Kognitive stile og læringsstrategier

Pædagogisk SamlingMF-DBI 15. december 2003

v. Georg S. Adamsen

Indledende bemærkninger

En første forsmag på, hvad der venter os

Eksempler på forskellige kognitive stile

Jf. opgaven med beskrivelser af fire personerGenkendte nogle sig selv?

Andre?Var det svært?

Fire kognitive stile

Johannes erAnalytisk – Verbal

Kristine erAnalytisk –Billeddannende

Gregers erHolistisk – Verbal

Dorthe erHolistisk –Billeddannende

Verbal –Billed-dannende

Holistisk–analytisk

Verbal Billeddannende

Analytisk

HolistiskOrganisation af information, mens man tænker

Repræsentation af information, mens man tænker

Johannes Kristine

DortheGregers

Kognitive stil-dimensioner– hver dimension et kontinuum

Analytisk-Verbal

Analytisk-Bimodal

Analytisk-Billeddannende

Middel-Verbal

Middel-Bimodal

Middel-Billeddannende

Holistisk-Verbal

Holistisk-Bimodal

Holistisk-Billeddannende

Johannes Kirstine

Gregers Dorthe

Teorier om (såkaldte) læringsstile

Lidt om den forskningsmæssige baggrund for Riding og Rayners forståelse af kognitive stile og læringsstrategier

(– I er vel forskere, ikke?)

Typer af læringsstile (I)

• Tre af dem handler om læringsprocessen og dens kontekst (inspireret af Bloom)– fokus på individuelle forskelle i læringsprocessen, ikke

i den lærende– 1. læringsprocessen – baseret på erfaringslæring

(’experiential learning’) (Kolb)– 2. læringsprocessen – baseret på tilgang til det at

studere (Entwistle; Biggs; Ramsden)– 3. ’instructional-preference’ (bl.a. Bonvell og Fleming)

Typer af læringsstile (II)

• Alvorlige svagheder (et udvalg)– man måler på processer, som kan forandre sig – endda meget

hurtigt– målingerne er ikke nøjagtige– mangler systematisk udviklet teori

• Viser, at der er brug for en teori om individuelle forskelle, som er anvendelig i en læringskontekst

• Viser også, at vi er meget forskellige jf. testene• Er meget relevante, når det gælder læringsstrategier

Typer af læringsstile (III)

• Den fjerde type drejer sig mere om individers udvikling af egne kognitive evner, repertoire af kognitive færdigheder og evne til at lære, sammen med relaterede adfærdskarakteristika

• Antagelsen er, at succes kun opnås, hvis den enkelte udvikler sig progressivt mht. færdigheder og metoder

• Læringsstil bliver da en multi-modal konstrukt, som beskriver en vifte af intellektuelle måder at fungere på, når det gælder læringsaktivitet

Typer af læringsstile (IV)

– 4a. Identifikation af naturlig perceptionsmåde: visuel, verbal, høre- og aktivitetsbaseret (Reinert; Dunn & Dunn; til dels Bonvell og Fleming)

– 4b. Læring som informationsbehandling (Letteri) –bedømmelse og stil-bevidsthed skal bruges til at ændre en studerendes kognitive profil og læringsstil

Læring gennem praksis-refleksion

• Meget populær tilgang– Generelt: David Kolb og Donald Schön (jf. John

Dewey)– Universitetspædagogisk: især John Cowan– Lauvås, Per og Gunnar Handal. Vejledning og praktisk

fagteori. Overs. Alf Andersen. 1990; reprint, Århus: KLIM, 1997.

– Meget relevant for bl.a. Praktisk Teologi

Om Kolbs læringsteori• en persons foretrukne metode til at assimilere

information, i princippet som en integreret del af en aktiv læringscyklus; baseret på erfaringslæring (’experiential learning’) – handler mere om en proces end om stil (”Learning is the process whereby knowledge is created through the transformation of experience”)

Ikke emnet for i aften, da det her mere specifikt skal handle om tankeprocesserne (kognition), men Kolb er ikke uden betydning for sp. om læringsstrategier.

