kommunepakke nyborg 2008 281108 - amazon s3...4 regional udvikling / strategi og analyse...

v

regionsyddanmark.dk

Nyborg Kommune 2008

KonturKommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

1

Regional Udvikling / Strategi og Analyse

Forord

I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har mange efterspurgt et stærkere faktuelt vidensgrundlag for udviklingen af planer og indsatser.

På den baggrund har vi i samarbejde med flere kommuner udviklet Kontur, som står for kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark.

Her præsenteres en række nøgletal som tegner konturerne af status og udvikling i Nyborg Kommune inden for det regionalpolitiske område. Der er tal for forventet befolkningsudvikling, pendling, uddannelse, indkomstforhold, erhvervsstruktur, beskæftigelse med mere.

Med venlig hilsen

Strategi og analyseafdelingenRegional UdviklingRegion Syddanmark

2


OpsummeringErhvervsstruktur:Når man opdeler de private arbejdspladser i Nyborg Kommune efter ressourceområde kan man se, at den største gruppe af beskæftigede arbejder med bygge-/boligområdet. Næst flest arbejder påfødevareområdet. Når man sammenligner med erhvervsstrukturen i resten af Region Syddanmark og i hele landet, så har man i Nyborg også en større andel af sine private arbejdspladser inden for disse to områder end gennemsnitligt i regionen og i hele landet. Det område, hvor overrepræsentationen af private arbejdspladser er størst, er imidlertid ikke inden for fødevarer eller bygge/bolig, som indtager hhv. anden og tredje pladsen i kommunens specialiseringsgrad. Mest specialiseret er man i Nyborg Kommune inden for turisme. Samtidig har der været vækst i beskæftigelsen de seneste par år inden for turisme i kommunen, som har været højere end på landsplan. I mindre grad er billedet det samme inden for bygge/bolig, mens billedet er omvendt på fødevareområdet, hvor der altså har været et fald i antal arbejdspladser inden for de seneste par år, og tilbagegangen har været større i Nyborg Kommune end landsgennemsnitligt.

Lige som i den øvrige region og i landet som helhed, så har der været en stigning fra 2006 til 2007 i såvel antal arbejdspladser i Nyborg Kommune som i antal beskæftigede borgere. Dog er andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som er i beskæftigelse, lavere i Nyborg end gennemsnitligt i Region Syddanmark og i resten af landet. På baggrund af de viste pendlingstal kan samtidig ses, at antallet af arbejdspladser i kommunen er faldet med 4 pct. fra 1997 til 2007, mens antallet af beskæftiget i samme periode er steget med 4 pct.

Iværksætteri:Nyborg Kommune ligger i den lave ende, når det gælder antal nyetablerede virksomheder pr. 10.000 indbyggere. Derimod ligger Nyborg Kommune helt i top, når det gælder de nye virksomheders evne til at skabe jobvækst, og også bedre end landsgennemsnitligt når det gælder de nye virksomheders overlevelsesrate.

3


3

Uddannelse:Når man ser på andelen af borgerne i Nyborg Kommune, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, så ligger kommunen lige under regionsgennemsnittet. Et nogenlunde tilsvarende billede får man, når man ser på andelen med mellemlang eller lang videregående uddannelse, som arbejder på de private arbejdspladser inden for kommunens grænser. Igen ligger Nyborg Kommune under regionsgennemsnittet.

Derimod ligger Nyborg Kommune helt i top, kun overgået af Middelfart Kommune, når man ser på væksten fra 1997 til 2007 i antallet af borgere med mellemlang eller lang videregående uddannelse. Antallet af højtuddannede borgere er tæt på at være vokset med 50 pct. i løbet af det seneste årti.

Befolkningsbevægelse:Væksten i antal højtuddannede borger falder sammen med en betydeligt øget vækst i antal tilflyttere fra 1997 til 2007, samt en uændret fraflytning. En indkomstmæssig fordeling over til- og fraflyttere viser samtidig, at det er blandt borgere med høje og mellemlagsindkomster, at man får nye borgere gennem flytninger, mens man netto har mistet borgere med de laveste indkomster.

