Kort introduktion til terminologisk

arbejdsmetode

DANTERMcentret www.danterm.dk

Bodil Nistrup Madsen

Terminologiske ontologier

• Centrale begreber

• Begrebsrelationer, karakteristiske træk og inddelingskriterier

• Polyhierarkiske ontologier

• Del-helheds-relationer og associative relationer

• Definitioner

• Arbejdsforløb

• Terminologiske ontologier vs. datamodeller

• Fordele ved terminologiske ontologier

2

3

Centrale begreber

Begreb versus term

4

individuelle

genstande

(ekstension)

individuelle

genstande

(ekstension)

træ

begreb 1

plante

har høj stamme,

grene og løv

materiale

af træets ved

begreb 2

karakteristiske træk (intension)

udtryk

term 1

TRÆ

term 1

TRÆ

term 1

TRÆ

term 2

TRÆ

Ordorienteret kontra begrebsorienteret:

5

ARTIKEL I

ORDBOG

opslagsord

- betydning 1 - betydning 2 - betydning 3

’ARTIKEL’ I

TERMINOLOGIBASE

definition

- term 1 - term 2 - term 3

Artikelstruktur i en almensproglig ordbog og i en

terminologibase

Ordorienteret kontra begrebsorienteret:

6

ARTIKEL I ORDBOG ’ARTIKEL’ I TERMINOLOGIBASE

hane

- 1 ornitologi - 2 våben - 3 VVS

hane VVS

- 1 hane - 2 ventil

hane våben

- 1 hane - 2 lås

hane ornitologi

- 1 hane - 2 kok - 3 hanekok

Begrebsrelationer, karakteristiske træk og

inddelingskriterier Eksempler fra det Nationale Begrebsråd for

Sundhedsvæsenet (NBS) og Kriminalforsorgen

7

8

NBS, Det Nationale Begrebsråd for

Sundhedsvæsenet

Arbejdsgruppe 07: Forebyggelse,

Sundheds-fremme og Folkesundhed

Begrebsdatabase som grundlag for

udvikling af EPJ-systemer:

http://begrebsbasen.sst.dk/forebyggelse

Særlig rapport

Håndbog i begrebslære 1 og 2

- kan hentes på websiden:

http://begrebsbasen.sst.dk

Andre grupper: Administrative begreber,

Klinisk proces, Medicinering, Utilsigtede

hændelser, Kvalitetssikring,

Informationssikkerhed, Kliniske

undersøgelser …

Fællesoffentlige begreber

9

Om arbejdet med en fællesoffentlig topontologi mm. i FORVIR (Forum for videnmodellering i offentligt regi), se:

• http://blog.cbs.dk/forvir/

Se præsentationer fra workshop 4. decmber 2012

• http://blog.cbs.dk/forvir/2012/12/download-pr%c3%a6sentationerne-fra-forvir-workshoppen-d-4-dec-2012/

Link til fri søgning i Kriminalforsorgens begrebsbase samt link til håndbog: Vejledning for Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen:

• http://kriminalforsorgen.iterm.dk/search/

NBS 01 Patient – forenklet

patient

barn voksen patient habil patient inhabil patient

varigt inhabil

patient

midlertidigt inhabil

patient

selvhenvender indbragt

patient

10

b

barnepatient

NBS 01 Patient – begreber grupperet

patient

barn voksen patient habil patient inhabil patient

varigt inhabil

patient

midlertidigt inhabil

patient

selvhenvender indbragt

patient

11

barnepatient

NBS 01 Patient – med inddelingskriterier

patient

barn voksen patient habil patient inhabil patient

varigt inhabil

patient

midlertidigt inhabil

patient

alder habilitet

selvhenvender indbragt

patient

henvendelsesmåde

12

Inddelingskriterium (aspekt)

barnepatient

Grundlæggende principper i

terminologiske ontologier

13

Udsnit af diagram: Forebyggelse

Oprettet i i-Model med karakteristiske træk

NBS 07 Forebyggelse, sundhedsfremme og

folkesundhed

trækspecifikation:

attribut-værdi par

inddelingskriterium

typerelation

NBS 07 – Forebyggelse, sundhedsfremme og

folkesundhed (Begrebsbasen.sst.dk)

14

forebyggelse

universel

forebyggelse

selektiv

forebyggelse

indikeret

forebyggelse

primær

forebyggelse

sekundær

forebyggelse

sundhedskampagne

fase i

sygdomsforløb

målgruppe

metode

tertiær

forebyggelse

Udsnit af diagram

Forebyggelse – her er ingen

trækspecifikationer!

inddelingskriterium

typerelation

Karakteristiske træk som baggrund for

udarbejdelse af definitioner

15

universel forebyggelse

karakteristiske træk

Formålet: At fremme sundheden og begrænse risikofaktorerne i en befolkning

Arena: fx i grundskolen, på arbejdspladsen og rettet mod hele befolkningen

gennem massemediekampagner

Aktør: typisk offentlige myndigheder (stat, amter og kommuner)

Målgruppen: hele befolkningen eller dele af den uanset risikostatus (=

MÅLGRUPPE: befolkning)

Eksempler: massemediekampagner, som fokuserer på motion (fx ”30 minutter

om dagen”), ernæring (fx ”6 om dagen”) og skolebaserede

forebyggelsesprogrammer rettet mod alle elever i grundskolen

Bud på definition:

forebyggelse målrettet hele befolkningen eller dele af den uanset risikostatus

Adskillende og supplerende træk

16

universel forebyggelse

MÅLGRUPPE:

befolkningen

ARENA: grundskole,

arbejdsplads

AKTØR: offentlige

myndigheder

selektiv forebyggelse

MÅLGRUPPE:

risikogrupper

ARENA: det kommercielle

festmiljø, belastede

boligområder

AKTØR: sundhedsprofes-

sionelle og socialsektoren

MÅLGRUPPE

universel forebyggelse

MÅLGRUPPE:

befolkningen

ARENA: grundskole,

arbejdsplads

AKTØR: offentlige

myndigheder

selektiv forebyggelse

MÅLGRUPPE:

risikogrupper

ARENA: det kommercielle

festmiljø, belastede

boligområder

AKTØR: sundhedsprofes-

sionelle og socialsektoren

MÅLGRUPPE

forebyggelse

Polyhierarkiske ontologier

17

Polyhierarki – Retsfølge (Kriminalforsorgen)

18

Bemærk: ikke:

betinget bødestraf

Nedarvning og

kombination af

træk fra de to

overbegreber

NB! Ugyldigt polyhierarki

NB! ugyldigt polyhierarki:

de to overbegreber skal høre til to forskellige

grupper (dimensioner) – tilføjelse af to

værdier til den samme attribut er ikke tilladt

Her er tale om to værdier til ét attribut:

FASE I SYGDOMSFORLØB: før

FASE I SYGDOMSFORLØB: under

Del-helheds-relationer og associative relationer

20

21

Del-helheds-relationen – NBS 10

Forløbsbegreber

Del-helheds-relationer

22

Begrebsbasen: standardrelationer http://begrebsbasen.sst.dk/relationer

Kriminalforsorgen

Associative relationer - NBS 01 Patient

23

Associativ relation

Associative relationer

24

source-target

activity- target

activity-static location

entity-static location

activity- agent

activity- patient

activity- instrument

activity-result

agent- patient

agent- instrument

agent-result

patient-result

instrument-result

fase patient-instrument

udvik-ling

.

Baseret på begrebsrelationer i OntoQuery

Et tværinstitutionelt forskningsprojekt med

deltagere fra CBS, RUC, DTU, SDU, KU

(www.ontoquery.dk)

Begrebsbasen: standardrelationer

http://begrebsbasen.sst.dk/relationer

25

Kriminalforsorgen

Se fx: http://blog.cbs.dk/forvir/

26

Udsnit af Sundhedsaktivitet – NBS 02

27

Associativ relation i i-Term - Sundhedsaktivitet

28

Definitioner

29

Definitioner: Korte og enkle

30

Opnås ved:

• Indholdsdefinitioner efter analysemetoden

• Her anføres nærmeste overbegreb, og derefter det træk som adskiller

det pågældende begreb fra sideordnede begreber.

forebyggelse Ikke:

Indenfor sundhedsområdet er forebyggelse de indsatser, som fremmer

folkesundheden ved at identificere og hindre eller hæmme risikofaktorer,

risikoadfærd, ulykker, sygdom og sygdomsfølger hos patienter eller andre borgere.

Forebyggelsen omfatter blandt andet primær forebyggelse, sekundær forebyggelse,

tertiær forebyggelse og rehabilitering. Aktørerne kan være politikere, myndigheder,

sundhedsprofessionelle, patienter og andre borgere. Målgruppen og arenaerne for

forebyggelsen kan tilsvarende variere.

Men:

sundhedsrelateret aktivitet der søger at forhindre udvikling af sygdomme,

psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden

Udarbejdelse af indholdsdefinition, eksempel

fra NBS 01 Samtykke

31

informeret samtykke

samtykke der er givet ved en konkret

patientkontakt på grundlag af

fyldestgørende information fra en

sundhedsprofessionel

udtrykkeligt samtykke

informeret samtykke hvor en patient bevidst

og tydeligt har givet udtryk for, at han/hun er

indforstået

(inddelingskriterium: EKSPLICITERING)

mundtligt samtykke

udtrykkeligt samtykke der er afgivet

mundtligt af en patient

(inddelingskriterium: FREMGANGSMÅDE)

eksplicitering

Omfangsdefinitioner - frarådes

32

Her opregnes de begreber som er omfattet af begrebet

der defineres, dvs. generiske underbegreber:

informeret samtykke

udtrykkeligt samtykke, stiltiende samtykke

Ulempen ved denne type definition er, at læseren ikke

nødvendigvis kender underbegreberne og derfor ikke

bliver meget klogere. Endvidere er der fare for, at ikke

alle underbegreber er medtaget i definitionen.

Bestanddelsdefinitioner - frarådes

33

Her anføres det pågældende begrebs delbegreber, som

refererer til bestanddele:

integritet

består af komplethed, uændrethed, sporbarhed og

validitet

Arbejdsforløb

34

35

afregning

afslutning af patientkontakt

afslutning ved død

afslutning ved færdigbehandling

afslutning ved udeblivelse

afslutning ved viderevisitering

aktiv ventetid

akut patientkontakt

ambulant besøg

ambulant kontakt

barnepatient

basistakst

besøg

DAGS-besøgstakst

DAGS-takst

DRG-takst

egen læge

gråzonetakst

habil patient

henvisning

Alfabetisk

tilgang

Eksempelbegreber fra

NBS 01

Administrative

begreber

(udsnit)

NBS: Det Nationale

Begrebsråd for

Sundhedsvæsenet,

begrebsbasen.sst.dk

henvisningsinstans

indbragt patient

indlæggelseskontakt

indlæggelsesvilkår

informeret samtykke

inhabil patient

lands- og landsdelstakst

langliggertakst

LL-besøgstakst

længerevarende patientfravær

midlertidigt inhabil patient

mundtligt samtykkeskriftligt

samtykke

patient

patientfravær uden aftale

patientkontakt

patientorlov

planlagt patientkontakt

pårørende

selvhenvender

…

36

person

patient

takst

samtykke

afslutning

kontakt ekstern kommunikation

NBS 01

Systematisk

oversigt over

begreber – topbegreber i

deldiagrammer

37

person

sundhedsaktør

egen læge

værge

pårørende

patient

barnepatient

voksenpatient

habil patient

inhabil patient

varigt inhabil patient

midlertidigt inhabil

patient

selvhenvender

indbragt patient

henvisning

henvisningsinstans

visitering

samtykke

informeret samtykke

udtrykkeligt samtykke

stiltiende samtykke

mundtligt samtykke

skriftligt samtykke

person

patient

takst

samtykke

afslutning

kontakt ekstern kommunikation

NBS 01

Begreber

grupperet

38

takst

takst

afregning

særydelsestakst

lands- og landsdelstakst

DAGS-besøgstakst

LL-besøgstakst

sengedagstakst

basistakst

DRG-takst

DAGS-takst

gråzonetakst

trimpunkt

langliggertakst

person

patient

takst

samtykke

afslutning

kontakt ekstern kommunikation

afslutning

afslutning af patientkontakt

afslutning ved død

afslutning ved udeblivelse

afslutning ved

viderevisitering

afslutning ved

færdigbehandling

NBS 01

Begreber

grupperet

39

NBS 01

Yderligere

systemati-

sering

Ontologi:

Takst

lands- og

landsdelstakst for

ambulant

patients

besøgsdage

Eksempel på modelleringsforløb

Tekster

Beskrivelse af databasen: Konferencesystemet skal bruges til forberedelse og administration af en konference, dvs. udarbejdelse af konferenceprogram og administration af deltagere og artikler. Det skal ikke bruges i forbindelse med budgetlægning, regnskab samt hotel- og lokalereservationer. Målgruppen er programkomiteen, organisationskomiteen og det administrative personale. Personer kan overordnet opdeles i to kategorier: personer, som er tilmeldt og derfor deltager i konferencens aktiviteter, og personer som ikke er tilmeldt, men som alligevel kan optræde i forbindelse med forberedelsen af konferencen. Sidstnævnte personer er typisk reviewere, som bedømmer artikler indsendt til programkomiteen, samt forfattere, der har skrevet artiklerne. I forbindelse med artikler er det vigtigt at holde styr på, hvem der bedømmer en given artikel, hvad bedømmelsen er, om artiklen udvælges til konferencen, og hvornår artiklen skal fremlægges. Konferenceprogrammet er sammensat af en række forskellige aktiviteter af enten De faglige aktiviteter består af en række sessioner

…

Eksempel på modelleringsforløb

Identifikation af relevante begreber

Eksempel på modelleringsforløb

Terminologiske ontologier versus datamodeller

43

Terminologisk ontologi versus konceptuel datamodel

• Typer af vidensstrukturering

• Modellernes formål og indhold

• Eksempel på problemer i datamodeller

44

Typer af vidensstrukturering

45

model:

forenklet repræsentation af

viden om fænomener

klassifikationssystem:

system til inddeling af

fænomener i klasser

ontologi:

model til beskrivelse af viden

om begreber

datamodel:

formel model til beskrivelsen

af data i et it-system

Illustration af modellernes indhold

Terminologisk ontologi:

Klasse

Attribut

Datamodel:

SourceReference

OralSourceReference

WrittenSourceReference

ref: Integer pk

type: String

suppl: String

ref: Integer pk fk

job: String

name: String

ref: Integer pk fk

year: String

publisher: String

author: String

title: String

Typerelation

mellem begreber Begreb

Inddelingskriterium

Trækspecifikation:

attribut-værdi-par

Specialisering Origin

Diskriminator

Modellernes formål og indhold

MODELTYPE FORMÅL INDHOLD

Terminologisk ontologi

At skabe begrebsafklaring og enighed om indholdet af et begreb og brugen af fagudtryk

Oplysninger om begreber i form af karakteristiske træk (trækspecifikation) og begrebsrelationer (betydningsinformation / semantisk viden)

Datamodel At fastlægge hvilke oplysninger, der skal indgå i et it-system, og hvordan de hænger sammen

Oplysninger om databasens klasser i form af attributter og relationer mellem klasser

N.B. Attributter i datamodellen giver ingen information om betydning, men kun om hvilken

slags oplysninger, der er knyttet til de pågældende klasser

Udsnit af Fødevareministeriets begrebsmodel for Kontrol

Problem i datamodel

datamodel for Kontrol

http://www.fvm.dk/Files/Filer/Ministeriet/Udvalg%20og%20partnere/Standarder/kontrol/begrebsmodel_kontrol.htm

Terminologisk ontologi for kontrol

Bør splittes op i to

begreber

Fødevareministeriets beskrivelse af administrativ kontrol

Description

Som udgangspunkt foretages administrativ kontrol på materiale som myndigheden

har til behandling. Dette indebærer kontrol af oplysninger, som kunden har afgivet til

en myndighed gennem en ansøgning, indberetning af produktionsdata eller lignende.

Administrativ kontrol foretages som udgangspunkt udelukkende internt hos

myndigheden.

Administrativ kontrol kan foretages på samtlige oplysninger i forbindelse med

sagsbehandling og udbetaling eller anden aktivitet rettet mod kunde, produkt eller

aktivitet.

I forbindelse med sagsbehandling af støtteansøgninger foretages både en

administrativ kontrol og en fysisk kontrol.

Den administrative kontrol kan være en systematisk kontrol af alle oplysninger eller en

stikprøveudvalgt del af oplysningerne.

Den administrative kontrol kan ved behandling af eksempelvis ansøgninger opsættes

som en systematisk maskinel udfør kontrol.

Short description

Ved administrativ kontrol forstås den kontrol, der foretages ved at sammenholde

modtagne oplysninger og data vedrørende kunder, produkt eller aktivitet med

gældende regler og andre relevante oplysninger.

BEGREB FVM DANTERM

kontrol på stedet

Aktiviteten kontrol på stedet udføres som en kontrol hos en kunde eller dennes leverandør/aftager.

kontrol der udføres hos en kunde eller dennes leverandør eller aftager

administrativ kontrol

Ved administrativ kontrol forstås den kontrol, der foretages ved at sammenholde modtagne oplysninger og data vedrørende kunder, produkt eller aktivitet med gældende regler og andre relevante oplysninger.

kontrol der foretages hos en kontrolmyndighed

DANTERMcentrets definitioner af kontrol på stedet og administrativ kontrol:

Fordele ved terminologiske ontologier

52

• Ved at anføre karakteristiske træk (i form af trækspecifikationer) og inddelingskriterier fås et godt grundlag for begrebsafklaring og udformning af konsistente definitioner – fx, hvad er det egentlig der adskiller begreberne kontrol på stedet og administrativ kontrol?

• Begrebsrelationerne i ontologien afspejler bedre relationerne mellem begreberne end associationerne i den konceptuelle datamodel - fx relationen fra Kontrol på stedet til Prøveudtagning og analyse.

Fordele ved terminologiske ontologier

54

Fordele ved terminologiske ontologier

• overblik over et emneområdes begreber og deres indbyrdes relationer

• afsløring af ”huller” og inkonsistens i dækning af

emne • grundlag for udarbejdelse af hensigtsmæssige

definitioner • grundlag for drøftelser mellem terminologer og

fageksperter