kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg n/ha · - søg på oprettet skema ved at...

23
Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha

Upload: others

Post on 18-Jan-2020

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

Kontrolinstruks harmoni 2017/2018- undtagelsen på 230 kg N/ha

Page 2: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

2

Kolofon

Kontrolinstruks 2018Harmoniundtagelsen

Denne instruks er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet i 2018

Bidragyder(e): Landbrugsstyrelsen, Administrativ Jordbrugskontrol

Fotograf(er): Scandinavian high-lights Aps

© Miljø- og Fødevareministeriet

LandbrugsstyrelsenNyropsgade 301780 København VTlf.: 3395 8000E-mail: [email protected]: http://lbst.dk

ISBN(Tryk): 978-87-7120-983-9ISBN(Web): 978-87-7120-983-9

Dokument ejer : Jette Bøjskov Version : 1

Fagansvarlig : Lars Paulsen Revideret af : LENMOL

Dokumentansvarlig : Marianne Andresen Dato for revision : 22-01-2018

Træder i kraft d. : 01-01-2018 Revideret på side : Hele dokumentet

Godkendt af : LAPAUL :

Kontrolinstruks

Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha

Page 3: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 / 01-01-2018

3

Indholdsfortegnelse

1. Formål.....................................................................................................................42. Retsgrundlag...........................................................................................................4

2.1. Love og bekendtgørelser ....................................................................................................................42.2. Ændringer i forhold til tidligere planperiode.....................................................................................5

3. Almindelige bestemmelser.....................................................................................53.1. Generelt...............................................................................................................................................53.2. Udvælgelse af kontrolsteder...............................................................................................................53.3. Varsling af kontrolbesøg ....................................................................................................................63.4. Tidsfrister for kontrollens gennemførelse..........................................................................................6

4. Kontrollens omfang og gennemførelse..................................................................74.1. Gennemførelse af kontrolbesøg .........................................................................................................74.2. Virksomhedsoplysninger....................................................................................................................74.3. Beskrivelse af kontrolrapporten .........................................................................................................74.4. Opret KSK skema...............................................................................................................................74.5. Udfyldelse af kontrolrapportens generelle punkter: ..........................................................................74.6. Gennemgang af kontrolrapportens enkelte punkter: .........................................................................8

5. Behandling af kontrolrapporter ............................................................................115.1. Kontrollørens opgaver......................................................................................................................115.1.1 Sagsgang for OK-sag .....................................................................................................................115.1.2 Sagsgang for en høringssag hvor undtagelsen ikke anvendes ......................................................115.1.3 Sagsgang for en høringssag............................................................................................................125.1.4 Afslut sagen i VAKS DCK og WorkZone ....................................................................................135.2. Afdelingskontorets registrering og ekspedition af kontrolrapporter...............................................145.3. Frist for indsendelse af kontrolrapporter m.m. ................................................................................14

6. Instruksens ikrafttrædelse og ajourføring ............................................................146.1. Kontaktpersoner i Team Kvælstofadministration ...........................................................................146.2. Instruksens ikrafttræden ...................................................................................................................14

7. Tillæg....................................................................................................................15Tillæg A: Tjek sag ud til bærbare PC .....................................................................................................15Tillæg B: Beregning af kg N ab lager .....................................................................................................16Tillæg C: Betingelser for at udnytte undtagelsen ...................................................................................17Tillæg D: Liste over skemaer og gødningsplansystemer, der er godkendt............................................19Tillæg E: Liste over afgrøder der tæller som bælgplanter......................................................................20Tillæg F: Standardforside til ekstra materiale.........................................................................................21Tillæg G: Standardside til videreforsendelse af høringssvar eller mangel på samme...........................22

Page 4: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 / 01-01-2018

4

1. FormålKvægbrug må efter harmonireglerne højst udbringe husdyrgødning og anden organisk gødning i mængder svarende til 170 kg N pr. ha pr. planperiode. Harmonireglerne er en udmøntning af Nitratdirektivet, som siger at der maksimalt må udbringes 170 kg N pr. ha. Danmark har en undtagelse i forhold til Nitratdirektivet og derfor må kvægbrug, der opfylder en række nærmere angivne betingelser, udbringe husdyrgødning og anden organisk gødning i mængder svarende til højst 230 kg N pr. ha pr. planperiode.

Danmark fik fornyet undtagelsen i maj 2017 og betingelserne, der skal opfyldes, blev i den forbindelse strammet. Betingelse 1 er blevet skærpet således, at på kvægbruget skal 80 pct. eller mere af arealet til rådighed for tilførsel af husdyrgødning dyrkes med en afgrøde med højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson. Afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson er græs, græsefterafgrøder, roer og græsudlæg. Betingelse 4 er også blevet skærpet således, at det om-pløjede areal nu skal tilsås umiddelbart og ikke senere end tre uger efter pløjning. Betingelserne fremgår af Tillæg C.

Ved kontrolbesøget undersøges det, om kvægbrug, der ønsker at udnytte undtagelsen på 230 kg N/ha, opfylder de særlige betingelser.

Denne kontrolkampagne, der udgør en del af den samlede kontrol af harmoniregler 2016/2017 og 2017/2018, skal udføres i januar – februar 2018, således at ompløjningstidspunkt for græsmarker i omdrift, samt om-pløjnings- og nedvisningstidspunkt for græsudlæg og græsefterafgrøder kan kontrolleres ved et markbesøg. Herudover har jordbruger mulighed for at rette op på evt. konstaterede fejl i planlægning vedrørende harmoniforhold.

Ved kontrollens gennemførelse er det vigtigt at holde sig for øje, at tilladelsen til den danske undtagelse på 230 kg N/ha er givet på betingelse af, at der føres kontrol med overholdelsen af de særlige betingelser, som EU har stillet.

