet arrangeret i samarbejde med DenNaturvidenskabelige Alumneforening.

»Alumneforeningen er typisk forbeholdt tidligere kandi-dater, men på Naturvidenskab er den også åben for nu-værende studerende. Foreningen er et rigtig godt sted atskabe kontakter og måske få sig nogle rollemodeller,« for-tæller Jo Kjærsgaard.

For mange studerende starter interessen for karrierenførst til allersidst i studiet, og det er tit for sent.

»Karriereplaner skal indlejres kulturelt på universitetet.Det skal være tilladt ‘at tale karriere’ hele vejen igennemstudietiden. Og så skal man som studerende blive bedre tilat stille spørgsmålstegn ved hvad man skal bruge det her til.«

Mangel på selvtillidHar du ikke skrevet taler for folketingspolitikere, indsamletempiri for en professor eller arrangeret overlevelsesture forerhvervslivet? Så kan Jo Kjærsgaard og de andre kommen-de erhvervsvejledere på universitetet måske hjælpe digmed at finde frem til dine skjulte talenter.

»Mange af de magistre jeg møder har slet ingen selvtillid.De synes ikke de kan noget særligt, men det kan de selvføl-

gelig. Om det så er den ugentlige fodboldtræning, så bidra-ger det også til ens kompetencer,« siger Jo Kjærsgaard.

For de fleste kandidater fra Naturvidenskab er det let atfå arbejde, men biologer og kandidater fra geofagene erramt af høj arbejdsløshed.

»Det er en skrøne at studerende på Naturvidenskab ikkehar brug for erhvervsvejledning fordi det er let at få arbej-de. Jeg tror de har lige så meget brug for karrierevejled-ning som alle andre. Hvis du for eksempel som kemiker ik-ke har lyst til at arbejde i et laboratorium, så kan det væresvært at se hvad du skal bruge din uddannelse til,« siger JoKjærsgaard.

Den nye studiestruktur på Naturvidenskab giver mulig-hed for at få merit for praktikophold mens opgaver og spe-cialer lavet for virksomheder og organisationer allerede erret udbredt blandt de naturvidenskabelige studerende, for-tæller erhvervsvejlederen på Naturvidenskab.

Brug fantasienUde på Humaniora hører ordet arbejdsløshed ikke kun til ide fjerne firsere. Humanisterne har længe været præget afmangel på arbejde til især de nyuddannede. I kølvandet erkommet praktikordninger, næsten-kandidat kurser og me-get mere fokus på karriere.

Signe Lützen Bonde er filosofistuderende, studievejlederog medarrangør af næsten-kandidat kurserne på KUA. Hunkunne godt ønske sig lidt mere fantasi fra de studerendesside, for der er masser af muligheder for karrierepleje påuniversitetet.

»Vi mangler en diskussion om hvad de studerende vil ogkan tidligere i uddannelsen. Det er meget nemt at stirre sigblind på sin faglighed på universitetet, men vi kommerlangtfra alle sammen til at beskæftige os direkte med voresfag. De fleste studerende gør sig slet ikke nok overvejelserom hvad de vil. Mange må så bruge et helt år efter studiettil at finde ud af det. Men de overvejelser kan man sagtensgøre sig langt tidligere på studiet. Og det er vigtigt at uni-versitetet opfordrer til det,« siger Signe Lützen Bonde derer ved at arrangere et kompetenceseminar for alle stude-rende på Humaniora i april.

På Humaniora er der planer om at omskole studievejle-derne til karrierevejledere. Også de samfundsvidenskabeli-ge studerende kan snart få karrierevejledning. Fakultetethar allerede i samarbejde med Jura en videnskabsbutikhvor de studerende kan finde relevante studiejobs samt fåideer til at lave projekter eller opgaver for virksomheder ogorganisationer. ■

[email protected]


Plej dit netværk, og styrkdin erhvervserfaring. Deter budskabet i en ny rap-

port fra Studieadministratio-nen. En tredjedel af kandidater-ne fra årgang 1999 er blevetspurgt om hvad de laver i dagtre år efter. Og svaret er op-muntrende.

93 procent af de 500 kandi-dater der har svaret, fik arbejdeinden for det første år. Spørge-skemaerne er sendt ud til et re-præsentativt udsnit af stude-rende med undtagelse af lægerog tandlæger da de har dereshelt eget arbejdsmarked.

Relevant studiearbejde er enafgørende faktor for om kandi-daterne kommer hurtigt i arbej-de. Hele 49 procent fik job viavenner og bekendte, tidligereansættelse eller fordi de blevheadhuntet. Andelen af kandi-dater der fik job via stillingsop-slag i fagblade, aviser og på net-tet er næsten lige så stor menskun ganske få fik job via vikar-bureauer, Arbejdsformidlingen,A-kassernes og fagforeninger-nes formidlingsvirksomhed.

»Før i tiden var arbejdsgiver-ne meget mere interesserede iat få den fagligt bedste ansøger.I dag vil de have den mest er-farne, måske for at føle sig me-re sikre på at de nyuddannederent faktisk kan begå sig,« sigerstudiechef Jakob Lange der stårbag undersøgelsen.

Flere skæve jobsI undersøgelsen er kun otteprocent arbejdsløse. Over halv-delen af de arbejdsløse haroven i købet været i arbejde ef-ter de blev færdige. De fleste(23 procent) har skrevet mel-lem 40 og 90 ansøgninger.

Undersøgelsen koncentrerersig dog primært om dem der eri arbejde. Godt 44 procent afdem svarer at de arbejder indenfor uddannelsens traditionelleområde. En fjerdedel svarer atjobbet ligger i forlængelse afspecialet – langt de fleste afdem er ansat som ph.d.-stude-rende (17 procent).

Typisk kommer folk medutraditionelle jobs fra fag medhøj arbejdsløshed. Med den sti-gende akademikerledighedkunne det tyde på at udviklin-gen går i retning af flere akade-mikere med skæve jobs.

Det nye jobmarked gør må-ske også behovet for mere vej-ledning større. Over halvdelenaf de gamle studerende synes atuniversitetet skulle have tilbudterhvervsvejledning. Op imod70 procent af kandidaternekunne godt have ønsket sig me-re praktik eller muligheder forat skrive eksternt speciale.Hverken IT eller andet fagligtindhold står så højt på de tidli-gere studerendes ønskeliste.

Kandidaterne er også selvopmærksomme på hvor vigtigtdet er at have relevant studiear-bejde. Når de bliver spurgt omhvad de selv kunne have gjort,er det nemlig studiejobs derhyppigst bliver nævnt. Menskun hver femte kandidat menerat en hurtigere færdiggørelse afuddannelsen ville have lettetovergangen til arbejdsmarke-det.

Undersøgelsen af årgang1999 skal være med til at gørevejen fra uddannelse til arbejdekortere. Ved at undersøge hvor-dan de tidligere studerende harbrugt deres uddannelse, fåruniversitetet en guldgrube afoplysninger om kandidaterneskarriere.

KU har aldrig tidligere laveten lignende undersøgelse. Dennye universitetsreform gør detdog endnu mere påkrævet atfølge udviklingen på arbejds-markedet meget tæt.

»Det er helt oplagt at vi skalfølge vore egne tidligere stude-rendes karriereveje i stedet forbare at nærlæse A-kassernes sta-tistik. På den måde får vi mereviden om dem som det gik godtfor og ikke kun om de arbejds-løse,« siger Jakob Lange. ■

[email protected]

Læs mere på www.ku.dk/sa/Un-dersoegelser/.

Tjek på talenterneStudievejledningen Humaniora holder for første gang nogensinde et kompetenceseminar for

alle humaniorastuderende på KUA. Mød op lørdag den 12. april og få nogle redskaber til at

italesætte dine kompetencer for at øge både din motivation under studiet og dine mulighe-

der efter studiet.

Læs mere om seminaret på www.hum.ku.dk/studieinformation og i Humanist.

TALENT-PLEJER –

KU’s første er-

hvervsvejleder

hedder Jo

Kjærsgaard og

er ansat til at

hjælpe de

studerende på

Naturviden-

skab med at

finde ud af

hvad de vil

bruge deres

talenter til.

Hvor gik de hen da de gik ud?Studiejobs og personligekontakter giver job, viser nyundersøgelse blandt en årgangkandidater fra KU

F O T O : J O A C H I M R O D E

Erhvervsvejledning, praktik og alumne. Der er masser af mulig-heder for at få sat kurs på karrieren mens du læser. KU’s enesteerhvervsvejleder er bare den første af forhåbentlig en hel flok

Kridt karrieren op


AKTION ▼

Modspil til afmagtenAktivister kickstartede KUA med opråb til de studerende om at droppe deres passivitet

INDSPARK – Det feministiske initiativ ‘Indspark’ illustrerede hvordan muligheder for kvinder i samfundet i dag kræver spadseredragt og pik på albuerne.

Af Thomas Wiben

Istarten herskede der en jovialog nærmest venskabeligstemning i den smukke, gam-

le Alexandersal på Bispetorvethvor Forenede Studenterrådhavde inviteret til et debatar-rangement om den nyligt ved-tagne universitetsreform. Menden gode stemning varede kunindtil selve debatten blev skudti gang. Herefter kunne en fun-damental uenighed om univer-sitetets fremtidige rolle i sam-fundet ikke skjules.

På den ene side stod HanneSeverinsen (V) og Lene Jensen(S) som talerør for reformen afuniversitetet der bl.a. betyderen afskaffelse af det gamle de-mokratisk valgte konsistorium

til fordel for en ny ansat besty-relse med et udefra kommendeflertal.

På den anden side stod Per-nille Rosenkrantz-Theil (EL),Morten Houmann (SF), Elisa-beth Arnold (R) og Anna Vall-gårda (FSR) med en skarp kri-tik af den kommende omvælt-ning af styrreformen på detgamle universitet.

Samfundets legitimeinteresseHanne Severinsen fra Venstrepustede til ilden ved at under-strege det selvfølgelige i at poli-tikerne interesserer sig forhvordan universiteterne skalstyres.

»Samfundet har selvfølgeligen legitim interesse i at have

indflydelse på de 10 milliarderkroner der hvert år bruges påuniversiteterne, og den interes-se finder vi bliver bedst vareta-get i en bestyrelse med eksterntflertal«.

Venstres uddannelsespoliti-ske ordfører redegjorde dog ik-ke nærmere for hvad denneindflydelse konkret kommer tilat bestå i, men hun understre-gede at bestyrelsen bestemt ik-ke skal afgøre hvad der skal for-skes i. For megen detailregule-ring og for mange særinteresserfra fakulteternes side i konsisto-riet har dog ifølge Severinsengjort universiteterne ufleksibleog skabt inerti i beslutningspro-cessen. Derimod vil en nyhandlekraftig bestyrelse med eteksternt flertal have et bedre

overblik og i højere grad være istand til at fokusere og værepræcis i sine beslutninger, argu-menterede hun.

Den sidste formulering faldtMorten Houmann fra SF forbrystet.

»I forhold til hvad skal bestyrel-sen præcisere sine beslutninger?Er det i forhold til erhvervslivetsog forskellige organisationersinteresser?« lød det retoriskespørgsmål fra den unge, energi-ske venstrefløjspolitiker. Hanfortsatte sine sproglige betragt-ninger med at foreslå at man istedet for at bruge ordet ‘præ-cis’ måske skulle sige ‘snæver’.

Vandene så for alvor ud til atskulle skilles da den radikaleElisabeth Arnold stillede et parpolemiske spørgsmål for deref-

ter at slå sit syn på grundforsk-ning fast.

»Skal forskning altid værenyttig for samfundet? Hvadsker der så hvis forskning ikkeumiddelbart kan bruges til no-get? Grundforskning er et er-kendelsesprojekt der ikke kanunderkastes et nytteprincip!«

Men hverken Hanne Severin-sen (V) eller Lene Jensen (S)ville dog vedstå sig denne formfor uenighed. Begge disse poli-tikere, som har været med til atudforme universitetsreformen,ser fortsat sig selv som forsva-rere af den fri og ubesmittedegrundforskning. Men hvorkommer uenigheden så fra?

En lille tilføjelseSvaret ligger måske i en lilletilføjelse til universitetslovenvedrørende forskernes frihed tilat vælge arbejdsområde. I dengamle lov står der blot at »denenkelte forsker har forsknings-frihed inden for sit fagligeansættelsesområde«. I den nyelov er der tilføjet at »den enkel-te forsker således har frihed tilat vælge metode, fremgangs-måde og emne inden for uni-

versitetets forskningsstrategi-ske rammer.«

Flueknepperi, vil nogenmåske mene. Men ikke MortenHoumann (SF), for ifølge hamligger her åstedet til et muligtovergreb på forskningsfrihe-den. Det er nemlig den ny be-styrelse der skal udlægge disseforskningsstrategiske rammer.Og eftersom erhvervslivet får etstort ord at skulle have sagt idenne nye bestyrelse, er farenfor en erhvervsstyret forskningoverhængende, mente den vel-artikulerede venstrefløjspoliti-ker at kunne forudse.

Det udløste et irriteret ud-brud fra Hanne Severinsen (V)der til tider havde svært ved atfølge tempoet fra den an-grebslystne opposition.

»Nej ved du nu hvad! Der erjo ingen der drømmer om atblande sig i hvad fx Institut forReligionshistorie skal forske i.Det er rent overordnede strate-giske overvejelser om hvorvidtvi skal til at satse på nogle nyeområder. Det andet er enforkvaklet fortolkning af for-målsparagraffen.«

Hertil replicerede Morten

Er den fri grundforskning i fare for at blive underlagt et nytteprincipstyret af erhvervslivets interesser, lød det centrale spørgsmål på etvelbesøgt debatmøde om universitetsreformen

Frygt for forbrugermentalitet

Af Morten E. Wøldike Olsen

Reager før regeringen harsolgt din uddannelse til la-veste fællesnævner.« Såle-

des lød opfordringen fra engruppe venstreradikale organi-sationer som under brandetKickstart KUA var sammen omat indtage Københavns Univer-sitet Amager i 24 timer fredag isidste uge.

Aktionen skal ses som et op-råb til de studerende om atdroppe deres passivitet og af-magt og i stedet gribe til akti-visme og handling.

Kritikken fra Kickstart KUAlyder at de studerende isolerersig alt for meget inde bag uni-versitets tykke mure og brugerderes viden til at finde på und-skyldninger for ikke at engage-re sig i samfundet.

»Det virker som om universi-tetet er blevet isoleret fra restenaf samfundet. De studerendedeltager alt for lidt i den offent-lige debat, og det er skandaløsti en tid hvor verden bevæger sigmod en krig, EU bevæger sigF

OT

O:

BR

IAN

BE

RG

, M

ON

SU

N

Ungdomsoprørets ruiner »Kickstart KUA bygger på ruinerne af studenteroprøret og inspirerer til et varigt sam-

fundsmæssigt engagement.«

Citat fra pressemeddelelse den 24.februar. Læs mere på www.kickstart.KUA.dk.


STUDENTERMENIGHED ▼

Houmann med et strejf af sar-kasme:

»Men hvis landets forskerevælger at forske uden for detforskningsstrategiske område,så vil de jo bryde loven!«

ForbrugermentalitetDernæst kastede paneldeltager-ne sig, godt suppleret af indlægfra den velbesøgte sal, over delige så prekære spørgsmål omde studerendes fremtidige ind-flydelse og universitets demo-kratiske opbygning, eller måskerettere mangel på samme forbegge punkters vedkommende.

Et gennemgående klage-punkt var VIP’ernes (det viden-skabelige personale) og de stu-derendes manglende indflydel-se på budgettet i fremtiden.Hverken Akademisk råd be-stående af VIP’er eller de nyestudienævn, hvor halvdelen erstuderende og halvdelen VIP’er,kommer til at få nogen form forbeslutningskompetence ellerindflydelse på budgettet somtilfældet er i dag i konsistorium.

Inden denne diskussion kun-ne fortsætte, indtraf der dog enafbrydelse i form af et vredt ud-

brud fra en ung, højtråbendefilosofistuderende.

»Hvordan kan I leve med jerselv når I omdanner universite-tet til en koncentrationslejr derkun uddanner egoistiske zombi-er?« lød det ophidsede spørgs-mål til højre side af panelet.

Dermed blev det om ikke an-det dementeret at de studeren-de skulle være ligeglade meduniversitetsreformen. Den agi-terede unge mand blev bedt omat sætte sig ned. Men han op-nåede dog et vist medhold fraAnna Vallgårda fra ForenedeStudenterråd.

»Hvis man fratager de stude-rende muligheden for at udøveindflydelse på deres egen ud-dannelse,er der stor sandsynlig-hed for at de ikke tager ansvarfor deres egen uddannelse. Hvisde bliver forbrugere af universi-tet, så er universiteterne ildestedt. Og det er præcis denneforbrugermentalitet jeg frygterer ved at blive indført.« ■

Thomas Wiben studerer danskog er for øjeblikket i praktik påUniversitetsavisen.

[email protected]

mod en føderal stat med fællesskattepolitik og atom-hær ogregeringen aktivt forsøger at af-skaffe videnskaben som institu-tion,« siger Claus Pedersen fraKickstart KUA.

13.000 menneskerKickstart KUA bød på mangeforskellige aktiviteter som foreksempel politiske workshopsom EU, globalisering og dennye universitetsreform. Der varogså forevisning af film, en fe-ministisk happening mod anti-terrorpakken og produktion afpolitisk graffitikunst.

Gruppen Food not bombs ser-verede frokost og aftensmad fordeltagerne og søgte derigen-nem at sætte fokus på denskæve fordeling af ressourcer iverden.

»Vi ønsker ikke bare at givede studerende et spark i røven,for det ville bare skabe en dem-og-os-konflikt. Derimod for-søger vi med denne mangfol-dighed af aktiviteter at vise vo-res medstuderende at der ermuligheder for at gøre noget.

Politisk aktivitet er ikke kun atbære rundt på røde faner i de-monstrationer,« siger ThomasBugge fra Kickstart KUA.

Thomas Bugge har forståelsefor at de studerende forfaldertil ligegyldighed og inaktivitet,men aktiv handlen kan jo væremange forskellige ting:

»Jeg kan godt forstå de stu-derendes afmagtsfølelse. Jeghar den også selv som stude-rende. Vi er presset på studiet,mange eksaminer, høje forvent-ninger, karrierevalg og så vide-re. Det giver stress. Med Kick-start KUA vil vi vise at der er etalternativ. Der er mange måderat forvandle passivitet til aktivhandling. Det kan både være atdeltage i politiske debatter isamfundet, men det kan ogsåvære at gøre det man er god tileller godt kan lide. For eksem-pel at lave musik, videokunsteller graffiti. På KUA er der ind-skrevet 13.000 mennesker. Deter jo en masse ressourcer somhar mulighed for at ændre påomgivelserne.« ■

[email protected]

Af Egil Ussing

Tirsdag den 11. februarspurgte studenterpræstved humaniora, Hans An-

ker Jørgensen, om biografenhar overtaget kirkens rolle veden temaaften i Hans TausensKirke hvor også lektor i Film- ogMedievidenskab Peter Schepe-lern holdt foredrag.

Som et modstykke til film- ogpopulærkulturens rigide opde-ling af verden i ‘de gode’ og ‘deonde’ er det vigtigt at man væl-ger sine fortællinger med om-hu, sagde præsten. Det onde erikke de andre, sagde han og pe-gede på nødvendigheden af enkristen moral baseret på næste-kærlighed som alternativ tilHollywood-filmens forsimpledefjendebilleder.

Med henvisning til så forskel-lige kilder som Markusevange-liet, spillefilmen Den enfoldigemorder og Astrid Lindgrens lit-teratur illustrerede han vigtig-heden af at sætte andres liv ligeså højt som sit eget og proble-matiserede de Hollywood-for-tællinger hvor målet helligermidlet.

I sit svar på aftenens hoved-spørgsmål anlagde Hans AnkerJørgensen dog en mere forson-lig tone:

»Valget står ikke mellem kir-ken og biografen. Traditionerkan ikke bare afskaffes. Det erumuligt at forestille sig at bio-grafen skulle kunne konkurreremed kirkens dåbs-, bryllups- ogbegravelsesritualer. Der er sna-rere tale om at de to institutio-ner supplerer hinanden. Mensfilmen præger kirken, fx i valgetaf bryllupsmusik, så fylder kir-

ken en del i danske film somBænken, Mifunes sidste sang ogItaliensk for begyndere, sagdeHans Anker Jørgensen.

MonopolbrudPeter Schepelern lagde ud medat konstatere at filmen i løbet afde seneste 100 år har brudt denkristne kirkes 2.000 år langemonopol på rollen som formid-ler af de store fortællinger.

»Der er et stort marked for ir-rationalitet. Filmen har tagetnoget af det marked fra kirken.I dag er den kristne kunst ikkestor, og den store kunst er ikkekristen,« sagde han.

Schepelern mente dog ikkeat det kun er filmen der harovertaget kirkens rolle, men ar-gumenterede for at kirkens til-bagegang skal forstås på bag-grund af den stigende sekulari-sering der har fundet sted sidenoplysningstiden.