Den forventede befolkningstilvækst er større i Nyborg Kommune end gennemsnitligt på Fyn, i Region Syddanmark og i hele landet. Udviklingen i antallet af børn og unge samt folk i den erhvervsaktive alder er ganske tilsvarende Fyn og i resten af landet, mens kommunen har udsigt til en markant større vækst i antallet af ældre medborgere end på Fyn, i regionen og i resten af landet.

Nyborg Kommune synes på det seneste yderligere at have forstærket sit karakteristika som bosætningskommune og ikke arbejdsstedskommune. Pendlingen over kommunegrænsen er i hvert fald øget over det seneste årti, og særligt udpendlingen er vokset betydeligt. De fleste af udpendlerne arbejder i Odense, mens den næststørste gruppe arbejder i Kerteminde. Mange arbejder dog også i Faaborg-Midtfyn, Svendborg og København.

Indkomst og priser:Den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget er i Nyborg Kommune lidt højere end gennem-snittet i Region Syddanmark, mens den disponible indkomst pr. indbygger er lidt lavere end regionsgennemsnittet. Dette umiddelbare lidt paradoksale forhold kan evt. have sammenhæng med, at Nyborg Kommune har en lidt lavere beskæftigelsesfrekvens end i Region Syddanmark som helhed. Huspriserne i Nyborg Kommune er omtrent gennemsnitligt for Region Syddanmark.

4


Figuroversigt (1/3)

Erhvervsstruktur• Figur 1.01: Nyborg Kommunes erhvervsstruktur 2007• Figur 1.02: Nyborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 - tværgående ressourceområder• Figur 1.03: Nyborg Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede• Figur 1.04: Nyborg Kommunes specialisering• Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007• Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Nyborg Kommune• Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007• Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Nyborg Kommune• Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007• Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden

1999

Iværksætteri• Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark• Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark

5


Figuroversigt (2/3)Uddannelse• Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007• Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 – kort over hele

landet• Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007• Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU – 2007 – kort over hele

landet• Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007• Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 –

kort over hele landet• Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007• Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007

Befolkningsbevægelser• Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Nyborg Kommune• Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Nyborg – i bil• Figur 4.03: Udpendling fra Nyborg Kommune 2007 og 1997• Figur 4.04: Indpendling til Nyborg Kommune 2007 og 1997• Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Nyborg Kommune• Figur 4.06: Flytninger fra Nyborg Kommune 2007 og 1997

6


Figuroversigt (3/3)

• Figur 4.07: Flytninger til Nyborg Kommune 2007 og 1997• Figur 4.08: Nettotilflytning til Nyborg Kommune fordelt på indkomst 2007• Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025• Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Nyborg Kommune 2007-2025 fordelt på alder• Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt

Indkomst og priser• Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006• Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 – kort over hele landet• Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006• Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet• Figur 5.05: Indkomst i Nyborg Kommune 2007• Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner• Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet

7


126

179

201

280

572

595

1.632

1.739

2.142

0 500 1.000 1.500 2.000 2.500

Energi/miljø

Møbler/beklædning

Medico/sundhed

IT/Kommunikation

Turisme

Transport

Øvrige erhverv

Fødevarer

Bygge/bolig

Res

sour

ceom

råde

Antal beskæftigede i den private sektor

Figur 1.01: Nyborg Kommunes erhvervsstruktur 2007

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.

Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt påressourceområder. Se appendiks 1 for en nærmere forklaring af ressourceområder.

8



- tværgående ressourceområder

125

380

585

1.400

0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600

Metalindustri

Videnservice

Operationel Service

Handel(Engros/Detail)

Tvæ

rgåe

nde

ress

ourc

eom

råde

Antal beskæftigede i den private sektor


Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt påde fire største tværgående ressourceområder.

9



- andel beskæftigede

3,7%

4,4%

3,1%

6,3%

4,0%

11,7%

24,7%

18,6%

23,4%

1,7%

2,4%

2,7%

3,8%

7,7%

8,0%

21,9%

23,3%

28,7%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

Energi/miljø

Møbler/beklædning

Medico/sundhed

IT/Kommunikation

Turisme

Transport

Øvrige erhverv

Fødevarer

Bygge/bolig

Res

sour

ceom

råde

Andel beskæftigede i den private sektor

NyborgRegion Syddanmark


Figuren viser andelen af arbejdspladser i kommunen og i Region Syddanmark i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006). Sektoren er opdelt på ressourceområder.