2. Retsgrundlag

2.1. Love og bekendtgørelserKontrollen vedrører planperioden 2017/2018.

Harmonireglerne fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Husdyrgødningsbekendtgørelsen er udstedt i medfør af lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 27. september 2016, som ændret ved lov nr. 204 af 28. februar 2017, lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 21. marts 2017, og lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 3. maj 2017.

Harmonireglerne finder anvendelse for erhvervsmæssigt dyrehold. Reglerne er beskrevet i bekendtgørelsens kapitel 13, samt i bilag 2 til bekendtgørelsen. Selve undtagelsen findes i § 43, stk. 2 og 3, og betingelserne for den fremgår af bekendtgørelsens bilag 2. Bekendtgørelsens bilag 2 findes som tillæg C til denne instruks.

Page 5: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 / 01-01-2018

5

Reglerne om beregning af kg N ab lager fremgår af gødskningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 963 af 12. juli 2017 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2017/2018.

Gødskningsbekendtgørelsen er udstedt i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 3. maj 2017, og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 21. marts 2017.

2.2. Ændringer i forhold til tidligere planperiodeNærværende kontrolinstruks vedrører harmonikontrollen 2017/2018.

Danmark fik fornyet undtagelsen i maj 2017. To af de betingelser, der skal opfyldes, blev i den forbindelse strammet. Betingelse 1 er blevet skærpet således, at på kvægbruget skal 80 pct. eller mere af arealet til rådighed for tilførsel af husdyrgødning dyrkes med en afgrøde med højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson. Afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson er græs, græsefterafgrøder, roer og græsudlæg. Betingelse 4 er også blevet skærpet således, at det om-pløjede areal nu skal tilsås umiddelbart og ikke senere end tre uger efter pløjning. Disse to ændringer blev implementeret i husdyrgødningsbekendtgørelsen med virkning fra den 4. juni 2017.

3. Almindelige bestemmelser

3.1. GenereltReglerne om harmoniforhold 2017/2018 er nærmere beskrevet i Landbrugsstyrelsens ”Vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden 2017/2018”.

3.2. Udvælgelse af kontrolstederDer skal foretages 90 stk. kontrolbesøg i alt i denne kampagne. Kontrollen skal udføres på kvægbrug samtidig med kontrol af gødningsregnskab og harmonireglerne for planperioden 2015/2016.

Administrativ Jordbrugskontrol og Data & Analyse har blandt de virksomheder, der har ansøgt om at anvende undtagelsen i 2017 ved at sætte kryds i punkt ”C” i skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder 2017” og indsendt skemaet via ”Tast Selv-service”, fundet alle de adresser, hvor der er sammenfald med en kontrol af en gødningsregnskabs- og harmonikontrol. Der er indlæst 90 adresser i VAKS Online på kontrolordning 4061HU_18.

Blandt de virksomheder som har søgt om at anvende undtagelsen i 2017 via ’Tast Selv-service’ sammen med skemaet ’Gødningskvote og efterafgrøder’ for 2017, ved at krydse af i punkt ’c’, har Administrativ Jordbrugskontrol og Data & Analyse fundet alle de adresser, hvor der er sammenfald med en kontrol af en gødningsregnskabs- og harmonikontrol. Der er indlæst 90 adresser i VAKS Online på kontrolordning 4061HU_18.

Kontrolløren skal på kontrolbesøget afklare, om virksomheden har planlagt at benytte undtagelsen i 2017/2018. Hvis der svares bekræftende på dette, udføres der en kontrol af betingelserne for undtagelsen. Hvis der svares benægtende, udføres der alene en kontrol af betingelserne for undtagelsen der vedrører planperioden 2016/2017, dvs. punkt 6, 7 og 8. Kontrolløren skal i denne situation orientere Administrativ Jordbrugskontrol om, at virksomheden ikke ønsker at anvende undtagelsen i planperioden 2017/2018. Administrativ Jordbrugskontrol undersøger efterfølgende om virksomheden har anvendt undtagelsen i det indsendte gødningsregnskab for planperioden 2017/2018.

Page 6: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 / 01-01-2018

6

Adresserne fordeles på distrikterne med samme andel som undtagelsesbrugene udgør i de enkelte landsdele. Det giver følgende fordeling af de 90 kontrolbesøg på de enkelte afdelinger.

Afdeling Herning 24 stk. Afdeling Kolding 35 stk. Afdeling Odense 0 stk. Afdeling Randers 30 stk. Afdeling Ringsted 1 stk.

I tilfælde af at et kontrolbesøg bliver annulleret, skal Administrativ Jordbrugskontrol, Lars Paulsen kontaktes.

3.3. Varsling af kontrolbesøgIfølge lov om retssikkerhed skal virksomheder mv. som hovedregel varsles forud for et kontrolbesøg. Varslingen skal ske skriftligt 14 dage inden kontrolbesøget. Denne hovedregel kan dog fraviges, hvis formålet med kontrollen forspildes ved varsling.

Når kontrolbesøget ikke er varslet, skal kontrolløren være ekstra opmærksom på at fortælle jordbrugeren, hvad det er han/hun ønsker at kontrollere. Herudover skal der afleveres et brev, der informerer om, hvad formålet med kontrollen er. Standardinformationsbrevet, der henviser til retssikkerhedsloven, skal bruges ved uvarslede kontrolbesøg.

Reglerne omkring varsling er beskrevet mere fyldigt i den generelle kontrolinstruks om forhold ved kontroller.

Der henvises til afsnittet om Retssikkerhedsloven og God kontroladfærd i den generelle kontrolinstruks, der findes på intranettet under afsnittet ”Fagligt” >> ” Kontrolportal” >> ”Kontrolinstrukser” >> ”Den generelle kontrolinstruks”. Kontrolbesøg vedrørende harmoniforhold bør som udgangspunkt aftales forud for besøget, så virksomheden kan have de nødvendige papirer hjemme. Jordbruger skal oplyses om hvilket bilagsmateriale, der skal være tilgængeligt for kontrolløren, og oplyses om, at der vil blive foretaget markkontrol af græsmarker, der er planlagt omlagt. Anvend varslingsbrevet ”JORDKONT_4061HU_18_varsling”, der ligger i VAKS Online under ”Vælg brevskabelon”, og følg vejledningen.