»Filmen deler det vilkår medreligionen at den myte- og for-tællemæssigt ikke er betinget afrationalitet. Det er det usæd-vanlige og uforklarlige som ud-gør religionen, kunsten og fil-mens gebet. I modsætning til fx

Darwins teorier kan en film el-ler en fortælling som Biblensskabelsesberetning ikke tagefejl, den er sand på sine egnepræmisser og kan ikke falsifi-ceres,« fastslog Schepelern.

Schepelern pegede på TriersBreaking the Waves hvis gran-diose melodrama er en kristenmartyrhistorie baseret på fore-stillingen om at lidelse adler.Det er karakteristisk for højkul-turreelle film med en kristen te-matik at hovedrolleindehaver-ens lidelser er ligefrem propor-tional med filmskaberens be-rømmelse, sagde Schepelern ognævnte Kieslowski der blev be-lønnet med Sonning-prisen forsine Dekalog-film om de ti bud.

Feminin feelgoodDe mere mainstreamorientere-de Hollywood film forstår ogsåat levere varen i en kristen ind-pakning. På samme måde somkirken opfylder vores behov fortrøst med budskabet om enguddommelig retfærdighed, enhimmelsk nåde og genopstan-delse, så formår actionfilmen attilfredsstille det samme behovgennem historien om en hand-

lekraftig superhelt der gør kortproces med de onde.

»Vi ved selvfølgelig godt at énmand ikke kan gøre regnskabetop alene, men når Rambo pinesog plages af en russisk officer,redder de overlevende ameri-kanske krigsfanger, kæmper sigvej ud af den vietnamesiskejungle og endelig gør op medde følgagtige bureaukrater der-hjemme, så holder vi alligevelmed den muskuløse Kristus-figur fordi han nærer vores be-hov for hævn og retfærdighed,«lød Peter Schepelerns analyse.

Noget tilsvarende gør siggældende med de såkaldte feel-good-movies der udgør en femi-nin variant af Hollywoods svarpå næstekærlighedsbudskabet.

»I stedet for den maskulineactionfilms krav om kontantbetaling spejler den passiveheltinde vores behov for irratio-nalitet gennem en offerhistorieom kærlighed, lidelse og frelseder giver trøst for hvordan ver-den er,« sagde Schepelern. ■

Egil Ussing er cand.mag. fraKøbenhavns Universitet i engelskog litteraturvidenskab.

MELODRAMA– Bess i samtale

med Gud i Lars

von Triers Brea-

king the Waves.

Højkulturelle film

med kristen tema-

tik er en sikker

opskrift på succes.

Kirken og filmen delervilkår, var et af budska-berne på temaaften omforholdet mellem film,kultur og religion

Kirken får kon-kurrence

F O T O : P O L F O T O

Ja til flere smagsdommere»Hvis der er noget Danmark trænger til i disse år,

er det en intellektualisering af medierne og det

politiske liv, for eksempel i EU-debatten«

Henrik Stampe Lund, forskningsadjunkt,

Politiken den 16. februar.


BOLIGDRØMME & V IRKEL IGHED ▼

Af Linn Hoff Jensen og Rasmus Wind

MIN SØDE KÆRESTE OG JEG kunnegodt tænke os at skifte vores kollegie-værelser ud med en hyggelig lejlighed et

rart sted i Kongens København. Derfor er vi for ti-den på boligmarkedet sammen med en milliardandre.

For et par uger siden var der bid, annoncenlød: 3 1/2 værelse lige ved Frederiksberg Centeret,87 m2 til en lidt dyr – men overkommelig – hus-leje. To års fremleje med mulighed for forlæn-gelse. Lejligheden er FOR lækker: vaske- og op-vaskemaskine, tørretumbler, badekar af pool-dimensioner, daglig-/spisestue i to plan og såvidere og så videre.

Den vil vi bare ha’!‘Udlejer’ fortæller os at de er to brødre som

skal til Norge og lave noget IT-gnyf for Statoil iOslo og at de gerne vil fremleje til nogle søde ogstabile mennesker der »kan passe godt på lejlig-heden mens de er deroppe.« De skal være der imindst to år, måske et år eller to længere.

Vi står på hovedet for at være søde og stabile,viser dem udtræk fra banken der beviser at virent faktisk har penge til at lægge depositummetselv om vi er studerende. Vi er helt oppe at køre,spændingen er ikke til at bære.

TIRSDAG KLOKKEN 12.10: Vi får den! Jublenvil ingen ende tage, ‘John Petersen’, som den eneudlejer påstår at hedde, vil ringe senere og aftaledetaljerne. Det gør han så, og det flere gange; dehar »super-travlt« fordi de er ved at »lave shut-down« på deres fælles firma her i Danmark, de-res kalender »er bare booket fra kælder til kvist«og alt muligt andet business-ævl.

Han lyder som en telefon-sælger på speed,men vi bestemmer os til at manden da har lov tilat være en idiot at høre på hvis bare vi får lov tilat leje den super-fede lejlighed, for vi er alleredei drømmeland: Folkvarsvej 32 st. tv., anden stjer-ne vest for Cassiopeia (eller var det 2000 Frede-riksberg?)

ONSDAG KLOKKEN 16.00: ‘Kim’, som denanden ‘udlejer/bror’ siger han hedder, møder os ilejligheden; ‘John’ har for travlt med deres shut-

down. De vil gerne ha’ at vi underskriver kon-trakten med det samme og betaler depositumplus en måneds husleje, 26.000,- i alt. De har josupertravlt med forretningsaftaler og så videre,de skal til Norge lige om lidt og SKAL vide sikkertat lejligheden er ‘i gode hænder’. De minder ogsålige i en bisætning om alle de andre der er inter-esserede, folk skulle angiveligt ringe fra Jyllandog være villige til at overtage lejligheden ubeset.

Gud ske tak og lov har vi ikke fuldstændig for-ladt denne verden i vores lykkerus. Vi vil gerneliiiige ha’ lov til at læse kontrakten grundigt igen-nem for hvad det egentlig er for en lejlighed deejer/lejer og om de må udleje den.

»Selvfølgelig«. Det er en ejerlejlighed, de harboet der i fem år, og der er ingen problemer i for-hold til at udleje den.

Vi spørger forlegent efter et skøde – bare ligefor en god ordens skyld. ‘Kim’ ved ikke helt hvordet er, måske er det allerede røget til Norge, men

‘John’ ved det, han vil ringe til os senere. Vi fårkontrakten med hjem, og aftaler nyt møde klok-ken 21 torsdag aften. Vi skal ha’ pengene med,kontant.

»Hvorfor det?« spørger vi. Jaeh, deres lille firma har fået en dårlig check

på 187.000 kroner, og den hænger ‘Kim’ på, såhans konto har det stadig ikke så godt, og hanhar det derfor bedre med cash.

»Det var da super surt, sådan nogle svin«, sigervi til ‘Kim’, og synes faktisk det er rigtig synd forham.

‘Kim’ virker fin nok, men er måske ikke denskarpeste kniv i skuffen. Fx snakker han lidt omalt besværet med at få norske kørekort og stats-borgerskab. »Han må da være idiot,« tænker vi ogbliver så småt hevet fra drømmeland til Nørre-bro. Der er et eller andet der ikke er som det skalvære... To år i Norge og så et statsborgerskab!

SENERE ONSDAG AFTEN ringer ‘John’. Haner godt knotten: »Vi havde en klar aftale om at Iskulle møde i lejligheden klokken 11.00 i morgenmed penge og kontrakt, og nu ringer ‘Kim’ og si-ger at I først kommer kl. 21.00! Med mine forret-ninger er jeg nødt til at aftalerne bare kører bum-bum-bum, de skal bare køre på en snor... vi harlige fået en dårlig check i firmaet på 187.000, ogdem kørte jeg hjem igen på to måneder i ren pro-fit bla bla bla.«

Vi undskylder mange gange at vi har ændret påen aftale vi aldrig har haft og spørger til skødet.»Ja, ja, det ligger i en bankboks,« men han harsimpelthen ikke tid til hente det før fredag ellermandag, og da må vi naturligvis se det... MEN deskal bare ha’ penge og kontrakt torsdag aften kl.21, de har ikke tid til at vente mere på os; hvisikke »den er i skabet« torsdag, ryger lejlighedentil de næste på listen!

Lækker lejlighed til lejeVi er kærester, vi er glade, vi erstuderende, vi er boligsøgendeog vi er rasende heldige – eller ervi? Her følger en opbyggelig ogafskrækkende historie om brod-ne kar på det københavnskeboligmarked. Læs den og spardig selv for tusindvis af kroner

FO

TO

: U

LR

IK J

AN

TZ

EN

Fupudlejer på spil på FrederiksbergDet lykkedes en mand der kaldte sig ‘John’ at få en person til at betale et depositum på

26.000 kr. til en lejlighed, selvom ‘John’ intet have med lejligheden at gøre. Det gode til-

bud viste sig at være fup og svindel. Politiet har nu pågrebet den 24-årige mand der er

blevet sigtet for bedrageri.

Ritzaus Bureau den 14. februar 2003.


VI AFTALER AT DET SKAL VÆRE SÅDAN,men hovsa...! Der er da ret meget forskel på de tohistorier om de 187.000 kroner. Og det er da ogsålidt mærkeligt ikke at kunne smutte forbi bankenhvis de virkelig mener fremlejen alvorligt. Nu harden store tvivl meldt sig, og vi begynder at tænkeos lidt om:1. Kontrakten ryger til en bekendt der er advo-

katsekretær og som kender en del til sådannogle.

2. Vi begynder at undersøge ‘Kim & John’: Vitjekker de hvide sider på navn og adresse: Defindes ikke. Vi tjekker de hvide sider på de tremobilnumre vi har til dem: De findes ikke.

3. Vi ringer til Oplysningen som siger at de trenumre må tilhøre taletidstelefoner (Hmm, tovoksne mænd med taletidsmobiler!)

4. Vi tjekker http://vurdering.netborger.dk/ hvorman kan søge på adresser og se hvem der ejerejendommen, og nu begynder det at blive in-teressant: Lejligheden er nemlig ikke en ejer-lejlighed, men derimod en del af en ejendommed lejelejligheder! Ejendommen er ejet af etinvesteringsselskab i Vedbæk.

TORSDAG MORGEN FÅR VI FAT I advokat-sekretær-veninden, og hun finder frem til det ad-ministrationsselskab som holder styr på ejen-dommen. Vi ringer til det pågældende selskab.»Det ser lidt sært ud,« siger den rare dame påkontoret. »Kan I ikke lige sende os en kopi af leje-kontrakten, så ser vi på det.«

Et par timer går, og så ringer de: »I er ved atblive fuppet.« Det viser sig at ‘Kim & John’ selv erfremlejere i lejligheden og at de under ingen om-stændigheder må fremleje den videre. Nu begyn-der det at stinke fælt – og Cassiopeia fortaber sigmodstræbende i det fjerne.

Vi kommer gennem administrationsselskabet ikontakt med den sande og lovlige lejer af lejlig-heden. Det viser sig at ‘Kim & John’ har fremlejetlejligheden siden den 1. februar 2003, det vil sigeførst en god uge EFTER de annoncerede denførste gang i Berlingske Tidende. Vi bliver i fæl-lesskab godt knotne over telefonen og enes om atgå sammen til politiet.

Hos Frederiksberg politi synes de at det er enspændende historie vi fortæller, og de vil rigtigtgerne ha’ en sludder med ‘Kim & John’. Vi fårderfor tjans som lokkemad, vi skal overholde vo-res aftale med d’herrer, dukke op kl. 21.00, snik-snakke lidt med dem og så vil et par uniformere-de, jyske gentlemen banke på døren.

Den er vi med på selv om vi ikke er superstolteved situationen. Men betjentene er (naturligvis)tillidsvækkende afslappede, og vi gør som plan-lagt.

TORSDAG KLOKKEN 21.00: Vi tropperbævende op i lejligheden. Det er kun ‘Kim’ der ertil stede. »John har alt for travlt med firmaet, Ived!« ‘Kim’ er lidt træt, småsyg, og vi snakker lidtom hvor synd det er for ham lige inden han skaltil Norge og så videre.

Tiden går, og så banker det myndigt på dørensom aftalt: »Det er Frederiksberg Politi, luk dø-ren op.« Det gør ‘Kim’ da også efter at have sun-det sig et øjeblik, men nu er han pludselig ikkelængere så snakkesalig. Han vil faktisk ikke sigenoget som helst, ikke engang hvad han hedder.

»Det skal du sige,« påpeger en af betjentene –og så hedder han pludselig Rune et-eller-andet,er født i slutningen af 70’erne og bor hos sine for-ældre på en gård på Midtsjælland et sted.

Mere vil han ikke sige. Han er dog hurtig påfingrene og når at skyde batteriet af sin mobil-telefon idet han tømmer sine lommer så ingentelefonnumre er let tilgængelige. Han bliver an-holdt for bedrageri – og det er ærlig talt noget afen tilfredsstillelse at se ham ydmyg og i håndjernselv om det er grimt at sige sådan.

HER SIDDER VI SÅ NU og føler os ret heldige.Vi har ikke fået den superfede nye lejlighed, mentil gengæld slap vi for at blive tørret for den nettesum af 26.000 kroner. Et rimeligt bytte alt i alt.

Indtil videre har politiet fundet frem til cirka15 mennesker der har været i kontakt med ‘Kim& John’, heraf har minimum seks allerede betaltdepositummet – penge de nok ikke skal regnemed at se igen. ‘Kim’ er sigtet for bedrageri, men‘John’ er desværre ikke fundet endnu. Hvor man-ge mennesker der står parat med nøglerne i låsenpå Folkvarsvej 32 den 1. marts og uden tag overhovedet, er ikke til at vide endnu.

Held og lykke med boligjagten derude. Detvarer nok liiige lidt før vi tør søge noget igen. Etpool-lignende badekar havde været rart – men påden anden side – kollegiets fællesbad, det ved vihvad er.

PS! Hvis nogen skulle genkende historien lidtfor godt, så vil Frederiksberg Politi utrolig gernehøre fra jer. Tlf. 38 19 14 48. ■

Rasmus Wind og Linn Hoff Jensen, RUC’er og Litt.vid’er på KU.

BOLIGGUIDE FOR AMATØRER:

Vores debut på markedet for desperate boligsøgende har gjort os et par erfaringer rigere – og dem

vil vi gerne give videre til andre almindeligt naive studerende.

1: Undersøg alt hvad du får fortalt.

2: Husk lige at se billedlegitimation.

3: Tjek vurderingsfortegnelsen på: www.netborger.dk (den kan også findes via www.danmark.dk).

Her kan man undersøge hvem der ejer lejligheden, og det er helt rart at vide.

4: Hvis du får udleveret nøgler, så prøv dem i låsen med det samme. (Det virker virkeligt åndssvagt,

men ikke desto mindre...)

5: Hvis du skal leje en ejerlejlighed, så tjek lige at ejerforeningens administrator har godkendt frem-

lejen. Det skal hun/han nemlig ifølge næsten alle ejerforeningers vedtægter, og man kan få store

problemer uden.

6: Det vigtigste: Lad dig ikke stresse! Hvis tingene skal gå for hurtigt, så er der nok noget galt.

Rasmus og Linn

HUS FORBI – Rasmus Wind og Linn Hoff Jensen

præsenterer sig som Københavns nu mest paranoide

boligsøgende og undercover agenter.

Af Richard Bisgaard

Giraffer, skildpadder og pind-svin græsser fredeligt mellemhinanden på KU’s jorde mens

den rapfodede Akilles gør klar til atføre krig med andre midler...

Det lyder måske som drejebogen tilny Steven Spielberg-film om JurassicPark, men det er nu blot et kort kon-centrat af diskussionerne på den per-sonalepolitiske konference somKøbenhavns Universitet afholdt i tirs-dags i Grøndalscentret med deltagel-se af over 300 medlemmer fra univer-sitetets mange samarbejdsudvalg.

På dagsordenen stod fire temaerom henholdsvis ny løn og kompeten-ceudvikling samt ny universitetslovog udviklingskontrakt. At diskussio-nen herom resulterede i en afstikkertil Zoologisk Have, skyldtes ikkemindst rektor Linda Nielsen og direk-tør Else Sommers oplæg om den nyuniversitetslovs konsekvenser forsamarbejdet på KU.

Giraffen og skildpaddenI overensstemmelse med den nyekommunikationsstrategis vægt påfortælleteknik havde de nemlig over-vejet hvilket dyr de hver især godtkunne tænke sig at være i de nye om-givelser.Linda Nielsen var ikke i tvivl:

»Jeg vil være giraf. Den har et godtudsyn og et stort overblik. Den skuerud over savannen og bevæger sig ele-gant og særegent. Og så er den ken-detetegnet ved at have et stort hjerte,og den har ingen naturlige fjender,«forklarede rektor.

»Så vil jeg være skildpadde,« be-kendtgjorde Else Sommer og fortaltehistorien om skildpadden der ved atholde fast i retning og rytme vandtkonkurrencen over haren der i rentovermod havde lagt sig til at sove ligeforan målstregen.

»Skildpadden lader sig ikke forføreaf smarte sprintere og forfalder ikke

til hovmod. Den tager sit hus med sigog vinder sine sejre på vilje og ved-holdenhed,« forklarede Else Sommer.Og den historie har nok så meget re-levans for det kapløb vi vil se i denkommende tid hvor de andre univer-siteter formentlig vil komme hurtigtop at starthullerne mens KU vil virkemere tung og langsom, mente hun.

Pindsvinet og Akilles Hvis rektor og direktør vil være girafog skildpadde, hvad skal fællestillids-repræsentanterne så være?

»Jeg ligner nok mest et pindsvin,«svarede HK-tillidsrepræsentant In-grid Kryhlmand med henvisning til athun stikker hvis hun ikke bliverstrøget med hårene.

»Og jeg skal da ikke lægge skjul påat TAP-gruppen ser frem til at få enmere professionel ledelse med ansat-te ledere frem for de nuværendevalgte ledere der interesserer sig me-re for forskning end administrativ le-delse,« sagde hun blandt andet.

Fællestillidsmand for VIP’erne,Henrik Prebensen, havde svært vedlige på stående fod at identificere sigmed et dyr, så han valgte i stedetAkilles fra den græske mytologi.

»Han er rapfodet, tapper, næstenusårlig, og så kan han blive vred. Deter gode egenskaber at have for en hu-manistisk tillidsrepræsentant,« sagdehan blandt andet og advarede modde konflikter der let kan opstå underden ny styreform som følge af misin-formation, interessemodsætningereller afmagtsfølelse.

»Meget afhænger af hvilke vedtæg-ter der kommer til at gælde for denny bestyrelse med eksternt flertal. Vilbestyrelsesmøderne komme til at fo-regå i fuld offentlighed? Vil medar-bejder- og studenterrepræsentanter-ne blive pålagt tavshedspligt? Og viluniversitetspressens kunne bevaresin uafhængighed? Erfaringerne fraDTU er skræmmende og skal undgåspå KU«, konkluderede han. ■

Rig fauna på KUDet kan godt være at Københavns Uni-versitet ligner en dinosaurus, men det erfordi vi har sådan en god fantasi, vistekonference om personalepolitik

GIRAFFENOG SKILD-PADDEN –Linda Nielsen

og Else Sommer

gennemgår

universitets-

loven.

Job-kannibalisme»Filosofien bag Ny løn er jo blandt andet at vi skal acceptere lønfor-

skelle. (...)Sættes den problematik meget på spidsen kan det ende i en

form for job-kannibalisme med færre og færre ansatte og risiko for

udstødning.«

Poul Erik Krogshave, næstformand i HSU,

indlæg på personalepolitisk konference 25.2.03.

Af Kirsten Haagensen

Imidten af februar var Institutfor Nordisk Filologi vært veden flot og storstilet konferen-

ce om begrebet danskhed. Detunge døre ind til videnskabenblev åbnet for pressens repræ-sentanter og andre interessere-de.

Studerende og forskere lagdepå modig vis op til en diskus-sion af deres eget fag. Hoved-

formålet var at sætte gang i enmere nuanceret debat om be-grebet danskhed i forhold tilindvandrer- og europadebat-ten. Risikoen var en undermi-nering af faget dansk – som un-dervisningsfag og som kultureltgrundlag.

En risiko der dog på ingenmåde ser ud til at have fået tag ivirkeligheden.

FormidlingsgladeforskereKonferencemappens første sidepræsenterede overskriften ogdermed ledetråden for konfe-rencens to dage: Hvad er sådanskhed?

Et spørgsmål der aldrig blevbesvaret, men heller ikke nød-vendigvis skulle besvares – påkonferencen. Ønsket fra arran-

gørernes side har hele vejenigennem været efterfølgende atfå folk op af sofaen og få demtil at blande sig i debatten.

»Vi håber med konferencensindlæg at yde et beskedent bi-drag og dermed nuancere de-batten om danskhed,« lød detfra institutleder Niels FinnChristensen ved konferencensåbning.

Jantelov og gamle KUA-byg-ninger var gemt godt af vejen.

De fysiske rammer var storstile-de og på den måde ikke særligdanske. Konferencen skulle ik-ke bare vise tolerance i forholdtil begrebet danskhed. Denskulle også præsentere institut-tets nye image og tilkendegiveflytningen til de nye moderne,arkitektoniske KUA-bygninger.

»Konferencen står også for endel af den forpligtelse som uni-versitetsfolk og akademikere hartil at kaste specialiserede studi-er ud i offentligheden,« sagdeNiels Finn Christensen og ud-trykte dermed et meget vigtigtaspekt i instituttets nye image.