10


Figur 1.04: Nyborg Kommunes specialisering

0,0% 0,2% 0,4% 0,6% 0,8% 1,0%

IT/Kommunikation

Møbler/beklædning

Videnservice

Medico/sundhed

Energi/miljø

Transport

Øvrige erhverv

Handel (Engros/Detail)

Metalindustri

Operationel Service

Bygge/bolig

Fødevarer

Turisme

Res

sour

ceom

råde

Kommunens andel af de beskæftigede i hele landetinden for det pågældende ressourceområde

Nyborgs samlede beskæftigelsesandel af den private sektor i DK (0,40 %)


Figuren giver et billede af, hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede (målt på antal private arbejdspladser i kommunen), sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for den pågældende branche i hele landet. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser inden for samtlige ressourceområder, der er placeret i den pågældende kommune. Tallene er for 2007 (opgjort nov. 2006).

11


Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007

-30% -20% -10% 0% 10% 20% 30%

Alle brancher

Metalindustri

IT/Kommunikation

Fødevarer

Transport

Handel (Engros/Detail)

Bygge/bolig

Turisme

Videnservice

Operationel Service

Øvrige erhverv

Medico/sundhed

Møbler/beklædning

Energi/miljø

Res

sour

ceom

råde

Vækst i beskæftigelsen 2003 - 2007

NyborgHele landet


Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede på arbejdspladserne i kommunen og i hele landet i den private sektor fra 2003 (nov. 2002) til 2007 (nov. 2006). Udviklingen vises både for de enkelte ressourceområder og for de fire største tværgående ressourceområder.

12


Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser

i Nyborg Kommune

2,3 %

3,4 %

Vækst i Nyborg Kommune2006-2007

2,1 %

2,5 %

Vækst i Region Syddanmark

2006-2007

2,4 %12.191Antal

arbejdspladser

2,4 %15.331Antal

beskæftigede

Vækst i Danmark2006-2007

2007

Kilde: www.statistikbanken.dk.

Figuren viser antallet af kommunens borgere, der er i beskæftigelse (antal beskæftigede), samt antallet af arbejdspladser inden for kommunegrænsen (antal arbejdspladser). Desuden vises væksten i hhv. antal beskæftigede og antal arbejdspladser fra 2006 til 2007 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

13


Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen

i den erhvervsaktive alder 2007

2,2%1,9%2,1%Andel arbejdsløse

25,0%

72,9%

Nyborg Kommune

23,4%

74,6%

Region Syddanmark

22,7%Andel uden for arbejdsstyrken

75,1%Andel beskæftigede

Danmark


Figuren viser en fordeling af borgerne i den erhvervsaktive alder (16-66 årige) på tre socioøkonomiske grupperinger, hhv. beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.

14


Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder

i Nyborg Kommune

-0,1

0

0,1

0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9

Nyborgs andel af den private beskæftigelse i 2007

Ænd

ring

i an

del 2

003-

2007

(pc

t-po

int)

Nyborg Kommunes andel af samtlige beskæftigede i den private sektor i DK (0,4%)

Energi/miljø

Transport

Møbler/beklædning

Medico/sundhed

It/kommunikation

Øvrige erhverv

Turisme

Fødevarer

Bygge/bolig


Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i kommunen. Se appendiks 2 for en nærmere forklaring.

15


Figur 1.09: Videnservicevirksomheder

i Region Syddanmark 2007

Kilde: Experian og KMS.

Kortet viser en geografisk fordeling af videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007. Videnservicevirksomheder defineres som rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.

16


Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark.

Virksomheder etableret siden 1999

Kilde: Experian og KMS.

Kortet viser en geografisk fordeling af nye videnservicevirksomheder i Region Syddanmark, der er etableret siden 1999. Videnservicevirksomheder defineres som rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.

17


Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate

Kommuner i Region Syddanmark

Kilde: Oxford Research

Kilde: Oxford Research og KMS.

Kortet viser en indekseret opgørelse over antal nyetablerede virksomheder i kommunen med angivet etableringsår i 2004 og 2005 pr. 10.000 indbyggere. Grønne områder er udtryk for flest nyetablerede virksomheder (mindst 110 pr. 10.000 indb.), blå er midterkategorien (100-110 pr. 10.000 indb.) og grå er kommuner med laveste iværksætterirater (under 100 pr. 10.000 indb.).

