kom tÆttere pÅ! - team teatret · ingen af delene er rigtige. ... førte han sabotage og tog på...

12
Side 1 KOM TÆTTERE PÅ! Inspiration fra Team Teatret sæson 2015/2016

Upload: others

Post on 19-Jul-2020

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: KOM TÆTTERE PÅ! - Team Teatret · Ingen af delene er rigtige. ... førte han sabotage og tog på den måde del i modstandsbevægelsen. En dag fangede tyskerne ... Da min morfar

Side 1

KOM TÆTTERE PÅ!

Insp

irat

ion

fra

Team

Tea

tret s

æson

201

5/20

16

Page 2: KOM TÆTTERE PÅ! - Team Teatret · Ingen af delene er rigtige. ... førte han sabotage og tog på den måde del i modstandsbevægelsen. En dag fangede tyskerne ... Da min morfar

Dit og mit teaterTeam Teatret er et egnsteater – men hvad er egentlig det?

Et lokalt amatørteater, hvor nogle spiller teater i deres

fritid? Eller et skældsord for barnlige, sognerådsfunderede

uoverensstemmelser – det rene egnsteater ...

Ingen af delene er rigtige.

Team Teatret er et professionelt teater, der har til op­

gave at sikre dig og mig muligheden for at møde teater­

verdenen lige her, hvor vi bor. Som egnsteater lægger

vi hus til forestillinger på turne samtidig med, at vi selv

skaber scenekunst helt fra bunden. Vi slipper den krea­

tive og skabende energi løs, når vi producerer teater, og

vi tror på, det smitter af på både teatret og vores fælles

lokalsamfund.

At lave teater er en kollektiv proces. Her spiller alle en

rolle, fra teknikerne bag scenen, ham der designer lyset,

musikeren, instruktøren, skuespillerne, teaterdirektøren,

bogholderen og ham, der tager imod billetten i døren.

Men kollektivet stopper ikke der, for teatret er ikke noget

i sig selv. Teatret skabes for og sammen med dig – publikum.

Så selvom teaterforestillingen er produceret af det stærkeste

hold, er slutresultatet afhængigt af dig ­ det er publikum,

som gør produktet til teater. Uden publikum ikke noget

teater.

Derfor er teatret både dit og mit

Mit fordi jeg har ansvaret for, at der fortælles historier,

og dit fordi du er nødvendig for, at historierne kan for­

midles.

Men det er ikke den eneste rolle et samfund spiller på

det lokale teater. Det er også i lokalsamfundet, ideerne

til nye forestillinger kan opstå. Det er i lokalesamfundet,

at teatrets medarbejdere bor og trækker teatret med ud

i “virkeligheden” – på samme måde, som virkeligheden

finder vej ind på teatret med nærværende historier og

levende mennesker.

Med meninger, holdninger og visioner. Med drømme, fan­

tasier og sammenhængskraft. For det er ude i virkeligheden,

de virkelig historier findes. De historier, vi som teater skal

turde fortælle – sammen med dig og resten af egnen.

Vi glæder os til at fortælle historier sammen med dig i den

kommende sæson, for uden publikum er vi intet.

Dorthe S. Bebe, teaterleder

Kom tættere påDu sidder lige nu med Team Teatrets inspirations­magasin, som vi udsender to gange årligt. Magasinet erstatter det sæsonprogram, vi tidligere har udsendt. I magasinet kommer du tættere på udvalgte gæstespil, interviews med interessante teater­personligheder og vores egne produktioner for både voksne og børn. Kort sagt kan du få inspiration til dine teater­ture. Næste udgave af magasinet udkommer i januar 2016.Du finder et fyldestgørende program over alle vores aktiviteter på teamteatret.dk, hvor du også bestiller og betaler dine billetter.

