NOVEMBER 1989

KOMMISSIONENFOR DE EUROPÆISKE

FÆLLESSKABER

EUROBAROMETERDEN OFFENTLIGE MENING l DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

GENERALDIREKTORATET INFORMATION, KOMMUNIKATION, KULTUR.OPINIONSUNDERSØGELSER, FORSKNING, ANALYSER.________RUE DE LA LOI 200, B-1049 BRYSSEL

DEKLARATION FRA FÆLLESSKABETSMEDLEMSLANDES STATSCHEFERUddrag af den europæiske fælles akt

l.juli 1987

..." Som er besluttet på at fremme demokratiet pågrundlag af de grundlæggende rettigheder, der eranerkendt i medlemsstaternes forfatninger og love,i Konventionen til beskyttelse af Menneskeret-tigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder ogi Den europæiske Socialpagt, navnlig frihed,lighed og social retfærdighed, "

..." som er sig det ansvar bevidst, der påhviler Europamed hensyn ti l at bestræbe sig på i stadig højeregrad at tale med en stemme og til at handle medsammenhold og solidaritet for mere effektivt atforsvare de falles europæiske interesser ogEuropas uafhængighed, samt med hensyn til ganskesar ligt at lægge vagt på de demokratiskeprincipper og menneskerettigheder, som de værnerom, for sansen at yde deres eget bidrag tilbevarelsen af mellemfolkelig fred og sikkerhedi overensstemmelse med den forpligtelse, de harindgået under De forenede Nationers pagt, "...

KOMMISSIONENFOR DE

EUROPÆISKE FÆLLESSKABERGeneraldirektoratet forInformation, Kommunikation,

Kultur

"Opinionsundersøgelser,Forskning, Analyser"

B r u x e l l e s , den 4. j u l i 1989

Meningsmåling: "Racisme, fremmedhad og intolerance"Ledsagende notat

Det er v ig t i g t at fastslå , at respekten for menneskeret t ighederne og de grundlæggen-de f r ihedsre t t igheder er en del af europæernes fæl les k u l t u r a r v i form af p o l i t i s k eidealer og t radi t ioner .

For at overbevise sig herom behøver man blot at konstatere, at 78% af europæerneer af den opfattelse, at demokrat iet under al le omstændigheder er det bedstesystem, og at respekten for menneskere t t ighederne for 60% af dem er et af destore emner, som er men ings fy ld t e nok t i l at kæmpe for .

Der gives dog ud t ryk for en v i s in tolerance over for personer e l l e r grupper afpersoner af anden racemæssig, re l ig iøs , k u l t u r e l , socia l e l l e r na t iona l baggrund,og de store ud fo rd r inge r , som Europa i dag står over for , f o rp l i g t e r Europa t i lat værne om demokratiet og påtage sig det p o l i t i s k e ansvar, som p å h v i l e r det.

Det må være E F ' s opgave at skabe et skæbne fæ l l e s skab med en europæisk so l idar iskdimension, hvor udøvelsen af de i n d i v i d u e l l e re t t igheder f r emmes . EF- ins t i t u t io -nerne må de r fo r sammen med medlemsstaternes regeringer s ty rke deres indsats forat f r e m m e og bevare menneskere t t ighederne og de grundlæggende f r i h e d s r e t t i g h e d e rog således imødekomme de 48% af svarpersonerne, som f i nde r denne indsats u t i l -s t række l ig .

EF-landene må i k k e svigte de t anker og pr inc ipper , som indtager den v ig t ig s t e pladsi deres samfundsopfa t te l se og i respekten for hver t enke l t menneske. De bør fordoblebestræbelserne på at imødekomme dette fundamenta le k rav .

Foreløbig adresseRue de la Loi 200B-1049 Bruxelles

TelefonDirekte linie 2;Central 23511

Te/exCOMEU B 21877

TelegramadresseCOMEUR Bruxelles

- - - - - - 2 -

Blandt henst i l l ingerne i rapporten f ra Europaparlamentets undersøgelsesudvalg omden voksende fascisme og racisme i Europa (december 1985) samt i udkastet t i l Rådetsresolution om bekæmpelse af racisme og fremmedhad var der en hens t i l l i ng cm gennem-førelse af en meningsmål ing om racisme og fremmedhad i Europa.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber gennemførte i samarbejde med Europa-Par-Lamentet en sådan meningsmål ing i oktober og november 1988. Den blev gennemført pågrundlag af et repræsentativt udvalg af borgerne i de tolv EF-lande.

Emnet for undersøgelsen er de forfatningsmæssige rettigheder og borgerrettighederne,europæernes holdninger og meninger om udlændinge ("de andre") samt den po l i t ik , derønskes ført over for indvandrerne i Europa.

Ved for tolkningerne af resultaterne af denne meningsundersøgelse må man tage hensynt i l følgende:

a) Antal le t af udlændinge i EF-landene varierer k r a f t i g t f r a land t i l land.

Der er flere udlændinge i Belgien, Tyskland, F r a n k r i g , Nederlandene, Storbritan-nien og Luxembourg end i Danmark, Italien, Grækenland, Spanien, Portugal ogIrland. Det er derfor nemmere at sammenligne inden for disse to grupper af landeend mellem dem.

b) Der er meget store forske l le med hensyn t i l , hvor udlændingene og de etniskegrupper, der har taget ophold i EF-landene, kommer f ra .

I Luxembourg, Belgien, Ir land og Spanien er EF-statsborgernes andel af denudenlandske befo lkning ret stor, medens f l e r ta l le t af udlændinge, der hartaget ophold i de andre medlemsstater, kommer f ra lande uden for EF.

c) Grundene t i l , at disse mennesker er kommet t i l Europa, a fhænger generelt af,h v i l k e lande de kommer fra , og h v i l k e erhvervsmæssige k v a l i f i k a t i o n e r de har.

Indvandrernes måde at Leve på er meget f o r s k e l l i g a l t efter deres socialestatus, deres re l ig ion, deres race, deres na t ional i te t og deres ku l t u r .EF-landenes egne borgeres holdninger t i l disse indvandrere er derfor i al-mindel ighed også meget fo rske l l ige .

Resul ta ter :

1. Når man taler om "de andre", må man derfor betragte dem ud f ra synsvinklennationali tet , race, re l igion, k u l t u r og endelig social klasse. Det er neml igde k r i t e r i e r , man g i k ud f r a i den fal les e r k l æ r i n g f r a 1986 mod racisme ogfremmedhad. For hver af disse kategorier , blev der s t i l le t et enslydendespørgsmål: "Når de hører om f o l k af en anden ( n a t i o n a l i t e t / r a c e / r e l i g i o n / k u l t u r /social klasse), hvem tænker De da på?" Der blev givet følgende spontane svarpå disse spørgsmål:

Med hensyn t i l n a t i o n a l i t e t er det m u l i g t at opdele de europæiske lande if le re grupper:

- Lande som Belgien eller Tyskland, hvor f le re nat ional i te ter nævnes ligehyppig t .

- Lande som F rankr ig , Nederlandene, Danmark og Storbr i tannien, hvor de adspurgtehelt k l a r t får associat ioner t i l ikke-europæiske befo lkn ingsgrupper .

- Endel ig kan man i de lande, hvor der i k k e er nogen synderl ig indvandring(Grækenland , Spanien, I r land, I t a l i en og Por tugal ) , konstatere, at svar-personerne i k k e har let ved at i den t i f i ce re udlændinge, og at de hyppigerenævner europæere.

- Luxembourg er i denne sammenhæng et sær t i l fæ lde , idet man her kun nævnereuropæere.

Med hensyn t i l mennesker af en anden race er det spontane svar, der hyppigstgives i a l le de europæiske lande undtagen F r a n k r i g og Storbri tannien, at manassocierer begrebet med den sorte race. I F r a n k r i g tænker man først og frem-mest på araberne, og i S torbr i tannien er det inderne.

I øvrigt er der store va r i a t ione r f ra land t i l land med hensyn t i l svarper-sonernes t i l bø je l ighed t i l at nævne en befolkningsgruppe.

- 4 -

Når det dre jer sig om "de andres" rel igion tænker man i EF som helhed helt k la r tpå is lam: Islam nævnes af mere end en ud af to i Belgien og F r a n k r i g og mere endsyv ud af ti i Danmark, Tyskland og Nederlandene.

I r land er en undtagelse i denne sammenhæng: For mere end seks ud af ti er "deandre" protestanterne. Endel ig ser man i de øvrige lande, at der er en ret storspredning i svarene ( især i Storbritannien, I ta l ien og Grækenland) , og at svar-personerne f inder det vanskeligt at svare ( især i Spanien og Por tugal ) .

På grund af vanskeligheden med at definere "anden kul tur" har de afgivne svar ihøj grad bygget på de tre ovenfor nævnte kategorier .

Endel ig med hensyn t i l "anden" social klasse a fv ige r svarmønstret k l a r t f r asvarene på de førnævnte spørgsmål, og de sociale klasser, der hyppigst nævnes, erde rige, overklassen og de fat t ige.

2. Respekten for menneskerett ighederne og de grundlæggende f r ihedsre t t igheder er endel af europæernes fæl les ku l t u r a rv i form af po l i t i ske idealer og t radi t ioner .For 78% af europæerne er demokrat ie t under al le omstændigheder det bedste system.Og respekten for menneskerettighederne er for 60% et af de store emner, som "ermeningsfyldte nok t i l at gøre noget ved dem, selv om man Løber en r i s iko og måopgive andre ting".

3. Otte ud af ti tager afstand f ra bevægelser for racisme, i jo højere grad man tagerafstand f ra bevægelser for racisme, i jo højere grad støtter men bevægelser modracisme. Der er en sammenhæng mel lem meningerne om disse bevægelser og engagementi demokrat ie t .

4. Europæernes opfattelse af forskel l igar tetheden i deres menneskel ige m i l j ø blevbetragtet under to synsvinkler : Den opfattelse, som europæerne har ud f ra en gene-rel nat ional betragtning, og deres opfattelse af denne forske l l igar te thed set påbaggrund af deres daglige t i lværelse:

4.1. F le r ta l le t i EF erkender, at der er en meget stor menneskel ig forskel l igar -tethed, især med hensyn t i l nationali tet , race og re l igion.

- 5 -

En ud af tre europæere f inder , at der er for mange mennesker af en andenna t iona l i t e t e l le r en anden race.

Der er en tydel ig k l ø f t me l l em Landene i Sydeuropa (Græken land , Spanien, Por-tugal og i m i n d r e ud ta l t grad, I t a l i e n ) og I r l and på den ene side og deandre EF-Lande på den anden: Men f r em for at se det som en nord/syd-modsæt-ning kunne det se ud t i l , at denne k l ø f t skyldes f o r s k e l l e n i h i s to r i ske ogind- og udvandr ingsmæss ige t r a d i t i o n e r m e l l e m de Lande, som har en Langt rad i t ion for udvandring, og de Lande, som på grund af en ko lon ia l i s t i sk haret stort an ta l indvandrere inden for deres grænser .

Hos de svarpersoner, der giver ud t ryk for en s t æ r k fø l e l s e af na t ional stolthed, er der s a m t i d i g en større t i l b ø j e l i g h e d t i l at mene, at der er for mange

mennesker af andre racer og andre na t iona l i t e te r . Denne t i lbø je l ighed f inde rman også hos de ældre, dem med et Lavere uddannelsesniveau, dem, der over-vejende er " m a t e r i a l i s t i s k " or ientere t , og dem, der L i g g e r ti L hø j r e i detp o l i t i s k e spektrum.

4.2. Få borgere i EF-Landene udtaler , at de hyppigt omgås "de andre" i deresnabolag, e l ler tæ l le r dem blandt deres venner.

Forskel lene er i m i d l e r t i d betydelige f r a Land ti L Land. Generelt forekommerden menneske l ige f o r s k e l l i g a r t e t h e d "i nabolaget" større i Nederlandene,F r a n k r i g og Belgien.

En ud af tre europæere ha r kontakt med en person af en anden na t iona l i t e tpå arbejdspladsen.

Der er i k k e større in to le rance blandt dem, der har dag l ig kontakt med dissepersoner, end blandt dem, der overhovedet i k k e har noget med dem at gøre.

- 6 -

5. Uanset h v i l k e n kategori man ser på, ud ta le r et meget stort anta l af europæere,at de " ikke har vanskel igheder i deres omgang med "de andre".

Svarene var ie re r i m i d l e r t i d betydeligt f ra Land t i l Land: I Belgien og Tysk l andføler man i langt hø je re grad, at det er vanske l ig t at Leve sammen med dem.To variabler har en sær l ig tydelig indf lydelse: Uddannelsesniveau og p l a c e r i n g1 det pol i t i ske spektrum.

På na t ional t plan konstaterer man en s tørre bekymr ing med hensyn t i l "ud-lændingen" i følgende t i l f æ l d e : Denne ud lænding t i l h ø r e r den mest repræsen-terede gruppe i værtslande, han er indvandret af økonomiske grunde, han har enf a m i l i e , der frembyder k a r a k t e r t r æ k , der er f o r s k e l l i g e f r a den lokale be fo lk -nings ka rak te r t ræk .

Flygtningene var i k k e nævnt i undersøgelsen, men nogle adspurgte har måskesat Lighedstegn m e l l e m denne befolkningsgruppe og de grupper, som de ønske-de at ud t rykke en mening om.

6. Næsten en ud af to europæere f inde r , at t i l s tedeværelsen af indvandrere iLandet er overvejende posi t iv t for f r emt iden . Et stort m i n d r e t a l g iver u d t r y kfor den modsatte opfat te lse .

7. Som helhed er europæerne posi t ive over for de forslag, der f remsættes for atforbedre relat ionerne me l l em deres egne borgere og udlændingene, selv omaccepten er mindre tydelig, når disse fors lag indebærer et større personl ig tengagement (f .eks. at lære et fremmed sprog), e l ler når de er af mere no rma t ivka rak te r ( f .eks . indfødsre t ) .

En ud af tre europæere ønsker, at der vedrages fæl les L o v g i v n i n g for hele EF,der gælder for personer, der har taget ophold i medlemslandene, men som i k k eer statsborgere der. Dette bekræfter berett igelsen af Kommiss ionens a fgøre l seaf 8. j u l i 1988.

Ti L gengæld er der kun en ud af fem europæere, der fo re t rækker , at hver rege-r ing t r æ f f e r sine egne beslutninger i indvandrerspørgsmål .