18


Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst

Kommuner i Region Syddanmark

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

4,5

5,0

35,0% 40,0% 45,0% 50,0% 55,0% 60,0%

overlevelsesrate (1999/2000)-ultimo 2004

jobv

æks

t (19

99/2

000)

-ulti

mo

2004

Nyborg

Lands-gennemsnit

Kilde: Danmarks Statistik i samarbejde med Kent Nielsen, Aarhus Universitet.

Kortet giver en grafisk illustration af, i hvor høj grad kommunens nyetablerede virksomheder overlever i de første år, og i hvor høj grad de nyetablerede virksomheder formår at skabe nye job. Den lodrette og den vandrette linje viser landsgennemsnittet målt på de to parametre.

19


Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder

med MVU eller LVU 2007

10,9%11,4%

11,5%11,8%

12,8%

12,9%13,5%

14,9%15,1%15,3%

15,4%15,4%15,4%

16,3%16,4%

16,8%

17,1%17,4%

18,7%19,4%

20,6%

31,9%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%

BillundTønder

LangelandVejen

NordfynsVarde

AabenraaFredericia

AssensNyborg

Faaborg-MidtfynHaderslev

KertemindeEsbjerg

ÆrøSønderborg

KoldingMiddelfart

VejleSvendborg

OdenseFanø

Gnsn. for Region Syddanmark: 16,5%


Figuren viser andelen af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.

20


Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder

med MVU eller LVU - 2007

– kort over hele landet

Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS.

Figuren viser andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.

21


Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor


6,2% 6,4% 6,4% 6,5%7,0% 7,2% 7,4% 7,6% 7,6%

7,9%8,4%

8,7% 8,8%9,1%

9,5% 9,7% 9,8% 9,8%

10,7%10,8%

11,8%12,0%

9,3%

13,8%

Tønd

erLa

ngel

and

Vard

eVe

jen

Had

ersl

evM

idde

lfart

Nor

dfyn

Nyb

org

Faab

org-

Mid

tfyn

Aab

enra

aAs

sens

Esb

jerg

Kerte

min

deS

vend

borg

Billu

ndÆ

røV

ejle

Fred

eric

iaKo

ldin

gFa

nøSø

nder

borg

Ode

nse

Reg

ion

Sydd

anm

ark

Dan

mar

k


Figuren viser andelen af de beskæftigede i kommunen i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunen), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).

22


Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor



Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og KMS.

Figuren viser andelen af beskæftigede i kommunerne i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunerne), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).

23


Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder

med MVU eller LVU 1997-2007

9,1%

11,8%

15,2%

16,2%

21,6%

22,3%

23,1%

25,2%

28,3%

28,4%

29,2%

30,5%

31,4%

34,2%

34,5%

35,9%

36,9%

38,7%

40,7%

42,5%

45,9%

49,9%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

ÆrøBillund

LangelandTønder

Fanø

SønderborgAabenraa

VardeEsbjerg

HaderslevFaaborg-Midtfyn

VejenSvendborg

FredericiaNordfyns

Assens

OdenseKerteminde

KoldingVejle

NyborgMiddelfart

Gnsn. for Region Syddanmark: 32,6 %


Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).

24


Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder

med MVU eller LVU 1997- 2007

- kort over hele landet


Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).

25


Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007

4,7%6,0% 6,3% 6,4%

11,3% 11,7%

18,3%

23,6%

34,5%

3,3%

6,3%

1,3%

5,6%7,7%

4,0%

9,2%

12,1%

34,3%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%Tu

rism

e

Føde

vare

r

Tran

spor

tM

øble

r/bek

lædn

ing

Byg

ge/b

olig

Ener

gi/m

iljø

Øvr

ige

erhv

erv

It/ko

mm

unik

atio

nM

edic

o/su

ndhe

d

Ressourceområde

And

el M

VU

/LV

U'e

re

Danmark (Gnsn. 13,8 %)

Nyborg (Gnsn. 7,6 %)


Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort på ressourceområder.

26


Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående

ressourceområder 2007

7,5%4,6%

8,4%

41,3%

3,6%6,4% 6,8%

21,1%

0%5%

10%15%20%25%30%35%40%45%50%

Han

del (

Engr

os/D

etai

l)

Met

alin

dust

ri

Ope

ratio

nel S

ervi

ce

Vid

ense

rvic

e

Tværgående ressourceområde

And

el M

VU

/LV

U'e

re

Danmark (Gnsn. 13,8 %)

Nyborg (Gnsn. 7,6 %)


Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort for de fire største af de tværgående ressourceområder.

