korintherbrevet 86

36
Korintherbrevet 86 Lokalblad for Korinth & Ø. Hæsinge Marts · 2015 · 22. årgang Lokalrådet: borgermøder om strategi og udvikling hvordan skal korinth og ø. hæsinge udvikle sig? krohistorier: esther greve hansen fortæller jeg er dansker fitness center i korinth hallen store planer ole buhl nielsen: tro eller tvivl?

Upload: lokalradet-korinth-og-ohaesinge

Post on 08-Apr-2016

234 views

Category:

Documents


9 download

DESCRIPTION

Korintherbreve 86

TRANSCRIPT

Page 1: Korintherbrevet 86

Korintherbrevet 86

Lokalblad for Korinth & Ø. Hæsinge

Mar

ts · 2

015

· 2

2. år

gan

g

Lokalrådet:borgermøder

om strategi og udviklinghvordan skal korinth og ø. hæsinge

udvikle sig?

krohistorier:esther greve hansen fortæller

jeg er dansker

fitness center i korinth hallenstore planer

ole buhl nielsen: tro eller tvivl?

Page 2: Korintherbrevet 86

Kære læsere…

Gud er et røvhul. Må man

skrive det i en udgivelse, som

tilmed delvist er et kirkeblad?

I disse tider skal man jo vare

sin pen. Ja, juridisk set må man

gerne. Og hvis Han virkelig er ansvarlig for

alt her på jorden, synes jeg faktisk ikke Han

fortjener hverken min tillid eller tro. I min

omgangskreds har vi i 2014 mistet to men-

nesker som var os meget dyrebare. Den ene

efter et langt og smerteligt sygdomsforløb.

Den anden pludseligt, og voldsomt. Begge

mennesker som vi nærede stor respekt for,

og kærlighed til. Begge i en alt for ung alder,

og efterladende familie og omgangskreds

sønderknuste. Har man så ikke lov til, at

synes Gud er et røvhul? Ham og Hans store

plan, min bare … Pointen med ovenstående

udsagn er, at jeg har lov til at skrive det.

Også selvom nogle utilsigtet bliver stødt,

hvilket selvfølgelig ikke er målet. Men JEG

ER DANSKER, med al den aktuelle symbolik

og forståelse der ligger i den sætning. Ingen

religionstosser, uanset tilhørsforhold, kom-

mer nogensinde til at dirigere min pen.

Et emne der har fyldt en del i dagspressen i

den senere tid er tro og tvivl blandt præster-

ne. Ole Buhl Nielsen har emnet oppe på kir-

kesiderne. Hvad enten man er ateist, troende

eller tvivler, bør man unde sig denne læsning.

Den mand kan altså noget med ord!

John Hollænder har lokket nogle skønne histo-

rier ud af Esther Greve. Også enkelte royale

vil måske her føle sig stødt på diademet.

Kontroversielle udsagn? Muligvis. Men

Korintherbrevet bør også vise tænder ind

i mellem. Ellers er det ikke interessant

læsning. Der er – formentlig – heller ingen

der kommer efter hverken Ole, John eller jeg

med økser, bomber og Kalashnikov’er, af den

grund.

IndholdKIF .................................................. 1Faaborg ØH ..................................... 6Lokalrådet ....................................... 7Skolen ............................................. 11Kirken ............................................. 14Lokalt .............................................. 20Foreninger ....................................... 26

Deadline for næste Korintherbrev: 22. maj. Udgivelse i uge 24.

Forside: Korinth’s senior Petanque hold.Foto: Jens Led.

Skulpturen i »Solskrænten«s atrium gård.Foto: Ivan Underlin.

Korintherbrevets fortsatte eksistens er i skrivende

stund også til debat. Vi forsøger at skabe en ny model

for bladets organisation og økonomi. I hele bladets

eksistens har vi haft en slags »Brixtofte-light« model,

hvor annonceindtægterne tilfaldt lokalrådet. Som så

kanalisere pengene til forskellige værdigt trængende

projekter. Men efter skolen lukker er den ikke holdbar

længere. Det er overordentligt vanskeligt, at bringe

omkostningerne ned på et spiseligt niveau for alle.

Lokalbladene omkring os er alene finansierede af

reklamer. Men det er til nogle andre priser end Ko-

rintherbrevets. Og så er det spørgsmålet om annoncø-

rerne fortsat vil være med. Men der arbejdes hårdt på

sagen, og jeg er indtil videre optimistisk.

God læselyst!

Jens Ørum

Redaktør

Page 3: Korintherbrevet 86

1

KInFormation

»Korinth I Form« er på plads –et motionscenterer på vej!Af: Lars Frandsen

Kunne det ikke være fedt, hvis vi havde et motionscenter lige rundt om hjørnet nede i Korinth Hallen. I nogle forbedrede fysiske rammer som ind­bød til socialt samvær og fysiske akti­viteter for hele familien samtidig?

Det er der en hel del Korinthere der synes.

15. januar holdt en arbejdsgruppe nedsat af Korinth Hallens bestyrelse

et borgermøde i hallen for at se om der var lokal interesse og opbakning til et lokalt motionscenter. Det viste der sig i den grad at være. Ca. 100 personer mødte frem på mødet, hvor arbejdsgruppen præsenterede ideerne for motionscenteret og fremtiden for den samlede hal. Nicklas Pyrdol fra Foreningsfitness fortalte om, hvordan en foreningsbaseret fitness forening fungerer, og hvordan det hele kan stab les på benene alene baseret på frivillige kræfter.

60 personer skrev sig på en liste på mødet, hvor man tilkendegav inter­esse for at bruge motionscenteret og et ønske om at være med til at træffe beslutninger undervejs.

5. februar var der så stiftende gene­ralforsamling, hvor foreningen blev stiftet og den første bestyrelse valgt. Foreningens navn blev »Korinth I Form«. 10. februar konstituerede bestyrelsen sig således:

Formand Susannne Dam RasmussenNæstformand Jens GlavindKasserer Kate PedersenSekretær Erik RasmussenMenigt medlem Jeanette MadsenSuppleanter: Linda Vinal Rasmussen og Lars Fuglsang

Så det er gået virkeligt stærkt siden november, hvor vi i arbejdsgruppen

Page 4: Korintherbrevet 86

2

satte turbo på projektet, og til nu hvor vi har en fungerende fitness forening.

Nu følger en række opgaver for for­eningen, som har Nicklas med hele vejen så Korinth I Form kan komme rigtigt fra land.

Sideløbende hermed arbejder arbejds­gruppen i hallen med at sikre den nødvendige finansiering til ombygnin­gen.

Hvad er ForeningsfitnessMotionscenteret bliver baseret på For­eningsfitness konceptet, som betyder at:•   Foreningen er selvstændig og byg­

ger på direkte medlemsindflydelse. Overskud kan alene gå til fitness­foreningen – altså non­profit­prin­cippet.

•   Foreningen lejer sig ind i hallen•   Alle har medlemskab af foreningen 

(minimum 3 måneders medlem­skab)

•  »Foreningen er åbent for alle«•   Grundpakke af kvalitetsudstyr til 

funktionel træning•  Instruktører er ulønnede

Visionen for Korinth HallenMotionscenteret er et delelement i udviklingen af vores alle sammens hal i Korinth.

Sammen med vores gode nabo Ko ­rinth Kulturhus vil vi, når hele projek­tet er færdigt, kunne byde på en bred

vifte af tilbud inden for kultur, fysiske aktiviteter og socialt samvær på Vin­kelvej. Det er unikt at kunne tilbyde biograf, teater, musik, sport, bespis­ning af 100 mennesker, multifunktio­nel hal, fitness, start på 75 km ridesti og 16 km cykel­natursti, boldbaner, petanque, legeplads mv. inden for 100 meters afstand af hinanden. Det bli­ver i den grad et center for samvær i Korinth. Vores ambition er at udvikle og til­byde præcis det, som borgerne i vores lokalsamfund efterspørger – ikke mere end det. Vi er realistiske og ønsker ikke at skyde over målet. Vi vil levere aktivitetsmuligheder til en familie som kommer i samlet flok. Nogle går måske i kulturhuset, andre går i hallen. Det bliver stærkt!

Visionen om Korinth hallen som det nye mødested i Korinth kommer fra vores udviklingsplan for Korinth Hallen fra 2013, og det er den vision Korinth Hallens bestyrelse med dette projekt ønsker at realisere i sam­

Den fuldt ombyggede hal.

Page 5: Korintherbrevet 86

3

arbejde med en stribe aktører i lokal­området.

Realiseringen af udviklingsplanen for Korinth Hallen er blevet endnu mere relevant med de fremtidsscenarier, der er fremlagt for Faaborg Midtfyn Kom­mune.

