kontrolinstruks plantebeskyttelsesmidler 2017 · sprøjteførers autorisation (mab) eller tro- og...

Kontrolinstruks Plantebeskyttelsesmidler

2017

KONTROL AF PLANTEBESKYTTELSESMIDLER

1

Indhold

1. Indledning ............................................................................................................................... 3 1.1 Formål ............................................................................................................................... 3 1.2 Omfang af kontrollen........................................................................................................ 3 1.3 Kontrolperioden ................................................................................................................ 4

2. Retsgrundlag ........................................................................................................................... 4

3. Overordnede oplysninger ....................................................................................................... 4 3.1 Koordinering med andre kontroller .................................................................................. 4 3.2 Information som skal gives jordbruger ............................................................................. 4 3.3 Veterinær- og sikkerhedsforskrifter ................................................................................. 4 4. Procedure for kontrollen ..................................................................................................... 6

4.1 Kontrolbesøget ................................................................................................................. 6

4.2 Materiale til brug ved kontrollen ...................................................................................... 8

4.3 Varsling af kontrol/nægtet kontrol ................................................................................... 9 4.4 Dokumentation af konstaterede forhold ........................................................................... 9 4.5 Kontroltyper ................................................................................................................... 10

5. Afrapportering af kontrolresultat .......................................................................................... 11

5.1 Sager uden bemærkninger (OK-sager) ........................................................................... 11 5.2 Sager med bemærkninger (fejl-sager) ............................................................................ 11

6. Kontrollens indhold .............................................................................................................. 13 6.1 Anvendelse ..................................................................................................................... 13

Krydsoverensstemmelseskrav 2.18 (KO) .............................................................. 15

6.1.1 Anvendelse af ulovligt dansk middel (delkrav 1) ......................................... 16

6.1.2 Anvendt middel med udenlandsk etikette (delkrav 1) .................................. 16

6.1.3 Godkendte plantebeskyttelsesmidler/dispensationer må kun anvendes som

anført på etiketten, det vil sige som anført i etikettens advarselsfelt samt

doseringsangivelser i brugsanvisningen og hvis relevant i godkendelsen som

mindre anvendelse/off label (delkrav 2) ............................................................... 17

6.1.4 Øvrige tilfælde af ulovlig anvendelse .......................................................... 17

6.2 Sprøjtejournal ................................................................................................................. 18

Krydsoverensstemmelseskrav 2.19 (KO) .............................................................. 20

6.2.1 Sprøjtejournalindberetning .......................................................................... 21

6.3 Definition af plantebeskyttelsesmidler ........................................................................... 22 6.4 Rottegift .......................................................................................................................... 22 6.5 Opbevaring ..................................................................................................................... 23

6.5.1 Uforsvarlig opbevaring................................................................................ 23

6.5.2 Giftige og meget giftige midler ................................................................... 25

6.6 Besiddelse ....................................................................................................................... 27

6.6.1 Besiddelse af udenlandsk plantebeskyttelsesmiddel ..................................... 27

6.6.2 Import af udenlandske plantebeskyttelsesmidler med henblik på

videresalg. ........................................................................................................... 27

6.6.3 Besiddelse af ulovligt dansk plantebeskyttelsesmiddel ................................ 27

6.6.4 Besiddelse af mosegrise- eller muldvarpegift uden autorisation................... 30


2

6.6.5 Uoriginal emballage / dunk uden etikette .................................................... 30

6.7 Vaske- og påfyldningspladser ........................................................................................ 31

6.7.1 Udstyr til vask og påfyldning ...................................................................... 31

6.7.2 Bagatelgrænsen ........................................................................................... 32

6.7.3 Tapsted (kontraventil, vandur samt buffertank) ........................................... 33

6.7.4 Øvrige krav ved påfyldning af sprøjten ....................................................... 34

6.7.5 Krav til indretning af vaskeplads ................................................................. 34

6.7.6 Opsamlingsbeholder .................................................................................... 35

6.7.7 Afstandskrav fra vaskeplads til vandmiljø ................................................... 36

6.7.8 Afstandskrav for vask og påfyldning i marken til vandmiljø ........................ 37

6.8 Syn af sprøjter (ny) ......................................................................................................... 38

7. Uddannelseskrav ................................................................................................................... 40

7.1 Autorisation til køb af professionelle plantebeskyttelsesmidler – MAB (ny) .. 40

7.2 Sprøjtecertifikat/Sprøjtebevis/hånd- og rygsprøjtecertifikat ........................... 40

7.2.1 Hvem skal have et sprøjtecertifikat og opfølgningskursus? ......................... 41

7.2.2 Hvem skal have et sprøjtebevis og opfølgningskursus? ............................... 41

7.2.3 Opfølgningskursus ...................................................................................... 41

8. KO krav 1.1 Risiko for forurening af grundvandet (AKO) .............................................. 42 9. Bilag til instruksen ................................................................................................................ 44

Bilag A: Retsgrundlag .......................................................................................... 45

Bilag B: Afleveringsattest .................................................................................... 46

Bilag C: Krydsoverensstemmelseskrav ................................................................. 47

Bilag D: Information om MAB til brug for kontrolopgaver hos NAER ................ 65

Bilag E: Synsrapport ............................................................................................ 69

Bilag F Tro og love erklæring .............................................................................. 71

Captia-link: 16-4321-000002

ISBN 978-87-7120-827-6

©2017

Foto SkyFish

Fysisk Jordbrugskontrol


3

1. Indledning

1.1 Formål

Formålet med denne kontrolinstruks er:

Beskrive omfang af, den praktiske gennemførelse og videre sagsbehandling af

kontrolbesøg på jordbrugsbedrifter, maskinstationer, golfbaner og hos offentlige

myndigheder for så vidt angår de gældende regler på pesticidområdet med henblik på at

sikre en ensartet og korrekt kontrol af disse regler.

At forebygge unødvendig belastning og sundhedsfare for kontrollørerne i forbindelse med

kontrol af overholdelse af reglerne om besiddelse, opbevaring, anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler, regler om uddannelse/autorisation til køb/brug af

plantebeskyttelsesmidler og regler om anvendelsen af sprøjter, der er godkendt ved syn.

At kontrollen dermed bidrager til, at de gældende regler på pesticidområdet bliver

overholdt, hvormed der opnås en minimering af pesticiders belastning af miljø og

sundhed.

1.2 Omfang af kontrollen

Der skal i 2017 gennemføres i alt ca. 750 kontroller af plantebeskyttelsesmidler.

Heraf skal de ca. 400 kontroller gennemføres som led i NaturErhvervstyrelsens

Krydsoverensstemmelseskontrol (KO-kontrol). De ca. 400 kontroller svarer til 1 % af de

jordbrugere, der er støtteberettigede til at modtage grundbetaling og/eller

landdistriktsmidler i 2017. Udvælgelsen af de ca. 400 sager er foretaget på baggrund af

risikovurdering og ved tilfældig udtagning.

Der gennemføres ca. 220 kontroller på adresser, der udvælges af Data og Risiko på

baggrund af en risikovurdering. Der udtages ydermere ca. 60 kontrolbesøg på

maskinstationer, offentlige arealer eller golfbaner. Derudover afsættes ca. 70

kontroller til opfølgning på anmeldelser som følge af henvendelser fra borgere eller

anden offentlig myndighed.

Hvis lokalafdelingerne gennem øvrig kontrol kommer i besiddelse af oplysninger om

ulovlige forhold vedrørende opbevaring, besiddelse, anvendelse af pesticider,

håndtering ved vask- og påfyldning, regler om certifikater til brugere af

plantebeskyttelsesmidler og regler om anvendelsen af sprøjter, der er godkendt ved

syn, kan sagen ekstraordinært udtages til kontrol. Bemærk, at det altid er Fysisk

Jordbrugskontrol der opretter sagen i VAKS/DCK.


4

1.3 Kontrolperioden

Kontrolperioden er opdelt i to perioder. Den første følger NaturErhvervstyrelsens KO

kontrol og er fra 1. januar 2017 til 31. december 2017. Den anden periode vedrører den

rene pesticidkontrol og gennemføres i perioden 1. april 2017 til 31. marts 2018.

2. Retsgrundlag

Du finder en oversigt over det gældende retsgrundlag i bilag A. Retsgrundlaget kan

også findes på www.retsinfo.dk. De lokale afdelinger bedes ajourføre papirudgaver af

retsgrundlaget efter behov.

3. Overordnede oplysninger

3.1 Koordinering med andre kontroller

Kontrollen omfatter en fuldstændig pesticidkontrol og skal – så vidt mulig –

koordineres med andre kontroller. NaturErhvervstyrelsen bør – så vidt muligt – ikke

udføre kontrol flere gange på den samme bedrift inden for en 3-måneders periode.

3.2 Information som skal gives jordbruger

Der henvises til afsnittet om Retssikkerhedsloven, God Kontroladfærd i Den Generelle

Kontrolinstruks og kodeks for det gode kontrolbesøg, der findes på

NaturErhvervstyrelsens intranet.

3.3 Veterinær- og sikkerhedsforskrifter

Ved kontrollen skal NaturErhvervstyrelsens generelle sikkerhedsforskrifter og

veterinære retningslinjer for afdelingerne følges.

Ved besigtigelse af kemikalieskab, herunder flytning af dunke m.m., skal der anvendes

de nødvendige værnemidler, der som minimum er handsker og sikkerhedsbriller. Alt

afhængig af kontrolsituationen bør der dog anvendes: Sikkerhedsfodtøj, engangsdragt,

gummiforklæde og åndedrætsværn. Du finder de nærmere retningslinjer i

sikkerhedsforskrifterne.

Hvis der ikke er etableret udluftning/ventilation på kontrolstedet, skal der foretages en

udluftning inden kontrollen gennemføres.

http://www.retsinfo.dk/


5

Forskrifterne, der er udarbejdet af sikkerhedsudvalget, findes på

NaturErhvervstyrelsens intranet. Hvis du har spørgsmål til sikkerhedsforskrifterne

henvises du til lokalafdelingens sikkerhedsrepræsentant.

De veterinære retningslinjer for ejendomme med husdyr er relevante hvis kontrollen

omfatter staldanlæg eller lignende. De veterinære retningslinjer er beskrevet i Den

Generelle Kontrolinstruks, der findes på intranettet.


6

4. Procedure for kontrollen

4.1 Kontrolbesøget

I praksis forventes kontrollen gennemført som følger:

Jordbruger skal fremvise, hvor plantebeskyttelsesmidlerne opbevares, herunder oplyse

om der opbevares pesticider på andre lokaliteter f.eks. lejede lokaler eller andre

bedrifters bygninger (lager/lagerfaciliteter). Opbevaringsforhold skal besigtiges på

samtlige lokaliteter af virksomheden.

Eksempel – fælles opbevaring

Naboerne landmand A og landmand B deler opbevaring af plantebeskyttelsesmidler. Midlerne

opbevares hos landmand A mens landmand B er udtaget til pesticidkontrol.

Ved kontrollen skal landmand B fremvise hvor plantebeskyttelsesmidlerne opbevares – altså

hos landmand A. Landmand A skal informeres om, at vi foretager kontrol på hans ejendom og

der skal udleveres retssikkerhedsbrev.

Hvis landmand B oplyser, at nogle af de opbevarede plantebeskyttelsesmidler tilhører

landmand A og disse midler ikke er lovlige eller opbevaret uforsvarligt, skal Landmand A

også udtages til kontrol. Kontrollen skal iværksættes med det samme.

Husk fotodokumentation.

Kontrollen omfatter:

Kontrol af, om der opbevares midler miljø- og sundhedsmæssigt uforsvarligt

Om midler er i original emballage, herunder også dunke uden etiket

Om giftige og meget giftige midler er opbevaret særskilt og under lås og som tydeligt

er afmærket med advarselstavle1

Om midler, der er mærket med sikkerhedssætningen P405 på etiketten, er under lås.

Om der er udpeget en ansvarlig person for opbevaringen, hvis mere end fem personer

har adgang til giftige og meget giftige midler (over 125 ml)

Om der er efterladt tilberedt sprøjtevæske uden opsyn

Besiddelse af ulovlige danske og udenlandske plantebeskyttelsesmidler

Om plantebeskyttelsesmidler er anvendt efter anvisningen på etiketten

Udstyr til påfyldning af plantebeskyttelsesmidler (præparatfyldeudstyr, spuledyser og

skyllevandstank)

Tapsted, hvor sprøjten påfyldes (indretninger der forhindrer tilbageløb og overløb)

Er vaskepladsen med tæt befæstet bund

1 Kravet om advarselstavle gælder ikke for jordbrugere jf., bekæmpelsesmiddelbekendtg ørelsens § 28,

stk. 2 og 3.


7

Udstyr til udvendig vask af sprøjten

Sprøjtejournal

Overholdes afstandskrav og er der dokumentation for reduktion i afstandskrav ved

brug af særlige dyser

Alt pesticidudbringningsudstyr, der anvendes erhvervsmæssigt, skal være synet (hvis

synsmærket ikke sidder på sprøjten kontrolleres synsrapport) (sprøjter med en tank på

under 25 liter er undtaget krav om syn herunder ryg- og håndholdte sprøjter, lige som

bejdseudstyr er undtaget)

Pesticidsprøjter skal løbende være vedligeholdt

Sprøjteførers autorisation (MAB) eller tro- og loveerklæring inkl. uddannelsesbevis,

herunder sprøjtebevis, sprøjtecertifikat, hånd- og rygsprøjtecertifikat,

opfølgningskursus og evt. bevis for muldvarpe- mosegriskursus


8

4.2 Materiale til brug ved kontrollen

Følgende materiale er relevant ved gennemførsel af kontrolbesøget:

Kontrolgrundlag

Retssikkerhedsbrevet og pesticidpjece fra NAER/MST

Seneste indberetning fra SJI

Kortmateriale fra IMK eller Miljøportalen

Vejledning i Planteværn 2017

Applikationen fra SEGES KemiTjek eller MSTs Bekæmpelsesmidler i Danmark

Sikkerhedsudstyr

Kontrol af autorisation af sprøjteførere i MAB på Miljøstyrelsens hjemmeside:

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/bekaempelsesmidler/sproejtemidler/forhandler/

Husk at kontrolgrundlaget skal trækkes umiddelbart før selve kontrolbesøget.

Til kontrol af afstandskrav og virksomhedens beliggenhed i forhold til § 3 arealer og

vandboringer kan oplysningerne findes i IMK eller på Miljøportalen (www.miljoeportal.dk).

Til kontrollen kan publikationen ”Vejledning i Planteværn 2017” anvendes til at slå midler op

i forhold til godkendelse, dosering, anvisningsvilkår vedr. afgrøde m.m. ”Vejledning i

Planteværn 2017” er udleveret med det antal pr. afdeling, der foretager pesticidkontrol.

Derudover kan der findes hjælp i følgende 2 databaser:

Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk)

På Miljøstyrelsens hjemmeside, under Virksomhed & Myndighed/Bekæmpelsesmidler er der

adgang til en Bekæmpelsesmiddeldatabase med søgemulighed på samtlige godkendte midler,

samt tidligere godkendte midler. Der kan bl.a. søges på registreringsnummer, handelsnavn og

aktivstof samt om midlet er godkendt eller tidligere har været det. Desuden kan du finde

godkendte etiketter på godkendte midler og endelig kan der søges på biocider (fx rottemidler)

Middeldatabasen (www.middeldatabasen.dk)

SEGES og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet udgiver

”middeldatabasen”. Databasen vedligeholdes af SEGES på baggrund af data, der indhentes fra

Miljøstyrelsen, Dansk Planteværn, kemikaliefirmaerne med flere. Heraf fremgår hvilken

dosering de enkelte midler må anvendes i, samt til hvilken afgrøde midlet er godkendt. Også

her er det muligt at finde den godkendte etiket til et givent godkendt

plantebeskyttelsesmiddel.

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/bekaempelsesmidler/sproejtemidler/forhandler/

http://www.miljoeportal.dk/

http://www.mst.dk/

http://www.middeldatabasen.dk/


9

4.3 Varsling af kontrol/nægtet kontrol

Kontrol af plantebeskyttelsesmidler er en uvarslet kontrol, da en varsling ville forspilde

kontrollens hovedformål.

Det anbefales, at kontrolløren ved blandede kontrolbesøg (varslet og uvarslede), altid starter

med den uvarslede kontrol først. Hvis jordbruger inden kontrolbesøget spørger kontrolløren,

om der er en uvarslet kontrol med, er svaret: ”Det kan jeg ikke oplyse om”.

Ved yderligere information om varslingsregler og brug af varslingsbreve, henvises til den

generelle kontrolinstruks.

NaturErhvervstyrelsen er i henhold til § 49 i kemikalieloven og § 87 i lov om miljøbeskyttelse

bemyndiget til uden retskendelse mod behørig legitimation, at få adgang til private

ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at få oplysninger til brug for kontroller. Vi har

herunder adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter

samt medtage andre genstande uden vederlag, herunder eksemplarer af produkter og varer,

der er reguleret i medfør af loven. Kvittering for medtagne genstande skal udleveres. Hvis

jordbruger nægter ovenstående, har vi mulighed for at bede politiet om bistand.

Jordbruger skal yde den nødvendige bistand for kontrollen, herunder fremvisning af bilag,

regnskaber eller anden dokumentation, der er nødvendig for at gennemfører kontrollen.

Hvis jordbruger nægter kontrol, skal Fysisk Jordbrugskontrol kontaktes med henblik på at

gennemføre kontrolbesøget med politiets hjælp.

4.4 Dokumentation af konstaterede forhold

For at sikre dokumentation skal du altid tage billeder af ulovlige forhold på det tidspunkt,

hvor overtrædelserne konstateres. F.eks. ved fund af ulovlige danske midler, midler med

udenlandsk etikette, uoriginal emballage, manglende etiket, manglende kontraventil og

vandur, vaskeplads, åbenlyse problemer med sprøjteudstyr der er i brug eller ved ulovlige

opbevaringsforhold.

Billederne skal vedlægges høringsbrevet og arkiveres som et fotoalbum på sagen i Captia. På

forsiden skal ansøgers CVR-nr., samt kontrollørens navn eller initialer være angivet. For hvert

billede skal det beskrives hvilken overtrædelse billedet dokumenterer.

Det er meget vigtigt, at du i høringsbrevet angiver, at der er vedlagt fotodokumentation, ellers

vil billederne ikke blive tillagt betydning i en evt. efterfølgende retssag.