27


Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Nyborg Kommune

30 %6.5575.059Antal

Udpendling

Totalt antal

I procent af antal beskæftigede

borgere

I procent af antal arbejdspladser

Antal 12%3.4173.050

Indpendling

8,4 pct. point42,8 %34,4 %

--3.140-2.009Nettoindpendling

4,0 pct. point28,0 %24,0 %

Vækst1997-2007

20071997


Figuren giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene. Tal vedrørende indpendling viser hhv. antal indpendlere til kommunen og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder i kommunen, men har bopæl uden for kommunens grænser. Tal vedrørende udpendling viser hhv. antal udpendlere og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede borgere med bopæl i Nyborg Kommune, som arbejder uden for kommunegrænsen. Nettoindpendlingen defineres som indpendlere fratrukket udpendlere.

28


Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Nyborg – i bil

Kilde: KMS.

Farverne på figuren viser, hvor langt man nå, hvis man kører i bil fra centrum af byen og så hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.

29


Figur 4.03: Udpendling fra Nyborg Kommune 2007 og 1997

65 74 54 50

247

114 3

19

666

1.0

82

1.98

4

65 83 102

105 17

8 266 44

8

800

1.20

3

2.5

73

0

500

1000

1500

2000

2500

3000U

den

for

Dan

mar

k

Fre

deri

c ia

Mid

delfa

rt

Ass

ens

Sla

gels

e

Køb

enh

avn

Sve

ndb

org

Faa

borg

-Mid

tfyn

Ker

tem

ind

e

Ode

nse

19972007


Figuren viser udpendlingsmønstre for borgere i kommunen, og giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, som flest af kommunens borgere pendler til.

30


Figur 4.04: Indpendling til Nyborg Kommune 2007 og 199713 28 14 40 27

68

512 55

8 617

933

21 36 47 53 55

103

508 59

5 632

1.11

4

0

200

400

600

800

1000

1200

1400L

ange

land

Køb

enh

avn

Sla

gels

e

Mid

delfa

rt

Nor

dfyn

s

Ass

ens

Ker

tem

ind

e

Faa

borg

-Mid

tfyn

Sve

ndb

org

Ode

nse

19972007


Figuren beskriver indpendlingsmønstre for folk, der arbejder inden for kommunens grænser, men som er bosat uden for kommunen. Her gives både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, hvor flest indpendlere bor.

31


Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Nyborg Kommune

-0,9 %1.4711.484Fraflytning

-128-24Nettotilflytning

9,5 %1.5991.460Tilflytning

Vækst1997-2007

20071997


Figuren giver både et aktuelt billede af flyttemønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i flyttemønstrene (fra 1997 til 2007).

Nettotilflytning defineres som tilflyttere fratrukket fraflyttere, således at et positivt tal er udtryk for, at der er flere, der i det pågældende år er flyttet til kommunen, end borgere, der er fraflyttet kommunen og omvendt for kommuner, hvor nettotilflytningstallet er negativt.

32


Figur 4.06: Flytninger fra Nyborg Kommune 2007 og 1997

44

13 17

32

19

65

183

145

141

385

18 25 35 39 50

83

137

148 16

6

366

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450Å

rhus

Mid

delfa

rt

Sla

gels

e

Ass

ens

Nor

dfyn

Køb

enha

vn

Faa

borg

-Mid

tfyn

Sve

ndbo

rg

Ker

tem

inde

Ode

nse

Tilflytningskommune

Ant

al

19972007


Figuren viser de kommuner, som flest fraflyttere fra kommunen flyttede til. Her gives både et aktuelt billede af fraflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i fraflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).

33


Figur 4.07: Flytninger til Nyborg Kommune 2007 og 1997

15 21 23 34 32

54

153 17

0

123

370

17 26 30 38 48

109 13

4

138 17

3

451

0

100

200

300

400

500

600M

idde

lfart

Ålb

org

Sla

gels

e

Nor

dfyn

Ass

ens

Køb

enha

vn

Sve

ndbo

rg

Faa

borg

-Mid

tfyn

Ker

tem

inde

Ode

nse

Fraflytningskommune

Ant

al

19972007


Figuren viser, hvor de fleste af kommunens tilflyttere boede forud for flytningen (opdelt på de nye kommuner). Her gives både et aktuelt billede af tilflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i tilflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).

