Økotoksikologi - nucleus...Økotoksikologi © 2008 • by nucleus forlag • illustration: finn...

ØkotoksikologiOm PCB, bromerede flammehæmmere og klorerede opløsningsmidlerAf Carsten Bagge JensenIllustrationer: Finn Petersen© Nucleus Forlag ApSEksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer der er nævnt i aftalen.

Figurer Fra Økotoksikologi

ØKOTOKSIKOLOGIOm PCB, bromerede flammehæmmere og klorerede opløsningsmidler

PCB ender i isbjørne og modermælk

Frugtbarhed, kønsdifferentiering og kønsforvirring

Bromerede flammehæmmere

Klorerede opløsningsmidler – en trussel mod vores drikkevand

�KOTOKSIKOLOGI

Økotoksikologi © 2008 • by Nucleus Forlag • Illustration: Finn Petersen • ISBN 978-87-90363-36-9.

Frugtbarhed, kønsdifferentiering og kønsforvirring

Figur 2. De endokrine kirtler.

Figur 3. Steroidskelet. Produktion af kønshormoner og vitamin D ud fra kolesterol.

Figur 4. Steroidhormonet testosterons virkemåde.

Figur 5. Kemiske stoffer med østrogen og anti-østrogen effekt.

Figur 6. PCB-forbindelse omsættes til 3’,4’,5’-triklor4-bifenylol.

Figur 7. Sammenhæng mellem mænds sædcelleantal og fertilitet.

Figur 8. Testiklernes opbygning.

Figur 9. Østrogene stoffer og sædcelleproduktion.

Figur 10. Kønsdifferentiering hos pige- og drengefostre.

Figur 11. Østrogene stoffers påvirkning af den mandlige kønsudvikling.

Figur 12. Antal konstaterede tilfælde af testikelkræft i perioden 1945-2005.

Figur 14. Tensid med hydrofob og hydrofil ende.

Figur 15. Eksempel på et nonylfenol-molekyle.

Figur 16. Oktylfenol.

Figur 18. Koncentration af blommeprotein i blodet hos hanner af regnbueørred.

Figur 19. Intersex hos hanner i engelske floder.

Figur 20. Parabener.

Figur 21. Forsøg med parabener og ørreder.

Figur 22. Parabeners effekt på hanrotter.

Figur 23. Bisfenol A.

Figur 24. Sammenhængen mellem et miljøfarligt stofs koncentration og virkning på forsøgsorganismen.

Figur 26. Naturligt og syntetisk østradiol.

Figur 27. Hanzebrafisks svømmelængder.


Hypothalamus

Hypofyse

Skjoldbruskkirtel

Binyre

Bugspytkirtel

Testikel

Æggestok

Figur 2. De endokrine kirtler.


HO

H3C

H3C

H3C

H3C

H3C

H3C

CH3

CH3H3C

O

OH

H3C OH

O

O

HO

OH

Kolesterol

Progesteron Østron

Vitamin D

UV-lys

a

b

Steroidskelet

Testosteron

11 keto-testosteron

17 β-østradiol

Figur 3. a. Steroidskelet. b. Produktion af kønshormoner og vitamin D ud fra kolesterol.


Blodkar Hormonproducerendekirtel

Celle Cellekerne

Transportprotein

Hormon

Hormon Receptor

DNA

mRNA

Protein

+

+

+

Figur 4. Steroidhormonet testosterons virkemåde.


Stof AØstrogen effekt

÷

Stof B Hormon (østrogen)

Hormon-receptor

Hormon-receptor

Hormonaltrespons

Ingenrespons

Anti-østrogen effekt

Figur 5. Kemiske stoffer med østrogen og anti-østrogen effekt.


Cl

Cl

Cl

Cl OH

Cl

Cl

3,4,5-triklorbifenyl(en PCB)

3ı,4ı,5ı-triklor-4-bifenylol

Figur 6. PCB-forbindelse omsættes til 3’,4’,5’-triklor4-bifenylol.


Koncentration af sædceller (mio./mL)500

10

0

20

30

100 150 200 250

Sandsynlighed for graviditet pr. ægløsning (%)

Figur 7. Sammenhæng mellem mænds sædcel-leantal og fertilitet.


a b

Testikel Bitestikel Sædleder

Sædrør

Sædrør Sertolicelle Leydigcelle

Sertolicelle Sædcelle

Blodkar

Stamceller

Sædrør

Figur 8. Testiklernes opbygning.


