KONKURSOG

TVANGSAKKORD

BETÆNKNING IIAFGIVET AF DET AF

JUSTITSMINISTERIET DEN 29. JANUAR 1958NEDSATTE UDVALG

BETÆNKNING NR. 606

1971

SCHULTZ BOGTRYKKERI . KØBENHAVN

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

Udvalgets arbejde 5Udkast til konkurslov 7Bemærkninger til udkast til konkurslov 33

Indledning 33I. Den gældende retstilstand 33

II. De øvrige nordiske lande 36III. Hovedpunkterne i udvalgets forslag 41

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i udkast til konkurslov 45

Afsnit 1 45Kapitel 1. Indledende bestemmelser 45Kapitel 2. Betalingsstandsning 59

Afsnit II. Konkurs 71Kapitel 3. Indtræden af konkurs 71Kapitel 4. Konkursens virkninger 89Kapitel 5. Konkursmassen 95Kapitel 6. Krav mod boet 106Kapitel 7. Gensidigt bebyrdende aftaler 119Kapitel 8. Omstødelse 139Kapitel 9. Fyldestgørelse af særlige rettigheder 172Kapitel 10. Konkursordenen 185Kapitel 11. Skyldnerens stilling 193Kapitel 12. Boets overtagelse 197Kapitel 13. Bostyret 203Kapitel 14. Skiftesamlinger 211Kapitel 15. Skifterettens tilsyn 215Kapitel 16. Prøvelse af fordringer og andre krav 218Kapitel 17. Retssager ved de almindelige domstole 221Kapitel 18. Slutning og udlodning 224

Afsnit III. Tvangsakkord 233Kapitel 19. Tvangsakkordens indhold 238Kapitel 20. Åbning af tvangsakkordforhandling 243Kapitel 21. Tvangsakkordforhandlingen 247Kapitel 22. Stadfæstelse af tvangsakkorden 252Kapitel 23. Tvangsakkordens virkninger 257Kapitel 24. Tvangsakkord i konkurs 264

Afsnit IV. Fælles regler 265Kapitel 25. Særlige bestemmelser 265Kapitel 26. Skifterettens behandling af tvister 269Kapitel 27. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 277

Udkast til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende konkurs m. v 281Bemærkninger til udkast til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende

konkurs m. v 285

BILAG SideBilag 1. Dansk-norsk-svenske paralleltekster 297Bilag 2a. Oversigt over sluttede konkursboer i hele landet 333Bilag 2b. Antallet af konkurser inden for Sø- og Handelsrettens geografiske o m r å d e . . . . 335Bilag 3. Oversigt over opløste aktieselskaber, fordelt efter opløsningsmåde 337Bilag 4a. Skrivelse af 14. marts 1968 fra aktieselskabsregistret vedrørende likvidation . . . 339Bilag 4b. Statistiske oplysninger vedrørende likvidationer i aktieselskaber 1966 343Bilag 5. Skrivelse af 16. maj 1968 fra Danmarks Skibskreditfond vedrørende ændring af

reglerne for tvangsfuldbyrdelse ved underpant i registreret skib 351Bilag 6. Skrivelse af 7. juli 1969 fra konkurslovsudvalget vedrørende ændring af pante-

brevsformularerne 353Bilag 7a. Skrivelse af 29. november 1969 fra konkurslovsudvalget vedrørende refusions-

ordning for de af leverandører betalte afgifter 355Bilag 7b. Konkurslovsudvalgets udkast til bestemmelser i forskellige afgiftslove om godt-

gørelse for tab af afgift 359Bilag 7c. Skrivelse af 13. november 1970 fra konkurslovsudvalget vedrørende refusions-

ordning 361Bilag 7d. Skrivelse af 28. oktober 1969 fra finansministeriet, departementet for told- og

forbrugsafgifter, til direktoratet for toldvæsenet vedrørende tiltrædelse af akkord-ordninger m. v 363

Bilag 7e. Skrivelse af 16. september 1970 fra finansministeriet, departementet for told-og forbrugsafgifter, til direktoratet for toldvæsenet vedrørende tiltrædelse afmoratorieordninger 365

Bilag 8. Skrivelse af 10. februar 1971 fra konkurslovsudvalget vedrørende et svensk ud-kast til ændring af bestemmelserne i de nordiske købeloves §§ 39-41 367

Bilag 9. Konkursloven 371Bilag 10. Tvangsakkordloven 395Bilag 11. Paragrafnøgle fra de gældende love til konkurslovsudkastet 405

FORKORTELSERFT = Folketingstidende.RT = Rigsdagstidende.T.f.R. = Tidsskrift for Rettsvitenskap.U.f.R. = Ugeskrift for Retsvæsen.V.L.T. = Vestre Landsrets Tidende.Konkursloven = Lov nr. 51 af 25. marts 1872 om konkurs samt om nogle forandringer i de

gældende bestemmelser om pant og execution, som ændret ved lov nr. 66 af 15/4 1887,lov nr. 30 af 20/3 1901, lov af 14/4 1905 (nr. 225 i 1906), lov nr. 38 af 28/2 1908, lov nr. 98af 10/5 1912, lov nr. 111 af 31/3 1926, lov nr. 68 af 12/4 1927, lov nr. 127 af 15/4 1930,lov nr. 129 af 15/4 1930, lov nr. 36 af 14/2 1934, lov nr. 179 af 5/6 1959, lov nr. 177 af29/4 1960, lov nr. 207 af 21/5 1969, lov nr. 332 af 18/6 1969 og lov nr. 273 af 4/6 1970.

Tvangsakkordloven = Lov af 14. april 1905 (nr. 225 i 1906) om tvangsakkord uden for konkursog om udvidelse af adgangen til tvangsakkord under konkurs som ændret ved lov nr. 127af 15/4 1930, lov nr. 349 af 22/12 1937, lov nr. 175 af 30/4 1969, lov nr. 207 af 21/5 1969og lov nr. 333 af 18/6 1969.

Retsplejeloven = Lov om rettens pleje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 609 af 19. december 1969.Straffeloven = Borgerlig straffelov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 347 af 15. august 1967.Kommissionsudkastet 1941 = Udkast til Lov om Gældsordning, 1941, udarbejdet af den ved

kgl. resolution af 8. august 1930 nedsatte kommission.SOU = Statens offentliga utredningar (Sverige).

UDVALGETS ARBEJDE

Konkurslovsudvalget blev nedsat af justits-ministeriet den 29. januar 1958 og fik tilopgave i samråd med tilsvarende udvalg i deandre nordiske lande at overveje og stilleforslag om en revision af de gældende reglerom konkurs og akkord og de dermed i for-bindelse stående spørgsmål. I marts 1966afgav udvalget en betænkning I om konkurs-ordenen, nr. 423. Betænkningens udkast blevmed forskellige ændringer gennemført vedlovene nr. 332 og 333 af 18. juni 1969.

Der er sket forskellige ændringer i udval-gets sammensætning. Den 19. marts 1959blev professor, dr. jur. Bernhard Gomard be-skikket som medlem af udvalget. I 1966 fra-trådte professor, dr. jur. W. E. von Eyben.I 1967 udtrådte højesteretssagfører GunnarGersted, og i stedet blev højesteretssagførerErik Stampe den 4. september 1967 beskik-ket til medlem af udvalget, der herefter harfølgende sammensætning:Præsident for Sø- og Handelsretten Hans

Topsøe-Jensen, formand,professor, dr. jur. Bernhard Gomard,dommer Niels Harbou,daværende kontorchef i handelsministeriet,

nuværende chef for skibsregistret GeorgJensen og

højesteretssagfører Erik Stampe.I udvalgets møder har deltaget justits-

sekretær K. Thorsager, Sø- og Handelsretten.På udvalgets anmodning har justitsmini-

steriet den 14. november 1968 efter indstil-ling fra Danske Bankers Fællesrepræsenta-tion udpeget vicedirektør Anker Hansen tilat bistå udvalget ved behandlingen af spørgs-mål, som har særlig interesse for bankvæ-senet.

Som udvalgets sekretærer har fungeret by-retsdommer Mogens Munch og fra den 5.november 1964 tillige fuldmægtig i justits-ministeriet Jes Bryld. Nuværende landsdom-mer Inger Margrethe Pedersen blev den 27.januar 1961 efter anmodning fritaget forhvervet som sekretær.

Der har i alt været afholdt 8 møder mel-lem repræsentanter for de nordiske konkurs-lovsudvalg.

Det norske udvalg, som blev nedsat i1953, har udarbejdet foreløbige udkast tillove om fordringshaveres dækningsret og omgældsforhandling og konkurs og venter efterdet oplyste at kunne afgive endelig betænk-ning i året 1971. Udvalget har nu følgendesammensætning: Professor, dr. juris SjurBrækhus, formand, høyesterettsadvokat Fred-rik Moe, høyesterettsadvokat Oscar Smith,direktør Carl Falck, professor, dr. juris Tor-stein Eckhoff, lagdommer Arne Christiansenog byråsjef Trond Dolva, sekretær.

Den svenske lagberedning, der oprindeligdeltog i det nordiske konkurslovssamarbejdesom observatør, men fra 1963 på lige fodmed de andre landes komiteer, påtænker ikkeat udarbejde udkast til en helt ny konkurs-lov, men at foreslå ændringer i væsentligedele af konkurs- og akkordlovgivningen. Lag-beredningen har afgivet betænkning omtvangsakkord (Utsökningsrätt VII, SOU1968:41). Betænkningens udkast er med for-skellige ændringer gennemført ved ackords-lagen af 17. december 1970 (nr. 847), dertrådte i kraft den 1. januar 1971. Lagbered-ningen har endvidere afgivet betænkning omfortrinsret m. m. (Utsökningsrätt IX, SOU1969:5), som har dannet grundlag for lag omförmånsrätt af 17. december 1970 (endnuikke trykt), der træder i kraft den 1. januar1972. Afsluttende betænkning (Utsöknings-rätt X, SOU 1970:75) vedrørende indtrædenaf konkurs, skyldnerens legitimation, omstø-delse, modregning, solidariske skyldforholdm. m. er offentliggjort omkring nytår 1971.I lagberedningens arbejde har deltaget: f. d.justitierådet Gösta Walin, ordförande, hov-rättsrådet Bengt Rydin og hovrättsassessorHenry Montgomery.

En i Finland i 1956 nedsat komité havdeudarbejdet et foreløbigt udkast, men i foråret1969 er komiteen blevet opløst, og arbejdeter derefter overgået til den finske lagbered-

ning. Komiteen, hvis formand oprindelig varprofesor Tauno Tirkkonen, havde ved op-løsningen følgende sammensætning: Profes-sor Bo Palmgren, ordförande, riksdagensjustitieombudsman R. Leskinen, regerings-rådet T. I. Kasanen, lagman T. Nilsson ogadvokat M. Hakapää. Sekretær: häradshöv-ding H. af Hällström.

På adskillige vigtige punkter er der op-nået vidtgående overensstemmelse mellem denordiske udkast; men på andre områder hardet vist sig, at forskelle i den øvrige rets-tilstand eller afvigende syn på problemernesløsning har hindret ensartede resultater.Drøftelserne mellem de nordiske udvalg harvæsentlig drejet sig om de materielle rets-spørgsmål: Konkursordenen, omstødelse (af-kræftelse), modregning, solidariske skyldfor-hold osv., medens man har ment, at reg-lerne om boets administration har for nøjesammenhæng med hele retsplejeordningentil, at der ville være udbytte forbundet medat drøfte dem i detaljer.

Mellem embedsmænd fra Fællesmarkedetslande har der gennem nogle år været førtdrøftelser om en konvention mellem disselande vedrørende konkurs. Man har i førsteomgang måttet opgive at søge at nå fremtil ensartede konkurslove, men har dog tilet udkast til konvention om international-privatretlige spørgsmål angående konkursknyttet materielretlige regler vedrørende be-stemt afgrænsede emner såsom omstødelses-frister, ejendomsforbehold og modregning.Udkastet, som bl. a. er omtalt af Jean Noelog Jacques Lemontey i Revue Trimestriellede Droit Européen 1968, s. 703-19, og afM. Weger i Jurisprudence Commerciale deBelgique 1968, s. 150 og 264 ff, foreliggerendnu ikke i endelig form. Arbejdet med enreform af hele konkursretten inden for Fæl-lesmarkedet befinder sig således endnu pået forberedende stadium.

Da hovedproblemerne inden for konkurs-retten nu er blevet gennemdrøftet af de nor-diske udvalg, har det danske udvalg - lige-som det norske udvalg og den svenske lag-beredning - fundet det rigtigst at afslutte sitarbejde ved fremlæggelse af lovudkast. Ud-valget har lagt vægt på det ønskelige i atopnå det videst mulige retsfællesskab mellemde nordiske lande inden for den materiellekonkursret. Også under hensyn til det stigen-de antal konkurser og andre insolvensord-ninger må udvalget anse det for hensigts-mæssigt, at påkrævede ændringer af kon-kursretten søges gennemført i den nærmestefremtid.

Udvalget har haft forskellige drøftelsermed personer og organisationer, herunderakkordforeningerne, som har bidraget væ-sentligt til at kaste lys over problemerne.

I anledning af en henvendelse fra justits-ministeriet angående spørgsmålet om afløs-ning af visse leverandørers privilegium efterkonkurslovens § 33 a har udvalget udarbej-det udkast til en refusionsordning. jfr. bi-lag 7.

Under betænkningens trykning har udval-get modtaget en skrivelse fra købelovsudval-get vedrørende spørgsmål i forbindelse meden købers insolvens, som er blevet drøftetunder det nordiske købelovssamarbejde. Ud-valget har besvaret denne henvendelse medden som bilag 8 gengivne skrivelse.

Udvalgets betænkning omfatter dels et ud-kast til en konkurslov, hvori man af prak-tiske grunde har samlet reglerne om konkursog om tvangsakkord uden for konkurs, delset dertil knyttet udkast til ændring af for-skellige lovbestemmelser vedrørende konkursm. v. Byretsdommer Munch har udarbejdetforeløbigt udkast til bemærkninger, der der-efter er gennemgået og revideret af udvalget.

København i februar 1971.

Bernhard Gomard Niels Harbou Georg Jensen

Erik Stampe Hans Topsøe-Jensen

Jes Bryld Mogens Munch

6

UDKAST TIL KONKURSLOV

Afsnit I.

Kapitel 1.Indledende bestemmelser.

§ 1. Ved fristdagen forstås i denne lov1) den dag, da skifterettens kontor mod-

tager anmeldelse om betalingsstands-ning eller begæring om akkordforhand-ling eller konkurs,

2) dagen for skyldnerens død, såfremt døds-boet behandles efter reglerne i denne lov,

eller det tidligste af de nævnte tidspunkter.Stk. 2. Ophører virkningerne af anmeldelse

om betalingsstandsning efter § 16, regnesdagen for anmeldelsen dog for fristdag, der-som skifteretten inden tre uger efter ophøretmodtager begæring om akkordforhandlingeller konkurs.

Stk. 3. Selv om en begæring om akkord-forhandling ikke fører til stadfæstelse aftvangsakkord, regnes dagen for begæringensmodtagelse dog for fristdag, dersom begæ-ring om konkurs modtages inden tre ugerefter, at begæringen om akkordforhandlingblev tilbagekaldt eller forkastet eller akkord-forhandling ophørte.

Stk. 4. Tilbagekaldes eller afslås en kon-kursbegæring, bevarer denne dog sin virk-ning for så vidt angår fastsættelsen af frist-dagen, dersom skifteretten inden tre ugerefter tilbagekaldelsen eller afslaget mod-tager ny begæring om konkurs eller begæringom akkordforhandling eller anmeldelse ombetalingsstandsning.

§ 2. Som skyldnerens nærstående ansesi denne lov hans ægtefælle, slægtninge i op-og nedstigende linje, søskende og andre,som har stået ham personlig særlig nær.

Stk. 2. Som nærstående anses endvidereen virksomhed og på den anden side deneller de, som direkte eller indirekte ejer en

væsentlig del af denne eller oppebærer enbetydelig del af dens indtægter eller har denøverste daglige ledelse af virksomheden,samt nærstående til dem, der har en sådanforbindelse med virksomheden.

§ 3. Anmeldelse om betalingsstandsningeller begæring om konkurs eller akkordfor-handling indgives til skifteretten på det sted,hvorfra skyldnerens erhvervsvirksomhed ud-øves.

Stk. 2. Udøver skyldneren ikke erhvervs-mæssig virksomhed her i riget, indgives an-meldelsen eller begæringen til skifteretteni den retskreds, hvor han har sit hjemting.

Stk. 3. Er en skyldners dødsbo eller kon-kursbo allerede under behandling ved enskifteret, indgives begæring om konkurseller ny konkurs dog til denne skifteret.

§ 4. I de områder, der er henlagt underKøbenhavns Byret og retterne i Frederiks-berg birk, Grentofte, Lyngby, Gladsakse,Ballerup, Hvidovre, Rødovre, Glostrup,Brøndbyerne, Tåstrup, Tårnby og Hørs-holm, indgives de i § 3 nævnte anmeldelserog begæringer til Sø- og Handelsretten iKøbenhavn, jfr. dog § 3, stk. 3.

§ 5. Er en anmeldelse eller begæring ind-givet til en uret skifteret, henvises den tilrette skifteret, forsynet med påtegning omdagen for modtagelsen.

§ 6. Kan behandling af et bo mere hen-sigtsmæssigt ske ved en anden skifteret endden, til hvem begæring eller anmeldelse skalindgives efter §§ 3 og 4, kan præsidenten forvedkommende landsret henvise behandlin-gen til den anden skifteret.

§ 7. Ved overenskomst med fremmedstat kan det vedtages, at konkurs, tvangs-akkordforhandling, anden tilsvarende insol-

7

8

vensbehandling eller stadfæstelse af tvangs-akkord, der finder sted i den fremmede stat,skal have virkning her i riget, når det ikkeville være åbenbart uforeneligt med landetsretsorden. Under samme forudsætninger kandet bestemmes, hvilket lands lovgivning derskal komme til anvendelse ved virkningernesfastsættelse, og hvilken bistand skifteret-terne skal yde de fremmede myndigheder.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter denærmere bestemmelser, som udkræves tiloverenskomstens gennemførelse.

§ 8. Anmeldelse om betalingsstandsningsamt begæring om konkurs eller akkord-forhandling indgives skriftligt og skal an-give skyldnerens fulde navn og bopæl, detnavn, hvorunder han eventuelt driver for-retning (firma), hans erhvervsgren, samthvorfra hans erhvervsvirksomhed drives.Dokumenter, der påberåbes, vedlægges.

Stk. 2. Skifteretten påfører anmeldelseneller begæringen datoen for dens modtagelse.

§ 9. Skifteretten kan meddele den, somindgiver anmeldelse eller begæring som om-talt i § 8, en kort frist, i almindelighed ikkeud over en uge, til at fremskaffe manglendeoplysninger eller til at udsende påbudte med-delelser.

Kapitel 2.Betalingsstandsning.

§ 10. En skyldner, der ikke mener sigi stand til at opfylde sine forpligtelser, kananmelde, at han har standset sine beta-linger.

Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde be-kræftet oplysning om, hvem der eventueltbistår skyldneren under betalingsstands-ningen.

§ 11. Skyldneren skal senest en uge efteranmeldelsen udsende meddelelse om be-talingsstandsningen til samtlige bekendtefordringshavere. En genpart af meddelelsenog en fortegnelse over de bekendte for-dringshavere skal inden samme frist ind-leveres til skifteretten.

§ 12. Anmeldelse om betalingsstandsningoffentliggøres ikke. Enhver, der har retlig

interesse deri, kan hos skifteretten få op-lysning om, hvorvidt og hvornår en skyldnerhar anmeldt betalingsstandsning, og hvemder eventuelt bistår ham.

§ 13. På skyldnerens begæring kan skifte-retten bestemme, at der ikke kan søges fyl-destgørelse på grundlag af udlæg eller ud-pantning, der er foretaget efter anmeldelsenom betalingsstandsniDg, eller som ville bort-falde i tilfælde af tvangsakkord eller konkurs.Dog kan forfaldne fordringer indkræves,men det indkomne beløb forbliver da i fog-dens besiddelse. Søges fyldestgørelse i kon-tante penge, indbetales disse til fogden.

Stk. 2. Skifterettens bestemmelse efterstk. 1 medfører ikke tab af en af udlæggeteller udpantningen følgende sikkerhedsret.

§ 14. På skyldnerens anmodning kanskifteretten beskikke ham et tilsyn.

Stk. 2. Skyldneren skal aflægge regnskabover for tilsynet efter dettes nærmere be-stemmelse og må ikke foretage vigtigeredispositioner uden tilsynets samtykke.

Stk. 3. Tilsynet bør kun tillade disposi-tioner, der er nødvendige for bevarelse afskyldnerens virksomhed eller for erhvervelseaf dagliglivets fornødenheder. Betaling afgæld bør kun ske, hvis betalingen er nødven-dig for at afværge tab, eller hvis det er utvivl-somt, at betalingen i tilfælde af konkursikke kan komme de øvrige fordringshaveretil skade.

§ 15. Tilsynet eller den, som eventueltbistår skyldneren, skal straks give skifte-retten underretning, såfremt det viser sig,at der ikke er udsigt til at opnå en betalings-ordning, eller at skyldneren ikke samarbej-der loyalt, eller bistanden ophører.

Stk. 2. I de i stk. 1 nævnte tilfælde, ellerhvis det iøvrigt oplyses over for skifteret-ten, at der ikke på betryggende måde ar-bejdes på opnåelse af en betalingsordning,bestemmer skifteretten, om virkningerne afanmeldelsen om betalingsstandsning skalanses for ophørt. Forinden skal der i etretsmøde gives skyldneren, tilsynet og deeventuelt fremmødte fordringshavere lej-lighed til at udtale sig, og der kan eventuelt

gives skyldneren en kort frist til at indledenyt samarbejde.

Stk. 3. Skifterettens afgørelse efter stk. 2kan alene påkæres af skyldneren.

§ 16. Reglerne i dette kapitel anvendes,indtil1) fristerne efter § 9 eller § 11 udløber, uden

at de nævnte oplysninger og meddelelserer givet,

2) skifteretten efter § 15, stk. 2, beslutter,at virkningerne af anmeldelsen om beta-lingsstandsning skal ophøre,

3) skyldnerens anmeldelse om betalings-standsning er tilbagekaldt,

4) forhandling om tvangsakkord er åbnet,5) konkurs er erklæret, eller6) otte uger fra fristdagen er forløbet; fri-

sten kan dog af skifteretten i henholdtil en af skyldneren inden fristens udløbindgivet begæring forlænges til tre må-neder.

Stk. 2. Ophører den anmeldte betalings-standsning af de i stk. 1, nr. 1-3, nævntegrunde, gives der på den måde, skifterettenbestemmer, meddelelse herom til de for-dringshavere, der er blevet underrettet ombetalingsstandsningen. Skifteretten kan på-lægge skyldneren eller den, der har biståetham, at udsende meddelelsen.

Afsnit II.

Konkurs.

Kapitel 3.

Indtræden af konkurs.

§ 17. Er en skyldner insolvent, skal hansbo tages under konkursbehandling, når detbegæres af skyldneren eller en fordrings-haver.

Stk. 2. En skyldner er insolvent, hvis hanikke kan opfylde sine forpligtelser, efter-hånden som de forfalder, medmindre be-talingsudygtigheden må antages blot atvære forbigående.

§ 18. Erkender skyldneren at være insol-vent, eller har han standset sine betalinger,eller har der ved udlæg eller udpantninginden for de sidste tre månder før konkurs-begæringens modtagelse ikke kunnet opnås2

dækning hos ham, antages insolvens i al-mindelighed at foreligge.

Stk. 2. Det samme gælder med hensyn tilen skyldner, der er eller inden for det sidsteår før konkursbegæringens modtagelse harværet pligtig at føre forretningsbøger, hvisen fordringshaver har krævet skyldneren forklar og forfalden gæld, mindst fire uger se-nere forgæves har ladet en opfordring til atbetale inden to uger forkynde for ham oginden to uger efter betalingsfristens udløbhar indgivet konkursbegæring. I opfordrin-gen skal der gøres opmærksom på, at und-ladelse af betaling kan medføre konkurs.

§ 19. Er gælden i et insolvent dødsboikke vedgået af arvingerne eller en efter-levende ægtefælle, skal boet tages underkonkursbehandling, når en fordringshaverønsker det.

Stk. 2. Er præklusivt proklama udløbetpå tidspunktet for afsigelsen af konkurs-dekretet, beholder det sin præklusive virk-ning. I modsat fald indkaldes fordrings-haverne efter reglerne i denne lov.

§ 20. En fordringshaver kan ikke for-lange skyldneren erklæret konkurs.1) hvis hans fordring er sikret ved betryg-

gende pant i skyldnerens ejendom,2) hvis hans fordring af trediemand er sik-

ret ved betryggende pant og konkurs-begæringen strider mod vilkårene forsikkerhedsstillelsen, eller

3) hvis hans fordring er uforfalden og aftrediemand er eller tilbydes sikret vedbetryggende pant.

Stk. 2. Ligestillet med pant er anden til-svarende sikkerhed. Ligestillet med pant itredjemands ejendom er sikker selvskyldner-kaution.

§ 21. Foreligger samtidig flere konkurs-begæringer, bestemmer skifteretten, hvilkenbegæring der først skal behandles.

Stk. 2. Konkurs anses for at være begæretpå den dag, da den første begæring indkomtil skifteretten, jfr. § 1.

§ 22. Skyldnerens konkursbegæring børvedlægges en opgørelse over hans aktiver ogpassiver samt en liste over hans fordrings-havere.

9

10

Stk. 2. Skifteretten indkalder skyldnerentil møde og kan afkræve ham mundtlige ellerskriftlige oplysninger om hans økonomiskeforhold.

Stk. 3. Udebliver skyldneren, anses hansbegæring for bortfaldet.

§ 23. En fordringshavers konkursbegæ-ring skal angive de omstændigheder, hvorpåbegæringen støttes. Begæringen indgives ito eksemplarer.

Stk. 2. Skifteretten lader straks begærin-gen forkynde for skyldneren og indkaldersamtidig med mindst aftens varsel skyld-neren og vedkommende fordringshaver tilet møde i skifteretten, der så vidt muligt børafholdes senest tre dage efter konkursbe-gæringens modtagelse.

Stk. 3. Forkyndelse af konkursbegæringenkan undlades, hvis skyldneren på andenmåde er gjort bekendt med den.

Stk. 4. Udebliver fordringshaveren, ansesbegæringen for bortfaldet.

Stk. -5. Udebliver skyldneren uden lovligtforfald, eller giver han i mødet ikke fyldest-gørende svar på skifterettens spørgsmål, kanskifteretten tillægge dette betydning sombevismiddel.

Stk. 6. Finder skifteretten i særlige til-fælde ikke på forsvarlig måde at kunnetræffe afgørelse i spørgsmålet om konkursuden skyldnerens tilstedeværelse, kan denbestemme, at han skal fremstilles af politiet.

§ 24. En konkursbegæring kan tilbage-kaldes, indtil endeligt konkursdekret er af-sagt.

§ 25. Søger skyldneren en ordning medfordringshaverne, og skønner skifteretten,at der er rimelig udsigt hertil, kan afgørelsenom konkurs på skyldnerens begæring ud-sættes. Forinden giver skifteretten den,der begærer konkurs, skyldneren, den, derbistår ham, og eventuelt andre lejlighed tilat udtale sig i et retsmøde.

Stk. 2. Udsættelsen kan betinges af, atskyldneren undergives tilsyn efter reglernei § 14.

Stk. 3. Har skyldneren ikke standset sinebetalinger, eller har han efter betalings-standsning handlet til skade for fordrings-haverne, bør udsættelse i almindelighed ikkeske.

Stk. 4. Udsættelse sker på bestemt tidog kan i alt ikke udstrækkes ud over otteuger, undtagelsesvis tre måneder fra frist-dagen.

§ 26. Er der åbnet forhandling om tvangs-akkord, udsættes på skyldnerens begæringafgørelsen om konkurs, medmindre skifte-retten skønner, at der ikke er rimelig udsigttil, at en akkord vil blive tilvejebragt.

Stk. 2. Stadfæstes akkordforslaget, bort-falder konkursbegæringen. Meddelelse her-om gives til den, der har indgivet konkurs-begæringen.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 25, stk. 1-3,finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

§ 27. Kan afgørelse om konkurs ikkestraks træffes, kan skifteretten efter anmod-ning fra en fordringshaver fratage skyldne-ren rådigheden over ejendele, som kan ind-drages under eventuel konkursbehandling,

1) hvis skyldneren samtykker i fratagelsen,2) hvis skyldneren uden lovligt forfald ude-

bliver fra møde for skifteretten,3) hvis skyldneren må antages at holde sig

skjult, eller4) hvis der er fare for, at skyldneren vil råde

over ejendelene til skade for fordrings-haverne.

Stk. 2. Begrænsninger i skyldnerens rådig-hed kan gøres gældende over for trediemand,hvis denne kendte eller burde kende begræns-ningerne.

Stk. 3. Foranstaltninger, der ikke kan op-sættes, iværksættes af skifteretten eller afden eller dem, som skifteretten udpeger der-til.

Stk. 4. Rådighedsfratagelsen ophører, hviskonkursbegæringen tilbagekaldes eller for-kastes, eller hvis skifteretten bestemmer det.

§ 28. Kan konkursboets midler ikke dækkede med konkursbehandlingen forbundne om-kostninger, hæfter den eller de, der har be-gæret konkurs, solidarisk for det manglendebeløb indbyrdes med lige store andele.

Stk. 2. Indtræden af konkurs kan be-tinges af sikkerhedsstillelse for det i stk. 1omhandlede ansvar.

§ 29. Har en fordringshaver begæret kon-kurs, uden at betingelserne for konkurs var

11

opfyldt, og kunne dette være undgået vedfornøden agtpågivenhed, er han, uden hen-syn til, om konkurs er indtrådt, ansvarlig fortab og tort, han herved har forvoldt skyld-neren.

Stk. 2. Viser det sig, at fordringen ikkebestod, indtræder ansvar efter stk. 1, selvom intet kan bebrejdes den, der begæredekonkurs.

Stk. 3. Under særlige omstændigheder kanskifteretten bestemme, at en fordringshaversbegæring om konkurs kun kan tages tilfølge, hvis der stilles en af skifteretten fast-sat sikkerhed for eventuelt erstatningsan-svar efter stk. 1 og 2.

Kapitel 4.Konkursens virkninger.

§ 30. Ved afsigelsen af konkursdekretetmister skyldneren retten til at overdrageeller opgive sine ejendele, modtage betalingog andre ydelser, modtage opsigelser, rekla-mationer og lignende erklæringer, stifte for-pligtelser eller på anden måde råde over sinformue med virkning for boet.

§ 31. Efter udløbet af det døgn, hvoribekendtgørelse i Statstidende om konkursenhar fundet sted, har skyldnerens urådighedvirkning over for enhver. Indtil dette tids-punkt har urådigheden virkning over forden, som kendte eller burde kende kon-kursen.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder kun,hvis ikke andet følger af reglerne om værdi-papirer og om tinglysning eller anden regi-strering.

§ 32. Efter konkursdekretets afsigelsekan udlæg, udpantning eller arrest ikke fore-tages i den af konkursen omfattede formue.

Stk. 2. Den, som har tilbageholdsret iboets ejendele, indtil et bestemt beløb erbetalt, kan uanset konkursen foretage udlægi de tilbageholdte ejendele og søge fyldest-gørelse deri. Udlæg kan dog kun gøres, hvisfordringen er fastslået ved skifterettens domeller på anden for boet bindende måde, ogboet trods opfordring fremsat mindst touger inden udlæggets foretagelse ikke harbetalt beløbet.

Stk. 3. En inden konkursen foretaget ar-rest bortfalder.

Stk. 4. Brugspanteret efter Danske Lov5-7-8 til 10 kan ikke udøves efter konkurs-dekretets afsigelse.

Kapitel 5.Konkursmassen.

§ 33. Konkursen omfatter skyldnerensformue på tidspunktet for afsigelsen af kon-kursdekretet.

Alternativ til § 33, efterfølgende §§ 33-33 c:§ 33. Konkursen omfatter skyldnerens

formue ved afsigelsen af konkursdekretet,og hvad der under konkursen tilfalder ham.

§ 33 a. Skyldnerens indtægter ved egenvirksomhed under konkursen, og hvad dertræder i stedet derfor, indgår ikke i konkurs-massen.

§ 33 b. Arv, der tilfalder skyldneren, ind-går i konkursmassen, medmindre andet føl-ger af arveladers gyldige bestemmelse, ellerkonkursboet afstår fra arven.

Stk. 2. Indsigelse mod et testamente, derbegrænser skyldnerens arv, kan ikke rejsesaf konkursboet.

Stk. 3. Skyldneren kan give samtykke til,at arveladerens efterlevende ægtefælle hen-sidder i uskiftet bo.

§ 33 c. Indgår under konkursen arv ikonkursboet, skal dødsboet behandles udengældsansvar for skyldneren. Ansvaret forafdødes gæld kan dog overtages efter skifte-lovgivningens regler, hvis medarvingerneforpligter sig solidarisk til at skadesløsholdekonkursboet for ethvert heraf flydende tab,og den skifteret, som behandler konkursboet,giver sit samtykke.

Stk. 2. Har konkursboet overtaget gælds-ansvaret, er heraf flydende krav mod kon-kursboet massekrav.

§ 34. Aktiver, hvori udlæg for skyldnerensgæld ikke kan foretages, indgår kun i kon-kursmassen, når dette særlig er bestemt.

12

§ 35. Lejemål om hus eller husrum, dertjener til bolig for skyldneren, samt bolig-ret, der beror på andel eller aktiebesiddelse,kan inddrages under boet, når dette efterskifterettens skøn findes rimeligt begrundeti boets økonomiske interesse i inddragelsen.

Stk. 2. Om opsigelse af lejemål gælder reg-lerne i kapitel 7.

Kapitel 6.

Krav mod boet.

§ 36. Konkursmassen anvendes til fyl-destgørelse af dem, der ved konkursdekre-tets afsigelse havde krav mod skyldneren,jfr. dog § 31.

§ 37. Et regreskrav, som er opstået vedindfrielse af skyldnerens forpligtelse, ansesfor opstået samtidig med denne forpligtelse.

§ 38. Alle krav mod skyldneren, som skalfyldestgøres af konkursmassen, kan af boetfordres omsat til penge.

Stk. 2. Fordringer i fremmed mønt om-sættes til dansk mønt efter kursen den dag,da konkursdekretet blev afsagt.

§ 39. Boet kan erlægge en ydelse ellerforetage udlodning, selv om skyldnerenendnu ikke var berettiget til at frigøre sigved erlæggelse af ydelsen.

§ 40. Den, som ved konkursdekretets af-sigelse havde en fordring på skyldneren,kan, selv om fordringen ikke var forfalden,benytte den til modregning med dens fuldebeløb over for en fordring, som da tilkomskyldneren, medmindre modregning var ude-lukket på grund af fordringernes beskaffen-hed.

Stk. 2. En fordring på skyldneren, som ererhvervet fra trediemand ved overdragelseeller retsforfølgning senere end tre månederfør fristdagen, kan ikke anvendes til mod-regning over for en fordring, som skyldnerenhavde, da den anden erhvervede sin for-dring. Det samme gælder, hvis erhvervelsener sket tidligere, og erhververen da indsåeller burde indse, at skyldneren var insol-vent.

Stk. 3. Modregning kan ikke ske, hvis for-dringshaveren har bragt sig i gæld til skyld-

neren under sådanne omstændigheder, atgældsstiftelsen i forbindelse med modregningmå sidestilles med en omstødelig betaling.

§ 41. De i § 94 nævnte efterstillede kravkan ikke benyttes til modregning, med-mindre boet giver dækning for kravet.

§ 42. Er en fordring, som ellers kunne be-nyttes til modregning, betinget, og er betin-gelsen ikke opfyldt, skal fordringshaverenindbetale sin skyld til boet. Opfyldes betin-gelsen senere, kan fordringshaveren sommassekrav fordre udbetalt det beløb, derkunne have været afgjort ved modregning,hvis betingelsen havde været opfyldt. Erdet ved boets opgørelse uvist, om betingelsenvil blive opfyldt, afsættes det fornødne be-løb til dækning af fordringshaverens muligekrav, jfr. § 143, stk. 2.

§ 43. Overdrager boet en fordring, så-ledes at fordringshaveren derved mister ad-gang til modregning, skal boet erstatte hamdet derved forvoldte tab.

§ 44. Opnås gennem pant eller andensikkerhedsret i skyldnerens ejendom delvisdækning for en fordring mod skyldneren,gives i boet kun dividende af restfordringen.

§ 45. Hæfter flere skyldnere solidarisk,nedsættes fordringshaverens ret til dividendeaf hele sin fordring i en skyldners bo ikkeved1) afdrag fra en medskyldner. som havde

ret til at søge det betalte tilbage fraskyldneren,

2) afdrag, der er dividende fra en med-skyldners bo,

3) afdrag, som fordringshaveren har mod-taget fra en medskyldner senere end tremåneder før fristdagen.

Stk. 2. Afdragsbetalingen nedsætter dogfordringshaverens ret til dividende i detomfang, medskyldneren hos skyldneren haropnået dækning, som ikke omstødes.

§ 46. Opnår fordringshaveren mere, endhan har krav på, fordeles det overskydendemellem skyldnerne eller deres boer efter,hvad der under hensyn til retsforholdet mel-lem dem skal påhvile hver især. I øvrigthaves intet krav mod boerne.

13

§ 47. Anmeldes i et bo en fordring ogkrav på regres fra en medskyldner for sam-me fordring, beregnes dividenden fælles forbegge fordringer. Den regresberettigede kankun kræve den del af dividenden, som blivertilbage, efter at den fælles fordringshaverhar fået det, som tilkommer ham. Har fleremedskyldnere krav på regres, skal overskud-det, efter at fordringshaveren har fået fuldbetaling, fordeles mellem dem efter princip-pet i § 46.

§ 48. Har en medskyldner sikkerhed iskyldnerens ejendom for sit regreskrav, oganmeldes hovedfordringen i boet, nedsættesmedskyldnerens ret til at benytte sikker-heden med det beløb, der udbetales for-dringshaveren som dividende af den del afhovedfordringen, der svarer til den sikrededel af regresfordringen.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder tilsvarendeanvendelse, hvor medskyldneren har adgangtil fyldestgørelse gennem modregning.

§ 49. En regresberettiget skyldner, somsenere end tre måneder før fristdagen harindfriet fordringen, har — indtil han harfået udbetalt det beløb, han kunne havekrævet, hvis skyldneren havde været solvent— samme dividenderet i en solidarisk med-forpligtet skyldners bo, som fordringshave-ren ville have haft, hvis han ikke havde fåetdenne betaling.

Stk. 2. Har flere skyldnere tilsammen ind-friet fordringen, skal den dividende, de kankræve i de medforpligtedes boer, fordelesmellem dem efter princippet i § 46.

§ 50. Bestemmelserne i §§ 45-49 findertilsvarende anvendelse, hvor fordringsha-veren har pant eller anden sikkerhed itrediemands ejendom.

Kapitel 7.Gensidigt bebyrdende aftaler.

§ 51. Bestemmelserne i dette kapitelanvendes kun, dersom ikke andet følger afandre lovbestemmelser eller af vedkom-mende retsforholds beskaffenhed. Reglen i§ 59, stk. 2, finder dog anvendelse uansetlejelovgivningens bestemmelser om uopsige-lighed.

§ 52. Medkontrahenten ifølge en gen-sidigt bebyrdende aftale, som ved konkur-sens begyndelse ikke er opfyldt af skyld-neren, kan holde sin ydelse tilbage eller,hvis ydelsen er afsendt fra leveringsstedet,hindre dens overgivelse til boet, indtilsikkerhed for modydelsens rigtige erlæggelsestilles. Dette gælder, uanset om tiden forerlæggelsen af skyldnerens ydelse er kom-met.

§ 53. Boet kan indtræde i de af skyldne-ren indgåede gensidigt bebyrdende aftaler.

Stk. 2. Medkontrahenten kan forlange, atboet uden ugrundet ophold tager stillingtil, om det vil indtræde i aftalen. Der kanved aftalen træffes nærmere bestemmelse omfristens længde.

§ 54. Indtræder boet i aftalen, bliver detberettiget og forpligtet på aftalens vilkår.

Stk. 2. Angår aftalen en løbende ydelsetil skyldneren, bliver boet ved sin indtrædenforpligtet til at udrede vederlaget for tidenefter konkursdekretets afsigelse som masse-krav.

§ 55. Er tiden for ydelsen til boet kom-met, kan medkontrahenten fordre, at boet,hvis det indtræder i aftalen, uden ugrundetophold erlægger modydelsen eller, hvishenstand er givet, stiller sikkerhed forerlæggelsen. Samme ret har medkontra-henten, hvis han har erlagt en ydelse, somhan kunne have krævet tilbage, hvis boetikke var indtrådt i aftalen.

Stk. 2. Angår aftalen en løbende ydelse tilskyldneren og erlægges vederlaget periode-vis bagud, skal sikkerheden til enhver tiddække det først forfaldende vederlag, for såvidt det vedrører tiden efter konkursen.

Stk. 3. Finder skifteretten, at bestemmel-serne i stk. 1 og 2 ikke giver medkontra-henten tilstrækkelig betryggelse, kan denbestemme, at boet, som indtræder i aftalen,skal stille sikkerhed i videre omfang. Aftalerom sikkerhedsstillelse kan tilsidesættes afskifteretten, hvis de er urimeligt tyngendefor boet.

§ 56. Indtræder boet ikke i aftalen, ellerstiller det ikke foreskrevet sikkerhed, jfr.§ 55, kan medkontrahenten hæve aftalen.

Stk. 2. Medkontrahenten kan ligeledes

14

hæve aftalen, såfremt han bortset fra kon-kursen havde adgang hertil.

Stk. 3. Har medkontrahenten helt ellerdelvis erlagt sin ydelse, kan han kun hæveaftalen og kræve det erlagte tilbage, dersomreglerne om vedkommende retsforhold beret-tiger ham dertil.

§ 5 7 . Indtræder boet ikke i aftalen, kanmedkontrahenten i boet fordre erstatningfor sit tab ved, at aftalen ikke opfyldes,jfr. dog § 59.

§ 58. Er en ydelse, for hvilken der skalsvares vederlag, kommet boet i hænde efterkonkursens begyndelse, og indtræder boetikke i aftalen efter foranstående regler, skalboet tilbagelevere ydelsen.

§ 59. Boet kan, selv om længere varseleller uopsigelighed er aftalt, med sædvanligteller rimeligt varsel opsige en aftale om etvedvarende retsforhold. Dette gælder dogikke, hvis længere varsel er sikret mod skyld-nerens fordringshavere ved tinglysning elleranden lignende offentlig registrering.

Stk. 2. Skyldnerens medkontrahent kan iforhold til boet ligeledes opsige aftalenmed sædvanligt eller rimeligt varsel. Dettegælder dog ikke, hvis skyldneren havdeadgang til at overdrage sin ret.

Stk. 3. Når særlige grunde taler derfor,kan det pålægges den, der opsiger aftalenefter stk. 1 eller 2, at yde erstatning fortab ved, at opsigelsen er sket med forkortetvarsel. I skyldnerens bo er et sådant kravalmindelig konkursfordring.

§ 60. Boet indtræder i aftale om leje ellerforpagtning af fast ejendom, som skyldnerenhar indgået til brug for sin erhvervsvirksom-hed, medmindre boet senest fire uger efterkonkursdekretets afsigelse erklærer ikke atville indtræde og stiller det lejede ellerforpagtede til disposition.

Stk. 2. Selv om boet erklærer ikke at villeindtræde i aftalen, er fordringen på vederlagfor tiden fra konkursdekretets afsigelse, ind-til boet stiller det lejede eller forpagtede tildisposition, dog massekrav.

§ 61. Boet indtræder i arbejdsaftaler medpersoner, der er ansat i skyldnerens er-hvervsvirksomhed, medmindre boet senest

to uger efter konkursdekretets afsigelseerklærer ikke at ville indtræde.

Stk. 2. Selv om boet erklærer ikke at villeindtræde i aftalen, er krav på arbejdsveder-lag for tiden fra konkursdekretets afsigelsetil boets erklæring dog massekrav.

Stk. 3. Den ansatte kan hæve aftalen,hvis den af konkursen følgende ændring afforholdene giver ham særlig grund dertil.

Kapitel 8.Omstødelse.

§ 62. Gaver, som er fuldbyrdet senereend seks måneder før fristdagen, kan om-stødes.

Stk. 2. Gaver, som er fuldbyrdet tidligere,men senere end et år før fristdagen, kanomstødes, medmindre det godtgøres, atskyldneren hverken var eller ved fuld-byrdelsen blev insolvent. For gaver tilskyldnerens nærstående gælder samme regel,hvis gaven er fuldbyrdet senere end to årfør fristdagen.

Stk. 3. Undtaget fra omstødelse er lejlig-hedsgaver og lignende gaver og understøt-telser, som ikke stod i misforhold til skyld-nerens kår.

§ 63. Har skyldneren senere end seksmåneder før fristdagen givet afkald på arv,som er tilfaldet ham, kan afkaldet omstødes.Er arv udloddet, rettes kravet mod den, dersom følge af afkaldet har modtaget arv,eller hvis arvelod derved er blevet forøget.

Stk. 2. Afkald, som er givet tidligere,men senere end to år før fristdagen, kanomstødes, medmindre det godtgøres, atskyldneren hverken var eller ved afkaldetblev insolvent.

§ 64. Har skyldneren senere end to årfør fristdagen givet afkald på ret til ægte-skabeligt fælleseje, kan afkaldet omstødes,medmindre det godtgøres, at skyldnerensaktiver efter afkaldet oversteg hans passiver.

§ 65. Har skyldneren senere end seksmåneder før fristdagen til fordel for nær-stående i løn, andet arbejdsvederlag ellerpension betalt beløb, som åbenbart over-stiger, hvad der under hensyn til det

15

udførte arbejde, virksomliedens indtægterog omstændighederne i øvrigt må anses forrimeligt, kan betalingen omstødes, for såvidt det overskydende beløb angår.

Stk. 2. Samme regel gælder om beløb, somer oppebåret tidligere, men senere end to årfør fristdagen, medmindre det godtgøres, atskyldneren hverken var eller ved udbeta-lingen blev insolvent.

§ 66. Betaling af gæld, der er foretagetsenere end tre måneder før fristdagen, kanomstødes, hvis betalingen er sket medusædvanlige betalingsmidler, før normal be-talingstid eller med beløb, som betydeligt harforringet skyldnerens betalingsevne, og dendog ikke under hensyn til omstændighedernefremtrådte som ordinær.

Stk. 2. Er sådan betaling sket til fordelfor skyldnerens nærstående, kan den om-stødes, hvis den er foretaget senere end toår før fristdagen, medmindre det godtgøres,at skyldneren hverken var eller ved beta-lingen blev insolvent.

§ 67. Har skyldneren betalt veksel ellercheck, kan omstødelse ikke ske over for den,som ikke kunne nægte at modtage betalingenuden at miste veksel- eller checkret modandre, medmindre det er godtgjort, at dæk-ning ikke kunne være opnået hos disse.Derimod skal den, som ville have båretdet endelige tab, hvis betalingen ikke varsket, udrede beløbet, dersom de betingelserer opfyldt, som ville have været gældendefor omstødelsen, hvis betalingen var skettil ham som fordringshaver.

§ 68. Bestemmelserne om omstødelse afbetaling finder tilsvarende anvendelse påmodregning, hvis modregning efter reglernei § 40 ikke kunne være sket efter konkurs-dekretets afsigelse. Omstødelse kan dog altidske, hvis fordringen på skyldneren er er-hvervet fra trediemand ved overdragelseeller retsforfølgning, og erhververen da ind-så eller burde indse, at skyldneren var in-solvent.

§ 69. Panteret eller anden sikkerhedsret,som ikke er tilsagt fordringshaveren vedgældens stiftelse, eller som ikke er sikret modretsforfølgning uden unødigt ophold efter

gældens stiftelse, kan omstødes, hvis sik-ringsakten er foretaget senere end tre måne-der før fristdagen.

Stk. 2. Er pantet stillet til fordel for en afskyldnerens nærstående, kan omstødelse ske,hvis sikringsakten under de i stk. 1 angivneomstændigheder er foretaget senere end toår før fristdagen, medmindre det godtgøres,at skyldneren hverken var eller ved pant-sætningen blev insolvent.

§ 70. Udlæg eller udpantning, der erforetaget hos skyldneren senere end tremåneder før fristdagen, har ingen retsvirk-ning over for boet. Dette gælder, selv omretten er overdraget til trediemand.

Stk. 2. Samme regel gælder om udlæg ogudpantning, som på begæring af en afskyldnerens nærstående er foretaget senereend to år før fristdagen, medmindre detgodtgøres, at skyldneren hverken var ellerved retsforfølgningen blev insolvent.

Stk. 3. Ved udpantning for underholds-bidrag til ægtefælle, barn eller besvangretkvinde finder reglerne i stk. 1 og 2 dog kunanvendelse, hvis den bidragsberettigedebegunstiges utilbørligt.

§ 71. Dispositioner, der er foretaget efterfristdagen, kan omstødes, medmindre dispo-sitionen var nødvendig for at bevare skyld-nerens virksomhed eller erhverve daglig-livets fornødenheder. Omstødelse kan dogikke ske over for den, som med føje antog,at dispositionen var nødvendig som anført,eller som hverken vidste eller burde vide, atbetalingsstandsning var indtrådt, eller at be-gæring om konkurs eller akkordforhandlingvar indgivet.

Stk. 2. Betaling af gæld foretaget efterfristdagen kan omstødes, medmindre beta-lingen var nødvendig for at afværge tab,eller den, til fordel for hvem betaling skete,hverken vidste eller burde vide, at betalings-standsning var indtrådt, eller at begæringom konkurs eller akkordforhandling varindgivet.

Stk. 3. Har et af skifteretten beskikkettilsyn meddelt tilladelse til dispositioneneller betalingen, kan omstødelse kun ske,hvis tilsynet åbenbart har overskredet sinebeføjelser.

16

§ 72. Er omstødelse betinget af, atdispositionen, udlægget eller udpantningener sket inden for et bestemt tidsrum, ansesbetingelsen for opfyldt, dersom tinglysningeller anden sikringsakt, som er nødvendigfor at opnå beskyttelse mod retsforfølgning,er foretaget inden for tidsrummet.

§ 73. Dispositioner, hvorved på utilbørligmåde en fordringshaver begunstiges på deøvriges bekostning eller skyldnerens ejen-dele unddrages fra at tjene til fordrings-havernes fyldestgørelse eller hans gæld for-øges til skade for disse, kan omstødes,såfremt skyldneren var eller ved disposi-tionen blev insolvent, og den begunstigedekendte eller burde kende skyldnerens in-solvens og de omstændigheder, som gjordedispositionen utilbørlig.

§ 74. Omstødes en disposition eller enretsforfølgning efter §§ 62-70, skal denbegunstigede fralægge sig den berigelse,han har vundet, dog ikke ud over boets tab.Har den begunstigede modtaget kontantepenge, eller er andre formuegoder senereomsat i penge, påvirkes kravet mod denbegunstigede ikke af den måde, hvorpåpengene er anvendt.

Stk. 2. Udbytte, som oppebæres, efter atomstødelsessag er anlagt, skal tiisvares.

§ 75. Sker omstødelse efter § 71 eller§ 73, skal den begunstigede svare erstatningefter almindelige regler.

§ 76. Hvis nogen af parterne forlangerdet, skal hver tilbagelevere det modtagne,for så vidt det er i behold og tilbageleveringkan ske uden urimeligt værdispild. Dennødvendige udligning sker ved betaling fraen af siderne.

§ 77. I særlige tilfælde kan kravet modden begunstigede nedsættes eller helt bort-falde, dersom gennemførelsen af kravetville være urimeligt byrdefuld, og omstæn-dighederne i øvrigt taler derfor.

§ 78. Har modtageren overdraget detmodtagne til trediemand, har boet krav modtrediemand efter reglerne i §§ 74-77, hvisdenne kendte eller burde kende de omstæn-digheder, som begrunder krav på omstødelse.

§ 79. Er en af trediemand stillet sikkerhedeller kaution for skyldnerens gæld blevetfrigivet som følge af en betaling eller rets-forfølgning, der kan omstødes, har boet kravmod trediemand efter reglerne i .§§. 74 og75, jfr. § 77, hvis trediemand ved frigivelsenkendte eller burde kende de omstændigheder,som begrunder krav om omstødelse. Boetkan da forlange, at trediemand påny stilleret frigivet pant som sikkerhed hvis dette ermuligt.

Stk. 2. Er trediemand en af skyldnerensnærstående, har boet, selv om han var igod tro, krav imod ham i det omfang, somangives i § 74, jfr. § 77.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 ude-lukker ikke omstødelse i forhold til tredie-mand efter reglerne i §§ 66, stk. 2, 69, stk. 2,71 og 73.

§ 80. Er retssag fornøden til gennem-førelse af omstødelse, skal sagen anlæggesinden seks måneder efter konkursdekretetsafsigelse. Sag kan dog altid anlægges indentre måneder efter, at boets bestyrelse blev istand til at gøre kravet gældende.

Stk. 2. De i stk. 1 fastsatte frister anvendesikke på indsigelser mod anmeldte fordringereller andre krav, der fremsættes mod boet.

Kapitel 9.Fyldestgørelse af særlige rettigheder.

§ 81. Hvad der tilhører trediemand elleraf andre grunde ikke kan inddrages ikonkursmassen, udleveres til den beretti-gede.

§ 82. Er en genstand, som var i boetsbesiddelse, solgt efter anmeldelsesfristensudløb, har den, som havde ret til genstanden,men ikke inden salget havde gjort sin retgældende, intet krav mod køberen, med-mindre denne ikke var i god tro.

Stk. 2. Af boet kan den berettigede kunfordre udbetalt det beløb, som boet harindvundet ved salget, medmindre boets be-styrelse var eller burde have været bekendtmed trediemands ret, eller salget ikke ersket på forsvarlig måde. Kravet er masse-krav.

17

§ 83. Er retten til en genstand i boetsbesiddelse uvis, råder ejeren ikke overgenstanden inden en rimelig tid efter atvære opfordret dertil, eller har boet trodsrimelige bestræbelser ikke kunnet komme iforbindelse med ejeren, kan genstandensælges, hvis boet ikke uden uforholdsmæs-sigt store omkostninger eller ulempe forboets behandling kan vedblive med at sørgefor den. Er genstanden udsat for hurtigfordærvelse, bør den sælges. Kan salg ikkefinde sted, er boet berettiget til at skaffegenstanden bort. Inden salg eller bortskaf-felse bør der så vidt muligt gives underret-ning til den eller de muligt berettigede.

Stk. 2. Bliver det fastslået eller erkendtaf boet, at dette ikke havde retten til densolgte genstand, tilkommer det ved salgetindvundne beløb den berettigede som masse-krav.

§ 8 4 . Adgangen til fyldestgørelse af krav,der er sikret ved håndpant eller anden til-svarende sikkerhedsret, berøres ikke afpantsætters konkurs.

Stk. 2. Betalingsopfordring og andre med-delelser rettes tillige til boet. Boet er beret-tiget til at lade foretage vurdering af pantet.

§ 85. Under konkursen kan tvangsauktionover fast ejendom, hvorpå der hviler pante-ret, eller løsøre, hvorpå der hviler under-panteret, alene foretages efter begæring afboet eller med dettes samtykke.

Stk. 2. Har boet ikke inden seks månederefter konkursdekretets afsigelse begærettvangsauktion, kan enhver panthaver, hvisfordring er forfalden, forlange, at boet udenophold gennemfører tvangsauktion.

§ 86. Overskud ved pantets bestyrelsetilfalder de panthavere, som ikke opnår fulddækning gennem købesummen, og hvis pan-teret omfatter indtægter af pantet. Kaningen panthaver gøre krav på overskuddet,indgår det i boets almindelige masse.

Stk. 2. Underskud ved pantets bestyrelsetiisvares af den, som overtager pantet påauktionen.

Stk. 3. Ved salg af udenlandsk luftfar-tøj, der er registreret i en stat, som har til-trådt Gene ve-konventionen af 19. juni 1948,skal køberen dog kun betale de i lov om re-gistrering af rettigheder over luftfartøjer

nr. 135 af 31. marts 1960gifter.

29 nævnte ud-

§ 87. På tvangsauktion kan boet fordrebortsalg, hvis det må antages at ville fåandel i budsummen, eller hvis salg er nød-vendigt for at opnå dækning for de i § 86,stk. 2 eller 3, nævnte udgifter.

Stk. 2. Hæves auktionen, kan en eller flerepanthavere overtage bestyrelsen af pantet,og fremtidige indtægter og udgifter af panteter i så fald boet uvedkommende. Enhverpanthaver kan da forfølge sin ret uafhæn-gigt af konkursbehandlingen, uanset omhans fordring er forfalden.

§ 88. Tvangsauktionen foregår efter rets-plejelovens regler. Skal efter disse auktions-summen indbetales til fogden, sker indbe-taling dog til boet.

§ 89. Tvangsauktion på grundlag af ud-læg og udpantning, der er foretaget indenkonkursdekretets afsigelse, og som ikkebortfalder i medfør af § 70, sker efter reg-lerne i §§ 85-88.

Stk. 2. Forfølgning kan dog ske uafhæn-gigt af boet, hvis udlagte eller udpantede løs-øregenstande eller værdipapirer inden kon-kursen er udbragt af skyldnerens besiddelse.§ 84, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Udlagte eller udpantede fordringer,som ikke er knyttet til et værdipapir, derer frataget konkursskyldneren, inddrives afboet, medmindre dette frafalder adgangentil inddrivelse.

Kapitel 10.

Konkursordenen.

§ 90. Forud for anden gæld betales i ligeforhold:1) Omkostninger ved konkursens indtræ-

den, herunder afgift, som en fordrings-haver har betalt for behandling af denkonkursbegæring, som er taget til følge,samt eventuelle sagsomkostninger.

2) Omkostninger ved boets behandling.3) Skyld, der herunder pådrages boet.

§ 91. Derefter betales i lige forhold:1) Rimelige omkostninger, som efter frist-

dagen er påløbet ved forsøg på at til-

18

vejebringe en ordning af skyldnerens øko-nomiske forhold, såfremt offentlig ak-kordforhandling har været indledet, ellerskifteretten i øvrigt skønner, at om-kostningerne har været afholdt med føje.

2) Rimelige omkostninger ved påbegyndtlikvidation af et aktieselskab.

3) Gæld, som skyldneren efter fristdagenhar pådraget sig med samtykke af enskifteretten beskikket tilsynsmand.

4) Retsafgiften.

§ 92. Derefter betales i lige forhold:1) Krav på løn og andet vederlag for arbejde

i skyldnerens tjeneste, som er forfaldeti tidsrummet fra seks månder før frist-dagen indtil konkursdekretets afsigelse.

2) Krav på erstatning for afbrydelse af ar-bejdsforholdet, dog ikke for længere tidtilbage, end vederlaget ville have væretfortrinsberettiget efter nr. 1, hvis ar-bejdsforholdet ikke var blevet afbrudt.

3) Krav på godtgørelse, for så vidt opsigel-sen eller afbrydelsen af arbejdsforholdethar fundet sted inden for de sidste seksmåneder før fristdagen.

4) Krav på feriegodtgørelse, som er ind-tjent i det kalenderår, som løber vedkonkursdekretets afsigelse, eller i detforegående kalenderår.

5) Krav som nævnt i nr. 1-4 for længeretid tilbage end angivet i disse bestem-melser, såfremt fordringshaveren efterskifterettens skøn har søgt kravet gen-nemført uden ugrundet ophold, menikke har kunnet nå at foretage et udlæg,der opretholdes i forhold til konkursboet.

Stk. 2. Skyldnerens nærstående har ikkefortrinsret efter stk. 1.

§ 93. Derefter betales i lige forhold deøvrige fordringer, bortset fra de i § 94nævnte.

§ 94. Efter alle andre fordringer betales inedennævnte rækkefølge:1) Krav på renter, som påløber efter kon-

kursdekretets afsigelse. Dette gælderikke renter af de i §§ 90 og 91 nævntekrav.

2) Krav på bøder, tvangsbøder og værdi-konfiskation, krav på betaling af tillægtil skat som følge af urigtig eller und-

ladt selvangivelse samt krav på konven-tionalbod i det omfang, boden ikke ererstatning for lidt tab.

3) Krav ifølge gaveløfter.

§ 95. Ved overdragelse eller anden over-førelse af et fortrinsberettiget krav følgerfortrinsretten kravet.

Stk. 2. Ved indfrielse af et fortrinsberet-tiget krav går fortrinsretten over på den ind-friendes eventuelle regreskrav mod skyld-neren.

Kapitel 11.

Skyldnerens stilling.

§ 96. Skyldneren skal meddele skifte-retten og bostyret alle fornødne oplysningertil behandling af boet og skal efter tilsigelsemøde for skifteretten og ved registreringenaf boets aktiver.

§ 97. Skyldneren må ikke uden skifteret-tens tilladelse forlade landet.

Stk. 2. Skifteretten kan, hvis den findergrund til at frygte, at skyldneren uberet-tiget vil forlade landet, tage hans pas i for-varing.

§ 98. Skyldneren skal i god tid, inden hanskifter bopæl eller fast opholdssted, giveskifteretten meddelelse herom. Skifterettenkan forbyde ham at skifte bopæl eller op-holdssted, hvis behandlingen af boet kræverhans tilstedeværelse.

§ 99. Opfylder skyldneren ikke sine plig-ter efter §§ 96-98, kan skifteretten anvendesamme tvangsmidler som over for modvil-lige vidner.

§ 100. Skyldneren har ret til at deltage iskiftesamlinger.

§ 101. Er skyldneren et selskab, en for-ening eller en stiftelse, anvendes bestem-melserne i §§ 96-100 på medlemmerne afdirektion eller bestyrelse. Skifteretten kanbestemme, at disse regler også skal anvendespå personer, som tidligere har været med-lemmer af direktion eller bestyrelse, samtpå likvidator i et aktieselskab.

19

§ 102. Kan skyldneren ikke ved eget ar-bejde sørge for sit og sin families nødvendigeunderhold, kan der af boet tillægges skyld-neren eller dem, nan har forsørget, en under-støttelse.

Stk. 2. Boet kan give skyldneren adgangtil benyttelse af fast ejendom eller løsøre.

Kapitel 12.

Boets overtagelse.

§ 103. Straks efter at konkursdekret erafsagt, træffer skifteretten bestemmelse omantagelse af en midlertidig bestyrer af kon-kursboet efter at have rådført sig med defordringshavere, der er til stede.

Stk. 2. Anser skifteretten det for ufornø-dent at antage en midlertidig bestyrer, vare-tager den selv den midlertidige bestyrelse.

§ 104. Skifteretten indrykker straks enbekendtgørelse om konkursen i Statstidende.Bekendtgørelsen skal tillige indeholde:

1) Indkaldelse til første skiftesamling, derskal holdes senest tre uger efter bekendt-gørelsen, og hvori i reglen kurator ogeventuelt kreditorudvalg vælges.

2) Opfordring til enhver, der har fordringeller andet krav mod skyldneren, til atmelde sig inden fire uger efter bekendt-gørelsen. Fristen kan dog sættes til otteuger, når særlige grunde taler derfor. Ibekendtgørelsen kan optages meddelelseom, at anmeldelser, der er indgivet underen forudgående forhandling om tvangs-akkord, likvidation eller anden gælds-ordning, vil blive taget i betragtninguden fornyet anmeldelse.

3) Indkaldelse til skiftesamling, der så vidtmuligt skal holdes senest fire uger efteranmeldelsesfristens udløb, til prøvelse affordringerne og eventuelt andre krav.

Stk. 2. Genpart af bekendtgørelsen børstraks sendes til alle fordringshavere, somer eller bliver bo styret bekendt.

§ 105. Skifteretten tager straks skyld-nerens forretningsbøger og -papirer i sinvaretægt og foretager de fornødne skridt tilværn mod uberettigede dispositioner overboets ejendom.

Stk. 2. Efter at have rådført sig med denmidlertidige bestyrer tager skifteretten be-stemmelse om midlertidig støtte til skyld-neren efter § 102, om vederlag til skyldnerenfor arbejde for boet, som går ud over hanspligter efter loven, om skyldnerens forret-ning midlertidig skal fortsættes, og omvigtigere foranstaltninger, som ikke kanudsættes.

§ 106. Skifteretten udmelder en ellerflere personer, der snarest skal foretage re-gistrering og vurdering af boets aktiver. Erder umiddelbart før konkursen til brug vedforhandling om akkord tilvejebragt de i § 160nævnte oplysninger, kan disse lægges tilgrund ved konkursbehandlingen, således atder kun redegøres for ændringer, der senereer sket.

Stk. 2. Ejer skyldneren aktiver i andreretskredse, kan skifteretten enten selv ladedisse registrere og vurdere eller begære bi-stand fra vedkommende skifteret.

Stk. 3. Skyldneren, den midlertidige be-styrer og vurderingsmændene skal afgiveerklæring på tro og love om, at der dembekendt ikke findes yderligere at registrere.

§ 107. Den midlertidige bestyrer skalefterkomme skifterettens anvisninger, ogdersom det er påkrævet, at der tages be-slutninger af større rækkevidde, skal hanindhente skifterettens afgørelse.

Stk. 2. Den midlertidige bestyrer udfær-diger en oversigt over boets aktiver og pas-siver.

Kapitel 13.

Bostyret.

§ 108. Boet behandles af en eller flerekuratorer, medmindre skifteretten underhensyn til boets beskaffenhed finder detteufornødent.

§ 109. Kurator kan vælges af fordrings-haverne på en skiftesamling, hvis mindsten trediedel af de kendte stemmeberettigedefordringshavere er repræsenteret, og overhalvdelen af de afgivne stemmer falder påsamme person. I begge henseender er for-dringernes beløb afgørende.

Stk. 2. Skiftesamlingen kan vedtage, at

20

der skal vælges flere kuratorer. Skifterettenbestemmer da valgmåden.

Stk. 3. Såfremt særlige grunde taler der-for, kan skifteretten forkaste valget af ku-rator eller senere afsætte ham. Fordrings-haverne kan da foretage nyt valg efter reg-lerne i stk. 1 og 2.

Stk. 4.1 øvrigt beskikkes kurator af skifte-retten.

§ 110. En trediedel af de repræsenteredestemmeberettigede fordringshavere, entenefter antal eller efter fordringernes beløb,kan på en skiftesamling kræve, at der ned-sættes et kreditorudvalg med højst tre med-lemmer.

Stk. 2. Er der ikke enighed om, hvem derskal være medlemmer af udvalget, fast-sætter skifteretten valgmåden med henblikpå at muliggøre en alsidig repræsentationaf de stemmeberettigede fordringshavere.Stemmer mere end halvdelen af de repræ-senterede fordringshavere, beregnet efterantal, for samme person, er denne dogvalgt.

Stk. 3. Skiftesamlingen kan til enhver tidafsætte kreditorudvalget.

§ 111. Kurator skal ved udførelsen af sithverv varetage boets interesser, repræsen-tere boet under retstvister samt uden ugrun-det ophold foretage, hvad der er nødvendigttil boets behandling. Han skal således sørgefor, at al skyldnerens ejendom inddragesunder boet, sikres på tilbørlig måde og af-hændes bedst muligt, og forestår driften afskyldnerens virksomhed, såfremt den fort-sættes for boets regning. Han skal inddriveboets tilgodehavender og indsætte boetskontante midler i et pålideligt pengeinstituttil en passende rente. Han skal endviderefremskaffe de nødvendige oplysninger tilbrug ved prøvelsen af de anmeldte fordrin-ger og fremsatte krav.

Stk. 2. Er der nedsat et kreditorudvalg,skal kurator underrette dette om alle vig-tigere dispositioner.

§ 112. Inden fire uger efter første skifte-samling udarbejder kurator en oversigt overboets stilling og afgiver en indberetning tilskifteretten om de vigtigste årsager til kon-kursen, og om der foreligger dispositionereller retsforfølgning, der bør søges omstødt.

Stk. 2. Skifteretten kan undtagelsesvisforlænge fristen efter stk. 1.

Stk. 3. Oversigten over boets stilling ogindberetningen ligger til eftersyn for for-dringshaverne på skifterettens kontor.

§ 113. Boer, i hvilke der ikke vælgeskurator, behandles af skifteretten, som kanantage en medhjælper.

Stk. 2. Medhjælperen skal under skifte-rettens tilsyn og i vigtigere anliggender efterat have indhentet skifterettens bestemmelseudføre de kurator påhvilende forretninger.

Stk. 3. Er der nedsat et kreditorudvalg,bør dette i almindelighed udtale sig omspørgsmål, inden disse forelægges for skifte-retten.

Kapitel 14.Skiftesamlinger.

§ 114. Skifteretten kan indkalde tilskiftesamling, når den finder det påkrævet.Indkaldelse skal ske, når kurator eller etmedlem af kreditorudvalget begærer det.

Stk. 2. Indkaldelsen sker ved bekendtgø-relse i Statstidende. Skifteretten fastsættertid, sted, varsel og dagsorden. Underretningbør sendes til alle, der har særlig interessei dagsordenen.

Stk. 3. Skifteretten leder forhandlingen påskiftesamlingen.

§ 115. På skiftesamlinger stemmes efterfordringernes beløb, hvor ikke andet er be-stemt.

Stk. 2. Skiftesamlingens beslutninger erkun bindende, hvis mindst en trediedel af dekendte eller, for så vidt anmeldelsesfristener udløbet, anmeldte, stemmeberettigede for-dringshavere, regnet efter fordringernes be-løb, er repræsenteret.

Stk. 3. Kan en bindende beslutning ikkevedtages, og indkalder skifteretten ikke tilen ny skiftesamling, er afgørelsen overladttil kurator, eller hvis kurator ikke er valgt,til skifteretten.

§ 116. En fordring eller del af en fordring,som uanset afstemningens udfald efter skifte-rettens skøn vil opnå fuld eller ingen dæk-ning, giver ikke stemmeret.

Stk. 2. En fordringshaver har kun stem-

21

meret for den del af fordringen, som efterskifterettens skøn ikke dækkes af pant elleranden sikkerhed.

§ 117. Er en fordring betinget, kan stem-meret udøves, selv om betingelsen endnuikke er opfyldt. Tilkommer fordringen flereefter hinanden, udøves stemmeretten af den,der for tiden må anses for nærmest beret-tiget.

§ 118. Er en fordring bestridt, bestemmerskifteretten om fornødent, hvorvidt og forhvilket beløb fordringen medfører stemme-ret. Skifterettens afgørelse er uden indfly-delse på den senere prøvelse af fordringen.

§ 119. Stemmes efter fordringshavernesantal, har hver fordringshaver kun énstemme, selv om han har flere fordringer.Overdragelse af en fordring efter fristdagenkan ikke medføre forøgelse af antallet afstemmeberettigede fordringshavere.

StJc. 2. Flere fordringshavere, som er be-rettigede vedrørende samme fordring, kantilsammen kun afgive én stemme.

§ 120. Stemme kan afgives mundtligteller skriftligt.

Kapitel 15.Skifterettens tilsyn.

§ 121. Skifteretten træffer bestemmelseom, hvorvidt og i hvilket omfang den mid-lertidige bestyrer, kurator eller medhjælperskal stille sikkerhed.

Stk. 2. Skifteretten bestemmer, hvorvidtboets aktiver skal opbevares i skifteretteneller sikres på anden måde.

§ 122. Den midlertidige bestyrer, kura-tor eller medhjælper aflægger regnskab forsin forvaltning til skifteretten og kreditor-udvalget, som regel hver tredie måned.

Stk. 2. Skifteretten og kreditorudvalgetkan afkræve kurator oplysninger om boetsforhold.

§ 123. Når der er forløbet et år efterkonkursdekretets afsigelse, skal kurator af-give indberetning til skifteretten om degrunde, der har bevirket, at boet ikke er

sluttet, og oplyse, hvornår boet kan for-ventes sluttet. Derefter skal sådan indbe-retning afgives hvert halve år eller oftereefter skifterettens bestemmelse.

§ 124. Handler kurator eller skiftesam-ling til skade for boet, eller krænkes rettig-heder, som tilkommer panthavere, skyld-neren eller andre, kan skifteretten tilside-sætte de trufne beslutninger, meddele kura-tor pålæg og foretage, hvad der i øvrigtmåtte være fornødent.

Kapitel 16.Prøvelse af fordringer og andre krav.

§ 125. Anmeldte fordringer og andre kravindføres straks i gældbogen eller registrerespå anden af justitsministeren fastsat måde.

Stk. 2. Indsendes en anmeldelse i to eksem-plarer, tilbagesendes det ene med påtegningom modtagelsen.

Stk. 3. En fordringshavers konkursbegæ-ring anses som anmeldelse af den pågæl-dende fordring.

§ 126. Kurator udarbejder en fortegnelseover anmeldte fordringer og kendte, sær-ligt sikrede krav med indstilling om, hvor-vidt de bør anerkendes. Indstilles en for-dring til anerkendelse som fortrinsberet-tiget eller efterstillet, angives dette. For-dringer i fremmed mønt anføres med kurs-værdien, jfr. § 38, stk. 2.

Stk. 2. Indstillingen vedlagt anmeldelsernemed bilag skal ligge til eftersyn på skifte-rettens kontor to uger før den til prøvelsenberammede skiftesamling.

Stk. 3. Indstilles en fordring eller andetkrav ikke til anerkendelse som anmeldt,skal kurator ved anbefalet brev eller påanden betryggende måde give fordringshave-ren meddelelse herom og om tid og sted forden skiftesamling, hvori afgørelse skal træf-fes.

§ 127. Skyldneren indkaldes til skifte-samlingen til fordringernes prøvelse og op-fordres til at udtale sig om kurators ind-stilling.

Stk. 2. Fordringer, der er således stillet ikonkursordenen, at der ikke vil kunne givesdividende af dem, prøves ikke.

22

§ 128. Fremsættes der ingen indsigelsemod indstillingen, er denne endeligt god-kendt.

Stk. 2. Kan afgørelse om indstillingenikke træffes på skiftesamlingen, udsættesprøvelsen af den pågældende fordring tilen. ny skiftesamling. Er anmelderen ikkeunder mødet underrettet om tid og sted,sker underretning herom på den i § 126,stk. 3, angivne måde.

Stk. 3. Fremsættes og opretholdes en ind-sigelse mod indstillingen, træffer skifteret-ten afgørelse ved dom, jfr. § 200.

§ 129. Fordringer og andre krav, der an-meldes efter udløbet af den i medfør af§ 104, stk. 1, nr. 2, fastsatte frist, prøves påen senere skiftesamling.

Stk. 2. Fordringer og andre krav, der førstanmeldes efter regnskabets stadfæstelse, kanikke senere tages i betragtning. Skifterettenkan fastsætte en sidste dag for modtagelse afanmeldelser. Beslutning herom bekendtgø-res i Statstidende med mindst to ugers varsel.

Kapitel 17.Retssager ved de almindelige domstole.§ 130. Retssag om krav, som rejses af

boet, anlægges af kurator på boets vegneved de almindelige domstole, medmindreparterne vedtager behandling ved skifte-retten efter reglerne i kapitel 26.

§ 131. Er retssag om mulige krav, somnu tilkommer boet, anlagt af skyldneren førkonkursdekretets afsigelse, kan boet ind-træde i skyldnerens sted.

Stk. 2. Oplyses det under sagen, at sag-søgeren er kommet under konkurs, og harboet ikke givet møde, udsættes sagen, ogbostyret underrettes.

§ 132. Opgives et muligt krav, uden atder er sluttet forlig, kan enhver fordrings-haver inden for en af skifteretten fastsatfrist på egen hånd anlægge sag eller ind-træde i en af skyldneren inden konkurs-dekretets afsigelse anlagt sag. Anmodningom fastsættelse af frist skal fremsættes overfor skifteretten uden ugrundet ophold efterbostyrets beslutning om opgivelsen. Boet

skal erstatte fordringshaverens rimelige om-kostninger, dog kun i det omfang boetsmasse forøges.

Stk. 2. Keglerne i stk. 1 finder tilsvarendeanvendelse med hensyn til anke, dog atskifteretten ikke fastsætter særlig frist.

§ 133. Begærer ingen fordringshaver fristfastsat efter § 132, eller oversiddes fristen,kan skyldneren selv gøre det krav gældende,som muligt tilkommer ham. En ankeiværksat af skyldneren bortfalder, dersomboet eller en fordringshaver anker dommen.

§ 134. Modfordringer mod boet kangøres gældende under sagen, såfremt derikke påstås selvstændig dom for modfor-dringen eller den overskydende del af denne.

Stk. 2. Er sagen anlagt af skyldnereninden konkursen, kan modfordringer gøresgældende til selvstændig dom, hvis de ertingfæstet inden konkursdekretets afsigelse.

§ 135. Krav, som ikke vedrører boet, kanskyldneren gøre gældende uden hensyn tilkonkursen.

§ 136. Er retssag anlagt mod skyldnereninden konkursdekretets afsigelse, indtræderboet i skyldnerens sted, medmindre sagenikke vedrører boet, eller sagsøgeren tilkende-giver, at han ønsker dom over skyldnerenalene eller sammen med boet.

Stk. 2. Ønsker sagsøgeren dom alene ellertillige over boet, drager han omsorg for,at dette underrettes om sagen.

§ 137. Retssag anlægges efter konkurs-dekretets afsigelse mod skyldneren, hvissagens genstand ikke vedrører konkursen,eller hvis der alene ønskes dom over skyld-neren personlig.

Kapitel 18.Slutning og udlodning.

§ 138. Viser det sig under boets behand-ling, at der ikke er midler ud over, hvad dermedgår til dækning af omkostningerne,sluttes boet på første skiftesamling ellerpå en særlig dertil indvarslet skiftesamling.

Stk. 2. En fordringshaver, som efter § 28

23

kæfter for boets omkostninger, kan forlangeboet sluttet, såfremt ingen anden i lians stedvil indestå for yderligere omkostninger.

§ 139. Opnår skyldneren tvangsakkord,jfr. § 191, og er de fordringshavere i konkurs-boet, som efter § 153, stk. 2, ikke omfattesaf akkorden, fyldestgjort eller tilstrækkeligsikret, eller fremlægger skyldneren efterudløbet af anmeldelsesfristen samtykke frasamtlige fordringshavere eller bevis for, atde er fyldestgjort, sluttes boet straks og detsaktiver udleveres skyldneren med fradragaf omkostningerne ved boets behandling.

Stk. 2. Godtgør skyldneren efter boetsslutning, at fordringshaverne er fyldestgjorteller har givet afkald på deres fordringer,giver skifteretten ham bevis herfor.

§ 140. Massekrav betales snarest muligt.Stk. 2. Fortrinsberettigede krav betales

helt eller delvis, så snart fordringerne erprøvet.

Stk. 3. Er de foran nævnte krav betalteller sikret, kan kurator foretage delvisudlodning til de øvrige fordringshavere.

§ 141. Findes der i boet tilstrækkeligemidler til dækning foruden af de i §§ 90 og91 nævnte krav også af fortrinsberettigedekrav på den løn, der er forfaldet i den sidstemåned før konkursen og i den måned, hvorikonkursen er indtrådt, kan kurator bestem-me, at disse lønkrav skal fyldestgøres, selvom fordringerne endnu ikke er prøvet. Eren lønfordring eller dens fortrinsret tvivl-som, afsættes det fornødne beløb til densdækning. På tilsvarende måde forholdesmed løn for den anden og derefter dentredie måned efter konkursens begyndelse.Udbetaling af løn i henhold til nærværendebestemmelse kan ikke ske, før lønnen villevære forfaldet ved fortsat ansættelse iskyldnerens tjeneste.

Stk. 2. Er udbetaling sket med urette,nedsættes eventuelle senere udlodninger tilden pågældende med det for meget udbe-talte beløb.

§ 142. Dividende udbetales også tilfordringshavere, som har pant eller andensikkerhed i skyldnerens formue og skalfyldestgøres gennem konkursbehandlingen;men dividenden af den del af fordringen,

som bliver dækket gennem sikkerheden, fra-drages i senere udbetalinger. Udbetaling afdividende medfører ikke oprykning for efter-stående panthavere.

Stk. 2. Kan fordringshaveren søge fyldest-gørelse uden om bobehandlingen, afsættesforeløbig dividende af hele fordringen; mender udbetales kun dividende af den del affordringen, som ikke bliver dækket gennemsikkerheden.

§ 143. Udlodning sker uden hensyn tilfordringens forfaldstid.

Stk. 2. Ved udlodning afsættes de fornødnemidler til senere udbetaling af dividendepå krav, der endnu er omtvistet, eller somer betinget af en endnu ikke indtrådt om-stændighed.

§ 144. Når boets aktiver er realiseret, detstilgodehavender inddrevet og mulige tvisterendelig afgjort, udarbejder kurator udkasttil regnskab og enten samtidig, eller så snartregnskabet er stadfæstet, udkast til endeligudlodning.

Stk. 2. Eegnskabet skal ledsages af en kortredegørelse for boets behandling, dets ind-tægt og udgift. Kurator og så vidt muligtskyldneren skal ved påtegning på udkastetpå tro og love erklære, at der ikke dembekendt findes yderligere til indtægt for boet.

§ 145. Skifteretten kan efter indstillingfra kurator bestemme, at endeligt regnskabog eventuel udlodning vedrørende en endnuikke oppebåret indtægt, et i henhold til§ 143, stk. 2, afsat beløb eller andre nærmereafgrænsede dele af boet henskydes til tidenefter boets slutning.

§ 146. Skifteretten indkalder ved be-kendtgørelse i Statstidende med mindst tougers varsel en skiftesamling til behandlingaf udkast til regnskab og udlodning, dermed bilag skal ligge til eftersyn på skifte-rettens kontor. Bekendtgørelsen skal inde-holde oplysning om dividendens størrelse.

Stk. 2. Er bekendtgørelse ikke alleredesket efter § 129, stk. 2, skal bekendtgørelsenindeholde meddelelse om, at fordringer ogandre krav, der først anmeldes efter regn-skabets stadfæstelse eller efter den af skifte-retten i medfør af § 129, stk. 2, fastsatte dag,ikke kan tages i betragtning.

24

§ 147. På skiftesamlingen gives der for-dringshaverne og skyldneren lejlighed til atudtale sig om udkastet. Mulige tvister be-handles på den i kapitel 26 foreskrevnemåde.

Stk. 2. Skifteretten stadfæster udkastet,medmindre dette lider af fejl eller mangler,der nødvendiggør, at det omgøres.

§ 148. Når skifteretten har stadfæstetudkastet til regnskab og udlodning, ogankefristen er udløbet, uden at anke ersket, udbetales dividenden.

Stk. 2. Dividendebeløb, som ikke indenet år efter udlodningen har kunnet udbeta-les, tilfalder statskassen. Skifteretten kanbestemme, at det samme skal gælde dividen-debeløb, der ikke overstiger 10 kr. eller andetaf justitsministeren ved bekendtgørelse fast-sat beløb.

§ 149. Midler, som efter boets slutningindgår i konkursmassen eller frigøres tilfordel for denne, fordeles mellem fordrings-haverne i overensstemmelse med den tidli-gere skete udlodning. Regnskab aflægges afkurator over for skifteretten. Skiftesamlingindkaldes kun, hvis skifteretten findergrund dertil.

Stk. 2. Kan de indgåede midler efterskifterettens skøn ikke dække udgifterneved fordelingen, tilfalder de statskassen.

§ 150. Skifteretten indrykker bekendtgø-relse i Statstidende om boets slutning, med-mindre tidspunktet for stadfæstelse af udlod-ning og størrelsen af eventuel dividendefremgår af den i § 146, stk. 1, nævnte be-kendtgørelse.

§ 151. En fordringshaver beholder sinret mod skyldneren for den del af fordringen,som ikke er dækket gennem udlodning.

Afsnit III.Tvangsakkord.

Kapitel 19.

Tvangsakkordens indhold.§ 152. Tvangsakkord kan gå ud på

1) betalingsudsættelse.

2) procentvis nedsættelse af den ikke-fortrinsberettigede gæld,

3) fordeling af skyldnerens formue eller endel af denne mellem hans fordringshaveremod, at skyldneren frigøres for den delaf gælden, som ikke derved dækkes.

§ 153. Akkorden omfatter fordringer, derer stiftet før akkordforhandlingens åbning,jfr. § 162.

Stk. 2. Uden for akkorden falder:1) Pantefordringer i det omfang, pantet

strækker til. Panthaverne bindes derimodaf akkorden, for så vidt angår den del afderes personlige fordring mod skyldne-ren, som ikke til sin tid måtte blivedækket af pantet.

2) Fordringer, der i henhold til § 91 eller§ 92 har fortrin i tilfælde af konkurs.

3) Gældsforpligtelser, som skyldneren førakkordforhandlingens åbning med sam-tykke af de i § 160 nævnte tillidsmændhar pådraget sig til fortsættelse af sinforretning.

4) Alle fordringshaveres krav op til et vistbeløb, såfremt bestemmelse derom ertruffet i akkorden og bestemmelsen måanses rimeligt begrundet under hensyn tilboets størrelse og øvrige omstændighe-der.

§ 154. Ved akkorden bortfalder gave-løfter, krav på renter af de af akkordenomfattede fordringer for tiden efter akkord-forhandlingens åbning og krav på konven-tionalbod i det omfang, boden ikke er er-statning for lidt tab.

Stk. 2. De øvrige i § 94 nævnte krav har iakkorden samme stilling som de i § 93nævnte fordringer.

§ 155. I øvrigt skal fordringshavernebehandles lige, medmindre de samtykker ien mindre gunstig behandling.

§ 156. Fordringerne kan ikke nedsættestil mindre end 25°/0 af deres beløb, med-mindre der foreligger ganske særlige grunde,eller fordringshaverne samtykker deri.

§ 157. Fordringer, der er bestridt, be-handles foreløbig, som om de ikke varbestridt.

Stk. 2. Uforfaldne fordringer kan krævesbetalt samtidig med andre fordringer.

25

§ 158. Bestemmelserne i kapitel 6 findertilsvarende anvendelse på tvangsakkord. Istedet for konkursens begyndelse træderakkordforhandlingens åbning, jfr. § 162.

Kapitel 20.

Åbning af tvangsakkordforhandling.

§ 159. Justitsministeren beskikker fag-kyndige tillidsmænd ved akkordforhandlin-ger for et af ham fastsat tidsrum. Stats-autoriserede revisorer kan uden beskikkelsefungere som regnskabskyndige tillidsmænd.

Stk. 2. Skifteretten kan for den enkelteakkordbehandling beskikke andre som fag-kyndige eller regnskabskyndige tillidsmænd.

Stk. 3. Tillidsmænd må ikke medvirkeved istandbringelse af akkorder.

Stk. 4. Beskikkelse kan tilbagekaldes, hvistillidsmanden viser sig uegnet til hvervet.

§ 160. En skyldner, der søger tvangs-akkord, må rette henvendelse til to af de i§ 159 nævnte tillidsmænd. Den ene skal væreregnskabskyndig og den anden fagkyndig,så vidt muligt i den art af virksomhed, somskyldneren driver. Skifteretten kan dogtillade, at der kun medvirker én tillidsmand.

Stk. 2. Tillidsmændene registrerer samtligeskyldnerens aktiver og passiver, herunderkautions- og vekselforpligtelser, og udarbej-der en oversigt over skyldnerens status.Statusoversigten skal indeholde:

1) Angivelse af boets aktiver med oplysningom grundlaget for værdiansættelserne,herunder om disse er sket med henblikpå videreførelse eller ophør af skyldne-rens virksomhed. Såvidt muligt oplysesanskaffelses- eller fremstillingspris ogfor fordringers vedkommende de til-godehavende beløb. Endvidere oplysesstørrelsen af foretagne afskrivninger, omaktiver er behæftet med ejendomsfor-behold, pant eller anden sikkerhedsret,samt om fordringer kan fyldestgøresved modregning.

2) Hver enkelt fordringshavers navn ogadresse, de enkelte fordringers størrelseog eventuelle fortrinsstilling samt sik-kerhed. Fordringer, som skyldneren be-strider, opføres med bemærkning herom.

4

Stk. 3. Tillidsmændene udarbejder end-videre en redegørelse for de vigtigste årsagertil, at skyldneren søger tvangsakkord, inde-holdende en nøje gennemgang af skyldne-rens forretningsførelse og regnskabsvæsen,og anfører, om der foreligger dispositionereller retsskridt, der bør søges omstødt.Redegørelsen skal angive, om tillidsmændenehar modtaget de af dem ønskede oplys-ninger til bedømmelse af forholdene, og omdisse må antages at være rigtige og fyldest-gørende. Har skyldneren efter tillidsmæn-denes opfattelse gjort sig skyldig i straf-bart forhold, bør redegørelsen indeholdeoplysning herom.

Stk. 4. Endelig skal tillidsmændene afgiveerklæring om, hvorvidt forslaget efter deresskøn er rimeligt og frembyder tilstrækkeligbetryggelse for akkordens opfyldelse, samtom, hvilken dækning der kan antages atfremkomme i tilfælde af konkurs.

§ 161. Skyldnerens skriftlige begæringtil skifteretten om åbning af akkordforhand-ling bilægges

1) akkordforslaget,2) tiltrædelseserklæringer fra mindst 40%

af fordringshaverne efter antal og efterfordringernes størrelse med angivelse afbeløb og grundlag,

3) den i § 160, stk. 2-4, omhandlede status-oversigt, redegørelse og erklæring samtskyldnerens erklæring på tro og loveom, at han har opgivet alt, hvad hanejer og skylder.

Stk. 2. Skifteretten affordrer skyldnerenen passende sikkerhedsstillelse for omkost-ningerne ved akkordforhandlingen.

§ 162. Forhandling om tvangsakkordåbnes ved skifterettens afgørelse derom.

§ 163. Skifteretten kan nægte at åbneforhandling om tvangsakkord, hvis det i §§160 og 161 nævnte grundlag eller de i øvrigtfornødne oplysninger ikke tilvejebringes,eller hvis der ikke er rimelig udsigt til, atakkorden vil blive vedtaget, stadfæstet ogopfyldt.

Stk. 2. Skifteretten kan betinge akkord-forhandling af, at skyldneren underkaster sigtilsyn efter reglerne i § 14.

26

Kapitel 21.Tvangsakkordforhandlingen.

§ 164. Straks efter akkordforhandlingensåbning indrykker skifteretten i Statstidendeen bekendtgørelse, hvori fordringshaverneindkaldes til et møde til behandling af ogafstemning om skyldnerens akkordforslag.Samtidig opfordres fordringshavere, hvisfordringer ikke tidligere er gjort gældende,til at anmelde disse for skifteretten. Gen-part af bekendtgørelsen og af de i § 161nævnte bilag bør straks sendes til alle kendtefordringshavere, der ikke efter det oplysteallerede har modtaget dem.

Stk. 2. Bestrides en fordring, skal dettemeddeles fordringshaveren ved anbefaletbrev eller på anden betryggende måde.

Stk. 3. Skyldnerens begæring med bilaghenlægges i skifteretten til eftersyn.

§ 165. Skifteretten kan, indtil akkord-forslaget er stadfæstet, standse en påbegyndtakkordforhandling, hvis de i § 163, stk. 1,nævnte grunde viser sig at være til stede.Inden afgørelsen bør spørgsmålet drøftespå et fordringshavermøde, hvortil indkal-delse sker ved bekendtgørelse i Statstidende.Samtlige kendte fordringshavere under-rettes skriftligt.

§ 166. Fra akkordforhandlingens åbningog indtil dens slutning kan arrest, udlægeller udpantning ikke foretages i skyldne-rens gods undtagen for fordringer, som ikkeberøres af akkorden.

Stk. 2. Udlæg eller udpantning, som i med-før af § 179 vil tabe sin retsvirkning, der-som akkorden stadfæstes, kan ikke dannegrundlag for tvangsauktion eller udbrin-gelse af det udlagte eller udpantede af skyld-nerens besiddelse. Betales udlagte eller ud-pantede fordringer, forbliver det indkomnebeløb i fogdens besiddelse.

§ 167. Skyldneren kan med skifterettenstilladelse ændre eller tilbagetage akkord-forslaget, indtil det er vedtaget.

§ 168. Tillidsmændene og skyldneren skal,medmindre skifteretten bestemmer andet,være til stede i det til vedtagelse af akkordenfastsatte møde og skal besvare spørgsmål fraskifteretten og fordringshaverne.

§ 169. Fordringer giver stemme i detomfang, de berøres af akkorden uden atbortfalde ved denne.

Stk. 2. En fordring giver stemme, selv omfordringshaveren har indvilliget i at stå til-bage for de øvrige fordringshavere.

Stk. 3. Skyldnerens nærstående har ikkestemmeret.

§ 170. Bestemmelserne i §§ 115, stk. 1,116, stk. 2, 117, 119 og 120 anvendes til-svarende på akkordforhandling.

Stk. 2. De fordringshavere, hvis fordringerer bestridt, deltager foreløbig i afstemnin-gen om akkordforslaget. Viser afstemningen,at disse stemmer vil være afgørende for ud-faldet, bestemmer skifteretten, hvilke afdem der skal komme i betragtning ved af-stemningen og for hvilke beløb.

Stk. 3. Stemmeafgivning, herunder til-trædelseserklæring efter § 161, stk. 1, nr. 2,anses for opretholdt under senere afstem-ninger om samme spørgsmål, medmindrestemmen tilbagekaldes.

§ 171. Forslaget anses for vedtaget, hvisdet tiltrædes af mindst 60°/0 af de for-dringshavere, der har deltaget i afstemnin-gen, og disse af det samlede beløb, somgiver stemmeret, repræsenterer mindst ligeså mange procent, som tilbuddet i procentligger under 100, dog mindst 60°/0.

Stk. 2. Går forslaget alene ud på betalings-udsættelse, kræves mindst 60°/0 i begge hen-seender.

Stk. 3. En fordring medregnes til de stem-meretgivende, selv om den ikke er anmeldt.

§ 172. Vedtages akkordforslaget ikke,kan skifteretten, hvis den skønner, at derer udsigt til, at forslaget senere vil blivevedtaget, indkalde til et møde til fornyetafstemning.

Kapitel 22.Stadfæstelse af tvangsakkorden.

§ 173. Akkorden er ikke gyldig, før dener stadfæstet af skifteretten.

Stk. 2. Indsigelse mod, at akkorden stad-fæstes, skal fremsættes senest i det møde,hvori akkorden vedtages. Skifteretten kangive en kortere frist til nærmere begrun-delse af indsigelsen.

27

§ 174. Skifteretten skal nægte stadfæ-stelse,1) hvis fejl ved fremgangsmåden under be-

handlingen af akkordforslaget eller ufuld-stændighed i de tilvejebragte oplysningermå antages at have haft væsentlig be-tydning for resultatet af stemmeafgiv-ningen, eller

2) hvis akkorden ikke er forenelig med be-stemmelserne i § 153 eller i øvrigt er istrid med loven.

Stk. 2. I det i stk. 1, nr. 1, nævnte tilfældekan skifteretten udsætte sin afgørelse, til for-slaget har været underkastet en ny afstem-ning.

§ 175. Skifteretten kan nægte stadfæ-stelse,1) hvis der uden for akkorden for at ind-

virke på afstemningen er tilsagt nogenfordringshaver fordele,

2) hvis dividenden står i misforhold tilskyldnerens økonomiske stilling,

3) hvis skyldneren utilbørligt har forringetsin formuestilling til skade for fordrings-haverne,

4) hvis der ikke er rimelig udsigt til akkor-dens opfyldelse, eller

5) hvis akkorden i øvrigt er til skade forfordringshaverne eller en del af disse.

§ 176. Stadfæstelse kan betinges af, atskyldneren undergiver sig tilsyn, som be-skikkes af skifteretten. Tilsynet skal påse,at skyldneren overholder akkordens bestem-melser og ikke ved sin forretningsførelseeller sit forbrug sætter sig ud af stand tilat opfylde akkorden. Tilsynet kan i detteøjemed give skyldneren særlige anvisninger.Skyldneren skal give tilsynet alle fornødneoplysninger.

Stk. 2. Såfremt skyldneren bringer for-dringshavernes ret i fare, skal tilsynet giveindberetning herom til skifteretten, der vedindkaldelse til et møde eller på anden mådegør fordringshaverne bekendt med indbe-retningen.

§ 177. Kan et afdrag på en fordring ikkebetales, fordi fordringen er omtvistet ellerafhængig af en endnu ikke opfyldt betin-gelse, kan skifteretten bestemme, at belø-bet skal indsættes på en særlig konto i bankeller sparekasse.

Stk. 2. Beløbet tilbagebetales skyldneren,hvis det ved endelig dom bliver fastslået,at beløbet ikke skyldes, hvis sag om beret-tigelsen af kravet ikke er anlagt inden enaf skifteretten fastsat frist, eller hvis detviser sig, at en betingelse ikke vil blive op-fyldt, hvorom skifteretten kan give attest.

§ 178. Akkordforhandlingen anses forsluttet, når fristen for kære af skifterettensafgørelse om stadfæstelse af akkorden ellerom akkordforhandlingens ophør er udløbet,uden at kære er sket, eller når kæreinstan-sens kendelse er afsagt, eller når konkurs erindtrådt.

Stk. 2. Skifteretten bekendtgør straks ud-faldet af akkordforhandlingen i Statstidende.Afsluttes akkordforhandlingen uden stad-fæstelse af akkord, bør meddelelse tilligesendes til alle fordringshaverne.

Kapitel 23.

Tvangsakkordens virkninger.

§ 179. Stadfæstes en tvangsakkord, an-vendes reglerne om omstødelse i §§ 62-79.

Stk. 2. Dækning af en fordring, som ikkeville have været berørt af akkorden, kanikke omstødes.

§ 180. Krav på omstødelse gøres gældendeaf fordringshaverne ved søgsmål. En sikker-hedsret, der omfattes af reglen i § 70, bort-falder dog, så snart stadfæstelsen er endelig.

Stk. 2. Finder skifteretten, at anlæg afomstødelsessag ville stride mod fordrings-havernes interesser, kan den bestemme, atsag ikke må anlægges.

§ 181. Senest på det møde, hvori akkor-den vedtages, kan enhver stemmeberettigetfordringshaver stille forslag om anlæg afomstødelsessag. Vedtages sagsanlæg, og erder efter skifterettens skøn tilstrækkeligsikkerhed for betaling af sagsomkostninger,kan skifteretten beskikke en advokat til atføre sagen. Skifteretten bestemmer, om ad-vokaten skal være berettiget til at hæve sa-gen, indgå forlig eller anke en dom, eller omdisse spørgsmål skal forelægges et kreditor-møde. Advokatens honorar fastsættes af denret, for hvilken omstødelsessagen indbringes.

28

Stk. 2. Træffes der ikke bestemmelse omsagsanlæg, kan enhver fordringshaver selvanlægge sag, såfremt han giver meddelelseherom senest på det i stk. 1 nævnte møde.

Stk. 3. Omstødelsessag skal anlægges se-nest fire uger efter akkordens stadfæstelse.

§ 182. Dømmes der til omstødelse, be-stemmes det i dommen, at det idømte skalerlægges til skifteretten, der heraf afholdersagens rimelige omkostninger og udlodderresten til fordringshaverne efter samme reg-ler som i akkorden.

§ 183. Reglerne om sikringsakters be-tydning for adgangen til retsforfølgningfinder tilsvarende anvendelse på tvangsak-kord.

§ 184. Akkorden har virkning .som etretsforlig.

§ 185. Akkorden er bindende også forfordringshavere, der ikke har meldt sig. Ak-korden befrier skyldneren for den del af enfør akkordforhandlingens åbning stiftet gæld,som ikke ved akkorden er overtaget, såvelover for fordringshaveren selv som over forkautionister og andre, der hæfter for gælden.

§ 186. Akkorden har ingen indflydelsepå fordringshaveres rettigheder mod kau-tionister og andre, som hæfter tillige medskyldneren.

§ 187. Enhver uden for akkorden ind-gået overenskomst, hvorefter der af skyld-neren eller af trediemand indrømmes nogenfordringshaver større fordele end hjemletved akkorden, er ugyldig.

§ 188. Må akkordens opfyldelse ved skyld-nerens forhold antages at være bragt i fare,kan skifteretten på begæring af en fordrings-haver bestemme, at skyldneren skal under-kaste sig tilsyn som i § 176 angivet.

§ 189. Akkorden kan på begæring af enfordringshaver eller tilsynet ophæves afskifteretten,1) hvis det oplyses, at skyldneren med hen-

syn til akkorden har gjort sig skyldigi svigagtigt forhold eller i øvrigt han ellerandre med hans vidende forud for ak-

kordens stadfæstelse hemmeligt har ind-rømmet nogen fordringshaver fordelefrem for de øvrige fordringshavere, eller

2) hvis skyldneren groft tilsidesætter sinepligter ifølge akkorden.

Stk. 2. Forinden skifteretten træffer af-gørelse efter stk. 1, indkaldes skyldneren,fordringshaverne, tillidsmændene, kautio-nister for akkorden og et eventuelt tilsyn tilmøde i skifteretten.

Stk. 3. Ophæves akkorden, bortfalder enfor denne af trediemand stillet sikkerhedeller kaution, medmindre trediemand vidsteeller burde vide, at de i stk. 1 under nr. 1beskrevne omstændigheder forelå, eller hanhar medvirket til, at skyldneren har tilside-sat sine pligter som under nr. 2 anført.

§ 190. Tages skyldnerens bo under kon-kursbehandling, har de af akkorden omfat-tede fordringshavere krav på udlæg i forholdtil fordringernes beløb uden hensyn til denskete nedskrivning, men efter fradrag af af-betalinger. Udlægget i konkursboet i for-bindelse med disse afbetalinger kan dog ikkeoverstige, hvad der efter akkorden tilkom-mer dem, medmindre akkorden er bortfaldetefter § 189.

Kapitel 24.

Tvangsakkord i konkurs.

§ 191. En skyldner, hvis bo er taget un-der konkursbehandling, kan anmode skifte-retten om at indkalde en skiftesamling tilbehandling af og afstemning om et af hamfremsat akkordforslag.

Stk. 2. Ved sagens videre behandling fin-der reglerne i dette afsnit anvendelse med deaf forholdets natur følgende ændringer samtmed følgende begrænsninger:1) Begæringen må fremsættes inden den i

§ 146, stk. 2, nævnte dato.2) Afstemning om akkordforslaget kan ikke

finde sted før afholdelse af skiftesamlin-gen til fordringernes prøvelse.

3) Boet må ikke udleveres skyldneren, for-inden de, der har krav på forlods dæk-ning, er fyldestgjort.

Stk. 3. Så længe akkordforhandlingen ved-varer, skal bostyret kun foretage, hvad derikke tåler opsættelse.

29

Afsnit IV.Fælles regler.

Kapitel 25.Særlige bestemmelser.

§ 192. Ingen må handle som kurator,midlertidig bestyrer, skifterettens medhjæl-per, medlem af kreditorudvalget, revisor,tilsynsmand, tillidsmand eller vurderings-mand, hvis han er en af skyldnerens nær-stående eller er afhængig af skyldneren,eller hvis der som følge af hans interesse isagens udfald eller af andre grunde er tvivlom hans upartiskhed i det foreliggendespørgsmål.

§ 193. Skifteretten fastsætter vederlagtil kurator, midlertidig bestyrer, skifte-rettens medhjælper, revisor, tilsynsmand,tillidsmænd, retsvidne og vurderingsmændunder hensyn til arbejdets omfang og boetsbeskaffenhed.

Stk. 2. Skifteretten kan undtagelsesvistillægge kreditorudvalgets medlemmer ve-derlag.

Stk. 3. Vederlagene afholdes af boet.

§ 194. Skifteretten kan indkalde enhvertil at afgive forklaring efter retsplejelovensregler om vidner.

§ 195. Forældelse af en fordring afbrydesogså i forhold til skyldneren personlig vedindgivelse af en på fordringen støttet kon-kursbegæring, ved anmeldelse i et konkurs-bo eller tvangsakkordbo samt ved vedtagelseaf tvangsakkord, dersom fordringen måanses for anerkendt i akkorden.

Stk. 2. Efter anerkendelse i konkursboløber ny forældelsesfrist først fra boetsslutning.

Kapitel 26.Skifterettens behandling af tvister.

§ 196. Skifteretten prøver betingelsernefor iværksættelse af foranstaltninger, somved denne lov er henlagt til skifteretterne,og afgør tvist om boernes behandling ellerom fordringer og krav, der rettes mod etkonkursbo, samt efter parternes vedtagelsetvist om krav, der gøres gældende af kon-kursboet.

Stk. 2. Selvstændig dom for boets modfor-dringer kan ikke gives, medmindre mod-parten samtykker deri.

§ 197. Behandlingen af tvister foregårefter retsplejelovens regler om borgerligeunderretssager med de ændringer, som følgeraf forholdets natur. Skifteretten kan an-ordne skriftlig forberedelse som i landsrets-sager.

§ 198. Den, som gør krav gældende modkonkursboet, kan indstævne skyldneren forskifteretten for at få dom over ham sammenmed boet.

Stk. 2. Må irddragelsen af skyldneren isagen antages at ville forhale boets afslut-ning, kan skifteretten afslå inddragelse.

§ 199. Skifteretten kan beskikke en advo-kat for en part, når det skønnes nødvendigt,at han har advokatbistand, og han opfylderden økonomiske betingelse i retsplejelovens§ 330, stk. 1, nr. 2. Om salær og godtgørelsefor udlæg til den beskikkede advokat gældersamme regler som i tilfælde, hvor der er med-delt fri proces, jfr. retsplejelovens kapitel 31.

§ 200. Afgørelse angående anmeldte for-dringer og krav eller deres fortrinsret træf-fes ved dom.

§ 201. Andre afgørelser end de i § 200nævnte træffer skifteretten ved kendelseeller beslutning.

Stk. 2. Skifteretten kan herved pålæggesagsomkostninger, dersom tvistens omfangog det med sagen forbundne arbejde gør detrimeligt. Retsplejelovens regler om sagsom-kostninger finder da tilsvarende anvendelse.Hvis ikke andet bestemmes, er fuldbyrdel-sesfristen 15 dage.

Stk. 3. Skifterettens beslutninger om fast-sættelse af vederlag og andre omkostningerkan fuldbyrdes efter almindelige regler.

§ 202. Skifterettens domme, stadfæstel-sen af regnskabet og den sluttede konkurs-behandling kan ankes til landsretten. Deunder behandlingen afsagte kendelser ogtrufne beslutninger kan kun med landsret-tens tilladelse inddrages under anken.

Stk. 2. Skifterettens kendelser og beslut-ninger kan med de i § 203 fastsatte undta-gelser kæres til landsretten.

30

Stk. 3. Om kære mod dommes bestemmel-ser om processuelle straffe og om sags-omkostninger gælder reglerne i retspleje-lovens § 441, stk. 1, jfr. § 417.

§ 203. Skifterettens afgørelser efter §§ 9,14, 16, stk. 2, 21, 109, stk. 2, 110, stk. 2, 116,117, 118, 170, stk. 1, jfr. §§ 116, stk. 2, og117, 170, stk. 2, 172 og 174, stk. 2, kan ikkeindbringes for højere ret.

§ 204. Ankefristen er fire uger, somregnes fra domsafsigelsen, jfr. retspleje-lovens § 219, stk. 3, eller fra skifterettensstadfæstelse af udkast til regnskab eller ud-lodning.

Stk. 2. Dog kan justitsministeren undta-gelsesvis indtil et år efter konkursbehand-lingens slutning tillade anke, når ganskesæregne omstændigheder retfærdiggør, atparten ikke i rette tid har iværksat anke.

§ 205. Kærefristen er to uger.Stk. 2. Tilladelse til kære efter kære-

fristens udløb kan i indtil seks månedergives efter reglen i § 204, stk. 2.

§ 206. Fra Sø- og Handelsrettens skifte-afdeling sker anke og kære til Højestereti overensstemmelse med reglerne i dette ka-pitel. Fristerne er de samme som ved ind-bringelse for landsret.

§ 207. Ankestævning forkyndes såvel forden ankendes modpart som for kurator eller,hvor ingen kurator er beskikket, for skifte-retten eller skifterettens medhjælper.

§ 208. Justitsministeren kan undtagelses-vis tillade, at landsrettens afgørelse indbrin-ges for Højesteret. Ansøgning om tilladelsehertil må fremsættes inden de i retspleje-lovens §§ 397 og 422 fastsatte frister.

§ 209. Anke og kære sker i øvrigt efterretsplejelovens regler herom med de ændrin-ger, som følger af forholdets natur.

Kapitel 27.Ikrafttrædelses- og overgangs-

bestemmelser.§ 210. Loven træder i kraft den

Stk. 2. Samtidig ophæves:Lov nr. 51 af 25. marts 1872 om konkurs

samt om nogle forandringer i de gældendebestemmelser om pant og execution.

Lov af 14. april 1905 (nr. 225 i 1906) omtvangsakkord uden for konkurs og om ud-videlse af adgangen til tvangsakkord underkonkurs.

§ 2 i lov nr. 177 af 29. april 1960 om æn-dringer i lov om konkurs m. v. (underpant iløsøre).

§ 211. Lovens regler anvendes, dersombegæring om konkurs eller akkordforhand-ling eller anmeldelse om betalingsstandsninger indgivet til skifteretten efter lovens ikraft-træden.

Stk. 2. Er begæring om akkordforhandlingindgivet før lovens ikrafttræden, men ind-træder konkurs i henhold til en efter lovensikrafttræden indgivet begæring, anvendesde hidtil gældende regler om virkningerneaf en forudgående forhandling om tvangs-akkord.

§ 212. På modregning mellem fordringer,som begge er erhvervet inden lovens ikraft-træden, anvendes de hidtil gældende regler.

§ 213. Er en fordring, for hvilken flereskyldnere hæftede solidarisk, blevet helteller delvis indfriet før lovens ikrafttræden,anvendes de hidtil gældende regler om ind-frielsens betydning for krav mod boet ogmellem skyldnerne indbyrdes.

Stk. 2. Keglen i § 48 anvendes kun påsikkerhed eller modregningsadgang, som eropnået efter lovens ikrafttræden.

§ 214. Omstødelse af dispositioner ogretsforfølgning, som er foretaget før lovensikrafttræden, sker efter de hidtil gældenderegler. Dog kan reglen i lovens § 80 anvendes,når begæringen om konkurs er indgivet efterlovens ikrafttræden.

§ 215. Betydningen af skyldnerens til-knytning til den, der rejser et lønkrav, somer forfaldet inden lovens ikrafttræden, af-gøres efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. Er en fortrinsberettiget fordringindfriet inden lovens ikrafttræden, afgøresdet efter de hidtil gældende regler, om for-trinsretten er gået over på et regreskravmod skyldneren.

31

§ 216. Arvekrav, som efter § 34 i lov nr.51 af 25. marts 1872 er tillagt sikkerhed iløsøre ved tinglysning af udskrift af skifte-bogen, fyldestgøres forud for de i § 93 nævntefordringer, såfremt fristdagen indtræder se-nest tre år efter denne lovs ikrafttrædeneller senest tre år efter, at den arving, hvemarven er tilfaldet, er blevet eller ville væreblevet myndig.

§ 217. Justitsministeren kan indtil vi-dere efter de hidtil gældende regler som

regnskabskyndige tillidsmænd beskikke per-soner, der ved lovens ikrafttræden er autori-seret som regnskabskyndige tillidsmænd vedakkordforhandlinger, og som driver erhvervs-mæssig virksomhed som revisorer.

§ 218. Loven gælder ikke for Færøerneog Grønland, men kan ved kgl. anordningsættes i kraft for disse landsdele med deafvigelser, som de særlige færøske og grøn-landske forhold tilsiger.

33

BEMÆRKNINGER TIL UDKASTTIL KONKURSLOV

Indledning

I. Den gældende retstilstand.Med hensyn til den historiske udvikling afkonkursinstituttet i dansk ret henvises tilindledningen til motiverne i udkast til lov omgældsordning, 1941 (i det følgende kaldetkommissionsudkastet 1941) s. 119 f.

Hele arbejdet med en reform af det stærktforældede danske processystem begyndte imidten af forrige århundrede og afsluttedesmed gennemførelsen af retsplejeloven i1916. Når man på et forholdsvis tidligt tids-punkt udskilte et enkelt område af dette om-fattende reformarbejde og gennemførte enny lov, skyldtes det dels, at en ændring afkonkursreglerne ansås for at være en forud-sætning for, at man kunne undvære det heltforældede og med humanitære hensyn ufore-nelige gældsfængsel, dels at regeringen fraerhvervslivet (navnlig Grosserer-Societetet)modtog henvendelser, som stærkt tilskyn-dede til en modernisering af konkursretten ioverensstemmelse med nye principper, dervar trængt frem i Europa, og som bl. a.havde vundet indpas i den norske konkurs-lov af 6. juni 1863 og i den preussiske kon-kursordning af 8. maj 1855.

Konkursloven af 1872 eller, som lovensfulde titel lyder, lov nr. 51 af 25. marts 1872om konkurs samt om nogle forandringer i degældende bestemmelser om pant og execu-tion var den første lov, der i Danmark tilsig-tede en fuldstændig regulering af konkursret-ten. Konkurs kan indtræde såvel efter skyld-nerens egen (§ 40) som efter en kreditors be-gæring. I visse tilfælde har skyldneren pligttil at begære konkurs (§ 46). Hovedbetingel-sen for konkurs er i øvrigt som hovedregel5

debitors insolvens; men det har i retsviden-skaben været stærkt omtvistet, hvorvidt manherved skulle lægge størst vægt på, om skyld-neren er insufficient, d. v. s. at hans passiveroverstiger aktivernes værdi, eller på, om haner illikvid, d. v. s. at han ikke kan antages atvære i stand til at betale sin gæld, efterhån-den som den forfalder, eller om begge mo-menter skal tillægges nogenlunde sammevægt. I modsætning til de fleste andre landeskonkursret kan efter den almindelige regel ilovens § 42 om konkurs på en kreditors be-gæring kun den fordringshaver, som har enforfalden fordring, forlange konkurs. Lovenaf 1872 udvidede adgangen til at erklære»handlende« konkurs, idet dette dels kanske, når skyldneren har standset sine betalin-ger, uden at der fordres andet bevis for in-solvens, dels kan begæres også af den for-dringshaver, hvis krav ikke er forfaldet(§ 43). »Handlende« kan ligeledes begæreskonkurs, hvis de undlader at betale forfaldengæld efter en under visse former rettet opfor-dring til at betale (§ 44). Særlige regler gæl-der, når skyldneren er undveget for gæld (§41) eller er et dødsbo (§ 145).

Konkursen omfatter ikke alene skyldne-rens formue i konkursøjeblikket, men ogsåhvad han erhverver under konkursen (§ 1).Herfra gøres dog den meget vigtige undta-gelse, at skyldneren kan beholde, hvad hanerhverver ved egen virksomhed (§ 5). For-muegenstande, der er undtaget fra udlæg,f. eks. omfattet af trangsbeneficiet eller afbåndlæggelse, kan som hovedregel hellerikke inddrages under konkursboet (§1). Ef-ter konkursloven af 1872 afhang konkursens

34

virkningstidspunkt af, fra hvem konkursbe-gæringen kom (§ 50). Indtrådte konkurs efterskyldnerens anmodning, måtte konkursbe-tingelserne formodes at have været til stedeallerede ved begæringens indgivelse, og kon-kursen havde derfor virkning allerede fradette tidspunkt. Blev skyldneren derimod er-klæret konkurs efter begæring fra en kredi-tor, regnedes konkursen (f. eks. skyldnerensmanglende adgang til at disponere over kon-kursmassen) først fra konkursdekretet. Den,som i god tro handler med skyldneren, indenkonkursen er bekendtgjort, beskyttes dog (§2).

Konkursloven indeholder forskellige reg-ler om konkursens indvirkning på skyldne-rens retsforhold til trediemand, således omden adgang til at holde sin ydelse tilbage ogtil at hæve kontrakten, som tilkommer skyld-nerens medkontrahent; gyldigheden af ejen-domsforbehold forudsættes (§ 16). Ligesom imange fremmede lande anerkendes en vidadgang for den, der både skylder noget tilboet og har krav mod dette, til at skaffe sigdækning for sit krav ved modregning (§ 15).Den, der har krav mod flere usolide, solida-risk hæftende skyldnere, beskyttes ved ad-gang til at anmelde sin fulde fordring i enskyldners konkursbo, uanset han har modta-get et afdrag fra en anden skyldners bo (§18).

Ved loven af 1872 udvidedes adgangen tilat afkræfte dispositioner, som skyldneren tilskade for kreditorerne har truffet i den sidstetid før konkursen. Visse kreditorbegunstigel-ser, som er sket inden for de sidste 8 uger førkonkursen, kan afkræftes, med mindre denbegunstigede beviser, at skyldneren trods dis-positionen var solvent, eller at kreditor dogvar i god tro: betaling af gæld med usædvan-lige betalingsmidler, betaling af uforfaldengæld (§ 20), pantsætning til sikkerhed forgæld, der ikke samtidig stiftes (§ 21). Detsamme gælder udlæg, hvis tilvejebringelsen afudlægsfundamentet (dom eller forlig) liggerinden for de sidste 8 uger (§ 23, stk. 1).Retstridige begunstigelser af kreditorer kandog afkræftes uden tidsbegrænsning, hvisskyldneren og kreditor forudså den nært fo-

restående konkurs (§ 24). Også visse dispo-sitioner til fordel for andre end kreditorerkan afkræftes, navnlig gaver, der er givetinden for det sidste år før konkursen, hvisskyldneren da var insolvent og gavemodtage-ren i ond tro (§ 26). Uden tidsbegrænsningog uden hensyn til god eller ond tro kan af-hændelser til visse nærpårørende afkræftes,når insolvens forelå, og dispositionen harværet til skade for konkurskreditorerne (§28). Gennemførelsen af afkræftelse er knyttettil strenge tidsfrister (§ 30). Efter loven af1872 bortfaldt dog uden videre udlæg pågrundlag af forlig eller dom, hvis udlæggetvar sket inden for 10 dage før konkursen(§ 23, stk.2). Afkræftelse af en dispositionmedfører, at det overtagne gode skal givestilbage eller, hvis dette ikke kan ske, detsværdi erstattes. Den nærmere gennemførelseaf denne sætning giver anledning til tvivl påforskellige punkter.

Efter loven af 1872 skulle panterettighe-der fyldestgøres gennem konkursbehandlin-gen; realisationen af pantet skulle altid fore-tages af boet (§ 37). I øvrigt skulle først afalle krav fyldestgøres de såkaldte massekrav,d. v. s. omkostninger ved bobehandlingen ogkrav ifølge de af boet indgåede kontrakter(§ 31). På lige fod med massekrav står be-gravelsesomkostninger, hvis et dødsbo be-handles efter konkursreglerne. De nævnteomkostninger går om fornødent, d. v. s. hvisder ikke er dækning i boets øvrige masse,forud for pantegæld, for de egentlige masse-kravs vedkommende dog kun i den udstræk-ning, kravet vedrører pantet. Efter disse togrupper fulgte skifteafgifter. De øvrige for-dringer deltes i forskellige konkursklasserefter den orden, hvori de blev fyldestgjort,jfr. nærmere udvalgets betænkning I nr. 423i 1966 s. 9-16.

En af hovedbestræbelserne ved udform-ningen af konkursloven af 1872 var at øgekreditorernes indflydelse på bobehandlingen.Boet bestyres som regel af en, undertidenflere kuratorer, der ifølge § 66 vælges afskiftesamlingen, hvor kreditorerne har stem-meret med undtagelse af dem, der er udeninteresse i det foreliggende spørgsmål. Er

35

ikke mindst en trediedel af samtlige be-kendte fordringer repræsenteret på skifte-samlingen, eller opnår en kandidat ikke overhalvdelen af de afgivne stemmer efter tal,vælges kurator af skifteretten. Der skal,medmindre der er valgt flere kuratorer, væl-ges et kreditorudvalg, hvis samtykke kuratorda skal indhente i vigtigere tilfælde (§§ 68,74, 75). Mere betydende dispositioner, hvor-ved der muligvis gives afkald på noget, dertilkommer boet, bør efter § 75 forelæggesskifteretten eller en skiftesamling. Bortsetfra kuratorvalg m. m. kan bindende beslut-ninger på skiftesamlinger kun træffes af etflertal efter tal og vægt af samtlige bekendtefordringshavere; opnås et sådant flertal ikke,er beslutningen overladt til kurator og kredi-torudvalg (§ 64). Det kan bestemmes, at derikke skal vælges kurator; boet bestyres da afskifteretten selv, i praksis som regel med bi-stand af en medhjælper. Kurator (eller med-hjælper) er i de allerfleste tilfælde advokat;men loven stiller ikke krav herom.

Fordringshaverne i boet indkaldes med etvarsel af normalt 6 uger, men dog underti-den op til 4 måneder (§§ 84 og 85). Fristensoverskridelse medfører ikke kravets forta-belse; men fordringshaveren skal efter § 92godtgøre boet dets omkostninger ved en se-nere prøvelse af fordringen. Alle egentligekonkursfordringer prøves på en skiftesam-ling (§ 88). Rejses der indsigelse mod enfordring, og kan tvisten ikke forliges, træfferskifteretten afgørelse ved dom, jfr. nu rets-plejelovens § 672 sammenholdt med § 660,stk. 1. Udlodning sker først, når fordrin-gerne er prøvet, men bør da efter § 124, somvar en af de nye regler i 1872, ske så ofte,der er midler til at udlodde mindst 10 % påfordringerne. Udkast til udlodninger ogregnskab i boet skal forelægges en skiftesam-ling. Viser det sig under boets behandling, atboet ikke er tilstrækkeligt til at dække om-kostningerne, sluttes behandlingen straks,jfr. § 97.

Konkursloven gav i §§ 100-123 ret udfør-lige regler om tvangsakkord under konkurs-behandling; men disse regler har i praksiskun haft ringe betydning.

Endelig indeholdt loven, som dens fuldetitel antyder, forskellige bestemmelser omandre forhold end konkurs, navnlig om fo-gedforretninger; disse regler er senere i ho-vedsagen blevet afløst af bestemmelserne iretsplejeloven af 1916. Nogle regler om un-derpant er bortfaldet ved tinglysningslovennr. 111 af 31. marts 1926.

Konkursloven er i tidens løb undergåetforskellige ændringer, hvoraf den neden-nævnte lov af 18. juni 1969 har været af fun-damental betydning. Af ændringerne skalher nævnes: *

Ved lov nr. 66 af 15. april 1887 blevbl. a. § 50 ændret, således at også virknin-gerne af en konkurs, der indtræder på kredi-tors begæring, regnes fra konkursbegærin-gens indgivelse. Samtidig blev panthavernesbeskyttelse mod forsinkelse med realisationaf fast ejendom noget forbedret. Ved tvangs-auktionsloven nr. 66 af 9. april 1891 §§ 47og 48, der med uvæsentlige ændringer erbevaret i retsplejelovens §§ 680 og 681, fikbl. a. panthavere, der giver afkald på kravmod boets almindelige masse, mulighed forat realisere pantet uden om boet.

Lov nr. 30 af 20. marts 1901 forlængerbl. a. fristen for udlægs bortfald i § 23, stk. 2,til tre uger og ændrer fristberegningen i § 30.

Angående lov om tvangsakkord uden forkonkurs m. m. af 14. april 1905 (nr. 225 i1906) henvises til bemærkningerne i indled-ningen til afsnit III.

En betydningsfuld reform skete ved lovnr. 68 af 12. april 1927, hvorved der blevgivet mulighed for udsættelse af skifterettensafgørelse om konkurs i tilsammen indtil 8uger, for at skyldneren kan få tid til at søgetvangsakkord. De vanskelige kriseår forlandbruget i slutningen af tyverne og begyn-delsen af trediverne førte også til særlige reg-ler om akkordudvalg, der skulle bistå skyld-nere med opnåelse af akkord; men disse reg-ler bortfaldt i 1937. Endvidere lempedes ved1927-loven kravene til den nødvendige ma-joritet til vedtagelse af tvangsakkord.

De økonomiske vanskeligheder i slutnin-gen af tyverne førte i 1930 til nedsættelse afen kommission med det hverv at overveje

36

spørgsmålene om revision af de gældenderegler om konkurs og akkord og om indfø-relse af lovregler angående likvidation samteventuelt at udarbejde forslag til forandrin-ger i lovgivningen på det anførte område.Kommissionen afgav betænkning i 1941;men betænkningen, mod hvilken der rejsteskritik fra forskellig side, gav ikke anledningtil fremsættelse af lovforslag.

I 1934 afsluttedes mellem de nordiskelande en konvention om konkurs, der her ilandet gennemførtes ved bekendtgørelse nr.249 af 1. september 1934, jfr» lov nr. 35 af14. februar 1934. Lov nr. 36 af samme datoindførte den af konventionen nødvendig-gjorte bestemmelse i § 48 b angående be-mærkning i konkursdekretet, hvis rettenskompetence grundes på andet end bopælm. v.

Betænkning om underpantsætning af løs-øre nr. 172 i 1957 indeholdt forskellige for-slag til forbedring af løsørepantets stilling.Betænkningen gav bl. a. anledning til gen-nemførelsen af lov nr. 177 af 29. april 1960,hvorefter underpant i løsøre skal dækkesforud for privilegerede fordringer. Samtidiggaves en regel om afkræftelsesfristers bereg-ning fra tinglysning af panteret eller fraanden sikrings akt.

I Folketinget var det blevet gjort gæl-dende, at konkursloven på flere punkter varforældet, idet navnlig de alt for udstrakteprivilegier og omkostningerne ved konkurs-behandlingen blev fremhævet, jfr. Folketin-gets forhandlinger 1958-59, sp. 2154 ff og463 8 f. Samtidig havde der mellem de nordi-ske justitsministre været ført drøftelser om etreformarbejde på nordisk basis med hen-syn til konkurslovgivningen. Det udvalg, somhar afgivet denne betænkning, blev herefternedsat den 29. januar 1958.

Udvalget afgav i 1966 en betænkning I nr.423 om konkursordenen. Udvalgets udkastblev med forskellige ændringer gennemførtsom lov nr. 332 af 18. juni 1969, jfr. lov nr.333 af s.d., hvorved en lang række konkurs-privilegier blev afskaffet. Af fortrinsberetti-gede krav er herefter tilbage (foruden mas-sekrav, jfr. konkurslovens § 31, og tilsva-

rende krav fra offentlig akkordforhandlingog dennes forberedelse, jfr. § 32) krav påløn, som er forfaldet i tiden fra 6 månederfør konkursbegæringens indgivelse, erstat-ning for arbejdsforholdets afbrydelse oggodtgørelse herfor med tilsvarende tidsbe-grænsning og feriegodtgørelse, som er ind-tjent i det løbende og det foregående kalen-derår. Leverandørers krav mod detaillisterpå udlagte afgifter er også privilegeret; mendette privilegium kan forventes ophævet.Ved loven blev renter, der påløber underkonkursen, samt bøde- og konfiskationskravstillet efter de almindelige fordringer. Endvi-dere blev udpantning inddraget under treugers-fristen i § 23, stk. 2.

Konkurs er efter gældende ret udelukketfor banker, jfr. lovbekendtgørelse nr. 169 af15. juni 1956 § 16, stk. 3, sparekasser, jfr.lovbekendtgørelse nr. 8 af 15. januar 1960 §16, stk. 4, pensionskasser, jfr. lovbekendtgø-relse nr. 163 af 26. maj 1959 § 21, stk. 6, ogbegravelseskasser, jfr. lov nr. 355 af 1. juli1940 § 12, stk. 2. Adgangen til at erklæreet forsikringsselskab konkurs er undergivetsærlige begrænsninger efter lov nr. 147 af13. maj 1959 om forsikringsvirksomhed §108. Aktieselskaber kan ligesom de alleredenævnte selskaber likvideres efter regler, derpå mange punkter svarer til konkursreglerne,jfr. lovbekendtgørelse nr. 313 af 28. august1952 §§ 61 ff, samt udkast i betænkning nr.540 i 1969 §§ 128 ff. Aktieselskaber kandog også erklæres konkurs.

//. De øvrige nordiske lande.Da Island ikke har deltaget i drøftelsernemellem de nordiske kommiteer, er islandskret ikke medtaget i oversigten.

A. Norsk ret.Den norske lov om concurs og concursboersbehandling er af 6. juni 1863 og har påmange punkter tjent som forbillede for dendanske konkurslov. Den er adskillige gangeblevet ændret i årenes løb; men først den i1953 nedsatte komité har foretaget en fuld-stændig gennemgang af loven med henblik

37

på tilvejebringelse af et helt nyt lovgrundlag.Dette arbejde har allerede, ligesom i det dan-ske udvalg, givet sig udslag i en foreløbig be-tænkning om prioritetsordenen, hvis forslagmed enkelte ændringer blev gennemført somlov af 31. maj 1963 (nr. 2) om rekkjefylgjafor krav i konkurs o. a. (prioritetslova). Detnorske udvalg har som nævnt udarbejdet ft>reløbige udkast til lov om fordringshavernesdækningsret, der giver materielle regler bådefor udlæg, konkurs og akkord, og til lov omgældsforhandling og konkurs, der fastsætterfremgangsmåden ved konkurs og anden lig-nende insolvensbehandling. Endelig betænk-ning ventes efter det oplyste afgivet i vinte-ren 1970-71.

Efter gældende norsk ret er betingelsernefor konkursens indtræden i det væsentlige desamme som efter den danske konkurslov (§§1-5). Det har været den herskende opfat-telse, at der ved bedømmelsen af, om solvenser til stede, måtte tages hensyn til, både omskyldneren er illikvid, og om han er insuffici-ent, jfr. Sjur Brækhus: Konkursrett, 1970, s.57 ff, jfr. dog Francis Hagerap: Konkurs, 4.udg. ved P. I. Paulsen s. 31. Et par højeste-retsdomme citeret førstnævnte værk s. 68 ty-der måske på, at illikviditet i sig selv er til-strækkelig til, at insolvensbetingelsen ansesfor opfyldt. I modsætning til dansk ret kanogså en fordringshaver, hvis fordring ikke erforfalden, begære konkurs. Skyldneren har ivisse tilfælde pligt til at erklære sig konkurs,men der er dog ingen straffebud, som rettersig direkte mod forsømmelse heraf. Foradenaktieselskaber, foreninger og korporationermed begrænset ansvar kan ansvarlige han-delsselskaber, men ikke andre ansvarlige sel-skaber undergives selvstændig konkursbe-handling. Banker, sparekasser og kommunerer ved positive lovbestemmelser undtaget frakonkurs.

Konkursmassen er i hovedsagen densamme som efter dansk ret (§ 37). Ligesomefter ældre dansk ret anses en konkurs, somindtræder efter kreditors begæring, først foråbnet ved konkursdekretets afsigelse, me-dens konkurs, som fremkaldes ved debitorsbegæring, regnes fra dennes indgivelse (§

12). Skyldnerens dispositioner efter konkur-sens åbning har ingen virkning for boet, selvom medkontrahenten er i god tro. Adgang tilmodregning er på de fleste punkter i over-ensstemmelse med de danske regler; dog in-deholder lovens § 119 intet forbud modmodregning med fordringer, der er erhvervetmed kendskab til debitors insolvens. Reg-lerne om afdragsbetalinger fra solidarisk hæf-tende medskyldnere eller deres boer svarertil dansk ret, jfr. § 121. Også med hensyn tilgensidigt bebyrdende kontrakter er reglernepå de fleste punkter ens, jfr. § 40; i rets-praksis antages det dog, at medkontrahenten,hvis boet undlader at indtræde i en endnuuopfyldt kontrakt, intet erstatningskrav kananmelde i boet. Der tillægges ikke renter un-der konkursbehandlingen, jfr. § 120, stk. 1.

Afkræftelsesfristen for betalinger medusædvanlige betalingsmidler, betaling afuforfalden gæld og pantsætning til sikkerhedfor gæ)d, der ikke samtidig stiftes, samt forbortfald af udlæg er 3 måneder (§§ 44-46).Længere frister gælder ved pantsætning tilægtefælle og børn.

Den norske konkurslov indeholder ikkesom den gældende danske lovs § 24 en al-mindelig regel om omstødelse af »retsstri-dige« begunstigelser af en enkelt kreditor påde øvriges bekostning, når han har kendt de-bitors insolvens. I norsk retspraksis er dogfastslået, at en disposition, hvorved en kredi-tor begunstiges på en måde, der må karakte-riseres som svigagtig eller illoyal over for deøvrige kreditorer, kan omstødes. Kreditorskal have været i ond tro; men efter nyestepraksis kræves ikke forsæt (viden), menuagtsomhed er nok. Der forlanges næppeond tro hos debitor, jfr. nærmere Brækhus:anf. v. s. 131 ff. Om gaver og afhændelsermellem nærpårørende gælder lignende reglersom i Danmark (§§ 42-43). Dog er afkræf-telsesfristen for gaver til ægtefælle 2 år, eller,hvis gaven overstiger 100.000 kr., 10 år.Sker omstødelse, må det modtagne leverestilbage. Kan tilbagelevering ikke ske, fårboet et pengekrav. Ved omstødelse efter deobjektive regler skal den begunstigede kuntilsvare den berigelse, han har vundet; sker

38

omstødelse efter den subjektive regel, haveset egentligt erstatningskrav.

Akkordomkostningeir fyldestgøres efterprioritetslovens § 3 på lige fod med konkurs-omkostningerne. Krav på løn, på under-holdsbidrag og på skat er privilegeret, såledesat skattekrav går efter de andre. Det privile-gerede lønkrav for tiden før konkursen erbegrænset til 3 måneders løn og skal væreforfaldet inden for de sidste 6 måneder.Bøde- og konfiskationskrav o. lign. fyldest-gøres efter andre fordringer. Ved indfrielseaf en privilegeret fordring går privilegiet overpå det eventuelle regreskrav mod boet.

Boets organer er de samme som efterdansk ret: bestyrer, som svarer til kurator,samt kreditorudvalg og skiftesamling. Oftenævnes revisor som et selvstændigt boorganpå linie med de andre. Kreditorer er pligtigetil at modtage valg til kreditorudvalget. Denindbyrdes kompetencefordeling er i hovedsa-gen den samme som i Danmark. Selv om ku-rator ikke har indhentet kreditorudvalgetssamtykke i tilfælde, hvor det er foreskrevet,er en retshandel med trediemand dog gyldig.Skiftesamlingens beslutninger træffes ifølgeen lovændring i 1899 efter fordringernesbeløb, og til gyldig beslutning kræves efterkonkurslovens § 83 foruden flertal af destemmende, at flertallets tilgodehavendeudgør mindst en femtedel af de stemmebe-rettigede fordringshaveres samlede tilgode-havende, altså et væsentlig lempeligere kravend efter den danske konkurslov.

Reglerne om anmeldelse og prøvelse affordringer og om boets slutning er på de væ-sentligste punkter i overensstemmelse meddansk ret.

De norske regler om tvangsakkord udenfor konkurs afviger temmelig meget fra dedanske, selv om den norske lov om tvangs-akkord af 6. maj 1899 (nr. 1) var et vigtigtincitament til gennemførelsen af den dansketvangsakkordlov. Medens akkordforslaget ogen beretning om skyldnerens forhold i Dan-mark skal udarbejdes inden henvendelse tilskifteretten, således at den offentlige akkord-forhandling kan gøres ganske kortvarig,strækker tvangsakkordforhandlingen sig over

længere tid i Norge. Der kræves ikke nogetforhåndssamtykke fra kreditorer. Skyldnerenstilles under tilsyn af et akkordstyre, dergennemgår skyldnerens økonomiske stillingog modtager hans akkordforslag, hvoroverder stemmes skriftligt. Til vedtagelse krævestilslutning fra mindst 2/3 af kreditorernebåde efter tal og vægt eller, hvis den tilbudteakkorddividende er mindre end 50 °/o, 3/4 ibegge henseender. Stadfæstelse nægtes i detvæsentlige i de samme tilfælde som efterdansk ret. Der kan indsættes et tilsyn medakkordens opfyldelse. Et hovedformål medden norske tvangs akkoirdlov var at kommeunderhåndsakkorderne til livs; men det erikke lykkedes. Systemet efter akkordloven erblevet kritiseret som tungt, langsomt og kost-bart, og der er blevet henvist til den danskeordning som forbillede for ændringer, jfr.Brækhus: anf. v. s. 23 med note 6 og 7.

B. Svensk ret.Den svenske konkurslag er betydeligt yngreend de andre nordiske landes love, idet dener af 13. maj 1921. Forskellige ændringer ersenere sket. Den svenske lagberedning fik i1960 mandat til at gennemgå dele af kon-kurs- og akkordlovgivningen efter eget valg.

Den almindelige hovedbetingelse for, aten kreditor kan få sin debitor erklæret kon-kurs, er efter den svenske lovs § 2, at han er»på obestånd«, hvilket må forstås som insol-vent i betydningen illikvid, jfr. lovens § 1.Det kræves ikke, at konkursrekvirentens for-dring er forfalden. Ligesom efter dansk ognorsk ret haves særregler om bogføringsplig-tige, som kan erklæres konkurs på grundlagaf betalingsstandsning eller undladelse af atefterkomme betalingsopfordring. Skyldnerenhar ikke nogen pligt til at erklære sig kon-kurs. Efter svensk ret er hverken bankereller sparekasser undtaget fra konkurs, mender gælder forskellige Specialregler om dissepengeinstitutters konkurs. Handelsselskaber,men ikke såkaldte civile selskaber (enklabolag) kan undergives selvstændig konkurs.

Konkursens virkninger regnes fra kon-kursdekretet. Skyldnerens dispositioner eruden virkning også i forhold til trediemand i

39

god tro. Ligesom efter dansk ret åbner densvenske konkurslovs § 121 vid adgang tilmodregning. Dog afskæres modregning, der-som fordringen på skyldneren er erhverveteller gæld til skyldneren påtaget inden for desidste 60 dage før konkursbegæringen, even-tuelt beslutning om akkordforhandling, ogden anden part var i ond tro om skyldnerenssolvens. Afdrag fra en solidarisk hæftendemedskyldner nedsætter efter § 133 ikke an-meldelsesretten i konkursboet, dersom afdra-get hidrører fra et konkurs- eller tvangs-akkordbo eller er erlagt under konkursen.Den svenske konkurslov giver ikke alminde-lige regler om boets indtræden i gensidigt be-byrdende kontrakter; men der findes sær-regler f. eks, i købeloven, lejeloven m. v.

Gaver kan efter konkurslovens § 28 om-stødes inden for en tidsfrist af 180 dage,uanset om modtageren har kendt giverensinsolvens eller ikke. Afkald på boslod underskifte med ægtefælle eller dennes arvingerkan omstødes inden for et år. Det er nogetusikkert, om der i disse tilfælde kræves insol-vens. Særlige regler gives om omstødelse afoverførelse til pensionsstiftelser, jfr. lovens§§ 28 a og 29, sidste stk. Betaling inden forde sidste 60 dage af ikke forfalden gæld ellermed usædvanlige betalingsmidler samt pant-sætning, der ikke er tilsagt ved gældens stif-telse, kan omstødes, medmindre kreditor be-viser, at han savnede rimelig grund til atantage begunstigelseshensigt hos skyldneren,og boet ikke kan bevise, at kreditor havderimelig grund til at anse skyldneren for insol-vent, § 29. Alle betalinger af gæld inden forde sidste 30 dage kan efter § 30 omstødes,hvis kreditor var i ond tro med hensyn tilskyldnerens insolvens. Tilsvarende gælderovergivelse af pant, selv om pantet vartilsagt ved gældens stiftelse. Udlæg inden forsamme tidsrum omstødes ligeledes, jfr. § 3 1 .Alle andre aftaler til skade for kredito-rerne, som er indgået inden for de sidste 60dage, kan omstødes, hvis aftalepartneren(kreditor eller ikke-kreditor) var i ond tro,jfr. § 32. Hensigt hos skyldneren til at skadekreditorerne og kendskab hos den andenpart til denne hensigt giver efter § 34 adgang

til omstødelse inden for en frist af 5 år; i for-hold til skyldnerens ægtefælle gælder ingenfrist. Omstødelsesfristerne forlænges i for-hold til ægtefælle og i aktieselskabers kon-kurs i forhold til visse hovedaktionærer ogdisses nærmeste. Kan det, som er modtagetvsd en omstødelig disposition, ikke gives til-bage, skal i princippet tiis var es det modtag-nes værdi; har den anden part haft kendskabtil skyldnerens hensigt til at unddrage kredi-torerne vederlaget for skyldnerens ydelse,skal boet ikke betale dette vederlag, somikke er kommet boet til gode.

Konkursloven giver ikke regler om kon-kursfordringernes indbyrdes stilling; men defindes i handelsbalkens 17. kapitel. Systemeter et kompliceret samspil mellem fortrinsret-tigheder i bestemte ting og fortrinsrettighe-der i boets almindelige masse, jfr. oversigteni udvalgets betænkning I nr. 423 i 1966 s,17. Af særlig interesse er, at lønkrav fyldest-gøres forud for skattekrav m. v. og om for-nødent forud for pant i fast ejendom ogandre panterettigheder, bortset fra håndpant,tilbageholdsret og pant i registreret skib ellerluftfartøj. Fortrinsretten omfatter for fastansat personale, herunder også den admini-strerende direktør, et tidsrum af et år førkonkursen, men for andre lønmodtagere ialmindelighed 6 måneder. Krav mod værger,offentlige kassebetjente m. v. er også privi-legeret.

Konkursboerne bestyres af en forvalter,som vælges af kreditorerne efter deres for-dringers beløb, dog at flertallet efter beløbskal udgøre mindst en trediedel efter tal, jfr.§ 45. Konkursdommeren skal endvidere ud-pege en rattens ombudsman, sædvanligvis enadvokat, til at føre tilsyn med forvalteren.En række vigtige beslutninger skal forelæggesombudsmanden, jfr. §§55 ff. Kreditorudvalgfindes ikke. Bortset fra forvaltervalget spillerkreditorforsamlingen ikke nogen fremtræ-dende rolle. Reglerne om oprettelse af status(bouppteckning), som skal beediges af skyld-neren, og om prøvelse af fordringerne (be-vakning) er ret udførlige.

Må det antages, at boet ikke kan dækkeomkostningerne ved en sædvanlig konkurs-

40

behandling, kan konkursdommeren be-stemme, at boet skal behandles på en meresummarisk måde, der i det væsentlige blotsigter til at fastslå boets omfang (fattigkon-kurs).

Efter den svenske lag om ackordförhand-ling utan konkurs af 13. maj 1921 må enskyldner, som vil opnå tvangsakkord udenfor konkurs, ifølge § 4 først henvende sig tilkonkursdommeren for at få udmeldt en »godman«, hvis funktion svarer til tillidsmænde-nes i den danske lov. Forhåndssamtykkeskal fremskaffes fra mindst halvdelen af kre-ditorerne efter tal og to trediedele efter for-dringernes størrelse. Også ved akkordfor-handling udnævner konkursdommeren enrettens ombudsmand. Åbnes akkordforhand-ling, kræver konkursbegæring fra kreditorer,som ville blive omfattet af akkord, efter § 12tilslutning fra mere end en femtedel af disse,regnet efter fordringernes størrelse. Udlægfor akkordfordringer afskæres. Kun an-meldte fordringer giver stemmeret. Vedta-gelse kræver tilslutning enten fra alle tilste-deværende kreditorer, hvis fordringer udgørto trediedele af samtlige anmeldte fordringer,eller fra fire femtedele i begge henseender,jfr. § 25. Stadfæstelse kan først ske efter for-udgående bekendtgørelse. Akkorden skalgive mindst 50 %, jfr. § 32. Stadfæstelseskal nægtes bl. a., hvis der foreligger fejl vedfremgangsmåden, som kan have haft betyd-ning, eller hemmelige kreditorbegunstigelser,eller hvis akkorden åbenbart er til skade forkreditorerne. Visse straffe udelukker fra ak-kord, jfr. § 1, stk. 2, samt §§24 og 32, stk.3.

I de indledende bemærkninger til udka-stets afsnit III refereres hovedpunkterne idet af regeringen på grundlag af lagberednin-gens betænkning (SOU 1968:41) fremsatteforslag til ny akkordlov, som skal træde ikraft den 1. januar 1971. Forslaget gårnavnlig ud på at lempe kravene til dividen-dens størrelse, at ændre reglerne om den tilvedtagelse fornødne tilslutning og om mulig-heden for konkurs under akkordforhandlin-gen samt at give adgang til omstødelse i for-bindelse med tvangsakkord.

Forslag til förmansrättslag (proposition nr.142 år 1970) er netop fremlagt. Lønprivi-legiet skal herefter for alle ansatte omfatteløn, der er forfaldet inden for det sidste årfør konkursbegæringen samt løn inden forrimelig opsigelsesfrist, højst 6 måneder. Denbestående rangfølge mellem løn og pant be-vares. I modsætning til lagberedningens ud-kast (SOU 1969:5) bevares skatteprivilegiet.

C. Finsk ret.Den finske konkurslov er af 9. november1868 og har ligesom de øvrige nordiske kon-kurslove undergået forskellige ændringer i ti-dens løb; således er reglerne om omstødelseblevet ændret ved lov af 31. januar 1935.Først i de sidste år er loven blevet genstandfor en almindelig gennemgang. Loven havdeden tidligere svenske konkurslov af 18. sep-tember 1862 som forbillede.

Den finske konkurslov opstiller en rækkeforskellige konkursgrunde, f. eks. udlæg foren anden kreditors fordring, bortskaffelse afejendele til skade for kreditorerne etc., jfr.herved det engelske system med »acts ofbankruptcy«. Det må antages, at skyldnerentillige skal være insolvent i betydningen illik-vid, jfr. Bo Palmgren: Konkursförutsättnin-garna s. 154. Derimod har et aktieselskabsstyrelse efter aktiebolagslagen af 2. maj1895 § 39 pligt til at indgive konkursbegæ-ring, når selskabet enten ifølge dets bøger erinsufficient eller har standset sine betalinger.Bestemmelsen foreslås ikke opretholdt i detforeløbige finske udkast til aktieselskabslov.

Rent objektiv omstødelse uden hensyn tilden begunstigedes subjektive forhold erhjemlet ved gaver inden for 6 måneder samtinden for 60 dage ved betaling af gæld, derendnu ved konkursåbningen ikke var forfal-den, eller ved betaling med mindre vanligebetalingsmidler eller ved pantsætning, somikke var tilsagt ved gældens stiftelse, jfr.konkurslovens § 46. Udlæg kan omstødesinden for 30 dage. I forhold til skyldnerensægtefælle gælder i de nævnte tilfælde en fristaf 1 år, som også anvendes på eftergivelse afboslodskrav på skifte. Uredelige dispositio-ner, som omhandles i nærmere angivne be-

41

stemmelser i straffeloven, kan omstødesuden særlig tidsbegrænsning. Kan det mod-tagne ikke gives tilbage, er boets krav et vær-dikrav på lignende måde som efter dansk ogsvensk ret. Omstødelsesretten kan i princip-pet gøres gældende af den enkelte kreditor,jfr. O. Hj. Granfelt: Grunddragen av Fin-lands konkursrätt, 3. uppl., s. 81.

Reglerne i loven om fortrinsret af 9. no-vember 1868 med senere ændringer er somanført i udvalgets betænkning I nr. 423 i1966 s. 18 på de vigtigste punkter i overens-stemmelse med svensk ret. Det kan dog be-mærkes, at pant i fast ejendom som regel gårforud for lønfordringer, og at arbejdsaftalerkan opsiges med 14 dages varsel, jfr. lov nr.9 af 4. januar 1968 og nu lag om arbetsavtalaf 30. april 1970 §41.

Indtil fordringernes anmeldelse bestyresboet af »gode man«, som navnlig skal bringeboets forhold på det rene, derefter af sysslo-man, som drager omsorg for realisation ogudlodning. Begge udpeges af konkursdom-stolen efter indstilling fra kreditorerne. Boetskreditorer kan ikke nægte at modtage hver-vet. En eller flere ombudsmænd, som skalføre tilsyn med bestyreren, kan udpeges afretten eller kreditorerne.

De finske regler om tvangsakkord udenfor konkurs, jfr. lov af 10. maj 1932, benyt-tes ikke i praksis.

///. Hovedpunkterne i udvalgets forslag.Udvalget har anset det for at være af væsent-lig betydning at skaffe boerne et mere effek-tivt og handlekraftigt styre med fri adgang tilat vælge de realisationsformer, der kan givedet størst mulige udbytte. I denne forbin-delse har man navnlig haft for øje, at reg-lerne om likvidation af aktieselskaber, ogsåhvor disse er insolvente, giver likvidator enmeget fri stilling, som sjældent er blevet mis-brugt. Da det endvidere må anses for irratio-nelt at opretholde to forskellige former forlovreguleret opløsning af aktieselskaber pågrund af insolvens, og da aktieselskabslikvi-dationens fordele også bør kunne opnås vedopløsning af interessentskaber eller enkelt-6

mandsfirmaer, har udvalget søgt at tilnærmereglerne om konkursboets bestyrelse til likvi-dationsreglerne uden dog at opgive mulighe-derne for kontrol og for beskyttelse af etmindretal. Herved får skifteretten vigtige op-gaver, hvorimod det er tanken i videst muligtomfang at trække skifteretten tilbage fra denegentlige boadministration, bortset fra små-boer, der ikke kan bære udgifterne ved etstørre selvstændigt apparat. Den ændredebestyrelsesform skulle gøre det muligt at af-skaffe reglerne om likvidation af insolventeaktieselskaber. Skifteretternes arbejdsbyrderskulle ved disse ændringer blive lettet i deenkelte boer; men da antallet af større boervil stige som følge af, at insolvente aktiesel-skaber sædvanligvis må opløses gennem kon-kursbehandling, jfr. tabellen bilag 3, er detusikkert, hvorvidt det endelige resultat bliveren forøgelse af skifteretternes arbejde ellerikke. Meget vil afhænge af, om kuratorerneføler sig i stand til selv at påtage sig det selv-stændige hverv og det ansvar, som udkastettilsigter at give dem.

Reglerne om afkræftelse af retshandler ogretsforfølgning, som er foregået i tiden forudfor konkursen, har ikke fuldt ud vist sig til-strækkelige. Udkastet gennemfører en vidt-gående objektivering af reglerne, således atbevisførelse om skyldnerens insolvens påhandlingens tidspunkt og navnlig om den be-gunstigedes kendskab hertil i almindelighedafskæres, Ved denne forenkling spares enrække processer, som alligevel i reglen vilfalde ud til omstødelse, hvilken betegnelseudkastet bruger i stedet for afkræftelse, ogikke mindst gør den det muligt at overføreomstødelsesreglerne på tvangsakkord. Denvigtigste fordel ved objektiveringen er dog,at frivillige gældsordninger oftere muliggø-res, fordi det bliver lettere på forhånd at be-dømme, om omstødelse vil kunne ske. Dettevil nemlig i mange tilfælde betyde, at den be-gunstigede opgiver de ved den omstødeligehandling vundne fordele. De frister, indenfor hvilke omstødelse kan ske, forlænges i defleste tilfælde. I hovedsagen bevares de nu-værende omstødelsesgrunde. Reglen om om-stødelse af dispositioner til fordel for visse

42

nærpårørende (konkurslovens § 28) spaltesdog op i særregler om ægtefælleskifte, afslagpå arv, urimelige lønudbetalinger til de nær-meste m. m. Her som i andre tilfælde side-stilles med de nærmeste såvel personer somselskaber, der havde et særligt økonomiskfællesskab med skyldneren. Den generelle,subjektive omstødelsesregel (nu konkurslo-vens § 24) skal omfatte også begunstigelseraf andre end kreditorer. Som i andre til-fælde, hvor god eller ond tro endnu skalhave betydning, anses den, som handleruagtsomt, for at have været i ond tro. Me-dens konkursloven af 1872 kun indeholdernogle få, ikke ganske konsekvente udtalelserangående omfanget af boets krav mod den,hvis erhvervelse omstødes, opstiller udkastetnærmere regler herom. For så vidt den be-gunstigede ikke må antages at have været iond tro, er udgangspunktet en berigelsesmå-lestok i tillempet form. Både for godtroendeog ondtroende modtagere er der mulighedfor lempelse. Bortset fra reglerne om kravetsomfang er der kun få forskelle mellem denordiske udkast angående omstødelse.

Efter udkastet skal der ikke være adgangtil ved aftale at hindre boets indtræden i gen-sidigt bebyrdende aftaler, som skyldnerenfør konkursen havde indgået. Derimod kanselve retsforholdets beskaffenhed være enhindring herfor. Særlige regler gives om lø-bende kontrakter. Vedtagelse om et usæd-vanligt eller urimeligt langt opsigelsesvarselskal i almindelighed ikke være bindende, nården ene part går konkurs. I lejeaftaler og ar-bejdsaftaler indrømmes der boet en kortereperiode til at overveje, om det vil indtræde iaftalen; men til gengæld er kravet på veder-lag for denne periode massekrav.

I overensstemmelse med resultatet af ind-gående drøftelser mellem de nordiske udvalgbegrænses adgangen til modregning i kon-kurs noget i forhold til gældende ret, idetkravenes beskaffenhed kan udelukke mod-regning. Omvendt udvides fordringshaverensadgang til at anmelde sin fulde fordring i boetuanset afdrag fra solidarisk hæftende med-skyldnere.

Fyldestgørelse såvel af pantekrav som af

udlægshaveres krav skal efter udkastet skeved boets foranstaltning, medmindre der ertale om håndpant, og som følge heraf fore-slås reglerne i retsplejelovens § 680 ophævet.Panthaverne skal ikke bære nogen del af deegentlige boomkostninger, og der sættes enmaksimumsfrist for boets salg af den pant-satte ejendom. Også indehavere af ejen-domsret til ting i boets besiddelse skal an-melde deres krav inden anmeldelsesfristensudløb; gør de det ikke, udsætter de sig efterudkastet for, at boet i god tro sælger tingen,og de kan da kun kræve det opnåede net-toudbytte af salget.

Vedrørende konkursordenen, der harværet genstand for lovgivning i 1969, fore-slås nogle mindre ændringer, bl. a. vedrø-rende omkostninger ved konkursens indtræ-den, konventionalbod, krav ifølge tinglystskifteekstrakt og regreskrav ved indfrielse afprivilegerede fordringer. Større betydninghar den nedenfor nævnte regel om omkost-ninger ved forhandlinger om privat akkordog især en regel, hvorefter boet kan udbetalevisse lønkrav straks uden forudgående prø-velse af fordringerne.

Udvalget har ment, at der foreligger godegrunde til at begrænse konkursmassen tilskyldnerens ejendele ved konkursens indtræ-den. Da de øvrige nordiske udvalg ikke harkunnet tilslutte sig denne tanke, foretrækkerto af udvalgets fem medlemmer at blive stå-ende ved den gældende ordning. Skyldnerensbeboelseslejemål holdes efter udkastet prin-cipielt uden for konkursen, men kan doginddrages under konkursen, hvis der forelig-ger større frie værdier som indskud eller lign.

Forskellige frister under konkursbehand-lingen foreslås forkortet, og boet vil i vissetilfælde kunne afvikles hurtigere ved, at enenkelt del af boet, f. eks. det eventuelle ud-bytte af en verserende retssag, udskydes tilfordeling blandt kreditorerne efter boets af-slutning.

Den eneste konkursgrund skal i fremtidenvære skyldnerens insolvens. Betalingsstands-ning, undladelse af at efterkomme opfor-dring til betaling af en gældspost m. m. skalkun være indicier på, at insolvens er til stede.

43

I særlige tilfælde skal der under skifterettensprøvelse af konkursbegæringen kunne ske enmidlertidig rådighedsberøvelse. Konkursensvirkninger i henseende til skyldnerens tab afrådighed over boet skal først indtræde medkonkursdekretets afsigelse; men da skyldne-ren i dag må antages at have en vis rådighed,når behandlingen af konkursbegæringen erudsat, og da der indføres særlige regler omomstødelse af dispositioner i mellemperiodenog under akkordforhandlinger, vil resultatetnæppe i afgørende grad afvige fra den bestå-ende retstilstand.

Udvalget foreslår indført en adgang forskyldneren til at anmelde betalingsstands-ning med den virkning, at omstødelsesfristerog frister for lønprivilegium, dersom konkurseller tvangsakkord indtræder, regnes fra an-meldelsen. Rimelige omkostninger ved for-

handlinger også om frivillig akkord skal ikonkurs have stilling umiddelbart efter deegentlige massekrav. Skifteretten kan knyttevirkninger med hensyn til beskyttelse modtvangsrealisation og mod konkurs til anmel-delsen.

Angående tvangsakkord opretholdes bort-set fra den ovenfor nævnte adgang til omstø-delse hovedprincipperne i den beståendeordning. Betydningen af skyldnerens forholdforud for begæringen om akkordforhandlingmindskes dog væsentligt. Reglen om det nød-vendige flertal til vedtagelse ændres, og derfastsættes en minimumsdividende på 25 %,som dog i særlige tilfælde kan fraviges. Detkan bestemmes, at alle fordringer op til etaftalt (lavt) beløb skal dækkes fuldt ud. Ende-lig gives mulighed for at anordne et tilsynmed akkordens opfyldelse.

45

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i udkast til konkurslov.

AFSNIT I

Kapitel 1.

Indledende bestemmelser.

77/£ 7.Efter gældende dansk ret beregnes frister forafkræftelse og for privilegium fra tidspunktetfor indgivelse af konkursbegæring, jfr. kon-kurslovens § 50. Efter tvangsakkordlovens§ 34, stk. 5 og 6, (jfr. nu konkurslovens § 32som affattet ved lov nr. 332 af 18. juni1969) har akkordomkostninger og gæld, derunder akkordforhandlingen er stiftet medsærligt samtykke, fortrinsret i en senere kon-kurs, dersom konkursbegæringen er indgivetsenest tre måneder efter den offentlige ak-kordforhandlings ophør. Angående afkræf-telsesfrister bestemmer tvangsakkordlovens§ 5, stk. 4, at dersom en afkræftelsesfristville udløbe i tiden mellem akkordens vedta-gelse og dens stadfæstelse, i hvilket tidsrumkonkurs afskæres, eller inden en uge deref-ter, skal fristen dog ikke regnes for udløbet,dersom konkursbegæringen indgives i løbetaf en uge efter det nævnte tidsrums ophør.

Norsk ret regner frister for omstødelse(afkræftelse) og privilegium fra konkursbe-gæringens indgivelse eller, dersom akkord-forhandling er gået forud for konkurs, ellerkonkurs er begæret inden fire uger efter skif-terettens afslag på begæring om akkordfor-handling, fra denne begærings indgivelse, jfr.konkurslovens §§ 42-47 og prioritetslovens§ 1, sammenholdt med konkurslovens § 12.Den norske konkurslovskomités foreløbigeudkast til lov om fordringshavernes dek-ningsrett § 1-1 regner frister fra skifterettensmodtagelse af begæring om gældsforhand-ling, jfr. nedenfor i bemærkningerne til kapi-tel 2 under nr. 3, dersom konkurs begæres

inden tre uger efter endelig afslutning afgældsforhandlingen, eller dersom gældsfor-handlingen går over til offentlig akkordfor-handling. Er der ikke gået en begæring omgældsforhandling forud for konkursen, er detafgørende tidspunkt konkursbegæringensmodtagelse.

Efter den svenske konkurslovs § § 28 ff og35 regnes frister fra konkursbegæringensindgivelse eller fra konkursdommerens be-slutning om åbning af akkordforhandling,dersom konkursbegæringen indgives inden14 dage efter bekendtgørelse om ophør afakkordforhandlingen. Fra svensk side harman under de nordiske forhandlinger væretinde på at forlænge fristen til tre uger og atlade den løbe fra ansøgning om beskikkelseaf »god man« til bistand under akkordfor-handlingen, jfr. svensk udkast § 28, nr. 1.

De finske regler svarer til de svenske, jfr.konkurslovens § 46 og forordning om för-månsratt, sammenholdt med konkurslovens§ 9, samt akkordlovens § 40. Efter et fore-liggende finsk udkast løber frister fra kon-kursbegæringens indgivelse eller fra åbningaf akkordforhandlingen, dersom konkursbe-gæring indgives inden tre uger fra bekendt-gørelsen om akkordforhandlingens ophør.

Udvalget har anset det for vigtigt, at be-regningen af frister for omstødelse (afkræf-telse) udgår fra det tidligst mulige tidspunkt,hvor skyldnerens manglende betalingsevneer registreret hos en offentlig myndighed. Li-geledes vil dette tidspunkt være afgørendefor lønprivilegiets udstrækning, jfr. udkastets§ 92. En sådan registrering foregår efter ud-kastet ved anmeldelse af betalingsstandsning,jfr. bemærkningerne til kapitel 2. Ganskevist foretager skifteretten ingen prøvelse af,

46

om det også er rigtigt, at skyldneren er insol-vent; men dels er det lidet sandsynligt, at enskyldner vil anmelde betalingsstandsning,uden at han faktisk er insolvent, dels fårfristtidspunktet kun betydning, hvis derinden for visse frister indtræder konkurseller tvangsakkord, og insolvensformodnin-gen således på afgørende måde bliver bestyr-ket. Er der ikke gået en anmeldelse om beta-lingsstandsning forud for konkursen ellertvangsakkordforhandlingen, er fristtidspunk-tet det tidspunkt, da der blev indgivet begæ-ring om konkurs eller akkordforhandling. Afpraktiske grunde er det ønskeligt med enkort betegnelse for det tidspunkt, hvorfra fri-sterne regnes, og udvalget har her valgt ordet»fristdagen«, jfr. norsk prioritetslov af 31.maj 1963 nr. 2, § 2. Det samme udtryk be-nyttes i de foreløbige norske og svenske ud-kast.

Stk. 1, nr. 1, nævner for det første det til-fælde, at betalingsstandsning er anmeldt.Sådan anmeldelse kommer altid fra skyldne-ren. De særlige virkninger, der knyttes til an-meldelsen: Mulighed for at opnå beskyttelsemod tvangsauktion, jfr. § 13, og mod kon-kurs, jfr. § 25, fortrinsret for omkostninger,jfr. § 91, og adgang til beskikkelse af tilsyn,jfr. § 14, ophører, når en periode af otteuger, undtagelsesvis tre måneder, er forløbet,eller når skifteretten allerede forinden be-stemmer, at de skal ophøre, fordi skyldnerenikke udsender påbudte erklæringer eller ikkepå betryggende måde arbejder på at opnå enordning med fordringshaverne, eller nårskyldneren selv trækker sin anmeldelse til-bage over for skifteretten. Kreditorerne - ogdebitor selv - har da efter stk. 2 en frist påtre uger til at indgive konkursbegæring. Deter et skønsspørgsmål, hvor lang en sådanfrist bør være. Udvalget har ment, at tre ugervil give kreditorerne, som skal have under-retning, dersom betalingsstandsningen afbry-des før tiden, jfr. § 16, stk. 2, en passendetid til at nå at reagere. Oversiddes dennefrist, bliver ikke dagen for anmeldelse af be-talingsstandsning, men dagen for den senerekonkursbegæring fristdag. Tiden for anmel-delse af betalingsstandsning bliver naturlig-

vis også afgørende, hvis konkursbegæring erindgivet under betalingsstandsningen ogmåske stillet i bero efter § 25. En begæringom akkordforhandling vil i reglen frem-komme, forinden virkningerne af anmeldel-sen af betalingsstandsning er ophørt, men vilvære rettidig, hvis den kommer inden treuger derefter. Fristdagen får kun betydning,hvis der indtræder konkurs, eller tvangsak-kord stadfæstes eller i kraft af særlig aftalei forbindelse med frivillig akkord.

Det vil nok blive det almindeligste, at derforud for en tvangsakkordforhandling indgi-ves anmeldelse om betalingsstandsning; mendet er ikke foreskrevet. Efter udkastet kander ske omstødelse ikke blot i tilfælde afkonkurs, men også i forbindelse med entvangsakkord, jfr. § 179, og fristerne regnesfra fristdagen. Denne bliver ligeledes afgø-rende for, hvilke ældre lønrestancer der somprivilegeret gæld går uden for akkorden, oghvilke der falder ind under denne. Datoenfor ansøgningen om akkordforhandling bli-ver også udgangspunktet for fristberegning,hvis forhandlingen slet ikke kommer i gang,eller den ikke fører til noget resultat, menkonkurs indtræder. Konkursbegæringen mådog efter stk. 3 være indgivet enten før ellerunder akkordforhandlingen eller senest treuger efter dennes ophør. Dette gælder uansetophørsgrunden. Kommer akkordforhandlin-gen slet ikke i stand, fordi akkordbegærin-gen tages tilbage eller forkastes af skiftereteller appelinstans, løber tre ugers fristen fratilbagetagelsen eller forkastelsen. Også i detlidet sandsynlige tilfælde, at en tvangsakkordstadfæstes, og en kreditor, som ikke er bun-det ved akkorden, derefter opnår konkursved en begæring, som indleveres inden treuger, efter at tvangsakkorden er blevet stad-fæstet, regnes fristerne fra begæringen omakkordforhandling. Praktisk betydning fårfristen i denne situation, hvis ældre, menved akkordbegæringens indgivelse mindreend seks måneder gamle lønkrav, jfr. § 92,endnu ikke er betalt, eller hvis omstødelse afretshandler ikke er gennemført. Ophæves enstadfæstet tvangsakkord efter § 189, kandatoen for akkordbegæringen kun få betyd-

47

ning, hvis konkursbegæring er indgivet indentre uger efter akkordens stadfæstelse.

Dagen for modtagelse af konkursbegæringkan blive fristdag, hvis betalingsstandsningikke bliver anmeldt, eller hvis konkursbegæ-ringen kommer først, men måske stilles ibero efter § 26, fordi betalingsstandsningstraks efter anmeldes, og en frivillig ordningikke da synes usandsynlig. Konkursbegærin-gen kan hidrøre enten fra skyldneren ellerfra en fordringshaver. Foreligger der flerekonkursbegæringer for skifteretten, kandenne efter § 21 vælge, hvilken den vil be-handle først. Uanset at den først indkomnebegæring herefter måske ikke bliver prøvet,er dagen for dens modtagelse fristdag, jfr. §21, stk. 2. Selv om det muligvis senere vedfordringernes prøvelse i konkursboet bliverfastslået, at den, som først indgav begæring, ivirkeligheden ikke havde noget krav påskyldneren, mener udvalget dog, at dennebegæring bør være afgørende for fristdagen.Da man straks fra konkursens begyndelsebør kunne regne med en bestemt fristdag,ville en anden regel gøre det nødvendigt forskifteretten at prøve de indkomne konkurs-begæringer i den orden, de modtages, hvilketsom anført ved § 21 vil kunne medføre prak-tiske ulemper. Er der indgivet konkursbegæ-ring, og indtræder konkurs ifølge en anden,kort tid derefter indgivet begæring, er der enmeget stor sandsynlighed for, at skyldnerenallerede ved den første begærings indgivelsevar ude af stand til at betale sin gæld. Andrekreditorer, som har erfaret, at en konkurs-begæring var indgivet, har måske af dengrund undladt selv at begære konkurs indenudløbet af en omstødelsesfrist.

Bliver en konkursbegæring prøvet af skif-teretten og forkastet, ligegyldigt af hvilkengrund, eller kaldes den tilbage, bevarer denefter stk. 4 sin virkning for fastsættelsen affristdagen, såfremt ny begæring indgivesinden tre uger, og denne begæring tages tilfølge, Er den første konkursbegæring tagettil følge af skifteretten, men omstødes afgø-relsen under kære, løber fristen fra den over-ordnede rets afgørelse. Sker forkastelse alle-rede i første instans, må andre kreditorer

være forberedt på, at forkastelsen stadfæstes;en ny begæring må da være indgivet indentre uger efter skifterettens afgørelse. Fristenregnes altså fra afgørelsen i første instans.En ny konkursbegæring vil normalt hidrørefra en anden kreditor eller fra debitor, menkan også være indgivet af samme kreditor,f. eks. på grundlag af en anden fordring.Spørgsmålet om, hvorvidt kreditor straks måudtømme sine anbringender, således at nybegæring på et grundlag, der kunne værefremført i forbindelse med den første be-gæring, ikke senere kan fremsættes, må af-gøres efter almindelige processuelle grund-sætninger, jfr. herom Hurwitz og Gomard:Tvistemål, 4. udgave, s. 366 ff.

Har en kreditor indgivet konkursbegæ-ring, og indleverer skyldneren, inden dennebegæring er taget til følge, begæring om ak-kordforhandling, måske i forbindelse medeller efter en mellemkommende anmeldelseom betalingsstandsning, bevares konkursbe-gæringsdatoen som fristdag, hvad enten detender med en konkurs eller en tvangsakkord.Bliver konkursbegæringen tilbagekaldt af re-kvirenten eller forkastet af skifteretten (elleren appelinstans), må begæring om offentligakkordforhandling være indgivet inden treuger efter tilbagekaldelsen eller forkastelsen.Med begæring om akkordforhandling side-stilles anmeldelse om betalingsstandsning,såfremt denne fører til senere offentlig ak-kordforhandling og stadfæstelse af tvangsak-kord eller til konkurs.

Fristdagen er den dag, da anmeldelseneller begæringen blev modtaget i skifteretten.Det gør ikke noget, at begæringen er ind-givet til en forkert skifteret; denne oversen-der begæringen direkte til den kompetenteret med påtegning om modtagelsesdagen,jfr. § 5. Anmeldelsen eller begæringen kaneventuelt suppleres inden for en af skifte-retten i medfør af § 9 fastsat frist; men forat den kan virke til at fastsætte fristdagen,må det dog i det mindste være muligt atfastslå, hvad den går ud på, og at identificereskyldneren. En blot mundtlig meddelelse kanikke bevirke, at fristdagen indtræder. Er an-meldelsen eller begæringen lagt i retskonto-

48

rets brevkasse efter kontortids slutning, kanden først anses modtaget den følgende dag,jfr. angående ankestævning U.f.R. 1958.603.Indføres lørdagslukning på dommerkonto-rerne, må en begæring, der lægges i brevkas-sen fredag efter kontortids slutning, anses formodtaget om mandagen. Det er efter udka-stet ikke tilstrækkeligt, at anmeldelsen erovergivet til skiftedommeren eller skiftefuld-mægtigen på dennes private bopæl, cfr. deri-mod efter lovens nuværende formulering af-gørelser i U.f.R. 1892.158 og 1921.396.

Enhver fordringshaver i et dødsbo, derbehandles af skifteretten eller eksekutoruden gældsansvar for arvingerne, kan for-lange konkursbehandling, hvis boet er insol-vent, jfr. konkurslovens § 145 og udkastets§ 19. Virkningen af, at dødsboet overgår tilkonkursbehandling, er i første række, at af-kræftelsesreglerne finder anvendelse. Af-kræftelsesfrister regnes fra det tidspunkt, daboet blev taget under skiftebehandling. Deter efter gældende ret noget tvivlsomt, om derherved skal forstås det tidspunkt, da offent-lig skiftebehandling faktisk begyndte, jfr.U.f.R. 1878.706, eller om behandlingen ogsåi denne henseende skal anses begyndt veddødsfaldet, idet skifteretsbehandlingen kansiges at være begyndt ved dødsfaldet, for såvidt som det påhviler skifteretten i tiden,indtil dødsboets behandlingsmåde er afgjort,at foretage, hvad der er påkrævet for at be-vare og sikre boets aktiver, jfr. Niels Har-bou: Behandling af dødsbo og fællesbo, 2.udg., s. 33 f. Efter udvalgets opfattelse vildet være heldigst at benytte dødsdatoen somudgangspunkt for fristberegning. Dette giverden lettest anvendelige regel, og når døds-boet underkastes konkursbehandling, må in-solvens antages at have været til stede alle-rede ved dødsfaldet.

Havde afdøde selv anmeldt betalings-standsning eller begæret akkordforhandling,eller var konkursbegæring indgivet forindendødsfaldet, bliver dagen for anmeldelsenseller begæringens modtagelse i skifterettenfristdag. Var betalingsstandsning eller ak-kordforhandling ophørt eller konkursbegæ-ring forkastet, må konkursbegæring over for

dødsboet dog indgives inden tre uger efterophøret eller forkastelsen; der løber ingen nyfrist fra dødsfaldet. Konkursbegæring kanindleveres til skifteretten, selv om dødsboetsbehandlingsmåde endnu ikke er afgjort; menforinden konkursbegæringen tages til følge,må det være fastslået, at dødsboet behandlesuden gældsansvar for arvingerne; nogetandet vil i øvrigt i denne situation ikke letvære tænkeligt.

Udvalget har overvejet, hvorvidt det kananses for nødvendigt at have et bestemtklokkeslæt som udgangspunkt for fristbereg-ningen. I dag regnes med klokkeslæt ikkeblot for den urådighed, som følger af et se-nere konkursdekret med tilbagevirkendekraft til konkursbegæringens indgivelse, jfr.konkurslovens § 50, men også ved beregningaf afkræftelsesfrister, jfr. U.f.R. 1917.848 og1959.216. På grund af en afvigende formu-lering i lovteksten regnes der dog kun medhele dage ved anvendelse af bestemmelsen i§ 23, stk. 2, om bortfald af udlæg, jfr. U.f.R.1954.148.

Medens det i almindelighed ikke byder påsærlige vanskeligheder at fastslå tidspunktetfor konkursbegæringens modtagelse i skifte-retten, idet dette kan noteres, vil det oftesenere volde tvivl, om en aftale er indgået føreller efter et bestemt klokkeslæt. Efter ud-kastets § 30 skal skyldnerens urådighed iprincippet ikke mere være knyttet til kon-kursbegæringens indgivelse, men til konkurs-dekretets afsigelse, og denne virkning af tids-punktet for begæringens modtagelse falderaltså bort. Ved anvendelsen af udkastets om-stødelsesfrister på tre måneder eller mere mådet anses ganske formålsløst og upraktisk atknytte dem til andet tidspunkt end døgnetsbegyndelse eller slutning, og efter formule-ringen af omstødelsesbestemmelserne i kapi-tel 8 er det valgt at benytte døgnets slutning;er fristdagen den 23. august, må en disposi-tion for at kunne omstødes efter tre måne-ders fristen være foretaget tidligst den 24.maj.

Derimod kunne man snarere anse det forrimeligt at benytte klokkeslættet for begæ-ringens indgivelse som skel for anvendelsen

49

af § 71 om omstødelse af dispositioner ogbetalinger, som foretages, efter at anmeldelseom betalingsstandsning eller begæring omkonkurs eller akkordforhandling er indgivet.Udvalget har dog ikke anset dette for på-krævet.

Til § 2.Selv om en person er insolvent, vil hans kre-ditorer som oftest kunne regne med, at hansøger at varetage sine økonomiske anliggen-der efter bedste skøn og ikke giver noget frasig uden at opnå en i hans øjne ligeværdigmodydelse. Hermed er han selv bedst tjent,hvad enten han vil bruge sine midler til atbetale sin gæld eller vü skaffe sig andre for-dele for dem. I visse tilfælde svigter denneregulator. Nogle personer står skyldneren sånær, at deres fordel på grund af vidtstraktøkonomisk fællesskab også vil være en fordelfor skyldneren, eller han vil uden udtrykke-lig aftale derom kunne regne med, at de vilbistå ham, hvis han senere får brug derfor,eller han nærer en sådan interesse for dissepersoner, at han for at skaffe dem en bedrestilling er villig til at pålægge sig selv ofre -navnlig når der er størst chance for, at disse iførste række vil ramme hans kreditorer. Om-vendt vil skyldneren sjældent have brug foren forretningsmæssig frihed til at handle meddisse personer for at skaffe sig selv - og der-med sine kreditorer - fortjeneste. Tværtimodvil en transaktion, der fremtræder som etforretningsmæssigt salg til skyldnerens nær-meste, ofte vække formodning om begunsti-gelseshensigt. Nærværende udkast indehol-der derfor en række bestemmelser, som giversådanne nærstående personer en anden -svagere - stilling end udenforstående. Detgælder særlig reglerne om omstødelse (af-kræftelse): §§ 62, stk. 2, 65, 66, stk. 2, 69,stk. 2, 70, stk. 2, 79, stk. 2, men også pri-vilegium for løn udelukkes, jfr. § 92, stk. 2,og der haves ikke stemmeret under akkord-forhandling, jfr. § 169, stk. 3.

Et særligt interessefællesskab kan imidler-tid ikke blot foreligge mellem personer, derer nært beslægtede eller af andre grunde stårhinanden nær. Også mellem en person og et7

selskab eller mellem to selskaber indbyrdeskan der være en tæt sammenvævning af inter-esser. Der kan foreligge en ligefrem økono-misk identitet; men i så fald vil indbyrdes dis-positioner ofte kunne tilsidesættes ud fraproformasynspunkter. Selv om der ikke erfuld identitet, vil der imidlertid ofte kunneforeligge et lige så stærkt fællesskab, omendaf anden art, som mellem nære slægtninge.

Det er umuligt på forhånd at forudse deforskellige tilfælde og kombinationer, somkan opstå. De konkrete forholds og interes-sernes forskellighed gør det meget vanskeligtud fra generelle kriterier at udskille de grup-per, som det er påkrævet og rimeligt atramme. Det danske udvalg var derfor mesttilbøjelig til at give en kortfattet regel, derblot nævnte personer, som stod skyldnerensærlig nær, og selskaber, foreninger og stif-telser, med hvem han havde et væsentligtøkonomisk fællesskab. I langt de fleste til-fælde ville det ikke give anledning til tvivl, omen person eller et selskab skulle føres indunder reglen. Sådanne regler, der benytterudtryk som »nærmeste« og lignende uden nø-jere angivelse er ikke ukendt i lovgivningen,men findes f. eks, i straffelovens § 290, stk.2, (bortfald af tiltale for berigelsesforbrydel-ser) og retsplejelovens § 171, stk. 1, (vidne-fritagelse). Andre bestemmelser søger at op-regne de persongrupper, der skal omfattes afreglen, jfr. f. eks. inhabilitetsreglerne i rets-plejelovens §§ 60 og 127 samt banklovens §9, stk. 2. De nordiske udvalg har på adskil-lige møder drøftet spørgsmålet, og man harsøgt at nå frem til en fælles regel. Fra danskside har man som led i disse bestræbelser op-stillet en mere detailleret regel, der peger påde momenter, som må anses for afgørende.Det er dog ikke lykkedes at opnå fuld over-ensstemmelse mellem de nordiske udkast,selv om de i den praktiske anvendelse for-mentlig i de allerfleste tilfælde vil føre tilsamme resultater.

I stk. 1 nævnes personer, der har ståetskyldneren særlig nær. Det fremgår af ordet»personlig«, at denne del af bestemmelsener uanvendelig, hvor skyldneren er et sel-skab. Som eksempler på nærstående perso-

50

ner nævnes først ægtefællen. Herunder falderikke den fraskilte ægtefælle, hvorimod ordetkan omfatte både den fraseparerede ægte-fælle og den, der på grund af uoverensstem-melse lever faktisk adskilt fra skyldneren.En separation falder bort, blot parterne flyt-ter sammen igen i den hensigt at genoptagesamlivet, og det vil for udenforstående værevanskeligt at afgøre, om f. eks. en gave erydet i tillid til en forestående genoptagelseaf samlivet, der måske blot udskydes for atundgå omstødelse af gaven. Selve dispositio-nens foretagelse indicerer, at forholdet ikkeer ganske afbrudt. I de andre nordiske ud-kast er også skyldnerens forlovede medtaget;men da forlovelse nu i ægteskabslov nr. 256af 4. juni 1969 ikke mere nævnes som ind-ledning til ægteskab, jfr. dog det meget spe-cielle tilfælde i lovens § 24, stk. 1, nr. 3, hardet danske udvalg ikke ment at burde med-tage dette begreb i lovteksten. Der er dogingen tvivl om, at den, der lever sammenmed skyldneren, eller med hvem han agter atindgå ægteskab, i almindelighed må siges atstå skyldneren personlig særlig nær og såle-des er omfattet af reglen. Slægtninge i op- ognedstigende linie er børn, børnebørn, for-ældre og bedsteforældre og fjernere led.Også slægtskab, der grunder sig på adoption,må tages med. Søskende omfatter også denaf forældrene adopterede. Besvogrede ogfjernere slægtninge, f. eks. søskendes børn,falder kun ind under bestemmelsen, hvis detpåvises, at der har foreligget et nogenlundelige så nært tilknytningsforhold, som sæd-vanligvis består mellem de i paragraffen ud-trykkeligt nævnte slægtninge. Det vil isærvære praktisk for svigerbørn, der samlevermed ægtefællen (barnet). Plejebørn vil ligele-des hyppigt stå skyldneren lige så nær somde i lovteksten nævnte slægtninge.

Stk. 2 omhandler økonomisk fællesskab.Ikke ethvert tilfælde af overensstemmendeinteresser kan begrunde de særlige retsvirk-ninger, som knytter sig til § 2. En långiver erinteresseret i, at det går hans debitor godt, såat han bliver i stand til at betale gælden. Enfunktionær er interesseret i firmaets trivselfor ikke at komme til at skifte arbejdsplads.

Der må kræves et fællesskab af særlig kvali-ficeret art. Det mest nærliggende eksempeler, at skyldneren ejer eller er medejer af enselvstændig virksomhed, f. eks. derved athan besidder en væsentlig del af aktierne i etaktieselskab, eller omvendt det konkurs-ramte aktieselskabs forhold til hovedaktionæ-ren. Også et ansvarligt interessentskab om-fattes af reglen, hvorimod udvalget ikkemener, at der i almindelighed mellem inter-essenterne indbyrdes består et sådant fælles-skab, at de strenge regler om nærstående,f. eks. meget lange omstødelsesf rister, jfr. § §62, stk. 2, 66, stk. 2, 69, stk. 2, og 70, stk. 2,bør kunne anvendes. Man har ikke anset detfor muligt at angive i bestemte tal, hvor storen andel i virksomheden der kræves til an-vendelse af bestemmelsen. Foruden andelensstørrelse kan deltagelse i ledelsen, f. eks. sommedlem af bestyrelsen, den faktiske mulig-hed for at øve indflydelse på generalforsam-linger, hvor måske ikke alle aktionærer ple-jer at møde op, og nærståendes medindfly-delse komme i betragtning. For interessent-skabers vedkommende ville i øvrigt anven-delsen af en bestemt procentsats volde tekni-ske vanskeligheder. Af formuleringen følger,at også f. eks. datterselskaber af det selskab,af hvis aktier skyldneren besidder en væsent-lig del, behandles som nærstående.

Skyldneren kan oppebære en betydelig delaf virksomhedens indtægter, hvis han harindskudt en kapital, der ikke fremtræder ud-adtil, således at han ikke kan siges at haveen (med)ejers stilling, men som tager del iselskabets eventuelle overskud. Også detsjældnere tilfælde, at aktier f. eks. i henholdtil testamentarisk bestemmelse er udlagt tilen person som ejer, men til indtægtsnydelsefor en anden, omfattes af reglen, der ligele-des rammer en virksomhed, der tilhører etfamilielegat, hvis indtægter i væsentlig gradskal gå til en bestemt person. Også selve le-gatet må ligesom en forening være omfattetaf § 2, stk. 2, uanset om legatet eller forenin-gen driver en erhvervsmæssig virksomhed.

Mellem en virksomhed, f. eks. et aktiesel-skab, og dens leder eller ledere, altså navnligdirektionens medlemmer, for så vidt de vir-

51

kelig har den øverste, daglige ledelse af virk-somheden, jfr. aktieselskabslovens § 48, be-høver der ikke at bestå noget økonomisk fæl-lesskab i den betydning, hvori dette begrebher tages. Direktørens forbliven i sin stillinger vel afhængig af, om virksomheden kanfortsætte; men det samme gælder funktionæ-rerne. Ofte står dog en væsentlig del af di-rektørens indtægter i forhold til virksomhe-dens overskud (tantieme). Hertil kommerisær, at direktøren i almindelighed har en af-gørende indflydelse på selskabets dispositio-ner. Han kan f. eks. være herre over, hvor-når og på hvilken måde selskabet betaler engæld til ham. Han og selskabet står ikke overfor hinanden som to uafhængige og fuldtselvstændige formueretssubjekter. Om nogenkender svaghederne i selskabets økonomi, erdet normalt direktøren. Antages det, at enpersonlig skyldners ægtefælle som hovedre-gel er kendt med hans insolvens, gælder detsamme i endnu højere grad i forholdet mel-lem selskabet og direktøren. Ofte, omendikke altid, vil direktøren have et medansvarfor den udvikling, som ender med konkurs(eller tvangsakkord). Under selskabets be-ståen er direktøren anderledes stillet endfunktionærerne i henseende til ansættelses-vilkår, vederlag og pension, og han kan daikke, når selskabet bryder sammen, krævesig stillet på samme måde som funktionæ-rerne.

Som allerede antydet er stillingsbetegnel-sen ikke afgørende. Er en direktør undtagel-sesvis uden virkelig del i den daglige ledelse,omfattes han ikke af bestemmelsen, Om-vendt kan andre poster efter den faktiskeordning, som har været gældende i selskabet,give sin indehaver del i den øverste, dagligeledelse. Vejledende vil her være den ældreretspraksis med hensyn til udelukkelse fralønprivilegium samt forståelsen af funktio-nærlovens rækkevidde. Også i en personligskyldners erhvervsvirksomhed kan den øver-ste, daglige ledelse være overladt til en andenend indehaveren, hvad enten lederen kaldesforretningsfører eller noget andet.

Endelig medtages nærstående til de perso-ner eller virksomheder, som har den nævnte

tilknytning til skyldneren. Gaver fra virk-somheden til hovedaktionærens (eller denadministrerende direktørs) ægtefælle, søneller broder eller til andre selskaber, somhan dominerer, skal behandles efter destrengere regler om gaver til nærstående, jfr.§ 62, stk. 2, 2. punktum.

Bestemmelsen i udkastet er gensidig, såle-des at den f. eks. omfatter både overførelserfra et selskab til dettes hovedaktionær og frahovedaktionæren til selskabet, og hvad entendet er selskabet eller aktionæren, der er gåetkonkurs.

Til § 3.Bestemmelsen giver en fælles værnetingsre-gel for de skifteforretninger, der omfattes afloven: anmeldelse af betalingsstandsning,konkurs og tvangsakkordforhandling.

Forordning af 21. juni 1793 § 1 bestem-mer, at »skifter, såvel i døds, som opbudseller fallits tilfælde, bør holdes af skifteret-ten på det sted, hvor den, efter hvilken derskiftes, havde sit personlige værneting, påden tid, skiftet tager sin begyndelse«. Reglerom det personlige værneting findes nu i rets-plejelovens §§ 235-38. Herefter er en per-sons hjemting eller personlige værneting iden retskreds, hvor han har bopæl; har hanbopæl i flere retskredse, anses han at havehjemting i enhver af dem. Har han hverkenbekendt bopæl her eller i udlandet, kan hansagsøges ved retten på det sted, hvor han op-holder sig, eller ved retten på det sted, hvorhan sidst vides at have boet eller opholdt sig.Højesteret har i sagen i U.f.R. 1966 s. 245antaget, at de to sidste led (sidste bopæl ogsidste opholdssted) er sideordnede.

Danske i udlandet, som ikke kan sagsøgesved det pågældende lands domstole, og per-soner, som hører til danske ambassader oggesandtskaber, anses at have hjemting i Kø-benhavn. Stiftelser, selskaber, foreningerm. v. har hjemting, hvor deres hovedforret-ningslokale er, eller, hvis sådant ikke findes,hvor et af bestyrelsens medlemmer bor. Ak-tieselskaber har dog hjemting, hvor hoved-kontoret eller, for udenlandske aktieselska-bers vedkommende, den pågældende forret-

52

ningsafdelings kontor findes, jfr. aktiesel-skabslovens § 84, jfr. om udenlandske for-sikringsselskabers herværende generalagen-turer lov om forsikringsvirksomhed nr. 147af 13. maj 1959 § 126. Ifølge retsplejelo-vens § 9, stk. 3, nr. 5, som affattet ved lovnr. 151 af 10. maj 1967, hører behandlingenaf handlendes, fabrikanters og skibsredereskonkursboer i København og retskredsene iomegnen, jfr. § 9, stk. 2, under Sø- og Han-delsretten i København.

Nogle lovbestemmelser hjemler, at sager,der vedrører en erhvervsvirksomhed, anlæg-ges der, hvor virksomheden er. Efter firma-loven nr. 23 af 1. marts 1889 § 34 kansager, hvorunder indehaveren af et firmasøges i noget forretningen vedrørende anlig-gende, indbringes for retten på det sted, hvorforretningskontoret ifølge den tu handelsre-gistret afgivne anmeldelse findes. Tidligerebestemte loven af 19. februar 1861 § 20, nr.2, at en handlende, der havde etablissement iKøbenhavn, kunne søges for Sø- og Han-delsretten sammesteds i anledning af rets-handler, som stod i forbindelse med denhandelsnæring, han drev der, selv om hanhavde bopæl uden for København. Konkurs-lovens § 149 (senere afløst af retsplejelo-vens § 9, stk. 11) fastsatte, at »i Køben-havn« skulle handlendes, fabrikanters ogskibsrederes konkursboer behandles af Sø-og Handelsretten. I tilknytning til disse tobestemmelser udviklede der sig en praksis,hvorefter disse erhvervsdrivendes konkurs-boer behandledes af Sø- og Handelsretten iKøbenhavn, når deres »etablissement« var iKøbenhavn, selv om bopælen lå uden forKøbenhavn. Ved lovændringen i 1967, hvor-ved Sø- og Handelsrettens område blev udvi-det tu også at omfatte de nærmeste jurisdik-tioner, bortfaldt den særlige regel i sø- oghandelsretslovens § 20, nr. 2. Samtidig ind-førtes imidlertid en mere almindelig regel iretsplejelovens § 241 a, hvorefter personer,der driver erhvervsmæssig virksomhed, isager, der vedrører denne, kan sagsøges vedretten på det sted, hvorfra virksomhedenudøves. Noget egentligt personligt værnetinghjemles dog ikke ved reglen, der kun angår

sager, som vedrører virksomheden, og i lig-hed med andre »undtagelsesværneting« erfakultativ.

Kommissionsudkastet fra 1941 indeholdtingen regler om værneting.

Norsk ret svarer i hovedsagen til danskret, jfr. den norske konkurslovs § 129, stk.1, sammenholdt med tvistemålslovens §§18-21. Efter § 21 har et selskab sit hjem-ting, hvor styret har sit sæde. Det forelig-gende foreløbige norske udkast til lov omgjeldsforhandling og konkurs § 140 foreslårkompetencen lagt, hvor skyldneren har sit(registrerede) hovedforretningssted eller,hvis han ikke har anmeldt en virksomhed tilfirmaregistret, hvor han har sit hjemting.Konkurs over dødsbo skal dog altid høreunder den skifteret, som behandler dødsboet.

I Sverige er konkurskompetencen som ide andre nordiske lande knyttet til bopælen;men har en svensk statsborger opgivet sinbopæl i Sverige, kan han dog erklæres kon-kurs ved sin sidste svenske bopæl, og en ud-lænding antages at kunne erklæres konkurspå det sted i Sverige, hvor han har indgåeten forpligtelse, i alt fald, hvis begæringenkommer fra den anden part i kontraktsfor-holdet, jfr. Welamson: Konkursrätt s. 85,eller hvor han ejer gods. Fra svensk side harman ikke for tiden i sinde at foreslå ændrin-ger heri. For Finland gælder i store træk detsamme.

Konventionen mellem de nordiske landeom konkurs omfatter ikke konkurser, hvorskifteretten har grundet sin kompetence påanden omstændighed end den, at skyldnerenhar bopæl i vedkommende land, eller at etselskab, en forening eller en stiftelse, som ertaget under konkursbehandling, har sit sædei landet, jfr. anordning nr. 250 af 1. septem-ber 1934 § 14.

Under hensyn til værnetingets internatio-nale betydning skal gøres enkelte bemærk-ninger om reglerne i nogle nærliggende landei Europa. I Tyskland var konkursværnetin-get tidligere knyttet til bopælen. I 1898 æn-dredes ordningen, således at konkursen be-handles, hvor skyldneren har sin »gewerbli-che Niederlassung«, og kun i mangel af en

53

sådan ved hans bopæl, jfr. Konkursordnung§ 71, stk. 1. Grunden til ændringen var, atman fandt, at konkursbehandlingen burdeforegå, hvor skyldneren havde midtpunktetfor sin økonomiske tilværelse, jfr. Jaeger:Konkursordnung, 8. Aufl., s. 7. Har skyldne-ren kun virksomhed, men ikke hjemting (bo-pæl) i Tyskland, omfatter den tyske konkurskun formue i Tyskland, § 228, stk. 1. Efterstk. 2 kan der foregå konkurs i Tyskland, hvisskyldneren uden at have hjemting eller virk-somhed der driver en med beboelses- ogdriftsbygninger forsynet ejendom. EngelskBankruptcy Law sect. 98 nævner ganske vistbopæl (residence) og forretningssted på ligefod, men Bankruptcy Rules (1952) sect.145, stk. 2, bestemmer, at hvis skyldneren istørstedelen af de 6 måneder, som betingerværneting, har »carried on business« i énretskreds og boet i en anden, skal konkurs-begæringen indgives der, hvor han har førtforretning. Den franske konkurslov af 13.juli 1967 omfatter dels fysiske personer, somer handlende (»commercants«), dels alle så-kaldte juridiske personer (persones morales,d. v. s. selskaber, foreninger o. s. v.). Ifølgedécret af 22. december 1967, art. 1, er denkompetente domstol den handelsret, i hvisretskreds skyldneren har sin hovedvirksom-hed (»son principal etablissement«). Såledesblev også ældre lovbestemmelser, der indtil1955 knyttede kompetencen til skyldnerensdomicil, fortolket i retspraksis, se f. eks.Dalloz: Repertoire de droit commercial, II,s. 29. Drejer det sig om en juridisk person,er værnetinget dog, hvor den har sit sæde,eller, hvis den ikke har sæde i Frankrig, sinhovedvirksomhed. Hovedvirksomheden erikke nødvendigvis der, hvor produktiono. s. v. foregår, men der, hvorfra den ledes,og hvor kontrakter afsluttes, »ou se trouvedone le centre juridique et externe des affai-res«, jfr. anf. værk s. 30. Østrigsk Konkurs-ordnung § 63, stk. 1, giver kompetencen tilretten på det sted, hvor skyldneren driver sinvirksomhed, og kun i mangel af en sådan tilbopælsstedets domstol. Derimod er konkur-sen efter schweizisk ret kun en fortsættelse afindividualforfølgning, som sker på bopæls-

stedet, jfr. Bundesgesetz über Schuldbetrei-bung und Konkurs § 46, stk. 1. En i udlan-det bosat person, der har forretningssted iSchweiz, kan erklæres konkurs i Schweiz,men i den schweiziske konkurs deltager dakun fordringer, der kunne være gjort gæl-dende ved schweiziske domstole, jfr. H.Fritzsche: Schuldbetreibung, Konkurs undSanierung, I, s. 74.