- 7 -

8. Den us ikkerhed , der hersker i visse europæiske lande med hensyn t i l indvan-drerspørgsmål , betyder i kke , at borgerne i disse lande ønsker, at dert ræf fes fo rans t a l tn inge r , der går imod de demokra t i ske værdier og p r inc ip -per. Tvært imod mener tre ud af f i r e europæere, at man bør forbedre indvan-drernes s i tua t ion og i k k e forværre den. De sætter deres l id t i l , at E F ' s in-s t i tu t ioner v i l arbejde he r fo r .

Det er derfor nu op t i l E F - i n s t i t u t i o n e r n e at gøre en indsats for at inte-grere og skabe større to lerance over for mennesker af en anden na t iona l i t e t ,race, r e l i g ion og k u l t u r i overensstemmelse med de ønsker, som et f l e r t a l afde europæiske borgere giver ud t ryk for .

RACISME, FREMMEDHAD OG INTOLERANCE

Menneskerettigheder og Indvandringi det Europæiske Fællesskab

Maj 1989

FORORD

Med denne undersøgelse er der for første gang i Europa foretaget en samlet under-søgelse af, hvordan borgerne i Det Europæiske Fæl lesskab forholder sig t i l proble-mer som racisme, f remmedhad og in tolerance. Det er et amb i t i ø s t forehavende, ogaf hensyn t i l læseren bør det præciseres, hvad der har været rammerne for denneundersøgelse.

Som ethvert nyt arbejde af sin art har undersøgelsen skul le t dække de v ig t igs teaspekter af emnet, s a m t i d i g med at det har været nødvendigt at t r æ f f e et valgmed hensyn t i l , hvor dybtgående disse emner skal undersøges. På grundlag herafkan der opstå en fornemmelse af, at visse emner i k k e er t i l s t r æ k k e l i g t uddybet,og man bør, som undersøgelsens for fa t te re er det, være yderst f o r s i g t i g i s info r to lkn ing af resultaterne. Forhåbent l ig v i l den vej , der nu er banet, føre t i lendnu f le re undersøgelser af denne art .

Selv om spørgeskemaet indeholder mere end 40 spørgsmål, er det begrænset i om-fang, Ligesom det også undert iden kan mangle p ræcis ion i a f fa t t e l sen , hvor be-k lage l ig en sådan begrænsning end måtte være, så skyldes den det forhold, atdet har været nødvendigt at udarbejde et hel t igennem harmonisere t i n t e rna t iona l tspørgeskema. Det har derfor i k k e været mu l ig t at udarbejde spørgeskemaer medfo r ske l l i ge spørgsmål for hver enkel t land, og dette har g jor t det u m u l i g t attage hensyn t i l s i tua t ionen i de fo r ske l l i ge medlemsstater , selv om forholdeneer meget fo r ske l l ige . Det er dog k la r t , at kun en i n t e r n a t i o n a l h a r m o n i s e r i n g afspørgsmålene gør det m u l i g t at ops t i l l e s a m m e n l i g n i n g e r m e l l e m Lande, h v i l -ket var en af undersøgelsens hovedformål og er dens v ig t i g s t e o r i g i n a l e bidrag.

DENNE UNDERSØGELSE ER F O R E T A G E T E F T E R A N M O D N I N G F R A E F - K O M M I S S I O N E N S G E N E R A L -

DIREKTORAT FOR I N F O R M A T I O N .

DEN ER BASERET PÅ EN S T I K P R Ø V E U N D E R S Ø G E L S E BLANDT ET R E P R Æ S E N T A T I V T UDVALG

AF DEN VOKSNE B E F O L K N I N G (15 AR OG D E R O V E R ) I DE TOLV E F - L A N D E .

ET SPØRGESKEMA MED IDENTISKE SPØRGSMÅL BLEV MELLEM D E N 17. OKTOBER OG D E N

21. NOVEMBER 1988 FORELAGT 11 795 P E R S O N E R , SOM BLEV I N T E R V I E W E T I D E R E S H J E M

AF PROFESSIONELLE I N T E R V I E W E R E SOM LED I E U R O B A R O M E T E R N R . 30. U N D E R S Ø G E L S E N

ER FORETAGET AF S P E C I A L I S E R E D E INSTITUTTTER, HVIS N A V N E F I N D E S I BILAG 1,

M E D E N S J E A N - F R A N C O I S T C H E R N I A ( F A I T S ET OPIONION) HAR STÅET FOR K O O R D I N E R I N -

GEN.

D E N N E RAPPORT ER U D A R B E J D E T AF DOMINIQUE B O N N A F É ( F A I T S ET O P I O N I O N S ) .

INDHOLDSFORTEGNELSESIDE

I N D L E D N I N G

KAPITEL 1:

1.1.

1.1.1.

1.1.2.

1.1.3.

1.2.

1.2.1.

1.2.2.

1.2.3.

K A P I T E L 2:

2.1.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

E U R O P Æ E R N E OG B E S K Y T T E L S E A F DE G R U N D L Æ G G E N D ER E T T I G H E D E R ................................................

Europæernes engagement i de d e m o k r a t i s k e værd ie r ...........

Engagement i demokra t i e t ...................................

Al te rna t ive t f r i h e d / l i g h e d .................................

Holdningen t i l r a c i s t i s k e og an t i - r ac i s t i skebevægelser .................................................

Europæernes holdninger og kendskab t i l menneskere t t ighederne

Europæernes t i l s l u t n i n g t i l menneskere t t ighederne ..........

Kendskabet t i l teks terne vedrørende menneskere t t ighederne ..

Vurder ing af EF- ins t i tu t ione rnes p o l i t i k med hensyn t i lbeskyttelse af menneskere t t ighederne .......................

E U R O P Æ E R N E S H O L D N I N G E R OG M E N I N G E R OM "DE A N D R E " ...........

Hvem er "de andre"? ........................................

Europæernes opfa t te lse af fo r ske l l i ga r t e theden ideres menneske l ige m i l j ø ...................................

Opfat telse af den menneske l ige f o r s k e l l i g a r t e t h e d i landet .

Opfa t te lse af den menneske l ige f o r s k e l l i g a r t e t h e d i dendagl ige t i l være l s e .........................................

Europæernes meninger om "de andre" .........................

V u r d e r i n g af "de andres" t i l s tedeværelse ...................

Europæernes men inger og bedømmelser af "de andre" ..........

1

7

8

8

13

16

21

21

26

31

34

35

42

42

50

57

57

61

KAPITEL 3:

3.1.

3.1.1.

3.1.2.

3.2.

3.2.1.

3.2.2.

3.3.

3.4.

BILAG ....

M E N I N G E R OM I N D V A N D R I N G S P O L I T I K K E N I DET E U R O P Æ I S K EFÆLLESSKAB ..............................................

De i Europa indvandrede befo lkningsgruppers ident i te t ogf remt id .................................................

De indvandrede befolkningsgruppers identi tet ............

Vurder ing af indvandrernes t i ls tedeværelse med hensynt i l ens lands f remt id ...................................

Hvordan v i l deres s i tuat ion være i f remt idens Europa? ...

Europæernes ønsker med hensyn t i l indvandrernes ret t igheder

Hvad kan der gøres for at forbedre forholdet m e l l e m deforske l l ige samfundsgrupper i Europa? ...................

Europæernes meninger om, hvem de skal bestemme i ind-vandrerspørgsmål ........................................

Racisme, fremmedhad og intolerance: en typologi overeuropæernes holdninger ..................................

65

66

66

68

75

75

81

84

90

95

- 1 -

INDLEDNING

D E B A T T E N S B E T Y D N I N G I E U R O P Æ E R N E S Ø J N E

"Racisme, f r emmedhad og indvandr ing" : Disse emner har g ive t an l edn ing t i l enomfa t t ende debat i p o l i t i s k e kredse og i med ie rne i 1980'erne. som i n d l e d n i n gt i l denne opinionsundersøgelse bør det præciseres , h v i l k e n p lads disse emnerindtager i europæernes v æ r d i n o r m e r og tankesæt . Der blev s t i l l e t to spørgsmålherom: Disse viser , hvor men ings fy ld t e europæerne f i n d e r en række v i g t i g eemner, samt hvorledes de p r i o r i t e r e r disse blandt vor t ids store samfunds-spørgsmål .

"De emner , der er m e n i n g s f y l d t e nok"

Spørgsmål : H v i l k e emner på denne L i s t e er m e n i n g s f y l d t e nok for Dem t i l , at Dev i l gøre noget ved dem, selv om De Løber en r i s i k o og må opgive andre t i n g ?

(Svar e f t e r rangorden)

(1) Ta l l e t for "i a l t " er s tør re end 100 på grund af f l e r e s v a r m u l i g h e d e r :Det gennemsn i t l i ge an ta l svar pr. svarperson er s tørre end 4.

- 2 -

I EF-målestok er det emne, der hyppigst nævnes, -fred i verden . D e r e f t e r kommerpå andenpladsen menneskeret t ighederne, som for 6 ud af 10 europæere er m e n i n g s f y l d -te nok t i l at Løbe en r i s i k o for dem. I hvert Land, med undtagelse af Luxembourg,nævnes de af mere end 1 ud af 2 svarpersoner. Selv om kampen mod racismen kun kom-mer på sjettepladsen, nævnes den ikke desto m i n d r e af mere end 1 ud af 3 europæere .I Danmark og I r land når ta l le t kun op på henholdsvis 29% og 23%.

Hvor stor t i l bø j e l i gheden er ti L at nævne disse to emner a fhænge r i v id uds t ræk-ning af de samme socialpol i t iske va r i ab le r , n e m l i g uddannelsesniveau, m a t e r i a -L i s t i sk t i l bø je l ighed , indeks for kogn i t i v m o b i l i s e r i n g og p o l i t i s k p l a c e r i n g(D: Jo højere ens uddannelses- og i ndkoms tn iveau er, i jo h ø j e r e grad er der ent i l b ø j e l i g h e d t i l opinionslederskab og pos tma te r i a l i sme , i jo h ø j e r e grad pLa -cerer man sig t i l venstre i po l i t i sk henseende, og i jo hø je re grad er der entendens t i l , at man t i l lægger menneskere t t ighederne og kampen mod r a c i s m e n storbetydning. Svarpersonernes køn synes i k k e at have nogen synder l ig be tydn ing ,men det viser sig, at svarpersoner over 40 år m i n d r e hyppig t t i l l æ g g e r kampenmod racismen nogen større betydning. Betydningen af disse v a r i a b l e r v a r i e r e r ,Alt ef ter hvi lket E F Land der er tale om. Det skal bemærkes, at der er en væsent-L i g større forske l m e l l e m de unge og de L id t ældre i Belgien, Tysk land og Luxem-bourg i spørgsmålest om kampen mod rac ismen. I F r a n k r i g og G r æ k e n l a n d er der enmeget stor sammenhæng me l l em at have fu lg t en hø je re uddannelse og at nævnemenneskerett ighederne, henholdsvis 80% og 74%.

(1) Det fo rk la res i bi Lag 2, hvorledes disse va r i ab l e r er udarbejde t .

- 3 -

TABEL IDE EMNER, DER ER MENINGSFYLDTE NOK

Menneskeret- Kampen mod•lighederne racismen

- 4 -

. "De v ig t igs te og de minds t v ig t ige problemer"

Spørgsmål: H v i l k e af problemerne på denne L i s t e er ef ter Deres mening de vig-tigste ak tue l l e problemer? Og h v i l k e er de mindst v ig t ige?

(Ef te r rangorden) Vig t igs te Minds tv i g t i g t

Det viser sig, at indvandrerprob lemet for europæerne som helhed i k k e opfat tessom værende at sørste betydning: Det l igger neml ig på næstsidste- e l le r sidste-

pladsen i de f leste af Landene. Landene i Sydeuropa ( I ta l ien , Spanien, Por tugalog G r æ k e n l a n d ) er kendetegnet ved, at der er en endnu svagere t i l b ø j e l i g h e d t i lat nævne dette problem. Man kan her se antydningen af en k l ø f t m e l l e m indvan-drer- og udvandrer lande.

Hvor stor betydning de t i l lægges indvandrerproblemet v a r i e r e r i ubetydel ig gradef ter alder, køn e l l e r uddannelsesniveau. Den eneste var iab le , som er relevanti denne forbindelse er p o l i t i s k t i l h ø r s f o r h o l d . I jo hø je re grad man placerer sigselv i det po l i t i ske spektrum, i jo hø je re grad t i l lægge r man problemet betydning.Ikke desto mindre er den konstaterede e f f e k t af denne v a r i a b l e i k k e af sær l igstor rækkev idde : Andelen af svarpersoner, der nævner dette problem som det v ig t ig-ste, st iger med 7 procentpoints f r a det yderste venstre t i l det yderste højre .

(1) Tal let for "i alt" er en smule større end 100 på grund af f le re svarmul igheder .

TABEL II

DE EMNER,. DER ER M E N I N G S F Y L D T E NOK TIL AT LØBE EN RISIKO OG OPGIVE A N D R E TING

TABEL IIIDET MINDST VIGTIGE PROBLEM

- 7 -

K A P I T E L 1

EUROPÆERNE OG BESKYTTELSE AF DE

GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER

- 8 -

Kampen mod racismen og •fremmedhadet indgår generelt som et led i beskyt telsenaf de grundlæggende re t t igheder og respekten for de demokra t i ske p r i nc ippe r ,som er en af g rundp i l l e rne i den europæiske ident i te t (1).

I vor t id med økonomiske og sociale vanske l igheder er ud lændinge og indvandrerei m i d l e r t i d ofte udsat for stigende intoler nce og f remmedhad, der i k k e er skarp tafgrænset, og som især udspringer i bevægelser, som i k k e a l t i d omta le r menneskeret-tighederne med stor respektfuldhed.

Hvis man nærmere v i l afgrænse fænomenets omfang og den indf lydelse , som denneomtale har i den europæiske opinion, må man ska f fe sig nø jag t ige oplysninger bådeom europæernes engagement i de demokra t i ske v æ r d i e r og menneskere t t ighederne ogom deres meninger og rac i s t i ske og an t i - rac i s t i ske bevægelser.

1.1. Europæernes engagement i de demokra t i ske værdier

Vi v i l successivt se på deres engagement i de demokra t i ske værd ie r , deres præfe-rencer med hensyn t i l a l ternat ivet f r i h e d / L i g h e d og deres meninger om r a c i s t i s k eog ant i -racis t iske bevægelser.

1.1.1. Engagement i de demokra t i ske værd ie r

Spørgsmål: Her er tre meninger om po l i t i ske systemer. H v i l k e n kommen tættest påDeres egen?

