Kogebog for”Det gode møde”

Opskrifter på afholdelse af møder - der giver liv i deltagelsen - i lokalt foreningsarbejde

Af Nini Jetsmark

Dansk Folkeoplysnings Samråd

� Dansk Folkeoplysnings Samråd �

Indhold

Forord ............................................ 3

Indledning ...................................... 4

At lede mødet ................................. 5Byggesten til et lystfyldt møde .......... 5

Vov at lede …. ................................. 6

Planche ........................................... 7Diskussion ...................................... 7Dialog ............................................. 7

Metoder til møder ........................... 81. Open Space ............................... 92. Cafemodellen ............................ 123. Gåtur som metode ..................... 134. Foto som metode ...................... 155. Fremtidsværksted ...................... 166. Interviews ................................. 187. Kortlægningsmetoden ................ 198. Pejlemærker .............................. 209. Evalueringer .............................. 2110. Konsekvenskæder ...................... 24

Et mødeeksempel ............................ 25

Henvisninger ................................... 26

Forord

Hvorfor kom der ikke flere?Det var vel nok et kedeligt møde – det gider jeg ikke én gang til.Hvor de dog snakkede, men hvad kom der egentlig ud af det?

Alle, der har beskæftiget sig med mødevirksom-hed og folkeoplysning, kender disse tanker, der kan rumstere i hovedet på vej hjem fra et møde, et foredrag, en studiekreds.Mislykkede møder er ikke bare ærgerlige for mø-dearrangørerne og deltagerne; de er - lidt groft sagt - demokrati-undergravende. Fundamentet for demokratiet er, at borgerne mødes, udveks-ler synspunkter og – i hvert fald nogle gange – når frem til et fælles resultat. Hvis møderne bliver mere og mere kedelige, og hvis deltagerne føler, at de spildte tiden, kommer de ikke igen – og det bliver sværere at holde liv i en demo-kratisk proces.

Det er baggrunden for, at Dansk Folkeoplys-nings Samråd udgiver dette hæfte som led i vo-res arbejde under betegnelsen Oplys Demokra-tiet.Med hæftet forsøger vi at formidle inspiration til at gennemføre møder, debatarrangementer og beslutningsprocesser på en ny og mere inspire-rende måde.

Vi håber, at de lokale folkeoplysere kan bruge det i arbejdet med Oplys Demokratiet. Og vi håber, at det i det hele taget kan være med til at ruste folkeoplysningens skoler og foreninger til at være en aktiv medspiller i de demokratiske processer.

Vi kalder det en kogebog, men ideen er ikke, at brugerne skal bruge samtlige ingredienser i hver opskrift eller følge den linje for linje. Det hand-ler mere om at håndplukke ideer, som passer til lige netop din forening, dit lokalmiljø og det ar-rangement, du gerne vil stable på benene.

Der er heller ingen grund at kaste det traditio-nelle møde med oplæg og debat på møddingen. I nogle situationer er det stadig det mest veleg-nede, men det kan ofte peppes op med en af de metoder, der er omtalt her i hæftet.

Hæftet er skrevet af Nini Jetsmark.Nini Jetsmark underviser på Voksenpædagogisk Centers voksenunderviseruddannelse og har mange års undervisningserfaring i formidling og pædagogik. Hun har også arbejdet med Voksen-pædagogisk Centers demokratikonsulent ud-dannelse. Nini Jetsmark er uddannet cand.jur. og cand.pæd. i voksenuddannelse.

November 2006, DFS’ sekretariat

� Dansk Folkeoplysnings Samråd �

Indledning

Med dette lille hæfte, du står med i hånden, har DFS et ønske om at være en praktisk hjælp til foreninger eller enkeltpersoner, der brænder for en sag, og som gerne vil have andre medborgere engageret i denne sag. I Danmark har vi en lang tradition i en bestemt mødeform til udveksling af ideer og afholdelse af dialoger med den hensigt at inddrage borger-ne i beslutninger, der vedrører alle i lokalsam-fundet.Vi kender alle billedet med tingstedet med store sten i rundkreds på en central plads i landsbyen, hvor egnens bønder drøfter store og små sager af betydning for alle i samfundet. Idealet var at nå til enighed om handlinger til fælles bedste ved at tale sammen.

Det ser ud til, at demokratiet, som Hal Koch i 1945 kaldte for en ”livsform, der skal læres ved at den tilegnes” ikke kun sikres ved at afholde folkeafstemninger eller valg til forsamlinger. Hvis demokrati skal være levende og medind-dragende, skal det være muligt at kunne deltage i de processer, der fører frem til beslutninger. Det bliver derfor vigtigt at bruge en mødeform og struktur, der taler til mennesker af i dag. El-lers ender det med, at det kun er de mennesker, der har lært proceduren for den ”rigtige” møde-struktur, der får indflydelse på beslutningerne.

I dette hæfte er samlet både nogle af de meto-der, der har været ”klassiske” mødeformer og andre metoder, der har været anvendt i nyere sammenhænge.Nogle af metoderne er meget formaliserede, an-dre har mere karakter af tips og ideer til, hvad der kunne være inspirerende og fremmende for kreativiteten og lysten til at lade samværet skabe indholdet.Hensigten er, at give inspiration til, at du/I går i gang med at udvikle og forandre mødeformerne således, at det samarbejde, du/I leder kan ud-vikles og blive ved med at være fyldt af energi og lyst til det, der egentlig ligger jer på sinde. Kort sagt – at oplyse demokratiet.

Meningen er, at hæftet skal kunne læses på flere måder:

Hvis du skal til at starte en aktivitet/forening kan du få tips til, hvordan du kan udforme din indkaldelse, hvordan du kan møblere rummet til forskellige aktiviteter, og hvordan du kan gennemføre kreative og anderledes præsentati-onsrunder.

Hvis du er midt i en samarbejdsproces i en for-ening, der har etableret sig, er der måske mere brug for nye metoder til at puste ny energi i samarbejdet. Derfor er der et fyldigt kapitel med ideer til andre mødeformer end de sædvanlige med indkaldelse, dagsorden og referat.

Hvordan undgår man at det kun bliver dem, der har den ”rigtige” mødeform, der får al indflydelsen?

Fra hvordan leder man et møde?…til nyere metoder til mødeafholdelse som: Fremtidsværksted og Open Space

At lede mødet

Det gode møde kan ses som:

• Demokratisk – alle som deltager, får mulighed for at påvirke beslutningen med deres mening.

• Effektivt – alle spørgsmål, visioner og proble-mer, som der er behov for at mødes omkring behandles.

