KREJLLOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN

24. ÅRGANG - NR. 4 - APRIL 2OO5

lJdsigt over Løgstør by set fra stien på bakken syd fra Rådhusgade - malet af Biulfomkring 1909.

INDHOLD:

Kommentar side 50

Maleren Søren Christian Bjulf af Claes Jacobsen............. side 5'1

Fra Heden til prærien (fortsat) ..... side 56

Achton Friis og Johannes Larsen på Livø.af Bjarne Gei1..................... side 59

Smånyt....... side 62

KRIJL udkommer med 4 numfe om året, ca. september - november,februar og april. Omfang 16 sider pr. nufirmer.

Redaktion: N.H. Lindhard.Ekspedition: Balles Boghandel, Østerbrogade, 967 O Løgstør

Telefon 98-67-Ii-66. posrgiro Iio 4746Årsabonnement: 100 kr.

ISSN 0107-6701 Tryk: LøgstØr Bogtryk & OffsetAps.

KÆRE IÆSER

Pa Løgstør rådhus har der tidligereværet aff^ngefet kunstudstillinger medværker af kunstnere med tilknltning tilLøgstØr - senest med kunstnerenAageStrand i skolernes efterårsferie 2003.

Slægts- og lokalhistorisk forening forLøgstør og Omegn påtænker i skoler-nes efterårsferie i oktober i fu -såfremt der kan skaffes et tilstrækkeligtantal værker - at lave et tilsvarendearrangement med værker af kunstne-ren Søren Christian Bjulf, der ligesomAage Strand blev født iLøgstøt.

IIAR DU ET ETLER FLERIVÆRKERAF SØRNN CHRISTIAN BJULF SOMFORENINGEN MÅ TÅNN TTT DENNEUDSTILLING, BEDES DU KONTAKTEFORMANDEN, John Nielsen, Østenlle

20, 967 0 Løgstør, tlf . 9867 1234 ellere-mail John@privatpost. dk

snarest. (se artikel s.J1).

I dette nr. fortsætter brevromanen FraHeden til prærien, og Bjarne Geil skri-ver om Achton Friis og JohannesLarsens møde med Liyø (og Iøgstørl)

Endelig er der guf for de nostalgiskmindede læsere i mange retninger iSmånyt.Krejl har jo altid lræret "sidst med detførste", så nu er det nok nyt igen.

GOD FORNøJEISE!

FORSIDEBILLEDETEr et Løgstørbillede af Søren Chr. Bjulf, 1909.

50

Møferen SØren Cftrbtiøn Bj"tffødt i LØgstør d.en 15.oktober 1890

Af Claes Jacobsen

Fra Sørensen over Madsen til BjulfI kirkebogen for Løgstør sogn er der foret barn født den 15. oktober 1890 tilførtfølgende :

"Barnet: Søren Christian MadsenSørensen (Sørensen er på et ikke angivettidspunkt overstreget, så navnet er ænd-

ret til Søren Christian Madsen).

Forældre: Fiskehandler Anders MadsenSørensen og hllstrLl Marie f. Knudsen afLøgstør.Moderen 22 hr.Bemærkning:1) Dåben forrettet i FrimenighedensForsamlingshus i Løgstør den 23.novem-ber 1890 af frimenighedspræst Søren

Anker-Møller af Klim iflg. attest frasamme af samme dato.2) lføIge vielsesprotokollen for Bj ømsholmsogn €r faderens navn Anders ChristianSørensen (viet l0.november 1888)

3) Efternavn ændret til Bjulf rtøIge nav-nebevis af 4. Marts l9l9 fn Frederiks-berg Birk."

Kirkebogstilførslen har sandsynligvisværet mangelfuld.

Faderen ses andetsteds benævnt somAnders Christian Madsen, født 10. marts1860 i Ertbø[e,død 17. november 1900 iLøgstøl Moderen som Ellen MarieMadsen, født Knudsen i Næsby den 12.januar 1869, død 12. oktober 1953 iLabyhøj.

Frimenighedens Forsamlingshus varindrettet i ejendommen Blindebomsgade7 i 1884 af en Petrea Petersen. Ejendom-men blev nedrevet i 1978 - 80 i forbin-delse med udvidelsen af Plejehjemmet

Bøgely,i øvtigt sammen med bl.a. naboe-jendommen Blindebomsgade 5 - den tid-ligere herredsflildmægtigbolig, hvor dok-tor N. P Nielsen i en årrække havde bo-pæl og konsultation.

Frimenighedskirken i Fredensgadeblev først bygget i 1923.

Den nævnte frimenighedspræst Søren

Anker-Møller (1850 - 1929) var tidligerekapellan på Hannæs, medstifter af frime-nigheden/valgmenigheden i Klim ogdennes første præst, og han blev fra 1884præst for frimenighedskredsene i Vest-

himmerland, bl.a. Løgstør og Lundby, ders€nere fik hjemsted i Søttrup/Hornum.Han var på sin tid særdeles kendt ikkealene for at tage kraftig del i den kirkeli-ge debat, men også for hans deltagelse iden politiske debat.

Oprindelsen af navnet Bjulf er ukendt,men det er vel nok på sin vis forståeligt,at en fremadstormende ambitiøs kunst-ner dådigt kunne hedde SØren ChristianMadsen, Llanset Madsen er et godt gedi-gent og udmærket gammelt dansk navn.Af en lille notits i LøgstørAvis fn den24.marts 1919 skrevet med gotiske bogsta-ver, og hvoraf bogstavet "e" de fleste ste-

der mangler, fremgår det:

- tlcunciorlrrb:irr1- tit"o.malct, Gwen Ul?olrf n, Cot.ogqSf€rn of 6'rlefru fi, $saitt, lcrgcnnrm llgt 6rurotegiE $nfritut(Gofur Cturue) fcoct flfiil$stfe tlt.-e! fm Scrn{ll"notn I 8iulf,Notits i LØgstØrAuisfra 24.mørts 1919om naune(endringfrø Madsen til Biulf

51

FamilienSøren Christian Bjulfs far - AndersChristian Madsen - der var fisker og fis-kehandler, afgik ved dØden allerede som4}-hrig i år 1900, og han efterlod sigudover den 3l-årige hustru 6 små børn,hvoraf Søren som 10-årig var den ældste.

Faderens gravsted, som siden er blevetfamiliegravsted, findes fortsat pit LøgstørKirkegård.

Søren Cbristian Bjulfs portrcet afmoderen Marie Mødsen.

Ellen Marie Madsen, der efterfølgendeforblev enke i 53 år, blev kendt som enstille og alvodig kvinde, der efter sinmands død med flid og bestemthed, tro-fasthed, udholdenhed og tapperhedopdrog den store børneflok. Hun havdeden store sorg at miste to unge døtre aftuberkulose, Kirstine (1892 - 1912) ogEleonora (1894 - lPlJ), men de øwigekom godt i vej. Datteren Else g. Fonvig(1896 - 1975),og sønnerne Hans Madsen(1899 - 1966), Anders SØrensen (1901 -1988) og Søren.

52

BleghusetI Løgstør havde hun en lang årrækkebopæl i "Bleghuset" (tidligere med adres-se på Kærvej, nu Limfjordsve j 76 - opført1908). Hun flyttede i 1935 til Københavntil sønnen Hans på Amager, der var ung-kad, men familien beholdt "Bleghuset" iLøgstør, hvor de kom på sommerbesøg,og huset blev først afhændet efter krigen.

Den tidligere købmand på Dragsdalvej iLøgstør, Ludvig Christensen, har en tidboet i nabohuset, kaldet "Enghuset"(opført 1917), og han har kendt fruMadsen og hendes børn. Han har shgarværet model for Bjulf ved flere lejligheder.

Flere familiemedlemmer forblevstærkt interesserede i, hvad der foregik iLøgstøt. Bjulf måske ikke så meget, menmoderen og især hans søskende Else ogHans bevarede interessen for byen vedhyppige besøg og som trofaste læsere afLøgstørAvis også efter fraflltningen.

Om Hans, der var lærer i København,hed det ligefrem, at han læste hver enes-te linie i LøgstørAvis.

Søren Christian Bjulf havde et barnløstog fodist ægteskab bag sig, da han den 2.december 1930 blev gift med Martine(kaldetTine) Dusine f. Hansen iTillitze påLolland den25. september 1907, som varkommet som Llng pige i huset hos famili-en i København.

De flyttede i oktober 1933 fn Ptrg-

gardsgade 10 i København til Roskilde,hvor de havde bopæl til deres død. Førstpå Dr. Margrethesvej siden på Sønder-lundsvej.

Søren Christian Bjulf døde den 2O.

januar 1958, og Tine Bjulf den 9. decem-ber 1961. De er begravede ph ØstreKirkegård i Roskilde.

I ægteskabet var der 4 bøn, hvorafden ældste søn lørgen er afgået veddøden(1931 - 1991).Tilbage er døtreneBrita(1932) og Eva (1936) samt sønnenÆne (1934).

Fotografi af Søren Cbristian Bjulf med3 søskende. Fra uenstre Else Fonuig,Anders SØrensen, Hans Madsen ogSøren Cbristian Bjulf

MalerierneSøren Christian Bjulf afslørede tidligtstort talent for at tegne og male, og i fami-liens eje er fortsat mindre arbejder, somhan udførte allerede som barn.

Men han blev efter præliminæreksa-men uddannet som bygningsmaler medtilhørende skolegang på teknisk skole, ogsom skik var dengang for mange hånd-værkere, især i første halvdel af 1900-tal-let,gik hranph valsen,hvor han arbejdedesig frem for kost, logi og en beskedenbetaling.

Han benyttede lejligheden til at stude-re malerkunst i hvert fald i Diisseldorf og

Paris, men rejste i det hele taget de førsteår som malersvend meget - fortrinsvis iMiddelhavslandene og Mellemeuropa -hvor han dels lærte malerkunst, menhvor han givetvis også skaffede sig eninspiration, som han senere fik brug for.

Det lyder voldsomt, men hans udlæn-dighed fik en varighed af ikke mindreend 11 ar, inden han vendte permanenttilbage til Danmark.

Men så kunne han også noget medmaleriet,ingen eller måske kun en enkeltgjorde ham efter, men han blev også kri-tiseret - også uberettiget.

Motiwalget

De malerimotiver Bjulf ubetinget er mestkendt for koncentrerer sig omkring Gl.

Strand i København, fiskerkonerne og"skovserkonerne", som her solgte fiskfrem til udgangen af l964,hvor det ikkemere måtte foregå her. Ofte er en del afmotivet udover fiskerkonerne i storegevandter og med karakteristiske tørklæ-der uniformerede personer som politibe-tjente, husassistenter, militære gardere,røde postbude og elegant påklædtedamer - s,rmt et rigt folkeliv omkring.Som modeller for de elegant påklædtedamer og husassistenterne anvendteBjulf ofte sin koneTine og dennes søster.