3.4. Tidsfrister for kontrollens gennemførelseKontrol skal foretages på virksomheden i perioden 2. januar– 28. februar 2018.

3.5. Veterinær- og sikkerhedsforskrifterVed kontrollen skal Landbrugsstyrelsens generelle sikkerhedsforskrifter for afdelingerne følges. Forskrifterne er udarbejdet af sikkerhedsudvalget og findes på intranettet under afsnittet ”Personale” >> ”Arbejdsmiljø” >> ”Sikkerhed, arbejdsskader og forebyggelse” >> ”Sikkerhedsforskrifter og jordbrugskontrollører”. Hvis du har spørgsmål til sikkerhedsforskrifterne henvises du til afdelingens sikkerhedsrepræsentant.

De veterinære retningslinjer for ejendomme med husdyr er relevante, hvis kontrollen omfatter staldanlæg eller lignende. De veterinære retningslinjer er beskrevet i den Generelle kontrolinstruks, som findes på

Page 7: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 / 01-01-2018

7

intranettet under afsnittet ”Fagligt” >> ”Kontrolportal” >> ”Kontrolinstrukser” >> ”Den generelle kontrolinstruks”.

4. Kontrollens omfang og gennemførelse

4.1. Gennemførelse af kontrolbesøgKontrolbesøget gennemføres ved, at kontrolløren med henblik på udfyldelse af kontrolrapporten gennemgår relevant materiale med brugeren af virksomheden. Opgørelsen af produceret kg N ab lager og angivelse af bedriftstype m.m. skal opgøres på baggrund af gødskningsbekendtgørelsens regler om kg N i husdyrgødningen, se tabel 5 i vejledningen 2017/2018. Der tages først og fremmest udgangspunkt i den evt. foreliggende markplan og i den driftsansvarliges mundtlige oplysninger samt eventuelt i øvrigt materiale på virksomheden f.eks. gødningsplan, herunder skema A3 i vejledningen 2017/2018, hvis disse foreligger, eller i besætningslister, kassebog, regnskabsbilag, effektivitetskontrol eller grundbetalingsansøgning. Desuden skal gødningsplanen for 2016/2017 og 2017/2018 anvendes.

Bemærk, at gødningsplanen for planperioden 2017/2018 skal udarbejdes senest den 20. april 2018, og den skal derfor ikke foreligge på bedriften på kontroltidspunktet. Gødningsplanen skal udarbejdes og indsendes i ”Tast Selv-service”, og den kan ses i skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder 2018”, afsnit A ”Markplan med gødningsoplysninger”. Andre papirer opbevares på bedriften.

4.2. VirksomhedsoplysningerVirksomheden identificeres ved: brugers navn, adresse, postnr., by samt CVR-nr.

4.3. Beskrivelse af kontrolrapportenKontrolrapporten foreligger i VAKS Online under kontrolopgaven 4061HU_18.

4.4. Opret KSK skema- Gå ind på forsiden i VAKS Online og vælg menupunktet Kontrol og Vedligehold skemaer- Søg på opgavekoden og tast ”4061HU_18” og tryk Ctrl + F11- Søg på CVR-nr. og tast bedriftens CVR-nr. og tryk Ctrl + F11 (eller ved at bladre via de blå pile). Tryk evt. på F11 for at slette tidligere indtastede oplysninger.- Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet Registreret skema.

4.5. Udfyldelse af kontrolrapportens generelle punkter:Udfyld Kontrollørskema (KSK)- Vælg knappen Vis skema og udfyld skemaets faneblade, jf. pkt. 4.6. i kontrolinstruksen- Skemaet kan løbende gemmes ved at trykke Ctrl + s.- Når skemaet er udfyldt trykkes på Kontrol af skema. Du bliver spurgt om du vil gemme skemaet, og du svarer bekræftende.- De konstaterede valideringsfejl og overtrædelser vises. - Tilret kontrollørskemaet så valideringsfejl forsvinder.- Der kan skrives et ok- eller høringsbrev ved at trykke på ”Vælg brevskabelon” (hvis det ikke virker, så dan brevet fra ”Vedligehold skemaer”).- Vælg statustype tryk ”Luk (færdig)” og vælg status eller ”Luk (ej færdig)” og skemaet er stadigt åbent.

BesøgsdataFølgende punkter skal udfyldes:

Page 8: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 / 01-01-2018

8

- tidspunkt for varsling af besøg- ”hak” for at der er udleveret retssikkerhedsbrev- dato og tidspunkt for kontrolbesøgets begyndelse, kontrollørens initialer, navn, afdeling samt afdelings adresse - dato og tid for kontrolbesøgets afslutning noteres- navnet på den der var til stede ved kontrolbesøget

4.6. Gennemgang af kontrolrapportens enkelte punkter:Pkt. 1Et kvægbrug er i denne forbindelse en landbrugsbedrift, som producerer husdyrgødning med mindst 300 kg kvælstof pr. planperiode, hvoraf mindst 2/3 er fra kvæg (opgjort i kg N ab lager), jf. bilag 2 i husdyrgødningsbekendtgørelsen, jf. § 43, stk. 2 bekendtgørelsen, og tabel 5 i vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jf. tabel 2, bilag 2 i gødskningsbekendtgørelsen.

Du skal udelukkende tage udgangspunkt i driftslederens oplysninger om antallet og sammensætningen af dyrearter på bedriften og din beregning af kg N ab lager. Opgørelsen skal baseres på det forventede kg N ab lager i planperioden 2017/2018, og der skal ved vurderingen ikke reguleres for planlagte leverancer af husdyrgødning eller for lagerforskydninger af husdyrgødning.