Side 2 / 3

Page 3: KOM TÆTTERE PÅ! - Team Teatret · Ingen af delene er rigtige. ... førte han sabotage og tog på den måde del i modstandsbevægelsen. En dag fangede tyskerne ... Da min morfar

Mennesker på flugt bærer rundt på en stor sorg. Et traume. De har sagt farvel til deres jordiske gods, deres kulturelle ophav, familie og ven­ner. De er flygtet. Fra død og ødelæggelse. De har sat livet på spil for at skabe en bedre hverdag for deres børn. For at redde deres eget liv.

Flygtningens traume går i arv til næste generation. Sorgen, smerten, fortvivlelsen sætter spor. Den nye generation mærker traumet, men forstår det måske ikke. For hvem er jeg? Hvad er det, der er sket?

Flugt. Identitet og kærlighed er væsentlige temaer, som bliver be­handlet i forestillingen Rose, som har Mikael Helmuth og Sofie Ancher Vea i hovedrollerne som far og datter. Og selv om hverken Mikael eller Sofie har været på flugt fra krig, kan de begge genkende de helt universelle følelser, som Rose omfavner. Begge har de historier i familien som handler om modstandsbe vægel­sen i Danmark under Anden Verdenskrig. – Min farmor var modstandskvinde. Hun har likvideret folk. Har jeg fundet ud af siden hen. Som barn fornemmede jeg, at noget var an­derledes. Hun havde skarpladte våben, men der blev aldrig talt om, hvad det handlede om. Jeg fandt ud af det, da jeg dykkede ned i historien, fortæller Mikael Helmuth, der den dag i dag kan mærke angst ved tanken om en krig mellem Øst og Vest. Som barn af efter­krigstiden er det måske hans generations traume …

Sofies morfar var ganske ung under verdenskrigen. Som 16­årig ud­førte han sabotage og tog på den måde del i modstandsbevægelsen. En dag fangede tyskerne ham. – Han sad i forhør hele natten. Han forstod ikke meget tysk, så han kunne ikke tale med dem. Men faktisk er der ingen, der ved, hvad der

skete den nat. Så vidt jeg ved, er aldrig nogen, der har spurgt ham. Da min morfar kom hjem til sin far og farmor, som han boede med, sad de stive af skræk ved køkkenbordet, hvor de havde siddet hele natten. Min morfars far klappede ham på skuldrene og sagde “Godt min dreng”, og så talte man aldrig mere om det, fortæller Sofie og er tydeligt berørt af, at familien i nu tredje generation lever med en hemme lighed, som ingen kender svaret på, men som alle ved har haft indflydelse på dem.

På samme måde søger Rose svaret på sin fars og hendes “hemmelig­heder” – hvor kommer de fra? Hvad er det, der er sket?

Kilden til svarene er hendes far. Men han vil ikke give hende dem. Hvad gør det ved far­datter­forholdet?

Hvordan former det et menneske ikke at kende sin identitet?

Forestillingen Rose hævder ikke at have alle svarene, men i instruk­tør Anja Behrens’ iscenesættelse sætter Rose fokus på, hvor stor ind­flydelse traumet har på os som mennesker; hvad er det, der skal til at skabe et godt liv, hvor vi kender ikke bare os selv nu og her men også vores kulturelle og genetiske ophav.

Rose spiller fra 17. september - 9. oktober 2015.

Rose

JordVi skal bruge jord. Masser af jord. Også i prøvelokalet.Mie Riis har skabt et interessant scenografisk udtryk på forestillingen Rose. Og sceno­grafien kræver jord. Når scenografen vil have jord, får hun jord. Lige indtil instruktør og skuespillere kom ud af prøvelokalet med rindende øjne og hosteanfald. For jord, der ligger spredt på plastik i et prøvelokale uden vinduer og med tør løft, støver. Ud med jorden igen. Tre stærke mænd fik både sved på panden og jord i næsen, da de skovlede jorden op i trillebørerne igen og kørte det væk. Ind kom i stedet noget koks­gråt stenmel. Som bliver vandet og passet, som en gartner passer sine bede. Ting bliver prøvet af – vurderet, evalueret – vejet og fundet enten for lette, tunge eller lige tilpas. Teater er en proces. Når Rose spiller i september og oktober, er jord i øvrigt stadigt et væsentligt element i forestillingen. Men hvilken slags, vides endnu ikke.