For det første vil det i udkast til Faaborg­Midtfyn Kommunes udvik­lingsstrategi være den udprægede grad af frivillighed, der skal bære landsbyer og landområder igennem og sikre at der stadig er liv også i disse områder i fremtiden. Dette vil være et vilkår – også for Korinth – som allerede er ble­vet ramt i form af en skolelukning og en mulig lukning af børnehave.

For det andet har kommunen i de år lagt op til store besparelser på fri­tidsområdet. På halområdet skal der spares 2,4 mio. kr. ud af et budget på 17,5 mio. kr. Når besparelserne er fuldt realiseret i 2018, vil det for vores hal medføre en årlig besparelse på knap 150.000 kr. Besparelsen sva­rer til at en reduktion af det kommu­nale tilskud med ca. 30 procent.

Et socialt ansvarligt projekt er involverer hele landsbyenUdviklingen af hallen skal ses som et bidrag til, at Korinth kan holde sam­men på fællesskabet i landsbyen – som et samarbejdsprojekt for en lang række aktører, og hvor målet er at få alle i landsbyen med.

Borgermødet 15. januar afslørede en imponerende gejst blandt borgerne, som bekræftede projektgruppen i, at der er grundlag for, at det kan lykkes.

Korinth Hallen udvikles i dialog med en række aktører i og omkring Korinth indenfor idræt, uddannelse, kultur, natur, turisme m.v.:

•  Korinth Kulturhus•   Korinth Efterskole (Spejdersko-

len)•  Aktivitetsgruppe i Korinth•  Korinth Lægehus•  Korinth KFUM Spejderne•  Trente Mølle Naturskole•  Korinth IF•   Lokalrådet for Korinth og Øster Hæsinge•  Korinth Dagpleje•  Faaborg ØH•   Korinth Handel- og håndværker-

forening•   Dalum Landbrugsskole (Afd. 

Korinth)

Projektets delelementerUdviklingen af Korinth Hallen består af disse konkrete delementer, som kan realiseres over flere etaper afhængig af muligheden for finansiering:1. Indretning af et motionscenter

organiseret som en forening under Foreningsfitness konceptet, som lejer sig ind i hallen. Delelement 1.

2. Indretning af et professionelt ud ­styret køkken og modernisering af caféfaciliteter for at understøtte tan­

Page 6: Korintherbrevet 86

4

ken om et lokalt samlingssted. Del­element 2.

3. Multifunktionelt halgulv med mulighed for opdeling af halv­gulvet i mindre områder, så leg, aktiviteter og socialt samvær kan smelte sammen på det eksisterende halgulv og fungere parallelt på samme tid. Påkobling af depotrum på siden af hallen til let adgang til rekvisitter så hallen kan bruges multifunktionelt Delelement 3.

Der ligger rigtig mange overvejelser bag projektet, flere end der er plads til at berette om her, men du kan finde den komplette projektbeskrivelse og andre dokumenter på www.korinth­hallen.dk/motionscenter. Her vil du også løbende kunne følge udviklingen i projektet. På hjemmesiden vil du også kunne se 3D skitser af den fulde udbygning af hallen, som vi forventer at realisere trinvist efterhånden som finansieringen kommer på plads.

Nu er det i hvert fald skudt godt i gang!

Årsmøde i KIF’s fodboldafdeling Af: Rune Jørgensen

Den 18. februar 2015 blev der afholdt årsmøde, og resultatet kunne ikke nå at komme med i dette nummer af Ko­rintherbrevet. Overskriften for mødet

var: Hjælp – vi mangler nye medlem­mer til vores fodboldudvalg – skal du være en del af holdet?

Det skyldes, at der skulle findes 4 nye personer til udvalget. Dette er en stor udfordring, og hvis vi fortsat skal kunne tilbyde fodbold for vore unge mennesker i lokalområdet, er det afgørende, at vi finder nye, friske kræfter til udvalget.

Det nye udvalg kommer ikke til stå alene om arbejdet. Flere af os, som træder ud af udvalget, vil fortsat være at finde blandt de frivillige, og vare­tage nogle af de ressourcekrævende driftsopgaver. Samtidig vil Niels Niel­sen, konsulent fra DBU Fyn, være en aktiv medspiller og hjælpe det nye udvalg med at få flere frivillige til at melde sig under fanerne.

Ungdomsafdelingen: Når dette læses er vi så småt i gang med forårssæsonen. Det bliver dej­ligt at komme på græs igen efter den lange vinter. Vi tilbyder træning og kamp for alle piger og drenge fra 4 år til 14 år. Som planlægningen er nu, træner vi på følgende tidspunkter:

Drenge og Piger U6 og U7 tirsdag kl. 17.00­18.00. Opstart tirsdag den 10. marts. Træner: Vides endnu ikke.

Drenge U9 tirsdag og torsdag kl. 16.30­17.30. Opstart tirsdag den 3. marts. Træner: Lars Frandsen og Dan Poulsen.

Page 7: Korintherbrevet 86

5

Drenge U10 og U11 tirsdag og tors­dag kl. 17.00­18.30. Opstart tirsdag den 10. marts. Træner: Kai Peter Jensen og Dan Larsen.

Drenge U12 tirsdag og torsdag kl. 17.00­18.15. Opstart tirsdag den 3. marts Træner: Jakob Vejlø og Steen Nigithon.

Piger U10, tirsdag og torsdag kl. 17.00­18.00. Opstart tirsdag den 10. marts. Træner Roland Poulsen.

Piger U12­U14, mandag 17.00­18.30 og onsdag kl. 18.30­19.30. Opstart mandag den 23. februar. Træner Helle Graff og Kenneth Hynkemeier.

Hvis du er i tvivl om hvilket hold dit barn passer ind på, så kontakt Rune på tlf.: 28 40 77 05.

Vi vil meget gerne se såvel nye som gamle spillere til træning og kamp i denne fantastiske sport. Så mød bare op, også selvom du ikke har spillet fodbold før.

Herre seniorI 2015 har vi igen tilmeldt 2 herre seniorhold – begge i serie 3. 1. holdet skal spille om oprykning til Serie 2 og 2. holdet skal spille om at forblive i serie 3. Turneringsstart er for begge hold den første weekend i april 2015. På klubbens hjemmeside kan du se planen for hele opstartsfasen inkl. planlagte træningskampe.

Den 31. januar var der kaldt til årets første træning, og frem til turne­ringsstart træner der hver tirsdag og torsdag kl. 19.00­20.30. Sidste år sagde vi farvel til Arne Hansen. Vores nye træner er Steen Madsen, som vi glæder os til at arbejde sam­men med. Steen bor til daglig i Ulbølle og er ansat elektriker på SDU på 8. år. Steen startede sin trænergerning i Skellerup, hvor han erhvervede sig DBU’s grunduddannelse, Ungdoms & Seniortræner-kurserne, i dag UEFA’s B­licens. Steen har også været træ­ner i Langeskov, og har senest være træner i Bøgebjerg fra 2007­2014, hvor han førte klubbens seniorhold op i serie 2.

VeteranerVi gamle drenge har hele vinteren trænet hver tirsdag kl. 19.00. Det fortsætter vi med indtil turnerings­start, som forventes at være ca. 1. april. Hvis du har lyst til at få motion og et godt kammeratskab, så mød op tirsdag og bliv en del af holdet. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Lars Frandsen på tlf. 22 81 18 91.

Sponsoraftale med OK– nu mulighed for at få dobbelt op på støtten fra OKSidste år fik vi udbetalt knap 13.000 kr., og vi er derfor glade for, at vi har forlænget aftalen med OK og

Page 8: Korintherbrevet 86

6

Dagli’Brugsen Brahetrolleborg, så den gælder frem til 31. august 2015. Klubben skal som minimum tegne 20 nye kort i perioden. Så vi håber, at endnu flere af borgerne i Korinth og omegn vil gøre brug af ordningen, og derved være med til at støtte klubben med 5 øre pr. liter benzin, der bliver tanket. Hvis du både har et OK benzinkort og bliver el­kunde hos OK, fordobler OK sponsorstøtten, således at vi modtager

10 øre pr. liter solgt benzin. Ved skift til OK tilbydes 1 måneds gratis el.

Hvis du ønsker at tegne et nyt OK­kort, tilknytte et eksisterende OK­kort til aftalen eller blive el­kunde, så kon­takt Jan Hansen på tlf. 23 25 55 66 el­ler mail: [email protected].