53

Bjulfs portrøet af bustruen Tine 193 I

Mange malere har i tidens løb gennemgen€rationer malet stemningsfulde bille-der af dette stykke københavnerhistorie.- Men kun for to - hvoraf den ene erBjulf - er det rigtigt lykkedes, mener flerekunstkendere og -kritikere.

Men det er ikke rigtigt, når det erpåstået, at Bjulfnæsten udelukkende hen-tede sine motiver ved Gl. Strand og medfiskerkonerne.

Blomstersælgersker ved Christians-borg Slot, ved Højbro Plads, ved IsraelsPlads og ved Amager Torv med Absalonhøjt tll hest er også meget kendte moti-ver.

Hertil kommer, at han mestrede land-skaber med dyr og mennesker, skovparti-er, klunketidsinteriører fra borgerhjemog interiører med blomsteropstillinger,landsbygader med personer, vinterparti-er, havepartier og ikke mindst hans figur-og poftfætmalerier, ofte af fiskere oglandmænd.

Mange af hans motiver blev hentet i ogomkring Roskilde, hvor han havde sinbopæl i godt25 ar.

Bestillingsarbejder udførte han også,og han har bl.a. malet et portræt af dennu rtdøde udgiver af Roskilde Tidende,Chr. G. Odense, og af ligeledes afdøderedaktør I.A. Hansen, Roskilde Dagblad.

Mange lidt ældre roskildensere vil ogsåkunne huske hans ådigt tilbagevendendeomslagsbilleder til 'JLll i Roskilde".

Som en lille kuriositet kan nævnes, atBjulf har malet et skovparti, Sol iGranskoven, den 9. april 1940. - Phbag-siden af rammen står skrevet:

"Malet om formiddagen den 9. april194O trden anelse om, hvad der truede os".

" Fattigmands-Fischer"Den meget kendte københavnermalerPaul Gustav Fischer (1860 - 1934) an-vendte i et vist omfang de samme moti-ver - bl.a. Gl. Strand-motiver med kraftigefiskerkoner med karakteristiske tØrklæ-der og et rigt folkeliv - som Bjulf, og deto er formentlig de mest anerkendteindenfor netop denne specielle genre.

Bjulf har for år tilbage formentlig kær-ligt ment fået tilnavnet "Fattigmands-Fischer", hvilket måske nok for nogen

54

ville være at betragte som en ære. - tsjulfvar clog af en noget anclen opfattelse, ogflere kunstkendere har mecl ham unclretsig over, hvorfor clenne "elendip;e maler"(altsii Paul Fischer) opnåede så volclsompopularitet, en popularitet som ikkeminclst l-rar af'spejlet sig i cle priser, hansbillecler har opnået. Han er hancllet til Imill. kr. og clerover 21 gange, og det høj-este hammerslag han indtil viclere haropnået p:i 1.505.000 kr. kom i marts1989 hos Christies i Lonclon.

pFffixg'

Bjulfs billecler er handlet væsentligmere beskeclent, men clog pæl1t isammenligning mecl langt de fleste anclreaf hans samticls knnstnere.

Bjulf f'ølte sig dog pir ingen måcle r.rncler-

legen i fodrolcl til Fischer. Han mente sim-pelthen, at han var en bedre maler enclFischer.

| 1937 var cler en større malerisag,hvor nogle kunsthancllere blev dømt forsom en salgsfremmencle foranstaltning atgive løgnagtige oplysninger om de male-re , cle solgte.

Malerne optråclte løgnagtigt som ucl-

stillet cle fineste steder, som elever afkenclte kurstnere og professorer o.s.v.,men uclen holcl i vilkeligheden.

Bjulf blev dengang af en kunsthancllerurigtigt søgt solgt som elev af "professorPaul Fischer". Bjulf betakkecle sig tnegetfor denne ære mecl henvisning til, at delsvar Fischer ikke professor, dels var han enelenclig maler

Dronningemaleren Preben Hornltng(1919 - 1989) var enclnu mere bramfri isin beclømmelse af Fischer. Han kaldteham "fiskerkonernes clilettantiske fortolker" og hans malerier for "noget lort".Brøclnicl sagde nogen.

Arne Brunn Rastnusseu, cler i 1948etablerecle Bruun Rasmussen Kunst-auktioner, kom for skacle at omtale PaulFischer som "postkortmaler". Og herforinkasserede han en stor balle af Fischersclatter.

Søren Christian Bjulfs tthtenttotiu nteclKortg Christian clen 10. cntborcl i sirtisbitd På Roskikle fjord.

(fortscettes)

55

FRA HEDEN TIL PRÆRIENEn næsten "krimi" med uduandring fra Vestbimmedand

til det uestligste Cønada, deluis fortah i breue.

(fortsat)

Her er modtagerne øf alle breuene, Johanne og Jens Cbr Madsen, med den lilleJens og Maren på skødet. Stuen stod ligesådan, da de døde først i 1980-erne.Jobanne uille baue breuene destrueret, men disse breue uar brugt som isolering,så de reddede sig.

De regner med en hård vinter, der kom-mef mange hver dag til Campen for atsøge arbejde. Her er "Slagordet Hjælpdig selv der er ingen andre der sørgerfor dig".