Hellere de fremmedeKonferencens første blok hand-lede om danskfaget i uddannel-sessystemet. Her var en megetkonkret værklæsning af Johan-

Der var Blendstrup for fuld op-læsning – og så på århusiansk.Og som manden selv kommen-terede:

»Fedt at jeg læser op mens Iæder.«

Tilbage i auditoriet blevstemningen atter faglig. Nukom det for alvor til at handleom det ikke-danske – de frem-mede.

To temablokke, Danskhed –og konstruktionen af ‘den Anden’og Danskhed – som konstruktionåbnede for sluserne.

Et oplæg om konstruktion afidentitet og et om antropologi-ske refleksioner over de danskeværter og de generende gæsterfik det hele til at handle om osog dem. Efterfølgende kunnekonferencedeltagerne opleveen integrationsminister med enstærk svaghed for nationalfølel-se.

Bertel Haarder, V, var invite-ret som debattør og satte gang idiskussionen ved at advare aka-demikerne mod at sætte sig opmod arvesynden. Opdelingen idem og os kan ikke ophæves.

»Hvis man tror det, hæverman sig op over Vorherre. Oghvis nogen tror at de kan gøredet, er det akademikere,« sagdeBertel Haarder.

Tolerance og rød-hvidefanerKonferencens anden dag kørte ilige så fin stil som den første.Danskheden og de fremmedevar stadig hot diskussionsem-ne.

Før Dansk Folkepartis og derød-hvide faners indtog betråd-te professor Thomas Breds-dorff, konferensstuderende,Kim Simonsen og ph.d.-stipen-diat Lasse Horne Kjældgaardtalerstolen.

Bredsdorff behandlede Jo-hannes Ewalds ode til indføds-retten, Danmarks første ud-lændingelov fra 1776. Kim Si-monsen talte om danskhed påFærøerne mens unge Horne

Kjældgaard påtog sig at fore-drage over tolerancens tale.

Herefter kom Jesper Lang-balle, DF, med sit oplæg til de-bat, og hans meninger var tætpå at få det humanistiske folktil at dåne.

Hr. Langballe mente ikke atdanskhed kan defineres på enuniversitetskonference, og derivar de fleste vel enige. Uenig-heden lå mere i definitionen afdanskheden som identitet ogdefinitionen af fællesskabetsgrænser.

Debatten blev ophedet, ogder var drøje hug og provokati-oner til Langballe.

Forskelligheden og det frem-mede var således nærværende iauditoriet såvel som i øregan-gen. Med programmets mangedebatrunder kom andre end degængse KUA-meninger på ba-nen. Det var frugtbart for alleparter og gav salen rig mulig-hed for at varme op til en debati det offentlige rum.

Etnisk mobning på universi-tetet, forskernes pligt til for-midling og en anekdote omkøbenhavnsk taxamangel pågrund af ramadan var de mestspændende indlæg i den afrun-dende debat.

Konferencen fandt desværreikke svar på sin egen titel. Og såalligevel. Lektor Kirsten Thistedopsummerede egentlig ganskegodt de to dage i selskab meddanskheden ved at spørge:

»Kan man overhovedet taleom danskhed uden at gøre det iforhold til noget andet?« ■

[email protected]

Kirsten Haagensen er freelancejournalist


DANSKHED ▼

Værdibaseret forskningStuderende fra Institut for Nordisk Filologi har fundet frem til fire ker-

neværdier som kendetegner instituttet: åbenhed, kompetence, debat-

deltagelse og gennemsigtighed.

Fra kurset Formidling,

Institut for Nordisk Filologi, studieåret 2002/2003.

IMAGE – I sit oplæg promove-

rede lektor Mie Femø Nielsen sit

instituts nye image ved at bruge

den nyeste teknologi. Hendes ord

blev flankeret af videoklip og

smarte slides.

FO

TO

: P

OL

FO

TO

Kongens Fald med accent

nes V. Jensens Kongens Fald fo-retaget af lektor Helen Krag fraAfdeling for Minoritetsforsk-ning, en af minoriteterne underInstitut for Nordisk Filologi.

Helen Krag talte om minori-teten som det der falder udenfor normen og om det nationalesom en homogen størrelse. Ihendes udlægning af KongensFald var minoriteten den frem-mede kvinde Sorte Susanna derikke bare virker som godt kon-fliktstof, men måske også er enoverset minoritet i den danskelitteratur?

Næste oplæg stod lektor Kir-sten Thisted, også fra Afdelingfor Minoritetsstudier, for. Hunfortalte om unge 2. generati-onsindvandrere i gymnasiet derføler sig uden for det danskefællesskab. Thisted skitseredekort at en indføring af flerkul-turelle læsninger af den danskelitteratur kunne være en løs-ning på en bedre danskunder-visning.

De metodiske overvejelserom dansk i skolen blev fuldendtmed ph.d. i dansk Peter HellerLützens oplæg om danskfagetsdanskhed. Han tog udgangs-punkt i sin debatbog fra 2002med samme titel og havde der-med på forhånd provokeret tildiskussion af måden man læserlitteratur på.

Konferencens første debat-runde udmærkede sig ved atbeskæftige sig med det forud-gående tema. I de følgende de-batrunder var det ligesom omat danskfaget gled ud til fordelfor det med de fremmede.

Fin frokostFrokosten var udsøgt, som denskal være på konferencer. Desædvanlige kogte KUA-linservar udskiftet med lækker, mo-derne anrettet mad.

Under spisningen i de lettelyse omgivelser underholdtordarkitekten, forfatteren ogdramatikeren Jens Blendstrup.

Underholdningen var dansk.

På en stor anlagt konference satte Institut for Nordisk Filologidanskheden og danskfaget til debat. Resultatet blev en ivrigdiskussion af det ikke-danske og de fremmede


Af Kirsten Haagensen

Pressedækningen var stor:Politiken, Berlingske Tiden-de, Kristeligt Dagblad, P1’s

Refleks og Kulturnyt samt DR2’s Deadline.

Så mange steder lykkedes detInstitut for Nordisk Filologi attrænge igennem med dereskonference Hvad er sådanskhed?

»Vi vil gerne have gang i enstørre danskhedsdebat. Vi vilgerne at forskerne skal meldemere ud i det offentlige. Og såvil vi gerne give instituttet etnyt image, blandt andet for attiltrække flere studerende,« si-ger danskstuderende LouiseChristensen om konferencensformål.

Det er utraditionelle akade-miske tanker der ligger bag lan-ceringen af det nye image, forhumanisterne ude på KUA ple-jer at gå mere stille med dørene.

For halvandet år siden und-fangede lærerstaben ideen omat markere sig stærkere påforskningens landkort. Det re-sulterede i et formidlingskursusog en dybt engageret gruppedanskstuderende.

Danskvand på plakatenLouise Christensen har sam-men med en række medstude-rende fra INF, som instituttetmed det nye image betegner sigselv, fulgt overbygningskursetFormidling.

Gennem moderne workshop-baseret undervisning og medinternettet og e-mailen somvigtigste redskaber har de stu-derende på formidlingskursetstået for hele den praktiskeplanlægning af konferencen.

Målet har været at få skærpetforskernes profil, særligt overfor pressen og offentligheden.Og med det forgangne dagbladDagens artikel fra efteråret2002 Gunnar, Gunnar, soverdu? blev en del af kursets dags-

orden at gendrive myten omnulforskere.

»Mange af instituttets forske-re bidrager allerede med deresforskning. Vi ønsker bare at fle-re træder i deres fodspor,« sigerKathrine Westermann, stude-rende ved INF og deltager påformidlingskurset.

»Vores primære målgruppefor konference er pressen fordiden sætter dagsordenen,« for-tæller hun.

»Vi vil vise at der er andremåder at se danskhed på endden politiske. Og vi vil gernevære med til at opbløde brugenaf de etniske kategorier sompressen opstiller.«

Og de studerende har solgtbilletter. Blandt andet medmidler som pressemeddelelsertil hele den danske mediever-den samt opfølgende telefoniskkontakt, en plakat med en bru-sende danskvand og sloganet‘Hvad gør en danskvanddansk?’, et specielt designet lo-go og et website med presse-rum.

Bange for popSelv om flytningen til det nyeKUA var en oplagt anledningfor instituttet til at gøre op-mærksom på sig selv, var de‘moderne tiltag’ som markeds-føring og kerneværdier ikkenemme at kapere for institut-tets forskere.

»Vi skulle virkelig vinde un-dervisernes respekt, for i star-ten var det ikke fedeste de kun-ne tænke på,« fortæller LouiseChristensen.

Forskerne var bange for atdet skulle blive for poppet, menefter en præsentation af web-ben og pressestrategien vandtnytænkningen alligevel overden gamle skole.

Resultatet var en succesfuldkonference med cirka 300 del-tagere og mange besøgendeudefra. ■

[email protected]

Dem og os»Jeg taler dansk med accent, men jeg tænker ikke

dansk med accent.«

Deltager i den afrundende debat på Institut for

Nordisk Filologis konference: Hvad er så danskhed?

KOLONI – Er danskheden en konstruktion og

hvordan påvirker det danske vores identitet? Det var

nogle af emnerne på konfererencen om danskhed.

FO

TO

: S

CA

NP

IX

Institut for Nordisk Filologis store konferencesats blev en professionel succes der søsatteinstituttets nye image

Gunnar er altså vågen!


Af Hans Bonde

Hvis nogen tror at idealerom afspænding, nudis-me, grøn bølge, drøm-

men om evig ungdom og man-den som sexobjekt er nye, måde tro om igen. Efter år 1900blev disse idealer udbredt afden danske sundhedspædagogI.P. Müller der promoveredehelt nye mandeidealer og somjeg i øjeblikket arbejder på enbog om.

For både Niels Bukh og I.P.Müller gælder det at de vævedesig ind i samtidshistorien i en så-dan grad at de er de eneste dan-ske gymnastikpædagoger der inævneværdig grad figurerer iudenrigsministeriets arkiver.

Gennem de seneste år harden biografiske genre oplevetet opsving. Mange politiske ogmilitære ledere, professionellesports- og rockstjerner skrivereller får skrevet deres erindrin-ger. Historiske romanbiografierbliver bestsellere, og litteraterog historikere beskriver histori-ens store digtere og statsmænd.

Min interesse for biografierom store danske idrætspædago-ger som Niels Bukh (1880-1950) og I.P. Müller (1866-1938) er led i denne interessefor den biografiske genre. Over-for tendensen til at finde histo-riens mening i det unikke men-neske, er det imidlertid vigtigtat fastholde at videnskabensopgave fortsat er at give meregenerelle forklaringer på sam-fundets udvikling. Sagt biogra-fisk kan det ikke nytte noget atopløse al historieskrivning i hinenkeltes subjektive perspektiv.Historien skal gives kød ogblod, men uden skelettet falderdet hele fra hinanden. I.P. Mül-ler må derfor ses i relation tilfremkomsten af nye mandeide-aler og til sin samtids voksendeinteresse for hygiejne og livsre-form i bredeste forstand.

Selvskabt sundhedJens Peter Müller blev født i1866 på Falster. Hans barndomformede sig som en hård kampmod sygdom og død. I sit ho-vedværk Mit System fra 1904beskrev Müller i sin fængende

stil hvor livstruet han havdeværet i sin opvækst:

»Min Fader havde flere Le-gemssvagheder, og selv vejedejeg ved Fødslen kun 3 Pund ogkunde ligge i en almindelig Ci-garkasse.«

Allerede før år 1900 var Mül-ler kendt i den danske offentlig-hed. Dels som én af brødrenepå det sejrrige ‘Müllerhold’ dervar dominerende inden for ro-ning, dels som sundhedsagi-tator i pressen og dels for sinstore alsidighed inden for såforskellige sportsgrene somboksning, kapgang og roning.Han kunne før år 1900 hævdesig som dansk rekordholder i enlang række idrætsgrene såsomløb, diskoskast og hammerkast.

For at holde sig i form ogsåefter de gyldne sportsår, arbej-dede Müller målrettet på at ud-vikle et gymnastiksystem. Bo-gen Mit System blev resultatetaf disse bestræbelser.

Til alles, også Müllers, over-raskelse gik bogen hen og bleven international bestseller. Denblev oversat til 26 sprog ogsolgt i 1,5 million eksemplarer.I Tyskland udvikledes ligefrembegrebet ‘zu müllern’ om dyr-kelsen af hans System. Müllerdrog selv land og rige rundt ogvar også på farten i det sydligeudland for at vise hvor styrken-de hans system var.

Som agitator var han uover-truffen, fx når han lod en trille-bør fyldt med sten køre henover et bræt på sin mave hvor-ved han kunne demonstrere si-ne svulmende bugmuskler.

Müller blev frem for nogenDanmarks store sundhedsapo-stel. Han evnede at udbrededen frembrydende lægestandsevangelium om hygiejne ogrenselse. Han blev en pioner forbevægelsen ud i det grønne. Isine skrifter og i sin agitationkæmpede han altid mod detvoksende bylivs indeklemthed

og for naturlivets velsignelser.Ikke mindst i Tyskland blev hanet symbol for de mange vandre-fugle og de fremvoksende lys-og luftbadeanstalter. Müllerblev agitator for luftens, van-dets og lysets velsignelser hvil-ket var påvirket af lysterapiensfader Niels Finsen der fik no-belprisen i medicin i 1903.

I 1912 havde Müller opnåeten sådan international aner-kendelse at han med stor succeskunne bosætte sig i London,skifte navn til Muller og åbneThe Muller Institute der opsøg-tes af sygdomsplagede menne-sker fra de bedrestillede klas-ser.

Mandeæstetik ogselvmassageNår Müller er biografisk inter-essant, skyldes det ikke kun athans succes for mange danske-re gav anledning til nationalstolthed, men også at han sam-lede mange tidstypiske træk isin person samtidig med at hanselv indvirkede på tidsånden.

Historien om I.P. Müller nu-ancerer mange af vores forestil-linger om tiden omkring år1900 ikke mindst billedet af enpostvictoriansk kultur med ensnæver seksualmoral. Udover isport, kropskultur og hygiejnevar han aktiv i udviklingen afen ny mandeæstetik og seksua-

litetsopfattelse. I 1930 vandt han fx Dansk

Atletunions Konkurrence forsmuk Legemsbygning hvormænd stillede op helt nøgne ikappestrid om at være flottest.Forestillinger om at kvinder iden moderne borgerlige kulturaltid har været det æstetiseredeog seksualiserede køn holderaltså ikke, for faktisk var deførste konkurrencer herhjem-me for mænd.

I sin bog optrådte I.P. Müllernæsten eller helt afklædt ud-førende sine karakteristiske

frotteringsøvelser hvorved hanstrøg sig selv hen over krop oglemmer. At se en voksen smukmand stå og massere sig selvhar i datiden været en for noglechokerende for andre stimule-rende oplevelse.

Heteroseksuelle mænd harkunnet bruge Mit System til atfinde ud af hvordan ‘en rigtigmand’ så ud. Kvinder og homo-seksuelle mænd har mere ellermindre skjult kunnet nyde Mül-lers 190 cm. høje muskuløse,solbrændte skikkelse.

Netop fordi Müller var indbe-grebet af mandighed, kunnehan tillade sig at lege med dekvindelige udtryksformer hvil-ket kun forstærkede den seksu-elle symbolik. For eksempelgyngede han i hofterne, hanspændte af i muskulaturen og

skjulte heller ikke ligefrem athan nød at være objekt for ka-meralinsen.

Afspænding ogselvkontrolDen mandlige kropskultur varomkring år 1900 præget af ten-denser til en stærk opspænding.For eksempel var idealet indenfor gymnastikken – herunderskolegymnastikken – at trækkemaven ind, gøre ryggen stiv ogspænde i kroppen. Disse kropsi-dealer var ikke uden ræson i entidlig kapitalistisk fase hvor ik-ke mindst en del middelklasse-mænd var i fuld gang med atomstille sig til det moderne kar-rieresamfund gennem indøvel-se af selvdisciplin.

I.P. Müller viste imidlertid atden mandlige tendens til fysisk

opstramning nok kunne med-føre en umiddelbar selvkontrol,men på længere sigt var upro-duktiv fordi det tappede orga-nismen for energi at gå rundt ien konstant spændingstilstandhvor dynamisk det ellers kunnetage sig ud.

Afspændingen og dybdeån-dedrættet, som gjorde at hansmave rundedes koket, var heltbevidste udtryk for Müllerskamp mod forkrampethed ogstakåndethed. Det har derforsikkert især været velsitueredemennesker der har haft tid ogoverskud til gennem Mül-lergymnastik at løsne selvkon-trollens snagende bånd. I.P.Müllers ideer om dybdeånde-dræt, afspænding og selvmas-sage foregriber på mange må-der Wilhelm Reichs senereforestillinger om kropspansretdog uden dennes psykologiskeoverbygninger.

I 1908 udgav Müller bogenKønsmoral og Livslykke. Müllerargumenterede her stærkt imodden kristne kirkes seksualmoralog argumenterede for friprævention og det legitime i sexfør ægteskabet mellem de to el-skende. Typisk for Müller be-grundede han udlevelsen afseksualiteten i hygiejnen ud frafaren for at udvikle perversio-ner gennem driftsafkaldet.

DegenerationOmkring år 1900 var der en ud-bredt angst for at menneskehe-den skulle degenerere, at ka-rakteren og kroppen skulle tru-es af arvelige sygdomme. Den-ne forestilling spillede en vigtigrolle i Danmark og i flere storeeuropæiske lande.

Degenerationsteoriens ker-nepunkt var forestillingen omat erhvervede egenskaber kun-ne nedarves. I løbet af nogle ge-nerationer ville hele samfunds-slægten, mænd, kvinder ogbørn, risikere at gå i forfaldpga. skørlevned og mangel påbevægelse.

I.P. Müller fik stor betydningfor degenerationsteoriens ud-bredelse i Danmark. I Mit Sys-tem tegnede Müller billedet afden degenererede danske anti-helt på sin malende facon:

VIDENSKABET er stedet hvor forskere, studerende og andre har mulighed for at udstille

det bedste af deres skabsviden til gavn for Universitetsavisens 47.000 læsere.

Artikler til VIDENSKABET har form af en kronik og fylder 12.000-15.000 enheder med mel-

lemrum. Manuskript sendes til Universitetsavisen per e-mail.

VIDENSKABETIDRÆT

»Netop fordi Müller var indbegrebet af mandighed,kunne han tillade sig at lege med de kvindelige ud-tryksformer hvilket kun forstærkede den seksuellesymbolik«

SUNDE VANER – Nøgengymnastik i

vinterlandskabet.

I 1920’erne var han og Asta Nielsen blandt de mest kendte danskere iudlandet. Han var et maskulint symbol, en sundhedsapostel og KaptajnJespersens læremester, og han bar det tyskklingende navn I.P. Müller

Sundhedsapostlen

I.P. Müller


»By-kontorist-typen er ofteen sørgelig fremtoning. I denunge alder allerede duknakket,skævskuldret og skævhoftet afden forvredne kontorstolsstil-ling, bleg, filipenseret og poma-diseret, med den tynde halsstikkende frem af en flip, somen normal mand kunne brugesom manchet, den lapsede på-klædning efter nyeste mode,med ærmer og bukser slasken-de om tynde pibestilke. I denældre alder er synet endnu me-re medynkvækkende.«

Müller henvendte sig direktetil folks dårlige samvittighed nårhan opfordrede ikke mindst bor-gerlige opkomlinge til renlighedog træning på følgende måde:

»Hvor mange børn af sundeforældre ser man ikke kommefra landet ind til byerne hvor defuldstændig opsluges af intel-lektuelle interesser, alleredederes afkom i første led bliversvageligt og nervøst, og deresbørnebørn står ved fødslenmed det ene ben i graven eller ialt fald med adgangskort tilsindssygeanstalten.«

MennesketsperfektioneringMüllers forestillinger om enforbedring af menneskeslægtenmedførte en interesse for altdet som ifølge ham hindredemenneskehedens perfektion. IKønsmoral og Livslykke foresloghan at der ansattes sygdom-skonsulenter eller hygiejnein-spektører i de danske sogne ogat de fik ret til at nedlægge for-bud mod ‘bevislig skadelig bør-

neavling fx af drankere, epilep-tikere og syfilitikere’. Disse sog-nehygiejnikere måtte så ‘tilgengæld give anvisning på be-frugtnings undgåelse’.

Müllers overvejelser munde-de ud i en vision om et samfundhvor alle dårlige elementer varrenset væk. Sandheden var atder var overbefolkning af enslags mennesker og folkeman-gel på en anden slags:

»Allerede nu er der nemligalt for mange sygelige, usunde,sindssvage, forbryderiske, on-de, dovne og unyttige menne-sker.«

Müllers forsøg på at erstattepræsten med hygiejnikeren harogså en biografisk dimension.

Efter Müllers mening havde

hans præstefar ud fra en reli-giøst motiveret modstand modprævention tvunget I.P. Müllersmor til så mange børnefødslerat hun til sidst døde i barsels-sengen. Müller så med SørenKirkegaard som inspiration det-te som et eksempel på helepræstestandens umoralske lev-ned og misforståelse af den vir-kelige kristendom.