VARK (I)

• Bonvell og Flemings Questionnaire• Har at gøre med foretrukne

kommunikationskanaler– Gennem øjnene (Visual)– Gennem ørerne (Aural)– Læse/skrive (Read/write)– Gennem handling/oplevelse (Kinesthetic)

• Kombinationer findes hyppigt (Multimodal)• Om vores og vore studerendes tests …

VARK (II)• Synsorienterede kan i princippet arbejde

sekventielt/analytisk eller næsten momentant helhedsorienteret/holistisk

• Høre-orienterede kan kun arbejde sekventielt; selv et holistisk perspektiv må gives sekventielt

• Læse/skrive er i høj grad sekventielt og velegnet til analyse• Handlingsorienterede er mere problematisk at analysere;

man foretrækker at se andre gøre og selv at gøre – jf. Kolb og Schön

• Multimodale kan skifte mellem flere tilgange afhængig af opgaverne – en fordel og en ulempe– fordel at man kan bruge flere kanaler (perceptionsmodi)– ulempe, fordi man ikke er sikker, med mindre man bruger alle ens

foretrukne

Konklusioner

• De forskellige forskningsresultater undersøger forskellige ting og skelner ikke alle mellem individuelle personers perception, lærings- og tankeaktiviteter og opgavernes krav, dvs. læringsprocessen og -aktiviteterne

• Riding og Rayners model skiller det ad og bygger en klarere model, hvor der skelnes mellem tankeprocesser og brugen heraf i mødet med forskellige typer læringsaktiviteter

Indledende definition påkognitiv stil og læringsstrategier

Ifølge Riding og Rayner

Kognitive stile

• ’Kognitiv stil’: Vores foretrukne eller naturlige måde at tænke på, som formentlig er medfødt eller ”fastfryses” meget tidligt

• Forandrer sig ikke over tid

Læringsstrategier

• ’Læringsstrategier’: De strategier, vi vælger, for at løse givne læringsopgaver, når disse ikke matcher vores kognitive stil

• Kan og bør ofte forandre sig over tid og fra opgave til opgave

• Udvikler man ikke sådanne læringsstrategier, kan resultatet være dårlig præstation eller simpelt hen ingen præstation

• Kan vel føre til en målsætning …

Mål for vores beskæftigelsemed kognitive stile og læringsstrategier

Nogle indledende bemærkninger for at fastholde os på, hvorfor vi bruger tiden på dette

Målet for lærere og studerende

• Målet for lærere er at lære, hvilke strategier der er mest effektive for hvilke kognitive stile og læringsaktiviteter– er uden tvivl gavnlig for vore studerende– er formentlig også gavnlig for os selv

• Målet for studerende er at lære, hvilke strategier der i mødet med de forskellige læringsaktiviteter er mest effektive for deres egen kognitive stil

Læringsstrategier• Undervisningsmiljøet (institutionsniveau) og

undervisning/læringsaktiviteter (lærer–studerende og studerende–studerende interaktion) kan forbedres måske endda meget, hvis– lærere og studerende gøres stil-bevidste – f.eks. gennem tests– lærere og studerende får kendskab til en bredere vifte af

læringsstrategier– lærere og især studerende individuelt og i fællesskab lærer at

vælge de rigtige læringsstrategier til de enkelte læringsaktiviteter

• Institution og lærere må tage ansvaret for disse processer på lige fod med faglige processer

Kognitiv stil

Hvad er kognitiv stil?

