kortlægning af metoder på æresområdet -...
TRANSCRIPT
Bilag 4
Leveringsaftale vedrørende konsulentydelser til
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Delaftale 2
Udrednings-, Analyse- og Evalueringsydelser
(Køb efter miniudbud)
Kortlægning af metoder på æresområdet
2
Denne leveringsaftale er indgået mellem:
Styrelsen for International Rekruttering og Integration
EAN nr.: 5798000080218
(herefter benævnt kunden)
og
[…]
(herefter benævnt leverandør)
3
Indholdsfortegnelse
1. BAGGRUND OG FORMÅL .................................................................................................... 4
2. OPGAVEN ................................................................................................................................ 4
3. MEDARBEJDERE ................................................................................................................... 4
4. TILRETTELÆGGELSE AF OPGAVEN ................................................................................ 5
5. PRIS .......................................................................................................................................... 5
6. SAMARBEJDSORGANISATION .......................................................................................... 5
7. OPSIGELSE ............................................................................................................................ 5
8. UNDERSKRIFTER .................................................................................................................. 5
Bilagsfortegnelse
Bilag 4.a: Opfordringsskrivelse
Bilag 4.b: Opgavebeskrivelse
Bilag 4.c: Løsningsbeskrivelse
Bilag 4.d: Pris og allokerede medarbejdere
Bilag 4.e: Samarbejdsorganisation
4
1. BAGGRUND OG FORMÅL
Denne leveringsaftale er indgået i henhold til rammekontrakt vedr.
konsulentydelser, delaftale 2 af 30. juni 2014 mellem leverandøren og
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold.
Rammekontrakten giver Udlændinge- og Integrationsministeriet og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration adgang til at benytte og indkøbe
tjenesteydelser. 1
Leveringsaftalen er indgået mellem parterne efter et af kunden gennemført
miniudbud, jf. rammekontraktens punkt 6, hvor leverandøren er vurderet som
havende afgivet det økonomisk mest fordelagtige bud.
For leveringsaftalen gælder de i rammekontrakten med bilag anførte vilkår med
de tilføjelser, der fremgår af denne leveringsaftale med bilag.
2. OPGAVEN
Der er gennemført et miniudbud som anført i rammekontraktens punkt 6 og i
henhold til kundens opfordringsskrivelse, jf. bilag 4.a (Opfordringsskrivelse)
På baggrund af det gennemførte miniudbud har leverandøren afgivet det
økonomisk mest fordelagtige bud og er derfor i henhold til rammekontaktens
tildelingskriterier tildelt udførelse og levering af opgaven.
Opgaven vedrører Kortlægning af metoder på æresområdet, og er
overordnet beskrevet i den opgavebeskrivelse, bilag 4.b, som kunden har
udarbejdet til brug for gennemførelse af miniudbud herom.
Leverandøren skal levere opgaven til kunden som beskrevet i bilag 4.c
(Løsningsbeskrivelse).
3. MEDARBEJDERE
Leverandøren har til opgaven allokeret de medarbejdere, der er angivet i bilag
4.d (Pris og allokerede medarbejdere). Bilaget indeholder tillige en beskrivelse
dels af de pågældende medarbejderes generelle og relevante kvalifikationer i
relation til løsning af nærværende opgave, dels af de pågældende
medarbejderes tiltænkte opgaver vedrørende Netværk af meningsdannere og
opgør med berøringsangst. Herudover indeholder bilaget angivelse af, hvilken
konsulent/medarbejderkategori medarbejderen tilhører.
1 I forbindelse med ressortændringerne 29. juni 2015 dækker rammeaftalen de
af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forholds opgaver, som
herefter hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet.
5
4. TILRETTELÆGGELSE AF OPGAVEN
Leveringsaftalen, og dermed levering af opgaven, skal ske i henhold til den
tilrettelæggelse af opgaven, der følger af bilag 4.c (Løsningsbeskrivelse).