HUSK: Følg med på vores hjemme­side. Du har mulighed for at abonnere på nyheder fra klubben. Se mere på www.Korinth­IF.dk

Faaborg ØH Husk at komme til Kandis koncert i Forum Fåborg

Lørdag den 25. april 2015kl. 18.00-01.00

Billetsalg: 6261 8974

Overskud går til håndbold i området herunder aktiviteter i Korinthhallen. Med venlig hilsenBo Ellegaard NielsenFåborgØH

Page 9: Korintherbrevet 86

7

L O K A L R Å D E T

Fællesspisning og borgermøde om ny udviklingsplan for Korinth og Øster HæsingeSom omtalt i forrige Korintherbrev er Lokalrådet gået i gang med at kigge på, hvordan vi kan få opdateret og aktualiseret vores tidligere udvik­lingsplan fra 2008 – for Korinth og Øster Hæsinge området. Formålet med en lokal udviklingsplan er tre­delt. Den kan bruges

1. som pejlemærke for prioritering og koordinering af lokale indsatser

2. til at påvirke­ og øve indflydelse politisk

3. til at fortælle om­ og markedsføre vores område i forhold til nye virk­somheder, tilflytning og turisme.

Som Lokalrådet ser det, holder den overordnede vision fra 2008 på mange måder stadig – men der er behov for at gentænke nogen af de konkret bud på, hvordan visionen kan realiseres.

Visionen fra 2008-planenlyder således:

»Områdets unikke landskab med store søer og vidtstrakte skove, vores ene­stående kulturarv og et levende lokal­samfund er værdier, der giver lokal­området Korinth og Øster Hæsinge ganske særlige forudsætninger for at skabe rammerne for et eftertragtet og aktivt lokalområde. En ekstra ordinær fokus på naturen og kulturen skal gå hånd i hånd med visionære tanker for nye bosætnings­strategier, børn­ og unge området, erhvervsudvikling og turisme. Ambitionen er at åbne landskabet op – at udbygge adgangen til vore fælles natur­ og kulturskatte – gerne som en del af den Sydfynsk nationalpark. Gennem bedre formidling, fokus på tilgængelighed og markante tiltag understøttes den gode udvikling i lokalområdet – til gavn for alle«.

Herefter beskriver planen 5 konkrete tiltag for kulturen:

1. Brahetrolleborg vandmølle som kulturformidlingscenter

2. Styrke Korinth Kulturhus3. Korinth som Rhododendron by4. Nyt Trivselscenter i Korinth5. Erhvervsudvikling i Korinth

og 4 konkrete tiltag for naturen:

Page 10: Korintherbrevet 86

8

1. Stier til viden og oplevelse2. Oplevelses­ og formidlingspunkter

i naturen3. Naturen som nabo4. Korinth som hesteområde

Udviklingsplanen fra 2008 kan ses her: http://www.korinth.dk/udviklings planer

Nu her i starten af 2015 er en hel del af disse tiltag faktisk blevet realise­ret – i forskellig grad. Fx er vores Kulturhus i dag blevet styrket bl.a. med »Teateret i Midten«, kommunens eneste teater, der opfører 6­8 forestil­linger årligt – og tiltrækker publikum

fra hele Fyn og Trekantsområdet. Der er også sket udvikling i retningen af Korinth som rhododendron­by og en udvikling af hallen som ramme om et nyt trivselscenter er netop nu godt i gang. Vi har også fået Naturstien, som både har øget adgangen til naturen, rummer oplevelses­ og formidlings­punkter og bidrager til Korinth som hesteområde – og vi har fået Riderute Sydfyn, som også har styrket Korinth som hesteområde. Samtidig er der er jo sket vigtige forandringer, som ikke kunne forudsiges i 2008 – bl.a. står Korinth Kro nu tom – og Brahetrol­leborg Skole bliver nedlagt lige om lidt…

På den baggrund vil Lokalrådet indkalde til et borgermøde på Brahetrolle­borg Skole i slutningen af april (2015), hvor Lokalrådet vil fremlægge et oplæg til opdateret udviklingsstrategi, som udgangspunkt for, at alle frem­mødte kan komme med input og ideer. Desuden har vi plan om i samarbejde med Korinths nye aktivitetsgruppe at arrangere fællesspisning i forbindelse med borgermødet. Endeligt program og dato for mødet vil blive annonceret lokalt først i marts – så holde øje i Kulturhuset, Hallen, Brugsen – og hvor I ellers kommer lokalt.

Årsmøde i lokalrådet Mandag den 23. marts kl. 20:00

I Kulturhuset, Vinkelvej 6A, Korinth 5600 Faaborg

Dagsorden efter vedtægterne.

Page 11: Korintherbrevet 86

9

Page 12: Korintherbrevet 86

10

ÅRSMØDE / REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2015

Mandag den 9. marts kl. 18.00-21.45Ryslinge Højskole, Højskolen 1, 5856 Ryslinge

Program:

18.00-18.30 Aftensmad og netværk18.35-20.00 Forandringsparathed i lokalområderne Oplæg og debat ved Mona Hvid, Landliv.20.00-20.15 Kaffe og netværk20.15-21.45 Årsmøde i.h.t. vedtægterne 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning  3.  Forelæggelse af regnskab til godkendelse  4.  Indkomne forslag  5.  Valg til bestyrelsen    På valg er: Gunnar Landtved Steffen Høgild Per Jensen Susanne Jervelund  6.  Valg af suppleanter til bestyrelsen  7.  Valg af revisor  8.  Evt.

Lokalsamfund i Faaborg-Midtfyn kommune

Page 13: Korintherbrevet 86

11

Brahetrolleborg Skole & Børnehave

Af Skoleleder Susanne Pedersen

•  Liv på skolenSelvom skolen som bekendt lukker til sommer, så er der altså stadig liv på skolen Med færre elever er der stør­re mulighed for at nå hvert enkelt barn på dets niveau. Så vi sørger for, at alle elever er rigtig godt fagligt med, når de skal videre til den nye skole til august. Og vi kan heldigvis mærke, at eleverne stortrives i de mindre grup­per/klasser.

Langt de fleste børn ved hvilken sko­le, de skal på i det kommende skoleår, og også for lærernes vedkommende vil det falde på plads i løbet af foråret, hvor der er plads til dem. Jeannette Hansen, som har arbejdet på Brahe­trolleborg Skole i godt 12 år, er startet på Faaborg Sundskole d. 1. februar. Og Søren Møller Hansen er d. 1. fe bruar startet på Tåsingeskolen. Lidt vemodigt at skulle sige farvel til gode og dygtige medarbejdere, men godt, at de har fået ansættelse på andre sko­ler. Nu håber jeg bare, at der også vil vise sig nogle gode muligheder for de øvrige lærere.

•  Faaborg SundskoleDe ældste elever skal jo til Faaborg

Sundskole i 7. kl. For dem vil der være et »overleveringsforløb« hen over foråret, hvor der er gensidige besøg mellem vores skole, Bøgebjerg­skolen og Faaborg Sundskole, ligesom der også vil være forældremøde på den nye skole for forældrene i 6. kl.

•  BøgebjergskolenFor de øvrige elever er der løbende forskellige arrangementer med ele­verne fra Bøgebjergskolen, hvor de enten er her, eller vi besøger dem. Det er tydeligt, at der bliver dannet nogle gode venskaber på tværs af de to sko­ler. Og i maj måned skal vi bl.a. på en fælles udflugt til Egeskov Slot.

Lørdag d. 18. april er der skolelørdag på Bøgebjergskolen, hvor alle kom­mende elever og deres forældrene bliver inviteret til komme på skolen sammen med alle de nuværende ele­ver og deres forældre på Bøgebjerg­skolen.

Page 14: Korintherbrevet 86

12

It takes a villageto raise a childBørnehaven er en vigtig del af Korinth, børnehaven og dagplejen er der hvor fællesskabet etableres, der hvor legekammerater kan findes, kammerater der også kan leges med i weekenden. Børnehaven har ikke givet op, vi mener fortsat at der bør være et dagtilbud i Korinth.

Derfor arbejder vi fortsat på at skabe gode oplevelser for Korinths børn, vi arbejder med at udvide det gode sam­arbejde med dagplejen. Vi har fælles fastelavnsfest mandag i uge 8.Vi har indgået en samarbejdsaftale og planlagt en række åben­lukkedage med forskellige fælles oplevelser for børnene i dagpleje og børnehave i Korinth.

Overskriften »It takes a village to raise a child« er inspireret af, at jeg tilbage i 2007 var i Chicago og del­tage i workshop om ressourcebaseret udvikling af lokalområder. Jeg er ny tilflytter i Korinth, men jeg tror på at også i Korinth skal vi stå sammen om at skabe fællesskaber for vores børn og unge.

I børnehaven er vi i fuld gang med at forberede fernisering af en udstilling med foto, tegninger og malerier, alt sammen med udgangspunkt i vores ture i naturen, der er blevet malet mariehøner og edderkopper til den store guldmedalje. Det har været dejligt at se og opleve børnenes store begejstring og engagement i at blande

Page 15: Korintherbrevet 86

13

farver, tælle ben på edderkopper, tæl­ler prikker på mariehøner, male og tegne. Enkelte malede også fingene…

Fernisering fredag d. 6. februar, vi er klar med saltstænger og saftevand!Vi glæder os til at få besøg af rigtig mange forældre!