Et spørgsmål om ’stil’

• Et vigtigt og populært udtryk for individualitet• Et relativt stabilt sæt af individuelle kvaliteter,

aktiviteter eller opførsel• Stil-opmærksomhed er lige så vigtig, når det

gælder læring, som når det gælder opmærksom på f.eks. personlighed og intelligens (konstrukter)

Stil – et stabilt konstrukt

• Intelligens er også et konstrukt• Ifølge Riding har konstruktet ’stil’ en fysisk base

og kan kontrollere, ja, det kontrollerer faktisk den måde, hvorpå enkeltpersoner reagerer på de begivenheder og ideer, de møder

• Konstruktet ’stil’ er altså tidsligt stabil og ændres ikke

• ’Stil’ kan derfor heller ikke ’slås fra’• Derfor er det heller ikke tidsspilde at blive stil-

bevidst. Tværtimod!

Kognitive stilaspekter

• Nøgleelementerne i konstruktet ’kognitiv stil’ er dannet af de grundlæggende aspekter i et individs psykologi, nemlig– Affekt – følelse– Adfærd – handling– Kognition – viden eller forståelse

• Et individs ’kognitive stil’ strukturerer og organiserer disse primære elementer

• Denne psykologiske proces afspejles i den måde, hvorpå personen danner en generaliseret tilgang til læring

• Vi vil fokusere på kognition, men Riding og Rayner inddrager de øvrige (jf. de fire stile, I fik til at begynde med)

Personlig læringsstil

• En livslang proces at opbygge et repertoire af læringsstrategier, som kombineres med ens kognitive stil

• Kognitiv stil kan ikke ændres, men man kan altså lære at udvikle og bruge strategier i ens læring, som passer bedre (eller dårligere) til ens kognitive stil

• En institution og en lærer kan ikke tage højde for alle, men man kan alligevel gøre meget for den enkelte, især ved at give hjælp til selvhjælp

Kognitiv stil

• Et individs foretrukne og sædvanlige tilgang til at organisere og repræsentere information

• Riding og Cheema reducerede 30 betegnelser fundet i forskningen til to principielle dimensioner– holistisk–analytisk– verbal–billeddannende

Verbal –Billed-dannende

Holistisk–analytisk

Verbal Billeddannende

Analytisk

Holistisk

Verbal –Billed-dannende

Holistisk–analytisk

Verbal Billeddannende

Analytisk

HolistiskOrganisation af information, mens man tænker

Repræsentation af information, mens man tænker

Johannes Kristine

DortheGregers

Den holistisk – analytiske dimension

• Handler om organiseringen af information– enten i enkeltdele(ne)– eller i helheder

• En undersøgelse af ’levellers’ og ’sharpeners’ viste en tendens til at– ’levellers’ havde en tendens til at assimilere nye begivenheder med

allerede gemte, mens– ’sharpeners’ havde en tendens til at accentuere og behandle

begivenhederne med større vægt på forskellene på disse og de allerede gemte

• Oplagte pædagogiske konsekvenser

Den verbale – billeddannende dimension

• Handler om, på hvilken måde en person vil repræsentere sin viden– i mentale billeder eller– i ord

• Førstnævnte kan have vanskeligere ved at repræsentere abstrakt viden og kræver derfor (meget) mere tid til at repræsentere informationen

Kognitive stil-dimensioner

Analytisk-Verbal

Analytisk-Bimodal

Analytisk-Billeddannende

Middel-Verbal

Middel-Bimodal

Middel-Billeddannende

Holistisk-Verbal

Holistisk-Bimodal

Holistisk-Billeddannende

Johannes Kirstine

Gregers Dorthe

Grønne: Her kan f.eks. en ensidig analytiker (Kirstine) kompensere ved at bruge den anden stildimension til at etablere overblik, mens en ikke-analytiker (Gregers) kan bruge sin verbaliseringsevne til at analysere med

Røde: Der synes imidlertid at være nogle, der mangler hhv. analytisk (Dorthe) og syntetisk evne (Johannes) og ikke har mulighed for at kompensere. Disse ekstremer, eller i al fald den ikke-analytiske, har formentlig store vanskeligheder med akademiske studier.

