kp og vores omverden -...

1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.25. september 2018

KP og vores omverden

- kort fortalt

1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.

KP og vores omverden

September 2018

Københavns Professionshøjskole skal have sin første strategi. Den skal være ambitiøstrealistisk, og den skal give mening for studerende, kursister, medarbejdere og vores omverden. Derfor skal vi udvikle strategien sammen.

"KP og vores omverden" er en analyse af tendenser i verden omkring os, og hvilke

konsekvenser de tendenser har for os i KP. Analysen beskriver også, hvordan vores ressourcer

og kompetencer spiller sammen med tendenserne: Hvor bidrager KP til at løse de

samfundsmæssige udfordringer, og hvor har vi potentiale til at gøre det bedre i fremtiden?

Dokumentet bygger på en analyse af 107 dokumenter og 18 interviews, der er blevet bearbejdet i en arbejdsgruppe.

- kort fortalt

Om dokumentet

"KP og vores omverden" er ikke en beskrivelse af alt, hvad vi foretager os i samarbejde med vores omverden. Men analysen udgør et fælles grundlag, som vi kan stå på, når vi skal til at udvikle vores samlede strategi til lokale og meningsfulde mål og handlinger.

”KP og vores omverden” er en analyse af:- tendenser i vores tid- konsekvenserne for KP- hvordan KP’s kompetencer og ressourcer spiller sammen med de tendenser,

der præger vores omverden.

Dette er en opsummering af "KP og vores omverden". Der er sidehenvisninger under hver tendens, så du nemt kan finde hen til en uddybende beskrivelse i den fulde version.

25. september 2018

1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.

TENDENS 1

EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING

Konsekvenser

• Tværprofessionelle samarbejder bliver nødvendige for at kunne løse nye og

mere komplekse udfordringer i velfærdssamfundet.

• De fagprofessionelle skal kunne håndtere de teknologiske redskaber, og

organisationer skal kunne forholde sig til tilgængelige data.

• Uddannelsesinstitutioner skal bruge de digitale muligheder didaktisk og til at

udvikle selve uddannelsesbegrebet.

• For at de fagprofessionelle kan handle i et mere komplekst samfund, er der

brug for en høj grad af forståelse for egen kontekst og rolle i et større

system.

• For at følge med en verden og et arbejdsmarked i hastig forandring, skal de

fagprofessionelle ”lære at lære” og have muligheden for at efteruddanne sig

gennem hele livet.

Den digitale transformation buldrer derud af, og stort set alle sektorer har gennemgået forandringer som konsekvens heraf. Både organisationer og professionelle har langt større adgang til data og viden – en viden, der udvikles og ændres hastigt, og har medført en øget kompleksitet og en stigning i efterspørgslen på kompetencer inden for innovation og iværksætteri.

Ressourcer og kompetencer

Vi har et stærkt tværprofessionelt udgangspunkt og gode faciliteterne til at

indgå i velfærdsinnovationssamarbejder. Vi har kompetencer, der er på

forkant med den digitale didaktiske udvikling. Vi står i en unik position til at

levere livslang læring, da vi både kan tilbyde grund- og videreuddannelse og

arbejder med koblingen mellem de to.

Vi udlever ikke det tværprofessionelle stærkt nok. Der er et uudnyttet

potentiale i at omsætte innovationskompetencer til flere undervisere, og

drive innovationsprocesser sammen med eksterne og studerende. Vi har et

stort forretningspotentiale på videreuddannelsesområdet. Vi uddanner ikke

de studerende i tilstrækkelig grad til at indgå i en bredere organisatorisk

sammenhæng. Endelig mangler de nyuddannede digitale kompetencer.

Vi får desuden ikke i tilstrækkelig grad integreret digitale virkemidler i

undervisningen eller udfordret uddannelsesbegrebet og de nye digitale greb

på uddannelse og professioner.

(KP og vores omverden, side 10-19)

En kompleks verden i hastig forandring


TENDENS 2

ET VELFÆRDSSAMFUND UNDER PRES

Antallet af ældre stiger, mens antallet af unge falder over de kommende år. Fremtidens demografiske

udvikling sætter sine spor i den offentlige sektor i form af en effektiviseringer og en øget konkurrence på

både bevillinger og præstationer – uden at det går ud over kvalitet i uddannelsessektoren.

Et velfærdssamfund under pres

Konsekvenser

• Færre unge skal i fremtiden drage omsorg for flere ældre. Derfor er der

brug for flere hænder og mere kvalificeret arbejdskraft, der kan levere på

et højt niveau fra dag ét.