Page 4: KOM TÆTTERE PÅ! - Team Teatret · Ingen af delene er rigtige. ... førte han sabotage og tog på den måde del i modstandsbevægelsen. En dag fangede tyskerne ... Da min morfar

Når drenge bliver til mændDans i verdensklasse. Det er det, du kan opleve, hvis du tager med på Team Teatrets bustur til Aarhus, hvor Gran­høj Dans optræder med Rite of Spring – Extended. Det er en forestilling, som handler om overgangsritualer – når drenge bliver til mænd, når børn bliver til voksne. Helt eks­traordinært arrangerer vi en tur ud af huset, således at du oplever Granhøj Dans på hjemmebanen i Aarhus.

Når du ankommer til Aarhus, vil du på scenen opleve syv mænd i overgangsritualer og andre ceremonier, der trans­formerer drenge til mænd. Før forestillingen byder Granhøj Dans på et glas vin og en snak med en af hovedmændene bag forestillingen.

Bussen til Granhøj Dans kører 28. september. Du booker din plads til Granhøj Dans via vores website på teamteatret.dk.

Foto

: Mad

s M

ølle

r A

nder

sen

Hvordan kunne det ske?Drama om pirateri

839 dage fra BaggårdTeatret fortæller historien om kidnapningen af styrmand Søren Lyngbjørn og kaptajn Eddy Lopez. De blev holdt som gidsler af somaliske pirater i 839 dage. Hvordan kunne det ske? Medierne har fortalt os om Søren og Eddy, som ufrivilligt blev hovedpersonerne i et drama af dimensioner. I teaterfore stillingen vender dramatiker Henrik Szklany historien på hovedet; her er det pirater og fangevogtere, som er i centrum. Hvorfor opstår pirateriet – hvad er Somalia for et land? Det er nogle af de spørgsmål, som dramatikeren har forsøgt at finde svar på i sin research til forestil­lingen. Henrik Szklany vandt en talent­pris ved Reumert­uddelingen i juni 2015 for sit arbejde med forestillingen. Du kan opleve den på nært hold i Herning, når BaggårdTeatret gæster Team Teatret 6. november 2015.

Foto

: Ric

o Fe

ldfo

ss

Rite of Spring - Extended

Side 4 / 5

Tine Gotthelf imponerer i monologen om den 8­årige pige, som er alvorligt syg autist med diva­drømme.

Det kræver et godt humør og en ukuelig optimisme at håndtere kræftsygdom i kombination med en autismediag­nose og en dysfunktionel familie. Spoonface Steinberg er en rørende fortælling om den 8­årige pige, som med humor, poesi og kærlighed til opera udviser styrke og livskraft på trods. Tine Gotthelf leverer en hjertegribende historie, som giver dig mulighed for at forholde dig til døden og vejen derhen. Forestillingen, der opføres 19. november på Team Teatrets scene, er en historie om at leve her og nu – om at blive en del af et fællesskab med andre mennesker.

Mageløs monologSpoonface Steinberg

Page 5: KOM TÆTTERE PÅ! - Team Teatret · Ingen af delene er rigtige. ... førte han sabotage og tog på den måde del i modstandsbevægelsen. En dag fangede tyskerne ... Da min morfar

Rose � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 17� september - 9� oktoberRite of Spring Extended � � � � � � � � � � � � � � � � 28� september Mit mørke � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 22� oktoberLynhistorier � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 26� oktoberMødregruppen � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 2� novemberFolkeklubben � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 5� november839 dage � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 6� november Tilbage til Haifa � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 12� novemberSpoonface Steinberg � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 19� novemberMødregruppen � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 7� december