Nyt fraTrollebasserneAf: Britta Falk Overby

Så kom vi ind i det nye år og snart bli­ver det forår.

2014 blev sluttet med hyggeligt kirke besøg sammen med børnehaven, tradi­tionen tro, i regnvejr.Vi var til juletræ i hallen med senior­idrætten, vi fik holdt julefrokost i bør­nehaven, lavet juledekorationer samt julegaver, en meget hyggelig december.

Hvad skal 2015 så byde på? Jo indtil videre har vi da haft en smule sne og frost, så der er bygget snemænd, leget i sneen samt gledet på is, hvilket er noget sjovt noget, normalt er det jo en vandpyt som der kan plaskes i. Nu er det pludseligt noget underligt og meget glat som nærmest fjerner benene på en.Måske bliver det mere vinter, nogen gruer og nogen håber på det.

Inden dette blad går i trykken, har vi holdt fastelavn. Det gør vi den 16/2 i

børnehaven. Vi skal slå katten af tøn­den, og vi lover at der er noget lækkert fyld i.

MANGE TAK TIL DAGLI´ BRUG-SEN BRAHETROLLEBORG FOR AT SPONSORERE DETTE.

Udenfor er der allerede mange forårs­tegn, vintergækker og erantis pibler op, knopper på træerne begynder at vokse, tegn på nyt liv. Nyt liv ja, og en ny begyndelse eller et nyt afsnit, nøjag­tigt som når jeres kære børn kommer i dagpleje. I dagplejen arbejder vi hele tiden på at uddanne os og dermed tiden blive mere professionelle. Derfor er der allerede nu fra forældrebestyrelsen giver grønt lys til 2 uddannelsesdage til os i år, de ligger 22. maj og 23. oktober. Vi vil alle gerne være bedre til vores job, ikke? Derfor vil vi også gerne videreudvikle dagplejen, MEN det kan ikke gøres uden jeres poder, de giver os de mange daglige oplevel­ser, de inspirerer os til at finde på nye ideer og de giver os den gode historie og sjove a­ha oplevelser, kort og godt, vi kan selvfølgelig ikke undvære dem. Så selvom det kan lyde lidt tørt med uddannelsesdage og læreplaner er det ikke noget som tager tiden fra børnene, tværtimod,

vi er der altid og hele tiden 100 % for dem!

Så husk at skrive lige netop dit barn op til den professionelle dagpleje, hvor barnet altid er i centrum.

Page 16: Korintherbrevet 86

14

MARTS-JUNI 2015

Kirkeblad for Brahetrolleborg & Ø. Hæsinge Sogne

Page 17: Korintherbrevet 86

15

Brahetrolleborg, Krarup, Ø. Hæsinge 2014-2015   Brahetrolleborg   Krarup   Ø. HæsingeSøn. den 1. marts, 2. søn. i fasten 9.00 10.30 ­­­ Søn. den 8. marts, 3. søn. i fasten 9.00 ­­­ 10.30 Søn. den 15. marts, Midfaste 10.30 9.00 ­­­Søn. den 22. marts, ­­­ ­­­ 14.00 Jensen Mariæ BebudelsesdagSøn. den 29. marts, Palmesøndag 9.00 10.30 ­­­Skærtorsdag, den 2. april …se Øster Hæsinge… 19.00Langfredag, den 3. april 16.00 musik 10.30 ­­­Påskedag, den 5. april 10.30 9.00 ­­­2. påskedag, den 6. april 9.00 ­­­ 10.30Søn. den 12. april, 1. søn. efter påske ­­­ 10.00 konf …Søn. den 19. april, 2. søn. efter påske 10.00 konf … …Søn. den 26. april, 3. søn.e. påske 10.30 … 9.00Bededag, fredag den 1. maj … … 10.00 konfi.Søn. den 3. maj, 4. søndag e. påske 10.30 9.00 …Søn. den 10. maj, 5. søndag e. påske 9.00 … 10.30Kristi Himmelfartsdag, tors. den 14. maj 9.00 10.30 …Søn. den 17. maj, 6. søndag e. påske ­­­ ­­­ 14.00 JensenPinsedag, søndag den 24. maj 10.30 9.00 …2. pinsedag, mandag den 25. maj  fælles friluft   Arreskov slot kl. 10.30Søn. den 31. maj, Trinitatis søndag 9.00 10.30 …Søn. den 7. juni, 1.søndag e. trinitatis 10.30 … 9.00Søn. den 14. juni, 2. søndag e. trinitatis 9.00 10.30 …Søn. den 21. juni, 3. søndag e. trinitatis 9.00 … 10.30

Forkortelser: Jensen: sognepræst Torkil Jensen, V. Åby

G U D S T J E N E S T E R

Page 18: Korintherbrevet 86

16

Passionskoncert i Brahetrolleborg kirke Langfredag, den 3. april kl. 16.00 står pragtværket Stabat Mater af Pergo­lesi på programmet. Medvirkende er sopran Lise Bech Bendix og mezzoso­pran Anne Roed Refshauge og orga­nist Tina Christiansen. Stabat Mater gennemspiller Jomfru Marias dybe følelser, da hun står ved Jesus’ kors langfredag. Det er smuk og bevægende musik, som passer til lang­fredag i kirken. Koncerten slutter med, at vi traditionen tro synger salmen Hil dig frelser og forsoner. Gratis adgang.

Påskedags glædei musikPåskedag, søndag den 5. april, med­virker trompetist Marianne Anker 

ved gudstjenesterne kl. 9.00 i Krarup kirke og kl. 10.30 i Brahetrolleborg kirke.

Konfirmationer Årets konfirmationer finder i år sted i Krarup kirke søndag den 12. april kl. 10.00, Brahetrolleborg kirke søndag den 19. april kl. 10.00 og i Ø. Hæsinge kirke bededag fredag den 1. maj kl. 10.00. I tiden op til konfirmationerne vil listen over konfirmander kunne ses på kirkens hjemmeside. Telegram­mer og hilsner på dagen kan afleveres i kirkernes våbenhuse i forbindelse med konfirmationerne.

Mød biskop Tine LindhardtTorsdag den 23. april 2015 kl. 19.30 får vi besøg af Fyns biskop Tine Lindhardt. Det sker, når hun gæster

Sognepræsten: Ole Buhl Nielsen, Reventlowsvej 4, Korinth, 5600 Faaborg. Tlf. 62 65 11 21.E-mail: [email protected]. Træffes bedst om formiddagen på hverdage. Mandag er fridag.Sognepræsten holder fri i weekenden den 21.­22. marts og den 16.­17. maj. Embe­det passes da af sognepræst Torkil Jensen, V. Åby, tlf. 62 61 64 20.

Organist: Tina Christiansen, tlf. 29 47 04 95Graveren, Brahetrolleborg: Jan Frederiksen, tlf. 62 65 20 17Graveren, Ø. Hæsinge: Trine Ustad Kallehauge, tlf 22 44 49 12

Kirkebilen: Alex’ Taxa tlf. 62 66 12 02. Husk at bestille i god tid og senest middag dagen før.

Page 19: Korintherbrevet 86

17

Krarup forsamlingshus med fore­draget: »Hvad skal vi med bibelen i det 21. århundrede?«. Det spørgsmål er jo højaktuelt efter den senere tids diskussion om, hvordan vi forstår Jesus’ opstandelse. Tine Lindhardt blev biskop over Fyens Stift i 2012 og har markeret sig som en klog og inspirerende biskop. Samtidig er hun kendt som en god og levende fortæller og foredragsholder, så der er al mulig grund til at møde op i Krarup forsam­lingshus.Der er gratis adgang.

Forårskoncert med Vivaldi og andet godt i Krarupkirke Torsdag den 7. maj kl. 19.00 er der forårskoncert i Krarup kirke med organist Tina Christiansens eget barokensemble Fionian Quartet. På programmet er bl.a. Vivaldis kendte og elskede musik Sommeren fra de fire årstider. Foruden Tina på cemba­lo medvirker sopran Marie Louise

Od gaard, blokfløjtenist Monica Schmidt Andersen og cellist Ida Franck. Gratis adgang.

