kommunikatøren nr. 2/2008

anders Lindström, scandinavianairLines internationaL– Markederne prioriterer historierneoverraskende forskelligt

temaGLobaL kommunikation

• Alt er globalt

• Mindre ligusterhæk

• Mere interkulturel

kompetence

2 I April | 2008

kommunikatøren

intervieWMød Vinca LaFleur,taleskriverenbag Bill Clinton

� Kommunikatøren | April �008

Af Ole Schmidt Pedersen, formand for Dansk Kommunikationsforening

Leder | Satsning på vækst og synlighed

Dansk Kommunikationsforening vil vokse og søge at markere sig mere i denoffentlige debat og skabe større synlighed om kommunikationsfaglige emner.Det er et ønske, der længe har været udtrykt af mange DKF medlemmer. På ge-neralforsamlingen i marts lovede bestyrelsen at gøre noget alvorligt ved netopdet område, og alvoren resulterer nu i flere konkrete initiativer.

Det mest afgørende er, at foreningen supplerer sine nuværende aktivitetermed formulering af konkrete politikker, der er centrale for kommunikations-branchen. Som det første skal der udarbejdes en uddannelsespolitik, der kanlevere inspiration og input til, men også indflydelse på de mange kommunika-tionsuddannelser, og som kan bidrage til, at fremtidens kommunikatører har dekompetencer, som markedet efterspørger.

Samtidig iværksættes et arbejde med at formulere en egentlig forsknings-politik for foreningen. Opgaven skal varetages af det nye researchudvalg, ogsubstansen vil blive skabt i et samarbejde mellem researchudvalget, bestyrelsen,de højere læreanstalter og DKFs medlemmer.

Sideløbende med de to indsatser vil DKF tage initiativ til en række målingerog analyser, som inden for aktuelle områder kan styrke og kvalificere debatteni branchen. Og endelig skal vi arbejde med en mere målrettet vækststrategi ogmed synliggørelse af Kommunikationsforeningen. Den udfordring skal håndte-res af bestyrelsen i samspil med et nyt profileringsudvalg.

DKF er en medlemsdrevet organisation, og der findes i medlemskredsenet stort potentiale, som kan komme foreningen, dens medlemmer og faget tilgavn. Vi tror på, at vi kan aktivere de holdninger og kompetencer i en indsats,der kan stimulere en sund udvikling for kommunikationsbranchen og tilføreforeningen en robust vækst.

Vi vil bidrage til,

at fremtidens

kommunikatører har

de kompetencer, som

markedet efterspørger

”

satsninG på

oG synLiGhed

Kolofon | Indhold

�Kommunikatøren | April �008

Uanset om du

arbejder i en

offentlig organisation

eller i en privat

virksomhed, så øges

kravet om interkulturel

kompetence

Professor Suzanne C. Beckmann,Associate Dean

for MCC-uddannelsen.> 12

4

8

4

5

8

10

12

15

16

18

20

22

24

272930

Kommunikatøren | 2April 2008

Kommunikatøren udgives6 gange årligt af DanskKommunikationsforening

Artiklerne udtrykker ikkenødvendigvis bestyrelsens holdninger

RedaktionLisbeth Eckhardt-Hansen (ansv.)Direktoratet for FødevareErhvervGitte Holmstrup (red.)Dansk KommunikationsforeningKristian EibergRelationsPeople A/SPernille HermannPost DanmarkMerete Wagner HoffmannNomeco A/SLotte HolmIT- og TelestyrelsenAmanda JustesenKøge KommuneJon KiellbergArbejdsmarkedsstyrelsenPeter MoseIngeniørforeningen i DanmarkLaura Gade-RasmussenUngKomPer RystrømOperate A/SKresten Schultz JørgensenLead Agency

Kontakt redaktionenTelefon: 3393 [email protected]

Kommunikatøren er medlemmernesblad og modtager gerne indlægog idéer

Næste nummer udkommerMedio juniDeadline for artikler 15. maj

Annoncer og labelsSekretariatetSonja SukstorffTelefon: 3393 9098Fax: 3393 [email protected]

SekretariatetSonja Sukstorff, sekretariatschefGitte Holmstrup, projektlederMerete Kabel, projektmedarbejderDansk KommunikationsforeningStrandvejen 1002900 HellerupTelefon: 3393 9098Fax: 3393 [email protected]

Forside

Anders Lindström, Head of Media

& PR, Scandinavian Airlines

International

Forsidefoto

SAS

Layout og produktionKLS Grafisk Hus A/S

Oplag4.000

ISSN 1399-6878

tema Global kommunikationHjemme godt. Ude bedstInterkulturel kompetence – en fraværende men efterspurgtkompetence hos kommunikatørerne

Global i DanmarkDer findes ikke lokale nyheder. I løbet af få sekunder er alt,eller kan alt blive, internationalt eller globalt. For Regitze Reeh,Anders Monrad Rendtorff og Claus Wilkki er de globaleudfordringer hverdag

Når Pfizer Danmark rammes af en krise i AfrikaTag ansvar, vær på forkant og prioriter den interne kommu-nikation, råder kommunikationschef Robert Neimanas i PfizerDanmark, når man som dansk datterselskab rammes afinternationale kriser, som man i princippet intet har med at gøre

Andedammen – Global kommunikation er ikke nået tilChristiansborg – endnuNår det handler om formidlingen af politik herhjemme, erpolitikerne bundet til industrisamfundets nationale tænkning

Ligusterhæk haves. Interkulturel kompetence efterlysesMindre ligusterhæk og dansk model. Og mere interkulturelkompetence - teoretisk og praktisk. Når mediehistorier medstor hast krydser de nationale grænser, øges presset på denationale kommunikatørers kompetence

Hvad er Skandinavien?Scandinavian Airlines er navnet til trods ikke et skandinaviskluftfartsselskab! Det er et internationalt luftfartsselskab

GeneraLForsamLinGCitybranding gennem sportDer er en verden til forskel på, hvordan danske oginternationale organisationer agerer, når det drejer sigom store idrætsbegivenheder

intervieWHvem gjorde Bill Clinton til en god taler?Vinca LaFleur er taleskriveren bag præsidenten

Jeg ringer til dig fordi…Telefonsalg kan have den stik modsatte effekt, hvisbureauet ikke tager opgaven alvorligt.

Medarbejdere som forandringsagenterDR gennemførte i 2006 en gennemgribende organisatoriskforandringsproces, hvor omdrejningspunktet var brugen afmedarbejdere som forandringsagenter.

boGanmeLdeLseNorman Fairclough – nu markedsført på danskTæm din iPodMarkedsføring som mediekontaktDen vaskeægte vanvittige virkelighedKvadratisk, praktisk...og meget teoretisk

medLemmer i nye jobnye medLemmerGuide tiL branchen

20

� Kommunikatøren | April �008�

Tema | Global kommunikation

Ganske få medier er reelt dagsordensættende i denglobale offentlighed. Alle de andre kopierer bare ellerlaver lokale tilpasninger. Det gælder også i Danmark,hvor hverken politikere eller medier virker synderligtinteresserede i, hvad der sker ude i verden. Hvorfor? Ja, vikunne jo starte med at se på os selv. Hvor mange inter-nationale tidsskrifter er det lige, der ikke bare lander pådørmåtten derhjemme, men også bliver læst. Det er få.Og hvor mange nyuddannede danske kommunikatører idag heldigvis har udenlandsophold på eksamensbeviset– og det er en god start – er der længere mellem snapsene,når det gælder kommunikatører, der har arbejdet medderes fag i udlandet. Og når en globalt arbejdende danskvirksomhed skal bruge en kommunikationsdirektør meden international profil, hvor er så lige den overbevisende’shortlist’ af kandidater i Danmark, som headhunterenkan præsentere for klienten?

Flasken er enten halvtom eller halvfuld. Om det erdet ene eller det andet, afhænger af perspektivet. Men derer meget at gøre. Og det handler blandt andet om at få etandet mindset. Det er krævende, det gør ondt undervejs,

hjemme Godtude bedst

og det er et langt sejt træk. Og når politikerne og medi-erne ikke er motiverede, så er det virksomhederne og deoffentlige organisationer, der skal – og kan - drive det. Idette tema har vi samlet en række artikler, der præsente-rer forskellige perspektiver på, hvilke krav globaliserin-gen stiller til os som kommunikatører. Vi har, hvor detvar muligt, indsnævret det store kommunikationsemne tilpressekontakten og mediernes rolle. Artiklerne peger på,at den interkulturelle kompetence hos kommunikatørerneer fraværende, men efterspurgt. Artiklerne viser også, atde kommunikatører, der mentalt har flyttet sig ud af gade-kæret, oplever en nærmest overvældende verden mednye perspektiver, muligheder og ideer, som man kun kanblive rigere af.

Kom bare i gang.

God læselyst

Kristian Eiberg



- Udgangspunktet er vel, at der ikkefindes lokale nyheder. I løbet af fåsekunder er alt, eller kan alt blive,internationalt eller globalt. Over-ordnet ønsker vi at blive opfattetsom professionelle, serviceorien-terede og hurtige af medierne. Ogpositioneringsmæssigt ønsker vi atbidrage til opfattelsen af koncernensom ledende og innovativ inden fortele- og kommunikationsområdet,siger Anders Monrad Rendtorff, VPfor Kommunikation og HR i Telia iDanmark.

Claus Wilkki, kommunikations-chef for den danske afdeling i en afverdens største konsulentvirksomhe-der, Accenture, er enig i den globalepåvirkning.

- Accenture er en global virk-somhed, og begivenheder i et sted iverdenen påvirker os andre steder.Da vi har en klar målsætning om ak-tivt at tage hånd om vores renommé,har vi en klar organisering omkringvores pressearbejde. De overordne-de rammer bliver udstukket centralt,mens der er en høj grad af lokalautonomi, siger Claus Wilkki.

Den internationale organisationsom lokomotivSelvom de danske kommunika-tionsfunktioner med ganske fåansatte syner beskedne i forhold tilhovedkontorerne i de store danskevirksomheder, så nyder de godt af deomfattende internationale ressour-cer, de har til rådighed. Hos DanskShell i Nærum trækker kommunika-tionschef Regitze Reeh på en centralmedieafdeling i London, og fraHaag bliver alle internationale me-

GLobaL i danmarkAf Kristian Eiberg

For Regitze, Claus og Anders udformes den overordnede kommunikationsstrategi og -politik

af kolleger, de kun møder meget sjældent. Men koordinationen og rapporteringen mellem

danske og udenlandske kolleger er tæt, for det handler om at styrke og beskytte det corporate

brand. En professionel håndtering af pressekontakten i Danmark er en væsentlig parameter

>Foto

:San

jaG

jene

ro,s

xc.h

u.

� Kommunikatøren | April �008�


diehenvendelser håndteret. Desudenhar Regitze adgang til disse ressour-cer, hvis hun behøver lokal assi-stance. De arrangerer internationalepresseture til Shells store projekterverden over, og organiserer ’strategybriefings’ eller road shows med ShellEnergy Scenarios - Shells bud på,hvordan verdens energisituation kanse ud i 2050.

Det giver unikke muligheder ikonkurrencen om mediernes op-mærksomhed.

- Noget af det, som virkelig har be-tydning for os i den proaktive pres-sekontakt er, når de øverste cheferkommer på besøg ude i landene. Herfår vi mulighed for at udfordre ’Tor-denskjolds soldater’ blandt menings-dannerne på den lokale energiscene,og de danske fagjournalister fårmulighed for at tale med en ny eks-pert, der lever med et globalt udsyntil daglig, siger Regitze Reeh.

Hos Accenture er adgangen tilinternationale analyser og eksperterogså lokomotiver for de nationaltpresseansvarlige.

- Vi arbejder med at transformerevirksomheder og offentlige myndig-heder, så de bliver højt præsterende.I forhold til kommunikations- ogmediearbejdet betyder det, at vigennemfører en stigende grad afaktiviteter, som skal medvirke til atsætte dagsorden og skabe debat – ogdermed understøtte vores forret-ningsmæssige strategi.

Et eksempel er vores årlige in-ternationale analyse af, hvilke landeder inden for det offentlige er bedsttil at levere værdi til deres borgereog mestrer ’kundeservice’ bedst,siger Claus Wilkki.

Accenture har også netop fåetpresseomtale i bl.a. Danmark, davirksomheden på World EconomicForum i Davos offentliggjorde enrapport om den ’multipolare verden’.

Organisering af arbejdetI Sverige arbejder Telia med bådebrede PR-aktiviteter og mere politiskorienteret arbejde med kronikker,kommentarer og anden påvirkning.I Danmark spiller Telia rollen somaktiv udfordrer med fokus på atpositionere virksomheden som enekspert på forbrugerens side. Påden måde søger selskabet at udnyttebåde moderselskabets hjemme-base og datterselskabets mere lettetilgang til at præge den samledeagenda. En effektiv koordinationmellem Sverige og Danmark ercentral.

- Vi organiserer samarbejdet gen-nem ugentlige telekonferencer samtspecial-konferencer. Vi rapportererplaner og følger samlet op.Samtidig synes jeg, at vi har stor lo-kal autonomi og er nødt til lokalt atgøre det, markedet giver mulighedfor. Så på samme tid søger vi at gøredet mere stringent som helhed ogarbejde med relativ stor lokal frihed,siger Anders Monrad Rendtorff.

I så stor en organisation somTelia har man ikke bare centralepressefolk på hovedkontoret. Der erogså specialiserede kommunikati-onsansvarlige ude i de enkelte forret-ningsområder. Det mønster går igeni både Accenture og Shell.

- Vi har ’corporate communicati-ons’ anført af vores globale direktørog er derudover organiseret efter

globale industrigrupper og såkaldtevækstplatforme. Inden for hvert afdisse områder har vi globale og re-gionale kommunikationsansvarlige.Selv har jeg fx ansvaret for vores me-dia relations og issues managementi Europa, Afrika og Latinamerika in-den for ’Public Service’. Og endelighar vi i hvert land medieansvarlige,hvilket er med til at sikre, at vi kanagere hurtigt og har spidskompeten-ce i alle led, siger Claus Wilkki.

Og med 175.000 konsulenter erstandardiserede processer nødven-dige.

- Det er afgørende, at vi harklare processer og kommandovejeomkring pressearbejdet, således atde lokale markeder kan koordineredirekte med ’corporate’ og trækkepå en ofte afgørende erfaring forhåndtering af en given situation,siger Claus Wilkki.

Budskaber en AchilleshælMen én ting er organisationsdia-grammer, procedurer og formelleansvar. En anden ting er, hvordandet så fungerer i praktik. ’Stay onmessage’ er de adspurgte virksom-heders svar på, hvad der er den stør-

- Udfordringerne handler om at navigereog agere i et komplekst medielandskabmed relevante budskaber. Det lyder måskebanalt, men det er helt centralt, mener ClausWilkki, kommunikationschef for den danskeafdeling i Accenture.

- Udgangspunktet er, at der ikke findes lokalenyheder. I løbet af få sekunder er alt, ellerkan alt blive, internationalt eller globalt menerAnders Monrad Rendtorff, VP for Kommuni-kation og HR i Telia i Danmark.

7Kommunikatøren | April �008 7


ste udfordring i det internationalepressearbejde.

- I en global virksomhed medet brand, skal vi kommunikere desamme historier og temaer overalt,så modtagerne af kommunikationenfår et klart billede af, hvem Sheller, og hvad vi står for. Vi skal styrehistorierne mod vores hovedtemaer.Også når journalisterne ikke nød-vendigvis synes, det er interessant,og dybest set bare vil vide, hvorforder er priskrig i Herlev-området,siger Regitze Reeh.