• De små ungdomsårgange betyder, at kampen om de stærke studerende

skærpes. Professionshøjskolerne må potentielt indstille sig på at tage

flere svagere studerende ind eller tiltrække flere dygtige studerende for

at leve op til aftagernes efterspørgsel.

• Det stigende effektiviserings- og resultatfokus presser de unge og har på

den ene side skabt en usund nulfejlskultur. På den anden side er de

unge vant til at blive serviceret og hjulpet frem af især forældre.

• Den øgede konkurrenceudsættelse og det øgede pres på de faste

bevillinger betyder, at KP skal tiltrække langt flere eksterne midler og

indgå i flere eksterne forskningssamarbejder og partnerskaber.

• Det politiske effektiviseringsfokus stiller store krav til

professionshøjskolerne om selv at effektivisere og sikre en balance i

økonomien gennem mere rentabel videreuddannelse og større andel af

ekstern finansiering


KP henter i højere grad ekstern finansiering og har opbygget og skabt

udvalgte stærke forskningsmiljøer og partnerskaber. Desuden har vi øget

vores fokus på at støtte talentfulde studerende i talentforløb. Vores

dimittender kommer i høj grad i job efter uddannelse. Og fusionen har stillet

os stærkere både organisatorisk og økonomisk og giver os nye muligheder i

fremtiden.

Omvendt er der for store udsving i kvaliteten af vores undervisning, og

vores aftagere oplever, at både kernefagligheden og arbejdsparatheden

blandt studerende og dimittender flere steder ”halter”. Endelig er

studieintensiteten og frafaldet for højt på flere af vores uddannelser.



TENDENS 3

FRA TEORI TIL PRAKSIS

Fra teori til praksis

Konsekvenser

• For at skabe dimittender med de rette kompetencer og erfaringer må vi helt tæt på aftagernes praksis og samarbejde strategisk med dem om både uddannelse og forskning.

• Det politiske fokus på praksis har også resulteret i øget fokus på mere anvendelsesorienteret forskning og udvikling, der kan bruges til at løse udfordringer i praksis.

• De studerende forventer i stigende grad at prøve sig selv og deres kompetencer af i praksis flere gange, før de dimitterer. Undervisere skal derfor kunne tage praksis ind i uddannelserne og tilrettelægge læringsaktiviteter, så de studerende træner og øver under uddannelsen.

• Det politiske fokus på praksis har fået andre uddannelses-institutioner til at kigge i samme retning. Særligt universiteterne er begyndt at fokusere på at skabe en tættere kobling mellem forskning og praksis.

• Den fagprofessionelle skal både kunne bruge teoretisk viden til at forstå sin praksis og omsætte teoretisk viden, der skaber værdi i praksis.


Vi har et tydeligt praksisfokus. Alle vores studerende er i praktik og vi

har opbygget træningsfaciliteter i topklasse. Vi har skabt udvalgte

succesfulde eksterne samarbejder om anvendelsesorienteret

forskning og flere medarbejdere lykkes med at videreformidle og

omsætte deres forskning til praksis. Vi har et tæt samarbejde om

praktik med mange af vores aftagere og vi har omsat det tætte

praksissamarbejde til strategiske samarbejder med udvalgte aftagere.

Vores aftagere oplever dog, at vores studerende ikke er gode nok til at

koble teori og praksis, og at vi ikke er gode nok til at integrere praksis i

vores undervisning. Endelig lykkes vi ikke med at skabe strategiske

samarbejder med flere af vores aftagere.

Vi har ikke fået omsat det politiske fokus på praksis til et øget fokus på

professionsuddannelserne, og forsknings- og udviklingsmidlerne tilgår

stadig ikke KP og professionshøjskolerne tilstrækkeligt. Vi kan

desuden udvikle vores rolle og betydning i forskningssamarbejder

med både aftagere og universiteter.

Ideen om Danmark som videnssamfund er ikke længere tilstrækkelig. Sammenhængen mellem teori og praksis; mellem

produktion og udvikling er kommet i fokus både politisk og i bredere forstand. I uddannelsessektoren har det øget

opmærksomheden på de praksisorienterede uddannelser og på at få mere simulation og anvendelsesorientering ind i

de teoretiske uddannelser.



TENDENS 4

UDFORDREDE FAGLIGE AUTORITETER

Udfordrede faglige autoriteter

Konsekvenser

• I takt med at autoriteterne presses af de nye politiske og sociale

strukturer, får de fagprofessionelle i højere grad brug for at læne sig

op ad evidens, videnbaserede og fælles tilgange, værktøjer og

metoder.