10

4.5 Kontroltyper

KO-kontrol

Kontrol af plantebeskyttelsesmidler indgår i NaturErhvervstyrelsens

Krydsoverensstemmelseskontrol (KO-kontrol). Ved kontrollen skal der således foretages en

fuld pesticidkontrol svarende til kontrollen med rene pesticidkontroller (nedenfor) og dermed

kontrol af samtlige krav vedrørende opbevaring, besiddelse, journalisering og anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler samt krav vedrørende reglerne om vask- og påfyldning, syn samt

uddannelse/autorisation.

Anden KO

Hvis der ved kontrol af den rene pesticidkontrol konstateres en overtrædelse af et KO-krav

vedrørende plantebeskyttelsesmidler, er der tale om anden KO (AKO). Det betyder, at der

skal oprettes en kontrol alene vedrørende dette punkt. Husk, at angive på faneblad 1 i VAKS

Online, ved hvilken ordning kontrollen er opstået.

Rene pesticidkontroller

Kontroller der alene omfatter reglerne om plantebeskyttelsesmidler betegnes ”rene

pesticidkontroller”. Ved kontrollen skal der således foretages en fuld pesticidkontrol af

samtlige krav vedrørende opbevaring, besiddelse, journalisering og anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler, samt krav vedrørende reglerne om vask- og påfyldning, syn og

uddannelse/autorisation. (Udtræksårsag: MAN + efternavn).

Efter den fysiske kontrol indtastes kontrolresultatet og eventuelle overtrædelser i VAKS

Online under ordning 4071PM_17. Der udskrives et høringsbrev, hvoraf resultatet af

kontrollen fremgår. Brevet sendes til jordbruger sammen med andet relevant materiale (f.eks.

fotoalbum).


11

5. Afrapportering af kontrolresultat

5.1 Sager uden bemærkninger (OK-sager)

KO-kontrolsager uden bemærkninger afsluttes med en krydsoverensstemmelsesrapport,

hvoraf det fremgår, at NaturErhvervstyrelsen ikke har bemærkninger til kontrollen.

Krydsoverensstemmelsesrapporten overføres til Captia på aktivitet 5050_17

(krydsoverensstemmelse) mens kontrolsagen under aktivitet 4071PM_17 (pesticid) afsluttes

af kontrolløren. Der skal udarbejdes og udleveres OK-brev til jordbruger, der vedrører den

nationale del af pesticidkontrollen. Brevet lægges på pesticidsagen (17-4323/K-xxxxxx).

For rene pesticidkontroller uden bemærkninger afsluttes sagen med et OK-brev til jordbruger.

Brevet dannes under aktivitet 4071PM_17 efter kontrollen og lægges på sagen i Captia, før

sagen afsluttes.

Når OK-sager afsluttes i Captia, skal ”ansvarlig enhed” og udførende enhed” forblive den

afdeling, hvor kontrollen er udført og kontrolløren skal forblive stående som sagsbehandler på

sagen.

5.2 Sager med bemærkninger (fejl-sager)

Hvis kontrollen giver anledning til bemærkninger, skal ansøgeren have sagen til udtalelse

(høring), inden den videre sagsbehandling i Miljøstyrelsen.

Det skal tydeligt fremgå af høringsbrevet, hvad kontrolløren har konstateret, så ansøgeren

ikke bliver i tvivl om, hvad der skal tages stilling til og kommenteres på i et eventuelt

høringssvar til NaturErhvervstyrelsen. Hvis kontrolløren på grund af tidspunktet for

kontrollens gennemførelse erkender, at det ikke med sikkerhed kan afgøres, om et konstateret

forhold repræsenterede en overtrædelse af bestemmelserne i den relevante periode, og ikke på

anden vis kan fremlægge dokumentation for overtrædelsen, bør forholdet ikke fremgå af

høringsbrevet.

Efter høringsfristens udløb, eller når der er indkommet høringssvar, giver kontrolløren sine

bemærkninger til høringssvaret, som lægges på sagen i Captia 17-4323/K-XXXXXX.

Kontrolløren noterer ligeledes i sagen, hvis der ikke er modtaget høringssvar.

Samtlige dokumenter på sagen vedhæftes en mail, der fremsendes til

[email protected] (der fremsendes dog ikke fejloprettede dokumenter). I

emnefeltet anføres Pesticidkontrol 2017, jordbrugers navn og CVR-nr. I tilfælde hvor

jordbruger er udtaget på CPR-nr. anføres navn, adresse og de første 6 cifre i CPR-nr. De

sidste fire cifre skal anonymiseres med XXXX. Der skal kun sendes én mail til Miljøstyrelsen

pr. sag (CVR/CPR-nr.)

mailto:[email protected]


12

Den afsendte mail gemmes på sagen i Captia med titlen ”Sagen sendt til MST” og afsluttes

herefter. Sørg for at alle dokumenter på sagen er arkiveret.

I selve mailen til Kemikalieinspektionen skrives:

Jeg sender hermed overtrædelses sagen med NaturErhvervstyrelsens sagsnummer 17-4323/K-

XXXXXX til videre sagsbehandling hos Miljøstyrelsen.

Sager med overtrædelser der indbefatter overtrædelse af KO krav 2.18 eller 2.19 skal der i

emnefeltet skal stå: Høring, overtrædelse af KO krav 2.18/2.19.


13

6. Kontrollens indhold

6.1 Anvendelse

I sprøjtejournalen skal det kontrolleres, om de anvendte midler er ulovlige, om de er anvendt i

overensstemmelse med godkendelsen, det vil sige, om de er anvendt jf. etiketten herunder

godkendt til de afgrøder, som de er anvendt i, om de er anvendt i tilladt dosering, om de er

anvendt flere gange årligt end tilladt, med færre års intervaller end de er godkendt til og om

de er anvendt nærmere overfladevand end tilladt. Hvis kontrollen foretages så tidligt i

vækstsæsonen, at der endnu ikke er udført sprøjtninger, skal sprøjtninger foretaget i

planperioden 2016/2017 kontrolleres.

Husk at det altid er anvisningen på etiketten, som er gældende. Hvis der står på etiketten, at

midlet f.eks. er tilladt i en bestemt dosering, så er det tilladt at bruge restlager af dette middel

op i denne dosering, også selvom der ifølge Vejledning i Planteværn 2017 står en lavere

tilladt dosering, fordi midlet sidenhen har fået nedsat den maksimale dosering. Etiketter kan

findes i middeldatabasen, men bemærk at det altid kun er den nyeste etikette, der er at finde

her.

Hvis jordbruger har bortskaffet midlet inden kontrolbesøget, må jordbruger fortælle, hvornår

midlet er indkøbt. I sådanne tilfælde kan det være en fordel at slå op i Vejledning i Planteværn

fra tidligere år, hvor doseringen på midlets købstidspunkt er angivet. Hvis jordbruger f.eks.

har købt midlet året før, og midlet var tilladt i en højere dosering året før, er der ikke tale om

en overtrædelse. Ved tvivl kontakt Fysisk Jordbrugskontrol.

Off-label/mindre anvendelse

Bemærk, at der for nogle midler gives en OFF-label tilladelse fra Miljøstyrelsen, som nu

kaldes "mindre anvendelse" dvs. tilladelse til brug af dette middel til en specifik anvendelse,

som i de fleste tilfælde ikke er angivet på etikette. Dette kunne f.eks. være anvendelse i

bestemte afgrøder, selvom disse afgrøder ikke er angivet på etiketten. En OFF-label

tilladelse/mindre anvendelse vil kunne findes i Middeldatabasen. Kontrolløren bør spørge ind

til hvorvidt virksomheden/sprøjteføreren er bekendt med brugsanvisningen til "OFF-label" /

"mindre anvendelse", som er udstedt af Miljøstyrelsen. Virksomheden bør enten kunne

orientere om hvor de har fundet den (på middeldatabasen eller via

bekæmpelsesmiddeldatabasen via Miljøstyrelsens hjemmeside), eller de bør fremvise et print

af den, hvis den ikke fremgår direkte af etiketten.

Reduktion i afstandskrav

Hvis der på etiketten fremgår et afstandskrav til vandmiljøet, skal der spørges til, om der er

brugt afdriftsreducerende dyser for at reducere afstandskravet. Hvis det er tilfældet skal der

spørges til dokumentationen. Alle anvendelser af afdriftsreducerende udstyr til at reducere

afstandskrav kræver supplerende dokumentation til sprøjtejournalen for hver enkelt


14

behandling, hvor denne afstandsreduktion er udnyttet. Miljøstyrelsen har udarbejdet skemaer,

som kan anvendes til notering af de krævede oplysninger, men oplysningerne bliver evt. en

del af de digitale sprøjtejournaler (Næsgaard Mark og Mark Online). Man skal da oplyse

hvilket produkt, der er tale om, oplyse sprøjteføreren, afdriftsreduktion i procent,

dysefabrikant, hvilken dyse og højeste tryk anvendt under sprøjtningen. Derudover skal der

bekræftes korrekt sprøjteteknik, bomhøjde, kørehastighed og vejrforhold. Reglerne er indført i

juni 2016, herefter kan jordbrugeren reducere afstandskravene til overfladevand og § 3

naturområder, som er anført på etiketten med op til 90 % hvis det udbringes med specifikke

dyser. Man kan læse mere om reglerne og se Miljøstyrelsens vejledning her:

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/bekaempelsesmidler/sproejtemidler/bruger/reduktion-i-

afstandskrav/

Kulfilter i traktor

Hvis der på etikettens advarselsfelt er krav om særligt udstyr, f.eks. kulfilter i sprøjtekabinen

eller særlige dyser, så skal det undersøges om dette udstyr er anvendt eller findes på bedriften.

Etiket og registreringsnummer

Efter en eventuel revurdering af et middel, kan der være sket ændringer i reglerne om

dosering, samt hvilke afgrøder midlet kan anvendes til – på trods af, at der måske ikke er sket

ændringer i registreringsnummeret. Når der konstateres en overtrædelse af reglerne

vedrørende ulovlig anvendelse af et middel, skal registreringsnummeret derfor noteres i

høringsbrevet, og der skal tages et foto af etiketten, så vidt dette er muligt (midlet kan være

bortskaffet på kontroltidspunktet).

Væksthuse

Krav på etiketten for midler til indendørs anvendelse i væksthuse omkring processpildevand

og planteaffald skal ikke kontrolleres i 2017.

Hvis der på etiketten er følgende tekst: "Ved anvendelse i væksthus, må der ikke forekomme

udledning af vand fra produktionen til miljøet eller til kloak. Plantemateriale og

dyrkningsmedie til bortskaffelse skal opbevares tildækket og på tæt belægning." Bør der gøres

opmærksom på, at det er en forudsætning for godkendelser til brug i væksthuse, at udledning

til miljøet er negligibel/minimal. Egentlig kontrol af dette afventer nærmere vejledning om

håndtering, men udledning til recipient må ikke forekomme. Hvis der konstateres udledning

til recipient skal kommunen informeres herom.

Når der konstateres en overtrædelse:

Hvis sprøjtejournalen viser, at der eksempelvis er anvendt midler, der var ulovlige på

sprøjtetidspunktet, eller anvendelse i afgrøder, hvortil godkendelsen ikke er givet, i for høje

doseringer eller i flere årlige behandlinger end tilladt, færre års interval end tilladt eller

nærmere overfaldevand end tilladt, skal der ske en kontrol af sprøjtejournalen for hele

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/bekaempelsesmidler/sproejtemidler/bruger/reduktion-i-afstandskrav/

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/bekaempelsesmidler/sproejtemidler/bruger/reduktion-i-afstandskrav/


15

bedriften for to forrige vækstsæsoner. Husk dokumentation i form af foto eller kopi af

sprøjtejournalen.

Hvis der ved kontrol af sprøjtejournalerne findes flere plantebeskyttelsesmidler, der ikke er

godkendte, skal der foretages en separat bedømmelse for hvert af disse midler. Hvis det af

kontrollen fremgår, at der er anvendt mere end ét plantebeskyttelsesmiddel, der enten er

forbudt at anvende eller er udenlandsk, foretages der også her en separat bedømmelse af hvert

af de anvendte midler.

Krydsoverensstemmelseskrav 2.18 (KO)

Krydsoverensstemmelseskravet 2.18 er knyttet til anvendelse af plantebeskyttelsesmidler:

Der må kun anvendes godkendte plantebeskyttelsesmidler (delkrav 1)

Godkendte plantebeskyttelsesmidler/dispensationer må kun anvendes som anført på

etiketten, det vil sige som anført i etikettens advarselsfelt samt doseringsangivelser i

brugsanvisningen og hvis relevant i godkendelsen som mindre anvendelse/off label

(delkrav 2)

Ved overtrædelse udfyldes de relevante skemaer i VAKS Online og den samlede karakter

udregnes automatisk. I bilag C ses bedømmelsesskemaet for krav 2.18.

Hvis der herudover konstateres andre overtrædelser af reglerne om anvendelse af

plantebeskyttelsesmidler kontaktes Fysisk Jordbrugskontrol. Her tænkes specifikt på midler,

der måtte have en begrænsning i antal af hektar som en sprøjtefører må sprøjte pr. dag. Det

kan desuden være midler der er anvendt uden for den periode, hvortil godkendelsen er givet

eller der kan være anvendt andre midler på samme areal, med samme aktivstof, og dermed

kan restriktioner i brugen være overtrådt.


16

6.1.1 Anvendelse af ulovligt dansk middel (delkrav 1)

Det er ikke tilladt at anvende ulovlige danske midler, dvs. midler som ikke er godkendte.

Hvis der ved gennemgang af sprøjtejournalen konstateres anvendelse af ulovlige midler, skal

disse midler undersøges nærmere ved opslag i tilgængelige lister, databaser eller ”Vejledning

i Planteværn 2017” eller tidligere udgaver. Vær opmærksom på, at nogle midler har særlige

anvendelsesvilkår.

Vær opmærksom på, at hvis et plantebeskyttelsesmiddel bliver forbudt at sælge, kan et

restlager af midlet anvendes efter anvisningen på etiketten, dog maksimalt i op til 18 måneder

efter et forbud mod salg er trådt i kraft. I nogle tilfælde kan midler udfases med væsentlig

kortere frist, hvis det vurderes som miljø- og/eller sundhedsmæssigt uacceptabelt.

Afviklingsperioderne for de konkrete midler fremgår af bilag 3 i bekendtgørelse om brug af

kemiske stoffer og blandinger i bekæmpelsesmidler (stofbekendtgørelsen), afviklingsfrister

fremgår desuden af Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddeldatabase.

6.1.2 Anvendt middel med udenlandsk etikette (delkrav 1)

Det er ikke tilladt at anvende midler med udenlandsk etiket.

Såfremt der er mistanke om, at det anførte middel i sprøjtejournalen er udenlandsk, skal der i

forbindelse med kontrollen indhentes information om midlet, f.eks. skal jordbruger spørges,

om der findes rester af midlet eller tom emballage i forhold til etikettekst, hvem er midlet købt

af, hvad har midlet været anvendt til, fakturabilag eller lignende.

Er det ikke muligt på stedet at konstatere, hvad det udenlandske middel indeholder, tages

sagen med hjem og Fysisk Jordbrugskontrol kontaktes i forhold til nærmere undersøgelse af

det anførte middels karakter.

I tilfælde, hvor det konstateres, at der er anvendt et udenlandsk plantebeskyttelsesmiddel, skal

sprøjtejournalen fra sidste vækstsæson også gennemgås for, om der også er anvendt

udenlandsk plantebeskyttelsesmiddel året før.


17

6.1.3 Godkendte plantebeskyttelsesmidler/dispensationer må kun anvendes som

anført på etiketten, det vil sige som anført i etikettens advarselsfelt samt

doseringsangivelser i brugsanvisningen og hvis relevant i godkendelsen som

mindre anvendelse/off label (delkrav 2)

a) Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes på afgrøder, hvortil de er godkendt.

b) Godkendte plantebeskyttelsesmidler må maksimalt anvendes i de doser, hvortil

godkendelsen er givet

c) Godkendte plantebeskyttelsesmidler må i afgrøden kun anvendes i det antal maksimale

behandlinger per vækstsæson/ år, der er anført på etiketten/brugsvejledningen. (Kravet

gælder således alene for de plantebeskyttelsesmidler, hvor der i henhold til

etiketten/brugsvejledningen er fastsat et maksimalt antal årlige behandlinger).

d) Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes med de års/vækstsæsoners

intervaller der fremgår af etiketten/brugsanvisningen. Eksempelvis kan nævnes clomazon

holdige midler i kartofler og ethofumesat midler i roer

e) Godkendte plantebeskyttelsesmidler må ikke anvendes nærmere overfladevand end

etiketten tillader (dog inddrages her mulighed for afstandsreduktion vha. valg af

afdriftsreducerende dyser)

Husk at tjekke Middeldatabasen for OFF-label godkendelser/mindre anvendelse, og husk, at

det altid er anvisningen på etiketten og brugsanvisningen for off label/mindre anvendelse, som

gælder. I tilfælde, hvor det konstateres, at der fx er anvendt et plantebeskyttelsesmiddel på en

afgrøde, hvortil det ikke er godkendt, gennemgås sprøjteregistret/sprøjtejournalen for året før

og forrige år med henblik på at konstatere, om der også er sket ulovlig anvendelse i de

pågældende år.

For så vidt angår delkrav 2-e om afstandskrav til overfladevand, skal dette kontrolleres på

følgende måde: Hvis der er brugt fuld dosis, kan man sammenholde markens areal med det

sprøjtede areal. Hvis det sprøjtede areal ikke er mindre end markens areal, er det sandsynligt,

at jordbruger ikke overholdt afstandskravet, alternativt har han overskredet dosis. Uanset om

sprøjtejournalen giver indikation af overtrædelse af afstandskravet eller ej, skal delkravet skal

altid kontrolleres ved fysisk inspektion af arealet. Her er der forskellige indikatorer på om

afstandskravet ikke er overholdt, det kan fx være, forskelle i farvenuancerne (grundet fx

glyphosat sprøjtning) og ukrudtstryk. Husk at kontrollere, om der er brugt dyser til reduktion

af afstandskravet.

6.1.4 Øvrige tilfælde af ulovlig anvendelse

Udover de nævnte tilfælde af ulovlig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler kan der være

tilfælde af anvendelse, der ikke er omfattet af krydsoverensstemmelseskravene. Nogle midler,

har således specifikke perioder, hvor midlerne ikke må anvendes eller begrænsninger i forhold


18

til hvor store arealer en sprøjtefører må sprøjte pr. dag eller der kan være tale om

kombinationer af flere midler med samme aktivstoffer eller forskellige aktivstoffer, som

etiketten sætter restriktioner for. I disse tilfælde kontaktes Fysisk Jordbrugskontrol.

