konceptet - kfum-spejdernes spejdernet · model fra 2000, renewed approach to programme (herefter...

O P B Y G N I N G H V O R D A N H V A D

K F U M - S P E J D E R N E I D A N M A R K

Konceptetfor Paletten

K F U M — S P E J D E R N E I D A N M A R K

K O N C E P T E T F O R P A L E T T E N2 K F U M - S P E J D E R N E I D A N M A R K

I N D H O L D

Hæftet, som du sidder med i hånden, er anden version af konceptet for Paletten, den del af KFUM-Spejdernes arbejdsprogram, der handler om udvikling af kompetencer.

Paletten danner sammen med Færdighedsmærker (Specialmærker) og an-dre mærker tilsammen KFUM-Spejdernes arbejdsprogram.

Som leder hos KFUM-Spejderne er du en del af en bevægelse, der ønsker at forandre verden ved at uddanne unge mennesker til selvstændige og an-svarsfulde samfundsborgere. Det er store ord, men som spejderleder befin-der du dig i en helt særlig position, fordi du har mulighed for at udvikle og forandre de børn og unge, som du er leder for i dit ugentlige spejderarbejde. Du har mulighed for at påvirke dem i måden at se sig selv og verden på, imens de vokser op. Du kan gøre en positiv forskel.

Derfor er det også afgørende, at de aktiviteter, som spejderne bliver præ-senteret for, er sjove, attraktive og giver mening for spejderne.

Konceptet for Paletten er din lederhåndbog med redskaber til dig som leder. Du kan bruge den som grundlag for at lave gode, tidssvarende ak-tiviteter, der er sjove og meningsfulde for spejderne, og som understøtter KFUM-Spejdernes formål og strategi.

Forord


I N D H O L D

Forord 2Indhold 3Læsevejledning 4

Opbygning for Paletten 5

Fokus på formål og metode 6Hvorfor, hvordan og hvad? 7KFUM-Spejdernes arbejdsprogram 8

Hvorfor?

FORMÅLET MED VORES SPEJDERARBEJDE 10Udviklings områder og læringszoner 11Fysisk 14Selvstændigt 16Følelsesmæssigt 18Socialt 20Intellektuelt 22Åndeligt 24

Hvordan?

SPEJDERMETODEN – SÅDAN ARBEJDER VI 26De 8 principper i spejdermetoden 28Learning by doing 29Patruljesystemet 30Mødet mellem børn og voksne 31Det fremadskridende program 32Livet i naturen 33Fantasirammer 34Leg for livet 35Spejderlov og løfte 36

Hvad?

MÆRKER OG AKTIVITETER 37Udvikling til aktivitet 40Step 1 – Vælg målsætning eller mærke 43Step 2 – Skab idéer 45Step 3 – Udvælg idéer 48Step 4 – Forbedring og kvalitetssikring 50Step 5 – Detaljeplanlægning 54

Indhold


I N D H O L D

Læsevejledning

Dette hæfte beskriver konceptet for Paletten, og hæftet indeholder derfor ikke de mærker og aktiviteter, som Paletten på længere sigt kommer til at indeholde.

Hæftet er opdelt i to. Første del beskriver det overordnede koncept for Palet-ten og beskriver, hvordan det er bygget op. Anden del beskriver, hvad Paletten handler om:• Hvorfor vi laver spejderarbejde• Hvordan vi laver spejderarbejde• Hvad spejderarbejde kan være

I anden del får du beskrevet fem trin til, hvordan du selv kan udvikle aktiviteter og mærker, og hvordan du kan bruge konceptet til at planlægge dit spejder-arbejde.

Rigtig god læsning!

Hvis du har lyst til at give feedback på hæftet, er du altid velkom-men til at henvende dig på [email protected]. Du kan også læse mere om Paletten på: spejdernet.dk/arbejdsprogram

H V O R F O RO P B Y G N I N G H V O R D A N H V A DI N D H O L D


OPBYGNINGfor Paletten

K O N C E P T E T F O R P A L E T T E N6

H V O R F O R H V O R D A N H V A D


I N D H O L D O P B Y G N I N G

Fokus på formål og metode

At holde fokus på formål og metode, tager udgangspunkt i WOSM’s program-model fra 2000, Renewed Approach to Programme (herefter kaldet RAP-mo-dellen). Modellen sætter fokus på, at man skal huske på spejderbevægelsens formål og Spejdermetoden, før man finder på den konkrete aktivitet. Det giver anledning til, at vi kigger på vores formål og vores Spejdermetode og finder ud af, hvordan vi bedst opnår formålet og bruger vores metode på en måde, der giver mening i dag. RAP-modellen lægger op til, at spejderarbejdet skal forholde sig til den verden, som omgiver os og være med til at sørge for, at aktiviteterne er aktuelle og tidssvarende.

Hvis de tre dele; hvorfor, hvordan og hvad er fundamentet, kalder vi det for spejderarbejde. Det kan sættes op denne måde:

Spejderarbejde kan være hvad som helst, bare det lever op til vores formål og anvender Spejdermetoden. Når man skal planlægge en aktivitet, er det nærlig-gende først at tænke på, hvad man skal lave. Men for at det er spejderarbejde, er det mindst lige så vigtigt at være bevidst om, hvorfor spejderne skal lave ak-tiviteten, og hvordan I kan bruge Spejdermetoden i aktiviteten. Når I har gjort jer det klart, kan I overveje, hvad I så skal lave.

Der findes ingen aktiviteter, som fungerer lige godt til alle mennesker og i alle sammenhænge, og derfor vil Paletten give mulighed for at lave det spejderarbej-de, som passer til lige netop de spejdere, som den enkelte leder har med at gøre.

HVORFORFormål

HVORDANSpejdermetoden

HVADAktiviteter

+ =

World Organization of the Scout Movement Verdensspejderorganisationen WOSM omfatter alle nationale spejderkorps i verden, som i alt har 36 millioner medlemmer.Organisationen udvikler materiale og understøtter de nationale spejderkorps. Læs mere: scout.org

RAP-modellenRAP-modellen er en tilgang til forbedring af en spejderorganisati-ons arbejdsprogram. Modellen er udviklet af WOSM og opfordrer organisationen til at bruge formålet som en mere central del af spejderarbejdet. RAP-Modellen beskriver, hvordan man kan omsætte formålet til konkrete målsætninger for alle aldersgrup-per. Læs mere om RAP-modellen her: http://www.scout.org/sites/default/files/library_files/RAP_Toolbox_EN.pdf


H V O R F O RO P B Y G N I N G H V O R D A N H V A D


I N D H O L D

Hvorfor,hvordan og hvad?

En del af KFUM-Spejdernes formål (hvorfor) er at udvikle forskellige aspek-ter og kompetencer hos børn og unge. Det er med til at udvikle dem til hele mennesker. I Paletten synliggøres disse aspekter gennem seks udviklings-områder, som skal hjælpe lederne med at udvælge, hvad man kan udvikle hos spejderne.

For at opnå formålet med spejderarbejdet, er det nødvendigt at vide, hvor-dan det skal gøres, og her er Spejdermetoden det værktøj, som skal bruges. Spejdermetoden vil for de fleste være velkendt, men vil senere blive uddy-bet, så det fremgår, hvilke kvaliteter den indeholder, og hvordan den bruges til at give det bedste spejderarbejde. Aktiviteterne (hvad) er ikke nødvendigvis fastlagte på forhånd, men er nog-le, lederne selv kan skabe. Det er muligt selv at finde på aktiviteter, og der vil senere i konceptet være en inspiration til, hvordan man kan skabe aktivi-teter ud fra målsætninger og sammensætte et udviklende program for den enkelte spejder og spejderenhed.

Når man skal planlægge spejderarbejde, er det naturligt at overveje:· Hvorfor man laver spejderarbejde?· Hvordan man skal gøre det?· Hvad man så helt præcist skal lave?

Paletten er opdelt i 3 dele som giver svarene på:· Formålet med spejderarbejdet - hvorfor· Spejdermetoden og vores pædagogiske tilgang – hvordan· Vores aktiviteter og program – hvad




I N D H O L D

KFUM-Spejdernes arbejdsprogram

KFUM-Spejdernes arbejdsprogram består af 3 dele: Paletten, færdighedsmær-ker (specialmærker) og andre mærker. Alle mærkerne i Arbejdsprogrammet er sekskantede og sidder på højre ærme på uniformen. Mærkerne kan sættes sammen til alle mulige mønstre – her er det kun fantasien, der sætter grænser.