(1) Se fæ l l e se rk lær ingen om beskyttelse af de grundlæggende re t t igheder i DetEuropæiske Fæl lesskab ( E F T C 103 af 7.4.1977.

ENGAGEMENT I DE DEMOKRATISKE VÆRDIER

- 10 -

Otte ud af t i europæere udta ler , at de bet ingelsesløst s lu t t e r op bag demokra-tiet, en ud af t i v i l under visse omstændigheder kunne gå ind for d i k t a t u r , og

endelig mener en ud af t i , at det p o l i t i s k e system i landet i k k e p å v i r k e r ved-

kommendes t i lvære lse .

Der er var ia t ioner i dette svarmønster f r a det ene land t i l de andet, såledesvælger ni ud af ti personer i Grækenland og D a n m a r k under a l l e omstændighederdemokrat ie t . Derimod er der i tre Lande mere end en person ud af ti, der mener,at d i k t a t u r e t kan være en Løsn ing : Det d re j e r sig om Belgien (11%) , T y s k l a n d(11%) og I ta l i en (13%). Ende l ig er der i I r l a n d en sær l i g udbredt op fa t t e l seaf, at det p o l i t i s k e sytem kan være L i g e g y l d i g t : En ud af f i r e svarpersonermener dette.

Svarpersonernes a lder og køn synes at være v a r i a b l e r uden synde r l i g be tydn ing . T i l

gengæld er der hos svarpersoner med et h ø j t uddannelsesniveau (og i n d k o m s t n i v e a u )og med t i l b ø j e l i g h e d t i l op in ions lederskab og p o s t m a t e r i a l i s m e et Langt s tø r redemokra t i sk engagement. Et Lavt uddannelsesniveau, et Lav t i ndkoms tn iveau og en

begrænset k o g n i t i v m o b i l i s e r i n g medføre r en tendens ti L l igeg ladhed over for

det gældende p o l i t i s k e system i landet og t i l en fø le l se af at være udenfor .

Anta l le t af svarpersoner, der kan gå ind for d i k t a t u r , v a r i e r e r en smule a l tef ter de socio-demografiske v a r i a b l e r . To fo rho ld ska l i sær f r e m h æ v e s : På detyderste hø j r e er der langt f l e r e svarpersoner, de kan acceptere et d i k t a t u r ,medens an ta l l e t er be tydel ig t lavere b landt p o s t m a t e r i a l i s t e r n e .

- 11 -

Det viser sig også, at t i l f redsheden med ti LvaereLsen, men især med demokrat ie t ,t i l dels kan fork lare , hvorfor svarpersonerne fø le r et engagement over for demo-kra t ie t :

(1) Se fo rmule r ingen af dette spørgsmål i b i lag 4.

- 12 -

TABEL 1.1.1.

ENGAGEMENT OVER FOR D E M O K R A T I E T

- 13 -

1.1.2. Al te rne t i vet f r i hed/ l i ghed

Spørgsmål: H v i l k e af disse to udsagn kommer tættest på Deres egen mening?

Det er bemærkelsesværdigt , at der er fu lds tændig ligevægt me l l em de svarpersoner,der f inder L ighed v ig t igs t , og de svarpersoner, der f i nde r f r i hed v igt igs t , nårman ser på Det europæiske Fæl lesskab som helhed. Men foretager man en analyseLand for land v iser der sig at vare store forskel le . Landene kan inddeles itre kategorier (se d iagrammet på følgende side):

- de Lande, hvor man f o r e t r æ k k e r f r ihed , Belgien, Danmark, Grækenland, Nederlandeneog Storbr i tannien

- de Lande, hvor L i g h e d er i højsædet: Spanien, I ta l ien og Luxembourg

- de lande, hvor der er L ige stor t i l s l u t n i n g t i l de to værdier : Tyskland,F rankr ig , I r l and og Portugal .

Flere socio-pol i t iske v a r i a b l e r kan bidrage t i l at kaste lys på disse svar:

- svarpersoner med et høj t uddannelsesniveau er t i l b ø j e l i g e t i l at vælge f r i hed ;det samme gælder for svarpersoner med et hø j t indkomstn iveau

- svarpersoner, der p lacerer sig selv t i l hø j re i det p o l i t i s k e spektrum, giverisær ud t ryk for et s tærkt engagement for f r i hed .

-14 -

F O R D E L I N G E N A F DE E U R O P Æ I S K E LANDEI RELATION TIL SPØRGSMÅLET OM A L T E R N A T I V E T F R I H E D / L I G H E D

- 15 -

Denne undersøgelse underbygger derfor Jean Stoetzels konk lus ion i "Les Valeursdu temps present" (D: "Valget me l l em f r i h e d og L ighed er snævert forbundetmed de po l i t i ske svar og næsten i k k e forbundet med noget andet. Fr ihed er enaf h ø j r e f l ø j e n s værdier, , medens L ighed er en af vens t re f lø jens værdier . I a l lede vesteuropæiske lande og selv i Japan,, l igger a l l e de, der udtaler,, at L i g h e der v ig t igere end f r i h e d e i gennemsnit mere t i l venstre i det p o l i t i s k e spektrum.De sociologiske el ler psykologiske f ak to re r , som man ha r vænnet sig t i l at for-binde med forske l lene i ho ldninger e l le r vurder inger , synes i k k e her at sp i l l enogen stor rolle el ler pege i nogen speciel re tn ing . Man må i m i d l e r t i d gøreen undtagelse med hensyn t i l socialt n iveau og i n d k o m s t s i t u a t i o n . De mest vel-s t i l lede fo re t rækker f r ihed , de mindre ve ls t i l l ede lighed".

Derimod er det i k k e Længere r ig t ig t at sige, at "der er f lere, der går ind forf r ihed end for l ighed i a l l e de undersøgte kategorier" .

TABEL 1.1.2.VALGET M E L L E M F R I H E D OG L I G H E D

(1) Les Valeurs du temps present - Jean Stoetzel, s. 50.

- 16 -

1.1.3. Holdn ingen t i l r a c i s t i s k e og a n t i - r a c i s t i s k e bevægelser

Spørgsmål : Der er bevægelser og organisa t ioner , der ha r et sær l i g t syn på spørgs-måle t om i n d v a n d r i n g . Kan De for hver af de fø lgende sige mig , om Deer he l t enig, de lv is t enig, d e l v i s t uenig e l l e r helt uen ig?

Før der foretages en analyse af spørgsmålene, s k a l der gøres to b e m æ r k n i n g e r omspørgsmålets f o r m u l e r i n g , på den ene side er svarenes r æ k k e f ø l g e af sammensatk a r a k t e r : Det forudsættes, at svarpersonen for at g ive et sammenhængende svarførst er enig og dernæst uenig e l le r omvendt . Vi ska l se, at de TO svar, somsamme svarperson g iver , af og t i l v iser sig at være modsigende. Det er m u l i g tat dette t i l de l s skyldes denne t e k n i s k e f remgangsmåde . På den anden side an-vises der i spørgsmålet t i l indvandr ing , som er et ord med mange a s s o c i a t i o n e r .De a f g i v n e svar s k a l ses på denne baggrund.

I hver t EF- land og i E F som he lhed e r k l æ r e r en ud af ti sig enig med bevægelsernefor f a c i s m e e l ler , for at u d t r y k k e t det mere nø j ag t i g t , disse o rgan i s a t i one r si n d s t i l l i n g t i l i n d v a n d r i n g , medens otte ud af ti er uenige . Et Land a d s k i l l e rsig ved i r inge re grad at t i l s l u t t e sig bevægelser for r ac i sme: Kun 4% af græ-kerne er mere e l le r m i n d r e enige med bevægelserne for r ac i sme . På den anden sideer syv ud af t i europæere enige med bevægelserne mod rac i sme, medens en ud affem er uenig .

D i a g r a m m e t på følgende side viser , at i jo hø je re grad man i et givet land eruenig med bevægelserne for rac isme, i hø j e r e grad er man enig med bevægelsernemod rac i sme . '

Svarpersonens Land viser sig der for at være en meget v i g t i g va r i abe l , når man

analyserer maningerne om bevægelser for og mod rac i sme. Måske skyldes disse var ia-t ioner m e l l e m Landene den sær l ige p o l i t i s k e og o rgan i s a t i onsmæss ige opbygningi hvert land ( k o r r e l a t i o n s k o e f f i c i e n t = -0,86).

- 17 -

UENIG MED B E V Æ G E L S E R FOR R A C I S M E

OG ENIG MED BEVÆGELSER MOD RACISME,, FOR H V E R T LAND

- 18 -

Det er deusden in te ressan t at konstatere, at de Lande, der be f inde r s ig nederst

ti L hø j re , n e m l i g Belg ien , F r a n k r i g , Tysk land og S to rb r i t ann ien , er de f i r eLande i EF, som har f les t indvandrere . I den modsat te ende f i n d e r vi landenei Sydeuropa (Græken l and , Spanien, I t a l i e n og Por tugal) , som er Ladne med stort r ad i t i on for u d v a n d r i n g , og Neder landene, som ha r en s æ r l i g l i b e r a l h o l d n i n g

t i l indvandrere .

Alder og køn er he l l e r i k k e denne gang relevante va r i ab le r , h v o r i m o d uddannelses-og indkomstn iveau , k o g n i t i v m o b i l i s e r i n g , t i l b ø j e l i g h e d t i l p o s t m a t e r i a l i s m eog p o l i t i s k p l a c e r i n g er f a k t o r e r , der kan t jene som f o r k l a r i n g på de a f g i v n e svar .Det ska l i m i d l e r t i d nævnes, at selv hos de mest veluddannede, hos pos tma te r i a -l is ter og de personer, der p lacerer sig t i l venstre i det p o l i t i s k e s p e k t r u m ,er der dog en procentandel på mindst 7%, der hel t e l le r de lv i s er enige medbevægelser for r a c i s m e . En fø le l se af na t i ona l s tol thed synes i k k e at m e d f ø r emeget tydelige var ia t ioner 1 meningerne om disse to ka t egor i e r af bevægelser .Dette gælder også, nå r man ser på, h v i l k e n type kommune svarpersonerne bor i.

Da indvandre re og ud lænd inge i meget hø j grad bosætter sig i byerne, kunne monhave forventet , at dette soc io-demograf iske k a r a k t e r i s t i k u m var af s tør re be-

tydn ing :

Indeks for en ighedMed bevægelser Med bevægelserfor r ac i sme mod r ac i sme

(1) Indekset er beregnet ved at give ta l le t 4 t i l svaret "Helt enig", 3 t i l"Delvis t enig", 2 t i l "Delvis t uenig" og 1 t i l "Helt uenig". "Ved ikke"-svarer i k k e medregnet .

Syv ud af ti europæere er således i k k e enige med bevægelserne -for racisme, menenige med bevægelserne mod racisme. Med denne typologi kan det påvises, at derfindes en kategori europæere, som er uenig med de to typer o rganisa t ioner ( fo rog mod rac isme) , dvs. som går mod racisme, men som i k k e kan acceptere og støttehand l inger foretaget af organisat ioner , der bekæmper rac i smen . Denne kategorier sær l ig stor i Belgien (22%) , i Tysk land (19%), i F r a n k r i g (23%) og i Stor-b r i t a n n i e n (15%). Den er næsten ikke-eks is terende i Græken land (0%), Spanien(2%), I t a l i en (4%) og Portugal (4%) .

Analysen viser , at de personer, der er uenige med begge disse bevægelser, i k k eadsk i l l e r sig k l a r t for resten af be fo lkn ingen , især med hensyn t i l det mereel ler mindre håndgr ibe l ige begreb f o r e n i n g s f r i h e d (1). Det er m u l i g t , at dissepersoner, selv om de går imod bevægelser for racisme, hy lde r en gammel opfat-telse, hvoref te r især udlændinge og indvandrere holdes ude f r a det po l i t i skeL i v (neutra l i te tspr incip , begrænsning i foreningsf r iheden osv.) (2).

I øvr igt ser det ud t i l , at der er en sammenhæng m e l l e m svarpersonernesmeninger om disse bevægelser og deres demokra t i ske engagement.

- 20 -

TABEL 1 „ 1 „ 3 .M E N I N G E R OM B E V Æ G E L S E R FOR OG MOD R A C I S M E

Er enig medbevægelser•for racisme(Indeks) (1)

Er en ig medbevægelsermod r a c i s m e(Indeks) (1)

(1) Jo hø je re indekset er, i jo hø je re grad er svarpersonen enig. Med hensyn t i lberegningen af dette indeks henvises t i l side 18.

(2) Spørgsmål : Er De meget stolt, t e m m e l i g stolt, i k k e sær l i g stolt e l le r sleti k k e stolt af at være dansker ( tysker osv.)?

1.2.1. T i l s l u t n i n g t i l menneske re t t ighederne

En Lis te over menneskeret t igheder , som i meget vid uds t rækn ing er inspireret afDe Forenede Nat ioners ve rdenserk lær ing om menneskere t t ighederne f r a 1948, blevforelagt de adspurgte: Listen omfat ter k u l t u r e l l e / sociale og poli t iske rett ig-heder.

Spørgsmål: For hver af de følgende menneskere t t igheder kan De da sige mig , omDe generelt mener, at de a l t i d bør respekteres under a l l e omstændig-heder, e l l e r a fhænger det af s i tua t ionen?

Den første interessante kons ta te r ing er, at de re t t igheder , som europæerne førstog f remmest Lægger vægt på, i k k e er de "klassiske ret t igheder" som y t r ings f r ihed ,fo ren ings f r ihed og retten t i l p r iva t ejendom. Dernæst kan det konstateres, at toaf de rett igheder, som de adspurgte f inder v ig t igs t , d i r e k t e vedrører m u l i g h e d e nfor at få arbejde, dels via uddannelse, delv via selve retten t i l Lønnet beskæft i -gelse: Dette er en logisk konsekvens af reglen om, at t ing, der er sjældne, haren pris. De t rad i t ione l le rett igheder anerkendes og garanteres på t i l f redss t i l lende

- 22 "

vis i E F - L a n d e n e „ D e r i m o d er det beskæf t ige l se s spørgsmå le t , der optager s indene

mest, h v i l k e t kommer t i l u d t r y k he r : I de lande, hvor der er en Lavere arbejds-

løshed, nævnes ret ten t i l a rbe jde s jæ ldnere som en ret uden beg rænsn inge r .