6.2 Sprøjtejournal

Hvem skal føre en sprøjtejournal?

Som udgangspunkt skal alle der anvender pesticider i erhvervsmæssig sammenhæng føre en

sprøjtejournal i henhold til regler i pesticidforordningens artikel 67.

Det medfører, at man fx i kommuner og på golfbaner skal føre sprøjtejournal for enhver

anvendelse.

Men idet der i bekendtgørelse om sprøjtejournaler er anført, at kun jordbrugsvirksomheder

med et samlet dyrket areal (inkl. forpagtede arealer) på 10 ha eller derover, er omfattet af

kravet om, at skulle føre en sprøjtejournal, fastholdes undtagelsen for disse mindre bedrifter

ind til videre.

Virksomheder med arealer, der anvendes til frugtplantage, frilandsgrønsager,

væksthusgartnerier, planteskoler eller lignende er omfattet af kravet uanset størrelse.

Bemærk, at arealer med juletræer eller pyntegrønt under 10 år indgår som en

landbrugsafgrøde.

Efter sprøjtejournal-bekendtgørelsen er arealer med skovdrift ikke blevet talt med som dyrket

areal, hvor pesticidforbruget skulle registreres. Jordbrug med både almindelige

landbrugsarealer og skovdrift, har således alene skulle føre journal over pesticidanvendelsen

på de almindelige landbrugsarealer. Da dette ikke er i overensstemmelse med

pesticidforordningens artikel 67, vil reglerne blive ændret.

Sprøjtejournalen skal som udgangspunkt være en samlet enhed, for at kunne kaldes en

journal. Det vil sige, at sprøjtejournalen ikke kan kaldes en journal, hvis den eksisterer i form

af løse papirer, der ikke befinder sig samlet. Derimod kan journalen godt bestå af f.eks.

regninger og arbejdssedler, samt et markkort, hvis papirerne er samlet, og det klart er

indikeret, at der er tale om oplysninger til en sprøjtejournal. Bemærk, at der skal føres journal

over alle anvendte plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtejournalen skal dække en tre årig periode.

En sprøjteplan kan gøre det ud for en sprøjtejournal, hvis alle krævede oplysninger står i

planen. Desuden skal det tydeligt være tilkendegivet, at sprøjtningen faktisk blev udført som

planlagt. Der skal dermed stå en dato, eller et tjek-mærke, for den aktuelle sprøjtning, der

tydeligt viser, at der blev sprøjtet efter planen.

Der er ikke et krav om, at sprøjtejournalen skal opbevares på bedriften. Såfremt jordbruger

har en nabo eller en maskinstation til at sprøjte, skal han efterfølgende, og inden 3 dage,

indsende sprøjtejournalen eller en kopi heraf til NaturErhvervstyrelsen.


19

Der anvendes ikke plantebeskyttelsesmidler på bedriften

Hvis jordbrugeren under kontrolbesøget oplyser, at han ikke har ført journal, fordi han ikke

anvender plantebeskyttelsesmidler på bedriften, skal kontrolløren, hvis der er mistanke om det

modsatte og afhængig af årstiden, efterse markerne for sprøjtespor, niveauet af ukrudt og tegn

på plantesygdomme.

Alle nødvendige oplysninger i journalen

En sprøjtejournal skal føres løbene, dvs. senest 7 dage efter anvendelsen af

plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtejournalen skal føres for alle de marker, eller hele det areal,

der er sprøjtet.

En sprøjtejournal for en jordbrugsvirksomhed skal som minimum indeholde:

Identifikation af marken (marknummer eller markens navn)

Afgrøde eller kultur

Marken/arealets størrelse i ha med en decimal

Angivelse af anvendt plantebeskyttelsesmiddel

Dosering

Dato for anvendelse

Ejer eller brugers CVR-nummer

Der foreligger intet krav om, at sprøjtejournalen skal være tilgængelig i papir, så hvis en

jordbruger har ført sin sprøjtejournal i SJI eller andet elektronisk system, kan kontrollen af

reglerne om ajourføring af sprøjtejournalen gennemgås i IT-systemet.

Hvis et helt drivhus med mange borde med forskellige kulturer er sprøjtet samme dato og med

samme middel i samme dosering, er det acceptabelt, hvis der står, at det er "potteplanter", der

er sprøjtet. Af sprøjtejournalen skal det dog fremgå, hvad begrebet "potteplanter" dækker

over.

Hvis en planteskole med forskellige kulturer er sprøjtet samme dato og med samme middel i

samme dosering, er det acceptabelt, hvis der står, at det er "panteskolekulturer", der er

sprøjtet. Af sprøjtejournalen skal det dog fremgå, hvad begrebet "planteskolekulturer" dækker

over.

Hvis et eller flere af punkterne mangler i sprøjtejournalen, sendes høringsbrev for mangelfuld

udfyldelse af sprøjtejournalen.

Vær opmærksom på, at dyrkes der f.eks. i alt 20 hektar, 5 hektar med græs og 15 hektar med

korn og der er gennemført sprøjtninger på kornarealet men ikke på græsarealet og der mangler

én eller flere af de nødvendige oplysninger, er det at betragte som om der mangler én eller


20

flere af de nødvendige oplysninger for hele arealet på de 20 hektar. Det har betydning for

karaktergivningen for omfang under krav 2.19 – delkrav 1.

Kravene til data for en sprøjtejournal på offentlige arealer og golfbaner er lidt justeret i

forhold til punkterne listet ovenfor, idet der i bilag til golfbekendtgørelsen indgår følgende

krav:

"Journal over anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i et givet år skal minimum indeholde

følgende oplysninger:

Angivelse af det baneelement (green, teested, fairway, semi-rough, rough, natur og

stier) eller anden arealtype uden for banen, hvor plantebeskyttelsesmidlet udbringes

Størrelsen af det pesticidbehandlede areal (m2 eller ha)

Plantebeskyttelsesmidlets handelsnavn (produktnavn) og registreringsnummer

Udbragt mængde (liter, kg eller tabletter)

Dato for udbringning

Sprøjte type og stelnummer

Navn på sprøjteoperatøren

For sprøjtejournaler udført for pesticidforbrug på offentlige arealer kan man anføre typen af

areal hvor anvendelsen har fundet sted, fx fortove, parker, og lig.

Krydsoverensstemmelseskrav 2.19 (KO)

Krydsoverensstemmelseskravet 2.19 er knyttet til kravet om udarbejdelse af sprøjtejournaler

og de oplysninger, der eventuelt mangler jf. ovenstående. Bedømmelsesskemaet for krav 2.19

er vedlagt i bilag C.

Advarsel

I 2015 blev der indført advarsler for mindre overtrædelser af KO-kravene. Der gives advarsel

hvis alvor, omfang og varighed bedømmes til en samlet karakter på max. 5, svarende til, at

der kun mangler én oplysning om enten anvendt middel, afgrøde, dosering, dato for sprøjtning

eller manglende ajourføring af sprøjtejournalen på op til 25 pct. af arealerne.

Ved advarsler der kan lovliggøres på stedet, skal jordbruger have mulighed for at afhjælpe

disse overtrædelser. Derved er der ikke længere tale om en overtrædelse, og sagen skal derfor

heller ikke sendes i høring for en overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 2.19.

Hvis jordbruger ikke kan lovliggøre overtrædelsen på stedet, skal overtrædelsen sendes i

høring.

Manglende udarbejdelse af sprøjtejournal

Hvis jordbruger ikke har udarbejdet en sprøjtejournal, skal sagen sendes i høring. Det skal

samtidig kontrolleres, om der var udarbejdet sprøjtejournal forrige vækstsæson. Vær

opmærksom på, at dyrkes der f.eks. i alt 20 hektar, 5 hektar med græs og 15 hektar med korn


21

og der er gennemført sprøjtninger på kornarealet men ikke på græsarealet og der ikke

foreligger en sprøjtejournal, er det at betragte som om der ikke er udarbejdet en sprøjtejournal

for hele arealet på de 20 hektar. Det har betydning for karaktergivningen for omfang under

krav 2.19 – delkrav 1.

6.2.1 Sprøjtejournalindberetning

Lovpligtig indberetning af sprøjteoplysninger (SJI)

Jordbruger har pligt til at indberette sine sprøjteoplysninger elektronisk i SJI hvert år.

Dette betyder, at indberetning af oplysninger om forbruget i perioden 1. august 2015 til 31.

juli 2016 skal være indberettet inden den 31. marts 2017. Jordbrugere, som har pligt til at føre

en sprøjtejournal, har også pligt til at indberette sprøjteoplysninger, jf. dog ovenfor om

pesticidforordningens artikel 67.

Golfbanerne har også pligt til både at føre og indberette sprøjtejournaldata. Indberetningen

sker til MST i IT-systemet GreenData. I dette system kan de løbende føre deres

sprøjtejournal.

De statslige myndigheder vil hvert 3. år blive anmodet om at indberette deres

sprøjtejournaldata til Miljøstyrelsen. De enkelte institutioner vil da blive kontaktet med

henblik på at data indsamles. Miljøstyrelsen offentliggør i den forbindelse en publikation,

hvoraf det fremgår, hvor store mængder de enkelte kommuner, statslige institutioner har

indberettet brugt i et givet år. Der blev udarbejdet en statistik over forbruget i 2013 og der vil i

2017 blive udarbejdet en statistik for forbruget i 2017.

Disse statistikker ses via linket her:

http://mst.dk/virksomhed-

myndighed/bekaempelsesmidler/sproejtemidler/statistik/statregionerkommuner/

Frivillig elektronisk sprøjtejournal

SJI giver endvidere mulighed for, at jordbruger kan føre sin sprøjtejournal elektronisk med

løbende opdatering. Dette er et frivilligt valg, men det letter indberetningen af den lovpligtige

indberetning af sprøjteoplysninger.

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/bekaempelsesmidler/sproejtemidler/statistik/statregionerkommuner/

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/bekaempelsesmidler/sproejtemidler/statistik/statregionerkommuner/


22

6.3 Definition af plantebeskyttelsesmidler

Den generelle betegnelse ”Bekæmpelsesmidler” dækker over to hovedgrupper af midler:

Plantebeskyttelsesmidler (Pesticider)

Plantebeskyttelsesmidler kaldes også pesticider eller sprøjtemidler. Disse midler bruges i

landbrug, skovbrug, gartneri- og havebrug som ukrudtsmidler (herbicider), insektmidler

(insekticider) og svampemidler (fungicider). Også midler til plantevækstregulering og

bejdsning samt mosegrise- og muldvarpegift betragtes som plantebeskyttelsesmidler.

Et plantebeskyttelsesmiddel indeholder et eller flere aktivstoffer, som gør at midlet virker på

den ønskede måde. Plantebeskyttelsesmidler findes i bl.a. væske-, granulat- og tabletform.

Biocider

Biocider er et produkt, der er fremstillet for at slå andre levende organismer ihjel, men

organismer der ikke forårsager skader på planter/afgrøder. Det kan f.eks. være

træbeskyttelsesmidler, rottemidler, konserveringsmidler eller bekæmpelsesmidler mod myg.

6.4 Rottegift

Det kræver en særlig autorisation at bruge og opbevare rottegift. Det er Miljøstyrelsens

kemikalieinspektion, som varetager kontrollen af rottegift. Hvis der ved kontrollen

konstateres opbevaring af rottegift, skal jordbruger orienteres om, at disse oplysninger vil

blive videregivet til Miljøstyrelsen, såfremt jordbruger ikke har autorisation til at anvende

disse midler. Rottegift skal opbevares under lås.

NaturErhvervstyrelsen kan ikke påbyde jordbruger at bortskaffe rottegift. Men hvis der under

kontrolbesøget konstateres ulovlig opbevaring af rottegift, gives der besked på mail til

[email protected]. Mailen skal indeholde oplysninger om virksomhedens CVR-

nr., navn, adresse, postnummer, by, kommune, mængde og navn på rottegiften. Er der taget

foto af rottegiften vedhæftes disse til mailen.

mailto:[email protected]


23

6.5 Opbevaring

Det er et krav, at jordbruger opbevarer sine plantebeskyttelsesmidler, rester af midler eller

tom brugt emballage miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Herunder at midlerne opbevares

utilgængeligt for børn og ikke sammen med eller i nærheden af fødevarer, foderstoffer,

lægemidler eller lignende.

Der skal foretages besigtigelse af samtlige lokaliteter, hvor jordbruger opbevarer/kan

forventes at opbevare sine plantebeskyttelsesmidler. Det kan være f.eks. lader, udhuse, i en

container, særskilt kemikalierum, garage eller lign, som hører til virksomheden. Der foretages

ikke besigtigelse af privat bolig.

Plantebeskyttelsesmidler er ofte opbevaret sammen med andre kemiske produkter eller andre

bekæmpelsesmidler, f.eks. rottegift.

6.5.1 Uforsvarlig opbevaring

Hvornår er opbevaringen uforsvarlig?

Dette er en konkret vurdering som naturligvis altid vil være individuel. Der er i det følgende

opstillet nogle situationer for opbevaring af plantebeskyttelsesmidler, der ikke kan accepteres.

Som hovedregel kan man sige, at hvis de opbevaringsforhold, som du ser ved et kontrolbesøg,

ikke sikrer tilstrækkelig afskærmning i forhold til børn og dyr, eller opbevares utilsigtet i

forhold til en miljømæssig vurdering, er opbevaringsforholdene ikke ansvarlige. De samme

regler gælder for hel eller delvis tom emballage.

Plantebeskyttelsesmidler må ikke opbevares, hvor der kan ske udledning til afløb, der fører til

kloakering, dræn eller lignende. Opbevaring af plantebeskyttelsesmidler må således generelt

kun ske på fast underlag. Derfor er det også uforsvarlig opbevaring, at

plantebeskyttelsesmidler opbevares på et underlag af sten, grus eller ral, selvom det er under

tag.

Bemærk, at hvis der er direkte fare for udledning af midler, skal der straks gives besked til

Fysisk Jordbrugskontrol, som vil informere den aktuelle kommune, som varetager kontrollen

med udledning fra landbrugsejendomme.

En palle med plantebeskyttelsesmidler, der står frit tilgængeligt i laden, kan heller ikke

betegnes som forsvarlig miljømæssig opbevaring, idet der er risiko for, at der kan ske

beskadigelse af emballage med efterfølgende udslip, som følge af de daglige arbejdsgange i

laden (til- og frakobling af maskineri, reparation af maskineri mv.).


24

Bemærk, at et tilsyneladende rodet kemikalierum er ikke basis for en høring for uforsvarlig

opbevaring, medmindre der er dunke der ligger ned med fare for udsivning eller spild.

Hvis det konstateres, at plantebeskyttelsesmidler bliver opbevaret uforsvarligt, skal jordbruger

inden 14 dage fra besøgsdatoen have bragt sine opbevaringsforhold i orden. Der skal ikke

gennemføres et opfølgende besøg.

Eksempel – Hvornår er opbevaringen uforsvarlig?

Ved kontrol på en ejendom konstateres det, at samtlige plantebeskyttelsesmidler er

opbevaret i en tidligere stald. Der er gennemgang i rummet og andre effekter er opbevaret

sammen med plantebeskyttelsesmidlerne, f.eks. en brugt cykel og diverse malingrester m.m.

Dette betragtes som uforsvarlig opbevaring pga. gennemgangen og den lette tilgang til

midlerne.

Er plantebeskyttelsesmidlet derimod opbevaret i den samme stald men inden i en tidligere sti

til grise, og med en lav låge ind til plantebeskyttelsesmidler og der ikke opbevares yderligere

effekter sammen med plantebeskyttelsesmidlerne, så betragtes opbevaringen ikke som

værende uforsvarlig.

Der opbevares plantebeskyttelsesmidler i en lade. Midlerne står lige indenfor en port og der

er jævnlig trafik gennem porten af diverse maskiner. Dette betragtes som uforsvarlig

opbevaring pga. risikoen ved trafikken og den umiddelbare tilgang til midlerne.

Hvis midlerne derimod opbevares i den samme lade på en høj stålreol, og skal hentes ned

med en palleløfter eller lign og forudsat at forholdene omkring løft og transport til og fra

stålreolen er fornuftige og sikre, må dette betragtes som forsvarlig opbevaring.

Et andet eksempel på forsvarlig opbevaring kan være en gammel kummefryser udstyret med

hængelås. Ligesom et kemikalierum uden afløb også er forsvarlig opbevaring, såfremt døren

altid er lukket ind til kemikalierummet.

Husk altid fotodokumentation

Tilberedt sprøjtevæske efterladt uden tilsyn

Tilberedt sprøjtevæske må ikke efterlades tilgængeligt og uden opsyn. Et eksempel på en

overtrædelse kunne være at en sprøjte står med tilberedt væske natten over på en mark eller en

rygsprøjte står med opblandet sprøjtevæske uden for kemirummet.


25

6.5.2 Giftige og meget giftige midler

”Giftige” plantebeskyttelsesmidler blev før i tiden mærket med ”T” (toxic) og ”Meget giftige”

plantebeskyttelsesmidler mærket med ”TX”. Denne mærkning er nu ændret. De skal

opbevares under lås. De giftige og meget giftige midler er bl.a. rottegift samt mosegrise- og

muldvarpegift, men derudover er en række midler mærket med H-sætninger, som anfører at

de er giftige midler.

Giftige og meget giftige midler kan kendes ved, at der på etiketten er anført et af

nedenstående faresymboler. Der er pt. en overgang hvor der skiftes faresymboler. Dette

betyder, at der kan forekomme midler med enten de nye og de gamle faresymboler.

Gamle faresymboler:

Faresymbol ”giftigt”

(T)

Faresymbol ”meget giftig”

(TX)

Nye faresymboler/pictogrammer:

Meget giftige bekæmpelsesmidler omfatter akut toksiske midler i kategori 1 og 2 eller midler,

som er specifikt målorgantoksiske i kategori 1 (STOT SE 1).

H300 Livsfarlig ved

indtagelse.

H310 Livsfarlig ved

hudkontakt.

H330 Livsfarlig ved

indånding.

H370 Forårsager

organskader


26

Giftige bekæmpelsesmidler omfatter midler, som er akut toksiske i kategori 3:

Alle giftige og meget giftige midler og midler mærket med P405 (som er relativt mange

midler) skal opbevares under lås. Midler mærket med P405 må gerne opbevares sammen med

andre bekæmpelsesmidler, hvis opbevaringen sker under lås eller der er konstant opsyn.