Indholdsmæssigt supplerer de tre typer af mærker hinanden, fordi Palettens mærker styrker spejdernes kompetencer. Færdighedsmærkerne udvikler fær-digheder indenfor klassiske spejderdiscipliner, og andre mærker giver mulig-hed for at få fokus på alle de andre ting, som spejdere arbejder med.

PALETTENKOMPETENCEMÆRKER

ANDRE MÆRKERMILJØSKABER

SCOUTZONE-LØBETGØR-DET-SELV

FÆRDIGHEDSMÆRKER / SPECIALMÆRKER

PIONERFØRSTEHJÆLP

INTERNATIONALT




I N D H O L D

KENDETEGN FOR PALETTEN• Kompetencemærker, som kombinerer to læringszoner (præsenteres på s. 11) fra hver sit udviklingsområde.• Mærkerne kan sættes på uniformen, når spejderne har udviklet

sig indenfor læringszonerne, og de har tilegnet sig viden om formålet med mærket.

• Mærkernes baggrundsfarve og kant viser hvilke to læringszoner, der er tale om.

KENDETEGN FOR FÆRDIGHEDSMÆRKER• Mærkerne udvikler færdigheder. Typisk inden for klassiske

spejderdiscipliner som pionering, båltænding og knivbevis.• Mærkerne har naturfarver som baggrundsfarve og kant

KENDETEGN FOR DE ANDRE MÆRKER• Andre mærker kan eksempelvis være indenfor samarbejdsprojekter,

distriktsturnering eller distriktsturneringer, lejrmærker og lignende.• Mærkerne kan trække på det teoretiske grundlag fra Paletten eller Special-

mærkerne, eller de kan kombinere begge på en måde, som passer til formålet.• Mærkerne har naturfarver og grønlige kanter.

KFUM-Spejderne be-skriver en kompetence, som noget man kan bruge i flere situatio-ner, eksempelvis både til spejder og i skolen.



HVORFOR?Formålet med vores

spejderarbejde




I N D H O L D

Udviklings områder og læringszoner

Spejderarbejde skal bidrage til udvikling af det hele menneske, og derfor er Paletten bygget op om seks udviklingsområder: Det hele menneske skal udvikle sig fysisk, intellektuelt, socialt, følelsesmæssigt, åndeligt og selvstændigt.

De seks områder beskriver de kompetencer, som KFUM-Spejderne anser som vigtige for udviklingen af mennesket i det moderne samfund. Udviklingsområ-derne var også en del af Baden-Powells grundlag for spejderarbejdet.

Udviklingsområderne kan forstås ved at forestille sig en farvepalette. Man be-slutter sig for at blande to farver - udviklingsområder - og vælger derefter en af de læringszoner, som er knyttet til hver af de valgte udviklingsområder. Læ-ringszonerne er de dele af udviklingen af det hele menneske, som KFUM-Spej-derne har prioriteret som særligt vigtige. Læringszonerne danner dermed ram-men for Paletten og de aktiviteter, man laver som spejder.

Der er opsat en række læringsmål under hver læringszone, som spejderne kan arbejde med. Gennem læringsmålene opnår spejderen det fornødne kend-skab til læringszonen og han eller hun udvikler kompetencer inden for en del af udviklingsområdet.

På næste side ses Paletten med udviklingsområder og tilhørende læringszo-ner, og på de følgende sider bliver de uddybet med læringsmål. Læringsmåle-ne er valgt på baggrund af undersøgelser om børns generelle udvikling og med inspiration fra WOSMs materiale.




I N D H O L D

Hver læringszone har et eller to læringsmål pr. aldersgruppe, som beskriver konkrete kompetencer, som spejderne kan arbejde hen imod, og i nogle til-fælde handlinger, som spejderen skal udføre. Det er lederens opgave at finde aktiviteter i aktivitetsdatabasen eller selv finde på aktiviteter, som gør, at spej-deren udvikler kompetencer.

Hvis spejderne er i stand til at klare større udfordringer end de læringsmål, der er til deres alderstrin, så er det lederens opgave at udvide eller vælge læ-ringsmål fra højere alderstrin. Hver læringszone har en tilhørende beskrivelse, og lederne har mulighed for selv at udforme læringsmål, som ligger inden for denne beskrivelse. Disse læringsmål vil dermed stadig opfylde målet om at udvikle spejderne inden for læringszonen.

KFUM-Spejdernes formålKFUM-Spejderne i Danmark er et folke-kirkeligt arbejde, hvis formål er at lade børn og unge møde det kristne evangelium og i overensstemmelse med den internationale spejderbevægelses idé at oplære til selvstæn-dighed, medansvar, demokratisk livshold-ning og mellemfolkelig forståelse.

hvad tror vi på

moral og etik

kommunikation

løs problemet

samfundsengagement

fællesskab

slip følelserne fri

tag ansvar

brug din krop

vær god ved din krop

kend dig selv

vores følelser

SELVSTÆNDIGT

FØLELSESMÆSSIGT

INTELLEKTUELT

SOCIALTFYSISK

ÅNDELIGT

SundhedMotionKropsideal

DemokratiMin meningGruppedynamik

VidensdelingSituationerMålgrupper

RespektKulturSamfundsstruktur

SelvværdStyrker og svaghederKonstruktiv kritik

Plan BLedelseViljestyrke

InnovationKreativitetProblemknuser

Frygt & glædeHvorfor følelser?Humør

KristendomTro & tvivlTraditioner

LytteForskellighedKonfliktløsning

DilemmaHoldningerUndre sig

SanserStyrkeHandicap





I Paletten er der sammenhæng mellem udviklingsområder og aktivi-teter. Udviklingen, eller det fremadskridende program, understøttes bedst ved at:• Finde de udviklingsområder, der understøtter den ønskede udvikling.• Vælge en læringszone fra hver udviklingsområde for at fokusere udviklingen.• Tilknytte læringsmål, der passer til aldersgruppen (se side 14-25). • Udarbejd mærker og aktiviteter, som passer til.

Nogle gange giver det også mening at tænke nedefra og op, så man starter med aktiviteten og bagefter tilknytter udviklingsområder, læringszoner og læ-ringsmål. Specielt når du skal bruge Paletten de første gange, giver det mening at starte med en aktivitet og gå bagud i modellen. Men når du har gjort det et par gange, bør du prøve at starte oppefra.

mærker aktiviteter

læringsmål

læringszoner

SELVSTÆNDIGT

FØLELSESMÆSSIGT

INTELLEKTUELT

SOCIALTFYSISK

ÅNDELIGT

spejdermetoden



FYSISKudviklingsområde

Udviklingsområdet Fysisk handler om, at spejderen skal blive bevidst

om sin egen krop, og om hvordan den udvikler sig. Spejderen skal få brugt

sin krop gennem fysiske udfordringer. Under udviklingsområdet hører de to læringszoner Vær god ved din krop og

Brug din krop.




I N D H O L D

L Æ R I N G S Z O N E

VÆR GOD VED DIN KROP

En vigtig del af ens personlige udvikling er at kunne tage hånd om sig selv og sin krop og sørge for, at man har det godt. Det er vigtigt tidligt at lægge grunden for en sund kropsopfattelse, hvilket ek-sempelvis kan dreje sig om at vide, hvordan man spiser sundt eller om at føle sig tilpas i sin krop og ikke være bange for at bevæge sig. Spejderlederne skal give sig tid til at snakke med spejderne om for eksempel mad i forbindelse med en weekendtur eller skabe en dialog om alkohol med de ældste spejdere.

L Æ R I N G S M Å L

6-7 ÅR

• Kan identificere sund og usund mad.• Kender til forskellige motionsformer.

8-10 ÅR

• Kan behandle mindre skader.• Kan forklare hvad varieret kost er.

11-12 ÅR • Kende til faktorer som kan påvirke egen livstil

(reklamer, familie, venner, idoler osv.).• Kunne yde basal førstehjælp.

13-14 ÅR

• Kan foretage aktive valg om kost og motion.• Kan diskutere drenge og pigers kropsideal.