34


Figur 4.08: Nettotilflytning til Nyborg Kommune

fordelt på indkomst 2007

10

37

24

47

15

-17

-31

-40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50 60

400.000 kr. +

300.000-399.999 kr.

250.000-299.999 kr.

200.000-249.999 kr.

150.000-199.999 kr.

100.000-149.999 kr.

0-99.999 kr.

Bru

ttoin

dkom

st

Antal tilflyttede borgere


Figuren giver en indkomstmæssig beskrivelse af de voksne (over 15 år), som er flyttet til eller fra kommunen i årets løb. På den vandrette akse vises antallet af nettotilflytninger, som er tilflyttere fratrukket fraflyttere. Den lodrette akse viser en indkomstmæssig opdeling af nettotilflytterne. Eksempelvis er et plus på 3 ud for indkomstniveauet 0-99.999 kr. udtryk for, at der er flyttet 3 voksne personer mere til kommunen med det pågældende indkomstniveau, end der er flyttet fra kommunen. I figuren vises flytninger i 2007, mens indkomstdata for til- og fraflytterne er fra det forrige år (2006). Ekskluderet er personer med negativ indkomst og personer med uoplyst indkomst.

35


Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025

94

96

98

100

102

104

106

108

110

112

2007 2013 2019 2025

År

Inde

ks: 2

007=

100

Nyborg

Fyn

Region Syddanmark

Danmark


Grafen viser den forventede befolkningsudvikling fra 2007 til 2025 i kommunen, på Fyn, i Region Syddanmark og i hele landet.

36


Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Nyborg Kommune

2007-2025 fordelt på alder

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

2007 2013 2019 2025

År

Inde

ks: 2

007=

100

0-14

15-64

65+


Grafen viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen fra 2007 til 2025 for de 0-14 årige (børn- og unge), de 15-64 årige (befolkningen i den erhvervsaktive alder) og de 65+ årige (de ældre).

37


Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025

- aldersopdelt

52%-5%-10%Region Syddanmark

51%-2%-7%Fyn

50%-3%-7%Danmark

65%-2%-6%Nyborg

65+ år15-64 år0-14 år


Figuren viser den forventede procentvise tilvækst (eller det forventede fald) fra 2007 til 2025 i antallet af borgere i den pågældende alderskategori.

38


Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006

251.328Ærø

257.302Langeland

268.811Tønder

272.893Odense

274.364Svendborg

275.320Varde

276.982Billund

277.198Faaborg-Midtfyn

277.757Haderslev

278.830Nordfyns

279.488Vejen

279.796Sønderborg

280.213Aabenraa

280.806Fanø

281.932Esbjerg

282.866Assens

284.149Nyborg

289.355Fredericia

292.307Kolding

293.787Kerteminde

294.463Middelfart

297.902Vejle

296.633Hele landet

281.400Region Syddanmark

Erhvervsindkomst pr. beskæftigetGeografisk enhed


Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i den enkelte kommune i regionen, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres påsamtlige borgere i beskæftigelse.

Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.

39


Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006

- kort over hele landet


Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst eksklusiv overførselsindkomst for de beskæftigede borgere i de enkelte kommuner. Tallet baseres på samtlige borgere i beskæftigelse.

Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.

40


Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006

121.534Langeland

125.078Tønder

127.332Ærø

127.703Vejen

128.449Assens

128.484Nordfyns

128.527Faaborg-Midtfyn

128.689Odense

128.863Sønderborg

129.995Nyborg

130.038Aabenraa

130.319Haderslev

130.391Varde

130.747Svendborg

132.133Billund

132.869Kerteminde

133.483Esbjerg

136.292Middelfart

136.606Fredericia

138.015Kolding

141.031Vejle

150.617Fanø

139.639Hele landet

131.775Region Syddanmark

Disponibel indkomst pr. indb.Geografisk enhed


Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunen, i regionens kommuner, for Region Syddanmark og for hele landet. Tallet baseres på samtlige indbyggere.

Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.