Der sættes et hak, hvis:- der på bedriften ikke produceres husdyrgødning med mindst 300 kg kvælstof pr. planperiode, hvoraf mindst 2/3 er fra kvæg (opgjort i kg N ab lager).- du ved kontrol på et blandet husdyrbrug er tvivl om, hvorvidt 2/3 af dyreholdet udgøres af kvæg. Du skal da redegøre for opgørelsen i feltet ”yderligere oplysninger”.

Pkt. 2Der sættes et hak, hvis:- der ikke foreligger en gødningsplan for planperioden 2016/2017 og planperioden 2017/2018- der ikke foreligger en anden type optegnelse, hvoraf det fremgår, hvilke afgrøder der p.t. findes på markerne, samt forfrugten for de enkelte marker- du ikke ud fra driftslederens oplysninger kan finde frem til, hvilke afgrøder der p.t. findes på markerne, samt forfrugten for de enkelte marker.

Pkt. 3Der sættes et hak, hvis: - det ikke fremgår af punkt ”C” i ”Beregning af gødningskvote” i skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder 2018” i CAP (hvis dette er udarbejdet) at undtagelsen ønskes udnyttet- driftslederen ved kontrolbesøget oplyser, at det ikke er planlagt at benytte undtagelsen i planperioden 2017/2018.

Der skal udleveres/sendes et høringsbrev til jordbruger, hvis jordbruger oplyser mundtligt eller via ’Tast Selv-service’ at undtagelsen ikke anvendes i planperioden 2017/2018, se mere under afsnit 5.1.2.

Pkt. 4Der sættes et hak, hvis:- der er planlagt dyrkning af bælgplanter i planperioden 2017/2018 - f.eks. planlagt dyrkning af ærter, hestebønne, lucerne, lupin, rød - eller hvidkløver. Se listen i tillæg E eller i kontrolrapporten (Ctrl l).

Page 9: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 / 01-01-2018

9

Der må dog gerne dyrkes byg/ærtehelsæd eller byg/ærte-grønkorn, såfremt der i disse marker er udlæg af rent græs. Der må også dyrkes græsmarker med enten under 50 pct. kløver eller under 50 % lucerne. Det er ikke tilladt at dyrke havre/ærtehelsæd med græsudlæg.

Du skal ved fastlæggelse af afgrødetype udelukkende tage udgangspunkt i virksomhedens afgrødeangivelse i markplanen eller, hvis en sådan ikke foreligger, i tilsvarende optegnelser. Såfremt der ikke findes en markplan eller tilsvarende på bedriften, skal du benytte driftslederens mundtlige oplysninger.

Det skal ikke indgå i denne kontrolrapport, om virksomheden dyrkede bælgplanter i planperioden 2016/2017, uanset om disse afgrøder først blev høstet i starten af planperioden 2017/2018. Men hvis der blev dyrket bælgplanter ud over de tilladte i 2016/2017, og virksomheden i 2016/2017 udnyttede undtagelsen, skal du kontakte Administrativ Jordbrugskontrol, Lars Paulsen, idet virksomheden så kan udtages til almindelig harmonikontrol for planperioden 2016/2017.

Pkt. 5Der sættes et hak, hvis:- der er etableret bælgplanter i planperioden 2017/2018 - f.eks. kløvergræs med mere end 50 % kløver. Du kan konstatere dette ved at tjekke om planlagte bælgplanter allerede er etableret eller ved at du opdager det i marken, hvis du er ude for at tjekke om græsmarker i omdrift er ompløjede ved kontrollen.

Pkt. 6Der sættes et hak, hvis:- der ikke foreligger en underskrevet erklæring om, at der ikke udbringes husdyrgødning i perioden 31-08-2017 til 01-03-2018 på et græsareal, som pløjes i samme planperiode. Erklæringen kan være i form af:

- en underskrevet og dateret gødningsplan, - et underskrevet og dateret gødningsregnskab eller- anden form for dateret og underskrevet dokument.

Der er ingen formelle krav til udformning af erklæringen, dog skal den være dateret og underskrevet. Se også tillæg C, pkt. 3.

Der sættes ikke hak, hvis:- der efterfølgende udfærdiges og forevises en erklæring, enten ved kontrolbesøget eller indtil 7 dage herefter- virksomheden ikke har planlagt at ompløje græsarealer i planperioden 2017/2018. I dette tilfælde skal der ikke foreligge en erklæring. Ved græsarealer forstås alle arealer med græs, dvs. permanente græsarealer eller græs i omdrift.

Pkt. 7Der sættes et hak, hvis:- det fremgår af markplanen eller tilsvarende optegnelser, at virksomheden har planlagt at omlægge græsmarker i omdrift i planperioden 2017/2018.- driftslederen ved kontrolbesøget oplyser, at det er planlagt at omlægge græsmarker i omdrift i planperioden 2017/2018.

Pkt. 8Der sættes et hak, hvis: - der er sat et hak i pkt. 7 og markerne er ompløjet ved kontrollen eller hvis græsudlæg er nedvisnet før 01-03-2018.

Page 10: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 / 01-01-2018

10

Du skal foretage en markkontrol på de marker, der er planlagt omlagt i planperioden, samt de arealer, hvor der er græsudlæg. Du skal vurdere, om disse marker er ompløjet, samt for græsefterafgrøderne desuden om markerne er nedvisnet. Kontrollen omfatter en visuel vurdering af hele arealet, idet der dog i tilfælde af snedække frilægges 1 m2 pr. 10 ha, dog mindst et felt pr. mark.

Bemærk, at græsarealer i omdrift gerne må nedvisnes tidligere i planperioden, og at der gerne må nedfældes flydende husdyrgødning på disse arealer. Der må ligeledes etableres en efterfølgende afgrøde på nedvisnede græsarealer f.eks. ved direkte såning. Arealerne må blot ikke pløjes i planperioden eller udsættes for en jordbehandling svarende til pløjning f.eks. gentagne harvninger i en dybde på 10-15 cm. Græsmarksefterafgrøder må hverken nedvisnes eller nedpløjes før 1. marts.