Den hvidkitlede hygiejnikersovertagelse af den sortklædtepræsts autoritet i lokalsamfun-det kan derfor på det personli-ge plan ses som Müllers udkon-kurrering af sin egen far.

Müllers visioner om menne-skeslægtens fuldkommengørel-se og kamp mod sygdommenssvøbe fik tre afgørende knæk.Første verdenskrig fik i førsteomgang Müller til at opgive tro-en på den Gud der havde givetos det menneskelige legeme.

Samtidig oplevede han at énaf hans mest foretrukne hærd-ende idrætter, boksning, resul-terede i en ufattelig personligtragedie. Hans egen søn blevdræbt ved en boksekamp ihjemmet sandsynligvis af store-broren.

Müllers kone, som havdelevet efter hans hygiejniske for-skrifter, blev allerede som 65-årig ramt af sygdom. Müllerog hans læger behandlede

sygdommen på bedste müller-ske vis med vandreture, be-vægelse og grøn kost. Da Mül-ler erfarede at konen led af endødelig kræftsygdom i rygmar-ven, kunne ‘han have grædtblod’ over de lidelser hun havdegennemgået i forbindelse medhans kure.

Müller endte dog sit liv i enny lykkelig forening med Gudog sin kone. I fortvivlelse oversin kones død opsøgte han et afdatidens berømte engelske spi-ritistiske medier. Ifølge Müllerlykkedes det for mediet at ladeMüllers kone tale gennem sig.

Til Müllers overraskelse taltemediet pludselig dansk og kald-te ham ved intime kælenavne.Dette blev indledningen tilMüllers vækkelse som angive-ligt gav ham direkte kontakt tildiverse engle, ærkeenglen Ga-briel og til sidst endog Jesus.

Healer forud for sin tidNu kan man blot grine af Mül-lers vækkelse, og det gjorde da-tidens mennesker da også. Ikkedesto mindre udgør Müllersskrifter en interessant kilde tilskjulte religiøse lag i hans tidli-gere opfattelse af gymnastik oghygiejne.

Præstesønnen Müller udtryk-te i sit gymnastiksystem enuforsonlig kamp mellem det re-ne og det urene. Gennem læge-videnskaben og udbredelsen afden personlige hygiejne skullemenneskeheden løftes ud afsygdommens sorte skygger, indi en ophøjet, lys og ren verden.

Müllers virkelighedsopfattel-se før og efter vækkelsen byg-ger grundlæggende på det sam-me system af modsætninger. IMit System var det den rene,klare luft der skulle skylle syg-dommene ud af den bakterie-befængte krop. Nu blev det ikkeluften, men himmelsk fluidumsom skulle rense synd og syg-dom bort.

Betyder alt dette at også denunge Müller var religiøs i singymnastikopfattelse, en reli-giøsitet som altså slog ud i fuldtflor i hans alderdom? Det erder meget der tyder på, for ennærlæsning af hans tidlige tek-

ster viser at de var stærkt præ-get af et religiøst billedsprog.

Müller beskrev fx tidens na-turdyrkelse som en genopda-gelse af det oprindelige, natur-lige, paradisiske forhold mel-lem de to køn og til nøgenhe-den. Og han mente også at detvar menneskets pligt at røgte sitgudgivne legeme.

Hans visioner om menne-skeslægtens fuldkommengørel-se gennem dets afvisning afsygdom og minimum fordob-ling af levealderen gennem ra-tionelle legemsøvelser til 160 århar også klare religiøse overto-ner. Det var derfor ikke nogettilfælde at I.P. Müller overaltblev kaldt naturapostlen. OgsåMüllers efterfølger i Danmark,Kaptajn Jespersen, følte at hanhavde et kald til at drive djæve-len ud af kroppen på dansker-ne.

Alt i alt er det svært at fore-stille sig at mange århundre-ders selvfølgelige religiøsitetblot skulle blive fejet af vejensom med et trylleslag i en uaf-vendelig sækulariseringspro-ces. Religionen havde fortsathaft et stærkt tag i den bredebefolkning, men ofte i mere la-tente former.

I.P. Müller og andre hygiejni-kere hjalp mennesker med atbevæge sig ind i det tyvendeårhundrede uden total skizo-freni mellem videnskab og reli-gion. I.P. Müllers kobling af ra-cehygiejne med en nærmest re-ligiøs forestilling om menne-skehedens udrensning af detonde gennem hygiejne i brede-ste forstand var imidlertid enfarlig cocktail som i en yderlige-re perverteret og også racistiskform udvikledes i nazismen.

Alt i alt kan det konstateresat kropsfrigørende kulturer ik-ke nødvendigvis behøver atvære koblet til politisk og socialemancipation, men udmærketkan forenes med utopier om enrenselse af folkelegemet fra deuønskede elementer. Og så erdet egentlig tankevækkende atI.P. Müller i anden halvdel af1930’erne blev til grin i detkøbenhavnske borgerskab nårhan i dag blot kunne have ned-sat sig som healer. ■

Hans Bonde tiltræder som Dan-marks første professor i idræts-historie på Institut for Idræt den6. marts.

»By-kontorist-typen er ofte en sørgelig fremtoning. I den unge alder allerede duknakket, skævskuldret og skævhoftet af den forvredne kontorstolsstilling,bleg, filipenseret og pomadiseret, med den tynde hals stikkende frem af en flip, som en normal mandkunne bruge som manchet«

»Den hvidkitlede hygiejnikers overtagelse af den sortklædte præsts autoritet i lokalsamfundet kan ses som Müllers udkonkurrering af sin egen far«

Den sunde krop som symbolHans Bondes tiltrædelsesforelæsning finder sted den 6. marts kl. 14.00 i

Store Auditorium, Nørre Allé 53. Efter forelæsningen er der reception

med præsentation af hans nye bog Kampen om ungdommen i karnap-

salen, Nørre Allé 53.

SELVFROTTERING – Friluftsapostlen I.P. Müller

demonstrerer selvfrottering.

Blandt de studerende her-sker der en udpræget frygtat klage over karakterer

m.m. til KU. Denne frygt eryderst berettiget.

Såfremt en stakkels studeren-de formaster sig til at indgiveen klage over eksamensopgavereller fejlbedømmelse, går heleKU’s juridiske og administrativesystem i gang med ved hjælp afalle til rådighed stående midlerat bekæmpe såvel klagen somklageren.

Alle KU’s klageregler er kon-strueret for at forhindre klagerved hjælp af korte, ufravigeligefrister for klagen (der skal gen-tages flere gange) og uendeligtlange frister med dispensati-onsmuligheder for universitetetsåledes at klageren bliverstærkt forsinket i sit studiefor-løb. Sagen behandles ikkeåbent og ærligt. I stedet opstårrygter, og klageren vil senereblive udsat for negativ behand-ling og afvisning fra andre un-dervisere ved fakultetet.

BortvisningEn studerendes klage over enirrelevant opgave og en sygcensor medfører bortvisning fraKøbenhavns Universitet. En stu-

dent med et 4 måneders specia-le med tre delopgaver klagerdels over sine specialekarakte-rer, dels over en delopgaveudenfor petitum og dels over eninhabil censor. Af censors kom-mentarer fremgår senere atcensor også er alvorligt psykiskafvigende.

Det fremgår implicit af stu-dentens indgivne klage overden irrelevante delopgave atden studerende under renskriv-ningen heraf har modtaget tek-nisk medhjælp til layout, isærhjælp til indscanning og billed-behandling af nogle kort somden studerende selv har ud-valgt fra originallitteraturen.Vejlederen har henvist studen-ten til disse kort i en rentegnet‘piratudgave’ fra KVL hvorfrakortene kunne have været foto-kopieret til opgaven med langtmindre tidsforbrug end ved atlåne originalerne på diversebiblioteker.

Da studielederen i klagenlæser at studenten har modta-get teknisk medhjælp til layout,går mekanikken i gang. Studie-lederen annullerer klagen øje-blikkeligt, men han fratager til-lige studenten den beståede ek-samen og bortviser studenten

fra Københavns Universitet un-der påstand om at medhjælp tillayout er eksamenssnyd.

Samtidig påstår studielede-ren at den studerende har be-gået lignende snyd ved en an-den KU-opgave 5 år tidligereskønt omfanget af den layout-tekniske medhjælp i opgavenfra dengang var tydeligt trykt irapporten der tidligere er god-kendt af flere instanser inden-for KU. I den tidligere opgavevar det oven i købet aldelesoverflødigt at skrive at der varmodtaget medhjælp til layoutidet ingen almindelig studeren-de på daværende tidspunkt rå-dede over hverken computer,scanner eller programmer tildette formål.

Det må i den sammenhængpointeres at KU overhovedet in-gen regler har for teknisk med-hjælp til hjemmeopgaver.Tværtimod har det hidtil væretkutyme ved KU at al tekniskmedhjælp, herunder ikke kunbilledbehandling og indbin-ding, men også renskrivning,var tilladt. Før computerenstidsalder var det således yderstusædvanligt, at de studerendeselv renskrev deres større eksa-mensarbejder.

Selv guderne kæmperforgævesSagen har nu verseret i over etår. KU har trukket sin påstandom snyd ved den tidligere op-gave tilbage, men KU påstårstadig, at skønt layout-med-hjælp var tilladt ved eksamenfem år tidligere, så er det for-budt nu. Derfor skal den stude-rende til reeksamination.

Skønt den studerende harskrevet over 25 breve i sagen,hvoraf en stor del er sendt tilRektor Linda Nielsen person-ligt, så har Linda Nielsen aldrigsvaret personligt på henvendel-serne.

Pladsen inden for rammerneaf et læserbrev tillader des-værre ikke at bringe nogle af deøvrige eksempler fra sammestudieforløb blandt andet fejl ide udleverede eksamensopga-ver til skriftlig eksamen.

Moralen er at mod Køben-havns Universitet kæmper selvguderne forgæves.

Steen Ahrenkiel. Læge, civilin-geniør og lektor med 20 års an-ciennitet. Tidligere ansat på DIA,KVL og i gymnasiet.

SvarI driften af Universitet med sine6.000 ansatte og 35.000 stude-rende har rektor heldigvis engod administration til sin hjælpsåledes at det ikke er mig per-sonligt der behandler alle en-keltsager. Administrationen erbemyndiget til ‘på rektors veg-ne’ at forestå sagsbehandlingenpå en lang række områder.

For sagsområderne ‘eksa-mensklager’ og ‘eksamenssnyd’er det Studieadministrationen iFiolstræde der er bemyndigettil at forestå sagsbehandlingen.Behandlingen af eksamenskla-ger sker i overensstemmelsemed de retningslinier Undervis-ningsministeriet i Eksamensbe-kendtgørelsen for de videre-gående uddannelsesinstitutio-ner har fastlagt.

Sager om eksamenssnyd be-handles i henhold til et Ordens-reglement som Universitetetselv har udformet med hjem-mel i Universitetslovens § 4 stk.2. For begge sagsområder gæl-der at Universitetets afgørelserkan påklages til Ministeriet forVidenskab, Teknologi og Udvik-ling.

Universitetet kan og vil ikkedebattere sine afgørelser i kon-krete personsager offentligt,


Københavns Universitethar i løbet af januarmåned gennemført en

spørgeskemaundersøgelse medhenblik på at analysere univer-sitetets værdigrundlag. Det vir-ker som et meget prisværdigtog ganske utraditionelt initiativat universitetet på denne mådeforsøger at skaffe sig et overblikover værdier og holdninger pådenne meget vigtige arbejds-plads – ikke mindst i betragt-ning af den rolle de universi-tetsuddannede kan forventes atfå som opinionsdannere i sam-fundet.

Det forekommer således dybtmærkværdigt at man åbenbarthar skønnet at de deltidsansat-te lærere – undervisningsassi-stenter og eksterne lektorer –ikke skulle høres i denne sag.Og det kunne derfor være inter-essant at vide hvorfor man kunhar fundet det nødvendigt athøre hvad VIP’er, TAP’er og stu-derende mener om dettespørgsmål?

Som det fremgår af D-VIP-un-dersøgelsen fra november 2002varetages mellem 30 og 60 pro-cent af undervisningen på Hu-maniora af D-VIP’er. På detgrundlag må man vel formodeat også vi kunne have bidragetmed en kvalificeret mening omtingene. Hvor gerne man endvil, kommer man simpelthen ik-ke uden om at vi er en del –endda en stor del af virkelighe-den på Københavns Universitet.Hvorfor skal vi så også i dennesammenhæng ignoreres og af-holdes fra at give vores syns-punkter til kende?

D-VIP’er diskrimineresDer er nemlig desværre ikke ta-le om en enestående situation.Også ved valg på universitetetudsættes D-VIP’erne for diskri-mination. Hvilken anden kon-klusion kan man komme til nårdvip’erne selv efter årelangeansættelser i modsætning tilbåde VIP’er, TAP’er og stude-

andre udvalg som vi forventesog opfordres til at deltage i.

Færre rettighederFor fast ansat personale (VIP’erog TAP’er) er den slags arbejdeen del af den almindelige tjene-stepligt, og selv studenterre-præsentanter kan få en – omend beskeden – kompensation iform af en forlængelse af deresSU. Kun D-VIP’erne er henvisttil at udføre dette arbejde heltuden betaling. D-VIP-undersø-gelsen angiver hele 58,7 pro-cent at de løser ubetalte ar-bejdsopgaver for KU. Er detterimeligt?

På det foreliggende grundlagkan det være svært ikke at for-falde til mismod eller ligefremparanoia. Hele universitetsver-denen er udmærket klar over atuniversitetet i praksis umuligtkunne fungere uden D-VIP’er-nes indsats. Hvordan kan manså vedblive med at acceptere atvi i så vidt omfang forholdes derettigheder som alle andre

rende ikke har stemmeret vedvalg på universiteterne?

Denne problematik blivermuligvis snart uaktuel, men eralligevel en del af et helhedsbil-lede af vores relation til Køben-havns Universitet. D-VIP-under-søgelsen viser at 60 procent afdvip’erne på Humaniora uaf-brudt har varetaget undervis-ningsopgaver på KU de sidste 5år, så der er altså tale om lang-varige tilknytninger. På denbaggrund kan det forekommemildest talt paradoksalt at selvganske ny-immatrikuleredestuderende, heriblandt de deroverhovedet ikke møder op påstudiet, kan stemme om forholdsom de formentlig endnu kunhar et ret sporadisk kendskabtil mens D-VIP’erne igen forhol-des denne demokratiske ret.

Endnu et frapperende ek-sempel på diskrimination fin-des i den manglende økonomi-ske kompensation til D-VIP’ernår de går til møder på deresinstitut, sidder i studienævn og

grupper på universitetet har?Var det ikke på tide at universi-tetet selv tog initiativ til at fårettet op på disse åbenlyse uri-meligheder, man byder en storgruppe af undervisere der joåbenbart skønnes kvalificeredetil at varetage undervisningsop-gaver på højeste niveau? Detkunne være interessant at få enmelding fra universitetets ledel-se om hvad de selv mener omde forhold som her beskrevet!

Af Morten Hjelt, næstformand iDVIP-KUA.

DEBAT ▼

■ EKSAMENSKLAGER

Advarsel mod at klage til KU

■ DELT IDSANSATTE LÆRERE

Diskrimination på KU

men må dog påpege at den herrefererede afgørelse blev påkla-get til ministeriet som afvisteklagen og slog fast at Universi-tetet i sin afgørelse har fulgtgældende regler.

Linda Nielsen, Rektor.

SvarVi skrev den 18. februar 2003følgende brev til formanden ognæstformanden for D-VIP’ernepå KUA:

»Kære Lene Waagstein og Mor-ten Hjelt.

Tak for jeres brev om værdi-diagnosen og spørgeskemaun-dersøgelsen.

Vi er enige med jer i at dedeltidsansatte lærere (D-VIP’er-ne) også bør inddrages i under-søgelsen, og derfor har vi alle-rede sendt et brev og et spørge-skema til et statistisk tilfældigtudsnit af D-VIP’ere. Vi ser fremtil at modtage svarene på spør-geskemaerne og resultatet afden samlede undersøgelse.«

Herudover ønsker vi at tilføjeat vi til fulde forstår de deltids-ansatte VIP’eres vilkår og pro-blemer, og vi prøver at være op-mærksomme på dem i alle sam-menhænge.

Linda Nielsen, rektor og JørgenOlsen, prorektor.


Den videnskabelige selv-kontrol er til diskussion.Professor Jens F. Reh-

feld, der står i spidsen for enbevægelse til støtte for UVVU,giver i et interview i Universi-tetsavisen (2/03) et bidrag.

Rehfeld fører kritikken afUVVU’s afgørelse i Lomborg-sa-gen tilbage til en grundlæggen-de konflikt mellem to parter: På den ene side samfundsvi-denskaberne og de mange poli-tikere og regeringsmedlemmerder har gennemgået samfunds-videnskabelige uddannelser –»DJØF’ere om du vil«. De harefter Rehfeldts mening erklæretkrig mod eksperterne. Og »Påden anden side har vi natur- oglægevidenskabsfolk der menerat vi ikke nødvendigvis behøverat have en mening om alting,men at vores forskning hele ti-den må bestræbe sig på at væreså objektiv og sand som mu-ligt.«

Her stiller Rehfeld altså sam-fundsvidenskab overfor natur-og sundhedsvidenskab, rege-ring over for eksperter, og fradisse modsætningspar krydsestil modstillingen mellem sam-fundsvidenskabsfolk der har enmening om hvad som helst ognatur- og sundhedsvidenskab

der bestræber sig på objektivi-tet og sandhed.

Sandhed og objektivitetMed dette kunstgreb placeresalle samfundsforskere i densamme kasse. Det forekommerdog useriøst at hævde at vi alleskulle stile mod at have en me-ning om hvad som helst. Og detforekommer uhyre forenklet –og af særlig betydning for rede-lighedskontrollen – når Rehfeldhævder at natur-og lægeviden-skabsfolk i modsætning hertilen bloc arbejder ud fra en vi-denskabsopfattelse der udtryk-kes i målet »at være så objektivog sand som muligt«.

For et af de vigtigste proble-mer ved uredelighedskontrol-len er jo netop en basal usikker-hed og uenighed om hvad viskal forstå ved objektivitet ogsandhed. Et fænomen kan be-skrives på flere forskellige må-der, vi kan bruge forskellige be-greber, stille forskellige krav tilsikkerhed og tale ud fra forskel-lige personlige forudsætninger.Den videnskabelige fremstillingudspringer således af nogetpersonligt og for så vidt nød-vendigvis subjektivt, og der kansiges adskillige sandheder om‘samme’ fænomen.

Rehfeld påpeger at hvis Lom-borg havde fulgt nogle af »dealmindelige publikationsreg-ler,« kunne »meget ... væreundgået.« Sikkert – men hvader det for publikationsreglerRehfeld her taler for? Det er enanbefaling af at man publicereri tidsskrifter med peer review.Det kan, sat på spidsen, tolkessom om Rehfeld vil stoppe bog-udgivelse som videnskabeligpublikationsform til trods for atbåde humaniora og samfunds-videnskab har en stærk tradi-tion herfor.

Præcision frem forudvidelseRehfeld anbefaler at skærpereglerne om videnskabelig ure-

delighed, men nævner ikke atder allerede foregår en vældigomfattende kontrol i de almin-delige akademiske bedømmel-ser ved ansættelser, bevillingerog bedømmelser af videnskabe-lige afhandlinger. Denne kon-trol foregår decentralt ved deforskellige forskningsinstitutio-ner. Hvorfor skal vi så have me-re kontrol? Det spørgsmål giverRehfeld ikke svar på, og vi erhenvist til at bedømme forsla-get ud fra de virkninger det kanhave at styrke UVVU.

Vi frygter at en styrkelse afUVVU vil skabe en forsknings-etisk centralisering der vil un-derminere den decentrale aka-demiske bedømmelse med denstolerance for mange forskellige

For det første ved Lene Koch og Henrik Zahle for-mentlig godt at nuancer kan forsvinde i en kortgengivelse af et interview. Jeg står dog ved detsagte i Universitetsavisen, bortset fra overskriftender ikke er mine ord.

For det andet er det et iøjnefaldende træk vedUVVU-debatten (både underskriftindsamlingerog avisindlæg) at UVVU overvejende har fåetstøtte fra naturvidenskabelige, lægevidenskabeli-ge og humanistiske forskere (blandt andet fraStatens Humanistiske Forskningsråd en bloc),men også fra enkelte samfundsforskere, menskritikken af UVVU i påfaldende grad kommer frasamfundsforskere. Selvfølgelig er det ikke sort-hvidt. Det har jeg heller ikke postuleret.

For det tredje er det ikke alene »sat på spid-sen«, men forvrøvlet at tolke mine udtalelser somom jeg »vil stoppe bogudgivelse som videnskabe-lig publikationsform«. Tværtimod. Læs min bog:Fornemmelse for forskning, (Akademisk Forlag2001). Jeg har i det aktuelle interview blot påpe-get at når Lomborg går ind og vil vurdere forskel-lige store og komplekse naturvidenskabelige om-råder af miljøforskningen og samtidig insistererpå at hans arbejde »makes a claim to science andto be factually based«, så havde det unægteligværet hensigtsmæssigt om han havde fulgtgængs og redelig naturvidenskabelig publikati-onsadfærd. Han burde altså ikke være gået uden

om den almindelige naturvidenskabelige kvali-tetskontrol der består i ‘peer reviewing’ af artikel-manuskripter – uanset om det er original- elleroversigtsartikel. Havde han derefter fået udgivetsine artikler om naturvidenskabelige problemer i‘peer reviewed’ internationale tidsskrifter, kunnehan samle dem i bogform! Den fremgangsmådeville have hjulpet ham selv og skånet forskerver-denen og den øvrige verden for meget vrøvl ogtidsspilde. Jf. i øvrigt historien om den kolde fu-sion!