• Der er en svækket fagprofessionel stolthed og identitet, og

professionernes prestige er for lav, hvilket har indflydelse på både

den enkeltes og professionens autoritet.

• Når eksperten bliver udfordret, bliver det endnu vigtigere, at de

fagprofessionelle ikke kun gør det rigtige og baserer det på evidens

og viden, men også kan finde ud af at kommunikere og argumentere

klart og engageret om deres valg og tilgange.

• De mange reformer på uddannelsesområdet har skabt en

reformtræthed og -skepsis blandt både aftagere, interessenter og de

fagprofessionelle.


Vi har flyttet os markant på forskningsområdet de senere år og har

kompetencer og viden på velfærdsområderne til at skabe

anvendelsesorienteret forskning, der kan omsættes i evidens- og

videnbaserede resultater.

Vi har også etableret et strategisk tværgående fokus på forskning.

Mange i KP’s ledelse har stærke kompetencer i strategisk

interessevaretagelse og et bredt og stærkt netværk blandt

beslutningstagere, herunder på politisk niveau. Det giver mulighed for at

påvirke og forme nationale dagsordner. Vores fusion betyder også, at

vores stemme får mere vægt.

Samtidig er der for mange områder, hvor vi ikke lykkes med at skabe

evidens og viden via forskning, og det er usikkert, om vi baserer vores

undervisning og vores undervisningsmetoder på solid viden. Desuden

har vi brug for at blive bedre til at anvende og kommunikere vores viden

i andre fora end vores egne. Fagprofessionerne, inden for nogle af vores

uddannelser, har ikke en stærk nok fælles tilgang og identitet, og vi

kunne være bedre til at tale vores professioners sag. Vi skal sikre, at de

studerende får kompetencer til kritisk at vurdere og kommunikere

videngrundlaget.

På internettet og de sociale medier kan det være vanskeligt at skelne redaktionelt indhold fra personlige holdninger og reklamer.

Holdninger vægter ofte tungere end fakta, når vi læser og deler indhold, og tilliden til faglige autoriteter daler. Politikerne presser

også eksperterne ved at efterspørge resultater, mere evidens og ved at reformere ivrigt på uddannelsesområdet.


1. marts 2018 blev professionshøjskolerne UCC og Metropol til Københavns Professionshøjskole.25. september 2018

TENDENS 5

ET HØJERE FORMÅL

Et højere formål

Konsekvenser

• Den fælles opmærksomhed på at skabe en bedre verden har

resulteret i nye behov for både organisationer og virksomheder,

der i dag forventes at have et tydeligt ”why”. For

uddannelsesinstitutioner betyder det, at der er et behov for

at integrere et tydeligt ”why” – også helt ind i uddannelsernes

tilrettelæggelse – og løbende vise, hvordan man er med til at

løse de store dagsordener.

• De unge, der søger mod professionsuddannelserne, har et ønske

om at gøre en forskel og søger uddannelser, der giver mening.

• Behovet for at gøre en forskel kommer også til udtryk i, at flere

gerne vil gøre en forskel i frivilligt arbejde, samtidig med at pres på

økonomi og ressourcer betyder, at flere kommuner og andre

organisationer kigger mod det lokale og det nære for at finde

frivillige, der vil bidrage.


Vi har et tydeligt formål om at uddanne de professionelle, der skal

løfte den store opgave at få velfærdsstaten til at give værdi i

hverdagen for borgerne. Mange af vores studerende og medarbejdere

har valgt at studere eller arbejde hos os, fordi de vil gøre en forskel

gennem en specifik profession – ikke alene en uddannelse. Vi har

som institution igangsat gode initiativer med frivillighed for

studerende, der kan udbygges og udvides fremadrettet.

Samtidig er vi for utydelige om vores fælles ”why” og kunne i langt

højere grad understøtte dette i fælles mål på tværs af vores

uddannelser og i tilrettelæggelsen af de enkelte uddannelser helt ind i

undervisningslokalet . For mange af vores studerende taber

motivationen undervejs i uddannelsen. Vi har et uudnyttet potentiale i

at engagere os mere i lokalområdet – både i og udenfor

undervisningen.

Verdensmålene har været med til at intensivere en fælles opmærksomhed på at skabe en bedre verden. Både

offentlige og private institutioner forventes at have et tydeligt why – et højere formål end bare overskud på bundlinjen.

Glocalization dækker over en tendens til, at mange – både kommuner og enkeltpersoner – forsøger at finde lokale

løsninger, der kan bidrage til at løse både lokale og globale udfordringer.


kp og vores omverden -...

Documents