Friluftsgudstje-neste i Arreskov slotspark 2. pinsedag, mandag den 25. maj kl. 10.30, holder vi friluftsgudstjeneste i parken ved Arreskov slot. Med slottet i ryggen og udsigt over Arreskov sø fås »kirkerummet« vist ikke meget flottere! Der vil være stole til de gang­besværede og en del flere, men det er alligevel en god ide, hvis de raske til bens selv medbringer noget at sidde på. Efter gudstjenesten vil der blive en fælles vandretur i den smukke natur ved Arreskov sø og slot. Har man en picnickurv med, er man vel­kommen til spise sin frokost i parken. I tilfælde af regnvejr afholdes gudstje­nesten i Ø. Hæsinge kirke.

Tillykke tilCarl Nielsen med de 150 årKomponisten Carl Nielsen bliver fejret i år. Her hos os sker det onsdag den 10. juni (dagen efter hans 150 års fødsels­dag) kl. 19.00 i Brahetrolleborg kirke med Brahetrolleborgkoret, Tina Chris­

Page 20: Korintherbrevet 86

18

tiansen på orgel og kirkesanger Gitte Hviid, solosang. På programmet er selv­følgelig sange og musik af Carl Nielsen.

Skal du være med til SommerKirke for minikonfir-mander? SommerKirke er et nyt tilbud til alle børn i vore tre sogne på 4. klassetrin.Andre steder kaldes det minikonfir­mander eller juniorkonfirmander og foregår efter skoletid. Her hos os er den model ikke praktisk muligt efter skoletid med de lange skoledage og de mange skoler, som børnene går på. Derfor samler vi det hele i en weekend i sommerferien og kalder det Sommer­Kirke for minikonfirmander. Det er i dagene fredag den 31. juli til søndag den 2. august 2015. Det foregår i og omkring Brahetrolleborg kirke og er for alle børn i Brahetrolleborg, Krarup og Ø. Hæsinge sogne, som skal i 4. klasse efter sommerferien. Formålet er, at børnene skal møde kirke og kristendom i øjenhøjde. Vi skal lave forskellige aktiviteter og tale om tro og håb og kærlighed og have kirken godt set efter i krogene. Om lørdagen skal vi være med til at gøre kirken klar til bryllup og hvem ved, måske får vi et glimt af bruden! Og om søndagen skal vi være med til at lave gudstjenesten i Brahetrolleborg kirke kl. 10.30. Fredag

den 31. juli og lørdag den 1. august er det i tidsrummet kl. 8­15 og søndag den 2. august er det i tidsrummet kl. 9­12. Det koster ikke noget at deltage og menighedsrådene sørger for frokost og kage og frugt mv. undervejs. Tilmel­ding er dog nødvendig og kan ske til sognepræst Ole Buhl Nielsen på tlf. 62 65 11 21 eller på mail: [email protected]. Tilmeldingsfrist er den 15. juni, men må meget gerne ske før!

Påske og stor opstandelseDet er sjældent, at opstandelse fra de døde bliver forsidestof i landets aviser, men det er sket på det seneste. Det er udløberen af et rundspørge, som Jyl­lands Posten lavede før jul til landets præster for at have stof til artikler om kirke og tro hen over julen. Et af spørgsmålene handlede om opstandel­sen… om man som præst troede på Jesus’ opstandelse fra de døde? Og en af præsterne, der svarede, kunne ikke tro på den fysiske opstandelse og han stillede op til interview i avisen og uddybede sine tanker og blev kaldt til orden af sin biskop. For nogle er det befriende at høre, at også præster kan tvivle, for andre er det medslående, at ikke engang præ­ster tror på kernen i budskabet. I vores folkekirke er der meget vide rammer for fortolkningen af evan­geliet, men hvis jeg som præst ikke

Page 21: Korintherbrevet 86

19

mere kan eller vil forholde mig til det grundlæggende, er det lidt af en fallit­erklæring, synes jeg selv. Der er for­skel på at fortolke og udlægge, hvad opstandelsen er og betyder for troende i dag og på at sige, at den overhovedet ikke fandt sted. Noget, der ikke fandt sted, er svært at udlægge og udlede noget opbyggeligt af! Jeg har efterhånden stået til mange begravelser, også de tungeste, og jeg ved ikke, hvad jeg skulle have holdt mig til, hvis det ikke var opstandelsen og troen på, at vi alle er i Guds hånd, både levende og døde. Der er tidspunk­ter, hvor almindelig medmenneskelig trøst bliver så fattig på ord og håb, at vi har brug for noget større, også langt større end vi kan fatte: et lys i mørket, som død ikke kan slukke.– Jamen tvivler du aldrig selv, bliver jeg nogle gange spurgt. Og det gør jeg som de fleste troende vist gør, især når tunge og tragiske ting sker. Men jeg tror, at en vej igennem er at være tro i sin tvivl, altså at rette tvivlen og spørgsmålene og refleksionen mod Gud. Det er godt at lade sig inspirere af patriarken Jakob i det gamle testa­mente, der havde en natlig brydekamp med Gud og da Gud sagde: – slip mig, svarede Jakob: – jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig! Min erfaring er, at evangeliet bliver ved at give svar og nogle gange de dybeste svar, når jeg ikke slipper, men går til teksterne og ordene med tvivl og spørgsmål i stedet for at give op og tænke, at der ingen svar gives. Jeg tror,

at det nytter at være tro i sin tvivl. I folkekirken kan mennesker komme med den tro og den tvivl, hver enkelt måtte have i sit hjerte, og blive taget alvorligt og respekteret for det, men vi præster er ansat til at stå på den evangelisk­lutherske tros grund og har afgivet præsteløfte om det. Vores kirkeminister Marianne Jelved har sagt det meget rammende og præcist: »Kirken har plads til alle synspunkter, bare ikke hos præster.«Til påske skal vi igen høre om den tomme grav, Jesus havde ligget i, og englenes ord til kvinderne ved gra­ven om, at han var opstået. Allerede dengang gik der rygter om, at graven kun var tom, fordi hans disciple havde bortført liget. Det tror jeg nu ikke, at de havde, men at det var myndighe­dernes forsøg på at dysse sagen ned. Jeg tænker, at hvis man en dag finder Jesus’ grav og han stadig ligger i den stendød, og der ingen tvivl er om, at det er den korsfæstede Jesus fra Naza­reth, så vil jeg føle mig tom langt ind i sjælen og mærke et fundament skride under mig og i øvrigt finde noget andet at lave end at være sognepræst. Det må være lidt hult at være præst uden et budskab om håb og glæde ud over enhver forstand. For selvfølgelig kan jeg ikke forstå med min forstand, hvordan Jesus kunne opstå fra de døde, men med hjertet kan jeg gribe glæden og håbet i det. Det er i hvert fald, hvad jeg tror. Glædelig påske!Ole Buhl Nielsen, sognepræst

Page 22: Korintherbrevet 86

20

L O K A L T

Reventlowsvej 64.

Tour deReventlowsvejDel 13 Tekst og billeder af John Hollænder Denne etape gennem Reventlowsvej bliver efter planen den næstsidste, da det fra starten har været meningen at slutte turen ved slikmoderen over alle slikmødre, Lydia på Reventlowsvej 78. De resterende huse er af nyere dato, sådan da, og bortset fra et kort besøg af et ishus foran nummer 73, har erhvervslivet haft trange kår på bakken at byen, men feste kan de kære beboere der bor der og som har deres eget slogan: »Der er noget om snakken – der er bedst fest på »Bak­ken«! Dem som har deltaget i så­danne, kan kun nikke godkendende til »praleriet«! Reventlowsvej 64 CykelsmedI 1949 byggede Børge Hansen huset og startede sin egen cykelforretning med tilhørende værksted, så han bad faktisk selv om at få øgenavnet »Børge Cykelsmed«, uvis af hvilken grund, og hvorfor, så fik han samtidig tilladelse til at sælge benzin, noget som ikke benyttes til cykler, med

mindre de var forgængeren for knal­lerten, der i starten betegnedes som en »Cykel med hjælpemotor« sikkert noget datidens embedsmænd foreslog i håbet om at kunne beskatte dette nye transportmiddel? Børge »Cykelsmed« havde dog sin egen dagsorden for at få opsat en benzinstander, for dermed skulle amtet opfylde den dybe vej­grøft der lå foran huset og værkstedet så det stigende antal af automobiler og knallerter uden besvær kunne køre ind for at tanke op.