For det lokale Shell selskab erdet også en udfordring at stå tilregnskab for negative historier iandre lande. Det er svært som lokalkommunikationschef at kommenterehændelser i fx Nigeria, samtidig medat det er utilfredsstillende blot athenvise journalisten til det centralepressekontor i Haag.

Tilpasningen af de internationalebudskaber kræver blot mere endoversættelse. De skal også have lokalrelevans.

- Det er svært at fremtrædesamlet omkring fælles budskaber.At finde balancen, når de forskelligemarkeder netop er forskellige, og atvi fremstår med forskellige posi-tioner på de forskellige markeder.Omvendt er det netop den faktor,der gør det spændende at være lokal,fordi man netop spiller en ganskestor rolle, siger Anders MonradRendtorff.

- Udfordringerne handler om atnavigere og agere i et komplekst me-dielandskab med relevante budska-ber. Det lyder måske banalt, men formig er det centralt. Der er et væld afaktører, som bejler til pressen medvinkler og overordnede tilgange,som kan være vanskelige at skelnefra hinanden. At forblive relevant vilaltid være en udfordring, siger ClausWilkki.

øget internationalt udsynDe tre kommunikationsansvarligeser alle, at de er blevet mere interna-tionalt arbejdende de sidste år, og atder sker en øget centralisering. Alletre har udover det nationale ansvar idag ansvarsområder uden for deresegne geografiske markeder.

Øget internationalisering af mar-

- Adgangen til omfattende internationale ressourcer giver unikke muligheder i konkurrencen ommediernes opmærksomhed, siger Regitze Reeh, kommunikationschef i Dansk Shell.

Se DKFs kursusKommunikation på den internationale bane.

l l

keder og medier øger også presset påselskaberne i Danmark.

- Vi arbejder langt mere inter-nationalt pressemæssigt. Et godteksempel er det vi kalder ’emergingmarkets’ – Kina, Brasilien, Mexico,Sydkorea, Indien etc. Afsmitningenfra vores forretningsaktiviteter derog den generelle vækst er så væsent-lig, at den smitter direkte af rundtom i verdenen, siger Claus Wilkki.

For de tre er tendensen også klar.Det bliver mere af det samme.

- Trods kulturelle, økonomiskeog administrative barrierer, er jegikke i tvivl om den fortsatte integra-tion og øgede afhængighed landeneimellem. I den henseende vil voresorganisering omkring medie- ogkommunikationsarbejdet til stadig-hed spejle den overordnede udvik-ling, siger Claus Wilkki.

- Mere af hverdagen vil blivepræget af samarbejdet over grænser-ne. Det stiller krav til kommunika-

tionsfolks kompetencer og interes-ser for det internationale. Det erpositivt, spændende og udfordrende,så jeg gør da også mit for at være enmeget aktiv del af den udvikling,siger Anders Monrad Rendtorff. n

8 Kommunikatøren | April �008

Tema | Global kommunikatiom

Henover sommeren og efteråret2007 trak en international krisesi-tuation for Pfizer koncernen kraftigespor i den internationale mediedæk-ning: Den nigerianske regeringstævnede Pfizer og fremsatte et mil-liardstort erstatningskrav over forPfizer i forbindelse med en sag omforsøg med en ny type antibiotikumunder en meningitisepidemi i Nige-ria i 1996. Mediedækningen nåedeogså til Danmark, hvor blandt andetPolitiken i en stor forsideartikel ioktober 2007 omtalte sagen someksempel på, at fattige i u-landeneer forsøgskaniner for afprøvning afvestlig medicin.

Må jeg for en god ordens skyldnævne, at vi i Pfizer har en klarholdning til, at Pfizers udvikling afmedicin i Nigeria i 1996 skete eftergodkendelse af den nigerianskeregering, i henhold til personligtsamtykke, under strenge etiske ret-

ningslinier, og at medicinen reddedemenneskeliv. Men det er ikke minprimære opgave her at redegøre for,at grundlaget var i orden - om enden væsentlig forudsætning for, at vioplever, at vi i Pfizer Danmark harkunnet kommunikere troværdigt omen krise, som har haft sit udgangs-punkt på den globale mediescene.

Første læring: tag ansvarKommunikationsmæssigt var voresførste udfordring, at sagen i Nigeriaintet som helst havde at gøre medvores danske Pfizer-organisation. Vikendte i princippet intet til sagen, ogingen danske Pfizer-medarbejderehavde været involveret på nogenmåde. Alle elementer i sagen var iprincippet noget, vi i Pfizer Dan-mark kunnet betragte ’på afstand’.Denne logik holder bare ikke kom-munikationsmæssigt. Af sammegrund besluttede vi tidligt i forløbet,

at vi i Pfizer Danmark ikke kunnelægge hverken mental eller geogra-fisk afstand til kriser, som involvererkoncernen Pfizer et andet sted påkloden. I forhold til journalister,den danske offentlighed og Pfizersegne medarbejdere var det derforafgørende at håndhæve princippetom, at Pfizer er Pfizer. Uanset hvadder sker, og uanset hvor det sker. Pådenne baggrund besluttede PfizerDanmark at håndtere sagen i Nige-ria som enhver anden ’dansk’ krise.Vi gjorde med andre ord sagen tilvores egen - og tog kommunika-tionsmæssigt ansvar. Som led i den-ne åbne strategi indvilligede PfizerDanmarks medicinske direktør ogsåi at deltage i et indslag i Go’ MorgenDanmark på TV2 mandag den 8.oktober - et indslag som var direkteafledt af artiklen i Politiken omlørdagen og omhandlede vestligevirksomheders lægemiddeludvikling

TAG ANSVAR, VæR På FORKANT OG PRIORITER DEN INTERNE KOM-MUNIKATION. SåDAN LyDER RåDENE FRA KOMMUNIKATIONSCHEFROBERT NEIMANAS I PFIzER DANMARK, NåR MAN SOM DANSKDATTERSELSKAB RAMMES AF INTERNATIONALE KRISER, SOM MANI PRINCIPPET INTET HAR MED AT GøRE. KOMMUNIKATøREN HARBEDT PFIzER DANMARK FORTæLLE OM, HVORDAN MAN LOKALTHåNDTERER KRISER, SOM HAR ET GLOBALT UDGANGSPUNKT

når pFizer danmark

i aFrikaAf kommunikationschef Robert Neimanas,Pfizer Danmark



i tredje verdens lande. Et område,som vi i Pfizer Danmark ikke arbej-der med, men som koncernen Pfizerarbejder med - og som vi derfor børhave en mening om.

Anden læring: Vær på forkantDet at gøre Nigeria-sagen til voresegen danske sag - såvel mentalt somi praksis - krævede desuden, at vi iPfizer Danmark skulle etablere etkommunikationsmæssigt beredskabmed henblik på at kunne kommu-nikere fagligt, sagligt og troværdigtom sagen. Både i forhold til egnemedarbejdere og i forhold til offent-ligheden/pressen. Dette krævede,at vi hele tiden anstrengte os for atvære på forkant med sagen - herun-der den internationale pressedæk-ning - med henblik på at kende tilrelevante issues og vinkler i sagen.Samtidig samarbejdede vi meget tætmed vores amerikanske modersel-skab Pfizer Inc. med henblik på atfå tilstrækkelig viden om sagen ogetablere et relevant kommunikati-onsberedskab i form af Q&A’s, pressstatements, citater, dokumentation(kopi af de godkendelser Pfizerhavde fået af den nigerianske rege-ring) og meget andet.

På denne måde sørgede vi forat være rigtig godt opdateret påalle elementer i sagen og har derforkunnet agere med kommunikation ibåde bredden og dybden.

Tredje læring: Prioriter den internekommunikation højtI sagen omkring Pfizers engagementi Nigeria i 1996 har det endvidereværet tydeligt for os, at prioriterin-gen af kommunikationen til voresegne medarbejdere har været heltafgørende og har skullet prioriteresmeget højt. Netop en undren ogspørgen fra Pfizer Danmarks egnemedarbejdere til sagens indholdviste os, at en krise i Afrika sagtenskan få medarbejdere i Danmark til- med rette - at stille spørgsmål ogkræve svar omkring Pfizers interna-tionale forhold. Forhold, som vi somdansk organisation som udgangs-punkt ikke havde forudsætning forat svare på, men som vi hurtigt lærteat svare på.

Nigeria-sagen lærte os således tre

ting i forhold til den interne kom-munikation:

1. At det var nødvendigt at finderelevante svar og formidle disse svarinternt i organisationen så hurtigtsom muligt. Det har således væretkendetegnende, at den danske Pfizerorganisation har ønsket svar. Det vilsige hurtige, relevante og faktuellesvar uden for meget prosa og corpo-rate lirum larum.

2. At det var nødvendigt at bekræfteog dokumentere, at Pfizer havde le-vet op til såvel interne som eksterneetiske retningslinier. Dette kunnevi gøre ret hurtigt på baggrund afoplysninger og dokumentation,som vi modtog centralt fra Pfizerkoncernen.

3. At det var nødvendigt at un-derstøtte vores internationalekoncernkommunikation med lokaldansk kommunikation. Sagen harnaturligvis også på koncernniveaufyldt en hel del, og der har væretkommunikeret meget specifikt og

detaljeret fra Pfizer koncernens sidebåde internt og eksternt. Men dethar været nødvendigt at filtrere ogsortere i kommunikationen medhenblik på at skabe balance i såvelmængde, som indhold og relevansfor vores danske Pfizer-medarbejde-re. I relation til Nigeria-sagen har visåledes af flere omgange orienteretdels vores mellemledere og dels heleorganisationen om sagen.

Undervejs i forløbet har der natur-ligvis også været brug for at kunnehåndtere den eksterne kommunika-tion. Men netop med en veletableretintern kommunikation ’ved hånden’har det været relativt enkelt at dykkened i posen og anvende disse kom-munikationselementer også i deneksterne kommunikation. n

10 Kommunikatøren | April �008


Enhver kommunikativ indsats må som bekendt tageudgangspunkt i målgruppens behov og tanker, og ligesålogisk er den omvendte proces: Hensynet til målgrup-pen sætter et afgørende fingeraftryk på indholdet af detbudskab, man ender med. På godt og på ondt.

Denne kommunikationens grundlov er forklaringenpå, at den globale kommunikation ikke har nået politiker-ne på Christiansborg. Tjek målgruppen. Hvem skal vælgepolitikerne? Det skal danskerne. Så hvad skal MF’ernemed global kommunikation? Jo, de skal måske oplyse siglidt, læse et par internationale aviser (det ser bare bedreud med Financial Times end BT i salen), og til nød kanman lave lidt networking derude. Men det er ikke det vig-tige, det er ikke det bærende. Det er vælgerne. Danskerne.

Hvor den dygtige marketingchef tænker ’salg’, tænkerpolitikeren ’genvalg’. Hvor kommunikationschefen skalgøre sig gældende på hele markedet, også det internatio-nale, skal politikeren først og fremmest gøre indtryk på sinvalgkreds. Hvor direktøren må kære sig om, hvad bådedanskere, tyskere, svenskere og amerikanere tænker og fø-ler, har politikeren blikket stift rettet mod – andedammen.

Jamen, er hele globaliseringen da gået hen over hove-det på de danske politikere, er det internationale informa-tionssamfund fløjet forbi Christiansborg? Nej, selvfølgeligikke. Ude i verden, når der skal forhandles og træffes be-

slutninger, ved (de fleste) politikere selvfølgelig godt, hvadder er i landets og almenvældets interesse. Her er man sigpinligt bevidst, at alle politiske beslutninger i dag har eninternational vinkel, og at den må og skal tænkes med.Og man ved, at kollegerne fra de andre lande også har enoffentlighed derhjemme, som de skal tage hensyn til.

Det nationale fokusMen når det handler om den kommunikative indsats,om formidlingen af politik herhjemme, ser det ganskeanderledes ud. Her er politikkerne bundet til industrisam-fundets nationale tænkning. Man kan oven i købet mednogen ret hævde, at den politiske kommunikation er ble-vet mindre global og mere national de sidste år. Dels haralle partier fået rigtigt travlt med at definere sig i forholdtil det nationale projekt – fra Villy til Pia. Dels tvinger denmarkedslogik, som også de politiske partier benytter sigaf, politikerne til at tage deres målgruppe stadig mere al-vorlig. Meningsmålinger, fokusgrupper og markedsanaly-ser definerer i stigende grad de politiske udmeldinger. Ognår man laver en analyse af, hvad danskerne tænker omdette og hint, ja så bliver politikken selvfølgelig skrædder-syet til Danmark og dermed mere nationalt præget. Dengamle type politiker, der opfattede sig selv som formidleraf en kompleks verden, er afløst af markedspolitikeren,der først og fremmest skal sælge et politisk produkt, somtilpas mange er interesseret i at købe.

Denne udvikling fører en række andre interessantefænomener med sig.

Den forklarer, hvorfor erhvervsfolk og politikere såofte taler forbi hinanden. Der er pokker til forskel på, omens daglige horisont er international eller national, både

andedammenchristiansborG manGLerGLobaL kommunikation

kommentar:

Af kommunikationsrådgiverMartin Lidegaard, RelationsPeople

’Follow the money’ lyder et gammelt råd inden for journalistikken. ’Search the woman’ var et

kært slogan i politik, indtil halvdelen af partilederne i Danmark blev kvinder. For kommunika-

tionsverden må det tilsvarende udtryk lyde: Tjek målgruppen!

11Kommunikatøren | April �008


når det handler om lovgivning, regulering og kommu-nikation. For erhvervslivet kan det virke næsten ubegri-beligt, at danske politikere insisterer på at lave en særligskrap national lovgivning fx på miljø-, og udlændinge-området, når nu den vigtigste regulering påviseligt findersted i EU, og når det umiddelbart kan svække konkurren-ceevnen for danske virksomheder. Derude.

For politikerne er det omvendt svært at fatte, aterhvervslivet kan være så ligeglad med, hvad danskerneføler er det rigtige at gøre. For det er denne følelse, politi-kerne lever af. Står en politiker over for et problem og skalvælge mellem ikke at gøre noget eller gøre noget, der gørproblemet større, vælger man konsekvent det sidste. Ellerser der jo ikke et politisk produkt at sælge.

Denne doktrin fører i øvrigt ofte til spøjse beslutningerog udmeldinger. Hjælper det på urolighederne på Nør-rebro at købe vandkanoner? Nej, siger politiet, men hvadgør politikerne? Tjek målgruppen. Hjælper det at sige ’gåad helvede til’ til de muslimske mørkemænd, og giver detekstremisterne på begge sider mere eller mindre tilslut-ning? Svaret blæser i vinden, men det er sådan set ogsåligegyldigt, for det er slet ikke formålet med udtalelsen.Tjek målgruppen.

Eller, hjælper det noget, at Per Stig Møller egenhæn-digt rejser rundt i Mellemøsten ved juletid for at skabefred? Næh, men tjek målgruppen.

Mediernes rolleEn anden interessant følge af det nationale fokus i denpolitiske kommunikation er mediernes rolle. Mens hvereneste nationale avis, hver eneste radiostation og hvereneste TV-kanal dagligt bliver overrendt af spindoktorer

og pressehungrende MF’ere, er danske politikere bedø-vende ligeglade med at påvirke de internationale medier.Da danske medier omvendt i meget vidt omfang finderinspiration og analyser hos deres internationale kolle-gaer, især i forhold til udviklingen uden for kongerigetsgrænser, har de internationale medier faktisk indirekteganske stor indflydelse på, hvordan både danskerne ogdanske politikere forstår og forholder sig til internationalebegivenheder.