Pkt. 9 Rubrikken anvendes fortrinsvis, hvis sagen ikke kan afsluttes af kontrolløren. Det skal anføres,hvilket punkt kommentaren omhandler, samt hvorfra oplysningen stammer.

Oplysninger kan skrives, hvis:- besvarelsen af et punkt ønskes uddybet- der er tvivl om besvarelsen af et punkt. Dette kan f.eks. omfatte oplysninger om, at det ikke var muligt at få fremlagt tilstrækkelig information- der er andre forhold, der skal inddrages i sagsbehandlingen- jordbruger under kontrolbesøget fremsætter bemærkninger til de konstaterede forhold.

Pkt. 10Der sættes et hak, hvis:- der ikke er sat hak i nogen af punkterne 1-8.

Afslutning af kontrolbesøgetRapporten gemmes og der udskrives et brev, som underskrives og udleveres til jordbruger. Jordbruger oplyses om, at kontrollen er afsluttet/sættes i høring. Såfremt rapporten sættes i høring, oplyses driftslederen om hvilke betingelser for at benytte undtagelsen på 230 kg N/ha, der ikke var opfyldt.

Hvis det viser sig, at undtagelsen ikke kan anvendes/ikke anvendes (hak i pkt. 1-3), så gemmes kontrollen, og der sættes hak i feltet ’jordbruger må ikke anvende harmoniundtagelsen i planperioden 2017/2018 under fanebladet ’besøgsdata’. Hvis hak i pkt. 3 udskrives der et brev, om at undtagelsen ikke kan anvendes for planperioden 2017/2018. Sagen skal have status ”ÅBEN”, som ændres til FJL, når sagen er tjekket ind.

Under fanebladet ’besøgsdata’ markeres, hvis sagen sendes i høring. Her markeres endvidere, hvis høringssvar modtages, hvis sagen videresendes til enhed, eller hvis der foretages genbesøg hos jordbruger.

Ekstra materiale Såfremt der er ekstra materiale til en kontrolrapport, skal dette skannes og registreres i WorkZone.

Alt ekstra materiale, der vedrører kontrolrapporten, f.eks. kopier af markplaner m.m., skal registreres i WorkZone, selv om oplysningerne fremgår af kontrolrapporten, således at der ikke ligger yderligere materiale vedrørende en sag på afdelingskontorerne.

Page 11: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 / 01-01-2018

11

5. Behandling af kontrolrapporter

5.1. Kontrollørens opgaverGennemførelse af det fastlagte antal kontrolbesøgDet er vigtigt, at der i hver afdeling udarbejdes det angivne antal kontrolrapporter (se afsnit 3.2 om udvælgelse af kontrolsteder). Hvis antallet af budgetterede besøg ikke nås inden 1. marts 2018, skal afdelingslederne i god tid give besked til både Team Kvælstofadministration og til Administrativ Jordbrugskontrol.

Høring og opfølgningKontrolløren skal afslutte sager, hvis alle betingelserne i kontrollen er opfyldt, eller iværksætte høring i de tilfælde, hvor betingelserne ikke er opfyldt.

HUSK breve overføres først til WorkZone, når sagen er tjekket ud og ind igen. Brevene overføres i forbindelse med tjek ind.

5.1.1 Sagsgang for OK-sagNår der ikke er sat hak i nogen af punkterne 1-8, kan sagen afsluttes, og der skal sættes et hak i pkt. 10. Der dannes et OK-brev, som underskrives og udleveres til jordbruger.

Skriv et ok-brev- ”Kontrollørskema” er gemt og der er ingen fejl i ”Vis kontrolresultat”- ”Vis kontrolresultat” lukkes og ”Kontrollørskema” lukkes- på ”Vedligehold skema” vælges ”Vælg brevskabelon”- vælg ok-brev 4061HU_18_OK-brev- tryk på ”Dan brev”- rediger i brevet- vælg Gem- udskriv brevet, som sendes/udleveres til virksomheden- luk Word ved at trykke på X øverst til højre i billedet- luk dine skærmbilleder til du er ude i ”Vedligehold skemaer”- gem og vælg status ”FSO”.

5.1.2 Sagsgang for en høringssag hvor undtagelsen ikke anvendesHvis der er sat hak i pkt. 3, fordi undtagelsen ikke vil benyttes i 2017/2018, skrives et høringsbrev. Det skal skrives, hvis virksomheden ikke senest i forbindelse med ansøgningsfrist for grundbetaling 2018 har indberettet, at bedriften i indeværende planperiode udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning i mængder svarende til 230 kg N pr. ha harmoniareal pr. planperiode. Oplysningen skal indsendes via Tast selv-service sammen med skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder 2018” ved at krydse af i punkt ”C” på siden ”Beregning af gødningskvote”. Eller hvis driftslederen ved kontrolbesøget oplyser, at det ikke er planlagt at benytte undtagelsen. Så skal der udskrives et høringsbrev. Brevet giver jordbruger mulighed for at komme med bemærkninger til, at vi ligger til grund, at undtagelsen ikke kan anvendes for indeværende planperiode.

Team Kvælstofadministration kontrollerer efterfølgende, om undtagelsen er benyttet i det indsendte gødningsregnskab for planperioden 2017/2018.

Page 12: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 / 01-01-2018

12

Skriv et høringsbrev- Gem ”Kontrollørskema” - ”Vis kontrolresultat” siger ”Skriv brev om ’ingen særregel’”- vælg knappen ”Vælg brevskabelon”- marker den ønskede brevskabelon- vælg knappen ”dan brev” og udfyld relevante felter. Læs brevet igennem og rediger det nødvendige.- udskriv brevet, som sendes/udleveres til virksomheden- luk Word ved at trykke på X øverst til højre i billedet- luk skærmbillederne, indtil du er ude i ”Vedligehold skemaer”- gem og vælg status ”FSO”.