Elna skriver i december:Det gaør effers igtig got{t fier i Cønødø, ui

ftar'llinter fier nu [er er søø fut[t og [e spaørmig [et er ingenting, jeg er fige aed øt 6fiue

56

6ange for at jeg sfut fyse rent iftjef, nøø r[et

gaør nok Jø nu sfutf jeg jo ti[ og fiof{e ]u[pøø CønødisfrMøner, jeg er meget interesseret

i ftaor[øn [et rti[ foregaø for ø[t er søø for-sfothgt fier, tif Danmørft. Jeg fiør uæret i1Qrfu: en tretarlge [u sftyf[e see fiaor[øn letgøar ti[ , [er er en tre fire Stgkkr [er skjftestif og'Iø[e og saa er [er to unge ler støar op

og spi[ter pøø'Ilio[in of synger ti[ ja let er

.-,r' i :

'is:" -_Ilffl

nog[e marsomne ileer De frør pøa ø[t her. legrtør i Kirfo een [ag [et aør noget, De futt[crlet for'føfuignekufest, [et er [et sømmt som

nøar [er flof[es Eamr hjemnuiDønmørk"Dø[e rtør fær[ige med [et saa fi(rti Suppen att-søa Aftensmnd, [er uør !{Erwe og Ofuuteg,I(ørtoffer of sao møtlfe Stags Satat somjegsfet ik*e kgn[er og Euffiing og saø fik,viKnfft og l(age tif silst. Det er a[t sørmennoget foftseta |ringer mp[, mtn er [et iftfumarsoffit øt [e fro[[er sastra.n noget i en

tQrke. I ai[ maasftg ikfu engøttg tro fet [er-fr.jemme i Dønmørk, nuln ser saa mange tingsom nunl ikfu fr,ør [rpmt om..... Du futn trojeg tiI[egerne aæret en tur u[e fios efer i Ju[,[et øfteraærste er a.t jtg fo* møasfu iLfuengong ftek og se i Ju[, men jeg høø6er, fttis[er htirter nog[e Dages ophot[ i Cørnpen saa

fommer fiøn og ser tif mig i luL fet er golt-nofrsan fangt og rejse, men jeg aitle ogsaa

gerne høn sfotffie ft"ownr.

I et brev kort efter nlthr l93O skriverElna om den første jul i det fremmede.Det er en del andededes end iDanmark. Oven i købet må hun fejre julalene, for Niels Christian er stadig i sko-ven. Hun skriver:"7eg (øngo[t sige jeg synes ik[<e dct aør spor

|ut, zti frart[e ingen lafetræ og iftfu een

lutesohru 6[ea [er sunget, jeg synu ftøad,ejeg

enilø fraft dick fier lufeøften, saa fla.o[e det

iftfu aæret søøgø[t, men jeg fum jo oaer [.et.

I Jutegørte fiLjtg øf nit tkrs(ø6 6 pørI(opper og Decerttøf[erfu:ner, og en Eøftfu og

en Kjok. Jeg er fier paa len sømme førmenfnu, jeg rte[ iftfu haor[ænge jeg 6[iaer. Jegspger p[ø[s nefe i Cø[gøry. 9\tiek hon oi[ogsøø derne[, frais fet køn ta.d.e sig gØre'.

Skovhuggercampen ved Slave Lakeer lukket. Formanden kom til skade ved

maskinerne, og så blev den stoppet, ogNiels er sarnmen med Elna. De skriverbegge brev, d.v.s. '1ø [u (øn jo noft,se dzter mig [er hør sfueaet [et, nenNizfs ftøn ft"om

ti[ øt sta.ø en \[øt B[æfrpaa [et fian høa[e

sfueaet, saa. mnatte jeg sfuioe fet om forfløm".

Der kommer en del breve med takfor breve den modsatte vej og fødsels-dagshilsner. De beretter om, at Elna erpå det sarnme sted, mens Niels fl1tterrundt efter arbejdet, og så er det gen-nemgående træk en længsel efter athø-re, hvordan det går derhjemme påheden. Bare der ikke var så langt!

Men så sker der noget. Et brev medberetning om, at de er blevet gift.Desværre mangler det første ark meddatoen, men det må være engang i sep-tember 1930. Nogle venner kører demtil præsten,

"men ntens ui ztør in[e og 6[iae rtie[e, søa

høo{e [em fer høale 6i{,en hundzt noget gnn-mett, spm[e og gry{er og firtø[ [et aør fornofet Stof i etu srlor, og [ø rti saa k"om ti[ og

ftglre igen, ai kørte hjem, saa 6eggn[te ler joen fusfen øf en øn[en'I/erden, saa oplagede

rtijo fiaa[ fet oør, jeg kan[e iftfu [ø[e oære ottø og A[iek ftøn rtør fieft øtrtorfig høn oør hge

ae[ og føø [en'Tønftg at fet aør for øt tøreQrin mel os."

Men det var almindeligskik "fteroztre".

"Dem [er høzt[e gjort [et sto[ paa et Qade-ftjørne og fo søa le aør fige ae[ og reane."

Da de så kom hjem fik de kaffe ogkager, og så blev de kørt til et hotel.

"Det aør fotn [en {gt rti 6oede paø t{ote[

for [et er for [yrt ,men ler er sut runtte pln(Pensonøt, saa fer aør ikfu: roomfor os." Elnaer ved at blive engelsk i sproget: Hunvil ikke spende nogen penge, og da

57

hun er færdig med brevet vil hun gå tilbed.