Noget om fejlkilder

• Man kan ikke bestemme ens kognitive stil ved hjælp af introspektiv egen-rapportering– folk er ikke nøjagtige og objektive– uvillige til at gøre den nødvendige indsats– tendentiøse på grund af socialt pres i bestemte retninger– tilbøjelighed til at snyde med deres svar

• Det bedste er computertests, men Riding og Rayners program er ikke helt billigt

• De tests, I har taget, er bl.a. derfor ikke pålidelige

Kognitiv stil er uafhængig af andre psykologiske konstrukter

• intelligens påvirker ens præstationer, men der er ingen sammenhæng mellem intelligens og kognitiv stil (korrelationen nærmer sig nul)

• evne kan forbedres, men stil vil have enten positiv eller negativ effekt afhængig af opgavens natur

• en person er både god og dårlig mht. stil afhængig af opgavens art, mens en person er enten god ellerdårlig mht. intelligens

• kognitiv stil er uafhængig af køn

Læringsstrategier

Hvad er læringsstrategier?Hvordan udvikler vi dem?

Stil og strategi

• Enkeltpersoner udvikler – forhåbentlig – læringsstrategier for at håndtere læringsmateriale som ikke umiddelbart svarer til deres kognitive stile (har I været opmærksomme på det i jeres studier?)

• Sådanne strategier kan læres og modificeres• De modeller for læringsstile, som hører til den

læringscentrerede tradition, synes i virkeligheden at beskrive individuelle forskelle i læringsprocessen og er derfor relateret til læringsstrategier

Læringsstrategier• Læringsstrategier formes som en del af den enkeltes

respons på omgivelsernes krav, i vores tilfælde altså på kravene fra samfund, institution/studieordning, faget/læseplaner, lærere/kursusplaner og medstuderende –derfor har vi indflydelse på, om og hvilke læringsstrategier de studerende udvikler

• Læringsstrategier er altså kognitive redskaber, som har særlig stor betydning for at gennemføre en bestemt opgave

• Målet er egentlig ’den strategiske lærende’• Det er altså vigtigt at lære de studerende om læring

Udvikling af strategisk læring –et indledende ”overview”

• Enkeltpersoner vil fornemme, at deres kognitive stil ikke passer til bestemte situationer

• Følgelig vil de foretrækker bestemte præsentationsmåder frem for andre

• Det vil – forhåbentligt – føre til udviklingen af en strategi for, hvordan man oversætter læringsmateriale til ens foretrukne kognitive stil – om muligt

• På sigt vil det føre til et repertoire af læringsstrategier – en kognitiv værktøjskasse

Den kognitive værktøjskasse

• Det er meget afgørende at udvikle en række forskelligelæringsstrategier, fordi forskellige typer opgaver stiller forskellige krav til forskellige personer

• Det samme fag har forskellige læringskrav (hvilke krav stiller det materiale, du har udvalgt, mon?)

• Stiller krav til lærere om at kunne anvende forskellige præsentationsmåder og at kunne hjælpe de studerende, der ikke matcher en læringsopgave, til at udvikle passende læringsstrategier

Hvordan udvikle læringsstrategier?

Nødvendig viden for at kunne hjælpe de studerende (og om nødvendigt os selv) til at udvikle de nødvendige læringsstrategier

Fire stadier i udviklingen af læringsstrategier

• føle og foretrække• vælge• udvide brugen af læringsstrategi• udvikle et repertoire af læringsstrategier

1. Føle og foretrække (I)

• I en læringssituation vil den enkelte have en indre følelse af, i hvilket omfang de er trygge ved situationen

• De kan ikke nødvendigvis være bevidst om det, så de siger til sig selv, at de ikke er glade ved situationen

• Men i forhold til visse læringsaspekter vil de fornemme, hvorvidt læringsopgaven er let eller sværere

• Drejer sig om mindst tre aspekter– den måde, hvorpå læringsopgaven bliver præsenteret– den struktur, opgaven har– den sociale læringskontekst

• Dem vil vi nu se nærmere på …

1. Føle og foretrække (II)

• Hvis præsentationsmåden og kursusindhold matcher studentens verbale – billeddannende stil, undervurderer man sin præstation

