Karen Gomyo er født i Tokyo og op-vokset i Montreal og New York. Hun begyndte at spille i en alder af fem år og studerede på Juilliard School og fortsatte ved University of Indiana/ Bloomington og New England Con-servatory of Music. Karen Gomyo vandt i 1997 Young Concert Artists

International Auditions blot en uge efter hendes 15-års-fødselsdag, og i 1998 blev hun den yngste kunstner nogensinde, der optrådte i Young Concert Artists serien i New York.Da hun i 2008 modtog den prestigefyldte Avery Fischer Career pris, blev hun hyldet af Chicago Tribune som “En førsteklasses kunstner med musikalsk kontrol, vitalitet, glans og intensitet”. Hun har spillet med store orkestre verden over – bl.a. New York og Hong Kong Filharmonikerne. Karen Gomyo spiller på en Stradivarius violin, der er doneret eksklusivt til hende af en privat sponsor.

Robert SchumannSchumann og litteraturenSom søn af en boghandler og bogtrykker havde litteratur gennem hele Schumanns liv haft en fremtrædende position, og som ung mand vaklede Schumann længe mellem at vælge musikken eller litteraturen. Han valgte som bekendt musikken, men afskrev ikke helt sine forfatterevner og blev en blændende musikanmelder. Kærligheden til særligt den nye romantiske litteratur forblev også intakt gennem hele hans liv, og han opbyggede et stort bibliotek.

Schumann og musikdramatikPå trods af Schumanns store litteraturinteresse blev det først sent i livet, nærmere 1847-49, at Schumann kastede sig over musikdramatik. Første fuldendte forsøg blev operaen Genoveva. Han arbejde også gennem flere år på værket Scener fra Goethes Faust, og mel-lem 1847 og 1848 skrev han skuespilmusik til Lord Byrons skuespil Manfred. Ingen af disse værker opnåede større succes.

Manfred-ouverturenLord Byrons store poetiske drama fra 1817 omhandler Manfred, der lider store kvaler på grund af dårlig samvittighed over en gerning, som aldrig nævnes. Manfred bliver således et billede på en person i splittelse og på randen af sammenbrud. Schumann har helt sik-kert kunnet identificere sig med denne splittelse og skrev med stor iver en medrivende ouverture til stykket. Den resterede musik til skuespillet hører derimod ikke til Schumanns bedste og opføres derfor sjældent.Ouverturen indledes med tre søgende akkorder, som efterfølges af et længere afsnit i ro-ligt tempo. Det rolige afsnit er præget af en søgende harmoni, der aldrig falder til ro, men leder direkte over i satsens energiske og dramatiske hovedtema. Sidetemaet kendetegnes af melodiske spring, som medvirker til at fastholde den urolige og søgende karakter. Midt i satsen stilner musikken lidt af dog uden at miste sin søgende intensitet. Efter en reprise af hoved- og sidetemaerne høres et kort afsnit med mindelser fra den langsomme begyndelse.

Anders KoppelDobbeltkoncert for violin og altsaxofonAllerede mens tegningerne til Aalborgs nye og fine musikhus knap var færdige, talte flere visionære medlemmer af Musikkens Hus’ venneforening om, hvordan åbningen af huset skulle fejres. I denne tidlige fase fik foreningen idéen om at forære det nye koncertsted en ny dansk koncert. Man var ikke i tvivl om, hvor en sådan koncert skulle bestilles, naturligvis hos Anders Koppel. Koppel var i denne tid huskomponist hos Aalborg Sym-foniorkester og havde sammen med orkestret haft et forrygende og givende samarbejde, der havde resulteret i flere fine uropførelser. Koppel glæder sig altid over samarbejdet med orkestret og opfatter det som en “god gammel ven”. Det seneste samarbejde har været en ny cd-indspilning af Koppels fire epokegørende marimbakoncerter, der netop er udkommet. Tanken om at den nye koncert til Musikkens Hus skulle være en dobbeltkoncert for violin og saxofon, var der fra begyndelsen. Koppel nærer en forkærlighed for de mange mu-ligheder en dobbeltkoncert giver, og han har allerede flere blændende dobbeltkoncerter bag sig (fløjte og harpe, blokfløjte og saxofon, klaver og saxofon – for blot at nævne nogle). Kombinationen, violin og saxofon, er imidlertid ny, og Anders Koppel udtaler: Kombinationen af violin og altsax har været en drøm at skrive for. En stryger og en blæser - begge to superekspressive instrumenter, der både med hensyn til toneomfang og klang tilsammen dækker et kæmpestort register, der står til komponistens rådighed. Bedre bliver det ikke!