Den anden mest nævnte ret er retten t i l p r i v a t l i v , som er en re t t ighed med mange•facetter og af nyere opr indelse . Dens popular i te t skyldes måske det tenornen,som sociologerne ka lder "cocooning". De re t t igheder , som europæerne safter mestpr i s på, er i v id uds t rækn ing dem, der f a lde r ind under p r i va t l i ve t s og dag l ig -dagens område. Den eneste k o l l e k t i v e ret, der nævnes i spørgsmålet , n e m l i g -for-e n i n g s f r i h e d , er en af dem, som svarpersonerne går minds t ind for at - fo r sva re .

E n d e l i g betragtes retten t i l asyl , som er af sær l i g interesse fo r denne under-søgelse, som den minds t absolutte, dvs. ska l i k k e n ø d v e n d i g v i s respekteres undera l l e omstændigheder .

Selv om man kan konstatere ret store v a r i a t i o n e r m e l l e m Landene, er der dog errække f æ l l e s t r æ k , der s k a l f remhæves : I næsten a l l e Landene er det L i g h e d forLoven, ret ten ti L a rbe jde (undtagen i D a n m a r k , Tysk land og N e d e r l a n d e n e ) , ret tent i l uddannelse og retten t i l p r i v a t l i v , svarpersonerne førs t og f r emmes t nævne r .I den modsatte ende af ska laen f i nde r vi f o r e n i n g s f r i h e d og retten ti L asyl (setabel len på følgende s ide) .

- 23 -

TABEL 1.2.1.

MENNESKERETTIGHEDER, DER BØRRESPEKTERES UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER

- 25 -

To socio-poli t iske variabler synes at i n d v i r k e på, i hvor høj grad svarpersonerneslutter op bag de fo rske l l ige rett igheder og f r iheder , n e m l i g den kogni t ive mobi-l i ser ing og svarpersonernes p lace r ing af sig selv på vens t re /hø j re - ska laen :

Det galder for de fleste af disse ret t igheder (med undtagelse af retten t i l p r iva t -liv, retten t i l arbejde og menneskers ret t i l deres k u l t u r ) , at i jo hø jere gradman er "opinionsleder",i jo hø jere grad mener man, at disse re t t igheder bør re-spekteres under al le omstændigheder.

For a l l e de nævnte re t t igheders vedkommende viser det sig, at jo Længere t i l h ø j r ei det pol i t i ske spekt rum man bef inder sig, i jo hø jere grad kan man accepterebegrænsninger i respekten for og udøvelsen af disse re t t igheder .

En enkelt rettighed fa lder uden for dette generelle mønster : Det dre jer sig omretten t i l pr ivat ejendom, som betragtes som mere u r ø r l i g af svarpersoner påh ø j r e f l ø j e n end af svarpersoner på vens t re f lø jen . I øvr ig t kan opinionsledere ogpersoner med et hø j t uddannelsesniveau i højere grad acceptere begrænsninger idenne ret. De andre va r i ab l e r sp i l le r en begrænset rolle.

- 26 -

1.2.2. Kendskabet t i l t eks te rne vedrørende menneskere t t ighederne

Blandt teksterne og dek la ra t ione rne om menneskere t t ighederne er der blevetudvalgt en Lis te med dokumenter af nyere dato.

Spørgsmål : Her er en L i s te over dokumenter , der har t i l f o r m å l at s i k r emenneskeret t ighederne. Har De hørt om nogen af dem? - H v i sja, h v i l k e ?

Europæerne kan således deles op i to L i g e store grupper : Dem, der i k k e kendernogen af de nævnte tekster , og dem, som i det m i n d s t e kender De Forenede N a t i o n e r sM e n n e s k e r e t t i g h e d s e r k l æ r i n g . Europarådets konven t ion t i l beskyt te lse af menneske-re t t ighederne og grundlæggende f i rheds re t t igheder kendes af mere end en europæerud af f i r e og de tre E F - i n s t i t u t i o n e r s f æ l l e s e r k l æ r i n g af en europæer Ud af f em.

(1) Tal let "i a l t" er s tørre end 100 på grund af f l e r e s v a r m u l i g h e d e r .

- 27 -

Kryds tabu le r ingen i det følgende viser, at når en person siger, at han kendermindst en af disse tekster , så kender han ofte også en af de andre:

Kendskabet ti L dokumenterne om menneskeret t ighederne va r i e re r betydeligt m e l l e mlandene: Det er betydeligt hø jere i Danmark , Nederlandene, F r a n k r i g og Spanien.Det er i k k e sær l ig stort i Grækenland og Por tugal .

Gennemsni t l ig t antal teksterkendt i hvert land(i faldende orden)

- 28 ~

K E N D S K A B TIL T E K S T E R N E OM M E N N E S K E -R E T T I G H E D E R N E E F T E R L A N D

- 29 -

Svarene på dette spørgsmål.,, som er spørgsmål om eksakt viden, er k r a f t i g t påvir -ket af de kogn i t ive var iab le r , neml ig uddannelsesniveau o g kognitiv mobi l i se r ing .Det pludsel ige fald, man kan konstatere for aldersgruppen 55 år og derover, kanformodent l ig fork lares ved, at uddannelsesniveauet er blevet hævet for de seneregenerationer.

Men he l l e r i k k e v a r i a b l e r som pos tma te r i a l i sme og p o l i t i s k p l ace r ing er hel t udenbetydning i denne sammenhæng (se tabel len på følgende side). Jo mere man er post-mater ia l is t , jo større er ens kendskab t i l teksterne om menneskerett ighederne.

I øvr igt er det et spørgsmål, om kendskabet t i l teksterne om de grundlæggendef r iheds re t t igheder også betyder, at svarpersonerne betingelsesløst går ind for,at man skal kunne gøre disse rett igheder gældende: Her må der skelnes. For visseret t igheder såsom fo ren ings f r ihed , menneskers ret t i l deres eget sprog og ku l tu r ,r e l ig ions f r ihed og t rosfr ihed, lighed for loven, ret t i l asyl og i n f o r m a t i o n s f r i -hed er de personer, der har et godt kendskab t i l teksterne om de grundlæggenderett igheder, betydel ig mindre t i l b ø j e l i g e t i l at acceptere en begrænsning af disseret t igheder:

Spørgsmål: For hver af de følgende menneskeret t igheder kan De da sige mig, om Demener, at de a l t i d bør respekteres?

A n t a l tekster, man har hørt om

- 30 -

TABEL 1.2.2.

K E N D S K A B TIL T E K S T E R N E OM M E N N E S K E R E T T I G H E D E R N E

- 31 -

1.2.3. Vurder ing af EF- ins t i tu t ione rnes p o l i t i k med hensyn t i l beskyt telse afmenneskerett ighederne

Spørgsmål: Mener De, at EF- ins t i tu t ionerne er t i l s t r æ k k e l i g t e f f e k t i v e t i l be-skyttelse af menneskeret t ighederne e l ler i k k e t i l s t r æ k k e l i g t e f f ek t ive?

Næsten en ud af to europæere er i k k e t i l f r e d s med E F institutionernes indsats forde grundlæggende re t t igheder . Lidt mere end en f j e r d e l af de adspurgte er af denmodsatte opfattelse. Og endel ig kan en stor del af dem i k k e besvare spørgsmålet .

Opfa t te l serne er en smule mere posit ive i Belgien og Nederlandene, hvor en ud af tref inder EF- ins t i tu t ionernes indsats t i l f r edss t i l l ende .

Anta l le t af "ved ikke"-svar er meget stort: Mere end f i r e ud af ti i Grækenland ogPortugal og en ud af tre i Danmark og Nederlandene.

De k r i t i s k e holdninger f i nde r man især hos de højtuddannede, opinionsledere og per-soner, der placerer sig selv på venst ref løjen.

Der synes i k k e at være nogen forbindelse m e l l e m kendskabet t i l teksterne og vurde-r ingen af E F ' s menneske re t t ighedspo l i t ik . Der er he l l e r i k k e nogen forbindelsem e l l e m meningerne om denne p o l i t i k og med meningerne om EF i a l m i n d e l i g h e d .

V U R D E R I N G A F E F - I N S T I T U T I O N E R N E S POLITIK M E D H E N S Y N TIL

M E N N E S K E R E T T I G H E D E R N E

- 33 -

TABEL 1.2.3.

V U R D E R I N G A F E F ' S M E N N E S K E R E T T I G H E D S P O L I T I K

- 34 -

K A P I T E L 2

EUROPÆERNES HOLDNINGER OG MENINGER

OM "DE ANDRE"

- 35 -

Inden for rammerne af denne undersøgelse er "de andre" et generel t begreb:Det at være anderledes kan komme t i l ud t ryk i na t iona l i te t , race, religion, k u l t u rel ler social klasse.

For hver af disse kategorier blev der stil let et åbent spørgsmål for at få fast-slået, hvem "de andre" er e f te r europæernes opfat te lse .

Dernæst blev der stillet en række spørgsmål for at få præciseret , hvad europæernemener om disse f o r s k e l l i g e personkategoriers t i l s tedeværelse og om hyppighedenaf de kontakter , de har med dem i dagligdagen. Ende l ig er en række værdidomme ogstereotype opfattelser, som ofte hæftes på disse ka tegor ier af personer, blevetforelagt de adspurgte t i l vu rde r ing .

2.1. Hvem er "de andre"?

Der at være anderledes er således blevet behandlet successivt under synsvinklennationali tet , race, rel igion, ku l tur og endel ig social klasse. Det er neml ig dek r i t e r i e r , der er benyttet i f æ l l e s e r k l æ r i n g e n f ra 1986 mod rac i sme og fremmedhad.For hver af disse kategor ier blev samme spørgsmål s t i l l e t : "Når De hører om f o l kaf en anden ( n a t i o n a l i t e t / r a c e / r e l i g i o n / k u l t u r / s o c i a l klasse) , hvem tænker De da på?"Svarene på disse åbne spørgsmål blev ef ter følgende opst i l le t i hovedkategorier .Resul ta terne f indes på de følgende sider. Der kan knyt tes enkel te bemærkninger her-t i l :

Med hensyn t i l na t iona l i t e t kan de europæiske lande inddeles i f l e re grupper:

. Lande som Belgien e l le r Tysk land , hvor f le re na t iona l i t e t e r nævnes i næsten L i g estort omfang.

. Lande som Danmark , F r a n k r i g , Nederlandene og Storbr i tannien , hvor svarpersonernehelt k l a r t kommer t i l at tænke på ikke-europæiske befo lkn ingsgrupper .

. Endel ig konstaterer man i de Lande, som i k k e har nogen stor indvandr ing (Græken-land, Spanien, Irland, I t a l i en og Portugal) , at det fa lder svarpersonerne mind reLet at i d e n t i f i c e r e personer af anden na t ional i te t , og at man hyppigere nævnereuropæiske na t iona l i t e te r .

. Luxembourg er i denne forbindelse et ganske sær l ig t t i l f æ l d e .

- 36 -

Med hensyn t i l "anden" race kommer svarpersonerne -i a l le europæiske Lande medundtagelse af F r a n k r i g og Storbr i tannien hyppigst ti L at tanke på den sorte race.I F r a n k r i g er det araberne, der hyppigst tænkes på, når man nævner den "anden"race, medens det i Storbr i tannien er inderne.

I øvrigt er der en stor var ia t ion mel lem Landene i svarpersonernes t i l b ø j e l i g h e dti L at nævne en bestemt befolkningstype.

"De andres" re l ig ion er i EF som helhed tyde l igv i s i s lam. Denne r e l ig ion nævnes afmere end en ud af to i Belgien og F r a n k r i g og mere end syv ud af ti i D a n m a r k ,Tyskland og Nederlandene.

I r land er en undtagelse i denne forbindelse: For mere end seks ud af ti svarpersonerer f o l k med en anden re l ig ion protestanter. Ende l ig konstaterer man i de øvr igeLande en ret stor spredning i svarene ( især i S torbr i tannien , I t a l i en og Græken-land), medens man i andre igen konstaterer , at svarpersonerne f i n d e r det v a n s k e l i g tat svare ( i sær i Spanien og Por tugal ) .

Da det ha r været vanskel igt at definere begrebet "anden ku l tu r" , har svarene ivid uds t rækn ing været baseret på de tre førnævnte ka tegor ie r .

E n d e l i g med hensyn t i l "anden" social klasse a f v i g e r svarmønstre t k l a r t f r a svarenepå de førnævnte spørgsmål, og de sociale klasser, der hyppigst nævnes, er de rige,overklassen og de fa t t ige .

TABEL 2.1.1

Spørgsmål: Når De hører om fo lk af en anden nat ional i te t , , hvem tænker De da på?

TABEL 2.1.2.

Spørgsmål: Når De hører om fo lk af en anden race, hvem tænker Da da på?

TABEL 2.1.3.

Spørgsmål: Når De hører om folk af en anden religion, hvem tænker De da på?

TABEL 2.1.4.

Spørgsmål: Når De hører om fo lk af en anden ku l tu r , hvem tanker De da på?

TABEL 2.1.5.

Spørgsmål: Når De hører om folk af en anden social klasse, hvem tanker De da på?

- 42 -

2.2. Europæernes opfattelse af fo r ske l l i ga r t e theden i deres menneske l i ge m i l j ø

Den menneskel ige fo r ske l l i ga r t e thed i Europa v i l b l i ve betragtet under to syns-v i n k l e r : Den opfattelse, som europæerne har ud "fra en generel na t iona l be t rag tn ing ,og deres opfat telse af denne fo r ske l l i ga r t e thed set på baggrund af deres dagl iget i l værelse.

2.2.1. Opfat te lse af den menneskelige fo r ske l l i ga r t e thed i landet

Som t i d l i g e r e er vi gået ud f r a k r i t e r i e r som na t i ona l i t e t , race, r e l i g ion , k u l t u rog social klasse:

Spørgsmål: Hvad mener De generelt om det anta l mennesker (af andre na t i ona l i t e t e r ,andre racer, anden re l ig ion, anden k u l t u r e l ler anden social k lasse) , der bor heri Landet : Er der for mange, - mange, men i k k e for mange, - e l l e r i k k e så mange?

F le r t a l l e t i E F erkender , at der er en meget stor menneske l ig f o r s k e l l i g a r t e t h e d ,især med hensyn t i l na t ional i te t , race og re l ig ion . Hvad de to andre k r i t e r i e rangår, k u l t u r og social klasse, har de åbne spørgsmål vis t , at svarpersonerne haren ret vag f o r e s t i l l i n g om disse begreber, og an ta l l e t af "ved ikke"-svar er daogså meget hø j t . En ud af tre europæere mener, at der er al t for mange personer afandre na t iona l i t e te r e l le r andre racer.