• Hvis de ikke matcher hinanden, overvurderer man sin præstation

• Præstationen påvirkes altså af præsentationsmåden, men de studerende er ikke særligt opmærksomme på, om deres verbale – billeddannende stil matcher undervisningen, når de lærer

• Kan de studerende vælge, vælger de i overensstemmelse med deres stil – de kan altså fornemme hvad der matcher

1. Føle og foretrække (III)

• Matcher stoffets strukturelle krav de studerendes holistisk – analytiske stil, var de studerendes præstationer ringere end de forventede

• Men præstationerne var bedre, når de ikke matchede

• De studerende er opmærksomme på hvor svært det er at forstå stoffet

• De er bevidste om, hvilken struktur de foretrækker• Forventningerne er tilsvarende højere eller lavere

1. Føle og foretrække (IV)

• Når det gælder den sociale læringskontekst– Holistiske studerende synes at foretrække

gruppearbejde mest– Analytiske studerende var dem, der mindst dårligst

kunne lide selvstændigt arbejde

• Det første trin på vej mod at nå frem til en strategi er altså opmærksomheden på, at bestemte formater eller situationer er nyttigere og behageligere for den enkelte end andre formater er

2. Vælge (I)

• Når man bliver opmærksom på, hvad der passer en bedst, vil man vælge det, hvor det er muligt eller når man kan vælge– En billeddannende ser på billedet i en bog og skriver

mindre, mens verbale personer læser og skriver– Forstærkes, jo dygtigere man bliver– De mindre dygtige hæmmes mere af mismatch mellem

stil og undervisning (hvad der har konsekvenser for institutionens succes-rate …!)

2. Vælge (II)

• Udviklingen af strategi for at vælge en måde eller struktur, der passer til ens stil, kan lede til mere effektiv og bevidst udvikling af strategi

• Der findes altså ingen måder at lære på, der er rigtige for alle studerende

• Læreres naturlig undervisningsstil vil måske reflektere deres egne kognitive stile – Stemmer det? jf. norsk test og jeres hjemmeopgave

• De studerende skal derfor opmuntres til at bruge, hvad der er rigtigt (dvs. nyttigst) for dem som enkeltpersoner uden hensyn til lærernes egne præferencer

3. Udvide brugen af læringsstrategi (II)

• Tre slags– Oversættelse

• En billeddannede oversætter en tekstside til et diagram, som indeholder samme information i visuel form

• En verbaldannende beskriver billeder med ord• En analytisk-orienteret laver et kort over et emnes

elementer for at få et helt billede• En helheds-orienteret/holistisk går igennem et kapitel og

laver en liste over overskriverne for at få struktur

3. Udvide brugen af læringsstrategi (II)

– Tilpasning• Når en stil dimension ikke umiddelbart ”kan”, hvad man har

brug for• Eks.: En analytisk–billeddannende (Kristine) har ikke samme

evne til at tilegne sig et overblik over en situation eller over en mængde informationer som en holistisk person har. En Kristine må derfor prøve at generere et billede af helheden. Sker det ikke, ser man altså ikke skoven for bare ord eller begivenheder

• Eks. En holistisk–verbal (Gregers) mangler analytisk evne, men den analytiske natur, der ligger i at repræsentere information verbalt, kan til en vis grad bruges i stedet for

• Dette problem handler altså ikke om manglende intelligens, men om kognitiv stil

3. Udvide brugen af læringsstrategi (III)

Tilgængelige kognitive stile

Kognitive stile Tilgængelige stileHolistiske – Verbale (Gregers) Holistisk og analytisk

