2

Visionsgruppen

Morten Kyng,Direktør, dr. scient, Center for IT-forskning,Århus Universitet

Hans Peter Svendler Nielsen,Prorektor, Arkitektskolen i Aarhus

Ivar Moltke,Arkitekt, Direktør, Create.dk

Preben Mejer,Udviklingsdirektør, Tele Danmark

Steen Berg,Turistchef, Århus Kommune

Knud Schulz,Chef for Hovedbiblioteket Århus

Kaj Grønbæk,Docent, Center for Pervasive Computing,Århus Universitet

Rolf Hapel,Stadsbibliotekar,Århus Kommunes Biblioteker

Redaktion og tekst: Jesper Ploug Mehlsenog Rolf Hapel, Århus Kommunes BibliotekerLayout og illustrationer: Søren Holm,Århus Kommunes Biblioteker

www.multimediehuset.dk

VISIONEN

kroppensjælenvisionen

Multimediehuset– sted for viden og personlig vækst

Multimediehuset er et center for borgernes søgning og delingaf viden. Et dynamisk fristed for alle, som ønsker viden,inspiration, innovation og personlig vækst.

Redskaberne er både den nyeste IT og de traditionelle tryktemedier.

Huset er med til at fastholde og udvikle byens førerposition påIT-området - lokalt, regionalt, nationalt og internationalt.

Multimediehuset er rum til fordybelse, væren og viden.Et attraktivt, intelligent og interaktivt hus, som understøtterbrugernes lyst til at lære og at opleve via forskellige medier.

Multimediehuset er en vigtig del af netværket mellem institutio-ner for viden-, læring- og kultur i Århus-området og knytter antil lignende miljøer i ind- og udland.

3

•

•

•

•

Multimediehuset indeholder:

Et åbent, aktivt og uformelt læringscenter med studie- ogopholdsfaciliteter. Teknologistøttet undervisning, fjern-undervisning, telekonferencecenter, ‘intelligente’ mødelokaler,fora, auditorier. Hertil er knyttet faciliteter til konferencer ogmøder som en del af de samlede konferencemuligheder, somÅrhus tilbyder.

Århus-regionens hovedbibliotek, hvor alle borgere har adgangtil viden og kultur formidlet via en bred vifte af medier ogmaterialer: Bøger, tidsskrifter, aviser, video’er, cd’er, playstation-spil, cd-rom, dvd’er, e-bøger, netopkoblede pc’er,præsentationsskærme etc. Med andre ord: Et multiplum afmedier karakteriseret ved høj kvalitet i indhold – til at lånemed eller til at bruge på stedet.

En lokalitet, der sætter nye standarder for præsentation aftematiske virtuelle udstillinger fra førende lokale, nationale oginternationale kultur- og vidensinstitutioner. Kulturelle tilbud afhøj kvalitet formidlet via tele- og IT- faciliteter.

Et helt særligt område for børn, hvor deres lyst til at læse oglære bliver stimuleret gennem leg og oplevelse. Et sted somappellerer både til det kropsligt sansende og til fantasien.

De unikke funktioner er rammet ind af et byggeri af æstetiskog signalgivende kvalitet, som er med til at sætte Danmark påden internationale dagsorden for kulturbygninger.

4

1) Ånden i maskinen : hvordan vort liv, arbejde og måde at tænke på viludfolde sig i en ny tid med intelligente maskiner / Ray Kurzweil. - 1. udgave.- Viby J. : JP Bøger, 2001. - 489 sider

Akkumuleret videnHver ny generation tilføjer ligeså meget vidensom summen af alle tidligere generationer

Traditionen for biblioteker er flere tusinde år gammel. Sidentidernes morgen har mennesker skrevet bøger og samlet dempå særlige steder. Således fordobles mængden af værker iløbet af 10-20 år. Ligesom viden. Denne arvemasse er stor.

I bogen ‘The age of spiritual machines’1) skriver Ray Kurzweil, atdenne vækst i viden er et universelt princip, der rækker helttilbage til det første liv på jorden.

Mediet er langt fra ligegyldigt. Eksempelvis taler ‘Moores lov’om en fordobling af computeres kapacitet hver 18. måned.Internettet vokser endnu hurtigere. Men det er kun et eksem-pel på det mere overordnede princip. Den underliggendeopdrift er viden. Den er drivkraften i medieudviklingen. Medandre ord - hver ny generation tilfører ligeså meget viden somhele menneskehedens historie har gjort før dem. Et uendeligt -nærmest udødeligt - princip. Og et princip, som forpligter.

5

Medierne spiller sammenSpådommene er mange: Bøger bliver udkonkurreret afInternet. Biograffilm bliver overhalet af video og DVD. Netopnu diskuterer man mediekonvergens, hvor medierne smeltersammen, for eksempel til en mobil platform, hvor man bådekan læse bøger, aviser, tidsskrifter og se TV og film. EnMultimedie notebook PC kan allerede købes som medlemstil-bud i Super Brugsen.

Samtidig er det en kendsgerning, at der udkommer stadigflere bøger og tidsskrifter. Der bliver produceret stadig mereTV og flere biograffilm. Der udvikles stadig flere formater forfysiske digitale medier, som cd, cd-rom, dat, dvd, dvd-rom,dvd-audio, PS2, laser- og mini-disc. Netbårne medieformatersom Html, XML, Mpeg, MP3, Real Audio, Windows media ogandre vinder frem. Den store vækst i viden, uddannelse ogindhold i arbejdsliv betyder, at der er plads til endnu flereforskellige medier. Hånd i hånd med den øgede viden følgerøget velstand. Ny viden gør os i stand til at lave mere på densamme tid. Forbruget vokser næsten tilsvarende. Dennevelstand betyder, at vi ikke står overfor valget mellem TV ellerteater – mellem bog eller Internet. Vi har råd og tid til mere,og tilbuddene er mangfoldige.

Mediekonvergensen er derimod kraftig på udbydersiden. Herhersker stordriftsfordelene. Den samme nyhed bliver f.eks.formidlet samtidig via TV, Internet, tidsskrifter, film og bøgersom CNN/AOL/TIME/Warner. De forskellige medier mar-kedsfører hinanden ligesom i Disney Corp. Her udgøroplevelsesparker, film, tegneserier og merchandise en helhed,hvor hver enkelt del understøtter resten i et nøje planlagt ogkomponeret samspil. Multimediehuset giver borgerne et sted,hvor de har adgang til viden på alle medier.

Det er Multimediehusets forudsætning

6

Krydsfelt for viden og kulturMultimediehuset er ikke en konkurrent til andre medier. Det eren medspiller. Det indgår i et netværk af videns- og kultur-formidlende institutioner og virksomheder. Sammen medboghandlerne styrker det interessen for bøger. Sammen medbiograferne forstærker det interessen for film. Sammen medaviserne inspirerer det til at tage del i kulturlivet. Sammen medfolkeskolen styrker det evnen og lysten til læsning. Sammenmed Center for Informationsteknologi og Universitetet udviklerdet et vækstlag for multimediekompetence. Det konkurrererikke med information på Internettet. Det er en del afInternettet. Et vigtigt bidrag til vidensamfundets kerne-kompetencer: At søge, formidle og skabe viden.

Den virtuelle tidsånd dominerer. Men jordforbindelsen erintakt. Det er mennesket, som er det fysiske. Mennesket erdrivkraften. Det afgørende ved bøger er ikke, at de er fysiske imodsætning til en hjemmeside. Bøger er på mange mådermere abstrakte end elektroniske medier. Bøger er så virtuelle,at læseren selv må forestille sig alt det, der beskrives. Film ogTV udfordrer vores indre billedrør langt mindre.

Multimediehuset er hjertet i alt dette.

Et hus, mennesker kommer tilfor at søge, dele og skabe viden

Det er en portal til vidensamfundet. Multimediehusets indre ersåvel bøger som tidsskrifter, aviser, TV, video og internet.Medier med hver deres fordele og ulemper. En værktøjskasse,hvor to gode skruetrækkere ikke kan erstatte en sav, menhvor sav og skruetrækkere tværtimod supplerer hinanden ogsammen skaber mulighed for det nye. Her kan og vil viden-tilvæksten fortsætte.

7

Succeskriterierne for Multimediehuset er, at det· er attraktivt at komme i· er let at komme til· giver let og effektiv adgang til vidensressourcer og –samlinger· bliver et mødested for mennesker, som vil søge viden og lade sig inspirere til personlig vækst

Hvert år besøger ca. 900.000 mennesker det nuværendeÅrhus Hovedbibliotek. Det gør biblioteket til hele byens hjertefor viden og kultur. Et naturligt krydsfelt for viden, personligvækst og udvikling.

Hver besøgende sit formålI Multimediehuset har hver besøgende sit unikke og personligeformål med at gå ind ad døren. Det kan være for at skaffe sigviden med relation til det private liv og sociale situation, f.eks.om arvelovgivning eller skilsmissevilkår. Det kan være for atfinde materiale, der understøtter den aktuelle uddannelsessitua-tion, f.eks. bøger og artikler om erhvervsret eller botanik. Detkan være for at søge inspiration til personlig indsigt gennemværker om psykologi og drømmetydning. Det kan være for atfinde brændstof til debat, f.eks. de politiske partiers program-mer eller samfundslitteratur. Det kan være for at hente idéer tilændringer i ens nære omgivelser, f.eks. bygningsreglement oginformation om byggematerialer. Det kan være for at pleje enspassioner og hobbies, f.eks. gennem materiale om hunde-adfærd eller strikkeopskrifter. I Multimediehuset kan man læseen god bog, høre et stykke musik, finde tidsskriftartikler, søge idatabaser, lade sig inspirere gennem udstillinger af aktuellitteratur eller browse på nettet. De fysiske medier kan lånes,og man kan få vejledning af kompetente medarbejdere.Bygningens tilbud og samlinger er struktureret, så de understøt-ter en intuitiv og nem adgang til viden og information for denenkelte.

8

Sted for dialogI kraft af at Multimediehuset er et overvejende gratis tilbud tilborgerne, rummer stedet en palet af muligheder for dialogmed og mellem mennesker. Individer og grupper, som ånderfor byen, kulturlivet og deres medmennesker har deres dagligegang her. En brug, som husets rum og indretning også skaltage højde for.

For 20 år siden snakkede vi om aftenens TV-programmerover leverpostejen i kantinen. Nu træder andre referencer frempå scenen. Nye film strømmer ud i en stadig bredere mal-strøm. Populære bøger bliver læst af flere og flere. Bibliote-kerne er således spillet en helt særlig mulighed i hænde for atvære kulturelle omdrejningspunkter. Et forum for samspil medlokale kulturbegivenheder og politiske debatter, hvor tematiskviden stilles til rådighed. Et sted, der skaber rum til aktuelfordybelse, indsigt og inspirerende debat.

Derfor bør Multimediehuset have en form, der gør, at bru-gerne bliver mødt af videntemaer snarere end af bøgeropstillet efter nummerkode og alfabet. Her skal de styrestværfagligt af temaer snarere end af inddelinger efter fag ognavne.

Det kræver helt andre lokaliteter. Ikke som et ‘Bilka’. Meresom en masse specialbutikker i en gågade eller et shoppingcenter.

Førerpositionen som fysisk midtpunkt for viden- og kultur iØstjylland er selve fundamentet for de strategiske overvejel-ser om Multimediehusets udviklingsmuligheder. En af Multi-mediehusets konkurrencefordele er, at der som udgangspunktkommer mange mennesker. Det giver muligheder, som ersærligt interessante og fordelagtige for såvel partnere, der ikkehar mulighed for fysisk kontakt med deres målgrupper, somfor brugere, der i særlig grad ønsker kontakt med andre.Begge grupper vil kunne anvende Multimediehusets faciliteter.F.eks. i forbindelse med studiekredse, borgerinitiativer ogforeningsarrangementer.

Også kommercielle aktiviteter vil kunne finde sted i Multi-mediehuset, hvis det findes politisk interessant. Bygningen vil isig selv være attraktiv i forbindelse med præsentation af nyeprodukter.

9

Vindue ud i verdenAlle større kulturelle strømninger er altid kommet til os udefra.Det gælder inden for både videnskab og litteratur, mode ogmusik. Disse strømninger formidles via medier, som errepræsenteret på bibliotekerne.

Lige nu lever vi i en brydningstid, hvor globaliseringen og detmultietniske samfund er til heftig debat. Også her spillerbibliotekerne en vigtig rolle som formidler af viden mellemkulturer. Dels ved at formidle viden om dansk kultur tiltilflyttere af enhver slags. Dels ved at formidle viden fra defremmede kulturer til os. Det giver stof til eftertanke, atSingapore og Hong Kong har nu overhalet deres gamlekolonimagt England i bruttonationalprodukt pr. indbygger.Måske kunne vi lære noget af det. Danskerne udgør kun entankevækkende ½ % af I-landenes befolkning. Selv om vi erdygtige, betyder det, at 99% af al viden kommer udefra.Danskerne kan helt givet også lære noget af kulturer i U-landene.

Ser man biblioteket som et pulserende hjerte for global videnog kultur, synliggør man muligheden for at skabe unikke kamretil virtuelle møderum på tværs af geografiske afstande.Multimediehuset kunne kobles op med fast videoforbindelse tilbeslægtede institutioner rundt om i verden. Et særligt rummed vindue og lydforbindelse til verden. Et rum, hvor denanden halvdel af rummet er i et andet land. ‘Telepresence’ erden tekniske betegnelse. Her ophæver de virtuelle spillereglerde kendte fysiske grænser. Man er sammen på tværs af storeafstande. Måske et fremtidigt supplement til at rejse. Teknolo-gien er her. Erhvervslivet bruger den i vid udstrækning. Multi-mediehuset kan gøre den til ‘hver-mands-eje’. Ved at kombi-nere dette med virtuelle udstillinger baseret på digital repræ-sentation i højopløsning, interaktivitet og 3-D af kulturskattefra hele verden, kan der skabes enestående muligheder for atbringe brugerne i kontakt med oplevelser og viden af en heltsærlig natur. Vel at mærke uden fysisk at være i stue medoplevelserne og inspirationskilderne.

Denne globale tankegang bliver et væsentligt element iformgivningen af bygningen. Hele verden er i princippetimpulsgiver i den idé- og udviklingsproces, som leder frem tilselve byggeriet.

10

Logistik og strukturMultimediehuset skal - som et klart gennemgående princip -formgives, struktureres og detaljeres ud fra den ide, atmennesket er konstanten.

Medierne, rummene, aktiviteterne og dele af bygningen er detforanderlige. Huset rammer og udtryk - dets ansigt – børkomponeres med henblik på at kunne imødese 100 årseksistens eller mere.

Den skal således bygge på de menneskelige behov fornærvær, netværksdannelse, oplevelse, læring, reflektion, tryghed,sansning og kommunikation. Disse behov er socialt oggenetisk bestemte.

Derfor er det afgørende, at bygningens overordnede logistikbliver fastlagt i relation til brugeren, mennesket. Ikke i relationtil driftsfunktionerne, der hele tiden forandrer sig.

Det er ligeledes afgørende, at bygningens logistik bliverformidlet og understøttet gennem elementært sanselige oglogiske rum- og bevægelsesforløb. Såvel den indholdsmæssigeformidling - som bygningens ‘elementært sanselige og logiskerum- og bevægelsesforløb’ skal i videst mulige omfang værebaseret på avanceret IT-teknologi. Husets indre følger denydre digitale tidsånd.

11

Multimediehuset er en metafor for information. Det indeholderinformation, og det formidler information. Men metaforen kanogså bruges i mere overført betydning. Multimediehusetfungerer nemlig også som vidensportal, søgemaskine, bruger-grænseflade, filter og vidensagent.

Det minder om et computerspil, hvor man bevæger siggennem et dragende oplevelsesunivers på udkig efter skatte.Computerspillets rum veksler mellem pladser, hvor man kanvælge mange retninger, og forløb, hvor man er på udkig efterenkeltstående muligheder og udfordringer. Mønstre iinformationerne skal findes, vejes i forhold til værdi ogbetydning og kombineres for at føre frem til konkret handling.Det handler om intelligens.

Biblioteket skal være et intelligent hus for menneskelig intelli-gens. Et hus, hvor man ser mønstre i information, sammen-hænge og temaer. Et kulturelt tilbud, der sætter værdierne ogkulturen til debat i et globalt perspektiv. Dynamoen erudvikling, nytænkning og innovation. Et hus, der spiller sammenmed borgernes mangfoldighed og suger den ind i bygningen.

Det er bygningens sjæl

12

HovedbibliotekMediesamlinger, IT- og Netarbejdspladser samt mødefaciliteterfor publikum, vejledning samt udviklingsprojekter. Medie-samlingen omfatter p.t. bøger, lydbøger, aviser, tidsskrifter,cd’er, cd-rom’er, dvd’er, videoer, e-bøger, databaser samtlicensbelagte internetbaserede materialer, publikationer ogtjenester. Omfanget af forskellige fysiske materialer på bibliote-kerne vil fortsat øges i de kommende år.

Oplevelsesrum for børnLokalitet baseret på børns egne oplevelser og deltagelse.Rummer interaktive medier af høj kvalitet. Faciliteter kunnevære oplevelsesstationer, film- og videoforevisning, et elektroni-ske legehus, børneteater, læsning og højtlæsning. Oplevelses-rummet er i stor udstrækning en videreudvikling af detnuværende børnebibliotek. Målet er at forene det mediebårnemed det sansende.

Lærings-, undervisnings- og studiefaciliteterEn lang række af aktiviteter, der skal understøtte livslang læring,generel kompetenceudvikling og folkeoplysning. Mange af disseaktiviteter foregår uden for de formelle og delvis formelleinstitutioner. Udgangspunktet er den enkeltes behov oginitiativ. Faciliteter kan være studieceller til teknologistøttetundervisning og fjernundervisning, tilsvarende flerbrugerlokalersamt egentlige mødelokaler og et telekonferencecenter. Der vilendvidere være et stort behov for at fortsætte med målret-tede Internet-introduktioner i forhold til forskellige bruger-grupper i temaforløb - f.eks. om handel, kunst, jura, slægts-forskning og musik på Internettet. Det samlede behov forstudie-, møde- og fordybelsespladser anslås at være minimum600.

TelekonferencecenterI tilknytning til lærings-, studie- og undervisningsfaciliteter kander etableres mødelokaler med telekonferencefaciliteter, somkan sikre borgere og mindre virksomheder adgang til denneekspanderende kommunikationsform. Faciliteten kan ligeledesunderstøtte Århus som konferenceby.

13

Rum for virtuelle udstillingerTematiske udstillinger baseret på præsentation via høj-opløsningsskærme, 3-d repræsentation og virtual reality-funktionaliteter. Et virtuelt museum med skiftende udstillingerfra de bedste indholdsleverandører og udstillingssteder iverden. Baseret på erfaringer fra internationale oplevelses-centre og museer.

Disponible rum til øvrige aktiviteterMultimediehuset skal fortløbende være med til at støtteudvikling. Derfor må huset selv have en indbygget fleksibilitet.Det kan bl.a. sikres ved at reservere et areal til lokaler, somkan anvendes tidsbegrænset af andre aktører med interessefor at nå Multimediehusets store publikum. Lokalerne skalbåde kunne lånes og lejes ud.

Lokaler til eventuelle samarbejdspartnereMultimediehuset har berøringsflader med en lang rækkeinstitutioner og aktiviteter, som også arbejder med ellerbetjener sig af multimedier. Det gælder uddannelsesinstitutio-ner, museer og forskningsbiblioteker, og det gælder teater,musik og andre udøvende kunstformer. Lokalebehov hossådanne tilgrænsende interessenter kan evt. tænkes ind ibyggeriet. Et eksempel kunne være det kommende InnovationLab på Katrinebjerg, der vil kunne eksponeres helt anderledes iMultimediehuset.

Det Digitale BibliotekCentrum for bibliotekernes mediekøb og koordinator forbibliotekernes egenudviklede IT-baserede tjenester. Detvaretager desuden en række generelle konsulent- oguddannelsesfunktioner.

Lokaler til ledelse, administration m.v.Endelig skal der beregnes lokaler til Multimediehusets ledelse,administration og øvrige personale.

14

Symbolet for vidensbyen ÅrhusSucces opnår man kun ved at turde kombinere den kunstneri-ske søgen med den gode historie. Den, der perspektiverertidsånden. Med en kvalitativ og ambitiøs bygning placeret i detcentrale Århus som ramme for Multimediehuset ledes tankernehen på Frank Gehrys Guggenheim Museum. Det har med éthar placeret Bilbao på det globale landkort, som det ligger dermed sin næsten levende koloskrop af titanium. Museetsarkitektur er formgivet skulpturelt, scannet ind i en computerog produceret af digitale maskiner med skelen til teknologi fraflyindustrien. Det indvarsler en ny tid på en overbevisendemåde og er vel et af de første huse med global kultstatussiden Utzons operahus i Sidney eller Pompidou-centeret i Paris.Getty-museet i Los Angeles af Richard Meier er også enbygning af elegance og skønhed, der måske endda besøgesmere for sit arkitektoniske udtryk end for de i øvrigt flottesamlinger. Den slags bygninger er spændende inspirationskilder.

Selvom de økonomiske rammer for Multimediehuset ikkekommer i nærheden af operahuse eller kunstmuseer af Getty-formatet, kan det bidrage med den gode historie og spille optil kvalitativ og kunstnerisk konkurrence arkitekter imellem.

Stedet for Multimediehuset kunne være de bynære havne-arealer - havnefronten. Måske på det sted, hvor denrevitaliserede Århus Å, omkranset af café- og gadeliv, flyder udi havet. Den placering rummer en mængde dynamik oginspiration. Tæt på det sted, hvor Århus blev grundlagt formere end tusinde år siden. Det skaber mange spændendetemaer at indarbejde i arkitekturen. Stedets fysiske rammer erorkestreret af både åen og havnen, som lægger op til, at vand,bølger, flow og lys er konkrete fysiske repræsentanter i detteinformationsflow. Gågaden, centrum og å-miljøet spillersammen med bibliotekets funktion som mødested. Endelig gørnærheden til banegård, busstation og kystvejen biblioteket lettilgængeligt. Samspillet er dynamisk og innovativt.

15

Eller måske på et frit byggefelt ved Brobjergsskolen, hvorMultimediehuset i samspillet med Rådhuset, Musikhuset,Kunstmuseet og Ridehuset vil styrke den i forvejen højekulturelle profil. Dermed vil Århus styrke sit bycentrum prægetaf civilsamfundet og demokratiets institutioner. En model, derkendes fra de ’civic centres’ som er kernen i mange amerikan-ske byer. Multimediehuset vil danne en enestående ‘fjerde væg’til Musikhusparken og ligge optimalt i forhold til brugernestrafikmønstre.

Andre placeringer er også mulige. Væsentligst er det, atbygningen bliver centralt, synligt og spektakulært placeret –således at signalet kommer til at stå klart for både borgere ogtilrejsende: Århus er en vidensby.

Bygningen skal stå i 100 år eller mere. Ingen ved, hvordanteknologi og medieudvikling ser ud om ti år. Kun ét er sikkert:Funktioner af i morgen vil være anderledes end funktioner af idag. Det er derfor mennesket, der er målestokken forbygningen – ikke teknologien. Og bygninger, der appellerer tilmenneskers oplevelse, kan være attraktive i århundreder.Derfor kan Multimediehuset blive en arkitektonisk perle –placeret på første række i byen først og fremmest til brug forborgere og for fremtidens byturister i Århus.

Det er bygningens krop