Skal man yder l igere præcisere europæernes meninger om "de andre", f å r man et k l a r tb i l lede ved at se på forde l ingen af an ta l le t af grupper, der skønnes at være t i lstede i for stort antal , samt på fordel ingen af den k r a f t i g s t ud ta l t e men ing medhensyn t i l disse grupper.

- 43 -

Der viser sig således (d iagrammet ti L venstre), at en ud af to europæere mener, atden ene el ler anden af grupperne "de andre", sådan som vi har def inere t dem, er t i lstede i for stort an ta l . Diagrammet t i l højre , som viser forde l ingen af anta l le taf kategorier , som skønnes at være t i l stede i for stort anta l , viser, at denneform for men ing overvejende er af systematisk karakter , idet i k k e ubetydeligemindre ta l blandt europæerne har nævnt mere end en gruppe, som de f inder der er formange af i deres land.

I m i d l e r t i d a fhænger opfa t te lsen af den menneske l ige f o r s k e l l i g a r t e t h e d i meget viduds t rækn ing af, h v i l k e t land man ser på. d iagrammet på følgende side viser anta l le taf svar i procent "der er for mange" fordelt efter be fo lkn ingska tegor i og ef terLand. Der er en tyde l ig k l ø f t m e l l e m landene i Sydeuropa (Grækenland, Spanien,Portugal og i m ind re udta l t grad I t a l i en ) og I r land på den ene side og de andreEF-Lande på den anden: Men f r e m f o r at se det som en nord/syd-modsætning forekommerdet, som om denne k l ø f t skyldes forske l len i h i s t o r i s k e og ind- og udvandringsmæs-sige t rad i t ioner m e l l e m de lande, som har en Lang t r a d i t i o n for udvandr ing, og delande, som på grund af en k o l o n i a l i s t i s k f o r t i d har et stort an ta l indvandrereinden for deres grænser.

- 45 -

Der synes at være en ret snæver sammenhæng m e l l e n de u d t r y k t e men inge r om a n t a l l e t

af personer af en anden n a t i o n a l i t e t i landet og t i l s t edevære l sen af ud lændinge

f ra lande uden for EF i det pågældende Land ( k o r r e l a t i o n s t a l = 0.82). Det s k a l

bemærkes, at de anvendte ta l (1) m i n d s k e r in tens i t e t en i ko r re l a t ionen for m i n d s tto lande: S t o r b r i t a n n i e n , hvor mange personer af i n d i s k e l l e r p a k i s t a n s k op r inde l s ehar b r i t i s k s tatsborgerskab, og I ta l ien , hvor man d å r l i g t nok kender i n d v a n d r e r t a l -

Lene.

(1) Documents Observateur - L 'Europe m u l t i - r a c i a l e , nr . 4 j a n u a r / f e b r u a r 1989, s.18-19.K i l d e r : EØF, SOPEMI-OECD, I R A D . For en mere de t a l j e r e t gennemgang af de anvendtes t a t i s t i k k e r henvises t i l b i lage t .

- 46 -

V i l man analysere de socio-politiske variabler , må man skelne mel lem meningerneom "de andre" def ineret på baggrund af race, nat ional i te t , re l ig ion og k u l t u r ogmeningerne om personer af en anden social klasse. For s idstnævnte kategor i viserdet sig nemlig, at de socio-politiske var iabler i k k e har den store betydning.

Dette galder t i l gengæld for de første f i r e kategorier , hvor der kommer betyde-lige var ia t ioner t i l udtryk. Ganske vist synes svarpersonernes køn i k k e at havenogen betydning, men jo ældre svarpersonerne er, i jo hø je re grad er der en k r a f -t ig tendens t i l at mene, at der er for mange af "de andre". Uddannelsesniveau,kogn i t iv mobi l i se r ing , t i l bø je l ighed t i l pos tmate r ia l i sme og p lacer ing t i l venstrei det po l i t i ske spek t rum er a l le var iabler , der f a lde r sammen med mere moderatesvar på spørgsmålet om ti lstedeværelsen af "de andre".

Med den således instaterede betydning af de socio-poli t iske var iab le r , kan manopst i l le et indeks, hvor der kun tages hensyn t i l k r i t e r i e r som na t iona l i t e t , raceog re l ig ion og kun t i l svarene "der er for mange".

Anta l grupper af personer af en anden kategori (na t iona l i t e t -race - re l ig ion) , der skønnes at være t i l stede i for stort an ta l

Hos de svarpersoner, der giver udt ryk for en s tærk fø le lse af na t iona l stolthed,er der samt id ig en større t i l bø j e l i ghed t i l at mene, at der er for mange menneskeraf andre racer og andre nat ional i te ter .

- 47 -

Føle lse af na t iona l , s to l thed

Der synes i k k e at være nogen sammenhæng mel L e m t i l f r e d s h e d e nmed t i l v æ r e l s e n nu og i den nærmeste f r e m t i d ogsvarpersonernes op fa t t e l s e af de f o r s k e l l i g e ka t ego r i e r ,der er d e f i n e r e t h e r . Den sammenhæng, der er med de m e n i n g e r , derg ives u d t r y k f o r om bevægelserne for rac i sme, er af begrænset art , men dogs i g n i f i k a n t : Kun de svarpersoner , der i k k e kan gå ind for sådanne be-vægelser , udgør t i l s a m m e n et f l e r t a l , der i k k e synes, at der er fo rmange f o l k af andre n a t i o n a l i t e t e r e l l e r andre race r .

TABEL 2.2.1.

MENING OM STØRRELSEN AF.DE FORSKELLIGE GRUPPER-I LANDET

TABEL 2.2.1. (fortsat)

MENING OM STØRRELSEN AF DE FORSKELLIGE GRUPPER I LANDET

- 50 -

2.2.2. Opfattelse af den menneskelige forskelligartethed i den daglige t i l være lse

Den daglige tilværelse ses under tre synsvinkler: Det kvarter, man bor i,•

kolleger og venner.

Spørgsmål: Vil De være så venlig at se på denne liste og fortælle mig,

om der -er mange, få eller ingen af den slags mennesker i

Deres nabolag? - -Er der mange af denne stags mennesker, f å eller ingen af betydning

blandt Deres venner?

Er der mange af denne slags mennesker-, få eller ingen blandt

Deres kolleger?

Der er en k l a r kontras t m e l l e m de svar, der opnås, når det d r e j e r sig om at vur-dere t i ls tedeværelsen af "de andre" i Landet, og de svar, der opnås på spørgsmåletom, hvorvidt disse "andre" hyppig t optræder i svarpersonernes daglige t i lvære lse .Når det dre je r sig om landet som helhed er den dominerende opfattelse, at der er"mange". Når det dre jer sig om den dagl ige t i lværelse , svinger tendensen m e l l e m"få" og "ingen".

Kontrasten kan sættes yde r l i ge re i re l ie f , når man ser på personkategorierne:Folk af andre na t i ona l i t e t e r og andre racer skønnes at være t i l stede i størstantal i landet som helhed. Ser man på svarpersonernes dagl ige t i lværelse , er"de andre" hyppigere af en anden rel igion el ler en anden ku l tu r .

Den svage forbindelse, der er m e l l e m de afg ivne svar på de fo r ske l l i ge spørgsmåli l lus t reres af følgende, tabel. Ved ops t i l l i ngen af tabel len er der taget hensynt i l antal le t af svarene "mange", "få" og "ingen" for fo lk af en anden nationali tet ,en anden race e l ler en anden rel igion.

Ind ika tor for kon tak thypp ighed : Personkategorier, som svarpersonernehar kontakt med i nabolaget, blandt kol legerne e l ler blandt vennerne

. Størrelsen af de f o r s k e l l i g e grupper i nabolaget

Dette tal er meget var iabe l t f ra Land t i l land og f ra gruppe t i l gruppe. Således erder langt f le re fo lk af anden nat ional i te t i nabolaget i lande som Luxembourg, Belgien,Nederlandene og F rank r ig . Der imod siger mere end seks ud af ti sydeuropæere (grækere,spaniere, i t a l ienere og por tugisere) , at de i k k e kender nogen udlænding i deres nabolag.

Generelt synes den menneskel ige f o r s k e l l i g a r t e t h e d i nabolaget størst i Nederlandene,F r a n k r i g og Belgien, vurderet på g rund lag af disse svar.

- 52 -

Selv om svarpersonernes køn i k k e a l t id er en var iabe l af afgørende betydning, erder i aldersgruppen 55 år og derover en udta l t tendens t i l at have f æ r r e kon tak t e rmed de fo r ske l l ige grupper. Omvendt er der hos personer med h ø j t uddannelsesniveau(og i m i n d r e omfang hø j t indkomstniveau) , med t i l b ø j e l i g h e d t i l op in ions l ede r skabog med en pos tma te r i a l i s t i sk i n d s t i l l i n g en tendens t i l at gå ind for et mere for-ske l l igar te t menneskel ig t m i l j ø . Po l i t i ske synspunkter ha r ingen be tydning i denne

forbindelse.

Der er meget store var ia t ioner , når man ser på, h v i l k e n type kommune svarpersonernebor i, og dette kan måske t i l dels f o r k l a r e t a l l ene i fø lgende skema.

. Størrelsen af de forske l l ige grupper blandt ens venner

Uanset h v i l k e n gruppe, man ser på, er der minds t seks ud af t i europæere, der siger,at de i k k e tæ l le r en af gruppens medlemmer blandt deres venner. Det ser ud t i l , at"de andre" i hø je re grad er blevet en del af vennekredsen i Nederlandene og ligeledesi F r a n k r i g .

De socio-poli t iske var iab le rs betydning er en smule anderledes end ovenfor:

- 53 -

Selv om uddannelsesniveau, t i l b ø j e l i g h e d t i l opin ions lederskab og t i l postmateri-alisme endnu en gang er en afgørende faktor -for, om svarpersonerne hyppigt har ven-skabelige fo rb inde lse r t i l personer af andre grupper, så er der en tendens t i l , atsvarpersoner, der p l ace re r sig selv på h ø j r e f l ø j e n , i m i n d r e grad kan acceptere"de andre" som venner, når disse er af anden na t i ona l i t e t e l le r race.

• Størrelsen af de f o r s k e l l i g e grupper på arbejdspladsen

I gennemsnit er en ud af tre europæere i kontakt med en person af anden nationa-litet på arbejdspladsen (i Luxembourg er det to ud af t r e ) . Dette ta l f a lde r t i len ud af f i re , når det d re je r sig om en person af anden race: Også her a d s k i l l e rNederlandene, F r a n k r i g og Ligeledes S to rbr i t ann ien sig med hø je re ta l . De socio-po l i t i ske va r i ab l e r s be tydning er den samme, som når det gælder nabolaget.

TABEL 2.2.2.

STØRRELSEN AF DE F O R S K E L L I G E K A T E G O R I E R I .NABOLAGET

TABEL 2.2.2. (FORTSAT)

STØRRELSEN A F DE FORSKELLIGE K A T E G O R I E R BLANDT V E N N E R N E

TABEL 2 .2.2. (SLUT)

STØRRELSEN AF DE FORSKELLIGE K A T E G O R I E R B L A N D T KOLLEGERNE

- 57 -

\

2.3. Europæernes meninger om "de andre"

Ef te r at denne beskr ive lse af svarpersonernes vu rde r ing af "de andres" t i ls tedevæ-relse i deres land og af typologien over kon t ak t e r med "de andre", er det på sinplads at præcisere europæernes meninger og vu rde r inge r h e r a f .

2.3.1. Vurde r ing af "de andres" t i l s tedeværelse

Spørgsmål: Nogle mennesker fø le r sig generet af meninger , sædvaner og Livsmåderhos fo lk , der er anderledes end dem selv. For Deres vedkommende, fø le rDe Dem da generet af t i ls tedeværelsen af f o l k ....

Af de i forordet an fø r t e grunde kan f o r m u l e r i n g e n af dette spørgsmål, isoleret set,forekomme en smule m æ r k e l i g t . Generelt synes svarpersonerne dog at have forståetspørgsmålets betydning.

Uanset h v i l k e n kategori man ser på, udtaler et meget stort f l e r t a l af europæerne,at de i k k e f i nde r det vanske l i g t at leve side om side med "de andre". Kun én udaf ti europæere i gennemsni t f i nde r dette vanske l ig t . Det skal bemærkes, at desvarpersoner, der fø l e r sig generet af "de andres" t i ls tedeværelse, har dennefølelse, uanset h v i l k e n kategori e l le r gruppe det d re je r sig om.

Som det f remgår af d iagrammet på følgende side, er der i m i d l e r t i d betydelig var ia -ation i svarene f ra Land t i l land. Det ser ud t i l , at det er i Belgien og Tyskland,at man f inder det vanske l igs t at fo r l ige sig med "de andres" fo r ske l l i ga r t e thed .

G R U P P E R , HVIS T I L S T E D E V Æ R E L S E FØLES G E N E R E N D E , E F T E R L A N D

- 59 -

En sammenl ign ing m e l l e m Landene viser, at der er en ret k r a f t i g korre la t ion (=0.84)mel lem antal let af grupper, som føles for store i Landet, og an ta l le t af grupper,hv is t i ls tedeværelse føles generende i den dagl ige t i l være l se . '

K O R R E L A T I O N MELLEM ANTALLET A F G R U P P E R , DER FØLESFOR STORE I L A N D E T , OG A N T A L L E T AF G R U P P E R ,

D E R FØLES G E N E R E N D E I D E N D A G L I G E T I L V Æ R E L S E

- 60 -

To v a r i a b l e r har sær l ig stor betydning, n e m l i g uddanne l sesn iveau ogp o l i t i s k p l a c e r i n g .

Følelsen af at være generet af "de andres" t i ls tedeværelse.Svar "generende" i procent

2.3.2. Europæernes mening og bedømmelser af "de andre"

Endelig f i k svarpersonerne forelagt en rakke meninger, stereotype udtalelsereller beklagelser , som ofte kommer t i l udtryk, når man taler om "de andre".

Spørgsmål: Jeg v i l nu læse nogle meninger op for Dem. For hver mening, jeg læser,v i l De da være venl ig at for tæl le mig, hv i l ken type mennesker dengælder for? - (VIS KORT) - (EVT. FLERE S V A R ) .

a. Folk af en anden nat ional i tetb. Folk af en anden racec. Folk med en anden re l ig iond. Folk med en anden k u l t u re. Folk, der t i lhø re r en anden social klasse

Blandt disse meninger vælger des færreste "problemerne med at have dem som naboer",

"kr imina l i t e t og vold" og "problemerne der opstår, hvis man g i f t e r sig ind i dennegruppe". Svarpersonerne føler i langt højere grad, at der er vanskeligheder med atforstå "de andre". Det bemærkes, at de ka rak te r t ræk , der er nævnt i udtalelserneovenfor, i hø jere grad t i l l æ g g e s mennesker af en anden race e l le r af en anden natio-nal i te t . Diagrammerne på de følgende sider viser, hvor store va r i a t ioner der ermel lem Landene.