Sædrør

Østrogenestoffer

HypothalamusGnRH

Hypofyse

FSHLH

Øgetnegativ

feedback

Norm

al ne

gativ

feedb

ack

Almindeligblod-

cirkulation

LeydigcelleSertolicelle

R

Nedsat mængde

Receptormolekyle

Testosteron

Opretholdelseaf hanlige

kønskarakterer

R

R

Figur 9. Østrogene stoffer og sædcelleproduktion.


Anlæg til:- kønskirtler- nyrer- sædledere- æggeledere

Urinblære

Udifferentieret

Udifferentieret

Pige

ÆggestokÆggeleder

UrinrørSkede

Livmoder

Degenereredeanlæg til

sædledere

Dreng

Testikel

Sædleder

Testikel

Degenereredeanlæg til

æggeledere

Pige

Klitoris

Skedeåbning

Endetarmsåbning

Små kønslæberUrinrørsåbning

Store kønslæber

Dreng

Urinrørsåbning

Pung

Endetarmsåbning

Penis

Figur 10. Kønsdifferentiering hos pige- og drengefostre.


Østrogenlignende stoffer

Mandlig kønsudvikling hæmmes.Risiko for: infertilitet, kryptorkisme,

hypospadi, testikelkræft

Udskillelse af testosteron falder

Nedsat aktivering af Leydigceller

Færre Sertoliceller

FSH-produktion falder

Binder sig til østrogen-receptoreri hypothalamus

Risiko for nedsat sædkvalitet som voksen

Utilstrækkelig undertrykkelse afkvindelig kønsudvikling

Produktion af Müllersk hæmstof falder

Figur 11. Østrogene stoffers påvirkning af den mandlige kønsudvikling.


1943

1953

1963

1973

1983

1993

2003

50

0

100

150

200

250

300

350

Antal testikelkræft-tilfælde

År

Figur 12. Antal konstaterede tilfælde af testikel-kræft i perioden 1945-2005.


Snavs

Tensid

Hydrofil ende Hydrofob og lipofil ende

Figur 14. Tensid med hydrofob og hydrofil ende.


HOO O

O O

CH3CH3CH3

CH3

HOO

O

CH3CH3CH3

CH3

HOO

CH3CH3CH3

CH3

HO

CH3CH3CH3

CH3

Nonylfenoltetraethoxylat (APE)

Nonyl (hydrofob ende)FenolEthoxylat (hydrofil ende)

Figur 15. Eksempel på et nonylfenol-molekyle.


HO

CH3

CH2

CH3

C

CH3

CH3

CH3C

Oktylfenol

Figur 16. Oktylfenol.


10–3

10–2

10–1

10

1

0 5 10 15 36

102

103

104

105

µg blommeprotein/L blod

Km fra udledning

Aire

StourChelmer

Arun

AireflodenChelmerflodenArunflodenStourfloden

Figur 18. Koncentration af blommeprotein i blodet hos hanner af regnbueørred.


10

0

20

30

40

50

60

70

% skaller med intersex

Kontrol NedstrømsOpstrøms

Figur 19. Intersex hos hanner i engelske floder.


HOO

O

HOO

OHO

O

OH

HOO

O

Ethylparaben

PropylparabenPara-hydroxybenzosyre

Butylparaben

Figur 20. Parabener.


0 6 12

102

103

104

105

5x105

µg blommeprotein/L blod

Tid/Dage

300 mg ethylparaben pr. kg ørred

300 mg propylparaben pr. kg ørred200 mg butylparaben pr. kg ørred

Kontrol

Figur 21. Forsøg med parabener og ørreder.


0 10 102 103 20000

5

10

µg testosteron/L bloda

Mg paraben/kg

0 10 102 103 20000

10

20

30

40

Daglig sædcelleproduktion i mio.b

Mg paraben/kg

propylparaben butylparaben

Figur 22. Parabeners effekt på hanrotter.


HO OH

CH3

CH3

C

Bisfenol A

Figur 23. Bisfenol A.


KoncentrationLav

NOECLOEC

LC50/EC50

50

0

100

Høj

% dødelighed eller effekt

Figur 24. Sammenhængen mellem et mil-jøfarligt stofs koncentration og virkning på forsøgsorganismen.


CH3

HO

OH

CH3

HO

OHC CH

17 β-østradiol

17 α-ethinyløstradiol(syntetisk p-pillehormon)

Figur 26. Naturligt og syntetisk østradiol.