Brevet slutter med'. "Alressen er lensamtnq fotn at jeg ftør føøet A{øunefor-anfring hais fu sender Ereu tif mig og Afteklet er t[en sømme". De bor ganske vistikke sammen, men de kan godt gåtunder eet.

Udskriften er skiftet fra Mr. JensMadsen til Mrs.Jens Madsen.

Det sidste brev i bunken er fra sØn-dag 18.1.31. Det starter med en lyk-ønskning til fødselsdagen og en bekla-gelse over, atEIna ikke kan hjælpe medstrikketøjet. Hun skal selv srrikkestrømper til Niels og sig selv, men hunvil ikke haye så travlt mere, 'jeg er bfeaenmin egen g{ousefu:epel søa der bfiuer mere fi-frel, sidste pføfsen jeg ftøa[e aør saø stor en

fømi[ie, men effers meget fknkC fotft" Jegftaale en par Døges rest før jef ftyttedr freruc{".

På vejen besøgte hun en familie hunhavde været hos. Der passede hunhuset, mens fruen syede en kjole tilhende.

"'/i hør rentet en førm nu, ai fiør oaertø-

get [en. Det er en ?ræst fer hør [en, men frøn

frør søø ffieget Krk&ørbej[e, søø ftøn køn iftfu6ftae ued og farme."

Der er 5 fuer nogfe \ø[ve 5 t{este 2

Qrkesfler, t{1ru og l(øffoLner. Jeg sfotf[e uef

fortæffe rtig ti[t om Stuehwet. Jø der er room

no(for mig, jeg ftør jo iftfu noget o! putte i[em, [er er et stor fuftfun ogsaø er ler en storSpkestue, 2 øn[re room, 2 room oaenpøg spi-selgtmmer og (æ[[er".

"leg aifr[e jo Artek sfottle sfuiae, men [r.tbfiaer ø[ti[ ae[ øt gøø mef snø|1 .. jeg troriLke jeg har mere øf særftg interesse r{enne

9ønB.

Dermz[ mønge L*rtAu l{ikner tif eder ø[[e

søffimell.

E[na og A[ek lPetersen, Duhømef,

Siden hørte man ikke meget til de toi Canada.Indtrykket va\at det vist ikkegik for godt. Blandt andet sendte de enjulehilsen, som var fra 1925.

I 1939 ophørte forbindelsen ftild-stændigt, og senefe forsøg på at genop-rette forbindelse har været forgæves.

, 7']i7-,.,, -"d <'' 'n"''+'ti'." ,/ ' ' '/'

t,J .4.,,. .it, ":.a,!.t.4.!-,, ,. ,...,/ ,i,,., , ,- . ,.

"lt'., ' /, r" ",t'/ .' :,.a1 ..... .ty'

a,/' : 1 -'a/: 't. , '4 .y.-.-4:2, ,'f a7'.-1t

/- , ..., ./1. /.'a/ -;,,. , -.....)," i '' //' *, .',,;' *:: j:

'.)'l t *',. ., /.o t, tLa )',.- i. r!q._i .. y'-. y'

" . I

.'t r'rå .,.q...,) t.//q/,,,..,.,, y'.,, /t4 ,, ./.å /). , , 'oo! 1:.-.'i/ ; ,'' c'4n" tzi.1 t* .,

tla

;-.r' r.'raQ r/1

. -<ni ' -.,l/ ./,4 .l . ..

. .!{. o.:' . , ,i, t, s, y''-.t/ --- s

.4,.-"':; .2 ,,-., "/ . Jo. , ., /... ,,z4a .; eL ".r'1./Y; .l;,..' .-,.,.*, - ..rlr'zt 4or '... ..,.,,.8Å,,,*.*

[::'i *?"2 ",,0'7-{:'g4 tu".+ Ur' .;a-a ,'

,- , ..,n

Sådøn ser en side ud i den originalebånclskrffi.

Forfattere: Elna og Niels Chr. Petersenmed lidt hjæIp af N.H. Lindhard.

'B

ACHTON FRIIS OGJOHANNES LARSEN PA LtVø

øf Bjarne Geil

en eminent kunstmaler og tegner. Ikkemindst billederne af ftrgle er han værd-sat for. Flere af disse fuglebilleder har idag centrale placeringer på vore kunst-mlrseer. Sammen med Friis gennemrej-ste han i I9?O'erne og 3O'erne heleDanmark.

Det kom der et topografisk værk isyv store bind ud af. De 3 første medtitlen De danskes øer. Derefter i begyn-delsen af 3O'erne De jyders land - ogendelig i slutningen af 3O'erne Dan-marks store Øer.

Friis skrev teksten, fotograferede ogtegnede portrætter af menneske! mensLarsen tegnede flere hundrede finesmå tegninge! som kom til at prydealle bøgerne. De er karakteriseret afnogen vemod og ensartethed.

Friis's tekst giver en bred skildring afden danske natur. Byerne sprang hanelegant hen over - de nævnes blot.Teksten er også præget af forfatterensstærkt subjektive l-urderingeq og deholdninger han lægger for dagen, vilikke falde i god jord i vore dage. Menkedelig i sine skildringer var Friis aldrig.