(1) Tallet "i alt" er s tørre end 100 på grund af f lere svarmul igheder .

- 62 -H V I S D E R ER FOR M A N G E A F D E R E S BØRN I EN SKOLE

F O R R I N G E R DET U N D E R V I S N I N G S N I V E A U E T , . .

- 64 -

For hver af disse udta le l ser er det de unge, de h ø j e r e uddannede, opinions ledere ,pos tma te r i a l i s t e r og personer t i l venstre i det p o l i t i s k e spek t rum, der er m i n d r et i l b ø j e l i g t i l at t i l s l u t t e sig dem.

I øvrigt er der en meget tyde l ig sammenhæng m e l l e m de her a fg ivne svar og t i l -bøjel igheden t i l at mene, at der er al t for mange af "de andre" i Landet . Der i -mod er der i k k e nogen sær l ig tydel ig sammenhæng m e l l e m disse svar og den i n d i k a -tor, der viser, hvor nære kontakter og forb indelser der reelt er knyttet med"de andre" i den dagl ige t i lvære lse . Det ser f a k t i s k ud ti l , at personer, derbor i nabolaget el ler arbejder på a rbe jdsp ladser , hvor der er en stor menneske-l ig f o r s k e l l i g a r t e t h e d , hverken er mere e l ler m i n d r e prædisponerede end restenaf befo lkningen for at indtage f j e n d t l i g e ho ldninger over for "de andre", nårman ser på de i nd iv idue l l e svar. De eneste re la t ioner , der kommer t i l ud t ryk ,især i d iagrammet på side 45, konstateres på grundlag af n a t i o n a l e gennemsnitog i k k e på grundlag af i n d i v i d u e l l e svar, h v i l k e t synes at vise, at sådannerelat ioner i hø je re grad har en symbolsk og s u b j e k t i v end en konkret og objek-t iv k a r a k t e r . Det v i l l e være hens ig tsmæss ig t at a n s t i l l e yde r l ige re undersøgel-ser he ra f .

- 65 -

K A P I T E L 3

MENINGER OM INDVANDRINGSPOLITIKKEN I

DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB

- 66 -

Indvandr ingen i EF er præget af en meget stor f o r s k e t l i g a r t e t h e d : Det gældermed hensyn ti L indvandrergrupperne , måden de er kommet ind i vær t s lande t påog deres re t l ige s t i l l i ng .

Der blev s t i l le t et åbent spørgsmål herom, og af svarene f r e m g å r det, at der ertale om meget f o r s k e l l i g e indvandrergrupper , og at de europæiske Landes Ko lon i -a l i s t i s k e fo r t i d sp i l l e r en rol le.

Dernæst v i l vi f remlægge europæernes men inge r om, h v i l k e n i n d v a n d r i n g s p o l i t i k dei a l m i n d e l i g h e d mener der bør føres, og hvorledes ansvaret ska l fordeles m e l l e mmedlemsstaterne og EF- ins t i t u t ione rne .

3.1. De i Europa indvandrede b e f o l k n i n g s g r u p p e r s iden t i t e t og f r e m t i d

Ti l at begynde med har det forekommet hens ig t smæss ig t at få k l a r l a g t , h v i l k e asso-c ia t ioner europæerne får , når man taler om indvandre rg rupper i de eu ropæiskeLande, og hvorledes de generelt bedømmer disses t i l s tedevære lse i Europa.

3.1.1. De indvandrede befo lkn ingsgruppers iden t i t e t

For at få et k la re re b i l l ede af , hvem disse indvandrergrupper er, b lev cer s t i l l e tet åbent spørgsmål, og svarene herpå er blevet bearbejdet på en sådan måde, atde f remtræder på en homogen måde for hele Det Europæiske Fæl lesskab. , De opnåederesul tater f r emgår af tabel len på følgende side. Den n ø j a g t i g e ordlyd af spørgs-måLe t er:

Spørgsmål: Hv i s vi nu går over ti L at tale om fo lk , der bor i D a n m a r k (Tysk l andosv.), men som hverken er danskere ( tyskere osv.) e l le r EF-borgere,hvem tænker De så på, når De hører om sådanne mennesker?

TABEL 3.1.1.

- 68 -

3.1.2. Vurde r ing af indvandrernes t i ls tedeværelse med hensyn t i l ens landsf r e m t i d

Indvandringen har ændret k a r a k t e r : I Lang t id så man den som et m i d d e l t i l atfå mandl ig a rbe jdskra f t , der m i d l e r t i d i g t kunne b idrage ti L genopbygning ogvækst, men senere er den i meget hø j grad blevet d e f i n i t i v og f a m i l i e p r a e g e t .Denne r ad ika le u d v i k l i n g er mere eller mindre tydel ig og mere el ler m i n d r eaccepteret i forske l l ige Lande. Formålet med det følgende spørgsmål er at få be-lyst, hvad den o f fen t l ige opinion mener herom.

Spørgsmål: Vi taler stadig om de samme mennesker . Mener De, at deres t i l s tedevæ-relse her er posit iv, i nogen grad posit iv, i nogen grad negat iv e l le rnegativ for vort Lands f r emt id?

Næsten én ud af to europæere f inder , at indvandrenes t i l s tedeværelse i nogen grader posi t iv for Landets f r e m t i d . Men et meget stort m i n d r e t a l (35%) af de adspurg tegiver udtryk for den modsatte opfat telse. Disse samlede resu l ta te r s k j u l e r de be-tydeLige forskel le , der er m e l l e m de f o r s k e l l i g e Lande. Tabellen nederfor , somgiver vare forde l ingen ef te r Land (dvs. forske l len m e l l e m svarene "positiv" e l le r"i nogen grad posi t iv" på den ene side og svarene "i nogen grad negat iv" e l le r"negativ" på den anden), viser tydel igt den meget brede v i f t e af vu rde r inge r afindvandrernes bidrag ti L Landets f r e m t i d :

Fordel ingen af vurder ingerne af betydningen afindvandrernes t i l s tedeværelse for Landets f r e m t i d

Endnu en gang viser det sig, at gennemsnitsopinionen i et land afhænger afstørrelsen af den udenlandske befolkning ( f ra lande uden for EF) i det pågæl-dende land. Ud over de forbehold, man må tage over for de anvendte s ta t i s t ikker ,bør man minde om og præcisere de forbehold, der blev taget t id l igere i undersø-gelsen: At der er en sådan sammenhæng, betyder i k k e som sådan, at den f j end t l igeholdning over for indvandrerne stiger i takt med antallet af dem, men snarere, atden offent l ige debat om deres tilstedeværelse er mere levende, når indvandr ing ind-tager en symbolsk mere betydningsfuld plads i den sociale sammenhæng.

K O R R E L A T I O N MELLEM V U R D E R I N G E N AF I N D V A N D R E R N E ST I L D S T E D E V Æ R E L S E OG DEN R E E L L E T I L S T E D E V Æ R E L S E AF U D L Æ N D I N G E

FRA LANDE UDEN FOR EF

- 70 -

En analyse af resu l ta te rne på baggrund af socio-poli t i ske f a k t o r e r a f s l ø r e r Lige-ledes meget k r a f t i g e v a r i a t i o n e r . Alderen er her en s i g n i f i k a n t var iabe l : Det erisaer i a ldersgruppen 55 år og derover, at de nega t ive m e n i n g e r har overvægt . Ud-dannelsesniveau, t i l b ø j e l i g h e d t i l pos tma te r i a l i sme , tendens t i l op in ions leder -skab og p o l i t i s k p l a c e r i n g t i l h ø j r e v iser sig at være s i g n i f i k a n t e f a k t o r e r .Blandt de mere v luddannede, opin ions ledere og p o s t m a t e r i a l i s t e r g ive r seks ud afti svarpersoner ud t ryk for en posi t iv ho ldn ing .

Der er også andre sammenhænge, der ska l understreges. Således er der en sammen-hæng m e l l e m en mind re t i l f r e d s h e d med t i l v æ r e l s e n i f r e m t i d e n og en hø j grad afafstandstagen f r a ud lændinge på den ene side og en mere nega t iv vu rde r ing afindvandrernes t i l s tedeværelse , h v i l k e t g iver an ledn ing t i l en f o r m o d n i n g om, atder i stor u d s t r æ k n i n g er ta le om, at svarpersonerne g iver u d t r y k for de f r u s t r a -tioner, de fø l e r i andre sammenhænge.

Der imod synes der i k k e her at være nogen sammenhæng m e l l e m at bo i byen og svarenepå spørgsmålet om indvandrernes t i l s tedeværelse , selv om indvandr ing er et iovervejende grad bymæssigt fænomen.

(1) Med hensyn t i l udarbejdelsen af dette ta l se b i l ag .(2) Spørgsmålets ordlyd er a l le rede givet på s. 20-

Meningerne om indvandrernes t i l s tedevære lse i Europa er i meget hø j grad kor re l e re tmed de meninger , der gives ud t ryk for med hensyn t i l den europæiske opbygning. Viv i l i l lus t re re dette med to eksempler , fø r s t på g rund l ag af et spørgsmål om udv ik-l ingen for de nat ionale ident i te ter i Europa.

Spørgsmål: Der har været ta l t en del om, hvad landene i E F har t i l fæl les , oghvad der a d s k i l l e r dem f r a h inanden .Nogle siger:A) Hvis a l l e lande i Europa en dag blev forenet, v i l l e de betyde enende på vores nat ionale , h i s to r i ske , k u l t u r e l l e ident i te t , og voreegne økonomiske interesser v i l l e b l ive ofre t .Andre siger:B) Den eneste måde, hvorpå vi kan beskytte vor na t ionale , h is tor iske ,k u l t u r e l l e ident i te t og vor egne økonomiske interesser imod stormag-terne, er at forene landene i Europa f u l d s t æ n d i g t .

Kommer A e l le r B nærmest Deres mening? Sæt venligst kryds ved det tal,der passer bedst t i l Deres mening .

Svarene på dette spørgsmål viser, at i jo hø jere grad man regner med, at den euro-pæiske opbygning v i l s ik re europæernes f r emt id , i jo hø je re grad er man ligeledest i l b ø j e l i g t i l at mene, at indvandrerne kan yde et pos i t iv t b idrag t i l ens Landf r e m t i d :

Vurder ingen af betydningen af indvandrernes t i l s tedeværelse ' for f r e m t i d e n

Indekstal let , som sammenfa t te r ho ldningerne t i l Det Europæiske Fællesskab, har enhøjere gennemsni tsværdi , jo højere t i l s l u t n i n g e n t i l Fæl lesmarkedet er. Også i denneforbindelse synes der at være en sammenhæng m e l l e m ho ldn ingerne t i l den europæisketanke og den posi t ive vurder ing af t i ls tedeværelsen i Landet af udlændinge f r alande uden for EF .(1) Med hensyn t i l beregningen af dette indeks ta l henvises t i l b i l ag 2.

- 72 -

Endelig er det k la r t , at a l le de meninger, der kommer t i l udtryk i denne undersø-gelse om indvandrerne og om vurder ingen af deres nuværende og f r emt id ige t i lstede-værelse, udgør et samlet hele: Der er en meget hø j grad af kor re la t ion m e l l e m sva-rene. Dette gælder således de holdninger og meninger , der redegøres for i anden del,hvad enten det drejer sig om, at deres t i lstedeværelse føles mere e l ler mindre ge-nerende, el ler h v i l k e fordomme eller stereotype opfattelser af indvandrerne, dergives udtryk for. De personer, som f inder "de andres" t i ls tedeværelse generende,har en mere negativ holdning med hensyn t i l betydningen af indvandrernes tilstede-værelse for landets f r e m t i d . Det er interessant at konstatere, at dette fo rho ld i k k eer begrænset t i l personer af en anden nat ional i te t .

Vurder ing af t i ls tedeværelsen i landet af udlændinge f r aandre lande end EF for landets f r emt id

- 73 -

T i l gengæld synes det fo rho ld , at svarpersonerne e r k l æ r e r , at de har omgang med"de andre" i deres dagl igdag , kun -i r i nge u d s t r æ k n i n g at have be tydn ing for me-ningerne om de - f r e m t i d i g e konsekvenser af i k k e - E F - u d l æ n d i n g e n e s t i l s tedevære lse ,h v i l k e t nærmest b e k r æ f t e r f o r t o l k n i n g e n af den ovenfor undersøgte sammenhæng

(se s. 69).

Der kan drages to k o n k l u s i o n e r h e r a f :

- Dels at de personer, som udta ler , at de s tøt ter r a c i s t i s k e bevægelser i k k e harsamme men ing om de f r e m t i d i g e v i r k n i n g e r for deres land af t i l s tedeværelsen afstatsborgere f r a ikke-medlemslande.

- Dels at visse af de udtale lser , der rettes mod udlændinge , der bor i Europa -udtalelser , der b l .a . kommer f r a r ac i s t i ske bevægelser - of te f i n d e r genlyd hosf o l k , som i øvr ig t snarere er uenige ned disse bevægelser .

(*) Dette spørgsmål er omtal t i anden del på s. 51.I dette indeks ta l er der taget hensyn t i l svarene om n a t i o n a l i t e t ,race og r e l ig ion . Svarpersonerne er inddelt i fem grupper :. Mange (3): De har svaret "mange" minds t t re gange. Mange (D: De ha r svaret "mange" minds t én gang. Nogle få (3): De har svaret "nogle få" minds t t re gange. Nogle få (D: De har svaret "nogle få" minds t én gang.

- 74 -

' TABEL 3.1.1.

VURDERING AF BETYDNINGEN AF INDVANDRERNESTILSTEDEVÆRELSE FOR FREMTIDEN

- 75 -

3.2. Hvordan vi L deres s i t u a t i o n være -i - f remt idens Europa?

E f t e r at have givet en samlet oversigt over, h v i l k e ønsker europæerne har medhensyn ti L indvandrernes re t l ige status, redegør vi for europæernes p ræferencermed hensyn t i l , hvorledes deres fo rho ld t i l indvandrerne bedst kan forbedres.

3.2.1. Europæernes ønsker med hensyn ti l indvandrernes re t t igheder

Spørgsmål : Når vi ta ler om disse mennesker , mener De så, at vi bør ...........