0 30 50 100 150 170Svømmelængde i gydeområdet (m)

0,005 µg/L vand

0 µg/L vand

Figur 27. Hanzebrafisks svømmelængder.


Figur 29. PCB-fund i fedtvævet fra isbjørne i det arktiske område.

Figur 32. PCB’s grundstruktur og udvalgte PCB-forbindelser.

Figur 33. Ophobning af PCB i de arktiske haves fødekæder.

Figur 34. Ophobning af PCB i et arktisk landområde i Canada.

Figur 35. Koncentrationen af PCB i fedtvæv fra arktiske land- og havpattedyr.

Figur 36. Binding af PCB til østrogenreceptor.

Figur 38. Total-PCB-indholdet i kvinders blod i arktiske områder sammenlignet med ikke-arktiske områder.

Figur 39. Skjoldbruskkirtlen.

Figur 40. Binding af PCB til transthyretin.

Figur 41. Thyroxin og et PCB-molekyle.

Figur 42. PCB målt i blodet.

Figur 43. Sammenhæng mellem PCB-niveau og andelen af bevægelige sædceller.

Figur 44. PCB og sandsynlighed for graviditet.

Figur 46. Udvikling i PCB-koncentrationen i torskelever i danske farvande.

Figur 47. Udviklingen i indholdet af PCB i modermælk i Danmark og Sverige.

Figur 48. Eksempel på havfødekæder.

PCB ender i isbjørne og modermælk


0

10

20

µg PCB/g fedt

Figur 29. PCB-fund i fedtvævet fra isbjørne i det arktiske område.


Cl Cl

Cl Cl

Cl Cl

Cl

Cl Cl

Cl Cl

Cl Cl

ClCl

1 1ı

23 2ı

6 6ı

3ı

5 5ı

4 4ı

3,3ı,4,4ı-tetraklorbifenyl

3,3ı,4,4ı,5-pentaklorbifenyl

2,2ı,4,4ı,5,5ı-hexaklorbifenyl (PCB-153)

a

b

Figur 32. PCB’s grundstruktur og udvalgte PCB-forbindelser.


10.000 µg/kg

3.000 µg/kg

300 µg/kg

3 µg/kg

0,002 µg/kgHavvand

Planteplankton

Torsk

Sæl

Isbjørn

Figur 33. Ophobning af PCB i de arktiske haves fødekæder.


µg PCB/kg fedt

Ulv

Ren

Lav

Inuvik

0

0,01

0,02

0,03

0,04

0,05

0,06

Figur 34. Ophobning af PCB i et arktisk landområde i Canada.


10–2

10–1

1

10

100

µg PCB/g fedt

Påvirkning af korttidshukommelse hos børn

Land HavIs

bjør

n (S

valb

ard)

Ren

Ulv

Ring

sæl

Isbj

ørn

(Grø

nlan

d)

50 % mindre kuldstørrelse hos minkNedsat frugtbarhed hos spættet sæl

Øget ungedødelighed hos odder

Påvirkning af visuel hukommelse hos børn

Figur 35. Koncentrationen af PCB i fedtvæv fra arktiske land- og havpattedyr.


CellemembranPCB

Østrogenreceptor Cellekerne

Figur 36. Binding af PCB til østrogenreceptor.


NordvestcanadaNunavik (Canada)

Grønland Island

Norge

Nikel (Rusland)

Sverige

µg total PCB/L blodplasma

1,6

10,0

14,8

4,6

3,6

6,1

4,2

Region

Nordvestcanada

Nunavik (Canada)

Grønland

Island

Norge

Sverige

Nikel (Rusland)

Figur 38. Total-PCB-indholdet i kvinders blod i arktiske områder sammenlignet med ikke-arktiske områder.


Figur 39. Skjoldbruskkirtlen.


ThyroxinPCB

Transthyretin

Figur 40. Binding af PCB til transthyretin.


Cl Cl

Cl Cl

ClCl

HO I

II O

OI

OHH2N

PCB-153

Thyroxin

Figur 41. Thyroxin og et PCB-molekyle.


µg PCB/g fedt i blod

Grønland Polen Sverige Ukraine

PCB i mænd


Grønland Polen Sverige Ukraine0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

PCB i kvinder

Figur 42. PCB målt i blodet.


0,001 0,01 0,1 1 100

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

% bevægelige sædceller

Grønland


Polen Ukraine

Sverige

Figur 43. Sammenhæng mellem PCB-niveau og andelen af bevægelige sædceller.


Sandsynlighed for at blive gravid

Høj0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

PCB-niveauLav Mellem

Figur 44. PCB og sandsynlighed for graviditet.