For det fjerde er det desværre naivt at tro at viikke behøver et UVVU – ikke mindst til at vurderegråzoner af videnskabelig adfærd. For enhver derhar fulgt blot lidt med i de store og destruktiveuredelighedssager og problemer i Europa og USAsiden 1970’erne, er behovet for en separat UVVU-institution indlysende. Det svarer til et samfundsbehov for centrale domstole. Da UVVU er bredtsammensat fra de forskellige forskningsområder,er der ikke belæg for at frygte dominans fra etenkelt fag.

Til sidst tilslutter jeg mig rektor Linda Nielsensønske om konsensus blandt universitetsforskeremed hensyn til redelighed og UVVU. En debatherom er måske foreløbig det eneste positive re-sultat af Lomborg-sagen.

Jens F. Rehfeld

■ KOMMENTAR T IL REHFELD

En værre redelighed

■ REPL IK FRA REHFELD

Jeg står ved det sagte

Deltag i debattenSkriv kort og præcist og oplys altid navn, adresse og stilling.

Et læserbrev bør være på højst 2.000 enheder med mellemrum eller 300 ord.

Et synspunkt må ikke overskride 4.000 enheder med mellemrum eller 600 ord.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte læserbreve.

Debatindlæg indsendes på e-post til [email protected]. Deadline: se kolofonen på side 2.

videnskabsfortolkninger. Selvom formlen ‘UVVU skal styrkes’umiddelbart lyder fornuftig, ri-sikerer det at blive et mantrader i redelighedens navn delsvil føre til en bestemt viden-skabsopfattelses dominans ialle fag og dels vil begrænseden interne pluralitet i forstå-elsen af hvad der er god forsk-ning i de enkelte fag. Én lokalopfattelse gives med Rehfeldsudtryk hermed command overalle andre.

Vi mener der er behov for eninstitution som UVVU, men atUVVU’s opgaver bør begrænsestil det som det videnskabeligesamfund kan enes om. Man børkunne gribe ind over for det deri uredelighedsbekendtgørelsener beskrevet som »forfalskningeller forvridning af det viden-skabelige budskab eller grovvildledning om en persons ind-sats i forskningen«. UVVU’sogaver kan præciseres, men debør ikke udvides.

Lene Koch, lektor dr.phil ved In-stitut for Folkesundhedsviden-skab, og Henrik Zahle, professordr.jur. ved Retsvidenskabeligt In-stitut A.

DEBAT ▼ MEDDELELSER ▼

● BOLIGER

Bolig søges ▼

København

Periode: Snarest muligt.

Størrelse: Permanent bolig, ger-

ne i Indre By.

Beboer: 22-årig stud.jur., ikke-ry-

ger.

Husleje: Maks. 3.000 kr. pr. md.

Kontakt: Tlf. 4593 0402 el. 2274

8470, e-mail:

[email protected].

Storkøbenhavn

Periode: Fra ca. juni til dec. 2003,

måske længere.

Størrelse: Lejlighed el. hus til

familie på 4.

Udstyr: Helst møbleret

Beboere: Gæsteforskerfamilie fra

USA.

Kontakt: Gustavo Hormiga,

e-mail: [email protected] el.

Nikolaj Scharff, e-mail: nscharff

@zmuc.ku.dk, tlf. 3532 1107.

Copenhagen

Period: From 1/4-03 up to 3 years

or as long as possible.

Size: Small apartment, 1 or 2

rooms; or share. Bathroom,

kitchen.

Equipment: Partly furnished, if

possible washing machine.

Tenant: Ph.D.-student, female,

non-smoker.

Rent: Max 4.500 kr. per month,

incl. water, power, heating.

Contact: E-mail: [email protected].

København og omegn

Periode: Snarest muligt, for 1-2 år.

Størrelse: Lejlighed, 1-2 vær.

Udstyr: Fuldt el. delvist møbleret.

Beboer: M gæsteforsker fra Eng-

land.

Kontakt: David Nash, Zoologisk

Institut, tlf. 2371 8973, e-mail:

[email protected].

Bolig udlejes ▼

City

Periode: Fra 1/3 til 1/7 el. 1/8-03.

Størrelse: Lejlighed, 3 vær., 80

kvm.

Udstyr: Møbleret, vaskemaskine,

kabel tv. Kan evt. også lejes

umøbleret.

Beboer: 1-2 personer, ikke-rygere

uden husdyr.

Husleje: 6.500 kr. pr. md.

Depositum: 13.000 kr.

Kontakt: Tlf. 3963 7724, 4029

5780 el. e-mail:

[email protected]

København S

Periode: Fra 15/4 til 1/8-03.

Størrelse: Lejlighed, 2 vær.

Udstyr: Fuldt møbleret.


Kontakt: Maria Gube, tlf. 3296

0581.

Østerbro

Periode: Fra 1/5-03 og 22 md.

frem.

Størrelse: Lejlighed, 3 vær., 130

kvm.

Udstyr: Delvist møbleret. Bad og

toilet.

Husleje: 7.500 kr. pr. md. inkl. a

conto varme.


Kontakt: E-mail: wiesneck@jubii

mail.dk, tlf. 2243 7443 (efter kl.

20.00.)

Lyngby


Størrelse: Værelse i villa, 20 kvm.

Udstyr: Fælles køkken, bade-

værelse, have, vaskemaskine.

I huset bor i forvejen 2 stude-

rende.



Kontakt: Pernille, tlf. 2383 7653,

e-mail:

[email protected].


● NAVNE

Pristildelinger ▼

Olof B. Paulson

Den 25. februar blev professor, dr.med. og

leder af Neurobiologisk Forskningsenhed

ved Rigshospitalet og MR-afdelingen på

Hvidovre Hospital Olaf B. Paulson tildelt

Lundbeckfondens Nordiske Forskerpris 2003.

Olaf B. Paulson får forskerprisen som en

anerkendelse af sin banebrydende indsats

inden for hjerneforskning hvor han på afgørende vis har bidraget

til at skabe ny viden om hjernens funktion, fysiologi og sygdoms-

mekanismer.

»Olaf B. Paulssons mangeårige, alsidige og dybdegående indsats

inden for hjerneforskningen fortjener til fulde vor anerkendelse,

hvilket sker gennem tildelingen af Lundbeckfondens Nordiske

Forskerpris,« siger Sven Dyrløv Madsen, der er formand for Lund-

beckfonden som har uddelt den Nordiske Forskerpris siden 1987.

Forskerprisen beløber sig til 1 mio. kr. – de 400.000 er en person-

lig pris og de 600.000 kr. skal gå til forskning. Den 62-årige Olaf

B. Paulson og hans forskergruppe har det seneste årti fået etable-

ret et omfattende tværfagligt nationalt og internationalt samar-

bejde inden for hjerneforskningens område som på afgørende vis

har øget forståelsen af den syge og den raske hjernes funktion.

Efter at have læst Universitets-avisens Tema om studielån(2/03) kan jeg ikke lade være

med at tage til genmæle. Jeg er enaf de få, lykkelige eks-studerendesom ikke alene blev færdig på nor-meret tid, men også allerede efteret år havde betalt mit lille studie-lån på cirka 25.000 kroner tilbage.

Det er nu næsten fire år sidenjeg blev færdig som kandidat, ogjeg kan derfor godt tillade mig atvære bagklog og sige at det for mitvedkommende var en regulær fejlat tage SU-lån. Lige som så mangeandre før og efter mig sagde jegmit gode studiejob op og tog etSU-lån for at få mere tid til at skri-ve mit speciale. Jeg troede, fejlag-tigt, at det så ville gå meget hurti-gere med det speciale, at jeg havdebrug for fordybelse og så videre.

Det gik også hurtigt med mitspeciale, som reelt blev skrevet påcirka fem koncentrerede måneder,men det var ikke fordi jeg havdemere tid; det var fordi min moti-vation var i top. Jeg fandt ud af atman ikke kan arbejde superkon-centreret og produktivt otte timerom dagen og at jeg, for at holde

inspirationen kørende, havdebrug for at komme lidt væk frabøgerne og computeren hver uge.Summa summarum, jeg kunnesagtens have arbejdet halvandendag om ugen, som jeg havde gjorttidligere, og det ville tilmed haveværet gavnligt.

Specialesump ogarbejdsdisciplinJeg har slet ikke tal på alle de stu-diekammerater jeg har snakketmed efterfølgende der, set i bak-spejlet, ikke kan forstå hvorfor dettog så lang tid med det speciale.Måske er det på tide at lancere det(upopulære) erfaringssynspunktat ‘specialesumpen’ ikke så megeter et resultat af et misforhold mel-lem den normerede tid og opga-vens karakter, men snarere etspørgsmål om den enkelte stude-rendes arbejdsdisciplin og motiva-tion, for slet ikke at tale ompræstationsforventning(/-angst).

Lad mig med det samme ind-skyde at uforskyldte forsinkelser,fx sygdom mv., naturligvis gør detmeget svært (umuligt) at blivefærdig med studiet på normeret

tid og at man ad den vej kan kom-me i en situation hvor SU-lån bli-ver nødvendigt. Jeg tror ikkeløsningen på den uheldige låne-tendens skal findes i fastsættelsenaf en øvre lånegrænse.

Til gengæld skal studieforløbetafgrænses, så det simpelthen ikkebliver muligt at være otte-ti år omat blive færdig uden gode dispen-sationsgrunde. Uden en presse-rende deadline og med udsigtentil nemt lånte penge, med en ren-tesmerte der ligger langt ude ifremtiden, er det svært at blivefærdig til tiden for selv den mestarbejdsomme og disciplineredemønsterstuderende.

Denne løsningsmodel forudsæt-ter naturligvis en bedre balancemellem SU-beløbets størrelse og dereelle leveomkostninger så ‘hullet’kan fyldes ud med et i forhold tilstudiet rimeligt antal studiejob-ti-mer; det er den anden, politiskeside af problematikken. ■

Tina J. Hindsbo, Cand.mag.(dimitteret 1999), forsknings-sekretær, Handelshøjskolen.

To expand the research in the technical areas ofInformation technology, the Organizational Aspectsof IT and in the Humanities and IT, the IT Univer-sity invites applications for a number of Ph.D.-Scholarships. Applicants are expected to have asolid background in a relevant field such asComputer Science, Engineering, Social Sciences or the Humanities.

The IT University offers graduate studies, post-graduate studies and Open University courses.There are four research departments at the ITUniversity. The research departments cover a widerange of research topics and are currently combi-ning some of them to build up three researchareas: context-dependent mobile communication,computer games, and software production.

The successful applicant will be an excellent stu-dent capable of conducting research under super-vision at the highest international level. Boththree- and four-year scholarships are available(see further information below). The Scholarshipsare mainly funded by the IT University.

We seek applicants within four areas• Logic, semantics and algorithms.• Image analysis; signal processing for mobile

applications; programming language technology;formal verification; 3D graphics; and assistive technologies (including eye tracking software).

• The aesthetic, cultural, social and communicativeaspects of IT.

• The interplay between IT and users in an organi-zational context; Systems development; object-oriented design and programming; and techno-logies for collaboration and knowledge sharing.

A number of scholarships are co-funded by theDanish Research Training Council under the graduate school FIRST. Information about FIRSTcan be found at www.it-c.dk/first/

The Ph.D.-Scholarships run for a period of three orfour years depending on the educational level ofthe student. The Ph.D.-programme includes course-work and the possibility of staying in anotherinternational research environment for a period of 6 months.

All qualified and interested people irrespective ofage, sex, race, religion, or nationality are invited toapply for the scholarships.

Application on basis of full announcementavailable at www.it-c.dk/English/vacancies/Applications must include the application formand compulsory documentation mentioned in theannouncement.

To be taken into consideration the applicationsmust be received at the IT University 19 March2003 no later than 12:00 noon.

PH.D.-SCHOLARSHIPSat the IT University of Copenhagen

– IT UNIVERSITY OF THE FUTURE – www.it-c.dk

■ STUDIELÅN

En dyrt købt bjørnetjeneste

MEDDELELSER FRAKØBENHAVNS UNIVERS ITET

Frederiksberg

Periode: Fra ca. 9/3 til 19/7-03.

Størrelse: Lejlighed, 2 vær.

Udstyr: Møbleret uden bad, men

Frb. svømmehal er 100 m. væk.

Beboer: Ikke-ryger.

Husleje: 2.900 kr. pr. md. inkl. el,

vand, varme, gas.

Kontakt: Stine, tlf. 3886 9118,

e-mail: [email protected].

Nørrebro


Størrelse: Lejlighed, 2 vær., ca. 40

kvm.

Udstyr: Køkken, bad, adgang til

vaskekælder, delvist møbleret.

Beboer: Studerende, helst ikke-

ryger uden husdyr. Velegnet til

par, mindre velegnet som dele-

lejlighed.

Husleje: 3.516 kr. pr. md. inkl. a

conto varme, vand og kabel-tv,

ekskl. el.


Kontakt: E-mail:

[email protected].

City

Periode: Fra 1/3 til 1/9-03 el. sna-

rest derefter.

Størrelse: Lejlighed, 2 1/2 vær., 45

kvm.

Udstyr: Fuldt møbleret med va-

skemaskine/tørretumbler,

brusebad og fjernvarme.

Husleje: 6.500 kr. pr. md. ekskl.

forbrug.

Kontakt: Tlf. 2333 5575.

● KOLLEGIER

StudentergårdenPeriode: Fra omkring 1. juli 2003

og et halvt år frem forventes

15-20 kollegiepladser ledige.

Målgruppe: Studerende ved KU,

DTU og tilsvarende højere

læreanstalter med bestået 1.

årsprøve el. tilsvarende eksa-

men (et års normeret studie-

årsværk).

Husleje: P.t. 1.580 kr. pr. md. + 20

kr. i kollegieafgift inkl. vand,

varme, el samt rengøring af

fællesarealer.

Kollegiet: Adgang til fælleskøk-

kener og -bad, læse- og fjern-

synsstue, have, tennisbane, bil-

lard- og bordtennisrum, mør-

kekammer, musikstue, vaske-

maskine m.m. På værelserne er

telefon og internetadgang,

håndvask og et klædeskab,

derudover vil møblement i et

vist omfang kunne stilles til

rådighed.

Ansøgning: Ansøgningsskema fås

via www.studentergaarden.dk

el. tilsendes efter skriftlig hen-

vendelse vedlagt frankeret

svarkuvert. Udfyldte ansøg-

ningsskemaer afleveres til Stu-

dentergårdens efor Bent Jør-

gensen, Tagensvej 15, 2200

Kbh. N.

Ansøgningsfrist: 1/4-03, kl. 12.00.

● STILLINGER

Jura ▼

AdjunktSted: Det Juridiske Fakultet.

Indhold: Retshistorie.

Kvalifikationer: Ph.d. el. tilsva-

rende niveau.

Omfang: Fuld tid i 3 år. Stillingen

har karakter af et vikariat.


Opslaget i fuld ordlyd:

www.jur.ku.dk/stillinger/.

Sundhedsvidenskab ▼

Klinisk professoratSted: Klinisk Institut for Intern

Medicin.

Indhold: En 5-årig stilling som

eksternt finansieret, honorar-

lønnet klinisk professor i intern

medicin med grenspeciale i

eksperimentel hæmatologi

med tilhørende overlægestil-

ling i KAS og ved Amager Ho-

spital med tjeneste ved Amts-

sygehuset i Herlev, Medicinsk

Hæmatologisk Afd. L. Arbejds-

opgaverne vil udover det klini-

ske arbejde omfatte udvikling

af fagområdet, forskning og

universitetsrelateret undervis-

ning samt forskeruddannelse

og bedømmelsesarbejde. Det

forudsættes at der opnås

ansættelse i begge dele af stil-

lingen.

Til besættelse: Snarest muligt.

Omfang: 5 år.


Opslaget i fuld ordlyd: Dette ud-

drag kan ikke danne grundlag

for ansøgning. Se

www.sund.ku.dk el. kontakt

Personale og Jura, tlf. 3532

2645. Det fuldstændige over-

lægeopslag kan ses på

www.laegejob.dk og kan rek-

vireres ved henvendelse til

Personalekontoret KAS Herlev,

tlf. 4488 4726.

Humaniora ▼

Adjunktur Sted: Institut for Film- og Medie-

videnskab.

Indhold: Adjunktur i digital kom-

munikation og æstetik.

Til besættelse: 1/8-03.




for ansøgning. Se www.ku.dk/

led/stillinger/ el. kontakt Perso-

nale og Jura, tlf. 3532 2645.

Yderligere oplysninger: Institut-

leder Anne Jerslev, tlf. 3532

8111 og studieleder Casper Ty-

bjerg, tlf. 3532 8130.

AdjunkturSted: Institut for Film- og Medie-

videnskab.

Indhold: Adjunktur i medier og

formidling med særligt henblik

på formidling og multimedier.









leder Anne Jerslev, tlf. 3532

8111 og studieleder Casper Ty-

bjerg, tlf. 3532 8130.

UndervisningsadjunkturSted: Institut for Filosofi, Pæda-

gogik og Retorik.

Indhold: Filosofiundervisning.

Primært varetagelse af under-

visning og eksamination i det

tværfaglige tilvalg Humanities

and European Culture og an-

svar for tilrettelæggelse og af-

holdelse af Introduktion til hu-

maniora for naturvidenskabs-

studerende.

Til besættelse: 1/8-03 el. senere.







Yderligere oplysninger: Studiele-

der Jan Riis Flor, tlf. 3532 8853,


Adjunkturer Sted: Institut for Nordisk Filologi.

Indhold: 2 adjunkturer i kommu-

nikation med særlig henblik på

danske/nordiske forhold set i

en international sammen-

hæng.









leder Niels Finn Christiansen,

tlf. 3532 8317, ma. 13-14, Ti.

13-15, On og To 11-12. Studie-

planer og andet materiale om

instituttet og danskstudiet fås

på tlf. 3532 8311.

Naturvidenskab ▼

Lektorat i datalogiSted: Datalogisk Institut (DIKU).

Kvalifikationer: Erfaring inden

for distribuerede systemer.

Blandt relevante delområder

kan nævnes distribuerede ope-

rativsystemer, datanet, distri-

buerede teknikker af betyd-

ning for mobile computing, in-

ternetsystemer og distribuere-

de databaser.




www.ku.dk/led/generel/.


leder Stig Skelboe, DIKU, tlf.

3532 1449, e-mail:

[email protected].

Lektor/adjunkt Sted: Institut for Idræt.

Indhold: Muskelmetabolisme.

Kvalifikationer: Ansøgere skal

være kvalificerede til at udføre

forskning inden for substrat-

metabolisme i skeletmuskula-

tur med specielt henblik på

glukosestofskiftet. Ved bedøm-

melsen vil der blive lagt vægt

på kvalifikationer inden for

cellulære og molekylære me-

kanismer, herunder signal-

transduktion relateret til fysisk

aktivitet og muskelmetabolis-

me.



www.ku.dk/led/stillinger.

Lektor/adjunktSted: Institut for Idræt.

Indhold: Krop, idræt og æstetik.

Forskning med fokus på de

kulturelle, pædagogiske og/el.

psykologiske aspekter i forhold

til kroppens, bevægelsens og

idrættens æstetiske dimensio-

ner. Ansvar for koordinering af

undervisningsopgaver på alle

niveauer af uddannelsen,

forsknings- og udviklingsar-

bejde der i høj grad tilstræber

en kobling og integration af

teori og praksis inden for krop,

idræt og æstetik.

Kvalifikationer: Praktisk eksperti-

se og undervisningserfaring i

krops- og bevægelsesæstetik-

kens praksisfelter (dans, gym-

nastik, ekspressiv idræt).




Instruktorer Sted: Botanisk Institut.

Indhold: Ved øvelsesundervisnin-

gen i den Botaniske del af

Form og Funktions-kurset un-

der Biologi 1 opslås undervis-

ningstimer for instruktorer i

perioden fra 3/4 til 15/5-03.

Kvalifikationer: Stillingerne kan

søges af biologistuderende

med bestået basisdel.

Ansøgninger sendes til: Ansøg-

ninger, mrk. ‘instruktorat’, ind-

sendes til Institutsekretær Jette

Sødahl, Botanisk Institut, Ø. Fa-

rimagsgade 2D, 1353 Kbh. K.


Yderligere oplysninger: Lektor

Ulrik Søchting (svampedelen),

e-mail: [email protected], lektor

Poul Møller Pedersen (algede-

len), e-mail:

[email protected] og lektor

Lise Bolt Jørgensen (karplante-

delen), e-mail: [email protected].

DemonstratorerSted: Zoomorfologisk Afdeling,

Zoologisk Institut.

Indhold: Et antal stillinger med

27 timers undervisning i faget

Zoologisk Form og Funktion.

Kvalifikationer: Studerende.