Inden for Det europæiske økonomiskefællesskab foregår for tiden overvejelser medhenblik på at nå frem til fælles regler i hvertfald for så vidt angår kompetence og gensi-dig anerkendelse af konkurser. Efter det fo-reløbige udkast skal kompetencen være der,hvor skyldneren har sit »centre des affaires«,sit »Geschäftszentrum«. Resultatet af disseovervejelser kan få væsentlig betydning for,hvilken vej de nordiske lande mest hensigts-mæssigt bør følge.

Når udvalget foreslår, at det principaleværneting skal være på det sted, hvorfravirksomheden udøves, skyldes det ud overinternationale hensyn især, at de allerflestekonkurser, betalingsstandsninger og tvangs-akkorder angår erhvervsdrivende, at denvæsentligste opgave for konkursadministrati-onen da er afviklingen af erhvervsvirksom-heden, og at de fleste kreditorer er knyttet tildenne og derfor typisk kender dennesadresse og har tilknytning til samme sted,medens de måske intet kendskab har tilskyldnerens bopæl.

Virksomheden udøves fra det sted, hvorforretningsledelsen befinder sig. Er i en in-dustrivirksomhed kontoret et sted, fabrikkenet andet, er det kontoret, der bliver afgø-rende. Driver skyldneren virksomhed, udenat denne udøves fra noget bestemt sted, idethan driver handel ved at rejse rundt i landet,eller udøves virksomheden fra et sted i ud-landet, falder man tilbage på hjemtinget efterretsplejelovens regler. Har skyldneren opgi-vet sin virksomhed, kan begæring ikke indgi-ves på det sted, hvorfra han tidligere hardrevet virksomhed, men fordi skyldneren harstandset sine betalinger og lukket kontoret,kan virksomheden ikke straks dermed ansesfor ophørt. Fra svensk side har man som

54

nævnt ikke været tilbøjelig til at antage for-retningsstedet som' konkursværneting. Manhar navnlig henvist til, at bopælen som følgeaf de særlige svenske regler giver et klarerekriterium, idet det kan være tvivlsomt, hvorforretningsstedet er.

Er et dødsbo allerede under behandlingved skifteretten, vil det være praktisk uhel-digt, om bobehandlingen skulle overgå til enanden skifteret, fordi dødsboet erklæres kon-kurs. Det foreslås derfor, at konkursbegæ-ring skal indgives til samme skifteret, derefter eventuel kendelse om konkurs skalfortsætte behandlingen, nu efter konkursreg-lerne. Reglen gælder ikke, hvis dødsboet be-handles af en eksekutor. Det må dernæstvære en forudsætning, at dødsboet overhove-det selvstændigt kan tages under insolvensbe-handling. Dette er kun tilfældet, hvis boetbehandles uden gældsansvar for arvingereller efterlevende ægtefælle, altså efter reg-lerne i skiftelovens kapitel 3. Bestemmelsen istk. 3 omfatter også det i praksis sjældent fo-rekommende tilfælde, at skyldnerens bo erunder konkursbehandling, og at der derefterbegæres konkurs over aktiver, der ikke ergået ind i det første konkursbo, navnlig for-tjeneste ved egen virksomhed. De to kon-kursboer bør da af praktiske grunde behand-les ved samme skuteret, selv om skyldnerenserhvervsvirksomhed i mellemtiden er blevetnedlagt, eller han under boets behandlinger flyttet til en anden retskreds. Vælgesden af udvalgets flertal foreslåede udform-ning af § 33, hvorefter bl. a. arv, der tilfal-der skyldneren under konkursen, går udenom boet, vil der formentlig noget hyppigereforekomme »dobbeltkonkurs«.

Indgivelse af anmeldelse om betalings-standsning eller iværksættelse af tvangsak-kordforhandling eller indgivelse af en kon-kursbegæring, der ikke er taget til følge,medfører sædvanligvis ikke, at skifterettenhar foretaget en behandling af boet. Den harderfor ikke fået et sådant kendskab til boetsforhold, at det ville være upraktisk, om enanden skifteret nu skulle overtage boet. Dervil heller ikke være udpeget nogen bestyreraf boet. Hvis skyldneren eller hans virksom-

hed i disse tilfælde er flyttet til en anden rets-kreds, efter at anmeldelsen om betalings-standsning eller begæring om akkordfor-handling eller en senere tilbagekaldt kon-kursbegæring er indgivet, skal en konkursbe-gæring indgives til skifteretten på det nyested. Derimod bevirker en ny konkursbegæ-ring naturligvis ikke, at den skifteret, somhavde modtaget en tidligere begæring, derendnu er under behandling, derved mistersin kompetence.

En gennemførelse af udvalgets forslag måmedføre en ændring i den nordiske konkurs-konvention, idet danske konkurser efter enstreng fortolkning ellers som hovedregel villeblive uden virkning i de andre nordiske lande,selv om skyldneren foruden den erhvervsvirk-somhed, hvorpå den danske skifteret »grun-der sin kompetence«, også har bopæl her ilandet. Formen for denne ændring vil af-hænge af, hvorvidt man fra svensk side ved-blivende vil være utilbøjelig til at antage etforretningskriterium, og af, hvilken stillingFinland og Island vil indtage.

Til § 4.Efter retsplejelovens § 9, stk. 3, nr. 5, jfr.stk. 2, skal Sø- og Handelsretten i Køben-havn foretage behandlingen af handlendes,fabrikanters og skibsrederes konkursboer ide områder, der er henlagt under Køben-havns Byret og retterne i Frederiksberg birk,Gentofte, Lyngby, Gladsakse, Ballerup,Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Brøndbyerne,Tåstrup, Tårnby og Hørsholm. I den ud-valgsbetænkning, som ligger til grund for denved lov nr. 151 af 10. maj 1967 skete udvi-delse af Sø- og Handelsrettens stedlige kom-petence til også at omfatte Københavnsomegn, betænkning nr. 368 i 1964, behand-les ikke spørgsmålet om rettens saglige kom-petence med hensyn til konkursboer, idetdette faldt uden for det pågældende udvalgskommissorium. De fleste fallenter i alt fald ihovedstadsområdet falder ind under gruppen»handlende, fabrikanter og skibsredere«, enafgrænsning, som stammer fra konkurslovenaf 1872. En nærmere bestemmelse af disse

55

udtryk fandtes oprindelig i konkurslovens§ 45, der da lød således: »Som Handlendeanses i denne Lov Enhver, der, om endkun i Forbindelse med anden virksomhed,driver Handelsforretninger, derunder indbe-fattet Kommissionshandel, Assuranceagen-tur, Vexeller- og Bankforretninger saavelsomSpeditionsforretninger, forsaavidt han ifølgeLovgivningen er eller, hvis han boede i enKjøbstad, vilde være forpligtet til at føre au-toriserede Handelsbøger. Ved Skibsrhedereforstaas kun de, der drive Rhederi som Næ-ringsvei, og ved Fabrikanter de, der driveFabriksvirksomhed som Hovednæringsvei«.§ 45 blev ganske vist ændret ved bogførings-loven nr. 98 af 10. maj 1912 § 7, men reg-lerne om Sø- og Handelsrettens kompetenceblev opretholdt.

Bestemmelsen giver ikke sjældent anled-ning til fortolkningstvivl, og det er uheldigt,hvis man, før en konkursbegæring kan tagesunder behandling, skal tage stilling til, om enskyldner, der har drevet flere forskellige for-mer for erhvervsvirksomhed, har fabriks-virksomhed som hovednæringsvej, eller omen mindre virksomhed må karakteriseressom fabrik og ikke snarere som håndværk, ihvilket tilfældet boet henhører under den al-mindelige skifteret. Langt de fleste konkurs-boer i hovedstadsområdet behandles af Sø-og Handelsretten, der derfor opnår den stør-ste erfaring på dette felt, jfr. den som bilag2 vedføjede tabel. Det synes herefter mestrationelt at samle konkursboernes behandlinginden for samme geografiske område på étsted. De problemer, som opstår ved behand-lingen, f. eks. af et udstillingsfirmas eller ethotels bo, er i det væsentlige de samme, manmøder i en grossists, en detailhandlers elleren fabrikants konkursbo. Udvalget foreslårderfor at ophæve begrænsningen af Sø- ogHandelsrettens kompetence til alene at om-fatte handlendes, skibsrederes og fabrikan-ters konkursboer.

Ændringen må forudsætte en forøgelse afSø- og Handelsrettens personale, men dettevil medføre arbejdsbesparelser ved de andreretter.

Til § 5.Indgives konkursbegæring til en skifteret, derikke er kompetent til at tage sig af den, kanden afvises, og den, der har indgivet begærin-gen, må indgive ny begæring til den rigtigeskifteret. Afgørelse af, om en retssag skal be-handles som sø- eller handelssag eller ved dealmindelige domstole, kan derimod efter rets-plejelovens § 20, stk. 2, ikke medføre afvis-ning, men kun henvisning til den rette dom-stol. Denne regel anvendes også på afgræns-ning af Sø- og Handelsrettens kompetencemed hensyn til konkursbegæringer. Henvis-ning sker også i sager om ulovlig friheds-berøvelse, jfr. retsplejelovens § 469, stk. 2,sager, der med urette er anlagt ved boligret,jfr. lejelovens § 71, stk. 1, og ifølge praksisogså boligsager, som med urette er anlagtved de almindelige domstole, jfr. U.f.R. 1952s. 437.

Udvalget mener, at den samme regel børgælde, hvor en konkursbegæring - eller enanmeldelse af betalingsstandsning eller be-gæring om akkordforhandling - er indgivettil en skifteret, som ikke er den rette. Ganskevist vil afvisning efter udkastets § 1 ikkesom efter gældende ret ubetinget medføre, atomstødelsesfrister m. v. skal regnes fra ind-givelsen til den rigtige skifteret; men det erdog ønskeligt, at behandlingen af konkursbe-gæringen fremmes mest muligt, og det skerved, at skifteretten selv sender den videre. Erder ikke givet tilstrækkelige oplysninger til,at skifteretten kan se, hvor begæringen rette-lig hører hjemme, kan der gives en frist efter§ 9 til at skaffe de manglende oplysninger.

Til § 6.

Efter retsplejelovens § 456 c, stk. 4, 2.punktum, kan den ret, der behandler en fa-derskabssag, med samtykke af præsidentenfor vedkommende landsret henvise sagen tilbehandling ved en anden ret, såfremt dettekan antages at ville forenkle eller frem-skynde sagens behandling. § 703 indeholderregler om overførelse af strafforfølgning fraén ret til en anden, når begge er lovligt vær-neting.

En skønsmæssig henvisningsadgang er

56

meget ønskelig vedrørende konkurs. Har enskyldner, der ikke driver erhvervsvirksom-hed, to bopæle, kan konkurs begæres på etaf de to steder efter frit valg, selv om måskeden allervæsentligste part af aktiverne befin-der sig det andet sted, jfr. V.L.T. 1954 s.281. Er alle deltagerne i et interessentskabgået konkurs, kan det være særdeles praktiskat samle alle boerne på ét sted, jfr. f. eks,sagen i U.f.R. 1954 s. 1. Bestemmelse omhenvisning træffes efter § 6 af præsidentenfor vedkommende landsret, hvorved må for-stås præsidenten for den landsret, i hviskreds den ret, der har boet under behand-ling, ligger. Ordene »et bo« omfatter såvel etkonkursbo, hvor trangen til henvisningsmu-lighed er størst, som et tvangsakkordbo.

Det foreliggende foreløbige norske udkast§ 140, stk. 2, giver Højesterets kæremåls-udvalg mulighed for på begæring af konkurs-rekvirenten, gældsnævnet, jfr. om dette ne-denfor i bemærkningerne til kapitel 2 undernr. 3, bostyret eller den efter loven kompe-tente skifteret at overføre behandlingen tilen anden skifteret, såfremt tungtvejende hen-syn taler for det. Efter det svenske udkastskal den kompetente konkursdommer eftersamråd med den anden konkursdommer kun-ne henskyde boet til denne, når særlige grun-de foreligger.

Til § 7.En i udlandet dekreteret konkurs hindrerikke individualforfølgning i skyldnerens for-mue her i landet, jfr. U.f.R. 1930 s. 8 og 9,refereret i Tidsskrift for rettsvitenskap 1931s. 111. Hvorvidt en sådan konkurs i øvrigthar virkninger her i landet, må anses fornoget usikkert; de af den fremmede konkurs-ret trufne beslutninger kan i hvert fald ikkeuden videre eksekveres her i landet. Harskyldneren hjemting her i riget, kan konkursformentlig erklæres her, selv om der foregårkonkursbehandling i et fremmed land, hvor-til han også har tilknytning; har en skyldnerikke hjemting her, kan der i almindelighedikke anordnes konkurs her i landet, jfr.U.f.R. 1917 s. 911 og 1931 s. 335 samtV.L.T. 1953 s. 64. Der kan således opstå et

tomrum, hvor konkursbehandling ikke fin-der sted, og der kan på den anden side, hvisde to lande har forskellige værnetingsreglereller fortolker dem forskelligt, blive tale omkonkurrerende konkurskompetencer. Om etdansk konkursdekret får virkning i en frem-med stat, afhænger af den fremmede statslovgivning, men som oftest vil det ikke væretilfældet.

Ved konventionen af 7. november 1933mellem de nordiske lande, jfr. bekendtgørelsenr. 249 af 1. september 1934, er der truffetbestemmelser om, at konkurs i et af de nor-diske lande omfatter også formue, som skyld-neren har i de andre nordiske lande, om bi-stand til skiftemyndighederne i de andrelande og om, hvilket lands lov der i en rækketilfælde skal anvendes, samt om visse virk-ninger af tvangsakkordforhandling. Det erdog som nævnt en betingelse for anvendelseaf konventionens bestemmelser, at den skifte-ret, der dekreterede konkursen, grundede sinkompetence på skyldnerens bopæl. Konven-tionens afslutning hjemledes ved lov nr. 35af 14. februar 1934.

Da det ikke sjældent forekommer, at enskyldner, der erklæres konkurs i Danmark,har formue i andre lande uden for Nordeneller med der bosiddende fordringshaverehar truffet dispositioner, som falder indunder den danske lovgivnings bestemmelserom omstødelse, vil det være meget ønskeligt,om der på basis af gensidighed kunne træffesoverenskomster også med lande uden forNorden om anerkendelse af konkurs, der an-ordnes det ene sted. Inden for Det europæi-ske økonomiske fællesskab arbejder mansom tidligere nævnt på tilvejebringelse af enindbyrdes konvention om de her nævntespørgsmål. I forbindelse hermed ville megettale for, at der blev gjort forsøg på at tilveje-bringe en ordning om gensidig anerkendelseaf konkurser mellem på den ene side Fælles-skabet og på den anden side Danmark ellerNorden.

Bestemmelsen i udkastets § 7 skal lette til-vejebringelsen af konventioner, hvorvedkonkurser - eventuelt under visse forudsæt-ninger, bl. a. med hensyn til skyldnerens til-

57

knytning til det land, hvor konkurs erklæres,- kan få virkning uden for konkurslandet.Herved umuliggøres, når konkurs er anord-net, forfølgning i de andre kontraherendelande; men derboende kreditorer må forfølgederes ret gennem konkursboet. Dette kan påden anden side inddrage skyldnerens aktiveri de andre lande og eventuelt gennemføreomstødelse af dispositioner. Der kan også -og må formentlig - træffes bestemmelse om,efter hvilket lands lovgivning virkningerne afkonkursen skal fastsættes, og hvilken bi-stand, f. eks. med foreløbig registrering ogvurdering, skifteretterne skal yde det uden-landske konkursbo. Derimod behøver de al-mindelige værnetingsregler ikke nødvendig-vis blive ændret i kraft af en konvention.Kan der f. eks. kun opnås enighed om at an-erkende fremmed konkurs, når denne er ba-seret på erhvervsvirksomhedens udøvelse,udelukkes ikke konkurs på grundlag afbopæl, jfr. § 3; men sådan konkurs får daikke virkning i det andet traktatsluttendeland. Dog kan værnetingsreglerne faktisk be-grænses derved, at hvis konkurs først erklæ-res i det land, hvor der er et af overenskom-sten omfattet værneting, skal der ikke deref-ter kunne erklæres konkurs også i de andrelande. Tilsvarende gælder ifølge den nordi-ske konvention, som kun omfatter konkurser,hvor retten har grundet sin kompetence tilkonkursens erklæring på den omstændighed,at skyldneren har bopæl i landet, eller at etselskab, en forening eller en stiftelse har sitsæde i landet.

Foruden konkurs omfatter § 7 offentligforhandling om tvangsakkord, stadfæstelseaf tvangsakkord og anden insolvensbehand-ling, der svarer til konkurs og tvangsakkord-forhandling, hvorunder falder f. eks. gælds-forhandling efter det norske udkast, jfr. ne-denfor ved kapitel 2, og offentlig likvidationaf banker, i alt fald dersom konkurs somefter den danske banklov, lovbekendtgørelsenr. 169 af 15. juni 1956, § 16, stk. 3, erudelukket.

En lignende bemyndigelse for regeringentil at indgå traktater om gensidig anerken-delse af retsdekreter findes i retsplejelovens8

§ 223 a vedrørende afgørelser af uden-landske domstole og myndigheder om bor-gerlige krav og udenlandske offentlige forligsamt i § 479 om fuldbyrdelseskraft. Ligesomi retsplejelovens regel har man i udkastetindføjet en »ordre public «-klausul om, atfremmede konkurser m. v. ikke skal havevirkning her i landet, når det ville være åben-bart uforeneligt med landets retsorden. Dertænkes her både på tilfælde, hvor selve kon-kursen er indtrådt under sådanne omstæn-digheder, at den ikke kan tillægges betydningher i landet, idet skyldneren ingen reel til-knytning har til den fremmede stat, ellerkonkursen f. eks. fremtræder som alene be-grundet i rent politiske hensyn, og tilfælde,hvor enkelte af de i den fremmede lovgivningfastsatte virkninger af konkurs er uforeneligemed danske retsprincipper. Da det i retsple-jelovens § 223 a stillede krav om gensidig-hed kan føre til vanskeligheder i tufælde,hvor der på et eller nogle mindre væsentligepunkter på grund af forskelle mellem de toretssystemer ikke kan opnås fuldstændiggensidighed, har man udeladt denne betin-gelse i udkastet. Det er dog naturligvis enforudsætning for, at der indgås en traktat-mæssig ordning, at denne i hovedsagen hvi-ler på gensidighed.

Efter § 7, stk. 2, kan justitsministerentræffe de nærmere bestemmelser, som over-enskomstens gennemførelse nødvendiggør.Herunder falder de af overenskomsten di-rekte følgende regler, jfr. de to anordningernr. 250 og 251 af 1. september 1934 om dennordiske konkurskonvention, detailbestem-melser f. eks. om tilvejebringelse af fornødneoversættelser til og fra et fremmed sprog,men også en bestemmelse som den, der nuindeholdes i konkurslovens § 48 b, hvorefterdet skal oplyses i konkursbeslutningen, hvisskifteretten har grundet sin kompetence påanden omstændighed end den, at skyldnerenhar eller ved sin død havde bopæl her i riget.Man har som tidligere nævnt ikke ment atburde medtage denne lovbestemmelse i ud-kastet, også fordi udvalget håber, at der vedfortsatte forhandlinger mellem de nordiskelande, eventuelt i forbindelse med drøftelser

58

af en traktat med andre lande, vil kunneopnås enighed om at vælge erhvervsvirksom-hedens udøvelse som hovedgrundlag for vær-netingets bestemmelse.

Det foreliggende norske udkast indeholderi § 156 en bestemmelse, der er noget ander-ledss formuleret end § 7, men i det væsent-lige må antages at have samme indhold.

Til § 8.Efter konkurslovens §§ 47 og 48 skal enkonkursbegæring være skriftlig, og detsamme må formentlig gælde et andragendeom akkordforhandling efter tvangsakkordlo-vens § 1.

Efter det danske kommissionsudkast fra1941 §§ 2 og 12 kunne skyldneren indgiveanmeldelse af betalingsstandsning eller be-gæring om forhandling om gældsordningskriftligt eller mundtligt. Derimod skulleefter § 33 konkursbegæring stadig væreskriftlig.

Udvalget finder, at der også ved anmel-delse om betalingsstandsning bør stilles kravom skriftlighed. Der må haves et klartgrundlag for at fastslå, hvad anmeldelsen gårud på, og det vil næppe kunne volde skyld-neren vanskeligheder at skrive en anmel-delse. Anmeldelsen er i øvrigt ikke som efterkommissionsudkastet pligtbunden og vil for-mentlig i praksis sjældent blive foretaget afikke-forretningskyndige personer. En tilfør-sel til skiftebogen, som vil være det enestemulige alternativ til en skriftlig anmeldelse,kunne i øvrigt blive forsinket, hvis der, nårskyldneren kom for mundtligt at anmelde be-talingsstandsning, ingen var til stede, som varbemyndiget til at beklæde skifteretten.

De i paragraffen nævnte angivelser erfremhævet, bl. a. fordi de skal danne grund-lag for bedømmelsen af, om den modtagendeskifteret er den rette, eller om anmeldelseneller begæringen skal videresendes til enanden skifteret, jfr. § 5.

Under en borgerlig retssag fremlæggesbilag som regel først ved sagens inkamina-tion, jfr. retsplejelovens § 340. Da rettenstraks skal kunne tage stilling til en anmel-delse om betalingsstandsning eller en begæ-

ring om akkordforhandling, og da en kon-kursbegæring bør afgøres snarest muligt, børdokumenter, der påberåbes, følge med an-meldelsen eller begæringen. Gør de ikke det,kan der blive tale om fastsættelse af fristefter § 9. Skal dokumentet forkyndes, mådet indleveres i to eksemplarer.

Det er i retspraksis, jfr. U.f.R. 1907 s.530, antaget, at en telegrafisk begæring op-fyldte kravet om skriftlighed, og det sammemå efter omstændighederne gælde en telex-meddelelse.

Af hensyn til fastsættelse af fristdagenefter § 1 skal skifteretten påføre anmeldelsendatoen for dens modtagelse, og dette bør na-turligvis ske straks efter modtagelsen.

Til § 9.Anmeldelse om betalingsstandsning skal,foruden angivelse af skyldneren, indeholdeen bekræftet oplysning om, hvem der even-tuelt bistår ham. Begæring om akkordfor-handling skal være ledsaget af adskilligebilag, jfr. § 161. En kreditors konkursbegæ-ring skal angive de omstændigheder, hvorpåbegæringen støttes, jfr. § 23. Af hensyn tilden tidligst mulige fastsættelse af fristdagenville det være uheldigt, om skifteretten vartvunget til at afvise anmeldelsen eller begæ-ringen, fordi ikke alle oplysninger eller bilagvar til stede.

§ 11 giver skyldneren frist på en uge til atunderrette samtlige bekendte fordringsha-vere om betalingsstandsningen. I en størreforretningsvirksomhed eller en virksomhedmed et noget mangelfuldt bogholderi kan detundertiden være vanskeligt at overholde uge-fristen.

I disse tilfælde giver § 9 skifteretten mu-lighed for at give en kort frist til tilvejebrin-gelse af de manglende oplysninger eller ud-sendelse af de resterende meddelelser. Er derikke grund til at tro, at skyldneren - ellerden konkursbegærende kreditor - kan og vilskaffe oplysningerne, bør udsættelse ikkegives. Det bør endvidere tilstræbes, at dennuværende tilstand, hvor det væsentligstegrundlag for en tvangsakkord er tilvejebragt,før andragende om akkordforhandling indgi-

59

ves til skifteretten, jfr. bemærkningerne iindledningen til afsnit III, såvidt muligt op-retholdes. Medens f. eks. tinglysningslovens§ 15, stk. 3, om frist til fremskaffelse afbevis for fuldmagt el. lign. ikke angivernoget om fristens længde, har man her ansetdet for ønskeligt at give en vejledning. Fri-sten bør i almindelighed ikke udstrækkes udover en uge. Fristen skal naturligvis ikkealtid sættes til en uge; ofte vil manglende op-lysninger kunne skaffes til den følgende dag.På den anden side kan det undtagelsesvis,navnlig i forbindelse med påsken/julen, fore-komme, at en uge ikke er nok, og skifteret-ten kan da sætte fristen lidt længere.

Det norske udvalg har ikke anset det fornødvendigt at give en udtrykkelig regel her-om.

Kapitel 2.Betalingsstandsning.

1. I gældende dansk ret er tilvejebringelsenaf frivillige ordninger mellem en skyldner oghans fordringshavere ikke reguleret i lovgiv-ningen.

I praksis vil en skyldner, der søger en ord-ning med sine fordringshavere, i almindelig-hed henvende sig til en advokat eller en kre-ditorforening. Den sidste kommer oftest ind ibilledet, fordi debitor ikke betaler sin skyldtil et eller flere af kreditorforeningens med-lemmer. Lader skyldnerens oplysninger for-mode, at han ikke er i stand til rettidigt atbetale sin gæld, vil man ofte tilråde ham atstandse sine betalinger. Betalingsstandsnin-gen meddeles hyppigst kreditorerne ved etcirkulære. Der foretages en nærmere gen-nemgang af skyldnerens regnskab og en vur-dering af hans varelager. Dette kan somregel tilendebringes på en uges tid. På grund-lag af de opgjorte aktiver og passiver ogeventuel støtte fra familie eller andre opstil-les et akkordforslag, hvorefter en vis pro-centdel af gælden i tidsfæstede afdrag skalbetales til kreditorerne, der giver afkald påresten af deres krav. Undertiden kan skyld-neren klare sig med en betalingsudsættelse

(moratorium). Forslaget med nærmere op-lysninger om skyldnerens formuestilling ogårsagen til hans vanskeligheder sendes tilkreditorerne, der enten på et møde ellerskriftligt kan tilkendegive deres stilling. Sam-tykker alle kreditorer, er ordningen vedtagetog kræver ingen offentlig godkendelse. Over-holder skyldneren ikke de forpligtelser, hanhar påtaget sig, vil kreditorerne ofte kunnefrigøre sig fra aftalen og gøre deres fulde,oprindelige fordringer gældende, jfr. f. eks.U.f.R. 1928. 365.

En enkelt lovbestemmelse har dog haftstor betydning for arbejdet med at tilveje-bringe frivillige gældsordninger. Det er kon-kurslovens § 48 a, der blev indføjet i kon-kursloven ved lov nr. 68 af 12. april 1927.Bestemmelsen giver adgang til udsættelsemed behandlingen af en konkursbegæring itilsammen højst 8 uger, for at skyldneren kanfå tid til at forhandle om tvangsakkord. Ipraksis er der i vid udstrækning givet udsæt-telse også med henblik på forhandling omfrivillige ordninger. I de fleste tilfælde ønskerbåde debitor og kreditorer at prøve mulighe-derne for en frivillig ordning, og konkursbe-gæring indgives kun for at skabe sikkerhedmod, at afkræftelsesfrister udløber underforhandlingerne. Udsættelse gives imidlertidogså ofte, selv om en enkelt kreditor ønskerat vælte spillet ved sin konkursbegæring.

2. Den i 1930 nedsatte kommission fore-slog indført et system, hvorefter der forudfor en konkurs altid skulle gå et gældsord-ningsstadium og undertiden forud for detteet betalingsstandsningsstadium. En bogfø-ringspligtig skyldner havde pligt til at an-melde betalingsstandsning, når han faktiskhavde indstillet sine betalinger, eller når detmåtte stå ham klart, at virksomheden ikkekunne videreføres uden en ordning med kre-ditorerne. Andre insolvente skyldnere kunneanmelde betalingsstandsning (§ 1). Virknin-gen af anmeldelsen var navnlig, at afkræftel-sesfrister regnedes fra anmeldelsesdagen (§§103-108), at der åbnedes mulighed for ud-sættelse af forhandling om gældsordning (§14), og at forsvarlige omkostninger ved for-søg på at opnå en ordning med kreditorerne

60

fik stilling som massekrav (§ 3, stk. 3).Skyldneren beholdt rådigheden over akti-verne, og retsforfølgning kunne ske. Beta-lingsstandsningen bekendtgjordes ikke.

Førte betalingsstandsningen ikke til enordning med kreditorerne, normalt inden for8 uger, gik man over til gældsordningsstadiet(§5). Forhandling om gældsordning kunne iøvrigt også begæres under lignende betingel-ser som efter gældende ret konkurs (§§8-11). Gældsordningsforhandlingen be-kendtgjordes på samme måde som en kon-kurs (§§ 16-17). Selv om skyldneren havdehaft udsættelse under betalingsistandsning forat søge en ordning med kreditorerne, kunnehan nu påny få indtil 8 ugers udsættelse (§21). Skyldneren bevarede som hovedregelrådigheden over sin formue, men skifterettenkunne dog give ham forskrifter (§ 24), ogder kunne også beskikkes ham et tilsyn (§§22-23). Udlæg og anden individualforfølg-ning blev afskåret (§§ 27-28), og konkurskunne kun forlanges af et kvalificeret min-dretal af kreditorer (§ 29). Ikke blot omkost-ninger, men også gæld stiftet med skifteret-tens eller tilsynsmandens samtykke blevmassegæld i en senere konkurs (§ 26). Førtegældsordningsforhandlingerne ikke til nogetresultat, gik man på skyldnerens eller på enkreditors begæring over til konkurs (§ 32).

3. Heller ikke i de andre nordiske landefindes almindelige regler om istandbringelsenaf frivillige ordninger, som også der er hyp-pige.

Det norske konkurslovsudvalg har udar-bejdet en foreløbig skitse til »lov om gjelds-forhandling og konkurs«. Gældsforhandlin-gens formål er at søge tilvejebragt en frivilliggældsordning eller en tvangsakkord, og be-gæringen om gældsforhandling skal derforafslås, hvis skifteretten finder en sådan ud-gang usandsynlig. Kun skyldneren kan be-gære gældsforhandling. Skyldnerens for-dringshavere underrettes om gældsforhand-lingen; men den er i øvrigt ikke offentlig.Skifteretten udnævner et gældsnævn på 2-4medlemmer (samt eventuelt en revisor), derskal føre tilsyn med skyldnerens økonomiskeforhold og kan give ham pålæg. Salg, pant-

sætning og bortleje af fast ejendom ellerandre formuegenstande af væsentlig betyd-ning, stiftelse eller fornyelse af gæld må ikkeske uden nævnets samtykke. Overtrædelseheraf gør dispositionen uvirksom i forhold tiltrediemand i ond tro, som heller ikke kanmodtage betaling af gæld fra skyldneren.Under gældsforhandlingen kan der ikkegøres udlæg hos skyldneren, og konkurs kankun fordres af mindst 3 kreditorer, hvis for-dringer udgør mindst 2/s af de kendte for-dringers beløb; beskyttelsen mod konkursgælder dog kun i 3 måneder fra forhandlin-gens åbning, hvilken frist skifteretten i sær-lige tilfælde kan forlænge. Gældsnævnet gen-nemgår skyldnerens forhold, afgiver en rede-gørelse og hjælper ham eventuelt med at ud-arbejde forslag til en frivillig gældsordningeller tvangsakkord. Lovudkastet indeholderderefter nogle regler om vedtagelsen af enfrivillig ordning, herunder at fastholdt passi-vitet kan anses for tiltrædelse, hvis forslageter vedtaget af fordringshavere, som repræ-senterer 34 af fordringernes beløb, samt omvisse tilfælde af ugyldighed.

Ifølge den svenske regerings forslag tillov om ackordsförhandling, jfr. lagberednin-gens betænkning SOU 1968: 41, kan enskyldner, som ønsker akkord, hos konkurs-dommeren få beskikket en jurist som »godman«, medmindre der savnes rimelig anled-ning til at antage, at akkord kan komme istand. Den »gode man« bistår skyldnerenmed at søge akkord. Skyldneren skal forvaltesin ejendom i samråd med den »gode man«.Udlæg kan foretages, men den »gode man«kan som regel bestemme, at tvangsrealisationikke må ske. På den »gode mans« begæ-ring kan retten udsætte behandlingen af enkonkursbegæring. Forsømmer skyldneren athandle i samråd med den »gode man«, ellerhandler han i strid med dennes mening, kanudnævnelsen af »god man« tilbagekaldes.Dette kan også ske, hvis den »gode man«ikke mener, akkord kan komme i stand, ellerpå begæring af en kreditor. I øvrigt bortfaldervirkningerne af beskikkelsen af »god man«,når der er gået 2 måneder, uden at offentligakkordforhandling er begæret.

61

4. Efter konkurslovsudvalgets opfattelseudføres der et stort og nyttigt arbejde medistandbringelse af frivillige akkorder ogandre private gældsordninger. Langt de fle-ste insolvente skyldneres gældsforhold ord-nes uden skifterettens medvirken. Hervedspares retterne for meget arbejde. Det blivermuligt at tage større hensyn til det enkeltetilfældes særegne omstændigheder. Eventueltsalg eller afvikling af skyldnerens virksom-hed går lettere fra hånden og måske medbedre resultat, når det kan ordnes privat. Enindblanding fra skifterettens side vil kunneskade den diskretion, som er af betydningfor skyldnerens muligheder for at kunnefortsætte sin virksomhed. Erfaringen viser, atselv om man søger at inddrage alle akkorderog moratorier under det offentliges kontrol,vil kreditorer og debitorer stadig søge atordne sig privat.

Den komplicerede »stadieordning«, somkommissionen foreslog, blev straks mødtmed kraftig kritik. Jfr. Stephan Hurwitz iFuldmægtigen 1941, s. 109 ff, Niels Harbousst. 1942, s. 73 ff, A. Ostenfeld i U.f.R. 1942B s. 328. Man frygtede, at den ville medføreen forhaling af de boer, som alligevel ikkehar nogen reel mulighed for at undgå kon-kurs, uden at der af den grund blev opnåetvæsentlige fordele. Som hidtil ville de flesteboer blive ordnet uden nogen indblanding afskifteretten, og de, for hvem det ikke lykke-des, ville dog ikke have andre udsigter endkonkurs eller tvangsakkord. Skifteretten villefå tillagt opgaver, som den ikke havde rime-lige forudsætninger for at løse.

Konkurslovsudvalget må finde denne kri-tik berettiget. Der har som nævnt ikke vistsig sådanne mangler ved den i praksis fulgtefremgangsmåde, at indgribende reformer erpåkrævet. Udvalget mener derfor ikke, at deaf det norske udvalg overvejede regler egnersig til overførelse på danske forhold. I prak-sis giver det sig normalt af sig selv, hvem derkommer til at lede arbejdet med tilvejebrin-gelse af en frivillig gældsordning. Skyldnerenvælger, hvem han ønsker til at bistå sig; men

for at have udsigt til et gunstigt resultat måhan undgå at benytte sig af nogen, som kre-ditorerne ikke har tillid til. Skifteretten vilikke uden en nærmere beskæftigelse medboets forhold, hvilket som nævnt er uheldigt,have mulighed for at tage stilling til, hvemhvervet skal betroes. En skifterets udnæv-nelse af en bobestyrelse vil også kunne givekreditorer og andre en ubegrundet og derforfarlig tillid til, at hele arbejdet sker underskifterettens kontrol og ansvar.

Det svenske lovforslag bygger på den isvensk ret, f. eks. skifteret og umyndigheds-lovgivning, velkendte figur »god man«, menligger i øvrigt ikke så fjernt fra det danskeudkast. Da der alligevel ikke kunne tilveje-bringes enighed mellem de nordiske udvalgpå dette felt, har man ment, at der ikke vartilstrækkelig grund til at frafalde de punkter iden nærmere udformning, hvor det danskeudkast afviger fra det svenske.

5. Medens det danske udvalg altså ikkehar fundet noget behov for en nærmere of-fentlig kontrol med private bestræbelser forat tilvejebringe gældsordninger i almindelig-hed, har man dog erkendt, at der på enkeltepunkter er trang til ændringer i eller tilføjel-ser til den gældende lovgivning.

a. Udvalget har ligesom kommissionenanset det for betydningsfuldt, at der givesmulighed for at beregne omstødelsesfristerfra det tidligst mulige tidspunkt, hvor skyld-nerens insolvens kan siges at være konstate-ret. Dagen må på den anden side for atundgå for megen usikkerhed være skarpt fik-seret. Man bør derfor ikke gå ud fra det tids-punkt, hvor skyldneren faktisk har standsetsine betalinger, da dette vanskeligt vil kunnefastslås nøjagtigt. Af samme grund vil detvære uheldigt at overlade skifteretten at fast-slå et bestemt skæringstidspunkt uden et fastkriterium1). Fristerne bør derfor regnes fraden første henvendelse til skifteretten entenfra skyldneren selv eller fra en fordringshaver.Det kan være en konkursbegæring, jfr. § 17.Det forekommer som nævnt ofte i dag, aten skyldner, selv om han aldeles ikke ønsker

x) Se derimod om engelsk og fransk ret kommissionsbetænkningen fra 1941, s. 297, 298, 301, 305 samt Wil-liams: On bankruptcy, 18th ed., s. 259 ff, og fransk konkurslov af 13. juli 1967 art. 29.

62

konkurs, men derimod en frivillig ordningmed kreditorerne, indgiver konkursbegæringfor at holde vejen åben enten for en afkræf-telse, hvis konkurs alligevel bliver følgen,eller for en tilbageførelse af de overdragneværdier under trussel om konkurs. Det erimidlertid besynderligt, at det hertil er nød-vendigt at fremsætte begæring om noget, somman netop ønsker at undgå, og de psykolo-gisk afskrækkende momenter, der er forbun-det med begrebet konkurs, holder antagelig inogle tilfælde skyldnere fra at indgive kon-kursbegæring, selv om dette medfører, at af-kræftelsesmuligheder går tabt. Udvalget harnavnlig af disse grunde ment, at man som fo-reslået i kommissionsudkastet 1941 bør giveskyldnerne mulighed for at anmelde beta-lingsstandsning til skifteretten.

b. Også andre retsvirkninger end omstø-delsesfristernes beregning bør knyttes til an-meldelsen. Skyldneren vil have behov for bi-stand til istandbringelsen af f. eks. en frivilligakkord, og denne bistand må nødvendigvishonoreres. En række domme viser, at advo-kater eller kreditorforeninger har søgt atsikre sig ved håndpantelignende ordninger,og det synes i nogen grad at bero på tilfæl-digheder, om tilstrækkelig sikkerhed opnåspå denne måde, jfr. Foighel i U. f. R. 1964 Bs. 30-32 og Gomard: Skifteret, 2. udgave, s.48-51 med henvisninger. Dette er uheldigt,ligesom håndpanteretten kan stille sig i vejenfor den mest hensigtsmæssige anvendelse afdisponible aktiver. Udvalget mener derfor, atrimelige omkostninger ved forsøget på atopnå en ordning, når forsøget over for skif-teretten har manifesteret sig i en anmeldelseom betalingsstandsning, bør have stillingforan andre fordringer i et eventuelt senerekonkursbo (eller tvangsakkordbo), jfr. udka-stets § 91, nr. 1. Det er af akkordforeningerover for udvalget blevet anført, at mankunne nære frygt for, at en sådan regel gavanledning til uforsvarlig oppustning af om-kostningerne. Når der tillægges skifterettencensur over for urimelige krav, synes dennefrygt dog ikke begrundet. Snarere kunneman vel forestille sig overdrevne omkostnin-ger dækket, hvor bistandsyderen har sikret

sig ved håndpant og ikke er underkastet skif-terettens kritik.

c. Har skyldneren standset sine betalingerog tilkendegivet dette ved anmeldelse til skif-teretten, bør han naturligvis afholde sig fraat forrykke forholdet mellem kreditorerneved at betale enkelte gældsposter. Kun hvisen fordring er fortrinsberettiget i tilfælde afkonkurs, og der utvivlsomt er fuld dækningtil den fortrinsberettigede gæld, eller hvisf. eks. betaling af forfalden leje er nødven-dig, for at virksomheden ikke skal blive satpå gaden, kan betaling af gæld forsvares.Også stiftelse af ny gæld vil i almindelighedvære uforsvarlig både over for medkontra-henten, hvis denne ikke kender til betalings-standsningen, og over for de øvrige kredito-rer. I det hele bør skyldneren under beta-lingsstandsningen afholde sig fra dispositio-ner, der ikke er nødvendige for at opretholdevirksomheden eller for at erhverve dagligli-vets fornødenheder. Udvalget har overvejetat give en bestemmelse herom, men har ment,at det ville være vanskeligt at udforme enregel, der var anvendelig på de forskelligetilfælde og virksomheder. Skyldnerens for-hold til den, der bistår ham, og kreditorernestillid til bistandsyderen spiller også ind. Erf. eks. kreditorerne indforstået med, at en visproduktion tages op, kan dette være forsvar-ligt, selv om det ellers ikke ville have væretacceptabelt, at skyldneren tog nye produkti-oner op. Akkordforeningerne har stærkt fra-rådet, at man gav en almindelig regel om,hvilke dispositioner skyldneren kunne fore-tage under betalingsstandsningen. Udvalgethar derfor nøjedes med at foreslå den i § 71gengivne regel om omstødelse af dispositio-ner og betalinger efter fristdagen, som i detvæsentlige er udtryk for de anførte syns-punkter.

d. Lige som efter gældende ret bør dervære en mulighed for at udsætte afgørelsenom en konkurs, når skyldneren søger en ord-ning med kreditorerne, jfr. udkastets § 25.Har skyldneren ikke standset sine betalinger,vil der dog normalt være afgørende betænke-ligheder ved en udsættelse, som da kunnemedføre, at skyldnerens midler anvendtes til

63

dækning af nogle kreditorer på bekostning afde øvrige. Også her får anmeldelsen af beta-lingsstandsning betydning.

e. Når skyldneren selv ved anmeldelsen tilskifteretten har tilkendegivet, at han ikke vilforetage betalinger til enkelte kreditorer, ognår man giver en ret stærk beskyttelse modfuldbyrdelsen af en begæring om konkurs,synes det rimeligt, at der også bør kunnegives et vist værn mod, at individualforfølg-ning gennemføres til tvangsfuldbyrdelse. Ensådan ville på meget forstyrrende mådekunne gribe ind i arbejdet med forberedelseaf en frivillig ordning eller en tvangsakkord.

f. Udvalget har som allerede nævnt ikkement, at skifteretten i almindelighed af egendrift bør optræde som kontrolorgan underbetalingsstandsningen. Den kontrol, der måvære modstykket til den beskyttelse, udka-stet giver, må i første række udøves af kredi-torerne. Disse skal have meddelelse om beta-lingsstandsningen, jfr. § 11, og om ophør afanmeldelsens virkninger, jfr. § 16, stk. 2. Enkreditor, som ikke mener, at alt går rigtigttil, eller som anser arbejdet på en ordningfor udsigtsløst, kan påkalde skifterettens af-gørelse enten ved at oplyse, at der ikke ar-bejdes på betryggende måde på opnåelse afen betalingsordning, jfr. § 15, stk. 2, ellerved at begære konkurs og på det i § 25, stk.1, nævnte møde fremkomme med sine be-tragtninger. Vigtige opgaver påhviler den,som yder skyldneren bistand, jfr. § 10, stk.2. En sådan bistandsydelse er ganske vistikke obligatorisk, men i de fleste tilfælde enforudsætning for, at der med held kan arbej-des på opnåelse af en betalingsordning. Bi-standsyderen, der normalt gennemgår skyld-nerens hele økonomiske stilling, hjælper hammed at udarbejde og udsende et forslag tilakkord eller moratorium og tager del i be-slutninger om virksomhedens drift under be-talingsstandsningen, skal efter § 15, stk. 1,straks underrette skifteretten, hvis arbejdetikke går, som det skal. Skifteretten kan efterparagraffens andet stykke også af egen drift

tage et sådant spørgsmål op. Endelig kan deaf anmeldelsen om betalingsstandsning føl-gende virkninger ikke vare ud over en vistid, jfr. § 16, stk. l,nr. 6.

Til §10.Betalingsstandsning kan kun anmeldes afskyldneren, ikke af en kreditor. Udvalget harikke ment, at der burde pålægges skyldnerennogen pligt til at anmelde betalingsstands-ning1). Er der ikke mulighed for omstødelse(afkræftelse), vil skyldneren og hans for-dringshavere måske ofte foretrække at ordneforholdet mellem sig uden nogen form formedvirken fra det offentliges side, og dettebør ikke søges forhindret. Mener en kreditor,at der er fare på færde, kan han sikre sig vedat indgive konkursbegæring. Den pligt, som idag består efter konkurslovens § 46 til ivisse tilfælde at indgive konkursbegæring,håndhæves i praksis ikke, og pligtbud, derikke efterleves, bør så vidt muligt undgås.

Skyldnerens betalingsstandsning skal værebegründet i, at han ikke mener sig i stand tilat opfylde sine forpligtelser, altså insolvens ibetydningen manglende »likviditet«, jfr.herom nærmere bemærkningerne til § 17.Selv en blot midlertidig insolvens, som efterudkastets § 17 ikke skal give adgang til kon-kurs, kan undertiden, omend næppe ofte,gøre det nødvendigt at standse betalingernefor en tid.

Af formuleringen fremgår, at skifterettenikke skal affordre skyldneren nærmere op-lysninger om hans økonomiske stilling. Hanskal ikke forevise skifteretten nogen statuseller regnskab. Foreligger der undtagelsesvisfor skifteretten oplysninger, der gør detklart, at skyldneren fuldt ud er i stand til atbetale sin gæld, må skifteretten dog nægte atmodtage anmeldelsen. Skifteretten skal hel-ler ikke på dette tidspunkt foretage nogenprøvelse af, om skyldneren har udsigt til atfå en mindelig ordning med fordringsha-verne.

Også ikke-forretningsdrivende kan an-x) De særlige bestemmelser i bankloven (lovbekendtgørelse nr. 169 af 15. juni 1956) § 16, stk. 1, om pligt for

en bank, hvis aktiekapital ved tab er nedbragt til under 50 %, til at standse betalingerne, hvis aktieka-pitalen ikke igen bringes op til 50 %, berøres ikke af udkastet.

64

melde betalingsstandsning. Det samme gæl-der selskaber, foreninger og stiftelser. Et ak-tieselskabs anmeldelse må hidrøre fra besty-relsen. Banker og sparekasser vil næppehave behov for at anmelde betalingsstands-ning, idet videregående virkninger indtræderallerede ved den faktiske betalingsstands-ning, hvis tidspunkt for disse institutionersvedkommende næppe vil volde tvivl, jfr.bankloven (lovbekendtgørelse nr. 169 af 15.juni 1956) § 16, stk. 4, og sparekasseloven(lovbekendtgørelse nr. 8 af 15. januar 1960)§ 16, stk. 5.

I de allerfleste tilfælde vil den skyldner,der anmelder betalingsstandsning som et ledi bestræbelserne på at finde en ordning medkreditorerne, have henvendt sig om bistandtil sagkyndige, i reglen en advokat eller enkreditorforening; i så fald skal bistandenfremgå af anmeldelsen, og rigtigheden herafskal være dokumenteret f. eks. ved bistands-yderens underskrift på anmeldelsen eller vedet brev fra den pågældende. Denne oplysninger af væsentlig betydning for kreditorerne.Bedømmelsen af faren for tabforvoldendedispositioner eller særlige kreditorbegunsti-gelser og af muligheden for at opnå en ord-ning, der på den ene side giver kreditorerne,hvad debitor magter at yde, og på den andenside har rimelig udsigt til at kunne overhol-des, afhænger i ikke ringe grad af, hvorvidtkreditorerne har tillid til den person ellerden organisation, der leder arbejdet med atopnå en gældsordning. Udvalget har overve-jet, hvorvidt der i loven burde stilles særligekrav til bistandsydelsen, men man har ikkefundet at burde stille forslag herom. En hen-visning til akkordforeningerne måtte for-mentlig forudsætte en særlig autorisation afdisse, jfr. kommissionsbetænkningen 1941 s.134, og noget behov herfor har ikke vist sig ipraksis. Undtagelsesvis vil det også kunneforekomme, at andre end advokater og kre-ditorforeninger vil kunne yde tilstrækkelighjælp i et tilfælde, hvor særlige juridiskespørgsmål ikke trænger sig på. Man vil hellerikke kunne udelukke, at f. eks. en bestyrelse,som træder til i et aktieselskab for at bringedette ud af en krise, som andre har ansvar

for, kan besidde en sådan tillid hos kredito-rerne og en sådan faglig, regnskabsmæssigog juridisk indsigt, at den under betryggendeformer vil kunne tilvejebringe en gældsord-ning uden bistand fra andre. Man menerikke, at skifteretten, som på dette tidspunkter ganske uden kendskab til skyldnerensøkonomiske forhold og til kreditorernes syns-punkter, bør inddrages i en bedømmelse afbistandens forsvarlighed, hvorved også for-handlingerne med kreditorerne ville få etfalsk skær af at foregå under skifterettenskontrol. Skifterettens opgave er alene at tageimod anmeldelsen og konstatere, at den op-fylder lovens formelle betingelser.

Til §11.Formålet med betalingsstandsningen er atsøge en ordning af skyldnerens gældsforhold.Kreditorerne bør snarest underrettes omskyldnerens illikviditet, således at de kantage stilling til, om de vil indgive konkursbe-gæring, og om de ønsker at overvåge, at ar-bejdet med gældsordningen fremmes tilbør-ligt. Er meddelelse om betalingsstandsningengivet til kreditorerne før anmeldelsen, behø-ver der ikke gives underretning til kredito*-rerne om anmeldelsen til skifteretten. I prak-sis vil skyldneren antagelig i almindelighedgive meddelelse også om anmeldelsen, fordiunødvendige konkursbegæringer ofte vilkunne undgås, når kreditorerne ved, at frist-dagen ligger fast. Bliver skyldneren senerebekendt med eksistensen af f. eks. et erstat-ningskrav, bør han straks sende meddelelsetil indehaveren af dette krav. Fordringsha-vere omfatter også panthavere. Skyldnerenhar næppe efter denne bestemmelse pligt tilat underrette kautionister, medmindre hanhar formodning om, at de har indfriet skyl-den og derved opnået et regreskrav modham. Er anmeldelsen modtaget af skifteret-ten en tirsdag, er tirsdagen i den følgendeuge sidste frist for afsendelsen af meddelelsetil kreditorerne.

Egentligt bevis for at have afsendt medde-lelserne skal skyldneren ikke præstere overfor skifteretten. Han skal blot overladedenne et eksemplar af cirkulæret til kredito-

65

rerne og en liste over de bekendte fordrings-havere, til hvem meddelelsen er sendt. Listenbør også indeholde adresser, således at deneventuelt kan benyttes som grundlag for ud-sendelse af meddelelse om ophør af beta-lingsstandsningen, jfr. § 16, stk. 2. Derimodkræves ingen angivelse af fordringernes stør-relse.

I praksis vil udsendelsen formentlig i al-mindelighed blive foretaget af den advokateller akkordforening, der bistår skyldneren,og man har derfor ikke pålagt skyldneren atafgive nogen udtrykkelig, personlig erklæringtil skifteretten om, at alle fordringshavere erunderrettet.

Til § 12.Af hensyn til mulighederne for fortsættelseaf skyldnerens virksomhed eller for en reali-sation uden for store tab er det ønskeligt atskabe mindst mulig publicitet om betalings-standsningen. Der sker derfor ingen offent-liggørelse. Af § 11 fremgår, at kreditorernehar krav på underretning, og også en kredi-tor, som retter henvendelse til skifteretten,inden meddelelse er tilgået ham, kan for-lange oplysning om, hvorvidt og hvornår an-meldelse er indgået, og om dennes vigtigsteindhold, nemlig en eventuel angivelse af bi-stand. Kreditor kan også senere under beta-lingsstandsningen få oplyst, om der er sketændringer med hensyn til bistanden.

Også andre end kreditorer kan have retliginteresse i at få oplysning om betalings-standsningen. Således må en kautionist forskyldnerens gæld kunne få oplysninger. Den,der forhandler med skyldneren om at indgåen gensidigt bebyrdende kontrakt, vil kunnehave retlig interesse i, om der foreligger be-talingsstandsning og således eventuelt enmulighed for omstødelse af kontrakten efter§ 71. Omvendt vil et oplysningsbureau elleret dagblad ikke ved henvendelse til skifteret-ten kunne få oplyst navnene på de personer,som inden for en vis periode har anmeldt be-talingsstandsning til skifteretten.

Reglen i § 12, 2. punktum, svarer til denalmindelige bestemmelse i retsplejelovens §41, stk. 1, om adgangen til at få udskrifter af9

retsbøgerne og de øvrige til en sag hørendedokumenter.

Til §13.Skifteretten fører ikke kontrol med arbejdetpå at opnå en ordning med fordringshaverneeller med skyldnerens dispositioner underbetalingsstandsningen, og det vil derfornæppe være forsvarligt at nægte en for-dringshaver, som har en eksigibel fordring,retten til at opnå udlæg eller, hvis fordringenefter sin beskaffenhed giver adgang dertil,udpantning. Fordringshaveren har dermedsikret sin stilling for det tilfælde, at beta-lingsstandsningen ender uden tvangsakkordeller konkurs. Kunne udlægshaveren gen-nemføre f. eks. tvangsauktion over en fastejendom, hvorfra skyldneren driver en er-hvervsvirksomhed, ville dette imidlertidkunne ødelægge mulighederne for en ordningbaseret på skyldnerens videreførelse af virk-somheden efter akkord eller moratorium, ogden, der gjorde udlæg i ejendommen, villesåledes få en stærk stilling, som han eventu-elt kunne benytte til at tiltvinge sig urimeligefordele. Ender betalingsstandsningen med entvangsakkord eller med konkurs, vil et udlægfalde bort, jfr. §§ 179 og 70, og det ville davære uheldigt, om der forinden var foranstal-tet tvangsauktion over det udlagte eller ud-pantede, som måske var blevet bortsolgtunder værdien. Udvalget har derfor ment atburde give skifteretten adgang til efter begæ-ring fra skyldneren, hvilket i praksis oftestvil sige fra den advokat eller kreditorfore-ning, som bistår ham, at bestemme, at derikke kan søges fyldestgørelse på grundlag afudlæg eller udpantning. Skifteretten kan, for-inden den træffer bestemmelse om en sådanbegæring, forlange sig forelagt nærmere op-lysninger til godtgørelse af, at der arbejdesalvorligt med at få en gældsordning i stand.Et af skifteretten udstedt »tvangsauktions-forbud« vil ikke være til hinder for, at ud-lægshaveren foranlediger det udlagte udtagetaf skyldnerens besiddelse efter reglerne iretsplejelovens § 530 og § 531, stk. 1.Standsningen af tvangsfyldestgørelse vedva-rer, til betalingsstandsningsstadiet ophørerefter udkastets § 16.

66

Forbudet mod tvangsauktion rammer ikkeblot udlæg, som er foretaget under betalings-standsningen. Et udlæg, som er foretaget føranmeldelsen, men som i medfør af § 70 eller§ 179 ville bortfalde i tilfælde af konkurseller stadfæstelse af tvangsakkord, kan hellerikke danne grundlag for tvangsauktion.

Man har overvejet, om der burde gøres enundtagelse for udlæg for en pantesikret for-dring. Da også et sådant udlæg bortfalder itilfælde af konkurs, omend ikke ved tvangs-akkord, og da tvangsauktionen, som i reg-len er en uhensigtsmæssig realisationsmåde,vil kunne forvolde store forstyrrelser underarbejdet med en betalingsordning, har manikke ment at burde undtage pant fra reglenom suspension af tvangsauktionsadgangen.

Forbudet mod fyldestgørelse rammer ikkeblot den fyldestgørelse, der sker ved tvangs-auktion. Salg af børsnoterede værdipapirerved et pengeinstitut, jfr. retsplejelovens §557, kan heller ikke ske. Ganske vist vil deri reglen ikke være større betænkelighederved en sådan realisation, men man har dogikke ment, at der var tilstrækkelig grund tilat gøre en undtagelse. Faren for kursned-gang vil oftest blive opvejet af chancen forkursstigning. Findes der under en udlægsfor-retning kontante penge, udbetales disse efterretsplejelovens § 503, stk. 3, til fordringsha-veren. Penge, der indkommer ved indkræv-ning af udlagte fordringer, går ligeledes tilden kreditor, som har gjort udlæg i fordrin-gen. En udsættelse med indkrævning af enforfalden fordring, hvori udlæg er gjort, villekunne medføre tab, hvis skyldneren ifølgeden udlagte fordring bliver insolvent, uden atder er modsvarende chance for at få mereend fordringens beløb. Skyldneren ifølge denudlagte fordring må i alle tilfælde have mu-lighed for at frigøre sig ved at betale. I dissetilfælde skal fogden tage de indkomne beløbi sin besiddelse, indtil betalingsstandsnings-stadiet ophører, hvorefter han udbetaler be-løbet til den kreditor, som foretog udlægget,eller, hvis der er indtrådt konkurs, til skifte-retten. Afløses betalingsstandsningsstadiet afoffentlig akkordforhandling, må fogden be-

holde pengene, til det er afgjort, om der bli-ver en tvangsakkord.

Efter bestemmelsen i retsplejelovens §533, stk. 2, kan det være noget tvivlsomt,om fordringshaveren mister sin sikkerhedsretefter 12 ugers forløb ved at lade skyldnerenblive i besiddelse af det udlagte, idet kreditorvel er hindret i at foretage tvangsauktion,men det er tvivlsomt, om det kan siges atvære »trediemands ret«, der udgør hindrin-gen. Udvalget foreslår derfor i stk. 2 en be-stemmelse, som skal sikre, at 12 ugers-fri-sten suspenderes, sålænge auktionsforbudetvarer.

Til § 14.Udvalget har overvejet, om der altid efteranmeldelse af betalingsstandsning burde be-skikkes skyldneren et tilsyn. Man har doganset dette for unødvendigt. Sædvanligvis vilden kreditorforening eller advokat, der somregel bistår skyldneren, holde sig underrettetom alle skyldnerens vigtigere dispositioner,gennem regnskabet følge forretningens gangi hvert fald fra uge til uge og vejlede skyld-neren om, hvorledes han skal undgå skridt,som vil kunne medføre tab for kreditorerne.Har kreditorerne tillid til bistandsyderen, vilen indgriben fra skifterettens side ved udpeg-ning af et tilsyn sædvanligvis være overflødigog endog undertiden kunne besværliggøre til-vejebringelsen af en frivillig ordning ved atskabe et tungere apparat, lige som det ogsåvil medføre nogle yderligere omkostninger.

Fremsætter skyldneren selv begæring omudnævnelse af et tilsyn, vil der derimod i al-mindelighed ikke være væsentlige betænke-ligheder ved at efterkomme begæringen. År-sagen til denne kan være, at skyldneren harbehov for at kunne stifte forpligtelser medden virkning, at de, hvis konkurs indtræder,skal opfyldes forud for konkurskreditorerneskrav, jfr. § 91, nr. 3, men vil nok hyppigerevære, at kreditorerne ikke har fuld tillid tilskyldneren og hans bistand, men ønskerkontrol med, at værdier ikke går til spildeeller anvendes til særbegunstigelser af en-kelte kreditorer. Da skyldneren har behovfor kreditorernes støtte for at kunne opnå

67

akkord eller anden gældsordning og for atundgå konkurs, vil han ofte give efter for etbestemt krav om, at han skal begære beskik-ket et tilsyn. Derimod bør skifteretten ikkealene på grundlag af betalingsstandsningenkunne beskikke tilsyn på en kreditors begæ-ring, når skyldneren modsætter sig det. Beta-lingsstandsningsstadiet begynder altid påskyldnerens begæring og slutter, når han vildet, jfr. §§ 10 og 16, og der er ikke plads fornogen indgriben fra kreditorernes side. Helebetalingsstandsningsordningen hviler påskyldnerens frivillige medvirken. Skifterettenkender intet nærmere til skyldnerens forhold,ser ikke hans regnskab og status og har ikkemulighed for uden særlig undersøgelse ogprocedure at afgøre en tvist mellem kreditorog debitor om, hvorvidt tilsyn er påkræveteller ej. Har en kreditor ikke tillid til, atskyldneren handler loyalt, og kan han ikkeblive enig med skyldneren om foranstaltnin-ger, der kan give ham den sikkerhed modmisligheder eller letsindigheder, som hankræver, må han indgive begæring om kon-kurs. Herved drages skifteretten på mereaktiv måde ind i billedet, skyldnerens for-hold kan nærmere oplyses, og beskikkelse aftilsyn kan nu komme på tale som et vilkårfor udsættelsen med afgørelsen af spørgsmå-let om konkurs, jfr. § 25, stk. 2.

Tilsynet kan oftest bestrides af en enkeltperson, men det kan undertiden være hen-sigtsmæssigt at beskikke flere. Foreslårskyldneren en bestemt person, er skifterettenganske frit stillet. Skifteretten må overveje,om den eller de personer, der udnævnes, kanantages at have fordringshavernes tillid. Detfølger af § 192, at skyldnerens nærmesteikke kan beskikkes. Er skyldneren og hansfordringshavere enige om, hvem der skal ud-peges, vil skifteretten antagelig som oftestfølge valget, medmindre der er tvivl om denpågældendes pålidelighed eller hans egnet-hed til at udføre en sådan funktion, eller derer mulighed for en personlig interessekon-flikt.

I stk. 2 angives skyldnerens pligter, nårtilsyn er beskikket. På grund af forholdenesforskellighed har en skarp afgrænsning ikke

kunnet foretages. Som eksempler på vigti-gere dispositioner, som skal forelægges tilsy-net, kan nævnes større vareindkøb, der ikkeer led i den daglige forretningsgang, salg affast ejendom eller værdifulde maskiner, ned-læggelse af produktioner, bortforpagtningm. m.

Når skyldneren har standset sine betalin-ger, bør hans dispositioner være forsigtige ogkonservative. I § 71 gives en regel om om-stødelse af dispositioner under anmeldt beta-lingsstandsning. I overensstemmelse hermedbestemmer stk. 3, at tilsynet kun bør tilladedispositioner, der er nødvendige for at be-vare skyldnerens virksomhed, eller for atskyldneren og hans familie kan erhvervedagliglivets fornødenheder. Efter omstændig-hederne vil der kunne foretages indkøb afråvarer og materialer til at holde produktio-nen i gang, dersom afsætningsmulighedernesynes tilfredsstillende, reservedele til maski-ner kan købes og uopsættelige reparationerforetages. En udvidelse af produktionen ellerforøgelse af personalet bør normalt ikkefinde sted. Hensyn må tages til likviditeten,og køb på kredit må i almindelighed ikkeske. Det må herved haves for øje, at medensgældsstiftelse under betalingsstandsning, nårtilsyn ikke er beskikket, er en for kreditgive-ren højst betænkelig sag, vil han, når gældenstiftes med samtykke af det af skifterettenbeskikkede tilsyn, få et fortrinsberettigetkrav mod boet efter § 91, nr. 3. Herved ud-vides mulighederne for tilvejebringelse afkredit meget væsentligt; men dette må ikkegå ud over kreditorerne: kun hvis det erklart, at et kreditkøb også er i kreditorernesinteresse, eller at det er nødvendigt, for atskyldneren og hans familie kan få det dagligebrød, er gældsstiftelsen forsvarlig. Kriterieter i det væsentlige det samme som efter dennugældende bestemmelse i tvangsakkordlo-vens § 34, stk. 6: »Den her omhandledegældsstiftelse bør ikke strækkes videre endtil det for opretholdelsen af skyldnerensvirksomhed strengt nødvendige«. Ordet»strengt« er udeladt, fordi en yderligere ind-skrænkning af begrebet nødvendigt ikkesynes mulig. Det er en selvfølge, at hvis tilsy-

68

net finder, at det vil være uforsvarligt at op-retholde virksomheden, bør gældsstiftelseeller andre risikobetonede engagementer forat bevare den ikke foretages. I øvrigt vil detmange gange i tvivlstilfælde kunne være na-turligt, at tilsynet også rådfører sig med debekendte kreditorer om større dispositioner.

Betaling af gæld strider som tidligere an-ført mod selve betalingsstandsningens for-mål: at sikre en ligelig fordeling af aktiverne.I særlige undtagelsestilfælde vil betaling aftidligere stiftet gæld dog kunne være forsvar-lig. Hvis ikke den forfaldne husleje betales,bliver virksomheden måske sat på gaden,eller den eneste leverandør af reservedele tilfabrikkens maskiner stiller betaling af enældre restance som vilkår for levering af ennødvendig reservedel, eller et afdrag til enafbetalingssælger af en maskine må betales,for at maskinen ikke skal blive taget tilbage.I sådanne situationer kan betaling af gældvære nødvendig for at afværge tab, der vilramme kreditorerne lige så vel som skyldne-ren. Stk. 3 nævner endvidere det tilfælde, atdet er utvivlsomt, at betalingen i tilfælde afpåfølgende konkurs ikke kan komme de øv-rige fordringshavere til skade, f. eks. betalingaf en privilegeret lønfordring, dersom boetutvivlsomt vil være i stand til at dække for-trinsberettiget gæld.

Virkningerne af, at skyldneren ikke efter-kommer tilsynets anvisninger, angives i § 15.

Til § 15.Forudsætningen for anmeldelsen om beta-lingsstandsning er, at skyldneren søger atopnå en ordning med fordringshaverne. Erhan ude af stand til at betale sin gæld, og vilhan intet gøre for at opnå en frivillig ord-ning, er der i almindelighed ingen anden mu-lighed tilbage end konkurs, og denne bør daindtræde hurtigst muligt, idet der ellers vilvære fare for, at boets stilling yderligere for-ringes. Årsagen til, at kreditorer ikke indgi-ver konkursbegæring, vil sædvanligvis være,at de har tillid til, at der under en advokatseller en akkordforenings ledelse arbejdes påat opnå en rimelig ordning.

Det er en selvfølge, at tilsynet, hvis det

skønner, at arbejdet er formålsløst, idet deringen udsigt er til at opnå hverken en frivilligordning eller en tvangsakkord, eller atskyldneren ikke samarbejder loyalt med til-synet, idet han måske disponerer også i vig-tige anliggender helt uden om dette, giverskifteretten meddelelse herom. Også den, derindgår på at lade sig opføre som bistands-yder i skyldnerens anmeldelse om betalings-standsning, kan siges at have påtaget sig ethverv af en vis offentlig karakter, der udfø-res ikke blot i skyldnerens, men til en visgrad også i fordringshavernes interesse. Densamvittighedsfulde advokat vil ikke påskrømt fortsætte sit arbejde på en betalings-ordning, når det bliver ham klart, at sagenvil ende med konkurs, eller når skyldnerenlader hånt om hans henstillinger. Det er ennaturlig konsekvens af, at anmeldelsen tilskifteretten om betalingsstandsning skal in-deholde navnet på bistandsyderen, at denneskal give skifteretten underretning, hvis hanudtræder af samarbejdet.

Når skifteretten modtager en indberetningsom nævnt i § 15, stk. 1, indkalder denskyldneren og forelægger ham indberetnin-gens indhold. Bestrider skyldneren rigtighe-den af indberetningens oplysninger, forelæg-ges bestridelsen for den, der indberetter, somregel i samme retsmøde, og der vil eventueltkunne blive tale om at afhøre andre som vid-ner, jfr. § 194. Der er ikke pålagt skifteret-ten pligt til at underrette fordringshaverne;men de, der er mødt, skal have adgang til atudtale sig. Skifterettens afgørelse må bero pået skøn. Er der ingen udsigt til resultat, måbetalingsstandsningen ophøre. Har skyldne-ren forset sig mod samarbejdet, må der læg-ges vægt på forseelsernes grovhed og farlig-hed og på, om det tør antages, at skyldnerennu vil opfylde sine pligter. Er bistanden op-hørt, kan der gives skyldneren en kort fristtil at indlede nyt samarbejde.

Til §16.Bestemmelsen angiver, hvor længe de særligevirkninger i kapitel 2: eventuel standsning aftvangsforfølgning efter § 13, eventuelt tilsynefter § 14, den af § 25, stk. 3, følgende be-

69

skyttelse mod konkurs samt fortrinsrettenfor påløbende omkostninger efter § 91 varer.Derimod kan anmeldelsens virkning som ud-gangspunkt for fristberegning bevares i yder-ligere tre uger, jfr. § 1.

Den første ophørsgrund er, at skyldnerenikke får udsendt meddelelser om betalings-standsningen til sine kreditorer og givet skif-teretten genpart af meddelelsen og en listeover fordringshaverne inden for ugefristenefter § 11, eller at skyldneren ikke udnytteren ham af skifteretten i medfør af § 9 ind-rømmet særlig frist enten til at give dissemeddelelser eller til at fremskaffe manglendeoplysninger. Ophøret sker automatisk, nårfristen er gået.

Det næste tilfælde er skifterettens beslut-ning efter § 15, stk. 2, om, at virkningerne afanmeldelsen skal ophøre. Selv om skifteret-tens beslutning påkæres, vil virkningerne afanmeldelsen dog være ophørt. Det vil sige, attilsyn bortfalder, tvangsauktion over udlagteeffekter kan fordres afholdt, og behandlin-gen af en konkursbegæring kan i almindelig-hed ikke udsættes. Efter retsplejelovens§ 422, stk. 2, jfr. § 441, stk. 2, sammenholdtmed udkastets § 209, kan skifteretten ellerappelinstansen dog tillægge kæremålet op-sættende virkning. Forkaster appelrettenskifterettens afgørelse, anses anmeldelsensvirkninger for bevaret; det kan dog naturlig-vis ikke bebrejdes skyldneren, at han harhandlet uden tilsynets godkendelse, hvis det-tes beføjelser har været bortfaldet, og harder undtagelsesvis været tid til at gennemføreen tvangsauktion, kan denne formentlig ikkeophæves. Et eventuelt konkursdekret vil na-turligvis være blevet påkæret, og de to kære-mål vil antagelig blive behandlet i forbin-delse med hinanden.

Af nr. 3 fremgår, at skyldneren nårsom-helst selv kan tilbagekalde sin anmeldelse.Anmeldelse om betalingsstandsning er helten frivillig sag, og den medfører ikke præju-dicerende skridt; det er derfor rimeligt, atskyldneren kan kalde den tilbage, når hanvil. Grunden til tilbagekaldelsen kan bådevære, at han har opnået en frivillig ordningmed kreditorerne, eller at han har opgivet

dette. Han skal ikke opgive grunden til skif-teretten. En sådan opgivelse ville kun haveværdi, hvis dens rigtighed blev prøvet af skif-teretten, og en prøvelse ville stride mod øn-sket om en privat ordning uden rettens bi-stand og kontrol.

Er forhandling om tvangsakkord åbnet,anvendes de i afsnittet om tvangsakkordfastsatte regler, der ofte er mere vidtgåendeend reglerne om betalingsstandsning. Indivi-dualforfølgning for fordringer, der berøres afakkord, er således helt afskåret, jfr. § 166,stk. 1, og udsættelse med behandling af enkonkursbegæring opnås endnu lettere endved betalingsstandsning, jfr. § 26.

Der er heller ingen brug for reglerne ombetalingsstandsning, når konkurs er erklæret,jfr. nr. 5. Kære af konkursdekretet hindrerikke, at man går fra reglerne om betalings-standsning over til konkursreglerne.

Selv om der ikke over for skifterettenfremkommer nogen tilbagekaldelse ellernogen konkursbegæring, kan de til anmeldel-sen knyttede retsvirkninger ikke fortsætte ilængere tid. Formålet med anmeldelsen ombetalingsstandsning er at give skyldnerenmulighed for at opnå en ordning med kredi-torerne, men lykkes dette ikke, kan tilstan-den ikke blive ved med at være »frossetfast«. En kreditor må have adgang til at for-lange konkurs eller til at gennemføre en indi-vidualforfølgning. Man har ment, at en fristsvarende til den, som i dag efter konkurslo-vens § 48 a gælder for adgangen til at ud-sætte afgørelsen med hensyn til en konkurs-begæring på tilvejebringelse af en akkord, ialmindelighed vil være passende; men da detogså fra akkordforeningernes side er gjortgældende, at denne frist undtagelsesvis kanvære for kort, har man dog givet skifterettenen vis mulighed for at forlænge fristen. An-dragende om forlængelse må være indkom-met til skifteretten, før den ordinære frist ud-løber. Det er ikke meningen, at et sådant an-dragende i almindelighed skal imødekom-mes, men der må oplyses ganske særligegrande til, at den almindelige frist ikke harværet tilstrækkelig, f. eks. boets usædvanligtkomplicerede karakter. Derimod vil kredito-

70

rernes skepsis over for skyldnerens forslagnaturligvis ikke kunne begrunde en forlæn-gelse.

Ophører betalingsstandsningens virknin-ger på grund af konkurs eller tvangsakkord,får kreditorerne meddelelse om konkurseneller tvangsakkorden, jfr. §§ 104 og 164.Udløber otte ugers-fristen, må kreditorernevære forberedt på, at virkningerne af beta-lingsstandsningen hører op. Derimod fore-skrives det, at de skal have særskilt underret-ning om, at virkningerne ophører, fordiskyldneren ikke fremkommer med de for-nødne oplysninger og meddelelser, fordi skif-teretten bestemmer det, eller fordi skyldne-ren tilbagekalder sin anmeldelse. Skifterettenbestemmer både, hvem der skal give medde-lelsen, og på hvilken måde det skal ske. Somoftest vil man antagelig pålægge den advokat

eller kreditorforening, som bistår skyldne-ren, at give meddelelserne. Skifteretten kanf. eks. bestemme, at meddelelserne udsendessom almindelige breve. Skifteretten må na-turligvis underrettes om udsendelsen. Enkreditor, som ikke er underrettet om beta-lingsstandsningen, fordi man først lige erkommet til kundskab om hans eksistens, be-høver heller ikke få meddelelse om ophøret.Da betalingsstandsningen ikke er offentlig,skal der heller ikke indrykkes bekendtgørelseom ophøret i Statstidende eller dagspressen.

Bliver en kreditor ved en fejl ikke under-rettet om ophøret, og indgives som følgederaf først konkursbegæring mere end treuger efter ophøret, kan anmeldelsen om be-talingsstandsning ikke danne grundlag forfastsættelsen af fristdagen.

71

AFSNIT II KONKURS

Kapitel 3.

Indtræden af konkurs.

Til § 17.

Enhver, der tror sig ude af stand til at fyl-destgøre sine gældsforpligtelser, kan efterkonkurslovens § 40 fordre sit bo taget underkonkursbehandling. Konkurs kan også for-langes af en kreditor, der har en forfaldenfordring, som ikke behørigt fyldestgøres, jfr.§ 42. Hovedbetingelsen er, at det godtgøres,at skyldnerens bo er utilstrækkeligt til beta-ling af hans gæld. Det har i teorien væretomtvistet, hvorvidt man ved bedømmelsenheraf skulle lægge vægt på illikviditet, d. v. s.manglende evne til at opfylde sine forpligtel-ser, efterhånden som de forfalder, eller påinsufficiens, d. v. s. at passiverne overstigeraktiverne, eller om begge momenter børtages i betragtning, jfr. udkast til lov omgældsordning, 1941, s. 141 f, I. H. Deuntzer:Den danske Skifteret s. 87, H. Munch-Pe-tersen: Den danske Retspleje, IV, 2. udg.s. 21, E. Munch-Petersen: Skifteretten s.30 f, Gomard: Skifteret, 2. udg., s. 85 ff.Særlige konkursgrunde, nemlig betalings-standsning og undladelse af at efterkommeen opfordring til betaling af gæld, kan end-videre påberåbes over for bogføringspligtigeskyldnere, jfr. §§ 43 og 44 som ændret se-nest ved lov nr. 179 af 5. juni 1959, og nær-mere nedenfor i bemærkningerne til § 18.Når en skyldner undviger af riget eller hol-der sig skjult, uden at hertil kan formodesanden grund end gæld, kan hans bo ifølgekonkurslovens § 41 uden egentlig konkurs-begæring, men dog på opfordring af en for-dringshaver tages under konkursbehandling,hvis der er grund til at befrygte, at udsættelse

hermed ville komme hans kreditorer tilskade.

Kommissionsudkastet fra 1941 §§ 8-11foreslog ingen afgørende ændringer. Af lo-vens ordning med et obligatorisk »gældsord-ningsstadium« forud for konkurs fulgte, atbegæringen måtte rette sig på forhandlingom gældsordning og ikke i første omgang påkonkurs. Man foreslog at opgive begræns-ningen til bogføringspligtige skyldnere vedkonkursgrundene betalingsstandsning og be-talingsopfordring. Til gengæld skulle denfordring, på grundlag af hvilken en for-dringshaver forlangte konkurs, altid væreenten uimodsagt eller bevist. Adgangen tilkonkurs efter den gældende bestemmelse ikonkurslovens § 41 blev foreslået udvidet,således at den også omfattede tilfælde, hvorskyldneren havde opgivet eller var afskåretfra at varetage sine økonomiske anliggender,og opfordringen til skifteretten skulle foru-den fra en kreditor kunne komme fra skyld-nerens nærmeste eller fra politiet.

Reglerne i den norske konkurslov §§ 1-5afviger navnlig fra de danske ved, at denkonkurssøgende kreditors fordring ikke be-høver være forfalden, og at skyldneren kanundgå konkurs ved at påvise, at han uansetboets tilstand er i stand til at fyldestgøre sinegældsforpligtelser.

Svensk konkurslov §§ 1-3 svarer i detvæsentlige til de citerede danske og norskebestemmelser1). Insolvensbetingelsen angivessåledes, at skyldneren skal være »på obe-stånd«. Dette defineres i loven derhen, athan ikke kan retteligen betale sin gæld. Kre-ditors fordring behøver ikke være forfalden.En til dansk konkurslovs § 41 svarende be-stemmelse findes ikke. En særlig ret til atforlange konkurs har efter § 4 visse fortrins-

x) Fr. Lejman antager i Svensk Juristtidning 1941 s. 543 nærmest, at modbevis kan føres mod den i enhandlendes betalingsstandsning liggende formodning for insolvens, men herimod Lars Welamson: Kon-kursrätt, s. 71 f.

72

berettigede kreditorer, dersom deres fortrins-ret trues gennem eksekution eller skyldne-rens dispositioner.

Finsk konkurslovs bestemmelser i §§ 1, 5og 6 afviger noget fra reglerne i de andrenordiske lande. Debitor kan også her selvbegære sit bo taget under konkursbehand-ling. Er en skyldner flygtet, eller holder hansig skjult, kan en kreditor, der har en klar1)og forfalden fordring, forlange konkurs. Iøvrigt kan en kreditor, hvis fordring har dennævnte klarhed, forlange konkurs, hvis detkan befrygtes, at et af en anden kreditor be-gæret udlæg vil udtømme skyldnerens mid-ler, hvis skyldneren til skade for kreditorerneafhænder eller bortskaffer sine midler, hvisforgæves udlæg er foretaget, eller hvis enbogføringspligtig skyldner, der tillige harpligt til at foretage anmeldelse til handelsre-gistret, undlader at efterkomme betalingsop-fordring.

De nordiske konkurslovsudvalg har ansetdet for betydningsfuldt i videst muligt om-fang at nå frem til ensartede konkursbetin-gelser. Under konkursens gang vil der sæd-vanligvis være tid til at skaffe sig viden om,hvorvidt reglerne i et andet nordisk land af-viger fra de hjemlige, og oplysninger heromvil ofte kunne fås fra bostyret eller fra denskifteret, som fører tilsyn med boet; men foren fordringshaver, som måske under indtrykaf hastig forværring i skyldnerens formuetil-stand skal tage stilling til, om han vil indgivekonkursbegæring mod skyldneren i et andetnordisk land, vil det være af værdi, dersomhan kan regne med, at konkursbetingelsernei de andre lande i det væsentlige er desamme som i hans hjemland. Man må dogikke se bort fra, at den måde, hvorpå lovreg-lerne, der nødvendigvis må gøres ret elasti-ske, administreres af domstolene, vil kunnehave betydning for den virkelige retstilstand.

Der er enighed mellem udvalgene om, atgrundbetingelsen for at erklære en skyldnerkonkurs må være, at han er insolvent2).

I gældende norsk ret har det været denherskende opfattelse, at insolvensbetingelsenhar tilknytning til både illikviditet og insuffi-ciens, jfr. i indledningen under II, men eftersvensk ret er det afgørende alene illikviditet.Finsk ret afviger en del fra de andre lande,men den finske lagberedning har i sinde atforeslå disse regler ændret. Dansk rets stil-ling er som antydet noget tvivlsom. I praksisvolder problemet sjældent vanskeligheder,bl. a. fordi konkurs i almindelighed først be-gæres på et tidspunkt, hvor der ikke ernogen tvivl om insolvensen, hvad enten manlægger det ene eller det andet kriterium tilgrund. Forskellen mellem de to principperskulle navnlig træde frem, hvor skyldnerenhar en betydelig uforfalden gæld. Denne skalefter begge synspunkter tages med i betragt-ning; men ud fra illikviditetssynspunktet måman tillige medtage de indtægter, som skyld-neren med rimelig sikkerhed kan forvente itiden, indtil gælden forfalder. Herved tilføresberegningen et usikkerhedsmoment. Sådannefejlkilder findes imidlertid også ved anven-delsen af insufficienssynspunktet. Bedøm-melsen af aktivernes værdi vil ofte afhængeaf, om virksomheden kan fortsætte ellereventuelt sælges under ét som »going con-cern«, eller om det bliver nødvendigt atsælge maskiner, varelager, halvfabrikata ogråstoffer enkeltvis og måske i hast. Både li-kviditets- og sufficiensbedømmelsen kan såle-des munde ud i en prognose for virksomhe-dens fremtidige drift, jfr. Bernhard Gomard:Skifteret, 2. udgave, s. 86 ff. En forskel mel-lem de to bedømmelsesmåder, hvor suffici-enskriteriet er det for skyldneren lempelig-ste, kunne tænkes, hvor der vel er balance påstatus, men realisation til rimelige priser viltage så lang tid, at kreditorerne ikke vilkunne få rettidig dækning. Dette tilfældedækkes imidlertid af den nedenfor omtalteregel om midlertidig insolvens.

Udvalget må herefter mene, at konkursbør indtræde, hvor skyldneren må antages

*) Herved forstås vistnok en med eksekutionsgrundlag forsynet fordring, jfr. O. Hj. Granfelt: Grunddragenav Finlands konkursrätt, 3. uppl., s. 22.

2) Engelsk-amerikansk rets system, hvorefter konkurs kan indtræde i en række specificerede tilfælde af „actsof bankruptcy", kritiseres af Mac Lachlan: Handbook on the Law of Bankruptcy s. 63 f.

73

ikke at kunne betale sin gæld, efterhåndensom den forfalder, og at det er ufornødent atopstille som en yderligere betingelse for kon-kurs, at skyldnerens status viser underba-lance. Noget andet er, at den rigtigt opgjortestatus naturligvis er et meget vægtigt indi-cium i spørgsmålet om skyldnerens beta-lingsevne. En række andre indicier nævnesi § 18.

Hvis det kun drejer sig om kort tid, førskyldneren kan betale sin gæld, vil det ikkevære rimeligt at slå hans virksomhed i styk-ker ved at lade indtræde konkurs. Også hvisen kreditor søger tvangsfyldestgørelse hos ensolvent debitor, vil der gå et stykke tid, førhan får dækning gennem udlæg og påføl-gende tvangsauktion. Medens de forelig-gende svenske og finske udkast må anses foroverensstemmende med det danske, har detnorske udvalg kun villet gøre undtagelse fordet tilfælde, at forsinkelsen må henføres tilden tid, det tager at realisere skyldnerensejendele. Der synes imidlertid også at burdetages hensyn til tilfælde, hvor man med bety-delig sikkerhed kan regne med, at skyldne-rens midler inden for den allernærmestefremtid vil blive forøget. Er skyldnerenf. eks. ansat i en fastlønnet stilling, bør manogså tage hensyn til de endnu uforfaldne løn-krav, og der kan være andre indtægter, derkan påregnes med tilnærmelsesvis lige så storsikkerhed.

Hvor lang tid man kan henvise kredito-rerne til at vente, må bl. a. afhænge af risi-koen for, at de påregnede indtægter kansvigte. Vil der gå nogle måneder, før skyld-neren kan betale sin forfaldne gæld, må mani almindelighed henvise ham til at søge ud-sættelse med afgørelsen af konkursspørgsmå-let efter § 25 for at opnå et moratorium (be-talingshenstand) frivilligt eller som tvangsak-kord. Er der tale om en landbruger, hvis ind-tægter - hvad der vil være hans kreditorerbekendt - falder én gang årligt, kan dermåske blive tale om en noget mere langmo-dig bedømmelse, navnlig hvis der er en ikkeringe sikkerhed i de tilstedeværende værdier,jfr. U. f. R. 1952. 842.

Udkastet forlanger ikke som gældende ret,

at vedkommende kreditors fordring skalvære forfalden. Dette krav stilles i almindelig-hed ikke i fremmed ret, således ikke efterlovgivningen i de andre nordiske lande, og iøvrigt ikke i dansk ret, når en bogførings-pligtig skyldner har standset sine betalinger,jfr. konkurslovens § 43. En kreditor, hvisfordring ikke er forfalden, kan have betyde-lig interesse i, at debitors bo tages underkonkursbehandling, medens der endnu ernogen værdier i det. Erfaringsmæssigt er der,når indgriben ikke finder sted, ofte størst ud-sigt til, at en insolvent skyldners formuestil-ling udvikler sig til det værre.

Den i komniissionsudkastet 1941 § 9 inde-holdte betingelse, at kreditors fordring skalvære uimodsagt eller bevist, findes ikke i ud-valgets udkast. Det er ikke ganske klart,hvad der ligger i ordet »bevist«. Det er enselvfølge, at det normalt må påhvile en kre-ditor at godtgøre sit krav, hvis det bestrides.At forlange, at beviset skal foreligge i enskriftlig form, hvorimod indsigelser ikke kanfremsættes, f. eks. en endelig dom, vil givefor stor plads for ubeføjede bestridelser, derblot tilsigter at undgå eller forhale konkurs,Udvalget har ment, at det vedblivende børoverlades til retterne at afgøre, både hvilkebeviskrav der skal stilles, og hvilket mål afbevisførelse der kan tilstedes i skifteretten.

Efter udvalgets mening bør konkursgrun-den i alle tilfælde være skyldnerens insol-vens. Er skyldneren ikke insolvent i denovenfor angivne betydning, er der ikkegrund til at lade konkurs indtræde. Dettegælder også, selv om han er undveget forgæld, jfr. konkurslovens § 41. En flugt, derefter de foreliggende oplysninger skyldes, athan ikke mener at kunne betale sin gæld, eret vægtigt indicium for insolvens; men harskyldneren, som måske har været overan-strengt eller præget af nervøs svækkelse, be-dømt sin formuetilstand forkert, er der ingenanledning til at gribe til konkurs. Der ernæppe grund til, at konkurs i denne situa-tion, således som efter den gældende regel i§ 41, skal kunne indtræde, uden at nogenformelt indtager stilling som rekvirent, ogaltså uden sikkerhedsstillelse, og uden at

10

74

nogen har ansvar for boomkostningerne. Detforekommer også upåkrævet og ikke uden ri-siko som kommissionsudkastet 1941 § 11, derdog drejer sig om forhandling om gældsord-ning, at give skyldnerens ægtefælle eller nær-meste slægtninge en særlig adgang til at for-dre konkurs. Kan skyldneren ikke selv tagevare på sine anliggender, må vejen gå overen umyndiggørelse, jfr. myndighedslovens§ 2, eller eventuelt en beskikkelse af en værgead hoc, jfr. samme lovs § 59. De særligekauteler bør ikke fraviges i et spørgsmål afindgribende betydning som erklæring af kon-kurs. Kommer der ikke fra en kreditor begæ-ring om konkurs, vil der i almindelighed ikkevære anledning til at tage skridt i denne ret-ning.

Til §18.Som omtalt i bemærkningerne til § 17 erkonkurslovsudvalgene i de nordiske landeenedes om, at konkursgrunden i alle tilfældebør være skyldnerens insolvens. Særlige om-stændigheder kan vække formodning om in-solvens, og fra de andre udvalgs side har manønsket, at der i lovteksten blev givet udtrykherfor.

Det første tilfælde, som nævnes i § 18, erskyldnerens erkendelse, jfr. også konkurslo-vens § 42. Denne kan foreligge enten i for-bindelse med, at han selv indgiver konkurs-begæring, eller i forbindelse med en kredi-tors begæring. Stemmer erkendelsen med deforeliggende oplysninger, herunder skyldne-rens status, vil videre undersøgelse i almin-delighed være overflødig. Skønner skifteret-ten derimod, at erkendelsen ikke svarer til devirkelige forhold, må den forlange yderligereoplysninger, og hvis disse ikke stemmer medinsolvenserklæringen, må konkursbegærin-gen forkastes. Vanskeligheder vil måskenavnlig kunne opstå i forbindelse med aktie-selskabers konkursbegæring. Hvem der påselskabets vegne kan indgive konkursbegæ-ring, må løses efter aktieselskabsloven. Erbegæring indgivet af den kompetente myn-dighed, vil den i almindelighed blive taget tilfølge, medmindre det af de oplysninger, somselskabet selv fremkommer med, fremgår, atselskabet er solvent. Skifteretten må skønne

over, hvorvidt den som følge af indsigelserfra en minoritet, som ikke ønsker konkurs,vil affordre bestyrelsen yderligere oplysnin-ger. Der kan også, hvor konkursbegæringindgives af en værge, være behov for engrundigere undersøgelse, end hvor begærin-gen hidrører fra skyldneren selv.

Det næste tilfælde er, at skyldneren harstandset sine betalinger. Dette vil sædvanlig-vis skyldes, at han ikke er i stand til at betalesin gæld. Betalingsstandsningen behøver ikkevære anmeldt efter § 10. Som også stk. 2viser, vil undladelse af at betale en enkeltfordring i almindelighed ikke være en beta-lingsstandsning. I reglen vil betalingsstands-ning kun forekomme hos erhvervsdrivende.Den omstændighed, at f. eks. en funktionærikke betaler sine personlige kreditorer, straksde tilsender ham regninger, bevirker ikke, athan kan siges at have standset sine betalin-ger; men udsender han f. eks. gennem en ad-vokat cirkulære til kreditorerne med tilbudom en betalingsordning, kan der heri inde-holdes tilkendegivelse af betalingsstandsning.Da betalingsstandsningen ikke udelukkerskyldneren fra at føre solvensbevis, har manikke anset det for betænkeligt også at anvendebetalingsstandsningsreglen på skyldnere, derikke er bogføringspligtige, cfr. derimod kon-kurslovens § 43. Betalingsstandsning skal fo-religge i det øjeblik, skifteretten skal træffeafgørelse om konkursbegæringen. En genop-tagelse af betalinger, der har været standset,må dog være effektiv og ikke blot et forsøgpå ved en formel tilkendegivelse at fjernegrundlaget for en kreditors konkursbegæ-ring.

Videre nævnes forgæves udlæg eller ud-pantning inden for de sidste tre måneder førkonkursbegæringens modtagelse i skifteret-ten. Også konkurslovens § 42 anfører, atdet »ved oplysninger, der er fremkomneunder eksekutions- eller arrestforretninger. . . . godtgøres, at hans bo er utilstrækkeligttil betaling af hans gæld«. Udlægget eller ud-pantningen behøver ikke være søgt foretagetaf den fordringshaver, der nu begærer kon-kurs. Den manglende dækning må være kon-stateret af fogden ved, at skyldneren til fo-

75

gedbogen har erklæret intet at eje, der kunnegøres til genstand for udlæg eller udpant-ning, eller ved, at der hos skyldneren intet erfundet eller dog ikke nok til at dække denfordring, for hvilken eksekution er gjort. Erder ikke givet møde af skyldneren ellernogen på hans vegne, kan den manglendedækning næppe siges at være fastslået. Ennøjagtig bestemmelse af, hvornår manglendedækning er konstateret, er dog ikke af størreinteresse, fordi der kun er tale om en for-modning, der »i almindelighed« foreligger,og som selv da kan modbevises, f. eks. vedat skyldneren påviser, at han har erhvervetstørre værdier efter udlægsforretningens fo-retagelse. Udlægs- eller udpantningsforret-ningen skal være foretaget inden for de sid-ste tre måneder før konkursbegæringensmodtagelse. Er der gået anmeldelse af be-talingsstandsning eller akkordforhandlingforud for konkursbegæringens indgivelse,har det forgæves udlæg normalt ingen betyd-ning; men selv om betalingsstandsningen erophørt, og konkursbegæringen indgivesinden tre uger derefter, jfr. § 1, skaber etudlæg, som er foretaget mindre end tre må-neder før fristdagen (her datoen for anmel-delsen af betalingsstandsning), men mereend tre måneder før konkursbegæringensindgivelse ikke præsumption efter § 18. Præ-sumptionen bør ikke strækkes så langt.

Reglen i stk. 2 er også kun en formod-ningsregel, men svarer ellers til bestemmel-sen i konkurslovens § 44. Man har dog tilfø-jet krav om, at betalingsopfordringen skalindeholde oplysning om, at undladelse af atbetale kan medføre konkurs, samt stillet detyderligere vilkår, at kreditor skal have kræ-vet skyldneren mindst fire uger før forkyn-delsen af betalingsopfordringen. Påkravetkan være sket på enhver måde, også mundt-ligt, blot det kan bevises. Hvilke beviskravder skal stilles, må skifteretten afgøre efteromstændighederne, jfr. grundsætningen ombevisbedømmelsens frihed i retsplejelovens §292, stk. 1. Medens konkurslovens § 44 for-langer, at gælden er uimodsagt eller bevist,siges i udkastet, at gælden skal være klar, jfr.

også svensk konkurslovs 3 §, stk. 2. Heri lig-ger, at det for skyldneren eller en mand ihans sted, da påkravet blev givet, har stilletsig uden for rimelig tvivl, at han var pligtigat betale. Der må ikke være nogen mulighedfor, at skyldnerens passivitet beror på usik-kerhed om skyldens eksistens eller størrelse.Det er derimod ikke i og for sig afgørende,om der, hvis skyldneren alligevel for skifte-retten bestrider fordringen, må finde en visbevisførelse sted, dersom dennes resultatlader fordringen fremstå som klar, og dettefor parterne må have været tilfældet, også dakravet blev gjort gældende1). Der liggernæppe nogen væsentlig realitetsændring i, atudkastet ikke nævner det tilfælde, at fordrin-gen er uimodsagt; er den ubestridt, vil dennormalt også være klar i lovens forstand.Hvis f. eks. skyldneren, efter at fordringsha-veren i skifteretten har forevist ham en sag-kyndig erklæring, erkender, at han skylderdet krævede beløb, men gør gældende, athan har undladt at betale, fordi han ikke førvar gjort bekendt med erklæringen og derforvar i tvivl, vil der imidlertid kunne blive taleom at nægte konkurs.

Bestemmelsen i konkurslovens § 44 harværet genstand for alvorlig kritik på grund afmisbrug som inkassationsmiddel, jfr. U. f. R.1965. 353 og Advokatbladet 1970. 145. Ud-valget finder ikke, at der er noget væsentligtbehov for reglen, og påtænkte at foreslå denophævet. Navnlig fra svensk side har manimidlertid lagt vægt på at bevare en regel ombetalingsopfordringer, der menes at spare tidog arbejde ved behandlingen af konkursbe-gæringer. Da betænkelighederne ved reglener væsentlig formindsket ved, at der efter ud-kastet gives adgang til at føre solvensbevis,og ved det forbehold, der har fundet udtryk iordene »i almindelighed«, har det danskeudvalg navnlig af hensyn til opnåelse af denstørst mulige overensstemmelse mellem kon-kursbetingelserne i de forskellige nordiskelande ment at kunne foreslå reglen bevaret iden anførte form, der indholdsmæssigt sva-rer til udkast fra de andre konkurslovsud-valg.

a) Jfr. LarsWelamson: Konkursrätt s. 77 f, men om konkurslovens § 44 Gomard: Skifteret, 2. udgave, s. 93.

76

Til §19.Bestemmelsen svarer til konkurslovens § 145.Reglen i dennes første led om skifte mel-lem ægtefæller og mellem en efterlevendeægtefælle, der hæfter for boets gæld, og først-afdødes arvinger er ikke medtaget, da denallerede i dag er uden betydning på grund afreglerne om ægtefællers gældsansvar. Vedskifte mellem ægtefæller efter separation,skilsmisse eller bosondring bevarer hver æg-tefælle sin raden over sin andel af fællesboet(sin bodel) med visse undtagelser, der eruden betydning for gældshæftelsen, og hanskreditorer er stillet på ganske samme mådesom før skiftet; de kan erklære den ægte-fælle, som er deres debitor, konkurs efter dealmindelige regler. Ved skifte efter en ægte-fælles død mellem den overlevende ægtefælleog førstafdødes arvinger kan dødsboet er-klæres konkurs på samme måde som andredødsboer; den længstlevende ægtefælle kanerklæres konkurs på begæring af en af hansfordringshavere, hvis han opfylder de almin-delige betingelser herfor. Det sidste gælderogså, hvor en ægtefælle skifter efter at havehensiddet i uskiftet bo.

Som følge heraf omfatter udkastets be-stemmelse kun skifte af dødsbo og ligesomden gældende bestemmelse kun boer, hvorigældsansvaret ikke er vedgået; har arvin-gerne overtaget gældsansvaret, må de alle er-klæres konkurs, før dødsboet kan tagesunder konkursbehandling, jfr. Gomard: Skif-teret, 2. udgave, s. 64 f. I udkastet er forudenarvingers gældsvedgåelse nævnt en efterle-vende ægtefælles overtagelse af gældsansva-ret. Har ægtefællen overtaget boet til hensid-den i uskiftet bo eller i medfør af skiftelo-vens § 57 fået boet udlagt uden skiftebe-handling, navnlig fordi det i forbindelse medægtefællens egen formue ikke overstiger20.000 kr., jfr. skiftelovens § 62 b, stk. 2,kan også afdødes kreditor erklære ægtefællenkonkurs efter de almindelige regler.

En konkursbehandling vil være motiveretaf muligheden for omstødelse af dispositio-ner eller retsforfølgning. Ligesom efter gæl-

dende ret kræves ikke en egentlig begæringfra en kreditor, men blot en anmodning. Denpraktiske betydning heraf er navnlig, at ved-kommende kreditor ikke hæfter for omkost-ninger og ikke skal stille sikkerhed, jfr. § 28.Boet er jo i forvejen under skifterettens be-handling, og omkostningerne vil i mange til-fælde ikke blive væsentligt større, fordi kon-kurs indtræder. Betingelsen for at krævekonkurs er, at boet er insolvent. I denne situ-ation, hvor boet allerede er under afvikling,vil boets status få størst betydning ved afgø-relsen heraf. De i § 18 nævnte forhold, derskaber formodning for insolvens, vil ikkealtid have samme vægt i forhold til etdødsbo; således vil en betalingsopfordring tilet dødsbo, jfr. § 18, stk. 2, være uden virk-ning; kreditorerne skal betales i den orden,som skifteloven (med henvisninger til kon-kursloven ) angiver.

Reglen i stk. 2 om virkningen af proklamaer ganske i overensstemmelse med konkurs-lovens § 145, sidste punktum. Omstødelses-frister skal regnes fra dødsfaldet, jfr. § 1.

Da det nedsatte skiftelovsudvalg ikke harafsluttet sin gennemgang af reglerne omskifte, har konkurslovsudvalget ikke ment atburde foreslå principielle ændringer i reg-lerne om konkursbehandling af dødsboer.

Til § 20.Efter konkurslovens § 42 er det en betin-gelse for, at en fordringshavers konkursbe-gæring kan tages til følge, at fordringen ikkeer sikret ved tilstrækkeligt pant. Herunderfalder formentlig både pant stillet af skyldne-ren og af trediemand, jfr. Gomard: Skifteret,2. udgave, s. 85 og for svensk rets vedkom-mende forudsætningerne for Högsta Dom-stolens afgørelse i N J A 1953 s. 719. Det ernoget tvivlsomt, om kaution kan sidestillesmed pant1).

Samme regel gælder i de øvrige nordiskelande. For finsk rets vedkommende må sik-ker kaution antages at udelukke konkurs.

Er der stillet et fuldt dækkende pant foren fordring, har fordringshaveren i alminde-

x) Landsretten forudsatte i sagen i U. f. R. 1954 s. 666, at bankgaranti måtte behandles som pant. Dettespørgsrrål blev ikke indbragt for Højesteret.

77

lighed ingen rimelig interesse i at fremkaldekonkurs. Ganske vist kan en panthaver, derhar en personlig fordring mod pantsætteren,normalt frit vælge mellem, om han vil søgefyldestgørelse gennem pantet eller ved ekse-kution i skyldnerens øvrige formue; men delsgøres der en væsentlig indskrænkning idenne valgfrihed ved skyldnerens adgangefter retsplejelovens § 506 til at påvise gen-standen for udlæg, hvorefter han også vilkunne påvise pantet, hvis dettes realisationikke er mere besværlig end salg af hans øv-rige ejendele, dels vil en konkurs være langtmere byrdefuld for skyldneren end ekseku-tion i enkelte formuegenstande og byde kre-ditor på en langsommelig vej til en sædvan-ligvis kun delvis fyldestgørelse. For at ude-lukke konkurs må pantet efter udkastet værebetryggende, d. v. s. det må ved tvangsreali-sation kunne påregnes at give fuld dækningfor pantefordringen og de med salget for-bundne omkostninger. Er der virkelig tvivlom, at pantet kan give dækning, er konkursikke udelukket. Betryggende er pantet hellerikke, dersom det vil kunne omstødes (af-kræftes) i tilfælde af, at konkurs indtræder påen anden kreditors begæring. Er pantet stilletfor ældre gæld, må sikringsakten altså væreforetaget mindst tre måneder før konkursbe-gæringens indgivelse, jfr. § 70. Med pant måligestilles anden lige så god sikkerhed, f. eks.en afbetalingssælgers ret ifølge et ejendoms-forbehold.

Spørgsmålet, om trediemands pant skaludelukke konkurs, har været indgåendedrøftet mellem de nordiske udvalg. Set frakreditors synspunkt kan dette pant være ligeså godt som pant i skyldnerens ejendom for-udsat, at panteretten ikke er gjort betinget afen udtømmende retsforfølgning mod denpersonlige hovedskyldner. Hensynet til tre-diemand kan undertiden tale for at give ad-gang til konkurs, for at trediemands tab kanblive mindsket. Da trediemands pant underalle omstændigheder vil komme til at dækkeden - sædvanligvis største - del af fordrin-gen, der ikke fyldestgøres gennem en kon-kurs, da trediemand i almindelighed selv vilhave regres mod skyldneren, hvis kreditor

tager sig betalt gennem pantet, og da tredie-mand, hvis han ønsker det, vil kunne frem-kalde konkurs ved at indfri fordringen ogderefter på grundlag af sit regreskrav frem-sætte konkursbegæring, samt da trediemandofte har stillet pantet for at hjælpe skyldne-ren og på ingen måde er interesseret i atfremkalde hans konkurs, har det danske ud-valg været mest tilbøjelig til at lade også tre-diemands betryggende pant være konkurs-hindring eller dog betinge konkurs af tredie-mandens tilslutning. Da spørgsmålet dog kanvære noget tvivlsomt, og da pantsætterenmåske i nogle tilfælde vil ønske, at konkur-sen kan fremkaldes uden hans direkte med-virken, har man imidlertid af hensyn til sam-arbejdet med de andre nordiske lande mentat kunne gå med til den fælles regel, der ergengivet i § 20.

Hovedreglen er herefter, at trediemandspant ikke udelukker kreditor fra at forlangeskyldneren erklæret konkurs. Undtagelsegøres for det første, hvis konkursbegæringenstrider mod vilkårene for pantsætningen.Dette vil navnlig være tilfældet, hvis pantetnetop er stillet for at undgå konkurs, jfr. deni U. f. R. 1954. 666 omtalte sag. Pantsætte-ren kan også over for panthaveren have til-kendegivet, at denne måtte give afkald påadgangen til at iværksætte konkurs, så længepantet giver dækning. Har kreditor modtagetpantet med dette forbehold, er han bundetderved. Er pantet stillet samtidig med for-dringens stiftelse eller ved en udvidelse afkreditten, må der oplyses noget særligt tustøtte for en påstand om, at konkursen skullestride mod vilkårene for sikkerhedsstillelsen,og en erklæring fra pantsætteren herom erikke nok, hvis forbeholdet ikke er lagt fordagen over for kreditor, da aftalen blev ind-gået.

Som nævnt i bemærkningerne til § 17 fo-reslår udvalget, at en kreditor skal kunne be-gære konkurs, selv om hans fordring ikke erforfalden. Skyldnerens insolvens vækker enformodning for, at han heller ikke ved for-faldstid vil være i stand til at indfri fordrin-gen, og der er erfaringsmæssigt betydelig ri-siko for, at dækningsprocenten vil blive min-

78

dre, hvis der hengår længere tid, inden kon-kursen indtræder. Den risiko for kreditor,som har motiveret adgangen til at benytteuforfaldne fordringer som konkursgrundlag,eksisterer ikke, når han har betryggendepant i trediemands ejendom. Selv om tredie-mandens situation for så vidt er vanskeli-gere, end når fordringen er forfalden, fordihan næppe ved indfrielse før forfaldstidopnår et regreskrav og altså ikke selv har deti sin magt at fremkalde hovedskyldnerenskonkurs, har man ikke ment, at der vargrund til at give indehaveren af den ufor-faldne og ved betryggende pant i tredie-mands ejendom sikrede fordring adgang tilat forlange konkurs. En sådan ville i øvrigtogså i visse tilfælde kunne misbruges af kre-ditor til at presse pantsætteren til betaling førforfaldstid ved trussel om at erklære hoved-skyldneren konkurs.

Har kreditor en forfalden fordring, kantrediemand ikke afværge konkurs ved at til-byde at stille sikkerhed; fordringen må beta-les, hvis konkurs skal undgås. Er fordringenderimod ikke forfalden, har kreditor ikkekrav på betaling nu, og efter udkastet måhan stille sig tilfreds, hvis trediemand tilby-der betryggende sikkerhedsstillelse. Hviskreditor frivilligt accepterer denne, vil detvistnok afskære ham fra senere, når fordrin-gen er forfalden, at forlange konkurs; det vilnemlig normalt måtte anses for stridendemod vilkårene for sikkerhedsstillelsen, dernetop har tjent det formål at undgå konkurs.Dette kan dog ikke gælde ubetinget, fordikreditor ikke er frit stillet; han kan, når sik-kerheden tilbydes, tage imod den eller ladevære, men i begge tilfælde må han opgivekonkursbegæringen, indtil fordringen forfal-der. Har kreditor tilkendegivet, at han forbe-holder sig at forlange konkurs, når han harret til at forlange betaling af fordringen, ogfastholder trediemand alligevel sikkerheds-stillelsen, må kreditor, når forfaldstiden ind-træder, være frit stillet til at indgive konkurs-begæring.

Som nævnt ligestilles med pant anden til-svarende sikkerhed. Med trediemands pantligestilles endvidere sikker selvskyldnerkau-

tion. Det skal være utvivlsomt, at kautioni-sten er god for beløbet. Således vil en bank-garanti normalt være tilstrækkelig, hvorimodskyldneren i andre tilfælde på begæring måtilvejebringe nærmere oplysning om kautio-nistens formueforhold. Ved bedømmelsen afkaution for uforfalden gæld må det tages ibetragtning, at kautionistens forhold kan un-dergå ændringer i tiden, indtil kautionsfor-pligtelsen bliver aktuel.

Til §21.Foreligger der på samme tid flere konkurs-begæringer i skifteretten, uden at der endnuer truffet afgørelse om nogen af dem, hvilketf. eks. kan skyldes en udsættelse i medfør afkonkurslovens § 48, jfr. udkastets § 25, måskifteretten i dag prøve dem i den orden, deer indgivet, idet der knyttes vigtige retsvirk-ninger til tidspunktet for konkursbegærin-gens indgivelse, jfr. konkurslovens § 50. Erder tvivl om, hvorvidt konkursbetingelserneer opfyldt i forhold til den første begæring,f. eks. om, hvorvidt fordringen består, ellerhvorvidt konkurs ville stride mod vilkårenefor et af trediemand stillet pant, jfr. udkastets§ 20, stk. 1, nr. 2, vil afgørelsen om konkurskunne blive forsinket. Det er imidlertid vig-tigt, at denne afgørelse træffes hurtigst mu-ligt, efter at grunden til en eventuel udsæt-telse er faldet bort. I udkastet foreslås der-for, at skifteretten kan bestemme, hvilken afde flere konkursbegæringer den vil prøveførst. Valget bliver uden indflydelse på fast-sættelsen af fristdagen, der altid skal væremodtagelsesdatoen for den første begæring,jfr. bemærkningerne til § 1, og på ansvaretfor boomkostninger, som påhviler konkurs-rekvirenterne solidarisk, jfr. § 28.

Skifteretten kan naturligvis ikke vælge atprøve en begæring, der er tilbagekaldt. Ogsåen sådan begæring vil imidlertid kunne tjenetil fastsættelse af fristdagen, jfr. § 1.

En lignende regel findes i det norske ud-kast § 66.

Til § 22.Af udkastets § 8 fremgår, at en skyldnerskonkursbegæring, som indgives til skifteret-ten, jfr. § 3, skal være skriftlig og indeholde

79

nærmere oplysninger til identificering afskyldneren og fastlæggelse af værneting. Iøvrigt stilles ikke særlige krav til begærin-gens indhold.

Efter konkurslovens § 47 skal begæringenvære ledsaget af en af debitor underskrevet,nøjagtig fortegnelse over hans aktiver ogpassiver med navnlig (d. v. s. med nævnelseaf navn) angivelse af kreditorerne samt overde bøger, som måtte være førte i hans forret-ning. Kan fortegnelsen ikke straks medfølgebegæringen, skal skyldneren opgive grundenhertil samt derefter snarest muligt indlevereden. I praksis fremkommer fortegnelsen somoftest først nogle dage, måske op til en uge,efter begæringens indlevering. Under hensynhertil er udtryksmåden i udkastet lidt af-svækket, idet det siges, at opgørelsen »bør«følge med begæringen. Dette vil let kunneske, hvor statusoversigt og kreditorliste erudarbejdet med henblik på et forsøg på atopnå en ordning med kreditorerne; men el-lers vil tilvejebringelsen af materialet kunnetage nogen tid, og det vil ikke altid være rig-tigt at udsætte indlevering af konkursbegæ-ring herpå. Statusoversigten må i alle tilfældeforeligge, inden skifteretten afsiger konkurs-dekret, idet konkurs ikke uden nærmere un-dersøgelser kan indtræde, hvis statusoversig-ten tyder på, at skyldneren er solvent. Kredi-torlisten har navnlig den betydning, at med-delelse om konkursen vil kunne udsendesefter listen, så snart dekret er bekendtgjort.Den behøver altså ikke ubetinget at foreligge,inden dekret afsiges. Fortegnelse over skyld-nerens forretningsbøger er ikke nævnt i ud-kastet; disse skal tages i forvaring straks efterdekretets afsigelse, men hertil er en forteg-nelse ikke nødvendig.

Efter udvalgets opfattelse bør skifterettenikke efterkomme en skyldners konkursbegæ-ring, uden at der er sket en drøftelse medskyldneren eller hans rettergangsfuldmægtig.Her vil det f. eks. kunne vise sig, om skyld-neren som følge af depression har bedømtsin økonomiske tilstand forkert. Skyldnerenkan også blive gjort bekendt med mulighe-derne for akkord. Skifteretten skal alligevel iforbindelse med skyldneren af hensyn til

spørgsmålet om sikkerhedsstillelse og til deførste skridt efter afsigelsen af konkursde-kret. Er skyldneren f. eks. et aktieselskab, vilder kunne mødes af et medlem af bestyrelseneller af selskabets advokat. Er de fornødneoplysninger fremkommet allerede ved endrøftelse i forbindelse med indgivelsen afkonkursbegæringen, behøver der naturligvisikke afholdes et nyt møde.

Mangler nogen af de i paragraffens førstestykke nævnte bilag, bør de naturligvis såvidt muligt medbringes på mødet; men skif-teretten kan også afkræve skyldneren yderli-gere oplysninger. Skifteretten bestemmer,om disse skal afgives mundtligt eller skrift-ligt.

Udebliver skyldneren fra det møde, hvor-til han er indkaldt, må begæringen ifølgestk. 3 anses for bortfaldet. Er indkaldelsenikke sket ved forkyndelse eller ved anbefaletbrev, bør der forinden ske ny indkaldelse påen af disse måder, medmindre andre om-stændigheder gør det klart, at begæringen måanses for tilbagekaldt. I skiftebogen må dergøres en bemærkning om, at konkursbegæ-ringen er bortfaldet. Er konkursbehandlingpåkrævet, vil i reglen en kreditor begærekonkurs, og sker dette inden for 3 uger, erdet dagen for skyldnerens indgivelse af kon-kursbegæring, der bliver fristdagen, jfr. § 1.Usandfærdige oplysninger fra skyldneren vilkunne straffes efter straffelovens § 162.

Til § 23.

En kreditors konkursbegæring skal også in-deholde de i § 8 nævnte angivelser af skyld-neren og dennes bopæl og forretningssted.Er kreditor ikke i besiddelse af tilstrækkeligeoplysninger, kan han ikke angive dem, menhan bør da anføre grunden hertil, og de måda af kreditor eller af skifteretten søgesfremskaffet under behandlingen af konkurs-begæringen. Naturligvis må fordringshaverenogså angive eget navn og adresse samt for-dringens størrelse og grundlag. Når det i§ 23 siges, at begæringen skal angive de om-stændigheder, hvorpå den støttes, tænkesdog især på fordringshaverens grundlag forat antage, at skyldneren er insolvent. Fore-

80

ligger en af de i § 18 nævnte formodnings-grunde, må dette nævnes; men der kan ogsåvære andre omstændigheder, der indicererinsolvens. En forsinkelse med betaling erikke altid nok; men Vestre Landsrets ken-delse i U. f. R. 1949. 424 har antaget, at enkreditor på grundlag af, at der intet var be-talt på et forlig, hvorefter sidste afdrag skullehave været betalt to måneder før konkursbe-gæringens indgivelse, kunne forlange skyld-neren indkaldt til det i konkurslovens § 48,stk. 2 (udkastets § 23, stk. 2) nævnte møde,hvor det endelige bevis for insolvens kunneføres. Er begæringen utilstrækkelig på dettepunkt, vil skifteretten kunne give kreditormulighed for at supplere begæringen, jfr.herved § 9.

Når begæringen skal indgives i to eksem-plarer, er det for at muliggøre forkyndelse afkonkursbegæringen, jfr. stk. 2. Forkyndelseefter reglerne i retsplejelovens kapital 17,hvorunder også falder forkyndelse gennempostvæsenet efter reglerne i retsplejelovens§§ 163a - 163 d, kan efter stk. 3 undlades,hvis skyldneren på anden måde er gjort be-kendt med begæringen. Dette kan f. eks.fremgå af, at han har gjort en påtegning påbegæringen. Rekvirentens ubestyrkede angi-velse af, at skyldneren har fået en genpart,kan ikke danne grundlag for udeblivelses-virkninger efter stk. 5 og 6. Vælger skifteret-ten at tilsende skyldneren en genpart med al-mindeligt brev, vil der heller ikke være mu-lighed for anvendelse af de sidstnævnte be-stemmelser, og det bør derfor i hvert faldkun ske efter aftale med rekvirenten.

Indkaldelsen af skyldneren vil sædvanlig-vis ske ved en påtegning på genparten afkonkursbegæringen og altså samtidig med, athan gøres bekendt med denne.

Fordringshaverens konkursbegæring kannaturligvis normalt ikke tages til følge, førskyldneren har haft adgang til at udtale sig,og der må derfor berammes et møde i skifte-retten, hvortil både konkursrekvirenten ogskyldneren indkaldes. Efter konkurslovens §48, stk. 2, skal dette møde så vidt muligtholdes inden 48 timer. Efter udvalgets me-ning bør man bevare en frist, da det, navnlig

hvis skyldneren disponerer uforsvarligt, kanvære af stor vigtighed, at afgørelsen træffeshurtigst muligt. Fristen på 48 timer, der dogsom nævnt kun »så vidt muligt« skal over-holdes, kan undertiden virke noget snæver.Indgives begæringen en fredag, vil det i al-mindelighed først være muligt at holde mø-det den følgende mandag. Bor skyldneren iet landdistrikt, kan det også uden for week-end være vanskeligt at nå forkyndelse afkonkursbegæring og indkaldelse, når mødetskal holdes inden 48 timer. En forsinkelsekan tænkes at opstå ved, at konkursbegærin-gen efter udkastets § 3 skal indgives til skif-teretten i den retskreds, hvorfra skyldnerendriver sin erhvervsvirksomhed, medens for-kyndelse efter retsplejelovens § 156 ordent-ligvis skal søges iværksat på bopælen. Udval-get har derfor ment at burde foreslå fristenforlænget til 3 dage, således at der regnesmed hele dage og ikke med klokkeslet. Erbegæringen indkommet om tirsdagen, vil etmøde om fredagen være rettidigt, uanset tids-punktet på dagen. Lovteksten siger dog, atmødet så vidt muligt skal holdes senest 3dage efter begæringens modtagelse. Er detmuligt at holde mødet tidligere, bør detteske, navnlig hvis konkursrekvirenten ønskerdette.

Efter konkurslovens § 48 skal skifterettenfastsætte mindstevarslet ved indkaldelsen.Sædvanligvis fastsættes vistnok ikke nogetvarsel, men forkyndelsen sker i almindelighedmed (mindst) aftens varsel. Dette svarer til,hvad der i reglen gælder for vidner i straffe-sager, jfr. retsplejelovens § 175, stk. 3, ogforeslås indføjet i lovteksten. Er mødet fast-sat til tidligt om formiddagen, vil forkyndel-sen med aftens varsel ganske vist kunneføre til, at skyldneren ikke får praktisk mu-lighed for at rådføre sig med sin advokatforinden mødet; men skifteretten vil næppenægte en udsættelse med henblik herpå. Ialmindelighed kommer en konkursbegæringdog ikke overraskende for debitor. Der eri øvrigt intet til hinder for, at skifteretten,hvis det f. eks. er den bekendt, at skyldne-ren opholder sig i en anden del af landet,fastsætter et længere varsel.

81

Udebliver fordringshaveren fra mødet, måhans konkursbegæring efter almindelige pro-cessuelle grundsætninger falde bort. Har enanden kreditor også indgivet konkursbegæ-ring, og er han kommet til stede, kan hansbegæring behandles på mødet, jfr. § 21, der-som den er forkyndt for skyldneren, ellerdenne samtykker deri.

Udebliver skyldneren trods behørig for-kyndt indkaldelse og uden at have oplyst fyl-destgørende grund, eller nægter han svar påskifterettens spørgsmål, kan han efter kon-kurslovens § 48, stk. 3, behandles som den,der ikke drister sig til at modsige fordrings-haverens opgivelser. Det er måske ikke heltklart, hvad der ligger heri. Udebliver sag-søgte under en borgerlig domssag, giver ret-ten ifølge retsplejelovens § 341 dom eftersagsøgerens fremstilling, d. v. s. at hvis pro-ceskravet (undtagelsesvis) allerede efter sag-søgerens egen fremstilling ikke er berettiget,får han ikke medhold. Møder sagsøgte opuden at rejse indsigelse mod sagsøgerenskrav, skal retten derimod efter § 342 givedom efter sagsøgerens påstand - selv omdommeren egentlig mener, at kravet er ube-rettiget. Spørgsmålet om konkurs er imidler-tid ikke — sådan som en sædvanlig civildomssag - undergivet parternes frie bestem-melsesret. Dette skyldes dels, at konkurs haren indgribende og vanskeligt overskuelig be-tydning for skyldneren, dels at konkursen fårvirkning for mange andre end konkursrekvi-renten og debitor. Er det klart, at debitor ersolvent, må retten nægte at afsige konkurs-dekret, selv om rekvirenten og debitor erenige om at ønske det. Der kan herefter ikkevære tale om at tillægge hverken debitorsudeblivelse eller hans tavshed den virkning,at kreditors konkursbegæring ubetinget skaltages til følge, men også en afgørelse alenepå grundlag af konkursrekvirentens fremstil-ling, jfr. retsplejelovens § 341, kan i dette til-fælde være uheldig, hvis fremstillingen synesufuldstændig. Selv om skyldneren erkendteinsolvensen, kunne retten forlange at se sta-tus m. v., og rettens adgang til at foretageyderligere undersøgelser kan ikke blive for-mindsket, fordi skyldneren tier eller udebli-

ver. Udeblivelsen eller tavsheden kan natur-ligvis ikke bevirke, at en kreditor skulle væreganske afskåret fra at fremkalde konkurs.

Det vil være rimeligt at give skifterettenen fakultativ adgang til at anvende skyldne-rens udeblivelse eller ufuldstændige (eventu-elt helt manglende) besvarelse af skifteret-tens spørgsmål som bevismiddel imod hampå lignende måde som bestemt i retsplejelo-vens § 304 angående partsafhøring.

Retten er altså ikke bundet til at fortolkeudeblivelsen imod skyldneren, og der vilaltid være betænkeligheder ved at anordne etså indgribende skridt som konkurs uden for-inden at have hørt skyldneren selv. Dettegælder også, selv om der stilles sikkerhedefter § 29, stk. 3. Er konkursrekvirentenspåstand om sit kravs rigtighed og om insol-vens bestyrket, men kan det alligevel ikkehelt lades ude af betragtning, at den ude-blevne skyldner måske kunne have fremførtoplysninger, der ville have stillet sagen i etandet lys, bør skifteretten efter udvalgetsmening undtagelsesvis have mulighed for atfremtvinge skyldnerens møde. Et sådant ind-greb i den personlige frihed vil sædvanligvisvære et mindre onde for skyldneren selv endet konkursdekret, som senere viser sig atvære afsagt på urigtigt grundlag. Det erin-dres herved, at kære ikke afskærer konkur-sens indtræden. Fremmødet sker efter regleni stk. 6 ved politiets bistand på lignendemåde som i fogedsager, jfr. retsplejelovens§ 520, stk. 2. En fremstilling i anledning afen konkursbegæring, som senere viser siguberettiget, kan medføre erstatningsansvarfor konkursrekvirenten efter § 29.

Møder skyldneren, vil skifteforvalterenkunne gøre ham bekendt med hans retsstil-ling og de foreliggende muligheder. Nægterhan desuagtet at udtale sig, vil han værefuldt klar over konsekvenserne deraf. En an-vendelse af reglerne om fremtvingelse af vid-neforklaringer, herunder hensættelse i hæftei indtil 6 måneder, jfr. retsplejelovens § 178,stk. 1, nr. 5, vil være dels ufornøden, dels forhård imod skyldneren, der jo efter civilpro-cessuelle synspunkter ikke er vidne, men ihøj grad part i sagen.

i i

82

Bliver det nødvendigt at føre bevis angå-ende insolvens eller andre forudsætninger forkonkursens indtræden, sker det efter reg-lerne om bevisførelse i borgerlige underrets-sager, jfr. udkastets § 197. Afgørelse afspørgsmålet, om kreditors fordring beståreller ikke, kan dog forudsætte en så vidt-løftig bevisførelse, at denne må nægtes, ogkreditor kan da først begære konkurs, nårfordringens beståen er fastslået af de almin-delige domstole, jfr. f. eks. Højesterets ken-delse i U. f. R. 1964.495.

Til § 24.Konkursloven indeholder ingen direkte udta-lelse om adgangen til at kalde en konkursbe-gæring tilbage i tiden, indtil dekret er afsagt.Derimod siger § 50: »Efter at konkursen erbegyndt, står det ikke den eller dem, der harbegæret konkursbehandling, åbent at ladeden bortfalde . . .«, hvorefter der fortsættesmed en regel om skifterettens adgang til athæve kendelsen om konkurs, når denne erafsagt på skyldnerens begæring, og han gørdet antageligt, at han er i stand til at fyldest-gøre sine kreditorer. I Sø- og Handelsrettenspraksis antages det, at også skyldneren erberettiget til uden videre betingelser at tilba-gekalde sin konkursbegæring, indtil dekreteter afsagt, jfr. I. Lorck i Juristen 1962 s. 419.I teorien har det samme været antaget, jfr.Erwin Munch-Petersen: Skifteretten s. 42,Bernhard Gomard: Skifteret, 2. udgave, s.73 f, men det er heroverfor blevet gjort gæl-dende, at det ville være betænkeligt at ind-rømme skyldneren en sådan ret, da han såved på skrømt at indgive konkursbegæringkunne afværge, at en kreditor indgav begæ-ring, jfr. Niels Harbou i Juristen 1957 s.337. Skyldneren kunne da, når en afkræftel-sesfrist var udløbet, påny trække sin begæ-ring tilbage. Når man som udkastets § 1giver kreditorerne mulighed for at fastholdeden tilbagekaldte konkursbegærings virkningmed hensyn til fristers beregning, ved at nybegæring indgives inden 3 uger efter tilbage-kaldelsen, forsvinder disse betænkeligheder.Udkastet går derfor ud på, at en konkursbe-

gæring frit kan tilbagekaldes, indtil konkurs-dekret er afsagt. Det må vel erkendes, atmisbrug af konkursbegæringer som inkassa-tionsmiddel lettes ved, at begæringen kan til-bagekaldes, når vedkommende kreditor harfået sine penge. At fremkalde en konkurs,som ingen ønsker, synes dog at måtte væreudelukket. Når vilkårene for tvangsauktionover en fast ejendom er fastsat, og rekviren-ten derefter tilbagekalder sin auktionsbegæ-ring, kan andre panthavere ifølge retspleje-lovens § 570 fordre auktionen afholdt. Entilsvarende ordning for konkurs ville prak-tisk set føre til samme resultat som udkastets§ 1, stk. 4, hvorefter en ny konkursbegæring,der indgives inden tre uger efter tilbagekal-delsen, har virkning fra den første begæring.

Efter udkastet kan tilbagekaldelse ske,indtil konkursdekretet er blevet endeligt,d. v. s. indtil kærefristen på 14 dage efterudkastets § 205, stk. 1, jfr. § 206, er ud-løbet, eller, hvis kære er sket, indtil denoverordnede rets afgørelse er truffet. Detteindebærer en ændring i forhold til gældenderet, jfr. U. f. R. 1970. 756; men udvalgetfinder ikke, at en konkursbehandling børfortsættes, når den, der har begæret konkur-sen, frafalder sin begæring, og afgørelsen omkonkurs endnu kan ændres ved brug af or-dinær appeladgang. Er konkurs alligevel vel-motiveret, vil en af (de andre) fordrings-havere begære konkurs, og omstødelsesf ristervil da alligevel løbe fra den første, seneretilbagekaldte begæring, jfr. § 1, stk. 4. Til-bagekaldes begæringen over for skifteretten,fastslår denne, at konkursen er ophørt, oggiver meddelelse herom.

Efter konkurslovens § 50 kan skifterettenophæve konkursen, når denne er fremkaldtved skyldnerens egen begæring, og han indenindkaldelsen af kreditorerne gør det antage-ligt, at han er i stand til at fyldestgøre sinekreditorer. Denne regel er allerede nu udenstørre praktisk betydning, da indkaldelsenudstedes straks efter konkursdekretets afsi-gelse, jfr. konkurslovens § 84, sammenholdtmed § 82, og vil efter udkastets regel misteenhver betydning. Den foreslås derfor ikkeopretholdt.

83

Til § 25.

Som tidligere omtalt kan behandlingen afen konkursbegæring ifølge konkurslovens§ 48 a udsættes, når konkursrekvirenten ogskyldneren er enige herom, eller når skyldne-ren anmoder om sådan udsættelse for at søgeåbnet forhandling om tvangsakkord. I prak-sis benyttes bestemmelsen i meget vidt om-fang, også og især med henblik på opnåelseaf frivillig akkord.

§ 25 omfatter udsættelse både med hen-blik på opnåelse af frivillig akkord (eller mo-ratorium) og på forberedelse af tvangsak-kord. § 26 handler derimod om det til-fælde, at offentlig forhandling om tvangsak-kord er åbnet. Konkursbegæring kan væreindgivet af skyldneren eller af en fordrings-haver, eller der kan foreligge flere konkurs-begæringer. Til udsættelse kræves altid enbegæring herom fra skyldneren. Er skyldne-ren på grund af umyndighed, sygdom ellerfravær forhindret i selv at optræde, kan be-gæring fremsættes af en værge på hans vegne.Konkurslovens § 48 a nævner ved siden afskyldnerens anmodning med henblik på attilvejebringe betingelserne for tvangsakkord-forhandling skyldnerens og konkursrekviren-tens enighed om udsættelse. Udvalget harikke fundet anledning til særlig at nævnesådan enighed; men det er klart, at den vilkunne få betydning for skifterettens over-vejelser. Imidlertid må skyldneren, selv omfordringshaveren tiltræder anmodningen omudsættelse, redegøre for, hvorledes han vilsøge opnået en almindelig ordning med kre-ditorerne. Udsættelse bør ikke gives, alenefor at debitor kan skaffe penge til at dækkeden kreditor, der har begæret konkurs. Dettevil være et misbrug af konkursinstituttet somincassomiddel, og de andre kreditorer, somregner med, at udsættelsen sker for at tilveje-bringe en fællesordning, vil kunne blive førtbag lyset. Skifterettens vurdering af chan-cerne for en ordning vil naturligvis væreusikker; men den må navnlig bero på den fo-religgende statusoversigt, skyldnerens oplys-ninger om den påtænkte ordning og eventu-elt de kreditorers stilling hertil, hvorom un-derretning haves. Skyldneren vil normalt

have søgt bistand hos en advokat eller enkreditorforening, og dennes bedømmelse afsituationen vil også kunne have vægt. I etretsmøde, enten det i § 23 nævnte eller ettidligere eller senere møde, skal konkursre-kvirenten, skyldneren, bistandsyderen ogeventuelt andre, navnlig andre kreditorer,som selv har henvendt sig til skifteretten,have lejlighed til at udtale sig. Er konkursbe-gæringen indgivet af skyldneren selv, hvilketi øvrigt, når der åbnes adgang til anmeldelseaf betalingsstandsning, næppe vil blive særligpraktisk i forbindelse med en anmodning omudsættelse, bliver der naturligvis ikke taleom møde af nogen fra ham forskellig kon-kursrekvirent.

Har en skyldner anmeldt betalingsstands-ning, kan der på hans egen anmodning be-skikkes ham et tilsyn, jfr. § 14. Til vigti-gere dispositioner kræves tilsynets samtykke.§ 14, stk. 3, giver visse direktiver til tilsynet.Er der blandt kreditorerne en vis mistillid tilskyldnerens evne og vilje til at varetage sineformueanliggender på forsigtig vis, kan dervære behov for at betinge udsættelsen medkonkursafgørelsen af, at der beskikkes skyld-neren et tilsyn. Sådant vilkår kan også stillesi dag efter konkurslovens § 48 a, sidstepunktum; men det sker kun sjældent i prak-sis. Tilsynet får imidlertid efter udkastet ikkeblot efterfølgende kontrol med, men også ve-toret over for skyldnerens dispositioner, ogdets samtykke vil give medkontrahentensfordring fortrinsstilling, jfr. § 91, nr. 3. Der-næst vil det blive vigtigere at øve tilsyn end idag, fordi skyldnerens dispositioner indtilkonkursdekretets afsigelse efter udkastets§ 30 i princippet vil være bindende for kon-kursboet, jfr. dog den særlige omstødelsesre-gel i § 71. Det er derfor sandsynligt, at be-skikkelse af tilsyn vil blive anvendt i nogetvidere omfang end i dag.

Er en skyldner solvent, vil han ikke be-gære udsættelse efter § 25, men derimodkræve, at skifteretten afslår konkursbegærin-gen. En ordning med fordringshaverne for-udsætter, at man ikke er i stand til at betaledem til tiden. En skyldner, som i denne situ-ation undlader at standse sine betalinger, vil

som oftest handle uforsvarligt, og det vil davære uforsigtigt at indrømme udsættelse medafgørelsen om konkurs. Stk. 3 bestemmerderfor, at hvis skyldneren ikke har standsetsine betalinger, bør udsættelse i almindelig-hed ikke ske. Har betalingsstandsningenførst fundet sted efter indgivelsen af kon-kursbegæringen, hvorved fristdagen er fast-lagt, vil en anmeldelse af betalingsstandsnin-gen ikke altid være påkrævet, og en sådankræves derfor ikke. Da man ikke helt kan sebort fra, at der undtagelsesvis, navnlig hvisskyldneren kun behøver en betalingsudsæt-telse, kan være tilfælde, hvor det på grund afsærlige virkninger af en almindelig betalings-standsning vil kunne være forsvarligt at und-lade denne, er det kun »i almindelighed«, atmanglende betalingsstandsning udelukker frakonkurs. Hvis skyldneren efter betalings-standsning f. eks. betaler enkelte fordrings-havere eller skaffer sine midler af vejen, vilsådanne transaktioner vel kunne omstødes,hvis konkurs eller tvangsakkord indtræffer,men de vil i almindelighed skabe en sådanmistillid til skyldnerens evne og vilje til at til-vejebringe og overholde en ordning med kre-ditorerne, at udsættelse med henblik herpåikke bør gives (eller forlænges). Dette følgerfor så vidt allerede af stk. 1; men man hardog anset det for rigtigst også af præventivegrunde at give en udtrykkelig regel derom.Derimod vil skyldnerens forhold forud forbetalingsstandsningen kun få betydning i detomfang, udsigten til en ordning med for-dringshaverne påvirkes deraf.

Efter konkurslovens § 48 a kan udsættelseifølge denne paragraf kun gives for 14 dagead gangen og kan ikke udstrækkes ud overialt 8 uger. Akkordforeningerne har over forudvalget oplyst, at dette tidsrum i alminde-lighed er tilstrækkeligt, men i enkelte, merekomplicerede tilfælde noget for knapt. Ogsåfordi der undertiden kræves tid til forhand-ling om tilbagegang af en disposition, somi tilfælde af tvangsakkord kan omstødes, harman ment det rigtigst at give skifteretten enmulighed for at forlænge fristen. Det er dogingenlunde meningen, at en sådan forlængelseskal gives mere kurant, men der må oplyses

ganske særlige omstændigheder, som gør detumuligt at gennemføre fastsættelsen af enordning med kreditorerne på kortere tid, ogkreditorers mistro til skyldneren er naturlig-vis ikke tilstrækkelig begrundelse,

Skifterettens nøjere prøvelse af arbejdetsgang, som skulle være formålet med forelæg-gelsen for skifteretten hver 14. dag, er næppeblevet til virkelighed. Udvalget mener, at detbør overlades til skifteretten at afgøre, hvorlange de enkelte udsættelser bør gøres, hvor-ved også praktiske hensyn kan tages i be-tragtning. I almindelighed vil det ikke værerimeligt straks at udsætte for hele otte uger.

Stadfæstes et tvangsakkordforslag, måkonkursbegæringen falde væk, jfr. § 26, stk.2, der efter sin placering direkte handler omkonkursbegæringer, der indgives efter den of-fentlige akkordforhandlings begyndelse, mensom også må kunne anvendes på tidligerebegæringer.

Til § 26.Er offentlig forhandling om tvangsakkordåbnet, vil der foreligge et fuldt udarbejdetakkordforslag, som på forhånd er tiltrådt afen betydelig del af kreditorerne, jfr. § 161,stk. 1, nr. 2, og skifteretten vil have foretageten foreløbig prøvelse af udsigten til vedta-gelse, stadfæstelse og opfyldelse, jfr. § 163.Hele akkordforhandlingen foregår endvidereunder et vist tilsyn fra skifterettens side.Under disse omstændigheder bør spillet kunvæltes over ende af en konkursbegæring,hvis skifteretten efter alt foreliggende måskønne, at der ikke er rimelig udsigt til ak-kord. Der kræves altså mere for at nægte ud-sættelse, når akkordforhandling er åbnet,end hvis der kun foreligger betalingsstands-ning.

Efter tvangsakkordlovens § 5, stk. 3, kankonkurs under akkordforhandlingen kunkræves af mindst 3 kreditorer, hvis kravudgør mindst 20 % af det samlede beløb afbekendte fordringer. Disse betingelser gælderikke, hvis fordringshaverens krav er privile-geret i konkurs. Selv om der foreligger denfornødne tiltrædelse, udelukker dette ikkeåbning af offentlig forhandling om tvangsak-

84

85

kord, jfr. U. f. R. 1930. 725. Udvalget fin-der det imidlertid rigtigere at stille skifteret-ten frit i bedømmelsen af udsigterne fortvangsakkordens vedtagelse og stadfæstelse.Det synes heller ikke rimeligt, at stadfæstelseaf tvangsakkord afskæres, selv om den ervedtaget med den fornødne majoritet, nårdet i akkordlovens § 5, stk. 3, nævnte min-dretal, der altså ikke har været stort nok tilat hindre vedtagelsen, fastholder konkursbe-gæringen, jfr. U. f. R. 1941. 237. Da privile-gerede fordringer skal betales forud for ak-kordkreditorerne, jfr. § 153, stk. 2, nr. 2, daen forbigående betalingsudygtighed ikkegiver adgang til konkurs, jfr. § 17, og da deuprivilegerede fordringer, dersom tvangsak-kord stadfæstes, nedskrives i overensstem-melse med akkordens indhold, hvorved beta-lingsdygtighed formodes at blive tilvejebragt,har man ikke ment at burde gøre en undta-gelse for fortrinsberettigede kreditorer.

Reglerne i § 25, stk. 1-3, om adgang til atudtale sig, tilsyn, betalingsstandsnings betyd-ning og skadegørende dispositioner findertilsvarende anvendelse. Derimod behøverudsættelsen ikke ske på bestemt tid, men vilnormalt vare, til akkordforhandlingen ophø-rer, eller til konkursbegæringen falder vækved akkordforslagets stadfæstelse. Den for-nødne tidsbegrænsning ligger i skifterettenskontrol med akkordforhandlingens varighed,hvormed også må sammenholdes adgangentil at standse akkordforhandlingen efter §165.

Den, hvis konkursbegæring bortfalder vedstadfæstelse af tvangsakkord, bør efter ud-kastet have meddelelse herom. En konkurs-begæring, der er bortfaldet ved tvangsakkor-dens stadfæstelse, kan straks efter fremsættespåny; men det må da bedømmes på det nuforeliggende grundlag, om betingelserne forkonkurs er til stede. Er konkursrekvirentensfordring omfattet af akkorden - er den altsåikke fortrinsberettiget - er akkorden bin-dende for ham, jfr. § 185. Indtræder kon-kurs i henhold til den nye konkursbegæring,bliver fristdagen alligevel dagen for modta-gelsen af begæringen om akkordforhandling,forudsat at den nye konkursbegæring er ind-

givet inden for den i § 1, stk. 3, fastsattefrist.

Til § 27.Efter udkastets § 30 bevarer skyldneren iprincippet rådigheden over sine midler til dettidspunkt, da konkursdekret afsiges. Disposi-tioner, der er foretaget efter indgivelsen afkonkursbegæringen, kan ofte omstødes efterreglen i § 71, og der er mulighed for at be-skikke tilsyn efter § 14 eller § 25, stk. 2,hvis skyldneren efter anmeldelse af beta-lingsstandsning selv ønsker det, eller hvis detstilles som vilkår for en udsættelse, der skermed henblik på opnåelse af en ordning medkreditorerne. Disse regler giver imidlertidnæppe tilstrækkelig beskyttelse mod enskyldner, der kan befrygtes enten at villebringe sine midler i sikkerhed f. eks. i udlan-det eller at ville forøde dem. Selv om tilsynbeskikkes, kan skyldneren beholde den fakti-ske besiddelse af sine pengemidler og andreformueeffekter.

Giver skyldneren møde efter en fordrings-havers konkursbegæring uden at rejse indsi-gelse mod denne, kan konkurs i almindelig-hed straks dekreteres, og der opstår da intetproblem. Det kan imidlertid være, at manikke kan komme i forbindelse med skyldne-ren, og uden forkyndelse af konkursbegæringog indkaldelse til møde i skifteretten kankonkurs ikke komme i stand. I denne situa-tion vil der ikke helt sjældent være fare formisbrug af aktiver. Møder skyldneren op ogrejser indsigelser, kan disse nødvendiggøreen udsættelse til bevisførelse, selv om skifte-retten på forhånd skønner, at indsigelserneer uden betydning. Også sådan udsættelsekan misbruges af skyldneren. Udvalget harment, at der bør være en adgang for skifte-retten til i særlige tilfælde, i stedet for entenat afsige konkursdekret på et ikke helt fyl-destgørende grundlag eller at prisgive kredi-torernes interesse i bomassen da at gå denmellemvej helt eller delvis at fratage skyld-neren ikke blot den retlige, men også denfaktiske rådighed over aktiverne, medenskonkursbetingelserne nærmere prøves. Da

der også forekommer ubeføjede konkursbe-

86

gæringer, må der være særlige kauteler for-bundet med en sådan ordning.

Noget tilsvarende konserverende indgrebfindes hjemlet ved skifte mellem ægtefællerog mellem en ægtefælle og den andens ar-vinger, jfr. skiftelovens § 58 og § 66 somaffattet ved lov nr. 412 af 18. december1963. Henhører en umyndiggørelse underlandsretten, kan underretsdommeren efterretsplejelovens § 459, stk. 3, samtidig medindsendelsen af sagen til landsretten afgiveet foreløbigt umyndiggørelsesdekret, dersomumyndiggørelsesgrunden findes sandsynlig-gjort, og der kan antages at være fare for-bundet med opsættelse. En fordringshaver,der endnu ikke har eksigibel dom for sitkrav, kan sikre sig ved arrest efter retspleje-lovens kapitel 56, hvis enten fordringen erforfalden, eller der er grund til at befrygte,at skyldneren ellers ville umuliggøre eller dogvæsentlig vanskeliggøre adgangen til i sin tidat opnå dom og gøre eksekution.

Der kræves efter § 27 en begæring om rå-dighedsfratagelse fra en af kreditorerne, ikkenødvendigvis konkursrekvirenten. Skifteret-ten kan ikke af egen drift iværksætte rådig-hedsfratagelse. Skifterettens beføjelse er ialle tilfælde fakultativ, og det må haves forøje, at rådighedsfratagelsen er et ekstraordi-nært skridt, der foregriber konkursen, ogsom kun bør foretages, når det både er på-krævet af hensyn til kreditorerne og ubetæn-keligt ud fra hensyn til debitor. Der må væreen alt overvejende sandsynlighed for, at kon-kursbegæringen tages til følge; men herudo-ver må der være en særlig grund til rådig-hedsfratagelsen.

I den foreslåede lovtekst nævnes først dettilfælde, at skyldneren samtykker i rådig-hedsfratagelsen. Der vil da i almindelighedikke være betænkeligheder til stede; menhvis skifteretten skønner, at betingelserne forkonkurs ikke er opfyldt, må fratagelse dognægtes. Vejen må i denne situation, hvisskyldneren ikke er i stand til selv at rådeover sin formue, da gå over en umyndiggø-relse.

Udebliver skyldneren trods behørig ind-kaldelse fra det skifteretsmøde, hvori kon-

kursbegæringen skal behandles, kan skifte-retten tage dette som et indicium for, at be-tingelserne for at forlange konkurs er tilstede, jfr. § 23, stk. 5; men hvis skifterettendog ønsker at foretage en yderligere prøvelseheraf, kan den efter § 27, stk. 1, nr. 2, fore-løbig gå den mellemvej at foregribe konkur-sens virkninger med hensyn til rådigheden.

Har indkaldelse af skyldneren været umu-lig, fordi han har forladt sin bopæl, og hansopholdssted er ukendt, vil der ikke sjældentbestå en særlig frygt for, at skyldneren vilmisbruge sin rådighed. Der sigtes naturligvissærlig til tilfælde, hvor skyldneren må anta-ges at holde sig skjult for at undgå kreditor-forfølgning; men det er ikke udelukket at an-vende bestemmelsen, hvis han f. eks. eftersø-ges af politiet som mistænkt for en forbry-delse, og dette må antages at være grundentil, at han holder sig skjult.

Giver skyldneren møde for skifteretten,kan fratagelse af rådighed ske, hvis der erfare for raden til skade for fordringshaverne.Der må her påvises bestemte holdepunkter,der tyder på en sådan fare, f. eks. en rækkeubegrundede afhændelser eller betalinger afgældsposter i tiden op til konkursbegærin-gens indgivelse, forberedelser til bortrejse tiludlandet, forhandlinger under en enkelt kre-ditors medvirken om salg af fast ejendomeller forretning o. s. v.

Rådighedsfratagelsen kan angå hele skyld-nerens formue eller enkelte, nærmere an-givne formuegenstande, f. eks. en fast ejen-dom, en post værdipapirer eller en bank-konto. Fratagelsen kan i almindelighed ikkeomfatte genstande, hvori udlæg ikke kunnegøres, jfr. § 34 og bemærkningerne dertil.Således vil skyldneren f. eks. ikke kunne hin-dres i at oppebære renterne af en båndlagtkapital, jfr. arvelovens § 62, stk. 2. Skyldne-ren kan ikke som ved udlæg efter retsplejelo-vens § 506 påvise de ting, som skal omfattesaf rådighedsberøvelsen; men han kan gøretrangsbeneficiet efter § 509 gældende. Dettefår navnlig praktisk betydning, hvis rådig-hedsfratagelsen i øvrigt skal omfatte heleskyldnerens formue.

Udvalget har overvejet, om rådighedsfra-

87

tageisen skulle kunne tinglyses som f. eks,rådighedsfratagelse under skifte mellem æg-tefæller efter skiftelovens § 66 eller bekendt-gøres i Statstidende. Også under hensyn til,at der i almindelighed kun vil gå kort tid, førkonkurs indtræder, har man ikke fundetgrund hertil. Herefter kan rådighedsfratagel-sen kun have virkning over for trediemand,hvis denne kender rådighedsfratagelsen ellerved anvendelse af fornøden agtpågivenhedville have været klar over den. Har konkurs-skyldneren modtaget penge, han havde tilgode, er den betalende ikke frigjort, hvis hanvar i ond tro; men han må betale igen tilboet, dersom skyldneren har forbrugt pen-gene. Har skyldneren betalt gæld, må pen-gene tilbagebetales. Har han efter bestem-melsen om rådighedsfratagelse købt en tingaf en sælger i ond tro og betalt den, skalydelserne gå tilbage; men hvis skyldnerenhar disponeret over tingen, er boets kravikke afhængigt af, om sælgeren kan få fati tingen. Der er ikke tale om omstødelse,men om en egentlig kompetenceregel, ogreglerne i kapitel 8 om omstødelseskravetsomfang og gennemførelse er uanvendelige.Dispositionen kan dog være gyldig i forholdtil skyldneren personlig, og medkontrahen-ten kan efter omstændighederne gøre et er-statningskrav gældende mod skyldneren efterkonkursen eller under konkursen til fyldest-gørelse i effekter, der holdes uden for boet.

Bestemmelsen i stk. 2 må suppleres medalmindelige regler om sikrings akter. Rådig-hedsfratagelsen bør lyses på skyldnerensfaste ejendomme, således at kreditorerne be-skyttes mod erhververe i god tro. Omsæt-ningsgældsbreve og andre legitimationspapi-rer bør tages i forvaring. Ligeledes bør bank-bøger fratages skyldneren. Banken må un-derrettes, hvis den kan frigøres ved udbeta-ling uden forevisning af bogen. Det er over-ladt til skifteretten at afgøre, om penge ogværdipapirer skal tages i midlertidig forva-ring af skifteretten eller kan overlades til enaf skifteretten udpeget, midlertidig formue-bestyrer, eventuelt mod sikkerhedsstillelse.

I de fleste tilfælde vil det ikke blive nød-vendigt at handle på skyldnerens vegne i

tiden, inden der er truffet afgørelse om kon-kurs; men der kan opstå situationer, hvorhurtig handling er nødvendig for at undgåtab. Skifteretten kan da træffe de nødvendigeforanstaltninger. Udgifterne herved afholdesaf skyldnerens formue som massegæld. Skif-teretten må senere aflægge regnskab over forkonkursboet eller, hvis konkurs ikke erklæ-res, over for skyldneren.

Rådighedsindskrænkningen vil normaltvedvare, til debitor erklæres konkurs, og der-efter fortsætte som den af konkursen føl-gende urådighed. Afsiger skifteretten kendel-se om, at konkursbegæringen ikke kan tagestil følge, bortfalder rådighedsindskrænknin-gen med det samme; men hvis skifterettenskendelse påkæres, kan der tillægges kære-målet opsættende virkning, jfr. retsplejelo-vens §§ 422, stk. 2, og 441, stk. 2, sam-menholdt med udkastets § 209. Tilbage-kaldes konkursbegæringen, bortfalder rådig-hedsindskrænkningen, når skifteretten harmodtaget tilbagekaldelsen, medmindre derforinden er indgivet konkursbegæring af en(anden) kreditor. Indgives den nye konkurs-begæring derimod først efter tilbagekaldelsenaf den første, kan rådighedsfratagelse kunske efter en ny anmodning og en ny afgø-relse af skifteretten. Skifteretten kan til en-hver tid, efter påstand eller af egen drift,tilbagegive skyldneren rådigheden i det heleeller for en del, f. eks. hvis den nu anserfaren for forringende dispositioner for bort-faldet, eller hvis en flygtet skyldner nu givermøde. Forinden skifterettens afgørelse børder i almindelighed gives parterne lejlighedtil at udtale sig. Er der sket tinglysning af rå-dighedsfratagelsen på skyldnerens faste ejen-dom, må der ske aflysning, når rådighedsfra-tagelsen ophører.

Det foreløbige norske udkast indeholder i§ 72 en bestemmelse om, at skifteretten(eller ankeinstansen) på begæring af en for-dringshaver eller af egen drift kan bestemme,at skyldnerens rådighed over ejendele, somvil indgå i et eventuelt konkursbo, helt ellerdelvis skal ophæves, indtil konkursbegærin-gen er afgjort, såfremt det findes sandsynligt,at skyldneren ellers ville råde (forføje) over

88

ejendelene til skade for fordringshaverne.Rådigheds-forbudet kan betinges af sikker-hedsstillelse. Selv om retten forkaster kon-kursbegæringen, kan den bestemme, at rå-dighedsforbudet skal gælde, indtil forkastel-sen er blevet retskraftig.

Til § 28.Bestemmelsen i stk. 1 er anbragt på dettested af hensyn til sammenhængen med stk. 2,der angiver en betingelse for konkursens ind-træden.

Konkurslovens § 97, jfr. udkastets § 138,stk. 2, bestemmer, at hvis det i konkursbe-handlingens forløb viser sig, at boet ikke ertilstrækkeligt til at dække omkostningerneved behandlingen, sluttes denne straks, ogde påløbne omkostninger, som ikke af boetkan dækkes, tiisvares af den, der har for-langt konkursbehandlingen. Man kunne veloverveje, om boomkostningerne i et sådanttilfælde burde afholdes af statskassen; mendette kunne måske føre til, at småboer, somikke burde belaste skifteretten og andre medunødvendige arbejdsbyrder, i en del tilfældealligevel blev erklæret konkurs og behand-lingen fortsat ud over det tidspunkt, da manburde have opdaget, at boet end ikke villestrække til betaling af massegælden. Man erderfor blevet stående ved den hidtidige regel.

Af udkastets § 21 og bemærkningernedertil fremgår det, at skifteretten af praktiskegrunde kan vælge mellem flere samtidigt fo-religgende konkursbegæringer, hvilken manvil tage under behandling. Da dette valg ikkebør få konsekvenser for ansvaret for boom-kostninger, har man anført, at ansvaret på-hviler »den eller de«, der har begæret kon-kurs. Den, hvis konkursbegæring inden kon-kursdekretets afsigelse er tilbagekaldt ellerforkastet af retten, har intet ansvar. Er flereansvarlige, er ansvaret solidarisk med ind-byrdes regres til fordeling i lige store an-parter.

Skifteretten kan efter stk. 2 betinge kon-kursens indtræden af, at der stilles sikkerhedfor omkostningerne. Dette stemmer med,hvad der er fastslået i praksis, jfr. U. f. R.1933. 1000 angående sikkerhedsstillelse fra

skyldneren, der selv havde begæret konkurs.Man har overvejet at give adgang til atkræve sikkerhedsstillelse allerede ved begæ-ringens modtagelse for derved at søge atundgå konkursbegæringer, der kun er tænktanvendt som incassationsmiddel; men mantvivler på, at det vil have den ønskede virk-ning, dersom sikkerhedsstillelsen skal givestilbage, hvis konkurs ikke indtræder.

Til § 29.I konkurslovens § 48, stk. 2, er det ved be-stemmelsen om sikkerhedsstillelse forudsat,at en uberettiget konkurs vil kunne pådrageden, der har begæret konkurs, et erstatnings-ansvar over for skyldneren, og dette er daogså fastslået ved flere retsafgørelser.

Efter retsplejelovens § 641 er den, der harbegæret en arrest, som senere viser sig ulov-lig, ansvarlig for tab, tort og kreditspilde,hvis han har udvist mangel på agtpågiven-hed. Ansvarsgrundlaget er altså dansk retsalmindelige erstatningsregel. Skyldes ulovlig-heden, at fordringen ikke bestod, er arrestre-kvirenten dog ansvarlig uden hensyn tilskyld. Det tør måske antages, at disse regler imangel af en positiv lovbestemmelse også vilblive anvendt på konkurs, jfr. Gomard: Skif-teret, 2. udgave, s. 83.

Udkastet er i overensstemmelse hermed.Kreditor, der iværksætter et så alvorligtskridt som indgivelse af konkursbegæring, ernærmest til at bære tabet, hvis det viser sig,at han slet ingen fordring har. Det står nor-malt i hans magt at sikre sig, både at fordrin-gen gyldigt er opstået, og at den ikke senereer ophørt. Han har derimod ikke samme ad-gang til at forvisse sig om, at debitor er in-solvent, og om fordringen er fuldstændig sik-ret ved et pant kan også være vanskeligt atafgøre. I disse tilfælde er han kun ansvarlig,hvis han har udvist culpa, altså mangel påfornøden agtpågivenhed. Burde han f. eks.have været klar over, at skyldneren var sol-vent, foreligger der ansvarsgrundlag. Ansva-ret bortfalder ikke ved, at konkursdekret af-siges - skifteretten har måske ikke været be-kendt med de ansvarsbegrundende forhold -og er på den anden side heller ikke betinget

89

af, at konkurs indtræder. Erstatningen skaldække det tab og den tort, skyldneren harlidt. Under tab falder kreditspilde, som manderfor ikke har ment at burde nævne selv-stændigt. Foreligger der ansvarsgrundlag iforhold til to fordringshavere, som begge harindgivet konkursbegæring, må det afgøres udfra almindelige erstatningsretlige regler, omder for hvers vedkommende foreligger denfornødne årsagsforbindelse mellem begærin-gen og tabet, og om et eventuelt erstatnings-ansvar er solidarisk, hvilket sidste i alminde-lighed må antages.

I almindelighed kan konkurs kun dekrete-res, hvis det over for skifteretten er bevist, atbetingelserne for konkurs er til stede. Er detfornødne bevis ikke forebragt skifteretten,må begæringen om konkurs afslås. Dettegælder også, hvis bevisførelsen f. eks. om enfordrings beståen vil blive så omfattende, atden ikke kan tilstedes ført for skifteretten,jfr. bemærkningerne til § 23. Det vil imidler-tid undtagelsesvis kunne tænkes, at skifteret-ten vel på det foreliggende grundlag findertilstrækkelig føje til at anse konkursbetingel-serne for opfyldt, men dog ikke kan ude-lukke, at en nærmere bevisførelse f. eks.under fordringernes prøvelse kan bringe nyemomenter for dagen, som kan omstøde skif-terettens opfattelse. I sådanne tilfælde vilskifteretten efter udkastet kunne gå den vejat lade konkurs indtræde, men betinget af, atfordringshaveren stiller sikkerhed for eteventuelt erstatningsansvar, jfr. konkurslo-vens § 48, stk. 2, og f. eks. Højesterets afgø-relse i U. f. R. 1948. 1131 (Højesteretsti-dende 1948 s. 776). Man bør dog udvise denyderste varsomhed for ikke at forflygtigeskifterettens pligt til at prøve, om betingel-serne for konkurs er til stede eller ej. Skalsikkerhed stilles, bestemmer skifterettendens omfang og - sædvanligvis efter forslagfra konkursrekvirenten - dens art.

Kapitel 4.

Konkursens virkninger.

Konkursens formål er, at skyldnerens midleranvendes til ligelig fyldestgørelse af hans12

kreditorer. For at sikre denne anvendelse mårådigheden over midlerne og adgangen til atforøge gælden ved stiftelse af nye forpligtel-ser fratages skyldneren. I den gældende kon-kurslovs § 1 er givet regler både om rådig-hedsfratagelsen, om hvad der går ind underboet, og om, hvilken gæld der skal fyldestgø-res i boet. Udvalget finder det mest over-skueligt at spalte bestemmelsen op. Reglenom rådighedens overgang findes i § 30. Pro-blemet om, i hvilket omfang dette rådigheds-tab skal have virkning i forhold til en tredie-mand, som træder i forbindelse med skyldne-ren og enten modtager et løfte eller en for-muegenstand af ham eller til ham afleverernoget, som tilkommer boet, behandles i §31. I § 32 fastslås, at enkelte kreditorer ikkeved singulærforfølgning kan gøre brud på detligelighedsprincip, der behersker konkursen.

Kapitel 4 angiver som en indledning til lo-vens bestemmelser om retsforholdene underkonkursen nogle af dennes vigtigste retsføl-ger; men andre følger behandles i de føl-gende kapitler. Kapitel 6 fastslår, hvilke kre-ditorer der skal fyldestgøres af konkursmas-sen. Kapitel 7 angiver konkursens betydningfor retsforhold i henhold til gensidigt bebyr-dende kontrakter, som skyldneren har ind-gået før konkursen. Kapitel 8 tillægger vedreglerne om omstødelse konkursen en vis til-bagevirkende kraft. Kapitel 9 berører på for-skellig måde rettighederne for dem, der haret omsætningsbeskyttet eller tingligt beskyt-tet krav mod skyldneren.

Til § 30.

Bestemmelsen angår både skyldnerens dis-positioner over bomassen, jfr. kapitel 5, oghans adgang til at påtage sig gældsforpligtel-ser, som kan gøres gældende i boet, jfr. § 36.

For så vidt angår urådighedens indholdtilsigtes ikke ved udkastet nogen ændring iden gældende rets ordning, jfr. konkurslo-vens § 1. Man har anset det for rigtigst ud-trykkeligt at udtale, at skyldneren ikke bloter afskåret fra overdragelse af formuegen-stande, men at han heller ikke kan opgiverettigheder, der går ind under konkursen.

90

Heller ikke en omtvistet ret vil skyldnerenefter konkursens indtræden kunne tage stil-ling til med bindende virkning for boet. Ne-denfor ved § 33 b er gjort nogle bemærknin-ger om afslag på falden arv. Tilsvarendesynspunkter vil, selv om konkursmassen be-grænses til skyldnerens formue ved konkur-sens indtræden, kunne anlægges vedrørendeafkald på en inden konkursen falden arv.

Fallentens skyldnere bliver ikke frigjortved at betale deres gæld til fallenten person-lig; kun boet kan modtage betaling. Hellerikke en ting, som fallenten har købt, kan hanefter konkursen modtage; leverer sælgerentingen til fallenten, risikerer han at blive stil-let som den, der ikke har opfyldt sin forplig-telse. Giver fallenten de modtagne pengeeller ting videre til konkursboet, kan dettenaturligvis ikke kræve erlæggelse én gang til.

Det er heller ikke nogen ændring i forholdtil gældende ret, at opsigelser, reklamationerog lignende erklæringer ikke kan afgives tilfallenten. Som eksempler kan nævnes opsi-gelse af lejemål, arbejdsaftale eller pante-brev, reklamationer i anledning af manglerved leverede varer eller forsinkelse, jfr. kø-belovens §§ 27, 32, 52, 54, modregningser-klæring, tilbagekaldelse af tilbud, jfr. aftale-lovens § 7, afbrydelse af forældelse efterDanske Lov 5-14-4.

Giver fallenten straks den modtagne skri-velse videre til boet, må dette anses fyldest-gørende. Det må derimod afhænge af om-stændighederne, hvorvidt en forsinket vide-regivelse eller et ufuldkomment referat overfor bobestyrelsen af skrivelsens indholdmedfører de tilsigtede retsvirkninger. Af§ 84, stk. 2, fremgår, at de der omhandledeprocessuelle meddelelser skal gives både tilskyldneren og til boet.

Skyldneren kan ikke under konkursenstifte gæld med den virkning, at gælden kananmeldes i konkursboet. Dette følger vel af§ 36, der omfatter al gæld, hvad enten denstiftes ved skyldnerens handlinger eller påanden måde; men på grund af sammenhæn-gen med de følgende regler om værn for tre-diemand i god tro har man anset det for na-turligt at medtage på dette sted også denne

virkning af manglende rådighed i forhold tilboet.

§ 30 vedrører kun dispositioners virkningfor boet. Formuedele, der ikke går ind iboet, f. eks. fordi de i kraft af trangsbenefi-ciet er holdt uden for dette, jfr. bemærknin-gerne til § 34, kan skyldneren råde over påvanlig vis. En forpligtelse kan stiftes medvirkning for skyldneren personlig, således atden kan gøres gældende i hans ejendele udenfor konkursen og efter dennes afslutning ihele hans formue.

Med hensyn til tidspunktet for urådighe-dens indtræden foreslår udvalget derimod enændring i forhold til gældende ret.

Efter konkursloven af 1872 § 50 sondre-des mellem, om konkurs var indtrådt efterskyldnerens eller efter en kreditors begæring.I det første tilfælde regnedes konkursens be-gyndelse fra indgivelsen af skyldnerens be-gæring, da denne praktisk taget altid villeblive taget til følge. I det andet tilfælde be-gyndte konkursen derimod først med kon-kursdekretet. Ved lov nr. 66 af 15. april1887 § 2 ændredes reglen, således at kon-kursen i alle tilfælde skulle anses for begyndtved konkursbegæringens indgivelse. I almin-delighed ville der normalt kun hengå ganskefå dage eller måske blot timer fra begærin-gens indgivelse til dekretets afsigelse, så be-tænkelighederne ved konkursens »antedate-ring« var ikke så store. Heri skete der en væ-sentlig ændring ved lov nr. 68 af 12. april1927, hvorved der blev givet mulighed forudsættelse af afgørelsen om en konkursbegæ-ring i indtil 8 uger på forberedelse af akkord.Denne bestemmelse er som anført ved § 25blevet benyttet i meget vid udstrækning, ogder vil således nu hyppigt hengå et længeretidsrum fra konkursbegæringens indgivelsetil dekretets afsigelse. Det følger af sagensnatur, at skyldneren ikke kan være ganskeafskåret fra enhver disposition i denne peri-ode, og det er da også anerkendt af domsto-lene, at der tilkommer skyldneren en vis be-føjelse til at træffe dispositioner, som ikkepåvirkes af en senere konkurs, jfr. herom se-nest H. Schaumburg i U. f. R. 1969 B. 119og B. Gomard: Skifteret, 2. udgave, s. 200 ff.

91

Hvor langt dette råderum går, er usikkert.Uden for denne beføjelses rammer afhængerretsvirkningen af skyldnerens dispositionerganske af, om konkurs indtræder eller ikke, Idet sidste tilfælde bliver kontrakten, betalin-gen eller afkaldet stående, i det første falderdet bort, medmindre den anden part ikkekendte noget til konkursbegæringens indgi-velse.

Kommissionsbetænkningen 1941 (udka-stets § 35, bemærkningerne side 159) fore-slog at regne konkursens begyndelse fra de-kretets afsigelse. Når afkræftelses-frister - li-gesom efter nærværende udkast - regnedesfra et andet, tidligere tidspunkt, nemlig an-meldelse af betalingsstandsning, var der ikkelængere samme trang til at give konkursentilbagevirkende kraft.

Norsk og vistnok finsk rets stilling svarertil den oprindelige regel i den danske kon-kurslov, jfr. den norske konkurslovs § 12 ogfinsk lovs § 25, medens den svenske konkurs-lovs § 22, stk. 1, lader rådighedsretten op-høre ved konkursdekretet. De foreløbige ud-kast fra de nordiske udvalg lader alle urådig-heden indtræde med konkursdekretets afsi-gelse.

Når man må erkende, at der er visse afskyldnerens dispositioner i tiden mellemkonkursbegæringens indgivelse og dekretetsafsigelse, der må opretholdes selv i tilfældeaf konkurs, fordi det også er i kreditorernesinteresse, at virksomheden holdes i gang,synes det at give det rigtigste billede, atskyldneren bevarer rådigheden til konkurs-dekretets afsigelse, men med en vidtgåendeadgang til omstødelse (afkræftelse) af dispo-sitioner, der er truffet efter fristtidspunktet,jfr. udkastets § 71. Tilsidesættelsen af så-danne dispositioner fordrer da et initiativ fraboets side og, hvis den anden part ikke god-villigt vil anerkende omstødeligheden, i al-mindelighed anlæggelse af retssag. Dette ernæppe nogen stor forskel fra den gældenderetstilstand; hævder den anden part i dag, atdispositionen legitimeres af skyldnerensuskrevne adgang til at indgå visse nødven-dige retshandler, bliver retssag også nødven-dig. Anvendelse af afkræftelsesreglerne med-

fører, at sagen må anlægges inden for de i§ 80 nævnte frister, hvilket synes rimeligt, ogat reglerne i §§ 76 og 77 om omstødelsensgennemførelse og adgangen til lempelse isærlige tilfælde også finder anvendelse. Erder betænkeligheder ved at lade skyldnerenbeholde den retlige og faktiske adgang til atråde over sin formue i tiden, medens kon-kursbegæringen svæver, kan der, såfremt be-tingelserne herfor er opfyldt, ske fratagelseaf rådigheden efter § 27.

Urådigheden indtræder fra det klokkesiet,konkursdekretet afsiges, og tidspunktet måaltså angives i skiftebogen. I almindelighedvil skyldneren (eller hans advokat) være tilstede eller dog underrettet om tidspunktet,men selv om dette ikke er sket, f. eks. fordiskyldneren er forsvundet under konkursbe-gæringens behandling, indtræder urådighe-den straks og ikke først ved dekretets for-kyndelse. Det er en selvfølge, at skyldnerenikke vil kunne straffes for skyldnersvig efterstraffelovens § 283, stk. 1, nr. 2, hvis han,når han disponerer over boets midler, ikkeved, at konkurs er indtrådt, og følgeligmangler det fornødne forsæt; men ofte vil iøvrigt paragraffens nr. 3 da være anvendelig.

Kæres konkursdekretet, anses konkursenalligevel for indtrådt ved dekretets afsigelse,dersom det stadfæstes, Nægter skifterettenkonkurs, men erklærer appelinstansen kon-kurs, er denne først indtrådt ved appelin-stansens afgørelse.

Også i henseende til foretagelsen af sik-ringsakter over for boet forskydes det afgø-rende tidspunkt efter udkastet fra konkurs-begæringens indgivelse til dekretets afsigelse,jfr. nærmere bemærkningerne til § 183.

Til §31.

Efter § 104 skal skifteretten straks efterkonkursdekretets afsigelse foranstalte dekre-tet bekendtgjort i Statstidende. Meddelelsenbør så vidt mulig afsendes samme dag, ogden vil således, medmindre week-end ellerhelligdag kommer imellem, i almindelighedvære indeholdt i det nummer af Statstidende,der udkommer andendagen efter konkursen.

I tiden indtil bekendtgørelsen har be-

92

grænsningerne i skyldnerens rådighed kunvirkning over for trediemand, hvis dennekendte eller burde kende konkursen. Dettesvarer til reglen i den gældende konkurslovs§ 2, der dog benytter udtrykket »god tro«om trediemands ukendskab. Ved udkastetsformulering præciseres, at den, der ved uagt-somhed er skyld i sit ukendskab, i overens-stemmelse med begrebets sædvanlige betyd-ning i moderne dansk ret ikke er i god tro.Den, der er klar over, at en konkursbegæringer under behandling ved skifteretten, vil i al-mindelighed handle uagtsomt ved at mod-tage noget fra skyldneren, betale til hameller indgå en aftale med ham uden at sikresig, f. eks, ved forespørgsel i skifteretten, atkonkurs ikke er dekreteret. Også andre om-stændigheder kan indicere konkurs og skabepligt for skyldnerens medkontrahent til atforanstalte nærmere undersøgelse. Er et løftefra skyldneren kommet til adressatens kund-skab inden bekendtgørelsen, og var adressa-ten, da han kom til kundskab om løftet, igod tro, kan løftet gøres gældende i konkurs-boet. Gik løftet ud på overdragelse af en be-stemt ting, er løftemodtageren sædvanligvisseparatist. Dispositionen vil dog eventueltkunne omstødes efter de almindelige regler ikapitel 8. Ved fremsendelse af en check ellerforetagelse af postgirering fra skyldneren tildennes kreditor vil det afgørende tidspunktsædvanligvis være checkens (girokortets) de-bitering på skyldnerens konto i hans bank(postgirokontoret), jfr. Gomard: Skifteret, 2.udgave, s. 197 og Schaumburg i U. f. R.1969 B. 118 med henvisninger.

Det bør efter udvalgets mening præciseres,hvornår bekendtgørelsen anses for sket. Detvil være lidet praktisk at benytte tidspunktetfor de første numres udlevering fra trykke-riet. Man kan da anvende døgnets begyn-delse eller slutning eller eventuelt et andet iloven fikseret klokkeslet. Efter det foreløbigenorske udkast indtræder bekendtgørelsensvirkning først fjerdedagen efter bekendtgø-relsen; denne regel må dog formentlig henfø-res til de særlige geografiske forhold i Norge.I den påtænkte konvention mellem landene iFællesmarkedet er det hensigten at tillægge

konkursen virkning 8 dage efter indførelsen iFællesmarkedets officielle blad. I Danmarker det formentlig almindeligt, at Statstidendepå advokatkontorer o. 1. gennemses i løbet afden dag, nummeret er udkommet. Udvalgetmener herefter, at indsigelsen om god troikke bør tillægges virkning for tiden efter detdøgn, hvori det pågældende nummer afStatstidende er udkommet. Efter udkastets§ 104 kræves kun indrykket bekendtgørelseom konkursen i ét nummer af Statstidende.Beslutter skifteretten at indrykke bekendtgø-relsen i flere numre, må bekendtgørelsensvirkninger regnes fra den første indrykning.

Navnlig fra svensk side har man under denordiske drøftelser gjort gældende, at detkunne være urimelig strengt navnlig mod fal-lentens udenlandske debitorer, at deres beta-linger i god tro til fallenten bliver uden frigø-rende virkning, så snart bekendtgørelse omkonkursen har fundet sted. Det danske ud-valg mener ikke, spørgsmålet har stor prak-tisk rækkevidde. Betalinger vil i reglen ske tilskyldnerens bank- eller postkonto eller vedfremsendelse af check i brev til skyldnerensforretningsadresse. Det må imidlertid påhvileskifteretten eventuelt i forbindelse med denmidlertidige bestyrer straks at hindre, atskyldneren kan trække på bank- og postgiro-konti, og at give postvæsenet meddelelse om,at forsendelser til skyldneren, der ikkefremtræder som personlig korrespondance,skal afleveres til skifteretten, jfr. § 105, stk.1, og postloven, lovbekendtgørelse nr. 312 af14. august 1963, § 21, litra b, nr. 2. For-sømmer skifteretten at foretage, hvad der idenne henseende påhviler den, vil der efteromstændighederne kunne blive tale om et er-statningsansvar for det offentlige over forden, der lider tab herved. Rejser skyldnerenrundt til sine debitorer i udlandet og indkræ-ver sine tilgodehavender, vil denne frem-gangsmåde vel ofte give grund til mistanke.Udvalget finder herefter ikke, der er trang tilen særregel til beskyttelse af debitorer, ognoget behov for en sådan regel har hellerikke vist sig i praksis.

Beskyttelsen af trediemands gode tro gæl-der kun skyldnerens adgang til at disponere.

93

Et krav, som ikke er betinget af rådighed,f. eks. et krav på erstatning for en skadegø-rende handling, kan ikke anmeldes i kon-kursboet, når det er opstået efter konkursde-kretets afsigelse; den skadelidte har ikkehandlet i tillid til skyldnerens rådighed oversit bo.

Ved visse formuegoder er der en særligtrang til for at lette omsætningen at beskytteerhververe i god tro, eller der er indført sær-lige systemer, der skal sikre, at oplysningerom alle rettigheder over goderne er samlet étsted, således at den, der vil erhverve en ret,kun behøver at søge ét sted efter viden omeventuelle konkurrerende rettigheder. Deherom gældende regler, hvad enten de erhjemlet ved lov, ved sædvane, ved retspraksiseller ved »forholdets natur«, opretholdes vedstk. 2. Bestemmelsen er nærmest indsat iudkastet for en sikkerheds skyld, idet manformentlig også uden den ville komme tilsamme resultat. De vigtigste særregler er føl-gende:

Overdrager fallenten før eller efter be-kendtgørelsen et omsætningsgældsbrev, f. eks.et pantebrev i fast ejendom eller en kredit-foreningsobligation, til en erhverver, som fårdet i hænde i god tro, kan denne beholdeværdipapiret efter gældsbrevslovens § 14.Den, som i god tro ad omsætningsvejenmodtager penge fra fallenten, f. eks. købe-summen for ting, som fallenten køber, vinderret i kraft af den såkaldte »pengeregel«. Selvom sælgeren kender konkursen, kan han iøvrigt vinde ret til penge, han modtager, hvisbeløbet er af en sådan størrelse, at han medrimelighed kan tro, at fallenten er berettigettil at disponere over det. Dette gælder deri-mod ikke omsætningspapirer. Har skyldne-ren ifølge et omsætningsgældsbrev i god trobetalt sin skyld til fallenten, der havde doku-mentet i hænde, frigøres han efter gældsbrevs-lovens § 19. Tilsvarende regler, som gælderved omsætningsgældsbreve, kan anvendesogså på forskellige andre værdipapirer, jfr.om konossementer sølovens §§ 156 og 165,om udbyttekuponer gældsbrevslovens § 24,

om veksler se veksellovens §§ 16 og 40.Reglen i gældsbrevslovens § 14 er ved aktie-selskabslovens § 26 overført til aktier, hvisikke særligt forbehold er taget i aktiens tekst,og en regel, der svarer til gældsbrevslovens§ 14, omend med en noget afvigende udform-ning af kravet til god tro, gælder ved checks,jfr. checklovens § 211)- Skyldneren ifølgesåkaldte legitimationspapirer, f. eks. rekta-konossementer, postanvisninger, assistens-hussedler, visse sparekassebøger, kan, nårhan er i god tro, med frigørende virkning be-tale til den, der har papiret i hænde. Dettegælder formentlig også ved konkurs, jfr. H.Ussing: Dansk obligationsret, almindelig del,3. udgave, s. 336 f. De nævnte værdipapirermå altså tages i forvaring af boet for at ude-lukke dispositioner fra fallentens side.

Konkurs skal tinglyses på fallentens fasteejendom, tinglysningslovens §§ 1 og 13, forat konkursboets ret ikke skal blive fortrængt,hvis den, der har erhvervet ret ifølge aftalemed skyldneren, får sin ret tinglyst; er afta-len indgået efter konkursens bekendtgørelse,således at erhververen ikke var berettigetefter konkurslovens regler, kan han dog kunvinde ret, hvis han, da han anmeldte sin rettil tinglysning, var i god tro med hensyn tilkonkursen, jfr. tinglysningslovens § 5. Ting-lysning er derimod ikke nødvendig i forholdtil kreditorer, som har gjort udlæg i ejen-dommen, da et sådant udlæg, der ikke er lystved konkursens begyndelse, altid vil mistesin virkning ifølge § 70. Tilsvarende reglergælder om registrerede skibe, jfr. lov nr. 93af 29. marts 1957 § 31, og luftfartøjer, jfr.lov nr. 135 af 31. marts 1960 § 1.

De svenske regler afviger på disse områ-der ret stærkt fra de danske, men den sven-ske lagberedning foreslår ændringer i betænk-ningen Utsökningsrätt X (SOU 1970:75).

Efter kommissionslovens §§ 47 og 55bortfalder kommissionærens hverv, når kom-mittentens konkurs er bekendtgjort, ellerkonkursen er eller burde være kendt af kom-missionæren, og trediemand kan ikke efterbekendtgørelsen påberåbe sig uvidenhed om

x) Derimod kan trassatbanken ikke få dækning af boet, hvis den indfrier en check, efter at konkursen erbekendtgjort, jfr. H. Ussing: Enkelte kontrakter, 2. udgave s. 163.

94

konkursen. Aftalelovens § 23 fastsætter, attrediemand ikke ved retshandel med en fuld-mægtig erhverver anden retsstilling over forfuldmagtsgivers konkursbo, end hvis rets-handelen var foretaget af fuldmagtsgiverenselv. Udvalget har ikke fundet at burde fore-slå ændringer i disse bestemmelser.

Til § 32.Til stk. 1. Det stemmer med konkurslovens§ 10, stk. 1, at udlæg, udpantning og arrestikke kan foretages efter konkursdekretets af-sigelse. Forskydningen af konkursens begyn-delsestidspunkt får her ingen større betyd-ning, da udlæg og udpantning, som er sketsenere end 3 måneder før fristdagen, ifølge§ 70 omstødes ved konkursen. Også den sær-lige adgang for panthavere i fast ejendom tilat gøre udlæg under de i retsplejelovens§ 680 angivne betingelser forudsættes at bort-falde, jfr. bemærkningerne til § 85 og § 18,nr. 9, i udkastet til lov om ændring af for-skellige lovbestemmelser vedrørende kon-kurs m. v. Såfremt betegnelsen udlæg som afudlægsudvalget overvejet også kommer til atomfatte den retsforfølgning, der hidtil harværet benævnt udpantning, kan dette ordudgå i lovteksten. Angående adgangen til atfortsætte forfølgningen i henhold til et forin-den konkursen opnået udlæg foreslås en væ-sentlig ændring i den hidtidige retstilstand,jfr. udkastets § 89 og bemærkningerne dertil.

Er der inden konkursen afsagt dom overfallenten til udlevering af en bestemt gen-stand eller til rømning af nogle lokaler, ellerer sådan dom afsagt over boet i en ved kon-kursens begyndelse verserende sag, hvoriboet er indtrådt, jfr. § 136, vil den formentligefter omstændighederne kunne fuldbyrdesved fogdens bistand, dersom boet undladerfrivilligt at opfylde dommen. Tilsvarende vilder også kunne blive spørgsmål om gennem-førelse uden domsgrundlag af en indsættel-ses- eller udsættelsesforretning, jfr. retspleje-lovens § 609. Udvalget har ikke fundet til-strækkelig anledning til at stille forslag om, atkompetencen i disse sager skulle overføres tilskifteretten, som behandler boet. Spørgsmå-let vil sjældent få praktisk betydning. Skifte-

retten træffer endvidere i reglen sine judici-elle afgørelser under skiftebehandlingen efterspørgsmålets prøvelse i en skiftesamling,hvilket sædvanligvis ikke i disse tilfælde ermuligt. Ville man overføre kompetencen tilskifteretten, kunne der derfor blive behovfor at indføre særlige processuelle regler fordisse fåtallige sager, således at de kunneblive behandlet på samme hurtige måde somi fogedretten.Til stk. 2. Efter den almindelige opfattelsehar den, som kun har tilbageholdsret i en tingfor sit krav (»retinenten«), f. eks. et værk-steds tilbageholdsret i et repareret automobilfor reparationssummen, ikke som håndpant-haveren umiddelbar adgang til at realisereden tilbageholdte ting for at få dækning forsit krav. Han er henvist til at opnå dom forkravet, gøre udlæg hos skyldneren for belø-bet, eventuelt i den tilbageholdte ting, ogderefter søge fyldestgørelse ved tvangsauk-tion. Går skyldneren konkurs, kan retinentennægte at udlevere tingen til boet; men reali-sation af tingen skulle kun kunne komme istand ved overenskomst mellem boet og reti-nenten. Dette er utilfredsstillende, og nogleforfattere har antaget, at retinenten i dennesituation kunne anlægge sag mod boet og pågrundlag af en dom over dette gøre udlæg iden tilbageholdte ting og søge fyldestgørelsederi, jfr. Aagesen: Indledning til den danskeFormueret, 1881, s. 414-16, Matzen: DanskTingsret, 1884, s. 634, og Bernt Hjejle iTidsskrift for rettsvitenskap 1932. 363 f.Knud Ilium har i U. f. R. 1953 B. 312 ffhævdet den opfattelse, at retinenten helt bort-set fra, om skyldneren er gået konkurs ellerikke, efter opnået dom kan søge fyldestgø-relse i genstanden for tilbageholdsretten. Dadet ikke er afgjort i retspraksis, om denneopfattelse er i overensstemmelse med gæl-dende ret, har udvalget anset det for ønske-ligt at give en udtrykkelig hjemmel for, at re-tinenten uanset det af konkursen følgendeforbud mod udlæg kan søge fyldestgørelse idet med rette tilbageholdte. Udlæg forudsæt-ter efter udkastet, at tilbageholdsretten angåret bestemt pengekrav; tilbageholdsret, indtilen vis handling udføres, kan ikke danne

95

grundlag for udlæg. Dernæst må kravetseksistens og størrelse samt forfaldstidensindtræden være fastslået på en for boet bin-dende måde, f. eks. ved skifterettens dom,der altså i dette tilfælde kan eksekveres iejendele uden for boets besiddelse, eller vedboets anerkendelse. Endelig skal retinentenmindst to uger inden udlæggets foretagelsehave opfordret boet til at betale. Udvalgethar anset det for rigtigst at bevare udlæg-get som grundlag for fyldestgørelse. Fogdenkan herunder f. eks. tage stilling til, om enanerkendelse af kravet har den fornødneklarhed, om f. eks. flere genstande, hvori derhaves tilbageholdsret for samme krav, alleskal gøres til genstand for eksekution, om til-bageholdsretten må anses lovligt stiftet,navnlig om der er den fornødne sammen-hæng mellem kravet og besiddelsen af gen-standen, eller om trediemand har en ret, somtilbageholdsretten - undtagelsesvis - må vigefor. Falder et opstående tvivlsspørgsmåluden for, hvad fogden kan tage stilling til,må det henvises til almindelig rettergang,eventuelt for skifteretten.

Stk. 5 er i overensstemmelse med konkurs-lovens § 10.

Til stk. 4. Efter Danske Lov 5-7-8 til 10kan en panthaver under visse betingelsertage den pantsatte ejendom til brugeligt pant,således at han administrerer den og an-vender indtægterne af den til sin fyldestgø-relse. Ved Højesterets dom i U. f. R. 1961.402 er det antaget, at en panthaver, der lige-som alle foranstående panthavere havde af-givet erklæring efter retsplejelovens § 680,også efter konkursen kunne overtage ejen-dommen til brugeligt pant. Da retsplejelo-vens § 680 foreslås ophævet, og da besty-relsen af boets ejendomme bør foretages afboet, jfr. bemærkningerne til §§ 85 og 86,bør det under konkursen være udelukketsåvel at påbegynde som at fortsætte enbrugspanteret. Brugspanthaveren må straksefter bostyrets etablering overgive bestyrel-sen af pantet til boet og aflægge regnskabover for dette; overskuddet for tiden indtilkonkursen kan han i almindelighed beholdetil afdrag på sin fordring, idet omstødelsesbe-

stemmelsen i § 70 ikke omfatter brugspante-ret. Findes det mest praktisk, at den advo-kat, der har administreret ejendommen forbrugspanthaveren, fortsætter hermed nu forboets regning, er der intet i vejen for indgå-else af en aftale herom. Bestemmelsen gælderikke, når panthavere efter § 87, stk. 2, harovertaget pantets bestyrelse.

Kapitel 5.

Konkursmassen.

Kapitlet angiver, hvilke aktiver der går indunder konkursen. Hovedreglen findes i § 33.Denne bestemmelse gengives i to forskelligeudformninger, idet tre af udvalgets medlem-mer foreslår at begrænse konkursboet tilskyldnerens aktiver ved konkursdekretets af-sigelse, medens to medlemmer vil blive stå-ende ved den hidtidige regel, hvorefter boet,- med en vigtig undtagelse (arbejdsindtæg-ter) - også omfatter erhvervelser under kon-kursen. I § 33 a gengives den nævnte undta-gelse, som er i overensstemmelse med gæl-dende ret. §§ 33 b og 33 c får ligeledes kunselvstændig betydning, dersom boet i prin-cippet også skal omfatte erhvervelser underkonkursen. § 34 om undtagelser fra kredi-torforfølgning er i overensstemmelse medgældende ret. § 35 giver en særlig regel omlejemål, der er ny.

Til § 33.Før konkurslovens gennemførelse var detomtvistet, om konkursboet ikke blot omfat-tede fallentens aktiver ved konkursens ind-træden, men tillige hans erhvervelser underkonkursen, f. eks. ved arv, jfr. på den eneside J. O. Hansen: Systematisk Fremstillingaf det Danske Skiftevæsen, 3. udg., 1837, s.457, P. G. Bang og J. E. Larsen: Systema-tisk Fremstilling af den danske Proces-maade, IV, 1842, s. 407, men på den andenside N. F. Schlegel: Skifteretten, 1868, s,384 og 404. Til støtte for reglen i konkurslo-vens § 1, hvorefter konkursmassen også om-fatter, hvad der under konkursen tilfalderskyldneren, anføres i motiverne (Rigsdagsti-

96

dende 1871-72, tillæg A, sp. 1744-46), attalen er om erhvervelser, som hverken efterderes almindelige beskaffenhed eller efterderes indhold er unddraget fra kreditorernesforfølgning, men som i og for sig naturligtkan og skal benyttes til kreditorers dækning.Endvidere anses det for ønskeligt, at skyld-neren så grundigt som muligt erfarer, at enkonkurs er en begivenhed, som drager alvor-lige følger efter sig. Over for det af Schlegelpåberåbte hensyn til de kreditorer, hvis kraver opstået under konkursen, anføres, at en-hver, der indlader sig i retshandler med enmand, som er ude af rådighed over sit bo,må kende virkningerne af denne medkontra-hentens stilling.

I fremmed ret er det almindeligt, at bo-massen også omfatter erhvervelser underkonkursen, eventuelt med særlige undtagel-ser, således også i de andre nordiske lande,men derimod ikke i Tyskland efter Konkurs-ordnung § 1 . 1 U.S.A. går kun arv, der fal-der inden for de første seks måneder, ind iboet, jfr. konkurslovens section 70 a.

Til fordel for at holde erhvervelser underkonkursen uden for boet kan anføres føl-gende: En begrænsning af konkursmassen tilskyldnerens formue ved konkursens begyn-delse ville give de kreditorer, hvis krav stiftesunder konkursbehandlingen, mulighed for atsøge fyldestgørelse i erhvervelser under kon-kursen på lige fod med konkurskreditorerne.Ikke alle kreditorer kan tage sig i vare for atfå krav mod en fallent, således ikke den, derlider skade ved skyldnerens erstatningspå-dragende handlinger, jfr. Deuntzer: Dendanske Skifteret, 1885, s. 129, eller den, derhar krav på underholdsbidrag. Søger skyld-neren under konkursbehandlingen økono-misk at komme på fode igen ved selvstændigerhvervsvirksomhed, har han behov for bådeselv at kunne disponere over erhvervelserunder konkursen og at kunne lade demdanne basis for kredit. Praktiske grunde,herunder også vanskeligheden ved at førekontrol med erhvervelser under konkursen,taler for at holde sådanne erhvervelser udenfor boet. Man kan endelig forestille sig, at enbobestyrelse, der måske ved, at skyldnerens

velhavende fader er alvorlig syg, trækker bo-behandlingen ud, for at arven kan indgå iboet. Særlig vedrørende arv kan anføres, atarv, man har i vente, er et så usikkert aktiv,at det ikke bør danne grundlag for kreditgiv-ning, og at der derfor ikke skuffes beretti-gede forventninger hos kreditorerne, hvisarv, der tilfalder skyldneren under konkur-sen, går uden om boet. I almindelighed vil enarvelader søge at undgå, at arv efter ham gårind i et konkursbo, og han har selv vedtvangsarv mulighed herfor, jfr. arvelov nr.215 af 31. maj 1963 § 58. Har han ikketruffet bestemmelse herom, vil det sædvan-ligvis skyldes tilfældigheder, f. eks. at dødenkommer uformodet, at han i sin sidste tidhar manglet evne til at oprette gyldigt testa-mente, eller at han ikke har haft tilstrækkeligkyndig bistand til oprettelse af testamente.Sådanne tilfældigheder bør ikke være afgø-rende. Arveadkomsten er selv bortset herfraen så personlig ret, at den ikke bør kunneudøves af kreditorer. Hensynet til skyldne-rens medarvinger og til en stedfader ellerstedmoder, der ønsker at sidde i uskiftet bo,taler for, at skyldneren skal kunne samtykkei privat skifte eller uskiftet bo og eventueltdeltage i dødsbobehandlingen uden konkurs-boets indblanding.

Imod disse synspunkter kan gøres gæl-dende, at det kun vil være få kreditorer, hviskrav ikke hviler på aftale, og at der ikke ipraksis synes at have vist sig alvorlige ulem-per ved den bestående ordning gennem for-bigåelse af sådanne kreditorer. Aftalekredi-torer ved eller bør vide, at de handler meden fallent, og må indrette sig på ikke atkunne gøre eksekution i hans erhvervelser.Den vigtigste gruppe erhvervelser, nemlig er-hvervelser ved egen virksomhed, er ved kon-kurslovens § 5 holdt uden for bomassen. Deter også især sådanne erhvervelser, som nyekreditorer har rimeligt krav på at kunne an-gribe. Resocialiseringshensynet er tilstrække-ligt varetaget gennem reglen i § 5. Forhalingaf bobehandlingen for at få arv ind i boetkan både skyldneren og skifteretten reagereimod. Det er ganske tilfældigt, om arv falderfør konkursen, i hvilket tilfælde den efter

97

alles mening må gå ind i boet, når den ikkeer båndlagt, eller falder under konkursen.Fordi man respekterer en arveladers udtryk-keligt tilkendegivne vilje til båndlæggelse afarven, behøver et formodet gennemsnitligtønske hos arveladere ikke at tillægges sammebetydning; en sådan formodning kan i øvrigtikke nærmere underbygges. Baggrunden forsamfundets anerkendelse af båndlæggelses-bestemmelser: at arvens bevaring for arvin-gen sikres, er i øvrigt ikke til stede, hvisarven udbetales ham til fri rådighed. Hensy-net til stedfader og stedmoder, der muligthar rimeligt krav på at sidde i uskiftet bo,kan varetages på anden måde og kan i hvertfald ikke begrunde, at arvingen også selv fritskal kunne disponere over arven, når sam-tykke ikke gives. Spørgsmålet, om dødsboetbør kunne skiftes privat, må kunne afgøresfor sig, selv om arven går ind i konkursboet.Omfatter erhvervelsen under konkursbe-handlingen værdier af betydning, ville skyld-neren, såfremt de gik uden for konkursboet,blive erklæret konkurs påny efter begæringenten af en af de nye eller en af de gamlekreditorer. Den samtidige funktion af to ellermåske endda flere konkursboer med hver sinkonkursmasse og omtrent, men ikke ganskede samme kreditorer vil give et unødvendigttungt og besværligt apparat, som kun til envis grad ville kunne lettes ved at vælgesamme bostyre i hvert bo.

Udvalget har under forhandlingerne medde andre nordiske udvalg foreslået en regel,der begrænser konkursboet til skyldnerensformue ved afsigelsen af konkursdekretet.Forslaget har ikke vundet tilslutning franorsk, svensk eller finsk side.

Tre af det danske udvalgs medlemmer(Harbou, Georg Jensen og Topsøe-Jensen)finder af de foran anførte grunde, at manalligevel fra dansk side bør gennemføreændringen. To medlemmer (Gomard ogStampe) vil derimod dels under hensyn til deandre nordiske landes stilling, dels fordi derikke i praksis synes at have vist sig betyde-lige ulemper ved den bestående ordning, op-retholde denne. Der er derfor opstillet alter-native udkast.

Udvalgets medlemmer er enige om, atdersom det sidstnævnte alternativ vælges,b ø r § § 3 3 a - 3 3 c medtages.

Til § 33 a.Denne bestemmelse får kun betydning, der-som man fastholder den bestående ordning,hvorefter erhvervelser under konkursen somhovedregel indgår i boet.

I overensstemmelse med konkurslovens §5 undtages fra konkursmassen, hvad skyld-neren under konkursen, d. v. s. efter kon-kursdekretets afsigelse, erhverver ved egenvirksomhed. Herunder falder både, at skyld-neren uden brug af de under konkursen ind-dragne maskiner m. v. driver en selvstændignæringsvirksomhed, at han, hvilket sker hyp-pigere, har lønnet arbejde for andre, og athan er antaget for en bestemt løn i boets tje-neste. Driver skyldneren virksomhed underbenyttelse af ejendele, der er inddraget underkonkursen, bør der mellem ham og bostyrettræffes aftale om, hvorledes det indkomneskal fordeles.

Oppebærer skyldneren understøttelse fradet offentlige eller fra en arbejdsløsheds-kasse, vil den normalt i kraft af trangsbene-ficiet være undtaget fra konkurs, og en privatunderstøttelse vil, selv om den er så rigelig,at den overskrider grænserne for trangsbene-ficiet, i almindelighed være undtaget fra kon-kursen, fordi den er ydet under den forud-sætning, at midlerne ikke indgår i boet.

Det må være konkursboet uvedkom-mende, hvorledes skyldneren anvender demidler, han har til fri rådighed. Hvad hananskaffer derfor, holdes uden for konkursen.Dette gælder også indtægten af det erhver-vede. Efter bestemmelsen i konkurslovens§ 5 må det antages, at en lotterigevinst, derfalder på en seddel, som skyldneren har be-talt med penge, han har tjent under konkur-sen, tilfalder boet. Reglen, som kom ind ikonkursloven under rigsdagsbehandlingen,håndhæves næppe i praksis. Det vil bero påtilfældigheder, om boet bliver bekendt medgevinsten. Grænsen over for fortjeneste vedspekulationer og hasardkontrakter er i øvrigtikke skarp. Udvalget foreslår at opgive den

13

98

hidtidige regel om boets ret til, hvad der til-falder skyldneren som lotterigevinst eller pålignende tilfældig måde. Det er en selvfølge,at gevinst, som falder på en lodseddel, der eranskaffet eller fornyet før konkursen, tilfal-der boet.