1988

1990

1991

1992

1995

1996

1998

1999

2000

2001

2002

2003

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2

1,4

1,6

1,8

2,0

2,2

mg PCB/kg torskelever

Østersøen,Bælthavet og

Øresund

Kattegat Skagerrak

Nordsøen

År

Figur 46. Udvikling i PCB-koncentrationen i torskelever i danske farvande.


1987

1993

-94

1995

1996

-97

2000

0

5

10

15

20

25

30

35

pg PCB/g mælkefedt

Danmark

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

0

20

40

60

80

100

120

pg PCB/g mælkefedt

Sverige

Figur 47. Udviklingen i indholdet af PCB i modermælk i Danmark og Sverige.


Spækhugger

Planteplankton

Dyreplankton

Fisk

Sæler

Isbjørn Havfugle

Krill

Blåhval Pingviner

Figur 48. Eksempel på havfødekæder.


Figur 50. Reaktion med brom.

Figur 51. Den kemiske opbygning af de meste udbredte bromerede flammehæmmere.

Figur 52. Blod-hjerne-barrieren og moderkagen.

Figur 53. Den kemiske lighed mellem thyroxin, PBDE og PCB.

Figur 57. Udviklingen i indholdet af bromerede flammehæmmere i svenske kvinders modermælk.

Figur 58. Additiv, synergistisk og antagonistisk effekt.

Figur 59. Bromerede flammehæmmere og BMI.

Figur 60. Koncentrationer af PBDE og PBB i spækprøver af marine dyr fra Grønland og Færøerne.

Figur 61. De fremherskende vinde fra industricentrene.

Figur 62. Citronsyre og eddikesyre.

Bromerede flammehæmmere


Br Br

Br–

Br–

Br–

HBr

Br–

Br–

Br–

Br Br Br Br

BrO

Br

Br Br

+ H+ og OH–

OH–

H+

H2O

Deca-BDE

Polyethen

Figur 50. Reaktion med brom.


1 1ı

23 2ı

6 6ı

3ı

5 5ı

4 4ı

PBB

Br Br

Br Br Br Br

BrO

Br

Br BrDeca-BDE

HO C OH

Br

Br Br

Br

CH3

CH3

TBBPA

Figur 51. Den kemiske opbygning af de meste udbredte bromerede flammehæmmere.

a b c


a

b

Blod-hjerne-barriere

Livmoder med moderkage

Nervestøttecelle(gliacelle)

Kapillærvæggensceller sidder tæt

sammen

Kapillær

Moderens blod

NavlestrengArterie Vene

Fosterets blodkar

Figur 52. Blod-hjerne-barrieren og moderkagen.


Br Br

Br Br Br Br

BrO

Br

Br Br

Cl Cl

Cl Cl

ClCl

HO I

II O

OI

OHH2N

Deca-BDE

PCB-153

Thyroxin

Figur 53. Den kemiske lighed mellem thyroxin, PBDE og PCB.


1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

0

0,0005

0,001

0,0015

0,002

0,0025

0,003

0,0035

0,004

0,0045

µg PBDE/g mælkefedt

År

Figur 57. Udviklingen i indholdet af bromerede flammehæmmere i svenske kvinders modermælk.


1

2

3

4

0

Effekt

Stof A

Stof B

Additiveffekt

Synergistiskeffekt

Anta-gonistisk

effekt

Figur 58. Additiv, synergistisk og antagonistisk effekt.


BMI19

70

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

0

0,001

10

50,002

0,003

0,004

µg PBDE/g mælkefedtAndel med BMI> 30 kg/m2 (%)

År

PBDE

Figur 59. Bromerede flammehæmmere og BMI.


0,001

0,01

0,1

µg/g fedt

PBDE

PBB

a

b

Grønland

Almindelig ulk

Vest-grønland

Øst-grønland

Vest-grønland

Øst-grønland

Ringsæl Vågehval Isbjørn

0,01

0,1

1

µg/g fedt

Færøerne

Grindehval

Unger Hanner Hunner Hanner Hunner

Mallemuk

Figur 60. Koncentrationer af PBDE og PBB i spækprøver af marine dyr fra Grønland og Færøerne.


Figur 61. De fremherskende vinde fra industricentrene.


C COOHH

C COOHHO

C COOHH

H

H

C COOHH

H

H

Eddikesyre

Citronsyre

Figur 62. Citronsyre og eddikesyre.


Figur 64. Substitution og addition.

Figur 65. De almindeligste klorerede opløsningsmidler.

Figur 67. Spredning af klorerede opløsningsmidler.

Figur 68. Klorerede opløsningsmidlers fordelingskonstant og kogepunkt.

Figur 69. Abiotisk deklorering af 1,1,1-TCA.

Figur 70. Anaerob reduktiv deklorering.

Figur 71. Cis-formen og trans-formen af diklorethylen.

Figur 72. Nedbrydning vha. halorespirerende bakterier.

Figur 74. PCR.

Figur 75. Elektroforeseapparat med buffer.

Figur 76. Plasmidoverførsel mellem bakterier.

Figur 77. Laboratorieforsøg med nedbrydning af TCE.

Figur 78. Forsøgsoversigt.

Figur 80. Laboratorieforsøg hvor nedbrydning af TCE undersøges.

Figur 81. Nedbrydning i overvågningsboring.

Figur 82. Metode til beregning af molfraktion.

Figur 83. Danske grænseværdier for klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter.

Figur 84. Spredning og akkumulering af giftstof.

Figur 85. Dosis-responskurve.

Figur 86. Fysiologiske påvirkninger ved forskellige koncentrationer af PCE.

Figur 87. Fald i PCE-forbruget i Danmark.

Figur 88. Forbruget af klorerede opløsningsmidler og grundvandets alder.

Klorerede opløsningsmidler – en trussel mod vores drikkevand


H

H

H

H

C

C C

HH

H

H

C ClHCl Cl

H

H

C

Cl

C HH

H

HH

+

H Cl+

H Cl+

Methan Klormethan Saltsyre

Klorethan (CA)Ethen

Substitution

Addition

Klor

Saltsyre

Lys

Figur 64. Substitution og addition.


CCl

Cl

H

Cl

Cl Cl

Cl

CC C H

H

HCl

Cl

Cl

Cl

C C

1,1,1-TCATCEPCE

Figur 65. De almindeligste klorerede opløsningsmidler.


Spild af kloreret opløsningsmiddel

Fordampning

Forureningsfane

Forureningsfane

SandGrundvandsmagasin

SandGrundvandsmagasin

Ler-lag med sprækker

Ler

Pools

Figur 67. Spredning af klorerede opløsningsmidler.


CH4 CH3Cl CH2Cl2 CHCl3 CCl4 1,1,1-TCA PCB Methan Monoklor- Diklor- Triklor- Tetraklor- methan methan methan methan

Log Kow - 0,91 1,25 1,97 2,64 2,49 > 8

Kogepunkt (°C) –164 –24 40 62 77 74,1 171-320

Figur 68. Klorerede opløsningsmidlers fordelingskonstant og kogepunkt.


O

OH

C

CCl

Cl

Cl

C H

H

H

CCl

Cl

C H

H

HOH OH

OHH2O

CO2 + CH4

HClC

Cl

C H

H

H

H2O HCl

C H

H

H

HCl

Acetat

1,1,1-TCA

Figur 69. Abiotisk deklorering af 1,1,1-TCA.


CCl

Cl

H

Cl

Cl

Cl

Cl

C

C C

H

H

H

CCl

Cl

C H

H

HH

Cl

Cl

Cl

Cl

C CH2 HCl

H2 HClC

Cl

C HH

H

HH

H2 HCl

Cl

H H

Cl

C CH2 HCl H H

HCl

C CH2 HCl H

H

H

H

C CH2 HCl

1,1,1-TCA DCA CA

TCE DCE VC EthenPCE

Figur 70. Anaerob reduktiv deklorering.


Cl

H

Cl

H

C C

Cl

HCl

H

C C

Cis-1,2-DCE

a

Trans-1,2-DCE

b

Figur 71. Cis-formen og trans-formen af diklorethylen.


Cl

H

Cl

Cl

C C

Cl

Cl

Cl

Cl

C C2H HCl

Cl

H H

Cl

C C2H HCl H H

HCl

C C2H HCl H

H

H

H

C C2H HCl

TCE DCE VC EthenPCE

Kun nogle typer af Dehalococcoides

Kan ophobes hvis de rigtige bakterier mangler

Halorespirerende bakterier

Figur 72. Nedbrydning vha. halorespirerende bakterier.


dTTP dCTPdATP dGTP

Gentagelse afreplikation

94 °C

55 °CPrimers

72 °C

DNA-polymerase

DNA-nukleotider

1

2

5

3

4

Figur 74. PCR.