Til besættelse: Forårssemestret

2003. Undervisningen ligger i

marts, april og begyndelsen af

maj.

Ansøgning: Med bilag, fx eksa-

mensudskrift.

Sendes til: Åse Jespersen, Zoo-

morfologisk afdeling, Universi-

tetsparken 15, 2100 Kbh. Ø.

Mrk. kuverten ‘form og funk-

tion’. Ansøgningsfrist: 15/3-02.

Yderligere oplysninger: Åse

Jespersen, e-mail:

[email protected], tlf. 3532

1243.

● TAP-STILLINGER

Retsgenetiker Sted: Retsgenetisk Afdeling,

Retsmedicinsk Institut.

Kvalifikationer: Ph.d.-grad eller

uddannelse svarende hertil,

erfaring i DNA-arbejde.


Omfang: Et års varighed med

mulighed for forlængelse og

eventuelt fast ansættelse.

Sendes til: Ansøgning med cv,

eksamensbeviser og dokumen-

tation for tidligere ansættelser

sendes med angivelse af j.nr.

361-250-92/03 til Retsmedicinsk

Institut, Frederik V’s Vej 11,

2100 Kbh. Ø.

Ansøgningsfrist: 14/3-03.


drag kan ikke benyttes som

grundlag for ansøgning. Se

www.ku.dk/led/stillinger/ el.

kontakt Personale og Jura på

tlf. 3532 2645.

Yderligere oplysninger: Afde-

lingsleder, dr.med. Niels Mor-

ling, tlf. 3532 6110.

BibliotekarSted: Botanisk Centralbibliotek.

Indhold: Medvirken ved bogvalg

og katalogisering, ekspedition

af bøger og tidsskrifter til lån

og brug på læsesal samt vej-

ledning af brugere. Ansvar for

vedligeholdelse af bibliotekets

database og deltagelse i admi-

nistrativt arbejde.

Kvalifikationer: Uddannelse fra

Danmarks Biblioteksskole

Sendes til: Botanisk Museum og

Centralbibliotek, Gothersgade

130, 1123 Kbh. K.



Vision & Ambition Efter- og videreuddannelse 2003

Rektoratet og Kompetenceenheden er vært for et internt

KU efter- og videreuddannelsesseminar den 25. marts 2003.

Formålet er at sætte rammerne for en diskussion af univer-

sitetets visioner og ambitioner om efter- og videreuddan-

nelse.

Visionen om efter- og videreuddannelse

ved rektor Linda Nielsen

Fra ide til virkelighed. En historie om engagement

ved docent Vibeke Vindeløv, Master i Konfliktmægling

Frit valg og tilvalg? Ja tak. Fleksibilitet eller

skræddersyning

ved Institutleder Hans Raun Iversen, Flexibel Master fra

Det Teologiske Fakultet

Uddannelsesbaseret forskning. Inspiration og nye

perspektiver for forskergrupper

ved lektor Sten Engelstoft, Master i Integreret Planlægning

Udvikling, udbud og universiteter

ved konsulent Karen Skytte, AC

Min ambition – mit valg

ved Lisbeth Jarlov, Analyser og rådgivning

Seminaret finder sted i Alexandersalen, Bispetorvet 1-3, og

der er tilmelding senest den 19. marts til Claus Nielsen,

[email protected]

OT

O:

SC

AN

PIX

Boliger: Boligannoncering er begrænset til fremlejemarkedet med formidling

af boliger til gæsteforskere og gæstestuderende for min. 3 måneder.

Boligannoncer må kun indrykkes én gang.

Opslaget i fuld ordlyd: Se


kontakt Personale og Jura, tlf.

3532 2645.

Yderligere oplysninger: Peter

Wagner, Botanisk Centralbib-

liotek, tlf. 3532 2250, e-mail:

[email protected].

Kontorfuldmægtig Sted: Datalogisk Institut.

Indhold: Budget, regnskab, kas-

se, nøgle- og magnetkort.

Kvalifikationer: Flere års erfaring

med budget- og regnskabsop-

gaver.





Yderligere oplysninger: Marian-

ne Henriksen, tlf. 3532 1443 el.

Evert Friberg, tlf. 3532 1440.

Bioanalytiker/laborantSted: Institut for Molekylær Pato-

logi, Laboratorium for Eksperi-

mentel Onkologi og Tumorpa-

tologisk Laboratorium.

Indhold: Det undersøgte mate-

riale er overvejende cellekultu-

rer og vævsekstrakter.


Omfang: 1 års vikariat.

Ansøgning: Vedlæg oplysninger

om uddannelse og tidl. ansæt-

telse.

Sendes til: Lektor, dr.med. Paul

Kristjansen, Institut for Mole-

kylær Patologi, Københavns

Universitet, Teilumbygningen,

Frederik den 5’s Vej 11, 2100

Kbh. Ø.


Yderligere oplysninger: Lektor

Paul Kristjansen, tlf. 3532 6006,




KlinikassistentSted: Skolen for Klinikassistenter

og Tandplejere.




www.ku.dk/led/adm/.

KontorelevSted: Det Teologiske Fakultets-

sekretariat, Købmagergade

44-46.





StudievejlederSted: Asien-Instituttet.

Indhold: Studievejlederen skal

vejlede studerende fra grund-

uddannelse, overbygning og

tilvalg i studienævnets fag i

spørgsmål vedr. studieordnin-

ger, studiestruktur, tilvalg,

merit, udlandsophold m.m.

Studievejlederen skal stå til

rådighed for de studerende i

træffetiden (pt. 3 timer/uge)

der skal fordeles på 2 dage.

Herudover består de faste ar-

bejdsopgaver af afholdelse af

Åbent Hus-arrangement for

kommende studerende, orien-

teringsdag for tilvalgsstuderen-

de samt deltagelse i Tilvalgs-

dagen og i rusintroduktionen.

Kvalifikationer: Ansøgeren skal

have studeret et af studie-

nævnets sprog og skal have

kendskab til universitetets og

instituttets organisatoriske og

administrative forhold, fx fra

arbejde som tutor, studie-

nævnsrepræsentant e.l.


Sendes til: Studienævnet, Asien-

Instituttet, Leifsgade 33, 2300

Kbh. S.


Tutor i FilosofiSted: Institut for Filosofi, Pæda-

gogik og Retorik.

Indhold: Medvirke til tilrettelæg-

gelse og afholdelse af ruskur-

sus og studiestart i øvrigt. Som

tutor skal du være i stand til at

deltage i et fælles kursus for

fakultetets tutorer d. 26/4-03.

Omfang: 80 timer i alt pr. tutor.


Sendes til: Studieleder Jan Riis

Flor, Institut for Filosofi, Pæda-

gogik og Retorik, Njalsgade 80,

Kbh. S.

Ansøgning: Skal indeholde oplys-

ninger om navn, studiestart og

fag, samt en kort motivering

for ansøgningen.

Ansøgningsfrist: 21/03-03, kl.

12.00.

● PH.D. -STIPENDIER

JuraSted: Det Juridiske Fakultet.

Indhold: Ekstraordinært opslag

af ph.d.-stipendier (gennem-

førelse af forskeruddannelsen)

inden for områderne civilpro-

ces; EU-forvaltning; forbruger-

ret; pensionsforsikringsret;

strafferet; transportret.

Kvalifikationer: Man skal have

bestået den juridiske kandi-

dateksamen el. have kvalifika-

tioner af tilsvarende karakter.

Studerende der forventer at

bestå kandidateksamen i de

kommende måneder, kan også

komme i betragtning. Doku-

menteret flair for videnskabe-

ligt arbejde, fx gennem frem-

læggelse af en velbedømt spe-

cialeafhandling.

Omfang: 3 år.



www.jur.ku.dk/stillinger/.

Ph.d.-stipendier og kliniskassistentstillingerSted: Det Sundhedsvidenskabeli-

ge Institut.

Indhold: Et antal stillinger som

lønnet ph.d.-stipendiat (herun-

der 1 integreret forløb for hu-

manbiologistuderende)/klinisk

assistent.

Til besættelse: 1/7-03 el. snarest

derefter.




for ansøgning. Se

www.sund.ku.dk el. kontakt

Personale og Jura, tlf. 3532

2645. Kvalifikationskrav, ar-

bejdsopgaver, aflønning,

ansættelsesprocedure mv. er

beskrevet i det fulde opslag

hvoraf det tillige fremgår at

der skal anvendes specielle

ansøgningsskemaer.

Tværfaglige ph.d.-stipendier Sted: Musikvidenskabeligt Insti-

tut.

Indhold: I forbindelse med gen-

nemførelsen af det tre-årige,

SHF-finansierede forsknings-

projekt Dansk rockkultur fra

50’erne til 80’erne opslås to

ph.d.-stipendier inden for pro-

jektets område. Det tværfagli-

ge projekt undersøger forskel-

lige aspekter af dynamikken i

møderne mellem de forskellige

kulturelle mønstre og mellem

de enkelte, lokale aktører in-

den for dansk rockkultur i

ovennævnte tidsrum. Det sker

på grundlag af musikviden-

skabelige (herunder musik-

etnologiske og populærmusik-

videnskabelige), antropologi-

ske og kulturteoretiske og -hi-

storiske problemstillinger. Det

er hensigten at ph.d.-stipen-

diaterne med udgangspunkt i

egne projekter skal deltage i

teoriafprøvende og begrebs-

udviklende aktiviteter inden

for den overordnede ramme.


Ansøgning: Sendes med bilag i 6

eks. til Det Humanistiske Fakul-

tetssekretariat, Njalsgade 80,

2300 Kbh. S.




for ansøgning. Se



3532 2645.

Yderligere oplysninger: Se

www.rockhistorie.dk el. kon-

takt forskningsleder Morten

Michelsen, tlf. 3532 3791, e-

mail: [email protected].

Nordisk navneforskningSted: Institut for Navneforskning.

Indhold: Arbejdsområdet er nor-

disk navneforskning med ho-

vedvægten på danske sted- og

personnavne fra de tidligste ti-

der til nutiden, herunder deres

etymologiske udforskning, de-

res brug og indbyrdes sam-

menhæng og deres relationer

til historiske eller sociale for-

hold.


Omfang: Studieperioden er på

indtil 3 år.

Ansøgning: Sendes med bilag i 4

eks.

Sendes til: Det Humanistiske Fa-

kultetssekretariat, Njalsgade

80, 2300 Kbh. S.




for ansøgning: Se



3532 2645.


leder Bent Jørgensen, tlf. 3532

8559, e-mail:

[email protected].

● STIPENDIER

The Sasakawa InternationalFellowship FundMålgruppe: Kandidatstuderende

og ph.d.-studerende ved KU.

Ansøgere må mindst have be-

stået bachelorgraden, og må

have en klar tilknytning til KU.

Støtte: Studierejselegater til in-

ternationale studier el. studie-

programmer, herunder Japan-

studier, inden for samfundsvi-

denskab, jura og humaniora.

Støtte skal søges for et længe-

revarende udlandsophold af

mindst et semesters varighed.

Ikke til efteruddannelse. Til-

skud på op til kr. 30.000 til

dækning af meromkostninger

forbundet med studierejsen.

Ansøgning: Vedlæg projektbe-

skrivelse, rammebudget, udta-

lelse fra vejleder, samt evt. an-

dre referencer. Stiles til rektor.

Ansøgningsskema findes på

www.ku.dk/pers/Instituthaand-

bog/Personaleforhold/Lega-

ter_og_fonde/index.html el. fås

hos Kvikservice, Nørregade 10,

Kommunitetsbygningen, lok.

105, Postboks 2177, 1017 Kbh. K.


Stipendier til ophold iAthenStøtte: Ny Carlsbergfondet har

stillet et beløb til rådighed for

Det Danske Institut i Athen til

uddeling af stipendier til op-

hold i perioden 1/9-03 til 31/1-

04. Stipendierne kan søges til

forskningsophold inden for

Grækenlands og middelhavs-

landenes arkæologi, historie,

sprog, litteratur, billedkunst,

arkitektur og kulturtraditioner

samt af udøvende kunstnere.

Stipendierne er af to typer: a)

Frit ophold på Instituttet. b)

Frit ophold på Instituttet samt

et beløb til delvis dækning af

leveomkostningerne. Gads

Fond har stillet et beløb til

rådighed for Det Danske Insti-

tut i Athen til uddeling af sti-

pendier til gymnasielærere i

fagene græsk og oldtidskund-

skab. Stipendierne kan søges

til ophold på Instituttet i en el-

ler to måneder med henblik på

projekter inden for oldtidens

græske sprog og kultur i perio-

den 1/9-03 til 31/1-04. Tildelin-

gen af stipendier fra begge

fonde foretages af Bestyrelsen

for Det danske Institut i Athen.

Ansøgninger må være Institut-

tet i hænde senest den 15/3-03.

Ansøgningsskema findes på

www.diathens.com eller rekvi-

reres fra instituttet. The Eleni

Nakou Scholarship til støtte for

dansk-græske forbindelser: I

samarbejde med Det danske

Institut i Athen udbyder THE

ELENI NAKOU FOUNDATION et

antal stipendier til støtte for

unge danskere som søger at vi-

dereuddanne sig i Græken-

land. Der forudsættes et op-

hold på min. 2 md. i Græken-

land. Stipendiebeløb på indtil

10.000 kr. Ansøgninger må

være instituttet i hænde senest

1/5-03. Svar kan forventes se-

nest 1/6-03. Ansøgningsskema

rekvireres fra instituttet.

Opslaget i fuld ordlyd: Det Dan-

ske Institut i Athen, Herefon-

dos 14, GR-105 58 Athen, tlf.

0030 210 32 44 644 (hverdage

8-12 dansk tid), fax 0030 210

32 47 230, e-mail: info@di-

athens.com.

Det Danske Institut i RomMålgruppe: Forskere inden for

alle grene af videnskaben og

kunstnere inden for alle kunst-

arter.

Støtte: For dette halvår er i alt

fem stipendier a 35.000 kr. til

ophold a 2 md. (15.000 kr. pr.

md. + rejsetillæg) til rådighed.

Periode: Fra 1/9-03 til 31/1-04.

Ansøgning: Se www.dkinst-

rom.dk

Sendes til: Accademia di Dani-

marca, Via Omero, 18, I-00197

Roma, Italien.



www.dkinst-rom.dk.

● LEGATER

Landsdommer V. GiesesLegat Støtte: Som tilskud til udgivelse

her i landet i værdig udstyrelse

af historiske, litteraturhistori-

ske, kunsthistoriske, sproghi-

storiske, geologiske, geografi-

ske og arkæologiske værker af

danske forfattere.

Ansøgning: Vedlæg oplysninger

om arbejdets indhold, dets ty-

pografiske udstyr, detaljeret

overslag (evt. regnskab) over


Bliktrommen

Torsdag den 6. marts kl. 19.15 holder professor, dr.phil. Per Øhrgaard oplæg om Günter Grass og hans

store roman Bliktrommen. Efter oplægget vises filmen fra 1979.

Begge dele finder sted i Bio Carl – Cinemateket, Gothersgade 55. Der er gratis adgang, men tilmelding

til arrangøren, Carl Fuglsang, Studentermenigheden ved Trinitatis, tlf. 3393 0183, er nødvendig.

FO

TO

: S

CA

NP

IX

David Bennent i rollen som Oskar Matzerath i Bliktrommen.


fremstillingsomkostningerne

og oplysninger om støtte der

er søgt eller opnået andetsteds

til samme formål.

Sendes til: Legatbestyrelsens for-

mand, docent dr.phil. Flem-

ming Lundgreen-Nielsen,

Institut for Nordisk Filologi,

Københavns Universitet Ama-

ger, Njalsgade 80, 2300 Kbh. S.


● FORSKNINGS-STØTTE

Dr.phil. Leif NedergaardsFondStøtte: Til udgivelse af litterære

el. idehistoriske afhandlinger

af frisindet ånd, herunder reli-

gionskritik. Støtten ydes som

hel el. delvis trykningsstøtte.

Ansøgning: Vedlæg manuskript

og trykketilbud, evt. forlags-

kalkyle.

Sendes til: Formanden for fondets

bestyrelse, advokat Jørgen Juul,

Bremerholm 1, 1069 Kbh. K.


Kommissionen forVidenskabelige Undersøgelser i Grønland Støtte: Projektstøtte til initiativer

og mindre udviklingsprojekter

der kan fremme og understøt-

te dansk grønlandsk samarbej-

de inden for polarforskning. I

2003 er maks. 0,9 mio. kr. til

uddeling i portioner fra 10.000

kr. til maks. 100.000 kr. Der vil

blive lagt vægt på aktiviteter

der bidrager til kompetence-

opbygning i Grønland og viden-

overførsel fra Danmark til Grøn-

land. Der vil endvidere blive

lagt vægt på udviklingsprojek-

ter der involverer både danske

og grønlandske forskere.

Ansøgning: Se www.kvug.dk/be-

villinger2003.html.

Ansøgningsfrist: 23/4-03, kl.12.00.


www.kvug.dk/bevillin-

ger2003.html.

Nordiska folkhälsoprisetPriset ges till en individ, organi-

sation eller institution som

gjort en viktig insats för folk-

hälsan i Norden.

Stöd: Ett diplom och 50.000 SEK.

Ansökan: Förslag samt motivering.

Sändas till: Nordiska hälsovårds-

högskolan, Box 12133, 402 42

Göteborg, Sverige.


Opslaget i fuld ordlyd: Sonja

Christenson, e-mail:

[email protected].

The Nordic Cancer UnionGrants: The Nordic Cancer Union

(NCU), a union of the Nordic

Cancer Societies, announces the

possibility to apply for grants

for 2004 for supporting and

stimulating collaborative can-

cer research within the Nordic

countries (minimum two coun-

tries). The research projects

must have cancer relevance, be

uniquely suited to be carried

out within the Nordic coun-

tries, and the effect of colla-

boration should be synergistic.

Funding of such collaborative

projects is restricted to 1) epi-

demiological studies utilizing

the national cancer registers,

2) clinical trials, 3) planning of

such studies and pilot projects

(eg within Nordic planning

groups). The main support will

be given to maximally three

extensive projects of approx.

180.000 euros/year. In addition,

some more limited funding

will be reserved to planning

and pilot projects. Grants are

only provided for one year.

Application: Written in English,

must include: application form,

specified budget, project de-

scription (maximum 10 A4

pages), references, list of pub-

lications, signed letter of colla-

boration commitment, ethical

committee approval of the

project.

To be sent to: Send in 1 original

+ 7 copies to NCU Secretariat,

c/o Cancer Society of Finland,

Liisankatu 21 B, 00170 Helsinki,

Finland.

Deadline for applications: 15

May, 2003.

Full announcement:

www.cancer.fi.

Additional information: Tel +358

9 1353 3238, Fax +358 9 135

1093, e-mail: [email protected].

● PRISOPGAVER

Gigtforeningen udskriverprisopgaverSom led i Gigtforeningens be-

stræbelser på at udforske og

forbedre behandlingen af be-

vægeapparatslidelser udskrives

følgende prisopgaver:

1) Prævention og intervention

ved primær og sekundær oste-

oartrose – en evidensbaseret

redegørelse med fokus på

fremtidige forskningsmæssige

satsningsområder.

2) Betydning af fysisk aktivitet

for muskelfunktion hos perso-

ner med muskelbesvær, mu-

skellidelser eller muskeltab –

en evidensbaseret redegørelse

med fokus på fremtidige forsk-

ningsmæssige satsningsområ-

der. Prisopgaverne skal skrives

på dansk og må højst fylde 40

A4-sider inkl. referencer. Artik-

lerne skal udarbejdes i over-

ensstemmelse med Ugeskrift

for Lægers manuskriptvejled-

ning. De indkomne besvarelser

vil blive bedømt anonymt af et

fagkyndigt udvalg bestående

af 3 medlemmer. Vinderne vil

få besked primo oktober.

Prisopgaverne kan besvares af

enkeltpersoner eller af en for-

fattergruppe. De bedste, pris-

værdige besvarelser vil blive

belønnet med 50.000 kr. Gigt-

foreningen forbeholder sig ret

til offentliggørelse af vinder-

besvarelserne efter nærmere

aftale med prismodtagerne.

Besvarelser, mærket PRISOPGAVE

– slidgigt, indsendes i 5 eks. til

Gigtforeningen, Att.: sekretær

Marianne Pagels, Gentoftega-

de 118, 2820 Gentofte. Sidste

frist for modtagelse er den

16/6-03 med morgenposten.

● UDDANNELSE

Masters Programme in In-ternational Health Etårig tværfaglig videreuddan-

nelse i sygdomsproblemer og

sundhedssystemer i lav- og

mellemindkomstlande.

Arrangør: Det Sundhedsvidenska-

belige Fakultet, Københavns

Universitet, Afd. for Interna-

tional Sundhed. Udbudt under

Lov om Åben Uddannelse.

Studieforløb: Et års fuldtidsstu-

dium eller som enkeltmoduler

samlet inden for 3 år.

Studiestart: 1/9-03.


Opslaget i fuld ordlyd: www.pub-

health.ku.dk/mih/mih.html.

Studiekreds: Skabelse og til-intetgørelse – filosofisk, fy-sisk og teologisk Studiekredsen afholdes sammen

med astrofysiker Michael Cra-

mer Andersen, kommunikati-

onsmedarbejder på Niels Bohr

Instituttet.