Hvis en virksomhed opbevarer meget giftige eller giftige bekæmpelsesmidler i en samlet

mængde på over 125 ml, hvortil flere end fem personer har adgang, skal der udpeges en eller

flere personer, der skal sikre, at opbevaringen af de pågældende midler sker forsvarligt og at

uvedkommende ikke har adgang til midlerne.

H301 Giftig ved

indtagelse.

H311 Giftig ved

hudkontakt.

H331 Giftig ved

indånding.


27

6.6 Besiddelse

6.6.1 Besiddelse af udenlandsk plantebeskyttelsesmiddel

Det er ikke tilladt at besidde udenlandske midler.

Dette gælder hvad enten midlet indeholder forbudte aktivstoffer eller ej.

Ved den fysiske besigtigelse af plantebeskyttelsesmidler skal kontrolløren konstatere, om der

besiddes midler, rester af midler eller tom emballage med udenlandsk etiket, dvs. hvor

etiketteteksten er forfattet på et andet sprog end dansk.

Ved fund af udenlandske plantebeskyttelsesmidler er det vigtigt at middel, aktivstof, mængde,

koncentration og oprindelsesland beskrives i både høringsbrevet og i VAKS/DCK. Derudover

det vigtig at beskrive, hvordan opbevaringsforholdene var, herunder om midlerne var forsøgt

skjult, hvor var de opbevaret og lign. Husk fotodokumentation.

6.6.2 Import af udenlandske plantebeskyttelsesmidler med henblik på videresalg.

NaturErhvervstyrelsen varetager alene kontrollen med besiddelse af udenlandske

plantebeskyttelsesmidler. Hvis der ved kontrollen konstateres midler med udenlandsk etiket,

og mængden vurderes at have et omfang, der rækker udover eget forbrug, skal kontrollen

overdrages til Miljøstyrelsen og SKAT, som varetager kontrollen med ulovlig import.

Kontrolløren skal i disse tilfælde straks kontakte Fysisk Jordbrugskontrol, der varetager den

videre formidling til Miljøstyrelsen og SKAT. Ved kontakt med Fysisk Jordbrugskontrol

aftales også hvordan kontrollen videre skal afvikles.

Husk at notere mængde af middel, aktivstof, koncentration, oprindelsesland, og hvor og

hvordan midlerne blev opbevaret samt fotodokumentation.

6.6.3 Besiddelse af ulovligt dansk plantebeskyttelsesmiddel

Plantebeskyttelsesmidler er ulovlige at besidde, hvis de ikke er godkendte i Danmark.

Hvordan tjekkes det, om et dansk middel er ulovligt at besidde?

Ved opslag i Positivlisten i Middeldatabasen: http://www.middeldatabasen.dk/positiveList.asp

Som udgangspunkt er plantebeskyttelsesmidler, der ikke fremgår af positivlisten forbudte at

besidde og anvende. Bemærk, at det er registreringsnummeret, som afgør, om et middel er

lovligt. To midler kan have samme navn, men hvor kun det ene registreringsnummer

fremkommer på positivlisten, og derved er lovligt.

Det er desuden muligt, at taste registreringsnummeret i VAKS 4071PM_17 KSK’et og søge

efter et bestemt plantebeskyttelsesmiddel. Fremkommer midlet på baggrund af indtastningen

http://www.middeldatabasen.dk/positiveList.asp


28

af registreringsnummeret, vil midlets navn, registreringsnummer og indhold af aktivstof(fer)

automatisk blive vist.

Farvekoder i Positivlisten:

Grøn: midlet lovligt.

Rød: midlet har en fået en frist for godkendelse. Fristen er angivet under ”Til-dato”.

Gul: midlet under revurdering.

Pink: midlet har fået dispensation for en begrænset periode.

Bemærk, at der enkelte steder forekommer datoen 31/12-2099 (vist som 2099.12.31). Dette er

en fiktiv dato, som kun bruges i mangel på nøjagtige data. Datoen bruges for midler under

revurdering, hvor man ikke på forhånd kan forudsige, hvornår Miljøstyrelsen er færdig med

vurderingen. Bemærk at Positivlisten opdateres jævnligt.

Endelig er der mulighed for via applikationen Kemi-tjek (SEGES) eller appen

Bekæmpelsesmidler i Danmark (MST), at skanne stregkoden eller indtaste

registreringsnummer på de enkelte midler ved kontrolbesøget og få oplysninger om det

enkelte plantebeskyttelsesmiddel.

Middeldatabasen eller Bekæmpelsesmiddeldatabasen kan anvendes som supplerende redskab

til at finde oplysninger om dosering og aktivstof, herunder at se de godkendte etiketter på de

enkelte midler. Bemærk at MST’s Bekæmpelsesmiddeldatabase og den tilhørende applikation

Bekæmpelsesmidler i Danmark også indeholder oplysninger om biocider.


29

Kontrollens videre forløb efter fund af ulovligt middel:

Hvis der ved kontrollen konstateres besiddelse af ulovligt dansk middel, skal der udstedes et

mundtligt påbud om at bortskaffe midlet på lovlig vis. Husk at afkrydse i feltet for udstedelse

af mundtligt påbud i KSK’et på faneblad 1. Desuden skal jordbruger indsende dokumentation

for bortskaffelsen, i form af en kvittering fra f.eks. en genbrugsstation. Påbuddet om

bortskaffelse skal desuden fremgå af det fremsendte høringsbrev.

Ved fund af ulovlige plantebeskyttelsesmidler er det meget vigtigt, at midlets navn, aktivstof,

aktivstofindhold/koncentration, mængde samt registreringsnummer beskrives i både

høringsbrevet og i VAKS Online, og at disse noteres korrekt. Derudover bør

opbevaringsforholdene beskrives, herunder hvor midlerne var opbevaret, var midlerne forsøgt

skjult m.m. Husk fotodokumentation.

Det er meget vigtigt, at også registreringsnummer noteres i høringsbrevet. Dette skyldes, at

der findes flere midler med samme navn og indhold af aktivstof, men hvor

registreringsnummeret bruges til at afgøre, om midlet er lovligt.

Oftest er der ved overtrædelse tale om danske midler, som jordbruger ikke har været

opmærksom på er blevet forbudte. Nogle midler kan have stået længe hos jordbruger, hvilket

for nogle væskeholdige midler kan betyde øget koncentration af aktivstof eller omdannelse af

stoffer.

Undtagelser fra forbuddet om besiddelse

Det er lovligt at besidde et dansk middel med et forbudt aktivstof, hvis:

Midlets anvendelse kun er delvist forbudt, og anvendelsesbegrænsninger fremgår af

midlets etikette, f.eks. hvis midlet alligevel må anvendes i bestemte afgrøder eller i

bestemte doseringer. Ved tvivl kontakt Fysisk Jordbrugskontrol.

Hvis der er givet dispensation til brug af plantebeskyttelsesmidlet af Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen giver i særlige tilfælde brancherepræsentanter/producenter mv.

dispensation til at forhandle og anvende midler, der ikke er godkendt i DK. Ved tvivl

kontakt Fysisk Jordbrugskontrol.


30

6.6.4 Besiddelse af mosegrise- eller muldvarpegift uden autorisation

Mosegrisegift og muldvarpegift er meget giftige stoffer, og det kræver en særlig autorisation

at købe, bruge og opbevare disse midler. De personer, der ønsker at købe og bruge midler til

gasning af muldvarpe/mosegrise skal være autoriseret (MAB) pr. 1. april 2017. Jordbruger

skal have gennemgået et giftkursus/gasningskursus for at måtte besidde og anvende

mosegrise- eller muldvarpegift, og disse skal opbevares under lås. Hidtil har disse personer

modtaget et såkaldt MX bevis. Det gør de ikke længere, og de er af Miljøstyrelsen orienteret

om de nye regler om digital autorisation via MAB, idet alle de der hidtil har været på kursus

og som er indehavere af en autorisation, inden ca. 1. januar 2017 vil have modtaget et brev via

E-post med besked om at de skal autorisere sig i MAB inden 1. april 2017.

Hvis der bessides, er købt eller anvendt gasningsmidler efter 1. april 2017 og vedkommende

ikke er i besiddelse af en G1 autorisation, skal sagen sendes i høring.

Mosegrise- og muldvarpegift bliver ofte opbevaret i et sort aluminiumsrør med

dødningehoved på.

NaturErhvervstyrelsen kan ikke påbyde jordbruger at bortskaffe disse midler, men der kan

opfordres til bortskaffelse.

6.6.5 Uoriginal emballage / dunk uden etikette

Plantebeskyttelsesmidler må kun opbevares i den originale emballage. Midler må således ikke

være hældt over i anden dunk eller lignende. Årsagen er dels, at anvisninger fremgår af

emballagens etikette, dels at der kan ske forvekslinger mellem midler, og i værst tænkelige

tilfælde, at midler forveksles med fødevarer (cola-flasker, m.m.).

Hvis der besiddes plantebeskyttelsesmidler i uoriginal emballage, herunder f.eks. flasker,

spande eller diverse dunke uden etikette, skal sagen sendes i høring. Husk

fotodokumentation.

Hvis der ved kontrolbesøget konstateres besiddelse af plantebeskyttelsesmidler i uoriginal

emballage eller i dunke uden etikette (ikke identificerbart middel), kan NaturErhvervstyrelsen

kun opfordre jordbruger til at bortskaffe midlet. Der er i dag ikke lovhjemmel til at påbyde

jordbruger at bortskaffe uidentificerbare midler.


31

6.7 Vaske- og påfyldningspladser

Ved kontrolbesøget skal det indledningsvis undersøges, om der sprøjtes på bedriften. Hvis al

sprøjtearbejdet udføres af eksterne, herunder f.eks. en maskinstation, skal punkterne

vedrørende håndtering af plantebeskyttelsesmidler ikke kontrolleres. Hvis der derimod sker

håndtering af plantebeskyttelsesmidler på bedriften, skal alle nedenstående emner

kontrolleres. Dog skal virksomhedens ejer selv, eller mindst en medarbejder opfylde

uddannelseskravet (se afsnit 7) for at virksomheden selv må købe professionelle pesticider,

også selvom det er en maskinstation, der udbringer midlerne. Dette krav gælder på trods af, at

forhandleren ikke skal kontrollere kundens uddannelse/autorisation før 1. juli 2020. Men

virksomheden skal opfylde uddannelseskravet pr. 1. oktober 2016, hvor der enten skal

foreligge en autorisation eller en tro- og love erklæring. Se afsnit 7 for yderligere detaljer.

For at undgå punktforurening er der en række krav til udstyr og håndtering af

plantebeskyttelsesmidler ved påfyldning og vask af sprøjten.

Der skelnes mellem 3 typer sprøjter:

Alle typer af marksprøjter til erhvervsmæssig brug, herunder også tågesprøjter,

specialbyggede sprøjter og ATV-sprøjter, til udbringning af plantebeskyttelsesmidler

udendørs.

Rygsprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler indrettet til at blive båret på

ryggen under sprøjtning.

Væksthussprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i væksthuse. Det kan

f.eks. være ophængte sprøjtebomme, som kan bevæge sig hen over kulturen, eller

forskellige mobile sprøjter.

6.7.1 Udstyr til vask og påfyldning

Reglerne vedrørende udstyr til vask og påfyldning af plantebeskyttelsesmidler gælder for alle

typer af sprøjter til udendørs udbringning af plantebeskyttelsesmidler, og omfatter derfor også

sprøjter med bom og tågesprøjter med blæser, samt en række specialbyggede sprøjter.

Rygsprøjter og væksthussprøjter er ikke omfattet af de samme krav til udstyr som øvrige

sprøjter.

I nogle tilfælde kan der være tvivl om, hvorvidt f.eks. en ATV-lignende sprøjte skal anvendes

til udendørs brug eller udelukkende i væksthuse. Kan sprøjten klassificeres som en

væksthussprøjte, og bruges den kun indendørs, gælder reglerne for væksthussprøjter.


32

For sprøjter, herunder også tågesprøjter og ATV-sprøjter til udbringning af

plantebeskyttelsesmidler udendørs gælder følgende (medmindre de er omfattet af

bagatelgrænsen):

Der skal være præparatfyldeudstyr til rådighed på virksomheden.

Der skal være spuledyser til rådighed på virksomheden.

Skyllevandstank med kapacitet til at fortynde restsprøjtevæsken 50 gange efter

afsluttet fortyndingsprocedure skal forefindes på virksomheden.

Præparatfyldeudstyr

Præparatfyldeudstyr er beregnet til at fylde plantebeskyttelsesmidler på en sprøjte, således at

påfyldningen kan ske sikkert og med minimal risiko for spild. Udstyret er ofte monteret

direkte på sprøjten, men det kan også være stationært udstyr, således at

plantebeskyttelsesmidlet suges eller pumpes over i marksprøjten. Udstyret kan også være

monteret på en mobil enhed. Bemærk, at injektion er sidestillet med præparatfyldeudstyr.

Spuledyser

Spuledyser skal være monteret indvendig i hovedtanken og bruges til rengøring af denne. I

mindre sprøjter kan det være tilstrækkelig med én spuledyse, mens større sprøjter vil have

monteret to eller flere spuledyser.

Skyllevandstank/rentvandstank

Skyllevandstanken skal have kapacitet til at fortynde restsprøjtevæsken 50 gange. På nye

marksprøjter vil udstyret ofte være indbygget, men på ældre sprøjter kan rengøringsudstyret

være eftermonteret. Virksomheden skal have en skyllevandstank til minimum 50 gange

fortynding af restsprøjtevæsken.

Ved kontrollen skal jordbruger fremvise præparatfyldeudstyr, spuledyser og skyllevandstank,

samt fortælle hvordan han anvender dette udstyr. Det er også et krav at der anvendes

præparatfyldeudstyr ved påfyldning af sprøjten og spuledyser ved indvendig rengøring.

6.7.2 Bagatelgrænsen

På udbringningsvirksomheder, hvor sprøjten opfylder nedenstående kriterier, behøver der ikke

at være præparatfyldeudstyr til rådighed på virksomheden såfremt:

Påfyldningshullet til tanken er højst er 130 cm over jorden eller et stabilt underlag, fx

stabilt trinbræt monteret på sprøjten, som kan nås ved et enkelt trin eller en solid

rampe etableret i forbindelse med vaskepladsen og

Der er højst 30 cm fra kanten af sprøjten og ind til påfyldningshullet


33

På udbringningsvirksomheder, hvor sprøjten opfylder nedenstående kriterie, behøver der ikke

at være spuledyser og skyllevandstank/rentvandstank til rådighed på virksomheden såfremt:

Tanken ikke kan rumme mere end 400 liter eller

Sprøjter, der alene anvendes i væksthuse (uanset tank volumen).

6.7.3 Tapsted (kontraventil, vandur samt buffertank)

Ved påfyldning af vand på sprøjter skal det sikres, at der ikke kan ske overløb ved påfyldning

af sprøjten, og at der ikke er risiko for tilbageløb i ledningsnettet eller vandboringen. Undtaget

fra reglerne er som udgangspunkt buffertanke og mobile vandtanke.

Kontraventil

Tapstedet, der benyttes til påfyldning og vask af sprøjter, skal altid være forsynet med en

indretning (f.eks. en kontraventil eller et luftgab på mindst 50 mm), der kan forhindre

tilbageløb i ledningsnettet eller en vandboring. Det gælder dog ikke i tilfælde, hvor

påfyldning af sprøjten sker fra en tank, der ikke er direkte forbundet til ledningsnettet eller en

vandboring og ved påfyldning af sprøjter med indbygget kontraventil eller sprøjter, der

udelukkende anvender injektionsudstyr.

Vandur

Vandur eller lignende installation, der forhindrer overløb ved påfyldning af tanken, skal være

monteret på tapstedet. Undtagelsen herfra er tapning af vand fra buffertanke, hvis

påfyldningen sker på en vaskeplads, der i øvrigt lever op til de gældende regler om tæt

belægning, opsamling til stationær beholder m.v. Påfyldes der vand fra en mobil vandtank i

marken, skal der være monteret vandur eller lignende installation, hvis vandtankens volumen

overstiger sprøjtetankens volumen.

Personlig overvågning er ikke at forstå som ”lignende”. Der skal være tale om en eller anden

form for teknisk installation, der konkret sikrer mod overløb ved påfyldning. Det kan f.eks.

være en ”dødemandsknap” eller en computerstyret kontrol med mængden af tilført vand. Er

der tale om en nyere sprøjte, vil der ofte være en form for styring af vandpåfyldningen

indbygget som en funktionalitet i sprøjten, og i sådanne tilfælde vil der ikke være krav om

vandur eller lignende indretning.

Husk at tage billeder af tapstedet, hvis der konstateres overtrædelser af reglerne om udstyr til

at forhindre tilbageløb og overløb.

Ved kontrollen skal jordbruger fremvise, hvordan der påfyldes vand, og hvilket udstyr der

sikrer mod overløb og tilbageløb til ledningsnettet.


34

6.7.4 Øvrige krav ved påfyldning af sprøjten

Ved påfyldning af vand på sprøjten er det ligeledes et krav at de slanger og rør, der

transporterer vand fra tapstedet eller en vandtank ikke må kunne komme i kontakt med

sprøjtevæsken. Jordbruger må således ikke lægge haveslange op i sprøjtetanken, mens der

påfyldes vand.

6.7.5 Krav til indretning af vaskeplads

Ved påfyldning af plantebeskyttelsesmidler håndteres koncentrerede plantebeskyttelsesmidler,

hvilket udgør en risiko for spild og punktkildeforurening.

Alle sprøjter, dvs. både marksprøjter, rygsprøjter, væksthussprøjter og sprøjter under

bagatelgrænsen, skal vaskes og påfyldes på en befæstet vaskeplads eller på det areal, hvor

plantebeskyttelsesmidlet udbringes.

En vaskeplads til påfyldning og rengøring af sprøjter kan indrettes på mange måder. Det

vigtigste er, at vaskepladsen sikrer opsamling af vaskevand og mindsker risikoen for

forurening. Afløb fra vaskepladsen skal opfattes som en del af vaskepladsen.

Ved kontrollen skal vaskepladsen besigtiges og jordbruger udspørges om, hvor vaskevandet

opsamles, herunder hvor der er afløb. Det er et krav, at vaskepladsen er tæt (befæstet) og at

det er en tæt beholder, som vaskevandet opsamles i. Dermed er afløb til kloak eller dræn fra

vaskepladsen ikke lovligt.

Konstateres der overtrædelser i forhold til en tæt belægning er det vigtigt at opmåle længde,

bredde og dybde på revner i belægning og samtidig kunne dokumentere det med foto.