Det fik Løgstør at føle. Han mente , atbyen var, for at sige det ligeud, megetlidt pæn. Han udtrykte det på følgendemåde, som dog kræver en forklaring forat man helt kan forstå,hvad han mener:"En hvilken som helst "stationsby"fore-kommer mig at være som Elloras temp-ler og Semiramis' hængende haversammenlignet med Løgstør" .

I sornmeren i 1924 kom forfalterenog kunstneren Acbton Friis seilendetil Løgstør sarnmen rned sin gode uenmaleren Jobønnes Lørsen og en båd-

fører De uar uel kun en dags tid iLøgstøq buorefter de med deres godebæltkrydser "Rylen" sejlede til Fur ogderefrer til Liaø. Men lad mig indenjeg går uidere rned min historie ligepræsentere de to kunstnere.

Achton Friis blev født i den lille byTrustrup på Djursland i 1871. Han fiken ganske almindelig uddannelse sommaler, men kom senere i perioden fra1896 - 99 ptt Kunstakademiet, hvorhan viste gode evner for tegning. Noglefå år senere lærte han radering hos enprofessor. Han deltog i den såkaldteDanmarks-ekspeditionen ph Gr ønland iårene fra 1906-08, hvor han var medsom tegner og fotograf. Derefterbegyndte han at skrive en del og kunnekalde sig forfatter.

Friis var et alsidigt musisk mennes-ke. Ud ovef at skrive, tegne, male ogfotografere beskæftigede han sig ogsåmed at udarbejde mønstre til porcelænhos Bing & Grøndahl. Dertil kom, athan også var musiker og nogle år spil-lede i en trio, der bar hans navn.

Jolrannes Larsen var få hr ældre. Hanblev født i Kerteminde og er måske idag mere kendt end Friis, ikke mindstfordi han har fhet sit eget pragtftildemlrsellm i sin fynske hjemby. Larsen var

59

Ntsh Løgstør var grimmere end dengrimmeste stationsby. Disse hastigtvoksende byer var Friis ikke begejstretfor. (Den først næunte by i citatet lig-ger i Indien og er kendt for sit smuk-ke tenxpel. Semirarnis er kendt for, aten assyrisk dronning ber anlagde deberØmte bængende hauer)

For rigtig at understrege, at Løgstørikke var et sted Friis satte pris på, skri-ver han videre: "Det var med let sind,men fyldt proviantrum, at vi fodod denen eftermiddag og satte kursen modvest for at git til Fur og LøgstørBredning, hvor det uvejr med vesten-kuling, som længe havd€ tfuet, nu var ifuld gang og satte høj og drøj sø sompå et veritabelt hav, hvad bredningenforøvrigt også er".

Friis og Larsen ville åbenbart ikkevære en dag længere i Løgstør endstrengt nødvendigt.

I begyndelsen af juli måned sejledeRylen så ind i havnen ph Livø med til-ladelse fra inspektøren, Viggo Jensen.Havnen var dog dengang noget mereprimitiv end den vi kender i dag, menRylens besætning fandt en plads.

Øen vat ved statens overtagelse i1911 blevet lukket for alle fremmedeog overdraget til Statens Åndssvagefor-sorg. Hertil deporterede man så i de føl-gende år ca. 100 åndssvage kriminellemænd. Da Rylen lagde til, havde Livøværet en lukket ø for offentligheden i13 hr.

Rylen blev liggende i 6 dage i havnenph Livø og Friis havde lejlighed til atstudere de indsatte. På en mærkeligmåde benævner han dem fØrst som"De vilde ph Livø". Disse folk havdebegået forbrydelser af forskellig art,skriver Friis. Hvor forbavsende små for-

60

brydelser, de havde begået, nævner handog ikke. Desuden er flere af dem sek-suelt perverse, hvor han så har fået detat vide fra? InspektBren havde vel tavs-hedspligt.

De har hyppigst store mandskroppemed en hjerne, der er gået i stå i dreng-ealderen. De er uden hæmmendemoralsk ballast.Jo,han lægger ikke fing-rene imellem.

Sådanne udtalelser kunne Friiskomme med når han var værst. Efterhans opfattelse var det godt, at detonde og afvigende blev udskilt fra detgode og det normale, som han selv varen repfæsentant for.

Der er ingen tvivl om at ViggoJensen, der var kendt for at Yære enmeget hård mand, har hygget sig sam-men med Friis og den lidt mere tavseog tænksomme Larsen. Livø institutio-nens nødvendighed og fortræffelighe-der har mændene sikkert nemt kunnetblive enige om.

Senere i sin skildring slår han nogetom i sin beskrivelse af de indsatte, dahan har lært nogle af dem nærmere atkende. De er stadig ikke tillidvækken-de, men de er dog blevet til nogle "stak-kels bedrøvelige og forhutlede ffre,som ikke enkelwis rummede nogenvirkelig fare og ikke havde intelligensnok til at rotte sig sammen med nogensom helst udsigt til held"

Enkelte af alumnerne eller eleverne,som Friis kalder dem, fik endda lov tilat komme ombord på Rylen. En afmændene skrev endda et lille digt, somhan lagde i Friis' lomme, uden at hanopdagede det, fortæller han til slut.