I fællesskab vil vi læse nogle tek-

ster som præsenterer forskelli-

ge bud på skabelse og tilintet-

gørelse – både som filosofiske

og teologiske begreber og i et

fysisk perspektiv, særligt med

henblik på teorier om univer-

sets og stoffets tilblivelse. Vi vil

herunder også komme ind på

tidsbegrebet. Litteratur disku-

teres ved første mødegang den

5. marts. Vi vil bl.a. læse ud-

drag af K.E. Løgstrups Skabelse

og tilintetgørelse.

Tid: første onsdag i hver måned

kl. 16-18, første gang 5. marts.

(OBS! Majmødet finder dog

sted 30. april)

Sted: Niels Bohr Institutet, Bleg-

damsvej 17, 2100 Kbh. Ø, bygn.

H, 1. sal, seminarrummet ved

siden af frokoststuen.

● EKSAMEN

Jura ▼

Eksamenstilmelding Fag: Tilmelding til samtlige

prøver ved Juridisk Bachelor-

og Kandidateksamen.

Termin: Sommeren 2003.

Tilmelding: Fra 24/2 til og med

7/3-03. Tilmelding kan ske via

www.punkt.ku. el. i Brandstati-

onen, St. Kannikestræde 11.

Ved tilmelding via Internettet

skal du bruge din pin-kode.

Husk at bekræfte tilmeldingen

og eventuelt tage et print som

kvittering. Efter den 7/3-03

modtages ingen tilmeldinger.

Dispensationsansøgningsfrist:

Ansøgninger om forlænget tid

til skriftlig eksamen skal være

indleveret senest samtidig med

tilmelding til ordinær eksa-

men. Husk at angive hvilke fag

du søger forlænget tid til. Hvis

du lider af en kronisk sygdom,

skal det fremgå af lægeerk-

læringen at den er kronisk. Så

behøver du ikke fremover at

indlevere lægeerklæring, men

skal blot sætte kryds i marke-

ringen T “forlænget tid til ek-

samen”.

Yderligere oplysninger: Fakul-

tetssekretariatet, Brandstatio-

nen, St. Kannikestræde 11,

gennem porten over gården,

tlf: 3532 2626. Træffetid man-

dag til fredag kl. 10 – 15.

Samfundsfag ▼

Eksamenstilmelding påØkonomiTermin: Juni 2003.

Tilmelding: For studerende ved

Det Samfundsvidenskabelige

Fakultet eller andre fakulteter

ved KU er der tilmelding i uge

10-12 2003 på www.ku.dk/selv-

betjening eller på blanket i

uge 10 i SAMF-Informationen,

St. Kannikestræde 13, stuen kl.

10-15.

For meritstuderende fra andre

uddannelsesinstitutioner, stu-

derende under åben uddannel-

se og ph.d.-studerende er der

kun tilmelding i uge 10 i

SAMF-Informationen.

Dispensationsansøgningsfrist:

14/3.03. Dispensationsansøg-

ninger skal afleveres/sendes til

Studievejledningen, Studie-

stræde 6, 1455 Kbh. K.

Yderligere oplysninger: Se

www.samf.ku.dk/eks/eksamen

el. kontakt Det Samfundsvi-

denskabelige Fakultet, St. Kan-

nikestræde 13. Vær opmærk-

som på at tilmelde dig eksa-

men på den rigtige studieord-

ning der fremgår af dit studie-

kort. Der henvises til studiein-

formationssystemet vedrøren-

de eksamensplanen på

www.sis.ku.dk hvor eventuelle

ændringer vil fremgå.

Humaniora ▼

EksamenstilmeldingTermin: Sommeren 2003.

Tilmelding: Via nettet, jf. særlig

vejledning, ved Studiekontorets

eksamensadministration eller

ved det pågældende institut.

Internettet: Via PUNKT KU er der

tilmelding fra mandag 10/3 til

mandag 24/3, kl. 10.

Studiekontorets eksamensadmi-

nistration: På TORVET ml. trap-

pe 17 og 18 på KUA fra man-

dag 10/3 til fredag 14/3 (begge

dage inkl.) kl. 10-14, torsdag

dog til kl. 17.

Dette gælder følgende institut-

ter/fag:

Asien-instituttet (Indisk, Indo-

nesisk, Japansk, Kinesisk, Kore-

ansk, Sydøstasienstudiet, Thai,

Tibetansk og Østasienstudiet).

Institut for Almen og Anvendt

Sprogvidenskab (Audiologo-

pædi, Fonetik, Lingvistik, Indo-

europæistik, Datalingvistik,

Sprogpsykologi, Fremmed-

sprogspædagogik).

Institut for Arkæologi og Etno-

logi (Forhistorisk arkæologi,

Klassisk arkæologi, Europæisk

etnologi).

Carsten Niebuhr Instituttet for

Nærorientalske Studier (Ara-

bisk, Assyriologi, Hebraisk,

Nærorientalsk Arkæologi, Per-

sisk, Tyrkisk, Ægyptologi).

Institut for Eskimologi.

Institut for Filosofi, Pædagogik

og Retorik inkl. Humanistisk

Informatik og tilvalgskurset

‘The Humanities in European

Culture’.

Center for Folkloristik.

Institut for Tysk og Nederlandsk.

Institut for Kunsthistorie, Dans

og Teatervidenskab.

Institut for Litteraturvidenskab.

Institut for Psykologi.

Institut for Religionshistorie (Kri-

stendomshistorie, Religionshi-

storie, Religionssociologi og In-

dianske sprog og kulturer).

Østeuropainstituttet (Albansk,

Balkanistik, Bulgarsk, Polsk,

Russisk, Serbokroatisk, Tjek-

kisk, Østeuropastudier og

Moderne græsk).

Musikvidenskabeligt Institut.

Fælleselement (Humanistisk vi-

denskabsteori & Humaniora og

europæisk kultur).

Tilmelding ved instituttet: Læser

du på et af flg., skal du tilmel-

de dig eksamen direkte på in-

stituttet (se opslag om

åbningstid på instituttet):

Engelsk Institut, Institut for

Græsk og Latin, Institut for

Historie, Institut for Nordisk Fi-

lologi (Dansk, Finsk, Minori-

tetsstudier, Center for Kvinde-

og Kønsforskning og Center

for Arbejderkulturstudier), Ro-

mansk Institut (Fransk, Itali-

ensk, Portugisisk, Rumænsk og

Spansk). Institut for Film- og

Medievidenskab.

Tilmelding til elementarkursus i

Græsk og Latin foregår i for-

bindelse med undervisningen –

eller ved henvendelse til koor-

dinator Per Methner Rasmus-

sen, Købmagergade 50, port A,

2. sal, lok. 217a, tlf. 3532 3631

(Ma, Ti, og To, kl. 10 – 13).

Husk: Ved eksamenstilmeldingen

skal du forevise: Gyldigt ID-

kort; (Hvis du ønsker at gå til

eksamen i sidste fag på Bachel-

oruddannelsen og første fag

på Kandidatuddannelsen i

samme termin, skal begge

være anført på ID-kortet); fa-

kultetets skrivelse vedr. din

optagelse på Bachelortilvalgs-

fag; evt. breve vedr. dispen-

sationer (ansøgninger el. til-

ladelser vedrørende fx af-

læggelse af eksamen på frem-

medsprog, forlænget tid, PC,

hjælpemidler o.l.); kursuskort.

I tilfælde af sygdom eller fravær

pga. rejse i tilmeldingsperio-

den kan tilmeldingsskema re-

kvireres skriftligt. Frankeret

svarkuvert (5,25 kr. – A4) skal

vedlægges.

Dispensation: Du kan ikke tilmel-

de dig efter fristens udløb. I

ganske særlige tilfælde kan du

dog søge om dispensation for

overskridelse af tilmeldingsfri-

sten. Hvis dette bliver aktuelt,

skal du henvende dig på Studi-

ekontoret, lok. 10.1.46. Her får

du udleveret en dispensations-

vejledning. På grundlag af

denne skal du udforme en

skriftlig dispensationsansøg-

ning der skal indsendes/afleve-

res til dit institut senest fredag

28/3-03.

Naturvidenskab ▼

EksamenstilmeldingFag: Tilmelding til eksaminer på

bachelor- og kandidatuddan-

nelsen i de naturvidenskabeli-

ge fag (Matematik, Datalogi,

Statistik, Aktuar, Matematik-

Økonomi, Fysik, Astronomi,

Biofysik, Geofysik, Kemi, Mil-

jøkemi, Biokemi, Geografi,

Geologi, Geologi-Geofysik, Bio-

logi og Idræt).

Termin: Sommeren 2003.

Tilmelding: Uge 9 + 10 (fra man-

dag 24/2 t.o.m. fredag 7/3-03)

via www.punkt.ku.dk el. på

Studie- og Eksamenskontoret,

Øster Voldgade 3. Tilmeldin-

gen kan i modsætning til tidli-

gere IKKE finde sted på insti-

tutterne. Eftertilmelding er ik-

ke mulig.

Afmelding: Alle afmeldinger til

eksamen skal ske skriftligt til

Studie- og Eksamenskontoret

senest 1 uge før eksamen. Ved

mundtlige eksaminer der

strækker sig over flere dage,

regnes fristen fra en uge før

første eksamensdag.

Yderligere oplysninger:

www.nat.ku.dk/studadm, Stu-

die- og Eksamenskontoret,

Øster Voldgade 3, 1350 Kbh. K,

tlf. 3532 4260, e-mail: NAT-ek-

[email protected].

● KURSER

Det Kongelige BibliotekKursus: Introduktion til emnesøg-

ning ud fra de ressourcer der

tilbydes på Det Kongelige Bib-

lioteks hjemmesider.

Tid: 5/3-03, kl. 10.15-13.15.

Kursus: Introduktion til Det Kon-

gelige Biblioteks hjemmesider,

især REX-databasen og biblio-

tekets klassifikationssystemer.

Tid: 14/3-03, kl. 10.15-13.15.

Tilmelding: Via formular på

www.kb.dk/yd/kurser el. per e-


Forårsakademi: Filosofiens metoderOle Fogh Kirkeby: eksemplets er-

kendelsesteoretiske og meto-

dologiske rolle i overskridelsen

af dikotomien mellem teori og

empiri. Vincent Hendricks:

formal formats for philosophy.

Jan Riis Flor: filosofiske meto-

der – et naturalistisk blik.

Dagfinn Føllesdal: tba. Søren

Harnow: intuition, begreb og

virkelighed. Thomas Schwartz:

Dialektik som skik – en apologi



for den beskidte tænkning.

Klemens Kappel: begrebsanaly-

se: pointe, metodologiske an-

tagelser, kritik. David Favr-

holdt: kommunikationens fak-

tum og dens forudsætninger.

C. H. Koch: tba. Finn Collin:

Naturalisering af filosofien: Et

case-studie.

Tid: 17 – 21/3-03.

Sted: KUA, ny bygning, lok.

23.0.49.

Tilmelding: Per e-mail til

[email protected]. Angiv navn

og institution.

Arrangør: Institut for Filosofi, Pæ-

dagogik og Retorik, www.

hum.ku.dk/kappel/akademi.

● MØDER

Islam i bevægelseI forbindelse med udgivelsen af

bogen Islam i bevægelse redi-

geret af Mona Sheikh, Fatih

Alev, Babar Baig og Noman

Malik inviteres til symposium.

Talerne er: Mona Sheikh, Tim

Jensen, Michael Irving Jensen

og Mustafa Hussain.

Tid: 7/3-03, kl. 14.00-15.30.

Sted: Institut for Religionshisto-

rie, Artillerivej 86, lok. 034.

Arrangør: Akademisk Forlag,

www.akademisk.dk.

Når hjernen spiller os et pudsÅbning af HjerneUgen 2003.

Hjerneforskningen og bevidst-

heden: Videnskab mellem

tvende have? ved Albert Gjed-

de, PET-centeret, Århus; Be-

vidsthedens vildveje: Når hjer-

nen rammes af sygdom ved

Karsten Ellemann, Roskilde

Universitetssygehus. Bevidst-

hedsforstyrrelser: Når hjernen

reagerer sygt ved Per Søren-

sen, Bispebjerg Hospital; Når

verden forsvinder halvt ved

Palle Møller Petersen, Bispe-

bjerg Hospital og Musikalsk

bevidsthed ved Peter Bastian.

Tid: 10/3-03, kl. 16-18.

Sted: Panum Instituttet, Lunds-

gaard Auditoriet.

Arrangør: Medicinsk Anatomisk

Institut.

Revolutionen ioversætterbranchenIndhold: Cand.merc., og partner i

LanguageWire Thor Angelo:

Oversætterbranchen udvikler

sig hastigt i disse år. Tendensen

de sidste mange år i andre

brancher har været at fokus

går fra produktet til kundens

behov. Dette er først lige kom-

met til oversætterbranchen og

følgerne heraf er kun lige be-

gyndt at vise sig. Thor Angelo

giver i foredraget et bud på

hvordan branchen vil udvikle

sig, hvilke krav der vil blive stil-

let til oversættere i fremtiden

og hvordan de kan vende det

til deres fordel.

Tid: 11/3-03, kl. 15.15-16.30.

Sted: KUA, Njalsgade 80, lok.

7.3.7.

Arrangør: Oversættelseskredsen,

www.engelsk.ku.dk/translati-

onstudies/.

● SEMINARER OGWORKSHOPS

Fup, forskning ogformidlingKonference med fokus på etik-

ken i videnskabsformidling set

henholdsvis fra forskernes og

videnskabsjournalisternes syns-

vinkel.

Foredragsholdere: Bl.a. chefre-

daktør Jeremy Webb, New

Scientist, redaktør Sara Ab-

dulla, Nature, rektor Linda

Nielsen, KU og prof. Bjarke

Eberth, H. Lundbeck.

Tid: 13/3-03, kl. 13 – 18.

Sted: Alexandersalen,

Bispetorvet 1-3.

Tilmelding: Senest 5/3 til kasserer

Charlotte Andresen Visholm,


Pris: 500 kr. Medlemmer af DV og

DJ kan tilmelde sig gratis.

Der vil være mulighed for at

deltage i en middag kl. 19.30.

Arrangør: Danske Videnskabs-

journalister, www.videnskabs-

journalister.com.

Magtfulde MyterSeminar om myter.

Foredragsholdere: Jørgen Pode-

mann Sørensen, Jens Fleischer,

Chr. Gorm Tortzen, Susanne

William Rasmussen, Peter

Schepelern, Peter Thorsboe,

Jørgen Mejer, Aage Westen-

holz, Flemming Lundgreen-

Nielsen, Sofia Scopetéa, og

Karsten Friis-Jensen. Seminaret

afsluttes med en middag 15/3

kl. 18.30 og fest derefter.

Tid: 14 – 15/3-03.

Sted: KUA, Njalsgade 80, Store

Auditorium 8.1.13.

Tilmelding: Ved indbetaling på

Phrontisteriums konto i Den

Danske Bank (3212-3303211799).

Ved denne tilmelding er det

STRENGT NØDVENDIGT at man

husker at opgive eget navn

som reference; eller ved indbe-

taling hos Vivi Lund, Institut

for Græsk og Latin, KUA, lok.

2.2.8; el. på tlf. 3321 8589.

Pris: Adgang til foredragene og

deltagelse i festen er gratis.

Hvis man ønsker at deltage i

frokost og middag lørdag, er

forhåndstilmelding senest 2/3-

03 nødvendig.

Arrangør: Studenterforeningen

Phrontisterium ved Institut for

Græsk og Latin,

www.igl.ku.dk/PHRONTEN.

● DISPUTATS-FORSVAR

Sundhedsvidenskab ▼

Cand.med. Henning Bay Nielsen

Titel: Arterial desaturation

during exercise in man: impli-

cation for O2 uptake and work

capacity.

Officielle opponenter: Klinisk

lektor, klinikchef, dr.med. Inge-

Lis Kanstrup og prof. over-

læge, dr.med. Michael Kjær.

Opponenter ex auditorio: Kan

melde sig til forsvarslederen,

prof., dr.med. Flemming Dela,

tlf. 3532 7425.

Tid: 21/3-03, kl. 14.00.

Sted: Teilum Bygningen, Frede-

riks V’s Vej 11, Aud. A

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen kan fås ved henvendelse

til forfatteren, Fyrrevang 65,

2830 Virum. Indstillingen kan

købes ved skriftlig henvendelse

til fakultetssekretariatet.

Cand.med.

Torben Norre Rasmussen

Titel: Calcitonin Gene-Related

Peptide (CGRP): A potential

efferent neurotransmitter in

the gastrointestinal tract.

Officielle opponenter: Prof.,

med.dr. Frank Sundler og prof.,

overlæge, dr.med. Jørgen Rask

Madsen.

Opponenter ex auditorio: Kan

melde sig til forsvarslederen,

prof., overlæge, dr.med. Niels

Juel Christensen, tlf. 4488

3660.

Tid: 21/3-03, kl. 14.00.

Sted: Panum Instituttet, Henrik

Dam Auditoriet.



til forfatteren, Fredensvej 19,

2920 Charlottenlund. Indstillin-

gen kan købes ved skriftlig

henvendelse til Fakultetssekre-

tariatet.

Naturvidenskab ▼

Tony Fox

Titel: The Greenland White-fron-

ted Goose Anser albifrons fla-

virostris. The annual cycle of a

migratory herbivore on the

European continental fringe.

Officielle opponenter: Prof.,

dr.scient. Jon Fjeldså og Dr.

Mennobart van Eerden.

Opponenter ex auditorio: Kan til-

melde sig inden forsvarets be-

gyndelse hos leder af forsvaret.

Tid: 14/3-03, kl. 13.00

Sted: H.C. Ørsted Instituttet,

Universitetsparken 5, Aud. 1.

Yderligere oplysninger: Dispu-

tatsen kan købes ved skriftlig

henvendelse til Miljøministe-

riet, Frontlinien, Strandgade

29, 1401 Kbh K. Indstillingen

fra bedømmelsesudvalget kan

fås ved henvendelse til Det Na-

turvidenskabelige Fakultet, tlf.

3532 4256 eller


● PH.D. -FORSVAR

Humaniora ▼

Stinne Glasdam

Titel: Inklusion og eksklusion af

kræftpatienters pårørende i en

onkologisk klinik.

Tid: 6/3-03, kl. 13.00.

Sted: KUA, lok. 6.1.66.


lingen ligger til gennemsyn og

hjemlån i Det Kgl. Biblioteks

information på KUA og til gen-

nemsyn på Det Kgl. Bibliotek,

læsesal Øst, Slotsholmen samt

på Institut for Filosofi, Pæda-

gogik og Retorik, KUA.

Martin Kjærulff-Jørgensen

Titel: Den katolske kirke i Polen,

mellem politik og religion. Kir-

ken som politisk faktor i perio-

den 1990-1997.

Tid: 7/3-03, kl. 13.00.

Sted: Snorresgade 17-19, lok. U3.







på Østeuropainstituttet, Snor-

resgade 17-19, 2300 Kbh. S.

Britt Istoft

Titel: The Vicaress of the Holy

Spirit. A Study of the Thir-

teenth Century Cult of Gugli-

elma of Milas as the Holy Spirit

Incarnate, with Special Em-

phasis on the Cultic Activities

of her Representative on Earth,

Miafreda da Pirovano.

Tid: 7/3-03, kl. 13.00.

Sted: KUA, ny bygning, lok.

27.0.09.







på Institut for Religionshisto-

rie, Artillerivej 86.

Naturvidenskab ▼

Tobias Mourier

Titel: Evolutionary Implications of

Reverse Transcription.

Tid: 7/3-03, kl. 11.00.

Sted: Zoologisk Institut, Universi-

tetsparken 15, Aud. A.



til Tobias Mourier, e-mail:

[email protected].

Klaus Petersen

Titel: Isolation and Characteriza-

tion of Flowering Genes in

Ryegrass (Lolium perenne).

Tid: 12/3-03, kl. 10.30.

Sted: Botanisk Auditorium,

Gothersgade 140.



til sekretær Anne Gade Niel-

sen, Molekylærbiologisk Insti-

tut, e-mail:

[email protected], tlf.

3532 2090.

Cand.scient. Charlotte Lindqvist

Titel: Molecular Phylogenetic Stu-

dies of two Insular Radiations

in Lamiales: The Hawaiian En-

demic Mints (Lamiaceae) and

East African Saintpaulia (Ge-

sneriaceae).

Tid: 14/3-03, kl. 14.00.

Sted: Botanisk Auditorium,

Gothersgade 140.


lingen ligger til gennemsyn på

Botanisk Centralbibliotek, Sølv-

gade 83, opgang. S.

Cand.scient.

Lene Harlow Schantz

Titel: Structural and Biochemical

Studies of the Phosphorolutic

Exoribonuclease RNase PH

from Bacillus subtilis.

Tid: 17/3-03, kl. 14.00.

Sted: Geologisk Museum Audito-

rium, Øster Voldgade 5-7.



til sekretær Anne Gade Niel-

sen, Molekylærbiologisk Insti-

tut, Øster Farimagsgade 2A,

1353 Kbh. K, tlf. 3532 2090, e-


StudenterøkonomivejledningenKontakt os hvis du fx har opbrugt din SU, er erklæret studieinaktiv, er

blevet mor eller far, føler at din gæld vokser dig over hovedet

eller hvis du har brug for at få overblik over din situation.