2015

Tro på mig � � � � � � � � � � � � � � � � � 21� januar - 12� februarMødregruppen � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 1� februar Frk� Smillas fornemmelse for sne � � � � � � � � � � 22� februar Lynhistorier � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 23� februar Perker Cabaret � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 29� februarSlemmer dreng � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 4� martsDance for Me � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 8� martsVarmestuen � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 15� marts - 16� marts Et mobilt dukkehjem � � � � � � � � � � � 18� april - 19� april Anonyme sexister � � � � � � � � � � � � � � � � � � 6� maj - 27� maj

2016

Eventyr har som oftest den samme begyndelse ­ vi kender op­skriften på den eventyrlige historie. Men den gode fortælling er ikke kun “der var engang, og de levede lykkeligt”. Alle men­nesker har en historie at fortælle. Uanset hvem vi er, eller hvor vi er. Den fortælling vi hver især er, er med til at skabe vores identitet i det lokalsamfund vi bor i – i de venskabskredse, vi er en del af, og hvor vi i øvrigt færdes.

Den menneskelige fortælling er uden filter så at sige. Her er ingen redaktør til at vinkle skarpt eller en instruktør til at iscenesætte detaljen som noget stort – her er fortællingen i sin reneste form.

Hver eneste dag oplever vi noget, som i sig selv er en fortælling. Hverdagsglimt og et øjebliks lykke eller frustration – den store sorg, den forventningsfulde glæde, den lallende lykkelige til­stand, når forelskelsen sætter ind. Glæden når et kys rammer din mund. Frustrationen når vasketøjet hober sig op.

Lige i øjeblikket tænker du ikke over det. Men når omgivelserne spørger til din dag, begynder du din fortælling. Historien går videre. Den fortolkes, den lagres, og den får nyt liv i omgivel­sernes erindring.

Over to omgange inviterer vi til “lynhistorier”, hvor du sætter din egen historie fri og får fortalt andres historier.

Køb din billet og læs mere på teamteatret.dk

Lynhistorier for voksne

✂K

lip ud og hæng på opslagstavlen

... at du kan få studierabat på Team Teatret?

... at vi tilbyder senior-rabat?

... at vi har en medlemsforening?

... at vi giver fordele til abonnenter?

... at vi har en sponsor-klub?

... at vi tilbyder event-udvikling?

... at vi laver særlige tilbud til større grupper?

Læs om alt, hvad vi kan tilbyde på teamteatret.dk eller ring til os på 97 12 55 77

Vidste du ...

UDSOLGT

UDSOLGT

Page 6: KOM TÆTTERE PÅ! - Team Teatret · Ingen af delene er rigtige. ... førte han sabotage og tog på den måde del i modstandsbevægelsen. En dag fangede tyskerne ... Da min morfar

På tippen af næsen (3-8-årige) � � � � � � � � � � � � � � 5� septemberBom bom bom (4-10-årige) � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 3� oktoberVejen hjem (4-8-årige) � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 1� novemberSkyggen (5-12-årige) � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 15� novemberHittehathattens hemmelighed (3-8-årige) � � � � 21� novemberJeg kan huske alting (2-5-årige) � � � � � � � � � � � � � � 22� novemberJuletræsfest � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 29� november

2015

Det ‘for børn

2016Sanseteater for babyer

Barselshygge på teatretHen over fire formiddage inviterer vi til barsels­brunch, input til livet som forældre, netværk og hygge for forældre på barsel og deres babyer.

Vi lægger ud med et foredrag om børns søvn og mangel på samme med Jeanette Wegge, der står bag sovecoach.dk. Aroma sørger for et veldækket brunch­bord, og vi skaber nogle helt uformelle rammer, hvor der er plads til både gråd og grin fra babyer og deres forældre.