Digtet offentliggjorde han i sin bog.Det har en klar tone af bitterhed overat friheden for hans vedkommende var

forsvundet - måske endda for evigt.Det lød på sit lidt ubehjælpsommedansk sådan:

Der på denne berlige øDer ska,l mangen gå til det sidsteOg der skal rnangen leue og døtil di kommer til Løgstør i en kiste.Friis fortæller også at mændene bor

godt. Han var en del optaget af tidensforsøg på racehygiejne. På det områdevar Danmark endda fØrende og foranvore naboer mod syd. Mærkeligt nokspringer Friis helt orrer at nævne fængs-let og de straffeforanstaltninger, somblev iværksat af inspektør ViggoJensen, når de indsatte forbrød sig modde regler Jensen havde fastsat sammenmed ovedæge Keller.

Der er ingen tvivl om, at Friis ogLarsen oplevede noget i den uge deopholdt sig på Livø. De var opt^get aføens hedige flora og fauna. De bestem-te planter og stLlderede især ftiglelivet

og Friis remser op, hvad de iagttog.Ejendommeligt nok nævner Friis, at derikke findes frøer pit Livø. Det passerikke i dag. Om foråret vrimler det iperoider med dem. Også øens plageån-der - mosegrisene bliver nævnt. Enovergang var de næsten ved at gøre

øen ubeboelig.Friis'beskrivelse af Livø kan stadig-

væk læses med udbltte , selv om den nuer 80 år gammel og Larsens tegningerer så skønne. Er man interesseret, så

står De danskes øer bd.III stadigvæk påLøgstør bibliotek.

Benlttet litteratur:Achton Friis: De dan-skes øer. Kbh. 1980.Tredje udgave.Alfred Spanggaard: Livø - dens historiei korte træk.Løgstør 1063.Dansk biografisk leksikon.

Bjarne Geil,

6I

oSIVIM Sr hnglou Srltr

0firm thfl*ln.

Flyunlng*nc ucd

Dg obfti0lgc Ocuoo:bigbcDcr..s

$o: en llf,oonebgttb fibca frl(rbrOckofel ,5rno' fti{oliorg ulebcn Scbnlng fl$ooulDofrlcgæ tllEllffeb. $oflolncr lorDc I ffbflc9le6ltl fcort eu 9otro6 om SorDog Scobe ltle foort [om tor[gtrtpsc forfitlftsmcgfig $laobc. Orlcn ocr lomunen rt 6t0ltr lcD cD

$iorDrn, 6[ro brn inb[rntet of erEao0 me! €tol6polrtlct our 8or[,og bclte forlolgtj Solrofcn uå'lcoerctt Da lon [ooDe Blotl ftgEIlDb f Ggtlequetler. Dc lllolro'f:r llle ror Iorllg fotlgtet, llalpSoitolnlrB lprotrfirt llk, og ri[tIIrr[lnø $tnot9olng tll, ort $cn lttcoltne hrnDe frl{e olDrtc alr?b Ellb?t.lpotltltt tog llotroftl met og loruelc ot fen0o er onbcn ftc to[,Dorg, Soptolnen fortcllcr, ot lcnIaa sn tll og nenleDe pso D?fllt?SoaD, men bar lon fi,gen, og oeDcgcn $lolp frfltDr 6on foo rt€tgltc og ftl fct I en'lErub lll otlictpr fi6. $mlblertlD lon Gtor,stm-!g fmflnDtele ll0ræ 6ri(ab9farcløblg, cS t.rfl 8r:bcg 6icr,ori0bc6 fom lcr tll f[lfrrD ttl-tfom fcgi ot lcte oenl rl lllloaneD6rtlD unbgturfd. !f,rn leurb ocr[cn6 Ornootblg! Drr ltll lil €nb:.RrcD Dct [m lomnrn i $aon,Ft $ollttri 4 llf,onD flcrl [itltDrfor ol ofttcoe [om 16 Ir. I !Be'

f,ogftor.

lll bcn !tronb, lpolitirt [oåDceltiJrtr, tnen Jortr llle

tiot)4. rr: ii€l firrt 6ltbrt, Srr:t.'r.' [,, trri:rr ryl l, Si', :.) iis 0rt fitlI 1{ l:u.r i', rlt ,n D,l cf !8otnr;,1-.i:rrfLr . it: I rtr t:get 6!oD:it1'1Ilc.:t ;. l,ri!, ri):ttfrrort *. qt )Ll ' b .. . ,ttlt $rr1eir,iilLl inr o\ rr.b | !. iiurt.

KREtLs rubrik:Sid,st med det første.

8or\ og €onbag Socr Sc*ftorinrrrne rit llcirå.

fr.h1urlll;innnr tuus fommerlurbng $.ormrblo11 ilrlucnbt fr,r.if;itcb ril llogitur rneb iiri ftorcti,rtilflrylrrnrolTiric, hllrc;:rr Gtlu,n:ngerne nret' $osiogtrer :11grt !e,rci. ttcl;lrnbrlit'. ltr f,r1 I'rit;lleifurrrre og Iengere [lillrc:rrrc. .EiI,I:r[tc Iir:t ior cn !rr;::ur er ?0Jir. hlrrb lcr rnoa iiitct,ri llctc llrtirri nl0bcr0r. 9i.rgrnl åjorfom rcg50 .itr. pr. tur, J$ llon iit,itr llnriloi lirr i E4en.

r\irtprplnbicrr rr [rtllggtnIt }rg,ftcnolcn, jg1 !c;:rlraobe6 Su$I:.furn or Isir :llrfl,.: ril fltoIi.'n, Iiuor,irn ber trebftc Sucrb{if horu'B olerfr'lqurtirrgrrne, og fjDori:a nlon olenrer i 9trrnb rif o! ie tri,lTincn3,3:nricE .8onbing. ter tr $teftoul,rrilni-:r[: ix6, poo tlabien.