Kontrollen af vaskepladsen, samt beholderen til opsamling af vaskevand, skal foretages ved

besigtigelse, hvor der ses efter revner i betonen, forvitring eller tydelige tegn på ældning, som

kan medføre risiko for nedsivning af plantebeskyttelsesmidler imellem revnerne.

Der er ingen krav til størrelsen på en opsamlingsbeholder til en vaskeplads.

Opsamlingsbeholderen skal være tæt og have tilstrækkelig kapacitet. Hvis der anvendes en

mobil opsamlingstank skal denne være tæt, og den må ikke anvendes til andre formål. Den

mobile beholder kan altså ikke anvendes som gyllebeholder.

Vær opmærksom på, at der kan forekomme særlige løsninger til vaskepladser, f.eks. i form af

gummimåtter, indretninger med presenninger eller lign. Der er en enkelt løsning, som har fået

”godkendelse” fra Miljøstyrelsen. Uanset om jordbruger oplyser, at han er i besiddelse af en

løsning, der har fået ”godkendelse” fra Miljøstyrelsen, skal tætheden af måtte/presenning eller

lignende kontrolleres.

På virksomheder uden etableret vaskeplads, spørg da altid ind til hvor påfyldning og vask

finder sted og vær opmærksom på, hvorvidt der er tegn på, at der er sket påfyldning/vask på


35

fx et areal i direkte tilknytning til kemikalierummet og tapstedet, men hvor der ikke er anlagt

en vaskeplads.

Det er muligt at bruge en vaskeplads på en anden ejendom. Hvis jordbruger ved kontrollen

oplyser, at der benyttes en vaskeplads på en anden ejendom, skal du tage telefonisk kontakt til

ejeren af denne.

Under det generelle bemærkningsfelt skal navn, telefonnummer, dato for kontakt og ca.

afstand mellem de to ejendomme noteres. Det er ikke muligt, at kræve en skriftlig aftale

mellem parterne.

Eksempel

3 landmænd ejer lige store parter af en marksprøjte.

Vaskepladsen er indrettet hos landmand 1

Landmand 2 er udtaget til pesticidkontrol, og

Marksprøjten står den pågældende dag hos landmand 3.

Skal og må sprøjten kontrolleres hos landmand 3 og skal landmand 1 også kontrolleres for

kontrol af vaskeplads? Hvem skal have sagen i høring?

Svar:

I kontrolrapporten noteres, at vaskeplads er hos landmand 1 (navn, adresse, ca. afstand) og

bekræftes evt. ved telefonisk kontakt til landmand 1.

Marksprøjten med tilhørende påfyldningsudstyr kontrolleres hos landmand 2 (med fysisk

kontrol på bedriften hos landmand 3).

Høring og evt. sanktion gennemføres hos landmand 2.

Landmand 1 og 3 bør udtages til kontrol.

6.7.6 Opsamlingsbeholder

På landbrugsbedriften vil vaskepladsen ofte være en betonfæstet plads tæt på gyllebeholderen,

således at vaskevandet kan opsamles i gyllebeholderen. Opsamles vaskevandet i beholder til

husdyrgødning, er kommunen tilsynsmyndighed for selve gyllebeholderen. Men vaskepladsen

kan også have opsamling i anden beholder. Opsamles der i anden beholder, er det

NaturErhvervstyrelsen, som kontrollerer beholderen.

Der er ingen krav til opsamlingsbeholderens størrelse, men den skal selvfølgelig have

tilstrækkelig kapacitet til at kunne rumme det opsamlede vaskevand. De gældende regler er, at

beholderen skal være tæt, og beholderen må kun anvendes til opsamling af vaskevand og


36

rester af plantebeskyttelsesmiddel. Den skal være opstillet enten på et areal med tæt bund og

kant, som skal kunne opsamle beholderens indhold, og regnvand skal ikke kunne flyde dertil

eller på en plads, der opfylder kravene i Landbrugets byggeblad om vaskeplads til

landbrugsmaskiner. Arealet under en beholder med opkant skal jævnligt tømmes for

regnvand.

Der skal foretages en visuel kontrol af, om en beholder er tæt. Det er en vurdering af, om der

er revner, forvitring eller tydelige tegn på ældning. Hvis tanken ikke længere er i brug til

gylle, vil der skulle søges dispensation i Miljøstyrelsen for at anvende den til vaskevand.

Hvis det i forbindelse med kontrollen konstateres, at der findes en nedgravet tank til

opsamling af spildevand (der ikke er en godkendt tank til husdyrgødning), skal dette anføres

under det generelle bemærkningsfelt.. Sagen skal ikke sendes i høring.

6.7.7 Afstandskrav fra vaskeplads til vandmiljø

Forud for kontrolbesøget skal det, via IMK eller miljøportalens arealinfo, undersøges hvordan

bedriften er beliggende i forhold til naturområder, vandforsyning og overfladevand. Efter

kontrollen, når vaskepladsen er lokaliseret, kan der være behov for yderligere opslag på

IMK/arealinfo og sikring af, at afstandskravene er overholdt.

De gældende krav er, at der fra vaskepladsen skal være mindst 50 meter til

vandindvindingssted, til almen vandforsyning, til overfladevand (vandløb, søer og kystvand),

til § 3-områder, og 25 meter til ikke-almen vandforsyning.

Krav om placering af vaskepladser med opsamling til gyllebeholder, eller anden beholder,

gælder kun vaskepladser, der har en byggetilladelse efter den 31. marts 2009.

Vaskepladser, der er anlagt før den første vaskepladsbekendtgørelse trådte i kraft (31. marts

2009) behøver ikke at overholde afstandskravene.

En uvasket sprøjte eller traktor, der er anvendt til udbringning af plantebeskyttelsesmidler,

skal placeres på en af følgende måder:

På en vaskeplads med opsamling til gyllebeholder eller anden tæt stationær beholder

eller

Under tag


37

6.7.8 Afstandskrav for vask og påfyldning i marken til vandmiljø

Der er også mulighed for, at jordbruger kan fylde og vaske sin sprøjte i marken, således at

påfyldning og vask sker på det areal, som skal behandles eller er blevet behandlet.

Hvis dette er tilfældet, skal kontrollen foretages med udgangspunkt i den seneste registrering i

sprøjtejournalen. Jordbruger skal udpege hvor i marken, der er foretaget påfyldning og vask.

Med dette udgangspunkt kontrolleres det, at afstandskravet på mindst 300 meter til almen og

ikke almen vandforsyning er overholdt, samt at der er mindst 50 meter til henholdsvis

overfladevand (vandløb, søer og kystvand) og § 3-områder.

Under selve besøget skal der spørges ind til, om jordbruger er opmærksom på disse

afstandskrav og opmærksom på at påfyldning skal ske et nyt sted hver gang. Om nødvendigt

må der efter kontrollen via miljøportalen måles afstand fra det benyttede sted i marken.

Vær opmærksom på, om det sted i marken, der udpeges, giver indtryk af, at der har foregået

vaske- eller påfyldningsaktiviteter ved f.eks. nedkørte afgrøder og lign. Det er naturligvis

afhængigt af kontroltidspunktet, om dette er en reel kontrolmulighed.


38

6.8 Syn af sprøjter (ny)

Alle sprøjter, der anvendes til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i erhvervsmæssig

sammenhæng, skal være synet senest 26. november 2016 – eller senest næste gang, de

benyttes efter den dato. Efter første syn går der 5 år til næste synsfrist, og herefter skal de

synes hvert 3. år. Frist for næste syn fremgår normalt af klistermærket (Figur 1), der er påsat

sprøjten i forbindelse med synet, idet der skal være klippet hul ud for årstal og måned, og i

alle tilfælde fremgår det af den synsrapport, som sprøjteejeren skal være i besiddelse af.

Spørg virksomheden om de har sprøjter, der anvendes til pesticider?

Hvis svaret er NEJ:

Spørg om, hvordan virksomheden så får sprøjtet deres arealer? Tjek virksomhedens

sprøjtejournal og tjek, om der er foretaget sprøjtninger efter 26. nov. 2016. Hvis det viser sig,

at jordbruger har benyttet egen og usynet sprøjte, er der tale om overtrædelse af reglerne.

MST håndhæver sådanne overtrædelser registreret efter ca. 1. april 2016.

Hvis jordbruger hævder, at sprøjtning har fundet sted med anden sprøjte, fx maskinstation

eller nabo, som virksomheden har maskinfællesskab med, skal virksomheden fremvise eller

fremsende skriftlig dokumentation på at sprøjtning er udført med anden sprøjte. Det kan være

kvittering fra maskinstation eller skriftlig aftale om maskinfællesskab. Dette skal fremsendes

indenfor 3/5 dage efter tilsynsbesøget.

Hvis svaret er JA:

Det undersøges om sprøjten bærer syns-mærkat (se figur nedenfor, hvis det er faldet af

sprøjten er det ikke en overtrædelse af reglerne) og virksomheden skal fremvise synsrapport.

Det kontrolleres dels om det unikke nr. på syns-mærkat og på synsrapporten stemmer overens

(se et eksempel på en synsrapport i bilag E), lige som serienummer anført på synsrapporten er

identisk med serienummer på sprøjten.

Det kan være vanskeligt at finde serienummeret og der kan være eksempler på, at

synsvirksomheden har banket et nummer i stellet på sprøjten, ifald sprøjten ikke har været

forsynet med serienummer, da synet blev gennemført. Da kontrolleres det nummer der er

banket i stellet.

Det undersøges på baggrund af synsrapporten om de anvendte sprøjter er synet rettidigt i

forhold til de sprøjteopgaver der er anført i sprøjtejournalen.

Kan virksomheden ikke fremvise en synsrapport (blevet væk eller lign.) skal han anmodes om

at fremskaffe den enten med det samme (via mail dialog med synsvirksomheden) eller den

skal fremsendes til kontrolløren senest 3/5 dage efter tilsynsbesøget.

Miljøstyrelsen har i enkelte tilfælde oplevet, at der kan være grund til at rejse tvivl om

synsvirksomhedernes arbejde. Der er set enkelte eksempler på, at sprøjter har fået påført

synsmærkat uden at have gennemgået et syn, eller har gennemgået et meget mangelfuldt

syn/reparationer. I forsøget på at identificere sådanne synsvirksomheder, og følge op på disse,


39

skal MST anmode kontrollørerne om at foretage en meget grov vurdering af, om kontrolløren

vurderer at en sprøjte er i en så ringe forfatning, at der kan sås tvivl om hvorvidt den

angiveligt synede sprøjte rent faktisk er synet. Dette vil formentlig kun være relevant for

sprøjter der er synet indenfor de senest 6(12) måneder før tilsynsbesøget er gennemført.

I givet fald orienteres MST umiddelbart efter tilsynsbesøget om en sådan mistanke, og der

fremsendes billeddokumentation. Det er vigtigt at få anført det unikke nummer på

klistermærket.

Vedligehold af sprøjter

Der gælder et krav om, at enhver ejer af en sprøjte altid skal sikre, at den er tilstrækkelig godt

vedligeholdt. Dette kan vanskeligt kontrolleres. Derfor skal der ikke gennemføres en egentlig

kontrol af dette krav, men MST ønsker, at der tages en dialog med virksomheden om hvorvidt

og hvordan sprøjterne løbende bliver vedligeholdt. Vedligeholdelsen skal sikre, at sprøjten

ikke har utæt tank, slidte slanger, eller lign. og at den kan håndteres sikkert, sikre præcis

dosering og udbringning.

På baggrund af erfaringer høstet under kontrolbesøg i 2017 vil MST overveje en skærpet

tilgang til kontrollen i 2018.

Syn af væksthussprøjter

Reglerne om syn af væksthussprøjter blev først indført i 2016. Det er på den baggrund aftalt

med branchen, at kontrollen med væksthussprøjternes overholdelse af kontrolkravet først

finder sted fra 1. juli 2017. Er sprøjter ikke synet inden den dato, noteres det i forbindelse med

kontrollen, men hvis ejeren af virksomheden kan dokumentere, at der er indgået aftale om syn

på et senere tidspunkt (fx i form af en mail) accepteres dette. Det noteres på sagen.

Figur 1- Synsklistermærke


40

7. Uddannelseskrav

7.1 Autorisation til køb af professionelle plantebeskyttelsesmidler – MAB (ny)

MAB er en forkortelse af Miljøstyrelsens Autorisationssystem til brug af Bekæmpelsesmidler.

Inden kontrolbesøg undersøges, om der er en pesticid-autorisation knyttet til virksomhedens CVR nummer

(www.mst.dk/mab-forhandler). Denne tilknytning til CVR nummeret er ikke et lovkrav, men en praktisk

foranstaltning for virksomheden fremadrettet, når forhandlerne pr. 1. juli 2020 skal kontrollere kunden i

forbindelse med salg af pesticider. Hvis Ja, noteres ejers eller medarbejderes autorisationsnummer (evt. flere

numre). Hvis virksomheden ikke har en autorisation tilknyttet, eller der ikke er personer på virksomheden, der

er autoriseret, orienteres virksomheden om de nye regler (bilag D). De nye regler medfører, at virksomheden

kun må købe og anvende sprøjtemidler, når der er en person beskæftiget i virksomheden, der er i besiddelse af

et relevant certifikat eller fra 1. juli 2020 en relevant autorisation. Efter 1. juli 2020 skal alle, der vil købe eller

anvende professionelle sprøjtemidler være autoriseret i MAB. Fra da af foregår der kontrol i forhandlerleddet.

Det gør der ikke i perioden indtil da.

Hvis der ikke er en person med en relevant autorisation tilknyttet virksomheden, er der indtil 1. juli 2020 et

krav om, at personen, der skal anvende plantebeskyttelsesmidlerne, og en ansvarlig person for virksomheden

har udfyldt en tro og love erklæring. Se denne i vedlagte bilag D. Den kan også downloades fra Miljøstyrelsens

hjemmeside her: http://mst.dk/media/176423/tro-og-love-erklaering181016.pdf

Erklæringen bekræfter, at de har kendskab til og opfylder uddannelseskravet på området. Udfyldt tro og love

erklæring skulle foreligge senest den 1. oktober 2016, eller inden der første gang købes eller anvendes

plantebeskyttelsesmidler efter dette tidspunkt. Tro- og loveerklæringen skal opbevares sammen med original

eller kopi af sprøjtecertifikat/sprøjtebevis/opdateringsbevis.

Kontrollør spørger under kontrolbesøget, hvem der er sprøjtefører i virksomheden.

Man skal som udgangspunkt ikke anmode om dokumentation for ansættelsesforhold for personer, hvis

autorisation er tilknyttet virksomheden. Men hvis der i dialogen med virksomheden opstår en situation, hvor

der er begrundet mistanke om rigtigheden af dette forhold, kan kontrolløren bede om en sådan dokumentation.

Hvis ejer/medarbejder/sprøjtefører har et gyldigt sprøjtecertifikat/bevis for opfølgningskursus men hvis

vedkommende hverken er autoriseret i MAB og der heller ikke foreligger en underskrevet tro-og-love

erklæring, orienteres virksomheden om, at et af kravene skal være opfyldt senest 3/5 dage efter tilsynsbesøget.

Kontrolløren bør anspore sprøjteføreren til at blive autoriseret i MAB frem for at udfylde en tro-og love

erklæring.

Virksomheden skal i så fald fremsende dokumentation i form af autorisationsnummer (eller kopi af

underskrevet tro-og love erklæring).

Det er ikke ulovligt at opbevare godkendte pesticider på en virksomhed, der ikke er i besiddelse af et gyldigt

uddannelsesbevis/autorisation/tro-og love erklæring, men der må ikke ske anvendelse af disse midler.

7.2 Sprøjtecertifikat/Sprøjtebevis/hånd- og rygsprøjtecertifikat

Enhver, der bruger plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt, skal være i besiddelse af et gyldigt

uddannelsesbevis. Det kan være et sprøjtebevis (en uddannelse der ikke udbydes efter juli 2016), et gyldigt

sprøjtecertifikat, et bevis for at have deltaget i et opfølgningskursus indenfor de seneste 4 år, eller et bevis for at

have gennemført kursus i hånd- og rygsprøjtecertifikat. Sidstnævnte er et nyt 2-dags kursus, der er udbudt fra

efteråret 2016 og som giver ret til at udbringe pesticider med hånd- og rygsprøjter. Det giver også ret til at købe

http://www.mst.dk/mab-forhandler

http://mst.dk/media/176423/tro-og-love-erklaering181016.pdf


41

alle typer af pesticider, når kravet om autorisation træder i kraft pr. 1. juli 2020. Se oversigt over alle typer af

autorisationer i bilag D.

Et sprøjtecertifikat kan erhverves ved at gennemføre et kursus. Erhvervsmæssige brugere af

plantebeskyttelsesmidler skal gennemføre et 1-dags opfølgningskursus hvert 4. år. Det er tilstrækkeligt at se

dokumentation på et opfølgningskursusbevis eller en autorisation i MAB, som omtalt ovenfor.

7.2.1 Hvem skal have et sprøjtecertifikat og opfølgningskursus?

Personer som udfører bekæmpelse erhvervsmæssigt og som har etableret sig i egen eller forpagtet

bedrift efter 1991.

7.2.2 Hvem skal have et sprøjtebevis og opfølgningskursus?

Personer som udfører bekæmpelse erhvervsmæssigt i egen eller forpagtet bedrift, og som har etableret

sig i egen eller forpagtet bedrift før 1991.

Undtagelser for at skulle erhverve et sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis er:

Elever.

Udenlandske sprøjteførere, hvor Miljøstyrelsen har godkendt deres uddannelse.

Øvrige med dokumentation for tilsvarende uddannelse, f.eks. agronomer eller lignende

Personer der har opnået dispensation fra Miljøstyrelsen (til brugen af Rotstop i skovbrug og brugen af

insektferomoner). Per 1. juli 2016 er disse personer fritaget fra uddannelseskravet i medfør af § 4, stk.

4, i autorisationsbekendtgørelsen.

7.2.3 Opfølgningskursus

Personer, der er i besiddelse af et sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis, og som anvender

plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt, skal gennemføre et opfølgningskursus senest fire år fra

udstedelsen og herefter hvert fjerde år.

Personer, der er fritaget for kravet om at skulle opnå sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis, idet de har en

tilsvarende uddannelse eller har erhvervet kompetencerne ad anden vej (se afsnittet med undtagelser

overfor), kan fritages for at gennemføre opfølgningskurser. Men de skal fortsat hvert 4. år ansøge om

denne fritagelse via MAB, hvormed de kan erhverve en MAB autorisation på baggrund af deres

kompetencer.