• Energifyldt – et møde der giver kraft til at arbejde videre. Det betyder ikke, at uoverens-stemmelser ”fejes ind under gulvtæppet”, men vi under os selv grin og glæde som fremdrift.

Byggesten til et lystfyldt møde

Situation, formål og øjeblikket…..

Hver dag planlægger vi, gennemfører eller be-finder vi os i mange forskellige mødesituatio-ner….

Morgenmødet - workshoppen - forelæsningen - samrådet - arbejdsmødet - seminaret - informationsmødet - generalforsamlingen - erfa-mødet

Ofte er disse møder opbygget omkring speciel-le mødesituationer. Generalforsamlingerne er

f.eks. oftest bestemt af foreningens vedtægter – og morgenmødet efter hvilke afdelinger organi-sationen består af. Mødeformerne bliver rutine og har tendens til at stivne i formen. I de bedste tilfælde garanterer de demokratiske spilleregler i vedtægterne et retfærdigt resultat og giver mø-det dynamik.

I værste tilfælde bliver mødet presset ind i en stivnet form, der følger af ”sådan plejer vi at gøre”, og det har tendens til at holde de ikke mødevante ude af ”det gode selskab”. Det kan være en usynlig måde at udfolde magt på, at stoppe et indlæg med …”fordi det er ikke på dagsordenen”.

Hvis det drejer sig om et samarbejdsmøde, hvor der hurtigt skal træffes en række på forhånd for-beredte beslutninger, kan en godt struktureret stram dagsorden og et eneste beslutningspunkt være tilstrækkelig. Næste gang, vi mødes, har vi måske helt andre strategiske spørgsmål, som kræver andre metoder.Der er derfor meget at vinde ved at starte med at afgøre formålet og målet med mødet. Ud fra dette kan man derefter udvikle den mødeform, der er hensigtsmæssige. Formålet er svaret på, hvorfor mødet afholdes. Målet med mødet er det konkrete output fra mødet. Hvad skal der komme ud af det?

Hvad er formålet med mødet?Hvad er det konkret mål med mødet?

� Dansk Folkeoplysnings Samråd �

Vov at lede …

Undertiden hører man, at det virkeligt demo-kratiske møde er mødet uden ledere. Men det vil ofte være en misforståelse. Selv i de mest frie møder opstår der hurtigt behov for, at der er en, der tager det overordnede ansvar for, at man kommer videre. Hvis der ikke er nogen, der vo-ver at lede, er der stor risiko for at mødet bliver til en frustrerende oplevelse for alle.Vejen til at lede lystfyldte møder går gennem øvelse. Det er som oftest bedst at øve sig i de

vante arbejdssituationer. Det forudsætter dog, at der råder et godt mødeklima i ens egen orga-nisation.

En god ide kan være at hænge denne planche op på væggen og gennemgå den i starten af mødet for at præcisere, hvordan det ”dialogiske klima” kan medvirke til at sikre, at der bliver tale om ”den gensidige vekselvirkning” – et grundtvigi-ansk begreb knyttet til demokratisk samtale.

Planche

Kilde: “Dialog og dialogiske kompetencer” af Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poul-sen i Erhvervspsykologi Volumen 1. nr., 1.dec. 2003.

Diskussion Dialog

Overbevisning- det handler om at vinde

Fælles undersøgelse- det handler om at undersøge

Jeg behøver ikke at blive klogere Vi kan alle sammen lære af hinanden

Jeg har det rigtige svarTilsammen kan vi finde en god løsning- vi deler kompetencer og erfaring

Jeg viser, hvorfor du tog fejl Vi vover at gå efter en ny, fælles løsning

Jeg lytter for at finde fejl Jeg lytter for at forstå

Mine holdninger er sandhed Vores holdninger skal undersøges

Jeg forsvarer mine synspunkter Vi kan forbedre hinandens tænkning

Jeg holder kortene ind til kroppenJeg fremlægger min tvivl på dine og mine synspunkter

Jeg tager ikke hensyn til, hvordan du har detVi skaber et trygt undersøgelsesrum, hvor det er OK at ”dumme sig”

DiskussionDialog

� Dansk Folkeoplysnings Samråd �

Metoder til møder

1. Open Space

2. Cafemodellen

3. Gåtur som metode

4. Foto som metode

5. Fremtidsværksted

6. Interviews

7. Kortlægningsmetoden

8. Pejlemærker

9. Evalueringer

10. Konsekvenskæder

1. Open Space

Open Space metoden er vokset frem af den erfa-ring, at de mest spændende dialoger opstår ved kaffe- eller buffetbordene, altså i pauserne fra de ”egentlige” oplæg og foredrag.

Metoden bygger på selvorganisering, dvs. at der ikke findes nogen formel dagsorden eller ordstyrer.For dig der er mødeleder er det mest arbejds-krævende forarbejdet og efterarbejdet. Meto-den kræver god tid. Afsæt gerne det meste af en dag. Til gengæld vil mødet være præget af mere energi og uforudsigelige resultater.

Forberedelse:Begynd med at bestemme et tema for jeres Open Space. Formuler gerne temaet som et spørgs-mål, men sørg for at spørgsmålet er åbent og bredt og kan belyses fra mange forskellige ind-faldsvinkler og ikke kun leder til et eneste muligt svar. Sørg også for, at temaet er vigtigt for dem, der er til stede lige nu.

Indbydelse til Open Space:Da det er et princip i Open Space, at de der kommer altid er de rette, kan indbydelsen ud-formes ”til alle, der vil…”. Annoncér, sæt op-slag op og fortæl om metoden ved forskellige arrangementer.Angiv tema, sted, starttid og cirka-sluttid i ind-bydelsen.

Planlægning1) Book et lokale, som er stort nok til at rumme alle og gerne med mulighed for at sidde i min-dre grupper.

2) Forbered materialerne: skriveblokke, store og små papirstykker, penne og evt. mad og drikke.Hvis lokalet er stort (en sportshal eller aula) med flere mindre dialogrum, vil det være godt med et kort, hvor rummene er markeret.

3) Møblér lokalet således, at I kan sidde i en stor cirkel, når mødet begynder. (Hav mod til det- også selvom der kommer udsagn som –”er

det gruppeterapi?” eller ”skal vi sidde i rund-kreds- som i børnehaven?” Sådanne udsagn er ofte kun udtryk for usikkerhed i forbindelse med ”det anderledes” og trygge.

4) Læg en lille stak A-4 papirer og farvede tus-ser på hver stol. Marker en stor væg med et skilt med teksten ”forslagstavle” og læg tape eller ”elefantsnot” i nærheden af væggen.

5) Sørg for at der er papir af forskellige stør-relser, tusser, noget at drikke og evt. at spise i dialogrummene.

Open Space mødet• Open Space præsenteres som metode. Arran-gøren forklarer hvordan arbejdet kommer til at foregå. • Det er først nu, at dagsordenen bestemmes- ved at gruppen nævner de emner, som er inte-

En Open Space baserer sig på 4 principper….. 1. De der kommer er altid de rigtige…2. Det der sker er det eneste, som kunne

være sket- og er vigtigt uanset, hvad det blev!

3. Det tidspunkt I kommer i gang på - er det rette!

4. Når I mærker, at det er tid til at slutte, ja så er det tid….!

…og en lov om bevægelse:

- Enhver deltager er ansvarlig for sin egen læ-reproces og sit eget bidrag til hele processen. Når en dialog ikke mere føles givende (for en selv), og man ikke længere kan bidrage til den, så er man pligtig til at bevæge sig videre til næste dialog/ordveksling!

132

45

7 6

8910

10 Dansk Folkeoplysnings Samråd 11

ressante at samtale om i relation til det tema, I har bestemt for arrangementet. Beregn ca. 1-2 timer til denne fase.

• Begynd mødet i cirklen. Byd velkommen, re-peter temaet og beskriv, hvad et Open Space møde er, og hvordan arbejdet kommer til at foregå. Fortæl om de 4 principper i metoden og om ”loven om bevægelse” (se boks). Fortæl også i hvilken sammenhæng, Open Space foregår.

• Bed alle tænke på emner, spørgsmål eller pro-blemområder, som de forbinder med temaet. Understreg, at de selv skal være engageret i det emne, de foreslår, således at det er af betydning for dem at få andres syn på det.

• Når nogen har et emne el.lign skriver vedkom-mende det på en af sine A4 papirer – skriver sit navn på og sætter det op på opslagstavlen. Man kan vælge at lade personerne læse deres papir højt, men det er ofte her, mange erfaringsmæs-sigt holder sig tilbage- derfor forslaget med at sætte det op på opslagstavlen.

• Når det fornemmes, at der ikke kommer flere emner op (pas på at der ikke bliver for kort tid til det), brydes cirklen op og alle bevæger jer omkring opslagstavlen. Giv alle mulighed for at

læse alle indlæg. Man tilmelder sig en dialog-gruppe ved at skrive sit navn under det emne, man gerne vil melde sig til.

• Saml alle sedlerne ind. Beskriv hvordan arbej-det i de små grupper kommer til at foregå. Læs forslagene, emnerne op og navnet på dem, der har noteret sig som interesseret og angiv et sted i rummer, hvor netop den dialog skal foregå. Den der har foreslået emnet fra starten henter sit papir fra opslagstavlen og er ”leder” af den dialog, der finder sted på det udpegede sted.

• De emner, spørgsmål eller andet som ingen har skrevet sig på som interesseret i, lades ude af betragtning i første omgang.

SmågruppearbejdetDet er her det egentlige arbejde foregår i Open Space, men grupperne er ikke faste og enhver har ret til at bryde op, hvis dialogen ændrer ret-ning eller holder op. Hver gruppe tager ansvar for, at emnet tales om fra så mange perspektiver som muligt, og for at foreslå problemløsninger og nye forslag. Denne fase kræver tid, så beregn god tid her - 1-2 timer. Når alle smågrupperne standser deres samtaler, kan det være tid til at opsummere, men omvendt bør der også findes tid, hvis dialogerne trække ud.

Hver gruppe tager plads og placerer emnepapi-ret således, at det kan ses af alle. Der skal tages praktisk hensyn til dem, der bevæger sig rundt, så de kan se, hvad der er snakket om. Den samme gruppe, eventuelt med de nye tilkomne deltagere, taler om emnet igen ud fra så mange perspektiver som muligt, og atter kan man frit forlade gruppen, hvis man synes, emnet er nok belyst. Når alle i gruppen synes, at emnet er færdigbelyst eller problemet løst, opløses grup-pen og alle er frie til at søge nye grupper. Inden gruppen nedlægges, må der dog findes nogen, der kan opdatere det oprindelige tema og tage påtegningerne med sig til ”Aftennyhederne”.

AftennyhederneDe sammenfattende og opsamlende faser i Open Space kaldes for aftennyhederne. Nu er det tid til, at de forskellige grupper viser resulta-tet af deres dialoger til de andre. Beregn 1 time til dette. Mødelederens opgave er her at styre ordvekslingen. Hav eventuelt en sekretær til at nedskrive alle de nye indfaldsvinkler.

• Lad nogen fra hver gruppe præsentere grup-pens arbejde, uenigheder og slutninger.• De andre deltagere får mulighed for at stille spørgsmål, bede om uddybninger eller foreslå ændringer.• Sammenfat og afslut mødet ved at fortælle, hvad der kommer til at ske med materialet.

EfterarbejdeEfterarbejdet består i at sammenfatte materia-let ud fra emner, smågruppeprotokoller, og ”af-tennyheder”. Sammenfatningen skal sendes ud til alle deltagere med information om, hvordan materialet nu vil blive anvendt.

Hvis sammenfatningen skal ligge som faktaun-derlag for et ekspertstyret arbejde, er sammen-fatningen et udmærket udgangspunkt. Hvis ma-terialet i stedet for skal anvendes som det første skridt i et fælles strategiarbejde, egner materia-let sig fint til videre bearbejdning.

Kom videre fra Open Space ved at bruge…- Pejlemærker: s. 20- Konsekvenskæder: s. 24 open space

1� Dansk Folkeoplysnings Samråd 1�

2. Cafemodellen

Cafemodellen er en plenummodel, hvor der pro-duceres fælles viden eller materiale i grupper.

1. Stil bordene som på en café, med blomster, lys og hvide papirsduge – Det er vigtigt, at det er hvide papirsduge, da der skal skrives og noteres på dem undervejs. Husk derfor også tusser eller filtpenne.

2. Bed deltagerne om at sætte sig ved bordene – dette er deres ”stamcafe”.Det første de skal gøre er at vælge en kaptajn.

3. Herefter får gruppen det første spørgsmål el-ler diskussionsemne – udvalgt på forhånd af ar-rangørerne.

4. Caféen behandler emnet i ca. 10 min., kap-tajnen noterer ned. Der må skrives og tegnes på dugene…

5. Herefter bliver deltagerne på nær kaptajnen bedt om at vandre – de skal fordele sig ved de andre café borde og sørge for at de mødes med deltagere de ikke tidligere har talt med.

6. Kaptajnen fortæller nu for de nyankomne, hvad de talte om ved hans café ca. 5 – 10 min og de nyankomne diskuterer derefter spørgsmålet, og inddrager også de andres svar.Kaptajnen noterer.

7. Herefter skal deltagerne igen ud at vandre idet bliver bedt om at vende hjem til stamcaféen og fortælle hinanden og deres kaptajn hvad de fik at vide ved de andre caféer.Kaptajnen noterer.

8. Når der er talt af, får caféen et nyt spørgsmål eller diskussionsemne. Caféen behandler det nye emne i ca. 10 min. Kaptajnen noterer.

9. Herefter bliver deltagerne på nær kaptajnen bedt om at vandre – de skal fordele sig ved de andre café borde og sørge for at de mødes med nogle, de ikke tidligere har talt med.

10. Kaptajnen fortæller nu de nyankomne, hvad de talte om ved hans café ca. 5-10 min.

11. Herefter skal deltagerne igen ud at vandre idet de bliver bliver bedt om at vende hjem til stamcaféen og fortælle hinanden deres kaptajn, hvad de fik at vide ved de andre caféer.

Der kan laves flere runder med flere spørgsmål efter behov...

12. Afslutningsvis kan man udlevere blanke kort og bede caféerne om at skrive korte udsagns- el-ler budskabskort.

13. Kortene går rundt ved bordene i sæt og hvis man i en café er uenige i noget der står skrevet, må man rive udsagnet i stykker. Stamcaféen får deres kort tilbage og kan se, hvilke der bar igen-nem. Kortene kan læses op i plenum som afslut-ning på caféen.

3. Gåtur som metode

Cafemodellen

1� Dansk Folkeoplysnings Samråd 1�

Gåtur er en fællesbetegnelse for flere afprøvede måder at samle viden, som er bundet til særlige lokaliteter. Gåture er en enkel, hverdagsagtig og effektiv måde at skabe indtryk og materiale, som er let at arbejde med på forskellige måder.

Det første valg ved gåturen er, hvilke formål, den skal tjene. Man kan sige, at det kan gå på en skala fra udelukkende informationsspredning til et grundlag for dialog og gensidig videnudveks-ling mellem dem der deltager.

• Gåturen, der ligger længst ude på skalaen mod informationsspredning er den traditionelle gui-dede tur. Den har som mål at informere delta-gerne om fakta.

• Den anden yderlighed er den gåtur, der styres af de personer, der deltager. Med er fælles tema som fokus, vælger hver af deltagerne et sted. Ste-derne skaber sammen holdepunkter i den fælles gåtur, hvor hver eneste fortæller, hvorledes det sted, man har valgt er betydningsfuldt.

• Nogenlunde midt på skalaen ligger den gåtur, som er planlagt omkring et bestemt tema med visse holdepunkter, hvor turlederen efter de indledende ord, mere fungerer som samtalele-der end som guide.

Overvej følgende, når du planlægger en gåtur:

• I hvilken sammenhæng indgår turen?• Er målet at sprede information eller at samle

viden og erfaring?• Hvilket forhold ønsker jeg skal være bestem-

mende for relationen mellem mig og delta-gerne?

• Hvor mange skal deltage?• Hvem ønsker jeg skal deltage? Hvordan når

jeg dem?• Hvilken årstid er det? Bliver det mørkt under-

vejs? Skal jeg ændre datoen?

• Hvordan kan jeg blive hørt undervejs? Mega-fon eller ej?

• Hvordan skal turen dokumenteres? Skal jeg bruge båndoptager? Skal hver deltager selv gøre optegnelser? Skal der tages fotos?

• Hvordan skal jeg anvende det indsamlede materiale?

• Skal jeg melde tilbage til deltagerne?

Sådan gør du:

• Arrangørgruppen bestemmer gåturens tema (…at forstå…at forandre…at bevare…)

• Der planlægges en rute i området med holdt ved de steder, som er særlig interessante. Be-regn tiden, så den ikke tager mere end 2 timer, og det ikke bliver mørkt. Medbring papir og skriveredskaber til deltagerne.

• Medbring et kort over området, hvor ruten og holdepunkterne er noteret.

• Der indbydes 10-12 deltagere på hver tur. Hvis de ikke kender hinanden, vil det være en god ide med en kort præsentationsrunde inden selve turen. Selvfølgelig forklares for-målet med gåturen inden.

• Følg ruten og stands ved holdepunkterne. Ved opholdene er det vigtigt, at deltagerne ikke siger noget højt om deres opfattelser. I stedet skriver de i tavshed ned, hvad de ser og føler i den afsatte rubrik i materialet. Vælger de eksempelvis i rubrikken ”bevares”, skal de motivere hvad, der skal bevares og hvorfor.

• Når turen er afsluttet, samles I i en (beha-gelig) sal, gerne med en eller flere indbudte eksperter, som kan bidrage med deres viden. Med de forskellige deltageres bidrag på pla-nen gennemgås ruten nu igen. Hvert holde-punkt skal sammenfattes på en vægplanche som synliggør både forskelle og ligheder i op-lægget.

• Til slut samler arrangørgruppen vægplan-cherne sammen, dette materiale kan nu dan-ne grundlag for det videre arbejde eller udvik-lingsforslag.

4. Foto som metode

At anvende fotografering i planlægnings- og undersøgelsesarbejdet er ikke nyt. Det nye er hvem, der holder kameraet, hvordan billederne anvendes og til hvad.

Her handler det om at sætte kameraet i hænder-ne på dem, der bruger området - børn, - unge, - ældre, - handicappede osv. Inden I går i gang, skal I overveje:- Hvem I beder om at tage billeder, afhænger af, hvis billede I vil have!- Hvilket perspektiv vil I fremhæve?- Hvis perspektiv har hidtil været udeladt?

Eksempler på perspektiver: ”hvor i området er der mest hyggeligt? – udfordrende? – smukt? - grimt? - inspirerende?...”

Ligesom med gåturen, kan man med foto for-tælle med andet end ord hvad man har på hjer-te. (”Et billede siger mere end 100 ord”) Fotoet kan gengive stemninger og skæve vinkler på den fælles virkelighed. Det er også en måde at gøre det vanlige eksotisk og få sat nye perspektiver på ’det normale’.

Det giver andre billedsekvenser at fotografere efter et givet tema, end planløst at fange, hvad der rør sig. Og refleksionerne over billedudtryk-ket bliver anderledes, når fotografen fortæller om sit valg af perspektiv og forhold til stedet, der fotograferes. Eventuelt kan historiske fotos af de samme steder, bidrage til refleksioner over forandringer og muligheder.