15-17 ÅR

• Kan overskue en skadessituation.• Kunne tage stilling til egen livsstil.


BRUG DIN KROP

For at en spejder kan lære at kende sin krop, dens styrker og begrænsninger, så skal kroppen bruges. Udvikling af kroppen indebærer at udvikle de fem sanser: Syn, lugt, smag, hørelse og fø-lesans. Menneskers udholdenhed, styrke, hurtighed og finmotorik er desuden en vigtig del af forbedring af kroppen og vil altid kunne være et fokus for udvikling. At bruge sin krop er ikke kun en indi-viduel øvelse. Gennem arbejdet i patruljer får spejderen også en forståelse og respekt for andres fysiske formåen og udfordringer.


6-7 ÅR

• Kende til de forskellige sanser, og kunne beskrive sanseindtryk.• Kunne udføre grundlæggende motoriske bevægelser (hoppe,

balance, løbe, kravle, hinke og så videre).

8-10 ÅR

• Acceptere og respektere andres fysiske begrænsninger.

11-12 ÅR

• Opleve hvordan sanseindtryk påvirker kroppen.• Opleve hvordan omstændigheder har betydningen for svær-

hedsgraden af finmotoriske opgaver (tegne inden for stregerne, klippe osv.)

13-14 ÅR

• Forklare, hvad det kræver for at gøre fysiske fremskridt og udføre dem i praksis.

• Udforske fordele og ulemper ved forskellige handicaps.

15-17 ÅR

• Være i stand til at sætte sig et mål for sin fysiske udvikling og arbejde på at nå det.


K O N C E P T E T F O R P A L E T T E N16 K F U M - S P E J D E R N E I D A N M A R K16

SELVSTÆNDIGTudviklingsområde

Spejderen skal lære at tage hånd om sin egen udvikling og derigennem

sætte mål for sig selv.

Spejderen skal danne sin egen mening og tage beslutninger på baggrund af egne

holdninger.


I N D H O L D H V O R F O RO P B Y G N I N G H V O R D A N H V A D


KEND DIG SELV

Udforskningen af læringszonen handler om at lære at kende sig selv. Det gøres blandt andet ved at finde ud af, hvad ens styrker er og på hvilke områder, man er begrænset. Spejderen skal også lære at modtage kritik og forholde sig til den. Ved at spejderen sætter sig mål, bliver der skabt en bevidsthed om, at man kan forbedre sig. Det er vigtigt, at spejderen altid sætter sig mål, som de selv har lyst til at nå og ikke mål, som de bliver påtvunget.


6-7 ÅR

• Kunne beskrive, hvad han eller hun selv er god til og vise sig villig til at blive bedre til de samme ting.

8-10 ÅR

• Kunne identificere de områder, hvor egne evner er begrænsede, og hvordan de kan udvikles.

11-12 ÅR

• Kan hvile i sig selv på trods af kendskabet til egne begrænsnin-ger, og ved at begrænsninger er et grundvilkår.

13-14 ÅR

• Være i stand til at modtage konstruktiv kritik og vise sig villig til at ændre sin egen adfærd.

15-17 ÅR

• Kunne betragte sig selv kritisk og sætte sig realistiske mål, så egne evner kan udvikles.


TAG ANSVAR

Spejderen skal selv lære at lede og forstå, hvordan man indgår i en gruppe, som er ledet af andre. Spejderen skal kunne forstå, at der kan opstå udfordringer i mange forskellige sammenhænge og skal have mulighed for at forholde sig til dem. Denne læringszone in-debærer derfor, at spejderen skal lære, hvordan han eller hun skal handle, når noget bliver besværligt og ikke helt går efter planen.


6-7 ÅR

• Tage hensyn til andre gennem det at kontrollere sig selv f.eks. ved at udsætte egne behov.

• Tage del i aktiviteter, som er styret af regler uden at prøve at modsætte sig dem.

8-10 ÅR

• Kan blive bedt om at bære et ansvar for en opgave, som har betydning for andre.

• Kan reagere på, udtrykke og tage ansvar for egne behov.

11-12 ÅR • Kan i fællesskab lede en leg eller aktivitet og forstår, hvad det

kræver af den enkelte.• Kan forklare konsekvenser af en beslutning.

13-14 ÅR

• Kan lede en leg eller aktivitet og på forhånd have tænkt over, hvordan man vil gribe det an.

15-17 ÅR

• Være i stand til at holde hovedet koldt i en ledelsessituation.• Opleve hvordan det at lede andre udvikler en selv.



FØLELSESMÆSSIGTudviklingsområde

Spejderen lærer at udtrykke forskellige følelser og finde ud af, hvordan forskellige

omgivelser eller situationer kan påvirke ens følelser. Desuden skal spejderen lære

at forstå andres følelser og sætte sig i andres sted for at kunne skabe stærkt

samarbejde.




I N D H O L D


SLIP FØLELSERNE FRI

Det handler her om at blive bevidst om, hvordan forskellige følelser kan udtrykkes, og opdage hvordan situationer kan have indflydelse på følelserne. Grundlæggende følelser er frygt, glæde, overraskel-se, sorg og vrede, og spejderen skal forstå, hvordan de forskellige følelser opstår og påvirker kroppen i forskellige situationer. For at forstå følelser er det vigtigt at vide, hvordan de giver sig til udtryk, og det kan derfor være sundt at øve sig i at udtrykke følelser, også selvom man i nuet ikke føler eksempelvis vrede.


6-7 ÅR

• Kunne udtrykke forskellige følelser, så andre kan se det (f.eks. gennem teater).

8-10 ÅR

• Opdage, hvordan forskellige ting påvirker humør og sindsstem-ning (musik, lys, tale mm.)

11-12 ÅR • Opleve hvordan situationer føles forskelligt afhængig af, hvilket

humør situationen er præget af.

13-14 ÅR • Kunne identificere, hvad der fremkalder bestemte sindsstem-

ninger hos sig selv.

15-17 ÅR • Opdage, hvordan kroppen reagerer fysisk, mentalt og følelses-

mæssigt i forskellige situationer - for eksempel under stress, med- og modgang og gruppepres - og lære, hvordan man håndterer det.


VORES FØLELSER

For at få et samarbejde til at fungere optimalt, er det nødvendigt at kunne dele med andre, hvordan man har det. Det er sundt at lære at udtrykke sine følelser, men det er også til stor nytte at kunne lytte til andres følelser. Ved udforskning af denne læringszone vil spejderen opleve, at det er i orden at være, som man er, og at der er plads til alle. Dette kan være med til at mindske mobning både til spejder og i spejderens hverdag.


6-7 ÅR

• Kan give plads til andres følelser.

8-10 ÅR

• Kunne acceptere og håndtere situationer, som volder udfordrin-ger.

11-12 ÅR • Lære om hvordan mobning føles, og hvorfor det opstår.

13-14 ÅR • Være i stand til at kunne udtrykke og håndtere sine følelser på

en måde, som tager hensyn til omgivelserne.

15-17 ÅR • Ved hvad en fobi er, og kan forklare, hvad patruljemedlemmer-

nes fobier betyder for sammenholdet i patruljen.• Kunne påskønne, at vi er forskellige og derigennem turde være

sig selv.



SOCIALTudviklingsområde

Spejderen udvikler sin evne til at samarbejde og lede. Desuden lærer

spejderen at indgå i relation med andre mennesker og derigennem at påskønne og

acceptere andre.




I N D H O L D


SAMFUNDSENGAGEMENT

Spejderne skal opleve, hvordan forskellige vilkår påvirker aktivite-ter. Samfundsengagement er også at lære, hvordan en god gerning kan dække andres behov, samt hvordan det generelt skaber værdi at gøre noget for andre. Spejderne skal se og opleve, hvordan de indgår i det danske samfunds demokrati, og hvordan de som borgere i Danmark er en del af det globale samfund. Læringszonen indebærer desuden, hvordan strukturer i samfundet virker, samt hvad det betyder for dem.


6-7 ÅR

• Lære hvem der gør hvad i samfundet, og forstå hvorfor eller funktioner er vigtige.

8-10 ÅR

• Finde frem til, hvad en af ens nærmeste vil blive glad for og være i stand til at gøre det.

11-12 ÅR • Gøre noget for nogen man ikke kender, og forstå hvorfor det gør

en forskel.