Kontrol af autorisation/tro- og love erklæring og sprøjtecertifikat/sprøjtebevis

Ved kontrollen skal jordbruger/sprøjtefører/virksomheden kunne fremvise et af følgende:

1. Autorisationsnummer for en S1/ S2 autorisation

2. Underskrevet tro- og loveerklæring inkl. vedlagt gyldigt sprøjtecertifikat /sprøjtebevis/opfølgningsbevis

(S1) eller hånd- og rygsprøjtecertifikat (S2).

Hvis sprøjteføreren ikke er autoriseret og virksomheden i stedet fremviser tro- og loveerklæring, skal der i

tillæg være kopi af relevante uddannelsesbeviser. Som minimum seneste bevis for opfølgningskurset. Hvis det


42

er under 4 år siden der blev taget sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis (og der derfor ikke er taget et

opfølgningskursus endnu), skal sprøjtecertifikatet eller sprøjtebeviset kunne fremvises. Hvis jordbruger ikke

længere har adgang til sit oprindelige sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis, skal der ikke ske sanktioner, hvis

opfølgningskurset er gennemført, og dette bevis er gyldigt.

Er sprøjteføreren autoriseret, skal kontrolløren ikke anmode om at se dokumentation for uddannelse.

Med ændringen af reglerne om autorisation blev der indført krav om, at også personer der ikke udsprøjter

pesticider som sådan, men i anden sammenhæng håndterer pesticider også skal være autoriseret i MAB. Det

gælder fx personer der er beskæftiget med at bejdse kartofler og såsæd samt personer der anvender pesticider

som spirehæmmende midler i kartoffellagre. Disse personer skal pr. 1. april 2017 have en S3 autorisation på

baggrund af en ansøgning via MAB.

Hvis jordbruger ved kontrollen ikke er autoriseret og ikke kan fremvise sit opfølgningskursus (eller

sprøjtebevis/sprøjtecertifikat, hvis dette er mindre end 4 år gammelt, og der endnu ikke er taget

opfølgningskursus), skal dette eftersendes inden 3 dage. Modtages det ikke, skal sagen sendes i høring pga.

manglende bevis for gyldigt opfølgningskursus / sprøjtebevis / sprøjtecertifikat.

Hvis jordbruger får udført sine sprøjtninger af andre.

Hvis jordbruger får udført sine sprøjtninger af f.eks. en maskinstation eller nabo, skal der kunne fremvises

fakturabilag eller en aftale/kontrakt/tro- & love erklæring for dette arbejde. Hvis der fremvises faktura eller tro-

& love erklæring, skal kontrolløren ikke se sprøjtecertifikater ved kontrollen. Kan der imidlertid ikke fremvises

bilag for arbejdet, skal sagen sendes i høring pga. manglende sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis.

Hvis sprøjtebevis eller sprøjtecertifikat er væk

Miljøstyrelsen har oplyst, at hvis sprøjtebevis eller sprøjtecertifikat er bortkommet, skal jordbruger gennemføre

et opdateringskursus. I kontrolsituationen skal et sådan forevises. Hvis jordbruger oplyser, at der hverken kan

skaffes adgang til opfølgningskursus, sprøjtebeviset eller sprøjtecertifikatet, skal kontrolsagen sendes i høring.

Hvis bedriften er et I/S

I en situation har en jordbruger etableret sin egen bedrift før 1. januar 1991, og har et sprøjtebevis.

Efterfølgende omdannes bedriften til et I/S og jordbrugeren indgår som interessenthaver. Da I/S etableres efter

1991 er det gældende, at jordbruger nu skal have et sprøjtecertifikat.

Det betyder, at hvis man har stiftet et nyt selskab efter 1. januar 1991, og man erhvervsmæssigt udbringer

plantebeskyttelsesmidler, skal man have et sprøjtecertifikat. Også selv om man tidligere har været under

reglerne om sprøjtebeviser pga. en tidligere etablering af bedrift.

8. KO krav 1.1 Risiko for forurening af grundvandet (AKO)

Hvis en handling eller en undladelse har medført:

a) Risiko for forurening af grundvandet eller.

b) Der er sket en konkret forurening af grundvandet.


43

Hvis enten punkt a) eller punkt b) er forekommet, skal dette indberettes som en AKO under krav 1.1. For at

indberette en overtrædelse under krav 1.1 skal der som udgangspunkt være konstateret en konkret forurening

med stoffer som fremgår af liste I eller II (bilag C) og som er i fysisk kontakt med grundvandet. Hvis der ikke

foreligger en konkret forurening, skal risikoen for forurening være reel. Selvstændig overtrædelse af krav 1.1.

kan eksempelvis være uautoriseret bortskaffelse af kemikalier, ved eksempelvis udledning på jorden eller

nedgravning (indirekte udledning), som ved nedsivning i jorden kan medføre forurening af grundvandet.

Ved overtrædelse af KO krav 1.1. og den efterfølgende sagsbehandling, opfordres man til at kontakte KO-

Miljø tovholderen i sin afdeling. Skemaet findes i Bilag C.


44

9. Bilag til instruksen

Bilag A: Retsgrundlag

Bilag B: Afleveringsattest

Bilag C: Bedømmelsesskema for krydsoverensstemmelseskrav

Bilag D: Information om MAB

Bilag E: Syn af sprøjte

Bilag F: Tro og love erklæring


45

Bilag A: Retsgrundlag

Forordning nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler

(plantebeskyttelsesmiddelforordningen).

Lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 24. juni 2014.

Lov om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget,

jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 28. februar 2013.

Bekendtgørelse nr. 597 af 2. juni 2016 om delegation af miljø-og fødevareministerens beføjelser i lov om

miljøbeskyttelse og forskellige andre love til Miljøstyrelsen.

Bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser.

Bekendtgørelse nr. 929 af 16. juli 2010 om sprøjtejournaler og eftersyn i jordbruget.

Bekendtgørelse nr. 906 af 24. juni 2016 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af

plantebeskyttelsesmidler (vaskepladsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 969 af 28. juni 2016 om autorisation og om uddannelse af erhvervsmæssige brugere af

plantebeskyttelsesmidler og af ansatte hos forhandlere af plantebeskyttelsesmidler

(autorisationsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse nr. 907 af 24. juni 2016 om bekæmpelsesmidler (bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse nr. 908 af 24. juni 2016 om syn af sprøjteudstyr (sprøjtesynsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1755 af 14. december 2015 om udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer

(flysprøjtebekendtgørelsen).

Bekendtgørelse nr. 905 af 24. juni 2016 om gasning i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse

(gasningsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse nr. 1749 af 14. december 2015 om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner

(golfbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse nr. 1418 af 29. november 2016 om brug af kemiske stoffer og blandinger i

bekæmpelsesmidler (stofbekendtgørelsen).


46

Bilag B: Afleveringsattest

Kvittering for aflevering af plantebeskyttelsesmidler

CVR-nr.: Navn:

Kommune: Afleveringsdato:

Plantebeskyttelsesmiddel - Handelsnavn Mængde: kg/liter

Dato samt jordbrugers underskrift Modtagepladsens stempel og underskrift


47

Bilag C: Krydsoverensstemmelseskrav

1.1 – STOFFER, DER KAN FORURENE GRUNDVAND

1. DELKRAV

1. Stoffer, der kan forurene grundvand, og som fremgår af liste I eller II, må ikke uden

tilladelse, direkte eller indirekte, udledes til grundvandet.

2. Beholdere med stoffer, der kan forurene grundvand, og som fremgår af liste I eller

II, må heller ikke uden tilladelse være nedgravet i jorden

FORMÅL

GENERELLE BEMÆRKNINGER

Både krav 1.1 og krav 1.7 - 1.15 relaterer sig til beskyttelse af grundvand. Krav 1.7 - 1.15 anvendes forud for

krav 1.1, men der kan forekomme situationer, hvor der kan være tale om en overtrædelse af både krav 1.1 og et

af kravene i krav 1.7 - 1.15, eksempelvis hvor der er risiko for forurening af grundvand, samtidig med at

reglerne om husdyrgødning i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold er overtrådt.

Krav 1.1 omfatter ikke landbrugets almindelige spredning af sædvanlige gødningsstoffer, bortset fra slam.

DEFINITIONER

Direkte udledning Tilførsel til grundvandet af stoffer nævnt i liste I eller II uden

gennemsivning af jordoverfladen eller undergrunden. Det kan f.eks.

være udledning via brønd eller en grundvandsboring

Indirekte udledning Tilførsel til grundvandet af stoffer nævnt i liste I eller II efter

gennemsivning af jordoverfladen eller undergrunden

Stoffets farlighed Ved farlighed forstå stoffets toksicitet, persistens (stoffets modstand

mod nedbrydning ved naurlige processer) og evne til bioakkumulation

(ophobning af miljøgifte i levende organismer)

KRAVETS RELEVANS

Kravet er relevant at kontrollere hele året, på hele bedriften, hvis det er en del af landbrugsdriften. Kravet

gælder kun for forhold der kan relateres til landbrugsaktiviteter.

KONTROLMETODE

I forbindelse med forberedelse kan du undersøge, om der er elementer på ejendommen der kan have interesse

at undersøge nærmere i forbindelse med det fysiske kontrolbesøg. Det kunne f.eks. være tønder eller lignende

opbevaringsdunke der kan ses på billeder.

Ved kontrolbesøget gennemgår du bedriften for muligheder for forurening af grundvandet. Hvis der skulle

være en sådan mulighed, undersøg om der er vand, boring eller lignende i nærheden der kunne forårsage

spredning eller hurtigere adgang til grundvandet (direkte forurening). Under alle omstændigheder overvej

konsekvensen af forureningen under forudsætning af forskellige forhold som, geologiske forhold,

jordbundstype, grundvandets placering, nedbørsmængde med mere.


48

Tal desuden med landbruger, spørg ind til forholdene.

Det er vigtigt at en overtrædelse bliver grundig beskrevet og dokumenteret. Husk at orientere kommunen,

hvis der konstateres en overtrædelse af krav 1.1

Følgende særlige oplysninger skal fremgå af kontrolrapporten:

Kort med angivelse og evt. størrelse af det berørte område.

Angivelse af den mark eller nærmeste mark, hvor overtrædelsen er konstateret (herunder

marknummer og markbloknummer jf. markkortet).

Fotos af hele eller dele af det område der er berørt af overtrædelsen

En grundig beskrivelse af omstændighederne i forhold til en eller flere af de parametre, der er

beskrevet i det foregående afsnit, herunder evt. resultater af en evt. udtagning af jordprøver foretaget

af kommunen.

Billedteksten kan ikke fungere i stedet for beskrivelse af kontrolfundet, men skal virke som et

godt supplement hertil. Kontrolfundet skal danne baggrund for karaktertildelingen

BEMÆRKNINGER

LISTE I OVER FAMILIER OG GRUPPER AF STOFFER

Liste I omfatter de enkeltstoffer, som indgår i de nedenfor anførte familier og grupper af stoffer.

1

Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i vandmiljø.

- Den simpleste organiske chlorforbindelse CH3Cl produceres af en mængde levende

organismer som svampe og alger

(

(alAlger

Den simpleste organiske klorforbindelse CH3Cl produceres af en mængde levende

organismer som svampe og alger

2

Organiske fosforforbindelser.

Kan indgå i insektbekæmpelse og pesticider

’

3 Organiske tinforbindelser. Kan forekomme i maling

4 Stoffer, der virker kræftfremkaldende, eller som har mutagene og teratogene egenskaber, i

eller gennem vandmiljø. Kan være Sprøjtemidler

5 Kviksølv og kviksølvforbindelser.

6 Cadmium og cadmiumforbindelser. Handelsgødning med et totalt fosforindhold på 0,1 %

eller derover må max indeholde 110 mg cadmium pr. kg fosfor

7 Mineralolier og carbonhydrider. Kulbrinter, organiske forbindelser, som udelukkende

indeholder carbon (kulstof) og hydrogen (brint). Der vil hovedsagligt være tale om

dieselolie.

8 Cyanider. Kan dannes i forskellige affaldsprocesser. Jorden vil typisk have et blåligt skær


49

LISTE II OVER FAMILIER OG GRUPPER AF STOFFER

Liste II omfatter enkeltstoffer og kategorier af stoffer, som indgår i de nedenfor anførte familier og

grupper af stoffer, og som vil kunne have skadelig virkning på grundvandet.

1

Følgende metalloider og metaller samt deres forbindelser:

Zink, kobber, nikkel, krom, bly, selen, arsen, antimon, molybdæn, titan, tin, barium,

beryllium, bor, uran, vanadium, kobolt, tallium, tellur, sølv

2 Biocider2 og deres derivater, som ikke er opført på liste I. Biocider bruges bl.a. til

insektbekæmpelse. Et derivat er en forbindelse, der kan afledes af en anden (kan være

rottegift og musegift)

3 Stoffer, som har en skadelig virkning på grundvandets smag og/eller lugt, samt

forbindelser, som kan bevirke dannelse af sådanne stoffer i grundvandet og derved gøre

dette uegnet til drikkevand.

4 Toksiske eller persistente organiske siliciumforbindelser og stoffer, som kan bevirke

dannelse af sådanne forbindelser i grundvandet, med undtagelse af sådanne, som er

biologisk uskadelige, eller som i vand hurtigt omdannes til uskadelige stoffer. Kan

forekomme i ulovlige pesticider.

5 Uorganiske fosforforbindelser samt elementært fosfor. Kan eks. være handelsgødning

6 Fluorider. Bruges til vandafvisende overfladebehandling

7 Ammoniak og nitritter. Gødning

INDHOLD I KONTROLLEN

Hvis en handling eller en undladelse har medført:

a) Risiko for forurening af grundvandet eller

b) Der er sket en konkret forurening af grundvandet,

Hvis enten punkt a) eller punkt b) er sket, skal dette indberettes under krav 1.1. For at indberette en

overtrædelse under krav 1.1 skal der som udgangspunkt være konstateret en konkret forurening med stoffer

som fremgår af liste I eller II og som er i fysisk kontakt med grundvandet.

Hvis der ikke foreligger en konkret forurening, skal risikoen for forurening være reel

En reel forurening kan f. eks være en konstateret lemfældig omgang med stoffer, som vurderes ved et uheld at

kunne komme i fysisk kontakt med jorden og derved lede til konkret forurening af grundvandet. Fx ved at

stoffet opbevares uforsvarligt i beholder på eller i jorden, hvor der er en risiko for at beholderen kan vælte eller

lække og føre til direkte eller indirekte forurening af grundvandet. Det er således ikke i relation til

krydsoverensstemmelse tilstrækkeligt, at stoffet i sig selv udgør en risiko for forurening af grundvandet.

2 Biocider er en betegnelse for kemiske stoffer, der er beregnet til at bekæmpe skadedyr, bakterier og svampe m.m.


50

Selvstændig overtrædelse af krav 1.1 kan eksempelvis være uautoriseret bortskaffelse af kemikalier, olie eller

lignende, ved eksempelvis udledning på jorden eller nedgravning (indirekte udledning), som ved nedsivning i

jorden kan medføre forurening af grundvandet.

EKSEMPLER

Billedet er hentet fra google

Billedet er hentet fra google

Krav 1.1 – stoffer der kan forurene

grundvandet:

Brug liste I og liste II

Tjek

Revner

Afløb

Dræn

Beliggenhed og jordens

beskaffenhed omkring

forureningen. Krav 1.1:

Brug liste I og liste II

Tjek:

Beliggenhed

Tilladelser

Bruges tanken? Hvad bruges den

til?

Er der en forurening?


51

BEDØMMELSE

SKEMA FOR KRAV 1.1 DELKRAV 1

KARAKTER

KRITERIU

M

KRITERIU

M

1 MEGET LILLE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

2 MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

3 VÆSENTLIG BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

4 MEGET STOR BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET

ALVOR

Har ikke tilladelse, men har søgt om tilladelse og kan få det. Eller Kan ikke få tilladelse, men overtrædelsen medfører kun risiko for yderst begrænset forurening af grundvandet, og der iværksættes straks afhjælpning af det ulovlige forhold

Har ikke tilladelse, men kan få det. Eller Kan ikke få tilladelse, men overtrædelsen medfører kun risiko for yderst begrænset forurening af grundvandet

Har ikke tilladelse, men iværksætter straks afhjælpning af ulovlige forhold Overtrædelsen vurderes at give anledning til betydelig forurening af grundvandet eller betydelig risiko herfor

Har ikke tilladelse og kan ikke få det Overtrædelsen vurderes at give anledning til betydelig forurening af grundvandet

OMFANG Forureningen eller risikoen herfor vurderes som meget lille, under hensyntagen til udbredelse og stoffets farlighed

Forureningen eller risikoen herfor vurderes som mindre, under hensyntagen til udbredelse (typisk inden for egen bedrift) og stoffets farlighed

Forureningen eller risikoen herfor vurderes som væsentlig, under hensyntagen til udbredelse (typisk i nærområdet, dvs. de nærmeste naboer) og stoffets farlighed

Forureningen vurderes som meget stor, under hensyntagen til udbredelse (typisk i fjernområdet) og stoffets farlighed

VARIGHED

Mindre end 1 uge 1 uge til 1 måned 1 – 3 måneder Over 3 måneder

RETNINGSLINJE FOR BEDØMMELSE

Når man skal vurdere om der er risiko for, at stoffet når ned til grundvandet, skal man overveje flere forskellige

parametre:

- Varigheden af overtrædelsen - jo længere varighed jo større sandsynlighed for nedsivning til

grundvandet og jo sværere vil det være at oprense forureningen.

- Mængden af udledt stof.

- Jordens beskaffenhed - er der fx tale om sand- eller lerjord. Kompakte, tykke lerlag beskytter til en vis

grad grundvandet, mens eventuelt nedsivende forurening hurtigere kan sive gennem tynde lerlag og

porøst sand og grus.

- Mikrobielle processer i jorden - vil stoffet være nedbrudt inden det når grundvandet?

- Afstand til dræn, søer og vandløb.

- Findes der grundvandsmagasiner eller boringer under den konkrete lokalitet – Oplysningerne kan findes

på: http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/

http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/


52

- Vejrforhold i perioden op til konstatering af overtrædelsen.

- Om der er plantedække på arealet, som evt. vil kunne optage nogle af stofferne.

BEDØMMELSE AF KRAV 1.1, DELKRAV 1

Alvor

Overtrædelsen vurderes i forhold til, om der kan gives tilladelse og om der ansøgt om en sådan.