41


Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006



Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst inklusiv overførselsindkomst efter skat) for indbyggerne i kommunerne. Tallet baseres på samtlige indbyggere.

Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.

42


Figur 5.05: Indkomst i Nyborg Kommune 2007

2.456

4.482

3.794

3.730

4.195

3.314

3.533

0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500 5.000

400.000 kr. +

300.000-399.999 kr.

250.000-299.999 kr.

200.000-249.999 kr.

150.000-199.999 kr

100.000-149.999 kr.

0-99.999 kr.

Indk

omst

i al

t

Antal borgere


Figuren viser en fordeling over indkomstniveauet for kommunens voksne borgere, dvs. borgere i alderen 15 år og derover.

Den viste indkomst er indkomsten i alt i året, dvs. indkomst før skat.

43


Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner

10%8%7%6218Tønder Kommune

16%17%18%7479Langeland Kommune

10%23%13%7563Ærø Kommune

13%11%10%7738Vejen Kommune

8%13%7%7743Aabenraa Kommune

10%9%11%8127Varde Kommune

11%7%4%8244Billund Kommune

15%14%14%8640Nordfyns Kommune

11%19%9%8707Faaborg-Midtfyn Kommune

10%24%5%8719Assens Kommune

11%15%10%8731Haderslev Kommune

8%11%11%8773Sønderborg Kommune

11%12%11%9710Nyborg Kommune

3%22%6%10776Fanø Kommune

13%16%11%10952Esbjerg Kommune

18%9%18%11577Kerteminde Kommune

12%15%14%11864Vejle Kommune

16%21%10%11871Middelfart Kommune

19%15%12%12006Svendborg Kommune

11%16%14%12568Kolding Kommune

12%19%12%12617Fredericia Kommune

11%28%16%14613Odense Kommune

12%17%12%10481Region Syddanmark

Vækst 2007Vækst 2006Vækst 2005Kr./m 2Parcel- og rækkehuse

Kilde: Realkreditrådet.

Figuren giver et billede af prisniveauet og udviklingen i prisniveauet for parcel- og rækkehuse i regionens kommuner og i Region Syddanmark. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån. Første kolonne viser den aktuelle gennemsnitlige kvadratmeterpris 2007 for handlede parcel- og rækkehuse i den pågældende kommune. De næste tre kolonner viser den gennemsnitlige årlige vækst i kvadratmeterpris.

44


Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007


Kilde: Realkreditrådet og KMS.

Figuren giver et billede af prisniveauet for parcel- og rækkehuse i landets kommuner.

Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån.

45


Appendiks 1

Erhvervsstrukturen er beskrevet ved opdeling på ressourceområder i modsætning til traditionelle opdelinger på brancher og sektorer. Årsagen er, at den traditionelle opdeling ikke altid opfanger denindbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, f.eks. mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Ressourceområdeopdelingen søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg.

De tværgående ressourceområder er endnu et forsøg på at opfange indbyrdes sammenhænge i erhvervsstrukturen, hvor de tværgående ressourceområder indeholder elementer fra alle de ni enkelte ressourceområder, som kan henføres til det pågældende tværgående ressourceområde, f.eks. handel. De tværgående ressourceområder summerer således ikke til 100 pct., når de sammenholdes med de nye ressourceområder.

46


Appendiks 2

Figur 1.08 viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser, og modsat for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser i den pågældende kommune ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet. Ressourceområder, der ligger over den vandrette linje, er således områder, hvor kommunen har vundet større andele/tabt mindre andele end for de samlede ressourceområder i kommunen. Altså områder hvor udviklingen i antal arbejdspladser har været bedre end den gennemsnitlige udvikling for samtlige arbejdspladser i den private sektor i kommunen. Omvendt er ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje områder, hvor kommunen har tabt/vundet færre arbejdspladser i tiårs intervallet, end den gennemsnitlige udvikling i andelen af kommunens arbejdspladser ud af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor i hele landet.

Boblernes størrelser illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra 1995 til 2007). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som på landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden.

Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler og bobler, der er placeret i øverste højre hjørne.

Region SyddanmarkDamhaven 12 7100 Vejle

regionsyddanmark.dk

kommunepakke nyborg 2008 281108 - amazon s3...4 regional udvikling / strategi og analyse...

Documents