Er det nationale fokus så et problem? Ja og nej. Detnationale fokus og manglen på global kommunikationgør det alt andet lige sværere at opnå enighed om deinternationale aftaler, som er så påtrængende inden forflere områder, ikke mindst klimaet. Det gør det også tilen ganske delikat udfordring for de virksomheder og bor-gere, der gerne vil i dialog med politikere om lovgivningog regulering, der indeholder en international dimension.Man kan sige, at den globale overligger hænger meget lavti dansk politik for øjeblikket.

På den anden side hjælper hverken internationale af-taler, lovgivning eller regulering, hvis ikke de har rod i debefolkninger, der til enhver tid kan vælge nye lovgivere.Eller som Winston Churchill udtrykte det: Demokrati erden mest elendige styreform - lige indtil man overvejeralternativet. n

Danske politikere er bedøvende ligeglade

med at påvirke de internationale medier”

1� Kommunikatøren | April �008


For nogle år siden lancerede Copen-hagen Business School en Master ofCorporate Communications (MCC)uddannelse henvendt til erfarnekommunikatører. I forberedelsernehavde man gjort sig nogle konkreteovervejelser om, hvilke kompetencerman ville træne hos uddannelsensdeltagere. Udover at der undervisespå engelsk af udenlandske top-for-skere og CBS’ internationalt orien-terede undervisere, var det målet attvinge deltagerne fra flere lande tilat tænke, reflektere og analysere pået fremmedsprog.

- At være Chief CommunicationOfficer i en dansk organisation,både privat og offentlig, kræver, atman har indsigt i, hvordan tingenefungerer andre steder. Det er voreserfaring fra de to første hold, at uan-set om du arbejder i en offentlig or-ganisation eller i en privat virksom-

hed, så øges kravet om interkulturelkompetence, siger professor SuzanneC. Beckmann, Associate Dean forMCC-uddannelsen.

De danske headhuntere opleverogså, at kravene til de kommuni-kationsansvarlige stiger i danskevirksomheder som konsekvens afglobaliseringen.

- Der er behov for øget forståelsefor de meget store kulturelle forskel-le. Specielt forståelse for de megetforskellige traditioner, der er på formog indhold i kommunikation i deforskellige lande og regioner, sigerHenrik Greisen, partner i HumanCapital Group.

Den største udfordringSuzanne C. Beckman er slet ikke itvivl om, hvor danske kommunika-tører møder den største udfordring:Interkulturel kompetence! Det drejersig om at være åben over for andressyn på verden uden nødvendigvis atvære enig i det, at være mere ydmygog dermed acceptere, at andre ogsåer ’gode nok’.

- Som danskere har vi en rækkegrundlæggende antagelser om,hvordan verden er konstrueret, der

gør det svært for os at tænke udaf boksen. Der er for meget danskligusterhæk over det og for megetbenovelse over den danske model,siger Suzanne C. Beckmann.

Ved placering af kommunikati-onsstillinger i toppen af store danskevirksomheder og organisationermøder headhunterne personer ogCV’er, der mest er født og opvokset iDanmark. Det giver nogle begræns-ninger, når arbejdspladsen er heleverden.

- Udfordringen er, at vi i Dan-mark har så få rigtigt globale virk-somheder, og dermed så lille indsigtog tradition i at tænke internationalt.Langt størstedelen af de danskekommunikatører er netop kun dan-ske og i bedste fald nordiske, sigerHenrik Greisen.

Hvordan er vi rustet?DKFs formand Ole Schmidt Peder-sen, partner i Firstline Communica-tion er på medlemmernes vegne ikkeså bekymret. Hans vurdering er, atkommunikationsindsatsen i virksom-heder og organisationer bliver stadigmere og mere professionel, også nårdet gælder globalisering og internati-

LiGusterhæk haves

eFterLyses

Når mediehistorier med stor hast krydser de nationale grænser, øges presset på de

nationale kommunikatørers kompetencer. Vi har forsøgt at indkredse nogle af de temaer,

der er relevante over de næste 5-10 år. Og der er tale om et langt sejt træk og ikke et

’quick fix’ efter næste MUS-samtale

Af Kristian Eiberg

1�Kommunikatøren | April �008


- Udover de generelle krav, der gælderfor alle, der arbejder professionelt medkommunikation, vil det være nødvendigt atsupplere en akademisk uddannelse medstudieophold ved højere læreranstalter i ud-landet og ved job uden for landets grænser,siger DKFs formand Ole Schmidt Pedersen,partner i Firstline Communication.

- Som danskere har vi en række grundlæg-gende antagelser om, hvordan verden erkonstrueret, der gør det svært for os attænke ud af boksen. Der er for meget danskligusterhæk over det og for meget benovelseover den danske model, siger professorSuzanne C. Beckmann, Associate Dean forMCC-uddannelsen.

- Danske kommunikatører er generelt ikkegodt nok rustet til de krav og udfordringer,der følger af globaliseringen. Jeg tror, enaf de væsentligste forklaringer er, at voresuddannelsessystem er så dansk med megetlille interaktion med andre kulturer, siger Hen-rik Greisen, partner i Human Capital Group.

onalisering. Men, understreger han,der er absolut ingen øvre grænser forudviklingen af vores kompetencer.I denne ekspertrunde står han dogalene med det synspunkt.- Danske kommunikatører ergenerelt ikke godt nok rustet til dekrav og udfordringer, der følger afglobaliseringen. Jeg tror, en af devæsentligste forklaringer er, at voresuddannelsessystem er så dansk medmeget lille interaktion med andrekulturer, siger Henrik Greisen.

Suzanne C. Beckmann læggerslet ikke fingrene imellem.

- Jeg mener, vi er decideretdårligt rustet til disse udfordringer.Kun få har boet og arbejdet uden forSkandinavien i en længere periode.Tænk, at der for eksempel kun erlidt over 3000 abonnenter på ’TheEconomist’ i Danmark og langtfærre på ’Der Spiegel’ eller ’News-week’. Hvordan vil man følge med,hvis man kun læser de få spalteraf udenlandske nyheder i de storedanske aviser eller ser på de strømli-nede og ensartede afrapporteringer idanske TV-nyheder?, siger SuzanneC. Beckmann.

Et kig i krystalkuglenKigger vi tre til fem år frem, er alletre dog enige om, at kravene tilglobale kompetencer stiger.- Udover de generelle krav, dergælder for alle, der arbejder profes-sionelt med kommunikation, vildet være nødvendigt at supplere enakademisk uddannelse med studie-ophold ved højere læreranstalter iudlandet og ved job uden for landetsgrænser, siger Ole Schmidt Peder-sen.

Selvom Danmark bliver mere ogmere multikulturel, giver det ikkeautomatisk og hurtigt nok de danskekommunikatører den interkulturellekompetence. Henrik Greisen vil kig-ge efter langt bedre analytisk evnetil at overskue større kompleksitet ogdifferentiering hos forskellige kultu-relle målgrupper samt forståelse forat differentiere budskaber på formog indhold.

Hvad kan man så gøre for at udviklenye kompetencer på dette område?

Headhunterens bud er, at derskal skabes incitamenter og mulighe-der for, at såvel uerfarne som mereerfarne medarbejdere i branchenfår adgang til at arbejde en periode

i andre kulturer. Men forventnings-styring er vigtig.

- Udvekslingsordninger mellemvirksomheder fungerer ofte kun,hvis personerne er indstillet på ned-sat løn under opholdet. Værdien lig-ger et andet sted, og den enkelte skalse det som en fremtidig investeringi at opgradere egne kompetencer, fået internationalt netværk og dervedpå sigt en højere fremtidig markeds-værdi, siger Henrik Greisen.

Internationaliseringet indsatsområde i DKFMeget apropos har bestyrelsen iDansk Kommunikationsforeningnetop udpeget internationaliseringsom et af fremtidens indsatsområderfor foreningen. Og fra formandenlyder der en opfordring til at kon-takte ham eller andre medlemmeraf bestyrelsen med gode ideer til,hvordan denne hensigtserklæringkan omsættes til praksis til gavn formedlemmerne. n

1� Kommunikatøren | April �008

xxxxxxxx | xxxxxxxx

1�

8LQNK?IFOPFH CLN MNLCBOOFLKBIIBHLJJQKFH?P(NBN=?D BK 0@BK QAA?KKBIOB M0 8LQNK?IFOPE(GOHLIBK # M0 ABIPFA F ,NEQO BIIBN 9(@BKE?RK&6Q H?K LDO0 D0 OHNFAPBP RFABNB LD P?DB BK AFMILJQAA?KKBIOB&;NLDN?JJBP CLN BCPBN0NBP -**2 BN KQ I?DP M0 KBPPBP$ LD AQ OH?I JBIAB AFD PFI FKABK+& GQKF CLN ?P R'NB OFHHBN M0 ?P C0 BK MI?AO&

"041/%-*23*, (01 ,0..4/*,%3*0/2(0-,6Q E?N BK RFABNBD0BKAB QAA?KKBIOB LD BN DLA PFI AFP HLJJQKFH?PFLKOGL@$JBK RFI DBNKB QARFHIB AFD& 6Q C(IBN$ AQ CLNJQIBNBN AFD CLN I?KDOLJP LDNQPFKBMN'DBP$ K0N AQ I?RBN GLQNK?IFOPFH&7BN I'NBN AQ GLQNK?IFOPFOH OMNLD LD RFKHIFKD$ FKPBNRFBS LD MI?KI'DKFKD ?CHLJJQKFH?PFLKO?N@BGAB O?JJBK JBA ?KANB BNC?NKB HLJJQKFH?P(NBN&/T. A?DB MIQO EGBJJB?N@BGAB O?JP BHO?JBK& -2&.** HNLKBN&

#31%3')*2, ,0..4/*,%3*0/6Q E?N ?IIBNBAB OPUN M0 ABP GLQNK?IFOPFOHB E0KAR'NH$ JBK EBN H?K AQ OPUNHBAFD F OPN?PBDFOH MI?KI'DKFKD LD OPUNFKD ?C HLJJQKFH?PFLK& >KABNRFOKFKDBK BNHLKHNBP LD E?KAIFKDOLNFBKPBNBP$ LD JBKFKDBK BN ?P QAA?KKBIOBK OH?I HQKKB@NQDBO F ABP A?DIFDB ?N@BGAB&/T. A?DB MIQO EGBJJB?N@BGAB O?JP BHO?JBK& -2&.** HNLKBN&

$'&+041/%-*23*,6Q H?K DLAP CLNP'IIB GLQNK?IFOPFOHB EFOPLNFBN$ JBK E?N FHHB O0 JBDBP BNC?NFKD F?P D(NB ABP M0 KBPPBP& 7BN I'NBN AQ ?P @NQDB PBHOP$ @FIIBABN LD IUA M0EGBJJBOFABK&.T- A?DB MIQO EGBJJB?N@BGAB& +.&31* HNLKBN&

6Q H?K @NQDB AFOOB CLNI(@ F BK "BHOF@BI AFMILJQAA?KKBIOB$ BIIBN AQ H?K O(DB FKA M0AFMILJQAA?KKBIOBK F GLQNK?IFOPFOH ?N@BGAB&

:'O JBNB LD JBIA AFD PFI M0 SSS&QMA?PB&AH)??@BKQAA?KKBIOB<FKD 23 //* 13.$ BIIBN B%J?FI4 QMA?PB5QMA?PB&AH

‹

‹

‹

1�Kommunikatøren | April �008 1�


Scandinavian Airlines er navnet tiltrods ikke et skandinavisk luftfarts-selskab! Det er et internationaltluftfartsselskab. Vi har rigtignokhovedkvarter i Stockholm og Kø-benhavn, men en stor del af voreskunder er uden for Skandinavien,og den del af organisationen, somjeg sidder i, er rettet mod at betjenedisse markeder.

Et af de områder, hvor vi virkeligmærker de store kulturelle og geo-grafiske forskelle, er i arbejdet medvores budskaber. Med en ’one brand’strategi ønsker vi naturligvis atkommunikere de samme hovedbud-skaber i al vores kommunikation ialle verdensdele. I vores egne øjne erder to ting, der adskiller os fra voreskonkurrenter: Miljø og innovation.Vi hævder ikke bare, at vi er verdensmest miljøbevidste eller mest in-novative luftfartselskab. Vi menerfaktisk, at vi er begge dele og, atvores handlinger dokumenterer det.

Men disse budskaber bliver mod-taget meget forskelligt fra markedtil marked. Selvom vi har sat os selvi spidsen for industrien på disse toområder, får de mere medieopmærk-somhed uden for Skandinavien endpå vores hjemmemarked. For ek-sempel bliver vores miljøstrategi ogmiljøinitiativer knapt nok bemærketi Skandinavien, hvorimod udenland-

ske medier tager entusiastisk imoddisse historier.

Som ansvarlig for at koordinerepressekontakten uden for Skandina-vien oplever jeg, hvordan vi hver dagskal tilpasse centrale pressemateria-ler til forhold i fx Japan, Australieneller Belgien. Her bliver jeg overra-sket over at se, hvordan markederneprioriterer historier forskelligt. Ennon-stop rute mellem København ogSan Francisco viste sig at være mereværdifuld i vores pressearbejde pådet australske marked end på fleremarkeder i Europa, fordi de austral-ske rejsende kunne flyve videre SanFrancisco-København, København-Bangkok og Bangkok-Sydney.

Lokal vinkelNår vi ikke kan gennemskue iSkandinavien, hvilke historier derhar størst lokal relevans, er der kunét at gøre, nemlig at alliere os medlokale bureauer, der er tæt på delokale medier. Vi har strategierne,budskaberne og ressourcerne. Dehar lokalkendskab og kompetencer.Udfordringen for os består i at byggebro.

Rent praktisk møder vi udfor-dringen ved at arbejde med stra-tegiske budskabsplatforme, der erudviklet, så de gør det nemt for detlokale bureau i fx Beijing at skrive

pressehistorien om et nyt produkt el-ler initiativ. I det arbejde skal vi oftestarte et lidt andet sted end i Nord-Europa, nemlig med at forklare hvadSkandinavien er. Vores erfaring vi-ser, at det ved de lokale medier ikke– ikke engang rejsemedierne. Hvadvi mere skal forklare, siger næstensig selv. Men i et samarbejde mellemdet lokale bureau og det lokale mar-kedskontor kan man ofte finde denvinkel, der passer de lokale medier,og som sikrer, at hovedbudskabernealligevel kommer ud.

KompetenceudviklingDesuden arbejder vi med at kom-petenceudvikle medarbejderne påde lokale markedskontorer, både såde bliver endnu bedre til at arbejdemed lokale PR-bureauer om at findeden gode historie og med at hånd-tere kriser, hvis de opstår. SAS-kon-torerne uden for Skandinavien erofte små og uden dedikerede internePR-ressourcer.

Med budskabsplatforme og træ-ning sikrer vi, at de lokale markeds-kontorer og deres bureauer får stilletbudskaber og viden til rådighed,men at de også selv har kompeten-cerne til at give dette indhold denform, som er bedst, der hvor de er. n

hvad erskandinavien?

Af Anders Lindström, Head of Media & PR,Scandinavian Airlines International

Foto: SAS

1�1� Kommunikatøren | April �008

Sådan vinder man etOL-arrangementAt der er tale om en meget merekompliceret proces, når man sommetropol skal sikre sig de store, pre-stigegivende internationale events,blev klargjort af konferencens førstetaler Andrew Laurence, Chairmanand CEO Europe, Middle East andAfrica, Hill & Knowlton.