Jordbruger skal, inden 14 dage fra høringens iværksættelse, sende sit eventuelle svar på høringen til afdelingskontoret. Et evt. høringssvar og kontrollørens evt. bemærkninger skannes og registreres i WorkZone.

5.1.3 Sagsgang for en høringssagI forbindelse med igangsætning af høring, skal kontrolløren gennemgå kontrollen med jordbruger og gøre opmærksom på de betingelser, der ikke er opfyldt. Hvis der er sat hak i pkt. 4, 5, 6 eller 8, så skal sagen sendes i høring.

Hvis der er sat hak i pkt. 5 og/eller pkt. 8 skal virksomheden informeres om, at den ikke kan benytte undtagelsen på 230 kg N/ha i planperioden 2017/2018.

Hvis erklæringen om udbringning af husdyrgødning mangler, hak i pkt. 6, eller hvis der er planlagt bælgplanter, hak i pkt. 4, så skal virksomheden informeres om, at der skal indsendes erklæring og/eller revideret gødningsplan til afdelingskontoret inden for 7 dage – i så fald kan sagen afsluttes. Erklæringen kan også udfyldes under kontrolbesøget, hvis jordbruger ønsker at gøre dette – og sagen kan afsluttes. Hvis erklæringen eller gødningsplanen ikke er modtaget inden for 7 dage, sættes sagen i høring.

Skriv et høringsbrev- når kontrollørskemaet er udfyldt og gemt, vælges knappen Vis kontrolresultat- vælg knappen Vælg brevskabelon- markér den ønskede brevskabelon - vælg knappen Dan brev og udfyld de relevante felter. Læs brevet igennem og rediger det nødvendige.- vælg Gem- udskriv brevet, som sendes/udleveres til virksomheden- luk Word ved at trykke på X øverst til højre i billedet- luk skærmbillederne, indtil du er ude i ”Vedligehold skemaer”- gem og vælg status ”FSO” eller ”FJL”.

Jordbruger skal, inden 14 dage fra høringens iværksættelse, sende sit eventuelle svar på høringen til afdelingskontoret. Et evt. høringssvar og kontrollørens evt. bemærkninger skannes og registreres i WorkZone.

Sager, der ikke afsluttes af kontrollørenHvis manglende oplysninger eller andet gør det umuligt for kontrolløren at afslutte kontrollen, kan hele sagen, efter forudgående aftale med enheden, (Lars Paulsen) sendes til Administrativ Jordbrugskontrol ([email protected]). I Jordbrugskontrol tages herefter stilling til, om kontrollen kan afsluttes, eller om der skal foretages høring. I kontrolrapportens felt til ”yderligere oplysninger” skal kontrolløren oplyse

Page 13: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 / 01-01-2018

13

om baggrunden for, at sagen oversendes, uden at denne er afsluttet eller sendt i høring. Sagen gemmes med status ”Åben” i off-line og med status ”FJL” i on-line.

NotatpligtHvis du mundtligt modtager oplysninger vedrørende den kontrollerede virksomhed, som har betydning for sagens afgørelse, skal du ifølge § 13 i offentlighedsloven, jf. lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen med senere ændring, skrive et notat. Notatskabelon kan findes i WorkZone. Du åbner notatskabelonen efter du har fundet sagen frem i systemet, herefter fletter du oplysninger om sagsnummer etc., og når du har noteret de oplysninger du har modtaget, registrerer du med det samme dit notat på sagen.

Såfremt jordbruger telefonisk kommer med et høringssvar, udarbejder kontrolløren et notat med svaret, der skannes og registreres i WorkZone.

5.1.4 Afslut sagen i VAKS DCK og WorkZoneTjek sag ind til Landbrugsstyrelsens database- vælg menupunktet Overførsel til off-line og Udveksling- vælg fanebladet Tjek ind- vælg knappen Opret forbindelse- vælg de ønskede sager ved at sætte flueben (dobbeltklik i feltet)- vælg knappen Tjek ind- læs evt. loggen (her kan du se, hvad der er tjekket ind) og gem evt. loggen, hvis der er en fejlrapport, som du vil have hjælp til at håndtere- luk dialogen vha. knappen Luk- forbindelsen afbrydes vha. knappen Afbryd forbindelse.

Afslut sag i VAKS DCK- gå ind i VAKS DCK- find sagen frem:- vælg ”Virksomhed-oversigt over kontrolopgaver” og søg vha. CVR-nr. - tjek at sagsstatus er korrekt- stå på sags nr. (marker hele sags nr.)- tryk på ikonet der fører dig over i WorkZone (ESDH)

Afslut OK-sag i WorkZone- nu står du i WorkZone-sagsbilledet og du skal lade ”Sagsbehandler” være dine initialer, ”Ansvarlig enhed” din afdeling. - afslut sagen ved at indsætte en dato i feltet afsluttet (ved dags dato skriv +)- tryk på Gem i venstre hjørne eller Ctrl. + s.

Afslut høringssager i WorkZone- har du modtaget høringssvar i en høringssag, svarer Team Kvælstofadministration på dette - registrér høringssvar på sagen (enten gem elektronisk eller scan ind på sagen). Titlen skal være høringssvar.- skriv dine bemærkninger til høringssvaret, ved at stå på sagen i WorkZone, vælg opret dok (Word ikon), vælg Notatskabelon, udfyld det du vil skrive og gem dokumentet på sagen med titlen ”kontrollørbemærkninger”, vælg ”OP-åben postliste” i postliste og tast gem- skift ”Sagsbehandler” til blank, og ”Ansvarlig enhed” til Jordbrugskontrol. - du er nu færdig med sagen.

Page 14: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 / 01-01-2018

14

NB! Ved for sent modtaget høringssvar, som skal behandles, genåbnes sagen på handlingsikonet. Herefter gør du som beskrevet ovenfor for registrer høringssvaret på sagen, skriv dine bemærkninger osv.

Scan dokumenter på sag i WorkZoneSørg for at sagen indeholder alle nødvendige dokumenter. Scan evt. øvrige dokumenter i WorkZone. Husk at du skal tilføje sagsbehandler, ansvarlig enhed og åben postliste på alle dokumenter.

5.2. Afdelingskontorets registrering og ekspedition af kontrolrapporterArbejdstimeforbruget ved kontrolopgaverne i forbindelse med kontrollen konteres i mTID under produktnr. 54063, Nitrat, undtagelsen 230.

5.3. Frist for indsendelse af kontrolrapporter m.m.Senest 14 dage efter afsluttet kontrolbesøg eller efter en eventuel høring, skal kontrolrapporten overdrages til Administrativ Jordbrugskontrol. For at Team Kvælstofadministration kan finde sagen og konstatere, at afdelingen er færdig med deres sagsbehandling, skal ansvarlig enhed ændres til Jordbrugskontrol i WorkZone og navn på sagsbehandleren i afdelingen slettes.

Ved kontrolbesøg, der efter høring er afsluttet i afdelingerne, skal høringsbrev, evt. høringssvar samt afslutningsbrev skannes ind i afdelingen og registreres på sagen i WorkZone med en afslutningsdato (hvis du har skrevet nogle af brevene fra WorkZone og allerede registreret dem her, skal de selvfølgelig ikke skannes ind). Afdelingen sætter dato i det felt der hedder Afsluttet i WorkZone. Ansvarlig enhed skal være din afdeling.

6. Instruksens ikrafttrædelse og ajourføring

6.1. Kontaktpersoner i Team KvælstofadministrationKontrol og kontrolinstruks Lars Paulsen (lapaul)

Ansvarlig for instruksens ajourføring Lars Paulsen (lapaul)

6.2. Instruksens ikrafttrædenNærværende instruks træder i kraft den 1. januar 2018.

Page 15: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 / 01-01-2018

15

7. Tillæg

Tillæg A: Tjek sag ud til bærbare PC

Tjek sag ud til din bærbare PC- Vælg fanebladet Tjek ud (”tjek-ud-billedet”)- Vælg knappen Opret forbindelse i bunden til venstre- Tjek at dine initialer er udfyldt i ”kontrollør”- Vælg knappen Søg (slet evt. først afdelingsnummeret, hvis du skal finde en bedrift i en anden afdeling) - Hvis du er allokeret til mange sager, så kan du søge på opgaven, ved at trykke F11 og skrive hele navnet ”4061HU_18”- Vælg de ønskede sager ved at sætte flueben (dobbeltklik i feltet)- Vælg knappen Tjek ud (nederst højre hjørne) maskinen arbejder – er færdig når der står ”synkronisering afsluttet” - Læs evt. loggen (her kan du se, hvad der er tjekket ud) og gem evt. loggen, hvis der er en fejlrapport, som du vil have hjælp til at håndtere- Luk dialogen vha. knappen Luk- Forbindelsen afbrydes vha. knappen Afbryd forbindelse

Page 16: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 / 01-01-2018

16

Tillæg B: Beregning af kg N ab lager

Beregning af kg N ab lager er beskrevet i afsnit 6.2 om ”Beregning af normproduktion” i Vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden 1. august 2017 til 31. juli 2018.

Beregning af antal dyreenheder er beskrevet i tillæg B om ”Beregning af DE” i Kontrolinstruks harmoni 2016/2017 – undtagelsen på 2,3 DE/ha.

Page 17: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 / 01-01-2018

17

Tillæg C: Betingelser for at udnytte undtagelsen

Husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 2.

Betingelser for udbringning af husdyrgødning og anden organisk gødning på bedrifter, som producerer husdyrgødning med mindst 300 kg kvælstof pr. planperiode, hvoraf mindst 2/3 er fra kvægPå bedrifter, som producerer husdyrgødning med mindst 300 kg kvælstof pr. planperiode, hvoraf mindst 2/3 er fra kvæg, må der udbringes husdyrgødning og anden organisk gødning i mængder svarende til 230 kg kvælstof pr. ha harmoniareal pr. planperiode på følgende betingelser1:

1 På bedrifter skal 80 pct. eller mere af arealet til rådighed for tilførsel af husdyrgødning dyrkes med en afgrøde med højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson. Opgørelsen af arealet til rådighed følger bekendtgørelsens § 47, stk. 2.

2 I dette bilag forstås ved:a) Roer: Foderroer.b) Græs: Permanente græsarealer eller græs i omdrift.c) Græsudlæg: Græs udlagt før eller efter høst, dog senest den 1. august i vårbyg, helsæd, grønkorn eller silomajs.d) Pløjelag: De øverste 30 cm af agerjorden, hvor jordbundsanalysen foretages for at sikre korrekt gødskning.e) Afgrøde med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson: Græs, græsefterafgrøder, roer og græsudlæg.f) Græsefterafgrøder: Rent græs sået før eller efter høst, dog senest den 1. august.

3 Husdyrgødning må ikke udbringes i perioden den 31. august til den 1. marts på et græsareal, som pløjes i samme planperiode. Der skal foreligge en dateret erklæring underskrevet af den for driften ansvarlige til dokumentation heraf.

4 Græsarealer i omdrift må kun pløjes om i perioden 1. marts til 1. juni, hvorefter arealet skal tilsås umiddelbart og ikke senere end tre uger efter pløjning, og dyrkes med en afgrøde med højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson.

5 Græsudlæg og græsefterafgrøder må tidligst nedpløjes eller nedvisnes den 1. marts.

6 Bælgsæd og andre kvælstoffikserende afgrøder som f.eks. rød- og hvidkløver må ikke dyrkes på de arealer, som bedriften har til rådighed. Dette gælder dog ikke kløver og lucerne i græsmarker med under 50 pct. kløver og lucerne og byg/ærter, der er udlagt med græs.

7 Der skal foretages N- og P-analyser af pløjelaget mindst hvert 4. år pr. 5 ha på hele arealet i omdrift, som kvægbruget har til rådighed i den planperiode, hvor prøverne udtages. Der skal foreligge dateret dokumentation herfor f.eks. i form af N-min-beregning og jordanalysekort.

8 Bedriften skal for hver planperiode, hvor undtagelsen ønskes anvendt, senest den dato, der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema ansøge om anvendelse af undtagelsen, samt foretage en gødningsplanlægning, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugs- og

Page 18: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 / 01-01-2018

18

Fiskeristyrelsens hjemmeside.

9 Bedriftens gødningsplan for dyrkede og udyrkede arealer skal udover de forhold, der følger af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser, indeholde følgende:a) en skitse, der viser de enkelte markers beliggenhed,b) oplysning om antallet af husdyr, en beskrivelse af opstaldnings- og opbevaringssystemer, herunder opbevaringskapaciteten for gødning,c) en beregning af det fosfor, der produceres på bedriften,d) en beskrivelse af eventuel gødningsbehandling og forventede egenskaber for den behandlede gødning,e) oplysning om mængde og type af husdyrgødning, som leveres udenfor eller modtages på bedriften,f) oplysning om afgrødens forventede fosforbehov for hver mark,g) en beregning af fosfor, der tilføres med husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og handelsgødning for hver mark ogh) angivelse af tidspunkt for tilførsel af husdyrgødning og handelsgødning.

10 Kvægbrugets gødningsplan skal revideres senest 7 dage efter enhver ændring.

1) Jf. § 43, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2017 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Page 19: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 / 01-01-2018

19

Tillæg D: Liste over skemaer og gødningsplansystemer, der er godkendt.

Godkendte skemaer/udskrifter.Firma/program 2013/14

DLBR Mark Online, Videncentret for Landbrug Skema A Skema A1 Skema A2 Skema B (gødningsregnskab) + B1

Næsgård Mark Skema A Skema A1Skema A2Skema B (gødningsregnskab) + B1

Page 20: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 / 01-01-2018

20

Tillæg E: Liste over afgrøder der tæller som bælgplanter

Der må ikke dyrkes bælgplanter. Der må dog gerne dyrkes byg/ærte-helsæd, byg/ærte-grønkorn samt kløver eller lucerne i græs med under 50 % kløver/lucerne. Disse afgrøder tæller som bælgplanter (afgrødekode i parentes):

Korn + bælgsæd under 50 % bælgsæt (7)Sojabønner (25)Ærter (30) Hestebønner (31)Sødlupin (32) Bælgsæd, flerårig blanding (35)Bælgsæd, andre typer til modenhed blanding (36)Bælgsæd blanding (54)Kløverfrø (120) Græsmarksbælgplanter: Lucerne, sneglebælg m.fl. (121)Lucerne til slæt (inkl. til eget foder) (171) Kløver til slæt, til tørreindustri, norm på 0 (173) Kløvergræs til fabrik (omdrift) (174)Korn og bælgsæd, helsæd under 50 % bælgsæd (214) Ærtehelsæd (215) Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50 % bælgsæd (234) Permanent kløvergræs, over 50 % kløver/lucerne (256) Kløvergræs, over 50 % kløver (omdrift) (261) Lucernegræs, over 50 % lucerne (omdrift) (262) Lucerne til fabrik (273)Permanent lucernegræs over 25 % græs, til fabrik (274)Kløver til fabrik (277)Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 % lucerne (278)Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 % bælgplanter (284)Græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver (omdrift) (285)Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 % kløver (286)Ærter, konsum (424)Kløvergræs med over 50 % kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni (943)Kløvergræs med over 50 % kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august (944) Kløvergræs med over 50 % kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l. (945) Græs/kløvergræs med over 50 % kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni (946)

Page 21: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 / 01-01-2018

21

Tillæg F: Standardforside til ekstra materiale.

Miljø- og Fødevareministeriet

Landbrugsstyrelsen

Ekstra bilag

Kontrolordning:

Kontrolrapportens status:

CVR-nr:

Jordbrugers navn:

Kontroladresse:

Fremsendelsesdato:

Indsendt af:

Husk at klipse alt materiale sammen, så løse papirer ikke forsvinder.

Page 22: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 / 01-01-2018

22

Tillæg G: Standardside til videreforsendelse af høringssvar eller mangel på samme.

Landbrugsstyrelsen DenAdministrativ Jordbrugskontrol J.nr: Nyropsgade 30 INI/ini – 1780 Kbh. V

Harmoni – undtagelsen 2018: CVR-nr. /P-nr.Jordbrugers navn, adresse

Kontrolmaterialet for ovennævnte CVR-nr. fremsendes hermed.

Materialet består af:

kontrolrapporten, inkl. evt. bilag

høringssvaret fra kunden

kontrollørens bemærkninger til høringssvaret

afdelingens bemærkninger til sagen

andet

Det kan i øvrigt oplyses, at:

afdelingen har ikke modtaget høringssvar fra kunden

kontrolløren er bekendt med høringssvaret, men har ingen bemærkninger hertil

afdelingen ikke har yderligere bemærkninger til sagen

Supplerende oplysninger:

Med venlig hilsen

Page 23: Kontrolinstruks harmoni 2017/2018 - undtagelsen på 230 kg N/ha · - Søg på oprettet skema ved at stille markøren på KSK linjen og tryk på Opret registreret skema under afsnittet

Miljø- og FødevareministerietLandbrugsstyrelsenNyropsgade 301780 København V

ISBN (tryk) 978-87-7120-983-9ISBN (web) 978-87-7120-983-9

Tlf.: +45 3395 8000

E-mail:[email protected]

http://www.lbst.dk