Opgaven for de lokale fotodeltagere kan ek-sempelvis være: ”mine favoritpladser”. Derefter overlades billederne til de ansvarlige planlæg-gere som grundlag i det videre arbejde.

Her er det vigtigt med en tilbagemelding til de involverede om, hvordan billederne er blevet anvendt, hvilke refleksioner de har givet anled-ning til, og hvordan de har påvirket processen.

Det vigtige i denne proces er, hvordan fotome-diet kommer ind i processen som helhed:- som en måde at lære hinanden at kende og hinandens forhold til stedet- at søge fælles referencerammer for en videre diskussion- at finde fælles standpunkter og hensigter med stedet

Når fotometoden anvendes i denne form er må-let at stimulere til refleksion og dialog, både in-dividuelt og i grupper.

Foto som metode kan anvendes både i sig selv til at indsamle materiale, og i forbindelse med andre metoder som eks:

Fremtidsværksted: s. 16Cafemodellen: s. 12Pejlemærker: s. 20

..og som et energispark, når man er kørt fast

foto

1� Dansk Folkeoplysnings Samråd 1�

5. Fremtidsværksted

Fremtidsværksted er en gennemprøvet metode med en vis grundstruktur.

Målet med et fremtidsværksted er – på relativ kort tid, at gå fra negative billeder og vidtløftige visioner til positive og konkrete handlingsfor-slag.Et fremtidsværksted bør kun handle om et stør-re tema eller et større komplekst spørgsmål. Lav hellere flere fremtidsværksteder, hvis I har man-ge temaer/spørgsmål, I ønsker belyst ved hjælp af flere deltagere. I så fald kan den røde tråd og resultatet blive tydeligere og forskellige del-tagere kan vælge, hvilket fremtidsværksted, de vil deltage i.

For at holde rede på processen er det bedst at være 1 eller 2 mødeledere, en sekretær, og gerne et par personer som kan have ansvaret for alt det praktiske i løbet af dagene.

Et værksted opbygges af 3 faser: Kritik, vision og mål. Dertil kommer introduktion og opfølg-ning.

Introduktion- Indled med at præsentere hvad et fremtids-værksted er, hvordan arbejdet kommer til at foregå, og hvad der skal ske, når fremtidsværk-stedet er slut.- Præsenter det tema/det spørgsmål, som I er samlet for at behandle og fortæl gerne, hvordan netop dette spørgsmål er blevet så vigtigt for jer.- Lav en præsentation således, at alle bliver akti-veret og får kontakt med i det mindste et par af de øvrige deltagere så tidligt som muligt.

Kritik- Så kommer tidspunktet, hvor alle skal af med de negative billeder, problemer og kritiske syns-punkter, de hver især har i relation til temaet.

Her skal luften renses, således at alle utilfreds-heder, man bærer på og alle forhindringer for et godt udfald af processen kommer frem. Alle kritiske indlæg tages lige alvorligt. Saml alle kri-tisk indlæg op på en white board eller på en flip-over. For at være sikker på, at alle får ytret sig, kan det være en god ide at uddele nogle ”po-sters” i samme farve og opfordre folk til at skrive flere indlæg til denne fase.

Vision- Her tager I fat i jeres kritiske temaer og laver visioner om, hvorledes disse forhindringer kan overvindes og problemet løses. Dette kan gøres ved hjælp af brainstorm, hvor der kommer så mange løsninger frem som muligt. Det er kun de positive forslag, der skal bearbejdes, og der må ikke komme begrænsende eller negative ud-talelser ( a la …det kan ikke lade sig gøre…., det får vi aldrig penge til o.lign)- Afslutningsvis gentages de kritiske temaer og alle løsninger og forslag, som er knyttet til just det tema.

PauseMan plejer at kunne nå at gennemføre kritik- og visionsfaserne på under 1 dag. Afrund dagens arbejde med at introducere til morgendagens arbejde.

Leder og sekretærer laver nu et sammendrag. Saml alle papirer, papirlapper sammen. Sam-menskriv dokumentet således, at de vigtigste dis-kussioner tydeliggøres og således, at problemom-råderne og visionerne tydeligt kobles samme.

Kopier dokumentet og del det ud til alle delta-gere som det første I gør næste dag.

Mål- Begynd dagens arbejde med at præsentere do-kumentet fra gårsdagen og gennemgå dets ind-

Som i al strategisk arbejde er det vigtigt, at mål og handlingsplaner følges op.

Planlæg derfor allerede ved det første møde, hvornår opfølgningsmøder skal finde sted.

Til at begynde med kan det være godt med kort tid mellem møderne.

De store strategiske mål bør følges op i de store grupper mindst en gang om året.

hold. Gennemfør f.eks. en runde omkring nye spørgsmål eller ting, man vil tilføje. Sørg for at der er enighed om, hvad problemet og visioner-ne er, inden I går videre.- Del op i smågrupper og fordel problemområ-derne og visionerne mellem smågrupperne.

Smågrupperne arbejder nu hver for sig med at forsøge at tage et konkret forslag ud fra de visio-ner, som man bedømmer som realistisk på kort eller langt sigt. Lad dette arbejde tage mellem 2 og 4 timer. Disse grupper arbejder ud fra, hvad de tidligere grupper er kommet frem til. Det kan også være inspirerende med en opsamling en gang i midten, så hver gruppe kan se, hvad der sker i de andre grupper.

Opsamling- Man samles i den store gruppe og gennemgår gruppernes arbejde. En måde at gøre dette på, kan være at bede hver gruppe udvælge det for-slag, de anser for mest realistisk og beskrive det for de øvrige. Efter hvert forslag indbydes resten af deltagerne til at komme med forbedringsfor-slag.- Diskuter til sidst: hvem der berøres af forsla-get, hvordan ansvaret skal fordeles, hvad næste skridt i arbejdet er. Lav eventuelt arbejdsgrup-per omkring temaerne. Inden I skilles kan det være effektivt at lade hver arbejdsgruppe få tid til at indlede planlægningen.