Fordel ingen af svarene er u tve tyd ig : Mere end to t redjedele af europæerne gårind for en fo rbedr ing e l l e r en bevarelse af indvandrernes re t t igheder . Mindre endén ud af fem ønsker, at disse re t t igheder ska l begrænses.

I m i d l e r t i d må man endnu en gang konstatere, at der er r i s i k o for, at en f r e m s t i l -l i n g af forholdene på EF-n iveau kommer t i l at dække over meget f o r s k e l l i g e nat io-nale ho ldn inger . Som d i a g r a m m e t på følgende side viser det, er der n e m l i g en be lg ie rog en dansker ud af tre, en tysker og en f r a n s k m a n d og en b r i t e ud af f i r e , dergår ind for, at indvandrernes re t t igheder ska l begrænses. Omvendt er der næsten syvud af ti i t a l i enere , der går ind for, at deres re t t igheder forbedres. Der er en me-get tyde l ig sammenhæng m e l l e m svarene på dette spørgsmål og s tør re lsen af indvan-drergrupperne i hvert land.

U D L Æ N D I N G E N E S R E T T I G H E D E R : DEN ØNSKEDE U D V I K L I N G

- 77 -

Også her ser vi i n d f l y d e l s e n f r a de t i d l i g e r e .rasvnte soc io -po l i t i ske v a r i a b l e r :Alder,, uddannelsesniveau, t i l b ø j e l i g h e d t i l o p i n i o n s l e d e r s k a b og pos tma te r i a -L i s m e samt p o l i t i s k ho ldn ing er a l l e v a r i a b l e r al a fgørende be tydn ing .

Der er i k k e nogen t y d e l i g sammenhæng m e l l e n den ønskede u d v i k l i n g i i ndvandre rness i t u a t i o n og de fo rmer for kon tak t og hypp igheden h e r a f , som svarpersonerne har ud-

t a l t e at de h a r med disse u d l æ n d i n g e i deres dag l ige t i l v æ r e l s e .

U d l æ n d i n g e n e s r e t t i ghede r i E F : Ønsket u d v i k l i n g

Der imod er der en t y d e l i g sammenhæng m e l l e m de men inger , der er g ive t u d t r y k forherom, og de genere l l e men inge r , som svarpersonernp g iver ud t ryk for med hensynt i l s tørre lsen af an ta l l e t af "andre" i deres land (2) . Bruger man tre k r i t e r i e r for"at høre t i l de andre", neml ig race, na t iona l i t e t og r e l ig ion , kan man o p s t i l l e etindeks for, om man mener , at der er "for mange" af den ene e l le r den anden af disseb e f o l k n i n g s k a t e g o r i e r : Værd ien "nul" i dette indeks gives t i l svarpersoner, soma l d r i g har svaret "for mange", værd ien "tre" gives t i l dem, som mener, at der er"for mange" af hver af disse b e f o l k n i n g s k a t e g o r i e r .

(1) Se den f u l d s t æ n d i g e o rd lyd af dette spørgsmål i anden del af denne r appo r t .(2) Se f r e m s t i l l i n g e n i andet k a p i t e l i denne rappor t .

- 79 -

De svarpersoner, som går -ind for en forbedr ing af den ret l ige s i tuat ion for ud-lændinge f ra Lande uden for EF i deres eget Land, giver som helhed udt ryk for enhøj grad af respekt for de umis t e l ige o f f e n t l i g e re t t igheder og f r ihede r . ForskeL-Len er sær l ig stor, når det d re je r sig om f o l k s ret ti L deres eget sprog, og egenku l tu r , og når det d re je r sig om asylret :

Udlændingenes re t t igheder i E F : Den ønskede u d v i k l i n g

Endel ig er der blandt de europæere, der ønsker en forbedr ing af indvandrernes si-tuation i Fællesskabet, et meget stort f l e r ta l , der er k r i t i s k over for EF- ins t i -tutionernes po l i t ik med hensyn ti L beskyttelse af menneskeret t ighederne, som def inde r u t i l s t r æ k k e l i g .

Den ønskede u d v i k l i n g med hensyn ti L udlændingenes re t t igheder i EF

Vurde r ing af EF-inst i tut ionernesp o l i t i k med hen- Give dem større Bevare for- Begrænse deres Ved I a l tsyn t i l menneske- r e t t i ghede r holdene r e t t i g h e d e r i k k ere t t ighederne:

- 80 -

TABEL 3.2.1.UDLÆNDINGENES RETTIGHEDER: DEN UDVIKLING, EUROPÆERNE ØNSKER

- 81 -

3.2.2. Hvad kan der gøres for at forbedre forholdet me l l em de forske l l igesamfundsgrupper i Europa?

De adspurgte f i k forelagt en rakke forslag til, hvordan man kan forbedre forhol-det t i l de udlændinge, der lever i EF-landene, og de blev bedt om at fortælle,hvad deres præferencer er.

Spørgsmål: Hvad kunne der gøres, hvis man ønskede at forbedre forholdet me l l emdanskere (tyskere osv.) og udlændinge, som bor her? For hvert af følgende udsagn,kan De da sige mig, om dette v i l l e være en god idé eller en då r l ig idé?

Som helhed s t i l le r europæerne sig ve lv i l l ige overfor de forslag, der blev s t i l le tfor at forbedre forholdet me l l em landets egne statsborgere og udlændinge. Imid-lertid f inder forslagene mindre t i l s lu tn ing , når der kræves et større personligt

- 82 -

engagement ( f .eks . at Lære et nyt sprog), e L L e r når de er af mere n o r m a t i vkarak te r ( re ts forfø lgelse , ind føds re t ) . Forslaget om indfødsre t er det enesteforslag, der i k k e er f l e r t a l bag.

Diagrammet på følgende side viser, at t i l s l u t n i n g e n t i l disse f o r s k e l l i g e fo r -slag stort set er ens i a l le landene.

. De tre sidste fo r s l ag (at Lære f remmede sprog, r e t s f o r f ø l g n i n g og i n d f ø d s r e t )er dem, der er minds t t i l s l u t n i n g t i l i næsten a l l e landene.

. For de andre fo rs lag er der meget store f l e r t a l i a l le landene, omend ta l lenevar ie re r .

Der er en tydel ig sammenhæng m e l l e m graden af b i l l i g e l s e af hvert af disse fo r s l agog den generelle opfat te lse af, om man ska l forbedre s i t ua t ionen for u d l æ n d i n g e ,der kommer f r a Lande uden for EF, men som bor her . Dette er s æ r l i g t tyde l ig t , n å rdet dre jer sig om forslaget om indfødsre t .

- 83 -

H V A D K U N N E D E R G Ø R E S : M E N I N G E R E F T E R L A N D

- 84 -

3.3. Europæernes meninger om, hvem der ska l bestemme i i ndvandre r spø rgsmå l

Det sidste spørgsmål er et forsøg på at få belyst, hvorledes europæerne menerbeføje lserne skal fordeles m e l l e m nationale, ins tanser og EF- ins t i tu t ionerne .

Spørgsmål: Når vi t a le r om disse mennesker, der bor i Danmark (Tysk land osv.) ,men som hverken er danskere ( tyskere osv.) e l le r EF-borgere, h v i l k e nfremgangsmåde v i l l e De da fo re t række for at bestemme disse menne-skers s i tua t ion (rettigheder og p l i g t e r ) ?

Resu l ta te r E F 12

En ud af tre europæere ønsker, at der vedtages en fæ l l e s l ovg ivn ing for heleEF . Lidt mindre end en t redjedel fore t rækker et blandet system, hvor de na t iona l ebeslutninger t ræf fes , e f te r at medlemsstaternes reger inger har r åd fø r t sig medhinanden. Endel ig går en ud af fem ind for, at hvert enkel t land t r æ f f e r s ineegne bes lu tn inger .

Diagrammet på følgende side viser, hvor store va r i a t ione r der er m e l l e m landene.Det skal understreges, at disse er ret store: En ud af to danskere ønsker , atbefø je l se rne med hensyn t i l u d l æ n d i n g e p o l i t i k k e n uden undtagelse ska l L iggehos Landets egne myndigheder , medens mere end f i r e ud af ti f ranskmænd, i ta l ienere ,luxembourgere og nederlændere går ind for en europæisk p o l i t i k .

UDLÆNDINGELOVGIVNING

- 86 -

Uddannelsesniveau, kognitiv mobilisering, tilbøjelighed til opinionslederskab

og placering er også i denne "forbindelse relevante socio-politiske variabler.

Tilslutningen til Fællesmarkedet, som udtrykkes ved Attimarco-indekset, er lige-

ledes et vigtigt element i fordelingen af beføjelserne: I jo højere grad man går

ind for Europa,-i jo højere grad går man ind for EF-beføjelser.

Fordelingen af beføjelser varierer i takt med, om man i højere eller mindre høj

grad kan acceptere indvandrernes t i l s t edevære l se , og om man ønsker, at der føres

en mere eller mindre positiv politik over for dem.

- 87 -

Generel t v iser supplerende analyser , at de personer, som går ind for, at de

europæiske lande i fæ l l e s skab forsøger at føre en i ndvand re rpo l i t i k , i højere

grad kan t i l s l u t t e sig f o r a n s t a l t n i n g e r og fors lag , der går ud på at forbedre

forholdet m e l l e m EF-Landenes egne statsborgere og udlændinge. Denne tendens er

sær l ig tydel ig , når det dre je r sig om at f r e m m e kontak ten m e l l e m samfundsgrupperne ,

bestræbelserne på at forbedre kendskabet t i l udlændingenes k u l t u r v a n e r og foran-

s ta l tn ingerne t i l at gøre det let tere at få indfødsre t .

I øvr ig t gælder der samme r æ k k e f ø l g e for at u d t r y k t e p ræfe rence r med hensyn t i l ,

h v i l k e fo rans ta l tn inger der ska l gennemføres, uanset hvad svarpersonerne mener

om beføje lserne (se d iagrammet på følgende s ide) .

HVORDAN FORHOLDET MELLEM EF-LANDENES STATSBORGERE OG U D L Æ N D I N G E KAN FORBEDRES SET I FORHOLD TIL SVARPERSONERNESM E N I N G E R OM BEFØJELSERNE:

- 89 -

TABEL 3.3.1.

UDLÆNDINGELOVGIVNING

- 90 -

3.4. Racisme, , f r e m m e d h a d og in to le rance : En typologi over europæernes h o l d n i n g e r

Da der er behandle t mange f o r s k e l l i g e emner i denne undersøgelse, er der måske

hos læseren et ønske om afs lu tn ingsv i s at få en sammenfa t t e t f r e m s t i l l i n g af

europæernes holdninger t i l rac isme, f remmedhad og in to le rance . Under a l l e om-

stændigheder er der for at imødekomme dette ønske udarbe jde t en typologi over

de adspurgtes ho ldninger t i l tre fundamenta le spørgsmål : Ho ldn ingen t i l demokra-tiet (er det a l t id det bedste system?), spørgsmålet om, h v o r v i d t man f i nde r ' " 'stedeværelsen af en person af en anden na t iona l i t e t , en anden race e l le r en andenreligion generende, og endelig svarpersonernes mening om indvandrergruppernesre t t igheder ( s k a l de forbedres, bevares, e l le r begrænses?) .

Før vi præsenterer resu l ta te rne af denne analyse, ska l vi kor t m inde om, h v i l k e nframgangsmåde vi har benyttet . Den typologiske analyse består i at tage udgangs-punkt i en række udva lg te spørgsmål for at s tudere s t r u k t u r e r n e i de adspurgtes svarog for at afgøre, om de personer, der har deltaget i undersøgelsen, l igger tæt opad el ler f j e r n t f ra denne s v a r s t r u k t u r . S k r i d t for s k r i d t kan man med denne ana-lyse inddele svarpersonerne i grupper, der har givet beslægtede svar, medensgrupperne er så f o r s k e l l i g e som m u l i g t .

De spørgsmål, der blev benyttet i denne analyse, var fø lgende:

Spørgsmål : Her er t re meninger om p o l i t i s k e systemer. H v i l k e n kommer -cættestpå Deres egen?

1. Demokra t i er under a l l e omstændigheder det bedste p o l i t i s k e system2. Under visse omstændigheder kunne d i k t a t u r være godt.3. For f o l k som m i g gør det ingen fo r ske l , om vi Lever i demokra t i e l l e r

under d i k t a t u r .

Spørgsmål: Nogle mennesker fø le r sig generet af meninger , sædvaner og l ivsmåderhos fo lk , der er anderledes end dem selv. For Deres vedkommende,fø ler De Dem da generet af t i l s tedeværelsen af en anden na t iona l i t e t ?Og føler De Dem generet af t i l s tedeværelsen af f o lk af en anden race?Og fø le r De Dem generet af t i l s tedevære lsen af f o l k med en anden re-

På grundlag af analysen har det været m u l i g t at opst i l le fem ret homogene typer(Se tabel 3.4.1. og 3.4.2.).

Den første type omfa t t e r personer, som mener, at demokra t i e t a l t i d er det bedstesystem, som i k k e f i n d e r andres t i l s tedeværelse generende, og som i k k e ønsker, atindvandrerne få r s tørre re t t igheder . De udgør 22% af europæerne. Tal le t er højerei i t a l i e n (49% af de adspurgte) og i Spanien (34% af de adspurgtc) , 'medens det ermindre i Danmark (6%), i Storbri tannien (6%) og i Tyskland (11%).

Den anden type ligger tæt op ad den førs te med hensyn t i l ho ldn ingen t i l demo-kra t ie t og personer af anden na t iona l i te t , race e l le r re l ig ion , men den adski l -ler sig k l a r t med hensyn t i l indvandrernes ret t igheder, som gruppen blot ønskerbevaret, men ikke forbedret . Denne type udgør 28% af de adspurgte. Tallet erhø je re i D a n m a r k (42% af befo lkn ingen) , Nederlandene (41%), Luxembourg (41%),S to rb r i t ann ien (38%) og Tysk land (37%), medens ta l le t er lavere i I t a l i en (7%)og i Spanien (19%).

Den t red je type finder som de to første, at demokra t i e t er det bedste system, ogerklærer , at de i k k e er generet af t i l s tedeværelsen af andre mennesker af andennat ional i te t , race e l l e r rel igion, men t i l gengæld ønsker de, at indvandrernes

- 92 -

re t t igheder begrænses. Denne gruppe omfa t t e r 18% af a l l e europæerne med en k r a f -t igere repræsenta t ion i D a n m a r k (31%), G r æ k e n l a n d (27%) og P o r t u g a l ( 2 5 % ) , menstal let er mindre i Luxembourg (10%) og I t a l i en ( 1 1 % ) .