Mødregruppen er – navnet til trods – også for fædre, og vores erfaring er, at deltagerne har nogle hyggelige timer, som er med til at lade overskudsbatterierne op.

Udover foredraget med Jeanette Wegge byder Mødregrup­pen på formiddage med blandt andet babymotorik og sanse­teater for babyer mellem 3­12 måneder.

På teamteatret.dk kan du købe billet til Mødregruppen. Det koster 100 kroner at deltage. Betalingen dækker både brunch og den aktivitet, der er den pågældende dag.

Vi glæder os til at se både forældre og babyer i teatret.

Teater for babyer handler om at stimulere sanserne – og det er, tør vi godt sige, magisk som mor og far at opleve sin baby henført til teater. I marts 2016 viser vi forestil­lingen Babyspace, som en stemningsfyldt “installation” for babyer fra 3­12 måneder og deres voksne. På scenen er et univers skabt af hvide, bløde materialer, lys og lyd. Det er bevægelse og interaktiv kommunikation med babyerne – en oplevelse af ro i forunderlig forandring for børn og voksne på én gang.

Babyspace spiller tre gange dagligt 9. 10.-11. marts 2016. Forestillingen er støttet af Moderne Dans på Turné.

✂K

lip ud og hæng på opslagstavlen

Mødregruppen

Vilde væsner (6-10-årige) � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 24� januarVerdensbilleder (0-6-årige) � � � � � � � � � � � � � � � � � � 20� februarAl tid i verden (5-11-årige) � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 28� februarBaby space (3-12 mdr�) � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 9� - 11� marts, Spørge Jørgen (3-8-årige) � � � � � � 6� , 13� og 21�- 23� marts

Page 7: KOM TÆTTERE PÅ! - Team Teatret · Ingen af delene er rigtige. ... førte han sabotage og tog på den måde del i modstandsbevægelsen. En dag fangede tyskerne ... Da min morfar

Det ‘for børn

Der var engang...FortællingerEventyr har som oftest den samme begyndelse – vi kender opskrif­ten på den eventyrlige historie. Men den gode fortælling er ikke kun “der var engang, og de levede lykkeligt”. Alle mennesker har en historie at fortælle. Uanset hvem vi er, eller hvor vi er. Den fortælling vi hver især er, er med til at skabe vores identitet i det lokalsamfund vi bor i – i de venskabskredse, vi er en del af, og hvor vi i øvrigt færdes.

Den menneskelige fortælling er uden filter så at sige. Her er ingen redaktør til at vinkle skarpt eller en instruktør til at iscenesætte detaljen som noget stort – her er fortællingen i sin reneste form.

Hver eneste dag oplever vi noget, som i sig selv er en fortælling. Hverdagsglimt og et øjebliks lykke eller frustration – den store sorg, den forventningsfulde glæde, den lallende lykkelige tilstand, når forelskelsen sætter ind. Glæden når et kys rammer din mund. Frustra tionen når vasketøjet hober sig op.

Lige i øjeblikket tænker du ikke over det. Men når omgivelserne spørger til din dag, begynder du din fortælling. Historien går videre. Den fortolkes, den lagres, og den får nyt liv i omgivelsernes erindring.

På Team Teatret sætter vi i sæsonen 2015/2016 den gode fortælling i højsædet, når vi blandt andet inviterer til lynhistorier for voksne, fortælleværksted i efterårsferien og vilde væsen­fortællinger for skole­børn. Nærhed og magi opstår, når vi fortæller og deler historier med hinanden. Hold øje med tidspunkter og tilmelding på teamteatret.dk

Side 6 / 7

Teater for børn� Så enkelt kan det siges� Det er magi, der opstår, når det intetanende barn lader sig føre ind i en verden af scenelys og skuespil. Det er magi, der opstår, når barnet, der har prøvet det før, sætter sig til rette og lader sig opsluge af historien, som udspiller sig foran det.