Efter de andre nordiske landes konkurs-lovgivning er der mulighed for at inddrageen del af mere betydelige arbejdsindtægterunder boet. Bestemmelserne benyttes næppeofte i praksis. Der har imidlertid ikke her ilandet været rejst kritik mod den danskeregel, som opmuntrer skyldneren til at skaffesig et levebrød og derved selv sørge for sigog sin familie. En regel om inddragelse aftopfortjenester ville være vanskelig at an-vende i praksis, også fordi boet som regelville være henvist til skyldnerens egne oplys-ninger om sine indtægtsforhold. Samler hansig en kapital af nogen betydning, må detformodes, at han vil blive erklæret konkurspåny, og det vil da være rimeligt, at også desenere kreditorer, hvis krav måske endogstår i forbindelse med indtægtens erhver-velse, deltager i dens fordeling.

Tu § 33 b.Også denne bestemmelse får kun selvstændigbetydning, hvis erhvervelser under konkur-sen som hovedregel indgår i boet.

Stk. 1 er i overensstemmelse med gæl-dende ret. Arv, der tilfalder skyldnerenunder konkursbehandlingen, er hovedeksem-plet på erhvervelser, der under konkursenindgår i boet.

Den første undtagelse, at arven undervisse betingelser kan holdes uden for boet ikraft af arveladers testamentariske bestem-melse, er i gældende ret hjemlet ved konkurs-lovens § 1 og ved arveloven, nr. 215 af 31.maj 1963 kapitel 11. Både fri arv og tvangs-arv kan båndlægges, jfr. arvelovens §§ 58,stk. 1, og 65. Frigivelse af arven eller en delaf den kan efter § 63, jfr. cirkulære nr. 61 af7. april 1964, ske efter bestemmelse af ju-stitsministeren eller overøvrigheden, når deter en velfærdssag for arvingen. Denne måselv søge om frigivelse, og kreditorerne kanikke indgive sådan ansøgning. Båndlæggel-

sen medfører, at arvingen ikke kan råde overarven, og at kreditorerne ikke i hans levetid,d. v. s. så længe båndlæggelsen varer, kansøge fyldestgørelse i kapitalen eller i de uhæ-vede renter, de sidste dog kun i 6 månederfra forfaldsdagen. Arven kan heller ikke ind-drages i konkursboet med det bånd, der hvi-ler på den, således at konkurskreditorernekunne få førsteret til kapitalen, når den engang kommer til udbetaling. De må på ligefod med andre (senere) kreditorer gøre dereskrav gældende i arvingens dødsbo (eller, hvisbåndlæggelsen er tidsbegrænset, så over forarvingen selv, når båndlæggelsen ophører).Fra denne beskyttelse mod kreditorerne gørarvelovens § 62, stk. 4, en undtagelse, idetdet ved dom kan bestemmes, at en erstatningeller godtgørelse, som arvingen skal yde i an-ledning af en af ham forsætligt eller uagt-somt forvoldt skade på person eller gods,skal kunne udredes af de båndlagte midler.Også i tilfælde af arvingens konkurs vil ensådan kreditor, som i konkursboet på ligefod med andre almindelige kreditorer førstvil kunne få dividende, efter at de privilege-rede lønfordringer er dækket, kunne få beta-ling af de båndlagte midler helt uden omboet.

Beskyttelsen mod kreditorforfølgning be-grundes i betænkning om arvelovgivningennr. 291 i 1961 s. 119 alene med, at den ermodstykket til den indskrænkede rådighed,hvorved måske sigtes til, at det ikke villevære rimeligt over for arvingen at gennem-føre de af båndlæggelsen følgende ind-skrænkninger i hans raden over tvangsarven,hvis han ikke til gengæld opnåede den even-tuelle fordel ved værnet mod kreditorforfølg-ning. Det af den i 1936 nedsatte kommissionudarbejdede udkast til arvelov, 1941, beteg-ner s. 145 unddragelsen fra kreditorforfølg-ning som et praktisk nødvendigt supplementtil den manglende rådighed, hvorved måskesnarere er tænkt på faren for omgåelse af rå-dighedsindskrænkningen.

Udvalget mener ikke at burde tage stillingtil, om hensynene bag bestemmelserne ombåndlæggelse fører til, at beskyttelsen ogsåskal opretholdes i tilfælde af arvingens kon-

99

kurs. I almindelighed vil det være ønskeligtat undgå betydningsfulde forskelle mellemgenstanden for udlæg og genstanden for kon-kurs for ikke at skabe tilskyndelse til atvælge konkurs, og det kunne forekomme stø-dende, at båndlæggelsens virkning blev, atdsn tvang arvingen gennem en konkurs.Herved må dog erindres, at frigivelseshjem-len i arvelovens § 63 efter omstændighe-derne ville kunne benyttes til gennemførelseaf en frivillig ordning, eventuelt i form af enakkord.

At boet kan vælge ikke at beskæftige sigmed arven og følgelig overlade den til skyld-neren selv, er forudsat i den gældende kon-kurslovs § 3. Rimelig grund hertil kan derf. eks. være, hvis skyldneren og hans sø-skende arver deres forældre, og boet kun in-deholder møbler og personlige brugsgen-stande af beskeden værdi.

Går den faldne arv ind under konkursen,kan skyldneren ikke selv give afkald påarven, jfr. bemærkningerne til § 63.

Under de nordiske forhandlinger er franorsk side fremført den tanke at give fallen-ten en vis frist til at afslå falden arv. Detdanske udvalg har ikke kunnet tilslutte sigdette. De tilfælde, hvor skyldneren har en le-gitim, personlig interesse i ikke at arve modsin vilje, er sikkert forsvindende få, og mu-ligheden for at give afkald ville åbne vid ad-gang til misbrug, jfr. Ragnar Knoph: Norskarverett, 3. utg., ved E. Sandene s, 267. Af-slaget rammer i første række kreditorerne ogkun indirekte fallenten selv. Den reelle be-grundelse for en afslagsret må være ønsketom, at arven kan gå til medarvingerne (ellerde subsidiære arvinger) i stedet for til kon-kursboet. Det synes imidlertid urationelt atknytte denne ændring i arvegangen til fallen-tens disposition, når han ikke i øvrigt kanråde over arven, og give denne specielle dis-positionsret i et vilkårligt fastsat tidsrum.Uanset at det af motiverne til den norske ar-velovs § 75 fremgår, at man ikke ved lovensudarbejdelse har villet tage stilling til spørgs-målet, har det da også været den herskendeopfattelse i norsk teori, at fallenten ikke kanafslå falden arv, jfr. Knoph anf. st. med hen-

visninger og Brækhus: Materiell konkurs-og eksekusjonsrett, 4. utg., s. 148 f, ander-ledes Bech: Konkurslovgivningen, 1928, s.205 ff.

Stk. 2 angår indsigelser mod et testa-mente, der begrænser skyldnerens arv. Detkan være en påstand om, at testator ved op-rettelsen manglede evnen til fornuftsmæssigtat råde over sine ejendele, jfr. arvelovens §51, at han har været genstand for utilbørligpåvirkning, jfr. § 52, at han befandt sig i envildfarelse eller har nævnt en person ved for-kert navn, jfr. § 53, eller at testamentets be-stemmelser åbenbart savner fornuftig me-ning, jfr. § 54. Testamentet kan være op-rettet uden iagttagelse af de i arvelovens§ § 40, 42, 43 og 44 foreskrevne former, jfr.lovens § 50. Testator kan også have gjortindgreb i skyldnerens tvangsarveret, jfr. §26, eller have testeret i strid med et løfte tilskyldneren om ikke at tilbagekalde et testa-mente til fordel for denne, jfr. § 67. Efter ar-velovens § 55 kan indsigelse mod et testa-mentes gyldighed rejses af enhver, som vilarve, hvis testamentet erklæres ugyldigt. Detmå vistnok antages, at afgørelsen af, om ind-sigelse mod testators bestemmelse skal rej-ses, er af så personlig natur, at den ikke kantræffes af arvingens kreditorer. For at af-skære tvivl herom har udvalget fundet detrigtigst at indsætte en positiv bestemmelseherom. Foreligger der overhovedet ingen vil-jeserklæring fra testator, f. eks. fordi han harværet ganske afsindig, eller hidrører viljeser-klæringen ikke fra den, efter hvem arven fal-der, idet en i uskiftet bo hensiddende efterle-vende ægtefælle har testeret over arv efterførstafdøde, har testamentets ugyldigfred ka-rakter af nullitet, jfr. betænkning om arve-lovgivningen nr. 291 i 1961 s. 109-10 ogErnst Andersen: Arveret s. 115, og bestem-melsen om, hvem der kan rejse indsigelsemod testamentet, er da uden betydning.

Stk. 3 har kun betydning, hvor arvingenssamtykke udkræves til hensidden i uskiftetbo, d. v. s. når det er arvingens (skyldnerens)stedmoder eller stedfader, der ønsker atsidde i uskiftet bo, jfr. arvelovens § 9, stk. 1.Kravet om samtykke må antages at bygge

100

på den betragtning, at der gennemsnitligt erstørre fare for, at en efterlevende ægtefælle,som ikke er arvingens egen fader ellermoder, vil udøve sin raden over fællesboet tilskade for arvingen. Vurderingen af, om ensådan fare er til stede eller ikke, bør ikkeoverlades til kreditorerne. I mange tilfældevil det stille sig som naturligt og sædvanligt,at stedbørnene giver samtykke til uskiftet bo,og en sådan ordning, der er i samklang medstærke tendenser i arve- og skiftelovgivnin-gen til betryggelse af den efterlevende ægte-fælles stilling, bør ikke hindres derved, at etaf børnene er gået konkurs. Udvalget fore-slår derfor, at det efter arvelovens § 9, stk.1, 2. pkt, nødvendige samtykke skal kunnegives af skyldneren selv.

Til § 33 c.Heller ikke denne bestemmelse er påkrævet,hvis boet kun skal omfatte skyldnerens for-mue i konkursøjeblikket.

Hovedreglen i stk. 1,1. pkt. er i overens-stemmelse med den gældende konkurslovs §3. Til fordel for denne regel kan anføres delshensynet til dødsboets kreditorer, dels hen-synet til konkurskreditorerne. Navnlig hvorskyldneren er eneste arving, vil konkursboetsovertagelse af dødsboet til privat skifte med-føre, at dødsboets aktiver smelter sammenmed konkursboet, således at dødsbokredito-rerne kan komme til at konkurrere med kon-kurskreditorerne. Er der medarvinger, vildisse som regel modsætte sig, at der skerudlæg til konkursboet, inden den gæld, derer anmeldt over for arvingerne, er betalt,idet medarvingerne ellers ville komme til athæfte fuldt ud for sådan gæld, jfr. skiftelovennr. 155 af 30. november 1874 § 52, stk. 2,jfr. § 81. Faren for konkurskreditorerne er,at dødsboet skal vise sig insolvent, således atder påføres konkursboet en skyld, der over-stiger de indvundne aktivers værdi. Dengæld, som konkursboet pådrager sig ved atovertage dødsboet - alene eller sammen medskyldnerens medarvinger - må, som udtryk-keligt udtalt i stk. 2 i udkastets bestemmelse,blive massekrav i konkursboet.

Er skyldneren eneste arving i dødsboet, og

ønsker konkursboet at tage arv, er dernæppe behov for at muliggøre privat skifteeller skifte som offentligt gældsvedgåelsesbo.Behandlingen af dødsboet sker da mestpraktisk efter lignende retningslinier somkonkursboet. Har skyldneren derimod med-arvinger, taler hensynet til disse for at mulig-gøre privat skifte, der måske ville have væreten selvfølge mellem arvingerne, dersom in-gen af disse havde været under konkurs. Be-handling som gælds-ikkevedgåelsesbo med-fører efter de sædvanligt benyttede pante-brevsformularer, at pantegælden forfalder,også anden gæld, som måske ellers kunnevære overtaget af en arving, der vil videre-føre afdødes virksomhed, må som regel beta-les, boets afslutning forsinkes, behandlingenbliver dyrere, og det vil måske kunne følesstødende for afdødes børn, om hans bo skalbehandles af skifteretten, og uden at gælds-ansvar vedgås. Privat skifte er i mange for-hold den naturlige og sædvanlige form. Be-tænkelighederne ved et privat skifte vil oftevære små. Oftest har arvingerne tilstrække-ligt kendskab til afdødes forhold til, at manmed rimelig sikkerhed kan fastslå, at døds-boet er solvent.

Udvalget mener derfor, man bør åbne mu-lighed for privat skifte, selv om en af arvin-gerne er et konkursbo. Af de ovennævntegrunde er undtagelsen dog begrænset til detilfælde, hvor der er flere arvinger. Da det erhensynet til disse, som fører til at åbne mu-lighed for privat skifte, har udvalget fundetdet rimeligt at betinge privat skifte af, at deikke-fallerede arvinger forpligter sig til at fri-holde konkursboet for enhver del af gælds-ansvaret. Dette fritager naturligvis ikkekonkursboet for noget ansvar i forhold tildødsbokreditorerne; men har konkursboetmåttet udrede beløb, der overstiger arven,har det regres til medarvingerne. Er en afarvingerne umyndig og en anden under kon-kurs, vil der ikke kunne ske udlevering afboet til privat skifte efter reglerne i skifte-lovens § 75, idet den umyndige ikke kan på-1 ægges en sådan forpligtelse i forhold til kon-kursboet, jfr. myndighedslovens § 48.

Ud over, at konkursboets styrelse (kura-

101

tor) og medarvingerne skal være enige om atønske privat skifte, kræver udkastet, at skif-teretten, der behandler konkursboet, skalgive sit samtykke. Er det efter det oplystetvivlsomt, om dødsboet er solvent, bør sam-tykke i almindelighed nægtes. Også mistillidtil medarvingemes vilje til redeligt samar-bejde om dødsboets behandling eller til deresevne til at friholde boet, hvis spørgsmåletherom bliver aktuelt, kan få betydning. Ud-valget regner dog med, at dødsboer i de fle-ste tilfælde vil kunne skiftes privat.

Til § 34.

Efter konkurslovens § 1 unddrages fra kon-kursmassen »de genstande, der ifølge privatviljeserklæring, lov eller anden særlig hjem-mel er udelukkede fra eksekution.« Tilsva-rende bestemmelse findes i den svenske kon-kurslovs § 27, stk. 1, og den finske lovs§ 45, stk. 1, og det samme gælder for norskrets vedkommende, jfr. lov om rettergangs-ordningens ikrafttræden af 14. august 1918(nr. 4) § 12 samt F. Hagerup: Konkurs, 4.udgave, s. 171, og Sjur Brækhus: Materiellkonkurs- og eksekusjonsrett, 4. utgave, s.45 ff. ogl38ff.

Til belysning af henvisningens rækkeviddenævnes her nogle af de bestemmelser i denøvrige lovgivning, der udelukker eksekution(udlæg) eller retsforfølgning i almindelighed,uden at der dog tilsigtes nogen udtømmendeopregning.

Efter retsplejelovens § 509, stk. 1 og 2,kan en skyldner ved udlæg hos ham udtagefornødne gangklæder, linned, indbogen-stande, som er nødvendige til opretholdelseaf et tarveligt hjem for skyldneren og hanshusstand, eller i øvrigt genstande, som hørertil de vigtigste livsfornødenheder. Efter be-stemmelsens 3. stykke, der også er anvende-lig i konkurs, hvis skyldneren trods dennefortsat udøver næringsvirksomhed, jfr. kon-kurslovens § 5 og udkastets § 33 a, kan ud-tages genstande, som er nødvendige til hansnæringsvejs udøvelse inden for de i bestem-melsen fastsatte temmelig snævre beløbs-grænser. Efter § 511, stk. 3, kan udlæg ikkegøres i ikke forfalden løn, hvilket i praksis

almindelig forstås som ikke indtjent løn. Iendnu ikke udbetalte tjenestemandslønnin-ger, lignende indtægter, pensioner, under-støttelser af offentlige kasser kan udlæg ikkegøres, jfr. retsplejelovens § 513. Til denævnte regler i retsplejeloven slutter sig enrække bestemmelser i særlovgivningen, derafskærer kreditorforfølgning, jfr. således fe-rieloven nr. 273 af 4. juni 1970 § 23, stk.2, ulykkesforsikringsloven, lovbekendtgørelsenr. 137 af 26. april 1968, § 6 (samt lovgiv-ningen om krigsulykkesforsikring), lov omerstatning til tilskadekomne værnepligtige,lovbekendtgørelse nr. 138 af s. d. § 12, lovnr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning tilbesættelsestidens ofre § 67, lov nr. 93 af20. marts 1940 om udbetaling af hæders-gaver til danske sømænd og fiskere og deresefterladte § 6, lov nr. 378 af 10. juli 1940om udbetaling af hædersgaver til efterladteog til sårede den 9. april 1940 § 5, lov omfolkepension, lovbekendtgørelse nr. 155 af15. april 1970, § 35, lov om invalidepension,lovbekendtgørelse nr. 156 af s. d., § 37, lovom pension og hjælp til enker, lovbekendtgø-relse nr. 157 af s. d., § 19, lov om den of-fentlige sygeforsikring, lovbekendtgørelse nr.403 af 23. oktober 1967, § 61, stk. 1, lovom arbejdsmarkedets tillægspension, lovbe-kendtgørelse nr. 251 af 6. juni 1967, § 29,lov om tilsyn med pensionskasser, lovbe-kendtgørelse nr. 163 af 26. maj 1959, § 18,stk. 1, lov nr. 355 af 1. juli 1940 om tilsynmed begravelseskasser og ligbrændingsfor-eninger § 14. Efter ulykkesforsikringslovens§ 38, stk. 2 og 3, og loven om værnepligtige§ 29, stk. 2 og 3, kan der af det socialeudvalg eller direktoratet for ulykkesforsikrin-gen træffes bestemmelse om båndlæggelse afulykkesforsikringssummen, når denne udbe-tales som et kapitalbeløb. En sådan båndlæg-gelse må i almindelighed have virkning ogsåi forhold til modtagerens konkursbo. Hver-ken forsikringstagerens eller den begunstige-des ret ifølge en livsforsikring, en livrente el-ler en privat ulykkes- og sygeforsikring kanefter forsikringsaftalelovens § 116, jfr. §§118 og 123, gøres til genstand for kreditor-forfølgning, ej heller hos en erhverver af for-

102

sikringen, hvis erhververen er forsikringsta-gerens ægtefælle eller ikke har ydet vederlag.Bestemmelsen i retsplejelovens § 514, nr. 5,om penge, der fra udlandet indsættes i Nati-onalbanken, må antages at være uden prak-tisk betydning, jfr. skrivelse af 14. juli 1964fra Danmarks Nationalbank til udvalget ved-rørende udlæg og udpantning, og detnævnte udvalg vil formentlig foreslå bestem-melsen ophævet. Reglen sammesteds omklasselotterigevinster og reglen i § 510 ved-rørende militærets våben m. v. har ikke syn-derlig betydning for konkursboer. En for-fatters eller en kunstners ret til sit værk kanikke tilegnes af hans konkursbo, for kunst-værkers vedkommende dog kun, hvis de ikkeer godkendt til offentliggørelse, jfr. nærmereophavsretsloven nr. 158 af 31. maj 1961 §31. Derimod indeholder de nye love om pa-tent, nr. 479 af 20. december 1967, og ommønstre, nr. 218 af 27. maj 1970, ikke sær-lige regler om kreditorforfølgning. Efter ar-velov nr. 215 af 31. maj 1963 § 30 kanudlæg ikke gøres i ventende arv, jfr. også omuskiftet bo efter den ældre lovgivning lov nr.120 af 20. april 1926 § 13 samt retsplejelo-vens § 511, stk. 1.

Efter retsplejelovens § 512 er udlæg af-skåret, når det ved retshandler med tredie-mand eller ved dennes bestemmelse retsgyl-digt er fastsat, at kreditorer ikke kan søgefyldestgørelse i godset. Om båndlæggelse afarv henvises til bemærkningerne til § 33 b,stk. 1. En giver kan båndlægge gaven i altfald i samme omfang, som en testator kanbåndlægge arv, der ikke er tvangsarv. Deri-mod kan båndlæggelse ikke ske ved kapital-ejerens egen bestemmelse og i almindelighedheller ikke ved den aftale, hvorved han er-hverver godet, hvis erhvervelsen sker modvederlag, jfr. herom retsplejelovens § 511.

Hovedreglen om sammenfald mellem ud-læggets og konkursens genstand er ikke udenundtagelser. Visse bestemmelser om forbudmod retsforfølgning er udtrykkeligt begræn-set til kun at gælde udlæg og anden individu-alforfølgning. Ifølge lov nr. 237 af 7. juni1968 om opsparingspræmiering § 5 kanudlæg ikke gøres i de i henhold til loven op-

sparede midler, hvorimod disse frigives vedkonkurs og i visse andre tilfælde, jfr. ogsålov nr. 215 af 27. maj 1970 om boligspare-kontrakter § 7. Forskellige skattelove bestem-mer om andre henlæggelser, at de ikke kangøres til genstand for kreditorforfølgning,men i tilfælde af konkurs efterbeskattes, så-ledes at overskuddet udbetales til konkurs-boet, jfr. lov om investeringsfonds, lovbe-kendtgørelse nr. 590 af 12. december 1969,§ 14, smh. med § 10, lov om indskud påetableringskonto, lovbekendtgørelse nr. 448af 29. august 1969, § 13, smh. med § 11. Deved lov om boligbyggeri, lovbekendtgørelsenr. 302 af 17. juni 1970, påbudte indskudi det almennyttige byggeris landsbyggefondkan efter lovens § 25 ikke gøres til genstandfor udlæg fra det indskydende selskabs kre-ditorer, men frigøres, hvis selskabet likvide-res som insolvent, og følgelig naturligvisogså ved konkurs. Disse bestemmelser berø-res ikke af nærværende lov. Visse gensidigtbebyrdende kontrakter kan tilegnes af etkonkursbo, selv om en enkelt kreditor ikkeville kunne gøre udlæg deri, jfr. nedenfor be-mærkningerne til kapitel 7. Omvendt omfat-ter konkursen ikke skyldnerens arbejdsind-tægter, jfr. konkurslovens § 5 og udkastets §33 a, selv om disse ikke er undtaget fraudlæg, når de er fortjent.

I almindelighed vil de hensyn, der har førttil at udelukke udlæg i et skyldneren tilhø-rende formuegode, også afskære dets inddra-gelse under konkurs. Som nævnt vil ønsketom at undgå unødvendige konkurser ligele-des tale for at fjerne den fristelse til at frem-kalde konkurs, som væsentlige forskelle igenstanden for retsforfølgningen ville afsted-komme. Særlige hensyn gør sig dog gældendeved gensidigt bebyrdende kontrakter, jfr. ne-denfor.

Kommissionsbetænkningen 1941 indeholdti § 79, stk. 2, i udkastet til lov om gælds-ordning bestemmelse om, at pengemidler,som skyldneren har modtaget for tredie-mands regning, betragtes som tilhørende tre-diemanden, hvis skyldneren har holdt mid-lerne adskilt fra sine egne pengemidler vedat indsætte dem i et pengeinstitut på særlig

103

konto og har ført et regnskab, hvoraf til-strækkeligt fremgår, hvad der til enhver tidtilkommer hver af de pågældende. Også mid-ler, der var lagt i en særlig kasse med henblikpå indsættelse på kontoen, skulle ifølge kom-missionsudkastet efter omstændighedernekunne holdes uden for boet. Det fremgår afbemærkningerne i kommissionsbetænknin-gen s. 186 f, at anledningen til bestemmel-sen var advokaternes klientkontoordning.

Udvalget har ikke ment at burde foreslåen tilsvarende bestemmelse. En sådan burdeikke alene gælde i tufælde af konkurs, menogså ved individualforfølgning og hører såle-des snarere hjemme i retsplejelovens reglerom fogedforretninger, der behandles af ud-lægsudvalget. Noget påtrængende behov foren lovregel har i øvrigt ikke vist sig i de ca.30 år, klientkontoordningen har eksisteret,jfr. afgørelsen i U. f. R. 1949. 691, der op-retholder klienternes ret til pengene på kli-entkonto, selv om advokaten havde tilside-sat forskrifterne om klientkonti. En regel afdet foreslåede indhold kunne endvidere iandre forhold, hvor en ordning som advoka-ternes ikke er praktisk mulig, måske føre tilmodsætningsslutninger, hvis berettigelse ertvivlsom. Østre Landsrets dom i U. f. R.1949. 709 ophæver en udpantning for totjeneres skattegæld i penge, som de var i be-siddelse af, men som tilhørte værten, idet dehidrørte fra gæsters betaling og samme aftenskulle afregnes til værten. Dette resultatkunne vanskeligere være nået, hvis den afkommissionen foreslåede lovregel havdeværet gældende.

Tinglysningslovens § 37 bestemmer, athvor en fast ejendom varigt er indrettet meden særlig erhvervsvirksomhed for øje, omfat-ter tinglyst pantebrev i ejendommen, nårintet andet er aftalt, også det dertil hørendedriftsinventar og driftsmateriel - derundermaskiner og tekniske anlæg af enhver art -og ved landejendomme tillige den til ejen-dommen hørende besætning, gødning, af-grøder og andre frembringelser, for så vidt deikke udskilles ifølge en regelmæssig drift afden pågældende ejendom.

Hovedbetydningen af § 37 er ikke så

meget, at långiveren skal tage tilbehøretsværdi i betragtning ved udmåling af lånet,men snarere, at der herved til fordel for båderealkreditten og for landbruget selv, så længeejeren har held til at gennemføre ejendom-mens drift, skabes et værn mod, at hans kre-ditorer splitter løsøret ad og lægger hindrin-ger i vejen for driften, jfr. betænkning nr.172 i 1957 om underpantsætning af løsøre s.19. Denne betragtning kan tale for at udvidebeskyttelsen til også at gælde maskiner, be-sætning o. s. v., der tilhører en forpagter,eller som i øvrigt ikke omfattes af panteret iejendommen. Det er udvalget bekendt, atudlægsudvalget overvejer at foreslå, at det itinglysningslovens § 37 nævnte tilbehør m. v.i alle tilfælde skal være fritaget for selvstæn-digt udlæg, altså at udvide reglen i retspleje-lovens § 507, stk. 3, til at omfatte alle de itinglysningslovens § 37 nævnte effekter.

Er ejeren eller forpagteren gået konkurs,er sammenbruddet indtrådt, og hensynet tildriftens fortsættelse har ikke længere vægt.Det ville være urimeligt, om f. eks. forpagte-ren skulle kunne holde en besætning udenfor konkursen. Gennemføres en bestemmelsesom den af udlægsudvalget overvejede, børdet ved en tilføjelse til udkastets § 34 sikres,at den ikke finder anvendelse på konkurs.

Til § 35.En lejers rettigheder ifølge kontrakter omleje af hus eller husrum til beboelse er sæd-vanligvis uoverdragelige og kan allerede der-for normalt ikke gøres til genstand forudlæg. Efter reglen i konkurslovens § 1skulle lejeretten derfor heller ikke kunneinddrages i lejerens konkursbo. Konkurslo-vens § 17 bestemmer imidlertid, at hvisskyldneren har lejet en urørlig ting, indtræ-der boet fra konkursens begyndelse i hanssted, for så vidt ikke retshandelen indeholderafvigende bestemmelser. I retspraksis er an-taget, at boets ret til at indtræde i kontraktenikke er bortfaldet ved lejeloven, jfr. U. f. R.1956.374. I den seneste tid er det blevetgjort gældende, at skyldneren ud fra en rets-grundsætning støttet bl. a. på de siden kon-kursloven skete udvidelser af trangsbenefi-

104

ciet skulle kunne modsætte sig, at boet ind-drog hans lejemål om beboelseslejlighedunder konkursen, jfr. Gomard: Skifteret, 2.udg., s, 139 f.

I overensstemmelse med forslag i betænk-ningen Utsökningsrätt III (SOU 1964: 57),undtager nu den svenske utsökningslag § 65,'nr. 5, fra udlæg ret til lejlighed, som tjenerskyldneren til stadigvarende bolig eller kræ-ves til hans erhvervsvirksomhed, selv om denkan overdrages.

Nedenfor ved kapitel 7 er det fremhævet,at en kontraktsparts almindelige interesse i,at hans medkontrahent ikke sætter en andeni sit sted, ofte må vige for boets interesse i atkunne indtræde i fallentens kontrakter. Boetkan derfor som hovedregel indtræde i skyld-nerens gensidigt bebyrdende kontrakter,også hvor en individualforfølgende kreditorikke ville kunne gøre udlæg i skyldnerensrettigheder. En udlejers interesse i selv at af-gøre, hvem han ønsker som lejere i sin ejen-dom, kan således ikke hindre boet i at til-egne sig lejemålet. Dettes uoverførlighedhindrer ikke boets indtræden, men afskæreralene boet fra at videreoverdrage lejemålet.

Medens hensynet til udlejeren således kunundtagelsesvis kan afskære boet fra lejeret-ten, kan der navnlig under de nuværende bo-ligforhold for skyldneren være en megetstærk interesse i, at boet ikke bringer hanslejemål til ophør. Lignende hensyn, som lig-ger bag trangsbeneficiet og de øvrige reglerom undtagelser fra retsforfølgning, taler for,at skyldnerens beboelseslejlighed unddragesfra konkurs, ligesom den normalt er und-draget fra kreditorers individualforfølgning.Da boet sædvanligvis ikke kan videreover-drage lejeretten, og da et vederlag for over-dragelse, hvor adgang hertil undtagelsesvismåtte være tilladt efter kontrakten, ville værei strid med dusørforbudet i lov om midlerti-dig regulering af boligforholdene, lovbe-kendtgørelse nr. 315 af 1. juli 1970, § 19, vildet i almindelighed heller ikke have størreinteresse i at overtage lejemålet. Udkastetshovedregel bliver derfor, at konkursboetikke kan tilegne sig fallentens lejemål om be-boelseslejlighed. Man har ikke som kommis-

sionsudkastet 1941 § 94, stk. 3, opstillet ensærregel om boets adgang til at indtræde i le-jemålet til fordel for fallenten. Konkurs giverikke i almindelighed udlejeren nogen adgangtil at afbryde lejemålet, hvis dette ikke i øv-rigt er misligholdt, og boet vil kunne yde fal-lenten understøttelse til betaling af huslejenefter § 102, stk. 1.

I de senere år er det blevet stedse mere al-mindeligt, at lejere i nye lejemål ikke alenemå forudbetale eventuelt nogle månedershusleje, men at der tillige må præsteres etindskud af ikke ubetydelig størrelse. Ved op-givelse eller overgang af lejemålet vil ind-skuddet sædvanligvis blive frigjort. Navnlighvis fallenten har overtaget en luksuslejlig-hed, som han måske håber at kunne bevareved families eller venners hjælp, kunne detvære urimeligt, om et indskud på f. eks.20.000 kr. ikke kunne frigøres til inddra-gelse under boet. Udkastet giver derfor skif-teretten en beføjelse til at inddrage ogsåskyldnerens beboelseslejemål under konkur-sen.

Krav om inddragelse kan rejses af bosty-ret eller af enkelte kreditorer på en skifte-samling. Det er sædvanligvis kun, hvis skyld-neren modsætter sig inddragelsen, at der bli-ver behov for en afgørelse fra skifteretten.Denne må naturligvis først og fremmest sepå, hvor stort et beløb der på lovlig mådemåtte antages at ville udkomme til boet, hvisdette får adgang til at bringe lejemålet tilophør. Oplyses det, at udlejeren har mod-krav for vedligeholdelse eller istandsættelse,kan der tages hensyn hertil. Ved bedømmel-sen af rimeligheden i boets interesse i leje-målets ophævelse må der imidlertid ogsåtages hensyn til skyldnerens forhold. Navnlighvis skyldneren har familie, bør opsigelse aflejemålet i almindelighed ikke ske, hvisskyldneren derved vil blive henvist til at tageophold i en husvildebarak. Han har derimodikke rimeligt krav på at kunne få en bolig aftilnærmelsesvis samme kvalitet som den, hanhidtil har haft. Skyldneren kan ikke kræve,at boet anviser ham en bestemt lejlighed,hvis han må antages selv at kunne skaffe sigen bolig, der opfylder de minimuskrav, som

105

med rimelighed kan stilles. Eventuelt kander blive tale om, at boet stiller et passendebeløb til rådighed som indskud eller forud-betaling af leje i et mindre kostbart lejemål.

Udvalget har overvejet at lade boets ind-træden alene være afhængig af, om der måtteantages at kunne udkomme et beløb af envis, i loven angivet størrelse. Man har dogopgivet dette, dels fordi enhver beløbsgrænseefterhånden forældes, dels fordi udfindelse afdet forventede beløbs størrelse kan være tid-krævende, hvis det påhviler lejeren at betalevisse udgifter, dels fordi det også kan værerimeligt at tage hensyn til husstandens stør-relse og til mulighederne for at få andenbolig.

Har kommunalbestyrelsen i medfør af ka-pitel XIII i lov om boligbyggeri, lovbekendt-gørelse nr. 302 af 17. juni 1970, ydet lån tilindskud (boligandel) i almennyttigt boligbyg-gsri, følger det vistnok af lovens § 96, stk. 2,at kommunen er separatist i indskuddet forså vidt angår kravet på tilbagebetaling aflånet. Udvalget har overvejet af afskære boetfra at indtræde i lejerrettigheder i almennyt-tigt boligbyggeri, men har dog ikke ment heltat burde udelukke muligheden for, at boetkan tilegne sig fallentens indskud. Forindendette sker, bør der gives kommunalbestyrel-sen lejlighed til at udtale sig. I almindelighedbør inddragelse af et lejemål under boetnæppe ske, hvis det vil nødvendiggøre, atkommunen yder fallenten et betydeligt låntil tilvejebringelse af ny lejlighed.

Retten til en lejlighed kan være knyttet tilaktier i et boligaktieselskab eller andel i enandelsboligforening. Sådanne andele elleraktier kan formentlig gøres til genstand forudlæg eller anden retsforfølgning, i alt faldhvis der ikke ved vedtægter er truffet be-stemmelse om uoverdragelighed. Spørgsmå-let om, hvorvidt vedtægtsbestemmelser kanudelukke retsforfølgning, har endnu ikkeværet forelagt de overordnede domstole,jfr. dog U.f .R. 1941.833.

Kun i de forholdsvis få tilfælde, hvor derefter lov nr. 356 af 27. december 1958 omboligbyggeri § 38, jfr. cirkulære nr. 191 af22. september 1959, er ydet statslån til delvis

dækning af andelshavernes eget indskud, erdet stillet som vilkår for tilskuddet, at der an-vendes særlige vedtægter, hvorefter afhæn-delse og pantsætning af andele ikke kan findested uden bestyrelsens samtykke. Ved over-dragelse af andelsret må ifølge lovbekendtgø-relse nr. 315 af 1. juli 1970 § 69 ikke bereg-nes en pris, som overstiger, hvad værdien afbrugsretten og andelsretten i foreningens for-mue med rimelighed kan betinge. Ofte vilandelsrettigheder eller aktier herefter lovligtkunne sælges til en pris, som gør en inddra-gelse i boet særdeles velmotiveret, dersomskyldneren overhovedet har mulighed for atbo andetsteds. Bestemmelser i foreningenseller selskabets vedtægt vil i almindelighedikke kunne forhindre boet i at overtageskyldnerens rettigheder; men de vil efter om-stændighederne kunne begrænse kredsen afde personer, til hvem boet kan overdrage ret-tighederne, hvilket måske vil kunne trykkeprisen noget. § 35 finder også anvendelse påandele i andre selskaber eller foreninger endaktieselskaber og andelsboligforeninger, hvisder til andelen er knyttet ret til beboelses-lejlighed.

Ejerlejligheder, jfr. lov nr. 199 af 8. juni1966, tilhører lejlighedens indehaver i prin-cippet på samme måde som et hus. Rettenkan gøres til genstand for udlæg og indgår ihans konkursbo.

I landbrugs- og boliglovgivningen harydelse af offentlige tilskud til etablering afselvstændige landbrug og tilvejebringelse afboliger i parcelhuse i et vist omfang væretknyttet til vilkår om sikring mod retsforfølg-ning i de pågældende ejendomme. I jordren-telodder, som er oprettet på de før 1. april1960 gældende lånevilkår, kan der efterstatshusmandsloven, lovbekendtgørelse nr.117 af 10. april 1967, § 24, stk. 2, ikkeuden landbrugsministerens samtykke foreta-ges retsforfølgning for nogen ejeren person-ligt påhvilende gæld, bortset fra udpantningfor personlige skatter. Lodderne bliver dogefterhånden frie ved konvertering af statslå-nene enten på grund af ejerskifte eller efteroverenskomst med ejeren, jfr. § 24, stk. 3.Lodder oprettet i henhold til lovgivningen

14

106

efter 1. april 1960 er ikke undtaget fra kre-ditorforfølgning. Lov nr. 356 af 27. decem-ber 1958 om boligbyggeri § 50 betingedeudlæg i parcel- og rækkehuse, der var opførttil brug for mindrebemidlede ejere med stats-garanteret lån eller statslån, af boligministe-rens samtykke; men denne bestemmelse gen-findes ikke i lov nr. 245 af 8. juni 1967. Vedlov nr. 274 af 9. juni 1970, § 1, nr. 33, erde i henhold til boliglovene før 1967 ting-lyste deklarationer om forbud mod pantsæt-ning og retsforfølgning nu blevet ophævet.Ophævelsen begrundes i motiverne (FT1969-70, tillæg A, sp. 3344 f) med, at detbeskyttelseshensyn, der lå til grund for deomhandlede lovbestemmelser, på baggrundaf den stedfundne økonomiske udviklingikke længere syntes at have en sådan vægt,at det kunne begrunde en fortsat oprethol-delse af en sådan rådighedsindskrænkning.

Kapitel 6.

Krav mod boet.Medens kapitel 5 omhandler konkursboetsaktiver, angår kapitel 6 passiverne. Andreregler om passiver fremgår navnlig af kapitel7 om de gensidigt bebyrdende kontrakter,som fallenten før konkursen har indgået,men ikke (fuldt ud) opfyldt. Kapitel 10 angi-ver den rækkefølge, hvori fordringer modboet skal opfyldes, og kapitel 16 giver reglerom fordringernes anmeldelse.

Kapitel 6 angiver først, hvilke krav derskal dækkes af konkursmassen. Dereftergives nogle regler om omsætning af krav påting eller i udenlandsk valuta til danskekroner og om ydelsestiden. § § 40-43 handlerom fyldestgørelse ved modregning, § 44 omden udækkede del af pantefordringer og §§45-50 om fordringer, for hvilke flere skyld-nere hæfter solidarisk.

Tvangsakkordlovens § 21, stk. 2, bestem-mer, at en tilsagt rabat fradrages, hvad entende for rabatten opstillede betingelser er op-fyldt eller ikke. Af kontantrabat fradragesdog kun, hvad der måtte overstige en dis-konto af 10% årlig. Kommissionsudkastet

1941 foreslog i § 150, stk. 2, jfr. bemærk-ningerne s. 244, en tilsvarende regel også forkonkurs, dog at reglen om kontantrabat ogsåskulle gælde rabat ved betaling inden en visfrist, men de 10 % nedsættes til 5 %. Detsynes imidlertid næppe rimeligt, at konkurs-boet skulle kunne påberåbe sig f. eks. enmængderabat, hvis kontraktens betingelserherfor ikke er opfyldt, og der forekommer ierhvervslivet en række forskellige rabatfor-mer, som ikke tilsigter at skaffe forøget dæk-ning i tilfælde af køberens konkurs. Skulleder blive gjort forsøg på at skaffe kreditordividende af et større beløb end den virkeligefordring, må det antages, at det vil blive af-vist af skifteretterne på grundlag af konkur-sens ligelighedsprincip og almindelige rets-grundsætninger. En positiv lovregel somgrundlag for tilsidesættelse af sådanne arran-gementer er efter retsopfattelsen og domsto-lenes praksis i dag ikke så påkrævet, som daakkordloven blev gennemført. Udvalgetmener herefter, at der hverken ved konkurseller tvangsakkord er behov for en særliglovregel om rabat.

Kommissionsudkastet 1941 § 86 gav ud-trykkelig hjemmel for at give dividende ogsåaf omkostninger ved inddrivelsen af en for-dring, når inddrivelsen er påbegyndt førkonkursen, men derimod ikke af omkostnin-ger ved fordringens anmeldelse i konkurs-boet. Reglen stemmer med, hvad der er fast-slået i retspraksis; men udvalget har ikkeanset det for påkrævet at give en lovbestem-melse herom. Kommissionsudkastets § 86,stk. 2, overlod det til skifteretten af egendrift at fastsætte omkostningernes størrelse;men skifteretten vil ofte savne nærmerekendskab til de før konkursen foretagne ind-drivelsesforsøg, og en sådan opgave vilkunne forsinke boets behandling, hvis skifte-retten i hvert enkelt tilfælde skulle affordrefordringshaveren en nærmere redegørelsefor, hvad der er foretaget inden konkursen.Overstiger omkostningerne til advokatbi-stand væsentligt sædvanligt incassohonorar,må det formodes, at enten kurator ellerandre fordringshavere vil fremsætte indsi-gelse. Skal der pålægges omkostninger i en

107

tvist, der afgøres af skifteretten, må de na-turligvis fastsættes af denne, jfr. dette ud-kasts § 201. Omkostninger vil sædvanligvishave samme stilling i prioritetsordenen somselve fordringen. Omkostninger, som pålæg-ges boet i en tvist mellem boet og fordrings-haveren, bliver dog massekrav. Samme stil-ling har ifølge udkastets § 90 omkostningerved konkursens indtræden.

Til § 36.

Bestemmelsen fastslår i overensstemmelsemed konkurslovens § 1, at kun krav, der erstiftet før konkursen, kan gøres gældende iboet. Skyldneren berøves ved konkursensindtræden adgangen til at stifte forpligtelsermed virkning for boet, jfr. § 30; men hanhar dog - i almindelighed kun til bekendtgø-relsen om konkursen - en legitimation til atbinde boet ved løfter til trediemænd i godtro, og § 36 indeholder derfor en henvis-ning til § 31. Heller ikke krav, der underkonkursen opstår uden aftale med skyldne-ren og uden forbindelse med konkursbe-handlingen, f. eks. krav på erstatning forskyldnerens skadegørende handlinger, kananmeldes i boet. Det samme gælder forment-lig krav på underholdsbidrag, der påløberunder konkursen, jfr. dog U. f. R. 1911.541.Imod denne regel kunne indvendes, at den erubillig, hvis boet i princippet også skal om-fatte aktiver, der erhverves under konkursen,jfr. herved § 33. Det ville imidlertid blivevanskeligt at fastsætte slutterminen for an-meldelse af visse fordringer opstået underkonkursen, og det ville komme til at virketilfældigt, om en fordring kan gøres op indenslutdagen. Boernes behandling ville måskeblive trukket ud. En vigtig indtægtspost fal-der i alle tilfælde uden for boet, nemligskyldnerens indtægter ved egen virksomhed,jfr. § 33 a. Udvalget er herefter blevet stå-ende ved den gældende regel.

Krav, der under konkursen stiftes af kon-kursboets bestyrelse eller flyder af bobehand-lingen, er massekrav og falder uden for dettekapitel.

Også uforfaldne eller betingede fordringerkan anmeldes i boet, jfr. § 143. Efter kon-

kurslovens § 131, 2. punktum, jfr. tvangsak-kordlovens § 21, stk. 4, skal der, hvis enuforfalden fordring bærer en ringere renteend 4% (eller slet ingen rente), fradrages enmellemrente. Reglen tilsigter at fjerne denfordel, som en kreditor, hvis uforrentedeeller lavt forrentede fordring først kunnekræves betalt engang ud i fremtiden, villeopnå ved at få betaling nu, således at hankan sætte det udbetalte beløb til forrentningefter markedets almindelige rente. Kommis-sionsudkastet 1941 § 150, stk. 1, indeholdersamme regel som konkurslovens § 131 i enlidt ændret sproglig udformning.

Det er i praksis yderst sjældent, der bliverbrug for beregning af mellemrente. De få fo-rekommende tilfælde af uforfaldne og ufor-rentede eller meget lavt forrentede fordringervil sædvanligvis ikke dreje sig om normaleforretningsmæssige dispositioner, men omslægtninges eller venners bistand til skyldne-ren eller om lån til mere ideelle formål. Detforekommer noget tvivlsomt, om det i så-danne tilfælde, hvor lånet ensidigt har værettil skyldnerens fordel og ikke har givet denanden part mulighed for gevinst, af hensyntil ligelighedsprincippet og til rimelighed erpåkrævet at foretage en nedsættelse af for-dringsbeløbet, før dividenden beregnes. Detmå herved haves for øje, at konkursboernesdividende sædvanligvis er så lav, at kreditoralligevel kun får en brøkdel af det beløb, de-bitor skylder ham. Også praktiske grundetaler for at se bort fra beregning af mellem-rente, hvis højde i øvrigt kunne give anled-ning til tvivl. I tilfælde af tvangsakkord vilfordringshavere, der har ydet lån af særligvelvilje, ikke så sjældent tilbyde at stå tilbagefor den øvrige gæld. Der er naturligvis hellerintet til hinder for, at kreditor frivilligt gårind på en nedsættelse af sit krav; men hanbør efter udvalgets mening ikke kunne tvin-ges dertil.

Til § 37.

Hovedeksemplet på de i denne paragraf om-handlede krav er kautionistens erhvervelse afregreskrav mod hovedmanden ved betalingaf fordringen til kreditor. Også en af flereskadevoldere, der erstatter hele skaden over

108

for skadelidte, kan derved få regreskrav modmedskadevolderne, bestemt efter skyldgra-den

Sker fuld betaling efter konkursens begyn-delse, bortfalder dermed kreditors krav modkonkursboet; men har den betalende efter al-mindelige regler regres mod skyldneren, børhan kunne gøre sit krav gældende over forboet, uanset han først selv fik en fordring,da han betalte efter konkursdekretets afsi-gelse. Positiv hjemmel har reglen for gæl-dende rets vedkommende ved modregning,jfr. konkurslovens § 15, men det samme måantages at gælde med hensyn til anmeldelseaf en konkursfordring.

Også ved anvendelsen af omstødelsesreg-len i § 69, i gældende ret konkurslovens § 22,jfr. § 21, må hovedfordringens stiftelsestidvære afgørende. Efter denne bestemmelse kanpant, der stilles for tidligere stiftet gæld, om-stødes, såfremt pantet er sikret mod tredie-mand ved tinglysning eller anden sikrings-akt inden for de sidste 3 måneder før fristda-gen. Stilles der pant for hovedfordringeneller for det eventuelle regreskrav, efter athovedfordringen er stiftet, må pantet ansesstillet for ældre gæld, selv om tinglysningsker før eller samtidig med, at hovedfordrin-gen indfries og regreskravet bliver aktuelt.Ligger tinglysningen inden for de sidste 3måneder før fristdagen, kan omstødelse (af-kræftelse) af pantsætningen derfor ske. Vardet ikke således, ville skyldneren og for-dringshaveren ellers kunne omgå bestemmel-sen i § 69 ved at indskyde en kautionist sommellemled.

Også hvis en udenforstående ukaldet ind-frier en af fallentens fordringer, anses hansregreskrav, om han overhovedet får et så-dant (jfr. herom nærmere Henry Ussing: Er-statningsret s. 224 ff og nedenfor ved § 95)for stiftet samtidig med den indfriede for-dring.

Til § 38.Reglen i stk. 1 svarer til konkurslovens § 13,jfr. kommissionsudkastet 1941 § 85, stk. 1.Ordene i konkurslovens § 13 om, at omsæt-ningen skal ske efter den interesse, for-dringshaveren har i kravets opfyldelse, er

dog udeladt som overflødige. Af bestemmel-sen i § 94, nr. 2, fremgår, at krav på konven-tionalbod kun kan anmeldes som efterstilletkrav, og det behøver ikke udtrykkelig siges,at f. eks. vedtagelse i aftalen om forhøjet er-statning ikke kan gøres gældende til skadefor de almindelige kreditorer.

Til stk. 2. Omsætning er også nødvendig,hvis fordringen lyder på et beløb i en frem-med valuta. Forskellige opfattelser er gjortgældende, angående hvilket tidspunkt derskal være afgørende. Efter Sø- og Handelsret-tens praksis anvendes opgørelsesdatoen, jfr.også afgørelsen i U. f. R. 1917.909, ErwinMunch-Petersen: Skifteretten, 1956, s. 84 f,og - for så vidt angår omsætningen af gen-standes værdi til penge - Deuntzer: Dendanske Skifteret, 1885, s. 213. Derimod fo-reslår kommissionsudkastet 1941 i § 85, stk.3, jfr. bemærkningerne s. 189, at lade om-regningen ske efter kursen ved konkursde-kretets afsigelse, jfr. også Hans Munch-Pe-tersen: Skifteretten, 1935, s. 79. Vedrørendede grunde, som kan anføres mod at vælgeopgørelsesdagen, bemærkes: Der er velnæppe særlig stor fare for, at bostyret villespekulere på kreditors bekostning ved at ud-sætte boets afslutning i håb om kursfald;mod en sådan fremgangsmåde ville skifteret-ten have pligt til at skride ind. Visse prakti-ske vanskeligheder kan opstå, hvor en del affordringen skal opgøres efter en kurs, menen anden del efter en anden kurs. Dettekunne blive tilfældet, hvis der i boet foreto-ges en a conto udlodning, jfr. § 140, stk. 3,eller hvis en del af fordringen under kon-kursbehandlingen blev afgjort ved modreg-ning. Da den senest anvendelige omregnings-kurs i tilfælde af modregning er kursen vedmodregningens iværksættelse, ville fordrings-haveren i denne særlige situation, dersommodregning ikke sker efter begyndelsesda-gsns kurs, have mulighed for at spekulere påboets bekostning, så meget mere, som mod-regning ikke er betinget af, at modfordringener forfalden, jfr. § 40. Det vil også kunnevære af betydning for boet, at man snarestbliver i stand til så nøje som muligt at vur-dere boets stilling. Man kan næppe sige, at

109

hensynet til fordringshaveren taler afgørendefor den ene eller den anden løsning. Udval-get har efter overvejelse af disse betragtnin-ger sluttet sig til kommissionens forslag.

Det foreliggende norske udkast § 6-3 om-sætter kravene efter kursen på fristdagen.Det danske udvalg finder dog ikke, at der ergrund til »antedatering« af konkursen i dettespørgsmål. En forhastet konkursbegæring forat opnå et gunstigt omregningstidspunkt erlidet sandsynlig. Først med konkursens ind-træden vides det, at omsætning skal ske førbetalingsdagen - en anmeldelse af betalings-standsning kan jo f. eks. efterfølges af et mo-ratorium, der ikke nødvendiggør omsætning- og først da kan kreditor, som måske ikkehar kendskab til det danske institut: beta-lingsstandsning, jfr. kommissionsbetænknin-gen 1941, s. 189, vide, hvad han har at rettesig efter.

Omsætningen må ske efter køberkursen påKøbenhavns Børs, såfremt vedkommendevaluta noteres der.

Udkastet indeholder - i modsætning tildet norske udkast § 6-2 - ingen regel om,hvilket tidspunkt der skal være afgørende,hvor værdien af et krav skal ansættes tilpenge efter stk. 1. Der kan f. eks. være taleom varer, hvis markedsværdi svinger, ellerværdipapirer, hvis kurs går op eller ned.Spørgsmålet kan næppe afgøres efter en en-kelt regel. Der kan være tale om krav i elleruden for kontrakt, om ødelæggelse af ellerretsstridig disposition over bestemte effektereller om undladelse af at opfylde en pligt tilat levere artsbestemte ydelser. I nogle til-fælde må omsætningen vistnok ske efter vær-dien på et tidspunkt, der ligger før konkur-sens begyndelse, jfr. Gomard: Skifteret, 2.udgave, s. 169 f, og Deuntzer: Skifteret s.213. Er dette ikke tilfældet, vil en analogi fra§ 38, stk. 2, være nærliggende, hvor ikkesærlige grunde gør sig gældende.

Til § 39.

Bestemmelsen har samme indhold som kon-kurslovens § 14, men er anderledes formule-ret, navnlig fordi det i § 14 anvendte udtryk»forfaldstid« i nyere lovgivning og retsviden-

skabelig litteratur oftest anvendes om tids-punktet for skyldnerens pligt til at yde, me-dens der her er tale om tidspunktet for hansret dertil. Det ligeledes i § 14 benyttede ud-tryk, at kreditor er pligtig at modtage ydel-sen, kunne endvidere føre til den misforstå-else, at der indtrådte andre og skarpere rets-virkninger, når boet ikke kan komme af medsin ydelse, end når andre skyldnere ikke kandet. Nægter fordringshaveren at modtage enydelse, som boet vil erlægge, indtræder devirkninger, som er knyttet til fordringshaver-mora, jfr. herom Ussing: Dansk Obligations-ret, almindelig del, 4. udg., s. 190 ff.

Til § 40.

Kan den, som skylder fallenten penge ellerandre ydelser (hovedfordringen) og samtidighar et krav på ham (modfordringen), afgøresin skyld ved at erklære de to fordringer forophørt i det omfang, de dækker hinanden,opnår han i samme omfang fuld dækning formodfordringen, medens han ellers skullehave indbetalt hovedfordringen til boet fuldtud og sædvanligvis kun ville have fået enringe dividende af modfordringen. Modfor-dringens kreditor har altså en meget stærkinteresse i at kunne iværksætte modregningover for boet, medens dettes øvrige kredito-rer har en tilsvarende interesse i at undgåmodregning.

Konkurslovens § 15 giver ikke alene kre-ditor adgang til modregning over for kon-kursboet, hvor modregning kunne være sketover for skyldneren, hvis han ikke var gåetkonkurs, men udvider adgangen til modreg-ning, idet denne kan ske »uden hensyn tilfordringens eller modfordringens beskaffen-hed«. Heri ligger i hvert fald, at modregningkan ske, selv om modfordringen ikke er for-falden og først ville forfalde senere end ho-vedfordringen, således at modfordringenskreditor ikke havde kunnet regne med atblive i stand til at opfylde hovedfordringenved modregning, og antagelig også, at mod-regning ikke er betinget af, at fordringerne erudjævnelige, d. v. s. at den ydelse, modfor-dringen hjemler krav på, kan benyttes til rig-tig opfyldelse af hovedfordringen.

110

I dansk retsvidenskabelig litteratur erdenne vidtgående modregningsret over forboet blevet stærkt kritiseret, jfr. Henry Us-sing: Dansk Obligationsret, almindelig del,4. udg., ved A. Vinding Kruse, s, 358-60,Knud Illum: Modregning i konkurs, og kom-missionsudkastet 1941 § 88 og bemærknin-gerne s. 190-93, se også J. Trolle i U. f. R.1967B.90. Man har fremhævet lighedenmellem modregningsinstituttet og sikker-hedsrettighederne (pant) og hævdet, at mod-regning i almindelighed kun burde tilladesover for boet, hvis modregnings adgangenkunne have betydning for skyldneren ved atgive ham øgede kreditmuligheder. Kommis-sionsudkastets § 88 krævede i overensstem-melse hermed for det første, at de alminde-lige modregningsbetingelser uden for kon-kurs var til stede, men begrænsede derudo-ver modregningsadgangen til følgende 3 til-fælde:

1) fordringerne er konnekse, d. v. s. ud-springer af samme retsforhold,

2) modregning følger af et mellem parternebestående fast mellemregningsforhold,

3) modregning er skriftligt aftalt med fallen-ten.

Knud Illum har været tilbøjelig til at villetillade modregning i et lidt videre omfang,nemlig ikke blot hvor modregning er aftalt,men som hovedregel i tilfælde, hvor i hvertfald den ene af fordringerne er stiftet ellerfornyet ved aftale, og fallentens medkontra-hent kunne regne med at afgøre sin skyldved modregning, jfr. Modregning i konkurss. 84 f og U. f. R. 1938 B. 15. En aftale ommodregning vil praktisk set kun kunne få be-tydning over for kreditorerne, idet retten tilmodregning mellem parterne ikke er betingetaf nogen aftale, og det synes derfor mindrerimeligt, at en sådan aftale skulle tillæggesafgørende retsvirkninger, da parterne i al-mindelighed ikke bør kunne træffe aftale omtrediemands retsstilling.

Det danske konkurslovsudvalg havdemegen sympati for den tanke alene at tillademodregning over for konkursboet i sammeomfang som over for den, der ved aftale eller

udlæg har erhvervet ret over fordringen, så-ledes at kun den, der bortset fra konkursenkunne regne med at opfylde sin skyld vedmodregning, skulle kunne modregne over forboet. En modregningsadgang, der er sikretsåvel mod overdragelse som mod kreditor-forfølgning, vil ofte kunne hjælpe skyldne-ren, f. eks. ved at skaffe ham henstand.Modregning skulle herefter kunne ske, nårfordringerne var udjævnelige og modfordrin-gen enten var forfalden ved konkursens be-gyndelse eller ville forfalde senest samtidigmed hovedfordringen, jfr. herved gældsbrevs-lovens § 28.

Under de nordiske forhandlinger har derimidlertid ikke kunnet opnås enighed om ensådan løsning, idet man fra svensk side harfastholdt, at modregningsadgangen ligesomefter gældende ret ikke burde være betingetaf, at modfordringen er forfalden. Det ernavnlig gjort gældende, at det kan være tem-melig tilfældigt, om en fordring er forfaldeneller ikke, og at større långivere i reglen vilsikre sig ved forfaldsklausuler i låneaftalen.Det kan i denne forbindelse nævnes, at detudkast til en uniform lov, som en ekspert-gruppe inden for EEC har udarbejdet i til-slutning til et udkast til en konvention omkonkurs mellem Fællesmarkedets lande, in-deholder en regel, hvorefter modregning ikonkurs kan ske, selv om fordringerne elleren af dem ikke var forfalden, da konkursenindtrådte, jfr. Jean Noel og Jacques Lemon-tey i »Revue trimestrielle de droit europ-éen«, 1968, s. 716. Da forskellen fra den afdet danske udvalg foretrukne løsning i prak-sis næppe vil blive særlig stor, har det danskeudvalg af hensyn til ønskeligheden af en fæl-les nordisk løsning kunnet tiltræde, at derikke i konkurs stilles krav om, at forfaldstidfor modfordringen eller frigørelsestid for ho-vedfordringen skal være kommet.

Den særlige modregningsret efter udka-stets § 40 er ligesom efter konkurslovens§ 15 og retspraksis, jfr. Henry Ussing: anf.værk s. 354 ff, betinget af, at begge fordrin-ger er opstået før konkursen, jfr. i øvrigtogså det ovenfor citerede udkast til en uni-form lov i fællesmarkedslandene. En for-

I l l

dring, som efter § 31 kunne gøres gældendei boet, må dog også kunne benyttes til mod-regning. Det krav om identitet mellem mod-fordringens kreditor og hovedfordringens de-bitor, som i almindelighed stilles ved mod-regning, berøres hverken efter gældende ret,jfr. højesteretsdom i U. f. R. 1967.48, kom-menteret i U. f.R. 1967 B. 89, eller ef-ter udkastet af konkursen. Derimod krævessom nævnt hverken, at modfordringens for-faldstid eller hovedfordringens frigørelsestid,d. v. s. det tidspunkt, da skyldneren (boet)kunne frigøre sig ved at erlægge, er kom-met. Også på dette punkt svarer udkastettil gældende ret. Medens konkurslovens §15 efter dennes ordlyd nærmest må læsessåledes, at modregning kan ske, selv omfordringerne ikke er udjævnelige, idet denene f. eks. angår levering af varer og denanden penge, fastslår udkastet, at modreg-ning kan være hindret ved fordringernesbeskaffenhed. Herunder falder både, at for-dringernes genstand ikke er af samme art,og at den enkelte fordring efter det rets-grundlag, hvorpå den er stiftet, ikke børkunne afgøres ved modregning. I enkelte til-fælde udelukker den øvrige lovgivning mod-regning og da også med virkning for kon-kurs. Således kan en aktietegner ikke bringefordringer på selskabet i modregning modsin forpligtelse ifølge aktietegningen, jfr. lovom aktieselskaber, lovbekendtgørelse nr.313 af 28. august 1952, § 31, og lov nr. 147af 13. maj 1959 om forsikringsvirksomhed§ 37, stk. 2, jfr. om garantiandele i gensidigeforsikringsselskaber § 51, stk. 1. I de flestetilfælde er udelukkelsen af modregning ikkelovfæstet, men hviler på retspraksis og for-holdets natur. Krav på løn og underholdsbi-drag vil som hovedregel ikke kunne mødesmed modregning, jfr. Henry Ussing: Danskobligationsret, almindelig del, 4. udg., s. 340og Gomard: Skifteret, 2. udg., s. 173, og detgælder efter udkastet, selv om kravene nutilkommer konkursboet. Sker der omstødelseaf en betaling, kan den, der skal betale nogettilbage til boet og samtidig har en fordring iboet, ikke foretage modregning, jfr. højeste-retsdom i U. f.R. 1927.651.

Til stk. 2. Opkøb af fordringer på den,man skylder penge, vil i reglen skyldes øn-sket om at slippe billigere fra at betale singæld, fordi fordringerne på grund af debitorstvivlsomme betalingsevne kan fås billigt. Ensådan spekulation bør ikke kunne gennemfø-res på de øvrige konkurskreditorers bekost-ning. Konkurslovens § 15 bestemmer derfor,at hvis fordringen er erhvervet på et tids-punkt, hvor skyldneren (den senere fallent)har standset sine betalinger eller af andregrunde måtte anse sit falissement som nærtforestående, og erhververen vidste dette, kanmodregning ikke ske. Denne begrænsning erimidlertid for snæver. Den særlige fordel,som modregning over for konkursboet inde-bærer til skade for boets øvrige kreditorer,bør ikke tillades, når der er en gennemsnit-lig betydelig risiko for, at adgangen til mod-regning er skabt på illoyal måde. Er fordrin-gen på boet erhvervet ved overdragelse in-den for den sidste tid før konkursen, oghavde erhververen allerede da en skyld tilden senere fallent, er der en sådan fare for,at erhververen har skaffet sig fordringen bil-ligt for at slippe lettere ved betaling til et se-nere konkursbo, at modregning bør nægtes.Selve erhvervelsen af fordringen angribesikke, og erhververen kan altså få dividendeaf fordringen i boet; da han oftest har købtfordringen til betydelig underkurs, er detikke givet, at han lider noget større tab. Li-gesom ved omstødelse har man valgt at sætteen frist på 3 måneder regnet fra fristdagen,jfr. § 1, for den ubetingede nægtelse af ad-gang til modregning. Er erhvervelsen sketmere end 3 måneder før fristdagen, kan for-dringen anvendes til modregning, medmin-dre det påvises, at erhververen ved erhver-velsen kendte eller burde kende den andenparts insolvens. Bevisbyrden påhviler herboet. Var erhververen i ond tro om sol-vensen, er der ikke rimelig grund til at be-skytte hans forventning om dækning gennemmodregning. Som i andre moderne lovreglersidestilles »burde-viden« med egentlig viden,jfr. nedenfor ved kapitel 8.

Efter udvalgets opfattelse vil den foreslå-ede regel i stk. 2 ikke være til ulempe for

112

forretningslivet. Banker kan inden for deresalmindelige virksomhed ofte ved overdra-gelse erhverve fordringer på en trediemand,f. eks. ved diskontering af en veksel en for-dring mod vekseludstederen (eller akceptan-ten). Har denne et tilgodehavende hos ban-ken, f. eks. et indestående på en konto isamme bank, hindrer stk. 2, at bankeniværksætter modregning, hvis konkurs påføl-ger, og fristdagen ikke ligger mere end 3 må-neder efter vekslens erhvervelse. Efter detfor udvalget oplyste vil bankerne imidlertidsjældent ved erhvervelse af fordringer påskyldneren lægge vægt på en bestående ad-gang til eventuel senere modregning, nårdenne ikke er sikret f. eks. ved spærring afskyldnerens konto, i hvilket tilfælde forment-lig reglerne om pant kommer til anvendelse.Bankernes praksis kan således ikke antagesat blive påvirket af den foreslåede regel.

Reglen i stk. 2 gælder kun, hvor fordrin-gen er erhvervet fra trediemand ved overdra-gelse eller kreditorforfølgning. Er fordringenopstået ved en direkte aftale med den senerefallent, er den særlig mistænkelige karakterikke til stede. Heller ikke indfrielse af skyld-nerens gæld til trediemand falder normaltind under stk. 2, selv om indfrieren får et re-greskrav mod skyldneren. Er en overdra-gelse af en fordring maskeret som indfrielseaf en skyld, som indfrieren ingen tilknytninghavde til, må bestemmelsen dog kunne an-vendes, eventuelt i kraft af en analogi. Harfallentens debitor før konkursen gjort udlæghos trediemand i en fordring på fallenten,må det antages, at han kan benytte den ud-lagte fordring til modregning, jfr. Ussing:anf. værk s. 328. Herved ville reglen om er-hvervelse ved overdragelse kunne omgås, ogudkastet sidestiller erhvervelse ved kredi-torforfølgning med erhvervelse ved overdra-gelse. Det foreliggende svenske udkast med-tager ikke kreditorforfølgning, medens detnorske udkast også på dette punkt er i over-ensstemmelse med det danske udkast. Er-hvervelse ved arv eller ved udlæg på skiftemellem ægtefæller falder ikke ind under be-stemmelsen.

Til stk. 3. Ligesom modfordringen kan

være erhvervet for at opnå adgang til afvik-ling af en skyld ved modregning, kan hoved-fordringen være bragt til verden for at fådækning for et tilgodehavende gennem mod-regning. Kreditor og debitor, som er klareover, at en betaling af gælden med usædvan-lige betalingsmidler i tilfælde af påfølgendekonkurs vil blive omstødt i medfør af § 66,lader betalingen fremtræde som et ordinærtsalg fra fallenten til kreditor, hvor købesum-men dog ikke betales kontant, men i stedetskal afvikles ved modregning med kreditorsældre tilgodehavende. Er modregningserklæ-ring endnu ikke afgivet ved konkursens be-gyndelse, står de to fordringer i almindelig-hed stadig over for hinanden; men kreditorskal ikke ved at afgive erklæring om modreg-ning under konkursen kunne opnå en fyl-destgørelse, som han på grund af omstødel-sesreglerne ikke ville kunne skaffe sig vedstraks at modtage fallentens ydelser som be-taling. Antagelig ville man i retspraksiskomme til samme resultat uden udtrykkeliglovhjemmel, men stk. 3 er indføjet for ensikkerheds skyld.

Det er stiftelsen af hovedfordringen i for-bindelse med den senere modregning, derskal kunne sidestilles med en omstødelig be-taling. Er hovedfordringen stiftet ved et reeltsalg af varer, som skyldneren handlede medog hans kreditor havde brug for, kan mod-regning frit ske. Kun hvis det må antages, atoverdragelsen af varerne er sket for at skaffekreditor dækning gennem senere modreg-ning, kan denne sidestilles med en betaling.For at modregning skal kunne nægtes, måtteen sådan betaling endvidere være omstøde-lig. Det vil den være, jfr. § 66, hvis varernemå anses for et usædvanligt betalingsmiddel,eller hvis dispositionen i øvrigt må karakteri-seres som ekstraordinær, hvorved leveran-cens størrelse kommer i betragtning. Er kø-besummen for de leverede varer straks for-falden til betaling, vil det alene afhænge afkreditor, hvornår han iværksætter modreg-ning, og forholdet må vistnok sidestilles meden omstødelig betaling, hvis modfordringenikke var forfaldet, da varerne blev leveret,selv om den er forfaldet på det tidspunkt, da

113

erklæring om modregning afgives. Modreg-ning må også nægtes, hvis dispositionen fal-der ind under den almindelige subjektiveomstødelsesregel i § 73.

Det er ikke selve den retshandel, hvor-ved hovedfordringen stiftes, der falder bort,men kun modregning med hovedfordringen,der nægtes. Kreditor må altså betale den af-talte købesum for de erhvervede varer tilboet og får kun en dividende af sit eget krav.Er købesummen sat højt, kan kreditor blivedårligere stillet, end hvis leverancen omstød-tes efter de almindelige omstødelsesregler;men dette er en følge af hans eget forsøg påat skjule dispositionens virkelige formål vedat give den skin af en almindelig handel.

Til §41.

Det er formentlig en selvfølge, at krav ifølgeet gaveløfte, jfr. § 94, nr. 3, ikke kan benyt-tes til modregning. Når man finder, at kravpå renter, bøder, konventionalbod og konfi-skationer, jfr. samme paragraf nr. 1 og 2, pågrund af deres karakter ikke skal kunnegøres gældende i konkursboet til skade forkreditorerne, bør de heller ikke kunne be-nyttes til modregning, hvilket ville være tilendnu større skade for de øvrige kreditorer.Renteberegning vil i det væsentlige give sam-me besvær, hvad enten der skal ske udlodningeller modregning. Vil boet ganske undtagel-sesvis give dækning også for de efterstilledekrav, er der ingen grund til, at modregningikke skal kunne ske. Kreditor kan navnligvære interesseret heri, hvis hans skyld til boetbærer rente. Er der tvivl om, hvorvidt boetvil kunne give dækning for det efterstilledekrav, kan modregning ikke iværksættes,d. v. s. renter påløber fortsat, og boet kanindtale sin fordring; men viser boet sig se-nere at give dækning for den efterstillede for-dring, må dennes kreditor formentlig kunnekræve sig stillet, som om modregning varsket, da han begærede det.

Om en kreditor, som har givet tilsagn omat vige for de øvrige kreditorer, skal kunnegøre en modregnings adgang gældende, måafhænge af en fortolkning af tilsagnet; menformodningen må antagelig være herimod,15

da tilbagetrækningserklæringen ellers vil væretemmelig værdiløs.

Har skyldneren stillet en fordring på sinkreditor som sikkerhed for en efterstillet for-dring, vil kreditor kunne være sikret efterreglerne om pant, såfremt sikkerhedsstillel-sen ikke kan omstødes efter almindelige reg-ler.

Til § 42.

En betinget fordring kan som nævnt anmel-des i konkursboet. Er det ved boets opgø-relse endnu uvist, om betingelsen vil bliveopfyldt, hensættes dividenden på den betin-gede fordring på en særlig konto, indtil detviser sig, om betingelsen vil blive opfyldt, jfr.§ 143, stk. 2. En betinget fordring kan ogsåbenyttes til modregning.

En fordring er betinget, når den er gjortafhængig af en uvis - eller som uvis betragtet- begivenhed. Er det sikkert, at begivenhe-den vil indtræde, men blot usikkert hvornår- f. eks. en persons død - er fordringen ikkebetinget, men alene uforfalden. De vigtigstebetingede fordringer er krav ifølge gensidigtbebyrdende kontrakter; men herom er givetsærlige regler nedenfor i kapitel 7. Selvskyld-nerkautionistens forpligtelse er betinget af,at hovedskyldneren ikke opfylder sin forplig-telse i rette tid. I øvrigt kan der forekommebetingelser af enhver art.

Er betingelsen indtrådt, kan fordringenuden særlig begrænsning benyttes til modreg-ning. Så længe, betingelsen ikke er indtrådt,kan boet kræve sin fordring betalt. For-dringshaveren bør imidlertid, hvis betingel-sen indtræder, ikke stilles ringere, fordi hanhar betalt sin skyld. Boet må da som masse-krav efter § 90 tilsvare det beløb, der kunnehave været afgjort ved modregning, hvis be-tingelsen i bstalingsøjeblikket havde væretopfyldt. Er det ved opgørelsen i boet endnuuvist, om betingelsen vil blive opfyldt, afsæt-tes det beløb, boet eventuelt skal tilsvare for-dringens indehaver, jfr. § 143, stk. 2.

Til § 43.

Efter lov nr. 146 af 13. april 1938 om gælds-breve § 18 mistes som hovedregel adgang tilmodregning, hvis boet overdrager et af

114

skyldneren udstedt omsætningsgældsbrev,f. eks. et pantebrev i fast ejendom, til en om-sætningserhverver, der får det i hænde udenat kende modregnings adgangen eller dennesbetydning for den anden parts fyldestgørel-seschance. Konkurslovens § 15, stk. 2, for-byder boet inden anmeldelsesfristens udløbeller efter anmeldelse af modkrav at bort-transportere fallentens »håndskriftskrav«, så-ledes at modregningsadgang for skyldnerenifølge kravet udelukkes. Da det kan værenoget upraktisk, at boet ikke kan realisereomsætningspapirer, før anmeldelsesfristen erudløbet, forbyder udkastet ikke som konkurs-lovens § 15 overdragelse, men bestemmer istedet, at boet, hvis det overdrager fordrin-gen, skal erstatte fordringshaveren det for-voldte tab. Dette gælder, uanset på hvilkettidspunkt under bobehandlingen overdragel-sen finder sted. Kravet mod boet er masse-krav.

Bestemmelsen kan også anvendes, hvisboet overdrager en fordring, der ikke erknyttet til et omsætningsgældsbrev ellerandet omsætningspapir, men modregningsretafskæres ved overdragelsen efter gældsbrevs-lovens § 28, 2. punktum, fordi fordringenmod boet var uforfalden og havde senere for-faldstid end den overdragne fordring. Detteudelukker som tidligere nævnt ikke modreg-ning efter udkastets § 40.

Til § 44.Bestemmelsen er i overensstemmelse medgældende ret, jfr. konkurslovens § 130 samtkommissionsudkastet 1941 § 147, stk. 1.Har skyldneren f. eks. givet pant i sin ejen-dom for et lån på 100.000 kr., og opnås derdækning for 90.000 kr. ved salg af ejendom-men, skal kreditor kun have dividende afden udækkede restfordring på 10.000 kr.»Anden sikkerhedsret« omfatter også et gyl-digt ejendomsforbehold. Om stemmeret se§ 116, stk. 2, og om fremgangsmåden vedudlodning § 142.

I § 50, jfr. §§ 45-49, gives regler om panti trediemands ejendele. Afgørende for son-dringen er ikke, hvem der »stiller« pantet,men hvem pantet i virkeligheden tilhører.

Til § 45.Flere skyldnere hæfter solidarisk for en for-dring, når fordringshaveren hos enhver afdem kan kræve hele fordringen betalt, ogden enes betaling bevirker frigørelse for deandre. Solidarisk hæftelse forekommer f.eks. ved kaution, ved flere personers indgå-else af en gældsforpligtelse, jfr. gældsbrevslo-vens § 2, og ved flere skadevolderes ansvarfor samme skade. Formålet med den solida-riske hæftelse er at øge kreditors chance forbetaling. Kautionister skal således sikre kre-ditor mod risikoen for, at hovedskyldnerenbliver insolvent.

I almindelighed kan kreditor i en skyld-ners konkursbo kun anmelde det beløb, hanvirkelig har til gode. Har han f. eks. opnåetdelvis dækning gennem et af skyldneren stil-let pant, får han kun dividende af sit udæk-kede restkrav, jfr. ovenfor § 44. Konkurslo-vens § 18 bestemmer imidlertid, at hvis kre-ditor, efter at to eller flere solidarisk hæf-tende debitorer er gået konkurs, har modta-get udbetaling fra et bo, kan han stadig i deteller de andre boer få dividende af sin oprin-delige fulde fordring; men han kan naturlig-vis ikke ialt få udbetalt mere, end hans for-dring lød på. I retspraksis er reglen blevetudvidet til at gælde også i tilfælde, hvor detene bo er sluttet, før det andet begynder,samt hvor betaling fra en ikke-falleret skyld-ner sker efter en medskyldners konkurs, jfr.Henry Ussing: Dansk Obligationsret, almin-delig del, 4. udg., s. 431 ff. Det er derimodmere usikkert, hvorvidt der efter gældenderet kan ske andre udvidelser i adgangen til atanvende princippet i konkurslovens § 18 påen af flere solidarisk hæftende skyldneres be-taling af en del af skylden.

Kommissionsudkastet 1941 gav i § 98,stk. 1 og 2, kreditor fuld anmeldelsesret, 1)hvis afdraget indgår efter åbning af gældsfor-handling, 2) hvis afdraget hidrører fra et in-solvent bo eller fra en medskyldner, hoshvem der ikke kan opnås fuld dækning vedeksekution, eller 3) hvis afdragsbetalerenhavde begrænset sit ansvar til et beløb, derer mindre end fordringen. Nr. 1 svarede i detvæsentlige til gældende ret med en ændring,

115

som fulgte af det i kommissionsudkastet fo-reslåede nye system med et obligatoriskgældsordningsstadium. Nr. 2 betød muligvisen udvidelse, idet et afdrag fra en insolventmedskyldner sidestilledes med udlodning fraet insolvent bo. Nr. 3 var ligesom nr. 2 be-grundet i, at kreditor ikke kunne vente at fåfuld dækning fra den afdragsbetalende skyld-ner og derfor havde særlig interesse i denfulde anmeldelsesret.

Udvalget finder, at der bør lægges vægtpå, om den medskyldner, der betaler afdra-get, har regres over for fallenten for det be-talte afdrag eller ikke, jfr. paragraffens stk.1, nr. 1. Har medskyldneren regres, må detformodes, at han også vil gøre sit krav gæl-dende i konkursboet. Det vil da være udenbetydning for boets øvrige kreditorer, omder skal betales dividende af regreskravet tilmedskyldneren og af resten af hovedfordrin-gen til kreditor, eller om der skal betales di-vidende af hele den oprindelige fordring tilkreditor. Kan kreditor anmelde sin fulde for-dring, vil medskyldneren nemlig'være'afskå-ret fra at gøre regreskravet gældende i boet,idet dette ikke skal betale dividende af densamme fordring to gange, jfr. § 47. Der bli-ver altså kun tale om en interessekonfliktmellem kreditor og den afdragsbetalendeskyldner. Hæfter den betalende skyldnerfuldt ud for hele fordringen, vil han næppehave nogen loyal interesse i at hindre kredi-tors fulde anmeldelsesret; han skal jo i sidsteende betale, hvad kreditor ikke får ind iboet. Kreditors interesse i anmeldelsesrettener omvendt under forudsætning af medskyld-nerens fulde ansvar knyttet til mulighedenfor, at medskyldneren bliver ude af stand tilat betale resten. Risikoen for medskyldne-rens insolvens bør imidlertid mere naturligtlægges på medskyldneren end på kreditor.Har medskyldneren begrænset sit ansvar tilet beløb, der er mindre end fordringen, kander, når han har betalt dette beløb, ikke af-kræves ham mere. Spørgsmålet er, om det errimeligt, at medskyldneren med det begræn-sede ansvar, typisk en kautionist, for sit re-greskrav mod hovedskyldneren træder til-bage til fordel for kreditor. Er kreditor en

bank eller lignende, vil denne sædvanligvisved ydelsen af lånet have betinget sig fuldanmeldelsesret, og problemet opstår derfornavnlig ved mere private eller tilfældige lån.Kautionisten vil næppe have lagt stor vægtpå sin eventuelle ret til anmeldelse af regres-krav i hovedskyldnerens konkursbo; anmel-delsesretten vil nemlig efter udkastets § 45,stk. 1, nr. 3, i alle tilfælde bortfalde, hviskonkursen indtræder inden en vis tid efterbetalingen, og om dette vil blive tilfældet,kan kautionisten ikke bedømme ved kautio-nens påtagelse. Den fulde anmeldelsesret harderfor større værdi for långiveren end denbegrænsede anmeldelsesret har for kautioni-sten, og det vil herefter gennemsnitlig anta-gelig være mere fordelagtigt for lånsøgere,om anmeldelsesretten, uden at særskilt aftaleer nødvendig, tilkommer kreditor. Efter ud-kastet nedsætter et afdrag, der giver regresretover for skyldneren personlig, ikke kreditorsanmeldelsesret i konkursboet. Følgen herafbliver, at regreskravet ikke kan gøres gæl-dende i boet, medmindre kreditor undtagel-sesvis ikke rejser noget krav mod boet.

Nr. 2 giver ligeledes fuld anmeldelsesret,når afdraget er dividende fra et bo. Af ordetdividende følger, at det må være et insolventbo, herunder både konkursboer, insolventedødsboer, hvori gæld ikke er vedgået, insol-vente likvidationsboer, tvangsakkordboer ogprivate akkorder. Bestemmelsen må antagesat være i overensstemmelse med gældenderet. Det danske udvalg havde ønsket at med-tage også det tilfælde, at den manglende be-talingsevne er konstateret ved (anden) ud-tømmende retsforfølgning, idet kreditor ogsåi dette tilfælde er henvist til, hvad han får udaf boet. Under det nordiske samarbejde erdet fra anden side blevet hævdet, at kriterietville blive for uskarpt. Det danske udvalg erikke enigt heri, men for at opnå overensstem-melse mellem de nordiske udkast har udval-get frafaldet sit ønske. Det samme hensyn tilkreditor, der ikke kan få mere fra medskyld-neren, kan anføres i de tilfælde, hvor med-skyldneren har begrænset sit ansvar til et be-løb, der er mindre end gælden; men dels harkreditor fra begyndelsen måttet regne med

116

denne begrænsning, dels vil disse tilfældesom oftest falde ind under nr. 1.

Som nævnt ligger det i retspraksis fast, atet afdrag, som præsteres, efter at en med-skyldner er gået konkurs, ikke nedsætterkreditors anmeldelsesret i medskyldnerenskonkursbo. Er skæringstidspunktet konkur-sens indtræden, og forudses konkursen afkreditor og en skyldner, der ikke har regres,kan de imidlertid være stærkt fristet til at ud-skyde betalingen af et afdrag til efter kon-kursdekretets afsigelse (konkursbegæringensindgivelse). Dette vil være uheldigt, og efterudkastets nr. 3 er det ikke blot afdrag, derbetales efter konkursens indtræden eller efterfristdagen, men også afdrag, der er betalt ide sidste 3 måneder inden fristdagen, somlader kreditors anmeldelsesret ubeskåret.

De skyldforhold, som falder ind underudkastets § 45, er de samme, som omfattesaf konkurslovens § 18. Det har i Danmarkværet den herskende opfattelse, at bestem-melsen også omfattede simpel kaution, hvorkautionistens forpligtelse til at betale førstindtræder, når det er fastslået, at dækningikke kan fås hos hovedskyldneren, jfr. Us-sing: Kaution s. 97 med note 7. Andre opfat-telser er gjort gældende i Norge og Sverige.Udvalget har ikke fundet grundlag for at fo-reslå en udtrykkelig lovbestemmelse herom.

Efter kommissionsudkastet 1941 § 98,stk. 2, skulle et afdrag, der fremkommer føråbning af forhandling om gældsordning, ned-sætte kreditors anmeldelsesret, hvis kreditorefter at have modtaget det »ved rimelige for-anstaltninger kunne have opnået hel fyldest-gørelse hos fallenten«. Reglen hviler på ennaturlig tanke, men støder på bevismæssigevanskeligheder. Reglen kunne i hvert faldkun være begrundet i det i det foreliggendeudkasts nr. 1 nævnte tilfælde; nedsættelsenskyldes, at fordringshaveren ikke har opfyldten art forpligtelse over for den betalendemedskyldner; men har denne ikke regresmod konkursskyldneren, har han tværtimodinteresse i, at kreditor kan få så meget sommuligt i konkursboet. En boet i og for siguvedkommende tvist om, hvorvidt fordrings-haveren ved »rimelige« foranstaltninger kun-

ne have opnået fuld dækning og i bekræftendefald, om denne dækning ikke kunne væreomstødt af konkursboet, ville undertidenkunne forhale boopgørelsen. Udfaldet af tvi-sten måtte formodentlig også i nogen gradbero på skyldforholdets karakter. Det erikke uden videre sikkert, at der kan påhvileskadelidte ved et ulykkestilfælde samme plig-ter som en ved kaution sikret långiver. Nogetstærkt påtrængende behov for den foreslåederegel er der næppe. Hæfter medskyldner eni øvrigt uden begrænsning for hele skylden,vil alene nedsættelsen af anmeldelsesrettenikke hjælpe ham; men den måtte eventueltforbindes med en nedsættelse af kreditorskrav mod ham. Er medskyldnerens ansvarbegrænset, vil kreditors egen interesse i reg-len tilskynde ham tilstrækkeligt til, at hanvil gøre, hvad han kan, for at få størst muligdækning hos den ubegrænset hæftende ho-vedskyldner.

Stk. 2 fastslår for en sikkerheds skyld, athar en regresberettiget medskyldner før kon-kursen gennemført sit regreskrav for et er-lagt afdrag, og kan den derved opnåede dæk-ning ikke omstødes, må kreditors anmeldel-sesret nedsættes. Dette følger af, at boet ikkeskal betale den samme fordring to gange.

Udkastet 1941 § 98, stk. 3, gør her dentilføjelse, at hvis skyldneren allerede, dadækning opnåedes, var ude af stand til at op-fylde sine forpligtelser, skal medskyldnerenerstatte kreditor det beløb, hvormed dividen-den til ham er blevet formindsket. Reglenom, at den regresberettigede medskyldnerskal træde tilbage for kreditor, udvides altsåtil også at omfatte en allerede gennemført re-gres, forudsat at konkursskyldneren ved re-gressens gennemførelse var insolvent. Denneundtagelse fra hovedreglen om virkningen afregressens gennemførelse før konkursen er ivirkeligheden meget vidtrækkende. Den re-gresberettigedes indfrielse af fordringen vil ireglen skyldes manglende betalingsevne hosdebitor. Når man anerkender, at den regres-berettigede i øvrigt i tiden indtil konkursener fuldt berettiget til at gennemføre sit re-greskrav, idet f. eks. hans udlæg ikke skalvige, fordi kreditor ved et senere udlæg ellers

117

ikke kan få dækning, jfr. Ussing: Kaution s.166, forekommer det ikke udvalget tilstræk-kelig sikkert, at man bør vælge den af kom-missionen foreslåede mellemløsning, hvoref-ter der skulle indføres en særlig »omstø-delse« i forhold til kreditor og med særligeretsvirkninger. Udvalget stiller derfor ikkenoget forslag i denne retning. Kreditor vil ialmindelighed have haft mulighed for atskaffe sig tilsvarende dækning gennemudlæg.

Til § 46.Fordringshaveren skal naturligvis ikke havemere, end han har til gode. I det tilfælde, atudlodningerne fra skyldnernes konkursboersammenlagt med eventuelle afdrag fra skyld-nere, der ikke er gået konkurs, ville overstigekreditors fordring, skal det overskydendebeløb ikke udbetales til kreditor, men anven-des til afhjælpning af skævheder i tabets for-deling. Fordelingen skal ske således, at hverskyldner og hvert bo til slut så vidt muligtkommer til at bære den andel af skylden,som efter retsforholdet mellem dem skullefalde på hver især. Det overskydende beløbgår altså til den eller dem, der har betaltmere, end der efter skyldnernes indbyrdesforhold påhvilede hver enkelt. Er det over-skydende beløb ikke stort nok til, at man veddets uddeling kan nå til den rette fordeling afbyrden, eller er der slet intet overskydendebeløb, kan der dog ikke gøres noget regres-krav gældende mod konkursboerne ellerandre insolvente boer. Denne regel er isærbegrundet i, at bobehandlingen må have enende. Derimod kan skyldnere, hvis bo ikkeer under konkurs- eller anden insolvensbe-handling, blive pålagt at opfylde regreskravsåvel over for andre skyldnere personligtsom over for boer.

Reglen svarer til gældende ret, jfr. kon-kurslovens § 18, 2. og 3. punktum.

Til § 47.§ 47 handler om det tilfælde, at såvel for-dringshaveren som en eller flere regresberet-tigede medskyldnere har anmeldt krav i kon-kursboet. Der bliver kun noget til de sidste,

hvis dividenden på den fulde fordring over-stiger kreditors restfordring. Det oversky-dende går da til den regresberettigede, jfr. §46. På fordeling af overskud mellem flere re-gresberettigede anvendes princippet i § 46.

Det er formentlig en naturlig konsekvensaf § 47, at hvis kreditor ikke anmeldernogen fordring i boet, kan den regresberetti-gede få dividende af sit regreskrav medsamme fortrinsret, som kreditor eventueltville have haft.

Til § 48.Bestemmelsen vedrører det tilfælde, at en re-gresberettiget medskyldner har fået panteller anden sikkerhed i den senere fallentsejendele for sit eventuelle regreskrav. Regleni § 47 om, at der kun kan blive noget til denregresberettigede, når kreditor ifølge hoved-fordringen er fuldt dækket, omfatter ikke etregreskrav, der er sikret på denne måde. Erpantet stillet samtidig med hovedfordringensstiftelse, eller er der gået mere end 3 måne-der fra sikrings aktens iagttagelse til fristda-gen, vil panteretten i almindelighed ikkekunne omstødes, jfr. § 69. Betaler med-skyldneren et afdrag på hovedfordringen,uden at denne dog bliver helt dækket, kankreditor alligevel anmelde sin fulde fordringi hovedskyldnerens senere konkursbo, jfr. §45, stk. 1, nr. 1. Hvis boet nu også fuldt udskal respektere panteretten for det regres-krav, som medskyldneren har fået ved sindelvise indfrielse, vil boet komme til at svarefor den samme fordring to gange, jfr. U. f. R.1953.799, og om dommen Aage Lorenzen iTidsskrift for Rettsvitenskap 1954.302 medhenvisninger. Dette er imidlertid ikke rime-ligt, jfr. kommissionsudkastet 1941 § 149 ogmotiverne s. 243. Boet bør ikke stilles ander-ledes, end hvis pantet var stillet direkte overfor kreditor. Der må følgelig ske en nedsæt-telse enten af medskyldnerens panteret elleraf kreditors ret til at anmelde sin fulde, op-rindelige fordring. Det ville stride mod hen-synene bag reglen i § 45, om kreditors ret tilat anmelde sin fulde fordring skulle beskæres,og udkastet går derfor ud på at nedsættemedskyldnernes panteret med et beløb sva-

118

rende til den nedskæring af kreditors divi-dende, som ville være sket, hvis han havdefået delvis dækning gennem pantet. Sikker-hedsretten nedsættes med et beløb lig meddividenden af så meget af hovedfordringen,som svarer til regreskravet eller, hvis pante-sikkerheden ikke dækker hele regreskravet,til den sikrede del heraf. Er hele fordringenpå 100.000 kr., afdraget på 40.000 kr. ogpantesikkerheden på 30.000 kr., får kreditor,hvis boet giver 10% i dividende, udbetalt10.000 kr. af boet. Herved er der givet dob-beltdækning for 30.000 kr., nemlig dels gen-nem pantet, dels gennem dividenden af30.000 kr., eller 3.000 kr. Sikkerheden ned-sættes derfor med 3.000 kr. til 27.000 kr.

Har kreditor været bekendt med, at hoved-skyldneren stillede pant over for medskyld-neren, typisk en kautionist, for dennes even-tuelle regreskrav mod hovedskyldneren, kandet naturligvis være aftalt med kreditor, atkreditors krav skal nedsættes i det omfang,det er nødvendigt, for at medskyldneren kanfå fuldt udbytte af sin pantesikkerhed. Dettekan da enten ske ved, at kreditor ikke anmel-der sin fulde fordring i boet, eller ved, atmedskyldnerens tilsvar over for kreditor ned-sættes med et beløb svarende til dividenden afden til pantet svarende del af hovedfordrin-gen. Tilsvarende kan efter almindelige rets-regler også uden udtrykkelig aftale følge afretsforholdet mellem kreditor og medskyld-neren. En tvist herom bør imidlertid ikkebehandles for skifteretten med boet som part,men må om fornødent finde sin afgørelseunder en retssag for de almindelige domstolemellem kreditor og medskyldneren.

Stk. 2 fastslår, at hvor medskyldnerenikke har pant, men derimod kan få dækningfor sit regreskrav gennem modregning meden skyld, han har til boet, finder tilsvarenderegler anvendelse.

Til § 49.Medens §§ 45-48 handler om en medskyld-ners delvise indfrielse af gælden, drejer § 49sig om den fuldstændige indfrielse og svarertil konkurslovens § 19. Har fallenten selv førkonkursen betalt en del af skylden, er for-

dringen i relation til hans bo nedsat med detbetalte beløb, og dette beløb kan aldrig an-meldes i boet (men efter omstændighederne imedskyldneres konkursboer). Medskyldne-rens fuldstændige indfrielse bevirker, at hanindtræder i kreditors eventuelle privilegium,jfr. også udkastets § 95, stk. 2. Efter almin-delige regler vil han sædvanligvis også ind-træde i en panteret for fordringen.

Har medskyldneren ingen regres modkonkursskyldneren, f. eks. fordi han er ho-vedskyldneren, kan der naturligvis ikke blivetale om noget krav f. eks. mod en kautionistskonkursbo. Har medskyldneren fuld regres,kan han gøre den fulde fordring gældende ihovedskyldnerens bo. Er der delvis regres,f. eks. fordi det er to skadevoldere, der hæf-ter solidarisk for skaden, men i det indre for-hold skal svare hver til halvdelen, ville kredi-tor, hvis den solvente skyldner kun havdebetalt halvdelen af beløbet, i den andenskyldners konkursbo kunne fordre dividendeaf hele fordringen, hvilket faktisk ville værekommet den solvente skyldner til gode, idethan så kun skulle betale den udækkede delaf fordringen. Da man må anse det for uhel-digt, at medskyldnerens stilling skal væreringere, fordi han straks betaler hele skyl-den, bør han kunne kræve samme beløb i di-vidende, som kreditor kunne have gjort kravpå, hvis betaling ikke var sket. Dog skalmedskyldneren naturligvis ikke have udbe-talt et større beløb, end han kunne have for-langt, hvis den anden skyldner ikke var gåetkonkurs. Resultatet svarer formentlig til gæl-dende ret, jfr. Ussing: Kaution s. 319, menanderledes Julius Lassen: Håndbog i Obliga-tionsrettens specielle Del, 1897, s. 473. Efterudkastet vil den særlige fortrinsret kunkunne udøves, hvis betalingen eller den sid-ste del af denne er sket inden for de sidste 3måneder før fristdagen eller efter fristdagen.Bestemmelsen udelukker ikke, at en med-skyldner, der har betalt mere end 3 månederfør fristdagen, efter andre regler kan væreindtrådt i kreditors fortrinsrettigheder, jfr.udkastets § 95, stk. 2, men han kan da ikkekræve dividende af et større beløb end sit re-greskrav.

119

Stk. 2 fastslår for en sikkerheds skyld, athvor flere skyldnere har indfriet fordringen,enten enkeltvis eller i forening, skal dividen-den mellem dem fordeles efter princippet i §46. Den eventuelle fordel efter stk. 1 gåraltså ikke udelukkende til den skyldner, derhar betalt som den sidste.

Til § 50.I retspraksis er det fastslået, at reglerne omvirkningen af afdrag fra en solidarisk hæf-tende medskyldner i alt fald som hovedregelkan anvendes analogt på trediemands pantfor konkursskyldnerens forpligtelse, jfr. såle-des W. E. von Eyben: Panterettigheder, 3.udg., s. 29 ff. Denne regel foreslås lovfæstet,jfr. også kommissionsudkastet 1941 § 100.Reglen må anvendes ikke blot, hvor afdragetfremkommer ved realisation af pantet, menogså hvor pantsætter betaler for at undgå, atkreditor tager skridt til realisation af pantet.

Kommissionsudkastet 1941 indeholdt i§ 148 en særlig regel om det tilfælde, at kre-ditor med rimelig grund har troet, at et panttilkom trediemand, således at kreditor efterdelvis dækning af pantet ville kunne anmeldesin fulde fordring i skyldnerens senere kon-kursbo, men pantet senere viser sig at tilhøreskyldneren selv. Når pantet tilhører skyldne-ren, skulle kreditor egentlig kun kunnekræve dividende af sin restfordring, jfr. ud-valgets udkast § 44. Det fremgår imidlertidaf udkast 1941 § 100 og tydeligt forudsæt-ningsvis af § 148, at kreditor i dette særligetilfælde efter kommissionsudkastet ville havefuld anmeldelsesret i boet; men § 148 til-lagde boet et refusionskrav mod den tilsyne-ladende pantsætter. Havde trediemand intethaft at gøre med pantsætningen, idet skyld-neren på egen hånd, måske ved hjælp af etfalsk pantsætningsdokument, havde ført kre-ditor bag lyset, skulle der naturligvis intetkrav være mod trediemand.

Udvalget har ikke ment det nødvendigt atforeslå en sådan regel. Den fulde anmeldel-sesret i et senere konkursbo er næppe af såafgørende betydning for skyldnerens kredit-muligheder, at det er påkrævet at indføresærlige legitimationsregler, hvis anvendelse i

det enkelte tilfælde ofte vil give anledning tilbevisvanskeligheder. Et værn mod misligetransaktioner for at skuffe kreditorer haves itrediemands ansvar over for kreditor efterden almindelige erstatningsregel. Har deurigtige oplysninger været bestemmende forkreditor, vil der også efter omstændighe-derne kunne blive tale om strafansvar for be-drageri efter straff elovens § 279.

Kapitel 7.

Gensidigt bebyrdende aftaler.

Ved konkursens indtræden vil der ofte fore-ligge et større antal gensidigt bebyrdendekontrakter, der er indgået af skyldneren,men som ikke er opfyldt eller dog ikke fuld-stændig opfyldt fra begge parters side, f. eks.aftaler om køb, forpagtning, leje, arbejdeeller entreprise. For boets økonomiske stil-ling vil det kunne have stor betydning, omdet er i stand til at gennemføre disse kon-trakter og derved måske opnå såvel dækningfor allerede afholdte udgifter som fortjene-ste; men på den anden side frembyder kon-trakterne et risikomoment. Skyldnerensmedkontrahent vil på sin side kunne værebetænkelig ved, at hans modpart nu pludse-lig bliver et konkursbo, på grund af frygt forboets manglende økonomiske evne til at gen-nemføre kontrakten, for boets mere stive ogmindre forretningsmæssige administration,for boets manglende interesse i og mulighedfor samarbejde i fremtiden eller måske pågrund af hans særlige tillid til skyldnerenspersonlige indsats.

Ud fra princippet i konkurslovens § 1 om,at konkursboet kun omfatter det, der kanvære genstand for udlæg, kunne man anseboets muligheder for at indtræde i skyldne-rens kontrakter for ret begrænsede. Imidler-tid kan dette princip af hensyn til boets inter-esser ikke gennemføres fuldt ud ved gensi-digt bebyrdende aftaler.

Konkurslovens § 16 forudsætter, at boet ialt fald som hovedregel er berettiget til atindtræde i de gensidigt bebyrdende kontrak-ter, som ikke inden konkursen er opfyldt fra

120

skyldnerens side. Medkontrahenten kan, hvishan ikke har erlagt hele sin ydelse, og derendnu ikke skal leveres fra nogen af siderne,forlange, at boet snarest muligt og senest iløbet af 3 uger erklærer, om det vil indtrædei kontrakten.

Købeloven nr. 102 af 6. april 1906, der erresultat af et nordisk samarbejde, indeholderi §§ 39-41 mere udførlige bestemmelser omkonkursboets stilling, som på enkelte punk-ter afviger fra konkurslovens § 16. Efter §39 kan sælgeren, selv om der er givet kredit,holde salgsgenstanden tilbage eller, hvis dener forsendt fra leveringsstedet, hindre densovergivelse til boet, medmindre dette stillerbetryggende sikkerhed. Er tiden for leverin-gen kommet, og stiller boet ikke på opfor-dring sådan sikkerhed, kan han hæve købet.§ 40 indeholder en regel om opfordringen tilboet, der svarer til konkurslovens § 16. § 41vedrørende overgivelse efter konkursens be-gyndelse omtales nærmere nedenfor under §58.

I forbindelse med udarbejdelsen af udkasttil en finsk købelov drøftes for tiden mellemrepræsentanter for de nordiske lande forskel-lige ændringer i de nordiske købelove, jfr.bilag 8. Konkurslovsudvalget har udformetde generelle regler i kapitel 7 således, at mananser det for muligt ved en revision af købe-loven at opnå overensstemmelse med dennes§§ 39-41. Det foreløbige norske udkast tillov om fordringshavernes dekningsrett giveri kapitel 7 regler om indtræden i kontrakterog om sikkerhedsstillelse, der i det væsentligesvarer til bestemmelserne i det danske ud-kast. Fra svensk side agtes der ikke søgt ind-ført almindelige regler om gensidigt bebyr-dende kontrakter i den svenske konkurslov,som hidtil ikke har indeholdt sådanne regler.

Kapitel 7 indledes med en bestemmelseom kapitlets forhold til den øvrige lovgivning.Af §§ 53, stk. 2, og 55, stk. 3, følger mod-sætningsvis, at reglerne i almindelighed ikkekan fraviges ved aftale. § 52 svarer til købe-lovens § 39 om standsningsretten. Bestem-melsen i konkurslovens § 16 er spaltet op påflere paragraffer. § 53 giver den almindeligeregel om boets adgang til indtræden i gensi-

digt bebyrdende aftaler og fastslår, at boetuden ugrundet ophold og altså ikke som nuefter konkurslovens § 16 med en frist på 3uger skal besvare spørgsmålet, om det vil ind-træde i kontrakten. § 54 angiver kortfattetvirkningen af boets indtræden og indeholderen særregel angående aftaler om løbende ydel-ser. § 55 omhandler boets pligt til sikkerheds-stillelse. § 56 angiver, hvornår medkontrahen-ten kan hæve aftalen, altså uden varsel op-hæve pligten til at erlægge en ydelse. § 57angiver medkontrahentens stilling, når boetikke indtræder; han kan da kræve erstatning;men bestemmelsen må sammenholdes med §56, stk. 3, angående retten til at kræve er-lagte ydelser tilbage. I delvis modsætning tilkonkurslovens § 16 gives om det sidstepunkt kun en blankethenvisning til reglerneom vedkommende retsforhold. § 58 giversamme regel som konkurslovens § 4 og kø-belovens § 41 om ydelser, der efter konkur-sen overgives til boet. § 59 indeholder reglerom opsigelse af aftaler om vedvarende rets-forhold og hjemler en »konkursregulering«.Andre regler om vedvarende retsforholdeller det lidt snævrere begreb løbende ydel-ser findes i §§ 54, stk. 2, og 55, stk. 2. §§ 60og 61 handler om enkelte vedvarende rets-forhold, nemlig lejeaftaler og arbejdsaftaler,og hjemler her en automatisk indtræden medadgang for boet til inden for en kortere fristat annullere denne indtræden.

Til §51.Reglerne i dette kapitel viger for andremodstående lovbestemmelser. Således vilforholdet vedrørende køb og salg vedbli-vende være reguleret ved købelovens regler.Navnlig da man fra svensk side efter det op-lyste ikke agter at indføje almindelige regler ikonkursloven om gensidigt bebyrdende kon-trakter, vil der næppe blive tale om at flyttekonkursreglerne i købeloven, der som nævnter udslag af et nordisk samarbejde, over ikonkursloven. Udvalget mener som nævnt,at der bør ske ændringer i købeloven, såledesat reglerne om konkurs bringes i indholds-mæssig overensstemmelse med konkurslo-

121

ven, navnlig for så vidt angår boets frist til attage bestemmelse om indtræden, hvor dendanske købelov afviger fra den norske ogsvenske, jfr. bemærkningerne til § 53, stk. 2.

Der kan også være bestemmelser i den øv-rige lovgivning, som udelukker konkursboetfra at indtræde i en gensidigt bebyrdendekontrakt, jfr. kommissionsloven nr. 243 af 8.maj 1917 § 47. Efter forsikringsaftalelovennr. 129 af 15. april 1930 § 26, stk. 1, kanforsikringstageren ved selskabets konkursaltid hæve aftalen, og denne bortfalder ihvert fald af sig selv 3 måneder efter kon-kursens bekendtgørelse. Reglen i »Alminde-lige betingelser for arbejder og leverancer«§ 20 (reglerne findes optrykt i Hindenburgsformularbog, 10. udgave, s. 566, men er fortiden under revision) om, at aftalen strakskan ophæves i tilfælde af konkurs, omfattesikke af ordet »lovbestemmelser«, og reglensvirkning vil afhænge af, om ophævelsesad-gangen kan siges at følge af »vedkommenderetsforholds beskaffenhed«. Herved sigtesbl. a. til kontrakter, hvor fallentens person eraf en sådan betydning, at boet ikke kan til-egne sig kontrakten, f. eks. en arkitekts ud-arbejdelse af tegninger til en nybygning. Erhæftelsen for skyld et hovedpunkt i kon-traktsforholdet, må medkontrahenterne ogsåstraks kunne hæve kontrakten, således en af-tale om ydelse af lån til skyldneren eller enkontrakt om et interessentskab, hvori skyld-neren er ansvarlig deltager. Også andre afta-ler kan være af den karakter, at medkontra-hentens stilling ville blive således forringet,hvis han fik et konkursbo som kontrakts-partner, at dette ikke kan fordres, jfr. Go-mard: Skifteret, 2. udg., s. 125 ff, og Bræk-hus: Konkursrett, 1970, s. 164 ff. Heller ikkelandbrugslovgivningens bestemmelser omophævelse af forpagtningsforhold ændres,jfr. bemærkningerne til § 60. Derimod beteg-ner udlejerens adgang til at foretage opsi-gelse af lejemål en fravigelse af lejelovgiv-ningens regler om beskyttelse af lejeren, jfr.bemærkningerne til § 59, stk. 2.

I almindelighed bør skyldneren og hansmedkontrahent ikke kunne fastsætte det se-nere konkursbos stilling. Skyldneren vil nor-

malt ikke føle særlig tilskyndelse til at vare-tage sit eventuelle konkursbos tarv, og med-kontrahenten vil derfor normalt i aftalenkunne få indføjet de begrænsninger i boetsret, han måtte ønske. Boets ret bør imidler-tid afgøres ud fra almene betragtninger, ogreglen i konkurslovens § 17, hvorefter boetikke kan indtræde i leje- eller forpagtningsaf-taler om fast ejendom, hvis kontrakten for-byder det, må derfor anses for uheldig. Enaftale, der udvider boets ret, er naturligvisvirksom, og boet kan selv give afkald på ret-tigheder, jfr. dog § 124.

Af § 53, stk. 2, og § 55, stk. 3, fremgår,at skyldneren og medkontrahenten ved deresaftale kan fastsætte en bestemt frist for boetssvar på en forespørgsel, om det vil indtrædei kontrakten, og ligeledes særlige regler omsikkerhedsstillelse, der dog kan fraviges afskifteretten, Af bestemmelserne fremgår mod-sætningsvis, at de andre regler i kapitlet ikkekan fraviges til skade for boet.

Til § 52.Bestemmelsen svarer efter sit indhold til kø-belovens § 39, stk. 1, 1. punktum, medensreglen i 2. punktum om retten til at hævegenfindes i udkastets § 56, stk. 1, jfr. § 55,stk. 2 og 3. De sproglige ændringer tilsig-ter ikke nogen realitetsændring, men skyldesdels, at reglen finder anvendelse på andrekontrakter end køb, dels ønsket om på tyde-lig måde at angive, at den er anvendelig,såvel hvor der er givet skyldneren henstand,som hvor dette ikke er tilfældet.

Til § 53.Stk. 1 fastslår hovedreglen, at boet kan ind-træde i gensidigt bebyrdende aftaler. Dettemå antages at være i overensstemmelse medgældende ret. Om at selve kontraktsforhol-dets beskaffenhed kan udelukke indtræden,se § 51 og bemærkningerne dertil. Boet kanindtræde, selv om medkontrahenten i kraftaf ejendomsforbehold som separatist kankræve en af ham leveret ydelse tilbage. Førstnår medkontrahenten i medfør af § 56 kanhæve aftalen, udelukkes boets indtræden.

16

122

Boets indtræden kan ske ved en udtrykke-lig erklæring derom, afgivet enten på egetinitiativ eller som svar på en opfordring framedkontrahenten, jfr. stk. 2, men kan ogsåvære stiltiende, f. eks. ved at boet råder overmedkontrahentens ydelse, skønt boet ved, atdenne kunne kræves tilbage i kraft af ejen-domsforbehold.

Til stk. 2. Efter konkurslovens § 16, jfr.købelovens § 40, kan skyldnerens medkon-trahent fordre, at boet, hvis tiden for ydelsenikke er kommet forinden, snarest muligt ogsenest inden 3 uger efter opfordringen erklæ-rer, om det vil indtræde i retshandelen.Svensk købelov bestemmer, at svaret skalgives »utan oskäligt uppehåll.« Norsk købe-lov anvender udtrykket »uden ugrundet op-hold«. Kommissionsudkastet 1941, hvisregel i § 89, stk. 1, nr. 1, var knyttet sam-men med pligt til sikkerhedsstillelse, foreslogfristen forkortet til 10 dage. I bemærknin-gerne s. 193 f nævnes bl. a., at en række afde af Grosserer-Societetet autoriserede slut-sedler krævede sikkerhed stillet »straks«,men at Industrirådet over for kommissionenhavde udtalt, at man fandt det rimeligt at bi-beholde en passende frist. Kommissionenville i almindelighed anse en frist af 8 dagefor passende, men særlig af hensyn til demange helligdage i påsken valgte man 10dage.

Udvalget er enig med kommissionen i, atden gældende frist er for lang. Da bestem-melsen skal omfatte mange forskellige kon-traktstyper, og da sædvanerne selv inden forløsørekøb kan variere fra branche til bran-che, ligesom også de enkelte kontrakter kanvære af helt forskelligt omfang og frembydestærkt afvigende problemer, mener udvalgetikke, man bør fastsætte en bestemt, i lovenudmålt frist, men foreslår i stedet at vælgedet i den norske købelov anvendte udtryk:uden ugrundet ophold, som også findes ad-skillige steder i den danske lovgivning, f. eks.i købelovens §§ 25-27, 31, 32 og 52, aftale-lov nr. 242 af 8. maj 1917 §§ 4, 6, 9, 28 og32, sølov, lovbekendtgørelse nr. 163 af 12.maj 1967, §§ 121, 126, 131 og 146. Frist-reglen i udkastets § 53, stk. 2, gælder i

modsætning til konkurslovens § 16 og købe-lovens § 40 også, hvor leveringstiden alle-rede er kommet. Det antages i teorien, atboot efter gældende ret, hvor leveringstidener kommet, skal stille sikkerhed ufortøvet,jfr. Ussing: Køb, 4. udg., ved A. VindingKruse, s. 104, og udtrykkeligt svensk købe-lovs § 39 i slutningen. Denne bestemmelseforstås imidlertid som en fremhævelse af, atvedkommende (boet) ikke kan gøre krav pånogen længere betænkningstid, jfr. Almen:Köplagen, 4. udg., ved Rudolf Eklund, s.538 med note 178. Dette er efter udvalgetsopfattelse i overensstemmelse med den na-turlige forståelse af den her foreslåede lov-tekst. Ved anvendelsen af denne må det reg-nes boet til gode, at kurator eller den midler-tidige bestyrer i modsætning til kontrahen-terne selv muligvis ikke kender kontraktenog derfor må have tid til at sætte sig ind iden. Det kan måske være nødvendigt at un-dersøge, om boet overhovedet har leverings-muligheder, hvorimod kurator ikke kan ladesagen vente på en afklaring af boets økono-miske tilstand. I almindelighed må det nokantages, at svar skal gives i løbet af en uge,men i mange tilfælde bør det ske hurtigere,og blandt de momenter, der har betydningved afgørelsen heraf, er leveringstidspunktet.Det er endvidere klart, at ved levering af let-fordærvelige varer er det end ikke altid til-strækkeligt, at svar afgives »straks«, d. v. s.med den hurtighed, hvormed forretnings-breve sædvanligvis besvares, jfr. Almen, anf.v. s. 363, men svar må fremkomme i løbet aftimer eller minutter.

Efter bestemmelsen kan der i aftalen medretsvirkning fastsættes en bestemt frist forboets indtræden. Er fristen så kort, at der ipraksis ikke levnes boet mulighed for attræde ind i kontrakten, må den dog tilside-sættes som en omgåelse af stk. 1.

Til § 54.Når boet indtræder i en kontrakt, må det skepå aftalens vilkår, medmindre anden ordningtræffes med medkontrahenten. For aftalerom vedvarende retsforhold gøres ved § 59 enmodifikation i denne hovedregel, idet der

123

gives adgang til at fravige kontraktsbestem-melser om særlig langt opsigelsesvarsel.

Medkontrahentens krav mod boet bliverenten massekrav eller krav på udlevering afbestemte genstande. Indtræder boet f. eks. ien kontrakt om salg af varer af en vis art, af-hænger det af almindelige regler om beskyt-telse mod overdragerens kreditorer, hvorvidtmedkontrahenten, uanset om der måskeviser sig end ikke at være dækning for mas-sekravene i boet, kan kræve udleveret et be-stemt vareparti. Et massekrav vil, hvis boeter køber, typisk omfatte købesummen, even-tuelt med renter, hvis den ikke betales retti-digt. Er boet sælger, og misligholder det kon-trakten, kan medkontrahenten kræve erstat-ning for mangler ved salgsgenstanden, for-sinkelse eller vanhjemmel; men han kaneventuelt også hæve aftalen, jfr. § 56, ogkræve en sådan erstatning, at han bliver stil-let, som om aftalen var blevet rigtigt opfyldt.Alle disse krav er massekrav, hvis boet erindtrådt i kontrakten.

Til stk. 2. Adskillige af fallentens kontrak-ter vil sædvanligvis angå en løbende ydelsetil ham, f. eks. lejemål om husrum, arbejds-aftaler, leje af maskiner m. v. (leasing), for-syning med elektricitet, gas, vand og fjern-varme, vagttjeneste, rengøring, foretaget afet rengøringsselskab, abonnementer, forsik-ring. Ikke sjældent vil der i sådanne forholdforeligge en restance ved konkursens indtræ-den. Det spørgsmål kan rejses, om tidenforud for og efter dette tidspunkt skal be-tragtes som en enhed, således at boet ved atindtræde i kontrakten bliver forpligtet til atudrede ikke blot det fremtidige vederlag,men også den før konkursen opståede re-stance som massekrav. Er denne restance afbetydeligt omfang, vil det sjældent kunne be-tale sig for boet at indtræde i kontrakten, ogdette vil da kun ske, dersom ydelsen eruundværlig for boet og ikke kan skaffes fraanden side. For medkontrahenten vil boetsindtræden i almindelighed ikke blive merebyrdefuld af den grund, at han har et ældreudækket krav mod boet, selv om dette krav,ligesom hvis boet ikke indtrådte, kun bliveren simpel konkursfordring. Det forekommer

ikke udvalget rimeligt eller stemmende medkonkursens ligelighedsprincip, at medkontra-henten i kraft af en tvangssituation for boetkan skaffe sig restancen betalt som masse-krav. I tilfælde, hvor leverandøren er et of-fentligt koncessioneret selskab, har man iNorge anset selskabet for uberettiget til atskaffe sig restancer fra før konkursen betaltved nægtelse af levering af elektricitet til kon-kursboet, jfr. højesteretsdom i Norsk rettsti-dende 1931.882, Arvid Frihagen: Fra pris-rådets praksis s. 69, Sjur Brækhus: Konkurs-rctt s. 175, G. Guttormsen: Elforsyningskon-trakten s. 221 ff, for svensk ret HåkanStrömberg: Om rättsförhallande mellan of-fentliga anstalter och deras nyttjare s. 307 ff,og for dansk ret Gomard: Skifteret, 2. udg.,s. 176 f og Frederik Jensen, Uffe Schlichtkrullog Ingeborg Thomsen: Monopolloven s.235, men anderledes måske højesteretsdom iU.f.R. 1947.812. Også over for andre endkoncessionerede selskaber kan boet kommetil at stå uden faktiske valgmuligheder,f. eks. i forhold til en udlejer af lokaler tilboet.

Viser det sig efter skyldnerens betalings-standsning nødvendigt for at undgå aftalensophævelse at give f. eks. en udlejer betryg-gelse for den fremtidige leje, og kan denneikke, som normalt bør ske, betales kontant,vil skyldneren eventuelt gennem beskikkelseaf tilsyn og tilsynets godkendelse af aftalen,jfr. § 14, kunne sikre den derefter forfal-dende leje stilling forud for konkurskredito-rerne, jfr. § 91, nr. 3.

Funktionærer og andre i virksomhedenansatte vil sædvanligvis gennem fortrinsret-ten for lønkrav, jfr. § 92, opnå fuld dæk-ning for deres tilgodehavende ved konkur-sens indtræden. Hertil virker også begræns-ningen af massekrav og den ved lovene nr.332 og 333 af 18. juni 1969 allerede gen-nemførte afskaffelse af konkurrerende privi-legerede krav. Er boet i en sådan tilstand,at der ikke kan ventes dækning for de for-trinsberettigede krav, er det ikke sandsynligt,at boet overhovedet vil beskæftige de ansatte;men selv om boet indtræder i aftalen medfremtidig virkning, vil den ansatte dog gen-

124

nemgående ikke være ringere stillet, end hvishan straks fratrådte og gjorde sit privilege-rede krav gældende.

Udvalget må herefter anse det for rimeligtat lade indtrædelsen få virkning alene forfremtiden, således at en restance, der består,når konkursen erklæres, ikke berøres afboets indtræden.

Udvalget har ikke tilsigtet ved den foreslå-ede bestemmelse at tage stilling til, om boet,der i øvrigt indtræder i en kontrakt, f. eks. etkøb, hvor der skal leveres successivt, og endel af det købte er leveret før konkursen,men ikke betalt, i noget tilfælde kan undgåat betale hele salgssummen som massegæld,jfr. herom i øvrigt Sjur Brækhus: Konkurs-retts. 174 f.

Til § 55.Af § 52 følger, at medkontrahenten kanholde sin ydelse tilbage, til boet stiller sik-kerhed eller erlægger modydelsen. § 55, stk.1, 1. pkt, giver medkontrahenten en ret tilat forlange sikkerhed stillet med den virk-ning, at han kan hæve aftalen efter § 56, stk.1, såfremt sikkerheden ikke stilles »udenugrundet ophold«. Indtræder boet ikke i af-talen, har det ingen pligt til at stille sikker-hed. Krav på sikkerhedsstillelse efter stk. 1haves først, når tiden for ydelsen til boet erkommet. Er tiden for ydelsen kommet, oghar boet ikke allerede af sig selv erklæret,om det vil indtræde, vil medkontrahentenofte samtidig spørge boet, om det vil ind-træde, jfr. § 53, stk. 2, og forlange sikkerhedfor det tilfælde, at svaret bliver bekræftende.Han behøver ikke først at vente på, om boetvil indtræde, og derefter kræve sikkerhed.Bestemmelsen svarer til købelovens § 39,stk. 1, 2. punktum. Vedrørende udtrykket»uden ugrundet ophold« henvises til be-mærkningerne til § 53, stk. 2.

Er der ikke givet skyldneren henstand,følger det af gensidighedsgrundsætningen,jfr. købelovens § 14, at ydelserne fra de tosider skal udveksles samtidig, og dette fravi-ges ikke i konkurssituationen; sikkerhedsstil-lelse er ikke nok. For løsørekøbs vedkom-mende ville det allerede følge af udkastets §56. stk. 2, smh. med købelovens § 28, stk. 1,

at medkontrahenten kan hæve, hvis der ind-træder en væsentlig forsinkelse med boets le-vering, og i handelskøb anses enhver forsin-kelse for væsentlig. For kontantkøbs ved-kommende betyder reglen i udkastet derfornæppe nogen ændring af betydning. Boet påsin side er naturligvis heller ikke pligtig atudlevere sin ydelse uden samtidig at få mod-ydelsen.

Har medkontrahenten allerede erlagt sinydelse, kan han som hovedregel kun fordreden tilbage i form af et dividendekrav, jfr.bemærkningerne til § 56, stk. 3. Har hanimidlertid taget et gyldigt ejendomsforbe-hold, eller er overgivelsen til boet sket udenkendskab til konkursen, kan han fordre denerlagte ydelse tilbage, dersom boet ikke op-fylder kontrakten. Selv om denne tilbageta-gelsesret giver medkontrahenten en vis sik-kerhed, har han ingen kontrol med, at hansydelse ikke forringes i værdi, og udkastetgiver ham derfor ret til at forlange sikkerhedstillet for modydelsen.

Stk. 2 giver for kontrakter om løbendeydelser en regel til uddybning af stk. 1. Ek-sempler på sådanne kontrakter er nævnt ibemærkningerne til § 54, stk. 2. Betales ve-derlaget, som det i almindelighed er tilfældetmed husleje, forud, er der ikke behov for ensikkerhedsstillelse, og sikkerhed kan derforikke kræves. Betales vederlaget efter kon-trakten derimod bagud, kan der kræves sik-kerhed efter stk. 1, idet tiden for ydelsenmed det samme er kommet, når ydelsen alle-rede er begyndt at løbe før konkursen. Dertiltrænges imidlertid en regel, som angiver,for hvor lang en periode sikkerheden skalstilles, og stk. 2 fastsætter da, at sikkerhedenskal dække det først forfaldende vederlag,d. v. s. for en månedslønnet funktionær, derlønnes bagud, en måneds løn. Beregnes ve-derlaget i forhold til arbejdspræstationeneller arbejdsresultatet, må der anlægges etskøn over, hvor meget der kan antages atvære fortjent indtil første af lønningsdag. Derer naturligvis intet i vejen for, at boet kantræffe aftale med den anden part om, at ve-derlaget skal betales med kortere mellem-rum, hvorved boet kan slippe med en mindre

125

sikkerhed. Sikkerheden skal kun dække detkrav, som er massekrav, jfr. § 54, stk. 2. Be-tales vederlaget månedsvis bagud, og indtræ-der konkursen den 20. i en måned, skal derderfor første gang kun stilles sikkerhed forVs af en måneds vederlag. For de følgendeperioder skal der derimod stedse være ensikkerhed, svarende til vederlaget for enmåned.

Reglen omfatter ikke det tilfælde, at ve-derlaget skulle være betalt forud, men ikkeer blevet det, således at fallenten er i re-stance. I så fald kan den anden part forlangerestancen for den del af den løbende peri-ode, som ligger efter konkursdekretets afsi-gelse, betalt straks som massekrav. Det erblevet kritiseret, at konkurslovens § 16 ogkøbelovens § 39 først giver ret til at fordresikkerhed, når tiden for levering til boet erkommet, jfr. Henry Ussing: Køb, 4. udg.ved A. Vinding Kruse s. 104f. Skal leve-ring først ske et stykke ude i fremtiden, vilboets indtræden i kontrakten medføre, atmedkontrahenten skal holde sig parat til atyde, og først når levering skal ske, viser detsig måske, at boet nu ikke er i stand til påsin side at opfylde kontrakten. Inden fornogle brancher giver de almindeligt anvendtekontraktstyper adgang til at forlange sikker-hedsstillelse, når den anden part går kon-kurs, og kommissionsudkastet 1941 § 89 in-deholdt en almindelig regel i denne retning.Efter udvalgets mening må det dog antages,at bobestyrelsen vil udøve et fornuftigt ogforsigtigt skøn over, om boet er i stand til atopfylde de kontrakter, man indgår eller ind-træder i. Medkontrahentens krav mod boeter massekrav, og konkursen i forbindelsemed boets indtræden i kontrakten vil derforikke sjældent have forøget medkontrahen-tens chance for fyldestgørelse hos en usolidmodpart; det forekommer kun i få tilfælde,at der ikke bliver fuld dækning til massekravi et konkursbo, og navnlig vil det ikke ofteske, at bobestyrelsen i et bo, der viser sig atvære så dårligt stillet, at det end ikke kandække massekravene, fejlbedømmer situatio-nen i den grad, at man indtræder i fallentenskontrakter. En almindelig pligt til at stille

sikkerhed i kontrakter, som ikke skal opfyl-des straks, vil kunne være en tung og efterdet anførte urimelig belastning for boet.

Man kan imidlertid ikke helt se bort fra,at der undtagelsesvis kan opstå tilfælde, hvoraktivernes værdi eller boets adgang til at dis-ponere over dem er tvivlsom, og hvor påden anden side massekravene vil kunne få etbetydeligt omfang, måske bl. a. på grund afboets pligtmæssige indtræden i visse kontrak-ter, jfr. §§ 60 og 61. Paragraffens 3. stykkegiver derfor medkontrahenten, som måskeikke kender nærmere til boets forhold, ad-gang til at forlange skifterettens afgørelse af,om boet skal stille sikkerhed. Ofte vil ensådan henvendelse til skifteretten medføre,at medkontrahenten derigennem får sådanneberoligende oplysninger om boets stilling, athan frafalder begæringen om sikkerhedsstil-lelse. Gør han ikke det, må skifteretten vur-dere, om der er praktisk mulighed for, atboet kan blive ude af stand til at opfylde sinforpligtelse. Enhver rimelig tvivl må føre til,at sikkerhedsstillelse pålægges, særlig hvisboets misligholdelse vil udsætte medkontra-henten for ikke ubetydeligt tab, f. eks. fordien ting skal tilvirkes specielt til brug forboet. Skifteretten vil i øvrigt også kunne tagehensyn til, om det er skik og brug i branchenat kræve og modtage sikkerhed i tilfælde afkonkurs.

Skifteretten bestemmer arten og størrelsenaf den i stk. 3 nævnte sikkerhed. Sikkerhe-den behøver ikke at bestå i pant, men kanf. eks. også være en bankgaranti. Ved fast-sættelsen af sikkerhedens omfang kan skifte-retten også tage i betragtning, om medkon-trahenten i forvejen har anden form for (ikkei sig selv tilstrækkelig) sikkerhed, f. eks. ikraft af et ejendomsforbehold. Ved succes-sive leveringer eller ved større arbejder, derstrækker sig over længere tid, må det afhæn-ge af omstændighederne og betalingssædvaneved sådanne kontrakter, for hvor stor en delaf vederlaget boet skal stille sikkerhed.

En aftale om, at der i tilfælde af konkurseller anden insolvens skal stilles sikkerhed,selv om ydelsestiden endnu ikke er kommet,eller med et bestemt beløb eller i en løbende

126

kontrakt for mere end det først forfaldendevederlag, er som udgangspunkt bindende forboet, men kan efter udkastet tilsidesættes afskifteretten, hvis vilkåret findes urimeligttyngende for boet. Herved må naturligvisogså hensyn tages til størrelsen af medkon-trahentens risiko.

Til § 56.Efter konkurslovens § 16 og købelovens §§40 og 39, stk. 1, 2. pkt., kan skyldnerensmedkontrahent hæve aftalen, dersom boetikke inden for den i bestemmelserne fastsattefrist giver bekræftende svar på en forespørg-sel om, hvorvidt det vil indtræde i aftalen,eller dersom boet ikke stiller sikkerhed. Ud-kastets § 56, stk. 1, giver samme regel; menden får et lidt videre område, fordi der efterudkastets § 55 kan blive tale om sikkerhed inogle flere tilfælde end hidtil. Hæveadgan-gen indtræder, hvis boet ikke svarer udenugrundet ophold, jfr. § 53, stk. 2, hvis boetforetager handlinger, der klart viser, at detikke vil indtræde i kontrakten, hvis boets er-klæring ikke går ud på, at det vil indtræde, ihvilket tilfælde en formelig ophævelseserklæ-ring fra medkontrahentens side dog ofte ikkeer nødvendig, eller hvis boet ikke udenugrundet ophold stiller en i medfør af § 55,stk. 1 eller 2, forlangt eller af skifteretten imedfør af § 55, stk. 3, anordnet sikkerhed.Medkontrahenten må også kunne hæve, hvisboet undlader at opfylde en i kontraktenfastsat pligt til at stille sikkerhed, jfr. også §56, stk. 2. Ophævelsen sker ved en medde-lelse til boet.

Til stk. 2. Mange af skyldnerens kontrak-ter er sædvanligvis ved konkursens indtrædenmisligholdt i en sådan grad, at medkontra-henten efter de regler, der gælder om ved-kommende kontraktstype, var berettiget tilat hæve aftalen, og han må da efter gældenderet antages at kunne hæve også efter kon-kursdekretets afsigelse. Udvalget har ikkement at burde afskære medkontrahenten fraat hæve, fordi konkurs er indtrådt. Man eropmærksom på, at hæveadgangen ved kon-trakter om løbende ydelser vil kunne misbru-

ges til at søge at afpresse boet dækning af re-stancer som massekrav. Det kan endviderehævdes, at hævebeføjelsens betydning somincitament til rigtig opfyldelse fra modpar-tens side ikke kræver, at misligholdelse førkonkursen skal give adgang til at hæve underkonkursen. Når boet, efter at skyldneren harmisligholdt kontrakten, indtræder i denne,vil kontraktbruddet næppe i almindelighedskabe formodning for misligholdelse for se-nere ydelsers vedkommende. Medkontrahen-ten kan dog have rimelig grund til at hæveaftalen, og det kunne være uheldigt, om hæ-veadgangen var afhængig af den ret tilfæl-dige omstændighed, om medkontrahentennåede at underrette skyldneren om ophævel-sen inden konkursen. Stk. 2 giver derformedkontrahenten ret til at hæve kontrakten,såfremt han bortset fra konkursen havde ad-gang dertil. Det gælder, hvad enten hæve-grunden kan henføres til skyldnerens forholdfør konkursen eller til boets optræden.

Stk. 3 gør en vigtig begrænsning i den ad-gang til at hæve kontrakten og fordre den er-lagte ydelse tilbage, som stk. 1 og 2 hjemlermedkontrahenten. Konkurslovens § 16, stk.1, nr. 2 og 3, fastslår, at hvor medkontra-henten helt eller delvis har erlagt sin ydelsefør konkursen, og boet vælger ikke at op-fylde kontrakten, skal boet tilbagelevere detmodtagne, dersom medkontrahenten hartaget gyldigt forbehold om tilbagelevering itilfælde af modpræstationens udeblivelse,eller det i øvrigt ifølge forholdets beskaffen-hed må antages, at hans ejendomsret ikkevar at anse for opgivet, før end han erholdtmodpræstationen, såsom når der er solgtmod kontant betaling, uden at sælgeren se-nere udtrykkelig eller stiltiende har indrøm-met køberen kredit. Efter § 16 kan ejen-domsforbehold altså gøres gældende over forkonkursboet, og bestemmelsen forudsætter,at kontantsælgeren ikke altid mister retten tilsalgsgenstanden ved, at den overgår i købe-rens besiddelse. Købelovens § 28, stk. 2,giver i forholdet mellem sælger og køber denhovedregel, at sælgeren, når salgsgenstandener overgivet til køberen, ikke kan hæve kon-

127

trakten, selv om købesummen ikke bliver be-talt, men gør den undtagelse, at sælgeren dogkan hæve, når han må anses at have tagetforbehold i så henseende. Ved denne formu-lering har det været hensigten at muliggøreopretholdelse af den i konkursloven forud-satte adgang til at tage salgsgenstanden til-bage. Ved disse regler anerkendes ejendoms-forbeholds gyldighed, jfr. herved også lov nr.224 af 11. juni 1954 om køb på afbetalingmed forskellige senere ændringer og tilføjel-ser. Det spiller ingen rolle for tilbagetagelses-adgangen over for konkursboet, om forbe-hold er formuleret således, at sælgeren for-beholder sig retten til at tage tingen tilbage,hvis køberen ikke opfylder sine forpligtelser,eller således, at sælgeren forbeholder sig ejen-domsretten til det solgte, indtil købesummener betalt.

I retspraksis er opstillet visse betingelserfor, at ejendomsforbeholdet kan gøres gæl-dende over for køberens kreditorer. Ejen-domsforbeholdet må tages senest samtidigmed genstandens overgivelse eller, hvis den iforvejen er overgivet f. eks. på prøve, senestved indgåelsen af salgsaftalen. Køberens retkan ikke betinges af andet end købesum-mens betaling, jfr. for de køb, som omfattesaf afbetalingsloven, dennes § 8, stk. 1, ogejendomsforbeholdet omfatter kun densolgte ting og ikke f. eks. dens frugter. Tin-gen må kunne individualiseres. For de løs-ørekøb, som omfattes af afbetalingsloven,d. v. s. hvor hele købesummen ikke skal er-lægges på én gang, kræves yderligere i for-holdet mellem parterne og dermed også overfor købers bo, at udbetalingen, der skal er-lægges senest ved overgivelsen, udgør en visprocentdel af købesummen. Det er i rets-praksis fastslået, at en leverandør kan tageejendomsforbehold over varer, der sælges tilen forhandler, selv om det er meningen, atdenne skal videresælge dem. Ejendomsforbe-holdet falder da bort ved videresalget ellerkan muligvis under visse betingelser konver-teres til en ret til købesummen. For at opret-holde et ejendomsforbehold over genstande,der er bestemt til videresalg (»kreditkonsig-

nation«), stilles krav om kontrol med salg ogafregning fra leverandørens side, medens deter mere usikkert, hvilken betydning der til-lægges forhandlerens mulige ret til at retur-nere usolgte genstande.

Også i norsk og svensk ret tillægges ejen-domsforbehold virkning over for køberenskonkursbo, hvorimod ejendomsforbeholdover ting, der er bestemt til videresalg, ikkeanerkendes, jfr. herved Sjur Brækhus ogAxel Hærem: Norsk tingsrett s. 485 ff, OstenUndén: Svensk sakrätt, I, 5. uppl., s. 100 ff,Folke Schmidt: Om ägareförbehall och avbe-talningsköp. Også det norske udvalgs forelø-bige udkast forudsætter, at ejendomsforbe-hold kan være gyldigt over for konkursboet.

Kommissionsudkastet 1941 anførers. 195,at det tiltrænger en nærmere undersøgelse,om ejendomsforbehold, der faktisk virker pålignende måde som et konkursprivilegiumeller en panteret, betegner et tilstrækkeligmotiveret brud på det ved konkursen gæl-dende »ligelighedsprincip«, d. v. s. det prin-cip, hvorefter fordringshaverne skal fyldest-gøres ligeligt. Efter nogle bemærkninger omfremmed ret fortsætter betænkningen, udenat der redegøres for nogen nærmere un-dersøgelse, med at udvikle, at det anførtehovedsynspunkt efter kommissionens opfat-telse må føre til at opstille den hovedregel,at ejendomsforbeholdet er ugyldigt over forkonkursboet, men at der på den anden sidei tilfælde, hvor ejendomsforbeholdene vir-kelig er af afgørende betydning for kredit-givningen, gøres undtagelser, således at ejen-domsforbehold, når visse betingelser er op-fyldt, får gyldighed i forhold til konkursboet.Videre siges det, at der ved udkastet er gjortundtagelser fra hovedreglen om ejendoms-forbeholds ugyldighed i et sådant omfang, atman mulig kunne være berettiget til at be-tegne hovedreglen som en undtagelse; nårman dog har valgt den foreslåede formule-ring, er det dels sket for at fastslå princippetom ejendomsforbeholds ugyldighed, dels aflovtekniske grunde; hovedreglen i kommissi-onsudkastets § 89, stk. 2, om, at ejendoms-forbehold ikke er gyldigt over for konkurs-

128

boet, omfatter herefter »navnlig varer, der ersolgt enkeltvis til kunder, og salg mand ogmand imellem«. På så vigtige områder somhandel med bohave og befordringsmidlerville ejendomsforbehold dog efter udkastets§ 90, stk. 2, være gyldige ved salg til forbru-gere.

Kommissionsudkastets regler om ejen-domsforbehold blev mødt med skarp kritik,jfr. Knud Illum: Ejendomsforbehold s. 109ff, Behrendt-Poulsen i Juristen 1946.242 ogH. H. Holm i U. f. R. 1942 B.261. Efter ud-valgets opfattelse kan der i dag ikke være taleom at frakende ejendomsforbehold gyldighedover for konkursboet. I betænkning om købpå afbetaling, 1950, s. 13, siges det, at syste-met med ejendomsforbehold er fast indarbej-det i omsætningen, således at et forbud modejendomsforbehold ville forrykke samfundetsøkonomiske struktur og medføre alvorligekonsekvenser for næringslivet. En ordning,hvorefter ejendomsforbeholdet kun var gyl-digt mellem parterne, ville gøre ejendoms-forbeholdet til et uegnet middel for omsæt-ningen, fordi det mindretal af købere, overfor hvem tilbagetagelse bliver aktuel, gen-nemgående i særlig høj grad er udsat forudlæg for anden gæld. Heller ikke en særre-gel for konkursboer vil være heldig. En væ-sentlig forskel mellem genstanden for udlægog for konkurs vil skabe en uønsket tilskyn-delse for kreditorerne til at fremkalde kon-kurs. Til kommissionsudkastets bemærknin-ger om fremmed ret kan nu føjes, at det tid-ligere nævnte foreløbige udkast til konkurs-konvention mellem Fællesmarkedets staterpålægger de kontraherende stater at give reg-ler, hvorefter ejendomsforbehold skal væregyldigt over for konkursboet, når forbeholdeter taget skriftligt før overleveringen og angårkøbesummens betaling.

Allerede kommissionens eget forslag viste,at det ikke var praktisk muligt som generelregel at ophæve ejendomsforbeholds gyldig-hed over for køberens konkursbo. De ejen-domsforbehold ved salg til forbrugere, somefter kommissionsudkastet skulle tilsidesæt-tes, er formentlig af så underordnet betyd-ning for konkursboerne, at der ikke er anled-

ning til at give en regel, som i praksis aleneville omfatte tilfælde af denne art. Ved salgaf forretninger er det ikke sjældent, at dertages ejendomsforbehold; går køberen kon-kurs, vil dette ejendomsforbehold, som efterkommissionsudkastet ikke ville have gyldig-hed mod boet, naturligvis have den størstebetydning for boets stilling. Man anser detimidlertid for betænkeligt at lægge hindrin-ger i vejen for forretningsoverdragelser pådisse vilkår. Betydning for konkursboernehar i øvrigt navnlig ejendomsforbehold medhensyn til driftsmateriel, hvis gyldighed afkommissionsudkastet foreslås opretholdt, ogejendomsforbehold over varer, der er be-stemt til videresalg (kreditkonsignation), deri princippet også anerkendes af kommissio-nen. Kommissionsudkastets § 92 opstiller tildels på grundlag af retspraksis visse betingel-ser for at anerkende leverandørens (konsig-nantens) ejendomsret til konsignationslage-ret. Spørgsmålet om, hvilke krav der i dennehenseende bør stilles, er imidlertid i dag ikkeafklaret; således kræver kommissionsudka-stet, at konsignataren skal have returnerings-ret, jfr. Jan Kobbernagel: Forhandlerkonsig-nation s. 120 f, men i modsat retning KnudIllum i Ejendomsforbehold s. 125 f, i U. f. R.1950 B.84 og i Dansk tingsret, 2. udg., s.161, v. Eyben: Formuerettigheder, 3. udg.,s. 225 samt Østre Landsrets dom i U. f. R.1967.200. Omvendt burde der måske udover de i kommissionsudkastet opstillede be-tingelser angående kontrol fra leverandørensside kræves regelmæssig afregning, jfr. Illum:Tingsret s. 161 f. Løsningen af disse spørgs-mål bør efter udvalgets mening som hidtiloverlades til retspraksis.

Kommissionsudkastets § 91 foreskrev ting-lysning som betingelse for at opretholde ejen-domsforbehold over dyr (bortset fra svin)på en landbrugsejendom. Illum fremhæver iEjendomsforbehold s. 114 ff bl. a., at dettespørgsmål i det væsentlige kun har betyd-ning for panthaverne i ejendommen, menikke for konkursboets øvrige kreditorer. IBetænkning vedrørende landbrugets kredit-forhold, 1956, s. 100, oplyses det, at realkre-ditten er indstillet på disse ejendomsforbe-

129

hold og ikke har rejst indsigelse deri-mod. Der synes herefter ikke at være grund-lag for at søge gennemført særlige regler omejendomsforbehold over dyr.

Udvalget har herefter ment det rigtigstikke at foreslå nye betingelser for ejendoms-forbeholds gyldighed i konkurs; men man vilpå den anden side ikke låse retsudviklingenfast ved i konkursloven at søge at lovfæsteden bestående retspraksis, der ikke kan an-tages at stille andre og strengere betingelserfor at anerkende ejendomsforbehold vedkonkurs end ved anden retsforfølgning.

Som nævnt forudsætter konkurslovens §16, at der kan blive tale om tilbagetagelse afgenstande, der er solgt mod kontant betaling,når sælgeren ikke udtrykkeligt eller stiltiendehar indrømmet køberen kredit. Nogle ældredanske retsafgørelser kan forstås således, atkontantsælgeren inden for en vis kort tidefter overgivelsen kan tage det solgte tilbage,når betaling ikke sker. Købelovens § 28, stk.2, holder vejen åben for en sådan fortolk-ning, men giver ikke efter sin formuleringpositiv støtte for den. I Norge og Sverige an-tages kontantsælgeren at miste retten til tin-gen ved overgivelsen. I teorien gøres dogundtagelse for det tilfælde, at køberen vedsvig narrer tingen fra sælgerens bud, eller atder er tale om successiv levering, jfr. Almenanf. v. s. 405, og Gjelsvik: Norsk tingsrett,3. utg. v. E. Solem, s. 293, note 18.

Kommissionsudkastet 1941 indeholder i §89, sidste stykke, en bestemmelse om, atboet kun skal udlevere den mod kontant be-taling solgte genstand, hvis sælgeren senestden 10. dag efter overgivelsen begynder rets-forfølgning til dens udlevering og forfølgersin ret uden ufornødent ophold. Udvalgetmener imidlertid ikke, at man som forudsat ikommissionsudkastet altid bør give sælgeren,der ikke udtrykkeligt har indrømmet købe-ren kredit, adgang til at fordre tingen tilbage,fordi han, måske som følge af rygter om kø-berens insolvens, begynder retsforfølgninginden 10 dage efter overgivelsen. Et salg, derefter branchens sprogbrug betegnes somkontant, kan meget vel indebære, at køberenhar fået en kort frist til betaling af købesum-

men uden renteberegning. Købet er da i vir-keligheden et kortfristet kreditkøb og bør ihenseende til tilbagetagelsesadgangen be-handles som et sådant. Anderledes er situati-onen, hvis f. eks. køberen har fået tingenovergivet til undersøgelse af, om den er kon-traktmæssig, eller hvis køberens check visersig at være dækningsløs. Også i disse tilfældevil passivitet fra køberens side kunne med-føre, at han går glip af retten til at tage tin-gen tilbage; men det vil være vanskeligt atfastsætte en bestemt frist, der kan passe påalle tilfælde. Udvalget har herefter fundet detrigtigst heller ikke vedrørende kontantsalg atgive nogen særlig regel for konkurs.

Udkastets § 56, stk. 3, indskrænker sigherefter til at begrænse medkontrahentensadgang til at hæve og kræve det erlagte til-bage ved en henvisning til de regler, somgælder om vedkommende retsforhold. Her-ved sigtes ikke blot til regler, der regulererforholdet mellem aftalens parter, f. eks. kø-belovens § 28, stk. 2, og afbetalingslovensbestemmelser om mindsteudbetaling, menogså sådanne regler, som i retspraksis ellerud fra forholdets natur opstilles angåendeforholdet til kreditorerne ved udlæg og kon-kurs.

Er medkontrahentens ydelse først kommetboet i hænde efter konkursens begyndelse,følger det af § 58, at den kan fordres tilbage,hvis boet ikke indtræder i aftalen.

Til § 57.Hvis boet ikke indtræder i aftalen, kan med-kontrahenten, hvad enten han tillige hæveraftalen efter § 56, eller betingelserne herforikke er til stede, jfr. § 56, stk. 3, kræve er-statning i boet for tab ved, at aftalen ikkeopfyldes, d. v. s. »positiv opfyldelsesinter-esse«. Dette stemmer med almindelige kon-traktsregler og gældende ret. Kravet modboet er almindelig konkursfordring, med-mindre der er tale om et privilegeret lønkravefter § 92. Aftaler, hvorefter der skal kunneanmeldes et større krav end det virkelig lidtetab, er ugyldige i forhold til boet, jfr. for gæl-dende ret konkurslovens § 16 i slutningen,som denne bestemmelse sædvanligvis fortol-

130

kes, se H. Ussing: Dansk obligationsret, al-mindelig del s. 175. Krav på konventional-bod kan dog efter udkastet anmeldes i boet,men kun som efterstillet fordring, jfr. § 94,nr. 2.

Hæves kontrakten, efter at boet er ind-trådt i denne, fordi boet ikke stiller påbudtsikkerhed eller misligholder kontrakten, fin-der § 57 ikke anvendelse; erstatningskravetmod boet er da massekrav.

Til § 58.

Bestemmelsen giver en regel af i det væsent-lige samme indhold som konkurslovens § 4og købelovens § 41. Boet må på opfordringuden ugrundet ophold tage stilling til, om detvil indtræde i kontrakten, jfr. § 53, stk. 2, ogi bekræftende fald stille sikkerhed efter § 55,stk. 1, 2. pkt. Har medkontrahenten overgi-vet ydelsen til boet med kendskab til kon-kursen, kan han ikke uden videre fordre dentilbage, medmindre overgivelsen efter dekonkrete omstændigheder må antages sketmed et (stiltiende) forbehold om at kunnetage tingen tilbage, hvis boet beslutter sig tilikke at indtræde i kontrakten.

Til § 59.Efter konkurslovens § 17 indtræder boet,hvis ikke andet er aftalt, i skyldnerens leje-mål om eller forpagtning af fast ejendom.Begge parter kan dog opsige forholdet medsædvanligt varsel til almindelig fardag, ogsåselv om det er indgået for længere tid ellermed længere opsigelsesfrist, men den opsi-gende skal da skadesløsholde medkontrahen-ten for dennes interesse i retsforholdets fort-sættelse, d. v. s. svare erstatning for tab veddet forkortede varsel. Er det boet, der sigerop, er dette erstatningskrav almindelig kon-kursfordring. Udlejerens adgang til opsigelsegælder uanset den nyere lejelovgivnings be-stemmelser om uopsigelighed, jfr. U. f. R.1956.374. Sædvanligt varsel og almindeligfardag må nu forstås i overensstemmelsemed lejelovens bestemmelser om varsel ogflyttedag, jfr. Højesterets dom i U. f. R.1938.716.

Om arbejdsaftaler findes ikke nogen til-

svarende generel lovregel. For medhjælpere ilandbruget eller ved husgerning, der ved ar-bejdsforholdets begyndelse ikke var fyldt 18år, bestemmer medhjælperloven nr. 156 af31. maj 1961 § 29, at hvis arbejdsgiverensbo kommer under konkursbehandling, fort-sættes arbejdsforholdet med boet, såledessom det oprindelig var indgået, d. v. s. opsi-gelse kan som hovedregel ske senest den 15.i en måned til månedens udgang, jfr. lovens§ 4, stk. 2. Er arbejdsforholdet indgået forlængere tid end en måned, kan hver af par-terne alligevel opsige det med 3 månedersvarsel til udgangen af en måned, jfr. § 29.Det antages med støtte i domspraksis, atboet i almindelighed indtræder i faste tjene-stekontrakter, således at boet kan opsige af-talen med sædvanligt eller passende varsel,selv om længere varsel er aftalt. Sker opsigel-sen herefter med kortere varsel end det af-talte, vil den ansatte kunne lide et tab, hvishan ikke på det tidspunkt, hvortil han opsi-ges, har skaffet sig anden beskæftigelse til no-genlunde samme løn. I modsætning til, hvadder gælder efter den positive regel i lejefor-hold, antages den ansatte ikke at have kravpå erstatning for dette tab, heller ikke somalmindelig konkursfordring. Denne antagelsekan især støttes på Højesterets dom i U. f. R.1937.485, der fastslår, at det følger afgrundsætningerne i lovgivningen om konkursi forbindelse med vor rets regler om opsigel-sesvarsel i personlige tjenesteforhold, at løn-kravet er begrænset til tiden indtil den dag,funktionæren (en repræsentant) med detsædvanlige varsel af 3 måneder kunne væreopsagt til udgangen af en måned. I sammeretning går Ussing: Enkelte kontrakter, 2.udg., s. 378 f. og Gomard: Skifteret, 2. udg.,s. 137, men anderledes H. G. Carlsen iU. f. R. 1968 B. 372 ff bl. a. ud fra forud-sætningerne i nogle ældre højesteretsdomme.

I hvilket omfang andre vedvarende kon-trakter kan opsiges med forkortet varsel,hvis det aftalte varsel er længere end sæd-vanligt, er tvivlsomt, jfr. til støtte for opsigel-sesadgang Gomard: Skifteret, 2. udg., s. 144,E. Munch-Petersen: Overdragelser til fyldest-gørelse s. 108 ff, men anderledes Ussing:

131

Dansk Obligationsret, almindelig del, 4. udg.,s. 177 og angående interessentskab nogettvivlende K. Sindballe: Dansk Selskabsret, I,s. 116 fog 142.

Kommissionsudkastet 1941 gav i § 94,stk. 5, begge parter adgang til at opsige leje-forhold med sædvanligt varsel eller i forhold,hvor intet sædvanligt varsel fandtes, med 3måneders varsel til en 1. maj eller 1. novem-ber. Udlejeren skulle dog ikke kunne opsigeboet, hvis lejeren havde ret til at overdragesin brugsret. Aftaler med personer, der ar-bejdede i skyldnerens erhvervsvirksomhed,skulle efter § 95, stk. 2, kunne opsiges medsædvanligt eller rimeligt varsel. Andre gensi-digt bebyrdende kontraktsforhold, hvormedkontrahentens ydelse strækker sig overet tidsrum, kunne boet, når det ikke var ind-trådt i aftalen, opsige med sædvanligt ellerrimeligt varsel. For alle de nævnte kontrakts-forhold bestemte § 97, at medkontrahentenkunne kræve erstatning for sit tab ved, atkontrakten ikke opfyldtes (såkaldt positivopfyldelsesinteresse), indtil udløbet af detsædvanlige eller rimelige opsigelsesvarsel.Var aftalen indgået med længere opsigelses-varsel, kunne medkontrahenten endvidereforlange »rimelig« erstatning for det tab,som kontraktsforholdet havde medført forham (såkaldt negativ kontraktsinteresse).Disse regler var udarbejdet af professor, dr.jur. Henry Ussing.

Det foreliggende, foreløbige norske udkastgiver i § 7-6 boet adgang til at opsige skyld-nerens erhvervslejemål i den første månedefter åbningen af bobehandlingen med 14dages varsel, selv om længere varsel eraftalt. Udlejeren får dividendekrav på dettab, han lider ved, at opsigelsen sker medforkortet varsel, d. v. s. den positive opfyl-delsesinteresse. En arbejdsgivers bo indtræ-der efter § 7-5 i arbejdsaftalen, medmindreboet inden 14 dage erklærer ikke at ville ind-træde i aftalen. Hver af parterne kan altidopsige aftalen med en måneds varsel. Omerstatning gælder det samme som ved leje-aftaler. Om alle gensidigt bebyrdende aftalerforeslås i § 7-4, stk. 2, en fælles regel, hvor-efter boet kan opsige aftalen med sædvane-

mæssigt varsel eller, hvis sædvane ikke fore-ligger, med tre måneders varsel. Der givessamme erstatningsregel som ved lejekontrak-ter.

Et svensk forslag til ændring i jordabalken(proposition nr. 142 år 1970) giver kun ud-lejeren ret til at opsige lejemålet, hvis boetikke vil indtræde i aftalen og ikke stiller sik-kerhed for lejen. Det er ikke hensigten frasvensk side at søge gennemført almindeligeregler om arbejdsaftaler eller om gensidigtbebyrdende aftaler i almindelighed. Angå-ende tjenestekontrakter er det i svensk doms-praksis antaget, at boet kan opsige kontrak-ten med rimeligt varsel, jfr. Folke Schmidt:Tjänsteavtalet s. 113 ff, 2. udg., s. 218,Axel Adlercreutz: Svensk arbetsrätt s. 70.Ved fastsættelsen af, hvad der er rimeligtvarsel, tages såvel hensyn til det i kollektiveaftaler angivne opsigelsesvarsel som til denansattes individuelle forhold (arbejdets ka-rakter og ansættelsens varighed), jfr. højeste-retsdom i Nytt juridiskt Arkiv 1963.331, derindrømmer en værkfører 6 måneders varsel.

Efter den finske lag om arbetsavtal af 30.april 1970 § 41 kan arbejdsaftaler, når ar-bejdsgiveren kommer under konkurs, frabegge sider opsiges med 14 dages varsel,selv om længere varsel er aftalt. Løn fortiden efter konkursen betales af boet.

Det danske udvalg finder, at boet uansetet aftalt, usædvanligt langt varsel bør havemulighed for at frigøre sig for et vedvarende(løbende) retsforhold med det i sådanne for-hold sædvanlige eller rimelige varsel. I nogletilfælde vil aftalen om det usædvanligt langevarsel tage sigte på at skaffe skyldnerensmedkontrahent en fortrinsstilling i det senerekonkursbo ved, at han kan gøre et større er-statningskrav gældende, end han ellerskunne have gjort. Et sådant arrangement børimidlertid ikke have nogen virkning over forkonkursboet. I de fleste tilfælde vil aftalendog ikke have konkurs for øje, men sigte påforholdet mellem parterne. Den ene ellerbegge parter har ment sig bedst tjent med athave beskyttelse mod opsigelse fra denanden parts side i længere tid end normalt.Heller ikke en sådan vedtagelse bør imidler-

132

tid i almindelighed kunne påberåbes over foret konkursbo. Alle er bedst tjent med, at demassekrav, som opstår uafhængigt af bobe-styrelsens handlinger, ikke får et sådant om-fang, at det i visse tilfælde kan blive umuligtat gennemføre en konkursbehandling, fordider ikke kan påregnes at blive fuld dækningfor omkostningerne. Ved konkursen har for-holdene ændret sig så meget, at det ikke vilvære rimeligt, at boet skal være bundet. Li-gesom en vedtagelse om fastsættelsen af er-statningens størrelse i tilfælde af mislighol-delse ikke vil kunne påberåbes som grundlagfor at kræve mere end tabet erstattet af boet,bør heller ikke et forlænget opsigelsesvarselkunne gøres gældende. Dette er bedst stem-mende med konkursens ligelighedsprincip.En sådan »konkursregulering« bør imidler-tid gælde for begge parter. Heller ikke skyld-nerens medkontrahent kan være tjent med.at det forlængede varsel, der er aftalt underhelt andre forhold, skal kunne påberåbesmod ham, uden at boet på sin side skal værebundet derved. F. eks. kan den omstændig-hed, at en butik i længere tid er inddragetunder konkurs, vanskeliggøre udlejning såvelaf denne som af andre butikker i ejendom-men.

I særlige tilfælde vil opsigelse med sæd-vanligt varsel uden adgang til erstatning her-for kunne føre til ubillige resultater. Har enudlejer anvendt store udgifter på at indrettelokaler specielt til brug for skyldnerens virk-somhed, uden at disse udgifter har forøgetlokalernes almindelige brugsværdi, kan detforlængede varsel være en sikkerhed for, atdisse ekstraudgifter betales gennem lejen.Omvendt kan lejeren have forbedret ejen-dommen mod forlænget opsigelsesvarsel. Enfunktionær har for at kunne udføre særligtarbejde for virksomheden bekostet en specieluddannelse, som ikke kan benyttes andresteder. Udkastet giver derfor skifterettenmulighed for i undtagelsestilfælde at tillæggeden, mod hvem opsigelsen rettes, erstatningfor tab ved, at opsigelsen sker med forkortetvarsel. I konkursboet er erstatningskravetkun almindelig konkursfordring. Man harikke ment som kommissionsudkastet at

burde begrænse erstatningen til tab ved, atkontraktsforholdet overhovedet er indgået;opgørelse heraf vil også tit være vanskeligved løbende kontrakter. Der er dog intet tilhinder for, at skifteretten ved udøvelsen afsit skøn også kan tage dette moment med ibetragtning.

Blandt de vedvarende retsforhold, somomfattes af bestemmelsen i udkastets § 59,kan især nævnes lejekontrakter både om fastejendom og om løsøre (leasing), arbejdsafta-ler bortset fra aftaler om udførelse af enkelt-stående arbejde, men indbefattet også afta-ler, der ikke giver den ansatte privilegeretkrav, f. eks. en administrerende direktørs an-sættelseskontrakt, interessentskabskontrak-ter, licensaftaler, levering af elektricitet, gas,vand og fjernvarme, løbende kontrakter omreklame, serviceeftersyn, rengøring og vagt-tilsyn.

Er fallenten ansvarlig deltager i et interes-sentskab, vil medinteressenterne som nævntovenfor under § 51 i almindelighed kunnekræve interessentskabet opløst. Ønsker deat fortsætte interessentskabet, bør boet imid-lertid have adgang til med et passende var-sel at frigøre fallentens andel af selskabetsnettoformue. Medinteressenternes interesse i,at interessentskabet bevarer den fallerede in-teressents kapitalindskud må vige for boetskrav på, at samtlige fallentens aktiver an-vendes til fyldestgørelse af hans kreditorer.En »båndlæggelse« af en del af fallentensformue bør i almindelighed ikke være bin-dende over for konkursboet, når der ikke ertale om vederlagsfri erhvervelser, arv ellergave. Boet kan også af hensyn til beregnin-gen af, hvor meget af interessentskabets gældboet i forhold til medinteressenterne skalsvare til, have interesse i en endelig opgø-relse af interessentskabets aktiver og passi-ver. Opgørelsen vil normalt ske ved en op-løsning af interessentskabet; men udkastetudelukker ikke muligheden af, at vedtagelserom, at der skal kunne ske udløsning af in-teressenter, vil kunne have gyldighed overfor boet.

En funktionærs opsigelsesvarsel kan væreforlænget som følge af, at arbejdsgiveren har

133

ønsket længere varsel mod opsigelse frafunktionærens side, jfr. funktionærlovens §2, stk. 6, og H. G. Carlsen i U. f. R. 1968 B.372 ff. Efter udkastet bortfalder forlængel-serne på begge sider ved konkursen. Forud-sætningerne for det lange varsel er faldetvæk. Funktionæren, hvis arbejdskraft måskenetop i disse tilfælde er efterspurgt på ar-bejdsmarkedet, kan lige så vel som boet haveinteresse i det gensidigt forkortede varsel,når forholdet alligevel skal bringes til ophør.

Udkastet gør to undtagelser fra opsigelses-adgangen. Havde fallenten udlejet lokaler isin faste ejendom med usædvanligt langt op-sigelsesvarsel fra udlejerens side, afhængerlejerens retsstilling overfor udlejerens kredi-torer og omsætningserhververe i god tro af,om lejekontraktens bestemmelse om det for-længede varsel er tinglyst på ejendommeneller ej, jfr. tinglysningslov nr. 111 af 31.marts 1926 §§ 1 og 5, sammenholdt med §3. Er tinglysning ikke sket, kan forlængelsenaf varslet ikke gøres gældende over for kon-kursboet. Er der derimod foretaget lysning,bliver aftalens bestemmelse om varsel bin-dende for en køber på tvangsauktion, der-som budet giver fuld dækning til de foranstå-ende panthavere, jfr. retsplejelovens § 563,stk. 2. Konkursen bør i almindelighed ikkeforrykke det indbyrdes forhold mellem flererettighedshavere i fast ejendom. Denne ho-vedregel fraviges ved omstødelse (afkræf-telse), men bør næppe sættes til side i det fo-religgende tilfælde, hvor retten kan være stif-tet og bekendtgjort gennem tinglysningenmange år før konkursen. Et tinglyst opsigel-sesvilkår bør derfor have gyldighed over forkonkursboet. Det samme må da gælde, hvorsærlige aftaler om opsigelse er indført iskibsregistret, jfr. lov nr. 93 af 29. marts1957 § 31, stk. 1 og 2, jfr. § 32, stk. 1, hvor-efter brugsrettigheder i det hele bortfalderved konkurs, hvis de ikke er registreret, elleri rettighedsregistret for luftfartøjer, jfr. lovnr. 135 af 31. marts 1960 § 1, stk. 1 og 2,jfr. § 2, nr. 2, hvis regel svarer til tinglys-ningslovens bestemmelser. Et skib vil oftevære chartret for en flerårig periode, jfr. be-tænkning angående revision af skibsregistre-

ringslovgivningen m. v. nr. 134 i 1955 s. 41,og er charteraftalen registreret, må boet re-spektere aftalen. Bringes denne ikke til op-hør ved frivillig overenskomst, må skibeteventuelt sælges, således at køberen skalrespektere charteraftalen.

Den anden undtagelse fra opsigelsesrettenefter udkastets § 59 vedrører medkontrahen-tens adgang til at sige op. Kan skyldnerenfrit overdrage sine rettigheder ifølge den gen-sidigt bebyrdende aftale, kan det ikke væreafgørende for medkontrahenten, hvem der erden anden part i retsforholdet; han måttefinde sig i, at skyldneren satte en anden i sitsted, og det er da rimeligt, at han også måfinde sig i at få skyldnerens konkursbo somkontraktspart. For boet ville f. eks. den af-ståelsesværdi, der ofte vil være knyttet til etbutikslejemål, som lejeren i henhold til særligbestemmelse i kontrakten undtagelsesvis fritkan overdrage til andre, i væsentlig gradmiste sin betydning, dersom udlejeren kunneopsige lejemålet med forkortet varsel. Etandet eksempel er det tilfælde, at skyldnerenejer fast ejendom med forskellige erhvervsle-jemål. En lejer bør her ikke kunne benyttechancen ved udlejerens konkurs til at slippeud af et kostbart lejemål. Det vil i alminde-lighed for ham være uden større betydning,at ejendommen en kort overgang administre-res af et konkursbo. Der er ikke som hyppigtved andre gensidigt bebyrdende kontraktertale om, at retsforholdet alligevel skal op-høre; boet vil, så snart ske kan, sælge ejen-dommen til en ny ejer, med hvem lejemålet ireglen kan fortsætte. Udkastet foreslår heref-ter, at hvor skyldnerens ret kan overdrages,kan medkontrahenten ikke opsige med for-kortet varsel. En tilsvarende regel fandtessom nævnt i kommissionsudkastet 1941 forså vidt angik lejemål.

Ved afgørelsen af, hvad der er sædvanligteller rimeligt varsel, må man først se på, omder i lovgivningen er fastsat opsigelsesfrister.Det er der således i lejelovgivningen, jfr. le-jeloven, lovbekendtgørelse nr. 385 af 4. juli1969 § 10, jfr. § 8, i funktionærloven, lovbe-kendtgørelse nr. 131 af 29. april 1964 § 2 og,for så vidt angår medhjælpere i landbruget

134

eller ved husgerning, som ved tiltrædelsenikke var fyldt 18 år, i medhjælperlovens §4, stk. 2, sammenholdt med § 29. Kan enlovregel fraviges ved aftale, kan man måskeikke udelukke, at der for en gruppe af af-taler, som i og for sig falder ind under lo-vens regel, men hvor dog særlige forholdgør sig gældende, kan have fæstnet sig sæd-vaner, der afviger fra loven. Giver lovgiv-ningen ingen regel, vil man i almindelighedkunne lægge en fast sædvane, der f. eks.fremgår af oplysninger fra brancheorganisa-tioner, til grund. Retten er dog ikke ubetin-get bundet til at følge sædvanen; hvor detteefter omstændighederne i det konkrete til-fælde findes urimeligt, vil retten kunne fra-vige den sædvanemæssige regel. Muligvishar sådanne synspunkter ligget til grund forden af Carlsen i U. f. R. 1968 B. 375 og afGomard i Skifteret, 2. udg., s. 138 refereredeutrykte landsretsdom, der ikke giver funk-tionæren det aftalte opsigelsesvarsel, menderimod det varsel, han ville have haft rettil efter funktionærloven, hvis han ikke hav-de mistet anciennitet ved en omdannelse afvirksomheden efter dennes økonomiske sam-menbrud, jfr. nu også U. f. R. 1970.726. Afhensyn til værdien af en fast regel, som boetog medkontrahenten kan rette sig efter, børsådan fravigelse dog kun ske i særlige und-tagelsestilfælde. Bortset fra sådanne særtil-fælde vil rimelighedskriteriet kun komme tilanvendelse, hvis der ikke kan påvises nogensædvane.

Opsigelsesretten efter § 59 kan benyttesbåde, hvor boet ikke er indtrådt i aftalen, oghvor det er indtrådt, hvad enten det er sketved positiv handling fra boets side efter §53, stk. 1, eller automatisk efter § 60 eller §61. Medkontrahenten kan, hvad enten haneller boet siger op, kræve det aftalte vederlagfor tiden indtil den dag, hvortil opsigelsesker. Er boet indtrådt i aftalen, er kravetmassekrav, er boet ikke indtrådt, almindeligkonkursfordring eller fortrinsberettiget løn-krav efter § 92. Er vederlaget fastsat som engennemsnitspris for en ydelse af faldendeeller svingende værdi, kan der ved opsigelsemed forkortet varsel eventuelt rejses spørgs-

mål om en vis forholdsmæssig fordeling afdet for hele perioden aftalte vederlag efterydelsernes omfang eller værdi, jfr. H. Ussing:Dansk obligationsret, almindelig, del, 4. udg.,ved A. Vinding Kruse s. 99, samme: Enkeltekontrakter, 2. udg., s. 44 f, Brækhus: Kon-kursrett, s. 175 og sammes indlæg om leas-ing på det 25. nordiske juristmøde i Oslo.

Til § 60.Efter konkurslovens § 17 indtræder boet

fra konkursens begyndelse i skyldnerens le-jemål om eller forpagtning af en urørlig ting,medmindre retshandelen indeholder afvi-gende bestemmelser. Ovenfor under § 59 ernævnt, at hver af parterne kan opsige forhol-det med sædvanligt varsel. Bestemmelsen i §17 gælder både leje af en hel ejendom og afenkelte lokaler. Nogle ældre retsafgørelserantager, at § 17 ikke finder anvendelse, hvorlejemålet ikke er trådt i virksomhed ved kon-kursens begyndelse, jfr. Ussing: Enkeltekontrakter, 2. udg., s. 31.

Kommissionsudkastet 1941 sondrede i §94 mellem leje til brug for en erhvervsvirk-somhed, der efter sin beskaffenhed kan fort-sættes af et konkursbo, i hvilket tilfælde boetautomatisk indtrådte ligesom efter konkurs-lovens § 17, og andre lejemål, hvor boetkunne vælge at indtræde, således at brugenoverlades fallenten. I den første gruppe til-fælde skulle boets indtræden dog være frivil-lig, dersom skyldneren ikke havde tiltrådtbrugen. I de lejemål, hvor boet indtrådteuden videre, skulle boet på opfordring stillesikkerhed for lejen inden 14 dage, i de andrelejemål, hvor boet frivilligt indtrådte, skullegælde de almindelige regler om gensidigt be-byrdende kontrakter, d. v. s. sikkerhedskulle på opfordring stilles inden 10 dage.Endvidere fastsattes bestemte opsigelses-varsler.

Det foreliggende foreløbige norske udkast§ 7-6 lader boet indtræde i aftaler om er-hvervslejemål. Lejen efter fristdagen er mas-sekrav. Betales lejen bagud, kan udlejerenkræve sikkerhed svarende til lejen for en be-talingstermin. I den første måned efter kon-kursåbningen kan boet opsige aftalen med

135

14 dages varsel, selv om længere varsel eraftalt eller følger af lejelovens regler; udleje-ren får da dividendekrav på sit tab ved detforkortede varsel. Der gives ikke udlejerensærlig opsigelsesadgang. Han kan hæve afta-len med øjeblikkelig virkning, hvis boet mis-ligholder sine forpligtelser ved ikke at betaleleje eller stille sikkerhed. Har skyldneren førkonkursen misligholdt kontrakten ved ikkeat betale lejen, kan udlejeren kun kræve boetudsat, hvis begæring om udsættelse er indgi-vet til fogden før fristdagen.

Et svensk lovforslag om ændring i jorda-balken (proposition nr. 142 år 1970) betin-ger boets opsigelse af lejlighed, som helt ellerfor en væsentlig del er udlejet til bolig, afsamtykke fra fallenten eller fra rettens om-budsmand. Var lejemålet ikke tiltrådt førkonkursens begyndelse, kan udlejeren hævekontrakten, hvis boet ikke på begæring in-den en uge stiller sikkerhed for lejen. Etbeboelseslejemål, som var tiltrådt før kon-kursen, kan kun opsiges af udlejeren efterlejelovens almindelige regler. Om andre leje-mål gælder, at udlejeren må vente en må-ned, medmindre lejelovgivningens alminde-lige regler giver ham ret til opsigelse. Nårdenne måned er gået, kan udlejeren opsigeaftalen til næste fardag, hvis boet ikke stillersikkerhed eller indtræder i kontrakten og på-tager sig at betale leje som massekrav. Vedopsigelse er udlejeren berettiget til erstat-ning.

Grundtanken i konkurslovens § 17 om, atboet indtræder i skyldnerens lejekontrakter,er velbegrundet. Kunne boet ikke fortsættelejemålet om skyldnerens forretningslokaler,ville det jævnligt være umuligt at opretholdeskyldnerens virksomhed med salg eller grad-vis afvikling for øje. Selv om virksomhedenskal standses, behøver boet ofte en vis tid tilregistrering af aktiver, gennemgang af regn-skab og korrespondance, demontering afmaskiner og salg af effekterne. Bestemmel-sen i § 17 synes imidlertid at gå videre endfornødent og kan derved lægge en tungbyrde på boet, idet en indtræden i kontrak-ten må medføre, at boet skal udrede lejensom massekrav, indtil lejeforholdet ophører.

I retspraksis har der været en tendens til atanvende den mellemløsning, at lejekravetikke blev massekrav, men privilegeret leje-fordring; men i hvert fald efter at lejeprivile-giet er bortfaldet, er denne noget inkonse-kvente løsning ikke mulig.

Fra § 17 må udskilles lejemål, der ikkevedrører skyldnerens erhvervsvirksomhed.Bost har som hovedregel ingen interesse i atindtræde i lejemål om skyldnerens beboelses-lejlighed; selv om lejemålet var overdrage-ligt, kunne boet efter lejelovgivningen ikkesælge lejemålet. Der er ikke mere af hensyntil skyldneren behov for at lade boet ind-træde; så længe han betaler lejen, kan udleje-ren ikke hæve lejemålet. Selv om den særligebeskyttelse mod opsigelse i lejemål skullebortfalde i fremtiden, vil udlejerne næppevære særlig interesseret i at opsige fallenten;når lejen kommer til tiden, hvad enten denhidrører fra skyldnerens arbejdsindtægter,jfr. udkastets § 33 a, fra skyldnerens familieeller venner eller fra en af boet i medfør af §102 ydet understøttelse, vil udlejeren antage-lig ikke have særligt ønske om at bringe leje-målet til ophør.

I særlige tilfælde bør boet have mulighedfor at indtræde i lejemålet, ikke til gunst forfallenten, men for at inddrage værdier, somskyldneren ikke bør kunne råde over, i boet.Her er imidlertid ikke tale om nogen hastendeekspedition, idet inddragelsen efter udkastets§ 35 fordrer skifterettens afgørelse. Dennemå normalt også udlejeren bøje sig for; hæv-der han at have ret til at hæve kontrakten,f. eks. på grund af skyldnerens mislighol-delse, må dette afgøres efter almindelige reg-ler i boliglejeforhold. Specielle regler omboets forhold til udlejeren er ikke påkrævet idisse tilfælde. Kan lejemål f. eks. af en butikog dertil knyttet beboelseslejlighed ikke ad-skilles, må boet indtræde i hele lejemålet.Det følger af princippet i § 35, at skyldnerenbør have adgang til at benytte beboelseslejlig-heden, så længe det kan forenes med boetsinteresser, eller indtil han kan skaffe siganden bolig.

Efter kommissionsudkastet 1941 skullemed boliglejemål sidestilles lejemål til brug

136

for en erhvervsvirksomhed, som efter sin be-skaffenhed ikke kunne fortsættes af et kon-kursbo, f. eks. en tandlægeklinik. Det villeimidlertid ikke sjældent være vanskeligt forudlejeren at vurdere, om virksomheden er afen sådan beskaffenhed. Selv om virksomhe-den ikke kan fortsættes af boet, vil lokalernedog ofte rumme apparater m. v., som skalinddrages under boet og sælges. Muligvis vilvirksomheden i nogle tilfælde kunne omdan-nes, således at den kan fortsættes (stiftes) afet konkursbo. Der kan også være tale om af-ståelsesværdier, som bør tilfalde boet. Ud-valget har herefter ment at burde medtagealle erhvervslejemål i bestemmelsen.

Som nævnt kan reglerne i § 17 fravigesved aftale mellem skyldneren og udlejeren.Det må imidlertid anses for uheldigt, at par-terne i aftalen således kan råde over boetsstilling, jfr. bemærkningerne til § 51, hvoref-ter denne mulighed for at beskære boets retforeslås ophævet. Heller ikke kommissions-udkastet eller de foreløbige norske og sven-ske udkast giver lejeaftalens parter mulighedfor at råde over konkursboets stilling.

Som nævnt ovenfor finder reglen i kon-kurslovens § 17 næppe anvendelse på leje-mål, der ved konkursens begyndelse ikke ertiltrådt af skyldneren, og kommissionsudka-stet såvel som det foreløbige svenske udkastgør også en sondring efter, om lejemålet ertiltrådt. Udvalget mener ikke, der bør gøresen sådan forskel. Har skyldneren lejet nyelokaler, er det gamle lejemål måske opsagt,og boet vil derfor også i disse tilfælde havevæsentlig interesse i at indtræde i det nye le-jemål.

Ligesom konkurslovens § 17 gælder udka-stets § 60 kun ved leje af fast ejendom, menikke af løsøre. I nogle tilfælde vil boet havelignende behov for at kunne benytte lejedemaskiner som for lokaler; men dette gælderingenlunde altid. Forholdene er her for for-skelligartede til at kunne samles under énregel som § 60. I stedet må anvendes de al-mindelige regler om gensidigt bebyrdende af-taler, navnlig §§ 53, 54, stk. 2, 55, stk. 2, og59. Boet må altså på opfordring »udenugrundet ophold« tage stilling til, om det vil

indtræde i kontrakten, og medkontrahentenhar ikke massekrav for ventetiden, dersomboets beslutning går ud på, at det ikke vilindtræde.

Medens boet i almindelighed kun indtræ-der i skyldnerens kontrakter, hvis det tagersærlige skridt hertil, sker indtræden i de leje-kontrakter, hvorom den særlige regel gælder,såvel efter konkurslovens § 17 som efter ud-kastet automatisk. Boet vil i langt de flestetilfælde ønske at indtræde, og når man somudkastet giver boet adgang til at ophæve ind-trædelsen, vil der ikke være særlige betænke-ligheder derved, idet boet normalt vil kendeskyldnerens lejemål og derfor ikke kan bliveoverrasket ved, at der viser sig at være enkontrakt, som man ikke i tide har taget af-stand fra.

Som nstop berørt har man af hensyn tilboets interesser anset det for nødvendigt atgive boet mulighed for at undgå indtrædelsei lejekontrakten. Da boets afgørelse om ind-træden i lejemålet ofte bl. a. forudsætter, atman har taget stilling til, om fallentens er-hvervsvirksomhed midlertidigt skal fortsæt-tes af boet, eller om den straks skal standses,vil den korte frist, som udkastets § 53, stk.2, normalt giver boet, ikke altid være til-strækkelig. Man har valgt at sætte fristen forboets afgørelse til fire uger. I almindelighedvil kurator herved få mulighed for at tagestilling til spørgsmålet, hvis den midlertidigebestyrer og skifteretten er betænkelig ved attræffe bestemmelsen. Medens boets erklæ-ring efter § 53, stk. 2, skal afgives udenugrundet ophold efter medkontrahentens fo-respørgsel, løber fristen efter § 60 fra afsi-gelsen af konkursdekretet. Det er boet, derskal handle, hvis det ikke vil være bundetved aftalen. Dette sker ved en meddelelse tiludlejeren. Gives meddelelsen skriftligt, måden efter almindelige grundsætninger om er-klæringer, der lægger bånd på modtageren,være kommet frem, inden der er gået fireuger efter konkursdekretets afsigelse. Selvom der måtte være forudbetalt leje for fleremåneder frem i tiden, kan boet, når det harerklæret ikke at ville indtræde, ikke fortsættelejemålet. Udlejeren har krav på at have en

37

lejer, der indestar for lejens betaling, og sompræsterer indbetalinger på de i kontraktenfastsatte tider. Den forudbetalte leje må na-turligvis regnes boet til gode under opgøretmed udlejeren. Lejligheden skal være rydde-liggjort og stillet til udlejerens disposition se-nest fire uger efter konkursdekretets afsi-gelse, hvis erklæringen om ikke-indtrædenskal have virkning. Til gengæld for, at udle-jeren således må vente op til fire uger på atfå at vide, om boet vil indtræde, og på, at lo-kalerne i benægtende fald stilles til hans dis-position, har man gjort fordringen på lejefor denne periode, hvor boet er indtrådtunder den opløsende betingelse, at erklæringom ikke-indtræden afgives og lejlighedenryddes, til massekrav. Dette får kun praktiskbetydning, hvor lejen for denne periode ikkeer forudbetalt af skyldneren. Dette vil densom oftest være, da husleje i reglen betalesforud, jfr. også udfyldningsreglen i lejeloven,lovbekendtgørelse nr. 385 af 4. juli 1969, §34. Er lejen forudbetalt, men kan leje ogeventuelt depositum ikke strække til både tildækning af lejen for den periode, da udleje-ren venter på boets afgørelse, og til dækningaf de udgifter ved istandsættelse af det le-jede, som påhviler lejeren, er udlejeren for-mentlig berettiget til fortrinsvis at anvendedet forudbetalte beløb til dækning af repara-tionsomkostninger og derefter gøre masse-krav gældende for den udækkede leje i ven-teperioden. Det vil stå i boets hånd at be-grænse massekravet ved at fremskynde frigi-velsen af lokalerne.

Har skyldneren inden konkursen mislig-holdt kontrakten på en sådan måde, at udle-jeren efter lejelovens regler er berettiget tilstraks at hæve lejeaftalen, idet lejeren f. eks.ikke har betalt leje i rette tid, jfr. lejelovens§ 63, stk. 1, nr. 1, kan udlejeren også efterkonkursen hæve aftalen. Afskærer udlejerenved sådan ophævelse boet fra at indtræde iaftalen, kan han ikke gøre massekrav gæl-dende for perioden, indtil han foretager op-hævelsen; han har ikke ventet på boets afgø-relse, men har selv truffet beslutning om, atboet ikke skulle have adgang til at indtræde.Kommer boets erklæring om, at det ikke vil

indtræde, først, kan man ikke vide, om udle-jeren ville have gjort brug af sin hævebefø-jelse, og han har derfor i dette tilfælde mas-sekrav.

Indtræder boet i aftalen, er krav på lejemassekrav for tiden fra konkursdekretets af-sigelse, til lejemålet ophører efter opsigelse,jfr. § 54, stk. 2. Sikkerhed kan, hvis lejenundtagelsesvis betales bagud, kræves for enlejebetalingsperiode ad gangen, jfr. § 55, stk.2. Er lejen fastsat til et årligt beløb, men skalden betales i månedlige rater, kan der kræ-ves sikkerhed for en måneds leje. Lejemåletkan til enhver tid opsiges af boet eller af ud-lejeren med sædvanligt eller rimeligt varsel,jfr. § 59, stk. 1. Denne opsigelsesadganggælder uanset reglerne om beskyttelse af le-jeren i lejeloven, lovbekendtgørelse nr. 385af 4. juli 1969, kapitel V, og lov om midler-tidig regulering af boligforholdene, lovbe-kendtgørelse nr. 315 af 1. juli 1970, kapi-tel I.

Erklærer boet, at det ikke vil indtræde ilejemålet, er som nævnt lejekravet for tidenfra konkursens begyndelse, til lokalerne stil-les til udlejerens disposition, massekrav.Boets erklæring virker i almindelighed somen opsigelse efter § 59, stk. 1. Lejen fortiden, fra lokalerne er stillet til disposition,til den flyttedag, der er nærmest efter vars-lets udløb, er almindelig konkursfordring.Har udlejeren inden boets erklæring opsagtaftalen efter § 59, stk. 2, løber varslet fraudlejerens opsigelse.

Ligesom konkurslovens § 17 omfatter ud-kastets § 60 også forpagtning. Her vil reg-lerne om massekrav og om sikkerhedsstil-lelse hyppigere få betydning, da forpagt-ningsafgift i alt fald af landbrugsejendommehyppigst betales bagud, jfr. Flemming Tol-strup: Lærebog i landboret, 2. udg., s. 158 f.Ofte vil der dog allerede efter forpagtnings-kontrakten være stillet sikkerhed for afgiften.Som regel er afgiften en fast ydelse, jfr. anf.v. s. 158; er afgiften sat i forhold til driftsre-sultatet, må dette opgøres, for at man kanberegne massekravets størrelse.

Udkastets § 60 ændrer ikke regierne i lo-vene nr. 240 og 241 af 7. juni 1952 om de

18

138

såkaldte pligthuse og om landbrugsejen-domme på under 1 td. hartkorn. Brugsafta-ler kan efter disse loves § 2, stk. 6, strakshæves ved brugerens konkurs, og boet haraltså ikke ret til at indtræde i forpagtningfor-holdet.

Udvalget er opmærksom på, at der hervedfremkommer en ulighed i behandlingen afforpagtninger af større og mindre landbrugs-ejendomme, idet det nu er det almindelige,at det i forpagtningskontrakter, som ikke fal-der ind under bestemmelserne i de nævntelove, aftales, at bortforpagteren kan ophæveforpagtningen, når forpagteren går konkurs,medens sådan bestemmelse efter udkastetkun skal have gyldighed, hvis den kan sigesat følge af retsforholdets beskaffenhed, jfr.§ 51, hvilket næppe vil være tilfældet. Ud-valget er tilbøjelig til at mene, at det vilvære heldigst, at der i alle forpagtningsfor-hold indrømmedes en passende tid til afvik-ling af forholdet, men finder ikke at have til-strækkeligt grundlag for at stille forslag idenne henseende.

De i kommissionsudkastet 1941 § 94, stk.6 og 7, nævnte livsfæsteforhold har næppemere praktisk betydning.

Til §61.Konkursloven indeholder ikke som vedrø-rende leje nogen særlig regel om boets ind-træden i arbejdskontrakter. Som tidligerenævnt bestemmer medhjælperlov nr. 156 af31. maj 1961 § 29, at arbejdsforhold medmedhjælpere, der ved tiltrædelsen ikke varfyldt 18 år, fortsættes med boet efter kon-kursen. Medhjælperen kan hæve forholdet,såfremt der ikke efter påkrav inden 8 dagestilles sikkerhed for løn og kostpenge fortidsrummet, indtil arbejdsforholdet ved opsi-gelse kan bringes til ophør, jfr. § 32. Lærlin-geloven nr. 261 af 2. oktober 1956 § 20, stk.1, forudsætter, at lærlingeforholdet kan fort-sættes efter læremesterens konkurs. Kom-missionsloven nr. 243 af 8. maj 1917 § 47lader kommissionshverv bortfalde ved kom-mittentens konkurs. Uden for området fordisse spredte lovbestemmelser antages det

almindeligt, at boet automatisk indtræder ifaste tjenestekontrakter, hvor arbejdet er til-trådt før konkursen, men således, at boetkan opsige aftalen med sædvanligt eller pas-sende varsel, hvis længere varsel er aftalt.

Det foreløbige norske udkast lader i § 7-5boet indtræde i arbejdsaftaler, medmindreboet inden 14 dage erklærer, at det ikke vilindtræde i aftalen. Hver af parterne kan sigeop med en måneds varsel. Opsiger boetaftalen, før det efter denne var berettigethertil, kan arbejdstageren som almindeligtdividendekrav forlange erstatning for dettab, han derved lider. Boet må på forlan-gende omgående stille sikkerhed for lønnenindtil næste lønningsdag.

Svensk ret indeholder ikke almindeligelovbestemmelser om spørgsmålet, og det ervist nok ikke hensigten at søge sådanne gen-nemført. Efter domspraksis må det antages,at boet kan udøve fallentens rettighederifølge tjenestekontrakten, men kan opsige ar-bejdstageren med rimeligt varsel, jfr. ovenforved § 59. Der tillægges vistnok ikke arbejds-tageren massekrav mod boet, men kun endelvis privilegeret lønfordring.

Det vil i almindelighed være af afgørendebetydning for boets mulighed for at fortsættedriften af skyldnerens virksomhed, at boetkan råde over de ansattes arbejdskraft. Selvom driften standses og virksomheden afvik-les, vil bistand hertil være nødvendig fra ihvert fald en del af funktionærerne. Udval-gets udkast går derfor ud på, at boet ligesomi lejeaftaler indtræder automatisk, hvadenten arbejdet er tiltrådt eller ikke; men boetkan frigøre sig ved en erklæring om ikke atville indtræde, som skal afgives senest touger efter konkursdekretets afsigelse. Erklæ-ringen om ikke-indtræden må i reglen opfat-tes som en opsigelse. For funktionærers ved-kommende skal opsigelse være skriftlig, jfr.funktionærlovens § 2, stk. 7. I tiden fra kon-kursdekretets afsigelse, til erklæringen frem-kommer, er arbejdstagerens lønkrav masse-krav. For tiden derefter indtil udløbet afsædvanligt eller rimeligt varsel, regnet framodtagelsen af opsigelsen, er kravet privi-legeret lønfordring, medmindre arbejdstage-

139

ren falder ind under undtagelsesreglen i §92, stk. 2.

Indtræder boet i aftalen, bliver lønkravetfor tiden efter konkursdekretets afsigelsemassekrav, jfr. udkastets § 54, stk. 2, ogikke blot fortrinsstillet krav. Sikkerhed kanefter § 55, stk. 2, kræves for lønnen for enaflønningsperiode, for ugelønnede en uge,for månedslønnede en måned, medmindreden ansatte lønnes forud. Sikkerheden skalstilles uden ugrundet ophold, og dette måher forstås som med meget kort varsel, idetarbejderen ellers efter princippet i § 52 kannægte at arbejde, før sikkerheden er stillet.

Det gælder i og for sig ved alle gensidigtbebyrdende aftaler, at skyldnerens medkon-trahent kan hæve aftalen, d. v. s. træde til-bage fra den uden varsel og uden at ifaldeerstatningsansvar, dersom aftalen er af såpersonlig karakter, at det vil være en ufor-holdsmæssig stor ændring af hans pligter,hvis han skal arbejde for et konkursbo, jfr. §51. Man har dog anset det for rigtigst atgive dette en særlig udformning for arbejds-aftalernes vedkommende. Efter § 61, stk.3, kan arbejdstageren hæve aftalen, hvisden af konkursen flydende ændring af for-holdene giver ham særlig grund dertil. Derskal altså være en særlig grund, og den afkonkursen normalt følgende forringelse afforfremmelseschancer o. 1. vil ikke være til-strækkelig. Hvis stillingen klart er møntet påat give den ansatte mulighed for en særliguddannelse, og denne ikke kan gives på for-svarlig måde under boets administration, måden ansatte derimod kunne hæve aftalen. Be-tingelserne for at hæve efter § 61, stk. 3, måanses for lidt lempeligere end efter den al-mindelige regel i § 51, hvor det skal følgeaf retsforholdets beskaffenhed, at boet ikkekan indtræde i aftalen.

§ 61 handler kun om personer, der eransat i skyldnerens erhvervsvirksomhed. Be-stemmelsen omfatter kun arbejdstagere, menikke dem, som helt på egen hånd udfører ar-bejde for virksomhedens regning. § 61 ræk-ker videre end § 92 og omfatter bl. a. et ak-tieselskabs administrerende direktør og den,der udelukkes fra privilegium på grund af

væsentlig aktieandel. Også sådanne lederesarbejde kan boet have interesse i at sikre sig,og boet kan ikke forlange, at de fortsætterderes arbejde, uden at boet må betale demløn derfor som massekrav.

Paragraffen omfatter ikke personer, dervel er ansat hos skyldneren, men dog ikke ar-bejder i hans erhvervsvirksomhed, f. eks. enhusassistent. I sådanne arbejdsaftaler vilboet undertiden end ikke kunne indtrædeefter den almindelige regel i § 53, idet detville stride mod »retsforholdets beskaffen-hed«, jfr. § 51. Kan boet indtræde i aftalen,og har det undtagelsesvis interesse for boet,f. eks. fordi en ansat gartners arbejde er på-krævet for at holde skyldnerens private ejen-dom i stand med salg for øje, må indtrædenske efter reglen i § 53. Boet har da ikke densærlige betænkningstid efter § 61, og ar-bejdstageren er ikke sikret ved massekrav itiden, indtil boet meddeler, om det vil ind-træde.

Kapitel 8.

Omstødelse.

Konkurslovens kapitel 4 giver bestemmelserom afkræftelse af dispositioner og retsfor-følgning i den sidste tid forud for konkursen,der enten ville medføre en ubegrundet for-rykkelse af forholdet mellem kreditorerne,eller hvorved der gives andre end kreditoreren fordel på kreditorernes bekostning. Bort-set fra reglen i lovens § 23, stk. 2, om bort-fald af udlæg og udpantning, som er sketinden for de sidste 3 uger før konkursen,d. v. s. konkursbegæringens indgivelse, er deten betingelse for afkræftelse, at skyldnerenved dispositionens foretagelse var - eller veddispositionen blev - insolvent. Denne betin-gelse skærpes i § 24 om begunstigelser af en-kelte kreditorer derhen, at konkursen skalhave været nær forestående, men svækkes i §22, jfr. §§ 20 og 21, om visse objektivt mis-tænkelige kreditorbegunstigelser ved, at af-kræftelse her også sker, når det ikke kan be-vises, om skyldneren var insolvent eller ikke.Endvidere kræves som hovedregel, at den,der er blevet begunstiget, skal have haft

140

kendskab til skyldnerens situation. Dennebetingelse opstilles dog ikke ved det ovenfornævnte bortfald af udlæg og udpantning ogheller ikke ved afkræftelse af dispositioner tilfordel for skyldnerens nærmeste, jfr. lovens§ 28. Ved de objektivt mistænkelige kredi-torbegunstigelser er det også med hensyn tilkreditors subjektive forhold tilstrækkeligt tilafkræftelse, at han ikke kan bevise sin godetro.

Bestemmelserne om afkræftelse eller om-stødelse har været genstand for særlig indgå-ende drøftelser mellem de nordiske udvalg,idet man har anset det for betydningsfuldt atnå en væsentlig lighed på dette område. Derer herved opnået overensstemmelse på enrække vigtige punkter. Vedrørende den nær-mere udformning af tilbagesøgningskravet.hvor tilbagegivelse af selve tingen ikke findersted, har de tre udvalg dog foreslået hver sinløsning, til en vis grad formentlig på grundaf forskellig retstradition. I øvrigt er det i be-mærkningerne til de enkelte paragraffer an-givet, hvilke forskelle der er mellem de nor-diske udkast.

Anfægtelsen af dispositioner eller retsfor-følgning, som er til skade for kreditorerne,benævnes i Danmark afkræftelse, i Norgeomstötelse og i Sverige återvinning. Udvalgetforeslår at benytte ordet omstødelse, somsvarer til den norske betegnelse. Den tekni-ske betydning af ordet afkræftelse er næppekendt uden for juristers kreds. Der er for-mentlig ikke behov for en begrebsmæssigsondring mellem afkræftelse som grundlagfor et tilbagesøgningskrav og omstødelsesom grundlag for et værdikrav.

Som det fremgår af udkastets § 179 fore-slår udvalget, at bestemmelserne om omstø-delse skal kunne anvendes også i forbindelsemed tvangsakkord. Det vil her være vigtigt,at udsigten til omstødelse i de fleste tilfældekan bedømmes med nogenlunde sikkerhed,således at antallet af langvarige retssager itilslutning til tvangsakkorder begrænses.Endnu større betydning har det, at anven-delse af kriterier, som ikke giver anledningtil diskussion, i mange tilfælde vil muliggøre,at de, der søger at få en frivillig ordning i

stand, kan overbevise den, som er blevet be-gunstiget, om, at begunstigelsen vil blive om-stødt, dersom man går ti! konkurs ellertvangsakkord. Den begunstigede vil da hyp-pigt give afkald på den omstødelige fordel,således at grunden til at vælge konkurs ellertvangsakkord frem for frivillig akkord falderbort.

Ikke mindst af disse grunde tilsigter udka-stet en betydelig objektivering af reglerneom omstødelse. Regler, hvis anvendelse erbetinget af insolvens og ond tro, kan vanske-ligt benyttes under tvangsakkord, og deresvirkninger vil ofte være så usikre, at den be-gunstigede ikke frivilligt opgiver fordelen pågrund af muligheden for at blive tvunget der-til ved konkurs og påfølgende omstødelse.Adgangen til at undgå afkræftelse efter kon-kurslovens §§ 20 og 21, jfr. 22, ved at førebevis for skyldnerens solvens eller for kredi-tors gode tro giver ofte anledning til tvistig-heder, der trækker boets behandling i lang-drag, i almindelighed uden at det lykkes kre-ditor at føre det nødvendige bevis. Dispositi-onerne kan efter deres karakter i reglen kunforklares ved skyldnerens manglende beta-lingsevne og parternes kendskab hertil, ogden hurtigt påfølgende konkurs giver en væ-sentlig bestyrkelse heraf. Dette gælder velikke fuldt ud gaver, men her kan gavemodta-geren med rimelighed anses for at være nær-mere end giverens kreditorer til at bæretabet, når insolvens konstateres ved en føl-gende konkurs. Udkastet går derfor ud på atophæve den begunstigedes adgang til atundgå afkræftelse ved bevis for solvens ellergod tro.

Endvidere foreslås en forlængelse af af-kræftelsesfristerne. Disse er ved de særligtmistænkelige kreditorbegunstigelser 8 ugerog ved udlæg, der sker på grundlag af domi en mere end 8 uger før konkursen tingfæstetsag eller uden for samme frist indgået forlig,og ved udpantning 3 uger. Sådanne fristervarierer overordentlig meget i forskellige lan-de og er flere steder betydeligt længere endde danske, jfr. Gomard i Tidsskrift for retts-vitenskap 1969 s. 248 ff. I praksis har dervist sig et vist behov for, at sådanne dispo-

141

sitioner og retsforfølgningsskridt kan ram-mes i et noget længere tidsrum end 8 uger,uden at der skal føres bevis for ond trom. v. De trykte domme vedrørende anven-delsen af konkurslovens § 24 giver det ind-tryk, at skyldnerens økonomiske vanskelig-heder i langt det overvejende antal tilfælderækker væsentlig længere tid tilbage end 8uger før konkursbegæringens indgivelse. Ud-valget foreslår at fastsætte den almindeligefrist til 3 måneder, idet man skønner, at de-bitors insolvens gennemgående i mere end 8uger før det endelige sammenbrud har væretbestemmende for handlinger af denne karak-ter og synlig for den, der begunstiges vedtransaktionen. Dette synes også at være er-faringen i Norge, hvor omstødelsesfristen er3 måneder. Fristerne regnes fra fristdagen, seherom bemærkningerne til § 1.