13-14 ÅR • Hvad er et velfærdssamfund, og hvilke fordele og ulemper er der

ved det?• Opleve hvordan grundvilkår for spejderarbejde er anderledes i et

andet land, og forstå hvad det betyder for spejderaktiviteterne.

15-17 ÅR • Kan identificere forskellige grupper i samfundet og vise dem

respekt.

L Æ R I N G S Z O N E FÆLLESSKAB

Fællesskab handler om at opleve, at alle i en gruppe er lige vigtige i forhold til at skabe en stærk gruppe. Læringszonen indebærer, at spejderen lærer at tage aktiv del i fællesskabet i patruljen ud fra de forudsætninger, han eller hun selv har. Samtidig skal spejderen se, at andres bidrag er lige så vigtige. Gennem fællesskabet i patruljen skal den enkelte spejder opleve, hvordan demokrati fungerer.


6-7 ÅR

• Opleve at være en del af et fællesskab, for eksempel gennem forskellige ceremonier.

• Kunne påskønne andres indsats.

8-10 ÅR

• Respektere andres meninger og kan argumentere simpelt for egne holdninger.

• Kan forstå hvordan grundvilkår påvirker en gruppe.

11-12 ÅR

• Lære om hvad et kompromis er, og hvad det betyder for den enkelte og fællesskabet.

• Forstå at man skal kunne arbejde sammen med alle.

13-14 ÅR

• Deltage i aktiviteter, som giver en følelse af fællesskab uden for patruljen og troppen.

• Kunne værdsætte relationer og være i stand til at give udtryk for det.

15-17 ÅR

• Kunne beskrive, hvordan demokrati fungerer og demonstrere det i gruppen.



INTELLEKTUELTudviklingsområde

Spejderen skal udvikle sine evner til både at tænke og udfolde sig kreativt.

Spejderen skal desuden lære at tilpasse sig uventede ændringer og løse problemer,

som kan opstå.




I N D H O L D


KOMMUNIKATION

Kommunikation er en forudsætning for mange opgaver, og god kommunikation kan åbne helt nye døre. Det handler både om eks-tern kommunikation, vidensdeling og kropssprog. Spejderen skal lære, at man aldrig kan undgå at kommunikere, og kunne afkode budskaberne i en situation. Kommunikation handler desuden om at kunne formidle og tilpasse et budskab til en målgruppe, og lære at give udtryk for værdier. Spejderen skal lære at ignorere støj og opleve, at ens egen opfattelse kun er én af mange virkeligheder.


6-7 ÅR

• Være opmærksomme på, at der er meget implicit information i en historie.

8-10 ÅR

• Lære hvordan fysisk støj påvirker koncentrationsevnen.• Lære teknikker til at forberede at fortælle noget til andre.

11-12 ÅR

• Lære at udtrykke værdien ved spejderarbejdet.• Opleve hvordan man kan formidle til forskellige målgrupper.

13-14 ÅR • Lære at tilrettelægge et kommunikationsforløb f.eks. hvornår

tilmeldingen til en weekend skal ud.• Opleve at det, der formidles, viser en del af sandheden, og at

andres sandhed og ens egen sandhed kan være vidt forskellige.

15-17 ÅR

• Forbedre gruppens synlighed i lokalområdet.• Reflektere over hvilken type af kommunikation, der vil være

mest givende i forbindelse med planlægningen af f.eks. en gruppe tur.

L Æ R I N G S Z O N E LØS PROBLEMER

At løse problemer handler om at være nysgerrig på, hvordan man kan skabe en forbedring, og opleve hvordan processen bliver hjulpet godt på vej af kreativ tænkning. Spejderen skal bruge sit in-tellekt til at kombinere forskellige tilgange for at skabe anderledes løsninger på eksisterende problemer eller specifikke behov. Pro-blemløsning er en proces, som sker igennem flere trin, og spejderen skal lære at holde overblik og koncentration igennem processen.


6-7 ÅR

• Opleve glæde ved at udtrykke sig kreativt.• Opleve at samme genstand kan bruges til forskellige formål.

8-10 ÅR

• Kan rykke sine grænser for, hvordan man udtrykker sig kreativt.• Kan skabe noget, som er til glæde, nytte eller gavn for dem selv.

11-12 ÅR

• Opleve hvordan læring i én kontekst kan bruges i en anden.• Kunne udtrykke abstrakte begreber gennem f.eks. billeder,

teater eller lignende.

13-14 ÅR

• Være nysgerrig på, hvordan rammer påvirker sammenhængen mellem proces og produkt.

• Opleve hvordan en fantasiramme er med til at forme en aktivitet.

15-17 ÅR

• Opleve hvordan man kan afprøve andre sider af sig selv gennem en fantasiramme.

• Kan idegenerere, udvælge og udvikle idéerne for indhold på møder eller ture.



ÅNDELIGTudviklingsområde

Spejderen skal have en forståelse for den kristne tro og kultur og vil også skulle

forholde sig til sin egen tro. Desuden vil spejderen lære at forholde sig til, hvad

han/hun føler, er rigtigt og forkert.






HVAD TROR VI PÅ?

Kristendommen er en vigtig del af KFUM-Spejdernes værdigrund-lag og desuden en stor del af den danske kultur. Spejderen skal derfor møde det kristne budskab og få en forståelse for de værdier der ligger bag. Spejderarbejdet skal fungere som et rum, hvor der er plads til, at spejderen kan give udtryk for sin egen tro. Uanset om de tror på noget eller ej.


6-7 ÅR

• Kende forskel på de forskellige højtider,og vide hvad der adskil-ler dem.

8-10 ÅR

• Kunne genfortælle bibelhistorier og forstå og snakke om moralen .

11-12 ÅR • Kan formidle kristne værdier.

13-14 ÅR • Kan sætte det kristne budskab i en nutidig sammenhæng.

15-17 ÅR

• Kunne reflektere og diskutere kristne værdier og derigennem forholde sig til egen tro.

L Æ R I N G S Z O N E MORAL OG ETIK

Denne læringszone skal give spejderen indblik i, hvad der kan være rigtigt eller forkert at gøre. Det er vigtigt, at spejderen forstår, at der ikke er endegyldige svar på, hvad der er rigtigt og forkert. Aktivi-teterne inden for læringszonen vil derfor i høj grad kunne bestå af samtaler, hvor spejderens egne holdninger kommer til udtryk.


6-7 ÅR

• Kunne identificere og beskrive eksempler på god og dårlig opførsel fra egen hverdag.

8-10 ÅR

• Kunne forstå, at handlinger ikke udelukkende er rigtige og forkerte.

11-12 ÅR

• Opleve at etiske dilemmaer også i høj grad er til stede i hverda-gen, f.eks. når man kommer til at ødelægge en andens ting.

13-14 ÅR

• Kunne beskrive forskellige etiske dilemmaer og argumentere for disse.

• Opleve det moralske perspektiv i globale udfordringer, f.eks. er vores levestandard etisk forsvarlig

15-17 ÅR

• Kunne diskutere og tage stilling til etiske dilemmaer og argu-mentere for egne holdninger.



HVORDAN?Spejdermetoden

– sådan arbejder vi




I N D H O L D

Principperne i Spejdermetoden er baseret på Baden-Powells tanker om, hvordan et ungt menneske udvikler sig bedst muligt.

Baden-Powells eget spejderarbejde var baseret på:• spejderlov og -løfte• at lære ved at gøre ting i praksis• at arbejde i små grupper• at have et fremadskridende program

I 1980erne beskrev WOSM, at spejderarbejdet skulle bygge på Spejdermeto-den, som netop udsprang af de fire nævnte principper.

I 1998 satte WOSM og WAGGGS (World Association of Girl Guides and Girl Scouts) sig sammen og var i dialog om forståelsen af spejderarbejdets meto-de. Det førte til en fælles spejdermetode, som i dag består af de otte principper, som KFUM-Spejdernes Spejdermetode primært er baseret på.

Spejdermetoden består af otte pæda gogiske principper, som sammen skaber en pædagogisk ramme for, hvordan man laver spejderarbejde. Noget af det, der adskiller spejderarbejdet fra andre fritidsaktiviteter er, at vi benytter Spejdermetoden.