Det var for mig noget af en ople­velse at komme ind for at få sin cykel lappet, senere som knallertejer at skulle få repareret køretøjet eller fyldt benzin på, for Børge kom, når Børge havde lyst. Ventetiden kunne være uli­delig lang omkring middagen og ef­termiddagsluren. Bevares, man kunne selv fylde brændstof på knallerten, faktisk også godt gå ind på værkste­

Page 23: Korintherbrevet 86

21

det og ordne det man nu selv var i stand til, men køre væk igen uden at afregne, eller tale med Børge – det var der ingen ved deres fulde fem som turde, og det var længe før vi blev filmet i hoved og numse døgnet rundt. Børges søn, Arne, arvede faderens øgeefternavn, og han var om nogen en kreativ person. Skal ikke komme nærmere ind på hans mange gerninger i Korinth, men vil blot fortælle at han på et tidspunkt havde en »Velo Solex« – et fransk produkt hvor motoren blev sænket nedover forhjulet og så drevet frem – hvis man var heldig. Vi kaldte den altid en »nonnetaxa«! En sådan havde Arne »Cykelsmed« engang fået fikset, så den ikke alene kunne lave hjulspin på fortovet, den kunne også køre over 60 km/t, dog kun på en en­kelt tur, for stellet var derefter blevet så skævt at han ikke behøvede at slå støttebenet ud – Det franske vidunder stod nu helt af sig selv! Senere førte Margrethe og Poul Nielsen forretnin­gen videre. Men da Svend Ankjær overtog, blev benzinsalget stoppet, mens værkstedet fortsatte. Indtil Svend startede »Korinth Autoophug« på Spanget 2. Familien Ankjær ejer og bor stadig i den gamle cykelsmedje!

Reventlowsvej 68Huset her blev opført i 1904 af fyr­bøder Hans Mortensen, senere ejedes huset af Jørgen Jørgensen, der solgte videre til sin søn, Hans Jørgen Jørgen­sen der var landpost i Korinth.Derefter boede den legendariske skip­

per, Palle »Bjørnø« Steensen her en årrække. Som hans øgenavn antyder, var han skipper gennem mange år den lille færge mellem Faaborg og Bjørnø.

Reventlowsvej 70Der findes ikke mange optegnelser om dette hus, men det blev opført i i 1915 af baneformand Rasmus Hansen, og i nyere tid har Jens Madsen og Sussi Christensen boet her. Han arbejdede i daværende Sparekassen Faaborg, nu Sparekassen Fyn, og en overgang solgte Sussi børnetøj fra privaten.

I dag er det beboet af Barbara og Brian Westphal.

Reventlowsvej 68.

Reventlowsvej 70.

Page 24: Korintherbrevet 86

22

Ny murerforret-ning i KorinthAf: John Hollænder

Korinth: Da murermester Arne Han­sen lukkede sin virksomhed i starten af året, var det også den eneste murer­forretning i Korinth som forsvandt.Det gav tømrermester Ulrik Rasmus­sen, der startede Korinth Tømrerfor­retning i 2006, blod på tanden, så han har nu ansat en erfaren murersvend, og dermed føjet en murerafdeling til sit eksisterende håndværkerfirma. – Vi har tit måtte skifte hammer og sav ud med en murerske når vi har været ude på især reparationsopgaver, men har kun de seneste år udført flise­ og pud­searbejde og ikke det helt store med mursten og mørtel i større mængder uden at jeg måtte leje folk ind til at

gøre arbejdet. Derfor har vi fået en dygtig murersvend og en arbejdsmand tilknyttet vort håndværkerteam, lige­som jeg håber vi snart kan ansætte en murerlærling også, fortæller Ulrik Rasmussen, der i forvejen har tre tømrersvende og tre lærlinge ansat, og den initiativrige håndværksmester noterer sig at der for for tiden er stor interesse for håndværkerfagene, og da tømrer/murerfagene ofte hænger sam­men er det da logisk at slå pjalterne sammen når muligheden er der, kon­kluderer Ulrik Rasmussen.

Esther og kroen Af: John Hollænder

Da Esther Hansens yngste barn, Jeppe, blev to år, kunne hans ældste søskende passe ham, så Esther gik på Korinth Kro – altså for at arbejde, og her oplevede hun lidt af hvert de næste 23 år. Her er hendes egen fortælling, med eneret for Korintherbrevet!

Til daglig bliver Esther på Viadukten benævnt med Greve som efternavn, men hun hedder altså »kun« Hansen, påpeger hun, men pyt med det, jeg har vænnet mig til det, griner hun over en kop morgenkaffe i det hyggelige lille køkken, hvor hun gennem årene har brygget masser af kaffe, bagt tonsvis af kager og det daglige brød til fami­lien samt de mange daglige gæster der kigger ind, og så tør ingen komme med et overslag over hvor mange

Korinth Tømrerforretning ApS kan nu også tilbyde murerarbejder i større stil. På billedet ses ejeren Ulrik Rasmussen (3 fra v) med hele holdet. Hans nyansatte murersvend, den 38­årige Claus Langæble fra Ørbæk er no. 3 fra højre.

Page 25: Korintherbrevet 86

23

middagsretter den nu 88­årige gour­met har kokkereret derhjemme og på Korinth Kro gennem tiderne. Fra opvasken til madlavningenI starten af ansættelsen i 1967 arbej­dede hun i opvasken, men Børge Hoffman der tidligere havde arbejdet som hovmester, fandt hurtigt ud af at Ester også kunne lave mad, og så blev viskestykket skiftet ud med gryder, potter og pander. På den tid summede Korinth Kro af aktivitet fra tidlig mor­gen til sen aften, og køkkenpersonalet havde i højsæsonen altid meget travlt, så derfor blev medarbejderstaben udvi­det med to unge piger, som altid kom fra Jylland, og det havde sin grund fortæller Esther. Kroværtinden, Grethe Hoffmann, havde en gang ansat en svensk stuepige, der medbragte sin kat, og den blev forført af en fynsk hankat og efterfølgende fik den svenske eks­jomfrumis killinger i krokøkkenets store stegegryde. Med det resultat at kat, killinger og stegegryde omgående blev smidt ud af Børge Hoffmann.

Esther Greve Hansen.

Hvad der skete med katteejeren ved jeg ikke, men siden da holdt Fru. Hoffmann sig til de unge jyske piger, fortæller Esther. (red. kommentar – For mange af de vestdanske piger gik det ikke meget bedre end det gjorde for hunkatten, da flere af dem stadig bor på egnen og nu er blevet bedstemødre)! Dronning Ingridtaget med bukserne nedeEn anden begivenhed som Esther husker tydeligt var da en stor fornem bil kørte ind foran kroen, og ud stod ingen ringere end daværende Dronning Ingrid, sikkert først efter chaufføren havde åbnet bildøren for hende, for det skulle åbenbart gå stærkt. Hendes Kongelige Højhed skulle nemlig låne et Kongeligt Privilegeret Toilet inden sit møde med de mange andre VIP’er på Spejderskolen i Korinth, hvor danske pigespejdere afholdt et stort stævne, med en stor teltlejr i parken på Brahe­trolleborg Slot. I en hast blev kroens bedste aftrædelsesrum anvist dronnin­gen så hun kunne »pudre næsen«, og alt personale blev forment adgang til det kongelige gemak. Altså lige bortset fra den stuepige som gjorde rent på gangen den dag, som alle helt havde glemt at informere. Hun kom derfor til at brase ind på toilettet hvor de kongelige dråber dryppede, og fik sig dermed en oplevel­se for livet som ikke er mange stuepiger forundt. Men dengang var diskretion en æressag, så historien nåede aldrig spalterne i hverken Ekstra Bladet, eller Se & Hør.

Page 26: Korintherbrevet 86

24

Simon Spies købte whisky i BrugsenUnder et seminar afholdt på Korinth Kro, var en af deltagerne selveste rejse­kongen, Simon Spies, som dog ikke var helt tilfreds med hans adgang til at lytte til musik på sit værelse. Han gnækkede derfor sin nød til Ada Kaj, som straks sendte hendes søn Jørgen Kaj (dengang kaldet »Bitten«) ned til Simon, og han tog den teknisk kyndige elektriker, Keld Helding Madsen med sig. Hurtigt fik de installeret et musikanlæg, som kunne give liv i den langskæggede Simon og sågar hans stok – altså den af træ! Inden de forlod værelset gnæk­kede han – »Gider I to unge mænd ikke lige køre op i Brugsen og købe en flaske whisky til mig, de er sgu så dyre her nede i baren«? De hentede whiskyen, og afleverede byttepengene tilbage, fik et – tak for hjælpen – men ingen drikkepenge – det tror da pok­ker at Simon Spies blev så rig som han gjorde. For ikke at bruge al plad­sen – fortsætter historien i næste num­mer af Korintherbrevet, forudsat at jeg ikke »brummer den« efter en dom for majestætsfornærmelse!

Foredrag ogfællesspisning iØ. HæsingeAf: John Holllænder

Ø. Hæsinge: Vennerne til Ø. Hæsinge Forsamlingshus har arrangeret to

foredrag med fællesspisning i løbet af foråret, hvor et eventuelt overskud vil gå til vedligeholdelse af huset.