Også dispositioner, der ikke i sig selv harden objektivt mistænkelige karakter som de iudkastets § § 66 og 69 (den gældende lovs § §20 og 2 ]) nævnte, kan anvendes til urimeligbegunstigelse af enkelte kreditorer. Det erderfor påkrævet at bevare en supplerenderegel, der kan ramme sådanne tilfælde, menfor at opnå en nødvendig begrænsning, somikke følger af dispositionens ydre kendetegn,må insolvens hos skyldneren og ond tro hosden begunstigede kreditor kunne påvises.Udkastets § 73 er i forhold til konkurslovens§ 24 udvidet til også at omfatte begunstigel-ser af andre end kreditorer.

Konkurslovens § 24 kræver efter sin for-mulering, at den begunstigede kreditor skalhave været vidende om de omstændigheder,der begrunder afkræftelse. Andre af lovensbestemmelser anvender udtryk, som kanlæses således, at der ikke altid fordres lige-frem viden. Den nyere lovgivning sidestiller ialmindelighed med viden om visse kendsger-ningers tilstedeværelse det forhold, at skyld-neren burde have vidst, at de var til stede.Her kan navnlig nævnes aftalelov nr. 242af 8. maj 1917 §§ 29-32 om visse ugyldig-hedsgrunde, §§ 20-23 om bortfald af fuld-magter, kommissionslov nr. 243 af s. d. §§54 og 55 om kommissionærens salg i strid

med hvervet, eller efter at dette er ophørt,gældsbrevslov nr. 146 af 13. april 1938 §§14-16, 19 og 20 angående tab af rettighederover eller indsigelser mod omsætningsgælds-breve. Også hvor retspraksis i de skandinavi-ske lande betinger retserhvervelse over løs-øre af god tro vedrørende modstående ældrerettigheder, forstås herved begrundet godtro, således at uagtsomhed udelukker retser-hvervelse, jfr. betænkning om fælles nordiskeregler om erhvervelse af løsøre i god tro(eksstinktiv erhvervelse af løsøre) nr. 370 i1964 s. 31 ff. Enkelte lovbestemmelser med-tager under ond tro dog foruden viden kungrov uagtsomhed, jfr. tinglysningslov nr. 111af 31. marts 1926 § 5, veksellov nr. 68 af23. marts 1932 § 16, stk. 2, og checklov nr.69 af s. d. § 21 angående tab af rettighederover veksler og checks. Veksellovens § 17 ogchecklovens § 22 lader endog kun indsigel-ser mod forpligtelsen fortabes over for en er-hverver, der med forsæt handler til skade forveksel- eller checkskyldneren. Denne regelskyldes imidlertid et kompromis under for-handlingerne om de internationale veksel- ogchecklovskonventioner og kan ikke anses forudtryk for moderne dansk - eller nordisk -rets stilling til god tros-problemerne.

Det vil efter sagens natur være vanskeligtat godtgøre, at en person har haft subjektivtkendskab til et vist forhold, f. eks. en andenpersons insolvens. Direkte bevis om psykiskeforhold kan ikke føres. En del personer, deri virkeligheden har handlet med kendskab tilinsolvensen, kan håbe på at slippe fri, fordideres viden ikke kan bevises. Derimod er detmuligt at fastslå, om den begunstigede burdehave været klar over insolvensen. Fastlæg-gelse af, om uagtsomhed foreligger, berorpå, hvad en almindelig, på det pågældendelivsområde kyndig mand ville have væretklar over. Ville den begunstigede ved almin-delig agtpågivenhed have opdaget omstæn-digheder, der hos den almindelige, kyndigemand ville have vakt formodning om skyld-nerens insolvens, er der ikke grund til at be-skytte ham mod at skulle tilbagelevere denfordel, han har fået på (de øvrige) kredito-rers bekostning. Udvalget foreslår derfor

142

overalt at ligestille uagtsomhed (»burde-vi-den«) med forsæt (viden). Kommissionsud-kastet 1941 gav i § 109, der nærmest sva-rede til dette udkasts § 73, en regel af lig-nende indhold.

Konkursloven opretholder i § 28 bestem-melsen i Danske Lov 5-14-46, andet led,om, at ingen afhændelser, som er sket vedgave, køb eller i andre måder mellem ægte-fæller, forældre og børn eller arvelader ogarvinger skal komme kreditorerne i konkurs-boer til skade, når de befindes at være sket,efter at skyldnerne var kommet i den tilstandog var så hårdt med gæld beladte, at de ejderes gæld kunne betale. Bestemmelsen, deraltså kun gælder ved dispositioner mellemvisse nærstående, adskiller sig fra konkurslo-vens § 26 om gaver ved ikke at være be-grænset af nogen tidsfrist, ved ikke at kræveond tro hos modtageren og ved at medtagedispositioner, som ikke er nogen gave, ikkegår ud på at give den anden part en veder-lagsfri formuefordel, men som faktisk, f. eks.på grund af skyldnerens forretningsmæssigeukyndighed eller tilfældige omstændighederbliver til skade for det senere konkursbo.Reglen kan også anvendes på pantsætning ogefter omstændighederne muligvis også påydelser, som modtageren bortset fra insol-vensen ville have krav på, men som nu blivertil skade for de andre kreditorer, fordi derikke er midler til at give alle kreditorer (fuld)dækning.

Under de nordiske forhandlinger har manikke fundet tilstrækkelig grund til at opret-holde en almen bestemmelse af denne karak-ter. Omstødelsesfristen for gaver til nærstå-ende foreslås forlænget til to år, jfr. § 62,stk. 2, beskyttelsen for gavemodtagere i godtro foreslås ophævet, og i §§ 65, 66, stk.2, 69 stk. 2, og 70, stk. 2, gives adgangtil omstødelse i indtil to år af urimeligt højelønudbetalinger, visse ekstraordinære beta-linger af gæld, pantsætning for ældre gæld,udlæg og udpantning til fordel for skyldne-rens nærstående. Visse dispositioner vilkunne rammes efter den subjektive omstø-delsesregel i § 73, der som nævnt i modsæt-

ning til konkurslovens § 24 også omfatterbegunstigelser af andre end kreditorer. Be-hovet for en regel som konkurslovens § 28er herefter ringe. Har f. eks. faderen solgt enting til sønnen for en købesum, der ikke sva-rer fuldt ud til værdien, vil der være en stærkformodning for, at meningen netop har væretat give sønnen en (delvis) gave, således atomstødelse kan ske efter § 62. Lykkes detimidlertid at påvise, at parterne har troet, atvederlaget svarede til værdien, eller er enfast ejendom, uden at § 66 er anvendelig,overdraget til en erhverver i god tro moden aftægtsforpligtelse, som efter almindeligekapitaliseringsprincipper svarer til ejendom-mens handelsværdi, kan dispositionen for-mentlig ikke omstødes. En omstødelse i så-danne tilfælde vil dog næppe heller altid værerimelig over for den anden part.

En særlig regel om omstødelse af gavermellem ægtefæller findes i lov nr. 56 af 18.marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger§ 33. Herefter kan en ægtefælles kreditorer,hvis krav er opstået før gaven, holde sig tilmodtageren for gavens værdi, hvis giveren erinsolvent både nu og ved ydelsen af gaven.Ægtefællen har bevisbyrden for solvens pågavetidspunktet. Ved den revision af ægte-skabslovgivningen, som er i gang, vil det for-mentlig være nyttigt at overveje, hvorvidt derer behov for en sådan særregel. Kommerman til det resultat, at bestemmelsen beva-res, bør insolvensbetingelsen formentlig ud-formes i overensstemmelse med konkurslo-vens regler, og det samme bør antageliggælde om virkningerne af omstødelsen. Detbør endvidere bestemmes, at reglen, hvis gi-veren går konkurs, kun kan anvendes, der-som boet ikke kan eller vil omstøde gaven tilfordel for samtlige konkurskreditorer, ikkeblot som efter § 3 3 de ældre kreditorer.

Forsikringsaftaleloven nr. 129 af 15. april1930 § 117, jfr. § 118, giver konkursboetadgang til at forlange tilbagebetaling af ufor-holdsmæssigt store præmier, som inden forde sidste tre år er erlagt på livsforsikringeller livrente, i det omfang, beløbet kan ud-redes af tilbagekøbsværdien eller kapitalvær-dien af en fripolice. Forsikringsaftaleloven er

143

resultat af et nordisk samarbejde; men der erenkelte forskelle mellem udformningen af §117 i Danmark, Norge og Sverige. Omstø-delsesfristen er i Norge 5 år. Den svenskeregel kan kun anvendes, hvis forsikringsafta-len er indgået inden for de sidste 10 år, oggør undtagelse for det tilfælde, at forsikrings-tageren uigenkaldeligt har indsat en begun-stiget til at modtage forsikringssummen; densvenske § 117 indeholder ikke som den dan-ske og norske bestemmelse om, at tilbage-søgning også kan ske fra den begunstigede,hvis forsikringssummen er blevet udbetalt tilham. Efter det svenske lovforslag propositionnr. 136 år 1970 og lagberedningens betænk-ning Utsökningsrätt X (SOU 1970:75) skaludgangspunktet for fristberegningen og ad-gangen til at gøre kravet gældende være densamme som ved andre omstødelsesregler, ogomstødelse skal også kunne ske ved tvangs-akkord. Familieretskommissionens betænk-ning SOU 1964:34 og 33 foreslog bl. a. ren-ter og afdrag på policelån sidestillet medpræmier. Det norske konkurslovsudvalgs fo-reløbige udkast går ud på at forkorte fristenfra 5 år til 3 år. Kriteriet for, om afkræftelseskal ske, er, om præmierne overstiger det,som var rimeligt. Fra dansk side har der ikkevist sig behov for ændring af § 117, som iøvrigt næppe nogensinde er benyttet i prak-sis. Bestemmelsen må formentlig også udenudtrykkelig regel herom kunne anvendes påafdrag på policelån. Da forsikringsaftale-loven er udslag af et nordisk samarbejde, hardet danske udvalg ikke ment at burde fore-slå bestemmelsen i § 117 flyttet over i kon-kursloven.

Fra norsk og svensk side har man ansetdet for påkrævet at give bestemmelser omomstødelse af indskud i pensionsordninger.Det norske udkasts § 5-5 giver adgang forboet til tilbagefordring af den del af præmiereller tilskud til privat tjenestepensionsord-ning, som overstiger forfaldne præmier ogtilskud eller det beløb, som kan fradragesved beregning af skattepligtig indtægt. Om-stødelsesfristen skal også her være 3 år.Efter den svenske konkurslovs § 28 a, somblev indføjet ved lov af 18. juni 1937, kan

overførelse af midler fra en virksomhed tilvirksomhedens pensionsstiftelse (pensions-kasse) afkræftes, hvis overførelsen er sket(registreret) inden for de sidste 180 dage førkonkursen. Det foreløbige svenske udkast in-deholder en ret kompliceret bestemmelse,hvorefter der i forskellige situationer gælderfrister på 3 måneder, 6 måneder, et år ogto år.

Efter dansk ret skal pensionsbidrag, somikke indgår på en pensionsforsikring, i hvil-ket tilfælde § 117, jfr. § 118, er anvendelig,indbetales til en pensionskasse, hvis vedtæg-ter og grundlag skal godkendes af forsik-ringsrådet, jfr. nærmere lov om tilsyn medpensionskasser, lovbekendtgørelse nr. 163 af26. maj 1959. Udtræder et medlem af kas-sen, skal det af ham og eventuelt arbejdsgi-veren indbetalte beløb normalt indbetales tilen anden pensionskasse eller en pensionsfor-sikring. Pensionskassens midler skal væreindbetalt til kassen og skal anbringes på nær-mere angivet måde. Opløsning af kassen skerefter vedtægternes bestemmelser, og plan tilformuens deling skal godkendes af forsik-ringsrådet, som i øvrigt fører tilsyn med kas-serne. Under hensyn til det offentliges kon-trol med pensionskasserne og til, at der ikkei praksis har vist sig trang til omstødelse pådette felt, finder udvalget ikke, der er behovfor nogen omstødelsesregel. En særlig regelom omstødelse af pensionsydelser til skyld-nerens nærmeste er givet i § 65.

Ved den nærmere gennemførelse af om-stødelsen tager udkastets § 74 udgangspunkti en berigelsesmålestok, som dog modificerespå forskellige punkter. Der gives endvidere i§ 77 en adgang til i særlige tilfælde at lempekravet. Helt nye frister for omstødelsessagenfastsættes i § 80. I § 132 åbnes mulighedfor, at en enkelt kreditor kan anlægge omstø-delsessag. Udvalget har ikke ment at burdetage stilling til, om enkelte kreditorer udenfor området for lov om ægteskabets retsvirk-ninger § 33 har mulighed for uden for kon-kurs i særlige tilfælde at angribe dispositio-ner, som skyldneren har foretaget til skadefor kreditorernes dækningschance.

I §§ 62-70 sker omstødelse uafhængigt af

144

den anden parts gode eller onde tro. § 62 be-handler gaver og de følgende paragraffernogle gavelignende transaktioner: arveaf-kald, afkald på ægteskabeligt fælleseje, uri-melige lønninger til skyldnerens nærstående.I §§ 66-70 gives regler om omstødelse affordele, som enkelte kreditorer har opnået:mistænkelige betalinger i § 66, en særregelom betaling af veksler og checks i § 67,modregning i § 68, pant for ældre gæld i §69 og retsforfølgning fra kreditors side i §70. §§ 71 og 73 indeholder omstødelsesreg-ler, der både angår begunstigelser af kredito-rer og aftaler med andre end kreditorer, ogsom er betinget af ond tro. Mellem disse tobestemmelser er indskudt § 72, der indehol-der en regel om, hvornår en disposition elleren retsforfølgning, som efter de foregåendeparagraffer skal være foretaget efter et be-stemt tidspunkt, skal anses sket, når en sær-lig sikringsakt efter dispositionens karakterer en betingelse for opnåelse af beskyttelsemod trediemand. §§ 74-77 angiver omstø-delsens virkninger i forholdet mellem par-terne, og §§ 78 og 79 regulerer forholdet tilvisse trediemænd. § 80 fastsætter endelig fri-ster for anlæggelsen af omstødelsessag.Spørgsmålet om, hvem der kan anlæggesådan sag, behandles i §§ 130 og 132.

Til § 62.Efter konkurslovens § 26 kan gaver, som ermodtaget fra skyldneren inden for det sidsteår før konkursens begyndelse, afkræftes, der-som skyldneren da var insolvent og modta-geren ikke i god tro.

Kommissionsudkastet 1941 § 106 opgavkravet om ond tro og lagde bevisbyrden forsolvens på modtageren. Man gjorde udtryk-kelig undtagelse for lejlighedsgaver og un-derstøttelser i rimeligt omfang eller lignendeydelser. Ifølge bemærkningerne s. 219 havdeman overvejet at foreslå fristen forlænget tilto år, men var blevet stående ved et år.

Efter den norske konkurslovs § 42 er fri-sten ligeledes et år, for gaver mellem ægte-fæller dog to år eller, hvis gavens værdi over-stiger 100.000 kr., 10 år. Fristen blev for-længet fra de oprindelige tre måneder ved

lov af 16. maj 1930. Bestemmelsen er rentobjektiv.

Svensk rets omstødelsesfrist er 180 dage,jfr. konkurslagens § 28, for gave til ægtefæl-len dog et år, jfr. § 33, stk. 1. Ond tro hosmodtageren kræves ikke. Om aktieselskaberfindes en et års-regel i § 32 a.

Udkastets § 62 er i alt væsentligt overens-stemmende med de foreløbige norske ogsvenske udkast.

Konkurslovens § 26, stk. 2, fastsætter, atreglen om gaver også skal gælde, »når rets-handelen udvortes fremtræder under formaf et salg, magelæg, lejemål eller lignendeoverdragelse, hvis det på grund af misfor-holdet mellem de gensidige ydelser eller iøvrigt efter omstændighederne skønnes, atretshandelen i virkeligheden indeholder engave«. Udvalget anser det for overflødigtat bevare denne bestemmelse i lovteksten;når det kan fastslås, at en disposition in-deholder en større eller mindre gave, vildomstolene i alt fald i nutiden ikke tøve medat anvende lovens regel om gave, selv omparterne har søgt at skjule gavemomentet.Ligesom i kommissionsudkastet 1941 tillæg-ges der ikke gavemodtagerens subjektive for-hold nogen betydning, jfr. bemærkningerne iindledningen til dette kapitel.

Udkastet benytter tre forskellige frister.Hovedreglen er for så vidt den samme som ikommissionsudkastet 1941. Gaver, der erfuldbyrdet inden for det sidste år før fristda-gen, kan omstødes, medmindre det godtgø-res, at skyldneren forblev solvent. Der vil ialmindelighed være grund til at tro, at skyld-neren i det sidste år før konkursen har haftbetydelige økonomiske vanskeligheder; menda disse dog også kan være opstået på kor-tere tid, kan gavemodtageren undgå omstø-delse, hvis det bevises, at skyldneren trodsgaven var solvent. Var gavemodtageren en afskyldnerens nærmeste, er faren for, at midlerbringes i sikkerhed for kreditorerne, større,og det kan måske være rimeligt, at skyldne-rens nærstående, som også ofte vil havekendskab til hans økonomiske stilling, bærerrisikoen for skyldnerens økonomiske sam-menbrud en noget længere tid end andre ga-

145

vemodtagere, jfr. også den gældende bestem-melse i konkurslovens § 28, der slet ingentidsgrænse sætter. For nærstående gavemod-tagere, jfr. § 2, foreslås fristen derfor sat tilto år. Også de nærmeste kan undgå omstø-delse ved at føre solvensbevis.

Er en gave fuldbyrdet senere end 6 måne-der før fristdagen, kan den efter stk. 1 om-stødes uden hensyn til, om giveren var sol-vent. Udvalget har overvejet at foreslå dennefrist sat til 3 måneder ligesom ved ekstraor-dinære betalinger af gæld, men man har dogment, at fristen for den ubetingede omstø-delse af gaver burde være noget længere.Selv om man ikke inden for en frist af dennelængde kan regne med, at skyldneren netophar skænket gaven bort for at bringe mid-lerne uden for sine kreditorers rækkevidde,så vil han dog næsten altid i det sidste halveår før betalingsstandsningen eller konkursbe-gæringens indgivelse have befundet sig i enså anspændt økonomisk situation, at denneikke burde forringes yderligere. Udelukkel-sen af solvensbevis afskærer retssager, derellers ville være både tidkrævende og i al-mindelighed udsigtsløse.

Gavens fuldbyrdelse skal ligge inden forfristen. Omstødelse er altså ikke altid ude-lukket, fordi løfte om gaven er givet uden forfristen. Består gaven i en fast ejendom, føl-ger det af § 72, at omstødelse kun udeluk-kes, hvis skøde på ejendommen er indleverettil tinglysning mindst 6 måneder, henholds-vis et eller to år, før fristdagen.

Kommissionsudkastet 1941 gjorde enundtagelse ved lejlighedsgaver og understøt-telser i rimeligt omfang eller lignende ydel-ser. Lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægte-skabets retsvirkninger § 33, stk. 2, undtagerfra lovens særlige omstødelsesregel bl. a.sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i mis-forhold til giverens kår.

En undtagelse for lejlighedsgaver m. v. ersærlig påkrævet, når afkræftelse ikke er be-tinget af ond tro hos modtageren, jfr. Jul.Lassen og Henry Ussing: Haandbog i Obli-gationsretten, speciel Del, 1923, s. 42 f.Reglen i udkastets stk. 2 vil formentlig virkepå omtrent samme måde som kommissions-

19

udkastets formulering. Ved »lignende gaver«tænkes navnlig på gaver, der ikke gives i enbestemt anledning, men som alligevel er ioverensstemmelse med almindelig skik ogbrug. Understøttelser, som skyldneren harpligt til at yde, f. eks. i henhold til admini-strativ resolution om underholdsbidrag, erslet ingen gave; men der kan også, hvoringen retspligt foreligger, være tale om enunderstøttelse, som ikke bør omstødes; i øv-rigt ville der ofte ikke være praktisk mulig-hed for at inddrive et omstødelseskrav i an-ledning af sådanne ydelser. Både om gaverog om understøttelser gælder, at de kun und-tages fra omstødelsesmuligheden, hvis deikke stod i misforhold til skyldnerens kår.Datidsformen viser, at det er skyldnerenskår, da gaven blev givet eller understøttelsenydet, der sigtes til. Ved skyldnerens kår tæn-kes vel i første række på hans økonomiskesituation, men også hans almindelige livsfor-hold kan få betydning; størrelsen af en gaveved en forretningsforbindelses jubilæum måstå i et vist forhold til omfanget af skyldne-rens egen virksomhed, selv om denne er in-solvent. Også forholdet til modtageren kanfå en vis betydning for, om omstødelse kanske. Lejlighedsgaver må være sædvanligeikke blot efter deres størrelse, men også eftergiverens tilknytning til modtageren. Det kanstå i misforhold til skyldnerens kår, at han,efter at det er gået tilbage for ham selv, fort-sætter med at yde hjælp til fjernere slægt-ninge, medens en understøttelse af sammestørrelse til nogen, der er afhængig af ham,ville kunne opretholdes.

Det foreløbige norske udkast udelukkeromstødelse, hvis lejlighedsgaven eller under-støttelsen var rimelig efter forholdene påydelsestidspunktet. I praksis vil den norskeregel antagelig føre til samme resultater somden danske, men det danske udvalg har dogfundet det rigtigst at fremhæve, at det cen-trale punkt ved vurderingen må være ensammenholdelse af ydelsen med giverenskår.

Til § 63.

Efter gældende ret må det antages, at skyld-neren i alt fald som hovedregel også under

146

konkursen kan give afkald på arv, han har ivente, jfr. retsplejelovens § 511, stk. 1, sam-menholdt med konkurslovens § 1, hvorimodhan ikke kan afslå allerede falden arv. Af-kald på falden arv, der er givet før konkur-sens begyndelse, kan afkræftes, såfremt be-tingelserne efter konkurslovens § 28 er tilstede; det er noget usikkert, hvorvidt afkal-det efter sit indhold skal være afgivet til for-del for bestemte personer. Det er tvivlsomt,hvorvidt afkræftelse kan ske efter konkurslo-vens § 26, se herimod Jul. Lassen og HenryUssing: Haandbog i Obligationsretten, spe-ciel Del, s. 39 f. Afkald på ventende arv, her-under arv, der henstår i et uskiftet bo, kan,selv hvor dødsfaldet er sket før arvelovensikrafttræden den 1. april 1964, i almindelig-hed ikke afkræftes. Det har været omdisku-teret, hvorvidt et afkald, der er givet på ettidspunkt, hvor arveladers død er umiddel-bart forestående, kan afkræftes ud fra detsynspunkt, at det i virkeligheden er et afkaldpå falden arv, jfr. til fordel for en sådan be-grænset afkræftelsesmulighed E. Munch-Pe-tersen: Skifteretten, s. 56, og måske O. A.Borum: Arveretten, s. 66, men anderledesNiels Harbou i Juristen 1957.337 f, ErnstAndersen: Arveret, s. 192.

Kommissionsudkastet 1941 indeholdt i §76, stk. 2, en bestemmelse, hvorefter skyld-neren ikke efter det tidspunkt, som i nærvæ-rende udkast kaldes fristdagen, kunne giveafkald på falden eller ventende arv. Reglentog ifølge motiverne s. 184 navnlig sigte påat hindre omgåelse af konkursboets ret tilarven.

Det foreliggende norske udkast § 2-11,stk. 2, giver fallenten ret til i fire uger efterarvefaldet (eller hans kendskab til arveret-ten) at afslå arv, og afslag før konkursen, derer givet inden for denne frist, kan da hellerikke omstødes. Derimod skal afkald, somgives mere end fire uger efter arvefaldet(eller kundskaben herom) kunne omstødesinden for en periode af to år, medmindre detbevises, at skyldneren ikke var eller blev in-solvent, jfr. § 5-3.

Begrænses konkursboet til skyldnerensformue ved konkursdekretets afsigelse, jfr.

bemærkningerne til § 33, kan skyldneren na-turligvis uhindret af konkursen afslå arv, derførst falder under konkursbehandlingen. Ud-valget er enigt om, at arvens indgang i boetikke bør være afhængig af skyldnerens stil-ling. Skal boet også omfatte erhvervelserunder konkursen, må skyldneren være afskå-ret fra at give afkald på arv, der falder underkonkursen. I bemærkningerne til § 33 b eromtalt, at det danske udvalg ikke har kunnettilslutte sig den norske regel om, at fallentenskal have en frist, hvori han kan afslå arven.En sådan ubetinget afslagsret uden hensyn tilkreditorerne bør han da heller ikke have itiden før konkursen. Særlig urimeligt villedet være, hvis afkaldet skete til fordel forskyldnerens hjemmeværende børn. Et afslagvil som tidligere nævnt praktisk taget altidsigte på, at arven skal gå til visse andre per-soner. I almindelighed sker afkaldet til fordelfor de personer, som ville være arvinger, hvisafkaldsgiveren var død: hans livsarvinger,hvis han har sådanne, ellers hans søskende,fader eller moder, i nogle tilfælde fjernereslægtninge og eventuelt ubeslægtede, nemligpå skifte efter afkaldsgiverens ægtefælle, der-som der ikke er fællesbørn; arven kan ogsåtilfalde en testamentsarving, eller en testa-mentsarving kan give afkald med den virk-ning, at arven tilfalder arvingerne efterloven. Det er da i reglen uden nogen retligbetydning, om afkaldserklæringen udtrykke-lig nævner, til fordel for hvem afkaldet sker;disse vil arve selv uden sådan erklæring, ogderes nævnelse bør derfor heller ikke havenogen betydning for, om afkaldet kan om-stødes eller ej. Kun undtagelsesvis sker af-kald til fordel for personer, der ikke er (sub-sidiære) arvinger. Disse kan kun få arvensom en gave fra afkaldsgiveren og skal såle-des f. eks. betale gaveafgift eller indkomst-skat, medens han skal svare arveafgift, med-mindre afkaldet i virkeligheden er en efter-kommelse af afdødes sidste vilje, der blotikke foreligger i testamentsform. Afkald påarv minder meget om en gave til fordel fordem, der træder i afkaldsgiverens sted, ogmedfører ligesom en gave, at en ret af for-mueværdi, der kunne være genstand for rets-

147

forfølgning, udgår af skyldnerens formue.Heroverfor kan peges på, at et afkald under-tiden kan ske med det formål at realisere ar-veladers ønske, der er arvingerne bekendt,men som ikke har fundet udtryk, selv ikke ien formløs optegnelse. Dette kan ubestride-ligt være tilfældet; men afkald givet en kor-tere tid før afkaldsgiverens konkurs og altsåpå et tidspunkt, hvor han må antages selv athave stærkt behov for arven, vil dog udentvivl langt oftere ske for at sikre arven modkreditorernes forfølgning, hvad enten skyld-neren foretrækker, at de andre arvinger fårmidlerne frem for kreditorerne, eller hanregner med senere i et vist omfang selv atkunne nyde godt af arven. Skyldnerens van-skelige økonomiske situation vil i stedet forat gøre ham betænkelig ved afkaldet værehovedårsagen til dette.

Afkald på arv omfatter efter sædvanligdansk sprogbrug både afkald på arv efterloven og afkald på testamentsarv. Har arve-laderen bestemt båndlæggelse af arven, til-kommer denne ikke konkursboet, og arvin-gen kan formentlig frit give afkald, selv omdette medfører, at arven heller ikke kommerarvingens kreditorer til gode i hans dødsbo.Lassen og Ussing antager i anf. v. s. 40, note154, at testamentsarv også i andre tilfældekan have karakter af en så personlig ret, atkun arvingen selv kan tage stilling til, omden skal afslås. Udvalget kan ikke afvise, atder kan forekomme tilfælde, hvor det ud fraarveretlige overvejelser må lægges til grund,at dette er tilfældet, men antager ikke, at for-holdet i almindelighed vil være således.

Lassen og Ussing fremhæver endvidereanf. st. note 156 de praktiske vanskelighederved gennemførelsen af omstødelse af arveaf-kald. Det må erkendes, at dersom dødsboetskal genoptages med ny beregning af arveaf-gift m. m. og eventuelt fornyet overvejelse afspørgsmålet om succession og passiveringefter kildeskattelovgivningen, vil omstødel-sens virkninger kunne blive temmelig kom-plicerede. Udvalget foreslår derfor bestem-melsen udformet således, at det klart frem-går, at omstødelsen medfører et direkte kravmod den eller de begunstigede arvinger og

ikke en genoptagelse af dødsboskiftet. Hvisdødsboskiftet endnu ikke er afsluttet, fåromstødelsen betydning for bobehandlingen.Er dødsboets behandling afsluttet, kan kra-vet mod den enkelte arving kun gå ud pådet beløb (de aktiver), hvormed hans netto-arv er blevet forøget som følge af afkaldet,jfr. udkastets § 74. Arvingens udgifter vederhvervelsen af den arv, som skyldneren gavafkald på, herunder arveafgift, kan fradra-ges. Der skal således ikke ske ny beregningaf arveafgift. Er skiftet endnu i gang, måboet optræde som arving på samme måde,som hvis afkald aldrig havde foreligget; deunder skiftet inden omstødelsen trufne dispo-sitioner må som regel stå ved magt.

Afkald på arv, der er i vente, kan kun skeover for arveladeren selv eller over for arve-laderens efterlevende ægtefælle, der hensid-der i uskiftet bo, jfr. arvelov nr. 215 af 31.maj 1963 § 31. Som nævnt ovenfor i be-mærkningerne til § 33 b er denne handlingaf så personlig karakter, at den normalt børkunne foretages af skyldneren selv. Denforudsætter i almindelighed arveladerens til-trædelse og vil lige så ofte være udtryk forhans som for afkaldsgiverens ønsker. Arve-laderen kunne selv uden arvingens medvir-ken ved bestemmelse om båndlæggelse afarven udelukke arvingens kreditorer fra fyl-destgørelse i arven, sålænge arvingen levede,og ved fri arv også ud over arvingens levetid.Dette kan han have undladt, fordi han sto-lede på, at afkaldet var bindende. Afkaldetretter sig ikke i særlig grad mod kredito-rerne, idet arveladerens død, hvorved afkal-det får aktuelle virkninger, kan indtræffe pået tidspunkt, hvor arvingen atter er blevetsolvent.

Flertallet af udvalgets medlemmer er afden opfattelse, at hvis afkaldet gives ved ar-veladerens dødsleje, vil det i realiteten væreet afkald på falden arv, således at bestem-melsen i § 63 vil kunne anvendes analogt,jfr. om gaver, der gives på dødslejet, bestem-melsen i arvelovens § 70, der er en kodifice-ring af tidligere domspraksis. Harbou menerdog ikke, at udkastets § 63 kan anvendesved afkald på arv, der endnu ikke er faldet.

148

Udvalget har overvejet, hvorvidt den fore-slåede regel om omstødelse af afkald på arv,der er tilfaldet skyldneren, bør udformessom § 62 om gaver eller som § 64 om afkaldpå andel i ægteskabeligt fælleseje. Efter § 62er der en kortere frist, hvor omstødelse kanske, uden at solvensbevis kan føres, og enlængere frist, hvor gavemodtageren ved atbevise solvens kan undgå omstødelse. I § 64findes kun én frist og i stedet for solvenskræves til afværgelse af omstødelse bevis for,at boets aktiver overstiger dets passiver. Tilfordel for at anvende mønstret fra § 64 kananføres, at i det særlige tilfælde, hvor en per-son på skiftet efter sin ægtefælles død giverafkald på både andel i fællesboet (boslod) ogarv efter afdøde, vil det være mindre heldigt,om det ene afkald opretholdes og det andetomstødes. Dette vil dog kun sjældent blivetilfældet. Insolvensbedømmelsen ved omstø-delse må som udgangspunkt tage skyldne-rens status, og formodningen om fremtidigeindtægter vil ikke så ofte få betydning, nårbedømmelsen skal ske senere, hvor udviklin-gen i den mellemliggende tid er kendt. Hellerikke ved afkald inden for de sidste 6 måne-der ville det hyppigt føre til et andet resultat,om man anvendte regler svarende til § 64.Bevis for, at aktiver har oversteget passiverpå det afgørende tidspunkt, ville meget sjæl-dent kunne føres, når dette har ligget indenfor de sidste 6 måneder før fristdagen. Ho-vedbegrundelsen for insufficienskriteriet i §64, at der her som regel foretages en opgø-relse af alle skyldnerens aktiver og passiver,er ikke til stede ved arveafkald. Der ersamme grund til at afskære solvensbevis vedafkald inden for den sidste tid før konkursensom ved gaver. Udvalget har herefter valgtat udforme § 63 på lignende måde som § 62,idet man dog ikke sondrer mellem nærstå-ende og ikke-nærstående; afkaldet vil i langtde fleste tilfælde være til fordel for personer,der er nærstående i den i § 2 angivne for-stand.

Til § 64.En af de dispositioner, som rammes af kon-kurslovens § 28, er deling af et ægteskabeligtfællesbo til ugunst for skyldneren.

Har ægtefæller fuldstændigt særeje, finderintet skifte sted ved ægteskabets opløsningeller ved separation. Overførelse af aktiverfra den enes særeje til den andens kan ram-mes af gavereglen. Er der derimod formue-fællesskab, er hovedreglen den, at hver ægte-fælles nettoformue (hans »bodel«) deles ligeved død, skilsmisse, separation eller den ipraksis lidet anvendte bosondring. Er denene ægtefælle solvent, men den anden insol-vent, skal altså halvdelen af den solvente æg-tefælles formue efter fradrag af hans gældoverføres til den insolvente ægtefælles rådig-hed. Skiftet mellem ægtefællerne sker privat,medmindre en af dem begærer skifterettensmedvirken. Hvad enten skiftet er privat elleroffentligt, er der i almindelighed intet til hin-der for, at ægtefællerne under skiftet enesom at dele formuen på en anden måde,f. eks. således at hver beholder, hvad hanråder over. Denne delingsnorm kan efterskiftelovens § 69 a, indføjet ved lov nr. 412af 18. december 1963, endog fastsættes afskifteretten, hvis den væsentligste del af fæl-lesboet hidrører fra, hvad den ene ægtefællehar medbragt i ægteskabet eller senere er-hvervet ved arv eller gave, og en ligedelingville være åbenbart urimelig, navnlig fordiægteskabet har været kortvarigt og udenøkonomisk fællesskab af betydning. Skifte-retten kan også fastsætte en mellemløsning,således at en del af formuen deles.

Når loven bortset fra tilfældet i § 69 a ogde særlige regler om udtagelse af genstandetil personligt brug, bohave m. v. i § § 68 a og70 pålægger en ægtefælle på skiftet at udle-vere halvdelen af, hvad han råder over medfradrag af hans gæld, selv om denne boslodvil tilfalde den anden ægtefælles kreditorer,bør det formentlig ikke afhænge af den insol-vente ægtefælles forgodtbefindende, om dissemidler skal gå ind iblandt hans aktiver ogdermed være genstand for hans kreditorersforfølgning, eller om han ved et afkald påskiftet skal kunne lade sin fraseparerede ellerfraskilte ægtefælle beholde dem. Efter udka-stet kan et afkald på ret til ægteskabeligt fæl-leseje derfor omstødes, hvis afkaldet er givetmindre end to år før fristdagen. Et sådant af-

149

kald foreligger, hvis skyldneren har samtyk-ket i, at fællesboet deles på en for ham ugun-stigere måde, end ægteskabsloven af 18.marts 1925 og skifteloven ville føre til. Be-stemmelsen kan også anvendes på en delingved ægtepagt, ellers ville den i øvrigt letkunne omgås, jfr. også betænkning I fra æg-teskabsudvalget, nr. 305 i 1962, s. 20. Harægtefællerne inden for de sidste to år ved æg-tepagt gjort formuen til særeje, og opløsesægteskabet senere, eller gives der separation,er skyldnerægtefællen eller hans kreditorergået glip af boslod af den solvente ægtefællesdel af fællesboet. Konkursboet kan da søgeægtepagtsafkaldet omstødt, hvorefter for-muen kan deles på skifte efter almindeligeregler om opløsning af formuefællesskab. Erder ikke sket opløsning af ægteskabet ellerseparation, vil en omstødelse af en ægtepagt,der ikke angår gaver, men kun overførelsefra en ægtefælles bodel til hans særeje, altsåen ændring af delingsnormen, savne mening.

Er der grund til at tro, at der i tilfældeaf offentligt skifte ville være sket sådan fra-vigelse af ligedelingsreglen, f. eks. i medføraf skiftelovens § 69 a, at resultatet var ble-vet det samme som udfaldet af det privateskifte, har skyldneren ikke givet afkald pånogen ret, og omstødelse kan ikke ske. Be-stemmelsen i udkastets § 64 kan naturligvisogså anvendes, hvor der på skiftet ligefremer overført aktiver fra den insolvente til densolvente ægtefælle.

Er skyldneren selv efter afkaldet solvent,kan omstødelse ikke ske. Da der ved skiftetbør finde en opgørelse sted over hver ægte-fælles aktiver og passiver (hans »sufficiens«eller »insufficiens«, jfr. bemærkningerne til §17), og det er denne og ikke forventningerom fremtidige indtægter eller gældsposter,der lægges til grund for skiftet, har man ikkeher benyttet det ellers i udkastet anvendte in-solvenskriterium, men ladet det være afgø-rende, om skyldnerens aktiver efter afkaldetoversteg hans passiver. Da de fleste skiftermellem ægtefæller foregår privat uden of-fentlig kontrol, er bevisbyrden for solvenslagt på ægtefællen. Man har dog ikke ansetdet for rimeligt eller nødvendigt som ved

gaver at sætte en kortere frist, inden for hvil-ken bevis for solvens (sufficiens) ikke kanføres.

Udvalget har ikke optaget til overvejelse,hvorvidt reglerne om opløsning af det ægte-skabelige formuefællesskab bør ændres, såle-des at der ikke tüfalder konkursboet boslod,idet dette spørgsmål i første række må be-handles ud fra familieretlige synspunkter.Det i 1957 nedsatte ægteskabsudvalg harstillet sig afvisende over for en sådan æn-dring, jfr. betænkning I nr. 305 i 1962 s.19-21 og betænkning III nr. 415 i 1966 s.27.1 december 1969 er nedsat et nyt udvalg,som bl. a. også skal undersøge behovet forændringer af reglerne om ægteskabets rets-virkninger. Skulle reglerne om delingen bliveændret, må selvsagt også bestemmelsen omomstødelse af skifter før konkursen tages optil revision. Kan konkursboet alene inddrageskyldnerens aktiver (hans »bodel«), bør om-stødelsesreglen kun omfatte afkald på så-danne aktiver.

Til § 65.

Har skyldnerens ægtefælle eller børn ellerandre af hans nærmeste modtaget løn fraskyldnerens erhvervsvirksomhed, men kandet påvises, at ansættelsen er sket rent pro-forma, vil lønudbetalingerne kunne omstø-des efter gavereglerne. Har de pågældendepræsteret et vist arbejde, vil det imidlertidvære vanskeligt at bevise, at en del af lønnener gave. Udvalget har derfor ment at burdeforeslå en bestemmelse om omstødelse afurimelige lønudbetalinger til skyldnerensnærstående, jfr. § 2. Er skyldneren et aktie-selskab, kan reglen f. eks. anvendes på denadministrerende direktørs eller hovedaktio-nærens nærmeste, som er ansat i selskabet.

Bestemmelsen omfatter foruden egentligløn andet arbejdsvederlag, uanset hvorledesdet beregnes, f. eks. tantieme og provision.Både fast ansættelse og mere løs beskæfti-gelse, ansættelse i overordnet eller underord-net stilling eller hverv som medlem af besty-relsen går ind under reglen. Også indbetalingaf pensionsbidrag til en pensionskasse kanomstødes. Derimod må indbetaling af præ-

150

mie på en pensionsforsikring falde ind underforsikringsaftalelovens § 117, jfr. § 118.Ved bedømmelsen af, om der til præmierneer anvendt et uforholdsmæssigt stort beløb,vil bestemmelserne i § 65 dog kunne værevejledende. Reglen må kunne anvendes ana-logt over for krav på ikke udbetalt løn, derer forfaldet inden for de sidste 6 måneder førfristdagen. Bestemmelsen i udkastets § 92,stk. 2, har kun betydning for, om kravet erprivilegeret eller simpelt.

Ved bedømmelsen af, hvorvidt lønnen harværet rimelig, må der navnlig tages hensyntil, hvad der ville have været en sædvanligløn for sådant arbejde. Særlige kvalifikatio-ner eller mangel på samme må tages i be-tragtning. Lønudgiften må stå i rimeligt for-hold til virksomhedens indtægter. Er ansæt-telse til en rigeligt udmålt løn sket kort tidfør konkursen, uden at der har været særligbehov for den ansattes arbejdskraft, kandette tale for en reduktion af lønnen; ligele-des hvis lønforhøjelse er foretaget trods virk-somhedens insolvens, særlig dersom det øv-rige personales lønninger ikke er blevet regu-leret. Skyldnerens nærmeste vil i reglen havehaft kendskab til virksomhedens situation;men dette er dog ingen betingelse for omstø-delse. Misforholdet mellem på den ene sidearbejdet og virksomhedens situation og påden anden side lønnen skal have væretutvivlsomt; lønnen skal »åbenbart« overstigedet rimelige.

Også pension er medtaget. Som nævnt ibemærkningerne i indledningen til kapitletkan pension til ansatte i private virksomhe-der efter pensionskasseloven kun udbetalesgennem en af loven omfattet pensionskasseeller gennem en pensionsforsikring. Pensi-onsforsikringer omfattes af forsikringsaftale-lovens § 117, jfr. § 118. Uforholdsmæssigtstore indbetalinger til en pensionskasseunder den nærståendes ansættelsesperiodeomfattes af reglen om andet arbejdsvederlag.Der kunne herefter synes ikke at være brugfor nogen regel om pension. I praksis vil dogf. eks. pensionsordning for en direktør somregel blive holdt uden for pensionskasserne.Navnlig hvis fratrædelsen eller den nærmere

fastsættelse af pensionsordningen er sket pået så sent tidspunkt, at tanken på konkurskan have spillet en rolle, kan der være behovfor at åbne mulighed for omstødelse. »Detudførte arbejde« må da forstås som sigtendetil den tidligere beskæftigelse i virksomheden.Udvalget har været noget i tvivl om, hvor-vidt det var påkrævet at medtage pension,under hensyn til, at det vil dreje sig om me-get få tilfælde, men da det dog kan stille signoget tvivlsomt, om disse tilfælde ville kun-ne henføres under § 62 eller § 73, har manvalgt at nævne også pension.

6 måneders reglen i stk. 1, der gælderuden adgang til at føre solvensbevis, sup-pleres i stk. 2 af en 2 års frist, inden for hvil-ken omstødelse kan undgås ved bevis for sol-vens, jfr. bemærkningerne i indledningen tilkapitlet.

Bestemmelsen i aktieselskabsloven, lovbe-kendtgørelse nr. 313 af 28. august 1952, §51, stk. 2, jfr. § 64, stk. 3, i udkastet i be-tænkning om en fællesnordisk aktieselskabs-lovgivning nr. 540 i 1969, om omstødelse aftantieme, som et aktieselskabs bestyrelse ogdirektion har oppebåret inden for de sidste 5år før konkurs eller likvidation og på et tids-punkt, da selskabet var insolvent, berøresikke af udkastet.

Til § 66.

Efter konkurslovens § 20 kan der ske af-kræftelse af betaling af gæld, når betalingenenten er sket før forfaldstid, eller den er fo-retaget med genstande, som efter debitors ogkreditors stilling og forhold må anses forusædvanlige betalingsmidler. Som eksemplerpå sådanne usædvanlige betalingsmidlernævnes fast ejendom og skib. Noget lignenderegler findes i den norske konkurslovs § 44og den svenske lovs § 29. Den svenske lovgiver endvidere i § 30 adgang til omstødelseaf alle betalinger af gæld inden for de sidste30 dage før konkursbegæringens indgivelse,dersom modtageren havde rimelig grund tilat antage, at skyldneren var insolvent.

Kommissionsudkastet 1941 foreslog ingenændringer.

I nutiden forstås som oftest ved, at en

151

gæld er forfalden, at kreditor kan kræve denbetalt. I retspraksis er imidlertid i visse til-fælde antaget, at en gæld ved anvendelsen af§ 20 ikke kunne anses for »ikke forfalden«,selv om kreditor endnu ikke kunne forlangebetaling. Dette er således sket, hvis det vedgældsforholdets stiftelse har været forudsat,at betaling ville ske, når en vis begivenhed,f. eks. en auktion eller høsten på en gård,indtrådte, jfr. domme i U. f. R. 1928.747 og1947.635. Omvendt er det tillagt betydning,at der sædvanligvis blev indrømmet en vistids kredit mellem parterne, selv om ingensærlig aftale var truffet for den aktuelle leve-rances vedkommende, jfr. dom i U. f. R.1913.658. Udvalget mener herefter, at betin-gelsen bør udformes således, at betaling skalvære sket før normal betalingstid. Betalingfør det tidspunkt, som efter aftalens indholdog forudsætninger og parternes forhold ogsædvaner ville have været det normale, hvisskyldneren ikke var kommet i økonomiskevanskeligheder, vil typisk vække beføjet mis-tanke om, at betalingen er sket på dette tids-punkt for at skaffe kreditor en dækning, hanellers efter al sandsynlighed ikke ville haveopnået. Efter omstændighederne vil også be-taling efter en bestemmelse i kontrakten omforfald på grund af insolvens kunne være be-taling før normal betalingstid.

Det andet tilfælde i konkurslovens § 20 erbetaling med usædvanlige betalingsmidler. Isamhandelen i almindelighed vil forudenmodregning, jfr. herom i bemærkningerne til§ 68, kun penge være lovligt og dermed sæd-vanligt betalingsmiddel, enten direkte eller iform af anvisninger på penge (checks). Inogle forretningsforbindelser, f. eks. underti-den mellem grosserer og detaillist eller mel-lem grosserere i samme branche, kan detimidlertid være skik, at gæld ofte eller under-tiden afvikles gennem vareleverancer. I såtilfælde er altså mellem disse parter varer,som de begge handler med, eller som denene dog har brug for, ikke usædvanlige beta-lingsmidler; betalingen har ikke noget eks-traordinært og mistænkeligt præg. I udkasteter udeladt den gældende lovs henvisning tilparternes stilling og forhold; men der er ikke

herved tilsigtet nogen realitetsændring, jfr.også slutningsordene i § 66, stk. 1.

Som et nyt tredie tilfælde medtager udka-stet betaling med beløb, som betydeligt harforringet skyldnerens betalingsevne. Tilføjel-sen hviler på det synspunkt, at en betaling afgæld kan være ekstraordinær og derfor ty-pisk bestemt af et kendeligt ønske om atdække denne kreditor før det endelige sam-menbrud ikke blot i kraft af betalingstidenog betalingsmidlets art, men også ved sit om-fang set i forhold til skyldnerens situation.Det betalte beløb må have været af en sådanstørrelse, at det er umiddelbart klart også forudenforstående, at skyldnerens mulighederfor at føre virksomheden videre i afgørendegrad er blevet forringet. Beløbet må ses ikkeblot i forhold til skyldnerens samlede aktiv-masse, men også til hans likviditet. Er en væ-sentlig del af aktiverne bundet i ikke let rea-lisable værdier, vil virkningen på skyldnerensbetalingsevne blive forholdsvis større. Særligfra svensk side har man lagt vægt på, at op-hævelse af den ovenfor omtalte regel i densvenske lovs § 30 måtte forudsætte andremuligheder for omstødelse af betaling af for-falden gæld med sædvanlige betalingsmidler.

En begrænsning i bestemmelsens anven-delsesområde ligger deri, at betalingen ikkemå være fremtrådt som ordinær. En betalingmed usædvanlige betalingsmidler kan væreordinær, hvis skyldneren netop i dette til-fælde havde brug for en genstand af den på-gældende art; en betaling før normal beta-lingstid kan efter omstændighederne være or-dinær, hvis skyldneren straks har haft heldtil mod kontant betaling at videresælge varerkøbt på en vis tids kredit; betaling af en storgældspost kan være ordinær, hvis likvid ka-pital er frigjort ved et i sig selv fuldt forsvar-ligt salg af skyldnerens forretning. Betalin-gen skal »fremtræde« som ordinær. Der skalaltså lægges vægt ikke just på denne kredi-tors subjektive forhold, men på, om de ydre,for omverdenen kendelige faktorer pegedepå, at betalingen ikke var af ekstraordinærkarakter.

Konkurslovens § 20 fastsætter afkræftel-sesfristen til 8 uger, norsk konkurslovs § 44

152

til 3 måneder og svensk konkurslovs § 29 til60 dage. Udvalgene i de tre lande er enedesom at foreslå 3 måneder, jfr. bemærknin-gerne i indledningen til kapitlet.

Efter stk. 2 kan betalingen omstødesinden for en frist af to år fra fristdagen, nården er sket til fordel for skyldnerens nærstå-ende, jfr. om dette begreb § 2. Omstødelsekan dog undgås, hvis det kan bevises, atskyldneren var solvent. At omstødelse ogsåkan ske, hvis skyldneren gjorde sig insolventved transaktionen, har vel mindre praktiskbetydning ved betaling af gæld, der sædvan-ligvis medfører samme reduktion af akti-ver og passiver, men kan dog forekomme,hvis skyldneren ødelægger sin betalingsevnef. eks. ved at overlade sin maskinpark ellerprovenuet ved salg af denne til kreditor. Deter efter gældende ret ikke ganske sikkert, omafkræftelse over for skyldnerens nærmeste erudelukket efter 8 ugers fristens udløb, ellerom afkræftelse kan ske efter lovens § 28, jfr.herom på den ene side U. f. R. 1959.216 ogpå den anden side U. f. R. 1931.765. Udval-get har fundet det rigtigst også ved ekstraor-dinære betalinger at give mulighed for om-stødelse inden for en frist af to år, jfr. be-mærkningerne i indledningen til kapitlet.

I retspraksis har det undertiden givet an-ledning til tvivl, om en overdragelse af enfordring, der sker til dækning af en gæld,er sket som betaling af gælden eller til sik-kerhed for gældens betaling. Betydningen afsondringen er med henblik på omstødelse,at betaling i almindelighed kun kan omstø-des, hvis en fordring anses for et usædvan-ligt betalingsmiddel. Bringes kreditors for-dring mod konkursskyldneren endeligt til op-hør gennem overdragelsen, må denne i danskret opfattes som en betaling, jfr. B. Gomard:Skifteretten, 2. udg., s. 233. Består kreditorsfordring derimod, til han får dækning gen-nem indfrielse af kravet ifølge den over-dragne fordring eller på anden måde, ogkan konkursskyldneren generhverve rådighe-den over den overdragne fordring ved atbetale til sin kreditor, må overdragelsen be-handles som pantstillelse for kreditors for-dring. Factoring er et eksempel på overdra-

gelse af fordringer, der ikke har ekstraordi-nær karakter. Ved factoring overtager fac-toring-selskabet, ofte oprettet af en bank,mod gebyr indfordringen af en leverandørsfordringer på sine kunder. Enhver fordringtjener factoring-selskabet som sikkerhed forhele dets tilgodehavende hos leverandøren.Ofte yder selskabet leverandøren lån på for-dringerne. Factoring (financial factoring)stammer fra U.S.A. og udøves her ofte påden måde, at factoring-selskabet overtagerfordringerne, således at de afregnes til leve-randøren senest til et bestemt tidspunkt, selvom de da ikke er indfriet. I Danmark er detderimod i reglen leverandøren, som bærerrisikoen for, om kunden kan betale fordrin-gen, og i alt fald under disse omstændighe-der må factoring-selskabets ret over de afordningen omfattede fordringer sidestillesmed en panteret. Trykte danske dommeherom foreligger endnu ikke. Under de nor-diske forhandlinger har den tanke væretfremsat at give en lovregel om, at over-dragelse til sikkerhed af simple fordringer,d. v. s. fordringer, som ikke er knyttet til etomsætningsgældsbrev eller lignende, skal an-ses for betaling. Det danske udvalg har ikkefundet grundlag for en sådan regel, og for-slag herom fremsættes ikke af noget af ud-valgene.

Til § 67.Bestemmelsen svarer på de fleste punkter tilreglen i konkurslovens § 25, stk. 2. Syns-punktet bag reglen er, at vekselindehaverenikke bør stilles ringere, end hvis skyldnerenikke havde betalt vekslen. I så fald ville vek-selindehaveren have haft regres mod trans-senten og andre vekselskyldnere efter reg-lerne i vekselloven nr. 68 af 23. marts 1932§ § 43 ff; men denne regres får han ikke, hvishan nægter at modtage betaling fra skyldne-ren. Omstødelseskravet må derfor rettes modden, der får fordelen ved betaüngen, idet hansupper for regressen. Var de regresforplig-tede ikke i stand til at betale vekselbeløbet,ville vekselindehaveren ingen nytte have haftaf regressen, og omstødelsen kan derfor idette tilfælde ske over for ham. Boet har be-visbyrden.

153

Af forskelle fra konkurslovens § 25, stk.2, kan nævnes, at check medtages, jfr. ogsåkommissionsudkastet 1941 § 114, stk. 2; omregres gælder her lignende regler som vedveksler, jfr. checklov nr. 69 af 23. marts1932 §§ 40 ff. Derimod medfører det ingenrealitetsforskel, at udkastet ikke udtrykkeligtundtager betaling med usædvanlige beta-lingsmidler, idet veksel- eller checkindehave-ren ikke ved at nægte at modtage sådan be-taling vil miste sin regresret. Heller ikke be-taling før normal betalingstid vil i alminde-lighed falde ind under reglen i § 67, jfr. vek-sellovens § 40, stk. 1, og checklovens § 28,stk. 1.

Efter 2. punktum kan beløbet kræves afden, som ville have båret det endelige tab,hvis vekslen (checken) ikke var blevet betalt.Det kan være den forpligtede ifølge vekslen;men det kan også være nogen, som efter dettil grund liggende retsforhold skulle udredebeløbet. Ifølge konkursloven skal omstødel-sesbetingelserne efter lovens § 24 have væretopfyldt over for vedkommende, den ganghan udstedte eller bortendosserede vekslen,Udkastet kræver ikke, at betingelserne efterden subjektive omstødelsesregel skal haveværet til stede; men det er nok, at betingel-serne efter en af omstødelsesbestemmelserneer opfyldt. Det er endvidere tilstrækkeligt, atde er til stede på det tidspunkt, betalingenfinder sted; ellers vil en kreditor, der frygterfor, at hans debitor skal blive insolvent indengældens betaling, kunne sikre sig mod om-stødelse blot ved at udgive en veksel. Vedomstødelse efter de lange frister er det afgø-rende, om den i sidste instans forpligtede eren »nærstående«, medens den umiddelbarebetalingsmodtagers slægtskab med skyldne-ren er uden betydning. Ved anvendelsen afden subjektive omstødelsesregel i § 73 er detligeledes den forpligtedes subjektive forhold,der er afgørende.

De skandinaviske udkast har samme ind-hold. Muligvis følger en realitetsforskelderaf, at den danske regel er udformet somen selvstændig paragraf og derfor omfatterogså de tilfælde, hvor omstødelse kunne ske20

efter andre regler end § 66, navnlig § 71 og§73.

Til § 68.I konkursloven haves ingen udtrykkeligeregler om afkræftelse af modregning. Fleredomme har antaget, at konkurslovens § 24kan anvendes direkte eller analogt på mod-regning, medens det er mere tvivlsomt, omde øvrige afkræftelsesbestemmelser kanfinde anvendelse. Heller ikke kommissions-udkastet 1941 gav regler herom.

Udvalget finder det naturligt, at en ny lov-givning om omstødelse også tager udtrykke-lig stilling til omstødelse af modregning. Enregel om, at enhver f. eks. i de sidste tre må-neder før fristdagen iværksat modregningkunne omstødes, ville være for streng. Når tofordringer står over for hinanden, og de al-mindelige betingelser for modregning er op-fyldt, vil det i almindelighed være en ganskesædvanlig fyldestgørelsesmåde at erklære deto fordringer for ophørt i det omfang, dedækker hinanden. De omstændigheder, somkan give grund til at anse modregningen foren mistænkelig kreditorbegunstigelse, knyttersig i væsentlig grad til fordringernes opståeneller erhvervelse. Også en modregning, derer sket, uden at de almindelige modregnings-betingelser har været til stede, kan undertidenvære egnet til at vække mistanke.

Efter udkastets § 68, 1. pkt., skal bestem-melserne om omstødelse af betaling finde til-svarende anvendelse på modregning, hvismodregning ikke kunne være sket efter kon-kursåbningen. Modregning ligner betalingderved, at kreditor gennem modregningenopnår fyldestgørelse for sin fordring, menadskiller sig ligesom udlæg fra betaling bl. a.ved, at modregning kan ske uden skyldne-rens medvirken. Da udkastet ikke hviler pådet synspunkt, at omstødelse kun kan ske,hvor der foreligger en medvirken til skyldne-rens retsstridige adfærd, er der ingen grundtil at nære særlige principielle betænkelighe-der ved omstødelse af modregning.

Efter udkastet gælder den dobbelte betin-gelse for omstødelse af modregning, at betin-gelserne for omstødelse af en betaling villehave været opfyldt, og at modregning ikke

154

ville have kunnet ske efter konkursens be-gyndelse. Det sidste kan skyldes, at fordrin-gerne ikke er komputable (udjævnelige),eller at modfordringen af kreditor er erhver-vet fra trediemand ved overdragelse ellerkreditorforfølgning inden for de sidste 3 må-neder før fristdagen eller i ond tro om skyld-nerens insolvens, eller at fallentens kreditorinden for samme frist har bragt sig i gæld tilsin skyldner for at kunne få dækning, jfr. §40. En omstødelse ville være meningsløs,hvis kreditor straks derefter påny kunne af-give modregningserklæring.

Bestemmelser om omstødelse af betalingfindes i §§ 65, 66, 67, 71, stk. 2, og 73.

§ 65 medfører omstødelse af modregning,hvorved en af skyldnerens nærstående, somer ansat i hans virksomhed, inden for de sid-ste 6 måneder før fristdagen har benyttet eturimeligt lønkrav til modregning med singæld til skyldneren. Hovedreglen om beta-ling er § 66. Som allerede nævnt er modreg-ning i almindelighed ikke noget usædvanligtbetalingsmiddel; selv om der i henhold tilsærlig aftale mellem kreditor og debitor skermodregning med et den senere fallent til-kommende krav, som efter sin opståen og sitformål ellers ikke kunne mødes med mod-regning, f. eks. krav på underholdsbidrag,kan dette ikke altid sidestilles med betalingmed et usædvanligt betalingsmiddel. Mod-regning kan heller ikke altid omstødes, fordide modstående krav på grund af deres for-skellige indhold ikke var udjævnelige. Harskyldneren f. eks. bestilt varer hos sin for-dringshaver og betalt købesummen i forskud,og aftales det senere at afgøre kravet på va-rerne ved modregning med den ældre skyld,vil det være uden mening at undersøge, omsådanne varer ville have været et usædvanligtbetalingsmiddel i skyldnerens hånd; han haraldrig haft varerne og derfor heller ikke be-talt med dem. Har skyldneren derimod leve-ret varer til sin kreditor, som denne slet ikkehavde brug for, eller som skyldneren ellersikke handlede med, og har man i stedet forstraks at lade varerne indgå i regnskabet somdækning for skylden senere modregnet købe-

summen med gælden, foreligger en omstøde-lig disposition; men i virkeligheden kan denangribes allerede efter § 66 som tilsigtendeen omgåelse af denne bestemmelse; fordrin-gen på en købesum er normalt ikke i sig selvet usædvanligt betalingsmiddel. Modregningmed et uforfaldent modkrav kan ikke omstø-des, da modregning ikke ville være udeluk-ket efter konkursens begyndelse. Modreg-ning med så store beløb, at det tydeligt umu-liggør fortsættelsen af skyldnerens forret-ning, vil som oftest af samme grund ikkekunne omstødes. Af § 71 sammenholdt med§ 68 følger, at modregning i almindelighedkan omstødes, hvis kreditor på tidspunktetfor modregningens iværksættelse vidste ellerburde vide, at betalingsstandsning var ind-trådt eller begæring om konkurs eller tvangs-akkord indgivet. Endelig vil en modregning,der kan karakteriseres som utilbørlig, kunneomstødes, hvis debitor var insolvent og kre-ditor i ond tro, jfr. § 73, der efter sin formu-lering ville være anvendelig, selv om § 68ikke fandtes. Utilbørlig vil modregningenformentlig være, hvis en debitor har købt enfordring på sin insolvente kreditor for atopnå en billig afvikling af sin skyld, ellerhvis kreditor bringer sig i gæld til sin debitorfor at kunne få dækning for sit tilgodeha-vende, jfr. § 40, stk. 2.

Når omstødelse betinges af tidsfrister, afinsolvens eller af ond tro, opstår spørgsmå-let, hvilket tidspunkt der skal være afgø-rende. Som ovenfor nævnt vil det oftest ikkevære modregningen alene, der begrunderomstødelse, men derimod modregningen iforbindelse med de omstændigheder, der harskabt adgangen til at modregne. Efter regleni § 68 må det dog i almindelighed være tids-punktet for modregningens iværksættelse,der lægges til grund. Der er næppe størregrund til at beskytte en kreditgivning i tillidtil en aftale om adgang til modregning, hvordette ikke efter almindelige regler ville værehjemlet; en sådan forhåndsaftale vil i øvrigtikke altid være bindende. Som nævnt faldermodregning med en købesum for varer, deraf parterne er tænkt som betaling, egentliguden for § 68; det må i dette tilfælde vistnok

155

blive leveringen af varerne og ikke modreg-ningserklæringen, der er afgørende. Får kre-ditor efter fra trediemand at have erhverveten fordring på skyldneren kendskab til den-nes insolvens, må det formentlig afhænge afde nærmere omstændigheder, om modreg-ningen vil være utilbørlig og dermed eventu-elt omstødelig eller ej. Modregning må nor-malt anses for sket på det tidspunkt, damodregningserklæringen kommer frem tilden anden part.

§ 68 kan anvendes både, når modreg-ningserklæring afgives af den senere kon-kursskyldners fordringshaver, og når skyld-neren afgiver erklæringen.

Som ovenfor nævnt vil en modregningmed fordringer erhvervet fra trediemand oftevære omstødelig efter § 73, jfr. § 68. Kandet ikke bevises, at fordringen er købt til un-derkurs for at opnå større dækning hosskyldneren, kan det dog være tvivlsomt, omanvendelsen af fordringen til modregningkan karakteriseres som utilbørlig. Udvalgetforeslår derfor, at det i § 68 fastsættes, atomstødelse altid kan ske, hvis fordringen ererhvervet fra trediemand ved overdragelseeller kreditorforfølgning, og erhververen daindså eller burde indse, at konkursskyldne-ren var insolvent. Sådan erhvervelse rummeren betydelig fare for andre kreditorer, og er-hververen bør ikke herved kunne skaffe sigdækning, når han er eller burde være klarover debitors insolvens. De foreliggende nor-ske og svenske udkast indeholder ikke nogenregel svarende til § 68, 2. pkt.

Til § 69.

Efter konkurslovens § 21, som ændret vedlov nr. 30 af 20. marts 1901 og lov nr. 177af 29. april 1960, kan panterettigheder, somskyldneren inden for de sidste 8 uger førkonkursens begyndelse har stiftet til sikker-hed for forpligtelser, der ikke samtidig stif-tes, ikke gøres gældende mod boet. Af § 22fremgår, at kreditor kan undgå afkræftelsenved at bevise, at skyldneren endnu var sol-vent, eller at han selv intet kendte til insol-vensen. T en tilføjelse, der blev gjort vedloven af 29. april 1960, siges, at panteret

anses som stiftet på det tidspunkt, da densikredes mod trediemand ved tinglysning,overgivelse af pantet eller lignende sikrings-akt; ved overdragelse af fordringer, der ikkeer knyttet til et omsætningspapir, er tids-punktet for underretningen til skyldnerenom overdragelsen afgørende.

Kommissionsudkastet 1941 § 105 præci-serede, at panterettighederne skulle være stif-tet til sikkerhed for tidligere af skyldnerenindgåede forpligtelser, hvilket var i overens-stemmelse med bestemmelsens fortolkning iretspraksis. Muligheden for at føre bevis forsolvens og god tro foresloges afskaffet.

Bortset fra, at fristen foreslås forlængetfra 8 uger til 3 måneder, vil udvalgets udkastnæppe i praksis medføre nogen realitetsfor-skel af betydning fra kommissionsudkastet.Man har omformuleret bestemmelsen for attydeliggøre, at den indeholder to mulighederfor omstødelse, nemlig dels hvis pant stillesfor ældre gæld, dels hvis man tøver med atbringe sikringsakten i orden. Trediemandspant omfattes ikke af bestemmelsen.

Bestemmelsen omfatter foruden egentligpanteret andre sikkerhedsrettigheder. tilba-geholdsret og ejendomsoverdragelse til sik-kerhed. Antagelig ville sådanne rettighederogså efter gældende ret blive henført underreglen. Panteretten skal for at undgå omstø-delse være tilsagt senest samtidig med gæl-dens stiftelse. Samtidighedskravet må tagesstrengt: parterne kan ikke, efter at et lån erudbetalt uden betingelser, aftale, at der skalstilles pant for lånet; panteretten vil da bliveomstødt, hvis konkurs begæres inden 3 må-neder efter pantebrevets tinglysning. Lige-som efter nuværende retspraksis og kommis-sionsudkastet rammes gæld, der stiftes se-nere end pantet, f. eks. kredit på grundlag afet ejerpantebrev, ikke af § 69. Der er ikke desamme betænkeligheder ved en sådan pant-sætning, som hvor skyldneren efter skyldfor-holdets stiftelse giver kreditor særlige for-dele. Om hvornår regreskrav anses stiftet, se§ 37.

Den anden mulighed for omstødelse er,hvis den til beskyttelse mod trediemandnødvendige sikrings akt ikke er foretaget

156

uden unødigt ophold efter gældens stiftelse.Dette udtryk, som er valgt efter drøftelsermellem de nordiske udvalg, angiver, at sik-ringsakten skal iagttages, så snart det efterden valgte ekspeditionsform er muligt. Ud-betales f. eks. et lån efter tinglysningskonto-rets lukketid den sidste hverdag før påske,kan tinglysning først ske efter påsken. Långi-veren behøver altså ikke vente med lånetsudbetaling, til sikkerheden er bragt i orden,dersom han tør løbe risikoen for, at detteikke sker. Man kunne hævde, at en fornuftiglångiver ikke vil udbetale lånet, før sikrings-akten er bragt i orden, og at omstødelsesreg-len burde indrettes herefter. Udvalget hardog ikke villet indtage et helt så strengtstandpunkt. Derimod kan der ikke være taleom at vente på en rykningspåtegning på etældre pantebrev eller en udstykningstilla-delse. Ethvert ophold, selv kortvarigt, derikke er nødvendiggjort af ekspeditionsgan-gen, må anses for unødigt.

Sikringsakten er ved pantsætning af fastejendom og ved underpantsætning af løsøretinglysning, jfr. lov nr. 111 af 31. marts1926 om tinglysning § 1 og § 47, ved regi-streret skib og ved luftfartøjer registrering,jfr. lov nr. 93 af 29. marts 1957 om skibs-registrering § 31, jfr. § 32, og lov nr. 135 af31. marts 1960 om registrering af rettighe-der over luftfartøjer § 1, jfr. § 2, ved omsæt-ningsgældsbreve og de såkaldte indløsnings-papirer overgivelse, jfr. lov nr. 146 af 13.april 1938 om gældsbreve § 22 og § 31, stk.4, ved aktier formentlig også overgivelse,medmindre der i aktiens tekst er taget utve-tydigt og iøjnefaldende forbehold, jfr. H. Us-sing og C. C. Dybdal: Gældsbrevslovene s.62 og lov om aktieselskaber, lovbekendtgø-relse nr. 313 af 28. august 1952, § 26, vedsimple fordringer underretning til debitorifølge fordringen, jfr. gældsbrevslovens § 31,stk. 1, ved håndpantsætning af løsøre over-givelse (rådighedsberøvelse). Udvalget haranset det for en unødvendig belastning aflovteksten at angive, hvilke sikringsakter derkan blive tale om, idet der alligevel ikke vilkunne gives en udtømmende opregning ikonkursloven.

Omstødelse efter § 69 er i alle tilfælde be-tinget af, at sikringsakten er foretaget mindreend 3 måneder før fristdagen eller efterdenne. Ved tinglysning er det afgørende tids-punkt anmeldelsen til tinglysning, jfr. ting-lysningslovens § 25 og § 46. Tilsvarendegælder ved registrering, jfr. skibsregistre-ringslov § 40 og lov om registrering af rettig-heder over luftfartøjer § 20.

Reglen i stk. 2 om pant over for skyldne-rens nærstående svarer ganske til § 66, stk.2. Har skyldneren f. eks. et år før konkursenstillet pant for en ældre gæld, for hvilkenhans nære slægtning har tegnet kaution, kanomstødelse af pantsætningen ske i forholdtil kautionisten, medmindre det bevises, atskyldneren var solvent, jfr. § 79, stk. 3.

Til § 70.Konkurslovens § 23 indeholder to regler omomstødelse af udlæg. Efter den ene bortfal-der enhver af udlægget flydende særlig retmod boet, hvis udlægget er gjort på grundlagaf forlig indgået i de sidste 8 uger før kon-kursen eller dom i en sag, som er anhængig-gjort, d. v. s. tingfæstet, inden for sammefrist. Omstødelse kan undgås ved bevis forsolvens eller for god tro hos udlægshaveren.Den anden regel i paragraffens andet stykkelader enhver retsvirkning af udlæg ifølge for-lig eller dom og af udpantning bortfalde overfor boet, hvis konkursen begynder senest 3ugersdagen efter den dag, da udlæg eller ud-pantning foretoges, altså uden at bevis forsolvens eller god tro kan føres. Stk. 2 blevindsat ved lov nr. 30 af 20. marts 1901. Fri-sten var da 10 dage, men blev ved lov nr. 68af 12. april 1927 forlænget til 3 uger. Vedlov nr. 332 af 18. juni 1969 blev udpantningsidestillet med udlæg, medens det forlængstbortfaldne retsinstitut afsætning blev fjernetfra lovteksten. Derimod omfattes udlæg efterretsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 3 og 4, pågrundlag af pantebrev i fast ejendom ikke afbestemmelsen.

Kommissionsudkastet 1941 § 103 slog deto regler sammen, således at udlæg og ud-pantning i de sidste 8 uger skulle tabe enhverretsvirkning over for konkursboet uden hen-

157

syn til solvens og god tro. Undtaget var dogudlæg efter retsplejelovens § 478, nr. 3 og 4,dersom udlægshaveren gik frem efter reg-lerne i retsplejelovens § 680, nærmere om-talt nedenfor i kapital 9.

Udvalget er med kommissionen enig i, atfristen på 3 uger for det ubetingede bortfaldaf udlæg og udpantning er for kort og finderdet rimeligt at forlænge den til samme tids-rum som ved de øvrige regler om rent objek-tiv omstødelse af kreditorfyldestgørelse, altsåefter udkastet 3 måneder. Herfor taler ogsådet oprindelige motiv for reglen i § 23, stk.1, nemlig at man ellers kunne frygte, at reg-len om omstødelse af pant blev omgået ved,at kreditor med debitors indforståelse gjordeudlæg for sin fordring og derved skaffede sigen retspanteret med i hovedsagen samme be-skyttelse som kontraktspant. Udlæg eller ud-pantning vil i reglen være et klart indiciumfor skyldnerens manglende betalingsevne.Forlængelsen af fristen vil medføre, at om-stødelse hyppigere end nu vil ramme til-fælde, hvor tvangsauktion allerede er af-holdt. Når reglerne om omstødelsens gen-nemførelse som foreslået ved udkastets § § 74ff, navnlig § 77, udformes med mulighedfor hensyntagen til særlige tilfælde, vil derdog næppe være betænkelighed ved, at ud-lægshaveren må indstille sig på, at udlæggetfalder bort, hvis konkurs indtræder efter enbegæring eller en anmeldelse om betalings-standsning, som indgives inden 3 månederefter udlæggets foretagelse.

Ligesom efter gældende ret har udlæggeteller udpantningen ingen retsvirkning modboet. En særlig omstødelsessag er ikke nød-vendig. Således kan tinglysningsdommerenslette et inden for fristen foretaget udlæg ifast ejendom af tingbogen. Derimod omstø-des en på grundlag af udlægget eller udpant-ningen foretaget tvangsauktion ikke, og reg-len i § 78 omfatter ikke køb på tvangsauk-tion. Dette fremgår også forudsætningsvis afstk. 1, 2. pkt, hvorefter retten ifølge udlæg-get eller udpantningen falder væk, selv omretten er overdraget til trediemand; dennebestemmelse er nærmest medtaget for en sik-kerheds skyld, idet resultatet formentlig ville

blive nået ved fortolkning, dersom udtrykke-lig bestemmelse ikke fandtes.

Efter gældende ret og efter kommissions-udkastet er en panthavers udlæg i medfør afretsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 3 og 4, forforfalden pantegæld undtaget fra omstødelse.Kommissionsudkastet mente at måtte opret-holde undtagelsen, når panthaveren går fremefter retsplejelovens § 680, idet han ellersblot i medfør af denne bestemmelse kunneforetage nyt udlæg under konkursen, jfr. be-mærkningerne s. 216. Da udvalget i kapitel 9foreslår reglen i § 680 afskaffet, er der hellerikke grund til at give udlæg efter § 478, nr. 3og 4, nogen særstilling. Det er formentligogså inkonsekvent, at udlægget efter dengældende ordning bliver stående, hvis pante-brevet er forfaldet som følge af, at den fast-satte betalingstermin er kommet, eller renterikke er betalt til tiden, men kan omstødes,hvis pantebrevet er forfaldet af andre grunde,og dom derfor har måttet indhentes forudfor udlægget. Er ejendommen før konkursensolgt til trediemand på tvangsauktion, vil derdog sjældent være noget krav mod pant-haveren, da han må antages at ville have fåetsamme dækning, hvis pantet var realiseret afboet, og han har derfor ikke indvundet nogenberigelse, jfr. § 74, stk. 1.

Når udkastet fastsætter særlige to-årsfri-ster for omstødelse af gaver, ekstraordinærebetalinger og pantsætninger, hvis den begun-stigede er en af skyldnerens nærstående, erdet mest konsekvent, også for at hindre om-gåelse, at der gives en lignende regel vedudlæg. Vil en søn eller datter eller ægtefælleforetage udlæg hos skyldneren, vil dette ogsåofte i sig selv være mistænkeligt. Det må dogerkendes, at hvor den sædvanlige forbindelsemellem en person og en af hans nærståendeer afbrudt eller ligefrem afløst af uvenskab,vil der kunne forekomme tilfælde, hvorudlæg er et naturligt led i en retsforfølgning.Man har imidlertid efter forhandlingernemed de andre nordiske udvalg ment atkunne gå ind for, at to-årsfristen også komtil at gælde ved udlæg til fordel for nærstå-ende. Herved må erindres, at reglen også

158

omfatter f. eks. et moderselskabs udlæg hosdatterselskabet.

I visse særlige tilfælde vil en omstødelsekunne ramme urimelig hårdt. Er den, som ihenhold til øvrighedsresolution skal svare bi-drag til sin fraseparerede eller fraskilte ægte-fælle, til sit barn eller til barnets moder i for-bindelse med fødslen, ansat i lønnet stilling,vil bidraget sædvanligvis kunne inddrives vedtilbageholdelse i lønnen, uden at sådan til-bageholdelse vil kunne omstødes. Er den bi-dragsskyldige derimod selvstændig nærings-drivende, hvilket hyppigst er tilfældet medfallenter, vil bidraget - bortset fra afsoning- kun kunne inddrives ved udpantning. Denbidragsberettigede vil ofte ikke være i standtil at betale det indvundne beløb tilbage, ogman måtte meget hyppigt gribe til undtagel-sesreglen i udkastets § 77. Det synes imidler-tid efter bidragets formål og betydning forden berettigede heller ikke rimeligt, at så-danne udpantninger, som indtil ikrafttrædel-sen af lov nr. 332 af 18. juni 1969 ikkekunne afkræftes, nu skal være genstand foromstødelse. Udvalget foreslår derfor, at ud-pantning for underholdsbidrag til ægtefælle,barn eller besvangret kvinde, altså de i lovnr. 150 af 24. april 1963 omhandlede bi-drag, som hovedregel ikke skal kunne om-stødes. Udpantning kan efter den citeredelov også ske for underholdsbidrag, der hvilerpå aftale. En sådan aftale vil i almindelighednæppe sætte bidraget urimeligt højt; menman kan dog ikke helt se bort fra mulighe-den for, at skyldneren måske med den kom-mende konkurs for øje med sin hustru træf-fer aftale om et meget betydeligt underholds-bidrag, som hun derefter inddriver ved ud-pantning. En frivillig betaling ville i sådanneekstreme undtagelsestilfælde efter omstæn-dighederne kunne omstødes efter § 73 ellermåske § 62, og der bør også være en mulig-hed for at omstøde en tvangsmæssig opfyl-delse. Finder konkursboet, at der foreliggeren, som det siges i § 70, utilbørlig begunsti-gelse, må boet anlægge sag mod den begun-stigede. Boet har bevisbyrden for, at der fo-religger en begunstigelse, og at denne harværet utilbørlig. Får boet medhold, vil ikke

blot 3 månedersfristen, men hvis den begun-stigede er en nærstående, også 2 årsfristenvære anvendelig.

Efter retsplejelovens § 533, stk. 2, misteren kreditor, som har gjort udlæg i løsøre, ialmindelighed sin sikkerhedsret, hvis kon-kurs indtræder inden 12 uger efter udlægget,og det udlagte ikke forinden er sat påtvangsauktion eller udbragt af skyldnerensbesiddelse. Efter udkastet må det afgørendetidspunkt blive konkursdekretets afsigelse ogikke som i dag konkursbegæringens indgi-velse. Har auktion eller fjernelse fra skyld-neren ikke været hindret af de i § 533, stk. 2,nævnte grunde, vil et udlæg i løsøre, som erforblevet hos skyldneren, falde enten efterretsplejelovens regel eller efter udkastets § 70.

Til §71.

Efter gældende ret bliver dispositioner, somforetages efter konkursbegæringens indgi-velse, uvirksomme, hvis konkurs indtræder.Der antages dog at måtte gælde visse undta-gelser, da det ofte vil stride mod alles inter-esser, om skyldneren indstillede virksomhe-den, medens der forhandledes med kredito-rerne om en ordning, hvilket efter konkurs-lovens § 48 a kan foregå i 8 uger. Efter ud-kastet er det derimod hovedreglen, at kon-kursen først får virkning fra dekretets afsi-gelse, jfr. § 30. Det er imidlertid klart, atden skyldner, der har standset sine betalin-ger, eller mod hvem en, som det viser sig,velbegrundet konkursbegæring er indgivet,som nærmere omtalt i indledningen til kapi-tel 2 under nr. 5, c, jfr. også bemærknin-gerne til § 14, bør pålægge sig væsentligeindskrænkninger i sin raden. Grænsen for,hvad der i denne mellemsituation bør kunneforetages, er søgt trukket op ved omstødel-sesreglen i § 71, der kan anvendes jævnsidesmed de øvrige omstødelsesregler. Ligesomboet, hvis en betaling kan omstødes f. eks.såvel efter udkastets § 66 som § 73, kanvælge, hvilken bestemmelse man i førsterække vil påberåbe sig, kan man også vælgemellem § 71 og de øvrige omstødelsesbe-stemmelser, som efter deres indhold er an-vendelige. Det foreliggende svenske udkast

159

indeholder ikke tilsvarende bestemmelse.Efter det norske udkast er skyldnerens dis-positioner under »gældsforhandling«, delindledende stadium efter den foreslåede nor-ske ordning, ikke bindende i forhold til tre-diemand, som ikke var i god tro.

Som det fremgår af udkastets § 71 må enskyldner, der har standset sine betalingereller begæret tvangsakkordforhandling, ellerover for hvem konkursbegæring er indgivet,som hovedregel i forhold til trediemand værebeføjet til at foretage sådanne dispositioner,som er nødvendige for at bevare virksomhe-den eller erhverve dagliglivets fornødenhederfor ham selv og hans husstand. Om skyldne-ren også i forhold til sine kreditorer handlerrigtigt herved, afhænger af, om der er nogenrimelig udsigt til at opretholde virksomhe-den, og om en fortsættelse med senere afvik-ling eller salg for øje må antages at blivemindre tabgivende end en brat standsning.En vurdering heraf kan ikke pålægges tredie-mand. Kun i ganske ekstreme situationer vilder kunne blive tale om, at en disposition,der er nødvendig til opretholdelse af virk-somheden, betegner en utilbørlig unddra-gelse af skyldnerens ejendele fra hans kredi-torers forfølgning, jfr. udkastets § 73.

Hvis trediemand hverken ved eller børvide, at konkurs eller akkordforhandling erbegæret, eller at skyldneren har standset sinebetalinger, kan der ikke ske omstødelse efter§ 71. Selv om trediemand havde eller burdehave denne viden, kan omstødelse alligevelikke ske, hvis han med føje antog, at disposi-tionen var nødvendig for at opretholde virk-somheden. Hans antagelse behøver ikke athave været rigtig, men skal være rimeligt be-grundet. Trediemands muligheder for at vur-dere dette vil i nogen grad afhænge af hanskendskab til forholdene. Han vil i reglenkunne levere varer, som normalt benyttes ivirksomhedens løbende produktion, men dogikke i usædvanligt store kvanta. Derimod vilder være betydelig risiko for omstødelse for-bundet med at sælge et helt nyt maskinanlæg.Vil trediemand efter fristdagen yde lån modpantesikkerhed, må man kunne forlange, at

han foretager en nøje undersøgelse af forhol-dene.

Der vil formentlig sjældent rejse sig pro-blemer vedrørende den anden gruppe af dis-positioner, der nævnes i stk. 1, erhvervelseaf dagliglivets fornødenheder. Herunder fal-der køb i passende omfang til husholdningenog til skyldnerens og hans families personligebrug. Større anskaffelser, køb af særlig kost-bare goder og anskaffelser af ting, som efterden almindelige opfattelse ikke hører til dag-liglivet eller dog ikke er fornødne, falderudenfor.

Betaling af gæld bør som altovervejendehovedregel ikke finde sted i denne situation.Betalingen kan efter stk. 2 kun opretholdes,hvis den var nødvendig for at afværge tab,og kreditors vurdering heraf tillægges ikkebetydning. Ville udeblivelse med betalingengive fordringshaveren særlige misligholdel-sesbeføjelser, som ville være uomstødelige ogi høj grad til skade for skyldnerens og hansøvrige kreditorer, kan omstødelse undgås.Således kan forfalden leje for skyldnerens er-hvervslokaler som regel betales. Ydelserefter et pantebrev kan erlægges, hvis skyld-neren må antages at have rimelig udsigt til atbeholde ejendommen, indtil den kan afhæn-des på gunstigere vilkår end ved en tvangs-realisation. Betaling af skyldig arbejdslønkan være nødvendig for at undgå tab vedstandsning af virksomheden. Dækkes denfortrinsberettigede gæld fuldt ud ved konkur-sen, vil der ikke blive tale om omstødelse afbetaling af sådan gæld, da dette kun villemedføre unødvendige omkostninger.

Bevisbyrden for, at en disposition, der erforetaget efter fristdagen, kan opretholdes,påhviler i almindelighed skyldnerens med-kontrahent eller kreditor.

Efter § 14, § 25, stk. 2, og § 163, stk. 2,kan der i visse tilfælde beskikkes skyldnerenet tilsyn efter anmeldelse af betalingsstands-ning, ved udsættelse med behandlingen af enkonkursbegæring eller under forberedelse aftvangsakkord. Har dette tilsyn samtykket ien disposition, herunder betaling af gæld, måtrediemand kunne stole herpå. Hvis det udennærmere undersøgelse er klart, at dispositio-

160

nen falder helt uden for tilsynets beføjelser,f. eks. bortskænkning af en betydelig gaveeller dækning af en lånekreditor, eller har til-synet ligefrem foretaget mislige transaktioneri forståelse med en kreditor eller en udenfor-stående, må der dog være en mulighed for atangribe dispositionen. Stk. 3 bestemmer der-for, at omstødelse kan ske, hvis tilsynetåbenbart har overskredet sine beføjelser.

Til § 72.Konkurslovens § 22, stk. 2, der som nævntunder § 69 er indsat ved lov nr. 177 af 29.april 1960, indeholder for panterettighedersvedkommende en regel af samme indholdsom udkastets § 72. Udkastets bestemmelsefår imidlertid ikke synderlig selvstændig be-tydning for panterettigheder, da § 69 er for-muleret uden brug af begrebet panterettighe-ders stiftelse. Reglen får følgelig navnlig be-tydning, når overdragelse af ejendomsretsøges omstødt efter §§ 62, 66 og 71, og vedomstødelse af udlæg og udpantning efter §70. Panterettigheder vil dog også kunne ora-stødes efter § 62 eller § 71.

Sikrings aktens iagttagelse, f. eks. tinglys-ning af skøde på en fast ejendom, giver delsen klar og betryggende konstatering af tids-punktet, dels en mulighed for kreditorernetil at følge med i, om debitor afhænder akti-ver til skade for dem. Har debitor til dæk-ning for gæld givet skøde på en fast ejendom,og tinglyses skødet først, når der er gået 8uger, er der efter gældende ret ingen udtryk-kelig hjemmel til omstødelse, medmindre detbevises, at kreditor var klar over, at konkur-sen var nærforestående. Selve den omstæn-dighed, at den nødvendige sikringsakt ikkestraks foretages, er imidlertid egnet til atvække formodning om, at dispositionen søgesholdt skjult for kreditorerne.

Udvalget har fundet det noget tvivlsomt,om reglen også bør gælde ved udlæg og ud-pantning, hvor der i forvejen findes en be-tryggende konstatering af tidspunktet forfogedens foretagelse af eksekutionen. Enfogedforretning vil heller ikke så let kunnehemmeligholdes for kreditorerne som en pri-vat aftale. Alligevel har man dog anset det for

mest hensigtsmæssigt at medtage udlæg ogudpantning. Det beror på et tilfælde, om kre-ditorerne f. eks. gennem et oplysningsbureaukommer til kundskab om foretagelsen afudlæg, og de vil normalt ikke erfare det nær-mere resultat af udlægsforretningen. De vilderimod altid ved eftersyn af tingbogenkunne se, om der er gjort udlæg i den fasteejendom og for hvilket beløb, og om udlæg-get senere er blevet aflyst.

I bemærkningerne til § 69 er nævnt enrække tilfælde af sikrings akter ved pantsæt-ning. Ved overdragelse til eje kræves ikke ialle disse situationer nogen særlig sikringsakti forhold til udlægssøgende kreditorer. Aftaleom overdragelse af en bestemt løsøregen-stand eller et omsætningsgældsbrev er be-skyttet over for overdragerens kreditorer.Derimod kræves den samme sikringsakt somved pantsætning, når der sker overdragelseaf fast ejendom, registreret skib, luftfartøj,indløsningspapir eller simpel fordring, med-mindre denne overdrages sammen med envirksomhed. Ved udlæg eller udpantning ersikringsakt antagelig kun nødvendig ved fastejendom, registreret skib og luftfartøj, jfr. H.Ussing: Dansk Obligationsret, aim. del, 4.udg., s. 214 og B. Gomard: Fogedret, 2. udg.,s. 110. Den i retsplejelovens § 533, stk. 2,angående udlæg i løsøre omtalte udbringelseaf skyldnerens besiddelse omfattes ikke af§ 72, idet den ikke er nødvendig for at opnåretsbeskyttelse mod kreditorforfølgning, menkun for at bevare beskyttelsen ud over 12uger. Som nævnt ved § 69 er det ved fastejendom, skibe og luftfartøjer dagen for an-meldelsen til tinglysning eller registrering,der er afgørende.

Til § 73.Konkurslovens § 24 handler om begunsti-gelse af en enkelt kreditor på de andres be-kostning. Der er ikke fastsat nogen bestemttidsfrist, og i enkelte tilfælde er paragraffenanvendt på dispositioner, der er foretaget ca.Vi år før konkursen; men den tidsmæssigebegrænsning ligger i, at skyldneren skal haveforudset sit fallissement som nær forestå-ende. Bestemmelsen er ikke begrænset til be-

161

stemte dispositioner, og det nævnes udtryk-keligt, at den også omfatter betaling af for-falden gæld. Det har været omtvistet, hvor-vidt der ligger nogen selvstændig begræns-ning i, at begunstigelsen skal være sket på enmod straffelovens (d. v. s. straffeloven af1866) § 261 stridende måde. Muligvis kanherpå støttes, at visse begünstigende handlin-ger kan opretholdes, fordi de af særligegrunde savner den anstødelige karakter, somkendetegner de af paragraffen omfattedetransaktioner. Efter ordene angår § 24 kunskyldnerens dispositioner; men bestemmel-sen er i praksis også anvendt på egenmægtigehandlinger fra kreditors side. Endelig er deten betingelse for omstødelse, at kreditor, dabetalingen fandt sted eller dispositionen blevtruffet, var vidende om de nævnte omstæn-digheder, altså navnlig at der forelå grundefor, at skyldneren måtte anse konkursen fornær forestående.

Kommissionsudkastet 1941 § 109 inde-holdt flere betydningsfulde ændringer i § 24.Vigtigst var, at paragraffen ikke blot skulleomfatte kreditorbegunstigelser, men ogsåandre dispositioner, hvorved skyldnerensejendele er blevet unddraget fra at tjene tilfordringshavernes fyldestgørelse. Kravet omviden hos den begunstigede ændredes til, atomstændighederne skal have været kendeligefor ham, d. v. s. at omstødelse kan ske ogsåved uagtsomhed. Bestemmelsen omformule-redes, hvorved det blev fremhævet, at skyld-neren ikke behøvede at have tilstræbt, atnoget blev unddraget kreditorerne; men detvar nok, det »måtte stå ham klart«, at detteville blive følgen; dette skulle efter motiverneforstås som et krav om forsæt hos skyldne-ren. Henvisningen til straffeloven udgik.

Da det ikke er muligt i loven at forudse oggive regler om alle måder, hvorpå skyldne-rens aktiver kan unddrages hans kreditorer,er det nødvendigt at supplere de lettere an-vendelige objektive regler med en bestem-melse, som kan samle de tilfælde op, der gårgennem de objektive reglers grovere masker.Denne bestemmelse kan efter sagens naturikke anvende så skarpe kriterier som de ob-jektive regler.

Historisk er den almindelige omstødelses-regel bygget på forestillingen om skyldnerensretsbrud, hvori kreditor gør sig meddelagtig.Imidlertid må det for nutidens retsopfat-telse være afgørende, at en disposition, hvor-ved aktiver unddrages kreditorerne på ettidspunkt, da skyldneren er ude af stand tilat betale sin gæld, ikke bør opretholdes,medmindre hensynet til den begunstigedeeller andre særlige grunde taler derfor. Haren kreditor selv kunnet tage sig betalt, f. eks.fordi han havde rådighed over skyldnerensmidler, bør dispositionen som i almindelig-hed også antaget i retspraksis kunne omstø-des, selv om skyldneren selv intet har foreta-get sig. Det er indlysende, at skyldnerenseget kendskab til sin økonomiske situation idette tilfælde må være uden betydning; menheller ikke, hvor skyldneren selv har udførtdispositionen, bør hans subjektive forholdvære afgørende for, om omstødelse kan ske.Normalt vil skyldneren naturligvis havebedre kendskab til sine forhold end for-dringshaveren; men hvis denne f. eks. erskyldnerens forretningsfører, kan det tænkes,at han er eller dog burde være klar overskyldnerens virkelige stilling, medens skyld-neren derimod selv ikke er tilstrækkelig in-formeret. Skyldnerens manglende indsigt børikke komme fordringshaveren til gode.

Ligesom kommissionen foreslår udvalgetbestemmelsen udvidet til også at omfattedispositioner, hvorved skyldnerens ejendeleunddrages fra at tjene til fordringshavernesfyldestgørelse, selv om det ikke sker til for-del for en fordringshaver. Det mest typiskeeksempel herpå er gaver, der imidlertid somhovedregel vil blive ramt af § 62. Der kanimidlertid forekomme tilfælde, hvor gaverbør kunne omstødes, selv om der er gåetmere end et år fra bortgivelsen. En overdra-gelse mod fuldt vederlag kan ikke rammes af§ 62, men bør alligevel i visse tilfælde kunneomstødes. Har skyldneren kort før sin kon-kurs overdraget sin faste ejendom mod en rettil ophold og forplejning, hvis kapitaliseredeværdi svarer til ejendommens handelsværdi,bør dispositionen ikke opretholdes, når denanden part ikke var i god tro. Sædvanligt

21

162

køb og salg kan i almindelighed ikke omstø-des, selv om den ene part var klar over, atden anden var insolvent. I særligt grove til-fælde bør f. eks. en insolvent persons eller fir-mas overtagelse af et andet selskab, andrevidtløftige spekulationsforetagender, kredit-køb af måske usælgelige maskiner og vareruden udsigt til at kunne betale, umådehol-dent forbrug af midler til fester o. 1. kunneomstødes, når den anden part i aftalen ikkevar i god tro. Selvbåndlæggelse er ugyldig,og omstødelse heraf derfor unødvendig; menhvis den insolvente skyldner indskyder sinemidler i et interessentskab med særlige, foret konkursbo ufordelagtige regler om opgø-ret ved udtrædelse, må der være en adgangtil omstødelse; det er ikke altid tilstrækkeligtat åbne mulighed for opsigelse af interessent-skabskontrakten, jfr. § 59. Retsforfølgningvil ikke være omfattet af bestemmelsen,medmindre der i virkeligheden foreligger enfrivillig disposition.

Af ordene i § 73 fremgår, at dispositionenskal have været til skade for kreditorerne,hvilket er i overensstemmelse med konkurs-lovens § 24. Udenfor falder f. eks. ombyt-ning af pantesikkerhed, hvis det nye pantikke giver større dækning end det gamle, be-taling af gæld, for hvilken der var stillet til-strækkeligt og uomstødeligt pant, eller beta-ling fra en trediemand, medmindre dettebeløb ellers ville være tilfaldet skyldneren.

Efter konkurslovens § 24 skal skyldnerenhave indset, at konkursen var nær forestå-ende. Dette kan være meget vanskeligt atfastslå, og når man i praksis har anvendt be-stemmelsen på forhold, der har ligget nogentid tilbage, synes ordene ikke engang at giveet dækkende udtryk for den bestående ret.Udkastet afsvækker betingelsen ved at ladedet være tilstrækkeligt, at skyldneren vareller ved dispositionen blev insolvent. Afbemærkningerne nedenfor om betydningenaf, at dispositionen skal have været »utilbør-lig«, fremgår det, at konkursens nærhed kanfå en vis indirekte betydning.

De norske og svenske udkast sætter enfrist på 5 år, medmindre den begunstigede eren af skyldnerens nærstående. Det danske

udvalg har derimod fundet det rigtigst ikkeat angive nogen bestemt tidsgrænse. I særligetilfælde vil der kunne være behov for atkunne ramme dispositioner, der ligger en år-række tilbage i tiden. Skyldes insolvens be-drageri eller underslæb, kan der være mulig-hed for at skjule insolvensen gennem mangeår, uanset at det økonomiske sammenbrud ersikkert. Det vil da være stødende, om den,der med kendskab til forholdene har modta-get en formuefordel af bedrageren, kan be-holde den, dersom grundlaget for konfiska-tion eller direkte udbetaling til de besvegneikke er til stede. Sættes der ingen tidsbe-grænsning for omstødelsen, vil der formentligikke være behov for at supplere omstødelses-reglerne med erstatningsregler o. 1. En fristpå f. eks. 5 år kunne også let lede til den mis-forståelse, at en insolvent persons dispositio-ner som almindelig regel skulle kunne om-stødes op til 5 år efter, at de er foretaget.Dette må være undtagelsen. For flertallet afde dispositioner, der falder ind under bestem-melsen, vil der næppe være grund til at gå udover de rammer, som praksis angående kon-kurslovens § 24 har lagt.

Opbygning af civilretlige regler ved henvis-ning til strafferetlige er i reglen uheldig. Debestemmende hensyn er forskellige, og detbør ikke være nødvendigt under en civil sagat tage stilling til, om et strafbart forhold erbegået, medens omvendt en fældende straffe-dom ikke uden videre bør lægges til grundfor den civile afgørelse. Udkastet nævnerikke som konkurslovens § 24 nogen straffe-lovsbestemmelse, men kræver, at dispositio-nen skal have været utilbørlig. Sådanne klau-suler (»retlige standarder«) findes mangesteder i lovgivningen, jfr. som eksemplerkonkurrenceloven, lovbekendtgørelse nr.145 af 1. maj 1959, § 15, stk. 1: »stridermod redelig forretningsskik«, aftalelov nr.242 af 8. maj 1917 §§ 28, stk. 1, og 29:»retsstridigt«, § 33: »stride mod almindelighæderlighed«, § 36, stk. 1: »åbenbart ubil-ligt«, § 38, stk. 1: »utilbørligt indskrænkerden forpligtedes adgang til erhverv«, straffe-loven, lovbekendtgørelse nr. 347 af 15. au-gust 1967, § 279: »retsstridig«, § 300, stk.

163

1, nr. 2: »anden letsindig adfærd«, monopol-loven nr. 102 af 31. marts 1955 §§ 11 og12, stk. 3: »urimelige«, afbetalingslov nr.224 af 11. juni 1954 § 8, stk. 3: »utilbørligteller klart stridende mod god forretnings-skik«, arvelov nr. 215 af 31. maj 1963 § 52:»utilbørlig påvirkning«. Straffelovens § 300,stk. 1, nr. 1, sætter straf for en skyldner, sompå en tid, da han indser eller burde indse, athan er ude af stand til at fyldestgøre sine for-dringshavere, betydeligt forværrer sin for-muestilling ved stiftelse af ny gæld eller beta-ler eller stiller sikkerhed for betydelige, for-faldne gældsposter. Nr. 2 omhandler den,som påfører sine fordringshavere betydeligttab ved ødsel levemåde, ved spil, ved vove-lige foretagender, der ikke står i forhold tilhans formue, ved i høj grad uordentlig for-retningsførelse eller anden letsindig adfærd.Tiltale rejses langt fra i alle tilfælde, hvorovertrædelse foreligger. Bestemmelserne må,når det drejer sig om straf, anses for megetvidtgående. De kan imidlertid sammen medden hidtidige retspraksis vedrørende konkurs-lovens § 24 give nogen vejledning i, hvadder kan anses for utilbørligt med henblik påomstødelse. Hensyn må dog også tages til,hvor kritisk skyldnerens situation er. Stårkonkursen for døren, indsnævres hans (ogtrediemands) handlefrihed stærkt. Vides det,at konkursbegæring vil blive indgivet i løbetaf de nærmeste par dage, vil de fleste af dedispositioner, som efter begæringens indgi-velse ville kunne rammes efter § 71, væreomstødelige efter § 73. Dispositioner, der påhandlingstidspunktet tegner sig som rimeligtbegrundet i skyldnerens og hans kreditorersfælles interesser, vil ikke kunne omstødes,selv om de senere viser sig at medføre unød-vendige tab.

Ligesom andre steder, hvor god og ondtro får betydning, sidestiller udkastets § 73med kendskab det forhold, at den begunsti-gede burde kende insolvensen og de omstæn-digheder, der gør dispositionen utilbørlig. Dabestemmelsen omfatter alle slags dispositio-ner, også betaling af forfalden gæld, behøverder ikke ved dens ydre kendetegn at værenoget, der kan advare omverdenen, og det

ville være ubilligt at lade omstødelsen rammeden, som var i begrundet god tro. Lykkes detikke under omstødelsessagen at komme tilklarhed over, om den begunstigede havde(eller burde have haft) det fornødne kend-skab, kan omstødelse ikke ske. Den begun-stigede vil i reglen være den kreditor, sommodtager betaling eller pant, eller den, somindgår en aftale med skyldneren eller erhver-ver en formueydelse fra ham; men det kanogså være andre. Dommen i U. f. R. 1952.616 har således afkræftet en betaling overfor kautionisten, men ikke over for kreditor,som var i god tro.

Til §§ 74-79.Disse bestemmelser angiver virkningen afomstødelse. §§ 74-77 beskæftiger sig medforholdet mellem parterne. § 74 handler omomstødelse, der sker i medfør af de objektiveomstødelsesregler, § 75 om omstødelse efterde subjektive regler i §§ 71 og 73. Begge be-stemmelser giver en målestok for kravetsstørrelse. § 76 tager stilling til kravets kvali-tative beskaffenhed, om det er selve denoverdragne ting eller et pengebeløb, der kanfordres. § 77 fastsætter en fælles lempelses-adgang. § 78 gør op med forholdet til tredie-mand, som har erhvervet tingen fra denumiddelbare modtager, medens § 79 giverregler om boets krav over for den, som harstillet pant eller kaution for skyldnerensgæld.

Til § 74.

Når omstødelse sker, skal den begunstigedeefter bestemmelserne i konkurslovens kapitel4 tilbagegive det modtagne eller dets værdi.Ved omstødelse af udlæg er det dog kun denopnåede fyldestgørelse, der skal erstattes. §25 angiver, at den kreditor, over for hvemder sker afkræftelse, i forhold til boet bliverat behandle, som om ingen betaling havdefundet sted. Angående gaver nævner § 26, atboet bør erstatte modtageren udgift, der erpåført ham i anledning af gaven. I den i be-mærkningerne i indledningen til kapitlet om-talte bestemmelse i lov om ægteskabets rets-virkninger § 33 er om omstødelse af gavermellem ægtefæller bestemt, at modtageren

164

skal erstatte værdien af det overførte; vedhændelig undergang er han dog fri for an-svar. Kommissionsudkastet 1941 § 113 fore-slog ingen ændring i disse regler om opgørel-sen.

I retspraksis er det antaget, at der vedudlæg og påfølgende tvangsauktion over gen-stande, der senere viser sig ikke at tilhøreskyldneren, kun skal tiisvares nettoprove-nuet, altså den samme løsning som ved af-kræftelse af udlæg.

Om det tilfælde, at en overdragelse bliverugyldig som følge af overdragerens umyndig-hed, bestemmer myndighedsloven, lovbe-kendtgørelse nr. 141 af 24. marts 1970, § 44,at den umyndige, hvis han ikke har udvist etsvigslignende forhold, kun er pligtig at ydeerstatning i det omfang, hvori det modtagneer brugt til passende underhold for ham elleri øvrigt skønnes at være kommet ham tilnytte. Den myndige part skal derimod altiderstatte værdien.

Udlægges der efter dødsformodningsdomarv efter en person, der senere viser sig atvære i live, eller forbigås en arving, fordi detpå skiftets tidspunkt ikke vides, om han haroverlevet arveladeren, skal hver arving er-statte værdien af det, som han har afhændeteller forbrugt, men dog ikke mere end dennuværende værdi af ting af tilsvarende art oggodhed. Der er mulighed for lempelse ellerbortfald af kravet, når forbruget har væretrimeligt begrundet i erhvervelsen, og detefter hans økonomiske forhold ville væreubilligt at lade ham tilsvare det fulde beløb.Ved hændelig undergang er arvingen fri foransvar. Har arvingen ved erhvervelsen udvistsvig, er han erstatningspligtig efter alminde-lige regler, jfr. lov nr. 397 af 12. juli 1946§§ 18, 22 og 25, stk. 2.

I dansk ret er anvendelsen af en berigel-sesgrundsætning navnlig blevet forsvaret afHenry Ussing, således i Erstatningsret s. 212ffogiU.f. R. 1950 B. 139 ff.

Udvalget finder ingen grund til at tagestilling til det almindelige spørgsmål, om enberigelsesgrundsætning bør anerkendes idansk ret, og hvad den i bekræftende faldnærmere skulle gå ud på. Navnlig under hen-

syn til, at omstødelse efter udkastet kan skeinden for ret lange frister og uden hensyn tilmodtagerens subjektive forhold, finder ud-valget imidlertid, at rimelig hensyntagen tilden, over for hvem omstødelse sker, talermed betydelig vægt for at begrænse hans til-svar til berigelsen, når den overdragne tingikke er i behold eller af andre grunde ikkegives tilbage. Ofte vil den begunstigede havehaft kendskab til, at skyldneren var insol-vent, men det kræves ikke og vil ikke altidvære tilfældet. Hyppigst vil god tro vel kunneforeligge ved gaver under hensyn til de langeomstødelsesfrister. Når kravet begrænses tilden indvundne berigelse, bliver den begun-stigede stillet, som om dispositionen ikke varsket, jfr. ordene i konkurslovens § 25. Harhan betalt delvist vederlag ved erhvervelsen,eller har denne været forbundet med om-kostninger, skal de hertil anvendte beløbkomme ham til gode. Har en kreditor ved enomstødelig betaling af gæld opgivet et uom-stødeligt pant, eller er pantesikkerhed blevetombyttet, må den fyldestgørelse, som kunnevære opnået gennem det opgivne pant lige-som efter gældende ret fradrages i tilsvaret,dersom den tidligere pantesikkerhed ikkegenoprettes. Har den begunstigede afholdtudgifter på tingen, uden at han har haft til-svarende indtægter eller øget nytte i besid-delsestiden, skal disse udgifter godtgøresham, når han leverer tingen eller dens værditilbage. Har han solgt den modtagne ting, erdet i almindelighed salgsprovenuet, han skalbetale og ikke værdien ved overgivelsen ellerved anlæggelsen af omstødelsessagen. Dettefår særlig betydning ved effekter, hvis salgs-værdi er udsat for hyppige omskiftelser,f. eks. værdipapirer og modeprægede varer.Oplyses det, at tingen er solgt til lav pris, ogat sælgeren derved har opnået andre økono-miske fordele, kan der blive tale om at tagedem i betragtning. Gaver medfører i almin-delighed ingen berigelse. Er tingen gået tilgrunde, haves intet krav, selv om den er ble-vet ødelagt ved modtagerens fejl. Har hanmed forsæt eller ved uagtsomhed slået den istykker efter at være blevet klar over omstø-delseskravet, må han dog være erstatnings-

165

ansvarlig efter almindelige regler. Skyldesdet trediemands fejl, at tingen blev ødelagt,eller er den forsikret, tilkommer kravet påerstatnings- eller forsikringssummen kon-kursboet, jfr. princippet i forsikringsaftalelovnr. 129 af 15. april 1930 § 54. Er det mod-tagne forbrugt, kan modtageren herved haveopnået en berigelse enten ved at have sparetudgifter til selv at købe tilsvarende godereller ved, at forbruget er sket i en produk-tion, gennem hvilken der er opstået eller be-varet formueværdier (materialer anvendt tilbygning af et hus eller til reparation), ellerved, at der i øvrigt er sket en forbedring afhans økonomiske stilling, hvorunder efterudvalgets opfattelse også må falde erhver-velse af nyttig uddannelse, sml. A. VindingKruse: Restitutioner s. 153 ff og i modsatretning H. Ussing: Erstatningsretten, 2. udg.,s. 232 og i U. f. R. 1950 B. 155 f. Berigel-sens omfang må formentlig ansættes til vær-dien ved forbruget, hvis der ikke er grundlagfor en højere eller lavere ansættelse. Er derholdt tvangsauktion på grundlag af udlægeller udpantning eller i henhold til panteret,der omstødes, vil berigelsen være det opnå-ede nettoprovenu.

I overensstemmelse med, hvad der sæd-vanligvis antages ved anvendelsen af en beri-gelsesregel, kan kravet mod modtageren ikkeoverstige boets tab. Har modtageren ved for-retningsmæssig dygtighed fået mere ud aftingen, end den egentlig var værd, kan boetikke gøre krav på dette overskud.

Medens det i Tyskland og Norge i almin-delighed antages, at berigelsesmålestokkenogså må anvendes, hvor det overdragne erpenge, mener Henry Ussing: Erstatningsret-ten s. 233 f, at det må være hovedreglen, atet berigelseskrav står uafhængigt af pengenessenere skæbne. Udvalget har navnlig af be-vismæssige grunde sluttet sig hertil. Har enkreditor eller en gavemodtager fået kontantepenge, vil det være en vanskelig og kompli-ceret opgave at efterspore, hvilke dispositio-ner disse penge har givet anledning til ogmed hvilke resultater. Ussing i U. f. R. 1950B. 146 tager ikke bestemt stilling til, omsamme regel bør gælde, hvor kontanter først

fremkommer senere ved salg af en ting; menefter udvalgets opfattelse er de sammegrunde til stede, som hvor skyldneren oprin-delig ved den omstødelige disposition haroverladt den anden part penge. Efter udka-stet er det dog kun pengenes anvendelse, derikke formindsker kravet. Er pengene bevis-ligt gået tabt uden at være anvendt, f. eks.ved tyveri eller ved en banks sammenbrud,er modtageren fri for ansvar.

Mod anvendelsen af en berigelsesmålestoker det navnlig blevet indvendt, at den frem-byder retstekniske vanskeligheder, jfr. Jul.Lassen: Haandbog i Obligationsret, almin-delig del, 3. udg., s, 302-04 og 306-07, A.Vinding Kruse: Erstatningsretten I, s. 345 ff,udkast til lov om borteblevne 1945, s. 49, O.A. Borum i Juristen 1951 s. 147 ff. De flesteaf disse vanskeligheder undgås ved den væ-sentlige begrænsning, som følger af udkastetsregel om penge. De fleste tilfælde, hvor enbestemt genstand eller et værdipapir, f. eks.en aktie eller et pantebrev, ikke kan gives til-bage, beror antagelig på videresalg. Her vildet i almindelighed være lettere at fastslåsalgssummen, altså typisk berigelsen, endtingens værdi, forudsat denne ikke sættes ligmed salgssummen. Ved tingens undergangbortfalder ethvert krav. Ved forbrug vil deri-mod et krav på tingens værdi være nemmestat anvende, navnlig fordi man undgår at tagestilling til, om den begunstigede ellers villehave købt en ting med samme formål, omhan altså har indvundet en besparelse. Nårdet drejer sig om overførsel af ting, ikke afpenge, vil man yderst sjældent, om nogen-sinde, behøve at tage stilling til, om en ud-dannelse el. lign. har skabt en berigelse forden begunstigede; en undervisning, som ergivet af skyldneren, kan jo ikke omstødes.Er tingen indgået i en produktion, der sva-rer til dens bestemmelse, vil berigelsen sæd-vanligvis være den samme som værdien påforbrugstidspunktet. Anvendes berigelsesmå-lestokken, kan modtageren fradrage udgifter,han har haft på forbedring af tingen; detteresultat svarer til gældende ret, jfr. højeste-retsdomme i U. f. R. 1931.37 og 1943.775.Også udgifter ved en omdannelse til et speci-

166

elt formål, der i og for sig ikke øger tingensværdi, kan efter udkastet fradrages.

Udvalget mener ikke, at de fordele i ret-ning af lettere anvendelige kriterier for om-stødelse, som foreslås gennemført, i nogenvæsentlig grad vil miste deres betydning vedden foreslåede berigelsesregel. I langt de fle-ste tilfælde vil spørgsmålet om omstødelsensvirkninger løse sig af sig selv, når det først erfastslået, at omstødelse skal ske. De bestå-ende regler har kun i få tilfælde givet anled-ning til retstvister om fastsættelsen af boetskrav. selv om de frembyder adskillig fortolk-ningstvivl. Omstødelsen vil gennemgåendeindtræffe langt hurtigere end den borte-blevne arvings hjemkomst i de i lov om bor-teblevne § 18 omhandlede tilfælde, og der vilderfor typisk ikke være sket en så omfat-tende sammenblanding med den øvrige for-mue.

Der har ikke kunnet tilvejebringes enighedmellem de danske, norske og svenske delta-gere om en fælles løsning. Det norske udkastanvender ganske vist i overensstemmelsemed gældende norsk ret berigelsen som må-lestok, men uden undtagelse for penge ogindeholder forskellige mindre afvigelser fradet danske. Fra svensk side anvendes ligele-des i hovedsagen overensstemmende med nu-værende svensk ret et meget detailleret ud-formet værdikrav, men med undtagelse for»nyttig ochnödad« omkostning.

Stk. 2 vedrører udbytte, der vindes af denformuegenstand eller det pengebeløb, somomstødelsen vedrører. Udbytte kan være lejeaf fast ejendom eller rørligt gods, renter, ak-tieudbytte, korn, der indhøstes på en over-draget ejendom, afkom af dyr og efter om-stændighederne formentlig beregnet vederlagf. eks. for anvendelse i den begunstigedes be-drift eller som beboelse for den begunsti-gede. Det er noget tvivlsomt, hvorledes græn-sen mellem udbytte og forbrug af substansenskal drages ved immaterialrettigheder (for-fatterret, patentret o. s. v.), og hvilke reglerder her skal anvendes, jfr. M. Koktvedgaard:Immaterialretspositioner s. 273 og W. E. v.Eyben: Formuerettigheder, 3. udg., s. 100.

Efter dansk rets almindelige regel, jfr.

herved Danske Lov 5-5-4, kan en uretmæs-sig besidder beholde de indtægter, han harnydt i tiden, indtil han bliver sagsøgt. Undta-gelse gælder dog, hvis forholdet har været afen vis uredelig karakter. Reglen i lov omborteblevne § 18, stk. 4, er derimod, at ind-tægter, der er forfaldet før kravets fremsæt-telse i eller uden for retten, kan beholdes, nårbesidderen ikke har handlet svigagtigt. Den eraltså dels videre, dels snævrere. Udvalget harligesom det norske og svenske udvalg fundetdet rigtigst at kræve sagsanlæg til afbrydelseaf indtægtsnydelsen. I det i lov om borte-blevne behandlede tilfælde vil det i reglen,når den borteblevne viser sig, være klart, athan har ret til arven; er den borteblevne død,men på et andet tidspunkt end antaget, ogefterlader han sig arvinger, man ikke harkendt til, vil disses krav oftest let kunne do-kumenteres. Ved omstødelse f. eks. af en be-taling med usædvanlige betalingsmidler vilden, mod hvem kravet rettes, oftere kunnevære i tvivl om dets berettigelse. Det vil un-dertiden kunne være vanskeligt at fastslå,hvornår et krav egentlig er gjort gældende.Også fastlæggelsen af et kravs forfaldstidkan i visse tilfælde byde på vanskeligheder,jfr. bemærkningerne til § 66, og hvis den be-gunstigede ved sagsanlægget ikke har oppe-båret et forfaldent krav f. eks. på leje, er dernæppe særlig grund til, at han under omstø-delsessagen eller måske endog efter dom tilomstødelse skal kunne inddrive kravet ogderefter beholde beløbet.

Indtægtsnydelsen afbrydes efter udkastetved sagens anlæg, d. v. s. stævningens indle-vering til berammelse, jfr. retsplejelovens §279, stk. 1, og ikke som formentlig efter gæl-dende ret først ved stævningens forkyndelsefor sagsøgte. Fra sagsanlægget kan i almin-delighed kræves procesrenter, jfr. gældsbrevs-lovens § 62, stk. 2; men det ville være kun-stigt, om der skulle beregnes procesrente frasagsanlægget til stævningens forkyndelse,altså normalt i et ganske kort tidsrum, og der-efter tilsvar af de faktisk oppebårne renter.

Til § 75.Har den, over for hvem omstødelse er sket,

167

modtaget en utilbørlig begunstigelse, skønthan kendte eller burde kende skyldnerens in-solvens og de omstændigheder, der gjordebegunstigelsen utilbørlig, vil det ikke være ri-meligt at anvende den lempeligere berigel-sesregel, men han bør være erstatningsan-svarlig efter lovgivningens almindelige regler,jfr. også loven om borteblevne § 22, der dogkræver egentlig svig.

Mere tvivlsomt er det, i hvilken gruppeomstødelse efter § 71 bør anbringes. Ogsådenne paragraf kræver ganske vist ond tro,men bevisbyrden for god tro vil oftest på-hvile den begunstigede, og navnlig er de for-hold, som han skal have haft eller burdehave haft kendskab til, af en noget anden ka-rakter end de i § 73 nævnte. Selv om han harkendt konkursbegæringen, kan han haveanset den for ubegrundet, og den disposition,der er tale om, kan være en ellers ganskenormal handel. Udvalget har dog ment atburde henføre også omstødelse efter § 71under § 75. Den, der handler med en per-son, mod hvem konkursbegæring er indgivet,må vide eller burde vide, at han herved løberen vis risiko. Formålet med § 71, til en visgrad at bevare boets stilling, som den er vedbegæringens indgivelse, ville ikke fuldt udkunne nås, hvis der kun påhvilede skyldne-rens medkontrahent et berigelsestilsvar. Moddispositioner, der ikke indebar en påviseligberigelse for medkontrahenten, ville ofteintet retsskridt være muligt. Også i øvrigt kanen vis risiko være ønskelig for at sætte enbremse på uønsket aktivitet. Ved betaling afgældsposter vil en erstatningsregel og en be-rigelsesregel i almindelighed give samme re-sultat.

Anvendelsen af almindelige erstatnings-regler vil medføre, at den begunstigede stillessom den, der har begået en erstatningsfor-pligtende handling, f. eks. ved uagtsomhedforårsaget skade på en andens ejendele. Hanmå da erstatte det tab, boet har lidt, forudsatat der foreligger en sådan forbindelse mellemdispositionen og tabet, at han efter erstat-ningsrettens regler ville komme til at erstattedette. Tingens undergang fritager ikke mod-tageren for ansvar. Ansvar for udbytte, der

indvindes inden ornstødelsessagens anlæg,forudsætter efter den almindelige opfattelseet forhold af en vis grovhed, jfr. K. Illum:Dansk Tingsret, 2. udg., s. 346, A. VindingKruse: Erstatningsret I, s. 329 f, v. Eyben:Formuerettigheder, 3. udg,, s. 100. Efter ud-valgets opfattelse ville det i og for sig ikkevære urimeligt, om den i denne paragraf om-handlede begunstigede måtte tilsvare indvun-det udbytte; men man har dog ikke fundettilstrækkelig anledning til at foreslå nogenlovregel herom.

Til § 76.

Efter gældende ret går boets krav ved omstø-delse principalt ud på tilbagelevering af denoverdragne genstand; men der er intet tilhinder for, at man aftaler, at tingen bliver,hvor den er, og den begunstigede i stedet be-taler et pengebeløb.

I de fleste titfælde vil boet, som skal afvik-les, ingen interesse have i at få tingen tilbage.For at spare parterne for at træffe aftaleherom bestemmer udkastet derfor, at detmodtagne, hvor tilbagelevering overhovedetkan ske, kun skal gives tilbage, hvis en afparterne begærer det. Modtageren kan altsåogså frigøre sig ved at levere tingen tilbageog vil da i almindelighed ikke ifalde yderli-gere ansvar. Det stemmer med almindeligeerstatningsretlige regler, at modtageren, ogsåhvor han har udvist et erstatningsforplig-tende forhold, kan levere den f. eks, ved enugyldig retshandel modtagne ting tilbage. Er-statningskrav kan kun gøres gældende, hvistingen ikke kan fås tilbage. Selv om boetkræver tilbagelevering, kan modtageren dogefter udkastet beholde tingen og aflevere be-rigelsen, eller hvis § 75 er anvendelig, svareerstatning, dersom tilbagelevering ville væreforbundet med et urimeligt værdispild, f. eks.fordi en motor er installeret på en sådanmåde, at den ikke kan udskilles uden storebekostninger.

Af paragraffen fremgår, at boet, når detkræver eller får den af skyldneren erlagteting tilbage, må udlevere en eventuel mody-delse, f. eks. ved en delvis gave, ved pant forbåde ældre og samtidig stiftet gæld, ved salg,

168

hvor en del af købesummen afvikles vedkvittering af en ældre skyld. Foreligger derbetaling af gæld eller pantsætning for ældregæld, der omstødes, skal det ældre lån natur-ligvis ikke betales tilbage. Er omstødelsensket efter §§ 62-70, skal boet også erstatteden anden part de omkostninger, han harhaft ved den omstødte disposition, og udgif-ter, han har afholdt på tingen. I det hele be-virker anvendelsen af § 76 ikke nogen kvan-titativ ændring i den retsstilling, som følgeraf § 74, henholdsvis § 75. Et eventuelt kravmod boet er massekrav og skal opfyldessamtidig med tilbageleveringen. Er ogsåmodtageren gået konkurs, må yderens kon-kursbo, når det kræver udleveret en bestemtgenstand, antagelig være separatist i modta-gerens bo.

Til § 77.I dansk ret findes enkelte spredte regler omsærlig adgang til lempelse af ansvar.

Efter loven om borteblevne § 18, stk. 2,kan kravet mod den, der uden svig har fåetudlagt den borteblevnes formue, og som harafhændet eller forbrugt det modtagne, ned-sættes eller bortfalde, når forbruget harværet rimeligt begrundet i hans erhvervelseaf den borteblevnes ejendele, og det efterhans økonomiske forhold ville være ubilligtat lade ham tilsvare det fulde beløb.

Børns og sindssyges erstatningsansvar forskadegørende handlinger kan efter myndig-hedslovens §§63 og 64 nedsættes eller heltbortfalde, for så vidt det findes billigt, forbørns vedkommende på grund af manglendeudvikling hos barnet, handlingens beskaffen-hed og omstændighederne i øvrigt, derundernavnlig forholdet mellem den skadegørendesog den skadelidtes evne til at bære tabet ogudsigten til, at skaden kan fås godtgjort hosandre, og for sindssyges vedkommende desamme momenter, dog personens sindstil-stand i stedet for manglende udvikling.

Ifølge søloven, lovbekendtgørelse nr. 163af 12. maj 1967, § 67, og sømandslov nr.229 af 7. juni 1952 § 50, stk. 2, kan kaptaj-nens eller en sømands erstatningsansvar forfejl eller forsømmelse i tjenesten nedsættes

under hensyntagen til den udviste skyld, ska-dens størrelse og omstændighederne i øvrigt.Forsikringsaftalelov nr. 129 af 15. april1930 § 25, stk. 1, giver mulighed for ned-sættelse eller bortfald af erstatningsansvar,der hviler på simpel uagtsomhed eller ude-lukkende på reglen om husbondansvar iDanske Lov 3-19-2, dersom skadelidte erdækket af en forsikring.

Udvalget mener, at der vil være grund til isærlige tilfælde at kunne lempe ansvaret forden, over for hvem omstødelse sker. Det vilnok især blive ved omstødelse af pengegaver,der kan være trang til lempelse, hvor gave-modtageren muligvis i fuldkommen god trohar anvendt pengene til underhold eller ud-dannelse og nu ikke er i stand til at tilbage-betale beløbet.

Den ene betingelse for nedsættelse ellerbortfald er, at gennemførelsen ville være uri-melig byrdefuld. Kravet er noget strengereend efter den tilsvarende betingelse i lovenom borteblevne, hvor der let kan være forlø-bet et længere tidsrum. Hensyn må tages tilden begunstigedes økonomiske stilling oghans muligheder for at dække kravet. Det erimidlertid ikke nok, at tilbagebetalingen vilmedføre alvorlige rystelser i hans økonomi.Der kræves også, at omstændighederne i øv-rigt skal tale for lempelse. Her kan hans sub-jektive forhold komme i betragtning, og detkan vurderes, om gaven eller betalingen varrimeligt begrundet i hans og skyldnerens for-hold. Et særlig letsindigt forbrug eller om-vendt en investering, som kan ventes at givebetydelige indtægter i den nærmeste fremtid(men dog uden at boet kan vente herpå), kantale mod lempelse. Lempelsesreglen kanefter sin placering anvendes, selv om omstø-delsen er sket efter § 73. Det vil dog væreyderst sjældent, der her bliver tale om lem-pelse, og det bør i hvert fald ikke tillades denbegunstigede at bevare en i behold værendeberigelse. Også krav på en bestemt ting kanlempes, eventuelt til et (reduceret) penge-krav.

Den i 1930 nedsatte kommission havdeovervejet at foreslå en lempelsesregel, jfr.bemærkningerne s. 223 f. Man veg dog til-

169

bage herfor, idet man frygtede, at bestem-melsen sikkert ville give anledning til adskil-lige processer, og man udtrykte håb om, atkreditorerne vil frafalde deres ret til afkræf-telse, hvis det i et enkelt tilfælde måtte fore-komme, at afkræftelse ville være åbenbarturimelig.

Et sådant håb synes at hvile på et megetusikkert grundlag, og efter udvalgets opfat-telse vil bestemmelsen, når domstolene ipraksis har fastslået, at den kun kan anven-des i sjældne titfælde, ikke medføre et størretal processer. Det er vel ikke usandsynligt, atden begunstigede undertiden, hvis det afandre grunde kommer til retssag, vil forsøgesig også med en påstand om anvendelse af§ 77; men det vil da heller ikke medføre sær-ligt besvær eller forhaling at tage stilling ogsåtil dette spørgsmål. Derimod skønner udval-get ikke, at bestemmelsen i almindelighed vilforhindre en frivillig opgivelse af den omstø-delige begunstigelse, idet de begunstigedesom nævnt vil være klar over den ringe ud-sigt til, at f. eks. en kreditor eller en gave-modtager, hvis gaven er i behold, med heldkan påberåbe sig bestemmelsen.

Efter det foreløbige norske udkast skalbestemmelsen kun kunne anvendes, når om-stødelse sker efter den subjektive regel, ogkravet kan ikke gå længere ned end til beri-gelsen. Da boets krav ved omstødelse efterde norske, objektive regler også ved penge-ydelser kun omfatter berigelsen, er der ikkeså stærk trang til en lempelsesregel for dissetilfælde. Det foreliggende svenske udkast gi-ver mulighed for lempelse både ved omstø-delse efter de objektive og de subjektive reg-ler, hvis kravet mod den begunstigede over-stiger berigelsen, eller der foreligger andresærlige grunde til lempelse.

Til § 78.Efter konkurslovens § 29 har boet, dersomskyldnerens medkontrahent eller kreditorhar overdraget tingen til en trediemand, overfor denne krav på tilbagegivelse af tingeneller dens værdi, såfremt han var videndeom, at der ved overdragelsen tilsigtedes atlægge hindringer i vejen for boets ret. Kom-22

missionsudkastet 1941 foreslog ingen æn-dringer heri og indeholder ingen bemærknin-ger om reglen.

Efter udvalgets opfattelse må det være til-strækkeligt til at begrunde omstødelse overfor trediemand efter samme regler, som gæl-der i forhold til den umiddelbare modtager,at trediemand kendte eller burde have kendtde omstændigheder, der begrunder omstø-delseskravet, altså f. eks. at en ting var erlagttil betaling af en fordring og efter parternesforhold var et usædvanligt betalingsmiddel,uden at han havde føje til at tro, at betalin-gen alligevel var ordinær, jfr. § 66. Somnævnt i bemærkningerne til § 70 er køb påtvangsauktion ikke omfattet af § 78; tingenkan ikke siges at være overdraget af auk-tionsrekvirenten. Det ville også være forstrengt, om auktionskøberen skulle afleveretingen, blot fordi han kendte tidspunktet forudlægget, hvilket er den eneste betingelse foromstødelse. Holdes auktionen derimod efterkonkursdekretets afsigelse, fordi auktions-holderen ikke kender noget til dekretet, måkøberen, hvis han ved, at skyldneren er gåetkonkurs, og at omstødelse derfor vil ske,være ansvarlig efter almindelige erstatnings-regler.

Om omstødelsen skal gennemføres efterreglerne i § 74 eller i § 75, afhænger af, omomstødelsen i forhold til den første erhverversker efter de objektive eller de subjektiveregler; trediemands kendskab skal jo netopangå spørgsmålet, om betingelserne for an-vendelse af disse regler er til stede. Af for-muleringen følger, at hvis trediemand om-vendt kun indså (eller burde indse), at betin-gelserne for omstødelse efter en af de objek-tive regler var til stede, kan hans tilsvar ikkeføres ind under § 75, selv om denne bestem-melses betingelser var opfyldt i forholdetmellem skyldneren og den første erhverver.

De norske og svenske udkast indeholdertilsvarende regler, som i det norske udkast erudformet selvstændigt for omstødelse efterde objektive og de subjektive regler.

Til § 79.Har trediemand stillet pant eller kaution for

170

en af skyldnerens gældsposter, vil betaling afdenne gæld medføre, at pantet frigives ellerkautionsforpligtelsen ophører. Kunne pantetdække skylden, eller var kautionen ubegræn-set og kautionisten god for beløbet, har beta-lingen ikke medført nogen berigelse for kre-ditor, og der vil derfor ikke kunne rejses om-stødelseskrav mod ham på grundlag af deobjektive omstødelsesgrunde. Kautionen ellerpantesikkerheden genopstår ikke; hensynettil kreditor kræver ikke en sådan genopståen,da boet som nævnt ikke kan gøre krav gæl-dende mod ham, og da kautionen ikke erpåtaget eller pantet stillet af hensyn tilskyldnerens øvrige kreditorer, vil boet ikkeuden positiv hjemmel kunne gøre kautioneneller panteretten gældende. Efter det fore-liggende svenske udkast kan boet hos tredie-mand forlange sikkerheden eller dens værdieller opfyldelsen af en kautionsforpligtelseunder samme betingelser, som ville haveværet gældende for omstødelse af betalin-gen, hvis den var sket til ham. Det fore-kommer imidlertid det danske udvalg tvivl-somt, om man bør anvende de objektive om-stødelsesregler direkte på forholdet til kauti-onisten (pantsætteren); det er f. eks. tilfæl-digt, om han ved, med hvilke betalingsmidlergælden er bragt ud af verden. Han harmåske blot fra kreditor fået meddelelse om,at dennes krav nu er fyldestgjort. Efter detsvenske udkast kan omstødelse ske, selv omkautionisten intet kendte til, at fyldestgørel-sen f. eks. ikke var sket ved betaling afpenge, men med usædvanlige betalingsmid-ler. I mange tilfælde vil kautionisten have etgodt kendskab til debitors forhold; men detbehøver ikke at være tilfældet. Det danskeudvalg har derfor anset det for rigtigst atgøre det til en betingelse for omstødelse overfor kautionisten (pantsætteren), at hankendte eller burde kende de omstændigheder,som begrunder krav om omstødelse, f. eks.de forhold, der bevirker, at en betaling måanses sket med usædvanlige betalingsmidler.Derimod behøver han ikke vide noget omskyldnerens økonomiske stilling bortset frade tilfælde, hvor omstødelse er betinget afinsolvens. Kendskabet må foreligge, da kau-

tionisten får meddelelse om frigivelsen eller irimelig kontinuation deraf. Er trediemand enaf skyldnerens nærstående, må man kunnegå ud fra, at han har fornødent kendskab tilforholdene, og krav kan derfor efter stk. 2rejses, uden at der tages hensyn til de sub-jektive forhold. Skyldneren og hans for-dringshaver bør ikke ved at lade skyldnerensægtefælle optræde som kautionist kunnehåbe på at undgå omstødelse ved at præten-dere god tro hos ægtefællen.

Efter det foreliggende norske udkast erkravet mod kautionisten et krav på kautions-beløbet og mod pantsætteren krav på sikker-hedsretten eller, hvis sikkerheden ikke kanfremskaffes, et egentligt erstatningskrav. Detdanske udvalg mener imidlertid ikke, atboets krav mod trediemand bør være stren-gere end kravet mod skyldnerens medkon-trahent eller kreditor. Berigelsen ved opgi-velsen af kaution eller pant vil ganske vistnormalt netop være kautionsbeløbet, hvisdette ellers ville være medgået til fordringensdækning, eller pantets nettorealisationsvær-di. Var der f. eks. flere kautionister, ellerhavde skyldneren stillet et uomstødeligt, om-end ikke fuldt dækkende pant for gælden,kan berigelsen dog være mindre end kau-tionsbeløbet. Kan pantesikkerheden ikkegenoprettes, fordi pantet ikke mere er i pant-sætters besiddelse eller nu er anderledesbehæftet, vil der også kunne blive forskelmellem et berigelseskrav og et erstatnings-krav. Endvidere bør lempelsesreglen i § 77kunne anvendes, hvilket også er tilfældet ef-ter det svenske udkast. Der bliver ikke mu-lighed for at bruge § 76 direkte, da kautio-nisten eller pantsætteren ikke kan give denting tilbage, som kreditor har modtaget. Be-stemmelsen finder derimod tilsvarende an-vendelse ved, at boet kan forlange, at tredie-mand påny stiller et frigivet pant som sikker-hed, hvis dette er muligt. Umuligt vil detvære, hvis den pantsatte genstand er solgteller gået til grunde, og er der f. eks. givetnye panterettigheder på den plads, som detfrigivne pant optog, kan der kun gives sik-kerhed i prioritetsorden efter de nu beståendepanterettigheder. Er pantsætter også gået

171

konkurs, har skyldnerens konkursbo kun ensimpel fordring mod pantsætters konkursbo.Da kravet om genoprettelse af sikkerhedener underlagt berigelsessynspunktet, må skyld-nerens bo betale omkostningerne f. eks. vedudstedelse af nyt pantebrev og ny tinglys-ning.

Kan omstødelse af den stedfundne beta-ling ske efter reglerne i § 71 eller § 73, ogvar trediemand klar over - eller burde hanhave været klar over - at disse betingelservar til stede, kan han ikke slippe med at til-svare berigelsen, men må hæfte for kautions-beløbet og skal betale fuld erstatning, hvis enpantesikkerhed ikke kan genoprettes. Ogsåher kan lempelsesreglen i § 77 anvendes.Selv om trediemand er en af skyldnerensnærstående, hæfter han kun efter erstatnings-reglen, hvis han ikke var i god tro. Var hanved frigivelsen af kautionen eller sikkerhe-den i god tro, skal han derimod tilsvare beri-gelsen, jfr. stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 rammerimidlertid ikke alle tilfælde, hvor der bør skeen omstødelse i forhold til kautionisten ellerpantsætteren, idet de forudsætter, at betin-gelserne for omstødelse var opfyldt i forhol-det til kreditor. Var kreditor i god tro, vil enbetaling efter skyldnerens betalingsstands-ning ikke kunne omstødes over for ham; menvar kautionisten ikke i god tro, eller er hanen af skyldnerens nærstående, giver § 71 ad-gang til direkte omstødelse over for kautioni-sten. På samme måde kan en betaling efter§ 73 være en utilbørlig begunstigelse, ikke såmeget af den i forvejen sikrede kreditor, dermåske har været i god tro, som af kautioni-sten (pantsætteren). I sådanne tilfælde er derogså sket omstødelse i retspraksis, jfr. be-mærkningerne til § 73. Også en betalingf. eks. med usædvanlige betalingsmidler elleren pantsætning for ældre gæld, hvorved ennærståendes kaution eller pant frigøres ellerbliver uden betydning, bør kunne omstødes iforhold til den nærstående inden for denlængere frist, som efter § 66, stk. 2, og § 69,stk. 2, gælder over for nærstående. Stk. 3 til-sigter at udelukke den slutning, at stk. 1 og 2udtømmende skulle have gjort op med mu-

lighederne for at rette krav mod kautionisterog dem, der har stillet sikkerhed for andenmands gæld.

Til § 80.

Konkurslovens § 30, der er ændret i 1901,bestemmer, at omstødelsessag skal anlæggesinden 4 uger efter den skiftesamling, hvoriprøvelse af vedkommende fordring har fun-det sted. Skal sagen føres på Færøerne eller iudlandet, er fristen 8 uger. Også hvis kravetskal fyldestgøres gennem bobehandlingen,må afkræftelsesindsigelsen fremsættes indenden angivne frist. Er den muligt omstødeligedisposition ikke forbundet med nogen for-dring, der anmeldes i boet, f. eks. fordi for-dringen fuldt ud er blevet dækket ved dispo-sitionen, eller fordi denne er en gave, gælderingen særlig frist.

Kommissionsudkastet 1941 opretholdt 4ugers fristen, 8 ugers fristen foresloges op-hævet, og der gaves en supplerende regel forde tilfælde, at den afkræftelige retshandelikke angik anmeldte fordringer. Fristen sattesher til 3 måneder fra det tidspunkt, da boetsbestyrelse erholdt kendskab til, at betingel-serne for afkræftelse var til stede. Hvis sagenskulle anlægges i udlandet, var fristen dog 6måneder.

Efter aktieselskabslovens § 65, stk. 4, skallikvidator i et insolvent aktieselskab anlæggeafkræftelsessag inden 6 uger efter likvidatio-nens endelige vedtagelse. I betænkning nr.540 i 1969 foreslås i udkastet til lov om ak-tieselskaber § 129, stk. 1, at fristen forlæn-ges til 6 måneder efter likvidationens indtræ-den.

Udvalget mener ikke, at grundlaget forfristernes beregning bør være forskelligt, alteftersom omstødelsen er knyttet til en i boetanmeldt fordring eller ikke. Den anden partkan ikke beregne, hvornår fristen begynderat løbe, idet afslutningen af prøvelsen af denanmeldte fordring kan udsættes så mangegange, det skal være. Der er dernæst ikkenogen nødvendig forbindelse mellem for-dringens prøvelse og omstødelsessagen. Om-stødeligheden af en betaling vil oftest beropå de omstændigheder, hvorunder selve be-

172

talingen er sket, og ikke på fordringen. Ud-valget kan tilslutte sig kommissionens forslagom en frist på 3 måneder, der dog bør løbefra det tidspunkt, da boets bestyrelse blev istand til at gøre kravet gældende. Er den be-gunstigedes bopæl og opholdssted ukendt, daboets bestyrelse blev bekendt med de om-stændigheder, der betinger omstødelseskra-vet, løber fristen først fra det tidspunkt, daboet kunne gøre kravet gældende, jfr. lov nr.274 af 22. december 1908 om forældelse afvisse fordringer § 3 og lov om ikrafttrædenaf borgerlig straffelov, lovbekendtgørelse nr.277 af 30. juni 1965, § 16. Også det iU. f. R. 1959.104 omtalte tilfælde, hvor li-kvidator ikke var i stand til nærmere at præ-cisere kravet, fordi politiet til brug ved enkriminel undersøgelse rådede over de nød-vendige dokumenter, vil falde ind under be-stemmelsen. Boets bestyrelse omfatter hermidlertidig bestyrer, kurator, skifteret ogmedhjælper. Efter de svenske og norske ud-kast løber 3 måneders fristen altid fra detøjeblik, boet fik kendskab til omstødelses-muligheden.

Ved et bo af betydeligt omfang vil der vedbegyndelsen af bobehandlingen foreligge enlang række spørgsmål, som bostyret skaltage stilling til. Selve gennemgangen af boetsdokumenter og regnskaber vil, særlig hvordisse ikke er i god orden, kunne tage langtid. Det kan derfor let forekomme, at de do-kumenter, som er i boets besiddelse, i og forsig giver tilstrækkeligt grundlag for at gørekravet gældende, men at bostyret under singennemgang først efter længere tids forløbnår frem til disse dokumenter. Udvalget fo-reslår derfor, at sagen altid anses for rettidig,hvis den er anlagt inden 6 måneder efterkonkursdekretets afsigelse. Efter de forelø-bige norske og svenske udkast er fristen et årfra fristdagen. Det danske udvalg har imid-lertid ment, at fristen først bør begynde atløbe fra det tidspunkt, da selve konkursbe-handlingen er begyndt. Først nu indsættes etbostyre, som kan begynde at undersøge ogoverveje mulighederne for anlæggelse af om-stødelsessag. Under tvangsakkordforhand-ling - men ikke under betalingsstandsning -

kan der vel rejses spørgsmål om omstødelse;men hvis skyldneren ikke selv medvirkerhertil, vil mulighederne for omstødelse prak-tisk taget ikke kunne undersøges nærmere pådette stadium, hvor skyldneren i princippetselv har rådighed over sit bo. Tidspunktetfor konkursdekretets afsigelse vil fremgå afden i § 104 nævnte bekendtgørelse og altsåogså være let tilgængeligt for den, som kanbefrygte, at omstødelsessag rejses mod ham.Selve fristen er sat til 6 måneder og vil, selvom der er gået betalingsstandsning ellersjældnere tvangsakkordforhandling forud forkonkursen, udløbe før en et års frist fra frist-dagen. Efter det danske udkast løber en sær-lig omstødelsesfrist for omstødelse i forbin-delse med tvangsakkord, jfr. § 181, stk. 3,og der vil altså ikke blive opnået en fællesfrist ved at beregne fristen i konkurs frafristdagen.

Efter udkastet kan påstand om omstødelsealtid fremsættes som en indsigelse mod for-dringer og krav, der fremsættes over forboet. Ofte vil boet ikke have nogen grund tilat gøre omstødelsesmuligheden gældende,før det viser sig, at den anden part vil rejsekrav over for boet, og denne part er selvherre over, hvornår det sker.

Kapitel 9.

Fyldestgørelse af særlige rettigheder.

Bestemmelserne i kapitel 9 vedrører de ret-tigheder, som omtales i konkurslovens § § 6,10, stk. 2, og 36-38, de såkaldte tinglige,tingligt beskyttede eller omsætningsbeskyt-tede rettigheder. Det kan navnlig være kravpå en begrænset eller fuldstændig rådighedover en bestemt ting (brugsret, ejendomsret)eller et krav på en pengesum eller andenydelse, som er sikret ved en særlig adgang tilfyldestgørelse i en bestemt ting (panteret).Kapitlet angiver ikke, under hvilke omstæn-digheder trediemand kan have en sådan retover en ting i boets besiddelse, eller hvilkesikrings akter der skal være iagttaget, for atretten kan være beskyttet mod konkursen;reglerne herom må søges i den øvrige lovgiv-ning og i retspraksis angående rettigheders

173

opståen og beskyttelse mod kreditorforfølg-ning, hvad enten denne iværksættes af en en-kelt kreditor eller som ved konkurs omfatteralle kreditorer. Eksempelvis skal nævnes, aten bestemt løsøregenstand kan være i skyld-nerens besiddelse og dog tilhøre trediemand,fordi den er lånt, lejet eller pantsat til skyld-neren, eller den er solgt til ham med gyldigtejendomsforbehold, jfr. udkastets § 56, stk.3, eller skyldneren har modtaget den til op-bevaring for trediemand, lokket den fra tre-diemand ved svig eller har købt den for tre-diemand enten i eget eller i trediemands navn,eller den er erhvervet af skyldnerens ægte-fælle og for dennes midler, eller skyldnerenhar solgt den til trediemand. Panteret kanvære stiftet ved en privat viljeserklæring(kontraktspant) eller retsdekret (retspant)eller kan følge direkte af lovens regler (lov-bestemt pant). Panteretten kan ved løsøreenten have form af håndpant, hvor skyldne-ren må være berøvet rådigheden over pantet,eller af underpant, hvor sikringsakten ertinglysning, ved skibe og luftfartøjer registre-ring. Ved fast ejendom haves kun underpant.Pant i fordringer har nærmest lighed medhåndpant.

Navnlig ved fast ejendom, men også ivisse titfælde ved løsøre, vil der kunne opståproblemer om det indbyrdes rangforholdmellem flere, som hver for sig har krav, dervedrører samme ting. Også dette rangforholdmå bestemmes efter regler, som ikke findesi konkursloven, fordi de ikke alene eller førstog fremmest vedrører konkurs.

Kapitel 9 angår derimod forholdet mellemkonkursboet og indehaveren af rettigheder,der vedrører bestemte ting, er beskyttet modkonkurs og ikke rammes af omstødelse efterkapitel 8 eller af almindelige ugyldighed sreg-ler. Kapitlet begynder i § 81 med en almin-delig regel om ting, der skal udleveres afboet til trediemand, medens §§ 82 og 83 be-grænser trediemands ret til et berigelseskraveller uskadelighedskrav, hvis boet af ukend-skab eller på grund af trediemands passivitethar afhændet hans ting til en køber i god tro.§ 84 om håndpant giver kun mindre væsent-lige nye regler, hvorimod § 85 giver boet

eneadgang til tvangssalg af underpant, bådefast ejendom, skibe, luftfartøjer og løsøre.Retsplejelovens § 680 foreslås ophævet; mentil gengæld fritages panthaverne ved § 86 forkrav fra boets side i samme omfang, som idag kun kan opnås ad den i § 680 angivnevej. §§ 87, stk. 1, og 88 fastsætter noglemere tekniske regler vedrørende tvangsauk-tionen, medens § 87, stk. 2, med nogle æn-dringer opretholder reglen i retsplejelovens§ 681 og udvider den til at omfatte også løs-øre. § 89 ophæver udlægshaverens adgang tilat forfølge sin ret uafhængigt af boet, mendog med undtagelse for visse udlægshavere,der kan sidestilles med håndpanthavere. Af§ 44 fremgår, at en panthaver, der kun fårdelvis dækning gennem det pant, som skyld-neren har stillet, kan gøre sin restfordringgældende som almindeligt krav i boet.

Da svenske, norske og danske regler ompant afviger væsentligt fra hinanden, harman i de nordiske udvalg måttet opgive at nåtil ensartede løsninger vedrørende fyldestgø-relse af panteret og andre beskyttede rettig-heder i konkurs. Der er ikke i dette kapitelgjort henvisninger til de andre udvalgs for-slag angående pant m. v.

Spørgsmålet om pant for lønkrav skal,selv om det efter det anførte egentlig falderuden for, hvad udvalget har ment at burdedrage ind under arbejdet, omtales noget nær-mere.

Efter en under landbrugskrisen i 1933 fo-retaget tilføjelse til medhjælperloven havdemedhjælpere ved tvangsauktion over hus-bondens faste ejendom eller konkurs for-trinsret frem for viljesbestemt pant for løn ogkostpenge, dog højst for 6 måneder tilbagefra udlæggets tidspunkt eller fra konkursensbegyndelse samt for tiden indtil udløbet afden efter udlæggets foretagelse eller konkur-sens begyndelse følgende måned.

Kommissionsudkastet 1941, som i øvrigt ialt væsentligt opretholdt de gældende reglerom pant, indeholdt i § 125 en bestemmelse,som i lidt ændret skikkelse gentog medhjæl-perlovens regel om sikkerhed i konkurstil-fælde. Reglen begrænsedes til landbrugsejen-domme og skulle omfatte alle personer, der

174

havde været »knyttet til« bedriften. Sikker-heden angik krav på vederlag inden for detsidste halve år før fristdagen og var somefter gældende ret stillet foran kontraktspantog udlæg, der ikke er gjort for lovbestemtepanterettigheder.

I betænkning nr. 153 i 1956 vedrørendelandbrugets kreditforhold siges det s. 81:»Uanset at den ved loven af 1933 sted-fundne udbygning af privilegiet til at gåforan realkreditten og også i tilfælde af sin-gulærforfølgning for et tidsrum, der faktiskkan omfatte indtil 8 måneders løntilgodeha-vende, ikke kan anses for at være uden be-tydning for låneudmålingen, har kommissio-nen dog ment at burde afstå fra at stille for-slag til ændringer.

Et bortfald af fortrinsretten eller en be-grænsning af denne vil gå ud over en befolk-ningsgruppe, der ikke er direkte interessereti realkreditten, og vil således kunne betyde ettilbageskridt i social henseende.«

Den nærmere udformning af medhjælper-nes sikkerhedsret er senere blevet kraftigtkritiseret af Illum: Om ejerpant og pantepri-oritet s. 16 f.

Ved medhjælperlov nr. 156 af 31. maj1961 blev reglerne om bl. a. pantesikkerhe-den imidlertid undergivet den meget væsent-lige begrænsning, at de kun gælder for med-hjælpere, der tiltræder arbejdet inden detfyldte 18. år, jfr. lovens § 2. Arbejdsforhol-det skal være indgået for en måned eller læn-gere tid og skal gå ud på at udføre land-brugsarbejde eller husligt arbejde, og veder-laget skal omfatte kost hos arbejdsgiveren,jfr. §§ log2 .

I udvalgets betænkning I nr. 423 i 1966er s. 20 nævnt, at det på den tredie nordiskearbejdsretskonference i Oslo i 1961 somprincipper for en fællesnordisk lovgivningbl. a. blev opstillet, at pant i fast ejendom li-gesom i svensk ret i princippet burde vige forlønfordringer, og at arbejdere i anlægs- ogbyggeindustrien burde have sikkerhedsret iden faste ejendom, som lønfordringen ved-kommer. Senere har Nordisk Råd på sit 18.møde i Reykjavik den 7.-12. februar 1970med 35 stemmer mod 33 vedtaget en rekom-

mendation, hvorefter det bl. a. henstilles, atlønkrav, der er forfaldet inden for det sidsteår forud for konkursbegæringen, får stilling ikonkursordenen om fornødent forud forpanterettigheder, der ikke har separatiststil-ling. Angående disse punkter fremhævedeudvalget i betænkningen, at en så betydeligsvækkelse af realkreditten og vanskeliggø-relse af belåningen af faste ejendomme, somen radikal gennemførelse af de af arbejdsrets-konferencen opstillede principper ville med-føre, ville være en meget betænkelig sag iDanmark, hvor realkreditten er så stærkt ud-viklet og spiller en så betydelig rolle i detøkonomiske liv. Ved at lønfordringer ved lovnr. 332 af 18. juni 1969 er blevet befriet forkonkurrence fra skattekrav m. m., er lønkra-venes stilling blevet så meget forbedret, atder ikke er behov for indgreb, som bl. a. vilvanskeliggøre gennemførelsen af byggeri.Særlig vedrørende anlægs- og byggearbejderbemærkes, at så længe entreprenøren ellerunderentreprenøren ikke har standset sinebetalinger, er det praktisk nødvendigt, at hankan disponere over forfaldne byggerater.Går han konkurs, vil et eventuelt resttilgode-havende tilfalde konkursboet og gennem løn-kravets fortrinsstilling især blive anvendt tildækning af lønkrav. Har boet ikke krav påyderligere betaling, vil det som regel sige, atder ikke gennem det hidtidige byggearbejdeer frembragt værdier, hvoraf lønkravenekunne tænkes dækket. Det vil ved byggear-bejdets start være ganske uberegneligt forejendommens ejer (bygherren) eller for enlångiver, hvor stort et lønkrav der vil kunnegøres gældende, hvis en entreprenør går kon-kurs. En regel som den antydede ville derfor,skønt den kun sjældent ville få aktuel betyd-ning, være en væsentlig hemsko for bygge-riet. Det vil ikke være i overensstemmelsemed sædvanlige retsprincipper, at ejendom-mens ejer - gennem sikkerhedsretten i ejen-dommen - ved et byggeri vil kunne bliveforpligtet ud over byggesummen; ejeren kanikke føre kontrol med, om entreprenørerneudbetaler deres ansatte de lønbeløb, somdisse har krav på. Udvalget må, ligesomi den foreløbige betænkning, fraråde, at der

175

indføres lovregler i den angivne retning. Detaf praktiske grunde bestemte valg mellem atlade panthaverne opnå fyldestgørelse gen-nem en af panthaverne eller gennem en afboet rekvireret tvangsauktion bør ikke haveindflydelse på pants stilling i forhold til løn-krav.

Reglen i medhjælperlovens § 31, stk. 4,om fortrinspanteretten har ved loven af1961 mistet det meste af sin betydning. Deter vanskeligt at give en rimelig begrundelsefor, at medhjælperens alder ved arbejdsfor-holdets tiltrædelse skal være afgørende forsikkerheden for lønkrav, der måske først eropstået langt senere. Medhjælperens ret til atkræve lønnen udbetalt månedsvis bagud, jfr.§ 5, stk. 2, gør fortrinsretten i den faste ejen-dom mindre påkrævet, jfr. H. R. Brøcker iU. f. R. 1933 B. 46 ff, der begrunder ønsketom en fortrinsret med, at medhjælperen eftermedhjælperloven af 1921 måtte lade 2-3måneders løn indestå hos arbejdsgiveren. Endel medhjælpere under 18 år er arbejdsgive-rens egne børn; også disse har fortrinsret,dersom det har været aftalt, at vederlagskulle ydes, jfr. højesteretsdom i U. f. R.1939.102. Den vigtigste grund til panteret-ten i ejendommen er, at ved landbrugsejen-domme vil ejeren ofte ikke have andre akti-ver af betydning, således at fortrinsretten iden almindelige masse ikke giver sikkerhedfor dækning. Når sikkerhedsretten har kun-net undværes for det store flertal af medhjæl-pere, er det efter udvalgets mening ikke til-strækkelig begrundet at fastholde sikkerhe-den for de unge medhjælpere, og udvalgetforeslår derfor, at medhjælperlovens bestem-melse om sikkerhedsret for medhjælperenslønkrav ophæves. Da reglen bør være densamme ved tvangsauktion uden for konkurssom under konkurs, og da der ikke er grundtil at opretholde reglen særlig for dødsboersvedkommende, går forslaget ud på, at hele §31 i medhjælperloven ophæves.

Om tinglysningslovens § 40, se s. 287.

Til §81.Bestemmelsen svarer til konkurslovens § 6,stk. 1. Er trediemands ret klar, kan kurator

straks udlevere ham tingen, og det kan ske,uden at krav behøver at være anmeldt i boet.Finder kurator, at kravet er tvivlsomt, børdet derimod henskydes til prøvelse på enskiftesamling, jfr. § 104, stk. 1, nr. 3, ogkapitel 16.

Man har ikke anset det for nødvendigt atbevare den udtrykkelige bestemmelse i kon-kurslovens § 6, stk. 2, om, at den beretti-gede, hvis boet har tilbageholdsret i tingen,må holde boet skadesløst for dets krav, daden må anses for selvfølgelig.

Til § 82.§ 82 handler om det tilfælde, at boet iukendskab til, at trediemand er ejer af enting i boets besiddelse eller har anden retover tingen, sælger denne. Det forekommerikke sjældent, navnlig i tilfælde, hvor skyld-neren ikke selv har nogen oversigt over sineforhold, eller hvor han kun modvilligt giverkurator de fornødne oplysninger, at kuratorikke får at vide, at en ting er købt med ejen-domsforbehold og endnu ikke er betalt. Gørafbetalingssælgeren ikke inden for en rimeligtid selv sin ret gældende, kan det derforhænde, at tingen er solgt, når han endeligrejser krav mod boet. Det må efter gældenderet formentlig antages, at sælgeren som ho-vedregel kan kræve tingen tilbage fra den,der i god tro har købt den af boet. Hvorledesman nu end stiller sig til spørgsmålet omvirkningen af afbetalingskøberens salg af detkøbte til en erhverver i god tro, jfr. herombetænkning nr. 370 i 1964 s. 11 ff og 69 f,er det ikke rimeligt, at der skal kunne rejseskrav mod den, som har købt tingen af et of-fentligt behandlet konkursbo. Er boet i mel-lemtiden sluttet, kan køberen, hvis han måaflevere det købte, søge erstatning af boetved, eventuelt med justitsministeriets tilla-delse, at anke boopgørelsen, jfr. retspleje-lovens § 674; men boet ville da ofte være iden situation, at man ikke havde midler til atbetale erstatningen. Rejser afbetalingssælge-ren først krav på tingen mere end 1 år efterkonkursbehandlingens slutning, og anses hanskrav ikke for tabt ved passivitet, er køberenvistnok afskåret fra at få erstatning, med-

176

mindre kurator eller skifteret har gjort sigskyldig i forsømmelser.

Efter udkastet er køberen, hvis salget harfundet sted efter anmeldelsesfristens udløb,jfr. § 104, stk. 1, nr. 2, beskyttet, medmin-dre det oplyses, at han ikke var i god tro,d. v. s. at han enten vidste eller burde havevidst, at trediemand havde en ret til tingen.Afbetalingssælgeren og andre rettighedsinde-havere kan gennem Statstidende gøre sig be-kendt med, om besidderen af tingen blivererklæret konkurs. Udløber anmeldelsesfristen,uden at afbetalingssælgeren har rettet hen-vendelse til boet, vil det ofte være udtryk for,at han ikke i rimelig udstrækning har udfol-det bestræbelser for at få sin fordring betaltog holdt øje med salgsgenstanden. For at kø-beren kan være sikker på at få sin ret, mådennes beskyttelse imidlertid gælde mod alletidligere rettigheder, således også i det ikkemeget praktiske tilfælde, at tingen viser sig atvære stjålet af skyldneren.

Underpant i løsøre skal tinglyses vedpantsætterens personlige værneting, jfr. ting-lysningslov nr. 111 af 31. marts 1926 § 47,stk. 1 og 2. Pantebreve, der giver underpanti bestemte løsøregenstande, men derimodikke pant i driftsinventar m. v. efter konkurs-lovens § 152, stk. 2, bortfalder efter § 47,stk. 3, hvis der ikke inden for 10 år er an-meldt fornyet lysning. Er der praktisk mulig-hed for uoplyste underpanterettigheder, mådet formentlig påhvile kurator at indhenteoplysning fra tinglysningskontorerne på desteder, hvor skyldneren oplyser at have haftbopæl inden for de sidste 10 år. Da 10-årsbestemmelsen som nævnt i modsætning tiludkastet i betænkning om underpant i løsørenr. 172 i 1957 ikke gælder alle underpante-rettigheder i løsøre, vil de indhentede oplys-ninger end ikke give fuld sikkerhed mod op-dukkende panterettigheder. Ved bedømmel-sen af, om boet er i god tro, må vanskelig-hederne ved at skaffe oplysninger tages ibetragtning, og udvalget må anbefale, at ju-stitsministeriet benytter sin beføjelse eftertinglysningslovens § 47, stk. 5, til at opretteet fællesregister for hele landet.

Stk. 2 regulerer rettighedshaverens krav

mod boet, hvis salget er foregået efter an-meldelsesfristens udløb. Efter gældende retkan en afbetalingssælger, der har taget gyl-digt ejendomsforbehold, gøre gældende, atboet ved salget er indtrådt i kontrakten ogderved har forpligtet sig til at betale købe-summen som massekrav. I øvrigt har tingenstidligere ejer krav på at få erstattet tingensværdi. Det kan imidlertid ofte give anledningtil tvist, når den rette ejer hævder, at den op-nåede pris ikke svarer til værdien. Bevisfø-relse herom vil som oftest ikke give noget re-sultat, men vil kunne forsinke boets afslut-ning. Kurator må i reglen gå ud fra, at deting, som er i skyldnerens besiddelse, ogsåtilhører ham, og det er bostyrets opgave atrealisere disse ting bedst muligt og hurtigstmuligt. Når der er givet rettighedshavere ri-melig tid til at melde sig, uden at denne ad-gang er blevet benyttet, bør den berettigede,som senere viser sig, vel have det beløb, somboet har indvundet ved salg af en ting, somrettelig ikke euer ikke fuldt ud tilkom boet;men det synes ikke rimeligt at give hamnoget krav derudover.

Udkastet begrænser derfor rettighedshave-rens krav til nettoprovenuet af salget. Kanrettighedshaveren antageliggøre, at kuratorhar udvist culpa, uforsvarlig adfærd, entenved at sælge, skønt han burde have væretklar over, at boet var uberettiget hertil, ellerved den måde, hvorpå salget er foretaget,har han dog et almindeligt erstatningskravmod boet (og eventuelt mod kurator person-lig). Det må ganske afhænge af tingens be-skaffenhed og værdi, hvad der kræves til salgpå forsvarlig måde. Sker salget ved auktion,må denne være forsvarligt bekendtgjort, jfr.om dækningskøb købelov nr. 102 af 6. april1906 § 34, og drejer det sig f. eks. om vær-difulde kunstgenstande, må auktionen skeved et firma, der særlig beskæftiger sig her-med. Salget kan også ske underhånden, jfr.udkastets § 111, stk. 1. Det må ofte kræves,at kurator har indhentet eller søgt at ind-hente flere tilbud eller f. eks. har averteretgenstanden til salg på hensigtsmæssig måde.Det kan efter omstændighederne være på-krævet at lade salg underhånden ske ved va-

177

remægler. I det hele må kravene være desamme som normalt stilles til kurator, nårboets ting skal sælges. Fordringen mod boeter massekrav.

Har den, hvis ret er gået tabt, kun krav påen anpart af tingen, er hans krav på prove-nuet tilsvarende begrænset.

Til § 83.Denne bestemmelse vedrører de tilfælde,hvor bobestyrelsen er klar over, at tingen til-hører trediemand, eller at retten til tingen idet mindste er uvis. Her må hovedreglenvære, at boet skal bevare tingen, til ejerfor-holdet er opklaret, eller til ejeren henter tin-gen. Er ejerforholdet usikkert, kan spørgs-målet i almindelighed indbringes for skifte-retten af den, som mener at være ejer. Detkan imidlertid forekomme, at man blot ved,at skyldneren muligvis ikke er ejer, menikke, hvem der i benægtende fald ejer tingen.Kendes ejeren og hans adresse, må han op-fordres til at hente sin ting, såfremt dette ermuligt; men boet kan ikke blive ved med atopbevare tingen i ubegrænset tid.

Salget må naturligvis ske på forsvarligmåde; der stilles ikke krav om nogen be-stemt fremgangsmåde. Er genstanden udsatfor hurtig fordærvelse, ikke blot kan, menbør boet sælge den, jfr. købelovens § 35, ogdet må afhænge af omstændighederne, omder er tid til at give underretning efter sidstepunktum. Er det ikke muligt at sælge en ting,som boet efter bestemmelsen er berettiget tilat sælge eller endog bør sælge, kan boetbortskaffe genstanden. I et sådant tilfælde vilden sædvanligvis være uden økonomiskværdi. Man har ikke fundet det nødvendigtsom i købelovens § 34, sidste punktum, atnævne, at bortskaffelse også kan ske, hvisomkostninger ved salg åbenbart ikke vilkunne dækkes af salgssummen; men dettetilfælde må behandles på samme måde somdet i lovteksten nævnte.

Inden salget eller bortskaffelsen bør denberettigede eller, hvis der er mulighed for enaf flere, hver af disse underrettes, både for atde eventuelt kan protestere mod salget ellerejeren kan hente tingen, og for at de kan va-

retage deres interesser under salget. Vedman intet om, hvem der har ret til tingen,eller kendes ejerens adresse ikke, kan under-retning ikke gives. Bekendtgørelse i Statsti-dende er ikke nødvendig.

Trediemands krav mod boet efter salget erdet samme som efter § 82, stk. 2. Kravet måefter almindelige regler enten være erkendtaf boet, eller det må fastslås på en for boetbindende måde, sædvanligvis ved skifteret-tens dom. Det tilfælde, at boet ikke kankomme af med det indvundne beløb, må be-handles efter reglen i § 148, stk. 2.

Til § 84.Udvalget har anset det for rigtigst ved en ud-trykkelig lovbestemmelse at fastslå, at hånd-panthaveren ligesom hidtil er separatist,d. v. s. at han for så vidt pantet angår fyl-destgøres uafhængigt af bobehandlingen.Dette forudsætter selvsagt, at panteretten ergyldigt stiftet, at sikrings akten (rådigheds-berøvelse) er iagttaget, og at panteretten ikkekan omstødes efter reglerne i kapitel 8,navnlig § 69. Når disse betingelser er op-fyldt, er der næppe grund til at pålæggepanthaveren at aflevere pantet til boet, for atdette kan foretage realisationen. Dette villevære stærkt i strid med tilvante retsforestil-linger. Den kredit, der sikres ved håndpant,vil som regel være mere kortfristet end pan-tekreditten i fast ejendom, og det bør ikkepålægges håndpanthaveren at vente med fyl-destgørelse, således som underpanthaverenefter § 85 for en tid kan blive nødt til. Hånd-panthaveren kan have interesse i at øve denindflydelse på auktionsvilkårenes fastsæt-telse, som rekvirenten af en løsøreauktionhar. Der vil som oftest heller ikke være hen-syn til andre panthavere. Vil boet have rå-dighed over pantet eller vente på et gunstigtkøbstilbud, må det indløse pantekreditor.

Udkastet giver kun to særregler til fordelfor boet. Betalingsopfordring, jfr. den vedudkast til ændring i retsplejeloven foreslåederegel i § 538 a, stk. 2, og andre meddelelser,herunder om tvangsauktion efter retsplejelo-vens § 544, stk. 3, skal både rettes til skyld-neren og til boet; da pantsætteren efter om-

178

stændighederne kan have en ideel interesse iog eventuelt tillige mulighed for at løse etøkonomisk ikke særlig værdifuldt pant hjem,bør underretning også gives til ham. Endvi-dere skal boet have adgang til at lade fore-tage en vurdering af pantet til brug for over-vejelse af, om det vil være mest fordelagtigtat indfri pantegælden. Bestemmelsen måkunne anvendes analogt på tilbageholdsret-tigheder, jfr. § 32, stk. 2. Der er naturligvisintet til hinder for, at der træffes aftale mel-lem håndpanthaveren og boet om realisationved boets foranstaltning, og dette medførerikke, at pantet skal medtages ved beregningaf retsafgift i boet, jfr. lov nr. 206 af 21. maj1969 om retsafgifter § 31, stk. 2, nr. 2.

§ 84 omfatter foruden egentlig håndpante-ret i løsøre pant i fordringer og andre rettig-heder samt de såkaldte lovbestemte panteret-tigheder, for så vidt de på lignende mådesom håndpanteret er betinget af en vis rådig-hedsberøvelse, jfr. om kommissionærens pan-teret for krav mod kommittenten kommis-sionslov nr. 243 af 8. maj 1917 §§ 31-36,om optagelsespenge mark- og vejfredslov nr.107 af 31. marts 1953 § 7, stk. 3, jfr. §§ 9og 10, stk. 1, om postvæsenets krav på porto,bøde m. v. postloven, lovbekendtgørelse nr.312 af 14. august 1963 § 26, om toldvæse-nets krav på told m. v. af gods i statens tran-sitoplag toldloven, lovbekendtgørelse nr. 508af 25. november 1969, § 77. Også en bort-fragter må være separatist for sin ret eftersøloven, lovbekendtgørelse nr. 163 af 12.maj 1967, § 116, til at sælge oplagt gods tildækning af de krav, godset hæfter for, jfr.K. Sindballe: Dansk Søret s. 454.

Retten til at holde en ting tilbage, indtil enfordring bliver betalt, består også over forkonkursboet. En tilbageholdsret, der er stif-tet ved aftale, kan dog omstødes efter § 69,hvis de der angivne betingelser er opfyldt.Efter udkastets § 32, stk. 2, kan rettighedensindehaver under konkursen gøre udlæg i tin-gen og derefter gå frem efter § 89.

Til § 85.Efter konkurslovens oprindelige regel i § 37skulle realisationen af pantet, også pantsatte

faste ejendomme, altid ske ved konkursboetsforanstaltning. Dette vakte imidlertid for defaste ejendommes vedkommende en del kri-tik, der navnlig samlede sig om to punkter:at boets enerådighed over salget kunne med-føre, at de almindelige kreditorer i håb omprisstigning udsatte salget til skade eller dogulempe for de pantesikrede kreditorer, og atdisse kunne blive belastet med omkostningerved boets behandling. Den første mangel vedden hidtidige ordning blev i det væsentligeafhjulpet ved lov nr. 66 af 15. april 1887,hvorved bestemmelsen i konkurslovens § 37blev ændret, således at en panthaver, hvisenten hans fordring er forfalden, eller hansudsigt til dækning er tvivlsom, kan forlange,at realisationen sker uden unødvendigt op-hold. Kritikken vedrørende det andet punktblev til dels imødekommet ved tvangs aukti-onslov nr. 66 af 9. april 1891, hvis §§47 og48 i det væsentlige svarer til retsplejelovens§§ 680 og 681. Herefter kan en panthaver ifast ejendom forfølge sin ret uafhængigt afskiftebehandlingen, hvis han inden en månedefter konkursdekretets afsigelse giver afkaldpå krav mod boets almindelige masse, oghan inden 4 uger efter denne erklæringiværksætter udlæg og fremmer realisationenuden ufornødent ophold. Han er, når udlæger gjort, forpligtet til at erstatte de af boet påejendommens bestyrelse og drift anvendteudgifter og til at overtage den fremtidige be-styrelse.

Undertiden er det regnskab, som pantha-veren aflægger for bestyrelsen af ejendom-men, ikke særlig fyldestgørende, og praktiskeulemper kan følge af, at en bedre prioriteretpanthaver kan forlange at overtage bestyrel-sen. I øvrigt er panthaverne i de fleste til-fælde næppe interesseret i at påtage sig ar-bejdet med bestyrelse af f. eks. en udlej-ningsejendom, hvor der kan opstå talrigeproblemer i dagliglivet.

Efter udvalgets opfattelse vil det derforvære mest hensigtsmæssigt at overlade såvelejendommens bestyrelse som rekvisitionen aftvangsauktion til boet, som har en organisa-tion, der har til opgave at varetage ikkealene de almindelige kreditorers, men også

179

pantekreditorernes interesser. Boet måudøve bestyrelsen af pantet i panthavernesinteresse, og det vil være naturligt, at kuratorherunder holder sig i kontakt med disse. Fradet organisatoriske spørgsmål om bestyrel-sen må udskilles to andre spørgsmål, nemligom, hvor hurtigt auktionen skal afholdes, oghvilke omkostninger der i fornødent faldskal bæres af ejendommen, d. v. s. af pant-haverne. Det sidste punkt behandles i § 86.

Erfaringsmæssigt vil salg på tvangsauktioni langt de fleste tilfælde indbringe mindreend et frivilligt salg, hvor køberen bl. a. harmulighed for at forhandle med de enkeltepanthavere om vilkårene for overtagelse afpantegælden. De panthavere, der står ne-derst i prioritetsrækken, vil løbe en betydeligrisiko for, at deres pant ved tvangsauktionbortfalder som udækket, medens de måskeville have udsigt til dækning ved et frivilligtsalg. Ved salg uden for tvangsauktion kanrettigheder i ejendommen kun bortfaldemed den berettigedes samtykke. Hensynet tilde lavt prioriterede panthavere og til boetsalmindelige kreditorer kræver, at man søgeropnået en rimelig pris for ejendommen, selvom dette betyder en kortere udsættelse medfyldestgørelse af pantekravene. Hvor lang enudsættelse der vil være rimelig, beror på for-holdene i det enkelte tilfælde. Salg af som-merhusgrunde i vintertiden vil være lidet ud-bytterigt. Også for andre ejendomme vil derkunne gå flere måneder med at finde enkøber og blive enige om vilkårene. I alle til-fælde bør boet fremme salgsforhandlingernemest muligt. Det vil være i strid med pantha-vernes ret blot at skyde salgsproblemet tilside, fordi andre opgaver forekommer merepresserende. Ej heller kan kurator udenpanthavernes samtykke udskyde salget, fordiboet har god anvendelse for ejendommen.Derimod kan det være i alles interesse atprøve mulighederne for at sælge f. eks. en fa-briksvirksomhed, som holdes i gang, sam-men med fabriksejendommen. En udsæt-telse, som ikke er rimeligt begrundet, må påbegæring tilsidesættes af skifteretten. Manhar ment at burde sætte en yderste frist, vedhvis udløb enhver panthaver, hvis fordring

er forfalden, og som altså har aktuelt kravpå betaling, kan forlange, at tvangsauktionenuanset forhandlinger om salg underhåndennu gennemføres uden andet ophold end det,der følger af retsplejelovens regler omtvangsauktion. Længden af denne frist berortil en vis grad på et skøn, men foreslås sat til6 måneder. Der er naturligvis intet til hinderfor, at boet sideløbende med fastsættelsen afauktionsvilkår og andre forberedelser tiltvangsauktionen fortsætter forhandlinger omfrivilligt salg, der som nævnt i almindelighedforudsætter, at bl. a. den panthaver, der harbegæret auktionen, samtykker eller får beta-ling.

Ved behandlingen af spørgsmålet om ud-sættelse med afholdelse af tvangsauktion måved skibe og luftfartøjer holdes for øje, atder her er tale om ofte både større og meresårbare værdier end ved fast ejendom. Oplægaf et skib gennem længere tid betyder ikkeblot tab gennem de fragter, som ikke opnås,men kan også medføre forringelse af skibetselv, navnlig maskinanlægget. På den andenside vil tvangsauktion, som sjældent fore-kommer ved større skibe, også her være etuheldigt realisationsmiddel. En fortsat driftaf skibet vil være en farlig sag, hvis boetsstyre ikke har den fornødne fagkundskab.Samråd mellem kurator og panthavere om,hvilken fremgangsmåde der skal vælges, vil ialmindelighed være nødvendig.

Danmarks Skibskreditfond har i den sombilag 5 optagne skrivelse fremhævet betyd-ningen af at ligestille underpanterettighederi registrerede skibe med underpant i fastejendom. Når udvalget foreslår ophævelseaf de særlige regler om underpant i fast ejen-dom i retsplejelovens § 680, bortfalder dettespørgsmål for så vidt angår konkurs. Udval-get mener ikke at burde foreslå en særregelfor pant i skibe og luftfartøjer.

Retsafgiften for skifte af et konkursbo erfor den behæftede del af et aktiv 1 % af vær-dien, jfr. retsafgiftslovens § 28. Det kanimidlertid ikke være rigtigt, således som det inogen grad har været tilfældet med retspleje-lovens §§ 680 og 681, at indrette reglerneom boers behandling og om rettigheders stil-

180

ling over for konkursboet efter gebyrreg-lerne. De skifteretlige og eksekutionsretligeregler må fastsættes ud fra andre hensyn, ogmedfører dette, at der skal svares gebyrer,hvor det ikke forekommer rimeligt, må ge-byrreglerne indrettes efter den ordning, somer fundet hensigtsmæssig. Efter udvalgetsopfattelse kan boets bestyrelse af et pantikke begrunde, at der skal beregnes skifteaf-gift, ej heller nedsat afgift, af pantet. Pantetskiftes ikke mellem kreditorerne; men detsværdi fordeles mellem de i pantet berettigedei den orden, som fastslås ved det for fogdenafholdte, forberedende auktionsmøde, vedløsøre om fornødent i forbindelse med aukti-onen. Bortset fra det sjældent forekommendetilfælde i retsplejelovens § 568, hvor aukti-onssummen ifølge udkastets § 88 skal indbe-tales til skifteretten, modtager denne vedtvangsauktion over fast ejendom kun eteventuelt overskud, efter at panthaverne erdækket; dette overskud går naturligvis ind iden almindelige masse, hvoraf retsafgift be-regnes.

Udkastets § 85 omfatter også realisationaf løsøre, hvorpå der hviler underpanteret.Det er i overensstemmelse med gældende ret,at tvangsauktioner sker efter boets begæring,jfr. konkurslovens § 37. Tvangssalg af skibeog luftfartøjer har mange lighedspunktermed tvangssalg af fast ejendom, men da ud-kastet giver samme regler om fast ejendomog om løsøre, har man ikke haft anledning tilat tage det spørgsmål op, om retsplejelovensregler om tvangsauktion over skibe og luft-fartøjer i højere grad end sket ved lov nr. 136af 31. marts 1960 bør tilnærmes til reglerneom tvangsauktion over fast ejendom.

Bestemmelsen i konkurslovens § 37 om-fatter også lovbestemte og retsbestemte pan-terettigheder, altså sådanne panterettigheder,som hverken hviler på en privat viljeserklæ-ring eller på retsdekret, men på en lovregeleller en uskreven retsnorm. Det er usikkert,om der findes panterettigheder af den sidsteart, retsbestemte panterettigheder. Blandtlovbestemte panterettigheder nævnes sæd-vanligvis ejendomsskatter, bidrag til enrække offentlige foranstaltninger, der hviler

på fast ejendom, jfr. tinglysningslov nr. 111af 31. marts 1926 § 4 og en række spredtelovbestemmelser, vægtafgift og omsætnings-afgift af motorkøretøjer, jfr. lovbekendtgø-relser nr. 470 af 24. september 1969 § 2, stk.2, og nr. 392 af 23. juli 1969 § 14, stk. 5, sø-panterettigheder efter sølovens kapitel 11 ogpartrederens panteret efter sølovens § 17samt de ved § 84 nævnte lovbestemte pan-terettigheder. Bortset fra de sidstnævnte erdisse panterettigheder beskyttet mod tredie-mand uden tinglysning, registrering, rådig-hedsfratagelse eller anden særlig sikrings akt.Begrundelsen herfor er, at trediemand måvære forberedt på at støde på sådanne rettig-heder, og at det ville volde et uforholdsmæs-sigt stort arbejde, om registrering eller lign,skulle finde sted. En lang række panterettig-heder for offentlige afgifter bortfaldt ved lovnr. 333 af 18. juni 1969.

Efter konkurslovens § 37 skulle alle denævnte lovbestemte panterettigheder fyldest-gøres gennem boets realisation af pantet. Detantages imidlertid i almindelighed, at f. eks.kommissionæren har samme adgang tilunder konkursen selv at søge fyldestgørelse ipantet, som en håndpanthaver har.

I udkastet er lovbestemte panterettighederikke særlig nævnt. De må derfor inddelesefter, om de er nærmest beslægtet med viljes-bestemte håndpanterettigheder, d. v. s. er be-tinget af besiddelse eller dog af udelukkelseaf skyldnerens rådighed, jfr. de under § 84nævnte, eller om dette ikke er tilfældet, ihvilket fald de må behandles som (andre)underpanterettigheder. Denne grænsedrag-ning vil næppe volde vanskeligheder.

Til § 86.Efter gældende ret skal panthavere somnævnt, når de går frem efter retsplejelovens§ 680 eller § 681, betale udgifterne ved pan-tets bestyrelse, men ikke andel i boets almin-delige omkostninger eller retsafgifter, jfr. rets-afgiftslovens § 31, stk. 2, nr. 3 og 4. Er detderimod boet, som sælger ejendommen, skalpanthaverne efter konkurslovens § 38 »omfornødent«, d. v. s. hvis boets almindeligemasse ikke kan dække, vige for begravelses-

181

omkostninger (i et dødsbo) samt for andremassekrav, herunder skifteafgift, for så vidtde helt eller delvis vedkommer ejendommen.Er der ikke vished eller dog overvejendesandsynlighed for, at boets masse kan dækkedisse udgifter, kan en forholdsmæssig del afkøbesummen holdes tilbage til eventuel dæk-ning deraf, jfr. U. f. R. 1926.765.

Efter udvalgets mening bør boet i det sæd-vanlige tilfælde, hvor panteretten også om-fatter indtægter af pantet, drive ejendom-men for panthavernes regning. Der må udar-bejdes et særligt regnskab for ejendommensadministration. Der kan her blandt indtæg-terne blive tale om beregnet leje for boetsbrug af ejendommen og blandt udgifterneom sædvanligt administrationshonorar. Regn-skabet må i øvrigt udarbejdes på lignendemåde som en refusionsopgørelse ved ejen-domssalg. Viser regnskabet overskud, mådette tilfalde de panthavere, som har pantogså i indtægterne, efter deres rækkefølgei prioritetsordenen. Har bestyrelsen givetunderskud, skal dette bæres af køberen, sæd-vanligvis reguleret på den måde, at ejen-dommen stilles til auktion med forpligtelsefor køberen til at overtage underskuddetuden for budsummen. Dette vil betyde, atbudsummen bliver så meget desto mindre,og dette går ud over den panthaver, der erstillet således i prioritetsrækken, at han her-ved kun får delvis eller slet ingen dækning.Kun hvis alle panthavere får fuld dækning,vil virkningen af underskuddet blive, atboets udbytte af auktionen formindskes. Påauktionen må underskuddet angives, i hvertfald med et størstebeløb, jfr. princippet iretsplejelovens § 502.

Derimod bør det efter udvalgets meningikke pålægges panthaverne at bære en andelaf boets almindelige omkostninger, selv omdisse også vedrører pantet. Formålet medpantesikkerheden er at gøre panthaverensfyldestgørelse uafhængig af skyldnerens øv-rige formuetilstand, og hensynet navnlig tilrealkreditten, men også til anden pantesikretkredit taler stærkt for at sikre panthavernepantets værdi ubeskåret. Er en skyldners for-mueforhold undtagelsesvis sådanne, at han

bortset fra den faste ejendom ikke ejer akti-ver, der kan dække omkostningerne ved enkonkursbehandling, må en sådan undgås.Den er ikke nødvendig af hensyn til pantha-verne, som gennem tvangsauktion kan opnåfyldestgørelse i pantet efter deres panterettig-heders indbyrdes rangfølge, og som i øvrigt,hvis en af dem skønner det fornødent, kanovertage bestyrelsen af ejendommen efterreglerne om brugeligt pant i Danske Lov 5-7-8 til 10. Efter nutidens sociale lovgivninger det ikke rimeligt, at panthaverne eventueltskal betale begravelsesomkostninger.

Efter artikel 1, stk. 2, i Genévekonventio-nen af 19. juni 1948, som er tiltrådt afDanmark, jfr. bekendtgørelse nr. 9 af 25.januar 1965 (Lovtidende C), må ingen afde kontraherende stater anerkende rettig-heder i et luftfartøj forud for kontrakts-pant, bortset fra de i artikel 4 nævnte krav,der vedrører bjærgeløn eller ekstraordinæreudgifter, som har været uomgængeligt nød-vendige (indispensable) for at bevare luft-fartøjet. Konventionens regler er omsat tildansk ret ved bestemmelserne i kapitel 2 ilov nr. 135 af 31. marts 1960, hvoraf § 29svarer til konventionens artikel 4. Konventi-onen og loven indeholder ikke særlige be-stemmelser om konkurs, og i den betænk-ning, som ligger til grund for 1960-loven,betænkning nr. 180 i 1957, er spørgsmåletom forholdet til konkurslovens § 38 ikkeberørt. Udvalget har imidlertid anset det forrigtigst at foreslå, at den begrænsning, derfølger af konventionens artikel 1 sammen-holdt med artikel 4, også skal gælde, når etkonkursbo afhænder luftfartøjet.

Til § 87.Efter retsplejelovens § 575, jfr. § 570, kanden, som ifølge sin fordrings beskaffenhedkan antages at få del i den budne købesum,fordre, at der gives hammerslag. Man haranset det for rigtigst at give en udtrykkeligregel om, at boet kan fordre hammerslag,hvis budet enten er så højt, at der må anta-ges at ville fremkomme et overskud ud over,hvad der medgår til at dække rettighedsha-verne i ejendommen, eller det dog giver hel

182

eller delvis dækning for et underskud efter §86, stk. 2, eller udgifter efter § 86, stk. 3,som boet ellers ville komme til at betale sommassekrav. Udkastets regel gælder også løs-øre.

Efter retsplejelovens § 681 kan pantha-verne, hvis budene på en af boet rekvirerettvangsauktion ikke giver noget overskud tilde almindelige kreditorer, og ingen pantha-ver, som ville få hel eller delvis dækning, for-langer bortsalg, overtage ejendommens be-styrelse. De anses da for at have frafaldetkrav mod boet og skal holde boet fri for ud-gifter i anledning af ejendommens bestyrelse.Enhver panthaver kan i så fald overtageejendommen til brugeligt pant eller stille dentil ny auktion.

Udkastets § 87, stk. 2, svarer til en visgrad til reglerne i retsplejelovens § 681, somforeslås ophævet. Gives der ikke hammerslagpå auktionen, enten fordi der slet ingen budfremkommer, eller fordi budene er så lave,at ingen panthaver ønsker hammerslag, ellerfordi de bydende ikke kan stille en af fog-den forlangt sikkerhed, og overtager helleringen ejendommen som ufyldestgjort pantha-ver, jfr. retsplejelovens § 578, kan enhverpanthaver efter udkastet forlange at overtagebestyrelsen af pantet. Begæres 2. auktion af-holdt efter retsplejelovens § 576, kan § 87,stk. 2, først anvendes, hvis der heller ikke på2. auktion opnås et bud, som modtages. Øn-sker flere panthavere hver for sig at overtagebestyrelsen, må retten tilkomme den bedstprioriterede. Der er intet i vejen for, at flereeller alle panthavere efter indbyrdes aftaleovertager bestyrelsen i fællesskab. Indtægterog udgifter af pantet er boet uvedkom-mende. Om indtægter og udgifter påløbet førovertagelsen af bestyrelsen gælder stadig reg-lerne i § 86. Over for trediemand må denkreditor, som har overtaget bestyrelsen,svare for de under hans bestyrelse pådragnegældsforpligtelser, herunder også f. eks.ejendomsskatter. Uden særlig aftale kan hanikke kræve refusion af de andre panthavere.I de fleste tilfælde vil den panthaver, somovertager bestyrelsen, samtidig tage pantet»til brugelighed« efter reglerne i Danske Lov

5-7-8 til 10, og overskuddet ved administra-tionen anvendes da til afskrivning på brugs-panthavernes tilgodehavende. Er betingel-serne efter 5-7-8 ikke opfyldt, må den besty-rende kreditor aflevere overskuddet til denbedst prioriterede panthaver; er det hamselv, kan han altså beholde indtægterne.

Når en eller flere panthavere har overta-get bestyrelsen efter § 87, stk. 2, kan enhverpanthaver, såvel blandt bestyrerne somblandt de øvrige, forfølge sin ret uafhængigtaf konkursbehandlingen. Dette kan ske såvelved udlæg og tvangsauktion som ved overta-gelse til brugeligt pant. En bedre prioriteretpantekreditor kan altså til enhver tid over-tage bestyrelsen og indtægtsnydelsen (og der-med også tilsvaret for udgifter) af pantet,hvis betingelserne efter Danske Lov 5-7-8 eropfyldt. § 87, stk. 2, betegner ikke alene enundtagelse fra § 85, men også fra § 32, stk. 4.

Efter den nuværende pantebrevsformularI punkt 8 vil pantefordringen forfalde vedkonkurs, men selv om pantebrevsformularenændres, således at konkurs i sig selv ikkemere er forfaldsgrund, vil den resultatløsetvangsauktion, som i øvrigt næppe ofte vilforekomme, gøre det rimeligt i forhold til ad-gangen til retsforfølgning at stille den ufor-faldne pantefordring på linie med de for-faldne. Dette behøver ikke medføre, at ved-kommende pantekreditor kan forlange sinfordring betalt af en auktionskøber, hvispantebrevet heller ikke forfalder ved ejer-skifte. Om ændring af pantebrevsformularense i øvrigt udvalgets som bilag 6 optagneskrivelse af 7. juli 1969 til justitsministeriet.

Der er ikke sat nogen bestemt tidsfrist forbestyrelsen efter § 87, stk. 2. Bliver den be-styrende pantekreditor fyldestgjort, må hanopgive bestyrelsen.

Reglerne i § 87, stk. 2, afviger på forskel-lige punkter fra retsplejelovens § 681. Denneforudsætter efter sin ordlyd nærmest, at allepantekreditorer i forening overtager bestyrel-sen, og siger ikke udtrykkeligt, om tredie-mand har noget krav på boet for omkostnin-ger ved ejendommens drift. Panthaverne an-ses efter § 681 for at have frafaldet derespersonlige fordring mod boet, medens dette

183

ikke følger af § 87, stk. 2. Endelig gælder§ 681 kun for fast ejendom, medens udka-stets regel kan anvendes også på pant i løs-øre, hvor auktionen bliver resultatløs.

Til § 88.

Efter retsplejelovens § 679 kan tvangsauk-tion over pantsatte genstande, der hører til etkonkursbo eller et dødsbo, hvori gæld ikkeer vedgået, foretages enten af den sædvanligetvangsfuldbyrdende retsmyndighed: fogden,eller af skifteretten selv. I praksis er detyderst sjældent skifteretten, der foretagerauktionen, og der er næppe nogen praktisktrang til at bevare denne mulighed, der kunhar betydning, hvor fogedforretninger ogskifteforretninger er delt mellem to dom-mere. I øvrigt bestemmes i paragraffen, atkurator udfører rekvirentens pligter vedtvangsauktion. Ved udkastet til ændring afforskellige lovbestemmelser foreslås indsatregler herom i en ny § 538 b i retsplejeloven.Det er herefter i konkursloven tilstrækkeligtat henvise til retsplejelovens regler omtvangsauktion.

Efter retsplejelovens § 553 skal auktions-beløbet ved tvangsauktion over løsøre indbe-tales til fogden, og det samme kan efter §568 for fast ejendom efter påstand bestem-mes i det tilfælde, at der er en uafgjort stridom, i hvilken orden de i ejendommen beret-tigede skal fyldestgøres. Er boet rekvirent,synes det mest praktisk, at indbetaling skertil skifteretten i de tilfælde, hvor den efterauktionsreglerne skal indbetales til fogden.Oftest vil en tvist om beløbets fordelingbedst kunne løses i forbindelse med fordrin-gernes prøvelse i boet. Er der ikke givetmøde for boet under auktionen, må fogden,når skifteretten skal modtage auktionsbelø-bet, give den underretning om budet og omdet, der er fremkommet vedrørende de for-dringer, som muligvis kan få hel eller delvisdækning gennem budet. Er der spørgsmålom fordeling af auktionssummen mellemflere i tingen berettigede, må kurator udar-bejde et udkast til fordelingen, og tvistighe-der, som næppe vil være hyppige, må afgøresaf skifteretten.

Til § 89.

Udlæg og udpantning, der er foretaget indenfor de sidste 3 måneder før fristdagen ellerefter dette tidspunkt, bortfalder efter udka-stets § 70. Særlige regler gælder efter dennebestemmelse om retsforfølgning til fordel forskyldnerens nærstående. Er udlægget sket ifast ejendom, registreret skib eller luftfartøj,er det ikke selve foretagelsen af udlægget,der er afgørende, men derimod udlæggetstinglysning eller registrering, jfr. § 72.

Bliver udlægget (udpantningen) bestå-ende, er udlægshaveren efter gældende retseparatist: han kan forfølge sin ret uafhæn-gigt af konkursbehandlingen, jfr. konkurslo-vens § 10, stk. 2. Udvalget mener ikke, derer grund til at give udlægshaveren en bedrestilling end kontraktspanthavere, der ikkehar foretaget udlæg, og som efter udkastets §85 må finde sig i, at realisationen foretagesaf boet. Er der inden konkursen på tvangs-auktion givet hammerslag, eller har en pan-tekreditor på auktionen overtaget udlagt fastejendom som ufyldestgjort panthaver, kandette ikke gøres om. Har udlægshaveren der-imod kun opnået en sikkerhedsret, er dennebeskyttet; men han bør ikke kunne gennem-føre realisationen uden om boet. I en vis ud-strækning kan man måske tænke sig, at reg-len om, at tvangsfyldestgørelse efter konkur-sens begyndelse kun kan ske efter boets be-gæring, vil få udlægshavere, der frygter, atderes skyldner skal gå konkurs, til at frem-skynde tvangsauktionen. Retsplejelovens fri-ster og fogdernes og auktionsledernes opta-gethed sætter en grænse herfor. Det ernæppe heller altid et gode, at udlægget hen-står gennem længere tid som et pant i det ud-lagte. Tilfældigheder vil kunne være afgø-rende for, om auktionen når at blive gen-nemført; men tilfældigheder vil altid kunnespille ind, hvor grænsen end sættes, og kon-sekvensen af tilfældighedernes spil er langtmindre alvorlig end, hvor det drejer sig om,hvorvidt en sikkerhedsret kan opretholdeseller ikke. For en udlægshaver, der ikke i for-vejen er indstillet på at gennemføre tvangs-fuldbyrdelsen hurtigst muligt, vil konkursbo-ets overtagelse af salget næppe være særlig

184

afskrækkende. Bestræbelser for at sælge detudlagte underhånden og derved opnå denbedst mulige pris vil ofte være i udlægshave-rens interesse. Efter § 89, stk. 1, jfr. § 85, vilboet i øvrigt kunne samtykke i, at udlægsha-veren fører den påbegyndte eksekution tilvejs ende. Dette vil formentlig ofte ske, hvisauktion er berammet, og boet ikke skønner,der er større udsigt til en gunstigere realisa-tion underhånden, dersom der opnås en læn-gere tidsfrist.

Er udlagt løsøre inden konkursen udbragtaf skyldnerens besiddelse, vil det i almin-delighed være mest praktisk, at udlægshave-ren fortsætter tvangsforfølgningen. I reglen,nemlig hvis ikke trediemands ret har værettil hinder for tvangsauktion eller for at fjernedet udlagte fra skyldneren, vil besiddelses-fratagelsen være en betingelse for, at sikker-hedsretten overhovedet er bevaret mod kon-kursboet, jfr. retsplejelovens § 533, stk. 2.Der er da stiftet en håndpantelignende retfor kreditor. Herunder falder også en kredi-tors udlæg i gods, hvorover han har tilbage-holdsret, jfr. § 32, stk. 2. I sådanne tilfældekan den videre forfølgning efter udkastets §89, stk. 2, ske uafhængigt af bobehandlin-gen.

Det samme gælder efter udkastet, nårudlæg eller udpantning sker i et værdipapir,som efter retsplejelovens § 531, stk. 1, frata-ges skyldneren. Mod udtrykket værdipapirkan med nogen grund indvendes, at det ikkehar nogen ganske præcis betydning; men ud-valget mener dog ikke, at dets anvendelseofte vil byde på tvivl. Ordet findes forudeni den nævnte bestemmelse i retsplejelovenf. eks. i titlen til lov nr. 145 af 13. april 1938om mortifikation af værdipapirer. Denne lovangiver imidlertid selv nærmere i §§ 1 og 2,hvilke dokumenter den omfatter. Værdipapi-rer omfatter i første række egentlige omsæt-ningspapirer, hvorom der gælder særlige reg-ler om fortabelse af rettigheder i forhold tilomsætningserhververe i god tro. Herunderfalder omsætningsgældsbreve, f. eks. pante-breve i fast ejendom eller registreret skib, jfr.gældsbrevslov nr. 146 af 13. april 1938 § 11,aktier, der ikke indeholder særlige klausuler,

jfr. aktieselskabslov, lovbekendtgørelse nr.313 af 28. august 1952, § 26, veksler, jfr.veksellov nr. 68 af 23. marts 1932 § 16,checks, jfr. checklov nr. 69 af s. d. § 21, livs-forsikringspolicer, jfr. forsikringsaftalelov nr.129 af 15. april 1930 § 113, konossemen-ter, jfr. sølov, lovbekendtgørelse nr. 163 af12. maj 1967, § 164, og formentlig varebe-viser. Under værdipapirer falder også så-danne beviser, som vel ikke er negotiablesom omsætningspapirer, men hvis forevis-ning dog er en betingelse for at kunne gøreen ret gældende. Her kan formentlig nævnesassistenshussedler, rektakonossementer, re-cepisser, som ikke indeholder klausul omforbud mod overdragelse, samt bank- ogsparekassebøger, hvor udbetaling kun skermod fraskrivning i bogen, jfr. nærmere H.Ussing: Dansk Obligationsret, almindeligdel, 4. udg., s. 270 ff, og H. Kæstel: Bank-jura, 3. udg., s. 263 ff. Også andre dokumen-ter kan være værdipapirer. Almindeligegældsbreve, der lyder på betaling til en be-stemt person, kan derimod ikke anses forværdipapirer.