I N D H O L D

De 8

principperi spejdermetoden

Det fremadskridende program

Learning by doing

Leg for livet

Livet i naturen

Mødet mellem børn og voksne

Patruljesystemet

Fantasirammer

Spejderlov og -løfte




I N D H O L D

Learning by doing

Kompetencer og færdigheder læres og forbedres bedst ved at spejderen gør det, som man ønsker, at spejderen skal lære. Spejderen, som skal lære at slå telt op, lærer det bedre ved selv at slå teltet op end ved kun at iagttage, at det bliver slået op eller ved kun at få instruktioner.

Spejderen skal lære gennem sine egne erfaringer, fejl og succeser, som man støder på igennem læringsprocessen. Jo mere læringssituationen ligner den situation, hvor det man har lært faktisk skal bruges, jo bedre vil spejderen lære det, fordi spejderen bedre vil kunne forstå, hvorfor det er vigtigt at lære. For eksempel vil det måske virke fjollet at slå et telt op, hvis der ikke skal soves i det, og dermed er der ikke særlig stærk motivation for at huske, hvordan det var, man slog det op.

For at erfaringer bliver til læring hos spejderen, er det som oftest nødvendigt, at spejderen reflekterer over den oplevelse, han eller hun havde. I patruljen kan spejderne snakke om, hvad der skete, og hvad der kunne gøres bedre, og til en anden gang vil de kunne huske, hvad de gjorde rigtigt.

Learning by doing handler altså både om, at man skal prøve tingene af i prak-sis og om at gøre sig refleksioner over det, man har prøvet. Refleksionerne sker ikke kun efter teltet er slået op men også undervejs i processen.




I N D H O L D

Patruljesystemet

Patruljesystemet er et af de mest bærende principper for spejderarbejdet. En patrulje består af fem-otte spejdere, som arbejder sammen i en længere pe-riode. Patruljen er et sted, hvor der er tryghed, hvilket gør, at spejderne kan støtte hinanden gennem udfordringer. Den enkelte spejder udvikler sig i pa-truljen gennem samspillet med andre og i fællesskabet med andre. I kraft af samspillet i patruljen, får spejderne desuden en praktisk mulighed for at lære og forholde sig til, hvordan demokrati fungerer.

I en patrulje har alle forskellige styrker og svagheder, og der er derfor mulighed for at lære fra sig og tage ved lære af de andre i patruljen. Da der er mange for-skellige styrker samlet i patruljen, vil den altid kunne klare større udfordringer end kun et enkelt medlem ville kunne.

En patrulje får ofte mulighed for at arbejde selvstændigt, da de kan få ansvaret for at lave dagens program eller planlægge deres egen tur. En del af deres selv-stændige arbejde understøttes af, at patruljen har sin egen patruljeleder. Pa-truljelederen har en central rolle i patruljen, og denne har ansvaret for eksem-pelvis patruljens sammenhold eller god gennemførsel af aktiviteter. Ansvaret vil variere fra enhed til enhed, og det er op til lederne at støtte patruljelederen i forhold til det ansvar, som han eller hun er blevet tildelt. Patruljelederen lærer at tage lederskab og have ansvaret for andre, og de øvrige medlemmer i pa-truljen lærer, hvordan det er at blive ledt af en jævnaldrende. Det understøtter dermed tanken om, at børn lærer børn.




I N D H O L D

Mødet mellembørn og voksneSpejderarbejde drives af og for børn og unge støttet af voksne. Den voksne le-der har to hovedfunktioner: På den ene side skal lederen have tilpas autoritet til at sikre, at arbejdet ikke løber af sporet, og at målene med arbejdet nås, altså at det er spejderarbejde. Dette indebærer, at lederen skal give børnene og de unge del i ansvaret for arbejdet og dermed opfylde princippet om udvikling til selv-stændighed. Det er for eksempel lederens ansvar at fastholde patruljesystemet som den bærende arbejdsform. Desuden er man som leder også på lige fod med spejderne. Lederen skal vise tillid til spejderen, så spejderen kan udvikle sig på egne præmisser.

Det er vigtigt, at børn og unge møder voksne, der er deres voksenrolle bevidst, men som også er parat til at deltage på lige fod med spejderne. På den måde skabes fællesskaber, hvor børn og voksne lærer at respektere hinanden, og unge kan se de voksne som rollemodeller for deres arbejde og deres motivation.




I N D H O L D

Det fremadskridendeprogramDenne del af Spejdermetoden kræver, at lederen har fokus på, hvad spejderne allerede har været igennem for, at der kan laves aktiviteter, som er mere udfor-drende end tidligere. Der tages udgangspunkt i den enkelte spejders udvikling, og derfor skal aktiviteter altid være tilpasset det niveau og alderstrin, som er spejderen er på.

Et fremadskridende program vil især medvirke til, at den enkelte spejder får lyst til at forbedre sig, have ambitioner på egne vegne og opsøge større udfor-dringer.

Det vil være oplagt altid at huske at tale med spejderne om, hvad de føler, de kan, og hvad de har lyst til at kunne mere af. På den måde sikrer man, at spej-derne altid er tilpas udfordrede, og at der ikke arrangeres aktiviteter, som spej-derne kan udføre i søvne.




I N D H O L D

Livet i naturen

Mange beskriver naturen som et sted, hvor de oplever frihed og er i berøring med virkeligheden. En del af denne virkelighedsfølelse opstår ved, at der i na-turen skabes stærke sanseoplevelser, da alle sanser stimuleres – måske også sanser, som spejderne ikke bruger til daglig.

Ved at spejderen selv skal forsøge at bo, færdes eller lave mad i naturen, udfor-dres de på en måde, hvor alle udviklingsområder kommer i spil. Derved bliver naturen et unikt rum, hvor det hele menneske kan udvikles.

I naturen har spejderen mulighed for at møde udfordringer, som de ikke nød-vendigvis er vant til fra deres dagligdag. Samarbejde i patruljen og kreativ pro-blemløsning kan være nogle af de kompetencer, som opøves, da man i natu-ren vil skulle løse opgaver med væsentlig færre hjælpemidler, end spejderne er vant til.

En spejder værner om naturen og yder dermed et lille bidrag til at beskytte miljøet og en bæredygtig udvikling. Dette kræver samtidig et godt kendskab til naturen og forskellige miljømæssige problemstillinger.




I N D H O L D

Fantasirammer

Fantasirammer betyder, at spejderen bygger en aktivitet op om en historie og skaber et nyt univers. Det kan gøre en opgave sjovere at gå igang med, da det er lettere at skabe en mening med det arbejde, der bliver lavet. Det kan for eksempel være sjovere for børnene at skulle bygge en stridsvogn til romerske krigere end at bygge en A-buk.

Samtidig giver rammerne børnene en mulighed for at udfolde deres fantasi i trygge rammer. Eksempler på dette er Bæverdammen for bæverne og Jungle-bogen for ulveungerne.

For de unge giver fantasirammer en mulighed for at kunne frigøre sig fra deres vante roller og leve sig ind i en verden, hvor de kan skabe nye relationer til hinanden og de voksne.

Fantasirammer appellerer til børn og unges fantasi og kreativitet, og når spej-deren bruger en fantastiramme, kan spejderen lettere formidle et abstrakt mål. Eksempelvis er det et abstrakt mål, at spejderne bliver bedre til at arbejde sammen i en patrulje og til at arbejde selvstændigt. Hvis man giver spejderne en mission om at finde en skjult skat i en verden af pirater, så bliver aktiviteten lettere et skridt på vejen mod, at spejderne når det mere abstrakte mål.




I N D H O L D

Leg for livet

Legen bruges som en vej til at lære færdigheder og til at styrke fællesskabet. Legen er ofte forbundet med fysisk udfoldelse og social aktivitet, og leg giver mening for alle aldersgrupper.

Indholdet i legen er ikke nødvendigvis afgørende for legens kvalitet, men det vigtige er at leve sig ind i en verden, hvor virkelighedens regler ikke er gælden-de. Derfor behøver en leg ikke altid have en dybere og synlig mening, og at lege for legens skyld kan øge spejdernes kreativitet og er derfor også med til at udvikle udviklingsområdet intellektuelt.