Dette vægtes i forhold til, hvor alvorlig den konkrete overtrædelse er i forhold til forureningen eller

risikoen herfor.

Omfang

Omfanget af overtrædelsen fastslås under hensyntagen til forureningens størrelse og stoffets

farlighed. Vurdering af omfang er altid en konkret vurdering afhængig af, hvor stor forureningen

må anses at blive ud fra stedets geografiske, geologiske og hydrogeologiske forhold. I denne

vurdering kan følgende faktorer bl.a. inddrages; jordbundsforhold, afstand til dræn, søer, vandløb,

grundvandsmagasiner, drikkevandsboringer, nitratfølsomt indvindingsopland vejrforhold i

perioden, hvor overtrædelsen konstateres.

Varighed Varigheden af en manglende overensstemmelse vurderes fra kontroltidspunktet og til hvornår det

ulovlige forhold vurderes at kunne ophøre. Den tid, der medgår til at lovliggøre det ulovlige

forhold (for eksempel indhentelse af fornødne tilladelser eller efterkommelse af påbud), eller hvor

lang tid der går før forureningen kan afhjælpes indgår ved en vurdering af varigheden af

overtrædelsen.

SKØN

Når du finder en overtrædelse af KO på en kontrol, skal du vurdere forholdet konkret og give det en karakter ud

fra det relevante bedømmelsesskema. Karaktertildeling skal som udgangspunkt følge bedømmelsesskemaerne

for at sikre en ensartet behandling af landbrugere, men du skal altid foretage en konkret vurdering. Hvis du

finder, at det konkrete forhold afviger fra det relevante bedømmelsesskema, så skal grundlaget for afvigelsen

beskrives i kontrolrapporten.

Obs: Det er vigtigt, at beskrivelserne af kontrolfund er tilstrækkelig til at dokumentere vurderingen

af hhv. alvor, omfang og varighed.

ADVARSLER

På baggrund af en vurdering af overtrædelsen, er det muligt at overtrædelser kan opnå en samlet karakter på 5

eller derunder. Dermed er det muligt at give advarsler på dette krav.

NATIONALE REGLER

En evt. overtrædelse vil også være en overtrædelse af Miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1 -2, hvor kommunen

er myndighed. Kontakt derfor kommunen hvis du konstaterer en overtrædelse i forhold til overtrædelse af

Miljøbeskyttelsesloven og for nærmere vurdering af alvor, omfang og varighed. Det vil være op til kommunen

som myndighed, at vurdere om der er behov for at udtage jordprøver.

Hvis der skal udtages jordprøver er det kommunens opgave. Evt. resultater af en prøveudtagning bør indgå i

sagen som dokumentation og grundlag for bedømmelse af overtrædelsen.


53

2.18 – ANVENDELSE AF PLANTEBESKYTTELSESMIDLER

1. DELKRAV

1.

Der må kun anvendes godkendte plantebeskyttelsesmidler.

2. Godkendte plantebeskyttelsesmidler/dispensationer må kun anvendes som anført på

etiketten, det vil sige som anført i etikettens advarselsfelt samt doseringsangivelser i

brugsanvisningen (og hvis relevant i godkendelsen som mindre anvendelse/off

label).

BEDØMMELSE

De enkelte bedømmelsesskemaer udfyldes på baggrund af de oplysninger, der findes i sprøjtejournalen. Konstateres der

overtrædelse af et eller flere delkrav under krav 2.18 skal kontrollen udvides til også at omfatte sprøjtejournalen for de to

foregående vækstsæsoner.

Konstateres der flere overtrædelser af samme delkrav, skal disse vurderes separat og den overtrædelse på hvert enkelt

delkrav, der får den højeste karakter vil blive indberettet. Husk at jordbruger skal høres på samtlige overtrædelser

Bedømmelsen sker ved indtastning af overtrædelser i VAKS 4071PM_17.


54

Nyt udkast til KO krav 2.18

MST. 21. december 2016

Delkrav 1: Der må kun anvendes godkendte plantebeskyttelsesmidler

KARAKTER KRITERIUM KRITERIUM





ALVOR

Anvendelse af et

plantebeskyttelsesmidde

l, som indenfor det

sidste 2 år har været

godkendt i Danmark

Anvendelse af et

plantebeskyttelsesmid-del,

som indenfor perioden fra

2 år til 3 et halvt år har

været godkendt i Danmark

Anvendelse af et

plantebeskyttelsesmiddel

med dansk etiket, som for

mere end 3 et halvt år siden

har været godkendt i

Danmark

Anvendelse af et

plantebeskyttelsesmid-del

med udenlandsk etiket,

som ikke indeholder aktive

stoffer, som er forbudte i

EU.

Anvendelse af et


med udenlandsk etiket,

som indeholder aktive

stoffer, der er forbudte i

EU.

OMFANG 0 til og med 5 % Mere end 5 til og med 10

%

Mere end 10 til og med 20

%

Mere end 20 %

VARIGHED

Der er i indeværende

vækstsæson anvendt


der ikke er godkendt i

Danmark


vækstsæson og forrige


plantebeskyttelsesmidler


Danmark

Der er i indeværende og to

forrige vækstsæsoner

anvendt



Danmark


55

2.18. Delkrav 2: Godkendte plantebeskyttelsesmidler/dispensationer må kun anvendes som anført på

etiketten, det vil sige som anført i etikettens advarselsfelt samt doseringsangivelser i brugsanvisningen

(og hvis relevant i godkendelsen som mindre anvendelse/off label). a) Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes på afgrøder, hvortil de er godkendt.

b) Godkendte plantebeskyttelsesmidler må maksimalt anvendes i de doser, hvortil godkendelsen er givet

c) Godkendte plantebeskyttelsesmidler må i afgrøden kun anvendes i det antal maksimale behandlinger

per vækstsæson/ år, der er anført på etiketten/brugsvejledningen.

d) Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes med de års/vækstsæsoners intervaller der

fremgår af etiketten/brugsanvisningen.

e) Godkendte plantebeskyttelsesmidler må ikke anvendes nærmere overfladevand end etiketten tillader

(dog inddrages her mulighed for afstandsreduktion vha. valg af afdriftsreducerende dyser)

Delkrav 2, a

Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes på afgrøder, hvortil godkendelsen er givet.

KARAKTER

KRITERIU

M

KRITERIU

M





ALVOR

Plantebeskyttelses-midlet

er ikke godkendt til

anvendelse på afgrøden.


%


%

Mere end 20 %

VARIGHED




på en afgrøde, hvortil det

ikke er godkendt

Der er i indeværende og

forrige vækstsæson

anvendt



ikke er godkendt



anvendt



ikke er godkendt


56

Delkrav 2, b

Godkendte plantebeskyttelsesmidler må maksimalt anvendes i de doser, hvortil godkendelsen er givet

KARAKTER

KRITERIU

M

KRITERIU

M





ALVOR

Plantebeskyttelses-

middel er anvendt i en

dosis over den tilladte

og op til 1,1 gange den

tilladte maksimaldosis

Plantebeskyttelsesmid-del

er anvendt i en dosis over

den tilladte og mellem 1,1

– 1,3 gange den tilladte

maksimaldosis.


er anvendt i en dosis over

den tilladte og mellem 1,3 -

1,5 gange den tilladte

maksimaldosis.


er anvendt i en dosis på

over 1,5 gange den tilladte

maksimaldosis for den

pågældende afgrøde.


%


%

Mere end 20 %

VARIGHED



plantebeskyttelsesmid-del i

for høj dosering.



anvendt


for høj dosering.



anvendt


for høj dosering.


57

Delkrav 2, c

Godkendte plantebeskyttelsesmidler må i afgrøden kun anvendes i det antal maksimale behandlinger per

vækstsæson/ år, der er anført på etiketten/brugsvejledningen(Kravet gælder således alene for de

plantebeskyttelsesmidler, hvor der i henhold til etiketten/brugsvejledningen er fastsat et maksimalt antal årlige

behandlinger)






ALVOR

Plantebeskyttelsesmidde

l er anvendt flere gange i

en afgrøde pr sæson end

tilladt, men den samlede

dosis overskrider ikke

den angivne individuelle

maksimale dosis eller

den samlede godkendte

maksimal-dosis.


er anvendt to gange mere i

en afgrøde pr sæson end

tilladt, og den samlede

dosis overskrider den

angivne individuelle

maksimale dosis eller den

samlede godkendte

maksimal-dosis med 1,1 –

1,3 gange.


er anvendt to-tre gange

mere i en afgrøde pr sæson

end tilladt, og den samlede




samlede godkendte

maksimal-dosis med 1,3-

1,5 gange.


er anvendt to-fire gange

mere i en afgrøde pr sæson

end tilladt, og den samlede




samlede godkendte

maksimal-dosis med > 1,5

gange.


%


%

Mere end 20 %

VARIGHED




flere gange pr afgrøde pr

sæson end tilladt.



anvendt et


flere gange pr afgrøde pr

sæson end tilladt.

Der er i indevræende og to


anvendt et


flere gange pr. afgrøde pr

sæson end tilladt.


58

Delkrav 2, d

Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes med det års/vækstsæsoners intervaller der fremgår af

etiketten/brugsanvisningen. (kun relevant for pesticider, der kun må benyttes med flere års interval, fx

clomazon holdige midler i kartofler og ethofumesat midler i roer)






ALVOR


er anvendt med et år/en

vækstsæson mindre

interval end

etiketten/brugsanvisningen

foreskriver


er anvendt med to år/to

sæsoners mindre interval

end


foreskriver


er anvendt med tre år/ tre

sæsoners mindre interval

end


foreskriver


%


%

Mere end 20 %

VARIGHED

Følger karakteren for alvor Følger karakteren for alvor Følger karakteren for alvor


59

Delkrav 2, e

Godkendte plantebeskyttelsesmidler må ikke anvendes nærmere overfladevand og §3 områder end etiketten

tillader (dog inddrages her mulighed for afstandsreduktion vha. valg af afdriftsreducerende dyser)






ALVOR

Plantebeskyttelsesmidde

l er anvendt i en afstand

til overfladevand der er

20 procent nærmere end

etiketten foreskriver

(dog inddrages

afstandsreduktion vha.

dysevalg.)


er anvendt i en afstand til

overfladevand der er 30

procent nærmere end

etiketten foreskriver (dog

inddrages


dysevalg.)






inddrages


dysevalg.)






inddrages


dysevalg.)

OMFANG Følger karakteren for

alvor


VARIGHED

Følger karakteren for

alvor



60



Alvor

Vurderes ud fra hvorvidt der er tale om plantebeskyttelsesmidler, der har været godkendt i

Danmark, men som ikke længere er godkendte i Danmark, fordi midlet f.eks. indeholder

aktivstoffer, der ikke længere er godkendte i EU eller fordi godkendelse er udløbet eller

tilbagekaldt. Der kan her være tale om, at landbrugeren har anvendt gamle lagre af midler.

Plantebeskyttelsesmidler, der er ulovligt importeret fra udlandet.

Plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, der er forbudte i EU.3

Omfang

Vurderingen sker ud fra, hvor stor en procentdel af bedriftens samlede dyrkede arealer

den totale mængde af det forbudte (tidligere godkendte) eller udenlandske

plantebeskyttelsesmiddel er anvendt på i indeværende vækstsæson.

Varighed Vurderes ud fra om det ikke godkendte plantebeskyttelsesmiddel er anvendt i én, to eller

tre på hinanden følgende vækstsæsoner.

BEDØMMELSE FOR KRAV 2.18, DELKRAV 2, A

Alvor

Vurderes ud fra hvorvidt plantebeskyttelsesmidler er anvendt på en bestemt afgrøde, hvortil

de ikke er godkendt. Hvis det drejer sig om flere plantebeskyttelsesmidler, foretages der en

separat bedømmelse af hvert middel for sig. Landbrugeren høres om samtlige bedømmelser.

Den højeste samlede karakter indberettes til NaturErhvervstyrelsen.

Omfang

Vurderes som procent af bedriftens samlede dyrkede arealer hvorpå det pågældende

plantebeskyttelsesmiddel er ulovligt anvendt, idet det ikke er godkendt til de pågældende

afgrøder.

Varighed Vurderes ud fra om det ikke godkendte plantebeskyttelsesmiddel er anvendt i én, to eller tre

på hinanden følgende vækstsæsoner.

BEDØMMELSE FOR KRAV 2.18, DELKRAV 2, B

Alvor

Vurderes ud fra om plantebeskyttelsesmidler er anvendt i doser, der overskrider den

godkendte maksimale dosering. Der foretages en separat bedømmelse for hvert

middel, der er anvendt i for store doser.

Omfang

Vurderes ud fra procent af bedriftens samlede dyrkede arealer, som er behandlet med

for store doser af plantebeskyttelsesmidler.

Varighed Vurderes ud fra om plantebeskyttelsesmidler er anvendt i for høje doser i én, to eller tre på

hinanden følgende vækstsæsoner.

3 Listen over de i EU godkendte aktivstoffer fremgår af Kommissionens gennemførelsesforordning nr.

540/2011 af 25. maj 2011 med senere tilføjelser.


61

BEDØMMELSE FOR KRAV 2.18, DELKRAV 2, C

Alvor

Vurderes ud fra om plantebeskyttelsesmidler er anvendt i flere behandlinger årligt på

en afgrøde end etiketten/brugsvejledningen tillader.

Omfang

Vurderes ud fra procent af bedriftens samlede dyrkede arealer, som er behandlet med

for mange behandlinger af plantebeskyttelsesmidler.

Varighed Vurderes ud fra om plantebeskyttelsesmidler er anvendt for hyppigt i én, to eller tre på


BEDØMMELSE FOR KRAV 2.18, DELKRAV 2, D

Alvor

Vurderes ud fra om plantebeskyttelsesmidler er anvendt med færre års/sæsoners

interval end etiketten/brugsvejledningen tillader.

Omfang

Vurderes ud fra procent af bedriftens samlede dyrkede arealer, som er behandlet for

ofte med plantebeskyttelsesmidler.

Varighed Vurderes ud fra om plantebeskyttelsesmidler er anvendt for hyppigt i én, to eller tre på


BEDØMMELSE FOR KRAV 2.18, DELKRAV 2, E

Alvor

Vurderes ud fra om plantebeskyttelsesmidler er anvendt nærmere overfladevand end

etiketten/brugsvejledningen tillader. (dog inddrages her mulighed for

afstandsreduktion vha. valg af afdriftsreducerende dyser)

Omfang

Bedømmelse af omfang følger alvor

Varighed Bedømmelse af varighed følger alvor

SKØN

Når du finder en overtrædelse af KO på en kontrol, skal du vurdere forholdet konkret og give det en karakter ud

fra det relevante bedømmelsesskema. Karaktertildeling skal som udgangspunkt følge bedømmelsesskemaerne

for at sikre en ensartet behandling af landbrugere, men du skal altid foretage en konkret vurdering. Hvis du

finder, at det konkrete forhold afviger fra det relevante bedømmelsesskema, så skal grundlaget for afvigelsen

beskrives i kontrolrapporten.


62

Obs: Det er vigtigt, at beskrivelserne af kontrolfund er tilstrækkelig til at dokumentere vurderingen

af hhv. alvor, omfang og varighed.

ADVARSLER


eller derunder. Dermed er det muligt at give advarsler for dette delkrav.


63

2.19 - SPRØJTEJOURNAL

1. DELKRAV

1.

Jordbrugeren skal føre en journal over enhver anvendelse af


GENERELLE BEMÆRKNINGER

Der er ikke mulighed for at give en karaktersum på 5 eller derunder for en overtrædelse af disse delkrav. Dette

indebærer at der ikke er mulighed for at give en advarsel for disse delkrav.

KRAVETS RELEVANS

Kravet vil være relevant at kontrollere, hvis der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Hvis jordbruger ikke

anvender plantebeskyttelsesmidler er kravet ikke relevant.

Kravet er ikke relevant hvis der ikke anvendes sprøjtemidler i produktionen, og der ikke føres sprøjtejournaler

på bedriften. Reglerne om sprøjtejournal gælder for landbrugere, med et samlet dyrket areal på 10 ha eller

derover, samt for alle væksthusgartnerier, frugtplantager og planteskoler m.v. uanset størrelse.

BEMÆRKNINGER

Vær opmærksom på, at sprøjtejournal har skiftet navn til sprøjteregister. I forhold til KO hedder det dog forsat

sprøjtejournal. Sprøjtejournal og sprøjteregister er det samme.

BEDØMMELSE

SKEMA FOR 2.19, DELKRAV 1

KARAKTER

KRITERIU

M

KRITERIU

M





ALVOR

Der mangler oplysninger om enten dato for sprøjtning, anvendt middel, dosering, afgrøde, størrelsen på det sprøjtede areal eller der mangler identifikation af marken eller sprøjtejournalen er ikke ajourført.

Der mangler to eller flere oplysninger om: dato for sprøjtning, anvendt middel, dosering, afgrøde, størrelsen på det sprøjtede areal, identifikation af marken eller sprøjtejournalen er ikke ajourført.

Der er ikke ført en sprøjtejournal på bedriften.

OMFANG Manglende oplysninger i sprøjtejournalen på op til 25 % af bedriftens dyrkede areal

Manglende oplysninger i sprøjtejournalen på mellem 25 % og 50 % af bedriftens dyrkede areal

Manglende oplysninger i sprøjtejournalen på mere end 50 % af bedriftens dyrkede areal

Manglende oplysninger på mere end 95 % af bedriftens dyrkede areal

VARIGHED

Der er ikke ført en fuldstændig sprøjtejournal i indeværende vækstsæson

Der er ikke ført sprøjtejournal i indeværende vækstsæson

Der er ikke ført sprøjtejournal i indeværende og forrige vækstsæson


64



Alvor

Vurderes ud fra hvorvidt der er ført en sprøjtejournal på bedriften eller ej og om

sprøjtejournalen indeholder de nødvendige oplysninger.

Omfang

Vurderes som procent af bedriftens samlede dyrkede areal, hvor der ikke er ført en

sprøjtejournal eller på hvor stor en del af bedriftens samlede dyrkede areal, hvor der

mangler oplysninger i sprøjtejournalen.

Varighed Vurderes ud fra om der er ført sprøjtejournal i indeværende og forrige vækstsæson, eller om

der er ført en ufuldstændig sprøjtejournal i indeværende vækstsæson.