Ved udlæg i fordringer og rettigheder,som ikke er knyttet til et værdipapir, har ud-læggets genstand ikke fysisk eksistens, hver-ken hos konkursskyldneren, hos udlægshave-ren eller hos fogden. Ofte vil bestemmelsenaf udlægsgenstanden volde tvivl, fordi skyld-neren efter den udlagte fordring bestriderdennes rigtighed eller hævder at have mod-krav. Spørgsmål om forlig med denne skyld-ner vil ikke sjældent blive aktuelt. Udvalgetfinder det mest hensigtsmæssigt, at inddrivel-sen af den udlagte eller udpantede fordringgennemføres af boet, medmindre boet entenstraks eller efter fejlslagne forsøg opgiverinddrivelsen. Udlægshaveren må da have rettil at lade en af ham udpeget og af fogdenautoriseret inkassator, jfr. retsplejelovens§ 558, overtage inddrivelsen; giver denneoverskud ud over udlægshaverens egen for-dring og omkostningerne ved inddrivelsen,må det overskydende indbetales til boet.Reglen i stk. 3 må også anvendes på fordrin-ger, der er knyttet til et værdipapir, dersomdette ikke er frataget skyldneren. Boet må

185

dog også med udlægshaverens samtykke f.eks, kunne sælge et udlagt pantebrev under-hånden, og et børsnoteret papir bør sælgesgennem et pengeinstitut (eller en fondsbørs-veksellerer), jfr. analogien af udkastet tilretsplejelovens § 538 a og den gældende be-stemmelse i retsplejelovens § 557.

Kapitel 10.

Konkursordenen.

Efter at udvalget i marts 1966 havde afgivetsin foreløbige betænkning I nr. 423 i 1966om konkursordenen, blev en række privile-gier afskaffet ved lov nr. 332 af 18. juni1969, jfr. lov nr. 333 af s. d. Lovens bestem-melser indeholdt forskellige afvigelser fraudvalgets udkast, navnlig ved udformningenaf fortrinsretten for lønkrav, jfr. herom ne-denfor i bemærkningerne til § 92. Endviderebevaredes ved den nye § 33 a leverandørensprivilegium i varemodtagerens konkursbofor afgifter, som leverandøren har udredeteller skal udrede. Over for folketingsudval-get gav regeringen imidlertid tilsagn om, atdette privilegium vil blive afløst af en refusi-onsordning. Ved skrivelse af 29. november1969, jfr. skrivelse af 13. november 1970,har udvalget som svar på en henvendelsefra justitsministeriet skitseret en mulig afløs-ningsordning, bygget på en ret for leveran-døren til under visse betingelser at få godt-gjort tab på den til afgiften svarende del afkravet mod detaillisten, for så vidt tabet erkonstateret ved konkurs, akkord, likvidationaf et aktieselskab eller behandling af detail-listens insolvente dødsbo. Udvalget går udfra, at dette privilegium bortfalder.

Selv om udvalgets forslag ikke på allepunkter er blevet fulgt ved reglerne i lovenaf 18. juni 1969, finder udvalget dog i al-mindelighed ikke grundlag for at foreslå æn-dringer heri. Bestemmelsen i § 33, stk. 2, an-gående lønkrav fra personer, der står skyld-neren nær, foreslås dog i udkastets § 92, stk.2, ændret i overensstemmelse med de ret-ningslinier, hvorom der er opnået enighedmellem det danske og det norske udvalgsamt den svenske lagberedning.

I udvalgets betænkning I blev side 29nævnt, at en eventuel formuleringsændring afbestemmelserne om massekrav måtte afventeudvalgets videre gennemgang af reglerne omboets behandling m. v. Udkastets § § 90 og91 indeholder forskellige ændringer, bådeangående spørgsmålet om, hvilke krav derskal være massekrav, og angående massekra-venes indbyrdes rangfølge. I § 94 om efter-stillede krav er tilføjet konventionalbod ogtvangsbøder.

Udvalget har fundet det rigtigst i § 95 atregulere spørgsmålet om fortrinsrettens over-gang sammen med fordringen.

Vedrørende den gældende lovs § 34 omtinglyst skifteekstrakt og § 39 om ældre pan-tebreve i løsøre henvises til bemærkningernetil §216 og §210, stk. 2.

Til § 90.

Bestemmelsen omfatter de i konkurslovens§ 3 1 , litra b, nævnte fordringer på boet. Detville være umuligt for kurator at indgå afta-ler om nødvendige leverancer til boet, omkassekredit i en bank eller om arbejde forboet, hvis ikke medkontrahenten kunneregne med at få fuld fyldestgørelse. Omkost-ningerne ved boets behandling må kunnedækkes, hvis sådan behandling skal kunnefinde sted. § 90 er i alle kreditorers velfor-ståede interesse og kan siges at hvile på ver-sio in rem-princippet.

Under massekravene efter § 90 falderkrav efter de aftaler, som boet har indgåeteller er indtrådt i efter reglerne i kapitel 7,herunder også vederlag for tiden fra kon-kursdekretets afsigelse, til boet stiller lejedelokaler til udlejerens disposition eller erklæ-rer ikke at ville indtræde i en arbejdsaftale,jfr. §§ 60 og 61. Massekrav er også kravmod boet i anledning af boets dispositionerover trediemands ting, jfr. §§82 og 83, samtegentlige erstatningskrav som følge af boetsvirksomhed. Bøder, som pålægges boet pågrund af bobestyrelsens optræden, f. eks. forovertrædelse af næringslovgivningen, sags-omkostninger, som pålægges boet under deaf dette førte retssager eller i anledning afkrav, der er gjort gældende i boet, og renter

186

af massekrav, for så vidt sådanne efter al-mindelige regler er påløbet, er massekrav.

Foruden omkostningerne ved konkursbo-ets behandling og skyld, der herunder pådra-ges boet, medtages omkostninger ved kon-kursens indtræden. Herunder falder navnligomkostninger ved indgivelse af konkursbe-gæring. Omkostninger ved en kreditors ind-givelse af konkursbegæring kan i dag for-mentlig overhovedet ikke gøres gældendeover for konkursboet. De er imidlertid ofteligesom omkostningerne ved selve boets be-handling en forudsætning for, at bobehand-lingen kommer i stand, og kan derfor siges atvære afholdt i alle kreditorers velforståedeinteresse. Det vil derfor være rimeligt, atdisse omkostninger i et vist omfang anerken-des som massekrav. Omkostningerne vil i al-mindelighed omfatte afgiften på 100 kr. forindgivelse af konkursbegæring, jfr. retsaf-giftslov nr. 206 af 21. maj 1969 § 37, stk. 1,og eventuelt advokatsalær. Efter udkastetskal boet altid refundere afgiften til denkreditor, hvis begæring tages til følge. Andrekreditorer, der også har indgivet begæring,kan derimod ikke kræve afgiften betalt afboet. En adgang hertil ville forudsætte enprøvelse af, om der havde været grund til atindgive flere begæringer, og en sådan prø-velse er også efter beløbets størrelse ikke til-strækkelig begrundet. Advokatsalær kan for-dres godtgjort i det omfang, skifteretten und-tagelsesvis tillægger sagsomkostninger, navn-lig når begæringens behandling har nødven-diggjort egentlig procedure, jfr. § 201, stk. 2.Omkostninger ved tidligere forsøg på inddri-velse af konkursrekvirentens fordring er ikkemassekrav, men almindelig konkursfordring.Er konkursen indtrådt efter skyldnerens be-gæring, har han intet krav mod boet.

Under bestemmelsen falder også omkost-ninger ved en rådighedsfratagelse efter § 27samt krav, der opstår ved de i § 27, stk. 3,nævnte uopsættelige foranstaltninger.

Begravelsesomkostninger, som nævnes ikonkurslovens § 31, litra a, påhviler kundødsboer, og bestemmelsen foreslås derforoverført til skiftelovens § 44, jfr. forslaget tilændringer i skifteloven i udkastet til ændring

af forskellige lovbestemmelser. Om retsafgif-ter se bemærkningerne til § 91, nr. 4.

Til §91.

Efter tvangsakkordlovens § 34, stk. 5, havdeomkostninger ved offentlig akkordforhand-ling og forberedelse dertil i en følgende kon-kurs stilling forud for almindelige fordringer,såfremt skifteretten havde truffet beslutningom åbning af offentlig akkordforhandling.Ved lov nr. 332 af 18. juni 1969 blev disseomkostninger stillet umiddelbart efter deegentlige massekrav og forud for privilegeretgæld. Det har i praksis ofte vist sig som enmangel, at omkostninger ved forhandlingerom en frivillig akkord, der ender resultatløseog efterfølges af konkurs, ikke har nogenfortrinsstilling. Den advokat eller kreditor-forening, der skal hjælpe en insolvent skyld-ner med at få bragt en frivillig ordning istand, må for at få sikkerhed for dækning afde afholdte omkostninger sørge for at få(uomstødeligt) pant i skyldnerens ejendele.Det vil ofte kunne volde afbræk i virksomhe-dens drift, hvis aktiver skal overleveres til bi-standsyderen som håndpant. Kommissions-udkastet 1941 gav forsvarlige omkostningerved forsøg på at opnå en frivillig ordning,påløbet efter betalingsstandsning, stillingsom massekrav. Efter kommissionsudkastetssystem med en mere indgående kontrol fraskifterettens side også på de indledende sta-dier skulle skifteretten efter anmeldelsen ombetalingsstandsning tage stilling til, om derskulle gives skyldneren en frist til at søge op-nået en frivillig ordning, og kun hvis sådanfrist blev indrømmet, havde omkostningernefortrinsret. Udvalget har anset en sådan kon-trol for uheldig, jfr. bemærkningerne i ind-ledningen til kapitel 2 under nr. 4, men harikke ment, man af den grund skulle opgivetanken om fortrin for omkostningerne vedprivate akkordforhandlinger. Den fornødneprøvelse må da foretages af skifteretten efterkonkursens indtræden, idet man bagefter måvurdere, om der, som forholdene da stilledesig, var føje til at afholde de nævnte omkost-ninger, eller om der for en fornuftig betragt-

187

ning ikke var tilstrækkelig grund til at tro, aten ordning kunne bringes i stand.

Udkastets § 91, nr. 1, betinger herefterfortrinsretten af, at der enten har været ind-ledet tvangsakkordforhandling, i hvilket til-fælde skifteretten ved sin beslutning om åb-ningen af offentlig akkordforhandling alle-rede har foretaget en prøvelse, eller at skifte-retten bagefter skønner, at der har været føjetil at afholde omkostningerne. Går der nogledage fra tilkaldelsen af tillidsmænd til indgi-velsen af begæring om tvangsakkordforhand-ling eller af anmeldelse om betalingsstands-ning, skal der ikke foretages en opdeling aftillidsmændenes honorar på tiden før og efterindgivelsen, men hele honoraret er fortrins-berettiget. Der opstilles endvidere den yderli-gere betingelse, at omkostningerne har væretrimelige. Selv om det har været velbegrundetat gøre et forsøg på at opnå en ordning medkreditorerne, kan f. eks. honoraret for med-virken hertil være beregnet urimeligt højt, ogskifteretten bør da have mulighed for at ned-sætte i hvert fald de fortrinsberettigede krav.

Fra kreditorforeningsside har man overfor udvalget givet udtryk for en vis frygt for,at letsindige bobehandlere skulle blive fristettil at iværksætte bekostelige og nytteløse for-handlinger; men en ikke for lemfældig prak-sis fra skifteretternes side skulle kunne fjernedisse betænkeligheder. Den kreditor, somfinder, at forhandlingerne fortsættes længere,end rimeligt er, kan indgive konkursbegæ-ring og derved få skifterettens afgørelse af,om forhandlingerne skal stoppes eller kanfortsætte på grundlag af en udsættelse medafgørelsen om konkursbegæringen.

Efter aktieselskabsloven, lovbekendtgø-relse nr. 313 af 28. august 1952, § 68, erlikvidators og revisors krav på honorar samtdet offentliges krav på gebyr for opbevaringaf likvidationsregnskabet med bilag masse-krav. Dette gælder også fuldt ud, selv omselskabet ved begyndelsen af likvidationen ereller antages at være solvent. Formålet medat sikre betalingen af disse honorarer er førstog fremmest at muliggøre, at likvidationenkan komme i gang uden forudbetaling afeller pantsætning til sikkerhed for disse ho-

norarer. Stillingen som egentligt massekravhar en naturlig forbindelse med, at likvidati-onen, hvis selskabet viser sig insolvent, oftefortsættes under konkurslignende former.Efter § 133, stk. 3, i udkastet i aktielovsud-valgets betænkning nr. 540 i 1969 bevareshonorarernes stilling som massekrav.

Konkurslovsudvalget går ud fra, at insol-vente aktieselskaber, hvis der ikke opnås ensærlig ordning med kreditorerne, må erklæ-res konkurs. Det vil imidlertid ikke helt sjæl-dent forekomme, at det ved likvidationensvedtagelse er usikkert, om selskabet er insol-vent. Var krav på omkostninger ved likvida-tionen almindelig konkursfordring i et senerekonkursbo, måtte det påregnes, at det i dethele ville blive vanskeligt at opnå nødvendigbistand til likvidationen af et aktieselskabbortset fra de tilfælde, hvor selskabets sol-vens er utvivlsom. I reglen vil likvidatorhave udført et arbejde, som ellers ville havepåhvilet kurator i konkursboet. Likvidatorshonorar bør derfor gå forud for de alminde-lige konkursfordringer. Efter udkastets sy-stem må likvidationsomkostningerne ligesomakkordomkostninger stå efter de egentligekonkursomkostninger. Dette vil kun i sjældnetilfælde få praktisk betydning; ender selska-bets afvikling med det resultat, at der ikkebliver fuld dækning til alle omkostninger,måtte det i reglen allerede ved likvidationensvedtagelse være klart, at selskabet ikke kunneopfylde sine forpligtelser og burde undergiveskonkursbehandling. Revisorhonorar falderind under bestemmelsen, men ligesom andreomkostninger kun for tiden efter likvidatio-nens begyndelse. Også f. eks. udgifter vedindkaldelse af kreditorer må tages med.

Likvidationsomkostningerne skal for atopnå fortrinsret være rimelige. I tilfælde,hvor handelsministeriet har udpeget en likvi-dator, påser ministeriet i dag, at hverkenhonoraret til denne likvidator eller til even-tuelle generalforsamlingsvalgte likvidatoreroverstiger det rimelige, jfr. Gunnar Gersted:Likvidation af insolvente aktieselskabers. 18 f.

Under nr. 3 medtages gæld, som er stiftetmed samtykke af den beskikkede tilsyns-

188

mand, jfr. §§ 14, 25, stk. 2, og 163, stk. 2.For tvangsakkords vedkommende er dette ioverensstemmelse med den gældende kon-kurslovs § 32, jfr. tvangsakkordlovens § 34,stk. 6, og samme regel må gælde dispositio-ner med tilsvarende samtykke under anmeldtbetalingsstandsning. Fortrinsretten er en for-udsætning for, at de i § 14 nævnte nødven-dige dispositioner overhovedet kan træffes,når midler til kontant betaling ikke er dispo-nible. Er betingelserne for omstødelse efter§ 71, stk. 1, jfr. stk. 3, til stede, bortfaldernaturligvis spørgsmålet om fortrinsret.

Efter gældende lov opnås fortrinsstillingeni konkursboet under forudsætning af, at kon-kursbegæringen indgives inden for 3 måne-der fra akkordforhandlingens ophør. Dettetidsrum begrænses ved udkastets § 1 til 3uger. Medens de almindelige kreditorer erdirekte interesseret i akkordforhandlingernesgang, da deres fordringer berøres af akkor-den, skal de i § 91 nævnte kreditorer ligesomindehavere af privilegerede lønkrav betalesuden for akkorden, jfr. udkastets § 153, stk.2. De vil derfor ikke have ganske den sammeopfordring som de øvrige kreditorer til atfølge med i, hvad der foregår, efter at beta-lingsstandsning er anmeldt eller tvangsak-kordforhandling åbnet eller dog begæret.Når dog også de fortrinsberettigede kredito-rer får meddelelse om ophør af tvangsak-kordforhandling eller af betalingsstandsningefter kapitel 2, synes det dog ikke urimeligtat kræve en forholdsvis hurtig reaktion, hvisde vil bevare fortrinsretten. Omkostningerneved akkordforhandlingen bør betales straksog ikke henstå, til skyldnerens formuetil-stand er blevet yderligere forværret. Enumiddelbar sammenstilling med de norskeog svenske udkast er ikke mulig.

Udvalget har overvejet, om fortrinsret foromkostninger påløbet i tiden mellem indgi-velse af konkursbegæring og konkursdekre-tets afsigelse burde være betinget af, at be-talingsstandsning var anmeldt. I almindelig-hed bør skyldneren, når han ønsker udsæt-telse med afgørelsen af konkursbegæringen,standse sine betalinger, jfr. § 25, stk. 3. Erkonkursbegæring allerede indgivet, således at

fristdagen er fastlagt, vil der imidlertid ikkevære særlig grund til at anmelde betalings-standsningen til skifteretten, og er anmel-delse ikke sket, kan det undertiden være van-skeligt at fastslå, hvornår betalinger faktisker standset. Udvalget har derfor valgt at ladedet være afgørende, om fristdagen er kom-met.

Efter konkurslovens § 31 dækkes skifteaf-gifterne efter de af konkursen følgende mas-sekrav og begravelsesomkostninger, menforud for omkostninger ved tvangsakkord-forhandling. Medens det er nødvendigt atsikre omkostningerne ved selve konkursbe-handlingen stilling forud for akkordomkost-ninger for at bevare muligheden for konkursogså i de sjældne tilfælde, hvor der ikke bli-ver fuld dækning til alle de nævnte krav,synes det for kompliceret at dele de krav,der skal gå forud for den privilegerede gæld,i tre klasser. Udvalget foreslår derfor at an-bringe kravet på retsafgifter af konkursbe-handlingen og af en eventuelt forudgåendetvangsakkordforhandling i § 91. Afgiftenudgør efter retsafgiftslovens § 28 2 % afboets aktivmasse, dog kun 1 % af den be-hæftede del eller genstande, der er købt medejendomsforbehold i henhold til lov om købpå afbetaling. Retsafgift af de sager, somboet anlægger ved de almindelige domstole,vil sædvanligvis blive betalt ved stævningensindlevering, jfr. retsafgiftslovens §§ 11 og62, stk. 1, og omfattes ikke af § 91.

Det svenske forslag til förmansrättslag(proposition nr. 142 år 1970) § 10 og detforeløbige norske udkast § 9-2 svarer på defleste punkter i realiteten til det danske ud-kast. Forskelle beror i det væsentlige på for-skellig ordning af de forhandlinger, som kangå forud for konkursen eller af andre forholdi forbindelse med konkursen. Dog er i detsvenske forslag de i det danske udkasts§§ 90-91 nævnte krav ligestillede. I detsvenske udkast begrænses adgangen til dæk-ning af omkostninger ved konkursbegæringudtrykkeligt til at gælde kreditors begæring.

Til § 92.Til stk. 1. Efter den tilsvarende bestemmelse

189

i det norske udkast § 9-3 begrænses fortrins-retten til 3 måneders løn, der kan være for-faldet inden for de sidste 6 måneder før frist-dagen. Det svenske lovforslags § 11 omfatterderimod løn, som er forfaldet inden for detsidste år før konkursbegæringens indgivelse,jfr. ovenfor s. 40. Det danske udvalg foreslårvedrørende reglen i konkurslovens § 33, stk.1, nr. 1, kun den ændring, at »konkursbegæ-ringens indgivelse« erstattes med »fristda-gen«, jfr. udkastets § 1. Dette vil i mange til-fælde kun betyde en ringe eller slet ingen ud-videlse i forhold til den gældende ordning.Anmeldelse af betalingsstandsning vil dognok blive benyttet noget hyppigere end eftergældende ret indgivelse af konkursbegæringmed påfølgende udsættelse efter konkurs-lovens § 48 a. Når arbejdsgiveren har an-meldt betalingsstandsning, kan det ikke be-brejdes funktionæren, at han ikke tager skridttil tvangsinddrivelse af sit krav, og privilegietmå derfor bevares. For tiden efter konkurs-dekretets afsigelse har arbejdstageren masse-krav på lønnen, jfr. nærmere udkastets § § 54,stk. 2, og 61, stk. 2. Opsiges han af boet, harhan fra opsigelsestidspunktet krav på erstat-ning efter nr. 2.

Konkurslovens § 33, stk. 1, nr. 2, og udka-stets nr. 2 handler om krav på erstatning forarbejdsforholdets afbrydelse, hvad enten af-brydelsen er sket før eller i forbindelse medkonkursen, Tidsbegrænsningen på 6 måne-der vedrører kun en afbrydelse, der er sketfør konkursen. Det er efter lovens formule-ring ikke ganske klart, om privilegiet gælderden del af erstatningen, som svarer til løn,der ville være forfaldet, eller den del, somville være indtjent inden for de sidste 6 må-neder før fristdagen; men synspunktet måvære det, at den uberettigede afbrydelse afarbejdsforholdet ikke skal have betydningfor, hvor stor en del af kravet der er privile-geret. Er afbrydelsen f. eks. sket den 15. fe-bruar og giver ret til erstatning svarende tillønnen indtil den 31. maj, og indtræder frist-dagen den 15. oktober, vil privilegiet, når ar-bejdstageren lønnes månedvis bagud, om-fatte 2 måneders løn, nemlig de lønbeløb,som ville være forfaldet den 30. april og den

31. maj. Dette er søgt klargjort i lovteksten.Hverken loven eller udkastet sætter nogen

tidsgrænse for erstatningen for tiden efterfristdagen. Det følger imidlertid af udkastets§ 59, som formentlig på dette punkt er ioverensstemmelse med retspraksis, at ar-bejdsforholdet efter konkursens indtrædenkan opsiges med sædvanligt eller rimeligtvarsel og erstatningen begrænses i overens-stemmelse hermed. Er arbejdsforholdet ble-vet ophævet umiddelbart før konkursen, oghavde den ansatte ifølge sin kontrakt ret tilet usædvanligt langt opsigelsesvarsel, må detfølge af en analogi af § 59, at han i alt faldikke kan have privilegeret krav på erstatningsvarende til lønnen til et senere tidspunktend det, hvortil han efter konkursens indtræ-den kunne være opsagt. Efter det svenskelovforslag haves fortrinsret for løn inden foren rimelig opsigelsesfrist, højst 6 måneder.Denne regel afviger næppe fra, hvad der så-vel nu som efter udkastet vil følge af danskret.

Udvalget havde ikke ment, at det særligegodtgørelseskrav efter funktionærloven, lov-bekendtgørelse nr. 131 af 29. april 1964, § 2a, som til en vis grad har karakter af bod,burde have fortrinsret i konkurstilfælde, menvil efter gennemførelsen af reglen i lovens §33, nr. 3, ikke foreslå nogen ændring heri.En opsigelse, der er sket inden for de sidste6 måneder før fristdagen, vil formentlig i defleste tilfælde være rimeligt begrundet i virk-somhedens økonomiske stilling og såledesikke give ret til godtgørelse.

Feriegodtgørelse er privilegeret såvel efterden gældende lovs § 33, stk. 1, nr. 4, somefter udkastets § 92, nr. 4. Under arbejds-ministeriet er der nedsat et udvalg, som be-skæftiger sig med sikring af feriegodtgørelse.Ved nogle møder i arbejdsministeriet er detfra konkurslovsudvalgets side blevet fremhæ-vet, at dersom det nævnte udvalg når frem tilen ordning, hvorved risikoen for en arbejds-givers manglende evne til at betale godtgø-relsen overgår til en arbejdsgiverforeningeller en fond, vil der ikke længere være til-strækkeligt behov for at bevare privilegiet.Privilegiet er efter de ændringer, som er sket

190

ved lovene af 18. juni 1969, en snævert be-grænset undtagelse, som er begrundet i denbetragtning, at en funktionær eller arbejderikke bør stå uden de nødvendige midler ligeefter en konkurs. Rammer tabet ved en ar-bejdsgivers insolvens en organisation eller enfond, bortfalder begrundelsen for at bevareet privilegium, der endog kan skade de di-rekte lønkrav.

Udvalget har ikke forslag om ændring afreglen i lovens § 33, stk. 1, nr. 5, om adgangfor skifteretten til at give fortrinsret forældre lønkrav, når inddrivelsen er blevet for-sinket ved retssag eller tvist, der er søgt bi-lagt efter regler om faglige tvister. Der erendnu forløbet så kort tid efter lovens ikraft-træden, at det ikke har vist sig, om bestem-melsens anvendelse i praksis fører til vanske-ligheder. Udvalget finder dog anledning til atfremhæve, at henvendelse til advokat, frem-sendelse af rykkerbreve og lign. ikke kanvære nok til en forlængelse af fristen. Efterdet svenske forslag bevares privilegiet, hvissag er anlagt eller forhandling som foreskre-vet i overenskomst er begæret inden 6 må-neder efter forfaldsdagen, og konkursbegæ-ring er indgivet inden 6 måneder efter, attvisten er blevet endelig afgjort. Denne for-længelse af fristen til i alt 12 måneder udover den tid, der medgår til retssagen, fore-kommer ikke det danske udvalg tilstrækkeligbegrundet.

I udvalgets betænkning I nr. 423 i 1966var foreslået en regel, hvorefter fortrinsrettenikke skulle omfatte den del af lønkravet, dermodsvares af fortjeneste ved andet arbejde idet pågældende tidsrum. Udvalget foreslogikke nogen ændring i reglen i funktionærlo-vens § 3, stk. 2, hvorefter funktionæren, nårarbejdsforholdet uberettiget ophæves af ar-bejdsgiveren, har krav på 3 måneders løn,selv om han straks efter ophævelsen får an-sættelse andetsteds; men man fandt, at dendel af kravet, som modsvares af den andet-steds opnåede arbejdsindtægt, burde væreuprivilegeret fordring. Heroverfor er detnavnlig blevet anført, at udvalgets forslagkunne medføre praktiskt besvær for skifte-retten. I enkelte tilfælde kunne det måske

tænkes, at funktionæren, når han vidste, atlønnen blev fratrukket i hans privilegeredefordring, blev mindre tilbøjelig til at skaffesig arbejde. Udvalget kan dog ikke ansedisse indvendinger for afgørende, men måvedblivende anse det for ubilligt, at en for-dringshaver i boet skal kunne kræve dækningaf lønkrav, forud for almindelig gæld og tilskade for andre lønkrav, samtidig med, athan oppebærer tilsvarende løn andetsteds.

Til stk. 2. I betænkning I foreslog udval-get en regel, hvorefter dels lederen (lederne)af den under konkursbehandling inddragnevirksomhed, dels indehavere af en så betyde-lig aktiepost eller andel i virksomheden, atden gav adgang til at udøve en væsentlig ind-flydelse på denne, dels de sidstnævnte perso-ners nærmeste, ikke skulle have fortrinsret.Den formulering, bestemmelsen havde fået,vakte nogen kritik, idet den gav anledning tilden misforståelse, at arbejdsledere og lign.ikke skulle have fortrinsret. Justitsministerietanså det for overflødigt at nævne lederen (le-derne) af virksomheden, idet disse efter mini-steriets mening ikke kunne siges at stå i virk-somhedens tjeneste og derfor allerede faldtuden for stk. 1. For så vidt angik de andrei udkastet til § 33, stk. 2, nævnte person-grupper, aktieejere og deres nærmeste, blevreglen gjort fakultativ, således at det er over-ladt til skifterettens skøn, om privilegiumskal indrømmes eller nægtes. Begrundelsenherfor var, at det efter ministeriets meningnæppe kunne udelukkes, at der kan fore-komme tilfælde, hvor det vil være mindrerimeligt at afskære fortrinsret, jfr. FT 1968—69, tillæg A, sp. 3012.

Der kan næppe være synderlig tvivl om,at den, der har besiddet en væsentlig del afaktierne i det nu sammenbrudte selskab ellerhar oppebåret en betydelig del af dets ind-tægter, ikke bør have privilegium. Tvivlenmå antagelig angå spørgsmålet, om dissepersoners nærmeste dog ikke i visse tilfældebør tillægges fortrinsret, når de faktisk hararbejdet og er blevet lønnet på lige fod medde øvrige i firmaet ansatte. Det kan ikke be-strides, at også skyldnerens og aktieejerensnærstående må kunne gøre deres krav gæl-

191

dende i boet; men udvalget finder stadig ikke,at de, som har stået skyldneren nær, og hvisøkonomi ofte er vævet sammen med hans,bør have fortrinsret frem for skyldnerens øv-rige fordringshavere. Udvalget foreslår der-for, at reglen ligesom i det svenske forslags§11, stk. 3, og i det foreløbige norske udkastgøres obligatorisk og ikke fakultativ.

Om »nærstående« se § 2.

Til § 93.Bestemmelsens indhold er uforandret frakonkurslovens § 35 som ændret ved lov nr.332 af 18. juni 1969. Af § 36 fremgår, atkun de fordringer, som bestod ved konkurs-dekretets afsigelse, kan gøres gældende iboet, bortset fra de i § 90 omhandlede mas-sekrav. Af § 143 ses, at også betingede oguforfaldne fordringer kan anmeldes i boet.

Til § 94.Bestemmelsen er på de fleste punkter ufor-andret fra den ved lov nr. 332 af 18. juni1969 indsatte § 35 a.

Bl. a. fordi reglen om renter også omfatterrenter af krav, som er sikret ved tinglyst skif-teekstrakt, har man anset det for den mesthensigtsmæssige formulering under nr. 1 ud-trykkeligt at undtage de tuf ælde, hvor renterikke går efter de almindelige krav, men føl-ger hovedfordringen.

I nr. 2 er i lighed med det foreløbige nor-ske udkast § 9-6 foruden bøder, værdikonfi-skation og tillæg til skat medtaget tvangsbø-der og konventionalbod. Tvangsbøder er lø-bende bøder, som fastsættes af en domstoleller forvaltningsmyndighed, og som påløberf. eks. hver dag eller hver uge, indtil en plig-tig handling er foretaget eller en retsstridigraden eller tilstand er bragt til ophør. Hjem-mel for at pålægge tvangsbøder findes i rets-plejelovens § 997, stk. 3, og i et stort antallove, som giver forvaltningsmyndighedernebeføjelser inden for bestemte retsområder,f. eks. lov om midlertidig regulering af bolig-forholdene, lovbekendtgørelse nr. 315 af 1.juli 1970, § 28, stk. 5, og kildeskatteloven,lovbekendtgørelse nr. 351 af 20. juli 1970,§§ 14, stk. 5, 52, stk. 2, og 85, stk. 3.Tvangsbødens formål er at skabe et motiv

for den forpligtede til at opfylde sin forplig-telse, jfr. Poul Andersen: Dansk Forvalt-ningsret, 5. udg., s. 549. Dette motiv vil ikkeblive svækket, fordi tvangsbøder i tilfælde afkonkurs fyldestgøres efter andre fordringer.I nogle tilfælde vil spørgsmålet om foreta-gelse af den handling, der tilstræbes, faldebort ved konkursen. I andre tilfælde kanskyldneren selv uafhængigt af konkursen op-fylde sin pligt, og der kan da blive tale om atlade tvangsbøden løbe videre over for skyld-neren personlig, således at fyldestgørelse forde under konkursen påløbende bøder kansøges - og kun kan søges - i skyldnerens er-hvervelser uden for konkursen, navnlig hansarbejdsindtægter, jfr. § 33 a. I atter andretilfælde er det boet, som kan foretage denønskede handling; men der må da om fornø-dent træffes en ny afgørelse, hvorved boetunder en tvangsbøde tilpligtes at foretagehandlingen; sådanne tvangsbøder bliver mas-sekrav. Det ville måske også uden udtrykke-lig nævnelse af tvangsbøder i lovtekstenkunne antages, at de på dette område gikefter samme regler som bøder; men ogsåfordi tvangsbøder udtrykkelig nævnes i dennorske lov, har man fundet det rigtigst atmedtage dem i lovteksten.

Konventionalbod er fastsat ved en civilret-lig aftale og kan være en løbende bøde, menkan også være et beløb, der skal betales éngang for alle, hvis en person foretager denhandling, som man vil modvirke, eller undla-der at foretage en tilstræbt handling. Kon-ventionalbodens hovedformål kan være detsamme som for de ovenfor nævnte tvangsbø-der inden for den offentlige ret, men kanogså være en fiksering af et erstatningsbeløb,som ellers kunne give anledning til tvist. Harboden karakter af erstatning, har man støttetpå slutningsordene i konkurslovens § 16 an-taget, at den ikke kan gøres gældende i boet idet omfang, den ville give kreditor mere enderstatning for hans tab ved misligholdelsen,jfr. H. Ussing: Dansk Obligationsret, Almin-delig del, 4. udg., v. A. Vinding Kruse, s.175, B. Gomard: Skifteret, 2. udg., s. 132, E.Munch-Petersen: Skifteretten s, 165. Harboden kun til formål at tilskynde skyldneren

192

til at opfylde kontrakten, kan der anføressamme betragtning som om administrativetvangsbøder, at dette formål ikke forlangerfyldestgørelse i et konkursbo. Udvalget fore-slår derfor, at konventionalbod, som ikke ererstatning for tab, sidestilles med bøder ogtvangsbøder. En løbende konventionalbodkan i øvrigt vistnok ikke anmeldes i boet fortiden efter konkursen, da efter konkursensbegyndelse påløbende daglige eller ugentligebøder næppe kan anses opstået før konkur-sen, jfr. § 36.

Efter udkastets § 41 kan efterstillede kravikke benyttes til modregning.

Til § 95.Til stk. 1. Overdrages en fordring, som erudrustet med privilegium, er det den almin-delige opfattelse, at privilegiet følger med,jfr. Jul. Lassen: Haandbog i Obligationsret-ten, Almindelig del, 3. udg., s. 553, HenryUssing i U. f. R. 1937 B.l 14, note 23, samt iDansk Obligationsret, Almindelig del s. 221,hvor der dog tilføjes »i almindelighed«, B.Gomard: Skifteret, 2. udg., s. 153, P. Spleth iU. f. R. 1969 B. 128. Under behandlingen afloven af 18. juni 1969 om prioritetsordenenblev der givet udtryk for tvivl om, hvorvidtprivilegium ikke i visse tilfælde, hvor betalingaf løn er sket for at skaffe en långiver sikker-hed, kunne nægtes, jfr. FT 1968-69, tillægB, sp. 2584 f. At privilegiet følger med for-dringen ved overdragelse har nu udtrykkeliglovhjemmel i norsk og svensk ret, jfr. dennorske prioritetslov af 31. maj 1963 nr. 2, §6, stk. 1, og bestemmelsen i den svenskehandelsbalk § 17: 15 a, som trådte i kraftden 1. juli 1969. Den svenske regel omfatterogså overførelse ved udlæg, medens detteikke er tilfældet i Norge.

Efter udvalgets mening har det stor værdifor indehaveren af en privilegeret lønfor-dring, at han ved transport af kravet f. eks.til en fagforening kan få sine penge uden atskulle afvente, at boets behandling når såvidt frem, at lønfordringen kan betales der-fra. Man kan ikke altid være sikker på, atboet benytter reglen i udkastets § 141 omadgang til hurtig betaling af visse lønfordrin-

ger. Nægtes erhververen privilegium, er detselvsagt langt vanskeligere at overdrage kra-vet. Formålet med privilegiet tilsiger således,at privilegiet følger med fordringen ved over-dragelse. Udvalget anser det ikke for muligt idet enkelte tilfælde at skønne over, om over-dragelsen af fordringen væsentligst er sketfor at skaffe overdrageren dennes løn ellerfor at sikre erhververen.

Det er den almindelige regel, at en adgangtil overførelse af rettigheder ved overdra-gelse også omfatter overgang ved arv og vedudlæg. Gøres der forskel på overdragelse ogretsforfølgning, vil det afhænge af tilfældig-heder og af styrken af kreditors pression, omhan kan formå skyldneren til at give trans-port på sit krav, således at kreditor får dengunstige retsstilling. Gør kreditor i alle til-fælde udlæg i kravet, vil det i høj grad være idebitors (lønmodtagerens) interesse, at for-trinsretten følger med; jo mere kreditor fårudbetalt af konkursboet, des mere formind-skes debitors skyld. Udvalget foreslår derfor,at fortrinsretten bevares ved alle former foroverførelse af kravet.

Til stk. 2. Den, som betaler en andensskyld, fordi han er forpligtet dertil, f. eks.som kautionist, erhverver dermed fordringenmed det til fordringen knyttede privilegium.Dette er både norsk og svensk ret, jfr. de ci-terede lovbestemmelser, og dansk ret, derher hviler på retspraksis og forholdets natur,jfr. f.eks. Henry Ussing: Kaution s. 113.Indtræden i privilegium ved indfrielse gørdet lettere at skaffe kaution. Muligvis gældersamme regel i visse tilfælde, hvor en personbetaler en andens skyld for at beskytte sineegne interesser, jfr. Ussing i U. f. R. 1937 B.111.

I en række andre tilfælde erhverver den,som uden at være forpligtet dertil indfrier enandens skyld, et dækningskrav mod skyldne-ren, jfr. Ussing i U. f. R. 1937 B. 112, dervil give dækningskrav, hvor den indfriedefordring er forfalden og skyldneren måttevente at blive krævet af kreditor, således athan i hvert fald ikke bliver stillet dårligereved at få indfrieren som kreditor i stedet forden tidligere kreditor. Derimod antages ind-

193

frieren ikke at indtræde i privilegium, jfr.Ussing i U. f. R. 1937 B. 113, Lassen anf.st. s. 315, A. Vinding Kruse: Restitutioner s.303 og i retspraksis senest højesteretsdom iU. f. R. 1969.1, kommenteret af P. Spleth iU. f. R. 1969 B. 125, men anderledes Pre-ben Lyngsø i U. f. R. 1968 B. 182 ff. Efternorsk ret erhverver indfrieren, hvis hanoverhovedet får krav mod skyldneren, denindfriede fordrings privilegium, jfr. prioritets-lovens § 6, stk. 2, og for tidligere rets ved-kommende P. Augdahl: Obligasjonsrett, Al-minnelig del, 3. utg., s. 403, jfr. s. 397, C. J.Arnholm: Privatrett III, s. 144 f. Måske erantallet af tilfælde, hvor indfrieren erhververkrav mod skyldneren, mindre efter norskend efter dansk ret, jfr. Augdahl: anf. v. s.402, der vil betinge dækningskravet af, atindfrieren har en »agtverdig« grund til ind-frielse. I svensk ret indtræder den, som ind-frisr uden at være forpligtet dertil, ikke i pri-vilegiet, se SOU 1964: 57 s. 310 og SOU1969: 5 s. 95 med henvisninger.

Antager man, at den, som får transport påfordringen, også erhverver privilegiet, der erknyttet til denne, vil det ofte stille sig som enren formalisme at nægte indfrieren privile-gium for regreskravet. Kreditor vil i regleningen indvending have mod at give transportpå kravet, når han får sine penge, og det vilderfor i almindelighed skyldes tilfældighedereller ukendskab til transportens betydning,at den ikke opnås. Kun sjældent vil det værei strid med indfrierens interesser at tagetransport på kravet, jfr. dog måske det iU. f. R. 1969.1 i refererede retstilfælde, kom-menteret i U. f. R. 1969 B. 125. Hensynet tilat undgå ukaldet indblanding i andres for-hold, jfr. Ussing: Erstatningsret, s. 226,måtte, hvor det har vægt, føre til helt atnægte indfrieren noget regreskrav. Udvalgetmener herefter, at indfrieren, hvis han over-hovedet får krav mod skyldneren ved indfri-elsen, også bør nyde godt af privilegiet.

I det omfang transport på endnu ufortjentløn ikke kan ske, jfr. herom Ussing: Obliga-tionsret, s. 233, kan i almindelighed hverkenen overdragelse af det fremtidige lønkrav

eller en indfrielse bevirke noget privilegiumeller overhovedet noget krav for trediemand.

Udvalget har ikke ved reglen i § 95 tagetstilling til spørgsmålet om indtrædelse i pan-tesikkerhed, der ikke som lønprivilegiet iovervejende grad beherskes af hensynet tilkreditor.

Kapitel l l .

Skyldnerens stilling.

I lighed med kommissionsudkastet 1941 §§70-73, den gældende svenske konkurslovs§§ 88-99 og det foreløbige norske udkast tillov om gjeldsforhandling og konkurs §§97-105 har udvalget samlet nogle bestem-melser om skyldnerens stilling under kon-kursen i et kapitel. Også en række andre be-stemmelser i udkastet påvirker dog skyldne-rens stilling. Blandt de vigtigste er § 33 aom, at skyldnerens indtægter ved egen virk-somhed ikke indgår i konkursmassen, og §35, hvorefter skyldnerens beboelseslejlighedunder visse forudsætninger kan inddrages iboet; men også de øvrige bestemmelser i ka-pitel 5, der afgrænser bomassen, indeholderpå samme tid en begrænsning af, hvad der erundergivet skyldnerens egen rådighed. Op-hævelsen af skyldnerens rådighed over bo-massen følger af § 30, jfr. § 27, og virk-ningen af skyldnerens dispositioner over for-muegenstande, der indgår i bomassen, fast-sættes i § 31. Regler om skyldnerens pligter iforbindelse med indgivelse af konkursbegæ-ring findes i §§ 22 og 23. Tilbage til kapitelI1 bliver nogle spørgsmål, som i særlig gradtager sigte på skyldneren personlig: hanspligt til at bistå boet, hans ret til at deltage iboets behandling og hans adgang til at opnåunderstøttelse af boet.

Kommissionsudkastet 1941 § 73 inde-holdt en regel om kurators adgang til medkreditorudvalgets samtykke at tillægge skyld-neren vederlag for arbejde for boet, der gårud over hans forpligtelser. Da særlig hjem-mel hertil ikke er nødvendig, har udvalgetikke anset det for påkrævet at indføje en så-dan bestemmelse i kapitel 11; af § 105, stk.2, fremgår det, at skifteretten efter at have

194

hørt den midlertidige bestyrer kan træffe be-stemmelse om sådant vederlag. Senere underbobehandlingen kan bestemmelse træffes afkurator.

Det norske udkast § 76 indeholder enregel om postforsendelser. I den danskepostlov, lovbekendtgørelse nr. 312 af 14. au-gust 1963, § 21, litra b, nr. 2, er fastsat, atpostvæsenet skal udlevere forsendelser tilpersoner, hvis bo er under skiftebehandling,til skifteretten med undtagelse af alminde-lige brevforsendelser, der ved påtegningen»personlig« eller på anden måde fremtrædersom personlig korrespondance. Der er næppegrund til at overflytte denne bestemmelse tilkonkursloven.

Skyldnerens stilling er under de nordiskeforhandlinger anset for at stå i sådan forbin-delse med bobehandlingens ordning i de en-kelte lande, at man ikke har søgt at nå fremtil fælles regler på dette punkt.

Til § 96.Skyldneren er i almindelighed den, der bedstkan give oplysninger til klarlæggelse af boetsforhold. Han må påvise ting, som kan ind-drages under boet, gøre rede for regnskabs-førelsen, for de indgåede kontrakter, for demuligheder, der ham bekendt består for atudnytte boets aktiver, for fabrikationsgangog kundeemner. I det norske udkast § 98,stk. 2, jfr. § 15, stk. 2, fastsættes det, atskifteretten kan bestemme, at kun skifteret-ten eller kun visse af bostyrets medlemmerskal have adgang til forretningshemmelighe-der. Af den danske straffelov, lovbekendt-gørelse nr. 347 af 15. august 1967, § 152følger formentlig, at f. eks. kurator eller etmedlem af kreditorudvalget, der røber så-danne hemmeligheder, kan straffes, jfr. an-gående de særlige akkordudvalg i henhold tillov nr. 67 af 12. april 1927 Vestre Landsretsdom i U.f.R. 1929.442. Udvalget finderdet ikke nødvendigt med en særlig lovbe-stemmelse om begrænsning af den person-kreds, der får adgang til sådanne hemmelig-heder; skifteretten kan uden udtrykkelighjemmel foretage særlige foranstaltninger,som viser sig påkrævet. Dette vil i øvrigt

forekomme yderst sjældent, når konkurs erindtrådt; reglen i det norske udkast gælderogså i det indledende »gældsordningssta-dium« under skifterettens kontrol, som ikkefindes i det danske udkast.

Konkursloven foreskriver under konkurs-behandlingen kun, at skyldneren skal væretil stede i det møde, hvor fordringerne prø-ves, jfr. § 88; under registreringen skal hankun give møde, hvis skifteretten forlangerdet, jfr. § 54, stk. 3. Kommissionsudkastets§ 70 svarer i det væsentlige til gældende ret;ved registreringen skal efter udkastet skyld-neren dog altid være til stede. Efter svenskkonkurslovs § 89 og efter det foreløbige nor-ske udkast § 100 skal skyldneren være tilstede på skiftesamlinger, medmindre han harforfald (eller tilladelse til at udeblive). Ud-valget har anset det for tilstrækkeligt at an-give, at skyldneren skal møde for skifterettenefter tilsigelse. Til skiftesamlingen til fordrin-gernes prøvelse bør skyldneren tilsiges, med-mindre der er grund til at antage, at der ikkevil opstå tvist om fordringernes anerken-delse. Tilsigelsen foregår på den af skifteret-ten valgte måde og kan også ske mundtligt.Da registreringen ikke behøver ske for skif-teretten, jfr. § 106, er den særlig nævnt.

Til § 97.Forlader skyldneren landet, vil det ikke blotvære vanskeligere for skifteretten og bostyretat komme i forbindelse med ham, men skif-teretten vil miste muligheden for at kunneanvende tvangsmidler over for ham til gen-nemtvingelse af hans mødepligt m. v. Ud-rejse af landet må derfor altid være betingetaf skifterettens tilladelse.

I praksis forekommer det, at skyldnerenefter anmodning fra skifteretten udlevererdenne sit pas. Nogen direkte hjemmel til atgennemtvinge aflevering af pas haves ikke.Er der grund til at frygte for bortrejse, f. eks.hvis skyldneren har overført pengemidler tiludlandet kort før konkursen, bør skifterettenhave mulighed for at pålægge skyldneren ataflevere sit pas. Vil skyldneren ikke frivilligtudlevere passet, kan der anvendes sammetvangsmidler som over for vidner, jfr. § 99.

195

Aflevering af pas hindrer ikke, at skyldnerenrejser til de andre nordiske lande; de uhel-dige virkninger heraf afbødes kun i nogengrad ved, at han heller ikke i de andre nordi-ske lande kan disponere over formuegen-stande, jfr. bekendtgørelse nr. 249 af 1. sep-tember 1934, og at han, hvis han har gjortsig skyldig i et strafbart forhold, kan fordresudleveret efter de herom gældende regler.

Til § 98.

Af konkurslovens § 82, stk. 1, fremgår for-udsætningsvis, at skyldneren ikke uden skif-terettens tilladelse må forlade retskredsen.Kommissionsudkastet 1941 fandt det for-svarligt at mildne dette, således at skyldne-ren kun skulle være forhindret i at forladeretskredsen, hvis skifteretten havde forbudtdette. Svensk konkurslovs § 88, der stammerfra ældre kilder, forbyder skyldneren at tagelængere bort, end han kan indfinde sig hosskifteretten en uge efter tilkaldelse. Det fore-løbige norske udkast § 99 giver et genereltforbud mod uden skifterettens samtykke atrejse ud af riget, hvorimod skyldneren kuner afskåret fra flytning indenlands, hvis skif-teretten har forbudt det.

For udredningen af boets forhold, herun-der indhentning af nærmere oplysninger omanmeldte krav, er det som nævnt af størstebetydning, at skifteretten og kurator udenfor stort besvær kan komme i forbindelsemed skyldneren. Udkastet pålægger derforskyldneren, inden han skifter bopæl eller fastopholdssted, at give skifteretten meddelelseherom i god tid. Meddelelsen må selvsagt in-deholde nøjagtig opgivelse af den nyeadresse. Udvalget har derimod ment, at detvil være for strengt altid at gøre skyldnerensflytning betinget af tilladelse. I de fleste til-fælde vil man trods flytningen uden størrebesvær kunne komme i forbindelse medskyldneren, og efter den første tid af bobe-handlingen vil der som regel sjældnere blivebrug for skyldnerens bistand. Der vil imid-lertid være tilfælde, hvor boets forhold gørhyppig, måske daglig kontakt med skyldne-ren nødvendig, ligesom en flytning til andre

rigsdele vil kunne medføre store, praktiskebesværligheder. Udkastet giver derfor skifte-retten adgang til at forbyde skyldneren atskifte bopæl eller fast opholdssted, hvis be-handlingen af boet kræver hans tilstedevæ-relse. Forbudet kan nedlægges uden at væremøntet på en bestemt flytning, men kan ogsåvære foranlediget af en meddelelse fra skyld-neren om en påtænkt flytning. Forbudet måselvsagt ophæves, når de omstændigheder,der begrundede dets nedlæggelse, ikke læn-gere er til stede.

Til § 99.Undlader skyldneren at give oplysninger,som skifteretten afkræver ham, og som hanmå antages at kunne give, eller rejser hanbort i strid med § 97 eller § 98, kan skifte-retten anvende samme tvangsmidler somover for vidner, jfr. retsplejelovens § 178,der nævner bøde, afhentning ved politiet, er-statning af udgifter, en løbende bøde, forva-ring efter reglerne om hæfte i tilsammenhøjst 6 måneder eller eventuelt efter § 178,stk. 2, pålæg om at tage ophold et bestemtsted. Adgangen til at anvende forvaring sva-rer til gældende ret, jfr. konkurslovens § 82.

Giver skyldneren forsætligt urigtige oplys-ninger til skifteretten, og er det blevet hamtilkendegivet, at afhøringen sker under vid-neansvar, jfr. § 194, kan han straffes forfalsk forklaring efter straffelovens § 158;grov uagtsomhed kan straffes efter § 160.Sker afhøringen ikke under vidneansvar,eller gives oplysninger, som skifteretten harforlangt, på anden måde end under afhøring,vil han dog kunne straffes efter den milderebestemmelse i straffelovens § 162 om den,der for eller til en offentlig myndighed afgi-ver urigtig erklæring om forhold, angåendehvilke han er pligtig at afgive forklaring. Erde urigtige oplysninger afgivet ved uagtsom-hed, kan skyldneren derimod formentlig ikkestraffes, når afhøringen ikke er sket undervidneansvar. Straffelovens § 300, stk. 1, nr.3, angår kun urigtige oplysninger og grovskødesløshed i forbindelse med åbning afforhandling om tvangsakkord uden for kon-kurs.

196

Til § 100.Man har anset det for naturligt at medtageen regel om, at skyldneren har ret til at del-tage i skiftesamlinger, selv om det ikke erblevet ham pålagt at give møde. Skyldnerenhar naturligvis ingen stemmeret, da han ikkeer fordringshaver. Selv om han f. eks. for ar-bejde for boet har et massekrav mod dette,og selv om afstemningen undtagelsesvis er afinteresse for massekreditorer, således atdisse ellers har stemmeret, kan skyldnerendog ikke stemme i sit eget bo. Bestriderskyldneren en anmeldt fordring, vil hankunne kræve skifterettens dom for, omfordringen består.

Til § 101.Er skyldneren et aktieselskab eller andet sel-skab med begrænset ansvar, en forening elleren stiftelse (»selvejende institution«), kanbestemmelserne i §§ 96-100 ikke direkteanvendes; men da der er samme behov for atfremskaffe oplysninger om boet og for bl. a.med dette formål for øje at kunne fremtvingepersonligt møde af selskabets ledelse, gøresreglerne i disse paragraffer anvendelige påselskabets, foreningens eller stiftelsens besty-relse og direktion. Det kommer ikke an påden betegnelse, man har valgt for de pågæl-dende, men på, om de har varetaget de op-gaver, som sædvanlig påhviler en direktioneller en bestyrelse. Også hvor andelshavereer direkte og ubegrænset personligt ansvar-lige for selskabets gæld og således også selvmå være erklæret konkurs, for at der kanvære iværksat en konkursbehandling overselskabets aktiver, har en direktør for selska-bet de i §§ 96-98 angivne pligter. Underti-den vil direktion og bestyrelse være udskiftetkort tid før konkursen, således at de oplys-ninger, som boet har brug for, væsentligstfindes hos medlemmerne af den tidligere be-styrelse og direktion. Skifteretten kan derforbestemme, at disse personer også skal gå indunder reglerne i §§ 96-100. Undertiden vilder allerede på et tidligt stadium af bobe-handlingen kunne gives bestyrelsesmedlem-mer og direktører en almindelig tilladelse tilat skifte opholdssted. Andre ansatte i firmaet

end medlemmerne af nuværende og tidligerebestyrelse og direktion kan indkaldes til atafgive vidneforklaring, jfr. § 194.

Er skyldneren et aktieselskab under likvi-dation, vil der i almindelighed ikke værebehov for særlige rejseindskrænkninger forlikvidators vedkommende. Undtagelsesviskan dette dog være tilfældet, og likvidatormå i fornødent fald kunne tilpligtes at givekonkursboet oplysninger efter § 96. Likvida-tor må være berettiget til at give møde påskiftesamlinger i konkursboet, jfr. § 100.Man har anset det for at være for omstænde-ligt i lovteksten at angive, at § 96 og § 99finder anvendelse på alle likvidatorer, men§§ 97 og 98 kun efter særlig beslutning afskifteretten, og har derfor henført likvidatorunder den gruppe, hvor skifteretten kan gørebestemmelserne om personlige skyldnere an-vendelige.

Til §102.Af bemærkningerne til § 34 fremgår, atskyldneren kan udtage de vigtigste livsfornø-denheder, samt hvad han behøver til opret-holdelse af et tarveligt hjem. Efter konkurs-lovens § 83 kan understøttelser af boet,såsom ved overdragelse af husgeråd, overla-delse af beboelseslejlighed, underholdsbidragi penge o. s, v., tilstås skyldneren, hvis der erflertal derfor på en skiftesamling, og skifte-retten ikke finder grund til at nægte sin billi-gelse (eller ingen kreditor gør indsigelse påskiftesamlingen). Understøttelsen bør kunvedvare ud over et år, hvis samtlige kredito-rer samtykker. Indtil kreditorerne har haftlejlighed til at udtale sig på en skiftesamling,kan skifteretten overlade skyldneren foreløbigbenyttelse af registrerede effekter samt af be-boelseslejlighed. Kommissionsudkastet 1941§ 72 var ganske i overensstemmelse hermedbortset fra, at man i forbindelse med under-støttelse udtrykkelig nævnte også skyldnerensfamilie, hvilket som anført i bemærkningernetil det nævnte udkast s. 179 var i overens-stemmelse med praksis.

Det må vel erkendes, at en adgang til atyde fallenten understøttelse af boets midlerpå grund af forsorgslovgivningen i dag er

197

mindre nødvendig, end da konkursloven blevgennemført. Man kan rejse det spørgsmål,om det er rimeligt, at boets midler, som skalbenyttes til kreditorernes fyldestgørelse, jfr.§ 36, også kan anvendes til bedste for skyld-neren og hans familie. Udvalget må dogmene, at der, ikke mindst hvor skyldneren erramt af sygdom, stadig kan være behov forhjælp fra boet, og man foreslår at bevarereglen om hjælp til skyldneren. Når boet ind-træder i skyldnerens kontrakter (og eventu-elt, bortset fra hans indtægter ved egen virk-somhed, inddrager erhvervelser efter kon-kurserklæringen under bobehandlingen, jfr.herom bemærkningerne til § 33), vil skyld-nerens muligheder for at skaffe sig under-hold kunne være ringere end efter udlæg iformuen. Det kan da opfattes som et natur-ligt supplement til trangsbeneficiet, at derkan ydes hjælp af boets midler. Nogen egent-lig ret til støtte, således som efter den sven-ske konkurslovs § 97, har skyldneren dogikke. Om hjælp skal ydes, må i det væsent-lige afhænge af skyldnerens muligheder forat skaffe sig indtægt fra anden side. Ogsåskyldnerens ægtefælles evne til at bidrage tilfamiliens underhold må tages i betragtning,jfr. lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægte-skabets retsvirkninger § 2. Skyldnerens for-sørgerbyrder spiller også en væsentlig rolle.Hvis omstændighederne taler derfor, kanhjælpen ydes direkte til ægtefælle eller børn,også selv om de lever sammen med skyldne-ren. Om bidragsresolution er udfærdiget, erikke i sig selv afgørende, og navnlig ikke foromfanget af hjælpen, som forudsættes kun atskulle dække et nødtørftigt, aktuelt behov.Krav på underholdsbidrag i henhold til bi-dragsresolution kan formentlig kun anmeldessom fordring i boet for tiden indtil konkurs-dekretets afsigelse; anderledes dog afgørel-sen i U. f. R. 1911.541. Ordene i bestem-melsen udelukker ikke, at der i særlige til-fælde ydes en understøttelse til personer, derer blevet underholdt af skyldneren, selv omhan ikke var retligt forpligtet dertil.

Er der i boet end ikke fuld dækning formassekrav, kan der ikke blive tale om under-støttelse, og sådan bør normalt heller ikke

ydes, hvis den kan komme til at gå ud overde privilegerede lønkrav.

Medens den svenske konkurslovs § 97 be-tinger understøttelse ud over en måned af»synnerliga skäl«, og den danske konkurs-lovs § 83 kun tillader understøttelse ud overet år ved enstemmighed, har udvalget ikkement at burde foreslå nogen bestemt tids-grænse. Ydelsen af understøttelse vil i dethele være en undtagelse; men er skyldnerensuarbejdsdygtighed vedvarende, kan hjælpenefter omstændighederne fortsætte, så længeboet er under behandling. Der kan derimodikke være tale om, at boet f. eks. skulle købeen livrente til skyldneren.

Foruden en egentlig understøttelse kanboet efter stk. 2 hjælpe skyldneren ved atgive ham tilladelse til at bruge både løsøre,f. eks. møbler, og fast ejendom, f. eks. envilla, indtil denne bliver solgt. Brugen kanvære vederlagsfri og kan bringes til ophøruden varsel. Selv om skyldneren betaler boetet vist vederlag for benyttelse af en ejendom,der er gået ind i boet, falder forholdet udenfor lejelovgivningens regler.

Midlertidig understøttelse eller brugsretkan gives af skifteretten, efter at denne harhørt den midlertidige bestyrer, jfr. § 105, stk.2. Når kurator er valgt, træffes afgørelsen afham, jfr. § 111. Forelæggelse for en skifte-samling er ikke foreskrevet; men spørgsmå-let kan på initiativ af kurator, kreditorud-valg, skifteretten eller en kreditor optagestil drøftelse på en skiftesamling, og dennesbeslutning er da bindende, hvis forsamlin-gen har været beslutningsdygtig, jfr. § 115,stk. 2.

Kapitel 12.

Boets overtagelse.

Kapitlet angiver de foranstaltninger, somskal træffes umiddelbart efter kendelsen omkonkurs, og indeholder af væsentlige ændrin-ger i forhold til gældende ret en forkortelseaf fristen for anmeldelse af fordringer.

Til §103.Efter konkurslovens § 52 er hovedreglenden, at den midlertidige bestyrer udpeges

198

efter et kreditormøde, som afholdes den 3.eller 4. søgnedag efter bekendtgørelsen omkonkurs. I praksis anvendes imidlertid altidhjemmelen efter lovens § 53 til at ansætteden midlertidige bestyrer straks. Det vil i al-mindelighed være uheldigt, at boet i nogledage skal være uden bestyrer. Reglen i udka-stet går derfor ud på, at bestyreren udpegesstraks, jfr. også kommissionsudkastet 1941 §36. Er der indtil videre ikke behov for enmidlertidig bestyrer, kan skifteretten efterstk. 2 undlade antagelse af en sådan.

Alle fordringshavere kan komme til stedei det møde, hvor der træffes afgørelse omkonkurs. Skifteretten kan efter omstændighe-derne, hvis den finder særlig grund dertil,sætte sig i forbindelse med hovedkredito-rerne. Kreditorernes råd er ikke bindendefor skifteretten. Udkastet tager ikke stillingtil, om der til midlertidig bestyrer fortrinsvisbør udnævnes en advokat, der repræsentererkreditorer med betydelige fordringer, ellerskyldnerens advokat, jfr. diskussionen heromi kommissionsbetænkningen 1941 s. 161 ogbemærkningerne nedenfor ved § 109, elleren advokat, der almindeligvis benyttes afskifteretten som medhjælper ved bobehand-ling, idet der næppe kan gives en alminde-lig regel herom. Det er en selvfølge, at derikke udpeges en midlertidig bestyrer, somikke er i besiddelse af den pålidelighed ogøkonomiske soliditet, som kræves af en ku-rator. De udtrykkelige bestemmelser herom ikonkurslovens § 53, stk. 1, og kommissions-udkastets § 37 har man anset for overflø-dige. Om inhabilitet findes en regel i udka-stets § 192.

Stk. 2 svarer til konkurslovens § 58 medden ændring, som følger af, at det ovenfornævnte møde den 3. eller 4. søgnedag efterbekendtgørelsen falder bort.

Til § 104.Bestemmelsen svarer til konkurslovens §§52, 84 og 85.

Til stk. 1. Skifteretten bør i almindelighedallerede samme dag, kendelsen om konkurser afsagt, afsende bekendtgørelsen, som skalindrykkes i Statstidende. Ved offentliggørel-

sen i Statstidende hindres trediemands rets-erhvervelse ved aftaler med skyldneren, jfr.§ 31. Indrykkes bekendtgørelsen flere gange,regnes dens retsvirkninger fra den første be-kendtgørelse.

Er der antaget en midlertidig bestyrer afkonkursboet, vil det ofte være praktisk at an-give hans navn i bekendtgørelsen; men manhar dog ikke fundet grund til som kommissi-onsudkastet 1941 § 38, stk. 2, at foreskriveen pligt hertil. Da fristdagen, jfr. § 1, har be-tydning i mange henseender, vil det være øn-skeligt, at bekendtgørelsen indeholder angi-velse af fristdagen. En sådan meddelelse hardog ikke bindende virkning, hvis der senereopstår tvist om, hvornår fristdagen er, ogfristdagen bør derfor kun nævnes, hvis derikke synes at kunne være nogen tvivl i såhenseende. Det kan også i bekendtgørelsenangives, at fristdagen må »antages« at væreen nærmere angivet dato.

Foruden selve meddelelsen om konkursenskal bekendtgørelsen ligesom i dag indeholdeforskellige indkaldelser. Den første, der næv-nes i udkastet, er indkaldelse til første skifte-samling. Hvis ikke skifteretten med detsamme træffer beslutning om, at ansættelseaf kurator efter boets enkle beskaffenhed erunødvendig, jfr. § 108, skal kuratorvalg fo-retages på første skiftesamling. Dette skal daefter § 114, stk. 2, nævnes i bekendtgørelsen,som tillige skal angive, at der eventuelt skalforetages valg af kreditorudvalg, nemlig hvistilstrækkelig mange af de mødende kræverdet, jfr. § 110, stk. 1. Har det vist sig, atboets midler er utilstrækkelige til at bæreomkostningerne ved bobehandlingen, kanboet efter § 138, stk. 1, sluttes på første skif-tesamling. Andre spørgsmål behøver ikke fo-relægges skiftesamlingen, jfr. bemærknin-gerne til § 114; men skifteretten bør med detsamme have for øje, om der er andre spørgs-mål, hvorom skifteretten finder det rigtigst athøre de mødende fordringshaveres mening.Der er dog intet i vejen for senere ved en til-lægsbekendtgørelse at sætte yderligere spørgs-mål på dagsordenen.

Efter konkurslovens § 52 skal den førsteskiftesamling afholdes tidligst 14 dage og se-

199

nest 3 uger efter bekendtgørelsen. Fristerneforeslås i kommissionsudkastet 1941 § 38,stk. 2, forkortet til en uge og to uger. Det eraf vigtighed, at denne skiftesamling afholdessnarest muligt, således at bostyret virkeligkan gå i gang med opgaverne; men udvalgethar ikke ment at burde forkorte maksimums-fristen, der bør regnes fra datoen for detnummer af Statstidende, hvori bekendtgørel-sen eller den første bekendtgørelse findes.Derimod har man ikke anset det for nødven-digt at beholde minimumsfristen. Det er enselvfølge, at der må gives så lang frist, at dekreditorer, der ønsker det, kan nå at sættesig i forbindelse med en advokat og sætteham ind i sagen. Fristen gælder også, hvisskifteretten har besluttet, at kurator ikkeskal vælges, og kreditorerne således, hvis derikke begæres valgt et kreditorudvalg, måskepå mødet blot får en orientering om boetsstilling.

Dernæst skal bekendtgørelsen i alminde-lighed indeholde en opfordring til fordrings-haverne om at melde sig. Opfordringen rettesefter udkastet ikke blot til fordringshavere,men også til dem, der har andre krav modskyldneren, navnlig ret til bestemte ting.Ordet krav omfatter også tinglige eller om-sætningsbeskyttede krav. Indkaldelsen harher den betydning, at retsindehaveren, hvishan ikke melder sig inden anmeldelsesfri-stens udløb, risikerer, at boet, hvis det ikkekender hans ret, sælger tingen, således athan efter udkastets § 82 kun kan krævenettoudbyttet ved salget. Indkaldelsen er li-gesom efter gældende ret ikke som i døds-boer præklusiv, d. v. s. fordringshaverne mi-ster ikke deres krav mod boet, fordi de ikkemelder sig inden for den angivne tid. Imange tilfælde fortsætter boets behandling imåneder, måske i år efter anmeldelsesfri-stens udløb, og det synes da ikke at værerimeligt, om oversiddelse af fristen skullekunne påberåbes af de andre kreditorer somudelukkelsesgrund. Først når boet skal gøresop, er det nødvendigt at afvise yderligere an-meldelser, jfr. udkastets § 129, stk. 2. Forfordringshaverne har anmeldelse på et tidli-

gere tidspunkt bl. a. betydning for stemme-retten.

Efter konkurslovens § 85 er fristen forfordringers anmeldelse i almindelighed 6uger, men kan være længere og skal sættes til4 måneder, hvis skyldneren må antages athave stået i oversøiske forbindelser. Kom-missionsudkastet 1941 foreslog fristernenedsat til 4 og 8 uger. Langt den væsentligstedel af de fordringer, som indkommer indenanmeldelsesfristens udløb, kommer i denførste del af perioden. Er fordringshaverenikke gennem bekendtgørelsen eller gennemforbindelse med boet i de første uger efterkonkursens indtræden blevet bekendt meddenne, vil det i reglen være ganske tilfældigt,hvornår han får sådant kendskab. Det er afstor betydning, at kurator snarest bliver istand til at foretage en bedømmelse af boetsforhold, og udvalget foreslår at forkorte fri-sten til 4 uger. I særlige tilfælde, navnlig i deti konkurslovens § 85 nævnte tilfælde, atskyldneren har stået i forretningsforbindelsemed firmaer uden for Europa, eller hvis kon-kursen indtræder umiddelbart ved sommer-feriens begyndelse, kan der være behov foren noget længere frist. Da en anmeldelse i etkonkursbo fra et oversøisk land med sjældneforbindelser til Danmark må kunne påregnessendt som luftpost, og postgangen til og fraudlandet også i øvrigt er betydeligt hurtigerenu end ved konkurslovens udarbejdelse, harman anset en forlængelse til 8 uger for til-strækkelig. Der er ikke behov for at kunnevælge frister på mellem 4 og 8 uger. En for-dringshaver eller rettighedshaver kan ikkeover for boet støtte nogen ret på, at der efterhans opfattelse burde have været valgt enlængere frist. Efter konkurslovens § 84 børbekendtgørelsen i nogenlunde betydeligeboer gentages nogle gange. Udkastet overla-der afgørelsen herom til skifteretten. Skerder flere indrykninger, regnes indkaldelsenefter udkastet fra den første og ikke somefter konkurslovens § 85 fra den sidste ind-rykning. Udløbsdagen bør nævnes i bekendt-gørelsen.

Har der forud for konkursen gået entvangsakkordforhandling, vil der under

200

denne være sket en indkaldelse af fordrings-haverne. Det vil da i reglen være en unødigbyrde at pålægge de samme fordringshavereat foretage denne anmeldelse én gang tilunder konkursen. Det samme kan gælde,hvis den advokat eller kreditorforening, somhar bistået skyldneren med forsøg på at få enfrivillig akkord eller likvidation i stand, harudsendt opfordring til kreditorerne om at an-melde deres krav. Udkastet giver derfor skif-teretten mulighed for at bestemme, at så-danne anmeldelser vil blive taget i betragt-ning uden fornyet anmeldelse. Træffes sådanbestemmelse, skal meddelelse derom optagesi bekendtgørelsen. Er der grund til at tro, atnogle akkordkreditorer har modtaget beta-linger efter anmeldelsen i akkordboet, børder ikke ske fritagelse for fornyet anmel-delse. Opstår der først senere tvivl herom,bør bostyret spørge akkordkreditorerne, omderes krav er nedbragt. Undladelse heraf be-rettiger selvsagt ikke en kreditor til at mod-tage dividende af et større beløb, end hanvirkelig har til gode.

Sker der en fejl, således at skifterettenikke får underretning om alle de fordringer,som er anmeldt under forsøg på at opnå enfrivillig gældsordning, afhænger det af almin-delige erstatningsregler, om den kreditor,som derved lider et tab, kan kræve erstatningaf den, som har begået fejlen. For kreditorervil det altså indebære en ganske vist megetringe risiko at undlade anmeldelse i konkurs-boet, og måske vil derfor nogle kreditorer,som har anmeldt meget betydelige fordrin-ger, foretrække at gentage anmeldelsen. Kon-kursrekvirenten behøver ikke anmelde sinfordring, jfr. udkastets § 125, stk. 3, derblot er en lovfæstelse af en allerede eksiste-rende retstilstand, jfr. højesteretsdom i U.f.R.1968.398.

Endelig skal der ved bekendtgørelsen ind-kaldes til en skiftesamling til prøvelse af for-dringerne og eventuelt andre krav, f. eks. påudlevering af en bestemt genstand. Efterkonkurslovens § 85 må denne skiftesamlingikke afholdes senere end 6 uger efter anmel-delsesfristens udløb. Kurators oversigt overfordringerne med hans bemærkninger dertil

skal ligge til eftersyn de sidste 3 uger førskiftesamlingen, og kurator har altså højst 3uger fra anmeldelsesfristens udløb til at gøresin indstilling færdig. For at forkorte kon-kursbehandlingens varighed foreslog koni-missionsudkastet 1941 disse frister ændret til4, henholdsvis 2 uger. Udvalgets udkast er ioverensstemmelse hermed. Da det i særligeundtagelsestilfælde, hvor boet har et megetstort antal kreditorer eller gældsposterne eraf særlig indviklet beskaffenhed, kan forud-ses, at det vil være umuligt for kurator atfærdiggøre sin indstilling på den således ud-målte tid, har udvalget dog i lovteksten tilfø-jet ordene »så vidt muligt«. I bekendtgørel-sen vil det være naturligt at nævne, at for-dringslisten og kurators indstilling vil værefremlagt til eftersyn på skifterettens kontorde sidste 2 uger før skiftesamlingen.

Til stk. 2. Ligesom efter konkurslovens §55 skal genpart af bekendtgørelsen strakssendes til alle fordringshavere. Herunder fal-der også panthavere og kreditorer, der harfortrinsret efter §91. Det vil i almindelighedpåhvile den midlertidige bestyrer at udsendegenparterne, jfr. konkurslovens § 55; menman har ikke anset det for nødvendigt atnævne det i lovteksten. Bliver kurator senerebekendt med et yderligere krav, sendesstraks en genpart af bekendtgørelsen til dettekravs indehaver. I lovteksten anvendes ordet»bør« for at angive, at det er indrykningen iStatstidende, som er det retligt afgørende;bl. a. på grund af vanskeligheden ved at be-vise, om en genpart er kommet frem, og omen fordringshaver må antages at have væretden midlertidige bestyrer bekendt, kan detikke tillades en fordringshaver at støttenogen ret på, at han ikke har fået en genpartaf bekendtgørelsen, jfr. den længere formule-ring i den gældende lovs § 55.

I indledningen til kapitel 11 er nævnt, atskifteretten eller den midlertidige bestyrerstraks bør give meddelelse om konkursen tilpostvæsenet.

Til § 105.Til stk. 1. Bestemmelsen svarer indholds-mæssigt til konkurslovens § 51, jfr. også §52. Disse foranstaltninger er blandt de aller-

201

første skridt, skifteretten bør foretage. Defornødne skridt til værn mod uberettigede dis-positioner vil foruden den i § 104 nævntebekendtgørelse kunne være tinglysning afkonkursen på boets faste ejendomme, regi-strering ved registreringspligtige skibe ogluftfartøjer, fratagelse af sparekassebøger,omsætningspapirer, indløsningspapirer, kon-tantbeløb, nøgler til bankbokse, oplagsrumog andre erhvervslokaler, meddelelse tildem, der skylder noget til fallenten, til pen-geinstitutter, hvori skyldneren har check-konto eller anden konto, til postgirokontoretog til dem, der har fuldmagt eller kommis-sion fra skyldneren. Skifteretten kan natur-ligvis låne den midlertidige bestyrer de papi-rer m. m,, han har brug for.

Til stk. 2. I bestemmelsen nævnes nogletypiske afgørelser, som skifteretten skaltræffe umiddelbart efter konkursens indtræ-den, og som ikke bør overlades til den mid-lertidige bestyrer. Støtte til skyldneren kanvære en pengeydelse efter § 102, stk. 1, ellerhyppigere overladelse af brug af fast ejen-dom (ejerlejlighed) eller løsøre efter sammebestemmelses 2. stykke. Afgørelsen er mid-lertidig, idet spørgsmålet senere skal tages opaf kurator. Skyldnerens pligter over for boeter nævnt i kapitel 11 og er væsentligst en op-lysningspligt. Han er ikke pligtig at arbejde iboets tjeneste. Skal han bistå aktivt medboets afvikling, må der sluttes en aftale medham, og han kan da betinge sig vederlag,som er massekrav mod boet efter § 90 og erundergivet hans egen rådighed efter § 33 a.Sådanne aftaler bør indgås med skifteretten.

En af de vigtigste afgørelser, der skal træf-fes, er, om skyldnerens forretningsvirksom-hed skal fortsættes eller straks standses,Konkurslovens § 54 opstiller standsning somhovedregel, og denne hovedregel oprethold-tes i afsvækket form ved kommissionsudka-stet 1941 § 43. Efter udvalgets opfattelsekan man ikke opstille nogen fast hovedregel.Er der mulighed for at afhænde virksomhe-den under ét, vil selv en kortvarig standsningkunne medføre et betydeligt fald i værdien,bl. a. fordi en kundekreds kan gå tabt. Selvom det er givet, at virksomheden skal

standses, vil der kunne være fordele forbun-det med at afslutte en igangværende produk-tion og sælge varelageret i normal handel. Afafgørende betydning er arten og størrelsen afden risiko, som fortsættelse af virksomhedenmedfører. Ofte vil det være naturligt, at skif-teretten foruden med sagkyndige i branchenrådfører sig med hovedkreditorerne, jfr. kom-missionsudkastets § 43. En lovbunden pligthertil har man dog ikke villet opstille, bl. a.fordi forholdene kan nødvendiggøre omgåen-de handling.

Skifteretten bør i øvrigt ikke træffe afgø-relse i vigtigere spørgsmål, som uden skadekan stilles i bero, til kurator er valgt. Frem-byder der sig f. eks. mulighed for et usæd-vanligt gunstigt salg, og kan der ikke opnåsudsættelse, til bostyret er etableret, må skif-teretten imidlertid kunne iværksætte salget. Ien række tilfælde vil det være påkrævet atforetage opsigelse, for at boet kan stå frit,f. eks. af funktionærkontrakter og lejekon-trakter for at undgå massekrav.

Til § 106.

Til stk. 1. Efter konkurslovens § 54 foreta-ges registreringen af boet af skifteretten, deri forbindelse hermed lader foretage vurde-ring. Registreringen omfatter også aktiver iboets besiddelse, hvortil trediemand harejendomsret, f. eks. i kraft af et ejendoms-forbehold. Det er selvsagt af stor betydning,at alle aktiver, der hører til boet, bliver med-taget. Efter udkastet foretages såvel registre-ringen som vurderingen af de af skifterettenudmeldte personer. Der er dog intet i vejenfor, at skifteretten straks selv kan registreref. eks. fordringer, som tilkommer skyldne-ren; men i almindelighed må det anses forunødvendigt, at dommeren eller fuldmægti-gen deltager i registreringen, Derimod børskyldneren og i almindelighed den midlerti-dige bestyrer være til stede for at påse, at altkommer med. De fordringshavere, der måtteønske det, kan også være til stede; en ud-trykkelig bestemmelse som i kommissionsud-kastet 1941 § 41 er ikke nødvendig.

Vurderingen foretages i praksis som regelsammen med registreringen. Det kan dog fo-

26

202

rekomme, at registreringen må ske straks,for at intet skal forsvinde, men vurderingenforetages senere af særligt sagkyndige. Vur-deringen har ikke som i dødsboer betydningfor boets deling (og for arveafgiftens bereg-ning), men giver bostyret mulighed for at fåoversigt over boets stilling og kan, navnlignår den foretages af særligt sagkyndige, fåvejledende betydning for fastsættelsen af prisved salg underhånden. Vurderingen må gåud på at finde frem til den salgspris, som måantages at kunne opnås. Det bør så vidt mu-ligt fremgå af vurderingen, om det er en prisved salg underhånden, eventuelt som led i enstørre afhændelse, eller det sandsynlige ud-bytte ved en tvangsauktion, der er lagt tilgrund. Fordringer, som tilkommer skyldne-ren, må opføres med deres fulde beløb, med-mindre fordringen må antages ikke at kunneinddrives. Opføres fordringer med et ned-skrevet beløb, må dette angives.

1 § 160 vedrørende tvangsakkord er givetmere detaillerede regler om vurderingen.Disse kan i det omfang, det i det enkelte til-fælde er praktisk muligt, overføres på kon-kurs. Konkursboets regnskaber vil imidlertidikke sjældent være i en sådan forfatning, atvarers indkøbspris eller i en fabriksvirksom-hed fremstillingspris ikke uden videre kanfastslås. Det må også erindres, at det ved be-dømmelsen af en tvangsakkord er af afgø-rende betydning, at værdierne fastslås så nøj-agtigt som muligt, medens man under kon-kurs vil få et senere korrektiv gennem denfaktisk opnåede salgspris. I praksis vil vur-deringsmændene i konkurs ikke altid havesamme sagkundskab og regnskabsmæssigeindsigt som tillidsmændene ved en akkord-forhandling, og det må i hvert enkelt boovervejes, om man har en sådan interesse iat få et nøjagtigt grundlag for værdiansættel-sen, at der er grund til at afholde større om-kostninger ved benyttelse af særligt sagkyn-dige vurderingsmænd.

Udkastet giver ikke særlige regler angå-ende omvurdering. Vurderingen har kun ori-enterende betydning, og skifteretten må tilenhver tid kunne bestemme ny vurdering,sædvanligvis ved særligt sagkyndige.

I praksis virker det ofte urimeligt og for-dyrende, at der i konkurs skal foretages enny vurdering, når der umiddelbart før kon-kursen med henblik på forberedelse af en fri-villig akkord eller en tvangsakkord er foreta-get en omhyggelig og kyndig opgørelse afskyldnerens bo. Udkastet bestemmer derfor,at vurderingsmændene i så tilfælde kan ind-skrænke sig til at redegøre for de ændringer,der siden er sket. En tidligere opgørelse vilnormalt kun kunne anvendes, hvis den er fo-retaget af autoriserede tillidsmænd efter reg-lerne i § 160.

Til stk. 2. Ejer skyldneren aktiver i enanden retskreds, må den skifteret, som be-handler boet, efter gældende ret foranledige,at den anden skifteret lader aktiverne regi-strere. Efter udkastet kan den skifteret, derbehandler boet, enten vælge selv at lade demregistrere, altså normalt bemyndige vurde-ringsmændene til at foretage forretningen iden anden retskreds, eller anmode denanden skifteret om at foretage det fornødne.Valget afhænger alene af, hvad der er mestpraktisk, hvorved bl. a. afstanden kommer ibetragtning. Nogen betænkeligheder ses derikke at være ved denne begrænsede fravi-gelse af reglerne om den lokale kompetence.

Til stk. 3. Udvalget finder det rimeligt, atbåde skyldneren, den midlertidige bestyrerog vurderingsmændene afgiver en højtideligerklæring om, at der dem bekendt ikke fin-des yderligere at registrere. Afgivelse af be-vidst urigtig erklæring vil kunne straffes efterstraffelovens § 161.

Til § 107.Den midlertidige bestyrer skal, som navnetangiver, bestyre boet, indtil den endelige be-styrer (kurator) kan blive valgt. Hvad dergår ud over en midlertidig bestyrelse, altsånavnlig bestemmelser, der får indflydelse påboets videre behandling, men som ikke børopsættes, skal forelægges skifteretten, jfr. §105, stk. 2. Også inden for rammerne af enmidlertidig bestyrelse skal bestyreren efter-komme de anvisninger, skifteretten giverham, jfr. konkurslovens § 57, stk. 2. Det eren selvfølge, at han er regnskabspligtig, hvis

203

han har modtaget indtægter eller afholdt ud-gifter for boets regning.

Stk. 2 pålægger endvidere den midlerti-dige bestyrer at udfærdige en oversigt overboets status. Hertil må navnlig benyttes regi-streringen og vurderingen af boets aktiversamt de oplysninger om gælden, der fremgåraf forretningsbøgerne og skyldnerens oplys-ninger.

Kapitel 13.

Bostyret.

Indtil konkursloven af 1872 var styret i kon-kursboerne i hovedsagen henlagt til skifteret-ten. Dette medførte adskillige klager, navnligover konkursbehandlingens langvarighed ogembedsmændenes manglende forretnings-kyndighed. Ved konkurslovens gennemfø-relse var det derfor hensigten at give kredito-rerne afgørende indflydelse på behandlingen,dels direkte ved beslutninger på skiftesamlin-gerne, dels gennem deres valgte organer, ku-rator og kreditorudvalg. Kreditorerne villemere end andre være interesseret i at frem-skynde behandlingen, og de ville gennemgå-ende være i besiddelse af indsigt i forret-ningslivet eller dog vælge mænd med sådanindsigt.

Forhåbningerne i 1872 er ikke blevet ind-friet. Kreditorerne giver kun i begrænset om-fang møde på skiftesamlingerne, der dervedsom regel er ude af stand til at opfylde kra-vene i konkursloven til beslutningsdygtighed.Kreditorudvalg, bestående af kreditorer medkendskab til skyldnerens branche, kan oftestikke nedsættes, fordi de større kreditorerikke har tid eller fornøden interesse for kon-kursboerne, der erfaringsmæssigt oftest kungiver nogle få procent i dividende, til at på-tage sig et byrdefuldt og ulønnet hverv. Be-handlingen af boerne varetages i reglen af ad-vokater. Forfatterne af konkursloven havdetænkt sig, at der ville opstå en gruppe af spe-cialister i konkursbehandling, hvem kurator-hvervene i reglen ville blive overladt. Detteer ikke slået til, måske bortset fra de af Sø-og Handelsretten i København benyttede

faste medhjælpere og enkelte andre tilfælde.Nogle kuratorer viger tilbage for at benyttede muligheder for selvstændig handlen, somkonkursloven trods alt frembyder. Bobe-handlingens langvarighed er stadig genstandfor kritik. Apparatet synes tungt og besvær-ligt, også med henbük på salg af boets ejen-dele, der sædvanligvis med større udbyttekan afhændes underhånden end ved auktion.

Selv om konkursinstituttet i Danmarkikke, som det f. eks. er hovedreglen i Frank-rig, er begrænset til erhvervsdrivende, erdet dog i alt væsentligt disse, som erklæreskonkurs, når de ikke kan betale deres gæld.En lønmodtagers udsigt til at dække sinekreditorer er i almindelighed knyttet til denfremtidige løn, som ikke kan inddrages i etkonkursbo. I de senere slægtled er erhvervs-virksomheden i stadigt højere grad blevetsamlet på aktieselskaber i stedet for på fysi-ske enkeltpersoner. For aktieselskabernesvedkommende er opbygget en særlig insol-vensbehandling ved siden af konkursbehand-ling. Baggrunden må søges i utilfredshedmed konkursbehandlingen, som menes atvære for tung og besværlig og at give for småresultater. Karakteristisk for likvidation afinsolvente aktieselskaber er, at likvidator,uagtet han ikke skal stille sikkerhed, har enlangt friere stilling end kurator i et kon-kursbo. Antallet af misbrug har været få, ogdividenden i likvidationsboer er som regellangt højere end i konkursboer, hvilket dogfor en væsentlig del skyldes, at disse gen-nemgående er langt mere udpint for aktiver,når konkurs endelig erklæres, end de aktie-selskaber, der likvideres som insolvente. En-keltmandsboer, som er i stand til at give enhøj dividende, afvikles oftest ved privat lik-vidation eller akkord. Den kritik, som frakreditorside har været rejst mod reglerne omaktieselskabslikvidationer, har ikke tagetsigte på likvidators frie og selvstændige stil-ling, men på, at den indflydelse, som er til-lagt kollektive forsamlinger, bl. a. med hen-syn til valg af likvidator, i hovedsagen ergivet ikke til kreditorerne, men til aktionæ-rerne, selv om disse ikke har nogen rimeliginteresse i et insolvent aktieselskab. På disse

204

mangler har aktielovudvalget ved betænk-ning nr. 540 i 1969 foreslået at råde bod,jfr. aktielovudkastets §§ 128-133, der påadskillige punkter går ud på at nærme reg-lerne om behandlingen af insolvente aktiesel-skaber til reglerne om konkurs. Efter aktie-lovudkastets § 128, stk. 6, er der mulighedfor at pålægge likvidator at stille sikkerhed.

Konkurslovsudvalget kan ikke anse det forrimeligt begrundet i Danmark i modsætningtil andre lande at opretholde to forskelligeformer for insolvensbehandling af aktiesel-skaber. I England findes ikke nogen egentligkonkursbehandling af aktieselskaber, hvori-mod der f. eks. i Norge, Sverige, Tysklandog Frankrig efter almindelige regler kaniværksættes konkurs over for aktieselskaber,som ikke kan fyldestgøre deres kreditorer,og hvis aktiver, eventuelt efter omstødelse afkreditorbegunstigelser, derfor må fordelesefter konkursordenens regler.

De fordele, som den stærkere koncentra-tion af beføjelserne hos en enkelt eller noglefå personer (likvidatorerne) har vist sig atfrembyde for aktieselskabers vedkommende,må også kunne indvindes ved afvikling af in-solvente enkeltpersoners boer. Konkurslovs-udvalget foreslår derfor, at kurators stillingtilnærmes aktieselskabslikvidatorens. Hervedbortfalder begrundelsen for at opretholdeden lovordnede likvidation af insolvente ak-tieselskaber, som udvalget foreslår ophævet,jfr. også aktielovudvalgets betænkning s.161, spalte 1. Nogen egentlig pligt for aktie-selskabets bestyrelse, generalforsamling ellerlikvidator til at indgive konkursbegæring fo-reslås ikke. Kan likvidator opnå en aftalemed kreditorerne om, at de vil nøjes medden dividende, som likvidationen giver, erder intet til hinder for at fortsætte likvidatio-nen, selv efter at likvidator har fastslået, atselskabet er insolvent, jfr. Per Augdahl:Aksjeselskapet efter norsk rett, 3. utg., s.390. Kan sådan aftale ikke opnås, vil likvi-dator udsætte sig for en risiko ved at udbe-tale dividende, og han bør derfor i reglensøge selskabet erklæret konkurs. Efter aktie-lovudvalgets udkast § 133, stk. 1, kan likvi-

dator indgive konkursbegæring på det likvi-derende selskabs vegne.

Udvalgets forslag med hensyn til konkurs-boets bestyrelse går herefter i store træk udpå, at kurator på egen hånd træffer de be-stemmelser, afviklingen kræver. Skiftesam-lingen kan rejse kritik mod kurator og kantræffe beslutninger, som er bindende forham; men han skal ikke spørge skiftesamlin-gen (eller skifteretten), før han handler. Skif-teretten kan skride ind mod egentlige over-greb. Er et kreditorudvalg nedsat, hvilket an-tagelig ret sjældent vil være tilfældet, skal ku-rator efter udkastet holde dette underrettetom sine dispositioner; men der sker ikkenogen begrænsning i hans beslutningsmyn-dighed.

Konkurslovens formelle hovedregel om, atsalg skal ske ved auktion, ophæves.

Til § 108.

Efter konkurslovens § 66 afgør kreditorernepå den første egentlige skiftesamling i boet,om der skal vælges kurator. Afstemningenforetages uden hensyn til fordringernes stør-relse. Er ikke mindst en trediedel af samtligebekendte fordringer repræsenteret ved af-stemningen, er afgørelsen overladt til skifte-retten. Besluttes det ikke at vælge kurator,bestyrer skifteretten boet, jfr. konkurslovens§ 80 og udkastets § 113. Kommissionsudka-stet 1941 § 45 var i overensstemmelse her-med. Efter norsk ret udpeges altid bobesty-rer, men efter det foreløbige norske udkast §138 kan skifteretten, hvis boet er enkelt ogoverskueligt, eller dets midler så begrænsede,at det vanskeligt kan bære udgifterne ved enregulær bobehandling, bestemme, at skifte-retten skal varetage bestyrerens pligter.Svensk konkurslovs § 185 giver kun adgangtil at undlade valg af bestyrer (forvalter),hvis konkursdommeren finder grund til atantage, at boet ikke strækker til til dæk-ning af konkursomkostningerne (»fattigkon-kurs«).

I almindelighed er det utvivlsomt det mesthensigtsmæssige, at en kurator bestyrer boet.Er boets aktiver af ringe omfang, kan de letrealiseres, og er det usandsynligt, at der vil

205

blive behov for anlæggelse af omstødelsessageller andre retssager, eller at der vil opståtvistigheder under boets behandling, kan detvære rimeligt at spare boet for udgifter tilhonorar til kurator eller medhjælper. I gan-ske enkelte tilfælde vil der måske også kunnevære et så skarpt modsætningsforhold mel-lem forskellige kreditorgrupper, at en be-handling af boet ved en eller flere kuratorervanskeligt kan gennemføres. Det kan måskeogså forekomme, at der ikke er egnedeemner til det selvstændige hverv som kura-tor. Udkastet bevarer derfor muligheden forat bestemme, at boet ikke skal bestyres af eneller flere kuratorer. Denne afgørelse børtræffes af skifteretten. Der er næppe grundtil at frygte, at skifteretten i for vid udstræk-ning skal nægte kuratorvalg, og kreditorernebør ikke kunne påtvinge skifteretten behand-lingen af boet. Er det straks klart, at etegentligt bostyre er unødvendigt, kan skifte-retten med det samme træffe beslutningherom, og kuratorvalg skal da ikke nævnes iden i § 104 omtalte bekendtgørelse. I de fle-ste tilfælde vil skifteretten dog foretrække athøre kreditorernes mening på skiftesamlin-gen, før den træffer afgørelse. En kreditorkan måske f. eks. pege på en mulighed foromstødelse af en disposition, således at derkan være grund til at indsætte kurator.

Til § 109.Kurator kan ligesom efter gældende retenten vælges af skiftesamlingen eller udnæv-nes af skifteretten. Kravene til repræsentatio-nen.på skiftesamlingen og til den nødvendigemajoritet er de samme som efter konkurslo-vens § 66: en trediedel af fordringshavernemå være repræsenteret, og over halvdelen afde afgivne stemmer skal falde på samme per-son. Da stemme efter udkastets § 120 kan af-gives skriftligt, må til de repræsenterede for-dringshavere også regnes dem, der har afgi-vet stemme pr. brev. En mere betydningsfuldforskel er det, at stemmerne ikke som efterkonkursloven regnes efter fordringshavernesantal, men efter størrelsen af deres fordrin-ger, jfr. bemærkningerne herom ved § 115.Også ved antagelse af kurator varetager for-

dringshaverne deres økonomiske interesser,og disse står i forhold til kravenes størrelse.Udvalget har også her overvejet, om detburde forlanges, at den fordringsmajoritet,som vælger kurator, dog skal omfatte et vistantal fordringshavere, men man har ikkement, at der med rimelighed kunne angivesnoget bestemt tal. I tilfælde, hvor der er sær-lig grund til mistanke om, at den kurator,som en fordringsmajoritet indsætter, vilhandle til skade for samtlige kreditorers fæl-les interesser, kan skifteretten benytte sin be-føjelse efter stk. 3 til at forkaste valget. I øv-rigt kan en minoritet opnå en vis kontrolmed kurators dispositioner gennem repræ-sentation i kreditorudvalget, jfr. § 110. Ku-ratorvalget vil i almindelighed ske på denførste skiftesamling i boet.

I større boer vil det undertiden være hen-sigtsmæssigt at fordele kurators arbejde påflere personer, f. eks. således at en kurator erjurist og en anden særlig regnskabs- og for-retningskyndig. Afgørelsen heraf er ved stk.2 overladt til skiftesamlingen, der som iandre anliggender træffer bestemmelse vedsimpelt flertal efter fordringernes størrelse,jfr. § 115. Er det bestemt, at der skal vælgesto kuratorer, kan man i tilfælde af uenighedom, hvem der skal vælges, tænke sig enten,at flertallet vælger begge kuratorer, eller atet stort mindretal vælger den ene. Er formå-let at skaffe to kuratorer med hver sit erfa-ringsområde, vil den første løsning ofte væreheldigst. Er der derimod ønske om, at boetskal behandles i samarbejde mellem en kura-tor, som f. eks. en bank, der har ydet skyld-neren lån, har særlig tillid til, og en kurator,som leverandørerne fæster lid til, kan et for-holdstalsvalg være at foretrække. Udvalgetmener ikke, der her kan gives en almindeligregel, og foreslår derfor afgørelsen overladttil skifteretten. Denne kan dog ikke f. eks.bestemme, at den ene kurator skal vælgesefter de stemmende personers antal.

Beskikkes to kuratorer, og kan disse ikkeblive enige vedrørende et spørgsmål, mådette om fornødent forelægges skiftesamlin-gen. En regel om, at afgørelsen skal til-komme den først valgte af kuratorerne, jfr.

206

konkurslovens § 67 og kommissionsudkastet1941 § 46, synes ikke velbegrundet.

Stk. 3 giver skifteretten mulighed for attilsidesætte et kuratorvalg. Efter konkurslo-vens § 66, stk. 6, jfr. § 53, skal kurator væreen uberygtet, vederhæftig (d. v. s. økonomisksolid), forretningskyndig mand (eller kvinde)og må ikke være skyldnerens ægtefælle ellerså nær som søskendebarn beslægtet eller be-svogret med skyldneren, ej heller stå i tjene-steforhold til skifteretten eller dennes enkeltemedlemmer. Skifteretten kan efter § 66, stk.3, nægte at beskikke den på skiftesamlingenvalgte kurator, hvis den finder grund til atnægte sin billigelse. Kommissionsudkastet1941 opretholdt i § 49, jfr. § 37, de person-lige betingelser for valg til kurator. Valgetskulle kræve skifterettens stadfæstelse.

Udvalgets udkast bevarer konkurslovensregel om skifterettens adgang til at tilside-sætte skiftesamlingens valg af kurator. Dettevil som hidtil kun ske i undtagelsestilfælde. I§ 192 er der givet regler om, at personer, derer skyldnerens nærstående, jfr. § 2, eller erafhængige af ham, ikke kan vælges bl. a. tilkurator. Nogen udtrykkelig regel om, at ku-rator skal være uberygtet m. v., er der ikkegrund til at opstille i lovteksten. Kredito-rerne vil næppe vælge en berygtet eller insol-vent mand eller en person, der savner enhverforretningskyndighed, til kurator, og skulledet ske, vil skifteretten forkaste valget. Enudtrykkelig angivelse af betingelser for valgfrembyder også den ulempe, at man fristestil uberettigede modsætningsslutninger.

Efter den norske konkurslovs § 14, stk. 3,bør det så vidt muligt undgås at antageskyldnerens advokat som bestyrer, og hansfaste juridiske rådgiver kan under ingen om-stændigheder antages. Her i landet antagesikke sjældent skyldnerens advokat som mid-lertidig bestyrer og undertiden også som ku-rator i boet. Skyldnerens advokat er somregel den, der kender bedst til boets forhold;men har han f. eks. medvirket til dispositio-ner, som kan angribes, vil det kunne væreuheldigt, at han beskikkes. Udvalget menerikke, der kan opstilles nogen almindelig regelom, hvorvidt skyldnerens advokat bør udpe-

ges eller ikke. Er der fra betydelige kreditor-gruppers side mistillid til, at advokaten viludføre sit arbejde udelukkende i boets inter-esse, bør udnævnelse i almindelighed ikkeske. Også begrundet frygt for, at den valgtekurator særlig vil varetage en bestemt kredi-torgruppes interesser på de øvrige kredito-rers bekostning, kan være grund til at nægtegodkendelse af kuratorvalg.

Bestemmelsen om skifterettens adgang tilat afsætte kurator er i overensstemmelse medkonkurslovens § 71. Udvalget har ikkement, at kreditorudvalget, således som dennebestemmelse hjemler, skal have ubetingetkrav på, at kurator skal afskediges, men ud-valget bør forelægge skifteretten sine grunde,således at skifteretten eventuelt efter at havehørt de andre kreditorers mening på en skif-tesamling kan træffe afgørelse.

Når skifteretten afskediger kurator, skalder påny foregå valg efter de almindeligeregler i stk. 1 og 2. Genvalg kan ske, menskifteretten kan såvel som ved nyvalg udøvesin beføjelse efter stk. 3. Opnås der ikke for-nøden tilslutning til nyt kuratorvalg, kanskifteretten efter stk. 4 selv foretage valget.

Stk. 4, hvorefter skifteretten, dersom denfornødne tilslutning på skiftesamlingen ikkeopnås, beskikker kurator, er i overensstem-melse med gældende ret, jfr. konkurslovens§ 66, stk. 4 og 5. Skifteretten kan ikke selvbestemme, at der skal beskikkes flere kura-torer.

Til § 110.Efter konkurslovens § 68 skal der vælges etkreditorudvalg på 3 personer, hvis samtykkekurator skal indhente til alle vigtigere dispo-sitioner, jfr. §§74 og 75. Man havde ved lo-vens udarbejdelse ventet herved at kunneskaffe forretningskyndig bistand ved be-handlingen af boet, jfr. RT 1871-72, tillægA, sp. 1850, men dette er kun sket i ringegrad. Det har vist sig overordentlig vanske-ligt at formå egnede personer blandt kredito-rerne eller disses befuldmægtigede til atmodtage valg, og undertiden forekommerdet, at der i et bo vælges to kuratorer alenefor i medfør af § 68, stk. 5, at undgå nedsæt-telse af kreditorudvalg.

207

Kommissionsudkastet 1941 § 47 gik bl. a.som følge af disse vanskeligheder ud på, atkreditorudvalg på »indtil 3« personer kunskulle vælges på begæring enten fra flertalletaf de mødende kreditorer eller fra kreditor-rer, som repræsenterede mindst en trediedelaf det samlede beløb af bekendte fordringer,eller efter skifterettens bestemmelse. Undta-gelsesvis skulle der efter § 51 kunne tillæg-ges kreditorudvalgets medlemmer vederlag.Man nærede dog ikke større optimisme medhensyn til, at udviklingen i praksis ville blivevæsensforskellig fra den nuværende, menmente, at det i virkeligheden var mindre af-gørende, om den merkantile sagkundskabvar repræsenteret inden for selve de for-melle konkursbestyrelsesorganer (motivernes. 165).

Udvalget har overvejet, hvorvidt bestem-melserne om kreditorudvalg bør bevares.Tilvejebringelse af sådanne udvalg bydersom nævnt i praksis på store vanskeligheder.Ønsket om at tilnærme konkursadministrati-onen til den ofte mere effektive bestyrelse aflikviderende aktieselskaber taler for at undgåat begrænse kurators beføjelser. Afviklingenaf boet vil ofte kunne ske med større fordel,når afgørelserne træffes af kurator alene.Tilstedeværelsen af et kreditorudvalg vilkunne virke til at forflygtige ansvaret og for-sinke beslutninger, der bør træffes hurtigt.Branchekyndig hjælp vil i reglen bedst kunneskaffes ved at ansætte personer med sådantkendskab i boets tjeneste frem for at byggepå kreditorer, hvis hovedvirksomhed liggeruden for boet. Selv om intet kreditorudvalger nedsat, er der intet i vejen for, at kurator,hvis det viser sig fornødent, søger råd hoskyndige kreditorer. Over for disse indven-dinger mod nedsættelsen af kreditorudvalgkan med nogen føje gøres gældende, at ad-gangen hertil i praksis i almindelighed ikkeer blevet følt som en væsentlig hemsko forkuratorerne, og at det ikke kan udelukkes, atder i enkelte tilfælde kan føles trang til enovervågning, som bedre kan foretages af for-retningskyndige kreditorer end af skifteret-ten. I nogle situationer vil det måske fore-komme hensigtsmæssigt, at der på forhånd er

udpeget nogle kreditorrepræsentanter, kura-tor kan rådføre sig med.

Udvalget har herefter ikke ment, at be-stemmelserne om nedsættelse af kreditorud-valg helt bør ophæves, men foreslår, at ud-valgets beføjelser begrænses, således at detikke bliver en hindring for en effektiv admi-nistration. Kurator skal efter § 111, stk. 2,ikke indhente udvalgets samtykke, men skalholde det underrettet om alle vigtigere disper-sioner. Tillader tiden det, bør underretnin-gen i almindelighed ske, før dispositionen fo-retages, således at udvalget kan give udtrykfor sine synspunkter, men da forholdene kanvære meget forskellige i boerne, og da detkan være tvivlsomt, hvornår en forelæggelsevil medføre uheldige forsinkelser, er der ikkegivet nogen forskrift herom, jfr. derimod §128, stk. 5, i aktielovudkastet i betænkningnr. 540 i 1969, hvorefter likvidator skal fo-relægge udvalget spørgsmål af væsentlig be-tydning til erklæring, forinden afgørelse træf-fes. Foruden den branchekyndige bistand tilkurator, som var det egentlige formål medbestemmelserne om kreditorudvalg, mensom næppe behøver nærmere lovregulering,vil udvalgets funktion navnlig kunne være atøve en kontrol med kurators virke. De en-kelte kreditorer vil sjældent have større kend-skab til, hvorledes boets afvikling foregår, ogvil derfor ikke have mulighed for at skrideind, hvis kurators indsats forløber uheldigt.Udvalget vil derimod som kreditorernes»øjne og øren« kunne gøre indsigelser overfor kurator og, dersom det ikke hjælper,kunne påkalde skifterettens eller kreditorfor-samlingens indgriben. Efter udkastet kan ud-valget gennemføre sit tilsyn derved, at kura-tor efter § 111, stk. 2, har pligt til at under-rette udvalget om vigtigere dispositioner, atkurator skal aflægge regnskab over for ud-valget (og skifteretten), jfr. § 122, stk. 1, atudvalget kan stille kurator spørgsmål, jfr. §122, stk. 2, at ethvert medlem af udvalgetkan kræve indkaldt en skiftesamling, jfr. §114, stk. 1, hvis beslutninger under visse be-tingelser er bindende, jfr. § 115, stk. 2, og atudvalget kan indstille til skifteretten, at kura-tor afskediges.

208

Reglerne om kreditorudvalg må altså ogsåses som en beskyttelse af et mindretal af kre-ditorer, som ikke finder deres tarv tilstræk-kelig betrygget ved den af flertallet valgtekurator. Udvalget foreslår derfor, at kreditor-udvalg skal vælges, hvis mindst en trediedelaf de på mødet repræsenterede fordringsha-vere, enten efter antal eller efter fordringer-nes størrelse, ønsker det. Også her gælderreglen om, at stemme kan afgives skriftligt,jfr. udkastets § 120.

Udvalgets medlemsantal skal være højst 3.Det må forudses, at 3 vil være det hyppigstetal; men der vil kunne forekomme tilfælde,hvor det vil være tilstrækkeligt med 1 eller 2medlemmer. Antallet foreslås af dem, derbegærer udvalg nedsat; men er der kun fore-slået 2 medlemmer, er der intet i vejen for,at forsamlingens flertal vedtager, der skalvære 3.

I de fleste tilfælde vil der ikke være uenig-hed om, hvem der skal vælges; men der måvære regler til afgørelse af strid. Også underhensyn til kreditorudvalgets kontrollerendefunktion ville det være uheldigt, om et lilleflertal, som i forvejen har valgt kurator,kunne besætte alle poster i udvalget. Udka-stet fastslår, at der bør tilstræbes en alsidigrepræsentation af de stemmeberettigede for-dringshavere. Den nærmere afstemnings-måde, der altså bør hvile på princippet omforholdsmæssig repræsentation, fastsættesom fornødent af skifteretten. Denne kan,hvis kreditorudvalget skal bestå af 3 med-lemmer, bestemme, at de tre kandidater, derfår flest stemmer, er valgt, eller at der skalforetages forholdstalsvalg mellem flere lister,men ikke at alle kandidater på den kreditor-gruppes liste, som opnår flest stemmer, skalvære valgt. Af den almindelige regel i § 115,stk. 1, og af sammenstillingen med det føl-gende punktum fremgår, at afstemningen måske efter størrelsen af de stemmendes for-dringer. Heri gøres dog den begrænsning, atdersom en kandidat opnår tilslutning framere end halvdelen af de repræsenteredefordringshavere, beregnet efter antal, skalhan være valgt. Herved tilsikres der de min-dre kreditorer adgang til at få indseende med

boets bestyrelse. De kreditorer, som vælgeret medlem af kreditorudvalget ved deresantal, kan naturligvis ikke samtidig komme ibetragtning ved beregning af, hvor mangestemmer efter fordringernes beløb andrekandidater har opnået. Den samme stemmekan kun bruges én gang.

Selv om kreditorudvalg ikke er blevetvalgt på den første skiftesamling, kan spørgs-målet om nedsættelse af et udvalg rejses se-nere under boets behandling.

Stk. 3 bestemmer, at skiftesamlingen tilenhver tid kan afskedige kreditorudvalget,jfr. konkurslovens § 68, stk. 3. Afskedigel-sen skal ramme hele udvalget, således at alledettes medlemmer skal nyvælges, hvorundernaturligvis genvalg er muligt. Er et medlemaf kreditorudvalget valgt ind af et mindretal,ville det ikke være rigtigt, om flertallet straksefter valget kunne afskedige ham og derefterindvælge en af dettes egne folk.

Til § 111.

Stk. 1 giver de almindelige regler om kura-tors pligter og er på de fleste punkter i over-ensstemmelse med gældende ret, navnligkonkurslovens § 72. Dog stilles kuratornoget friere ved salg af boets ejendele.

Efter konkurslovens § 73 skal salg afpantsatte ejendele, fast ejendom eller løsøre,ske ved tvangsauktion, medmindre pantha-verne samtykker i salg på anden måde. Somnævnt i bemærkningerne til § 85 er salg vedtvangsauktion i reglen en uheldig realisati-onsmåde. Udkastet stiller kurator frit medhensyn til valg af salgsform.

Efter de hidtil brugte pantebrevsformula-rer forfalder pantegælden ved konkurs. Kon-kursen giver imidlertid ikke i almindelighednogen formodning for, at forpligtelserne overfor panthaverne vil blive misligholdt, og itider med høj rente vil det kunne give pant-haverne en urimelig gevinst, hvis en lavt for-rentet pantefordring pludselig kan fordresbetalt. Det vil kunne volde boet store van-skeligheder at skaffe likvide midler til dæk-ning af pantegælden, og udvalget har derfori anledning af overvejelser om ændring ipantebrevsformularerne i skrivelse af 7. juli

209

1969 over for justitsministeriet henstillet, atbestemmelserne om forfald ved konkurs ud-går af de trykte formularer. Selv om for-mularerne ændres, vil de hidtidige bestem-melser vedblivende gælde for pantebreve,der er udstedt før ændringen, og det vilstadig være muligt ved individuelle tilføjel-ser at aftale også ved fremtidige lån, atpantegælden skal forfalde i tilfælde af kon-kurs. Selv om pantebrevet ikke forfalder pågrund af konkursen, vil det, hvis ikke særligbestemmelse er truffet, forfalde ved ejer-skifte. Forfalder pantegælden i boets fasteejendom, kan kurator ikke gennemføre etunderhåndssalg, uden at pantekreditorerneenten betales eller giver samtykke til, at pan-tegælden kan blive indestående, eventueltmod en ændring i vilkårene. Kurator kanderfor stadig i de fleste tilfælde kun sælgeejendommen på anden måde end ved tvangs-auktion, hvis panthaverne samtykker deri. Ien del pantebreve er dog indføjet bestemmel-ser om, at pantefordringen ikke forfalder vedejerskifte, eller at der alene skal betales etejerskifteafdrag. Er pantegælden heller ikkeforfaldet som følge af konkursen, kan kura-tor i sådanne tilfælde efter udkastet sælgeejendommen underhånden uden at behøvepanthavernes samtykke. Kurator kan i øvrigtikke på egen hånd foretage noget, der fore-griber en anerkendelse eller forkastelse af enomtvistet pantefordring.

For så vidt angår ejendele, der ikke erpantsat, hvilket i praksis kun vil forekommeved løsøre, kan kurator ligesom efter gæl-dende ret, der dog fordrer kreditorudvalgetssamtykke, sælge ejendelene på en hvilken-somhelst måde.

Efter udkastet skal kurator repræsentereboet under retstvister. Konkurslovens § 76,stk. 2, bestemmer herom, at kurator har atdrage omsorg for, at boets retstrætter udfø-res på behørig måde, i fornødent fald ved enaf ham antaget sagfører. Er kurator, hvilketerfaringsmæssigt sjældent vil være tilfældet,ikke advokat, må han selvsagt antage en ad-vokat til at optræde for boet under en afdette anlagt retssag. Er kurator advokat, vilhan i reglen selv kunne føre sager for boet,

27

medmindre disse undtagelsesvis kræver sær-lige erfaringer på et bestemt område ellerskal føres et andet sted i landet. Ved fastsæt-telsen af kurators honorar skal der som an-ført i § 193 tages hensyn til omfanget af ku-rators arbejde for boet og herunder falderogså førelsen af retssager for boet; men detmå erindres, at kurator i denne sin egenskabi forvejen vil have kendskab til sagens gen-stand og tvivlsomme punkter. Kun hvor enretssag har medført et særligt ekstraarbejde,kan den begrunde en forhøjelse af kuratorshonorar. Undertiden vil det i så fald efteromstændighederne måske være hensigtsmæs-sigt at fastsætte honoraret for retssagen sær-skilt.

Når det i udkastet hedder, at kontantemidler, jfr. konkurslovens § 77, skal indsæt-tes i et pålideligt pengeinstitut til »passende«rente, ligger heri bl. a., at renterne tilfalderkonkursboet, og at penge, som man med ri-melig sikkerhed kan regne med ikke at villefå brug for før efter længere tids forløb, børindsættes på opsigelse.

Om begrundelsen for reglen i stk. 2 henvi-ses til bemærkningerne til § 110. I modsæt-ning til konkurslovens § 75 er der ikke i ud-kastet søgt foretaget en opregning af, hvadder falder ind under vigtigere dispositioner.Dels vil en sådan opregning aldrig kunneblive udtømmende, dels er vigtigheden af ennøje grænsedragning blevet formindsket ved,at der ikke som efter den gældende lov kræ-ves samtykke fra udvalget til dispositionen.Kurator bør holde udvalget underrettet omalt, hvad der er af betydning for boet. Salgeller pantsætning af fast ejendom er altid envigtig disposition. Salg af boets forretning eren af de vigtigste og vanskeligste opgaver,som kurator har, og udvalget må selvsagtholdes nøje underrettet om, hvad der passe-rer i forbindelse med salgsbestræbelserne.Udvalget bør orienteres om sagsanlæg, derikke blot er incassosøgsmål, jfr. den gæl-dende lovs § 75, og om forlig af større be-tydning.

Efter de foreslåede ændringer i kreditor-udvalgets beføjelser er bestemmelserne iden gældende lovs § 74 om vedtagelse af be-

210

slutninger i udvalget og om protokollering afforhandlingerne anset for ufornødne.

Konkursloven opfatter det tilfælde, at derintet kreditorudvalg vælges, som en ren und-tagelse, og bestemmer i § 68, stk. 5, at kredi-torudvalgets forretninger da tilfalder skifte-retten. Udkastet indeholder derimod ikkenogen almindelig bestemmelse om pligt til atholde skifteretten underrettet om, hvad derpasserer i boet. Kurator skal efter § 122 af-lægge regnskab for sin forvaltning, og skifte-retten kan til enhver tid stille ham spørgs-mål; men i almindelighed bør ansvaret forboets behandling alene påhvile kurator.Efter udvalgets opfattelse bør skifterettensom hovedregel ikke deltage i selve boets ad-ministration. I den første tid efter konkur-sens indtræden kan skifteretten meget velblive tvunget til at tage bestemmelser afdenne art; men når boets kreditorer på enskiftesamling har haft lejlighed til at tagestilling til, hvorledes bostyret skal ordnes,må det derefter i almindelighed være over-ladt til bostyret selv at træffe de fornødne af-gørelser. Kun hvis disse ligefrem er til skadefor boet, jfr. § 124, må skifteretten gribe ind,og hvor boet er af enkel beskaffenhed, ellerder foreligger andre særlige omstændigheder,kan skifteretten, hvis den anser det for mesthensigtsmæssigt, selv varetage bestyrelsenefter § 108, jfr. § 113. Også hvor kurator erudnævnt af skifteretten, fordi der ikke vedkuratorvalget er opnået den fornødne tilslut-ning, bør han, når kreditorudvalg ikke erblevet nedsat, kunne handle på egen hånd.Finder nogle kreditorer, at han går for vidt,må de anmode skifteretten om at indkaldeen skiftesamling. Har kurator vist sig uskik-ket til hvervet eller gjort sig skyldig i mis-brug, må skifteretten afskedige ham, jfr. §109, stk. 3.

Til § 112.Udkastets § 112 pålægger kurator at udar-bejde en oversigt over boets stilling og enindberetning om konkursens årsager. Enegentlig status vil næppe altid være nødven-dig på dette stadium, og udkastet benytterderfor ikke som konkurslovens § 78 udtryk-

ket »oversigt over boets status«. Medenskonkursloven sætter fristen for udarbejdelseaf status til 4 uger og for indberetningen til14 dage efter afgivelsen af statusoversigten,fastsætter udkastet i overensstemmelse medbestræbelserne for at fremskynde boets be-handling en fælles frist på 4 uger. Fristen foranmeldelse af fordringer vil, hvor skifteret-ten ikke undtagelsesvis har valgt en 8 ugersfrist, være udløbet nogen tid forinden, idetdenne frist, der sædvanligvis også er 4 uger,løber allerede fra bekendtgørelsen i Statsti-dende om konkursen, jfr. § 104, stk. 1, nr.2. Kurator vil således have bedre mulighedfor at opstille boets passivposter. Er førsteskiftesamling afholdt 3 uger efter bekendtgø-relsen, og er indkaldelsesfristen for kredito-rerne de normale 4 uger, udløber fristen forindberetningen en uge før det i almindelig-hed seneste tidspunkt for skiftesamlingen tilfordringernes prøvelse, og kreditorerne harda mulighed for at gøre sig bekendt medoversigt og indberetning inden denne skifte-samling. I reglen vil det være muligt for ku-rator i løbet af 4 uger at opstille såvel en til-strækkeligt oplysende oversigt over boetsstilling som en indberetning om konkursensårsager, men ligesom nævnt ved § 104 angå-ende fordringslisten kan der forekomme såindviklede og omfattende boer, at dette ikkeer muligt, og skifteretten kan da efter stk. 2undtagelsesvis fastsætte en længere frist.

Da pligten til at erklære sig konkurs fore-slås ophævet, udgår bestemmelsen i konkurs-lovens § 79 om, at indberetningen skal in-deholde oplysninger til bedømmelse af, omdenne pligt er tilsidesat. Derimod fremhæverudkastet udtrykkeligt, at indberetningen skalangive, om der foreligger dispositioner ellerretsforfølgning (udlæg eller udpantning), sombør søges omstødt. Også hvis overdragelserfra skyldneren må antages at være ugyldigeaf andre grunde, bør dette selvsagt anføres.Oplysninger om konkursens årsager kanhave betydning for bedømmelse af omstødel-sesmuligheder, af udsigterne ved midlertidigvidereførelse af skyldnerens forretning og idet hele af den opstillede oversigt over boetsstilling.

211

Skifteretten har ikke efter udkastet såledessom efter konkurslovens § 79 nogen pligt tilat indgive politianmeldelse, dersom det oply-ses, at skyldneren må antages at have gjortsig skyldig i strafbart forhold. Udkastet gen-tager heller ikke den gældende bestemmelsesforskrift om, at indberetningen skal angivede kendsgerninger, som kommer i betragt-ning ved bedømmelsen af, om der er grundtil at foranledige kriminel undersøgelse modskyldneren. Anmeldelse til politiet kan dogsom hidtil indgives af kurator, kreditorud-valg, enkelt kreditor eller af skifteretten.

Udvalget har ikke anset det for nødven-digt, at der indrykkes en bekendtgørelse iStatstidende om fremlæggelsen af oversigten,jfr. derimod konkurslovens § 78, stk. 2.Oversigten vil efter stk. 3 altid ligge til efter-syn på skifterettens kontor den sidste tid førskiftesamlingen til fordringernes prøvelse, ogde erfaringsmæssigt få kreditorer, der er in-teresseret i eftersyn, kan få nærmere oplys-ning om fremlæggelsen ved henvendelse tilskifteretten eller kurator.

Det følger af den almindelige regel i rets-plejelovens § 41, stk. 1, at kun de, der harretlig interesse deri, kan kræve adgang til atgennemse oversigten over boets stilling ogindberetningen. Det er foruden kreditorernenavnlig skyldneren og personer, der kan be-frygte omstødelsessag, eller som står i forret-ningsforbindelse med boet. I påkommendetilfælde afgør skifteretten, om den fornødneretlige interesse er til stede.

Til §113.

Bestemmelsen forudsættes at få et nogetsnævrere anvendelsesområde end i dag, jfr.bemærkningerne til § 108. Er grunden til, atkurator ikke vælges, boets enkle beskaffen-hed, må skifteretten i reglen antages selv atkunne varetage boets behandling. Er boetikke ganske enkelt, vil det nødvendige ar-bejde med udstedelse af bekendtgørelser,indkaldelse af kreditorer, afholdelse af skif-tesamlinger, opstilling af oversigt over boetsstilling og fordringsliste, realisation af akti-ver og udlodning kunne være ret omfattende,og skifteretten kan derfor antage en med-

hjælper. Betegnelsen bruges i dødsboer, senu retsplejelovens § 332, stk. 1, nr. 4; detaf konkurslovens § 80 anvendte udtryk »in-kassator« er lidet dækkende. Medhjælperenhar ikke som kurator en selvstændig beføjelsetil at bestyre boet. Han handler på skifteret-tens vegne og efter dens anvisninger. Med-hjælperen skal imidlertid også forelægge skif-teretten vigtigere spørgsmål, selv om hanikke selv mener, at der for tiden bør fore-tages nogen disposition. Skifteretten har ikkeblot veto, men kan også pålægge medhjælpe-ren at handle. Skifteretten kan ligeledes tilenhver tid afskedige medhjælperen.

Er kreditorudvalg nedsat, bliver dets stil-ling en noget anden, end hvor en kurator be-styrer boet. Er der ikke udpeget kurator, måboets forhold antages at være sådanne, at detstærkt centraliserede bostyre ikke er nødven-digt. Skifteretten vil i almindelighed bådenære ønske om og kunne have brug for athøre kreditorudvalgets mening, før den træf-fer sin afgørelse. Bestemmelsens formuleringudelukker dog ikke, at skifteretten i uopsæt-telige tilfælde kan handle, uden at spørgsmå-let forinden har været forelagt udvalget.

Kapitel 14.

Skiftesamlinger.

Skiftesamlingen er i almindelighed boets hø-jeste myndighed og svarer altså for så vidt tilgeneralforsamlingen i et aktieselskab. Kredi-torernes tvungne fællesskab medfører dog envis kontrol fra skifterettens side med flertal-lets dispositioner, jfr. navnlig udkastets §124.

Den vigtigste forskel fra gældende ret føl-ger af udkastets § 115, hvorefter kredito-rerne har stemmeret i forhold til deres for-dringers beløb. Efter § 120 kan stemme afgi-ves skriftligt.

Det foreløbige norske udkast til lov omgjeldsforhandling og konkurs § 90 udelukkerden, som har en fremtrædende personligeller økonomisk særinteresse i det spørgsmål,som er under afstemning, fra stemmeret. Detdanske udvalg mener ikke, at en sådan regel

212

bør opstilles. På skiftesamlingen varetagerhver fordringshaver efter sagens natur sineegne interesser. Det nødvendige korrektivmå søges i skifterettens beføjelse efter udka-stets § 124.

Bestemmelser om skiftesamlinger findesogså uden for kapitlet, således om valg afkurator og kreditorudvalg i §§ 109 og 110,om tilsidesættelse af skiftesamlingens beslut-ninger i § 124, om prøvelse af anmeldte for-dringer i kapitel 16, om boets slutning i ka-pitel 18.

Til § 114.Indkaldelse af skiftesamlinger medfører for-sinkelser, omkostninger og besvær. Efter ud-kastet er kun tre skiftesamlinger ubetingetnødvendige: den første skiftesamling, hvorbostyret sædvanligvis vælges, jfr. § 109, skif-tesamlingen til fordringernes prøvelse, jfr.kapitel 16, og den skiftesamling, hvor regn-skab og udkast til udlodning godkendes, jfr.§§ 146 og 147. Bortset fra de nævnte punk-ter er der intet spørgsmål, der kun kan afgø-res af skiftesamlingen. Oftest vil det antage-lig være heldigst, om bostyret selv træffer defornødne beslutninger; men er kurator i tvivl,kan spørgsmålet forelægges skiftesamlingentil afgørelse. Ethvert medlem af kreditorud-valget kan kræve afholdt en skiftesamling.Også skifteretten kan enten af egen drifteller efter opfordring fra en eller flere kredi-torer indkalde en skiftesamling.

Indkaldelsen sker efter stk. 2 ved be-kendtgørelse i Statstidende. Denne kan ikkesom efter konkurslovens § 59, stk. 2, undla-des; også kreditorer, som ikke er bostyretbekendt og endnu ikke har anmeldt deresfordringer, bør have mulighed for at kommetil stede. I øvrigt er bestemmelserne i udka-stets § 114, stk. 2, 1. pkt, i overensstem-melse med gældende ret, idet man dog ikkehar fundet grund til at fastsætte et længste-varsel for indkaldelsen. Den udtrykkeligenævnelse af mødets dagsorden fremhæver, atder i almindelighed ikke på en skiftesamlingkan træffes bindende beslutning om etpunkt, der ikke har været optaget på dagsor-denen. Er et punkt på denne angivet som»eventuelt«, er fordringshaverne på forhånd

advaret om, at der kan dukke flere spørgs-mål op; men afgørelser af indgribende betyd-ning bør dog ikke træffes på dette grundlag.

Fordringshaverne i boet er tidligere un-derrettet om konkursen, jfr. § 104, stk. 2,men da ikke alle fordringshavere får kend-skab til bekendtgørelser i Statstidende, børde, der har særlig interesse i et spørgsmål,som skal behandles på skiftesamlingen,f. eks. en kreditor, mod hvem omstødelses-sag påtænkes anlagt, have særskilt underret-ning. Det bør normalt være kurator ellerskifterettens medhjælper, der sørger herfor.En kreditor kan dog ikke støtte nogen ret på,at han ikke har fået underretning. Kun hvisudeblivelse kan medføre, at han taber sinret, er underretning på betryggende måde enbetingelse for, at sådan retsfølge kan ind-træde, jfr. udkastets § 126, stk. 3, om for-dringer, der ikke indstilles til anerkendelse.

Skifteretten har efter stk. 3 ligesom hidtil,jfr. konkurslovens § 60, ledelsen af forhand-lingerne på skiftesamlingen.

Til § 115.Efter konkurslovens § 64, stk. 1, jfr. kom-missionsudkastet 1941 § 68, stk. 1, krævestil en gyldig beslutning af skiftesamlingen, atmere end halvdelen af samtlige bekendteeller efter anmeldelsesfristens udløb an-meldte kreditorer, såvel efter tal som efterfordringernes beløb, har stemt for den. Dadet ikke er sædvanligt, at så stor en del afkreditorerne er til stede eller repræsenteretpå skiftesamlingen, vil det sige, at der i defleste tilfælde ikke kan træffes nogen gyldigbeslutning på skiftesamlingen. Dette må ud-valget anse for uheldigt. Beslutninger vedrø-rende afviklingen af boet, som kurator ikkemener sig i stand til at træffe på egen hånd,bør som hovedregel fattes af boets kreditorerog ikke af skifteretten: påkaldelse af dennebør kun være en nødhjælp.

Den enkelte kreditors interesse i boet kansom regel siges at stå i forhold til størrelsenaf hans fordring. Der er ligesom i aktiesel-skaber tale om rent økonomiske interesser.Det er ikke ønskeligt, at skiftesamlingen bli-ver ude af stand til at fatte nogen beslutning,

213

fordi de fleste kreditorer som følge af deresfordringers lidenhed ikke har så meget in-teresse for boets gang, at de vil møde oppå skiftesamlingen. For en fuldstændighedsskyld bemærkes, at fordringernes størrelseikke står i forhold til fordringshavernes øko-nomiske formåen; et stort selskab kan haveen fordring på et ringe beløb. For lønkredi-torer kan fordringen på løn for den sidste tidfør konkursen vel siges gennemsnitligt athave særlig stor betydning; men disse kredi-torer vil oftest helt være afskåret fra stemme-ret, fordi de i kraft af privilegiet er sikret fyl-destgørelse, hvordan afstemningen end fal-der ud, jfr. § 116, stk. 1.

Efter den norske konkurslovs § 83 og detforeløbige norske udkast § 92 er fordringer-nes beløb eneafgørende, bortset fra stemme-lighed, og efter den svenske konkurslovs §178 lægges hovedvægten på fordringernesbeløb.

Imod at lade afstemningen foregå aleneefter fordringernes beløb kan navnlig anfø-res, at dette kan medføre, at en enkelt ellernogle få storkreditorer kommer til at beher-ske boets behandling. Udvalget har overvej-et, om man skulle fastsætte et bestemt mind-stetal af fordringshavere som betingelse fordannelsen af et flertal; men ethvert tal måvære vilkårligt også på grund af den megetforskellige sammensætning af kreditorgrup-pen i boerne, En mulighed var som densvenske konkurslov at forlange, at det be-slutningsdygtige flertal, regnet efter fordrin-gernes beløb, skulle omfatte mindst en fjer-dedel af de stemmende fordringshavere efterdisses antal, men også en sådan begrænsningvirker tilfældig. Undertiden vil det ogsåkunne afhænge af tilfældige omstændighe-der, om et antal fordringer kan siges at til-høre hver enkelt af en gruppe fordringsha-vere eller en sammenslutning af disse.

Udvalget er herefter blevet stående ved, atfordringshaverne, hvor ikke andet er be-stemt, stemmer efter deres fordringers beløb,og at skiftesamlingen kun er beslutningsdyg-tig, hvis de fordringshavere, som er repræ-senteret, besidder fordringer til et beløb, somsvarer til mindst en trediedel af samtlige

kendte eller efter anmeldelsesfristens udløbanmeldte fordringers beløb. Af § 120 følger,at også fordringshavere, der har afgivet gyl-dig skriftlig stemme, må medregnes. For atundgå tvivl siges det udtrykkeligt, at der vedberegningen kun tages hensyn til stemmebe-rettigede fordringshavere. Det ville være uri-meligt, om en overvægt af efterstående, for-anstående eller pantesikrede kreditorerskulle udelukke skiftesamlingen fra at fattebeslutninger i de sædvanlige tilfælde, hvorboet giver en dividende til de almindeligekreditorer.

De tilfælde, hvor andre bestemmelser ikonkurslovsudkastet indeholder særregler,der tillægger flertallet efter antal særlige be-føjelser på skiftesamlingen, er § 110 om ned-sættelse af kreditorudvalg og § 191, jfr. §171, om tvangsakkord i konkurs.

Af stk. 3 fremgår, at skifteretten, hvis denfornødne fordringsmasse ikke har været re-præsenteret, og tiden tillader det, kan be-stemme, at spørgsmålet skal forelægges enny skiftesamling. Kravene til beslutningsdyg-tighed er her de samme. Beslutter skifteret-ten ikke at indkalde en ny skiftesamling,træffes afgørelsen af kurator. Er der efter §108 ikke valgt kurator, henskydes afgørelsentil skifteretten, jfr. § 113.

Til §116.Ved konkurslovens § 63, jfr. kommissions-udkastet 1941 § 67, nægtes stemmeret forkreditorer, »som ikke har nogen interesse ide spørgsmål, der foreligger til afgørelse,såsom fordi de vil få fuld dækning, hvorledesspørgsmålet end afgøres, eller fordi de ikkekan vente at få nogen dækning, hvorledesdet end afgøres.« Andre eksempler på, atkreditorer er uden interesse i spørgsmåletsafgørelse end de i paragraffen nævnte kanvanskeligt forekomme, og udkastet beskæfti-ger sig derfor kun med disse tilfælde.

Hovedreglen er den samme som i konkurs-loven. Ved »del af en fordring« tænkesf. eks. på det tilfælde, at en del af en lønfor-dring er privilegeret, en anden del ikke, og atde privilegerede fordringer efter boets til-stand vil få fuld dækning. Kun den ikke-pri-

214

vilegerede del af fordringen giver da stem-meret. Efterstående krav, jfr. § 94, vil i al-mindelighed ikke give stemmeret. Må det i etbo antages, at der kun bliver en dividende tilde privilegerede kreditorer, har kun disse,men ikke de almindelige kreditorer stemme-ret.

Stk. 2 svarer til tvangsakkordlovens § 10,stk. 1. »Anden sikkerhed« omfatter f. eks.ret ifølge ejendomsforbehold eller modreg-ningsret, jfr. tvangsakkordlovens § 10, stk.3. For så vidt angår spørgsmål, der alene harbetydning for dividendens størrelse, er reglenden samme som efter konkursloven: pantha-veren er, hvis pantet strækker til, sikker påfuld dækning og har derfor ingen rimelig in-teresse i spørgsmålets afgørelse. Skal derstemmes om, hvorvidt den pantsatte ejen-dom skal sælges nu, eller man skal udsættesalget for at søge at opnå et bedre tilbud, harde sikrede panthavere den interesse i afgø-relsen, at hurtigt salg medfører hurtigeredækning af deres pantefordringer. Udvalgethar dog ikke ment, at de af den grund børhave stemmeret. Spørgsmålet er lidet egnettil afgørelse ved en kampafstemning mellemde bedst prioriterede panthavere på den eneside og panthavere med håb om dæknings-chance ved udsættelse samt almindelige kre-ditorer på den anden side. Den omstændig-hed, at den ene part har flertallet, giver underdisse omstændigheder ingen formodning for,at vedkommende parts standpunkt er det ri-meligste. Det forekommer rigtigst at lade in-teressen i størst mulig dækning få overvægtover interessen i hurtigst mulig dækning. Desikkert prioriterede panthavere har en visbeskyttelse i tidsgrænsen i udkastets § 85,stk. 2, samt i skifterettens ret og pligt til efter§ 124 at tilsidesætte en afgørelse om udsæt-telse, hvis der er foretaget, hvad med rime-lighed kan forlanges, for at fremkalde tilbud,og der ingen påviselig udsigt er til at forventebedre resultater ved at vente.

Til § 117.Reglen er overensstemrrende med konkurs-lovens § 62, stk. 2, og kommissionsudkastet1941 § 66, stk. 2. De i konkursloven nævnte

eksempler er dog udeladt som overflødige ilovteksten.

Til §118.Bestemmelsen i konkurslovens § 61, jfr.kommissionsudkastet 1941 § 65, er i udka-stet noget forkortet. Ordene »om fornødent«er tilføjet for at angive, at skifteretten kunbehøver at træffe afgørelse efter § 118, der-som stemmen på den pågældende fordring erafgørende for udfaldet af en afstemning, jfr.om akkordforhandling tvangsakkordlovens §16 og udkastets § 170, stk. 2.

Til § 119.Efter udkastet får fordringshavernes antalkun betydning for valg af kreditorudvalg, jfr.§ 110, samt for vedtagelse af tvangsakkord,jfr. § 171. Udkastets § 119, stk. 1, 1. pkt,svarer til tvangsakkordlovens § 13, stk. 3, ogkommissionsudkastet 1941 § 66, stk. 3, ogsamme regel må også uden udtrykkelig lov-hjemmel antages at gælde inden for konkurs-lovens område.

Efter konkurslovens § 106 og tvangsak-kordlovens § 11 kan fordringshavere, derhar fået deres fordringer tiltransporterede ef-ter konkursens begyndelse, henholdsvis skyld-nerens betalingsstandsning, ikke stemme omet akkordforslag. Som det fremgår af be-mærkningerne til udkastets § 170 har ud-valget ikke ment, at denne regel burde op-retholdes. Dog bør en kreditor ikke kunneforøge stemmerne for eller imod akkordenved at opdele sin fordring på flere hænder,og det samme synspunkt må anvendes ogsåpå afstemning om, hvorvidt kreditorudvalgskal nedsættes, og på valg til kreditorudvalg.Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., tager ikkestilling til, hvorledes stemmeretten skal udø-ves i det - bortset fra stemmeretsspekulation- næppe særlig praktiske tilfælde, at en for-dring efter fristdagen er overdraget til to per-soner, jfr. stk. 2. Stemmes efter fordringer-nes størrelse, er der intet i vejen for, at hverstemmer på sin del af den oprindelige for-dring; herved sker jo ingen forøgelse afstemmerne. Som nævnt i indledningen til ka-pitel 10 har udvalget over for justitsministe-

215

riet skitseret en ordning, hvorefter der tillæg-ges leverandører ret til refusion af tab på dendel af deres fordringer mod detaillister, somsvarer til berigtigede afgiftsbeløb, og såledesat toldvæsenet får stemmeret på den del affordringen, som kræves refunderet. Gennem-føres en sådan ordning, vil reglen i § 119,som kun nævner overdragelse af fordringen,efter sit formål ikke være til hinder for opde-lingen af stemmeretten mellem fordringsha-veren og toldvæsenet.

Stk. 2 svarer til konkurslovens § 62, stk.1, jfr. kommissionsudkastet 1941 § 66, stk.1; men formuleringen er noget ændret, så-ledes at den også omfatter flere forskelligerettigheder vedrørende samme fordring,f. eks. en ejers og en panthavers ret. Det måafhænge af det indbyrdes retsforhold, hvor-vidt stemme kan afgives i tilfælde af uenig-hed. Også denne bestemmelse finder kun an-vendelse ved afstemninger efter fordringsha-vernes antal.

Til § 120.Det følger af retsplejelovens § 260, stk. 5,at afstemning kan ske ved fuldmægtig.

Skriftlig stemmegivning tillades ved tvangs-akkordlovens § 9. Imod adgang til skriftligafstemning kan indvendes, at den stem-mende, hvis han havde givet møde, måskeefter at have hørt forhandlingerne ville havetaget et andet standpunkt. Det samme kandog indvendes mod anerkendelsen af enfuldmagt, der giver bundet mandat, og detbør vistnok overlades til vedkommende kre-ditor selv at afgøre, om han på forhånd følersig så sikker på sit standpunkt, at han anserdet for ufornødent at høre, hvad der bliverfremført på skiftesamlingen. Risikoen forfalsk stemmeafgivning har ikke større prak-tisk betydning. Udvalget mener herefter, atskriftlig stemmeafgivning bør anerkendesikke blot ved afstemning om akkord. Det ernaturligvis en betingelse, at det klart fremgåraf skrivelsen, hvorledes stemmen afgives. Erstemmeafgivelsen knyttet til betingelser, hvistilstedeværelse kun kan afgøres ved fortolk-ning, f. eks, om fremkomst af visse oplysnin-ger, må der i almindelighed bortses fra denpågældende stemme.

Kapitel 15.

Skifterettens tilsyn.

Som nævnt i indledningen til kapitel 13 erdet udvalgets hensigt at samle bestyrelsen afboet hos kurator, dog med beføjelse for skif-tesamlingen til, hvis den finder det rigtigt, atindsætte et støttende og kontrollerendeorgan, kreditorudvalget. Skifterettens rolle iboets daglige administration forudsættes der-imod at være mere tilbagetrukken. Kun i detilfælde, hvor skifteretten på grund af boetshele overskuelige karakter eller af andre sær-lige grunde bestemmer, at der ikke skal ud-peges kurator, varetager skifteretten besty-relsen (§ 113). I øvrigt skal skifterettens op-gave være at lede skiftesamlingerne (§ 114),afgøre tvister, efter at forlig først er prøvet,(kapitel 26) og påse, at de formelle regleroverholdes, at bobehandlingen fremmes mestmuligt (§ 123), samt at regnskabet er i orden(§ 122). Skifteretten skal i almindelighedikke tage stilling til, hvilken fremgangsmådeder er den mest hensigtsmæssige; men denskal gribe ind over for handlinger, der erpligtstridige eller krænker bestående rettig-heder (§ 124). Kun hvis boets organer endnuikke er etableret, nødes skifteretten til attræffe beslutninger om boets behandling (§107).

Til § 121.Kurator skal efter konkurslovens § 70 stillesikkerhed, hvis skiftesamlingens flertal ellerskifteretten bestemmer det, den sidste dogkun på foranledning af et mindretal på skif-tesamlingen eller af kreditorudvalget. For såvidt angår sikkerhedsstillelse fra skifterettensmedhjælper i boer har justitsministeriet vedcirkulære nr. 248 af 29. juli 1943 anmodetskifteretterne om at påse, at medhjælperenstiller sikkerhed, medmindre det er klart, athan ikke vil få bomidler i hænde.

Kommissionsudkastet 1941 § 50 pålagdekurator en ubetinget pligt til sikkerhedsstil-lelse, idet det efter motiverne s. 171 måtteanses for det naturligste, at en kurator lige-som f. eks. en eksekutor stiller sikkerhed.Derimod var det overladt til skifteretten at

.16

bestemme, om dennes medhjælper skullestille sikkerhed.

Aktieselskabsloven indeholder ikke reglerom sikkerhedsstillelse fra likvidators side;men aktielovudvalgets udkast i betænkningnr. 540 i 1969 overfører i § 128, stk. 6, reg-len i konkurslovens § 70, stk. 2, dog såledesat spørgsmålet om sikkerhedsstillelse kuntages op på en kreditors begæring.

Efter konkurslovsudvalgets mening børspørgsmålet om sikkerhedsstillelse ikke af-gøres af kreditorforsamlingen, men af skifte-retten. Det sædvanlige vil formentlig være,at det pålægges kurator at stille sikkerhed,medmindre boets værdier deponeres på ensådan måde, at kurator ikke har mulighedfor at disponere over dem. Tilsvarende syns-punkter må anvendes på skifterettens med-hjælper. Udkastet medtager også den mid-lertidige bestyrer, selv om hans funktionspe-riode i almindelighed er højst 3 uger.

Begår en kurator underslæb, inden sikker-hed er stillet, eller hvor skifteretten med for-nøden hjemmel har bestemt, at sikkerhedikke skal stilles, og er kurator, som det al-mindeligvis er tilfældet, advokat, er det nær-liggende at antage, at advokatsamfundets er-statningsfond vil yde dækning for tabet. Derkunne da være grund til at optage til over-vejelse og drøftelse med advokatmyndighe-derne, om ikke omkostningerne ved advoka-ters sikkerhedsstillelse kunne spares ved, ateventuelt tab blev dækket af fonden. Er etbo undtagelsesvis af et sådant omfang, at ettab ville kunne overstige fondens dæknings-evne, kunne der træffes særlig bestemmelseom sikkerhedsstillelse. Sikkerhedsstillelsenomfatter ganske vist formentlig også erstat-ningsansvar, som kurator pådrager sig overfor boet ved tab, som han påfører boet vedmangel på tilstrækkelig agtpågivenhed, jfr.om eksekutorer justitsministeriets skrivelsenr. 16 af 29. januar 1934. Denne mulighedfor erstatningsansvar, som ofte vil være dæk-ket af en af kurator i dennes almindelige ad-vokatvirksomhed tegnet ansvarsforsikring, erimidlertid næppe tilstrækkelig begrundelsefor et krav om sikkerhedsstillelse.

Skifteretten fastsætter en eventuel sikker-heds omfang og tager stilling til, om en fore-slået sikkerhed er tilstrækkelig god. I praksisstilles sikkerhed i de fleste tilfælde ved enkautionsforsikring.

Spørgsmålet om sikkerhedsstillelse harnøje forbindelse med aktivernes opbeva-ringssted. Medens en eksekutor i et dødsboog en likvidator i et aktieselskab altid har rettil at opbevare boets eller selskabets midler,er det i konkursboer sædvanligt, at værdipa-pirer og lign. opbevares i skifteretten. Dettekan være upraktisk, navnlig når aktiverneskal realiseres. Selv om boets aktiver opbe-vares i skifteretten, kan kurator dog få boettilkommende midler i hænde, f. eks. hvis enskyld til boet indbetales til kurator. Efter ud-valgets mening bør der udtrykkeligt tillæggesskifteretten en beføjelse til at træffe bestem-melse om, hvorvidt aktiverne skal opbeva-res i skifteretten, hos kurator eller f. eks. i enbank mod recepisse, der opbevares i skifte-retten.

Efter konkurslovens § 77 skal værdipapi-rer, »om det agtes fornødent« forsynes medprohibitivpåtegning. Efter udkastet har skif-teretten mulighed for at bestemme prohibe-ring, men nogen almindelig pligt hertil fore-skrives ikke. Påførelse og ophævelse af pro-hibitivpåtegning medfører et betydeligt ad-ministrativt arbejde.

Til § 122.Efter konkurslovens § 77, jfr. kommissions-udkastet 1941 § 58, skal kurator mindst éngang hver måned forevise kreditorudvalgetog skifteretten boets kassebog. Udvalget harikke ment, at det bør pålægges kurator atføre boets regnskab i en særlig autoriseretkassebog, jfr. justitsministeriets cirkulære-skrivelse til skifteretterne af 25. juni 1969,hvorefter det er tilstrækkeligt, at kurator op-retter et særskilt kontokort for konkursboetog fører boets kasseregnskab fortløbende,således at kontokortet forevises for kreditor-udvalget og skifteretten. Det synes dernæstunødvendigt besværligt at pålægge kurator ataflægge regnskab hver måned, og udkastetbestemmer derfor, at regnskabet i alminde-

217

lighed skal aflægges hver tredie måned. Skif-teretten eller kreditorudvalget kan forlangeregnskabet aflagt oftere.

Pligten til aflæggelse af regnskab er op-fyldt ved forevisning af ajourført kontokort;men skifteretten eller kreditorudvalget kanforlange supplerende oplysninger.

Bestemmelse om revision af regnskabetkan kun træffes af skifteretten eller af skifte-samlingen. Det falder derimod uden for ku-rators opgaver efter § 111 at antage revisor.Skal der foretages en kritisk revision afskyldnerens regnskab som middel til at ud-finde, hvorfor det er gået galt, jfr. bestem-melsen i den gældende lovs § 79, eller erboet af en sådan beskaffenhed, at en egentligrevisionsmæssig behandling af boets regnska-ber er nødvendig, for at skifteretten og kre-ditorerne kan bedømme disse, må der anta-ges en statsautoriseret revisor. Når udvalgetikke foreslår en lovregel herom, skyldes det,at en rent talmæssig behandling, f. eks. sam-mentælling af fakturabeløb, efter omstændig-hederne vil kunne overlades til skyldnerensikke-statsautoriserede revisor.

Stk. 2 giver skifteretten samme ret til atkræve oplysninger, som kreditorudvalget harefter lovens § 77.

Til §123.Et hyppigt forekommende kritikpunkt modbehandlingen af konkursboer er den langetid, der ofte hengår, inden opgørelse og ud-lodning kan ske. Ofte vil boet på grund afverserende retssager m. m. ikke kunne slut-tes tidligere; men udvalget finder det dog ri-meligt at medtage den i kommissionsudka-stet 1941 § 61 med forbillede i eksekutortil-synsloven nr. 119 af 26. april 1926 § 5 fore-slåede regel. Skifterettens adgang til at for-dre indberetning oftere end hvert halve år erikke som i kommissionsudkastet gjort afhæn-gig af, at bobehandlingen har varet i to år.

Til § 124.

Konkurslovens § 64, stk. 3, giver skifterettenmyndighed til, »når det begæres af nogenderi interesseret«, at sætte skiftesamlingensbeslutninger ud af kraft og selv anordne det28

fornødne, hvis beslutningerne enten stridermod særlige rettigheder, der tilkommer kredi-torer, navnlig panthavere og privilegeredefordringshavere, eller de står i strid med kon-kursbehandlingens retlige øjemed, såsom vedufornødent at forhale boets opgørelse ellerved at bortgive dets ejendele eller deslige.Stk. 2 pålægger skifteretten i tiden indtil an-meldelsesfristens udløb at påse, at beslutnin-ger af skiftesamlingen ikke strider modendnu ikke anmeldte kreditorers interesse.

Kommissionsudkastet 1941 foreslogi § 69bestemmelserne opretholdt.

Udvalgets udkast går ud på at slå de to be-stemmelser sammen og at give dem en kor-tere og mere almen form. Det synes en selv-følge, at kurators beslutninger ikke kan havestørre modstandsdygtighed end skiftesamlin-gens; men når de medtages i lovteksten, be-tyder det, at skifteretten f. eks., hvis sagenhaster, ikke behøver at afvente, om en skifte-samling vil gå samme vej.

Blandt handlinger til skade for boet kanf. eks, nævnes antagelse af tilbud om salg un-derhånden til en pris under vurderingssum-men og efter et fornuftigt skøn under vær-dien, uden at der ved avertering eller påanden måde er søgt indhentet andre tilbud,eller beslutning om ikke at anlægge omstø-delsessag, uagtet en sådan er særdeles velbe-grundet og ikke medfører risiko, jfr. afgørel-sen i U. f. R. 1941. 1135. Af formuleringenfølger, at bestemmelsen ikke kan benyttes,hvor det er tvivlsomt, om en handling vilvære til skade eller til gavn for boet. I stridmed skyldnerens rettigheder vil f. eks. væreen anmodning til hans arbejdsgiver om atindbetale en del af lønnen til konkursboet,sml. udkastets § 33a. Bestrider kurator ellerskiftesamling uden grund et anmeldt krav,vil den rigtige fremgangsmåde være, at an-melderen kræver skifterettens dom, jfr. kapi-tel 26.

Er det klart, at handlingen er til skade forboet eller krænker bestående rettigheder, børskifteretten kunne varetage udeblevne for-dringshaveres eller andres interesser ved attilsidesætte handlingen, selv om der ikke erfremsat nogen begæring herom. Da økono-

218

miske rettigheder sædvanligvis kan opgives,skal skifteretten dog normalt ikke foretagesig noget, hvis indehaveren af den krænkederettighed ikke ønsker nogen indgriben.

Kapitel 16.

Prøvelse af fordringer og andre krav.

Kapitlet handler ikke alene om fordringer ibetydningen af obligatoriske forpligtelser,som ikke er beskyttet mod kreditorforfølg-ning, men også om omsætningsbeskyttedekrav, f. eks. en ejers krav på at få udle-veret sin ting. Kapitlet adskiller sig hervedfra de tilsvarende bestemmelser i konkurslo-ven. Bortset herfra indeholder kapitlet kunmindre justeringer i forhold til gældende ret.

Andre regler om anmeldelse og prøvelseaf fordringer findes i udkastets § 104 omindkaldelse af fordringshaverne og fastsæt-telse af skiftesamlingen til fordringers prø-velse samt i kapitel 26 om afgørelse af tvi-ster.

Til § 125.Af sikkerhedsmæssige grunde bør de an-meldte fordringer som hidtil indføres i gæld-bogen. Under hensyn til, at teknikkens ud-vikling muligvis vil gøre det mere praktisk atforetage registrering på anden måde end vedindførelse i en protokol, er der tillagt justits-ministeren mulighed for at træffe bestem-melse herom. Da anmeldelserne skal benyt-tes af kurator til udarbejdelse af den i § 126nævnte fortegnelse, og da anmeldelserneifølge denne bestemmelse skal være fremlagtde sidste to uger før skiftesamlingen til for-dringernes prøvelse, er bestemmelsen i kon-kurslovens § 86, jfr. kommissionsudkastet1941 § 129, stk. 1, om fremlæggelse af gæld-bog og anmeldelser udgået.

Stk. 2 er i overensstemmelse med almin-delig praksis og med kommissionsudkastet1941 § 129, stk. 2.

Reglen i stk. 3 er, for så vidt angår denkonkursbegæring, som tages til følge, fast-slået ved dom i U.f.R. 1968.398, men børo?«å gælde andre konkursbegæringer.

Til §126.Bestemmelserne i stk. 1 om fordringer har idet væsentlige samme indhold sorn konkurs-lovens § 87 og kommissionsudkastet 1941§ 130, stk. 1. I fortegnelsen optages alle an-meldte fordringer. Indstilles en fordring somfortrinsberettiget eller efterstillet, anføresdette. Kan kurator ikke anerkende den pla-cering i konkursordenen, som fordringshave-ren kræver, skal dette altid angives. Kuratorsbemærkninger vedrørende muligheder foromstødelse, som i mange tilfælde ikke hartilknytning til anmeldte fordringer, foreslåsflyttet fra indstillingen om fordringers aner-kendelse til den i udkastets § 112 nævnteindberetning om boets forhold.

Såkaldt tinglige eller tingligt beskyttedekrav skal opføres, selv om de ikke er an-meldt, men selvsagt kun, hvis de kendes.Herunder falder panterettigheder, hvilketstemmer med den gældende lovs § 87, ogkrav, der støttes på ejendomsret, f. eks. enafbetalingssælgers krav på tilbagelevering afen ting, der er solgt med ejendomsforbehold.Et krav på udlevering af bestemte ting ellerpå anerkendelse af en ret over dem kan ku-rator imødekomme, hvis han finder beretti-gelsen utvivlsom, jfr. udkastets § 81. Menerkurator derimod, at anmelderen ikke har denpåståede ret, eller at spørgsmålet dog kanomtvistes, eller ønsker han at høre kredito-rernes mening, fordi måske nogle af dem kanbelyse tvivlsspørgsmålene, må sagen forelæg-ges en skiftesamling. Dette svarer til gæl-dende ret; men udkastet bestemmer yderli-gere, at prøvelsen af kravet skal ske påsamme måde som prøvelsen af fordringer.Kravet optages på fordringslisten, og denkrævendes passivitet over for kurators ind-stilling om forkastelse af kravet medførerefter § 128, at retten fortabes i forhold tilboet. Når kravet skal gøres gældende i boet,synes det mest rationelt i det hele at anvendereglerne om anmeldelse af fordringer, jfr.også bemærkningerne til § 104.

I stk. 2 foreslås i overensstemmelse medkommissionsudkastets § 130, stk. 1, den tid,hvori kurators fortegnelse over fordringerskal være fremlagt til eftersyn, forkortet fra

219

tre til to uger, hvilket nødvendiggøres af for-kortelsen af fristen for afholdelse af skifte-samlingen til fordringernes prøvelse, jfr. §104.

Stk. 3 pålægger kurator at give den (even-tuelle) fordringshaver, hvis anmeldelse efterkurators mening ikke eller ikke fuldt ud børtages til følge, meddelelse herom samt om tidog sted for den skiftesamling, hvori fordrin-gen vil blive prøvet. Dette er ikke i dag ud-trykkelig foreskrevet, medmindre fordrings-haveren har bopæl i et af de andre nordiskelande, jfr. anordning nr. 250 af 1. september1934 angående den nordiske konkurskon-vention. Det er i strid med almindelige rets-plejeprincipper, hvis den fordringshaver, hviskrav bestrides, ikke får meddelelse om, athan har grund til at varetage sine interesserpå skiftesamlingen til fordringernes prøvelse,og det er da også den almindelige fremgangs-måde at give underretning om indsigelsen ogom tidspunktet for skiftesamlingen. Dennepraksis foreslås lovfæstet, jfr. kommissions-udkastet 1941, § 130, stk. 2.1 modsætning tildette udkast fastsætter udvalgets udkast ikkenoget bestemt varsel; men dette bør selvsagtvære så langt, at fordringshaveren får lejlig-hed til at give møde eller at lade sig repræsen-tere samt tage stilling til indsigelsen. Deri-mod bestemmes det, at meddelelsen skalgives ved anbefalet brev »eller på anden be-tryggende måde«. Herunder falder også un-derretning til den advokat, som har indsendtanmeldelsen for fordringshaveren. Også un-derretning ved almindeligt brev til fordrings-haveren er tilstrækkelig, hvis det erkendeseller bevises, at fordringshaveren har modta-get brevet. Er der ikke givet fordringshave-ren underretning, har det på skiftesamlingenforetagne ingen retsvirkning mod ham. Selvom fordringshaveren ingen meddelelse harfået, kan han dog ikke være sikker på, at derikke rejses indsigelse, idet indsigelse kankomme fra skyldneren eller fra en fordrings-haver; men fordringens prøvelse må da even-tuelt udsættes, jfr. bemærkningerne til § 128,stk. 2.

Til § 127.

Efter konkurslovens § 88, jfr. kommissions-

udkastet 1941 § 131, stk. 1, skal hver enkeltaf de anmeldte fordringer gennemgås af ku-rator på skiftesamlingen, og skyldneren ogfordringshaverne skal opfordres til at udtalesig derom. Da listen har været fremlagt i for-vejen, og da der sædvanligvis kun vil blivegjort bemærkninger til et fåtal af fordrin-gerne, synes dette unødvendigt omstændeligt.Udkastet bestemmer derfor kun, at skyldne-ren skal indkaldes til skiftesamlingen og op-fordres til at udtale sig om kurators indstil-ling, d. v. s. om han enten har yderligere be-mærkninger til de fordringer, som kuratorsærlig har omtalt, eller om han har indsigelsemod andre fordringer. At fordringshavernehar lejlighed til at udtale sig, synes unødven-digt at nævne.

I de sædvanlige tilfælde, hvor der kun bli-ver en dividende til de almindelige kredito-rer, er det overflødigt at prøve de efterstil-lede fordringer, jfr. § 94. Undladelse herafhjemles ved stk. 2. Er det tvivlsomt, om derkan blive noget til disse fordringer, må denaturligvis prøves. Også hvor der er udsigttil en efterudlodning, som kan give dividendetil disse krav, vil det ofte være mest hensigts-mæssigt at prøve dem straks. I de undtagel-sestilfælde, hvor boet kun kan give en divi-dende til de fortrinsberettigede lønkrav, jfr.§ 92, kan prøvelse af de almindelige fordrin-ger undlades. Efter udkastets § 195 vil aner-kendelse af fordringer medføre, at en ny for-ældelsesfrist i forhold til skyldneren løber fraboets slutning og ikke allerede fra anmeldel-sen. Er en fordring anmeldt med en sådanstilling i konkursordenen, at der ville væremulighed for dividende, men mener kurator,at den bør henføres til en gruppe fordrin-ger, der ikke kan få andel i dividenden, måspørgsmålet om fordringens stilling i kon-kursordenen selvsagt prøves.

Til § 128.

Har hverken kurator, skyldneren eller for-dringshaverne rejst nogen indsigelse mod enanmeldt fordring eller taget noget forbehold,kan der efter skiftesamlingen til fordringer-nes prøvelse ikke mere rejses nogen indsi-gelse rr.od fordringen. Dette gælder såvel

220

ifølge udkastets § 128 som efter konkurslo-vens § 89 og kommissionsudkastet 1941 §132. Den sidstnævnte bestemmelse gør dogen undtagelse, for så vidt omstødelsesreg-1erne er anvendelige. Udvalget kan ikkeslutte sig hertil. Når ingen indsigelse er frem-kommet mod fordringen, må fordringshave-ren i almindelighed kunne regne med, at alter i orden. Det ville være uantageligt, om ku-rator samtidig med, at han foretog undersø-gelser for at udfinde, om der var grundlagfor omstødelse, kunne indstille fordringen tilgodkendelse for så, efter at skiftesamlingenvar forbi, inden for de i § 80 angivne fristerat rejse omstødelsessag. Kurator må i dettetilfælde tage et forbehold. Noget mere tvivl-somt er forholdet, hvis kurator først efterskiftesamlingen til fordringernes prøvelse er-farer, at der er mulighed for omstødelse. Harfordringshaveren ved anmeldelsen ligefremført boet bag lyset, kan boets godkendelseikke være bindende; men dette gælder for såvidt uafhængigt af, om en omstødelsesbe-stemmelse er anvendelig, f. eks. også i dettilfælde, at fordringen viser sig at være be-talt, jfr. om et tilfælde, hvor kuratorernesindstilling hvilede på en urigtig forudsætning,og hvor anmelderen umiddelbart efter rets-mødets slutning blev underrettet om, atspørgsmålet måtte tages op påny, U. f. R.1964.536. Kan der ikke bebrejdes fordrings-haveren noget i forbindelse med kravets an-meldelse og prøvelse, bør han i almindelig-hed kunne indrette sig i tillid til, at fordrin-gen er endelig anerkendt.

Har kurator omvendt indstillet, at en for-dring nægtes anerkendelse eller kun delvisanerkendes eller anerkendes med en ringerestilling i konkursordenen end krævet, måfordringshaveren efter udkastet give mødeog protestere mod indstillingen, om hvilkenhan efter § 126, stk. 3, har fået underret-ning; ellers bliver indstillingen bindende forham. Dette er formentlig i overensstemmelsemed gældende ret.

Stk. 2 angår den situation, at afgørelseom kurators indstilling vedrørende en be-stemt fordring ikke kan træffes på den be-rammede skiftesamling. Grundene hertil kan

være flere. Kurator har måske selv taget for-behold om nødvendigheden af yderligere un-dersøgelser, anmelderen af fordringen anfø-rer omstændigheder, som kurator ønskernærmere at prøve og vurdere, indsigelsenfremsættes måske først på skiftesamlingen afskyldneren eller en fordringshaver, og for-holdet er ikke tilstrækkelig klarlagt til, atindsigelsen straks kan tages under påken-delse. Er anmelderen ikke mødt på skifte-samlingen, og har han ikke forinden fåetmeddelelse om indsigelsen, må udsættelsealtid ske. Anmelderen skal da have underret-ning på den i § 126, stk. 3, angivne måde.Selv om indsigelsen ikke rejses af kurator, erdet dog ham, der skal give underretningen,medmindre andet bestemmes. Underretningmå ligeledes ske på samme måde, hvis an-melderen vel er til stede under mødet og herfår kendskab til indsigelsen, men tid og stedfor den følgende skiftesamling først fastsæt-tes senere.

Af stk. 3 sammenholdt med stk. 1 frem-går, at skifteretten ikke behøver afsige nogendom, hvis kurator har indstillet, at en for-dring nægtes anerkendelse, og anmelderenskønt tilstede forholder sig passiv, eller hantrods behørig meddelelse efter § 126, stk. 3,er udeblevet. Fremsætter skyldneren eller enfordringshaver en indsigelse, men fastholdesden ikke, er dom heller ikke nødvendig, ogdet samme gælder naturligvis, hvis kuratorpå mødet frafalder en indstilling om forka-stelse af en fordring, og ingen anden tagerbestridelsen af fordringens rigtighed op.Fastholdes imidlertid en uenighed, træfferskifteretten efter gældende ret afgørelse veddom, jfr. nærmere reglerne i kapitel 26.

Til § 129.Stk. 1 er formentlig i overensstemmelse medkonkurslovens § 92, stk. 1 og kommissions-udkastet 1941 § 135, stk. 1. Man har deri-mod udeladt bestemmelsen i de nævnte para-graffers stk. 2 om, at den, der anmelder sinfordring efter anmeldelsesfristens udløb, skalgodtgøre boet udgifterne ved prøvelse i enegen skiftesamling, da bestemmelsen ikke be-nyttes i praksis.

221

Et ikke ubetydeligt antal anmeldelser ind-kommer ofte efter anmeldelsesfristens ud-løb, og der vil da være flere fordringer tilprøvelse på den i konkurslovens § 92 (udka-stets § 129) omtalte skiftesamling.

Af praktiske grunde er det nødvendigt, atder som i stk. 2 fastsættes en yderste slut-grænse for anmeldelse af fordringer. Denneer efter konkurslovens § 91 boets optagelsetil slutning, d. v. s. optagelse til endelig ud-lodning, jfr. lovens § 133 samt kommissions-udkastet 1941 § 134. Udvalget har fundet detønskeligt, at denne vigtige retsvirkning knyt-tes til et tidspunkt, der også udadtil fremtræ-der mere præcist. Vistnok ved de fleste skif-teretter optages boet samtidig til udfærdi-gelse af regnskab og udlodning, medensf. eks. boerne ved Sø- og Handelsretten i Kø-benhavn først optages til udlodning, nårregnskabet er stadfæstet. Anvendes den sid-ste fremgangsmåde, vil regnskabets stadfæ-stelse, der sker på eller efter en i Statstidendebekendtgjort skiftesamling, jfr. udkastets §146, være et passende tidspunkt for stands-ning af fordringers anmeldelse. Optages boetsamtidig både med henblik på regnskab ogudlodning, vil en anmeldelse efter optagelsenkunne betyde, at arbejdet for en del mågøres om. Der er derfor behov for, at skifte-retten kan fastsætte en anden slutdato endtidspunktet for stadfæstelsen af regnskabet,f. eks. den dag, da kurator kan påbegyndeudfærdigelsen af regnskab og udlodning.Dette tidspunkt bør bekendtgøres, så vidtmuligt sammen med den i § 146 nævnte be-kendtgørelse. Der skal under alle omstændig-heder gives et mindstevarsel på 2 uger. Detbør i øvrigt tilstræbes at fastsætte boets slut-ning til det tidligst mulige tidspunkt. Både afhensyn til udlodning til kreditorerne og ikkemindst til debitor, som er afskåret fra vissenæringer og, så længe boet er under behand-ling, har vanskeligt ved at komme på fodeigen, bør det undgås, at enkelte indtægtspo-sters afhængighed af fremtidige begivenhedereller en verserende retssag trækker heleboets afslutning i langdrag.

Konkurslovens og kommissionsudkastetsregel omfatter alene fordringer. Krav på be-

stemte ting (»separatistkrav«) kan gøres gæl-dende uanset tidspunktet for boets slutning,og boet må da eventuelt genoptages, jfr. afgø-relsen i U. f. R. 1955. 837 (et til massekravomdannet krav på en brændselspresser).Som nævnt i bemærkningerne til § 82 kan bo-styret have været fuldstændigt uvidende omtrediemands ret til en ting i boets besiddelse,og det vil kunne være en praktisk set næstenuløselig opgave at gennemføre tilbagefor-dring af en del af den til samtlige almindeligekreditorer udbetalte dividende. Rettigheds-haveren har gennem boets bekendtgørelserfået opfordring til at gøre sin ret gældende,og det synes ikke urimeligt, at hans passivitetkommer ham til skade. Fordringshavernehar vel fået en større dividende, end deburde have haft, men har dog ved konkurs-behandlingen som helhed sædvanligvis langt-fra opnået, hvad de havde retskrav på hosskyldneren. Var kurator klar over tredie-mands ret, eller har han ikke handlet medtilstrækkelig agtpågivenhed, er han erstat-ningsansvarlig over for trediemand. Tilsva-rende gælder om skifteretten.

Udvalget foreslår herefter, at den yderstefrist for anmeldelse af fordringer skal gældealle krav mod boet. Også krav, der rejser sigaf retshandler, som kurator har indgået påboets vegne, skal efter slutdagen være afskå-ret fra hævdelse over for boet, men kan kungøres gældende mod kurator eller skifteret-ten, hvis der foreligger et ansvarsgrundlag foren af disse.

Kapitel 17.

Retssager ved de almindelige domstole.

Kapitlet handler om de retssager, der behand-les ved de almindelige domstole, medens ka-pitel 26 fastsætter regler for behandlingen afde tvistepunkter, der afgøres af skifteretten.De væsentligste ændringer i forhold til gæl-dende ret er, at der gives de enkelte kredito-rer og skyldneren en mulighed for at rejsesag, hvor boet ikke vil gøre det, jfr. §§132 og133.

Til § 130.

Retssager anlægges på boets vegne af kura-

222

tor, som efter udkastet ikke behøver sam-tykke fra et eventuelt kreditorudvalg eller fraskiftesamlingen eller skifteretten.

Af formuleringen af § 196 fremgår, atskifteretten er kompetent for så vidt angårkrav mod boet. Krav, som rettes af boet modandre, er derimod såvel efter udkastet somefter gældende ret sædvanligvis underlagt dealmindelige domstole.

Udvalget har overvejet, hvorvidt manskulle foreslå en radikal udvidelse af skifte-rettens kompetence, således at denne skulleafgøre alle tvister, hvori boet var part. Inogle sager ville det være en fordel, at dendømmende ret besad et særligt kendskab tilboets forhold. Bostyret ville undgå besværved møde for en ret, som måske befinder siget andet sted i landet. Det vil undertidenkunne være ret tilfældigt, om det bliver boet,som anlægger sag, eller modparten, somgør krav gældende over for boet, i hvilket til-fælde skifteretten er kompetent. Ofte vilsagen kunne siges at have en nærmere til-knytning til det sted, hvor bobehandlingenforegår, hvor fallentens formue afvikles ogkrav mod ham behandles, end til den sagsøg-tes bopæl eller forretningssted. Udvalget hardog ikke ment, at der er fuldt tilstrækkeligføje til at fravige den grundsætning, at sagerføres dér, hvor den sagsøgte part har sithjemsted, når ikke selve sagens beskaffen-hed giver den særlig tilknytning til et andetsted (de såkaldte undtagelsesværneting efterretsplejelovens §§ 240-44). Derimod har mananset det for ubetænkeligt at give parterne,d. v. s. på den ene side bostyret eller eventu-elt en enkelt kreditor eller skyldneren, jfr. §132 og § 133, og på den anden side den,mod hvem kravet rejses, adgang til at ved-tage, at sagen behandles for skifteretten.Dette vil af de ovenfor nævnte grunde væreen praktisk regel, og den omstændighed, atparternes motiv til at begære skifteretsbe-handling kan være ønske om at spare retsaf-gift, kan ikke med større vægt anføres imodreglen.

Når sagen skal anlægges »ved de alminde-lige domstole«, ligger heri alene, at det ikkeer skifteretten, som er kompetent. Er sagen

efter sin beskaffenhed en boligretssag, skalden selvsagt anlægges ved boligretten.

Til §131.

Bestemmelsen har samme rækkevidde somkonkurslovens § 11. Også anerkendelsessøgs-mål må i denne forbindelse anses at vedrøre»krav«. Skyldneren kan ikke selv fortsættesagen, før det er afgjort, at hverken boet ellernogen fordringshaver vil indtræde i sagen,jfr. § 133.

Stk. 2 giver for sager, der er anlagt afskylderen, samme regel som kommissionsud-kastet 1941 § 81, stk. 3. At sagen fortsættesmed boet som part, kan få betydning forsagsomkostninger, for værneting, hvis sag-søgte under sagen har skiftet bopæl, og må-ske for spørgsmålet, om en frist for sags-anlæg anses overholdt eller ikke.

Til § 132.

I dødsboer er det ved afgørelser i U. f. R.1933. 1031 og 1942. 472 antaget, at den en-kelte arving kan anlægge retssag om et på-stået krav, som tilkommer boet, når detteikke vil anlægge sagen. Efter konkurslovens §95 kan enhver fordringshaver anke en skifte-retskendelse eller dom, ved hvilken boet villade det bero. Derimod kan den enkelte kre-ditor ikke anlægge sag på boets vegne i førsteinstans.

Anlæggelse af f. eks. en sag om omstø-delse besluttes som nævnt i almindelighed afkurator. Tages spørgsmålet op på en skifte-samling, kan denne, hvis den er beslutnings-dygtig, pålægge kurator at anlægge sag. Erdet klart, at en omstødelse ville kunne gen-nemføres, vil en beslutning om ikke at an-lægge sag stride mod kreditorernes interesserog vil kunne tilsidesættes af skifteretten efter§ 124, forudsat at der er de fornødne midler<il at føre sagen for. I adskillige tilfælde vildet være tvivlsomt, om omstødelse kan gen-nemføres eller ej, og har en eller flere kredi-torer mere tro hertil end flertallet, synes deten rimelig løsning, at mindretallet for egenrisiko med hensyn til sagens omkostningerprøver muligheden for omstødelse. Denne ri-siko vil i reglen hindre helt urimelige sagsan-

223

læg, og dette er i øvrigt det almindelige værnmod det besvær og de omkostninger, somkan følge af uberettigede sagsanlæg. Detstemmer også bedst med hver kreditors ad-gang til at fremkalde en retlig afgørelse an-gående krav mod boet, at der tillægges hamen tilsvarende ret med hensyn til boets kravmod andre. De enkelte kreditorers adgang tilsagsanlæg må vige for boets ret, idet manellers kunne risikere, enten at dårlig sag-føring fra en kreditors side ødelagde en el-lers for boet oplagt sag, eller at sagsøgtemåtte besværes med to processer om sam-me sagsgenstand. Et forlig, som boet harindgået, må også stå fast; ellers ville mu-ligheden for forligsmæssig afgørelse blivevæsentlig formindsket. Bestemmelsen gælderikke alene omstødelsessager, hvor den nokhyppigst vil blive anvendt, men også andresager, hvorved en mulig ret for boet gøresgældende, f. eks. en sag om retten til en gen-stand, der ikke er i boets besiddelse. En for-dringshaver, som vil anlægge sag eller ind-træde i en af skyldneren før konkursen an-lagt sag, må anmode skifteretten om at fast-sætte en frist for sagsanlægget eller indtræ-delsen. Dette skyldes dels hensynet til mod-parten, dels - i mindre grad - skyldnerensadgang til at anlægge sag, jfr. § 133. An-modningen om fastsættelse af frist må frem-sættes uden ugrundet ophold efter kuratorseller skiftesamlingens beslutning om ikke atanlægge sag. Fristerne efter § 80 for anlæg-gelse af sag til omstødelse gælder også for enomstødelsessag, som anlægges af en kreditor.Tabes sagen, må den sagsøgende kreditorselv betale omkostningerne. Boet hæfter ikkefor disse. Får han ved dommen helt eller del-vis medhold, skal dommen lyde på betalingtil boet. Dette erstatter sagsøgeren hans rime-lige omkostninger ved sagen, dog kun indenfor rammerne af det beløb, som indbetales tilboet som følge af dommen. Den sagsøgendekreditor bærer, hvad angår omkostninger,ikke blot risikoen for, at sagen tabes, menogså for, at sagsøgte viser sig ude af stand tilat betale.

Er der faldet dom i første instans, og vilboet ikke anke, kan enhver fordringshaver

efter stk. 2 anke dommen. På grund af anke-fristerne er det her overflødigt at lade skifte-retten fastsætte en frist. En af en fordrings-haver rejst anke kan ikke gennemføres, hvisboet iværksætter rettidig anke, eller hvis boetoplyses efter dommen at have indgået forligmed modparten.

Til § 133.

I adskillige højesteretsafgørelser er det anta-get, at skyldneren, hvis boet ikke vil fort-sætte en af skyldneren før konkursen anlagtsag, selv kan gøre det, hvis sagens udfaldikke berører boets stilling. Udvalget finderdet rimeligt, at skyldneren beholder dennebeføjelse og også får adgang til selv at an-lægge sag, hvis boet ikke vil det. Skyldnerenoptræder da, ligesom en kreditor, der anlæg-ger sag efter § 132, på boets vegne i den for-stand, at der, hvis han får medhold, tilken-des boet, ikke ham selv et beløb. Omkostnin-ger kan omvendt kun pålægges skyldnerenog altså kun inddrives i de midler, han hareller får uden for konkursen. Dette vil gan-ske vist kunne gøre det meget usikkert forsagsøgte, om han får nogen af de omkostnin-ger, der tillægges ham efter et grundløst sags-anlæg, men da skyldneren i øvrigt har fri rå-dighed over alt, hvad der ikke indgår i boet,og således f. eks. kan føre processer omspørgsmål, der ikke vedrører boet, har manikke anset denne betænkelighed for afgø-rende. Skyldnerens modpart er ikke ringerestillet end sagsøgte i de tilfælde, hvor en sag-søger, der taber sagen, ikke er i stand til atbetale idømte sagsomkostninger. Ankerskyldneren en dom, der er afsagt over boeteller over skyldneren før konkursen, kanmodparten ikke under anken påstå dommeni første instans ændret til sin fordel, medmin-dre han iværksætter anke over for boet, hvil-ket skyldnerens anke naturligvis kan giveham anledning til.

Skyldnerens procesbeføjelse må træde til-bage ikke blot i forhold til boets, men også iforhold til den enkelte kreditors beføjelseefter § 132. Om anke gælder det samme somved en kreditors anke. Omstødelsessag kanikke anlægges af skyldneren.

224

Til § 134.Bestemmelsen gælder såvel i de af kuratorsom i de af en enkelt kreditor eller skyldne-ren anlagte sager. Da skifteretten er kompe-tent til påkendelse af krav mod boet, kan enmodfordring ikke gøres gældende på denmåde, at der påstås selvstændig dom for deneller for et overskydende beløb, jfr. en rets-afgørelse i U.f.R. 1896. 1259. Boets kredi-torer må i dette tilfælde have mulighed for atrejse indsigelse mod modfordringen underfordringernes prøvelse, hvor der kan kommeoplysninger frem af betydning for modfor-dringens bedømmelse. Er sagen anlagt førkonkursen og er modkravene tingfæstet,d. v. s. gjort indenretligt gældende, før kon-kursen, kan modkravet dog pådømmes afden ret, som behandler sagen, jfr. princippeti § 136 samt angående stillingen, hvor ensagsøger i almindelighed hæver en sag, efterat modkrav er tingfæstet, retsplejelovens §279. stk. 3.

Til §135.1 konkurslovens § 11 er forudsætningsvisudtrykt, at skyldneren uanset konkursen kanfortsætte en sag, hvis genstand ikke vedrørerboet, f. eks. en skilsmissesag, en sag om straffor æresfornærmelser eller en sag vedrørendebestyrelsen af en båndlagt kapital. Ogsåunder konkursen kan skyldneren anlæggesager, som efter deres genstand ikke ved-kommer boet, f. eks. sag angående en ar-bejdsaftale, forudsat sagen ikke vedrørerkrav, som er opstået før konkursen og derforindgår i konkursmassen. Udkastets § 135betegner derfor ikke nogen ændring i gæl-dende ret.

Til § 136.Som nævnt skal krav mod boet gøres gæl-dende ved anmeldelse i dette og eventueltprocederes for skifteretten. Er sag imidlertidanlagt før konkursdekretets afsigelse, kanden efter konkurslovens § 8 og udkastets §136 fortsætte ved samme domstol. Boet ind-træder i sagen uafhængigt af boets ønske.Undtagelse gælder dog, dels hvis sagen eftersin genstand ikke vedrører boet, jfr. § 137,dels hvis sagsøgeren tilkendegiver, at hanalene ønsker dom over skyldneren personlig.

Det er formentlig også i overensstemmelsemed gældende ret, at sagsøgeren kan vælgeat tage dom over både boet og skyldneren,således at han får et eksekutionsgrundlag,som han kan bruge mod skyldnerens erhver-velser uden for konkursen. Taber boet sagenog får pålagt sagsomkostninger, kan dissekun antages at være massekrav, dersom boethar nedlagt en selvstændig påstand undersagen. Tager boet derimod bekræftende tilgenmæle, kan sagsomkostninger kun anmel-des som almindelig konkursfordring ellereventuelt som privilegeret fordring, hvis sa-gen angår et privilegeret krav.

Gældende ret indeholder ikke nogen ud-trykkelig bestemmelse om, at boet skal haveunderretning om sagen for at kunne blivebundet ved dens udfald, og det er i retsprak-sis antaget, at der kan gives dom over boet,selv om dette ikke har fået meddelelse omsagen. Dette er ikke rimeligt. Kommissions-udkastet 1941 § 81, stk. 3, pålagde retten atunderrette boet; udvalget finder imidlertid,også fordi sagsøgeren kan vælge at tage domalene over skyldneren personlig, at det børpåhvile sagsøgeren, der i borgerlige sager idet hele sørger for sagens gang, at foretageunderretning til boet. Underretning kan givestil kurator, den midlertidige bestyrer ellerskifteretten og må kunne dokumenteres, hvisder ønskes dom over boet og dette ikkemøder.

Til § 137.

Også efter konkursen kan sag anlægges modskyldneren, hvis der alene ønskes dom overham personlig, eller hvis sagen efter sin gen-stand ikke vedrører boet, jfr. konkurslovens§ 7. Ønskes der dom både over boet ogskyldneren personlig, må kravet fremsættesover for boet, og skyldneren kan da efterreglerne i udkastets § 198 inddrages underskifterettens behandling af kravet.

Kapitel 18.

Slutning og udlodning.

Den praktisk vigtigste nyhed i forhold tilgældende ret er § 141 om adgang til hurtigdækning af visse lønkrav. Dernæst åbner §

225

145 en mulighed for at forkorte selve bobe-handlingen ved at udskyde visse nærmerebestemte dele af boet til særskilt behandling.I øvrigt foreslås forskellige mindre væsent-lige ændringer i de gældende regler.

Først nævnes i §§ 138 og 139 de måder,hvorpå konkursbehandlingen kan slutte,bortset fra udlodning, hvorefter reglerne omudlodning og slutning efter udlodning gen-nemgås. § 149 handler om opdukkende,yderligere midler. § 150 giver fælles reglerangående bekendtgørelse om boets slutning.§ 151 angår kreditorernes krav mod fallen-ten efter boets slutning.

Til § 138.Bestemmelsen har i det væsentlige sammeindhold som konkurslovens § 97, jfr. kom-missionsudkastet 1941 § 139. Når bobe-handling er begyndt, og bekendtgørelse omindkaldelse til første skiftesamling er ud-sendt, bør slutningen af boet afvente skifte-samlingen, hvilket formentlig er i overens-stemmelse med praksis. På skiftesamlingenkan måske en kreditor påvise aktiver, somskyldneren ikke har nævnt, eller omstødel-sesmuligheder. Stilles fornøden sikkerhed,kan bobehandlingen da fortsættes. Beslut-ning om slutning efter § 138, stk. 1, kanaltid træffes på første skiftesamling, men påsenere skiftesamlinger kun, hvis spørgsmålethar været nævnt i indkaldelsen til vedkom-mende skiftesamling.

Efter § 28, stk. 1, hæfter den, der har be-gæret boet taget under konkursbehandling,for omkostningerne derved. Foreligger derved konkursdekretets afsigelse flere konkurs-begæringer for skifteretten, hæfter alle kon-kursrekvirenter in solidum. Kommer den, derhar begæret konkursen, i tvivl om, hvorvidtboets midler kan dække omkostningerne,kan han fritage sig for ansvar for yderligereomkostninger ved at forlange boet sluttet;men der må inden slutning gives de andrefordringshavere lejlighed til at tage stillingtil, om nogen af dem vil påtage sig hæftelsenfor fremtidige omkostninger. Det er ikke ud-trykkelig sagt i stk. 2, men fremgår af sam-menhængen med stk. 1, at dette må ske på

29

en skiftesamling. Skifteretten kan forlangesikkerhedsstillelse af den kreditor, som påta-ger sig ansvaret, jfr. § 28, stk. 2. Har flerebegæret konkurs, kan enten en af de andrekonkursrekvirenter påtage sig at hæfte ogsåfor den tilbagetrædendes andel, eller en kre-ditor, som ikke i forvejen hæfter, kan ind-træde i ansvaret for omkostningerne.

Når konkursbehandlingen er afsluttet en-ten efter § 138 eller § 139 eller ved udlod-ning, er skyldneren ikke mere under konkurs.De indskrænkninger i skyldnerens adgang tilat drive forskellige særlige næringer, somkonkursen medfører, jfr. Gomard: Skifteret,2. udg., s. 208 f, ophører. Udkastet har und-gået brugen af det mindre klare udtryk »udeaf rådighed over sit bo«, jfr. Harbou iU. f. R. 1951 B. 35 ff.

Til § 139.

Paragraffen nævner de øvrige tilfælde, hvorkonkursbehandlingen kan sluttes, bortset frahovedtilfældet: udlodning, som behandles ide følgende paragraffer.

Tvangsakkord omfatter ikke de fortrins-berettigede kreditorer, og udlevering af boetmå derfor forudsætte, at disse er betalt, ellerat der i hvert fald er stillet dem tilstrækkeligsikkerhed. De øvrige to tilfælde: samtykkeog betaling, svarer til reglen i konkurslovens§ 98; efterstående fordringshavere må ogsåvære dækket eller have frafaldet deres krav,dersom dette har været anmeldt i boet. I alletilfælde må massegælden dækkes.

Kommissionsudkastet 1941 § 140 udelodnævnelsen af bevis for fyldestgørelse, idetman frygtede, at dette skulle blive læst somen slags autorisation af, at nogle kreditorerved et frivilligt arrangement får fuld betalingog andre ikke, motiverne s. 240. Udvalgetmener i hvert fald ikke, at en sådan urigtigopfattelse kan søge nogen støtte i ordene iudvalgets udkast.

I praksis har man i nogle tilfælde gen-optaget konkursboer for at give skyldnerenlejlighed til at få boet udleveret efter kon-kurslovens § 98. Denne fremgangsmåde sy-nes unødigt kompliceret. Efter retsplejelo-vens § 138, stk. 1, kan en advokat som regel

226

ikke generhverve sin beskikkelse efter kon-kurs, før han fremskaffer erklæring fra samt-lige i konkursboet anmeldte kreditorer om,at de ikke har noget krav på ham. Også iandre tilfælde kan det måske have betydningfor den tidligere fallent at kunne dokumen-tere, at han er kommet ud af den gæld, dergav anledning til konkursen. § 139, stk. 2,giver skyldneren adgang til over for skifte-retten at godtgøre, at fordringshaverne erfyldestgjort eller har givet afkald på deresfordringer; skifteretten giver ham da bevisherfor. Der kræves ingen genoptagelse afboet; skifteretten skal blot sammenholde dekvitteringer og erklæringer, som den tidligereskyldner foreviser, med fordringslisten. Og-så fra fordringshavere, hvis krav ikke erblevet prøvet, må der foreligge kvitteringeller samtykke, medmindre skyldneren kanfremvise endelig dom eller anden bindendeafgørelse, hvorved det er fastslået, at kravetikke består.

Til § 140.En prøvelse af massekrav på skiftesamlin-

gen er i almindelighed ikke nødvendig, og dekan derfor dækkes, så snart der er likvidemidler hertil. Har det ikke fra boets med-kontrahents side været en klar forudsætningfor aftalen, at han blev fyldestgjort straks,som hvor der er solgt til boet mod kontantbetaling, er boet i reglen ikke forpligtet til atforetage en forhastet og tabgivende realisa-tion for at skaffe kontanter til stede. Giver etmassekrav anledning til tvivl, således at ku-rator forelægger det for skiftesamlingen, jfr.§ 126, må udbetalingen afvente resultatet afdrøftelsen her.

Fortrinsberettigede krav, d. v. s. fordrin-ger efter §§ 91, 92 samt § 216 (tinglyst skif-teekstrakt) dækkes, når fordringerne er prø-vet og de fornødne midler er indkommet.Kan det forudses, at der inden stadfæstelsenaf regnskabet vil kunne blive anmeldt såmange ligeberettigede fordringer, at der ikkei boet bliver fuld dækning til alle, bør udbe-taling dog ikke ske. En vigtig undtagelse fra§ 140, stk. 2, gøres ved § 141.

Når massekrav og fortrinsberettigede kraver fuldt dækket eller sikret, kan kurator fore-

tage en delvis udlodning til de øvrige kredi-torer. Efter konkurslovens § 124, jfr. kom-missionsudkastet 1941 § 141, stk. 2, børsådan udlodning ske, så snart der er midlertil at betale de almindelige fordringshavere10 %. Bestemmelsen benyttes sjældent ipraksis, jfr. også kommissionsudkastets mo-tiver s. 240; men man har dog ikke villet af-skære kurator fra at foretage en foreløbigudlodning, hvilket navnlig kan være hen-sigtsmæssigt, hvor den endelige afslutning afboet må forudses at henstå nogen tid f. eks.på langvarige retssager om omstødelse ellerindfordring af andre midler, som formenes attilkomme boet. Det må naturligvis påses, atder er midler i behold til dækning af senereunder bobehandlingen påløbende omkost-ninger. Udlodning kan kun ske på de alle-rede prøvede fordringer; men ved bedøm-melsen af, om boet er tilstrækkeligt til atdække udlodningen, må kurator også tagehensyn til de endnu ikke prøvede fordringer.

Efter konkurslovens §§ 125 ff skal førsteudlodning ske, efter at udkast til udlodninghar været fremlagt i 14 dage, efter at skifte-retten har fremlagt det i en skiftesamling, ogefter at ankefristen derefter er udløbet, udenat anke er sket. Udkastet overlader derimodsom led i bestræbelserne for at simplificerekonkursbehandlingen til kurator på eget an-svar at foretage foreløbige udlodninger, derda må anses sket a conto. Udlodning kannaturligvis kun ske til fordringshavere, hvisfordringer er endeligt godkendt af skiftesam-lingen, jfr. § 128, eller ved retsafgørelse.Godkendelsen omfatter også fordringens stil-ling i konkursordenen, jfr. § 126, stk. 1. Daforeløbige udlodninger som nævnt sjældentforekommer, har man ikke anset det fornødvendigt at medtage bestemmelsen i kon-kurslovens § 128 om efteranmeldte krav.

Til § 141.Fortsættes skyldnerens virksomhed med heledet ansatte personale, er krav på løn fortiden efter konkursdekretets afsigelse masse-krav, jfr. § 54, stk. 2, og § 61, stk. 2, og deansatte kan forlange sikkerhed stillet efter §55, stk. 2. Lønnen til dem, som boet ikke

227

tager i sin tjeneste, kan derimod som hoved-regel ikke udbetales før efter fordringernesprøvelse, jfr. § 140, stk. 2, eller normalt tid-ligst 8 uger efter konkursens begyndelse. Deter derfor undertiden sket, at lønmodtagerne,som skal bruge lønnen til betaling af dagligli-vets fornødenheder, er kommet i en vanske-lig situation, selv om boet har tilstrækkeligemidler til dækning af de fortrinsberettigedelønkrav. Også arbejdere og funktionærer,der fortsætter i boets tjeneste, kan havestærkt behov for den løn, som er forfaldet ligefør konkursen, men endnu ikke er udbetalt.Efter fransk Code du travail art. 47a skalarbejdsløn for de sidste 60 dage inden for etvist »loft« udbetales i løbet af 10 dage efterkonkursens indtræden, dersom de fornødnemidler er til stede.

Udvalget foreslår at give kurator adgangtil straks at dække visse lønkrav. Det er na-turligvis en foradsætning, at der overhovedeter midler til stede, hvoraf udbetalingen kanske, og der må også være tilstrækkelig dæk-ning for de i § § 90 og 91 nævnte krav, somskal betales forud for lønkrav. Derimod erdet ikke ubetinget nødvendigt, at det kanfastslås, at alle fortrinsberettigede lønkravkan dækkes. Anvendelsen af § 141 medføreri og for sig en yderligere klassedeling indenfor lønkravene. Det er den øjeblikkelige,akutte nødsituation, som er opstået derved,at konkursen har afbrudt lønudbetalingen,som skal klares. Funktionærer, som har løn-restancer for flere måneder tilbage, må anta-ges enten at have skaffet sig andet arbejde,der skaffer dem til livets ophold, eller athave ordnet sig således, at de dog, hvis denløbende løn kommer til udbetaling, har tildagen og vejen. Kurator eller efter omstæn-dighederne skifteretten efter rådslagningmed den midlertidige bestyrer, jfr. § 105,stk. 2, kan bestemme, at løn (og tilsvarendevederlag), som er forfaldet i den sidstemåned før konkursen eller i den måned,hvori konkursdekretet afsiges, skal betalesstraks. Udbetalingen vil sædvanligvis skeefter virksomhedens lønningslister; men fin-der kurator, at et lønkrav er tvivlsomt, ellerat det er usikkert, om kravet efter § 92 er

privilegeret, bør udbetaling ikke ske. Da denpågældende ikke bør lide noget tab, hvis detsenere viser sig, at tvivlen var uberettiget, af-sættes det fornødne beløb til dækning af for-dringen, og beløbet udbetales da, så snarttvivlen er hævet. Efter bestemmelsens formålkan lønudbetaling ikke finde sted, før lønnenville være forfaldet, dersom den pågældendearbejder eller funktionær havde fortsat iskyldnerens tjeneste. Er der efter udbetalingaf løn for de tidligere nævnte to månedermidler til endnu en måneds løn, udbetalesdenne på det tidspunkt, den ville være forfal-det, hvis arbejdsforholdet havde været fort-sat på normal måde, altså i reglen ved måne-dens udgang, og således igen, når endnu enmåneds løn ville være forfaldet.

Bedømmelsen af, om der er fuld dækningfor de i denne paragraf omhandlede lønkrav,vil i den første tid efter konkursbehandlin-gens begyndelse ofte være behæftet mednogen usikkerhed, ligesom det i enkelte til-fælde vil kunne vise sig, at kravet slet ikkebestod eller dog som følge af forholdet mel-lem lønmodtageren og arbejdsgiveren ikkevar privilegeret, jfr. § 92, stk. 2. Udvalgethar derfor ment, at det må være overladttil kurators (indtil kuratorvalg skifterettens)skøn, om udbetaling tør foretages.

Til stk. 2. Har lønmodtageren yderligerebeløb til gode i boet, anses udbetalingen fo-retaget a conto, således at der altid kan skenedsættelse af restbeløbet, f. eks. hvis denmånedlige løn i første omgang er blevet be-regnet til et for højt beløb. Det samme gæl-der også, hvis det viser sig, at boet kun kangive en dividende af lønkravene. Der bereg-nes da en dividende af hele den privilegeredelønfordring, og det allerede udbetalte beløbfradrages.

Langt hårdere ville det ramme lønmodta-geren, om han skulle betale de penge tilbage,som han har fået, og som i almindelighed erforbrugt. Viser det sig, at udbetaling burdevære undladt, fordi der ikke er penge nok iboet, kan det ikke pålægges modtageren atbetale noget tilbage. Det er bostyret og ikkeham, der skal udøve dette undertiden van-skelige skøn. Har han derimod ført boet bag

228

lyset ved at give urigtige oplysninger f. eks.om sine arbejdsforhold, eller har han fortietnoget, som han burde have oplyst, må handerimod efter almindelige regler tilbagebe-tale det beløb, han har fået for meget. Derkan ikke kræves bevis for et egentlig urede-ligt forhold fra lønmodtagerens side. Måttelønmodtageren indse, at det udbetalte beløbsstørrelse skyldtes f. eks. en regnefejl, vil detantagelig følge af almindelige retlige syns-punkter, at tilbagebetaling må ske. Man harherefter ikke anset det for nødvendigt at givesærlige regler om, hvilke omstændighederder kan begrunde en egentlig tilbagesøgningaf et beløb, der er udbetalt med urette.

Til § 142.Den materielle regel om, at den, der har panteller anden sikkerhed i skyldnerens formue(forudsat at han tillige har en personlig for-dring mod skyldneren) får dividende af detrestkrav, som ikke dækkes af sikkerheden, eranført i § 44. Her er kun tale om, hvorledesudlodningen mere teknisk skal gennemføres.

Den foreslåede regel, som sondrer mel-lem, om panthaveren selv kan realisere pan-tet, eller om dette skal foretages af boet, sva-rer til kornmissionsudkastet 1941 § 147, stk.2 og 3, der var udarbejdet med bistand afprofessor Henry Ussing. Skal pantet realise-res gennem boet, hvilket efter udkastets § 85i almindelighed gælder underpant både i fastejendom og løsøre, er der næppe grund til atnægte panthaveren udlodning på lige fodmed de øvrige fordringshavere, jfr. kommis-sionsudkastets motiver s. 241 f. Når realisa-tion af pantet har fundet sted, konstateresdet, hvor stor en del af fordringen der bliverdækket af pantet. Denne del af fordringengiver ikke panthaveren ret til dividende, ogdet for meget udbetalte dividendebeløb fra-drages ved udbetalingen af provenuet af sik-kerheden eller ved andre udbetalinger. Reg-len har ikke stor praktisk betydning, da dersjældent vil ske udlodninger, før boets pant-satte faste ejendomme og løsøre er realiseret.

Da tinglysningsloven nr. 111 af 31. marts1926 § 40, stk. 3, trods ordlyden må forståssåledes, at afdrag kun kan medføre opryk-

ning for efterstående panthavere, hvis afdra-get er forud fastsat, vil det formentlig følgeaf bestemmelsens stk. 1, at boets betalingaf dividende ikke medfører oprykning; menda fortolkningen af tinglysningslovens § 40dog kan give anledning til adskillig tvivl, ogda denne bestemmelse kun omfatter pant ifast ejendom, foreslås den udtrykkelige be-stemmelse i konkurslovens § 130 om, atdividende ikke bevirker oprykning, opret-holdt.