5. PRIS
Opgaven honoreres som en fastpris-aftale til den i bilag 4.e (Pris og allokerede
medarbejdere) anførte pris. Dog kan prisen ikke overstige prisen for den ved
opgavens løsning medgåede tid opgjort i henhold til de priser, der fremgår af
rammekontraktens bilag 3 og 3A, Priser.
Opsiger Kunden en leveringsaftale, er Leverandøren berettiget til et
forholdsmæssigt og rimeligt vederlag af den aftalte faste pris for det udførte
arbejde frem til ophørstidspunktet.
Er det omvendt Leverandøren, som opsiger en leveringsaftale med fast pris, er
Leverandøren ikke berettiget til vederlag for det hidtil udførte arbejde, hverken
helt eller delvist.
6. SAMARBEJDSORGANISATION
Finder parterne det i fællesskab hensigtsmæssigt, at der skal etableres en
samarbejdsorganisation i forhold til opgaven, er denne nærmere beskrevet i
bilag 4.e (Samarbejdsorganisation) indeholdende angivelse af eksempelvis
projektkoordinator, kontaktpersoner, mødestruktur mv.
7. OPSIGELSE
Leveringsaftalen kan opsiges i henhold til rammekontraktens punkt 8.1,
Opsigelse.
Uanset ophør af rammekontrakten, er Leverandøren fortsat forpligtet til at
fuldføre påbegyndte opgaver på rammekontraktens vilkår, såfremt Kunden
skønner, at dette vil være hensigtsmæssigt.
8. UNDERSKRIFTER
Dato: Dato:
For Kunden: For Leverandøren
Bilag 4.a – Opfordringsskrivelse – Delaftale 2
I medfør af rammekontrakt om konsulentydelser punkt 6 gennemfører kunden
hermed et miniudbud. I opfordres hermed til at deltage i det pågældende
miniudbud.
Udbuddet vedrører:
Kortlægning af metoder på æresområdet
En nærmere beskrivelse af opgaven fremgår af bilag 4.b
På baggrund heraf opfordres I til at fremsende tilbud på udførelse af opgaven.
Tilbuddet skal være indleveret senest d. 4. maj 2017, kl. 12.00. Tilbud
modtaget efter dette tidspunkt, tages ikke i betragtning.
I har som led i miniudbuddet mulighed for at stille skriftlige afklarende
spørgsmål. Spørgsmål skal sendes til [email protected]. Spørgsmål modtaget
senest d. 24. april 2017 kl. 12.00 vil blive søgt besvaret senest 26. april 2017.
Spørgsmål og svar vil i anonymiseret form blive udsendt til samtlige
leverandører på delaftalen.
Tilbuddet, der skal være skriftligt, skal fremsendes pr. mail til følgende mail-
adresse:
Mails som fylder mere end 10 MB kan ikke modtages. Tilbud fremsendt til andre
mailadresser vil ikke blive betragtet som indkommet til kunden.
Der henvises i øvrigt til rammekontraktens punkt 6, herunder særligt punkt 6.2.2
og 6.2.3, i relation til afgivelse af tilbud.
Bilag 4.b – Opgavebeskrivelse – Delaftale 2
INDHOLD
1. BAGGRUND FOR OPGAVEN
2. PROBLEMFELT OG FORMÅL
3. MÅLGRUPPE
4. LEVERANCER OG OVERORDNEDE KRAV TIL LEVERANDØREN
5. TIDSPLAN
6. ORGANISERING
7. BUGDET OG FINANCIERING
1. BAGGRUND FOR OPGAVEN
Projektet er en del af den satspuljefinansierede nationale handlingsplan om
forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, som
regeringen og de øvrige satspuljepartier har afsat i alt 73,4 mio. kr. til i perioden
2017-2020.2
Den nationale handlingsplans overordnede formål er at styrke indsatsen mod
æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Initiativerne i
handlingsplanen skal bygge videre på og videreudvikle den eksisterende
forebyggende indsats på området og derved bidrage til, at færre børn, unge og
voksne oplever æresrelaterede konflikter, negativ social kontrol og lignende
undertrykkelse. Handlingsplanen indeholder fire fokusområder:
1) Bedre hjælp til ofre for æresrelaterede konflikter og negativ social
kontrol
2) Styrket forebyggelse
3) Mobilisering af opgør med undertrykkelse og negativ social kontrol
4) Systematisk videns- og dokumentationsindsats.
Som led i udmøntningen af indsatsen omhandlende systematisk viden og
dokumentation, skal der foretages en kortlægning af metoder til brug for det
sociale arbejde med forebyggelse og håndtering af æresrelaterede konflikter og
negativ social kontrol.
Viden om baggrund såvel som metoder, der kan finde anvendelse i sager om
æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er afgørende for, at en
kvalificeret indsats kan tilbydes personer udsat for æresrelaterede konflikter
samt for, at æresrelaterede konflikter kan forebygges.
Der er i dag en begrænset systematisk og forskningsbaseret viden om
æresrelaterede konflikter i en dansk kontekst, og i en forskningskontekst er det
æresrelaterede felt et nicheområde i Danmark. Der findes dog en stor mængde
praksisviden på området, ligesom der foreligger et stort antal metoder på det
sociale område, som også er relevante i en æresrelateret kontekst. Men der
2 Se den nationale handlingsplan her og aftaleteksten om udmøntning af
satspuljen for 2017 på integrationsområdet her.
8
mangler en national indsamling og organisering af viden på æresområdet.
Samtidig efterspørger fagfolk og øvrige aktører på området viden om metoder til
håndtering af konflikterne, hvilket dette projekt skal bidrage til at imødekomme.
En øget viden om metoder, der kan anvendes i æresrelaterede sager, vil kunne
målrette og kvalificere indsatsen til både forebyggelse og håndtering af konkrete
sager.
Der er afsat i alt 0,6 mio. kr. til nærværende udbudsopgave vedrørende
kortlægning af metoder til brug for det sociale arbejde med forebyggelse og
håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
2. PROBLEMFELT OG FORMÅL
Borgere, der udsættes for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
har behov for en indsats, der tilrettelægges efter og hviler på aktuelt bedste
viden. Men da der er tale om et område, som der ikke er stor viden om i
kommunerne, kan sagsbehandlere og andre fagfolk have vanskeligt ved at
vurdere, hvilke metoder og redskaber, de kan tage i anvendelse, når de skal
håndtere sager med borgere udsat for æresrelaterede konflikter.
Det overordnede formål med projektet er derfor at sikre, at personer udsat for
æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol tilbydes en kvalificeret
indsats, som er tilrettelagt på baggrund af aktuelt bedste viden, herunder viden
om, hvilke metoder fra det socialfaglige område, der er virksomme og kan
anvendes i æresrelaterede sager. Dette skal understøttes gennem en
kortlægning af metoder fra det socialfaglige område, der kan anvendes til
forebyggelse og håndtering af sager om æresrelaterede konflikter og negativ
social kontrol.
3. MÅLGRUPPE
Den primære målgruppe for projektet er fagpersoner som fx socialrådgivere,
lærere, pædagoger, politifolk, sundhedspersonale, krisecentermedarbejdere
mv., der arbejder med personer udsat for – eller i risiko for at blive udsat for –
æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
Projektets overordnede målgruppe er personer udsat for æresrelaterede
konflikter og negativ social kontrol, som i højere grad skal modtage en målrettet
og vidensbaseret indsats. Denne målgruppe indeholder både børn op til 15 år,
unge mellem 15-18 år og voksne over 18 år. Leverandøren skal derfor inkludere
metoder i kortlægningen, der kan anvendes i arbejdet med disse aldersgrupper,
og skal være bevidst om denne skelnen ift. de inkluderede metoder.
9
4. LEVERANCER OG OVERORDNEDE KRAV TIL LEVERANDØREN
Det forventes, at leverandøren har en faglig viden om arbejdet med borgere
udsat for æresrelaterede konflikter, eller indhenter ekstern ekspertise fra
underleverandører, i det omfang leverandøren ikke selv har den fornødne
viden. Det forventes endvidere, at leverandøren har en dokumenteret stærk
faglig viden om metoder anvendt inden for det socialfaglige område.
Leverandøren skal gennemføre en kortlægning af eksisterende metoder fra det
socialfaglige felt, som med fordel kan anvendes til forebyggelse og håndtering
af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Kortlægningen skal
indeholde metoder til både familiebehandling og metoder rettet til en enkelte
borger, og leverandøren skal inkludere metoder til arbejdet med både børn op til
15 år, unge mellem 15-18 år og voksne over 18 år. Kortlægningen skal bygge
på en metodeafdækning, der som minimum involverer Danmark, Sverige,
Norge og Holland, men også gerne andre lande. Kortlægningen skal munde ud
i et anvendelsesorienteret metodekatalog til praktikere på feltet, der arbejder
med borgere udsat for – eller i risiko for at blive udsat for – æresrelaterede
konflikter og negativ social kontrol, dette være sig både børn/unge såvel som
voksne.
Opgaven med kortlægning af metoder indeholder følgende leverancer: a) Indledende afdækning af behov hos målgruppen, som metoder
inkluderet i kortlægningen skal kunne adressere, struktureret efter de
specifikke delmålgrupper.
b) Kortlægning af metoder, der kan anvendes til forebyggelse,
identifikation, risikovurdering og håndtering af æresrelaterede sager.
c) Udarbejdelse af et metodehæfte, der kan bruges af praktikere, der
arbejder med borgere udsat for, eller i risiko for at blive udsat for,
æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
Nedenfor følger en uddybning af leverancerne.
Ad. a) Afdækning af behov:
Metoderne, der inkluderes i kortlægningen, skal adressere behov hos
målgruppen af borgere udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social
kontrol. Behovsafdækningen skal struktureres efter de forskellige delmålgrupper
(børn op til 15 år, unge mellem 15-18 år og voksne over 18 år). Metoderne kan
relatere sig til et eller flere behov hos målgruppen. Disse behov er bl.a., men
ikke udelukkende:
- Behov for viden om støttemuligheder, rettigheder og risici: Borgere
udsat for æresrelaterede konflikter kan have behov for viden om, hvilke
muligheder der er for at få rådgivning og hjælp i æresrelaterede sager,
herunder rådgivning om risici forbundet med borgerens aktiviteter ved
evt. brud med familie og/eller netværk.3
3 Se Rambøll (2017) for en afdækning af behov hos målgruppen af unge udsat
for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol:
10
- Samtaleværktøjer
- Metoder til at kortlægge konflikten.
- Behov for et struktureret, koordineret og sammenhængende forløb:
Borgere udsat for alvorlige æresrelaterede konflikter oplever ofte, at der
er mange brud i deres forløb, herunder i forhold til skift i
kontaktpersoner. Derfor er der behov for at understøtte koordineringen
af og sammenhængen i borgerens forløb. Særligt ved kritiske
overgange som fx overgang til og udslusning fra krisecenter/sikkert
opholdssted og videre i egen tilværelse er der behov for, at fagpersoner
omkring borgeren koordinerer og samarbejder.
- Behov for løbende risikovurderinger: For at kunne opretholde den
nødvendige sikkerhed er det nødvendigt, at der løbende udarbejdes og
opdateres risikovurderinger for den pågældende borger. Dette kan
både være til hjælp for den pågældende borger samt for fagpersoner
omkring borgeren ift. at kunne handle hensigtsmæssigt og på en måde,
der ikke kompromitterer borgerens sikkerhed i sager med et højt
trusselsniveau.
- Behov for at blive inddraget i egen indsats samt behov for at arbejde
med individuelle mål: Borgere udsat for æresrelaterede konflikter og
negativ social kontrol kan opleve, at de fagprofessionelle, de kommer i
kontakt med gennem deres forløb, ikke altid samarbejder tilstrækkeligt
om borgerens mål for egen tilværelse. Der er derfor behov for at
understøtte, at der med inddragelse af borgeren samarbejdes om at
igangsætte meningsfulde aktiviteter og tiltag for borgeren.
- Behov for empowerment og støtte til at opbygge nye netværk og
sociale relationer ved evt. brud med familie og/eller netværk: Nogle
borgere udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
kommer fra miljøer, hvor de har haft begrænset selvbestemmelse og
begrænset indflydelse på egen tilværelse. De kan derfor have behov
for, at der arbejdes med empowerment og fokus på borgerens egne
ressourcer og muligheder for at tage vare på eget liv. Har borgeren
brudt med familien og/eller netværket, kan borgeren endvidere have
behov for støtte til at opbygge nye netværk og sociale relationer.
- Behov for familiebehandling i både den forebyggende og den akutte
fase.
Det er et krav, at leverandøren indledningsvist og ved inddragelse af
videnspersoner på feltet foretager en afdækning af de behov hos målgruppen,
som de kortlagte metoder skal adressere og inkluderer denne afdækning i
slutproduktet.
Ad. b) Kortlægning af metoder:
Leverandøren skal gennemføre og udarbejde en kortlægning af eksisterende
metoder, der kan anvendes til brug for det sociale arbejde med forebyggelse og
håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Metoderne
http://uim.dk/publikationer/vidensafdaekning-om-metoder-og-
overgangsindsatser-for-unge-udsat-for-aeresrelaterede-konflikter
11
skal relatere sig til både forebyggelse, identifikation, risikovurdering og
håndtering af æresrelaterede sager og skal adressere behov identificeret i den
indledende behovsafdækning. Kortlægningen skal både indeholde metoder til
familiebehandling og metoder rettet til en enkelte borger, og skal indeholde en
beskrivelse af kerneelementer i indsatser til hhv. de udsatte borgere og til
familier. Leverandøren kan også med fordel inkludere metoder til
progressionsmåling på borgerniveau. Kortlægningen skal som minimum
involvere metoder anvendt i Danmark, Sverige, Norge og Holland, men også
gerne andre lande.
Leverandøren kan fx, men ikke udelukkende, inkludere følgende metoder fra
det socialfaglige felt:
- Critical Time Intervention (CTI): En case-management-metode med
fokus på rehabilitering, der er målrettet borgere, som har behov for
støtte i en kritisk overgangsfase.
- Feedback Informed Treatment (FIT): Et dialog- og evalueringsredskab
til progressionsmåling hos forskellige målgrupper med det formål at
evaluere og forbedre kvaliteten af indsatser og metoder.
- Patriark: Et risikovurderingsværktøj til brug i æresrelaterede sager.
- Signs of Safety: Et redskab til vurdering af tegn på fare og sikkerhed for
barnet i børnesager.
- Samarbejdsmodeller til at understøtte øget tværfaglig og tværsektoriel
koordinering og samarbejde i komplekse sager.
Leverandøren skal endvidere overveje, hvilket vidensgrundlag de inkluderede
metoder bygger på og tage højde for dette i det endelige slutprodukt. Det er et
krav, at leverandøren inkluderer evidensbaserede metoder i kortlægningen,
men leverandøren bør også inkludere metoder på et ’lavere vidensniveau’ – det
er blot et krav, at leverandøren tager højde for og er bevidst omkring, hvilket
vidensniveau, de inkluderede metoder opererer på.
Leverandøren kan for de inkluderede metoder bl.a. forholde sig til elementerne i
lovende praksis på det specialiserede socialområde4:
- Teori og viden
- Virkning
- Beskrivelse
- Mål
- Overførbarhed
- Økonomi
- Faglig refleksion
- Relationelt samarbejde
- Individuel tilrettelæggelse
- Monitorering
4 Se Socialstyrelsen: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-
omrader/socialstyrelsens-viden/lovende-praksis/elementer-i-lovende-praksis
12
- Opfølgning
Ad. c) Udarbejdelse af metodehæfte:
Kortlægningen skal formidles gennem et metodehæfte til praktikere på feltet.
Metodehæftet skal indeholde en beskrivelse af de inkluderede metoder samt en
beskrivelse af eller guide til, hvordan metoderne kan anvendes i sager om
æresrelaterede konflikter. Det er afgørende, at kortlægningen bliver
anvendelsesorienteret og illustrerende, fx ved brug af cases, således at
praktikere, der arbejder med borgere udsat for – eller i risiko for at blive udsat
for – æresrelaterede konflikter og/eller negativ social kontrol, kan opnå øget
viden om, hvilke metoder på det socialfaglige område, der kan anvendes til
forebyggelse, identifikation, risikovurdering og håndtering af sager på det
æresrelaterede område.
Foruden en beskrivelse af metoderne samt guides eller forslag til, hvordan
metoderne kan anvendes i æresrelaterede sager, skal metodehæftet endvidere
indeholde viden om og beskrivelser af, hvad der kræves for at kunne arbejde
med de pågældende metoder. Metodehæftet skal således indeholde viden om
og forslag til, hvordan de inkluderede metoder kan implementeres med fidelitet.
Det er et krav, at metodehæftet forud for udgivelse kvalificeres af en
fokusgruppe bestående af personer fra feltet med forskellige relevante
fagkompetencer. Fokusgruppen skal indeholde personer med både teoretisk
viden såvel som praktisk viden om området, og skal bl.a. indeholde praktikere,
der arbejder med målgruppen af borgere. Den endelige sammensætning af
fokusgruppen aftales mellem leverandøren og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration. Fokusgruppen kan fx, men behøver ikke
nødvendigvis, være den samme gruppe, som leverandøren har involveret i
forbindelse med den indledende behovsafdækning.
Kommunikation:
Styrelsen for International Rekruttering og Integration vil gennem styrelsens
aktiviteter på området videreformidle viden opnået fra projektet til kommunale
fagpersoner og andre relevante aktører. Men det er ligeledes et krav, at
leverandøren udarbejder en strategi for, hvorledes viden fra metodehæftet kan
udbredes til relevante aktører.
Indhold af tilbud:
Tilbuddet skal indeholde 1) en beskrivelse af, hvordan leverandøren vil
gennemføre den indledende afdækning af behov, herunder forslag til, hvilke
videnspersoner, leverandøren vil inddrage, 2) en beskrivelse af, hvordan
kortlægningen af metoder tænkes gennemført og opbygget, herunder et
tentativt bud på hvilke metoder og lande, leverandøren ønsker at inddrage i
kortlægningen, 3) en beskrivelse af slutproduktet, herunder hvordan
leverandøren vil sikre, at slutproduktet bliver anvendelsesorienteret og slutteligt
13
4) en beskrivelse af, hvordan leverandøren vil sikre kommunikation omkring
slutproduktet og udbredelse af viden derfra.
Tilbud vurderes efter kriterierne kvalitet (vægter 50 %), konsulentteam (vægter
25 %) og pris (vægter 25 %).
5. TIDSPLAN
Deadline Opgave/aktivitet
4. maj 2017 Indsendelse af tilbud
18. maj 2017 Offentliggørelse af det vindende
tilbud. Herefter indgåelse af kontrakt.
Medio maj 2017 – ultimo juni 2017 Indledende behovsafdækning
Juni 2017 – 1. kvartal 2018 Metodeafdækning og kvalificering ved
fokusgruppe
Ultimo juni 2018 Metodehæfte afleveres i sin endelige
form til Styrelsen og opgaven afsluttes
6. ORGANISERING
Styrelsen er projektejer og har løbende dialog med leverandøren om den
konkrete udmøntning af projektet.
7. BUDGET OG FINANSIERING
Projektet er finasieret af satspuljemidler for 2017 for udlændinge- og
integrationsområdet til forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ
social kontrol.
Til det samlede projekt er der afsat i alt 0,6 mio. kr. ekskl. moms fra 2017-2018.
Beløbsrammen til medarbejdertimer udgør 535.000 kr. ekskl. moms.
Der formodes at være øvrige udgifter forbundet med opgaveløsningen, som
betales særskilt ved at tilbudsgiver viderefakturerer regningerne til Styrelsen for
International Rekruttering og Integration.
Udgifter forbundet med opgaveløsningen, såsom transportomkostninger, møder
med relevante aktører, materialer, grafisk opsætning, tryk mv. må ikke overstige
65.000 kr. ekskl. moms.
De 65.000 kr. ligger udenfor beløbsrammen på 535.000 kr. til medarbejdertimer.
14
Betalingsplan
2017:
- 1. rate på 15 % udbetales, når den indledende behovsafdækning er
afsluttet (ultimo juni 2017)
- 2. rate på 30 % udbetales, når leverandørens forslag til
kommunikationsplan er blevet godkendt (september 2017)
- 3. rate på 40 % udbetales ved indsendelse af første udkast til
metodekortlægning (november 2017)
2018: - 4. rate på 15 % udbetales ved opgavens afslutning (ultimo marts 2018)
Udgifterne ud over medarbejdertimer faktureres til Styrelsen for International
Rekruttering og Integration, og udbetalingen fordeles som følger: - 45.000 kr. i 2017
- 20.000 kr. i 2018
Bilag 4.c – Løsningsbeskrivelse – Delaftale 2
ARBEJDSMETODER OG VÆRKTØJER:
[ … ] (Leverandørs fulde angivelse og beskrivelse af, hvorledes opgaven
påtænkes løst, samt hvorledes de angivne arbejdsmetoder og værktøjer
inddrages og nyttiggøres ved løsningen.)
TILRETTELÆGGELSE AF OPGAVEN:
[ … ] (Leverandørs angivelse af, hvorledes opgaven vil blive tilrettelagt,
herunder hvorledes kunden forudsættes inddraget, hvorledes der tages højde
for procestid i forbindelse med arbejdet, hvorledes rettidig levering sikres,
hvorledes kunden løbende holdes orienteret mv.)
Bilag 4.d – Pris og allokerede konsulenter/medarbejdere – Delaftale 2
PRIS:
Prisen for [ … ] udførelse og levering af opgaven er kr. [ … ] (angivelse af fast
pris for gennemførelse af opgaven).
ALLOKEREDE MEDARBEJDERE:
Fra de, i bilag 2 til rammeaftalen, anførte konsulent-/medarbejderkategorier,
allokerer leverandør følgende konkrete konsulenter/medarbejdere til brug for
gennemførelse af opgaven under denne delkontrakt:
[ … ] (navn(e) på konsulent(er)/medarbejder(e).
(Tilbuddet skal indeholde cv for hver af de tilbudte konsulenter/medarbejdere.
Tilbuddet skal angive, hvilke generelle kompetencer konsulenten/medarbejderen
har, hvilke ydelsesspecifikke kompetencer konsulenten/medarbejderen har,
hvilken rolle konsulenten/medarbejderen har i projektorganisationen samt hvilken
konsulentkategori konsulenten/medarbejderen tilhører.
Tilbuddet beskrivelse af konsulent-/medarbejderteamet skal således bestå af de
følgende 5 delelementer:
1. Tilbudte konsulenter/medarbejdere
(Her vedhæfter leverandøren cv for de tilbudte konsulenter/medarbejdere. Der
vedhæftes cv. pr. tilbudt konsulent/medarbejder.)
2. Konsulentens/medarbejderens generelle kompetencer
(Her beskriver leverandøren den tilbudte konsulents/medarbejders generelle
kompetencer. Der udfærdiges beskrivelse pr. tilbudt konsulent/medarbejder.)
3. Konsulentens/medarbejderens ydelsesspecifikke kompetencer
(Her beskriver leverandøren den tilbudte konsulents/medarbejders
ydelsesspecifikke kompetencer, herunder hvorledes
konsulentens/medarbejderens kompetencer inddrages og nyttiggøres i projektet.
Der udfærdiges beskrivelse pr. tilbudt konsulent/medarbejder.)
4. Rolle i projektorganisationen
(Her angiver leverandøren den tilbudte konsulent/medarbejders rolle i
projektorganisationen. Der angives rolle i projektorganisation pr. tilbudt
konsulent/medarbejder.)
5. Konsulentkategori
(Her angiver leverandøren den konsulentkategori, som den tilbudte
konsulenter/medarbejdere tilhører. Der angives konsulentkategori pr. tilbudt
konsulent/medarbejder samt det forventede antal timer pr.
konsulent/medarbejder.)
Ved tilbudsvurderingen lægges der vægt på, hvordan tilbudsgiver allokerer og
nyttiggør relevante konsulenters/medarbejderes kvalifikationer. Der vil endvidere
blive lagt vægt på, hvordan de allokerede konsulenter/medarbejdere enkeltvis og
eventuelt som team kan medvirke til at kvalitetsniveauet i løsningen af opgaven
under rammekontrakten forøges. )
FORVENTET TIDSFORBRUG OG SAMMENSÆTNING HERAF:
[ … ] (Angivelse af hvorledes den tilbudte pris er sammensat, herunder angivelse
af hvilket tidsforbrug hver enkelt af de allokerede konsulenter/medarbejder –
herunder medarbejdere hos underleverandører - forventes at anvende på
opgaven.)
Bilag 4.e – Samarbejdsorganisation – Delaftale 2
KUNDENS KONTAKTPERSON(ER):
Følgende person(er) er hos Kunden primær kontaktperson(er) i relation til
opgavens udførelse:
Navn: Maria Birch Møller Tlf.: 72 14 28 42
Titel: Fuldmægtig Dir. tlf.: [ … ]
Adresse: Strandgade 25C Mobil: [ … ]
Postnr./by: 1404 København K. E-mail: [email protected]
Funktionsbeskrivelse: [ … ]
Navn: Tine Marqvardsen Tlf.: 72 14 25 11
Titel: Fuldmægtig Dir. tlf.: [ … ]
Adresse: Strandgade 25C Mobil: [ … ]
Postnr./by: 1404 København K. E-mail: [email protected]
Funktionsbeskrivelse: [ … ]
LEVERANDØRS KONTAKTPERSON(ER):
Følgende person(er) er hos leverandøren primær(e) kontaktperson(er) i relation
til opgavens udførelse:
Navn: [ … ] Tlf.: [ … ]
Titel: [ … ] Dir. tlf.: [ … ]
Adresse: [ … ] Mobil: [ … ]
Postnr./by: [ … ] E-mail: [ … ]
Funktionsbeskrivelse: [ … ]
Navn: [ … ] Tlf.: [ … ]
Titel: [ … ] Dir. tlf.: [ … ]
Adresse: [ … ] Mobil: [ … ]
Postnr./by: [ … ] E-mail: [ … ]
Funktionsbeskrivelse: [ … ]
SAMARBEJDSORGANISATION:
I forbindelse med opgavens gennemførelse, er den nedenfor anførte
samarbejdsorganisation etableret mellem parterne.
[ … ] (Angivelse af projektorganisation, hvis parterne i fællesskab bliver enige om
etablering af en sådan).