Analytisk – Billeddannende (Kristine) Analytisk og holistiske

Analytisk – Verbale (Johannes) Kun analytisk

Holistisk – Billeddannende (Dorthe) Kun holistisk

3. Udvide brugen af læringsstrategi (IV)

• Reduktion af omfanget af informationsbearbejdning– Uanset om vi ved det eller ej, skal vi altid bearbejde

information – sætter hjernen på arbejde– Passer præsentationsmåden til den kognitive stil, skal

hjernen arbejde mindre– I modsat fald skal en person i bedste fald bruge længere

tid– I værste fald kan kravet overstige hjernens kapacitet, og

så læres informationen ikke i det hele taget

3. Udvide brugen af læringsstrategi (V)

– Strategier til at reducere omfanget af informationsbearbejdning

• En billeddannende kan være nødt til kun at læse de vigtigste afsnit; man må altså skanne og udvælge

• En holistisk person understreger ord i en tekst for derved at lave overskrifter, der klargør strukturen

4. Udvikling af et repertoire af læringsstrategier (I)

• Kommer med tiden og erfaring som en opsamling eller kombination af de læringsstrategier, man bruger

• Men der er ingen garanti for, at man faktisk fuldt ud vil realisere sit potentiale for hele tiden at anvende en tilgang, der er så effektiv som mulig og leder til det ønskede resultat, med mindre– man bliver opmærksom på sin stil og– arbejder selv-bevidst på at udarbejde deres

læringsstilsprofil

4. Udvikling af et repertoire af læringsstrategier (II)

• Kan fremmes af lærere, der er interesseret i at ”facilitere” effektiv læring

• Opmuntring til stil-bevidsthed er et vigtigt første skridt– også til at designe læringssituationer hensigtsmæssigt

• Kræver, at der anvendes værktøjer, der faktisk hjælper og ikke forvirrer, og som har en holdbar videnskabelig basis– Cognitive Styles Analysis– Personal Style Awareness– Personal Style and Effective Teaching package

4. Udvikling af et repertorie af læringsstrategier (III)

• Alternativt eller i tillæg kan man tilvejebringe stil-baseret intervention med det mål at forbedre læringen– pædagogikken skal da støtte og forstærke individuel læringsstil– principper, der udledes af stil, indbygges i differentierede former,

så som at gruppere, variere hastighed, etablere struktur, tilpasse niveau eller detaljegrad og præsentere materiale

– organisere arbejdet så undervisning i læringsstrategier bliver en del af den personlige og sociale uddannelse

• ville kunne gå hånd i hånd med professionel og institutionel udvikling og livslang læring

• burde nok også føre til fornyede overvejelser over brugen af tests og eksaminer

4. Udvikling af et repertoire af læringsstrategier (IV)

• Fortsat at lade intelligens tests eller subjektiv måling af akademisk evne dominere må der stilles spørgsmålstegn ved

• Der er et meget stort arbejde, der skal gøres, men jeg er overbevist om, at det både er nødvendigt at gøre og vil forbedre udbyttet af vores virksomhed ganske betydeligt – også selv om det vil koste penge; de skjulte tab ved ikke at gøre det, er i øvrigt dyrere

Om kognitiv stil og læring– nogle forskningsresultater

Tjener til på et meget konkret plan at sætte tanker i gang om, hvordan vi skal forelæse og udarbejde materiale – fortjener egentlig (også) et særskilt seminar med en specialist

Stoffets/materialets struktur

• To slags strukturer– dets ydre format– det indre conceptuelle form og indhold

• Ens position på Holistisk – Analytisk dimensionen påvirker i særlig grad ens præstationer på grund af interaktionen med stoffets/materialets struktur(er)

• Nogle konklusioner vil blive skitseret til sidst

Om formatets struktur – layout

• Titlens placering• Om der er overskrifter eller ej• Hvor meget man kan se ad gangen

Om konceptuel struktur og informationens rækkefølge

• hvordan man behandler informations-beslutningsprocessen

• tilføjelsen af overviews og hvor de placeres• store skridt vs. små skridt

1. Layout – titlens placering (I)

• Holistikere klarer sig bedst, når titlen kommer først, mens analytikere og dem midt i mellem ikke får påvirket deres læsning

• Holistikere har sværere ved at strukturere materialet selv; titlen hjælper dem til at organisere informationen