EfterarbejdeEfterarbejdet begynder med sammendrag af den proces, I lige har været igennem. Sammenskriv et dokument med alle ”mellemregningerne”. Især er det vigtigt at fastholde i skriftlig form, hvem der har ansvaret for hvad og hvilke datoer, der er fastsat for møder. Tryk dokumentet og send det til alle, der har deltaget.

frem

tid

svæ

rkst

ed

1� Dansk Folkeoplysnings Samråd 1�

6. Interviews

Her skal der præsenteres to interviewmetoder:

- Nøglegruppeinterview og- Fokusgruppeinterview

Fælles for disse metoder er, at de bygger på et strategisk udvalg af mennesker, som kan hjælpe med at skabe et så helt billede af et problemfelt som muligt. Desuden bygger de på, at inter-viewene sker i grupper. På denne måde samles flere synspunkter og ideer, samtidig med at de interviewede kan stille spørgsmål til hinanden og tænke sammen og videre på indslagene.

Interviewet bliver dermed ikke kun en måde at få information på, det bliver også et møde, som i sig selv skabe ny viden og nye veje. Effektivitet og dybde på samme tid.

NøglegruppeinterviewDet er de gruppeinterviews, der sker med ho-mogene grupper. I begyndelsen af en proces, el-ler når man skal diskutere vanskelige spørgsmål, føles det tryggere, hvis man kan ”genkende sig selv” i de andres beretning og hverdagslivserfa-ringer. Homogene grupper kan også bryde de magtstrukturer, som skabes eller allerede findes

i heterogent sammensatte grupper, og derved gives der mulighed for at de, som ikke sædvan-ligvis giver deres mening til kende, får mulighed for det.

Hvis man vil anvende nøglegruppeinterviews, er det dog som regel nødvendigt med flere gruppe-interviews med forskellige nøglegrupper.

Gennemfør interviewet gerne med båndoptager - husk at spørge først. Det kan være godt at be-gynde med et overordnet spørgsmål, der berø-rer det, som samarbejdet kredser om. Lad siden de forskellige aktører selv overtage interviewet og se, hvor I ender.

FokusgruppeinterviewEr gruppeinterviwes, der gennemføres med he-terogene grupper, og hvor deltagelsen kan være mere åben.

Fokusgruppeinterviews kredser omkring et emne eller et tema, hvor der er et behov for et bredere perspektiv eller uddybning. Strukturer dit tema i spørgsmål og led samtalen ved hjælp af disse. I øvrigt ligner fokusgruppeinterviews de sidstnævnte nøglegruppeinterviews.

7. Kortlægningsmetoden

Forskellige mennesker anvender og bevæger sig på et område (en arbejdsplads, et uddannelses-sted, et lokalt kvarter) på forskellige måder i de hverdagsaktiviteter, de udfører. Hverdagen ska-ber et bevægelsesmønster og en stedsopfattelse, som kan være vigtig at synliggøre for andre og sig selv.

I samarbejdssituationer kan det være effektivt at skabe sine egne kort over det område, man arbej-der på/med. Kort, som bygger på den individuelle oplevelse og kreativitet, snarere end på nøjagtig-hed og avanceret teknik. Her præsenteres nogle kortlægningsmetoder, som bygger på de enkelte aktørers aktive deltagelse i kortlægningen.

Sådan gøres det- Anvend et stiliseret kort over det aktuelle om-råde. Udelad alt undtagen de grundlæggende strukturer, som bygninger og veje. Oprids disse så enkelt som muligt. Et håndtegnet og kopieret kort er tilstrækkeligt.- Lad alle aktører, som du interviewer, indtegne, hvordan de bevæger sig i området, og hvad de gør gennem en almindelig hverdag. En streg an-giver bevægelse. Kryds eller ringe angiver steder, hvor de stopper for at gennemføre en aktivitet (handle, hente børn, mødes med venner).- Tag et nyt grundkort, som ligner det første. Bed personen om at indtegne sine oplevelser af området: Hvor er der dejligt? Hvor er der utrygt? Hvor er der behov for forandringer?

Nu kan de direkte sammenligne de to kort i samtalen og se, hvordan de hører sammen.

Man kan på samme måde udforme et kort, der angiver sociale kraftpunkter i området.Dette kan være vigtigt for at synliggøre, at der findes lokale ressourcer, selv om vi måske ikke tænker på det i hverdagen eller som eksperter.

Kreative hverdagskort/ modeller- Byg ved hjælp af karton, kugler, penne, papir eller hvad man nu kan finde på, en model over,

hvordan området ser ud i dag, alternativt hvor-dan I gerne ville have at det så ud.- Byg ved hjælp af tøj, farver, kartoner, farver, penne osv. ”Et følelseskort” over området. For-søg helt enkelt på en kreativ måde at vise, hvor-dan det føles at være på de forskellig steder i området.

Saml modellerne ind og hold fernisering- lad hver gruppe fortælle, hvordan de tænkte. Hvilke forskelle viste der sig? Hvad skyldes det? Hvor-dan kan modellerne kombineres til et fælles bil-lede?

Dette er en god metode til at sætte gang i en proces.

Og til at slutte en proces ved at opfange og sprede resultatet af arbejdet.

Kan kombineres med:Foto som metode: s. 15Interviewmetode: s. 18Gåtur som metode: s. 13

metodenkortlægnings

�0 Dansk Folkeoplysnings Samråd �1

8. Pejlemærker

Et pejlemærke er en tydelig målformulering med en tidsangivelse – eks. ”Alle beboerrepræ-sentanter skal have hjælp til at inddrage det so-ciale ansvar som en del af deres arbejde. Dette skal ske inden for 1 år”.

Til hver målformulering angives, hvilke aktører der er centrale for at målet kan virkeliggøres. Målsætningerne er at udarbejde en handlings-plan for, hvordan disse personer skal involveres og, hvem der har ansvaret for, at disse personer kontaktes og delagtiggøres i det fortsatte arbej-de.

For at nå frem til mål og konkret ansvarsfor-deling er arbejdet med pejlemærker inddelt i 5 delmomenter: Introduktion, visioner, pejlemær-ker, konkrete handlinger og opfølgning/efterbe-arbejdning.

IntroduktionIndled med at præsentere, hvad arbejdet med pejlemærker indebærer, og hvad der skal ske når mødet er slut.

Gennemfør altid en præsentationsrunde, inden arbejdet startes. Derved aktiveres alle og alle får kontakt med i det mindste et par af de andre så tidligt som muligt.

VisionerForsøg at skabe store, visionære mål – paraplyer - hvorunder forskellige projekter og delmål kan samles.

For at gennemføre visionsarbejdet kan I an-vende følgende metoder: brainstormning, små-grupper eller Open Space.

PejlemærkerNæste skridt er at bryde de store visioner ned til delmål og delprojekter og formulere dem til tydelige og konkrete mål dvs. pejlemærker. Det skal være muligt at handle udfra pejlemærkerne.

En måde at gøre dette på kan være at tage 5 visioner op og delegere dem ud i smågrupper, hvor hver gruppe bearbejder dem. Man kan bytte vision med hinanden indtil alle grupper har behandlet alle visioner.

Saml op på arbejdet i den store gruppe, således at alle kommer frem til tydelige pejlemærker. Disse kan skrives op på flipover og sættes op på væggen efterhånden.

OpfølgningSom i alt strategisk arbejde er det vigtigt, at mål og handlingsplaner følges op. Her er det vigtigt at også det kontakt- og netværksarbejde, som I sætter i gang, følges op, og at de som har påta-get sig dette ansvar får støtte til det.

De strategiske mål, bør evalueres hvert år - ger-ne hvert halve år.

9. Evalueringer

Evalueringer undervejs Oftest foretages evalueringer i slutningen af en proces. Sådanne evalueringer hjælper med at se tilbage på helheden, at samle erfaringer til næste gang og at kunne udtrykke forskellen i opfattel-sen af det arbejde, der er gennemført. Men det er også vigtigt at evaluere sit arbejde, mens man er midt i en proces.

Sådanne evalueringer har til formål: - at give feedback til dem, der har holdt foredrag, har ansvaret for et informationsmøde el.lign.- at give feedback til dem, som har påtaget sig at lede processerne eller lave andre administre-rende opgaver- at belyse, diskutere og forandre, hvordan vi kommunikerer- at lære os at se, hvordan vi lærer sammen og at det kan gøres bedre.

Her skal præsenteres 2 metoder: ”minutspørgs-mål” og ”jeg og gruppen”

MinutspørgsmålMinutspørgsmål går ud på at stille et enkelt pro-blem eller spørgsmål og lade alle spontant svare på det under ca. 1 minut. Svarene formuleres i et enkelt eller et par sætninger. De kan skrives på ”posters” og samles ind.

Eksempel: ”Hvorfor synes du, at det var vigtigt at engagere dig i dette spørgsmål/dette samarbejde/denne proces? Hvad var dit mål med samarbejdet? Hvad fungerede godt? Hvad fungerede mindre godt?

Ved at blive stillet sådanne spørgsmål, bliver vi bevidste om hvilket syn vi hver især har på pro-blemstillingen og hvad vi forventede og fik ud af samarbejdet. Vi kan siden finde fælles pro-blemstillinger og diskutere, om samme proces kan anvendes til andet?

?

�� Dansk Folkeoplysnings Samråd ��

evalueringer

Jeg og gruppenDet er en evalueringsform, der sætter gruppe-processen i centrum, men frem for alt sætter den ens egen rolle i gruppen i fokus. Sådan:

1. Stil en liste op med spørgsmål eller påstande, som alle hver især skal reflektere over.Eksempel: Hvordan bidrager jeg i denne grup-pe, dette projekt eller denne proces? Hvad for-hindrer mig i at bidrage? Forhindrer jeg bidrag? Hvad ville jeg gerne bidrage med? Hvad forhin-drer mig?

2. Giv alle tid til at besvare det og eventuelt skri-ve svaret ned.

3. Lad refleksionen følges af en smågruppedis-kussion omkring f.eks. forskellige deltageres ambitionsniveauer, risikoen for at en eller flere ildsjæle brænder op eller mulighed for en om-strukturering af ansvarområderne.

4. Sammenfat smågruppe-diskussionen ved at trække generelle påstande ud eller opstille ”reg-ler”. F.eks. om hvordan I vil arbejde og hvordan forskellige ambitionsniveauer skal kunne udfol-de sig i den samme proces.

SlutevalueringI en samarbejdsproces investerer forskellige personer forskelligt. Penge, tid, engagement, erfaringer, kampgejst. Ved slutningen af en pro-ces er det vigtigt at reflektere over processen

og overveje om de satsninger der er gjort, har været omkostningerne værd, i bred forstand. Hvis processen har ledt til konkrete handlings-programmer eller planer, er det også vigtigt at kunne evaluere, hvordan mål og virkelighed stemmer overens.

Det er en vigtigt del af evalueringen at se tilbage, men det er lige så vigtigt at se fremad. En evalu-ering ved processens slutning bør stille spørgs-mål som, hvad har vi opdaget hos hinanden og hos os selv, som vi kan drage nytte af i nye processer? Hvordan har vores forskellige orga-nisationer udviklet sig gennem samarbejdet? Og hvad har vi stadig tilbage at lære og forandre?

Her kan følgende spørgsmål være nyttige:

- Hvilke personer/organisationer har deltaget i vores proces? Hvor meget?- Ud fra hvilke behov eller interesser har de del-taget? Er deres behov blevet varetaget?- Hvilke indikatorer for en vellykket proces har forskellige aktører, som har deltaget i vores ar-bejde? Hvordan har vores arbejde opfyldt disse indikatorer?- Hvilke konsekvenser har vores projekt haft for forskellige aktører og hvordan opleves disse konsekvenser?

Det er vigtigt, at alle deltagere giver deres besyv med.

Konsekvenserne af en proces kan selvfølgelig se forskellig ud for forskellige aktører i pro-cessen.

Brug Konsekvenskædemetoden: s. 24 til at finde ud af det.

evalueringer

�� Dansk Folkeoplysnings Samråd ��

eksempelKonsekvenskæder er et godt supplement til det strategiske arbejde og er let at kombinere med andre metoder som Pejlemærker og Fremtids-værksted. Ved at lave ”konsekvenskæder”, kan man ud-dybe sin forståelse for de effekter, som forskel-lige forslag kan få. De hjælper også til at brede perspektivet ud, fordi konsekvenskæderne tvin-ger os til at tænke også ud fra dem, der ikke er nærværende.

Sådan:1. Skriv hvert forslag op med alt som skal kon-sekvens-beskrives på et stort papir.

2. Formuler de umiddelbare konsekvenser, I ser i forslaget. Glem ikke, at konsekvenser kan være både positive og negative - begge sider ta-ges op.

3. Følg derefter hver umiddelbare konsekvens videre, og se hvilke konsekvenser, konsekvensen kan have.

4. Lav til sidst et tankekort af hele konsekvens-kæden og præsenter og diskuter hele resultatet.

5. Nogle af forslagene har måske tidligere frem-stået som alt for komplicerede at tage fat på. Har de mange positive konsekvenser måske in-spireret til at arbejde videre med dem?

6. Måske skal forslagene udvikles sådan, at de negative konsekvenser kan elimineres?

Det kan lade sig gøre at skifte ”konsekvenser” ud med ”forudsætninger”. Det kan hjælpe til at få øje på alle de skjulte forudsætninger, der findes der!Metoden er den samme, men det billede, der dannes bliver anderledes. Hvad med at prøve begge varianter?