Er der tale om håndpant, jfr. § 84, ellerudlagt eller udpantet løsøre, som er bragt udaf skyldnerens besiddelse, jfr. § 89, stk. 2,kan panthaveren foretage realisation udenom boet. Udbetalte boet her dividende, villeder kunne blive tale om tilbagesøgning, sombl. a. kunne forhales ved, at pantet ikke blevrealiseret. Da panthaver i reglen selv bestem-mer realisationstidspunktet, er der næppebetænkeligheder ved, at han ikke får udbe-talt dividende, før det er konstateret, hvormeget han får ind gennem pantet. Man måimidlertid sikre sig, at der er penge til at be-tale ham, og der skal derfor ved udlodningeri boet afsættes tilsvarende dividende af pan-tefordringen. Der er naturligvis intet i vejenfor, at afsætning kan undlades, hvis hånd-panthaveren, fordi han har fuld sikkerhed ipantet, samtykker deri. Udbetaling skerførst, når det ved realisation af pantet harvist sig, hvor stor en del af pantefordringender bliver udækket. Resten går tilbage tilboet, og er boet sluttet, kan der blive tale omen efterudlodning.

Reglerne gælder ikke ved trediemandspant for skyldnerens gæld, jfr. § 50.

Til § 143.Stk. 1 svarer til konkurslovens § 131. An-gående mellemrente se bemærkningerne tilkapitel 6.

Stk. 2 giver om omtvistede krav densamme regel som konkurslovens § 125 ogkommissionsudkastet 1941 § 142, stk. 2, ogen ny regel om betingede krav. Er det endnuikke afgjort, om et omtvistet krav påhvilerboet eller ej, kan der ikke udbetales divi-

229

dende til indehaveren af det mulige krav;men der må da afsættes det fornødne beløbtil dividende på kravet, når der udbetales di-vidende til de øvrige, ligeberettigede krav.

Ved betingede fordringer er flere løsnin-ger mulige. Efter tysk Konkursordnung §154, stk. 1, jfr. § 169, skal betingede for-dringer lades ude af betragtning, hvis mulig-heden for betingelsens indtræden er så fjern,at den betingede fordring ikke har nogen nu-tidig formueværdi; i andre tilfælde afsættesved slutuddelingen en dividende, som udbe-tales, når betingelsen opfyldes. SchweiziskBundesgesetz über Schuldbetreibung undKonkurs § 210, stk. 1, jfr. § 264, stk. 3, be-stemmer ligeledes deponering af dividendenpå en betinget eller uforfalden fordring, ind-til betingelsen opfyldes eller forfaldstidenindtræder. Efter svensk konkurslovs § 136afsættes derimod intet til betingede fordrin-ger, hvis betingelsen ikke opfyldes underkonkursbehandlingen; undtagelse gælder dogfor medskyldneres eventuelle regresfordrin-ger mod boet. Dansk lovgivning har ingen ud-trykkelig bestemmelse om spørgsmålet; mendet må formentlig antages, at der skal givesudlæg for betingede krav, således at beløbetindsættes i bank eller sparekasse, til det visersig, om betingelsen indtræder eller ikke, jfr.konkurslovens § 132 og Deuntzer: Den dan-ske Skifteret, 1885, s. 212. Norsk ret gårformentlig i samme retning, jfr. Hagerup:Konkurs, 4. utg., s. 312 f. Problemet fore-kommer temmelig sjældent i praksis.

Udvalget må finde det rimeligst, at der,således som det formentlig er gældende ret,tages hensyn også til betingede fordringer.Er muligheden for betingelsens indtræden såfjern, at fordringen er helt uden formue-værdi, kan der næppe siges overhovedet atvære en fordringsret mod boet, og man kanda lade den fjerntliggende mulighed ude afbetragtning. Andre betingede fordringer vilhave karakter af konventionalbod, f. eks. enpligt til at betale 10.000 kr., dersom skyld-neren ikke har udført et vist arbejde inden etangivet, fremtidigt tidspunkt, og de går daefter almindelige fordringer, jfr. § 94, ogskal i almindelighed ikke tages i betragtning

ved udlodning. Skal der herefter tages hen-syn til en betinget fordring, bør det ske såvelved foreløbige udlodninger som ved den en-delige udlodning.

Beløb, der afsættes efter § 143, stk. 2, vedden endelige udlodning i boet, må hensættesi bank eller sparekasse, således at renternetilfalder fordringshaveren, hvis tvisten falderud til hans fordel eller betingelsen opfyldes.

Til § 144.Som nævnt i bemærkningerne til § 129 udar-bejdes regnskab i praksis undertiden sam-men med udkastet til endelig udlodning, un-dertiden før dette. Den første fremgangs-måde vil i mange tilfælde kunne spare tid ogudgifter, medens den sidste fritager for unø-digt besvær i de tilfælde, hvor der rejses ind-sigelse mod regnskabet. Udkastet overladerdet til kurator at vælge fremgangsmåden.

Til forståelse af regnskabet bør dette, ogsåfordi skiftesamlinger må påregnes at blivesjældnere i fremtiden, ledsages af en kort re-degørelse for boets behandling og særlig for,hvorledes de vigtigste poster på regnskabeter fremkommet. Således bør det nævnes,hvad der er foretaget med boets vigtigste ak-tiver, salgsaftalers hovedindhold, og hvad derkan anføres til belysning af værdierne. Derbør gives en redegørelse for driften af boetsforretning eller for grundene til straks atstandse denne. Boets tvister, herunder omomstødelse, må nævnes, og det bør fremgå afredegørelsen, hvorfor boet ikke tidligere harkunnet sluttes. Såvel kurator som skyldnerenskal udtrykkeligt skriftligt erklære, at derdem bekendt ikke findes yderligere til ind-tægt for boet. Denne erklæring træder for såvidt i stedet for den i konkurslovens § 78nævnte erklæring på den første statusover-sigt, jfr. udkastets § 112. Erklæringens formmedfører, at strafansvar for en bevidst urig-tig erklæring kan pålægges efter straffelovens§ 161. Er skyldneren f. eks. bortrejst, måhans erklæring efter omstændighederne und-væres.

Har skifteretten truffet afgørelse efter §145, må dette naturligvis oplyses.

230

Til § 145.Er der efter § 143 afsat et beløb til eventueldækning af en fordring, som omtvistes endnuved boets slutning, f. eks. fordi skifterettensdom er anket, eller som er gjort afhængig afen betingelse, der da endnu ikke er opfyldt,kan endeligt regnskab og - hvis det viser sig,at tvisten falder ud til boets fordel, eller atbetingelsen ikke bliver opfyldt - udlodningtil boets kreditorer først ske efter boets slut-ning. Boets afslutning bør imidlertid hellerikke altid bero på en indtægt, som f. eks. erafhængig af en verserende retssag. Det kaneventuelt også ved salg af boets forretningvære ønskeligt at kunne give en frist med endel af købesummens betaling. På et aktivhviler måske en byrde, som i urimelig gradvil trykke dets værdi ved omgående realisa-tion, men som indenfor en nærmere fremtidmå antages at ville bortfalde. Udkastet giveri sådanne tilfælde skifteretten adgang til efterindstilling fra kurator, dersom en sådan erudnævnt, at udskyde regnskab og udlodningtil efter boets slutning. Herved opnås, at bo-behandlingen afsluttes tidligere, at de for-håndenværende midler udloddes, og atskyldneren ikke længere er under konkurs.Han kan frit råde over alle sine aktiver medundtagelse af dem, der omfattes af bestem-melsen efter § 145. Det skal nøje angives,hvilke »dele af boet« der omfattes af udsky-delsen.

En noget snævrere bestemmelse fandtes ikommissions-udkastet 1941 § 152, stk. 1,men er ikke omtalt i motiverne.

Til § 146.Det er i overensstemmelse med konkurslo-vens § 126, at udkast til udlodning efter for-udgående bekendtgørelse skal henligge påskifterettens kontor i to uger. Vælger man atudarbejde regnskab før udlodning, må førstregnskabet fremlægges i én skiftesamling ogderefter udkastet til udlodning i en anden.Det er overflødigt at nævne, at kurator skalhave underretning om fremlæggelsen. Be-kendtgørelsen skal indeholde oplysning omden foreslåede dividende, jfr. bemærknin-gerne til § 150 og justitsministeriets cirku-

lære nr. 259 af 12. oktober 1911. Har skifte-retten i medfør af § 148, stk. 2, bestemt, atdividender under et vist beløb ikke skal ud-betales, vil det være rimeligt at nævne dette ibekendtgørelsen.

I bekendtgørelsen skal efter stk. 2 anføres,at fordringer og andre krav, der anmeldesefter regnskabets stadfæstelse, ikke kan tagesi betragtning. Har skifteretten i medfør af §129, stk. 2, fastsat en særlig slutdato, er detdenne dato, som skal angives i bekendtgørel-sen, medmindre der allerede tidligere er sketselvstændig bekendtgørelse herom.

Til § 147.Konkurslovens § 126 forudsætter nærmest,at indsigelser skal fremsættes og bedømmesaf skifteretten inden den skiftesamling, hvoriudkastet til udlodning fremlægges. Derimodgår reglen i udvalgets udkast ud på, at derkan ske en fri forhandling på skiftesamlin-gen, jfr. kommissionsudkastet 1941 § 143,stk. 2. Finder skifteretten, at der foreliggeren fejl eller mangel, som nødvendiggør, atregnskabet eller udkastet til udlodning om-gøres, kan dette måske ske allerede i mødet.Er udsættelse nødvendig for at tilvejebringeyderligere oplysninger, må der indkaldes tilen ny skiftesamling. Skifteretten kan også afegen drift nægte stadfæstelse, navnlig hvisregnskabet ikke er fyldestgørende, hvis detviser forhold, som må ændres, eller forhvilke kurator bør drages til ansvar, ellerhvis udlodningen er i strid med enkeltes ret-tigheder, jfr. udkastets § 124. Ofte vil skifte-retten dog i disse tilfælde anmode kuratorom at foretage korrektioner, inden skifte-samlingen indkaldes. Tvister vil formentligret sjældent opstå på skiftesamlingen, idetfordringer, som er godkendt ved deres prø-velse, ikke nu kan bestrides. Opstår tvist, oglykkes mægling ikke, behandles tvisten efterreglerne i kapitel 26. Er der ikke behov forudsættelse, stadfæster skifteretten udkastetmed eller uden rettelser.

Til § 148.Fra skifterettens stadfæstelse løber en anke-frist på 4 uger, jfr. udkastets § 204, jfr.

231

§ 206, og når denne er udløbet, uden atanke er sket, udbetales dividenden, jfr. kon-kurslovens § 127. Da hverken fordringereller omsætningsbeskyttede krav efter §129 kan anmeldes på dette tidspunkt, kanudbetaling ske straks, hvis alle anmeldtefordringshavere og eventuelle andre rettig-hedshavere giver afkald på anke; men detvil i praksis kun sjældent være gennemfør-ligt at skaffe aikaldserklæringer fra alle.

Efter konkurslovens § 127 skal skifteret-ten, dersom anke er sket, afgøre, hvorvidtudbetalingerne i det hele eller for en del ikkefor tiden skal foregå. I praksis foretages nor-malt ikke udbetalinger under anken, og detvil kunne være vanskeligt at fastslå, hvilkeændringer i udlodningen afgørelsen i ankein-stansen vil kunne medføre. Udkastet opret-holder derfor ikke denne bestemmelse; mender er intet til hinder for at foretage a contoudlodning under anken efter § 140, stk. 3.

Det forekommer ikke ganske sjældent ikonkursboer, der kun giver en ringe divi-dende, at der skal udbetales beløb, som ermindre end udgifterne ved forsendelsen, ogsom kreditorerne slet ingen interesse har for.

Udbetaling af småbeløb vil ofte være for-bundet med uforholdsmæssig ulejlighed ogudgift, navnlig hvor modtageren ikke harpostkonto. Udkastet giver derfor skifterettenadgang til at bestemme, at beløb på ganskefå kroner ikke skal udbetales. Sådan bestem-melss bør nævnes i bekendtgørelsen omboets slutning, jfr. bemærkningerne til §146. Efter det nuværende omkostningsni-veau vil grænsen for beløb, der kan være ri-melighed i at udsende, formentlig kunne sæt-tes til 10 kr.; men da man må forudse stadigeændringer i dette niveau, foreslås det, at ju-stitsministeren, ligesom f. eks. finansministe-ren efter retsafgiftslov nr. 206 af 21. maj1969 § 48, stk. 4, kan ændre betalingen forretsbogsudskrifter m. v., skal have beføjelsetil at regulere beløbet efter ændringer i pen-geværdien. Jfr. nu norsk skiftelov § 37.

Efter forordning af 2. april 1817 § 8 skaldividendebeløb, som skifteretten ikke kankomme af med, f. eks. fordi kreditors nuvæ-rende bopæl er ukendt, efter forløbet af »år

og dag«, d. v. s. et år og 6 uger, indbetales tilstatskassen, hvor kreditor kan fordre demudbetalt inden for 15 år. Udvalget må ansedet for tilstrækkeligt, at der levnes kreditoret år til at hæve det beløb, han har til gode.En særlig advarsel ved anbefalet brev somforeslået i kommissionsudkastet 1941 § 154forekommer ikke nødvendig.

Til § 149.Efter at konkursen er sluttet, kan der påflere måder fremkomme midler til fordelingmellem konkurskreditorerne. Der kan væretale om et krav, der er stiftet før eller underkonkursen, men først opfyldes efter denne,en retssag vindes med et kontant udbytte forboet, et beløb, der er ansat til dækning af enomtvistet eller betinget fordring på boet, bli-ver frigjort, ved at den endelige dom giverboet medhold, eller ved at det viser sig, atbetingelsen ikke vil indtræde. Er indtægtenved opgørelsen i boet forudset som en mulig-hed, vil der i reglen efter udkastets § 145være truffet bestemmelse om, at den skalholdes uden for det oprindelige boregnskab;er indtægten helt uventet, vil sådan beslut-ning ikke være truffet. I begge tilfælde vil dernu være et beløb, som skal fordeles mellemkreditorerne. Foreligger midlerne ikke i formaf penge, må der først ske realisation. Forde-lingen må foregå efter samme linier som dentidligere udlodning, idet der ikke kan meldesig flere kreditorer, jfr. udkastets § 129, stk.2, og der vil i reglen ikke være behov for atindkalde en skiftesamling. Medfører de til-komne midler, at der bliver penge til at ud-betale dividende til en konkursklasse, f. eks.rentekrav, jfr. § 94, nr. 1, der ikke kom i be-tragtning ved hovedudlodningen, kan det fo-rekomme, at disse krav ikke er blevet prøveti boet, jfr. § 127, stk. 2, og der må da natur-ligvis afholdes i hvert fald en skiftesamlingtil fordringers prøvelse og i reglen også tilbehandling af regnskab og udkast til udlod-ning. Der skal svares retsafgift af de midler,der nu foreligger til udlodning, jfr. retsaf-giftslov nr. 206 af 21. maj 1969 § 23, smh.med § 32.

Behandlingen af de ny tilkomne midler

232

kan ikke siges at medføre, at skyldnerenatter »har sit bo under konkursbehandling«eller »er under konkurs«, hvor lovgivningentillægger dette betydning, jfr. eksempelvisom statsautoriserede revisorer lov nr. 68 af15. marts 1967 § 1, stk. 2, nr. 4, og om auk-tionsholdere, vekselerere og ejendomshand-lere næringslov nr. 212 af 8. juni 1966 § 3,stk. 1, nr. 4, jfr. Gomard: Skifteret, 2. ud-gave, s. 208 f. Den efterfølgende konkursbe-handling berører kun visse, bestemt afgræn-sede aktiver og påvirker i øvrigt ikke skyld-nerens handlefrihed; således vil f. eks. enarv, der tilfalder skyldneren under konkurs-behandlingen, være til fri rådighed for skyld-neren, der også kan afslå arven, selv om mani øvrigt vælger at lade konkursen også om-fatte erhvervelser under konkursen, jfr. hertil§ 33. Sådanne aktiver kan kun gennem nyretsforfølgning tages i beslag af kreditorernefra det tidligere konkursbo, der da optræderpå lige fod med senere tilkomne fordringsha-vere. Kun indtægter, der hidrører fra kon-kursmassen eller konkursboet, herundermidler, som skyldneren har holdt skjult forboet, inddrages under den fornyede behand-ling af det sluttede bo.

Stk. 2 svarer til et forslag i kommissions-udkastet 1941 § 153, stk. 2. Udvalget hardog ikke anset det for nødvendigt at medtagebestemmelsen om, at indbetalingen kan ud-

sættes, såfremt der må påregnes at tilfaldeboet yderligere midler. Såfremt en sådan løs-ning efter beløbenes størrelse og udsigten tilyderligere indtægter er rimelig, må skifteret-ten kunne træffe en sådan afgørelse uden enpositiv lovbestemmelse herom.

Til § 150.Efter konkurslovens § 133 skal skifterettenindrykke bekendtgørelse om boets slutning.Indrykningen sker, når fristen for anke afudlodningen er udløbet, uden at anke ersket. Når der er sket bekendtgørelse om af-sluttende skiftesamling med angivelse af denforeslåede dividende, jfr. § 146, finder ud-valget, at den efterfølgende bekendtgørelseom boets slutning kan spares. Det forekom-mer yderst sjældent, at udlodningen ankes.Sker der ændring enten i tidspunktet forstadfæstelsen af udlodning eller i den foreslå-ede dividende, følger det af bestemmelsen, atny bekendtgørelse skal indrykkes.

Til § 151.Bestemmelsen svarer med ubetydelige sprog-lige ændringer til konkurslovens § 135.Opnår skyldneren tvangsakkord i konkurs,bevarer de fordringshavere, der omfattes afakkorden, ingen ret mod skyldneren ud overden forpligtelse, han har påtaget sig ved ak-korden.

233

AFSNIT III TVANGSAKKORD

Konkursloven af 1872 indeholder i §§ 100-123 regler om akkord inden for konkurs.Som nævnt nedenfor i bemærkningerne til§ 191 anvendes disse kun sjældent i praksis.Såvel debitorer som kreditorer har stedselængst muligt undgået at gribe til konkurs.Af de akkordforeninger, som stiftedes om-kring århundredskiftet, blev det navnligfremhævet, at konkurs vil standse debitorsvirksomhed og derved berøve ham evnen tilat skaffe midler også til dækning af kredito-rerne, og at konkursbehandlingen medføreren forceret og derfor ofte tabgivende realisa-tion af varelager og faste ejendomme. Antal-let af frivillige akkorder oversteg derfor an-tallet af konkurser. Ordningen af de privateakkorder bød dog på alvorlige mangler,navnlig ved at værdierne af skyldnerens akti-ver ikke blev ansat på betryggende måde, ogat der åbnedes mulighed for enkelte kredito-rer til at skaffe sig urimelige fordele, Ogsåfra landbruget kom henvendelser. I 1902nedsatte justitsministeriet en kommissionmed den opgave at udarbejde lovforslag omen offentlig akkordinstitution.

Resultatet af kommissionens overvejelserblev det forslag, der med enkelte ændringergennemførtes som lov af 19. april 1905 omtvangsakkord uden for konkurs og om udvi-delse af adgangen til tvangsakkord underkonkurs. Loven blev først indrykket i Lovti-dende som nr. 225 i 1906.

I modsætning til adskillige fremmede loveom tvangsakkord ønskede den i 1902 ned-satte kommission ikke at udrydde de privateakkorder. Tanken var, at det væsentligste ar-bejde med tilrettelæggelse af en akkord i alletilfælde skulle udføres inden henvendelse tilskifteretten. Hvis det så viste sig, at ikke allekreditorer ville tiltræde det udarbejdede for-slag, kunne debitor indgive det til skifteret-ten for at søge det gennemført som tvangsak-kord. Da debitor ikke på forhånd kunne30

vide, om han blev nødt til at benytte sig afdenne mulighed, formodede man, at alle ak-kordforslag ville blive udarbejdet således, atde også opfyldte betingelserne efter tvangs-akkordloven og derfor om fornødent, straksnår det viste sig, at ensstemmighed ikkekunne opnås, ville kunne indleveres til skif-teretten. Denne formodning har i det væsent-lige holdt stik.

Ordningen af tvangsakkord går nærmereud på, at to autoriserede tillidsmænd, denene sagkyndig (fagkyndig), den anden regn-skabskyndig, inden henvendelsen til skifte-retten skal udarbejde status med omhyggeligvurdering af skyldnerens aktiver, fordringsli-ste og en nærmere beretning om skyldnerensforhold. Kun hvis akkordforslaget har op-nået tilslutning fra 2/s af kreditorerne, kandet indgives som tvangsakkordforslag, og derer således fra starten af den offentlige ak-kordforhandling, der forudsættes at væreganske kortvarig, god udsigt til vedtagelse.Letsindig eller uordentlig forretningsførelse,tidligere konkurs eller tvangsakkord, derikke har givet kreditorerne en vis mindste-dækning, bevirker, at tvangsakkordforhand-ling ikke kan åbnes. Under forhandlingen,der er offentlig, afskæres udlæg for fordrin-ger, der ville blive berørt af akkorden. Efterkommissionens udkast skulle der være fri ad-gang til konkurs; men dette blev under rigs-dagsbehandlingen ændret til, at de konkurs-begærende kreditorers krav skulle udgøremindst Vio af gældens samlede beløb. Vedlov nr. 67 af 12. april 1927 blev adgangen tilkonkurs yderligere indskrænket dels ved, atbrøken 1/10 ændredes til l/5, dels ved adgan-gen efter konkurslovens § 48 a til at udsættebehandlingen af en konkursbegæring i indtil8 uger på forhandlinger om tvangsakkord.Skyldneren har under akkordforhandlingenretligt fri rådighed over sine aktiver, men vili praksis som regel have underkastet sig væ-

234

sentlige indskrænkninger. Kravene til detkvalificerede flertal, som kræves til vedta-gelse, blev lempet ved loven af 1927, såledesat der nu, hvis dividenden er mindst 50 %,kræves tilslutning fra mindst halvdelen af demødende fordringshavere, repræsenterende60 % af de stemmeretgivende fordringerssamlede beløb, hvis dividenden er under50 %, 2/i i begge henseender, og hvis dener under 25 %, 80 % i begge henseender.Efter vedtagelsen bliver akkorden først gyl-dig, når den stadfæstes af skifteretten, ogskifteretten skal herunder efter påstand og-så prøve akkordens rimelighed. Begunsti-gelser af enkelte fordringshavere er ugyldigeog medfører, hvis de senere opdages, tilside-sættelse af akkorden; men denne bliver iøvrigt bestående, selv om den ikke overhol-des. Efter lov nr. 332 af 18. juni 1969 harakkordomkostninger m. m. i tilfælde af kon-kurs stilling forud for de privilegerede løn-krav. Appel sker til en særlig domstol, Ak-kordretten, der består af en retskyndig for-mand og fire forretningskyndige meddom-mere.

I praksis har det været følt som en man-gel, at tvangsakkord ikke gav mulighed foromstødelse, jfr. bemærkningerne til § 179. Iøvrigt har loven ikke givet anledning til sær-lig kritik; men den har i de senere år kunværet benyttet i ret ringe omfang. Som detogså blev forudset ved dens udarbejdelse,har dens hovedbetydning imidlertid været, atden danner et mønster for de frivillige ak-korder. I landbrugets kriseår i 1920'erne og1930'erne blev det gjort gældende, at land-brugets særlige forhold påkaldte særreglertil lempelse også af pantegældens byrde. Itiden 1927-37 fandtes i henhold til den før-nævnte lov af 1927, som blev forlænget vedlov nr. 250 af 2. november 1932, særlige ud-valg, som bistod landbrugere med at tilveje-bringe frivillig akkord eller grundlag fortvangsakkord.

Reglerne om tvangsakkord har også væretdrøftet mellem de nordiske udvalg, og maner på flere punkter nået frem til ensartedeløsninger, omend det har vist sig, at nogle af

disse regler har måttet udformes med hvertlands særlige forudsætninger for øje.

Efter det foreløbige norske udkast til lovom gjeldsforhandling og konkurs § § 27 ff ertvangsakkordforhandlingen en fortsættelse afgældsforhandlingen, under hvilken der erblevet nedsat et gældsnævn, som har gen-nemgået skyldnerens formueforhold og med-virker til udarbejdelse af akkordforslaget.Samme forhåndssamtykke kræves som efterden danske lov. Offentlig akkordforhandlingnægtes, hvis de fornødne bilag m. m. ikkefremskaffes, hvis skyldneren undlader atskaffe forlangte yderligere oplysninger, ellerhvis skifteretten finder det usandsynligt, attvangsakkord vil kunne stadfæstes. Akkord-forhandlingen bekendtgøres og noteres itingbogen m. v. Gældsnævnet kan gennem-føre omstødelse i samme tilfælde som i kon-kurs. Udlæg kan ligesom tidligere undergældsforhandlingen ikke foretages. Konkurskan inden for visse frister kun kræves af for-dringshavere, hvis fordringer udgør mindst2/5 af de kendte fordringers samlede beløb.Skyldnerens rådighed er stærkt begrænset;han er dog legitimeret i forhold til tredie-mand i god tro. Det nødvendige flertal tilvedtagelse af akkordforslaget er 3/5 bådeefter tal og fordringernes beløb, når akkord-dividenden er mindst 50 %, V4 når den ermindre end 50 %. Som hovedregel skal enakkord give en dividende på mindst 25 %.Stadfæstelse skal nægtes bl. a. ved væsentligefejl angående fremgangsmåden og ved hem-melige begunstigelser, der kan antages athave haft afgørende betydning for afstem-ningen. Stadfæstelse kan nægtes, når skyld-neren nægter oplysninger eller udebliver,eller når han har gjort sig skyldig i vissestrafbare forhold. Efter påstand kan stadfæ-stelse endvidere nægtes, hvis der foreliggerkreditorbegunstigelser, som ikke falder indunder den obligatoriske regel om nægtelse afstadfæstelse, eller hvis akkorden ikke stem-mer med fordringshavernes fælles interesser.Der kan anordnes tilsyn med akkordens op-fyldelse.

Den svenske regering har fremsat forslag

,

235

til ny lov om akkordforhandling, proposi-tion nr. 136 år 1970, jfr. lagberedningens be-tænkning Utsökningsrätt VII (SOU 1968:41).I indledningen til nærværende udkasts kapi-tel 2 er nævnt forslagets bestemmelser omudpegning af »god man«. Forhåndssamtyk-ke til forslaget til tvangsakkord kræves somefter den danske lov (§ 22, nr. 6). I reg-len skal mindst 25 % af gælden betales iløbet af et år (§ 11, stk. 2). Akkordfor-handlingen bekendtgøres (§ 26). Omstødelsekan ske som i konkurs (§ 16). Udlæg kankun foretages for pant eller andet krav for-synet med fortrinsret i bestemt gods ellerfor fordringer, som opstår under akkordfor-handlingen (§ 14). Konkurs kan kun begæ-res, hvis der ikke er rimelig grund til at tro,at akkord kan komme i stand (§ 13). Skyld-neren skal fortsat disponere i samråd med»god man« (§4). Kravene til det nødvendigeflertal er de samme som efter det foreløbigenorske udkast (§ 15). Stadfæstelse skal næg-tes, bl. a, hvis der foreligger væsentlige fejlved fremgangsmåden, hvis der foreligger ri-melig grund til at antage hemmelige begun-stigelser eller anden svig, eller hvis akkordenåbenbart er til skade for kreditorerne (§ 36).Tilsyn med akkordens opfyldelse kan anord-nes (§ 37).

Det danske udvalg har fundet, at skyldne-rens forretningsførelse forud for sammen-bruddet som hovedregel ikke bør hindre entvangsakkord, når det fornødne flertal afkreditorer stemmer for akkordforslaget. Kunhvis han ligefrem har unddraget sine kredito-rer midler, der skulle tjene til deres fyldest-gørelse, eller hvis hans adfærd forud forsammenbruddet må vække formodning om,at han savner evne og vilje til at opfylde ak-korden, må skifteretten sige fra. Der tillæg-ges i det hele efter udkastet skifteretten etnoget friere skøn over, hvorvidt akkordfor-handling skal tillades eller ej, og om stadfæs-telse skal nægtes.

Særlige regler om tilsyn under eller efterakkordforhandlingen er navnlig tænkt an-vendt i undtagelsestilfælde, hvor kredito-rerne eller en del af disse ikke har fuldt til-strækkelig tillid til skyldneren eller dem, der

rådgiver ham, eller hvor der viser sig nød-vendighed for en særlig sikret gældsstiftelse.

Om den til vedtagelse fornødne majoritetforeslår udvalgets flertal en regel, der i sinudformning hviler på et nyt princip, hvorvedder sikres en jævn overgang fra akkordermed høj dividende, hvor der kun kræves enforholdsvis beskeden majoritet, til akkordermed lav dividende, hvor kravene er strengere.Under nogen tvivl foreslår udvalget, at dermed mulighed for dispensation skal fastsættesen undergrænse for akkorddividenden på 25%. Fra stemmeretten undtages ikke blot somnu skyldnerens nærmeste, men også de, derhar væsentligt økonomisk fællesskab medham.

I overensstemmelse med en fremgangs-måde, der undertiden anvendes i større pri-vate akkordboer, foreslås det, at akkordenunder visse betingelser kan give fuld dæk-ning til småfordringer. I konsekvens derafskal i så fald også andre fordringer have fulddækning inden for samme beløbsgrænse.

En betydningsfuld nydannelse er, at deråbnes adgang til omstødelse også i tvangsak-kord. Kreditorerne behøver altså ikke afdenne grund vælge konkurs.

Adgangen til at omstøde en akkord udvi-des, idet det ikke blot skal kunne ske somfølge af svigslignende forhold i forbindelsemed akkordens gennemførelse, men også pågrund af efterfølgende grov pligtforsøm-melse. Der anlægges en mere nuanceret be-dømmelse af kautionisters og andre tredie-mænds stilling ved en sådan ophævelse.

Den særlige Akkordret foreslås ophævet.Tilsvarende spørgsmål, som nu skal forelæg-ges Akkordretten, kan blive indbragt forlandsret eller Højesteret, når de rejser sigunder konkurs eller frivillig gældsordning.Begrundelsen for indførelsen af Akkordret-ten var dels en henvisning til det i 1899 iNorge etablerede »overstyre for konkursvæ-sen«, dels og navnlig ønsket om en hurtigbehandling af appelsager. Det norske over-styre for konkursvæsen blev allerede ophæ-vet ved lov af 2. juni 1906 (nr. 2). Frygtenfor forsinkelse i appelinstansen kunne måskevære begrundet under den ældre retspleje-

236

ordning, men i dag vil et kæremål formentligkunne behandles hurtigere end en appel tilAkkordretten. Antallet af sager for Akkord-retten har i de senere år været forsvindende.

Med hensyn til lovstoffets ordning inde-holder udkastet en omgruppering. Reglerneom tvangsakkord foreslås inkorporeret ikonkursloven. Bestemmelserne i kapitel 2om betalingsstandsning vil ofte danne en fæl-les indgang, der enten kan føre til frivilligakkord, tvangsakkord eller konkurs. Frem-stillingsteknisk undgås ved samling af kon-kursloven og tvangsakkordloven i én lov enrække gentagelser. Dette er også det norskeudvalgs hensigt, medens man i Sverige, hvorkonkursloven kun tænkes underkastet parti-elle reformer, vil beholde adskillelsen mel-lem de to love.

Afsnit III om tvangsakkord begynder iudkastet med kapitel 19, der fastsætter græn-serne for akkordens mulige indhold. § 152angiver de forskellige former for tvangsak-kord. § 153 samler de fordringer, der falderuden for akkorden, herunder den nævnteregel om »småfordringer«, medens § 154omvendt angiver, hvorledes de i konkurs ef-terstillede krav skal være stillet under tvangs-akkord. § 155 udtaler akkordens traditio-nelle hovedsætning om ligeligheden mellemkreditorerne. § 156 indeholder den nye regelom mindstedividende. § 157 bevarer de gæl-dende regler om omstridte og uforfaldne for-dringers stilling i akkorden. § 158 overføreren række regler om konkursfordringer tilogså at gælde under tvangsakkord, herunderreglerne om modregning og om solidariskeskyldforhold.

Kapitel 20 behandler åbningen af tvangs-akkordforhandling. § 159 angiver, hvemder kan virke som tillidsmænd under ak-kordforhandlinger, og § 160 tillidsmændenespligter forud for forhandlingens åbning. §161 fastsætter, hvilke bilag der skal indgivestil skifteretten sammen med begæringen omåbning af akkordforhandling. Bestemmelsenmå sammenholdes med § 9 om fastsættelseaf frist for fremskaffelse af manglende mate-riale. § 162 fastslår den forskel fra gældenderet, at akkordforhandlingen først anses for

åbnet ved skifterettens beslutning derom ogikke med tilbagevirkende kraft til begærin-gens indgivelse. Bestemmelsen må dog sam-menholdes med reglerne om fristdagen, jfr.§ 1. § 163 bestemmer, hvornår skifterettenkan nægte åbning af offentlig akkordfor-handling, og angiver muligheden for beskik-kelse af tilsyn under akkordforhandlingen.

Selve tvangsakkordforhandlingen behand-les i kapitel 21. § 164 angiver bekendtgørel-sesformen, § 165 muligheden for standsningaf akkordforhandlingen. § 166 afskærer in-dividualforfølgning ved udlæg eller udpant-ning, medens beskyttelsen mod konkurs om-handles i § 26. § 167 vedrører ændringer iakkordforslaget og § 168 skyldnerens og til-lidsmændenes pligt til at være til stede og be-svare spørgsmål i mødet til vedtagelse af ak-korden, i reglen det eneste kreditormødeunder den offentlige akkordforhandling. §§169 og 170, stk. 1 og 2, handler om, hvilkefordringer der giver stemmeret. § 170, stk.3, angår ændring af afgivet stemme og angi-ver, at samtykkeerklæringer forud for ak-kordforhandlingen kan virke som skriftligstemme. § 171 er den centrale regel, derfastsætter størrelsen af det flertal, som kræ-ves til vedtagelse. § 172 giver skifterettenmulighed for at lade afstemningen om ak-kordforslaget gentage i et nyt møde.

Kapitel 22 omhandler stadfæstelsen af ak-korden. § 173 fastsætter stadfæstelsens nød-vendighed og bestemmer, hvornår indsigelsemod stadfæstelse skal fremsættes. § 174 an-giver de obligatoriske og § 175 de fakulta-tive grunde til at nægte stadfæstelse. § 176gør det muligt at betinge stadfæstelse af, atskyldneren underkaster sig et tilsyn. § 177giver en regel om afsætning af beløb til beta-ling af en omtvistet eller betinget fordring. §178 er modstykket til § 162, nemlig angivel-sen af akkordforhandlingens sluttidspunkt.Den indeholder også regler om bekendtgø-relsen af slutningen.

Kapitel 23 angiver tvangsakkordens virk-ninger. §§ 179-182 handler om omstødelse.§ 179 giver den almindelige regel, og § 180fastsætter, hvem der kan rejse omstødelses-sag, og hvornår skifteretten kan nedlægge

237

veto herimod. § 181 angiver den nærmerefremgangsmåde ved sagsanlæg og § 182virkningen af dom til omstødelse. § 183giver en ligeledes ny regel om sikrings aktersnødvendighed over for tvangsakkord. § 184tillægger akkorden eksekutionskraft. § 185angiver hovedvirkningen af akkord: nedsæt-telsen af skyldnerens forpligtelser. § 186 fra-kender akkorden virkning i forhold til med-skyldnere. § 187 berøver kreditorbegunsti-gelser uden for akkorden enhver virkning. §188 giver skifteretten mulighed for efterføl-gende at anordne tilsyn. § 189 om ophævelseaf akkorden falder måske lidt uden for kapi-teloverskriften, men hører naturligt hjemmepå dette sted. § 190 angiver akkordkredito-rernes stilling, hvis bestræbelserne på atundgå konkurs mislykkes.

Kapitel 24 overfører reglerne om tvangs-akkord uden for konkurs til med nogle mo-difikationer også at gælde tvangsakkordunder konkursbehandlingen.

Om honorarer gives en regel i § 193 ogom inhabilitet findes en bestemmelse i §192. Om kære henvises til udkastets kapitel26.

Når en skyldner indleder bestræbelser påat tilvejebringe en frivillig eller tvungen ak-kord, vil han i reglen standse sine betalinger,jfr. indledningen til kapitel 2. Man kunnederfor spørge, om ikke det burde foreskrivessom en betingelse for offentlig akkordfor-handling, at skyldneren havde standset sinebetalinger. I realiteten vil det følge af § 71,jfr. § 179, at skyldneren under tvangsak-kordforhandlingen må standse sine betalin-ger, idet sådanne betalinger ville kunne om-stødes. En anmeldelse af betalingsstandsnin-gen er her uden synderlig betydning, da fri-ster for omstødelse og for privilegium kanregnes fra begæringen om akkordforhand-ling, jfr. § 1. Et vilkår om faktisk betalings-standsning kunne måske give anledning tiltvivl, navnlig hvor skyldneren ikke (mere)driver forretning, jfr. motiverne til tvangsak-kordloven, R. T. 1903-04, tillæg A, sp.3459.

Udvalget anser det for en selvfølge, at reg-lerne om tvangsakkord finder anvendelse

også på aktieselskaber og andre juridiskepersoner, hvilket også er sket i praksis.

For så vidt angår ansvarlige interessent-skaber kan efter gældende ret akkord ikkesøges alene med interessentskabskredito-rerne, men også særkreditorerne må med,jfr. U.f.R. 1941. 240. Opnår kun den ene in-teressent akkord, hæfter den anden stadigfuldt ud, jfr. U.f.R. 1910. 382. Skal selskabs-kreditorerne ved akkorden miste ethvertyderligere krav, synes det da også uundgåe-ligt, at man på den ene side må tage interes-senternes aktiver uden for interessentskabetmed i betragtning, og på den anden side atdette ikke kan ske, uden at også særkredito-rerne drages med ind i akkorden. Udvalgethar ikke fundet anledning til at foreslå æn-dringer på dette punkt.

Det kan måske i visse tilfælde være tvivl-somt, om foreninger kan indgå på tvangsak-kord uden alle medlemmers samtykke, jfr.Kr. Sindballe: Dansk Selskabsret II s. 165 f,men i betragtning af, at der ikke i øvrigt erfastsat almindelige lovregler om foreningersforhold, finder udvalget ikke, at der er til-strækkelig grund til at regulere disse spørgs-mål i konkursloven.

Bestemmelsen i tvangsakkordlovens § 34om adgang for skifteretten til undtagelsesvisat antage medhjælper, genfindes ikke i udka-stet. Skifteretten vil sædvanligvis ikke havesådanne funktioner i forbindelse med ak-kord, at antagelse af medhjælper skulle værenødvendig. Eventuelt vil det praktiske ar-bejde med udsendelse af indkaldelser m. m.til kreditorerne i et vist omfang kunne over-lades den advokat eller kreditorforening,som har bistået med udarbejdelse af akkord-forslaget.

Tvangsakkordlovens § 38 er bortfaldetved lov nr. 206 af 21. maj 1969 om retsaf-gifter.

I modsætning til det foreløbige norske ud-kast til lov om gjeldsforhandling og konkursindeholder det danske udvalgs udkast ingennærmere bestemmelser om frivillige akkor-der. En af fordelene ved disse er netop, at dekan udformes efter omstændighederne i detenkelte tilfælde. En regel som den, der findes

238

i det norske udkast § 22 om, at passivitet ivisse tilfælde kan virke som tiltrædelse af enordning, byder vel på praktiske fordele, menanses af det danske udvalg for overvejendebetænkelig. Udvalget har heller ikke optageten regel som den i § 235 i kommissionsud-kastet 1941 indeholdte, hvorefter passivitetkan tillægges betydning ved likvidation. Reg-len er næppe påkrævet, og likvidation falderi det hele uden for dette forslag. I praksishar der ikke, efter at tvangsakkordloven hargivet baggrund for mere betryggende forholdogså for de private akkorder, vist sig nogenstærk trang til lovregulering på dette om-råde. Spørgsmålet om, hvorvidt der i det en-kelte tilfælde er skabt en for akkordkredito-rerne sikret ret til aktiver, der i større ellermindre udstrækning er bragt uden for skyld-nerens rådighedssfære, har vel flere gangegivet anledning til tvivl; men denne tvivl kannæppe fjernes ved lovregler.

Kommissionsudkastet 1941 indeholderkun forholdsvis få ændringer af tvangsak-kordloven. Disse ændringsforslag nævnesved de enkelte paragraffer i udkastet.

Kapitel 19.Tvangsakkordens indhold.

Til § 152.Udvalget har fundet det naturligt at indledereglerne om tvangsakkord med en angivelseaf, hvad denne kan gå ud på, jfr. det forelø-bige norske udkast § 27 samt det svenskelovforslags § 11, stk. 2 og 4. En tilsvaren-de regel findes ikke i tvangsakkordloven;men det må anses for at være i overens-stemmelse med gældende ret, at udkastetfastsætter, at tvangsakkord kan gå ud på mo-ratorium (henstandsordning), egentlig ak-kord, d. v. s. nedsættelse af fordringerne tilsamme procent, eller likvidationsakkord,hvorved kreditorerne ikke på forhånd sikresen bestemt procent, men ligesom ved likvi-dation eller konkurs deler, hvad aktiverneindbringer, samtidig med, at de ligesom vedakkord giver afkald på deres restfordringer.Likvidationsakkord forekommer her i landettemmelig sjældent. Tvangsakkorden kan na-

turligvis også og vil i praksis ofte være enblanding af de forskellige former, navnligmoratorium sammen med egentlig akkord.

Likvidation, d. v. s. afvikling og fordelingaf skyldnerens formue mellem hans kredito-rer, uden at disse giver afkald på den del affordringerne, som ikke bliver dækket, kanikke gennemføres ved tvangsakkord. Nårskyldneren ikke får mulighed for at fortsætteuden at være belastet af gældsbyrden, er dernæppe tilstrækkelig grund til at tvinge etmindretal af kreditorer til at finde sig i en af-viklingsform, der ikke byder på de sammegarantier som konkurs for, at alt går rigtigttil, og at alle aktiver inddrages i skiftet. Kanalle kreditorer og skyldneren enes om en fri-villig likvidation, kan denne derimod gen-nemføres.

Til § 153.Stk. 1 stemmer med gældende ret, jfr. tvangs-akkordlovens § 29. Om den forskel, der føl-ger af, at akkordforhandlingen nu først skalanses åbnet ved skifterettens beslutning, sebemærkningerne til § 162.

Stk. 2 samler de fordringer, der kan kræ-ves betalt med deres fulde beløb uden hen-syn til akkorden.

Stk. 2, nr. 1, giver samme regel somtvangsakkordlovens § 20. Herefter skalpanthaverens stilling ikke gøres op, før pan-tet engang før eller senere realiseres, Harpanthaveren undtagelsesvis ingen personligfordring mod pantsætteren, kan han naturlig-vis ikke få mere, end pantet indbringer. Erder en personlig fordring, formindskes dennemed det beløb, som panthaveren får ind gen-nem realisationen, og den udækkede restfor-dring nedsættes derefter med samme procentsom de øvrige af akkorden omfattede for-dringer. Ønsker panthaveren at få betaling afden del af sit tilgodehavende, der ikke vilkunne dækkes af pantet, siamtidig med deøvrige fordringshavere, må han, for så vidtpantebrevet giver ham ret dertil, straks tageskridt til realisation, og han kan da, nårdenne er foretaget og provenuet opgjort,gøre sin til akkorddividenden nedsatte rest-fordring gældende til samme tidspunktersom de øvrige kreditorer. Han kan imidlertid

239

ikke kræve, at der som under konkurs, jfr. §142, stk. 2, hensættes noget beløb til dæk-ning af et restkrav, som endnu ikke kangøres op. Vælger panthaveren at tage chan-cen for, at pantet gennem senere værdistig-ninger kan blive i stand til at give fuld dæk-ning, må han også løbe risikoen for, at denneforhåbning slår fejl, og at skyldneren, når ensenere realisation finder sted, har opbrugtsine øvrige midler til dækning af de alminde-lige kreditorer og ikke har erhvervet nye.

I den kommission, som udarbejdedetvangsakkordloven, foreslog et mindretal, atdet allerede under akkordforhandlingen,eventuelt ved skifterettens kendelse, skulleafgøres, hvor stor en del af pantefordringender kunne antages at ville blive dækket afpantet. Pantefordringen skulle da under for-udsætning af akkordens stadfæstelse nedskri-ves til dette beløb, medens restfordringenskulle indgå i akkorden på samme vilkårsom andre fordringer. Man henviste fra min-dretallets side til det uheldige i, at der vedforberedelsen af og afstemningen om akkor-den er uvished om, i hvilket omfang pantha-verne omfattes af akkorden. Også den i1930 nedsatte kommission overvejede detteforslag, men fandt det uforsvarligt af hensyntil realkreditten, jfr. betænkningen s. 251 f.Udvalget er enig heri. Når panthaveren ikkefår pantefordringen udbetalt, vil det ikkevære rimeligt at berøve ham chancen for fuldeller dog større dækning, hvis ejendomspri-serne og dermed pantets værdi stiger. Denneværdistigning modsvares i nogen grad af faldi pengeværdien; selv om panthaveren efternogle års forløb ved realisation opnår etstørre pengebeløb, end pantet nu kunne ind-bringe, behøver dette efter erfaringens vid-nesbyrd ikke at betyde, at han får en størrekøbekraft til sin rådighed.

Nr. 2 er en forkortet gengivelse af tvangs-akkordlovens § 17, stk. 1, 1. punktum. Deti denne bestemmelses 2. punktum omtaltespørgsmål om frister for bevarelse af for-trinsret behandles i udkastets § 1, sammen-holdt med § 92, stk. 1.

Nr. 3 er ganske i overensstemmelse medakkordlovens § 29, sidste punktum. En

skyldner, som har anmeldt betalingsstands-ning og henvendt sig til tillidsmænd med an-modning om bistand til udarbejdelse af ak-kordforslag, bør i reglen undgå at stifte gæld,men er det nødvendigt for at undgå en uhel-dig standsning af virksomheden, kan hanenten stifte gælden med samtykke af tillids-mændene eller begære beskikket tilsyn efterudkastets § 14. I det første tilfælde skal gæl-den dækkes fuldt ud uden hensyn til akkor-den; men mislykkes akkordbestræbelserneog indtræder konkurs, går denne gæld pålige fod med andre forpligtelser som sim-pel gæld. Har skyldneren derimod fået be-skikket tilsyn og indgås forpligtelsen med til-synets samtykke, går gælden i tilfælde afkonkurs, som indtræder inden 3 uger efterakkordforhandlingens ophør, forud forendog privilegeret gæld, jfr. udkastets § 91.Det vil derfor kunne forekomme, at skyldne-rens medkontrahent stiller som vilkår forkreditten, at skyldneren søger beskikket ettilsyn og indhenter dettes samtykke.

Nr. 4 giver en ny regel. Det forekommer idag, at det i en frivillig akkord eller likvida-tion af praktiske grunde vedtages, at allekreditorer under et vist beløb, f. eks. 200kr., skal betales fuldt ud. Dette letter akkor-dens gennemførelse, navnlig fordi fordrings-havere, der kun har et ringe beløb til gode,erfaringsmæssigt ofte forholder sig helt pas-sive og hverken personligt, skriftligt eller vedfuldmagt deltager i forhandlingerne om engældsordning. Det kan også synes rimeligt,at f. eks. den daglige husholdnings kredito-rer, bageren, ismejeriet o. s. v., ved en for-retningsmands økonomiske sammenbrud be-tales fuldt ud. En sondring efter, om kravethidrører fra forretningsvirksomheden ellerfra skyldnerens privatforbrug, vil være rets-teknisk vanskelig at gennemføre. Fuld beta-ling af småfordringer vil imidlertid oftedække netop sådanne leverandører af daglig-livets fornødenheder. Efter udvalgets opfat-telse bør det i et bo af betydeligt omfangikke være udelukket også ved tvangsakkordat træffe tilsvarende bestemmelse. Det måimidlertid i så fald i selve akkorden værenævnt, at kreditorerne får fuld dækning ind-

240

til et vist beløb. Det ville være urimeligt, omf. eks. en fordringshaver, der har 250 kr. tilgode, kun fik 50% eller 125 kr., medens etkrav på 198 kr. blev dækket fuldt ud; i såfald ville de kreditorer, der har krav på lidtmere end den valgte maksimumsgrænse forfuld dækning, give afkald på den oversky-dende del af deres fordring. Det er derforrimeligere at lade alle fordringer få fuld dæk-ning indtil et vist beløb. Om denne ordninger der opnået enighed mellem de skandinavi-ske udvalg, jfr. det svenske lovforslags §11,stk. 3, og det foreløbige norske udkasts § 27,sidste stk.

Enkelte akkordforeninger har over for detdanske udvalg udtrykt en vis frygt for, at demindre kreditorer i almindelighed skullestille krav om fuld dækning; men når det ilovteksten udtrykkeligt fremhæves, at be-stemmelsen for at være gyldig skal være ri-meligt begrundet under hensyn til boets stør-relse og øvrige omstændigheder, og når skif-teretten skal øve kontrol hermed, jfr. § 174,kan udvalget ikke dele denne frygt. Efter ud-valgets opfattelse vil det kun være rimeligt attræffe en sådan bestemmelse, hvis den efterboets forhold i virkeligheden intet vil betydefor de større fordringers dækningsprocent.

Skulle man mene, at en streng gennemfø-relse af lighedsprincippet ikke fordrer, at detsamme beløb dækkes af alle fordringer, vilreglen kunne ændres således, at det kan be-stemmes, at alle fordringshavere, hvis for-dringer er mindre end et bestemt i akkordenangivet beløb, skal have fuld betaling, og de,hvis fordringer er større, mindst skal haveudbetalt det nævnte beløb. Er det i akkordenfastsatte beløb 200 kr. og er dividenden50%, vil fordringer på 400 kr. og deroverda ikke blive berørt af akkordens bestem-melse om småfordringer.

Har en kreditor flere fordringer, slås desammen ved anvendelsen af bestemmelsen.Dette er både mest praktisk og rimeligst.

Til § 154.Bestemmelsen handler om de krav, somifølge udkastets § 94 i konkurs skal fyldest-gøres efter andre krav. At gaveløfter må

bortfalde, behøver næppe nærmere begrun-delse og ville i øvrigt i reglen følge alleredeaf bristende forudsætninger for løftet. Eftertvangsakkoirdlovens § 21 beregnes i akkor-den kun rente til den offentlige akkordfor-handlings begyndelse. Denne regel bør beva-res. Dog vil skærings tidspunktet efter udka-stet ikke som hidtil blive den dag, da begæ-ring om akkordforhandling indgives til skif-teretten, men dagen for skifterettens afgø-relse om åbning af tvangsakkordforhandling,jfr. § 162. Reglen i udkastets § 94 om efter-stilling af rente i konkurs omfatter også renteaf privilegerede fordringer. Da disse ikkeberøres af akkorden, bør denne imidlertidheller ikke have indflydelse på rentetilskriv-ningen på disse fordringer.

Reglen i udkastets § 94 vil i alminde-lighed føre til, at der i konkurs ingen dæk-ning bliver til krav på konventionalbod. Kunhvis der er mere i boet, end hvad der medgårtil fuld dækning af de almindelige fordringer,bliver der noget til konventionalboden. Ud-valget er kommet til det resultat, at konven-tionalboden bør bortfalde ved tvangsakkord.Konventionalbod kan enten være udtryk foren fiksering af erstatningen, i hvilket tilfældeden falder uden for § 94 og § 154, medmin-dre erstatningen er fastsat højere end tabet,eller den kan være et særligt tvangsmiddel,som skal motivere skyldneren til at opfyldesin forpligtelse, typisk inden et vist tids-punkt. Må skyldneren søge tvangsakkord, vildette sidste formål i reglen være faldet bort.Han er på grund af sine vanskelige økonomi-ske forhold ude af stand til at opfylde sinforpligtelse. Konventionalbodens bortfald itilfælde af tvangsakkord vil ikke svække til-skyndelsen til at opfylde til tiden for skyld-nere, der endnu har håb om at betale enhversit. Kan der kræves dividende af en konven-tionalbod, vil der, da akkorddividende oftestfastsættes på grundlag af forholdet mellemaktiver og passiver, blive så meget destomindre til de øvrige kreditorer, der krævererstatning for virkelig lidte tab.

Udvalget har anset det for meget tvivl-somt, hvorledes de øvrige i § 94 nævnte for-dringer: bøder, værdikonfiskation, tvangsbø-

241

der, skattetillæg som følge af urigtig ellerundladt selvangivelse skal være stillet i entvangsakkord. Den svenske lagberedning hari betænkningen om akkordforhandling (SOU1968:41) s. 95 antaget, at bøder på grund afderes strafferetlige natur og de særlige reglerom deres inddrivelse ikke berøres af akkor-den. Det danske udvalg må mene, at ensådan ordning, der i akkord stiller bødersom privilegerede krav, medens de i konkurser stillet efter almindelige fordringer, kunkan være rimelig, hvis det kræves af hensyntil de formål, som bødestraffen forfølger.Imidlertid synes hverken generalpræventiveeller specialpræventive betragtninger at talemed vægt for, at bøder skal være uberørt afden bødefældtes akkord. Her kan peges på,at der ved fastsættelsen af bødens størrelseskal tages særligt hensyn til den skyldiges be-talingsevne, jfr. om bøder, der ikke er dag-bøder, straffeloven, lovbekendtgørelse nr.347 af 15. august 1967, § 51, stk. 3. Detønske om at give skyldneren mulighed for atkomme økonomisk på fode igen, som er etvæsentligt motiv bag akkordreglerne, er nærtbeslægtet med resoeialiseringsbestræbelserinden for kriminalretten. På den anden sidekan den hovedbetragtning, som har ført til atstille bøder og andre ydelser til det offentligeaf mere eller mindre pønal karakter efter dealmindelige fordringer, nemlig at straffen el-lers ville ramme ikke skyldneren selv, menhans kreditorer, siges ikke fuldt ud at væretil stede ved en tvangsakkord, hvor skyldne-ren på den ene side bevarer rådigheden oversit bo og på den anden side frigøres helt forgæld, som ikke overtages ved akkorden. Fortvangsbøders vedkommende vil formålet: atmotivere den bødefældte til at opfylde enforpligtelse, kunne være bestående uden hen-syn til tvangsakkorden, idet skyldnerensøkonomiske forhold - i modsætning til, hvadder sædvanligvis gælder for konventionalbod- kan være uden betydning for den handling,som skal udføres.

Mod den mulighed at fyldestgøre bøde-krav m. v. efter andre fordringer kan anføresen række indvendinger: Det vil medførepraktiske vanskeligheder at fastslå, hvornår

de øvrige akkordkrav er opfyldt, hvilket ikkealtid sker til de i akkorden fastsatte tids-punkter. Skyldneren får en tilskyndelse tilat trække opfyldelsen af akkorden i lang-drag. Skal de efterstillede krav tages i be-tragtning, når man fastsætter den akkorddi-vidende, som skyldneren med rimelighed måantages at kunne præstere, vil dækningen afde efterstillede krav alligevel komme de øv-rige kreditorer til skade, og fastsættes divi-denden uden hensyn til de efterstillede krav,modvirkes et af akkordens hovedformål: atfrigøre skyldneren for gælden. Strafferetligehensyn taler mod en forsinkelse af de pønalevirkninger: Straffen bør følge kort tid efterbrøden. Særlige regler om suspension af denstrafferetlige forældelse kunne i øvrigtkomme på tale. For tvangsbøder vil en ud-skydelse af inddrivelsen i ofte 1-2 år virkesærlig uheldigt.

En ligestilling af bøder m. v. med andrefordringer i akkord kommer i en vis mod-strid med reglen i konkurs. En forskel mel-lem retsstillingen ved tvangsakkord og kon-kurs er for så vidt uheldig, som den i særligetilfælde kan motivere kreditorerne til atvælge konkurs for at undgå konkurrencemed et betydeligt bøde- eller konfiskations-krav. Udvalget er dog blevet stående veddenne løsning som den, der, når alle forholdtages i betragtning, dog må anses for denmest rimelige. Man kunne vel gøre dennetop anførte betragtning om uheldige virk-ninger af et altfor langt tidsrum mellembrøde og straf gældende mod et moratorium,der også omfatter bøder; men det må dogerindres, at en bødefældt person i tilfælde aføjeblikkelige økonomiske vanskeligheder al-lerede efter den bestående praksis i alminde-lighed vil kunne opnå en vis udsættelse medindbetaling af bøden.

Da skyldneren, såfremt en bøde omfattesaf en ved tvangsakkorden sket nedsættelse afhans gæld, ville handle retsstridigt over forde øvrige kreditorer ved at betale bøden meddens fulde beløb, kan der ikke blive tale omafsoning af forvandlingsstraf for den del afbøden, som svarer til nedsættelsen. Udvalgethar ikke ment at burde tage stilling til, om

31

242

nedsættelsen ved fastsættelse af forvandlings-straf skal sidestilles med betaling, således atforvandlingsstraffen for restbøden nedsættesi tilsvarende forhold, jfr. straffelovens § 54,stk. 2, eller om den for hele bøden fastsatteforvandlingsstraf skal bestå uændret nu forrestbøden. Muligvis bør der gøres en tilfø-jelse herom til straffelovens § 54.

Adgangen til at nedsætte bøder og konfi-skationsbeløb ved tvangsakkord kan ikkeanses for et indgreb i kongens benådningsretefter grundlovens § 24. Bødenedsættelsen eren følge af en lovfæstet ordning, hvis hoved-formål er en almindelig regulering af skyld-nerens økonomiske forhold.

Til § 155.Bestemmelsen udtaler den almindeligegrundsætning for akkord, at fordringsha-verne med de undtagelser, som følger af §§153 og 154 skal behandles lige, jfr. tvangs-akkordlovens § 17, stk. 2. Herfra gøres dogligesom i den nævnte bestemmelse en undta-gelse, nemlig at en fordringshaver kan sam-tykke i at stå tilbage for andre fordringsha-vere. Er tilbagetrædelseserklæring afgivetforud for forhandlingerne om tvangsakkord,må dens virkninger i akkorden bero på enfortolkning af erklæringen og en vurdering afdens forudsætninger. Der kan således blivetale om, at den pågældende fordring heltbortfalder, eller at den først skal fyldestgøresmed akkorddividenden efter andre fordrin-ger, altså således at vedkommende fordrings-haver alene overtager risikoen for, at skyld-neren ikke fuldt ud opfylder akkorden.

Til § 156.Denne bestemmelse indeholder en ny regel.Det danske udvalg har fundet det nogettvivlsomt, hvorvidt der er behov for en regelom mindstedividende. Sådanne regler findesi Sverige (50 %), Norge (25, i visse tilfælde50 %, men med undtagelser), og Finland(25 %). En gennemgang af 696 tvangsak-korder i Danmark fra årene 1928-40 viser,at 86 (12,4 %) gav en dækning på mindreend 25 %. Tilsvarende statistiske oplysnin-ger foreligger ikke fra de senere år, hvor

tvangsakkorderne har været langt færre.Efter de oplysninger, udvalget har modta-get, forekommer der enkelte tvangsakkorderunder 25 %, særlig hvor en ældre, måskesyg person har måttet opgive en mindre for-retning; men de er kun få. De andre nordi-ske udvalg har ikke anset det for muligt atundvære en mindstedividende. Det danskeudvalg kan heller ikke se bort fra, at en regelom mindstedividende i visse tilfælde kan til-skynde skyldnere til at søge en opgørelsemed kreditorerne på et tidspunkt, hvor derendnu er nogle værdier i behold. Når hensestil, at en række fordringer, der tidligere somprivilegerede skulle opfyldes med 100 %, nuer almindelige konkursfordringer og indgår iden masse, hvoraf procenten beregnes, kan25 % næppe siges at være noget strengtkrav. Det danske udvalg er herefter enedesmed de norske og svenske udvalg om engrænse på 25 % med de nedenfor angivne toundtagelser.

Dividenden kan sættes lavere, dels hvoralle fordringshavere samtykker, dels hvorder foreligger ganske særlige grunde. Sam-tykke fra alle fordringshavere vil i de flestetilfælde gøre det upåkrævet at benytte for-men tvangsakkord; men tvangsakkord kandog være nødvendig navnlig for at muliggøreomstødelse, jfr. § 179. Den i lovteksten an-vendte formulering skyldes, at ligesom engruppe fordringshavere kan indvillige i at ståhelt tilbage for de øvrige, kan de også indgåpå det mindre at nøjes med en lavere divi-dende end de andre. Et samtykke til en divi-dende på f. eks. 20 % vil dog ofte væreknyttet til en forudsætning om, at alle andrekreditorer, der har samme placering i kon-kursordenen, indgår på det samme. Ganskesærlige grunde til at godtage en af flertalletvedtaget akkord på under 25 % kan f. eks.foreligge, hvis forretningens nedgang har sinårsag i skyldnerens sygdom; men der kanogså lægges vægt på, om særlige omstændig-heder har medført, at skyldneren, uden atdet kan henføres til slet regnskabsførelseeller lignende, først for sent er blevet klarover, hvor meget forretningen er gået til-bage. Kravet på mindst 25 % må som anty-

243

det i første række støttes på, at det i almin-delighed vil være uforsvarligt at fortsætteforretningens drift så længe, at aktiverneikke mere er i stand til at dække blot 25 %af passiverne.

Til § 157.

Stk. 1 svarer til tvangsakkordlovens § 18,stk. 1, medens udkastets § 177 bl. a. omfat-ter reglen i lovens § 18, stk. 2. Om deltagelsei afstemningerne findes en regel i udkastets§ 170, stk. 2.

Stk. 2 er en gengivelse af tvangsakkordlo-vens § 21, stk. 3. En lignende regel om ud-lodninger i konkurs findes i udkastets § 143,stk. 1. Angående mellemrente henvises tilbemærkningerne til kapitel 6.

Til § 158.

Bestemmelserne i kapitel 6 omfatter angi-velse af dem, til hvis fyldestgørelse konkurs-boets masse skal anvendes, stiftelsestiden forregreskrav, omsætning af krav på varer ellerandet til penge, omsætningskursen for for-dringer i fremmed mønt, skyldnerens frigø-relsestid, modregning, panthaveres krav, jfr.herved § 153, stk. 2, nr. 1, krav mod solida-risk hæftende skyldnere, pant i trediemandsejendom. Vedrørende disse spørgsmål inde-holder tvangsakkordlovens § 22 en bestem-melse, der svarer til konkurslovens regler ommodregning. Kommissionsudkastet 1941 §§175 og 177 overførte reglerne bl. a. om om-sætning af krav til penge eller til dansk mønt,gensidigt bebyrdende aftaler, ejendomsforbe-hold, solidariske skyldforhold og pant i tre-diemands ejendom. Om modregning gavesen selvstændig regel inden for konkurs meden undtagelse vedrørende tinglyste lejerettig-heder. Da udvalgets udkast ikke giver sær-lige regler om ejendomsforbehold, bortfaldernødvendigheden af at overføre disse. Udval-get mener ikke, at reglerne om gensidigt be-byrdende kontrakter i almindelighed kanoverføres på tvangsakkord, hvor der ikketræder noget bostyre i stedet for skyldneren.Der kan dog ikke fra den udtrykkelige over-førelse af reglerne i kapitel 6 drages denmodsætningsslutning, at andre bestemmelser

vedrørende konkurs ikke delvis eller undervisse betingelser skulle kunne anvendes påtvangsakkord; men det må afgøres for hverenkelt situation for sig.

Bestemmelsen i § 38, stk. 2, om omsæt-ning af fordringer i fremmed mønt til danskmønt vil der i almindelighed ikke blive brugfor under tvangsakkord, da der her somregel ikke vil blive tale om omsætning; for-dringen vedbliver efter akkorden at bestå ifremmed valuta, nedskrevet til samme pro-cent som kravene i dansk valuta. Af hensyntil oversigten over boets stilling må der selv-sagt i opgørelsen over skyldnerens gæld skeen omregning til dansk valuta, og dette måaf praktiske grunde sædvanligvis ske efterkursen på opgørelsesdagen; men denne om-regning har kun oplysende betydning ogingen retsvirkninger i forhold til vedkom-mende kreditor.

Kapitel 20.

Åbning af tvangsakkordforhandling.

Til § 159.

Efter tvangsakkordlovens § 2 autoriserer ju-stitsministeren for et af ham fastsat tidsrum(i praksis 4 år) sagkyndige og regnskabskyn-dige tillidsmænd. Bestemmelsen indeholderdetaillerede forskrifter om, hvilke foreningerder skal afgive udtalelser angående sagkyn-dige tillidsmænd m. m.

Udkastet erstatter ordet sagkyndig meddet formentlig bedre dækkende fagkyndig ogudelader reglerne om indstillinger m. v., idetsærlige lovbestemmelser herom må anses foroverflødige. Efter § 8, stk. 2, i lov nr. 68 af15. marts 1967 om statsautoriserede reviso-rer kan statsautoriserede revisorer uden sær-lig beskikkelse fungere som regnskabskyn-dige tillidsmænd i henhold til tvangsakkord-loven, jfr. også kommissionsudkastet 1941 §233, stk. 2. Justitsministeriet autorisererefter praksis kun regnskabskyndige tillids-mænd, der er blevet autoriseret som sådannegennem de sidste ca. 40 år, og som driver re-visorvirksomhed som erhverv. Den sidstefortegnelse over autoriserede tillidsmænd af1. oktober 1968 (nr. 221) omfatter dog sta-

244

dig 12 sådanne ikke-statsautoriserede reviso-rer. Udvalget, som formoder, at disse be-skikkelser ret snart kan bringes til ophør, fo-reslår ved overgangsbestemmelsen i § 217 atmuliggøre opretholdelsen af denne praksis.

Akkordlovens bestemmelse om skifteret-tens adgang til at beskikke andre tillidsmændfor den enkelte sag foreslås opretholdt. Dettevil navnlig være praktisk, hvis justitsministe-riet ikke har autoriseret tillidsmænd indenfor vedkommende branche. Der vil sjældentblive behov for beskikkelse af regnskabskyn-dige tillidsmænd; men man har dog ikkement helt at burde afskære denne mulighed.

Om tillidsmænds inhabilitet se bestemmel-sen i udkastets § 192.

Efter at tillidsmænd i nogle tilfælde modvederlag fra skyldnere havde medvirket vedistandbringelse af frivillige akkorder samti-dig med, at de over for kreditorerne støttedesig til den tillid, som autorisationen kan ind-gyde, har justitsministeriet i en årrække i au-torisationerne indføjet en bestemmelse om,at tillidsmanden ikke må udøve privat næ-ringsvirksomhed ved istandbringelse af ak-korder. Kommissionsudkastet 1941 inde-holdt i § 233, sidste stykke, en bestemmelseaf dette indhold. Loven om statsautoriserederevisorer forbyder i § 8, stk. 2, disse at med-virke ved istandbringelse af akkorder. Udka-stet foreslår for alle tillidsmænds vedkom-mende en regel af samme indhold.

Ligesom i kommissionsudkastet 1941 §233, stk. 3, giver udkastet i stk. 4 en udtryk-kelig hjemmel for tilbagekaldelse af beskik-kelsen, hvis tillidsmanden viser sig uegnet tilhvervet. Når beskikkelsen gives for et visttidsrum, kunne der måske ellers rejses tvivlom adgangen hertil. Bestemmelsen omfatterogså den af skifteretten for den enkelte sagbeskikkede tillidsmand.

Til § 160.Reglerne i tvangsakkordlovens § 1 er i udka-stet delt på §§ 160 og 161.

§ 160, stk. 1, indeholder i forhold til gæl-dende ret den ændring, at skifteretten kantillade, at der kun medvirker én tillidsmand.Der tænkes her særlig på boer, hvor der

f. eks. intet varelager findes, og hvor derforen fagkyndig tillidsmands medvirken kanundværes, samt på tilfælde, hvor den valgtetillidsmand besidder tilstrækkelig både fagligog regnskabsmæssig indsigt til at behandle etforeliggende bo af ringe omfang.

Til stk. 2. Af statusopgørelsen må fremgå,hvorledes tillidsmændene, her navnlig denfagkyndige tillidsmand, er kommet til de an-førte værdier. Værdien kan være fastsat somden sandsynlige salgspris ved omgående lik-vidation af virksomheden eller som prisen(værdien) ved fortsat løbende produktion ogsalg. Tillidsmanden kan være nået til prisenved en vurdering af hver enkelt genstandssalgsværdi eller ved for et vareparti at gå udfra anskaffelsespris (fremstillingspris) med etprocentvis afslag under hensyn til afsætnin-gen af disse varer. Anskaffelsespris bør altidangives og fremstillingspris, hvor det er mu-ligt. Også skyldnerens afskrivninger må angi-ves; det må afhænge af forholdene, om detklareste billede fremkommer ved anførelseaf indkøbspris og sidste statusværdi med for-skellen (afskrivningerne) angivet i procent.Ved endnu ubetalte genstande købt medejendomsforbehold må dette og restsummenangives. Det bør undersøges, om ejendoms-forbeholdet opfylder betingelserne i afbeta-lingsloven, lov nr. 224 af 4. juni 1954 medsenere ændringer ved lov nr. 105 af 31.marts 1965 og lov nr. 181 af 25. maj 1966.Ved fast ejendom bør sædvanligvis anføresanskaffelsespris, ejendomsværdi, grundværdi,zoneinddeling, eventuel frigørelsesafgift, jfr.lovbekendtgørelse nr. 301 af 12. juni 1970,og pantegæld. Tillidsmændene bør under-søge, om skyldnerens fordringer bør optagestil fuldt pålydende, eller om debitorerne måantages ikke at være gode for beløbet. Even-tuel tvivl om fordringernes størrelse og mod-krav må nævnes. I visse tilfælde, således efteromstændighederne ved vurdering af kunst-genstande, faste ejendomme og automobiler,kan det ved vurderingerne være nødvendigt,at tillidsmændene søger særlig sagkyndig bi-stand.

Fra den udfundne aktivmasse må dragesden gæld, som skal fyldestgøres uden for ak-

245

korden: privilegerede lønkrav, de anslåedeomkostninger ved akkorden og, hvis derefter akkorden skal ske fuld dækning af for-dringerne op til et vist beløb, den samledesum af krav op til denne grænse. De enkelteposter må nærmere specificeres.

Dernæst må opgøres den egentlige passiv-masse, der skal opnå delvis dækning gennemakkorden. Er der uenighed om beløbenesstørrelse, bør dette angives.

Til stk. 3. Tillidsmændenes redegørelseskal i første række tjene kreditorerne til vej-ledning ved stemmeafgivningen, men kanogså, navnlig hvis tillidsmændene ikke harhaft mulighed for at trænge til bunds i for-holdene, give skifteretten anledning til efter§ 163 at afslå åbning af akkordforhandling.Oplysningerne om muligt strafbart forholdskal i første række tjene til vejledning forkreditorerne, men kan efter omstændighe-derne også give anledning til politianmeldelse.Endelig skal redegørelsen angive eventuellemuligheder for omstødelse. Da det ikke efterudkastet er en uomgængelig betingelse forakkordforhandling, at skyldnerens forholdikke kan karakteriseres som uforsvarligt ellerdog letsindigt eller uordentligt, er det ikkepålagt tillidsmændene udtrykkeligt at udtalesig herom. Har skyldneren utilbørligt forrin-get sin formuestilling til skade for kredito-rerne, jfr. § 175, nr. 3, må dette fremgå afredegørelsen.

Stk. 4 pålægger tillidsmændene at vurderebåde, om forslaget er rimeligt, d. v. s. giverkreditorerne en efter skyldnerens forholdpassende dividende inden for acceptable fri-ster, og om der, f. eks. ved garantier, tilbage-trædelseserklæringer fra visse kreditorer ellerefter omstændighederne ved skyldnerensegne værdier og indtjeningsmuligheder findesat være tilstrækkelig betryggelse for akkor-dens opfyldelse. Da alternativet til tvangsak-kord i reglen vil være konkurs, skal tillids-mændene også foretage et overslag over dendækning, som kan antages at fremkommeved konkurs.

Udkastet indeholder ikke som tvangsak-kordlovens § 2, stk. 5, en udtrykkelig be-stemmelse om, at tillidsmændene kan kræve,

at skyldneren stiller sikkerhed for deres ho~norar og udlæg. Da tillidsmændene ikke harnogen pligt til at yde bistand, kan de udensærlig hjemmel gøre deres arbejde betingetaf, at der stilles sikkerhed.

Til § 161.Det er ikke anset for nødvendigt at forlangeen særskilt fortegnelse over skyldnerens for-retningsbøger, jfr. derimod tvangsakkordlo-vens § l,nr. 4.

Bestemmelsen om, at skyldnerens erklæ-ring skal afgives på tro og love, tjener til atindskærpe ham betydningen af erklæringensrigtighed, men har næppe betydning forstraffehjemlen, idet hans urigtige erklæringformentlig i strafferetlig henseende må be-dømmes efter den mere specielle - i praksissjældent anvendte - bestemmelse i straffelo-ven, lovbekendtgørelse nr. 347 af 15. august1967, § 300, stk. 1, nr. 3, der også omfattergrov skødesløshed, og som hjemler straf affængsel indtil 1 år eller hæfte eller under for-mildende omstændigheder bøde, og ikkeefter § 161, hvorefter den, som for eller tilen offentlig myndighed afgiver en falsk er-klæring på tro og love, hvor sådan form erpåbudt eller tilstedt, straffes med bøde, hæfteeller under skærpende omstændigheder medfængsel indtil 2 år.

Den i tvangsakkordlovens § 1, nr. 7, fast-satte beløbsgrænse på 100 kr. for forskud påomkostninger er forlængst forældet, og detsamme ville uden tvivl ske med en ny be-løbsgrænse. Udkastet overlader til skifteret-ten at fastsætte sikkerhedens art og omfang.

Har skyldneren eller den, der bistår ham,ikke tilvejebragt alle de nødvendige erklærin-ger og oplysninger, kan skifteretten efter ud-kastets § 9 give en kort frist til at fremskaffedet manglende.

Til § 162.Efter tvangsakkordlovens § 5, stk. 1, ansesakkordforhandlingen for begyndt, da skyld-nerens andragende om akkordforhandlingblev indleveret til skifteretten. Skifterettensafgørelse om åbning af akkordforhandlingtillægges altså ligesom konkursdekretet envis tilbagevirkende kraft. Når konkursen

246

først anses begyndt ved skifterettens dekret,jfr. udkastets § 30, bør det samme gældetvangsakkordforhandlingen. Et udlæg elleren udpantning, der er foretaget i tidsrummetmellem indgivelsen af begæring om akkord-forhandling og skifterettens afgørelse, bort-falder herefter først, når tvangsakkordenstadfæstes, jfr. udkastets § 179. Dispositio-ner, som går ud over, hvad opretholdelsen afskyldnerens virksomhed og erhvervelse aflivsfornødenheder kræver, kan efter § 71,jfr. § 179, omstødes, hvad enten de er truffeti den nævnte mellemperiode eller først efteråbningen af tvangsakkordforhandling. Kre-ditorer, hvis krav er opstået inden skifteret-tens afgørelse om åbning af akkordforhand-ling, går ind under akkorden, og rentetil-skrivning ophører også først ved dette tids-punkt. For beregning af omstødelsesfristerog af lønprivilegiets omfang er åbningenaf akkordforhandling derimod uden betyd-ning, idet fristdagen her bliver afgørende, jfr.§§62-71 og 92.

Nægter skifteretten åbning af akkordfor-handling, og ændres afgørelsen ved kære,anses akkordforhandlingen for åbnet ved ap-pelrettens afgørelse.

Til § 163.Tvangsakkordlovens § 4 opregner en rækketilfælde, hvor tvangsakkordforhandling ikkekan finde sted: skyldnerens egenmægtigebortrejse under sagens behandling, skyldne-rens undladelse af at opfylde sine pligterefter loven, umulighed af at erhverve pålide-lig oversigt over boets stilling, uredeligt ellerdog letsindigt eller uordentligt forhold forudfor akkordforhandlingen. Har skyldnerentidligere været under konkurs eller fåettvangsakkord, skal kreditorerne have fåetdækket mindst 75 % af deres krav.

Kommissionsudkastet 1941 § 158, jfr. §21, jfr. motiverne s. 248, ville i det væsent-lige opretholde den gældende ordning, dogmed visse modifikationer med hensyn til be-tydningen af tidligere konkurs eller tvangs-akkord.

Udvalget foreslår væsentlige ændringerbåde i bestemmelsernes opbygning og i deres

indhold. I udkastets § 163 fastsættes, at ak-kordforhandling kan nægtes dels, hvis det i§§ 160 og 161 nævnte grundlag - eller andreoplysninger, som er fornødne, og som skifte-retten har forlangt - ikke fremkommer,eventuelt efter udløbet af en i medfør af § 9fastsat frist, dels hvis der ikke er rimelig ud-sigt til, at akkorden vil blive vedtaget, stad-fæstet og opfyldt. Under første led falderikke blot det i tvangsakkordlovens § 4, litrac, nævnte tilfælde, at skyldneren undlader atgive oplysninger, men også tilfældet i litra d,at det har vist sig umuligt at erhverve pålide-lig oversigt over boets stilling.

Når der er tilvejebragt det i § 161, stk. 1,nr. 2, krævede samtykke til akkorden fra40 % af fordringshaverne, både efter tal ogvægt, vil der i almindelighed være rimeligudsigt til vedtagelse; men har undtagelsesvisfordringshaverne i så stort tal kategorisknægtet samtykke, at det efter § 171 nødven-dige flertal ikke vil kunne skaffes, ville detvære urimeligt, om skifteretten var tvungettil at åbne en udsigtsløs forhandling.

Om der er rimelig udsigt til stadfæstelse,beror på en bedømmelse af, om der forelig-ger en af de i § 174 nævnte omstændigheder,hvorunder skifteretten skal nægte stadfæ-stelse, altså navnlig lovstridigt indhold, elleret af de i § 175 nævnte forhold og af ensådan vægt, at skifteretten må antages atville nægte stadfæstelse. Er der en rimeligudsigt til, at hindringerne for stadfæstelse vilblive overvundet under akkordforhandlin-gen, bør skyldneren have mulighed for atprøve at få en tvangsakkord i stand.

Ved vurderingen af, om der er rimelig ud-sigt til opfyldelse, er det ikke alene afgø-rende, om skyldneren kan skaffe fyldestgø-rende garantier fra andre, men skyldnerensegne aktiver må tillægges væsentlig og efteromstændighederne afgørende betydning, jfr.f.eks. afgørelsen i U.f.R. 1911. 460. Vur-deringen er i princippet den samme som vedstadfæstelse af akkorden, jfr. § 175, nr. 4;men der kan ved åbningen af forhandlingenogså tages hensyn til muligheder for underakkordsagens behandling at skaffe kautioneller pantesikkerhed.

247

Ved benyttelsen af ordet »kan« giver be-stemmelsen skifteretten en vis frihed til atbedømme, om de foreliggende forhold er afen sådan karakter, at akkordforhandling børnægtes. Som det fremgår af det anførte, ervurderingen af, om akkorden må ventes for-kastet af kreditorerne eller skifteretten, ellerom dsn kan ventes opfyldt, ofte af ret skøns-mæssig karakter. Er kravene efter § § 160 og161 ikke fuldt ud opfyldt, er de fornødne op-lysninger måske på anden måde kommetskifteretten i hænde. Det må imidlertid beto-nes, at det er af stor vigtighed, at tvangsak-kordforslagene, som det hidtil i almindelig-hed har været tilfældet, fremkommer til skif-teretten i en sådan stand, at behandlingenkan gennemføres uden forsinkelse.

Såvel efter det svenske som det foreløbigenorske udkast kan åbning af akkordforhand-ling nægtes på grund af mangler ved grund-laget. Efter det norske udkast kan forhand-ling endvidere nægtes, hvis det findesusandsynligt, at tvangsakkord vil blive stad-fæstet.

Som nævnt i indledningen til afsnit III be-varer skyldneren såvel efter gældende ret somefter udkastet i princippet rådigheden oversine aktiver. I praksis vil der sædvanligvis afden advokat eller kreditorforening, sommedvirker, være etableret et tilsyn medskyldnerens dispositioner, ofte således, atskyldneren får nøje instrukser om, hvad hankan gøre, og hvad han må undlade. Gennemløbende gennemsyn af kassebog m. v. føreskontrol med, om instrukserne overholdes.Dette var også forudset ved udarbejdelsen aftvangsakkordloven, jfr. RT 1903-04, tillægA, sp. 3453, og denne form for tilsyn måogså i fremtiden antages at ville være densædvanlige. Udvalget har dog ment, at der,navnlig hvor kreditorerne giver udtryk for,at de ikke har tilstrækkelig tillid til det pri-vate tilsyn, bør være mulighed for beskik-kelse af et offentligt tilsyn. Beskikkelse af til-syn kan også skyldes ønsket om at kunneindgå aftaler til virksomhedens opretholdelsemed fortrinsstilling efter udkastets § 91. Ad-gang til at indgå aftaler med denne virkningkan være en nødvendighed for at kunne op-

retholde virksomheden, dersom midler tilkontant betaling ikke er disponible; men be-skikkelse af tilsyn med dette formål for øjebør ske med en vis forsigtighed og i alminde-lighed næppe uden indforståelse fra i alt faldde større kreditorers side.

Efter de svenske og norske udkast vil deraltid være et vist offentligt tilsyn med skyld-neren under akkordforhandlingen.

Kapitel 21.

Tvangsakkordforhandlingen.

Til § 164.

Som nævnt ovenfor vil hele det nødvendigemateriale til bedømmelse af akkorden sæd-vanligvis være til stede, når akkordforhand-lingen åbnes. Akkordforhandlingen bør der-for som regel kunne gennemføres på ganskefå uger. En forlængelse vil gøre det vanskeli-gere for skyldneren at fortsætte virksomhe-dens drift og dermed også at opfylde akkor-den. Så snart skifteretten har taget begærin-gen om akkordforhandling til følge, indkal-des kreditorerne derfor ved bekendtgørelse iStatstidende til møde til afstemning om ak-kordforslaget, jfr. tvangsakkordlovens § 6,stk. 1, nr. 1. I bekendtgørelsen opfordresfordringshaverne til at anmelde deres kravover for skifteretten. I praksis indkommerkun ganske få anmeldelser i henhold til be-kendtgørelsen. Anmeldelsen har kun betyd-ning, hvis kravet er blevet overset ved gen-nemgang af skyldnerens bøger eller af andengrund er ladt ude af betragtning. Kun kredi-torer, der ikke modtager det nedenfornævnte materiale fra skifteretten og ejhellertidligere har gjort deres fordringer gældende,og som derfor må formode, at deres kravikke er kendt, eller som opgør deres fordringtil et andet beløb end det på fordringslistennævnte, har anledning til at melde sig. I ud-kastet er der givet udtryk for denne realitetved angivelse af, at indkaldelsen - i mod-sætning til, hvad der gælder ved konkurs —rettes til fordringshavere, hvis fordringer ikketidligere er gjort gældende. Indkaldelsen haringen præklusiv virkning.

248

Stk. 1, sidste punktum, svarer til tvangs-akkordlovens § 6, stk. 1, nr. 2. Udkastetstiller dog ikke krav om udsendelse ved an-befalet brev og giver skifteretten mulighedfor at spare en overflødig udsendelse, hvisdet oplyses, at den kreditorforening eller ad-vokat, som forestår arbejdet med at få en ak-kord i stand, allerede har udsendt det nævntemateriale, og oplysningerne herom efter skif-terettens skøn er tilstrækkeligt betryggende.Udsendelse behøver heller ikke ske til for-dringshavere, der ikke berøres af akkorden,jfr. § 153. Er en panteret således prioriteret,at det er tvivlsomt, om panthaveren vil kunnefå fuld dækning gennem pantet, bør bekendt-gørelsen med bilag også sendes til ham. An-vendelsen af ordet »bør« i lovteksten an-giver, at fejl ved udsendelsen ikke givergrundlag for nogen indsigelse mod akkord-forhandlingen, jfr. tvangsakkordlovens § 6,stk. 2.

Udkastet sætter ikke som akkordloven be-stemte frister for mødets afholdelse og forudsendelsen af meddelelser til de enkelte for-dringshavere. Dette må overlades til skifte-retten; men det er vigtigt, at akkordsagen be-handles så hurtigt som muligt.

Bestrides en fordring, meddeles dette vedanbefalet brev, jfr. udkastets stk. 2 og ak-kordlovens § 6. Udkastet giver dog ligesom§ 126, stk. 3, om konkurs mulighed for »un-derretning på anden betryggende måde«.Fordringshaverens passivitet har ikke sammevirkning som i konkurs. Skifteretten kanikke træffe afgørelse om fordringens eksi-stens, og efter akkordens stadfæstelse kanfordringshaveren gøre sit krav på dividendeaf den påståede fordring gældende ved søgs-mål mod skyldneren.

Stk. 3 bestemmer i lighed med tvangsak-kordlovens § 6, stk. 3, at skyldnerens begæ-ring med bilag henlægges til eftersyn i skifte-retten.

Til § 165.At skifteretten til enhver tid under akkord-forhandlingen kan standse denne, dersomden bliver bekendt med omstændigheder,som vil være til hinder for akkordforhandlin-gens fortsættelse eller for akkordens stadfæ-

stelse, stemmer med tvangsakkordlovens § 3,sidste stykke.

Udvalget finder dog ikke, at skifterettenbør kunne standse en påbegyndt akkordfor-handling, uden at kreditorerne har haft lej-lighed til at udtale sig om spørgsmålet. Kre-ditorerne vil kunne yde bidrag til bedømmel-sen af dette, og i mange titfælde vil detkunne få betydning for afgørelsen, om etovervældende flertal ønsker akkordforhand-lingen fortsat, eller om der er udbredt mod-stand herimod. I praksis vil en standsning afakkordforhandlingen før mødet til afstem-ning om akkordforslaget næppe ofte kommepå tale.

Til § 166.Stk. 1 svarer ganske til tvangsakkordlovens§ 5, stk. 2. Medens der ved anmeldelse ombetalingsstandsning alene kan træffes be-stemmelse om, at udlæg og anden retsfor-følgning ikke kan danne grundlag for fyl-destgørelse, jfr. udkastets § 13, er undertvangsakkordforhandlingen også selve fore-tagelsen af udlæg afskåret. Udlægget kanvanskeliggøre en påkrævet realisation af ud-lagte aktiver. Betænkelighederne ved helt atnægte adgang til udlæg er mindre end vedbetalingsstandsning, fordi skifteretten underakkordforhandlingen har mere kontrol med,hvad der foregår, og allerede ved forhandlin-gens åbning har prøvet, om der er rimeligudsigt til gennemførelse af tvangsakkorden.En tvangsakkordforhandling vil næsten altidende enten med stadfæstelse af tvangsakkordeller med konkurs, og i begge tilfælde ville etunder forhandlingen foretaget udlæg bort-falde. Det er dog ligesom efter tvangsak-kordloven kun udlæg for fordringer, der be-røres af akkorden, som afskæres. Pantekredi-torer og privilegerede lønkreditorer kan fore-tage udlæg uden hensyn til akkordforhand-lingen. Ganske vist ville også et sådant udlægbortfalde ved konkurs; men konkurs vil dogikke så tit blive udgangen, når akkorden haropnået den i § 161, stk. 1, nr. 2, angivne til-slutning, og nogen stor skade vil der gen-nemgående ikke være sket ved udlægget, selvom det alligevel ender med konkurs, idet

249

disse fordringshavere vil være temmelig sikrepå i alle tilfælde at få dækning.

Stk. 2 giver en ny regel om udlæg og ud-pantning, der er foretaget før akkordfor-handlingen. Ligesom efter anmeldelse ombetalingsstandsning fryses retsforfølgningenfast, således at tvangsauktion ikke kan fore-tages, jfr. § 13. Medens der ved betalings-standsning er en så lemfældig kontrol medskyldneren, at udvalget ikke har ment, at ud-lægshaveren burde hindres i at tage det ud-lagte ud af skyldnerens besiddelse, har manunder akkordforhandling afskåret også detteskridt, som, hvis udlæg f. eks. er gjort i ma-skiner, kan være til ulempe for behandlingenaf akkordboet. Standsning af fyldestgørelsensker kun, hvis stadfæstelse af akkorden vilmedføre, at udlægget taber sin retsvirkning.Fyldestgørelse af pantesikrede eller privile-gerede krav kan derfor fortsætte uafhængigtaf akkordforhandlingen. Her er altså fyldest-gørelsesadgangen videre, end hvor der kuner anmeldt betalingsstandsning; i det sidstetilfælde er konkurs oftest en mere sandsynligudgang end tvangsakkord.

Efter det foreløbige norske udkast § 14kan kun fordringshavere, hvis krav er stiftetefter åbning af gælds-forhandling, foretageudlæg under akkordforhandlingen. Dog kanudlæg gøres i gods, som ikke ville kunne ind-drages under konkurs. Efter det svenske lov-forslags § 14 kan udlæg ikke gøres for for-dringer, som er opstået før akkordforhand-lingen. Kreditor, som har fortrinsret i be-stemt ejendom, kan dog gøre udlæg deri.

Til §167.I bestemmelsen ligger dels, at ændring ellertilbagetagelse kun kan ske med skifterettenstilladelse, dels at det kan ske lige indtil ved-tagelsen, men dog ikke mellem vedtagelsenog stadfæstelsen. Har skifteretten i medfør af§ 172 bestemt nyt møde, kan tilbagetagelseeller ændring ske med skifterettens sam-tykke.

Efter tvangsakkordlovens § 7, stk. 3, kanskyldneren én gang gøre ændring i sit for-slag, men ikke mere. Udvalget har fundetdenne regel for stiv og har i stedet overladt32

det til skifteretten at afgøre, om det overho-vedet bør tillades skyldneren at ændre sitforslag, og om han eventuelt skal kunne gøredet flere gange. Skifteretten må herved væreopmærksom på, at skyldneren bør frem-komme med sit bedste forslag straks, og atdet ikke kan tilstedes ham at »holde auk-tion« for at se, hvor højt han må gå for at fåkreditorerne med. På den anden side kan derunder akkordforhandlingen indtræffe ufor-udsete begivenheder, som enten forbedrereller forværrer skyldnerens stilling i dengrad, at det ville være urimeligt at holde hamfast ved det oprindelige forslag.

Tilbagetagelse af forslaget er medtaget forat hindre omgåelse; dersom skyldneren ikkelængere selv er indstillet på at føre sit forslagud i livet, vil det sjældent - navnlig ikke hvorbetalingen af kreditorerne for en del førstskal ske senere - tjene noget nyttigt formålat søge akkorden gennemtvunget.

Det svenske forslags § 32, stk. 1,1. punk-tum, er i overensstemmelse med det danskeudkast. Det foreløbige norske udkasts § 41giver skyldneren adgang til at ændre akkord-forslaget én gang med gældsnævnets sam-tykke.

Til §168.Bestemmelsen er for så vidt angår mødeplig-ten samt skyldnerens pligt til at besvarespørgsmål i det væsentlige en forkortet gen-givelse af reglerne herom i tvangsakkordlo-vens §§ 7 og 8. Det er anset for naturligtogså at pålægge tillidsmændene at besvarespørgsmål. Egentlig vidneafhøring af kredi-torer eller andre kan ske efter reglerne i ud-kastets § 194.

Til § 169.

Bestemmelsen i stk. 1 er i overensstemmelsemed gældende ret. De fordringer, som ikkeberøres af akkorden, opregnes i udkastets §153, stk. 2. Om fordringer, for hvilke der erstillet pant eller anden sikkerhed, gives dogen særlig regel ved § 170, jfr. § 116, stk. 2.Fordringer, der ikke giver adgang til atstemme, fordi de vil bortfalde ved tvangsak-korden, er de i § 154, stk. 1, nævnte.

250

Stk. 2 har et vist forbillede i kommissions-udkastet 1941 § 168 in fine. Udvalget hardog valgt en formulering, der formentlig kla-rere peger på de tilfælde, man har for øje,nemlig hvor en fordringshaver før ellerunder akkordforhandlingen indgår på, athan først skal have dividende udbetalt, nårde øvrige fordringshavere har fået deres,eller på, at han slet intet skal have, dersomakkorden stadfæstes. Et ubetinget afkald påfordringen medfører derimod, at stemmeret-ten går tabt, jfr. kommissionsudkastets moti-ver s. 251.

Stk. 3 træder i stedet for tvangsakkordlo-vens § 11. Denne bestemmelses afgrænsningaf nære slægtninge, som ikke skal kunnestemme om akkorden, er for så vidt videreend begrebet nærstående efter udkastets § 2,idet også besvogrede medtages. Om disseskal tages med, vil efter udkastet afhænge af,om de står skyldneren lige så nær som de ibestemmelsen nævnte beslægtede. Derimodbetegner udkastet en vigtig udvidelse ved, atder medtages personer og selskaber, som haret særligt økonomisk fællesskab med skyld-neren. Tvangsakkordloven udelukker alenede nærmeste fra selve afstemningen om ak-kordspørgsmålet, medens udkastet også gæl-der andre afstemninger under akkordfor-handlingen, f. eks. om omstødelsessag skalanlægges. Sådanne afstemninger vil i reglenhave nær forbindelse med selve vedtagelseneller forkastelsen af akkorden.

Også det norske udkast § 39, nr. 4, ude-lukker de nærstående, jfr. om dette begrebudkastet til lov om fordringshavernes dek-ningsrett § 1-4.

Til § 170.Ved bestemmelsen i stk. 1 overføres enrække bestemmelser om afstemningen i kon-kursboer til også at gælde afstemningerunder akkordforhandling, herunder navnligafstemningen om akkordforslaget. Henvis-ningen til § 115, stk. 1, giver en ny regel,idet den overfører bestemmelsen om, at af-stemninger sker efter fordringernes beløb,hvor ikke andet er fastsat, jfr. § 171. Be-stemmelsen får betydning ved afstemning om

anlæggelse af omstødelsessag efter § 181. §116, stk. 2, handler om fordringer, der harpant eller anden sikkerhed, § 117 om betin-gede fordringer, § 119 om flere indehavereaf samme fordring eller flere fordringer påsamme hånd og § 120 om afstemning vedbrev. Retsplejelovens § 260, stk. 5, om mødeved fuldmægtig må også gælde akkordfor-handling.

Efter tvangsakkordlovens § 11 udelukkesfra afstemningen om akkordspørgsmålet kre-ditorer, hvis fordringer er blevet dem til-transporteret efter betalingsstandsning ellertilkaldelse af tillidsmænd. Denne regel hin-drer dels, at en fordringshaver skaffer flerestemmer for eller mod akkorden ved at op-dele sin fordring på flere hænder, hvilkethensyn i udkastet varetages ved henvisnin-gen i § 170 til § 119, stk. 1, 2. punktum,dels modvirker den stemmekøb. Det kanikke altid bevises, at en fordringshaver harmodtaget særlige fordele (overpris), som kanbegrunde nægtelse af stadfæstelse, jfr. § 175,nr. 1, hvorimod det sædvanligvis er lettere atfastslå, hvornår fordringen er gået over til enanden. Da udelukkelsen af overdragne for-dringer imidlertid altid vil kunne omgås ved,at den hidtidige ejer af fordringen giver den,som skulle overtage den, fuldmagt til atstemme på fordringsejerens vegne, har ud-valget ikke ment at burde foreslå oprethol-delse af reglen, der også rammer loyale over-dragelser, der sker, fordi fordringsejerenikke har økonomisk mulighed for at vente påsine penge.

Stk. 2 er en stærkt forkortet gengivelse aftvangsakkordlovens §§ 12 og 16. Den sidst-nævnte bestemmelse, der svarer til 2. punk-tum i udkastets stk. 2, angår dog direkte kunselve afstemningen om akkordforslaget.

Reglerne i det svenske lovforslags § 31,stk. 2, og i det foreløbige norske udkast § 44fører til samme resultat som bestemmelsen idet danske udkast.

Stk. 3 har samme indhold som tvangsak-kordlovens § 9, 2. pkt., angående tiltrædel-seserklæringer og § 15, stk. 3, angående gen-tagen afstemning om akkordforslaget, jfr.herom udkastets § 172. Det er anset for

251

unødvendigt udtrykkeligt at angive, at enstemme for forslaget selvsagt kun gælder detforslag, for hvilket der er stemt, og derforikke har nogen betydning, hvis forslaget erblevet ændret til skade for vedkommendefordringshaver, f. eks. ved nedsættelse af di-videnden eller forlængelse af henstanden.

Til § 171.

Et centralt punkt i reglerne om tvangsakkorder, hvilket flertal der kræves til vedtagelse afakkorden. Den danske tvangsakkordlov hvi-ler her på det synspunkt, at jo mere fordrin-gerne skæres ned, des mere betænkeligt bli-ver det at tvinge et betydeligt mindretal til atfinde sig i nedskæringen. En kvalificeret ma-joritet giver en vis sikkerhed for, at nedsæt-telsen uanset uenighed ikke blot er i en be-grænset gruppes, men i alle kreditorernesvelforståede fælles interesse.

Efter tvangsakkordloven i dennes oprin-delige skikkelse krævedes der til vedtagelseaf en akkord på mindst 50 % tilslutning framindst 2/3 af de mødende efter tal, repræsen-terende mindst 75 % af de samlede stem-meretgivende fordringer. Til vedtagelse af enakkord på 25-50 % krævedes 75 % ibegge henseender, og til vedtagelse af enakkord på under 25 % 90 % i begge hen-seender.

Under indtryk af krisen lempedes i 1927muligheden for at opnå tvangsakkord, idetder herefter, hvis akkorden er på mindst 50%, kræves tilslutning af mindst halvdelenaf de mødende efter tal, repræsenterendemindst 60 % af fordringernes samlede beløb,hvis akkorden er på 25-50 % mindst 2/3 ibegge henseender, og hvis akkorden er påunder 25 % 80 % i begge henseender.

Det svenske lovforslags § 15 kræver etflertal på 60 % af de stemmende, repræ-senterende 60 % af fordringernes sammen-lagte beløb, hvis akkorden giver mindst 50%. Giver akkorden mindre end 50 %, kræ-ves et flertal på 75 % i begge henseender.Dette indebærer en betydelig lempelse i for-hold til gældende svensk ret. Det foreløbigenorske udkasts § 40 indeholder samme pro-centsatser som det svenske forslag.

Det danske udvalg finder ikke, at erfarin-gerne i Danmark giver grundlag for en sådanskærpelse, som her i landet ville følge af reg-ler, svarende til det svenske forslag og detnorske udkast. Derimod virker det uheldigt,at en ubetydelig ændring i den tilbudte divi-dende kan medføre en betydelig forskel ikravene til den nødvendige majoritet. Ud-valgets flertal, som finder, at hovedvægtenbør lægges på fordringernes beløb, da der ertale om en rent økonomisk interesse, har tilovervejelse udarbejdet udkast til en glidendeskala, hvorefter kravene til majoriteten i hen-seende til fordringernes størrelse er omvendtproportionale med den tilbudte dividende.Da der efter udkastet i alle tilfælde krævestilslutning fra fordringshavere, der repræsen-terer 60 % af de kendte fordringers samledebeløb, kommer den glidende skala kun tilanvendelse, dersom akkorden tilbyder min-dre end 40 %. Tilbyder akkorden 30 %,kræves tilslutning fra kreditorer, der repræ-senterer 70 % af de kendte fordringers sam-lede beløb. Hvad angår fordringshavernesantal, finder udvalgets flertal det rimeligt,at der i alle tilfælde kræves et flertal af destemmende på noget mere end halvdelen, ogman foreslår at sætte kravet til 60 % af de iafstemningen deltagende uanset størrelsen afden tilbudte dividende. Til de i afstemningendeltagende henregnes selvsagt også de, derhar afgivet skriftlig stemme, jfr. udkastets§ 170, jfr. § 120.

Efter udkastets § 152, nr. 3, kan tvangs-akkord også have form af en likvidations ak-kord, hvor aktiverne efter realisation forde-les mellem kreditorerne efter deres fordrin-gers størrelse. Da dividenden her afhængeraf likvidationens udfald, volder det vanske-ligheder at fastsætte kravene til majoriteten.Efter gældende ret må det antages, at derkræves samme majoritet som til vedtagelseaf en akkord på under 25 %, da dividen-den er ukendt, jfr. motiverne til tvangsak-kordloven RT 1903-04, tillæg A, sp. 3474.Kommissionsudkastet 1941 § 168, stk. 4,opstillede en formodning for, at likvidations-akkorden ville give 25-50 %, og fastsattemajoriteten herefter, medmindre det påvistes,

252

at akkorden ville give mere eller mindre. Daminimumsdividenden efter nærværende ud-kasts § 156 normalt er 25 %, må kravet tilmajoriteten, hvor intet andet oplyses, fast-sættes efter en dividende på 25 %. Et laverestemmeflertal vil kunne være nok, såfremtdet med rimelig sikkerhed kan påvises, atdividenden vil blive større end 25 %. Er dettvivlsomt, om en likvidation kan give 25 %til kreditorerne, kan stadfæstelse kun ske,hvis betingelserne efter § 156 skønnes atvære til stede, og flertallet svarer til dendividende, som i ugunstigste fald vil kunneventes.

Det følger i og for sig af § 171, stk. 1, aten henstand, der ikke er forbundet mednedskrivning af fordringerne, kan vedtagesmed en majoritet på 60 %, både af de stem-mende efter deres antal og af fordringernessamlede beløb. For tydelighedens skyld erder dog givet en udtrykkelig regel derom istk. 2.

Under hensyn til, at det danske udkast tilen glidende skala ikke har vundet tilslutningfra norsk eller svensk side, og til, at denhidtidige ordning, som ikke har givet anled-ning til særlig kritik, formentlig er den lettestforståelige og anvendelige, foreslår to af ud-valgets medlemmer (Gomard og Harbou) atbeholde denne ordning. Da tvangsakkordpå under 25 % efter udkastet kun kan gen-nemføres i ganske særlige tilfælde, vil reglenom de skærpede krav til majoritetens stør-relse i disse tilfælde (80 % både efter tal ogvægt) dog kunne undværes.

Stk. 3 er helt overensstemmende medtvangsakkordlovens § 14, stk. 5.

Til § 172.Bestemmelsen giver en noget friere regel endtvangsakkordlovens § 15, der forudsætter, atder ved afstemningen er opnået tilstrækkeligtflertal enten i henseende til personer eller ihenseende til fordringsbeløbet. Heller ikkeher er efter udkastet fastsat nogen bestemtfrist for afholdelse af det nye møde; men detbør holdes snarest muligt. Bestemmelsen erikke tænkt benyttet kurant, men kun hvor

ganske særlige omstændigheder giver grundtil at tro, at en ny afstemning vil bringe etandet resultat.

Det er overladt til skifteretten, hvorledesindkaldelse til det nye møde skal ske. I al-mindelighed bør der i hvert fald foretagesbekendtgørelse i Statstidende, jfr. om skifte-samlinger under konkurs udkastets § 114,stk. 2.

Kapitel 22.

Stadfæstelse af tvangsakkorden.

Til § 173.Stk. 1 svarer til tvangsakkordlovens § 23.

Stk. 2 er for så vidt i overensstemmelsemed tvangsakkordlovens § 24. Det er dogikke nok, at fordringshaveren begærer ud-sættelse for at fremkomme med protest, menhan må i alt fald i groveste træk angive, hvadhans indsigelse går ud på. Kan indsigelsenikke endeligt udformes på mødet, kan skifte-retten give en kortere udsættelse til udform-ning og begrundelse af indsigelsen. Ved af-gørelsen af, om udsættelse bør gives, må dertages hensyn til, om fordringshaveren burdehave kunnet udforme begrundelsen indenmødet, og - navnlig hvis dette spørgsmål i ogfor sig må besvares bekræftende - om indsi-gelsen er væsentlig bestyrket ved det frem-komne. Der kan ikke være tale om en rækkeudsættelser.

Til §§ 174 og 175.I §§ 174 og 175 angives grundene til atnægte stadfæstelse. I de i § 174 nævnte til-fælde er nægtelsen obligatorisk: fastslår skif-teretten, at en af de i paragraffen beskrevneomstændigheder foreligger, skal nægtelseske. § 175 er derimod fakultativ: skifterettenhar mulighed for at udøve et vist skøn over,om den foreliggende mangel har en sådanbetydning, at stadfæstelse bør nægtes.

Den obligatoriske nægtelse af stadfæstelseer begrænset til to tilfælde: mangler vedgrundlaget for vedtagelsen og lovstridigt ind-hold af akkorden. § 174, stk. 1, nr. 1, vil ide fleste tilfælde ramme de samme fejl og

253

ufuldstændigheder, som nu omfattes aftvangsakkordlovens § 25, nr. 2, men det be-tones stærkere, at det afgørende er, ommanglen må antages at have haft væsentligbetydning for resultatet af stemmeafgivnin-gen. Må det lægges til grund, at akkordenville være blevet vedtaget, selv om de retteoplysninger havde været til stede, vil derikke være grund til at nægte stadfæstelse. Erdet tvivlsomt, om akkorden ville være blevetstadfæstet, såfremt det rette forhold havdeværet oplyst, kan skifteretten efter § 174,stk. 2, gå den vej at underkaste forslaget enfornyet afstemning. En akkord, hvis indholder i strid med § 153 eller i øvrigt er lovstri-digt, kan naturligvis ikke stadfæstes, selv omder er nok så stort et flertal bag ordningen,jfr. tvangsakkordlovens § 25, nr. 3. De pri-vilegerede fordringshavere kan ikke tvingestil henstand eller nedsættelse af deres krav.Skifteretten må nægte stadfæstelse af en ak-kord, der giver mindre end 25 % i divi-dende, hvis skifteretten ikke finder, at derforeligger ganske særlige grunde til den lavedividende. En bestemmelse om fuld betalingpå alle fordringer op til et bestemt beløb kanikke stadfæstes, hvis skifteretten ikke finderordningen rimeligt begrundet i boets forhold.At skifteretten af egen drift skal nægte stad-fæstelse, når disse situationer foreligger, be-tyder dog ikke, at skifteretten ganske skal sebort fra kreditorernes mening. Ved bedøm-melsen af, om der foreligger særlige eller ri-melige grunde til en afvigelse fra lovens ho-vedregel, må det blandt andre momenterogså kunne tillægges betydning, om et megetstort flertal af kreditorer skønner, at sådannegrunde er til stede.

§ 175 omfatter dels nægtelsesgrunde, somi betydelig grad er skønsprægede og derforikke egnet til en alt for skarp regel, dels for-hold, hvis betydning for akkorden kan værevarierende.

Efter tvangsakkordlovens § 25, nr. 4, skalstadfæstelse ubetinget nægtes, hvis der for atfremkalde akkorden er sket eller lovet be-gunstigelse af en fordringshaver. Til fordelfor en sådan skarp regel kan nævnes denspræventive betydning. Skyldneren vil ofte

være udsat for et stærkt pres fra visse for-dringshaveres side, for at han skal give demsærlige begunstigelser, f. eks. en højere divi-dende end de andre kreditorer. Kan sådannepressioner gennemføres i større omfang, vildet være ødelæggende for hele tvangsakkord-instituttet. En regel om ubetinget udeluk-kelse af akkord, dersom forholdet kommerfrem, vil dels kunne afskrække skyldnerenfra at gå med til sådanne begunstigelser, delsstyrke skyldnerens stilling over for pressio-nen, når han kan henvise til virkningen afindrømmelsen. Varetagelsen af de præventivehensyn må imidlertid efter udvalgets meningi første række ske gennem strafferetlige mid-ler. Efter straffelovens § 304, stk. 2, kanbåde yder og modtager af en formuefordel,der gives for at påvirke afstemningen, straf-fes med bøde eller hæfte. Udvalget menerherefter ikke, det er nødvendigt at opret-holde et ubetinget forbud mod stadfæstelse,uanset om skyldneren selv har kendt til be-gunstigelsen, om der foreligger særlig und-skyldende omstændigheder, og om det storeflertal af kreditorer under hensyn til deresegne interesser ønsker tvangsakkorden frem-met. Det må dog ubetinget være hovedreg-len, at begunstigelser bevirker nægtelse afstadfæstelse.

Stadfæstelse kan dernæst nægtes, hvis dentilbudte dividende står i misforhold til skyld-nerens økonomiske stilling. Dette svarer tiltvangsakkordlovens § 26, 1. led, der dogkun kommer til anvendelse efter påstand fraen fordringshaver. I almindelighed vil skifte-retten formentlig kun nægte stadfæstelse afdenne grund efter påstand; men skifterettenbør dog ikke være ganske afskåret fra atvaretage de udeblevne fordringshaveres in-teresser ved af egen drift efter fornøden for-handling at nedlægge sit veto mod akkorden.

Efter tvangsakkordlovens § 4, litra e, skalakkordforhandling (eller stadfæstelse, hvisman er nået så langt) nægtes, dersom skyld-nerens forhold må karakteriseres som urede-ligt eller dog som letsindigt eller uordentligt.I retspraksis er letsindigt eller uordentligtforhold antaget at foreligge, f. eks. når enhandlende uden tilstrækkelig driftskapital

254

indlader sig på omfattende foretagender, nårkøb på kredit fortsættes lige til betalings-standsningen, når driften financieres ved låntil meget høje renter, eller når skyldneren pågrund af mangler ved regnskabsførelsen sletikke har haft overblik over sin situation. Ud-valget finder, at bestemmelsen i tvangsak-kordloven i noget for høj grad hviler på detsynspunkt, at tvangsakkorden er en gunstbe-visning, som indrømmes den, som uden egenskyld er kommet i økonomiske vanskelighe-der. Tvangsakkorden må snarere betragtessom et hensigtsmæssigt middel til med defærreste omkostninger og tab og det mindstmulige spild af tid og arbejde at skaffe kredi-torerne en så stor dækning, som forholdenemuliggør. Da antallet af tvangsakkorder ertemmelig ringe, kan bestemmelsen næppeheller antages at have nogen synderlig betyd-ning i retning af at tilskynde til ordentlig ogforsigtig forretningsførelse; den rammer ikkefrivillige akkorder. Har skyldneren imidler-tid på utilbørlig måde forringet sin formue-stilling til skade for kreditorerne, er selv detsvageste grundlag for et tillidsforhold i al-mindelighed borte, og et flertal bør da ikketvinge et mindretal af kreditorer til at bøjesig for en tvangsakkord. En utilbørlig for-ringelse foreligger, hvis skyldneren på dadel-værdig vis, når hans økonomiske sammen-brud nærmer sig eller måske allerede er ind-trådt, formindsker sine aktiver, f. eks. vedumådeholdent forbrug, forstikning eller bort-givelse af midler eller begunstigelse af enenkelt kreditor. Også en urimelig og klartforkastelig gældsstiftelse falder ind under ud-kastets bestemmelse, når den er sket så sent,at dispositionens virkning for kreditorernehar været åbenbar. Skifterettens adgang tilforkastelse af akkorden er også her fakulta-tiv; drejer det sig om en enkeltstående hand-ling under undskyldende omstændigheder,kan der måske stadig næres tillid til skyldne-rens oprigtige vilje til at opfylde akkorden.Også graden af sikkerhed for akkordens op-fyldelse kan efter omstændighederne tages ibetragtning.

Efter tvangsakkordlovens § 25, nr. 5, skalstadfæstelse nægtes, når der ikke haves anta-

gelig betryggelse for akkordens opfyldelse.Der tages herved i Akkordrettens praksishensyn til sikkerhedsstillelse, kaution og kre-ditorers tilbagetrædelseserklæringer samt tilskyldnerens forhold, herunder især aktiver-nes godhed, men også til en vis grad den til-lid, som kan næres til skyldneren. Efter ud-kastets nr. 4 stilles skifteretten helt frit, nården skal bedømme udsigten til opfyldelse.Det er således ikke udelukket at stadfæste enakkord, selv om udsigten til opfyldelse i detvæsentlige afhænger af skyldnerens person-lige indsats. Bedømmelsen af, om de fast-satte afdrag kan betales til tiden, må bero påen forsigtig og objektiv vurdering af skyldne-rens hele situation, herunder hans evner ogvilje. Uordner i forretningsførelse og regn-skab og letsindige dispositioner forud for ak-kordforhandling må herved tages med i be-tragtning og kan altså på denne måde stadigfå en vis betydning.

Endelig kan skifteretten efter nr. 5 nægtestadfæstelse, hvis akkorden i øvrigt er tilskade for fordringshaverne eller en del afdisse. Denne bestemmelse svarer til tvangs-akkordlovens § 26, der som eksempler næv-ner, at den tilbudte dividende står i betyde-ligt misforhold til skyldnerens midler, eller atde fastsatte betalingsterminer medfører enudsættelse, der ikke findes begrundet ved etrimeligt hensyn til opretholdelse af skyldne-rens forretning. Disse tilfælde vil stadig værehovedeksemplerne på anvendelse af nr. 5.Når denne bestemmelse kræver, at akkordenskal være til skade for fordringshaverne, me-dens den gældende regels formulering er, atakkorden ikke stemmer med fordringshaver-nes fælles interesse, antydes herved, at stad-fæstelse af den med fornødent flertal ved-tagne akkord kun bør nægtes, hvor det ertemmelig klart, at akkorden ikke er rimelig.Særlig til skade for en del af fordringsha-verne kan akkorden navnlig være, fordi kre-ditorernes interesse i hurtig betaling kanvære forskellig. Vedtager de største og bedstfunderede kreditorer en usædvanlig langva-rig afdragsordning, fordi dividenden hervedkan sættes lidt højere, kan skifteretten nægtestadfæstelse, hvis en så lang betalingsudsæt-

255

telse er til skade for kreditorernes mindretal.Tvangsakkordlovens § 4, litra a, udeluk-

ker tvangsakkordforhandling, hvis skyldne-ren tidligere har haft konkurs eller tvangsak-kord og ikke har betalt sine kreditorermindst 75 % af deres fordringers beløb.Efter udkastet skal skyldnerens tidligerekonkurs eller tvangsakkord være uden be-tydning for bedømmelsen af den forelig-gende akkord. Det er forholdene nu og ikke ifortiden, som skal være afgørende. Det vil iøvrigt også ofte være tilfældigt, om en tidli-gere akkord er gennemført som frivillig ak-kord eller som tvangsakkord.

Skyldnerens bortrejse, jfr. tvangsakkord-lovens § 4, litra b, får efter udkastet kun be-tydning for akkorden, hvis den medfører, atman kommer til at savne nødvendige oplys-ninger, jfr. §§ 163 og 165. Bortrejsen kandog naturligvis medføre, at akkorden ikkeopnår den fornødne tilslutning blandt kre-ditorerne.

Skifteretten kan efter omstændighederneindkalde skyldneren som vidne, jfr. § 194,og der kan da anvendes de sædvanligetvangsmidler over for vidner.

Det svenske forslags § 36, stk. 1, bestem-mer, at stadfæstelse ikke må gives 1) hvis ak-korden ikke er behandlet efter lovens reglerog fejlen kan have haft indvirkning på ud-gangen af akkordspørgsmålet, 2) hvis akkor-dens indhold strider mod lovens regler, 3)hvis der er rimelig grund til at tro, at skyld-neren hemmeligt har begunstiget nogen kre-ditor for at indvirke på afgørelsen af akkord-spørgsmålet eller anden svig har fundet sted,4) hvis akkorden åbenbart er til skade forkreditorerne. Er disse bestemmelser ikke an-vendelige, kan stadfæstelse ifølge stk. 2 efterpåstand nægtes, hvis der ikke findes betryg-gende sikkerhed for akkordens opfyldelse,eller akkorden er til skade for kreditorerne,eller der foreligger anden særlig grund.

Også det foreløbige norske udkasts §§45-47 sondrer mellem obligatoriske og fa-kultative nægtelsesgrunde. Stadfæstelse skalnægtes i praktisk taget de samme tilfældesom i svensk § 33 under 1-3 nævnt. Dogkræves, at hemmeligholdelsen af kreditorbe-

gunstigelsen må antages at have haft afgø-rende betydning for afstemningen. Inden forde fakultative grunde sondres mellem dem,som retten skal iagttage af egen drift og dem,som kun kan benyttes efter påstand. Denførste gruppe omfatter skyldnerens nægtelseaf at give oplysninger og udeblivelse framøde samt visse strafbare forhold fra skyld-nerens side. Efter påstand kan stadfæstelsenægtes som følge af kreditorbegunstigelser,der ikke falder ind under den obligatoriskeregel, eller hvis det påvises, at akkorden ikkestemmer med fordringshavernes fælles inter-esser, hvis dividenden står i fremtrædendemisforhold til skyldnerens betalingsevne,hvis en bestemmelse om fuld betaling op tilet vist beløb indebærer en urimelig forforde-ling, hvis betalingsudsættelse går længere endrimeligt, eller der ikke er rimelig udsigt til,at akkorden vil blive opfyldt.

Til § 176.

Ligesom åbning af akkordforhandling efterudkastets § 163, stk. 2, kan betinges af, atder etableres et tilsyn med skyldneren, kanogså stadfæstelsen betinges af tilsyn. I prak-sis er det ikke usædvanligt, at den, der harledet arbejdet med at få en tvangsakkord istand, også efter akkordens stadfæstelse udø-ver et vist tilsyn med skyldneren, indtil denved akkorden overtagne gæld er betalt; et så-dant tilsyn har ingen særlige beføjelser.

Der vil i almindelighed ikke være grundfor skifteretten til at beskikke tilsyn af egendrift. Er det derimod et stærkt og udbredtønske blandt kreditorerne, vil skifterettenantagelig som oftest efterkomme det. Særliggrund til at beskikke tilsyn vil der være, hvisskyldnerens adfærd før eller under akkord-forhandlingen kan vække nogen tvivl om,hvorvidt han med tilstrækkelig energi ogalvor vil bestræbe sig på at opfylde akkor-den, uden at man dog kan sige, at der ikke errimelig udsigt til opfyldelse, jfr. § 175, nr. 4.Stadfæstelse med tilsyn kan efter omstændig-hederne være et kompromis mellem en me-ning, der helt vil forkaste akkorden ellernægte stadfæstelse, og en mening, som stolerpå, at akkorden vil blive opfyldt. Er der stil-

256

let fuldt dækkende sikkerhed for akkordensopfyldelse, vil der normalt ikke blive tale omtilsyn. Tilsynets pligter er ikke helt desamme, som hvor tilsyn beskikkes under ak-kordforhandlingen, jfr. § 163, stk. 2. I detsidstnævnte tilfælde er der tale om en kortva-rig ordning på et tidspunkt, da kreditorerneendnu ikke har taget endelig stilling til, omakkorden skal vedtages. Tilsyn efter § 176forudsætter derimod, at akkorden er vedta-get, og at kreditorerne altså har besluttet, atskyldneren skal fortsætte enten sin virksom-hed eller afviklingen af denne.

De beslutninger, som virksomhedens driftmedfører, må som hovedregel træffes afskyldnerens selv. Han skal løbende under-rette tilsynet om forretningens gang, om sineudtræk af forretningen og andre forhold, derkan have betydning, og han skal eventueltforevise sine regnskaber og naturligvis doku-mentere betaling af afdrag på akkorden samtaf fortrinsberettiget gæld, alt efter tilsynetsnærmere bestemmelse. Tilsynet kan ogsågive skyldneren bestemte forbud eller påbud,herunder om at forelægge dispositioner af enbestemt karakter, forinden de foretages. Så-danne anvisninger bør dog kun gives i detomfang, tilsynet finder det nødvendigt afhensyn til akkordens opfyldelse. I forholdetudadtil er skyldnerens dispositioner bin-dende, selv om de er truffet i strid med tilsy-nets anvisninger. Var dette ikke tilfældet,ville der ske for store skår i skyldnerens mu-ligheder for at fortsætte virksomheden.

Såfremt skyldneren enten ved at handle istrid med tilsynets anvisninger eller ved let-sindig forretningsførelse, umådeholdent for-brug eller bortskænkning af større gaverbringer opfyldelsen af akkorden i fare, er til-synets middel herimod, at man giver en ind-beretning til skifteretten. Skifteretten skal dagøre fordringshaverne bekendt med indbe-retningen. Dette kan ske ved et møde, hvor-til alle bekendte fordringshavere, der omfat-tes af akkorden, bør indkaldes. Skifterettenbestemmer indkaldelsesmåden, og det erikke nødvendigt at indrykke bekendtgørelse iStatstidende. Har skyldneren ifølge tilsynetsoplysninger ikke betalt den fortrinsberetti-

gede gæld, kan der efter omstændighedernevære grund til at indkalde også disse kredito-rer. Skyldneren og tilsynet bør også indkal-des til mødet. Skifteretten kan også i stedetfor at holde et møde vælge at gøre kredito-rerne bekendt med indberetningen på andenmåde, det vil i reglen sige ved udsendelse afen genpart af indberetningen. Følgen af un-derretningen til fordringshaverne vil, hvisskyldneren ikke giver overbevisende garan-tier for overholdelse af akkorden, i alminde-lighed blive indgivelse af konkursbegæring.

Også det svenske forslag (§ 37) og det fo-reløbige norske udkast (§48) indeholder be-stemmelser om tilsyn med akkordens opfyl-delse.

Til § 177.Bestridte krav behandles i akkorden forelø-big, som om kravet ikke var bestridt, jfr. §157, stk. 1. Også betingede krav må fyldest-gøres, når betingelsen bliver opfyldt, jfr. ud-kastets § 143, stk. 2. Denne bestemmelse gårud på, at der ved udlodning skal afsættes demidler, som kræves til dækning af sådannekrav, hvis kravets berettigelse fastslås, ellerbetingelsen opfyldes. Ved tvangsakkord erdet ikke altid nødvendigt at træffe sådan be-stemmelse. Skyldneren bevarer i princippetrådigheden over sine aktiver, og i alt faldhvis (eksigibel) dom for kravet eller opfyl-delse af betingelsen kan ventes inden tids-punktet for betaling af første afdrag ifølgeakkorden, vil indehaverne af disse krav ikkeblive stillet dårligere end andre fordringsha-vere. Må sagen eller betingelsens indtrædenventes at trække ud, vil der imidlertid væreen fare for, at skyldneren til den tid ikke harpenge til at betale med.

Indsættelsen i bank eller sparekasse måske på en sådan måde, at skyldneren ikkeselv kan hæve pengene. Renter tilfalder ved-kommende kreditor, dersom han får konto-ens beløb udbetalt.

De to første tilfælde i stk. 2 er i det væ-sentlige i overensstemmelse med tvangsak-kordlovens § 18, stk. 2. Skifteretten bør i al-mindelighed fastsætte en frist for sagsanlægom et omtvistet krav; men er f. eks. det for-nødne materiale til brug for sagen ikke til

257

stede, kan der måske ikke for tiden fastsæt-tes en frist. Er et beløb hensat for det til-fælde, at en betingelse senere bliver opfyldt,men bliver det på et tidspunkt klart, at betin-gelsen ikke vil blive opfyldt, kan skifterettenefter udkastet give skyldneren attest herom.Finder skifteretten, at der endnu er nogentvivl til stede, må den eventuelt henviseskyldneren til at søge sin ret til beløbet fast-slået ved søgsmål mod vedkommende kredi-tor.

Til § 178.

Stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., er i overensstem-melse med gældende ret, jfr. angående be-kendtgørelse i Statstidende tvangsakkordlo-vens § 27 og justitsministeriets cirkulære nr.185 af 23. november 1928. Stk. 2, 2. pkt ,betegner den ændring i forhold til akkordlo-ven, at meddelelse til de enkelte fordringsha-vere ikke er nødvendig, hvis akkorden stad-fæstes. Dette vil være den almindelige ud-gang af akkordforhandlingen, og kredito-rerne kan altid spørge skifteretten, hvis deikke har læst bekendtgørelsen i Statstidende.Afslås akkorden, eller standses forhandlin-gen, må kreditorerne derimod have hurtigunderretning, også for at de kan få lejlighedtil at fremkalde konkurs, inden omstødelses-fristen efter udkastets § 1 udløber eller skyld-neren yderligere forværrer sin formuestilling.

Er der i det afsluttende møde blevet frem-sat indsigelse mod stadfæstelsen, skal skifte-retten efter almindelige processuelle reglersamtidig med spørgsmålets optagelse tilken-degive, når kendelsen vil blive afsagt.

Kapitel 23.

Tvangsakkordens virkninger.

Til § 179.Som nævnt i indledningen til afsnit III hardet været følt som en mangel ved det gæl-dende system, at tvangsakkord ikke kan be-nyttes, såfremt der foreligger dispositionereller retsforfølgning, som bør omstødes.Vedtagelse og stadfæstelse af en tvangsak-kord betyder i realiteten, at betingelserne forkonkurs er til stede, og hvis det fornødne

33

flertal ikke var opnået, ville konkurs i almin-delighed være indtrådt. Dette gælder normaltogså, selv om tvangsakkorden alene går udpå en betalingsudsættelse, hvilket i øvrigtikke ofte er tilfældet. I nogle tilfælde vil denbegunstigede kunne bringes til at frafalde defordele, han har opnået, ved trussel om, atder ellers vil blive indgivet konkursbegæring;men regner han med, at fordelene for de øv-rige kreditorer ved en lempeligere afviklingaf gælden vil overstige det beløb, som omstø-delse kan indbringe, vil han næppe give af-kald på sin fordel.

Udkastet går derfor ud på at give adgangtil omstødelse i tvangsakkord efter de sammebestemmelser som i konkurs.

Er der tale om dækning af en fordring,som er uberørt af akkorden, jfr. § 153, stk.2, vil en omstødelse være meningsløs, fordikravet alligevel skal dækkes fuldt ud, ogfordi en sådan kreditor også under akkord-forhandlingen kan foretage retsforfølgning,jfr. § 166. Disse krav undtages derfor fraomstødelsesreglerne.

Efter det svenske forslags §§16-18 finderreglerne om omstødelse i konkurs også an-vendelse på tvangsakkord. Omstødelsessagkan anlægges af enhver akkordkreditor. Sags-anlægget skal ske under akkordforhandlin-gen; men afgørelse kan ikke træffes før efterstadfæstelsen. Udbyttet af sagen tilkommermed fradrag af omkostninger samtlige ak-kordkreditorer. Også efter det foreløbigenorske udkast § 36 gælder omstødelsesreg-lerne tillige ved tvangsakkord. Omstødelses-kravet kan gøres gældende af gældsnævnet.Akkord kan betinges af, at omstødelsessøgs-mål anlægges eller fortsættes for skyldnerensregning efter gældsnævnets eller tilsynsmæn-denes nærmere bestemmelse.

Til § 180.

I langt de fleste tilfælde vil en udtrykkeligomstødelseshjemmel føre til, at den begunsti-gede uden retsforfølgning giver afkald påden fordel, han har opnået. Der må imidler-tid være regler om, hvorledes omstødelsen ifornødent fald skal gennemføres ad rettensvej. Udkastet fastslår, at det er fordringsha-

258

verne og ikke skyldneren, der gør omstødel-seskravet gældende. Skyldneren har måskehverken den økonomiske evne til eller denfornødne interesse i at gennemføre omstødel-sessagen, og det må sikres, at omstødelsensker til fordel for kreditorerne og ikke tilgunst for skyldneren. Dernæst bestemmesdet, at omstødelsen skal ske ved søgsmål. Ikonkurs kan omstødelse af et krav, somgøres gældende mod boet, ske ved en indsi-gelse, der fremsættes for skifteretten. Someksempel kan nævnes omstødelse af under-panterettigheder, som efter § 85 fyldestgøresgennem boet. En tilsvarende regel ville imid-lertid under tvangsakkord medføre, at om-stødelsen blev lagt i hænderne på skyldne-ren, da søgsmål til opfyldelse af krav mårettes mod ham. Er kravet medtaget på for-dringslisten, fordi man intet har kendt tilomstødelsesmuligheden, ville skyldneren fåen urimelig gevinst. Også sådanne omstødel-sesmuligheder må derfor gøres gældende vedsagsanlæg, der i denne situation bliver etsåkaldt anerkendelsessøgsmål eller fastsættel-sessøgsmål, hvorunder den begunstigede på-stås dømt til at anerkende, at han intet kravhar. Det er derfor vigtigt, at akkordboet frafordringshavere, hvis krav må anses for om-stødelige, indhenter udtrykkelige erklæringerom, at de frafalder eventuelt krav. Et egent-ligt gaveløfte bortfalder uden omstødelse, jfr.§ 154, stk. 1.

Reglen om bortfald af udlæg eller udpant-ning i § 70 vil i almindelighed være så let atanvende, at søgsmål ikke vil blive nødven-digt. Udkastet fastslår, at den ret, som opnåsved udlægget eller udpantningen, bortfalder»af sig selv«, når stadfæstelsen er endelig.Tinglysningsdommeren kan dog næppe udennærmere undersøgelse slette et udlæg, sominden for de sidste 3 måneder før indgivelsenaf akkordbegæringen er tinglyst på fast ejen-dom. Udlægget kan være foretaget for privi-legeret gæld, og hvis akkorden indeholderbestemmelse om fuld dækning af fordringerop til et vist beløb, skal en tilsvarende del afudlægget blive stående, medmindre detnævnte beløb er betalt. Det kan uden skadeoverlades til skyldneren at gøre udlægsret-

tens bortfald gældende, idet man ved opgø-relsen af hans status og fastsættelsen af ak-korddividenden må se bort fra det omstøde-lige udlæg. Om fornødent må skifterettenkunne forsyne skyldneren med tilstrækkeligdokumentation for rettens bortfald.

Har udlægshaveren opnået fyldestgørelse- ved tvangsauktion, ved at fogden fratagerskyldneren rede penge, eller ved inkassationaf udlagte fordringer - tager omstødelsenform af en fordring mod udlægshaveren pånettoprovenuet. Skal dette krav gøres gæl-dende ved sagsanlæg, skal sagen efter udka-stet anlægges af fordringshaverne, ikke afskyldneren. Det samme gælder, hvis der efter§ 79 skal rejses krav mod en kautionist.

§ 180, stk. 2, giver skifteretten mulighedfor at hindre et omstødelsessøgsmål, hvisdette findes at stride mod fordringshavernesinteresser. Dette kan efter omstændighedernevære tilfældet, hvis en kreditor vil anlægge etefter et rimeligt skøn ubegrundet omstødel-sessøgsmål mod en af skyldnerens forret-ningsforbindelser, således at sagen kan blivetil skade for fortsættelsen af skyldnerensvirksomhed. Bestemmelsen vil formentligsjældent finde anvendelse.

Til § 181.Spørgsmålet om anlæg af omstødelsessagkan efter udkastet rejses af enhver fordrings-haver, der har stemmeret, altså ikke f. eks.af en privilegeret fordringshaver, der ikkehar fornøden interesse i spørgsmålet, og hel-ler ikke af en af skyldnerens nærstående.Forslag om omstødelse kan også fremsættes iselve akkordforslaget. Afstemningen skerefter fordringernes beløb, jfr. § 170, derhenviser til § 115, stk. 1.

Vedtages sagsanlægget, og er alle kredito-rer enige om, hvem der skal antages til atføre sagen, og indestar de alle for sagens om-kostninger, vil der ikke være behov fornogen handling fra skifterettens side. I andretilfælde bliver det nødvendigt at fastsætte ensærlig fremgangsmåde, fordi akkordboetikke som konkursboet har noget organ, derudadtil kan optræde på kreditorernes vegne.Udkastet bestemmer, at skifteretten kan be-

259

skikke en advokat til at føre sagen for kredi-torerne. Det er dog en forudsætning herfor,at der er tilstrækkelig sikkerhed for alle sags-omkostninger, såvel honorar til den antagneadvokat, retsafgifter m. v., som de omkost-ninger, det vil kunne blive pålagt akkordboetat udrede til modparten, dersom sagen tabes.I almindelighed vil formentlig den fornødnesikkerhed blive stillet af en eller flere kredi-torer. Også en bankgaranti kan anses for fyl-destgørende. Anvendelse af skyldnerens ak-tiver må forudsætte hans indforståelse. Gøren del af kreditorerne indsigelse herimod, ogbedømmer skifteretten udsigten til omstø-delse som meget tvivlsom, bør sikkerhed iskyldnerens aktiver ikke godkendes. Sikker-heden må være rigelig eller i hvert fald for-bundet med personlig hæftelse for sagsom-kostninger fra en eller flere kreditorers side,da hverken advokat eller modpart i mangelaf sådan forpligtelse vil kunne gøre nogetpersonligt ansvar gældende mod skyldnereneller kreditorerne.

I almindelighed vil en parts advokat ikkehave fuldmagt til at anke eller forlige sagen,jfr. Stephan Hurwitz og Bernhard Gomard:Tvistemål, 4. udg., s. 106. Vanskelighederneved afholdelse af kreditormøder kan efteromstændighederne begrunde, at den sædvan-lige rettergangsfuldmagt udvides til også atomfatte ankebeføjelse og fuldmagt til atindgå forlig samt til at hæve sagen. Skifteret-ten bør dog i almindelighed kun træffe sådanbestemmelse, hvis der er overvejende tilslut-ning dertil fra kreditorernes side.

Advokaten, som fører omstødelsessagenfor kreditorerne, vil ofte faktisk have en fri-ere stilling end en privat antaget advokat,fordi han ikke har nogen enkelt mandant,hvis instrukser om sagførelsen han kan ind-hente. Skifteretten har ikke en sådan forbin-delse med akkordboet, at den kan give advo-katen nærmere direktiver. Under hensyn tilden særlige stilling, som advokaten såledesindtager, har man fundet det naturligt, atskifteretten ikke »antager« advokaten, men»beskikker« ham. Efter udkastet skal salæretfastsættes af den ret, som får bedst kendskabtil advokatens arbejdsindsats, nemlig den ret,

for hvilken omstødelsessagen indbringes. I al-mindelighed vil honoraret formentlig kunnefastsættes efter samme regler som honorar-beregningen i sager, hvor advokaten er pri-vat antaget. Er sagen indbragt for den ret,som skulle fælde dom, er det mest hensigts-mæssigt, at den fastsætter salæret, selv omden ikke i øvrigt træffer nogen afgørelse isagen, fordi denne hæves eller forliges. Forli-ges tvisten, inden sagen er indbragt for denret, som var kompetent til at fælde dom, måsalæret fastsættes af skifteretten.

Ligesom i konkurs bør også den enkeltekreditor have mulighed for efter tvangsak-kord at anlægge omstødelsessag. De ulem-per, som dette i enkeltstående tilfælde kanafføde, afhjælpes ved bestemmelsen i udka-stets § 180, stk. 2. Kreditor må efter § 181,stk. 2, give meddelelse om sin beslutningunder akkordsagens behandling, bl. a. for atskifteretten kan udøve sin beføjelse efter §180, stk. 2. Sagsomkostninger påhviler ude-lukkende den kreditor, som anlægger sagen.

Stk. 3, der gælder både kreditorernes fæl-les søgsmål efter stk. 1 og den enkelte kredi-tors sagsanlæg efter stk. 2, fastsætter, at om-stødelsessagen skal anlægges inden fire ugerefter stadfæstelsen. Omstødelse efter tvangs-akkord bør kun ske, hvor adgangen til om-stødelse kan belyses så klart under akkord-forhandlingen, at kreditorerne har mulighedfor at tage hensyn til den ved deres stemme-afgivning. Forhandlinger med den begunsti-gede vil i reglen være optaget allerede underakkordforhandlingen. Sagen er anlagt vedindlevering af stævning til berammelse.

Til § 182.Hvad enten sag anlægges af kreditorernesom helhed eller af den enkelte kreditor,føres sagen til fordel for samtlige kreditorer.Den enkelte kreditor kan selvsagt ikke gørekrav på hele det beløb, som ved den omstø-delige disposition er berøvet kreditorfælles-skabet. Det ville på den anden side være stø-dende, om sagen kun skulle angå den brøk-del af summen, der ville tilfalde ham gennemomstødelse, medens den begunstigede skullebeholde resten af den fordel, han havde op-

260

nået ved den omstødelige disposition. Sagenføres derfor for så vidt i kreditorfællesska-bets navn som et beløb, der tilkendes sagsø-geren, skal indbetales til skifteretten for afdenne at fordeles blandt kreditorerne. Forin-den udlodning skal omkostningerne betalesinden for rammerne af det tilkendte beløb,herunder eventuelle omkostninger, som ertillagt kreditorerne hos modparten. Da enenkelt kreditor ikke bør kunne afholde uri-melige omkostninger på alles vegne, tilføjesdet, at omkostningerne for at kunne afholdesaf sagens provenu skal være rimelige.

Den sagsøgte kan under sagen påstå frifin-delse under henvisning til modkrav i sammeomfang, som hvis omstødelsessagen var an-lagt af et konkursbo. Adgangen til modreg-ning over for omstødelseskrav er dog stærktbegrænset.

Til §183.I bemærkningerne til §§ 69 og 72 er omtalt,hvilke sikringsakter der efter gældende retkræves iagttaget, for at en disposition, f. eks.en overdragelse af ejendomsret eller en pant-sætning, eller en retsforfølgning kan opnåbeskyttelse mod senere retsforfølgnings-skridt. Sikrings akterne er navnlig tinglys-ning, registrering, overgivelse og underret-ning til skyldnere ifølge fordringer, somoverdrages til eje eller pant. Da en tvangsak-kord begæres af skyldneren selv og i almin-delighed ikke medfører, at skyldneren misteradgangen til at råde over sine aktiver, vil detvære tvivlsomt, om en tvangsakkord kananses for en retsforfølgning. Når man over-fører reglerne om omstødelse i konkurs tilogså at gælde i tvangsakkord, ville det væreuheldigt, om reglerne om sikringsakters nød-vendighed ikke også fandt anvendelse. Om-stødelsesfrister regnes fra sikringsaktens fo-retagelse, jfr. §§69 og 72. Er ingen sikrings-akt iagttaget, begynder fristerne ikke at løbe.Reglerne om omstødelse og om sikringsakterunderstøtter og supplerer i det hele taget hin-anden, jfr. således § 69, hvorefter tidspunk-tet for sikringsakten får afgørende betydningfor, om der antages at foreligge pant forældre gæld og dermed adgang til omstødelse.Kreditorer, der vil kunne bringe en ikke sik-

ret ret til fald ved at gøre udlæg eller iværk-sætte konkurs, vil næppe finde sig i at re-spektere en sådan ret i tilfælde af tvangsak-kord, og der vil således kunne skabes etuheldigt incitament til at vælge konkurs fremfor tvangsakkord. Er der f. eks. forud for ak-kordforhandlingen foretaget et udlæg i fastejendom, der har fortrængt en utinglyst ret,kunne der opstå vanskelige spørgsmål om,hvorvidt den fortrængte ret atter vækkes tillive, når udlægget bortfalder som følge aftvangsakkord, jfr. § 70. Undladelse af atiagttage den almindelige fremgangsmåde tilopnåelse af beskyttelse mod retsforfølgningvil undertiden kunne vække mistanke om, atdispositioner til skade for kreditorerne søgesholdt skjult for disse. Når man ved omstø-delse griber ind i rettigheder, der i øvrigt ergyldigt stiftet også i forhold til trediemand,vil det være et mindre vidtgående skridt atforlange iagttagelse af de sikringsakter, derer en betingelse for beskyttelse mod retsfor-følgning.

Af de anførte grunde foreslår udvalget atoverføre reglerne om sikringsakter til ak-kordforhandling. Reglerne vil navnlig få be-tydning ved overdragelser, der ikke sker tilpant, idet formuleringen af § 69 i reglen villebevirke, at der ikke kom til at løbe nogenomstødelsesfrist for pantsætninger, hvor sik-ringsakten ikke er iagttaget. Anvendelig efterudkastet bliver også reglen i retsplejelovens§ 533, stk. 2, hvorefter en udlægshaver somhovedregel mister sin sikkerhedsret over forskyldnerens kreditorer, når han ikke inden12 uger får afholdt tvangsauktion eller detudlagte udbragt af skyldnerens besiddelse.

Sikringsakt er kun nødvendig, hvis tvangs-akkorden stadfæstes. Et andet spørgsmål er,fra hvilket tidspunkt den stadfæstede ak-kords virkninger i denne henseende skal reg-nes, eller med andre ord, hvornår sikringsak-ten senest kan bringes i orden. Valget måher stå mellem skifterettens dekret om åb-ning af offentlig akkordforhandling, fra hvil-ket tidspunkt akkordforhandlingen anses forbegyndt, jfr. udkastets § 162, og fristdagen,jfr. § 1, hvorfra bl. a. frister for omstødelseregnes.

261

Et tilsvarende spørgsmål opstår ved kon-kurs. Konkursen regnes efter nugældende retfra konkursbegæringens indgivelse, jfr. kon-kurslovens § 50, og det hjælper ikke den, derf. eks. har fået overdraget en bogfordring fraskyldneren, at han i tiden mellem konkurs-begæringens indgivelse og konkursdekretetsafsigelse foretager sikringsakten, altså under-retter skyldneren ifølge den overdragne for-dring om overdragelsen. Når udkastet førstregner konkursen fra dekretets afsigelse, jfr.§ 30, må imidlertid også .en sikringsakt, derforetages inden dette tidspunkt, være til-strækkelig til at give beskyttelse. En erhver-ver vil altså, hvis han erfarer om konkursbe-gæringens indgivelse, have mulighed for atbringe sin ret i sikkerhed. I praksis er farenfor, at der herved åbnes mulighed for mis-brug, temmelig ringe. Retten forudsættes atvære overdraget på gyldig måde, således aterhververens ret i tid ligger før konkursen, afhvilken grund også kendskab til konkursenbliver uden betydning for rettens beskyttelse.Dispositioner, der indebærer en forrykkelseeller forringelse af boets stilling, vil sædvan-ligvis kunne omstødes.

Når konkursdekretet således bliver skille-mærket i tilfælde af konkurs, kan afskæringaf sikringsakter ikke ved tvangsakkord sæt-tes til et tidligere tidspunkt end skifterettensafgørelse om åbning af akkordforhandling.Ved dispositioner over fast ejendom må detafgørende dog være, om tvangsakkorden(akkordforhandlingen) lyses på ejendom-men, før erhververen anmelder sin ret tiltinglysning, jfr. tinglysningsloven nr. 111 af31. marts 1926 § 1.

Til § 184.

Efter tvangsakkordlovens § 28 er akkordenat betragte som et retsforlig mellem skyldne-ren og de i akkorden anerkendte fordrings-havere. Heri ligger navnlig, at akkorden kanfuldbyrdes på samme måde som et retsforlig.Akkorden må anses for et særligt retsgrund-lag, som udelukker den 5-årige forældelseefter lov nr. 274 af 22. december 1908, jfr.U. f. R. 1970.644. Det er endvidere i over-ensstemmelse med dette synspunkt, når det i

§ 32 (sml. udkastets § 189) bestemmes, atakkorden ikke bortfalder, fordi den ikke hol-des, jfr. også § 31 om ugyldighedsgrunde.

Da betingelserne for og retsmidlerne moden tvangsakkord ikke er de samme som vedretsforlig, har udvalget foretrukket den ud-tryksmåde, at akkorden har virkning som etretsforlig. Heraf følger, at eksekution kanforetages for et afdrag, så snart det tidspunkter indtrådt, da det efter akkorden skulleerlægges, jfr. retsplejelovens § 490, stk. 1.

Af henvisningen til retsforlig følger, atkun de ved akkorden anerkendte fordringerkan inddrives. En udtrykkelig bestemmelseherom må anses for overflødig. Er der tagetforbehold angående en bestridt fordring, kanden ikke inddrives ved fogdens bistand; menfordringshaveren må først opnå dom overskyldneren.

Om den eksekutionskraft, som tilkommerskifterettens afgørelse bl. a. om honorarer,gives en regel i § 201, stk. 3.

Til § 185.

Bestemmelsen indeholder ingen realitetsæn-dring i forhold til tvangsakkordlovens § 29ud over, hvad der følger af flytningen afakkordforhandlingens begyndelsestidspunkt,jfr. § 162. Reglen må læses med de begræns-ninger, som følger af § 153, stk. 2.

Til § 186.

Paragraffen gengiver tvangsakkordlovens §19.

Til § 187.

Bestemmelsen er med nogle redaktionelleændringer og forkortelser helt i overensstem-melse med tvangsakkordlovens § 30.

Til § 188.

Bestemmelsen supplerer § 176, hvorefter til-syn med akkordens opfyldelse kan gøres tilen betingelse for stadfæstelse af akkorden.Den forudsætter, at der kan påvises bestemteomstændigheder, navnlig ukloge og tabsfor-voldende eller ligefrem letsindige dispositio-ner fra skyldnerens side, som medfører, atder består en aktuel fare for, at akkorden

262

ikke opfyldes. En uheldig konjunktur udvik-ling er ikke tilstrækkelig til, at bestemmelsenkan anvendes. Enhver fordringshaver, somomfattes af akkorden, kan begære tilsyn be-skikket. Skifteretten afgør efter at have hørtskyldnerens og eventuelt også andre kredito-rers mening, om der må skønnes at foreliggeen sådan fare, at tilsyn er begrundet, og ombeskikkelse af tilsyn overhovedet kan anta-ges at ville få betydning. Kan det efter detforeliggende ikke antages, at skyldneren vilkunne opfylde akkorden, kan kreditor i ste-det for at begære tilsyn beskikket indgive be-gæring om konkurs.

Også efter de norske og svenske udkastkan tilsyn anordnes efter stadfæstelsen.

Til § 189.Stk. 1, nr. 1, svarer på de fleste punkter tiltvangsakkordlovens § 31. Der kræves dogikke bevis for, at motivet til begunstigelsenhar været at fremkalde tvangsakkord. Denhemmelige indrømmelse af en fordel er til-strækkelig, når den er sket forud for stadfæ-stelsen. Transaktionen må i sådanne tilfældeantages at have haft netop det nævnte for-mål; men en bevisførelse om motiv eller hen-sigt bør undgås. Tvangsakkordlovens § 31fastsætter en forældelsesfrist på 3 år. Udka-stet har ikke nogen tilsvarende regel; men daskifterettens adgang til at ophæve akkordener fakultativ, kan retten også tage hensyn tildet tidsrum, der er forløbet.

Efter gældende ret er det de almindeligedomstole, der skal afgøre, om akkorden skalbortfalde i forhold til kreditorerne. Udvalgetfinder imidlertid, at skifteretten har de bed-ste forudsætninger for at kunne tage stillingtil, om stadfæstelse af akkorden skal annulle-res.

Reglen om, at akkorden kan ophæves,hvis skyldneren groft har tilsidesat sine plig-ter, er ny. Væsentlig misligholdelse af en fri-villig akkord bevirker efter almindelige afta-leretlige grundsætninger, at kreditorerne kansige sig fri fra akkorden, uanset om mislig-holdelsen skyldes grunde, som egentlig ikkekan bebrejdes skyldneren. En tvangsakkordbortfalder derimod efter tvangsakkordlovens

§ 32 ikke, fordi den ikke holdes. Som be-grundelse herfor anføres i motiverne (RT1904-05, tillæg A, sp. 3482), at denne regeler den mest simple og stemmer bedst medakkordens formål; den modsatte regel villevære skadelig for debitors fremtidige kreditog ville kunne føre til ret ubillige resultater,om f. eks. hele skyldnerens gæld skullevågne op påny, fordi han ikke prompte harbetalt en enkelt rate til en enkelt kreditor.Udvalget kan være enig i, at tvangsakkordenikke bør bortfalde efter aftaleretlige regler.Derimod synes det påkrævet at give et værnmod, at skyldneren, når akkorden er vedta-get og stadfæstet, intet alvorligt forsøg gør påat opfylde akkorden. Denne bør kunne tilsi-desættes ikke som en frivillig akkord blot udfra et forudsætningssynspunkt, men når derer noget alvorligt at bebrejde debitor, hvadenten han blot gennem længere tid undladerat betale, skønt han har midler dertil, ellerhan ved umådeholdent forbrug, ved storegaver eller ved letsindig forretningsførelsesætter sig ud af stand til at opfylde akkor-den. Er det derimod en konjunkturændring,en almindelig krise inden for branchen, und-skyldelige tekniske uheld eller sygdom, der erårsag til misligholdelsen, er denne ikke ud-slag af grov tilsidesættelse af pligter, og ak-korden må stå fast. Nogle få dages forsin-kelse med et afdrag kan heller ikke anses foren grov tilsidesættelse. Der må ses både påmisligholdelsens omfang og grund.

Også i dette tilfælde henlægges kompeten-cen til skifteretten. Begæring om ophævelseaf akkorden kan fremsættes af en fordrings-haver eller af tilsynet. Begæringen vil i al-mindelighed være skriftlig, men kan ogsåfremsættes mundtligt til skiftebogen. Indenskifteretten ophæver akkorden eller forkasterbegæringen om ophævelse, skal der efter stk.2 afholdes et møde i skifteretten. Denne fast-sætter selv, hvorledes indkaldelsen skal ske.Der behøver altså ikke ske bekendtgørelse iStatstidende, såfremt kreditorerne underret-tes enkeltvis. På mødet foreholdes skyldne-ren klagepunkterne, og de andre i stk. 2nævnte personer har ligeledes adgang til atudtale sig.

263

Efter tvangsakkordlovens § 31 og konkurs-lovens § 123 medfører tab af henstand medog nedskrivning af fordringerne ikke, at kau-tionister for akkorden løses fra deres forplig-telser, eller at fordringshaverne taber nogendem ved akkorden indrømmet rettighed. Ud-valget finder denne regel for streng. En gen-opskrivning af fordringerne til deres beløbfør akkorden og tab af henstand medfører envæsentlig forøgelse af faren for mislighol-delse og dermed af kautionistens risiko, selvom denne stadig er begrænset til det beløb,hvortil fordringerne i akkorden var nedskå-ret. Kun hvis kautionisten var i ond tro omden hemmelige begunstigelse, eller han harmedvirket til den grove tilsidesættelse afskyldnerens pligter, vil det være rimeligt, athan stadig er bundet til kautionen. Detsamme gælder, hvis trediemand har stilletpant for akkorden. Fordringshaveren måaltså efter omstændighederne overveje, omhan vil have større fordel af at fastholdekautionisten eller panthaveren end af at gørefordringens fulde beløb gældende over forskyldneren. Besvares spørgsmålet bekræf-tende, vil det som oftest betyde, at det for-hold, som bebrejdes skyldneren, ikke villehave været afgørende for kreditors stemme-afgivning, selv om han havde kendt det. Ersikkerhed for akkorden stillet af skyldnerenselv, f. eks. ved et pantebrev, må det følge afreglen i stk. 3, at sikkerheden her så megetdesto mere må blive bestående.

Det svenske forslag giver i § 38 adgang tilefter påstand at tilsidesætte akkorden, hvisdet viser sig, at skyldneren har gjort sig skyl-dig i uredelighed eller har ydet hemmeligebegunstigelser for at indvirke på akkord-spørgsmålets afgørelse, hvis skyldneren ikkefølger tilsynets anvisninger, eller hvis hanpå anden måde åbenbart forsømmer sinepligter ifølge akkorden. Kreditorerne kanuanset ophævelsen gøre akkorden gældendemod skyldneren og eventuelle kautionister.

Efter det foreløbige norske udkast § 52,jfr. § 25, mister skyldneren de fordele, der erindrømmet ham ved tvangsakkord eller fri-villig akkord, dersom han forsætligt elleruagtsomt har givet urigtige eller ufuldstæn-

dige oplysninger om sine ejendele eller for-pligtelser, eller dersom han eller trediemandmed hans medvirken har givet eller tilsagtsine kreditorer særlige fordele i strid medakkorden og dennes forudsætninger. Krav påomstødelse af akkorden forældes på 5 åreller på ét år fra fordringshaverens erhver-velse af kendskab til omstødelsesgrunden.

Til § 190.Bestemmelsen indeholder kun redaktionelleændringer i forhold til tvangsakkordlovens §32, 2. led.

Udvalget har overvejet at foreslå akkord-kreditorernes anmeldelsesret i et senere kon-kursbo begrænset til det beløb, hvortil for-dringerne var nedskrevet ved akkorden.Dette ville i og for sig stemme bedst med, atakkorden som hovedregel er bindende forkreditorerne, selv om den ikke holdes. Detkunne dog, navnlig hvis konkursen følgerkort tid efter akkorden, føles ret hårdt, omakkordkreditorerne to gange skulle tåle ned-skrivning, idet de i konkursboet kun fik divi-dende af akkorddividenden. Da der ikke harværet rejst kritik mod den gældende ordning,som i øvrigt også i den kommission, der ud-arbejdede tvangsakkordloven, gav anledningtil nogen tvivl, jfr. RT 1903-04, tillæg A,sp. 3483 f, foreslås den bestående regel op-retholdt. - Den begrænsning, at konkurs-dividenden ikke kan overstige akkorddivi-denden, gælder hverken efter tvangsakkord-loven eller efter udkastet, hvis akkordkredi-torerne ikke er bundet ved akkorden, jfr. ud-kastets § 189.

En frivillig akkord vil som nævnt bort-falde ved konkursen, og retsstillingen bliverda den samme, som hvor tvangsakkord erophævet.

Det foreløbige norske udkast § 52, jfr.§ 26, går i overensstemmelse med den gæl-dende lovs § 30 ud på, at akkordkredito-rerne i konkurs skal have dividende af for-dringernes oprindelige beløb, men således atde i henhold til akkorden skete udbetalingergår fra i konkursdividenden; reglen foreslåsudvidet til også at gælde afbetalinger på enfrivillig akkord. Den norske regel fører »

264

praksis til, at akkordkreditorerne, hvis dehar modtaget afdrag ifølge akkorden, i al-mindelighed slet intet kan kræve i konkurs-boet, fordi konkursdividenden erfaringsmæs-sigt er langt lavere end akkorddividenden.Svensk konkurslovs § 140 er i overensstem-melse med den danske regel.

Kapitel 24.

Tvangsakkord i konkurs.

Til § 191.Tvangsakkord i konkurs forekommer i dagyderst sjældent. Akkordmulighederne er ipraksis som regel udtømt, når konkursdekretafsiges, og nødvendigheden af at afvente an-meldelsesfristens udløb, før der skrides til af-stemning om et akkordforslag, gør denne vejendnu mindre farbar.

Udvalget finder dog ingen grund til at fo-reslå muligheden for tvangsakkord i konkurshelt afskaffet. I praksis vil akkord underkonkursen eventuelt kunne komme på tale,hvis skyldneren under konkursbehandlingenfår rådighed over midler, som ikke indgår iboet. Ligesom efter kommissionsudkastet1941 § 190 foreslås behandlingen af et for-slag om tvangsakkord i konkurs reguleretved henvisning til reglerne om tvangsakkorduden for konkurs. På de fleste punkter erreglerne i konkurslovens §§ 101-123 i over-ensstemmelse med tvangsakkordloven, og debestående forskelle er i almindelighed ikkesagligt velbegrundet. Betydningen af § 100bortfaldt ved tvangsakkordlovens § 39.

Enkelte særregler er dog påkrævet. Begæ-ring om tvangsakkord må fremsættes indenregnskabets stadfæstelse eller den af skifte-retten i medfør af § 146, stk. 2, fastsatte

slutdato. Systemet i konkurslovens § 102med sondringen mellem en friere adgang tilat fremsætte forslag inden udløbet af anmel-delsesfristen og en mere begrænset adgangefter dette tidspunkt er fundet unødvendigtkompliceret. Afstemning om forslaget måforudsætte, at anmeldelsesfristen er udløbet,og at der såvel for kurator som for kredito-rerne har været mulighed for at overveje, omnogen af de anmeldte fordringer skal bestri-des; dette kan jo få betydning for afstemnin-gen. Afstemningen om akkordforslaget kanderfor tidligst ske på skiftesamlingen til for-dringernes prøvelse, jfr. kommissionsudka-stets § 190, stk. 2, nr. 2. Denne skiftesam-ling vil som regel finde sted ca. 8 uger efterkonkursdekretets afsigelse, jfr. § 104. Af ak-kordens indhold vil det afhænge, om akkord-dividenden skal udbetales til de almindeligefordringshavere i konkursboet, inden dettesluttes. Derimod må de fortrinsberettigedekreditorer og massekreditorer i alle tilfældebetales før slutningen.

I øvrigt finder reglerne i §§ 152-190 kunanvendelse med de ændringer, som følger afforholdets natur. Således må konkursdekre-tets afsigelse anvendes i stedet for akkord-forhandlingens åbning, jfr. §§ 153, stk. 1,154, stk. 1, 158 og 185. Der bliver i reg-len ikke anvendelse for §§ 163, stk. 2.166 og 168. De i § 160 nævnte erklæringerog opgørelser fra tillidsmændene erstattes afkurators erklæringer og opgørelser. Indkal-delser af kreditorerne sker efter reglerne ikapitel 16.

Stk. 3 er i overensstemmelse med kom-missionsudkastets § 190, stk. 3.

Det svenske forslag og det norske udkastgiver selvstændige regler om tvangsakkordunder konkurs.

265

AFSNIT IV FÆLLES REGLER

Kapitel 25.

Særlige bestemmelser.

Dette kapitel giver nogle fælles regler forkonkurs, akkordforhandling og behandlingaf betalingsstandsning.

Efter retsplejelovens § 1020 er statskassenansvarlig for udredelse af en erstatning, somen af rettens »embedsmænd« i anledning afsin embedsførelse findes pligtig at udrede tilprivate; men ansvaret er efter paragraffensformulering subsidiært, idet statskassen kunhæfter, dersom erstatningen ikke kan fås hosvedkommende embedsmand eller i hans bo,d. v. s. dødsbo. Ifølge lov nr. 138 af 7. maj1937 om underretsdommeres og politimestresansvar for deres personale er dommere kunansvarlige for tab, der forvoldes af fuldmæg-tige og øvrige kontorpersonale, for så vidt dehar udvist forsømmelighed ved personaletsantagelse, ved tilrettelæggelsen af dets ar-bejde eller ved tilsynet med dettes udførelse.Også kontorfunktionærer kan efter retspleje-lovens § 17 a, stk. 2, bemyndiges bl. a. tilat udføre skifteforretninger, forudsat der ikkeskal træffes afgørelse af tvistigheder.

Det er forlængst i retspraksis fastslået, atstatskassen på lignende måde som en privatarbejdsgiver er ansvarlig for skade, som dehos staten ansatte forvolder i deres arbejdeved erstatningspådragende adfærd. Dette an-svar er ikke subsidiært, og retsplejelovens §1020 står derfor tilbage som en anakro-nisme. I de sager, som i de senere år harværet rejst i anledning af fejl, som er begåetaf skifterettens personale, har søgsmålet ikkeværet rettet mod den, der har begået fejlen,og staten har i intet tilfælde henvist til erstat-ningsansvarets subsidiære karakter. For ennutidig betragtning er det uantageligt, at detoffentlige, når det er erstatningspligtigt,skulle kunne henvise den erstatningssøgendetil at sagsøge vedkommende tjenestemand og

først, når han havde fået dom over ham ogved en forgæves fogedforretning havde kon-stateret, at han ikke var i stand til at betale,at komme igen hos det offentlige og få sinerstatning af statskassen. For tjenesteman-den, typisk en skiftefuldmægtig, vil det væreurimeligt, om han skulle udrede en måskemeget betydelig erstatning, f. eks. fordi han ispørgsmålet om, hvilke og hvor dybtgåendeundersøgelser der skal foretages angående ettvivlsomt punkt, har udøvet et skøn, som se-nere underkendes i højere instans; det måherved erindres, at afgørelse ofte må træffesomgående. I de tilfælde, som har foreligget,er tjenestemanden ikke blevet tilpligtet at be-tale beløbet til statskassen. En sikkerhed modfejl i form af en gennemgående kontrol medalle skifteretsdispositioner, forinden dissekom til udførelse, ville være dels meget sin-kende, dels langt mere kostbar end de erstat-ningsydelser, der er kommet til udbetaling.Det ville ikke være i det offentliges interesse,at en sådan kontrolordning gennemførtes;men undlades dette, bør risikoen hervedbæres af staten.

I betænkning nr. 214 i 1959, der var ledi et fællesnordisk samarbejde, gaves udkasttil regler om statens erstatningsansvar. Her-efter skulle alene staten udadtil være ansvar-lig, og statens regreskrav mod den ansatteskulle kunne lempes eller bortfalde underhensyn til visse i lovteksten angivne momen-ter. Betænkningen har imidlertid hidtil ikkegivet anledning til noget lovgivningsinitiativ.

Udvalget finder, at retsreglerne vedrø-rende ansvar for fejl og forsømmelser indenfor retsvæsenet snarest bør bringes i overens-stemmelse med den faktiske tilstand, og atbestemmelsen i retsplejelovens § 1020 ihvert fald bør ophæves.

Til §192.De personer, der varetager hverv under kon-

266

kurs (eller akkordforhandling), kan komme iden situation, at de som følge af en stærkereeller svagere interesse i afgørelsen af etspørgsmål bliver uskikket til at handle i etanliggende, som de ellers skulle varetage.Man kan dog ikke overføre de regler, dergælder om dommere, jfr. retsplejelovens §§60 og 62. Dels har kun disse myndighed tilat afgøre retstvister, dels står bestyrerne af etkonkursbo ikke i samme stilling over forskyldneren som over for kreditorerne. Kon-kursens formål er at fordele bomassen i kre-ditorernes fælles interesse. Selv om kuratorerm. fl. også må påse, at skyldnerens rettighe-der ikke krænkes, er de dog først og frem-mest indsat til at varetage kreditorernes fæl-les interesser. En tilknytning til kreditorernegør derfor ikke i sig selv disse personeruskikkede til deres hverv; men opstår enkonkret strid mellem en enkelt eller nogleenkelte kreditorer og boet, vil tilknytning tilde særligt indblandede kreditorer ofte med-føre inhabilitet for så vidt denne tvist angår.I øvrigt vil det oftest være stærk tilknytningtil skyldneren, der vækker betænkelighed.

Skyldnerens advokat udnævnes ofte tilmidlertidig bestyrer og ikke sjældent til kura-tor i boet, jfr. bemærkningerne til § 109. Ialmindelighed vil dette ikke komme i stridmed § 192; men hvor advokaten har et sånært økonomisk fællesskab med skyldnerensom i § 2 angivet, eller hvor han, f. eks. somfølge af gældsforhold, er afhængig af skyld-neren, må beskikkelse være udelukket. Der-imod må det afhænge af omstændighederne,om advokatens nære forbindelse med enkeltekreditorer vil være til hinder for beskikkelse.Beskikkelse bør heller ikke ske, hvis det kanforudses, at advokaten som kurator vil kom-me i den situation, at han er inhabil efter sid-ste led i stk. 1. En advokat, der har medvir-ket til en disposition, der muligvis kan om-stødes, hvad enten det er som rådgiver forskyldneren eller for den begunstigede kredi-tor, bør ikke deltage i afgørelsen af, om om-stødelsessag skal anlægges. Selv om intet per-sonligt ansvar vil kunne gøres gældende modadvokaten, således at han for så vidt ikke harnogen (økonomisk) interesse i sagens udfald,

må der dog siges at være tvivl om hans upar-tiskhed.

Efter udvalgets mening må de sammekrav om upartiskhed stilles til kreditorudval-gets medlemmer. Her kan det imidlertid let-tere lade sig gøre, at et medlem undlader atdeltage i afgørelsen vedrørende netop depunkter, hvor han har en særlig interesse. Enkreditors almindelige interesse i, at dividen-den bliver så stor som mulig, gør ham selv-sagt ikke inhabil.

Særlig vigtig er tillidsmændenes uhildedestilling. Tillidsmændenes vurderinger hvilerofte på et ret frit skøn, og der kan efter sa-gens natur ikke være nogen stærk kontrolmed deres ansættelser og bedømmelser. Kre-ditorerne må kunne stole på, at de er gåetfrem efter bedste overbevisning.

Afgørelsen af, om en inhabilitetsgrund ertil stede, tilkommer skifteretten.

Til § 193.Efter konkurslovens § 69, stk. 2, kan skifte-retten kun kritisere det honorar, som kura-tor beregner sig, hvis nogen kreditor (ellerskyldneren) gør indsigelse mod honoraret.Tilsvarende gælder om tillidsmænd ved ak-kordforhandling, jfr. tvangsakkordlovens §34, stk. 2. Dette er næppe heldigt. Kollegialehensyn kan føre til, at ingen af de på skifte-samlingen mødte befuldmægtigede rejserindsigelse mod et rigeligt udmålt honorar.Nogen partsvirksomhed til belysning afspørgsmålet er normalt ikke nødvendig. Skif-teretten vil sædvanligvis have et nøje kend-skab til boets forhold og til omfanget af ku-rators arbejde. Udvalget foreslår derfor lige-som kommissionsudkastet 1941 § 51 at giveskifteretten mulighed for at bestemme hono-raret, selv om der ingen tvist er mellem kre-ditorerne. Medens kommissionsudkastet be-nytter udtryksformen, at skifteretten »god-kender« honoraret, lader § 193 skifteretten»fastsætte« honoraret for at tydeliggøre, atansvaret for honorarets størrelse er hos skif-teretten. Reglen er i overensstemmelse med,hvad der gælder inden for fogedretten, jfr.retsplejelovens § 502, stk. 2, og § 585. Na-turligvis vil skifteretten høre, hvilke bemærk-

267

ninger kurator måtte have at gøre om hono-raret. Når der som afgørende momenter forvederlagets størrelse foruden til arbejdetsomfang henvises til boets beskaffenhed, om-fatter dette også boets størrelse. Reglen erderfor ikke helt den samme som efter tvangs-akkordlovens § 34, stk. 2. På den andenside er boets omfang ikke trukket så meget iforgrunden som i kommissionsudkastets §230. Begge momenter må nærmest anses li-gestillede.

Kommissionsudkastets § 51 indeholdt enudtrykkelig bestemmelse om, at hvor der varbeskikket to kuratorer, burde det påses, atdet samlede vederlag ikke oversteg det ve-derlag, som ville være blevet tillagt en ene-kurator. Udvalget er enig i dette synspunkt,som stemmer med retspraksis, jfr. U.f.R.1930. 231, men har ikke ment, at det børmedtages i lovteksten.

Efter gældende ret er der ikke hjemmelfor at tillægge kreditorudvalgets medlemmerhonorar, hvorimod der ofte gives honorar tilmedlemmer af et kreditorudvalg, der er ned-sat i anledning af en privat likvidation ellerakkord. Som nævnt i kapitel 13 har detværet vanskeligt at formå egnede kreditorertil at indtræde i kreditorudvalg, og udvalgethar ingen tiltro til nogen radikal ændring pådette punkt. Man kan dog ikke helt bortsefra, at muligheden for en omend beskedenhonorering af arbejdet måske i nogle tilfældevil kunne gøre det muligt at få udvalg ned-sat, hvor der er trang til det. På den andenside må man være på vagt over for yderligereøkonomisk belastning af boerne. Udkastetsregel går derfor ud på, at der undtagelsesviskan tillægges kreditorudvalgets medlemmervederlag. Honorar bør kun ydes, hvor udval-get yder en saglig bistand af væsentlig betyd-ning for boets afvikling, og dette har væretforbundet med et usædvanligt stort og bela-stende arbejde. Har udvalget i hovedsagenværet en kontrolforanstaltning, er der ikkegrundlag for at give honorar.

At skifteretten fastsætter vurderingsmændshonorar og også honorar til et retsvidne, så-fremt skifteretten har gjort brug af et sådant,er i overensstemmelse med konkurslovens

§ 54, stk. 1, som ændret ved lov nr. 207 af21. maj 1969 § l,nr. 1.

Stk. 3 svarer til gældende ret, jfr. angå-ende vederlag til vurderingsmænd og retsvid-ner den netop citerede bestemmelse i kon-kursloven.

Til § 194.Bestemmelsen er anbragt i dette kapitel,fordi den ikke blot kan benyttes under tvi-stigheder, men også ellers, hvor oplysningerfindes at være af betydning for konkurs,tvangsakkord, ophævelse af virkningerne afanmeldelse om betalingsstandsning etc.

»Enhver« omfatter såvel skyldneren ogboets kreditorer som udenforstående tredie-mænd. Derimod kan naturligvis den, derf. eks. på grund af exterritorialitet er beskyt-tet mod afhøring ved de almindelige dom-stole, heller ikke tvinges til at vidne i skifte-retten. Skyldnerens eller en kreditors almin-delige stilling som part i den boopgørelse,som er i gang, skal efter udkastet ikke ude-lukke dem fra pligten til at lade sig afhøre.Den sædvanlige virkning af en parts tavshed,nemlig at denne kan forstås på den for hamugunstigste måde, er ikke noget velegnetmiddel under en gældsordning, der ikke blotvedkommer to parter, men et stort antal per-soner. Her må man søge at nå frem til denobjektive sandhed. Den, der begæres afhørtsom vidne, kan dog påberåbe sig de alminde-lige vidneudelukkelses- og vidnefritagelses-grunde, jfr. retsplejelovens §§ 169-172. Skif-teretten bør heller ikke foregribe afgørelsen ien retssag, hvorunder f. eks. en kreditor vilkomme til at stå som part i et omstødelses-søgsmål, ved at pålægge ham for skifterettenat afgive vidneforklaring om de spørgsmål,der må antages at komme op under sagen,under hvilken han som part ikke ville værepligtig at udtale sig.

Skifteretten kan i fornødent fald anvendede almindelige tvangsmidler over for modvil-lige vidner: bøde, afhentning ved politiet, er-statning af udgifter, tvangsbøder, hensættelsei forvaring i indtil 6 måneder, indtil vidnetindvilliger i at svare, jfr. retsplejelovens §178. Straf for falsk forklaring forudsætter, atdet er tilkendegivet vedkommende, at han

268

udtaler sig som vidne med det deraf følgendeansvar.

Til § 195.Efter konkurslovens § 12 har en fordringsanmeldelse i boet samme virkninger medhensyn til forhalingsrenter, afbrydelse afhævd m. m. som retssags anlæg.

For så vidt angår forhalingsrenter er reg-len i dag uden større praktisk betydning,fordi renteberegning - bortset fra renter afmassekrav og pantesikrede rentekrav -under konkursen kun finder sted i de sjældnetilfælde, hvor der i boet er mere, end hvadder kræves til fuld dækning af de almindeligefordringers hovedstol, jfr. udkastets § 94.Skulle spørgsmålet komme frem, må detfølge direkte af gældsbrevsloven nr. 146 af13. april 1930 § 62, stk. 2, hvorefter rentenløber fra »den dag, da fordringshaveren på-begyndte retsforfølgning til betaling af gæl-den«, at procesrenter skal beregnes fra an-meldelsen i konkursboet, hvis fordringenikke i forvejen bærer samme eller højererente.

Afbrydelse af hævdserhvervelse efterDanske Lov 5-5-1 har i vore dage begrænsetbetydning. Hævden er betinget af, at denhævdende har udøvet sin hævdsråden nor-malt i 20 år »ukært til tinge«. Kan boet fort-sætte i skyldnerens hævdsråden, følger det afkompetencereglen i udkastets § 196, jfr.Danske Lov 5-5-1, at hævden afbrydes vedkravets anmeldelse i boet. Har boet imidler-tid intet med sagen at gøre, f. eks. hvisskyldneren fra en båndlagt fast ejendom,der altså ikke kan inddrages under konkurs-boet, udøver en hævdsråden over naboejen-dommen, måske en vejret, må afbrydelse afdenne hævdsråden ske ved søgsmål modskyldneren personlig, jfr. udkastets § 137.

Hovedproblemet ved anvendelsen i prak-sis af konkurslovens § 12 har været, om for-ældelse af en fordring ved fordringens an-meldelse i konkursboet afbrydes også i for-hold til skyldneren personlig. Det antages ialmindelighed, at forældelse af de fordringer,som er underkastet den 5-årige forældelses-frist efter lov nr. 274 af 22. december 1908,

afbrydes også i forhold til skyldneren vedanmeldelse i konkursboet, jfr. Henry Us-sing: Dansk Obligationsret, almindelig del,4. udg. ved A. Vinding Kruse, s. 410, be-tænkning om forældelse af gældsfordringernr. 174 i 1957, afgivet af professor, dr. jur.K. Illum, s. 33, Bernhard Gomard: Skifteret,2. udg., s. 289, men anderledes Jul. Lassen:Håndbog i Obligationsretten, almindelig Del,3. udg., s. 867. Den 20-årige forældelsesfristefter Danske Lov 5-14-4 afbrydes næppe iforhold til skyldneren, hvis denne ikke er tilstede under bobehandlingen eller anmeldel-sen af andre grunde ikke kan siges at med-føre en påmindelse til skyldneren om fordrin-gen, jfr. Ussing: anf. v. s. 397, Gomard: anf.st. Det i betænkning nr. 174 gengivne udkasttil en forældelseslov kræver i almindelighedretslige skridt til afbrydelse af forældelse, ogi konsekvens heraf foreslås det i betænknin-gens udkast § 20, at afbrydelse af forældelseskal ske også i forhold til skyldneren, når an-meldelse af fordringen under konkurs (ellerdødsboskifte) kommer frem til skifteretten.

Når skyldneren er gået konkurs, vil densædvanlige vej for kreditor være at anmeldesin fordring i konkursboet, og en sådan an-meldelse bør føre til, at forældelse undgås,uanset om skyldneren måske holder sig bortefra konkursbehandlingen. Udvalget kan der-for tilslutte sig, at anmeldelse altid bør virkeafbrydende. Da indgivelse af konkursbegæ-ring efter § 125, stk. 3, anses som en anmel-delse af fordringen, må også sådan begæring,der klart er en retsforfølgning, afbryde for-ældelsen. I nærværende udkast nævnes yder-ligere dels anmeldelse i et offentligt akkord-bo, dels anerkendelse i tvangsakkord, forud-sat denne vedtages. Anerkendt vil fordringenvære, hvis den er optaget på fordringslisten,uden at der er rejst tvivl om fordringens rig-tighed eller størrelse, eller hvis skyldnerentrods sådan tvivl på bindende måde har er-klæret at ville hæfte for skylden. Bestem-melsen i udkastet må forstås i overensstem-melse med de mere udførlige regler i for-ældelsesloven af 1908. Således må fordrings-haveren, hvis f. eks. en konkursbegæring ikkefører til konkurs eller til anerkendelse af

269

fordringen, uden ufornødent ophold søge til-vejebragt anden retsafgørelse, hvorved for-dringen fastslås, jfr. den nævnte lovs § 2.

I betænkningen fra 1957 foreslås en regel,hvorefter forældelse ikke indtræder, selv omforældelsesfristen udløber i tiden efter kon-kursdekretets afsigelse, når anmeldelse affordringen dog indkommer inden udløbet afanmeldelsesfristen. Konkurslovsudvalget harikke anset en sådan forlængelse af forældel-sesfristen for nødvendig.

Reglen i stk. 1 tager kun sigte på de for-hold, der nævnes i reglen, og der kan altsåikke sluttes modsætningsvis til, at forældelseikke kan afbrydes i andre tilfælde. Andreomstændigheder kan efter forholdene i detenkelte tilfælde indebære en sådan erken-delse fra skyldnerens side, at forældelse af-brydes. En frivillig akkord vil meget oftevirke afbrydende; men det falder uden forkonkurslovens område.

I almindelighed bevirker en afbrydelseved dom eller (anden) anerkendelse i et kon-kursbo, at ny frist løber fra boets slutning;under bobehandlingen kan kreditor i almin-delighed ikke gøre andet end at vente og se;når boet er afsluttet, kan han atter søge atinddrive restfordringen hos skyldneren. Enregel af dette indhold findes i udkastets stk.2. Var fordringen omfattet af 1908-loven, vildet oftest være en ny 5-årig forældelsesfrist,der i forhold til skyldneren personlig løberfra boets slutning. Har skyldneren været partunder skifterettens prøvelse af en fordring,jfr. udkastets § 198, således at dommen harvirkning også i forhold til skyldneren person-lig, må dommen imidlertid anses for et så-dant særligt retsgrundlag, som ifølge § 1 i1908-loven fører fordringen ind under den20-årige forældelse efter Danske Lov 5-14-4. Noget lignende kan være tilfældet, hvis detaf skyldnerens tiltrædelse af fordringslisten iboet fremgår, at han gør det med personligtforpligtende virkning. En stadfæstet tvangs-akkord, som har virkning over for skyldne-ren som et retsforlig, jfr. § 184, må somnævnt i bemærkningerne til denne bestem-melse anses for et særligt retsgrundlag.

Kapitel 26.

Skifterettens behandling af tvister.

Ved retsplejeloven af 11. april 1916 mistedeskifteretten adgangen til at påkende fordrin-ger og krav, der fremsattes mod boet. Hvisdette ikke ville anerkende fordringen, måttefordringshaveren inden en vis frist anlæggesag ved de almindelige domstole. Var detkun en enkelt kreditor, som ville bestridefordringen, kunne han anlægge sag. Der-imod påkendte skifteretten spørgsmål omboets overtagelse og bestyrelse.

Allerede ved lov nr. 380 af 30. juni 1922vendte man på dette punkt tilbage til ordnin-gen før retsplejeloven, således at skifterettennu påkender fordringer og krav mod boet.I motiverne (RT 1920-21, tillæg A, sp.4917 f) anføres, at det er langt naturligere atlade den dommer, der i øvrigt har med boetsbehandling at gøre, også afgøre opståenderetsstridigheder.

De processuelle regler om skifterettens be-handling af tvister og om appel af skifteret-tens afgørelser findes som nævnt i retspleje-loven, hvis §§ 654 og 660-665 (kapitel 58)omhandler skifte af dødsbo og fællesbo ogaf de øvrige i skifteloven omhandlede boer.Konkurs behandles i kapitel 59, hvoraf endnubestemmelserne i § 667 og §§ 672-678 er ikraft. § 666 henviser angående tvangsak-kord uden for konkurs til tvangsakkordlo-vens regler. Kapitel 60 (§§ 679-682) om-handler auktioner i dødsboer m. m. og ikonkursboer, jfr. herom bemærkningerne til§ 85 og til § 18 i udkastet til lov om ændringaf forskellige lovbestemmelser vedrørendekonkurs m. v.

Kapitel 59 henviser angående behandlin-gen af tvistigheder for skifteretten til reg-lerne om dødsboskifter i § 660 samt til kon-kurslovens regler. I §§ 673-678 gives be-stemmelser om anke og kære, til dels også iform af henvisninger til reglerne om dødsbo^skifte. Angående afgørelser, som ikke kanappelleres, henviser retsplejeloven til koo-kursloven.

Regler, der udelukker appel af visse afgø-relser, bør af praktiske grunde stå i den lov,

270

der omhandler disse afgørelser, altså kon-kursloven. For den, der i øvrigt benytterkonkursloven, kan det være praktisk isamme lov at kunne finde de processuelleregler om konkurs. Til fordel for at anbringede processuelle regler i retsplejeloven bortsetfra bestemmelser om inappellabilitet kan an-føres, at reglerne om dødsbobehandling ogkonkursbehandling til en vis grad kan væreensartede, og det ene sæt derfor kan udfor-mes som henvisninger til det andet sæt, samtat reglerne må indeholde henvisninger tilretsplejelovens almindelige bestemmelser omsagsbehandling.

Efter udvalgets mening må det afhænge afmere almene lovtekniske hensyn, om de pro-cessuelle regler om konkurs og tvangsakkordskal anbringes i konkursloven eller i retsple-jeloven. Vælger man at bevare placeringen iretsplejeloven, kan udkastets kapitel 26 udensærlige vanskeligheder overføres til dennelov.

Udkastet bevarer hovedprincipperne i rets-plejelovens ordning, nemlig at krav mod boetog tvister om boets behandling påkendes afskifteretten under anvendelse af de alminde-lige regler om behandling af borgerlige doms-sager for underretten. Begrænsningerne i ad-gangen til appel foreslås i vid udstrækningophævet. Adgangen til at pålægge sagsom-kostninger udvides efter udkastet. Der givesmulighed for beskikkelse af advokat forskifteretten og for indstævning af skyldnerentil opnåelse af dom over ham sammen medboet. Det tilstræbes, at omtvistede enkelteafgørelser kæres til den højere ret i stedetfor at inddrages under appel af hele bobe-handlingen. Fristen for anke fra Sø- og Han-delsretten foreslås begrænset til samme læng-de som for anke fra andre skifteretter.

Udkastets § 196 afgrænser skifterettenskompetence. § 197 indeholder hovedreglenom sagernes behandling for skifteretten. § 198giver mulighed for inddragelse af skyldnerenunder sagen for skifteretten, og § 199 åbneradgang til beskikkelse af advokat. § § 200 og201 angår spørgsmålet om, hvorvidt afgørelseskal træffes ved dom eller ved kendelse ellerbeslutning, samt adgangen til fuldbyrdelse.

De følgende bestemmelser angår anke ogkære, § 203 udelukkelse af appel, § 204ankefrist, § 205 kærefrist, § 206 specieltanke og kære fra Sø- og Handelsretten iKøbenhavn, § 207 forkyndelse af ankestæv-ning, § 208 tredieinstansbevilling og § 209en almindelig henvisning til retsplejelovensbestemmelser.

Skifteretternes lokale og internationalekompetence behandles i udkastets § 3, jfr.§ § 4 og 6, og bemærkningerne dertil.

Til § 196.Retsplejeloven indeholder ikke en udtrykke-lig afgrænsning af skifterettens saglige kom-petence i forhold til de almindelige domstole;men retsstillingen fremgår forudsætningsvisaf bestemmelserne om appel. Udvalget fin-der det mest overskueligt, at kapitlet begyn-der med en regel, der fastslår kompetencen.

Stk. 1 er i hovedsagen udtryk for gæl-dende ret. Skifteretten skal, uanset om derforeligger nogen tvist, prøve, om betingel-serne for at imødekomme en begæring omkonkurs eller om akkordforhandling er tilstede eller ikke. Ligeledes skal skifteretten,hvis der efter anmeldelse om betalings-standsning opstår spørgsmål om standsningaf kreditorforfølgning efter § 13 eller om be-skikkelse af tilsyn efter § 14, tage stillinghertil.

Skifteretten er kompetent til at træffe af-gørelse såvel om egentlige fordringer modkonkursboet, herunder fordringens placeringi konkursordenen, som angående såkaldteomsætningsbeskyttede eller tinglige krav påudlevering af bestemte ting i boets besid-delse. Prøvelsen foregår efter reglerne i kapi-tel 16; men hvis en uenighed mellem anmel-deren på den ene side og kurator, en ellerflere kreditorer eller skyldneren på denanden side om kravets beståen, omfang ellerprivilegium ikke kan bilægges, træffes afgø-relsen efter bestemmelserne i dette kapitel.I almindelighed angår afgørelsen kun kravet idets egenskab af krav mod boet, d. v. s. afgø-relsen har ikke bindende virkning modskyldneren selv; men skyldneren kan værepart under tvisten, jfr. § 198, og afgørelsen

271

bliver da også bindende i forhold til ham.Fordringer mod et akkordbo falder uden forkapitel 26; de må som hidtil prøves ved dealmindelige domstole.

Efter norsk ret, jfr. konkurslovens § 89 ogskiftelovens § 104, kan den, der har masse-krav mod boet, vælge mellem enten at gørekravet gældende under procedure for skifte-retten eller at anlægge søgsmål ved de almin-delige domstole. Niels Harbou: Behandlin-gen af dødsbo og fællesbo, 2. udg., s. 280,har antaget, at skifteretten ikke kan påkendekrav, som kan medføre personligt erstat-ningsansvar for dommeren eller medhjælpe-ren, jfr. U.f.R. 1939. 653, der anser skifte-retten for afskåret fra at afgøre en tvist omen erstatning for et af bobestyrelsen foreta-get salg. Bernhard Gomard, Victor Hansenog Stephan Hurwitz: Kommenteret Retsple-jelov, 2. udg., s. 688, antager, at hvis et kravudspringer af en retshandel, som boet harindgået, kan kreditor vælge mellem at gørekravet gældende i boet eller anlægge sag vedde almindelige domstole. Den i kommenta-ren citerede dom, U.f.R. 1955. 1009, vedrø-rer dog et eksekutorbo. I samme retning gårHarbou og Munch: Konkursloven s. 300, ogGomard: Skifteret, 2.udg., s. 295.

Udvalget må anse det for rigtigst, at ogsåmassekrav påkendes af skifteretten. Dennehar bedst kendskab til boets forhold. Flereensartede krav kan behandles sammen, ogman undgår den uheldige konsekvens, at etkrav, der i første række gøres gældende sommassekrav, først skal påkendes af de almin-delige domstole og derefter, hvis disse kom-mer til det resultat, at fordringen ikke ermassekrav, eventuelt af skifteretten som al-mindelig konkursfordring. Muligheden for etsenere erstatningssøgsmål mod skifteforval-teren eller for, at afgørelsen dog vil inde-bære en vurdering af hans handlemåde, vilnaturligt føre til, at han viger sit sæde for ensættedommer, jfr. eksempelvis U.f.R. 1969.731. En sådan mulighed vil i øvrigt ogsåunder hensyn til den tilbagetrukne stilling,som udkastet giver skifteretten under bobe-handlingen, kun i få tilfælde være til stede.Er kravets størrelse under grænsen for lands-

retssager, vil det i reglen ikke have størrepraktisk betydning, om sagen indbringes forretten i dennes egenskab af underret i 1. in-stans eller i dens egenskab af skifteret.

Har lovgivningen ufravigeligt henlagt af-gørelsen af bestemte tvister til særlige dom-stole, som besidder speciel sagkundskab, jfr.om boligretterne lejeloven, lovbekendtgørelsenr. 385 af 4. juli 1969, § 69, kan krav afdenne art ikke påkendes af skifteretten.

Som nævnt ved § 130 foreslår udvalget, atparterne skal kunne vedtage at henskyde på-kendelsen af krav, som boet rejser, til skifte-retten. Stk. 2 giver en tilsvarende regel ommodkrav, der gøres gældende af boet til selv-stændig dom.

Til § 197.Hovedreglen er i overensstemmelse medretsplejelovens § 672, jfr. § 660, stk. 1, 1.punktum. Henvisningen til borgerlige under-retssager omfatter også reglerne om proces-fuldmagt, syn og skøn, forligsmægling, ret-tergangsbøder og fri proces. Forskellige mo-difikationer kan følge af, at parterne i for-vejen under skiftebehandlingen står over forhinanden, og at den egentlige procesførelsesker i fortsættelse af en diskussion på enskiftesamling; navnlig kræves i almindelig-hed ikke stævning. Undertiden vil en tvisthave en sådan karakter, at det er af betyd-ning for sagens afvikling inden for en rime-lig tid, at parternes standpunkter fikseresskriftligt, og udvalget foreslår derfor, at skif-teretten skal kunne anordne skriftvekslingsom i landsretssager. Kravene, der påkendesaf skifteretten, kan være særdeles store og afindviklet beskaffenhed.

Om medvirken af sagkyndige dommere iSø- og Handelsretten i København gælderreglerne i retsplejelovens § 9 a, stk. 6. End-videre foreslår udvalget en ændring i dennelov, således at også andre skifteretter kan til-kalde sagkyndige dommere, jfr. § 18 i udka-stet til lov om ændring af forskellige lovbe-stemmelser vedrørende konkurs m. v.

Til § 198.Som nævnt ovenfor er en dom over boet i al-mindelighed ikke bindende for skyldneren

272

selv. Han kan have særlige indsigelser, somboet ikke tillægger betydning, og som han,netop fordi sagen i første række angår boet,derfor heller ikke selv gør gældende for skif-teretten. I de fleste tilfælde vil udsigten til se-nere dækning hos skyldneren for den del affordringen, som ikke bliver betalt gennemudlodning i boet, være så usikker, at kreditorikke vil interessere sig for at opnå fuldbyr-delsesmulighed over for skyldneren person-lig. Har skyldneren allerede skaffet sig bety-delige indtægter uden for boet, eller menerkreditor, at skyldneren senere vil blive istand til at betale, kan kreditor have ønskeom at opnå dom også over skyldneren; menhan må i så fald efter konkurslovens § 7 an-lægge selvstændig sag mod skyldneren. Detsynes da mere hensigtsmæssigt at afgøre helespørgsmålet på én gang. Eftersom hoved-interessen i konkurssituationen knytter sig tildommen over boet, bør de to sager samlesfor skifteretten. Sædvanligvis skal skyldnerenalligevel møde for skifteretten. Selv omsagen ellers efter sin værdi ville være enlandsretssag, synes der ikke at være tilstræk-kelig grund til, at skyldneren skal kunnemodsætte sig, at spørgsmålet afgøres i sinhelhed ved skifteretten. Dommen afsigesunder samme judicielle garantier som andredomme. Skyldneren vil altid kunne appelleredommen til landsretten, og betydningen af,at sagen begynder ved skifteretten, vil derfornærmest kun være, at prøvelse ved Højeste-ret alene kan ske med justitsministeriets til-ladelse. I skyldnerens situation vil den lettereog billigere prøvelse ved skifteretten være enfordel.

Inddragelse af skyldneren under skuterets-sagen bør imidlertid ikke forsinke boets af-slutning. Skifteretten kan derfor efter udka-stets 2. stykke, hvis f. eks. boet står lige foransin afslutning, eller skyldneren har taget op-hold i fjernere rigsdele, hindre, at skyldnereninddrages under sagen. I så fald må kreditor,hvis han alligevel vil have dom over skyldne-ren, anlægge selvstændigt søgsmål mod hamved de almindelige domstole.

Skyldneren kan ikke blot blive part isagen for skifteretten ved indstævning efter §

198; men han kan også selv gøre sig til part,navnlig ved fremsættelse af indsigelser. Dettebør da fremgå af domskonklusionen.

Til § 199.Reglerne om fri proces gælder også underskifte, jfr. bemærkningerne til § 197. Efterdisse regler, som de er ændret ved lov nr.253 af 4. juni 1969, er fri proces betinget af,at vedkommende skønnes at have rimeliggrund til at føre proces (retsplejeloven, lov-bekendtgørelse nr. 609 af 19. december 1969,§ 330, stk. 1, nr. 1), og at han ikke uden atlide væsentlige afsavn kan betale de omkost-ninger, der er forbundet med sagen (nr. 2).Fri proces meddeles almindeligvis af over-øvrigheden. Virkningerne af fri proces erefter retsplejelovens § 332, stk. 1, fritagelsefor retsafgifter, beskikkelse af advokat, godt-gørelse af udgifter til vidneførsel, syn ogskøn m. v. samt i skiftesager fritagelse forsikkerhedsstillelse for skifteomkostninger ogvisse masseudgifter.

Ved samme lov af 1969 indsattes i rets-plejelovens bestemmelser om forfølgning un-der en straffesag af den forurettedes borger-lige krav en ny § 995 a, der giver retten mu-lighed for at beskikke en advokat for den for-urettede, når det skønnes nødvendigt, at hanhar advokatbistand ved opgørelsen af erstat-ningskravet, og han opfylder betingelsen i§ 330, stk. 1, nr. 2, om uformuenhed. Omsalær og godtgørelse for udlæg til advokatengælder det samme, som hvor fri proces ermeddelt. Retsafgifter skal ikke svares af detborgerlige krav, der fremsættes under straf-fesagen, og vidneførsel og lignende sørgeranklagemyndigheden i reglen for. Såledesopnår den erstatningssøgende i de fleste til-fælde det samme ved advokatbeskikkelsensom ved den mere besværlige forudgåendeansøgning til overøvrigheden om fri proces.

Heller ikke anmeldelse af krav i konkurs-boet er forbundet med retsafgift. Der vil gan-ske vist undertiden blive tale om en bevisfø-relse, der kan medføre udgifter; men det erdog langtfra det hyppigste. Der synes derforogså i skiftesager at være god grund til atgive retten mulighed for at beskikke advo-

273

kat, når den finder det særlig hensigtsmæs-sigt og de ret lempelige betingelser, som stil-les til uformuenhed, er opfyldt. Efter justits-ministeriets praksis gives der dog i alminde-lighed ikke fri proces til den, som inden forsit erhverv bliver part i en retssag. Ligesommed hensyn til beskikkelse af advokat ianledning af erstatningskrav under straffesa-ger finder udvalget det rigtigst ikke at på-lægge retten forud for sagen at vurdere pro-cesgrundlaget.

Advokat kan efter bestemmelsen beskik-kes også for skyldneren. Drejer striden sigalene om en kreditors krav mod boet, bliverder ikke spørgsmål om repræsentation forskyldneren. Er det derimod skyldneren, derf. eks. hævder, at et bestemt formuegodeikke kan inddrages under konkursen, kanskifteretten beskikke advokat for ham, hvisdet skønnes fornødent. Advokat kan imidler-tid også beskikkes allerede under strid om,hvorvidt skyldneren overhovedet skal erklæ-res konkurs.

Om advokat skal beskikkes, når uformu-enhed er dokumenteret, afhænger af, omparten må antages - eventuelt med vejled-ning fra rettens side efter reglen i retsplejelo-vens § 429, stk. 2, - selv at kunne frem-skaffe, fremstille og benytte de oplysninger,som er af betydning for ham. Retten kanikke ved at beskikke advokat undgå at tagestilling til de momenter, parten selv fremfø-rer. Selv om der er beskikket advokat forskyldneren, må skifteretten af egen drift tagestilling til, om en foranstaltning vil komme istrid med skyldnerens rettigheder, jfr. § 124.

Til § 200.

Bestemmelsen svarer til retsplejelovens §672, jfr. § 660, stk. 1, 2. punktum. Fortrins-ret er ikke udtrykkelig nævnt i § 660; menogså fortrinsretten må afgøres ved dom, hvisder er tvist, jfr. § 673, stk. 2. Hvor skifteret-ten efter parternes vedtagelse træffer afgø-relse om krav, der rejses af boet, må ogsådette ske ved dom. Det følger direkte af rets-plejelovens § 478, stk. 1, nr. 1, at skifteret-tens domme er eksigible efter samme reglersom andre domme.

35

Til §201.Til stk. 1. I modsætning til retsplejelovens§ 672, jfr. § 660, stk. 1, 3. punktum, nævnerudkastets § 201, stk. 1, foruden kendelserogså beslutninger. Efter retsplejelovens al-mindelige regler skal kendelse anvendes,hvor denne form er foreskrevet, jfr. § 217.Af reglen i udkastets § 197 følger, at for-skellige afgørelser skal træffes ved kendelse,således om anvendelse af tvangsmidler overfor vidner retsplejelovens § 178, stk. 2, afgø-relse af tvistigheder under vidneførsel § 187,indsigelser mod udmeldelse af skønsmænd §200, stk. 2, bevisoptagelse i udlandet § 296,stk. 2, fastsættelse af omkostninger ved en-kelte proceshandlinger § 320, stk. 1. Kendel-ser skal i modsætning til beslutninger be-grundes, jfr. retsplejelovens § 218. Udvalgetfinder ikke grundlag for at give en alminde-lig regel om, at skifterettens afgørelser skaltræffes ved kendelse. Det må afhænge af denærmere omstændigheder, om der er behovfor at give en kortere eller længere begrun-delse, i hvilket tilfælde afgørelsen med rime-lighed kan betragtes som en kendelse, ellerom en særlig begrundelse, måske fordi afgø-relsen er af mere skønsmæssig karakter, eruden betydning for parternes forståelse afkendelsen og eventuelle overvejelser om ap-pel. Udvalget formoder, at retsplejerådet somled i den almindelige gennemgang af rets-plejereglerne vil tage det principielle spørgs-mål om forholdet mellem kendelse og beslut-ning under behandling.

Til stk. 2. Medens sagsomkostninger iskifterettens domme fastsættes efter alminde-lige regler, giver § 672, jfr. § 660, stk. 1, omkendelser den bestemmelse, at det her kanpålægges den part, der skønnes uden til-strækkelig grund at have givet anledning tileller unødigt at have vidtløftiggjort procedu-ren, at udrede sagsomkostninger til modpar-ten. Pålæg af sagsomkostninger har altsånærmest karakter af en slags rettergangs-bøde. Denne regel er utvivlsomt for snæver.Den, der har måttet anvende tid og advo-katbistand for at få gennemført et beretti-get synspunkt, har rimeligt krav på at fåsine omkostninger erstattet. Dette betyder

274

ikke, at enhver uenighed for skifteretten skalgive anledning til pålæg af sagsomkostnin-ger. I mange tilfælde opstår under konkurs-behandlingen mindre uoverensstemmelser,som afgøres af retten, efter at de tilstedevæ-rende kreditorer har givet udtryk for deressynspunkter. Her bør sagsomkostninger ikkepålægges; parterne eller deres advokater harjo alligevel været til stede, og det ville efteromstændighederne kunne være tvivlsomt,hvem der egentlig skulle opfattes som parteri denne henseende. Kun hvor et stridspunktundergives egentlig procedure, ofte i en sær-skilt skiftesamling, bør der gives sagsomkost-ninger. Sagsomkostninger bør i almindelig-hed ikke tillægges for indgivelse af konkurs-begæring. Er begæringen blevet bestridt, oghar der derfor været afholdt procedure, såle-des at advokatens arbejde kan sidestillesmed arbejdet i en retssag, der optages tildom, vil der være mulighed for at tillæggesagsomkostninger. Krav mod konkursboetpå sagsomkostninger er massekrav, jfr. § 90.

Efter retsplejelovens § 489 kan kendelsersom hovedregel fuldbyrdes straks, dersom debestemmer noget, der skal fuldbyrdes. Fog-dens og skifterettens kendelser om sagsom-kostninger skal dog selv indeholde bestem-melse om fuldbyrdelsesfrist, jfr. §§ 527, stk.4, og 660, stk. 1, jfr. § 672. Udvalget finderdet naturligt, at fuldbyrdelsesfristen for sags-omkostninger, hvor ikke andet bestemmesaf skifteretten, sættes til samme tidsrum somfuldbyrdelsesfristen for domme, 15 dage.

Til stk. 3. Også skifterettens kendelser harfuldbyrdelseskraft, jfr. retsplejelovens § 478,stk. 1, nr. 1, men da de i reglen vedrørerboet, kan de opfyldes uden bistand fra defuldbyrdende myndigheder (fogden). Ogsåbortset fra afgørelser om sagsomkostninger,der kan fuldbyrdes efter reglen i § 660, stk.1, jfr. § 672, kan skifteretten dog ikkemindst efter de ændringer, som dette udkastvil føre med sig, træffe en række afgørelser,som efter deres indhold skal kunne fuldbyr-des, uden at dette kan ske ved hjælp af akti-ver, som er under skifterettens rådighed. Herkan nævnes tvangsmidler over for vidner,retsplejelovens § 178, jfr. udkastets §§194

og 197, og over for konkursskyldneren, ud-kastets § 99, fjernelse af skyldneren fra lej-lighed, der efter § 35 er inddraget underboet, fremstilling ved politiet af den, over forhvem konkurs er begæret, § 23, stk. 6, mid-lertidig rådighedsfratagelse efter § 27, fjer-nelse af effekter fra konkursskyldnerens be-siddelse, jfr. § 105, stk. 1, fremlæggelse afdokumenter, retsplejelovens § 299, jfr. ud-kastets § 197, rettergangsbøder, retsplejelo-vens §§ 324-328, jfr. udkastets § 197, fast-sættelse af vederlag, som ikke skal udredesaf konkursmassen, men f. eks. af en skyld-ner, der har søgt akkord, udkastets § 193.

Fastsættelse af vederlag, som ikke skaludredes af et konkursbo, men f. eks. af enakkordsøgende skyldner, vil ofte ske ved enbeslutning, fordi der ingen retstvist forelig-ger. Også sådanne afgørelser bør kunne fuld-byrdes.

Til § 202.De følgende bestemmelser angår appel afskifterettens afgørelser efter konkursloven.

§ 202 fastslår, at appelformen for dommeog for den sluttede konkursbehandling eranke. Dette er i overensstemmelse med gæl-dende ret, jfr. retsplejelovens § 673, stk. 2.Anke er den almindelige appelform fordomme. Anke sker ved en ankestævning, derforkyndes for modparten. Ankefristen er ireglen længere end kærefristen. Anke medfø-rer en ny sagsbehandling, i almindelighed vedmundtlig domsforhandling for den højere in-stans.

Det har undertiden voldt tvivl, om detrette appelmiddel var anke eller kære, nårafgørelsen i første instans er truffet ved ken-delse i tilfælde, hvor det burde være sket veddom, eller omvendt. Udkastet fastslår derforden simpleste regel, nemlig at appellens formaltid retter sig efter formen for afgørelsen i1. instans.

Efter gældende ret kan kendelser og be-slutninger under sagens behandling inddra-ges under anken af den sluttede konkursbe-handling. Det vil dog i almindelighed væremuligt og ønskeligt, at prøvelse af sådanneafgørelser ved højere instans sker straks ogikke først, når bobehandlingen er afsluttet og

275

ændringer vil volde større besvær, måskeflere udgifter og navnlig forhaling af boetsslutning. Udvalget mener derfor, at appelmod afgørelser truffet under skiftebehandlin-gen som hovedregel bør ske med det samme.Da der kan forekomme tilfælde, hvor detville være uheldigt, om landsretten underanke af bobehandlingen skulle være bundetaf de af skifteretten afsagte kendelser, fore-slås det dog, at landsretten skal kunne til-lade, at sådanne afgørelser inddrages underanken.

Stk. 2 er i overensstemmelse med gæl-dende ret, jfr. retsplejelovens § 673, stk. 1og 3. Stadfæstelse af tvangsakkord og næg-telse heraf falder ind under bestemmelsen.Appellen efter tvangsakkordlovens § 36 be-tegnes som anke, men er i virkeligheden i detvæsentlige af samme karakter som kære,d. v. s. en skriftlig appel, hvor også andreparter kan fremkomme med udtalelser, menuden egentlig skriftveksling. Kæremål kanogså foretages mundtligt til skifterettens pro-tokol, jfr. retsplejelovens § 441, stk. 2. Denret, hvortil der kæres, kan, når særlige grundetaler derfor, bestemme mundtlig forhandling,jfr. § 421, jfr. § 441. Angående forslagetom ophævelse af Akkordretten henvises tilbemærkningerne i indledningen til udkastetsafsnit III.

Stk. 3, hvorefter rettergangsbøder og lig-nende kan kæres særskilt og dommes be-stemmelser om sagsomkostninger kan kæresmed justitsministerens tilladelse, ændrer ikkeden bestående retstilstand.

Til § 203.

Bestemmelsen indeholder en liste over de af-gørelser, som unddrages fra appel, såvel vedkære som ved inddragelse under anke af densluttede bobehandling.

Den gældende konkurslovs § 137 afskærerkære i en række tilfælde: Valg af midlertidigbestyrer eller undladelse heraf, fortsættelseaf skyldnerens forretninger, skifterettens be-slutninger om boets bestyrelse, så længe denmidlertidige bestyrer virker, ledelsen af for-handlingerne i skiftesamlingen, spørgsmål

angående stemmeret på bestridte fordringer,indkaldelse af skiftesamling, beskikkelse afkurator og kreditorudvalg, beslutning omsikkerhedsstillelse, afskedigelse af kurator,afgørelse i tilfælde af uenighed mellem kura-tor og kreditorudvalg, forlængelse af fristenfor kurators opgørelse af status, foreløbigoverladelse af brugsret til skyldneren, ankesbetydning for udlodning. Endvidere er derfastsat begrænsninger for fordringshaveresadgang til at påanke skifterettens forkastelseaf en under konkurs vedtaget akkord.Tvangsakkordloven tillader kun skyldnerensappel af skifterettens nægtelse af akkordfor-handling eller af stadfæstelse af akkordfor-slag, kreditorers appel af stadfæstelse samtappel af fastsættelse af vederlag. Dette erogså de vigtigste afgørelser under akkordfor-handlingen; men skifteretten kan dog træffeen del andre, der altså er inappellable: Fast-sættelse af sikkerhed for omkostninger, be-skikkelse af tillidsmænd for den enkelte sag,berammelse af møder, tilladelse for tillids-mænd til ikke at møde, indkaldelse af for-dringshavere til at besvare spørgsmål, afgø-relser vedrørende afstemningen, hensættelseaf beløb til dækning af bestridt fordring, be-skikkelse af en mand, der kan tillade gælds-stiftelse.

Efter udvalgets opfattelse bør det værehovedreglen, at de af skifteretten under bo-behandlingen trufne afgørelser skal kunneindbringes for højere ret. Heller ikke afgørel-ser angående boets bestyrelse, altså navnligafviklingen af boets foretagender, bør væreafskåret fra prøvelse. En afstemning er ikkeen afgørelse, der kan indbringes for højereret, og afgørelser, som alene vedrører mereskønsmæssige spørgsmål angående stemme-ret, egner sig heller ikke til kære.

Den vidtgående nægtelse af kære i gæl-dende ret står i en vis forbindelse med, atretsplejelovens § 675, stk. 2, pålægger skifte-retten at drage omsorg for, at den kærendesret ikke foregribes ved behandlingen, me-dens kæremålet står på. For ikke at sinkeboets behandling er det derfor ønskeligt atafskære kæremål i videst muligt omfang.Efter udkastet afhænger kæremålets virknin-

276

ger derimod af den almindelige regel i rets-plejelovens § 441, stk. 2, jfr. § 422, stk. 2,hvorefter kære som udgangspunkt ikke haropsættende virkning, men såvel den ret, hvisafgørelse påkæres, som den ret, hvortil derkæres, kan tillægge kæremålet opsættendevirkning. Herved kan der i højere grad tageshensyn til det enkelte tilfældes omstændighe-der.

De i udkastets § 203 nævnte afgørelser,som ikke skal kunne påkæres, angår fastsæt-telse af frist til fremskaffelse af manglendeoplysninger (§ 9), beskikkelse af tilsyn efteranmodning fra skyldneren (§ 14), formen forunderretning til fordringshavere (§ 16, stk.2), bestemmelse om, hvilken af flere kon-kursbegæringer der først skal behandles (§21), bestemmelse om valgmåde (§ 109, stk.2, og § 110, stk. 2), afgørelse angående stem-meret, hvis fordringen uanset afstemningensudfald vil få fuld eller ingen dækning (§§116 og 170, stk. 1, jfr. 116), eller hvis for-dringen er betinget eller bestridt (§§ 117,118 og 170, stk. 2), og indkaldelse af nytmøde til fornyet afstemning (§§ 172 og 174,stk. 2).

Til § 204.Hovedindholdet af bestemmelsen findes iretsplejelovens § 674. Henvisningerne til ud-gangstidspunkterne for fristberegningen måligeledes anses for at være i overensstem-melse med gældende ret.

Efter retsplejelovens § 219, stk. 3, skalsagens parter have underretning om tids-punktet for dommens afsigelse; er detteikke sket, regnes ankefristen først fra dom-mens forkyndelse for parten. Er boet ved ku-rator sat i kundskab om tidspunktet for endomsafsigelse, må også fristen for anke,iværksat af en kreditor, som ikke tidligerehar været part i striden, begynde at løbe.Boets kreditorer, som eventuelt vil anke endom, hvorved kurator vil lade det bero, måaltså holde sig i kundskab om, hvornår dom-men afsiges, og hvad den går ud på. Mankan ikke iværksætte forkyndelse af dommenfor hver eneste af boets kreditorer. I særligetilfælde vil der dog kunne blive tale om op-rejsningsbevilling efter stk. 2.

Til § 205.Efter retsplejelovens § 675, stk. 1, er kære-fristen under konkurs 2 uger. Under for-handling om tvangsakkord uden for konkurser kærefristen derimod efter tvangsakkordlo-vens § 36, jfr. retsplejelovens § 666, som ho-vedregel 3 dage, men dog 2 uger for kære afstadfæstelseskendelse. Kommissionen, derudarbejdede tvangsakkordloven, har utvivl-somt hentet fristen på 3 dage for »anke« afkendelse, der afslår andragende om akkord-forhandling, fra den norske lov om akkord-forhandling af 6. maj 1899 § 3. Efter dennorske lovs § 33 er imidlertid kreditorfor-følgning standset fra indgivelsen af andra-gende om akkordforhandling, til fristen for»anke« af skifterettens afslag herpå er udlø-bet, og det er da naturligt, at denne ankefristsættes så kort som overhovedet muligt. Til-svarende gælder ikke efter dansk ret, og deter efter udvalgets mening uheldigt at fast-holde en så kort kærefrist i dette tilfælde.

Stk. 2 er i overensstemmelse med retsple-jelovens § 675, stk. 3, der dog ikke gælderfor tvangsakkordforhandling.

Til § 206.Udkastet går ud på at ændre fristen for ankefra Sø- og Handelsrettens skifteafdeling tilHøjesteret fra 8 uger til 4 uger. Sø- og Han-delsrettens afgørelser vedrørende konkurs-boer adskiller sig i princippet ikke fra andreskifteretters. Den omstændighed, at ankesker til Højesteret, kan, selv om ankebe-handlingen her i nogle tilfælde vil være for-bundet med større udgifter end ankebehand-ling ved landsretten, ikke give tilstrækkeligbegrundelse for, at ankefristen skal væredobbelt så lang som i sager, der ankes fraandre skifteretter. Kærefristen er uændret 2uger. Det er af afgørende betydning, at kære-mål behandles hurtigst muligt, særlig når af-gørelsen vedrører betingelserne for åbning afkonkurs.

Til § 207.Bestemmelsen i retsplejelovens § 676 om, atdet påhviler kurator på boets bekostning atdrage omsorg for, at der i fornødent faldtages til genmæle, er udeladt som overflødig.

277

Tilfældet falder klart inden for kurators plig-ter efter udkastets § 111. Er ingen kuratorbeskikket, behandles boet af skifteretten; hardenne antaget en medhjælper, udfører hanunder skifterettens tilsyn de kurator påhvi-lende forretninger. For en sikkerheds skylder udtrykkelig udtalt i § 207, at forkyndelsekan ske såvel for skifteretten som for med-hjælperen.

Til § 208.Bestemmelserne svarer med nogle redaktio-nelle ændringer til retsplejelovens § 665, jfr.§ 678, stk. 1. Fristen for anke efter § 397er 8 uger, undtagelsesvis, nemlig når tredie-instansbevuling kombineres med oprejsnings-bevilling, 1 år. Fristen for kære efter § 422er 2 uger, henholdsvis 6 måneder.

Til § 209.Efter reglen i retsplejelovens § 664, stk. 3,jfr. § 678, stk. 1, kan nye påstande og an-bringender frit fremsættes under anken, me-dens der i andre sager end skiftesager og fo-gedsager, jfr. om disse retsplejelovens § 594,kun kan fremsættes nye påstande og - efterskriftvekslingens slutning - nye anbringen-der med modpartens eller rettens samtykke,jfr. §§ 439 og 440. Hvor anke finder sted tilHøjesteret, gælder dog ifølge § 665, stk. 2,jfr. § 678, stk. 1, ganske de almindelige reg-ler i kapitel 36, se om nye påstande, anbrin-gender og beviser (såkaldte nova) §§ 404-406. Efter udvalgets opfattelse er der ikkebehov for en videregående adgang til atfremkomme med nova i skiftesager end i al-mindelige domssager, og man har derforundladt at fremsætte forslag herom.

Da bestemmelsen i § 675, stk. 2, om, atboets behandling trods kæremålet fortsættes,men at den kærendes ret ikke må foregribes,ikke er medtaget i udkastet, gælder om kæ-rens virkning reglen i retsplejelovens § 422,stk. 2, jfr. § 441, stk. 2, hvorefter kæremålsom hovedregel ikke har opsættende virk-ning, men såvel skifteretten som landsrettenkan tillægge kæremålet sådan virkning. Her-ved opnås som ovenfor nævnt mulighed foren mere individuel løsning under hensyn til

boets forhold, den påkærede kendelses ind-hold og grundlaget for kæremålet.

Kapitel 27.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

Udvalget forudsætter, at lovens ikrafttrædel-sestidspunkt fastsættes således, at de, somloven berører, får et rigeligt udmålt varsel.Skifteretter, advokater og kreditorforeningerbør have mulighed for ikke alene at sætte sigind i lovens bestemmelser, men også attræffe afgørelse om og foretage de ændringeri den hidtil anvendte fremgangsmåde, somde nye regler skal medføre. Det må bl. a.erindres, at forhandlinger om frivillige ak-korder føres med den gældende konkurslovsregler som udgangspunkt.

Et tvivlsomt spørgsmål er altid, i hvilketomfang nye regler skal tillægges betydningfor allerede oprettede kontraktsforhold. Reg-ler, der tilintetgør retserhvervelser, bør ikkekunne anvendes på rettigheder, der gyldigter stiftet før lovens ikrafttræden. Dette fårisær betydning for omstødelse, jfr. udkastets§ 214. I øvrigt kan reglerne om konkurs,hvis forudsætning er, at skyldneren er ude afstand til at opfylde sine forpligtelser, ikke isamme grad som forholdet mellem kontrakts-parterne indbyrdes være bestemt af hensy-net til velerhvervede rettigheder. Udvalgethar ikke ment, at bestående aftaler uden vi-dere skulle være undtaget fra reguleringengennem en ny konkurslov. Man har hervedlagt vægt på, at reglerne i kapitel 7 i væsent-ligt omfang blot er en kodificering af, hvadder må antages allerede at være gældenderet, og ikke tilsidesætter kontrakterne, menblot på forskellige punkter regulerer deresretsvirkninger. De indledende paragraffer ikapitel 9 indeholder dels en eksstinktionsre-gel, som for at have betydning må omfattealle handeler med konkursboer, der behand-les efter den nye lov, uden hensyn til det afboet og køberen ukendte tidspunkt for skyld-nerens erhvervelse af tingen, dels regler omden nærmere opgørelse af ejerens krav modboet, der ligeledes bør ske efter den lov, som

278

i øvrigt er afgørende for konkursen. Ogsågennemførelsen af tvangsauktion over pant-sat gods bør efter udvalgets mening i almin-delighed ske efter de nye regler, hvorvedogså bemærkes, at der, hvis pantsætningstids-punktet var afgørende, i en meget lang år-række ville opstå vanskelige problemer, hvisnogle pantebreve i samme ejendom lå før,men andre efter lovens ikrafttræden.

Til § 210.Der er her kun grund til at gøre bemærknin-ger om ophævelsen af § 2 i ændringsloven af1960.

Efter konkurslovens § 39 skulle viljesbe-stemt underpant i enkelte løsøregenstande»om fornødent«, d. v. s. hvis boets øvrigemidler ikke kunne strække til, gå efter privi-legerede lønfordringer. Bestemmelsen blevophævet ved lov nr. 177 af 29. april 1960,men efter lovens § 2 finder de hidtil gæl-dende regler anvendelse på pantebreve, derer tinglyst før lovens ikrafttræden den 1. juli1960. Begrundelsen herfor var, at der vedfastsættelsen af vilkårene for panterettenmåtte antages at være taget hensyn til dendårligere retsstilling efter den da gældenderet, og at det derfor ikke ville være rimeligt,at panthaverne i medfør af loven af 1960 fikderes retsstilling forbedret.

Da disse gamle panterettigheder næstenalle må antages at have mistet deres betyd-ning, vil bestemmelsen formentlig nu kunneophæves.

De i medfør af apotekerloven, jfr. nu lov-bekendtgørelse nr. 248 af 2. juli 1962, § 65,stk. 4, udstedte pantebreve med sikkerhed ibl. a. apotekets inventar og varelager måtteindtil loven af 1960 falde ind under entenkonkurslovens § 34, der da omfattede ogsåviljesbestemt, almindeligt pant, eller under §39. Lånene fra Apotekerfonden løber ofte,så længe låntageren har apotekerbevillingen,og der er derfor en del sådanne pantebrevetilbage fra tiden før 1. juli 1960. Disse pan-tebreves vilkår er ikke fastsat med henblikpå prioritetsstillingen i konkurs, og der skerikke nogen uret ved, at Apotekerfondenopnår den forbedrede retsstilling i konkurs.

Til §211.Er konkursbegæring indgivet under denældre lov, behandles hele konkursen efter dehidtidige regler. Tilsvarende gælder entvangsakkord og den forudgående offentligeforhandling. Følges en akkordforhandlingefter tvangsakkordloven af 1905 af en kon-kurs, der er underkastet den nye lovs regler,bedømmes akkordforhandlingens virkningerfor konkursbehandlingen efter de ældre reg-ler. Frister for omstødelse forlænges kun idet snævre omfang, det følger af tvangsak-kordlovens § 5, stk. 4, nemlig med en ugesamt den tid, der går mellem akkordens ved-tagelse og rettens endelige afgørelse om densstadfæstelse. Frister for lønprivilegium kanikke regnes fra akkordforhandlingen. Deri-mod bevares fortrinsret for akkordomkost-ninger, blot konkursen indtræder inden 3måneder og ikke som efter udkastets § 1inden 3 uger efter akkordforhandlingensophør, jfr. konkurslovens § 32 som affattetved lov nr. 332 af 18. juni 1969. Ogsåspørgsmålet om, hvilke akkordomkostningerder har fortrinsret, afgøres efter den gæl-dende lovs § 32, jfr. tvangsakkordlovens§ 34, stk. 5 og 6, og ikke efter udkastets§ 91, der dog i reglen ville føre til sammeresultat.

Til § 212.Bestemmelsen vedrører især udkastets § 40,der også gælder for tvangsakkord, jfr. § 158.Måtte modfordringens kreditor regne med,at han i tilfælde af sin debitors konkurs varsikret fyldestgørelse gennem den vidtgåendemodregningsadgang efter konkurslovens § 15,bør denne adgang til dækning ikke berø-ves ham. Er derimod den ene fordring op-stået eller erhvervet fra trediemand efter dennye lovs ikrafttræden, har kreditor ikke tidli-gere kunnet indrette sig på en modregnings-adgang.

Til § 213.Den gældende konkurslovs § 18 foreslås påflere punkter ændret ved udkastet, navnligdettes § 45, stk. 1, jfr. også 3 månedersfri-sten i § 49. Både kreditor og den afdragsbe-talende (eller helt indfriende) medskyldner

279

bør på betalingstidspunktet have mulighedfor at skaffe sig klarhed over betalingens be-tydning for anmeldete esretten i et senerekonkursbo.

Stk. 2 begrænser den nye regel i § 48 omrangfølgen mellem kreditors »fulde anmel-delsesret« i boet og sikkerhed, der af skyld-neren er stillet for medskyldnerens regres-krav, jfr. om modregningsret § 48, stk. 2, tilat gælde sikkerhed eller modregningsadgang,der opnås efter lovens ikrafttræden.

Til § 214.Bestemmelsen indeholder den vigtige be-grænsning i den nye lovs anvendelse, at om-stødelse kun kan ske efter de hidtil gældenderegler, for så vidt angår dispositioner og rets-forfølgning, der er foretaget under den gamlelov. Det ville ikke være rimeligt, om en rets-erhvervelse, der var uangribelig efter lov-reglerne på tidspunktet for dens opståen,skulle kunne omstødes efter nye lovregler.Er retten en panteret, er tidspunktet for sik-ringsaktens iagttagelse afgørende for, hvor-når den kan anses foretaget, jfr. den gæl-dende lovs § 22, stk. 2.

Udkastets § 80, der sætter længere fristerfor anlæggelse af omstødelsessag end dengældende lovs § 30, skal dog kunne anven-des, blot konkursbegæringen er indgivet efterden nye lovs ikrafttræden. Den begunstigedeved den omstødelige disposition har her ikkepå noget tidspunkt kunnet regne med, athans erhvervelse var i sikkerhed for boet.

Til § 215.De fleste af reglerne i udkastets kapitel 10medfører ingen ændringer i den gældenderet.

Stk. 1 angår det tilfælde, at en funktionærhos skyldneren, der anmelder et lønkrav, ernærstående til skyldneren. Er kravet under-kastet den gældende lov, er det efter dennes§ 33, stk. 2, overladt til skifterettens skøn,om kravet skal have privilegium eller ikke,og afgrænsningen af de nærstående fremby-der også visse forskelle fra udkastets § 92,stk. 2, jfr. § 2. Det må her være kravets for-faldstid, der er afgørende for, om de nyeeller de gamle regler skal benyttes.

Stk. 2 medfører, at en udenforstående,som før lovens ikrafttræden har indfriet enprivilegeret fordring, i reglen ikke vil få etprivilegeret regreskrav mod skyldnerens bo,jfr. bemærkningerne til udkastets § 95, stk.2.

Til §216.Efter ændringen ved lov nr. 177 af 29. april1960 omfatter bestemmelsen i konkurslo-vens § 34 formentlig kun sikkerhed ifølge»tinglyst skifteekstrakt« efter de før 1. april1964 gældende regler. Efter denne dato kansikkerhed kun gives arvinger ved tinglysningaf almindelige pantebreve, jfr. skiftelovens§ 63 som ændret ved lov nr. 412 af 18. de-cember 1963. Ifølge de tidligere reglerkunne en efterlevende ægtefælle opnå hen-stand med udbetaling af arv efter førstafdødetil dennes umyndige livsarvinger mod ting-lysning af en udskrift af skifteprotokollen,hvorved de umyndige fik sikkerhed i alt,hvad enken eller enkemanden »ejer ellerejendis vorder« forud for simpel gæld. Ejededen efterlevende ægtefælle fast ejendom, fikarvingerne tillige sædvanlig pantesikkerhed iejendommen. Arven kan kræves udbetalt,når arvingen efter de dengang gældende reg-ler blev myndig, altså normalt når han fylder21 år, jfr. lov nr. 578 af 19. december 1969§ 3. Dør arvingen inden dette tidspunkt, mådet formentlig antages, at hans dødsbo (hansarvinger) kan kræve arven, når den afdødearving ville være fyldt 21 år. Bliver arvenikke udbetalt, bevares sikkerheden for kra-vet, som ikke forældes. Sikkerhed ifølge ting-lyst skifteekstrakt ville således kunne fore-komme flere slægtled frem i tiden.

Et gennemsyn af personbogen i Køben-havns Byret viser, at der ved denne ret hen-står 125-150 uaflyste skifteekstrakter. Langtde fleste arvinger er forlængst myndige. Detmå antages, at en stor del af disse rettighederer bortfaldet, men blot ikke bliver aflyst.Det er dog ikke muligt at slette rettighederneefter tinglysningslov nr. 111 af 31. marts1926 § 20, stk. 2, idet man ikke med nogensandsynlighed kan slutte, om retten er op-hørt eller ikke. Det må anses for ønskeligt, atdisse rettigheder inden for en overskuelig tid

280

bringes til ophør. Arvingerne må dog haveen rimelig tid til at gøre deres krav gældendeog til eventuelt at få sikkerheden ombyttetmed almindelige pantebreve. Udvalget fore-slår derfor, at sikkerheden skal ophøre 3 årefter, at arvingen er blevet myndig, eller,hvis han forinden er afgået ved døden, efterat han ville være blevet myndig. For arvin-ger, der allerede er blevet myndige ved lovensikrafttræden, er fristen sat til 3 år fra ikraft-trædelsen.

Til § 217.Efter udkastets § 159 skal statsautoriserederevisorer og kun disse fungere som regn-skabskyndige tillidsmænd ved akkordfor-handlinger. Udvalget mener dog ikke, at ju-stitsministeriet skal være afskåret fra at for-længe de autorisationer, der allerede er med-delt til ikke-statsautoriserede revisorer. Somnævnt i bemærkningerne til § 159 drejer detsig om 12 personer. Af henvisningen til dehidtil gældende regler følger, at forlængelsensker for et bestemt åremål. Er den pågæl-

dende ved udløbet af dette tidsrum ophørt atdrive erhvervsmæssig virksomhed som revi-sor, kan yderligere forlængelse ikke findested, og det er i øvrigt overladt til ministeri-ets skøn, hvorvidt forlængelse overhovedetbør ske.

Til § 218.Konkursloven gælder også for Færøerne, jfr.anordninger nr. 72 af 2. maj 1902, nr. 278af 10. november 1927, nr. 296 af 31. okto-ber 1934 og nr. 341 af 27. juli 1970.

Derimod gælder konkursloven ikke forGrønland. I udvalgets betænkning I nr. 423 i1966 s. 5 er det nævnt, at det grønlandskelovudvalg har drøftet spørgsmålet, om kon-kursinstituttet kan anvendes i Grønland.Sagen i U. f. R. 1970.255 illustrerer tydeligt,at der er behov for regler om konkurs iGrønland. Udvalget foreslår at give mulig-hed for indførelse af reglerne om konkurs ogtvangsakkord i Grønland med de afvigelser.som følger af grønlandske forhold.

281

UDKAST TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOV-BESTEMMELSER VEDRØRENDE KONKURS M.V.

§ i-Danske Lov 5-7-2, 5-7-3 og 5-14-46 ophæ-

ves.§2.

Forordning af 21. juni 1793, som nøjere be-stemmer grænserne mellem de civile aukti-ons- og skifteforvalteres jurisdiktioner ind-byrdes m. v., ophæves for så vidt angårkonkurs.

§ 3.§ 8 i forordning af 2. april 1817 angående,

hvorledes der skal forholdes med forladt arvog med de summer, der på skifte udlæggestil kreditorerne og ikke affordres af disse,inden skiftet sluttes, jfr. kancelliplakat af26. april 1842 angående den fremtidige ind-betaling af de det ophævede fond ad ususpublicos tillagte indtægter, ophæves.

§4.I lov nr. 155 af 30. november 1874 om

skifte af dødsbo og fællesbo m. v. som æn-dret senest ved lov nr. 259 af 4. juni 1969foretages følgende ændringer:

1. I § 18, stk. 2, og i overskriften til kapitel3 ændres „§ 145" til „§ 19".

2. § 44 affattes således:„§ 44. Såsnart som de i § 38 omhandlede

4 uger efter listens fremlæggelse er gået, harskifteretten at iværksætte udlodningen tilkreditorerne i overensstemmelse med reg-lerne i konkurslovens 18. kapitel.

Stk. 2. Kravene fyldestgøres efter reglernei konkurslovens §§ 81 og 84-95, dog at be-gravelsesudgifter i rimeligt omfang dækkesforlods.

Stk. 3. Bestemmelserne i konkurslovens §§1, 2, 32 og 36-61 anvendes med de ændrin-ger, som følger af forholdets natur, og såle-36

des at der i stedet for tidspunktet for kon-kursdekretets afsigelse regnes med tiden fordødsfaldet."

§5.I lov nr. 111 af 31. marts 1926 om tinglys-

ning som ændret senest ved lov nr. 366 af28. november 1962 indsættes efter § 47:

㤠47a. Ingen kan give pant i alt, hvadhan ejer eller fremtidig erhverver.

§ 47 b. Underpant i løsøre kan ikke givesi samlinger af ensartede eller til et fællesbrug bestemte ting, der betegnes ved almin-delige benævnelser, medmindre andet følgeraf andre lovbestemmelser.

Stk. 2. Når en erhvervsvirksomhed drivesfra lejet ejendom, kan indehaveren uansetbestemmelsen i stk. 1 pantsætte det til virk-somheden hørende driftsinventar og drifts-materiel — derunder maskiner og tekniskeanlæg af enhver art -— og ved landejen-domme tillige den til ejendommen hørendebesætning, gødning, afgrøder og andre frem-bringelser. Pantsætningen er ikke til hinderfor, at de nævnte genstande udskilles ifølgeen regelmæssig drift af virksomheden."

§6.§ 6, stk. 3, i lov nr. 156 af 2. maj 1934 om

visse spare- og udlånsvirksomheder somændret ved § 34 i lov nr. 213 af 4. juni 1965og lov nr. 62 af 13. marts 1968 affattes såle-des:

„Stk. 3. Bestemmelserne i konkurslovens§§ 32, 37-63, 65-90 og 92-95 finder tilsva-rende anvendelse under likvidation."

§7.§ 12, stk. 3, i lov nr. 355 af 1. juli 1940 om

tilsyn med begravelseskasser og ligbræn-dingsforeninger affattes således:

282

„Stk. 3. Bestemmelserne i konkurslovens§§ 32, 37-63, 65-90 og 92-95 finder tilsva-rende anvendelse under likvidationen".

§«•I lov om aktieselskaber, jfr. lovbekendt-

gørelse nr. 313 af 28. august 1952 som æn-dret senest ved § 31 i lov nr. 212 af 8. juni1966, ophæves § 61, stk. 4, § 65, stk. 4, § 68og § 71, stk. 3 og 4.

§9-§ 16, stk. 4, i lov om banker, jfr. lovbe-

kendtgørelse nr. 169 af 15. juni 1956 somændret ved § 72 i lov nr. 213 af 4. juni 1965og lov nr. 60 af 13. marts 1968, affattes såle-des:

„Stk. 4. Fra betalingsstandsningen atregne finder bestemmelserne i konkurslo-vens §§ 32, 37-63, 65-90, 92-95 og retspleje-lovens § 533, stk. 2, tilsvarende anvendelse."

§ 10.I lov nr. 147 af 13. maj 1959 om forsik-

ringsvirksomhed som ændret ved § 86 i lovnr. 213 af 4. juni 1965 foretages følgendeændringer:

1. § 104, stk. 5, affattes således:„Stk. 5. Viser selskabet sig at være insol-

vent, finder reglerne i konkurslovens §§32, 37-63, 65-90, 92-95, retsplejelovens § 533,stk. 2, og lov om forsikringsaftaler § 27 til-svarende anvendelse. Omkostningerne vedlikvidationen udredes forlods af boets mid-ler. Fordringer og andre krav, som førstanmeldes efter boets optagelse til slutning,kan ikke tages i betragtning. Omstødelse afretshandler kan kun finde sted, for så vidtselskabet ved likvidationens endelige vedta-gelse er insolvent. De i konkurslovens §§ 62,63 og 65-71 fastsatte frister regnes i tilfældeaf likvidation fra den dag, likvidationenendeligt vedtages, eller, såfremt der forin-den er indgivet konkursbegæring eller an-meldt betalingsstandsning, fra fristdagen,jfr. konkurslovens § 1. Fristen i konkurslo-vens § 80 regnes fra likvidationens endeligevedtagelse."

2. § 107, stk. 5, affattes således:„Stk. 5, Bestemmelserne i konkurslovens

§§ 32, 37-63, 65-79, 81-90, 92-95, retsplejelo-

vens § 533, stk. 2, og lov om forsikringsafta-ler § 27 finder tilsvarende anvendelse underlikvidationen. Fordringer og andre krav,som først anmeldes efter boets optagelse tilslutning, kan ikke tages i betragtning. Sa-ger, hvorved boet i henhold til konkurslo-vens §§ 62-63 og 65-79 vil angribe indgåederetshandler, må anlægges inden en månedefter udløbet af den frist, som er fastsat foranmeldelser af krav i likvidationsboet, menkan dog altid anlægges inden for en månedefter forsikringsrådets beslutning om likvi-dation."

3. I § 108, stk. 4, ændres ordene „dog højstfor fjorten dage ad gangen og ikke udover ettidsrum af otte uger" til „dog ikke ud overialt otte uger eller med skifterettens sam-tykke tre måneder."

4. § 108, stk. 7, ophæves.

5. § 109 ophæves.

§ 11.§ 21, stk. 7, i lov om tilsyn med pensions-

kasser, jfr. lovbekendtgørelse nr. 163 af 26.maj 1959 som ændret ved § 87 i lov nr.213 af 4. juni 1965, affattes således:

„Stk. 7. Bestemmelserne i konkurslovens §§32, 37-63, 65-90 og 92-95 finder tilsvarendeanvendelse under likvidationen."

§ 12.§ 16, stk. 5, i lov om sparekasser, jfr. lov-

bekendtgørelse nr. 8 af 15. januar 1960 somændret senest ved lov nr. 61 af 13. marts1968, affattes således:

„Stk. 5. Fra betalingsstandsningen atregne finder bestemmelserne i konkurslo-vens §§ 32, 37-63, 65-90 og 92-95 tilsvarendeanvendelse."

§ 13.I medhjælperlov nr. 156 af 31. maj 1961

som ændret ved lov nr. 149 af 13. maj 1964og § 8 i lov nr. 333 af 18. juni 1969 foretagesfølgende ændringer:

1. § 29 affattes således:„§ 29. Dør arbejdsgiveren, fortsættes ar-

bejdsforholdet med den efterlevende ægte-fælle, arvingerne eller boet, således som detoprindelig var indgået. Er arbejdsforholdet

283

indgået for længere tid end en måned, kanhver af parterne dog opsige det med tremåneders varsel til ophør ved en månedsudgang. Keglen i andet punktum anvendesogså i tilfælde af arbejdsgiverens konkurs."

2. § 31 ophæves.

3. I § 32 udgår i stk. 1 ordene „eller detkommer under konkursbehandling" og i stk.2 ordene „konkurs eller".

§ 14.I § 65 i lov om apotekervæsenet, jfr. lov-

bekendtgørelse nr. 248 af 2. juli 1962 somændret senest ved lov nr. 232 af 27. maj1970, ændres ordene: „§ 152, stk. 1, i lov nr.51 af 25. marts 1872 om konkurs m. v." til,.§ 47 b, stk. 1, i lov om tinglysning."

§ 15.I § 8 i lov nr. 68 af 15. marts 1967 om

statsautoriserede revisorer foretages føl-gende ændringer:

1. I stk. 1 ophæves 2. punktum.

2. Stk. 2 affattes således:„Stk. 2. En statsautoriseret revisor kan

ikke medvirke ved istandbringelse af akkor-der".

§ 16.§ 301 i borgerlig straffelov, jfr. lovbekendt-

gørelse nr. 347 af 15. august 1967 som æn-dret ved lov nr. 224 af 4. juni 1969 og lovnr. 276 af 18. juni 1969, ophæves.

§ 17-§ 53 i lov nr. 206 af 21. maj 1969 om rets-

afgifter ophæves.

§ 18.I lov om rettens pleje, jfr. lovbekendtgø-

relse nr. 609 af 19. december 1969 som æn-dret senest ved lov nr. 203 af 27. maj 1970,foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 3, nr. o, affattes således:„5. Behandling af konkursboer, ledelse

af akkordforhandling og modtagelse af an-meldelser om betalingsstandsning, jfr. kon-kurslovens S 4".

2. Efter § 18 b indsættes som ny § 18 c:„§ 18 c. Under behandling af konkursboer

kan sagkyndige dommere tilkaldes efter reg-lerne i §§ 6, stk. 4, 18 a, stk. 2, og 18 b."

3. I § 533, stk. 1, ændres „konkurslovens §23" til „konkurslovens §§ 70, 89 og 179."

4. I § 538 affattes stk. 2 således:„Stk. 2. De følgende regler anvendes på

tvangsauktion, som sker uden forudgåendeudlæg eller udpantning, med de ændringer,som følger af forholdets natur."

Stk. 3 udgår.

5. Efter § 538 indsættes:„§ 538 a. Fyldestgøres et krav, der er sik-

ret ved håndpant, ikke rettidigt, kan pant-haveren lade pantet bortsælge ved tvangs-auktion. Værdipapirer, som har kurs påKøbenhavns børs eller på fremmede børser,sælges dog ved et medlem af fondsbørseneller en bank.

Stk. 2. Inden panthaveren tager skridt tilfyldestgørelse, skal han, medmindre pant-sætterens bopæl er ham ubekendt, med enuges varsel ved anbefalet brev opfordredenne til at opfylde kravet, medmindreomgående salg er nødvendigt for at undgåeller begrænse et tab. Afkald på sådan op-fordring er ikke gyldigt.

Stk. 3. Pantsatte fordringer kan inddrivesaf panthaveren, efterhånden som de forfal-der.

§ 538 b. Når pantsatte genstande skalbortsælges ved tvangsauktion fra et dødsbo,hvori gæld ikke er vedgået, eller et konkurs-bo, foretages auktionen af fogden underiagttagelse af de i kapitlerne 49-52 inde-holdte regler med de ændringer, som følgeraf forholdets natur. Eksekutor, kurator ellerskifterettens medhjælper i boet skal udføre,hvad der påhviler rekvirenten af en tvangs-auktion, og fungerer tillige som inkassator.Er ingen kurator eller medhjælper udpeget,udføres hvervet af skifteretten eller den,som skifteretten udpeger dertil.

Stk. 2. I øvrigt sker salg ved offentligauktion af et bos effekter efter reglerne omoffentlige auktioner, der ikke er tvangsauk-tioner."

284

6. I overskriften til sjette afsnit udgår ordene„tvangsakkord uden for konkurs samt kon-kurs."

7. I overskriften til kapitel 58 udgår ordene„og tvangsakkord uden for konkurs."

8. § 666 ophæves.

9. Kapitel 59 og kapitel 60 ophæves.

§ 19-Vedkommende minister kan fastsætte

bestemmelser, hvorved skifteretten fritagesfor en i lovgivningen fastsat pligt til at givemeddelelser til offentlige myndigheder.

§ 20.Loven træder i kraft samtidig med kon-

kursloven.§ 21.

Under konkurs, som er indtrådt i henholdtil en begæring, der er indgivet inden dennelovs ikrafttræden, anvendes de hidtil gæl-dende regler.

Stk. 2. I dødsboer anvendes de hidtil gæl-dende regler, dersom dødsfaldet er sket førlovens ikrafttræden.

Stk. 3. Ved likvidationer af de i lovennævnte selskaber anvendes de hidtil gæl-dende regler, dersom likvidationen er ende-ligt vedtaget inden lovens ikrafttræden, el-ler dersom der forud for vedtagelsen af li-

kvidation og inden lovens ikrafttræden erindgivet konkursbegæring. Ved likvidationaf forsikringsselskaber anvendes de hidti-dige regler også, hvis forsikringsrådet indenlovens ikrafttræden har truffet beslutningom likvidation.

§ 22.Henvisninger i denne lov til bestemmelser

i konkursloven omfatter også reglerne ikonkurslovens §§ 212-215.

Sth. 2. Ved udlodning efter reglerne i § 44,stk. 2, i lov nr. 155 af 30. november 1874 omskifte af dødsbo og fællesbo m. v. som affat-tet ved denne lovs § 4, nr. 2, anvendes ogsåbestemmelsen i konkurslovens § 216 angå-ende krav, der er sikret ved tinglyst skifte-ekstrakt.

§ 23.De hidtil gældende regler om fortrinsret i

fast ejendom med tilbehør for krav på lønog kostpenge anvendes, dersom kravet erforfaldet før lovens ikrafttræden, eller der-som indgivelse af konkursbegæring modarbejdsgiveren, arbejdsgiverens død ellerforetagelse af udlæg eller udpantning i ejen-dommen er sket før dette tidspunkt.

§ 24.Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-land, men kan ved kgl. anordning sættes ikraft for disse landsdele med de afvigelser,som de særlige færøske og grønlandske for-hold tilsiger.

285

BEMÆRKNINGER TIL UDKAST TIL LOV[OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER

VEDRØRENDE KONKURS M.V.

Udvalget har samlet en række bestemmelserom ændringer i forskellige love, navnlig rets-plejeloven, skifteloven og love, der erstatterkonkurs med en særlig konkurslignende li-kvidation, samt medhjælperloven, i et særligtlovudkast. Lovene er ordnet kronologisk,lovbekendtgørelser efter bekendtgørelsensdato.

§§ 5 og 18, nr. 5, drejer sig om over-førelse af regler, der ikke i første rækkeangår konkurs eller andre i konkurslovenbehandlede opgørelsesformer, til andre love,og § 17 vedrører tvangsakkord.

Til § 1.Danske Lov 5-7-2 og 3 angår håndpant-

haverens adgang til at tage pantet til ejen-dom efter vurdering. Denne adgang foreslåsophævet, jfr. bemærkningerne til § 18, nr. 5.Denne fyldestgørelsesform skal herefter kunkunne benyttes i kraft af særlig aftale.

Danske Lov 5-14-46, 2. led, om afkræf-telse af dispositioner mellem visse nærstå-ende er opretholdt ved konkurslovens § 28,som foreslås ophævet, jfr. bemærkningerneherom i indledningen til kapitel 8 i konkurs-lovsudkastet. 1. led pålægger i opbuds- ogdødsboer kreditor og debitor ifølge pante-breve og skøder »ved højeste Eed« at be-kræfte, at der ingen bedragelighed er under.Kravet om edsaflæggelse er forlængst bort-faldet, jfr. Stig Iuuls udgave af Danske Lovs. 272, og tilbage står måske et udtryk for,at visse mislige transaktioner ikke har gyl-dighed over for konkursboer og dødsboer,hvori gæld ikke er vedgået. J. Nellemann iDen ordinaire Civile Procesmaade, 4. udg.,1892, s. 761 ff. antog, at der kun sigtedes tilpro forma-retshandler, og i så fald ville be-

stemmelsen efter nutidens retsopfattelse væreklart overflødig, da det også uden særlighjemmel er givet, at transaktioner, der i vir-keligheden ikke går ud på at skabe den ret,som tilsyneladende stiftes, ikke kan gøresgældende over for boet. Andre forfattere,således H. Munch-Petersen i Den danskeCivilproces, I, s. 426 ff., har ment, at be-stemmelsen havde en videre rækkevidde, oghar benyttet den som støtte for en almindeligomstødelsesadgang uden for de i konkurs-loven nævnte afkræftelsestilfælde. Efter ud-valgets opfattelse må imidlertid reglerne ikonkurslovsudkastets kapitel 8 udtømmendeangive de tilfælde, hvor omstødelse kan skei forbindelse med konkurs (og tvangsak-kord). Da bestemmelsen i Danske Lov ikkei dag kan antages at have betydning for enmulig adgang til omstødelse uden for kon-kurs, foreslås 5-14-46 i det hele ophævet.

Til § 2.Forordningen af 1793 giver regler om

grænserne for skifteretternes indbyrdes juris-diktion og har stadig den betydning, at denfastslår, at kompetencen er hos skifterettenpå det sted, hvor skyldneren eller afdødehavde hjemting. Da dette ændres ved udka-stets § 3, må bestemmelserne i forordningenophæves for så vidt angår skifterettens virk-somhed efter konkurslovsudkastet, medensde forbliver i kraft for så vidt angår døds-boer.

Til § 3.§ 8 i forordningen af 1817 bestemte, at

dividende, som ikke hæves, efter forløbet afet år og seks uger skulle indbetales til fon-den ad usus publicos, hvorfra vedkommendekreditor i 15 år kunne fordre beløbet udbe-

286

talt. Efter plakaten af 1842 skal pengeneindbetales til statskassen i stedet for til denophævede fond ad usus publicos. Reglen gæl-der både ved konkurs og ved dødsboskifte.Efter konkurslovsudkastets § 148, stk. 2,skal indbetaling til statskassen ske efter for-løbet af et år uden adgang for kreditor tilsenere at fordre beløbet udbetalt af statskas-sen. Reglen skal ifølge dette udkasts § 4, nr.2, også gælde for dødsboer. De gamle be-stemmelser foreslås derfor ophævet.

Til § 4.Under nr. 1 rettes henvisningen til kon-

kurslovens § 145 om dødsboers adgang tilkonkursbehandling til den tilsvarende be-stemmelse i konkurslovsudkastet.

Nr. 2 angår skiftelovens § 44. Efter den-ne bestemmelses første stykke skal udlodningaf et dødsbo, som behandles efter skiftelo-vens kapitel 3 uden gældsansvar for arvingereller efterlevende ægtefælle, ske efter reg-lerne i konkursloven. Udkastet går her aleneud på at ændre henvisningen til det kapiteli konkursloven, som nævnes i bestemmelsen,til det tilsvarende kapitel i konkurslovsud-kastet.

§ 44, stk. 2, overfører reglerne i konkurs-lovens kapitel 1, 3 og 5 til disse dødsbo-skifter. I udkastet er disse henvisninger afpraktiske grunde delt i to stykker. Stk. 2svarer til henvisningen til konkurslovens ka-pitel 5, som i konkurslovsudkastet er spaltetop i kapitlerne 9 og 10. Konkurslovsudka-stets § 81 har samme indhold som konkurs-lovens § 6, stk. 1, hvortil der henvises i§ 44. §§ 82 og 83 giver derimod nye reglerom boets ansvar ved salg af trediemandsejendom og trediemands tab af vindikations-ret over for en erhverver i god tro. Langt defleste boer, som behandles efter skiftelovenskapitel 3, er solvente, og en overførelse afdisse regler ville, da de efter deres indholder anvendelige også i et solvent bo, derforhyppigst blive til fordel for arvinger efterafdøde. Udvalget mener herefter ikke at bur-de tage stilling til, om sådan overførelse børske; men dette spørgsmål, som har forbin-delse med reglerne om proklama i dødsboer,

bør behandles af det nedsatte skiftelovsud-valg. En regel, der alene gjorde bestemmel-serne anvendelige på insolvente dødsboer,ville næppe være hensigtsmæssig.

Reglen i konkurslovens § 31, litra a, ombegravelsesudgifters stilling foreslås af deved konkurslovsudkastets § 91 anførte grun-de overført til skifteloven, jfr. også kommis-sionsudkastet 1941. Man har anset det forbedst stemmende med almindelige sømmelig-hedshensyn at tillægge begravelsesomkostnin-ger, som ikke dækkes af begravelseshjælpeller forsikring, stilling endog forud for mas-sekrav. I stedet for konkurslovens ord omskyldnerens »tarvelige, men dog sømmelige«begravelse siges i udkastet, at omkostnin-ger i »rimeligt omfang« skal dækkes forlods.De citerede ord dækker formentlig bedrenutidens syn, men vil i øvrigt næppe betydenogen ændring i hidtidig praksis, hvorefteri insolvente boer omkostninger på nogle fåtusinde kroner til selve begravelsen sædvan-ligvis godkendes. Begravelsesomkostningersfortrinsstilling har stor praktisk betydningved, at et betydeligt antal småboer udenegentlig skiftebehandling udlægges f. eks. tilen arving eller efterlevende ægtefælle til dæk-ning for begravelsesomkostninger, jfr. skifte-lovens § 10, stk. 1.

Henvisningerne i stk. 3 til de citerede pa-ragraffer i konkurslovsudkastet svarer i detvæsentlige til henvisningen i den gældendeskiftelov til konkurslovens 1. og 3. kapitel.Konkurslovsudkastets § 1 om fristdagen fåri dødsboer betydning ved anvendelsen af §§91 og 92, medens § 2 om, hvem der er skyld-nerens nærstående, må anvendes på konkurs-lovsudkastets § 92, stk. 2, om undtagelsernefra de privilegerede lønkrav.

Til § 5.Bestemmelserne svarer med nogle redak-

tionelle ændringer til konkurslovens §§ 151og 152 som ændret ved lov nr. 177 af 29.april 1960. Konkursloven indeholdt oprinde-lig foruden reglerne om konkurs nogle be-stemmelser om pant og eksekution. Reglerneom eksekution findes nu i retsplejeloven, ogbestemmelserne om pant hører heller ikke

287

naturligt hjemme i konkursloven. Da derikke findes en almindelig lov om pant, synesbestemmelserne at have stærkest tilknytningtil tinglysningsloven, der indholder forskel-lige regler om pant, jfr. således §§ 37, 38 og47. § 152, stk. 2, (efter udkastet tinglys-ningslovens § 47 b, stk. 2) giver for under-pant i løsøre en regel, som nøje svarer tilbestemmelsen i tinglysningslovens § 37 ompant i tilbehør til en fast ejendom.

Der er ikke i lovgivningen udtrykkelig ta-get stilling til konkursboets ret til en pante-ret i fast ejendom, der falder bort som følgeaf afkræftelse. Viser panteretten sig ikke atvære gyldigt stiftet, bestemmer tinglysnings-lovens § 40, stk. 1,1. pkt, derimod, at eje-ren, uanset modsat aftale med en efterståen-de panthaver eller andre, har ret til at be-sætte - enten straks eller senere - den ledigeplads med en ny panteret.

Ifølge den oprindelige udformning af ting-lysningslovens § 40, stk. 1, sidste pkt,, til-faldt en ledigbleven panteret i fast ejendomkreditorerne i tilfælde af udlæg, konkurs elleranden retsforfølgning. Ved afkræftelse af enforprioritet tilfaldt den ledige plads altsåkonkursboet, og konkursboet kunne krævedet beløb af provenuet, der svarede til ejer-pantet, når panthaverne foran ejerpantet varblevet dækket.

Ved lov nr. 176 af 29. april 1960 er be-stemmelsen i tinglysningslovens § 40, stk. 1,sidste pkt., ændret derhen, at en ledigblevenplads i tilfælde af tvangsauktion tilfalder deøvrige i ejendommen berettigede. Derimodvar det uafklaret, om den ledige plads ogsåi tilfælde af afkræftelse i konkurs skulle til-falde de øvrige panthavere eller som hidtilde almindelige kreditorer. Dette spørgsmål ernu afgjort ved Højesterets dom i U. f. R.1967.86, der finder det bedst stemmendemed ændringslovens formål, at de ved af-kræftelse af panterettigheder i fast ejendomledigblevne pladser tilfalder efterståendepanthavere, og endvidere finder, at dette re-sultat har støtte i, at konkurslovens afkræf-telsesregler må komme samtlige konkurs-boets kreditorer, herunder underpanthavere,

til gode i den ved loven fastsatte orden, jfr.J. Trolle i U. f. R. 1967 B. 97-100 medhenvisning til praksis fra tiden før tinglys-ningsloven.

Et lignende problem kan forekomme i til-fælde, hvor f. eks. en bank har ydet en fal-lent en betydelig kredit, der er sikret vedejerpantebrev eller skadesløsbrev, og dettepå konkurstidspunktet ikke er udnyttet fuldtud, eventuelt som følge af tilfældige, størreindbetalinger fra trediemand kort før kon-kursen, eller fordi banken har beregnet sigen betydelig sikkerhedsmargin.

Ved lovens ændring har man formentlighaft for øje dels at beskytte panthavernemod, at ejendommen går til tvangsauktionpå grund af udlæg i tilfældigt opståede ejer-panter, dels at undgå de betydelige praktiskeulemper ved opgøret af prioritetsrækkefølgenved tvangsauktion. De nævnte eksempler vi-ser imidlertid, at en regel om ubetinget op-rykningsret ved retsforfølgning i tilfælde afkonkurs kan få konsekvenser til betydeligskade for et konkursbo, og at de ydersteprioriteter - oftest udlæg - kan opnå en for-bedring af deres sikkerhed, som de ikke for-ud har kunnet regne med.

Da spørgsmålet om konkursboets stillingnæppe kan løses isoleret fra problemet omoprykningsret i øvrigt, hvilket spørgsmål fal-der uden for udvalgets kommissorium, harudvalget ikke udformet noget ændringsfor-slag, men skal henstille, at spørgsmålet op-tages til behandling i forbindelse med detigangværende arbejde med revision af ting-lysningsloven.

Til § 6.Forskellige pengeinstitutter: banker, spa-

rekasser, pensionskasser og begravelseskas-ser kan efter lovgivningen ikke erklæres kon-kurs, men skal derimod afvikles efter en sær-lig likvidationsordning. Hvis reglerne omlikvidation af insolvente aktieselskaber somforeslået ved udkastets § 8 afskaffes, kander være grund til ved lejlighed at optagetil overvejelse, om de bestående regler omafvikling af banker m. v. skal opretholdesmed deres nuværende indhold. Udkastet går

288

dog alene ud på redaktionelle ændringer forat tydeliggøre, hvilke bestemmelser i kon-kurslovsudkastet der kommer til anvendelsei disse konkurslignende likvidationer.

Medens banker behandles i § 9, spare-kasser i § 12, pensionskasser i § 11 og be-gravelseskasser i § 7, angår § 6 visse spare-og udlånsvirksomheder. Loven var i sin tidmøntet på bevægelsen J. A. K. (Jord, Ar-bejde, Kapital). De regler, som overføresfra konkurs, er i alt væsentligt de sammesom efter den gældende lov, nemlig bestem-melserne om standsning af individuel rets-forfølgning, tidspunktet for opståen af re-greskrav, hvilken bestemmelse efter kon-kurslovsudkastet er gjort mere almen endefter den gældende konkurslov, omsætningaf krav på ting m. v. til penge, omsætnings-kurs for fremmed valuta, hvilket er en nyregel, boets frigørelsestid, modregning, soli-darisk hæftelse, gensidigt bebyrdende kon-trakter, hvor adskillige ændringer foreslåsi konkurslovsudkastet, omstødelse (bortsetfra en regel, som ikke kan anvendes på pen-geinstitutter, nemlig om omstødelse af de-linger på skifter mellem ægtefæller), fyldest-gørelse af panterettigheder samt om konkurs-ordenen. Dog er § 91 ikke medtaget, da deder omhandlede indledende skridt ikke vilforekomme for pengeinstitutternes vedkom-mende; manglende solvens vil her bevirke,at man straks går over til likvidation. End-videre er medtaget § 81 om udlevering aftrediemands ting, som også må gælde fordisse likvidationer, samt de nye regler i §§82 og 83 om virkningen af boets salg af tre-diemands ting. I stedet for bestemmelsen iloven om visse spare- og udlånsvirksomhederom en frist for anlæggelse af omstødelsessagpå 6 måneder fra likvidationens vedtagelseer indsat en henvisning til konkurslovsud-kastets § 80, der indfører en 6 månedersfrist suppleret med en adgang til at anlæggesag også efter denne frists udløb, når detsker inden 3 måneder efter, at boet blev istand til at gøre kravet gældende.

Til § 7.Der henvises til bemærkningerne til § 6.

Til § 8.Udvalgets begrundelse for at foreslå reg-

lerne om likvidation af insolvente aktiesel-skaber ophævet er fremstillet i indledningentil konkurslovsudkastets kapitel 13.

§ 68 i aktieselskabsloven giver gebyr foropbevaring af regnskabsbøger og vederlagtil likvidatorer og revisorer stilling sommassekrav. Når reglerne om konkur .orde-nen ikke skal gælde, fordi de særlige reglerom likvidation af insolvente aktieselskaberophæves, må også bestemmelsen om masse-krav falde bort. Samtykker kreditorerne i,at et insolvent selskab opløses ved likvida-tion, vil de sædvanligvis vedtage, at konkurs-ordenens regler skal anvendes. Gebyret måda anses for en udgift ved boets bestyrelse,der bliver massekrav. Vedrørende vederlagtil likvidatorer og revisorer henvises til be-mærkningerne til konkurslovsudkastets § 91.

§ 71, stk. 4, om pligter for bestyrelsesmed-lemmer m. fl. erstattes af konkurslovsudka-stets § 101.

De bestemmelser i aktielovsudvalgets ud-kast i betænkning nr. 540 af 1969, som bøibortfalde, dersom konkurslovsudvalgets for-slag gennemføres, er §§ 128-132 og 133,stk. 1, 2. pkt., og stk. 3. Endvidere skal derforetages ændringer i § 116, stk. 3, og §122, stk. 3.

Til § 9.Der henvises til bemærkningerne til § 6.Henvisningen til retsplejelovens § 533,

stk. 2, om betingelserne for, at en udlægs-haver kan bevare sin sikkerhedsret, findesi den gældende banklov.

Til §10.Lov om forsikringsvirksomhed indeholder

ikke som bankloven m. fl. andre love etabsolut forbud mod konkurs. Likvidationkan enten besluttes af generalforsamlingen,§ 101, stk. 1, der kan bestemme, at handels-ministeren skal opfordres til at udnævne li-kvidatorerne, § 101, stk. 3, ligesom ministe-ren af egen drift efter indhentet udtalelse fraforsikringsrådet kan udnævne en medlikvi-dator, eller af forsikringsrådet, bl. a. hvis

289

konkursbegæring indgives, § 108, jfr. § 107.Forsikringsrådet skal af skifteretten under-rettes om en konkursbegæring. Rådet kanda forlange udsættelse med behandlingen afbegæringen i tilsammen højst 8 uger. Harforsikringsrådet inden afsigelse af konkurs-dekret truffet beslutning om likvidation, el-ler har handelsministeren i medfør af § 101udnævnt likvidator, kan konkursbegæringenikke tages til følge.

Idet der i øvrigt henvises til bemærknin-gerne til § 6, tilføjes følgende: § 104 inde-holder de almindelige regler for likvidationaf insolvente forsikringsselskaber. § 107 giverregler for likvidation, som er besluttet afforsikringsrådet. Var betingelserne opfyldtfor, at forsikringsrådet kunne beslutte lik-vidation, men har selskabet selv truffet be-stemmelse herom, kan rådet efter § 104,stk. 6, bestemme, at likvidationen skal fore-gå efter forskrifterne i § 107. Henvisningentil retsplejelovens § 533, stk. 2, findes i dengældende lovbestemmelse. § 27 i forsikrings-aftalelov nr. 129 af 15. april 1930 angårforsikringstagerens adgang til at hæve for-sikringsaftalen i tilfælde af likvidation ogangiver dels et særligt opsigelsesvarsel, delsen absolut frist for forsikringens ophør. Lovom forsikringsvirksomhed indeholder end-videre en henvisning til konkurslovens § 91,som efter konkurslovsudkastet skal erstattesaf dettes § 129, stk. 2, der imidlertid ikkeumiddelbart lader sig anvende på den i for-sikringsloven omtalte likvidation. Man harderfor i et nyt punktum angivet, at fordrin-ger og krav, som først anmeldes efter boetsoptagelse til slutning, ikke kan tages i be-tragtning. Beregningen af frist for anlæggelseaf omstødelsessag er forskellig i forsikrings-lovens § 104 og i § 107. Efter § 104 skalomstødelsessagen anlægges inden 6 uger ef-ter likvidationens endelige vedtagelse, hvil-ket foreslås erstattet af konkurslovsudkastetsvæsentligt længere frister efter § 80. I § 107sættes derimod en frist på en måned efterudløbet af anmeldelsesfristen eller efter for-sikringsrådets beslutning om likvidation. An-meldelsesfristen er ved den af generalfor-samlingen vedtagne likvidation mindst 6 må-

neder, jfr. § 104, stk. 1, men fastsættes vedden af forsikringsrådet besluttede likvida-tion af handelsministeren, jfr. § 107, stk. 1.Fristen efter konkurslovsudkastets § 80 villesåledes ofte være kortere end efter forsik-ringslovens regel, som derfor ikke foreslåsændret.

Under nr. 3 foreslås fristen i lovens § 108,stk. 4, for udsættelse med behandling af enkonkursbegæring ændret i overensstemmelsemed konkurslovsudkastets § 25, stk. 4.

Efter nr. 4 og 5 ophæves § 107, stk. 7,og § 109, der ganske svarer til aktieselskabs-lovens §§ 71, stk. 4, og 68.

Til §§ 11 og 12.

Der henvises til bemærkningerne til 6.

Til § 13.Som nævnt flere steder i bemærkningerne

til konkurslovsudkastet blev en række afmedhjælperlovens regler, bl. a. angåendekonkurs, ved loven af 31. maj 1961 begræn-set til kun at gælde medhjælpere, der vedarbejdsforholdets tiltrædelse ikke var fyldt18 år, jfr. lovens § 2. Den gruppe arbejds-tagere, der omfattes af lovens regler, er her-efter ved arbejdets art og de ansattes alder såbegrænset, at der efter udvalgets meningikke bør gælde specielle regler om disse ar-bejdstageres stilling i konkurs.

Til nr. 1. Reglen i 1. punktum om arbejds-forholdets fortsættelse trods arbejdsgiverensdød eller konkurs foreslås ophævet for såvidt angår konkurstilfældet. Er medhjælpe-ren ansat i arbejdsgiverens erhvervsvirksom-hed (landbrugsbedrift), indtræder boet efterkonkurslovsudkastets § 61 i arbejdskontrak-ten, medmindre det inden 2 uger erklærerikke at ville indtræde. Lønkravet for tidenefter konkursdekretet og indtil denne er-klæring er massekrav, medens lønkrav i øv-rigt som regel er privilegeret fordring efterkonkurslovsudkastets § 92. Indtræder boeti kontrakten, er krav på løn (og kostpenge)for hele tiden efter konkursdekretet masse-krav. Er medhjælperen f. eks. husassistenteller privatchauffør - tilfælde, som bliver

37

290

stadig sjældnere - indtræder boet kun i ar-bejdskontrakten, hvis det afgiver erklæringderom efter § 53; i tilfælde af indtræden erlønkrav for tiden efter konkursdekretet mas-sekrav; i øvrigt er lønkravet sædvanligvis pri-vilegeret fordring.

Er arbejdsforholdet indgået for en måned,kan opsigelse ske efter konkurslovsudka-stets § 59 med sædvanligt varsel, hvilket ireglen vil sige senest den 15. i en månedtil månedens udgang, jfr. medhjælperlovens§ 4, stk. 2. Er arbejdsforholdet indgået forlængere tid, ville det uden den særlige regeli medhjælperlovens § 29, 2. punktum, dergælder både ved dødsfald og konkurs, fort-sætte, til den aftalte tid, f. eks. et år, varudløbet, jfr. § 4, stk. 3. Da dette ikke villevære rimeligt, foreslås reglen i 2. punktumbevaret også for konkurs, hvilket kræver entilføjelse.

Til nr. 2. Efter medhjælperlovens § 31 ermedhjælperens krav på løn og kostpenge foret halvt år tilbage samt for tiden indtil ud-gangen af den efter foretagelsen af udlægeller efter arbejdsgiverens død eller konkursfølgende måned sikret med fortrinsret i denejendom, hvor han har haft arbejde, fremfor krav, der er sikret ved viljesbestemt panteller et ved retsforfølgning stiftet pant. Af dei indledningen til konkurslovsudkastets ka-pitel 9 anførte grunde foreslår udvalget be-stemmelsen ophævet.

Til nr. 3. Lovens § 32 angår sikkerheds-stillelse for lønnen i tilfælde af, at arbejdsgi-veren går konkurs, eller hans dødsbo tagesunder behandling uden vedgåelse af gælds-ansvar, eller der foretages udlæg til forauk-tionering i en ejendom, der varigt er indret-tet med en særlig erhvervsvirksomhed forøje. Medhjælperen kan her forlange sikker-hed stillet inden 8 dage for løn og kostpengefor tidsrummet, indtil arbejdsforholdet vedopsigelse kan bringes til ophør. Bestemmel-sen, der som følge af dens indskrænkningtil kun at gælde unge medhjælpere, harstærkt begrænset betydning, foreslås ophæ-vet for konkurstilfældet og afløst af konkurs-

lovsudkastets almindelige regler, jfr. især §55, hvorefter der kan kræves sikkerhed forden først forfaldende løn; aftaler om sikker-hedsstillelse for en noget længere periode måi almindelighed respekteres af boet, jfr. § 55,stk. 3.

Til § 14.Ændringen i apotekerlovens § 65, der gi-

ver hjemmel til at yde pantesikkerhed i apo-tekets inventar, varelager m. m. for lån fraApotekerfonden, er en følge af, at bestem-melserne i konkurslovens § 152, stk. 1, vednærværende udkasts § 5 foreslås overført tiltinglysningsloven.

Til § 15.Eventuelle bestemmelser om bistand for

konkursbestyrelsen hører hjemme i konkurs-loven. Det foreslås derfor, at revisorlovens§ 8, stk. 1, 2. pkt, hvorefter skifteretten ikonkurs fortrinsvis skal beskikke statsauto-riserede revisorer, udgår. Egentligt revisions-arbejde i konkursboer vil i almindelighedblive overladt til statsautoriserede revisorer,jfr. nærmere bemærkningerne til konkurs-lovsudkastets § 122.

Revisorlovens stk. 2, 1. punktum, giveren statsautoriseret revisor adgang til at virkesom regnskabskyndig tillidsmand ved ak-kordforhandlinger. Det samme følger af kon-kurslovsudkastets § 159, stk. 1, hvor be-stemmelsen hører nærmest hjemme. Når 1.punktum i revisorlovens stk. 2 ophæves, bli-ver det af redaktionelle grunde nødvendigtat foretage en formel ændring i 2. punktum,der forbyder den statsautoriserede revisorat medvirke ved istandbringelse af akkorder.

Til § 16.Da pligten til at erklære sig konkurs bort-

falder efter udkastet til konkurslov, se be-mærkningerne til kapitel 3, bliver straffe-lovens § 301, der sætter straf for overtræ-delse af pligten, uden indhold. Undladelseaf at opfylde en banks pligt efter banklovens§ 16, stk. 1, til at træde i likvidation, kanstraffes efter banklovens § 21.

291

Til § 17.Ifølge retsafgiftslovens § 53 er anke til

Akkordretten i tvangsakkordboer afgiftsfri.Reglen svarer til den tidligere bestemmelse itvangsakkordlovens § 38, sidste stykke, før-ste punktum. Da appel efter udkastet skalske ved kære til landsretten, må § 53 faldebort. Udvalget finder ikke grund til at fri-tage kæremålet for den langt lempeligere af-gift for kære, jfr. retsafgiftslovens § 54 (50kr., fra Sø- og Handelsretten i Københavntil Højesteret dog 100 kr.). Ifølge betænk-ning om retsafgiftslovgivningen nr. 377 i1965, s. 77, skyldes det kun fåtalligheden afanker til Akkordretten, at retsafgiftsudval-get ikke fandt tilstrækkelig anledning til atforeslå en regel om, at der for anke til Ak-kordretten skulle svares afgift efter sammeregler som for kære.

Til § 18.Til nr. 1. Om baggrunden for ændringen

henvises til bemærkningerne til konkurs-lovsudkastets § 4.

Til nr. 2. Udvalget har fundet det rimeligt,at de citerede bestemmelser, der i søsagerhjemler en pligtmæssig og i handelssager envalgfri tilkaldelse af sagkyndige medlemmeraf retten, også gøres anvendelige i konkurs-boer. Trangen til sådan bistand kan væreganske den samme, når der i konkursboetopstår tvister, hvor fagkundskab til søfor-hold eller til handelsforhold er af betydning,jfr. retsplejelovens § 6, stk. 5.

Til nr. 3. Retsplejelovens § 533, stk. 1,giver en regel om, at »den ret til efter lovligomgang at fyldestgøres af det udlagte, somudlægget giver, ikke (bortfalder) ved skyld-nerens påfølgende død eller konkurs, jfr.dog konkurslovens § 23 (lov nr. 30 af 20.marts 1901 § 2, jfr. lov nr. 68 af 12. april1927 § 1) « Henvisningen foreslåsændret til den tilsvarende bestemmelse i kon-kurslovsudkastet. Konkurslovens § 23 er-stattes i udkastet af bestemmelserne i § 70 og§ 179, hvorefter udlæg, der er foretaget indenfor de sidste 3 måneder, for skyldnerens nær-

stående to år, før fristdagen, bortfalder vedkonkurs og tvangsakkord. § 89 berører ikkeselve retten til fyldestgørelse, men er dogmedtaget, fordi den begrænser udlægshave-rens adgang til selv at søge fyldestgørelse påden i retsplejeloven anviste måde, idet auk-tionen som hovedregel skal ske efter boetsbegæring.

Til nr. 4. Som nævnt i bemærkningerne tiludkastet til konkurslov §§ 84 og 85 er enrække krav, som dels tilkommer det offent-lige, dels private, forbundet med fortrinsreti bestemte genstande (lovbestemt panteret).I de fleste tilfælde kan indehaveren af denlovbestemte panteret, når kravet ikke op-fyldes, stille pantet til tvangsauktion. Detsamme gælder, når håndpanteret er stiftet vedaftale, jfr. den foreslåede nye bestemmelsei § 538 a. En række af de bestemmelser omtvangsauktioner på grundlag af udlæg, derindeholdes i retsplejeloven, bør også anven-des på tvangsauktioner, der sker uden forud-gående udlæg eller udpantning. Dette gælderfor løsøres vedkommende formentlig i reglen§§ 542, stk. 1, 543, 544 (jfr. U.f.R. 1933.827), 545, 549, 550, 552, 554 og 556, me-dens f. eks. reglerne i §§ 541, 542, stk. 2, og551 ikke eller dog kun med visse ændringerer anvendelige. Udvalget foreslår derfor, atden nuværende, ufuldstændige liste over pan-terettigheder i § 538, stk. 2 og 3, der blothenviser til den gældende ret, erstattes meden almindelig regel om, at de følgende reg-ler, som er udformet med henblik på tvangs-auktion, der sker på grundlag af udlæg ellerudpantning, som hovedregel også kan anven-des på andre tvangsauktioner, men dog kunmed de ændringer, som følger af forholdetsnatur. Retsplejelovens regler må selvsagtogså vige for Specialregler, som måtte blivegivet ved de love, som hjemler de pågælden-da sikkerhedsrettigheder.

Til nr. 5. Ny § 538 a. Efter bestemmelseni konkurslovens § 155 kan håndpanthaveren,når pantsætteren misligholder sine forplig-telser, vælge mellem at stille pantet tiltvangsauktion og at tage det til ejendom ef-

192

ter vurdering. Vurderingen foretages af enaf panthaver og en af pantsætter udpegetperson eller, hvis pantsætter ingen udpeger,alene af den af panthaver udpegede, jfr. denærmere regler i Danske Lov 5-7-2 og 3.Overtagelse efter vurdering sker yderst sjæl-dent i praksis. De stempelmæssige fordele,der kunne være knyttet hertil, er bortfaldetved lov nr. 174 af 30. april 1969 om stem-pelafgift. Anden realisationsmåde kan ved-tages.

Efter udvalgets mening bør realisationgennem tvangsauktion være den normalefremgangsmåde til fyldestgørelse af hånd-panteret i løsøre. Overtagelse til ejendom vili visse tilfælde kunne give panthaveren enuberettiget mulighed for at spekulere i pant-sætterens misligholdelse, navnlig hvis denneved bortrejse eller på anden måde er for-hindret i selv at varetage sine interesser. Ud-valget foreslår derfor at ophæve de nævntebestemmelser i Danske Lov, jfr. udkastets§ 1. Da bestemmelsen ikke er gjort ufravige-lig, kan parterne dog stadig vedtage, at fyl-destgørelse kan ske på anden måde, her-under også - med den begrænsning, som af-talelov nr. 242 af 8. maj 1917 § 37, stk. 2,om åbenbart ubillige vedtagelser medfører -at panthaveren kan tage pantet til ejendom.Hyppigere vil en særlig vedtagelse formentliggå ud på salg på anden måde end gennemtvangsauktion, f. eks. gennem mægler.

For værdipapirer og fordringer vil salg påauktion ofte være en mindre heldig realisa-tionsform. Efter konkurslovens § 155 foregårsalg af værdipapirer, som har kurs på Kø-benhavns børs, ved en vekselmægler. Af så-danne findes der nu kun ganske få, og detantages, at salget kan ske gennem en bank,jfr. W. E. v. Eyben: Panterettigheder, 3.udg., s. 380. Efter retsplejelovens § 557 skersalg af udlagte værdipapirer, som har kurspå Københavns børs eller noteres på uden-landske børser, ved et »pålideligt pengein-stitut«. Da realisationen af håndpantsatteværdipapirer foregår uden fogdens medvir-ken, har man anset det for ønskeligt nærmereat angive, hvem der kan foretage sådan rea-lisation. Oftest vil denne ske gennem en

bank; men man har tundet det rigtigst aimedtage også medlemmer af fondsbørsen.Derimod ligger sådan handel efter spare-kasseloven uden for normal sparekassevirk-somhed, jfr. lovbekendtgørelse nr. 8 af 15.januar 1960 § 1. Ligesom i retsplejelovens§ 557 er medtaget værdipapirer, der harkurs på udenlandske børser; her vil tvangs-auktion være en særlig uheldig realisations-form.

Konkurslovens § 155 pålægger pantha-veren forinden afholdelse af auktion at ad-vare pantsætteren vidnefast med 8 dages var-sel eller, hvis denne eller dennes adresseikke kendes, med 14 dages varsel ved offent-lig bekendtgørelse. Ved særlig aftale fritagespanthaveren dog ofte for at overholde denneregel.

I stedet for, at opfordringen til pantsætterom indløsning af pantet skal være »vidne-fast«, foreslås som en forenkling, at den skalgives ved anbefalet brev. Udvalget mener, atopfordringen gennem bekendtgørelse i Stats-tidende er uden værdi, og foreslår derfor, atforskriften herom bortfalder. Er pantsætte-ren eller hans adresse ukendt, kan pant-haveren altså straks, når forfaldstid er ind-trådt, skride til realisation. Om bekendtgø-relse af auktionen gælder den ufravigeligeregel i retsplejelovens § 544, stk. 3, at vedauktion over pantsatte fordringer skal for-dringshaveren, skyldneren og kautionistersamt så vidt muligt enhver anden, hvis ret-tigheder eller forpligtelser med hensyn tilfordringen må antages at ville blive berørt afsalget, underrettes om auktionen, for så vidtvedkommende har bekendt bopæl her i lan-det.

Opfordringen til at indløse pantet skal gi-ves, inden panthaveren begærer tvangsauk-tion eller salg gennem fondsbørsvekselerereller bank. Betaler pantsætteren inden uge-fristens udløb, kan der derfor ikke pålæggesham udgifter til påbegyndt tvangsfyldestgø-relse. Efter udkastet kan reglen om varselikke fraviges ved parternes aftale, idet manmener, at panthaverens interesser i alminde-lighed ikke fordrer, at salget skal kunne skemed kortere varsel end en uge (8 dage), jfr.

293

Kæstel: Bankjura, 3. udg., s. 212. Reglenom varsel fraviges derimod, hvis omgåendesalg er nødvendigt for at undgå eller be-grænse et tab. Herunder falder dels det ikkemeget praktiske tilfælde, at pantet omfatterlet fordærvelige varer, jfr. købelov nr. 102 af6. april 1906 § 35, dels at pantet, navnligværdipapirer, efter et fornuftigt skøn må an-tages at ville falde så meget i salgsværdi, atder ikke bliver dækning for panteretten. Be-stemmelserne om varsel gælder også, hvispanthaverens fyldestgørelse efter parternesaftale sker på anden måde end ved tvangs-auktion eller salg gennem veksellerer ellerbank. Dog kan panthaveren uden varsel tilpantsætteren inddrive en pantsat, forfaldenfordring. Pantsætter vil sædvanligvis på for-hånd vide, hvornår fordringen er forfalden,og inddrivelse vil som hovedregel ikke værei strid med pantsætters berettigede interesser.

Ifølge retsplejelovens § 558 kan udlægs-haveren, når udlæg er givet i fordringer afanden beskaffenhed end de i § 557 nævnte,antage en inkassator til at indkræve fordrin-gerne, efterhånden som de forfalder. Det an-tages i almindelighed i dansk ret, at den, derhar pant i en fordring, kan indkræve denne,selv om panthaverens egen fordring ikke erforfalden, jfr. W. E. v. Eyben: Panterettig-heder, 3. udg., s. ?>llii. Når udvalget fore-slår udtrykkeligt fastsat, at panthaveren skalkunne inddrive pantsatte fordringer, efter-hånden som de forfalder, omfatter dette ikkeblot det tilfælde, at pantefordringen er for-falden, men også tiden forinden. Derimodkan panthaveren naturligvis ikke opsige denpantsatte fordring, sålænge pantefordringenikke er forfalden. Panthaveren behøver efterudkastet ikke antage inkassator; ved pant-sætningen har pantsætteren selv overladtpanthaveren de af panteforholdet naturligtfølgende beføjelser. Også forfaldne fordrin-ger, der er knyttet til børsnoterede værdi-papirer, kan indkræves af panthaveren; dettegælder således krav på forfaldne renter ogudbytter og hovedstolen ifølge en udtrukketobligation.

Da de regler angående eksekution m. v.,som oprindelig fandtes i konkursloven, er

bortfaldet ved retsplejeloven, hører reglerneom fyldestgørelse af fordringer, der er sikretved håndpant, ikke mere hjemme i konkurs-loven, og det synes mere nærliggende at an-bringe dem i retsplejeloven.

Ny § 538 b. Efter retsplejelovens § 679kan skifteretten vælge mellem selv at afholdetvangsauktion og at overlade det til fogden.Som anført ved udkastet til konkurslov § 88er der næppe grund til at opretholde skifte-rettens adgang til selv at afholde auktionen.For så vidt angår konkurs er bestemmelseni § 679 formentlig overflødig ved siden afkonkurslovsudkastets § 88 og bestemmel-sen om kurators pligter i § 111. Angåendedødsboer, hvori gældsansvaret ikke vedgås,bestemmer skifteloven nr. 155 af 30. novem-ber 1874 § 27, at salg af boets ejendele ialmindelighed bør ske ved offentlig auktion,der da foretages på den for tvungen auktionforeskrevne måde og har de til samme knyt-tede virkninger. Efter § 28, stk. 1, skal deoffentlige værdipapirer, som har kurs påKøbenhavns børs, sælges til dagens kurs, ifornødent fald ved en vekselmægler. § 31pålægger boets inkassator at affatte forslagtil auktionskonditioner for boets løsøre. Her-efter gælder det væsentligste indhold af §679, når bortses fra skifterettens adgang tilselv at afholde auktionen, også for døds-boer, allerede i kraft af skiftelovens regler,der dog ikke udtrykkeligt tager stilling til,hvem der skal udføre rekvirentens pligter vedtvangsauktion over fast ejendom.

Det kunne herefter overvejes helt at op-hæve § 679. Dels for sammenhængens skyld,dels fordi der dog som nævnt på et enkeltpunkt tilsyneladende gives en selvstændigregel, har udvalget ikke foreslået dette, meni stedet foretaget en modernisering af be-stemmelsens tekst. Da de øvrige bestemmel-ser i kapitel 60 foreslås dels ophævet, delsoverført til konkursloven, har udvalget fun-det det rigtigst at anbringe denne regel blandtretsplejelovens almindelige bestemmelser omtvangsauktion. Skifterettens pligt til at vare-tage kurators opgaver, når ingen kuratoreller medhjælper er udpeget, stemmer med

294

konkurslovens § 80 sammenholdt med § 73,jfr. konkurslovsudkastets § 113 og forment-lig skiftelovens § 30.

I praksis afholdes tvangsauktioner overløsøre altid af en auktionsleder, jfr. lov nr.132 af 16. april 1935 § 2.

Stk. 2 angår auktionssalg af ikke-pant-satte genstande. Heller ikke for sådanne auk-tioners vedkommende er der noget behov for,at de skal kunne afholdes af skifteretten.Med den heraf følgende ændring svarer stk.2 til den nuværende bestemmelse i § 682,hvis ordvalg dog er omformet i overens-stemmelse med nutidig sprogbrug.

Til nr. 6-9. Dersom bestemmelserne omden processuelle behandling af konkursboeranbringes i konkursloven, jfr. bemærknin-gerne herom i indledningen til konkurslovs-udkastets kapitel 26, må de tilsvarende be-stemmelser udgå af retsplejeloven. Vælgerman at beholde procesreglerne i retsplejelo-ven, bør reglerne om tvangsakkord utvivl-somt stå sammen med reglerne om konkurs.

Om begrundelsen for ophævelse af §§ 680og 681 henvises til bemærkningerne til ud-kastet til konkurslov §§ 85 og 87, stk. 2.Ophævelsen af § 682 skyldes, at bestemmel-sen er flyttet til § 538 b, stk. 2, jfr. bemærk-ningerne under nr. 5.

Af henvisningen i skiftelovens § 44, stk.2, følger, at reglerne i kapitel 9 i udkast tilkonkurslov må anvendes på dødsboer, hvorgældsansvaret ikke er vedgået. Da reglen ikonkurslovsudkastets § 70 om bortfald afudlæg inden for de sidste 3 måneder ikke kananvendes på dødsboskifte, når konkurs ikkeer indtrådt, vil dødsboet hyppigere end kon-kursboet kunne være i besiddelse af løsøre,hvori der er gjort udlæg, som opretholdesover for boet. Dødsboet vil derfor også hyp-pigere blive rekvirent af tvangsauktion overløsøre, jfr. § 89.

Spørgsmålet om, hvorvidt det er påkræ-vet at indføre særlige regler om fyldestgørelseaf pantefordringer i solvente gældsfragåelses-boer, må henskydes til det udvalg, som for-bereder en revision af skiftelovgivningen.

Til §19.Bestemmelsen tilsigter at muliggøre en

rationalisering af de gældende bestemmel-ser om underretning til forskellige myndig-heder om konkursen.

Foruden til skattevæsenet, jfr. cirkulærenr. 174 af 15. oktober 1956, skal skifterettengive meddelelse om konkurs til adskilligeafgiftsmyndigheder, dersom skyldneren kanvære i restance med afgiften, jfr. toldlov, lov-bekendtgørelse nr. 508 af 25. november1969, § 101, lov om forskellige forbrugs-afgifter, lovbekendtgørelse nr. 352 af 23.juli 1970, § 21, lov om afgift af parfumerm. v., lovbekendtgørelse nr. 357 af 17. au-gust 1967, § 14, lov om tobaksafgifter, lov-bekendtgørelse nr. 370 af 6. september 1967,§ 29, lov om forbrugsbegrænsende foran-staltninger, lovbekendtgørelse nr. 371 af s. d.,§ 23, og lov om afgift af vin og øl samt re-staurationsafgift, lovbekendtgørelse nr. 475af 1. oktober 1969, § 51. Derimod indehol-des sådanne bestemmelser ikke i lov nr. 414af 18. december 1968 om afgift af choko-lade og sukkervarer og lov nr. 116 af 29.marts 1969 om afgift af spiritus. Efter lovom almindelig omsætningsafgift (merværdi-afgift), lovbekendtgørelse nr. 308 af 29. juni1970, § 5, stk. 5, skal ændringer i en regi-streret virksomheds ejerforhold, ansvarligeledelse eller beliggenhed anmeldes inden 8dage efter, at ændringen er sket. Det må afpraktiske grunde anses for ønskeligt, at be-stemmelserne om indberetningspligt for skif-teretten fjernes fra disse love og centralise-res, eventuelt således, at indberetning alenegives til det centrale personregister, der gi-ver meddelelse videre til de interesseredeafgiftsmyndigheder. Efter udkastet kan ved-kommende minister, d. v. s. for de citeredelove finansministeren, ved bekendtgørelseophæve skifterettens pligt til at give indbe-retning, således at lovændring ikke er nød-vendig.

Til §§ 20-23.Loven må træde i kraft samtidig med kon-

kursloven. Er den konkursbegæring, som ta-ges til følge, indgivet inden lovens ikrafttræ-den, anvendes de hidtidige regler på hele

295

konkursen, jfr. konkurslovsudkastets § 211,stk. 1. I dødsboer, hvor gæld ikke er ved-gået, jfr. nærværende udkast § 4, er på sam-me måde dødsfaldets tidspunkt afgørende,og i likvidationer af aktieselskaber, sparekas-ser m.v., jfr. udkastets §§ 6-12, tidspunk-tet for likvidationens endelige vedtagelse. Ilivsforsikringsselskaber kan likvidation for-uden ved generalforsamlingens vedtagelseindtræde i kraft af forsikringsrådets beslut-ning, og denne bliver da afgørende. Skifte-loven og de forskellige selskabslove indehol-der henvisninger til en række paragraffer ikonkursloven, og i det omfang konkursloventil disse paragraffer knytter særlige over-gangsbestemmelser, må disse også anvendesunder dødsbobehandling eller likvidation.

§ 23 angår unge medhjælperes fortrins-ret for lønkrav i den faste ejendom, jfr. § 13.Selv om disse sikkerhedsrettigheder som tid-ligere nævnt kun spiller en ringe rolle, og ensærlig overgangsregel derfor måske slet ingenbetydning vil få, mener udvalget dog, at manbør følge almindelige lovgivningsprincipperog bevare fortrinsstilling for allerede forfaldnekrav. Indtræder konkurs efter en begæring,som indgives kort før den nye lovs ikraft-træden, kunne heraf følge, at kravet på lønfor den næste måned, som efter medhjælper-

lovens § 31 har sikkerhed i ejendommen,ikke fik denne stilling, fordi kravet endnuikke er forfaldet. Er konkurs indtrådt, børomfanget af det sikrede krav imidlertid ikkepåvirkes af derefter følgende lovændringer.Efter udkastet anvendes medhjælperlovensregel, hvis enten kravet på løn for den pågæl-dende periode er forfaldet før lovens ikraft-træden, eller hvis konkursbegæringen er ind-givet, dødsfaldet sket eller udlægget ellerudpantningen foretaget inden lovens ikraft-træden. Hovedreglen i § 21 fraviges tilgunst, men ikke til ugunst for medhjælperen.

Efter udvalgets mening bør de nye reglerom fyldestgørelse af panterettigheder anven-des i alle boer, der begynder efter lovensikrafttræden. Som nærmere omtalt i de ind-ledende bemærkninger til konkurslovsudka-stets kapitel 27 kan lovgivningsmagten regu-lere fremgangsmåden ved gennemførelse aftvangsauktion også med virkning for ældrepanterettigheder.

Kære vedrørende tvangsakkord må pålæg-ges afgift, jfr. udkastets § 17, når den iværk-sættes efter lovens ikrafttræden.

Til § 24.Bestemmelsen er enslydende med kon-

kurslovsudkastets § 218.

297

Bilag 1.

DANSK-NORSK-SVENSKE PARALLELTEKSTER.

Dansk

Kapitel 1.Indledende bestemmelser.

§ I-Stk. 1. Ved fristdagen for-

stås i denne lov

1) den dag, da skifterettenskontor modtager anmel-delse om betalingsstands-ning eller begæring omakkordforhandling ellerkonkurs,

2) dagen for skyldnerensdød, såfremt dødsboetbehandles efter reglerne idenne lov,

eller det tidligste af denævnte tidspunkter.

Stk. 2. Ophører virknin-gerne af anmeldelse om beta-lingsstandsning efter § 16,regnes dagen for anmeldelsendog for fristdag, dersom skif-teretten inden tre uger efterophøret modtager begæringom akkordforhandling ellerkonkurs.

Stk. 3. Selv om en begæ-ring om akkordforhandlingikke fører til stadfæstelse aftvangsakkord, regnes dagenfor begæringens modtagelsedog for fristdag, dersom be-gæring om konkurs modtagesinden tre uger efter, at begæ-ringen om akkordforhandlingblev tilbagekaldt eller forka-stet eller akkordforhandlingophørte.

Stk. 4. Tilbagekaldes ellerafslås en konkursbegæring,bevarer denne dog sin virk-ning for så vidt angår fast-sættelsen af fristdagen, der-38

Norsk

§ 1-1. Frist-tidspunktet.Med frist-tidspunktet for-

stås:

1. Ved konkurs:

a. tidspunktet da begjæ-ring om åpning af gjeldsfor-handling kom inn til skifte-retten, dersom

(1) konkurs er åpnet pågrunnlag av en begjæringsom kom inn til skifteret-ten senest tre uker efterat en tidligere begjæringom gjeldsforhandling bletilbakekalt eller rettskraf-tig avslått.

(2) gjeldsforhandlingen ergått over til konkurs over-ensstemmende med lov omgjeldsforhandling og kon-kurs § 54.

(3) konkurs er åpnet på grunn-lag av en begjæring somkom inn til skifterettensenest tre uker efter atgjeldsforhandlingen blerettskraftig inn stilt elleravsluttet.

(4) skyldneren dør efter atgjeldsforhandlingen er åp-net.

b. hvor konkurs er åpnet iskyldnerens dødsbo, og detikke er på det rene at skyld-neren var solvent da handøde; tidspunktet for skyld-nerens død, med mindre reg-iene i a og c fører til at frist-tidspunktet kommer tidlige-re.

Svensk

28 §.Vid tillämpning av vad

som nedan i 29-40 §§ sags omåtervinning skal iakttagasföljande:

1. Med fristdagen avsesdagen för

ansökan om gäldenärensförsättande i konkurs,

ansökan om förordnandeav god man enligt ackordsla-gen (1970:00), såvida kon-kursansökningen gjorts inomtre veckor från att verkan avgodmansförordnandet förfölleller, när forhandling om of-fentligt ackord följt, ackords-frågan avgjordes,

ansökan ora dödsbos avträ-dande till forvaltning av bout-redningsman, såvida kon-kursansökningen eller ansök-ningen om förordnande avgod man enligt ackordslagenföljt inom tre månader frånatt boutredningsman forord-nats.

298

Dansk

som skifteretten inden treuger efter tilbagekaldelseneller afslaget modtager nybegæring om konkurs ellerbegæring om akkordforhand-ling eller anmeldelse om be-talingsstandsning.

Norsk

c. hvor konkurs er åpnetpå grunnlag av en begjæringsom kom inn til skifterettensenest tre uker efter at entidligere begjæring om åp-ning av konkurs er tilbake-kalt eller rettskraftig avgjort:tidspunktet da den tidligerebegjæring om åpning av kon-kurs kom inn til skifteretten,med mindre regiene under afører til at frist-tidspunktetkommer tidligere; disse reg-ler gj elder tilsvarende hvorkonkurs er åpnet overens-stemmende med lovomgjelds-forhandling og konkurs § 54hvis det forelå en begjæringom åpning av konkurs somnevnt i samme lovs § 13 førsteledd da konkurs ble åpnet.

d. i alle andre tilfelle: tids-punktet da den begjæring omåpning av konkurs som førtetil at konkurs ble åpnet, kominn til skifteretten.

2. Ved offentlig forhandlingom tvangsakkord:a. hvor det forelå en be-

gjæring om åpning av kon-kurs som nevnt i lov omgjeldsforhandling og konkurs§ 13 første ledd da begjærin-gen om åpning av offentligforhandling om tvangsak-kord kom inn til skifteretten:tidspunktet da begjæringenom åpning av konkurs kominn til skifteretten.

b. i alle andre tilfelle: tids-punktet da begjæringen omåpning av gjeldsforhandlingkom inn til skifteretten.

3. Ved offentlig skifte av in-solvent dødsbo:a. hvor det var åpnet gjelds-

forhandling, og skyldnerendøde før gjeldsforhandlingenvar innstilt eller avsluttet:

Svensk

299

Dansk Norsk Svensk

(1) hvor det da skyldnerendøde forelå en begjæringom åpning av konkurssom nevnt i lov om gjelds-forhandling og konkurs §13 første ledd: tidspunk-tet da begjæringen avkonkurs kom inn til skif-teretten.

(2) i andre tilfelle: tidspunk-tet da begjæringen omgjeldsforhandling kom inntil skifteretten.

b. i alle andre tilfelle: tids-punktet for skyldnerens død.

§ 1-2. FristdagenMed fristdagen forstås da-

gen for frist-tidspunktet.

§ 1-3. Konkursåpningen m.v.Med tidspunktet for kon-

kursåpningen forstås det tids-punkt da kjennelse om åpningav konkurs er avsagt.

Med tidspunktet for åp-ning av offentlig akkordfor-handling forstås det tids-punkt, da begjæringen somnevnt i lov om gjeldsforhand-ling og konkurs kommer inntil skifteretten.

Med tidspunktet for åp-ning av skifte av insolventdødsbo forstås tidspunktetfor skyldnerens død.

Med tidspunktet for åp-ning av bobehandlingen for-stås for konkurs det tids-punkt som er nevnt i førsteledd, for offentlig akkordfor-handling det tidspunkt somer nevnt i annet ledd og forskifte av insolvent dødsbodet tidspunkt som er nevnt itredje ledd.

Med en umiddelbart forut-gående gjeldsforhandling for-stås en gj eldsf orhandling hvorfristdagen i en efterfølgende

300

Dansk Norsk

konkurs bestemmes af regienei § 1-1, nr. 1 a.

En konkurs ansees å varefra det tidspunkt som er nevnti første ledd og til det tids-punkt som er nevnt i lov omgjeldsforhandling og konkurs§ 134.

Svensk

§ 2.

Stk. 1. Som skyldnerensnærstående anses i denne lovhans ægtefælle, slægtninge iop- og nedstigende linie, sø-skende og andre, som harstået ham personlig særlignær.

Stk. 2. Som nærståendeanses endvidere en virksom-hed og på den anden side deneller de, som direkte eller in-direkte ejer en væsentlig delaf denne eller oppebærer enbetydelig del af dens indtæg-ter eller har den øverste dag-lige ledelse af virksomheden,samt nærstående til dem, derhar en sådan forbindelse medvirksomheden.

§ 1-4. Skyldnerens nær-stående.Som skyldnerens personlige

nærstående ansees hans ekte-felle, forlovede, livsarvinger,foreldre og søsken, samt andresom står skyldneren personligsærlig nær.

Som nærstående ansees vi-dere:1. En virksomhet og den

som selv eller sammenmed noen personlig nær-stående eller noen som erhans nærstående efter nr.2, direkte eller indirekteeier en vesentlig del avvirksomheten eller oppe-bærer en betydelig del avvirksomhetens inntekter,og

2. en virksomhet og densom i kraft av sin stillingsom leder hadde vesentliginnflytelse på virksomhe-ten.

28 §.

Vid tillämpning av vadsom nedan i 29-40 §§ sags omåtervinning skall iakttagasföljande:

2. Som narstående ansesmake, trolovad, bröstarvinge.foralder, far- eller morför-älder, syskon och den som el-jest står vederbörande per-sonligen sarskilt nära.

Som narstående till nä-ringsidkare eller juridisk per-son räknas vidare

den som själv eller jämtehonom narstående har vä-sentlig ekonomisk gemenskapmed den andre, grundad påandelsrätt eller därmed jäm-förligt ekonomiskt intresse.och den som leder verksam-heten samt

den som är narstående tillnågon av dem.

Kapitel 3.

Indtræden af konkurs.

§ 17. § 57. Konkurs på grunnlag avinsolvens.

1 § -

Stk. 1. Er en skyldner in- Er en skyldner insolvent, Gäldenär som är på obe-solvent, skal hans bo tages skal hans bo tas under kon- stand skall på egen eller bor-under konkursbehandling, kursbehandling når det be- genärs ansökan försättas inår det begæres af skyldne- gjæres av skyldneren eller en konkurs, om annat ej ärren eller en fordringshaver. fordringshaver. förskrivet.

§ 58. Når foreligger insolvens?Stk. 2. En skyldner er in- Skyldneren er insolvent Med obestånd (insolvens)

solvent, hvis han ikke kan hvis han ikke kan opfylle avses att gäldenären icke kan

301

Dansk Norsk Svensk

opfylde sine forpligtelser, ef- sine forpliktelser efterhvert rätteligen betala sina skulder,ternånden som de forfalder, som de forfaller. Insolvens om hans oformåga ej är en-medmindre betalingsudygtig- foreligger dog ikke hvis skyld- dast tillfällig,heden må antages blot at nerens eiendeler og inntektervære forbigående. tilsammen antas å kunne gi

full dekning for hans forplik-telser, selv om oppfyllelsen avforpliktelsene vil bli forsinketved at dekning må søkes gjen-nom salg av eiendelene.

§ 18.

Stk. 1. Erkender skyldnerenat være insolvent, eller harhan standset sine betalinger,eller har der ved udlæg ellerudpantning inden for de sidstetre måneder før konkursbe-gæringens modtagelse ikkekunnet opnås dækning hosham, antages insolvens i al-mindelighed at foreligge.

§ 59. Presumsjon for insol-vens ved skylånerens erkjen-nelse m. v.Erkjenner skyldneren å væ-

re insolvent eller har han stan-set sine betalinger eller hardet ved utlegg eller utpant-ning i løpet av de siste 3måneder før konkursbegjæ-ringens inngivelse ikke kun-net oppnås dekning hos ham,antas insolvens i alminnelig-het å foreligge.

3§-

Uppgift av gäldenären atthan är insolvent skall godta-gas, om ej särskilda skälföranleda till annat.

GäJdenär, som vid utmät-ning inom de senaste tremånaderna före konkursan-sökningen funnits sakna ut-mätningsbara tillgångar ellersom förklarat sig inställa sinabetalningar, antages vara in-solvent, om ej annat visas.

Stk. 2. Det samme gældermed hensyn til en skyldner,der er eller inden for det sid-ste år før konkursbegærin-gens modtagelse har væretpligtig at føre forretningsbø-ger, hvis en fordringshaverhar krævet skyldneren forklar og forfalden gæld, mindstfire uger senere forgæves harladet en opfordring til at be-tale inden to uger forkyndefor ham og inden to uger ef-ter betalingsfristens udløb harindgivet konkursbegæring. Iopfordringen skal der gøresopmærksom på, at undladelseaf betaling kan medføre kon-kurs.

§ 60. Presumsjon for insol-vens ved konkursvarsel.Hvis skyldneren har eller i

det siste år før konkursbe-gjæringens inngivelse har hattlovbestemt bokføringsplikt,skal insolvens i alminnelighetantas å foreligge dersom kon-kurs begjæres av en fordrings-haver som bevislig har krevetskyldneren for klar og forfaltgjeld og som minst fire ukerderefter har latt forkynne forham en oppfordring til å be-tale innen to uker. I oppfor-dring en må det gjøres opp-merksom på fordringshave-rens adgang til å forlange kon-kurs åpnet, dersom betalingikke skj er innen fristens utløp.Konkursbegjæringen må i til-felle være innkommet til skif-

Detsamma galler i frågaom gäldenär som är eller un-der det sista året före kon-kursansökningen varit bok-föringsskyldig, om borge-nar, som söker gäldenären ikonkurs, krävt honom påklar och förfallen skuld,minst fyra veckor senareförgäves uppmanat honomatt betale inom två veckorock sökt honom i konkursinom två veckor från betal-ningsfristens utgång. Uppma-ningen skal innehålla erinranom at konkursansökan kanfölja och skall delgivas i denordning som föreskrives förstämning i tvistemål.

302

Dansk Norsk

teretten i løpet av de førsteto uker efter at betalingsfri-sten utløp.

Svensk

§ 20.

Stk. 1. En fordringshaverkan ikke forlange skyldnerenerklæret konkurs,1) hvis hans fordring er sik-

ret ved betryggende panti skyldnerens ejendom,

2) hvis hans fordring af tre-diemand er sikret vedbetryggende pant ogkonkursbegæringen stri-der mod vilkårene forsikkerhedsstillelsen, eller

3) hvis hans fordring eruforfalden og af tredie-mand er eller tilbydes sik-ret ved betryggende pant.

Stk. 2. Ligestillet med panter anden tilsvarende sikker-hed. Ligestillet med pant itrediemands ejendom er sik-ker selvskyldnerkaution.

§ 61. Sikkerhetsstillelse ogkausjon som konkurshin-dring.En fordringshaver kan

ikke forlange konkurs åpnet,1. hvis hans fordring er sik-

ret ved betryggende panti skyldnerens eiendeler,

2. hvis hans fordring er sik-ret ved betryggende panti tredjemanns eiendeler,og konkursbegjæringen eri strid med vilkårene forsikkerhetsstillelsen,

3. hvis hans fordring eruforfalt og er eller tilbyssikret ved betryggendepant i tredjemanns eien-deler.

Hvis retten bare under tvilfinner at der er ført tilstrek-kelig bevis for eksistenseneller omfanget av fordrings-haverens fordring, kan kon-kurs nektes åpnet dersomfordringen er eller tilbys sik-ret ved betryggende pant itredjemanns eiendeler.

Likestilt med pant er an-nen tilsvarende sikkerhet.Likestilt med pant i tredje-manns eiendeler er selvskyld-nerkausjon.

4 § -

Borgenär äger icke få gäl-denären försatt i konkurs,om

han har betryggande panteller därmed jämförlig säker-het i gäldenären tillhörig egen-dom eller

tredje man stallt betryg-gande säkerhet för borgenä-rens fordran och konkurs-ansökningen strider mot vill-koren för säkerhetens stäl-lande eller

fordringen ej är förfallenoch betryggande säkerhet er-bjudes av tredje man.

Med säkerhet som stal Itseller erbjudes av tredje manavses även borgen.

§ 21.

Stk. 1. Foreligger samtidigflere konkursbegæringer, be-stemmer skifteretten, hvilkenbegæring der først skal be-handles.

Stk. 2. Konkurs anses forat være begæret på den dag,da den første begæring ind-kom til skifteretten, jfr. § 1.

§ 66. Flere konkursbeg jærin-ger.En begjæring om åpning

av konkurs i en skyldners bokan avgjøres selv om en tidli-gere fremsat begjæring omdet samme ennå ikke er en-delig afgjort.

Jfr. 8 1-1.

17 §•

Äro flera ansökninger omgäldenärens försättande i kon-kurs samtidigt anhängiga ochbifallas därefter någon avdem, skall det med avseendepå fråga som är beroende avtiden för konkursansökan an-ses som om konkursbeslutetgrundats på den f örst inkomnaansökningen.

303

Dansk Norsk Svensk

Detsamma galler, när gäl-denären försättes i konkursefter ansökan som inkommitsenast tre veckor från med-delandet av beslut varigenomtidigare ansökan avskrivitseller lämnats utan bifall.

§ 24. § 65. Tilbakekallelse av kon- 18 §.kursbegjæringen.

En konkursbegæring kan En konkursbegjæring kan Konkursansökan får ejtilbagekaldes, indtil endeligt tilbakekalles så lenge skifte- återkallas sedan gäldenärenkonkursdekret er afsagt. retten ikke har avsagt kjen- försatts i konkurs. Gäldenär

nelse om hvorvidt konkurs som försatts i konkurs ägerskal åpnes. dock, utan hinder av att han

själv ansökt därom eller med-givit borgenärs ansökan, hoshögre rätt vinna ändring avbeslutet, om det visas atthan är solvent.

§ 27.

Stk. 1. Kan afgørelse omkonkurs ikke straks træffes,kan skifteretten efter anmod-ning fra en fordringshaverfratage skyldneren rådighe-den over ejendele, som kaninddrages under eventuelkonkursbehandling,1) hvis skyldneren samtyk-

ker i fratagelsen,2) hvis skyldneren uden lov-

ligt forfald udebliver framøde for skifteretten,

3) hvis skyldneren må anta-ges at holde sig skjult,eller

4) hvis der er fare for, atskyldneren vil råde overejendelene til skade forfordringshaverne.

Stk. 2. Begrænsninger iskyldnerens rådighed kangøres gældende over for tre-diemand, hvis denne kendteeller burde kende begræns-ningerne.

Stk. 3. Foranstaltninger, der

§ 72. Rådighetsforbud førkonkurs åpnes.

Er begjæring om konkursfremsatt, kan skifteretteneller den domstol som efteranke behandler en begjæringom åpning av konkurs, påbegjæring av en fordringsha-ver eller efter eget tiltak be-stemme at skyldnerens rådig-het over eiendeler som om-fattes av beslagsretten i kon-kurs, helt eller delvis skalopheves inntil begjæringenom åpning av konkurs eravgjort, såfremt det finnessannsynlig at skyldneren el-lers ville forføye over eiende-lene til skade for fordringsha-verne. Retten kan gjøre be-slutningen om rådighetsfor-bud avhengig av sikkerhets-stillelse. Disse regler gj eldertilsvarende når gjeldsnevn-den har gitt innberetningsom nevnt i § 54 første leddnr. 1 eller annet ledd.

Rådighetsforbudet fallerbort hvis retten forkaster

14 §•

Om konkursansökan ejgenast bifalles, kan konkurs-domaren eller ratten på begä-ren av borgenär förbjuda gäl-denären att sälja eller skingrasin egendom eller viss del där-av, om särskilda skäl före-ligga till sådant förbud. Där-vid skall vad som enligt 15kap. rattegångsbalken gallerom skingringsförbud i rätte-gång äga mots var ende till-lämpning. Konkursdomareneller ratten får medgiva un-dantag från skingringsförbu-det eller överlämna åt lämpligperson att medgiva sådantundantag, om det behovs.Ersättning till denne skallbetalas av borgenären.

Finnes lös egendom, somställes under skingringsförbudenligt forstå stycket, hos tred-jeman, kan denne förbjudasatt utgiva egendomen.

304

Dansk

ikke kan opsættes, iværksæt-tes af skifteretten eller af deneller dem, som skifterettenudpeger dertil.

Stk. 4. Rådighedsfratagel-sen ophører, hvis konkursbe-gæringen tilbagekaldes ellerforkastes, eller hvis skifteret-ten bestemmer det.

Norsk

konkursbeg] æringen, medmindre retten bestemmer atdet skal gjelde fortsatt, dogikke lenger enn til avgj ørei-sen om konkursåpningen erblitt rettskraftig. Retten kanefter begjæring fra skyldne-ren eller en fordringshavereller efter eget tiltak oppheveet rådighetsforbud i den ut-strekning det ikke lenger ertilstrekkelig grunn til å opp-rettholde det.

Skifteretten skal sørge forat rådighetsf orbudet blir ting-lyst eller registrert. Hvis for-budet omfatter bestemt angit-te gjenstander, gj elder retts-vernsreglene for arrest i godstilsvarende. For øvrig blir rå-dighetsforbudet å tiDglyse ipersonregisteret, men det kanfor denne dels vedkommendeikke påberopes overfor densom har inngått avtale medskyldneren uten å kjenne ellerburde kjenne til forbudet.

Når det finnes sannsynligat skyldneren ellers ville for-føye over sine eiendeler tilskade for fordringshaverneeller for øvrig vanskeliggjøreen eventuell efterfølgendekonkursbehandling, kan ret-ten iverksette tiltak somnevnt i §§ 99 og 102. Regienei første og annet ledd får til-svarende anvendelse.

Før beslutning efter denneparagraf treffes, bør skyldne-ren så vidt mulig få adgangtil å uttale seg. Beslutningentreffes ved kjennelse. Kj ære-mål har ikke oppsettendevirkning, med mindre rettenbestemmer det.

Svensk

§ 28. § 70. Ansvaret for omkostnin-gene ved bobehandlingen.

Stk. 1. Kan konkursboets Hvis konkurs er blitt åp-midler ikke dække de med net i henhold til § 57, og det

(Jfr. 188 § konkurslagen)

305

Dansk

konkursbehandlingen for-bundne omkostninger, hæfterden eller de, der har begæretkonkurs, solidarisk for detmanglende beløb indbyrdesmed lige store andele.

Stk. 2. Indtræden af kon-kurs kan betinges af sikker-hedsstillelse for det i stk. 1omhandlede ansvar.

Norsk

viser seg at boet ikke har til-strekkelige midler til dekningav omkostningene ved bobe-handlingen, er den som be-gjærer konkursen åpnet, an-svarlig for det overskytende,dog ikke for omkostningersom påløper ved fortsattbehandling efter at konkursenburde ha vært innstilt i hen-hold til § 132 eller efter denannen ordinære skiftesam-ling.

I tilfelle som nevnt i § 66påhviler ansvaret én for alleog alle for én og innbyrdes forlike deler alle som har be-gjært konkurs, herfra dogunntatt den hvis begjæringer avgjort eller tilbakekaltfør konkursåpningen. Ansva-ret omfatter også rimeligeomkostninger i forbindelsemed de enkelte begjæringerom åpning av konkurs.

Omkostninger som densom har begjært konkursåpnet, ikke hefter for ellerikke kan betale, plikter sta-ten å dekke. Det samme gj el-der omkostninger ved enkonkurs åpnet i henhold til §§54 og 62 når disse ikke kandekkes av boets midler.

Svensk

§ 29.

Stk. 1. Har en fordringsha-ver begæret konkurs, uden atbetingelserne for konkurs varopfyldt, og kunne dette væreundgået ved fornøden agtpå-givenhed, er han, uden hen-syn til, om konkurs er ind-trådt, ansvarlig for tab ogtoit, han herved har forvoldtskyldneren.

Stk. 2. Viser det sig, at for-dringen ikke bestod, indtræ-der ansvar efter stk. 1, selv

§ 73. Erstatningsansvar forurettmessig konkursbegjce-ring m. v.Den som fremsetter eller

opprettholder en konkursbe-gjæring i henhold til §§ 54annet ledd, 57 eller 62 uten åha skj ellig grunn til å anta atvilkårene for konkursåpninger til stede, plikter, hvis be-gjæringen blir forkastet, åerstatte skyldneren det tapdenne kan antas å være blitttilføyet som følge av begjæ-ringen. Hvis den som frem-setter begjæringen, opptrer

(Jfr. 216 § konkurslagen)

39

306

Dansk

om intet kan bebrejdes den,der begærede konkurs.

Stk. 3. Under særlige om-stændigheder kan skifteret-ten bestemme, at en for-dringshavers begæring omkonkurs kun kan tages tilfølge, hvis der stilles en afskifteretten fastsat sikkerhedfor eventuelt erstatningsan-svar efter stk. 1 og 2.

Kapitel 4.Konkursens virkninger.

§ 30.Ved afsigelsen af konkurs-

dekretet mister skyldnerenretten til at overdrage elleropgive sine ejendele, mod-tage betaling og andre ydel-ser, modtage opsigelser, re-klamationer og lignende er-klæringer, stifte forpligtelsereller på anden måde rådeover sin formue med virkningfor boet.

§ 31.Stk. 1. Efter udløbet af det

døgn, hvori bekendtgørelse iStatstidende om konkursenhar fundet sted, har skyldne-rens urådighed virkning over

Norsk

mot bedre vitende eller grovtuaktsomt, kan han dessutenpålegges å yde skyldneren enefter billighet fastsatt penge-sum som oppreisning for denved b eg j ær ingen voldte torteller annen skade av ikke øko-nomisk art.

Den som har fremsatt be-gjæring om rådighetsforbudefter § 72, plikter å erstatteskyldneren det tap som dennekan antas å være blitt tilføyetsom følge af forbudet, dersomforbudet klart var unødven-dig, og det var fremkalt vedopplysninger som vedkom-mende visste eller måtte for-stå var uriktige. Første leddsannet punktum får tilsvaren-dø anvendelse.

Hvis krav efter første ogannet ledd bringes inn forskifteretten, treffer den sinavgjørelse ved kjennelse somer g jenstand for anke.

§ 71. Konkursens varighet.Konkursen anses åpnet på

det tidspunkt da kjennelseom åpning av konkurs eravsagt, og varer inntil kon-kursbehandlingen blir endeligavsluttet, jfr. § 134.

§ 97. Skyldnerens rett og legi-timasjon til å forføye overboets eiendeler.Skyldneren er under kon-

kursen uberettiget til å for-føye over boets eiendeler, tilå ta imot oppfyllelse av boetsfordringer eller oppsigelsero. 1. på boets vegne, og til åpådra boet forpliktelser.

Skyldnerens urådighet ef-ter første ledd har dog ikkevirkning overfor den somikke visste eller burde vite atkonkurs var åpnet, når dis-

Svensk

21 §.Sedan beslut om konkurs

meddelats, äger gäldenärenicke råda over egendom somhör till konkursboet. Han ä-ger ej heller åtaga sig forbin-delser med verkan att dekunna göras gällande i kon-kursen.

Råttshandling som foreta-ges innan konkursbeslutetkungjorts skall dock utanhinder av vad som sags iforstå stycket galla, om det ej

307

Dansk

for enhver. Indtil dette tids-punkt har urådigheden virk-ning over for den, som kendteeller burde kende konkursen.

Stk. 2. Bestemmelserne istk. 1 gælder kun, hvis ikke an-det følger af reglerne om vær-dipapirer og om tinglysningeller anden registrering.

Kapitel 5.Konkursmassen.

§ 33. (Alternativ 1)Konkursen omfatter skyld-

nerens formue på tidspunktetfor afsigelsen af konkursde-kretet.

Norsk

posisjonen er foretatt senestden tredje dag efter at kon-kursåpningen er blitt kunn-gjort i Norsk Lysingsblad.

Boet kan beller ikke påbe-rope regelen i første leddoverfor den som efter dettidspunkt som er nevnt iannet ledd, uten å vite ellerburde vite at konkurs varåpnet, har oppfylt sin for-pliktelse overfor skyldneren,eller rettet en oppsigelse elleret lignende påbud til ham itilfelle hvor slikt påbud måttegjøres innen en viss frist.

Den som påberoper regienei annet eller tredje ledd, harbevisbyiden for at det forelågod tro.

Regiene i denne paragrafmedfører ingen endring i be-tingelsene for å oppnå retts-vern i forhold til konkursboet.

Svensk

visas att den som åberoparrättshandlingen icke var i godtro. Overlåtelse av eller an-nat förfogande over egendomskall likväl, om konkursboetutan oskäligt uppehåll yrkardet, gå åter mot att boet ersät-ter den andre vad han utgi-vit jämte nödig eller nyttigkostnad.

Om någon sedan konkurs-beslutet kungjorts infriarförpliktelse mot gäldenären,skall det också tillgodoräknashonom, om det av omstän-digheterna framgår att hanvar i god tro. Även uppsäg-ning eller annan dylik rätts-handling, som äger rum efternämnda tidpunkt skall galla,om det av omständigheternaframgår att den andre var igod tro och det är uppenbartobilligt att rätttshandlingenblir ogiltig mot konkursboet.

Konkursbeslutet anses varakungjort dagen efter den dåkungörelsen var införd i all-männa tidningarna.

§ 33. (Alternativ 2)

Konkursen omfatter skyld-nerens formue ved afsigelsenaf konkursdekretet, og hvadder under konkursen tilfalderham.

§ 2-1. Hovedregel om beslags-rettenHvis ikke noe annet er

bestemt ved lov eller ved for-føyning i henhold til §§ 3-1eller 3-2, har fordringsha-verne rett til dekning i et-hvert formuesgode som tilhø-rer skyldneren på beslagsti-den, og som kan selges, ut-leies eller på annen mateomgjøres i penger.

27 §. (Stk. 1.)

Om annat ej följer av 21 §,skal till konkursbo räknas allegendom, som tillhörde gäl-denären när konkursbeslutetmeddelades eller tillfaller ho-nom medan hans konkurs-tillstånd varar och som är avbeskaf fenhet att kunna tagas imät för gäld, så ock den egen-dom som kan återvinnas tillkonkursboet.

308

Dansk Norsk

§ 2-12. Skyldnerens øvrigeerhverv under konkurs.Hva skyldneren forøvrig

erverver mens konkursbe-handlingen pågår, trekkesinn i bomassen medmindreskifteretten bestemmer noeannet.

Svensk

§ 33 a. (Alternativ 2) § 2-10. Skyldnerens lønnsinn-tekter m. v. under konkurs.

Skyldnerens indtægter ved Inntekter av den art somegen virksomhed under kon- er nevnt i § 2-4, som tilfallerkursen, og hvad der træder i skyldneren under konkursen,stedet derfor, indgår ikke i kan bare trekkes inn i bo-konkursmassen, massen i den utstrekning de

overstiger det som er nød-vendig til underhold av skyld-neren og hans husstand underhensyntagen til hans sann-synlige fremtidige inntekter.Beslagsretten kan begrenseshvor dette er rimelig på grunnav arbeidets krevende art, deomstendigheter som arbeideter utført under, eller den tidkonkursbehandlingen har på-gått.

Beslutning om beslag efterdenne paragraf treffes avskifteretten.

§ 2-4. Utleggsfrihet for lønns-krav o. 1.Utlegg kan ikke tas i skyld-

nerens krav på lønn som ikkeer utbetalt, og heller ikke iumiddelbar forbindelse medutbetalingen.

Tilsvarende regel gj elderfor:

1. Annet vederlag for per-sonlig arbeide, derunder ve-derlag for utnyttelsen avskyldnerens åndsverk, opp-finnelser m. v.

2. Pensjon eller vartpengarsom en arbeidsgiver betalereller har sikret sine arbeidere

27 §. (Stk. 2)

Avlöning eller därmed vidutmätning jämställd arbetsin-komst som innestår vid kon-kursens början och arbetsin-komst som gäldenären däref-ter förvärvar får dock behål-las av honom, i den mån denej, sedan skatteavdrag skettenligt vad därom är föreskri-vet, uppenbart overstiger vadsom åtgår för hans och hansfamiljs försörjning samt tillfullgörande av underhålls-skyldighet som i övrigt åvilarhonom. Vad som sagts omavlöning äger motsvarandetillämpning i fråga om perio-diskt utgående vederlag för ut-nyttjande av rätt till litterärteller konstnärligt verk ellerannat sådant och betråffandebelopp vilka utgå som pen-sion eller livränta. Om rättig-heten till pension eller liv-ränta är av beskaffenhet attkunna utmätas, får dock kon-kursboet förfoga over den.

309

Dansk Norsk

eller funks jonærer eller dissesefterladte ved eller uten fra-drag i lønnen.

3. Annen pensjon, under-støttelse, livrente eller føde-råd. Er rettigheten ervervetmot vederlag fra skyldneren,gj elder dette ikke hvis den erervervet efter at det kravsom utlegg søkes for, blepådratt.

4. Underholdsbidrag somtilkommer ektefelle, barn el-ler et barns mor.

5. Erstatning eller bidragefter lovgivningen om offent-lig trygd eller lignende.

6. Erstatning og oppreis-ning for skade på legeme ellerhelbred eller for tap av for-sørger.

7. Midler som er innsamletoffentlig til skyldneren.

8. Æresgaver som består ipenger.

Bestemmelsene i denneparagraf er ikke til hinder forat utlegg kan tas i fordringnår det er gått en måned si-den den forfalt og det harvært mulig å få betaling.

Svensk

§ 33 b. (Alternativ 2)

Stk. 1. Arv, der tilfalderskyldneren, indgår i konkurs-massen, medmindre andetfølger af arveladers gyldigebestemmelse, eller konkurs-boet afstår fra arven.

Stk. 2. Indsigelse mod ettestamente, der begrænserskyldnerens arv, kan ikke rej -ses af konkursboet.

Stk. 3. Skyldneren kan givesamtykke til, at arveladerensefterlevende ægtefælle hen-sidder i uskiftet bo.

§ 2-11. Arv og gave som til-faller skyldneren under kon-kurs.Arv og gave som tilfaller

skyldneren i den tid konkurs-behandlingen pågår, går inn ibomassen med mindre annetfølger av skifterettens be-stemmelse eller §§ 3-1 eller 3-2.

I den tid konkursbehand-lingen pågår, kan skyldnerenavslå å motta gaver, menikke gi avkall på fait arv,medmindre avkallet gis se-nest fire uker efter arvelate-rens død eller det tidspunktda skyldneren fikk kjennskaptil sin arverett. Skyldnerenkan med skifterettens sam-

(Lag om ändring i ärvdabal-ken.

7. kap. 7 §.Bröstarvinges rätt enligt

detta kap. att påkalla jämk-ning av testamente eller gåvaovergår ej till hans borgenärer.

14. kap. 6 §.Arvinges rätt att väcka

talan om klander av testa-mente overgår ej till hansborgenärer.)

310

Dansk

Kapitel 6.Krav mod boet.

Norsk

tykke gi adgang til at arve-laterens ektef eile sitter i uskif-tet bo [efter arvelovens §§ 9og 10].

Ved oppløsning av det ekte-skapelige felleseie har skyld-neren rett til å gi avkall påandel av den annen ektefellesrådiglietsandel også i den tidkonkursbehandlingen pågår.

Svensk

§ 36. § 6-1. Dividendekrav.Konkursmassen anvendes Dividende kan bare kreves

til fyldestgørelse af dem, der av fordringer på skyldnerenved konkursdekretets afsi- som er oppstått før åpningengelse havde krav mod skyld- av bobehandlingen.neren, jfr. dog § 31.

Første ledd gjeldertilsvarende for fordringer somomfattes av regiene i gjelds-forhandlingslovens § 91 annetledd.

§ 37. §8-4. Motregning med regress-krav.

Et regreskrav, som er op- Hvis det ved innfrielse avstået ved indfrielse af skyld- en hovedforpliktelse oppstårnerens forpligtelse, anses for regresskrav mot skyldneren,opstået samtidig med denne skal regresskravet vedforpligtelse.

an-vendelsen av regiene i §§ 8-1til 8-3 ansees for å være opp-stått samtidig med hovedfor-pliktelsen.

100 §. (Stk. 1)Endast fordringar som

uppkommit innan konkurs-beslutet meddelades få görasgällande i konkursen, om ejannat följer av 21 § andrastycket eller annan särskildbestämmelse.

121 §.

Om kvittning under kon-kurs gäller följande:

2. For dran på ersättning,vilken tillkommer borgens-man eller annan med anled-ning av förpliktelse som haninfriat (regressfordran), ansesvid tillämpning av vad somsägs ovan ha förvärvats närhans förpliktelse grundades.

§ 6-2. Alle krav omgjøres til§ 38. pengekrav.

Stk. 1. Alle krav mod Alle krav mot skyldnerenskyldneren, som skal fyldest- som skal dekkes som dividen-gøres af konkursmassen, kan dekrav, omregnes til penge-af boet fordres omsat til pen- krav efter verdiforholdene påge. fristdagen.

§ 6-3. Fordringer i fremmedmynt.

Stk. 2. Fordringer i fremmed Fordringer i fremmed myntmønt omsættes til dansk omregnes til norsk mynt eftermønt efter kursen den dag, da kursen på fristdagen,konkursdekretet blev afsagt.

311

Dansk

§ 40.

Stk. 1. Den, som ved kon-kursdekretets afsigelse havdeen fordring på skyldneren,kan, selv om fordringen ikkevar forfalden, benytte den tilmodregning med dens fuldebeløb over for en fordring,som da tilkom skyldneren,medmindre modregning varudelukket på grund af for-dringernes beskaffenhed.

Norsk

§ 8-1. Motregning. Hovedre-gel.En fordringshaver som

skylder noe til boet, kanbenytte sin fordring til mot-regning med dens fulle beløpoverfor boets fordring, der-som begge fordringer er opp-stått eller ervervet fra tredj e-mann før åpningen af bobe-handlingen. Dette gj elderselv om motfordringen forfal-ler efter åpningstidspunktet.

Er motregning efter foran-stående regler utelukket pået stadium av insolvensbe-handlingen, kan motregningheller ikke skje på et senerestadium.

Motregning kan ikke skjehvis motregning på grunnav fordringenes beskaffenhetville være utelukket selv omskyldneren var solvent.

Svensk

121 §.

Om kvittning under kon-kurs gäller följande:

1. Fordran hos gäldenärensom enligt 100 § får görasgällande i konkursen kan,om den ej overlåtits tillborgenären efter konkurs-beslutet, av borgenären an-vändas till kvittning motfordran som gäldenären hademot honom när konkurs-beslutet meddelades. Dettagaller dock ej, om kvittningvar utesluten utom konkurs pågrund av fordringarnas be-skaffenhet eller är undan-tager] enligt vad som sagsnedan.

Stk. 2. En fordring på skyld-neren, som er erhvervet fratrediemand ved overdragelseeller retsforfølgning senereend tre måneder før fristda-gen, kan ikke anvendes tilmodregning over for en for-dring, som skyldneren havde,da den anden erhvervede sinfordring. Det samme gælder,hvis erhvervelsen er sket tid-ligere, og erhververen da ind-så eller burde indse, at skyld-neren var insolvent.

§ 8-2. Motregning med kravsom har tilhørt tredjemann.En fordring på skyldneren

som er ervervet fra tredje-mann ved overdragelse ellerkreditorforfølgning senereenn tre måneder før fristda-gen, kan ikke benyttes tilmotregning overfor en for-dring som skyldneren haddeda den annen ervervet sinfordring. Det samme gjelderuten hensyn til tidspunktetfor ervervelsen, hvis erverve-ren på dette tidspunkt vissteeller burde vite at skyldnerenvar insolvent.

Fordran mot gäldenärensom förvärvats genom över-låtelse från tredje man senareän tre månader före den i 28 §angivna fristdagen får ej an-vändas till kvittning motfordran som gäldenären hadenär den andre förvärvade sinfordran. Detsamma gäller,om fordran mot gäldenärenförvärvats tidigare genom dy-likt fang och borgenärendå hade skälig anledningantaga att gäldenären varinsolvent.

Stk. 3. Modregning kan ikke

§ 8-3. Motregning hvor for-dringshaveren har satt seg igjeld til skyldneren for åkunne motregne.Motregning kan ikke skje Borgenär, som satt sig

ske, hvis fordringshaveren hvis fordringshaveren har skuld till gäldenären under

312

Dansk

har bragt sig i gæld til skyld-neren under sådanne om-stændigheder, at gældsstiftel-sen i forbindelse med mod-regning må sidestilles med enomstødelig betaling.

§ 42.Er en fordring, som ellers

kunne benyttes til modreg-ning, betinget, og er betingel-sen ikke opfyldt, skal for-dringshaveren indbetale sinskyld til boet. Opfyldes be-tingelsen senere, kan for-dringshaveren som masse-krav fordre udbetalt det be-løb, der kunne have væretafgjort ved modregning, hvisbetingelsen havde været op-fyldt. Er det ved boets op-gørelse uvist, om betingelsenvil blive opfyldt, afsættes detfornødne beløb til dækningaf fordringshaverens muligekrav, jfr. § 143, stk. 2.

Norsk

satt seg i gjeld til skyldnerenunder slike omstendigheterat gjeldsstif teisen i forbin-delse med motregningen måsidestilles med en omstøteligbetaling.

§ 8-5. Betinget mot for dring.En fordringshaver som

ikke har kunnet motregnefordi hans fordring var betin-get, og betingelsene ennåikke var intruffet da hanbetalte sin gjeld til boet, kanav boet kreve tilbakebetaltsom massekrav et så stortbeløp at han blir stillet somom motregning hadde funnetsted, hvis han innen boetopptas til slutning godtgjørat betingelsen er inntruffet.

Er det når boet opptas tilslutning usikkert om eller nårbetingelsen vil inntreffe, får §130 annet ledd i lov omgjeldsforhandling og konkurstilsvarende anvendelse.

Svensk

sådana omständigheter attdet är att jämställa med be-talning med o vanliga betal-ningsmedel, får ej kvitta, iden mån dylik betalning hadekunnat bliva foremål för åter-vinning.

121 §.4. Är fordran beroende av

sådant villkor att borgenärenicke äger utfå fordringsbelop-pet utan att viss omständig-het inträffar, skall borgenärenfullgöra sin forbindelse, oak-tat han annars ägt kvitta.Han äger emellertid återfåmotsvarande belopp. om han,innan kungörelse om slut-utdelning utfärdas. visar attvillkor et uppfyllts. Finnes an-ledning antaga, att vilkoretkommer att uppfyllas senare,skall för borgenären beräknatbelopp avsättas vid slututdel-ningsförslagets upprättande.

§ 43.

Overdrager boet en for-dring, således at fordringsha-veren derved mister adgangtil modregning, skal boet er-statte ham det derved for-voldte tab.

§ 8-6. Erstatning for tapt mot-regningsrett.Overdrar boet en fordring

slik at en fordringshaver mi-ster retten til å motregne,skal boet erstatte det tap handerved lider.

§44. §8-14 . Dividenderetten nårfordringshaveren har pant iskyldnerens eiendeler.

Opnås gennem pant eller Når fordringshaveren haranden sikkerhedsret i skyld- panterett som boet må re-

5. Overlåter boet fordr anså att borgenär därigenomförlorar rätt till kvittning,skall boet gottgöra borgenä-ren därför.

3. För rätt att kvitta krävsej, att fordringen bevakas ikonkursen. När kvittning ejfår ske, äger borgenären likvälpå sin skuld avräkna vad sombort tillkomma honom såsomutdelning i konkursen, omhans fordran hade bevakats irätt tid.

313

Dansk Norsk

nerens ejendom delvis dæk- spektere, i eiendeler som til-ning for en fordring mod hører skyldneren ved åpnin-skyldneren, gives kun divi- gen av bobehandlingen, kandende af restfordringen. dividende bare kreves av den

del av fordringen som ikkedekkes av pantet.

Hvis det ved dividendebe-talingen ikke er bragt på detrene hvor stor del av fordrin-gen som vil bli dekket avpantet, skal det, dersompanthaveren har anmeldtfordringen, foreløpig avsettesdividende av dens fülle be-løp.

Svensk

§ 45.

Stk. 1. Hæfter flere skyld-nere solidarisk, nedsættesfordringshaverens ret til divi-dende af hele sin fordring i enskyldners bo ikke ved1) afdrag fra en medskyld-

ner, som havde ret til atsøge det betalte tilbagefra skyldneren,

2) afdrag, der er dividendefra en medskyldners bo,

3) afdrag, som fordringsha-veren har modtaget fra enmedskyldner senere endtre måneder før fristda-gen.

Stk. 2. Afdragsbetalingennedsætter dog fordringshave-rens ret til dividende i detomfang, medskyldneren hosskyldneren har opnået dæk-ning, som ikke omstødes.

§ 8-7. Dividenderetten ved so-lidar ansvar.

Hvis flere skyldnere hefterprinsipalt solidarisk, nedset-tes fordringshaverens rett tildividende i en skyldners boikke ved1. avdrag fra en medskyld-

ner som hadde rett til åsøke det betalt tilbake fraskyldneren,

2. avdrag ved dividende fraen medskyldners bo,

3. avdrag som fordringsha-veren har mottatt fra enmedskyldner senere enntre måneder før fristda-gen.

Avdraget nedsetter dog for-dringshaverens rett til di-vidende i det omfang med-skyldneren har fått dekketsitt regresskrav hos skyldne-ren, forutsatt at dekningenikke blir omstøtt.

133 §.

Om flera utfäst eller eljestådragit sig solidariskt betal-ningsansvar och fordringendelvis är betald, skall utdel-ning för borgenärens återstå-ende fordran i sådan gälde-närs konkurs beräknas på for-dringens belopp utan avdragför avbetalningen, om dennainflutit från medgäldenär och

1. medgäldenären hade rättatt söka tillbaka beloppet avkonkursgäldenären (regress-rätt) eller

2. avbetalningen skett ge-nom ackord, konkurs ellerannan fördelning av insolventmedgäldenärs bo eller

3. avbetalningen skett se-nare an tre månader före deni 28 § angivna fristdagen.

Har konkursgäldenärengottgjort medgäldenär re-gressfordran och äger återvin-ning därav ej rum, skall dockavdrag ske.

§ 46. § 8-8. Regressen mellom soli-darskyldnernes boer.

Opnår fordringshaveren Hvis summen av de divi- Om utdelningen overstigermere, end han har krav på, dender fordringshaveren kan borgenärens fordran, fördelasfordeles det overskydende kreve i de solidarisk forplik- overskottet enligt vad sommellem skyldnerne eller deres tede skyldneres boer oversti- följer av gäldenärernas inbör-40

314

Dansk Norsk Svensk

krav mod boerne.

boer efter, hvad der under ger det beløp han ialt har des ansvarighet för fordrin-hensyn til retsforholdet mel- krav på, skal det oversky- gen.lem dem skal påhvile hver tende fordeles mellom skyld-især. I øvrigt haves intet nerne eller deres boer, slik at

de beløp hver enkelt endeligblir belastet med, såvidt mu-lig svarer til det vedkom-mende skulle ha båret efterrettsforholdet mellom dem.For øvrig har boene ikke noekrav på hverandre.

§ 47.

Anmeldes i et bo en for-dring og krav på regres fra enmedskyldner for samme for-dring, beregnes dividendenfælles for begge fordringer.Den regresberettigede kankun kræve den del af divi-denden, som bliver tilbage,efter at den fælles fordrings-haver har fået det, som til-kommer ham. Har flere med-skyldner e krav på regres,skal overskuddet, efter atfordringshaveren har fåetfuld betaling, fordeles mellemdem efter princippet i § 46.

§ 8-9. Dividenderetten hvor såvel hovedfordringen som re-gresskrav anmeldes samti-dig.Når en fordring og krav på

regress fra en medforpliktetfor samme fordring anmeldesi et bo, skal dividenden be-regnes feiles for begge for-dringer. Den regressberetti-gede kan bare kreve den delav dividenden som blir til-bake efter at den feiles kredi-tor har fått det som tilkom-mer ham. Har flere med-skyldnere slik dividenderett,skal overskuddet efter at denfeiles kreditor har fått fullbetaling, fordeles mellomdem efter prinsippet i § 8-8.

134 §.

När avbetalning skett påfordran för vilken flera äro so-lidariskt ansvariga och utdel-ning till borgenären enligt133 § skall räknas på högre be-lopp an fordringen, skall ut-delning beräknas gemensamtför borgenären och medgälde-när som har regressfordran.Borgenären har företräde tillvad som åtgår till betalningav hans fordran och medgäl-denären får betalning av over-skottet för sin regressfordran.Ha flera medgäldenärer rätttill betalning af overskottet,fördelas det mellan dem en-ligt den grund som angivesi 133 § tredje stycket.

Forstå stycket galler i til-lämpliga delar även när med-gäldenär gör gällande regress-fordran med anledning avvad han framdeles kan kom-ma at betala utöver vad sombör belöpa på honom.

§ 48.

Stk. 1. Har en medskyld-ner sikkerhed i skyldnerensejendom for sit regreskrav,og anmeldes hovedfordringeni boet, nedsættes medskyld-

§ 8-10. Motregning med ogsikkerhet for regresskrav.Har en medskyldner sik-

kerhet i skyldnerens eiende-ler for sitt regresskrav, oghovedfordringen anmeldes iboet, nedsettes medskyldne-

134 a §.

Om borgenär tager utdel-ning hos gäldenär vilken stalltsäkerhet i sin egendom förregressfordran som solida-riskt ansvarig medgäldenär

315

Dansk

nerens ret til at benytte sik-kerheden med det beløb, derudbetales fordringshaverensom dividende af den del afhovedfordringen, der svarertil den sikrede del af regres-fordringen.

Stk. 2. Eeglen i stk. 1 fin-der tilsvarende anvendelse,hvor medskyldneren har ad-gang til fyldestgørelse gen-nem modregning.

Norsk

rens rett til å benytte sikker-heten med det beløp somutbetales fordringshaverensom dividende av den del avhovedfordringen som svarertil den sikrede del av regres-kravet.

Regiene i første ledd fårtilsvarende anvendelse hvormedskyldneren har adgang tildekning ved motregning.

Svensk

kan få mot honom, minskasmedgäldenärens rätt att be-gagna säkerheten med utdel-ningens belopp, i den månutdelningen beräknats påbelopp som svarar mot sä-kerhetens värde.

Första stycket äger motsva-rande tillämpning, när gäl-denären har fordran hos med-gäldenären som denne kunnatanvända till kvittning.

§ 49.

Stk. 1. En regresberettigetskyldner, som senere end tremåneder før fristdagen harindfriet fordringen, har —•indtil han har fået udbetaltdet beløb, han kunne havekrævet, hvis skyldneren hav-de været solvent — sammedividenderet i en solidariskmedforpligtet skyldners bo,som fordringshaveren villehave haft, hvis han ikke hav-de fået denne betaling.

Stk. 2. Har flere skyldneretilsammen indfriet fordrin-gen, skal den dividende, dekan kræve i de medforpligte-des boer, fordeles mellemdem efter princippet i § 46.

§ 8-11. Den innfriende soli-dar skyldner s dividender ett.En skyldner, som senere

enn tre måneder før fristda-gen har innfridd fordringen,har samme dividenderett ien solidarisk medforpligtetskyldners bo som fordrings-haveren ville ha hatt, hvishan ikke hadde fått betaling.

§ 8-12. Dividendefordelingenmellom innfriende solidar-skyldnere.Har flere skyldnere sam-

men innfridd fordringen, skalden dividende de kan kreve ide medforpliktedes boer, for-deles mellom dem efter prin-sippet i § 8-8.

134 b §. (1. Vkt.)

Om solidariskt ansvarigmedgäldenär infriat skuldensenare an tre månader foreden i 28 § angivna fristdagen,skall utdelning för regressfor-dran, som han därigenomfått, beräknas på samma be-lopp som skolat tillämpas ifråga om utdelning till bor-genären, om skulden ej infri-ats.

134 b §. (2. fkt.)

Har annan solidariskt an-svarig medgäldenär regress-fordran med anledning avtidigare avbetalning, skalldock utdelningen fördelasmellan medgäldenärerna en-ligt den grund som angives i133 § tredje stycket.

§ 50.

Bestemmelserne i §§ 45-49finder tilsvarende anvendel-se, hvor fordringshaveren harpant eller anden sikkerhed itrediemands ejendom.

§ 8-13. Dividenderetten nårfordringshaveren har panteller annen sikkerhet i tred-jemanns eiendeler.§§ 8-7 til 8-12 får tilsva-

rende anvendelse i tilfelle,hvor fordringshaveren harpant eller annen sikkerhet itredjemanns eiendeler.

135 §.

Vad ovan sagts med avse-ende på solidariskt betal-ningsansvar äger motsvaran-de tillämpning i fall då bor-genären fått pant eller annansäkerhet i tredje mans egen-dom.

316

Dansk

Kapitel 7.

Gensidigt bebyrdende aftaler.

§51.

Bestemmelserne i dette ka-pitel anvendes kun, dersomikke andet følger af andrelovbestemmelser eller af ved-kommende retsforholds be-skaffenhed. Reglen i § 59,stk. 2, finder dog anvendelseuanset lejelovgivningens be-stemmelser om uopsigelighed.

§ 52.

Medkontrahenten ifølge engensidigt bebyrdende aftale,som ved konkursens begyn-delse ikke er opfyldt af skyld-neren, kan holde sin ydelsetilbage eller, hvis ydelsen erafsendt fra leveringsstedet,hindre dens overgivelse tilboet, indtil sikkerhed formodydelsens rigtige erlæg-gelse stilles. Dette gælder,uanset om tiden for erlæggel-sen af skyldnerens ydelse erkommet.

Norsk

§ 7-1. Gyldighetsområdet for§§ 7-2 til 7-4.Regiene i §§ 7-2 til 7-4 kom-

mer bare til anvendelse hvisikke annet følger av §§ 7-5 flg.eller av andre lovregler ellervedkommende rettsforholdsegenart.

§ 7-2. Medkontrahentens retttil å holde tilbake egenydelse.Hvis skyldneren blir insol-

vent, kan medkontrahentenifølge en gjensidig bebyrden-de avtale som ikke er opp-fylt av skyldneren, holde sinydelse tilbake, eller, hvisydelsen er avsendt fra leve-ringsstedet, hindre at denblir overgitt til skyldneren,inntil sikkerhet blir stilt forrigtig erleggelse av motydel-sen. Dette gj elder selv omtidspunktet for erleggelsen avskyldnerens ydelse ikke erkommet.

Svensk

§ 7-4. Boets inntreden i av-talen.Se § 7-3, stk. 1.

§53.

Stk. 1. Boet kan indtræde ide af skyldneren indgåedegensidigt bebyrdende aftaler.

Stk. 2. Medkontrahentenkan forlange, at boet udenugrundet ophold tager stil-ling til, om det vil indtræde iaftalen. Der kan ved aftalentræffes nærmere bestemmelseom fristens længde.

§ 5 4 .Stk. 1. Indtræder boet i af- Stk. 1. Inntrer boet i en

talen, bliver det berettiget og gj ensidig bebyrdende avtale,forpligtet på aftalens vilkår, er det forpliktet til å opp-

317

Dansk

Stk. 2. Angår aftalen enløbende ydelse til skyldneren, stk. 2, 1. pkt.bliver boet ved sin indtrædenforpligtet til at udrede veder-laget for tiden efter konkurs-dekretets afsigelse som masse-krav.

Norsk

fylle denne under samme be-tingelser som skyldneren.Medkontrahentens fordringdekkes som massekrav.

Jfr. § 7-5, stk. 2, og § 7-6,

Svensk

§55 .Stk. 1. Er tiden for ydelsen

til boet kommet, kan med-kontrahenten fordre, at boet,hvis det indtræder i aftalen,uden ugrundet ophold er-lægger modydelsen eller, hvishenstand er givet, stiller sik-kerhed for erlæggelsen. Sam-me ret har medkontrahenten,hvis han har erlagt en ydelse,som han kunne have krævettilbage, hvis boet ikke varindtrådt i aftalen.

Stk. 2. Angår aftalen enløbende ydelse til skyldneren,og erlægges vederlaget peri-odevis bagud, skal sikker-heden til enhver tid dækkedet først forfald ende veder-lag, for så vidt det vedrørertiden efter konkursen.

Stk. 3. Finder skifteretten,at bestemmelserne i stk. 1 og2 ikke giver medkontrahententilstrækkelig betryggelse, kanden bestemme, at boet, somindtræder i aftalen, skal stillesikkerhed i videre omfang.Aftaler om sikkerhedsstillelsekan tilsidesættes af skifte-retten, hvis de er urimeligttyngende for boet.

(§ 7-4, stk. 3 og 4)Hvis tiden for hel eller del-

vis oppfyllelse fra medkon-trahentens side er kommet,kan medkontrahenten kreveat boet uten ugrunnet opp-hold erlegger en tilsvarendedel av motytelsen eller, hvishenstand er gitt, stiller sik-kerhet for slik erleggelse.Sikkerhet kan dog ikke krevesstilt for den del av motytelsensom medkontrahenten alle-rede har oppnådd rettsvernfor i forhold til boet.

Jfr. § 7-5, stk. 3 og § 7-6,stk. 2.

Selv om vilkårene efterforegående ledd ikke er tilstede, kan skifteretten, hvorsærlige hensyn gjør seg gjel-dende, på begjæring av med-kontrahenten bestemme atboets rett til å tre inn i av-talen skal være betinget avat det straks stiller hel ellerdelvis sikkerhet for riktig er-leggelse av motytelsen. Skif-teretten fastsetter i tilfellesikkerhetens form og stør-relse.

318

Dansk

§56 .

Stk. 1. Indtræder boet ikkei aftalen, eller stiller det ikkeforeskrevet sikkerhed, jfr. §55, kan medkontrahenten hæ-ve aftalen.

Stk. 2. Medkontrahentenkan ligeledes hæve aftalen,såfremt han bortset fra kon-kursen havde adgang hertil.

Stk. 3. Har medkontrahen-ten helt eller delvis erlagt sinydelse, kan han kun hæveaftalen og kræve det erlagtetilbage, dersom reglerne omvedkommende retsforhold be-rettiger ham dertil.

Norsk

§ 7-3. Medkontrahentens hev-ningsrett.

Stk. 1. Hvis skyldnerens boer kommet under insolvens-behandling, kan medkontra-henten ifølge en gj ensidig be-byrdende avtale som ikke eroppfylt av skyldneren, heveaftalen, dersom boet ikke trerinn i den uten ugrunnet opp-hold efterat det er blitt opp-fordret til det. Hvis med-kontrahenten før frist-tids-punktet har oppfylt sin delav avtalen, kan hevning bareskje dersom han har tattgyldig forbehold om tilbake-føring av sin ytelse eller ytel-sen var en ren pengeytelse.

Stk. 3. Regiene i denneparagraf griper ikke inn imedkontrahentens rett til åpåberope insolvensen somopphørsgrunn ifølge avtalensart. Avtaleklausul som girden solvente part en videreadgang til å heve på grunnav medkontrahentens insol-vens, er ikke bindende forboet.

§ 5 7 .

Indtræder boet ikke i afta- Stk. 2. Hvis avtalen hevés,len, kan medkontrahenten i kan medkontrahentens tapboet fordre erstatning for sit ved at avtalen ikke blir riktigtab ved, at aftalen ikke op- oppfylt, kreves dekket somfyldes, jfr. dog § 59. dividendekrav.

§ 5 8 .Er en ydelse, for hvilken

der skal svares vederlag, kom-met boet i hænde efter kon-kursens begyndelse, og ind-træder boet ikke i aftalen ef-ter foranstående regler, skalboet tilbagelevere ydelsen.

§ 59. (7-4, stk. 2)Stk. 1. Boet kan, selv om Uansett avtalens regler om

længere varsel eller uopsige- oppsigelse kan boet dog oppsilighed er aftalt, med sædvan- avtalen med sedvanemessigligt eller rimeligt varsel op- varsel eller hvis slik sedvane

Svensk

319

Dansk

sige en aftale om et vedvaren-de retsforhold. Dette gælderdog ikke, hvis længere varseler sikret mod skyldnerensfordringshavere ved tinglys-ning eller anden lignendeoffentlig registrering.

StJc. 2. Skyldnerens med-kontrahent kan i forhold tilboet ligeledes opsige aftalenmed sædvanligt eller rimeligtvarsel. Dette gælder dog ikke,hvis skyldneren havde ad-gang til at overdrage sin ret.

Stk. 3. Når særlige grundetaler derfor, kan det pålæggesden, der opsiger aftalen efterstk. 1 eller 2, at yde erstat-ning for tab ved, at opsigelsener sket med forkortet varsel.I skyldnerens bo er et sådantkrav almindelig konkursfor-dring.

§60.Stk. 1. Boet indtræder i

aftale om leje eller forpagt-ning af fast ejendom, somskyldneren har indgået tilbrug for sin erhvervsvirk-somhed, medmindre boet se-nest fire uger efter konkurs-dekretets afsigelse erklærerikke at ville indtræde og stil-ler det lejede eller forpagtedetil disposition.

Stk. 2. Selv om boet er-klærer ikke at ville indtrædei aftalen, er fordringen påvederlag for tiden fra kon-kursdekretets afsigelse, indtilboet stiller det lejede ellerforpagtede til disposition, dogmassekrav.

Norsk

ikke foreligger, med tre måne-ders varsel. Hvis boet sieropp avtalen før det efterdenne er adgang til det, kanmedkontrahenten kreve dettap han derved lider, dekketsom dividendekrav.

Svensk

§ 7-6. Leieavtaler.Boet trer uten særskilt ved-

tagelse inn i avtaler om leieav fast eiendom som skyld-neren før åpningen av bo-behandlingen har inngått somleier i forbindelse med sinerhvervs virksomhet.

Leien for tiden efter frist-dagen dekkes som masse-krav. Hvis leien skal betalesefterskuddsvis, kan medkon-trahenten kreve at boet tilenhver tid stiller sikkerhetfor et beløp svarende til leienfor én betalingstermin. Ut-leieren kan heve leieavtalenmed øyeblikkelig virkninghvis forfalt leie ikke betalesi rett tid, eller hvis han harkrevet sikkerhet for leieninntil neste forfallsdag ogboet ikke omgående har stil-let slik sikkerhet.

At leien for tiden før frist-dagen ikke er betalt füllt ut,gir ikke utleieren rett til åkreve utkastelse, med mindre

320

Dansk

§61 .Stk. 1. Boet indtræder i

arbejdsaftaler med personer,der er ansat i skyldnerenserhvervsvirksomhed, med-mindre boet senest to ugerefter konkursdekretets afsi-gelse erklærer ikke at villeindtræde.

Stk. 2. Selv om boet erklæ-rer ikke at ville indtræde iaftalen, er krav på arbejds-vederlag for tiden fra kon-kursdekretets afsigelse til bo-ets erklæring dog massekrav.

Stk. S. Den ansatte kanhæve aftalen, hvis den afkonkursen følgende ændringaf forholdene giver ham sær-lig grund dertil.

Norsk

utkastelsesbegjæringen erfremsatt for namsmannen el-ler namsretten før fristdagen.

Boet kan, uansett de opp-sigelsesfrister som ellers gj el-der, si opp avtalen med minstfjorten dagers varsel. Rettenefter første punktum kanbare benyttes i én månedefter åpningen av bobehand-lingen. Paragraf 7-4 annetledd annet punktum får til-svarende anvendelse.

§ 7-5. Arbeidsavtaler.Boet trer uten særlig ved-

tagelse inn i de arbeidsavta-ler som skyldneren har inn-gått som arbeidsgiver medmindre boet innen fjortendager erklærer ikke å villebenytte seg av denne adgang.

Hvis boet trer inn i avta-len, er arbeidstagerens kravpå lønn for tiden efter åpnin-gen av bobehandlingen mas-sekrav.

Arbeidstageren kan hevearbeidsavtalen med øyeblik-kelig virkning hvis forfaltlønn ikke betales til rett tid,eller hvis han har krevet sik-kerhet for lønnen inntil nestelønningsdag og boet ikke om-gående har stillet slik sikker-het.

For øvrig kan boet og ar-beidstageren si opp avtalenmed én måneds varsel, hvisikke kortere oppsigelsestid eravtalt eller følger av lov.

Paragraf 7-4 annet leddannet punktum får tilsva-rende anvendelse.

Svensk

§ 7-7. Avtaler om produk-sjonsavgift.Hvis skyldneren har for-

pliktet seg til å betale avgift(royalty) av sin produksjon,kan avgiftskravet forsåvidt

321

Dansk

Jfr. § 94, nr. 3.

Kapitel 8.Omstødelse.

§ 62.StJe. 1. Gaver, som er fuld-

byrdet senere end seks måne-der før fristdagen, kan om-stødes.

Stk. 2. Gaver, som er fuld-byrdet tidligere, men senereend et år før fristdagen kanomstødes, medmindre detgodtgøres, at skyldnerenhverken var eller ved fuld-byrdelsen blev insolvent. Forgaver til skyldnerens nærstå-ende gælder samme regel,hvis gaven er fuldbyrdetsenere end to år før fristdagen.

Norsk

angår produksjon som erblitt påbegynt før åpningenav bobehandlingen, bare gjø-res gjeldende som dividende-krav selv om produksjonenblir fuliført eller det produ-serte solgt av boet. Hvis av-giften for noen dels vedkom-mende kan ansees som veder-lag for den medvirkning for-dringshaveren plikter å yde,må boet som masseforplik-telse betale så meget av av-giften som svarer til den med-virkning medkontrahentenhar ydet efter åpningen avbobehandlingen.

§ 7-8. Gaver.Retten efter et gaveløfte

bortfaller hvis giveren åpnergjeldsforhandling eller gårkonkurs, og gaven ikke erfullbyrdet før fristdagen.

Hvis en fullbyrdet gaveblit omstøtt, kan det ikkekreves dividende av gavensverdi.

§ 5-2. Gaver.Gaver som skyldneren har

fullbyrdet senere enn seksmåneder før fristdagen, kanomstøtes.

Gaver som er fullbyrdettidligere, men senere enn ettår før fristdagen, kan omstø-tes hvis det ikke bevises atskyldneren hverken var ellerble insolvent da gaven blefullbyrdet. For gaver tilskyldnerens nærstående gj el-der den samme regel for ga-ver som skyldneren har full-byrdet senere enn to år førfristdagen.

Svensk

Stk. 3. Undtaget fra om- Unntatt fra omstøtelse ef-stødelse er lejlighedsgaver og ter denne paragraf er leilig-

29 §.Återvinning av gåva äger

rum, om gå van fuJlbordatssenare an sex månader forefristdagen. Har gåvan. full-bordats senare an ett år eller,när den skett till narstående,två år före fristdagen, ägeråtervinning också rum, omdet icke visas att gäldenärenvarken var eller genom gå-van blev insolvent.

Vad nu sagts om gåva gal-ler även köp, byte eller annatavtal som med hänsyn tillmissforhållandet mellan utfä-stelserna på ömse sidor delvishar egenskap av gåva.

Understod och sedvanligagåvor som ej stodo i missför-

41

322

Dansk Norsk Svensk

lignende gaver og understøt- hetsgaver og lignende gaver hållande till gäldenärens eko-telser, som ikke stod i misfor- og understøttelser som er av nomiska ställning äro undan-hold til skyldnerens kår. rimelig omfang hensett til tagna från återvinning.

forholdene da gaven ellerunderstøttelsen ble ydet.

§ 63.

Stk. 1. Har skyldnerensenere end seks måneder førfristdagen givet afkald påarv, som er tilfaldet ham,kan afkaldet omstødes. Erarv udloddet, rettes kravetmod den, der som følge afafkaldet har modtaget arv,eller hvis arvelod derved erblevet forøget.

Stk. 2. Afkald, som er givettidligere, men senere end toår før fristdagen, kan omstø-des, medmindre det godtgø-res, at skyldneren hverkenvar eller ved afkaldet blevinsolvent.

§ 64.Har skyldneren senere end

to år før fristdagen givet af-kald på ret til ægteskabeligtfælleseje, kan afkaldet om-stødes, medmindre det godt-gøres, at skyldnerens aktiverefter afkaldet oversteg hanspassiver.

§ 65.

Stk. 1. Har skyldnerensenere end seks måneder førfristdagen til fordel for nær-stående i løn, andet arbejds-vederlag eller pension betaltbeløb, som åbenbart oversti-ger, hvad der under hensyntil det udførte arbejde, virk-somhedens indtægter og om-stændighederne i øvrigt måanses for rimeligt, kan beta-lingen omstødes, for så vidtdet overskydende beløb an-går.

§ 5-3. Avkall på andel av fel-leseie og arv.Har skyldneren senere enn

to år før fristdagen helt ellerdelvis gitt avkall på den an-del av det ekteskapelige f elles-eie som han råder over, kanavkallet omstøtes, hvis detikke bevises at skyldnerenhverken var eller ble insol-vent ved avkallet.

Kegelen i første ledd gj el-der tilsvarende hvor skyldne-ren helt eller delvis har gittavkall på arv senere enn fireuker regnet fra arvelaterensdød eller fra det senere tids-punkt da skyldneren fikkkjennskap til sin arverett.

§ 5-2 siste ledd gj elder til-svarende.

30 §.

Har gäldenären vid bodel-ning mellan honom och hansmake eller dennes dödsbo ef-tergivit sin rätt i avsevärdmån eller har egendora därvidfrångått gäldenären mot attfordran mot honom utlagtspå hans lott, går bodelningeni motsvarande mån åter, ombodelningshandlingen ingivitstill ratten senare an två år forefristdagen och det icke visasatt gäldenären efter bodelnin-gen hade kvar utmätningsbaregendom som uppenbart mot-svarade hans skulder.

§ 5-4. Urimelig lønnsutbeta-ling m. v.Hvis skyldneren senere

enn seks måneder før fristda-gen har betalt lønn eller an-net arbeidsvederlag eller pen-sjon til sine nærstående, medbeløp som åpenbart oversti-ger hva der under hensyn tildet utførte arbeide, virksom-hetens inntekter eller om-stendighetene forøvrig måansees for rimelig, kan beta-lingen omstøtes forsåvidt detoverskytende beløp angår.

31 §.

Har gäldenären i Ion, arv-ode eller pension till narstå-ende betalat belopp somuppenbart oversteg vad somkunde anses skäligt med han-syn till gjord arbetsinsats,verksamhetens lönsamhet ochomständigheterna i Övrigt,äger återvinning av det över-skjutande beloppet rum, ombetalningen skett senare ansex månader före fristdagen.Har den skett senare an tvåår före fristdagen, äger åter-

Dansk

Stk. 2. Samme regel gælderom beløb, som er oppebårettidligere, men senere end toår før fristdagen, medmindredet godtgøres, at skyldnerenhverken var eller ved udbeta-lingen blev insolvent.

§ 5-5. Premie eller tilskudd tilprivat tjenestepensjomord-ning.Hvis skyldneren i de siste

tre år før fristdagen har be-talt premie eller tilskudd tilprivat t j enestepens j onsord-ning for seg selv eller sineansatte

a) med beløp som tilsam-men overstiger det som i til-legg til eventuelt premiefondvar nødvendig for å dekkepremier eller tilskudd forfalti disse tre år, eller

b) med beløp beregnet pået grunnlag som overskriderden årets premie eller det til-svarende årlige tilskudd somgodkjennes ved beregning avfradrag i skattbar inntekt,kan den overskytende delkreves tilbakeført til boetmed lovlig rente, dersom detikke bevises at skyldnerenhverken var eller ble insol-vent da betalingen skjedde.

32 §. (Stk. 1-3)

Har gäldenären överlämnatmedel till pensionsstiftelseoch har stiftelsen därigenomfått överskott på kapitalet, ä-ger återvinning av overskottetrum, om överlämnandet skettsenare an sex månader forefristdagen. Har medlen över-lämnats senare an ett år eller,när atgärden väsentligen gyn-nat gäldenären eller honomnarstående, två år före frist-dagen, äger återvinning ock-så rum, om det icke visas,att gäldenären varken var el-ler genom atgärden blev in-solvent.

Har gäldenären eljest över-lämnet medel till pensionsstif-telse äger återvinning rum,om överlämnadet skett senarean tre månader före fristda-gen. Om atgärden väsentligengynnat gäldenären eller ho-nom narstående, äger återvin-ning också rum, om atgärdenskett senare an två år förefristdagen och det icke visasatt gäldenären varken var el-ler genom atgärden blev in-solvent.

Vad i forstå stycket sagsom återvinning av överskottfrån pensionsstiftelse ägermotsvarande tillämpning ifråga om medel som gäldenä-ren överlämnat till personal-stiftelse.

Norsk

Betalinger som nevnt i før-ste ledd, som er skjedd tidli-gere, men senere enn to år førfristdagen, kan omstøtes hvisdet ikke bevises at skyldne-ren hverken var eller ble in-solvent da betalingen skjed-de.

323

Svensk

vinning också rum, om deticke visas att gäldenären var-ken var eller genom betal-ningen blev insolvent.

324

Dansk

(Forsikringsaftalelovens§ 117:

Kommer forsikringstagerenunder konkurs, og findes det,at han i løbet af de sidste 3år inden konkursen til beta-ling af præmier har anvendtet efter hans formuetilstandpå det tidspunkt, betalingenfandt sted, uforholdsmæssigtstort beløb, kan konkursboetoverfor selskabet forlange, atdet for meget erlagte indbe-tales i boet, for så vidt detkan udredes af forsikringenstilbagekøbsværdi eller, så-fremt en sådan ikke findes,af kapitalværdien af den fri-police, hvortil forsikringsta-geren ville have ret på grund-lag af de stedfundne betalin-ger.

Er forsikringssummen for-falden uden at være udbetaltinden konkursen, eller for-falder den under konkurs-behandlingen, kan konkurs-boet under de i 1ste stykkeomhandlede betingelser for-lange en tilsvarende del afforsikringssummen indbetalti boet.

Foranstående regler kom-mer til anvendelse, uansetom der er indsat en begunsti-get, og uanset om forsikrings-tageren har forpligtet sig tilikke at tilbagekalde begun-stigelsen. Har den begunsti-gede erlagt vederlag for ind-sættelsen, er han berettigettil af boet at kræve dettetilbage. Såfremt han har op-pebåret forsikringssummen,kan boet gøre kravet gæl-dende mod ham.)

Norsk

§ 5-6. Livsforsikringspremier.

Hvis skyldneren i de sistetre år før fristdagen harbetalt livsforsikringspremiemed beløp som overstiger detsom var rimelig hensett tilhans økonomiske stilling pådet tidspunkt da betalingenskjedde, kan den oversky-tende del kreves tilbakeførttil boet med lovlig rente.Boet kan dog ikke forlangemer enn forsikringens gjen-køpsverdi, eller, ved forsikrin-ger som efter sin art ikke ergjenstand for gjenkøp, kapi-talverdien av den fripoliseskyldneren ville ha rett til pågrunnlag av de betalingersom er skjedd, eller, om haner død, forsikringssummen.

Omstøtelse kan skje selvom begunstiget er oppnevnt,og selv om skyldneren harforpliktet seg til ikke å tilba-kekalle begunstigelsen. Harskyldneren fått vederlag forå oppnevne en begunstiget,trekkes verdien av vederlagetfra. Har den begunstigedehevet forsikringssummen, kanomstøtelsen gjøres gjeldendemot ham.

Hvis skyldneren har over-dradd eller pantsatt sin rettefter forsikringsavtalen tiltredjemann, kan omstøtelseikke gjøres gjeldende i stridmed tredjemanns rett.

Hvis boet vil kreve omstø-telse efter denne bestemmelseskal det varsle skyldneren ogden som måtte være opp-nevnt som begunstiget.

Betaling av premier foregen pensjonsforsikring kanomstøtes efter denne bestem-melse, men ikke betaling avpremier til privat tjeneste-pensj onsordning.

Svensk

32 §. (Stk. 4)

Om rätt att i särskilda fallåterkrava försäkringspremierm. m. finnas bestämmelser i117 § lagen (1927:77) om för-säkringsavtal.

(117 § lagen om försäkrings-avtal foreslås affattet således(Utsökringsrätt X, SOU1970:75):

Försättes försäkringstaga-ren i konkurs efter ansökan,som gjorts innan tio år för-flutit från försäkringsavtaletsingående, och har han underde tre senaste åren före kon-kursansökningen eller senaretill betalning av premie forförsäkring, som enligt 116 §ej kan göras till foremål förutmätning, använt belopp,som vid den tid, då betalnin-gen skedde, ej stod i skäligtforhållande till hans villkor,äge konkursboet hos försäk-ringsgivaren utkräva vad så-lunda för mycket erlagts, iden mån tillgodohavandethos denne därtill forslår. Harej försäkringstagaren lämnatkonkursboet samtycke till be-loppets utkrävande, åliggerdet konkursboet att för pröv-ning av dess rätt väcka talanmot försäkringstagaren. Be-träffande sådan talan ägabestämmelserna i 39 § kon-kurslagen (1921:225) motsva-rande tillämpning.

Har konkurs foregåtts avförordnande av god manenligt ackordslagen (1970:00)eller av boutredningsman,skall vad som enligt forståstycket galler om tiden förkonkursansökningen avse deni 28 § konkurslagen (1921:225)för sådant fall angivna frist-dagen.

Bestämmelserna i forstå

325

Dansk Norsk

§ 66.Stk. 1. Betaling af gæld,

der er foretaget senere endtre måneder før fristdagen,kan omstødes, hvis betalin-gen er sket med usædvanligebetalingsmidler, før normalbetalingstid eller med beløb,som betydeligt har forringetskyldnerens betalingsevne,og den dog ikke under hen-syn til omstændighedernefremtrådte som ordinær.

Stk. 2. Er sådan betalingsket til fordel for skyldnerensnærstående, kan den omstø-des, hvis den er foretagetsenere end to år før fristda-gen, medmindre det godtgø-res, at skyldneren hverkenvar eller ved betalingen blevinsolvent.

§ 67.Har skyldneren betalt vek-

sel eller check, kan omstø-delse ikke ske over for den,som ikke kunne nægte atmodtage betalingen uden atmiste veksel- eller checkretmod andre, medmindre deter godtgjort, at dækning ikkekunne opnås hos disse. Deri-mod skal den, som ville havebåret det endelige tab, hvisbetalingen ikke var sket,udrede beløbet, dersom de

§ 5-7. Ekstraordinær betaling.Betaling av gjeld som

skyldneren har foretatt se-nere enn tre måneder førfristdagen, kan omstøtes hvisbetalingen er foretatt medusedvanlige betalingsmidler,før normal betalingstid ellermed beløp som betydelig harforringet skyldnerens beta-lingsevne, forudsatt at beta-lingen efter omstendigheteneallikevel ikke fremtrådte somordinær.

Er betaling som nevnt iførste ledd skjedd til skyld-nerens nærstående, kan denogså omstøtes hvis den erforetatt tidligere, men senereenn to år før fristdagen,medmindre det bevises atskyldneren hverken var ellerved betalingen ble insolvent.

Svensk

och andra styckene om kon-kurs äga motsvarande til-lämpning om i stallet offent-ligt ackord fastställts. I frågaom talan med anledning avackordsförhandling äga 17och 18 §§ ackordslagen (1970:00) motsvarande tillämpning.

Ej må krav, varom nu ärsagt, göras gällande till för-fång för formånstagare vårsinsättande jämlikt 102 § ejmå återkallas.)

33 §Betalning av skuld som

skett senare an tre månaderföre fristdagen kan återvin-nas om den gjorts med ovan-lige betalningsmedel, i fortideller med belopp som avsevärtförsämrat gäldenärens eko-nomiska ställning och den ejmed hänsyn till omständighe-terna ända kan anses somordinär. Återvinning ägerockså rum i fråga om dylikbetalning som skett till nar-stående senare an två år förefristdagen, om det icke visasatt gäldenären varken var el-ler genom åtgarden blev in-solvent.

Ved betaling av veksel el-ler sjekk kan omstøtelse ikkeskje overfor den som ikkekunne nekte å motta betalin-gen uten å miste sin rett til åfordre vekselen eller sjekkendekket av andre, hvis detikke bevises at dekning ikkekunne vært oppnådd hos dis-se. Derimot plikter den somville ha båret det endeligetap hvis betalingen ikkehadde skjedd, å betale erstat-

I fråga om betalning förväxel eller check äger återvin-ning enligt forstå stycket ickerum mot den som ej kunde vä-gra att mottaga betalningenutan att förlora växel- ellercheckrätt mot annan, om detej visas att han icke kunnaterhålla täckning hos denne.Däremot är den som, om be-talning uteblivit, fått bäraden slutliga förlusten skyldigatt utgiva ersättning under

326

Dansk

betingelser er opfyldt, somville have været gældende foromstødelse, hvis betalingenvar sket til ham som for-dringshaver.

§ 68.Bestemmelserne om om-

stødelse af betaling finder til-svarende anvendelse på mod-regning, hvis modregningefter reglerne i § 40 ikkekunne være sket efter kon-kursdekretets afsigelse. Om-stødelse kan dog altid ske,hvis fordringen på skyldne-ren er erhvervet fra tredie-mand ved overdragelse ellerretsforfølgning, og erhverve-ren da indså eller burde indse,at skyldneren var insolvent.

§ 69.

Stk. 1. Panteret eller andensikkerhedsret, som ikke ertilsagt fordringshaveren vedgældens stiftelse, eller somikke er sikret mod retsfor-følgning uden unødigt opholdefter gældens stiftelse, kanomstødes, hvis sikringsaktener foretaget senere end tremåneder før fristdagen.

Stk 2. Er pantet stillet tilfordel for en af skyldnerensnærstående, kan omstødelseske, hvis sikringsakten underde i stk. 1 angivne omstæn-digheder er foretaget senereend to år før fristdagen,medmindre det godtgøres, atskyldneren hverken var ellerved pantsætningen blev in-solvent.

Norsk

ning under samme forutset-ninger som for omstøtelsedersom betalingen haddeskjedd til ham som fordrings-haver.

§ 5-8. MotregningRegiene om omstøtelse av

betaling i § 5-7 får tilsva-rende anvendelse ved mot-regning hvis fordringshave-ren ikke ville hatt rett til åmotregne i konkurs.

Svensk

samma förutsättningar somgällt för återvinning om be-talningen skett till honomsom borgenär.

Vad som sags om återvin-ning av betalning ager mot-svarande tillämpning närkvittning skett, om borgen-ären enligt 121 § ej varit be-råttigad att kvitta i konkur-sen.

§ 5-9. Sikkerhetsstillelse foreldre gjeld.Pantsettelse eller annen

sikkerhetsstillelse som skyld-neren har foretatt senere enntre måneder før fristdagen,kan omstøtes dersom

a) pantet eller sikkerhetener stilt for gjeld som skyldne-ren har pådratt seg før sik-kerhetsretten ble tilsagt, eller

b) rettsvernet ikke blebragt i orden uten unødigopphold efterat gjelden blepådratt.

Første ledd får tilsvarendeanvendelse når sikkerhetsret-ten er tilsagt en av skyldne-rens nærstående, selv omrettsvernet er bragt i ordentidligere, men senere enn toår før fristdagen, hvis detikke bevises at skyldnerenhverken var eller ble insol-vent da sikkerhetsretten bletilsagt.

34 §

Säkerhet som gäldenärenöverlämnat senare an tremånader före fristdagen kanåtervinnas om den ej varbetingad vid skuldens till-komst eller om den ej över-lämnats utan dröjsmal efterskuldens tillkomst. Har sä-kerhet överlämnats till nar-stående senare an två år forefristdagen, ager också åter-vinning rum under angivnaförutsättningar, om det ickevisas att gäldenären varkenvar eller genom åtgarden blevinsolvent.

Med överlämnande av säker-het jämställas annan atgärdav gäldenären eller borgenä-ren som är avsedd att tryggaborgenärens rätt. När säker-heten förutsätter inskrivning,skall åtgarden anses ha skettutan dröjsmal, om ansökangjorts senast på inskrivnings-dag som inträffar näst efter

Dansk Norsk

327

Svensk

två veckor från skuldens till-komst.

§ 70.Stk. 1. Udlæg eller udpant-

ning, der er foretaget hosskyldneren senere end tremåneder før fristdagen, haringen retsvirkning over forboet. Dette gælder, selv omretten er overdraget til tre-diemand.

Stk. 2. Samme regel gælderom udlæg og udpantning,som på begæring af en afskyldnerens nærstående erforetaget senere end to år førfristdagen, medmindre detgodtgøres, at skyldnerenhverken var eller ved retsfor-følgningen blev insolvent.

Stk. 3. Ved udpantning forunderholdsbidrag til ægtefæl-le, barn eller b es vangretkvinde finder reglerne i stk. 1og 2 dog kun anvendelse,hvis den bidragsberettigedebegunstiges utilbørligt.

§ 71.

Stk. 1. Dispositioner, der erforetaget efter fristdagen,kan omstødes, medmindredispositionen var nødvendigfor at bevare skyldnerensvirksomhed eller erhvervedagliglivets fornødenheder.Omstødelse kan dog ikke skeover for den, som med føjeantog, at dispositionen varnødvendig som anført, ellersom hverken vidste ellerburde vide, at betalings-standsning var indtrådt, ellerat begæring om konkurs ellerakkordforhandling var ind-givet.

Stk. 2. Betaling af gældforetaget efter fristdagen kanomstødes, medmindre beta-

§ 5-10. Utlegg m. v.Panterett stiftet ved ut-

legg, utpantning eller avset-ning hos skyldneren senereenn tre måneder før fristda-gen har ingen rettsvirkningoverfor boet.

Utlegg eller avsetning somskyldnerens ektefelle ellerhjemmeværende barn harervervet tidligere, men se-nere enn to år før fristdagen,har ingen rettsvirkning over-for boet hvis det ikke bevisesat skyldneren hverken vareller ble insolvent da forret-ningen ble avholdt. Dette gj el-der dog ikke utlegg eller av-setning ervervet av skyldne-rens ektefelle efterat samliveter ophevet.

§ 12.*) Skyldneren er legiti-mert utad.Gyldigheten av skyldne-

rens disposisjoner er i forholdtil godtroende tredjemannikke betinget av at de er fo-retatt med tillatelse av gjelds-nevnden.

Hvis tredjemann ikke var igod tro, har han ikke adgangtil å gjøre noe krav gjeldendemot skyldneren eller til å taimot dekning fra denne førefter at gjeldsforhandlingener avsluttet og en vedtattfrivillig gj eldsordning ellertvangsakkord avviklet elleroppfylt.

35 §.Den förmansrätt eller be-

talning som borgenär vunnitgenom utmätning skall gååter, om utmätningen fullbor-dats senare an tre månaderföre fristdagen. I fråga omutmätning för narståendesfordran äger återvinningockså rum, om utmätningenfullbordats senare an två årföre fristdagen och det ickevisas att gäldenären varkenvar eller genom åtgarden blevinsolvent.

Vad nu sagts har ej till-lämpning på utmätning förunderhall enligt giftermåls-eller föräldrabalken annat anom den underhållsberattigadegynnats otillbörligt.

*) Gælder alene under „gjeldsfor-handling".

328

Dansk

tingen var nødvendig for atafværge tab, eller den, tilfordel for hvem betaling ske-te, hverken vidste eller burdevide, at betalingsstandsningvar indtrådt, eller at begæ-ring om konkurs eller ak-kordforhandling var indgi-vet.

Stk. 3. Har et af skifteret-ten beskikket tilsyn meddelttilladelse til dispositionen el-ler betalingen, kan omstø-delse kun ske, hvis tilsynetåbenbart har overskredet sinebeføjelser.

Norsk Svensk

§ 72.

Er omstødelse betinget af,at dispositionen, udlæggeteller udpantningen er sketinden for et bestemt tidsrum,anses betingelsen for opfyldt,dersom tinglysning eller an-den sikringsakt, som er nød-vendig for at opnå beskyt-telse mod retsforfølgning, erforetaget inden for tidsrum-met.

§ 73.

Dispositioner, hvorved påutilbørlig måde en fordrings-haver begunstiges på de øvri-ges bekostning eller skyldne-rens ejendele unddrages fraat tjene til fordringshavernesfyldestgørelse, eller hansgæld forøges til skade for dis-se, kan omstødes, såfremtskyldneren var eller ved dis-positionen blev insolvent, ogden begunstigede kendte ellerburde kende skyldnerens in-solvens og de omstændighe-der, som gjorde dispositionenutilbørlig.

§ 5-12. Beregning av omstøtel-sesfristen ved tinglysningm. v.Ved anvendelse av regiene

i dette kapitel ansees en dis-posisjon som først oppnårordinært rettsvern ved ting-lysning eller annen sikrings-akt, ikke for foretatt før sliksikringsakt er iverksatt. Til-svarende gj elder for rettsstif-telse ved utlegg, udpantningeller avsetning.

§ 5-11. Omstøtelse, hvor denannen part ikke har vært igod tro.Disposisjoner, hvorved på

en utilbørlig mate en for-dringshaver begunstiges påde øvriges bekostning ellerskyldnerens eiendeler unn-dras fra å tjene til dekningfor fordringshaverne ellerhans gjeld forøkes til skadefor disse, kan omstøtes der-som skyldneren var eller bleinsolvent ved disposisjonen,og den annen part kjente el-ler burde ha kjent skyldne-rens insolvens og de omsten-digheter som gjorde disposi-sjonen utilbørlig.

28 §.

Vid tillämpning av vadsom nedan i 29-40 §§ sags omåtervinning skall iakttagasfölj ånde:

3. Avhändelse av fast egen-dom anses ej ha ägt rumförrän lagfart sökts. Motsva-rande galler annan egendom,om den som förvärvar egen-domen är skyldig att anmälaförvärvet för registrering.

36 §.

Eättshandling, varigenompå otillbörligt satt viss bor-genär gynnats framför andraeller gäldenärens egendomundandragits borgenärernaeller hans skulder ökats tillskada för dem, kan återvin-nas, om gäldenären var ellergenom åtgarden blev insol-vent samt den andra kandeeller bort känna gäldenärensinsolvens och de omständig-heter som gjorde rättshand-lingen otilbörlig.

Ägde rättshandlingen rummer an fem år före fristdagen,

329

Dansk Norsk Svensk

Disposisjoner som er full- galler ratten til återvinningbyrdet tidligere enn fem år endast mot gäldenären nar-før fristdagen, kan ikke om- stående,støtes. Hvis den annen parter en av skyldnerens nærstå-ende, eller har handlet for-settlig til skade for fordrings-haverne, er fristen ti år.

§ 74.

Stk. 1. Omstødes en dispo-sition eller en retsforfølgningefter §§ 62-70, skal den be-gunstigede fralægge sig denberigelse, han har vundet,dog ikke ud over boets tab.Har den begunstigede mod-taget kontante penge, eller erandre formuegoder senereomsat i penge, påvirkes kra-vet mod den begunstigedeikke af den måde, hvorpåpengene er anvendt.

Stk. 2. Udbytte, som oppe-bæres, efter at omstødelses-sag er anlagt, skal tiisvares.

§5-13. Virkningen av omstø-telse efter §§ 5-2 til 5-10.(Stk. 1, 2 og 4).Hvis vilkårene for omstø-

telse efter §§ 5-2 til 5-10 fore-ligger, kan boet kreve at denannen part fralegger seg denberikelse han har oppnåddved den omstøtelige disposi-sjon. Boet kan dog ikkekreve tilbakeført det netto-utbytte som den annen parthar vunnet av den mottatteytelse før kravet om omstø-telse ble gjort gjeldende vedsøksmål.

Hvis noen av partene for-langer det, skal oppgjøretsk je ved at hver leverer til-bake det mottatte, for såvidt dette er i behold og til-bakelevering kan skje utenurimelig verdispille, idet dennødvendige utligning skjerved betaling fra en av sidene.

Keglene i første og annetledd gj elder ikke hvis noeannet følger av vedkom-mende omstøtelsesbestem-melse.

37 §.

I fråga om inneb orden avåtervinning gäller följande:

1. Vid återvinning enligt29-35 §§ skall egendom somutgivits från någondera sidanåterbaras. Om egendomen ejfinnes i behåll, skall ersätt-ning för dess varde utgå. Aråterbaring av viss egendom,förenad med särskild olägen-het för den f örpliktade, kan detmedgivas honom att utgivaersättning i egendomens stalle.

Den som är skyldig attåterbara egendom skall ävenutgiva den avkastning somb elöper på tiden efter delgiv-ning av stämning i målet.Den som nedlagt nödig ellernyttig kostnad på egendomsom återbares skall få ersätt-ning därför, om ej särskildaskäl föreligga däremot.

Återvinnes säkerhet somgrundas på inteckning, skalinteckningshandlingen åter-ställas eller, om den behovssom bevis för fordringen, till-handahållas för utbyte ellerdödning av inteckningen. Kandet ej ske, skall ersättningutgå.

§ 75. § 5-14. Virkningen av omstø- 4. y a a s o m s ä g g urxder 1-3telse efter § 5-11. (Stk. 1). äger motsvarande tillämpning

Sker omstødelse efter § 71 Hvis vilkårene for omstø- vid återvinning enligt 36 §.eller § 73, skal den begunsti- telse efter § 5-11 foreligger, Den som skal återbara egen-gede svare erstatning efter kan boet kreve at hver av dom kan dock förklaras skyl-almindelige regler. partene skal levere tilbake dig att utgiva uppburen av-42

330

Dansk Norsk

det mottatte, for så vidt detteer i behold og tilbakeleveringkan skje uten urimelig verdi-spille. Hvis tilbakeleveringikke kan skje, kan boet kreveat verdien av det mottatte er-stattes. Boet kan dessutenkreve at den annen part er-statter ytterligere tap somboet er blitt tilføyet ved denomstøtelige disposisjon.

§ 76.Hvis nogen af parterne for-

langer det, skal hver tilbage-levere det modtagne, for såvidt det er i behold og tilba-gelevering kan ske uden uri-meligt værdispild. Den nød-vendige udligning sker vedbetaling fra en af siderne.

Svensk

kastning alltifrån att hanmottog egendomen.

Den som lämnat gäldenärenvederlag för egendom somåtervinnes enligt 36 § ägericke rätt till ersättning, omvederlaget ej kommit kon-kursboet till godo.

Jfr. § 5-13, stk. 2, ogstk. 1.

5-14, Jfr. nr. 1, stk. 1.

§ 77.

I særlige tilfælde kan kra-vet mod den begunstigedenedsættes eller helt bortfalde,dersom gennemførelsen afkravet ville være urimeligtbyrdefuld, og omstændighe-derne i øvrigt taler derfor.

§ 5-14. Virkningen av omstø-telse efter § 5-11. (Stk. 2).Dersom den annen part

alene har vist uaktsomhet,kan hans ansvar overfor boetnedsettes eller eventuelt heltbortfalle, såfremt betaling avfull erstatning under hensyntil hans forhold ville væreurimelig byrdefull eller detfor øvrig er særlige grunnertil det. Han kan dog ikkestilles gunstigere enn hanville vært stillet efter § 5-13.

3. Ratten till återvinningkan jämkas, om det som partskall återbara enligt 1 annarsskulle överstiga vad hanvunnit genom den rättshand-ling eller åtgard som är fore-mål för återvinning eller an-dra synnerliga skäl föreligga.

§ 78.Har modtageren overdra-

get det modtagne til tredie-mand, har boet krav modtrediemand efter reglerne i §§74-77, hvis denne kendte ellerburde kende de omstændig-heder, som begrunder kravpå omstødelse.

§ 5-13. Virkningen av omstø-telse efter §§ 5-2 til 5-10(stk. 3)samt

§ 5-14. Virkningen av omstø-telse efter § 5-11(stk. 3):Hvis den annen part har

overdratt det mottatte til entredjemann som kjente ellerburde kjenne de omstendig-heter som grunnet rett tilomstøtelse gj elder første og

38 §.Om egendom, vartill kon-

kursbo har återvinningsratt,overlåtits til annan, ägerkonkursboet samma rätt motdenne, om han kande ellerbort känna de omständighetersom grunda rätt till återvin-ning.

331

Dansk Norsk

annet ledd tilsvarende over-for tredjemann.

Svensk

§ 79.

Stk. 1. Er en af trediemandstillet sikkerhed eller kautionfor skyldnerens gæld blevetfrigivet som følge af en beta-ling eller retsforfølgning, derkan omstødes, har boet kravmod trediemand efter reg-lerne i §§ 74 og 75, jfr. § 77,hvis trediemand ved frigivel-sen kendte eller burde kendede omstændigheder, som be-grunder krav om omstødelse.Boet kan da forlange, at tre-diemand påny stiller et fri-givet pant som sikkerhed,hvis dette er muligt.

Stk. 2. Er trediemand en afskyldnerens nærstående, harboet, selv om han var i godtro, krav imod ham i detomfang, som angives i § 74,jfr. §77.

Stk. 3. Bestemmelserne istk. 1 og 2 udelukker ikkeomstødelse i forhold til tre-diemand efter reglerne i §§66, stk. 2, 69, stk. 2, 71 og73.

§ 5-15. Virkningen av omstø-telse for skyldnerens medan-svarlige.Hvis tredjemann har kau-

sjoneret eller stilt sikkerhetfor gjeld som skyldneren harbetalt, kan fordringshavereneller boet gjøre kausjonsan-svaret eller sikkerhetsrettengjeldende dersoma) skyldnerens betaling er

omstøtelig efter de foran-stående regler, og

b) tredjemann, da han fikkvite om betalingen, vissteeller burde vite at skyld-neren var insolvent.

Kan sikkerheten ikke frem-skaffes, skal tredjemann er-statte det beløp som sik-kerheten må antas å ville hainnbragt.

Første og annet ledd gj el-der tilsvarende hvor skyldne-ren har stilt sikkerhet for singjeld.

Ved betaling av vekslergj elder regiene i § 5-7 annetledd.

37 §.

I fråga om innebörden avåtervinning gäller följande:

2. Om tredje man stalltegendom som säkerhet förnågon f örpliktelse av gäldenä-ren och, sedan galdenarenfullgjort förpliktelsen, åter-fått säkerheten, är den somaterställt säkerheten ej pågrund av bestämmelsernaunder 1 skyldig att vid åter-vinning återbara mer an somoverstiger säkerhetens värde,om han ej kan återfå dennaoch han ej, när han återstall-de säkerheten, kände ellerbort känna gäldenärens insol-vens.

Tredje mannen är skyldigatt ånyo utgiva säkerheteneller ersätta dess värde undersamme förutsättningar somskolat gälla för återvinning avfullgörelsen, om den i stalletskett till honom. Konkurs-boet äger föra talan häromoch därvid fordra, att tredjemannen fullgör sin skyldighetdirekt till boet.

Forstå och andra styckenaäga motsvarande tillämpning,när tredje man ingått borgenför gäldenärens förpliktelseoch gäldenären ful]gjort för-pliktelsen.

3. Ratten till återvinningkan jämkas, om det som partskall återbara enligt 1 annarsskulle överstiga vad hanvunnit genom den rättshand-ling eller åtgard som är fore-mål för återvinning eller an-dra synnerliga skäl föreligga.Detta gällar även fall somavses under 2.

332

Dansk

§ 80.

Stk. 1. Er retssag fornødentil gennemførelse af omstø-delse, skal sagen anlæggesinden seks måneder efterkonkursdekretets afsigelse.Sag kan dog altid anlæggesinden tre måneder efter, atboets bestyrelse blev i standtil at gøre kravet gældende.

Stk. 2. De i stk. 1 fastsattefrister anvendes ikke på ind-sigelser mod anmeldte for-dringer eller andre krav, derfremsættes mod boet.

Norsk

§ 5-16. Frist for gjennom-føring av omstøtelse.Boets rett til å kreve om-

støtelse foreldes ett år frafristdagen, dog tidligst tremåneder fra det tidspunkt daboets vedkommende fikk el-ler burde ha fått kjennskaptil de omstendigheter somligger til grunn for kravet omomstøtelse. Medkontrahen-tens rett efter § 5-15 førsteledd foreldes seks månederregnet fra det tidspunkt dahan fikk kjennskap til atomstøtelse ville bli gjort gjel-dende mot ham.

Regiene i første ledd gj el-der ikke når boet gjør omstø-telse gjeldende som innsigelsemot anmeldt fordring ellerannet krav mot boet.

Svensk

39 §.

I fråga om talan rörandeåtervinning galler följande:

2. Återvinningstalan skall,med det undantag som följerav 3, väckas inom ett år frånfristdagen eller inom tre må-nader från att anledning där-till blivit känd för konkurs-boet. Har gäldenären av-hänt sig fast eller annanegendom som avses i 28§ 3 eller är fråga om åter-gång av bodeming, kan talanäven väckas inom tre måna-der från den dag då lagfarteller annan registrering avfanget söktes eller bodel-ningshandlingen ingavs tillratten. Återvinning kan ävengöras gällande genom anmärk-ning mot bevakning ellergenom invändning mot annatyrkande som framställs motkonkursboet.

3. När den rätt som vunnitsgenom utmätning skall gååter enligt 35 § och borgenä-ren ej fått betalning, behöversärskild talan ej väckas.

333

335

Bilag 2 b.

Oversigt over antallet af konkursbegæringer og konkursdekreter ved Sø- og Handelsretten

og de i retsplejelovens § 9, stk. 2, nævnte retter.

1968 1969 1970Begæringer Dekreter Begæringer Dekreter Begæringer Dekreter

Sø- og Handelsretten 199 87

Københavns byret 33 5

Frederiksberg 7 2

Gentofte 0 0

Lyngby 7 2

Gladsaxe 2 0

Ballerup 2 1

Hvidovre 3 0

Rødovre 1 0

Glostrup 2 0

Brøndbyerne 2 0

Tåstrup 3 0

Tårnby 1 0

Hørsholm 2 1

lait 264 98 277 85 353 106

20830

15

1

2

4

2

3

1

1

4

3

0

3

726

1

1

1

0

0

1

0

1

0

0

1

1

24246

22

1

8

7

5

1

2

1

3

12

2

1

817

8

1

1

1

2

1

1

0

0

2

1

0

337

AKTIESELSKABS-REGISTERETFORENINGS-REGISTERET

København, den 14. marts 1968

339

Bilag 4 a.

Handelsministeriet.

I anledning af handelsministeriets skrivelseaf 16. november f. å. - journal nummer117-97-67 - vedrørende en fra konkurslovs-udvalget modtaget skrivelse af 13. s. m.,hvori handelsministeriet anmodes om en ud-talelse om en række spørgsmål i forbindelsemed opløsning af aktieselskaber ved likvida-tion, skal man meddele følgende:

Forsåvidt angår spørgsmålet om, efterhvilke retningslinier udnævnelse af likvidato-rer efter aktieselskabslovens § 61, stk. 2-4finder sted, skal man oplyse, at et til han-delsministeriet indgivet andragende om ud-nævnelse af en eller flere likvidatorer nor-malt oversendes til aktieselskabs-registeret tiludtalelse.

Registeret påser, at beslutningen om likvi-dation af selskabet er sket i overensstem-melse med de i selskabets vedtægter inde-holdte forskrifter, samt at betingelserne forudnævnelse er til stede.

En egentlig »vurdering« af den eventueltindstillede likvidators personlige egnethed ogfaglige kvalifikationer foretages normaltikke; dog sikrer man sig, at den pågældendeopfylder de personlige betingelser i aktiesel-skabslovens § 49, jfr. § 61, stk. 5, samt athan ikke er opført på justitsministeriets for-tegnelse over nuværende og forhenværendeadvokater, hvem der ikke må meddeles exe-cutorbevilling, og til hvem dødsboer ikke måudleveres til reassumption, uden at sagen harværet forelagt justitsministeriet. Indhentningaf indstillinger fra boets kendte fordringsha-vere eller grupper af fordringshavere efter taleller vægt finder ikke sted. Likvidator måsom offentlig beskikket være pligtig til loyaltat varetage samtlige i boets behandling inter-esserede parters interesser. Kan der konkretvære anledning til tvivl om en indstillet per-

sons uvildighed eller hans egnethed iøvrigt,vil aktieselskabs-registeret normalt anbefaleudnævnelse af en anden person, eventueltefter forhandling med advokatrådet eller enbrancheforening på området.

Til den af udvalget stillede forespørgselom hvorvidt en likvidatorudnævnelse har fo-rekommet, uden at en bestemt person tilhvervet er indstillet, kan svares, at loven velikke udelukker en sådan fremgangsmåde,men at tilfældet, bortset fra udnævnelse ihenhold til § 61, stk. 2, vil være sjældent fo-rekommende.

Som eksempel i så henseende kan nævneset andragende om udnævnelse efter aktiesel-skabslovens § 61, stk. 3. Registeret bragtepå grundlag af en underhåndsforespørgselhos de generalforsamlingsvalgte likvidatoreren person i forslag og indstillede herefter, atden pågældende måtte blive udnævnt, hvilketministeriet tog til følge. (Ministeriets journalnummer 117-37-54).

Som oftest vil en udnævnelse finde sted ioverensstemmelse med den skete indstilling;der kan dog ikke bortses fra den mulighed,at ministeriet finder den udpegede og indstil-lede person uegnet til hvervet, og derforf. eks, efter forhandling med vedkommendebrancheforening eller eventuelt advokatrådetudnævner en anden person.

Det kan i denne forbindelse anføres, athandelsministeriet ikke foretager udnævnelseaf likvidator, såfremt der måtte være indgi-vet konkursbegæring mod selskabet. I et så-dant tilfælde vil udnævnelse blive gjort af-hængig af, at begæringen om konkurs blivertrukket tilbage.

Det kan endvidere nævnes, at handelsmi-nisteriet ifølge praksis alene udnævner eenmedlikvidator, og at f. eks. en udnævnelseforetaget på grundlag af § 61, stk. 2 eller

340

stk. 3 vil afskære fra en udnævnelse på be-gæring efter § 61, stk. 4.

Såvidt det er registeret bekendt har derikke foreligget tilfælde af afsættelse af en afministeriet udnævnt likvidator i medfør afaktieselskabslovens § 69. Men det kan ikkeudelukkes, at der vil kunne forekomme si-tuationer, der kan begrunde en anvendelse af§ 69, f. eks. hvis der måtte fremkomme enklage over likvidators bestridelse af hvervet,eller forudsætningerne for likvidators virk-somhed er bortfaldet, og likvidator desuagtetvægrer sig ved at fratræde. En anmeldelseom udskiftning af en generalforsamlingsvalgtlikvidator med en ny ligeledes generalfor-samlingsvalgt likvidator har foreligget for re-gisteret, men om der i sådanne tilfælde harværet tale om en »afsættelse« i aktieselskabs-lovens § 69's forstand vil normalt ikke bliveefterforsket.

Med hensyn til det af konkurslovsudvalgetstillede spørgsmål om, hvorvidt der fra regi-sterets side ved krav om regnskabsaflæggelseføres tilsyn med selve forløbet af likvidatio-nen, skal man udtale følgende:

Som registreringsmyndighed er det regi-sterets hovedopgave at modtage til registre-ring og bekendtgørelse de anmeldelser omstiftelse af nye aktieselskaber og om ændrin-ger i bestående aktieselskabers forhold, somaktieselskabslovens §§ 15-16 og § 18 på-lægger selskaberne pligt til at indgive. Detfølger heraf, at udøvelse af et egentligt tilsynmed likvidationens forløb falder uden for re-gisterets kompetence. Registerets opgave i såhenseende må indskrænke sig til at påse, atde fornødne regnskaber under likvidationenindsendes, jfr. herved aktieselskabslovens§ 64, sidste punkt, hvori udtrykkeligt erforeskrevet, at aktieselskabslovens regler omregnskabsaflæggelse og om årsregnskabetsrevision og indsendelse til aktieselskabs-regi-steret finder tilsvarende anvendelse underlikvidationen.

Ved gennemgangen af disse regnskaberpåses - som ved årsregnskaber i øvrigt - atregnskaberne er behørigt underskrevet, god-kendt af en generalforsamling samt forsynetmed revisionspåtegning. En kritisk gennem-

gang af selve indholdet af regnskaberne lig-ger derimod uden for registerets kompetence.Såfremt det af regnskaberne umiddelbart kanses, at præceptive lovbestemmelser er over-trådt, vil der dog kunne blive tale om ind-skriden fra registerets side. I så tilfælde vilder under henvisning til de pågældende be-stemmelser blive stillet krav om berigtigelseaf de pågældende forhold. En kritisk gen-nemgang af likvidationens forløb og udfaldvil således ikke finde sted på grundlag aflikvidationsregnskaberne, ligesom det i dethele falder uden for registerets kompetenceat føre tilsyn med selve forløbet af likvidatio-nen, herunder at stille krav om dens afslut-ning inden en bestemt frist. En anmeldelseom likvidationens afslutning og selskabetsendelige opløsning vil dog ikke uden videreblive registreret, såfremt der samtidig måttevære indkommet en klage over likvidationensgennemførelse, hvorunder det f. eks. måttevære fremført, at aktieselskabslovens bestem-melser i § 65 om konkursordenen ikke eroverholdt. Registrering vil i så fald ikkefinde sted, forinden man til nærmere belys-ning af klagens berettigelse har indhentet enudtalelse fra likvidator.

Det kan i øvrigt oplyses, at selskaberne ihenhold til aktieselskabslovens § 66 har pligttil at indgive anmeldelse til registeret om af-slutning af likvidationen inden 8 dage, efterat endelig udlodning har fundet sted. Anmel-delsen skal vedlægges en protokoludskriftvedrørende den afsluttende generalforsam-ling, hvilken udskrift må udvise fremlæggelseog godkendelse af det afsluttende regnskab,af hvilket et eksemplar ligeledes må bilæggesanmeldelsen. I anmeldelsesblanketten måderhos angives, under hvilke datoer pro-klama har været indrykket i Statstidende.

På linie med det ovenfor vedrørende regn-skaberne anførte, vil ej heller selskabets af-sluttende regnskab blive underkastet en nær-mere prøvelse fra registerets side. Såfremtder på regnskabet måtte figurere et eller flereaktiver, som tilsyneladende ikke er realiseretog fordelt, vil registeret dog, forinden regi-strering foretages, udbede sig oplysning om,

341

hvorledes der måtte være forholdt med depågældende aktiver.

Vederlag til de af handelsministeriet ud-nævnte likvidatorer fastsættes ifølge aktiesel-skabslovens § 61, sidste stk. af ministeriet.

Ved udnævnelse af likvidator i medfør af§ 61, stk. 3 eller stk. 4 stiller ministeriet somvilkår, at den generalforsamlingsvalgte likvi-dator har erklæret sig indforstået med at ladesit honorar til sin tid fastsætte af ministeriet.

Et af likvidatorerne til handelsministerietindgivet andragende om godkendelse af ho-norar fremsendes normalt til aktieselskabs-registeret til udtalelse. I henhold til en medadvokatrådet truffen aftale oversender regi-steret - forinden endelig stilling tages til ho-norarets størrelse - sagen til rådet med an-modning om en udtalelse, idet likvidatorernesom alt overvejende hovedregel er advoka-ter. Den af advokatrådet afgivne indstillinglægges til grund for registerets indstilling tilhandelsministeriet.

Til det af udvalget rejste spørgsmål om,efter hvilke principper fastsættelsen af veder-laget til likvidator sker, kan oplyses, at likvi-datorerne foretager beregningen med ud-

gangspunkt i de for advokater fastsatte nor-maltakster for advokatsalær, således at ho-norarberegningen sker efter de for behand-ling af likvidationsboer fastsatte regler. Detvil dog ikke sjældent forekomme, at likvida-tor ønsker godkendt et honorar, der oversti-ger maximum af det takstmæssige salær. Engodkendelse heraf må i så tilfælde være be-tinget af en nærmere redegørelse for, at gan-ske særlige forhold har besværliggjort boetsbehandling, f. eks. at likvidatorerne i en pe-riode har måttet videreføre selskabets virk-somhed, eller at de uden særskilt salær harmåttet føre en eller flere i forbindelse medrealisationen opståede retssager.

Endelig skal man for så vidt angår de iudvalgets skrivelse i sidste afsnit udbedtestatistiske oplysninger henvise til vedlagte iregisteret udarbejdede statistik over afslut-tede likvidationer af aktieselskaber i 1966 —af hvilken opgørelse 10 eksemplarer vedlæg-ges. En undersøgelse af spørgsmålet om lik-vidatorudnævnelse i de omhandlede selska-ber har givet til resultat, at der ialt har væretudnævnt 5 likvidatorer, alle alene inden forgruppe C.

Axel Roelsen.Viggo Larsen.

343

Bilag 4 b.

Afsluttede likvidationer i aktieselskaber 1966.

Der blev i 1966 opløst 293 aktieselskabermed en samlet aktiekapital på 38 mill. kr.efter forudgående likvidation. Af disse sel-skaber blev 38 med en samlet aktiekapitalpå 5 mill. kr. opløst efter aktieselskabslovens§ 67 uden dækning for omkostningerne, me-dens 44 (aktiekapital 5 mill, kr.) sluttedemed dividende kun til kreditorerne og 211(aktiekapital 28 mill, kr.) gav fuld dækningtil kreditorerne og dividende til aktionæ-rerne.

På grundlag af udsendte spørgeskemaer til

likvidatorerne har aktieselskabs-registeretforetaget en nærmere undersøgelse af de sel-skaber, hvor der var hel eller delvis dækningfor kreditorernes tilgodehavender. Af de ud-sendte 252 skemaer (banker og forsikrings-selskaber er ikke med i undersøgelsen, hvor-for der mangler 3 af de i afsnit 1 anførte sel-skaber) blev 182 eller 72 % returneret iudfyldt stand. Målt efter aktiekapitalen vardækningsprocenten dog kun 64 °/o, jfr. ne-denstående oversigt.

Dækningsprocent.

344

I oversigten er tillige anført det samledeantal selskaber pr. 1. januar 1966 fordelt påhovedgrupper. Det er især bemærkelsesvær-digt, at gruppen »ejendomsadministration«målt efter antal udgør 28 °/o af det samledeantal opløste selskaber og målt efter aktieka-pital 29 °/o, medens gruppen kun udgørhenholdsvis 13 og 4 % af aktieselskabsbe-standenpr. 1. januar 1966.

Også med hensyn til aktiekapitalens stør-relse afviger de opløste selskaber fra densamlede bestand af aktieselskaber. For indu-striselskaberne var den gennemsnitlige aktie-kapital for de opløste selskaber kun ca. 19°/o af gennemsnittet for samtlige industrisel-skaber. For handel og ejendomsadministra-tion var de tilsvarende tal henholdsvis 18 og65 °/o.

Af de undersøgte 182 likvidationer blev

95 eller 52 °/o afsluttet med fuld dækningogså til aktionærerne, medens 56 eller 31°/o gav fuld dækning til kreditorerne, menkun delvis dækning til aktionærerne. De re-sterende 31 likvidationer gav alle fuld dæk-ning til den privilegerede gæld, men kun del-vis dækning til de øvrige kreditorer.

Idet der i øvrigt skal henvises til efterføl-gende tabeller skal bemærkes, at tallene foraktivmasse ved likvidationens begyndelsesamt for gældens størrelse på samme tids-punkt må betragtes som minimumstal, idetder tilsyneladende i en del tilfælde har fundeten betydelig gældsafvikling sted, før den for-melle likvidation er blevet indledet. Blandtandet er det påfaldende, at der inden forejendomsselskaber forekommer en del likvi-dationer uden privilegeret gæld.

A. Likvidationer med fuld dækning også til aktionærerne.

345

44

346

B. Likvidationer med fuld dækning til kreditorerne, men ikke til aktionærerne.

347

C. Likvidationer med fuld dækning kun til privilegerede kreditorer.

Heraf inden for:Selskaber ialt Industri Handel Ejendomsadm.

Antal Aktiekapital Antal Aktiekapital Antal Aktiekapital Antal Aktiekapital

1000 kr. 1000 kr. 1000 kr. 1000 kr.

I. Likvidationstidens længde:

6- 8 mdr 8 541 6 501 1 108-10 - 4 80 2 60 2 20

10-12 - 1 10 1 1012-15 - 4 205 - 1 100 3 10515-18 -18-21 - 2 140 2 14021-24 - 1 80 - - - - 1 80

2 - 2Va år 5 455 2 180 1 225 1 35Over 2V2 - 6 636 4 570 - - 1 15

Tilsammen 31 2.147 17 1.461 5 355 6 235

II. Dividendeprocent til uprivile-geret gæld:

0 % 6 120 3 50 - - 2 40Under 10 - 4 430 4 430

10- 20 - 4 245 1 120 2 11020- 30 - 3 261 1 200 1 1030- 40 - 4 298 3 288 1 1040- 50 - - - - - - -50- 60 -60- 70 - 3 85 2 50 - - 1 3570- 80 - 1 23 1 2380- 90 - 4 385 - - 1 225 3 16090-100 - 2 300 2 300 - - - -

Tilsammen 31 2.147 17 1.461 5 355 6 235

Aktivmasse ved likvidationensbegyndelse 9.975 6.806 1.354 1.515

Likvidationsomkostninger 891 653 168 ' 15Privilegeret gæld ved likvidationens

begyndelse 2.691 2.449 130Uprivilegeret gæld ved likvidatio-

nens begyndelse 14.269 9.812 1.902 1.951I alt udbetalt til uprivilegeret gæld 6.156 3.372 1.180 1.445

348

D. Selskaber i alt.

349

D. Selskaber i alt (fortsat).

350

Underbilag til bilag 4 b.

DANMARKS SKIBSKREDITFOND

The ship credit fund of Denmark

Den 16. maj 1968

351

ßilag 5.

JustitsministerietSlotsholmsgade1216 København K

Vedrørende ændring af reglerne for tvangsfuldbyrdelse ved underpant i registreret skib.

Danmarks Skibskreditfond tillader sig her-ved at rette henvendelse til Justitsministerietom ændring af visse af de gældende reglerfor tvangsfuldbyrdelse vedrørende underpanti skibe.

/. Separatiststilling

Ved retsplejelovens § 680 er der åbnet mu-lighed for, at en underpanthaver i fast ejen-dom i tilfælde af, at debitors bo kommerunder offentlig skiftebehandling som kon-kurs- eller gældsfragåelsesbo, kan forfølge sitpant uafhængigt af bobehandlingen vedinden én måned efter rettens beslutning omat tage boet under behandling at afgive er-klæring om alene at ville holde sig til sit pantog i øvrigt intet krav gøre på boet. Panthave-ren opnår herved separatiststilling i boet. Enlignende regel gælder ikke for en panthaver iregistreret skib.

Dette medfører, at en panthaver i registre-ret skib bliver inddraget i bobehandlingen ogmå afvente fyldestgørelse, indtil pantet af-hændes af boet enten underhånden eller veden tvangsauktion. Da bobehandlinger sæd-vanligvis tager ret lang tid, medfører disseregler en urimelig større risiko for en under-panthaver i registreret skib end for en under-panthaver i fast ejendom.

En underpanthaver i registreret skib er ilangt større udstrækning end en panthaver ifast ejendom interesseret i, at pantet realise-res hurtigst muligt, idet skibet ved oplægningmeget hurtigt falder i værdi bl. a. som følgeaf, at hovedmotor og hjælpemaskineri meget

let udsættes for koldtæring. Hertil kommer,at udgifter i forbindelse med oplægningen(havnepenge, forsikringer, hyre til vagt-mandskab m. m.) nemt løber op i ikke ubety-delige beløb.

Endvidere kan bobehandlingen medførebetydelige, ja i visse tilfælde næsten katastro-fale likviditetsproblemer for den panthaver,der har ydet et lån i tillid til, at såvel rest-gæld som forfaldne ydelser kan dækkes veden realisering af pantet. Den stærke stigningi skibsstørrelserne har medført, at de enkeltelån nu gennemsnitligt er langt større end forfå år siden. Udebliver blot en enkelt termins-ydelse kan det dreje sig om en likviditets-mæssig belastning for panthaveren på adskil-lige millioner kroner. Også for at begrænsedisse likviditetsproblemer er det vigtigt, atder tilsikres panthaveren mulighed for enoverordentlig hurtig realisation af pantet.

2. Tvangsauktion

(udelades her)

3. Eksekution(udelades her)Lovgivningsmagten har på flere områder

søgt at tilnærme reglerne for underpant iskibe til reglerne for underpant i fast ejen-dom.

Af den i 1955 afgivne betænkning angå-ende revision af skibsregistreringslovgivnin-gen fremgår det, at kommissionen ved ud-arbejdelsen af de regler, der gælder for rettig-hedsregistrering i skibe, har lagt de tilsva-

352

rende regler i tinglysningsloven vedrørendefast ejendom til grund i det omfang, disseregler kan finde anvendelse ved registreringaf skibe.

Gennem vedtagelsen i 1961 af loven omoprettelsen af et skibsfinansieringsinstitutåbnede lovgivningsmagten mulighed forudlån til skibsfart og skibsbyggeri gennemobligationsudstedelse, således som det erkendt fra kredit- og hypotekforeningernesamt 3. prioritetsinstitutterne for så vidtangår fast ejendom. Denne långivning ertænkt i videst mulig udstrækning at skulleske på grundlag af realsikkerheden i de pant-satte skibe, og det er tilstræbt, at långivnin-gen i debitorernes interesse skal ske medmindst mulig risikopræmie til kreditor.

De af Danmarks Skibskreditfond fastsatteprovisions- og bidragssatser er fastsat så lavt,at der stort set regnes med, at fonden hver-ken har en soliditets- eller likviditetsrisiko påudlånene. De ovenfor omtalte forskelle mel-lem retsstillingen for underpanthavere iskibe og i fast ejendom medfører imidlertid,at denne forudsætning næppe kan oprethol-des.

Som følge af den stærke vækst i skibsstør-relserne repræsenterer moderne skibe - lige-som flyvemaskiner - ofte værdier, der erlangt større end selv meget store og værdi-fulde faste ejendomme. Af hensyn til finansi-eringsmulighederne bliver det derfor stadigmere påtrængende at nærme reglerne for un-derpant i skibe mest muligt til reglerne forunderpant i fast ejendom.

Vi skal derfor henstille til ministeriet, atman anmoder såvel konkurslovskommissio-nen som udlægsudvalget om at inddragedisse forhold i deres overvejelser med hen-blik på fremsættelsen af forslag om sådannelovændringer, at der skabes samme mulighedfor en underpanthaver i skib som for en un-derpanthaver i fast ejendom til at opnå sepa-ratiststilling i konkurs- og gældsfragåelses-boer, samt at der indføres tilsvarende reglerfor tvangsauktion over og for eksekutionen iregistreret skib som for tvangsauktion overog eksekution i fast ejendom.

Ligelydende henvendelse er sendt til Han-delsministeriet.

Med venlig hilsen

DANMARKS SKIBSKREDITFOND

Viggo NørbyOlav Grue

KONKURSLOVSUDVALGET

Den 7. juli 1969

353

Bilag 6.

Tiljus titsministeriet.

I skrivelse af 4. juni 1969 (4.k.j.nr.1969-485-3) har justitsministeriet anmodetom en udtalelse vedrørende spørgsmålet omen eventuel ændring af den sædvanemæssigetekst i justitsministeriets pantebrevsformula-rer I og II.

Vedrørende formular I, pkt. 8 b, og udka-stet til formular II, pkt. 5 b, hvorefter pante-brevet forfalder, dersom debitors bo kommerunder offentlig skiftebehandling som kon-kursbo eller som gældsfragåelsesbo, bemær-kes:

Ved konkursbehandling realiseres skyld-nerens faste ejendom for at skaffe størstmulig dækning til panthaverne og eventuelttil boets øvrige kreditorer. Realisationensker ved tvangsauktion, medmindre boet ogpanthaverne aftaler andet, jfr. konkurslovens§ 73, skiftelovens § 27 og retsplejelovens§ 679. Er panthaverens fordring forfalden,kan han efter retsplejelovens § 680 som se-paratist stille ejendommen til tvangsauktion,hvis han inden en måned efter konkursde-kretet eller efter bekendtgørelse om gælds-fragåelse i et dødsbo frafalder krav modboet. Skifteafgift beregnes da kun af den delaf værdien, som overstiger pantegælden, jfr.lov nr. 206 af 21. maj 1969 om retsafgifter§ 31. En pantekreditor, hvis fordring eruforfalden, kan efter konkurslovens § 37fordre, at realisationen af ejendommen frem-mes, såfremt det må antages at være usik-kert, om pantet vil strække til dækning afhans fordring, og om dets bestyrelse vil med-føre underskud, som skal bæres af ham.

Da man ved tvangsauktion erfaringsmæs-sigt ofte opnår en væsentlig lavere salgssumend ved salg underhånden, har boet såvel afhensyn til efterstillede panthavere, hvis dæk-45

ning kan komme i fare, som af hensyn tilboets almindelige kreditorer en betydelig in-teresse i at opnå en frist til at fremskaffekøbstilbud. Driver fallenten en virksomhedfra ejendommen, vil et forhastet salg kunnemedføre alvorlige forstyrrelser i virksomhe-dens afvikling.

Panthaveren vil i almindelighed kun haveen loyal interesse i at fremskynde salget, hvishans dækning er i fare, eller hvis han kan på-regne, at boet ikke vil overholde sine forplig-telser. Betaler boet ydelser til tiden, er dernæppe grund til at tro, at han ikke også itiden indtil salget vil få, hvad han har kravpå. Faren for væsentlig forringelse af pantetøges næppe ved, at administrationen af pan-tet overgår til konkursboet eller dødsboetunder skifterettens tilsyn. De omkostningerog skifteafgifter, som falder på ejendommen,vil kun komme panthaverne til skade, hvisde ikke kan dækkes af boets øvrige formue,jfr. konkurslovens § 38. Fordelen ved atundgå risikoen for at måtte bære disse om-kostninger står i øvrigt ikke i noget rimeligtforhold til de tab, der kan flyde af et forha-stet salg på tvangsauktion. Under det nuvæ-rende høje renteniveau vil panthaveren, sær-lig hvis pantebrevet er oprettet på et tids-punkt, da renteniveauet var væsentlig lavere,ved at få pantefordringen udbetalt få enmeget stor gevinst, som han ellers ikke villehave kunnet opnå.

Efter pantebrevsformular I og udkastet tilformular II forfalder pantebrevet endvidere,hvis skyldnerens dødsbo kommer under of-fentlig skiftebehandling som gældsfragåel-sesbo. Til de ovenfor anførte betragtninger,som også gælder i denne situation, kan yder-ligere føjes: Behandling af et dødsbo som

354

gældsfragåelsesbo indicerer ikke i sig selv, atboet er insolvent, således at kreditorernesfyldestgørelse kan være truet. Adskilligedødsboer behandles uden gældsvedgåelse,fordi der er umyndige arvinger i boet. Arvin-gers overtagelse af den faste ejendom kan dablive hindret ved, at en pantekreditor gørgældende, at hans fordring er forfalden, ogmåske skrider til tvangsauktion efter retsple-jelovens § 680, uden at boet har haft tid tilat foretage en omprioritering af ejendom-men, eller han kan tiltvinge sig urimelige for-dele som vilkår for at lade pantefordringenblive stående i ejendommen.

Udvalget må herefter anbefale, at bestem-

melserne om pantebrevets forfald på grundaf konkursbehandling eller behandling afdødsbo som gældsfragåelsesbo udgår af pan-tebrevs-formularerne. Det er næppe sandsyn-ligt, at muligheden for ved individuelle til-føjelser at ændre formularen vil blive benyt-tet på dette punkt. Både for kreditor og fordebitor vil det ved lånets stiftelse være van-skeligt at rejse spørgsmål om en eventuelkonkurs. Udgår disse forfaldsklausuler afpantebrevsformularerne, vil man i tiden ind-til gennemførelsen af en ny lovgivning påkonkurs- og skifterettens område kunne ind-vinde erfaring for, om lovmæssig indgribenpå disse felter er påkrævet.

P. U. V.

Hans Topsøe-Jensen

KONKURSLOVSUDVALGET

Den 29. november 1969

355

Bilag 7 a.

Tiljustitsministeriet.

I anledning af justitsministeriets skrivelse af16. september 1969 (L. A.j.nr. 1968.4002-8) vedrørende en refusionsordning til erstat-ning for det privilegium, som ved konkurslo-vens § 33 a er tillagt leverandører af højtbe-skattede varer i varemodtagerens konkursbo,skal udvalget udtale følgende:

Opgaven må være at tilvejebringe en ord-ning, hvorefter leverandørerne i almindelig-hed ikke stilles ringere end efter den nuvæ-rende lovgivning. På den anden side må ord-ningen tilrettelægges således, at mulighe-derne for misbrug begrænses mest muligt.Man bør også undgå opmuntring til en sam-fundsmæssig usund kreditgivning i tillid tilretten til refusion.

Udvalget har til brug for sine overvejelsermodtaget en del oplysninger fra repræsen-tanter for forskellige erhvervsorganisationerog fra departementet for told- og forbrugsaf-gifter. Udvalget har herefter udarbejdet ved-lagte udkast til bestemmelser om afgiftsrefu-sion, som tænkes indsat i lovene om de for-brugsafgifter, der omfattes af bestemmelsen ikonkurslovens § 33 a.

Efter denne bestemmelse er fortrinsretteni et konkursbo begrænset til afgifter af varer,der er leveret inden for de sidste 12 månederfør indgivelsen af konkursbegæringen, jfr.konkurslovens § 50. Fortrinsrettens værdi erafhængig af, om der i boet, efter at masse-krav og privilegerede lønkrav er betalt, ermidler til at dække afgiftskravet. Fortrinsret-ten haves også i et insolvent dødsbo, der be-handles uden vedgåelse af arv og gæld, jfr.skiftelovens § 44, og ved likvidation af et in-solvent aktieselskab, jfr. aktieselskabslovens§ 65, stk. 4. Kravet kan ikke bortfalde vedtvangsakkord, jfr. tvangsakkordlovens § 17,

stk. 1. Heraf vil i praksis følge, at kravet hel-ler ikke bliver berørt af en frivillig akkord,idet leverandøren, som har ret til dækning ikonkurs og tvangsakkord forud for de al-mindelige fordringshavere, selvsagt ikke vilgå med til en frivillig nedsættelse af kravet.Det tab, som staten skal dække, synes heref-ter at være tab, som er konstateret ved en afde nævnte måder til opgørelse og afvikling afet insolvent bo. Da det af praktiske grundeikke er gennemførligt at begrænse godtgørel-sen til det beløb, leverandøren ville have fåetdækket gennem det nuværende konkursprivi-legium, vil leverandørerne opnå en fordel ide få tilfælde, hvor et bo ikke ville have givetfuld dækning selv til privilegerede krav.

Det har ikke været udvalget muligt at til-vejebringe nærmere oplysninger om densamlede størrelse af leverandørernes krav pådækning af afgift hos skyldnere i tilfælde,hvor disse opnår akkord for ikke-privilege-rede krav. Som følge heraf ser udvalget sigikke i stand til at anslå udgifterne for stats-kassen ved gennemførelsen af forslaget.

Det er for udvalget oplyst, at kredittidenved salg af cigaretter er 14 dage og for vinofte ca. 1V2-3 måneder. Ved etablering afsåkaldte supermarkeder yder leverandørerneofte en etableringskredit, som kan løbe op tilflere år. Denne særlige kredit ville altså hel-ler ikke efter den gældende ordning være sik-ret fortrinsret for hele sin løbetid. Efter kre-dittidens udløb må der yderligere gives leve-randøren en passende tid til at indkræve for-dringen, inden man griber til det sidstemiddel: konkurs. Det er ikke i nogens inter-esse at fremkalde en forhastet konkurs. Ud-valget har ment, at en frist på et år som efterden gældende lovs bestemmelse om privile-

356

gium er rigelig lang. Man erindrer hervedom, at fristen for lønkrav ved loven af 18.juni 1969 blev nedsat til 6 måneder fra for-faldstiden, omend med en fakultativ mulig-hed for forlængelse, hvis inddrivelsen varblevet forsinket ved tvist om beløbets stør-relse. En tilsvarende adgang til forlængelsevil være praktisk meget uheldig i spørgsmåletom refusion af afgiftsbeløb. Udvalget fore-slår at fastsætte fristen for indgivelse af kon-kursbegæring etc. til 9 måneder fra leverin-gen af de pågældende varer.

Da det er staten, der kommer til at bæretabet på den del af leverandørens fordring,der svarer til afgiftsbeløbet, synes det rime-ligt, at toldvæsenet også kan udøve stemme-retten for denne del af fordringen, hvis manønsker det. Toldvæsenet må derfor, hvor le-verandøren vil udøve sin ret til at krævegodtgørelse, på det tidligst mulige tidspunkthave underretning om konkurs, akkordfor-handlinger og lign., for at man kan tage stil-ling til, om man selv vil optræde på skifte-samlinger o. s. v., eller om man vil overladedet til leverandøren at udøve stemmerettenpå hele fordringen. Vil toldvæsenet selv gåind i forhandlingerne, må det have sammegrundlag herfor som boets kreditorer. Leve-randøren skal derfor snarest muligt givetoldvæsenet underretning med alle fornødneoplysninger.

For leverandørerne ville det næppe væreaf afgørende betydning, om refusionsrettenbegrænsedes til de tilfælde, hvor tabet påfordringen var konstateret ved konkurs elleranden offentlig behandling. De ville i så faldformentlig altid begære konkurs, når skyld-neren blev ude af stand til at betale sin gæld.Det ville imidlertid være højst uheldigt, ommuligheden for en frivillig akkord i praksisbortfaldt for kolonialhandlere, tobakshand-lere, konfekturehandlere m. v. Udvalget måderfor lægge afgørende vægt på, at der ogsågives mulighed for refusion i forbindelse meden frivillig akkord. Det er for udvalget op-lyst, at toldvæsenet for så vidt angår statensafgiftskrav bl. a. for almindelig omsætnings-afgift er indstillet på også at tiltræde frivilligeakkorder, hvis disse findes at frembyde den

bedst mulige løsning, og de samme syns-punkter må være bestemmende vedrørendede refusionsberettigede krav. I reglen udar-bejdes forslag til frivillige akkorder på sam-me måde som tvangsakkorder, således at dertilvejebringes de i tvangsakkordlovens § 1nævnte erklæringer og bilag, og udvalget fin-der det rimeligt at foreskrive, at dette grund-lag altid skal være til stede, hvis toldvæsenetskal kunne tiltræde en frivillig akkord.

For nogle af de højstbeskattede varerudgør afgiftsbeløbet langt den største del afprisen ved salg fra grosserer (fabrikant) tildetaillist. Der vil derfor være en betydeligfristelse i at kunne tage chancen for en ge-vinst ved urimelig stor kredit, når hovedpar-ten af tabet i påkommende tilfælde skalbæres af staten. Af forarbejderne til loven af18. juni 1969 fremgår, at Industrirådet iskrivelse af 18. januar 1967 har fremhævetbetydningen af, at der ikke sker en for alleparter uheldig indblanding fra myndigheder-nes side i erhvervslivets kreditgivning. Ud-valget kan være enig i, at fastsættelse af kre-dittid og lign. som hovedregel bør være over-ladt til erhvervene selv; men når den regula-tor, som ligger i tabsrisikoen, svækkes, fordistørsteparten af tabet vil ramme staten, mådet dog anses for påkrævet, at der givestoldvæsenet mulighed for helt eller delvis atnægte refusion, hvis den kredit, som er ydeten varemodtager i de sidste 9 måneder førhans endelige Økonomiske sammenbrud, ivæsentlig grad har afveget fra, hvad der ersædvanligt i branchen eller i disse parterstidligere mellemværende. Man skal be-mærke, at det også vil være uheldigt, om deri ly af et konkursprivilegium ydes en kredit,som går ud over, hvad der efter almindeligekøbmandsmæssige principper er forsvarligt.

Også på anden måde kan statens tilsvarblive større end rimeligt er. Betaler en skyld-ner, der har flere gældsposter til samme kre-ditor, et beløb uden at sige, på hvilken gælds-post det skal afdrages, er hovedreglen idansk ret den, at kreditor i så fald kan træffebestemmelsen. Er kreditor en leverandør,som måske har leveret skyldneren både højt-beskattede varer og andre varer, vil han være

357

fristet til at anvende betalingen fortrinsvis tilafskrivning på den ikke-refusionsberettigededel af sin fordring. I et vist omfang kansådanne afskrivninger til skade for tredie-mand, her staten, allerede nu tilsidesættes,jfr. U. f. R. 1962.620 og U. f. R. 1964.293;men det synes ønskeligt at give en udtrykke-lig lovbestemmelse derom. Udgangspunktetmå formentlig være, at der i forhold til stateni hvert fald bør ske en forholdsmæssig af-skrivning på det ved refusionsret sikredekrav, men betalingssædvaner og normal kre-dittid for forskellige arter køb kan føre til etandet resultat.

Endelig bør leverandøren i almindelighedikke, efter at han én gang har opnået refu-sion på sit mellemværende med en bestemtkunde, kunne fortsætte med letsindig kredit-givning til samme kunde. Udvalget forudsæt-ter, at en leverandør, som ønsker at med-virke til, at en detailhandler, som har haft etøkonomisk sammenbrud, kommer på fodeigen, kan henvende sig til toldvæsenet medfornødent materiale og opnå orientering om,hvorvidt der vil kunne forventes refusion vedfornyet kreditgivning.

I forskellige afgiftslove, således f. eks. lovnr. 414 af 15. december 1968 om afgift afchokolade- og sukkervarer m. m. § 23, stk.1, gives der toldvæsenet ret til at foretageeftersyn i de virksomheder, der omfattes afloven. En tilsvarende beføjelse bør forment-lig tillægges toldvæsenet i anledning af godt-gørelseskrav og da både hos leverandøren oghos varemodtageren, navnlig for at under-søge, om de opgivne salg og betalinger errigtige.

Når dividenden er udbetalt til leverandø-ren, godtgør toldvæsenet derefter tabet påden til afgiftsbeløbet svarende del af fordrin-gen, medens leverandøren selv må bæretabet på den del, som svarer til hans ind-købspris, omkostninger og fortjeneste.

Udvalget har ikke anset det for påkrævetog praktisk muligt at give en regel om det til-fælde, at en grossist kræver refusion og der-efter selv går konkurs uden forinden at havebetalt skylden til sin leverandør og dermedafgiftsbeløbet.

Bestemmelsen om lovens ikrafttræden måafstemmes med den lov, som ophæver be-stemmelsen i konkurslovens § 33 a.

P. U. V.Hans Topsøe-Jensen

KONKURSLOVSUDVALGET

359

Bilag 7 b.

Udkast til bestemmelser i forskellige afgiftslove om godtgørelse for tab af afgift.

§ a. Leverandører af varer, som er afgifts-pligtige efter denne lov, kan, såfremt de i § §b-g angivne betingelser er opfyldt, af toldvæ-senet få godtgørelse for tab af afgift, der erkonstateret ved varemodtagerens konkurs el-ler akkord, ved behandling efter skiftelovenskapitel 3 af varemodtagerens insolventedødsbo eller, hvis varemodtageren er et ak-tieselskab, ved dettes likvidation efter reg-lerne om insolvente selskaber.

§ b. Varerne skal i afgiftsberigtiget standvære leveret skyldneren til videresalg i den-nes virksomhed inden for de sidste 9 måne-der før begyndelsen af konkurs eller offentligakkordforhandling, endelig vedtagelse af fri-villig akkord, skyldnerens død eller endeligvedtagelse af likvidation af et aktieselskab.

§ c. En leverandør, som ønsker godtgørelseefter § a, skal, så snart han modtager med-delelse om skyldnerens konkurs eller beta-lingsstandsning eller om forhandlinger angå-ende en akkord eller om likvidation af et ak-tieselskab eller om, at skyldnerens dødsbobehandles uden gældsansvar for arvingerneeller efterlevende ægtefælle, underrette told-væsenet herom og om, at han vil begæregodtgørelse efter § a. Underretningen skalvære vedlagt genpart af de erklæringer ogandre bilag, som han har modtaget i forbin-delse med meddelelsen om skyldnerensmanglende betalingsevne. Leverandøren skalsnarest muligt meddele toldvæsenet sit sam-lede krav med en nærmere opgørelse overden del af kravet, som vedrører afgiftsplig-tige varer.

§ d. Toldvæsenet kan, når det har fået un-derretning som i § c angivet, på skiftesamlin-ger og kreditormøder udøve stemmerettenfor den del af leverandørens fordring, dersvarer til afgiftsbeløbet.

Stk. 2. Toldvæsenet kan tiltræde en frivil-lig akkord, såfremt der forinden er tilveje-bragt de til åbning af offentlig akkordfor-handling fornødne erklæringer og bilag, ogtoldvæsenet finder akkorden rimelig.

§ e. Toldvæsenet kan helt eller delvis nægtegodtgørelse,

1) hvis leverandøren har ydet varemodtage-ren væsentlig længere henstand end sæd-vanligt i branchen eller i parternes tidli-gere mellemværende,

2) hvis betalinger fra varemodtageren til le-verandøren ikke i rimeligt og sædvanligtomfang er anvendt til nedbringelse ogsåaf skyld, der kan give adgang til godtgø-relse, eller

3) hvis leverandøren tidligere i henhold tilafgiftslovgivningen har modtaget godtgø-relse for tab hos samme skyldner.

Stk. 2. Toldvæsenet kan foretage eftersynaf en leverandørs og en varemodtagers vare-beholdning, forretningsbøger, øvrige regn-skabsmateriale samt korrespondance m. v.med henblik på kontrol af godtgørelseskra-vet.

§ £. Dividenden af hele leverandørens for-dring udbetales til ham. Toldvæsenet godt-gør derefter forskellen mellem den del af for-dringen, som svarer til afgiftsbeløbet, og di-videnden af den samme del af fordringen.

Stk. 2. Ved godtgørelse af afgiftstab ind-træder staten i et eventuelt krav mod vare-modtageren.

§ g. Lovens regler finder anvendelse fra den1970 på tab af afgift af

varer, der er leveret den anførte dag eller se-nere.

KONKURSLOVSUDVALGETDen 13. november 1970

361

Bilag 7 c.

Tiljustitsministeriet.

I anledning af justitsministeriets skrivelse af15. oktober 1970 (L. A. 1970.4002-7) harkonkurslovsudvalget atter drøftet spørgsmå-let om gennemførelse af en refusionsordningtil afløsning af leverandørprivilegiet i kon-kurslovens § 33 a.

Udvalget må fremhæve, at en aflastning afskifteretten ikke har været udvalgets hoved-begrundelse for afskaffelse af dette privile-gium, som oprindelig har været afledet afstatens nu afskaffede privilegium for skatterog afgifter, men derimod den betragtning, atdet ikke kan være rimeligt, at konkursboer-nes øvrige kreditorer skal bære risikoen vedden opkrævningsform, som er valgt for desåkaldte punktafgifter. Et privilegium forvisse krav, der står i forbindelse med skyld-nerens erhvervsvirksomhed, kan efter nuti-dig opfattelse kun begrundes ved særlige so-ciale hensyn, som i de her omhandlede til-fælde ikke er til stede.

Udvalget mener ikke, at ulemperne ved enrefusionsordning er så store, at de kan føretil at opgive denne. For de lavere beskattedevarers vedkommende vil der ikke være størrefarer for det offentlige end ved moms-op-krævningen, hvor virksomhederne jo kanfradrage tab i deres følgende afregning til detoffentlige. Navnlig for tobaksvarer og stærkedrikke udgør afgiften en væsentlig del af heleprisen; men leverandørerne vil dog - ganskesom ved andre varer - gennem en kreditgiv-ning til en kunde, som senere går konkurs,sædvanligvis miste ikke blot hele den forven-tede fortjeneste på de ubetalte varer, menogså hovedparten af omkostningerne; refusi-onsordningen medfører blot, at der ikkeoven i dette tab lægges afgiften af varerne.Udvalget formoder derfor, at udsigten til tab46

i almindelighed vil være tilstrækkelig til atafholde leverandørerne fra letsindig kredit-ydelse også med højtbeskattede varer. Så-fremt man måtte mene, at denne risiko ikkeer stor nok til at give tilstrækkelig sikkerhedmod urimelig kredit, og at leverandørerneikke bør opnå en fordel ved at få fuld sikker-hed for dækning af afgiften, medens der i dagbestår en mulighed for, at selv leverandører-nes privilegerede krav ikke opnår fuld dæk-ning i boet, kunne man tænke sig en ordning,hvorefter leverandøren selv skulle bære en visprocentdel af tabet på afgifter. Udvalget stil-ler ikke forslag herom, også fordi faren for,at privilegerede krav ikke dækkes fuldt ud,er blevet væsentligt reduceret ved ændrings-lovene nr. 332 og 333 af 18. juni 1969,hvorefter statskassens krav ikke længere erprivilegerede.

Efter udvalgets skøn vil det ikke være på-krævet, at toldvæsenet i alle tilfælde, hvorder kræves refusion, skulle udføre et så ind-gående kontrolarbejde, som ansættelsen af40-50 funktionærer ville muliggøre. I almin-delighed vil leverandørens til toldvæsenetfremsendte regnskab over mellemværendetmed den insolvente detailhandler i forbin-delse med opgørelsen i konkursboet ellermaterialet fra den advokat eller kreditorfor-ening, som behandler et akkordbo, formentliggive tilstrækkeligt grundlag for refusion. Ud-valget har alene ment, at toldvæsenet måttehave mulighed for i særlige tilfælde, hvorforholdene - f. eks. et åbenbart misforholdmellem sædvanlig omsætning og refusions-kravet - gav grund til mistanke, og måskeherudover stikprøvevis at iværksætte særligeundersøgelser. Sådanne ville da blive væsent-lig mere effektive end den prøvelse, som

362

under den nuværende ordning foregår f. eks.ved skifteretten, og som i reglen kun kanbestå i, at skyldnerens bøger sammenholdesmed leverandørens opgivelser.

I denne forbindelse må udvalget henledeopmærksomheden på, at toldvæsenet i de fle-ste boer i forvejen vil være repræsenteret,fordi der haves moms-krav, og det vil davære en naturlig opgave for denne repræsen-tant tillige at have opmærksomheden hen-vendt på, om noget i boets forhold indicereren nærmere undersøgelse med henblik på re-fusionskravet.

Moms-skyld andrager sædvanligvis enmindre del af skyldneres gæld. Gæld til skat-tevæsenet vil derimod i mange boer kunneløbe op til betydelige beløb, og den bedøm-melse af en foreslået kreditorordning, somskattemyndighederne efter skatteprivilegietsafskaffelse må foretage, er ikke væsensfor-skellig fra den vurdering af en foreslået ak-kord, som toldvæsenet efter udkastet kankomme ud for. Et samarbejde mellem skat-temyndigheder og toldvæsen såvel med hen-syn til generelle retningslinier og udvekslingaf erfaringer som med hensyn til stillingtageni det enkelte tilfælde synes velmotiveret.

Udvalget har tillagt det stor betydning,at en refusionsordning ikke skulle medføre

en forøgelse af antallet af konkurser, ogman har derfor medtaget frivillige akkorder(herunder likvidationsakkorder) i ordningen.Som nævnt af toldvæsenet forekommer det inogle tilfælde, at en detailhandler, derstandser sin forretning, har så få aktiver, aten akkord ikke kommer på tale, men derblot sker en fordeling af aktiverne på kredi-torerne, uden at disse giver afkald på deresrestfordringer (likvidation). Udvalget har forsit vedkommende intet at indvende imod, attoldvæsenet også i sådanne tilfælde får be-myndigelse til at give refusion. Der vil hersædvanligvis kun være tale om mindre beløb,og det krav, som toldvæsenet ved refusionenfår mod detailhandleren, vil modvirke omgå-elsesforsøg. Som oftest vil også en likvida-tion ske under medvirken af en advokat elleren kreditorforening.

Udvalget har fundet det naturligt, at risi-koen for tab af afgift ved kunders insolvensbæres af det offentlige og ikke af leverandø-ren; men der er i hvert fald ingen rimeliggrund til at vælte tabet over på boets øvrigekreditorer. Findes en refusionsordning ui-gennemførlig, måtte konsekvensen derforefter udvalgets mening blive en ophævelse afprivilegiet i konkurslovens § 33 a, uden atnoget andet sættes i stedet.

P. U. V.Hans Topsøe-Jensen.

FINANSMINISTERIET

Departementet for told- og forbrugsafgifter

28. okt. 1969

363

Bilag 7d.

Direktoratet for Toldvæsenet,Strandgade 29,1401 K.

I skrivelse af 4. august 1969, 6 K 2584,har direktoratet rejst spørgsmål om mulighe-den for - efter den pr. 1. august 1969 sketeophævelse af statskassens privilegium fortold og afgifter samt af seperaratistretten -at træffe forskellige foranstaltninger medhenblik på at begrænse afgiftstab hos usolideafgiftsskyldnere. Direktoratet har endvidererejst spørgsmål om muligheden for at tiltræ-de akkordordninger, likvidationer og mora-torieordninger.

I denne anledning skal man meddele, atman med direktoratet er enig i, at der efterde nævnte rettigheders bortfald må ske enskærpelse af inddrivelsen af afgifterne. De-partementet bemyndiger herefter direktora-tet til at indgive konkursbegæring mod enafgiftsskyldner, når forholdene i det enkeltetilfælde afgørende taler herfor, samt til at

tvangsrealisere fast ejendom i tüfælde, hvordette skønnes rimeligt og hensigtsmæssigt tilopnåelse af dækning for afgiftsskyld.

Departementet bemyndiger endvidere di-rektoratet til at tiltræde akkordordninger,såvel tvangsakkorder som frivillige ordnin-ger samt likvidationsordninger i tilfælde,hvor det skønnes, at en sådan ordning errimelig og hensigtsmæssig - også under hen-syn til statskassens interesser.

Man finder derimod ikke, at der på inde-værende tidspunkt er grundlag for at med-dele direktoratet bemyndigelse til at tiltrædemoratorieordninger.

Man vedlægger genparter af finansmini-sterens skrivelser af d. d. til henholdsvis For-eningen af danske Manufaktur-Grossisterog Foreningen af Grossister i El-branchen.

P. m. v.

Paul GersmannO. Lindorff Larsen

FINANSMINISTERIET

Departementet for told- og forbrugsafgifter

16. sept. 1970

365

Bilag le.

Direktoratet for Toldvæsenet,Strandgade 29,1401 K.

I anledning af direktoratets skrivelse af26. august 1970, 6 K 5021, vedrørende ind-drivelse af skyldige afgifter bemyndiger mandirektoratet til at tiltræde forslag til mora-torieordninger omfattende samtlige kredito-rer i et betalingsstandsningsbo under forud-

sætning af, at særlige forhold - herundervirksomhedens fremtidige indtjeningsmulig-heder - taler derfor. Forslag til ordninger,hvor afviklingsperioden må antages at villeoverstige 1-1 Vi år, vil kun ganske undtagel-sesvis kunne imødekommes.

P. m. v.

O. Lindorff Larsen.

KONKURSLOVSUDVALGET

Den 10. februar 1971

367

Bilag 8.

Tilkøbelovskomiteen.

I skrivelse af 30. december 1970 har købe-lovskomiteen udbedt sig en udtalelse om etsvensk udkast til reform af bestemmelserne ide nordiske købelove §§ 39-41.

I skrivelsen fremhæves særlig, at 3-ugersreglen i § 40 foreslås ophævet, at tvangs-akkordforhandling indsættes i §§ 40 og 41,og at der indføjes nye regler om sikkerheds-stillelse og erstatning i § 40.

I anledning heraf skal konkurslovsudval-get udtale, at man har udformet bestemmel-serne i kapitel 7 i udvalgets udkast til kon-kurslov, hvoraf et korrekturtryk vedlægges,uafhængigt af købeloven, jfr. udkastets § 51.Man har imidlertid ved udarbejdelsen af degenerelle regler bestræbt sig for at muliggøreen samordning mellem disse og købelovens§§39-41.

I det norske udvalgs foreløbige udkast tillov om fordringshavernes dekningsrett findesregler om gensidigt bebyrdende kontrakter,som i det væsentlige er overensstemmendemed de nedenfor citerede danske udkast tilregler om sådanne kontrakter.

Vedrørende de enkelte bestemmelser i detsvenske udkast bemærkes følgende:

Udkast til ændret affattelse af købelovens§39.

Opregningen af de enkelte insolvenstilfældemå under hensyn til den såvel i den gældendelov som i udkastet indeholdte generalklausulanses for at være af sekundær betydning. Ud-valget skal derfor ikke udtale sig imod, atdisse eksempler udgår, men ønsker dog athenlede opmærksomheden på, at der ved be-stemmelserne i konkurslovsudkastets § § 10—16 foreslås indført et nærmere reguleret be-talingsstandsningsinstitut. Såfremt betalings-standsning bevares i lovteksten, bør begræns-

ningen til »købmænd« formentlig bortfalde,idet de nordiske konkurslovsudvalg er enigeom at lade denne begrænsning udgå i reg-lerne om konkursens indtræden, hvor beta-lingsstandsning dog kun skal have betydningsom indicium for insolvens, jfr. § 18 i detdanske konkurslovsudkast og § 3 i den sven-ske lagberednings udkast til ændring i kon-kursloven (SOU 1970:75).

Købelovens § 40.Udvalget er enig i, at 3-ugers fristen i dendanske købelovs § 40 er for lang, og at derikke i lovteksten bør angives et i dage elleruger udmålt tidsrum, jfr. konkurslovsudka-stets § 53, stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidtder kan undværes en regel om boets indtræ-den i kontrakten, afhænger bl. a. af, omskyldnerens medkontrahent i alle tilfældeskal kunne forlange sikkerhedsstillelse afboet.

Er leveringstiden kommet, er der ingentvivl om, at medkontrahenten, selv om dervar aftalt kreditsalg, bør kunne holde sinydelse tilbage og yderligere hæve aftalen,dersom boet ikke stiller sikkerhed for veder-laget, jfr. konkurslovsudkastets § 55, stk. 1.

Er leveringstiden ikke kommet, foreslås idet svenske udkast indført regler om, at sæl-geren også i dette tilfælde skal kunne for-lange sikkerhedsstillelse. Konkurslovsudval-get mener imidlertid, at der her kan væretale om så mange og så forskelligartede rets-forhold, at der ikke ved en generel regel kanforetages en rimelig afvejning af boets ogmedkontrahentens interesser. For boet vil etkrav om hurtig sikkerhedsstillelse kunne væreganske overordentlig tyngende. Medkontra-hentens ret som massekreditor giver ham ensærdeles gunstig stilling, og bobestyrelsen må

368

antages forud for indtrædelsen i kontraktenat have prøvet, om boet vil være i stand tilat opfylde disse forpligtelser. Udvalget harfundet, at afgørelsen af, om medkontrahen-tens interesser trods dette ikke kan anses fortilstrækkelig betrygget, må træffes ud fra enkonkret bedømmelse, som efter udkastets§ 55, stk. 3, er overladt til skifteretten, jfr.betænkningen s, 125. En aftale om, at derskal stilles sikkerhed i tilfælde af konkurseller anden insolvens, vil i almindelighedblive anerkendt, idet aftalen efter den nævntebestemmelse i udkastet kun vil kunne tilside-sættes, hvis den er urimeligt tyngende, jfr.betænkningens. 126.

Reglerne om boets indtræden i kontraktervil ikke kunne overføres på tvangsakkord-forhandling, hvor der ikke findes et bostyre,som kan handle med forpligtende virkningfor den akkordsøgende og akkordkreditorer-ne. Heller ikke vil skifteretten have forudsæt-ninger for at afgøre, om sikkerhedsstillelseer påkrævet. Der har ikke i praksis vist sigbehov for en lovregel på dette punkt. Antalletaf tvangsakkorder er i Danmark kun ringe(i 1969 for hele landet 9). Opnåelse aftvangsakkord vil som regel på afgørendemåde forbedre skyldnerens muligheder for atopfylde sine øvrige forpligtelser, og den for-håndstilslutning fra 40 % af kreditorerne,der såvel efter den gældende lov som efterudvalgets udkast er en betingelse for åbningaf tvangsakkordforhandling, giver en ret be-tydelig sikkerhed for, at akkordforhandlin-gen vil ende med stadfæstelse af akkord.Nødvendigheden af sikkerhedsstillelse vilkunne få uheldige virkninger for bestræbel-serne på at tilvejebringe en ordning af skyld-nerens forhold.

Vedrørende formuleringen af fristreglenfinder konkurslovsudvalget, at en differenti-ering mellem »ufortøvet« og »uden ugrundetophold« næppe er praktisk mulig. Udvalgethar i sit udkast til § 53, stk. 2, og § 55,stk. 1, valgt at benytte udtrykket »udenugrundet ophold«, jfr. bemærkningerne i be-tænkningen s. 122 samt angående det til-fælde, hvor leveringstiden ikke er kommet,både den norske og den svenske købelov

§ 40. Kurator må have tid til at undersøge,om boet har anvendelsesmulighed for det afskyldneren købte, ligesom sikkerhedsstillelsei almindelighed må kræve drøftelser med enbank; men nogen længere betænkningstid kankurator ikke kræve, jfr. om udtrykket »oför-dröjligen« Almen: Köplagen, 4. udg. s. 537 f.

Købelovens § 4LUdvalget kan for så vidt tiltræde, at afleve-ring af salgsgenstanden til køber, efter at derfor denne er åbnet forhandlinger om tvangs-akkord, ikke skal berøve sælgeren adgang tilat forlange genstanden tilbage. Man skal doghenlede opmærksomheden på, at der ikke ersamme muligheder for betryggende fastlæg-gelse af tidspunktet for overgivelse som vedkonkurs, idet der som ovenfor nævnt intetbostyre er etableret under akkordforhandlin-gen, og skyldneren bevarer rådigheden oversine aktiver.

For så vidt der i det ene alternativ i detsvenske udkast formuleres et krav til sælge-ren om god tro med hensyn til konkurseneller akkordforhandlingen, bemærkes, at enoverlevering med kendskab til konkursen for-mentlig efter omstændighederne må antagessket under den forudsætning, at boet indtræ-der i kontrakten, således at boets dispositionover salgsgenstanden må anses for et quasi-løfte herom. Det må ofte stå boets bestyrelseklart, at denne forudsætning har været afgø-rende for sælgeren, jfr. udvalgets betænknings. 130. For at undgå, at der ud fra en lov-regel om god tro sluttes modsætningsvis medhensyn til titfælde som det nævnte, ville ud-valget anse det for rigtigst, at der ikke i lov-teksten indføjedes en bestemmelse om godtro.

Efter det nævnte alternative udkast skaldet være tilstrækkeligt, at god tro er til stedeved afsendelsen af salgsgenstanden. Efter ud-valgets skøn er det ikke herved klart angivet,om der sigtes til overgivelse til selvstændigfragtfører eller tillige til overgivelse til sælge-rens egne folk til gennemførelse af transpor-ten. Navnlig i sidstnævnte fald synes reglenat kunne give anledning til tvist om, hvornårafsendelsen er sket.

369

I stk. 2 i begge de alternative udkast fore-slås en regel om, at boets disposition oversalgsgenstanden, således at denne ikke kangives tilbage, hindrer boet i at træde tilbagefra købet. Denne regel er utvivlsomt i over-ensstemmelse med gældende dansk ret. Ud-valget må imidlertid anse det for unødven-digt, at reglen optages i købeloven, idet deti almindelighed vil være en selvfølge, at boetved sin disposition bindes over for sælgeren.Udvalget foreslår i konkurslovsudkastets§§ 82 og 83 indført regler om, at boet kunskal tilsvare nettoprovenuet, dersom det en-

ten i god tro efter anmeldelsesfristens udløbeller efter forgæves forsøg på at komme iforbindelse med ejeren sælger en fremmedting i boets besiddelse. Spørgsmålet har nærforbindelse med den almindelige formueretsregler om overgang af ejendomsret og medordningen af konkursboets bestyrelse, og til-svarende bestemmelser findes ikke i det nor-ske og det svenske udkast. Opretholdelsen afbestemmelserne i det danske udkasts § § 8 2og 83 har som nødvendig forudsætning, atboet ikke i disse tilfælde anses for indtrådt ikontrakterne.

P. U. V.

Hans Topsøe-Jensen

47

371

Bilag 9.

BEKENDTGØRELSE AF KONKURSLOVEN

Herved bekendtgøres lov nr. 51 af 25. marts 1872 om konkurs samt om nogle forandringer i degældende bestemmelser om pant og eksekution (konkursloven) med de ændringer, som følger af lov nr. 66at 15. april 1887, lov nr. 30 af 20. marts 1901, lov af 14. april 1905 (nr. 225 i Lovtidende fra 1906), lov nr. 38af 28. februar 1908, lov nr. 98 af 10. maj 1912, lov nr. 111 af 31. marts 1926, lov nr. 68 af 12. april 1927,lov nr. 127 af 15. april 1930, lov nr. 129 af 15. april 1930, lov nr. 36 af 14. februar 1934, lov nr. 179 af 5. juni1959, lov nr. 177 af 29. april 1960, lov nr. 207 af 21. maj 1969, lov nr. 332 af 18. juni 1969 og lov nr. 273af 4. juni 1970.

Første afsnit. Om konkurs.I. Om konkursens retlige virkninger.

Kapitel 1.Hvad der bliver at inddrage under konkurs -

behandlingen.

§ 1. Alt, hvad der i det øjeblik, konkur-sen tager sin begyndelse (§ 50), henhører tilskyldnerens formue, såvel som alt, hvad derunder konkursen tilfalder ham, begge delemed undtagelse af de genstande, der ifølgeprivat viljeserklæring, lov eller anden særlighjemmel er udelukkede fra eksekution,unddrages, med de af de følgende bestem-melser i dette kapitel flydende begrænsnin-ger, skyldnerens rådighed for igennem kon-kursbehandlingen at anvendes til fyldestgø-relse for dem, der ved konkursens begyn-delse havde fordringer på ham.

§ 2. Fra det øjeblik, konkursen tager sinbegyndelse, kan tredjemand ikke ved rets-handler med skyldneren erhverve nogen ret-tighed imod eller befrielse i forhold til kon-kursboet. Dog gælder dette ikke om dentredjemand, som i god tro har handlet medskyldneren, forinden offentlig bekendtgø-relse i aviserne om konkursen er sket, lige-som konkursbehandlingen ej heller kan på-beråbes overfor den tredjemand, der i godtro har indladt sig i retshandeler med skyld-

Justitsm. L.A. 1968.40002-8.

neren om dennes faste ejendomme, sålængeikke tinglæsning angående den begyndtekonkurs har fundet sted ved den jurisdikti-on, hvorunder ejendommene er beliggende.

§ 3. Arv, som under konkursen måtte til-falde skyldneren, kan boet tiltræde, dog atarveboet behandles af skifteretten, såledesat gældsansvar undgås, ligesom også legaterog gaver, som tilfalder skyldneren underkonkursen, hører til boet, alt dog kun, for såvidt ikke retsgyldige bestemmelser af arve-laderen eller giveren er til hinder derfor.

Stk. 2. Hvad skyldneren under konkursenerhverver ved ægteskab, kan boet kun til-egne sig imod at overtage den gæld, ved-kommende ægtefælle ved ægteskabets ind-gåelse måtte have.

§ 4. Kommer penge, varer, konnossemen-ter, veksler og deslige, som er afsendte tilskyldneren, således at han for erhvervelsenskal yde vederlag, boet tilhænde, efter atdet er taget under konkursbehandling, kanboet — selv om skyldneren ikke alt tidligerehavde erhvervet ejendomsret derover —indtræde i erhvervelsen, hvis det vil udredevederlaget, hvortil selvfølgelig hører, atdette erlægges i rette tid.

372

§ 5. Hvad skyldneren under konkursenerhverver ved sin egen virksomhed, er boetuvedkommende. Til sådant erhverv henreg-nes dog ikke, hvad der tilfalder skyldnerensom lotterigevinst eller på lignende tilfældigmåde.

§ 6. Hvad der tilhører tredjemand eller afanden sådan grund ikke kan inddrages ikonkursmassen, bliver at afsondre fra denneog udlevere til rette vedkommende.

Stk. 2. Dog bliver det at iagttage, at, der-som skyldneren eller boet har tilbageholdel-sesret over de pågældende genstande, måvedkommende, når han vil opnå udlevering,holde boet skadesløst for dets krav.

Kapitel 2.Om konkursens indflydelse med hensyn tilretsforfølgning imod skyldneren eller forfølg-

ning af hans rettigheder imod andre.§ 7. Efter konkursens begyndelse bliver

alle fordringer på boet eller genstande, somhører dertil, at rette imod dette. Dog kanretssag også anlægges imod skyldneren, nårhensigten med samme kun er at opnå domover ham personlig.

§ 8. Hvis retssag inden konkursens be-gyndelse er anlagt imod skyldneren, kanden fortsættes ved den ret, hvor den lovligter begyndt, men fra konkursens begyndelsegår den over på boet i den stand, hvori denbefinder sig.

§ 9. Retssager, ved hvilke skyldnerensøges til at foretage eller undlade noget, somikke vedkommer den under konkursbehand-lingen hørende formue, såvel som retssager,der angår retsforhold, som står udenforkonkursen, anlægges imod skyldneren udenhensyn til den indtrådte konkurs.

§ 10. Ved konkursens indtrædelse taberarrest, som måtte være gjort i de underkonkursbehandlingen hørende formuegen-stande, sin virkning, ligesom også al adgangtil at gøre arrest i dem såvel som til at søgefyldestgørelse i dem gennem eksekution ogtvangsauktion falder bort.

Stk. 2. Dog fortabes ikke retten til ifølgeudlæg, opnået førend konkursens begyndel-se, at søge fyldestgørelse i det udlagte uden

hensyn til konkursen, ligesom også den, derinden konkursens begyndelse har fået afsæt-ning, uanset konkursen bevarer sin ret til isin tid at få udlæg og derefter søge fyldest-gørelse i det afsatte gods, jfr. dog §§ 23 og158.

§ 11. I de retssager, som måtte være an-lagte af skyldneren førend konkursen, erboet berettiget til at indtræde i skyldnerenssted, for så vidt sagens genstand efter sinbeskaffenhed henhører til konkursmassen.

§ 12. En fordrings anmeldelse i boet harsamme virkninger med hensyn til forha-lingsrenter, afbrydelse af hævd m. m. somretssags anlæg.

Stk. 2. De af selve retsforholdet flydenderenter vedbliver at løbe, indtil fordringenved udlodningen i det hele eller for en delbetales.

Kapitel 3.Om konkursens almindelige indflydelse på defør den af skyldneren indgåede retshandeler.

§ 13. Alle på skyldneren hvilende rets-krav, som skal fyldestgøres af konkursmas-sen, kan af boet fordres omsatte til pengeefter den interesse, fordringshaveren har ideres opfyldelse.

§ 14. Konkursens indtræden har til følge,at alle på skyldneren hvilende retskrav, somskal fyldestgøres af konkursmassen, er atanse som forfaldne i den forstand, at boet,uden hensyn til den fastsatte forfaldstid, erbeføjet til at yde og fordringshaveren pligtigtil at modtage straks.

§ 15. Enhver, der skylder noget til kon-kursboet, kan deri afkorte, hvad han har atfordre i boet, uden hensyn til fordringenseller modfordringens beskaffenhed, såfremtfordringen af fordringshaveren selv eller afnogen, efter hvem han har arvet den, ererhvervet inden konkursens begyndelse,uden at skyldneren med erhververens vi-dende befandt sig i noget af de i § 24 om-handlede tilfælde, eller den hidrører fra enforpligtelse, som han under lige forudsæt-ninger har pådraget sig inden dette tids-punkt. Rejses der tvivl om tidspunktet forerhvervelsen, og kan dette ikke på anden

373

måde oplyses, tilstedes det fordringens ejermed ed at bekræfte rigtigheden af sit opgi-vende i så henseende, hvilken ed kan mod-tages af skifteretten i en skiftesamling.

Stk. 2. Boets håndskriftskrav må, forin-den udløbet af den givne anmeldelsesfrist(§§ 84-85) eller senere, for så vidt modkrav eranmeldte (§ 91), ikke borttransporteres påen sådan måde, at vedkommende skyldneresret til modregning derved udelukkes.

§ 16. Med hensyn til gensidig bebyrdenderetshandeler, som ikke forinden konkursensbegyndelse er opfyldte fra skyldnerens side,gælder følgende regler:

1) Har medkontrahenten intet erlagt af denham påhvilende ydelse, er boet, hvis detvil indtræde i retshandelen, forpligtet tilfuldt ud at udrede den betingede mod-præstation. Det kan forlanges, at boet,hvis tiden for ydelsen ikke forindenkommer, snarest mulig og senest inden 3uger, efter at det dertil er opfordret, skalerklære, om det vil indtræde i retshande-len og fordre dens opfyldelse; afgivesingen erklæring inden denne frist, ermedkontrahenten berettiget til at anta-ge, at boet ikke vil fordre retshandelensopfyldelse.

2) Samme regel gælder, hvis medkontra-henten forinden konkursens begyndelsefor en del har erlagt den ham påhvilendeydelse. Vælger boet i dette tilfælde ikkeat opfylde kontrakten, skal det udleveredet modtagne, for så vidt det endnu fin-des i boet, dersom medkontrahenten hartaget et gyldigt forbehold om tilbagele-vering i tilfælde af modpræstationensudeblivelse eller det iøvrigt ifølge for-holdets beskaffenhed må antages, athans ejendomsret ikke var at anse foropgivet, førend han erholdt modpræsta-tionen, såsom når der er solgt mod kon-tant betaling, uden at sælgeren senereudtrykkelig eller stiltiende har indrøm-met køberen kredit. Dog er boet ikkeforpligtet til at udlevere det modtagne,forinden medkontrahenten har holdt detskadesløst for den del af vederlaget, somskyldneren tidligere måtte have erlagt.

3) Den under nr. 2 givne regel om tilbagele-vering af modtagne ydelser, som endnumåtte være i behold i boet, er under lige

betingelser anvendelig i tilfælde af, atmedkontrahenten forinden konkursensbegyndelse har erlagt den hele ham på-hvilende ydelse.

Stk. 2. I alle tilfælde, hvor der ikke påhvi-ler boet nogen forpligtelse til at udlevere detydede, såvel som hvor det vælger ikke atopfylde retshandelen, er medkontrahentensret indskrænket til at konkurrere i boet forden ham tilkommende fordring og for detmulige krav på erstatning for det tab, hanlider ved, at kontrakten ikke opfyldes.

§ 17. Har skyldneren lejet eller forpagteten urørlig ting, indtræder boet fra konkur-sens begyndelse i hans sted, for så vidt ikkeretshandelen indeholder afvigende bestem-melser.

Stk. 2. Dog kan såvel boet som udlejerenopsige leje- eller forpagtningsforholdet medsædvanligt varsel til almindelig fardag, selvom det måtte være indgået for en bestemtlængere tid eller med længere opsigelsesfrist,men den opsigende bliver da pligtig at ska-desløsholde medkontrahenten for dennesinteresse i retsforholdets fortsættelse.

Stk. 3. Med hensyn til de i forordning af15de juni 1792 § 11 omhandlede forpagtnin-ger af bøndergårde har det sit forblivendeved den gældende rets regler.

Stk. 4. Ved livsfæsteforhold indtræderboet ligeledes, uden at jorddrotten kan hin-dre det, i fæsterens ret, dog at det ikke udendennes samtykke kan opsige forholdet ellermed jorddrotten forene sig om dets ophør.

§ 18. Er flere, der hæfter solidarisk forsamme fordring, kommet under konkurs, dahar fordringshaveren ret til i ethvert af bo-erne at fordre udlæg efter fordringens helepålydende beløb, indtil han har fået sit heletilgodehavende dækket. Udgør udlæggenesammenlagte mere end den hele fordringsbeløb, da tilfalder det overskydende det el-ler de boer, som, dersom fordringen alenehavde været gjort gældende imod samme,ville have haft ret til at fordre tilbagebeta-ling af de øvrige, dog selvfølgelig således, atintet bo får mere af det overskydende, enddet selv har betalt på fordringen. løvrigthar i deslige tilfælde de boer, i hvilke ensådan fordring er anmeldt, intet krav påhverandre indbyrdes.

374

§ 19. Er en fordring af en medskyldnereller forlover indfriet efter konkursens be-gyndelse, har den, der har indfriet fordrin-gen, samme ret både mod medforloveres ogskyldneres boer, som den oprindelige for-dringshaver ville have haft, indtil han harfået fuldt udbetalt, hvad han, om skyldne-ren eller medforloveren ikke havde væretunder konkurs, ville have kunnet fordre.Derimod bliver det at afgøre efter den bor-gerlige rets regler, om den, der førend kon-kursens begyndelse har indfriet en fordring,erhverver samme ret imod medforloveres ogskyldneres boer som den oprindelige for-dringshaver.

Kapitel 4.Om rotshandelers afkræftelse ved senere på-

følgende konkurs.

§ 20. Dersom skyldneren i løbet af de sid-ste 8 uger førend konkursens begyndelse harbetalt gæld, forfalden eller ikke forfalden,ved til fordringshaveren at afhænde fastejendom, skib eller andre genstande, somefter de pågæld endes stilling og forhold måanses for usædvanlige betalingsmidler, ellerhar betalt ikke forfalden gæld, selv om detteer sket med sædvanlige betalingsmidler, kanboet fordre, at den stedfundne betaling skalgå tilbage, og at fordringshaveren som følgeheraf skal tilbagegive det modtagne ellerdets værdi.

§ 21. Panterettigheder, som skyldneren iden i § 20 nævnte tid måtte have stiftet tilsikkerhed for forpligtelser, der ikke samtidigstiftes, kan ikke gøres gældende mod boet.

Stk. 2. Dersom panthaveren i de i denneparagraf omhandlede tilfælde i kraft af pan-teretten har fået fyldestgørelse, skal han til-svare boet det modtagne eller dets værdi.

§ 22. De i §§ 20 og 21, stk. 1, indeholdtebestemmelser kommer dog ikke til anven-delse, såfremt det oplyses, at skyldnerenendnu var solvent, da sikkerheden blev stil-let eller betalingen skete, ej heller, når kre-ditor eller medkontrahenten afkræfter denformodning om, at han har været videndeom skyldnerens insolvens, som i de i be-meldte paragraffer omhandlede tilfælde skalanses for at være til stede.

Stk. 2. I henseende til afkræftelse anses enpanteret som stiftet på det tidspunkt, dapanteretten sikredes mod tredjemand vedtinglysning, overgivelse af pantet eller lig-nende sikringsakt. Ved overdragelse af for-dringer, der ikke er knyttet til et omsæt-ningspapir, er tidspunktet for underretningtil skyldneren om overdragelsen afgørende.

§ 23. Er udlæg gjort efter et af skyldne-ren i den tid, som i § 20 er sagt, indgået for-lig om betaling af gæld, eller efter en dom,der er erhvervet i en i fornævnte tidsrumanhængiggjort sag, bortfalder enhver afudlægget flydende særlig ret imod boet, medmindre det oplyses, at skyldneren, da forli-get blev indgået eller sagen anhængiggjort,endnu var solvent, eller det ifølge samtligeomstændigheder må antages, at fordringsha-veren ikke var vidende om skyldnerens in-solvens.

Stk. 2. Udlæg ifølge forlig og dom samtudpantning taber, selv om afkræftelse ikkekan finde sted efter stk. 1, enhver retsvirk-ning over for skyldnerens konkursbo, nårkonkursen begynder senest 3 ugers dagenefter den dag, da udlægget eller udpantnin-gen blev givet.

Stk. 3. Når afkræftelse finder sted efterdenne paragraf, skal fordringshaveren til-svare konkursboet den fyldestgørelse, hanmåtte have fået på grundlag af udlægget ellerudpantningen.

§ 24. Har skyldneren på en tid, hvor haner undvegen for gæld, eller hvor hans bo afnogen fordringshaver er begært taget underkonkursbehandling, eller hvor han som følgeaf, at han har set sig nødsaget til at standsesine betalinger, eller af andre grunde måtteforudse sit fallissement som nær foreståen-de, foretaget nogen disposition, derunderindbefattet betaling af forfalden gæld, hvor-ved han på en mod straffelovens § 261 stri-dende måde har begunstiget nogen enkeltkreditor på de andres bekostning, kan boet,såfremt konkursen virkelig påfølger, fordre,at den stedfundne betaling eller den trufnedisposition går tilbage og det modtagne ellerdets værdi tilbagegives, hvis pågældendekreditor, dengang betalingen fandt sted ellerdispositionen blev truffen, var vidende omde foranførte omstændigheder.

375

§ 25. Når nogen i henhold til de foregå-ende regler til boet skal udlevere det mod-tagne eller dets værdi, er han berettiget tilat erholde tilbagegivet, hvad han måttehave ydet skyldneren mere end det, hvorforhan har modtaget betaling, ligesom hanoverhovedet, når en betaling går tilbage, iforhold til boet bliver at behandle, som omingen betaling havde fundet sted.

Stk. 2. Tilbagefordring af en med sædvan-lige betalingsmidler erlagt betaling af en for-falden veksel kan ikke gøres gældende imodden, som ville have haft ret til at fordrevekslen dækket af andre i tilfælde af skyld-nerens fallissement, men som ved den sted-fundne betaling af vekslen er blevet forhin-dret i at gøre denne ret gældende, hvorimoddet til vekslens dækning medgåede beløbkan søges tilbage hos den, hvem vekslensbetaling tilsidst ville komme tilgode, og somi tilfælde af, at den ikke var blevet betalt,måtte have udredet beløbet, såfremt han,da han udstedte vekslen eller bortendosse-rede den, var vidende om, at skyldnerenbefandt sig i noget af de i § 24 omhandledetilfælde.

§ 26. Den, som i det sidste år førendkonkursens begyndelse og på en tid, daskyldneren var insolvent, har modtagetnogen gave af denne, er pligtig at tilbage-give sådan gave eller erstatte dens værdi,dersom han må antages ved dens modta-gelse at have været vidende om nogen om-stændighed, der kunne lade ham formodeskyldnerens insolvens. Er der i anledning afden ham gj orte gave påført modtagerennogen udgift, bør denne erstattes ham af boet.

Stk. 2. Foranstående skal også gælde, nårretshandelen udvortes fremtræder underform af et salg, magelæg, lejemål eller lig-nende overdragelse, hvis det på grund afmisforholdet mellem de gensidige ydelsereller iøvrigt efter omstændighederne skøn-nes, at retshandelen i virkeligheden indehol-der en gave, dog at boet tilsvarer, hvad derfra den anden side måtte være ydet.

§ 27.*) (Ophævet).

§ 28. Det har fremdeles sit forblivendeved den i Danske Lovs 5-14-46, andet led,indeholdte bestemmelse om, at ingen afhæn-

*) Se nu forsikringsaftalelovens § 117.

delser, som er sket ved gave, køb eller i an-dre måder imellem ægtefæller, forældre ogbørn eller arvelader og arvinger, skalkomme kreditorerne i konkursboer til skade,når de befindes at være sket, efter at skyld-nerne var kommet i den tilstand og var såhårdt med gæld beladt, at de ej deres gældkunne betale.

§ 29. Har den, med hvem skyldneren harindgået nogen retshandel af sådan beskaf-fenhed, som omhandles i §§ 20-28, overdra-get de modtagne genstande eller rettighedertil en anden, da har boet også mod denneret til at fordre genstandene eller rettighe-derne tilbagegivne eller deres værdi erstat-tet, såfremt han var vidende om, at der vedoverdragelsen tilsigtedes at lægge hindringeri vejen for boets ret.

§ 30. Sag, hvorved boet i henhold tilreglerne i §§ 20-29 vil angribe indgåede rets-handeler, må anlægges inden 4 uger efterden skiftesamling, hvori prøvelse af ved-kommende fordring har fundet sted, med-mindre sagen skal føres på Færøerne, Islandeller de vestindiske øer eller i udlandet, ihvilket tilfælde den fornødne foranstaltninghertil må ske inden 8 uger.

Stk. 2. Afkræftelses-indsigelse for skifte-retten må fremsættes inden den ovenan-givne frist.

Kapitel 5.Om ordenen, hvori fordringerne mod et kon-

kursbo skal fyldestgeres.A. Om ordenen mellem dem, der skal fyldest-gøres af konkursboets almindelige müsse.

§ 31. Af den fælles konkursmasse bliverfremfor al anden gæld at fyldestgøre de for-dringer, som lovligt er opstået i anledningaf selve konkursen og konkursboets be-handling.

Stk. 2. Hertil henregnes:a) De til skyldnerens tarvelige, men dog

sømmelige begravelse medgående om-kostninger, for så vidt boet overhovedeter pligtigt til at besørge denne.

b) Alle fordringer på boet, som opstår afkonkursbehandlingen og af de retshand-ler, hvori boets bestyrelse gyldigt harindladt sig i anledning af denne.

376

c) Samtlige skiftegebyrer og de dermedforbundne afgifter til det offentlige.

Stk. 3. I fornødent fald nyder de underlitra a og b nævnte fordringer fortrin frem-for de under litra c nævnte.

§ 32. Efter de i § 31 nævnte krav dækkesomkostninger ved offentlig akkordforhand-ling og dennes forberedelse samt forpligtel-ser, som skyldneren under forhandlingenhar indgået med skriftligt samtykke af en afskifteretten dertil beskikket mand, såfremtskyldnerens begæring om offentlig akkord-forhandling er taget til følge af skifterettenog konkursen er begyndt inden 3 månederefter akkordforhandlingens ophør, jfr. § 34,stk. 5 og 6, i lov om tvangsakkord uden forkonkurs.

§ 33. Derefter fyldestgøres i lige forhold1) Krav på løn og andet vederlag for ar-

bejde i skyldnerens tjeneste, som er for-faldet i tidsrummet fra 6 måneder førkonkursbegæringens indgivelse indtilkonkursdekretets afsigelse.

2) Krav på erstatning for afbrydelse afarbejdsforholdet, dog ikke for længeretid tilbage end 6 måneder før konkursbe-gæringens indgivelse.

3) Krav på godtgørelse, for så vidt opsigel-sen eller afbrydelsen af arbejdsforholdethar fundet sted inden for de sidste 6måneder før konkursbegæringens indgi-velse.

4) Lønmodtageres krav på feriegodtgørelse.5) Krav som nævnt i nr. 1-3 for længere tid

tilbage end angivet i disse bestemmelser,såfremt fordringshaveren efter skifteret-tens skøn har søgt kravet gennemførtuden ugrundet ophold, men ikke harkunnet nå at foretage et udlæg, der op-retholdes i forhold til konkursboet.

Stk. 2. Skifteretten kan nægte fortrinsretefter stk. 1 for personer, der i kraft af dereseller deres nærmestes aktiebesiddelse ellerandel i den virksomhed, der er inddragetunder konkursbehandlingen, udøvede ellerkunne udøve en væsentlig indflydelse påvirksomheden.

§ 33 a. Derefter fyldestgøres i lige forholdleverandørers krav på afgiften af varer, derer afgiftspligtige i henhold til de i stk. 2

nævnte love, og som i afgiftsberigtiget stander leveret skyldneren til videresalg inden foret tidsrum af 12 måneder før konkursensbegyndelse.

Stk. 2. Fortrinsretten efter stk. 1 omfatterafgifter til staten i henhold til følgende love:

1) Lov om forskellige forbrugsafgifter, jfr.lovbekendtgørelse nr. 356 af 17. august1967.

2) Lov om afgift af vin og øl og om afgiftpå omsætningen af stærke drikke i re-staurationsvirksomheder o. lign., jfr.lovbekendtgørelse nr. 369 af 6. septem-ber 1967, som ændret senest ved lov nr.117 af 29. marts 1969.

3) Lov om tobaksafgifter, jfr. lovbekendt-gørelse nr. 370 af 6. september 1967, somændret ved lov nr. 67 af 15. marts 1968.

4) Lov om forbrugsbegrænsende foranstalt-ninger, jfr. lovbekendtgørelse nr. 371 af6. september 1967.

5) Lov om afgift af konsum-is, jfr. lovbe-kendtgørelse nr. 372 af 6. september1967.

6) Lov nr. 414 af 18. december 1968 omafgift af chokolade- og sukkervarerm. m.

7) Lov nr. 116 af 29. marts 1969 om afgiftaf spiritus.

Stk. 3. Lige med de i stk. 1 og 2 nævntekrav fyldestgøres leverandørers krav på af-giften af varer, der er afgiftspligtige i hen-hold til lov om afgift af parfumer, toiletmid-ler m. v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 357 af17. august 1967, og som i afgiftsberigtigetstand er leveret skyldneren til videresalgeller til anvendelse i frisørvirksomhed indenfor et tidsrum af 12 måneder før konkursensbegyndelse.

§ 34. Efter de i den foregående paragrafomhandlede krav, men forud for simpel per-sonlig gæld bliver endvidere at fyldestgørede fordringer, som måtte være forbundnemed almindeligt, lovbestemt underpant iløsøre. Imellem disse fordringer indbyrdesbliver den ældre at fyldestgøre fremfor denyngre.

§ 35. Derefter fyldestgøres i lige forholdalle andre fordringer, bortset fra de i § 35 anævnte.

377

§ 35 a. Efter andre fordringer fyldestgø-res i nedennævnte rækkefølge:

1) Krav på renter af de i §§ 33, 33 a, 34 og35 nævnte fordringer, som påløber efterkonkursdekretets afsigelse.

2) Krav på bøder og værdikonfiskationsamt krav på betaling af tillæg til skatsom følge af urigtig eller undladt selvan-givelse.

3) Krav ifølge gaveløfter.

B. Om deres retsstilling, som har krav på fyl-destgørelse af enkelte ting eller rettigheder, derhenhører til boet.

§ 36. Det indbyrdes forhold imellem deretskrav, der hjemler en særlig rådighedover eller fortrinsret i enkelte ting eller ret-tigheder, tilhørende boet, bestemmes efterden borgerlige rets regler, dog med iagtta-gelse af nedenstående bestemmelser.

§ 37. Alle viljebestemte underpanteret-tigheder og alle lov- eller retsbestemte pan-terettigheder bliver at fyldestgøre gennemkonkursbehandlingen efter en af boet fore-tagen realisation af pantet. Denne skal, forså vidt angår faste ejendomme, når det for-langes at nogen anden panthaver i samme,hvis fordring er forfalden, uden hensyn til,om konkursdekretet er påanket, ske uden

andet ophold end det, der følger af iagtta-gelsen af de i lovgivningen givne forskrifterangående fremgangsmåden ved realisatio-nen. Under forudsætning af, at konkursde-kretet ikke er påanket, tilkommer der denpanthaver, hvis fordring ikke er forfalden,en lige ret, såfremt det må antages at væreusikkert, om pantet vil tilstrække til dæk-ning af hans fordring, og om dets bestyrelse vilmedføre underskud, som skal bæres af ham.

Stk. 2. Ligeledes vil andre rettighederover tingen, som formedelst deres sekun-dære karakter i overensstemmelse med denborgerlige rets regler bliver at omsætte tilfordring på en del af den ved tingens bort-salg indvundne købesum, være at fyldest-gøre gennem realisationen ved boet.

Stk. 3. Hvad der måtte blive tilovers efterde heromhandlede rettigheders tilfredsstil-lelse, indgår i boets fælles masse.

§ 38. Forud for de i den foregående para-graf nævnte krav går, om fornødent:a) De i § 31, litra a, omhandlede fordringer;b) de i § 31, litra b og c, omhandlede for-

dringer, for så vidt de helt eller delvisvedkommer de behæftede ting eller ret-tigheder.

§ 39.*) (Ophævet).

II. Om fremgangsmåden ved konkursboers behandling.

Kapitel 6.iOm konkursens begyndelse.

§ 40. Enhver, der tror sig ude af stand tilat fyldestgøre sine gældsforpligtelser, kanfordre sit bo taget under konkursbehand-ling.

§ 41. Når nogen undviger af riget ellerholder sig skjult, uden at hertil kan formo-des anden grund end gæld, skal skifteretten,såsnart den dertil opfordres af nogen for-dringshaver, tage skyldnerens bo underkonkursbehandling, for så vidt der er grundtil at befrygte, at udsættelse hermed villekomme hans kreditorer til skade.

Stk. 2. Dersom skifteretten finder anled-ning hertil, kan den beskikke en god mand,såvidt muligt blandt skyldnerens slægt eller

venner, til at afgive erklæring, forindenkonkursbehandling besluttes.

§ 42. Enhver, der har forfalden fordring,som ikke behørig fyldestgøres, kan, for såvidt fordringen ikke er sikret ved tilstræk-keligt pant, forlange skyldnerens bo tagetunder konkursbehandling, når det ved op-lysninger, der er fremkommet under ekseku-tions- eller arrestforretninger, som nogenhos ham har afholdt, eller ved skyldnerensegen erkendelse eller andre bevislighedergodtgøres, at hans bo er utilstrækkeligt tilbetaling af hans gæld.

§ 43. Når nogen, som efter lovgivningener forpligtet til at føre forretningsbøger ellerfor ikke længere end 1 år siden har udøvet

*) § 39 er ophævet ved lov nr. 177 af 29. april 1960, der i § 2, stk. 3, indeholder sålydende bestemmelse:„På pantebreve tinglyst før lovens ikrafttræden kommer de hidtil gældende regler til anvendelse".

48

378

virksomhed med sådan forpligtelse, harstandset sine betalinger, har enhver for-dringshaver, så længe standsningen med be-talingen varer, ret til at forlange skyldne-rens bo taget under konkursbehandling,uden at han behøver at føre andet eller vi-dere bevis for skyldnerens insolvens.

§ 44. Når nogen af de i den foregåendeparagraf nævnte personer, efter gennem enbeskikkelse at være opfordret til at betaleuimodsagt eller bevist forfalden gæld, somikke er sikret ved tilstrækkeligt pant, undla-der at gøre dette i mere end 14 dage efterbeskikkelsen, kan den fordringshaver, somhar iværksat påkravet, fordre boet tagetunder konkursbehandling. Dog kan denneret ikke benyttes i længere tid end 14 dageefter udløbet af den nævnte frist.

§ 45. Som handlende, henholdsvis fabri-kant eller skibsreder, anses i denne lov en-hver, der efter lovgivningen er forpligtet tilat føre forretningsbøger.

§ 46. De i § 43 omhandlede personer erforpligtede til at erklære sig fallit, når denårlige opgørelse af deres status i de 3 sidsteår har vist en stadig tilbagegang, og under-balancen udgør 30 pct. af aktivmassen.

§ 47. Den, der i henhold til § 40 forlangersit bo taget under konkursbehandling, skalderom indgive skriftlig begæring til skifte-retten, ledsaget af en af ham underskrevennøjagtig fortegnelse over hans aktiver ogpassiver med navnlig angivelse af kredito-rerne samt over de bøger, som måtte væreførte i hans forretning. Kan fortegnelsenikke straks medfølge begæringen, har skyld-neren i denne at opgive grunden hertil samtderefter snarest mulig at indlevere den.Sådan fortegnelse har skyldneren også påforlangende at afgive til skifteretten, så-snart hans bo efter nogen fordringshaversbegæring er taget under konkursbehandling.

§ 48. Når en fordringshaver i henhold til§§ 42, 43 eller 44 forlanger sin skyldners botaget under konkursbehandling, indgiverhan derom til skifteretten skriftlig begæring,som bør indeholde angivelse af de omstæn-digheder, hvorpå forlangendet grundes.

Stk. 2. Skifteretten har derefter at be-ramme et møde, der såvidt muligt skal hol-des inden 48 timer, og med et af den be-

stemt varsel dertil at indkalde skyldneren,såvel som vedkommende fordringshaver,hvorpå der i selve mødet eller dog snarestmulig tages beslutning, om fordringshave-rens begæring mod eller uden sikkerhedsstil-lelse skal tages til følge eller ikke.

Stk. 3. Skifteretten er berettiget til atafæske skyldneren de i så henseende for-nødne erklæringer. Nægter denne svar påskifterettens spørgsmål, eller udebliver hanuden gyldigt forfald, kan han behandles somden, der ikke drister sig til at modsige for-dringshaverens opgivelser.

§ 48 a. Skifteretten kan udsætte behand-lingen af en indgiven konkursbegæring, nårvedkommende fordringshaver, der har for-langt skyldnerens bo taget under konkurs-behandling, og skyldneren er enig herom,eller når skyldneren anmoder om sådan ud-sættelse for ufortøvet at kunne foretageskridt til at tilvejebringe de nødvendige be-tingelser for åbning af forhandling omtvangsakkord udenfor konkurs i henhold tillov af 14. april 1905. Sådanne udsættelserkan højst gives for 14 dage ad gangen og måikke udstrækkes over et tidsrum af 8 uger.Skifteretten kan gøre udsættelsen afhængigaf, at skyldneren undergives tilsyn af dertilaf skifteretten beskikkede mænd, til hvemhan vil have at aflægge regnskab for sinedispositioner.

§ 48 b. Har skifteretten ved konkursenserklæring grundet sin kompetence på andenomstændighed end den, at skyldneren hareller ved sin død havde bopæl her i riget, jfr.§ 41, skal dette oplyses i konkursbeslutnin-gen.

§ 49. Når konkursbehandling ved skifte-rettens kendelse er besluttet, bliver udførel-sen af denne beslutning ikke opholdt vedpåanke.

Stk. 2. Dog bør der, når påanke findersted, ikke, forinden endelig dom er falden,foregå noget salg af boets ejendele, der ikkeer en følge af genstandenes beskaffenhed el-ler skyldnerens næringsvej, medmindreskyldneren samtykker deri.

§ 50. Konkursen anses, for så vidt skifte-retten tager beslutning om, at konkursbe-handling skal finde sted, som begyndt fradet øjeblik af, da skyldnerens begæring om

379

eller en fordringshavers opfordring til ellerforlangende om at tage boet under behand-ling som konkurs er indgivet til skifteret-ten. Efter at konkursen er begyndt, står detikke den eller dem, der har begæret kon-kursbehandling, åbent at lade den bort-falde; derimod er skifteretten, når konkur-sen alene er fremkaldt ved skyldnerens egenbegæring, og han, forinden indkaldelse afkreditorerne efter § 84 har fundet sted, gørdet antageligt, at han er i stand til at fyl-destgøre sine kreditorer, berettiget til athæve den tidligere afgivne kendelse om bo-ets overtagelse til konkursbehandling, for såvidt de mødte kreditorer ikke modsætter sigdette. Når konkursbehandling således bort-falder, bør dette, for så vidt offentlig be-kendtgørelse har fundet sted om konkursensbegyndelse (§ 52), uden ophold bekendtgø-res på lige måde.

Kapitel 7.De første foranstaltninger ved konkursboets

behandling.§ 51. Straks efter konkursens begyndelse

skal der afholdes en begyndelsesforretning,under hvilken skifteretten ved forseglingeller på anden hensigtssvarende måde har attage boet og særlig fallentens handelsbøgerunder sin varetægt, ligesom den har atdrage omsorg for, at de boet tilhørende gen-stande, som findes i andre retskredse, tagesunder forsegling eller anden varetægt af ste-dets skifteret.

Stk. 2. Denne forretning er fordringsha-verne berettiget til at overvære, ligesom dekan fremsætte deres bemærkninger til pro-tokollen.

§ 52. Skifteretten har uopholdelig atdrage omsorg for, at en offentlig bekendtgø-relse om konkursboets overtagelse indryk-kes i de for skiftebekendtgørelser i alminde-lighed bestemte aviser, såvel som at denfornødne tinglæsning finder sted ved de ju-risdiktioner, under hvilke boets faste ejen-domme er beliggende.

Stk. 2. Bekendtgørelsen i aviserne skalforuden underretning om, at boet er tagetunder konkursbehandling, indeholde:a) Tilkendegivelse om, at der til en opgiven

tid på den tredje eller fjerde søgnedagefter bekendtgørelsens datum vil i nær-

værelse af og efter samråd med de mødtefordringshavere af skifteretten blive ta-get bestemmelse om ansættelsen af enmidlertidig bestyrer samt om registrerin-gens foretagelse;

b) berammelse af en skiftesamling til entid, ikke tidligere end 14 dage og ikkesenere end 3 uger efter bekendtgørelsensdatum, med navnlig angivelse af de gen-stande, som i medfør af denne lov, særlig§§ 66, 68 og 70, vil blive at forhandle.

Stk. 3. Skifterettens pligt at meddele vissefordringshavere særlig underretning omkonkursbehandlingen vedbliver fremdelesligesom hidtil.

§ 53. Skønner skifteretten, at valget afmidlertidig bestyrer ikke uden fare for boetkan udsættes så længe, som i foregåendeparagraf er bestemt, er den berettiget tilforinden at ansætte en sådan, efter såvidtmulig derom at have rådført sig med de for-dringshavere, der har givet møde underbegyndelsesforretningen. Den midlertidigebestyrer skal være en uberygtet, vederhæf-tig, forretningskyndig mand og må ikkevære skyldnerens ægtefælle eller så nær somsøskendebarn beslægtet eller besvogret medskyldneren, ej heller stå i tjenesteforhold tilskifteretten eller dennes enkelte medlem-mer; at nogen er kreditor i boet, er ikke tilhinder for, at han kan ansættes som midler-tidig bestyrer.

Stk. 2. Ligeledes er skifteretten berettigettil at foretage registreringen straks, nårdenne ikke uden skade for boet kan udsæt-tes.

§ 54. Skifteretten skal til fastsat tid fore-tage registrering af boet og i forbindelsehermed lade iværksætte vurdering. Vederla-get til vidner og vurderingsmænd fastsættesaf skifteretten og afholdes af boet.

Stk. 2. Ved registreringen skal den midler-tidige bestyrer være tilstede og påse efterbedste evne, at intet forbigås, ligesom for-dringshaverne er berettigede til at være til-stede og fremsætte deres bemærkninger vedforretningen.

Stk. 3. Skyldneren er pligtig på skifteret-tens forlangende at give møde under regi-streringen og at meddele alle fornødne op-lysninger.

380

§ 55. Den midlertidige bestyrer har, så-vidt muligt, uopholdelig ved anbefalet brevat tilstille samtlige på den tid bekendte,såvel udenrigske som indenrigske, fordrings-havere eller deres bekendte kommissionærerpå stedet genpart af den i § 52 nævnte be-kendtgørelse, dog uden at der på undladelseheraf kan bygges nogen indsigelse mod gyl-digheden af, hvad der i skiftesamlingenmåtte forhandles eller besluttes.

§ 56. Skifteretten kan, efter at have råd-ført sig med den midlertidige bestyrer og,såvidt der hertil er anledning, de på stedetværende til den tid bekendte fordringshave-re, beslutte, at skyldnerens forretninger en-ten i det hele eller for enkelte forretnings-grenes vedkommende skal fortsættes forboets regning inden de grænser, som lovgiv-ningen tillader, dersom en pludselig stands-ning ville påføre boet betydelig skade. Be-sluttes midlertid fortsættelse af forretnin-gerne, tager skifteretten, efter at have råd-ført sig, som ovenfor er sagt, bestemmelseom, hvorledes der skal forholdes med forret-ningernes førelse.

§ 57. Når nødvendigheden kræver, at derhurtig må tages beslutninger, som går udover en blot midlertidig bestyrelse af boet,har den midlertidige bestyrer at indhenteskifterettens bestemmelse. Forinden dennemeddeles, har skifteretten, for så vidt tidentillader det, først at høre de på stedet væ-rende, til den tid bekendte fordringshavere.

Stk. 2. Den midlertidige bestyrer er i dethele undergivet skifteretten i henseende tilboets behandling. Han har at aflægge regn-skab til skifteretten, når hans hverv er tilen-de, enten fordi der er beskikket en kurator,eller fordi det besluttes, at ingen sådan skalbeskikkes.

§ 58. Når skyldneren ikke ved konkur-sens begyndelse eller i løbet af eet år forin-den har været i sådan næringsvej eller stil-ling, som i § 43, jfr. § 45, er nævnt, eller skif-teretten antager, at særegne stedforhold ertil hinder for anvendelsen af den fremgangs-måde med beskikkelse af midlertidig besty-rer, kurator og kreditorudvalg, som ellers idenne lov foreskrives, eller at boets tilstandgør sådan fremgangsmåde ufornøden, kanskifteretten i det ifølge § 52, litra a, beram-

mede møde, efter at have hørt de tilstede-værende fordringshavere, bestemme, atingen midlertidig bestyrer skal beskikkes;skifteretten har i så fald at udføre, hvad derifølge denne lov påhviler den midlertidigebestyrer.

Kapitel 8.Om skiftesamlinger i almindelighed.

§ 59. Alle skiftesamlinger, om hvilke derikke er givet særlige regler i denne lov, tilly-ses ved en bekendtgørelse fra skifteretten ide for skiftebekendtgørelser i almindelighedbestemte aviser; varslet, der dog ikke børoverstige 14 dage, såvel som tiden og stedetfor skiftesamlingens afholdelse bestemmesaf skifteretten.

Stk. 2. Nødvendigheden af offentlig be-kendtgørelse bortfalder, dersom skifterettenforetrækker at give dem, der skal tilkaldes,særlig personlig underretning, hvilken kanmeddeles på den måde, skifteretten i hvertenkelt tilfælde anser for hensigtsmæssig; deter den tilladt at benytte meddelelse vedanbefalet brev.

§ 60. Skifteretten har forsædet i skifte-samlingerne samt leder og styrer forhandlin-gerne og drager omsorg for, at fornøden pro-tokoltilførsel finder sted angående det sted-fundne.

§ 61. Rejses der tvivl om, hvorvidt no-gen, der som fordringshaver møder i en skif-tesamling, forinden fordringerne er prøvet,bør erkendes som sådan, har skifterettenved at høre skyldneren, efterse boets bøgerog papirer eller ved at benytte andre oplys-ninger, som på forhånd kan haves, at afgø-re, hvorvidt og for hvilket beløb den mø-dende kan stedes til stemme. Denne afgø-relse er uden indflydelse på den senere prø-velse af hans fordring.

§ 62. Ejes en fordring af flere i forening,giver den dog ikke flere stemmer, end omden ejedes af een.

Stk. 2. Betingede fordringer giver stem-me, selv om betingelsen for fordringens op-ståen ikke er indtrådt. Dog kan, for så vidtfordringen tilkommer flere, kun een af demog da navnlig den, der for tiden må ansesfor den nærmest berettigede kreditor, afgivestemme. Forloveren har således ingen stem-

381

me, førend han har udløst hovedkreditor ogderved er trådt i dennes sted, og, hvor varerer solgte mod veksel på tredjemand underforbehold af sammes rigtige akcept, er sæl-geren, indtil denne har fundet sted, menderefter vekselakceptanten den stemmebe-rettigede repræsentant for fordringen.

§ 63. De kreditorer, som ikke har nogeninteresse i de spørgsmål, der foreligger tilafgørelse, såsom fordi de vil få fuld dæk-ning, hvorledes spørgsmålet end afgøres, el-ler fordi de ikke kan vente at få nogen dæk-ning, hvorledes det end afgøres, har ingenstemmeret.

§ 64. Den på skiftesamlingen tagne be-slutning bliver at følge ved boets behand-ling, når den er vedtagen med en flerhed afstemmer, der både efter tal og vægt svarertil over halvdelen af samtlige bekendte eller,for så vidt anmeldelsesfristen er udløben,anmeldte fordringshaveres krav. Opnås ensådan flerhed af stemmer ikke, og beslutterskifteretten ikke efter derom fremsat ønskeaf mødende fordringshavere at indkalde enny skiftesamling for at forsøge, om der ikkepå denne kan tilvejebringes den fornødneflerhed af stemmer, anses fordringshavernefor at have overladt afgørelsen af det om-spurgte anliggende til kurator og kreditor-udvalget, således som disse derfor vil væreansvarlige (jfr. § 74).

Stk. 2. Sålænge den for fordringernesanmeldelse fastsatte frist ikke endnu er ud-løben, har skifteretten at påse, at beslutnin-ger af skiftesamlingen ikke strider imodendnu ikke anmeldte kreditorers interesse.Til dette øjemed kan den tilsidesætte så-danne beslutninger og i fornødent fald selvtræffe bestemmelse om spørgsmålets afgø-relse.

Stk. 3. Ligesom flertallet i en. skiftesam-ling selvfølgelig intet kan bestemme, somstrider imod særlige rettigheder, der tilkom-mer kreditorer, navnlig panthavere og privi-legerede fordringshavere, således kan detheller ikke retsgyldigt fatte beslutninger,som står i strid med konkursbehandlingensretlige øjemed, såsom ved ufornødent atforhale boets opgørelse eller ved at bortgivedets ejendele eller deslige, hvorimod skifte-retten, når det begæres af nogen deri inter-esseret, har at sætte sådanne beslutninger

ud af kraft og anordne, hvad derefter retligmåtte være fornødent.

§ 65. Når kurator eller kreditorudvalgetfinder, at fordringshavernes beslutningudenfor de i denne lov særlig bestemte til-fælde bør indhentes om nogen del af boetsforvaltning, skal skifteretten på anmodningsammenkalde en skiftesamling. Også påandragende af en fordringshaver eller afskyldneren såvel som af egen drift kan skif-teretten sammenkalde en skiftesamling, nårhertil skønnes at være tilstrækkelig grund.

Kapitel 9.Om kurators antagelse og retsstilling samt

om kreditorudvalget.§ 66. I den i § 52, litra b, omhandlede

skiftesamling har skifteretten at opfordre tilved afstemning af de mødende fordringsha-vere uden hensyn til fordringernes størrelseat bestemme, om en kurator skal beskikkeseller ikke.

Stk. 2. Besluttes det ikke at beskikkenogen kurator, bliver boet at behandle afskifteretten selv (§ 80). Besluttes det, atkurator skal beskikkes, har skifteretten atopfordre de mødende fordringshavere til atskride til valget af en sådan.

Stk. 3. Dersom ved den foretagne afstem-ning over halvdelen af de afgivne stemmeruden hensyn til fordringernes størrelse fal-der på den samme person, bliver han atbeskikke, medmindre skifteretten måttefinde grund til at nægte sin billigelse. Forka-ster skifteretten valget, bør retten dog givede tilstedeværende fordringshavere lejlighedtil at foretage et nyt valg, som da bliver atgodkende, for så vidt ikke særlige grunde ta-ler derimod.

Stk. 4. I det tilfælde, at det gjorte valgendelig forkastes, såvel som når ingen opnårover halvdelen af de afgivne stemmer, væl-ger skifteretten kurator.

Stk. 5. Udebliver så mange fordringsha-vere i den heromhandlede skiftesamling, atikke i det mindste en tredjedel af samtligebekendte fordringer på boet er repræsente-ret ved afstemningen, anses fordringsha-verne for at have overladt det til skifteret-ten at bestemme, om en kurator skal be-skikkes, såvel som i bekræftende fald atvælge en sådan.

382

Stk. 6. For at kunne vælges til kuratorudkræves de samme betingelser som i § 53med hensyn til den midlertidige bestyrerbestemt; hvis en sådan har været beskikket,kan han vælges til kurator.

§ 67. Når der herfor er en stemmeflerhedaf over halvdelen af de afgivne stemmer,uden hensyn til fordringernes størrelse, kander beskikkes flere kuratorer, som underfælles ansvar bestyrer boet. De fordeler selvforretningerne mellem sig, såfremt for-dringshaverne ikke har bestemt fordelingen.Den først valgte af kuratorerne skal væreopmand, dersom fordringshaverne ikke hartaget anden bestemmelse.

Stk. 2. Hvad der i denne lov bestemmesom kurator, gælder i så fald om kuratorerne.

§ 68. Efter at kurator er valgt, skal deraf de mødende fordringshavere efter de fle-ste stemmer, uden hensyn til deres fordrin-gers størrelse, blandt de bekendte fordrings-havere eller deres befuldmægtigede vælges etudvalg på 3 personer, hvilke skal have ind-seende med kurators bestyrelse og i vigtigeretilfælde tilkaldes for at deltage i beslutnin-gerne om boets anliggender.

Stk. 2. I det i § 66, næstsidste stykke,omtalte tilfælde vælger skifteretten forudenkurator også medlemmerne af kreditorud-valget. Det samme gælder, hvis de valgteundslår sig for at overtage det dem tildeltehverv og et nyt valg, foretaget i samme elleren anden snarest mulig derefter afholdt skif-tesamling, ej heller fører til noget resultat.

Stk. 3. De valgte erholder ingen godtgø-relse, men alene erstatning af rejseudgifterog hafte udlæg, og enhver af dem kan i ensærlig dertil indvarslet skiftesamling afske-diges af flertallet af de mødende, hvorefternyt valg foregår.

Stk. 4. Når det senere befindes, at en for-dringshaver, der er medlem af udvalget,ikke virkelig har noget tilgode hos boet, bli-ver han ligeledes at afskedige af skifteret-ten, og nyt valg foregår på den ovenfor be-stemte måde.

Stk. 5. Når flere kuratorer vælges i hen-hold til § 67, kan fordringshaverne med dender angivne stemmeflerhed vedtage, at intetkreditorudvalg skal nedsættes. De forretnin-ger, som ifølge denne lov udføres af kreditor-udvalget, tilfalder da skifteretten.

§ 69. Såvel den midlertidige bestyrer somkurator har krav på et passende honorar forderes arbejde såvel som på godtgørelse afhafte udlæg i anledning af boets bestyrelse.

Stk. 2. I tilfælde af uenighed tilkommerdet skifteretten at bestemme honoraret ogbedømme udlæggenes nødvendighed og stør-relse m. m.

§ 70. Samtidig med kurators valg bliverdet tillige at bestemme, om han skal stillesikkerhed, samt hvori denne skal bestå.

Stk. 2. Afgørelsen heraf sker ved afstem-ning, således at, når flertallet af de afgivnestemmer uden hensyn til fordringernes stør-relse lyder på, at sikkerhed skal stilles, afgørskifteretten, hvori sikkerheden skal bestå.Er det kun et mindretal, der forlanger, atder skal stilles sikkerhed, afgør skifteretten,om dette ikke desto mindre bør ske.

Stk. 3. Selv om kurator ikke fra begyndel-sen af har stillet sikkerhed, kan skifteretten,når kreditorudvalget fremsætter begæringderom, senere pålægge ham at stille en så-dan.

Stk. 4. Den stillede sikkerhed bliver, forså vidt den består i penge eller pengeeffek-ter, at indsætte til forvaring i en solid spare-kasse, bank eller lignende indretning påboets regning.

§ 71. Når skifteretten finder grund hertileller kreditorudvalget forlanger det, afskedi-ges kurator, hvorefter nyt valg foregår påden i § 66 bestemte måde i en 8 dage forudbekendtgjort skiftesamling. Fordringsha-verne kan i denne vælge den afskedigedekurator, om de hermed tror sig bedst tjente;dog kan skifteretten nægte sin billigelse afvalget, medmindre anmeldelsesfristen erudløben og en sådan flerhed af kreditorer,som § 64 ommelder, har genvalgt kurator.

Stk. 2. Den afskedigede kurator er, der-som det forlanges, pligtig at fortsætte sineforretninger, indtil en ny er valgt, til hvemhan har at aflægge regnskab og overlevereboet.

§ 72. Den rådighed over boet, som skyld-neren ved konkursens indtræden har tabt,udøves på fordringshavernes vegne og ideres interesse af kurator med de ind-skrænkninger og bestemmelser, som i det

383

følgende angives. Han har at drage omsorgfor, at både aktiv- og passivmassen retteligudfindes, såvel som at boets midler sikres oganvendes til, såvidt tilstrækker, at tilfreds-stille fordringshaverne i den ved lovgivnin-gen bestemte orden. Han har som en følgeheraf at sørge for konkursmassens bevarelseog den fornødne realisation af boets ejende-le, ligesom det også påhviler ham både atindfordre boets tilgodehavende, i fornødentfald ad rettens vej, og at undersøge samt,om nødvendigt, imødegå påstandene omudlevering af ting, der findes i boet, såvelsom i øvrigt at varetage boets tarv imod deenkelte fordringshaveres og andres særligepåstande. Til afbenyttelse under udførelsenaf de ham efter det ovenanførte påhvilendepligter bliver boets papirer at overleverekurator imod tilståelse i skifteprotokollen.

Stk. 2. Skyldneren er forpligtet til på ku-rators eller skifterettens begæring at med-dele alle de oplysninger med hensyn til bo-ets tilstand og forhold, som han er i stand tilat give.

§ 73. Realisationen af boets pantsatteejendele sker, for så vidt ikke andet gyldigvedtages, ved tvangsauktion efter den gæl-dende rets regler. Kurator har at iværksættede hertil sigtende skridt med behørig iagtta-gelse af panthavernes ret. Auktionskonditio-nerne forelægges i en skiftesamling.

§ 74. I vigtigere tilfælde kan kuratorikke tage bestemmelse om boets behandlingog bestyrelse, uden at han har rådført sigmed og erholdt samtykke af kreditorudval-get eller i fornødent fald af skiftesamlingen.Han holder møder med kreditorudvalget, såofte grund dertil findes. Over forhandlin-gerne i disse føres en af skifteretten bekræf-tet bog, som ved hvert møde underskrivesaf kurator såvel som af medlemmerne afkreditor ud valget. Er der meningsforskelimellem disse sidste, gælder det, som de fle-ste stemmer vedtager, for kreditorudvalgetsbeslutning.

Stk. 2. Dersom kurator og kreditorudval-get ej kan blive enige, bliver skifterettensbestemmelse at indhente eller, når dennefinder anledning dertil eller kurator ellerkreditorudvalget forlanger det, en skifte-samling at indkalde.

§ 75. Uden kreditorudvalgets samtykkeeller, hvis dette nægtes, skifterettens billi-gelse kan kurator navnlig ikke1) erkende som tredjemand tilhørende no-

gen i boets besiddelse værende genstandeller samling af genstande af højereværdi end 100 rd.;

2) indgå forlig, hvorved der fr af aides mu-ligt krav af mere end 100 rd.;

3) sælge boets udestående fordringer vedoffentlig auktion;

4) sælge boets andre ejendele på andenmåde end ved offentlig auktion;

5) bestemme vilkårene for auktioner overfaste ejendomme eller skibe;

6) anlægge retssager, hvis genstand ikke erindkrævelse af boets ifølge dets bøger ogpapirer udestående fordringer, derunderogså retssager, hvis hensigt er at om-støde retshandler, som er indgåede før-end konkursen;

7) tage bestemmelse om påanke af de i bo-ets retstrætter afsagte skiftekendelsereller domme.

Stk. 2. Angår de under nr. 1 og 2 omhand-lede bestemmelser en værdi af 1.000 rd. ellerderover, bør sagen, selv om kurator og kre-ditorudvalget er enige, dog forelægges skif-teretten til billigelse eller eventuelt en skif-tesamling til afgørelse i overensstemmelsemed § 65, og det samme gælder, hvor der erspørgsmål om at overlade boets ejendele tilfallenten eller andre på hans vegne for vur-deringssummen, med eller uden tillæg afvisse procent.

§ 76. I udførelsen af sine forretninger harkurator at udvise almindelig agtpågivenhed,ligesom han skal aflægge nøjagtigt regnskabfor sin forvaltning, i hvilket sidste øjemedhan skal føre en af skifteretten autoriseretkassebog, hvori samtlige boets indtægter ogudgifter straks indføres.

Stk. 2. Kurator har at drage omsorg for,at boets retstrætter udføres på behørigmåde, i fornødent fald ved en af ham anta-gen sagfører. Også i andre henseender kankurator antage den fornødne medhjælp tilboets bestyrelse såvel som til inkassationen,dersom han ikke selv kan bestride det hele.

§ 77. Mindst een gang hver måned, meniøvrigt så ofte kreditorudvalget måtte for-

384

lange det, har kurator at forelægge sin kas-sebog for kreditorudvalget, som gennemgårde enkelte poster i den og har at påse, at debeløb, som ikke udkræves for at dække lø-bende udgifter, indsættes til forvaring ogfrugtbargørelse i en solid sparekasse, bankeller lignende indretning, såvel som at akti-verne, om det agtes fornødent, forsynes medudvalgets prohibitivpåtegning. For så vidtder ved gennemsynet er fundet noget atbemærke, skal kreditorudvalget antegnesådant i kassebogen. Een gang hver månedeller oftere, om det forlanges, har kurator atforevise kassebogen for skifteretten, hvemdet påligger at have tilsyn med, at kreditor-udvalgets pålæg med hensyn til kassebe-holdningens anbringelse m. v. efterkommes,ligesom også, når den selv finder noget aterindre med hensyn til anbringelsen afdenne beholdning, at forhandle det deromfornødne med kreditorudvalget og efteromstændighederne forelægge sagen i en skif-tesamling.

Stk. 2. Såvel i henseende til ovennævntepligters opfyldelse som iøvrigt er kreditor-udvalget beføjet til at undersøge kuratorsadministration og afkræve ham oplysninger.

§ 78. Inden 4 uger efter den i § 52, litrab, omhandlede skiftesamling har kurator,medmindre skifteretten undtagelsesvis der-til måtte indrømme en længere frist, at ud-arbejde en, såvidt muligt, fuldstændig ognøjagtig oversigt over boets status ifølgedets bøger og regnskaber samt de afholdteregistrerings- og vurderingsforretninger.Skyldneren er derhos forpligtet til i detteøjemed at meddele kutator alle fornødneoplysninger.

Sth. 2. Den udarbejdede statusoversigtforsynes med påtegning både af kurator ogaf skyldneren, enhver for sit vedkommende,om at være så fuldstændig og udtømmende,som det har været muligt at skaffe den, ogat med deres vidende intet urigtigt deri fin-des. Derefter henlægges den heromhandledestatusoversigt, efter forudgående offentligbekendtgørelse derom i de i § 52 omhand-lede offentlige blade, på skifterettens kontortil eftersyn for boets vedkommende.

§ 79. Inden 14 dage, efter at den i denforegående paragraf omhandlede statusover-

sigt er afgiven, har kurator i forbindelsemed kreditorudvalget eller efter dettes be-gæring dertil særlig af skifteretten beskik-kede handelskyndige revisorer at afgive enindberetning til skifteretten om de vigtigsteårsager til fallitten, om dennes beskaffenhed,om forretningens gang i de sidste år før fallit-ten og om de kendsgerninger, som iøvrigtkommer i betragtning ved bedømmelsen af,om der er grund til at foranledige kriminelundersøgelse imod skyldneren, og om denved § 46 pålagte forpligtelse er tilsidesat.Finder skifteretten grund til at foranledigekriminel undersøgelse, har den at iagttagedet i så henseende fornødne. Indberetningeneller en genpart af den skal forblive til efter-syn for boets vedkommende på skifterettenskontor.

§ 80. Alt, hvad der i nærværende lov erfastsat at skulle påhvile kurator, skal i boer,i hvilke det besluttes ikke at beskikke kura-tor, påhvile skifteretten, dog at denne erberettiget til at antage en inkassator. I detilfælde, hvori kurator skal tilkalde kreditor-udvalget, skal skifteretten, når ingen kura-tor er beskikket, æske fordringshavernesmening i en skiftesamling, dersom disse ikkepå samme måde, som i § 68 er foreskrevetom det der omhandlede valg, har udvalgtnogle kreditorer eller befuldmægtigede forkreditorer til at træde i stedet for skiftesam-lingen.

Kapitel 10.Foranstaltninger med hensyn til skyldnerens

person.

§ 81. Skifteretten kan bestemme, atskyldneren skal anholdes, når det må anta-ges, at han er i begreb med at fravende boetnogen af dets ejendele eller rettigheder, så-vel som når i henhold til § 79 kriminel under-søgelse mod skyldneren formenes at burdefinde sted.

Stk. 2. Når anholdelse er iværksat, harskifteretten uden ophold derom at meddelevedkommende kriminelle ret underretningog at foranledige den kriminelle undersøgel-ses videre fremme. Skifteretten har at biståundersøgelsesdommeren ved at delagtiggøreham i alle de oplysninger med hensyn til fal-lentens forhold, som er fremkomne underboets behandling.

385

§ 82. Skifteretten kan bestemme, atskyldneren skal hensættes i simpelt fængsel,når han uden derfor at angive fyldestgø-rende grunde undlader at fremkomme medden i § 47 påbudte fortegnelse, behørig af-fattet, eller han modvilligt nægter at gå til-hånde med oplysninger ifølge §§ 54, 72 og 78eller han uden skifterettens tilladelse forla-der eller forsøger på at forlade retskredseneller han i andre måder modvilligt undladerat efterkomme, hvad denne lov pålæggerham.

Stk. 2. Fængslingen vedvarer, sålængeskifteretten finder det nødvendigt til atfremme dens hensigt, dog ingensinde læn-gere end 6 måneder.

Stk. 3. Omkostningerne ved fængslingenafholdes på samme måde som delinkvent-omkostninger.

§ 83. Understøttelser af boet, såsom vedoverdragelse af husgeråd, overladelse afbeboelseslejlighed, underholdningsbidrag ipenge o. s. v., kan tilstås skyldneren, efterat kreditorerne i den i § 52, litra b, omhand-lede eller i en senere skiftesamling har haftlejlighed til at erklære sig derover og enteningen indsigelse sker derimod eller flertalletaf de mødende samtykker deri og skifteret-ten ikke finder grund til at nægte sin billi-gelse deraf, hvorved det navnlig bør havesfor øje, at ikke understøttelsens tilståelsebliver til særlig skade for nogen panthavereller privilegeret kreditor, som ikke harsamtykket i den. Ej heller bør nogen vedva-rende understøttelse tilstås for længere tidend 1 år eller ud over boets slutning, med-mindre samtlige kreditorers samtykke dertiltilvejebringes. Foreløbig benyttelse af regi-strerede effekter udover det, som ifølge §160, jfr. § 1, ej kan inddrages under konkur-sen, såvel som af beboelseslejlighed kan afskifteretten overlades skyldneren med fami-lie, indtil kreditorerne på den i det foregå-ende bestemte måde har haft lejlighed til aterklære sig.

Kapitel 11.Om fordringshavernes indkaldelse og for-

dringernes prøvelse.§ 84. Enten i forbindelse med bekendtgø-

relsen om boets overtagelse (§ 52) eller veden efter samme regler senest inden 3 uger49

derefter iværksat særlig bekendtgørelse, somi nogenlunde betydelige boer bør gentagesnogle gange, skal skifteretten opfordre alleog enhver, der har fordringer at gøre gæl-dende mod boet, til inden en vis i bekendt-gørelsen bestemt tid skriftlig at anmeldederes fordringer og til derhos at fremsendede dokumenter i original eller afskrift, hvor-til fordringerne støtter sig, såvel som til påen anden bestemt tid at møde for skifteret-ten for at overvære og deltage i de anmeldtefordringers prøvelse og, dersom skyldnerener handlende, fabrikant eller skibsreder, datillige i behandlingen af forslag til akkord,om sådant skulle blive fremsat. Derhos harkurator uden ophold eller afholdelsen af deni § 52, litra b, omhandlede skiftesamling vedanbefalet brev at tilstille de da bekendtefordringshavere genpart af bekendtgørelsenefter reglerne i § 55, for så vidt de ikke alle-rede i medfør af denne paragraf har fåetmeddelelse om fallitten.

§ 85. Fristen, inden hvilken fordringsha-verne opfordres til at melde sig, bør i almin-delighed bestemmes til 6 uger fra den sidsteoffentlige bekendtgørelse at regne, men,hvor omstændighederne taler derfor, kanden ansættes til en længere tid indtil 4 må-neder, hvilken sidste termin altid skal væl-ges, hvor skyldneren må antages at havestået i oversøiske forbindelser. Tiden til for-dringernes prøvelse for skifteretten må ikkesættes fjernere end til 6 uger efter anmeldel-sesfristens udløb.

§ 86. Skifteretten fører protokol over de iboet anmeldte fordringer. De indløbne an-meldelser såvel som den over dem førte pro-tokol ligger på skifterettens kontor til efter-syn såvel for kurator som for fordringsha-verne og skyldneren.

§ 87. I mellemtiden imellem anmeldelses-fristens udløb og den til fordringernes prø-velse bestemte skiftesamling har kurator atforfatte en oversigt over samtlige inden fri-sten anmeldte fordringer såvel som overpantefordringerne, der påhviler boets ejen-dele. Tillige angives i denne oversigt, hvil-ken fortrinsret der efter kurators skøn til-kommer den pågældende fordring. Oversig-ten, til hvilken kurator, for så vidt dertil eranledning, har at knytte bemærkninger

386

angående fordringernes rigtighed og for-trinsret samt angående de afkræftelser, somboet skønnes at have grund til at søgeiværksatte, skal være så betimelig færdig, atden, bilagt med de indløbne anmeldelser ogøvrige i oversigten påberåbte, i boet væ-rende dokumenter, kan henligge til eftersynfor boets vedkommende på skifterettenskontor 3 uger førend den til fordringernesprøvelse bestemte samling.

§ 88. I den til fordringernes prøvelse be-rammede skiftesamling skal kurator såvelsom skyldneren være tilstede. Skifterettengennemgår samtlige anmeldelser, der erindkomne inden den fastsatte anmeldelses-frists udløb, med fordringshaverne og skyld-neren. Kurator skal ved enhver fordringerklære, om han på boets vegne har ellerikke har nogen indvending at gøre mod deneller den for samme forlangte fortrinsret,hvorhos tillige såvel skyldneren som for-dringshaverne opfordres til at erklære sigover fordringen og den samme på oversigtengivne fortrinsret. For så vidt nogen fordringmodsiges eller den samme givne fortrinsretbestrides, skal skifteretten mægle forligimellem de pågældende.

Stk. 2. Tillige tages, for så vidt sådant ikkealt er sket, bestemmelse, om retshandeler,der er indgåede før konkursen, skal angribesi henhold til reglerne i §§ 20-30.

§ 89. Fremsætter hverken kurator ellerskyldneren eller nogen tilstedeværende for-dringshaver i den i § 88 omhandlede skifte-samling nogen indsigelse imod en fordringeller den samme på oversigten givne for-trinsret, er fordringen og dens plads i kon-kursordenen anerkendt og kan ikke merebestrides under konkursbehandlingen.

§ 90. Enhver fordringshaver, hvis for-dring er anerkendt af boet, kan, mod at ind-levere en genpart, forlange det originaledokument, hvorpå fordringen støttes, tilba-geleveret med skifterettens påtegning om,at og for hvilket beløb den er anerkendt iboet.

§ 91. Fordringer, der indkommer, efter atanmeldelsesfristen måtte være udløbet, skaldog ikke være udelukkede fra at komme ibetragtning ved udlodningerne i boet, for-

udsat at de indkommer, førend det er opta-get til slutning.

§ 92. Anmeldes en fordring, efter at denbestemte anmeldelsesfrist er udløbet, bliverden ikke at behandle ved den berammedeskiftesamling, men den bliver, for så vidt denifølge den foregående paragraf kan tages ibetragtning, at prøve i en senere skiftesam-ling, hvortil samtlige fordringshavere, derhar meldt sig, indkaldes.

Stk. 2. Den fordringshaver, som først haranmeldt sin fordring efter udløbet af denbestemte anmeldelsesfrist, har at godtgøreboet alle omkostninger, hvormed dens prø-velse i en egen skiftesamling måtte væreforbunden.

§ 93. Når nogen anmeldt fordring modsi-ges, bliver det ved skifterettens kendelse ioverensstemmelse med de gældende proces-suelle regler at afgøre, om og for hvilketbeløb fordringen skal komme boet til udgift.På samme måde afgøres tvistigheder omfortrinsret og alle andre tvistigheder om,hvorledes boet skal udloddes. Kurator harselv eller ved sagfører i slige tilfælde at vare-tage boets tarv.

§ 94. De af sagte kendelser kan ikke,medmindre de pågældende parter frafalderpåanke eller vedkommende kendelse ifølgesin genstand er upåankelig, lægges til grundfor boets videre behandling, førend påanke-fristen er udløben, uden at påanke er iværk-sat.

Stk. 2. Skulle kendelsen blive forandreteller annulleret ifølge en senere iværksatpåanke, tages behørigt hensyn hertil vedboets videre behandling og i fornødent faldved omgørelse af det foretagne, hvis skiftetikke endnu er sluttet, men efter den tid måenhver forandring søges iværksat ved på-anke af udlodningen.

Stk. 3. Lignende regler gælder om de ianledning af påanken afsagte overretsdom-me.

§ 95. Vil een eller flere fordringshaverepåanke en i en tvist, hvori de ikke er boetsmodparter, afsagt skifteretskendelse ellerdom, ved hvilken boet vil lade det bero, dahar de dertil adgang, for så vidt der ikke mel-lem boet og vedkommende er sluttet over-

387

enskomst om tvistens genstand, og sagenspåanke ikke udsætter boet for tab af rettig-heder, som ved kendelsen eller dommenmåtte være det tilkendte. De pågældende erpligtige at lade ankestævningen forkyndefor boets kurator.

§ 96. Fordringshavere, som ved påanke ihenhold til den foregående paragraf har for-

øget boets masse, er berettigede til at for-lange de herpå anvendte bekostninger er-stattede af boet, for så vidt de ikke overstigerden forøgelse, som boet derved vinder. Erboet sluttet, når den endelige dom falder,tilfalder det ved påanken vundne den ellerdem, som har iværksat den, indtil deresbekostninger på den er dækkede; med over-skuddet forholdes der efter § 134.

III. Om de måder, hvorpå konkursbehandlingen endes.

Kapitel 12.Almindelige bestemmelser.

§ 97. Viser det sig i konkursbehandlin-gens løb, at boet ikke er tilstrækkeligt til atdække omkostningerne ved behandlingen,sluttes denne straks, og de påløbne omkost-ninger, som ikke af boet kan dækkes, tiisva-res af den, der har forlangt konkursbehand-lingen. Dog kan den kreditor, som har begæ-ret konkursbehandlingen, når han har tvivli så henseende, befri sig fra yderligere for-pligtelser ved til skifteprotokollen at erklæ-re, at han anser boet for utilstrækkeligt tilat afholde de med behandlingens fortsæt-telse forbundne omkostninger og derfor ikkevil bære disse, og, dersom da ikke i en idette øjemed indkaldt skiftesamling andrekreditorer erklærer at ville påtage sig at til-svare de med behandlingens fortsættelseforbundne udgifter, kan han fordre skiftebe-handlingen sluttet straks.

§ 98. Efter at den i § 85 omhandledeanmeldelsesfrist er udløben, kan skyldnerenpå ethvert trin af den senere behandling fåboet overgivet til fri rådighed, når han forskifteretten fremlægger skriftligt samtykkefra samtlige fordringshavere, som har meldtsig. Lige med samtykke fra en fordringsha-vers side står bevis for, at han har fået fuldbetaling for den af ham anmeldte fordring.

§ 99. I øvrigt endes konkursbehandlin-gen enten ved en af skifteretten stadfæstetakkord eller også ved de af skifteretten fore-tagne udlodninger.

Kapitel 13.Om akkord.

§ 100.*) Dersom skyldneren er hand-

lende, fabrikant eller skibsreder, kan hanforlange, at en forhandling om akkord skalindledes i overensstemmelse med nedenan-førte regler.

§ 101. Forhandling om akkord i henholdtil § 100 kan dog ikke finde sted:a) Når skyldneren tilforn har været under

konkurs, medmindre han beviser at havebetalt fordringshaverne enten underkonkursen eller senere i det mindste 75pot. af deres fordringers beløb;

b) når skyldneren ikke forbliver tilstedeunder boets behandling, medmindrehans bortrejse sker med skifterettens til-ladelse;

c) når skyldneren uden derfor at angivefyldestgørende grund har undladt påskifterettens gentagne begæring at frem-komme med den i § 47 påbudte forteg-nelse eller han modvilligt nægter at gåtilhånde med oplysninger ifølge §§ 54, 72og 78 eller han i andre måder modvilligtundlader at efterkomme, hvad denne lovpålægger ham;

d) når skyldneren er under tiltale i anled-ning af hans forhold med hensyn tilkonkursen, sålænge han ikke ved endeligdom er frifunden;

e) når skifteretten i henhold til den ifølge §79 stedfundne undersøgelse finder, atskyldnerens forhold må karakteriseressom letsindigt og uordentligt, selv om derikke findes tilstrækkelig anledning til atindlede kriminel undersøgelse imod ham;

f) når skyldneren enten ikke har ført han-delsbøger, eller når han har undladt påbehørig måde at opgøre årlig status, så-ledes som i § 148 er befalet;

*) Jfr. nu tvangsakkordlovens § 39.

388

g) når skyldneren har undladt at erklæresig fallit, uagtet han dertil var forpligtet(§46).

Stk. 2. Er forhandling om akkord be-gyndt, bliver den at stille i bero, dersomskyldneren senere måtte blive sat under til-tale for sådant forhold, som er nævnt oven-for under litra d.

§ 102. Vil skyldneren tilbyde akkord, erhan, for så vidt han ikke ifølge § 101 herfraer udelukket, berettiget dertil, når han indenudløbet af anmeldelsesfristen (§ 85) indleve-rer skriftligt forslag i så henseende til skifte-retten. Efter den nævnte tid kan det i det i §101, litra d, omhandlede tilfælde af skifte-retten tilstedes skyldneren at tilbyde ak-kord, såsnart han ved endelig dom er frifun-den.

Stk. 2. Fremdeles kan skyldneren, dogikke mere end een gang, på senere trin afkonkursbehandlingen, sålænge ikke denendelige udlodning har fundet sted, fordresig stedet til at tilbyde akkord, når han forskifteretten fremviser skriftligt samtykkehertil fra så mange af fordringshaverne, sombåde i tal og vægt svarer til over halvdelenaf de anmeldte krav.

Stk. 3. Det skriftlige akkordforslag bliverat udlægge til eftersyn på samme måde, somi § 86 er bestemt om anmeldelserne, og of-fentlig bekendtgørelse herom i de i § 52omhandlede offentlige blade finder sted.

§ 103. Når skyldneren inden anmeldel-sesfristens udløb har tilbudt akkord på den iden foregående paragraf omhandlede måde,skal han, såsnart gennemgåeisen af de an-meldte fordringer er tilendebragt, personligeller, om han er hindret ved lovligt forfald,da ved en anden, som ved skriftlig fuldmagter bemyndiget til at slutte akkord på hansvegne, fremsætte sit forslag. Kurator gørderpå fordringshaverne bekendt med den afham efter § 78 udarbejdede oversigt såvelsom med den af ham efter § 79 gjorte indbe-retning til skifteretten og tilkendegiver ihenhold hertil og de iøvrigt foreliggendeoplysninger sin formening om, hvorvidtakkordforslagets antagelse er stemmendeeller ikke med fordringshavernes tarv.

Stk. 2. Fremkommer akkordforslag sene-re, skal det behandles i en særlig hertil ind-

varslet skiftesamling, men iøvrigt på sammemåde.

§ 104. Gør skyldneren ved mødet foran-dringer i sit forslag, bliver disse nøjagtig atføre til protokollen. Det endelige forslag bli-ver derefter af skifteretten undergivet demødende fordringshaveres afstemning, hvil-ken nøjagtig føres til protokollen.

§ 105. I spørgsmålet om akkordens anta-gelse har panthavere og de med fortrinsretforsynede fordringshavere kun stemmeretfor den del af deres fordringer, for hvilkende frafalder panteret eller fortrinsret.

§ 106. Fra afstemningen om akkord-spørgsmålet udelukkes fordringshavere, somer skyldnerens ægtefælle, beslægtede i op- ogned stigende linie, søskende eller ligeså nærbesvogrede, ligesåvel som fordringshavere,der har fået de fordringer, for hvilke de op-træder i boet, tiltransporterede efter kon-kursens begyndelse.

§ 107. De fordringshavere, bvis fordrin-ger er bestridte, deltager foreløbig i afstem-ningen om akkordforslaget (§ 110).

§ 108. For at akkordforslaget kan ansesfor at være antaget, må i ethvert tilfældefølgende to betingelser være tilstede:1. I det mindste to tredjedele af de tilstede-

værende i akkordspørgsmålet stemmebe-rettigede fordringshavere må erklære sigfor akkordforslagets antagelse.

2. Det samlede beløb af de fordringer, hvisihændehavere antager akkordsforslaget,må udgøre mindst tre fjerdedele af detsamlede beløb af alle de fordringer, somgiver ret til at deltage i afstemningen omakkordforslaget.

Stk. 2. Går akkordforslaget ikke ud på attilbyde de simple personlige kreditorermindst 50 pct. af deres fordringers beløb,udkræves derhos, at mindst tre fjerdedele afde tilstedeværende stemmeberettigede for-dringshavere erklærer sig derfor.

§ 109. Opnås i den skiftesamling, hvoriakkordspørgsmålet stilles til afstemning, veldet fornødne stemmeantal i henseende tilpersonernes (§ 108, stk. 1, nr. 1, jfr. stk. 2)eller i henseende til fordringsbeløbet (§ 108,

389

stk. 1, nr. 2), men ikke i begge henseender,berammei skifteretten et nyt møde, sombliver at afholde senest inden 14 dage, ihvilket akkord spørgsmålet påny sættes tilafstemning. Opnås der ikke i dette mødeden i § 108 fordrede stemmeflerhed i beggehenseender, er akkordforslaget forkastet.

§ 110. Befindes det, at stemmegivnin-gens resultat er forskelligt, eftersom de be-stridte fordringer eller de af deres ihændeha-vere afgivne stemmer (§ 107) regnes med el-ler ikke, har skifteretten efter at have an-stillet nærmere undersøgelse at bestemme,hvor mange af de bestridte fordringer og forhvilket beløb disse skal komme i betragt-ning ved afstemningen; dog behøver skifte-retten selvfølgelig ikke at strække denneundersøgelse længere end så vidt, at afstem-ningen giver et bestemt resultat enten tilakkordens antagelse eller forkastelse, hvadenten de øvrige bestridte fordringer regnesmed eller ikke. Finder skifteretten, at ensådan foreløbig afgørelse efter de bestridtefordringers beskaffenhed ikke kan findested, erklærer den akkordforslaget for forka-stet.

Stk. 2. Forinden skifteretten afgiver sinheromhandlede bestemmelse, kan den ind-hente kurators betænkning.

Stk. 3. Denne afgørelse er uden virkningmed hensyn til fordringens bedømmelse,dersom den senere måtte blive gjort til gen-stand for retstvist.

§ 111. Privilegerede fordringshavere kanikke ved akkorden tvinges til noget afslag ieller nogen henstand med deres krav; demå, når de ikke selv giver afkald herpå, til-fredsstilles for deres fordringers fulde beløb,såsnart disse forfalder.

Stk. 2. Fordringshavere, som indtagersamme plads i konkursordenen, må i akkor-den behandles på lige måde, medmindrenogen særlig samtykker i at underkastes enmindre gunstig behandling end de andre.

§ 112. De fordringshavere, hvis krav ejer anerkendte, bliver i akkorden foreløbig atbehandle ganske på samme måde, som omkravet ikke var bestridt.

§ 113. Afsluttet akkord har ingen indfly-delse på fordringshaveres rettigheder mod

forlovere og andre, som hæfter tilligemedskyldneren.

§ 114. Panthavere berøres, for så vidtderes panteret angår, ikke ved akkorden.

§ 115. Enhver udenfor eller ved siden afakkorden gjort overenskomst, hvorefter derindrømmes nogen kreditor i boet større for-dele eller bedre betingelser, end der åbenlyster ham tilstået i akkorden, er ugyldig.

§ 116. Akkorden er, skønt antaget vedfordringshavernes afstemning, ikke gyldig,førend den er stadfæstet af skifteretten.

§ 117. Forinden stadfæstelsen meddeles,har skifteretten, snarest mulig efter at af-stemningen har fundet sted, i de for skifte-bekendtgørelser i almindelighed bestemteaviser offentlig med mindst 6 dages varselat opfordre dem, der måtte have indsigelserat gøre mod akkorden, til at fremsendeskriftlig protest senest 4 dage førend den tilakkordens stadfæstelse eller nægtelse be-stemte skiftesamling, hvilken ikke må afhol-des senere end 14 dage efter den endeligeafstemning over akkordforslaget.

§ 118. Akkordens stadfæstelse bliver,selv om ingen indsigelse er fremsat, ved be-grundet kendelse at nægte:1) Når de almindelige betingelser for akkord

ikke er tilstede eller de foreskrevne reg-ler med hensyn til fremgangsmåden vedakkord forhan dl ingen ikke er iagttagne,eller når andre i denne lov foreskrevneregler, som sigter til at sætte kredito-rerne i fuldstændig kundskab om boetsforhold, i noget væsentligt punkt erovertrådte eller tilsidesatte;

2) når akkorden indeholder noget, som eri strid med bestemmelserne i denne lovs§§111-115 eller iøvrigt er lovstridigt.

Stk. 2. Derimod har skifteretten ikke atindlade sig på nogen prøvelse af billighedeneller hensigtsmæssigheden af de til akkor-dens indhold hørende bestemmelser, ligeså-lidt som der kan tages hensyn til herfra hen-tede protester fra de enkelte fordringshave-res side.

§ 119. Den af skifteretten stadfæstedeakkord er at betragte som et imellem skyld-

390

neren og de i akkorden anerkendte for-dringshavere indgået retsforlig, og den harde et sådant tilkommende retsvirkninger.

§ 120. Den af skifteretten stadfæstedeakkord er også bindende for de fordringsha-vere, som ikke har meldt sig i boet, for såvidt de ikke har pant eller anden fortrinsret.Akkorden befrier skyldneren for den del afenhver før konkursen stiftet gæld, som ikkeved akkorden er overtagen, såvel ligeoverforfordringshaveren selv som ligeoverfor forlo-vere og andre, der tillige med ham hæfter forgælden.

§ 121. Efter at akkorden er stadfæstet,kan skyldneren, når skifteomkostninger ogskiftegebyrer er behørig dækkede, fordresig boet overgivet til fri rådighed, medmin-dre akkorden måtte bestemme anderledes.

Stk. 2. Dog bør skifteretten påse, at de iakkorden anerkendte fortrinsberettigedekreditorer, såvel som de kreditorer, derifølge akkorden skal have betaling forindenboets udlevering, erholder fyldestgørelse.

Stk. 3. Når boet overgives skyldneren tilfri rådighed, udsteder skifteretten en be-kendtgørelse om konkursens ophør på den i§ 52 omhandlede måde.

§ 122. Kurator aflægger regnskab for sinforvaltning til skyldneren, såsnart denneefter akkorden har overtaget sit bo. Dersomregnskabet ikke er aflagt og kassebeholdnin-gen afleveret inden 14 dage efter boets udle-vering, taber kurator, for så vidt skifterettenikke i boets særlige beskaffenhed måttefinde anledning til at tilstå ham en længerefrist, ret til honorar.

§ 123. Dersom det inden 3 år efter akkor-dens stadfæstelse enten opdages, at skyldne-ren med hensyn til konkursen har gjort sigskyldig i sådant forhold, hvorfor straffelo-vens §§ 260, 261 og 262, stk. 1, bestemmerstraf, eller bevises, at en eller flere fordrings-havere hemmelig har enten af skyldnereneller med hans vidende og vilje af nogenanden erholdt fordele eller løfte om fordelefremfor de øvrige fordringshavere for atfremkalde en tvangsakkord eller fjerne hin-dringerne for en sådan, da er skyldnerenpligtig til at betale til alle fordringshavere,der ikke har deltaget i misligheden, også deham ved akkorden eftergivne dele af deres

fordringer, og han taber i forhold til desamme fordringshavere den ham ved akkor-den indrømmede henstand, uden at dermedenten forlovere for akkorden løses fra de afdem overtagne forpligtelser eller fordrings-haverne taber nogen dem ved akkorden ind-rømmet rettighed.

Kapitel 14.Om boets udlodning, når ingen akkord finder

sted.§ 124. Snarest muligt, efter at fordrin-

gernes prøvelse har fundet sted, skal kura-tor gøre indberetning til skifteretten om,hvilke af de anmeldte fordringer, der somprivilegerede bør fyldestgøres af de penge,som er indkomne eller først indkommer.Finder skifteretten det utvivlsomt, at dissefordringer vil blive at fyldestgøre fuldt ud,og har panthaverne ikke forlods ret til demidler, hvorved de skulle dækkes, bør denstraks give udlæg for dem. Såsnart der, efterat de privilegerede fordringer er dækkede ogdet fornødne er tilbageholdt til skifteom-kostninger, haves midler, hvortil pantha-verne ikke har forlods ret, indtil et beløb afmindst 10 pct. af den øvrige anmeldte gældskapitalbeløb, bør en første udlodning ske.Sådan udlodning gentages siden, så ofte derhaves 10 pct. af gældens kapitalbeløb tiludlodning.

§ 125. Når der er anledning til at fore-tage en første udlodning, har kurator deromat gøre indberetning til skifteretten. Deref-ter har denne med kurators bistand at for-fatte et udkast til udlodningen på grundlagaf de resultater, som er fremkomne ved for-dringernes prøvelse m. v. For de anmeldtefordringer, angående hvilke retstvist findersted, bliver den på samme eller på den del afsamme, tvisten angår, faldende andel tilba-geholdt, for at der kan forholdes med den påden måde, som ved endelig dom eller ken-delse måtte blive bestemt.

§ 126. Udkastet til udlodningen bør, der-som ikke alle vedkommende erklærer, at deantager det, henlægges hos skifteretten tileftersyn og overvejelse i 14 dage, inden hvil-ken frists udløb enhver heri interesseret kanhenlede opmærksomheden på mulige fejl ogmangler i det. Om at udkastet er fremlagttil eftersyn, skal straks ske offentlig be-

391

kendtgørelse i de i § 52 omhandlede offent-lige blade og særskilt underretning meddeleskurator. De fremkomne bemærkninger tagesunder overvejelse af skifteretten, som deref-ter affatter udlodningen og fremlægger den ien skiftesamling. Fra dette tidspunkt afkan forandringer i den kun ske efter påanke.

§ 127. Når påankefristen er udløben, harkurator at indberette, om nogen ankestæv-ning er ham forkyndt, hvorpå skifterettenafgør, hvorvidt nogen iværksat påanke afudlodningen medfører, at de i denne be-stemte udbetalinger i det hele eller for endel ikke for tiden kan foregå, ligesom denbestemmer, hvorledes der skal forholdes,medens udlodningen står under påanke.Sålænge påankefristen ikke er udløben, måingen udbetaling efter udlodningen finde sted.

§ 128. Ved enhver udlodning tages kunhensyn ti] de fordringer, som har været prø-vede på den tid, da skifteretten beslutter, atudlodningen skal foretages. De fordringsha-vere, hvis fordringer bliver prøvede senere,erholder ved den påfølgende udlodning, forså vidt midler dertil haves, forlods udlæg,svarende til, hvad de øvrige fordringshavereallerede har fået ved tidligere udlodninger,og deltager derefter i udlodningen som deøvrige.

§ 129. Enhver, som ikke har påanket enudlodning, anses at have vedtaget dens be-stemmelser også for alle følgende udlodnin-ger. En fordringshaver kan ikke påanke enudlodning, hvori han på grund af sin for-drings for sildige anmeldelse ikke har haftadgang til at deltage, og mod senere udlod-ninger kan han ikke fremsætte sådanne ind-sigelser, som ville gå ud på at omstøde,hvad der er anerkendt på tidligere skifte-samlinger eller afgjort ved tidligere udlod-ninger.

§ 130. De, der har pant i boets endnuikke solgte ejendele og har anmeldt deresfordringer i boet, har, når pantet erkendesat være tilstrækkeligt, ret til ved de partielleudlodninger at fordre fuldt udlæg for de tilbetaling forfaldne dele af deres pantefor-dringer. Sådanne afbetalinger giver ikkeandre panthavere ret til at optræde i foregå-ende prioritetshaveres sted, om end sådanret ellers tilkommer de senere panthavere,

men boet indtræder selv i enhver pantha-vers ret, for så vidt angår det beløb, der så-ledes er afbetalt på hans fordring. Er detuvist, om pantet strækker til, afsættes forpanthaveren, om han har meldt sig, hvadenten hans fordring er forfalden eller ikke,udlæg som for de øvrige fordringshavere,indtil det viser sig, hvorvidt pantet stræk-ker til. For den del af fordringen, som ikkefyldestgøres af pantet, får han udbetaltudlæg lige med de øvrige fordringshavere,og resten af det afsatte lægges igen til mas-sen.

§ 131. løvrigt gives der ved udlodnin-gerne i boet udlæg ligesåvel for forfaldnesom for ikke forfaldne fordringer, jfr. dog §130, 1. pkt. Dog ansættes en ikke forfaldenfordring, når den bærer en ringere rente end4 pct., kun til det beløb, som den med fra-drag af mellemrente er værd i det øjeblik,udlodningen sker.

§ 132. Når udlæg er givet, men summenpå grund af uafgjorte tvistigheder eller an-dre omstændigheder ikke udbetales, skalden gøres frugtbringende i en bank, spare-kasse eller anden solid pengeindretning. Depå denne måde indvundne renter kommer isin tid enten den, der har fået udlægget, ellermassen tilgode.

§ 133. Såsnart hele boets masse er reali-seret og alle tvistigheder om, hvorledes denskal fordeles m. v., afgjorte, optages boet afskifteretten til endelig udlodning og slut-ning. Om boets slutning udfærdiges be-kendtgørelse af skifteretten på den i § 52bestemte måde, ligesom der uopholdeliggives kurator underretning derom.

§ 134. Dersom efter boets slutning ejen-dele tilfalder eller falder tilbage til konkurs-massen, bliver disse at gøre i penge og belø-bet ved en efterlodning at fordele mellemfordringshaverne, uden at ny indkaldelse afdisse finder sted, medmindre skifterettenfinder særlig grund hertil. At efterlodning ersket, bekendtgøres af skifteretten på den i §52 bestemte måde.

§ 135. Fordringshaverne beholder deresret mod skyldneren, for så vidt angår dendel af deres fordringer, som de ikke fårbetalt ved udlodningerne.

392

IV.

Kapitel 15.Om måden, hvorpå anker over skifterettens

handlinger gores gældende.

§ 136. Med hensyn til påanke af skifte-rettens handlinger og beslutninger har detsit forblivende ved den gældende ret med dei de efterfølgende paragraffer foreskrevnelempelser og nærmere bestemmelser.

§ 137. Påanke kan ikke finde sted i an-ledning af de af skifteretten trufne bestem-melser ifølge §§ 53, 56, 57, 58, 60, 61, 65, 2.pkt,, 66, 68, 70, 71, 74, 75, 78, 83, sidstepkt., 102, stk. 1, 2. pkt., 110, 122 og 127.

§ 138. Den beslutning af skifteretten,hvorved en antagen akkord forkastes, kanpåankes, når herom er enighed imellem såmange af de fordringshavere, der har anta-get akkorden, at deres erkendte fordringertilsammen udgør over halvdelen af samtligeerkendte fordringers hele beløb. Beslutnin-gen om påanke må af fordringshaverne fat-tes i samme skiftesamling, hvori stadfæstel-sen er nægtet, eller også må en tilkendegi-velse om at ville påanke, undertegnet af detfornødne antal, indgives senest to uger efter.Påanken iværksættes da efter stævning tilkurator på boets vegne.

Stk. 2. Endvidere kan også skyldnerenpåanke skifterettens beslutning, hvorvedakkordens stadfæstelse nægtes.

§ 139. Den beslutning af skifteretten,hvorved akkorden er stadfæstet, kan ikkeved påanke omstødes, undtagen for så vidtanken støttes på, at § 117 ikke er iagttaget,eller at stadfæstelsen burde have været næg-tet ifølge § 118, nr. 1 og 2.

§§ 140-143. (Udelades — se nu retsple-jelovens §§ 673-677).

Kapitel 16.Forskellige bestemmelser.

§ 144. Skyldnerens død, medens hans bostår under konkursbehandling, hindrer ikke,at der med boets behandling og opgørelse

fortsættes på den i denne lov foreskrevnemåde. Hans arvinger kan i hans sted tilbydeog indgå akkord med samme retsvirkning,som om den var indgået af skyldneren selv.

§ 145. Hvor skifte mellem levende ægte-fæller eller mellem den længtlevende ægte-fælle, der hæfter for boets gæld, og den først-afdødes arvinger foregår ved skifteretten,kan enhver fordringshaver forlange boetbehandlet i overensstemmelse med bestem-melserne i dette afsnit, såfremt vedkom-mende ægtefælle befinder sig i noget af detilfælde, som efter denne lov giver ret til atfordre konkursbehandling anvendt imodham eller hende; i dødsboer, hvor gæld ikkevedgås af arvingerne, har enhver fordrings-haver ret til at forlange konkursbehandling ioverensstemmelse med bestemmelserne idette afsnit, når dødsboet er insolvent. De i§§ 20, 21, 23, 26 og 27 ommeldte frister be-regnes da i forhold til det tidspunkt, da boetblev taget under skiftebehandling. Nårpræklusivt proklama på den tid, boetovergår til behandling efter denne lov, varbekendtgjort, men ikke udløbet, bliver detuden virkning, og fordringshaverne bliverpåny at indkalde i overensstemmelse meddenne lov; er til den nævnte tid proklamaudløbet, beholder det sin præklusive virk-ning.

§ 146. Er et sådant bo, som i den foregå-ende paragraf omhandles, ikke begæret ta-get under konkursbehandling, men det dogviser sig insolvent, bliver de i kapitlerne 1,2, 3, 5 og 14 indeholdte regler at anvendemed de lempelser, der flyder af forholdetsnatur.

§ 147. (Udelades).

§ 148. (Ophævet).

§ 149. (Udelades — se nu retsplejelovens§ 9, stk. 3, nr. 5).

§ 150. Bestemmelserne i dette afsnitkommer ikke til anvendelse på de boer, sompå den tid, loven træder i kraft, er tagetunder behandling.

393

Andet afsnit. Nogle bestemmelser om pant m. ni.

Kapitel 17.§ 151. Viljesbestemt pant i alt, hvad

pantsætteren ejer eller ej endes vorder, kanfor fremtiden ikke retsgyldig stiftes.

§ 152. Ej heller kan viljesbestemt under-pant i løsøre for fremtiden gives i samlingeraf ensartede eller til et fælles brug bestemteting, der betegnes ved almindelige benæv-nelser.

Stk. 2. Når en erhvervsvirksomhed drivesfra lejet ejendom, kan indehaveren uanset be-stemmelsen i stk. 1 pantsætte det til virk-somheden hørende driftsinventar og drifts-materiel —- derunder maskiner og tekniskeanlæg af enhver art — og ved landejen-domme tillige den til ejendommen hørendebesætning, gødning, afgrøder og andre frem-bringelser. Pantsætningen er ikke til hinderfor, at de nævnte genstande udskilles ifølgeen regelmæssig drift af virksomheden.

§ 153. (Ophævet).

§ 154. løvrigt vedbliver de i lovgivnin-gen, navnlig forordningen af 28. juli 1841,indeholdte bestemmelser om underpant iløsøre at gælde.

§ 155. Håndpanthaveren skal, hvor an-det ikke er vedtaget, være beføjet til i stedet

for at gå frem efter Danske Lovs 5-7-2 og 3,at iværksætte pantets realisation ved offent-lig auktion eller, for så vidt angår sådanneværdipapirer, som har kurs på Københavnsbørs, ved salg ved en vekselmægler, efterderom vidnefast at have advaret pantsætte-ren med 8 dages varsel eller, dersom denneikke kendes eller hans bopæl ikke vides, ef-ter med 14 dages varsel at have indkaldtvedkommende til at løse pantet ved en of-fentlig bekendtgørelse i de til andre retsligekundgørelser bestemte aviser.

§ 156. Bestemmelsen i Danske Lovs 5-7-1 om, at kreditor taber sin fordring, dersompantet ved ulykkestilfælde forkommer,ophæves.

§ 157. Danske Lovs 5-3-18 og 1-24-26med de bestemmelser i senere lovbud, somdertil slutter sig, ophæves, for så vidt deangår domme, forlig, maning og indstæv-ning til højesteret.

§ 158. (Udelades - se nu retsplejelovens§ 533, stk. 2 og 3).

§ 159. Om pant og lignende rettigheder iskibe gælder iøvrigt de særegne i sørettenhjemlede regler.

Tredje afsnit. Nogle forandringer i de gældende bestemmelser om eksekutionog arrest på person.

Kapitel 18.

§§ 160-169. (udelades — se nu retsple-jeloven).

Kapitel 19.Om lovens område og træden i kraft.

§ 170. Denne lov træder i kraft 6 måne-der fra den dag at regne, da det nummer aflovtidende udgår, hvori den kundgøres.

Stk. 2. Regeringen bemyndiges til vedkongelig anordning at sætte denne lov ikraft på Færøerne med de lempelser, somifølge disse øers særegne forhold måtte fin-des hensigtsmæssige.

Lov nr. 177 af 29. april 1960 (Underpant i løs-øre) indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 2. Denne lov træder i kraft den 1. juli1960. Samtidig ophæves plakat af 23. juli1819 og plakat af 14. maj 1834 indeholdendeen nærmere bestemmelse angående privile-gerede fordringers inddrivelse.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerneog Grønland, men kan efter forhandlingmed det færøske hjemmestyre ved konge-lig anordning sættes i kraft på Færøernemed de ændringer, som de særlige færøskeforhold tilsiger.

Stk. 3. På pantebreve tinglyst før lovensikrafttræden kommer de hidtil gældenderegler til anvendelse.

50

394

Lovnr. 332 af 16. juni 1969 (Konkursordenen)indeholder følgende yderligere bestemmelser:

§ 2. Fortrinsret til fyldestgørelse af boetsalmindelige masse, der ikke har hjemmel ikonkursloven, bortfalder.

§ 3. Lovens regler finder anvendelse påkonkursboer, hvis behandling anses sombegyndt den 1. august 1969 eller senere, jfr.konkurslovens § 50.

Stk. 2. Fordringer, der er forfaldet før den1. august 1969, og som efter de hidtil gæl-dende regler er fortrinsberettigede, bevarerdenne stüling både for hovedstol og renter.Dette gælder dog ikke det offentliges kravpå skatter og afgifter.

Stk. 3. Hvis der i henhold til afgiftslovgiv-ningen mod sikkerhed er ydet henstand medbetaling af skyldige afgifter, har den, derhar stillet sikkerheden, fortrinsret i den af-giftspligtiges konkursbo på lige fod med de i§ 33 nævnte krav for det beløb, som han ikraft af sikkerhedsstillelsen har måttet be-tale, for så vidt afgiften er forfaldet til beta-ling før den 1. august 1970 og konkursenindtræder senest 2 år og 3 måneder efter for-faldsdagen.

§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne,men kan ved kgl. anordning sættes i kraftfor øerne med de afvigelser, som landsdelenssærlige forhold tilsiger.

Justitsministeriet, den 1. april 1971.

Knud Thestrup. / N* Pontoppidan.

395

Bilag 10.

BEKENDTGØRELSE AF TVANGSAKKORDLOVEN

Herved bekendtgøres lov af 14. april 1905 (nr. 225 i Lovtidende fra 1906) om tvangsakkord udenfor konkurs og om udvidelse af adgangen til tvangsakkord under konkurs (tvangsakkordloven) med deændringer, som følger af lov nr. 127 af 15. april 1930, lov nr. 349 af 22. december 1937, lov nr. 175 af 30. april1969, lov nr. 207 af 21. maj 1969 og lov nr. 333 af 18. juni 1969.

§ 1. En skyldner, der ønsker at opnåtvangsakkord udenfor konkurs, må til skif-teretten indgive andragende, ledsaget af:

1. Opgørelse af skyldnerens status tilligemed hans på ære og samvittighed afgivneerklæring om, at han redeligt har opgivetalt, hvad han ejer og skylder.

2. Fortegnelse over alt, hvad skyldnerenejer, med tilføjet detailleret vurdering, fore-tagen af den i nr. 6 omtalte sagkyndige til-lidsmand. Vurderingen skal til sammenlig-ning så vidt muligt indeholde specificeretoplysning om den værdi, som skyldnerenved tidligere vurdering af sine ejendele,navnlig ved den sidst foretagne statusopgø-relse, hvis nogen sådan måtte foreligge, harsat på hver af disse, og ellers om indkøbspri-sen.

3. Liste over hans fordringshavere medspecificeret angivelse af hver enkelts navn,opholdssted og tilgodehavende såvel som afden sikkerhed, som måtte være stillet. For-dringer, som skyldneren bestrider, opføresmed bemærkning herom. Tillige skal, så vidtmuligt, være tilvejebragt og vedlægges for-dringshavernes erklæringer over størrelsenog beskaffenheden af deres krav; hvis erklæ-ring fra nogen fordringshaver mangler, skaldet oplyses, om han er bleven opfordret tilat melde sit krav.

4. Fortegnelse over de bøger, som måttevære førte over skyldnerens forretninger.

5. Skyldnerens akkordforslag med skrift-lig erklæring fra mindst to femtedele af dekendte fordringshavere efter tal og vægtom, at de stemmer for forslaget.

Justitsm. L.A. 1968.40002-8.

6. Erklæring fra to af skyldneren tilkald-te, offentlig autoriserede tillidsmænd (§ 2),af hvilke den ene skal være autoriseret somsagkyndig i den art af økonomisk virksom-hed, som skyldneren driver, og den andenautoriseret som regnskabskyndig, og somikke må være skyldneren så nær beslægtedesom søskendebørn og ej heller så nær besvog-rede. Den ene af disse tillidsmænd skalhave bopæl uden for den kommune, hvorskyldneren bor. Bestemmelsen i 2. pkt. gæl-der ikke, hvis skyldneren har bopæl i Kø-benhavn.

Erklæringen skal indeholde tillidsmænde-nes udtalelse om, at de nøje har gennemgåetskyldnerens hele bo og regnskabsvæsensamt forretningsførelse, at den opgjorte sta-tus og de øvrige forannævnte oplysningerom boet efter alt, hvad der har foreliggetdem, er så fuldstændige, som det har væretmuligt at skaffe dem, samt at der med deresvidende intet urigtigt findes deri. Erklærin-gen skal fremdeles indeholde udtømmendeoversigt over boets stilling, fremstilling afskyldnerens forretningsførelse før og eftermændenes tilkaldelse og af bogføringensbeskaffenhed, redegørelse for de omstændig-heder, der har bevirket, at skyldneren erblevet sat ud af stand til at fyldestgøre sinegældsforpligtelser, og for, hvorledes under-skuddet er fremkommet, samt oplysninger tilbedømmelse af, om skyldnerens forhold harværet forsvarligt eller må betegnes som let-sindigt eller uordentligt. Særlig skal omta-les, om skyldneren skønnes at have indgåetretshandler, der kan afkræftes i tilfælde af

396

konkurs, om skyldneren er eller i den seneretid har været under retsforfølgning eller harindgået forlig for nogen ret eller forligskom-mission, om der foreligger omstændighe-der, som kan give anledning til undersøgelseeller forfølgning fra det offentliges side, så-vel som hvad mændene i øvrigt måtte havefundet at bemærke til sagens oplysning.Endelig skal tillidsmændene udtale sig omantageligheden af skyldnerens akkordfor-slag, om den betryggelse, der haves for, atakkorden vil blive opfyldt fra skyldnerensside, samt om, hvorledes boets stilling kanantages at ville blive i tilfælde af konkurs.

7. Et beløb af 20-100 kr. efter skiftefor-valterens skøn som forskud på de med an-dragendets behandling og akkordforhandlin-gen forbundne omkostninger.

§ 2. Justitsministeren autoriserer for et afham bestemt tidsrum indenfor de forskelligeerhvervsgrene, efter derom så vidt muligt athave indhentet udtalelser fra dertil egnedeforeninger af næringsdrivende, landbrugereeller andre, mænd, der som sagkyndige kantilkaldes af skyldnere som tillidsmænd vedakkordforhandling efter denne lov. I sammeøjemed autoriserer justitsministeren regn-skabskyndige tillidsmænd.

Stk. 2. Handelsforeninger, der mindstomfatter en kommune, kan hvert år inden1. maj indstille til justitsministeriet en for-tegnelse over sådanne indenfor deres om-råde bosatte personer, som de anser for sær-lig skikkede til at autoriseres. — Landbofor-eninger, der mindst har flere sognes område,tilkommer der på deres område samme ind-stillingsret.

Stk. 3. Landbrugskyndige tillidsmændautoriseres kun for det amt, hvori de bor.For andre sagkyndige tillidsmænd og forregnskabskyndige tillidsmænd hjemler auto-risationen deres benyttelse over hele riget.

Stk. 4. Skifteretten kan ifølge en skyld-ners henvendelse meddele andre autorisa-tion som tillidsmænd for den enkelte sag.

Stk. 5. Når tillidsmænd tilkaldes af enskyldner, kan de forlange et passende beløbdeponeret til sikkerhed for den dem tilkom-mende betaling. Om fornødent fastsættesdettes størrelse og deponeringsmåden afskifteretten.

§ 3. Skyldnerens i § 1 ommeldte andra-gende forsynes af skifteretten med påteg-ning om dagen og klokkeslettet, da det erindleveret.

Stk. 2. Retten har derefter inden 3 dageeller, om dette ikke kan ske, snarest muligtderefter ved kendelse at afgøre, om akkord-forhandling skal åbnes. Der skal, før afgørel-sen træffes, afholdes et møde, hvortil for-dringshaverne har adgang, og i hvilketskyldneren og om fornødent tillidsmændeneskal være til stede og besvare de af retteneller andre stillede spørgsmål.

Stk. 3. Efter omstændighederne kan ret-ten derhos forlange sikkerhed stillet for demed akkordforhandlingen forbundne om-kostninger, der ikke dækkes ved det i § 1omhandlede forskud.

Stk. 4. Hvis andragendet ikke tilfredsstil-ler forskrifterne i § 1, og manglerne ikke be-timelig afhjælpes, eller hvis retten efter defremkomne oplysninger finder det klart, atforhandling om akkord ifølge § 4 ikke kanfinde sted, eller at forskrifterne i § 25 vilvære til hinder for, at en akkord vil kunneerholde rettens stadfæstelse, skal andragen-det afslås. I så fald skal underretning omafslaget og grundene derfor uopholdelig ef-ter ankefristens udløb (§ 36) meddeles dekendte fordringshavere.

Stk. 5. Skifteretten skal også senerestandse en begyndt akkordforhandling, såsnart den kommer til kundskab om et for-hold, som vil være til hinder for akkordfor-handlingens fortsættelse eller akkordensstadfæstelse.

§ 4. Forhandling om akkord efter dennelov kan ikke finde sted og skal, hvis den eråbnet, bortfalde:a) Når skyldneren tilforn har været under

konkurs eller har fået tvangsakkord ef-ter denne lov, medmindre han beviser athave betalt fordringshaverne under ellerefter konkursen eller akkorden i detmindste 75 pct. af deres fordringers be-løb, som dette med påløbne renter varhenholdsvis før konkursen og før ak-kordforhandlingens begyndelse;

b) når skyldneren ikke forbliver til stedeunder sagens behandling, medmindrehans bortrejse sker med skifterettens til-ladelse ;

397

c) når skyldneren undlader at give de op-lysninger, som skifteretten finder for-nødne, eller i andre måder undlader atefterkomme, hvad denne lov pålæggerham;

d) når det har vist sig umuligt under boetsgennemgåelse at erhverve pålidelig over-sigt over dets stilling;

e) når skifteretten i henhold til tillidsmæn-denes undersøgelse eller i øvrigt finder,at skyldnerens forhold må karakteriseressom uredeligt eller dog som letsindigteller uordentligt.

§ 5. Akkordforhandlingen anses, for såvidt skifteretten eller i tilfælde af appel deni § 35 nævnte akkordret tager beslutningom, at sådan forhandling kan finde sted, foråbnet fra det øjeblik, da skyldnerens andra-gende om akkordforhandling er indleverettil skifteretten.

Stk. 2. Fra den tid, da akkordforhandlin-gen anses for begyndt, indtil den ophører,kan arrest, udlæg, udpantning eller afsæt-ning ikke retsgyldig ske i skyldnerens godsundtagen for fordringer, som ikke berøres afakkorden.

Stk. 3. Derimod kan i dette tidsrum, sålænge akkorden ikke er vedtaget, enhverfordriDgshaver, hvis fordring ikke er sikretved tilstrækkeligt pant, hvad enten hansfordring er forfalden eller ej, forlange skyld-nerens bo taget under konkursbehandling.Sådant forlangende tages dog, når det frem-sættes af fordringshavere, som berøres afakkorden, ikke til følge, medmindre det er— eller før det bliver — tiltrådt af mindstto andre lignende fordringshavere, hvis for-dringer ikke er overdragne dem efter ak-kordforhandlingens åbning. De konkursbe-gærende fordringshaveres krav skal derhostilsammen udgøre mindst 1/5 af det samledebeløb af bekendte fordringer på det tids-punkt, da forlangendet fremsættes.

Stk. 4. I tidsrummet mellem akkordensvedtagelse og rettens endelige afgørelse omdens stadfæstelse kan skyldnerens bo ikketages under konkursbehandling efter begæ-ring af nogen fordringshaver, som berøres afakkorden. Dersom nogen af de i konkurslo-vens kapitel 4 nævnte frister ville udløbe idet tidsrum, da adgangen til at få skyldne-ren erklæret fallit således er standset, ellerville udløbe inden en uge derefter, skal fri-

sten dog ikke regnes som udløben, dersomskyldneren kommer under konkurs i løbet afen uge efter det nævnte tidsrums ophør.

§ 6. Tages skyldnerens andragende omåbning af akkordforhandling til følge, på-hviler det skifteretten:

1. Uden ophold at udfærdige en bekendt-gørelse om akkordforhandlingens åbningsamt i forbindelse dermed beramme etmøde til behandling af og afstemning omskyldnerens akkordforslag, hvilket mødeskal afholdes ikke under 14 dage og ikkeover 4 uger efter rettens kendelse om ak-kor dforhandlin gens åbning. Samtidig opfor-dres fordringshaverne til for skifteretten atanmelde deres tilgodehavende hos skyldne-ren. Bekendtgørelsen, som i nogenlundebetydelige boer bør gentages nogle gange,indrykkes i Statstidende, på Færøerne tilligei Dimmalætting.

2. Inden en uge efter rettens kendelse omakkordforhandlingens åbning ved anbefaletbrev at tilstille samtlige kendte, såvel uden-rigs som indenrigs, fordringshavere ellerderes bekendte repræsentanter på stedetgenpart af den under nr. 1 nævnte bekendt-gørelse, skyldnerens akkordforslag, status-opgørelsen og tillidsmændenes erklæring.Hvis nogen fordring helt eller delvis afskyldneren eller nogen fordringshaver be-strides eller forlanges nærmere bevisliggjort,skal dette samtidig meddeles fordringshave-ren. Fordringshavere, om hvilke skifterettenførst senere får kundskab, tilstilles der udenophold lignende meddelelse. Fjerntboendefordringshavere kan skifteretten efter sitskøn sende en kort telegrafisk indkaldelsetil mødet.

Stk. 2. Der kan dog ikke på undladelse afdet i nr. 2 foreskrevne bygges nogen indsi-gelse mod akkordforhandlingen.

Stk. 3. Skyldnerens andragende med bilaghenlægges til eftersyn for alle vedkommendei retten, og enhver fordringshaver kan for-lange afskrift deraf mod betaling.

§ 7. I det til akkordforslagets behandlingbestemte møde skal skyldneren være til ste-de. Kun sygdom eller anden efter rettensskøn uovervindelig hindring fritager herfor.Ligeledes skal tillidsmændene være til stede,når de ikke har lovligt forfald. I småboer

398

kan skifteretten bestemme, at tillidsmæn-dene ikke behøver at være til stede i mødet.Skyldnerens akkordforslag fremsættes, ogder gøres rede for boets forhold indtil mø-dets dato. Til brug ved afstemningen frem-lægges og gennemgås i mødet listen overfordringshaverne, hvilken skal indeholdesamtlige anmeldte og ikke anmeldte fordrin-ger og være forsynet med bemærkning om,hvor vidt fordringerne bestrides af skyldne-ren eller fra anden side.

Stk. 2. Hvis nogen formener sig uretteligforbigået ved fortegnelsens udfærdigelse,eller hvis en fordring formenes opført medurigtigt beløb, gøres herom ligeledes an-mærkning på fortegnelsen.

Stk. 3. Dersom skyldneren gør forandringi eller tillæg til sit akkordforslag, afgør skif-teretten, efter at have givet de tilstedevæ-rende lejlighed til at udtale sig, om afstem-ning over det ændrede forslag kan ske imødet. Skønner retten, at nyt møde børfinde sted, berammer den sådant med kortvarsel, i reglen ikke over en uge. Det nyemøde indvarsles ved bekendtgørelse i Stats-tidende, på Færøerne tillige i Dimmalæt-ting, og der skal desuden (§ 6) sendes sær-skilt meddelelse i anbefalet brev til dekendte fordringshavere, som ikke ved derestilstedeværelse i mødet er blevet bekendtemed tidspunktet for det nye møde. Den sær-skilte meddelelse skal indeholde underret-ning om de i akkordforslaget foretagne æn-dringer.

Stk. 4. I det nye møde behøver tillids-mændene ikke at være til stede, medmindreskifteretten skønner, at deres nærværelse ernødvendig.

Stk. 5. I dette møde kan skyldneren ikkegøre forandring i eller tillæg til sit forslag.

§ 8. Såvel skifteretten som tillidsmæn-dene og enhver fordringshaver har ret til i dei forrige paragraf omtalte møder at forlangeskyldnerens besvarelse af ethvert i forbin-delse med akkordforhandlingen ståendespørgsmål. Afhøringen foretages af skifte-retten.

Stk. 2. På tilsvarende måde kan der afæ-skes enhver mødende stemmeberettiget for-dringshaver eller befuldmægtiget for en for-dringshaver forklaring om fordringshave-rens forretningsforhold til skyldneren, ogskifteretten kan, hvor den anser sådant

fornødent, med aftens varsel indkalde for-dringshavere, for så vidt de bor eller dog fortiden opholder sig i retskredsen, til atkomme til stede i mødet. Findes det fornø-dent at indhente forklaring af fordringsha-vere, der opholder sig udenfor retskredsen,kan skifteretten derom rette begæring tilvedkommende skifteret, som uden opholdhar at efterkomme begæringen.

Stk. 3. Udebliver en indkaldt fordringsha-ver uden oplyst lovligt forfald, eller vægreren fordringshaver eller hans befuldmægti-gede sig ved at besvare et til ham i medføraf nærværende paragraf stillet spørgsmål,kan skifteretten ved stemmeopgørelsen be-slutte, at den pågældendes stemme, hvis dener afgiven til fordel for akkorden, ej skalmedregnes som sådan.

Stk. 4. Er en i henhold til reglerne i nær-værende paragraf afgiven forklaring usand-færdig, finder straffelovens §§ 146 og 148anvendelse.

§ 9. Afstemning over skyldnerens ak-kordforslag kan ske ved indsendelse afskriftlig stemme. En fordringshaver, somved indgivelsen af skyldnerens andragendeom akkordforhandling har erklæret atstemme for akkordforslaget, regnes at haveindsendt skriftlig stemme for dette, med-mindre han har tilbagekaldt sin erklæring,eller forslaget i nogen som helst henseendeer blevet ændret.

§ 10. I spørgsmålet om akkordens anta-gelse har panthavere stemmeret for den delaf deres fordringer, for hvilken pantet efterskifterettens skøn ikke frembyder sikker-hed, eller, hvis de frafalder panteret for enstørre del, da for denne.

Stk. 2. De med fortrinsret i konkurstil-fælde forsynede fordringshavere har stem-meret for den del af deres fordringer, forhvilken de frafalder fortrinsret.

Stk. 3. Fordringshavere, der skylder nogettil den akkordsøgende, har kun stemmeretfor den del af deres fordringer, der ikke vilblive dækket ved modregning i henhold til §22.

§ 11. Fra afstemningen om akkord-spørgsmålet udelukkes fordringshavere, somer skyldnerens ægtefælle, beslægtede i op- ognedstigende linie, søskende eller lige så nær

399

besvogrede, lige så vel som fordringshavere,der har fået deres fordringer tiltransporte-rede efter at være blevne bekendte med, atskyldneren har tilkaldt tillidsmænd efter §1, nr. 6, eller har standset sine betalinger.

§ 12. De fordringshavere, hvis fordringerer bestridte, deltager foreløbig i afstemnin-gen om akkordforslaget (§ 16).

§ 13. Ejes en fordring af flere i forening,giver den dog ikke flere stemmer, end omden ejedes at een.

Stk. 2. Betingede fordringer giver stem-me, selv om betingelsen for fordringens op-ståen ikke er indtrådt. Dog kan, for så vidtfordringen tilkommer flere, kun een af dem,og da navnlig den, der for tiden må ansesfor den nærmest berettigede fordringshaver,afgive stemme.

Stk. 3. En fordringshaver, der har flerefordringer, har kun een stemme.

§ 14. Går akkordforslaget ud på at til-byde de simple personlige fordringshavere50 pct. eller derover, eller går det ud på be-talingsudsættelse, kræves til dets vedtagel-se, at mindst halvdelen af de mødende stem-meberettigede fordringshavere, repræsente-rende mindst tre femtedele af det samledebeløb af de stemmeretgivende fordringer,stemmer derfor.

Stk. 2. Tilbyder forslaget under 50 pct.,men dog mindst 25 pct., kræves to tredje-dele i begge henseender.

Stk. 3. Tilbyder forslaget under 25 pct.,kræves fire femtedele i begge henseender.

Stk. 4. Til de mødende fordringshaverehenregnes i denne paragraf også de for-dringshavere, som har indsendt skriftligstemme (§ 9).

Stk. 5. En fordring henregnes til de stem-meretgivende, selv om fordringshaverenikke har anmeldt den.

§ 15. Opnås i det møde, hvori akkordfor-slaget sættes under afstemning, vel det for-nødne stemmeantal i henseende til perso-nerne eller i henseende til fordringsbeløbet,men ikke i begge henseender, berammerskifteretten et nyt møde, som bliver at af-holde snarest muligt og inden forløbet af enuge. Opnås der ikke i dette møde den i § 14

fordrede stemmeflerhed i begge henseender,er akkordforslaget forkastet.

Stk. 2. Indvarslingen og særskilt medde-lelse til fordringshaverne sker på den i § 7angivne måde.

Stk. 3. For så vidt ingen modsat medde-lelse fremkommer, anses de fordringshavere,der har tiltrådt akkordforslaget, at fast-holde deres stemmegivning i det nye møde.

§ 16. Befindes det, at stemmegivningensresultat er forskelligt, eftersom de bestridtefordringer eller de af deres indehavere af-givne stemmer (§ 12) regnes med eller ikke,har skifteretten, efter at have anstilletnærmere undersøgelse, at bestemme, hvormange af de bestridte fordringer og for hvil-ket beløb disse skal komme i betragtningved afstemningen; dog behøver skifterettenikke at strække denne undersøgelse længereend så vidt, at afstemningen giver et be-stemt resultat enten til akkordens antagelseeller forkastelse, hvad enten de øvrige be-stridte fordringer regnes med eller ikke.Finder skifteretten, at en sådan foreløbigafgørelse efter de bestridte fordringers be-skaffenhed ikke kan finde sted, erklærer denakkordforslaget for forkastet.

Stk. 2. Denne afgørelse er uden virkningmed hensyn til fordringens bedømmelse,dersom den senere måtte blive gjort til gen-stand for retstvist.

§ 17. Fordringshavere, hvis fordringerhar lovbestemt fortrinsret i konkurstilfælde,kan ikke ved akkorden tvinges til noget af-slag i eller nogen henstand med deres krav;de må, når de ikke selv giver afkald herpå,tilfredsstilles for deres fordringers fulde be-løb, så snart disse forfalder. For så vidt dettil fortrinsrettens bevarelse udkræves, atkonkursen er indtrådt indenfor en vis tid, ogfristen udløber under den offentlige akkord-forhandling eller i løbet af en måned efterdennes ophør, bevares fortrinsretten dog,ifald skyldneren kommer under konkurssenest en måned efter akkordforhandlingensophør.

Stk. 2. Fordringshavere, som tager sammeplads i konkursordenen, må i akkorden be-handles på lige måde, medmindre nogensærlig samtykker i at underkastes en mindregunstig behandling end de andre.

400

§ 18. De fordringshavere, hvis krav erbestridte, bliver i akkorden foreløbig atbehandle ganske på samme måde, som omkravet ikke var bestridt.

Stk. 2. Efter påstand af vedkommendefordringshavere kan skifteretten ved akkor-dens stadfæstelse bestemme, at det på for-dringen faldende udbytte i det omfang,hvori denne er bestridt, skal indsættes i enbank eller sparekasse efter de nærmere reg-ler, som skifteretten bestemmer til for-dringshaverens betryggelse. Når indsættelsebesluttes, bestemmer skifteretten samtidigen frist, inden hvilken vedkommende for-dringshaver skal have godtgjort for skifte-retten, at han har anlagt søgsmål. Når dom ier falden, skal beløbet fremdeles forblivehenstående, indtil ankefristen er udløben.Godtgøres det ikke inden den fastsatte frist,at søgsmål er anlagt, hvorom skifterettenhar at give attest, kan beløbet udtages.

§ 19. Afsluttet akkord har ingen indfly-delse på fordringshaveres rettigheder modforlovere og andre, som hæfter tillige medskyldneren.

§ 20. Panthavere berøres, for så vidtderes panteret angår, ikke ved akkorden.Deres personlige fordring på skyldnerenformindskes med det beløb, som i sin tidmåtte blive dækket af pantet. For det over-skydende beløb bindes de ved akkorden.

§ 21. Af rentebærende fordringer beregnes iakkorden kun rente til den offentlige ak-kordforhandlings begyndelse.

Stk. 2. Er der på en fordring tilsagt rabat,fradrages denne, hvad enten de for rabattenopstillede betingelser er opfyldte eller ikke.Af rabat, tilsagt for kontant betaling, skaldog alene fradrages, hvad der måtte over-stige en diskonto af 10 pct. om året.

Stk. 3. Fordringshavere, hvis fordringerikke er forfaldne, har krav på betaling ifølgeakkorden samtidig med de andre fordrings-havere.

Stk. 4. En ikke forfalden fordring, derbærer ringere rente end 4 pct. om året, an-sættes kun til det beløb, som den med fra-drag af mellemrente er værd på den tid, daden offentlige akkordforhandling begynder.

Stk. 5. På tilsvarende måde beregnes for-dringernes vægt ved afstemning.

§ 22. Enhver, der skylder noget til denakkordsøgende, kan, dersom denne opnårakkord, deri afkorte, hvad han har at fordrehos ham, uden hensyn til fordringens ellermodfordringens beskaffenhed, såfremt for-dringen af fordringshaveren selv eller afnogen, efter hvem han har arvet den, ererhvervet før bekendtgørelsen om den of-fentlige akkordforhandlings begyndelse,uden at den akkordsøgende med erhverve-rens vidende forberedte akkord, eller denhidrører fra en forpligtelse, som han underlige forudsætninger har pådraget sig indendette tidspunkt. Rejses der tvivl om tids-punktet for erhvervelsen, og kan dette ikkepå anden måde oplyses, tilstedes det for-dringens ejer med ed at bekræfte rigtighe-den af sit opgivende i så henseende, hvilkened kan modtages af skifteretten.

Stk. 2. Den akkordsøgende må efter denoffentlige akkordforhandlings begyndelseikke borttransportere sine håndskriftskravpå en sådan måde, at vedkommende skyld-ners ret til modregning derved udelukkes,medmindre sikkerhed stilles skyldneren fordet tab, han derved måtte komme til at li-de. Når skyldneren forlanger det, skal vedakkordens stadfæstelse de den akkordsø-gende tilhørende skylddokumenter forsynesmed skifterettens påtegning om, at adgangtil at forlange modregning efter denne para-graf forbeholdes, eller sikkerhed stilles dentil modregning berettigede, hvilken sidstefremgangsmåde altid skal benyttes vedveksler.

Stk. 3. Skifterettens afgørelser efter denneparagraf er uden virkning med hensyn tilbedømmelsen af modfordringen, dersom densenere måtte blive gjort til genstand forretstvist.

§ 23. Akkorden er, skønt antaget vedfordringshavernes afstemning, ikke gyldig,førend den er stadfæstet af skifteretten.

§ 24. Efter at akkorden er blevet anta-get ved fordringshavernes afstemning, op-fordrer skifteretten dem, der måtte haveindsigelser at gøre mod akkorden, til i mø-det at fremkomme med dem. Skifterettenkan derefter i samme møde træffe afgørelseom akkordens stadfæstelse. Men, hvis nogenfordringshaver begærer udsættelse for atfremkomme med protest, skal skifteretten

401

udsætte mødet en kort tid, dog ikke over enuge. Sådan udsættelse kan skifteretten ogsåforetage af egen drift. Når mødet udsættes,kan enhver fordringshaver i løbet af 4 dagetil skifteretten indlevere skriftlig protestmod akkordens stadfæstelse.

§ 25. Akkordens stadfæstelse bliver, selvom ingen indsigelse er fremsat, ved begrun-det kendelse at nægte:1) Når de i § 4 nævnte almindelige be-

tingelser for akkord ikke er til stede.2) Når de i denne lov foreskrevne regler,

som sigter til at sætte fordringshaverne ifuldstændig kundskab om boets forhold,eller i øvrigt de med hensyn til frem-gangsmåden givne bestemmelser i nogetvæsentligt punkt er tilsidesatte.

3) Når akkorden indeholder noget, som er istrid med bestemmelserne i denne lovs §§17-22 og § 32 eller i øvrigt er lovstridigt.

4) Når der for at fremkalde akkorden ellerfjerne hindringer for denne hemmeligteller åbenlyst er sket begunstigelse afnogen fordringshaver eller givet løfte omsådan, være sig fra skyldnerens side elleraf nogen tredjemand.

5) Når der ikke haves antagelig betryggelsefor akkordens opfyldelse.

§ 26. Efter andragende fra nogen af defordringshavere, der berøres af akkorden,skal skifteretten endvidere ved begrundetkendelse nægte stadfæstelse, når det påvi-ses, at akkorden ikke stemmer med for-dringshavernes fælles interesse, såsom fordiden tilbudte dividende står i betydeligt mis-forhold til skyldnerens midler, eller — hvorskyldnerens forretning agtes fortsat — fordide fastsatte betalingsterminer medfører enudsættelse med betalingen, der ikke findesbegrundet ved et rimeligt hensyn til opret-holdelse af skyldnerens forretning.

§ 27. Kundgørelse af skifterettens beslut-ning om akkordens stadfæstelse eller kund-gørelse om akkordens endelige forkastelseeller en begyndt akkordforhandlings ophørf. eks. på grund af skyldnerens død, indender foreligger af skifteretten stadfæstet ak-kord, eller af andre grunde sker på den i § 6foreskrevne måde, hvorhos der ved skifte-rettens foranstaltning meddeles samtligekendte fordringshavere underretning derom.51

§ 28. Den af skifteretten stadfæstedeakkord er at betragte som et imellem skyld-neren og de i akkorden anerkendte for-dringshavere indgået retsforlig, og den harde et sådant tilkommende retsvirkninger.

§ 29. Den af skifteretten stadfæstedeakkord er også bindende for de fordringsha-vere, der ikke har meldt sig under akkord-forhandlingen, for så vidt de ikke har panteller anden fortrinsret. Akkorden befrierskyldneren for den del af enhver før akkord-forhandlingens begyndelse (§ 5) stiftet gæld,som ikke ved akkorden er overtaget, såvellige over for fordringshaveren selv som ligeover for forlovere og andre, der tillige medham hæfter for gælden. Herfra undtages doggældsforpligtelser, som skyldneren til sinforretnings fortsættelse med de i anledningaf akkordopgørelsen tilkaldte tillidsmændssamtykke har pådraget sig før akkordfor-handlingens begyndelse.

§ 30. Enhver udenfor eller ved siden afakkorden truffen overenskomst, hvorefterder af skyldneren eller af tredjemand ind-rømmes nogen fordringshaver større for-dele eller bedre betingelser, end der åbenlyster ham tilstået i akkorden, er ugyldig.

§ 31. Dersom det inden 3 år efter akkor-dens stadfæstelse opdages, at skyldnerenmed hensyn til akkorden har gjort sig skyl-dig i bedrageligt forhold, eller at der, for atfremkalde en tvangsakkord eller fjerne hin-dringer for en sådan, hemmeligt af skyldne-ren eller af andre med dennes vidende erindrømmet nogen fordringshaver fordele el-ler er givet ham løfte om fordele fremfor deøvrige fordringshavere, da er skyldnerenpligtig at betale til alle fordringshavere, derikke har deltaget i misligheden, også de hamved akkorden eftergivne dele af deres for-dringer, og han taber i forhold til de sammefordringshavere den ham ved akkorden ind-rømmede henstand, uden at dermed entenforlovere for akkorden løses fra de af demovertagne forpligtelser eller fordringsha-verne taber nogen dem ved akkorden ind-rømmet rettighed.

§ 32. Akkord, som skyldneren har opnåetefter denne lov, bortfalder ikke, fordi denikke holdes; men i skyldnerens konkursbo

402

har de fordringshavere, som er bundne vedakkorden, krav på udlæg lige med de andrefordringshavere i forhold til deres fordrin-gers beløb uden hensyn til den ved akkor-den skete nedskrivning, men efter fradrag afderefter skete afbetalinger, dog at udlægget ikonkursboet i forbindelse med forannævnteafbetalinger ikke overstiger, hvad der efterakkorden tilkommer dem.

§ 33. (Ophævet).

§ 34. Skifteretten er berettiget til i størreog besværligere boer undtagelsesvis at an-tage en lønnet medhjælper til at bistå sigmed korrespondance m. m. Medhjælperløn-nen udredes som de øvrige akkordudgifteraf akkordboet. Ingen, som står i tjenestefor-hold til eller er ansat i skifteretten, kan an-tages som lønnet medhjælper.

Stk. 2. Vederlaget til medhjælperen fast-sættes af skifteretten, der i tilfælde af uenig-hed ligeledes fastsætter størrelsen af detvederlag, der tilkommer de autoriserede til-lidsmænd og andre for deres virksomhedunder forberedelserne til akkordforhandlin-gen (derunder vederlag for privat admini-stration af skyldnerens forretning, hvissådan måtte have fundet sted) og underselve den offentlige akkordforhandling.Vederlaget bestemmes ikke procentvis i for-hold til boets størrelse, men i forhold tilulejligheden og sagens beskaffenhed i dethele. Skifterettens kendelse har fuldbyrdel-seskraft som en dom.

Stk. 3. Efter samme regler fastsættes ogsåpå begæring det tillidsmændene tilkom-mende vederlag, når skyldneren, efter athave tilkaldt tillidsmænd og benyttet deresbistand, undlader at begære akkordforhand-ling åbnet for skifteretten, eller hans begæ-ring derom afslås.

Stic. 4. Fortegnelse over samtlige omkost-ninger ved den offentlige akkordforhandlingog dens forberedelse, såvel de allerede på-løbne som dem, der påregnes at ville påløbe,skal fremlægges i det i § 7 omtalte møde.

Stk. 5. Krav på de ovenfor nævnte veder-lag og krav på godtgørelse for udgifter vedoffentlig akkordforhandling og forberedelsedertil berøres, selv om de er opståede førden offentlige akkordforhandlings begyndel-se, uanset bestemmelsen i § 29, ikke af ak-korden og giver, når akkordforhandling ef-

ter denne lov har været begyndt derved, atskifteretten har taget skyldnerens deromfremsatte andragende til følge, ret til dæk-ning efter reglerne i konkurslovens § 32.

Stk. 6. Med samme virkning som i forrigestykke omhandlet skal skyldneren dernæstefter den offentlige akkordforhandlings be-gyndelse kunne stifte gæld, når en af skifte-forvalteren dertil beskikket mand meddelerskriftligt samtykke til, at skyldneren påta-ger sig forpligtelsen. En sådan beskikkelsekan skifteretten dog kun meddele, såfremtto femtedele af de kendte, i akkorden stem-meberettigede fordringshavere efter tal ogvægt andrager derpå og udpeger en mand,der erklærer sig villig og af skifteretten an-ses egnet til at overtage dette hverv. Denher omhandlede gældsstiftelse bør ikkestrækkes videre end til det for opretholdel-sen af skyldnerens virksomhed strengt nød-vendige; men gældens fortrinsstilling i kon-kursen er ikke betinget af, at denne be-grænsning iagttages.

§ 35. Der oprettes en domstol underbenævnelse akkordretten, til hvilken skifte-rettens beslutninger under akkordforhand-ling efter denne lov indankes til endelig af-gørelse, for så vidt de er genstand for appelog bliver påankede. Domstolen, hvis sæde eri København, skal bestå af en retskyndigformand og fire forretningskyndige medlem-mer.

Stk. 2. Som retskyndig formand beskikkesaf kongen for 3 år ad gangen en mand, derer eller har været medlem af højesteret elleren af overretterne, og som for denne virk-somhed oppebærer et honorar, der bestem-mes på finansloven.

Stk. 3. De forretningskyndige medlemmerbeskikkes af justitsministeren. Beskikkelsengælder for en tid af 4 år; dog af træder afdem, der første gang beskikkes, to medlem-mer ifølge lodtrækning efter 2 års forløb.

Stk. 4. Den fornødne sum til kontorholdfor akkordretten bestemmes på finansloven.

Stk. 5. Ketten sættes for hver enkelt sagaf formanden med to forretningskyndigemedlemmer.

Stk. 6. I tilfælde, hvor der udkræves sag-kundskab, som retten ikke er i besiddelse af,skal retten, hvis det forlanges af nogen afsagens vedkommende, tilkalde som sagkyn-digt medlem en mand, der har særligt kend-

403

skab til den slags forretning eller erhverv,som vedkommende skyldner driver.

§ 36. Begæring om en kendelses prøvelseved akkordretten indgives skriftligt til skif-teretten i løbet af tre dage; dog er fristen touger for indankning af kendelse, hvorvedakkorden stadfæstes. Skifteretten tilstilleruden ophold akkordretten begæringen ogsagens dokumenter samt udskrift af retspro-tokollen, hvorhos retten kan vedføje sinegen erklæring.

Stk. 2. Enhver, for hvem den indankedeafgørelse er af betydning, kan indgive skrift-lige udtalelser til akkordretten.

Stic. 3. Nye anbringender og oplysningerkan fremføres, og akkordretten kan også afegen drift indhente oplysninger eller erklæ-ringer fra skifteretten samt fra skyldnereneller andre, hvem sagen vedkommer.

Stk. 4. Afgørelse træffes snarest muligt ogi reglen inden udløbet af to uger fra dendag, da sagen indkom til akkordretten.

Stk. 5. I øvrigt bestemmer retten selv sinforretningsgang.

§ 37. Skyldneren kan påanke kendelse afskifteretten, hvorved hans andragende omakkordforhandlings åbning afslås, ellerhvorved påbegyndt akkordforhandling ihenhold til § 3, sidste stykke, standses, eller

hvorved akkordens stadfæstelse nægtes. I deto sidstnævnte tilfælde betragtes akkordfor-handlingen først som ophørt, når enten an-kefristen er udløben, uden at kendelsen erpåanket, eller akkordretten har stadfæstetkendelsen eller akkorden.

Stk. 2. Kendelse, hvorved akkorden stad-fæstes, kan påankes af enhver fordringsha-ver, der berøres af akkorden.

Stk. 3. Endvidere kan skifterettens i § 34,stk. 2 og 3, omtalte kendelser påankes.Akkordrettens kendelse har i disse tilfældefuldbyrdelseskraft som en højesteretsdom.

Stk. 4. Udenfor de i denne paragrafnævnte tilfælde kan skifterettens i denne lovomhandlede beslutninger ikke påankes.

§ 38. Akkordretten kan pålægge denankende en bøde, hvis anken findes at havemanglet rimelig grund.

§ 39. Den i konkurslovens kapitel 13åbnede adgang for handlende, fabrikanterog skibsredere til under konkurs at opnåakkord skal — med iagttagelse af de derforeskrevne regler, for så vidt disse ikke harsærligt hensyn til skyldnerens egenskab afhandlende, fabrikant eller skibsreder —også stå åben for andre end de nævnte næ-ringsdrivende.

Justitsministeriet, den 1. april 1971.

Knud^Thestrup. / N. Pontoppidan.

405

Bilag 11.

PARAGRAFNØGLE(Udkast til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser vedrørende konkurs

m. v. er citeret: Æ.lov.)

Konkursloven Udkastet§ §

• 1 30, 33, 34, 362 313 33 (33 b, 33 c)4 585 33 (33 a)6 81-83, 125-1297 137, 196, 1988 1369 13710 32, 8911 13112 19513 3814 3915 37, 40-4316 51-57, 59, 6117 35, 59, 6018 45-4819 49, 95 stk. 220 66, jfr. 121 stk. 1 69, jfr. 121 stk. 2 74, 7722 stk. 1 66, 6922 stk. 2 69, 7223 stk. 1 og 2 70, jfr. 123 stk. 3 74, 7724 73, 75, 7725 stk. 1 74-7925 stk. 2 6726 62, jfr. 128 62 stk. 2, 63, 64,

65, 66 stk. 2, 69stk. 2, 70 stk. 2 og3, 79 stk. 2, altjfr. 2

29 7830 80, 130, 13231 54 stk. 2, 60 stk. 2,

61 stk. 2, 90, 91nr. 4 (Æ.lov § 4nr. 2)

32 91 nr. 1 og 3

Konkursloven Udkastet§ §

33 92, jfr. 1 og 233 a (Se bilag 7)34 21635 9335 a 9436 81, 84, 86, 87 stk.

1, 8937 85, 8838 8639 210 stk. 240 174142 17, 18, 2043. 18 stk. 144 18 stk. 2454647 2248 23, 29 stk. 348 a 25, 2648 b 749. 20950 1, 24, 27, 30, 71,

15051 105, 106 stk. 252 104 stk. 1, 105

stk. 153 stk. 1 103 stk. 1, 19253 stk. 2 10654 stk. 1 og 2 10654 stk. 3 9655 104 stk. 256 105 stk. 257 10758 103 stk. 259 114 stk. 260 114 stk. 361 11862 stk. 1 119 stk. 262 stk. 2 11763 11664 stk. 1 115

406

Konkursloven Udkastet Konkursloven Udkastet§ § § §

64 stk. 2 og 3 124 116 173 stk. 165 114 stk. 1 117 173 stk. 266 stk. 1 108 118 174, 17566 stk. 2 113 119 18466 stk. 3-5 109 stk. 1, 3 og 4 120 18566 stk. 6 192 121 139 stk. 1, 19167 109 stk. 2 stk. 268 stk. 1, 2, 4 og 5 . 110 12268 stk. 3 193 stk. 2 123 18969 193 stk. 1 124 14070 121 stk. 1 125 143 stk. 2, 14471 109 stk. 3 126 14672 stk. 1 111 stk. 1 127 148 stk. 172 stk. 2 96 128 143 stk. 273 88, 111 stk. 1 12974, 75 111 stk. 2 130 44, 14276 111 stk. 1 131 143 stk. 177 111 stk. 1, 121 132 143 stk. 2

stk. 2, 122, 123 133 147 stk. 2, 15078, 79 112 134 14980 113 135 15181 136 202-20982 96-99, 101 137-139 20383 102, 105 stk. 2 14484,85 104 145 1986 125 146 (Æ.lov § 4 nr. 2)87 126 150 211-21588 127 151, 152 (Æ.lov § 5)89 128 stk. 1 15490 155 (Æ.lov § 18 nr. 5)91, 92 129 170 210-21893 128 stk. 3,196-20994 20995, 96 202, jfr. 13297 28, 138 Tvangsakkordloven Udkastet98,99 139 § §100 191 1 160, 161 stk. 1101 163 2 159102-104 167, 191 3 8, 9, 161 stk. 2,105 116 stk. 2, jfr. 170 163 stk. 1

stk. 1 4 163 stk. 1, 165106 119 stk. 1, jfr. 170 5 stk. 1 162

stk. 1, 169 stk. 3, 5 stk. 2 166jfr. 2 5 stk. 3 og 4 1, 26

107, 110 170 stk. 2 6 164108 171 7 167, 168109 172 8 168, 194111 153, 155 9 120, jfr. 170 stk. 1,112 157 stk. 1 170 stk. 3113 186 10 169 stk. 1, 116114 153 stk. 2 nr. 1 stk. 2, jfr. 170115 187 stk. 1

407

Tvangsakkordloven Udkastet Tvangsakkordloven Udkastet§ § § §

11 169 stk. 3, jfr. 2, 35119 stk. 1, jfr. 170 36 205, 209stk. 1 ' 37 178 stk. 1, 203

12, 16 170 stk. 2 38 (se nu retsafgifts-13 117, 119, begge lov § 28 stk. 1

jfr. 170 stk. 1 nr. 3) 20914 171 39 19115 170 stk. 3, 17217 1, 153 stk. 2 nr. 2,

15518 157 stk. 1, 177 Retsplejeloven Udkastet19 186 § §20 153 stk. 2 nr. 1 9 stk. 3 nr. 5 4, (Æ.lov § 1821 154 stk. 1, 157 nr. 1)

stk. 2, alt jfr. 169 538 stk. 2 og 3 (Æ.lov § 18 nr. 4)stk. 1 666 196-209

22 40-43, jfr. 158 66723 173 stk. 1 672 197, 200, 20124 173 stk. 2 673 20225, 26 174, 175 674 20427 178 stk. 2 675 205, 20928 184 676 111 stk. 1, 20729 153 stk. 1 nr. 3, 677 113

185 678 stk. 1 208, 20930 187 678 stk. 2 20631 189 679 (Æ.lov § 18 nr. 5)32 190 680 85, 86, 8834 91, 163 stk. 2, 193 681 87 stk. 2

stk. 1 682 (Æ.lov § 18 nr. 5)