• Holistikere forsøger at forme en overordnet integreret model af den information, de får

• Men hvis informationen er kompleks af natur og giver få hints om, hvordan man skal integrere det, danner holistikerne en dårlig mental model, hvad der reflekteres, når de skal gengive informationen

1. Layout – titlens placering (II)

• Analytikere opdeler aktivt informationen i dens dele, og titlens placering er derfor af ringe betydning, fordi man ikke ledte efter forbindelserne mellem de enkelte dele

1. Layout – overskrifter eller ej

• Såvel kvindelige som mandlige holistikere kunne gengive en tekst langt bedre, når en side fik tilføjet tre overskrifter

• Mandlige analytikere præsterede langt bedre med overskrifter, mens kvindelige analytikere klarede sig lige så godt uden– måske foretrækker kvindelige analytikere selv at

etablere strukturen i teksten, så de ikke bryder sig så meget om påtvungne strukturer

– klarede sig i al fald godt uden overskrifter

1. Layout – ”vindue”-størrelsen

• Vindue-størrelsen: Hvor meget man kan se ad gangen• Computerskærmslæsning vs. traditionelt materiale

– Analytikere klarer sig dårligere med computerskærmen, formentlig fordi de kan se for lidt af teksten og derfor har svært ved at få sammenhæng

– Generer modsat ikke holistikere, som klarer sig bedre med computere og også synes bedre at kunne lide det

– Analytikeres brug af computere kan forstærke tendens til (kun) at se enkeltdelene – analytikere har derfor brug for mange udskrifter, idet disse bruges til at skaffe sig det overblik, de ellers ikke kan få

– Holistikere har tendens til ikke at bruge udskrifter, fordi de naturligt forstår helheden

2. Begrebsstruktur – indledende• Information kan potentielt struktureres

– f.eks. i ideernes eller begrebernes logiske sekvenser– eller i en fortløbende, tidslig rækkefølge af de begivenheder, der

beskrives– men der er ofte valgmuligheder

• Man kan anvende en ’organiser’ – altså en præsentation af det strukturelle skelet, som man kan hænge materialet op på

• Vil også give en kontekst for at fortolke informationen• I tillæg eller i stedet for kan man have et resumé til slut• Endelig kan man give information i store bidder eller i små

skridt

2. Struktur – beslutningsprocessen

• Udelades af tidsmæssige grunde

2. Begrebsstruktur – brug af overviews

• Korte resumeer placeret enten før eller efter den egentlige tekst– om det kommer før eller efter, er lige godt– hvilket omfang det gavner svarer til det, man ser ved at

tilføje overskrifter

2. Begrebsstruktur – store/små skridt

• Meget interessant, men kræver meget tid at gennemgå, så det må vente til en anden gang

• Virker det urimeligt, henviser jeg til Riding og Rayner, pp. 144f.

• En enkelt konklusion herom snydes dog med ind i det efterfølgende …

Struktur og H/A dimensionen

• Struktur interagerer især med Holistisk – Analytisk dimensionen (organisations-dimensionen)

• Analytiske har brug for et stort ”vindue”• Enkeltpersoner af Holistisk-Verbale og Analytisk-

Billeddannende typer (dvs. deres position på de to dimensioner er komplementære) profiterer af at gå fra store til små skridt (mens ikke-komplementære ikke påvirkes)

• Der ses kønsforskelle, idet overskrifter og overviews synes at hjælpe mandlige analytikere og kvindelige Holistiske

• Vi mangler viden om, hvilken effekt det har at begynde med helhed og gå til enkeltdelene og omvendt

Præsentationsmåde og læring

Stil og præsentationsmåde-præferencer

Tekst (1)Tale (2)Diagrammer (3)Billeder (4) Analytisk-

Verbal(Johannes)

Analytisk–Billeddannende(Kristine)

Diagrammer (1)Billeder (2)

Tekst (3)Tale (4)

Tale (1)Tekst (2)Billeder (3)Diagrammer (4)

Holistisk-Verbale

(Gregers)

Holistisk-Billeddannende(Dorthe) Billeder (1)

Diagrammer (2)Tale (3)

Tekst (4)

Bør Kristine og Dorthe læse teologi?