Kompositionsprocessen af koncerten har strakt sig over flere år, og Koppel lavede i marts 2012 den første gennemskrivning. På dette stadie spillede koncerten cirka 15 minutter, men som med godt “bagværk” sker det tit noget, hvis man lader det hæve. Og Koppel lod med egne ord koncerten hæve i et par år og genoptog arbejdet i januar 2014 og kunne sætte sidste node den 17/4 2014. Hævningen medførte, at koncerten voksede til over dobbelt størrelse og blev i sin endelige form en koncert i én stor sats.

I koncerten er der to hovedmotiver, der efterhånden udvikler sig og spejler sig i hinanden. Disse to motiver og deres akkompagnement gennemsyrer hele den første lange del af koncerten, og det dybsindige og til tider legende kontrapunktiske sammenspil mellem de to solister kommenteres og suppleres smukt af orkestret. Koncerten er i denne del præget af en alvor og motivisk koncentration, der vidner om en fantastisk konsekventhed fra komponistens side. I sidste del af koncerten slippes tøjlerne, og et dansant og legende tema sættes fri. Koncerten afsluttes på smukkeste vis med at genkalde begyndelsestemaet.Koppel fremhæver selv spilleglæde og en eminent rytmisk spændstighed og præcision ved aftenens to solister, og ydermere skriver han:Når jeg skriver til Benjamin, markerer jeg altid nogle passager i saxofonstemmen, hvor han kan brodere over det af mig skrevne eller helt improvisere, hvis det er det han vil. Det er jo oplagt også at udnytte hans evner som improvisator, og det kan ses som en hilsen til dengang i barokken, hvor det var tilladt at improvisere i klassisk musik.

Tilblivelsen af både koncerten og huset har været lang, og først nu udløses spændingen endelig, og koncerten skal uropføres som en del af orkestrets første fulde sæson i Musik-ken Hus. Og jeg vil slutte med komponistens egne ord:Det er et utroligt og koncentreret forløb hver gang at opleve, hvordan kaos i løbet af få dage bliver til orden, og hvordan skrevne toner, der undfanget i min fantasi og nedfældet på papir, bliver til levende musik. Jeg glæder mig – og det tror jeg også publikum kan!

Felix MendelssohnOuverture til eventyret om den skønne MelusineI sine ungdomsår komponerede Mendelssohn hovedparten af sine berømte koncertouver-turer. Fælles for dem alle var, at de blev skabt på baggrund af store og betydningsfulde oplevelser, således komponerede han ouverturen til En Skærsommernatsdrøm umiddelbart efter at have læst Shakespeares berømte skuespil af samme navn. Den smukke og måske mest kendte ouverture, Hebriderne, blev til efter Mendelssohns møde med den storslåede natur nord for Skotland. Ouverturen til Den skønne Melusine har imidlertid en lidt anden baggrund. Mendelssohn overværede i 1833 en opførelse af Conradin Kreutzers opera over Franz Grillparzer libretto om den skønne Melusine. Operaens ouverture faldt ikke i Men-delssohn smag og var ifølge ham i direkte konflikt med librettoen. Historien handler kort fortalt om havfruen Melusine, der lever sammen med mennesket Raimund, dog under den betingelse at han aldrig må spørge om Melusines herkomst.I Mendelssohns ouverture bliver Melusine portrætteret med et smukt vuggende og bølgende tema. Raimund karakteriseres med melodiske kaskader i strygerne med skarpe rytmiske accentueringer. Et tredje tema bringes på banen og skildrer deres fælles lykke, men den lykkelige stemning vender, og musikken slutter i mol efter Raimunds vedhol-dende spørgsmål om Melusines oprindelse. En kort coda afslutter ouverturen med en længselsfuld stemning.

Robert Schumann: Ouverture, Scherzo og FinaleI 1841 kastede Schumann sig med manisk arbejdsiver over kompositionen af ikke færre end tre symfonier. I første omgang blev kun 1. symfoni færdig. Derefter blev også 2. symfoni færdiggjort, men blev revideret i 1851 og derefter udgivet som 4. symfoni. Det sidste symfoniske værk, han arbejdede på i 1841, forblev ufuldendt og kendes i dag som Ouverture, Scherzo og Finale.Ouverturen indledes med en langsom introduktion, som baner vejen for et livfuldt og lyst hovedtema. Klarinetten præsenterer sidetemaet, der overtages af oboen. Hele satsen synes at bære præg af Schumanns og Claras nyfundne lykke og fred.Scherzoen indledes med strygernes roligt travende tema, som er en variation af hoved-temaet fra 1. sats. Træblæserne spiller en smuk koral som første triodel. Det travende tema i strygerne vender tilbage. I den anden triodel hører vi en varieret udgave af den første trio. En kort coda afrunder satsen.Finalesatsen afrundes med livfuld og nærmest jubilerende musik fyldt med liv og glæde.