Et mødeeksempel

Køreplan for en halvdags workshop om-kring trafikløsninger i et boligområde

Søndag kl. 14.00 - 17.0040 mennesker tilmeldt

Mål - at vække interesse for de lokale trafikforhold- at synliggøre forskellige tanker omkring den

lokale trafiksituation- at indbyde til fortsat samarbejde

UdstillingEn billedkavalkade over den historiske udvik-ling med fokus på forskellige trafikmidler og transportformer.

Skema for dagen

13.00 - 13.45 Forberedelser/Møblere og arran-gere rummet* Møblere med cafeborde (max. 10 stole og et

bord i hver klynge, således at alle kan se mø-delederen fra deres plads)

* Sæt flipover ved alle borde og en til mødelede-ren

* Læg kort, penne, tusser og ”post it” blokke på hvert bord

* læg duge på bordene* Opstilling af udstillingen nærved udgangen og

stil en postkasse op mærket ”mine spontane tanker” ved siden af.

13.45 - 14.15 VelkommenDeltagerne kommer* Møde dem i døren* Henvis til udstillingen og til at komme med så

mange spontane tanker som muligt* Mingle og forsøg at hilse og tale med så mange

som muligt

14.15 - 14.40 Præsentationer* Afbryd minglet og bed folk om at tage plads

ved småbordene

* Præsenter mødelederen, mødets mål og hvor-dan det hænger sammen med de kommende muligheder for at deltage (max. 15. min.)

* Bed alle omkring småbordene præsentere sig for hinanden med navn og hvad det var, som lokkede dem herhen i aften (mindst 10 min.)

14.40 - 14.55 Arbejdsperiode 1 - brainstorm* Introducer problematikken ved at skrive det

op på flipover* Forklar, hvad brainstorm indebærer – alle tan-

ker er gode, alt skal frem. Alt skal op på grup-pens flipover

* Brainstorm i smågrupper omkring: hvilke pro-blemer er der i den lokale trafik for mig og min familie?

14.55 - 15.10 Arbejdsperiode 2 – brainstorm* Afbryd brainstorm 1. * Indled brainstorm om et nyt spørgsmål foku-

seret op løsninger: Hvilke trafikløsninger fin-des der i det lokale for mig og min familie?

15.10 - 15.30 Arbejdsperiode 3 – Opsamling* Bed hver gruppe læse deres svar op og tillad

spørgsmål fra de andre grupper * Sørg for at kategorisere svarene. Skriv hver ka-

tegori af svar på nyt flipover papir* Sæt derefter flipoverpapirer på væggen - en af-

deling for ”problemer” og en for ”positivt”* Afslut med at læse alle nye flipoverpapirer.

Spørg ud i salen om, det er blevet korrekt og intet er glemt

15.30 - 15.45 Nye grupperStrække ben pause, tage kaffe og te* Tal om, at målet er, at alle skal sætte sig i nye

grupper efter pausen* Læg i mellemtiden et af de producerede flip-

overpapirer på hver gruppes bord

15.45 – 16.20 Arbejdsperiode 4 – Årsager* Bed hver gruppe om at diskutere det flipover-

papir, de har fået

ko

nse

kven

skæ

der

10. Konsekvenskæder

➾

�� Dansk Folkeoplysnings Samråd ��

Udgivet afDansk Folkeoplysnings Samråd

Gl.Kongevej 39E, 2.tv.1610 København V

www.dfs.dkmed støtte fra

Undervisningsministerietstips/lottomidler.

Redaktion: Christine Sestoft

Illustrationer: Teis Dyekjær-Hansen

Tryk: PrinfoHobro

Oplag: 2.000 stk.

ISBN: 978-87-89133-54-6

* Bed dem om at beskrive et billede af, hvilke årsager der kan være til, at noget opleves pro-blematisk eller positivt

* Bed dem anskueliggøre dette i form af tanke-kort – stille problemet/det positive i midten og trække tråde ud, som beskriver forskellige årsager. Flere årsager til samme problem/po-sitive oplevelse er velkomne

* De færdige flipoverpapirer sættes op på væg-gen

16.20 - 16.40 Arbejdsperiode 5- Opsamling gennem vandring* Del tusser ud til alle* Tid til at alle går omkring, læser og kommen-

terer (skriver) direkte på flipoverpapiret

16.40 - 17.00 Sammenfatning og afslutning* Sammenfat, hvad der er sagt, skrevet og sket

* Forklar, at det er problem- og mulighedsbille-der, som vi skal arbejde videre med, prioritere mellem og sammensætte til en pakke til de føl-gende møder

* Bed dem tænke videre på spørgsmålene under de følgende møder og indbyd dem til næste gang

Efterarbejde- samle alle flipoverpapirer til næste gang (så er

de udstillingsmaterialet)- skrive en protokol for mødet - læg særlig vægt

på arbejdsperiode 5- skrive indbydelse med resume af protokol og

program for næste møde. Send ud- forberede næste møde- fortælle om mødet i lokalpressen og informer

om kommende møder- rapportere om mødet i din egen organisation

Henvisninger

Hvis du vil vide mere:

1. www.methodscentre.com2. www.demokratinet.dk3. www.openspace.dk4. www.nordvux.net5. Kampen om folket, Ove Korsgaard, Gyldendal, 20046. Hvad er demokrati, Hal Koch, Gyldendal, 1970 (opr.1945)7. Fremtidsværksteder, Robert Jungk & Norbert Müllert, Politisk Revy, 1984

opskriftOpskrift på ”Det gode møde”

Find en passende ”form”- ikke for stor og ikke for lille, men nok til at signalere, at der er noget vig-tigt på spil. Serveringen eller indpakningen er vigtig til at fange interessen lige fra start. Derfor:

350 g God atmosfære. Den kan bestå af lige dele venlighed og ærlighed1 spsk. Humor. Kan erhverves fra danske forfattere Piet Hein, Halfdan Rasmussen osv.50 g Fællessang. Vælg en, du mener deltagerne kender - evt. både en før og en efter selve

mødet520 g Saglighed. Dette er selve essensen i mødet. Gennemtænk på forhånd, hvad deltagerne

skal have med sig hjem fra mødet100 g Improvisation. Vær parat til at følge dine indskydelser og kreative indfald1/2 l. Lydhørhed. Alle deltagere skal opleve sig ”hørt”245 g Klare aftaler. Om hvem der gør hvad og hvornår