Andrew Laurence har væretinvolveret i flere brandingkampag-ner for byer og lande, og har særligerfaring fra at have deltaget i flerekampagner om at få forskellige byervalgt som OL-hjemsted.

Andrew Laurences indlæg varisær bygget op omkring kampagnenfor at få OL til London i 2012 og eret lærestykke i, hvor præcis strate-gien skal være, og hvor detaljerettaktikken skal gennemtænkes ogeksekveres for at nå det ønskede

resultat. Umiddelbart ville mantro, at London, som en af verdensstørste metropoler, ville være en klarfavorit til at få tildelt et OL, menanalyser viste, at der var langt størresandsynlighed for, at IOCs medlem-mer ville pege på enten Paris ellerMadrid. London var på ingen mådeen favorit. Derfor blev et af kampag-nens hovedpunkter at positionereLondon, ikke som beslutningstager-nes første valg, men som den mestacceptable nr. to. Selve processen iIOC består af en række afstemnin-ger, hvor den, der får færrest stem-mer, elimineres. Opgaven var derforat sikre, at de delegater, der mistedeegne kandidater tidligt i afstemnin-gen, skulle skifte til London somderes kandidat.

Strategien blev gennemført mi-nutiøst. Således havde man placeretartikler i de aviser, som delegaterne

Konference | Citybranding gennem sport

Konferencen i forbindelse med generalforsamlingen demonstrerede, at der er en

verden til forskel på, hvordan danske og internationale organisationer agerer, når

det drejer sig om store idrætsbegivenheder

citybrandinG Gennem sport– iLLusioner oG strateGi

Af direktør Eva Kistrup, Discus Communications A/SFoto: Ole Mik

Andrew Laurence, Chairman and CEOEurope, Middle East and Africa,Hill & Knowlton.

Kommunikatøren | April �008

Konference | Citybranding gennem sport

fik stukket ind under hoteldøren pået IOC-møde i Kroatien. Ved detafgørende møde blev alle IOC-med-lemmer kontaktet i hotellets lobbyog blev inviteret til korte møder medTony Blair, der var til stede ved se-ancen. Mens IOC-medlemmet kørteop i elevatoren, blev Blair briefet omdette medlems egne mærkesager, såhan kunne udnytte de tre minuttersmøde optimalt.

I selve præsentationen lagdeEngland vægt på IOC’s egen hoved-pine, nemlig manglende tilgang tilelitesport og demonstrerende, hvor-dan OL i London kunne inspirerebørn til at dyrke sport. Hovedmod-standeren Frankrig talte om lokalekompetencer og betydningen forFrankrig. Jaques Chirac dukkedekun op til den sidste del af seancen,hvorimod Londons bud blev afleve-ret af en effektiv firebande, beståen-de af Blair, Beckham, Sebastian Coeog Princess Anne, der alle var tilstede under hele forløbet. Strategienholdt, og Londons stemmeandel stegfor hver afstemning.

Andrew Laurence fremhævededen langvarige effekt på brand ogøkonomi, som et stort arrangementkan betyde for en by, men mentehøfligt, at København måske skulleforsøge sig på niveauet under OL-klassen.

Andrew Lawrences indlæg un-derstregede, hvor stor en betydningen velgennemtænkt og gennemførtPR-kampagne kan få på tildelingenaf disse prestigearrangementer påmilliardniveau.

Ambitiøst projektKøbenhavn skal være vært for denæste OutGames, et internationaltsports- og kulturevent for bøsser og

lesbiske. Det er et stort ønske forarrangørerne, at stævnet bliver enbegivenhed for alle københavnereog ikke kun for de forventede 8.000deltagere. For at løfte opgaven ogøkonomien søger arrangørerne bety-delige sponsormidler.

Carsten Jensen fra World Out-Games mener, at stævnet vil givevirksomheder gode mulighederfor at brande sig på signaler omtolerance og mangfoldighed. Sammemuligheder ser han for KøbenhavnsKommune, der allerede har accep-teret at støtte stævnet med 25 mio.kr. Der er dog brug for sponsorateri næsten samme størrelsesorden, forat stævnet kan løbe rundt.

Det er et meget ambitiøst mål,ikke mindst, når man erindrer, atresultaterne fra at tiltrække spon-sorater af betydning til events ihomomiljøet ikke er imponerende.Det har været endog meget vanske-ligt at få danske virksomheder til atengagere sig, selv på velunderbyg-gede analyser, der viser, at homofileer trendsættende og storforbrugendeinden for områder som rejser, de-sign, high-end produkter m.m. Sym-patien er opnåelig, pengene ikke.

Carsten Jensens indlæg reflekte-rede ikke over denne problematik,men fastholdt ene og alene de kendteargumenter for, hvorfor en virksom-hed skulle støtte op om sagen. n

Imellem de to indlæg causerede Sports-redaktør Rasmus Bech, Politiken, oversportsjournalistikkens udviklinger og konklu-derede, at især politisk journalistik helt harovertaget sportsjournalistikkens virkemidlerog stil.

Carsten Jensen, World OutGames.

17

Læs mere påwww.kommunikationsforening.dk– se under aktiviteter – generalforsamling.Læs artikler på branding af Danmark– se under viden og værktøj – emner– brandingartikler.

l l

1818

Af retoriker Barbara Læssøe Stephensen,Kunstforeningen Gl. Strandog kommunikationsrådgiver Margrethe Lyngs Mortensen,lyngskommunikation

Da præsident Bill Clinton besøgte Nord Irland (Novem-ber 1995), var Vinca LaFleur kvinden, der hjalp præsi-denten med en tale. Talen skulle give tilhørerne håb omfred. En velvoksen opgave for den lille energiske kvinde,som vi møder på talerstolen i Nationalmuseet en efter-middag i februar, hvor mediebureauet Cision står bagarrangementet.

Talen blev anmeldt i Times of London som den finestei præsidentens historie og the Guardian rådede Blair til athyre taleskriveren bag - Vinca LaFleur.

Som vi hører Vinca LaFleur denne eftermiddag erder ingen tvivl om, at hun mestrer de retoriske teknikker.Således opbygger hun lynhurtigt det rigtige ethos, medden første sætning: ’Det siges, at enhver dansker har enslægtning i USA. I dag kan jeg sige, at alle amerikanereved, at de har en ven i Danmark!’. Vi er allerede smig-rede og ved nu, at det ikke er et standardiseret foredrag,vi skal have! Hun følger sin åbning op med den over-raskende oplysning om, at ordene ikke er hendes. Hunviser sig klædeligt ydmyg, og tilhørerne stiller sig positive.Ordene er selvfølgelig Præsident Clintons, og med denoplysning får hun autoriteten på plads. Faktisk har hunend ikke skrevet ordene, for hun havde selv en fridag, densmukke sommerdag, hvor præsidenten talte i København.Hun stod på Nytorv og mærkede den varme og fantasti-ske stemning, der var! Vinca LaFleur har nu også skabtoplevelsen af nærhed. Hun var på vores side.

Med sin tale om at skrive taler, etablerede hun en dob-belt scene, fordi hun både fortalte, hvordan man selv kangøre og samtidig selv gjorde det.

’Show it! - don´t tell it!’ må siges at være hendesmantra.

Der er ingen tvivl om, at grundig forberedelse er enstor del af svaret på den gode tale. Og den tale, VincaLaFleur holdt for publikum denne dag, var velforberedt,

gennemtænkt, målgruppeorienteret og simpelthenfremragende.

Hvorfor beskæftige sig med taleskrivningen?’For det første, fordi det moderne medielandskab haraccelereret kravet om ægthed og ønske om svar på storespørgsmål i verden’, forklarer Vinca LaFleur og tilføjer:’Jo mere, der tales, jo mindre lyttes der. Kennedy havde1-2 store taler om ugen, mens Bill Clinton 1-2 store talerom dagen.

Derfor er taleren, uanset om han er i verdens mægtig-ste mand eller i en mindre position end den, nødt til at seud, som om han taler fra hjertet og uden manus. Han måindimellem smide jakken og smøge ærmerne op, hvis hanvil brænde igennem.

Det har vi set hos David Camron i UK og herhjemmemed statsminister Anders Fogh Rasmussen. Bort fløj ogsåpower pointen, som kan dræbe enhver entusiasme ombudskabet.

’I have a Dream’ var den store tale som Martin LutherKing satte dagsorden med, og den er en af Vinca LaF-leurs favoritter. ’De store talers tid er ikke ovre, forsikrerhun, men taleren og hans taleskriver er velforberedte ogkender tilhørerne. Han bruger fx den kulturelle reference,der passer til forsamlingen og forudsætter ikke Cicero,når det, der forbinder parterne indimellem, er HarryPotter’.

Fem gode rådVinca LaFleur gav i sit indlæg fem gode råd og henvistefor yderligere til ’Made to Stick’ af Dan og Chip Heath.

1) Forstå dit publikumDet er ikke nok at kende dit publikum, du skal forstå det.Find ud af, hvad de føler - uden at tale efter munden. En

hvem Gjorde biLL cLintontiL en God taLer?

mød taLeskriveren baGpræsidenten

Interview | Hvem gjorde Bill Clinton til en god taler?


1�1�

taleskrivers opgave er at finde referencerammer og ikkemindst eksempler fra tilhørernes egen erfaringsverden- eksempler som betyder noget for tilhørerne.

Som taleskriver for en amerikansk præsident forsøgerman således gerne at indføre et citat fra et lokalt sprog,når præsidenten skal tale i udlandet, fordi man ved, atsproget er noget, folk føler stærkt for, og det er smigrende,når en præsident gør sig umage for at lære lidt af det.

2) Gør det konkretGør det enkelt og helt konkret. Det konkrete er altid mereinteressant end det abstrakte. Det gør mere indtryk atsige, at 4 legoklodser giver 2680 kombinationsmulighederend, at det er et multifunktionelt lærerigt legetøj. Citaterer et godt konkret værktøj, der langt overstiger værdien af’det er almindelig kendt.’

3) Dyrk detaljenTroværdigheden kommer ofte med detaljeringen. Nårdetaljerne er med i en historie, tændes billederne, ogtaleren tilføres troværdighed. Man forføres til at tro, attaleren fortæller fra egne oplevelser, og tilhørerne opleverautenticitet.

4) Lad personlighed komme til syneMennesker relaterer til mennesker, ikke til strategier! Ta-leskriveren skal give plads til den, der fremfører talen, oglade passionen trænge igennem. Den, der skriver til andreend sig selv, skal finde de emner og ting, der betyder no-get for taleren, så eksempler og detaljer hentes fra steder,hvor taleren - også rent sprogligt - færdes hjemmevant ogsikkert.

5) Overrask dit publikumGå af og til imod det, der umiddelbart forventes i situatio-nen. I dit ordvalg, dit valg af eksempler eller i din opbyg-ning af talen. Overraskelser er gaver til tilhøreren. Det fårdem til at spidse ører og får taleren til at fremstå levendeog nærværende. Og det vigtigste råd var nok: Hold opmed at tale, før tilhøreren er holdt op med at lytte.

Vi får et interviewOg vi vil gerne vide, om Vinca laFleur selv mener, hunhar gjort Bill til en stor taler?

Nej, selvfølgelig mener hun ikke det, ’sagen er, at Biller en god taler, der får professionel hjælp til at få skrevetdet gode indlæg, som præsidenten ikke selv har tiden tilat gøre’.

Mange taleskrivere i Danmark vil mene, at de har forringe accept af vigtigheden af deres fag. Hvordan opnårman respekten for taleskrivningen og det talte ord, vil vivide?

Selvom Vinca LaFleur har arbejdet for den amerikan-ske præsident, har hun også indimellem måttet bakse sigigennem et administrativt system, som i virkelighedenikke anerkender vigtigheden af den gode tale - og hunhar ikke lige et svar på den enkle vej til anerkendelsen isystemet.

Vi kunne for egen regning foreslå den faglighed VincaLaFleur repræsenterede den eftermiddag. n

Læs artikel på www.cision.com”Kald mig ikke spinddokter”.

www.vincalafleur.com

l l

Interview | Hvem gjorde Bill Clinton til en god taler?


Jeg ringer til dig fordi...

Mange bureauer vælger at ringe rundt for at få kontaktmed nye kunder og en aftale om et besøg. Det kan doghave den stik modsatte effekt, hvis bureauet ikke tageropgaven alvorligt. For så kan man ryge på kundenssorte liste over ikke-ønskede samarbejdspartnere

’Jeg ringer til dig fordi ….’.Sådan lyder indledningen på rigtigt mange af de tele-

fonopkald, jeg modtager på arbejde. Og med det sammeer jeg klar over, at det er en, der vil sælge mig en elleranden form for kommunikationsydelse: Et nyt design afhjemmesiden, en annonce, et nyt CMS-system, konsu-lenthjælp til marketing, reklame eller kommunikation, etsurvey-værktøj – you name it.

Jeg vil tro, at jeg gennemsnitligt får en sådan opring-ning én gang dagligt. Det er for så vidt ok. Telefonsalgaf denne type, hvor man som modtager har paradernenede og bliver direkte konfronteret med et påstået behov,kan bestemt have sin effekt set fra sælgerside. Samtidigfår jeg en meget god fornemmelse for, hvad der rører sigi branchen, og hvilken vej teknologien bevæger sig. Såjeg smækker ikke straks røret på, men er blevet god til atscreene opkaldene og få sælgeren til at komme til sageni en fart. For i 1 ud af 20 tilfælde er der ingen grund til atsige andet end et høfligt ’nej tak’, så vi kan komme viderei livet - begge to. Men så nemt går det ikke altid.

De ærligeDer er selvfølgelig de ærlige, som siger: ’Jeg ringer til digfra xx-firma, fordi vi har udviklet en ny søgemaskine, derkan give dig daglige informationer om, hvad der rørersig på Internettet inden for jeres område, som jeg kan seer medicin’. Fint. Her kommer sælgeren til sagen meddet samme og har oven i købet sat sig lidt ind i, hvad minvirksomhed beskæftiger sig med. Og her kan vi drøftefordele og ulemper ved sådanne teknologiske muligheder,og jeg kan stille og roligt forklare, at vi har en dækkendepresseklipservice og desuden overvågning af de web-ste-der, der er interessante for os. Så pænt nej tak.

De påståeligeMen derfra bliver billedet noget mere broget. Den påstå-elige sælgertype kan man blive godt småarrig over. Det erham, der ikke tager et nej for et nej, men går ind i en læn-gere diskussion om min virksomheds strategiske kommu-nikationsvalg på en endog meget løs baggrund. Han anerikke en dyt om markedet, men det afholder ham ikke fraat kloge sig om det i en lind talestrøm og konkludere, atjeg er nødt til at købe hans produkt eller serviceydelse foroverhovedet at have en legitimitet i jobbet.

BørnelokkerneDet er straks værre med de stakkels børnelokkere, somjeg dybest set har ondt af. Her er det sælgeren, som erofferet. Han eller hun er af chefen blevet beordret til atringe rundt for at lave lidt new-bizz, selv om vedkommen-de tydeligvis er yngste ansatte i firmaet, og derfor hver-ken har erfaring eller viden til meget andet end at rysteen salgstale af sig. Nogle af disse helt unge sælgere er sletikke bevidste om deres manglende kompetencer, og derer ikke meget tøven at spore, selv om man inkvisitoriskspørger og sætter spørgsmålstegn ved deres påstand om,at de ringer fra ’Nordeuropas største PR-bureau’, som jeg iøvrigt aldrig har hørt om.