SKØN

Når du finder en overtrædelse af KO på en kontrol, skal du vurdere forholdet konkret og give det en Når du

finder en overtrædelse af KO på en kontrol, skal du vurdere forholdet konkret og give det en Når du finder en

overtrædelse af KO på en kontrol, skal du vurdere forholdet konkret og give det en karakter ud fra det relevante

bedømmelsesskema. Karaktertildeling skal som udgangspunkt følge bedømmelsesskemaerne for at sikre en

ensartet behandling af landbrugere, men du skal altid foretage en konkret vurdering. Hvis du finder, at det

konkrete forhold afviger fra det relevante bedømmelsesskema, så skal grundlaget for afvigelsen beskrives i

kontrolrapporten.

Obs: Det er vigtigt, at beskrivelserne af kontrolfund er tilstrækkelig til at dokumentere

vurderingen af hhv. alvor, omfang og varighed.

ADVARSLER


eller derunder. Dermed er det muligt at give advarsler på dette krav. Det er muligt for landbrugeren (der mangler oplysninger for op til 25 pct. af arealerne) at afhjælpe overtrædelsen på

stedet. Hvis sprøjtejournalen ikke kan fuldstændiggøres under kontrolbesøget, skal landbrugeren indsende sprøjtejournal

til NaturErhvervstyrelsen (lokalafdelingen) med oplysninger for de manglende 25 pct. af markerne.


65

Bilag D: Information om MAB til brug for kontrolopgaver hos NAER

De nye autorisationsregler betyder, at man ud over krav om sprøjtecertifikat/opfølgningskursus nu også skal

autorisere sig i MAB. Der bliver tale om en glidende indfasning over de næste fire år frem til 1. juli 2020. Først

da skal man som noget ekstra i forhold til gældende regler dokumentere autorisation for at købe og bruge

pesticider. Dog skal de personer, der ønsker at købe og anvende midler til gasning af muldvarpe/mosegrise

være autoriseret allerede pr. 1. april 2017.

Som professionel sprøjtefører kan man vælge:

1. at vente med at autorisere sig til senest 1. juli 2020 – evt. i forbindelse med, at man næste gang skal på

opdateringskursus eller

2. at autorisere sig med det samme.

Hvis man bruger marksprøjter o.lign. skal man have sprøjtecertifikat og opfølgningskursus og en S1

autorisation.

Bruger man kun hånd- og rygsprøjter kan man nøjes med et sprøjtebevis/hånd- og rygsprøjtecertifikat og en S2

autorisation.

Vælger man løsning 1, skal man senest 1. oktober 2016, eller senest næste gang herefter, hvor man køber eller

bruger pesticider, udfylde og underskrive en tro-og-love erklæring, som skal opbevares i virksomheden

sammen med sprøjtecertifikat/opdateringsbevis.

Vælger man løsning 2, og altså at autorisere sig med det samme, slipper man for kravet om en tro-og-love

erklæring. Har man en autorisation, behøver man ikke at vise sprøjtecertifikat under kontrolbesøg. Men hvis

kontrolløren er i tvivl, om medarbejderen vitterligt er medarbejder i virksomheden, kan man anmode om at se

dokumentation for dette.

Information om MAB

Man kan læse mere på vores hjemmeside her: www.mst.dk/mab-bruger

Her ligger der i højre margen link til tro-og-love erklæringen, som evt. skal benyttes af landmanden, der ligger

et oversigtsskema med autorisations-mulighederne og der ligger et faktaark om reglerne. Sidstnævnte kan

kontrollørerne evt. printe og tage med ud til landmændene.

Den underskrevne tro-og-love erklæring skal opbevares sammen med sprøjtecertifikatet/kopi af

sprøjtecertifikatet.

Autorisation kræver, at man benytter sin personlige Nem-ID. Autorisationen er gratis første gang (for den

første periode). Næste gang koster det 184 kr. i gebyr. Autorisationen udstedes ved, at man får oplyst et

autorisationsnummer med det samme og autorisationen sendes til personens E-boks.

Krav og kontrol

På enhver virksomhed, der køber og anvender pesticider, skal der forefindes enten en tro-og-love erklæring,

eller det skal dokumenteres, at mindst en medarbejder er autoriseret i MAB. Denne person skal kunne oplyse

sit autorisationsnummer. Autorisationsnummeret kan knyttes til virksomhedens CVR nummer. Det vil være

optimalt. Det er dog ikke en betingelse, at denne kobling er foretaget i forbindelse med autorisationen.

Inden et kontrolbesøg kan kontrolløren tjekke, om mindst en person er knyttet til CVR nummeret, der besøges,

ved at bruge kontrolmuligheden øverst på siden her: www.mst.dk/mab-forhandler

http://www.mst.dk/mab-bruger

http://www.mst.dk/mab-forhandler


66

Er der ingen personer tilknyttet virksomhedens CVR nummer, kan virksomheden oplyse autorisationsnummer

på en medarbejder. Dette autorisationsnummer kan også kontrolleres på ovennævnte side.

Overtrædelses-/påbudstekst (vækstsæson 2017)

Autorisation og uddannelse af professionelle brugere af bekæmpelsesmidler (almindelige sprøjteførere):

”Din virksomhed har i indeværende vækstsæson købt eller anvendt pesticider uden at være i besiddelse af en

gyldig autorisation eller en tro-og-love erklæring samt anden dokumentation for gennemført uddannelse mv.

Det er en overtrædelse af § 4, stk. 1, jf. § 34, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 969 af 28. juni 2016 om autorisation og

uddannelse af professionelle brugere af bekæmpelsesmidler og af ansatte hos forhandlere af

bekæmpelsesmidler.”

”Du har i indeværende vækstsæson anvendt pesticider med en anden udbringningsmetode, end certifikatet

giver tilladelse til. Det er en overtrædelse af § 5, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 969 af 28. juni 2016 om autorisation

og uddannelse af professionelle brugere af bekæmpelsesmidler og af ansatte hos forhandlere af

bekæmpelsesmidler.”

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=182034

Håndtering af overtrædelser

Frem til 1. juli 2020 vedr. virksomheder, der ikke har en autorisation tilknyttet endnu:

Orienter virksomheden om, at den ejer/medarbejder, som er i besiddelse af et gyldigt sprøjtecertifikat/bevis for

opfølgningskursus via Miljøstyrelsens hjemmeside ovenfor kan gå til MAB og autorisere sig. Virksomheden

skal efter endt kontrolbesøg fremsende dokumentation på autorisation eller underskrevet tro-og-love erklæring.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=182034


67

4. juli 2016 Oversigt over de forskellige autorisationstyper, ikrafttrædelsesoplysninger, gebyr,

rettigheder autorisationerne giver indehaveren og de uddannelseskrav der ligger til grund.

Autori- sation

Ikrafttrædelse Gebyr Autorisationen giver følgende rettigheder

Giver samme rettigheder som en anden autorisation

Uddannelsesbeteg- nelse, der ligger til grund for autorisationen

Uddannelsens varighed

Opfølgnings- kursus’ varighed

Gyldigheds- periode for kursus og certifikat

Prøve

S1 Autorisation for købere og brugere kan

Første autorisation

Køb, salg og anvendelse af alle

Med S1 opnås Sprøjtecertifikat

74 timer, 10 dage

7,4 timer 4 år Nuværende 4

ske fra 1. oktober 2016 og skal senest

frem til 1. juli 2020

plantebeskyttelsesmidler,

også samtidig delprøver

være sket 1. juli 2020.

er gratis. bortset fra meget giftige

rettigheder som

reduceres i

bekæmpelsesmidler*, og ud-

ved S2, S3 og F1

fremtiden til

Autorisation for forhandlere af

Anden autorisation:

bringning med alle almindelige

2 delprøver

professionelle pesticider kan ske fra 1.

184 kr. udbringnings-metoder

oktober 2016

og senest den 1. april 2017

Hvis der købes og anvendes pesticider

skal der i virksomheden foreligge en

underskrevet

tro og lov-erklæring senest

pr. 1. oktober

2016 og frem til kravet om

autorisation er

opfyldt.

S2 Autorisation af købere og brugere kan ske


Udbringning af alle

Med S2 opnås Hånd- og 14,8 timer, 2 dage

4 timer 4 år Ja, en lille

fra 1. oktober 2016 og skal senest være


plantebeskyttelsesmidler med

samme rygsprøjtecertifikat

prøve

sket 1. juli 2020.

er gratis. hånd og rygsprøjte, med

rettigheder som

hånden,

granulat-spredere og

F1 Autorisation af

forhandlere af ikke-

Anden autorisation:

via påsmøring. professionelle

pesticider kan ske fra 1.

184 kr. oktober 2016

og senest den 1. april 2017

Køb af alle typer af

plantebeskytt

elsesmidler

Hvis der købes og anvendes pesticider

bortset fra meget giftige

skal der i

virksomheden foreligge en

bekæmpelsesmidler*

underskrevet

tro og lov-erklæring senest

pr. 1. oktober

2016 og frem til kravet om

Salg af ikke-professionelle

autorisation er

opfyldt. plantebeskytt

elsesmidler


68

S3 Autorisation

til købere og brugere skal


Anvendelse af plante-

Der er endnu ikke

Ikke relevant Ikke relevant Anerkendelse

Nej

senest være sket 1. april 2017.

frem til 1. april 2017

beskyttelsesmidler der

udviklet et kursus til

endnu endnu. af kompe- er gratis benyttes til

bejdsning af denne autorisation og

tencer kan Indgivelse af

oplysninger i MAB med

udsæd, dvs. korn, frø, kartofler

ind til videre opnås

gives for en henblik på at

opnå en autorisation kan ske

Alle S3- mv. autorisationen alene

periode på op

fra 1.

oktober og skal senest ske 1. januar

Autorisationer efter

på baggrund af

til 4 år 2017 for at

give MST tid til manuel

1. april 2017: 184 kr.

Køb af alle typer af

individuelle personers

behandling

af sådanne ansøgninger om

plantebeskyttelses-midler

dokumentation af

autorisation

inden 1. april 2017.

bortset fra meget giftige

erfaring og kompe-

bekæmpelse

smidler* tencer på området.

G1 Autorisation

af brugere og forhandlere


Køb, salg og anvendelse af

Muldvarpe- 5 timer Endnu ikke 5 år 1 prøve

kan ske fra 1. oktober 2016 og skal senest


gasningsmidler, der er

/mosegrise fastsat være sket 1.

april 2017 er gratis. godkendt til

at bekæmpe gasningscertifikat

mosegrise

og muldvarpe.

Alle G1- autorisation

er efter Salg af gasningsmidler til

1. april 2017:

230 kr. bekæmpelse af skadedyr i lagre

af korn, frø

og lignende.

G2 Autorisation af brugere og forhandlere


Køb, salg og anvendelse af

gasningsbeviser

Udbydes ikke i DK.

Der findes 5 år Sverige og

kan ske fra 1. oktober 2016 og skal senest


gasningsmidler, der er

Kursus på 4 dage

ingen Tyskland: 1

være sket 1. april 2017

er gratis. godkendt til at bekæmpe

udbydes i Sverige

opfølgnings- prøve

skadedyr i lagre af korn, frø og

og et kursus på 5

kurser. Det Alle G1- lignende. dage

udbydes i fulde kursus

autorisationer efter

Tyskland. Disse

skal gennem-

1. april 2017:

230 kr. kurser er

aner- føres hvert 5.

kendt af

MST år

F1 Autorisation af forhandlere kan ske fra 1.


Virksomheder, der har ansat

Forhandlercertifikat

1 dag, 4 timer 4 år Nej

oktober 2016 og skal senest være sket 1.


personale med F1 autorisation

7,4 timer april 2017. er gratis. må

forhandle

plantebeskyttelsesmidler til

Anden

autorisation: ikke-professionel anvendelse

184 kr.

* Meget giftige bekæmpelsesmidler jf. definition i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen. Der refereres her særligt til gasningsmidler til bekæmpelse af mosegrise, muldvarpe og skadedyr i lagre af korn, frø og lign.

2


69

Bilag E: Synsrapport

Synet hvor Danish EPA

Adresse Strandgade 29, DK - 1401,

Copenhagen

Syn

Sprøjtedetaljer

Fabrikant Hardi

Type xxkk12

Dato for syn 24-02-2015

Synsmedarbejder Anita Fjelsted

Frist for næste syn 24-02-2020 Serienummer 223344

FREMSTILLINGSÅR 2008 Resultat af syn Godkendt efter reparationer

Mærkatnummer -993

Ejer

Kunde-ID 1111

Navn Søren Hansen

Adresse Gammelvej 12, 2222, Gammelby

Sprøjtetype Monteret

TANK KAPACITET: 2000 LITER Pumpe Type: Stempel / Membran

Kapaciteten er: 200.0 l / min

med tryk: 10.0 bar

Omrøring Hydraulisk

Sprøjtebom Arbejdsbredde: 24.0 meter med 8 sektioner

AFSTAND MELLEN DYSER 30 CM

Resultat af syn

1. Kraftoverføring

6. Rør og slanger

1. Kraftoverføring - slid og defekter Repareret 1. Slid og tæthed Repareret

repareret slanger udskiftet 2. Afskærmning OK 2. Slangeføring og fixering Repareret

2. Væskepumpe slanger fikseret på bom 1. Pumpekapacitet Repareret 7. Filtre

Ny pumpe monteret 1. Filtre OK

2. Pulsering OK 8. Sprøjtebom 3. Sikkerhedsventil OK 1. Funktionstest / intakt / stabilitet / symmetri OK

4. Pumpetæthed OK 2. Afvigerled OK

3. Omrøring 3. Transportstilling OK

1. Omrøring OK 4. Dyseplacering OK

4. Væsketank og kemipåfyld 5. Udvendig sprøjteforurening OK

1. Utætheder i tank OK 6. Dysebeskyttelse OK

2. Påfyldningssi OK 7. Bomhøjde OK

3. Udluftning OK 8. Bomophæng og dæmpning OK

4. Væskeindikator OK 9. Sektionsligetryk OK

5. Aftapning OK 9. Dyser 6. Kontraventil OK 1. Dyse typer og dyse filter identiske OK

7. Skyllefunktion OK 2. Dysemontering OK

8. Kemipåfyld OK 3. Drypning OK

9. Kemidunke OK 10.

Luftblæser 10. Rengøringsudstyr OK 1. Slid / defekter / regulering af luftmængde OK

5. Betjening, målesystem og regulering 2. Rotering OK

1. Kontakter til dyse og sektionsafblænding OK 3. Justerbare guideplader OK

2. Trykreguleringsventil og væskeventiler OK 4. Afskærmning OK

3. Manometer - let læseligt og korrekt skala inddeling OK 4. Manometer - nøjagtighed og stabil OK 5. Flowmåler og hastighedssensor - nøjagtighed OK

DEMO SYNSRAPPORT MARKSPRØJTE Synet er gennemført I henhold til Miljøstyrelsens vejledning, som i store træk er baseret på EN 13790


70

Måling af manometer og/eller tryk sensorer

Type: Analog

SPRØJTENS MANOMETER VISNING (BAR) TESTRESULTAT (BAR)

11. Resultat af syn af dyser NR. BESKRIVELSE FABRIKANT TYPE SPRØJTEVINKEL / KLASSIFIKATION TESTHØJDE TRYK RESULTAT AF SYN 1 RUNDDYSE ALBUZ AMT - / 007 8 OK

Håndholdt scanner: I forhold til nominel <= 10%: OK Fald i tryk <= 10%: OK

1.0

1.5 2.0 3.0 4.0 6.0 8.0 10.0 8.0 6.0 4.0 3.0 2.0 1.5 1.0

1 1.5 2 3 4 6.5 8.5 10 8 6 4 3 2 1.5 1

Bilag F: Tro og love erklæring

Tro og love erklæring frem til MAB-autorisation 18. oktober 2016

Tro og love erklæring for personer/virksomheder, der frem til 1. juli 2020 ønsker at købe og

anvende sprøjtemidler uden at have en medarbejder ansat, der er autoriseret i MAB og

uden selv at være autoriseret i MAB. Erklæringen udfyldes ved at udfylde Felt A + B eller

Felt A + C. Erklæringen er kun gyldig, hvis to felter er udfyldt.

Erklæringen skal opbevares på ovennævnte virksomhed og den skal opbevares sammen

med original eller kopi af det relevante sprøjtecertifikat/sprøjtebevis eller bevis for

gennemført opdateringskursus. Erklæringen skal på forlangende fremvises til

kontrolmyndighed.

Ejer/Driftsleder Jeg bekræfter hermed, at jeg selv eller en ansat i virksomheden er i besiddelse af et gyldigt sprøjtecertifikat/sprøjtebevis på ethvert tidspunkt, hvor jeg/virksomheden køber professionelle sprøjtemidler eller på ethvert tidspunkt, hvor jeg eller den ansatte med sprøjtecertifikat/sprøjtebevis benytter sprøjtemidler i erhvervsmæssig sammenhæng.

Jeg er bekendt med, at ethvert køb af professionelle sprøjtemidler til og erhvervsmæssig anvendelse af sprøjtemidler i nævnte virksomhed uden opfyldelse af forpligtelse om relevante uddannelse/certifikat er ulovligt.

Felt A. Navn på virksomheden, som denne tro-og-love erklæring gælder for:

Virksomhedens CVR nr.: P. nr. (hvis relevant):

Navn på den ejer/driftsleder eller lign. der har bemyndigelser til at underskrive erklæringen.

NAVN: CPR nr.:

Dato og ejers/driftsleders underskrift:

Ejer/driftsleders sprøjtecertifikat Hvis ejer eller driftsleder selv har gyldigt sprøjtecertifikat/sprøjtebevis/bevis for opdateringskursus anføres oplysninger om erhvervelsen af uddannelsen her.

Alternativt anføres disse oplysninger for en medarbejder i felt C nedenfor.

Felt B. Type af uddannelse/certifikat:

Dato for gennemført kursus/uddannelse:

Udløbsdato for certifikat/bevis (4 år fra udstedelse):


72

Medarbejders sprøjtecertifikat Undertegnede bekræfter hermed, at jeg er medarbejder i ovennævnte virksomhed og at jeg er i besiddelse af et gyldigt sprøjtecertifikat/sprøjtebevis/ bevis for opdateringskursus på ethvert tidspunkt, hvor jeg benytter sprøjtemidler i erhvervsmæssig sammenhæng i ovennævnte virksomhed.

Felt C.

NAVN:

CPR nr.: Type af uddannelse/certifikat:

Dato for gennemført kursus/uddannelse: Udløbsdato for certifikat/bevis (4 år fra udstedelse):

Medarbejders underskrift:

kontrolinstruks plantebeskyttelsesmidler 2017 · sprøjteførers autorisation (mab) eller tro- og...

Documents