© Jan Mygind

Karen Gomyo, violin

Benjamin Koppel, altsaxofon

Simon Gaudenz, dirigent

Simon Gaudenz studerede klarinet, komposition og direktion i Lucerne, Freiburg og Salzburg. I februar 2009 vandt Simon Gaudenz prisen Deutscher Dirigentenpreis, som er den højeste udmærkelse blandt dirigent-priser i Europa. Han er en efterspurgt dirigent og har spillet med orkestre

som Orchestre National de France, Oslo Filharmonikerne, Malmö Symfoniorkester m.fl. Han har været musikchef og chefdirigent ved Collegium Musicum i Basel 2004-2011 og er nu chefdirigent for kammerorkester Hamburg Camerata og gæstedirigent for Odense Symfoniorkester. Simon Gaudenz har modtaget mange hædersbevisninger og priser og blev i 2009 tildelt den schweiziske Aargauer Kuratorium Kulturfonds Artist Pris for tredje gang for hans bidrag til kunst.

Dansk saxofonist og komponist født i 1974 og en af de mest prisbelønnede musikere i sin generation. Koppels musikalske baggrund er dybt forankret i familien som barnebarn af den berømte danske klassiske komponist Herman D. Koppel og søn af musiker og komponist Anders Koppel, der havde stor verdens-

omspændende succes med bandet Savage Rose. Benjamin Koppel dannede sit første band, da han var 15 år. Hans virtuositet og musikalske overskud befinder sig lige så godt i både jazz, soul og pop som klassiske sammenhænge, og han har da også – i særdeleshed i forhold til sin unge alder – markeret sig utrolig stærkt inden for disse genrer i ind- og udland. Hans saxofonspil kan høres på en lang række danske cd’er samt soundtracks til adskillige film, tegnefilm og balletter. Koppel har igennem årene modtaget en lang række priser og hæders-bevisninger.

SPONSORER

Robert Schumann Ouverture til skuespillet Manfred, op. 115 (ca. 12 min.)(1810-1856)

Anders Koppel Koncert for violin, altsaxofon og orkester (ca. 35 min.)(f. 1947) - uropførelse Andante grazioso – Allegro ma non troppo – Andante tranquillo – Vivace – Maestoso

En stor tak til foreningen Musikhusets Venner, som via donation har muliggjort, at urop-førelsen af Koppels Dobbeltkoncert for violin og altsaxofon blev en realitet.

PAUSE

Felix Mendelssohn-Bartholdy(1809-1847) Ouverture til eventyret om den skønne Melusine (ca. 10 min.)

Robert Schumann Ouverture, Scherzo og Finale, E-dur, op. 52 (ca. 17 min.)(1810-1856) Ouverture. Andante con moto Scherzo. Vivo – Trio. L’istesso tempo Finale. Allegro molto vivace

Musikkens Plads 1 . 9000 Aalborg . tlf. 98 13 19 55 (kl. 10-15)aalborgsymfoni.dk . chopingo.dk

KOPPEL & ROMANTIKERNETorsdag den 20. november 2014

Kl. 19.30 i Musikkens Hus

Dirigent: Simon Gaudenz

Solister: Karen Gomyo, violin

Benjamin Koppel, altsaxofon

Koncertmester: Yana Deshkova

PROGRAM

Ret til ændringer forbeholdes.Fotografering samt lyd- eller videooptagelser

under koncerten er ikke tilladt.Dørene til koncertsalen holdes lukket, mens der spilles.

mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk magien – luk musikken ind – mærk

Tak til vores sponsorer og samarbejdspartnere

Aalborg Symfoniorkester indgår sammen med de øvrige landsdelsorkestre et nyt samarbejde med Den2radio.dk, hvor orkestrene fremover vil være tilgængelige.

Aalborg Symfoniorkester transmitteres også ved udvalgte koncerter af Danmarks Radio.

Mød os på facebook.com/aalborgsymfoni

Koncerten transmitteres af: