kristian thorup bæredygtig jordbrug - hvordan?

Department of Plant and Environmental Sciences

Kristian Thorup-Kristensen

Institut for Plante og Miljøvidenskab

Københavns Universitet

Bæredygtig jordbrug, -hvordan?

Baggrund

Efterafgrøder

Grøngødning, grønsagsafgrøder, korn, kvalitet

Sædskifte, kvælstof og rodvækst

Afgrødevidenskab


Bæredygtighed – hvad er udfordringerne?

Der skal produceres mad til mange mennesker

Skal produceres store mængder

I en god fødevarekvalitet

Jordbrug belaster miljøet og jorden

og bruger ikke-fornybare ressourcer

Komplekst at løse, ”alt hænger sammen”

• Mange meget forskellige problemer at løse• forsøg på løsning af et problem giver ofte andre problemer



• Miljøeffekter, næringsstoffer og pesticider

• Biodiversitet i agerlandet

• Sunde fødevarer

• Klimaeffekter, energiforbrug, tab af kulstof fra jorden

• Landbrug lægger beslag på store arealer, alvorlige konsekvenser hvis mere land inddrages



• Bevaring af dyrkningsjordens kvalitet• tab af organisk stof• kompaktion• erosion

• Næringsstoffer der høstes kommer ikke tilbage

• Brug af vand • Planterne bruger mere end 500 l vand for

produktion af 1 kg korn

• Bevaring af landbrugsplanterne og deres diversitet


Konventionelt jordbrug

• Gødning og mange sprøjtemidler• Stort forbrug men også stærk kontrol

• Ensidige bedrifter og sædskifter• Ofte 80% med korn

• Mangel på flerårige afgrøder

• Tunge maskiner

• Manglende hensyn til arealernes tilstand• kan kun udnyttes i aktiv dyrkning

•

• Videre optimering•

• Pløjefri dyrkning


Pløjefri dyrkning


Men så økologisk da..?

• Vigtige bidrag til udvikling af bæredygtigt landbrug

• Lav produktivitet

• Meget jordbearbejdning imod ukrudt, især i efterår• Udvaskning og jordfrugtbarhed

• Nogen af de samme problemer, store moderne bedrifter• tunge maskiner og manglende hensyn til arealernes

tilstand

• Grundregler for økologi ikke defineret ud fra miljø og bæredygtighed, men krav om ”fravær af kunstigt”

• Eksempel med kobbermidler• Medicin til husdyr vs. sprøjtemidler i marken


Hvad kan vi så gøre?

• Færre husdyr!

• Næringsstoffer, især fosfor tilbage til landbruget

• Og i selve dyrkningssystemet….?


Bæredygtige dyrkningssystemer

• Dyrkning reducerer jordens frugtbarhed

• Gammel viden, - svedjebrug

• Naturen genopbygger frugtbarheden, - kan vi lære noget?


Hvad kan naturen som landbruget gør ”forkert”?

• Permanent plantedække• Organisk stof til jorden

• Permanent og dyb rodvækst• Udnytter dybe jordlag• Udvaskning undgås

• Blandede plantebestande• Arterne supplerer hinanden i rodvækst og andet

• Vi kan løse meget af det med gødning • Men hvor meget kunne vi løse uden?


Naturlige systemer:

- Permanente rodsystemer- Blandede, dybrodede arter hele tiden

Bedre rodvækst - 13

Minirhizotron metode til rodstudier

ca. 1.4 m

ca. 2.4 m

30⁰⁰⁰⁰

camera

Minirhizotron

Rasmussen IS

Bedre rodvækst - 14

Minirhizotroner i marken

• Boring og isætning af rørene

• Minirhizotroner i ung hvedeafgrøde

• Filmning af rødderne

Rasmussen IS

Rødbede

Hvidkål

Roddybde af 3 grønsagsafgrøder

0.0

0.5

1.0

1.5

2.0

2.5

Porre

Ro

dd

yb

de (

m)

?

Hvidkål

Rodvækst eksempel – jord med og uden rødder



Byg

Kål

Kart.

Sædskiftestudie - Sammenligning af økologiske og konventionelle metoder

- Efterafgrøder og grøngødning

Rodvækst og roddybdedynamik i økologisk sædskifte

0

0,5

1

1,5

2

2,5

Dyb

de

(m)

0

0,5

1

1,5

2

2,5

Dyb

de

(m)

Ru

g

Løg

Havre

Kål

Salat

Ru

g

Gu

lerod

Havre

Rye

Lucern

e –klø

ver

Løg

Havre

Kål

Salat

Ru

g

Gu

lerod

Havre

Lucern

e -klø

ver

Klø

vergræs

Olieræ

dd

ike

Klø

vergræs

Ru

g

Konventionelt blandet sædskifte

22% udnyttelse

Økologisk sædskifte med grøngødning

38% udnyttelse

År 1 2 3 4 5 6 7 8

År 1 2 3 4 5 6 7 8

Stor virkning på nitrat – især i dybden

0

20

40

60

80

100

120

0-0.5 0.5-1 1-1.5 1.5-2 2-2.5

Kg

N h

a-1

Konventionelt

Økologisk

0

10

20

30

40

50

0-0.5 0.5-1 1-1.5 1.5-2 2-2.5

Kg

N h

a-1

Jordlag (m)

Jordlag (m)

Forår (Maj)

Efterår (November)

Naturlige systemer:- Permanente rodsystemer

- Blandede, dybrodede arter hele tiden

Store muligheder i at udnytte eksisterende biodiversitet:

- nye arter som efterafgrøder

Rodintensitet

0 10 20 30 40 50 60 70

Dyb

de (

m)

0.0

0.5

1.0

1.5

2.0

2.5

RajgræsHvidkløver

Rodintensitet

0 10 20 30 40 50 60 70

Dyb

de (

m)

0.0

0.5

1.0

1.5

2.0

2.5

RajgræsCikorieHvidkløverFarvevajdSlangehoved

Store muligheder i at udnytte eksisterende biodiversitet:

- nye arter som efterafgrøder

Kan vi udvikle flerårige afgrøder?Bioenergi – foder – protein - korn?


Eksempel – flerårig hvedeLand Institute USA

Rodtårne


ISRR 7 October

Root screening facility


ISRR 7 October


Kristian Thorup-Kristensen

Institut for Plante og Miljøvidenskab

Københavns Universitet

Bæredygtig jordbrug, -hvordan?

kristian thorup bæredygtig jordbrug - hvordan?

Documents