Legen indebærer en høj grad af socialisering, og der kan skabes udvikling på både et personligt, socialt og kulturelt plan. Den personlige udvikling sker ek-sempelvis ved, at man får en positiv oplevelse af sin handlekompetence, da legen kræver, at man deltager aktivt. På det sociale plan lærer man at forholde sig til andre mennesker og vil opleve at skulle tilpasse sine egne handlinger i forhold til andre. Det kulturelle handler om at kunne agere inden for og tilpas-se sig bestemte regler, for en leg har netop bestemte regler og dermed sin egen kultur, som man skal forholde sig til.




I N D H O L D

Spejderlovog løfte

SPEJDERLOVEN Spejderloven er oprindeligt skrevet af grundlæggeren af spejderbevægelsen, Baden -Powell . Den er efterfølgende blevet tilpasset lande og spejderkorps.

Spejderloven er målet og idealet for den enkelte spejder, og den kan fungere som en guide til, hvad der forventes af en spejder. Med spejderloven adskiller spejderarbejdet sig fra andre fritidsaktiviteter, fordi man som spejder tager ak-tivt stilling til, at man vil forandre verden og gøre den til et bedre sted. Her kan spejderloven være med til at sætte ord på, hvordan man rent faktisk vil gøre det.

Spejderlederen kan være med til at sørge for, at den enkelte spejder får mulighed for at reflektere over og tage stilling til indholdet i spejderloven. Hvad betyder det at tage et medansvar? Og hvorfor er det vigtigt at finde sin egen mening? Det er oplagt at lave et løb, hvor spejderne gennem forskellige opgaver kan forholde sig til loven.

SPEJDERLØFTETNår spejderen aflægger spejderløftet, lover han eller hun at gøre sit bedste for at leve op til spejderloven, både i og uden for spejderarbejdet. Det er frivilligt, om man ønsker at aflægge løftet, og det er op til lederne at sørge for, at spejde-ren forstår indholdet i spejderloven og spejderløftet og samtidig give spejder-ne mulighed for at aflægge løftet.

SPEJDERLOVEN

En spejder:• lytter til Guds ord• er hjælpsom • respekterer andre• værner om naturen• er til at stole på• tager medansvar• finder sin egen mening

SPEJDERLØFTET

Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde

spejderloven og hver dag gøre noget for at glæde andre.



HVAD?Mærker og aktiviteter




I N D H O L D

Afsnittet er bygget op omkring det at tage mærker og lave aktiviteter. Først vil der komme en indledning om, hvorfor vi som spejdere tager mærker, og hvordan mærkekonceptet kan bygges op. Dernæst vil der komme en guide til, hvordan du selv kan udvikle aktiviteter og forløb.

Paletten lægger op til, at du som leder også selv kan udvikle aktiviteter, der op-fylder de læringsmål, der hører til mærkerne. I slutningen af afsnittet kommer vi med idéer til, hvordan du selv kan finde på aktiviteter.

HVORFOR TAGER VI MÆRKER?Mærker er med til at synliggøre det, man kan som spejder. Et mærke hjælper med at skabe rammer og struktur for læring og beskriver, hvad man som spej-der kan opnå af færdigheder og kompetencer, når man tager de forskellige mærker. Mærket kan på den måde virke motiverende for spejderen og giver lederen et overblik over spejdernes udvikling.

Et mærke er et bevis på noget, man kan eller har gennemført og kan dermed fungere som en anerkendelse og værdsættelse af de evner, som man besidder. Det særlige ved et mærke er, at det har fokus på det, man kan og ikke det, som man ikke kan. Hvis spejdere fik karakterer og ikke fik en topkarakter, så betød det, at der er noget de ikke kan, og dermed ender fokus med at være på noget negativt. Når en spejder modtager et mærke, vil det altid give en positiv oplevelse.

Når en spejder først én gang har oplevet glæden ved at modtage et mærke, så øges motivationen for at tage et nyt. Motivationen bliver også forstærket af at se andre gå rundt med andre slags mærker. Ofte kan mærker vise, at der er sket en læring, som det kan være svært at sætte karakter på.

Netop det, at et mærke er et fysisk bevis, er ret vigtigt, da det giver mulighed for at vise mærket frem, så andre kan se, hvad man kan. Når andre ser mærket, bliver man automatisk anerkendt for det, man kan.

MÆRKERNES OPBYGNINGMærkerne i Paletten er med til at understøtte udviklingen af det hele menneske og dermed hjælpe dig som leder til at spejderne får arbejdet med alle de seks udviklingsområder: Fysisk, intellektuelt, socialt, følelsesmæssigt, åndeligt og selvstændigt. Der findes mærker til bæver-, ulv-, junior-, trop- og seniorspejder.

Du har nu læst om hvorfor og hvordan, og det er nu tid til at gennemgå, hvad der kan laves af spejderarbejde.




I N D H O L D

Hvert mærke bygger på udforskning af to læringszoner. I takt med, at spej-derne kommer til at arbejde med flere forskellige mærker, så vil de med tiden komme i berøring med alle udviklingsområderne.

Som beskrevet skal hvert mærke lægge op til at arbejde med aktiviteter, som opfylder læringsmålene for hver af læringszonerne.

Det er op til dig som leder at planlægge og gennemføre aktiviteter, som kan være med til at opfylde mærkets læringsmål. En aktivitet behøver ikke at favne alle læringsmål på én gang, men må godt opfylde kun et enkelt læringsmål. I mærkebeskrivelsen er der forslag til, hvilke aktiviteter spejderne kan lave for at få mærket, men du har som leder også mulighed for selv at udvikle aktiviteter, der passer til netop dine spejdere. Du kan læse mere om, hvordan du kan ud-vikle aktiviteter i afsnittet ”Udvikling til aktivitet”.

I kravene til mærket lægges der ikke stor vægt på, at spejderen opnår et bestemt niveau, men at spejderen aktivt har arbejdet med og gjort fremskridt inden for de enkelte læringsmål. Det er dermed op til lederen at vurdere, om spejderen har gjort frem-skridt inden for de læringsmål, der arbejdes med.




I N D H O L D

Udvikling til aktivitet

EN AKTIVITET ER EN DEL PALETTEN, NÅR DEN OPFYLDER GRUNDPRINCIPPET.

HVORFORFormål

HVORDANSpejdermetoden

HVADAktiviteter

+ =

Grundprincippet kan gå begge veje. Det vil sige, at man kan tage udgangs-punkt i en allerede eksisterende aktivitet og blot sikre sig, at den opfylder for-mål og Spejdermetoden, eller tage udgangspunkt i udviklingsområderne og ved hjælp af spejdermetoden udvikle aktiviteter, der understøtter læringszo-ner og læringsmål.

Gennem aktiviteter tilegner den enkelte spejder sig erfaringer, læring og når personlige mål. Spejderne kan have forskellige erfaringer, selvom de deltager i den samme aktivitet. Selvom en aktivitet fra et overordnet synspunkt er suc-cesfuld, er det muligt, at den ikke giver det forventede erfaringsudbytte for den enkelte. På samme måde kan en umiddelbart mislykket aktivitet give en erfa-ring, som fører til, at spejderen lærer noget, som er nyttigt til en anden gang.

Som spejderleder er det ikke muligt med sikkerhed at kunne sige, hvilken ud-vikling en aktivitet skaber, men det er dog muligt at udforme aktiviteterne, så-dan at der er større chance for at opnå målene. Det er derfor vigtigt at have for øje, at én aktivitet ikke altid er nok for at opnå en bestemt udvikling, og der skal derfor være et bredt udvalg af aktiviteter. Aktiviteter bør som udgangspunkt ikke være improviserede. De skal ideelt set være nøje udvalgt og forberedt.

UDVIKLING TIL AKTIVITET - FEM GODE STEPSDette afsnit beskriver metoder til, hvordan man kan gå fra at have en målsæt-ning til at have en aktivitet. Som leder kan du bruge metoderne til at udvikle gode aktiviteter til dine spejdermøder, til lejre eller til andre sammenhænge. Du kan bruge metoderne sammen med dine medledere og/eller sammen med dine spejdere. Hvis spejderne inddrages i de aktiviteter, I skal lave, vil de oftest være mere motiverede gennem forløbet.

Man kan få idéer til aktiviteter på mange måder. Det kan være, at en leder i din gruppe allerede har en god idé til en aktivitet, som opfylder den målsætning, I vil arbejde med til spejdermøderne. Det kan også være, at I ønsker at skabe idéer til helt nye aktiviteter.