Den f jerde type er hovedsagelig ka rak te r i se re t ved, at man i denne gruppe for-

kaster idéen om, at demokrat ie t a l t id er det bedste system, enten ford i man hermener, at d i k t a t u r under visse omstændigheder kunne være godt, e l l e r fo rd i m a s , ,i k k e fø ler sig som en del af det demokra t i ske system. Med hensyn t i l de andrespørgsmål er der ingen forskel i forhold t i l det europæiske gennemsni t . Dennetype t æ l l e r 18% af europæerne, men ta l le t er s tørre i I r l a n d (33% af b e f o l k n i n -gen) og m i n d r e i D a n m a r k (7%) og G r æ k e n l a n d (8%).

Den femte type omfa t te r personer, som fø l e r sig generet af t i l s tedevære lsen afandre mennesker af anden na t iona l i te t , race e l le r r e l i g ion . Selv om de næppe ad-s k i l l e r sig f r a resten af be fo lkn ingen med hensyn t i l de andre spørgsmål , ska ldet dog bemærkes, at de har mindre tendens t i l at ønske, at i ndvandre r r e s k a lhave f l e re re t t igheder , og i hø je re grad en tendens t i l at ønske, at deres r e t t i g -heder begrænses. Denne type omfa t t e r 14% af europæerne. Tal le t er h ø j e r e i Be lg ien(23%) og i Tyskland ( (20%) , mens det er lavere i Luxembourg (4%), Po r tuga l (5%) ,Spanien (6%) og I r l and (7%) .

De soc io-demograf i ske k a r a k t e r i s t i k a - dog med undtagelse af uddanne l sesn iveau -synes uden synde r l ig be tydning for, h v i l k e n af disse typer (at have r inge e f f e k t

på t i lhørsforholdet) , svarpersonerne hører ind under. De soc io-pol i t i ske i nd ika to -rer synes en smule mere afgørende, i sær p o l i t i s k p l a c e r i n g og p o s t m a t e r i a l i s m e ,men v i r k n i n g e n er i k k e betydel ig . Når a l t kommer t i l al t , v iser det sig, at detikke på g rund lag af de sociale og p o l i t i s k e k l ø f t e r er m u l i g t at g ive en t i lbunds-gående f o r k l a r i n g på denne opsp l i tn ing af ho ldn ingerne .

I korthed synes debatten om "de andres" plads i vore samfund hovedsagel ig at

have skabt fem ho ldn inge r : Den progressive to le ran te h o l d n i n g (type 1), den kon-servative tolerante ho ldn ing (type 2), en holdning , hvor landets statsborgerekommer i første række (type 3), en ho ldning , der u d t r y k k e r m i s t i l l i d t i l demo-k ra t i e t (type 4) og som måske står i sammenhæng med andet end i n d v a n d r i n g , og

endel ig en holdning, der g iver ud t ryk for fo rkas te l se ( type 5). Selv om de toførs te typer, som er tolerante, er i f l e r t a l , ska l man være meget opmærksom på,at dette f l e r t a l er L i g e netop 50%. På den anden side s k a l det også bemærkes , atdet kun er type 5 (dvs. 14% af b e f o l k n i n g e n ) , der ind tager en ka tegor i sk f j e n d t l i gholdning.

TABEL 3.4.1.

BESKRIVELSE AF TYPERNE

- 94 -

TABEL 3.4.2.

TYPEKATEGORIERNES STØRRELSE I DE FORSKELLIGESEGMENTER AF BEFOLKNINGEN

95

B I L A G

96

B I L A G 1

TEKNISKE KARAKTERISTIKA

- 101 -

B I L A G 2

SOCIO-POLITISKE V A R I A B L E R

- 102 -

SOCIO-POLITISKE KLASSIFIKATIONER ANVENDT I

EUROBAROMETER-UNDERSØGELSERNE

A. POLITISK PLACERING

Spørgsmål: "I politik taler man om "venstre" og "højre". - Hvordan ville De placere

Dem selv på denne skala? (Intervieweren viser et kort med 10 kasser

der er nummererede fra 1 (venstre) ti L 10 (højre)."

Ved hjælp af dette spørgsmål kan man inddele de adspurgte i -flere forskellige seg-

menter:

Ligeledes kan man for e thver t segment af populationen beregne den gennemsnits-k a r a k t e r , som dette segment g ive r sig selv på denne v e n s t r e / h ø j r e - s k a l a .

B. T I L F R E D S H E D M E D T I L V Æ R E L S E N

Spørgsmål : "I det store og hele, hvor t i l f r e d s er De så med Deres nuværendeti lværelse?"

Svarene på dette spørgsmål er ny t t ige i n d i k a t o r e r for den enkel tes l i v s h o l d n i n g .

- 103 -

C. U D D A N N E L S E S N I V E A U

Da uddannelsessystemerne er meget f o r s k e l l i g e i de tolv EF-Lande , og da de ældresvarpersoner har kendt andre uddannelsessystemer end vore dages uddannelsessystemer,er oplysningerne om de adspurgtes uddannelsesniveau i fo rb inde l se med europæiskeopinionsundersøgelser blevet indsamle t på følgende måde:

Spørgsmål : "Hvor gammel var De, da De s lut tede Deres fu ld t idsuddanne lse?"

De adspurgte opdeles i t re uddannelseska tegor ie r (ef ter uddannelsernes Længde) :

- Lavt n iveau: Slut tede i en alder af 15 år e l le r før- M i d d e l n i v e a u : Sluttede i en alder af 16, 17, 18 e l le r 19 år- Hø j t n iveau : Slut tede i en alder af 20 år e l le r derover.

D. I N D K O M S T N I V E A U

Spørgsmål : "Ti l brug for analysen v i l vi gerne vide husstandens samlede indkomst .Her er et kort med indkomstgrupper , vi v i l gerne vide, h v i l k e n gruppeDeres husstand t i l h ø r e r . De ska l medregne a l le Lønninger , pensionerog andre indkomster før skat?"

Hvert Land anvender en ska la med 8-12 kategorier , som svarer ti L de na t iona le normer( b L . a . månedsløn e l ler å r s l ø n ) .

Analysen omfa t t e r b l .a . et studie af svar forde l ingen i hvert Land (det dre jer sigom en normal l o g a r i t m i s k fo rde l i ng ) , og man ops t i l l e r 4 k v a r t i l e r . På europæiskniveau ser man på a l l e de øverste k v a r t i l e r i hvert land, de nederste k v a r t i l e r osv.T i l sidst har man en k l a s s i f i c e r i n g i 4 grupper samt den gruppe af personer, somi k k e har ønsket at svare.

- 104 -

E. I N D E K S FOR K O G N I T I V MOBILISERING (eller "Leadership")

Hvad er en "opinions Leder"? Det er en person, som i fo rb inde lse med visse samfunds-mæssige f u n k t i o n e r generelt øver større i nd f lyde l se på andres meninger end omvendt .Hvis a l l e medlemmerne af en social gruppe var ækv iva l en t e og subst i tuerbare i grup-pens menings-, holdnings- og adfærdsdannelse, v i l l e gruppen fortsat fungere på eneller anden måde, selv om dette eller h in t medlem forsvandt . Opinionslederen er l igenetop den, t akke t være hvem forholdene er anderledes: Han øver indflydelse på deandre - i højere grad, som sagt, end de andre øver indf lydelse på ham - i k k e blotlej l ighedsvis , men på forholdsvis konstant og foruds ige l ig vis.

Både markedsundersøgelser og opinionsundersøgelser og især socialpsykologi ske un-dersøgelser har b l . a - t i l fo rmå l at iden t i f i ce re opinionslederne. Og man kender kuntre m i d l e r t i l at nå dette må l :

1. En soc iomet r i sk undersøgelse af de respekt ive p å v i r k n i n g e r i en given gruppe,men denne metode kan næppe prakt iseres undtagen i laborator ier el ler i smågrupper.

2. En undersøgelse i fo rm af udspørgning af p r i v i l i g e r e d e in formatorer , som giverderes bud på, hvem der ef ter deres opfat te lse udøver "lederskab" i en given grup-pe. Denne metode er underlagt samme begrænsninger som den foregående, og der erdesuden r i s i k o for, at man i d e n t i f i c e r e r "betydningsfulde personer", dvs. f o l k ,der indtager en notor i sk v i g t i g social posi t ion, snarere end "opinionsledere",som reelt er inddraget i gruppens L i v .

3. Selvudvaelgelse af opinions lederne gennem undersøgelser , dvs. en metode, der gårud på at de f ine re opinionslederne som i n d i v i d e r , der har visse k a r a t e r i s t i k a ,der t i l s ammen udgør det, som man i almindelighed betragter som en "leadership"-ho ldn ing : Interesse for visse problemer og ak t iv i t e t sn iveau i gruppen, bådei omfang og in tensi te t .

Det er denne sidste metode, vi har fu lgt , fordi den har forekommet os at være deneneste, der fungerer t i l f r eds s t i l l ende i m e n i n g s m å l i n g e r blandt prøveudsni t , derrepræsenterer mange og fo r ske l l i ga r t ede popula t ioner .

En analyse af de resultater , der er blevet indsamle t under de foregående menings-m å l i n g e r , ha r vist , at det var s t a t i s t i sk s i g n i f i k a n t at ops t i l l e et indeks baseretpå de svar, som al le adspurgte g iver på to spørgsmål om dels t i l bø j e l i gheden t i l atd røf te p o l i t i k med venner, dels t i l bø j e l i gheden t i l at overbevise andre om en me-ning, som man selv går s tærkt ind for . For at undgå enhver f o r v e k s l i n g med begrebet" ins t i tu t ionel leder", som ofte anvendes i andre forskningssammenhænge, t a le r viom et indeks for kogn i t iv mobi l i se r ing .

- 105 -

Dette indeks er blevet udarbejdet på en sådan måde, at det omfa t t e r 4 grader,hvor den højeste svarer ti L dem, som vi ka lder opinionsledere, dvs. ca. 12%af den europæiske be fo lkn ing , og den laveste svarer t i l dem, vi ka lder ikke-opinionsledere (ca. 25%); de to m e l l e m l i g g e n d e grader svarer t i l de indiv ider ,som henholdsvis er en smule mere og en smule m i n d r e opinionsledere end gennem-snittet af befo lkn ingen .

Følgende tabel viser, hvorledes indekset for k o g n i t i v m o b i l i s e r i n g er udarbejdet .

- 106 -

F. I N D I K A T O R FOR P O S T M A T E R I A L I S M E

( E f t e r Ronald I n g l e h a r t ' s værker , især: "The Si lent Revolut ion: ChangingValues and P o l i t i c a l Styles among Western Publics" , Pr inceton U n i v e r s i t yPress, 1977).

Indikatoren for postmatenalisme, som skal måle hver svarpersons t i l s l u t n i n gt i l p o s t m a t e r i a l i s t i s k e e l l e r m a t e r i a l i s t i s k e værdier , ops t i l l e s på g rund lagaf svarene på følgende spørgsmål:

"Man ta ler meget om, h v i l k e mål vi her i Landet skal styre imod inden for denæste 10 e l ler 15 år. på dette kort står nvænt nogle af de mål , fo r ske l l igemennesker anser for at være vigt ige. V i l De vare så ven l ig at sige mig , hv i l -ket De selv betragter som det vigt igste? - Og h v i l k e t v i l l e De betragte somdet næstvig t igs te? ( K U N ET SVAR PR. KOLONNE)

l i.

1 1 Bevare orden i Landet2 2 G i v e f o l k mere at sku l l e have sagt i v ig t ige r ege r ingsbes lu tn inge r3 3 Bekæmpe de stigende p r i se r4 4 Beskytte y t r i n g s f r i h e d e nO O Ved i k k e

Den svarperson, som står over for et ganske bestemt antal va lgmul ighede r , g iverud t ryk for sine præferencer , enten m a t e r i a l i s t i s k e emner ("bevare orden")el ler "bekæmpe de stigende priser"), el ler pos tmater ia l i s t i ske emner ("give f o l kmere at sku l l e have sagt" e l le r "beskytte y t r i n g s f r i h e d e n " ) . Da der er m u l i g h e dfor at vælge to gange, er der tre m u l i g e m o m b i n a t i o n e r : To p o s t m a t e r i a l i s t i s k esvar, et p o s t m a t e r i a l i s t i s k og et m a t e r i a l i s t i s k svar, to m a t e r i a l i s t i s k e svar .De personer, som i k k e har svaret på enten et af de to v a l g m u l i g h e d e r e l le r påbegge v a l g m u l i g h e d e r grupperes i k k e . Med følgende skema kan man opdele i n d i v i d e r n ei f i r e grupper .

- 107 -

G. OPSTILLING AF EN I N D I K A T O R FOR H O L D N I N G E R T I L EF

Spørgsmål: I a l m i n d e l i g h e d mener De så, at dansk medlemskab af EF er godt, då r l i g tel ler hverken godt el ler då r l i g t ....

1. Godt2. D å r l i g t3. Hverken godt e l ler d å r l i g t0. Ved i k k e

Spørgsmål: Hv i s De i morgen f i k at vide, at Fæl lesmarkede t var blevet opløst,v i l l e De så b l i v e meget ked af det, være l igeglad e l ler lettet?

1. Meget ked af det2. Ligeglad3. Lettet0. Ved i k k e

Denne i n d i k a t o r er kommet i stand i forb inde lse med undersøgelsergående udpå at få en syntese af holdningerne t i l Det Europæiske Fæl lesskab el ler EFsom her også kaldes Fæl l e smarkede t . Man bemærker stadig en meget høj grad afko r re l a t i on m e l l e m denne i n d i k a t o r og de f o r s k e l l i g e men inger om Det europæiskefæl l e s skab , der g ives u d t y r k f o r .

- 108 -

B I L A G I I I

STATISTISKE O P L Y S N I N G E R

- 109 -

E U R O P Æ I S K E S T A T I S T I S K E O P L Y S N I N G E R OM U D L Æ N D I N G E N E S A N T A L

De s ta t i s t i ske oplysninger , der er anvendt i denne undersøgelse er taget f r a :

L 'Europe m u l t i r a c i a l e - Documents Observateur - n r . 4 J a n u a r / f e b r u a r 1989.

Følgende tabel viser for hvert land an ta l l e t af ud lænd inge f r a lande uden for EF,deres re la t ive andel af Landets samlede b e f o l k n i n g og det år, hvor disse oplys-ninger er indsamlet .

- 110 -

B I L A G I V

SPØRGESKEMA

ISSN 1012-2214

Katalognummer CC-AO-89-002-DA-C