3onr ttilcriDe mebbrt:. er $r.hru; nr cucrorbenilig futril $lrrDur, b,: : :)[*ringcr far floiet uhnr:l D{u'€ ront oi noget llfc{!. t'rii:bitc fuge [or tn Dlnngbe llirnne.fer i 9tglobing og tfl.fteb ucretmeb fom oppe og roirr [onS ub.rnerfebe og iifre Dlanourering. glin Uia;Tinr fon fon mehoge 3

$a6[ogerer pr. 0lang.

62

I

rfltHE\fttDRAt"lATlSh StlSl{AB

,.;F lDgn gcurlc Eetgc6 Gnbc,Ij$^fi Oen gnrrle 2lggerflunb So,l*$Ue, ber for nogen Eib fiben ueb

offbnttig 2luftiorr bten tilflcrret

IuittfrtFnDcrefler

S;fitter ?IiJtrup; gøgftør, er i Daggatnle Dltbeiberc, \nem fSr,

!cube o..uerlcbt ffærgen til1iir,g, , btjjiep, forunnblåt til

qtl t ben tilftun,t:lt at ,'gør.e

e['fbr be tte

Oangh-<hi[Spc66esuppe.

-:-l:r1'11',1i'1, rirt".itleltr: et fclegt.lrm it'a\"r,. \'rrlk. ,rt. ægtc -Skilrllta,i,le snar.rr il l.riii e -\llental)tls--\lrraitid. i,lel diiI'iri I l.r|.ulroet'ne ttrliot' .\ttsttaltrrt ril-rltr''.lj ilidl'ett*rt err .ctoI F{}rrik, rl;.r.skirl lLenkogo ægte Skilrlp;rilrletuppci l)ilasel', sotn rlet'r:f t et' skli i f ,rrst n-,les over hele Jttr<lerr.

For de tlntrske Gr)ut'ttratrrlel i il rli..r'lt.. i-'.ili;hr.l {;l lt rrr'di. ,1.'rr r.f'1":

Skiltlptrtldt rnerl tn vis rtatiilualSt,,rlrhedsr'olelse; thi efter hvatl clt:t'

rue,-ldelrs os. er ]Ialtderr ior det, hele,.rr Ilanskel r erl \avn (-lirristiattI'orr lse11.

. I lli -{rrtr -\lrleren uii,r';rtrdretl"'han.,let' er >i,l u i ]Iuler.ruester NielsI)oulserr, l.,rgstc,r', ira sii Iljenr i Lirg-\trrr', r)S;,iter':rt ilrvc r'ærei Joltlont tln(i1 een {iarrg tug li:ilr Opho}rl pnirIi..,llrrrrt'r'rr,.. hvor ltatr f')t. flgrg :\ål'>r'len :Itri sig paa Iiolt<etverilg afægt,: Skii,.llr,ir['iesrrlrlr.-,,,1r.,1. alt;rulrll 5Åirl r, t '-. t:i ..1, \'r.i' i,.trsat.tikej.

il:'. P,, - -:: i;; ,.t tii. iu .\ar, har:...r. i.-.i,.i: irf,11llial,k tett tlan,: sidt,rri Ll t.,i--tr -,r:t '.r; ;',trr.i,?.

Lsfstø ^vb

16 dæobø l9?9

Opereltc i I ALt.

Den murihlrhe Indrtode-ring vcd Frt. Eøoa Sjeld-gnrd.

Danrcnc indrtndcrct vedFrn Corla Rougrted.

p Heroed duttcr Fo-rcrtilliDgerBc.

$uru uil lmr hnil?

6.i

JOHN BOVE s

,,Afsporet ungdom"og rcjsefnrvcfilrnen

,,Til fods i pclarlandet"viscs i L/gsly'r Bio lprdog kl. l5,OO og 17,00

I l<r'inrinalfilmcn nAlsporct ttng-dout., dcl cl optitget i i.rlgstør.rncclr'iul<cr f lelc af bvcns ultgcfolt:Ct:tr ur tlcl af I-ogstors politi'Lrtyllic, Bilicdct til vcttstt'e viscLU 'Ic lllo og Eigil Rrtndgaat'd i cn,l<r'imiuclu situtation. Filtncir erir,ccnes:rt, instluet'ct, optagct og

1;rocluccrrcl af dcn i6-irrige JohnI3ovc, Løqst.ør,

nTil fc<ls i politrlatrdctu, clerligclcdcs cr litvct af John Bovc,cr cn t'rteget snrttl< farvcftltn frlmiclnatssolens lnnd, 5krev "Aal-borg' Arntstidende* '

LqptcrrAvb 27junil963

Ntr gik vi og troede, at Løgstøtblev filmby, da filmen:"En loppekan også gø" blev optaget i byen.

ffi $ttllrtl,fuib mcb rrbe tpldler, mattct i

,6ole6oon!: $r. 6finonlcn, Scnum,

iJ[baråe ,Slcunet ,,Selh', :c 6orflr[d.Oplgsninpr bebeå fcnbt tit

*!D.tl &ilfcn,Sirrn$otn.

Og så viser det sig, at allerede i1963havde byen en stor instruktør affilm, der blev vist i Løgstør bio,endda med kendte Løgstør-bor-gere i hovedrollerne (forudenLøgstør politi natudigvis).

61

Kan I genkende forbryderne?