Første gæstetaler er forfatter og jour­nalist, Peter Faber, der i mange år skrev for Fyns Amts Avis, men nu er gået på pension og har efterfølgende udgivet en lille bog med titlen »Far­vel arbejde – Goddag frihed« med inspiration til, hvad man kan lave når man ikke længere skal på arbejde. Peter Faber dukker op onsdag den 18. februar kl. 18.00 og taler efter spis­ningen hvor der serveres Dansk bøf med bløde løg og surt og sødt.

Nationalretten på bordetNæste gæstetaler bliver Carsten Abild som kommer tirsdag den 24. marts. Carsten er en erfaren politiker fra par­tiet Venstre, og er endvidere formand for »Landsbyerne i Danmark« lige­som han er dybt engageret i »Dansk Kartoffelråd« som han var medstifter af i 1999. Derfor har man naturligvis valgt at servere den nykårede danske nationalret: Stegt flæsk med persille­sovs og kartofler.

Begge gange er prisen kr. 75,­ for voksne, og kr. 40,­ for børn op til 12 år, og tilmelding kan ske senest fem dage før på tlf. 62 64 13 12.

Alternativt kan man besøge den nye side på facebook som netop er blevet oprettet. Det sker ved at gå på facebook og søge under »Øster Hæsinge By«.

Page 27: Korintherbrevet 86

25

Nyt initiativsætter handling bag ordeneAf: Rikke Andersen

Aktivitetsrådet i Korinth, der pt. tæl­ler ca. 12­15 medlemmer på FB­siden, var samlet første gang efter børnelop­pemarkedet i Korinth Kulturhus til møde. Her blev der ud fra en fantas tisk brainstorm lagt en masse gode idéer på bordet. Vi fik i samme ombæring sat datoer på en del arrangementer i løbet af året, hvor vi håber at folk i og omkring Korinth bakker op om det.Det vi lægger meget vægt på, er at selv om skolen lukker, lukker byen jo ikke. Vi er her endnu..For at børn og voksne stadig kan mødes og være fælles om nogle ting her i landsbyen. Det synes vi er vig­tigt for et lokalsamfund som vores..Vi har sat datoer på følgende arrange­menter;

22/3 Brunch i Korinth Hallen 20/6 Sommerfest31/10 Halloweenfest21/11 Krea(tiv)dag29/11 Juletræsfest i Korinth Hallen

Invitation til Brunch arrangementet er vedlagt dette Korintherbrev.Nærmere info om arr. følger, når vi nærmer os datoerne.Herudover er der stadig plads til de impulsive arrangementer.

Nyt fra Botilbud SolskræntenAf: Forstander Ivan Underlin

Der blev i seneste blad lovet, at der vil komme mere om nyt fra Botil­bud Solskrænten på Lykkevalg 17 her i Korinth. Det er sikkert de fleste bekendt, at Botilbud Solskrænten har en lang historie i byen. Huset blev bygget og indviet tilbage i 1976 under daværende Fyns Amt. I mange år fungerede det som et psykiatrisk ple­jehjem men i og med Bistandsloven senere Lov om Social Service kom til, så har botilbuddet ændret karakter.Det er fortsat et botilbud for sindsli­dende men indenfor de seneste10­13 år, er der kommet en ny gruppe bor­gere til, der er senhjerneskadede. For begge grupper af borgere gælder det, at der kan være tale om et ophold af læn­gerevarende eller midlertidig karakter, hvor de har brug for støtte hele døgnet. De fleste borgere bor her en årrække, men flere er også flyttet ud fra Sol­skrænten de senere år. Der bor for øje­blikket 42 borgere på Solskrænten.

På Botilbud Solskrænten er der des­uden tilknyttet et værested for bor­gere, der bor udenfor huset, de har så deres gang i huset mandag­fredag, hvor værestedet er åben dag og aften. Personale fra Solskrænten yder bor­gerne støtte både i huset og hjemme hos borgere selv.

Page 28: Korintherbrevet 86

26

Botilbud Solskrænten har visioner på borgernes vegne, der lyder:–   At Botilbud Solskrænten skal være 

med til at give borgeren magten tilbage over eget liv

–   At borgeren skal have mulighed for at leve et liv på egne præmisser.

En indflytning på og tilknytning til Solskrænten skal gerne være begyndel­sen til noget nyt. Botilbud Solskrænten er, som nævnt indledningsvis, et ældre hus, men ombygget af nogle gange for at møde tidens krav. Der er derfor også blevet bevilget af Faaborg­Midtfyn Kommune sidste år, at huset skal reno­

veres for ca. 6 mill. kr. i 2015. Det ind­ledende planlægningsarbejde er gået i gang heromkring og selve renoverin­gen forventes færdiggjort med udgan­gen af 3. kvartal i år. Vi havde håbet på en større ombygning, men er sikre på, at vi kan komme et godt stykke vej med det bevilgede. Botilbud Solskræn­ten er glad for den måde, hvori huset indgår i Korinths liv, og den måde bor­gerne bliver mødt på i byen. Sluttelig skal nævnes, vi i disse dag går i luften med en ny hjemmeside, hvis man skulle have lyst til at vide mere. www.solskraenten.fmk.dk

F O R E N I N G E R

Bowls stævnei Korinth Hallen mandag den9. marts 2015 for fynske Bowlsspillere

Af: Agnete Nielsen

Bowls er ret nyt og under udbredelse i Danmark. Spillet stammer fra Skot­land, hvor det har været dyrket i hun­dreder af år. Spilleformen er valgt som et socialt stævne, det betyder, at der spilles med skiftende makkere. Der spilles til max 5 ender i hvert spil.I Korinth vil vi gerne medvirke til at ryste fynske bowlsspillere sammen til gavn for udbredelsen af spillet. Kom og oplev en hyggelig dag, hvor bowls er i focus. Vi spiller om nogle flasker vin.

Sted:  Korinth Hallen, Vinkelvej 5Pris: 100.00 kr. incl. mad. Beta­

les ved ankomst. Program: kl. 09.30­10.00: indskriv­

ning m.v. kl. 10.00­12.00: bowls kl. 12.00­12.45: frokost (3 stk. gode håndmader) kl. 13.00­15.00: bowls kl. ca. 15 Præmie­overæk­

kelse. (kaffe og fastelavns­boller kan købes i cafete­riet).

Drikkevarer købes i cafeteriet – med­bring skiftesko.Tilmelding: Senest mandag 2. marts 2015 til Korinth Senior Petanque Jens Led, Tlf.: 6265 1376 Mail: [email protected]

Page 29: Korintherbrevet 86

27

Korinth Pensionist-forening nedlagtAf: Inger Flamand

Kort før foreningens 60 års jubilæ-um lukker denJa, så blev Korinth en forening mindre.Brahetrolleborg Pensionistforening kunne ikke skaffe en bestyrelse, og måtte så opløses. Lidt trist efter så mange år. Foreningen blev stiftet den 28. september 1945, men alt har sin tid, og pensionisterne i dag er blevet til seniorer, og der er utrolig mange tilbud til de aktive seniorer. Der er stadig en lille gruppe, som rent fysisk ikke kan være med, men den gruppe er altså ikke stor nok til en forening. Foreningens formue skal fordeles mellem Senioridrætten, Ø.H.’ s stile­gymnastik og Korinth Kulturhus. Dog er der blevet indkøbt en trådløs knapmikrofon til Plejecenteret Lyk­kevalg. Bestyrelsen siger tak for de mange gode år.

Senior petanquei KorinthAf: Jens Led

I vinteren 2014/15 er der 3 aktiviteter i petanque­udvalgets regi

Udendørs petanque(fredag kl. 9.30­11)Bordtennis i Korinth Hallen(torsdag kl.14.30­16)Bowls i Korinth Hallen(torsdag kl.14.30­16)Alle 3 aktiviteter har været aktive med henholdsvis 33­12­21 medlemmer.Ud over de faglige aktiviteter har der været mere socialt prægede arran­gementer. I denne vinter er der 14 petanque spillere der deltager i en vinterturnering, der er arrangeret i Lethallen i Ringe af DGI FYN.I denne hal er der læ for blæst, regn og sne, og ingen varme, men med den rette påklædning går det hele med højt humør. Ved et bowls­stævne i Bellinge først i februar måned deltog Korinth med 2 fire mands hold, hvoraf det ene vandt guldmedaljerne.Den 9. marts holder vi bowlsstævne i Korinth Hallen for bowlsspillere fra Fyn i samarbejde med DGI og der er gratis adgang for publikum, se opslag i Daglibrugsen.Det nye petanque år begynder i ugen efter påske tirsdag kl.16 og fredag kl. 9.30 og vi har god plads til endnu flere spillere, så kom bare og prøv spillet.