Det er det, teater kan: Skabe magi� Børneteater er levende underholdning, som hos det store barn skaber refleksion og eftertænksomhed og som hos de mindste børn åbner op for hele sanseapparatet.

I sæsonen 2015/2016 har vi på Team Teatret lagt os i selen for at præsentere de yngste teatergængere for et varieret repertoire, som byder på alt fra dukketeater over videoinstallationer til musikalske rim og remser.

På tippen af næsen indleder sæsonen 5. september. Forestillingen er for de 3­8 årige og bygger på Rune T. Kiddes rim og remser. Lev i nuet og vær i stand til at tilgive er moralen i forestillingen, som handler om Felix, der elsker at rime. Han rimer om mus og om elefanter, om sko og slips og vanter, om vilde dyr og milde dyr og om alt det han ser. Og ind imellem bliver rimene bare lidt for virkelige, som for eksempel den dag med majonæsen. ”På tippen af næsen, der sidder majonæsen”, og vupti ude på spidsen af Felix’ fregnede næse: en lille blank klat majonæse. Men havde det så bare

været majonæsen… Far er ved at gå ud af sit gode skind og Felix bliver sendt ud i haven for at tænke over tingene. Men så er det, han hører lyden bag plankeværket. Derindefra hvor den uhyggelige Udklipstante bor…

Vejen hjem spiller 1. november for de 4­8­årige. Forestillingen som er helt uden ord er skabt af Teater Refleksion.Det er dukketeater, som handler om at overvinde frygten for det ukendte.Da drengen opdager en propelflyver på sit værelse, gør han, hvad enhver anden ung eventyrer ville gøre: Han flyver ud i det ydre rum! Millioner af kilometer fra jorden, begynder flyveren at sprutte og ryste.Benzintanken er tom, og drengen må nødlande på månen. Men her viser det sig, han ikke er alene. For tilfældigvis har motor­problemer også fået en ung marsboer til at nødlande. Marsboer, menneske – det kan være det samme, når du har brug for en ven.

Hvordan fanger man sin egen skygge? Kan man nogensinde slutte fred med sin egen skygge? Forestillingen Skyggen af Teater TT er en komisk og poetisk forestilling om manden, der opdagede sin egen skygge og lærte at leve med den. I Skyggen indgår videokunst på en ny måde i teater­sammenhæng. Ved hjælp af avanceret videoteknik og animationer leger Teater TT med tanken om, hvad der sker, hvis nu ens skygge havde sit eget liv. Forestillingen spiller 15. november.

Page 8: KOM TÆTTERE PÅ! - Team Teatret · Ingen af delene er rigtige. ... førte han sabotage og tog på den måde del i modstandsbevægelsen. En dag fangede tyskerne ... Da min morfar

Kunst forandrer. Kunst fornyer. Abstrakt og konkret er kunst noget, der sætter sig i dig og tvinger dig til at tage stilling. Teater er kunst. Kunst er kultur. Men hvad er godt teater? Og hvad er god kunst? Hvorfor er teater og kunst vigtige for os mennesker?

Maria W. Vinterberg er aktuel på Team Teatret, når hun instruerer Anonume sexister, som har premiere i maj 2016. Foto: Robin Skjoldborg

De spørgsmål har vi sendt videre til Maria W. Vinterberg, der er leder på Teatret ved Sorte Hest i København. Hun instruerer i maj 2016 Anonyme sexister på Team Teatret.

Side 8 / 9

Godt teater …giver sit publikum chancen for at udforske det vanskelige ved at

finde mening i en verden, der er underkastet uophørlig forandring.

God kunst …giver vores tanker vinger, og åbner muligheden for at hæve over­liggeren i vores indfaldsvinkler til tilværelsens ulidelige lethed. I teater­rummet hersker der larm og stilhed og gru og forsoning og tvivl og tragik og humor og uhygge og visdom og menings­løshed og overbærenhed og brutalitet og godt og ondt. Sådan er livet!

Godt teater …skaber billeder af livet på godt og på ondt, og godt teater giver publi kum mulighed for at spejle sig, og måske oven i købet gen­kende sig, selv. Når teater er godt og allerbedst, får vi indsigt og udsigt. Når teater er godt og allerbedst og bliver kunst, får vi mulighed for at skændes om det, diskutere det, blive enige og uenige om det. Godt teater skaber debat og lyst til at tale sammen. Når kaos raser, og loftet brister og meninger veksles efter en forestilling, er det som regel lykkes at lave godt teater. Jeg ved jo ikke, hvad der er godt teater, og jeg ved jo heller ikke, hvad der er god kunst! Det ligger mig fjernt, at jeg skulle kunne definere netop dét. Men når jeg har sluppet taget og sprunget på hovedet ind i teatrets mørke og lys, genkender jeg det ALTID, når jeg ser det. Jeg genkender det ALTID, når jeg føler det. Jeg genkender det ALTID, når jeg mærker det. Og hver eneste gang jeg møder følelsen, forstår jeg, hvorfor jeg har viet mit liv og levned til den levende kunstart: Teater.

Page 9: KOM TÆTTERE PÅ! - Team Teatret · Ingen af delene er rigtige. ... førte han sabotage og tog på den måde del i modstandsbevægelsen. En dag fangede tyskerne ... Da min morfar

Tro på migHvad sker der med mennesker, hvis vi ikke får lov at bruge vores evner og talenter? Bevarer vi håbet eller resignerer vi totalt og lader livet passere forbi?

I januar sætter Team Teatret forestillingen Tro på mig op. Stykket handler om den unge Johanne, som er klar til at springe ud i livet og bidrage med alt, hvad hun har i sig.

Johanne har haft en privilegeret opvækst – hun har gået på de bedste skoler og har netop afsluttet sin juridiske kandidateksamen på universitet. Hun er klar til at komme ud i verden og bruge sit talent og sine evner. Men er verden klar til hende?

Finanskrisen er begyndt at røre på sig, da Jo, som hun kaldes blandt venner, mister sig job på cafeen. Men i håbet på en bedre hverdag og fremtid beslutter hun sig for at rejse til New York for at holde jul med sin far Frederik.

Hun dukker i december 2008 derfor op uanmeldt for at overraske faderen, som er flygtet over Atlanten efter skilsmissen fra Johannes mor. Han bor alene, og har ikke haft meget kontakt med sin datter.

Netop ankommet til New York møder Jo den 19­årige amerikaner Sam – europæisk besindighed ramler sammen med amerikansk storsind. Den unge fyr er en hvirvelvind af positiv tro på, at drømme går i opfyldelse og en svimlende romantisk kærlighedsaffære tager sin begyndelse. Hvad, Jo ikke ved, er, at Sam er ansat til at hjælpe hendes far, som er ramt af demens. En sygdom, han vil gøre alt for at skjule og flygte fra. Der er lagt op til et intenst og højspændt drama mellem de tre personer.

Tro på mig handler om vi menneskers behov for at udnytte vores potentiale og fornemme, at vi er noget værd. Hvad er det, der sker, når vi ikke føler, vi hører til nogen steder og ikke har mulighed for at forløse vores talent?

Team Teatrets egenproduktion Tro på mig spiller fra 21. januar - 12. februar 2016

Page 10: KOM TÆTTERE PÅ! - Team Teatret · Ingen af delene er rigtige. ... førte han sabotage og tog på den måde del i modstandsbevægelsen. En dag fangede tyskerne ... Da min morfar

Sofie Ancher VeaHvornår blev du grebet af teaterverdenens magi første gang? I børnehaven så jeg, hvad jeg husker som vildt medrivende, en dukke­teateropførelse af ”Rumleskaft” og ”Guldlok og de tre bjørne”. Allerede dér tror jeg, at jeg tænkte: ”Det kan noget, det her!”

Hvorfor er du blevet skuespiller?Det var flere ting i forening: En stor kærlighed til historiefortællingen, glæden ved det kollektive i kunstformen, den tætte, intime kontakt og forbindelse med medspillerne og med publikum, og behovet for at udtrykke mig; sætte form og krop på min fantasi, mine sanseindtryk og mit følelsesliv.

Hvordan forholder du dig til, at du om kort tid er kendt på Herning-egnen?Med en god portion ydmyghed … Det skal gerne give mening for her­ningenserne, at vi (ensemblet) er her og er en del af byen, og det er jo blandt andet mit ansvar. Jeg håber på en tættere, mere personlig relation til publikum, end den man har som freelance­skuespiller. Jeg vil gerne diskutere kunst over køledisken!

Sofie Ancher Vea er 30 år og uddannet skue spiller fra Statens Scenekunstskole i 2013. Hun er ansat som skuespiller på Team Teatret de næste to år. Teatrets ensemble er grund pillen i det kreative arbejde som teatret udfører inhouse og eksternt.

Kom tættere på

Side 10 / 11

Page 11: KOM TÆTTERE PÅ! - Team Teatret · Ingen af delene er rigtige. ... førte han sabotage og tog på den måde del i modstandsbevægelsen. En dag fangede tyskerne ... Da min morfar

Det er aldrig for sent at få en god barndom

Slemmer dreng

Med historierne om Joseph Fritzl, Natascha Kampusch, Ariel Castro, Babyfabrikken i Nigeria og Tønder­sagen i baghovedet, undersøger forestillingen Slemmer dreng, hvad der sker, hvis et isoleret menneske bryder ud i verden efter mange års misbrug, psykisk og fysisk terror. Hvor meget skal der til, før det er for sent at få en god barndom?Slemmer dreng kombinerer elementer fra fiktion og virkelig­hed til at skabe et stykke nyt, dansk dramatik, som udfordrer den gængse holdning til det smertefulde og voldsomme emne.

Slemmer dreng spiller 4. marts kl. 19.30

Foto: Lars Horn / Baghuset

En autentisk kvindeskæbneMit mørke

I 2015 er det 75 år siden, at Danmark blev befriet efter tyskernes besættelse. Besættelsestiden har været domineret af fortællinger om mænd, men Mit mørke er historien om en autentisk kvinde­skæbne, som er alt andet end ordinær.

Få hundrede meter fra Førerbunkeren plejer danske Ebba sårede tyske soldater. Da krigen er slut, vender hun hjem til Danmark og lægger sin historie bag sig. Hun fortæller den aldrig til nogen. Ikke før nu – hvor hun tager os med ned i de længe fortrængte og dystre minder. Og ind i mørket.

På scenen er der et glædeligt gensyn med Lykke Sand Michelsen, som på Team Teatret tidligere har spillet med i blandt andet No­ras børn, Koldere end her og Oliver T. Derudover er Bodil San­gill på scenen i forestillingen, som er produceret af Five Feet Tall.

Mit mørke spiller 22. oktober kl. 19.30

Popmusik på prosceniumVi lader scenetæppet gå for Folkeklubben, som spiller koncert i teatersalen 5. november 2015 kl. 19.30Folkeklubben er popsang til den tænkende hjerne og det bankende hjerte ­ det er musik, som på poetisk vis tager stilling til den verden, som vers og omkvæd skal genlyde i. Helt i Team Teatrets ånd …Så kom og oplev en magisk, musikalsk aften, når der er popmusik på proscenium.

Page 12: KOM TÆTTERE PÅ! - Team Teatret · Ingen af delene er rigtige. ... førte han sabotage og tog på den måde del i modstandsbevægelsen. En dag fangede tyskerne ... Da min morfar

Side 1

TEAM TEATRET · ØSTERGADE 32 · 7400 HERNING · TLF: 97 12 55 77

WWW.TEAMTEATRET.DK