SØ-vejlederen, e-mail: [email protected], tlf. 3532 2850.

Bohr i atomerEn rejse med professor Niels Bohr ind i atom-

alderen. En collage af lyd og historiske optagel-

ser med en af atomfysikkens fædre der blandt

andet forklarer at han og kollegernes forskning

ikke havde noget praktisk formål – at ingen af

dem vidste hvor deres forskning ville lede os

hen. Som vi ved, var et af resultaterne atom-

bomben – og en verden der blev ændret for

stedse. Optagelserne spænder over “Danmarks

Skoleradio for gymnasiaster”, interviews med

Bohr og hans kollega Oppenheimer, reportage

fra “Atoms for peace” – verdens første

atomkonference i Geneve i 1955 – demonstrati-

on af cyklotronen i Niels Bohr Instituttets kæl-

der og reportage fra en udstilling om atom-

bomben over Hiroshima. Det er optagelser fra

en tid hvor man stadig kun havde opdaget godt

90 grundstoffer.

FO

TO

: D

R

Hør programmet Ultralyd: “Bohr i atomer”, der

er tilrettelagt af Tim Hinman & Peter Kristiansen

på DR Radio, P1, Søndag den 2. marts, kl. 16.30.



SÆRLIGE FORELÆSNINGER

Enjambementer. Giorgio Agambens udkast til metrets filosofiLektor Dan Ringgaard, Aarhus Universitet

Tid: 3/3 kl. 10.15-12.00

Sted: KUA, Njalsgade 136, lok. 25.1.28

Arr.: Georg Brandes Skolen, www.georgbrandes.dk

Litteraturen og gnosticismenDocent, dr.phil. Uffe Hansen

Tid: 3/3 kl. 20.00

Sted: Købmagergade 44, over gården, kældercafeen

Arr.: Selskab for Kunst og Kristendom

Entré: 40 kr. (stud. dog 20) for ikke-medlemmer

Force, Partisanship, Dislocation: International Law and Human Rights in the State of the Exceptional Dr. Gregor Noll, Faculty of Law, University of Lund

Tid: 4/3 kl. 10.00-12.00

Sted: Wilders Plads 8H, Lannung Room

Arr.: Dansk Institut for Menneskerettigheder, www.humanrights.dk

The Rhythms of Free VerseProf. Clive Scott, University of East Anglia

Tid: 4/3 kl. 10.15-12.00



Poetisk rytm i prosaisk tidProf. Arne Melberg, Universitetet i Oslo

Tid: 4/3 kl. 13.15-15.00



Naturalisme og Hermeneutik: Nietzsches ReligionskritikArne Grøn, Center for Subjektivitetsforskning

Tid: 4/3 kl. 13.15-15.00

Sted: Købmagergade 46, 2., lok. 8

Arr.: Center for Subjektivitetsforskning

Medieval Fabliaux and Chaucer’s Reeve’s TaleA.C. Spearing, Virginia

Tid: 4/3 kl. 14.00

Sted: KUA, lok. 7.2.103

Arr.: Engelsk Institut

Tolkning af affektAnnemarie Bülow-Møller, Handelshøjskolen i København

Tid: 4/3 kl. 15.15-16.30


Arr.: Oversættelseskredsen, www.engelsk.ku.dk/translationstudies

Dansk SamlingHenrik Lundbak

Tid: 4/3 kl. 16.01


Arr.: Besættelsestidscirklen

Kærlighedens valgOle Hartling

Tid: 4/3 kl. 19.30

Sted: Hans Tausens Kirke, Halfdansgade 6

Arr.: Studentermenigheden på Amager, www.hum.ku.dk/sma

Intersubjektivitet i fænomenologisk belysningProf., dr.phil. Dan Zahavi, Center for Subjektivitetsforskning

Tid: 4/3 kl. 19.30

Sted: Købmagergade 44 over gården, mødelok.

Arr.: Teologisk Forening, www.teol.ku.dk/tf

Entré: 25 kr. for ikke-medlemmer

FO

TO

: S

CA

NP

IX

The Rescue of Danish Jewry in Comparative PerspectivePh.D. Mette Bastholm Jensen, Yale University

Tid: 4/3 kl. 14.00-16.00

Sted: KUA, lok. 18.1.49.

Arr.: Institut for Internationale Studier, Afd. for Holocaust- og Folkedrabsstudier

Internationally the 1943 rescue of the Danish Jews is known as an expression of ‘the special character

and moral stature of the Danish people and their love of democracy and freedom.’ Is this true?

How does this perception hold up to comparisons with events both domestically and in other parts of

Nazi-occupied Europe? På billedet venter jøder på at blive fragtet Øresund I 1943 (red.)

Dialektik der Aufklärung und moralischer NihilismusWinfried Schröder, Freie Universität Berlin

Tid: 5/3 kl. 13.15-15.00

Sted: Købmagergade 50, lok. 27

Arr.: Center for Subjektivitetsforskning og Institut for Systematisk Teologi

The Uneasy Relationship of Words and MusicProf. emeritus John Bergsagel

Tid: 5/3 kl. 13.15-15.00



Education and the Private Sector: Training of Rural Entrepreneurs in KenyaKimanthi Mutui, Director of the Kenyan Rural Enterprise Bank

Tid: 5/3 kl. 15.00-17.00

Sted: Center for Afrikastudier, Købmagergade 46, 4., Aud. 12

Arr.: Center for Afrikastudier

The Relation of Speech Rhythm to Verse RhythmProf. Derek Attridge, University of York

Tid: 6/3 kl. 10.15-12.00



Der Tod Gottes und die Aufklärung. Die Ursprünge des Atheismus im Lichte neu erschlossener QuellenDozent, Dr. Winfried Schröder, Freie Universität Berlin

Tid: 6/3 kl. 13.15-15.00

Sted: Købmagergade 46, 1., Aud. 7

Arr.: Goethe Instituttet og Institut for Systematisk Teologi

Oplæsning af versteksterSkuespiller Nis Bank-Mikkelsen

Tid: 6/3 kl. 13.15-15.00




Der Tot Gottes und die Neuzeit. Die Anfänge des Atheismus im Lichte neuerschlossener QuellenProf. Winfried Schröder, Freie Universität Berlin

Tid: 7/3 kl. 11.00-13.00


Arr.: Studienævn for Tysk og Nederlandsk

Den Magiske TidenPsykoanalytiker Karin Backa Sigrell, Stokholm

Tid: 7/3 kl. 16.00-17.30

Sted: Hovedbygningen, Frue Plads, Aud.1

Arr.: Psykoanalytisk Debat

Entré: Ikke-medlemmer 50 kr.

Georgiske klosterkirker fra det 9.-11. århundrede i det nordøstligeTyrkiet, Sakralarkitektur mellem Georgien og ByzansEkstern lektor Markus Bogisch

Tid: 10/3 kl. 12.00-13.00

Sted: Institut for græsk og latin, KUA, lok. 2.2.21.

Arr.: Middelaldercentret

Er Hjertebogen det ældste danske folkevisehåndskrift?Amanuensis, ph.d. Dorthe Duncker

Tid: 10/3 kl. 19.30

Sted: H.C. Andersens Boulevard 35, 3.

Arr.: Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, [email protected]

Selectivity and Gating in Potassium and Chloride ChannelsRoderick MacKinnon, Rockefeller University, New York

Tid: 10/3 kl. 20.00

Sted: August Krogh Instituttet, Aud. 1

Arr.: Biologisk Selskab, [email protected]

National Implementation of Human Rights and Equal Treatment Birgitte Kofoed Olsen, Rikke Frank Jørgensen og Susanne Nour, Dansk Institut for Menneskerettigheder

Tid: 11/3 kl. 10.00-12.00

Sted: Wilders Plads 8H, Lannung Room

Arr.: Dansk Institut for Menneskerettigheder, www.humanrights.dk

The Problem of Empathy: Husserl and Stein Dermot Moran, Department of Philosophy, University College Dublin, Ireland

Tid: 11/3 kl. 10.15-12.00

Sted: CFS, Købmagergade 44-46, 4., lok. 403

Arr.: Center for Subjektivitetsforskning. Tilmelding til [email protected]

Papstamt und Petrusdienst als theologisches und ökumenisches ProblemPræsidenten for Vatikanets Råd for de Kristnes Enhed, Kardinal Walter Kasper

Tid: 11/3 kl. 10.15-12.00


Arr.: Institut for Systematisk Teologi. Forelæsningen følges op med et seminar kl. 14.15-16.00. Tilmelding

til seminaret på tlf. 3532 3675/76.

Some Odds against Social Adulthood: Perspectives on the Youth in Lusaka, ZambiaProf. Karen Tranberg Hansen, Dept. of Anthropology, Northwestern University

Tid: 11/3 kl. 13.00-15.00

Sted: Center for Afrikastudier, Købmagergade 46, 4., Aud. 12

Arr.: Center for Afrikastudier

The Reputation of Richard IIIArthur Kincaid, Tallinn

Tid: 11/3 kl. 14.00


Arr.: Engelsk Institut

High throughput mutations screening for ukendte mutationerPaal Skytt Andersen. SSI

Tid: 11/3 kl. 15.00

Sted: SSI, Artillerivej 5, kantinen

Arr.: Polymorfien

FO

TO

: P

OL

FO

TO

Tiltrædelsesforelæsning: Den sunde krop som symbolHans Bonde

Tid: 6/3 kl. 14.00

Sted: Nørre Allé 53, 1., Store Aud.

Arr.: Institut for Idræt

Skønhedens metamorfose – de æstetiske ideers historieLektor, lic.phil. Dorthe Jørgensen

Tid: 6/3 kl. 20.00

Sted: Vartov, Farvergade 27, opg. H

Arr.: Studenterkredsen, www.studenterkredsen.dk

Entré: Ikke-medlemmer 25 kr.

Lise Meitner and the Discovery of Nuclear FissionRuth Lewin Sime, Sacramento City College, USA

Tid: 7/3 kl. 10.15

Sted: Niels Bohr Instituttet, Bleghdamsvej 17, Aud. A

Arr.: Niels Bohr Arkivet, www.nba.nbi.dk

Biografi og værk – eksemplificeret ved Tracey EminAdjunkt Rune Gade, Institut for Kunsthistorie

Tid: 7/3 kl. 10.15-12.00



Das Hertz, die Schrift und der Tod. Formen Bürgerlicher Identität in Friedrich Schillers Kabale und LiebeProf. Peter-André Alt, Universität Bochum

Tid: 7/3 kl. 11.00-13.00


Arr.: Studienævn for Tysk og Nederlandsk

Dialogismen – ett teoretiskt ramverk för språk, tanke ochkommunikationProf. Per Linell, Linköpings Universitet

Tid: 7/3 kl. 13.15-15.00


Arr.: Fakultetets Forsknings Fredage, www.hum.ku.dk/fff

Per Linell blev tidligt kendt for sit arbejde om sprogvidenskabelige størrelsers psykologiske realitet.

Hans og Gustavssons bog om intiativ-respons-analyse har været vigtig for en række empiriske under-

søgelser af forskellige former for interaktion, men det er som samtaleteoretiker han er inviteret til at

holde fredagsforelæsning. Linell har i sine teoretiske arbejder om samtalens struktur og samfunds-

mæssige indlejring fremhævet det dialogiske princip. I forelæsningen vil han uddybe de videnskabs-

teoretiske aspekter ved denne måde at betragte sprog på. Hvilke konsekvenser har det at se sprog

som interaktionsberedskab?



Oversættelsens mulighedCand.mag. Søren Porsborg

Tid: 11/3 kl. 19.30

Sted: Teologicaféen, Købmagergade 44

Arr.: Filosofisk Forum

Hegels anerkendelseskampLars Bo Larsen

Tid: 12/3 kl. 14.00-16.00

Sted: Institut for Arkæologi og Etnologi, Vandkunsten 5, 1., Aud. 1.1. Ring på hos sekretæren

Arr.: Seminaret Strukturel Dialektik, [email protected]

Samarbejdspolitik, forhandlingspolitik, indrømmelsespolitik,tilpasningspolitikLektor, dr.phil. Henrik S. Nissen, KU

Tid: 12/3 kl. 19.00

Sted: Blixensalen, Det Kongelige Bibliotek, Søren Kierkegaards Plads.

Arr.: Det Kongelige Bibliotek, www.kb.dk/kultur

Entre: Ikke-medlemmer 50 kr.

Sfærologien og massen. Om den tyske filosof Peter SloterdijkLektor, cand.mag. Steen Nepper Larsen

Tid: 12/3 kl. 19.00-21.00

Sted: Sociologisk institut, Linnésgade 25, Salen

Arr.: Sociologisk Udsyn

Oplysning og barok. Teologisk udfordringer fra det 17. århundredeLektor Jørgen I. Jensen

Tid: 13/3 kl. 13.15-15.00


Arr.: Institut for Systematisk Teologi

The Mark of the Mental? Intentionality in Contemporary Analytic PhilosophyDermot Moran, Dept. of Philosophy, University College Dublin, Ireland

Tid: 13/3 kl. 13.15-15.00



The Virgilian Title Page as Interpretive FrameProf. Craig Kallendorf, Texas A&M University, USA

Tid: 13/3 kl. 14.00


Arr.: Forum for Renæssancestudier og Institut for Græsk og Latin

Virgil, Filelfo, FoucaultProf. Craig Kallendorf, Texas A&M University, USA

Tid: 13/3 kl. 15.30-17.00


Arr.: Forum for Renæssancestudier og Institut for Græsk og Latin

Muslimsk mangfoldighed – oplæg og debatCarsten Fenger-Grøn og Malene Grøndahl

Tid: 13/3 kl. 16.00-18.00

Sted: Panum Instituttet, Blegdamsvej 3b, Store Mødesal

Arr.: Studenterpræsten ved Natur og Sund, www.sund.ku.dk/praest

Hvepsefamilien Orussidae – en repræsentant for et afgørendeudviklingstrin i de årevingede insekters udviklingshistorieLektor, ph.d. Lars Vilhelmsen, Zoologisk Museum

Tid: 13/3 kl. 17.00

Sted: Zoologisk Institut, Aud. B

Arr.: Dansk Naturhistorisk Forening, www.aki.ku.dk/dnf/

Transcendental framework and its justification in analyzingconsciousnessYoko Arisaka, Department of Philosophy, University of San Francisco, USA

Tid: 14/3 kl. 13.15-15.00



FO

TO

: P

OL

FO

TO

Videnskab eller gud – Ide til en ny himmelProf. Holger Beck Nielsen

Tid: 14/3 kl. 14.00-16.00

Sted: Institut for religionshistorie, Artillerivej 86, Caféen i kælderen

Arr.: Fagrådet ved religionsfagene

Når man – noget spekulativt – kombinerer de meget troværdige teorier i moderne fysik, almen relati-

vitetsteori og kvantemekanik, er det forventeligt at man på meget små afstande ville finde ‘rumtids-

skum’. Dette udtryk, skabt af Wheeler, betyder at geometrien for små afstande er så forandret i for-

hold til den flade geometri vi er vant til at den beskrives bedst som skum. Selv om dette rumtidsskum

formelt er rumtid med en modificeret geometri, kunne man tilnærmelsesvis også tænke på det som

en verden udenfor sædvanlig rum og tid. Den – noget dubiøse – ide til ny himmel er naturligvis at Gud

kunne komme med i teorien ved at være i rumtidsskummet i lignende forstand som i himlen i ældre

tid. Denne ide understøttes af Beck Nielsens historie om ‘vacuumbomben’ som udnytter at der a priori

kunne komme tidsmaskiner i almen relativitetsteori. Det fører til paradokser og for at løse disse,

sniger der sig mirakler ind. Faktisk er i denne vacuumbombehistorie menneskene lavet for at undgå

eller rettere løse disse paradokser.

Tiltrædelsesforelæsning: Studiet af glaciale processer – vejen til en bedreforståelse af istidens landskaber?Prof. Johannes Krüger

Tid: 14/3 kl. 14.15

Sted: Geografisk Institut, Øster Voldgade 10, 3., Aud. B

Arr.: Geografisk Institut

Nanoteknologi – atomsløjd der flytter grænserProf. Thomas Bjørnholm, Nano-Science Center

Tid: 17/3 kl. 19.30

Sted: Geologisk Museum, Øster Voldgade 5-7.

Arr.: Selskabet for Naturlærens Udbredelse, www.snu.nbi.dk

Hun er kendt for sine historiske romaner om fx Caroline Mathilde og den sindssygekong Christian VII. Netop nu er hun aktuelpå Rosenborg Slot med en udstilling om Caroline Mathildes uægte datter, Louise Augusta. Hendes glæde ved at puste liv i de historiske fortællinger blev næret af enunderviser på KU

Af Louise Witt

Hvad fik dig til at læsedansk og teatervidenskabog hvorfor lige på KU?

Jeg begyndte med at læsedansk fordi jeg var mest gladfor det fag i gymnasiet. Og nårdet lige blev KU, var det fordijeg boede i København. Jeg togkun dansk som bifag. Det var etaf de mest populære fag den-gang, og jeg kunne se at det ik-ke var til at få job, så jeg skifte-de til teatervidenskab. Jeg varteaterinteresseret og ville gernedykke ned i teatrets historie.

Hvordan husker du din studie-tid på KU?

Det var jo dengang Humani-ora flyttede ud på Amager. Ogjeg kan huske at vi bare ikkeforstod de bygninger! Hvis manfx åbnede vinduerne på en for-kert måde, risikerede man at deblot hang fast i en lille strimmel

læder i nederste højre hjørne.Knagerækkerne var lavet somom folk ikke længere gik medfrakker – de var nede i knæhøj-de. Midt under en eksamen giksprinkleranlægget også i gang.

Og så kunne vi ikke finderundt. Det kunne kunrengøringspersonalet. EngangEbbe Kløvedal Reich skullekomme på besøg, blev vi sendttre studerende ned til busstop-pestedet for at hente ham ogguide ham op til undervisnings-lokalet. Da han skulle hjem,bad han om at blive ført dernedigen – han kunne ikke selv fin-de vej!

Hvad var det bedste ved KU?Der var nogle knaldgode un-

dervisere som virkelig kom udover katederet. Fx havde vi etfag på teatervidenskab der hed‘Fransk Teater i 1600-tallet’. Detlød virkelig snævert og kede-ligt, men det endte med at de

fleste kom til at elske det fordivi havde sådan en engageretunderviser. Stein Meir hed han.

En anden underviser dergjorde stort indtryk, var KlausNeiiendam der underviste i tea-terhistorie. Han var så god til atfortælle teaterhistorien – sættekød og blod på fortællingerne.Faktisk var det ham der intro-ducerede mig for historien omCaroline Mathilde, Struense ogkong Christian VII – en historieder bare hang ved. Hans stude-rende fik altid topkarakterer tileksamen – vi kunne huske dethele. Det kan folk faktisk stadigden dag i dag.

Hvad var det værste?At vi begyndte så mange på

danskstudiet. Vi marcheredeind i hold den første dag. Ogman kendte ikke rigtig hinan-den – det var meget ensomt.Jeg gik fra en time i semiotikmed 13 mennesker til den

næste i metodik med 25 nye an-sigter. Og så videre. Nye ansig-ter hele tiden.

Hvis man faldt fra studiet el-ler var syg i en måned, var detikke sikkert at nogen opdagededet – jeg havde bare et par styk-ker jeg holdt sammen med.Nogle gange kunne det virkemeningsløst at tage hele vejenud på Amager for at sætte sig,overvære en forelæsning og gåigen uden at snakke med andre.Men på sin vis var det måske ef-fektivt – det gør at jeg i dag kanoverleve det meste!

Hvad lærte du dengang som dubruger i dit nuværende arbejde?

Metode og kildekritik. Det erto gyldne ting som jeg bruger iresearchen til mine bøger. Fx tilden seneste om Louise Augustahar jeg kigget meget i gamlebreve fra den tid. Og egentlig erdet meget banalt: Her er detvigtigt at kunne læse breve på

datidens præmisser. Fx at kun-ne analysere om den måde detitulerer hinanden på bare eralmindelige høflighedsfraserfra samtiden eller om ordenevidner om stærke bånd mellempersoner. Når jeg læser breve-ne, skal jeg også forholde migmeget kildekritisk fordi skri-benterne ofte ikke fortæller he-le sandheden eller måske frem-stiller de sig selv i et gunstigtlys.

Hvornår tænker du på KU idag?

Det gør jeg når jeg går gen-nem Københavns gader og pas-serer den store bygning bag VorFrue Kirke – jeg tilbragte jotrods alt otte år under hendesbeskyttende vinger. Så tænkerjeg at jeg på KU fik nogle red-skaber som jeg ALTID vil havebrug for! ■

[email protected]

Postbesørget blad

(0900KHCFORSKNINGSFRIT OMRÅDE ▼

Rødder på KUUniversitetsavisen sætter i en serie bagsider fokus

på kendte KU-kandidater og deres studentertid.

Navn: Maria HellebergAlder: 47 årUddannet: Cand.mag. iteatervidenskab og danski 1985Stilling: Forfatter

Historiefortællersken

FO

TO

: P

OL

FO

TO

københavns universitet universitetsavisen · skerettighederne i europa og derigennem opsamlet...

Documents