I N D H O L D

find aktiviteter på: spejdernet.dk/aktiviteter

mærker aktiviteter

spejdermetoden

læringsmål

læringszoner

SELVSTÆNDIGT

FØLELSESMÆSSIGT

INTELLEKTUELT

SOCIALTFYSISK

ÅNDELIGT




I N D H O L D

For at komme fra en målsætning til en konkret og ny aktivitet kræves en kreativ proces. Det drejer sig om, at ledere og spejdere i fællesskab skal skabe en masse idéer til aktiviteter og derefter sammen udvælge og udvikle idéerne.

DEN KREATIVE PROCESIngen får idéer den samme måde, og du ved måske allerede selv, hvordan du, dine medledere eller dine spejdere bedst får idéer. På de næste sider finder du nogle forskellige forslag til den kreative proces, som kan hjælpe jer i gang med udviklingen af aktiviteter.

Følgende fem steps kan hjælpe jer med at gå fra idé til aktivitet:

1 . VÆLG MÅLSÆTNING ELLER MÆRKE

2 . SKAB IDÉER

3 . UDVÆLG IDÉ

4 . FORBEDRING OG KVALITETSSIKRING

5 . DETALJEPLANLÆGNING




I N D H O L D

Når du skal planlægge en aktivitet for en gruppe af spejdere, så skal du først

finde ud af, hvad spejderne har brug for eller lyst til at lære. Nedenfor er en række spørgsmål, som du kan stille dig

selv eller dine spejdere, for at finde frem til hvilke mål netop dine spejdere bør have. Når du er færdig med dette

step, har du en-tre målsætninger, som I kan arbejde videre med.

STEP 1

Vælg målsætning eller mærke




I N D H O L D

2 FIND MÅLENE 3 VÆLG LÆRINGSZONER

Målene kunne eksempelvis være:

Du sidder nu med en række udkast til, hvilke mål I gerne vil arbejde med. Dette er det samme, som den udvikling I gerne vil skabe. Kig nu på læringszonerne og se, hvad der bedst matcher mål og ønskede udvikling.

Når du eller dine spejdere har besvaret ovenstående spørgsmål, sidder du tilbage med en masse post-its med idéer til, hvad der kunne være godt at arbejde med. Læs idéerne igennem, og vælg de idéer, du synes bedst om. Du kan her også inddrage spejderne og så bruge de fem bedste mål-idéer til at udforme et halvårsprogram.

1 STIL SPØRGSMÅL

Udvælg et eller flere af neden-stående spørgsmål; lav gerne dine egne spørgsmål. Stil dem til enten dine spejdere eller dine med-ledere. Skriv svarene ned på post-its eller et stykke papir.

• Hvad vil spejderne gerne udvikle hos dem selv?

• Hvad synes jeg som leder, at det er spændende at lave aktiviteter om?

• Hvad har vores spejdere brug for for at kunne få det bedste spejder-møde, fedeste sommerlejr, vinde distriktsturnering etc.?

• Hvad har spejderne brug for at øve?

• Hvilke udviklingsområder har spej-derne endnu ikke arbejdet med?

• Hvilke læringszoner kunne være spændende at arbejde med for spejderne?

• Hvad er vigtigt for en spejder i 2016 (måske 2020)?

• Spejdere skal blive bedre til at arbejde sammen i patruljen, så de kan klare det godt til distriktstur-neringen

• Spejderne skal prøve at planlægge en dag på den kommende som-merlejr.

• Spejderne skal blive bedre til pro-blemløsning, når de står i en svær situation.

Fælleskab

Løs problemer

Hvad tror vi på?

Moral & etik

Vær god ved din krop

Samfundsengagement

Kommunikation

Brug din krop

Kend dig selv

Tag ansvar

Vores følelser

Slip følelserne fri





STEP 2

Skab idéer

Nu er det tid til at finde på, og vi anbefaler, at du bruger nogle brain stormøvelser, så

du kan skabe aktiviteter, som er ud over det sædvanlige.

Det vil være oplagt også at inddrage dine spejdere i flere af øvelserne. Dine spejdere vil helt sikkert have input til sjove og udviklende

aktiviteter.




I N D H O L D

MINDMAP

Øvelsen er god til at øve sig i at tænke nye tanker, og bare lade idéerne dukke op. Idéer er ikke nødvendigvis konkrete aktiviteter, men ”bare” de tanker der opstår. Mindmap-øvelsen kan derfor være god som startøvelse til en kreativ proces.

1. Skriv det valgte udviklingsområ-de, idé eller tema på midten af et papir eller tavle.

2. Rundt om dette ord skriver du alt, som du tænker på, når du hører ordet. Giver disse nye ord nye tanker, så nedskriv også de nye tanker. Lav streger mellem tanker-ne, hvis de hænger sammen. De ord, som skrives ned, kan enten være idéer til konkrete aktiviteter eller bare ord, som du tænker på.

3. Nogle af tankerne giver måske idéer til aktiviteter, som endnu ikke eksisterer. Notér disse ned under ordet eller på en separat post-it.

BILLEDASSOCIATIONER

Denne øvelser får jer til at tænke helt nyt og giver mulighed for at få idéer, som ikke er set før. I skal nok lave flere øvelser end bare denne, da den primært er god til at sætte tankerne i gang.

1. Placér 50-100 billeder på et gulv, bord eller anden overflade. Har du ikke selv billeder liggende, så sælger 55Nord en billedpakke med 96 idéudviklende billeder.

2. Hver person skal nu vælge en et-tre billeder. Personerne kan vælge billeder ud fra følgende kriterier, eller nogle du selv finder på:

a. Hvilke billeder passer til valgte læringsmål?

b. Hvilke billeder passer til udvik-lingsområdet?

c. Hvilke billeder synes du bedst om? d. Tag tre billeder i blinde.

3. Når alle har valgt sine billeder, fortæller man hinanden om billederne. Beskriv, hvad der er på billedet. Hvis personen har svært ved at sætte ord på, er andre velkomne til at stille spørgsmål. Et spørgsmål kunne være: Hvilke følelser skaber billedet hos dig?

4. Lad derefter folk skrive deres tanker ned på post-its eller en tavle, og se om der er noget, der kan bruges til aktiviteter.

PERSONASSOCIATIONER

Hvis du har svært ved at starte en idégenereringsproces, så er denne øvelse god. Den fungerer ved, at der udvælges et tema, men man behø-ver ikke arbejde videre med temaet i udførslen af selve aktiviteten.

1. En fra gruppen har lavet et slideshow med billeder af kendte personer eller figurer (James Bond, Anders And eller Dron-ning Margrethe for eksempel). Har man ikke tid til at forberede dette, så beder man hver person i rummet om at skrive en eller to personer eller figurer på post-its.

2. Slideshowet afspilles, og der gives nu et-to minutter til at skrive idéer ned til, hvordan den viste person ville løse den udfordring, der haves.

3. Idéerne hænges op, og hver person udvælger den idé, som de synes bedst om.




I N D H O L D

SPEJDERMETODEN SKABER AKTIVITETER

Nedenfor er principperne for Spejdermetoden listet, og under hvert princip er skrevet stikord, som beskriver princippet.

Hvert ord læses højt og deltagerne skriver på en post-it, hvad de tænker, så snart de hører ordet. Tankerne skal så vidt muligt have relation til de bestemte målsætninger.

PATRULJE SYSTEMET

GruppedynamikLedelseSammenholdDemokratiFælles beslutning

LEG FOR LIVET

Fysisk udfoldelseAktivitetSpil

MØDET MELLEM BØRN OG VOKSNE

StøtteRollemodelVenskabTillid

FANTASIRAMMER

TemaFantasiEventyrUnivers

DET FREMAD SKRIDENDE PROGRAM

ForbedringUdvikling

LIVET I NATUREN

Back to basicsUdforskningIkke menneskeskabtØkosystemRespekt

SPEJDERLOV OG -LØFTE

CeremoniSpejderidealSynlige værdier

LEARNING BY DOING

RefleksionHandlingKlare sig selvSelvstændighedPraktisk tilgang




I N D H O L D

STEP 3

Udvælg idéer

Når du har dit papir, din tavle eller din væg fyldt ud med idéer, så er det tid til at udvælge

hvilke idéer, der skal blive til aktiviteter. Idéerne kan udvælges på baggrund af mange faktorer. Det kan være, hvad spejderne mest har lyst til, om de fysiske rammer er mulige at skabe, om der er økonomi til det, eller

måske om det kræver en vis mængde ledere. Tænk på om, aktiviteten er realistisk og

passer til spejderne.