Nyt fra Brahetrol-leborg SpejderneAf: Rikke Andersen

I November var vi på Juletur i Granhyt­ten på Taasinge. Det var en fællestur for store og små, hvor temaet i år var; Jul i Gammelby. Så der blev lavet juletræ­spynt af avispapir, støbt stearinlys, lavet

Page 30: Korintherbrevet 86

28

www.facebook.com/hjemlyfriskole www.hjemlyfriskole.dk

bolcher og børnene fik i skoven lavet deres egen købmandsbutik med gran­kogler, mos og grene.Kun fantasien satte grænser for deres kreative købmandskab. Vi fik genop­frisket børnenes hukommelse fra de julekalendere igennem tiderne, på et julekalenderløb. Der var bla.a. spørgs­mål om Pyrus, Nissebanden, Jullerup Færgeby og mange flere.. Lørdag aften stod menuen på andesteg mit alles og ris ala mande. En rigtig hyggelig juletur, med en del udfordringer for lederne, da komfuret naturligvis valgte at drille os på det mest ubelejlige tidspunkt.. Men vi fik det fixet, og børnene fik deres julemiddag.. Til Juletoget i dec., der denne gang kom til Korinth både lørdag og søndag, var desværre ikke

så flot besøgt, som de tidligere år. Vi havde udsmykket den gamle stations­bygning og området foran, og brugte bygningerne til vores salgs boder. Her vil vi gerne takke de handelsdrivende i Byen og omegn, for deres sponso­rat til vores arrangement. Spejdere, ledere, forældre og gruppe rådet hyg­gede om de handlende, der havde trodset vinterkulden og kiggede forbi. I 2015 er det også et lørdag/søndags arrangement. Til foråret skal vi i gang på spejdermarken på Viadukten, hvor vi fra FFV har fået 15.000 kr. til hjælp, til at bygge shelter/udekøkken/bål­hytte. I samarbejde med Trente Mølle og Korinth Hallen, vil vi se om det er muligt at få bygget så meget af dette som muligt..

Page 31: Korintherbrevet 86

29

Klik ind på www.nielsenantik.dk

og se vores store udvalg af bl.a.

tallerkenrækker, slagbænke

og mange andre smukke møbler.

Vi har åbent efter aftale i vores

udstillingslokale på

Svendborgvej 41, 5772 Kværndrup

Send os en mail på nielsenantik@

hotmail.com eller ring til os på

tlf. 2282 1613, hvis du ønsker at

besøge vores udstillingslokale.

Nielsen Antik

BJK Jagt- og rideudstyr er et familie-

foretagende. Forretning med stort ud-

valg i rideudstyr, jagtudstyr samt alt til

hunde og katte. Butikken er beliggende i

dejlige indbydende lokaler, centralt i

Korinth by.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Besøg vores hyggelige butik og få inspi-

ration til værtindegaven/gavekurven i

vores smagshjørnet samt hvad du ellers

har brug for til jagt, outdoor og ridning.

www.dgmk.dk

Reventlowsvej 58 AKorinth - 5600 Faaborg

Tlf.: 22 15 87 [email protected]

BJK Jagt- og rideudstyrDet Gamle Mejeri

Nu også udlejning af lokaler!Op til 125 personer i to rum.

Smørrebrød ud af huset.

Page 32: Korintherbrevet 86

30

Jeg har brug for dig!

Hvad har du gjort

for din by i dag?

Den lille indsats har

stor betydning!

Jeg har brug for dig!

Hvad har du gjort

for din by i dag?

Den lille indsats har

stor betydning!

Hvad har du gjort

for din by i dag?

Frivilligt arbejde er

givende, smaddersjovt

& NØDVENDIGT!

Page 33: Korintherbrevet 86

31

Hvad har du gjort for din by i dag? Frivilligt arbejde er givende,

smaddersjovt & NØDVENDIGT!

Din lokale DÆK leverandør

Handelsfi rmaet P A ChristensenLykkevalg 18 Korinth

Alt i Dæk og montering Vinteropbevaring af campingvogne

Aut. Camping Gas Testcenter 

Tlf. 40 27 29 30

Page 34: Korintherbrevet 86

32

Page 35: Korintherbrevet 86

Redaktionen: Susanne Pedersen 7253 0348John Hollænder (hol) 2927 8103Jens Ørum 6265 1555 / 4074 4158Bo Ellegaard Nielsen 4010 5426Ruth Madsen 6264 1445Linda Prinsholm 6265 1234

Annoncer:Svend Friis 7630 0408

Annoncepriser:Helside pr. år kr. 2.200Halvside pr. år kr. 1.375¼ side pr. år kr. 1.1001/8 side pr. år kr. 935Lille annonce kr. 605

Layout: Mark & Storm Grafi sk62 62 22 77

Materiale bedes mailet til [email protected] som vedhæftet Word-fi l. Næste Korintherbrev udkommer i uge 24, 2015.

Brahetrolleborg Skole:Skoleinspektør Susanne Pedersen, Tlf.: 72 53 03 48

Kirkelige adresser:Sognepræst:Ole Buhl Nielsen, Præstegården, Reventlowsvej 4, Tlf.: 62 65 11 21

Brahetrolleborg sogn:Graver: Jan Frederiksen tlf.: 62 65 20 17Kirkeværge: Ivan Madsen tlf.: 62 65 19 29Formand for menighedsråd: Lena Rasmussen tlf.: 62 65 16 00

Øster Hæsinge sogn:Graver: Trine Ustad Kallehauge tlf.: 22 44 49 12Kirkeværge: Egon Jensen tlf.: 20 33 51 15Formand for menighedsråd: Hans Søberg tlf.: 62 64 10 29

Lokalrådets medlemmer:Anne Mette de Visser. Formand.Sollerupvej 5, Korinth. 27 14 33 [email protected]øren Nielsen, Næstformand.Fleningevej 4, Korinth. 63 60 70 [email protected] Hedegaard Jensen. Sekretær.Reventlowsvej 6, Korinth. 25 54 75 [email protected] Friis, Kasserer. Flidsager 22, Korinth. 76 30 04 08 [email protected] Magelund Larsen. Skovvej 7, Korinth. 21 45 76 67 [email protected] Holmen Thomsen. Immerkærvej 29, Korinth. 22 55 04 07 fi [email protected] Dau. Vinkelvej 8, Korinth,62 61 05 88 [email protected] Westphal. Lykkemarken 26, Korinth. 43 96 97 63 [email protected] Sørensen. Suppleant. Nybo 2, Korinth. 50 41 87 88 [email protected] Ørum. Suppleant, redaktør af Korinther-brevet. Viadukten 3, Korinth. 40 74 41 58 [email protected]

Din lokale hjemmeside:www.korinth.dk

Korintherbrevet er et lokalblad for Brahetrolleborg og Øster Hæsinge Sogne. Bladet udgives fi re gange årligt, henholdsvis primo marts og juni samt ultimo august og november. Bladet udgives af menighedsrådene ved Brahetrolleborg og Øster Hæsinge kirker, Lokalrådet for Korinth og Øster Hæsinge, Brahetrolleborg Skole, Øster Hæsinge Gymnastik og Ungdomsforening og Korinth Idrætsforening. Bladet fungerer som lokalblad for lokal-rådet, kirkerne, skolen og idrætsforeningerne og optager stof fra disse, samt – i det omfang der er plads – fra borgere, andre foreninger og organisationer i Korinth og Øster Hæsinge. Artikler der omtaler private virksomheder skal være af redaktionel oprindelse. Redaktionen har ret til at forkorte eller udelade indlæg. Korintherbrevet udgives endvidere på internettet på adressen www.korinth.dk

Korintherbrevet optager annoncer efter regler og priser fastsat af redaktionen.Dette no. er trykt i 1200 eksemplarer.

Omdeling af Korintherbrevet:Rikke Andersen tlf. 21 65 10 07

Page 36: Korintherbrevet 86

Ingeniør� rmaetBygnings-Kvalitet

62 65 13 82

Fagsted 7, Korinth, 5600 Faaborg

v/ Ulrik Rasmussen ● 6024 8440 www.korinthtomrerforretning.dk e-mail: [email protected]

● Nybyg - tilbyg - ombyg ● Døre og vinduer efter mål ● Køkken og bad ● Erhvervsbyggeri ● Forsikringsskader ● Totalentreprise

Mark & Storm Grafisk A/SKorsvangen 15 | 5750 Ringe

Telefon 62 62 22 77 | Telefax 62 62 22 73www.mark-storm.dk

edc.dk

FaaborgStatsaut. ejd.mæglere, Valuar MDE

Bestil et gratis Salgstjek..

...og få fastlagt din boligs aktuelle markedsværdi

Skal du sælge din bolig?

Kanalvej 2Faaborg62 61 48 00

KOM GODT VIDERE

Faaborg afdeling Herregårdscentret 23, 5600 Faaborg, tlf. 6548 5350

www.sparfyn.dk