Identiske DNA-stykker

Brønd med DNA-prøve

Brønd med kendt DNA

Gel

Figur 75. Elektroforeseapparat med buffer.


Plasmid med gen forvinylkloridreduktase

Plasmid med gen forvinylkloridreduktase

Kromosom

Replikationaf plasmid

Plasmidetoverføres

Figur 76. Plasmidoverførsel mellem bakterier.


Figur 77. Laboratorieforsøg med nedbrydning af TCE.

00 50 100 150 200 250 300 350

1

2

3

4

µmol/flaske

Anaerob deklorering

Ingen tilsætning af donor – kontrol

Dage

Tid0

0 50 100 150 200 250 300 350

1

2

3

4

Dage

Tid

µmol/flaske

Tilsætning af laktat

VCTCE DCE Ethen


Boring – sediment Boring 1Dybde i m 11,0-11,5Sediment type Sand

Grundvand fra boring Boring 1Filterdybde i m 10,5-11,5Start konc. af TCE i forsøg (µg/L) 1550

Dato for forsøg opsat 14.02.2008Tilsat bakterier 20.04.2008

Nr. Forsøg1 Kontrol (ingen tilsætning af donor) Flaske 12 Kontrol (ingen tilsætning af donor) Flaske 23 Tilsætning af ethanol Flaske 34 Tilsætning af ethanol Flaske 45 Tilsætning af ethanol + bakterier Flaske 56 Tilsætning af ethanol + bakterier Flaske 6

Figur 78. Forsøgsoversigt.


00 50 100 150 200 250

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

0,5

µmol/flaske

Kontrol

Dage

Tid

00 50 100 150 200 250

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

0,5

µmol/flaske

Ethanol

Dage

Tid

00 50 100 150 200 250

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

0,5

µmol/flaske

Ethanol(KB1 tilsat på dag 67)

Dage

Tid

VCTCE DCE Ethen

Figur 80. Laboratorieforsøg hvor nedbrydning af TCE undersøges.


– 16 15 25 41 62 76 90 104

116

132

145

158

175

2010

20

40

60

80

100

Molfraktion (%)

Dage efter tilsætning af laktat

Tid

VCDCE Ethen

Figur 81. Nedbrydning i overvågningsboring.


Molkoncentration og molfraktion

Molkonc. (µmol/L) =Konc. (µg/L)

Molvægt (µg/µmol)

Molfraktion (%) =DCE

∑ TCE + DCE + VC + ethen

Man skal kende molkoncentrationerne af alle stoffer fra moderstof til ethen for at bestemme molfraktionen af et enkelt stof.

Beregning af molfraktion af DCE når TCE er moderstof:

x 100 %

Figur 82. Metode til beregning af molfraktion.


Stof Grundvand Jord Luft Drikkevand

Ved afgang fra I forbrugerens vandværk vandhane

µg/L mg/kg mg/m3 µg/L µg/L

PCE 1 5 0,006 1 1

TCE 1 5 0,006 1 1

DCE 1 85 0,4 1 1

VC 0,2 0,4 4 x 10–5 0,3 0,5

1,1,1-TCA 1 200 0,5 1 1

DCA - - - 1 1

CA - - - 1 1

Sum af kloreredeopløsningsmidler

1 - - 3 3

Figur 83. Danske grænseværdier for klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter.


Forurening medgiftstof

Grundvandsmagasin

Figur 84. Spredning og akkumulering af giftstof.


LD50

50

100

Dødelighed i %

Koncentration (mg/kg)

Figur 85. Dosis-responskurve.


7

340

500

1400

7500

140

Mg PCE/m3 luft

Irritationaf øjne og

luftveje

Ved langvarigudsættelse

Øgetabortrisiko

m.m.

Beruselse ogbevidstløshed

Hovedpine, kvalme,nedsat koncentration

Nedsatfarvesyn

m.m.

Nedsatkoordinations-

evne

Figur 86. Fysiologiske påvirkninger ved forskellige koncentrationer af PCE.


1968 1978 1988 1998 2008

40065

3200

t PCE

År

Figur 87. Fald i PCE-forbruget i Danmark.


1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010

Forbrug af TCE/PCE

År

Grundvandets alder og udvikling i forbruget af TCE/PCE

Grundvandets alder

Figur 88. Forbruget af klorerede opløsningsmidler og grundvandets alder.

Økotoksikologi - nucleus...Økotoksikologi © 2008 • by nucleus forlag • illustration: finn...

Documents