I N D H O L D

PRIORITERINGSMATRIX

Denne øvelse er god, når du har en masse idéer til relativt konkrete ak-tiviteter, og skal have de bedste idéer udvalgt ud fra nogle bestemte kriterier.

1. Tegn et koordinatsystem, hvor hver akse står for de parametre, som du vil vurdere aktiviteterne ud fra. Det kan eksempelvis være ’værdi for spejderen’ og ’realisérbarhed’ (”om den kan føres ud i livet”). Hver akse er desuden inddelt grader af lethed og sværhed.

2. I gruppen diskuteres idéerne ud fra parametrene, og idéerne skrives på post-its og placeres i koordinatsystemer.

3. Når alle idéer er sat på tegningen, kan I kvalificeret udvælge de rigtige idéer ud fra jeres diskussioner.

Det er meget vigtigt, at alle idéer diskuteres i gruppen, og at det ikke bare er en eller to personer, der står for at placere post-its. Selve diskussionen er langt det vigtigste for at få udvalgt de bedste idéer.

HØJ

LAV

SVÆR NEM

REALISERBAR

VÆRDI FOR

SPEJDEREN

Rundvisning i kirke

Byg etkors af rafter

Lav dine egne

10 bud

Find centrale emner i

livet

Få besøg af anden tros-

retning

K O N C E P T E T F O R P A L E T T E N



I N D H O L D

50

STEP 4

Forbedring og kvalitetssikring

Når du har udvalgt en idé, som skal blive til en færdig aktivitet, er det vigtigt at få den

forbedret og kvalitetssikret.




I N D H O L D

ER SPEJDERMETODEN TILSTEDE?

En vigtig måde at kvalitetssikre sin aktivitet på er ved at se, om man har anvendt spejdermetoden, da det netop bliver spejderarbejde, når den er tilstede.

Nedenfor er listet en række forskellige spørgsmål, som du kan stille dig selv og dine medledere. Måske du allerede har tænkt principperne i Spejderme-toden ind i din aktivitet, og i så fald er spørgsmålene ikke nødvendigvis rele-vante at besvare. Find gerne selv flere spørgsmål.

SPEJDERMETODEN:

Learning by doingHvordan kan aktiviteten laves med endnu mindre indflydelse fra lederne?

Patruljesystemet Hvordan vil man styrke synligheden af styrken i at arbejde i en gruppe?

Mødet mellem børn og voksneHvordan skal lederen fremstå i aktiviteten for at de ses som en rollemodel?

Det fremadskridende programHvordan hænger aktiviteten sammen med det øvrige program, og er den mere udfordrende end det, spejderne tidligere har lavet?

Livet i naturen Hvis aktiviteten umiddelbart er tiltænkt til at være indendørs, hvordan kan den da flyttes udenfor?

FantasirammerHvilket tema er det muligt at skabe omkring aktiviteten?

Leg for livetHvordan kan aktiviteten komme til at føles som en leg med tilhørende sjov og ikke som en fast og tvungen opgave?

Spejderlov og -løfteHar I læst spejderlov og -løfte for nylig? Tag den frem, og se om aktiviteten lever op til Baden-Powells idéer om, hvad der kendetegner en god spejder.




I N D H O L D

REFLEKSION TIL FORBEDRING

Følgende spørgsmål er en god idé at gennemgå, hver gang I føler, at en aktivitet er ved at være færdigplanlagt:

• Er aktiviteten udfordrende? En god aktivitet er udfordrende for spejderen, men dog ikke så svær, at den ikke kan gennemføres. En aktivitet bør være netop så udfordrende, at det er motiverende for spejderen at deltage.

• Er aktiviteten attraktiv? En aktivitet skal tiltale spejdernes interesser og de-res lyst til at deltage. Spejderne kan føle at en aktivitet er spændende, hvis den indeholder noget, de aldrig har prøvet eller måske noget, der tiltaler deres værdier. Det er ikke alt, som er attraktivt for alle, og det er derfor op til dig som leder at finde ud af, hvad netop dine spejdere finder spændende.

• Er aktiviteten brugbar? Vil spejderne kunne bruge de erfaringer, som skabes gennem aktiviteten? Det er vigtigt, at spejderne oplever eller lærer noget nyt, som kan bruges i andre sammenhænge. Aktiviteten skal ikke nødven-digvis kun være brugbar i spejdersammenhænge, men kan også være no-get, som spejderne kan bruge i skolen eller hjemme.

• Favner aktiviteten alle spejderne? Det viser sig måske, at den udviklede ak-tivitet er bedst til kun halvdelen af spejderne. Overvej, om du kan få aktivi-teten til at favne alle spejderne eller accepter, at den kun favner nogle. Du kan vælge, om du så også kun skal afholde den for nogle af spejderne.




I N D H O L D

TAVS FORBEDRING

Denne øvelse er god til at sortere ud i alle idéerne, og bruges samtidig også til at forbedre de idéer, der er. Øvelsen foregår i tavshed, og får dermed alle til at være en del af processen.

1. Hver person vælger en favorit-idé blandt de mange idéer, der er produce-ret indtil nu.

2. Alle sætter sig omkring et stort bord, og hver deltager bruger nu fem mi-nutter til at formulere sin favorit-idé på et stykke A3 papir. Max. fem linjer.

3. Herefter giver alle deres A3 papir til sidemanden på højre side. Alle læser den modtagne idé og har derefter fem minutter til at tilføje elementer til eller videreudvikle idéen. Husk at være positiv.

4. Herefter sendes papiret videre til sidemanden, og hver deltager modtager således selv en ny idé. Dette gentages, til man modtager sin egen idé igen.

5. Alle tilføjelserne læses igennem, og ud fra denne nye viden genformulerer hver deltager nu sin egen favorit-idé. Max. 10 minutter.

6. Herefter afsluttes med, at alle på skift har to minutter til at præsentere sin aktivitetsidé.




I N D H O L D

STEP 5

Detaljeplanlægning

Sidste skridt i planlægning af en aktivitet er at få detaljerne på plads. Det kan være rart for dig og dine medledere at have helt styr

på, hvad I skal forbedre til aktiviteten og have beskrevet, hvordan den skal udføres.




I N D H O L D

1. STIL JER SELV FØLGENDE SPØRGSMÅL:

• Hvilke materialer skal der bruges?• Hvornår skal aktiviteten laves? • Hvor lang tid tager aktiviteten? • Skal der laves en detaljeret beskrivelse af hele aktiviteten?• Hvilken forberedelse er der? • Skal der indkøbes ekstra ting?• Hvad koster aktiviteten?

2. UDFYLD ET SKEMA MED DE OPLYSNINGER, SOM ER VIGTIGE AT FÅ SKREVET NED

Det er forskelligt fra leder til leder og spejdergruppe til spejdergruppe, hvor deltalje-ret man ønsker at planlægge en aktivitet og hvilke oplysninger, der ønskes noteret.

Nedenfor gives et forslag til en måde at nedskrive en aktivitet på, men det er oplagt at lave et dokument, som passer til ens egne behov.

AKTIVITETENS NAVN

Målgruppe

Deltagerantal Tid

Udviklingsområder

Læringszoner

Læringsmål

Formål

Hvordan bruges spejdermetoden

Beskrivelse

Forberedelser

Materialer

Pris



S P E J D E R N E T. D K

KFUM-Spejderne i DanmarkVersion 03 / Udgivet December 2016

Tekst: Christian Bloch Hansen, Iben Schmidt Jensen og Christina IngerslevAD og Grafisk design: KFUM- Spejderne Kommunikation, Anne-Marie Krogh

Foto: Steen Larsen, Malene Hald, Lisbeth Birkelund Simonsen, Emil Munthe, Johny Kristensen, Mathias Vestergaard, Morten Gimm Kongsfelt, Christian Bloch Hansen, Kirstine Mose Schade

konceptet - kfum-spejdernes spejdernet · model fra 2000, renewed approach to programme (herefter...

Documents