Andre af de unge telefonsælgere er åbenbart blevetklar over, at det ikke ligefrem imponerer potentiellekunder at tale med yngste mand i firmaet. De bryder sigtydeligvis ikke om jobbet, er fulde af undskyldninger forderes trængen sig på og vil egentlig bare gerne have en e-mailadresse, de kan sende yderligere informationer til. Delyder lettede, når de kan sige farvel og sætte hak ud for, atde har været i kontakt med en ny kunde. Det er nemt oghurtigt. Men der er ikke meget salg i det.

Jeg har hørt onde tunger påstå, at den yngste nyansat-te i visse bureauer udstyres med en telefonliste med ordreom at skaffe nye kunder - for så at blive fyret dagen indende tre måneders prøvetid er gået. Hvis det er korrekt, kanjeg kun sige: Jeg kunne ALDRIG drømme om at benytteet bureau med så lav en moral og en så stor ringeagt forsåvel ansatte som kunder.

Det er det nærmeste, man kommer på anti-salg, og deryger durk ind på min sorte liste.

De kamufleredeSå er der dem, der tror, at kunderne er lidt små-debile ogikke kan regne ud, at det drejer sig om salg. Man kunnekalde dem ’omsvøberne’, der kamuflerer deres screeningaf potentielle kunder i en pseudovidenskabelig undersø-

Af Merete Wagner Hoffmann

�0 Kommunikatøren | April �008

jeG rinGer

Fordi...

�1Kommunikatøren | April �008

Jeg ringer til dig fordi...

gelse. Det kunne lyde sådan: ’Jeg ringer til dig, fordi vi erved at gennemføre en analyse af den interne kommunika-tion i større danske virksomheder. Det tager 10 minutter’.Og så følger en række spørgsmål, der har til formål atskille får fra bukke og skabe usikkerhed om egne kom-petencer hos respondenten. Det er vel lidt den sammemetode, som Scientologys gadesælgere benytter til at gøreenhver normal og velfungerende person til et rystendeespeløv af usikkerhed.

Jeg går aldrig ind i en sådan såkaldt undersøgelse, førjeg får et klart svar på, hvad undersøgelsen skal bruges til,hvor den bliver publiceret, hvem der deltager i den. Altdet, man lærer på 1. semester på universitetet om reabili-tet, validitet og repræsentativitet. Men jeg får som regel ettåget svar om, at det ved spørgeren ikke, da han eller hunblot er ansat til at stille spørgsmål og ikke svare på dem.Afsløret og goodbye.

Den vageSå er der den vage type, der ikke forstår kundens universog derfor ikke rigtigt kommer ud over rampen. Det kunnelyde: ’Jeg ringer til dig, fordi vi har udviklet en kommu-nikationsløsning, vi gerne vil komme og præsentere fordig’. ’Javel så, ja, tænker jeg og kan komme i tanke om deførste 200 ting, et overbegreb som ’kommunikationsløs-ning’ kan dække over.

Her er det så mig, der kommer på detektivarbejdeog må gå ind i en ihærdig spørgen ind til, hvilken typeløsning vi mon har på bordet her. Til stor uforståen forsælgeren, der i sin verden har et helt klart billede af, athan forsøger at sælge et avanceret elektronisk spørgeske-ma, som en lang række store og kendte firmaer i øvrigt ermeget positive overfor. Det når vi så ved fælles hjælp fremtil efter ca. 5 minutter, hvorefter jeg kan fortælle, at jegikke er interesseret, da vi allerede har et sådant redskab,som er meget velfungerende og ikke står til udskiftningforeløbig.

Tænk, hvis han havde udtrykt sig klart fra starten ogsat sig bare en smule ind i, hvordan kommunikationsfolksverden ser ud? Så havde vi ikke behøvet spilde hinandenskostbare tid med at lege ’20 spørgsmål til professoren’.

Den værste: Call-centeret i BombaySidst, men ikke mindst, er der de allerværste af slagsen:Sælgeren, der ringer (måske fra et call-center i Bombay?)og på svært forståeligt engelsk lirer en laaang tekst af,som tydeligvis bliver læst op - og som forventer straks atfå en aftale med mig om, hvornår en af firmaets konsu-lenter kan komme forbi og uddybe salgsteksten med ennærmere præsentation. Det eneste, jeg i bund og grundfatter af remsen, er, at de ringer på vegne af Europasstørste bureau (det er der jo som sagt mange, der gør). Altandet fortoner sig i tåger.

Et forsøg på at spørge lidt ind til emnet afslører, atsælgeren (der altid insisterer på at kalde mig ’Mam’) en-ten ikke forstår mine spørgsmål, ikke forstår, hvorfor jegstiller dem, og overhovedet ikke er i stand til at svare pådem. Det er tungt. Og det er dælme svært at kommuni-kere på disse vilkår. Men værst af alt: Samtalen er yderst

ønskeliste fra et yndlingsoffer for telefonsalg

• Kom til sagen med det samme – vær ærlig omdit ærinde

• Brug lidt tid på research og sæt dig ind i,hvad kunden beskæftiger sig med, og hvilkeudfordringer der eksisterer i branchen

• Drop den store salgstale – efter ca. 10 sekunderfalder kunden fra og begynder at læse mail ellerandet. Fortæl kort, hvad du kan byde på, ogspørg derefter, om det er noget, kunden vil høremere om

• Tænk ikke på, hvad du vil sælge, men på hvadkunden har behov for

• Hvis du forsøger at sælge troværdighed ogkompetence, skal du ikke sætte firmaetsnyansatte til at ringe rundt. Det giver detmodsatte signal

• Hav bare en smule ydmyghed overfor, at enperson, der har været i branchen i mange år,måske har en nogenlunde forståelse af denvirksomhed, han eller hun er sat i spidsenfor på kommunikationsfronten

• Det er ikke i sig selv et salgsargument, at maner Europas største eller har Novo Nordisk i sinkundeportefølje

• Undervurder aldrig en kundes intelligens oglad være med at kamuflere et forsøgpå salg som en undersøgelse

vanskelig at få afsluttet på en pæn måde, og begge sidderbagefter tilbage i en tilstand af dyb undren og tænker:Gad vide, hvad det her handlede om?

Bortset fra den sidste type call-centersælgere fra etukendt sted på kloden vil jeg da stadig tage pænt imodalle, der ringer og prøver at sælge mig noget. Men gørmig den tjeneste, at sætte jer ind i min verden og minebehov – så kan vi måske oven i købet få lidt forretning udaf det! n

Læs artikel på www.kommunikationsforening.dk– ”Spørg kunden – men kun hvis du vil høre svaret”,”Hvad kræver det at blive en god konsulent”.

l l

�� Kommunikatøren | April �008

Forandringsagenten– et diffust begrebBegrebet ’forandringsagent’ bliveranvendt i mange forskellige sam-menhænge. Dets betydning kanderfor synes diffust og associeresi dag med alt lige fra iværksættereog sygeplejersker til konsulenter ogadministrerende direktører. Stør-stedelen af managementlitteraturenstiller imidlertid skarpt på den tra-ditionelle linjekommunikation, hvormellemledere agerer forandrings-agent og overleverer og fortolkertopledelsens forandringsbudskabertil medarbejderne.

Medarbejdere somforandringsagenterMen mellemlederne behøver ikkenødvendigvis at være de mest enga-gerede, da de, ligesom det øverste le-delseslag under direktionen, kan følesig truet eller tidsmæssigt begrænset.Inddragelsen af medarbejdere somforandringsagenter giver således

topledelsen et alternativ til dentraditionelle linjekommunikation,hvor de udpegede medarbejdere kanoperere som et bindeled til ledelsenuden for det formelle ledelseshierar-ki. Medarbejdere som forandrings-agenter kan defineres som udvalgtemedarbejdere uden for ledelseshie-rarkiet, som med et særligt engage-ment støtter implementeringen afet forandringsprojekt. Med deresprofil som særligt engagerede, kande udvalgte medarbejdere desudenkarakteriseres som opinionsdannere,der bringer information og viden vi-dere til andre i deres sociale verden.Dialogen foregår ofte i samtaler pågangen, konfrontationer og forhand-linger udenom de formelle strategi-ske beslutninger.

DR i verdensklasseI den statsejede danske medievirk-somhed DR anvendte man med-arbejdere som forandringsagenteri det stort anlagte kulturforan-

dringsprojekt ’DR i verdensklasse’.Projektet blev lanceret samtidig medflytningen til DR Byen og forløbover tre faser fra januar til december2006. Den overordnede tanke medprojektet var at tilpasse organisatio-nen til den hastige medieudviklinggennem et øget internt samarbejde.DRs ledelse ønskede i den forbin-delse, med den nye generaldirektørKenneth Plummer i spidsen, atinddrage samtlige medarbejderei skabelsen af det fremtidige DR.Cheferne skulle deltage aktivt i dendebat om samarbejde, som projektetville rejse, men de skulle imidlertidikke lede processen. Denne opgaveblev cheferne pålagt at uddelegere til’den mest engagerede’ medarbejder ideres afdeling.Der blev således udvalgt i alt 140medarbejdere, der i rollen som for-andringsagent skulle lede og plan-lægge en række workshopper i deresrespektive afdelinger og enheder.

Af Thomas Søsted, cand.ling.merc.Foto: DR

medarbejdere som

- dr viser vejen

I de seneste årtier har udviklingen på det globale marked med nye teknologier og øget

konkurrence skabt en stadig større forandringskompleksitet. Mange virksomheder har

været tvunget til at foretage radikale organisatoriske ændringer for at tilpasse sig de

nye forhold. Det gælder også for DR, der i 2006 gennemførte en gennemgribende

organisatorisk forandringsproces. Omdrejningspunktet var anvendelsen af medarbejdere

som forandringsagenter

Medarbejdere som forandringsagenter – DR viser vejen

��Kommunikatøren | April �008

>

1) Engagement: Forandrings-agenternes drivkraft er motiva-tion, og de bør derfor kontinu-erligt involveres, anerkendes ogbelønnes. Samtidig har de udvalgtemedarbejderes arbejdsforhold ogorganisatoriske tilknytning stor be-tydning for den enkeltes motivationog relevansopfattelse af ledelsensbudskaber.

2) Troværdighed: En stærkkoalition i ledelsen samt tillid til deledelsesmæssige dispositioner harafgørende betydning for graden aftilslutning til projektet. Ledelsen børskabe en klar vision, målbare suc-ceskriterier og konsekvent handle ioverensstemmelse med sine løfter.

3) Opinionsdannelse: En foran-dringsagent kan både underminereog fremme processen grundet sinrolle som opinionsdanner. En ud-valgt medarbejder er ikke per defini-tion engageret. Ledelsen kan derforrisikere at skabe en modsatretteteffekt, hvis forandringsagentenmister tilliden i løbet af processen.En såkaldt forhindringsagent.

4) Erfaring: Forandringsagenter-nes anciennitet, uddannelsesniveau

Medarbejdere som forandringsagenter kan defineres som udvalgte medarbejdere udenfor ledelseshierarkiet, som med et særligt engagement støtter implementeringen af etforandringsprojekt.

og erfaring med procesledelse harbetydning for deres gennemslags-kraft. Projektets resultater kanpå denne vis afhænge af, omforandringsagenterne operererindividuelt eller udveksler erfaringervia selvskabte tværorganisatorisketeams.

5) Organisatorisk indsigt: Foran-dringsagenternes indsigt i organi-sationens strategiske mål influererpå den udvalgte medarbejdersevne til at dechifrere topledelsensbudskaber. Hvis medarbejdernehar en forskellig opfattelse af rollensom forandringsagent, er der risikofor en inkonsistent videreformidlingaf budskaberne, som kan resulterei et uens vidensniveau i organisa-tionen. Intern uddannelse samt enforventningsafklaring i forhold til rol-len som forandringsagent mellemledelsen og den udvalgte medar-bejder er dermed en yderst vigtigparameter tidligt i processen.

6) Magtstrukturen: Forholdet tilden nærmeste leder har betydningfor, om magtstrukturen oplevessom en barriere eller en karrieremu-lighed. Bruddet med magtstruk-turen kan eksempelvis være en

fordel, hvis de almindelige linjepro-cesser er en del af kerneproblemet.Mellemlederne kan dog fortsatinddrages i konceptudviklingen ogbidrage til den administrative styringaf projektet.

7) Tid: Manglende tid kan væreen stressfaktor og kan indikereledelsesmæssig nedprioritering afprojektet og videreformidlingen. Enmulighed er at frikøbe medarbej-derne i en periode eller i et fastlagtantal timer.

8) Ekstern støtte: Forandrings-agenten og de tværorganisatorisketeams kan drage fordel af eksternkonsulentstøtte. Den objektive spar-ring kan medvirke til at sikre styrin-gen af projektet, og at milestonesog succeskriterier overholdes ogforfølges.

Medarbejdere som forandringsagenter – DR viser vejen

Søsted, Thomas (�008)Forandringsagenter i verdensklasse,Kommunikationsafhandling,Copenhagen Business School.

l l


Boganmeldelse | Noter

tæm din ipod

Vi har det i os

Forlaget Libris udgiver hæfter og bøger omemner for de fleste. ’Slægtsforskning påinternet’, ’Gratisprogrammer fra Google’,’Projektstyring i praksis’ er blandt titlernei kioskstanderne. Med ’iPod & iTunes foralle’ er der føjet endnu et pædagogisk hæftetil samlingen. Forfatteren, Kenneth Møller,spørger sig selv: Hvis iPod virkelig er så nemat bruge, hvad skal man så med et helt hæfteom den? Svaret giver han selv: ’iPod’en ermeget mere end en bærbar afspiller til musikpå farten’. Og han har ret. Jeg vidste fx ikke,at jeg kunne bruge iPod’en som diktafon ognotesbog, og at jeg via iTunes kunne overføremine e-mailkontakter og kalenderposter fraOutlook eller gå så vidt som at udgive mineegne podcasts. Hæfteforlagets publikationerhar det pædagogiske projekt at gøre os bedretil det, vi allerede ved lidt om. Dig og din iPodhar uudnyttede potentialer.

Tonen er veloplagt

Hæftet lovpriser iPod og iTunes og videre-bringer fx ikke kritikken af, at ens indkøb påiTunes kun kan høres på Apples afspillere.Ofte brugte ord er ’utroligt nemt’, og denomtalte kalenderfunktion gør, ’at du aldrigmere glemmer et vigtigt møde, fødselsdageeller andre mærkedage’. Forfatteren roser til-behøret ’iPod Hi-Fi’, der ’uden sammenligning[er] de bedste iPod-højtalere, man kan læggeøre til’. Det er der temmelig delte meningerom, skulle jeg hilse og sige fra de mangedebatgrupper på nettet. Men den begejstredetone smitter, og man fornemmer forbilledetScott Kelby, der, med Kenneth Møllers egneord, er en af verdens mest kendte it-forfattere,hvis tone altid er veloplagt. Kenneth Møllershæfte er glimrende som en godt skrevet,udvidet brugsanvisning, men det er også rigtpå tips og interessant viden om Apples, iPodsog iTunes fascinerende verden.

Af cand.mag. og kommunikationsmedarbejder

Stephan Sabinsky, BechBruun Advokatfirma

iPod og iTunes for alleAf Kenneth MøllerForlaget Libris 200870 sider, 89 kr.

norman FaircLouGh – numarkedsFørt på dansk

Forlaget Hans Reitzel har netop udgivet ensamling med tekster af den britiske diskurs-analytiker Norman Fairclough i kyndig danskoversættelse og med et særdeles kompetentforord af Elisabeth Halskov Jensen. Samlin-gen indeholder - ud over forordet - fem teksteraf Fairclough, som efter min opfattelse ervelvalgte, fordi de favner bredt og samtidig ercentrale milepæle i hans forfatterskab.

Faircloughs diskursanalysemodel (tekst,diskursiv praksis og sociokulturel praksis) erlet at huske, ambitiøs og helhedsorienteret.Men det kan - dette gælder også Faircloughsegne eksemplariske analyser - være sværtat komme i dybden på alle analyseniveauer.Djævelen ligger i anvendelsen, ikke i detaljen.For Faircloughs analysetilgang er ganskeomfattende og detaljeret og indeholder bl.a.finurlige analyser af grammatiske passiv-kon-struktioner.

I sit forord påpeger Elisabeth HalskovJensen, at man ikke behøver at ’købe hele pak-ken’. Dette gælder også Faircloughs neomarxi-stiske samfundssyn, som i forordet meget ram-mende karakteriseres som følger: ’Når han erværst, gentager han sig selv og sine pointer idet uendelige og harcelerer over kapitalismensom undertrykkende og manipulerende’.(s.7)Netop dette udgør imidlertid et metodiskproblem, når hans analyser dokumenterereksistensen af manipulerende, udemokratisk,vare- og markedsgørende sprogbrug og spin.Den slags findes - men kan en eksemplariskdokumentation analyseteknisk holde for atvære empirisk samfundsanalyse?

Omvendt får man også et problem, så-fremt man køber Faircloughs neomarxistiskesamfundsdiagnose. Ikke blot, fordi han medstor succes og mange gentagelser har ’mar-kedsført’ sin egen diskursanalysetilgang viavelrenommerede kommercielle akademiskeforlag - og nu også på dansk. Men fordi mankan spørge, om man som kritisk diskursana-lytiker blot og netop bidrager til den vare- ogmarkedsgørelse, som man i sine kritiskediskursanalyser så engageret kritiserer?

Af Roy Langer, professor, Roskilde Universitet

Kritisk diskursanalyseEn tekstsamlingAf Norman FaircloughOversat af: Elisabeth HalskovJensen, Hans Reitzels Forlag2008, 204 sider, 225 kr.

Projektet var en stor logistisk udfor-dring, da der blev afholdt i alt 190workshopper for knap 3500 medar-bejdere. Det resulterede i et omfat-tende datamateriale med mere end700 nye idéer og over 2000 bud påcentrale værdiord.

ProjektforløbetI projektets første fase, workshop-forløbet, skabte den brede medar-bejderinvolvering en organisatoriskselvrefleksionsproces, der påvirkedeorganisationen i positiv retning. Detskyldtes i høj grad, at forandrings-agenterne var blevet uddannet i atanvende den værdsættende foran-dringsmetode Appreciative Inquiry.En nyere metode, der fokuserer påpositiv tænkning frem for problem-fiksering. Flere forandringsagenteroplevede, hvordan medarbejderne ideres workshop blev grebet af eufori,og hvordan den indledningsviseskepsis forvandledes til konstrukti-vitet.

I anden fase blev det indhentedemateriale bearbejdet og sammenfat-tet i en rapport, som direktionentraf beslutninger ud fra i tredje ogsidste fase. Der blev præsentereti alt 20 nye overordnede tiltag.Videreformidlingen af de mangenye tiltag var en stor kommunika-tiv udfordring, som i visse tilfældeskabte et kommunikativt tomrum.Nogle forandringsagenter mistedeoverblik over projektets mangefacetter og var usikre på, hvornår oghvordan de skulle træde ud af rollensom forandringsagent. Det viste sigderfor nødvendigt at bibeholde enhøj kommunikativ frekvens underhele projektet og foretage en skarpafgrænsning ved dets afslutning.Projektet blev samtidig vanskelig-gjort sidst i processen, da DR blevramt af de uventede budgetoverskri-delser, der skabte medielavinen iførste halvår af 2007.

Influerende faktorer på medar-bejdere som forandringsagenter

DRs erfaringer med at brugemedarbejdere som forandrings-agenter tjener som inspiration forandre virksomheder. Nedenfor eropstillet en række af de væsentligstesuccesparametre, der blev udledt afprocessen. n

��Kommunikatøren | April �008

Boganmeldelse | Noter

markedsFørinG sommediekontakt

I 1996 tiltrådte Henrik Ørholst som marke-tingchef i PA Consulting Group. I starten afhans nye bog fortæller han historien om, athan dengang havde et marketingbudget tilPA Danmark på kun 100.000 kroner, og at etindkøb af seks colaer i det lokale supermarkedgav anledning til en påtale. Stor omkostnings-bevidsthed og et lille budget tvang ham tilnytænkning, når han skulle markedsføre PADanmark - og i denne bog deler han ud af sineerfaringer. For, som Ørholst skriver, så findesder mange små og mellemstore organisatio-ner, som ikke har bugnende budgetter til atansætte markedsførings- og kommunikations-eksperter. Dem henvender bogen, hvor mar-kedsføring primært betyder kommunikationog mediekontakt, sig til. Ørholst præsenterer ioverskuelig form en række gode og praktiskeråd for mediekontakten, hvordan den godehistorie skrues sammen, hvordan der skabesgode netværksrelationer til journalister, oghvordan man forbereder sig til et tv-interview.Fremstillingen er velstruktureret, velskrevetog let tilgængelig. På samme vis introduceresi bogens sidste tre afsnit panelundersøgelser,konferencer og seminarer, samt direct mailsom alternativer/supplementer til mediekon-takt. Der er intet om digitale kommunikati-onskanaler i denne bog. Forfatteren begrun-der dette med, at konkurrencen er større i denvirtuelle verden end i de analoge traditionellemedier. Og at man først skal være kendt i denvirkelige verden, før man kan være kendt iden virtuelle verden. Dette kan vist diskute-res. Selv mener jeg, at et revideret nyt oplagaf bogen med fordel også kunne forholde sigtil hjemmesider, blogging og debatdeltagelseri virtuelle fora. Bogens største aktiv er, atHenrik Ørholst selv har praktiseret sine anbe-falinger, hvilket flere af eksemplerne i bogenvidner om. Han er således selv det bedsteeksempel på, at man kan komme langt medpersonligt engagement og gode kommunika-tionsfærdigheder - næsten uden budget. AtHenrik Ørholst deler ud af sin viden i dennebog, er både relevant og prisværdigt.

Markedsføring næstenuden budgetAf Henrik ØrholstBørsens Forlag 2008102 sider, 199 kr.

Af Roy Langer, professor, Roskilde Universitet

den vaskeæGte vanvittiGevirkeLiGhed

Der er reality på alle kanaler

Ovenstående linjer er lån fra digtsamlingen’Vinci, senere’ (Morten Søndergaard, 2002).Jeg ser op til digteren og hans ord. En anden,man kan se op til, er Ib Bondebjerg og hansværk ’Virkelighedens fortællinger – Dendanske tv-dokumentarismes historie’. Et afde realityprogrammer, bogen kommer forbi,er selvfølgelig Big Brother. Et program, der imange henseender handler om lån.

… og det er lige lovlig tarveligt

Den gang i halvfemserne og begyndelsen afnullerne, var der virkelig reality-tv på allekommercielle kanaler. Bondebjerg skriver,at fiktionens fortællinger sammenfatter ogspidsformulerer kulturbilleder, mens ’virkelig-hedens fortællinger’ giver os et mere direkteindblik i levet liv og hverdagsbevidsthed.

Big Brother og Robinson Ekspeditionener ’stjernedyrkelse af almindelige menne-sker, der tør udstille sig og blotte sig på tv’,skriver Bondebjerg. Han ville nok have tilføjetaktuelle X Factor, hvor vi, tilskuerne, bliverladet op af sangene og dommernes rosendeevalueringer. Vi lader os forveksle med del-tagerne. Vi er også de stjerner, der dyrkes påtv-himlens firmament.

Big Brother-programmet dokumente-rede, efter min opfattelse, historier til lån ogefterlevelse og byggede bro mellem de 13-20-åriges verden (seernes) og de 20-25-åriges(deltagernes). Og jeg er ikke enig hele vejen iBondebjergs beklagelse over public service-faldet, og at det skulle være blevet udvandettil ringe reality-tv. Eller i hvert fald mener jeg,at både klassisk journalistisk dokumentarismeog reality-tv har en stor berettigelse, for vihar brug for både magtkritik og oplivelse.Men selvfølgelig er det ærgerligt, at DR ogTV 2 stort set kun byder på henholdsvis skjultkamera og fredagsshows.

Giv mig læseferie

Ib Bondebjergs bog er en bedrift på mere end550 sider, der udførligt og detaljeret doku-menterer fem årtier med tv-dokumentarisme ialle dets former. Bogen er et ægte akademisk,ualmindeligt godt researchet, stykke faglitte-

Virkelighedens fortællingerDen danske tv-dokumenta-rismes historieAf Ib BondebjergForlaget Samfundslitteratur2008, 568 sider, 398 kr.

Af cand.mag. og kommunikationsmedarbejder

Stephan Sabinsky, BechBruun Advokatfirma

ratur. Jeg ærgrer mig næsten over, at jeg ikkelængere er danskstuderende, så jeg kunne fålæsefri til virkelig at komme i dybden meddenne mediehistoriske begivenhed.

kvadratisk, praktisk…oGmeGet teoretisk

Børsens ’Kort til viden’-håndbøger er forlommer og attachémapper, hvad forlagetTaschens bøger er for sofa- og caféborde lan-det over. En kvadratisk og praktisk håndboglige til at proppe i lommen og hive frem, nårbehovet indfinder sig, som en praktisk manualtil, hvordan man håndterer en ledelsesmæs-sig situation lige nu og her. Så vidt form.Indholdsmæssigt er bogen lige så meget - hvisikke mere - lærebog, som den er håndbog.På bogens små 100 sider er historiens størstefilosoffer brugt som udgangspunkt for, hvor-dan man kan udvikle sig som en god leder oget godt menneske på samme tid. Filosofien erifølge forfatteren essentiel, fordi den siden detantikke Grækenland har hjulpet menneskermed at søge indsigt i de vigtige spørgsmål ilivet. Bogens første seks kapitler er udbredtteoretiske, og det er til tider tungt stof, menbogen vinder ved afslutningsvis at blive merekonkret, som det vel egentlig er forventeligtaf en håndbog, og her introduceres man forforskellige cases og metoder til at arbejdemed filosofi på lederniveau fx via filosofiskvejledning og personlige essays. Bogen er ikkeumiddelbart let tilgængelig, men den maneralle udsagn til jorden om, at små håndbøgerikke kan være indsigtsfulde og vidende. Denhumanistiske leder i det private erhvervslivvil sikkert finde stor glæde i bogen, mens øko-nomuddannede ledere – med mindre trendenforeskriver det – nok vil ty til mere kausalelederbøger.

Af journalist Martine Bentsen,

Frederikssund Avis

Praktisk filosofi og ledelseAf Michael Højlund LarsenBørsens Forlag 2007104 sider, 199 kr.


DU BLI’R GREBETWWW . K L S . D K

KLSGRAFISK HUS

GRØN GRAFISK PRODUKTION...I ALLE FARVER... FOR MILJØET

123 .@5"A; /BA -%3 # 07@>9?<=7> )' - # '+*& /C:6?C@7 # 4<8$ (+ () ', && # DDD$;<A$6;

KLS Grafisk Hus A/S er på vej til at blive Danmarksgrønneste trykkeri. Målsætningen er at være 100 pct.CO2-neutral allerede i 2010. Det sker bl.a. ved, at allekunder får et CO2-regnskab på deres tryksager.

Den globale opvarmning og verdenshavene stiger itakt med CO2-udledningen, og det vil KLS Grafisk Husnu gøre sin del til at modvirke. Med Svanemærket ogen ISO14001-miljøcertificering er det familieejedetrykkeri i Hvidovre i forvejen et af Danmarks mestmiljøbevidste trykkerier, men vi udvider kampen formiljøet til en kamp for klimaet.-Vi vil være Danmarks grønneste trykkeri.Vores måler, at alt, hvad vi foretager os, skal være 100 procentCO2-neutralt.Det ambitiøse mål skal nås ved at vi stiller krav til osselv, leverandørerne og kunderne.

Krav til leverandører – vejledning til kunderIngen tryk uden trykfarver og papir – og i særdeleshedpapir er energikrævende at producere.-Vi vil prioritere de papirtyper, som kræver mindstenergi at producere, og gennem årlige evalueringer

af vores leverandører vil vi påvirke dem til gradvist atproducere mere og mere klimavenligt.

Går over til vedvarende energiProduktion af magasiner og andre tryksager krævermeget energi pga. de store trykmaskiner, men det vilvi kompensere for ved udelukkende at benytte ved-varende energi, f.eks. solenergi eller vindenergi, samtat varmen fra trykmaskinerne efterfølgende skal gen-indvindes og bruges til opvarmningen af virksomhedenslokaler.

KLS Grafisk Hus A/S producerer alle former for maga-siner og tryksager og leverer alt lige fra koncept ogdesign over annoncesalg og grafisk produktion til trykog distribution.Datterselskabet KLS Digital er specialist i digitalt trykog leverer alt lige fra visitkort og direct mails til stof-bannere, udstillingssystemer og stilladsreklame.

KLS Grafisk Hus er et familieejet trykkeri, som kunnefejre 60 års jubilæum i 2006.Virksomheden har i alt 65medarbejdere.

�7Kommunikatøren | April �008

Medlemmer i nye job | Af Sonja Sukstorff

Marie-Louise Arnfast skifter fra en stil-ling som pressechef til kommunikations-chef for IBM Danmark med overordnetansvar for ekstern og intern kommuni-kation. Marie-Louise Arnfast har siden

begyndelsen af �007 været pressechef hos IBM ogfør det kommunikationschef hos Mærsk Data og LEC.

Henrik Beck er ansat som presserådgi-ver i Danmarks Jægerforbund. Henriksprimære opgaver i Jægerforbundetbliver bl.a. rådgivning af og sparringmed formand, hovedbestyrelse og

ledergruppe og at stå for den eksterne kommunikationog dermed bidrage til, at jagt, jægerne og Jæger-forbundet får en mere markant profil og position.Henrik har tidligere arbejdet med kommunikation ogmediehåndtering i en bredt vifte af politisk styredeorganisationer - bl.a. i Dansk Sygeplejeråd, DanmarksApotekerforening og Ingeniørforeningen.

Steen Bjerre er tiltrådt som kommunika-tionsrådgiver hos kommunikationshusetPar No 1’s afdeling i Aalborg. SteenBjerre, der er journalist, har de seneste1� år drevet selvstændig virksomhed

med fokus på tekst, idé, journalistik og research. Tidli-gere har han blandt andet været beskæftiget hos DR/Nordjyllands Radio og flere nordjyske reklamebureau-er. Steen skal især arbejde med værdiidentifikation,identitetsskabelse, grafisk identitet og udarbejdelse afværdi- og kommunikationsgrundlag for kunder tilknyt-tet Aalborg-afdelingen og i Par No 1 som helhed.

Lars Blunck er startet som ny sompressechef i Beredskabsstyrelsen. Hankommer fra en stilling som pressekonsu-lent i Sydbank. Inden da har han væretPR-chef på University College Syd og

kommunikationsrådgiver og leder af en kommunikati-onsstab i Beredskabsstyrelsens direktionssekretariat.Lars er journalist og officer. Lars bliver ansvarlig forBeredskabsstyrelsens relationer til eksterne medier ogsamarbejdspartnere i og uden for Forsvarsministerietskoncern, som styrelsen er en del af. På de indre linjerskal han fungere som rådgiver og deltage i udviklin-gen af styrelsens kommunikationsberedskab. En af deførste store opgaver bliver lanceringen af Kriseinfo.dksenere i år. En ny national kriseportal, der skal samlerelevante meddelelser til offentligheden fra politi, be-redskab og andre involverede myndigheder ved størreulykker, kriser og katastrofer i Danmark.

Leif Bomberg er ansat som seniorkon-sulent hos KommunikationsGruppenA/S i København. Leif Bomberg mangeårs erfaring fra internationale bureauersom Burson-Marsteller og Cohn & Wolfe.

Senest kommer Leif Bomberg fra en seniorkonsulentstilling hos Mark, Lindberg & Partners.

Per Breindahl er tiltrådt som kommu-nikationschef i en nyoprettet stilling hosBlå Kors Danmark, der har hovedkontori Silkeborg. Med ansættelsen ønsker deat styrke brandingen af Blå Kors Dan-

mark. Kommunikationschefens arbejdsområder bliverkommunikation, markedsføring og fundraising. PerBreindahl kommer fra en stilling som kommunikations-chef hos Økologisk Landsforening. Han er journalistog merkonom i markedsføring. (�008)

Caroline Broge er tiltrådt som senior-konsulent inden for international healtcare hos Effector Communications.Hun har i knap 10 år arbejdet med kom-munikation i internationale virksomhe-

der. Senest som pressechef hos medicinalselskabetLundbeck og som Media Relations Manager hosmedicoselskabet Coloplast. Caroline er cand.comm.fra RUC.

Rikke Buck er ny kommunikationsan-svarlig hos Plastindustrien i Danmark.Rikke kommer fra en stilling somsouschef i kommunikationsafdelingen iArriva Skandinavien A/S, hvor hun har

været siden februar �00�. Rikke er cand.comm. fra�00� med kommunikation og virksomhedsstudiersom fag. (�008)

Malene Magaard Elberling er ansat som fuldmægtigpå Juridisk Fakultet på Københavns Universitet.

Ann-Louise Elkjær er udnævnt til IR & CorporateCommunications Manager i Brødrene Hartmann A/Smed ansvar for investor relations og koncernkom-munikation.

Pia Vanacci Elnif er blevet ansat somkommunikationskonsulent hos Bane-danmark. Pia er cand.mag. i retorik ogøkonomi og har tidligere arbejdet somkommunikationsrådgiver hos Kragelund

Kommunikation. (�008)

Thomas Engelsmann er skiftet fra en stilling som kom-munikationskonsulent i Danske Bank til seniorrådgiveri Nordea.

Tom Espensen er udnævnt kom-munikations- og marketingdirektør hosBankernes EDB Central. Han er HA, jour-nalist og MPA. Tom Espensen bliver delaf BEC’s øverste ledelse og får ansvar

for BEC’s samlede kommunikations- og marketingsak-tiviteter - herunder branding, kampagner.

Mette Als Feldberg er ansat som kom-munikationskonsulent hos SEAS-NVE iSvinninge. Mette er cand.linc.merc.

Louise Theil Frederiksen er ansat somwebformidler i FOA Fag og Arbejde.Louises primære opgaver bliver at ud-vikle FOAs website, så det rammer mål-grupperne bedst muligt. Hos FOA skal

hun arbejde med medlemsengagement via websitetog gennemføre målgruppeanalyser og webstrategi.FOA repræsenterer godt �00.000 medlemmer indenfor flere forskellige fagområder i den offentlige sektor.Louise Theil Frederiksen er cand.comm. og kommerfra en stilling som teamleder og kommunikationsan-svarlig i Danske Døves Landsforbund.

Johan Galster er ansat som udviklings-direktør og identitetsrådgiver i �+1 Idé-bureau. Johan Galster har tidligere væretkommunikationschef i bl.a. Dansk Arki-tektur Center og arkitektfirmaet schmidt

hammer lassen og har gennem sit arbejde opnået enmarkant profil inden for strategisk kommunikation i ar-kitektbranchen og synliggørelsen af dansk arkitekturinternationalt. Johan Galster vil i fremtiden udnytte sinerfaring og indgående kendskab til byggebranchensudfordringer til udviklingen af et nyt forretningsområdemed fokus på strategisk bygherrerådgivning inden foridentitet, kommunikation og branding. Som bygherre-rådgiver er det ambitionen at gøre identitetsrådgivningtil en integreret del af fremtidens byggeri på linje medarkitekt-, entreprenør- og ingeniørrådgivning. �008

Lise Hammershøj er ansat som kom-munikationskonsulent for DanmarksRockmuseum og bydelsprojektetMusicon. Musicon er Roskildes nyebydel, hvor rockmuseet skal etableres

sammen med blandt andre Roskilde Festivals admi-nistration, Roskilde Højskole, et væksthus for kreativevirksomheder, anderledes boliger, specialbutikkerog kreative erhverv. Lise får ansvaret for projekterneseksterne kommunikation. Lise kommer fra en stillingsom kommunikationskonsulent på rådhuset i RoskildeKommune.

Tina Haubjerg er blevet fastansat somkonsulent hos Rambøll Management.Tina har været ansat som studentermed-hjælper samme sted siden �00�. Tinaer cand.merc.(kom) i erhvervsøkonomi

og kommunikationsledelse fra Copenhagen BusinessSchool. Hendes primære arbejdsområder er foran-dringsledelse og kommunikation.

Thomas Heilskov er ansat som kom-munikationsrådgiver i Danske Bank kon-cernen, hvor han bliver ansvarlig for atkonceptualisere og forbedre den internekommunikation og skabe en ny model

for kommunikationen i Koncernen. Thomas kommerfra en stilling som kommunikationsrådgiver i NordiskKommunikation og er cand.comm. i kommunikationog sociologi.

Daniel Hermansen er skiftet fra en stil-ling som kommunikationsmedarbejder iSekretariat for Netværk af forebyggendesygehuse i Danmark til webredaktør iLægemiddelstyrelsen.

Jesper Højberg Christensen har for-ladt den daglige ledelse af Advice, somhan har været eneindehaver af siden1��1. Jesper vil dog fortsat være knyttettæt til Advice som bestyrelsesformand.

Jakob Ibsen Jensen skifter fra en stil-ling som kommunikationsmedarbejder iFødevarestyrelsen til Knowledge Mana-ger hos Novo Nordisk i Bagsværd.

Janne Augustinus Johansen er ansatsom kommunikationsmedarbejder hosFSBbolig. Janne kommer fra et job somkommunikationsmedarbejder i Kort- ogMatrikelstyrelsen.

Karsten Kolding er ansat som kommu-nikationschef i FDB og får det overord-nede ansvar for al FDBs kommunikation,herunder presserelationer, web ogbladet Samvirke. Endelig skal han sikre,

at kommunikationen til og med FDBs medlemmer ogmedlemsvalgte udbygges og styrkes. Karsten kommerfra en stilling som forbrugerpolitisk chef i Forbruger-rådet. Før det sad han i fire år som underdirektør iRådet for Større Færdselssikkerhed med ansvar forkampagner og kommunikation. Karsten har tidligerebl.a. fungeret som selvstændig kommunikationsråd-giver og som chef hos De Grønne Bude. Karsten ercand.scient.soc. i public relations fra RUC.

Charlotte Laursen er tiltrådt som konsulent inden forinternational health care hos Effector Communicati-ons. Hun har de sidste � år arbejdet med HR kommu-nikation som kommunikationsspecialist i LundbecksHR-organisation og er cand.comm. fra RUC.

Anders Lehmann er ny rådgiver hos Bottomline.Anders har mere end 1� års erfaring med virksom-hedskommunikation fra internationale og dansk-base-rede virksomheder og fra sit arbejde som journalist påblandt andet Berlingske Tidende og TV-Avisen på DR.Senest kommer Anders fra en stilling som kom-munikationschef og underdirektør i Topdanmark medansvar for koncernens interne kommunikation samtden eksterne kommunikation i forhold til medier. Indenda var han informationschef i Damgaard A/S – senereNavision, hvor han bl.a. var ansvarlig for Navisionsinternationale PR arbejde. Gennem sit arbejde medvirksomhedskommunikation har han bl.a. erfaringermed fusioner, køb/salg af virksomheder, medierådgiv-ning, krise- og forandringskommunikation, udviklingog eksekvering af kommunikationsstrategier, som skalstyrke Bottomline’s position som rådgivningspartnerinden for finansiel og strategisk kommunikation.Anders er journalist og har derudover en uddannelsefra finanssektoren.

Lotte Leth-Sørensen er startet som nykommunikationschef hos InternationalTransport Danmark (ITD). Lotte vil fåansvar for at udarbejde kommunikati-ons- og mediestrategier samt at varetage

den interne og eksterne kommunikation, imageplejeog profilering, pressekontakt og kommunikationsråd-givning. Lotte kommer fra en stilling som kommunika-tionschef i Tønder Kommune og er næstformand forDKFs bestyrelse.

Julie Christine Lind er ansat som marketingkoordi-nator hos TV� Danmark. Julie Christine er cand.ling.merc.

Svante Lindeburg er ansat som SeniorBrand Strategisk hos e-types. Han kom-mer fra en stilling som rådgiver og mar-kedsgruppeleder hos det skandinaviske >

�8 Kommunikatøren | April �008

Medlemmer i nye job | Af Sonja Sukstorff

PR-bureau Geelmuyden.Kiese, hvor han har været i treår. Svante har mange års erfaring fra kommunikations-og mediebranchen og har tidligere arbejdet for Dan-marks Radio, Young Asia Television, CNN i London ogværet tilknyttet Københavns Universitet som under-viser. Svante Lindeburg har indgående erfaring medbrand building, produkt-PR og medietræning og harrådgivet en lang række internationale kunder. Svanteer cand.mag. i filosofi og kulturstudier fra KøbenhavnsUniversitet og University College London. (�008)

Sofie Karen Lindberg er for nyligtiltrådt som seniorkonsulent hos Kraft& Partners. Sofie kommer fra en stillingsom kommunikationschef hos advokat-firmaet Beck-Brun, hvor hun har haft

fokus på at benytte kommunikation til at understøtteforretningsudviklingen. Hos Kraft & Partners vil Sofiehovedsagligt være ansvarlig for sparring og coachingpå ledelses- og kommunikationsområdet – til blandtandet kommunikationschefer og kommunikationsdi-rektører. Sofie er uddannet cand.scient.soc. i PublicRelations fra RUC og har efterfølgende uddannet siginden for computermedieret kommunikation. Tidligerehar Sofie været ansat i Finansministeriet og HK/Kom-munal.

Anders Lysne er ansat som ny kom-munikationsmedarbejder hos Horesta.Anders er cand.mag i medievidenskabfra Københavns Universitet og blandtandet medforfatter af bogen Levende

Billeder. Han har tidligere arbejdet som kommunikati-onsmedarbejder i VisitDenmark. �008

Anne Holten Nielsen skifter fra en stilling som kom-munikationsmedarbejder i Gentofte Kommune til kom-munikationskonsulent i Københavns Brandvæsen,som hører under Økonomiforvaltningen i KøbenhavnsKommune.

Torben Dan Pedersen indtræder sompartner i Advice, hvor han vil koncentreresig om kreativ konceptudvikling og net-værkskampagner. Torben Dan Pedersenhar været direktør i Advice A/S siden

�00�. Han har tidligere været bl.a. projektleder i Rådetfor Større Færdselssikkerhed og kommunikationschefi Hjerteforeningen. Torben arbejder primært medudvikling af koncepter og integration af massekom-munikation, netværks-aktiviteter og PR-aktiviteterfor både offentlige og private kunder. Torben er enrutineret oplægs- og foredragsholder samt facilitatorpå workshops og konferencer. Han er oprindeligt fol-keskolelærer, men har suppleret med en række leder-,økonomi-, jura- og coachingkurser.

Martin Strange Persson er ansat iWonderful Copenhagen som seniorprojektleder. Han kommer fra en stillingsom rådgiver og projektleder hos kom-munikationsbureauet GCI Mannov. Hans

fokusområder har bl.a. været eventkommunikation,presseansvar og strategisk produkt-PR. Martin ercand.mag. PR fra RUC.

Marie Scott Poulsen er ansat somkommunikationsdirektør i Wonderful Co-penhagen. Marie kommer fra et job somkommunikationschef i FDB, hvor huntidligere var analyse- og pressechef.

Arne Rahbæk er tiltrådt som kom-munikationskonsulent hos VattenfallA/S. Arne har tidligere været ansat somkommunikationschef hos TRE-FORBredbånd A/S.

Anette Juhl Rasmussen er udnævnt tildaglig leder af House of CommunicationA/S i København samt forfremmet fraPR Consultant til Strategic PR & Commu-nications Manager.

Knud Løkke Rasmussen er ansathos Hill & Knowlton A/S i en nyoprettetstilling som Account Director i Hill &Knowlton Digital. Han får ansvaret forat etablere og lede afdelingen, der skal

rådgive virksomheder og organisationer om digital

kommunikation. Knud Løkke Rasmussen har 1� årserfaring inden for PR og kommunikation, både somjournalist og kommunikationsrådgiver. Han har bl.a.har været ansat i TDC Koncern Kommunikation, Uni-versal Music. Knud Løkke Rasmussen har desuden ien årrække fungeret som selvstændig kommunikati-onsrådgiver for en række virksomheden inden for bl.a.IT- og teleindustrien samt underholdningsbranchen.Knud Løkke kommer fra en stilling som kommunikati-onschef i en mindre teknologivirksomhed.(�008)

Anne-Sofie van den Born Rehfeld er ansat i GCIMannov som konsulent. Anne-Sofie kommer fra enstilling som kommunikationschef hos Royal Copenha-gen, hvor hun har været ansvarlig for international PRog intern kommunikation. Før arbejdede Anne-Sofiesom PR & Communications Manager for Rezidor SASHospitality Group med PR-ansvar for 17 danske ogislandske Radisson SAS og Park Inn hoteller. Anne-Sofie er cand.ling.merc. i kommunikation og formidlingpå CBS og har taget dele af sin uddannelse i Belgien,Frankrig, Rusland og Kina.

Anders Monrad Rendtorff er udnævnt til VicePresident for Kommunikation og HR i Telia. Anders harsiden �00� været kommunikationsdirektør. Han fort-sætter nu i direktionen med ansvar for Kommunikationog HR. Anders læser desuden MBA på Copenha-gen Business School, som han afslutter til oktober.Anders har en bred erfaring inden for kommunikationi frontlinievirksomheder. Han har blandt andet væretkommunikationsdirektør for Copenhagen BusinessSchool, kontorchef i BG Bank og kommunikationscheffor Ericsson Danmark. Han har været udstationeret i toår med globalt ansvar for Ericsson s mobile produkter.Desuden har Anders været kommunikationsrådgiver iAdvice A/S og Bottomline.

Steen Reeslev er ansat som leder afGroup Relations & Communication hosA.P. Møller - Mærsk Gruppen. Han kom-mer fra en stilling som direktør og kom-munikationschef i Danske Bank, hvor

han de seneste 10 år har stået i spidsen for bankenssamlede kommunikation og marketing, blandt andetmed ansvar for indførelsen af koncernens nye design-og kommunikationslinje. Desuden har Steen væretmedlem af bankens Eksekutivkommité. Steen Reeslever journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1�8�.Men efter nogle år på blandt andet Jyllands-PostensErhvervsredaktion skiftede han til kommunikations-branchen. Først i Burson-Marsteller, hvor han blandtandet var regionaldirektør for selskabets aktiviteter iCentraleuropa.

Gitte Rosholm, cand.comm, er nydirektør i advice, med ansvar for feltetforandringskommunikation og ledelse.Gitte har mere end ti års erfaring frakommunikationsbranchen, hvor hun har

været kommunikationsrådgiver og -ansvarlig i Commu-niqué, Coloplast og DFDS. Som ledelses- og kom-munikationsrådgiver i Advice fra �001-�00� var Gittemed til at udvikle Advices tænkning om storytelling,branding og forandringskommunikation. De senestetre år har hun som strategi-konsulent for mediedi-rektøren i DR udviklet konferencen New Media Day,ligesom hun har ledet tværmedielle projekter i DR ogrådgivet i organisations- og ledelsesspørgsmål.

Camilla Larsen Schmidt er ansat somny web- og kommunikationskoordinatorhos Gyldendal Business. Camilla kom-mer fra et job som informationsmedar-bejder hos Forlaget Malling Beck A/S.

Anne Schoen er ansat som senior-rådgiver i Kreab med ansvar for områdetvirksomhedskommunikation. I perioden�00�-�007 var hun kommunikations- ogmarketingchef i Ingeniørforeningen.

Anne Schoen har mange års praktisk erfaring medbåde intern og ekstern kommunikation, ligesom hunhar været mentor i flere år. Anne Schoen har arbejdetsom reporter på Dagbladet Information og reporter ogredaktionssekretær på DR TV-Avisen med ansvar fordækning af miljø, teknologi, uddannelsesstof og ind-landsdækning samt i DR TVs udviklingsafdeling medmedietræning og konceptudvikling og som redaktør iDR TV ‘Aktualitet og videnskab’.

Send en notits eller pressemeddelelse tilSonja Sukstorff, Dansk [email protected]

Kim Nøhr Skibsted tiltræder somny koncernkommunikationsdirektørfor Grundfos. Han kommer fra enstilling som direktør med ansvar forkommunikation, HR og CSR hos JYSK

koncernen, hvor han har været siden år �000. Indenda var han bl.a. seniorkonsulent hos pr-bureauet GCIMannov og konsulent på dagbladet Det Fri Aktuelt.(�008)

Maria Stedal er ansat som marketing-og kommunikationskoordinator i GoudaRejseforsikrings marketingafdeling.Maria vil fremover varetage GoudaRejseforsikrings danske og nordiske

websites og PR- og presseaktiviteter, markedsførings-aktiviteter samt intern og ekstern kommunikation.Maria er cand.comm. fra RUC og kommer senest fraen stilling som marketingkoordinator i IT-konsulenthu-set Itera Consulting Group. (�008)

Per Bech Thomsen er indtrådt som partner og med-ejer af Common Sense Communications, der rådgiverom kommunikation og medierelationer, herunder kri-sekommunikation. Per Bech Thomsen, der var chef fordet internationale nyhedsbureau Reuters i Danmarkfra 1��-�00�, kommer fra en stilling som senior-rådgiver og partner i kommunikationsfirmaet Reliance.Per, der er journalistog bankuddannet og tidligerehar arbejdet i de finansielle markeder i bl.a. London ogSingapore, er desuden forfatter til bogen ‘Muhammed-krisen – hvad skete der, hvad har vi lært’.

Lisa Thorup er ansat som kommunikati-onsmedarbejder i Danisco. Lisa kommerfra en stilling som kommunikationsrådgi-ver på CBS, hvor hun har arbejdet mednyhedsproduktion og indholdsredaktion

af digitale medier. Tidligere har Lisa arbejdet somfreelancejournalist i DR. Hun er cand.mag. i dansk ogkulturjournalistik og har senest taget efteruddannelsepå Danmarks Journalisthøjskole.

Jakob Ullegård er ansat som leder af Danish MeatAssociations public affairs enhed. Han kommer fra enstilling som konsulent i TDC’s Koncern Strategi-afde-ling og har tidligere være direktionsassistent for bådeJens Alder og Henning Dyremose samt konsulenti TDC Public Affairs. Han har endvidere en fortid iVenstres Politisk-Økonomiske Sekretariat, og er cand.scient.pol.

Anne Wehner er ansat som kommu-nikationschef hos Royal Copenhagen,hvor hun får ansvar for virksomhedenspresserelationer og øvrig eksternesamt samlede interne kommunikati-

onsindsats. Anne Wehner kommer fra en stilling somchefkonsulent hos Rostra Trend Lab, hvor hun harfungeret som chefkonsulent med speciale i at rådgivekunder inden for livsstilssegmentet – blandt andre Hol-megaard og Swarovski. Derudover har Anne Wehnerværet international PR- og Marketing Manager hosmodehuset SAND, og har været kommunikationsråd-giver hos PR-bureauet GCI Mannov. Anne er cand.mag. i dansk og engelsk og har læst kommunikationog retorik på Roehampton Institute London. (�008)

Rulle Grabow Westergaard bliver ny kommunikati-ons- og PR-direktør i Sterling Airlines. Rulle GrabowWestergaard tiltræder 1. maj og skal have det samledeansvar for selskabets presse, PR og kommunikation.Rulle Grabow Westergaard kommer fra en stillingsom ansvarshavende redaktør for Landbrugsraadetsugemagasin FoodCulture. Inden da var hun kom-munikationsrådgiver for ledelsen i TDC. Rulle har ogsåtidligere været presserådgiver i pensionsbranchenog kommunikationsrådgiver i Danske Bank. Rulleer magister i Nordisk filologi og Medievidenskab fraKøbenhavns Universitet. �008

Jan Wie er tiltrådt en nyoprettet stillingsom kommunikationschef hos Forenin-gen Registrerede Revisorer (FRR). An-sættelsen sker som et led i foreningensvækststrategi og ønske om at skærpe

sin politiske og dagsordensættende profil. Jan Wiekommer senest fra en stilling som analysechef hosCision. �008

Velkommen til nye medlemmer i DKF

Velkommen til nyemedlemmeri DKF og UngKom

Trine AndrupMarketing- og kommunikationschefFair Forsikring7010 9009

Erik BakkerCommunication OfficerNovoNordisk A/S3079 9487

Lotte BentzenRedaktionssekretærTDC A/S2020 2306

Mads BoysenKommunikationskonsulentALK-Abelló4574 7550

Ane BurmeisterCommunication [email protected]

Dorte EisnerBrand Liaison ManagerNovo Nordisk A/[email protected]

Heidi [email protected]

Gert EriksenKey Account ManagerSKI A/S3342 7000

Sidsel FabechKommunikations- ogmarketingskonsulentPLESNER3694 1120

Natasha Friss SaxbergAdm. direktørSocial Square2729 1704

Mette Garder Brask LaursenSektionslederFOA - Fag og Arbejde4697 2329

Elisabeth GedayHead of External RelationsColoplast A/S4911 1922

Søs GrützmeierInformationskonsulentSvendborg Kommune6223 3105

Svend GunbakDirektørKonsulenthuset Gunbak7027 9580

Anni Holm JohannessenKommunikationsmedhjælperALECTIA3010 9706

Melanie IbsenPR ManagerOticon A/S3913 8362

Karen Vibeke Steen JakobsenKommunikationskonsulentDanske Invest3333 7171

Marie Sainabou JengAccount ManagerHill & Knowlton3313 1433

Thomas Rysgaard JensenKommunikationskonsulentRegion Hovedstaden4820 5132

Dorte KaiserKommunikationsmedhjælperErhvervs- og Byggestyrelsen3546 6000

Nina KjærgaardSelvstændig erhversdrivendeMedic-com4018 9017

Cecilia Kjøller RasmussenAccount ExecutiveHill& Knowlton3313 1433

Christina Kofoed-NielsenFundraiserinformationsmedarbejderDanmission3962 9911

Martin Bødker KroghKommunikationslederFynBus6311 2260

Dennis Christian LarsenCommunicationOfficer United [email protected]

Niels LassenDirektørHill & Knowlton3313 1433

Signe LavelleeKommunikationsrå[email protected]

Sophie LundbækKommunikationskonsulentLægemiddelindustriforeningen

3927 6060

Kristian Levring MadsenPR-konsulentGCI Mannov7026 3838

Carsten MaiAdministrerende direktørGunbak PA7027 9579

Birgitte ZeidlerMenachem AssociateCommunicationsSantaris Pharma4517 9868

Signe MichelsenCorporate Access AssistentFIH Capital Markets7222 5471

Bo MollerupKommunikationsmedarbejderForeningen af DanskeDøgninstitutioner for børn og [email protected]

Vibeke MøllerKommunikationsmedarbejderArbejdstilsynet7012 1288

Frederikke Møller KristiansenProjektlederWonderful Copenhagen3355 7432

Katrine Møller VossKommunikationskonsulentØresunddirekt3317 0593

Richard JohnNeumeister CommunicationsConsultant Payment BusinessServices A/S4468 4468

Louise Bjerregård NielsenProject CoordinatorNovo Nordisk A/[email protected]

Søren Møgelvang NielsenPR, Media & CampaigningConsultantNovo Nordisk A/S4443 5669

Lisbeth Englund [email protected]

Lone Djernis OlsenKommunikationsmedarbejderDanmarks Rumcenter3532 5706

Michala PaulliKommunikationskonsulentjournalist, GCI Mannov7026 3838

Maria Irming PedersenAccount ManagerInfomedia A/S3347 1447

Helene PerssonInformationsmedarbejderDSB2468 5796

Maibritt PetersenKommunikationskonsulentNordisk Kommunikation3332 2406

Søren Vigild [email protected]

Maria Brems RasmussenKommunikationsmedhjælperHandelsbanken3341 8293

Mette Falkenberg RasmussenKommunikationsrådgiverPrime Time Kommunikation A/S3313 0525

Mikkel Wolf RasmussenKomminkationsrådgiverAdvice A/[email protected]

Pernille RisgaardPricewaterhouseCoopers3945 9268

Dorte RaahaveCommunication ManagerSanofi-aventis4516 7028

Tania SabroeProject ManagerNovo Nordisk A/S3075 5677

Louise Scheutz-KlixbüllChefredaktørChili Group2872 8389

Søren SchovsboJournalistDanske Svineproducenter7025 8070

Jens Kristian SommerKommunikationsrådgiverRaabo Kommunikation8613 7098

Benedicte StrømDirektør, kommunikationsrådgiver+ Strøm2370 6970

Lasse Bjerre SørensenPressekoordinatorGrontmij I Carl Bro4348 6961

Signe ThomsenWebredaktørBørnekulturens Netværk3373 3377

Mikkel ThranePressechefSAS ScandinavianAirlines Denmark A/S3232 3227

Sarah Bøgh ThyssenKommunikationsrådgiverNæstved Kommune5588 5404

Lone [email protected]

Thomas WarburgKommunikationskoordinatorErhvervs- og Byggestyrelsen3546 6000

Ane Bonnesen WexUU-vejlederUU-Øresund4928 1014

Mikael WindelinAdministrerende direktør, producerMinerva Film A/S3582 1133

Björn WindfällKommunikationagronomDanisco Sugar A/S3266 2760

Rikke Ærtebjerg KofoedKonsulentSKI A/S3342 7000

Janne Aagaard JensenRedaktørRigspolitiet3391 0910

Sandra AndersenStuderende3032 5519

Anne Ruby ArildsenStuderende5080 2508

Linda Assels HaldStud.merc.(kom.)4073 7484

Anna Brill JørgensenStud.merc.(kom.)2240 3540

Stine Borup ChristensenStuderende5196 1011

Line Flege [email protected]

Anders DybdalStud.comm.3816 8090

Iben EslykkeStud.mag.2341 6932

Linda Assels HaldStuderende7232 0016

Nye medlemmer | Af Sonja Sukstorff

Kommunikatøren | April 2008 29

Helle HartvigStuderende2818 3887

Chresten Heide-AndersonStuderende3585 5262

Christian HildebrandtStuderende2511 4163

Mette Louise HoffStuderende4160 2297

Nhu-Mai HuynhStuderende2785 7004

Karina Burgendorff JensenStuderende2281 2697

Line KraghStuderende2547 3054

Karina Kaae HermansenStud.merc.(kom.)2972 1118

Christina Breinholt LarsenStuderende6171 3455

Marie [email protected]

Hozan [email protected]

Rikke NørgaardNielsenStud.merc.(kom.)2226 4154

Rikke Højris NielsenStud.merc.(kom.)2398 2888

Annemette NielsenStud.merc.(kom.)2629 9771

Maria Synnøve PagelsStuderende6061 6870

Morten Hedegaard [email protected]

Signe RaskmarkStud.comm.2281 8033

Malene Rietz JørgensenStud.merc.(kom.)2728 0211

Fahad SaeedStud.comm.2041 0480

Marie-Louise [email protected]

Nicole SeroffStud.merc.(kom.)6160 0006

Michaela Horn SimonsenStuderende2740 6366

Rie VasehusStuderende5020 5030

�0

WWW.1508.DK

Hill & Knowlton A/SBredgade 73, 1260 København K

Tlf. 33 13 14 33www.hillandknowlton.com

Blegdamsvej 62# 2' B5> 23$*)(( 3&68@;5E@ % 48>89A@1 ",- /(*+ ..00 FFF'5:8@75=A??D@<=5C<A@'7=

ANTON M JENSEN A/S

Salg, innovation, design, prepress, ctp, tryk og bogbind.Producerer efter Good Manufacturing Practice (GMP).Er svanemærket og har modtaget Den Danske Designpris. antonm.dk

222#)0-,"/0),*.#+.

1 '$ && $( %$

Global inden formedieovervågning &medieanalyse

www.cision.com

Dreyer & Kvetny integrerer public relations, new media ogreklame, så vores kunder bliver set, hørt, forstået og elsket...

Besøg os på www.dreyerkvetny.dk

DESIGN— KOMMUNIKATIONWWW.ESSENSEN.COM

- - - $ % & * + , ( & ) # $ " '

�1

CORPORATE BRANDINGwww.make.dk

Analyser • Branding • Forandringskommunikation • Grafisk designKrisekommunikation • Medietræning og kurser • PR og kampagnerRekrutteringskommunikation • Strategi og rådgivning • Webkommunikation

Operate A/S • Tlf. 38 16 80 90 • www.operate.dk

Rostra KommunikationNikolaj Plads 23 • 1067 København K

Telefon 3315 9420 • www.rostrapr.com

8613 7098 • www.raabokommunikation.dkKreativ rådgivning • skarpe løsninger

• Christians Brygge 28 · 1559 København V• Telefon: 3313 0525

• www.primetime.dk · [email protected]

KOMMUNIKATIONSBUREAU :: HOLSTEBRO :: KØBENHAVN :: WWW.TILSTED.COM

2A:B@98=5 9D 89A @5D>98E?989A89 5>F*D =A89A :BD $@98=5 =AF9??=;9A79$' 4= ;=H9D 58;5A; F=?

15A@5D>E EF*DEF9 5DF=>9?85F565E9 B; F=?6J89D :G??&E9DH=79 @98=9BH9DH/;A=A; E5@F @5D>989FE

EF)D>9EF9 @98=95A5?JE9' 4= ;=H9D 8=; BH9D6?=> BH9D AJ<98EEFD*@@9A B; "A89D 89A H=89A% 8G <5D

6DG; :BD # A/D 8G <5D 6DG; :BD 89A' 3)E @9D9 B@% <H58 H= >5A ;*D9 :BD 8=;% C/ III'=A:B@98=5'8>'

19F E=8EF9 /D9D 1BA ( B@F5?F-++. ;5A;9',,.0 ;5A;9 :BD:B86B?8',. ;5A;9:BD @5?9D=9D'

"'%

&$#

Alt henvendelse:

Dansk KommunikationsforeningStrandvejen 1002900 HellerupTelefon: 3393 9098

kommunikatøren nr. 2/2008

Documents