Om eksaminer

• Kognitiv stil er uafhængig af intelligens, men påvirker læringspræstationerne i ret høj grad– fra arbejdet med konkret stof– til de afsluttende eksaminer inkl. gennemsnittet– Men det er et område, som der ikke er forsket ret meget

i• Der er tilsyneladende fundamental forskel på

kønnenes informationsbehandling, men det er ikke ret godt forstået endnu

Konsekvenser af at tage højde for eller ignorere aftenens tema

En afsluttende peptalk med det formål, at vi ikke blot siger: ”Det var da interessant!”,

men arbejder videre …

Nogle konsekvenser

• Ringe struktureret materiale kan altså medføre en fejlbehæftet gengivelse hos holistikere

• Ringe struktureret materiale kan medføre en korrekt gengivelse af enkeltdelene, men en utilfredsstillende forståelse af sammenhængene hos analytikere

• Hvis dette holder stik, er det af særdeles stor betydning for såvel analytisk som syntetisk/integrativ tænkning

Alternativet for de studerende

• Det er muligt, at man dropper ud af en læringsaktivitet og/eller en uddannelse, hvis man ikke formår at udvikle de nødvendige læringsstragegier

• Men man får under alle omstændigheder en utilfredsstillende udbytte af ens indsats

Pædagogisk målsætning

• Det er derfor i manges interesse at hjælpe de lærende til at udvikle deres kognitive værktøjskasse– de studerende bliver mere tilfredse og bliver dygtigere– institutionen får dygtigere studerende og større udbytte– aftagerne får dygtigere folk, der både kan mere og er

bedre til at lære mere• Kræver bevidst indsats … af os og vore

institutioner …

Værktøjer udviklet til denne tilgang

Blot for lige at nævne, at de findes

Desværre koster de lige som alt andet penge …

Krav, der ledte til CSA

• Skal positivt teste begge ender af en dimension• Må ikke afspejle f.eks. intelligens eller motivation• Må ikke baseres på introspektive

egenrapportering, da de er upålidelige– deltagerne ved måske ikke, hvad de egentlig svarer på

(jf. den norske test, I gennemgik: Var I altid klar over, hvad I svarede på?)

– deltagerne har måske svaret, hvad de troede, ville være ”gode svar”

Cognitive Styles Analysis (CSA)

En model, der integrererden holistiske – analytiske og

den verbale – billeddannende dimensionog tester denne på en objektiv måde

Tusind tak for jeres udholdenhed!Hvad med en lille evaluering?

Hvad var det mest nyttige for dig?Hvad var det mindst nyttige for dig?

Hvad skulle gøres helt eller lidt anderledes?

VARK-resultater – studerende

Visual Aural Read/Write Kinesthetic Multimodul

3 8 11 8 ARK

2 7 3 1 Strong A

3 7 4 4 Mild A

4 8 4 7 VARK

3 7 3 6 AK

8 6 9 4 VARK

4 5 8 8 VARK

VARK-resultater – studerende

Visual Aural Read/Write Kinesthetic Multimodul

2 2 1 8 Strong K

8 6 3 4 VARK

6 4 6 4 VARK

2 6 7 3 AR

2 5 5 7 ARK

4 6 1 4 VAK

6 7 4 5 VARK

VARK-resultater – studerende

Visual Aural Read/Write Kinesthetic Multimodul

5 6 3 6 VARK

4 4 5 5 VARK

6 3 8 4 VARK

3 4 5 5 VARK

2 4 10 3 Strong R

VARK-resultater – lærere/VIP’er

Visual Aural Read/Write Kinesthetic Multimodul

VARK-resultater – lærere/VIP’er

Visual Aural Read/Write Kinesthetic Multimodul